Tillægsbetænkning afgivet af Transport-, Bygnings- og Boligudvalget den 21. november 2018

Tillægsbetænkning afgivet af Transport-, Bygnings- og Boligudvalget den 21. november 2018
Tillægsbetænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om leje af
almene boliger og lov om leje
(Nye kriterier for udsatte boligområder og ghettoområder, initiativer til udvikling eller afvikling af ghettoområder, skærpelse af
anvisnings- og udlejningsregler, ophævelse af lejekontrakt på grund af kriminalitet m.v.)
[af transport-, bygnings- og boligministeren (Ole Birk Olesen)]
1. Dispensation fra Folketingets forretningsorden
Udvalget indstiller, at der dispenseres fra bestemmelsen i
Folketingets forretningsordens § 8 a, stk. 2, om at der skal
gå 2 dage fra offentliggørelsen af tillægsbetænkningen, til
lovforslaget kommer til 3. behandling.
2. Indstillinger
Et flertal i udvalget (S, DF, V, LA, SF og KF) indstiller
lovforslaget til vedtagelse i den affattelse, hvori det forelig-
ger efter 2. behandling.
Et mindretal i udvalget (EL, ALT og RV) indstiller lov-
forslaget til forkastelse.
Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og
Javnaðarflokkurin havde ved afgivelsen af tillægsbetænk-
ningen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang
til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger
i tillægsbetænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i tillægsbetænkningen.
3. Politiske bemærkninger
Socialdemokrariet
Socialdemokratiets medlemmer af udvalget tilslutter sig
fuldt ud den overordnede ambition om at bekæmpe parallel-
samfund og ser med stor tilfredshed på de nye muligheder
for at lave omfattende udviklingsplaner i de største udsatte
boligområder og i de mest tydelige parallelsamfund. Social-
demokratiet vil dog samtidig følge udviklingen tæt i de min-
dre boligområder, der ikke har lige så stærke parallelsam-
fundstræk, med henblik på at sikre, at lovgivningen også her
virker hensigtsmæssigt og ikke leder til f.eks. unødige ned-
rivninger i velfungerende boligområder.
Enhedslisten
Enhedslistens medlemmer af udvalget noterer sig, at det i
forbindelse med behandlingen af lovforslaget har vist sig
nødvendigt med ændringsforslag nr. 8 at give yderligere
muligheder for dispensation for de såkaldte hårde ghettoer.
Således får ministeren beføjelse til at give seks boligområ-
der med hver under 2.100 beboere, som ikke opfylder krimi-
nalitetskriteriet, dispensation fra reglen omkring maksimalt
40 pct. almene familieboliger. Af svar på spørgsmål 43 til
lovforslaget fremgår, at tallet 2.100 er udtryk for et politisk
ønske og dermed ikke en saglig begrundelse.
De seks områder er: Munkebo i Kolding, Motalavej i Sla-
gelse, Korskærparken i Fredericia, Agervang i Holbæk,
Sundparken i Horsens og Finlandsparken i Vejle, jf. svaret
på spørgsmål 44 til lovforslaget. Af svaret på spørgsmål 46
til lovforslaget fremgår, at dispensationsmuligheden stadig
medfører, at loven vil reducere de almene familieboliger i de
seks områder, som risikerer privatiseringer og nedrivninger
af gode almene familieboliger, som i høj grad er blevet re-
noveret for nylig. Underdagsordenen fra transport-, byg-
nings og boligministeren er åbenbart at arbejde for, at al-
mene familieboliger bliver solgt.
Enhedslisten mener, det er positivt, at der gives udvidet
dispensationsmulighed, men mener samtidig, at dette ikke er
nok til at rette op på en problematisk lov. Baggrunden for
kriterierne i ændringsforslaget virker efter Enhedslistens op-
fattelse tilfældig, og partiet opfordrer til, at der som ud-
gangspunkt kan gives dispensation til alle boligområder, idet
der med de såkaldte ghettokriterier allerede er taget stilling
til, at det gælder for områder med mere end 1.000 beboere.
Derudover medfører ændringsforslaget en væsentlig, ny dif-
ferentieret vægtning af ghettokriterierne, hvor antallet af
dømte vægtes højere end de øvrige kriterier.
