Fremsat den 20. november 2018 af skatteministeren (Karsten Lauritzen)

Fremsat den 20. november 2018 af skatteministeren (Karsten Lauritzen)
Forslag
til
Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kildeskatteloven,
ligningsloven og forskellige andre love
(Bedre vilkår for tildeling af medarbejderaktier i nye, mindre virksomheder, for opsparing i investeringsinstitutter og for
tiltrækning af kapital til danske investeringsinstitutter)
§ 1
I aktieavancebeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
1148 af 29. august 2016, som ændret ved § 2 i lov nr. 683 af
8. juni 2017, § 6 i lov nr. 688 af 8. juni 2017, § 1 i lov nr.
1555 af 19. december 2017 og § 2 i lov nr. 1130 af 11.
september 2018, foretages følgende ændringer:
1. I § 2, stk. 3, nr. 3, ændres »§ 19« til: »§§ 19 A, 19 B eller
19 C« og », jf. dog ligningslovens § 16 B, stk. 2, nr. 4« ud-
går.
2. I § 6 ændres »og 16-19« til: », 16-18 og 19 A«.
3. I § 7 ændres »§ 19« til: »§§ 19 B og 19 C«.
4. I § 13 A, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »§ 12,«: »i udbytter
og nettogevinster, der vedrører aktier optaget til handel på et
reguleret marked, hvor en eventuel gevinst er omfattet af §
19 B,«.
5. I § 17, stk. 4, 2. pkt., og § 18, stk. 3, ændres »19« til: »19
A-19 C«.
6. I § 17 A, stk. 5, 2. pkt., ændres »og 19« til: », 19 B og 19
C«.
7. Overskriften til kapitel 5 affattes således:
»Kapitel 5
Aktier og investeringsbeviser i finansielle selskaber.«.
8. Overskriften før § 19 affattes således:
»Definition af investeringsselskab.«.
9. § 19, stk. 1, ophæves.
Stk. 2-6 bliver herefter stk. 1-5.
10. I § 19, stk. 3, 1. pkt., der bliver stk. 2, 1. pkt., ændres
»stk. 2, nr. 2, 1. pkt.« til: »stk. 1, nr. 2, 1. pkt.«
11. I § 19, stk. 3, 3. pkt., der bliver stk. 2, 3. pkt., og stk. 5, 1.
pkt., der bliver stk. 4, 1. pkt., ændres »stk. 2, nr. 2, 4. pkt.«
til: »stk. 1, nr. 2, 4. pkt.«
12. I § 19, stk. 3, 4. pkt., der bliver stk. 2, 4. pkt., stk. 4, 1. og
2. pkt., der bliver stk. 3, 1. og 2. pkt., og stk. 5, 1. pkt., der
bliver stk. 4, 1. pkt., ændres »stk. 2« til: »stk. 1«.
13. § 19, stk. 6, der bliver stk. 5, ophæves.
14. Overskriften før § 19 A ophæves.
15. § 19 A ophæves, og i stedet indsættes:
»Aktier og investeringsbeviser i investeringsselskaber
Selskaber m.v.
§ 19 A. Gevinst og tab på aktier og investeringsbeviser
m.v. udstedt af et investeringsselskab, jf. § 19, medregnes
ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Stk. 2. I tilfælde omfattet af stk. 1 finder §§ 8 og 9 og 17
ikke anvendelse. Stk. 1 finder ikke anvendelse i de tilfælde,
der er nævnt i § 10, § 16, stk. 1, og § 18.
Lovforslag nr. L 114 Folketinget 2018-19
Skattemin., j.nr. 2017-5308
AN013610
Aktier og investeringsbeviser i aktiebaserede
investeringsselskaber
Personer
§ 19 B. Gevinst og tab på aktier og investeringsbeviser
m.v. udstedt af et investeringsselskab, jf. § 19, der er aktie-
baseret, jf. stk. 2-6, medregnes ved opgørelsen af den skatte-
pligtige indkomst.
Stk. 2. Ved et aktiebaseret investeringsselskab forstås et
investeringsselskab, der over for told- og skatteforvaltnin-
gen har meddelt, at investeringsselskabet er aktiebaseret.
Det er endvidere en betingelse, at 50 pct. eller mere af sel-
skabets aktivmasse i løbet af hvert kalenderår gennemsnit-
ligt er placeret i værdipapirer m.v. omfattet af denne lov,
bortset fra aktier m.v. omfattet af § 19 C og investeringsbe-
viser omfattet af § 22, og at den resterende del af aktivmas-
sen udelukkende er placeret i værdipapirer m.v. Værdien af
aktier eller investeringsbeviser i et andet aktiebaseret inve-
steringsselskab, hvori investeringsselskabet ejer mindst 25
pct. af kapitalen, og værdien af investeringsbeviser i et ak-
tiebaseret investeringsinstitut med minimumsbeskatning, jf.
§ 21, hvori investeringsselskabet ejer mindst 25 pct. af kapi-
talen, medregnes ikke. I stedet medregnes den del af dette
investeringsselskabs eller investeringsinstituts aktiver, som
svarer til ejerforholdet.
Stk. 3. Ved opgørelse af, om anbringelserne overholder
betingelsen i stk. 2, medregnes aktiver som nævnt i kursge-
vinstlovens §§ 29-33 med værdien af det underliggende ak-
tiv.
Stk. 4. Meddelelse efter stk. 2, 1. pkt., om status som ak-
tiebaseret investeringsselskab skal indsendes til told- og
skatteforvaltningen senest den 1. november i kalenderåret
før det kalenderår, som meddelelsen skal have virkning fra.
Stk. 5. Investeringsselskabet anses for obligationsbaseret,
jf. § 19 C, hvis betingelsen i stk. 2, 1. pkt., ikke er opfyldt.
Hvis betingelsen i stk. 2, 1. pkt., er opfyldt, men investe-
ringsselskabets anbringelser ikke overholder betingelsen i
stk. 2, 2. pkt., anses selskabet for at have skiftet skattemæs-
sig status til et obligationsbaseret investeringsselskab, jf. §
33 og selskabsskattelovens § 5 F, og reglerne i § 19 C finder
anvendelse.
Stk. 6. Investeringsselskabet skal indsende oplysninger til
told- og skatteforvaltningen til vurdering af, om anbringel-
sesgrænsen i stk. 2 er overholdt. Oplysningerne skal indsen-
des senest den 1. juli året efter. Indsendes oplysninger ikke
rettidigt, anses investeringsselskabet for at have skiftet skat-
temæssig status til et obligationsbaseret investeringsselskab,
jf. § 33 og selskabsskattelovens § 5 F, og reglerne i § 19 C
finder anvendelse. Hvis anbringelsesgrænsen ikke er over-
holdt, skal investeringsselskabet offentliggøre dette.
Stk. 7. I tilfælde omfattet af stk. 1 finder §§ 12-14, 17 og
17 A ikke anvendelse. Stk. 1 finder ikke anvendelse i de til-
fælde, der er nævnt i § 16, stk. 1, og §§ 18, 21 og 22.
Stk. 8. Told- og skatteforvaltningen kan fastsætte regler
om den meddelelse, der skal indsendes efter stk. 4, og de op-
lysninger, der skal indsendes efter stk. 6.
Aktier og investeringsbeviser i obligationsbaserede
investeringsselskaber
Personer
§ 19 C. Gevinst og tab på aktier og investeringsbeviser
m.v. udstedt af et investeringsselskab, jf. § 19, der er obliga-
tionsbaseret, jf. stk. 2, medregnes ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst.
Stk. 2. Et investeringsselskab er obligationsbaseret, med-
mindre investeringsselskabet opfylder betingelserne i § 19
B, stk. 2.
Stk. 3. I tilfælde omfattet af stk. 1 finder §§ 12-14, 17 og
17 A ikke anvendelse. Stk. 1 finder ikke anvendelse i de til-
fælde, der er nævnt i § 16, stk. 1, og §§ 18, 21 og 22.
Fradrag
Personer
§ 19 D. Fradrag efter §§ 19 B eller 19 C er betinget af, at
told- og skatteforvaltningen inden udløbet af oplysningsfri-
sten efter skattekontrollovens § 10, stk. 2, og § 11, jf. § 13,
for det indkomstår, hvor erhvervelsen har fundet sted, har
modtaget oplysninger om erhvervelsen af aktierne eller in-
vesteringsbeviserne m.v. med angivelse af deres identitet,
antal, kurs, anskaffelsestidspunkt og anskaffelsessum.
Stk. 2. Betingelsen i stk. 1 anses uanset fristen i stk. 1 for
opfyldt, hvis told- og skatteforvaltningen har modtaget op-
lysninger om erhvervelsen ved indberetning fra andre indbe-
retningspligtige end den skattepligtige efter skatteindberet-
ningslovens § 17, stk. 3, eller §§ 19 eller 20. Betingelsen i
stk. 1 anses uanset fristen ligeledes for opfyldt, hvis den
skattepligtige kan påvise, at de indberetninger, der er foreta-
get på dennes vegne, er ukorrekte.
Stk. 3. For aktier og investeringsbeviser m.v. erhvervet
forud for indtræden af skattepligt her til landet anses betin-
gelsen i stk. 1 for opfyldt, hvis den skattepligtige har ind-
sendt oplysninger til told- og skatteforvaltningen om be-
holdningen af aktier og investeringsbeviser m.v. ved indtræ-
den af skattepligt her til landet. Oplysningerne efter 1. pkt.
skal være afgivet til told- og skatteforvaltningen inden udlø-
bet af oplysningsfristen efter skattekontrollovens § 11, jf. §
13, for det indkomstår, hvor skattepligt her til landet indtræ-
der.
Stk. 4. For aktier og investeringsbeviser m.v. erhvervet
ved udlodning fra et dødsbo, hvor boopgørelsen er indleve-
ret efter fristen i stk. 1, anses betingelsen i stk. 1 for opfyldt,
hvis udlodningsmodtageren senest samtidig med indlevering
af boopgørelsen afgiver de i stk. 1 angivne oplysninger til
told- og skatteforvaltningen.«
16. I § 21, stk. 2, 1. pkt., ændres »aktier omfattet af § 19« til:
»aktier m.v. omfattet af § 19 C«.
17. § 21, stk. 2, 2. pkt., ophæves og i stedet indsættes:
»Værdien af investeringsbeviser i et andet aktiebaseret in-
vesteringsinstitut med minimumsbeskatning, hvori investe-
ringsinstituttet ejer mindst 25 pct. af kapitalen, og værdien
af aktier og investeringsbeviser i et aktiebaseret investe-
2
ringsselskab, jf. § 19 B, hvori investeringsinstituttet ejer
mindst 25 pct. af kapitalen, medregnes ikke. I stedet med-
regnes den del af dette investeringsinstituts eller investe-
ringsselskabs aktiver, som svarer til ejerforholdet.«
18. § 22, stk. 1, 3. pkt., affattes således:
»Reglerne i § 14 finder tilsvarende anvendelse.«
19. § 22, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Et investeringsinstitut med minimumsbeskatning
er obligationsbaseret, medmindre investeringsinstituttet op-
fylder betingelserne i § 21, stk. 2.«
20. I § 22, stk. 6, 1. pkt., ændres »19« til: »19 B, 19 C«.
21. I § 23, stk. 7, 1. pkt., ændres »§ 19, stk. 1« til: »§§ 19 A,
19 B eller 19 C«, og i stk. 7, 7. pkt., ændres »§ 19, stk. 2, nr.
2« til: »§ 19, stk. 1, nr. 2«.
22. I § 23, stk. 8, 1. pkt., ændres »omfattes af § 19, stk. 1«
til: »omfattes af §§ 19 A, 19 B eller 19 C«, og »stk. 7, § 19,
stk. 1,« ændres til: »stk. 7, §§ 19 A-19 C«.
23. I § 33, stk. 1, indsættes efter 1. pkt. som nye punktum-
mer:
»For danske selskaber m.v. følger virkningstidspunktet
for ændringen af selskabsskattelovens § 5 F. For et uden-
landsk selskab m.v., der hverken er omfattet af selskabsskat-
telovens §§ 1 eller 2, har ændringen virkning fra det kalen-
derår, der følger efter det kalenderår, hvori der er sket skift
af skattemæssig status.«
24. § 33, stk. 3, nr. 2, ophæves, og i stedet indsættes:
»2) Hvis et aktiebaseret investeringsselskab skifter skatte-
mæssig status til et obligationsbaseret investeringssel-
skab.
3) Hvis et obligationsbaseret investeringsselskab skifter
skattemæssig status til et aktiebaseret investeringssel-
skab.«
25. I § 33, stk. 5, 1. pkt., ændres »§ 19« til: »§§ 19 A, 19 B
eller 19 C«.
26. I § 33 A, stk. 2, nr. 1 og 2, og stk. 3, 2. pkt., ændres »19«
til: »19 A«.
27. I § 34, stk. 1, nr. 4, ændres »§ 19« til: »§§ 19 B eller 19
C«.
28. I § 36, stk. 3, 1. pkt., ændres »17-19« til: »17, 18, 19 A-
C«.
29. I § 36, stk. 5, 1 pkt., indsættes efter »tillige er omfattet af
§ 19«: », dog at hvis det erhvervede selskab er omfattet af §
19 B, kun hvis det erhvervende selskab tillige er omfattet af
§ 19 B, og hvis det erhvervede selskab er omfattet af § 19 C,
kun hvis det erhvervende selskab tillige er omfattet af § 19
C«.
30. I § 38, stk. 4, 3. pkt., ændres »og 17-19« til: », 17, 18 og
§§ 19 B-19 C«.
31. I § 44, stk. 5, ændres »19« til: »19 B, 19 C«.
§ 2
I dødsboskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 333 af 2.
april 2012, som ændret senest ved § 7 i lov nr. 1555 af 19.
december 2017, foretages følgende ændring:
1. I § 29, stk. 4, ændres »§ 19« til: »§§ 19 B eller 19 C«.
§ 3
I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 117 af 29.
januar 2016, som ændret bl.a. ved § 8 i lov nr. 652 af 8. juni
2016 og senest ved § 5 i lov nr. 1130 af 11. september 2018,
foretages følgende ændringer:
1. § 2, stk. 1, nr. 6, 2. pkt., ophæves og i stedet indsættes:
»1. pkt. omfatter ikke udbytte fra investeringsselskaber,
jf. aktieavancebeskatningslovens § 19 og udbytte fra inve-
steringsinstitutter med minimumsbeskatning, jf. ligningslo-
vens § 16 C, dog forudsat at investeringsselskabet henholds-
vis investeringsinstituttet ved investering i danske aktier el-
ler andele har betalt en indkomstskat på 15 pct. af modtaget
udbytte. 2. pkt. omfatter ikke udbytte af egne aktier, udbytte
af aktier i investeringsselskabets henholdsvis investeringsin-
stituttets administrationsselskab og udbytte fra et investe-
ringsinstitut med minimumsbeskatning, jf. selskabsskattelo-
vens § 1, stk. 1, nr. 5 c, eller et investeringsselskab, jf. sel-
skabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, hvis disse efter vedtæg-
terne ikke kan investere i aktier eller andele i selskaber m.v.,
der er hjemmehørende her i landet. Uanset 3. pkt. må inve-
steringsinstituttet eller investeringsselskabet eje aktier i det
administrationsselskab, som forestår instituttets eller selska-
bets administration.«
2. § 65, stk. 3, 3. og 4. pkt., ophæves.
§ 4
I kursgevinstloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1283 af 25.
oktober 2016, som ændret ved § 3 i lov nr. 1555 af 19.
december 2017, foretages følgende ændringer:
1. I § 34 A, stk. 1, ændres »§ 33, stk. 7« til: »§ 33, stk. 6«.
2. I § 34 A, stk. 2, ændres »§ 33, stk. 8« til: »§ 33, stk. 7«.
3. I § 34 A, stk. 3, ændres »§ 33, stk. 9« til: »§ 33, stk. 8«.
§ 5
I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1162 af 1.
september 2016, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 359 af 29.
april 2018 og senest ved § 6 i lov nr. 1130 af 11. september
2018, foretages følgende ændringer:
3
1. I § 7 P, stk. 2, nr. 2, 1. pkt., ændres »jf. dog 2. pkt.« til:
»jf. dog 2. og 4. pkt.«
2. I § 7 P, stk. 2, nr. 2, 2. pkt., indsættes efter »vederlaget«:
»i samme år«.
3. I § 7 P, stk. 2, nr. 2, indsættes som 4. pkt.:
»Værdien af vederlaget efter stk. 1 kan i samme år udgøre
til og med 50 pct. af den ansattes årsløn på det tidspunkt,
hvor aftalen indgås, hvis betingelserne i stk. 7 tillige er op-
fyldt.«
4. I § 7 P, stk. 5, 3. pkt., ændres »10 pct. af årslønnen« til:
»procentgrænsen af årslønnen som nævnt i stk. 2, nr. 2,«.
5. I § 7 P indsættes efter stk. 6 som nyt stk. 7:
»Stk. 7. Skattefriheden efter stk. 1, jf. stk. 2, nr. 2, 4. pkt.,
er betinget af følgende:
1) Selskabet, hvor personen er ansat, har på det tidspunkt,
hvor aftalen indgås, ikke haft mere end 50 ansatte i et
af de to seneste opgjorte årsregnskaber. Antallet af an-
satte opgøres efter reglerne i årsregnskabsloven. Hvis
selskabet i et regnskabsår har indgået i en koncern, jf.
årsregnskabslovens bilag 1, B, nr. 1, opgøres antallet af
ansatte for koncernen som helhed.
2) Selskabet, hvor personen er ansat, har på det tidspunkt,
hvor aftalen indgås, i et af de to seneste opgjorte års-
regnskaber haft en nettoomsætning, der ikke oversteg
20 mio. kr., og en balancesum, der ikke oversteg 75
mio. kr. Den årlige nettoomsætning og balancesum op-
gøres efter reglerne i årsregnskabslovens § 7, stk. 3.
Hvis selskabet i et regnskabsår har indgået i en kon-
cern, jf. årsregnskabslovens bilag 1, B, nr. 1, opgøres
nettoomsætning og balance for koncernen som helhed.
3) Selskabet, hvor personen er ansat, har været aktivt på et
marked i mindre end 5 år før kalenderåret, hvor aftalen
indgås. Selskabet anses for aktivt på et marked, når det
har haft sit første kommercielle salg. Selskabet anses
efter 1. pkt., for at have været aktivt på et marked i
mindst 5 år før året, hvor aftalen indgås, hvis det har
været modtagende selskab i en skattefri omstrukture-
ring efter fusionsskatteloven, og det indskydende sel-
skab foretog sit første kommercielle salg mindst 5 år
før året, hvor aftalen er indgået. Er aktiver, som selska-
bet har modtaget ved en skattefri omstrukturering efter
fusionsskatteloven, indgået i flere successive skattefrie
omstruktureringer efter fusionsskatteloven, skal be-
dømmelsen af, hvornår det første kommercielle salg er
foretaget, ske i forhold til det første selskab, der med
hensyn til de pågældende aktiver var indskydende sel-
skab i en skattefri omstrukturering efter fusionsskatte-
loven.
4) Selskabet, hvor personen er ansat, må ikke på det tids-
punkt, hvor aftalen indgås, drive virksomhed, som i
overvejende grad består af passiv kapitalanbringelse, jf.
aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, jf. stk.
5, 2. pkt., og stk. 6.
5) Selskabet, hvor personen er ansat, må ikke på det tids-
punkt, hvor aftalen indgås, være kriseramt som define-
ret i Europa-Kommissionens meddelelse om Fællesska-
bets rammebestemmelser for statsstøtte til redning og
omstrukturering af kriseramte ikke-finansielle virksom-
heder (2014/C 249/01).«
Stk. 7-12 bliver herefter stk. 8-13.
6. I § 7 P, stk. 10, der bliver til stk. 11, ændres »stk. 1-9« til:
»stk. 1-10« og »jf. dog stk. 11 og 12« til: »jf. dog stk. 12 og
13«.
7. I § 7 P, stk. 11, der bliver til stk. 12, ændres »stk. 1-9« til:
»stk. 1-10«.
8. I § 16 B, stk. 2, nr. 4, 1. pkt., ændres »§ 19« til: »§§ 19 A,
19 B eller 19 C«.
9. § 16 B, stk. 2, nr. 4, 2. pkt., ophæves.
10. I § 16 C, stk. 1, 1, pkt., ændres »der« til: »hvis aktivmas-
se udelukkende er placeret i instituttets administrationsbyg-
ning og i værdipapirer m.v., dog med og som«.
11. I § 16 C, stk. 4, nr. 7, 1. pkt., og nr. 8, 1. pkt., stk. 5, nr.
3, 1. pkt., og nr. 4, 1. pkt., stk. 12, 1. og 3. pkt., og stk. 13, 3.
pkt., ændres »§ 19« til: »§§ 19 A, 19 B eller 19 C«.
12. I § 16 I, stk. 1, 3. pkt., ændres »§ 19 om investeringssel-
skaber« til: »§§ 19 B eller 19 C«.
13. I § 28, stk. 11, ændres »jf. dog § 7 P, stk. 11 og 12« til:
»jf. dog § 7 P, stk. 12 og 13«.
14. I § 33 G, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 19« til: »§ 19 C«.
§ 6
I personskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1163 af 8.
oktober 2015, som ændret bl.a. ved § 10 i lov nr. 1888 af 29.
december 2015 og § 21 i lov nr. 1555 af 19. december 2017
og senest ved § 10 i lov nr. 1130 af 11. september 2018,
foretages følgende ændringer:
1. I § 4, stk. 1, nr. 5 og 5 b, to steder i § 4, stk. 5, 2. pkt., to
steder i § 4, stk. 6, i § 4 a, stk. 1, nr. 1 og 2, og stk. 2, 1. pkt.,
ændres »§ 19« til: »§ 19 C«.
2. I § 4 a, stk. 1, nr. 3, indsættes efter »skattepligtigt aktie-
udbytte«: »fra aktiebaserede investeringsselskaber, jf. aktie-
avancebeskatningslovens § 19 B, og skattepligtigt aktieud-
bytte«.
3. I § 4 a, stk. 1, nr. 4, ændres »og tab efter aktieavancebe-
skatningslovens § 17 A« til: »tab efter aktieavancebeskat-
ningslovens § 17 A og fortjeneste og tab efter aktieavance-
beskatningslovens § 19 B«.
4. I § 4 a, stk. 1, nr. 5, indsættes efter »vedrører investe-
ring«: »i en aktie eller et investeringsbevis omfattet af aktie-
avancebeskatningslovens § 19 B eller«.
5. I § 4 a indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
4
»Stk. 3. Uanset bestemmelserne i stk. 1, medregnes udlod-
ninger, fortjenester og tab vedrørende aktier m.v. omfattet af
aktieavancebeskatningslovens § 19 B dog til den personlige
indkomst, hvis de ville være omfattet af aktieavancebeskat-
ningslovens § 17, hvis de ikke var omfattet af samme lovs §
19 B.«
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.
§ 7
I selskabsskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1164 af 6.
september 2016, som ændret bl.a. ved § 22 i lov nr. 1555 af
19. december 2017 og senest ved § 1 i lov nr. 1130 af 11.
september 2018, foretages følgende ændringer:
1. I § 1, stk. 1, nr. 5 a, ændres »aktieavancebeskatningslo-
vens § 19, stk. 2« til: aktieavancebeskatningslovens § 19,
stk. 1«.
2. I § 1, stk. 1, nr. 5 c, indsættes som 2.- 4. pkt.:
»Udbytte omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2,
som et investeringsinstitut, der er omfattet af 1. pkt., modta-
ger fra et selskab m.v., der er hjemmehørende her i landet,
beskattes dog med 15 pct., medmindre investeringsinstituttet
har medlemmer, der er skattepligtige efter § 1 eller efter kil-
deskattelovens § 1. 2. pkt. omfatter ikke udbytte af egne ak-
tier, udbytte af aktier i investeringsinstituttets administrati-
onsselskab og udbytte, der modtages fra et andet investe-
ringsinstitut med minimumsbeskatning, jf. 1. pkt., eller et
investeringsselskab, jf. § 3, stk. 1, nr. 19, hvis disse efter
vedtægterne ikke kan investere i aktier eller andele i selska-
ber, der er hjemmehørende her i landet. Uanset 3. pkt. må
investeringsinstituttet eller investeringsselskabet eje aktier i
det administrationsselskab, som forestår instituttets eller sel-
skabets administration.«
3. § 2, stk. 1, litra c, 1. pkt., affattes således:
»oppebærer udbytte omfattet af ligningslovens § 16 A,
stk. 1 og 2.«
4. I § 2, stk. 1, litra c, indsættes efter 1. pkt. som nye punk-
tummer:
»1. pkt. omfatter ikke udbytte fra investeringsselskaber,
jf. aktieavancebeskatningslovens § 19 og udbytte fra inve-
steringsinstitutter med minimumsbeskatning, jf. ligningslo-
vens § 16 C, dog forudsat investeringsselskabet henholdsvis
investeringsinstituttet ved investering i danske aktier eller
andele har betalt en indkomstskat på 15 pct. af modtaget ud-
bytte. 2. pkt. omfatter ikke udbytte af egne aktier, udbytte af
aktier i investeringsselskabets henholdsvis investeringsinsti-
tuttets administrationsselskab og udbytte fra et investerings-
institut med minimumsbeskatning, jf. § 1, stk. 1, nr. 5 c, el-
ler et investeringsselskab, jf. § 3, stk. 1, nr. 19, hvis disse ef-
ter vedtægterne ikke kan investere i aktier eller andele i sel-
skaber m.v., der er hjemmehørende her i landet. Uanset 3.
pkt. må investeringsinstituttet eller investeringsselskabet eje
aktier i det administrationsselskab, som forestår instituttets
eller selskabets administration.«
5. I § 2, stk. 1, litra c, 7. pkt., der bliver 10. pkt., ændres »3.
og 4. pkt.« til: »6. og 7. pkt.«
6. I § 5 F, stk. 1, indsættes som nr. 6 og 7:
»6) Hvis et aktiebaseret investeringsselskab, jf. § 3, stk. 1,
nr. 19, og aktieavancebeskatningslovens § 19 B, over-
går til at være et obligationsbaseret investeringsselskab,
jf. § 3, stk. 1, nr. 19, og aktieavancebeskatningslovens
§ 19 C.
7) Hvis et obligationsbaseret investeringsselskab, jf. § 3,
stk. 1, nr. 19, og aktieavancebeskatningslovens § 19 C,
overgår til at være et aktiebaseret investeringsselskab,
jf. § 3, stk. 1, nr. 19, og aktieavancebeskatningslovens
§ 19 B.«
7. I § 5 F, stk. 3, ændres »nr. 4 og 5« til: »nr. 4-7«.
8. I § 5 F, stk. 6, ændres »§ 33, stk. 9« til: »§ 33, stk. 8«.
9. I § 13, stk. 1, nr. 2, 5. pkt., og § 17, stk. 3, 1. pkt., ændres
»aktieavancebeskatningslovens § 19« til: »aktieavancebe-
skatningslovens § 19 A«.
10. I § 13, stk. 2, 2. pkt., ændres »aktieavancebeskatningslo-
vens §§ 17 eller 19« til: »aktieavancebeskatningslovens §§
17 eller 19 A«.
§ 8
I skatteindberetningsloven, lov nr. 1536 af 19. december
2017, som ændret ved § 6 i lov nr. 1682 af 26. december
2017, § 7 i lov nr. 396 af 2. maj 2018 og § 13 i lov nr. 1130
af 11. september 2018, foretages følgende ændringer:
1. I § 15 a, stk. 2, nr. 4, ændres »19« til: »19 C« og »§ 21«
ændres til: »§§ 19 B eller 21«.
2. I § 18, stk. 2, nr. 1 og 7, og § 19, stk. 1, 1. pkt., ændres »§
19« til: »§§ 19 A, 19 B eller 19 C«.
§ 9
I virksomhedsskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1114
af 18. september 2013, som ændret bl.a. ved § 7 i lov nr. 683
af 8. juni 2017 og § 15 i lov nr. 688 af 8. juni 2017 og senest
ved § 26 i lov nr. 1555 af 19. december 2017, foretages
følgende ændring:
1. I § 22 c, stk. 2, nr. 5, ændres »§ 19« til: »§§ 19 B eller 19
C«.
§ 10
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. marts 2019, jf. dog stk.
2.
Stk. 2. Skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikraft-
træden af lovens § 5, nr. 1-7 og 13.
Stk. 3. § 1, nr. 1-17 og 19-31, § 2, § 5, nr. 8, 10-12 og 14,
§ 6, § 7, nr. 1, 6, 7, 9 og 10, og §§ 8 og 9 har virkning fra og
med indkomståret 2020.
5
Stk. 4. § 5, nr. 1-7 og 13, har virkning for aftaler om tilde-
ling af aktier, køberetter til aktier og tegningsretter til aktier,
der indgås efter lovens ikrafttræden.
Stk. 5. Ved opgørelsen af den kommunale slutskat og kir-
keskat for indkomståret 2019 efter § 16 i lov om kommunal
indkomstskat korrigeres den opgjorte slutskat for den bereg-
nede virkning af de ændringer i udskrivningsgrundlaget for
kommuneskat og kirkeskat for 2019, der følger af denne
lovs § 5, nr. 1-7 og 13.
Stk. 6. Den beregnede korrektion af den kommunale slut-
skat og kirkeskat efter stk. 5 fastsættes af økonomi- og in-
denrigsministeren på grundlag af de oplysninger vedrørende
indkomståret 2019, der foreligger pr. 1. maj 2021.
6
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets formål og baggrund
3. Lovforslagets indhold
3.1. Bedre vilkår for tildeling af medarbejderaktier i nye, mindre virksomheder
3.1.1. Gældende ret
3.1.2. Lovforslaget
3.2. Bedre vilkår for opsparing i investeringsinstitutter
3.2.1. Gældende ret
3.3.2. Lovforslaget
3.3. Bedre vilkår for tiltrækning af kapital til danske investeringsinstitutter
3.3.1. Gældende ret
3.3.2. Lovforslaget
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
4.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
4.1.1. Bedre vilkår for tildeling af medarbejderaktier i nye, mindre virksomheder
4.1.2. Bedre vilkår for opsparing i investeringsinstitutter
4.1.3. Bedre vilkår for tiltrækning af kapital til danske investeringsinstitutter
4.2. Implementeringskonsekvenser for det offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5.1. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5.1.1. Bedre vilkår for tildeling af medarbejderaktier i nye, mindre virksomheder
5.1.2. Bedre vilkår for opsparing i investeringsinstitutter
5.1.3. Bedre vilkår for tiltrækning af kapital til danske investeringsinstitutter
5.2. Administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5.2.1. Bedre vilkår for tildeling af medarbejderaktier i nye, mindre virksomheder
5.2.2. Bedre vilkår for opsparing i investeringsinstitutter
5.2.3. Bedre vilkår for tiltrækning af kapital til danske investeringsinstitutter
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Miljømæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10. Sammenfattende skema
1. Indledning
Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservati-
ve Folkeparti), Dansk Folkeparti og Radikale Venstre har
den 12. november 2017 indgået aftale om en række er-
hvervs- og iværksætterinitiativer. Forslaget har til formål at
udmønte en del af denne aftale.
Aftaleparterne ønsker at styrke iværksætter- og aktiekultu-
ren i Danmark. Der skal være gode rammer for, at virksom-
heder kan udvikle sig til fremtidens vækstvirksomheder, og i
den forbindelse er det centralt, at der skabes et velfungeren-
de marked for investering i aktier.
Dette lovforslag har til formål at udmønte de elementer fra
aftalen, der vedrører forbedring af vilkårene for tildeling af
medarbejderaktier i nye, mindre virksomheder, forbedring af
vilkårene for opsparing i investeringsinstitutter og forbed-
ring af mulighederne for tiltrækning af kapital til danske in-
vesteringsinstitutter.
Det foreslås, at forbedre mulighederne for at nye, mindre
virksomheder kan aflønne medarbejdere med aktier og kø-
be- og tegningsretter til aktier. Det vil udvide virksomheder-
nes muligheder for at benytte aktieløn til at motivere, afløn-
ne og dele ejerskabet af virksomheden med medarbejderne.
Med lovforslaget foreslås det, under visse betingelser, at fri-
tage medarbejderaktier m.v. for indkomstbeskatning ved til-
delingen. I stedet beskattes en eventuel avance som aktie-
indkomst, når aktierne m.v. afstås.
Det foreslås endvidere at forbedre vilkårene, når danskere
sparer op i udenlandske investeringsinstitutter, herunder i de
såkaldt passivt forvaltede investeringsselskaber såsom
ETF’er (Exchange Traded Funds). Det foreslås således, at
investering via udenlandske aktiebaserede investeringsinsti-
tutter, f.eks. aktiebaserede ETF’er fremover beskattes som
aktieindkomst. Det foreslås desuden, at der skabes en større
grad af ligestilling ved investering i henholdsvis danske og
udenlandske aktiebaserede investeringsinstitutter for derved
7
at gøre udenlandske aktiebaserede investeringsinstitutter
mere konkurrencedygtige.
Endelig foreslås det at forbedre vilkårene for, at danske
kapitalforvaltere kan udbyde deres produkter på det interna-
tionale marked. Det foreslås gennemført ved at lempe be-
skatningen for udenlandske investorer, når de modtager ud-
bytte fra danske investeringsinstitutter.
2. Lovforslagets formål og baggrund
Nye, mindre virksomheder har i etableringsårene ofte
svært ved at fastholde og rekruttere nøglemedarbejdere,
hvilket er essentielt for, at virksomhederne kan udnytte de-
res fulde vækstpotentiale. En lempeligere beskatning af ak-
tieløn for medarbejderne vil øge deres incitament til at være
ansat hos nye, mindre virksomheder, som typisk har svært
ved at matche større, etablerede virksomheders løn og job-
sikkerhed. Samtidig bidrager den foreslåede forbedrede mu-
lighed for at aflønne med medarbejderaktier m.v. til at for-
bedre selskabers muligheder for at anvende aktieløn til at
motivere, aflønne og dele ejerskabet af selskabet med de an-
satte. I overensstemmelse med et af formålene med aftalen
om erhvervs- og iværksætterinitiativer kan det bidrage til at
imødegå de likviditetsudfordringer, som nye, mindre virk-
somheder kan stå overfor, hvis medarbejderne kan opnå en
besparelse og udskydelse af skat ved at modtage aktieløn
frem for kontantaflønning.
Ved investering i udenlandske investeringsinstitutter, her-
under ETF’er bliver danske investorer ofte beskattet hårdere
end ved den typiske investering i danske investeringsinsti-
tutter. Afkast ved investering i udenlandske investeringsin-
stitutter beskattes således i praksis helt overvejende som ka-
pitalindkomst, uanset at investeringsinstituttet er aktiebase-
ret. Afkast fra de almindelige danske investeringsinstitutter
beskattes derimod som aktieindkomst, hvis instituttet over-
vejende investerer i aktier, hvad der typisk vil medføre en
lempeligere beskatning.
Formålet med den del af lovforslaget, der vedrører bedre
vilkår for opsparing i investeringsinstitutter, er at skabe go-
de investeringsvilkår for danske investorer ved at ensarte be-
skatningen af afkast fra aktiebaserede investeringsinstitutter,
således at afkastet beskattes som aktieindkomst, uanset om
investeringsinstituttet er dansk eller udenlandsk. Dette kan
øge konkurrencen og tilskynde flere danske investorer til at
investere bredt i aktier bl.a. via udenlandske investeringsin-
stitutter såsom ETF’er med lavere omkostninger. Ved lov-
forslaget foreslås det således, at investeringer i aktiebasere-
de investeringsinstitutter fremadrettet beskattes som aktie-
indkomst.
Udenlandske investorer, der foretager en direkte investe-
ring i danske aktier, skal betale en dansk kildeskat på typisk
15 pct. af modtaget udbytte. Den udenlandske investor er ik-
ke skattepligtig til Danmark af avancer ved et salg af de
danske aktier. Ved investering i danske aktier via et dansk
investeringsinstitut skal den udenlandske investor betale en
dansk kildeskat på typisk 15 pct. af udlodninger fra investe-
ringsinstituttet. Kildeskatten skal betales af hele udlodnin-
gen og dermed også af den del af en udlodning, der måtte
hidrøre fra gevinster, som instituttet har realiseret ved salg
af danske aktier. For udenlandske investorer vil den danske
beskatning ved investering i danske aktier dermed kunne
blive højere ved investering via et dansk investeringsinstitut,
end hvis den udenlandske investor vælger at investere direk-
te i aktierne.
Formålet med den del af lovforslaget, der vedrører tiltræk-
ning af kapital til danske investeringsinstitutter, er at ned-
bryde den mulige barriere for udenlandske investorers inve-
stering i danske investeringsinstitutter ved at fritage uden-
landske investorer i danske investeringsinstitutter fra dansk
udbytteskat. Fritagelsen foreslås betinget af, at det danske
investeringsinstitut betaler en skat på 15 pct. af de udbytter,
som det danske investeringsinstitut modtager af instituttets
investering i dansk aktier. Med betingelsen sikres en skatte-
mæssig ligestilling af den udenlandske investors investering
i danske aktier via et dansk investeringsinstitut og direkte,
når den endelige danske skat udgør 15 pct., som det oftest er
tilfældet.
3. Lovforslagets indhold
3.1. Bedre vilkår for tildeling af medarbejderaktier i nye,
mindre virksomheder
3.1.1. Gældende ret
Udgangspunktet er, at ansatte, der aflønnes med aktier,
køberetter til aktier og tegningsretter til aktier, skal medreg-
ne værdien heraf ved opgørelsen af den skattepligtige ind-
komst, jf. ligningslovens § 16 og statsskattelovens § 4. Vær-
dien af aktierne m.v. beskattes som lønindkomst. Selskabet
har som udgangspunkt fradragsret for udgifter til tildeling af
aktier, køberetter til aktier og tegningsretter til aktier som
lønudgifter.
Købe- og tegningsretter til aktier, som ansatte modtager
som aflønning/vederlag, og som er omfattet af ligningslo-
vens § 28, beskattes først, når købe- eller tegningsretten ud-
nyttes eller afstås. Beskatningen sker som lønindkomst. Be-
skatningen sker på grundlag af købe- eller tegningsrettens
værdi på udnyttelsestidspunktet henholdsvis afståelsestids-
punktet. Selskabet har som udgangspunkt fradragsret for
værdien på tidspunktet, hvor den ansatte udnytter eller afstår
købe- eller tegningsretten.
Derudover kan den ansatte efter de særlige regler i lig-
ningslovens § 7 P modtage aktier, køberetter til aktier eller
tegningsretter til aktier, der tildeles som vederlag i et ansæt-
telsesforhold, uden indkomstskat og arbejdsmarkedsbidrag.
Den ansatte beskattes først, når aktierne m.v. afstås. En
eventuel fortjeneste beskattes som aktieindkomst med 27
pct. op til grundbeløbet (52.900 kr. i 2018) og derudover
med 42 pct. Selskabet har i disse tilfælde ikke fradragsret
for værdien af de tildelte aktier m.v.
En af betingelserne for at anvende reglerne i ligningslo-
vens § 7 P er, at værdien af vederlaget ikke overstiger en vis
andel af lønnen. Som udgangspunkt kan værdien af årets
samlede vederlag, som kan modtages til aktieindkomstbe-
skatning, ikke overstige 10 pct. af den ansattes årsløn på det
tidspunkt, hvor aftalen indgås.
