L 26 - svar på spm. 12 om ministeren har til hensigt at imødekomme de forslag til ændringer af L 26, som Forbrugerrådet Tænk har foreslået i deres brev af 1. november 2018, fra skatteministeren

Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 26 - Forslag til Aktiesparekontolov.
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 12 af 16. november 2018. Spørgsmålet er stillet ef-
ter ønske fra Lisbeth Bech Poulsen (SF).
Karsten Lauritzen
/ Lise Bo Nielsen
21. november 2018
J.nr. 2018-6527
Skatteudvalget 2018-19
L 26 endeligt svar på spørgsmål 12
Offentligt
Side 2 af 7
Spørgsmål
Har ministeren til hensigt at imødekomme de forslag til ændring af L 26, som Forbruger-
rådet Tænk har foreslået i deres brev af 1. november 2018, jf. bilag 6, ved at stille æn-
dringsforslag herom? I benægtende fald bedes ministeren yde teknisk bistand til formule-
ring af ændringsforslag.
Svar
Forbrugerrådet Tænk har to overordnede bemærkninger til lovforslagets indvirkning på
investeringsmarkedet:
1. Aktiesparekontoen bør ikke forbeholdes danskproducerede investeringsbeviser,
men bør give forbrugerne reel mulighed for at købe investeringsbeviser produce-
ret i andre EU-lande.
2. Skattefordelene ved aktiesparekontoen bør ikke forbeholdes banker, men bør
også kunne tilbydes af bankernes konkurrenter – fx pensionsselskaber og investe-
ringsforvaltningsselskaber.
Jeg har i mit svar på spørgsmål 10 kommenteret Forbrugerrådet Tænks bemærkninger, og
jeg kan indledningsvis henvise hertil. Som det fremgår af dette svar, er jeg helt enig med
Forbrugerrådet Tænk i, at der også i forhold til den kommende aktiesparekonto er behov
for konkurrence på området, idet det vil kunne være medvirkende til at sikre lave omkost-
ninger for forbrugerne.
Jeg er også helt enig i, at aktiesparekontoen ikke skal forbeholdes danskproducerede inve-
steringsbeviser, men her er min klare forventning, at der fremadrettet på aktiesparekon-
toen vil kunne indgå investeringsbeviser udstedt af udenlandske investeringsinstitutter, og
at de administrative byrder, der af hensyn til de danske investorer pålægges de udenland-
ske investeringsinstitutter er minimale.
I forhold til det første punkt, så fremgår det af mit svar på spørgsmål 10, at det kun er
værdipapirer, der beskattes som aktieindkomst, der kan omfattes af aktiesparekontoloven.
Investeringsbeviser i udenlandske investeringsinstitutter beskattes ofte efter reglerne for
investeringsselskaber. Investeringsbeviser i investeringsselskaber beskattes efter de gæl-
dende regler altid som kapitalindkomst, og de gældende regler indeholder derfor heller
ikke en nærmere definition, hvad der må anses for et aktiebaseret investeringsselskab. På
den baggrund kan der efter det fremsatte forslag til aktiesparekontolov ikke investeres i
investeringsselskaber via aktiesparekontoen.
Det indgår dog også i den indgåede aftale om erhvervs- og iværksætterinitiativer, at inve-
steringsbeviser i aktiebaserede investeringsselskaber fremadrettet skal beskattes som aktie-
indkomst. Et lovforslag (L114), der udmønter dette initiativ, er fremsat den 20. november
Side 3 af 7
2018. Lovforslaget indeholder en definition af, hvornår et investeringsselskab må anses
for aktiebaseret.
Det er desuden hensigten i forbindelse med dette lovforslag at sikre, at denne ændring til-
lige medfører, at der via den kommende aktiesparekonto også vil kunne investeres i aktie-
baserede investeringsselskaber. Da aktiesparekontoloven endnu ikke er vedtaget, vil det
rent teknisk ske ved, at der til L 114 vil blive fremsat et ændringsforslag, der justerer i ak-
tiesparekontoloven, hvorved det sikres, at investeringsbeviser i aktiebaserede investerings-
selskaber vil kunne indgå på aktiesparekontoen. Jeg har således i forhold til dette punkt
tænkt mig at imødekomme Forbrugerrådet Tænks forslag, blot i forbindelse med L 114.
I forhold til det andet punkt i Forbrugerrådets Tænks henvendelse om at skabe konkur-
rence i forhold til udbud af aktiesparekonti, så er jeg som skatteminister helt enig i, at det
er hensigtsmæssigt at udbrede konkurrencen på det finansielle marked mest muligt. Det
er utvivlsomt til gavn for kunderne.
Ved udformningen af aktiesparekontoloven er der dog lagt stor vægt på, at aktiesparekon-
toen skal kunne administreres af de enkelte udbydere af aktiesparekonti. Et væsentligt ele-
ment her er, at den enkelte udbyder skal kunne administrere indskudsloftet på 50.000 kr.
