Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 20. november 2018

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 20. november 2018
Forslag
til
Lov om ændring af varemærkeloven og forskellige andre love og om
ophævelse af fællesmærkeloven1)
(Behandling af ansøgninger, registreringshindringer, gengivelse af varemærker, varer i transit, overførsel af gebyrindtægter
m.v.)
§ 1
I varemærkeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 223 af 26.
februar 2017, som ændret ved § 4 i lov nr. 670 af 8. juni
2017, foretages følgende ændringer:
1. I fodnoten til lovens titel indsættes efter »(EU-Tidende
2004, nr. L 195, s. 15)«: »og Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2015/2436/EU af 16. december 2015 om indbyrdes
tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varemær-
ker, EU-Tidende 2015, nr. L 336, side 1«.
2. Kapitel 1-5 ophæves, og i stedet indsættes:
»Kapitel 1
Lovens anvendelsesområde og definitioner
§ 1. Denne lov finder anvendelse på ethvert varemærke
for varer og tjenesteydelser, der er genstand for registrering
eller ansøgning om registrering, eller som der stiftes rettig-
heder til ved brug, samt internationale registreringer med
retsvirkning her i landet.
§ 1 a. I denne lov forstås ved:
1) Varemærke: Et forretningskendetegn, der opfylder be-
tingelserne for at udgøre et varemærke efter denne lov
som et individuelt varemærke, et garanti- eller certifi-
ceringsmærke eller et kollektivmærke.
2) Individuelt varemærke: Et forretningskendetegn, der
er registreret eller ansøgt registreret som varemærke
eller anvendes som sådant, når tegnet benyttes eller
agtes benyttet for bestemte varer eller tjenesteydelser
og det er egnet til at adskille en virksomheds varer el-
ler tjenesteydelser fra andre virksomheders.
3) Garanti- eller certificeringsmærke: Et varemærke, der
er registreret eller ansøgt registreret som et garanti- el-
ler certificeringsmærke, når tegnet er egnet til at ad-
skille varer eller tjenesteydelser, der er certificeret af
indehaveren med hensyn til materiale, metode for
fremstilling af varer eller ydelse af tjenesteydelser,
kvalitet, nøjagtighed eller andre egenskaber ved varer
og tjenesteydelser, fra andre varer eller tjenesteydel-
ser, der ikke er således certificeret.
4) Kollektivmærke: Et varemærke, der er registreret eller
ansøgt registreret som et kollektivmærke, når tegnet er
egnet til at adskille varer eller tjenesteydelser, der hid-
rører fra medlemmerne af en sammenslutning, som er
indehaver af kollektivmærket, fra andre virksomhe-
ders varer eller tjenesteydelser.
5) Varemærkeregisteret: Det register, som Patent- og
Varemærkestyrelsen fører over ansøgte og registrere-
de varemærker og over designeringer af Danmark i in-
ternationale registreringer i henhold til Madridproto-
kollen.
6) Designering af Danmark: Et varemærke, der er regi-
streret i henhold til Madridprotokollen, og hvori Dan-
mark er udpeget (designeret).
7) Madridprotokollen: Protokollen af 27. juni 1989 til
Madridarrangementet om den internationale registre-
ring af varemærker.
8) EU-varemærkeforordningen: Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) 2017/1001 af 14. juni 2017
om EU-varemærker (kodifikation).
1) Loven gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/2436/EU af 16. december 2015 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes
lovgivning om varemærker, EU-Tidende 2015, nr. L 336, side 1.
Til lovforslag nr. L 49 Folketinget 2018-19
Erhvervsmin.,
Patent- og Varemærkestyrelsen, j.nr. 16/00393
AX022011
9) Niceklassifikationen: Det klassificeringssystem, der er
fastlagt ved Nicearrangementet vedrørende internatio-
nal klassificering af varer og tjenesteydelser til brug
ved registrering af varemærker af 15. juni 1957.
10) Pariserkonventionen: Konventionen om beskyttelse af
industriel ejendomsret vedtaget i Paris den 20. marts
1883 og senest revideret i Stockholm den 14. juli
1967.
§ 1 b. Eneret til et varemærke (varemærkeret) kan efter
denne lov stiftes af fysiske og juridiske personer, der benyt-
ter eller agter at benytte varemærket i erhvervsvirksomhed.
Stk. 2. Uanset stk. 1 kan varemærkeret til et garanti- eller
certificeringsmærke alene stiftes af en fysisk eller juridisk
person, der ikke udøver en erhvervsvirksomhed, som omfat-
ter levering af varer eller tjenesteydelser af den slags, der er
certificeret.
Stk. 3. Uanset stk. 1 kan varemærkeret til et kollektivmær-
ke alene stiftes af sammenslutninger af fabrikanter, produ-
center, leverandører af tjenesteydelser eller handlende, der i
eget navn kan have rettigheder og forpligtelser, indgå kon-
trakter eller foretage andre retshandlinger og optræde som
part i en retssag, samt offentligretlige juridiske personer.
Tegn, der kan udgøre et registreret varemærke
§ 2. Et registreret varemærke kan bestå af alle tegn, navn-
lig ord, herunder personnavne, eller afbildninger, bogstaver,
tal, farver, varens form eller vareemballagens form eller ly-
de, for så vidt disse er egnede til at
1) adskille en virksomheds varer eller tjenesteydelser fra
andre virksomheders og
2) blive gengivet i varemærkeregisteret på en måde, der
gør det muligt for de kompetente myndigheder og of-
fentligheden at fastslå den klare og præcise genstand
for den beskyttelse, som dets indehaver indrømmes.
§ 3. Varemærkeret kan stiftes ved
1) registrering af et varemærke i overensstemmelse med
reglerne i denne lov for de varer eller tjenesteydelser,
som registreringen omfatter,
2) designering af Danmark i henhold til Madridprotokol-
len eller
3) brug af et individuelt varemærke her i landet for de va-
rer eller tjenesteydelser, for hvilke varemærket vedva-
rende anvendes, når brugen har et omfang, der er af
mere end lokalt afgrænset karakter.
Stk. 2. Varemærkeret anses også for stiftet, når et uregi-
streret varemærke er vitterlig kendt her i landet i den betyd-
ning, som er angivet i artikel 6 b i Pariserkonventionen.
Stk. 3. Der kan ikke ved brug stiftes varemærkeret til et
tegn, der efter sin beskaffenhed er udelukket fra registrering.
Har mærket ikke fornødent særpræg ved ibrugtagningen,
stiftes retten først, når der skabes særpræg gennem mærkets
anvendelse.
Kapitel 1 A
Rettigheder knyttet til varemærker
§ 4. Stiftelsen af en varemærkeret giver indehaveren en
eneret.
Stk. 2. Indehaveren af en stiftet varemærkeret kan forbyde
tredjemand, der ikke har den pågældende indehavers sam-
tykke, at gøre erhvervsmæssig brug af ethvert tegn i forbin-
delse med varer eller tjenesteydelser, når
1) tegnet er identisk med varemærket og anvendes i for-
bindelse med varer eller tjenesteydelser, som er identi-
ske med dem, for hvilke varemærket er beskyttet,
2) tegnet er identisk med eller ligner varemærket og an-
vendes i forbindelse med varer eller tjenesteydelser,
som er identiske med eller ligner de varer eller tjeneste-
ydelser, for hvilke varemærket er beskyttet, og der i of-
fentlighedens bevidsthed er risiko for forveksling, her-
under at der antages at være en forbindelse mellem teg-
net og varemærket, eller
3) tegnet er identisk med eller ligner varemærket, uanset
om det anvendes i forbindelse med varer eller tjeneste-
ydelser, der er identiske med, ligner eller ikke ligner
dem, for hvilke varemærket er beskyttet, når varemær-
ket er velkendt her i landet og brugen af tegnet uden ri-
melig grund medfører en utilbørlig udnyttelse af vare-
mærkets særpræg eller renommé eller sådan brug ska-
der dette særpræg eller renommé.
Stk. 3. Indehaverens forbudsret efter stk. 2 omfatter bl.a.
følgende:
1) At anbringe tegnet på varerne eller på deres emballage.
2) At udbyde varerne til salg, at markedsføre dem eller
oplagre dem med disse formål eller at tilbyde eller
præstere tjenesteydelser under tegnet.
3) At importere eller eksportere varerne under tegnet.
4) At anvende tegnet som handels- eller firmanavn eller
en del af et handels- eller firmanavn.
5) At anvende tegnet på forretningspapirer og i reklame-
øjemed.
6) At anvende tegnet i sammenlignende reklame på en
måde, der er i strid med markedsføringslovens § 21 om
sammenlignende reklame.
Varer i transit, forberedende handlinger og agentmærker
§ 5. Indehaveren af et registreret varemærke kan med for-
behold af rettigheder erhvervet inden det registrerede vare-
mærkes ansøgnings- eller prioritetsdato forhindre tredje-
mand i at bringe varer ind i det danske toldområde i er-
hvervsmæssigt øjemed, uden at disse overgår til fri omsæt-
ning her, hvis sådanne varer, herunder deres emballage,
kommer fra tredjelande og uden tilladelse er forsynet med et
varemærke, som er identisk med det varemærke, der er regi-
streret for sådanne varer. Indehaveren har samme beføjelser,
hvis varemærket, for så vidt angår dets væsentligste aspek-
ter, ikke kan skelnes fra det registrerede varemærke.
Stk. 2. Indehaverens ret efter stk. 1 bortfalder, hvis der
under en sag iværksat i overensstemmelse med EU-forord-
ningen om toldmyndighedernes håndhævelse af intellektuel-
le ejendomsrettigheder fremlægges dokumentation af klare-
2
reren eller ihændehaveren af varerne for, at indehaveren af
det registrerede varemærke ikke har ret til at forbyde mar-
kedsføring af varerne i det endelige bestemmelsesland.
Stk. 3. Er der risiko for, at emballage, etiketter, mærker,
sikkerheds- eller ægthedskomponenter eller udstyr eller an-
dre midler, hvorpå varemærket er anbragt, kunne blive an-
vendt i forbindelse med varer eller tjenesteydelser og denne
anvendelse vil udgøre en krænkelse af et registreret vare-
mærke i henhold til § 4, stk. 2 og 3, har indehaveren af det
pågældende varemærke ret til at forbyde følgende handlin-
ger, hvis de udføres i erhvervsmæssigt øjemed:
1) At anbringe et tegn, der er identisk med eller ligner va-
remærket, på emballage, etiketter, mærker, sikkerheds-
eller ægthedskomponenter eller udstyr eller andre mid-
ler, hvorpå mærket kan anbringes.
2) At udbyde eller markedsføre eller oplagre med disse
formål eller at importere eller eksportere emballage,
etiketter, mærker, sikkerheds- eller ægthedskomponen-
ter eller udstyr eller andre midler, hvorpå mærket er an-
bragt.
