Fremsat den 20. november 2018 af Pia Adelsteen (DF), Lise Bech (DF), René Christensen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Karina Due (DF), Søren Espersen (DF), Ib Poulsen (DF) og Peter Skaarup (DF)

Fremsat den 20. november 2018 af Pia Adelsteen (DF), Lise Bech (DF), René Christensen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF),
Karina Due (DF), Søren Espersen (DF), Ib Poulsen (DF) og Peter Skaarup (DF)
Forslag til folketingsbeslutning
om, at flere organisationer skal kunne rejse en fredningssag, og om tidlig
information til lodsejere
Folketinget pålægger regeringen at demokratisere fred-
ningsprocessen ved at fremsætte forslag, der udvider kred-
sen af organisationer, der kan rejse en ny fredningssag, såle-
des at også andre grønne organisationer end Danmarks Na-
turfredningsforening får denne ret, og ved at fastsætte, at
grønne organisationer kun kan rejse en ny fredningssag sam-
men med staten og/eller en eller flere kommuner. Folketin-
get pålægger endvidere regeringen ved ændring af naturbe-
skyttelsesloven at sikre, at staten og/eller kommunerne fra
begyndelsen informerer potentielt berørte lodsejere om
overvejelser om at rejse en fredningssag.
Beslutningsforslag nr. B 48 Folketinget 2018-19
AX022013
Bemærkninger til forslaget
Miljø- og fødevareministeren, kommunalbestyrelsen og
Danmarks Naturfredningsforening kan hver for sig eller i
fællesskab rejse en fredningssag ifølge naturbeskyttelseslo-
ven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1122 af 3. september 2018.
Danmarks Naturfredningsforening har haft denne ret siden
1937 (Kilde: https://www.dn.dk/vi-arbejder-for/fredninger/).
En fredningssag anses for rejst, når Fredningsnævnet har
offentliggjort et fredningsforslag og dermed har underrettet
de berørte lodsejere og andre involverede parter om en på-
tænkt fredning. Lodsejere informeres således først på dette
tidspunkt og informeres ikke forinden om de indledende un-
dersøgelser af og overvejelser om omfanget og det nærmere
indhold af en påtænkt fredning. (»Hvordan gennemføres en
fredning«, https://mst.dk/natur-vand/natur/national-naturbe-
skyttelse/fredninger/hvordan-gennemfoeres-en-fredning/).
Der gælder en række krav til fredningsforslagets indhold
og udformning, og der skal udarbejdes et budgetforslag.
Hvis det er Danmarks Naturfredningsforening, der rejser en
fredningssag, skal fredningsforslaget og budgetforslaget
sendes til kommunen/kommunerne og Miljøstyrelsen med 4
ugers svarfrist. Fredninger, der indeholder naturgenopret-
ning, kan kun gennemføres, hvis myndighederne anbefaler
fredningen. Hele denne indledende proces er lodsejere ikke
informeret om.
Når en fredningssag rejses, indtræder der nogle retsvirk-
ninger for de berørte lodsejere, der efter dette tidspunkt ikke
må foretage sig noget, der strider mod de foreslåede fred-
ningsbestemmelser. Dog har forslag til fredningsbestemmel-
ser, der indebærer indgreb i den aktuelle drift eller udnyttel-
se af en ejendom, først virkning, når det er endeligt afgjort,
at fredningen skal gennemføres, medmindre det fremgår af
fredningsforslaget, at de foreslåede fredningsbestemmelser
skal have retsvirkning, mens fredningssagen verserer.
Det er 80 år siden, at Danmarks Naturfredningsforening
fik en selvstændig ret til at rejse fredningssager. Der er
imidlertid gennem de seneste 30-50 år kommet flere nye vir-
kemidler i den generelle naturbeskyttelses- og arealanven-
delseslovgivning til, som skal sikre natur og landskaber. Der
er f.eks. planlovens bestemmelser om zoneinddeling og om
byggeri i landzone og om beskyttelseslinjer, Natura 2000-
regler og -handleplaner og flere nationalparker. Og den 20.
maj 2016 indgik regeringen og Dansk Folkeparti en politisk
aftale, »Aftale om en naturpakke«, der indeholder en lang
række initiativer. Desuden er der i stigende omfang øremær-
ket midler til naturgenopretningsprojekter, ligesom private
fonde har opkøbt arealer til naturformål.