Til lovforslag nr. L 38 Folketinget 2018-19
AX022046
Ændringsforslaget understreger efter Enhedslistens opfat-
telse, at det samlede lovforslag er udarbejdet på et mangel-
fuldt grundlag og på den baggrund bør stemmes ned.
Der er fortsat intet fagligt belæg for, at virkemidlerne i L
38 virker mod de parallelsamfund, som officielt er hensigten
med forslaget.
Endvidere er Enhedslisten vidende om, at der er fejl i den
bekendtgørelse, som er i høring, over de omtalte boligområ-
der, hvad angår det bilag, som fastlægger, hvilke matrikler
lovforslaget skal omfatte. Vi forventer, at ministeren retter
op på disse fejl, inden loven udmøntes.
Lovforslaget er asocialt og er stadig et angreb på hele den
almene boligbevægelse. Og der er risiko for, at flere bolig-
områder kommer på den såkaldte hårde ghettoliste i de kom-
mende år, når kommuner ændrer på deres anvisning af boli-
ger til mennesker i bolignød. Lovforslaget forværrer proble-
met med, hvor den fattigste del af befolkningen kan bo, når
lovforslagets konsekvens kan blive op til 11.000 færre al-
mene familieboliger.
Alternativet
Alternativets medlem af udvalget er af den opfattelse, at
både Transport-, Bygnings- og Boligministeriet og aftale-
partierne bag parallelsamfundspakken sidder værdifulde og
forskningsbaserede analyser og empiri overhørig. Det er
dybt uacceptabelt, at forskningen gang på gang forkastes
alene af værdipolitiske årsager, og at ministeriet ikke svarer
konkret og ordentligt på spørgsmål. Her følger to eksempler:
1) 40-procentsreglen
Parallelsamfundspakkens løsning på bekæmpelse af pa-
rallelsamfund for de såkaldte hårde ghettoer er følgende:
1. Nedsæt antallet af almene familieboliger til maksimalt
40 pct. inden 2030. Dette kan nås ved salg til private inve-
storer, nedrivninger, omdannelse af boliger (til ældreboliger
og ungdomsboliger) og fortætning – altså at der bygges flere
boliger, der ikke er almene familieboliger.
2. Hvis målet ikke nås eller ikke kan nås, kan staten eks-
propriere boligområdet og bygge et nyt område op.
KL, BL – Danmarks Almene Boliger, Lejernes Landsor-
ganisation (LLO) og andre har spurgt, hvorfor man tror, at
den magiske grænse netop er 40 pct. Er der eventuelt en vi-
denskabelig forklaring? Vi opsiger vel ikke beboerne på
baggrund af en mavefornemmelse.
I lovforslaget er begrundelsen for netop de 40 pct. angi-
vet meget kort på side 7: »Boligorganisationer og kommu-
ner, som har et hårdt ghettoområde, […] forpligtes til at ud-
arbejde en udviklingsplan, hvor målet er at nedbringe ande-
len af almene familieboliger i området til 40 pct. Det er vur-
deringen, at en grundlæggende omdannelse fra et ghettoom-
råde til en attraktiv bydel forudsætter, at almene familieboli-
ger blandes med andre boligformer i området.«
Folketingets Transport-, Bygnings- og Boligudvalg har
efter ønske fra Enhedslistens boligordfører Søren Egge Ras-
mussen spurgt transport-, bygnings- og boligministeren, om
der er forskning, der underbygger, at tiltagene har den øn-
skede effekt, altså bekæmpelse af parallelsamfund.
Svaret på L 38 – spørgsmål 23 fra transport-, bygnings-
og boligminister Ole Birk Olesen (LA) var: »Der er flere
publikationer på området, som beskriver effekterne af struk-
turelle og fysiske indsatser i udsatte boligområder. Jeg kan
eksempelvis henvise til »Evidens for sociale effekter af fysi-
ske indsatser i udsatte boligområder. Review af 27 effektstu-
dier fra ni lande«, Akademisk Arkitektforening og Køben-
havns Kommune, 2014 og til »Fra ghetto til blandet by –
danske og internationale erfaringer med omdannelse af ud-
satte boligområder« af Claus Beck Danielsen og Marie Sten-
der fra 2017.«
Problemet med svaret er, at ministeren ikke svarer på
spørgsmålet.
Han svarer på, om strukturelle og fysiske indsatser kan
påvirke udsatte boligområder, ikke om nedsættelse af bolig-
områdets andel af almene familieboliger til maksimalt 40
pct. (som er parallelsamfundspakkens eneste målstolpe) vil
virke.
