Fremsat den 20. november 2018 af skatteministeren (Karsten Lauritzen)

Fremsat den 20. november 2018 af skatteministeren (Karsten Lauritzen)
Forslag
til
Lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love
(Videreførelse af vurderingerne, ændring af vurderingsterminen, udskydelse af fremrykning af beskatningsgrundlaget m.v.)
§ 1
I ejendomsvurderingsloven, lov nr. 654 af 8. juni 2017,
som ændret ved § 3 i lov nr. 278 af 17. april 2018, foretages
følgende ændringer:
1. I § 5, stk. 1, 2. pkt., § 6, stk. 1 og 4, § 8, 1. pkt., § 14, stk.
3, 1.-3. pkt., to steder i § 64, stk. 2, nr. 1, to steder i nr. 2, i
stk. 2, nr. 6, to steder i § 65, stk. 1, to steder i § 67, stk. 1, 1.
pkt., to steder i stk. 2, 1. pkt., og to steder i stk. 3, to steder i
§ 68, stk. 1, 1. pkt., og i stk. 2, 1. pkt., fire steder i § 73, stk.
1, to steder i § 73, stk. 2, 1. pkt., to steder i § 75, stk. 1, 1.
pkt., to steder i 2. pkt., to steder i § 76, stk. 3, 2. pkt., to ste-
der i § 77, stk. 2, 1. pkt., § 82, stk. 1, 1. pkt., og stk. 3, 1. pkt.,
§ 83, stk. 1-3, og to steder i § 85 ændres »september« til:
»januar«.
2. I § 5, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »i vurderingsåret«: »,
jf. dog §§ 87 og 88«.
3. I § 6, stk. 1, indsættes efter »stk. 2«: »og §§ 87 og 88«.
4. I § 21, stk. 2, § 31, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, 2. pkt., § 69, §
70, stk. 2, § 71, stk. 1 og 3, § 72, stk. 4, og § 83, stk. 1, æn-
dres »inden denne lovs ikrafttræden« til: »efter §§ 87 eller
88«.
5. I § 44, stk. 1, 3. pkt., ændres »for hvert år fra og med 2001
pr. 1. september, idet indeks for årene 2001 og 2002 dog ud-
arbejdes pr. 1. januar« til: »pr. 1. januar for årene 2001 og
2002 og pr. 1. oktober hvert år fra 2003 til og med 2020«.
6. I § 44, stk. 1, indsættes som 4. pkt.:
»Prisindeks udarbejdes hvert år fra og med 2020 pr. 1. ja-
nuar.«
7. I § 64, stk. 2, nr. 1 og 2, § 65, stk. 1, § 67, stk. 1, 1. pkt.,
stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, § 68, stk. 1, 1. pkt., to steder i § 73,
stk. 1, § 73, stk. 2, 1. pkt., § 75, stk. 1, 1. og 2. pkt., § 76, stk.
3, 2. pkt., § 77, stk. 2, 1. pkt., og § 85 ændres »2018« til:
»2020«.
8. I § 64, stk. 2, nr. 1, 2 og 6, § 65, stk. 1, § 67, stk. 1, 1. pkt.,
stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, § 68, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt.,
to steder i § 73, stk. 1, § 73, stk. 2, 1. pkt., § 75, stk. 1, 1. og
2. pkt., § 76, stk., 3, 2. pkt., § 77, stk. 2, 1. pkt., § 82, stk. 1,
1. pkt., og stk. 3, 1. pkt., § 83, stk. 1-3, og § 85 ændres
»2019« til: »2021«.
9. I § 64, stk. 2, nr. 8, ændres »2011-2017« til:
»2011-2020«.
10. I § 68, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt., ændres »inden
denne lovs ikrafttræden« til: »foretaget fra den 1. oktober
2011 og indtil denne lovs ikrafttræden eller efter §§ 87 og
88«.
11. I § 69 ændres »ved første vurdering efter denne lov af en
ejendom« til: »i forbindelse med den almindelige vurdering
af ejerboliger, som vurderes i lige år pr. 1. januar 2020, jf. §
5, eller af andre ejendomme pr. 1. januar 2021«.
12. I § 70, stk. 1, ændres »denne lovs ikrafttræden« til: »den
sidste vurdering foretaget efter §§ 87 eller 88«, og »første
vurdering foretaget efter denne lov« ændres til: »den almin-
delige vurdering af ejerboliger, som vurderes i lige år pr. 1.
januar 2020, jf. § 5, eller af andre ejendomme pr. 1. januar
2021«.
13. I § 70, stk. 2, ændres »ved første vurdering efter denne
lov af ejendomme som nævnt i stk. 1« til: »i forbindelse
med den almindelige vurdering af ejerboliger, som vurderes
i lige år pr. 1. januar 2020, jf. § 5, eller af andre ejendomme
pr. 1. januar 2021«.
Lovforslag nr. L 115 Folketinget 2018-19
Skattemin., j.nr. 2018-1147
AN013613
14. I § 71, stk. 1, § 71, stk. 2, 2. pkt., § 71, stk. 3, og § 72,
stk. 4, ændres »ved første vurdering efter denne lov« til: »i
forbindelse med den almindelige vurdering af ejerboliger,
som vurderes i lige år pr. 1. januar 2020, jf. § 5, eller af an-
dre ejendomme pr. 1. januar 2021«.
15. I § 71, stk. 1, ændres »ved første vurdering foretaget ef-
ter denne lov« til: »i forbindelse med den almindelige vur-
dering af ejerboliger, som vurderes i lige år pr. 1. januar
2020, jf. § 5, eller af andre ejendomme pr. 1. januar 2021«.
16. I § 71, stk. 2, 1. pkt., ændres »Ophører ved første vurde-
ring foretaget efter denne lov en samlet vurdering af ejen-
domme« til: »Ophører en samlet vurdering af ejendomme
ved vurdering af ejerboliger, som vurderes i lige år pr. 1. ja-
nuar 2020, jf. § 5, eller ved vurdering af andre ejendomme
pr. 1. januar 2021«.
17. I § 72, stk. 1-3, og § 73, stk. 3, indsættes efter »inden
denne lovs ikrafttræden«: »eller i forbindelse med vurdering
efter §§ 87 og 88«.
18. § 76, stk. 1, affattes således:
»Kompensationsbeløb, der skal tilbagebetales, jf. § 74,
stk. 1, forrentes med 6,2 pct. pr. påbegyndt år fra og med
året efter det år, som kompensationen efter § 74, stk. 1, er
udregnet for, til og med det år, hvor tilbagebetalingen sker.«
19. I § 77, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »denne lovs ikraft-
træden«: »eller efter §§ 87 og 88«.
20. I § 81 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Anmodning om vurdering efter § 11 kan ske fra
det tidspunkt, hvor der foreligger en vurdering for ejendom-
men pr. 1. januar 2021.«
21. I § 82, stk. 2, ændres »efter § 87« til: »efter § 88«.
22. § 87, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes:
»Vurderinger af ejendomme, der skulle vurderes i lige år
som ejerboliger efter § 1, 2. pkt., i den tidligere gældende
lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013, som ændret ved
lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27. de-
cember 2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017, foretages i
2018 og 2019 efter reglerne i stk. 2-5.
Stk. 2. Der foretages almindelig vurdering pr. 1. oktober
2018 af ejendomme omfattet af stk. 1. Vurdering efter 1.
pkt. sker ved videreførelse af den seneste af følgende ansæt-
telser, jf. dog stk. 3 og 5:
1) Ansættelser foretaget ved den almindelige vurdering
pr. 1. oktober 2011.
2) Ansættelser foretaget ved senere omvurdering i medfør
af § 3 i den tidligere gældende lov om vurdering af lan-
dets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af
30. august 2013, ved omvurdering foretaget pr. 1. okto-
ber 2013 i medfør af § 42, stk. 3, som indsat ved lov nr.
1635 af 26. december 2013, ved omvurdering pr. 1. ok-
tober 2015 i medfør af § 42, stk. 2, som affattet ved lov
nr. 1535 af 27. december 2014, eller ved omvurdering
pr. 1. oktober 2017 i medfør af § 42, stk. 2, som affattet
ved lov nr. 61 af 16. januar 2017.
3) Ansættelser foretaget senere end pr. 1. oktober 2011 ef-
ter § 4, jf. § 45, stk. 1, i den tidligere gældende lov om
vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 1067 af 30. august 2013, som ændret ved
lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27.
december 2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017.
4) Ansættelser som følge af genoptagelse eller anden æn-
dring af vurderinger som nævnt i nr. 1-3 foretaget af
told- og skatteforvaltningen, et vurderingsankenævn,
Landsskatteretten eller domstolene.
5) Ansættelser foretaget af told- og skatteforvaltningen af
egen drift efter § 44, stk. 5, i den tidligere gældende lov
om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013, som ændret
ved lov nr. 1535 af 27. december 2014 og lov nr. 61 af
16. januar 2017.«
Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.
23. I § 87, stk. 2, 1. pkt., der bliver stk. 3, 1. pkt., indsættes
efter »2018«: »og pr. 1. oktober 2019«.
24. I § 87, stk. 2, 2. pkt., der bliver stk. 3, 2. pkt., ændres
»Omvurderingen« til: »Omvurdering efter 1. og 6. pkt.«
25. I § 87, stk. 2, 3. pkt., der bliver stk. 3, 3. pkt., indsættes
efter »Omvurderingen«: »pr. 1. oktober 2018 og pr. 1. okto-
ber 2020«.
26. § 87, stk. 2, 4. pkt., der bliver stk. 3, 4. pkt., ophæves, og
i stedet indsættes:
»For ejendomme, der skulle vurderes i lige år som ejerbo-
liger efter § 1, 2. pkt., i den tidligere gældende lov om vur-
dering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr.
1067 af 30. august 2013, som ændret ved lov nr. 1635 af 26.
december 2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og lov
nr. 61 af 16. januar 2017, men som ikke ved vurderingen pr.
1. januar 2020 vurderes som en ejerbolig i lige år, jf. § 5,
foretages der almindelig vurdering pr. 1. oktober 2020 efter
reglerne i stk. 2. Er der foretaget en omvurdering pr. 1. okto-
ber 2018 eller pr. 1. oktober 2019, videreføres dog den sene-
ste af sådanne ansættelser. Er der for ejendomme omfattet af
4. og 5. pkt. sket ændringer på ejendommen i perioden fra
og med den 2. oktober 2019 til og med den 1. oktober 2020,
der ville have medført, at ejendommen opfyldte betingelser-
ne for omvurdering pr. 1. oktober 2020 efter § 3 i den tidli-
gere gældende lov om vurdering af landets faste ejendom-
me, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013, som
ændret ved lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535
af 27. december 2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017, fore-
tages der omvurdering efter 1. pkt. For ejendomme omfattet
af 4.-6. pkt. foretages der ikke omvurdering efter § 6 pr. 1.
januar 2020.«
27. I § 87, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »stk. 1 og 2« til:
»stk. 2 og 3«, og »2012« ændres til: »2011«.
2
28. § 87, stk. 4 og 5, der bliver stk. 5 og 6, ophæves, og i
stedet indsættes:
»Stk. 5. Ansættelser af ejendomsværdier og grundværdier
ved vurderinger som nævnt i stk. 2-4 nedsættes med 5 pct.
af ejendomsværdien til og med 500.000 kr. samt af grund-
værdien til og med 100.000 kr. og med 2,5 pct. for den del
af vurderingerne, der ligger over de nævnte beløb. De bereg-
nede nedsættelser efter 1. pkt. reduceres med 1.250 kr. pr.
50.000 kr., hvormed ejendomsværdien overstiger 750.000
kr., dog maksimalt med 12.500 kr., og med 250 kr. pr.
10.000 kr., hvormed grundværdien overstiger 150.000 kr.,
dog maksimalt med 2.500 kr. Ved fordeling af ejendoms-
værdi og grundværdi efter § 33 i den tidligere gældende lov
om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 1067 af 30. august 2013, som ændret ved lov nr.
1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27. december
2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017, eller efter anden lov-
givning fordeles nedsættelsen efter 1. og 2. pkt. forholds-
mæssigt.«
29. § 88, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes:
»Vurderinger af ejendomme, der skulle vurderes i ulige år
som andre ejendomme efter § 1, 3. pkt., i den tidligere gæl-
dende lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lov-
bekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013, som ændret ved
lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27. de-
cember 2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017, foretages i
2018-2020 efter reglerne i stk. 2-5.
Stk. 2. Der foretages almindelig vurdering pr. 1. oktober
2018 og pr. 1. oktober 2019 af ejendomme omfattet af stk.
1. Vurdering efter 1. pkt. sker ved videreførelse af den sene-
ste af følgende ansættelser, jf. dog stk. 3 og 5:
1) Ansættelser foretaget ved den almindelige vurdering
pr. 1. oktober 2012.
2) Ansættelser foretaget ved senere omvurdering i medfør
af § 3 i den tidligere gældende lov om vurdering af lan-
dets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af
30. august 2013, ved omvurdering foretaget pr. 1. okto-
ber 2014 i medfør af § 43, stk. 2, som indsat ved lov nr.
1635 af 26. december 2013, ved omvurdering foretaget
pr. 1. oktober 2016 i medfør af § 43, stk. 2, som affattet
ved lov nr. 1535 af 27. december 2014, eller ved om-
vurdering pr. 1. oktober 2017 i medfør af § 43, stk. 2,
som affattet ved lov nr. 61 af 16. januar 2017.
3) Ved den almindelige vurdering pr. 1. oktober 2019
medtages ansættelser foretaget ved omvurdering pr. 1.
oktober 2018 i medfør af stk. 3.
4) Ansættelser foretaget senere end pr. 1. oktober 2012 ef-
ter § 4 i den tidligere gældende lov om vurdering af
landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr.
1067 af 30. august 2013, som ændret ved lov nr. 1635
af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27. december
2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017.
5) Ansættelser som følge af genoptagelse eller anden æn-
dring af vurderinger som nævnt i nr. 1-4 foretaget af
told- og skatteforvaltningen, et vurderingsankenævn,
Landsskatteretten eller domstolene.
6) Ansættelser foretaget af told- og skatteforvaltningen af
egen drift efter § 44, stk. 5, i den tidligere gældende lov
om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013, som ændret
ved lov nr. 1535 af 27. december 2014 og lov nr. 61 af
16. januar 2017.«
Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.
30. I § 88, stk. 2, 1. pkt., der bliver stk. 3, 1. pkt., indsættes
efter »2018«: », pr. 1. oktober 2019 og pr. 1. oktober 2020«.
31. I § 88, stk. 2, 2. pkt., der bliver stk. 3, 2. pkt., ændres
»Omvurderingen« til: »Omvurdering efter 1. pkt.«
32. I § 88, stk. 2, 3. pkt., der bliver stk. 3, 3. pkt., indsættes
efter »Omvurderingen«: »pr. 1. oktober 2018 og pr. 1. okto-
ber 2019«.
33. I § 88, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »stk. 1 og 2« til:
»stk. 2 og 3«, og »2011« ændres til: »2012«.
34. § 88, stk. 4, der bliver stk. 5, affattes således:
»Stk. 5. For beboelsesejendomme med mere end tre lejlig-
heder nedsættes grundværdierne ved vurderinger som nævnt
i stk. 1-4 med 2,5 pct.«
35. § 88, stk. 6, ophæves.
36. I § 89, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »30. august 2013«:
», eller efter § 87«, »ejerboliger« ændres til: »ejendomme,
der efter reglerne i den tidligere gældende lov om vurdering
af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067
af 30. august 2013, som ændret ved lov nr. 1635 af 26. de-
cember 2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og lov nr.
61 af 16. januar 2017, vurderes i lige år som ejerboliger,«,
og »og pr. 1. oktober 2017« ændres til: », pr. 1. oktober
2017, pr. 1. oktober 2018 og pr. 1. oktober 2020«.
37. § 89, stk. 1, 2. pkt., affattes således:
»De i 1. pkt. nævnte meddelelser kan dog tidligst påkla-
ges fra og med den 1. januar 2020 og 3 måneder frem.«
38. I § 89, stk. 1, indsættes som 3. pkt.:
»1. og 2. pkt. finder dog ikke anvendelse på ansættelser,
der er videreførelser af afgørelser truffet af et vurderingsan-
kenævn, Landsskatteretten eller domstolene.«
39. I § 89, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »30. august 2013«:
», eller efter § 88«, »andre ejendomme« ændres til: »ejen-
domme, der efter reglerne i den tidligere gældende lov om
vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1067 af 30. august 2013, som ændret ved lov nr. 1635 af
26. december 2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og
lov nr. 61 af 16. januar 2017, vurderes i ulige år,«, og »og
pr. 1. oktober 2016« ændres til: », pr. 1. oktober 2016, pr. 1.
oktober 2018 og pr. 1. oktober 2019«.
40. § 89, stk. 2, 2. pkt., affattes således:
»De i 1. pkt. nævnte meddelelser kan dog tidligst påkla-
ges fra og med den 1. januar 2020 og 3 måneder frem.«
3
41. I § 89, stk. 2, indsættes som 3. pkt.:
»1. og 2. pkt. finder dog ikke anvendelse på ansættelser,
der er videreførelser af afgørelser truffet af et vurderingsan-
kenævn, Landsskatteretten eller domstolene.«
42. I § 89 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Omvurderinger foretaget efter § 87, stk. 3, og §
88, stk. 3, kan påklages inden for fristerne i skatteforvalt-
ningslovens § 35 a, stk. 3.«
43. I § 90 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Told- og skatteforvaltningen kan gennemføre test
af vurderinger af fast ejendom. Ved udsendelsen af test som
nævnt i 1. pkt. kan told- og skatteforvaltningen offentliggøre
oplysninger efter ejendomsvurderingslovens § 50 og ind-
samle, udstille, videregive og samkøre data efter reglerne i
kapitel 11 og 12, ligesom told- og skatteforvaltningen efter
reglerne i kapitel 11 og 12 kan anvende data registreret til
brug for vurderinger foretaget efter ejendomsvurderingslo-
vens §§ 5 og 6.«
§ 2
I afskrivningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1147 af 29.
august 2016, som ændret ved § 5 i lov nr. 688 af 8. juni
2017, § 6 i lov nr. 1555 af 19. december 2017 og § 1 i lov
nr. 722 af 8. juni 2018, foretages følgende ændringer:
1. I § 58 A, stk. 2, 3. og 4. pkt., ændres »1. september« til:
»1. oktober«.
2. I § 58 A, stk. 2, 3. og 4. pkt., ændres »1. september« til:
»1. januar«.
§ 3
I ejendomsværdiskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 486
af 14. maj 2013, som ændret ved § 4 i lov nr. 1347 af 3.
december 2013, § 3 i lov nr. 688 af 8. juni 2017, § 9 i lov nr.
1555 af 19. december 2017 og § 4 i lov nr. 278 af 17. april
2018, foretages følgende ændringer:
1. I § 4, stk. 1, nr. 6, 3. pkt., og § 4 b, stk. 1, nr. 1, ændres
»september« til: »oktober«.
2. I § 4, stk. 1, nr. 6, 3. pkt., og § 4 b, stk. 1, nr. 1, ændres
»september« til: »januar«.
3. I § 4, stk. 1, nr. 6, 2. pkt., indsættes efter »ejendomsvurde-
ringslovens § 27«: »eller efter § 33 A i den tidligere gælden-
de lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013, som ændret ved
lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27. de-
cember 2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017, jf. ejendoms-
vurderingslovens §§ 87 og 88,«.
4. I § 4, stk. 1, nr. 7, 2. pkt., og 8, 2. pkt., indsættes efter
»ejendomsvurderingslovens § 27«: »eller efter § 33 A i den
tidligere gældende lov om vurdering af landets faste ejen-
domme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013,
som ændret ved lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr.
1535 af 27. december 2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017,
jf. ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88«.
5. I § 4 a, stk. 1, nr. 1, og tre steder i stk. 2, 1. pkt., og i stk.
2, 2. pkt., udgår »pr. 1. september«.
6. I § 4 a, stk. 2, 2. pkt., og § 4 b, stk. 6, 1. pkt., indsættes
efter »ejendomsvurderingslovens § 52«: »eller § 33, stk. 1, i
den tidligere gældende lov om vurdering af landets faste
ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august
2013, som ændret ved lov nr. 1635 af 26. december 2013,
lov nr. 1535 af 27. december 2014 og lov nr. 61 af 16. janu-
ar 2017, jf. ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88«.
7. § 4 a, stk. 2, ophæves.
Stk. 3 bliver herefter stk. 2.
8. I § 4 a, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »ejendomsvurde-
ringslovens § 38«: »eller § 33, stk. 12-15, i den tidligere
gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013, som ændret
ved lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27.
december 2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017, jf. ejen-
domsvurderingslovens §§ 87 og 88«.
9. § 4 a, stk. 3, ophæves.
Stk. 4 bliver herefter stk. 2.
10. Fire steder i § 4 a, stk. 5, i § 4 b, stk. 6, 1. pkt., og § 9,
stk. 4, og to steder i stk. 6, 1. pkt., ændres »1. september« til:
»1. januar, jf. dog ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88«.
11. I § 4 a, stk. 5, der bliver stk. 3, ændres »stk. 1-4« til:
»stk. 1 og 2«.
12. I § 4 a indsættes efter stk. 5, der bliver stk. 3, som stk. 4:
»Stk. 4. For ejendomme omfattet af § 4, nr. 1-10, foreta-
ges en foreløbig opgørelse af ejendomsværdiskatten for ind-
komståret efter § 3, når ejendomsvurderingen for indkomst-
året ikke er meddelt ejeren inden for oplysningsfristen for
indkomståret. Den foreløbige beregning efter § 3 fastsættes
ved at anvende beregningsgrundlaget efter stk. 1 for ind-
komståret før indkomståret. Når ejendomsvurderingen for
indkomståret er meddelt ejeren, opgøres ejendomsværdi-
skatten endeligt efter § 3.«
Stk. 6 bliver herefter stk. 5.
13. I § 4 b, stk. 3, ændres »stk. 4« til: »stk. 2«.
14. I § 4 b, stk. 7, og § 9, stk. 6, 3. pkt., ændres »stk. 5« til:
»stk. 3«.
15. Efter § 15 indsættes:
Ȥ 16. Ejere af ejendomme, der efter reglerne i den tidli-
gere gældende lov om vurdering af landets faste ejendom-
me, jf. § 1, 2. pkt. i lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august
2013, som ændret ved lov nr. 1635 af 26. december 2013,
lov nr. 1535 af 27. december 2014 og lov nr. 61 af 16. janu-
4
ar 2017, vurderes i lige år som ejerboliger, og hvorpå der i
perioden fra og med den 2. september 2018 til og med den
1. oktober 2018 er foretaget en ændring, der medfører en an-
sættelse af ejendomsværdien efter § 33, stk. 12-15, i den tid-
ligere gældende lov om vurdering af landets faste ejendom-
me, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013, som
ændret ved lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535
af 27. december 2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017, jf.
ejendomsvurderingslovens § 87, kan anmode om ikke at bli-
ve beskattet af denne ændring i indkomståret 2019. 1. pkt.
gælder også i tilfælde, hvor der i perioden fra og med den 2.
september 2018 til og med den 1. oktober 2018 er foretaget
en ændring, der medfører, at ejendommen overgår fra at væ-
re en ejendom, der efter § 1, 2. pkt. i den tidligere gældende
lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013, som ændret ved
lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27. de-
cember 2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017, vurderes i lige
år som ejerboliger, til at være en ejendom, der efter nævnte
lovbekendtgørelse vurderes i ulige år som andre ejendomme
eller omvendt. Anmodning efter 1. og 2. pkt. skal indgives
til told- og skatteforvaltningen inden oplysningsfristen for
indkomståret 2019.
Stk. 2. For ejere af ejendomme omfattet af stk. 1, hvor der
er klaget over eller foretaget genoptagelse eller revision af
ejendomsvurderingen i 2018, jf. skatteforvaltningslovens §
35 a, § 33, stk. 1-4, og § 33 a, skal anmodning som nævnt i
stk. 1 være modtaget af told- og skatteforvaltningen senest 3
måneder efter, at klage-, genoptagelses- eller revisionssagen
er endeligt afsluttet. Fristen i 1. pkt. kan ikke udløbe på et
tidligere tidspunkt end tidspunktet for udløbet af fristen efter
stk. 1.«
§ 4
I lov om lån til betaling af grundskyld m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 1112 af 30. august 2013, som ændret
ved lov nr. 1555 af 13. december 2016, § 10 i lov nr. 688 af
8. juni 2017 og § 1 i lov nr. 278 af 17. april 2018, foretages
følgende ændringer:
1. I § 9, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »2017«: »omregnet til
helårsniveau«.
2. I § 9, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »ejendommen erhver-
ves«: »omregnet til helårsniveau«.
3. I § 9 indsættes som stk. 4 og 5:
»Stk. 4. Ophører en ejendom med at være fritaget for
grundskyld efter §§ 7-9 i lov om kommunal ejendomsskat,
opgøres lån herefter som stigningen i grundskylden for skat-
teåret i forhold til grundskylden for det skatteår, hvori der
første gang betales grundskyld af den pågældende ejendom,
omregnet til helårsniveau. Ejeren ydes lån efter 1. pkt. fra og
med skatteåret efter det skatteår, hvori der første gang beta-
les grundskyld af den pågældende ejendom.
Stk. 5. Ændrer en ejendom anvendelse efter § 3, nr. 10, i
den tidligere gældende lov om vurdering af landets faste
ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august
2013, som ændret ved lov nr. 1635 af 26. december 2013,
lov nr. 1535 af 27. december 2014 og lov nr. 61 af 16. janu-
ar 2017, eller efter § 3, nr. 10, i den tidligere gældende lov
om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 1067 af 30. august 2013, som ændret ved lov nr.
1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27. december
2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017, jf. ejendomsvurde-
ringslovens §§ 87 og 88, hvorved ejendommen omfattes af
stk. 2, vil lånet skulle opgøres som stigningen i grundskyl-
den for skatteåret i forhold til grundskylden for skatteåret ef-
ter det skatteår, hvor ændringen indgår i grundlaget for be-
regning af ejendomsværdiskat. Ejeren ydes lån efter 1. pkt.
fra og med skatteåret efter det skatteår, hvor ændringen ind-
går i grundlaget for beregning af ejendomsværdiskat.«
4. I § 9 b, stk. 1, 1. pkt., ændres », eller ejendomsvurderings-
lovens § 40, stk. 1, nr. 1, 2 eller 5« til: », som ændret ved
lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27. de-
cember 2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017, eller § 33, stk.
16-18, i den tidligere gældende lov om vurdering af landets
faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. au-
gust 2013, som ændret ved lov nr. 1635 af 26. december
2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og lov nr. 61 af 16.
januar 2017, jf. ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88«.
§ 5
I lov om kommunal ejendomsskat, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1104 af 22. august 2013, som ændret bl.a. ved § 2 i lov
nr. 688 af 8. juni 2017 og senest ved § 5 i lov nr. 278 af 17.
april 2018, foretages følgende ændringer:
1. I § 8 A, stk. 1, 3. pkt., indsættes efter »§ 40, stk. 1, nr. 5«:
», eller at der er foretaget en yderligere ansættelse af grund-
værdien efter § 33, stk. 17, i den tidligere gældende lov om
vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1067 af 30. august 2013, som ændret ved lov nr. 1635 af
26. december 2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og
lov nr. 61 af 16. januar 2017, jf. ejendomsvurderingslovens
§§ 87 og 88«.
2. I § 23 B, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »inden«: »vurde-
ringsterminen for«, og »1. september« udgår.
§ 6
I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1162 af 1.
september 2016, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 1376 af 4.
december 2017 og senest ved § 6 i lov nr. 1130 af 11.
september 2018, foretages følgende ændringer:
1. Overalt i loven ændres »1. september« til: »1. oktober«.
2. Overalt i loven ændres »1. september« til: »1. januar«.
§ 7
I selskabsskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1164 af 6.
september 2016, som ændret bl.a. ved § 16 i lov nr. 688 af 8.
5
juni 2017 og senest ved § 1 i lov nr. 1130 af 11. september
2018, foretages følgende ændringer:
1. I § 5 D, stk. 3 og 4, og stk. 9, 1. pkt., og to steder i § 14,
stk. 5, 1. pkt., ændres »1. september« til: »1. oktober«.
2. I § 5 D, stk. 3 og 4, og stk. 9, 1. pkt., og to steder i § 14,
stk. 5, 1. pkt., ændres »1. september« til: »1. januar«.
§ 8
I tinglysningsafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 462 af
14. maj 2007, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 519 af 28.
maj 2013 og § 2 i lov nr. 1635 af 26. december 2013, § 4 i
lov nr. 688 af 8. juni 2017 og senest ved § 4 i lov nr. 359 af
29. april 2018, foretages følgende ændringer:
1. § 4 affattes således:
Ȥ 4. For tinglysning af ejerskifte af fast ejendom eller
andele heraf udgør afgiften 1.660 kr. og 0,6 pct. af afgifts-
grundlaget efter stk. 2 og 4-10. Dette gælder også, hvis ejer-
skiftet er betinget.
Stk. 2. Ved ejerskifte af ejendomme bortset fra de i stk. 4
anførte boliger beregnes afgiften af ejerskiftesummen, dog
mindst af den seneste på tidspunktet for anmeldelse til ting-
lysning offentliggjorte ejendomsværdi, eller ved ejerskifte af
en ideel andel af en fast ejendom den forholdsmæssige andel
heraf, jf. den tidligere gældende lov om vurdering af landets
faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. au-
gust 2013 som ændret ved lov nr. 1635 af 26. december
2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og lov nr. 61 af 16.
januar 2017, jf. ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88. Ved
anmeldelse til tinglysning af ejerskifte af fast ejendom skal
ejendomsværdien være oplyst. Er ejendommen ikke selv-
stændigt vurderet på tidspunktet for anmeldelse til tinglys-
ning, eller er der i tiden mellem den seneste offentliggjorte
vurdering og anmeldelsen er sket væsentlige forandringer
med hensyn til ejendommen, skal ejendommens værdi angi-
ves efter bedste skøn, og afgiften skal da mindst beregnes på
grundlag af den angivne værdi.
Stk. 3. Angives værdien efter stk. 2, 3. pkt., ikke, eller er
registreringsmyndigheden i tvivl om rigtigheden af værdien,
oversender registreringsmyndigheden spørgsmålet om ejen-
dommens værdi til told- og skatteforvaltningen til afgørelse,
når tinglysningsekspeditionen er afsluttet. Registrerings-
myndigheden underretter samtidig anmelderen om oversen-
delsen. Told- og skatteforvaltningen foranlediger om fornø-
dent ejendommen vurderet efter ejendomsvurderingsloven.
Ved denne vurdering finder § 3, stk. 3, 5.-7. pkt., om, hvem
der hæfter for omkostningerne ved vurderingen, tilsvarende
anvendelse. Told- og skatteforvaltningen beregner herefter
afgiften.
Stk. 4. Ved ejerskifte af enfamilieshus, flerfamilieshus el-
ler fritidsbolig beregnes afgiften af ejerskiftesummen.
Stk. 5. Et enfamilieshus efter denne lov er en ejendom,
der er indrettet med henblik på beboelse af en familie, her-
under en parcelejendom eller ejerlejlighed.
Stk. 6. Et flerfamilieshus efter denne lov er en ejendom
med flere selvstændige beboelseslejligheder med eget køk-
ken, og hvor hele ejendommen anvendes til beboelse.
Stk. 7. En fritidsbolig efter denne lov er en fast ejendom,
der ikke anvendes til helårsbeboelse, herunder en ejerlejlig-
hed eller timeshareandel.
Stk. 8. En fritidsbolig efter denne lov er en fast ejendom,
der ikke anvendes til helårsbeboelse, herunder en ejerlejlig-
hed eller timeshareandel.
Stk. 9. Foreligger der ved ejerskifte af de i stk. 4 nævnte
ejendomme, jf. dog stk. 8, ikke en ejerskiftesum, hvoraf af-
giften kan beregnes, beregnes afgiften af den seneste på tids-
punktet for anmeldelse til tinglysning offentliggjorte ejen-
domsværdi eller ved ejerskifte af en ideel andel af en ejen-
dom efter stk. 4 af den forholdsmæssige andel heraf. Fore-
ligger der ikke en ejendomsværdi, finder stk. 2, 3. pkt., til-
svarende anvendelse.
Stk. 10. Er ejerskifte af en af de i stk. 4 nævnte ejendom-
me, jf. dog stk. 8, ikke sket som almindelig fri handel, og
ejerskiftesummen udgør et beløb, der er mindre end 85 pct.
af den seneste på tidspunktet for anmeldelse til tinglysning
offentliggjorte ejendomsværdi, beregnes afgiften af 85 pct.
af ejendomsværdien. Ved ejerskifte af en ideel andel af en
ejendom efter stk. 4 gælder procentandelen i 1. pkt. den for-
holdsmæssige andel af ejendomsværdien. Foreligger der ik-
ke en ejendomsværdi, finder stk. 2, 3. pkt., tilsvarende an-
vendelse.
Stk. 11. Skatteministeren kan fastsætte regler om pligt til
at afgive dokumentation eller oplysninger til brug for bereg-
ningen af og kontrollen med afgift efter stk. 2 og 4-10.«
2. § 4 affattes således:
Ȥ 4. For tinglysning af ejerskifte af fast ejendom eller
andele heraf udgør afgiften 1.660 kr. og 0,6 pct. af ejerskif-
tesummen. Dette gælder også, hvis ejerskiftet er betinget.
Ved anmeldelse til tinglysning af ejerskiftet skal ejerskifte-
summen være oplyst.
Stk. 2. Ved anmeldelse til tinglysning af ejerskifte af ejer-
boliger, jf. ejendomsvurderingslovens § 4, skal den senest
offentliggjorte eller meddelte ejendomsværdi endvidere væ-
re oplyst eller ved ejerskifte af en ideel andel af en fast ejen-
dom den forholdsmæssige andel heraf. Er ejendommen ikke
selvstændigt vurderet på tidspunktet for anmeldelse til ting-
lysning, eller er der i tiden mellem den senest offentliggjorte
vurdering og anmeldelsen sket væsentlige forandringer med
hensyn til ejendommen, skal ejendommens værdi angives
efter bedste skøn.
Stk. 3. Angives værdien efter stk. 2, 2. pkt., ikke, eller er
registreringsmyndigheden i tvivl om rigtigheden af værdien,
oversender registreringsmyndigheden spørgsmålet om ejen-
dommens værdi til told- og skatteforvaltningen til afgørelse,
når tinglysningsekspeditionen er afsluttet. Registrerings-
myndigheden underretter samtidig anmelderen om oversen-
delsen. Told- og skatteforvaltningen foranlediger om fornø-
dent ejendommen vurderet efter ejendomsvurderingsloven.
