Fremsat den 21. november 2018 af Pia Olsen Dyhr (SF) og Jacob Mark (SF)

Fremsat den 21. november 2018 af Pia Olsen Dyhr (SF) og Jacob Mark (SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om minimumsnormeringer i vuggestuer og børnehaver
Folketinget pålægger regeringen senest den 1. februar 2019 at indkalde Folketingets partier til forhandlinger om at indføre
minimumsnormeringer i vuggestuer og børnehaver.
Beslutningsforslag nr. B 49 Folketinget 2018-19
AX022018
Bemærkninger til forslaget
I Danmark har vi den grundholdning, at alle børn har ret
til et godt børneliv, og at dagtilbud som vuggestue, børneha-
ve, dagpleje, fritidshjem og sfo først og fremmest skal sikre
gode rammer for børnene. Rammer, der sikrer, at alle børn
oplever nærvær, omsorg og tryghed og bliver set og hørt.
Rammer, der sikrer, at alle børn får mulighed for at udfolde
deres potentiale, så de trives, udvikler sig og lærer bedst mu-
ligt uanset familiemæssig baggrund.
I praksis er det en udfordring at skabe de gode rammer for
børnene, fordi der i daginstitutionerne er alt for mange børn
til for få voksne. I 1990’erne var den store opgave at sikre,
at alle børn kunne få en plads, og der skete derfor en massiv
udbygning af antallet af pladser, uden at antallet af ansatte
fulgte med i samme omfang. Normeringerne er i dag histo-
risk dårlige. Samtidig er kravene til de pædagogiske aktivi-
teter og dokumentation heraf steget. Det er på høje tid, vi
sikrer, at der er ordentlige vilkår for børnene. Alle børn skal
have lige stor ret til og gavn af kvalitet i daginstitutionerne.
Daginstitutioner af høj kvalitet er den bedste begyndelse på
livet og en væsentlig faktor i forhold til at udligne social
ulighed.
Forslagsstillerne foreslår derfor, at der skal indføres føl-
gende minimumsnormeringer for, hvor mange børn der skal
være i forhold til antal voksne:
– Der skal højst være tre vuggestuebørn pr. voksen.
– Der skal højst være seks børnehavebørn pr. voksen.
Den tid, ledere bruger på administrativt arbejde, skal ikke
tælle med i normeringerne. Og de særlige ressourcer, der
sættes af til de daginstitutioner, der har flest børn fra sårbare
familier, skal heller ikke tælles med.
Baggrund
Normeringerne i daginstitutionerne er historisk dårlige.
Beregnet ud fra Danmarks Statistiks normeringsstatistik
mangler der ca. 4.800 personer for at opfylde minimumsnor-
meringerne. De nyeste opgørelser fra Danmarks Statistik vi-
ser, at der på tværs af landets kommuner er stor forskel på
normeringerne. Eksempelvis er Langeland med en norme-
ring på 4,1 barn pr. voksen i børnehaver den kommune, der
har færrest børn pr. voksen, mens Jammerbugt og Vesthim-
merlands Kommuner har den dårligste normering med 7,7
og 7,6 børn pr. voksen (»257.200 børn og 56.400 voksne i
danske dagtilbud«, Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 369, den
28. september 2018).
Af Danmarks Evalueringsinstituts (EVA) forskningsop-
samling fra 2017 fremgår det, at høj normering giver bedre
proceskvalitet i form af f.eks. bedre voksen-barn-kontakt og
mere sensitive og opmærksomme voksne, der tilbyder flere
udviklingsrelevante aktiviteter (»Kvalitet i dagtilbud - Poin-
ter fra forskning«, Danmarks Evalueringsinstitut, 2017, side
7). Høj normering og mindre gruppestørrelser bevirker, at
børn udviser bedre sociale interaktioner med hinanden, dril-
ler mindre og udviser færre tegn på stress. Det er altså i min-
dre grupper, at der skabes de bedste rammer for interaktio-
ner og læring. I praksis kræver det bedre normeringer i dag-
institutionerne. Førende forskere på børneområdet som pro-
fessor Dion Sommer og lektor Grethe Kragh-Müller fra Aar-
hus Universitet anbefaler ligesom forslagsstillerne, at der
højst må være tre børn pr. voksen i vuggestuerne og seks i
børnehaverne. Ifølge Grethe Kragh-Müller betyder lave nor-
meringer, at det enkelte barn får dårligere betingelser for at
udvikle selvet, sociale færdigheder, følelsesregistrering og
evnen til at koncentrere sig. Særlig de udsatte og sårbare
børn bliver taberne af den dårlige normering (»Eksperter:
Daginstitutioner hæmmer børns udvikling«, Politiken.dk,
den 22. marts 2015).
Normeringen i dagtilbud har også betydning for børnene
på lang sigt. Gode normeringer er en afgørende faktor for at
skabe kvalitet i dagtilbud, og af SFI’s forskningsoversigt
»Daginstitutionens betydning for børns udvikling - En
forskningsoversigt« fra 2014 fremgår det, at børns deltagel-
se i dagtilbud af høj kvalitet kan mindske kriminalitet, for-
bedre barnets uddannelsesniveau og forbedre senere job- og
indtjeningsmuligheder. Børnehavens langvarige effekt i for-
hold til uddannelse skyldes ikke alene øgningen i børnenes
intelligens, nysgerrighed og motivation, men også børnenes
udvikling af et mere positivt syn på sig selv og egne frem-
tidsmuligheder. Det kan derfor også medføre, at børnene får
en bedre skolestart, fordi de har større tiltro til deres egne
evner til at lære nyt.