I førstnævnte rapport står der netop ikke, at problemet
bliver løst, hvis bare andelen af almene familieboliger sættes
ned. Der står, at arkitektoniske ændringer, såkaldte struk-
turelle indsatser, kan bidrage positivt til udviklingen af et
boligområde i samspil med sociale indsatser.
Rapporten handler heller ikke om, hvorvidt boligerne
skal være ejet af et boligselskab eller en privat investor.
Vi må regne med, at ministeriet giver deres allerbedste
svar, når Folketinget spørger, og der derfor ikke findes et
bedre forskningsmæssigt belæg end det, ministeren selv
nævner, som anført af Anders Svendsen fra LLO i artiklen
»Lejere: Indrøm nu, at ghettopakken bygger på mavefor-
nemmelser«, Altinget, den 19. november 2018.
2) Ghettobegrebet
Berøves borgere med ikkevestlig baggrund den fulde ny-
delse af deres borgerlige og politiske rettigheder som følge
af L 38? Og nedværdiges borgere med ikkevestlig baggrund
af L 38-kriterier for definitionen »ghetto«, når alene andelen
over 50 pct. indvandrere eller efterkommere fra ikkevestlige
lande kan resultere i stemplet »ghetto«? Ministerens svar på
L 38 – spørgsmål 39 om, hvilke overvejelser der ligger bag
at bruge udtrykket ghetto i lovforslaget, kaster lidt lys over
spørgsmålene: »Regeringen mener, at det er nødvendigt at
identificere de mest belastede boligområder, sådan at pro-
blemerne kan blive løst.«
Idet belastningen, der ifølge kriterierne i L 38 fører til
identifikationen af et boligområde som en ghetto, alene ve-
drører nogle beboeres oprindelse!
Dette er et citat fra »Aftale mellem regeringen (Venstre,
Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og Social-
demokratiet, Dansk Folkeparti og Socialistisk Folkeparti
om: Initiativer på boligområdet, der modvirker parallelsam-
fund« af 9. maj 2018, s. 3: »5. Andelen af indvandrere og ef-
terkommere fra ikkevestlige lande overstiger 50 pct.
På baggrund af ghettokriterierne defineres følgende om-
rådelister, som lægges til grund for målretningen af de ind-
satser, der igangsættes:
A. Udsatte boligområder opfylder mindst to af ghettokri-
terierne 1 til 4.
B. Ghettoområder opfylder mindst to af kriterierne 1 til 4
og opfylder tillige kriterie 5.«
2
Hvis der ikke er over 50 pct. indvandrere eller efterkom-
mere fra ikkevestlige lande, kan en afdeling ikke defineres
som ghetto i henhold til L 38᾽s kriterier – heller ikke selv
om beboerne opfylder samtlige andre fire kriterier: Uden for
arbejde/uddannelse, lav indkomst, lav uddannelse, høj kri-
minalitet.
Kriterier ifølge ovennævnte aftale:
»1. Andelen af beboere i alderen 18-64 år, der er uden til-
knytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse, overstiger 40
pct. opgjort som gennemsnit over de seneste 2 år.
2. Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en
grundskoleuddannelse, overstiger 60 pct.
3. Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i
alderen 15-64 år i området eksklusive uddannelsessøgende
udgør mindre end 55 pct. af den gennemsnitlige bruttoind-
komst for samme gruppe i regionen.
4. Andelen af beboere på 18 år og derover dømt for over-
trædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforise-
rende stoffer udgør mindst 3 gange landsgennemsnittet op-
gjort som gennemsnit over de seneste 2 år.«
Ønsker man at kigge på de internationale erfaringer, har
Statens Byggeforskningsinstitut (SBI) netop udgivet analy-
sen »Ufrivillig fraflytning fra udsatte boligområder« (SBI
2018:10) herom. Konklusionen lyder: »Der foreligger ikke
på nuværende tidspunkt klar evidens for, at boligmæssig
omplacering løser problemet med udsatte boligområder.«
Hermed mener Alternativet, at det er meget sandsynligt,
at der sker en diskrimination af borgere med minoritetsbag-
grund:
Lighedsgrundsætningen: Princippet om, at en forskelsbe-
handling af enkelte borgere eller grupper af sådanne er util-
ladelig, hvor den ikke har særlig hjemmel; som udtryk for
en sådan kan bl.a. nævnes grundlovens §§ 70 og 83.