Stk. 4. Er et varemærke registreret i en agents eller en re-
præsentants navn på vegne af en person, der er indehaver af
dette varemærke, uden indehaverens samtykke, har indeha-
veren ret til
1) at modsætte sig, at agenten eller repræsentanten anven-
der varemærket, og
2) at kræve, at varemærket overdrages til den pågældende
indehaver.
Stk. 5. Bestemmelsen i stk. 4 finder ikke anvendelse, når
agenten eller repræsentanten kan begrunde sin handling.
Kolliderende rettigheder
§ 6. Kræver to eller flere fysiske eller juridiske personer
hver for sig varemærkeret til samme eller lignende kende-
tegn, har den først opståede ret fortrin, medmindre andet føl-
ger af bestemmelserne i kapitel 1 B.
Gengivelse af varemærker i opslagsværker
§ 7. Giver gengivelsen af et varemærke i et leksikon, en
encyklopædi eller et lignende opslagsværk i trykt eller elek-
tronisk form det indtryk, at det udgør den generiske beteg-
nelse for de varer eller tjenesteydelser, for hvilke varemær-
ket er registreret, skal udgiveren af værket efter anmodning
fra indehaveren af varemærket hurtigst muligt sørge for, at
gengivelsen af varemærket ledsages af en angivelse af, at
det er et registreret varemærke. Er der tale om værker i trykt
form, skal gengivelsen af varemærket ledsages af den nævn-
te angivelse senest i den næste udgave af værket.
Anlæggelse af sag om krænkelse af et kollektivmærke eller
et garanti- eller certificeringsmærke
§ 8. Den, der er berettiget til at anvende et kollektivmær-
ke eller et garanti- eller certificeringsmærke, kan kun anlæg-
ge sag om varemærkekrænkelse, hvis mærkets indehaver har
givet sit samtykke hertil, medmindre andet er fastsat i be-
stemmelserne for benyttelsen af mærket.
Stk. 2. Enhver, der er berettiget til at anvende et kollektiv-
mærke eller garanti- eller certificeringsmærke, har ret til at
indtræde i en sag om varemærkekrænkelse, som mærkets in-
dehaver har anlagt, for at få erstatning for den skade, den
pågældende selv har lidt.
Stk. 3. Uanset stk. 2 har indehaveren af et kollektivmærke
eller et garanti- eller certificeringsmærke ret til at kræve er-
statning på vegne af de personer, der er berettiget til at an-
vende mærket, når disse personer har lidt skade som følge af
uberettiget anvendelse af mærket.
Licenstageres adgang til at anlægge sag om krænkelse af
varemærket
§ 9. En licenstager kan kun anlægge sag om varemærke-
krænkelse, hvis varemærkeindehaveren har givet sit samtyk-
ke hertil, medmindre andet er fastsat i licensaftalen. Indeha-
veren af en eksklusiv licens kan dog anlægge en sådan sag,
hvis varemærkeindehaveren efter en formel opfordring hertil
ikke selv anlægger sag om varemærkekrænkelse inden for
en rimelig frist.
Stk. 2. Enhver licenstager har ret til at indtræde i en sag
om varemærkekrænkelse, som varemærkets indehaver har
anlagt, for at få erstatning for den skade, den pågældende li-
censtager selv har lidt.
Kapitel 1 B
Begrænsninger i et varemærkes retsvirkninger
Begrænsninger i eneretten
§ 10. Et varemærke giver ikke indehaveren ret til at for-
byde tredjemand at gøre erhvervsmæssig brug af
1) tredjemandens navn eller adresse, hvis den pågældende
tredjemand er en fysisk person,
2) tegn eller angivelser uden særpræg eller vedrørende va-
rernes eller tjenesteydelsernes art, beskaffenhed,
mængde, anvendelse, værdi eller geografiske oprindel-
se, tidspunktet for varens fremstilling eller for præsta-
tionen af tjenesteydelsen eller andre egenskaber ved
varerne eller tjenesteydelserne eller
3) varemærket for at identificere eller henvise til varer el-
ler tjenesteydelser som tilhørende indehaveren af det
pågældende varemærke, navnlig når anvendelsen af va-
remærket er nødvendig for at angive anvendelsen af en
vare eller tjenesteydelse, navnlig som tilbehør eller re-
servedele.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder kun anvendelse, når
tredjemands anvendelse er i overensstemmelse med god
markedsføringsskik.
Stk. 3. Et varemærke giver ikke indehaveren ret til at for-
byde tredjemand at gøre erhvervsmæssig brug af en ældre
rettighed, som kun har lokalt afgrænset karakter, hvis den
ældre rettighed anvendes inden for grænserne af det område,
hvor den er anerkendt.
Konsumption af de rettigheder, der er knyttet til varemærket
§ 10 a. Et varemærke giver ikke indehaveren ret til at for-
byde dets brug for varer, som af indehaveren selv eller med
3
indehaverens samtykke er markedsført her i landet eller in-
den for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde
(EØS) under dette varemærke.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis
indehaveren har rimelig grund til at modsætte sig fortsat
markedsføring af varerne, især i tilfælde, hvor varernes til-
stand er ændret eller forringet, efter at de er markedsført.
Fortabelse af retten til at anmode om ugyldiggørelse på
grund af passivitet
§ 10 b. Indehaveren af en ældre rettighed, hvortil der er
knyttet en ret til at forbyde brugen eller registreringen af et
varemærke, som i 5 på hinanden følgende år har tålt og væ-
ret bekendt med brugen af et yngre registreret varemærke,
har ikke længere under henvisning til den ældre rettighed ret
til at begære dette yngre varemærke ugyldigt for varer eller
tjenesteydelser, for hvilke det yngre varemærke er blevet an-
vendt, medmindre ansøgningen om det yngre varemærke er
indgivet i ond tro.
Stk. 2. En yngre ret til et varemærke kan også bestå ved
siden af en ældre ret, hvortil der er knyttet en ret til at forby-
de brugen af varemærket, hvis indehaveren af den ældre ret
ikke inden rimelig tid har taget de nødvendige skridt for at
hindre brugen af det yngre varemærke. Findes det rimeligt,
kan det ved dom bestemmes, at et af kendetegnene eller
begge kun må anvendes på en særlig måde, f.eks. i en vis
udformning eller med tilføjelse af en stedsangivelse.
Stk. 3. I de tilfælde, som er omfattet af stk. 1 og 2, kan in-
dehaveren af et yngre varemærke ikke modsætte sig brugen
af en ældre rettighed, selv om denne rettighed ikke længere
kan gøres gældende mod det yngre varemærke.
Manglende brug af varemærket
§ 10 c. Har indehaveren af et registreret varemærke ikke
inden 5 år fra datoen for registreringsprocedurens afslutning
gjort reel brug af varemærket her i landet for de varer eller
tjenesteydelser, for hvilke det er registreret, eller har sådan
brug været suspenderet i en sammenhængende periode på 5
år, underkastes varemærket begrænsninger og sanktioner ef-
ter § 10 d, § 21, stk. 1 og 2, § 25, stk. 1, og § 35, stk. 3 og 4,
medmindre der foreligger rimelig grund til, at brug ikke har
fundet sted.
Stk. 2. Registreringsproceduren anses for afsluttet, når
1) et varemærke er registreret, jf. § 23, eller
2) gyldigheden af en designering af Danmark i henhold til
Madridprotokollen er endeligt godkendt, jf. § 56, eller
designeringen har opnået gyldighed i Danmark efter
Madridprotokollens artikel 4 og 5, jf. § 55, stk. 3.
Stk. 3. Anvender indehaveren af et varemærke, hvortil der
alene er stiftet rettigheder ved brug efter § 3, stk. 1, nr. 3,
ikke vedvarende varemærket, fortabes varemærkeretten.
Stk. 4. Følgende betragtes som brug i henhold til stk. 1 og
3:
1) Brug af varemærket i en form, der kun ved elementer,
der ikke forandrer mærkets særpræg, afviger fra den
form, hvori det blev registreret, eller, når varemærke-
retten er stiftet ved brug, den form, hvortil varemærke-
retten oprindelig er knyttet, uanset om varemærket også
er registreret af indehaveren i den form, hvori det an-
vendes.
2) Anbringelse af varemærket på varer eller deres embal-
lage her i landet udelukkende med eksport for øje.
Stk. 5. Brug af et varemærke med indehaverens samtykke
eller, hvis mærket er et kollektivmærke eller et garanti- eller
certificeringsmærke, brug af mærket af en person, der er be-
rettiget til at anvende det, ligestilles med indehaverens brug
af varemærket.
Manglende brug som forsvar i en sag om
varemærkekrænkelse
§ 10 d. Indehaveren af et varemærke har kun ret til at for-
byde anvendelsen af et tegn, i det omfang indehaverens ret-
tigheder ikke kan fortabes i henhold til § 25 på det tids-
punkt, hvor sagen om varemærkekrænkelse anlægges.
Stk. 2. Anmoder sagsøgte herom, skal indehaveren af et
registreret varemærke dokumentere, at varemærket i løbet af
5-årsperioden forud for anlæg af sag har været genstand for
reel brug som fastsat i § 10 c i forbindelse med de varer eller
tjenesteydelser, for hvilke det er registreret, og som lægges
til grund for sagen, eller at der foreligger rimelige grunde til
manglende brug, hvis det på datoen for anlæg af sag er
mindst 5 år siden, at registreringsproceduren for varemærket
blev afsluttet.
Interventionsret, som tillægges indehaveren af et yngre
registreret varemærke som forsvar i en sag om
varemærkekrænkelse
§ 10 e. Indehaveren af et varemærke har i forbindelse
med en sag om varemærkekrænkelse ikke ret til at forbyde
brugen af et yngre registreret varemærke, når det yngre va-
remærke ikke ville blive erklæret ugyldigt i henhold til § 10
b, stk. 1 og 2, § 30 eller § 35, stk. 3 og 4.
Stk. 2. Indehaveren af et varemærke har i forbindelse med
en sag om varemærkekrænkelse ikke ret til at forbyde bru-
gen af et yngre registreret EU-varemærke, når det yngre va-
remærke ikke ville blive erklæret ugyldigt i henhold til arti-
kel 60, stk. 1, 3 eller 4, artikel 61, stk. 1 eller 2, eller artikel
64, stk. 2, i EU-varemærkeforordningen.
Stk. 3. Har indehaveren af et varemærke ikke ret til at for-
byde anvendelsen af et yngre registreret varemærke i hen-
hold til stk. 1 eller 2, har indehaveren af det pågældende
yngre registrerede varemærke ikke ret til i forbindelse med
en sag om varemærkekrænkelse at forbyde brugen af det
ældre varemærke, selv om denne ældre rettighed ikke læn-
gere kan gøres gældende mod det yngre varemærke.