8
Andelen af årslønnen forhøjes, hvis adgangen til at er-
hverve aktier, køberetter til aktier eller tegningsretter til ak-
tier er åben på lige vilkår for mindst 80 pct. af en kreds af
selskabets ansatte. Kredsen af ansatte kan afgrænses efter al-
mene kriterier. I det tilfælde kan værdien af vederlaget ud-
gøre op til 20 pct. af den ansattes årsløn på det tidspunkt,
hvor aftalen indgås. Den ansatte kan således maksimalt
modtage medarbejderaktier m.v. til aktieindkomstbeskatning
til en værdi af op til 20 pct. af sin årsløn på aftaletidspunk-
tet, idet 10 pct.- og 20 pct.-grænsen ikke kan akkumuleres.
Hvis værdien af tildelte medarbejderaktier overstiger de
anførte procentgrænser af årslønnen, beskattes den oversky-
dende del som lønindkomst på retserhvervelsestidspunktet
efter ligningslovens § 16 og for så vidt angår køberetter til
aktier eller tegningsretter til aktier, der opfylder betingelser-
ne i ligningslovens § 28, på udnyttelses- eller afståelsestids-
punktet. Hvis procentgrænsen overskrides, og vederlaget
ydes i henhold til to (eller flere) aftaler, vil det være aktierne
m.v., der er tildelt i henhold til den seneste aftale, som ikke
omfattes af ordningen.
Værdiansættelsen af vederlaget (»favørelementet«) sker til
markedspris. Skatterådet og tidligere Ligningsrådet har god-
kendt flere forskellige værdiansættelsesmetoder, der estime-
rer markedsværdien. Favørelementet opgøres som udgangs-
punkt, når udnyttelseskursen for købe- og tegningsretten og
købskursen for aktierne ligger fast.
Anvendelsen af ordningen er desuden betinget af, at ar-
bejdsgiverselskabet har indgået aftale med den ansatte om,
at ligningslovens § 7 P skal finde anvendelse. Derudover
stilles en række krav til aftalens indhold, herunder at veder-
laget skal være entydigt fastsat i aftalen, og at det skal frem-
gå, om vederlaget er en aktie eller en købe- eller tegningsret
hertil. Det skal ligeledes fremgå i hvilket selskab, der kan
erhverves aktier.
3.1.2. Lovforslaget
Med lovforslaget foreslås det at forhøje grænsen for, hvor
stor en andel af årslønnen, der kan modtages indkomstskat-
tefrit som vederlag i aktier, køberetter til aktier og tegnings-
retter til aktier. Ansatte i nye, mindre virksomheder kan så-
ledes efter forslaget som vederlag i ansættelsesforhold i
samme år modtage aktier, køberetter til aktier og tegnings-
retter til aktier til en værdi svarende til 50 pct. af årslønnen
på det tidspunkt, hvor aftalen indgås, uden beskatning som
lønindkomst.
Da den foreslåede medarbejderaktieordning er tiltænkt
nye, mindre virksomheder, foreslås visse supplerende betin-
gelser, som skal være opfyldt ud over de gældende betingel-
ser i ligningslovens § 7 P, som i øvrigt ikke foreslås ændret.
Det foreslås, at ordningen kun kan anvendes af selskaber,
som på aftaletidspunktet ikke har haft mere end 50 ansatte i
et af de to seneste opgjorte årsregnskaber. Opgørelsen fore-
slås at skulle ske efter reglerne i årsregnskabsloven som et
gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regn-
skabsåret.
Endvidere foreslås, at ordningen kun kan anvendes af sel-
skaber, der på aftaletidspunktet i et af de to seneste opgjorte
årsregnskaber har haft en nettoomsætning, der ikke var over
20 mio. kr. og en balancesum, der ikke var over 75 mio. kr.
Selskabet opfylder således kun betingelsen, hvis hverken
nettoomsætningen eller balancesummen i begge de på afta-
letidspunktet seneste to årsregnskaber var over 20 henholds-
vis 75 mio. kr.
Opgørelsen af antal ansatte, nettoomsætning og balance-
sum foreslås at følge reglerne for årsregnskabsaflæggelsen.
Formålet er at lette administrationen for selskaber, som i
forvejen opgør antal ansatte, nettoomsætning og balance i
forbindelse med årsregnskabsaflæggelsen. Hvis selskabet på
det tidspunkt, hvor aftalen indgås, i et eller begge af de to
seneste regnskabsår har indgået i en koncern, skal opgørel-
sen i det eller de pågældende regnskabsår ske for koncernen
som helhed.
Ordningen tilsigter at forbedre nye virksomheders mulig-
heder for at anvende aktieløn til at motivere, aflønne og dele
ejerskabet af selskabet med medarbejderne. Nye virksomhe-
der har typisk ringere adgang til ekstern kapital end etable-
rede virksomheder. De kan derfor være udfordrede på likvi-
diteten og have dårligere muligheder for at tilbyde tilstræk-
kelig høj kontantløn, men kan i stedet tilbyde medejerskab.
Med forslaget vil de ansatte opnå en skattemæssig udskydel-
se og lavere beskatning ved at blive aflønnet med aktieløn.
Derfor foreslås det, at ordningens anvendelsesområde be-
grænses til selskaber, der har været aktive på et marked i
mindre end 5 år før kalenderåret, hvor aftalen indgås. For-
målet er at målrette ordningen til selskaber, som for nylig er
påbegyndt erhvervsmæssig aktivitet, uanset om de måtte
være stiftet på et tidligere tidspunkt.
Det foreslås desuden, at et selskab, der har været modta-
gende selskab i en skattefri omstrukturering anses for at ha-
ve været aktivt i mindst 5 år, hvis det indskydende selskab i
omstruktureringen har været aktivt i mindst 5 år før året for
aftaleindgåelsen. I en situation, hvor aktiver har indgået i
flere successive skattefri omstruktureringer, bedømmes al-
derskravet i forhold til det selskab, der som det første ind-
skød de pågældende aktiver i en skattefri omstrukturering.
Denne betingelse har til formål at modvirke, at eksisterende,
ældre aktiviteter overføres skattefrit til et yngre eller nystif-
tet selskab for at blive omfattet de foreslåede regler.
Ordningen skal styrke iværksætteri og innovation i nye,
mindre virksomheder. Det foreslås derfor at forbeholde ord-
ningen til aktive driftsselskaber med reel erhvervsmæssig
virksomhed i modsætning til et selskab, hvis virksomhed
hovedsageligt består i passiv kapitalanbringelse (en »penge-
tank«). Selskaber betragtes som passivt, hvis mindst 50 pct.
af indtægterne eller mindst 50 pct. af handelsværdien af ak-
tiverne vedrører passiv kapitalanbringelse, som f.eks. fast
ejendom eller besiddelse af kontanter, værdipapirer m.v. De-
finitionen er den samme som i de gældende regler i aktie-
avancebeskatningsloven.
Endelig foreslås det, at kriseramte virksomheder ikke skal
kunne anvende ordningen. Det vurderes at udgøre statsstøt-
te, at udvalgte virksomheder kan tildele sine ansatte aktier
og købe- eller tegningsretter til aktier indkomstskattefrit.
9
Det forventes derfor, at bestemmelsen vil være en betingelse
for at få ordningen godkendt af Europa-Kommissionen som
lovlig statsstøtte. Statsstøtte til kriseramte virksomheder skal
følge nærmere angivne regler, som er defineret i Europa-
Kommissionens meddelelse om Fællesskabets rammebe-
stemmelser for statsstøtte til redning og omstrukturering af
kriseramte ikke-finansielle virksomheder (2014/C 249/01).
3.2. Bedre vilkår for opsparing i investeringsinstitutter
3.2.1. Gældende ret
Personer skal medregne gevinst og tab på aktier og inve-
steringsbeviser, der er udstedt af et investeringsselskab, ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Gevinst og tab
medregnes ved opgørelse af kapitalindkomsten. Positiv net-
tokapitalindkomst beskattes typisk med en skattesats på 37
pct. i en gennemsnitskommune og højst med en skattesats på
42 pct.
Ved et investeringsselskab forstås et investeringsinstitut,
der udelukkende investerer i værdipapirer, og hvis andele
udbydes til offentligheden, samtidig med at instituttet er un-
dergivet et krav om risikospredning og en pligt til at tilbage-
købe eller indløse udstedte andele på forlangende af inve-
stor. Ved investeringsselskab forstås endvidere selskaber
m.v., hvis virksomhed består i investering i værdipapirer
m.v., hvor andele i selskabet m.v. på forlangende af investor
skal tilbagekøbes til en kursværdi, der ikke i væsentlig grad
er mindre end den indre værdi. Endelig omfatter begrebet
investeringsselskab selskaber m.v., hvis virksomhed består i
kollektiv investering i værdipapirer m.v., men hvor der ikke
er pligt til tilbagekøb. Ved kollektiv investering forstås, at
selskabet har mindst 8 deltagere.
Gevinst og tab skal medregnes efter lagerprincippet. Det
vil sige, at gevinst og tab opgøres som forskellen mellem
aktiernes (bevisernes) værdi ved indkomstårets slutning og
aktiernes (bevisernes) værdi ved indkomstårets begyndelse.
For aktier (beviser), der er erhvervet i løbet af året, anvendes
anskaffelsessummen i stedet for værdien ved indkomstårets
begyndelse. For aktier (beviser), der er afstået i løbet af året,
anvendes afståelsessummen i stedet for værdien ved ind-
komstårets slutning.
Udbytte udloddet af et investeringsselskab skal ligeledes
medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Personer skal medregne udloddet udbytte ved opgørelsen af
kapitalindkomsten.
De såkaldt passivt forvaltede investeringsselskaber såsom
ETF’er falder typisk ind under dette regelsæt.
Som et alternativ kan investeringsinstitutter, der udsteder
omsættelige beviser for deltagernes indskud, vælge, at insti-
tuttets realiserede indkomst beskattes hos deltagerne. Disse
investeringsinstitutter betegnes investeringsinstitut med mi-
nimumsbeskatning. Ud over kravet om udstedelse af omsæt-
telige bevise er det en forudsætning for, at et investeringsin-
stitut kan vælge status som investeringsinstitut med mini-
mumsbeskatning, at instituttets virksomhed består i investe-
ring i værdipapirer. Dog accepteres en investering i institut-
tets (eventuelle) administrationsbygning. Det er yderligere
et krav, at alle deltagere skal være berettigede til samme for-
holdsmæssige andel af årets afkast.
Der gælder ikke særlige krav i forhold til selve organise-
ringen af investeringsinstituttet. For danske investeringsin-
stitutter kan instituttet f.eks. være organiseret som en inve-
steringsforening, en værdipapirfond, en kapitalforening eller
et SIKAV (Selskab for Investering med Kapital, der er
Variabel). For udenlandske investeringsinstitutter kan der
være tale om enheder af en tilsvarende karakter.
Investeringsinstitutter med minimumsbeskatning er opdelt
i aktiebaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskat-
ning og obligationsbaserede investeringsinstitutter med mi-
nimumsbeskatning. Ved aktiebaserede investeringsinstitutter
forstås institutter, hvor 50 pct. eller mere af aktivmassen i
løbet af instituttets indkomstår gennemsnitligt er placeret i
værdipapirer m.v. omfattet af aktieavancebeskatningsloven,
bortset fra aktier i investeringsselskaber og beviser i obliga-
tionsbaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskat-
ning. Den resterende del af aktivmassen skal være placeret i
værdipapirer og i instituttets eventuelle administrationsbyg-
ning. Ved obligationsbaserede investeringsinstitutter med
minimumsbeskatning forstås institutter, hvor mindre end 50
pct. af aktivmassen i løbet af instituttets indkomstår gen-
nemsnitligt er placeret i værdipapirer m.v. omfattet af aktie-
avancebeskatningsloven, bortset fra aktier i investeringssel-
skaber og beviser i obligationsbaserede investeringsinstitut-
ter med minimumsbeskatning. Den resterende del af aktiv-
massen skal ligeledes være placeret i værdipapirer og i insti-
tuttets eventuelle administrationsbygning.
Personer skal medregne gevinst og tab på investeringsbe-
viser i aktiebaserede investeringsinstitutter med minimums-
beskatning ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Gevinst og tab medregnes ved opgørelse af aktieindkom-
sten. Tabet er kildeartsbegrænset og kan dermed kun fradra-
ges i summen af indkomstårets udbytter og gevinster hidrø-
rende fra aktier m.v., der er optaget til handel på et reguleret
marked, og som beskattes efter bestemmelsen om almindeli-
ge aktier. Uudnyttede tab kan fremføres til fradrag i følgen-
de indkomstårs udbytter og gevinster vedrørende aktier
m.v., der er optaget til handel på et reguleret marked. Om-
sættelige investeringsbeviser anses altid for beviser optaget
til handel på et reguleret marked. Positiv aktieindkomst be-
skattes med en skattesats på 27 pct. af indkomst op til
52.900 kr. (2018-niveau) og med en skattesats på 42 pct. af
aktieindkomst derudover.
Personer skal medregne gevinst og tab på investeringsbe-
viser i obligationsbaserede investeringsinstitutter med mini-
mumsbeskatning ved opgørelsen af den skattepligtige ind-
komst. Gevinst og tab medregnes ved opgørelse af kapita-
lindkomsten. Positiv nettokapitalindkomst beskattes typisk
med en skattesats på 37 pct. i en gennemsnitskommune og
højst med en skattesats på 42 pct.
Minimumsindkomsten, dvs. den indkomst, der hvert år
beskattes hos deltagerne, opgøres som summen af investe-
ringsinstituttets renteindtægter, udbytter og realiserede ge-
vinster på aktier, obligationer og øvrige værdipapirer med
10
fradrag for realiserede tab på aktier, obligationer og øvrige
værdipapirer og med fradrag for udgifter til administration.
Ved investering i udenlandske investeringsinstitutter vil
investor som alt overvejende hovedregel blive omfattet af de
regler, der gælder for beskatning ved investering i investe-
ringsselskaber. Det er investeringsinstituttet, som vælger,
om beskatning af den danske investor skal ske efter reglerne
for investering i investeringsinstitutter med minimumsbe-
skatning. Udenlandske investeringsinstitutter vil dog sjæl-
dent vælge, at beskatningen skal ske efter reglerne for inve-
stering i investeringsinstitutter med minimumsbeskatning,
idet dette stiller krav til, at investeringsinstituttet årligt op-
gør den minimumsindkomst, som de danske investorer skal
beskattes af. De danske investeringsinstitutter, der udbyder
deres andele til offentligheden, har derimod typisk valgt at
have status som investeringsinstitut med minimumsbeskat-
ning. En investor vil derfor ved investering i et dansk inve-
steringsinstitut typisk blive omfattet af de regler, der gælder
for investering i investeringsinstitutter med minimumsbe-
skatning.
3.2.2. Lovforslaget
Det foreslås, at afkast fra investeringsselskaber, herunder
ETF’er, der overvejende investerer i aktier, for personer skal
medregnes ved opgørelse af aktieindkomsten, som det også
er tilfældet med afkast fra investeringsinstitutter med mini-
mumsbeskatning, der overvejende investerer i aktier. Afkast
omfatter udbytteudbetalinger og gevinst/tab på aktierne eller
investeringsbeviserne i investeringsselskabet som opgjort
efter lagerprincippet.
Konkret foreslås en opdeling af aktieavancebeskatningslo-
vens § 19 om investeringsselskaber således, at regelsættet
for den skattemæssige behandling af investeringsselskaber
kommer til at følge den samme systematik som aktieavance-
beskatningslovens regulering i forhold til investeringsinsti-
tutter med minimumsbeskatning.
Regelsættet foreslås opdelt således, at den gældende defi-
nition af investeringsselskab i aktieavancebeskatningslovens
§ 19, stk. 2-5, bliver hele indholdet af aktieavancebeskat-
ningslovens § 19. Det foreslås, at definitionen videreføres
uændret.
Der foreslås derudover indsat fire nye bestemmelser.
Aktieavancebeskatningslovens § 19 A, hvorefter perso-
ners fradrag for tab på aktier m.v. i investeringsselskaber er
undergivet visse betingelser, foreslås flyttet til en ny § 19 D
i aktieavancebeskatningsloven. Der foreslås ikke ændringer
af den gældende bestemmelse.
Dernæst foreslås indsat en ny bestemmelse i form af en ny
§ 19 A i aktieavancebeskatningsloven, der regulerer den
skattemæssige behandling af selskabers m.v. gevinst og tab
på aktier m.v. i investeringsselskaber. Der foreslås ikke æn-
dringer i forhold til de gældende bestemmelser. Forslaget in-
debærer en videreførelse af aktieavancebeskatningslovens §
19, stk. 1, der fastslår, at gevinst og tab på aktier og investe-
ringsbeviser m.v. udstedt af et investeringsselskab skal med-
regnes ved indkomstopgørelsen og en videreførelse af de de-
le af aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 6, der er rele-
vante for selskaber m.v. Aktieavancebeskatningslovens §
19, stk. 6, angiver, hvilke bestemmelser i aktieavancebeskat-
ningsloven der ikke finder anvendelse for aktier og investe-
ringsbeviser m.v. udstedt af et investeringsselskab, og hvilke
bestemmelser i aktieavancebeskatningsloven der har forrang
for bestemmelsen i stk. 1.
Den skattemæssige behandling af personers gevinst og tab
på aktier m.v. i investeringsselskaber foreslås reguleret ved
indsættelse af en ny § 19 B og en ny § 19 C i aktieavancebe-
skatningsloven.
Den foreslåede nye bestemmelse i aktieavancebeskat-
ningslovens § 19 B omhandler den skattemæssige behand-
ling af personers gevinst og tab på aktier m.v. i et aktiebase-
ret investeringsselskab. Det er efter forslaget en forudsæt-
ning for, at et investeringsselskab kan anses for aktiebaseret,
at investeringsselskabet giver Skatteforvaltningen meddelel-
se herom. Dernæst er det efter forslaget en betingelse for, at
et investeringsselskab kan anses for at være aktiebaseret, at
50 pct. eller mere af selskabets aktivmasse i løbet af hvert
kalenderår gennemsnitligt er placeret i værdipapirer m.v.
omfattet af aktieavancebeskatningsloven, dog bortset fra ak-
tier m.v. omfattet af den foreslåede nye bestemmelse i aktie-
avancebeskatningslovens § 19 C og investeringsbeviser i
obligationsbaserede investeringsinstitutter med minimums-
beskatning, jf. aktieavancebeskatningslovens § 22. Den re-
sterende del af aktivmassen skal i overensstemmelse med
definitionen af investeringsselskaber i aktieavancebeskat-
ningslovens § 19 være placeret i værdipapirer m.v. Hvor in-
vesteringsselskabet har investeret i et andet aktiebaseret in-
vesteringsselskab eller et aktiebaseret investeringsinstitut
med minimumsbeskatning i et sådant omfang, at investe-
ringsselskabet ejer 25 pct. eller mere, skal der ske en konso-
lidering. Det vil sige, at investeringsselskabet skal anses for
at eje aktiverne i det pågældende investeringsselskab/inve-
steringsinstitut med en andel svarende til ejerforholdet.
Den foreslåede definition af aktiebaserede investeringssel-
skaber med hensyn til aktivmassens anbringelse er baseret
på definitionen af aktiebaserede investeringsinstitutter med
minimumsbeskatning, jf. aktieavancebeskatningslovens §
21, idet der dog, modsat hvad der gælder for aktiebaserede
investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, ikke er til-
ladt en investering i en eventuel administrationsbygning.
Den gældende definition af aktiebaserede investeringsinsti-
tutter med minimumsbeskatning indeholder ikke en konsoli-
deringsregel. Det foreslås dog, at definitionen af aktiebase-
rede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning ud-
bygges med en konsolideringsregel svarende til den, der
indgår i forslaget til definition af aktiebaserede investerings-
selskaber.
Hvis investeringsselskabet ikke har afgivet en meddelelse
om at være aktiebaseret, anses investeringsselskabet for at
være obligationsbaseret. Hvis investeringsselskabets anbrin-
gelser ikke overholder anbringelsesgrænsen, vil investe-
ringsselskabet skifte status til obligationsbaseret og dermed
blive omfattet af den foreslåede nye bestemmelse i aktie-
avancebeskatningslovens § 19 C. Et statusskift vil i givet
fald først skulle have virkning fra det efterfølgende kalen-
11
derår. For et dansk investeringsselskab med et indkomstår,
der afgiver fra kalenderåret, dog med virkning fra udløbet af
selskabets indkomstår. Det foreslås samtidig, at et sådant
statusskift ikke i sig selv skal have skattemæssige konse-
kvenser for investorerne.
Kravet om afgivelse af en meddelelse har til formål at sik-
re, at det er klart for investor på investeringstidspunktet og
for de indberetningspligtige, hvorvidt den givne aktie m.v.
er en aktie m.v. i et aktiebaseret eller et obligationsbaseret
investeringsselskab. Det er hensigten at etablere en offentlig
tilgængelig liste over de investeringsselskaber, der har status
som aktiebaserede.
Derudover videreføres aktieavancebeskatningslovens §
19, stk. 1, der fastslår, at gevinst og tab på aktier og investe-
ringsbeviser m.v. udstedt af et investeringsselskab skal med-
regnes ved indkomstopgørelsen, og de dele af aktieavance-
beskatningslovens § 19, stk. 6, der er relevante for personer.
Aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 6, angiver, hvilke
bestemmelser i aktieavancebeskatningsloven der ikke finder
anvendelse for aktier og investeringsbeviser m.v. udstedt af
et investeringsselskab, og hvilke bestemmelser i aktieavan-
cebeskatningsloven, der har forrang for bestemmelsen i stk.
1.
Den foreslåede nye bestemmelse i aktieavancebeskat-
ningslovens § 19 C omhandler den skattemæssige behand-
ling af gevinst og tab på aktier m.v. i et obligationsbaseret
investeringsselskab. Efter forslaget skal et investeringssel-
skab anses for at være obligationsbaseret, medmindre inve-
steringsselskabet opfylder de to betingelser i den foreslåede
nye bestemmelse i aktieavancebeskatningslovens § 19 B,
stk. 2, for at være aktiebaseret. Det vil sige betingelsen om
afgivelse af en meddelelse til Skatteforvaltningen og anbrin-
gelsesbetingelsen.
Hvis et obligationsbaseret investeringsselskab måtte skifte
status til aktiebaseret, fordi betingelserne herfor er opfyldt,
således at investeringsselskabet omfattes af den foreslåede
nye bestemmelse i aktieavancebeskatningslovens § 19 B, vil
et sådant statusskift i givet fald først have virkning fra det
efterfølgende kalenderår. For danske investeringsselskaber
med et indkomstår, der afviger fra kalenderåret, dog med
virkning fra udløbet af selskabets indkomstår. Det er
samtidig foreslået, at et sådant statusskift ikke i sig selv skal
have skattemæssige konsekvenser for investorerne.
Derudover videreføres aktieavancebeskatningslovens §
19, stk. 1, der fastslår, at gevinst og tab på aktier og investe-
ringsbeviser m.v. udstedt af et investeringsselskab skal med-
regnes ved indkomstopgørelsen, og de dele af aktieavance-
beskatningslovens § 19, stk. 6, der er relevante for personer.
Aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 6, angiver, hvilke
bestemmelser i aktieavancebeskatningsloven der ikke finder
anvendelse for aktier og investeringsbeviser m.v. udstedt af
et investeringsselskab og hvilke bestemmelser i aktieavance-
beskatningsloven, der har forrang for bestemmelsen i stk. 1.
3.3. Bedre vilkår for tiltrækning af kapital til danske
investeringsinstitutter
3.3.1. Gældende ret
Investering i danske investeringsinstitutter kan enten ske
ved investering i et dansk investeringsselskab eller ved inve-
stering i et dansk investeringsinstitut med minimumsbeskat-
ning.
Udenlandske personer og selskaber m.v., der investerer i
danske investeringsinstitutter, er skattepligtige til Danmark
af udbytte, som modtages fra investeringsinstituttet. Der er
dog ikke skattepligt til Danmark af udbytte, som modtages
fra et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, der ik-
ke foretager investering i aktier, bortset fra en eventuel inve-
stering i aktier i investeringsinstituttets administrationssel-
skab.
Udbytteskatten udgør som udgangspunkt 27 pct. for per-
soninvestorer og 22 pct. for selskabsinvestorer. Beskatnin-
gen nedsættes dog til 15 pct., hvis personen eller selskabet
er hjemmehørende i et land, der skal udveksle oplysninger
med de danske myndigheder i henhold til en dobbeltbeskat-
ningsoverenskomst, en anden international overenskomst el-
ler konvention eller en administrativt indgået aftale om bi-
stand i skattesager. Enkelte dobbeltbeskatningsoverenskom-
ster indeholder en lavere sats end 15 pct. Her vil den aftalte
sats efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten være afgøren-
de for beskatningen.
Ved investering i investeringsselskaber vil der indtræde
udbyttebeskatning, hvis der i investeringsselskabet træffes
beslutning om udlodning af udbytte. Investeringsinstitutter
med minimumsbeskatning er investeringsinstitutter, hvor in-
stituttet har valgt, at instituttets indkomst skal beskattes hos
deltagerne. Investeringsinstituttet skal hvert år opgøre en
minimumsindkomst, som udgør summen af instituttets reali-
serede gevinster og øvrige indtægter i løbet af året med fra-
drag for realiserede tab og administrationsudgifter. Den op-
gjorte minimumsindkomst er omfattet af udbyttedefinitionen
og beskattes som sådan hos investor. Dette gælder uanset,
om der sker en faktisk udlodning af den opgjorte mini-
mumsindkomst eller ej.
Danske investeringsselskaber er skattefri, men skal betale
en udbytteskat på 15 pct. af udbytte, der modtages ved inve-
stering i aktier eller andele i danske selskaber m.v. Der skal
dog ikke betales udbytteskat af udbytte fra investeringssel-
skabets egne aktier. Endvidere skal der ikke betales udbytte-
skat af udbytte, som modtages fra et investeringsinstitut med
minimumsbeskatning, der ikke investerer i aktier, bortset fra
en eventuel investering i aktier i investeringsinstituttets ad-
ministrationsselskab og udbytte, som modtages fra et inve-
steringsinstitut med minimumsbeskatning eller et andet in-
vesteringsselskab, der ikke efter deres vedtægter kan inve-
stere i aktier i danske selskaber. Også her ses der bort fra en
eventuel investering i aktier i instituttets henholdsvis selska-
bets administrationsselskab.
Med skatten på de 15 pct. af udbytter, der modtages af ak-
tier i danske selskaber, sikres, at der sker en dansk beskat-
ning af disse udbytter i forhold til udenlandske investorer,
12
som typisk svarer til den situation, hvor en udenlandsk inve-
stor har valgt at foretage en direkte investering i danske ak-
tier.
Danske investeringsinstitutter med minimumsbeskatning
er skattepligtige, men skattepligten omfatter alene indtægt
ved erhvervsmæssig virksomhed og fortjeneste og tab ved
afståelse m.v. af formuegoder, der har eller har haft tilknyt-
ning til erhvervsmæssig virksomhed. Da renteindtægter, ud-
bytteindtægter og gevinst på aktier og andre værdipapirer ik-
ke anses for indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed, beta-
ler investeringsinstitutter med minimumsbeskatning i prak-
sis ikke skat. Til gengæld beskattes instituttets indtægter
som nævnt hos investorerne.
Ved udlodning af udbytte fra danske selskaber m.v. skal
det udloddende selskab indeholde en kildeskat (udbytte-
skat). Ved et dansk selskabs udlodning af udbytte til et
dansk investeringsselskab skal det udbytteudloddende sel-
skab indeholde en kildeskat på 15 pct. Kildeskatten svarer til
den endelige beskatning. Ved et dansk selskabs udlodning af
udbytte til et dansk investeringsinstitut med minimumsbe-
skatning skal det udbytteudloddende selskab ikke indeholde
kildeskat, idet de danske investeringsinstitutter med mini-
mumsbeskatning ikke betaler udbytteskat. Efter gældende
regler skal udenlandske investeringsinstitutter, der måtte
vælge at være omfattet af reglerne om investeringsinstitutter
med minimumsbeskatning, betale udbytteskat af udbytte fra
danske aktier. EU-Domstolen har ved en dom afsagt den 21.
juni 2018 udtalt, at denne manglende adgang til at opnå fri-
tagelse for den danske udbytteskat er i strid med reglerne
om kapitalens fri bevægelighed. EU-Domstolens dom nød-
vendiggør derfor en ændring af de danske regler. Ændringen
vil indgå i et senere lovforslag.
Ved et dansk investeringsselskabs udlodning af udbytte til
udenlandske investorer skal investeringsselskabet indeholde
en kildeskat på 27 pct.
Et dansk investeringsinstitut med minimumsbeskatning,
hvori der indgår en aktieinvestering, skal i forhold til uden-
landske investorer indeholde en kildeskat på 27 pct. af den
opgjorte minimumsindkomst.
3.3.2. Lovforslaget
Det foreslås, at udenlandske investorer, der investerer i
danske investeringsselskaber eller danske investeringsinsti-
tutter med minimumsbeskatning, fritages for dansk udbytte-
skat. Fritagelsen foreslås gjort betinget af, at det danske in-
vesteringsselskab henholdsvis det danske investeringsinsti-
tut med minimumsbeskatning betaler en skat på 15 pct. af
udbytte, som investeringsselskabet henholdsvis investe-
ringsinstituttet med minimumsbeskatning måtte modtage
ved dets investering i danske aktier. Herved sikres udbytte-
skatten ved den del af investeringen, der vedrører danske ak-
tier.
For de danske investeringsselskaber følger det allerede af
de gældende regler, at der skal betales en skat på 15 pct., jf.
selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19. For de danske inve-
steringsinstitutter med minimumsbeskatning foreslås en æn-
dring af skattepligtsbestemmelsen i selskabsskattelovens §
1, stk. 1, nr. 5 c, som betyder, at investeringsinstituttet skal
betale en skat på 15 pct. af udbytte, der modtages ved inve-
stering i danske aktier, hvor investeringsinstituttet udeluk-
kende har udenlandske medlemmer.
Der foreslås en undtagelse til betingelsen om betaling af
en skat på 15 pct. Betingelsen skal således ikke gælde i for-
hold til investeringsselskabets og det minimumsbeskattede
investeringsinstituts udbytte af egne aktier, i forhold til ud-
bytte af aktier i investeringsselskabets henholdsvis investe-
ringsinstituttets administrationsselskab og i forhold til ud-
bytte af aktier og investeringsbeviser i et dansk investerings-
selskab eller et dansk investeringsinstitut med minimumsbe-
skatning, der efter vedtægterne ikke kan investere i danske
aktier.
I tilknytning til forslaget om ophævelse af udenlandske in-
vestorers skattepligt af danske udbytter indgår der en række
yderligere ændringer. Det foreslås således at ophæve den
ændring af reglerne om salg af aktier m.v. til det udstedende
investeringsinstitut, der blev gennemført ved lov nr. 652 af
8. juni 2016. Lovændringen i 2016 betød, at tilbagesalg af
aktier m.v. til det udstedende investeringsinstitut undergives
en udbyttebeskatning i stedet for en avancebeskatning, med-
mindre investeringsinstituttet udbyder sine andele til offent-
ligheden og er undergivet et krav om risikospredning og til-
bagekøbspligt. I sidstnævnte tilfælde er tilbagesalget fortsat
undergivet en avancebeskatning. Formålet med lovændrin-
gen var at lukke for, at udenlandske investorer kunne omgå
dansk udbyttebeskatning ved at sælge deres andele til det
udstedende danske investeringsinstitutter i stedet for at mod-
tage et udbytte. Udenlandske investorer er ikke skattepligti-
ge til Danmark af avancer ved salg af danske aktier m.v. Re-
gelændringen har været kritiseret for at begrænse danske ka-
pitalforeningers mulighed for at udbyde deres produkter til
udenlandske investorer. I og med at det nu foreslås, at uden-
landske investorer i danske investeringsinstitutter undtages
fra skattepligt af udbytteudlodninger fra instituttet, er den
bagvedliggende begrundelse for regelændringen i 2016 såle-
des ikke længere relevant.
Reglerne om indeholdelse af udbytteskat foreslås ikke
ændret ved nærværende lovforslag. Investeringsselskabet
henholdsvis investeringsinstituttet med minimumsbeskat-
ning vil således fortsat skulle indeholde 27 pct. af udbyt-
teudlodningerne. Den udenlandske investor må herefter til-
bagesøge den for meget indeholdte udbytteskat. Regeringen
vil senere på baggrund af rapporten fra den tværministerielle
arbejdsgruppe »Rapport om administration af udbyttebe-
skatning« fra juni 2017 fremsætte lovforslag om nye regler
for udbyttebeskatning baseret på et princip om nettoindehol-
delse af den endelige udbytteskat i forbindelse med udbeta-
lingen af udbyttet.
4. Økonomiske konsekvenser og
implementeringskonsekvenser for det offentlige
4.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
De samlede økonomiske konsekvenser af forslaget skøn-
nes samlet set at medføre et årligt umiddelbart mindreprove-
nu på ca. 115 mio. kr. og ca. 85 mio. kr. efter tilbageløb og
13
adfærd, når alle forslagets elementer er trådt i kraft fra 2020,
jf. tabel 1. Den umiddelbare provenuvirkning for kommu-
nerne skønnes at udgøre ca. 100 mio. kr. i 2019 og ca. 295
mio. kr. årligt fra og med 2020.
Tabel 1. Forslagets samlede provenumæssige konsekvenser
Mio. kr. (2019-niveau) 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 Varigt Finansår
2019
Umiddelbar virkning
Bedre vilkår for tildeling af medarbejderaktier i nye, min-
dre virksomheder -35 -35 -35 -35 -35 -35 -35 -35 -35
Bedre vilkår for opsparing i investeringsinstitutter
0 -50 -50 -50 -50 -50 -50 -45 0
Tiltrækning af kapital til danske investeringsinstitutter
0 -30 -30 -30 -30 -30 -30 -30 0
Umiddelbar virkning i alt -35 -115 -115 -115 -115 -115 -115 -110 -35
Virkning efter tilbageløb -30 -95 -95 -95 -95 -95 -95 -95 -
Virkning efter tilbageløb og adfærd -20 -85 -85 -85 -85 -85 -85 -85 -
Umiddelbar virkning for kommuneskatten
-100 -295 -295 -295 -295 -295 -295 - -
De økonomiske konsekvenser af lovforslagets enkelte ele-
menter er nærmere beskrevet nedenfor.
4.1.1. Bedre vilkår for tildeling af medarbejderaktier i nye,
mindre virksomheder
Forhøjelsen af grænsen for tildeling af medarbejderaktier
skønnes med betydelig usikkerhed at medføre et umiddel-
bart mindreprovenu på ca. 35 mio. kr. årligt, jf. tabel 2. Op-
gjort efter tilbageløb og adfærd skønnes mindreprovenuet at
udgøre ca. 20 mio. kr. årligt, hvilket er ca. 15 mio. kr. min-
dre end den afsatte finansiering i forbindelse med erhvervs-
og iværksætteraftalen. Finansårsvirkningen i finansåret 2019
skønnes at udgøre et mindreprovenu på ca. 35 mio. kr. Det
er ved opgørelsen af provenuvirkningen af denne del af for-
slaget forudsat, at nettoomsætningsgrænsen for de mindre
virksomheder er fastlagt til 20 mio. kr.
Tabel 2. Provenumæssige konsekvenser ved forhøjelse af grænsen for tildeling af medarbejderaktier til nye, mindre virksomheder
Mio. kr. (2019-niveau) 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 Varigt Finansår
2019
Umiddelbar provenuvirkning
- på indkomstskat -130 -130 -130 -130 -130 -130 -130 -130
- på selskabsskat 95 95 95 95 95 95 95 95
- på lønsumsafgift -5 -5 -5 -5 -5 -5 -5 -5
Umiddelbar provenuvirkning i alt -35 -35 -35 -35 -35 -35 -35 -35 -35
Provenuvirkning efter tilbageløb -30 -30 -30 -30 -30 -30 -30 -30
Provenuvirkning efter tilbageløb og adfærd -20 -20 -20 -20 -20 -20 -20 -20
Umiddelbar provenuvirkning for kommunerne -100 -100 -100 -100 -100 -100 -100 -100
- heraf indkomstskat -110 -110 -110 -110 -110 -110 -110 -110
- heraf selskabsskat 15 15 15 15 15 15 15 15
Mindreprovenuet fremkommer ved, at favørelementet i de
individuelle ordninger bliver beskattet som aktieindkomst,
modsat i dag hvor aflønningen af medarbejderne beskattes
som almindelig lønindkomst. Forslaget betyder endvidere, at
der for tildelinger af medarbejderaktier ikke vil være fra-
dragsret i selskabet i modsætning til almindelig løn. Herudo-
ver skal lønsumsafgiftspligtige virksomheder ikke betale
lønsumsafgift af tildelinger af medarbejderaktier, der ikke
beskattes som løn.
De økonomiske konsekvenser for kommunerne udgøres af
en stigning i selskabsskatteprovenuet og et fald i indkomst-
14
skatteprovenuet. Det umiddelbare mindreprovenu for kom-
munerne skønnes således at udgøre ca. 100 mio. kr. årligt.
Forslaget får ingen umiddelbare økonomiske virkninger
for kommunerne for indkomståret 2019, da det af tidsmæssi-
ge grunde ikke har været muligt at indarbejde virkningen af
forslaget i det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for
2019. I den forbindelse vil der, for så vidt angår indkomst-
skatterne for de kommuner, der vælger at selvbudgettere de-
res udskrivningsgrundlag i 2019, ske en neutralisering af lo-
vens virkning i forbindelse med afregningen af de kommu-
nale skatter vedrørende indkomståret 2019 i 2022.
Skattebegunstigelsen af medarbejderaktier har karakter af
en skatteudgift. Forhøjelsen af grænsen for tildeling af med-
arbejderaktier vil forøge skatteudgiften med ca. 35 mio. kr.
årligt svarende til det umiddelbare mindreprovenu.
4.1.2. Bedre vilkår for opsparing i investeringsinstitutter
Denne del af lovforslaget indebærer, at personers afkast
fra aktiebaserede investeringsselskaber fremover henregnes
til aktieindkomsten fremfor kapitalindkomsten, som det er
tilfældet efter gældende regler. Det vil typisk medføre, at af-
kastet beskattes med en lavere sats. I beregningerne er det
konkret lagt til grund, at personer med de berørte investe-
ringsbeviser har en gennemsnitlig marginalskat på ca. 28
pct. af aktieindkomst og ca. 34 pct. af kapitalindkomst.
Samlet set skønnes denne del af forslaget at medføre et
umiddelbart mindreprovenu på ca. 50 mio. kr. fra 2020,
hvor denne del af forslaget træder i kraft. Efter tilbageløb og
adfærd skønnes mindreprovenuet at udgøre ca. 35 mio. kr.
Ændringen har karakter af en ophævelse af en skattesankti-
on. Det vil reducere størrelsen på mindreprovenuet, hvis in-
vesteringsselskaberne i et større omfang måtte fravælge at
søge godkendelse som aktiebaseret investeringsinstitut.
Det bemærkes, at forslaget samtidig indebærer, at perso-
ner vil kunne investere i de berørte investeringsbeviser på
den kommende aktiesparekonto, som foreslås indført med
virkning fra 2019, jf. L 26, som blev fremsat den 3. oktober
2018. Den økonomiske konsekvens heraf indgår i den sam-
lede økonomiske vurdering af aktiesparekontoen.
