Fremsat den 20. november 2018 af Jakob Sølvhøj (EL), Christian Juhl (EL), Finn Sørensen (EL), Karina Adsbøl (DF), Peter Kofod (DF), Peter Skaarup (DF), Kirsten Normann Andersen (SF), Karsten Hønge (SF) og Trine Torp (SF)

Fremsat den 20. november 2018 af Jakob Sølvhøj (EL), Christian Juhl (EL), Finn Sørensen (EL), Karina Adsbøl (DF),
Peter Kofod (DF), Peter Skaarup (DF), Kirsten Normann Andersen (SF), Karsten Hønge (SF) og Trine Torp (SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om ansattes mulighed for fuld erstatning, når de har været udsat for vold på
arbejdet
Folketinget pålægger regeringen at udarbejde en rapport
om forskellige løsningsmodeller, der imødekommer ansattes
mulighed for at få erstatning, når de har været udsat for vold
på arbejdet. I forbindelse med udarbejdelsen af rapporten
anmodes regeringen om at inddrage relevante eksperter og
interesseorganisationer. Rapporten skal danne grundlag for
et lovforslag, der imødekommer ansattes mulighed for at få
erstatning, når de har været udsat for vold på arbejdet, og for
at få dækket udgifter i forbindelse med erstatningssagen.
Regeringen skal fremsætte lovforslaget inden udgangen af
folketingsåret 2018-19.
Beslutningsforslag nr. B 46 Folketinget 2018-19
AX022008
Bemærkninger til forslaget
Beslutningsforslaget er en delvis genfremsættelse af be-
slutningsforslag B 99, folketingsåret 2013-14, og B 79, fol-
ketingsåret 2014-15, 1. samling. (Der henvises til www.fol-
ketingstidende.dk, Folketingstidende 2013-14, sektion A, B
99 som fremsat, og Folketingstidende 2014-15, 1. samling,
sektion A, B 79 som fremsat, sektion B, betænkning over B
79, og sektion F, møde 83 kl. 14:43).
Hvis en borger i Danmark bliver sparket, får nikket en
skalle eller bliver slået ned på åben gade, kan vedkommende
oftest regne med at få tilkendt erstatning via retssystemet, da
der er tale om en strafbar handling i henhold til straffelovens
regler. Det er offererstatningsloven (lovbekendtgørelse nr.
1209 af 18. november 2014), som sikrer muligheden for er-
statning i disse sager.
På offentlige og private arbejdspladser rammes plejeper-
sonale, pædagoger, socialpædagoger, lærere og andre perso-
nalegrupper med særlige støtte- og omsorgsfunktioner m.v.
af udadreagerende adfærd i form af vold. Volden forårsages
i flere tilfælde af borgere med psykiske og fysiske funk-
tionsnedsættelser (udviklingshæmmede), mennesker med
sindslidelser eller demens og borgere med sociale proble-
mer, som ikke forstår konsekvensen af deres handlinger.
Hvis man i forbindelse med sit arbejde udsættes for vold, er
det mere komplekst at sikre retten til fuld erstatning, end
hvis man udsættes for vold på åben gade, da arbejdsskadesi-
kringsloven (lovbekendtgørelse nr. 216 af 27. februar 2017)
ikke dækker alle erstatningskrav.
Erstatningsmuligheder
Statistikker viser, at f.eks. hver tredje socialpædagog er
udsat for vold i løbet af 1 år. For social- og sundhedshjælpe-
re/-assistenter er det godt fire ud af ti medarbejdere, der ud-
sættes for vold. Der er ingen tvivl om, at omfanget af vold
mod ansatte er på et højt niveau. (Forskningscenter for ar-
bejdsmiljø: »Arbejdsmiljø i Danmark«.)
Når en medarbejder er udsat for vold på jobbet, er der mu-
lighed for at få erstatning via
– arbejdsskadesikringsloven og
– erstatningsansvarsloven (lovbekendtgørelse nr. 1070 af
24. august 2018), hvor erstatning kan tilkendes via
– ansvarsforsikring,
– Erstatningsnævnet eller
– civilt søgsmål mod skadevolder.
Arbejdsskadesikringsloven
Arbejdsskadesikringsloven kompenserer den skadelidte
med godtgørelse for varigt men, dækning af udgifter til be-
handling og medicin samt erstatning for tab af erhvervsevne.