Ved denne vurdering finder § 3, stk. 3, 5.-7. pkt., om, hvem
der hæfter for omkostningerne ved vurderingen, tilsvarende
6
anvendelse. Told- og skatteforvaltningen beregner herefter
afgiften.
Stk. 4. Foreligger der ved ejerskifte af en ejendom som
nævnt i stk. 2 ikke en ejerskiftesum, hvoraf afgiften kan be-
regnes, beregnes afgiften af den senest offentliggjorte eller
meddelte ejendomsværdi på tidspunktet for anmeldelse til
tinglysning eller ved ejerskifte af en ideel andel af en ejen-
dom af den forholdsmæssige andel heraf. Foreligger der ik-
ke en ejendomsværdi, eller er der i tiden mellem den senest
offentliggjorte vurdering og anmeldelsen sket væsentlige
forandringer med hensyn til boligen, beregnes afgiften af
værdien efter stk. 2, 2. pkt., eller stk. 3.
Stk. 5. Er ejerskifte af en af ejendommene nævnt i stk. 2
ikke sket som almindelig fri handel, og udgør ejerskiftesum-
men et beløb, der er mindre end 80 pct. af den seneste of-
fentliggjorte eller meddelte ejendomsværdi på tidspunktet
for anmeldelse til tinglysning eller den skønnede eller fast-
satte værdi efter stk. 2, 2. pkt., og stk. 3, beregnes afgiften af
80 pct. af denne værdi. Ved ejerskifte af en ideel andel af en
ejendom efter stk. 4 gælder procentandelen i 1. pkt. den for-
holdsmæssige andel af ejendomsværdien.
Stk. 6. Foreligger der ved ejerskifte af fast ejendom bort-
set fra ejendommene nævnt i stk. 2 ikke en ejerskiftesum,
hvoraf afgiften kan beregnes, skal den afgiftspligtige ved
anmeldelsen vedlægge en begrundet angivelse af værdien af
ejendommen efter bedste skøn. Vedlægges denne angivelse
ikke, eller er registreringsmyndigheden i tvivl om rigtighe-
den af den angivne værdi, oversender registreringsmyndig-
heden spørgsmålet om opgørelse af værdien til told- og skat-
teforvaltningen til afgørelse, når registreringsekspeditionen
er afsluttet. Registreringsmyndigheden underretter samtidig
anmelderen om oversendelsen. Told- og skatteforvaltningen
foranlediger om fornødent ejendommen vurderet efter ejen-
domsvurderingsloven. Ved denne vurdering finder § 3, stk.
3, 5.-7. pkt., om, hvem der hæfter for omkostningerne ved
vurderingen, tilsvarende anvendelse.
Stk. 7. Er ejerskifte af fast ejendom bortset fra ejendom-
mene nævnt i stk. 2 ikke sket som almindelig fri handel mel-
lem uafhængige parter, skal der ved anmeldelsen til tinglys-
ning afgives en erklæring om, at ejerskiftet ikke er sket som
almindelig fri handel. Afgiften skal i disse tilfælde beregnes
af en ejerskiftesum, der skal svare til det, som ville være op-
nået, hvis ejerskiftet var sket på almindelige markedsvilkår.
Der skal ved anmeldelsen til tinglysning endvidere angives
en ejerskiftesum opgjort efter 2. pkt. Afgives der ikke erklæ-
ring om ejerskiftesummen efter 1. og 2. pkt., eller er regi-
streringsmyndigheden eller told- og skatteforvaltningen i
tvivl om den angivne værdis rigtighed, finder 2.-5. pkt. til-
svarende anvendelse.
Stk. 8. Skatteministeren kan fastsætte regler om pligt til at
afgive erklæringer, dokumentation eller oplysninger til brug
for beregningen af og kontrollen med afgift efter stk. 2-7.«
§ 9
I virksomhedsskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1114
af 18. september 2013, som ændret bl.a. ved § 15 i lov nr.
688 af 8. juni 2017 og senest ved § 26 i lov nr. 1555 af 19.
december 2017, foretages følgende ændringer:
1. I § 3, stk. 4, 1. pkt., ændres »1. september« til: »1. okto-
ber«.
2. I § 3, stk. 4, 1. pkt., ændres »1. september« til: »1. janu-
ar«.
§ 10
I lov nr. 688 af 8. juni 2017 om ændring af
skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat,
ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny
vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagebehandling af
vurderingssager og ændringer som følge af en ny
ejendomsvurderingslov m.v.), som ændret ved § 3 i lov nr.
1376 af 4. december 2017 og § 10 i lov nr. 278 af 17. april
2018, foretages følgende ændringer:
1. I § 22, stk. 4, 1. pkt., stk. 5, og stk. 8, 2. pkt., ændres »1.
januar 2019« til: »1. januar 2020«.
2. I § 22, stk. 8, 1. pkt., ændres »31. december 2018« til:
»31. december 2019«.
3. I § 22, stk. 10, 1. pkt., ændres »§ 3« til: »§ 3, nr. 2-13«, og
»ejendomsvurderingsloven« ændres til: »ejendomsvurde-
ringslovens §§ 5 eller 6«.
4. I § 22 indsættes som stk. 14:
»Stk. 14. § 5, nr. 1 og 2, §§ 6-9, § 10, nr. 4, § 11, § 12, nr.
2, §§ 13 og 14, § 15, nr. 1 og 3, og §§ 18-21 har virkning fra
og med det skatteår henholdsvis indkomstår, hvor beskatnin-
gen sker på grundlag af ejendomsvurderinger foretaget efter
ejendomsvurderingslovens §§ 5 eller 6.«
§ 11
I lov nr. 278 af 17. april 2018 om ændring af lov om lån
til betaling af ejendomsskatter, ejendomsvurderingsloven og
forskellige andre love (Indefrysning af stigninger i
grundskylden for 2018-2020, forsigtighedsprincip ved
fastsættelse af beskatningsgrundlag for grundskyld,
dækningsafgift af erhvervsejendomme og
ejendomsværdiskat m.v.) foretages følgende ændringer:
1. I § 17, stk. 4-6, ændres »ejendomsvurderingsloven« til:
»ejendomsvurderingslovens §§ 5 eller 6«.
2. I § 17, stk. 9, ændres to steder »1. september 2018« til:
»1. januar 2020«.
3. I § 17, stk. 9, ændres »1. januar 2019« til: »1. januar
2020«.
§ 12
I lov nr. 61 af 16. januar 2017 om ændring af lov om
vurdering af landets faste ejendomme og lov om kommunal
7
ejendomsskat (Videreførelse af vurderingerne med 1 år,
fremrykning af beskatningsgrundlaget og udvidelse af den
ekstraordinære revisionsbestemmelse), som ændret ved § 9 i
lov nr. 278 af 17. april 2018, foretages følgende ændring:
1. § 3, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. § 2 har for ejerboliger, som pr. 1. januar 2020
vurderes i lige år, jf. ejendomsvurderingslovens § 5, virk-
ning fra og med den 1. januar 2021 og for andre ejendomme
fra og med den 1. januar 2022.«
§ 13
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2019, jf. dog stk.
2 og 3.
Stk. 2. § 2, nr. 2, § 3, nr. 2, 7, 9, 11, 13 og 14, § 6, nr. 2, §
7, nr. 2, og § 9, nr. 2, træder i kraft den 1. januar 2020.
Stk. 3. § 8, nr. 2, træder i kraft den 1. januar 2022.
Stk. 4. § 1, nr. 1-4, 7-17, 19, 21-35, 36, 39 og 42, § 2, nr.
1, § 3, nr. 1, 3-6, 8 og 10, § 4, nr. 1, 2 og 4, § 5, § 6, nr. 1, §
7, nr. 1, § 8, nr. 1, § 9, nr. 1, § 10, nr. 3-4, og § 11, nr. 1 og
3, har virkning fra og med den 1. januar 2018.
Stk. 5. § 2, nr. 2, § 6, nr. 2, § 7, nr. 2, og § 9, nr. 2, har
virkning fra og med året efter det rådighedsår henholdsvis
indkomstår, hvor der første gang foreligger en vurdering
foretaget efter ejendomsvurderingslovens §§ 5 eller 6 for
den pågældende ejendomstype.
Stk. 6. § 3, nr. 2, 7, 9, 11, 13 og 14, har virkning fra og
med indkomståret 2020 for ejendomme, der pr. 1. januar
2020 vurderes i lige år, jf. ejendomsvurderingslovens § 5,
stk. 2, 1. pkt., og fra og med indkomståret 2021 for andre
ejendomme.
Stk. 7. § 3, nr. 11, har virkning fra og med indkomståret
2020.
Stk. 8. § 8, nr. 2, har virkning for ejerskifte, der er an-
meldt til tinglysning fra og med den 1. januar 2022.
8
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
1.1. Lovforslagets formål og baggrund
1.2. Forholdet til Databeskyttelseslovgivningen
2. Lovforslagets indhold
2.1. Videreførelse af vurderingerne med to år og ændring af vurderingsterminen
2.1.1. Gældende ret
2.1.1.1. Vurdering af fast ejendom
2.1.1.2. Overgangsbestemmelser vedrørende vurderinger af fast ejendom i 2018
2.1.1.3. Særlige bestemmelser om vurdering af fast ejendom i årene 2013-2017
2.1.2. Lovforslaget
2.1.2.1. Videreførelse af vurderingerne med to år og ændring af vurderingsterminen
2.1.2.1.1. Særlige overgangsregler for vurderinger og omvurderinger af ejerboliger for årene
2018 og 2019
2.1.2.1.2. Særlige overgangsregler for vurderinger og omvurderinger af erhvervsejendomme m.v.
2.1.2.1.3. Særlig overgangsregel for ejendomme, der ændrer kategori fra ejerbolig til erhvervs-
ejendom m.v.
2.1.2.2. Videreførelsens betydning for klageadgangen
2.1.2.3. Videreførelsens betydning for forsigtighedsprincippet og den midlertidige indefrysningsordning
2.2. Udskydelse af fremrykningen af beskatningsgrundlaget med to år
2.2.1. Gældende ret
2.2.1.1. Grundskyld
2.2.1.2. Loft over stigninger i grundskylden
2.2.1.3. Dækningsafgift
2.2.1.4. Fremrykning af beskatningsgrundlaget
2.2.2. Lovforslaget
2.2.2.1. Udskydelse af fremrykningen af beskatningsgrundlaget
2.3. Forlængelse af funktionsperiode for medlemmer og suppleanter i ankenævn
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Lovforslaget
2.4. Justering af den midlertidige indefrysningsordning
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Lovforslaget
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
9. Sammenfattende skema
1. Indledning
Den 18. november 2016 indgik den daværende regering
(Venstre) og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Liberal
Alliance, Det Radikale Venstre og Det Konservative Folke-
parti forlig om et nyt ejendomsvurderingssystem.
9
Forliget sikrer rammerne for udviklingen af et nyt ejen-
domsvurderingssystem, så ejendomsejerne kan få bedre og
mere retvisende vurderinger, og tilliden til de offentlige
ejendomsvurderinger dermed kan genoprettes.
Arbejdet med at udvikle et nyt ejendomsvurderingssystem
har været i gang siden, og i 2017 blev forliget bl.a. udmøntet
med ejendomsvurderingsloven, der trådte i kraft den 1. janu-
ar 2018.
Efter ejendomsvurderingsloven skal der foretages nye
ejendomsvurderinger af ejendomme, der vurderes i lige år
(herefter ejerboliger), i 2018 og af ejendomme, der vurderes
i ulige år (herefter erhvervsejendomme m.v.), i 2019, og
vurderingerne var oprindeligt planlagt til udsendelse på én
gang i foråret 2019 for ejerboliger og foråret 2020 for er-
hvervsejendomme m.v.
Tidsplanen for de nye ejendomsvurderinger har imidlertid
fra starten været ambitiøs, og udviklingsprojektet er af Sta-
tens It-råd karakteriseret som et højrisikoprojekt.
I foråret 2018 blev tidsplanen for udsendelse af nye ejen-
domsvurderinger justeret, hvorefter de nye vurderinger for
ejerboliger skulle udsendes i løbet af 2019. I samme forbin-
delse blev det fremhævet, at den reviderede tidsplan var for-
bundet med en række centrale risici, samt at den samlede
udsendelse kunne rykke sig yderligere. Det blev derfor af-
talt, at tidsplanen skulle genbesøges i 3. kvartal 2018.
Udviklingen af it-systemerne til de nye ejendomsvurderin-
ger er i fremdrift, og den første del af det nye ejendomsvur-
deringssystem er idriftsat. Udviklingskapaciteten er øget
mærkbart bl.a. som følge af, at der er tilført flere ressourcer
til opgaven. Endvidere forløber flere centrale projekter sås-
om plandata og skråfotos planmæssigt, ligesom der er udar-
bejdet foreløbige, modelbaserede vurderingsforslag for enfa-
miliehuse.
Test og idriftsættelse af den første del af det nye ejen-
domsvurderingssystem har dog vist, at visse kendte risici er
indtruffet, ligesom nye risici er opstået. Bl.a. kan sags- og
dokumenthåndteringssystemet samt systemet til udsendelse
af vurderingerne ikke idriftsættes som forudsat i den revide-
rede tidsplan. Det betyder, at der ikke kan udsendes vurde-
ringer af ejerboliger i 2019 som forudsat.
I løbet af 2019 vil der blive udsendt ikke-juridisk binden-
de vurderinger for udvalgte enfamiliehuse med henblik på at
teste en række af processerne vedrørende udarbejdelsen af
de nye vurderinger samt forbedre kommunikationen med
boligejerne, så eventuelle fejl kan opdages og justeres forud
for udsendelsen af juridisk bindende vurderinger for samtli-
ge ejerboliger.
Det er fortsat forventningen, at omlægningen til nye, lave-
re skattesatser gennemføres for ejerboliger i 2021.
På baggrund af den reviderede tidsplan er der behov for at
gennemføre lovgivning, hvormed de allerede videreførte
2011-/2012-vurderinger videreføres med et år mere end hid-
til forventet, så der eksisterer et grundlag at beskatte ud fra i
årene indtil de nye vurderinger, ligesom det er nødvendigt at
foretage en række konsekvensændringer som følge af vide-
reførelsen af vurderingerne, herunder forlængelse af tilbage-
betalingsordningen, hvorefter ejere, der har betalt skat af for
høje vurderinger siden 2011/2012, vil blive tilbudt kompen-
sation, når de nye vurderinger udsendes.
De risici, der knytter sig til IT-udviklingen af det nye
ejendomsvurderingssystem, betyder, at der fortsat er tale om
et højrisiko projekt, og IT-udviklingen vil derfor fortsat bli-
ve fulgt tæt.
1.1. Lovforslagets formål og baggrund
Lovforslagets formål er at videreføre de allerede videre-
førte vurderinger med et år mere end hidtil forventet, dvs. i
alt to år, ændre vurderingsterminen og foretage en række
konsekvensændringer som følge heraf.
Den reviderede tidsplan, jf. ovenfor, indebærer, at vurde-
ringsterminen for første udsendelse af de nye vurderinger
for henholdsvis ejerboliger og erhvervsejendomme m.v. ud-
skydes med de 4 måneder, der allerede var forudsat i den re-
viderede tidsplan fra foråret 2018, samt med yderligere 1 år,
dvs. i alt 16 måneder ift. det forudsatte i boligforliget.
Med forslaget foreslås det derfor, at 2011-vurderingen af
ejerboliger og 2012-vurderingen af erhvervsejendomme
m.v. videreføres, således at 2018-vurderingen af ejerboliger
vil blive en videreført 2011-vurdering, ligesom 2018- og
2019-vurderingerne af erhvervsejendomme m.v. vil blive vi-
dereførte 2012-vurderinger. 2011-vurderingen af ejerboliger
og 2012-vurderingen af erhvervsejendomme m.v. vil således
efter forslaget være gældende, indtil der bliver foretaget vur-
deringer i det nye ejendomsvurderingssystem. Herudover
foreslås det at ændre vurderingsterminen for de nye vurde-
ringer fra 1. september til 1. januar.
De foreslåede ændringer vil betyde, at de første nye vur-
deringer vil skulle foretages for ejerboliger pr. 1. januar
2020 i stedet for pr. 1. september 2018, og for erhvervsejen-
domme m.v. pr. 1. januar 2021 i stedet for pr. 1. september
2019. De nye ejendomsvurderinger vil herefter blive ud-
sendt løbende i takt med, at de færdiggøres af vurderings-
myndigheden. Det skal understreges, at tidsplanen for vur-
dering af erhvervsejendomme m.v. er forbundet med usik-
kerhed og vil blive konsolideret løbende.
Endvidere er det planen, at der i løbet af 2019 udsendes
ikke-juridisk bindende vurderinger for udvalgte enfamilie-
huse bl.a. med henblik på at teste en række af processerne
vedrørende udarbejdelsen af de nye vurderinger samt for-
bedre kommunikationen med boligejerne, så eventuelle fejl
kan opdages og justeres forud for udsendelsen af juridisk
bindende vurderinger for samtlige ejerboliger. Desuden kan
der indhentes værdifuld feedback fra boligejerne, så kom-
munikationen med boligejerne er optimeret, når de faktiske
vurderinger udsendes fra og med 2020.
Lovforslaget omfatter endvidere forslag til en række over-
gangsbestemmelser, som indebærer:
– At der foretages omvurderinger af ejerboliger, der pr. 1.
oktober 2018 og/eller pr. 1. oktober 2019 opfylder betin-
gelserne for omvurdering.
– At der foretages omvurderinger af erhvervsejendomme
m.v., der pr. 1. oktober 2018, pr. 1. oktober 2019 og/
10
eller pr. 1. oktober 2020 opfylder betingelserne for om-
vurdering.
– At der foretages almindelige vurderinger og omvurderin-
ger pr. 1. oktober 2020 af ejendomme, der efter den tid-
ligere gældende lov om vurdering af landets faste ejen-
domme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august
2013, som ændret ved lov nr. 1635 af 26. december
2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og lov nr. 61 af
16. januar 2017 (herefter den tidligere gældende vurde-
ringslov) skulle vurderes som ejerboliger, men som ikke
skal have en almindelig vurdering pr. 1. januar 2020 ef-
ter ejendomsvurderingslovens § 5, stk. 1.
– At der i forhold til de nye vurderinger indføres en række
overgangsbestemmelser, som omfatter ændringer af me-
re teknisk karakter.
I forlængelse af forslaget om videreførelse af ejendoms-
vurderingerne foreslås det, at fremrykningen af beskatnings-
grundlaget for grundskyld og dækningsafgift udskydes med
to år.
Det foreslås, at ejendomsvurderingsloven ændres, så der
skal ske forrentning af beløb fra tilbagebetalingsordningen
svarende til det forudsatte i forliget Tryghed om boligbe-
skatningen, dvs. skematisk med 6,2 pct. pr. år i alle år efter
indkomståret (svarende til princippet bag forrentningen ved
overskydende skat), og ikke ved, at der alene ydes et pro-
centtillæg, som tilfældet er i den gældende bestemmelse i
76, stk. 1, i ejendomsvurderingsloven.
Herudover foreslås også den nye vurderingsankenævns-
struktur udskudt, samtidig med at funktionsperioden for de
nuværende vurderingsankenævn, skatteankenævn og fælles
ankenævns funktionsperiode foreslås forlænget. Forslaget
skal bl.a. ses i sammenhæng med forslaget om videreførelse
af ejendomsvurderingerne med et år mere end hidtil forven-
tet, dvs. i alt to år, hvormed udsendelsen af vurderinger af
ejerboliger påbegyndes fra andet halvår af 2020, hvilket be-
tyder, at der sker en tidsmæssig forskydning af behovet for
at behandle klager, således at der i praksis tidligst vil kunne
modtages klager til behandling i et vurderingsankenævn fra
og med 4. kvartal 2020.
Funktionsperioden for de nuværende vurderingsanke-
nævn, skatteankenævn og fælles ankenævn foreslås forlæn-
get med 1 år til og med den 31. december 2019. Forslaget
vil bidrage til at sikre, at den ny vurderingsankenævnsstruk-
tur er på plads og klar til at modtage og behandle klagesager
på baggrund af de nye ejendomsvurderinger, når dette bliver
aktuelt. En forlængelse af vurderingsankenævn, skatteanke-
nævn og de fælles ankenævn og af ankenævnsmedlemmers
funktionsperiode kan kun ske ved en lovændring.
De nye procedureregler for klagesager vedrørende ejen-
domsvurderinger, som får virkning den 1. januar 2019, er
tilpasset det forventede antal klager over de nye ejendoms-
vurderinger samt en ny vurderingsankenævnsstruktur. Det
ville derfor være uhensigtsmæssigt, hvis de nuværende vur-
deringsankenævn for en begrænset periode skulle anvende
de nye processuelle regler, som de nuværende ankenævn ik-
ke er målrettet til at skulle efterleve.
Tilsvarende er formålet med lovforslaget at tilpasse virk-
ningstidspunktet for de nye klagesagsbehandlingsregler til
virkningstidspunktet for en ny struktur for vurderingsanke-
nævn. F.eks. hænger overgangsbestemmelsen om vurde-
ringsklagesager tæt sammen med de nye regler om sagsfor-
deling mellem vurderingsankenævn, Landsskatteretten og
Skatteankestyrelsen.
Endelig foreslås det at gennemføre en række mindre kon-
sekvensændringer i øvrig lovgivning og justeringer af den
midlertidige indefrysningsordning.
1.2. Forholdet til databeskyttelsesforordningen
I januar 2012 fremsatte Europa-Kommissionen et forslag
til en databeskyttelsespakke. Pakken blev endeligt vedtaget
den 14. april 2016. Pakken består af Europa-Parlamentets og
Rådets forordning nr. 679/2016/EU af 27. april 2016 om be-
skyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af
personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplys-
ninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (databeskyt-
telsesforordningen), EU-Tidende 2016, nr. L 119, side 1.
Forordningen anvendes fra den 25. maj 2018.
Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 43, at der gives
hjemmel til, at Skatteforvaltningen generelt kan foretage
tests i forbindelse med udsendelsen af ejendomsvurderinger.
Det vil indebære, at Skatteforvaltningen bl.a. kan foretage
test af deklarationer og ejendomsvurderinger, inden de ende-
lige deklarationer og ejendomsvurderinger foretages for
ejerboliger i 2020.
Formålet med at teste ejendomsvurderingssystemet er bl.a.
at forbedre en række af processerne vedrørende udarbejdel-
sen af de nye vurderinger samt kommunikationen med bo-
ligejerne, så eventuelle fejl kan opdages og justeres forud
for udsendelsen af juridisk bindende vurderinger for samtli-
ge ejerboliger.
Ved udarbejdelsen og udsendelsen af testene af deklarati-
oner og vurderinger er der behov for, at Skatteforvaltningen
i forbindelse med deklaration kan offentliggøre oplysninger
om ejendomme, hvis disse oplysninger forventes at være af
væsentlig betydning for vurderingen af en eller flere ejen-
domme. Endvidere er der behov for, at Skatteforvaltningen
kan indsamle, udstille, videregive og samkøre data efter reg-
lerne i ejendomsvurderingslovens § 50 samt kapitel 11 og
12, samt at Skatteforvaltningen efter kapitel 11 og 12 kan
anvende data registreret til brug for almindelige vurderinger
foretaget efter ejendomsvurderingslovens §§ 5 og 6.
Der kan eksempelvis i udvikling og test af ejendomsvur-
deringssystemet og kommunikationen med borgerne blive
behov for at gennemføre testkørsler, som skal kunne gen-
nemføres efter samme regler, som vil være gældende for
indhentelse, anvendelse og udstilling af data m.v. i forbin-
delse med de faktiske vurderinger.
Endvidere kan der være tilfælde, hvor der i forbindelse
med udvikling og test af ejendomsvurderingssystemet vil
ske udstilling for ejeren af ejendommen af de oplysninger,
som ville udstilles, hvis der var tale om egentlige deklaratio-
ner og vurderinger, herunder referenceejendomme, handels-
tidspunkter og handelspriser for referenceejendomme, samt
11
visse forskelle mellem de nævnte referenceejendomme og
den ejendom, som testvurderingen vedrører.
Den foreslåede ændring vil medføre, at Skatteforvaltnin-
gen i forbindelse med test af ejendomsvurderingerne kan
indhente, registrere, videregive og samkøre data efter ejen-
domsvurderingslovens § 50 samt kapitel 11 og 12, ligesom
Skatteforvaltningen ved udarbejdelsen af testene kan benytte
de oplysninger, der er registreret i ejendomsvurderingssyste-
met til brug for de efterfølgende juridisk bindende vurderin-
ger.
Udover lovforslagets § 1, nr. 43, indføres der ikke nogen
videre adgang til at opbevare, behandle, indhente, registrere,
videregive eller samkøre persondata i forbindelse med ejen-
domsvurderingerne, end det der allerede er gældende efter
ejendomsvurderingsloven.
2. Lovforslagets indhold
2.1. Videreførelse af vurderingerne med to år og ændring af
vurderingsterminen
2.1.1. Gældende ret
2.1.1.1. Vurdering af fast ejendom
Folketinget vedtog i juni 2017 den nye ejendomsvurde-
ringslov. Loven trådte i kraft den 1. januar 2018, jf. ejen-
domsvurderingslovens § 81, stk. 1.
Ejendomsvurderingsloven erstatter den tidligere gældende
vurdelingslov, som blev ophævet samtidig med ikrafttrædel-
sen af den nye lov, jf. ejendomsvurderingslovens § 81, stk.
2. Vurderinger, der er foretaget i medfør af den tidligere
gældende vurderingslov, er dog gældende, indtil der foreta-
ges vurderinger efter ejendomsvurderingsloven, jf. ejen-
domsvurderingslovens § 81, stk. 3.
Efter ejendomsvurderingslovens § 5 foretages der almin-
delige vurderinger af fast ejendom hvert andet år. Vurderin-
gerne foretages pr. 1. september i vurderingsåret.
Dette betyder, at efter gældende ret skal ejendomsvurde-
ringsloven første gang anvendes ved vurdering af ejerboli-
ger i 2018 og ved vurdering af erhvervsejendomme m.v. i
2019.
Ejendommene vurderes på grundlag af ejendommens stør-
relse og forholdene i øvrigt på vurderingstidspunktet og ef-
ter prisforholdene på dette tidspunkt, jf. ejendomsvurde-
ringslovens § 5, stk. 3.
Efter ejendomsvurderingslovens § 6 skal der i året efter de
almindelige vurderinger – dvs. i de mellemliggende år –
foretages omvurderinger af ejendomme, som siden den al-
mindelige vurdering har undergået en ændring. Der kan ek-
sempelvis være tale om nyopståede ejendomme, ejendom-
me, der har ændret anvendelses- eller udnyttelsesmulighe-
der, eller ejendomme hvor der er foretaget om- eller tilbyg-
ning. Omvurderingen foretages pr. 1. september i omvurde-
ringsåret.
Ejendommene vurderes på grundlag af ejendommens stør-
relse og forholdene i øvrigt på omvurderingstidspunktet og
efter prisforholdene pr. seneste almindelige vurdering, jf.
ejendomsvurderingslovens § 8.
Efter ejendomsvurderingslovens § 15 ansættes ved vurde-
ringen af en ejendom den forventelige kontantværdi i fri
handel for en ejendom af den pågældende kategori under
hensyn til alder, størrelse, beliggenhed og øvrige karakteri-
stika, jf. dog ejendomsvurderingslovens §§ 28-33. Vurderin-
gen kan afvige fra en faktisk konstateret handelspris for den
pågældende ejendom.
Ved vurderingen ansættes en selvstændig ejendomsværdi
og en selvstændig grundværdi, jf. dog kapitel 3 i ejendoms-
vurderingsloven. For bygninger på fremmed grund, jf. ejen-
domsvurderingslovens § 2, stk. 1, nr. 3, ansættes alene en
ejendomsværdi, jf. ejendomsvurderingslovens § 15, stk. 2,
3. pkt.
Der tages ved vurderingen alene hensyn til tinglyste servi-
tutter af privatretlig karakter, i det omfang en servitut er på-
lagt en ejendom til fordel for en anden ejendom, og disse ik-
ke har samme ejer. Der tages ikke hensyn til private for-
eningsvedtægter m.v., jf. ejendomsvurderingslovens § 15,
stk. 3.
Ved ejendomsværdien forstås værdien af den samlede
ejendom, sådan som ejendommen forefindes på vurderings-
tidspunktet. Driftsmateriel og inventar medtages ikke, jf.
ejendomsvurderingslovens § 16, stk. 1.
Ved grundværdien forstås værdien af grunden i ubebygget
stand under den forudsætning, at grunden vil blive anvendt
og udnyttet bedst muligt i økonomisk henseende, jf. ejen-
domsvurderingslovens § 17.
Grundværdien for produktionsjord ansættes dog ved frem-
skrivning til vurderingstidspunktet af den senest ansatte gen-
nemsnitlige værdi pr. hektar for det pågældende areal efter
bestemmelserne i ejendomsvurderingslovens §§ 44-48, jf.
§§ 28-33. Grundværdien ansættes inklusiv værdien af even-
tuelle byggemodningsarbejder. Ved ansættelsen tages hen-
syn til forskrifter udstedt i medfør af planlovgivningen eller
anden offentlig regulering, jf. ejendomsvurderingslovens §§
18 og 19, jf. § 17, stk. 2.
Grundværdien ansættes på grundlag af den anvendelse og
udnyttelse, der er mulig efter forskrifter udstedt i medfør af
planlovgivningen eller anden offentlig regulering. Er det ef-
ter sådanne forskrifter muligt at anvende og udnytte grunden
til flere forskellige formål, anses det bedste formål i økono-
misk henseende for at være den af de foreliggende mulighe-
der, der giver den højeste grundværdi.
I de tilfælde, hvor jorden anvendes til andre formål end
dem, der er fastsat i forskrifter i medfør af planlovgivningen
eller andre offentlige forskrifter, eller hvor grunden udnyttes
i et videre omfang end fastsat i forskrifterne, ansættes
grundværdien dog på grundlag af den faktiske anvendelse
og udnyttelse, hvis dette medfører en højere grundværdi end
ved ansættelse efter den anvendelse eller udnyttelse, der er
fastsat i forskriften.
12
2.1.1.2. Overgangsbestemmelser vedrørende vurderinger af
fast ejendom i 2018
Som det fremgår i afsnit 2.1.1.1 skal ejerboliger efter ejen-
domsvurderingsloven som hovedregel vurderes i lige år,
mens erhvervsejendomme m.v. skal vurderes i ulige år.
Efter den tidligere gældende vurderingslovs § 43 skulle
den almindelige vurdering pr. 1. oktober 2018 af ejendom-
me, som ikke er ejerboliger, foretages i form af en viderefø-
relse af de allerede eksisterende vurderinger og øvrige an-
sættelser. I stk. 2 i samme bestemmelse er det fastsat, at der
pr. samme dato foretages omvurdering af ejendomme, som
ikke er ejerboliger, og som pr. 1. oktober 2018 opfylder de
betingelser for omvurdering, der efter § 3 i den tidligere
gældende vurderingslov var gældende.
Da de ejendomme, som er nævnt i den tidligere gældende
vurderingslovs § 43, efter ejendomsvurderingsloven skal
vurderes i ulige år, dvs. første gang i 2019, betød det, at der
ville komme til at mangle en vurdering i 2018, da den gæl-
dende vurderingslov pr. 1. januar 2018 blev ophævet, med-
mindre der blev taget hensyn til dette forhold. Derfor foreta-
ges der efter ejendomsvurderingslovens § 87, stk. 1, almin-
delige vurderinger pr. 1. oktober 2018 af ejendomme, som
på tidspunktet for ejendomsvurderingslovens ikrafttræden
ikke var vurderet som ejerboliger, og som ikke skal vurderes
som ejerboliger pr. 1. september 2018 efter § 5 i ejendoms-
vurderingsloven. Ejendomsvurderingslovens § 87, stk. 2,
medfører samtidig, at der foretages omvurderinger af ejen-
domme omfattet af ejendomsvurderingslovens § 87, stk. 1,
som pr. 1. oktober 2018 opfylder betingelserne for omvurde-
ring efter § 3 i den tidligere gældende vurderingslov.
På samme måde som der for de af ejendomsvurderingslo-
vens § 87 omfattede ejendomme ville kunne komme til at
mangle en vurdering i 2018, ville der også kunne komme til
at mangle en vurdering for ejendomme, der er vurderet som
ejerboliger under den tidligere gældende vurderingslov, men
som efter ejendomsvurderingsloven ikke vil skulle vurderes
som ejerboliger, f.eks. ejendomme med tre boligenheder.
Efter ejendomsvurderingslovens § 88, stk. 1, foretages der
derfor almindelige vurderinger pr. 1. oktober 2018 af ejen-
domme, som er vurderet som ejerboliger efter den tidligere
gældende vurderingslov, men som ikke skal vurderes pr. 1.
september 2018 efter ejendomsvurderingsloven. Ejendoms-
vurderingslovens § 88, stk. 2, sikrer samtidig, at der foreta-
ges omvurderinger af ejendomme omfattet af ejendomsvur-
deringslovens § 88, stk. 1, som pr. 1. oktober 2018 opfylder
betingelserne for omvurdering efter § 3 i den tidligere gæl-
dende vurderingslov.
2.1.1.3. Særlige bestemmelser om vurdering af fast ejendom
i årene 2013-2017
Ejendomsvurderingerne er i 2013-2017 foretaget efter den
tidligere gældende vurderingslovs §§ 42-45.
Vurderingerne er foretaget på den måde, at 2011-vurderin-
gerne for ejerboliger og 2012-vurderingerne for erhvervs-
ejendomme m.v. er videreført uændret til henholdsvis 2018
og 2019, jf. den tidligere gældende vurderingslovs §§ 42 og
43, medmindre der har foreligget en omvurderingsgrund, jf.
den tidligere gældende vurderingslovs § 3. Vurderingerne
for ejerboliger er dog blevet nedsat med 2,5 pct. i forhold til
vurderingerne i 2011.
Med lov nr. 1535 af 27. december 2014 blev rabatten på
2,5 pct. for ejerboliger udvidet til også at omfatte grundvur-
deringer for andels- og lejeboliger (beboelsesejendomme
med mere end tre lejligheder), og der blev indført en ny ek-
stra rabat for ejerboliger på den laveste del af ejendoms- og
grundværdien. Den ekstra rabat gives som et ekstra nedslag
på 2,5 pct. i den del af ejendomsværdien, der ligger under
500.000 kr., og den del af grundværdien, der ligger under
100.000 kr.