Kapitel 2
Ansøgning og registrering af varemærker
Indgivelse af ansøgning om registrering af et varemærke
§ 11. Ansøgning om registrering af et varemærke indgi-
ves til Patent- og Varemærkestyrelsen. Ansøgningen skal
være affattet i overensstemmelse med de bestemmelser, der
er fastsat i medfør af § 48. For ansøgningen betales et gebyr,
jf. § 60 a, stk. 1.
4
Stk. 2. Ansøgeren kan ved ansøgningens indgivelse og
mod betaling af et gebyr, jf. § 60 a, stk. 2, anmode Patent-
og Varemærkestyrelsen om at udarbejde en nærmere be-
grundelse til den søgningsrapport, der udarbejdes efter § 17.
Stk. 3. Ansøgeren kan ved ansøgningens indgivelse anmo-
de om, at Patent- og Varemærkestyrelsen ikke udarbejder en
søgningsrapport efter § 17.
Stk. 4. Ansøgninger og registreringer indføres i varemær-
keregisteret. Varemærkeregisteret er offentligt tilgængeligt
via Patent- og Varemærkestyrelsens hjemmeside.
Stk. 5. En ansøgning om registrering af et varemærke skal
som minimum indeholde
1) en anmodning om registrering,
2) oplysninger, der gør det muligt at fastslå ansøgerens
identitet,
3) en fortegnelse over de varer eller tjenesteydelser, for
hvilke der ansøges om registrering, og
4) en gengivelse af varemærket, som opfylder de krav, der
er fastsat i § 2, nr. 2.
Stk. 6. Er det ansøgte mærke et kollektivmærke eller et
garanti- eller certificeringsmærke, skal ansøgningen endvi-
dere indeholde de bestemmelser, der gælder for mærkets an-
vendelse.
Stk. 7. Bestemmelserne om et kollektivmærkes anvendel-
se skal som minimum angive,
1) hvilke personer der har ret til at anvende kollektivmær-
ket,
2) betingelserne for medlemskab af sammenslutningen og
3) betingelserne for anvendelse af kollektivmærket, her-
under sanktioner.
Stk. 8. Består et kollektivmærke af en geografisk beteg-
nelse, skal de bestemmelser, som er fastsat efter stk. 7, desu-
den give enhver person, hvis varer eller tjenesteydelser hid-
rører fra det pågældende geografiske område, ret til at blive
optaget som medlem af den sammenslutning, der er indeha-
ver af kollektivmærket, forudsat at den pågældende person
opfylder alle andre betingelser i bestemmelserne.
Stk. 9. Ansøgningsdatoen for en varemærkeansøgning er
den dato, hvor ansøgningen, der indeholder oplysninger i
henhold til stk. 5, indgives af ansøgeren til Patent- og Vare-
mærkestyrelsen.
Stk. 10. Erhvervsministeren kan fastsætte bestemmelser
om de krav, ansøgningen skal opfylde, for at en anmodning
efter stk. 3 kan imødekommes.
Angivelse og klassificering af varer og tjenesteydelser
§ 12. De varer og tjenesteydelser, for hvilke varemærke-
registrering søges, skal klassificeres i overensstemmelse
med det klassificeringssystem, der er fastlagt ved Niceklas-
sifikationen. Ansøges der om registrering for varer eller tje-
nesteydelser i mere end én klasse, grupperes de pågældende
varer og tjenesteydelser i overensstemmelse med Niceklassi-
fikationens klasser, idet der foran hver gruppe anføres num-
meret på den klasse, som den pågældende gruppe af varer
og tjenesteydelser tilhører, og klasserne opføres i rækkeføl-
ge.
Stk. 2. De varer og tjenesteydelser, for hvilke der søges
beskyttelse, skal identificeres af ansøgeren med tilstrækkelig
klarhed og præcision, således at Patent- og Varemærkesty-
relsen og de erhvervsdrivende alene på dette grundlag har
mulighed for at konstatere omfanget af den beskyttelse, der
søges.
Stk. 3. Niceklassifikationens klasseoverskrifter eller andre
generelle betegnelser kan anvendes i ansøgningen, forudsat
at de er i overensstemmelse med de nødvendige standarder
for klarhed og præcision efter stk. 2.
Stk. 4. Patent- og Varemærkestyrelsen afslår en ansøgning
vedrørende angivelser eller betegnelser, som er uklare eller
upræcise, hvis ansøgeren ikke foreslår en acceptabel formu-
lering inden for en frist fastsat af styrelsen.
Stk. 5. Generelle betegnelser, herunder de generelle angi-
velser i Niceklassifikationens klasseoverskrifter, omfatter al-
le varer eller tjenesteydelser, der ud fra en ordlydsfortolk-
ning klart er omfattet af den pågældende angivelse eller be-
tegnelse. Sådanne betegnelser eller angivelser udgør ikke en
rettighed for varer eller tjenesteydelser, der ikke kan forstås
som sådan.
Stk. 6. Varer og tjenesteydelser betragtes ikke som væren-
de lignende, blot fordi de står opført i samme klasse i Nice-
klassifikationen. Varer og tjenesteydelser betragtes ikke som
værende forskellige, blot fordi de er opført i forskellige klas-
ser i Niceklassifikationen.
Konventionsprioritet
§ 12 a. Indleveres en ansøgning om registrering af et va-
remærke her i landet, senest 6 måneder efter at den første
ansøgning om registrering af varemærket er indleveret i et
land, som er tilsluttet Pariserkonventionen, eller som er
medlem af Verdenshandelsorganisationen (WTO), vil an-
søgningen på begæring få prioritet fra den første indleve-
ringsdato. Prioriteten indebærer, at ansøgningen i forhold til
senere indtrufne omstændigheder såsom andres ansøgninger
om eller andres brug af mærket skal anses som indleveret
samtidig med ansøgningens indlevering i den fremmede stat.
Stk. 2. Stk. 1 finder under forudsætning af gensidighed til-
svarende anvendelse for varemærker, der første gang er an-
søgt i et land, der ikke er tilsluttet Pariserkonventionen eller
ikke er medlem af Verdenshandelsorganisationen (WTO).
Udstillingsprioritet
§ 12 b. Indleveres en ansøgning om registrering af et va-
remærke her i landet, senest 6 måneder efter at mærket for
første gang er anvendt for varer udstillet på en officiel eller
officielt anerkendt international udstilling, vil ansøgningen
på begæring få prioritet fra denne dato. Ved de nævnte ud-
stillinger forstås sådanne, som er defineret i konventionen
angående internationale udstillinger af 22. november 1928
med senere revisioner. Prioriteten indebærer, at ansøgningen
i forhold til senere indtrufne omstændigheder såsom andres
ansøgninger om eller andres benyttelse af mærket skal anses
som indleveret samtidig med dets anvendelse på udstillin-
gen.
Absolutte hindringer for registrering
§ 13. Følgende kan ikke registreres:
5
1) Tegn, som ikke kan udgøre et varemærke.
2) Varemærker, som mangler fornødent særpræg.
3) Varemærker, som udelukkende består af tegn eller an-
givelser, der i omsætningen kan tjene til at betegne va-
rernes eller tjenesteydelsernes art, beskaffenhed,
mængde, anvendelse, værdi eller geografiske oprindel-
se eller tidspunktet for varernes fremstilling eller for
præstationen af tjenesteydelsen eller andre egenskaber
ved varerne eller tjenesteydelserne.
4) Varemærker, som udelukkende består af tegn eller an-
givelser, der i daglig sprogbrug eller efter redelig og al-
mindelig markedsføringsskik er blevet almindelige som
betegnelse for varerne eller tjenesteydelserne.
Stk. 2. Et varemærke må ikke udelukkes fra registrering
efter stk. 1, nr. 2-4, hvis det inden datoen for ansøgning om
registrering som følge af den brug, der er gjort deraf, har få-
et fornødent særpræg.
Stk. 3. Tegn eller angivelser, der i omsætningen kan tjene
til at betegne varers eller tjenesteydelsers geografiske oprin-
delse, kan uanset bestemmelsen i stk. 1, nr. 3, udgøre et kol-
lektivmærke eller et garanti- eller certificeringsmærke.
Mærket giver ikke indehaveren ret til at forbyde en tredje-
mand at bruge sådanne tegn eller angivelser i omsætningen,
når de bruges i overensstemmelse med god markedsførings-
skik. Navnlig kan mærket ikke påberåbes over for tredje-
mand, der har ret til at bruge en given geografisk betegnelse.
§ 14. Endvidere kan følgende ikke registreres:
1) Tegn, som udelukkende består af
a) formen eller en anden egenskab, der følger af va-
rernes egen karakter,
b) formen eller en anden egenskab ved varer, som er
nødvendig for at opnå et teknisk resultat, eller
c) formen eller en anden egenskab, der giver varerne
en væsentlig værdi.
2) Varemærker, som strider mod lov, den offentlige orden
eller sædelighed.
3) Varemærker, som har en sådan karakter, at de vil kun-
ne vildlede offentligheden, f.eks. med hensyn til varens
eller tjenesteydelsens art, beskaffenhed eller geografi-
ske oprindelse.
4) Varemærker, der ikke er godkendt af de kompetente
myndigheder, og som skal afslås i medfør af artikel 6 c
i Pariserkonventionen, og mærker, der omfatter tegn,
emblemer og våben, som har offentlig interesse, med-
mindre deres registrering er blevet tilladt af
vedkommende myndighed.
5) Varemærker, som er udelukket fra registrering i hen-
hold til lov eller internationale aftaler, i hvilke EU eller
Danmark er part, og som giver beskyttelse af oprindel-
sesbetegnelser og geografiske betegnelser.
6) Varemærker, som er udelukket fra registrering i hen-
hold til lov eller internationale aftaler, i hvilke EU er
part, og som giver beskyttelse af traditionelle benæv-
nelser for vin.
7) Varemærker, som er udelukket fra registrering i hen-
hold til lov eller internationale aftaler, i hvilke EU er
part, og som giver beskyttelse af garanterede traditio-
nelle specialiteter.
8) Varemærker, der består af eller i deres væsentlige ele-
menter gengiver en ældre plantesortsbetegnelse, som er
beskyttet af plantesortsrettigheder og vedrører plante-
sorter af samme eller nært beslægtede arter.
9) Varemærker, der er ansøgt i ond tro.
Stk. 2. Et kollektivmærke eller et garanti- eller certificer-
ingsmærke kan ikke registreres, hvis det vil kunne vildlede
offentligheden med hensyn til mærkets karakter eller betyd-
ning, navnlig hvis det kan blive antaget som værende noget
andet end et kollektivmærke eller et garanti- eller certificer-
ingsmærke.
