L 83 - svar på spm. 10 om ministerens kommentar til henvendelse af 6/11-18 fra Foreningen Rejsearbejdere.dk om bemærkninger til virkningen af lovforslaget, fra justitsministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af lov om våben og eksplosivstoffer. (Delvis lovliggørelse af peberspray). (Spørgsmål 10)
Aktører:
Besvarelse - spm. 10.pdf
https://www.ft.dk/samling/20181/lovforslag/L83/spm/10/svar/1532688/1973809.pdf
Slotsholmsgade 10 1216 København K. T +45 7226 8400 F +45 3393 3510 www.justitsministeriet.dk jm@jm.dk Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 10 vedrørende forslag til lov om ændring af lov om våben og eksplosivstoffer. (Delvis lovliggørelse af pe- berspray) (L 83), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministe- ren den 7. november 2018. Søren Pape Poulsen / Louise Falkenberg Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K DK Danmark Dato: 22. november 2018 Kontor: Forebyggelseskontoret Sagsbeh: Christel Wulf Hejmdal Sagsnr.: 2018-0037-0025 Dok.: 912920 Retsudvalget 2018-19 L 83 endeligt svar på spørgsmål 10 Offentligt 2 Spørgsmål nr. 10 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af lov om våben og eksplosivstoffer. (Delvis lovliggørelse af peberspray) (L 83): ”Ministeren bedes kommentere henvendelse af 6. november 2018 fra Foreningen Rejsearbejdere. dk om bemærkninger til virkningen af lovforslaget, jf. L 83 - bilag 3.” Svar: 1. Rejsearbejdere.dk anfører i sin henvendelse, at lovforslaget i sin nuvæ- rende form ikke vil øge trygheden blandt almindelige borgere, idet det ikke giver mulighed for at medbringe en peberspray i det offentlige rum uden forudgående tilladelse fra politiet. Foreningen peger i den forbindelse på, at lovforslaget ikke vil bidrage til at forebygge overfald på borgere, bilister og chauffører, når peberspray ikke kan besiddes i forbindelse med transport i bil, båd, campingvogn, bus, tog og lignende. 2. Som det også fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, er Justitsmini- steriet enig i, at en lovliggørelse af peberspray vil kunne øge trygheden for mange borgere. Justitsministeriet er dog samtidig opmærksom på risikoen for, at en generelt større udbredelse af peberspray vil kunne føre til en eska- lering af voldsniveauet og til, at tærsklen for, hvornår peberspray anvendes, vil falde. Der lægges derfor med lovforslaget alene op til en delvis lovliggørelse af peberspray, som indeholder en øget adgang til peberspray i selvforsvarsøje- med i eget hjem og dermed i de situationer, hvor behovet for at understøtte enkeltpersoners tryghed vurderes at være højt, og hvor risikoen for misbrug og eskalering af voldsniveauet generelt vurderes at være mindst. Justitsministeriet finder ikke, at der er grundlag for at udvide adgangen til lovligt at kunne besidde peberspray til at omfatte køretøjer, herunder cam- pingvogne, både, busser eller lignende steder.