De økonomiske konsekvenser for kommunerne udgøres af
et fald i provenuet fra beskatning af kapitalindkomst, som
skønnes at udgøre ca. 200 mio. kr. i årlig umiddelbar virk-
ning. Kommunerne har ikke andel i beskatningen af aktie-
indkomst, hvilket indebærer, at provenuvirkningen er større
for kommunerne end for det offentlige samlet set. Forslaget
vil ikke have økonomiske konsekvenser for regionerne.
4.1.3. Bedre vilkår for tiltrækning af kapital til danske
investeringsinstitutter
Der indeholdes godt 30 mio. kr. om året i udbytteskat ved
udlodninger fra danske investeringsinstitutter til udenland-
ske investorer. Forslaget indebærer, at disse udlodninger
fremover vil være fritaget for dansk udbytteskat.
Det umiddelbare mindreprovenu skønnes dermed at udgø-
re ca. 30 mio. kr. om året fra 2020, hvilket også svarer til
virkningen efter tilbageløb og adfærd. Der er taget højde for,
at der fremover skal indeholdes 15 pct. i udbytteskat på ud-
lodninger fra danske aktier til minimumsbeskattede institut-
ter, hvis der udelukkende er udenlandske investorer i insti-
tuttet.
Forslaget vurderes ikke at påvirke beskatningen af insti-
tutternes udbytteudlodninger i 2019. Det skyldes, at institut-
terne vurderes at foretage udlodningerne inden ikrafttrædel-
sen den 1. marts 2019.
4.2. Implementeringskonsekvenser for det offentlige
Lovforslaget vurderes samlet set at medføre administrati-
ve merudgifter for Skatteforvaltningen på i størrelsesorde-
nen 15 mio. kr. i 2019, 13 mio. kr. i 2020, 11 mio. kr. årligt i
2021-2023 samt 4-5 mio. kr. varigt. Vurderingen er behæftet
med en vis usikkerhed. Udgifterne vedrører dels nødvendige
systemtilretninger, afledte it-driftsudgifter samt udgifter til
vejlednings- og kontrolopgaver. Af de samlede udgifter fi-
nansieres 11,4 mio. kr. i 2019 inden for den afsatte ramme
til Aftale mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og
Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Radikale
Venstre om en række erhvervs- og iværksætterinitiativer.
Lovforslaget lever op til de syv principper for digitalise-
ringsklar lovgivning.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
5.1 Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5.1.1. Bedre vilkår for tildeling af medarbejderaktier i nye,
mindre virksomheder
Forslaget vurderes overordnet at have positive erhvervs-
økonomiske konsekvenser, idet det foreslås at forbedre mu-
lighederne for nye, mindre virksomheder for at tilbyde mere
fleksible aflønningsformer til medarbejderne. Disse virk-
somheder stilles dermed bedre i konkurrencen om kvalifice-
ret arbejdskraft. Den resterende gruppe af virksomheder vil
alt andet lige opleve en lidt hårdere konkurrence om ar-
bejdskraft. De erhvervsøkonomiske konsekvenser kan ikke
kvantificeres nærmere.
5.1.2. Bedre vilkår for opsparing i investeringsinstitutter
Forslaget vurderes at gøre investeringsselskaber mere
konkurrencedygtige i forhold til investeringsinstitutter med
minimumsbeskatning, som typisk kun udbydes af forvaltere
hjemmehørende i Danmark. Det kan potentielt øge konkur-
rencen på markedet for kapitalforvaltning i Danmark, hvil-
ket kan begrænse overskudsgraden blandt danske kapitalfor-
valtere.
5.1.3. Bedre vilkår for tiltrækning af kapital til danske
investeringsinstitutter
Forslaget vurderes at styrke danske investeringsinstitutters
mulighed for at udbyde deres produkter til udenlandske in-
vestorer. Det kan potentielt give anledning til stordriftsfor-
dele, hvilket kan øge overskudsgraden blandt danske kapi-
talforvaltere.
15
5.2. Administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5.2.1. Bedre vilkår for tildeling af medarbejderaktier i nye,
mindre virksomheder
Forslaget vurderes ikke at have væsentlige nye admini-
strative konsekvenser for erhvervslivet. Virksomheder, som
ønsker at anvende de nye muligheder for tildeling af medar-
bejderaktier, må imødese marginalt forøgede administrative
byrder, idet virksomhederne ved benyttelse af ordningen er
underlagt samme indberetningspligt til Skatteforvaltningen
og samme krav om markering i indkomstregisteret ved tilde-
ling af købe- og tegningsretter, som allerede gælder for indi-
viduelle aktielønsordninger.
5.2.2. Bedre vilkår for opsparing i investeringsinstitutter
Forslaget kan have mindre administrative konsekvenser
for erhvervslivet, i og med at der ved indberetning af oplys-
ninger til Skatteforvaltningen vil skulle sondres mellem ak-
tiebaserede og obligationsbaserede investeringsselskaber,
hvis investeringsselskabet ønsker, at indkomsten herfra skal
beskattes som aktieindkomst.
Hertil kommer, at der for eksisterende danske investe-
ringsselskaber kan forekomme engangsomkostninger i for-
bindelse med ændring af it-systemer, så de fremover kan
sondre mellem aktiebaserede og obligationsbaserede inve-
steringsselskaber.
5.2.3. Bedre vilkår for tiltrækning af kapital til danske
investeringsinstitutter
Forslaget kan have administrative omkostninger, idet for-
slaget indebærer, at de danske investeringsinstitutter vil
skulle foretage en opdeling mellem udenlandske og danske
investorer.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for
borgerne.
7. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Den del af lovforslaget, som vedrører bedre vilkår for til-
deling af medarbejderaktier i nye, mindre virksomheder, in-
deholder statsstøtteretlige aspekter, som betyder, at Europa-
Kommissionen skal godkende ordningen, før den kan træde
i kraft.
Det vurderes, at medarbejderaktieordningen udgør stats-
støtte, fordi den er målrettet nye, mindre selskaber. Det vil
sige, at ordningen er selektiv. De pågældende selskaber op-
når indirekte en økonomisk fordel ved at kunne tilbyde for
selskaberne mere fleksible og for de ansatte skattemæssigt
mere fordelagtige aflønningspakker end større og ældre
virksomheder.
Statsstøtteelementet består i, at der gives afkald på et skat-
teprovenu i kraft af fritagelsen for indkomstskat af den an-
satte af værdien af tildelte medarbejderaktier mod aktieind-
komstbeskatning, når aktierne m.v. afstås. Beskatningstids-
punktet udskydes dermed for den ansatte, ligesom beskat-
ningen sker som aktieindkomst. Selskabet får derved en
bedre mulighed for at fastholde og rekruttere medarbejdere
ved at få bedre vilkår for at anvende aktieløn til at motivere
og dele ejerskabet af virksomheden med de ansatte. De bed-
re muligheder for aktieaflønning kan ligeledes medføre en
forbedret likviditet for de omfattede virksomheder.
Den foreslåede medarbejderaktieordning skal derfor god-
kendes som lovlig statsstøtte af Europa-Kommissionen, før
ordningen kan træde i kraft. Det vurderes, at der er gode
muligheder for, at ordningen kan godkendes som forenelig
med det indre marked, fordi ordningen udbedrer den mar-
kedsfejl, der eksisterer på arbejds- og kapitalmarkedet for
nye, mindre virksomheder, som har uforholdsmæssigt van-
skeligt ved at rejse ekstern kapital, samt tiltrække og fasthol-
de nøglemedarbejdere. Europa-Kommissionen har godkendt
tilsvarende støtteordninger i bl.a. Sverige med henvisning til
arbejds- og kapitalmarkedsfejlen, som hindrer nye, mindre
virksomheders fulde udnyttelse af deres vækstpotentiale.
For så vidt angår lovforslagets øvrige dele, indeholder
lovforslaget ikke EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 10. septem-
ber til den 8. oktober 2018 været sendt i høring hos følgende
myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatsamfundet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,
ATP, Borger- og retssikkerhedschefen i Skatteforvaltningen,
Børsmæglerforeningen, CEPOS, Cevea, Dansk Aktionær-
forening, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk Iværksæt-
terforening, Danske Advokater, Den Danske Fondsmægler-
forening, DI, DVCA, Erhvervsstyrelsen – Team Effektiv
Regulering, Finans Danmark, Finanstilsynet, Foreningen
Danske Revisorer, Forsikring & Pension, FSR - danske revi-
sorer, Investering Danmark, Justitia, Kraka, Landbrug & Fø-
devarer, Landsskatteretten, LO, Lokale Pengeinstitutter,
Nasdaq OMX Copenhagen A/S, SEGES, Skatteankestyrel-
sen, SMVdanmark og SRF Skattefaglig Forening.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Lovforslaget vurderes ikke at have næv-
neværdige positive økonomiske konse-
kvenser for det offentlige.
Lovforslaget skønnes samlet set at med-
føre et umiddelbart offentligt mindre-
provenu på ca. 35 mio. kr. i 2019 og
115 mio. kr. fra 2020 og frem. Efter til-
16
bageløb og adfærd skønnes et offentligt
mindreprovenu på ca. 20 mio. kr. i 2019
og 85 mio. kr. fra 2020 og frem.
For kommunernes skønnes forslaget at
medføre et umiddelbart mindreprovenu
på ca. 100 mio. kr. i 2019 og 295 mio.
kr. fra 2020 og frem.
Implementeringskonsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Lovforslaget vurderes samlet set at
medføre administrative merudgifter for
Skatteforvaltningen på i størrelsesorde-
nen 15 mio. kr. i 2019, 13 mio. kr. i
2020, 11 mio. kr. årligt i 2021-2023
samt 4-5 mio. kr. varigt. Udgifterne ve-
drører dels nødvendige systemtilretnin-
ger, afledte it-driftsudgifter samt udgif-
ter til vejlednings- og kontrolopgaver.
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Forslaget om bedre vilkår for tildeling af
medarbejderaktier i nye, mindre virksom-
heder vurderes at have positive erhvervs-
økonomiske konsekvenser.
De øvrige dele af forslaget vurderes sam-
let set at have beskedne økonomiske kon-
sekvenser for erhvervslivet.
Lovforslaget vurderes ikke at have næv-
neværdige negative økonomiske konse-
kvenser for erhvervslivet.
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Lovforslaget vurderes ikke at have næv-
neværdige positive administrative konse-
kvenser for erhvervslivet.
Forslaget medfører begrænsede admini-
strative omkostninger for de dele af er-
hvervslivet, som omfattes af eller væl-
ger at benytte reglerne i lovforslaget.
Administrative konsekvenser for bor-
gerne
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslagets del vedrørende bedre vilkår for tildeling af medarbejderaktier i nye,
mindre virksomheder indeholder statsstøtteretlige aspekter. Det indebærer, at ordnin-
gen skal godkendes som lovlig statsstøtte af Europa-Kommissionen, før ordningen
kan træde i kraft.
Lovforslagets øvrige dele indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Er i strid med de fem principper for
implementering af erhvervsrettet EU-
regulering (sæt X)
JA NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Aktieavancebeskatningslovs § 19 indeholder i stk. 1 og 6
bestemmelser om beskatning af aktier og investeringsbevi-
ser m.v. i investeringsselskaber, mens stk. 2-5 indeholder
regler for definitionen af et investeringsselskab.
Aktieavancebeskatningslovs § 19 foreslås opdelt i fire pa-
ragraffer, således at definitionen af et investeringsselskab bi-
beholdes i § 19, mens reglerne om beskatning ved investe-
ring i et investeringsselskab opdeles i § 19 A for selskaber
og §§ 19 B og 19 C for personer, hvor § 19 B kommer til at
omhandle beskatning ved personers investering i aktiebase-
rede investeringsselskaber og § 19 C beskatning ved inve-
stering i obligationsbaserede investeringsselskaber, jf. lov-
forslagets § 1, nr. 9, 13 og 15.
Som følge af den foreslåede opdeling af aktieavancebe-
skatningslovens § 19 foreslås det at ændre den eksisterende
henvisning til aktieavancebeskatningslovens § 19 i aktie-
avancebeskatningslovens § 2, stk. 3, nr. 3.
Henvisningen i aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 3,
nr. 3, relaterer sig til beskatningen af de pågældende aktier
og investeringsbeviser m.v. og dette for såvel selskaber som
17
personer, hvorfor henvisningen til § 19 foreslås ændret til en
henvisning til både §§ 19 A, 19 B og 19 C.
Aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 3, nr. 3, angiver,
at gevinst og tab ved afståelse af aktier omfattet af aktie-
avancebeskatningslovens § 19 til det udstedende selskab og
gevinst og tab ved afståelse af investeringsbeviser til det ud-
stedende investeringsinstitut behandles efter reglerne i aktie-
avancebeskatningsloven, dvs. som et salg til tredjemand,
dog med forbehold af reglerne i ligningslovens § 16 B, stk.
2, nr. 4.
Ligningslovens § 16 B, stk. 2, nr. 4, indeholder i 2. pkt.
det forbehold, at de pågældende tilbagesalg kun behandles
efter aktieavancebeskatningsloven, hvis der er tale om aktier
eller investeringsbeviser, der er udstedt af et investeringsin-
stitut, der udbyder andele til offentligheden, er undergivet et
krav om risikospredning og har en tilbagekøbspligt.
Da det pågældende forbehold foreslås ophævet, jf. lovfor-
slagets § 5, nr. 9, foreslås henvisning i aktieavancebeskat-
ningslovens § 2, stk. 3, nr. 3, til ligningslovens § 16 B, stk.
2, nr. 4, ophævet som en konsekvens heraf.
Til nr. 2 og 3
Aktieavancebeskatningslovs § 19 indeholder i stk. 1 og 6
bestemmelser om beskatning af aktier og investeringsbevi-
ser m.v. i investeringsselskaber, mens stk. 2-5 indeholder
regler for definitionen af et investeringsselskab.
Aktieavancebeskatningslovs § 19 foreslås opdelt i fire pa-
ragraffer, således at definitionen af et investeringsselskab bi-
beholdes i § 19, mens reglerne om beskatning ved investe-
ring i et investeringsselskab opdeles i § 19 A for selskaber
og §§19 B og 19 C for personer, hvor § 19 B kommer til at
omhandle beskatning ved personers investering i aktiebase-
rede investeringsselskaber og § 19 C beskatning ved inve-
stering i obligationsbaserede investeringsselskaber, jf. lov-
forslagets § 1, nr. 9, 13 og 15.
Som følge af den foreslåede opdeling af aktieavancebe-
skatningslovens § 19 foreslås det at ændre de eksisterende
henvisninger til aktieavancebeskatningslovens § 19 i hen-
holdsvis aktieavancebeskatningslovens §§ 6 og 7.
Henvisningen i aktieavancebeskatningslovens § 6, jf. lov-
forslagets § 1, nr. 2, til aktieavancebeskatningslovens § 19
relaterer sig til beskatningen af de pågældende aktier og in-
vesteringsbeviser m.v., men vedrører kun selskaber, hvorfor
henvisningen til § 19 foreslås ændret til en henvisning til §
19 A.
Henvisningen i aktieavancebeskatningslovens § 7, jf. lov-
forslagets § 1, nr. 3, til aktieavancebeskatningslovens § 19
relaterer sig til beskatningen af de pågældende aktier og in-
vesteringsbeviser m.v., men vedrører kun personer, hvorfor
henvisningen til § 19 foreslås ændret til en henvisning til §§
19 B og 19 C.
Til nr. 4
Aktieavancebeskatningslovens § 13 A omhandler perso-
ners fradragsret for tab ved afståelse af almindelige aktier,
der er optaget til handel på et reguleret marked. Tabsfradra-
get er kildeartsbegrænset. Det vil sige, at tab alene kan fra-
drages i indkomstårets udbytter og gevinster hidrørende fra
aktier m.v., der er optaget til handel på et reguleret marked,
og som beskattes efter aktieavancebeskatningslovens § 12.
Aktieavancebeskatningslovens § 12 omfatter primært ge-
vinst ved afståelse af almindelige aktier. Det er yderligere en
betingelse, at de pågældende udbytter og gevinster er aktie-
indkomst.
Omsættelige investeringsbeviser anses efter aktieavance-
beskatningslovens § 3 altid for optaget til handel på et regu-
leret marked. Endvidere fremgår det af aktieavancebeskat-
ningslovens § 21 om investeringsbeviser i aktiebaserede in-
vesteringsinstitutter med minimumsbeskatning, at gevinst og
tab på disse investeringsbeviser skal medregnes ved ind-
komstopgørelsen efter reglerne i aktieavancebeskatningslo-
vens §§ 12 og 13 A. Gevinst og tab ved afståelse af beviser i
aktiebaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskat-
ning skal medregnes ved opgørelse af aktieindkomsten.
Tab på almindelige »børsnoterede« aktier kan således fra-
drages i gevinst og udbytte (minimumsindkomsten) på bevi-
ser i aktiebaserede investeringsinstitutter med minimumsbe-
skatning. Tilsvarende kan tab på beviser i aktiebaserede in-
vesteringsinstitutter med minimumsbeskatning fradrages i
gevinst og udbytte hidrørende fra almindelige »børsnotere-
de« aktier.
Det foreslås at ændre aktieavancebeskatningslovens § 13
A, stk. 1, 2. pkt. Punktummet udbygges således, at tab på al-
mindelige »børsnoterede« aktier og tab på investeringsbevi-
ser i aktiebaserede investeringsinstitutter med minimumsbe-
skatning tillige vil kunne fradrages i udbytter og nettogevin-
ster, der hidrører fra aktier og investeringsbeviser m.v. opta-
get til handel på et reguleret marked, hvor en eventuel ge-
vinst er omfattet af § 19 B. Det vil sige, at de pågældende
tab tillige vil kunne fradrages i udbytter og gevinster, der
hidrører fra aktier og investeringsbeviser m.v. i aktiebasere-
de investeringsselskaber, der opfylder kravet om at være op-
taget til handel på et reguleret marked – enten direkte eller
som følge af aktieavancebeskatningslovens § 3.
Det foreslås således, at de pågældende kildeartsbegrænse-
de tab tillige skal kunne fradrages i aktieindkomst, der rela-
terer sig til nettogevinster omfattet af den foreslåede § 19 B
i aktieavancebeskatningsloven og eventuelle udbytter fra ak-
tier og investeringsbeviser omfattet af den foreslåede § 19 B
i aktieavancebeskatningsloven. At fradraget kan ske i netto-
gevinster omfattet af den foreslåede § 19 B betyder, at even-
tuelle tab på aktier og investeringsbeviser omfattet af den
foreslåede § 19 B skal fradrages, før der kan blive tale om
fradrag af et kildeartsbegrænset tab på »børsnoterede« al-
mindelige aktier og investeringsbeviser i aktiebaserede inve-
steringsinstitutter med minimumsbeskatning.
Endvidere foreslås det således, at de kildeartsbegrænsede
tab på almindelige aktier, der er optaget til handel på et re-
guleret marked, generelt kan fradrages i udbytter og gevinst
på aktier og investeringsbeviser m.v. i aktiebaserede inve-
steringsinstitutter, uanset om instituttet er et aktiebaseret in-
vesteringsselskab omfattet af den foreslåede § 19 B i aktie-
avancebeskatningsloven eller et aktiebaseret investeringsin-
18
stitut med minimumsbeskatning omfattet af ligningslovens §
16 C, jf. aktieavancebeskatningslovens § 21, dog med den
forskel, at det i forhold til et aktiebaseret investeringsselskab
omfattet af den foreslåede § 19 B er nettogevinsten, hvori
der kan ske fradrag. Ændringen betyder samtidig, at de kil-
deartsbegrænsede tab på beviser i aktiebaserede investe-
ringsinstitutter med minimumsbeskatning vil kunne fradra-
ges i udbytter og nettogevinster, der vedrører aktier og inve-
steringsbeviser m.v. i aktiebaserede investeringsselskaber.
Tab på aktier og investeringsbeviser m.v. i aktiebaserede
investeringsselskaber, dvs. aktier og investeringsbeviser om-
fattet af den foreslåede § 19 B i aktieavancebeskatningslo-
ven vil ikke efter lovforslaget være undergivet en tabsfra-
dragsbegrænsning, jf. det foreslåede § 19 B, stk. 7, hvoraf
fremgår, at § 13 A ikke finder anvendelse.
Til nr. 5 og 6
Aktieavancebeskatningslovs § 19 indeholder i stk. 1 og 6
bestemmelser om beskatning af aktier og investeringsbevi-
ser m.v. i investeringsselskaber, mens stk. 2-5 indeholder
regler for definitionen af et investeringsselskab.
Aktieavancebeskatningslovs § 19 foreslås opdelt i fire pa-
ragraffer, således at definitionen af et investeringsselskab bi-
beholdes i § 19, mens reglerne om beskatning ved investe-
ring i et investeringsselskab opdeles i § 19 A for selskaber
og §§19 B og 19 C for personer, hvor § 19 B kommer til at
omhandle beskatning ved personers investering i aktiebase-
rede investeringsselskaber og § 19 C beskatning ved inve-
stering i obligationsbaserede investeringsselskaber, jf. lov-
forslagets § 1, nr. 9, 13 og 15.
Som følge af den foreslåede opdeling af aktieavancebe-
skatningslovens § 19 foreslås det at ændre de eksisterende
henvisninger til aktieavancebeskatningslovens § 19 i hen-
holdsvis aktieavancebeskatningslovens § 17, stk. 4, 2. pkt., §
17 A, stk. 5, 2. pkt., og § 18, stk. 3.
Henvisningen i aktieavancebeskatningslovens § 17, stk. 4,
2. pkt., og § 18, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 5, til aktie-
avancebeskatningslovens § 19 relaterer sig til beskatningen
af de pågældende aktier og investeringsbeviser m.v. og dette
for såvel selskaber som personer, hvorfor henvisningen til §
19 foreslås ændret til en henvisning til §§ 19 A, 19 B og 19
C.
Henvisningen i aktieavancebeskatningslovens § 17 A, stk.
5, 2. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 6, til aktieavancebeskat-
ningslovens § 19 relaterer sig til beskatningen af de pågæl-
dende aktier og investeringsbeviser m.v., men vedrører kun
personer, hvorfor henvisningen til § 19 foreslås ændret til en
henvisning til §§ 19 B og 19 C.
Til nr. 7
Overskriften til kapitel 5 i aktieavancebeskatningsloven
har ordlyden »Investeringsbeviser og aktier i finansielle sel-
skaber«.
Det foreslås at ændre denne overskrift til »Aktier og inve-
steringsbeviser i finansielle selskaber«, idet det med den
foreslåede opdeling af aktieavancebeskatningslovens § 19 i
fire paragraffer, jf. lovforslagets § 1, nr. 9 og 15, vil være
mere retvisende at starte med at nævne aktiesiden.
Til nr. 8
Overskriften til aktieavancebeskatningslovens § 19 har ord-
lyden »Investeringsbeviser og aktier i investeringsselskaber
– Selskaber m.v. og personer«.
Det foreslås at ændre denne overskrift til »Definition af
investeringsselskab« som følge af den foreslåede opdeling
af aktieavancebeskatningslovens § 19 i fire paragraffer, jf.
lovforslagets § 1, nr. 9 og 15. Den foreslåede ændring beror
på, at aktieavancebeskatningslovens § 19 med den foreslåe-
de opdeling udelukkende vil indeholde de regler, der om-
handler definitionen af investeringsselskaber.
Til nr. 9
Efter aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 1, skal sel-
skaber m.v. og personer medregne gevinst og tab på aktier
og investeringsbeviser m.v. udstedt af et investeringsselskab
ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Det foreslås at flytte indholdet af reglen til de foreslåede
nye bestemmelser §§ 19 A, 19 B og 19 C, jf. lovforslagets §
1, nr. 15. Forslaget vil ikke have indholdsmæssige konse-
kvenser. Der vil alene blive tale om, at selskabers m.v. skat-
tepligt af de pågældende gevinster og tab fremover vil følge
af den foreslåede § 19 A, stk. 1, i aktieavancebeskatningslo-
ven, mens personers skattepligt af de pågældende gevinster
og tab fremover vil følge af den foreslåede § 19 B, stk. 1, og
den foreslåede § 19 C, stk. 1, i aktieavancebeskatningsloven.
Til nr. 10-12
Definitionen af et investeringsselskab er indeholdt i aktie-
avancebeskatningslovens § 19, stk. 2, idet aktieavancebe-
skatningslovens § 19, stk. 3-5, indeholder en række undta-
gelser hertil.
Der foreslås en række konsekvensændringer i aktieavan-
cebeskatningslovens § 19, stk. 3-5, i form af ændrede hen-
visninger. Det drejer sig om ændringer af stykhenvisninger
m.v. som følge af den foreslåede flytning af aktieavancebe-
skatningslovens § 19, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 9.
Til nr. 13
Aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 6, er en priorite-
ringsregel, der fastsætter forholdet mellem aktieavancebe-
skatningslovens § 19, stk. 1, om beskatning ved afståelse af
aktier og investeringsbeviser m.v. i investeringsselskaber og
øvrige beskatningsbestemmelser i aktieavancebeskatnings-
loven.
Aktieavancebeskatningslovens § 8 om selskabers skatte-
frihed af gevinst og tab på datterselskabsaktier m.v. og ak-
tieavancebeskatningslovens § 9 om selskabers skattepligt af
gevinst og tab på skattepligtige porteføljeaktier finder ikke
anvendelse, hvor der er tale om aktier m.v. i investeringssel-
skaber, der opfylder definitionen af investeringsselskab i ak-
tieavancebeskatningslovens § 19, stk. 2.
19
Endvidere finder aktieavancebeskatningslovens §§ 12-14
om personers skattepligt af gevinst og tab på almindelige
aktier ikke anvendelse, hvor der er tale om aktier m.v. i in-
vesteringsselskaber, der opfylder definitionen af investe-
ringsselskab i aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 2.
Endelig finder aktieavancebeskatningslovens § 17 om sel-
skabers og personers skattepligt af gevinst og tab på næ-
ringsaktier og aktieavancebeskatningslovens § 17 A om per-
soners skattepligt af gevinst og tab på aktier erhvervet via en
kapital- eller venturefond ikke anvendelse, hvor der er tale
om aktier m.v. i investeringsselskaber, der opfylder definiti-
onen af investeringsselskab i aktieavancebeskatningslovens
§ 19, stk. 2.
Omvendt har aktieavancebeskatningslovens § 10 om sel-
skabers skattefrihed af gevinst og tab på egne aktier, aktie-
avancebeskatningslovens § 16, stk. 1, om selskabers og per-
soners skattefrihed af gevinst på tildelte tegningsretter, ak-
tieavancebeskatningslovens § 18 om selskabers og personers
skattepligt af gevinst og tab på andele i andelsforeninger,
aktieavancebeskatningslovens § 21 om personers skattepligt
af gevinst og tab på investeringsbeviser i aktiebaserede inve-
steringsinstitutter med minimumsbeskatning og aktieavance-
beskatningslovens § 22 om personers skattepligt af gevinst
og tab på investeringsbeviser i obligationsbaserede investe-
ringsinstitutter med minimumsbeskatning forrang for be-
stemmelsen om beskatning af aktier m.v. i investeringssel-
skaber, der opfylder definitionen af investeringsselskab i ak-
tieavancebeskatningslovens § 19, stk. 2.
Det foreslås at flytte indholdet af aktieavancebeskatnings-
lovens § 19, stk. 6, til de foreslåede nye bestemmelser §§ 19
A, 19 B og 19 C, jf. lovforslagets § 1, nr. 15. Forslaget vil
ikke have indholdsmæssige konsekvenser. Der vil alene bli-
ve tale om, at prioriteringen for så vidt angår selskaber m.v.
fremover vil følge af det foreslåede § 19 A, stk. 2, i aktie-
avancebeskatningsloven, mens prioriteringen for så vidt an-
går personer fremover vil følge af det foreslåede § 19 B, stk.
7, og det foreslåede § 19 C, stk. 3, i aktieavancebeskatnings-
loven.
Til nr. 14
Overskriften til aktieavancebeskatningslovens § 19 A har
overskriften »Personer«.
Det foreslås, at overskriften ophæves som følge af den
foreslåede ophævelse af aktieavancebeskatningslovens § 19
A, og flytning af indholdet af denne bestemmelse til den
foreslåede nye § 19 D i aktieavancebeskatningsloven, jf.
lovforslagets § 1, nr. 15.
Til nr. 15
Forslaget angår beskatningen af gevinst og tab ved selska-
bers m.v. og personers investering i investeringsbeviser og
aktier udstedt af et investeringsselskab, herunder ETF’er.
Der foreslås at flytte aktieavancebeskatningslovens § 19 A
til en ny § 19 D i aktieavancebeskatningsloven. Endvidere
foreslås der i aktieavancebeskatningsloven indsat en ny § 19
A, der regulerer beskatningen af selskaber m.v. ved investe-
ring i investeringsselskaber og to nye bestemmelser §§ 19 B
og 19 C, der regulerer beskatningen af personer ved investe-
ring i henholdsvis aktiebaserede investeringsselskaber og
obligationsbaserede investeringsselskaber. Den foreslåede
ændrede regulering af beskatningen ved personers investe-
ring i investeringsselskaber berører ikke adgangen til etable-
ring af andelsklasser.
Efter forslaget indsættes en overskrift til den foreslåede
nye § 19 A, med følgende ordlyd »Aktier og investeringsbe-
viser i investeringsselskaber – Selskaber m.v.«. Det fremgår
dermed tydeligt, at bestemmelsen omhandler selskabers
m.v. investering i aktier og investeringsbeviser i investe-
ringsselskaber.
Efter det foreslåede § 19 A, stk. 1, skal selskaber m.v.
medregne gevinst og tab på aktier og investeringsbeviser
m.v. i investeringsselskaber, jf. § 19, ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst. Gevinst og tab opgøres efter lager-
princippet. Det vil sige, at det er indkomstårets gevinst eller
tab opgjort som forskellen mellem værdien ved indkomst-
året slutning og værdien ved indkomstårets begyndelse, der
skal medregnes ved indkomstopgørelsen. Dette følger af ak-
tieavancebeskatningslovens § 23, stk. 7. For aktier m.v., der
er solgt i løbet af indkomståret, træder afståelsessummen i
stedet for værdien ved indkomstårets slutning, og for aktier
m.v., der er købt i løbet af indkomståret, træder anskaffel-
sessummen i stedet for værdien ved indkomstårets begyn-
delse.
Ved et investeringsselskab forstås et investeringsselskab
som defineret i aktieavancebeskatningslovens § 19. Definiti-
onen omfatter investeringsinstitutter, der udelukkende inve-
sterer i værdipapirer, og hvis andele udbydes til offentlighe-
den, samtidig med at instituttet er undergivet et krav om risi-
kospredning og en pligt til at tilbagekøbe eller indløse ud-
stedte andele på forlangende af investor. Endvidere omfatter
definitionen selskaber m.v., hvis virksomhed består i inve-
stering i værdipapirer m.v., hvor andele i selskabet m.v. på
forlangende af investor skal tilbagekøbes til en kursværdi,
der ikke i væsentlig grad er mindre end den indre værdi. En-
delig omfatter definitionen selskaber m.v., hvis virksomhed
består i kollektiv investering i værdipapirer m.v., men hvor
der ikke er pligt til tilbagekøb. Ved kollektiv investering for-
stås, at selskabet har mindst 8 deltagere.
Efter det foreslåede § 19 A, stk. 2, 1. pkt., skal aktieavan-
cebeskatningslovens §§ 8, 9 og 17 ikke finde anvendelse i
de tilfælde, der er omfattet af § 19 A, stk. 1. Aktieavancebe-
skatningslovens § 8 fastslår, at gevinst og tab ved afståelse
af datterselskabsaktier, koncernselskabsaktier og selskabers
m.v. skattefri porteføljeaktier ikke skal medregnes ved op-
gørelsen af den skattepligtige indkomst. Aktieavancebeskat-
ningslovens § 9 omhandler den skattemæssige behandling af
gevinst og tab på selskabers m.v. skattepligtige porteføljeak-
tier. Aktieavancebeskatningslovens § 17 omhandler den
skattemæssige behandling af aktier, der er erhvervet som led
i selskabets m.v. næringsvej.
Efter det foreslåede § 19 A, stk. 2, 2. pkt., skal reglerne for
den skattemæssige behandling af aktier m.v. i investerings-
selskaber ikke finde anvendelse for et selskabs egne aktier,
20
jf. henvisningen til aktieavancebeskatningslovens § 10, hvor
der er tale om tegningsretter til aktier som følge af en tilde-
ling af tegningsretter, der ikke er sket forholdsmæssigt, jf.
henvisningen til aktieavancebeskatningslovens § 16, stk. 1,
og for et selskabs m.v. andelsbeviser eller andele i andelsbe-
skattede andelsforeninger (kooperative foreninger), jf. hen-
visningen til aktieavancebeskatningslovens § 18.
Efter forslaget indsættes en overskrift til den foreslåede
nye § 19 B med følgende ordlyd »Aktier og investeringsbe-
viser i aktiebaserede investeringsselskaber – Personer«. Det
fremgår dermed tydeligt, at bestemmelsen omhandler perso-
ners investering i aktier og investeringsbeviser i aktiebasere-
de investeringsselskaber.
Efter det foreslåede § 19 B, stk. 1, skal personer medregne
gevinst og tab på aktier og investeringsbeviser m.v. i inve-
steringsselskaber, jf. § 19, der er aktiebaserede, jf. stk. 2-6,
ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Gevinst og
tab opgøres efter lagerprincippet. Gevinst og tab skal med-
regnes til aktieindkomsten, jf. lovforslagets § 6, nr. 3. Tab
på aktier og investeringsbeviser, der er eller anses for opta-
get til handel på et reguleret marked, fradrages ved opgørel-
se af aktieindkomsten uden begrænsninger.
For en beskrivelse af lagerprincippet og definitionen af in-
vesteringsselskab henvises til ovenstående om indholdet af
det foreslåede § 19 A, stk. 1.
Efter det foreslåede § 19 B, stk. 2, 1. pkt., forstås ved et
aktiebaseret investeringsselskab, et investeringsselskab, der
over for Skatteforvaltningen har meddelt, at det er aktieba-
seret. Endvidere er det efter § 19 B, stk. 2, 2. pkt., en betin-
gelse for at kunne være aktiebaseret, at 50 pct. eller mere af
investeringsselskabets aktivmasse i løbet af hvert kalenderår
gennemsnitligt er placeret i værdipapirer m.v. omfattet af
aktieavancebeskatningsloven, bortset fra aktier m.v. omfat-
tet af den foreslåede § 19 C og investeringsbeviser omfattet
af aktieavancebeskatningslovens § 22, og at den resterende
del af aktivmassen udelukkende er placeret i værdipapirer
m.v. Der skal således bortses fra aktier og investeringsbevi-
ser i obligationsbaserede investeringsselskaber og investe-
ringsbeviser i obligationsbaserede investeringsinstitutter
med minimumsbeskatning.
Vurderingen af, om grænsen er overholdt, skal ske på
grundlag af et gennemsnit opgjort over kalenderåret. Opgø-
relsen skal ske på grundlag af et simpelt gennemsnit. Måle-
tidspunkterne skal være jævnt fordelt over året. Der kan
f.eks. vælges måling pr. kalenderdag, måling en gang om
måneden eller måling en gang i kvartalet.
Efter § 19 B, stk. 2, 3. pkt., skal værdien af aktier eller in-
vesteringsbeviser i et andet aktiebaseret investeringsselskab,
hvori investeringsselskabet ejer mindst 25 pct. af kapitalen
og værdien af investeringsbeviser i et aktiebaseret investe-
ringsinstitut med minimumsbeskatning, jf. § 21, hvori inve-
steringsselskabet ejer mindst 25 pct. af kapitalen, ikke med-
regnes. I stedet medregnes den del af dette investeringssel-
skabs eller investeringsinstituts aktiver, som svarer til ejer-
forholdet. Det foreslås således, at der skal ske en konsolide-
ring.
Definitionen af aktiebaserede investeringsselskaber svarer
til definitionen af aktiebaserede investeringsinstitutter med
minimumsbeskatning, jf. aktieavancebeskatningslovens §
21, stk. 2 og 3, bortset fra, at aktiebaserede investeringssel-
skaber ikke kan foretage investering i en eventuel admini-
strationsbygning. For så vidt angår den foreslåede konsoli-
deringsregel, så indeholder den gældende definition af aktie-
baserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning
ikke en sådan regel, men definitionen foreslås ved nærvæ-
rende lovforslag udbygget med en sådan regel, jf. lovforsla-
gets § 1, nr. 17.
Efter det foreslåede § 19 B, stk. 3, skal aktiver som nævnt
i kursgevinstlovens §§ 29-33 medregnes med værdien af det
underliggende aktiv ved opgørelsen af, om anbringelserne
overholder betingelsen i stk. 2. Finansielle kontrakter skal
således ved opgørelsen af, om anbringelserne overholder be-
tingelserne for at være aktiebaseret, medregnes med værdien
af det underliggende aktiv.
Efter det foreslåede § 19 B, stk. 4, skal meddelelsen efter
stk. 2, 1. pkt., om status som aktiebaseret investeringssel-
skab indsendes til Skatteforvaltningen senest den 1. novem-
ber i kalenderåret før det kalenderår, som meddelelsen skal
have virkning fra. Det er hensigten at etablere en offentlig
tilgængelig liste over de investeringsselskaber, der har status
som aktiebaserede.
Efter det foreslåede § 19 B, stk. 5, 1. pkt., anses et investe-
ringsselskab for obligationsbaseret, hvis betingelsen i stk. 2,
1. pkt. ikke er opfyldt. Det vil sige, hvis investeringsselska-
bet ikke har tilkendegivet over for Skatteforvaltningen, at
det er aktiebaseret.
Efter det foreslåede § 19 B, stk. 5, 2. pkt., anses et investe-
ringsselskab for at have skiftet skattemæssig status til obli-
gationsbaseret investeringsselskab, idet reglerne i § 19 C
herefter finder anvendelse, hvis betingelsen i stk. 2, 1. pkt.
er opfyldt, men investeringsselskabets anbringelser ikke
overholder betingelsen i stk. 2, 2. pkt. Reglen regulerer den
situation, hvor investeringsselskabet har meddelt, at det er
aktiebaseret, men hvor investeringsselskabet ikke overhol-
der anbringelsesbetingelsen for at være kategoriseret som et
aktiebaseret investeringsselskab. Hvis et aktiebaseret inve-
steringsselskab ikke overholder anbringelsesreglerne, skifter
investeringsselskabet således status til et obligationsbaseret
investeringsselskab. Et statusskift sker med virkning for det
efterfølgende år, jf. lovforslagets § 1, nr. 23, om ændring af
aktieavancebeskatningslovens § 33, stk. 1.
For personer med aktier m.v. i et aktiebaseret investe-
ringsselskab, der skifter status, har statusskiftet ikke konse-
kvenser i form af afståelsesbeskatning som følge af status-
skiftet. Dette følger af den foreslåede ændring af aktieavan-
cebeskatningslovens § 33, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 24.
Samspillet mellem det foreslåede stk. 4 og det foreslåede
stk. 5 i § 19 B betyder, at hvis det konstateres, at et aktieba-
seret investeringsselskab ikke har opfyldt anbringelseskra-
vene for at være aktiebaseret, vil investeringsselskabet i det
følgende kalenderår have status som obligationsbaseret.