Relative hindringer for registrering
§ 15. Et varemærke kan efter indsigelse udelukkes fra re-
gistrering eller kan, hvis det er registreret, på anmodning el-
ler ved dom erklæres ugyldigt, hvis
1) det er identisk med et ældre varemærke og de varer el-
ler tjenesteydelser, som varemærket er ansøgt eller re-
gistreret for, er identiske med de varer eller tjeneste-
ydelser, for hvilke det ældre varemærke er beskyttet,
eller
2) der i offentlighedens bevidsthed er risiko for forveks-
ling, herunder at der er en forbindelse med det ældre
varemærke, fordi det yngre varemærke er identisk med
eller ligner det ældre varemærke og varerne eller tjene-
steydelserne er identiske eller lignende.
Stk. 2. Ved ældre varemærker efter stk. 1 forstås følgende:
1) Varemærker af følgende kategorier med en dato for an-
søgning om registrering, der ligger før datoen for an-
søgning om registrering af varemærket, i givet fald
under hensyntagen til den prioritet, der gøres gældende
til støtte for disse varemærker:
a) EU-varemærker, herunder EU-varemærker, for
hvilke der i overensstemmelse med EU-varemær-
keforordningen med fuld ret påberåbes anciennitet i
forhold til et af de varemærker, som er omfattet af
litra b og c, også selv om der er givet afkald på
sidstnævnte eller det er ladet bortfalde.
b) Varemærker, der er registreret her i landet.
c) Varemærker, som er registreret i henhold til inter-
nationale ordninger med virkning her i landet.
2) Ansøgninger om varemærker omfattet af nr. 1 med for-
behold for deres registrering.
3) Varemærker, som på datoen for ansøgning om registre-
ring af varemærket eller i givet fald den prioritet, der
gøres gældende til støtte for ansøgningen om registre-
ring af varemærket, er vitterlig kendt her i landet i den
betydning, som er angivet i Pariserkonventionens arti-
kel 6 b.
4) Uregistrerede varemærker, der er stiftet efter § 3, stk. 1,
nr. 3, når retten til varemærket er den først opståede ret
efter § 6.
Stk. 3. Et varemærke kan ved indsigelse udelukkes fra re-
gistrering eller kan, hvis det er registreret, erklæres ugyldigt
i følgende tilfælde:
6
1) Varemærket er identisk med eller ligner et ældre vare-
mærke, uanset om de varer eller tjenesteydelser, for
hvilke det er ansøgt eller er registreret, er identiske
med, ligner eller ikke ligner dem, for hvilke det ældre
varemærke er beskyttet, når det ældre varemærke er
velkendt her i landet eller i tilfælde af et EU-varemær-
ke er velkendt i EU og brugen af det yngre varemærke
uden rimelig grund vil medføre en utilbørlig udnyttelse
af det ældre varemærkes særpræg eller renommé eller
sådan brug vil skade dette særpræg eller renommé.
2) Varemærkeindehaverens agent eller repræsentant ansø-
ger om registrering af varemærket i eget navn uden in-
dehaverens samtykke, medmindre agenten eller repræ-
sentanten kan retfærdiggøre sin handling.
3) I det omfang der i henhold til EU-lovgivningen eller
dansk ret, som giver beskyttelse af oprindelsesbeteg-
nelser og geografiske betegnelser,
a) allerede er indgivet en ansøgning om en oprindel-
sesbetegnelse eller en geografisk betegnelse i over-
ensstemmelse med EU-lovgivningen eller dansk ret
før datoen for ansøgning om registrering af vare-
mærket eller datoen for den prioritet, der gøres gæl-
dende til støtte for ansøgningen, med forbehold for
dets senere registrering eller
b) oprindelsesbetegnelsen eller den geografiske beteg-
nelse giver den person, der i henhold til den rele-
vante lovgivning har adgang til at udøve de rettig-
heder, som hidrører herfra, ret til at forbyde brugen
af et yngre varemærke.
4) Varemærket krænker en ret til et virksomhedsnavn,
som er registreret i Det Centrale Virksomhedsregister
(CVR). Et varemærke anses for at krænke en ret til et
virksomhedsnavn, når virksomhedsnavnet har mere end
lokalt afgrænset karakter og
a) navnet og varemærket ligner hinanden og de varer
eller tjenesteydelser, for hvilke virksomhedsnavnet
er anvendt som kendetegn forud for ansøgningen
om registrering af varemærket eller en herfor påbe-
råbt prioritet, er de samme som eller ligner dem,
der er omfattet af varemærket, og brugen af vare-
mærket vil medføre en risiko for forveksling, her-
under at der kan antages en forbindelse mellem
dem, eller
b) brugen af varemærket uden rimelig grund vil med-
føre en utilbørlig udnyttelse af eller skade på virk-
somhedsnavnets særpræg eller renommé, såfremt
virksomhedsnavnet er anvendt i forbindelse med
varer eller tjenesteydelser og denne brug har ført
til, at navnet forud for ansøgningen om registrering
af varemærket eller en herfor påberåbt prioritet er
blevet velkendt her i landet.
5) Der er stiftet rettigheder til et andet end de forretnings-
kendetegn, der er omfattet af nr. 4, når kendetegnet er
af mere end lokalt afgrænset karakter og der til kende-
tegnet er knyttet en ret til at forbyde brugen af det yng-
re varemærke.
6) Varemærket består uhjemlet af eller indeholder uhjem-
let et personnavn eller et portræt, hvortil en anden har
lovlig adkomst, og der sigtes ikke derved til for længst
afdøde personer, når der til navnet eller portrættet er
knyttet en ret til at forbyde brugen af varemærket.
7) Varemærket består uhjemlet af eller indeholder uhjem-
let bestanddele, der af omsætningskredsen vil blive op-
fattet som et særegent navn på eller afbildning af en
ejendom beliggende her i landet, når der til ejendoms-
navnet eller -afbildningen er knyttet en ret for ejeren til
at forbyde anvendelsen af det yngre varemærke og den-
ne ret er af mere end lokalt afgrænset karakter.
8) Varemærket krænker en andens ophavsret eller indu-
strielle rettigheder, når der til disse rettigheder er knyt-
tet en ret til at forbyde brugen af varemærket.
9) Varemærket kan forveksles med et ældre varemærke,
der er beskyttet i udlandet, hvis ansøgeren var i ond tro
på datoen for indgivelsen af ansøgningen.
Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1 og 3 finder under passende
omstændigheder ikke anvendelse, hvis indehaveren af de
ældre rettigheder, som er nævnt i disse bestemmelser, har
givet sit samtykke til registreringen.
Behandling af ansøgninger
§ 16. Patent- og Varemærkestyrelsen påser, at ansøgeren
opfylder kravene i § 1 b, og at ansøgningen er i overens-
stemmelse med bestemmelserne i § 2, § 11, stk. 1 og stk.
5-8, og §§ 12-14.
Stk. 2. Er varemærket ansøgt som et kollektivmærke eller
et garanti- eller certificeringsmærke, påser Patent- og Vare-
mærkestyrelsen desuden, at bestemmelserne om det pågæl-
dende kollektivmærkes eller garanti- eller certifi-
ceringsmærkets anvendelse ikke strider mod den offentlige
orden eller sædelighed.
Stk. 3. Finder styrelsen, at der er noget til hinder for at
godkende ansøgningen, jf. stk. 1 og 2, og har styrelsen fast-
sat en frist til berigtigelse af ansøgningen, kan ansøgeren i
indtil 2 måneder fra fristens udløb anmode om en forlængel-
se af fristen.
Søgningsrapporter
§ 17. Patent- og Varemærkestyrelsen foretager en søgning
efter ældre ansøgte og registrerede varemærker og udarbej-
der en søgningsrapport, der sendes til orientering til ansøge-
ren med en frist til at udtale sig. En søgningsrapport udar-
bejdes ikke, hvis ansøgeren har indgivet anmodning herom
efter § 11, stk. 3.
Offentliggørelse af ansøgninger
§ 18. Hvis en frist fastsat efter § 17 er udløbet og Patent-
og Varemærkestyrelsen ikke har fundet hindringer for vare-
mærkets registrering, eller når en afgørelse om delvist afslag
på ansøgningen om registrering er blevet endelig, offentlig-
gøres ansøgningen.
Indsigelse
§ 19. Indsigelse mod ansøgningen kan fremsættes, når an-
søgningen er offentliggjort. Indsigelsen skal være begrundet
og skal indgives til Patent- og Varemærkestyrelsen inden 2
7
måneder fra offentliggørelsesdatoen. For indsigelsen betales
et gebyr, jf. § 60 c, stk. 1.
Stk. 2. Indsigelse efter stk. 1 kan fremsættes, under hen-
visning til at ansøgningen krænker en eller flere af de relati-
ve hindringer, der er anført i § 15, og kan være rettet mod en
del af eller alle de varer eller tjenesteydelser, der er omfattet
af ansøgningen.
Stk. 3. Indsigelsen kan fremsættes af indehaveren af den
eller de påberåbte rettigheder eller af personer og virksom-
heder, der er berettiget hertil efter § 8, stk. 1, eller § 9, stk.
1, og af personer eller virksomheder, der er berettiget til at
udøve de rettigheder, som er omhandlet i § 15, stk. 3, nr. 3.
Er indsigelsen fremsat under henvisning til flere ældre ret-
tigheder, skal alle de ældre rettigheder tilhøre den samme in-
dehaver.
Stk. 4. Patent- og Varemærkestyrelsen kan i sager om ind-
sigelse træffe afgørelse om, at
1) ansøgningen opretholdes i sin helhed,
2) ansøgningen afslås helt eller delvis, jf. § 15, eller
3) ansøgningen overdrages til indehaveren af varemærke-
retten efter § 5, stk. 4, nr. 2.
Udsættelse som følge af forhandlinger
§ 20. Når parterne i en indsigelsessag forhandler om en
mindelig løsning af sagen og indgiver en fælles anmodning
til Patent- og Varemærkestyrelsen om udsættelse af styrel-
sens behandling af sagen, kan styrelsen udsætte behandlin-
gen af sagen i mindst 2 måneder.
Manglende brug som forsvar i en indsigelsessag
§ 21. I sager om indsigelser fremsat under henvisning til
et ældre registreret varemærke, hvor 5-årsperioden, inden
for hvilken der skal have været gjort reel brug af det ældre
varemærke som fastsat i § 10 c, var udløbet på ansøgnings-
eller prioritetsdatoen for det yngre varemærke, skal indsige-
ren på anmodning fra ansøgeren dokumentere, at der er ble-
vet gjort reel brug af det ældre varemærke i løbet af den 5-
årsperiode, der går forud for ansøgnings- eller prioritetsda-
toen for det yngre varemærke, eller at der forelå rimelige
grunde til manglende brug. Kan indsigeren ikke dokumente-
re dette, tager Patent- og Varemærkestyrelsen ikke påstan-
den om krænkelse af det ældre varemærke til følge.