Som det fremgår af min besvarelse af spørgsmål 10, så er det kun pengeinstitutter, der må
føre kontantkonti for deres kunder. Kundernes kontantkonti skal derfor oprettes i et pen-
geinstitut. For at kontrollere indskudsloftet er det nødvendigt, at udbyderen kender den
samlede værdi af aktiesparekontoen – både værdien af værdipapirdepotet og værdien af
kontantkontoen.
Det er på den baggrund vurderingen, at det vil være vanskeligt at forene hensynet til, at
den foreslåede aktiesparekontolov skal være til at administrere for den enkelte udbyder,
herunder at holde styr på, om indskudsloftet på 50.000 kr. er overholdt, med en ændring,
hvorefter forsikringsselskaber og investeringsforvaltningsselskaber også skal have adgang
til at udbyde aktiesparekontoen.
Hvis ændringsforslaget vedtages, vil det desuden medføre øgede omkostninger for Skatte-
forvaltningen, da antallet af udbydere af en aktiesparekonto øges. Det skønnes således, at
de varige driftsudgifter til kontrol og vejledning vil øges med ca. 0,9 mio. kr. årligt.
Herudover vurderes der at være yderligere merudgifter i perioden med manuel håndtering
af ordningen, indtil systemløsningen forventes i drift i 2023. Merudgifterne skønnes på
det foreliggende grundlag at udgøre ca. 8,1 mio. kr. samlet.
Der vil skulle anvises finansiering til disse merudgifter.
Det bemærkes, at en ændring i udbyderkredsen ikke skønnes at påvirke udgifterne til it-
understøttelsen. Såfremt der ændres på vilkårene for udbydelse eller administration af ak-
tiesparekontoen, kan det dog medføre ændringer i it-understøttelsen og øgede merudgif-
ter.
Side 4 af 7
Samlet set mener jeg derfor ikke at kunne imødekomme Forbrugerrådet Tænks forslag på
dette punkt. Som det også fremgår af mit svar på spørgsmål 10, vil jeg dog gerne tilkende-
give, at jeg vil være positivt indstillet, hvis det, efter en indkøringsperiode, hvor der er hø-
stet erfaringer med ordningen i praksis, kan være muligt at tilrette ordningen og i den for-
bindelse udvide kredsen af finansielle virksomheder, der kan udbyde aktiesparekontoen.
Det ønskede ændringsforslag kan se ud som følgende:
Ændringsforslag
til
Forslag til Aktiesparekontolov
Til § 3
8) Paragraffen affattes således:
”§ 3. Følgende virksomheder, der i denne lov under ét benævnes institutter,
kan tilbyde oprettelse af en aktiesparekonto:
1) Et pengeinstitut, et forsikringsselskab, der har tilladelse til at udøve
livsforsikringsvirksomhed, eller et investeringsforvaltningsselskab, der har til-
ladelse til at udføre tjenesteydelser som nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 4, 5 og
10, i lov om finansiel virksomhed, når instituttet af Finanstilsynet er meddelt
tilladelse til at drive virksomhed her i landet efter lov om finansiel virksom-
hed.
2) Et kreditinstitut, et forsikringsselskab, der har tilladelse til at udøve
livsforsikringsvirksomhed, eller et investeringsforvaltningsselskab, der har til-
ladelse til at udføre tjenesteydelser som nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 4, 5 og
10, i lov om finansiel virksomhed, når instituttet efter tilladelse i et andet land
inden for EU eller et land, som EU har indgået en aftale med på det finansielle
område, udøver virksomhed her i landet gennem et fast driftssted, jf. § 30, stk.
1, i lov om finansiel virksomhed.
3) Et kreditinstitut, et forsikringsselskab, der har tilladelse til at udøve
livsforsikringsvirksomhed, eller et investeringsforvaltningsselskab, der har til-
ladelse til at udføre tjenesteydelser som nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 4, 5 og
Side 5 af 7
10, i lov om finansiel virksomhed, når instituttet efter tilladelse i et andet land
inden for EU eller EØS udøver virksomhed og til enhver tid opfylder betingel-
serne i stk. 3, nr. 1-3.
Stk. 2. Institutter, der tilbyder oprettelse af en aktiesparekonto, skal regi-
streres hos told- og skatteforvaltningen for skatter og afgifter efter denne lov.
Stk. 3. Et institut omfattet af stk. 1, nr. 3, skal senest 2 måneder før opret-
telsen af en aktiesparekonto indgive dokumentation til told- og skatteforvalt-
ningen for, at instituttet har en gyldig tilladelse til at drive virksomhed, samt
erklære at ville påtage sig til enhver tid at opfylde følgende forpligtelser:
1) At overholde bestemmelserne i denne lov.
2) At foretage indberetning vedrørende aktiesparekontoen til told- og
skatteforvaltningen efter de til enhver tid gældende skatteregler og tidsfrister.
3) At underkaste sig told- og skatteforvaltningens kontrol.