Hvis investeringsselskabet igen opfylder kravet til at være
21
aktiebaseret, vil det tidligst kunne generhverve denne status
for det kalenderår, der følger efter det kalenderår, hvor inve-
steringsselskabet fik status som obligationsbaseret. Det er en
forudsætning, at der er indgivet meddelelse til Skatteforvalt-
ningen herom senest den 1. november i det kalenderår, hvor
investeringsselskabet fik status som obligationsbaseret.
Efter det foreslåede § 19 B, stk. 6, 1. pkt., skal investe-
ringsselskabet indsende oplysninger til Skatteforvaltningen
til vurdering af, om anbringelsesgrænsen i stk. 2 er over-
holdt. Formålet hermed er at give Skatteforvaltningen et
grundlag for at kunne bedømme, hvorvidt betingelsen for at
være aktiebaseret er opfyldt. Efter det foreslåede § 19 B, stk.
6, 2. pkt., skal oplysningerne indsendes senest den 1. juli
året efter. Af det foreslåede § 19 B, stk. 6, 3. pkt., fremgår, at
hvis oplysningerne ikke indsendes rettidigt, anses investe-
ringsselskabet for at have skiftet skattemæssig status til obli-
gationsbaseret investeringsselskab jf. § 33 og selskabsskat-
telovens § 5 F, og reglerne i § 19 C finder anvendelse. Efter
det foreslåede § 19 B, stk. 6, 4. pkt., skal investeringsselska-
bet offentliggøre det, hvis anbringelsesgrænsen ikke er over-
holdt.
Efter det foreslåede § 19 B, stk. 7, 1. pkt., skal aktieavan-
cebeskatningslovens §§ 12-14, 17 og 17 A ikke finde anven-
delse i de tilfælde, der er omfattet af § 19 B, stk. 1. Aktie-
avancebeskatningslovens § 12 fastslår, at personer skal med-
regne gevinst ved afståelse af almindelige aktier ved opgø-
relsen af den skattepligtige indkomst. Aktieavancebeskat-
ningslovens § 13 omhandler personers fradragsret for tab
ved afståelse af almindelige aktier, der ikke er optaget til
handel på et reguleret marked, og aktieavancebeskatningslo-
vens §§ 13 A og 14 omhandler personers fradragsret for tab
ved afståelse af almindelige aktier, der er optaget til handel
på et reguleret marked. Bestemmelsen i aktieavancebeskat-
ningslovens § 14 svarer indholdsmæssigt til reglerne i den
gældende § 19 A i aktieavancebeskatningsloven, der efter
lovforslaget bliver til § 19 D i aktieavancebeskatningsloven.
Aktieavancebeskatningslovens § 17 omhandler den skatte-
mæssige behandling af aktier, der er erhvervet som led i per-
sonens næringsvej, og aktieavancebeskatningslovens § 17 A
omhandler den skattemæssige behandling af aktier, der er
ejet af personer i deres egenskab af kapitalfondspartnere.
Efter det foreslåede § 19 B, stk. 7, 2. pkt., skal reglerne for
den skattemæssige behandling af aktier m.v. i investerings-
selskaber ikke finde anvendelse, hvor der er tale om teg-
ningsretter til aktier som følge af en tildeling af tegningsret-
ter, der ikke er sket forholdsmæssigt, jf. henvisningen til ak-
tieavancebeskatningslovens § 16, stk. 1, for personers an-
delsbeviser eller andele i andelsbeskattede andelsforeninger
(kooperative foreninger), jf. henvisningen til aktieavancebe-
skatningslovens § 18, for investeringsbeviser i aktiebaserede
investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, jf. henvis-
ningen til aktieavancebeskatningslovens § 21, og for inve-
steringsbeviser i obligationsbaserede investeringsinstitutter
med minimumsbeskatning, jf. henvisningen til aktieavance-
beskatningslovens § 22.
Efter det foreslåede § 19 B, stk. 8, kan Skatteforvaltningen
fastsætte regler om den meddelelse, der skal indsendes efter
det foreslåede stk. 4, og regler om de oplysninger, der skal
indsendes efter det foreslåede stk. 6.
I relation til meddelelsen efter stk. 4, vil der bl.a. kunne
fastsættes regler om, hvordan meddelelsen skal indsendes og
med hvilke oplysninger og bilag, herunder på hvilke sprog.
Som eksempel på relevante oplysninger kan nævnes oplys-
ninger til identifikation af investeringsselskabet, som f.eks.
ISIN-kode, CVR.nr. og investeringsselskabets navn. Endvi-
dere vil oplysninger om investeringsselskabets hjemland, og
hvilken type juridisk enhed selskabet anses for i hjemlandet
kunne være relevante oplysninger. Som eksempel på et rele-
vant bilag kan nævnes investeringsselskabets vedtægter eller
lignende dokumenter.
I relation til de oplysninger, der skal indsendes efter stk. 6,
vil det bl.a. kunne være relevant at stille krav om indsendel-
se af regnskab og indsendelse af en opgørelse over fordeling
af aktivmassen, der viser, at placeringskravet er opfyldt. I
forhold til opgørelsen vil det f.eks. kunne være relevant at
stille krav om en redegørelse for, hvorledes opgørelse/
måling er foretaget. Endvidere vil der f.eks. kunne fastsættes
regler om sprogkrav, regler om adgang til at anmode om
yderligere oplysninger og regler om, at investeringsselska-
bet skal orientere Skatteforvaltningen når/hvis det er klart
for investeringsselskabet, at det ikke længere opfylder kra-
vene til at være aktiebaseret, herunder frist for en sådan ori-
entering.
Efter forslaget indsættes en overskrift til den foreslåede
nye § 19 C med følgende ordlyd »Aktier og investeringsbe-
viser i obligationsbaserede investeringsselskaber – Perso-
ner«. Det fremgår dermed tydeligt, at bestemmelsen om-
handler personers investering i aktier og investeringsbeviser
i obligationsbaserede investeringsselskaber.
Efter det foreslåede § 19 C, stk. 1, skal personer medregne
gevinst og tab på aktier og investeringsbeviser m.v. udstedt
af et investeringsselskab, jf. § 19, der i obligationsbaseret, jf.
stk. 2, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Ge-
vinst og tab opgøres efter lagerprincippet. Gevinst og tab
skal medregnes til kapitalindkomsten, jf. lovforslagets § 6,
nr. 1.
For en beskrivelse af lagerprincippet og definitionen af in-
vesteringsselskab henvises til ovenstående om indholdet af
det foreslåede § 19 A, stk. 1.
Det foreslåede § 19 C, stk. 2, indeholder definitionen af,
hvornår et investeringsselskab er obligationsbaseret. Et in-
vesteringsselskab er obligationsbaseret, medmindre det ud-
trykkeligt opfylder betingelserne i § 19 B, stk. 2. Det vil sige
medmindre investeringsselskabet opfylder betingelserne for
at være aktiebaseret.
Efter det foreslåede § 19 C, stk. 3, 1. pkt., skal aktieavan-
cebeskatningslovens §§ 12-14, 17 og 17 A ikke finde anven-
delse i de tilfælde, der er omfattet af § 19 C, stk. 1. Aktie-
avancebeskatningslovens § 12 fastslår, at personer skal med-
regne gevinst ved afståelse af almindelige aktier ved opgø-
relsen af den skattepligtige indkomst. Aktieavancebeskat-
ningslovens § 13 omhandler personers fradragsret for tab
ved afståelse af almindelige aktier, der ikke er optaget til
22
handel på et reguleret marked, og aktieavancebeskatningslo-
vens §§ 13 A og 14 omhandler personers fradragsret for tab
ved afståelse af almindelige aktier, der er optaget til handel
på et reguleret marked. Bestemmelsen i aktieavancebeskat-
ningslovens § 14 svarer indholdsmæssigt til reglerne i den
gældende § 19 A i aktieavancebeskatningsloven, der efter
lovforslaget bliver til § 19 D i aktieavancebeskatningsloven.
Aktieavancebeskatningslovens § 17 omhandler den skatte-
mæssige behandling af aktier, der er erhvervet som led i per-
sonens næringsvej, og aktieavancebeskatningslovens § 17 A
omhandler den skattemæssige behandling af aktier, der er
ejet af personer i deres egenskab af kapitalfondspartnere.
Efter det foreslåede § 19 C, stk. 3, 2. pkt., skal reglerne for
den skattemæssige behandling af aktier m.v. i investerings-
selskaber ikke finde anvendelse, hvor der er tale om teg-
ningsretter til aktier som følge af en tildeling af tegningsret-
ter, der ikke er sket forholdsmæssigt, jf. henvisningen til ak-
tieavancebeskatningslovens § 16, stk. 1, for personers an-
delsbeviser eller andele i andelsbeskattede andelsforeninger
(kooperative foreninger), jf. henvisningen til aktieavancebe-
skatningslovens § 18, for investeringsbeviser i aktiebaserede
investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, jf. henvis-
ningen til aktieavancebeskatningslovens § 21, og for inve-
steringsbeviser i obligationsbaserede investeringsinstitutter
med minimumsbeskatning, jf. henvisningen til aktieavance-
beskatningslovens § 22.
Det foreslås, at der indsættes en overskrift til den foreslåe-
de nye § 19 D med følgende ordlyd »Fradrag – Personer«.
Det fremgår dermed tydeligt, at bestemmelsen omhandler
regler for personers adgang til fradrag ved investering i ak-
tier og investeringsbeviser i aktiebaserede og obligationsba-
serede investeringsselskaber.
Det foreslåede § 19 D, stk. 1, angiver, at personers adgang
til fradrag efter §§ 19 B eller 19 C, dvs. adgangen til fradrag
for tab på aktier og investeringsbeviser m.v. i aktiebaserede
og obligationsbaserede investeringsselskaber, er betinget af,
at Skatteforvaltningen inden udløbet af oplysningsfristen ef-
ter skattekontrollovens § 10, stk. 2, og § 11, jf. § 13, for det
indkomstår, hvor erhvervelsen har fundet sted, har modtaget
oplysninger om erhvervelsen af aktierne eller investerings-
beviserne m.v. med angivelse af deres identitet, antal, kurs,
anskaffelsestidspunkt og anskaffelsessum.
Betingelsen gælder i forhold til den enkelte aktie hen-
holdsvis det enkelte investeringsbevis og gælder både i for-
hold til tab, der konstateres under den løbende lagerbeskat-
ning, og tab, der konstateres ved afståelse af aktien hen-
holdsvis investeringsbeviset. Der kan ikke tages hensyn til
tab, hvor oplysningspligten ikke er opfyldt.
Oplysningsfristen efter skattekontrollovens § 10, stk. 2, og
§ 11 er den 1. juli i året efter indkomstårets udløb.
Efter det foreslåede § 19 D, stk. 2, 1. pkt., skal oplysnings-
betingelsen i stk. 1 anses for opfyldt uanset fristen i stk. 1,
hvis Skatteforvaltningen har modtaget oplysning om erhver-
velsen fra indberetningspligtige efter reglerne i skatteindbe-
retningslovens § 17, stk. 3, eller §§ 19 og 20. Disse bestem-
melser omhandler diverse formidlere af handel med aktier
m.v. såsom danske fondshandlere og udenlandske fonds-
handlere, som investor har indgået en aftale om indberetning
med.
Efter det foreslåede § 19 D, stk. 2, 2. pkt., anses oplys-
ningsbetingelsen i stk. 1 ligeledes for opfyldt uanset fristen i
stk. 1, hvis den skattepligtige kan påvise, at de indberetnin-
ger, der er foretaget på dennes vegne, er ukorrekte.
Efter det foreslåede § 19 D, stk. 3, 1. pkt., anses oplys-
ningsbetingelsen i stk. 1 for opfyldt i forhold til aktier og in-
vesteringsbeviser m.v., der er erhvervet forud for indtræden
af dansk skattepligt, hvis den skattepligtige har indsendt op-
lysninger til Skatteforvaltningen om beholdningen af aktier
og investeringsbeviser m.v. ved indtræden af den danske
skattepligt.
Efter det foreslåede § 19 D, stk. 3, 2. pkt., skal oplysnin-
gerne efter 1. pkt. være afgivet til Skatteforvaltningen inden
udløbet af oplysningsfristen efter skattekontrollovens § 11,
jf. § 13, for det indkomstår, hvor den danske skattepligt er
indtrådt, dvs. inden den 1. juli i året efter det indkomstår,
hvori skattepligten er indtrådt.
Efter det foreslåede § 19 D, stk. 4, anses oplysningsbetin-
gelsen i stk. 1, for opfyldt, for aktier og investeringsbeviser
m.v., som er erhvervet ved udlodning fra et dødsbo, hvor
boopgørelsen er indleveret efter fristen i stk. 1, hvis udlod-
ningsmodtageren senest samtidig med indlevering af boop-
gørelsen afgiver de oplysninger, der fremgår af stk. 1, til
Skattemyndigheden.
Til nr. 16
Et investeringsinstitut med minimumsbeskatning anses for
aktiebaseret, hvis mere end 50 pct. af aktivmassen er place-
ret i aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningsloven,
idet aktier i investeringsselskaber omfattet af aktieavancebe-
skatningslovens § 19 dog ikke skal medregnes til aktier m.v.
omfattet af aktieavancebeskatningsloven.
Definitionen har betydning for personers beskatning af ge-
vinst og tab på investeringsbeviser i aktiebaserede investe-
ringsinstitutter med minimumsbeskatning. Baggrunden for,
at aktier m.v. i investeringsselskaber ikke indgår i opgørel-
sen sammen med de andre aktier omfattet af aktieavancebe-
skatningsloven, er, at gevinst og tab på aktier i investerings-
selskaber modsat gevinst og tab på andre aktier ejet af per-
soner skal medregnes ved opgørelsen af kapitalindkomsten.
Der foreslås, at henvisningen i aktieavancebeskatningslo-
vens § 21, stk. 2,1. pkt., ændres til en henvisning til den
foreslåede nye § 19 C i aktieavancebeskatningsloven. Æn-
dringen er en følge af den foreslåede opdeling af aktieavan-
cebeskatningslovens § 19 i fire paragraffer, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 15. Den foreslåede § 19 C omfatter personer og de
aktier i investeringsselskaber, hvor gevinst og tab skal med-
regnes til kapitalindkomst, jf. lovforslagets § 6, nr. 1.
Til nr. 17
Et investeringsinstitut med minimumsbeskatning anses for
aktiebaseret, hvis mere end 50 pct. af aktivmassen er place-
ret i aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningsloven,
23
bortset fra aktier i investeringsselskaber og investeringsbevi-
ser i obligationsbaserede investeringsinstitutter med mini-
mumsbeskatning. Endvidere er det en betingelse, at den re-
sterende del af aktivmassen udelukkende er placeret i værdi-
papirer m.v. og i instituttets administrationsbygning.
Det foreslås, at betingelsen om, at den resterende del af
aktivmassen udelukkende er placeret i værdipapirer m.v. og
i instituttets administrationsbygning, udgår, i og med at det
er foreslået, at denne betingelse i stedet skal fremgå af selve
definitionen af et investeringsinstitut med minimumsbeskat-
ning, jf. lovforslagets § 5, nr. 10.
Det foreslås endvidere, at definitionen udbygges med en
konsolideringsregel. Det foreslås således, at hvis investe-
ringsinstituttet har investeret i et andet aktiebaseret investe-
ringsinstitut med minimumsbeskatning eller et aktiebaseret
investeringsselskab i et sådant omfang, at investeringsinsti-
tuttet ejer 25 pct. eller mere, så skal det anses for at eje akti-
verne i det pågældende investeringsinstitut/investeringssel-
skab med en andel svarende til ejerforholdet.
Til nr. 18
Fradrag for tab på omsættelige investeringsbeviser omfat-
tet af aktieavancebeskatningsloven § 22 er betinget af, at
Skatteforvaltningen har modtaget oplysning om erhvervel-
sen af det omsættelige bevis, jf. aktieavancebeskatningslo-
vens § 14.
Af aktieavancebeskatningslovens § 22 fremgår, at oplys-
ningsbetingelsen i aktieavancebeskatningslovens § 14 gæl-
der for omsættelige beviser i obligationsbaserede investe-
ringsinstitutter med minimumsbeskatning, der er optaget til
handel på et reguleret marked. Da det samtidig fremgår af
aktieavancebeskatningslovens § 3, at omsættelige investe-
ringsbeviser altid anses for optaget til handel på et reguleret
marked, kan bestemmelsen i sin nuværende udformning gi-
ve anledning til tvivl. Det foreslås på den baggrund, at be-
stemmelsen præciseres, således at der blot henvises til, at
bestemmelsen i aktieavancebeskatningslovens § 14 finder
tilsvarende anvendelse. Dette vil indebære, at fradrag for tab
på beviser i obligationsbaserede investeringsinstitutter med
minimumsbeskatning altid vil være betinget af, at Skattefor-
valtningen har modtaget oplysning om erhvervelsen.
Til nr. 19
Et investeringsinstitut med minimumsbeskatning anses for
obligationsbaseret, hvis mindre end 50 pct. af aktivmassen
er placeret i aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatnings-
loven, idet aktier i investeringsselskaber omfattet af aktie-
avancebeskatningslovens § 19 dog ikke skal medregnes til
aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningsloven. Det er
endvidere en betingelse, at den resterende del af aktivmas-
sen udelukkende er placeret i værdipapirer og i investerings-
instituttets administrationsbygning.
Der foreslås en nyaffattelse af definitionen af obligations-
baserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning.
Efter forslaget skal et investeringsinstitut med minimumsbe-
skatning anses for at være obligationsbaseret, medmindre
det opfylder betingelserne for at skulle anses for aktiebase-
ret. Nyaffattelsen indebærer ingen indholdsmæssige ændrin-
ger.
Til nr. 20
Aktieavancebeskatningslovens § 19 indeholder i stk. 1 og
6 bestemmelser om beskatning af aktier og investeringsbevi-
ser m.v. i investeringsselskaber, mens stk. 2-5 indeholder
regler for definitionen af et investeringsselskab.
Aktieavancebeskatningslovens § 19 foreslås opdelt i fire
paragraffer, således at definitionen af et investeringsselskab
bibeholdes i § 19, mens reglerne om beskatning ved investe-
ring i et investeringsselskab opdeles i § 19 A for selskaber
og §§ 19 B og 19 C for personer, hvor § 19 B kommer til at
omhandle beskatning ved personers investering i aktiebase-
rede investeringsselskaber og § 19 C beskatning ved inve-
stering i obligationsbaserede investeringsselskaber, jf. lov-
forslagets § 1, nr. 9, 13 og 15.
Som følge af den foreslåede opdeling af aktieavancebe-
skatningslovens § 19 foreslås det at ændre den eksisterende
henvisning til aktieavancebeskatningslovens § 19 i aktie-
avancebeskatningslovens § 22, stk. 6, 1. pkt.
Henvisningen i aktieavancebeskatningslovens § 22, stk. 6,
1. pkt., til aktieavancebeskatningslovens § 19 relaterer sig til
beskatningen af de pågældende aktier og investeringsbeviser
m.v., men vedrører kun personer, hvorfor henvisningen til §
19 foreslås ændret til en henvisning til §§ 19 B og 19 C.
Til nr. 21
Efter aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 7, skal sel-
skaber m.v. og personer anvende lagerprincippet ved opgø-
relsen af gevinst og tab på aktier og investeringsbeviser m.v.
udstedt af et investeringsselskab, der er omfattet af aktie-
avancebeskatningslovens § 19. Det vil sige, at gevinst eller
tab opgøres som forskellen mellem markedsværdien ultimo
og primo i indkomståret. Hvis markedsværdien ikke kan
fastlægges, eller hvis den er lavere end den tilbagekøbsvær-
di, der følger af aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 2,
nr. 2, anvendes tilbagekøbsværdien. Ved tilbagekøbsværdi-
en forstås den indre værdi af investeringsselskabet.
Der foreslås for det første en konsekvensændring som føl-
ge af, at indholdet af aktieavancebeskatningslovens § 19,
stk. 1, foreslås flyttet til henholdsvis §§ 19 A, 19 B og19 C,
jf. lovforslagets § 1, nr. 9 og 15. For det andet foreslås en
konsekvensændring som følge af, at aktieavancebeskat-
ningslovens § 19, stk. 2, bliver til stk. 1, jf. lovforslagets § 1,
nr. 9.
Til nr. 22
Aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 8, regulerer den
situation, hvor et investeringsbevis i et investeringsinstitut
med minimumsbeskatning ændrer status og i stedet omfattes
af reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 19 om investe-
ringsselskaber, fordi instituttet har truffet beslutning herom,
eller fordi instituttet ikke rettidigt har indsendt korrekte op-
lysninger om minimumsindkomsten.
24
Der foreslås to konsekvensændringer som følge af, at ind-
holdet af aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 1, foreslås
flyttet til henholdsvis §§ 19 A, 19 B og 19 C, jf. lovforsla-
gets § 1, nr. 9 og 15.
Til nr. 23
Aktieavancebeskatningslovens § 33 omhandler den situa-
tion, hvor et investeringsinstitut m.v. skifter skattemæssig
status, uden at instituttet m.v. opløses, idet bestemmelsen re-
gulerer konsekvenserne heraf for deltagerne i investeringsin-
stituttet. I det omfang statusskiftet har konsekvenser for del-
tagerne, tages der udgangspunkt i det tidspunkt, hvor æn-
dringen af investeringsinstituttets status har virkning for in-
vesteringsinstituttet.
For investeringsinstitutter, der er omfattet af dansk skatte-
pligt, følger det af selskabsskattelovens § 5 F, at skift af
skattemæssig status har virkning fra udløbet af det ind-
komstår, hvori statusskiftet har fundet sted. Danske investe-
ringsinstitutters indkomstår følger kalenderåret. Der er ingen
regulering af virkningstidspunktet i forhold til investerings-
institutter, der ikke er omfattet af dansk skattepligt.
Det foreslås at udbygge bestemmelsen i aktieavancebe-
skatningslovens § 33, stk. 1, således at det fremgår af be-
stemmelsen, hvad virkningstidspunktet er. For danske inve-
steringsinstitutter foreslås virkningstidspunktet uændret de-
fineret med en henvisning til selskabsskattelovens § 5 F. For
udenlandske investeringsinstitutter foreslås virkningstids-
punktet fastsat til det efterfølgende kalenderår i forhold til
det kalenderår, hvori statusskiftet er sket. Da de danske in-
vesteringsinstitutter som nævnt har kalenderåret som ind-
komstår, vil virkningstidspunktet med forslaget reelt blive
det samme for danske og udenlandske investeringsinstitut-
ter.
Baggrunden for forslaget er, at det med den foreslåede op-
deling af investeringsselskaber i aktiebaserede og obligati-
onsbaserede investeringsselskaber, jf. lovforslagets § 1, nr.
15, bliver aktuelt med en klar definition af virkningstids-
punktet, hvor udenlandske investeringsinstitutter måtte skif-
te status.
Til nr. 24
Efter aktieavancebeskatningslovens § 33, stk. 1, er ud-
gangspunktet, når et investeringsinstitut m.v. skifter skatte-
mæssig status, uden at instituttet m.v. opløses, at deltagernes
andele i instituttet m.v. skal anses for afstået og anskaffet
igen til handelsværdien på det tidspunkt, hvor statusskiftet
har virkning.
Som en undtagelse herfra opregnes i aktieavancebeskat-
ningslovens 33, stk. 3, to situationer, hvor et skattemæssigt
skift af status ikke medfører, at deltagernes andele skal an-
ses for afstået og genanskaffet. Der skal således ikke foreta-
ges en avanceopgørelse. I stedet opretholdes den oprindelige
anskaffelsessum på andelene.
Et skift af status fra et obligationsbaseret investeringsinsti-
tut med minimumsbeskatning til et investeringsselskab udlø-
ser ikke en afståelsesbeskatning efter gældende regler. Der
er tale om et skift fra realisationsbeskatning til lagerbeskat-
ning.
Et skift af status fra et obligationsbaseret investeringsinsti-
tut med minimumsbeskatning til et aktiebaseret investe-
ringsinstitut med minimumsbeskatning udløser heller ikke
en afståelsesbeskatning efter gældende regler. Der er tale
om et skift i beskatningen af afkastet, idet tab på beviser i et
obligationsbaseret investeringsinstitut med minimumsbe-
skatning er fuldt fradragsberettigede, mens tab på beviser i
aktiebaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskat-
ning alene kan fradrages i gevinst og udbytter, der vedrører
andele, der er eller anses for optaget til handel på et regule-
ret marked.
Endelig udløser et skift af status fra investeringsselskab til
et obligationsbaseret investeringsinstitut med minimumsbe-
skatning ikke afståelsesbeskatning efter gældende regler.
Det foreslås at ændre sondringen mellem de statusskift,
der udløser en beskatning hos deltagerne og de statusskift,
der ikke udløser en beskatning, således at denne alene base-
res på, hvorvidt der sker et skift fra kildeartsbegrænset tabs-
fradrag til fuldt tabsfradrag og et skift fra lagerbeskatning til
realisationsbeskatning. Sådanne skift skal indebære, at der
statueres afståelse og genanskaffelse hos deltagerne, mens
øvrige statusskift ikke skal udløse beskatning hos deltager-
ne.
Det foreslås på den baggrund, at den gældende bestem-
melse i aktieavancebeskatningslovens § 33, stk. 3, nr. 2, op-
hæves. Efter denne regel anses et statusskift fra investe-
ringsselskab, hvor deltagerne er undergivet en lagerbeskat-
ning, til et obligationsbaseret investeringsinstitut med mini-
mumsbeskatning, hvor deltagerne realisationsbeskattes, ikke
for en afståelse. Med den foreslåede ophævelse vil et sådant
statusskift medfører, at deltagernes andele i investeringssel-
skabet skal anses for afstået og anskaffet igen til handels-
værdien på det tidspunkt, hvor statusskiftet har virkning.
Der foreslås derudover en udvidelse af undtagelsen i ak-
tieavancebeskatningslovens § 33, stk. 3, i lyset af den fore-
slåede opdeling af bestemmelsen om investeringsselskaber,
jf. lovforslagets § 1, nr. 15. Hvor skift af skattemæssig status
ikke ændrer på, at gevinst og tab skal medregnes ved opgø-
relsen af det skattepligtige indkomst efter lagerprincippet, er
der ikke behov for at statuere afståelse og genanskaffelse. På
den baggrund foreslås det, at et skift fra aktiebaseret investe-
ringsselskab til obligationsbaseret investeringsselskab og
omvendt ikke skal medføre, at deltagernes andele i selskabet
m.v. anses for afstået og anskaffet igen.
Reguleringen vil herefter se således ud:
25
Fra Til Konsekvens for investor
§ 19 B § 19 C Ingen afståelsesbeskatning
§ 19 B §§ 21 og 22 Afståelsesbeskatning
§ 19 C § 19 B Ingen afståelsesbeskatning
§ 19 C §§ 21, 22 Afståelsesbeskatning
§ 21 §§ 19 B, 19 C og 22 Afståelsesbeskatning
§ 22 §§ 19 B, 19 C og 21 Ingen afståelsesbeskatning
Til nr. 25
Aktieavancebeskatningslovs § 19 indeholder i stk. 1 og 6
bestemmelser om beskatning af aktier og investeringsbevi-
ser m.v. i investeringsselskaber, mens stk. 2-5 indeholder
regler for definitionen af et investeringsselskab.
Aktieavancebeskatningslovs § 19 foreslås opdelt i fire pa-
ragraffer, således at definitionen af et investeringsselskab bi-
beholdes i § 19, mens reglerne om beskatning ved investe-
ring i et investeringsselskab opdeles i § 19 A for selskaber
og §§19 B og 19 C for personer, hvor § 19 B kommer til at
omhandle beskatning ved personers investering i aktiebase-
rede investeringsselskaber og § 19 C beskatning ved inve-
stering i obligationsbaserede investeringsselskaber, jf. lov-
forslagets § 1, nr. 9, 13 og 15.
Som følge af den foreslåede opdeling af aktieavancebe-
skatningslovens § 19 foreslås det at ændre de eksisterende
henvisninger til aktieavancebeskatningslovens § 19 i aktie-
avancebeskatningslovens § 33, stk. 5, 1. pkt.
Henvisningen i aktieavancebeskatningslovens § 33, stk. 5,
1. pkt. til aktieavancebeskatningslovens § 19 relaterer sig til
beskatningen af de pågældende aktier og investeringsbeviser
m.v. og dette for såvel selskaber som personer, hvorfor hen-
visningen til § 19 foreslås ændret til en henvisning til §§ 19
A, 19 B og 19 C.
Til nr. 26
Aktieavancebeskatningslovens § 33 A omhandler den si-
tuation, hvor aktier, der er ejet af selskaber m.v., skifter
skattemæssig status. Ved skift af skattemæssig status for-
stås, at aktierne overgår fra skattefrihed til skattepligt eller
omvendt.
Da henvisningerne i aktieavancebeskatningslovens § 33 A
til aktieavancebeskatningslovens § 19 relaterer sig til aktier
ejet af selskaber m.v., foreslås det, at henvisningen ændres
til en henvisning til § 19 A.
Til nr. 27
Bestemmelsen i aktieavancebeskatningslovens § 34 om-
handler overdragelse af aktier i levende live til børn m.v.
med succession. Det vil sige, at erhververen indtræder i
overdragerens skattemæssige stilling. Adgangen til familie-
overdragelse med succession gælder ikke for aktier omfattet
af aktieavancebeskatningslovens § 19. Begrundelsen er, at
sådanne aktier er undergivet en lagerbeskatning, hvorfor en
successionsadgang ikke er relevant.
Da henvisningen i aktieavancebeskatningslovens § 34 til
aktieavancebeskatningslovens § 19 relaterer sig til aktier
ejet af personer, foreslås det, at henvisningen ændres til en
henvisning til §§ 19 B eller 19 C.
Til nr. 28
Bestemmelsen i aktieavancebeskatningslovens § 36 om-
handler skattefri aktieombytning. Ombytningen indebærer,
at aktionæren ombytter sine aktier i ét selskab med aktier i
et andet selskab. At ombytningen er skattefri indebærer, at
der ikke indtræder afståelsesbeskatning af de aktier, der ve-
derlægges med aktier i det andet selskab. I stedet anses de
aktier, der modtages ved aktieombytningen, for anskaffet på
samme tidspunkt og for den samme anskaffelsessum som de
ombyttede aktier.
Bestemmelsen indeholder tre modeller, herunder en mo-
del, hvorefter Skatteforvaltningen kan tillade, at der ikke
sker beskatning efter bl.a. aktieavancebeskatningslovens §
19 i tilfælde, hvor et selskab erhverver hele eller den rester-
ende del af aktiekapitalen i det andet selskab, jf. aktieavan-
cebeskatningslovens § 36, stk. 3.
Da henvisningen i aktieavancebeskatningslovens § 36, stk.
3, til aktieavancebeskatningslovens § 19, både relaterer sig
til aktier ejet af selskaber m.v. og aktier ejet af personer,
foreslås det, at henvisningen ændres til en henvisning til §§
19 A, 19 B og 19 C.
Til nr. 29
Bestemmelsen i aktieavancebeskatningslovens § 36 om-
handler skattefri aktieombytning. Ombytningen indebærer,
at aktionæren ombytter sine aktier i ét selskab med aktier i
et andet selskab. At ombytningen er skattefri indebærer, at
der ikke indtræder afståelsesbeskatning af de aktier, der ve-
derlægges med aktier i det andet selskab. I stedet anses de
aktier, der modtages ved aktieombytningen, for anskaffet på
samme tidspunkt og for den samme anskaffelsessum som de
ombyttede aktier.
Bestemmelsen indeholder tre modeller, herunder en mo-
del, hvorefter Skatteforvaltningen kan tillade, at der ikke
26
sker beskatning efter bl.a. aktieavancebeskatningslovens §
19 i tilfælde, hvor et selskab erhverver hele eller den rester-
ende del af aktiekapitalen i det andet selskab, jf. aktieavan-
cebeskatningslovens § 36, stk. 3.
For aktieombytninger omfattet af aktieavancebeskatnings-
lovens § 36, stk. 3, gælder den særlige betingelse, at hvis det
selskab, der erhverves aktier i, er omfattet af aktieavancebe-
skatningslovens § 19, så skal det selskab, der erhverver ak-
tierne, også være omfattet af aktieavancebeskatningslovens
§ 19, jf. aktieavancebeskatningslovens § 36, stk. 5.
I forhold til betingelsen i aktieavancebeskatningslovens §
36, stk. 5, foreslås denne udbygget, således at det bliver et
krav, at hvis det selskab, der erhverves aktier i, er et aktieba-
seret investeringsselskab, så skal det selskab, der erhverver
aktierne, også være et aktiebaseret investeringsselskab. Og
tilsvarende, at hvis det selskab, der erhverves aktier i, er et
obligationsbaseret investeringsselskab, så skal det selskab,
der erhverver aktierne, også være et obligationsbaseret inve-
steringsselskab. Den foreslåede udbygning svarer til, hvad
der gælder i forhold til investeringsinstitutter med mini-
mumsbeskatning, jf. aktieavancebeskatningslovens § 36,
stk. 5, 2. og 3. pkt.
Til nr. 30
Bestemmelsen i aktieavancebeskatningslovens § 38 om-
handler fraflytterbeskatning af personer og fastslår, at ge-
vinst og tab på aktier omfattet af aktieavancebeskatningslo-
ven anses for realiseret ved en fraflytning. Aktieavancebe-
skatningslovens § 38, stk. 4, fastslår, at tab, som ved en af-
ståelse kunne have været fradraget efter aktieavancebeskat-
ningslovens § 19, kun kan fradrages i gevinst på aktier, der
anses for realiseret som følge af fraflytningen.
Da henvisningen i aktieavancebeskatningslovens § 38, stk.
4, til aktieavancebeskatningslovens § 19 relaterer sig til ak-
tier ejet af personer, og adgangen til fradrag for tab vil følge
af de foreslåede bestemmelser §§ 19 B og C, foreslås det, at
henvisningen ændres til en henvisning til §§ 19 B eller 19 C.
Til nr. 31
Bestemmelsen i aktieavancebeskatningslovens § 44 er en
overgangsregel for personer. Den fastslår, at børsnoterede
aktier, der var erhvervet før den 1. januar 2006, og som pr.
31. december 2005 indgik i en beholdning af børsnoterede
aktier med en samlet kursværdi under den såkaldte 100.000
kr.’s grænse, som udgangspunkt er skattefri. Det følger af
aktieavancebeskatningslovens § 44, stk. 5, at denne regel
om skattefrihed ikke gælder for aktier omfattet af aktieavan-
cebeskatningslovens § 19.
Da henvisningen i aktieavancebeskatningslovens § 44, stk.
5, til aktieavancebeskatningslovens § 19 relaterer sig til ak-
tier ejet af personer, foreslås det, at henvisningen ændres til
en henvisning til §§ 19 B og 19 C.
Til § 2
Bestemmelsen i dødsboskattelovens § 29, stk. 4, fastslår,
at gevinst ved udlodning af aktier m.v. omfattet af aktie-
avancebeskatningslovens § 19 til andre end den længstle-
vende ægtefælle medregnes ved opgørelsen af bobeskat-
ningsindkomsten.
Da henvisningen i dødsboskattelovens § 29, stk. 4, til ak-
tieavancebeskatningslovens § 19 relaterer sig til aktier ejet
af personer, foreslås det, at henvisningen ændres til en hen-
visning til §§ 19 B eller 19 C.
Til § 3
Til nr. 1
Efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, er personer, der ikke er
fuldt skattepligtige til Danmark efter kildeskattelovens § 1,
skattepligtige til Danmark af visse nærmere opregnede ind-
komsttyper. Der foreligger i disse tilfælde en begrænset
skattepligt til Danmark.
Efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 6, er personer som
udgangspunkt skattepligtige til Danmark af udbytte, der
modtages af danske aktier. For udenlandske investorer i in-
vesteringsselskaber omfattet af aktieavancebeskatningslo-
vens § 19 og investeringsinstitutter med minimumsbeskat-
ning, jf. ligningslovens § 16 C, er udgangspunktet således,
at de er skattepligtige til Danmark af udbytteudlodninger fra
investeringsselskabet henholdsvis investeringsinstituttet.
Som en undtagelse herfra er det i kildeskattelovens § 2,
stk. 1, nr. 6, 2. pkt., fastsat, at der ikke er begrænset skatte-
pligt af udbytte fra investeringsinstitutter med minimumsbe-
skatning omfattet af ligningslovens § 16 C, der udelukkende
investerer i fordringer omfattet af kursgevinstloven, aktier i
det administrationsselskab, der forestår investeringsinstitut-
tets administration, afledte finansielle instrumenter efter Fi-
nanstilsynets regler herom og beviser i investeringsinstitut-
ter med minimumsbeskatning omfattet af ligningslovens §
16 C, der udelukkende investerer i aktiver som nævnt i den-
ne bestemmelse.
Det følger af kildeskattelovens § 2, stk. 6, at i det omfang,
der foreligger skattepligt efter kildeskattelovens § 2, stk. 1,
nr. 6, udgør indkomstskatten 27 pct. af udbyttet. Beskatnin-
gen nedsættes til 15 pct., hvis personen er hjemmehørende i
et land, der skal udveksle oplysninger med de danske myn-
digheder i henhold til en dobbeltbeskatningsoverenskomst,
en anden international overenskomst eller konvention eller
en administrativt indgået aftale om bistand i skattesager. En-
kelte dobbeltbeskatningsoverenskomster indeholder en lave-
re sats end 15 pct. Her vil den aftalte sats efter dobbeltbe-
skatningsoverenskomsten være afgørende for beskatningen.
Det foreslås at udbygge den gældende skattefritagelse i
kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 6, 2. pkt. Efter det foreslåe-
de nye § 2, stk. 1, nr. 6, 2. pkt., omfatter 1. pkt. ikke udbytte,
der modtages fra investeringsselskaber, som opfylder defini-
tionen i aktieavancebeskatningslovens § 19, og udbytte, der
modtages fra investeringsinstitutter med minimumsbeskat-
ning som defineret i ligningslovens § 16 C, dog forudsat at
investeringsselskabet henholdsvis det minimumsbeskattede
investeringsinstitut har betalt en indkomstskat på 15 pct. af
det udbytte, som selskabet henholdsvis instituttet har modta-
get af dets eventuelle investeringer i danske aktier eller an-
dele, herunder f.eks. danske investeringsbeviser.
27
Efter det foreslåede nye § 2, stk. 1, nr. 6, 3. pkt., omfatter
2. pkt., dvs. kravet om betaling af en udbytteskat på 15 pct.,
dog ikke udbytte af egne aktier og udbytte af aktier i inve-
steringsselskabets henholdsvis investeringsinstituttets admi-
nistrationsselskab. Dette svarer til de gældende regler. End-
videre omfatter 2. pkt., dvs. kravet om betaling af en udbyt-
teskat på 15 pct., heller ikke udbytte fra et investeringsinsti-
tut med minimumsbeskatning omfattet af selskabsskattelo-
vens § 1, stk. 1, nr. 5 c, eller et investeringsselskab omfattet
af selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, forudsat at det på-
gældende investeringsinstitut eller investeringsselskab efter
vedtægterne ikke kan investere i aktier eller andele i danske
selskaber m.v.