Stk. 2. Er det ældre varemærke kun blevet anvendt for en
del af de varer eller tjenesteydelser, for hvilke det er regi-
streret, anses det, for så vidt angår behandlingen af indsigel-
sen, jf. stk. 1, kun for at være blevet registreret for denne del
af varerne eller tjenesteydelserne.
Stk. 3. Er det ældre varemærke et EU-varemærke, finder
bestemmelserne i stk. 1 og 2 tilsvarende anvendelse. I så
fald skal den reelle brug af EU-varemærket vurderes af Pa-
tent- og Varemærkestyrelsen i overensstemmelse med arti-
kel 18 i EU-varemærkeforordningen.
Bemærkninger fra tredjemand
§ 22. Enhver kan inden registreringen af et ansøgt vare-
mærke fremsætte begrundede bemærkninger til Patent- og
Varemærkestyrelsen om, at det ansøgte varemærke ikke bør
registreres af de grunde, der er nævnt i § 16, stk. 1 og 2.
Den, der fremsætter bemærkningerne, bliver ikke herved
part i sagen.
Registrering og offentliggørelse af varemærket
§ 23. Hvis ansøgningen er i overensstemmelse med denne
lov eller bestemmelser fastsat i medfør heraf og der ikke er
indgivet indsigelse efter § 19, eller når der er truffet endeli-
ge afgørelser om eventuelle indsigelser og ansøgningen er
helt eller delvis opretholdt, registrerer og offentliggør Pa-
tent- og Varemærkestyrelsen varemærket.
Kapitel 2 A
Registreringens gyldighedsperiode og fornyelse
Registreringens varighed og fornyelse
§ 24. Varemærker registreres for en periode på 10 år at
regne fra ansøgningsdatoen.
Stk. 2. Registreringen kan fornyes for yderligere 10-årspe-
rioder.
Stk. 3. Registreringen af et varemærke fornyes efter an-
søgning fra indehaveren af varemærket eller fra enhver per-
son med bemyndigelse hertil, hvis fornyelsesgebyret efter §
60 b er betalt. Betaling af fornyelsesgebyret anses i sig selv
for at udgøre en sådan ansøgning.
Stk. 4. Patent- og Varemærkestyrelsen giver indehaveren
af varemærket meddelelse om registreringsperiodens udløb
mindst 6 måneder før udløb. Styrelsen kan ikke holdes an-
svarlig for manglende meddelelse.
Stk. 5. Ansøgningen om fornyelse kan indgives, og forny-
elsesgebyret kan betales tidligst 6 måneder umiddelbart in-
den registreringsperiodens udløb. Sker dette ikke, kan an-
søgningen mod et tillægsgebyr indgives inden for en yderli-
gere frist på 6 måneder efter udløbet af registreringsperio-
den. Fornyelsesgebyret og et tillægsgebyr skal betales inden
for denne yderligere periode.
Stk. 6. Vedrører ansøgningen eller gebyrerne kun en del
af de varer eller tjenesteydelser, for hvilke varemærket er re-
gistreret, fornyes registreringen kun for de pågældende varer
eller tjenesteydelser.
Stk. 7. Fornyelsen får virkning fra dagen efter den eksi-
sterende registreringsperiodes udløb. Fornyelsen indføres i
varemærkeregisteret.
Kapitel 3
Fortabelses- og ugyldighedsgrunde
Manglende reel brug som fortabelsesgrund
§ 25. Indehaveren af et registreret varemærke, jf. § 3, stk.
1, nr. 1 og 2, kan fortabe sine rettigheder, når der inden for
en sammenhængende 5-årsperiode ikke er gjort reel brug af
varemærket her i landet for de varer eller tjenesteydelser, for
hvilke det er registreret, og der ikke foreligger rimelig grund
til manglende brug.
Stk. 2. Der kan ikke fremsættes begæring om fortabelse af
et registreret varemærke, såfremt reel brug af varemærket
påbegyndes eller genoptages i tiden mellem udløbet af 5-
8
årsperioden og tidspunktet for indgivelse af begæring om
fortabelse.
Stk. 3. Påbegyndelse eller genoptagelse af brugen inden
for de sidste 3 måneder forud for indgivelse af begæring om
fortabelse tages ikke i betragtning, såfremt forberedelserne
til påbegyndelse eller genoptagelse af brugen først indledes,
når indehaveren har fået kendskab til, at der eventuelt vil
blive indgivet begæring om fortabelse. Denne periode på 3
måneder begynder tidligst ved udløbet af den sammenhæn-
gende 5-årsperiode.
Fortabelse af rettigheder til varemærker, der er blevet
generiske eller vildledende
§ 26. Indehaveren af et varemærke kan fortabe sine rettig-
heder, når et registreret varemærke efter den dato, på hvil-
ken det er blevet registreret, jf. § 23,
1) som følge af indehaverens virksomhed eller passivitet
er blevet til en almindelig betegnelse inden for hande-
len for en vare eller tjenesteydelse, der er omfattet af
varemærket, eller
2) som følge af den brug, der af indehaveren eller med in-
dehaverens samtykke gøres af varemærket for de varer
eller tjenesteydelser, der er omfattet af varemærket, vil
kunne vildlede offentligheden, navnlig med hensyn til
varernes eller tjenesteydelsernes art, beskaffenhed eller
geografiske oprindelse.
Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse i tilfælde af
designeringer efter den dato, på hvilken designeringens gyl-
dighed er endeligt godkendt, jf. § 56, eller i tilfælde af uregi-
strerede varemærker efter den dato, på hvilken en varemær-
keret er blevet stiftet ved ibrugtagning, jf. § 3, stk. 1, nr. 3,
eller er blevet vitterlig kendt, jf. § 3, stk. 2.
Supplerende fortabelsesgrunde for kollektivmærker og
garanti- eller certificeringsmærker
§ 27. Foruden de fortabelsesgrunde, som er omfattet af §§
25 og 26, fortabes rettighederne for indehaveren af et kol-
lektivmærke eller garanti- eller certificeringsmærke, hvis
1) indehaveren ikke træffer rimelige foranstaltninger til at
hindre, at kollektivmærket eller garanti- eller certificer-
ingsmærket anvendes på en måde, som er uforenelig
med de betingelser for anvendelse, der er fastlagt i be-
stemmelserne om mærkets anvendelse, herunder even-
tuelle ændringer hertil, der er indført i registeret,
2) personer, der er berettiget til at anvende kollektivmær-
ket eller garanti- eller certificeringsmærket, har an-
vendt det på en sådan måde, at det vil kunne vildlede
offentligheden, jf. § 14, stk. 2, herunder med hensyn til
mærkets karakter eller betydning, navnlig hvis det kan
blive antaget som værende noget andet end et kollek-
tivmærke eller et garanti- eller certificeringsmærke, el-
ler
3) en ændring af bestemmelserne om mærkets anvendelse
er indført i varemærkeregisteret i strid med § 39, stk. 2,
medmindre mærkets indehaver ved en yderligere æn-
dring af bestemmelserne om mærkets anvendelse op-
fylder kravene i den nævnte bestemmelse.
Ugyldige varemærkeregistreringer
§ 28. Et varemærke, der er registreret i strid med bestem-
melserne i §§ 1 b og 2, § 11, stk. 7 og 8, §§ 13-15 og § 16,
stk. 2, kan erklæres ugyldigt.
Stk. 2. Uanset stk. 1 kan et kollektivmærke eller et garan-
ti- eller certificeringsmærke, der er registreret i strid med §
11, stk. 7 og 8, § 14, stk. 2, eller § 16, stk. 2, ikke erklæres
ugyldigt, hvis mærkets indehaver ved en ændring af bestem-
melserne om mærkets anvendelse opfylder kravene i § 39,
stk. 2.
Stk. 3. Uanset stk. 1 kan der efter §§ 33 og 34 træffes af-
gørelse om, at et varemærke, der er registreret i strid med §
15, stk. 3, nr. 2, skal overdrages til indehaveren af varemær-
ket i stedet for at blive erklæret ugyldigt.
Efterfølgende konstatering af et varemærkes ugyldighed
eller fortabelse
§ 29. Er et registreret varemærke eller en designering af
Danmark, jf. § 3, stk. 1, nr. 1 og 2, påberåbt som anciennitet
i henhold til EU-varemærkeforordningen, men er registre-
ringen eller designeringen udslettet eller ugyldig, fordi inde-
haveren har givet afkald på varemærket eller ladet det bort-
falde, kan der efter §§ 33 og 34 træffes afgørelse om vare-
mærkets ugyldighed eller fortabelse, såfremt varemærket
kunne erklæres ugyldigt eller fortabt på det tidspunkt, hvor
der blev givet afkald på mærket eller det bortfaldt. Afgørelse
om ugyldighed eller fortabelse medfører, at ancienniteten ik-
ke længere har nogen virkning.
Mangel på særpræg eller renommé for et ældre varemærke,
der forhindrer et registreret varemærkes ugyldighed
§ 30. En begæring om ugyldighed på grundlag af et ældre
varemærke kan ikke imødekommes på datoen for begærin-
gen om ugyldiggørelse, hvis den ikke ville være blevet imø-
dekommet på ansøgnings- eller prioritetsdatoen for det yng-
re varemærke og
1) det ældre varemærke, der kan erklæres ugyldigt i hen-
hold til § 13, stk. 1, nr. 2-4, endnu ikke havde fået for-
nødent særpræg som omhandlet i § 13, stk. 2,
2) begæringen om ugyldighed er baseret på § 15, stk. 1,
nr. 2, og det ældre varemærke endnu ikke havde fået
fornødent særpræg til at støtte en konklusion om risiko
for forveksling eller
3) begæringen om ugyldighed er baseret på § 15, stk. 3,
nr. 1, og det ældre varemærke endnu ikke havde opnået
et renommé.
Fortabelse eller ugyldighed for visse varer eller
tjenesteydelser
§ 31. Er der kun for en del af de varer eller tjenesteydel-
ser, for hvilke en varemærkeret er blevet stiftet, grunde til
rettens fortabelse eller en varemærkeregistrerings ugyldig-
hed, fortabes varemærkeretten kun eller erklæres registrerin-
gen kun ugyldig, for så vidt angår de pågældende varer eller
tjenesteydelser.
9
Retsvirkninger ved fortabelse og ugyldighed
§ 32. I det omfang indehaverens rettigheder fortabes, an-
ses et registreret varemærke fra datoen for indgivelse af be-
gæring om fortabelse for ikke at have haft de retsvirkninger,
der følger af denne lov. På begæring af en af parterne kan
der i en afgørelse om fortabelse fastsættes et tidligere tids-
punkt for indtrædelsen af en fortabelsesgrund.
Stk. 2. Et registreret varemærke anses for aldrig at have
haft de retsvirkninger, der følger af denne lov, i det omfang
varemærket er blevet erklæret ugyldigt.