Arbejdsskadeloven dækker ikke godtgørelse for svie og
smerte eller tabt arbejdsfortjeneste. Det er heller ikke muligt
at få refunderet udgifter til ødelagt tøj el.lign. Hvis skadelid-
te skal have dækket disse krav, er denne henvist til at søge
det resterende krav dækket i henhold til erstatningsansvars-
lovens regler.
Beskæftigelsesministeriet har i knap 4 år arbejdet på en
arbejdsskadereform. I den forbindelse er der udarbejdet en
rapport (»Et moderne arbejdsskadesystem – Anbefalinger til
indsats og erstatning«, Ekspertudvalget om arbejdsskadeom-
rådet, december 2014), hvor tabt arbejdsfortjeneste og godt-
gørelse for svie og smerte indgår som en anbefaling i kapitel
7.
Dog bør en stor reform af arbejdsskadesystemet undgås,
idet en sådan løsning på dette aktuelle erstatningsproblem
kan indebære en lang række af andre ændringer, der vil in-
debære forringelser for de skadelidte genrelt.
Erstatningsnævnet ved straffelovsovertrædelse
Hvis en episode er af en sådan karakter, at den er omfattet
af straffeloven (lovbekendtgørelse nr. 1156 af 20. september
2018), jf. straffelovens § 119 (vold eller trussel om vold
mod offentlig ansat), § 244 (vold) eller § 245 (grov vold),
har den ansatte mulighed for at ansøge om erstatning hos Er-
statningsnævnet ifølge offererstatningsloven.
Udgangspunktet for at få erstatning hos Erstatningsnævnet
er, at hændelsen politianmeldes inden 72 timer. Det skal be-
mærkes, at på en arbejdsplads kan det være en udfordring at
få anmeldt episoden inden for tidsrammen, særlig hvis der
på arbejdspladsen er en aftale om, at det er ledelsen, der fo-
retager politianmeldelsen, eller hvis episoden sker op til en
weekend.
Der var tidligere mulighed for at få dispensation for politi-
anmeldelse, hvis der var konkrete, individuelle og/eller be-
handlingsmæssige eller pædagogiske hensyn til borgeren,
som talte imod en politianmeldelse. Dispensationsmulighe-
den er imidlertid siden 2014/2015 blevet tolket meget snæ-
vert i Erstatningsnævnet og er siden underkendt af Højeste-
ret med dom af 4. september 2018 (»Praksisændring var
uden hjemmel«, Sag 145/2017 på Højesterets hjemmeside).
Det har medført, at de faglige organisationer rådgiver med-
lemmerne om at foretage politianmeldelse for at sikre med-
lemmerne muligheden for fuld erstatning – i tilfælde af et
tab. Det har haft den konsekvens, at der er sket en kraftig
stigning i antallet af politianmeldelser af vold, hvilket er en
belastning for politikredsene, der i forvejen er udfordret på
ressourcer.
Ifølge Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 69, den 26. februar
2018, på Danmarks Statistiks hjemmeside er der fra 2016 til
2017 sket en stigning på over 20 pct. i antallet af politian-
meldelser af vold mod offentligt ansatte (fra 4.319 til 5.253).
Det er en stigning på knap 1.000 anmeldelser. Danmarks
Statistik oplyser, at der er sket en fordobling af antallet af
politianmeldelser sammenholdt med 2015.
Ifølge Danmarks Statistik blev der i andet kvartal 2013
anmeldt 755 tilfælde af vold mod offentligt ansatte. I tredje
kvartal 2016 var antallet 1.365, og i andet kvartal 2018 var
det steget til 1.666 politianmeldelser (Danmarks Statistik:
2
»Statistikbanken: Straf 10: Anmeldte forbrydelser efter
overtrædelsesart«).
Efter den nye Højesteretsdom af 4. september 2018 er ud-
gangspunktet for at sikre sig erstatning, hvis man har været
udsat for vold eller trusler, fortsat, at episoden skal politian-
meldes inden 72 timer. Nu kan der imidlertid dispenseres
herfor, hvis den pågældende arbejdsplads har en politik,
hvor man generelt ikke ønsker at politianmelde borgere/
beboere som følge af behandlingsmæssige/pædagogiske
hensyn. Enkelte episoder skal dog under alle omstændighe-
der anmeldes til politiet, eksempelvis grov vold eller vold
foretaget af en domsanbragt.