Efter det foreslåede nye § 2, stk. 1, nr. 6, 4. pkt., må det
pågældende investeringsinstitut eller investeringsselskab
dog uanset kravet om, at investeringsinstituttet eller investe-
ringsselskabet ikke efter vedtægterne må investere i danske
aktier, eje aktier i instituttets henholdsvis investeringsselska-
bets administrationsselskab.
Med betingelsen om betaling af en skat på 15 pct. af dan-
ske aktieudbytter som forudsætning for, at den udenlandske
investor ikke skal betale dansk udbytteskat af udbytte fra det
danske investeringsinstitut eller investeringsselskab sikres
udbyttebeskatning af danske aktier, og det sikres derudover,
at den udenlandske investor stilles på samme måde som ved
en direkte investering i danske aktier, jf. bestemmelsen i kil-
deskattelovens § 2, stk. 6, om en indkomstskat på 15 pct. af
modtagne udbytter.
Afgrænsningen mellem de udbytter af danske aktier, hvor
der et krav om betaling af en skat på 15 pct. og de danske
aktieudbytter i forhold til hvilke, der ikke er et sådant krav,
svarer til udformningen af skattepligtsbestemmelserne for
danske investeringsselskaber og danske investeringsinstitut-
ter med minimumsbeskatning, for så vidt angår beskatnin-
gen med 15 pct. af danske aktieudbytter, jf. selskabsskatte-
lovens § 3, stk. 1, nr. 19 og den foreslåede ændring af sel-
skabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 c, jf. lovforslagets § 7, nr.
2.
Til nr. 2
Efter kildeskattelovens § 65, stk. 3, 3. og 4. pkt., kan skat-
teministeren fastsætte regler om, at investeringsselskaber og
investeringsinstitutter med minimumsbeskatning ikke skal
indeholde udbytteskat i afståelsessummer, hvor det er et sel-
skab m.v., der betaler acontoselskabsskat efter reglerne i sel-
skabsskattelovens § 29 A, som har solgt aktier m.v. eller in-
vesteringsbeviser tilbage til det udstedende investeringssel-
skab henholdsvis minimumsbeskattede investeringsinstitut.
Adgangen til fritagelse for indeholdelse af udbytteskat er be-
tinget af, at det godtgøres, at de generelle indkomstforhold
for selskabet m.v. generelt vil medføre, at den indeholdte
udbytteskat helt åbenbart vil overstige indkomstårets samle-
de indkomstskat.
Reglerne blev indført i forbindelse med, at ligningslovens
§ 16 B, stk. 2, nr. 4, blev ændret, således at det ved indsæt-
telse af et nyt 2. pkt. blev gjort til en udtrykkelig betingelse
for, at tilbagesalg af aktier m.v. og investeringsbeviser be-
handles efter aktieavancebeskatningsloven, at der er tale om
aktier m.v. eller investeringsbeviser, der er udstedt af et in-
vesteringsinstitut, hvis andele udbydes til offentligheden, og
som efter national lovgivning, EU-retlig regulering eller in-
ternational aftale er undergivet et krav om risikospredning
og pligt til på en deltagers forlangende at tilbagekøbe eller
indløse udstedte andele.
Ændringen af ligningslovens § 16 B, stk. 2, nr. 4, betød, at
en række tilbagesalg til det udstedende investeringsselskab
blev ændret fra en avancebeskatning til en udbyttebeskat-
ning. Dette kunne for visse selskaber indebære en stor likvi-
ditetsmæssig belastning, fordi den indeholdte udbytteskat i
væsentligt omfang kan overstige den samlede indkomstbe-
skatning. Det drejer sig bl.a. om livsforsikringsselskaber,
der f.eks. kan vælge at placere en stor del af deres investe-
ringsaktiver i særlige bevisudstedende investeringsinstitut-
ter, hvor det alene er det pågældende livsforsikringsselskab
og eventuelt øvrige professionelle investorer, der deltager,
med det formål at lette risikostyringen på investeringsporte-
føljen og at minimere omkostningerne. I forbindelse med
den løbende porteføljetilpasning vil der ofte kunne ske tilba-
gesalg til det udstedende investeringsinstitut.
I og med at ligningslovens § 16 B, stk. 2, nr. 4, 2. pkt.,
foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 5, nr. 9, foreslås det til-
lige at ophæve bestemmelsen i kildeskattelovens § 65, stk.
3, 3. og 4. pkt., da disse regler var direkte begrundet i indfø-
relsen af 2. pkt. i ligningslovens § 16 B, stk. 2, nr. 4.
Til § 4
Til nr. 1-3
Bestemmelsen i kursgevinstlovens § 34 A omhandler si-
tuationer, hvor der sker skift af skattemæssig status fra en
akkumulerende investeringsforening eller et investeringssel-
skab til interessentskab og omvendt, skift af skattemæssig
status fra et investeringsinstitut med minimumsbeskatning
til interessentskab eller omvendt og skift fra interessentskab
til kontoførende investeringsforening. Bestemmelsen regule-
rer den skattemæssige behandling af deltagerne i interes-
sentskabet, idet der herom henvises til reglerne i aktieavan-
cebeskatningslovens § 33, stk. 7-9.
Ved lov nr. 433 af 16. maj 2012 blev aktieavancebeskat-
ningslovens § 33, stk. 4, ophævet, jf. lovens § 1, nr. 29. Der
blev dog ikke i den forbindelse foretaget de nødvendige
konsekvensændringer i kursgevinstlovens § 34 A.
Det foreslås at konsekvensrette kursgevinstlovens § 34 A
som følge af den ophævelse af aktieavancebeskatningslo-
vens § 33, stk. 4, der blev gennemført ved § 1, nr. 29, i lov
nr. 433 af 16. maj 2012.
Til § 5
Til nr. 1
Forslaget er en konsekvensændring.
Det foreslås at tilføje en henvisning til 4. pkt. i ligningslo-
vens § 7 P, stk. 2, nr. 2, 1. pkt. Ændringen foreslås som kon-
sekvens af, at det i lovforslagets § 5, nr. 3, foreslås at ind-
28
sætte et nyt 4. pkt. i ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 2, hvor-
efter den ansatte – i stedet for 10 eller 20 pct. – under nær-
mere fastsatte betingelser kan få vederlag i form af aktier,
køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier svarende til
op til 50 pct. af årslønnen uden indkomstskat.
Til nr. 2
Det foreslås at indsætte en præcisering i ligningslovens §
7 P, stk. 2, nr. 2, 2. pkt., af, at procentgrænsen for vederlaget
gælder for vederlag modtaget i samme år. Forslaget indebæ-
rer ikke en ændring af gældende regler.
Til nr. 3
Udgangspunktet er, at ansatte, der aflønnes med aktier,
køberetter til aktier og tegningsretter til aktier, skal medreg-
ne værdien heraf ved opgørelsen af den skattepligtige ind-
komst, jf. ligningslovens § 16 og statsskattelovens § 4. Vær-
dien af aktierne m.v. beskattes som lønindkomst. Selskabet
har som udgangspunkt fradragsret for udgifter til tildeling af
aktier og købe- og tegningsretter til aktier som lønudgifter.
Købe- og tegningsretter til aktier, der modtages som af-
lønning/vederlag, og som er omfattet af ligningslovens § 28,
beskattes først, når købe- eller tegningsretten udnyttes eller
afstås. Beskatningen sker som lønindkomst. Beskatningen
sker på grundlag af købe- eller tegningsrettens værdi på ud-
nyttelsestidspunktet henholdsvis afståelsestidspunktet. Sel-
skabet har som udgangspunkt fradragsret for udgifter til til-
deling af købe- eller tegningsretter på det tidspunkt, hvor
den ansatte udnytter eller afstår købe- eller tegningsretten.
Derudover kan den ansatte efter ligningslovens § 7 P, stk.
1, modtage aktier, køberetter til aktier eller tegningsretter til
aktier, der tildeles som vederlag i et ansættelsesforhold,
uden indkomstskat. Værdien af vederlaget medregnes ikke
ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, hvis betin-
gelserne i ligningslovens § 7 P, stk. 2, er opfyldt. Det inde-
bærer, at det modtagne vederlag ikke beskattes som løn. Der
indeholdes heller ikke arbejdsmarkedsbidrag af vederlaget.
Den ansatte beskattes først, når aktierne m.v. afstås. Ak-
tieafståelsen beskattes som aktieindkomst med 27 pct. op til
grundbeløbet (52.900 kr. i 2018) og derudover med 42 pct.
Selskabet har i disse tilfælde ikke fradragsret for værdien af
de tildelte aktier m.v.
Efter ligningslovens § 7 P, stk. 1, skal værdien af aktier,
køberetter til aktier og tegningsretter til aktier ikke medreg-
nes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, hvis be-
tingelserne i stk. 2 er opfyldt. En af betingelserne er, at vær-
dien af vederlaget efter stk. 1 ikke overstiger grænsen i lig-
ningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 2. Som udgangspunkt kan vær-
dien af årets vederlag efter stk. 1, som ikke skal beskattes
som lønindkomst, jf. stk. 2, nr. 2, 1. pkt., ikke overstige 10
pct. af den ansattes årsløn på det tidspunkt, hvor aftalen ind-
gås.
Efter ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 2, 2. pkt., forhøjes
andelen af årslønnen, der i form af aktier, køberetter til ak-
tier eller tegningsretter til aktier kan modtages uden beskat-
ning som lønindkomst, hvis adgangen til at erhverve aktie-
rne m.v. er åben på lige vilkår for mindst 80 pct. af en kreds
af selskabets ansatte. Selskabets ansatte kan afgrænses efter
almene kriterier. I det tilfælde kan værdien af vederlaget ef-
ter stk. 1 udgøre til og med 20 pct. af den ansattes årsløn på
det tidspunkt, hvor aftalen indgås. Det betyder, at den ansat-
te maksimalt kan modtage medarbejderaktier m.v. uden be-
skatning som lønindkomst til en værdi af 20 pct. af sin års-
løn på aftaletidspunktet, idet 10 pct.- og 20 pct.-grænsen ik-
ke akkumuleres.
Tildeles medarbejderaktier af en værdi ud over de anførte
procentgrænser af årslønnen, beskattes den overskydende
del af medarbejderaktierne som lønindkomst på retserhver-
velsestidspunktet efter ligningslovens § 16 eller på udnyttel-
ses- eller afståelsestidspunktet efter ligningslovens § 28,
hvis betingelserne herfor er opfyldt.
Værdiansættelsen af vederlaget (»favørelementet«) sker til
markedspris. Skatterådet og tidligere Ligningsrådet har god-
kendt flere forskellige værdiansættelsesmetoder, der estime-
rer markedsværdien. Favørelementet opgøres som udgangs-
punkt, når udnyttelseskursen/købskursen ligger fast.
Det foreslås i et nyt 4. pkt. i ligningslovens § 7 P, stk. 2,
nr. 2, at den ansatte som vederlag i ansættelsesforhold vil
kunne modtage aktier, køberetter til aktier og tegningsretter
til aktier til en værdi svarende til højst 50 pct. af årslønnen
på det tidspunkt, hvor aftalen indgås, hvis betingelserne i det
foreslåede stk. 7 i ligningslovens § 7 P, jf. lovforslagets § 5,
nr. 5, tillige er opfyldt. Der henvises til bemærkningerne til
lovforslagets § 5, nr. 5.
Der foreslås ikke ændringer i de øvrige betingelser i lig-
ningslovens § 7 P. De gældende betingelser i ligningslovens
§ 7 P, stk. 2, skal dermed også være opfyldt.
Overstiger værdien af det vederlag, som den ansatte mod-
tager, 50 pct. af årslønnen, lønbeskattes den ansatte i retser-
hvervelsesåret af den del af værdien, som overstiger 50 pct.-
grænsen, efter ligningslovens § 16. Hvis betingelserne i lig-
ningslovens § 28 er opfyldt for køberetter til aktier og teg-
ningsretter til aktier, udskydes tidspunktet for lønbeskatnin-
gen til afståelses-/udnyttelsesåret.
50 pct.-grænsen indebærer, at den ansatte i et givet år
højst kan modtage aktier, køberetter til aktier og tegningsret-
ter til aktier til en værdi op til 50 pct. af årslønnen på det
tidspunkt, hvor aftalen indgås, uden indkomstbeskatning af
den ansatte af vederlaget. Ved opgørelsen af de 50 pct. af
årslønnen medregnes vederlag omfattet af den foreslåede
ordning ikke i årslønnen. Det er den samlede værdi (»favø-
relementet«) af de modtagne aktier, køberetter til aktier og
tegningsretter til aktier, der maksimalt må udgøre 50 pct. af
årslønnen.
Vurderingen af, om betingelsen om vederlagets størrelse
er opfyldt, skal som udgangspunkt ske ud fra »favørelemen-
tet« på det tidspunkt, hvor den faktiske udnyttelseskurs for
købe- og tegningsretterne henholdsvis den faktiske købskurs
for aktierne foreligger, dog senest på retserhvervelsestids-
punktet, og ud fra årslønnen på det tidspunkt, hvor den an-
satte og selskabet indgår aftalen om aktieaflønning. Dette
svarer til de gældende regler for vurderingen af vederlagets
29
størrelse i forhold til 10 pct.- og 20 pct.-grænsen, jf. lig-
ningslovens § 7 P, stk. 4. Ved den faktiske udnyttelseskurs
forstås den eksakte kurs, som den ansatte skal betale for ak-
tierne.
Hvis kursen er kendt på aftaletidspunktet, skal vurderin-
gen af værdien i forhold til 50 pct.-grænsen ske på det tids-
punkt. Det vil sige, at vurderingen af, om betingelsen om, at
favørelementet højst må udgøre 50 pct. af årslønnen, er op-
fyldt, skal ske på et af to tidspunkter. Som udgangspunkt
skal vurderingen ske på det tidspunkt, hvor udnyttelseskur-
sen/købskursen foreligger. Hvis udnyttelseskursen ikke er
kendt på retserhvervelsestidspunktet, skal vurderingen ske
på dette tidspunkt. Det er dermed det tidligste af disse to
tidspunkter, der er afgørende for vurderingen af, om betin-
gelsen er opfyldt. Der gælder dog en særlig periodiserings-
regel i ligningslovens § 7 P, stk. 5, som også foreslås at gæl-
de ved vurderingen af vederlagets værdi i forhold til 50 pct.-
grænsen. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets §
5, nr. 4, om den foreslåede ændring af ligningslovens § 7 P,
stk. 5, 3. pkt.
Årslønnen skal opgøres efter objektive kriterier, der sikrer
en entydig opgørelse af lønnen. Udgangspunktet er den skat-
tepligtige bruttoårsløn, der modtages fra arbejdsgiverselska-
bet eller et selskab, der er koncernforbundet hermed, jf.
kursgevinstlovens § 4, stk. 2. Årsløn opgøres som indkomst-
skattepligtig løn, herunder også indkomstskattepligtige ak-
tier og købe- og tegningsretter til aktier, dog før fradrag for
arbejdsmarkedsbidrag, tillagt værdien af eventuelle ind-
komstskattepligtige personalegoder opgjort til den værdi,
der anvendes ved personalegodebeskatningen, og eventuelle
pensionsbidrag, som indbetales af selskabet.
Den årsløn, der anvendes ved opgørelsen af vederlagets
værdi, er årslønnen på det tidspunkt, hvor den ansatte og sel-
skabet indgår aftalen om medarbejderaktieaflønning efter
ligningslovens § 7 P, og ikke årslønnen på det tidspunkt,
hvor udnyttelseskursen henholdsvis købskursen foreligger.
Når årslønnen på det tidspunkt, hvor aftalen indgås, anven-
des, men udnyttelseskursen foreligger på et senere tids-
punkt, indebærer det, at årslønnen på dette senere tidspunkt
er uden betydning for reglen i ligningslovens § 7 P, stk. 2,
nr. 2.
Efter ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 1, er anvendelsen af
bestemmelsen betinget af, at arbejdsgiverselskabet har ind-
gået aftale med den ansatte om, at ligningslovens § 7 P skal
finde anvendelse.
Der stilles en række krav til aftalens indhold. Det skal
fremgå af aftalen, at parterne er bundet til at overholde de
vilkår, der fremgår af stk. 2, nr. 2-7. Vederlaget skal være
entydigt fastsat i aftalen, og det skal bl.a. fremgå, om veder-
laget er en aktie eller en købe- eller tegningsret hertil, og i
hvilket selskab, der erhverves aktier eller købe- eller teg-
ningsretter til aktier.
Konsekvensen af, at der ikke er indgået en aftale, eller at
kravene til aftalens indhold ikke er opfyldt, er, at de tildelte
aktier m.v. bliver omfattet af de almindelige regler om be-
skatning på retserhvervelsestidspunktet efter reglerne i lig-
ningslovens § 16, eller, hvis betingelserne herfor er opfyldt,
på udnyttelses- eller afståelsestidspunktet efter reglerne i
ligningslovens § 28. Der er i begge tilfælde fradragsret for
selskabet for den modsvarende udgift.
Værdien af vederlaget tildelt efter ligningslovens § 7 P,
stk. 1, akkumuleres, således at den samlede værdi af veder-
lag, der kan modtages indkomstskattefrit efter ligningslo-
vens § 7 P, stk. 1, ikke kan udgøre mere end 50 pct. af års-
lønnen. Det betyder, at uanset om tildelingen opfylder betin-
gelserne i både stk. 2, nr. 2, 2. pkt., og det foreslåede 4. pkt.,
kan den ansatte i alt højst modtage vederlag svarende til 50
pct. af årslønnen uden indkomstbeskatning.
Til nr. 4
Efter ligningslovens § 7 P, stk. 4, skal vurderingen af, om
betingelsen om vederlagets størrelse efter ligningslovens § 7
P, stk. 2, nr. 2, er opfyldt, som udgangspunkt ske ud fra ve-
derlagets værdi (»favørelementet«) på det tidspunkt, hvor
den faktiske udnyttelseskurs for købe- og tegningsretterne
henholdsvis den faktiske købskurs for aktierne foreligger,
dog senest på retserhvervelsestidspunktet, og ud fra årsløn-
nen på det tidspunkt, hvor den ansatte og selskabet indgår
aftalen om aktieaflønning.
Ligningslovens § 7 P, stk. 5, indebærer, at hvis den ansat-
te erhverver ubetinget ret til en købe- eller tegningsret før
det tidspunkt, hvor den faktiske udnyttelseskurs foreligger,
kan den ansatte vælge, at vurderingen skal foretages ud fra
vederlagets værdi på det tidspunkt, hvor den faktiske udnyt-
telseskurs foreligger. Det indebærer, at der først i det pågæl-
dende år skal ske en opgørelse af værdien af vederlaget med
henblik på at fastslå, om værdien overskrider procentgræn-
sen i ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 2.
Der gælder en særlig periodiseringsregel i ligningslovens
§ 7 P, stk. 5, 3. pkt., når vurderingen, af om beløbsgrænsen
er opfyldt, skal ske på det tidspunkt, hvor den faktiske ud-
nyttelseskurs ligger fast, og hvor værdien overstiger pro-
centgrænsen af den ansattes årsløn på aftaletidspunktet, men
retserhvervelsen sker over en flerårig periode. Periodise-
ringsreglen indebærer, at den skattepligtige kan vælge at
fordele den samlede værdi af vederlaget på de år, hvor ve-
derlaget retserhverves, med de andele, der retserhverves i de
respektive år. Vurderingen af, om procentgrænsen er opfyldt
for de indkomstår, hvori retserhvervelsen sker, foretages i
forhold til årslønnen på aftaletidspunktet, jf. princippet i lig-
ningslovens § 7 P, stk. 4.
Hvis parterne indgår en ny aftale om aktieaflønning i et
efterfølgende retserhvervelsesår, skal der tages højde for den
eksisterende/»gamle« aftale i relation til den respektive pro-
centgrænse i de år, hvor de to aftaler måtte løbe parallelt.
Det vil sige, at de »ældste« aktier m.v. indgår først ved afgø-
relsen af, om de tildelte aktier m.v. kan rummes inden for
den respektive procentgrænse af årslønnen i det pågældende
år. I praksis anvendes således LIFO-princippet ved afgørel-
sen af hvilken aftale, der ikke omfattes af ordningen.
Det foreslås, at periodiseringsreglen i ligningslovens § 7
P, stk. 5, 3. pkt., skal henvise til procentgrænsen af årsløn-
30
nen som nævnt i stk. 2, nr. 2. Procentgrænsen i ligningslo-
vens § 7 P, stk. 2, nr. 2, foreslås efter omstændighederne at
udgøre 10, 20 eller 50 pct. Ændringen foreslås derfor som
konsekvens af, at der med lovforslagets § 5, nr. 3, foreslås at
være tre forskellige procentgrænser for den del, vederlaget
kan udgøre af årslønnen.
Til nr. 5
Som udgangspunkt beskattes vederlag til ansatte i form af
købe- og tegningsretter til aktier som løn på udnyttelses- el-
ler afståelsestidspunktet efter ligningslovens § 28, hvis be-
tingelserne herfor er opfyldt. Efter ligningslovens § 28 ud-
skydes beskatningstidspunktet fra tildelings-/retserhvervel-
sestidspunktet til udnyttelses- eller afståelsestidspunktet,
hvis købe- og tegningsretterne er modtaget som vederlag
som led i et ansættelsesforhold eller for udførelse af person-
ligt arbejde i øvrigt. Er betingelserne for beskatning efter
ligningslovens § 28 ikke opfyldt, eller er der tale om veder-
lag i form af aktier, sker der beskatning på retserhvervelses-
tidspunktet efter statsskattelovens § 4 og ligningslovens §
16.
Ved tildeling af aktier, køberetter til aktier og tegningsret-
ter til aktier kan reglerne i ligningslovens § 7 P dog også an-
vendes. Efter bestemmelsen i ligningslovens § 7 P, stk. 1,
medregnes værdien af aktier, køberetter til aktier og teg-
ningsretter til aktier, som personer modtager som vederlag i
et ansættelsesforhold, ikke ved opgørelsen af den skatteplig-
tige indkomst. Beskatning af medarbejderaktier efter regler-
ne i ligningslovens § 7 P indebærer således, at det modtagne
vederlag ikke beskattes som løn. I stedet beskattes avancen
fra medarbejderaktierne efter reglerne i aktieavancebeskat-
ningsloven, dvs. at aktierne beskattes som aktieindkomst,
når aktierne m.v. afstås. Arbejdsgiveren har ikke fradrag for
værdien af aktier m.v. omfattet af ligningslovens § 7 P, jf.
ligningslovens § 7 P, stk. 9.
Det foreslåede stk. 7 i ligningslovens § 7 P indeholder de
betingelser, der – foruden de allerede gældende betingelser i
ligningslovens § 7 P - skal være opfyldt for, at et vederlag
ikke skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst efter den foreslåede bestemmelse i ligningslovens
§ 7 P, stk. 2, nr. 2, 4. pkt., jf. lovforslagets § 5, nr. 3.
Det foreslås i nr. 1, 1. pkt., at ordningen kan anvendes af
et selskab, der på aftaletidspunktet, ikke havde mere end 50
ansatte i et af de to seneste opgjorte årsregnskaber. Formålet
med den foreslåede betingelse er at sikre, at ordningen for-
beholdes mindre virksomheder.
At måletidspunkterne er de seneste to årsregnskaber, der
foreligger godkendt på aftaletidspunktet, indebærer, at sel-
skabet på aftaletidspunktet i det igangværende regnskabsår
kan have mere end 50 ansatte, uden at aftalte tildelinger skal
falde uden for ordningen af denne grund. At måletidspunk-
terne er de to seneste årsregnskaber indebærer også, at det
vil være uden betydning, at selskabet i forudgående årsregn-
skaber - herunder eventuelt også i det på aftaletidspunktet
ikke endeligt godkendte årsregnskab for det seneste regn-
skabsår – eventuelt har haft mere end 50 ansatte. Det vil si-
ge, at et selskab, der i forudgående årsregnskaber har haft
mere end 50 ansatte, vil opfylde betingelsen, når blot antal-
let af ansatte ikke i begge de to seneste årsregnskaber over-
steg 50. Hvis et selskab vokser efter aftaletidspunktet, såle-
des at antallet af ansatte vil udgøre mere end 50, skal dette
heller ikke føre til, at selskabet med tilbagevirkende kraft
skal anses for ikke at opfylde betingelsen.
Hvis selskabet på aftaletidspunktet endnu ikke har haft to
godkendte årsregnskaber, er betingelsen opfyldt, idet selska-
bet dermed ikke kan have haft mere end 50 ansatte i to på
hinanden følgende årsregnskaber.
Det foreslås i 2. pkt., at der ved opgørelsen af antallet af
ansatte skal benyttes reglerne i årsregnskabsloven, hvor an-
tallet opgøres som et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftige-
de i løbet af regnskabsåret, jf. årsregnskabslovens § 7, stk. 3,
nr. 3. Baggrunden herfor er at lette administrationen for sel-
skaber, som i forvejen opgør antal ansatte i forbindelse med
årsregnskabsaflæggelsen.
Det foreslås, at betingelsen som udgangspunkt skal gælde
for selskabet, hvor personen er ansat, jf. det foreslåede 1.
pkt. Dog foreslås det i 3. pkt., at hvis selskabet i et af eller
begge de to seneste årsregnskaber har indgået i en koncern,
jf. årsregnskabslovens bilag 1, B, skal grundlaget for betin-
gelsen, i det eller de pågældende regnskabsår, være koncer-
nens konsoliderede årsregnskab. Hvis to eller flere koncer-
nforbundne selskaber ikke udarbejder et konsolideret års-
regnskab, skal betingelserne fortsat være opfyldt for koncer-
nen som helhed og skal derfor opgøres på koncernniveau. Et
selskab indgår i en koncern, hvis selskabet er moder- eller
dattervirksomhed. En modervirksomhed er en virksomhed,
som har en bestemmende indflydelse over en eller flere dat-
tervirksomheder. En dattervirksomhed er modsvarende en
virksomhed, der er underlagt bestemmende indflydelse af en
modervirksomhed. Bestemmende indflydelse foreligger, når
virksomheden har beføjelsen til at styre en dattervirksom-
heds økonomiske og driftsmæssige beslutninger, jf. årsregn-
skabslovens bilag 1, B, nr. 4.
Det foreslås i nr. 2, 1. pkt., at ordningen kan anvendes af
selskaber, der på det tidspunkt, hvor aftalen om medarbej-
deraktieaflønning indgås mellem selskabet og den ansatte,
ikke i begge de seneste to årsregnskaber havde en nettoom-
sætning, der oversteg 20 mio. kr., eller en balancesum, der
oversteg 75 mio. kr. Tærskelværdien for nettoomsætning
skal således være overholdt i et af de seneste to årsregnska-
ber, for at ordningen kan anvendes. Tilsvarende gælder det
for tærskelværdien for balancesum. Det er uden betydning,
om de to tærskelværdier er overholdt i samme eller forskel-
lige årsregnskaber.
At måletidspunkterne er de to seneste årsregnskaber, der
foreligger godkendt på aftaletidspunktet, betyder, at et sel-
skab, der tidligere, dvs. forud for de to seneste årsregnska-
ber, har haft over 20 mio. kr. i nettoomsætning eller over 75
mio. kr. i balancesum, vil opfylde betingelsen, hvis nettoom-
sætningen og balancesummen i et af de to seneste godkendte
årsregnskaber er faldet til under tærskelværdien på 20 hen-
holdsvis 75 mio. kr. Måletidspunkterne betyder også, at be-
tingelsen vil blive anset for opfyldt, selv om selskabet i det
på aftaletidspunktet ikke endeligt godkendte årsregnskab for
31
det seneste regnskabsår er vokset eller i det igangværende
regnskabsår, hvor aftalen indgås, vokser ud over tærskel-
værdierne på 20 henholdsvis 75 mio. kr.
Hvis selskabet endnu ikke har haft to godkendte årsregn-
skaber, er betingelsen opfyldt, idet hverken nettoomsætnin-
gen eller balancesummen dermed vil kunne have oversteget
20 henholdsvis 75 mio. kr. i to på hinanden følgende års-
regnskaber.
Det foreslås i 2. pkt., at det er tallene for de to seneste
godkendte årsregnskaber, der skal anvendes ved beregnin-
gen af beløbsstørrelserne. Beregningen sker på årsbasis.
Nettoomsætningen er defineret i årsregnskabslovens § 7,
stk. 3, nr. 2, jf. bilag 1, C, nr. 13. Den årlige nettoomsætning
skal opgøres ved at beregne selskabets indkomst fra salg og
tjenesteydelser i det pågældende år efter fradrag af eventuel-
le prisnedslag. Nettoomsætningen skal beregnes eksklusive
moms og andre indirekte skatter og afgifter. Årsregnskabs-
lovens § 7, stk. 4, finder ikke anvendelse.
Balancesummen udgøres af summen af alle selskabets ak-
tiver ved opgørelsen af årsregnskabet. Balancesummen er
defineret i årsregnskabslovens § 7, stk. 3, nr. 1.
Betingelsen gælder som udgangspunkt for selskabet, hvor
personen er ansat. Dog foreslås det i 3. pkt., at hvis selskabet
i et af eller begge de to seneste årsregnskaber har indgået i
en koncern, jf. årsregnskabslovens bilag 1, B, er grundlaget
for betingelsen, i det eller de pågældende regnskabsår, kon-
cernens konsoliderede årsregnskab. Hvis to eller flere kon-
cernforbundne selskaber ikke udarbejder et konsolideret års-
regnskab, skal betingelserne fortsat være opfyldt for koncer-
nen som helhed og skal derfor opgøres på koncernniveau. Et
selskab indgår i en koncern, hvis selskabet er moder- eller
dattervirksomhed. En modervirksomhed er en virksomhed,
som har en bestemmende indflydelse over en eller flere dat-
tervirksomheder. En dattervirksomhed er modsvarende en
virksomhed, der er underlagt bestemmende indflydelse af en
modervirksomhed. Bestemmende indflydelse foreligger, når
virksomheden har beføjelsen til at styre en dattervirksom-
heds økonomiske og driftsmæssige beslutninger, jf. årsregn-
skabslovens bilag 1, B, nr. 4.
Det foreslås i nr. 3, 1. pkt., at ordningen kun kan anvendes
af selskaber, som har været aktive i mindre end 5 år før ka-
lenderåret, hvor aftalen om aktieaflønning indgås.
Formålet med denne betingelse er at målrette ordningen
mod nyere selskaber, der typisk er mere udfordrede på likvi-
diteten og således har vanskeligere ved at tilbyde attraktive
aflønningspakker og jobsikkerhed end ældre, etablerede sel-
skaber. Skattemæssigt gunstigere forhold for aflønning med
medarbejderaktier m.v. for nye virksomheder kan bidrage til
øget konkurrence om kvalificeret arbejdskraft.
Det foreslås i 2. pkt., at selskabet skal anses for aktivt fra
selskabets første kommercielle salg på markedet. Første
kommercielle salg omfatter en virksomheds første salg på et
produktmarked eller et marked for tjenesteydelser, undtaget
begrænset salg med henblik på at afprøve markedet.
Det foreslås desuden i 3. pkt., at et modtagende selskab i
en skattefri omstrukturering efter fusionsskatteloven anses
for at have været aktivt i mindst 5 år før året for aftaleindgå-
elsen, hvis det indskydende selskab i omstruktureringen har
været aktivt i mindst 5 år før året for aftaleindgåelsen.
Samtidig foreslås det i 4. pkt., at vurderingen af påbegyndt
aktivitet, i en situation, hvor aktiver har indgået i flere suc-
cessive skattefri omstruktureringer, skal ske i forhold til det
selskab, der som det første indskød de pågældende aktiver i
en skattefri omstrukturering.
De foreslåede modifikationer, jf. det foreslåede 3. og 4.
pkt., har til formål at modvirke, at eksisterende, ældre akti-
viteter ved skattefri overførsel af en virksomhed eller af en
gren af en virksomhed til et yngre eller nystiftet selskab kan
blive omfattet af de foreslåede regler. Disse regler varetager
samme beskyttelseshensyn, som i det for Folketinget frem-
satte forslag til Investorfradragslov, L 101 fremsat den 14.
november 2018, og anvender derfor samme systematik.
Det foreslås i nr. 4, at ordningen ikke skal kunne anvendes
af et selskab, hvis virksomhed på det tidspunkt, hvor aftalen
indgås, i overvejende grad består af passiv kapitalanbringel-
se, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, jf.
stk. 5, 2. pkt., og stk. 6.
Aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 5,
2. pkt., og stk. 6, er den såkaldte pengetanksregel, der fast-
lægger, hvornår der er tale om et aktivt driftsselskab med re-
el erhvervsmæssig virksomhed i modsætning til et selskab,
hvis virksomhed hovedsageligt består i passiv kapitalanbrin-
gelse (en »pengetank«). Den foreslåede betingelse har til
formål at udelukke, at den foreslåede ordning kan anvendes
af selskaber i visse brancher, der primært beskæftiger sig
med passiv kapitalanbringelse, som f.eks. fast ejendom, be-
siddelse af kontanter, værdipapirer el.lign. Formålet er at
forbeholde ordningen til anden erhvervsvirksomhed, som
faktisk har behov for kapital i forbindelse med udøvelse af
reel erhvervsvirksomhed.
Der er tale om passiv kapitalanbringelse, hvis mindst 50
pct. af indtægterne (indtægtskriteriet) eller mindst 50 pct. af
handelsværdien af aktiverne (aktivkriteriet) vedrører fast
ejendom og/eller besiddelse af kontanter, værdipapirer m.v.
Hvis det er tilfældet, er betingelsen i det foreslåede stk. 7,
nr. 4, i ligningslovens § 7 P, ikke opfyldt.
Bortforpagtning af fast ejendom, som efter ejendomsvur-
deringsloven anses for landbrugs- eller skovejendom, anses
ikke for passiv kapitalanbringelse. Desuden anses besiddelse
af andele omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 18
(andelsbeviser eller andele i andelsforeninger) ikke som be-
siddelse af værdipapirer.
Ved bedømmelsen af indtægtskriteriet tages udgangspunkt
i den regnskabsmæssige nettoomsætning tillagt summen af
øvrige regnskabsførte indtægter i de seneste tre opgjorte
regnskabsår. Omsætningen skal således opgøres netto og ik-
ke brutto, idet moms og andre skatter og afgifter, der er di-
rekte forbundet med omsætningen, ikke skal indgå.
Ved bedømmelsen af, om aktivkriteriet er opfyldt, tages
udgangspunkt i handelsværdien af faste ejendomme, kontan-
ter, værdipapirer eller lignende på overdragelsestidspunktet
eller ved opgørelse af gennemsnittet af tre seneste regn-
32
skabsår. Bedømmelsen af selskabets aktivmasse foretages
både på overdragelsestidspunktet og i forhold til de seneste
tre regnskabsår.
Opregningen i aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6,
af, hvilke aktiver, der anses for pengetankaktiver, er ikke
udtømmende. Aktiver, der må sidestilles med de udtrykke-
ligt nævnte aktiver (fast ejendom, kontanter og værdipapi-
rer) medregnes således også ved vurderingen af, om virk-
somheden i overvejende grad består i passiv kapitalanbrin-
gelse.
Bedømmelsen foretages som et gennemsnit af de seneste
tre regnskabsår for at mindske betydningen af udsving i sel-
skabets resultater fra år til år. Ved de seneste tre regnskabsår
forstås de seneste tre regnskabsår, der er afsluttet på det tids-
punkt, hvor aftalen indgås. Har selskabet eksisteret i mindre
end tre år, foretages vurderingen ud fra de år, selskabet har
eksisteret.
Betingelsen gælder for selskabet, hvor personen, der tilde-
les medarbejderaktier m.v., er ansat. Det er uden betydning,
om andre dele af en eventuel koncern primært beskæftiger
sig med passiv kapitalanbringelse, bortset fra, at der ved af-
gørelsen af, om selskabets virksomhed i overvejende grad
består i passiv kapitalanbringelse, også inddrages virksom-
hed i datterselskaber, hvor selskabet direkte eller indirekte
ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen. Det er dog hverken
værdien eller afkastet af aktierne i et datterselskab, der med-
regnes ved bedømmelsen. I stedet medregnes indtægter og
aktiver i datterselskabet efter ejerandelen ved bedømmelsen.
Det foreslås i nr. 5, at ordningen ikke skal kunne anvendes
i et kriseramt selskab. Formålet med den foreslåede betin-
gelse er at sikre, at den foreslåede medarbejderaktieordning,
som vurderes at udgøre statsstøtte efter EU-reglerne, ikke
anvendes til at give statsstøtte uden for Europa-Kommissio-
nens rammebestemmelser for statsstøtte til kriseramte virk-
somheder.
Aktier, køberetter til aktier og tegningsretter til aktier, som
den ansatte aflønnes med, må efter forslaget ikke være i et
kriseramt selskab, som defineret i Europa-Kommissionens
meddelelse om Fællesskabets rammebestemmelser for stats-
støtte til redning og omstrukturering af kriseramte ikke-fi-
nansielle virksomheder (2014/C 249/01) pkt. 20, litra a og
c). Et selskab anses for kriseramt, når f.eks. selskabet ikke
med egne finansielle midler eller med de midler, som sel-
skabet kan opnå fra ejeren/aktionærer og kreditorer, er i
stand til at standse de tab, som uden statslig indgriben næs-
ten med sikkerhed vil medføre, at selskabet vil være nødt til
at indstille sin aktivitet på kort eller mellemlang sigt.
I selskabets første tre år efter stiftelsen anses selskabet
imidlertid alene for kriseramt, hvis selskabet er under kon-
kursbehandling eller kunne begæres konkurs af dets kredito-
rer, jf. Europa-Kommissionens meddelelse om Fællesska-
bets rammebestemmelser for statsstøtte til redning og om-
strukturering af kriseramte ikke-finansielle virksomheder
(2014/C 249/01) pkt. 24, litra b). Herefter betragtes selska-
bet desuden som kriseramt, hvis over halvdelen af dets teg-
nede selskabskapital (reserver og andre poster, der alminde-
ligvis betragtes som en del af selskabets egenkapital, jf. Eu-
ropa-Kommissionens meddelelse om Fællesskabets ramme-
bestemmelser for statsstøtte til redning og omstrukturering
af kriseramte ikke-finansielle virksomheder (2014/C
249/01) pkt. 20, litra a) er forsvundet som følge af akkumu-
lerede tab.
Det forventes derfor, at bestemmelsen vil være en betin-
gelse for at få ordningen godkendt af Europa-Kommissionen
som lovlig statsstøtte. Statsstøtte til kriseramte virksomhe-
der skal følge nærmere angivne regler, som er defineret i
Europa-Kommissionens meddelelse om Fællesskabets ram-
mebestemmelser for statsstøtte til redning og omstrukture-
ring af kriseramte ikke-finansielle virksomheder (2014/C
249/01).
Til nr. 6
Forslaget er en konsekvensændring.
Det foreslås at ændre henvisningerne i ligningslovens § 7
P, stk. 10, der bliver til stk. 11. Ændringerne foreslås som
konsekvens af, at det i lovforslagets § 5, nr. 5, foreslås at
indsætte et nyt stk. 7 i ligningslovens § 7 P, hvilket rykker
nummereringen af de efterfølgende stykker. Forslagene in-
debærer ikke ændringer af de gældende regler.
Til nr. 7
Forslaget er en konsekvensændring.
Det foreslås at ændre henvisningen i ligningslovens § 7 P,
stk. 11, der bliver til stk. 12. Ændringerne foreslås som kon-
sekvens af, at det i lovforslagets § 5, nr. 5, foreslås at ind-
sætte et nyt stk. 7 i ligningslovens § 7 P, hvilket rykker
nummereringen af de efterfølgende stykker. Forslagene in-
debærer ikke ændringer af de gældende regler.