Klage over de almindelige vurderinger foretaget i perio-
den 2013-2017 kan ske på det tidspunkt, hvor der kan klages
over de nye 2018-vurderinger for ejerboliger og de nye
2019-vurderinger for erhvervsejendomme m.v., jf. den tidli-
gere gældende vurderingslovs § 44.
2.1.2. Lovforslaget
2.1.2.1. Videreførelse af vurderingerne med to år og
ændring af vurderingsterminen
Efter ejendomsvurderingsloven skal der foretages ejen-
domsvurderinger i det nye ejendomsvurderingssystem første
gang af ejerboliger i 2018 og af erhvervsejendomme m.v. i
2019.
Det har imidlertid vist sig, at det ikke er muligt at udsende
henholdsvis nye 2018-vurderinger for ejerboliger og 2019-
vurderinger for erhvervsejendomme m.v., jf. afsnit 1. Det
foreslås derfor, at de nuværende vurderinger af ejerboliger
og erhvervsejendomme m.v. videreføres frem til henholds-
vis 2020 og 2021.
Den foreslåede videreførelse vil medføre, at 2018-vurde-
ringen for ejerboliger bliver en videreført 2011-vurdering,
og at 2018- og 2019-vurderingerne for erhvervsejendomme
m.v. bliver videreførte 2012-vurderinger med den følge, at
de første almindelige vurderinger efter det nye ejendoms-
vurderingssystem foretages i 2020 af ejerboliger og i 2021
af erhvervsejendomme m.v. Endvidere vil der skulle foreta-
ges omvurderinger af ejerboliger i 2019 og af erhvervsejen-
domme m.v. i 2020, såfremt betingelserne herfor er opfyldt.
Det foreslås endvidere, at vurderingsterminen ændres, så-
ledes at der skal foretages vurderinger af fast ejendom pr. 1.
januar i vurderingsåret i stedet for pr. 1. september, som er
terminen efter gældende ret. Ændringen vil, sammenholdt
med forslaget om at videreføre ejendomsvurderingerne,
medføre, at det nye ejendomsvurderingssystem første gang
skal anvendes ved vurderinger af ejerboliger pr. 1. januar
2020 og ved vurdering af erhvervsejendomme m.v. pr. 1. ja-
nuar 2021.
I modsætning til i dag, hvor alle vurderingerne udsendes
til ejendomsejerne i foråret, vil vurderingerne med ændrin-
gen af vurderingsterminen udsendes segmentvis i takt med,
at vurderingerne af de enkelte ejendomssegmenter færdiggø-
res. Segmenter af ejendomme vil eksempelvis kunne være
sommerhuse, enfamiliehuse og ejerlejligheder.
13
Efter forslaget skal de videreførte vurderinger og omvur-
deringer for ejerboliger i 2018 og 2019 og for erhvervsejen-
domme m.v. i 2018-2020 foretages efter de foreslåede over-
gangsregler beskrevet i afsnit 2.1.2.1.1. og 2.1.2.1.2.
2.1.2.1.1. Særlige overgangsregler for vurderinger og
omvurderinger af ejerboliger for årene 2018 og 2019
Det foreslås, at der indføres særlige overgangsregler for
vurderingerne af ejerboliger i årene 2018 og 2019.
Overgangsreglerne vil indebære, at der skal foretages al-
mindelige vurderinger pr. 1. oktober 2018 af ejendomme,
der efter den tidligere gældende vurderingslov skulle vurde-
res i lige år (ejendomme der efter den tidligere gældende
vurderingslov skulle vurderes som ejerboliger) ved viderefø-
relse af den seneste ansættelse foretaget inden ejendomsvur-
deringslovens ikrafttrædelse.
Er der senere foretaget en omvurdering af ejendommen,
eller har vurderingen været genoptaget eller lignende, er det
denne senere vurdering, der videreføres som en 2018-vurde-
ring.
Det foreslås, at de ejendomme, der skal have en videreført
vurdering pr. 1. oktober 2018, er de ejendomme, der efter
reglerne i den tidligere gældende vurderingslov skulle vur-
deres som ejerboliger i lige år. Herved følges systematikken
ved de tidligere videreførte vurderinger foretaget i perioden
2013-2017.
Da vurderingerne i perioden 2018-2019 for ejerboliger vil
skulle foretages i det gamle vurderingssystem, vil vurderin-
gerne blive foretaget på grundlag af de oplysninger, der er
til rådighed i dette vurderingssystem. Oplysninger, der måtte
indkomme i forbindelse med arbejdet med det nye ejen-
domsvurderingssystem, vil dermed ikke indgå i grundlaget
for vurderingerne i perioden 2018-2019 for ejerboliger.
Det foreslås endvidere, at der skal foretages omvurderin-
ger pr. 1. oktober 2018 af ejendomme, der efter den tidligere
gældende vurderingslov skulle vurderes i lige år som ejerbo-
liger, såfremt betingelserne for omvurdering efter den tidli-
gere gældende vurderingslovs § 3 er opfyldt. Denne omvur-
dering er nødvendig, da den almindelige vurdering pr. 1. ok-
tober 2018 foretages ved en videreførelse af allerede eksi-
sterende vurderinger. Såfremt en ejendom i perioden fra og
med den 2. oktober 2017 til og med den 1. oktober 2018 ek-
sempelvis er nyopført, eller på anden måde er ændret, så der
skulle foretages en omvurdering pr. 1. oktober 2018, ville
disse ændringer således ikke ellers blive registreret, og der
ville dermed ikke være en relevant vurdering at videreføre.
De foreslåede vurderinger og ansættelser foretages efter
prisforholdene pr. 1. oktober 2011, så alle vurderinger i pe-
rioden indtil de nye ejendomsvurderinger er foretaget i
samme niveau.
Det foreslås desuden, at rabatordningen, der blev indført
ved lov nr. 1635 af 26. december 2013 og udvidet ved lov
nr. 1535 af 27. december 2014, videreføres for ansættelser
af ejendomsværdier og grundværdier ved vurderinger af
ejendomme, der efter den tidligere gældende vurderingslov
skulle vurderes i lige år som ejerboliger.
Endvidere foreslås det, at der skal foretages omvurderin-
ger pr. 1. oktober 2019 af ejendomme, der efter den tidligere
gældende vurderingslov skulle vurderes i lige år som ejerbo-
liger, såfremt betingelserne for omvurdering efter den tidli-
gere gældende vurderingslovs § 3 er opfyldt.
Omvurderingerne vil skulle foretages i det gamle vurde-
ringssystem og vil, ligesom den almindelige vurdering, blive
foretaget på grundlag af de oplysninger, der er til rådighed i
dette vurderingssystem.
2.1.2.1.2. Særlige overgangsregler for vurderinger og
omvurderinger af erhvervsejendomme m.v. for årene
2018-2020
Det foreslås, at der indføres særlige overgangsregler for
vurderingerne af erhvervsejendomme m.v. i årene
2018-2020. Overgangsreglerne vil indebære, at der pr. 1. ok-
tober 2018 og pr. 1. oktober 2019 skal foretages almindelige
vurderinger af ejendomme, der efter den tidligere gældende
vurderingslov skulle vurderes i ulige år, som andre ejen-
domme (erhvervsejendomme m.v.), i form af videreførelse
af den seneste ansættelse foretaget inden ejendomsvurde-
ringslovens ikrafttrædelse.
Er der senere foretaget en omvurdering af ejendommen,
eller har vurderingen været genoptaget eller lignende, er det
denne senere vurdering, der videreføres som en 2018-vurde-
ring og/eller som en 2019-vurdering.
Det foreslås, at de ejendomme, der skal have en videreført
vurdering pr. 1. oktober 2018 og pr. 1. oktober 2019, er de
ejendomme, der efter reglerne i den tidligere gældende vur-
deringslov skulle vurderes som andre ejendomme. Herved
følges systematikken ved de tidligere videreførte vurderin-
ger foretaget i perioden 2013-2017.
Da vurderingerne i perioden 2018-2020 for erhvervsejen-
domme m.v. vil skulle foretages i det gamle vurderingssy-
stem, vil vurderingerne blive foretaget på grundlag af de op-
lysninger, der er til rådighed i dette vurderingssystem. Op-
lysninger, der måtte indkomme i forbindelse med arbejdet
med det nye ejendomsvurderingssystem, vil dermed ikke
indgå i grundlaget for vurderingerne i perioden 2018-2020
for erhvervsejendomme m.v.
Det foreslås endvidere, at der skal foretages omvurderin-
ger pr. 1. oktober 2018 og pr. 1. oktober 2019 af ejendom-
me, der efter den tidligere gældende vurderingslov skulle
vurderes i ulige år som andre ejendomme, såfremt betingel-
serne for omvurdering efter den tidligere gældende vurde-
ringslovs § 3 er opfyldt. Disse omvurderinger er nødvendi-
ge, da de almindelige vurderinger pr. 1. oktober 2018 og pr.
1. oktober 2019 foretages ved en videreførelse af allerede
eksisterende vurderinger. Såfremt en ejendom i perioden fra
og med den 2. oktober 2017 til og med den 1. oktober 2018
og i perioden fra og med 2. oktober 2018 til og med 1. okto-
ber 2019 eksempelvis er nyopført eller på anden måde er
ændret, så der skulle foretages en omvurdering pr. 1. okto-
ber 2018 og/eller pr. 1. oktober 2019, vil disse ændringer så-
ledes ikke ellers blive registreret, og der ville dermed ikke
være en relevant vurdering at videreføre.
14
De foreslåede vurderinger og ansættelser foretages efter
prisforholdene pr. 1. oktober 2012, så alle vurderinger i pe-
rioden indtil de nye ejendomsvurderinger er foretaget i
samme niveau.
Det foreslås desuden, at rabatordningen, der blev indført
ved lov nr. 1535 af 27. december 2014, hvorefter grundvær-
dierne nedsættes med 2,5 pct. for beboelsesejendomme med
mere end tre lejligheder, videreføres i perioden med videre-
førte vurderinger.
Endvidere foreslås det, at der skal foretages omvurderin-
ger pr. 1. oktober 2020 af ejendomme, der efter den tidligere
gældende vurderingslov skulle vurderes i ulige år som andre
ejendomme, såfremt betingelserne for omvurdering efter
den tidligere gældende vurderingslovs § 3 er opfyldt.
Omvurderingerne vil skulle foretages i det gamle vurde-
ringssystem og vil, ligesom den almindelige vurdering, blive
foretaget på grundlag af de oplysninger, der er til rådighed i
dette vurderingssystem.
2.1.2.1.3. Særlig overgangsregel for ejendomme, der ændrer
kategori fra ejerbolig til erhvervsejendom m.v.
Det foreslås, at der indføres en særlig overgangsbestem-
melse, der skal gælde for ejendomme, der ved vurderingen
pr. 1. oktober 2019 er vurderet som ejerboliger, men som ik-
ke vurderes som ejerboliger ved vurderingen pr. 1. januar
2020.
Den foreslåede overgangsbestemmelse vil indebære, at
der for ejendomme, der ved vurderingen pr. 1. oktober 2019
er vurderet som ejerboliger efter det gamle vurderingssy-
stem, men som ikke vurderes som ejerboliger ved vurderin-
gen pr. 1. januar 2020 efter det nye ejendomsvurderingssy-
stem, skal foretages en almindelig vurdering pr. 1. oktober
2020. Hvis der på ejendommen i perioden fra og med den 2.
oktober 2019 til og med den 1. oktober 2020 er sket en æn-
dring, der ville have medført, at ejendommen opfyldte betin-
gelserne for omvurdering pr. 1. oktober 2020 efter den tidli-
gere gældende vurderingslovs § 3 foretages der efter forsla-
get en omvurdering pr. 1. oktober 2020, som træder i stedet
for den almindelige videreførte vurdering. Omvurderingen
betages som en almindelig vurdering.
Herved vil de omfattede ejendomme få en vurdering pr. 1.
oktober 2020.
2.1.2.2. Videreførelsens betydning for klageadgangen
I forhold til klageadgangen foreslås det, at den almindeli-
ge vurdering af ejerboliger foretaget pr. 1. oktober 2018 i
form af videreførelse af vurderingen pr. 1. oktober 2011, jf.
lovforslagets § 1, nr. 37 og 40, vil kunne påklages senest 3
måneder fra modtagelsen af den særskilte meddelelse af vur-
deringerne, der udsendes i forlængelse af vurderinger, der
foretages pr. 1. januar 2020, jf. afsnit 2.1.2.1.
I overensstemmelse med den hidtil anvendte systematik,
foreslås det imidlertid, at omvurdering af ejerboliger pr. 1.
oktober 2018 og pr. 1. oktober 2019, skal kunne påklages
inden for den almindelige klagefrist, jf. skatteforvaltningslo-
vens § 35 a, stk. 3, 5. pkt., dvs. senest den 1. juli i året efter
vurderingsåret.
Dette skal ses i sammenhæng med, at ophævelsen af skat-
teforvaltningslovens § 35 a, stk. 3, 5. pkt., foreslås udskudt
til 1. januar 2020, jf. afsnit 2.3.2, hvilket betyder, at klage-
fristen for klager over omvurdering af ejerboliger foretaget
pr. 1. oktober 2018 og pr. 1. oktober 2019 vil være senest
den 1. juli i året efter vurderingsåret indtil den 1. januar
2020.
Tilsvarende foreslås det, at de almindelige vurderinger af
erhvervsejendomme m.v. foretaget pr. 1. oktober 2018 og
pr. 1. oktober 2019 i form af videreførelse af vurderingen pr.
1. oktober 2012 skal kunne påklages senest 3 måneder fra
modtagelsen af den særskilte meddelelse af vurderingerne,
der udsendes i forlængelse af vurderinger, der foretages pr.
1. januar 2021.
Endvidere foreslås det, at omvurdering af erhvervsejen-
domme m.v. pr. 1. oktober 2018 og pr. 1. oktober 2019 skal
kunne påklages inden for den almindelige klagefrist, jf. skat-
teforvaltningslovens § 35 a, stk. 3, 5. pkt., dvs. senest den 1.
juli i året efter vurderingsåret.
Dette skal ses i sammenhæng med, at ophævelsen af skat-
teforvaltningslovens § 35 a, stk. 3, 5. pkt., foreslås udskudt
til 1. januar 2020, jf. afsnit 2.3.2, hvilket betyder, at klage-
fristen for klager over omvurdering af erhvervsejendomme
m.v. foretaget pr. 1. oktober 2018 og pr. 1. oktober 2019,
fortsat vil være senest den 1. juli i året efter vurderingsåret.
Ophævelsen af skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 3, 5.
pkt., pr. 1. januar 2020 vil dog samtidig betyde, at klage
over omvurdering foretaget pr. 1. oktober 2020 af erhvervs-
ejendomme m.v., skal foretages efter klagefristen gældende
fra 1. januar 2020, dvs. senest 3 måneder fra modtagelsen af
vurderingen.
2.1.2.3. Videreførelsens betydning for
forsigtighedsprincippet og den midlertidige
indefrysningsordning
Forsigtighedsprincippet, der blev indført med lov nr. 278
af 17. april 2018, indebærer, at beskatningsgrundlaget for
ejendomsværdiskat, grundskyld og dækningsafgift af er-
hvervsejendomme m.v. fastsættes til 80 pct. af ejendoms-,
grund- og forskelsværdierne. På den måde sikres det, at den
usikkerhed, der altid vil være ved en vurdering, kommer bo-
ligejerne til gode.
Forsigtighedsprincippet har virkning i takt med, at de nye
vurderinger, der foretages i medfør af ejendomsvurderings-
loven, afløser vurderinger, der er foretaget efter den tidligere
gældende vurderingslov, som beskatningsgrundlag.
Forsigtighedsprincippet vil derfor med den foreslåede vi-
dereførelse af vurderingerne gælde fra hhv. 2020 (ejerboli-
ger) og 2021 (erhvervsejendomme m.v.).
Efter kapitel 2 i lov om lån til betaling af grundskyld m.v.
(herefter grundskyldslåneloven) gælder der en midlertidig
indefrysningsordning for perioden 2018-2020. Indefry-
sningsordningen går ud på, at der årligt automatisk sker in-
defrysning af stigninger i grundskylden i forhold til grund-
skylden i 2017, såfremt den årlige stigning pr. ejer er over
200 kr., jf. grundskyldslånelovens § 9, stk. 1.
15
I forhold til den midlertidige indefrysningsordning vil den
foreslåede udskydelse af fremrykningen af beskatnings-
grundlaget for grundskyld betyde, at eksempelvis ændringer
af grunden, der vil skulle føre til tildeling af et nyt startår, jf.
grundskyldslånelovens § 9 b, stk. 1, vil få indflydelse på in-
defrysningsordningen et år senere end efter gældende ret.
Ved startår forstås det år, som stigninger i grundskylden skal
sammenlignes med til brug for opgørelse af indefrysnings-
beløbet. Startåret vil som udgangspunkt være 2017, jf. § 9,
stk. 1, 2. pkt., i grundskyldslåneloven.
Sker der eksempelvis en ændring af ejendommens areal i
marts 2018, vil denne ændring efter gældende ret blive regi-
streret ved den vurdering, der foretages pr. 1. september
2018, og som udgør beregningsgrundlag for grundskylden
for 2019, idet fremrykningen af beskatningsgrundlaget for
ejerboliger efter lov nr. 61 af 16. januar 2017 skal have virk-
ning fra 1. januar 2019. Ændringen vil derfor have indfly-
delse på grundskylden fra og med 2019. Da ændringen førs-
te gang indgår i grundlaget for grundskyld for 2019, vil
2019 blive nyt startår for beregning af det beløb, der skal in-
defryses, jf. § 9 b, stk. 1, 1. pkt., i grundskyldslåneloven.
Det betyder, at der herefter vil blive indefrosset stigninger i
grundskylden på baggrund af ændringen af ejendommen fra
og med 2020, jf. grundskyldslånelovens § 9 b, stk. 1, 2. pkt.,
hvor det beløb, der skal indefryses, vil skulle opgøres som
stigningen i grundskylden for 2020 i forhold til grundskyl-
den i 2019. Til og med 2018 vil der ske indefrysning på
grundlag af den sidste vurdering inden ændringen.
Med den foreslåede videreførelse af vurderingerne og den
deraf følgende udskydelse af virkningstidspunktet for frem-
rykningen af beskatningsgrundlaget vil ændringen af den
pågældende ejendom, der i eksemplet foretages i marts
2018, blive registreret ved den vurdering, der foretages pr.
1. oktober 2018. Denne vurdering vil udgøre beregnings-
grundlaget for grundskylden for 2020. Ændringen i marts
2018 vil dermed have indflydelse på grundskylden fra og
med 2020. Da ændringen første gang indgår i grundlaget for
grundskylden for 2020, vil 2020 blive nyt startår for bereg-
ning af det beløb, der indefryses, jf. grundskyldslånelovens
§ 9 b, stk. 1, 1. pkt.
Det vil betyde, at ejeren herefter vil få indefrosset beløb
på baggrund af ændringen af ejendommen fra og med 2021,
hvor det indefrosne beløb vil skulle opgøres som stigningen
i grundskylden for 2021 i forhold til grundskylden for 2020,
idet der efter grundskyldslånelovens § 9 b, stk. 1, 2. pkt., ik-
ke indefryses for det år, hvor ændringen første gang indgår i
grundlaget for beregning af grundskyld. Til og med 2019 vil
der skulle indefryses på grundlag af den sidste vurdering in-
den ændringen. Den midlertidige indefrysningsordning gæl-
der for perioden 2018-2020, hvorefter den efter forliget
Tryghed om boligbeskatningen skal erstattes af en
permanent indefrysningsordning, der skal gælde fra og med
2021. Det vil sige, at den foreslåede ændring i eksemplet in-
debærer, at der ikke vil skulle ske indefrysning fra 2020 og
frem efter den midlertidige indefrysningsordning.
Det bemærkes, at denne forskydning af tidspunktet for,
hvornår en ændring af en ejendom får indflydelse på den
midlertidige indefrysningsordning, ikke alene gælder æn-
dringer efter § 9 b, stk. 1, i grundskyldslåneloven. Alle æn-
dringer, der skal registreres ved en vurdering, før de kan få
indflydelse på beregningen af de beløb, der skal indefryses,
vil få indflydelse på den midlertidige indefrysningsordning
et år senere end efter gældende regler. Dette gælder således
ændringer i fordelinger efter § 9 a, stk. 2-5, jf. § 9 b, stk. 2, i
grundskyldslåneloven, ligesom det gælder ændringer i an-
vendelsen af en ejendom, så den går fra enten at være omfat-
tet af den midlertidige indefrysningsordning til ikke at være
det eller omvendt.
2.2. Udskydelse af fremrykningen af beskatningsgrundlaget
med 2 år
2.2.1. Gældende ret
2.2.1.1. Grundskyld
Den kommunale ejendomsbeskatning består i henhold til
lov om kommunal ejendomsskat af to elementer, grundskyld
og dækningsafgift.
Efter § 1 i lov om kommunal ejendomsskat skal der af fas-
te ejendomme, for hvilke der efter ejendomsvurderingsloven
er foretaget en ansættelse af grundværdien, betales grund-
skyld til den kommune, hvori den pågældende ejendom er
beliggende. Visse kategorier af ejendomme er fritaget eller
kan fritages for kommunal grundskyld efter §§ 7, 7 A og 8 i
lov om kommunal ejendomsskat.
Grundskylden pålignes de afgiftspligtige ejendomme med
en bestemt promille af den afgiftspligtige grundværdi. Der
er ved lov nr. 278 af 17. april 2018, som udmøntning af for-
liget Tryghed om boligbeskatning af 2. maj 2017, indført et
forsigtighedsprincip, der indebærer, at beskatningsgrundla-
get for grundskylden er grundværdien fratrukket 20 pct., når
beskatningen sker med udgangspunkt i en vurdering, der er
foretaget efter reglerne i ejendomsvurderingsloven.
Grundskyldspromillen fastsættes af de enkelte kommunal-
bestyrelser, dog skal satsen i alle kommuner ligge mellem
16 og 34 promille, jf. § 2 i lov om kommunal ejendomsskat.
For ejendomme, der anses for landbrugs- eller skovejen-
domme efter ejendomsvurderingslovens § 3, stk. 1, nr. 2 el-
ler 3, reduceres grundskyldpromillen i den pågældende
kommune med 14,8 promille og kan ikke overstige 7,2 pro-
mille.
Kommunerne opkræver grundskylden i to eller flere lige
store rater, jf. § 27, stk. 1, i lov om kommunal ejendoms-
skat, idet der dog i sidste rate kan ske regulering af for me-
get eller af for lidt betalt grundskyld. Grundskylden tilfalder
den kommune, hvor ejendommen er beliggende.
2.2.1.2. Loft over stigninger i grundskylden
Siden 2002 har der været et loft over, hvor meget grund-
skylden kan stige fra år til år (grundskatteloftet).
Grundskatteloftet er defineret i § 1, stk. 2, nr. 1 og 2, i lov
om kommunal ejendomsskat og beregnes ud fra den afgifts-
pligtige grundværdi fra året før tillagt en reguleringssats på
højst 7 pct.
16
Dette betyder, at det beløb, som grundskylden beregnes
af, maksimalt kan stige med 7 pct. om året. Større stigninger
i grundværdierne slår således ikke igennem på skatten med
det samme men først gradvist i takt med reguleringen af lof-
tet.
Efter grundskatteloftet bliver grundejeren beskattet af den
laveste værdi af enten den aktuelle grundværdi eller det
fremskrevne grundskatteloft. Det års grundværdiansættelse,
der danner grundlag for grundskatteloftberegningerne, kal-
des ejendommens basisår. Basisåret er det seneste år, hvor
ejendommen blev beskattet af den aktuelle grundværdi.
Når den aktuelle grundværdiansættelse er lavere end det
fremskrevne grundskatteloft, dvs. den afgiftspligtige grund-
værdi fra året før tillagt årets reguleringssats, skifter ejen-
dommen basisår til det aktuelle år. I de år, hvor det fremskr-
evne grundskatteloft er højere end den aktuelle grundværdi,
får ejendommen således et nyt basisår og dermed et nyt ud-
gangspunkt for grundskatteloftet. For ejendomme, der aldrig
har skiftet basisår, vil basisåret være 2001.
Da der i § 1, stk. 2, i lov om kommunal ejendomsskat er
tale om en sammenligning mellem en aktuel ansættelse og
en fremskreven værdi af basisårets ansættelse, skal grunden,
som den aktuelt ser ud, være sammenlignelig med grunden,
som den så ud i basisåret.
Derfor er det nødvendigt at omberegne grundskatteloftet i
tilfælde, hvor grundens areal ændres, jf. den tidligere gæl-
dende vurderingslovs § 33, stk. 16, eller ejendomsvurde-
ringslovens § 40, stk. 1, nr. 2, hvor grunden ændrer anven-
delse eller planforhold, jf. den tidligere gældende vurde-
ringslovs § 33, stk. 17, eller ejendomsvurderingslovens § 40,
stk. 1, nr. 5, eller hvor der opstår en ny ejendom, jf. den tid-
ligere gældende vurderingslovs § 33, stk. 18, eller ejen-
domsvurderingslovens § 40, stk. 1, nr. 1.
Er der eksempelvis i perioden fra og med den 2. oktober
2016 til og med den 1. oktober 2017 sket en ændring af
ejendommens areal, vil der være foretaget en yderligere an-
sættelse pr. 1. oktober 2017. Grundskatteloftet i 2019 bereg-
nes herefter ud fra den yderligere ansatte grundværdi i for-
bindelse med 2017-vurderingen fremreguleret med regule-
ringssatserne mellem basisåret (f.eks. 2011) og beskatnings-
året (2019) i stedet for at bruge den afgiftspligtige grund-
værdi fra 2018.
2.2.1.3. Dækningsafgift
Der opkræves dækningsafgift efter to forskellige regelsæt,
§ 23 henholdsvis § 23 A i lov om kommunal ejendomsskat.
Efter § 23 kan kommunalbestyrelsen bestemme, at der af
ejendomme, for hvilke der i medfør af ejendomsvurderings-
loven skal foretages ansættelse af ejendomsværdien og
grundværdien, og som i henhold til § 7, stk. 1, litra b, eller §
7, stk. 3, er fritaget for grundskyld, som bidrag til de udgif-
ter, sådanne ejendomme medfører for kommunen, skal sva-
res dækningsafgift af grundværdien efter fradrag for forbed-
ringer og af forskelsværdien.
For grundværdiens vedkommende kan dækningsafgiften
opkræves med halvdelen af kommunens grundskyldspromil-
le, dog højst 15 promille. For forskelsværdiens
vedkommende kan dækningsafgiften opkræves med en pro-
mille på højst 8,75.
Efter § 23 A kan kommunalbestyrelsen bestemme, at der
som bidrag til de udgifter, ejendomme, der anvendes til kon-
tor, forretning, hotel, fabrik, værksted og lignende øjemed,
medfører for kommunen, skal svares dækningsafgift af for-
skelsværdien.
Dækningsafgiften kan højst udgøre 10 promille af den del
af forskelsværdien, der overstiger 50.000 kr. Anvendes kun
en del af en ejendom til dækningsafgiftspligtige formål, eller
anvendes ejendommen kun til sådanne formål en del af året,
pålægges dækningsafgiften forholdsmæssigt.
Der er ved lov nr. 278 af 17. april 2018 gennemført et for-
sigtighedsprincip, hvorefter beskatningsgrundlaget for dæk-
ningsafgiften af erhvervsejendomme m.v. er forskelsværdi-
en reduceret med 20 pct., når forskelsværdien dannes på
grundlag af vurderinger, der foretages efter ejendomsvurde-
ringsloven, jf. § 23 A, stk. 2, i lov om kommunal ejendoms-
skat.
2.2.1.4. Fremrykning af beskatningsgrundlaget
Ved beregningen af grundskyld og dækningsafgift lægges
ejendomsvurderingslovens ansættelser til grund ved opgø-
relsen af det afgiftspligtige grundlag fra og med det andet
kalenderår efter vurderingsåret. Det indebærer, at der er en
forskydning på 2-3 år mellem vurderingen og det tidspunkt,
hvor vurderingen får betydning for grundskylden og dæk-
ningsafgiften.
Det følger af lov nr. 61 af 16. januar 2017, som blev præ-
ciseret ved lov nr. 278 af 17. april 2018, at beskatnings-
grundlaget for grundskyld for ejerboliger fremrykkes med et
år fra den 1. januar 2019, og at beskatningsgrundlaget for
grundskyld og dækningsafgift for erhvervsejendomme m.v.
fremrykkes med et år fra den 1. januar 2020. Dermed vil der
fremover alene være en forskydning på 1-2 år mellem vur-
deringen og det tidspunkt, hvor vurderingen får betydning
for grundskylden og dækningsafgiften.
2.2.2. Lovforslaget
2.2.2.1. Udskydelse af fremrykningen af
beskatningsgrundlaget
Det foreslås, at fremrykningen af beskatningsgrundlaget
for grundskyld for ejerboliger og fremrykningen af beskat-
ningsgrundlaget for grundskyld og dækningsafgift for er-
hvervsejendomme m.v. udskydes med to år. Forslaget er en
konsekvens af den foreslåede videreførelse af vurderinger-
ne, jf. afsnit 2.1.
Ændringen vil medføre, at fremrykningen af beskatnings-
grundlaget for grundskyld for ejerboliger vil have virkning
fra og med den 1. januar 2021, og at fremrykningen af be-
skatningsgrundlaget for grundskyld og dækningsafgift for
erhvervsejendomme m.v. vil have virkning fra og med den
1. januar 2022.
På grund af reduktionen af forskydningen fra to til et år vil
der, året inden fremrykningen af beskatningsgrundlaget for
17
grundskylden træder i kraft, være en vurdering, der ikke
kommer til at danne grundlag for beskatningen for ejerboli-
ger og erhvervsejendomme m.v.
Forslaget om at udskyde fremrykningen af beskatnings-
grundlaget betyder, at grundskyld for ejerboliger i 2018 skal
opkræves på baggrund af 2016-vurderingen, i 2019 på bag-
grund af 2017-vurderingen, i 2020 på baggrund af 2018-vur-
deringen, i 2021 på baggrund af 2020-vurderingen og i 2022
på baggrund af 2021-vurderingen. Efter forslaget vil 2019-
vurderingen således som udgangspunkt ikke komme til at
danne grundlag for grundskylden af ejerboliger.
Forslaget om at udskyde fremrykningen af beskatnings-
grundlaget betyder endvidere, at grundskyld for erhvervs-
ejendomme m.v. i 2019 skal opkræves på baggrund af 2017-
vurderingen, i 2020 på baggrund af 2018-vurderingen, i
2021 på baggrund af 2019-vurderingen, i 2022 på baggrund
af 2021-vurderingen og i 2023 på baggrund af 2022-vurde-
ringen. Efter forslaget vil 2020-vurderingen således som ud-
gangspunkt ikke komme til at danne grundlag for grundskyl-
den for erhvervsejendomme m.v.
2.3. Forlængelse af funktionsperiode for medlemmer og
suppleanter i ankenævn
2.3.1. Gældende ret
Det følger af skatteforvaltningslovens § 8, stk. 2, at med-
lemmer af vurderingsankenævn, skatteankenævn og fælles
ankenævn udnævnes for en fireårig periode.
Det følger endvidere af § 22, stk. 8, i lov nr. 688 af 8. juni
2017, at den nuværende funktionsperiode for medlemmer og
suppleanter i vurderingsankenævn, skatteankenævn og fæl-
les ankenævn er forlænget med 6 måneder og udløber den
31. december 2018, hvorefter den følgende ordinære funkti-
onsperiode begynder den 1. januar 2019 og udløber den 30.
juni 2022.
Som en del af den samlede lovpakke, som relaterer sig til
boligforliget, og som har nær tilknytning til en ny vurde-
ringsankenævnsstruktur, blev der ved lov nr. 688 af 8. juni
2017 gennemført en række yderligere ændringer i skattefor-
valtningsloven. Ændringerne er i udgangspunktet ikke møn-
tet på de nuværende vurderingsankenævn, men er derimod
målrettet en ny struktur for vurderingsankenævn og skal så-
ledes ses i sammenhæng med implementeringen af den nye
ankenævnsstruktur.
Ændringerne regulerer bl.a. sammensætningen af de frem-
tidige vurderingsankenævn, nye krav til de vurderingsfagli-
ge kompetencer, afskaffelse af pligten til at udarbejde og ud-
sende en sagsfremstilling i høring i sager, der skal afgøres af
vurderingsankenævn, afskaffelse af retten til et møde med
Skatteankestyrelsen i visse vurderingssager, afskaffelse af
borgerens frie valg af afgørelsesmyndighed i vurderingssa-
ger m.v. Ændringerne er trådt i kraft den 1. januar 2018,
men har først virkning fra den 1. januar 2019.
Ved lov nr. 278 af 17. april 2018 er det endvidere fastsat,
at klager over afgørelser efter ejendomsvurderingsloven og
klager over videreførte vurderinger tidligst kan påklages fra
den 1. januar 2019. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng
med den oprindelige plan om funktionsperiodens start den 1.
januar 2019 for nye vurderingsankenævn.
2.3.2. Lovforslaget
Det foreslås, at den nuværende funktionsperiode for med-
lemmer og suppleanter i vurderingsankenævn, skatteanke-
nævn og fælles ankenævn forlænges med et år til og med
den 31. december 2019.
Den foreslåede forlængelse af den nuværende funktions-
periode for medlemmer og suppleanter i vurderingsanke-
nævn, skatteankenævn og fælles ankenævn er bl.a. begrun-
det i tidsplanen for udsendelse af nye vurderinger, hvor de
første udsendelser vil påbegyndes fra andet halvår af 2020.
Det foreslås, at reglerne om den nye vurderingsanke-
nævnsstruktur og de nye regler i skatteforvaltningsloven for
behandling af klagesager, som er vedtaget ved lov nr. 688 af
8. juni 2017, skal have virkning fra det tidspunkt, hvor funk-
tionsperioden for nye vurderingsankenævn efter lovforslaget
begynder, dvs. den 1. januar 2020.
Den nye klagestruktur og de nye regler for klagebehand-
lingen er således afstemt med etableringen af nye vurde-
ringsankenævn. F.eks. hænger den nye sammensætning af
vurderingsankenævnene tæt sammen med de nye regler om
sagsfordeling mellem vurderingsankenævn, Landsskatteret-
ten og Skatteankestyrelsen, som igen begrunder de nye hen-
visningskompetencer m.v. Der er således overordnet tale om
en samlet pakke bestående af nye ankenævn og ny anke-
nævnsstruktur med tilhørende ny procedure for klagesagsbe-
handlingen.