Forskelsbehandling: Forbud mod forskelsbehandling på
grund af en persons køn, race, hudfarve, nationalitet eller
tro; se også racisme.
Racisme: Forskelsbehandling på grund af en persons
race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse samt tro er
strafbar, jf. lov om forbud mod forskelsbehandling på grund
af race m.v., og udtalelser, hvorved personer trues, forhånes
eller nedværdiges på grund af disse forhold, straffes efter
straffelovens § 266 b.
Præmissen om at tvangsflytte borgere med en 40-pro-
centsregel mener Alternativet derfor netop er baseret mere
på mavefornemmelser, end den kan bakkes op af forskning
og empiri, ligesom partiet mener, at der meget vel kan fore-
gå en direkte og indirekte diskrimination af borgere med mi-
noritetsbaggrund. Den internationale forskning peger ligele-
des på en række udfordringer, som hæmmer de positive ef-
fekter af boligmæssig omplacering, jf. ovennævnte rapport
fra SBI, som aftalepartierne og regeringen ikke har forholdt
sig fyldestgørende til.
De væsentligste udfordringer og tendenser er ifølge rap-
porten fra SBI, s. 18:
»– Udsatte borgere genkoncentreres i boligområder, som
både geografisk og ift. socioøkonomisk og etnisk sammen-
sætning ligner dem, de er fraflyttet.
– Interaktionen imellem socialt og kulturelt forskellige
beboere inden for det samme boligområde er begrænset.
– I et langsigtet perspektiv medfører boligmæssig ompla-
cering ikke socialt mix, men i stedet en erstatning af res-
sourcesvage befolkningsgrupper med mere ressourcestærke
grupper.
– Den positive effekt på indkomstniveauet i indsatsområ-
derne har meget begrænset rækkevidde og er ofte behæftet
med en tilsvarende negativ udvikling i nært beliggende bo-
ligområder.«
4. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 3. oktober 2018 og var til
1. behandling den 11. oktober 2018. Lovforslaget blev efter
1. behandling henvist til behandling i Transport-, Bygnings-
og Boligudvalget. Udvalget afgav betænkning den 15. no-
vember 2018. Lovforslaget var til 2. behandling den 20. no-
vember 2018, hvorefter udvalget genoptog forslaget til for-
nyet behandling.
Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-
valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-
gets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har, efter lovforslaget blev henvist til fornyet
udvalgsbehandling, behandlet lovforslaget i 1 møde.
Bilag
Efter udvalgets afgivelse af betænkning er der omdelt 4
bilag på lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har efter afgivelsen af betænkning stillet 11
spørgsmål til transport-, bygnings- og boligministeren til
skriftlig besvarelse, som ministeren har besvaret.
Kim Christiansen (DF) nfmd. Merete Dea Larsen (DF) Claus Kvist Hansen (DF) Mette Hjermind Dencker (DF)
Jan Erik Messmann (DF) Henrik Brodersen (DF) Kristian Pihl Lorentzen (V) Hans Andersen (V)
Hans Christian Schmidt (V) Jane Heitmann (V) Louise Schack Elholm (V) Carsten Kissmeyer (V) Leif Mikkelsen (LA)
Villum Christensen (LA) Brigitte Klintskov Jerkel (KF) Christian Rabjerg Madsen (S) Erik Christensen (S)
Kaare Dybvad (S) Lennart Damsbo-Andersen (S) fmd. Magnus Heunicke (S) Rasmus Prehn (S) Mette Reissmann (S)
3
Daniel Toft Jakobsen (S) Henning Hyllested (EL) Eva Flyvholm (EL) Roger Courage Matthisen (ALT)
Andreas Steenberg (RV) Karsten Hønge (SF) Kirsten Normann Andersen (SF)
Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S) 46
Dansk Folkeparti (DF) 37
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 34
Enhedslisten (EL) 14
Liberal Alliance (LA) 13
Alternativet (ALT) 10
Radikale Venstre (RV) 8
Socialistisk Folkeparti (SF) 7
Det Konservative Folkeparti (KF) 6
Inuit Ataqatigiit (IA) 1
Nunatta Qitornai (NQ) 1
Tjóðveldi (T) 1
Javnaðarflokkurin (JF) 1
4