Udkast til betænkning

Tilhører sager:

Aktører:


    Bet. L 40

    https://www.ft.dk/samling/20181/lovforslag/L40/bilag/6/1972506.pdf

    Betænkning afgivet af Transport-, Bygnings- og Boligudvalget den 00. november 2018
    Udkast
    til
    Betænkning
    over
    Forslag til lov om ændring af færdselsloven
    (Forhøjelse af bøde for parkering på ramper, forhøjelse af parkeringsafgifter for store køretøjer, Færdselsstyrelsens mulighed
    for overtagelse af parkringskontrollen og ændring af klagemyndighed)
    [af transport-, bygnings- og boligministeren (Ole Birk Olesen)]
    1. Ændringsforslag
    Transport-, bygnings- og boligministeren har stillet 2 æn‐
    dringsforslag til lovforslaget.
    2. Indstillinger
    <>
    Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og
    Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke
    medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme
    med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænknin‐
    gen.
    En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
    i betænkningen.
    3. Politiske bemærkninger
    <Parti/partier>
    <>
    <Parti/partier>
    <>
    4. Ændringsforslag med bemærkninger
    Æ n d r i n g s f o r s l a g
    Af transport-, bygnings- og boligministeren, tiltrådt af <>:
    Til § 1
    1) Nr. 5 affattes således:
    »5. I § 121, stk. 5, 1. pkt., indsættes efter »510 kr.«: », jf.
    dog stk. 6.««
    [Konsekvensrettelse]
    2) Nr. 6 affattes således:
    »6. I § 121 indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:
    »Stk. 6. Afgiften udgør 2.040 kr. for lastbiler og busser,
    hvis tilladte totalvægt overstiger 3.500 kg.«
    Stk. 6 bliver herefter stk. 7.«
    [Parkeringsafgiftsforhøjelse for lastbiler og busser, hvis til‐
    ladte totalvægt overstiger 3.500 kg. ]
    B e m æ r k n i n g e r
    Til nr. 1
    I det fremsatte lovforslag er det foreslået, at det i færd‐
    selslovens § 121, stk. 5, 1. pkt., tilføjes, at afgiften for en
    overtrædelse af et standsnings- eller parkeringsforbud er 510
    kr., for køretøjer på ikke over 3.500 kg. Dette skyldtes, at
    der med lovforslaget som fremsat blev foreslået en forhøjel‐
    se af afgiften for køretøjer over 3.500 kg.
    Den foreslåede forhøjelse af parkeringsafgiften for tunge
    køretøjer begrænses med dette ændringsforslag, jf. det fore‐
    slåede nr. 2, til kun at gælde for lastbiler og busser over
    3.500 kg. Der vil således – ligesom efter den gældende
    færdselslov – fortsat være køretøjer over 3.500 kg., som ale‐
    ne pålægges den almindelige parkeringsafgift på 510 kr.
    Derfor er der behov for at ændre, at den almindelige, hen‐
    holdsvis den foreslåede forhøjede afgift, udstedes alt efter,
    om der er tale om et køretøj over eller under 3.500 kg.
    Til lovforslag nr. L 40 Folketinget 2018-19
    Journalnummer
    DokumentId
    Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19
    L 40 Bilag 6
    Offentligt
    Til nr. 2
    I det fremsatte lovforslag er det foreslået, at der efter
    færdselslovens § 121, stk. 5, indsættes et nyt stykke, hvor
    det fremgår, at afgiften for en overtrædelse af et stands‐
    nings- eller parkeringsforbud udgør 2.040 kr. for køretøjer,
    hvis tilladte totalvægt overstiger 3.500 kg.
    Under udvalgets behandling af lovforslaget er der rejst
    spørgsmål om hensigtsmæssigheden i, at forslaget også ram‐
    mer private bilister, nærmere bestemt autocampere, hvis til‐
    ladte totalvægt overstiger 3.500 kg.