Endvidere foreslås det, at overgangsbestemmelsen vedrø-
rende færdigbehandling af klage over afgørelser, der allere-
de er under behandling i Landsskatteretten, tilsvarende ud-
skydes og ændres i overensstemmelse med det nye virk-
ningstidspunkt for den nye ankenævnsstruktur, de ændrede
sagsfordelingsregler og de ændrede processuelle regler for
klagesagsbehandlingen. Det indebærer, at Landsskatteretten
færdigbehandler klage over afgørelser, som den 1. januar
2020 er under behandling i Landsskatteretten.
Det foreslås derudover, at virkningstidspunktet for adgan-
gen til at kunne påklage vurderingsmyndighedernes afgørel-
ser til Skatteankestyrelsen udskydes til den 1. januar 2020.
Det betyder, at ejendomsvurderinger og videreførte vurde-
ringer, som er modtaget fra andet halvår af 2020, tidligst vil
kunne påklages fra og med den 1. januar 2020. Det foreslås
ikke at ændre på, at det fortsat vil være muligt at klage i 3
måneder fra og med afgørelsens modtagelse.
Forslaget har til hensigt, at klager over de nye ejendoms-
vurderinger efter ejendomsvurderingsloven, herunder både
klager over selve afgørelsen eller anmodninger om genopta-
gelse samt klager over de videreførte vurderinger bliver be-
handlet i den klagestruktur og efter de regler om behandling
af klager over ejendomsvurderinger, der er vedtaget i forbin-
delse med vedtagelsen af ejendomsvurderingsloven.
18
2.4. Justering af den midlertidige indefrysningsordning
2.4.1. Gældende ret
Efter grundskyldslånelovens kapitel 2 gælder der en mid-
lertidig indefrysningsordning for perioden 2018-2020. Ord-
ningen går ud på, at den årlige stigning i grundskylden i for-
hold til grundskylden i 2017 automatisk indefryses, såfremt
den årlige stigning pr. ejer er over 200 kr., jf. grundskyldslå-
nelovens § 9, stk. 1.
Det indefrosne beløb opgøres som stigningen i grundskyl-
den for skatteåret i forhold til grundskylden for skatteåret
2017, jf. dog grundskyldslånelovens § 9, stk. 3, og § 9 b.
Det indefrosne beløb vil således som udgangspunkt blive
beregnet med udgangspunkt i den grundskyld, der skulle be-
tales i 2017.
Hvis en ejendom erhverves i perioden 2018-2020, vil det
indefrosne beløb imidlertid skulle opgøres som stigningen i
grundskylden for skatteåret i forhold til grundskylden for det
skatteår, hvori ejendommen erhverves. Det vil sige, at der
tildeles et nyt startår, og at udgangspunktet for beregningen
af det beløb, der skal indefryses, bliver det år, hvori ejen-
dommen er erhvervet, i stedet for 2017. I sådanne tilfælde
vil ejeren få indefrosset stigningen i grundskylden fra og
med skatteåret efter det skatteår, hvori ejendommen erhver-
ves, jf. grundskyldslånelovens § 9, stk. 3. På den måde vil
der først ske indefrysning fra det tidspunkt, hvor der er en
stigning i grundskylden i forhold til det tildelte startår.
Sker der ændringer som nævnt i den tidligere gældende
vurderingslovs § 33, stk. 16-18, herunder ændring af ejen-
dommens areal, ændret anvendelse eller planforhold, eller
tilfælde, hvor en ny ejendom er udskilt fra en ejendom, eller
ejendomsvurderingslovens § 40, stk. 1, nr. 1, 2 eller 5, opgø-
res det beløb, der skal indefryses, som stigningen i grund-
skylden for skatteåret i forhold til grundskylden for det skat-
teår, hvor ændringen første gang indgår i grundlaget for be-
regning af grundskyld, jf. grundskyldslånelovens § 9 b, stk.
1, 1. pkt. Det vil sige, at der også i tilfælde, hvor ejendom-
mens grund ændrer sig, skal tildeles et nyt startår med det
resultat, at udgangspunktet for beregningen af det beløb, der
skal indefryses, bliver året, hvori ændringen første gang ind-
går i grundlaget for beregning af grundskylden. Der sker
først indefrysning fra og med skatteåret efter det skatteår,
hvor ændringen første gang indgår i grundlaget for bereg-
ning af grundskyld, jf. grundskyldslånelovens § 9 b, stk. 1,
2. pkt. Dermed sikres det, at der først sker indefrysning fra
det tidspunkt, hvor der er en stigning i forhold til det tildelte
startår.
Hvis en ejendom skifter ejer, forfalder det samlede inde-
frosne beløb til betaling 10 dage efter tinglysningen af ende-
ligt skøde, jf. grundskyldslånelovens § 9 c, stk. 1, 1. pkt.
Tinglyses der i forbindelse med et ejerskifte et betinget skø-
de, forfalder det samlede indefrosne beløb i stedet til beta-
ling 10 dage efter tinglysningen af det betingede skøde, jf.
grundskyldslånelovens § 9 c, stk. 1, 2. pkt.
Ændrer en ejendom anvendelse, så den ikke længere er
omfattet af den midlertidige indefrysningsordning, jf. grund-
skyldslånelovens § 9, stk. 2, forfalder det samlede indefros-
ne beløb til betaling 10 dage efter datoen for offentliggørel-
se af vurderinger for det vurderingsår, hvor ændringen første
gang indgår i vurderingen, jf. grundskyldslånelovens § 9 c,
stk. 1, 4. pkt.
2.4.2. Lovforslaget
Det foreslås at gennemføre en række mindre justeringer af
den midlertidige indefrysningsordning.
For det første foreslås det, at det tydeliggøres, at det be-
løb, der sammenlignes med til brug for beregningen af de
beløb, der skal indefryses efter den midlertidige indefry-
sningsordning, omregnes til helårsniveau, jf. lovforslagets §
4, nr. 1 og 2.
Det foreslås således, at det i grundskyldslånelovens § 9,
stk. 1, 2. pkt., tydeliggøres, at grundskylden for 2017, der
udgør sammenligningsgrundlag for beregning af det beløb,
der skal indefryses, skal omregnes til helårsniveau. Tilsva-
rende foreslås det, at det i grundskyldslånelovens § 9, stk. 3,
1. pkt., tydeliggøres, at grundskylden i det skatteår, hvor
ejendommen erhverves, der udgør sammenligningsgrundlag
for beregning af det beløb, der skal indefryses, skal omreg-
nes til helårsniveau.
På den måde vil der efter den midlertidige indefrysnings-
ordning ikke indefryses stigninger i grundskylden, der skyl-
des, at grundskylden for det skatteår, hvori der skal beregnes
et beløb, der skal indefryses, sammenlignes med en grund-
skyld for eksempelvis et halvt år.
For det andet foreslås det, at der også tildeles et nyt startår
i tilfælde, hvor en ejendom ophører med at være fritaget for
grundskyld, og i tilfælde, hvor en ejendom overgår fra ikke
at være omfattet af den midlertidige indefrysningsordning til
at være det, jf. lovforslagets § 4, nr. 3.
Efter gældende ret tildeles der et nyt startår i tilfælde, hvor
en ejendom erhverves i perioden 2018-2020, og i tilfælde,
hvor ejendommens grund ændres, jf. grundskyldslånelovens
§ 9, stk. 3, og § 9 b. Det betyder, at i stedet for, at det beløb,
der skal indefryses, beregnes med udgangspunkt i grund-
skylden for 2017, så beregnes beløbet med udgangspunkt i
henholdsvist det år, ejendommen erhverves, og det år, hvor
ændringen første gang indgår i grundlaget for beregning af
grundskyld.
Der vil således ikke indefryses stigninger i grundskylden,
der vedrører en periode, før ejeren har erhvervet ejendom-
men og heller ikke stigninger i grundskylden, der skyldes en
ændring af ejendommen.
Der er ikke i gældende ret en tilsvarende regel for tilfælde,
hvor en ejendom, der er fritaget for grundskyld, ophører
med at være det, ligesom der heller ikke findes en tilsvaren-
de regel for tilfælde, hvor en ejendom ændrer anvendelse, så
den går fra ikke at være omfattet af den midlertidige inde-
frysningsordning, jf. grundskyldslånelovens § 9, stk. 2, til at
være det.
For så vidt angår ophør af fritagelse for grundskyld bety-
der det, at ophører en ejendom med at være fritaget for
grundskyld efter §§ 7-9 i lov om kommunal ejendomsskat,
er ejendommen en ejendomstype som nævnt i ejendomsvær-
19
diskattelovens § 4, nr. 1-10, og er ophøret af fritagelsen ikke
en ændring, der efter gældende ret fører til tildeling af et nyt
startår, vil det beløb, der skal indefryses, skulle beregnes
med 2017 som startår. Da ejendommen er fritaget for grund-
skyld for 2017, vil der således reelt skulle sammenlignes
med en grundskyld på 0 kr. Det medfører, at der for en ejen-
dom, der på grund af ophør af fritagelse for grundskyld efter
§§ 7-9 i lov om kommunal ejendomsskat pålignes grund-
skyld, vil kunne ske indefrysning af hele grundskylden, idet
der sammenlignes med et startår, hvor der ikke var grund-
skyldspligt. Det er ikke formålet med den midlertidige inde-
frysningsordning.
For så vidt angår ejendomme, der ændrer anvendelse, så
de overgår fra ikke at være omfattet af den midlertidige in-
defrysningsordning til at være det, indebærer gældende ret,
at beregningen af det beløb, der skal indefryses efter den
midlertidige indefrysningsordning, vil ske med udgangs-
punkt i 2017, hvor ejendommen ikke var en ejendom som
nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 1-10. Beregnin-
gen vil dermed tage udgangspunkt i ejendommen på et tids-
punkt, hvor denne slet ikke er omfattet af den midlertidige
indefrysningsordning, fordi ejendommen efter grundskyld-
slåneloven ikke er at betragte som en ejerbolig i 2017.
Det foreslås derfor, at der også vil skulle tildeles et nyt
startår i tilfælde, hvor en ejendom ophører med at være frita-
get for grundskyld, og hvor en ejendom ændrer anvendelse,
så den overgår fra ikke at være omfattet af den midlertidige
indefrysningsordning til at være det.
Dette vil for det første medføre at ejeren af en ejendom ik-
ke får indefrosset stigninger i grundskylden, der skyldes op-
hør af fritagelse for grundskyld efter §§ 7-9 i lov om kom-
munal ejendomsskat, dvs. at det sikres, at der ikke sker inde-
frysning af hele grundskylden.
For det andet vil det medføre, at en ejer af en ejendom, der
ændrer anvendelse, så den går fra ikke at være omfattet af
den midlertidige indefrysningsordning til at være det, ikke
vil få indefrosset stigninger i grundskylden, som vedrører en
periode, inden ejendommen overhovedet var en ejendom
omfattet af den midlertidige indefrysningsordning, jf. grund-
skyldslånelovens § 9, stk. 2.
Endelig foreslås det i § 4, nr. 4, at foretage en konsekvens-
ændring i grundskyldslånelovens § 9 b, stk. 1, 1. pkt., som
følge af forslaget om at videreføre vurderingerne, jf. lovfor-
slagets § 1, nr. 22-35.
3. Økonomiske konsekvenser og
implementeringskonsekvenser for det offentlige
Lovforslaget indebærer en videreførelse af de gældende
vurderinger med et år mere end hidtil forventet, dvs. i alt to
år, og ændring af vurderingsterminen fra den 1. september
til den 1. januar. Dermed vil de første nye ejendomsvurde-
ringer for ejerboliger være en 2020-vurdering, der udgør be-
skatningsgrundlag for ejendomsværdiskat fra 2020 og for
grundskyld fra 2021, mens erhvervsejendomme m.v. får en
2021-vurdering, der udgør beskatningsgrundlag for grund-
skyld og dækningsafgift fra 2022.
Da de nye ejendomsvurderinger således træder i kraft to år
senere end efter gældende ret, udskydes ikrafttrædelsen af
forsigtighedsprincippet og fremrykningen af beskatnings-
grundlaget for grundskyld og dækningsafgift tilsvarende
som konsekvens heraf.
Efter gældende ret er de nye ejendomsvurderinger forud-
sat at udgøre beskatningsgrundlag for ejendomsværdiskat
fra 2018, for grundskyld for ejerboliger fra 2019 og for
grundskyld og dækningsafgift for erhvervsejendomme m.v.
fra 2020. Derfor indebærer de foreslåede ændringer i nær-
værende lovforslag provenumæssige konsekvenser for ejen-
domsværdiskat fra 2018, for grundskyld for ejerboliger fra
2019 og for grundskyld og dækningsafgift for erhvervsejen-
domme m.v. fra 2020.
De samlede provenumæssige konsekvenser skønnes at ud-
gøre et merprovenu efter tilbageløb på ca. 75 mio. kr. i
2018, ca. 475 mio. kr. i 2019 og ca. 75 mio. kr. i 2020, jf.
tabel 1, mens de foreslåede ændringer i lovforslaget samlet
set skønnes at indebære et mindreprovenu på ca. 825 mio.
kr. efter tilbageløb i 2021.
De provenumæssige konsekvenser i 2021 forventes ikke
eksakt realiseret som følge af, at de nye ejendomsbeskat-
ningsregler (lavere satser, skatterabat m.v.) ventes at få virk-
ning fra 2021¸ jf. forliget Tryghed om boligbeskatningen.
Tabel 1. Provenumæssige konsekvenser ved videreførelse af vurderingerne med i alt to år og ændret vurderingstermin
m.v.
Mio. kr. (2019-niveau) 2018 2019 2020 2021
Umiddelbar virkning
Ejendomsværdiskat 75 75 -25 -25
Grundskyld, ejerboliger 0 550 225 -725
Grundskyld, erhvervsejendomme m.v. 0 0 0 -300
Erhvervsdækningsafgift 0 0 -200 -200
I alt, umiddelbar virkning 75 625 0 -1.250
heraf kommunale ejendomsskatter (umiddelbar virkning) 0 550 0 -1.250
Virkning efter tilbageløb
Ejendomsværdiskat 75 50 0 0
Grundskyld, ejerboliger 0 425 150 -550
20
Grundskyld, erhvervsejendomme m.v. 0 0 0 -175
Erhvervsdækningsafgift 0 0 -100 -100
I alt, efter tilbageløb 75 475 75 -825
Anm. : Tallene er afrundet til nærmeste 25 mio. kr. De provenumæssige konsekvenser er opgjort under forudsætning af videreførelse af gældende skatteregler, herunder ejendomsværdiskat-
testoppet og stigningsbegrænsningen for grundskyld og forsigtighedsprincippet. Virkningen er opgjort i forhold til gældende ret, hvor der skulle foretages nye ejendomsvurderinger for ejer-
boliger i 2018 og for erhvervsejendomme m.v. i 2019, og hvor der indføres et forsigtighedsprincip i takt med, at de nye vurderinger udgør beskatningsgrundlag. I både forløbet under gælden-
de ret og forløbet foreslået med lovforslaget er de økonomiske konsekvenser beregnet med boligprisforudsætninger, der er opdaterede siden indgåelsen af boligforliget. Konsekvenserne i
2021 forventes ikke eksakt realiseret som følge af, at nye ejendomsbeskatningsregler ventes at få virkning fra 2021, jf. forliget Tryghed om boligbeskatningen. Dækningsafgifter fra kommu-
nale og statslige ejendomme er samlet set provenuneutrale for det offentlige og fremgår derfor ikke af tabellen. Virkningen af nye vurderinger for ejerboliger er baseret på en fremskrivning
af foreløbige, modelbaserede vurderinger, og virkningen af nye vurderinger for erhvervsejendomme m.v. er baseret på en beregningsteknisk fremskrivning af 2012-vurderingerne, da der
endnu ikke er foretaget foreløbige, modelbaserede vurderinger af disse ejendomme.
Merprovenuet fra ejendomsværdiskat i 2018 og 2019,
grundskyld for ejerboliger i 2019 og 2020 samt grundskyld
for erhvervsejendomme for 2020 skyldes, at de nye vurde-
ringer ved gældende ret indebærer et isoleret mindreprovenu
i 2018 og 2019, som annulleres med de foreslåede ændrin-
ger. Dette mindreprovenu er udtryk for, at ejendomsejere,
der får et lavere beskatningsgrundlag, får nedsat ejendoms-
skatten fuldt ud med det samme, mens ejendomsejere, der
får højere vurderinger, vil få øget ejendomsskatten gradvist
(som følge af stigningsbegrænsningen for grundskyld m.v.)
Dermed vil ejendomsejere, der betaler skat af en for høj
vurdering, fortsætte hermed i yderligere to år. Det merpro-
venu, der opstår som følge heraf, tilbagebetales imidlertid til
ejendomsejerne (ejerboliger og erhvervsejendomme) via til-
bagebetalingsordningen inkl. et tillæg i forlængelse af de
nye ejendomsvurderinger. Dermed bør merprovenuet i 2018,
2019 og 2020 betragtes som en teknikalitet.
På den anden side skønnes den isolerede virkning af de
foreslåede ændringer at indebære et mindreprovenu efter til-
bageløb på ca. 200 mio. kr. fra erhvervsdækningsafgift i
2020 og 2021. Det skyldes, at de nye vurderinger for er-
hvervsejendomme m.v. under gældende regler var forventet
at indebære et isoleret merprovenu i 2020 og 2021, som med
de foreslåede ændringer i lovforslaget annulleres.
Da de nye ejendomsvurderinger for erhvervsejendomme
m.v. med de foreslåede ændringer vil udgøre grundlag for
erhvervsdækningsafgift i 2022 i stedet for 2020, udskydes
fastsættelsen af nye satser for erhvervsdækningsafgift, der
med forliget Tryghed om boligbeskatningen var forudsat at
ske ultimo 2019 med virkning fra 2020, som konsekvens
heraf med to år. Der vil i stedet blive fastsat nye satser i
2021, der får virkning for erhvervsdækningsafgiften fra
2022.
Som en del af de provenumæssige konsekvenser skønnes
de kommunale ejendomsskatter umiddelbart øget med ca.
550 mio. kr. i 2019 samt reduceret med ca. 1.250 mio. kr. i
2021 (beløbet i 2021 ventes dog ikke eksakt realiseret som
følge af, der ventes at gælde nye ejendomsbeskatningsregler
fra 2021, jf. ovenfor). Kommunerne vil blive kompenseret
via bloktilskuddet.
Ejere af ejendomme, der betaler skat af en for høj vurde-
ring, kompenseres som nævnt fuldt ud gennem tilbagebeta-
lingsordningen. Ejere af ejendomme, der betaler skat af en
for lav vurdering, får en lempelse af deres skattebetaling.
Videreførelse af de gældende vurderinger med et år mere
end hidtil forventet, dvs. i alt to år, øger dermed størrelsen af
tilbagebetalingen for ejerboliger og erhvervsejendomme
m.v., da perioden, hvor nogle ejendomsejere betaler skat af
en for høj vurdering, forlænges. Grundlaget for udbetalingen
udvides med to år til at omfatte perioden 2011-2020 for ejer-
boliger og 2014-2021 for erhvervsejendomme m.v.
Dette lovforslag indebærer yderligere, at det procenttillæg,
der ydes i forbindelse med tilbagebetalingen af boligskatter,
ændres fra at udgøre et fast tillæg på almindeligvis 0,5 pct.
(uanset tidspunktet for, hvornår den for høje boligskat er be-
talt, og uanset, hvor længe der går inden udbetalingen sker)
til at udgøre en årlig sats, der omtrent svarer til den forrent-
ning, der ydes personer, der får tilbagebetalt overskydende
skat. Dermed forrentes tilbagebetalingen med 6,2 pct. pr. på-
begyndt kalenderår efter indkomståret.
Denne forrentning af tilbagebetalingen for perioden
2011-2019 var indregnet ved opgørelsen af de økonomiske
konsekvenser af tilbagebetalingsordningen i lovbemærknin-
gerne til lovforslaget til ejendomsvurderingsloven, jf. Folke-
tingstidende 2016-2017, tillæg A, L 211, som fremsat side
65 (de økonomiske konsekvenser) af 3. maj 2017 og den in-
tenderede udformning af procenttillægget i forbindelse med
Forlig om et nyt ejendomsvurderingssystem af 18. novem-
ber 2016. Forrentningen for perioden 2011-2019 er således
allerede finansieret inden for reformøkonomien.
Det er beregningsteknisk forudsat, at halvdelen af udbeta-
lingen i forbindelse med tilbagebetalingsordningen for ejer-
boliger sker i 2020, mens den resterende halvdel forudsættes
at ske i 2021. For erhvervsejendomme m.v. forudsættes
halvdelen af udbetalingen at ske i 2021, mens den resterende
halvdel forudsættes at ske i 2022. Der tilskrives renter pr.
påbegyndt kalenderår til og med det år, beløbet udbetales.
Med boligforliget og lovforslaget til ejendomsvurderings-
loven var det på det foreliggende grundlag og med usikker-
hed skønnet, at der i alt vil ske tilbagebetaling af ca. 13,3
mia. kr. inkl. forrentning (2019-niveau). Boligpriserne er
siden indgåelse af boligforliget steget hurtigere end forven-
tet ved indgåelsen af forliget, hvilket øger de skønnede ejen-
domsvurderinger, og dermed isoleret set reducerer tilbage-
betalingsbeløbene.
Med lovforslaget udvides den periode, tilbagebetalings-
ordningen skal omfatte, med yderligere to år, hvilket om-
vendt isoleret forøger tilbagebetalingsbeløbet. Samlet skøn-
nes der – på det foreliggende grund og med usikkerhed – at
blive tilbagebetalt 15,5 mia. kr. (2019-niveau) til ejere af
ejerboliger og erhvervsejendomme m.v. Heraf skønnes for-
rentning at udgøre ca. 3,3 mia. kr.
Tilbagebetalingen udgør en engangsudgift og påvirker ik-
ke den strukturelle offentlige saldo.
21
Lovforslagets øvrige dele vurderes ikke at medføre næv-
neværdige provenumæssige konsekvenser.
Med lovforslaget foreslås vurderingerne videreført med et
år mere end hidtil forventet, og der foreslås foretaget en
række ændringer i Skatteministeriets og andre ministeriers
lovgivning som følge heraf. Dette vil medføre en genbereg-
ning af de administrative omkostninger i tilknytning hertil,
som vil blive håndteret i forbindelse med fremadrettede be-
villingslove.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Lovforslaget indebærer, at der betales grundskyld og dæk-
ningsafgift på baggrund af de nuværende vurderinger i yder-
ligere to år. Da de nye vurderinger samlet set forventes at
være højere end de nuværende alene som følge af prisudvik-
lingen siden 2012, indebærer videreførelsen af de nuværen-
de vurderinger isoleret set en lempelse af ejendomsskatter-
ne. I 2021 vurderes det umiddelbare mindreprovenu for
grundskylden for erhvervsejendomme m.v. at udgøre ca.
300 mio. kr. i 2021, jf. tabel 1.
Yderligere er det som nævnt aftalt med forliget Tryghed
om boligbeskatningen, at der ved lov fastsættes nye er-
hvervsdækningsafgiftssatser, der under ét forsikrer ejere af
erhvervsejendomme m.v. mod virkningen af de nye beskat-
ningsgrundlag for dækningsafgift. Fastsættelsen af de nye
satser for erhvervsdækningsafgift sker med udgangspunkt i
samme niveau som provenuet fra erhvervsdækningsafgiften
i 2014, hvor der tages højde for ændringer i erhvervsdæ-
kningsafgiftssatserne fra 2017 og frem. Dermed vil der
fremadrettet tilvejebringes et provenu, der i overvejende
grad svarer til niveauet fra før, ejendomsvurderingerne blev
fastlåst.
Lovforslaget har som konsekvens, at der i forhold til gæl-
dende ret kommer nye beskatningsgrundlag for dækningsaf-
gift to år senere. Dette skønnes isoleret set at indebære en
lempelse af den samlede erhvervsdækningsafgift på ca. 200
mio. kr. i 2020 og 2021.
Ejere af erhvervsejendomme m.v., der i dag betaler grund-
skyld af en for høj vurdering, vil blive kompenseret fuldt ud
inkl. forrentning for de yderligere to år, hvor deres skattebe-
taling er for høj, gennem tilbagebetalingsordningen.
Lovforslaget skønnes ikke at have nævneværdige admini-
strative konsekvenser for erhvervslivet.
De fem principper for agil erhvervsrettet regulering vurde-
res ikke at være relevante.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Med lovforslagets § 3, nr. 12, foreslås en overgangsbe-
stemmelse indført, hvorefter ejere af ejerboliger, hvorpå der
i perioden fra og med den 2. september 2018 til og med den
1. oktober 2018 er foretaget en ændring, der ville have med-
ført en ansættelse af ejendomsværdien efter § 33, stk. 12-15,
i den tidligere gældende vurderingslov, jf. de foreslåede be-
stemmelser i ejendomsvurderingslovens § 87, stk. 3, eller §
88, stk. 3, kan anmode om først at blive beskattet af denne
ændring i indkomståret 2019.
Det foreslås desuden, at en tilsvarende anmodningsmulig-
hed skal gælde i tilfælde, hvor der i perioden fra og med den
2. september 2018 til og med den 1. oktober 2018 er foreta-
get en ændring, der medfører, at ejendommen overgår fra at
være en ejendom, der efter den tidligere gældende vurde-
ringslov skulle vurderes i lige år som ejerbolig, til at være en
ejendom, der efter den tidligere gældende vurderingslov
skulle vurderes i ulige år som andre ejendomme eller om-
vendt.
Den foreslåede overgangsbestemmelse har til formål at
sikre, at lovforslagets § 1, nr. 22-35, hvorefter vurderingerne
af ejerboliger i 2018 og 2019 foretages efter særlige regler,
der medfører, at vurderingerne foretages som en videreførel-
se af de allerede videreførte vurderinger med vurderingster-
min den 1. oktober, ikke vil have negative konsekvenser for
ejendomsejere, der i 2018 har indrettet sig efter den gælden-
de vurderingstermin pr. 1. september.
Ejere af ejerboliger, hvorpå der er foretaget eksempelvis
om-, til- eller nybygning m.v., som er vurderet som færdig-
bygget i perioden fra og med den 2. september 2018 til og
med den 1. oktober 2018, vil kunne have indrettet sig efter,
at de efter gældende ret først ville blive beskattet af om-, til-
eller nybygningen m.v. i 2020, idet denne ikke var vurderet
som færdigbygget pr. 1. september 2018, jf. ejendomsværdi-
skattelovens § 4 a, stk. 2.
Tilsvarende vil ejere af en ejerbolig, der i perioden fra og
med den 2. september 2018 til og med den 1. oktober 2018
ændres, så den overgår til at være en erhvervsejendom m.v.,
kunne have indrettet sig efter, at de efter gældende ret først
ville blive beskattet som en erhvervsejendom m.v. i
2019/2020, idet ejendommen ved vurderingsterminen efter
gældende ret (1. september 2018) var en ejerbolig.
Som følge af den foreslåede ændring, hvorved vurderings-
terminen for ejerboliger i 2018 ændres til 1. oktober, jf. lov-
forslagets § 1, nr. 22-35, vil ændringer, der foretages i perio-
den fra og med den 2. september 2018 til og med den 1. ok-
tober 2018, imidlertid skulle medtages i ejendomsvurderin-
gen for 2018 med den følge, at ejeren vil kunne blive be-
skattet af ændringen tidligere, end ejeren potentielt har ind-
rettet sig efter.
Der er derfor behov for en overgangsbestemmelse, hvoref-
ter ejere af ejerboliger, hvorpå der i perioden fra og med den
2. september 2018 til og med den 1. oktober 2018 er foreta-
get en ændring, der medfører en ansættelse af ejendomsvær-
dien efter den tidligere gældende vurderingslovs § 33, stk.
12-15, eller at ejendommen overgår fra at være en ejerbolig
til at være en erhvervsejendom m.v. eller omvendt, kan an-
mode om ikke at blive beskattet af denne ændring i ind-
komståret 2019, så de omfattede ejendomsejere stilles, som
om vurderingsterminen var den 1. september.
Den foreslåede overgangsbestemmelse vil betyde, at de
omfattede ejendomsejere selv vil skulle anmode Skattefor-
valtningen om ikke at blive beskattet af den relevante æn-
dring i indkomståret 2019. Det skønnes, at der vil være be-
grænsede administrative konsekvenser for borgerne forbun-
det hermed. Dette hænger sammen med, at det alene er bor-
22
gere, der ejer ejendomme, hvorpå der i perioden fra og med
den 2. september 2018 til og med den 1. oktober 2018 er
sket en ændring, som vil skulle anmode om ikke at blive be-
skattet af denne ændring i indkomståret 2019, hvis ejen-
domsejeren vurderer, at det vil være en beskatningsmæssig
fordel i den konkrete situation.
Efter forslaget skal anmodningen om ikke at blive beskat-
tet af ændringen i indkomståret 2019, indgives til Skattefor-
valtningen inden oplysningsfristen for indkomståret 2019.
For ejere af ejendomme omfattet af den foreslåede over-
gangsbestemmelse, hvor der er klaget over eller foretaget
genoptagelse eller revision af ejendomsvurderingen i 2018,
vil anmodning om ikke at blive beskattet af ændringen i ind-
komståret 2019, efter forslaget skulle være modtaget af
Skatteforvaltningen senest 3 måneder efter, den pågældende
sag er endelig afsluttet, dvs. på det tidspunkt, hvor klagemu-
lighederne er udtømt eller hvor klage- eller ankefristen er
overskredet.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget indeholder ingen miljømæssige konsekven-
ser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Lovforslaget er sendt i høring hen over fremsættelsen, da
lovforslaget vedrører vurderingsåret 2018, og det derfor skal
være vedtaget inden udgangen af 2018. Lovforslaget er såle-
des den 16. november 2018 sendt i høring med frist den 23.
november 2018 hos følgende myndigheder og organisatio-
ner m.v.:
Advokatsamfundet, Andelsboligforeningernes Fællesre-
præsentation, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ATP, Bo-
ligselskabernes Landsforening, borger- og retssikkerheds-
chefen i Skatteforvaltningen, Bygningsstyrelsen, CEPOS,
Cevea, Danmarks Miljøportal, Danmarks Naturfredningsfor-
ening, Danmarks Statistik, Dansk Byggeri, Dansk Ejen-
domsmæglerforening,
Dansk Erhverv, Dansk Landbrugsrådgivning, Dansk
Skovforening, Dansk Told- og Skatteforbund, Danske Ad-
vokater, Danske Boligadvokater, Danske Regioner, Datatil-
synet, Den Danske Dommerforening, DI, Digitaliseringssty-
relsen, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen,
Ejendomsforeningen Danmark, Ejerlejlighedernes Landsfor-
ening, Erhvervsstyrelsen – Team Effektiv Regulering, Fi-
nans Danmark, Finans og Leasing, Finansiel Stabilitet, Fi-
nanstilsynet, Foreningen af Danske Skatteankenævn, For-
eningen Danske Revisorer, Forsikring & Pension, Forsik-
ringsmæglerforeningen, FSR - danske revisorer, Geodata-
styrelsen, Grundejernes Landsforening, Justitia, Kommuner-
nes Landsforening, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen,
Kraka, Landbrug & Fødevarer, Landsbyggefonden, Lands-
foreningen for Bæredygtigt Landbrug, Landsskatteretten,
Lejernes Landsorganisation i Danmark, Lokale og Anlægs-
fonden, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Miljøstyrelsen, Nati-
onalbanken, Naturstyrelsen, Parcelhusejernes Landsorgani-
sation, Retssikkerhedssekretariatet, SEGES, Skatteankesty-
relsen, SMVdanmark, SRF Skattefaglig Forening, Styrelsen
for Dataforsyning og Effektivisering, Tinglysningsretten,
Trafik-, Bygge og Boligstyrelsen, Ungdomsboligrådet, Vur-
deringsankenævnsforeningen og Ældre Sagen.
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
De samlede provenumæssige konsekven-
ser skønnes at udgøre et merprovenu efter
tilbageløb på ca. 75 mio. kr. i 2018, ca.
475 mio. kr. i 2019 og ca. 75 mio. kr. i
2020.
Ejendomsejere, der betaler skat af en for
høj vurdering, vil fortsætte hermed i yder-
ligere to år. Merprovenuet, der opstår som
følge heraf, tilbagebetales imidlertid til
ejendomsejerne inkl. et tillæg.
Som en del af de provenumæssige konse-
kvenser skønnes de kommunale ejen-
domsskatter umiddelbart øget med ca.
550 mio. kr. i 2019.
De samlede provenumæssige konse-
kvenser skønnes at udgøre et mindre-
provenu på ca. 825 mio. kr. efter tilba-
geløb i 2021. Beløbet i 2021 ventes dog
ikke eksakt realiseret som følge af de
nye ejendomsskatteregler, der forventes
at få virkning fra 2021.
Som en del af de provenumæssige kon-
sekvenser skønnes de kommunale ejen-
domsskatter reduceret med ca. 1.250
mio. kr. i 2021 (beløbet i 2021 ventes
dog ikke eksakt realiseret).
Implementeringskonsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Den foreslåede videreførelse af vurderin-
gerne med et år mere end hidtil forventet,
dvs. i alt to år, og konsekvensændringer
Den foreslåede videreførelse af vurde-
ringerne med et år mere end hidtil for-
ventet, dvs. i alt to år, og konsekvens-
23
som følge heraf, vil medføre en genbereg-
ning af de administrative omkostninger i
tilknytning hertil, som vil blive håndteret
i forbindelse med fremadrettede bevil-
lingslove. Eventuelle konsekvenser for
kommunerne vil ligeledes blive afdækket.
ændringer som følge heraf, vil medføre
en genberegning af de administrative
omkostninger i tilknytning hertil, som
vil blive håndteret i forbindelse med
fremadrettede bevillingslove. Eventuelle
konsekvenser for kommunerne vil lige-
ledes blive afdækket.
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Ejere af erhvervsejendomme skønnes at
opnå en lempelse af den samlede betaling
af grundskyld og erhvervsdækningsafgift
på ca. 200 mio. kr. i 2020 og ca. 500 mio.
kr. i 2021.
Ejere af erhvervsejendomme, der i dag
betaler grundskyld af en for høj vurde-
ring, vil skulle vente i længere tid, før
de nye vurderinger foretages. Ejerne vil
imidlertid blive kompenseret igennem
tilbagebetalingsordningen, når de nye
vurderinger kommer.
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen af betydning. Ingen af betydning.