Kapitel 4
Procedurer for varemærkeregistreringers fortabelse eller
ugyldighed og udslettelse
Ophævelse af varemærkeregistreringer ved dom
§ 33. Ophævelse af en registrering i henhold til bestem-
melserne i kapitel 3 sker ved dom, jf. dog § 34. Sagen an-
lægges mod indehaveren og kan anlægges af enhver, der har
retlig interesse deri. Sag efter bestemmelserne i §§ 13 og 14
kan også anlægges af Patent- og Varemærkestyrelsen.
Administrativ ophævelse af varemærkeregistreringer
§ 34. Efter registreringsprocedurens afslutning kan enhver
over for Patent- og Varemærkestyrelsen begære en vare-
mærkeregistrering erklæret ugyldig eller fortabt, hvis de be-
tingelser, der er fastsat i bestemmelserne i kapitel 3, er op-
fyldt. Med begæringen skal følge et gebyr, jf. § 60 c, stk. 2.
Stk. 2. En begæring, der er fremsat under henvisning til de
rettigheder, som er omhandlet i § 15, kan dog alene frem-
sættes af indehaveren af den eller de påberåbte rettigheder
eller af personer og virksomheder, der er berettiget hertil ef-
ter § 8, stk. 1, eller § 9, stk. 1, og af personer eller virksom-
heder, der er berettiget til at udøve de rettigheder, som er
omhandlet i § 15, stk. 3, nr. 3.
Stk. 3. En begæring efter stk. 1 kan være rettet mod en del
af eller alle de varer eller tjenesteydelser, for hvilke det an-
fægtede mærke er registreret.
Stk. 4. En begæring om ugyldighed kan indgives på
grundlag af en eller flere ældre rettigheder, forudsat at de al-
le tilhører den samme indehaver.
Stk. 5. Er en sag ved domstolene vedrørende en varemær-
keregistrering ikke endeligt afgjort, kan der ikke fremsættes
en begæring efter stk. 1 vedrørende den pågældende regi-
strering.
Stk. 6. Rejses sag ved domstolene om en varemærkeregi-
strering, inden der er truffet endelig afgørelse om en begæ-
ring efter stk. 1 vedrørende denne registrering, skal Patent-
og Varemærkestyrelsen stille behandlingen af begæringen i
bero, indtil sagen er endeligt afgjort, medmindre begæringen
er fremsat af indehaveren af varemærkeregistreringen.
Stk. 7. Parterne i en sag om administrativ ophævelse kan
til enhver tid anlægge sag mod den anden part om spørgs-
mål, der er omfattet af ophævelsesbegæringen, uanset om
Patent- og Varemærkestyrelsen har truffet afgørelse om be-
gæringen.
Stk. 8. Ophæves registreringen helt eller delvis, offentlig-
gøres afgørelsen herom, når den er blevet endelig.
Manglende brug som forsvar i sager om ugyldighed
§ 35. I sager om ugyldighed baseret på et registreret vare-
mærke med en tidligere ansøgnings- eller prioritetsdato skal
indehaveren af det ældre varemærke, hvis indehaveren af et
yngre varemærke anmoder herom, dokumentere, at det æld-
re varemærke i løbet af 5-årsperioden forud for datoen for
begæringen om ugyldighed har været genstand for reel brug
som fastsat i § 10 c i forbindelse med de varer eller tjeneste-
ydelser, for hvilke det er registreret, og som er påberåbt i be-
gæringen, eller at der foreligger rimelige grunde til
manglende brug, forudsat at det på datoen for begæringen
om ugyldighed er mindst 5 år siden, at registreringsprocedu-
ren for det ældre varemærke blev afsluttet.
Stk. 2. Er 5-årsperioden efter § 10 c udløbet på ansøg-
nings- eller prioritetsdatoen for det yngre varemærke, skal
indehaveren af det ældre varemærke ud over den dokumen-
tation, der kræves i henhold til stk. 1, dokumentere, at der
blev gjort reel brug af varemærket i løbet af den 5-årsperio-
de, der går forud for ansøgnings- eller prioritetsdatoen, eller
at der forelå rimelige grunde til manglende brug.
Stk. 3. Fremlægges dokumentation efter stk. 1 og 2 ikke,
afvises en begæring om ugyldighed på grundlag af et ældre
varemærke.
Stk. 4. Er det ældre varemærke i overensstemmelse med §
10 c kun blevet anvendt for en del af de varer eller tjeneste-
ydelser, for hvilke det er registreret, anses det, for så vidt an-
går behandlingen af begæringen om ugyldighed, for kun at
være blevet registreret for denne del af varerne eller tjene-
steydelserne.
Stk. 5. Er det ældre varemærke et EU-varemærke, finder
stk. 1-4 tilsvarende anvendelse. I så fald skal den reelle brug
af EU-varemærket konstateres i overensstemmelse med arti-
kel 18 i EU-varemærkeforordningen.
Manglende oplysninger om indehaver som begrundelse for
sletning af registreringer
§ 36. Foreligger der begrundet tvivl om, at der findes en
mærkeindehaver, eller er dennes adresse ukendt, kan enhver
med retlig interesse deri begære varemærket slettet af regi-
steret.
Stk. 2. Inden udslettelse kan ske, skal Patent- og Vare-
mærkestyrelsen anmode indehaveren om at give sig til ken-
de inden en frist fastsat af Patent- og Varemærkestyrelsen.
Hvis indehaverens adresse ikke kendes, meddeles fristen
ved offentliggørelse. Har indehaveren herefter ikke givet sig
til kende, slettes varemærket af registeret.
Udslettelse
§ 37. Udslettelse fra varemærkeregisteret sker,
1) når registreringen ikke fornyes,
2) når mærkeindehaveren begærer varemærket udslettet,
3) hvis registreringen erklæres ugyldig, eller
4) hvis der træffes afgørelse eller afsiges dom om ophæ-
velse af registreringen.
10
Kapitel 5
Varemærker som genstand for ejendomsret og notering af
ændringer i varemærkeregisteret
Overdragelse af varemærker
§ 38. Et varemærke kan overdrages uafhængigt af en
eventuel virksomhedsoverdragelse for alle eller en del af de
varer eller tjenesteydelser, for hvilke der er stiftet en vare-
mærkeret.
Stk. 2. Overdragelse af en virksomhed i sin helhed inde-
bærer overdragelse af varemærket, medmindre der forelig-
ger en aftale om det modsatte, eller hvis det modsatte klart
fremgår af omstændighederne. En kontraktlig forpligtelse til
at overdrage en virksomhed er ligeledes omfattet af denne
bestemmelse.
Stk. 3. Overdragelse af retten til et registreret varemærke
skal på begæring noteres i varemærkeregisteret. Indtil over-
dragelsen er meddelt Patent- og Varemærkestyrelsen, anser
styrelsen indehaveren af varemærket for at være den, der se-
nest er noteret i registeret.
Stk. 4. Uanset bestemmelserne i stk. 1-3 kan Patent- og
Varemærkestyrelsen afslå at notere en overdragelse af et ga-
ranti- eller certificeringsmærke eller af et kollektivmærke,
hvis mærket efter overdragelsen er egnet til at vildlede.
Pant og udlæg
§ 38 a. Et varemærke kan uafhængigt af virksomheden
pantsættes eller gøres til genstand for andre tinglige rettighe-
der eller tvangsfuldbyrdelse.
Stk. 2. Er retten til et registreret varemærke blevet pantsat,
eller er der foretaget udlæg deri, skal Patent- og Varemærke-
styrelsen på indehaverens, panthaverens eller rekvirentens
begæring notere dette i varemærkeregisteret.
Licens
§ 38 b. Der kan gives licens til et varemærke for alle eller
en del af de varer eller tjenesteydelser, for hvilke det er regi-
streret, og for hele landet eller en del af dette. Licensen kan
være en eksklusiv licens eller en simpel licens.
Stk. 2. Indehaveren af et varemærke kan gøre de rettighe-
der, der er knyttet hertil, gældende over for en licenstager,
der overtræder en af bestemmelserne i licensaftalen med
hensyn til
1) dens gyldighedsperiode,
2) den udformning, hvori varemærket må anvendes i hen-
hold til registreringen,
3) arten af de varer eller tjenesteydelser, for hvilke licen-
sen er indrømmet,
4) det område, inden for hvilket der må gøres brug af va-
remærket, eller
5) kvaliteten af de varer eller tjenesteydelser, som licens-
tageren har fremstillet eller præsteret.
Stk. 3. Licensen skal på indehaverens eller licenstagerens
begæring noteres i varemærkeregisteret. Ligeledes noteres
det i registeret, når det senere godtgøres, at licensen er op-
hørt.
Varemærkeansøgninger som genstand for ejendomsret
§ 38 c. §§ 38-38 b finder tilsvarende anvendelse på vare-
mærkeansøgninger.
Ændringer af bestemmelserne om anvendelse af et
kollektivmærke eller et garanti- eller certificeringsmærke
§ 39. Indehaveren af et kollektivmærke eller et garanti-
eller certificeringsmærke skal forelægge Patent- og Vare-
mærkestyrelsen enhver ændring af bestemmelserne om et
ansøgt eller registreret mærkes anvendelse.
Stk. 2. Ændring af bestemmelserne om mærkets anvendel-
se noteres i varemærkeregisteret, medmindre de ændrede be-
stemmelser ikke opfylder kravene i § 11, stk. 6-8, eller de
omfattes af en af grundene til afslag i § 14, stk. 2, eller § 16,
stk. 2.
Stk. 3. Ændringer af bestemmelserne om anvendelse af et
kollektivmærke eller et garanti- eller certificeringsmærke får
først virkning fra datoen for noteringen af ændringerne i va-
remærkeregisteret.
Mærkeændring
§ 40. Efter anmodning fra indehaveren kan der foretages
uvæsentlige ændringer af et ansøgt eller registreret vare-
mærke, hvis helhedsindtrykket af varemærket ikke påvirkes
af ændringen.
Stk. 2. Ændringer efter stk. 1 indføres i varemærkeregiste-
ret og offentliggøres.
Deling af ansøgninger og registreringer
§ 41. Ansøgeren eller indehaveren kan dele en dansk va-
remærkeansøgning eller -registrering i to eller flere særskilte
ansøgninger eller registreringer ved at indgive en anmod-
ning herom til Patent- og Varemærkestyrelsen og for hver
udskilt ansøgning eller registrering anføre, hvilke varer eller
tjenesteydelser fra den oprindelige ansøgning eller registre-
ring der skal omfattes af de udskilte ansøgninger eller regi-
streringer.