    Det er ikke hensigten med forslaget, at private bilister
    skal være omfattet af afgiftsforhøjelsen, da baggrunden for
    lovforslaget er at sikre overholdelse af den indførte tidsbe‐
    grænsning på maximalt 25 timers parkering på statens raste‐
    pladser. Tidsbegrænsningen skal være med til at sikre, at der
    er plads til korte hvil i overensstemmelse med rastepladser‐
    nes formål og indretning.
    Det foreslås derfor at begrænse den kreds af køretøjer,
    som omfattes af den foreslåede forhøjede afgift, således at
    afgiftsforhøjelsen kun skal gælde for lastbiler og busser,
    hvis tilladte totalvægt overstiger 3.500 kg. Ved bus menes
    en bil, som benyttes til personbefordring, og ved lastbil for‐
    stås en bil, der er indrettet til at benyttes til godsbefordring.
    Det forudsættes, at definitionerne af disse køretøjer skal for‐
    stås i overensstemmelse med den til enhver tid gældende de‐
    finition heraf.
    Med den foreslåede ændring vil køretøjer, hvis tilladte to‐
    talvægt overstiger 3.500 kg, men som ikke er en lastbil eller
    bus, således – ligesom i dag – være omfattet af den alminde‐
    lige parkeringsafgift på 510 kr., jf. færdselslovens § 121,
    stk. 5.
    5. Udvalgsarbejdet
    Lovforslaget blev fremsat den 3. oktober 2018 og var til
    1. behandling den 11. oktober 2018. Lovforslaget blev efter
    1. behandling henvist til behandling i Transport-, Bygnings-
    og Boligudvalget.
    Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
    Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud‐
    valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin‐
    gets hjemmeside www.ft.dk.
    Møder
    Udvalget har behandlet lovforslaget i <antal> møder.
    Høringssvar
    Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
    sendt i høring. Den 3. oktober 2018 sendte transport-, byg‐
    nings- og boligministeren høringssvarene og et høringsnotat
    til udvalget.
    Bilag
    Under udvalgsarbejdet er der omdelt 5 bilag på lovforsla‐
    get.
    Skriftlige henvendelser
    Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 1 skriftlig
    henvendelse om lovforslaget.
    Spørgsmål
    Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 7 spørgsmål til
    transport-, bygnings- og boligministeren til skriftlig besva‐
    relse, som ministeren har besvaret.
    Kim Christiansen (DF) nfmd. Merete Dea Larsen (DF) Claus Kvist Hansen (DF) Mette Hjermind Dencker (DF)
    Jan Erik Messmann (DF) Henrik Brodersen (DF) Kristian Pihl Lorentzen (V) Hans Andersen (V)
    Hans Christian Schmidt (V) Jane Heitmann (V) Louise Schack Elholm (V) Carsten Kissmeyer (V) Leif Mikkelsen (LA)
    Villum Christensen (LA) Brigitte Klintskov Jerkel (KF) Christian Rabjerg Madsen (S) Erik Christensen (S)
    Kaare Dybvad (S) Lennart Damsbo-Andersen (S) fmd. Magnus Heunicke (S) Rasmus Prehn (S) Mette Reissmann (S)
    Daniel Toft Jakobsen (S) Henning Hyllested (EL) Eva Flyvholm (EL) Roger Courage Matthisen (ALT)
    Andreas Steenberg (RV) Karsten Hønge (SF) Kirsten Normann Andersen (SF)
    Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
    Socialdemokratiet (S) 46
    Dansk Folkeparti (DF) 37
    Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 34
    Enhedslisten (EL) 14
    Liberal Alliance (LA) 13
    Alternativet (ALT) 10
    Radikale Venstre (RV) 8
    Socialistisk Folkeparti (SF) 7
    Det Konservative Folkeparti (KF) 6
    Inuit Ataqatigiit (IA) 1
    Nunatta Qitornai (NQ) 1
    Tjóðveldi (T) 1
    Javnaðarflokkurin (JF) 1
    2