Til nr. 8
Bestemmelsen i ligningslovens § 16 B fastslår, at tilbage-
salg af aktier til det udstedende selskab som udgangspunkt
skal beskattes som en udbytteudlodning. Ligningslovens §
16 B, stk. 2, indeholder en undtagelse herfra, idet der opreg-
nes en række situationer, hvor et sådant tilbagesalg skal be-
handles som et almindeligt aktiesalg med beskatning af en
opgjort avance. En af undtagelserne vedrører afståelse af ak-
tier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, jf. lig-
ningslovens § 16 B, stk. 2, nr. 4.
Da henvisningen i ligningslovens § 16 B til aktieavance-
beskatningslovens § 19 både relaterer sig til aktier ejet af
selskaber m.v. og aktier ejet af personer, foreslås det, at hen-
visningen ændres til en henvisning til §§ 19 A, 19 B eller 19
C.
Til nr. 9
Bestemmelsen i ligningslovens § 16 B fastslår, at tilbage-
salg af aktier til det udstedende selskab som udgangspunkt
skal beskattes som en udbytteudlodning. Ligningslovens §
16 B, stk. 2, indeholder en undtagelse herfra, idet der opreg-
nes en række situationer, hvor et sådant tilbagesalg skal be-
handles som et almindeligt aktiesalg med beskatning af en
33
opgjort avance. En af undtagelserne vedrører afståelse af ak-
tier eller investeringsbeviser til det udstedende investerings-
institut, jf. ligningslovens § 16 B, stk. 2, nr. 4.
Ligningslovens § 16 B, stk. 2, nr. 4, indeholder i 2. pkt. en
udtrykkelig betingelse for, at tilbagesalg af aktier m.v. og in-
vesteringsbeviser behandles efter aktieavancebeskatningslo-
ven. Det er således en betingelse, at der er tale om aktier
m.v. eller investeringsbeviser, der er udstedt af et investe-
ringsinstitut, hvis andele udbydes til offentligheden, og som
efter national lovgivning, EU-retlig regulering eller interna-
tional aftale er undergivet et krav om risikospredning og
pligt til på en deltagers forlangende at tilbagekøbe eller ind-
løse udstedte andele.
Betingelsen har til formål at hindre udenlandske investo-
rers mulighed for at undgå dansk udbyttebeskatning ved at
afstå deres andele til det udstedende investeringsinstitut i
stedet for at modtage udbytte. Udenlandske investorer er
skattepligtige til Danmark af udbytte, men ikke af gevinster
ved afståelse af aktier m.v. og investeringsbeviser. Betingel-
sen har således til formål at sikre, at det kun er ved tilbage-
salg til udstedende investeringsinstitutter med en potentiel
stor deltagerkreds, jf. kravet om udbydelse til offentlighe-
den, og en indløsningspligt, at tilbagesalg avancebeskattes.
En stor deltagerkreds med tilknyttet indløsningspligt van-
skeliggør muligheden for at spekulere i en avancebeskatning
fremfor en udbyttebeskatning.
Da det foreslås, at der ikke skal være dansk skattepligt af
udbytte, som udenlandske investorer modtager fra investe-
ringsselskaber omfattet af selskabsskattelovens § 3, stk. 1,
nr. 19, og fra investeringsinstitutter med minimumsbeskat-
ning omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 c, jf.
lovforslagets § 3, nr. 1, og § 7, nr. 4, bortfalder begrundel-
sen for betingelsen i ligningslovens § 16 B, stk. 2, nr. 4, 2.
pkt. Det foreslås derfor at ophæve betingelsen. Dermed vil
tilbagesalg af aktier m.v. til det udstedende investeringssel-
skab eller investeringsinstitut altid skulle behandles som et
salg til tredjemand.
Til nr. 10
Bestemmelsen i ligningslovens § 16 C omhandler investe-
ringsinstitutter med minimumsbeskatning, idet disse er defi-
neret som institutter, der udsteder omsættelige beviser for
deltagernes indskud, og som har valgt, at instituttets ind-
komst skal beskattes hos deltagerne.
Den skattemæssige behandling ved deltagernes afståelse
af beviser i investeringsinstitutter med minimumsbeskatning
er reguleret i aktieavancebeskatningsloven. Der sondres i
den forbindelse mellem om investeringsinstituttet er aktieba-
seret eller obligationsbaseret. Et investeringsinstitut anses
for aktiebaseret, hvis mere end 50 pct. af aktivmassen er pla-
ceret i værdipapirer omfattet af aktieavancebeskatningslo-
ven, bortset fra aktier i investeringsselskaber og investe-
ringsbeviser i obligationsbaserede investeringsinstituttet
med minimumsbeskatning. Det er derudover en betingelse,
at den resterende del af aktivmassen udelukkende er placeret
i værdipapirer m.v. og i instituttets administrationsbygning.
Dette fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 21, stk. 2.
Et investeringsinstitut anses for obligationsbaseret, hvis
mindre end 50 pct. af aktivmassen er placeret i værdipapirer
omfattet af aktieavancebeskatningsloven, bortset fra aktier i
investeringsselskaber og investeringsbeviser i obligationsba-
serede investeringsinstituttet med minimumsbeskatning. Det
er derudover en betingelse, at den resterende del af aktiv-
massen udelukkende er placeret i værdipapirer m.v. og i in-
stituttets administrationsbygning. Dette fremgår af aktie-
avancebeskatningslovens § 22, stk. 2.
Det foreslås, at betingelsen med hensyn til karakteren af
de aktivtyper et investeringsinstitut kan placere de indkom-
ne midler i for at opfylde definitionen af et investeringsinsti-
tut med minimumsbeskatning udtrykkeligt kommer til at
fremgå af definitionen i ligningslovens § 16 C, stk. 1, såle-
des at alle kravene for at kunne være et investeringsinstitut
med minimumsbeskatning fremtræder samlet. Det følger al-
lerede af definitionen af både de aktiebaserede og de obliga-
tionsbaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskat-
ning, at investeringsinstituttet kun må placere aktivmassen i
værdipapirer m.v. og i instituttets administrationsbygning.
Det er samtidig foreslået at ændre definitionen af aktieba-
serede og obligationsbaserede investeringsinstitutter med
minimumsbeskatning. Det er således foreslået, at betingel-
sen om at den resterende del af aktivmassen udelukkende er
placeret i værdipapirer m.v. og i instituttets administrations-
bygning udgår, i og med at den nu kommer til at fremgå af
selve definitionen af et investeringsinstitut med minimums-
beskatning, jf. lovforslagets § 1, nr. 17 og 19.
Til nr. 11
Bestemmelsen i ligningslovens § 16 C omhandler investe-
ringsinstitutter med minimumsbeskatning herunder regler
for opgørelse af minimumsindkomsten. Reglerne for opgø-
relse af minimumsindkomsten indeholder henvisninger til
gevinst og tab på aktier omfattet af aktieavancebeskatnings-
lovens § 19. Derudover indeholder ligningslovens § 16 C,
stk. 12 og 13, en regulering af situationer, hvor der sker en
overgang til beskatning efter aktieavancebeskatningslovens
§ 19.
Da henvisningen i ligningslovens § 16 C til aktieavance-
beskatningslovens § 19 både relaterer sig til aktier ejet af
selskaber m.v. og aktier ejet af personer, foreslås det, at der
henvises til §§ 19 A, 19 B eller 19 C.
Til nr. 12
Bestemmelsen i ligningslovens § 16 I omhandler beskat-
ning af et opnået merafkast, hvor personer (kapitalfondspart-
nere) har foretaget aktieinvesteringer via kapital- eller ven-
turefonde, men hvor der er indskudt et eller flere selskaber
mellem personen og kapitalfonden. Bestemmelsen finder
dog ikke anvendelse, hvis personens aktier i det mellemlig-
gende selskab, der foretager investeringen via kapital- eller
venturefonden, er omfattet af aktieavancebeskatningslovens
§ 19.
34
Da henvisningen i ligningslovens § 16 I, stk. 1, til aktie-
avancebeskatningslovens § 19 relaterer sig til aktier ejet af
personer, foreslås det, at der henvises til §§ 19 B eller 19 C.
Til nr. 13
Forslaget er en konsekvensændring af indsættelsen af et
nyt stk. 7 i ligningslovens § 7 P, jf. lovforslagets § 5, nr. 5,
som indebærer, at bestemmelserne i ligningslovens § 7 P,
stk. 11, om differenceafregning og i ligningslovens § 7 P,
stk. 12, om ophør af den ansattes skattepligt rykkes.
Til nr. 14
Bestemmelsen i ligningslovens § 33 G omhandler perso-
ners modtagelse af aktieudbytte fra udenlandske investe-
ringsselskaber, hvor aktierne er omfattet af aktieavancebe-
skatningslovens § 19. Sådanne udbytter beskattes som kapi-
talindkomst. Efter bestemmelsen kan den danske skat på ud-
byttet eftergives i det omfang, den samlede beskatning af in-
vesteringsselskab og aktionær er større end den skat, som in-
vesteringsselskab og aktionær tilsammen skulle have betalt,
hvis investeringsselskabet havde være beliggende i Dan-
mark.
Da henvisningen i ligningslovens § 33 G til aktieavance-
beskatningslovens § 19 relaterer sig til aktier ejet af perso-
ner, men samtidig alene er relevant, hvor afkastet beskattes
som kapitalindkomst, foreslås det, at der henvises til § 19 C.
Til § 6
Til nr. 1
Bestemmelsen i personskattelovens § 4 indeholder en an-
givelse af de indkomstarter, som personer skal medregne
ved opgørelsen af kapitalindkomsten. Gevinst og tab omfat-
tet af aktieavancebeskatningslovens § 19 beskattes efter
gældende regler som kapitalindkomst. Dog skal gevinst og
tab på aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19
beskattes som personlig indkomst, hvis aktien ville have væ-
ret omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 17 om aktier,
der er erhvervet som led i aktionærens næringsvej, hvis ak-
tien ikke var omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19.
Bestemmelsen i personskattelovens § 4 a indeholder en
angivelse af de indkomstarter, som personer skal medregne
ved opgørelsen af aktieindkomsten. Det drejer sig bl.a. om
aktieudbytte og gevinst og tab på almindelige aktier, idet det
samtidig er angivet, at bestemmelsen ikke omfatter udbytte
og gevinst og tab vedrørende aktier, der er omfattet af aktie-
avancebeskatningslovens § 19 om investeringsselskaber.
Formålet med lovforslaget er at ensarte personers beskat-
ning af afkast fra investeringsselskaber og investeringsinsti-
tutter med minimumsbeskatning, således at afkast ved inve-
stering i aktiebaserede investereringsselskaber og -institutter
beskattes som aktieindkomst, mens afkast ved investering i
obligationsbaserede investeringsselskaber og -institutter be-
skattes som kapitalindkomst. Se de almindelige bemærknin-
ger afsnit 3.2.2.
Det forslås på den baggrund, at henvisningerne i person-
skattelovens § 4 om kapitalindkomst til aktieavancebeskat-
ningslovens § 19 ændres til en henvisning til aktieavancebe-
skatningslovens § 19 C, der omhandler de obligationsbase-
rede investeringsselskaber, jf. tillige lovforslagets § 1, nr.
15.
Endvidere foreslås en række ændringer af personskattelo-
vens § 4 a om aktieindkomst, således at henvisningen i § 4
a, stk. 1, nr. 1 og 2, og § 4 a, stk. 2,1. pkt., til aktieavancebe-
skatningslovens § 19 ændres til en henvisning til aktieavan-
cebeskatningslovens § 19 C om obligationsbaserede investe-
ringsselskaber, jf. lovforslagets § 1, nr. 15.
Til nr. 2 og 3
Bestemmelsen i personskattelovens § 4 a indeholder en
angivelse af de indkomstarter, som personer skal medregne
ved opgørelsen af aktieindkomsten. Det drejer sig bl.a. om
aktieudbytte og gevinst og tab på almindelige aktier, idet det
samtidig er angivet, at bestemmelsen ikke omfatter udbytte
og gevinst og tab vedrørende aktier, der er omfattet af aktie-
avancebeskatningslovens § 19 om investeringsselskaber,
hvor afkastet efter de gældende regler altid beskattes som
kapitalindkomst.
Lovforslaget har til formål at indføre regler, hvorefter af-
kast, dvs. udbytte og gevinst og tab, vedrørende aktier i ak-
tiebaserede investeringsselskaber skal medregnes ved opgø-
relsen af aktieindkomsten.
For så vidt angår udbytte foreslås en udvidelse af person-
skattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 3, således at der udtrykkeligt
henvises til udbytte fra aktiebaserede investeringsselskaber
som defineret i aktieavancebeskatningslovens § 19 B. Det
betyder, at udbytte fra aktiebaserede investeringsselskaber
for personer skal medregnes ved opgørelsen af aktieindkom-
sten.
For så vidt angår gevinst og tab foreslås en udvidelse af
personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 4, således, at der udtryk-
keligt henvises til gevinst og tab efter aktieavancebeskat-
ningslovens § 19 B om aktiebaserede investeringsselskaber.
Det betyder, at afkast af aktier i obligationsbaserede inve-
steringsselskaber bliver undtaget fra bestemmelsen, mens
afkast af aktier i aktiebaserede investeringsselskaber bliver
omfattet og dermed beskattet som aktieindkomst.
Til nr. 4
Bestemmelsen i personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 5, an-
giver, at beløb, der modtages fra et pengeinstitut m.v., som
følge af at det pågældende pengeinstitut m.v. har modtaget
gebyrer m.v. fra et investeringsinstitut, skal medregnes til
aktieindkomsten, forudsat at gebyrerne m.v. er knyttet til en
investering i investeringsbeviser i et aktiebaseret investe-
ringsinstitut med minimumsbeskatning. Det vil sige, at belø-
bet beskattes som aktieindkomst, hvor afkastet af den til-
knyttede investering beskattes som aktieindkomst.
Det foreslås, at bestemmelsen udvides til også at omfatte
de situationer, hvor gebyrerne og dermed det modtagne be-
løb er knyttet til en investering i aktier eller investeringsbe-
viser i aktiebaserede investeringsselskab, dvs. til en investe-
ring i aktier eller investeringsbeviser omfattet af den foreslå-
35
ede § 19 B i aktieavancebeskatningsloven, da afkastet af så-
danne investeringer vil skulle beskattes som aktieindkomst,
jf. lovforslagets § 6, nr. 2 og 3.
Til nr. 5
Bestemmelsen i personskattelovens § 4 a indeholder en
angivelse af de indkomstarter, som personer skal medregne
ved opgørelsen af aktieindkomsten. Det drejer sig bl.a. om
aktieudbytte og gevinst og tab på almindelige aktier, idet det
samtidig er angivet, at bestemmelsen ikke omfatter udbytte
og gevinst og tab vedrørende aktier, der er omfattet af aktie-
avancebeskatningslovens § 19 om investeringsselskaber,
hvor afkastet efter de gældende regler altid beskattes som
kapitalindkomst.
Efter det foreslåede § 4 a, stk. 3, skal udlodninger, gevin-
ster og tab vedrørende aktier m.v. omfattet aktieavancebe-
skatningslovens § 19 B, dvs. aktier m.v. i aktiebaserede in-
vesteringsselskaber, medregnes til den personlige indkomst,
hvis aktierne m.v. i det aktiebaserede investeringsselskab
ville have været omfattet af aktieavancebeskatningslovens §
17 om næring, hvis aktierne m.v. ikke var omfattet af den
foreslåede § 19 B i aktieavancebeskatningsloven.
Til § 7
Til nr. 1
Bestemmelsen i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a,
fastslår, at investeringsforeninger, der udsteder omsættelige
beviser for medlemmernes indskud, er skattepligtige efter
selskabsskatteloven, dog at bestemmelsen ikke omfatter in-
vesteringsselskaber som defineret i aktieavancebeskatnings-
lovens § 19, stk. 2.
Som en konsekvens af forslaget om ændring af aktieavan-
cebeskatningslovens § 19, jf. lovforslagets § 1, nr. 9, således
at definitionen i stedet fremgår af aktieavancebeskatningslo-
vens § 19, stk. 1, foreslås henvisningen i selskabsskattelo-
vens § 1, stk. 1, nr. 5 a, ændret til aktieavancebeskatningslo-
vens § 19, stk. 1.
Til nr. 2
Danske investeringsinstitutter med minimumsbeskatning
er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5
c. Skattepligten omfatter dog alene indtægt ved erhvervs-
mæssig virksomhed og fortjeneste og tab ved afståelse m.v.
af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til er-
hvervsmæssig virksomhed. Da renteindtægter, udbytteind-
tægter og gevinst på aktier og andre værdipapirer ikke anses
for indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed, betaler inve-
steringsinstitutter med minimumsbeskatning i praksis ikke
skat. Til gengæld beskattes instituttets indtægter hos inve-
storerne.
Det foreslås at ændre skattepligtsbestemmelsen. Efter det
foreslåede § 1, stk. 1, nr. 5 c, 2. pkt., beskattes et dansk inve-
steringsinstitutter med minimumsbeskatning med 15 pct. af
det udbytte, som det minimumsbeskattede investeringsinsti-
tut modtager af aktier i danske selskaber, medmindre inve-
steringsinstituttet har danske medlemmer. Beskatningen
med 15 pct. af danske aktieudbytter svarer til, hvad der gæl-
der for danske investeringsselskaber, jf. selskabsskattelo-
vens § 3, stk. 1, nr. 19.
Kravet om betaling af en skat på 15 pct. gælder således
kun for de investeringsinstitutter, som udelukkende har
udenlandske investorer. Hvor et minimumsbeskattet investe-
ringsinstitut f.eks. har en afdeling med investering i danske
aktier og samtidig har både danske og udenlandske investo-
rer, så skal der ikke betales en skat på 15 pct. af det modtag-
ne aktieudbytte. Til gengæld vil de udenlandske investorer
heller ikke være fritaget for at betale dansk kildeskat af de-
res andel af den opgjorte minimumsindkomst, idet betingel-
sen om, at investeringsinstituttet har betalt en skat på 15 pct.
af de danske aktieudbytter, ikke er opfyldt, jf. lovforslagets
§ 3, nr. 1 og § 7, nr. 4. En sikring af de udenlandske investo-
rers fritagelse for dansk udbytteskat, vil således forudsætte,
at de udenlandske investorer placeres i særlige afdelinger.
Efter det foreslåede § 1, stk. 1, nr. 5 c, 3. pkt., omfatter
reglen om betaling af en skat på 15 pct. af danske aktieud-
bytter ikke udbytter af instituttets egne aktier, udbytter af
aktier i investeringsinstituttets administrationsselskab og ud-
bytter, der modtages fra et andet minimumsbeskattet inve-
steringsinstitut eller fra et investeringsselskab, hvis det på-
gældende investeringsinstitut henholdsvis investeringssel-
skab efter vedtægterne ikke kan investere i danske aktier.
Efter det foreslåede § 1, stk. 1, nr. 5 c, 4. pkt., må det på-
gældende investeringsinstitut eller investeringsselskab dog,
uanset kravet i 3. pkt. om at investeringsinstituttet eller inve-
steringsselskabet ikke efter vedtægterne må kunne investere
i danske aktier, eje aktier i instituttets henholdsvis investe-
ringsselskabets administrationsselskab.
Udformningen af skattepligtsbestemmelsen for investe-
ringsinstitutter med minimumsbeskatning svarer til skatte-
pligtsbestemmelsen i selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19,
for investeringsselskaber.
Til nr. 3-5
Efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, er selskaber, der ik-
ke er fuldt skattepligtig til Danmark efter selskabsskattelo-
vens § 1, skattepligtige til Danmark af visse nærmere opreg-
nede indkomsttyper. Der foreligger i disse tilfælde en be-
grænset skattepligt til Danmark.
Efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, er selskaber
som udgangspunkt skattepligtige til Danmark af udbytte, der
modtages af danske aktier. For udenlandske investorer i in-
vesteringsselskaber, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19
og investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, jf. lig-
ningslovens § 16 C, er udgangspunktet således, at de er skat-
tepligtige til Danmark af udbytteudlodninger fra investe-
ringsselskabet henholdsvis investeringsinstituttet.
Som en undtagelse herfra følger det af selskabsskattelo-
vens § 2, stk. 1, litra c, 1. pkt., at der ikke er begrænset skat-
tepligt af udbytte fra investeringsinstitutter med minimums-
beskatning omfattet af ligningslovens § 16 C, der udeluk-
kende investerer i fordringer omfattet af kursgevinstloven,
aktier i det administrationsselskab, der forestår investerings-
36
instituttets administration, afledte finansielle instrumenter
efter Finanstilsynets regler herom og beviser i investerings-
institutter med minimumsbeskatning omfattet af ligningslo-
vens § 16 C, der udelukkende investerer i aktiver som nævnt
i denne bestemmelse.
Det følger af selskabsskattelovens § 2, stk. 3, 2. pkt., at i
det omfang, der foreligger skattepligt efter selskabsskattelo-
vens § 2, stk. 1, litra c, udgør indkomstskatten 22 pct. af ud-
byttet. Beskatningen nedsættes til 15 pct., hvis selskabet er
hjemmehørende i et land, der skal udveksle oplysninger med
de danske myndigheder i henhold til en dobbeltbeskatnings-
overenskomst, en anden international overenskomst eller
konvention eller en administrativt indgået aftale om bistand
i skattesager. Enkelte dobbeltbeskatningsoverenskomster in-
deholder en lavere sats end 15 pct. Her vil den aftalte sats
efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten være afgørende for
beskatningen.
Det foreslås at udbygge den gældende skattefritagelse i
selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 1. pkt. Der foreslås i
den forbindelse en teknisk opdeling af selskabsskattelovens
§ 2, stk. 1, litra c, 1. pkt., i to punktummer, således at op-
bygningen kommer til at svare til den måde, hvorpå kilde-
skattelovens § 2, stk. 1, nr. 6, er udformet. Det vil sige, at 1.
pkt. indeholder reglen om skattepligt af udbytter, jf. lovfor-
slagets § 7, nr. 3, mens de nye punktummer indeholder den
foreslåede regel om skattefritagelse af udbytter fra investe-
ringsselskaber og investeringsinstitutter med minimumsbe-
skatning, jf. lovforslagets § 7, nr. 4.
Efter det foreslåede § 2, stk. 1, litra c, 2. pkt., omfatter 1.
pkt. ikke udbytte, der modtages fra investeringsselskaber,
som opfylder definitionen i aktieavancebeskatningslovens §
19, og udbytte, der modtages fra investeringsinstitutter med
minimumsbeskatning som defineret i ligningslovens § 16 C,
dog forudsat at investeringsselskabet henholdsvis det mini-
mumsbeskattede investeringsinstitut har betalt en indkomst-
skat på 15 pct. af det udbytte, som selskabet henholdsvis in-
stituttet har modtaget af dets eventuelle investeringer i dan-
ske aktier eller andele, herunder f.eks. danske investerings-
beviser.
Efter det foreslåede nye § 2, stk. 1, litra c, 3. pkt., omfatter
2. pkt., dvs. kravet om betaling af en udbytteskat på 15 pct.,
dog ikke udbytte af egne aktier og udbytte af aktier i inve-
steringsselskabets henholdsvis investeringsinstituttets admi-
nistrationsselskab. Dette svarer til de gældende regler. End-
videre omfatter 2. pkt., dvs. kravet om betaling af en udbyt-
teskat på 15 pct., heller ikke udbytte fra et investeringsinsti-
tut med minimumsbeskatning omfattet af selskabsskattelo-
vens § 1, stk. 1, nr. 5 c, eller et investeringsselskab omfattet
af selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, forudsat at det på-
gældende investeringsinstitut eller investeringsselskab efter
vedtægterne ikke kan investere i aktier eller andele i danske
selskaber m.v.
Efter det foreslåede nye § 2, stk. 1, litra c, 4. pkt., må det
pågældende investeringsinstitut eller investeringsselskab
dog, uanset kravet om at investeringsinstituttet eller investe-
ringsselskabet ikke efter vedtægterne må investere i danske
aktier, eje aktier i instituttets henholdsvis investeringsselska-
bets administrationsselskab.
Med betingelsen om betaling af en skat på 15 pct. af dan-
ske aktieudbytter som forudsætning for, at den udenlandske
investor ikke skal betale dansk udbytteskat af udbytte fra det
danske investeringsselskab eller investeringsinstitut med mi-
nimumsbeskatning sikres udbyttebeskatningen af danske ak-
tier, og det sikres derudover, at den udenlandske investor
stilles på samme måde som ved en direkte investering i dan-
ske aktier, jf. bestemmelsen i selskabsskattelovens § 2, stk.
3, 2. pkt., om en indkomstskat på 15 pct. af modtagne udbyt-
ter.
Afgrænsningen mellem de udbytter af danske aktier, hvor
der et krav om betaling af en skat på 15 pct. og de danske
aktieudbytter i forhold til hvilke, der ikke er et sådant krav,
svarer til udformningen af skattepligtsbestemmelserne for
danske investeringsselskaber og danske investeringsinstitut-
ter med minimumsbeskatning, for så vidt angår beskatnin-
gen med 15 pct. af danske aktieudbytter, jf. selskabsskatte-
lovens § 3, stk. 1, nr. 19 og den foreslåede ændring af sel-
skabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 c, jf. lovforslagets § 7, nr.
2.
Som følge af opdelingen af selskabsskattelovens § 2, stk.
1, litra c, 1. pkt., i to punktummer, foreslås en konsekvens-
ændring i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 7. pkt., der
med opdelingen bliver 8. pkt., jf. lovforslagets § 7, nr. 5.
Til nr. 6
Selskabsskattelovens § 5 F, stk. 1, regulerer virkningstids-
punktet, hvor der sker et skift i skattepligtsforhold i forhold
til investeringsinstitutter. Det følger af bestemmelsen, at en
overgang først får virkning fra udløbet af instituttets ind-
komstår.
Det foreslås, at det også i den situation, hvor et investe-
ringsselskab omfattet af selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr.
19, skifter status fra aktiebaseret til obligationsbaseret og
omvendt, skal gælde, at overgangen først skal have virkning
fra udløbet af det indkomstår, hvori ændringen i sammen-
sætningen af selskabets aktivmasse har ført til den ændrede
status.
Til nr. 7
I tilknytning til reglen om virkning ved et skift i skatte-
pligtsforhold vedrørende investeringsselskaber og investe-
ringsinstitutter indeholder selskabsskattelovens § 5 F regler
for regulering af overgangens konsekvenser i forhold til in-
stituttets aktiver og passiver.
Udgangspunktet er, at et skift i skattepligtsforhold side-
stilles med ophør af virksomheden og et salg af aktiverne til
handelsværdien på tidspunktet for overgangen. En overgang
fra obligationsbaseret investeringsinstitut med minimumsbe-
skatning til aktiebaseret investeringsinstitut med minimums-
beskatning anses dog for sket med succession.
Hvor det er et investeringsselskab, der ændrer skattemæs-
sige status, således at der sker et skift fra lagerbeskatning til
realisationsbeskatning, anses aktiver og passiver for afstået
37
til handelsværdien på tidspunktet for overgangen efter reg-
lerne i selskabsskattelovens § 5 F, stk. 3. Denne regel hæn-
ger sammen med, at der som følge af lagerbeskatningen er
sket en beskatning af værdiændringer på aktiverne og passi-
ver frem til det tidspunkt, hvorfra overgangen har virkning.
Det foreslås, at reglen i selskabsskattelovens § 5 F, stk. 3,
der regulerer skift fra lagerbeskatning, også skal finde an-
vendelse ved overgang fra aktiebaseret investeringsselskab
til obligationsbaseret investeringsselskab og omvendt, hvor
der tilsvarende løbende er sket lagerbeskatning.
Til nr. 8
Bestemmelsen i selskabsskattelovens § 5 F, stk. 6, om-
handler overgang fra interessentskab til investeringsinstitut
med minimumsbeskatning eller kontoførende investerings-
forening. Bestemmelsen regulerer den skattemæssige be-
handling af deltagerne i interessentskabet, idet der herom
henvises til reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 33,
stk. 9.
Ved lov nr. 433 af 16. maj 2012 blev aktieavancebeskat-
ningslovens § 33, stk. 4, ophævet, jf. lovens § 1, nr. 29. Der
blev dog ikke i den forbindelse foretaget de nødvendige
konsekvensændringer i selskabsskattelovens § 5 F, stk. 6.
Det foreslås at konsekvensrette selskabsskattelovens § 5
F, stk. 6, som følge af den ophævelse af aktieavancebeskat-
ningslovens § 33, stk. 4, der blev gennemført ved § 1, nr. 29,
i lov nr. 433 af 16. maj 2012.
Til nr. 9 og 10
Bestemmelsen i selskabsskattelovens § 13, stk. 1 og 2,
fastslår, i hvilket omfang aktieudbytte modtaget af selskaber
er skattefrit for selskaberne. Det fremgår, at udbytte af aktier
som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 19 ikke er om-
fattet af skattefriheden. Endvidere fremgår det, at reglen om,
at det skattepligtige udbytte af skattefri porteføljeaktier ale-
ne skal medregnes med 70 pct. ved opgørelsen af den skatte-
pligtige indkomst, ikke finder anvendelse, hvis aktierne er
omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19.
Bestemmelsen i selskabsskattelovens § 17, stk. 3, om-
handler selskabers m.v. modtagelse af aktieudbytte fra uden-
landske investeringsselskaber, hvor aktierne er omfattet af
aktieavancebeskatningslovens § 19. Efter bestemmelsen kan
den danske skat på udbyttet eftergives i det omfang, den
samlede beskatning af investeringsselskab og aktionær er
større end den skat, som investeringsselskab og aktionær til-
sammen skulle have betalt, hvis investeringsselskabet havde
været beliggende i Danmark.
Da henvisningerne i selskabsskattelovens § 13, stk. 1 og
2, og § 17, stk. 3, til aktieavancebeskatningslovens § 19 re-
laterer sig til aktier ejet af selskaber m.v., foreslås det, at
henvisningen ændres til en henvisning til aktieavancebeskat-
ningslovens § 19 A.
Til § 8
Til nr. 1
Skatteindberetningsloven, der træder i kraft den 1. januar
2019, indeholder i § 15 a en indberetningspligt for pengein-
stituttet m.v., der videregiver beløb til kunder, som følge af,
at det pågældende pengeinstitut m.v. har modtaget gebyrer,
provisioner eller andre pengeydelser fra et investeringsinsti-
tut. Indberetningen skal bl.a., hvor kunden er en fysisk per-
son, indeholde en angivelse af, om det videregivne beløb ve-
drører investering i en aktie eller et investeringsbevis omfat-
tet af aktieavancebeskatningslovens §§ 19 eller 22, dvs. af-
kastet skal medregnes ved opgørelse af kapitalindkomsten,
eller af aktieavancebeskatningslovens § 21, dvs. afkastet
skal medregnes ved opgørelse af aktieindkomsten.
Aktieavancebeskatningslovens § 19 foreslås for fysiske
personer opdelt i en § 19 B om aktiebaserede investerings-
selskaber, hvor afkastet skal medregnes ved opgørelse af ak-
tieindkomsten og en § 19 C om obligationsbaserede investe-
ringsselskaber, hvor afkastet skal medregnes ved opgørelse
af kapitalindkomsten, jf. lovforslagets § 1, nr. 15 og § 6, nr.
1-3.
Som følge af denne opdeling foreslås det, at henvisningen
til aktieavancebeskatningslovens § 19 ændres til en henvis-
ning til aktieavancebeskatningslovens § 19 C, og at henvis-
ningen til aktieavancebeskatningslovens § 21 udbygges, så
der også henvises til aktieavancebeskatningslovens § 19 B.
Til nr. 2
Skatteindberetningsloven, der træder i kraft den 1. januar
2019, indeholder i § 18 bl.a. regler om en indberetningspligt
for depositarer og kontoførere m.fl. af udbytte fra aktier om-
fattet af aktieavancebeskatningslovens § 19 og oplysning
om beholdning af aktier omfattet af aktieavancebeskatnings-
lovens § 19. Bestemmelsen finder anvendelse, uanset om
aktierne er ejet af selskaber m.v. eller af personer.
Skatteindberetningslovens § 19 indeholder bl.a. regler om
en indberetningspligt vedrørende køb og salg af aktier om-
fattet af aktieavancebeskatningslovens § 19 for den, der som
led i sit erhverv handler med eller formidler overdragelse af
værdipapirer. Bestemmelsen finder anvendelse, uanset om
aktierne er ejet af selskaber m.v. eller af personer.
Da de pågældende henvisninger i skatteindberetningslo-
vens §§18 og 19 til aktieavancebeskatningslovens § 19 både
relaterer sig til aktier ejet af selskaber m.v. og aktier ejet af
personer, foreslås det, at henvisningerne ændres til en hen-
visning til aktieavancebeskatningslovens §§ 19 A, 19 B eller
19 C.
Til § 9
Virksomhedsskatteloven indeholder i afsnit I regler for
virksomhedsordningen og i afsnit II A, dvs. § 22 c, regler
for den særlige kapitalafkastordning for aktier og anparter.
Efter virksomhedsskattelovens § 1, stk. 2, 1. pkt., kan ak-
tier omfattet af aktieavancebeskatningsloven ikke indgå i
virksomhedsordningen. Dog følger det af virksomhedsskat-
38
telovens § 1, stk. 2, 2. pkt., at aktier og investeringsbeviser,
der er udstedt af et investeringsselskab, kan indgå i virksom-
hedsordningen. Investeringsselskab er defineret med en hen-
visning til aktieavancebeskatningslovens § 19. Den foreslåe-
de opdeling af aktieavancebeskatningslovens § 19, herunder
indførelsen af nye bestemmelser i form af aktieavancebe-
skatningslovens §§ 19 A, 19 B og 19 C, jf. lovforslagets § 1,
nr. 8, 9 og 15, har ingen konsekvenser i forhold til definitio-
nen af investeringsselskab. Denne videreføres uændret i ak-
tieavancebeskatningslovens § 19. Da det overordnede krite-
rium for både aktiebaserede investeringsselskaber efter § 19
B og obligationsbaserede investeringsselskaber efter § 19 C,
er, at der er tale om et investeringsselskab, som defineret ef-
ter aktieavancebeskatningslovens § 19, foreslås der ingen
ændringer af virksomhedsskattelovens § 1, stk. 2.
Bestemmelsen i virksomhedsskattelovens § 22 c omhand-
ler som nævnt den særlige kapitalafkastordning for aktier og
anparter. Personer, der erhverver aktier i et selskab for at
drive erhvervsvirksomhed i selskabsform, kan, hvis visse
betingelser er opfyldt, vælge at beregne et kapitalafkast af
de erhvervede aktier. Det beregnede kapitalafkast trækkes
fra i den personlige indkomst og lægges til kapitalindkom-
sten. Derved får den erhvervsdrivende mulighed for på ske-
matisk vis at få fuld skatteværdi af fradraget for de renteud-
gifter, der kan anses for at være medgået til købet af ak-
tierne.
Den særlige kapitalafkastordning kan ikke anvendes, hvis
aktierne er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19.
Da henvisningen i virksomhedsskattelovens § 22 c til ak-
tieavancebeskatningslovens § 19 relaterer sig til aktier ejet
af personer, foreslås det, at henvisningen ændres til en hen-
visning til aktieavancebeskatningslovens §§ 19 B eller 19 C.
Til § 10
Det foreslås i stk. 1, at loven skal træde i kraft den 1.
marts 2019, jf. dog stk. 2.
Det foreslås i stk. 2, at skatteministeren fastsætter tids-
punktet for ikrafttræden af lovens § 5, nr. 1-7 og 13, dvs.
den del af loven, der vedrører bedre vilkår for tildeling af
medarbejderaktier i nye, mindre virksomheder. Disse regler
kan først træde i kraft, når medarbejderaktieordningen er
blevet notificeret og godkendt af Europa-Kommissionen.
Baggrunden er, at der er tale om indførelse af en statsstøtte-
ordning.
Det foreslås i stk. 3, at lovens § 1, nr. 1-17 og 19-31, § 2,
§ 5, nr. 8, 10-12 og 14, § 6, § 7, nr. 1, 6, 7, 9 og 10, og §§ 8
og 9 skal have virkning fra og med indkomståret 2020. De
pågældende bestemmelser vedrører den del af lovforslaget,
som omhandler investering i aktiebaserede investeringssel-
skaber.
Det foreslås i stk. 4, at lovens § 5, nr. 1-7 og 13, hvorefter
den ansatte uden indkomstskat kan erhverve aktier, køberet-
ter til aktier eller tegningsretter til aktier til en værdi svaren-
de til højst 50 pct. af årslønnen, har virkning for aftaler om
tildeling af aktier, køberetter til aktier og tegningsretter til
aktier, der indgås efter lovens ikrafttræden. Ikrafttræden af
lovens § 5, nr. 1-7 og 13, foreslås, jf. stk. 2, at skulle ske ved
skatteministerens bekendtgørelse. Bekendtgørelsen beror på
Europa-Kommissionens godkendelse af denne del af lovfor-
slaget som lovlig statsstøtte.
De foreslåede regler kan således først anvendes efter lo-
vens ikrafttræden. Indtil loven træder i kraft, vil selskabet og
de ansatte skulle anvende de gældende regler. Vederlag,
som ligger over de gældende procentsatser i ligningslovens
§ 7 P, stk. 2, nr. 2, vil indtil loven træder i kraft, skulle be-
handles efter reglerne i ligningslovens § 16, medmindre be-
tingelserne i ligningslovens § 28 er opfyldt. Købe- og teg-
ningsretter omfattet af ligningslovens § 28 skal først lønbe-
skattes på det tidspunkt, hvor købe- eller tegningsretten ud-
nyttes eller afstås.
Det foreslås i stk. 5, at de økonomiske virkninger for den
personlige indkomstskat for kommunerne og folkekirken
som følge af de dele af lovforslaget, der vedrører § 5, nr. 1-7
og 13, neutraliseres for indkomståret 2019, for så vidt angår
de kommuner, der for 2019 har valgt at budgettere med de-
res eget skøn over udskrivningsgrundlaget for den personli-
ge indkomstskat. Neutraliseringen sker med baggrund i akt-
stykke 148, 2017/18, tiltrådt af Finansudvalget den 21. juni
2018, hvoraf det fremgår, at skønnet over udskrivnings-
grundlaget i 2019 hviler på en forudsætning om i øvrigt
uændret lovgivning. Det fremgår endvidere, at ved efterføl-
gende ændringer i udskrivningsgrundlaget for 2019 neutrali-
seres virkningerne for de selvbudgetterende kommuner.
Det foreslås i stk. 6, at efterreguleringen af indkomstskat-
ten for de selvbudgetterende kommuner for 2019 efter stk.
5, herunder også kirkeskatten, opgøres i 2021. Efterregule-
ringen afregnes i 2022.
Loven gælder hverken for Færøerne eller Grønland, fordi
de love, der ændres, ikke gælder for Færøerne eller Grøn-
land og ikke indeholder en hjemmel til at sætte lovene i
kraft for Færøerne eller Grønland.
39
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I aktieavancebeskatningsloven, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 1148 af 29. august 2016, som ændret
ved § 2 i lov nr. 683 af 8. juni 2017, § 6 i lov nr.
