L 87 - svar på spm. 1 om teknisk bistand til udformning af ændringsforslag, således at ydelsesmodtagerne skal have en indsigelsesret, fra beskæftigelsesministeren

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på spm 1 til L 87.docx

https://www.ft.dk/samling/20181/lovforslag/L87/spm/1/svar/1531840/1972350.pdf

Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E bm@bm.dk
www.bm.dk
CVR 10172748
20. november 2018
J.nr. 18/16005
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
lov@ft.dk
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 14. november 2018 stillet følgende spørgsmål
nr. 1 (L 87), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten
Hønge (SF).
Spørgsmål nr. 1:
”Af side 9 i bemærkningerne til lovforslaget fremgår følgende:
”Udbetaling Danmark og kommunerne vil i medfør af oplysningspligten efter
forordningens artikel 13 og 14, skulle underrette både nye og eksisterende
ydelsesmodtagere. Nye ydelsesmodtagere vil i forbindelse med ansøgningen om
ydelsen modtage orientering om, at der vil kunne ske registersamkøring efter den
foreslåede § 12 j. Eksisterende ydelsesmodtagere vil i medfør af artikel 13, stk. 3,
og artikel 14, stk. 4, forud for registersamkøringen skulle oplyses om, at
kommunerne og Udbetaling Danmark agter at viderebehandle personoplysningerne
til.”
Der ønskes teknisk bistand til udformning af ændringsforslag, således at
ydelsesmodtagerne skal have en indsigelsesret, så det af det brev de modtager
fremgår, at med mindre de gør indsigelse indenfor den gængse frist i lign. type
sager, kan deres data blive registersamkørt mhp. vejledning af pensionsindbetalin-
ger. Forholder de sig passivt er det således et stiltiende samtykke, men de får mu-
lighed for at gøre indsigelse, og deres data kan ikke samkøres før indsigelsesfristen
er udløbet. Indsigelsesretten skal fremgå af loven.”
Svar:
Der vedlægges forslag til ændringsforslag til lovforslaget. Det er generelt forudsat,
at ændringsforslaget træder i kraft på samme tidspunkt som lovforslaget i øvrigt.
Det skal bemærkes, at ændringsforslaget vil medføre, at udsøgning af målgruppen
ikke vil kunne gennemføres i 2018, og at implementeringen af løsningen vil blive
udskudt.
Med forbehold for betydelig usikkerhed om en ny tidsplan, forventes det, at it-
løsningen tidligst vil kunne blive implementeret i anden halvdel af 2019. Det skyl-
des, at gennemførelsen af forslaget blandt andet vil kræve større it-tekniske tilret-
ninger af Udbetaling Danmarks og kommunernes it-systemer, der skal understøtte
administrationen af eventuelle indsigelser.
Beskæftigelsesudvalget 2018-19
L 87 endeligt svar på spørgsmål 1
Offentligt
2
Forslaget vil medføre offentlige merudgifter som følge af de it-tekniske tilretnin-
ger.
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen


Ændringsforslag - bilag til svar på spm 1 til L 87.docx

https://www.ft.dk/samling/20181/lovforslag/L87/spm/1/svar/1531840/1972351.pdf

Ændringsforslag
til 2. behandlingen af
Forslag til lov om ændring af lov om Udbetaling Danmark (Udsøgning af målgrupper til brug for rådgivning
om aldersforsikring, aldersopsparing eller supplerende engangssum i obligatoriske arbejdsmarkedspensioner)
– L 87
Af et mindretal (SF), …:
Til § 1
1) I det under nr. 1 foreslåede § 12 j, indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:
Stk. 5. Udbetaling Danmark og kommunerne skal forinden databehandlingen finder sted, oplyse
ydelsesmodtagere, der er omfattet af stk. 2 om, at der vil kunne ske behandling af deres data som led i
udsøgning af målgrupper, jf. stk. 1, medmindre den enkelte gør indsigelse mod databehandlingen inden for
en frist på to uger. Oplysningerne om ydelsesmodtagerne må ikke behandles inden fristens udløb. Gør
ydelsesmodtageren ikke indsigelse inden fristens udløb, anses det for at være et stiltiende samtykke til
databehandlingen.«
Stk. 5-7 bliver herefter stk. 6-8.
[Indhentelse af stiltiende samtykke før der kan ske behandling af ydelsesmodtagernes oplysninger]
Bemærkninger
Til nr. 1
Det foreslås, at inden der kan ske behandling af oplysninger om ydelsesmodtagere, skal ydelsesmodtagerne
oplyses om, at deres data vil kunne indgå i en databehandling efter stk. 1-4, medmindre de gør indsigelse
inden for to uger. Manglende indsigelse vil anses for at være et stiltiende samtykke til databehandlingen.
Nye ydelsesmodtagere vil blive orienteret om muligheden for at gøre indsigelse i forbindelse med
tilkendelsen af ydelsen. Fristen for indsigelse vil løbe fra tidspunktet, hvor afgørelsen om tilkendekendelse af
ydelse er kommet frem til borgeren. For så vidt angår eksisterende ydelsesmodtagere, vil disse blive oplyst
om muligheden for at gøre indsigelse i et særskilt brev.
Udbetaling Danmark og kommunerne skal alene sende orienteringer til de ydelsesmodtagere, som har fået
tilkendt ydelser i forhold til eget myndighedsområde.
Såfremt der ikke gøres indsigelse inden for fristens udløb, vil dette blive anset som værende et stiltiende
samtykke til databehandlingen.
Forslaget vil betyde, at der ikke vil kunne gennemføres en udsøgning af målgruppen i 2018. Der vil skulle
udarbejdes en ny tidsplan for implementeringen, idet ændringen kræver større it-tekniske tilretninger af
Udbetaling Danmark og kommunernes it-systemer, der kan håndtere administrationen af
indsigelsesordningen.
Beskæftigelsesudvalget 2018-19
L 87 endeligt svar på spørgsmål 1
Offentligt
[Begrundes yderligere af forslagsstilleren]
[Økonomi
Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Forslaget vil medføre offentlige merudgifter, idet der skal ske større it-tekniske tilretninger af Udbetaling
Danmark og kommunernes it-systemer til håndtering af indsigelserne, der vil skulle registreres og integreres
i administrationen, således at de relevante personnumre ikke kan samkøres.
De kommunaløkonomiske konsekvenser skal forhandles med de kommunale parter.]