Administrative konsekvenser for bor-
gerne
Ingen af betydning. Med lovforslagets § 3, nr. 15, foreslås
en overgangsordning, hvorefter ejere af
ejendomme, hvor der er sket ændringer
på ejendommen fra og med den 2. sep-
tember 2018 til og med den 1. oktober
2018, kan anmode om beskatning på
samme tidspunkt, som efter de gælden-
de regler.
Miljømæssige konsekvenser Ingen. Ingen.
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
Er i strid med de fem principper for
implementering af erhvervsrettet EU-
regulering/går videre end minimums-
krav i EU-regulering
JA NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det foreslås, at »september« ændres til »januar« i en ræk-
ke bestemmelser i ejendomsvurderingsloven. Derved ændres
vurderingsterminen fra 1. september til 1. januar.
Efter den foreslåede ændring vil der efter reglerne i ejen-
domsvurderingsloven skulle foretages almindelige vurderin-
ger af fast ejendom pr. 1. januar i vurderingsåret i stedet for
pr. 1. september, som efter de gældende regler i ejendoms-
vurderingsloven. Ændringen vil sammenholdt med de fore-
slåede ændringer i lovforslagets § 1, nr. 22-35, medføre, at
det nye ejendomsvurderingssystem første gang skal anven-
des ved de nye vurderinger af ejerboliger pr. 1. januar 2020
og ved vurdering af erhvervsejendomme m.v. pr. 1. januar
2021.
Vurderingerne vil efter ændringen blive udsendt segment-
vis fra 1. januar i vurderingsåret i takt med, at vurderingerne
af de enkelte ejendomssegmenter færdiggøres. Segmenter af
ejendomme vil eksempelvis kunne være sommerhuse, enfa-
miliehuse og ejerlejligheder.
Vurderingerne vil efter forslaget, ligesom det er tilfældet
efter gældende ret, skulle offentliggøres i overensstemmelse
med ejendomsvurderingslovens § 51, dvs. at Skatteforvalt-
ningen vil skulle offentliggøre resultatet af den pågældende
vurdering senest 2 måneder efter, at en vurdering er meddelt
ejendomsejeren.
Den segmentvise udsendelse vil bidrage til at sikre en
bedre betjening af de enkelte boligejere, idet Skatteforvalt-
ningen ikke skal håndtere vurderinger af 1,7 mio. ejerboliger
på samme tid, ligesom henvendelser fra boligejerne vil ind-
komme løbende.
Til nr. 2
Efter ejendomsvurderingslovens § 5, stk. 1, 1. pkt., foreta-
ges der almindelig vurdering af fast ejendom hvert andet år,
24
jf. dog lovens § 9. Vurderingerne foretages pr. 1. september
i vurderingsåret, jf. 2. pkt.
Det foreslås med ændringen af § 5, stk. 1, 2. pkt., at der
indsættes en henvisning til de foreslåede overgangsregler i
§§ 87 og 88. Dermed vil der i bestemmelsen blive indsat en
henvisning til de foreslåede særlige regler for vurderingerne
af ejerboliger i perioden 2018-2019 og af erhvervsejendom-
me m.v. i perioden 2018-2020, jf. lovforslagets § 1, nr.
22-35.
Med lovforslagets § 1, nr. 22-35, foreslås det, at der fore-
tages vurderinger og omvurderinger efter særlige regler i de
foreslåede §§ 87 og 88 i ejendomsvurderingsloven af ejerbo-
liger i 2018 og 2019 og af erhvervsejendomme m.v. i perio-
den 2018-2020. Vurderinger og omvurderinger, der vil skul-
le foretages efter de særlige regler i perioden 2018-2020, vil
skulle foretages pr. 1. oktober i vurderingsåret. Efter de
foreslåede særlige regler vil vurderingerne skulle viderefø-
res, således at første gang, der vil skulle foretages vurderin-
ger af fast ejendom efter ejendomsvurderingslovens § 5, vil
være pr. 1. januar 2020, hvor der vil skulle foretages almin-
delige vurderinger af ejerboliger, mens der pr. 1. januar
2021 vil skulle foretages de første nye vurderinger af er-
hvervsejendomme m.v.
Det foreslås på den baggrund, at der i ejendomsvurde-
ringslovens § 5, stk. 1, 2. pkt., indsættes en henvisning til de
foreslåede særlige regler i de foreslåede §§ 87 og 88 i ejen-
domsvurderingsloven, så det af bestemmelsen fremgår, at
udgangspunktet i ejendomsvurderingsloven om, at der fore-
tages almindelige vurderinger efter § 5, stk. 1, hvert andet år
pr. 1. september i vurderingsåret, fraviges i årene 2018-2019
for ejerboliger og 2018-2020 for erhvervsejendomme m.v.
Til nr. 3
Efter ejendomsvurderingslovens § 6, stk. 1, foretages der
omvurdering pr. 1. september i året efter en almindelig vur-
dering af en række ejendomme, jf. dog stk. 2.
Det foreslås med ændringen til § 6, stk. 1, at der indsættes
en henvisning til de foreslåede overgangsregler i §§ 87 og
88. Dermed vil der i bestemmelsen blive indsat en henvis-
ning til de foreslåede særlige regler for vurderingerne af
ejerboliger i perioden 2018-2019 og af erhvervsejendomme
m.v. i perioden 2018-2020 i lovforslagets § 1, nr. 22-35.
Med lovforslagets § 1, nr. 22-35, foreslås det, at der fore-
tages vurderinger og omvurderinger efter særlige regler i §§
87 og 88 i ejendomsvurderingsloven af ejerboliger i 2018 og
2019 og af erhvervsejendomme m.v. i perioden 2018-2020.
Vurderinger og omvurderinger, der vil skulle foretages efter
de særlige regler i perioden 2018-2020, vil skulle foretages
pr. 1. oktober i vurderingsåret. Efter de foreslåede ændringer
af §§ 87 og 88 vil de videreførte vurderinger skulle videre-
føres, således at første gang, der vil skulle foretages omvur-
deringer af fast ejendom efter ejendomsvurderingslovens §
6, vil være pr. 1. januar 2021, hvor der vil skulle foretages
omvurderinger af ejerboliger, mens der pr. 1. januar 2022 vil
skulle foretages de første nye omvurderinger af erhvervs-
ejendomme m.v.
Det foreslås på den baggrund, at der i ejendomsvurde-
ringslovens § 6, stk. 1, indsættes en henvisning til de fore-
slåede særlige regler i de foreslåede §§ 87 og 88 i ejendoms-
vurderingsloven, så det af bestemmelsen fremgår, at ud-
gangspunktet i ejendomsvurderingsloven om, at der foreta-
ges omvurderinger efter § 6, stk. 1, pr. 1. september i året
efter en almindelig vurdering, fraviges i årene 2018-2019
for ejerboliger og 2018-2020 for erhvervsejendomme m.v.
Til nr. 4
En række bestemmelser i ejendomsvurderingsloven henvi-
ser til vurderinger foretaget inden ejendomsvurderingslo-
vens ikrafttræden. Bestemmelserne har til formål at fastsæt-
te, hvad der i en række tilfælde skal ske i overgangen mel-
lem det gamle vurderingssystem og det nye ejendomsvurde-
ringssystem. At der henvises til vurderinger foretaget inden
ejendomsvurderingslovens ikrafttræden, skyldes, at det var
forudsat, at skiftet mellem det gamle vurderingssystem og
det nye ejendomsvurderingssystem skulle ske ved ejen-
domsvurderingslovens ikrafttræden den 1. januar 2018.
Det foreslås, at formuleringen »inden denne lovs ikraft-
træden« ændres til »efter §§ 87 eller 88« i en række af ejen-
domsvurderingslovens bestemmelser, så der fremover hen-
vises til de foreslåede særlige bestemmelser, hvorefter vur-
deringerne skal foretages i årene 2018-2019 for ejerboliger
og 2018-2020 for erhvervsejendomme m.v.
Med lovforslagets § 1, nr. 22-35, foreslås det, at der fore-
tages vurderinger og omvurderinger efter særlige regler i
ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88 af ejerboliger i 2018
og 2019 og af erhvervsejendomme m.v. i perioden
2018-2020. Efter de foreslåede særlige regler vil de allerede
videreførte vurderinger skulle videreføres, således at ejere af
ejerboliger vil få den første nye vurdering i 2020, mens ejere
af erhvervsejendomme m.v. vil få den første nye vurdering i
2021. Der vil således skulle foretages ejendomsvurderinger
efter det nye ejendomsvurderingssystem i henholdsvis 2020
(ejerboliger) og 2021 (erhvervsejendomme m.v.). Det vil be-
tyde, at der også efter ejendomsvurderingsloven vil skulle
foretages vurderinger efter det gamle vurderingssystem i pe-
rioden 2018-2019 for ejerboliger og 2018-2020 for er-
hvervsejendomme m.v.
Som konsekvens heraf vil henvisningerne til vurderinger,
der foretages inden ejendomsvurderingslovens ikrafttræden
ikke længere være korrekte, idet de ikke længere vil henvise
til de første vurderinger foretaget efter det nye ejendomsvur-
deringssystem.
Det foreslås derfor, at henvisningerne i § 21, stk. 2, § 69,
§ 70, stk. 2, § 71, stk. 1 og 3, og § 72, stk. 4, i ejendomsvur-
deringsloven ændres, således at der henvises til den vurde-
ring, der efter lovforslaget vil blive den sidste inden over-
gangen til det nye ejendomsvurderingssystem, dvs. den sidst
foretagne vurdering eller omvurdering efter de foreslåede §§
87 eller § 88.
Tilsvarende foreslås det at ændre henvisningerne i ejen-
domsvurderingslovens § 31, stk. 1, 2. pkt., og § 31, stk. 2, 2.
pkt., således at der henvises til den ansættelse, der efter lov-
forslaget vil blive den sidste inden overgangen til det nye
25
ejendomsvurderingssystem, dvs. den sidst foretagne ansæt-
telse efter de foreslåede §§ 87 eller 88.
Endelig indebærer den foreslåede ændring, at § 83, stk. 1,
ændres, således at der henvises til de ejendomme, som lige
inden overgangen til det nye ejendomsvurderingssystem,
dvs. efter de foreslåede §§ 87 eller 88 vurderes som land-
brug, gartneri, planteskole, frugtplantage eller skovbrug.
Til nr. 5 og 6
Efter ejendomsvurderingslovens § 44, stk. 1, 1. pkt., skal
tilbageregningen af vurderingerne efter ejendomsvurde-
ringslovens §§ 38-43 foretages efter et prisindeks for ejen-
domssalg, jf. ejendomsvurderingslovens §§ 45-47. Prisin-
dekset udarbejdes hvert år fra og med 2001 pr. 1. september,
idet indeks for årene 2001 og 2002 dog udarbejdes pr. 1. ja-
nuar, jf. 3. pkt.
Det foreslås med ændringerne af § 44, stk. 1, at prisindeks
skal udarbejdes pr. 1. januar for årene 2001 og 2002 og pr.
1. oktober hvert år fra 2003 til og med 2020. Det foreslås
desuden, at prisindeks skal udarbejdes hvert år fra og med
2020 pr. 1. januar.
Den foreslåede ændring i lovforslaget § 1, nr. 5, vil inde-
bære, at prisindeks skal udarbejdes den 1. oktober i stedet
for 1. september. Forslaget er en konsekvens af lovforslagets
§ 1, nr. 22-35, hvor det foreslås, at der foretages vurderinger
og omvurderinger efter særlige regler i de foreslåede §§ 87
og 88 i ejendomsvurderingsloven af ejerboliger i 2018 og
2019 og af erhvervsejendomme m.v. i perioden 2018-2020.
Dermed vil de allerede videreførte vurderinger skulle vide-
reføres med yderligere to år. Efter de foreslåede §§ 87 og 88
vil vurderingsterminen være den 1. oktober, indtil der pr. 1.
januar 2020 foretages almindelige vurderinger af ejerboliger
efter det nye ejendomsvurderingssystem, og indtil der pr. 1.
januar 2021 foretages almindelige vurderinger af erhvervs-
ejendomme m.v. efter det nye ejendomsvurderingssystem.
Ændringen i lovforslagets § 1, nr. 6, vil indebære, at pris-
indeks skal udarbejdes pr. 1. januar fra og med 2020. Forsla-
get er en konsekvens af den foreslåede ændring af vurde-
ringsterminen, jf. lovforslagets § 1, nr. 1. I lovforslagets § 1,
nr. 1, foreslås det således at ændre vurderingsterminen fra
den 1. september til den 1. januar. Endvidere skal lovforsla-
gets § 1, nr. 6, ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr.
22-35, der på grund af den foreslåede videreførelse af vurde-
ringerne med to yderligere år vil betyde, at vurderingstermi-
nen først i 2020 for ejerboliger og i 2021 for erhvervsejen-
domme m.v. vil være 1. januar.
De foreslåede ændringer i § 1, nr. 5 og 6, vil betyde, at der
vil skulle udarbejdes to prisindeks i 2020, henholdsvis et
prisindeks pr. 1. januar 2020 og et prisindeks pr. 1. oktober
2020. Prisindekset pr. 1. januar 2020 skal bruges, når de
første almindelige vurderinger efter det nye ejendomsvurde-
ringssystem foretages af ejerboliger, mens prisindekset pr. 1.
oktober 2020, skal bruges, når der foretages omvurderinger
af erhvervsejendomme m.v. pr. 1. oktober 2020 efter det
gamle vurderingssystem.
De foreslåede ændringer i lovforslagets § 1, nr. 5 og 6, vil
alene ændre tidspunktet for, hvornår prisindekset skal udar-
bejdes, dvs. hvilken periode prisindekset skal dække over,
hvorimod metoden, der skal anvendes i forbindelse med ud-
arbejdelsen af indekset, ikke foreslås ændret.
Til nr. 7 og 8
Ejendomsvurderingslovens § 64, stk. 2, nr. 1 og 2, § 65,
stk. 1, § 67, stk. 1, 1. pkt., stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, § 68, stk.
1, 1. pkt., to steder i § 73, stk. 1, § 73, stk. 2, 1. pkt., § 75,
stk. 1, 1. og 2. pkt., og § 85 indeholder alle henvisninger til
vurderinger af ejerboliger i 2018. Henvisningerne har til for-
mål at udpege den første vurdering af ejerboliger efter det
nye ejendomsvurderingssystem, som efter den gældende
ejendomsvurderingslov ville skulle foretages pr. 1. septem-
ber 2018.
Tilsvarende indeholder ejendomsvurderingslovens § 64,
stk. 2, nr. 1, 2 og 6, § 65, stk. 1, § 67, stk. 1, 1. pkt., stk. 2, 1.
pkt., og stk. 3, § 68, stk. 1, 1. pkt., § 68, stk. 2, 1. pkt., to
steder i § 73, stk. 1, § 73, stk. 2, 1. pkt., § 75, stk. 1, 1. og 2.
pkt., § 76, stk. 3, 2. pkt., § 77, stk. 2, 1. pkt., § 82, stk. 1, 1.
pkt., og stk. 3, 1. pkt., § 83, stk. 1-3, og § 85 henvisninger til
vurderinger af erhvervsejendomme m.v. i 2019. Henvisnin-
gerne har til formål at udpege den første vurdering af er-
hvervsejendomme m.v. efter det nye ejendomsvurderingssy-
stem, som efter ejendomsvurderingsloven ville skulle foreta-
ges pr. 1. september 2019.
Efter lovforslagets § 1, nr. 1 og 22-35, vil de første nye
vurderinger af ejerboliger imidlertid skulle foretages pr. 1.
januar 2020. Tilsvarende vil de første nye vurderinger af er-
hvervsejendomme m.v. efter lovforslagets § 1, nr. 1 og
22-35, skulle foretages pr. 1. januar 2021.
Det foreslås derfor i lovforslagets § 1, nr. 7, at de relevan-
te henvisninger ændres, så der henvises til de første nye vur-
deringer af ejerboliger foretaget efter det nye vurderingssy-
stem i 2020 i stedet for 2018.
Tilsvarende foreslås det i lovforslagets § 1, nr. 8, at de re-
levante henvisninger ændres, så der henvises til de første
nye vurderinger af erhvervsejendomme m.v. foretaget efter
det nye vurderingssystem i 2021 i stedet for 2019.
Til nr. 9
Efter ejendomsvurderingslovens kapitel 13 skal der tilby-
des kompensation efter tilbagebetalingsordningen til ejen-
domsejere, der har betalt ejendomsværdiskat eller grund-
skyld af et for højt beskatningsgrundlag. Tilbagebetalings-
ordningen gælder fra og med skatter beregnet på grundlag af
2011-vurderingen for ejerboliger henholdsvis 2012-vurde-
ringen for erhvervsejendomme m.v., og indtil der foretages
nye vurderinger. Efter ejendomsvurderingslovens § 64, stk.
2, nr. 8, gælder tilbagebetalingsordningen ikke, i det omfang
ejendommen ved en eller flere vurderinger for 2011-2017
var undtaget fra vurdering efter den tidligere gældende vur-
deringslov, for så vidt angår den eller de vurderinger, hvor
ejendommen var undtaget fra vurdering.
Efter den foreslåede ændring af § 64, stk. 2, nr. 8, ændres
2011-2017 til 2011-2020.
26
Med lovforslagets § 1, nr. 22-35, foreslås det, at der fore-
tages vurderinger og omvurderinger efter særlige regler i
ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88 af ejerboliger i 2018
og 2019 og af erhvervsejendomme m.v. i perioden
2018-2019. Efter de foreslåede særlige regler vil de allerede
videreførte vurderinger skulle videreføres, således at ejere af
ejerboliger vil få den første nye vurdering i 2020, mens ejere
af erhvervsejendomme m.v. vil få den første nye vurdering i
2021. Der vil således skulle foretages ejendomsvurderinger
efter det nye ejendomsvurderingssystem i henholdsvis 2020
(ejerboliger) og 2021 (erhvervsejendomme m.v.). Vurderin-
gerne i 2018-2020 vil skulle foretages efter det gamle vurde-
ringssystem og vil dermed skulle være omfattet af tilbagebe-
talingsordningen.
Det foreslås på denne baggrund, at ejendomsvurderingslo-
vens § 64, stk. 2, nr. 8, ændres, således at tilbagebetalings-
ordningen ikke vil gælde for ejendomme, der ved en eller
flere vurderinger for 2011-2020 var undtaget fra vurdering
efter den tidligere gældende vurderingslov, for så vidt angår
den eller de vurderinger, hvor ejendommen var undtaget fra
vurdering.
Til nr. 10
Ejendomsvurderingslovens § 68, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2,
1. pkt., henviser til omvurderinger foretaget inden ejen-
domsvurderingslovens ikrafttræden.
Ejendomsvurderingslovens § 68, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2,
1. pkt., har til formål at fastsætte, hvad der skal ske, hvis en
ejendomsværdi eller grundværdi ændres ved en omvurde-
ring inden overgangen til det nye vurderingssystem.
At der i de nævnte bestemmelser henvises til omvurderin-
ger foretaget inden ejendomsvurderingslovens ikrafttræden,
skyldes, at skiftet mellem det gamle vurderingssystem og
det nye ejendomsvurderingssystem efter gældende ret skulle
ske ved ejendomsvurderingslovens ikrafttræden.
Det foreslås ved ændringerne af § 68, stk. 1, 1. pkt., og stk.
2, 1. pkt., at formuleringen »inden denne lovs ikrafttræden«
ændres til »foretaget fra den 1. oktober 2011 og indtil denne
lovs ikrafttræden eller efter ejendomsvurderingslovens §§
87 og 88«.
Med lovforslagets § 1, nr. 22-35, foreslås det, at der fore-
tages vurderinger og omvurderinger efter særlige regler i
ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88 af ejerboliger i 2018
og 2019 og af erhvervsejendomme m.v. i perioden
2018-2020. Efter de foreslåede ændringer af ejendomsvur-
deringslovens §§ 87 og 88 vil de allerede videreførte vurde-
ringer skulle videreføres, således at ejere af ejerboliger vil få
den første nye vurdering i 2020, mens ejere af erhvervsejen-
domme m.v. vil få den første nye vurdering i 2021.
De foreslåede ændringer i ejendomsvurderingslovens §§
87 og 88, jf. lovforslagets § 1, nr. 22-35, vil betyde, at der
inden overgangen til det nye ejendomsvurderingssystem bå-
de vil være omvurderinger, der er foretaget i det gamle vur-
deringssystem efter den tidligere gældende vurderingslov,
og omvurderinger, der er foretaget i det gamle vurderingssy-
stem efter de særlige bestemmelser i ejendomsvurderingslo-
vens §§ 87 og 88. Som følge heraf vil henvisningerne til
omvurderinger foretaget inden ejendomsvurderingslovens
ikrafttræden ikke længere være fyldestgørende i forhold til
formålet med bestemmelserne, idet de ikke vil henvise til al-
le vurderinger foretaget efter det gamle vurderingssystem.
Det foreslås derfor at konsekvensændre ejendomsvurde-
ringslovens § 68, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt., så det for
bestemmelserne fremover vil være afgørende, om ejendoms-
værdien eller grundværdien er ændret ved en omvurdering
foretaget fra og med den 1. oktober 2011 og indtil ejen-
domsvurderingslovens ikrafttræden eller efter §§ 87 og 88.
Dermed sikres det, at bestemmelserne fortsat fastsætter,
hvad der skal ske, hvis en ejendomsværdi eller grundværdi
ændres ved en omvurdering inden overgangen til det nye
ejendomsvurderingssystem.
Til nr. 11
I ejendomsvurderingslovens § 69 henvises der til de første
vurderinger foretaget efter ejendomsvurderingsloven.
Bestemmelsen har til formål at bestemme, hvad der i en
række nærmere specificerede tilfælde skal ske, hvis nogle
nærmere specificerede omstændigheder er til stede ved den
første vurdering, der foretages efter det nye ejendomsvurde-
ringssystem. At der henvises til de første vurderinger foreta-
get efter ejendomsvurderingsloven skyldes, at skiftet mel-
lem det gamle vurderingssystem og det nye ejendomsvurde-
ringssystem efter gældende ret skulle ske ved ejendomsvur-
deringslovens ikrafttræden.
Det foreslås med ændringen af § 69 at formuleringen »ved
første vurdering efter denne lov af en ejendom« ændres til »i
forbindelse med den almindelige vurdering af ejerboliger,
som vurderes i lige år pr. 1. januar 2020, jf. § 5, eller af an-
dre ejendomme pr. 1. januar 2021«.
Med lovforslagets § 1, nr. 22-35, foreslås det, at der fore-
tages vurderinger og omvurderinger efter særlige regler i
ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88 af ejerboliger i 2018
og 2019 og af erhvervsejendomme m.v. i perioden
2018-2020. Efter de foreslåede ændringer af §§ 87 og 88 vil
de allerede videreførte vurderinger skulle videreføres, såle-
des at ejere af ejerboliger vil få den første nye vurdering i
2020, mens ejere af erhvervsejendomme m.v. vil få den
første nye vurdering i 2021.
Det vil betyde, at den første vurdering foretaget efter ejen-
domsvurderingsloven ikke længere vil være en vurdering
foretaget efter det nye ejendomsvurderingssystem, idet de
første vurderinger, der foretages efter ejendomsvurderings-
lovens §§ 87 og 88, efter lovforslagets § 1, nr. 22-35, vil
skulle foretages efter det gamle vurderingssystem.
Samtidig foreslås det i lovforslagets § 1, nr. 1, at vurde-
ringsterminen ændres fra 1. september til 1. januar.
Det foreslås derfor at konsekvensændre ejendomsvurde-
ringslovens § 69, så det for bestemmelsen fremover vil være
den almindelige vurdering af ejerboliger, som vurderes i lige
år, pr. 1. januar 2020, jf. ejendomsvurderingslovens § 5, el-
ler af andre ejendomme pr. 1. januar 2021, der vil være af-
gørende, og det dermed fortsat vil være den første vurdering
27
efter det nye ejendomsvurderingssystem, der vil være afgø-
rende.
Til nr. 12
I ejendomsvurderingslovens § 70, stk. 1, henvises der til
almindelige vurderinger fra 1. oktober 2011 og indtil ejen-
domsvurderingslovens ikrafttræden samt til den første vur-
dering foretaget efter ejendomsvurderingsloven. Bestem-
melsen har til formål at fastsætte, hvad der skal ske, hvis
ejendomme ved almindelige vurderinger fra 1. oktober 2011
og indtil den første vurdering efter det nye ejendomsvurde-
ringssystem uafbrudt har været vurderet samlet, og disse
ejendomme også ved første vurdering foretaget efter det nye
ejendomsvurderingssystem uændret vurderes samlet.
Det følger af de foreslåede ændringer af § 70, stk. 1, at
formuleringen »denne lovs ikrafttræden« ændres til »den
sidste vurdering foretaget efter §§ 87 eller 88 i ejendoms-
vurderingsloven«, og at formuleringen »første vurdering ef-
ter denne lov« ændres til »den almindelige vurdering af ejer-
boliger, som vurderes i lige år pr. 1. januar 2020, jf. § 5, el-
ler af andre ejendomme pr. 1. januar 2021«.
Med lovforslagets § 1, nr. 22-35, foreslås det, at der fore-
tages vurderinger og omvurderinger efter særlige regler i
ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88 af ejerboliger i 2018
og 2019 og af erhvervsejendomme m.v. i perioden
2018-2020. Efter de foreslåede ændringer af §§ 87 og 88 vil
de allerede videreførte vurderinger skulle videreføres, såle-
des at ejere af ejerboliger vil få den første nye vurdering i
2020, mens ejere af erhvervsejendomme m.v. vil få den
første nye vurdering i 2021.
Det vil betyde, at der inden overgangen til det nye vurde-
ringssystem både vil være vurderinger, der er foretaget efter
den tidligere gældende vurderingslov, og vurderinger, der er
foretaget efter de særlige bestemmelser i ejendomsvurde-
ringslovens §§ 87 og 88.
Det vil samtidig betyde, at den første vurdering foretaget
efter ejendomsvurderingsloven ikke længere vil være en
vurdering foretaget efter det nye ejendomsvurderingssystem,
idet de vurderinger, der foretages efter ejendomsvurderings-
lovens §§ 87 og 88, efter lovforslagets § 1, nr. 22-35, skal
foretages efter det gamle vurderingssystem. Som følge heraf
vil henvisningerne til de første vurderinger foretaget efter
ejendomsvurderingsloven ikke længere være den korrekte
henvisning til den første vurdering, der foretages efter det
nye ejendomsvurderingssystem.
Det foreslås derfor at konsekvensændre ejendomsvurde-
ringslovens § 70, stk. 1, så det for bestemmelsen fremover
vil være afgørende, om der er tale om ejendomme, som ved
almindelige vurderinger fra 1. oktober 2011 og indtil den
sidste vurdering foretaget efter §§ 87 eller 88, uafbrudt har
været vurderet samlet, og om disse ejendomme også ved
første vurdering foretaget efter det nye ejendomsvurderings-
system uændret vurderes samlet.
Til nr. 13
I ejendomsvurderingslovens § 70, stk. 2, henvises der til
den første vurdering efter ejendomsvurderingsloven af ejen-
domme som nævnt i § 70, stk. 1. Bestemmelsen har til for-
mål at fastsætte, hvad der skal ske, hvis der ved den første
vurdering foretaget efter det nye ejendomsvurderingssystem
af ejendomme som nævnt i § 70, stk. 1, er sket ændringer i
forhold til sidste vurdering eller omvurdering foretaget in-
den første vurdering efter det nye ejendomsvurderingssy-
stem.
Det foreslås med den foreslåede ændring af § 70, stk. 2, at
formuleringen »ved første vurdering efter denne lov af ejen-
domme som nævnt i stk. 1« ændres til »i forbindelse med
den almindelige vurdering af ejerboliger, som vurderes i lige
år pr. 1. januar 2020, jf. § 5, eller af andre ejendomme pr. 1.
januar 2021«.
Med lovforslagets § 1, nr. 22-35, foreslås det, at der fore-
tages vurderinger og omvurderinger efter særlige regler i
ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88 af ejerboliger i 2018
og 2019 og af erhvervsejendomme m.v. i perioden
2018-2020. Efter de foreslåede ændringer af §§ 87 og 88 vil
de allerede videreførte vurderinger skulle videreføres, såle-
des at ejere af ejerboliger vil få den første nye vurdering i
2020, mens ejere af erhvervsejendomme m.v. vil få den
første nye vurdering i 2021.
Det vil betyde, at den første vurdering foretaget efter ejen-
domsvurderingsloven ikke længere vil være en vurdering
foretaget efter det nye ejendomsvurderingssystem, idet de
første vurderinger, der foretages efter ejendomsvurderings-
lovens §§ 87 og 88, efter lovforslagets § 1, nr. 22-35, skal
foretages efter det gamle vurderingssystem. Som følge heraf
vil henvisningerne til de første vurderinger foretaget efter
ejendomsvurderingsloven ikke længere være den korrekte
henvisning til den første vurdering, der foretages efter det
nye ejendomsvurderingssystem.
Det foreslås derfor at konsekvensændre ejendomsvurde-
ringslovens § 70, stk. 2, så det for bestemmelsen fremover
vil være afgørende, om der i forbindelse med den almindeli-
ge vurdering af ejerboliger, som vurderes i lige år, pr. 1. ja-
nuar 2020, jf. ejendomsvurderingslovens § 5, eller af andre
ejendomme pr. 1. januar 2021 er sket ændringer i forhold til
sidste vurdering eller omvurdering foretaget efter §§ 87 eller
88.
Til nr. 14
I ejendomsvurderingslovens § 71, stk. 1, § 71, stk. 2, 2.
pkt., § 71, stk. 3, og § 72, stk. 4, henvises der til den første
vurdering efter ejendomsvurderingsloven. Bestemmelserne
har til formål at fastsætte, hvad der skal ske, hvis en samlet
vurdering af ejendomme ophører eller etableres ved den
første vurdering foretaget efter det nye ejendomsvurderings-
system, eller hvis der sker visse nærmere specificerede æn-
dringer i forhold til sidste vurdering foretaget inden ejen-
domsvurderingslovens ikrafttræden.
Det foreslås med de foreslåede ændringer af § 71, stk. 1, §
71, stk. 2, 2. pkt., § 71, stk. 3, og § 72, stk. 4, at formulerin-
gen »ved første vurdering efter denne lov« ændres til »i for-
bindelse med den almindelige vurdering af ejerboliger, som
vurderes i lige år pr. 1. januar 2020, jf. § 5, eller af andre
ejendomme pr. 1. januar 2021«.
28
Med lovforslagets § 1, nr. 22-35, foreslås det, at der fore-
tages vurderinger og omvurderinger efter særlige regler i
ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88 af ejerboliger i 2018
og 2019 og af erhvervsejendomme m.v. i perioden
2018-2020. Efter de foreslåede ændringer af §§ 87 og 88 vil
de allerede videreførte vurderinger skulle videreføres, såle-
des at ejere af ejerboliger vil få den første nye vurdering i
2020, mens ejere af erhvervsejendomme m.v. vil få den
første nye vurdering i 2021.
Det vil betyde, at den første vurdering foretaget efter ejen-
domsvurderingsloven ikke længere vil være en vurdering
foretaget efter det nye ejendomsvurderingssystem, idet de
første vurderinger, der foretages efter ejendomsvurderings-
lovens §§ 87 og 88, efter lovforslagets § 1, nr. 22-35, skal
foretages efter det gamle vurderingssystem. Som følge heraf
vil henvisningerne til de første vurderinger foretaget efter
ejendomsvurderingsloven ikke længere være den korrekte
henvisning til den første vurdering, der foretages efter det
nye ejendomsvurderingssystem.
Det foreslås derfor at konsekvensændre ejendomsvurde-
ringslovens § 71, stk. 1, § 71, stk. 2, 2. pkt., § 71, stk. 3, og
§ 72, stk. 4, så det for bestemmelserne fremover vil være
den almindelige vurdering af ejerboliger, som vurderes i lige
år, pr. 1. januar 2020, jf. ejendomsvurderingslovens § 5, el-
ler af andre ejendomme pr. 1. januar 2021, der er afgørende.
Til nr. 15
I ejendomsvurderingslovens § 71, stk. 1, henvises der til
den første vurdering foretaget efter ejendomsvurderingslo-
ven. Bestemmelsen har til formål at fastsætte, hvad der skal
ske, hvis en samlet vurdering af ejendomme etableres ved
den første vurdering foretaget efter det nye ejendomsvurde-
ringssystem.
Det foreslås med de foreslåede ændringer af § 71, stk. 1, at
formuleringen »ved første vurdering foretaget efter denne
lov« ændres til »i forbindelse med den almindelige vurde-
ring af ejerboliger, som vurderes i lige år pr. 1. januar 2020,
jf. § 5, eller af andre ejendomme pr. 1. januar 2021«.
Med lovforslagets § 1, nr. 22-35, foreslås det, at der fore-
tages vurderinger og omvurderinger efter særlige regler i
ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88 af ejerboliger i 2018
og 2019 og af erhvervsejendomme m.v. i perioden
2018-2020. Efter de foreslåede ændringer i §§ 87 og 88 vil
de allerede videreførte vurderinger skulle videreføres, såle-
des at ejere af ejerboliger vil få den første nye vurdering i
2020, mens ejere af erhvervsejendomme m.v. vil få den
første nye vurdering i 2021.
Det vil betyde, at den første vurdering foretaget efter ejen-
domsvurderingsloven ikke længere vil være en vurdering
foretaget efter det nye ejendomsvurderingssystem, idet de
første vurderinger, der foretages efter ejendomsvurderings-
lovens §§ 87 og 88, efter lovforslagets § 1, nr. 22-35, skal
foretages efter det gamle vurderingssystem. Som følge heraf
vil henvisningerne til de første vurderinger foretaget efter
ejendomsvurderingsloven ikke længere være den korrekte
henvisning til den første vurdering, der foretages efter det
nye ejendomsvurderingssystem.
Det foreslås derfor at konsekvensændre ejendomsvurde-
ringslovens § 71, stk. 1, så det for bestemmelsen fremover
vil være den almindelige vurdering af ejerboliger, som vur-
deres i lige år, pr. 1. januar 2020, jf. ejendomsvurderingslo-
vens § 5, eller af andre ejendomme pr. 1. januar 2021, der er
afgørende.
Til nr. 16
I ejendomsvurderingslovens § 71, stk. 2, 1. pkt., henvises
der til den første vurdering efter ejendomsvurderingsloven.
Bestemmelsen har til formål at fastsætte, hvad der skal ske,
hvis en samlet vurdering af ejendomme ophører ved den
første vurdering foretaget efter det nye ejendomsvurderings-
system.