688 af 8. juni 2017, § 1 i lov nr. 1555 af 19. de-
cember 2017 og § 2 i lov nr. 1130 af 11. septem-
ber 2018, foretages følgende ændringer:
§ 2. - - -
Stk. 2. - - -
Stk. 3. Gevinst og tab ved afståelse af aktier til
det selskab m.v., der har udstedt aktierne, behand-
les efter reglerne i denne lov i følgende tilfælde:
1-2) - - -
3) Ved afståelse af aktier m.v., der omfattes af §
19, eller ved afståelse af investeringsbeviser, jf.
dog ligningslovens § 16 B, stk. 2, nr. 4.
1. I § 2, stk. 3, nr. 3, ændres »§ 19« til: »§§ 19 A,
19 B eller 19 C« og », jf. dog ligningslovens § 16
B, stk. 2, nr. 4» udgår.
§ 6. Selskaber, fonde og foreninger m.v., der er
skattepligtige efter selskabsskatteloven eller
fondsbeskatningsloven, skal ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst medregne gevinst og tab
på aktier, som omfattes af §§ 1 og 2, efter de reg-
ler, der er angivet i §§ 5, 8-10 og 16-19, § 20, stk.
1, § 20 A, kapitel 6 og §§ 29 A-31, 33, 36-37 og
43.
2. I § 6 ændres »og 16-19« til: », 16-18 og 19 A«.
§ 7. Personer, der er skattepligtige efter kilde-
skatteloven, og dødsboer, der er skattepligtige ef-
ter dødsboskatteloven, skal ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst medregne gevinst og tab
på aktier, som omfattes af §§ 1 og 2, efter de reg-
ler, der er angivet i § 5, §§ 12-15, kapitel 4, § 19,
§ 20, stk. 2, §§ 21 og 22, kapitel 6 og 7, §§ 37-39
B og 44-47.
3. I § 7 ændres »§ 19« til: »§§ 19 B og 19 C«.
§ 13 A. Tab ved afståelse af aktier, der er opta-
get til handel på et reguleret marked, fradrages i
summen af indkomstårets udbytter, gevinster og
afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B, jf.
dog nærværende lovs § 14. Tab kan dog kun fra-
4. I § 13 A, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »§ 12,«:
» i udbytter og nettogevinster, der vedrører aktier
optaget til handel på et reguleret marked, hvor en
eventuel gevinst er omfattet af § 19 B,«.
40
drages i udbytter, gevinster og afståelsessummer,
der vedrører aktier optaget til handel på et regule-
ret marked, hvor en eventuel gevinst er omfattet af
§ 12, og i udbytter, der vedrører aktier omfattet af
§ 44. Endvidere kan tab kun fradrages i udbytter,
gevinster og afståelsessummer, der er aktieind-
komst, jf. personskattelovens § 4 a.
Stk. 2-3. - - -
§ 17. - - -
Stk. 2-3. - - -
Stk. 4. I tilfælde, der er omfattet af stk. 1 eller 3,
finder reglerne i §§ 8, 9, 12-14, 17 A, 22, 44 og 47
ikke anvendelse. Stk. 1 og 3 finder ikke anvendel-
se i de i §§ 10 og 15, § 16, stk. 1, og §§ 18 og 19
nævnte tilfælde.
5. I § 17, stk. 4, 2. pkt., og § 18, stk. 3, ændres
»19« til: »19 A-19 C«.
§ 17 A. - - -
Stk. 2-4. - - -
Stk. 5. I tilfælde omfattet af stk. 1 finder reglerne
i §§ 12-15, 22, 44 og 47 ikke anvendelse. Stk. 1
finder ikke anvendelse i de i § 16, stk. 1, og §§ 17,
18 og 19 nævnte tilfælde.
6. I § 17 A, stk. 5, 2. pkt., ændres »og 19« til: », 19
B og 19 C«.
§ 18. - - -
Stk. 2. - - -
Stk. 3. I tilfælde, der er omfattet af stk. 1 eller
stk. 2, finder reglerne i §§ 9, 12-14, 17, 17 A, 19,
31, 32, 36 og 47 ikke anvendelse.
Stk. 3. - - -
7. Overskriften til kapitel 5 affattes således:
Kapitel 5 »Kapitel 5
Investeringsbeviser og aktier i finansielle Aktier og investeringsbeviser i finansielle selska-
ber«.
selskaber
8. Overskriften før § 19 affattes således:
Investeringsbeviser og aktier i investeringssel-
skaber
»Definition af investeringsselskab«
Selskaber m.v. og personer
9. § 19, stk. 1, ophæves.
41
§ 19. Gevinst og tab på aktier og investeringsbe-
viser m.v. udstedt af et investeringsselskab med-
regnes ved opgørelsen af den skattepligtige ind-
komst.
Stk. 2-6 bliver herefter stk. 1-5.
Stk. 2. - - -
Stk. 3. Et investeringsselskab som nævnt i stk. 2,
nr. 2, 1. pkt., omfatter ikke et selskab m.v., hvis
formue gennem datterselskaber hovedsagelig in-
vesteres i andre værdier end værdipapirer m.v.
Ved et datterselskab forstås et selskab, hvori mo-
derselskabet har bestemmende indflydelse, jf. lig-
ningslovens § 2, stk. 2. Et investeringsselskab som
nævnt i stk. 2, nr. 2, 4. pkt., omfatter ikke et sel-
skab m.v., hvis mere end 15 pct. af selskabets
regnskabsmæssige aktiver i løbet af regnskabsåret
gennemsnitligt er placeret i andet end værdipapi-
rer m.v. Til værdipapirer m.v. medregnes ikke ak-
tier i et andet selskab, hvori førstnævnte selskab
ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen, medmindre
det andet selskab selv er et investeringsselskab, jf.
stk. 2. Hvis et selskab har bestemmende indflydel-
se på et selskab, jf. ligningslovens § 2, stk. 2, ses
der ved opgørelsen efter 3. pkt. bort fra disse ak-
tier, og i stedet medregnes den andel af det andet
selskabs aktiver, som svarer til førstnævnte sel-
skabs direkte eller indirekte ejerforhold i det andet
selskab.
10. I § 19, stk. 3, 1. pkt., der bliver stk. 2, 1. pkt.,
ændres »stk. 2, nr. 2, 1. pkt.« til: »stk. 1, nr. 2, 1.
pkt.«
11. I § 19, stk. 3, 3. pkt., der bliver stk. 2, 3. pkt.,
og stk. 5, 1. pkt., der bliver stk. 4, 1. pkt., ændres
»stk. 2, nr. 2, 4. pkt.« til: »stk. 1, nr. 2, 4. pkt.«
12. I § 19, stk. 3, 4. pkt., der bliver stk. 2, 4. pkt.,
stk. 4, 1. og 2. pkt., der bliver stk. 3, 1. og 2. pkt.,
og stk. 5, 1. pkt., der bliver stk. 4, 1. pkt., ændres
»stk. 2« til: »stk. 1«.
Stk. 4. Et investeringsselskab som nævnt i stk. 2
omfatter ikke et investeringsinstitut med mini-
mumsbeskatning, jf. ligningslovens § 16 C. Et in-
vesteringsselskab som nævnt i stk. 2 omfatter hel-
ler ikke en kontoførende forening, der opfylder
betingelserne i § 2, 2. og 3. pkt., i lov om beskat-
ning af medlemmer af kontoførende investerings-
foreninger.
Stk. 5. Et investeringsselskab som nævnt i stk. 2,
nr. 2, 4. pkt., omfatter ikke et selskab m.v., som
udelukkende ejer aktier, tegningsretter og aktieret-
ter i et andet selskab, hvis alle aktionærerne i det
førstnævnte selskab ved erhvervelsen af aktierne
var ansat i det andet selskab eller i andre selska-
ber, der er koncernforbundet med det andet sel-
skab, jf. selskabsskattelovens § 31 C, medmindre
det andet eller et af de andre selskaber selv er et
investeringsselskab, jf. stk. 2. Uanset 1. pkt. kan
selskabet også eje kontanter, herunder anbringelse
42
på en anfordringskonto, inden for en ramme på 15
pct. af selskabets regnskabsmæssige aktiver op-
gjort gennemsnitligt i løbet af regnskabsåret.
Stk. 6. I tilfælde omfattet af stk. 1 finder §§ 8-9,
12-14, 17 og 17 A ikke anvendelse. Stk. 1 finder
ikke anvendelse i de tilfælde, der er nævnt i § 10,
§ 16, stk. 1, og §§ 18, 21 og 22.
13. § 19, stk. 6, der bliver stk. 5, ophæves.
14. Overskriften før § 19 A ophæves.
15. § 19 A ophæves og i stedet indsættes:
Personer »Aktier og investeringsbeviser i investeringssel-
skaber
Selskaber m.v.
§ 19 A. Fradrag efter § 19 er betinget af, at told-
og skatteforvaltningen inden udløbet af selvangi-
velsesfristen efter skattekontrollovens § 4, stk. 1,
1. pkt., for det indkomstår, hvor erhvervelsen har
fundet sted, har modtaget oplysninger om erhver-
velsen af aktierne og investeringsbeviserne m.v.
med angivelse af deres identitet, antal, kurs, an-
skaffelsestidspunkt og anskaffelsessum.
§ 19 A. Gevinst og tab på aktier og investerings-
beviser m.v. udstedt af et investeringsselskab, jf. §
19, medregnes ved opgørelsen af den skattepligti-
ge indkomst.
Stk. 2. I tilfælde omfattet af stk. 1 finder §§ 8 og
9 og 17 ikke anvendelse. Stk. 1 finder ikke anven-
delse i de tilfælde, der er nævnt i § 10, § 16, stk. 1,
og § 18.
Stk. 2. Betingelsen i stk. 1 anses for opfyldt, hvis
told- og skatteforvaltningen uanset tidsfristen i
stk. 1 har modtaget oplysninger om erhvervelsen
ved indberetning fra andre indberetningspligtige
end den skattepligtige efter skattekontrollovens §
10, stk. 4, eller §§ 10 B, 10 E eller 11 H. Betingel-
sen i stk. 1 anses uanset tidsfristen ligeledes for
opfyldt, såfremt den skattepligtige kan påvise, at
de indberetninger, der er foretaget på dennes veg-
ne, er ukorrekte.
Stk. 3. For aktier og investeringsbeviser m.v. er-
hvervet forud for indtræden af skattepligt her til
landet anses betingelsen i stk. 1 for opfyldt, hvis
de tabsgivende aktier og investeringsbeviser m.v.
indgår i oplysningerne i erklæringen efter skatte-
kontrollovens § 11 B, stk. 4, eller hvis de tabsgi-
vende aktier og investeringsbeviser m.v. indgår i
oplysningerne på en oversigt indeholdende de op-
lysninger, der er nævnt i skattekontrollovens § 11
B, stk. 4, om beholdningen af aktier og investe-
ringsbeviser m.v. ved indtræden af skattepligt her
til landet, som den skattepligtige har indsendt til
43
told- og skatteforvaltningen inden udløbet af selv-
angivelsesfristen for det indkomstår, hvor skatte-
pligt her til landet indtræder.
Stk. 4. For aktier og investeringsbeviser m.v. er-
hvervet ved udlodning fra et dødsbo, hvor boop-
gørelsen er indleveret efter fristen i stk. 1, anses
betingelsen for opfyldt, hvis udlodningsmodtage-
ren senest samtidig med indlevering af boopgørel-
sen afgiver de i stk. 1 angivne oplysninger til told-
og skatteforvaltningen.
Aktier og investeringsbeviser i aktiebaserede inve-
steringsselskaber
Personer
§ 19 B. Gevinst og tab på aktier og investerings-
beviser m.v. udstedt af et investeringsselskab, jf. §
19, der er aktiebaseret, jf. stk. 2-6, medregnes ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Stk. 2. Ved et aktiebaseret investeringsselskab
forstås et investeringsselskab, der over for told- og
skatteforvaltningen har meddelt, at investerings-
selskabet er aktiebaseret. Det er endvidere en be-
tingelse, at 50 pct. eller mere af selskabets aktiv-
masse i løbet af hvert kalenderår gennemsnitligt er
placeret i værdipapirer m.v. omfattet af denne lov,
bortset fra aktier m.v. omfattet af § 19 C og inve-
steringsbeviser omfattet af § 22, og at den rester-
ende del af aktivmassen udelukkende er placeret i
værdipapirer m.v. Værdien af aktier eller investe-
ringsbeviser i et andet aktiebaseret investerings-
selskab, hvori investeringsselskabet ejer mindst 25
pct. af kapitalen, og værdien af investeringsbevi-
ser i et aktiebaseret investeringsinstitut med mini-
mumsbeskatning, jf. § 21, hvori investeringssel-
skabet ejer mindst 25 pct. af kapitalen, medregnes
ikke. I stedet medregnes den del af dette investe-
ringsselskabs eller investeringsinstituts aktiver,
som svarer til ejerforholdet.
Stk. 3. Ved opgørelse af, om anbringelserne
overholder betingelsen i stk. 2, medregnes aktiver
som nævnt i kursgevinstlovens §§ 29-33 med vær-
dien af det underliggende aktiv.
Stk. 4. Meddelelse efter stk. 2, 1. pkt., om status
som aktiebaseret investeringsselskab skal indsen-
des til told- og skatteforvaltningen senest den 1.
44
november i kalenderåret før det kalenderår, som
meddelelsen skal have virkning fra.
Stk. 5. Investeringsselskabet anses for obligati-
onsbaseret, jf. § 19 C, hvis betingelsen i stk. 2, 1.
pkt., ikke er opfyldt. Hvis betingelsen i stk. 2, 1.
pkt. er opfyldt, men investeringsselskabets anbrin-
gelser ikke overholder betingelsen i stk. 2, 2. pkt.,
anses selskabet for at have skiftet skattemæssig
status til et obligationsbaseret investeringsselskab,
jf. § 33 og selskabsskattelovens § 5 F, og reglerne
i § 19 C finder anvendelse.
Stk. 6. Investeringsselskabet skal indsende op-
lysninger til told- og skatteforvaltningen til vurde-
ring af, om anbringelsesgrænsen i stk. 2 er over-
holdt. Oplysningerne skal indsendes senest den 1.
juli året efter. Indsendes oplysninger ikke rettidigt,
anses investeringsselskabet for at have skiftet
skattemæssig status til et obligationsbaseret inve-
steringsselskab, jf. § 33 og selskabsskattelovens §
5 F, og reglerne i § 19 C finder anvendelse. Hvis
anbringelsen ikke er overholdt, skal investerings-
selskabet offentliggøre dette.
Stk. 7. I tilfælde omfattet af stk. 1 finder §§ 12,
13, 14, 17 og 17 A ikke anvendelse. Stk. 1 finder
ikke anvendelse i de tilfælde, der er nævnt i § 16,
stk. 1, og §§ 18, 21 og 22.
Stk. 8. Told- og skatteforvaltningen kan fastsætte
regler om den meddelelse, der skal indsendes efter
stk. 4, og de oplysninger, der skal indsendes efter
stk. 6.
Aktier og investeringsbeviser i obligationsbase-
rede investeringsselskaber
Personer
§ 19 C. Gevinst og tab på aktier og investerings-
beviser m.v. udstedt af et investeringsselskab, jf. §
19, der er obligationsbaseret, jf. stk. 2, medregnes
ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Stk. 2. Et investeringsselskab er obligationsbase-
ret, medmindre investeringsselskabet opfylder be-
tingelserne i § 19 B, stk. 2.
Stk. 3. I tilfælde omfattet af stk. 1 finder §§
12-14, 17 og 17 A ikke anvendelse. Stk. 1 finder
ikke anvendelse i de tilfælde, der er nævnt i § 16,
stk. 1, og §§ 18, 21 og 22.
45
Fradrag
Personer
§ 19 D. Fradrag efter §§ 19 B eller 19 C er be-
tinget af, at told- og skatteforvaltningen inden ud-
løbet af oplysningsfristen efter skattekontrollovens
§ 10, stk. 2, og § 11, jf. § 13, for det indkomstår,
hvor erhvervelsen har fundet sted, har modtaget
oplysninger om erhvervelsen af aktierne eller in-
vesteringsbeviserne m.v. med angivelse af deres
identitet, antal, kurs, anskaffelsestidspunkt og an-
skaffelsessum.
Stk. 2. Betingelsen i stk. 1 anses uanset fristen i
stk. 1 for opfyldt, hvis told- og skatteforvaltningen
har modtaget oplysninger om erhvervelsen ved
indberetning fra andre indberetningspligtige end
den skattepligtige efter skatteindberetningslovens
§ 17, stk. 3, eller §§ 19 eller 20. Betingelsen i stk.
1 anses uanset fristen ligeledes for opfyldt, hvis
den skattepligtige kan påvise, at de indberetninger,
der er foretaget på dennes vegne, er ukorrekte.
Stk. 3. For aktier og investeringsbeviser m.v. er-
hvervet forud for indtræden af skattepligt her til
landet anses betingelsen i stk. 1 for opfyldt, hvis
den skattepligtige har indsendt oplysninger til
told- og skatteforvaltningen om beholdningen af
aktier og investeringsbeviser m.v. ved indtræden
af skattepligt her til landet. Oplysningerne efter 1.
pkt. skal være afgivet til told- og skatteforvaltnin-
gen inden udløbet af oplysningsfristen efter skatte-
kontrollovens § 11, jf. § 13, for det indkomstår,
hvor skattepligt her til landet indtræder.
Stk. 4. For aktier og investeringsbeviser m.v. er-
hvervet ved udlodning fra et dødsbo, hvor boop-
gørelsen er indleveret efter fristen i stk. 1, anses
betingelsen i stk. 1 for opfyldt, hvis udlodnings-
modtageren senest samtidig med indlevering af
boopgørelsen afgiver de i stk. 1 angivne oplysnin-
ger til told- og skatteforvaltningen.«
§ 21. - - -
Stk. 2. Et investeringsinstitut med minimumsbe-
skatning er aktiebaseret, hvis 50 pct. eller mere af
instituttets aktivmasse i løbet af instituttets ind-
komstår gennemsnitligt er placeret i værdipapirer
16. I § 21, stk. 2, 1. pkt., ændres »aktier omfattet
af § 19« til: »aktier m.v. omfattet af § 19 C«.
46
m.v. omfattet af denne lov, bortset fra aktier om-
fattet af § 19 og investeringsbeviser omfattet af §
22. Det er endvidere en betingelse, at den resteren-
de del af aktivmassen udelukkende er placeret i
værdipapirer m.v. og i instituttets administrations-
bygning.
Stk. 3-5. - - -
17. § 21, stk. 2, 2. pkt., ophæves og i stedet ind-
sættes:
Værdien af investeringsbeviser i et andet aktie-
baseret investeringsinstitut med minimumsbeskat-
ning, hvori investeringsinstituttet ejer mindst 25
pct. af kapitalen, og værdien af aktier og investe-
ringsbeviser i et aktiebaseret investeringsselskab,
jf. § 19 B, hvori investeringsinstituttet ejer mindst
25 pct. af kapitalen, medregnes ikke. I stedet med-
regnes den del af dette investeringsinstituts eller
investeringsselskabs aktiver, som svarer til ejer-
forholdet.
§ 22. Gevinst og tab ved afståelse af omsættelige
beviser for indskud i investeringsinstitutter med
minimumsbeskatning, jf. ligningslovens § 16 C,
stk. 1, der er obligationsbaserede, jf. stk. 2-5, med-
regnes ved opgørelsen af den skattepligtige ind-
komst. 1. pkt. finder dog alene anvendelse, hvis
årets nettogevinst eller nettotab sammenlagt med
nettogevinster og nettotab på fordringer og gæld
omfattet af kursgevinstlovens §§ 14 og 23 oversti-
ger 2.000 kr. For investeringsbeviser, der er opta-
get til handel på et reguleret marked, finder reglen
i denne lovs § 14 tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. Et investeringsinstitut med minimumsbe-
skatning er obligationsbaseret, hvis mindre end 50
pct. af instituttets aktivmasse i løbet af instituttets
indkomstår gennemsnitligt er placeret i værdipapi-
rer m.v. omfattet af denne lov, bortset fra aktier
omfattet af § 19 og investeringsbeviser omfattet af
nærværende bestemmelse. Det er endvidere en be-
tingelse, at den resterende del af aktivmassen ude-
lukkende er placeret i værdipapirer m.v. og i insti-
tuttets administrationsbygning.
18. § 22, stk. 1, 3. pkt., affattes således:
»Reglerne i § 14 finder tilsvarende anvendelse.«
19. § 2, § 22, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Et investeringsinstitut med minimums-
beskatning er obligationsbaseret, medmindre inve-
steringsinstituttet opfylder betingelserne i § 21,
stk. 2.«
Stk. 3-5. - - -
Stk. 6. I tilfælde, der er omfattet af stk. 1, finder
reglerne i §§ 5 A, 12-13 A, 19 og 44 ikke anven-
delse. Stk. 1 finder ikke anvendelse i de i §§ 17 og
17 A nævnte tilfælde.
20. I § 22, stk. 6, 1. pkt., ændres »19« til: »19 B,
19 C«.
§ 23. - - -
Stk. 2-6. - - -
47
Stk. 7. Den skattepligtige skal anvende lager-
princippet ved opgørelse af gevinst og tab på ak-
tier, investeringsbeviser m.v. omfattet af § 19, stk.
1. I de tilfælde, hvor den skattepligtige og investe-
ringsselskabet har forskelligt indkomstår og der er
tale om aktier, der ikke er optaget til handel på et
reguleret marked eller registreret i en værdipapir-
central, træder værdien ved begyndelsen af inve-
steringsselskabets indkomstår i stedet for værdien
ved begyndelsen af den skattepligtiges indkomst-
år, og værdien ved udgangen af investeringssel-
skabets indkomstår træder i stedet for værdien ved
udgangen af den skattepligtiges indkomstår. For
aktier, som den skattepligtige har erhvervet i løbet
af investeringsselskabets indkomstår, træder an-
skaffelsessummen i stedet for aktiernes værdi ved
begyndelsen af indkomståret. For aktier, som den
skattepligtige har afstået i løbet af investeringssel-
skabets indkomstår, træder afståelsessummen i
stedet for aktiernes værdi ved udgangen af ind-
komståret. Afståelsessummer, der er skattepligtige
efter ligningslovens §§ 16 A og 16 B, indgår ikke
i opgørelsen. Ved værdien af aktier og investe-
ringsbeviser m.v., som er udstedt af et investe-
ringsselskab, forstås markedskursen. Kan en mar-
kedskurs ikke fastlægges, eller er denne lavere end
tilbagekøbsværdien opgjort efter § 19, stk. 2, nr. 2,
anvendes tilbagekøbsværdien.
21. I § 23, stk. 7, 1. pkt., ændres »§ 19, stk. 1« til:
»§§ 19 A, 19 B eller 19 C«, og i stk. 7, 7. pkt., æn-
dres »§ 19, stk. 2, nr. 2« til: »§ 19, stk. 1, nr. 2«.
Stk. 8. Ved afståelse af et investeringsbevis i et
investeringsinstitut med minimumsbeskatning, der
har været omfattet af ligningslovens § 16 C, og
hvor investeringsbeviset på grund af instituttets
beslutning herom eller på grund af manglende ret-
tidig indsendelse af korrekte oplysninger om mini-
mumsindkomst m.v. omfattes af § 19, stk. 1, op-
gøres den skattepligtige indkomst fra afståelsen,
som om stk. 7, § 19, stk. 1, og § 33, stk. 1, ikke
var gældende. Det gælder dog kun, såfremt afstå-
elsen sker inden beslutningstidspunktet eller inden
det tidspunkt, hvor rettidig indsendelse af korrekte
oplysninger skulle have fundet sted, og den skatte-
pligtige ikke på grund af udfaldet af en stedfunden
generalforsamling havde grund til at antage, at be-
slutningen ville blive truffet, eller at der ikke ville
ske rettidig indsendelse af korrekte oplysninger.
22. I § 23, stk. 8, 1. pkt., ændres »omfattes af § 19,
stk. 1« til: »omfattes af §§ 19 A, 19 B eller § 19
C«, og »stk. 7, § 19, stk. 1,« ændres til: »stk. 7, §§
19 A-19 C«.
48
§ 33. Hvis en akkumulerende investeringsfor-
ening, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a,
et investeringsinstitut med minimumsbeskatning,
jf. ligningslovens § 16 C, eller et investeringssel-
skab, jf. § 19, skifter skattemæssig status, uden at
selskabet m.v. opløses, skal deltagernes andele af
selskabet m.v. anses for afstået og anskaffet igen
til handelsværdien på det tidspunkt, som ændrin-
gen har virkning fra, jf. dog § 23, stk. 8. Ved skift
af skattemæssig status forstås, at gevinst og tab på
den skattepligtiges aktier og andele m.v. i selska-
bet m.v. efter det tidspunkt, hvor skiftet har virk-
ning fra, beskattes efter andre regler end de regler,
der fandt anvendelse indtil dette tidspunkt, jf. dog
stk. 3.
Stk. 2. - - -
23. I § 33, stk. 1, indsættes efter 1. pkt. som nye
punktummer:
»For danske selskaber m.v. følger virkningstids-
punktet for ændringen af selskabsskattelovens § 5
F. For et udenlandsk selskab m.v., forstået som et
selskab m.v. der hverken er omfatte af selska-
bsskattelovens §§ 1 eller 2, har ændringen virk-
ning fra det kalenderår, der følger efter det kalen-
derår, hvori der er sket skift af skattemæssig sta-
tus.«
Stk. 3. Følgende skattemæssige statusskift med-
fører ikke, at deltagernes andele af selskabet m.v.
anses for afstået og anskaffet igen:
24. § 33, stk. 3, nr. 2, ophæves, og i stedet indsæt-
tes:
1) - - -
2) Hvis et investeringsselskab skifter skattemæs-
sig status til et obligationsbaseret investeringsin-
stitut med minimumsbeskatning.
Stk. 4. - - -
»2) Hvis et aktiebaseret investeringsselskab skif-
ter skattemæssig status til et obligationsbaseret in-
vesteringsselskab.
3) Hvis et obligationsbaseret investeringsselskab
skifter skattemæssig status til et aktiebaseret inve-
steringsselskab.«
Stk. 5. I det første år, hvor årets gevinst eller tab
på aktier, der er udstedt af et investeringsselskab,
omfattes af § 19, jf. stk. 2, nedsættes værdien af
andele i investeringsselskabet ved indkomstårets
begyndelse med den faktiske udlodning foretaget
efter statusskifte, i det omfang den vedrører tiden
før statusskiftet. På tilsvarende måde nedsættes
anskaffelsessummen af andele, når et investerings-
selskab, jf. § 19, skifter skattemæssig status. Ved
statusskifte fra investeringsinstitut med mini-
mumsbeskatning, jf. ligningslovens § 16 C, til in-
vesteringsselskab nedsættes værdien af andelene
mindst med minimumsindkomsten.
25. I § 33, stk. 5, 1. pkt., ændres »§ 19« til: »§§ 19
A, 19 B eller 19 C«.
Stk. 6-8. - - -
§ 33 A. - - -
Stk. 2. Ved skift af skattemæssig status, jf. stk. 1,
forstås, at gevinst og tab på aktierne enten
26. I § 33 A, stk. 2, nr. 1 og 2, og stk. 3, 2. pkt.,
ændres »19« til: »19 A«.
49
1) skifter fra at være omfattet af § 8 til at være
omfattet af §§ 9, 18 og 19, § 20, stk. 1, eller § 20
A eller
2) skifter fra at være omfattet af §§ 9, 17, 18 og
19, § 20, stk. 1, eller § 20 A til at være omfattet af
§§ 8 eller 10.
Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse,
hvor aktier som led i en skattefri transaktion om-
byttes med aktier i samme eller et andet selskab,
når aktierne har en anden skattemæssig status end
de ombyttede aktier. Skift af skattemæssig status
efter stk. 1 og 2 medfører beskatning efter de al-
mindelige regler i §§ 9, 17, 18 og 19, § 20, stk. 1,
eller § 20 A, uanset at statusskiftet indtræder i for-
bindelse med en skattefri fusion, spaltning, tilfør-
sel af aktiver eller ombytning af aktier med eller
uden tilladelse.
Stk. 4. - - -
§ 34. Ved overdragelse i levende live af aktier
kan parterne i overdragelsen anvende reglerne i
stk. 2-4, hvis følgende betingelser er opfyldt, jf.
dog stk. 5:
27. I § 34, stk. 1, nr. 4, ændres »§ 19« til: »§§ 19
B eller 19 C«.
1-3) - - -
4) Aktierne er ikke omfattet af § 19.
Stk. 2-6. - - -
§ 36. - - -
Stk. 2. - - -
28. I § 36, stk. 3, 1. pkt., ændres »17-19« til: »17,
18, 19 A-C«.
Stk. 3. Told- og skatteforvaltningen kan tillade,
at der ikke sker beskatning efter §§ 9, 12-14,
17-19 og 22 i tilfælde, hvor et selskab erhverver
hele aktiekapitalen i et andet selskab, eller hvor et
selskab, der i forvejen ejer aktier i et andet sel-
skab, erhverver resten af aktiekapitalen i det andet
selskab. Det er en betingelse, at aktionærerne i det
andet selskab som vederlag alene modtager aktier
i det første selskab og eventuelt en kontant udlig-
ningssum. Fusionsskattelovens §§ 9-11 finder til-
svarende anvendelse.
Stk. 4. - - -
Stk. 5. Hvis det erhvervede selskab er omfattet af
§ 19, finder stk. 3 kun anvendelse, hvis det erhver-
vende selskab tillige er omfattet af § 19. Hvis det
erhvervede selskab er omfattet af § 22, finder stk.
3 kun anvendelse, hvis det erhvervende selskab
tillige er omfattet af § 22. Hvis det erhvervede sel-
29. I § 36, stk. 5, 1 pkt., indsættes efter »tillige er
omfattet af § 19«: », dog at hvis det erhvervede
selskab er omfattet af § 19 B, kun hvis det erhver-
vende selskab tillige er omfattet af § 19 B, og hvis
det erhvervede selskab er omfattet af § 19 C, kun
50
skab er omfattet af § 21, finder stk. 3 kun anven-
delse, hvis det erhvervende selskab tillige er om-
fattet af § 21.
hvis det erhvervende selskab tillige er omfattet af
§ 19 C«.
Stk. 6-7. - - -
§ 38. - - -
Stk. 2-3. - - -
Stk. 4. Gevinst og tab, der anses for realiseret
efter stk. 1, opgøres efter reglerne i §§ 23-29, 46
og 47, dog træder værdien ved skattepligtens op-
hør i stedet for afståelsessummen. For tegningsret-
ter til aktier kan den skattepligtige i stedet vælge
at opgøre den skattepligtige gevinst som forskel-
len mellem udnyttelseskursen og markedskursen
på den pågældende aktie på tidspunktet for skatte-
pligtens ophør. Tab, der ved en afståelse kunne
have været fradraget efter §§ 13-14 og 17-19, §
20, stk. 2, og §§ 21 og 22, kan dog kun fradrages i
gevinst på aktier, der anses for realiseret efter stk.
1.
30. I § 38, stk. 4, 3. pkt., ændres » og 17-19« til: »,
17, 18 og §§ 19 B-19 C«.
Stk. 5. - - -
§ 44. - - -
Stk. 2-4. - - -
Stk. 5. Skattefritagelsen efter stk. 1 gælder ikke
for aktier omfattet af §§ 17, 19 og 22.
31. I § 44, stk. 5, ændres »19« til: »19 B, 19 C«.
Stk. 6. - - -
§ 2
I dødsboskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 333
af 2. april 2012, som ændret senest ved § 7 i lov
nr. 1555 af 19. december 2017, foretages følgende
ændring:
§ 29. - - -
Stk. 2-3. - - -
Stk. 4. Gevinst ved udlodning af aktier m.v. om-
fattet af aktieavancebeskatningslovens § 19 med-
regnes ved opgørelsen af bobeskatningsindkom-
sten.
1. I § 29, stk. 4, ændres »§ 19« til: »§§ 19 B eller
19 C«.
Stk. 5. - - -
§ 3
I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 117
af 29. januar 2016, som ændret bl.a. ved § 8 i lov
51
nr. 652 af 8. juni 2016 og senest ved § 5 i lov nr.
1130 af 11. september 2018, foretages følgende
ændringer:
§ 2. Pligt til at svare indkomstskat til staten på-
hviler endvidere personer, der ikke er omfattet af
§ 1, og dødsboer, der behandles i udlandet, jf.
dødsboskattelovens § 1, stk. 3, for så vidt de på-
gældende personer eller dødsboer:
1-5) - - -
6) Erhverver udbytter omfattet af ligningslovens
§ 16 A, stk. 1 og 2, eller erhverver afståelsessum-
mer omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 1, idet
selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 5. og 6.
pkt., dog finder tilsvarende anvendelse. 1. pkt.
omfatter ikke udbytte fra investeringsinstitutter
med minimumsbeskatning omfattet af ligningslo-
vens § 16 C, der udelukkende investerer i fordrin-
ger omfattet af kursgevinstloven, aktier i det admi-
nistrationsselskab, der forestår investeringsinsti-
tuttets administration, afledte finansielle instru-
menter efter Finanstilsynets regler herom og bevi-
ser i investeringsinstitutter med minimumsbeskat-
ning omfattet af ligningslovens § 16 C, der ude-
lukkende investerer i aktiver som nævnt i denne
bestemmelse. Skattepligten omfatter endvidere ve-
derlag i form af andet end aktier i det erhvervende
selskab, som en person erhverver ved overdragel-
se af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapi-
rer, herunder konvertible obligationer, samt teg-
ningsrettigheder til sådanne værdipapirer i et kon-
cernforbundet selskab (det erhvervede selskab) til
et andet koncernforbundet selskab eller en koncer-
nforbundet fond eller trust (det erhvervende sel-
skab). Skattepligten omfatter derudover vederlag i
form af andet end aktier i det erhvervende selskab
eller hermed koncernforbundne selskaber, som en
person erhverver ved overdragelse af aktier, an-
delsbeviser og lignende værdipapirer, herunder
konvertible obligationer, samt tegningsrettigheder
til sådanne værdipapirer til selskaber, der på over-
dragelsestidspunktet i det væsentlige er uden øko-
nomisk risiko ved erhvervsmæssig aktivitet, jf.
selskabsskattelovens § 33 A, stk. 3, hvis personen
eller dennes ægtefælle efter overdragelsen ejer ak-
tier m.v. i et eller flere af disse selskaber. Skatte-
1. § 2, stk. 1, nr. 6, 2. pkt., ophæves og i stedet
indsættes:
»1. pkt. omfatter ikke udbytte fra investerings-
selskaber, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19
og udbytte fra investeringsinstitutter med mini-
mumsbeskatning, jf. ligningslovens § 16 C, dog
forudsat at investeringsselskabet henholdsvis inve-
steringsinstituttet ved investering i danske aktier
eller andele har betalt en indkomstskat på 15 pct.
af modtaget udbytte. 2. pkt. omfatter ikke udbytte
af egne aktier, udbytte af aktier i investeringssel-
skabets henholdsvis investeringsinstituttets admi-
nistrationsselskab og udbytte fra et investeringsin-
stitut med minimumsbeskatning, jf. selskabsskat-
telovens § 1, stk. 1, nr. 5 c eller et investeringssel-
skab, jf. selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19,
hvis disse efter vedtægterne ikke kan investere i
aktier eller andele i selskaber m.v., der er hjemme-
hørende her i landet. Uanset 3. pkt. må investe-
ringsinstituttet eller investeringsselskabet eje ak-
tier i det administrationsselskab, som forestår in-
stituttets eller selskabets administration.«
52
pligten omfatter også vederlag i andet end aktier i
det modtagende selskab eller hermed koncernfor-
bundne selskaber, som en person erhverver i for-
bindelse med fusion eller spaltning, der ikke er
omfattet af fusionsskatteloven, hvis personen eller
dennes ægtefælle efter omstruktureringen ejer ak-
tier i det modtagende selskab eller hermed koncer-
nforbundne selskaber. Ved fastsættelse af, hvornår
der foreligger koncernforbundne selskaber, finder
ligningslovens § 2 anvendelse. 3.-5. pkt. anvendes
dog ikke, hvis personen er hjemmehørende på
Færøerne, i Grønland eller i et land, som er med-
lem af EU/EØS, eller som har en dobbeltbeskat-
ningsoverenskomst med Danmark, og de kompe-
tente myndigheder i denne stat skal udveksle op-
lysninger med de danske myndigheder efter dob-
beltbeskatningsoverenskomsten, en anden interna-
tional overenskomst eller konvention eller en ad-
ministrativt indgået aftale om bistand i skattesa-
ger. Det er en betingelse for anvendelsen af 3.
pkt., at der er forbindelse som nævnt i ligningslo-
vens § 2 mellem personen og det erhvervede hen-
holdsvis det erhvervende selskab, og at det erhver-
vede selskab og det erhvervende selskab er kon-
cernforbundet som nævnt i ligningslovens § 2.
7-29) - - -
Stk. 2-11. - - -
§ 65. - - -
Stk. 2. - - -
Stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte regler om,
at der ikke skal indeholdes udbytteskat i udbytter,
der ikke skal medregnes ved opgørelsen af modta-
gerens skattepligtige indkomst. Skatteministeren
kan endvidere fastsætte regler om offentliggørelse
af en database over selskaber og foreninger m.v.,
som er berettiget til at modtage udbytte uden inde-
holdelse af udbytteskat. Skatteministeren kan des-
uden for selskaber, der skal betale selskabsskat ef-
ter § 29 A i selskabsskatteloven, fastsætte regler
om, at der ikke skal indeholdes udbytteskat i for-
bindelse med investeringsinstitutters eller investe-
ringsselskabers udbetaling eller godskrivning af
afståelsessummer til selskaber og foreninger m.v.,
2. § 65, stk. 3, 3. og 4. pkt., ophæves.
53
jf. stk. 7 og 9. Det er en betingelse, at det kan
godtgøres, at de generelle indkomstforhold for sel-
skabet eller foreningen m.v. generelt vil medføre,
at den indeholdte udbytteskat helt åbenbart vil
overstige indkomstårets samlede indkomstskat. §
65 C, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse vedrø-
rende indeholdelse af udbytteskat.
Stk. 4-13. - - -
§ 4
I kursgevinstloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
1283 af 25. oktober 2016, som ændret ved § 3 i
lov nr. 1555 af 19. december 2017, foretages føl-
gende ændringer:
§ 34 A. Hvis en akkumulerende investeringsfor-
ening, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a,
et investeringsinstitut med minimumsbeskatning,
jf. ligningslovens § 16 C, eller et investeringssel-
skab, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19, skif-
ter skattemæssig status, således at deltagerne be-
skattes som deltagere i et interessentskab, uden at
foreningen, instituttet eller selskabet opløses, fin-
der reglen i aktieavancebeskatningslovens § 33,
stk. 7, tilsvarende anvendelse på interessentska-
bets fordringer, gæld og finansielle kontrakter.
1. I § 34 A, stk. 1, ændres »§ 33, stk. 7« til: »§ 33,
stk. 6«.
Stk. 2. For skattepligtige, der beskattes som del-
tagere i et interessentskab og overgår til beskat-
ning som medlemmer af en akkumulerende inve-
steringsforening, jf. selskabsskattelovens § 1, stk.
1, nr. 5 a, eller et investeringsselskab, jf. aktie-
avancebeskatningslovens § 19, finder reglerne i
aktieavancebeskatningslovens § 33, stk. 8, tilsva-
rende anvendelse på interessentskabets fordringer,
gæld og finansielle kontrakter.