Stk. 2. For anmodning om deling efter stk. 1 betales et ge-
byr, jf. § 60 d, stk. 1.«
3. I § 42, stk. 1, indsættes efter »brug«: », jf. § 3, stk. 1, nr.
3,«, og »Rådets forordning om EF-varemærker« ændres til:
»EU-varemærkeforordningen«.
4. §§ 43 b-43 d ophæves, og i stedet indsættes:
»§ 43 b. Midlertidige afgørelser om forbud eller påbud i
henhold til EU-varemærkeforordningen meddeles af byret-
ten eller Sø- og Handelsretten, jf. retsplejelovens kapitel 40.
Stk. 2. Midlertidige afgørelser om forbud eller påbud i
henhold til EU-varemærkeforordningen, der skal have virk-
ning på enhver medlemsstats område, meddeles af Sø- og
Handelsretten.
Stk. 3. Midlertidige afgørelser om forbud eller påbud, der
både vedrører et nationalt varemærke og et EU-varemærke,
meddeles af Sø- og Handelsretten, hvis den midlertidige af-
gørelse vedrørende EU-varemærket skal have virkning på
enhver medlemsstats område.«
11
5. § 48 affattes således:
»§ 48. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om indgi-
velse af varemærkeansøgninger og deres behandling efter
bestemmelserne i kapitel 2, herunder om sagsbehandlings-
sprog og sprog i dokumenter, og, for så vidt angår gengivel-
se af varemærker, om filtyper og deres størrelse, mærkety-
per, beskrivelser, farver og mærker uden farver (sort/hvid-
mærker).
Stk. 2. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om deling
af ansøgninger og registreringer, om behandling af indsigel-
ser og administrativ ophævelse, om påberåbelse af fortrins-
rettigheder, om varemærkeregisterets indretning og førelse,
om, hvilke oplysninger der kan indføres i registeret, om of-
fentliggørelse af registreringer, noteringer og meddelelser,
om registrering og udslettelse af varemærker og om ekspedi-
tioner, udskrifter af registeret m.v.
Stk. 3. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om beta-
ling for særlige ekspeditioner, publikationer, udskrifter, kur-
ser m.v.
Stk. 4. Erhvervsministeren kan fastsætte de regler, der er
nødvendige for anvendelsen af EU-varemærkeforordningen,
herunder bestemmelser om EU-varemærkeansøgningers og
-registreringers overgang til nationale ansøgninger m.v.
Stk. 5. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler
til gennemførelse af bestemmelserne i kapitel 8 om interna-
tional varemærkeregistrering.
Stk. 6. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om opta-
gelse af fællesmærkeregisteret i varemærkeregisteret.
Stk. 7. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om fælles-
mærkers overgang til kollektivmærker eller garanti- eller
certificeringsmærker eller individuelle varemærker og om
ophævelse af fællesmærkeregistreringer.
Stk. 8. Erhvervsministeren kan fastsætte, hvilke dage der
betragtes som lukkedage for Patent- og Varemærkestyrel-
sen.«
6. Efter § 48 indsættes:
»§ 48 a. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at
skriftlig kommunikation til og fra Patent- og Varemærkesty-
relsen om forhold, som er omfattet af denne lov eller af reg-
ler udstedt i medfør af denne lov, skal foregå digitalt.
Stk. 2. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler
om digital kommunikation, herunder om anvendelse af be-
stemte it-systemer, særlige digitale formater, maksimal stør-
relse på filer og digital signatur el.lign.
Stk. 3. En digital meddelelse anses for at være kommet
frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.
§ 48 b. Er det efter denne lov eller efter regler udstedt i
medfør af denne lov påkrævet, at et dokument, som er ud-
stedt af andre end Patent- og Varemærkestyrelsen, skal være
underskrevet, kan dette krav opfyldes ved anvendelse af en
teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har ud-
stedt dokumentet, jf. dog stk. 2. Sådanne dokumenter side-
stilles med dokumenter med personlig underskrift.
Stk. 2. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler
om fravigelse af underskriftkrav. Det kan herunder bestem-
mes, at krav om personlig underskrift ikke kan fraviges for
visse typer af dokumenter.«
7. Kapitel 8 affattes således:
»Kapitel 8
International varemærkeregistrering
Ansøgning om international varemærkeregistrering på basis
af ansøgning eller registrering i Danmark
§ 50. En international varemærkeansøgning kan indgives
til Patent- og Varemærkestyrelsen af danske statsborgere
samt fysiske eller juridiske personer, som er bosat eller er
indehavere af en regulær industriel eller kommerciel virk-
somhed her i landet.
Stk. 2. Ansøgninger indgivet i medfør af stk. 1 skal være i
overensstemmelse med Madridprotokollens artikel 3, 3 b og
3 c og herunder som minimum indeholde
1) ansøgerens navn og adresse,
2) en gengivelse af mærket og eventuelt oplysninger om
mærket,
3) en angivelse af de varer eller tjenesteydelser, som mær-
ket ønskes registreret for, grupperet i klasser i overens-
stemmelse med Niceklassifikationen,
4) en angivelse af ansøgningsdato og ansøgningsnummer
eller af registreringsdato og registreringsnummer for
den danske basisansøgning eller basisregistrering og
5) angivelse af de stater eller organisationer, som designe-
res.
Stk. 3. En international varemærkeansøgning kan omfatte
alle eller en del af de varer eller tjenesteydelser, der er om-
fattet af den eller de danske ansøgninger eller registreringer,
der påberåbes som basis for den internationale ansøgning.
Stk. 4. Ved indlevering af en international varemærkean-
søgning kan der påberåbes prioritet i overensstemmelse med
Pariserkonventionen.
Stk. 5. Patent- og Varemærkestyrelsen videresender an-
søgningen til Det Internationale Bureau, hvis ansøgningsge-
byret efter § 60 e, stk. 1, er betalt og ansøgningen opfylder
kravene i stk. 1 og de regler, som fastsættes af erhvervsmini-
steren efter § 48, stk. 5.
Stk. 6. Er der noget til hinder for at videresende ansøgnin-
gen, får ansøgeren mulighed for at bringe denne i orden. Er
ansøgningen ikke bragt i orden inden for fristen på 2 måne-
der i henhold til Madridprotokollens artikel 3, stk. 4, tager
Patent- og Varemærkestyrelsen stilling til, om ansøgningen
skal afvises eller kan sendes til Det Internationale Bureau.
Efterfølgende designering
§ 51. Begæring om territorial udstrækning af en interna-
tional registrering, der er registreret på basis af en dansk an-
søgning eller registrering, kan indgives til Patent- og Vare-
mærkestyrelsen eller til Det Internationale Bureau, jf. Mad-
ridprotokollens artikel 3 c, stk. 2.
Stk. 2. Er en begæring om territorial udstrækning efter stk.
1 indgivet til Patent- og Varemærkestyrelsen, videresender
styrelsen begæringen til Det Internationale Bureau, hvis ge-
byret efter § 60 e, stk. 2, er betalt og begæringen er i over-
12
ensstemmelse med Madridprotokollens artikel 2, stk. 1, og
artikel 3 c, stk. 2, og herunder som minimum indeholder
1) det internationale registreringsnummer,
2) ansøgerens navn og adresse,
3) en angivelse af de varer eller tjenesteydelser, som be-
gæringen omfatter, grupperet i klasser i overensstem-
melse med Niceklassifikationen og
4) angivelse af de stater eller organisationer, som designe-
res.
Meddelelse om ændringer i den oprindelige ansøgning eller
registrering
§ 52. Patent- og Varemærkestyrelsen kan give Det Inter-
nationale Bureau meddelelse om ændringer i varemærkere-
gisteret, i det omfang ændringerne har indvirkning på en in-
ternational registrering, jf. Madridprotokollens artikel 6, stk.
2-4.
Fornyelse af en international registrering
§ 53. En international registrering kan fornys hvert tiende
år i henhold til den internationale registreringsdato. Fornyel-
se kan alene ske ved Det Internationale Bureau i overens-
stemmelse med de regler, der er fastsat i Madridprotokollen.
Behandlingen af designeringer af Danmark
§ 54. For Patent- og Varemærkestyrelsens behandling af
designeringer af Danmark i internationale registreringer fin-
der §§ 16-22 tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. Uanset stk. 1 kan Patent- og Varemærkestyrelsen
alene give afslag på en designerings gyldighed efter § 12,
hvis de varer og tjenesteydelser, for hvilke der søges beskyt-
telse, ikke er identificeret med tilstrækkelig klarhed og præ-
cision i henhold til den udgave af Niceklassifikationen, der
var gældende på tidspunktet for den internationale registre-
ring.
Stk. 3. For Patent- og Varemærkestyrelsens behandling af
designering af Danmark i en international varemærkeregi-
strering betales et gebyr, jf. § 60 a, stk. 5.
Frister for udstedelse af foreløbige afslag
§ 55. Patent- og Varemærkestyrelsen kan inden 18 måne-
der fra notifikationsdatoen, jf. Madridprotokollens artikel 5,
stk. 2, litra b, meddele Det Internationale Bureau et foreløb-
igt afslag på varemærkets gyldighed her i landet, hvis mær-
ket ikke opfylder registreringsbetingelserne efter denne lov,
herunder hvis der meddeles indsigelse.
Stk. 2. Udløber indsigelsesperioden, jf. § 19, stk. 1, efter
fristen på 18 måneder, jf. stk. 1, kan Patent- og Varemærke-
styrelsen meddele Det Internationale Bureau et forbehold
om, at afslag kan fremsættes efterfølgende i henhold til
Madridprotokollens artikel 5, stk. 2, litra c.
Stk. 3. Har Patent- og Varemærkestyrelsen ikke meddelt
Det Internationale Bureau et foreløbigt afslag inden for fri-
sten på 18 måneder, jf. stk. 1, og er forbeholdet for afslag ef-
ter stk. 2 ikke meddelt inden samme frist, anses den interna-
tionale registrering for at være gyldig her i landet i overens-
stemmelse med Madridprotokollens artikel 4, stk. 1, litra a.
Godkendelse af designeringens gyldighed
§ 56. Er designeringen i overensstemmelse med denne lov
eller bestemmelser fastsat i medfør heraf, og er der ikke ind-
givet indsigelse, jf. § 19, eller er der truffet endelige afgørel-
ser om eventuelle indsigelser, og er designeringen helt eller
delvis opretholdt, godkender Patent- og Varemærkestyrelsen
designeringen endeligt og noterer datoen herfor i varemær-
keregisteret. Patent- og Varemærkestyrelsen giver meddelel-
se til Det Internationale Bureau om en endeligt godkendt de-
signerings gyldighed og offentliggør designeringen.
Virkningerne af gyldige designeringer
§ 57. En endelig gyldig designering af Danmark i en in-
ternational registrering, jf. § 56, har samme retsvirkning,
som hvis mærket var registreret her i landet.