Det foreslås med ændringen af § 71, stk. 2, 1. pkt., at for-
muleringen »Ophører ved første vurdering foretaget efter
denne lov en samlet vurdering af ejendomme« ændres til
»Ophører en samlet vurdering af ejendomme ved vurdering
af ejerboliger, som vurderes i lige år pr. 1. januar 2020, jf. §
5, eller ved den almindelige vurdering af andre ejendomme
pr. 1. januar 2021«.
Med lovforslagets § 1, nr. 22-35, foreslås det, at der fore-
tages vurderinger og omvurderinger efter særlige regler i
ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88 af ejerboliger i 2018
og 2019 og af erhvervsejendomme m.v. i perioden
2018-2020. Efter de foreslåede ændringer af §§ 87 og 88 vil
de allerede videreførte vurderinger skulle videreføres, såle-
des at ejere af ejerboliger vil få den første nye vurdering i
2020, mens ejere af erhvervsejendomme m.v. vil få den
første nye vurdering i 2021.
Det vil betyde, at den første vurdering foretaget efter ejen-
domsvurderingsloven ikke længere vil være en vurdering
foretaget efter det nye ejendomsvurderingssystem, idet de
første vurderinger, der foretages efter ejendomsvurderings-
lovens §§ 87 og 88, efter lovforslagets § 1, nr. 22-35, skal
foretages efter det gamle vurderingssystem. Som følge heraf
vil henvisningerne til de første vurderinger foretaget efter
ejendomsvurderingsloven ikke længere være den korrekte
henvisning til den første vurdering, der foretages efter det
nye ejendomsvurderingssystem.
Det foreslås derfor at konsekvensændre ejendomsvurde-
ringslovens § 71, stk. 2, 1. pkt., så det for bestemmelsen
fremover vil være afgørende, om en samlet vurdering af
ejendomme ophører ved den almindelige vurdering af ejer-
boliger, som vurderes i lige år, pr. 1. januar 2020, jf. ejen-
domsvurderingslovens § 5, eller ved den almindelige vurde-
ring af andre ejendomme pr. 1. januar 2021.
Til nr. 17
I ejendomsvurderingslovens § 72, stk. 1-3, og § 73, stk. 3,
henvises der til vurderinger foretaget inden ejendomsvurde-
ringslovens ikrafttræden. Bestemmelsen har til formål at
fastsætte, hvad der skal ske, hvis en samlet vurdering af
ejendomme er etableret eller ophørt, inden der foretages
vurderinger efter det nye ejendomsvurderingssystem.
Det foreslås med ændringerne i § 72, stk. 1-3, og § 73, stk.
3, at indsætte formuleringen »eller i forbindelse med vurde-
29
ring efter §§ 87 og 88« efter »inden denne lovs ikrafttræ-
den«.
Med lovforslagets § 1, nr. 22-35, foreslås det, at der fore-
tages vurderinger og omvurderinger efter særlige regler i
ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88 af ejerboliger i 2018
og 2019 og af erhvervsejendomme m.v. i perioden
2018-2020. Efter de foreslåede ændringer i §§ 87 og 88 vil
de allerede videreførte vurderinger skulle videreføres, såle-
des at ejere af ejerboliger vil få den første nye vurdering i
2020, mens ejere af erhvervsejendomme m.v. vil få den
første nye vurdering i 2021.
Det vil betyde, at der inden overgangen til det nye ejen-
domsvurderingssystem både vil være vurderinger, der er
foretaget efter den tidligere gældende vurderingslov, og vur-
deringer, der er foretaget efter de foreslåede særlige bestem-
melser i ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88. Som følge
heraf vil henvisningerne til vurderinger foretaget inden ejen-
domsvurderingslovens ikrafttræden ikke længere være fyl-
destgørende i forhold til formålet med bestemmelsen.
Det foreslås derfor at konsekvensændre ejendomsvurde-
ringslovens § 72, stk. 1-3 og § 73, stk. 3, så det for bestem-
melsen fremover vil være afgørende, om en samlet vurde-
ring er ophørt eller etableret inden ejendomsvurderingslo-
vens ikrafttræden eller i forbindelse med en vurdering fore-
taget efter de foreslåede §§ 87 og 88. Dermed sikres det, at
det fortsat vil være afgørende, om en samlet vurdering er
ophørt eller etableret inden overgangen til det nye ejen-
domsvurderingssystem.
Til nr. 18
Med forliget om et nyt ejendomsvurderingssystem mellem
den daværende regering (Venstre) og Socialdemokratiet,
Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Radikale Venstre og
Det Konservative Folkeparti fra november 2016 blev det af-
talt, at der indføres en tilbagebetalingsordning, der »skal sik-
re, at de nuværende og tidligere ejendomsejere, der har be-
talt ejendomsskatter af et for højt grundlag, får differencen
tilbage med procenttillæg«. Det fremgår endvidere af forli-
get, at »tilbagebetaling sker med procenttillæg som ved ud-
betaling af overskydende skat«. Hovedreglen ved behand-
ling af overskydende skat er, at der i året efter indkomståret,
som skatten vedrører, ydes et procenttillæg for tiden på 0,4
pct., jf. kildeskattelovens § 62, stk. 2.
Tilbagebetalingsordningen er udmøntet i ejendomsvurde-
ringsloven, hvor det i § 76, stk. 1, er fastsat, at der ved tilba-
gebetaling ydes det samme procenttillæg, som gives ved til-
bagebetaling af overskydende skat, jf. kildeskattelovens §
62, stk. 2. Procenttillægget gives med den sats, der var gæl-
dende i det indkomstår, hvor vurderingen blev foretaget. Der
sker ingen forrentning.
Tilbagebetalingsordningen fungerer på den måde, at den
første vurdering foretaget i det nye ejendomsvurderingssy-
stem sammenlignes med hver af de vurderinger og omvur-
deringer, der har været gældende siden 2011/2012, og som
har dannet grundlag for beskatning. Viser sammenligningen,
at der i et eller flere år er fastsat en lavere ejendomsværdi
og/eller grundværdi end de vurderinger og omvurderinger,
der har været gældende siden 2011/2012, foretages en gen-
beregning af ejendomsværdiskatten og grundskylden for de
berørte år. Viser genberegningen, at der er betalt for meget i
ejendomsværdiskat og/eller grundskyld for de pågældende
år, beregnes der en kompensation for de pågældende år.
Tilbagebetalingsordningen gælder for ejerboliger (ejen-
domsværdiskat og grundskyld) og for erhvervsejendomme
m.v. (grundskyld). Tilbagebetalingsordningen gælder dog
ikke for landbrugsejendomme og skovejendomme, da der er
fastsat en særlig fremskrivningsordning for produktionsjord
tilhørende sådanne ejendomme.
Sammenligning foretages for ejerboligers vedkommende
for såvel ejendomsværdi som grundværdi for hver enkelt
vurdering, hvor sammenligningen skal foretages. For andre
ejendomme foretages sammenligningen alene for grundvær-
dien, jf. ejendomsvurderingslovens § 66, stk. 1.
Efter ejendomsvurderingslovens § 73, stk. 1, skal der ske
en genberegning af henholdsvis ejendomsværdiskat og kom-
munal grundskyld, hvis sammenligningen viser, at den ejen-
domsværdi og/eller grundværdi, som er ansat ved den al-
mindelige vurdering af ejendomme, der vurderes i lige år, i
2018 efter reduktion med 20 pct. og tilbageregning er lavere
end de tilsvarende værdier, der er ansat ved en eller flere af
de vurderinger, der skal sammenlignes med, og som har
dannet grundlag for beskatning i perioden 2011-2017. Den
ejendomsværdi eller grundværdi, som er ansat ved den al-
mindelige vurdering af ejerboliger i 2018 eller i 2019 redu-
ceres således med 20 pct., jf. forsigtighedsprincippet ved
fastsættelse af beskatningsgrundlaget. Tilbageregningen
sker på skematisk vis efter ejendomsvurderingslovens §§
44-47.
Det samme gælder for grundværdien ansat ved den almin-
delige vurdering af ejendomme, der vurderes i ulige år, i
2019. Her er der behov for at genberegne den kommunale
grundskyld.
Genberegningen skal for ejendomsværdiskattens
vedkommende foretages for hvert af de år, hvor ejendoms-
værdiskatten er beregnet på et grundlag, der er højere end
det, der er ansat ved den almindelige vurdering i 2018 tilba-
geregnet til det eller de relevante år. Tilsvarende skal genbe-
regningen af kommunal grundskyld for ejerboliger foretages
for hvert af de år, hvor grundskylden er beregnet på et
grundlag, der er højere end den grundværdi, der er ansat ved
vurderingen i 2018 tilbageregnet til det eller de relevante år.
For andre ejendomme gælder det den grundværdi, der er an-
sat ved vurderingen i 2019 tilbageregnet til det eller de rele-
vante år.
Det foreslås med ændringen af § 76, stk. 1, at tilbagebeta-
linger af kompensation vedrørende for meget betalte ejen-
domsskatter, dvs. ejendomsværdiskat og grundskyld, forren-
tes fra og med året efter det år, som kompensationen er ud-
regnet for, til og med det år, hvor tilbagebetalingen sker. Det
foreslås, at tilbagebetalinger af for meget betalte skatter skal
forrentes med en skematisk sats på 6,2 pct. årligt omtrent
svarende til renteniveauet for tilbagebetaling af overskyden-
de skat for personer.
30
Efter ejendomsvurderingslovens § 76, stk. 1, der udmøn-
ter en del af forliget om et nyt ejendomsvurderingssystem,
skal der ved tilbagebetaling alene ydes et procenttillæg én
gang, men ingen forrentning.
Det har imidlertid ved indgåelse af ejendomsvurderings-
og boligforligene været forudsat, at der skal ske forrentning
af tilbagebetalinger af for meget betalt ejendomsskat i form
af kompensation. I beregningen af provenuvirkningen af til-
bagebetalingsordningen er det lagt til grund, at tilbagebeta-
lingsbeløbene forrentes skematisk med 6,2 pct. pr. år i alle
år efter indkomståret. Provenuvirkningen heraf for så vidt
angår tilbagebetaling for perioden 2011-2018 er indarbejdet
i den samlede reformøkonomi.
På denne baggrund foreslås det, at ejendomsvurderingslo-
ven ændres, så der skal ske forrentning af beløb fra tilbage-
betalingsordningen svarende til det forudsatte i forliget
Tryghed om boligbeskatningen. Der vil med forslaget til
gengæld ikke skulle ydes et procenttillæg, som tilfældet er i
den gældende bestemmelse i 76, stk. 1, i ejendomsvurde-
ringsloven.
Efter forslaget til § 76, stk. 1, vil kompensationsbeløb
skulle forrentes med en skematisk rente på 6,2 pct., der til-
skrives pr. påbegyndt kalenderår fra og med året efter det år,
som kompensationen er udregnet for, til og med det år, hvor
tilbagebetalingen sker. Der vil med forslaget i udbetalings-
året skulle tilskrives en rente for et helt år – uafhængigt af,
hvornår i året udbetalingen vil ske.
Der vil med forslaget skulle ske forrentning med samme
sats for såvel for meget betalt ejendomsværdiskat som for
meget betalt grundskyld. Der vil med forslaget endvidere
skulle ske forrentning med samme sats for for meget betalt
grundskyld for såvel fysiske personer som ikke-fysiske per-
soner.
Der vil efter forslaget dermed ikke skulle ske forrentning
af tilbagebetalingerne efter ejendomsværdiskatteloven for
kompensation vedrørende for meget betalt ejendomsværdi-
skat og efter lov om kommunal ejendomsskat for kompensa-
tion vedrørende for meget betalt grundskyld.
Den foreslåede skematiske rente på 6,2 pct. pr. påbegyndt
år, svarer tilnærmelsesvist til den forrentning, der gælder for
overskydende skat for personer. Efter kildeskattelovens §
62, stk. 3, 2. pkt., tilkommer der den skattepligtige en rente
svarende til renten efter § 7, stk. 2, i opkrævningsloven med
tillæg af 0,4 procentpoint pr. påbegyndt måned fra den 1.
september at regne, hvis tilbagebetaling sker efter denne da-
to. For eksempelvis 2017 udgør rentesatsen efter § 7, stk. 2,
i opkrævningsloven 0,1 pct. pr. påbegyndt måned. Det bety-
der, at rentesatsen er 0,5 pct. pr. påbegyndt måned for tilba-
gebetalinger, der skal forrentes for 2018, og for hele 2017
6,2 pct.
Med den foreslåede skematiske rente på 6,2 pct. årligt for
tilbagebetalingerne vil der ikke være væsentlig forskel mel-
lem den rente, som ejendomsejerne vil få, hvis der sker til-
bagebetaling via tilbagebetalingsordningen i ejendomsvur-
deringsloven, og den rente, de vil blive ydet ved en tilbage-
betaling efter en klagesag over en ejendomsvurdering er ble-
vet afgjort i klagesystemet.
Til nr. 19
I ejendomsvurderingslovens 77, stk. 2, 1. pkt., henvises til
vurderinger foretaget indtil ejendomsvurderingslovens
ikrafttræden. Bestemmelsen har til formål at fastsætte, hvad
der i forhold til tilbagebetalingsordningen skal ske, hvis an-
dre vurderinger eller omvurderinger, som er foretaget fra
den 1. oktober 2011 og indtil lovens ikrafttræden, er påkla-
get, og klagesagen ikke er endeligt afsluttet på tidspunktet
for udløbet af fristen for klage over den seneste almindelige
vurdering foretaget efter det gamle vurderingssystem.
Det foreslås med ændringen i § 77, stk. 2, 1. pkt., at ind-
sætte formuleringen »eller efter §§ 87 og 88« efter »inden
denne lovs ikrafttræden«.
Med lovforslagets § 1, nr. 22-35, foreslås det, at der fore-
tages vurderinger og omvurderinger efter særlige regler
ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88 af ejerboliger i 2018
og 2019 og af erhvervsejendomme m.v. i perioden
2018-2020. Efter de foreslåede ændringer i §§ 87 og 88 vil
de allerede videreførte vurderinger skulle videreføres, såle-
des at ejere af ejerboliger vil få den første nye vurdering i
2020, mens ejere af erhvervsejendomme m.v. vil få den
første nye vurdering i 2021.
Det vil betyde, at der inden overgangen til det nye ejen-
domsvurderingssystem både vil være vurderinger, der er
foretaget efter den tidligere gældende vurderingslov, og vur-
deringer, der er foretaget efter de foreslåede særlige bestem-
melser i ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88. Som følge
heraf vil henvisningerne til vurderinger foretaget inden ejen-
domsvurderingslovens ikrafttræden ikke længere være fyl-
destgørende i forhold til formålet med bestemmelsen.
Det foreslås derfor at konsekvensændre ejendomsvurde-
ringslovens § 77, stk. 2, 1. pkt., så det for bestemmelsen
fremover vil være afgørende, om andre vurderinger eller
omvurderinger, som er foretaget fra den 1. oktober 2011 og
indtil lovens ikrafttræden eller efter ejendomsvurderingslo-
vens §§ 87 og 88, er påklaget, og klagesagen ikke er ende-
ligt afsluttet på tidspunktet for udløbet af fristen for klage
over den seneste almindelige vurdering foretaget efter det
gamle vurderingssystem.
Til nr. 20
Efter ejendomsvurderingslovens § 10 ansættes der ikke
ejendomsværdier af en række ejendomme, herunder f.eks.
landbrugsejendomme, jf. dog ejendomsvurderingslovens §
30, skovejendomme, jf. dog ejendomsvurderingslovens §
30, og erhvervsejendomme, hvoraf der på vurderingstids-
punktet ikke skal betales dækningsafgift efter § 23 A i lov
om kommunale ejendomsskat, og hvor der ikke skal foreta-
ges fordeling efter ejendomsvurderingslovens § 35, stk. 1,
bortset fra ejendomme ejet af andelsboligforeninger, jf.
ejendomsvurderingslovens § 10, nr. 1-3.
Det følger af ejendomsvurderingslovens § 11, at for ejen-
domme som nævnt i ejendomsvurderingslovens § 10, stk. 1,
nr. 1-3, kan der på foranledning af ejer eller en anden med
31
interesse i den pågældende ejendom ansættes en ejendoms-
værdi, hvis dette er nødvendigt for ansættelse af boafgift, jf.
lov om afgift af dødsboer og gaver (boafgiftsloven). Ansæt-
telsen af ejendomsværdi foretages efter prisforholdene pr.
den senest forudgående almindelige vurdering af ejendom-
me af den pågældende kategori. Ansættelsen er gyldig indtil
den førstkommende almindelige vurdering af ejendomme af
den pågældende kategori.
Efter ejendomsvurderingslovens § 11, stk. 2, udgør værdi-
en af boliger beboet af ejere ved ansættelse af ejendomsvær-
dier efter ejendomsvurderingslovens § 11, stk. 1, for land-
brugs- og skovejendomme et beløb svarende til den ejen-
domsværdi, der er ansat efter ejendomsvurderingslovens §
30.
For en ansættelse af ejendomsværdien efter ejendomsvur-
deringslovens § 11, stk. 1, betales et gebyr, som udgør et
grundbeløb på 2.750 kr. (2010-niveau). Beløbet reguleres
efter personskattelovens § 20, jf. ejendomsvurderingslovens
§ 11, stk. 3.
Det foreslås, at indsætte et nyt stk. 4 i ejendomsvurde-
ringslovens § 81, hvorefter anmodning om vurdering efter §
11 kan ske fra det tidspunkt, hvor der foreligger en vurde-
ring for ejendommen pr. 1. januar 2021.
I lovforslagets § 1, nr. 22-35, foreslås det at ændre ejen-
domsvurderingslovens §§ 87 og 88, så de allerede viderefør-
te vurderinger videreføres, således at de første vurderinger
foretages efter det nye ejendomsvurderingssystem af ejerbo-
liger i 2020 og af erhvervsejendomme m.v. i 2021. Ændrin-
gerne i lovforslagets § 1, nr. 22-35, vil have som konse-
kvens, at vurderingerne i perioden 2018-2019 for ejerboliger
og perioden 2018-2020 for erhvervsejendomme m.v. vil
skulle foretages efter det gamle vurderingssystem, hvorimod
vurderingerne foretaget herefter vil skulle foretages efter det
nye ejendomsvurderingssystem.
Ansættelser af ejendomsværdier efter ejendomsvurde-
ringslovens § 11 knytter sig til det nye ejendomsvurderings-
system. Det betyder, at der først vil kunne foretages ansæt-
telser efter § 11, når der foretages vurderinger efter det nye
ejendomsvurderingssystem. Som følge af den foreslåede vi-
dereførelse af vurderingerne med to år, jf. lovforslagets § 1,
nr. 22-35, foreslås det derfor, at muligheden for at anmode
om en ansættelse af ejendomsværdien efter ejendomsvurde-
ringslovens § 11 suspenderes indtil det tidspunkt, hvor der
første gang foreligger en vurdering af den pågældende ejen-
dom foretaget efter det nye ejendomsvurderingssystem, dvs.
1. januar 2021. I overensstemmelse med ejendomsvurde-
ringslovens § 81, stk. 3, vil vurderingerne foretaget efter den
tidligere gældende vurderingslov gælde indtil dette tids-
punkt.
Ændringen vil eksempelvis medføre, at ejeren af en ejen-
dom omfattet af ejendomsvurderingslovens § 10, nr. 1-3, der
ønskes overdraget til ejerens barn, vil kunne anmode om en
ansættelse af ejendomsværdien efter ejendomsvurderingslo-
vens § 11, når den nye vurdering pr. 1. januar 2021 forelig-
ger, jf. lovforslagets § 1, nr. 22-35.
Ejeren af en sådan ejendom, der eksempelvis ønskes over-
draget til ejerens barn pr. 1. april 2020 vil imidlertid efter
den foreslåede ændring ikke kunne anmode om en ansættel-
se af ejendomsværdien efter ejendomsvurderingslovens §
11, idet der på dette tidspunkt ikke vil foreligge en vurde-
ring foretaget efter det nye ejendomsvurderingssystem, jf.
lovforslagets § 1, nr. 22-35. For en sådan ejendom vil der
imidlertid efter de foreslåede bestemmelser i ejendomsvur-
deringslovens §§ 87 og 88, foreligge en vurdering, herunder
en ansættelse af ejendomsværdien, foretaget efter det gamle
ejendomsvurderingssystem, jf. lovforslagets § 1, nr. 22-35,
som vil kunne danne grundlag for værdiansættelse af ejen-
dommen.
Til nr. 21
Efter ejendomsvurderingslovens § 82, stk. 2, skal den gen-
nemsnitlige hektarpris for landbrugs- og skovejendomme
beregnes på grundlag af arealets størrelse og den ansættelse
af grundværdien, der er foretaget for de pågældende arealer
efter ejendomsvurderingslovens § 87.
Ifølge ejendomsvurderingslovens § 87 foretages der al-
mindelige vurderinger og omvurderinger pr. 1. oktober 2018
af ejendomme, som på tidspunktet for ejendomsvurderings-
lovens ikrafttræden ikke var vurderet som ejerboliger, og
som ikke skal vurderes som ejerboliger pr. 1. september
2018 efter ejendomsvurderingslovens § 5.
Det foreslås med ændringen af § 82, stk. 2, at formulerin-
gen »efter § 87« ændres til »efter § 88«. Dermed vil der
henvises til de nye overgangsregler for vurderinger i perio-
den 2018-2020 for erhvervsejendomme m.v.
I lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås det, at vurderingstermi-
nen ændres fra den 1. september til den 1. januar.
I lovforslagets § 1, nr. 22-35, foreslås det, at ejendomsvur-
deringslovens §§ 87 og 88 ændres, så de vurderinger, der er
videreførte vurderinger fra henholdsvis 2011 (for ejerboli-
ger) og 2012 (for erhvervsejendomme) videreføres frem til
henholdsvis 2020 og 2021.
Efter de foreslåede ændringer i §§ 87 og 88, jf. lovforsla-
gets § 1, nr. 22-35, vil overgangsreglerne for vurderinger i
perioden 2018-2020 for erhvervsejendomme befinde sig i §
88.
Som konsekvens heraf foreslås det, at henvisningen til den
gældende overgangsbestemmelse i ejendomsvurderingslo-
vens § 87 erstattes af en henvisning til den foreslåede æn-
drede overgangsbestemmelse for erhvervsejendomme, hvor-
efter de allerede videreførte vurderinger skal videreføres
med yderligere to år (§ 88).
Til nr. 22-28
Som en del af udmøntningen af forliget om et nyt ejen-
domsvurderingssystem er ejendomsvurderingsloven trådt i
kraft den 1. januar 2018. Efter denne lov skal der foretages
nye ejendomsvurderinger efter ejendomsvurderingsloven af
ejerboliger i 2018 og af erhvervsejendomme m.v. i 2019.
Ejendomsvurderingerne er i 2013-2017 foretaget efter reg-
lerne i kapitel H i den tidligere gældende vurderingslov. Det
32
indebærer bl.a., at vurderingerne fra 2011 for ejerboliger og
2012 for erhvervsejendomme m.v. har været videreført
uændret siden da, medmindre der har foreligget en omvur-
deringsgrund, jf. den tidligere gældende vurderingslovs § 3.
Som det fremgår af lovforslagets afsnit 1 har det vist sig,
at det ikke er muligt at få de nye vurderinger klar til hen-
holdsvis 2018 for ejerboliger og 2019 for erhvervsejendom-
me m.v., hvilket ellers har været forudsat i ejendomsvurde-
ringsloven. Der er derfor behov for, at de nuværende vurde-
ringer videreføres med yderligere to år, hvorved de videre-
førte vurderinger vil skulle foretages efter særlige over-
gangsregler, indtil der kan foretages nye vurderinger efter
ejendomsvurderingslovens §§ 5 og 6.
Ejendomsvurderingslovens § 87 indeholder overgangsbe-
stemmelser, der regulerer, hvordan ejendomsvurderingerne
skal foretages i overgangen mellem det gamle vurderingssy-
stem og det nye ejendomsvurderingssystem. Ejendomsvur-
deringslovens § 87 er udformet med det udgangspunkt, at
der ville komme nye vurderinger af ejerboliger pr. 1. sep-
tember 2018 og af erhvervsejendomme m.v. pr. 1. septem-
ber 2019.
Efter ejendomsvurderingslovens § 87, stk. 1, foretages der
almindelige vurderinger og omvurderinger pr. 1. oktober
2018 af ejendomme, som på tidspunktet for ejendomsvurde-
ringslovens ikrafttræden ikke var vurderet som ejerboliger,
og som ikke skal vurderes som ejerboliger pr. 1. september
2018 efter § 5 i denne lov. Vurderingen foretages i form af
videreførelse af den seneste af følgende ansættelser foreta-
get inden ejendomsvurderingslovens ikrafttræden, jf. dog
stk. 4:
1) Ansættelser foretaget ved den almindelige vurdering
pr. 1. oktober 2012.
2) Ansættelser foretaget ved senere omvurdering, jf. § 3 i
nævnte lov, ved omvurdering foretaget pr. 1. oktober
2014 i medfør af § 43, stk. 2, som indsat i nævnte lov
ved lov nr. 1635 af 26. december 2013, eller ved om-
vurdering foretaget pr. 1. oktober 2016 i medfør af §
43, stk. 2, i nævnte lov som affattet ved lov nr. 1535 af
27. december 2014.
3) Ansættelser foretaget senere end pr. 1. oktober 2012 ef-
ter § 4 i nævnte lov.
4) Ansættelser som følge af genoptagelse eller anden æn-
dring af vurderinger som nævnt i nr. 1-3 foretaget af
told- og skatteforvaltningen, af et vurderingsankenævn,
af Landsskatteretten eller af domstolene.
5) Ansættelser som følge af ændringer foretaget i medfør
af skatteforvaltningslovens § 33 a, jf. § 44, stk. 5, i
nævnte lov.
Det foreslås, at ejendomsvurderingslovens § 87, stk. 1,
ophæves og i stedet affattes således, at vurderinger af ejen-
domme, der skulle vurderes i lige år som ejerboliger efter §
1, 2. pkt., i den tidligere gældende lov om vurdering af lan-
dets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30.
august 2013, som ændret ved lov nr. 1635 af 26. december
2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og lov nr. 61 af 16.
januar 2017, i 2018 og 2019 foretages efter reglerne i ejen-
domsvurderingslovens § 87, stk. 2-5.
Ændringen af stk. 1 vil indebære, at de nuværende vurde-
ringer videreføres med yderligere to år frem til 2020.
Ejendomme, der efter den tidligere gældende vurderings-
lov skulle vurderes i lige år som ejerboliger, vil således efter
forslaget skulle vurderes efter de foreslåede særlige regler i
stk. 2-5 for vurderinger af disse ejendomme i 2018 og 2019.
De foreslåede særlige regler vil medføre, at vurderingerne af
ejerboliger i disse år skal foretages efter reglerne i den tidli-
gere gældende vurderingslov. Da vurderingerne i disse år
således vil skulle foretages efter reglerne i den tidligere gæl-
dende vurderingslov og dermed i det gamle vurderingssy-
stem, er det den tidligere gældende vurderingslovs kategori-
sering af ejerboliger, som er defineret i § 1, 4. pkt., i den tid-
ligere gældende vurderingslov og nærmere specificeret i den
tidligere gældende bekendtgørelse nr. 814 af 26. juni 2007,
der er relevant for bestemmelsen.
Det foreslås desuden at indsætte et stk. 2, hvorefter der
foretages almindelige vurderinger pr. 1. oktober 2018 af
ejendomme omfattet af det foreslåede stk. 1, jf. 1. pkt. Efter
det foreslåede 2. pkt., skal vurdering efter det foreslåede 1.
pkt. ske ved videreførelse af den seneste af følgende ansæt-
telser, jf. dog de foreslåede stk. 3 og 6:
1) Ansættelser foretaget ved den almindelige vurdering
pr. 1. oktober 2011.
2) Ansættelser foretaget ved senere omvurdering i medfør
af § 3 i den tidligere gældende lov om vurdering af lan-
dets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af
30. august 2013, ved omvurdering foretaget pr. 1. okto-
ber 2013 i medfør af § 42, stk. 3, som indsat ved lov nr.
1635 af 26. december 2013, ved omvurdering pr. 1. ok-
tober 2015 i medfør af § 42, stk. 2, som affattet ved lov
nr. 1535 af 27. december 2014, eller ved omvurdering
pr. 1. oktober 2017 i medfør af § 42, stk. 2, som affattet
ved lov nr. 61 af 16. januar 2017.
3) Ansættelser foretaget senere end pr. 1. oktober 2011 ef-
ter § 4, jf. § 45, stk. 1, i den tidligere gældende lov om
vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 1067 af 30. august 2013, som ændret ved
lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27.
december 2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017.
4) Ansættelser som følge af genoptagelse eller anden æn-
dring af vurderinger som nævnt i nr. 1-3 foretaget af
told- og skatteforvaltningen, et vurderingsankenævn,
Landsskatteretten eller domstolene.
5) Ansættelser foretaget af told- og skatteforvaltningen af
egen drift, jf. § 44, stk. 5, i den tidligere gældende lov
om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013, som ændret
lov nr. 1535 af 27. december 2014 og lov nr. 61 af 16.
januar 2017.
Vurderingen skal således som hovedregel ske ved en vide-
reførelse af den vurdering, der blev foretaget pr. 1. oktober
2011. Er der senere foretaget en omvurdering af ejendom-
men, eller har vurderingen været genoptaget eller lignende,
er det denne senere vurdering, der videreføres som en 2018-
vurdering.
33
De genoptagelser og lignende, der kan være tale om, er
genoptagelser og andre afgørelser truffet af Skatteforvaltnin-
gen i medfør af skatteforvaltningslovens kapitel 12, afgørel-
ser truffet af vurderingsankenævnene i medfør af skattefor-
valtningslovens kapitel 15, afgørelser truffet af Landsskatte-
retten i medfør af skatteforvaltningslovens kapitel 16 og en-
delig afgørelser truffet af domstolene.
Efter ejendomsvurderingslovens § 87, stk. 2, foretages der
omvurdering af ejendomme, som pr. 1. oktober 2018 opfyl-
der betingelserne for omvurdering efter § 3 i lov om vurde-
ring af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr.
1067 af 30. august 2013. Omvurderingen foretages efter reg-
lerne i den tidligere gældende vurderingslov. Omvurderin-
gen betragtes som en almindelig vurdering.
Det foreslås, at ejendomsvurderingslovens § 87, stk. 2, 1.
pkt., der efter forslagets § 1, nr. 22, vil blive stk. 3, 1. pkt.,
udvides således, at der også pr. 1. oktober 2019 skal foreta-
ges omvurderinger af ejendomme omfattet af det foreslåede
stk. 1, såfremt betingelserne efter den tidligere gældende § 3
i lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013, som ændret ved
lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27. de-
cember 2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017, er opfyldt.
Som følge af ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 2 og
3, vedrørende udskudt beskatning af om-, til- eller nybyg-
ninger m.v., forslaget til ophævelse heraf, jf. lovforslagets §
3, nr. 7 og 9, og lovforslagets § 12, hvorefter fremrykningen
af beskatningsgrundlaget for grundskyld foreslås udskudt
med to år, så fremrykningen følger de nye vurderinger, vil
omvurderinger pr. 1. oktober 2019 af ejendomme, der efter
den tidligere gældende vurderingslov skulle vurderes i lige
år som ejerboliger, i mange tilfælde ikke skulle anvendes
som beskatningsgrundlag for hverken ejendomsværdiskatten
eller grundskylden.
For så vidt angår ejendomsværdiskatten, skyldes dette, at
den foreslåede ophævelse af ejendomsværdiskattelovens § 4
a, stk. 2 og 3, som først træder i kraft den 1. januar 2020, jf.
lovforslagets § 13, stk. 2, vil betyde, at en ejer af en ejen-
dom, hvor der er foretaget om-, til- eller nybygning m.v.,
der ville vurderes som færdigbygget ved omvurderingen i
2019, inden ophævelsen af ejendomsværdiskattelovens § 4
a, stk. 2, først ville blive beskattet af om-, til- eller nybyg-
ningen m.v. i 2020. I 2019 vil ejeren dermed blive ejen-
domsværdibeskattet på baggrund af vurderingen for 2018
(uden om-, til- eller nybygningen m.v.). I 2020 vil ejeren ef-
ter den foreslåede ophævelse af § 4 a, stk. 2 og 3, blive be-
skattet af vurderingen for 2020. Omvurderingen i 2019 vil
dermed ikke få skattemæssig betydning for ejendomsværdi-
skatten af disse ejendomme.
For så vidt angår grundskylden, vil den i lovforslagets §
12 foreslåede udskydelse af fremrykningen af beskatnings-
grundlaget for grundskyld betyde, at omvurderingen i 2019
af ejendomme, der efter den tidligere gældende vurderings-
lov skulle vurderes i lige år som ejerboliger, som udgangs-
punkt ikke vil danne grundlag for beregning af grundskyld. I
2020 vil grundlaget for beskatningen således være vurderin-
gen i 2018, mens beskatningsgrundlaget i 2021 vil være vur-
deringen i 2020, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 12.
Omvurderingen i 2019 af ejendomme, der efter den tidli-
gere gældende vurderingslov skulle vurderes i lige år som
ejerboliger, vil dog skulle udgøre beskatningsgrundlag i vis-
se tilfælde. Det vil eksempelvis være tilfældet, hvis der på
en ejendom, der efter den tidligere gældende vurderingslov
skulle vurderes i lige år som ejerboliger, i perioden fra og
med den 2. oktober 2018 til og med den 1. oktober 2019
foreligger en omvurderingsgrund efter den tidligere gælden-
de vurderingslovs § 3, der ikke er foranlediget af en om-, til-
eller nybygning m.v., der er omfattet af ejendomsværdiskat-
telovens § 4 a, stk. 2 og 3.
Det foreslås derfor, at der pr. 1. oktober 2019 foretages
omvurderinger af ejendomme, der efter den tidligere gæl-
dende vurderingslov skulle vurderes i lige år som ejerboli-
ger, såfremt betingelserne for omvurdering efter den tidlige-
re gældende vurderingslovs § 3 er opfyldt.