Men mange – både offentlige og private – arbejdspladser,
herunder institutioner og bosteder, har imidlertid ikke nogen
udformet politik på området. Her bør den skadelidte derfor
fortsat sørge for politianmeldelse af den pågældende borger
inden 72 timer for at sikre sig retten til efterfølgende at søge
erstatning, såfremt der er lidt et tab.
Det er problematisk, at man som ansat skal politianmelde
alene for at sikre retten til fuld erstatning.
Hovedformålet med politianmeldelse, efterforskning og en
mulig retssag er, at vi som samfund/skadelidt ønsker, at ska-
devolderen straffes på grund af den udførte gerning (retfær-
dighedsbetragtning). Imidlertid vil straf i langt de fleste til-
fælde ikke være hovedformålet med politianmeldelse for
den beskrevne målgruppe, da det ikke giver mening, enten
fordi voldsudøveren ikke er egnet til straf, eller fordi
vedkommende ikke er strafbar på grund af sin alder. Det
problem, at retssystemet belastes med politianmeldelser og
ansøgninger til Erstatningsnævnet i sager, hvis eneste formål
er at sikre retten til fuld erstatning, bør kunne løses smidige-
re.
Ansvarsforsikring ved civilt søgsmål
Der er også ansatte, som udsættes for vold og udadrege-
rende adfærd, hvor handlingen ikke er omfattet af straffelo-
ven. Det er f.eks. slag, spark m.v., som sker i forbindelse
med en magtanvendelse, eller hvis borgeren handler i affekt
eller frustration i situationer, hvor borgeren stilles over for
krav, som denne ikke kan overskue/honorere. Dermed er der
ikke mulighed for at ansøge om erstatning via Erstatnings-
nævnet. Her er den eneste mulighed et civilt søgsmål mod
den borger, som medarbejderen er ansat til at støtte og drage
omsorg for, medmindre borgeren har en ansvarsforsikring.
Der er ingen regler for, at borgeren/arbejdspladsen skal
have en ansvarsforsikring, der dækker borgerens ansvarspå-
dragende adfærd mod de ansatte. Det er således op til den
enkelte borger og/eller arbejdsplads at tage initiativ til at
tegne en forsikring. Nogle borgere på botilbud har tegnet en
sådan forsikring, f.eks. via Landsforeningen LEV.
I kommunerne er der i dag ikke mulighed for at tegne for-
sikring.
I et svar fra økonomi- og indenrigsministeren den 22.
marts 2013 til Folketingets Retsudvalg (folketingsåret
2012-13, Retsudvalget, alm. del – svar på spm. 617) oplys-
es, at en kommune eller en region ikke kan tegne en an-
svarsforsikring på vegne af borgere, som er visiteret til til-
bud efter servicelovens bestemmelser, da dette vil være i
strid med kommunalfuldmagten. Social- og indenrigsmini-
steren gav i sit svar på spørgsmål 157 den 25. februar 2016
til Folketingets Social- og Indenrigsudvalg (folketingsåret
2015-16, Social- og Indenrigsudvalget, alm. del – svar på
spm. 157) udtryk for, at man ikke ville give lovhjemmel til
at dispensere for kommunalfuldmagten i dette tilfælde, og
henviste til, at Beskæftigelsesministeriet ville genoptage
drøftelserne om et moderne arbejdsskadesystem i 2016. Det
argument synes ikke at være aktuelt længere.
Modsat vedtog Folketinget den 2. marts 2017 forslag til
lov om ændring af lov om social service (lov nr. 237 af 15.
marts 2017), så kommuner og regioner nu kan tegne an-
svars- og ulykkesforsikringer, der dækker borgere, som yder
en frivillig indsats i henholdsvis kommunen og regionen (§
18 a i serviceloven). Den lovændring taler således for, at
kommunalfuldmagten ikke (længere) er til hinder for, at i
hvert fald kommunale arbejdsgivere kan sørge for at tegne
en forsikring for de borgere, som bor på kommunale institu-
tioner.
De manglende regler på området betyder, at ansatte i de
tilfælde, hvor der ikke er nogen ansvarsforsikring, eller hvor
der ikke er tale om en handling, som er omfattet af straffelo-
ven, er henvist til at føre en civil retssag mod den skadevol-
dende borger.
En civil retssag er en uacceptabel løsning for de borgere,
som i forvejen tilhører en udsat og sårbar gruppe. Et flertal
af de borgere, som begår vold eller er udadreagerende, kan
mentalt ikke overskue konsekvensen af deres handlinger.