Da fredningsinstituttet blev indført, var der tale om en ny-
skabelse, og der er ikke sket større justeringer i de forløbne
ca. 80 år. Der er nu behov for at modernisere og demokrati-
sere proceduren for at rejse og gennemføre fredningssager.
Dette skal ske ved hjælp af tre nyskabelser:
For det første skal flere grønne organisationer end Dan-
marks Naturfredningsforening have ret til at foreslå en fred-
ning, for det andet skal en grøn organisation kun kunne rejse
en fredningssag, hvis det sker i samarbejde med staten og/
eller med en eller flere kommuner, og for det tredje skal de
lodsejere, der risikerer at blive berørt af et kommende fred-
ningsforslag, informeres om overvejelserne langt tidligere i
processen, end det sker i dag.
Flere grønne organisationer skal kunne rejse en frednings-
sag og kun sammen med en myndighed. Danmarks Natur-
fredningsforening har siden 1937 som den eneste private or-
ganisation haft en lovhjemlet, eksklusiv ret til at foreslå, at
der gennemføres en naturfredning et sted i Danmark. Med
dette beslutningsforslag ønskes, at kredsen af organisationer,
der kan rejse fredningssager, udvides, så også andre grønne
organisationer får denne ret. Organisationerne kan eventuelt
slå sig sammen og i fællesskab henvende sig til staten eller
en kommune med et forslag om fredning og søge at få myn-
dighedernes opbakning til forslaget som medrejsere af fred-
ningssagen.
Tidlig inddragelse af de potentielt berørte lodsejere er vig-
tig. Det er meget forskelligt fra sag til sag, om der er større
eller mindre lokal modstand mod et fredningsforslag. I nog-
le fredningssager har en eller flere lodsejere selv ønsket den
pågældende fredning gennemført (Fyns Amts Avis, den 31.
august 2007: »Ejerne af herregårds-landskab ønsker selv
fredning«), men i hovedparten af sagerne bliver de berørte
lodsejere først underrettet om den kommende fredningssag,
når fredningsforslaget er offentliggjort og retsvirkningerne
af forslaget er indtrådt. Begrundelsen for denne regel er, at
der ikke må være risiko for, at formålet med fredningen for-
tabes, dvs. at der, inden fredningen er gennemført, foretages
indgreb i landskab og natur, der vil være i strid med formå-
let med den kommende fredning.
Forberedelsen af en fredningssag kan være meget langva-
rig og indebære en lang række overvejelser om indholdet og
udstrækningen af den påtænkte fredning, men på intet tids-
punkt i forberedelsesfasen er der pligt til at informere de
lodsejere, der potentielt kan blive omfattet af en fredning.
De har dermed ikke mulighed for på et tidligt tidspunkt at
fremkomme med deres synspunkter om, hvorvidt der er
grund til at rejse fredningssag, eller foreslå et andet indhold
af fredningen.
En fredning kan være et stort indgreb i lodsejernes råderet
over deres arealer, og der er derfor behov for, at lodsejere,
der risikerer at blive omfattet af en kommende fredningssag
informeres så tidligt som muligt om de overvejelser og un-
dersøgelser, der går forud for beslutningen om at rejse en
fredningssag. De potentielt berørte lodsejere skal tidligt i
forberedelsen af en eventuelt kommende fredningssag kende
til, at en fredning er under overvejelse og have mulighed for
at fremkomme med deres synspunkter og forslag til de par-
ter, der forbereder sagen.
2
Danmarks Naturfredningsforening oplyser på sin hjemme-
side, at der i gennemsnit rejses fire til seks naturfredningssa-
ger om året (»Fredningssager i tal«, www.dn.dk).
3
Skriftlig fremsættelse
Pia Adelsteen (DF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om, at flere
organisationer skal kunne rejse en fredningssag, og om
tidlig information til lodsejere.
(Beslutningsforslag nr. B 48)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
4