Det foreslås desuden at ændre ejendomsvurderingslovens
§ 87, stk. 2, 2. pkt., der efter forslagets § 1, nr. 22, vil blive
stk. 3, 2. pkt., således, at omvurdering foretaget pr. 1. okto-
ber 2019, jf. det foreslåede 1. pkt., og pr. 1. oktober 2020, jf.
det foreslåede 4. pkt., ligesom omvurdering foretaget pr. 1.
oktober 2018, vil skulle foretages efter reglerne i den tidli-
gere gældende vurderingslov. Omvurderingerne vil dermed
skulle foretages i det gamle vurderingssystem, og oplysnin-
ger der indkommer i forbindelse med arbejdet med det nye
ejendomsvurderingssystem vil ikke blive anvendt. Skattefor-
valtningen vil derfor ikke være forpligtet til ved omvurde-
ringerne, der skal foretages efter reglerne i den tidligere gæl-
dende vurderingslov, at tage højde for oplysningerne i det
nye plandataregister, billedmateriale indhentet til brug for
det nye ejendomsvurderingssystem eller nye geografiske da-
tapunkter. Skatteforvaltningen vil heller ikke ved omvurde-
ringerne, der skal foretages efter reglerne i den tidligere gæl-
dende vurderingslov, være forpligtet til at tage højde for op-
lysninger, der indsendes i forbindelse med eventuel test af
systemet.
For at følge den hidtidige systematik, foretages der fra og
med 2018 igen alene almindelige vurderinger hvert andet år
ved videreførelse af vurderingerne, medmindre der forelig-
ger en omvurderingsgrund. I så fald vil omvurderingen være
at anse som en almindelig vurdering og erstatte den videre-
førte vurdering. Det foreslås derfor at ændre ejendomsvur-
deringslovens § 87, stk. 2, 3. pkt., der efter forslagets § 1, nr.
22, vil blive stk. 3, 3. pkt., så det tydeliggøres, at omvurde-
ringen foretaget pr. 1. oktober 2018 og pr. oktober 2020 vil
være en almindelig vurdering. Modsat vil omvurderingen pr.
1. oktober 2019 ikke være en almindelig vurdering. Det
skyldes, at denne omvurdering ikke foretages og i stedet for
en almindelig vurdering pr. 1. oktober 2019, men foretages
på grund af en ændring, der er sket i et som udgangspunkt
vurderingsfrit år. Omvurderingerne pr. 1. oktober 2019 skal
således i lighed med de omvurderinger, der indtil nu er fore-
taget i vurderingsfrie år, foretages i niveauet for seneste al-
mindelige vurdering, dvs. i 2018-niveau.
34
Efter ejendomsvurderingslovens § 87, stk. 2, 4. pkt., fore-
tages der uanset ejendomsvurderingslovens §§ 5 og 6 vurde-
ring pr. 1. september 2019 af ejendomme, der pr. 1. oktober
2018 omvurderes efter 1. pkt.
Bestemmelsens formål er at bidrage til at sikre, at ejen-
domme, der pr. 1. oktober 2018 omvurderes efter reglerne i
den tidligere gældende vurderingslov, vurderes efter regler-
ne i ejendomsvurderingsloven pr. 1. september 2019, såle-
des at alle ejendomme efter vurderingen pr. 1. september
2019 har modtaget en afgørelse efter ejendomsvurderingslo-
ven, hvis de skal vurderes.
Bestemmelsen anses ikke for nødvendig, da de ejendom-
me, der ikke vil modtage en almindelig vurdering efter ejen-
domsvurderingslovens § 5, pr. 1. januar 2020, vil modtage
en almindelig vurdering efter ejendomsvurderingslovens §
5. pr. 1. januar 2021 eller en omvurdering i 2021 efter ejen-
domsvurderingslovens § 6, fordi ejendommen eksempelvis
har ændret anvendelse fra at være en erhvervsejendom m.v.
til at være en ejerbolig, der vurderes i lige år efter ejendoms-
vurderingsloven.
Det foreslås derfor, at affatte ejendomsvurderingslovens §
87, stk. 2, 4. pkt., der efter forslagets § 1, nr. 22, bliver stk.
3, 4. pkt., således at der af ejendomme, der skulle vurderes i
lige år som ejerboliger, jf. § 1, 2. pkt., i den tidligere gæl-
dende lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lov-
bekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013, som ændret ved
lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27. de-
cember 2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017, men som ikke
ved vurderingen pr. 1. januar 2020 vurderes som en ejerbo-
lig i lige år, jf. ejendomsvurderingslovens § 5, foretages en
almindelig vurdering pr. 1. oktober 2020 efter reglerne i det
foreslåede stk. 2.
For at det altid er den seneste vurdering, der videreføres,
foreslås det samtidig, at der indsættes et 5. pkt., hvor det
fastlægges, at er der for ejendomme omfattet af det foreslåe-
de 4. pkt., foretaget en omvurdering pr. 1. oktober 2018 eller
pr. 1. oktober 2019, videreføres dog den seneste af sådanne
ansættelser.
For at der ved vurderingerne for 2020 af ejendomme som
nævnt i de foreslåede 4. og 5. pkt. tages højde for ændringer,
der er sket vedrørende ejendommen i perioden fra og med
den 2. oktober 2019 til og med den 1. oktober 2020, foreslås
det herudover, at der indsættes et 6. pkt., hvor det fastlæg-
ges, at er der på ejendomme omfattet af de foreslåede 4. og
5. pkt. sket ændringer i perioden fra og med den 2. oktober
2019 til og med den 1. oktober 2020, der ville have medført,
at ejendommen opfyldte betingelserne for omvurdering pr.
1. oktober 2020 efter § 3 i den tidligere gældende lov om
vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1067 af 30. august 2013, som ændret ved lov nr. 1635 af
26. december 2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og
lov nr. 61 af 16. januar 2017, foretages der omvurdering pr.
1. oktober 2020 efter reglerne i det foreslåede § 87, 1. pkt.
Efter de foreslåede 4.-6. pkt. vil der således skulle foreta-
ges almindelige vurderinger pr. 1. oktober 2020 af ejendom-
me, der efter den tidligere gældende vurderingslov blev vur-
deret i lige år, men som ikke skal vurderes pr. 1. januar 2020
efter det nye ejendomsvurderingssystem, ved en videreførel-
se af den seneste almindelige vurdering, eller omvurdering,
hvor der i perioden fra og med den 2. oktober 2019 til og
med den 1. oktober 2020 er indtruffet en omvurderings-
grund omfattet af § 3 i den tidligere gældende vurderings-
lov.
Hermed sikres det, at der for alle ejendomme foretages al-
mindelige vurderinger hvert andet år.
Omvurderingen pr. 1. oktober 2020, vil efter forslagets li-
gesom omvurderingen pr. 1. oktober 2018 og omvurderin-
gen pr. 1. oktober 2019, som nævnt i det foreslåede 1. pkt.,
skulle foretages efter reglerne i den tidligere gældende vur-
deringslov, hvilket betyder at omvurderingen vil skulle fore-
tages i det gamle vurderingssystem.
En afledt konsekvens af at ejendomme vurderes efter reg-
lerne i den tidligere gældende vurderingslov, kan være, at
ejendommen vurderes som en ejerbolig, selvom den efter
ejendomsvurderingsloven er en erhvervsejendom m.v. Bag-
grunden er forskellen mellem, hvilke ejendomme der var
ejerboliger efter den tidligere gældende vurderingslov, og
hvilke ejendomme der er ejerboliger efter ejendomsvurde-
ringsloven. Ejendommen vil hermed være at betragte som
en ejerbolig frem til 2021, selvom den ikke opfylder kriteri-
erne for at være en ejerbolig, der skal vurderes i lige år efter
ejendomsvurderingslovens § 4.
De foreslåede ændringer i 4.-6. pkt. er nødvendige for, at
ejendomme, der i den omfattede periode overgår fra at være
ejerboliger i det gamle vurderingssystem til at være er-
hvervsejendomme m.v. efter det nye ejendomsvurderingssy-
stem, får en vurdering eller omvurdering pr. 1. oktober 2020
efter det gamle vurderingssystem, dvs. for at disse ejendom-
me får en almindelig vurdering for 2020, eftersom de ikke
vil få en almindelig vurdering pr. 1. januar 2020 efter det
nye ejendomsvurderingssystem.
Det foreslås desuden, at der indsættes et 7. pkt., hvorefter
der ikke foretages omvurdering efter ejendomsvurderingslo-
vens § 6 pr. 1. januar 2020 af ejendomme omfattet af de
foreslåede 4.-6. pkt.
Efter ejendomsvurderingslovens § 6 skal der pr. 1. januar
2020 foretages omvurdering af ejendomme, der vurderes i
ulige år.
Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med, at
for ejendomme omfattet af det foreslåede 4. pkt., vil det ikke
være muligt at foretage omvurderinger efter det nye ejen-
domsvurderingssystem pr. 1. januar 2020, jf. det foreslåede
stk. 1., hvorfor det foreslås at suspendere omvurderingerne
efter ejendomsvurderingslovens § 6 af ejendomme, der efter
§ 1, 2. pkt., i den tidligere gældende lov om vurdering af
landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af
30. august 2013, som ændret ved lov nr. 1635 af 26. decem-
ber 2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og lov nr. 61 af
16. januar 2017, skulle vurderes i lige år som ejerboliger,
men som ikke ved vurderingen pr. 1. januar 2020 vurderes
som en ejerbolig i lige år, jf. ejendomsvurderingslovens § 5.
35
Det foreslås endvidere i stk. 3, der bliver stk. 4, at ændre
den hidtidige henvisning til stk. 1 og 2 til stk. 2 og 3.
Samtidig foreslås det, at ændre henvisningen fra 2012 til
2011 i stk. 3 der bliver stk. 4. Ændringen er en konsekvens-
ændring i forhold til at ejendomsvurderingslovens § 87 efter
det foreslåede stk. 1 omfatter ejendomme, der efter den tidli-
gere gældende vurderingslov er vurderet i lige år som ejer-
boliger, hvorfor vurderinger og ansættelser som nævnt i de
foreslåede stk. 2 og 3 foretages efter prisforholdene pr. 1.
oktober 2011. Forslaget skal bidrage til at sikre, at alle ejen-
domme i perioden, hvor vurderingerne er videreført, vil væ-
re vurderet i samme prisniveau.
Efter ejendomsvurderingslovens § 87, stk. 5 vil vurderin-
ger og omvurderinger foretaget efter stk. 1 og 2 kunne på-
klages senest 3 måneder fra modtagelsen af den særskilte
meddelelse af vurderingen eller omvurderingen efter stk. 1
og 2, der udsendes i forlængelse af vurderingen, der foreta-
ges pr. 1. september 2019 efter § 5. Behandling af klager
over vurderinger og omvurderinger skal efter forslaget ske
på baggrund af prisforholdene i vurderingsåret.
Da behandlingen af klager er omfattet af lovforslagets § 1,
nr. 42, foreslås det at ophæve stk. 4 og 5, der bliver stk. 5 og
6, og i stedet indsætte et nyt stk. 5, som affattes således, at
de rabatordninger, der blev indført ved lov nr. 1635 af 26.
december 2013 og udvidet ved lov nr. 1535 af 27. december
2014 gældende for ejendomme, der efter den tidligere gæl-
dende vurderingslov, skulle vurderes i lige år som ejerboli-
ger, videreføres.
Det foreslås således, at ansættelser af ejendomsværdier og
grundværdier ved vurderinger som nævnt i de foreslåede
stk. 2-3 nedsættes med 5 pct. af ejendomsværdien til og med
500.000 kr. samt af grundværdien til og med 100.000 kr. og
med 2,5 pct. for den del af vurderinger, der ligger over de
nævnte beløb. De beregnede nedsættelser efter det foreslåe-
de 1. pkt. reduceres med 1.250 kr. pr. 50.000 kr., hvormed
ejendomsværdien overstiger 750.000 kr., dog maksimalt
med 12.500 kr., og med 250 kr. pr. 10.000 kr., hvormed
grundværdien overstiger 150.000 kr., dog maksimalt med
2.500 kr. Ved fordeling af ejendomsværdi og grundværdi ef-
ter § 33 i den tidligere gældende lov om vurdering af landets
faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. au-
gust 2013, som ændret ved lov nr. 1635 af 26. december
2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og lov nr. 61 af 16.
januar 2017, eller efter anden lovgivning fordeles nedsættel-
sen efter det foreslåede 1. og 2. pkt. forholdsmæssigt.
Vurderingerne i de foreslåede stk. 2-3 – dvs. de viderefør-
te vurderinger fra 2011 eller senere og de omvurderinger,
der foretages pr. 1. oktober 2018, pr. 1. oktober 2019 og pr.
1. oktober 2020 – vil efter forslaget således skulle nedsættes
med 5 pct. af ejendomsværdien til og med 500.000 kr. og
med 5 pct. af grundværdien til og med 100.000 kr. Den del
af ejendomsværdien henholdsvis grundværdien, der ligger
over disse grænser, vil skulle nedsættes med 2,5 pct., jf. det
foreslåede 1. pkt.
Herudover vil de nævnte vurderinger efter forslaget skulle
nedsættes med 2,5 pct. af henholdsvis ejendomsværdien til
og med 500.000 kr. og af grundværdien til og med 100.000
kr. Dette ekstra nedslag aftrappes efter forslaget for ejen-
domsværdier over 750.000 kr. henholdsvis grundværdier
over 150.000 kr. Aftrapningen vil skulle ske trinvist i takt
med stigende ejendomsværdi henholdsvis grundværdi, såle-
des at det ekstra nedslag i ejendomsværdien vil være helt af-
trappet, når denne overstiger 1,25 mio. kr., og for grundvær-
dien, når denne overstiger 250.000 kr.
I de tilfælde, hvor en ejendomsværdi eller en grundværdi
skal fordeles efter bestemmelserne i den tidligere gældende
vurderingslov eller efter anden lovgivning, foreslås det, at
nedslaget fordeles forholdsmæssigt af ejendomsværdi og
grundværdi. Det skal eksempelvis ske i tilfælde, hvor en
ejerbolig indeholder to selvstændige lejligheder. Den samle-
de ejendomsværdi og grundværdi fordeles i sådanne tilfælde
på de to lejligheder. Nedslaget vil skulle beregnes på grund-
lag af 2011-vurderingen (eller senere omvurdering i 2011-
niveau) før nedrunding.
Til nr. 29-35
Som en del af udmøntningen af forliget er ejendomsvurde-
ringsloven trådt i kraft den 1. januar 2018. Efter denne lov
skal der foretages nye ejendomsvurderinger efter ejendoms-
vurderingsloven af ejerboliger i 2018 og af erhvervsejen-
domme m.v. i 2019.
Ejendomsvurderingerne er i 2013-2017 foretaget efter reg-
lerne i kapitel H i den tidligere gældende vurderingslov. Det
indebærer bl.a., at vurderingerne fra 2011 for ejerboliger og
2012 for erhvervsejendomme m.v. har været videreført
uændret siden da, medmindre der har foreligget en omvur-
deringsgrund, jf. den tidligere gældende vurderingslovs § 3.
Som det fremgår af lovforslagets afsnit 1 har det vist sig,
at det ikke er muligt at få de nye vurderinger klar til hen-
holdsvis 2018 for ejerboliger og 2019 for erhvervsejendom-
me m.v., hvilket ellers har været forudsat i ejendomsvurde-
ringsloven. Der er derfor behov for, at de nuværende vurde-
ringer videreføres med yderligere to år, hvorved de videre-
førte vurderinger vil skulle foretages efter særlige over-
gangsregler, indtil der kan foretages nye vurderinger efter
ejendomsvurderingslovens §§ 5 og 6.
Ejendomsvurderingslovens § 88 indeholder overgangsbe-
stemmelser, der regulerer, hvordan ejendomsvurderingerne
skal foretages i overgangen mellem det gamle vurderingssy-
stem og det nye ejendomsvurderingssystem. Ejendomsvur-
deringslovens § 88 er udformet med det udgangspunkt, at
der ville komme nye vurderinger af ejerboliger pr. 1. sep-
tember 2018 og af erhvervsejendomme m.v. pr. 1. septem-
ber 2019.
Efter ejendomsvurderingslovens § 88 foretages almindelig
vurdering pr. 1. oktober 2018 af ejendomme, som er vurde-
ret som ejerboliger på tidspunktet for denne lovs ikrafttræ-
den, og som ikke skal vurderes pr. 1. september 2018 efter
denne lov. Vurderingen foretages i form af videreførelse af
den seneste af følgende ansættelser foretaget inden ejen-
domsvurderingslovens ikrafttræden, jf. dog stk. 4:
1) Ansættelser foretaget ved den almindelige vurdering
pr. 1. oktober 2011.
36
2) Ansættelser foretaget ved senere omvurdering, jf. § 3 i
nævnte lov, ved omvurdering foretaget pr. 1. oktober
2013 i medfør af § 42, stk. 3, som indsat i nævnte lov
ved lov nr. 1635 af 26. december 2013, eller ved om-
vurdering pr. 1. oktober 2015 i medfør af § 42, stk. 2, i
nævnte lov som affattet ved lov nr. 1535 af 27. decem-
ber 2014.
3) Ansættelser foretaget senere end pr. 1. oktober 2011 ef-
ter § 4 i nævnte lov.
4) Ansættelser som følge af genoptagelse eller anden æn-
dring af vurderinger som nævnt i nr. 1-3 foretaget af
told- og skatteforvaltningen, af et vurderingsankenævn,
af Landsskatteretten eller af domstolene.
5) Ansættelser som følge af ændringer foretaget i medfør
af skatteforvaltningslovens § 33 a, jf. § 44, stk. 5, i
nævnte lov.
Det foreslås, at ejendomsvurderingslovens § 88, stk. 1,
ophæves og i stedet affattes således, at vurderinger af ejen-
domme, der skulle vurderes i ulige år som andre ejendom-
me, jf. § 1, 3. pkt., efter de tidligere gældende regler i lov
om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 1067 af 30. august 2013, som ændret ved lov nr.
1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27. december
2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017, i 2018-2020 foretages
efter reglerne i stk. 2-5.
Ændringen af stk. 1 vil indebære, at de nuværende vurde-
ringer videreføres med yderligere to år frem til 2021.
Ejendomme, der efter den tidligere gældende vurderings-
lov skulle vurderes i ulige år som andre ejendomme, vil så-
ledes efter forslaget skulle vurderes efter de foreslåede sær-
lige regler for vurderinger af disse ejendomme i 2018-2020.
De foreslåede særlige regler vil medføre, at vurderingerne af
andre ejendomme i disse år skal foretages efter reglerne i
den tidligere gældende vurderingslov. Da vurderingerne i
disse år således vil skulle foretages efter reglerne i den tidli-
gere gældende vurderingslov og dermed i det gældende vur-
deringssystem, er det den tidligere gældende vurderingslovs
kategorisering af andre ejendomme, som er defineret i § 1,
4. pkt., i den tidligere gældende vurderingslov og nærmere
specificeret i den tidligere gældende bekendtgørelse nr. 814
af 26. juni 2007, der er relevant for bestemmelsen.
Det foreslås desuden at indsætte et stk. 2, hvorefter der
foretages almindelige vurderinger pr. 1. oktober 2018 og pr.
1. oktober 2019 af ejendomme omfattet af det foreslåede
stk. 1, jf. 1. pkt. Efter det foreslåede 2. pkt., skal vurdering
efter det foreslåede 1. pkt. ske ved videreførelse af den sene-
ste af følgende ansættelser, jf. dog stk. 3 og 6:
1) Ansættelser foretaget ved den almindelige vurdering
pr. 1. oktober 2012.
2) Ansættelser foretaget ved senere omvurdering i medfør
af § 3 i den tidligere gældende lov om vurdering af lan-
dets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af
30. august 2013, ved omvurdering foretaget pr. 1. okto-
ber 2014 i medfør af § 43, stk. 2, som indsat ved lov nr.
1635 af 26. december 2013, ved omvurdering foretaget
pr. 1. oktober 2016 i medfør af § 43, stk. 2, som affattet
ved lov nr. 1535 af 27. december 2014, eller ved om-
vurdering pr. 1. oktober 2017 i medfør af § 43, stk. 2,
som affattet ved lov nr. 61 af 16. januar 2017.
3) Ved den almindelige vurdering pr. 1. oktober 2019,
medtages ansættelser foretaget ved omvurdering pr. 1.
oktober 2018 i medfør af stk. 3.
4) Ansættelser foretaget senere end pr. 1. oktober 2012 ef-
ter § 4 i den tidligere gældende lov om vurdering af
landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr.
1067 af 30. august 2013, som ændret ved lov nr. 1635
af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27. december
2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017.
5) Ansættelser som følge af genoptagelse eller anden æn-
dring af vurderinger som nævnt i nr. 1-4 foretaget af
Skatteforvaltningen, af et vurderingsankenævn, af
Landsskatteretten eller af domstolene.
6) Ansættelser foretaget af told- og skatteforvaltningen af
egen drift, jf. § 44, stk. 5, i den tidligere gældende lov
om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013, som ændret
ved lov nr. 1535 af 27. december 2014 og lov nr. 61 af
16. januar 2017.
Vurderingerne skal således som hovedregel ske ved en vi-
dereførelse af den vurdering, der blev foretaget pr. 1. okto-
ber 2012. Er der senere foretaget en omvurdering af ejen-
dommen, eller har vurderingen været genoptaget eller lig-
nende, er det denne senere vurdering, der videreføres som
en 2018 og/eller en 2019-vurdering.
De genoptagelser og lignende, der kan være tale om, er
genoptagelser og andre afgørelser truffet af Skatteforvaltnin-
gen i medfør af skatteforvaltningslovens kapitel 12, afgørel-
ser truffet af vurderingsankenævnene i medfør af skattefor-
valtningslovens kapitel 15, afgørelser truffet af Landsskatte-
retten i medfør af skatteforvaltningslovens kapitel 16, og en-
delig afgørelser truffet af domstolene.
Det foreslås, at ejendomsvurderingslovens § 88, stk. 2, 1.
pkt., der bliver stk. 3, 1. pkt., udvides således, at der også pr.
1. oktober 2019 og pr. 1. oktober 2020 skal foretages om-
vurderinger af ejendomme omfattet af det foreslåedes stk. 1,
såfremt betingelserne efter § 3 i den tidligere gældende lov
om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 1067 af 30. august 2013 som ændret ved lov nr.
1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27. december
2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017, er opfyldt.
Efter den foreslåede bestemmelse skal der således foreta-
ges omvurdering af ejendomme, der efter den tidligere gæl-
dende vurderingslov skulle vurderes i ulige år som andre
ejendomme, der pr. 1. oktober 2018, pr. 1. oktober 2019 og
pr. 1. oktober 2020 opfylder betingelserne for omvurdering,
jf. den tidligere gældende vurderingslovs § 3.
Da de almindelige vurderinger, der foretages af ejendom-
me, som efter den tidligere gældende vurderingslov skulle
vurderes i ulige år som andre ejendomme, pr. 1. oktober
2018 og pr. 1. oktober 2019 sker ved en videreførelse af al-
lerede eksisterende vurderinger, er det nødvendigt pr. 1. ok-
tober 2018 og pr. 1. oktober 2019 at foretage en omvurde-
ring af sådanne ejendomme, som er nyopført siden den vur-
dering, der blev foretaget pr. 1. oktober 2017, henholdsvis
37
pr. 1. oktober 2018, eller som siden da er ændret, så betin-
gelserne for omvurdering er til stede. Dette skyldes, at der i
sådanne tilfælde ellers ikke vil være en relevant vurdering at
videreføre.
Omvurdering foretaget pr. 1. oktober 2020 af ejendomme,
der efter den tidligere gældende vurderingslov skulle vurde-
res i ulige år som andre ejendomme, vil i mange tilfælde ik-
ke skulle anvendes som beskatningsgrundlag for hverken
ejendomsværdiskatten eller grundskylden.
Dette er en følge af lovforslagets § 3, nr. 7 og 9, hvor det
foreslås at ophæve ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 2
og 3, vedrørende udskudt beskatning af om-, til- eller ny-
bygninger m.v., og lovforslagets § 12, hvorefter fremryknin-
gen af beskatningsgrundlaget for grundskyld foreslås ud-
skudt med to år, så fremrykningen følger de nye vurderin-
ger.
For så vidt angår ejendomsværdiskatten skyldes dette, at
den foreslåede ophævelse af ejendomsværdiskattelovens § 4
a, stk. 2 og 3, der har virkning fra 1. januar 2021, jf. lovfor-
slagets § 13, stk. 3, vil betyde, at en ejer af en ejendom, hvor
der er foretaget om-, til- eller nybygning m.v., der ville vur-
deres som færdigbygget ved omvurderingen i 2020, inden
ophævelsen af ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 2, først
ville blive beskattet af om-, til- eller nybygningen m.v. i
2021. I 2020 vil ejeren dermed blive ejendomsværdibeskat-
tet på baggrund af vurderingen for 2019 (uden om-, til- eller
nybygningen m.v.). I 2021 vil ejeren efter den foreslåede
ophævelse af § 4 a, stk. 2 og 3, blive beskattet af vurderin-
gen for 2021. Omvurderingen i 2020 vil dermed ikke få
skattemæssig betydning for ejendomsværdiskatten af disse
ejendomme.
For så vidt angår grundskylden vil den i lovforslagets § 12
foreslåede udskydelse af fremrykningen af beskatnings-
grundlaget for grundskyld betyde, at omvurderingen i 2020
af ejendomme, der efter den tidligere gældende vurderings-
lov skulle vurderes i ulige år som andre ejendomme, som
udgangspunkt ikke vil danne grundlag for beregning af
grundskyld. I 2021 vil grundlaget for beskatningen således
være vurderingen i 2019, mens beskatningsgrundlaget i
2022 vil være vurderingen i 2021, jf. bemærkningerne til
lovforslagets § 12.
Omvurderingen pr. 1. oktober 2020 af ejendomme, der ef-
ter den tidligere gældende vurderingslov skulle vurderes i
ulige år som andre ejendomme, vil dog skulle udgøre be-
skatningsgrundlag i visse tilfælde. Det vil eksempelvis være
tilfældet, hvis der på en ejendom, der efter den tidligere gæl-
dende vurderingslov skulle vurderes i ulige år som andre
ejendomme, i perioden fra og med den 2. oktober 2019 til
og med den 1. oktober 2020 foreligger en omvurderings-
grund efter den tidligere gældende vurderingslovs § 3, der
ikke er foranlediget af en om-, til- eller nybygning m.v., der
er omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 2 og 3.
Det foreslås derfor, at der pr. 1. oktober 2020 foretages
omvurderinger af ejendomme, der efter den tidligere gæl-
dende vurderingslov skulle vurderes i ulige år som andre
ejendomme, såfremt betingelserne for omvurdering efter
den tidligere gældende vurderingslovs § 3 er opfyldt.
Det foreslås desuden at ændre ejendomsvurderingslovens
§ 88, stk. 2, 2. pkt., der bliver stk. 3, 2. pkt., således at om-
vurdering foretaget pr. 1. oktober 2019 og pr. 1. oktober
2020, ligesom omvurdering foretaget pr. 1. oktober 2018, vil
skulle foretages efter reglerne i den tidligere gældende vur-
deringslov. Omvurderingerne vil dermed skulle foretages i
det gamle vurderingssystem, og oplysninger der indkommer
i forbindelse med arbejdet med det nye ejendomsvurderings-
system vil ikke blive anvendt. Skatteforvaltningen vil derfor
ikke være forpligtet til ved omvurderingerne, der skal fore-
tages efter reglerne i den tidligere gældende vurderingslov,
at tage højde for oplysningerne i det nye plandataregister,
billedmateriale indhentet til brug for det nye ejendomsvur-
deringssystem eller nye geografiske datapunkter. Skattefor-
valtningen vil heller ikke ved omvurderingerne, der skal
foretages efter reglerne i den tidligere gældende vurderings-
lov, være forpligtet til at tage højde for oplysninger, der ind-
sendes i forbindelse med eventuel test af systemet.
Da omvurdering pr. 1. oktober 2018 og pr. 1. oktober
2019, foretages på baggrund af almindelige vurderinger,
præciseres det i stk. 2, 3. pkt., der bliver stk. 3, 3. pkt. at om-
vurdering foretaget pr. 1. oktober 2018 og pr. 1. oktober
2019, betragtes som almindelige vurderinger med den følge,
at omvurderingerne videreføres på samme måde som almin-
delige vurderinger. Det vil sige, at det fremover er den på-
gældende omvurdering, der vil skulle videreføres efter reg-
lerne i det foreslåede stk. 2.
For at komme tilbage i den gamle systematik med almin-
delige vurderinger hvert andet år, foretages der efter 2019
igen alene almindelige vurderinger hvert andet år ved vide-
reførte vurderinger og omvurderinger i det mellemliggende
år, såfremt der foreligger en omvurderingsgrund. Omvurde-
ring foretaget pr. 1. oktober 2020 vil derfor ikke skulle be-
tragtes som en almindelig vurdering.
Det foreslås endvidere i stk. 3, der bliver stk. 4, at ændre
den hidtidige henvisning til stk. 1 og 2 til stk. 2 og 3.
Samtidig foreslås det at ændre henvisningen fra 2011 til
2012 i den foreslåede stk. 3, der bliver stk. 4. Ændringen er
en konsekvens af, at ejendomsvurderingslovens § 88 efter
det foreslåede stk. 1, omfatter ejendomme, der efter den tid-
ligere gældende vurderingslov skulle vurderes i ulige år som
andre ejendomme, hvorfor vurderinger og ansættelser som
nævnt i de foreslåede stk. 2 og 3 foretages efter prisforhol-
dene pr. 1. oktober 2012. Forslaget skal bidrage til at sikre,
at alle ejendomme i perioden, hvor vurderingerne er videre-
ført, vil være vurderet i samme prisniveau.
Det foreslås endvidere at stk. 4, der bliver stk. 5, affattes
således, at de rabatordninger, der blev indført ved lov nr.
1535 af 27. december 2014 gældende for ejendomme, der
efter den tidligere gældende vurderingslov skulle vurderes i
ulige år som andre ejendomme videreføres.
Det foreslås således, at for beboelsesejendomme med me-
re end tre lejligheder nedsættes grundværdierne ved vurde-
ringer som nævnt i de foreslåede stk. 1-4 med 2,5 pct.
38
Rabatten vil skulle gives til alle ejendomme af den pågæl-
dende type uanset ejerforhold i form af en nedsættelse af
grundværdierne på 2,5 pct. Nedsættelsen skal gives fra og
med vurderingen pr. 1. oktober 2015 i den grundværdi, der
på dette tidspunkt er ansat for den pågældende ejendom, jf.
den tidligere gældende vurderingslovs § 43, stk. 4, som af-
fattet ved lov nr. 1535 af 27. december 2014. Foretages der
en senere omvurdering eller anden ansættelse, gives nedsæt-
telsen i stedet i denne ansættelse.
Endelig foreslås det, at stk. 6 ophæves.
Efter ejendomsvurderingslovens § 88, stk. 5, vil vurderin-
ger og omvurderinger foretaget efter stk. 1 og 2 kunne på-
klages senest 3 måneder fra modtagelsen af den særskilte
meddelelse af vurderingen eller omvurderingen efter stk. 1
og 2, der udsendes i forlængelse af vurderingen, der foreta-
ges pr. 1. september 2019 efter § 5 i denne lov. Behandling
af klager over vurderinger og omvurderinger skal efter for-
slaget ske på baggrund af prisforholdene i vurderingsåret.
Stk. 5 vil efter lovforslagets § 1, nr. 29, blive stk. 6.
Da behandlingen af klager er omfattet af lovforslagets § 1,
nr. 42, ophæves stk. 6.
Til nr. 36
Efter ejendomsvurderingslovens § 89, stk. 1, 1. pkt., kan
de videreførte vurderinger af ejerboliger, som efter den tidli-
gere gældende vurderingslov er foretaget pr. 1. oktober
2013, pr. 1. oktober 2015 og pr. 1. oktober 2017, påklages
senest 3 måneder fra modtagelsen af de særskilte meddelel-
ser af disse vurderinger, der udsendes i forlængelse af den
første almindelige vurdering af den pågældende ejendom ef-
ter ejendomsvurderingslovens § 5.
Det foreslås med ændringen af § 89, stk. 1, 1. pkt., at kla-
geadgangen efter bestemmelsen udvides til også at omfatte
almindelige vurderinger foretaget pr. 1. oktober 2018 og pr.
1. oktober 2020 efter den foreslåede ændring i § 87, stk. 2,
og stk. 3, 4. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 22-28, af ejendom-
me, der skulle vurderes i lige år som ejerbolig efter reglerne
i den tidligere gældende lov om vurdering af landets faste
ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august
2013 som ændret ved lov nr. 1635 af 26. december 2013,
lov nr. 1535 af 27. december 2014 og lov nr. 61 af 16. janu-
ar 2017.
Med lovforslagets § 1, nr. 22-35, foreslås det at videreføre
de allerede videreførte vurderinger med yderligere to år, idet
det har vist sig, at det ikke er muligt at få de nye vurderinger
klar til henholdsvis 2018 for ejerboliger og 2019 for er-
hvervsejendomme m.v. Efter forslaget vil de nuværende
vurderinger således skulle videreføres frem til henholdsvis
2020 (ejerboliger) og 2021 (erhvervsejendomme m.v.) med
den følge, at vurderingerne i 2018-2020 foretages efter sær-
lige regler.
Det foreslås som konsekvens heraf, at bestemmelsen i §
89, stk. 1, 1. pkt., tilpasses videreførelsen af vurderingerne
med yderligere to år, således at den gældende klageadgang
for ejerboliger i ejendomsvurderingslovens § 89, stk. 1, 1.
pkt., udvides til også at omfatte de almindelige vurderinger
af ejerboliger, der efter forslaget til § 87, stk. 2, skal foreta-
ges pr. 1. oktober 2018 og pr. 1. oktober 2020 ved en videre-
førelse af de videreførte vurderinger.
Ændringen vil medføre, at videreførte vurderinger af ejer-
boliger, som efter forslaget til § 87, stk. 2, jf. lovforslagets §
1, nr. 22-28, foretages pr. 1. oktober 2018 og pr. 1. oktober
2020, kan påklages senest 3 måneder fra modtagelsen af de
særskilte meddelelser af disse vurderinger, der udsendes i
forlængelse af den første almindelige vurdering, der foreta-
ges efter det nye vurderingssystem.
Til nr. 37
Efter gældende ret vil de videreførte vurderinger tidligst
kunne påklages den 1. januar 2019, og de videreførte vurde-
ringer, kan, hvis de modtages før den 1. januar 2019, påkla-
ges i 3 måneder fra og med den 1. januar 2019.
Det foreslås med ændringen af § 89, stk. 1, 2. pkt., at de
videreførte vurderinger af ejerboliger og af andre ejendom-
me tidligst kan påklages fra og med den 1. januar 2020, og 3
måneder frem.
Efter de foreslåede ændringer vil der således ske en ud-
skydelse af adgangen til at kunne påklage videreførte vurde-
ringer, der modtages særskilt meddelelse om, til og med den
31. december 2019. Vurderingerne vil fortsat kunne påkla-
ges i 3 måneder efter, at meddelelsen er modtaget. For med-
delelser modtaget til og med den 31. december 2019 løber 3
måneders fristen fra den 1. januar 2020.