Bortfald og videreførelse i dansk ret
§ 58. Mister den internationale varemærkeregistrering sin
gyldighed, bortfalder designeringens gyldighed her i landet
på tidspunktet for bortfaldet af den internationale registre-
ring.
Stk. 2. Har den internationale varemærkeregistrering mi-
stet sin gyldighed på anmodning fra den oprindelige regi-
streringsmyndighed, eller som følge af at en kontraherende
part udtræder af Madridprotokollen, kan indehaveren indgi-
ve en dansk varemærkeansøgning med samme virkning,
som hvis ansøgningen var indgivet på datoen for den inter-
nationale registrering eller datoen for den efterfølgende de-
signering af Danmark, forudsat at
1) ansøgningen indgives senest 3 måneder efter datoen for
udslettelse af den internationale registrering,
2) ansøgningen ikke omfatter andre varer eller tjeneste-
ydelser end dem, der var omfattet af designeringen af
Danmark,
3) ansøgningen i øvrigt opfylder kravene til en dansk va-
remærkeansøgning og
4) ansøgeren betaler de foreskrevne gebyrer, jf. § 60 a,
stk. 4.
Stk. 3. En ansøgning om videreførelse i Danmark efter
stk. 2 skal opfylde kravene til ansøgninger, jf. § 11, stk. 5-8,
og indeholde en henvisning til nummeret på den internatio-
nale registrering og oplysning om designeringsdatoen og
eventuel prioritet for den internationale registrering.
§ 59. En designering af Den Europæiske Union via en in-
ternational varemærkeregistrering, der overgår til en dansk
ansøgning eller en designering af Danmark efter artikel 202
i EU-varemærkeforordningen, behandles efter reglerne i
denne lov.
Erstatning af et dansk varemærke med en international
registrering
§ 60. Patent- og Varemærkestyrelsen skal i overensstem-
melse med Madridprotokollens artikel 4 b på forlangende
notere, at en international registrering erstatter en dansk re-
gistrering, såfremt
1) Danmark er designeret enten oprindelig eller senere,
13
2) de varer eller tjenesteydelser, der er omfattet af den
danske registrering, også er omfattet af designeringen
af Danmark og
3) Danmark er designeret senere end ansøgningsdatoen
for den danske registrering.
Stk. 2. En erstatning af en dansk varemærkeregistrering
med en designering af Danmark i medfør af Madridproto-
kollens artikel 4 b har kun retsvirkning, for så vidt angår de
varer og tjenesteydelser, der er omfattet af både den interna-
tionale og den danske registrering.
Stk. 3. Patent- og Varemærkestyrelsen giver Det Interna-
tionale Bureau meddelelse om notering efter stk. 1.«
8. §§ 60 a-60 c affattes således:
»§ 60 a. For ansøgning om registrering af et varemærke,
jf. § 11, stk. 1, betales et gebyr på 2.000 kr. I ansøgningsge-
byret indgår en klasse af varer eller tjenesteydelser i henhold
til Niceklassifikationen. For yderligere klasser i henhold til
Niceklassifikationen betales et tillægsgebyr. Tillægsgebyret
udgør 200 kr. for første ekstra klasse og 600 kr. for hver
yderligere klasse.
Stk. 2. For udarbejdelse af en nærmere begrundelse til en
søgningsrapport, jf. § 11, stk. 2, betales et gebyr på 700 kr.
Stk. 3. For en EU-varemærkeansøgnings eller -regi-
strerings overgang til national ansøgning betales gebyrer
som nævnt i stk. 1.
Stk. 4. For ansøgning om en dansk varemærkeregistrering
på grundlag af en udslettet international varemærkeregistre-
ring, jf. § 58, stk. 2, betales et gebyr på 1.500 kr.
Stk. 5. Gebyr for designering af Danmark i en internatio-
nal varemærkeregistrering i henhold til artikel 8, stk. 1, i
Madridprotokollen opgøres som nævnt i stk. 1.
§ 60 b. For fornyelse af en varemærkeregistrering, jf. §
24, stk. 3, betales et gebyr på 2.000 kr. I fornyelsesgebyret
indgår en klasse af varer eller tjenesteydelser i henhold til
Niceklassifikationen. Der betales endvidere et tillægsgebyr
på 200 kr. for første ekstra klasse og 600 kr. for hver yderli-
gere klasse.
Stk. 2. Gebyrer i henhold til stk. 1, der betales efter regi-
streringsperiodens udløb og indtil 6 måneder derefter, forhø-
jes med 20 pct.
Stk. 3. Gebyr i henhold til Madridprotokollens artikel 8,
stk. 1, for fornyelse af designering af Danmark i en interna-
tional varemærkeregistrering fastsættes som nævnt i stk. 1.
§ 60 c. For fremsættelse af indsigelse mod en varemærke-
ansøgning eller designering af Danmark i en international
varemærkeregistrering, jf. § 19, stk. 1, og § 54, stk. 1, beta-
les et gebyr på 2.500 kr.
Stk. 2. For begæring om administrativ ophævelse af en
dansk eller international varemærkeregistrering, jf. §§ 34 og
57, betales et gebyr på 2.500 kr.
Stk. 3. For begæring om administrativ ophævelse efter
stk. 2, der udelukkende er fremsat, under henvisning til at
registreringen er sket i strid med § 14, stk. 1, nr. 2 og 4, be-
tales ikke gebyr.«
9. I § 60 d, stk. 1, ændres »§ 48, stk. 5« til: »§ 41, stk. 2«.
10. § 60 d, stk. 2, ophæves.
Stk. 3 bliver herefter stk. 2.
11. § 60 e affattes således:
»§ 60 e. For Patent- og Varemærkestyrelsens ekspedition
i sager vedrørende ansøgning om international varemærke-
registrering, jf. § 50, stk. 5, betales et gebyr på 500 kr.
Stk. 2. For Patent- og Varemærkestyrelsens ekspedition i
sager vedrørende efterfølgende designering i internationale
varemærkeregistreringer, jf. § 51, stk. 2, betales et gebyr på
300 kr.«
12. § 60 f, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Gebyrer indbetalt i forbindelse med fremsættelse
af en indsigelse mod en varemærkeansøgning eller begæring
om ophævelse af en varemærkeregistrering tilbagebetales
med halvdelen af det indbetalte beløb i de tilfælde, hvor be-
handlingen af indsigelsen eller begæringen om ophævelse
bliver suspenderet og ansøgningen bliver afslået eller vare-
mærkeregistreringen bliver ophævet.«
13. § 60 g, stk. 1, ophæves.
Stk. 2 bliver herefter stk. 1.
14. I § 60 h indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Patent- og Varemærkestyrelsen kan overføre ind-
tægter fra gebyrer, der er opkrævet i medfør af denne lov, til
Nævnenes Hus til dækning af omkostninger forbundet med
Ankenævnet for Patenter og Varemærker.«
§ 2
I designloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 219 af 26. februar
2017, som ændret ved § 3 i lov nr. 670 af 8. juni 2017,
foretages følgende ændringer:
1. § 43, stk. 4 og 5, ophæves.
2. I § 59 h indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Patent- og Varemærkestyrelsen kan overføre ind-
tægter fra gebyrer, der er opkrævet i medfør af denne lov, til
Nævnenes Hus til dækning af omkostninger forbundet med
Ankenævnet for Patenter og Varemærker.«
§ 3
I patentloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 221 af 26. februar
2017, som ændret ved lov nr. 1057 af 23. december 1992 og
§ 5 i lov nr. 551 af 2. juni 2014, foretages følgende ændring:
1. I § 106 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Patent- og Varemærkestyrelsen kan overføre ind-
tægter fra gebyrer, der er opkrævet i medfør af denne lov, til
Nævnenes Hus til dækning af omkostninger forbundet med
Ankenævnet for Patenter og Varemærker.«
14
§ 4
I lov om brugsmodeller, jf. lovbekendtgørelse nr. 220 af
26. februar 2017, som ændret ved § 6 i lov nr. 551 af 2. juni
2014, foretages følgende ændring:
1. I § 73 h indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Patent- og Varemærkestyrelsen kan overføre ind-
tægter fra gebyrer, der er opkrævet i medfør af denne lov, til
Nævnenes Hus til dækning af omkostninger forbundet med
Ankenævnet for Patenter og Varemærker.«
§ 5
I lov om beskyttelse af halvlederprodukters udformning
(topografi), jf. lovbekendtgørelse nr. 222 af 26. februar
2017, foretages følgende ændring:
1. I § 12 c indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Patent- og Varemærkestyrelsen kan overføre ind-
tægter fra gebyrer, der er opkrævet i medfør af denne lov, til
Nævnenes Hus til dækning af omkostninger forbundet med
Ankenævnet for Patenter og Varemærker.«
§ 6
I gassikkerhedsloven, lov nr. 61 af 30. januar 2018,
foretages følgende ændring:
1. I § 31 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om straf
af bøde for overtrædelse af Europa-Parlamentets og Rådets
forordning 2016/426/EU af 9. marts 2016 om apparater, der
forbrænder gasformigt brændstof og om ophævelse af direk-
tiv 2009/142/EF.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
§ 7
Fællesmærkeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 103 af 24.
januar 2012, ophæves.
§ 8
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2019.
Stk. 2. Varemærkelovens § 60 a, stk. 5, og § 60 b, stk. 3,
som affattet ved denne lovs § 1, nr. 8, har virkning fra den 1.
juli 2019.
Stk. 3. For varemærker og fællesmærker, der er registreret
før den 1. januar 2019, finder de hidtil gældende regler i va-
remærkelovens § 26 anvendelse for fastsættelsen af datoerne
for den første registreringsperiode. For fastsættelsen af dato-
erne for yderligere registreringsperioder finder varemær-
kelovens § 24, stk. 2, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2,
anvendelse.
Stk. 4. For varemærker og fællesmærker, der er registre-
ret, og for hvilke registreringsproceduren ikke er endeligt af-
sluttet inden den 1. januar 2019, finder de hidtil gældende
regler om indsigelse, offentliggørelse og fastsættelse af da-
toen for registreringsprocedurens afslutning anvendelse.
Stk. 5. For anmodninger om administrativ ophævelse, der
er indgivet før den 1. januar 2019, finder de hidtil gældende
regler anvendelse.
Stk. 6. For ansøgninger, der bliver indgivet før den 1. ja-
nuar 2019, fastsættes ansøgningsgebyret efter de hidtil gæl-
dende regler.
Stk. 7. Gebyrer for fornyelse af varemærkeregistreringer,
der forfalder før den 1. juli 2019, fastsættes efter de hidtil
gældende regler i varemærkelovens § 60 b, stk. 1 og 2.
§ 9
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Lovens §§
1-4 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i
kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de
færøske og grønlandske forhold tilsiger.
Folketinget, den 20. november 2018
PIA KJÆRSGAARD
/ Karen J. Klint
15