Stk. 4. Opfylder et institut omfattet af stk. 1, nr. 3, ikke betingelserne i stk. 3,
kan told- og skatteforvaltningen efter høring af Finanstilsynet træffe afgørelse
om, at instituttet ikke kan tilbyde oprettelse af en aktiesparekonto og ikke kan
fortsætte eksisterende aktiesparekonti. Aktiesparekontoens ejer kan overføre
sin aktiesparekonto til et andet institut, der opfylder betingelserne i stk. 1-3, in-
den for en frist på 30 dage efter, at ejeren er blevet bekendt med, at instituttet
ikke opfylder betingelserne. Overføres aktiesparekontoen ikke til et andet in-
stitut, anses aktiesparekontoen for lukket ved fristens udløb.”
[Udvidelse af kredsen af udbydere af aktiesparekonti med visse forsikringssel-
skaber og investeringsforvaltningsselskaber]
Bemærkninger
Til nr. 8
I lovforslagets § 3 foreslås det, at aktiesparekontoen skal kunne udbydes af penge-
institutter m.v. Med ændringsforslaget foreslås det at udvide kredsen med visse
forsikringsselskaber og investeringsforvaltningsselskaber. For forsikringsselskaber
Side 6 af 7
skal det være en forudsætning, at de har tilladelse til at udøve livsforsikringsvirk-
somhed. For investeringsforvaltningsselskaber skal det være en forudsætning, at
de har tilladelse til at udføre tjenesteydelser som nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 4, 5
eller 10, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovens § 10, stk. 2.
Formålet med ændringsforslaget er at udvide kredsen af udbydere, så konkurren-
cen forbedres til fordel for de kunder, der ønsker at oprette aktiesparekonti.
Det foreslås med forslaget til ændring af indledningen til § 3, stk. 1, at kredsen af
foreslåede udbydere – pengeinstitutter, visse forsikringsselskaber og investerings-
forvaltningsselskaber med tilladelse til at udføre tjenesteydelser som nævnt i bilag
4, afsnit A, nr. 4, 5 eller 10, i lov om finansiel virksomhed – overalt i den foreslå-
ede lov under ét betegnes som institutter.
Omfattet af begrebet forsikringsselskaber er virksomheder, der har tilladelse til at
drive livsforsikringsvirksomhed, jf. lov om finansiel virksomhed §§ 11-14 og §§
18-21, dvs. livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser.
Investeringsforvaltningsselskaber forvalter danske UCITS (investeringsforeninger,
SIKAV’er og værdipapirfonde). Herudover kan investeringsforvaltningsselskaber
få tilladelse til at yde investeringsaktiviteter som skønsmæssig porteføljepleje, in-
vesteringsrådgivning og opbevaring og forvaltning for investorers regning, jf. bi-
lag 4, afsnit A, nr. 4, 5 og 10, jf. § 10, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed. Det er
efter ændringsforslaget en forudsætning for, at et investeringsforvaltningsselskab
kan føre aktiesparekonti, at investeringsforvaltningsselskabet har fået tilladelse til
de i bilag 4, afsnit A, nr. 4, 5 og 10, nævnte aktiviteter af Finanstilsynet.
Efter lovforslaget skal værdipapirerne ejes direkte af den enkelte opsparer. Den
udvidede tilladelse fra Finanstilsynet til opbevaring og forvaltning kan imidlertid
alene ske med andele i institutter for kollektiv investering. Det vil sige, at investe-
ringsforvaltningsselskaber ikke selv kan være depotfører for aktier.
Investeringsforvaltningsselskaber må efter lov om finansiel virksomhed ikke føre
kontantkonti (modtage indlån) for deres kunder. Det må kun pengeinstitutter. Kun-
dernes kontantkonti skal derfor oprettes i et pengeinstitut.
De institutter, der udbyder aktiesparekontoen, skal indberette en række oplysnin-
ger til Skatteforvaltningen efter reglerne i skatteindberetningsloven. I lovforslaget
er foreslået en række ændringer i skatteindberetningsloven, der pålægger pengein-
stitutter m.v. at indberette de ønskede oplysninger som udbyder af aktiesparekon-
toen.
Det foreslås i ændringsforslaget at udvide omfanget af udbydere med visse forsik-
ringsselskaber og investeringsforvaltningsselskaber. Disse institutter betragtes som
”pengeinstitutter m.v.” efter de ændringer af skatteindberetningsloven, der foreslås
Side 7 af 7
i lovforslaget. De vil derfor være omfattet af de regler om indberetning, der alle-
rede er gældende i skatteindberetningsloven, med de ændringer, der foreslås i lov-
forslaget. Der er således ikke behov for yderligere ændringer i skatteindberetnings-
loven i forbindelse med den udvidelse, der foreslås i ændringsforslaget.
Ændringsforslaget vurderes at medføre samlede merudgifter på ca. 8,1 mio. kr. til
en manuel håndtering af ordningen i perioden 2019-2022. Derudover vurderes de
varige driftsudgifter i Skatteforvaltningen at øges med ca. 0,9 mio. kr. årligt. Der
vil skulle anvises finansiering hertil.
Ændringsforslaget skønnes ikke at have nævneværdige provenumæssige konse-
kvenser. Det skyldes, at antallet og omfanget af aktiesparekonti antages at være
nogenlunde upåvirket af, at der åbnes for flere udbydere.