Ud over at lave normeringer påvirker børnene, viser stu-
dier i EVA’s forskningsopsamling, at normeringen har be-
tydning for pædagogernes oplevelse af deres arbejde. Pæda-
gogerne oplever lavere normeringer som mere udmattende
og mindre tilfredsstillende, fordi der ikke er tid til nærvær
og omsorg til det enkelte barn og der er ikke nok personale
til at lave pædagogiske aktiviteter med mindre grupper af
børn. Det sker, at læreplansaktiviteter og sprogaktiviteter
bliver aflyst på grund af personalemangel. Dette billede går
igen i FOA’s undersøgelse »Daginstitutionernes hverdag
2018«, hvor over halvdelen af stuemedarbejderne har svaret,
at de dagligt eller flere gange om ugen oplever, at den om-
sorg, de kan give børnene, er utilstrækkelig. Der er ikke al-
tid tid til at sikre, at et barn kommer med i legen, eller til at
tage sig af et barn med forstyrrende adfærd. Undersøgelsen
viser også, at der er en statistisk sikker sammenhæng mel-
lem disse oplevelser og antal børn pr. medarbejder i institu-
tionen: jo flere børn pr. medarbejder, jo større risiko for, at
omsorgen glipper.
I flere kommuner er normeringen så dårlig, at pædagoger-
ne oplever at stå alene med den samlede børnegruppe. I
BUPL’s alenetidsundersøgelse fra 2017 svarer 75 pct. af
pædagogerne i undersøgelsen, at de på en tilfældig dag i fe-
bruar-marts var alene med den samlede børnegruppe. Pæda-
gogerne var i gennemsnit alene med en børnegruppe på 17
børnehavebørn, og i gennemsnit var de alene med den sam-
lede børnegruppe i 56 minutter (»3 ud af 4 pædagoger er
alene med den samlede børnegruppe«, BUPL, analysenotat
udgivet marts 2017, side 1). Det er dybt bekymrende. I prak-
2
sis betyder det, at det bliver mere pasning end pædagogik,
og pædagogerne har svært ved at nå det enkelte barn. Den
førnævnte FOA-undersøgelse fra 2018 viser også, at der de
seneste år er kommet færre timer pr. barn til det direkte ar-
bejde med børnene (»Daginstitutionernes hverdag 2018«, si-
de 5). Bemandingen er stort set uændret, men den del af
medarbejdernes tid, der går til dokumentation m.v., er fort-
sat vokset.
En minimumsnormering er en bund. Ligesom på skoleom-
rådet, hvor der er klasseloft, minimumstimetal og vejleden-
de timetal, bør der også være en bundgrænse i daginstitutio-
nerne. Alle børn har lige stor ret til og gavn af kvalitet i dag-
institutionerne. Derfor skal der lægges et bundniveau.
Finland og Norge har allerede indført minimumsnormerin-
ger i børnehaver og vuggestuer. I Norge har politikerne i
Stortinget besluttet, at der senest fra den 1. august 2019 skal
være én voksen pr. tre børn under 3 år, mens der skal være
mindst én voksen pr. seks børn mellem 3 og 6 år (»Norge
indfører minimumsnormeringer«, bupl.dk, den 27. juni
2018).
I Danmark bør vi følge trop og indføre minimumsnorme-
ringer. Ud over at forskningen entydigt peger på vigtigheden
af ordentlige personalenormeringer, er minimumsnormerin-
ger også et ønske fra danskerne. En undersøgelse foretaget
af Epinion fra 2015 viser, at 89 pct. af danskerne mener, at
der bør indføres en grænse for, hvor mange børn der maksi-
malt må være pr. voksen i landets daginstitutioner (»9 ud af
10 danskere ønsker et loft for børn pr. voksen i daginstituti-
oner«, dr.dk, den 21. maj 2015).
Finansiering
Nettoudgiften til forslaget skønnes med betydelig usikker-
hed at udgøre ca. 1,6 mia. kr. om året ved fuld indfasning.
Det er her lagt til grund, at ledere overvejende udfører admi-
nistrativt arbejde og derfor kun indgår med en vægt på 10
pct. i de foreslåede mindstenormeringer (egne beregninger
på baggrund af tal fra Danmarks Statistiks normeringsstati-
stik).
Forslaget finansieres ved at bruge en del af provenuet på
2,7 mia. kr. fra en formueskat på 0,5 pct. af formuer oversti-
gende 5 mio. kr. Forslagsstillerne ønsker at bruge det rester-
ende provenu på andre forslag til gavn for børnene (Finans-
udvalget, alm. del, svar på spørgsmål 503, folketingsåret
2017-18). Forslagsstillerne stiller sig til rådighed for at di-
skutere andre finansieringskilder.
3
Skriftlig fremsættelse
Pia Olsen Dyhr (SF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om
minimumsnormeringer i vuggestuer og børnehaver.
(Beslutningsforslag nr. B 49)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
4