2. I § 34 A, stk. 2, ændres »§ 33, stk. 8« til: »§ 33,
stk. 7«.
Stk. 3. For skattepligtige, der beskattes som del-
tagere i et interessentskab og overgår til beskat-
ning som deltager i et investeringsinstitut med mi-
nimumsbeskatning, jf. ligningslovens § 16 C, eller
som medlemmer af en kontoførende forening, jf.
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, finder reg-
lerne i aktieavancebeskatningslovens § 33, stk. 9,
tilsvarende anvendelse på interessentskabets for-
dringer, gæld og finansielle kontrakter.
3. I § 34 A, stk. 3, ændres »§ 33, stk. 9« til: »§ 33,
stk. 8«.
§ 5
54
I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1162 af
1. september 2016, som ændret bl.a. ved § 2 i lov
nr. 359 af 29. april 2018 og senest ved § 6 i lov nr.
1130 af 11. september 2018, foretages følgende
ændringer:
§ 7 P. - - -
Stk. 2. Skattefriheden efter stk. 1 er betinget af
følgende:
1) - - -
1. I § 7 P, stk. 2, nr. 2, 1. pkt., ændres »jf. dog 2.
pkt.« til: »jf. dog 2. og 4. pkt.«
2. I § 7 P, stk. 2, nr. 2, 2. pkt., indsættes efter »ve-
derlaget«: »i samme år«.
2) Værdien af vederlaget efter stk. 1 overstiger i
samme år ikke 10 pct. af den ansattes årsløn på det
tidspunkt, hvor aftalen indgås, jf. dog 2. pkt. Er
adgangen til at erhverve aktier, køberetter til aktier
eller tegningsretter til aktier åben på lige vilkår for
mindst 80 pct. af en kreds af selskabets ansatte,
som fastlægges efter almene kriterier, kan værdien
af vederlaget udgøre til og med 20 pct. af den an-
sattes årsløn på det tidspunkt, hvor aftalen indgås.
Antallet af ansatte i selskabet efter 2. pkt. opgøres
på det tidspunkt, hvor adgangen til at erhverve ak-
tierne, køberetterne til aktier eller tegningsretterne
til aktier er åben for de ansatte.
3. I § 7 P, stk. 2, nr. 2, indsættes som 4. pkt.:
»Værdien af vederlaget efter stk. 1 kan i samme
år udgøre til og med 50 pct. af den ansattes årsløn
på det tidspunkt, hvor aftalen indgås, hvis betin-
gelserne i stk. 7 tillige er opfyldt.«
3-7) - - -
Stk. 3-4. - - -
Stk. 5. Erhverver den ansatte ubetinget ret til en
købe- eller tegningsret før det tidspunkt, hvor den
faktiske udnyttelseskurs foreligger, kan den ansat-
te vælge, at vurderingen skal foretages ud fra ve-
derlagets værdi på det tidspunkt, hvor den faktiske
udnyttelseskurs foreligger, og årslønnen på det
tidspunkt, hvor aftalen er indgået. Er udnyttelses-
kursen for en købe- eller tegningsret fastsat som
en fast procentdel af markedskursen for aktien ved
begyndelsen henholdsvis afslutningen af en nær-
mere bestemt periode, skal vurderingen foretages
ud fra vederlagets værdi ved begyndelsen af perio-
den, når udnyttelseskursen er en procentdel af kur-
sen denne dag, henholdsvis ved afslutningen af
perioden, når udnyttelseskursen er en procentdel
af kursen denne dag. Foretages vurderingen ud fra
vederlagets værdi på det tidspunkt, hvor den fakti-
ske udnyttelseskurs for købe- eller tegningsretter
4. I § 7 P, stk. 5, 3. pkt., ændres »10 pct. af årsløn-
nen« til: »procentgrænsen af årslønnen som nævnt
i stk. 2, nr. 2,«.
55
henholdsvis den faktiske købskurs for aktier fore-
ligger, og overstiger værdien 10 pct. af årslønnen
på det tidspunkt, hvor aftalen er indgået, mens
retserhvervelsen sker i 2 eller flere år, kan den an-
satte fordele den samlede værdi af vederlaget på
de år, hvori retserhvervelsen af vederlaget sker.
Stk. 6-9. - - -
5. I § 7 P indsættes efter stk. 6 som nyt stk. 7:
»Stk. 7. Skattefriheden efter stk. 1, jf. stk. 2, nr.
2, 4. pkt., er betinget af følgende:
1) Selskabet, hvor personen er ansat, har på det
tidspunkt, hvor aftalen indgås, ikke haft mere end
50 ansatte i mindst et af de to seneste årsregnska-
ber. Antallet af ansatte opgøres efter reglerne i
årsregnskabsloven. Hvis selskabet i et af eller beg-
ge de to seneste regnskabsår har indgået i en kon-
cern, jf. årsregnskabslovens bilag 1, B, nr. 1, skal
betingelsen være opfyldt for koncernen som hel-
hed.
2) Selskabet, hvor personen er ansat, har på det
tidspunkt, hvor aftalen indgås, i mindst et af de to
seneste årsregnskaber haft en nettoomsætning, der
ikke oversteg 20 mio. kr., og en balancesum, der
ikke oversteg 75 mio. kr. Den årlige nettoomsæt-
ning og balancesum opgøres efter reglerne i års-
regnskabslovens § 7, stk. 3. Hvis selskabet i et af
eller begge to regnskabsår har indgået i en kon-
cern, jf. årsregnskabslovens bilag 1, B, nr. 1, skal
betingelsen være opfyldt for koncernen som hel-
hed.
3) Selskabet, hvor personen er ansat, har været
aktivt på et marked i mindre end 5 år før kalender-
året, hvor aftalen indgås. Selskabet anses for ak-
tivt på et marked, når det har haft sit første kom-
mercielle salg. Selskabet anses efter 1. pkt., for at
have været aktivt på et marked i mindst 5 år før
året, hvor aftalen indgås, hvis det har været mod-
tagende selskab i en skattefri omstrukturering efter
fusionsskatteloven, og det indskydende selskab
foretog sit første kommercielle salg mindst 5 år
før året, hvor aftalen er indgået. Er aktiver, som
selskabet har modtaget ved en skattefri omstruktu-
rering efter fusionsskatteloven, indgået i flere suc-
cessive skattefrie omstruktureringer efter fusions-
skatteloven, skal bedømmelsen af, hvornår det
første kommercielle salg er foretaget, ske i forhold
56
til det første selskab, der med hensyn til de pågæl-
dende aktiver var indskydende selskab i en skatte-
fri omstrukturering efter fusionsskatteloven.
4) Selskabet, hvor personen er ansat, må ikke på
det tidspunkt, hvor aftalen indgås, drive virksom-
hed, som i overvejende grad består af passiv kapi-
talanbringelse, jf. aktieavancebeskatningslovens §
34, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 5, 2. pkt., og stk. 6.
5) Selskabet, hvor personen er ansat, må ikke på
det tidspunkt, hvor aftalen indgås, være kriseramt
som defineret i Europa-Kommissionens meddelel-
se om Fællesskabets rammebestemmelser for
statsstøtte til redning og omstrukturering af krise-
ramte ikke-finansielle virksomheder (2014/C
249/01).«
Stk. 7-12 bliver herefter stk. 8-13.
Stk. 10. I tilfælde, der er omfattet af stk. 1-9, fin-
der §§ 16 eller 28, jf. statsskattelovens § 4, ikke
anvendelse, jf. dog stk. 11 og 12.
6. I § 7 P, stk. 10, der bliver til stk. 11, ændres
»stk. 1-9« til: »stk. 1-10« og »jf. dog stk. 11 og
12« til: »jf. dog stk. 12 og 13«.
Stk. 11. Udnyttes en købe- eller tegningsret, der
er omfattet af stk. 1-9, ved kontant udbetaling til
den ansatte af købe- eller tegningsrettens værdi,
finder § 28 anvendelse. Er betingelsen i § 28 ikke
opfyldt, finder § 16, jf. statsskattelovens § 4, an-
vendelse.
7. I § 7 P, stk. 11, der bliver til stk. 12, ændres
»stk. 1-9« til: »stk. 1-10«.
Stk. 12. - - -
§ 16 B. - - -
Stk. 2. Gevinst og tab ved afståelse efter stk. 1
behandles i følgende tilfælde efter reglerne om ge-
vinst og tab ved afståelse af aktier m.v. til andre
end det udstedende selskab:
8. I § 16 B, stk. 2, nr. 4, 1. pkt., ændres »§ 19« til:
»§§ 19 A, 19 B eller 19 C«.
1-3) - - -
4) Ved afståelse af aktier m.v., der er omfattet af
aktieavancebeskatningslovens § 19, eller ved af-
ståelse af investeringsbeviser. 1. pkt. omfatter dog
alene aktier m.v. eller investeringsbeviser, der er
udstedt af et investeringsinstitut, hvis andele ud-
bydes til offentligheden, og som efter national lov-
givning, EU-retlig regulering eller international
aftale er undergivet et krav om risikospredning og
pligt til på en deltagers forlangende at tilbagekøbe
eller indløse udstedte andele.
9. § 16 B, stk. 2, nr. 4, 2. pkt., ophæves.
5-6) - - -
Stk. 3-5. - - -
57
§ 16 C. Ved et investeringsinstitut med mini-
mumsbeskatning forstås et institut, der udsteder
omsættelige beviser for deltagernes indskud, og
som har valgt, at instituttets indkomst skal beskat-
tes hos deltagerne. Investeringsinstituttet skal op-
gøre en minimumsindkomst efter reglerne i stk.
3-8.
10. I § 16 C, stk. 1, 1, pkt., ændres »der« til: »hvis
aktivmasse udelukkende er placeret i instituttets
administrationsbygning og i værdipapirer m.v.,
dog med den begrænsning at en placering i finan-
sielle kontrakter alene omfattet finansielle kon-
trakter, hvor det ultimativt underliggende aktiv er
et værdipapir, et værdipapirindeks, en valuta, et
valutaindeks, en rentebealing ellerent renteindeks,
og som«.
Stk. 2-3. - - -
Stk. 4. I minimumsindkomsten indgår følgende
indtægter:
1-6) - - -
11. I § 16 C, stk. 4, nr. 7, 1. pkt., og nr. 8, 1. pkt.,
stk. 5, nr. 3, 1. pkt., og nr. 4,1. pkt., stk. 12, 1. og
3. pkt., og stk. 13, 3. pkt., ændres »§ 19« til: »§§
19 A, 19 B eller 19 C«.
7) Gevinst ved afståelse af værdipapirer m.v.,
der er omfattet af aktieavancebeskatningsloven,
dog ikke aktier m.v. omfattet af aktieavancebe-
skatningslovens § 19. Gevinsten opgøres efter ak-
tieavancebeskatningslovens § 25 og § 26, stk. 2-4
og 6.
8) Gevinst på aktier m.v. omfattet af aktieavan-
cebeskatningslovens § 19. Gevinsten opgøres efter
aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 7.
8-10) - - -
Stk. 5. I det samlede beløb efter stk. 4, nr. 1-9,
fratrækkes følgende tab m.v.:
1-2) - - -
3) Tab ved afståelse af værdipapirer m.v., der er
omfattet af aktieavancebeskatningsloven, dog ikke
aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningslo-
vens § 19. Tabet opgøres efter aktieavancebeskat-
ningslovens § 25 og § 26, stk. 2-4 og 6.
4) Tab på aktier m.v. omfattet af aktieavancebe-
skatningslovens § 19. Tabet opgøres efter aktie-
avancebeskatningslovens § 23, stk. 7.
5-6) - - -
Stk. 6-11. - - -
Stk. 12. Hvis meddelelse efter stk. 10 eller op-
lysninger efter stk. 11 ikke indsendes rettidigt, be-
skattes deltagerne af gevinst og tab på beviser i in-
vesteringsinstituttet, der hidrører fra indkomståre-
ne fra og med indkomståret forud for den man-
glende rettidige indsendelse af oplysninger og de
derefter følgende 4 indkomstår, efter reglerne i ak-
tieavancebeskatningslovens § 19. 1. pkt. gælder
tilsvarende, hvis der ikke gives rettidige og kor-
rekte oplysninger om minimumsindkomst m.v. og
58
sammensætningen heraf til deltagernes værdipa-
pircentral eller pengeinstitut m.v. her i landet, jf.
skattekontrollovens § 10 A, og depositarer eller
kontoførere i udlandet, jf. skattekontrollovens § 11
B, således at disse kan indsende rettidig indberet-
ning. Hvis der fra investeringsinstituttet mangler
rettidige og korrekte oplysninger for flere på hin-
anden følgende år, fastholdes beskatningen efter
aktieavancebeskatningslovens § 19 fra og med det
første år, der mangler rettidige og korrekte oplys-
ninger for, til og med det fjerde år efter det seneste
år, der mangler rettidige og korrekte oplysninger
for.
Stk. 13. Hvis et investeringsinstitut med mini-
mumsbeskatning, jf. stk. 1, efterfølgende vælger
skattemæssig status som investeringsselskab, jf.
aktieavancebeskatningslovens § 19, skal instituttet
indsende en meddelelse herom til told- og skatte-
forvaltningen. Valget har alene virkning for de af
instituttets indkomstår, der påbegyndes, efter at
meddelelse om valg af skattemæssig status som
investeringsselskab er indsendt til told- og skatte-
forvaltningen. Gevinst og tab på beviser i institut-
tet, der hidrører fra indkomstårene fra og med det
indkomstår, som valg af statusskift gælder for, og
de derefter følgende 4 indkomstår, beskattes efter
reglerne i aktieavancebeskatningenslovens § 19.
§ 16 I. Skattepligtige omfattet af kildeskattelo-
vens § 1 eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2, der
direkte eller indirekte kontrollerer et dansk eller et
udenlandsk selskab eller forening m.v. (selskabet),
som direkte erhverver aktier via kapital- og ventu-
refonde, skal medregne selskabets positive aktie-
indkomst opgjort efter stk. 4 som CFC-indkomst,
når selskabet har en fortrinsstilling i kapital- eller
venturefonden. Den skattepligtige anses for at
kontrollere selskabet m.v., når enten betingelserne
i § 16 H, stk. 6, er opfyldt, eller den skattepligtige
er medstifter af kapital- eller venturefonden eller
deltager i ledelsen eller driften af kapital- eller
venturefonden eller i virksomheder ejet af denne.
1. pkt. finder ikke anvendelse, hvis den skatteplig-
tiges aktier m.v. i selskabet er aktier eller investe-
ringsbeviser m.v. omfattet af aktieavancebeskat-
ningslovens § 19 om investeringsselskaber.
12. I § 16 I, stk. 1, 3. pkt., ændres »§ 19 om inve-
steringsselskaber« til: » §§ 19 B eller 19 C«.
Stk. 2-9. - - -
59
§ 28. - - -
Stk. 2-10. - - -
Stk. 11. Stk. 1-10 finder ikke anvendelse, hvis
tildelingen af købe- eller tegningsretter er omfattet
af § 7 P, jf. dog § 7 P, stk. 11 og 12.
13. I § 28, stk. 11, ændres »jf. dog § 7 P, stk. 11
og 12« til: »jf. dog § 7 P, stk. 12 og 13«.
§ 33 G. Såfremt der i den skattepligtige ind-
komst for en skattepligtig omfattet af kildeskatte-
lovens § 1 eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2,
indgår aktieudbytte efter § 16 A fra selskaber, hvis
aktier er omfattet af aktieavancebeskatningslovens
§ 19, og som er eller har været hjemmehørende i
udlandet, kan told- og skatteforvaltningen efter
ansøgning eftergive den skattepligtige en del af
skatten. Der kan dog ikke eftergives et større be-
løb end det beløb, hvormed summen af det beløb,
som det udbyttegivende selskab har udredet i skat
af den del af indkomsten, der ligger til grund for
udbyttet, og det beløb, som den skattepligtige har
udredet i skat af den til udbyttet svarende del af
indkomsten, overstiger summen af de beløb, der
skulle have været udredet i skat af henholdsvis det
udbyttegivende selskab og den skattepligtige, så-
fremt det udbyttegivende selskab skulle have væ-
ret beskattet her i landet af den til grund for udbyt-
tet liggende indkomst.
14. I § 33 G, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 19« til: »§
19 C«.
Stk. 2. - - -
§ 6
I personskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
1163 af 8. oktober 2015, som ændret bl.a. ved §
10 i lov nr. 1888 af 29. december 2015 og § 21 i
lov nr. 1555 af 19. december 2017 og senest ved §
10 i lov nr. 1130 af 11. september 2018, foretages
følgende ændringer:
§ 4. Kapitalindkomst omfatter det samlede net-
tobeløb af
1-4) - - -
5) skattepligtig fortjeneste, fradragsberettigede
tab og skattepligtige afståelsessummer efter aktie-
avancebeskatningslovens § 18, § 19 og § 22 eller
ligningslovens § 16 B, der ikke er aktieindkomst
efter § 4 a,
1. § 4, stk. 1, nr. 5 og 5b, to steder i § 4, stk. 5, 2.
pkt., to steder i § 4, stk. 6, i § 4 a, stk. 1, nr. 1 og 2,
og stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 19« til: »§ 19 C«.
60
5 b) beløb, der er modtaget fra et pengeinstitut,
realkreditinstitut, fondsmæglerselskab, investe-
ringsforvaltningsselskab, en forvalter af alternati-
ve investeringsfonde, en finansiel rådgiver eller en
investeringsrådgiver, som følge af at det pågæl-
dende pengeinstitut m.v. har modtaget gebyrer,
provisioner eller andre pengeydelser fra et investe-
ringsinstitut, og som vedrører investering i en ak-
tie eller et investeringsbevis omfattet af aktieavan-
cebeskatningslovens §§ 19 eller 22,
Stk. 2-4. - - -
Stk. 5. Uanset bestemmelserne i stk. 1, nr. 4 og
5, medregnes udlodninger samt afståelsessummer
efter ligningslovens § 16 B vedrørende aktier, som
omfattes af aktieavancebeskatningslovens § 17,
dog til den personlige indkomst. Det samme gæl-
der udlodninger, fortjenester og tab samt afståel-
sessummer efter ligningslovens § 16 B vedrørende
aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningslo-
vens § 19, såfremt de ville være omfattet af aktie-
avancebeskatningslovens § 17, hvis de ikke var
omfattet af samme lovs § 19.
Stk. 6. Uanset bestemmelserne i stk., nr. 5 b,
medregnes modtagne beløb vedrørende en aktie
eller et investeringsbevis omfattet af aktieavance-
beskatningslovens § 19 til den personlige ind-
komst, såfremt aktien m.v. ville være omfattet af
aktieavancebeskatningslovens § 17, hvis den ikke
var omfattet af samme lovs § 19.
Stk. 7-9. - - -
§ 4 a. Aktieindkomst omfatter det samlede beløb
af:
1) aktieudbytte efter ligningslovens § 16 A samt
beløb omfattet af virksomhedsomdannelseslovens
§ 4, stk. 4, 3. pkt., fra selskaber, der er skatteplig-
tige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2,
2 e, 2 h, 4 eller 5 a, eller som er eller har været
hjemmehørende i udlandet, medmindre aktierne er
omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19,
2) afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B
samt beløb omfattet af § 4, stk. 4, 2. pkt., i lov om
skattefri virksomhedsomdannelse fra selskaber,
der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1,
stk. 1, nr. 1, 2, 2 e, 2 h, 4 eller 5 a, eller som er
eller har været hjemmehørende i udlandet, med-
61
mindre aktierne er omfattet af aktieavancebeskat-
ningslovens § 19,
3) skattepligtigt aktieudbytte fra aktiebaserede
investeringsinstitutter med minimumsbeskatning,
jf. aktieavancebeskatningslovens § 21, og
2. I § 4 a, stk. 1, nr. 3, indsættes efter »skatteplig-
tigt aktieudbytte«: »fra aktiebaserede investerings-
selskaber, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19
B, og skattepligtigt aktieudbytte«.
4) fortjeneste og tab efter aktieavancebeskat-
ningslovens §§ 12-14, fortjeneste efter aktieavan-
cebeskatningslovens § 17 A, stk. 2, nr. 1, og tab
efter aktieavancebeskatningslovens § 17 A.
5) beløb, der er modtaget fra et pengeinstitut, re-
alkreditinstitut, fondsmæglerselskab, investerings-
forvaltningsselskab, en forvalter af alternative in-
vesteringsfonde, en finansiel rådgiver eller en in-
vesteringsrådgiver, som følge af at det pågælden-
de pengeinstitut m.v. har modtaget gebyrer, provi-
sioner eller andre pengeydelser fra et investerings-
institut, og som vedrører investering i et investe-
ringsbevis omfattet af aktieavancebeskatningslo-
vens § 21, hvor fortjeneste og tab ikke omfattes af
aktieavancebeskatningslovens § 17.
3. I § 4 a, stk. 1, nr. 4, ændres »og tab efter aktie-
avancebeskatningslovens § 17 A« til: »tab efter
aktieavancebeskatningslovens § 17 A og fortje-
neste og tab efter aktieavancebeskatningslovens §
19 B«.
4. I § 4 a, stk. 1, nr. 5, indsættes efter »vedrører
investering«: »i en aktie eller et investeringsbevis
omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19 B
eller«.
Stk. 2. Stk. 1, nr. 1-4, omfatter ikke udbytter og
fortjenester samt afståelsessummer efter lignings-
lovens § 16 B vedrørende aktier som nævnt i ak-
tieavancebeskatningslovens § 19. Stk. 1 omfatter
heller ikke udbytte efter ligningslovens § 16 A,
stk. 5, og udbetalinger og fortjenester samt afståel-
sessummer efter ligningslovens § 16 B vedrørende
andele i medarbejderinvesteringsselskaber, jf. lig-
ningslovens § 7 N, stk. 1, og andele i medarbej-
derinvesteringsselskabslignende selskaber, jf. lig-
ningslovens § 7 N, stk. 3.
Stk. 3-4. - - -
5. I § 4 a indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Uanset bestemmelserne i stk. 1, medreg-
nes udlodninger, fortjenester og tab vedrørende
aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningslo-
vens § 19 B dog til den personlige indkomst, hvis
de ville være omfattet af aktieavancebeskatnings-
lovens § 17, hvis de ikke var omfattet af samme
lovs § 19 B.«
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.
§ 7
I selskabsskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
1164 af 6. september 2016, som ændret bl.a. ved §
62
22 i lov nr. 1555 af 19. december 2017 og senest
ved § 1 i lov nr. 1130 af 11. september 2018, fore-
tages følgende ændringer:
§ 1. Skattepligt i henhold til denne lov påhviler
følgende selskaber og foreninger m.v., der er
hjemmehørende her i landet:
1-5) - - -
5a) investeringsforeninger, der udsteder omsæt-
telige beviser for medlemmernes indskud, bortset
fra investeringsselskaber, jf. aktieavancebeskat-
ningslovens § 19, stk. 2, og bortset fra investe-
ringsinstitutter med minimumsbeskatning, jf. lig-
ningslovens § 16 C, der er investeringsforeninger,
1. I § 1, stk. 1, nr. 5 a, ændres »aktieavancebeskat-
ningslovens § 19, stk. 2« til: »aktieavancebeskat-
ningslovens § 19, stk. 1«.
5b) - - -
5c) investeringsinstitutter med minimumsbeskat-
ning, jf. ligningslovens § 16 C, hvor skattepligten
alene omfatter indtægt ved erhvervsmæssig virk-
somhed og fortjeneste eller tab ved afhændelse,
afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har
eller har haft tilknytning til den erhvervsmæssige
virksomhed.
6) - - -
Stk. 2-8. - - -
2. I § 1, stk. 1, nr. 5 c, indsættes som 2.- 4. pkt.:
»Udbytte omfattet af ligningslovens § 16 A, stk.
1 og 2, som et investeringsinstitut, der er omfattet
af 1. pkt., modtager fra et selskab m.v., der er
hjemmehørende her i landet, beskattes dog med 15
pct., medmindre investeringsinstituttet har med-
lemmer, der er skattepligtige efter § 1 eller efter
kildeskattelovens § 1. 2. pkt. omfatter ikke udbytte
af egne aktier, udbytte af aktier i investeringsinsti-
tuttets administrationsselskab og udbytte, der
modtages fra et andet investeringsinstitut med mi-
nimumsbeskatning, jf. 1. pkt., eller et investe-
ringsselskab, jf. § 3, stk. 1, nr. 19, hvis disse efter
vedtægterne ikke kan investere i aktier eller ande-
le i selskaber, der er hjemmehørende her i landet.
Uanset 3. pkt. må investeringsinstituttet eller inve-
steringsselskabet eje aktier i det administrations-
selskab, som forestår instituttets eller selskabets
administration.«
§ 2. Skattepligt i henhold til denne lov påhviler
endvidere selskaber og foreninger mv. som nævnt
i § 1, stk. 1, der har hjemsted i udlandet, for så
vidt de
a-b) - - -
c) oppebærer udbytte omfattet af ligningslovens
§ 16 A, stk. 1 og 2, bortset fra udbytte fra investe-
ringsinstitutter med minimumsbeskatning omfattet
af ligningslovens § 16 C, der udelukkende investe-
rer i fordringer omfattet af kursgevinstloven, ak-
tier i det administrationsselskab, der forestår inve-
steringsinstituttets administration, afledte finan-
3. § 2, stk. 1, litra c, 1. pkt., affattes således:
»oppebærer udbytte omfattet af ligningslovens §
16 A, stk. 1 og 2.«
4. I § 2, stk. 1, litra c, indsættes efter 1. pkt. som
nye punktummer:
63
sielle instrumenter efter Finanstilsynets regler her-
om og beviser i investeringsinstitutter med mini-
mumsbeskatning omfattet af ligningslovens § 16
C, der udelukkende investerer i aktiver som nævnt
i denne bestemmelse, eller oppebærer afståelses-
summer omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 1.
Som udbytte behandles tillige tilskud til koncer-
nforbundne selskaber, jf. § 31 D, hvis tilskud-
smodtageren, såfremt denne var moderselskab til
tilskudsyderen, ville være skattepligtig af udbytte
efter denne bestemmelse. Skattepligten omfatter
ikke udbytte af datterselskabsaktier, jf. aktieavan-
cebeskatningslovens § 4 A, når beskatningen af
udbytter fra datterselskabet skal frafaldes eller
nedsættes efter bestemmelserne i direktiv
2011/96/EU om en fælles beskatningsordning for
moder- og datterselskaber fra forskellige med-
lemsstater eller efter en dobbeltbeskatningsover-
enskomst med Færøerne, Grønland eller den stat,
hvor moderselskabet er hjemmehørende. Skatte-
pligten omfatter endvidere ikke udbytte af koncer-
nselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens
§ 4 B, der ikke er datterselskabsaktier, når det ud-
byttemodtagende koncernselskab er hjemmehø-
rende i en stat, der er medlem af EU/EØS, og ud-
byttebeskatningen skulle være frafaldet eller ned-
sat efter bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU el-
ler dobbeltbeskatningsoverenskomsten med den
pågældende stat, hvis der havde været tale om dat-
terselskabsaktier. Skattepligten omfatter endvidere
ikke udbytte, som oppebæres af deltagere i moder-
selskaber, der er optaget på listen over de selska-
ber, der er omhandlet i artikel 2, litra a, nr. i, i di-
rektiv 2011/96/EU om en fælles beskatningsord-
ning for moder- og datterselskaber fra forskellige
medlemsstater, men som ved beskatningen her i
landet anses for at være transparente enheder. Det
er en betingelse, at selskabsdeltageren ikke er
hjemmehørende her i landet. 3. og 4. pkt. finder
ikke anvendelse, hvis udbyttet fra det danske sel-
skab er en videreudlodning af udbytte, som dette
selskab har modtaget direkte eller indirekte af dat-
terselskabsaktier eller koncernselskabsaktier, jf.
aktieavancebeskatningslovens §§ 4 A og 4 B, i et
selskab hjemmehørende i udlandet, og det danske
selskab ikke var retmæssig ejer af det modtagne
udbytte. Dette gælder dog ikke, hvis beskatningen
»1. pkt. omfatter ikke udbytte fra investerings-
selskaber, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19
og udbytte fra investeringsinstitutter med mini-
mumsbeskatning, jf. ligningslovens § 16 C, dog
forudsat investeringsselskabet henholdsvis inve-
steringsinstituttet ved investering i danske aktier
eller andele har betalt en indkomstskat på 15 pct.
af modtaget udbytte. 2. pkt. omfatter ikke udbytte
af egne aktier, udbytte af aktier i investeringssel-
skabets henholdsvis investeringsinstituttets admi-
nistrationsselskab og udbytte fra et investeringsin-
stitut med minimumsbeskatning, jf. § 1, stk. 1, nr.
5 c, eller et investeringsselskab, jf. § 3, stk. 1, nr.
19, hvis disse efter vedtægterne ikke kan investere
i aktier eller andele i selskaber m.v., der er hjem-
mehørende her i landet. Uanset 3. pkt. må investe-
ringsinstituttet eller investeringsselskabet eje ak-
tier i det administrationsselskab, som forestår in-
stituttets eller selskabets administration.«
5. I § 2, stk. 1, litra c, 7. pkt., der bliver 10. pkt.,
ændres »3. og 4. pkt.« til: »6. og 7. pkt.«
64
af udbytteudlodningen fra det danske selskab skal
frafaldes efter bestemmelserne i direktiv
2011/96/EU.
Stk. 2-8. - - -
§ 5 F. Overgangen får først virkning for selska-
bets m.v. skattepligt m.m. fra udløbet af det på-
gældende indkomstår i følgende situationer:
1-5) - - -
Stk. 2. - - -
Stk. 3. Ved overgang som nævnt i stk. 1, nr. 4 og
5, anses aktiver og passiver for anskaffet til han-
delsværdien på tidspunktet for overgangen.
Stk. 4-5. - - -
6. I § 5 F, stk. 1, indsættes som nr. 6 og 7:
»6) Hvis et aktiebaseret investeringsselskab, jf. §
3, stk. 1, nr. 19, og aktieavancebeskatningslovens
§ 19 B, overgår til at være et obligationsbaseret in-
vesteringsselskab, jf. § 3, stk. 1, nr. 19, og aktie-
avancebeskatningslovens § 19 C.
7) Hvis et obligationsbaseret investeringssel-
skab, jf. § 3, stk. 1, nr. 19, og aktieavancebeskat-
ningslovens § 19 C, overgår til at være et aktieba-
seret investeringsselskab, jf. § 3, stk. 1, nr. 19, og
aktieavancebeskatningslovens § 19 B.«
7. I § 5 F, stk. 3, ændres »nr. 4 og 5« til: »nr. 4-7«.
Stk. 6. Ved overgang som nævnt i aktieavance-
beskatningslovens § 33, stk. 9, anses aktierne for
anskaffet på det oprindelige anskaffelsestidspunkt
og til den oprindelige anskaffelsessum.
8. I § 5 F, stk. 6, ændres »§ 33, stk. 9« til: »§ 33,
stk. 8«.
§ 13. Til den skattepligtige indkomst medregnes
ikke:
1) - - -
2) Udbytte, som de i § 1, stk. 1, nr. 1-2 b, 2 d-2
j, 3 a-5 b, nævnte selskaber og foreninger m.v.
modtager af aktier eller andele i selskaber omfattet
af § 1, stk. 1, nr. 1-2 b, 2 d-2 j og 3 a-5 b, eller
selskaber hjemmehørende i udlandet. Dette gælder
dog kun udbytter af datterselskabsaktier og kon-
cernselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslo-
vens §§ 4 A og 4 B. 1. pkt. omfatter ikke udbytter,
i det omfang det udbyttegivende selskab har fra-
drag for udlodningen. Bestemmelsen i 1. pkt. om-
fatter heller ikke udbytte, i det omfang et datter-
selskab på et lavere ejerniveau har haft fradrag for
udbytteudlodningen, uden at fradraget er modsva-
ret af beskatning af udbytteudlodningen til et mel-
lemliggende niveau, og kildebeskatningen af ud-
bytteudlodningerne i ingen af de mellemliggende
niveauer har skullet frafaldes eller nedsættes efter
direktiv 2011/96/EU. Bestemmelsen i 1. pkt. om-
fatter ikke udbytte vedrørende aktier som nævnt i
aktieavancebeskatningslovens § 19. Bestemmel-
9. I § 13, stk. 1, nr. 2, 5. pkt., og § 17, stk. 3, 1.
pkt., ændres »aktieavancebeskatningslovens § 19«
til: »aktieavancebeskatningslovens § 19 A«.
65
sen i 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse, hvis
udbyttemodtageren er et tilsvarende selskab eller
en forening m.v. som nævnt i § 2, stk. 1, litra a, og
selskabet eller foreningen m.v. er hjemmehørende
i en fremmed stat, der er medlem af EU eller EØS,
på Færøerne eller i Grønland eller en stat, som har
en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Dan-
mark. Ved bedømmelsen af, om et selskab eller en
forening m.v. som nævnt i § 2, stk. 1, litra a, op-
fylder betingelsen i 2. pkt., medregnes samtlige
aktiebesiddelser, som selskabet eller foreningen
m.v. har i det udbyttegivende selskab.
3-4) - - -
Stk. 2. Udbytter af skattefri porteføljeaktier som
nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 4 C, som
ikke er omfattet af stk. 1, nr. 2 eller 3, og som
modtages af selskaber m.v. der er skattepligtige
efter § 1 eller § 2, stk. 1, litra a, medregnes ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst med 70
pct. af udbyttebeløbet, jf. dog 2. og 3. pkt. 1. pkt.
finder ikke anvendelse, hvis aktierne i det udbytte-
givende selskab er omfattet af aktieavancebeskat-
ningslovens §§ 17 eller 19. 1. pkt. finder ikke an-
vendelse, hvis det udbyttegivende selskab har fra-
drag for udbytteudlodningen. Stk. 1, nr. 2, 4. pkt.
finder tilsvarende anvendelse.
10. I § 13, stk. 2, 2. pkt., ændres »aktieavancebe-
skatningslovens §§ 17 eller 19« til: »aktieavance-
beskatningslovens §§ 17 eller 19 A«.
Stk. 3-10. - - -
§ 17. - - -
Stk. 2. - - -
Stk. 3. Såfremt der i den skattepligtige indkomst
indgår udbytte fra selskaber, hvis aktier er omfat-
tet af aktieavancebeskatningslovens § 19, og som
er eller har været hjemmehørende i udlandet, og
udbyttet ikke er omfattet af skattefritagelsen i §
13, stk. 1, nr. 2, eller af nærværende paragrafs stk.
2, kan told- og skatteforvaltningen efter ansøgning
eftergive det udbyttemodtagende selskab en del af
skatten. Der kan dog ikke eftergives et større be-
løb end det, hvormed summen af det beløb, som
det udbyttegivende selskab har udredet i skat af
den del af indkomsten, der ligger til grund for ud-
byttet, og det beløb, som det udbyttemodtagende
selskab har udredet i skat af den til udbyttet sva-
rende del af indkomsten, overstiger summen af de
beløb, der skulle have været udredet i skat af hen-
holdsvis det udbyttegivende og det udbyttemodta-
66
gende selskab, såfremt det udbyttegivende selskab
skulle have været beskattet her i landet af den til
grund for udbyttet liggende indkomst.
Stk. 4-5. - - -
§ 8
I skatteindberetningsloven, lov nr. 1536 af 19.
december 2017, som ændret ved § 6 i lov nr. 1682
af 26. december 2017, lov nr. 396 af 2. maj 2018
og § 13 i lov nr. 1130 af 11. september 2018, fore-
tages følgende ændringer:
§ 15 a. - - -
Stk. 2. Indberetningen skal omfatte:
1-3) - - -
4) Om beløbet vedrører investering i en aktie el-
ler et investeringsbevis omfattet af aktieavancebe-
skatningslovens §§ 19 eller 22 eller af aktieavan-
cebeskatningslovens § 21, hvis kunden er en fy-
sisk person.
1. I § 15 a, stk. 2, nr. 4, ændres »19« til: »19 C«
og »§ 21« ændres til: »§§ 19 B eller 21«.
Stk. 3. - - -
§ 18. - - -
Stk. 2. De indberetningspligtige, som er nævnt i
stk. 3, skal mindst en gang årligt endvidere indbe-
rette følgende oplysninger til told- og skattefor-
valtningen, jf. dog § 50:
2. I § 18, stk. 2, nr. 1 og 7, og § 19, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »§ 19« til: »§§ 19 A, 19 B eller 19 C«.
1) Udbytte af investeringsbeviser, udbytte af ak-
tier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningslovens
§ 19 og tilskrivning på indskud i kontoførende in-
vesteringsforeninger med angivelse af de enkelte
ejeres eller rentenyderes andel heraf og identiteten
af investeringsbeviserne, aktierne m.v. eller den
kontoførende investeringsforening, herunder art
og virke, og antallet af aktier m.v. og investerings-
beviser.
2-6) - - -
7) Oplysning om beholdning af investeringsbe-
viser, aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskat-
ningslovens § 19 og indskud i kontoførende inve-
steringsforeninger ved kalenderårets udgang med
angivelse af
a) identiteten af investeringsbeviserne, aktierne
m.v. eller den kontoførende investeringsforening,
herunder art og virke,
b) antallet af aktier m.v. og investeringsbeviser,
67
c) kursværdien ved årets udgang og
d) de enkelte ejeres ejerandel.
Stk. 3-5. - - -
§ 19. De indberetningspligtige efter stk. 3 skal
indberette til told- og skatteforvaltningen om er-
hvervelser og afståelser af obligationer, herunder
konvertible obligationer, aktier m.v. omfattet af
aktieavancebeskatningslovens § 19 og investe-
ringsbeviser. Indberetningspligten omfatter endvi-
dere hævninger i kontoførende investeringsfor-
eninger og indfrielser af obligationer. Indberetning
skal dog ikke foretages, hvis der er tale om en
undtaget ordning omfattet af pensionsbeskatnings-
loven, jf. § 50. Indberetningen skal omfatte oplys-
ning om:
1) Identiteten, antallet eller den pålydende værdi
og arten af værdipapirerne.
2) Anskaffelsestidspunktet, afståelsestidspunktet
eller indfrielsestidspunktet.
3) Anskaffelsessummen, afståelsessummen eller
indfrielsesbeløbet og eventuel betaling for ved-
hængende renter.
4) Tidspunktet for den enkelte hævning af inde-
stående i en kontoførende investeringsforening.
5) Den del af urealiseret fortjeneste eller tab på
den kontoførende investeringsforenings værdipa-
pirer på tidspunktet for hævningen, der svarer til
den enkelte hævning.
Stk. 2-4. - - -
§ 9
I virksomhedsskatteloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1114 af 18. september 2013, som ændret bl.a.
ved § 7 i lov nr. 683 af 8. 2017 og § 15 i lov nr.
688 af 8. juni 2017 og senest ved § 26 i lov nr.
1555 af 19. december 2017, foretages følgende
ændring:
§ 22 c. - - -
Stk. 2. For at anvende ordningen i stk. 1 skal føl-
gende betingelser være opfyldt:
1-4) - - -
5) Aktierne eller anparterne er ikke omfattet af
aktieavancebeskatningslovens § 19.
1. I § 22 c, stk. 2, nr. 5, ændres »§ 19« til: »§§ 19
B eller 19 C«.
6-7) - - -
68
Stk. 3-7. - - -
69