Derudover stilles medarbejderne i et etisk dilemma, da
man som ansat stadig skal drage omsorg for og støtte den
borger, som sagsøges. Det udfordrer relationen mellem
medarbejderen og borgeren eller den pårørende. Det kan
skade udviklingsarbejdet, der er i iværksat for at støtte bor-
geren i at få kontrol over eget liv og skabe kvalitet i hverda-
gen. Det kan blive problematisk at samarbejde om udviklin-
gen, støtten og omsorgen for borgeren, både i forhold til
borgeren, de pårørende og kollegaerne.
Løsningsforslag
Med beslutningsforslaget pålægges regeringen at udarbej-
de en rapport over løsningsmodeller, som imødekommer an-
sattes mulighed for at få erstatning, når de har været udsat
for vold på arbejdet. Nedenfor er oplistet forslag til fire for-
skellige løsningsmodeller, som er inspiration for det videre
arbejde. Det skal bemærkes, at løsningsmodel 1) er udgifts-
neutral, mens de øvrige tre modeller kræver finansiering.
1) En løsningsmodel er, at lovgiver som minimum etable-
rer lovhjemmel til, at offentlige arbejdsgivere kan tegne
en ansvarsforsikring, som dækker skadevoldende ad-
færd begået mod de ansatte, og dermed sikrer de ansat-
te ret til fuld erstatning. Den model er kendt fra det pri-
vate område (private opholdssteder og private børneha-
ver). Løsningsmodellen er udgiftsneutral for staten, da
3
det vil være en frivillig ordning. Forslagsstillerne op-
fordrer til, at det med denne løsningsmodel også under-
søges, hvordan der kan skabes incitament til, at både
private og offentlige arbejdsgivere tegner forsikring,
ikke bare af hensyn til den ansatte, men også set ud fra
et borgerperspektiv.
2) En mere vidtgående løsningsmodel er, at handlekom-
munen forpligtes til at tegne ansvarsforsikring for bor-
gere, som kommunerne/regionern ifølge loven har pligt
til at drage omsorg for. På det private område, hvor det
kan være relevant at tegne ansvarsforsikring, skal ar-
bejdsgiveren også forpligtiges til dette.
3) Kommuner og regioner og private arbejdsgivere for-
pligtes til at tegne en kollektiv forsikring for medarbej-
dere, som har en risiko for at blive udsat for vold på
jobbet (udvidet erhvervsforsikring). Det drejer sig om
plejepersonale, pædagoger, socialpædagoger, fængsels-
funktionærer, lærere og andre personalegrupper med
særlige støtte- og omsorgsfunktioner m.v.
4) Der etableres en kollektiv forsikringsordning i lighed
med stormflodsforsikring. Alle bidrager med et lille be-
løb via f.eks. indboforsikringen (eller alle arbejdsplad-
ser bidrager med et ekstra beløb via arbejdsskadefor-
sikringen).
Med beslutningsforslaget pålægges regeringen at inddrage
relevante eksperter og interesseorganisationer i arbejdet med
udarbejdelse af en rapport om forskellige løsningsmodeller,
der imødekommer ansattes mulighed for at få erstatning, når
de har været udsat for vold på arbejdet. Rapporten skal dan-
ne grundlag for et lovforslag, som regeringen skal fremsætte
inden udgangen af Folketingsåret 2018-19.
Relevante eksperter og interesseorganisationer kunne i
den sammenhæng være:
– Advokatfirmaer, der har specialiseret sig i sådanne sag-
er,
– Socialpædagogernes Landsforbund,
– Dansk Sygeplejeråd,
– Danmarks Lærerforening,
– BUPL,
– Dansk Socialrådgiverforening,
– Rigsadvokaten,
– Politiforbundet,
– Fængselsforbundet,
– Forsikring & Pension,
– Danske Regioner,
– Kommunernes Landsforening,
– DA,
– FOA,
– Fagbevægelses Hovedorganisation,
– LEV,
– SIND,
– Alzheimer Foreningen,
– Kriminalforsorgen,
– Danske Handicaporganisationer og
– Ældre Sagen.
4
Skriftlig fremsættelse
Jakob Sølvhøj (EL):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om ansattes mulighed for
fuld erstatning, når de har været udsat for vold på arbejdet.
(Beslutningsforslag nr. B 46)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
5