Forslaget er en konsekvensændring som følge af lovfor-
slagets § 10, nr. 1, og den foreslåede ændring er i overens-
stemmelse med hensigten bag forliget Tryghed om boligbe-
skatningen om, at klager over de videreførte vurderinger
skal behandles i den klagestruktur og efter de regler om be-
handling af klager over ejendomsvurderinger, der er vedta-
get i forbindelse med vedtagelsen af ejendomsvurderingslo-
ven.
Forslaget er alene tiltænkt at skulle have betydning for ad-
gangen til at klage over videreførte vurderinger, for hvilke
der udsendes særskilt meddelelse til og med den 31. decem-
ber 2019, sådan at klageadgangen for disse er afstemt med
den nye klagestruktur, som får virkning fra og med den 1.
januar 2020, jf. lovforslagets § 10, nr. 2.
Forslaget skal i øvrigt ses i sammenhængen med lovfor-
slagets § 10, nr. 1, ved hvilket fristen for at klage over de
nye vurderinger og afgørelser om afslag på genoptagelse af
disse tilsvarende foreslås udskudt til den 1. januar 2020,
hvis afgørelsen modtages af ejer til og med den 31. decem-
ber 2019.
Til nr. 38
Det foreslås, at der indsættes et 3. pkt. i § 89, stk. 1, hvor-
af det følger, at 1. og 2. pkt. i stk. 1 ikke skal finde anven-
delse på ansættelser, som er videreførelser af afgørelser truf-
fet af et vurderingsankenævn, Landsskatteretten eller dom-
stolene.
Efter den foreslåede bestemmelse vil det ikke være muligt
at påklage ansættelser, der bygger på en videreført vurde-
39
ring, som et vurderingsankenævn, Landsskatteretten eller
domstolene allerede har truffet afgørelse om.
Ændringen omfatter dermed alene de tilfælde, hvor et vur-
deringsankenævn, Landsskatteretten eller domstolene allere-
de har truffet afgørelse over den videreførte vurdering og vil
således ikke medføre en begrænsning af den almindelige
klageadgang men vil derimod medføre, at det ikke vil være
muligt at klage over en den samme ansættelse to gange.
Til nr. 39
Det følger af ejendomsvurderingslovens § 89, stk. 2, 1.
pkt., at de videreførte vurderinger af andre ejendomme, som
efter den tidligere gældende vurderingslov er foretaget pr. 1.
oktober 2014 og pr. 1. oktober 2016, kan påklages senest 3
måneder fra modtagelsen af de særskilte meddelelser af dis-
se vurderinger, der udsendes i forlængelse af den første al-
mindelige vurdering af den pågældende ejendom efter § 5 i
ejendomsvurderingsloven.
Det foreslås med ændringen af § 89, stk. 2, 1. pkt., at kla-
geadgangen efter bestemmelsen udvides til også at omfatte
almindelige vurderinger foretaget pr. 1. oktober 2018 og pr.
1. oktober 2019 efter den foreslåede ændring bestemmelse i
§ 88, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 29-35, af ejendomme,
der skulle vurderes i ulige år som andre ejendomme efter
reglerne i den tidligere gældende lov om vurdering af lan-
dets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30.
august 2013 som ændret ved lov nr. 1635 af 26. december
2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og lov nr. 61 af 16.
januar 2017.
Med lovforslagets § 1, nr. 22-35, foreslås det at videreføre
de allerede videreførte vurderinger med yderligere to år, idet
det har vist sig, at det ikke er muligt at få de nye vurderinger
klar til henholdsvis 2018 for ejerboliger og 2019 for er-
hvervsejendomme m.v. Efter forslaget vil de nuværende
vurderinger således skulle videreføres frem til henholdsvis
2020 (ejerboliger) og 2021 (erhvervsejendomme m.v.) med
den følge, at vurderingerne i 2018-2020 foretages efter sær-
lige regler.
Det foreslås som konsekvens heraf, at bestemmelsen i §
89, stk. 2, 1. pkt., tilpasses en videreførelse af vurderingerne
med yderligere to år, således at den gældende klageadgang
for erhvervsejendomme m.v. i ejendomsvurderingslovens §
89, stk. 2, 1. pkt., udvides til også at omfatte de almindelige
vurderinger af erhvervsejendomme m.v., der efter forslaget
til § 88, stk. 2, skal foretages pr. 1. oktober 2018 og pr. 1.
oktober 2019 ved en videreførelse af de videreførte vurde-
ringer.
Ændringen vil medføre, at videreførte vurderinger af er-
hvervsejendomme m.v., som efter forslaget til § 88, stk. 2,
jf. lovforslagets § 1, nr. 29-35, foretages pr. 1. oktober 2018
og 1. oktober 2019, kan påklages senest 3 måneder fra mod-
tagelsen af de særskilte meddelelser af disse vurderinger,
der udsendes i forlængelse af den første almindelige vurde-
ring, der foretages efter det nye vurderingssystem.
Til nr. 40
Efter gældende ret vil de videreførte vurderinger tidligst
kunne påklages den 1. januar 2019, og de videreførte vurde-
ringer, kan, hvis de modtages før den 1. januar 2019, påkla-
ges i 3 måneder fra og med den 1. januar 2019.
Det foreslås med ændringen af § 89, stk. 2, 2. pkt., at de
videreførte vurderinger af andre ejendomme tidligst kan på-
klages fra og med den 1. januar 2020 og 3 måneder frem.
Efter de foreslåede ændringer vil der således ske en ud-
skydelse af adgangen til at kunne påklage videreførte vurde-
ringer, der modtages særskilt meddelelse om, til og med den
31. december 2019. Vurderingerne vil fortsat kunne påkla-
ges i 3 måneder efter, at meddelelsen er modtaget. For med-
delelser modtaget til og med den 31. december 2019 løber 3
måneders fristen fra den 1. januar 2020.
Forslaget er en konsekvensændring som følge af lovfor-
slagets § 10, nr. 1, og den foreslåede ændring er i overens-
stemmelse med hensigten bag forliget Tryghed om boligbe-
skatningen om, at klager over de videreførte vurderinger
skal behandles i den klagestruktur og efter de regler om be-
handling af klager over ejendomsvurderinger, der er vedta-
get i forbindelse med vedtagelsen af ejendomsvurderingslo-
ven.
Forslaget er alene tiltænkt at skulle have betydning for ad-
gangen til at klage over videreførte vurderinger, for hvilke
der udsendes særskilt meddelelse til og med den 31. decem-
ber 2019, sådan at klageadgangen for disse er afstemt med
den nye klagestruktur, som får virkning fra og med den 1.
januar 2020, jf. lovforslagets § 10, nr. 2.
Forslaget skal i øvrigt ses i sammenhængen med lovfor-
slagets § 10, nr. 1, ved hvilket fristen for at klage over de
nye vurderinger og afgørelser om afslag på genoptagelse af
disse tilsvarende foreslås udskudt til den 1. januar 2020,
hvis afgørelsen modtages af ejer til og med den 31. decem-
ber 2019.
Til nr. 41
Det foreslås, at der indsættes et 3. pkt. i § 89, stk. 2, hvor-
af det følger, at 1. og 2. pkt. i stk. 1 ikke skal finde anven-
delse på ansættelser, som er videreførelser af afgørelser truf-
fet af et vurderingsankenævn, Landsskatteretten eller dom-
stolene.
Efter den foreslåede bestemmelse vil det ikke være muligt
at påklage ansættelser, der bygger på en videreført vurde-
ring, som et vurderingsankenævn, Landsskatteretten eller
domstolene har truffet afgørelse om.
Ændringen omfatter dermed alene de tilfælde, hvor et vur-
deringsankenævn, Landsskatteretten eller domstolene allere-
de har truffet afgørelse over den videreførte vurdering og vil
således ikke medføre en begrænsning af den almindelige
klageadgang men vil derimod medføre, at det ikke vil være
muligt at klage over en den samme ansættelse to gange.
Til nr. 42
Det foreslås at indsætte et stk. 4 i ejendomsvurderingslo-
vens § 89, hvorefter omvurderinger foretaget efter forslaget
til ejendomsvurderingslovens § 87, stk. 3 og § 88, stk. 3, kan
40
påklages inden for fristerne i skatteforvaltningslovens § 35
a, stk. 3, jf. 1. pkt.
Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 22-35,
hvor det foreslås at ændre ejendomsvurderingslovens §§ 87
og 88, så der vil skulle foretages visse omvurderinger i pe-
rioden inden overgangen til det nye ejendomsvurderingssy-
stem.
Efter forslaget til § 87, stk. 3, 1. pkt., vil der således skulle
foretages omvurderinger af ejendomme, der efter den tidli-
gere gældende vurderingslov skulle vurderes i lige år som
ejerboliger, og som pr. 1. oktober 2018 og/eller pr. 1. okto-
ber 2019 opfylder betingelserne for omvurdering, jf. regler-
ne i den tidligere gældende vurderingslovs § 3, jf. lovforsla-
gets § 1, nr. 22-35. Desuden vil der efter det foreslåede § 87,
stk. 3, 6. pkt., skulle foretages omvurderinger af ejendom-
me, der efter reglerne i den tidligere gældende vurderingslov
skulle vurderes i lige år som ejerboliger, men som ikke ved
vurderingen pr. 1. januar 2020 vurderes som en ejerbolig i
lige år, jf. ejendomsvurderingslovens § 5, hvis der på ejen-
dommen i perioden fra og med den 2. oktober 2019 til og
med den 1. oktober 2020 er sket en ændring, der ville have
medført, at ejendommen opfyldte betingelserne for omvur-
dering pr. 1. oktober 2020 efter den tidligere gældende vur-
deringslovs § 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 22-35.
Ligeledes vil der efter forslaget til de nye § 88, stk. 3,
skulle foretages omvurderinger af ejendomme, der efter den
tidligere gældende vurderingslov skulle vurderes i ulige år
som ejerboliger, og som pr. 1. oktober 2018, pr. 1. oktober
2019 og/eller pr. 1. oktober 2020 opfylder betingelserne for
omvurdering, jf. den tidligere gældende vurderingslovs § 3,
jf. lovforslagets § 1, nr. 22-35.
Idet der som en konsekvens af den foreslåede videreførel-
se af vurderingerne med yderligere to år således vil skulle
foretages yderligere omvurderinger af både ejerboliger og
erhvervsejendomme m.v. efter det gamle vurderingssystem,
foreslås der en klageadgang for de yderligere omvurderin-
ger, der efter de foreslåede ændringer vil skulle foretages.
Efter den foreslåede bestemmelse vil omvurderinger foreta-
get efter forslaget til ejendomsvurderingslovens § 87, stk. 3,
og § 88, stk. 3, derfor kunne påklages inden for fristerne i
skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 3.
Klagefristen for omvurderinger foretaget pr. 1. oktober
2018 og pr. 1. oktober 2019 af ejerboliger og pr. 1. oktober
2018 og pr. 1. oktober 2019 af erhvervsejendomme m.v., vil
efter forslaget være senest den 1. juli i året efter vurderings-
året. jf. skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 3, 5. pkt.
For omvurderinger foretaget pr. 1. oktober 2020 af er-
hvervsejendomme m.v. og omvurderinger foretaget efter det
foreslåede § 87, stk. 3, 6. pkt., vil klagefristen efter forslaget
være senest 3 måneder efter særskilt meddelelse af omvur-
dering, jf. skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 3.
Dette skal ses i sammenhæng med, at ophævelsen af skat-
teforvaltningslovens § 35 a, stk. 3, 5. pkt., foreslås udskudt
til 1. januar 2020 i lovforslagets § 10, nr. 1, hvilket betyder,
at klagefristen for omvurderinger foretaget pr. 1. oktober
2018 og pr. 1. oktober 2019 vil være senest den 1. juli i året
efter vurderingsåret, mens klagefristen for omvurdering
foretaget pr. 1. oktober 2020 vil være senest 3 måneder efter
særskilt meddelelse af omvurdering, jf. skatteforvaltningslo-
vens § 35 a, stk. 3.
Til nr. 43
Efter ejendomsvurderingslovens § 90 kan Skatteministeri-
et indsamle og registrere data efter §§ 55-57, § 59, stk. 1 og
3, og § 60, stk. 1, i det omfang Skatteministeriet varetager
opgaver med udvikling eller forbedring af metoder og mo-
deller for ejendomsvurdering.
Formålet med bestemmelsen var ved indførelsen at tage
højde for, at opgaver vedrørende udvikling og forbedring af
metoder og modeller for ejendomsvurdering lå hos Imple-
menteringscenter for Ejendomsvurdering (ICE), der i en be-
grænset periode var en del af Skatteministeriet.
Det foreslås at indsætte et nyt stk. 2 i ejendomsvurde-
ringslovens § 90, hvorefter Skatteforvaltningen vil kunne
gennemføre test af vurderinger af fast ejendom og, i forbin-
delse med sådanne test, offentliggøre oplysninger om ejen-
domme efter ejendomsvurderingslovens § 50, indsamle, ud-
stille, videregive og samkøre data efter reglerne i samt kapi-
tel 11 og 12 samt anvende data registreret til brug for vurde-
ringer foretaget efter ejendomsvurderingslovens §§ 5 og 6
efter reglerne i kapitel 11 og 12.
Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at Skatteforvalt-
ningen generelt vil have en hjemmel til at foretage test i for-
bindelse med udsendelsen af ejendomsvurderinger. Dette vil
indebære, at Skatteforvaltningen bl.a. kan foretage test af
ejendomsvurderinger, inden deklarationer og ejendomsvur-
deringer skal foretages efter det nye ejendomsvurderingssy-
stem.
Det er hensigten, at testene vedrørende det nye ejendoms-
vurderingssystem efter planen vil kunne omfatte deklaratio-
ner og vurderinger, som udsendes i løbet af andet halvår af
2019 til udvalgte ejere af enfamiliehuse. Et antal boligejere
vil primo 2019 blive kontaktet med henblik på udsendelse af
testene af vurderingerne.
Det er alene de ejendomsejere, der accepterer et tilbud om
at deltage i testen, der vil modtage sådanne. Da testene ikke
har karakter af at være almindelige vurderinger efter ejen-
domsvurderingslovens § 5 eller omvurderinger efter ejen-
domsvurderingslovens § 6, vil vurderingerne ikke have ju-
ridisk bindende karakter, og de vil således heller ikke danne
grundlag for beskatning.
Formålet er bl.a. at forbedre en række af processerne ved-
rørende udarbejdelse af de nye vurderinger og kommunika-
tionen med boligejerne, så eventuelle fejl kan opdages og ju-
steres forud for udsendelsen af juridisk bindende vurderin-
ger for samtlige ejerboliger. Samtidig giver det mulighed for
at indhente værdifuld feedback fra boligejerne, så kommuni-
kationen med boligejerne er optimeret, når de faktiske vur-
deringer udsendes fra og med 2020. Få fejl og en effektiv
kommunikation vurderes at være afgørende for at sikre op-
bakning til ejendomsvurderingerne og -beskatningen.
41
Ved test af ejendomsvurderingssystemet kan der være be-
hov for, at Skatteforvaltningen i forbindelse med deklaration
kan offentliggøre oplysninger om enkelte ejendomme, hvis
disse oplysninger forventes at være af væsentlig betydning
for vurderingen af en eller flere ejendomme. Endvidere kan
der være behov for, at Skatteforvaltningen kan indsamle, ud-
stille, videregive og samkøre data efter reglerne i ejendoms-
vurderingslovens § 50 samt kapitel 11 og 12, og at Skatte-
forvaltningen efter kapitel 11 og 12 har adgang til at anven-
de data registreret til brug for almindelige vurderinger fore-
taget efter ejendomsvurderingslovens §§ 5 og 6.
Der kan eksempelvis i udvikling og test af ejendomsvur-
deringssystemet og kommunikationen med borgerne blive
behov for at gennemføre diverse testkørsler, som skal kunne
gennemføres efter samme regler, som vil være gældende for
indhentelse, anvendelse og udstilling af data m.v. i forbin-
delse med vurderingerne.
Endvidere kan der være tilfælde, hvor der sker udstilling
for ejeren af ejendommen af de oplysninger, der ville udstil-
les, hvis der var tale om egentlige deklarationer og vurderin-
ger, herunder referenceejendomme, handelstidspunkter og
handelspriser for disse, samt visse forskelle mellem de
nævnte referenceejendomme og den ejendom, som testvur-
deringen vedrører.
Den foreslåede ændring vil betyde, at Skatteforvaltningen
i forbindelse med test af ejendomsvurderingssystemet vil
kunne indhente, registrere, videregive, og samkøre data efter
ejendomsvurderingslovens § 50 samt kapitel 11 og 12, til
brug for udvikling og forbedring af vurderingsmetoderne, li-
gesom Skatteforvaltningen ved udarbejdelsen af test vil kun-
ne benytte de oplysninger, der er registreret i ejendomsvur-
deringssystemet til brug for de egentlige vurderinger.
Til § 2
Til nr. 1
Afskrivningslovens § 58 A, stk. 2, 3. og 4. pkt., indehol-
der henvisninger til ejendomsværdien pr. seneste 1. septem-
ber.
Det foreslås at ændre »1. september« til »1. oktober« i af-
skrivningslovens § 58 A, stk. 2, 3. og 4. pkt.
De foreslåede ændringer skal ses i sammenhæng med lov-
forslagets § 1, nr. 22-35, hvor det foreslås, at der indføres
særlige overgangsregler for vurderingerne i årene
2018-2020.
De foreslåede ændringer i lovforslagets § 1, nr. 22-35, vil
medføre, at der efter reglerne i ejendomsvurderingsloven
skal foretages almindelige vurderinger af fast ejendom pr. 1.
oktober i vurderingsåret i stedet for pr. 1. september i årene
2018-2019 for ejerboliger og 2018-2020 for erhvervsejen-
domme m.v.
Med de foreslåede ændringer, hvorved vurderingstermi-
nen ændres fra den 1. september til den 1. oktober, sikres
det, at der også efter de foreslåede ændringer i lovforslagets
§ 1, nr. 22-35, henvises til den korrekte vurderingstermin.
Der vil med ændringerne blive henvist til vurderingstermi-
nen efter overgangsbestemmelserne i de foreslåede §§ 87 og
88 i ejendomsvurderingsloven, hvorefter vurderingstermi-
nen vil være den 1. oktober i årene 2018 og 2019 for ejerbo-
liger og årene 2018-2020 for erhvervsejendomme m.v.
De foreslåede ændringer skal ses i sammenhæng med lov-
forslagets § 13, stk. 1 og 4, hvorefter ændringerne vil træde i
kraft den 1. januar 2019 med virkning fra og med den 1. ja-
nuar 2018.
Til nr. 2
Afskrivningslovens § 58 A, stk. 2, 3. og 4. pkt., indehol-
der henvisninger til ejendomsværdien pr. seneste 1. septem-
ber.
Det foreslås at ændre »1. september« til »1. januar« i af-
skrivningslovens § 58 A, stk. 2, 3. og 4. pkt.
De foreslåede ændringer skal ses i sammenhæng med lov-
forslagets § 1, nr. 1, hvor det foreslås, at vurderingsterminen
ændres fra den 1. september til den 1. januar i en række be-
stemmelser i ejendomsvurderingsloven.
De foreslåede ændringer i lovforslagets § 1, nr. 1, vil med-
føre, at der efter reglerne i ejendomsvurderingsloven skal
foretages vurderinger af fast ejendom pr. 1. januar i vurde-
ringsåret i stedet for pr. 1. september.
Med de foreslåede ændringer, hvorved vurderingstermi-
nen ændres fra den 1. september til den 1. januar, sikres det,
at der henvises til den korrekte vurderingstermin.
De foreslåede ændringer skal ses i sammenhæng med lov-
forslagets § 13, stk. 2 og 5, hvorefter ændringerne vil træde i
kraft den 1. januar 2020 med virkning fra og med året efter
det rådighedsår henholdsvis indkomstår, hvor der første
gang foreligger en vurdering foretaget efter ejendomsvurde-
ringslovens §§ 5 eller 6 for den pågældende ejendomstype.
Til § 3
Til nr. 1
Ejendomsværdiskattelovens § 4, stk. 1, nr. 6, og § 4 b, stk.
1, nr. 1, indeholder begge en henvisning til vurderingstermi-
nen den 1. september.
Det foreslås, at »1. september« ændres til »1. oktober« i
ejendomsværdiskattelovens § 4, stk. 1, nr. 6, og § 4 b, stk. 1,
nr. 1.
De foreslåede ændringer skal ses i sammenhæng med lov-
forslagets § 1, nr. 22-35, hvor det foreslås, at der indføres
særlige overgangsregler for vurderingerne i årene
2018-2020.
De foreslåede ændringer i lovforslagets § 1, nr. 22-35, vil
medføre, at der efter reglerne i ejendomsvurderingsloven
skal foretages almindelige vurderinger af fast ejendom pr. 1.
oktober i vurderingsåret i stedet for pr. 1. september i årene
2018-2019 for ejerboliger og 2018-2020 for erhvervsejen-
domme m.v.
Med de foreslåede ændringer, hvorved vurderingstermi-
nen ændres fra den 1. september til den 1. oktober, sikres
det, at der også efter de foreslåede ændringer i lovforslagets
§ 1, nr. 22-35, henvises til den korrekte vurderingstermin.
Der vil med ændringerne blive henvist til vurderingstermi-
42
nen efter overgangsbestemmelserne i de foreslåede §§ 87 og
88 i ejendomsvurderingsloven, hvorefter vurderingstermi-
nen vil være den 1. oktober i årene 2018 og 2019 for ejerbo-
liger og årene 2018-2020 for erhvervsejendomme m.v.
De foreslåede ændringer skal ses i sammenhæng med lov-
forslagets § 13, stk. 1 og 4, hvorefter ændringerne vil træde i
kraft den 1. januar 2019 med virkning fra og med den 1. ja-
nuar 2018.
Til nr. 2
Ejendomsværdiskattelovens § 4, stk. 1, nr. 6, og § 4 b, stk.
1, nr. 1, indeholder begge en henvisning til vurderingstermi-
nen den 1. september.
Det foreslås, at »1. september« ændres til »1. januar« i
ejendomsværdiskattelovens § 4, stk. 1, nr. 6, og § 4 b, stk. 1,
nr. 1.
De foreslåede ændringer skal ses i sammenhæng med lov-
forslagets § 1, nr. 1, hvor det foreslås, at vurderingsterminen
ændres fra den 1. september til den 1. januar.
De foreslåede ændringer i lovforslagets § 1, nr. 1, vil med-
føre, at der efter reglerne i ejendomsvurderingsloven skal
foretages almindelige vurderinger af fast ejendom pr. 1. ja-
nuar i vurderingsåret i stedet for pr. 1. september, som efter
de gældende regler i ejendomsvurderingsloven.
Med de foreslåede ændringer, hvorved vurderingstermi-
nen ændres fra den 1. september til den 1. januar, sikres det,
at der henvises til den korrekte vurderingstermin.
De foreslåede ændringer skal ses i sammenhæng med lov-
forslagets § 13, stk. 2 og 6, hvorefter ændringerne vil træde i
kraft den 1. januar 2020 med virkning fra og med indkomst-
året 2020 for ejendomme, der pr. 1. januar 2020 vurderes i
lige år, jf. ejendomsvurderingslovens § 5, stk. 2, 1. pkt., og
fra og med indkomståret 2021 for andre ejendomme.
Til nr. 3 og 4
Efter ejendomsværdisskattelovens § 4, stk. 1, nr. 6-8, kan
ejere af ejendomme med 3-6 beboelseslejligheder, hvoraf
ejeren eller ejerne bebor en eller flere, på forskellige nærme-
re angivne betingelser ejendomsværdibeskattes, som om der
havde været tale om selvstændige ejerlejligheder.
En af betingelserne er, at vurderingsmyndigheden har
foretaget den nødvendige ansættelse af en ejendomsværdi.
En bestemmelse herom findes i ejendomsvurderingslovens §
27.
Det foreslås med ændringerne af § 4, stk. 1, nr. 6-8, at og-
så vurderinger foretaget på anmodning fra ejer efter § 33 A i
den tidligere gældende lov om vurdering af landets faste
ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august
2013 som ændret ved lov nr. 1635 af 26. december 2013,
lov nr. 1535 af 27. december 2014 og lov nr. 61 af 16. janu-
ar 2017, jf. ejendomsvurderingslovens §§ 87 eller 88, kan
danne grundlag for beskatning efter ejendomsværdiskattelo-
ven.
De foreslåede ændringer skal sikre, at der også i den fort-
satte periode med videreførte vurderinger kan foretages så-
danne ansættelser efter den tidligere gældende vurderings-
lovs § 33 a, hvormed ejere, der bebor ejendomme som
nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4, stk. 1, nr. 6-8, har
mulighed for at blive beskattet efter reglerne i ejendomsvær-
diskatteloven i stedet for efter reglerne om beskatning af le-
jeværdien af bolig af i egen ejendom, jf. statsskattelovens §
4, litra b, 2. pkt.
Til nr. 5
Efter ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 1, anvendes
som beregningsgrundlag for ejendomsværdiskatten for ejen-
domme omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 1-10,
den laveste af følgende værdier:
1) 80 pct. af den ejendomsværdi, der er ansat for den på-
gældende ejendom pr. 1. september i indkomståret.
2) Den ejendomsværdi, der er ansat for den pågældende
ejendom pr. 1. januar 2001 med tillæg af 5 pct.
3) Den ejendomsværdi, der er ansat for den pågældende
ejendom pr. 1. januar 2002.
Efter ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 2, skal der for
ejendomme som nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4 a,
stk. 1, 1. pkt., hvor der er foretaget om-, til- eller nybygning
m.v., og hvor disse ikke er omfattet af ejendomsvurderingen
pr. 1. september i året før indkomståret, men af ejendoms-
vurderingen pr. 1. september i indkomståret, anvendes an-
sættelsen i året før indkomståret i stedet for ansættelsen pr.
1. september i indkomståret. Hvis en ejendom, hvorpå der
foretages nybyggeri, ikke vurderes som færdigbygget ved
ejendomsvurderingen pr. 1. september i året før indkomst-
året, jf. ejendomsvurderingslovens § 52, betales der efter
ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 1, 2, pkt., ikke ejen-
domsværdiskat i indkomståret.
Det foreslås med ændringerne af § 4 a, stk. 1, nr. 1, og § 4
a, stk. 2, at henvisningen til »pr. 1. september« udgår. Der-
med vil henvisningen til vurderingsterminen udgå i de
nævnte bestemmelser.
Vurderingsterminen er defineret i ejendomsvurderingslo-
vens § 5, stk. 1. Det styrende for ejendomsværdiskatten er
imidlertid ikke vurderingsterminen, men alene hvilket ind-
komstår ejendomsvurderingen er foretaget i. F.eks. er det
underordnet, om ejendomsvurderingen har termin 1. januar
eller 1. september, da ejendomsvurderingen i begge tilfælde
er foretaget i det pågældende indkomstår.
Efter den foreslåede ændring vil henvisningen til vurde-
ringsterminen derfor udgå. Hermed opstår der desuden ikke
konflikt mellem ejendomsvurderingsloven og ejendomsvær-
diskatteloven i forbindelse med, at vurderingsterminen efter
lovforslagets § 1, nr. 1, ændres fra 1. september til 1. januar.
Til nr. 6
Det følger af ejendomsvurderingslovens § 52, at er der
meddelt byggetilladelse til opførelse af en ejerbolig, anses
ejendommen for færdigbygget og beboelig et år efter det
tidspunkt, hvor byggetilladelsen er givet, medmindre andet
dokumenteres.
Af den tidligere gældende vurderingslovs § 33, stk. 1, 2.
pkt., følger det, at Skatteforvaltningen i forbindelse med
vurderingen af ejendomme omfattet af ejendomsværdiskat-
43
telovens § 4 a, stk. 1-4, træffer bestemmelse om, hvorvidt en
nybygning er færdigbygget.
Efter ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 2, 2. pkt., gæl-
der det, at hvis en ejendom, hvorpå der foretages nybyggeri,
ikke vurderes som færdigbygget ved ejendomsvurderingen
pr. 1. september i året før indkomståret, jf. ejendomsvurde-
ringslovens § 52, betales der ikke ejendomsværdiskat i ind-
komståret.
Efter ejendomsværdiskattelovens § 4 b, stk. 6, 1. pkt.,
gælder det, at hvis en nybygget ejendom omfattet af ejen-
domsværdiskattelovens § 4, stk. 11, efter danske forhold ik-
ke ville kunne vurderes som færdigbygget pr. 1. september i
året før indkomståret, jf. ejendomsvurderingslovens § 52,
betales der ikke ejendomsværdiskat i indkomståret. Det på-
hviler den skattepligtige at dokumentere, at betingelsen i 1.
pkt. er opfyldt.
Det foreslås med ændringen af § 4 a, stk. 2, 2. pkt., og § 4
b, stk. 6, 1. pkt., at indsætte formuleringen »eller § 33, stk. 1,
i den tidligere gældende lov om vurdering af landets faste
ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august
2013 som ændret ved lov nr. 1635 af 26. december 2013,
lov nr. 1535 af 27. december 2014 og lov nr. 61 af 16. janu-
ar 2017, jf. ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88,« efter
formuleringen »ejendomsvurderingslovens § 52«.
Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med lov-
forslagets § 1, nr. 22-35, hvor det foreslås, at almindelige
vurderinger og omvurderinger i perioden 2018-2019 for
ejerboliger og 2018-2020 for erhvervsejendomme m.v. fore-
tages efter de foreslåede overgangsregler i ejendomsvurde-
ringslovens §§ 87 og 88. Efter de foreslåede §§ 87 og 88
skal vurderingerne foretages efter reglerne i den tidligere
gældende vurderingslov. Vurderingerne vil i denne periode
derfor ikke skulle foretages efter reglerne i ejendomsvurde-
ringsloven.
Den foreslåede ændring af henvisningen i § 4 a, stk. 2, 2.
pkt., og § 4 b, stk. 6, 1. pkt., så der fremover også henvises
til den tidligere gældende vurderingslovs § 33, stk. 1, jf.
overgangsreglerne i ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88,
er således en konsekvens af, at vurderingerne i perioden fra
2018-2019 for ejerboliger og 2018-2020 for erhvervsejen-
domme m.v., skal foretages efter de foreslåede overgangs-
regler i §§ 87 og 88, som efter forslaget vil indebære, at vur-
deringerne foretages efter reglerne i den tidligere gældende
vurderingslov.
Til nr. 7
Efter ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 2, skal der for
ejendomme som nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4 a,
stk. 1, hvor der er foretaget om-, til- eller nybygning m.v.,
og hvor disse ikke er omfattet af ejendomsvurderingen pr. 1.
september i året før indkomståret, men af ejendomsvurderin-
gen pr. 1. september i indkomståret, anvendes ansættelsen i
året før indkomståret i stedet for ansættelsen pr. 1. septem-
ber i indkomståret. Hvis en ejendom, hvorpå der foretages
nybyggeri, ikke vurderes som færdigbygget ved ejendoms-
vurderingen pr. 1. september i året før indkomståret, jf. ejen-
domsvurderingslovens § 52, betales der efter ejendomsvær-
diskattelovens § 4 a, stk. 1, 2, pkt., ikke ejendomsværdiskat i
indkomståret.
For ejendomsværdiskatten gælder der således en særregel
for om-, til- eller nybygninger m.v., som medfører, at der i
det år, om-, til- eller nybygningen m.v. vurderes færdigbyg-
get, ikke skal betales ejendomsværdiskat af denne eller an-
sættelser foretaget som følge heraf. Den gældende særregel i
ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 2 og stk. 3, blev ind-
ført ved lov nr. 290 af 15. maj 2002, hvor vurderingstermi-
nen blev ændret fra den 1. januar til den 1. oktober.
Det foreslås, at § 4 a, stk. 2, ophæves, hvorved det nuvæ-
rende stk. 3 vil blive stk. 2.
Med den gældende særregel kan der være en periode på
op til 16 måneder minus én dag, hvor der ikke betales ejen-
domsværdiskat af et færdigbygget nybyggeri m.v.
Hvis et nybyggeri m.v. vurderes som færdigbygget ek-
sempelvis den 2. september 2020, vil det pågældende ny-
byggeri m.v. først være omfattet af ejendomsvurderingen pr.
1. september 2021. Det medfører, at der først betales ejen-
domsværdiskat af det pågældende nybyggeri m.v. for 2022.
Ejeren af nybyggeriet m.v. betaler ikke ejendomsværdiskat
af nybyggeriet m.v. hverken for den resterende del af 2020
eller for hele 2021, selv om vedkommende har rådighed
over nybyggeriet m.v. fra den 2. september 2020 og i hele
2021.
Baggrunden for særreglen for om-, til- eller nybyggeri
m.v. er, at vurderingsterminen efter gældende ret ligger i an-
det halvår af kalenderåret (1. september), og at der betales
ejendomsværdiskat af ejendomsværdien i det år, vurderin-
gen foretages.
Uden den gældende særregel i ejendomsværdiskattelovens
§ 4 a, stk. 2, for om-, til- eller nybygning m.v., ville det af-
gørende for, om der skulle betales ejendomsværdiskat af en
om-, til- eller nybygning m.v. i et givent indkomstår derfor
være, om om-, til- eller nybygningen m.v. vurderes som fær-
digbygget pr. 1. september i indkomståret. Det ville imidler-
tid medføre, at der ville skulle betales ejendomsværdiskat af
om-, til- eller nybygningen m.v. for hele året, selv om ejeren
kun ville have haft glæde af den pågældende om-, til- eller
nybygning m.v. helt ned til kun fire måneder.
Ejeren af en ejendom, hvorpå en om-, til- eller nybygning
m.v. vurderes som færdigbygget eksempelvis den 1. septem-
ber 2020, ville således skulle betale ejendomsværdiskat af
om-, til- eller nybygningen m.v. for hele 2020, selv om
vedkommende først har rådighed over om-, til- eller nybyg-
ningen m.v. fra vurderingsterminen.
Med den foreslåede ændring af vurderingsterminen fra
den 1. september til den 1. januar i vurderingsåret i lovfor-
slagets § 1, nr. 1, vil dette imidlertid ændre sig. Da vurde-
ringsterminen efter ændringen fra og med 2020 vil være den
1. januar, vil der således ikke kunne opstå tilfælde, hvor der
skal betales ejendomsværdiskat i et helt år, uden at ejeren
også har haft glæde af den pågældende om-, til- eller nybyg-
ning m.v. i hele året.
Hvis ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 2, blev opret-
holdt, ville den periode, hvor der ikke ville skulle betales
44
ejendomsværdiskat af et om-, til- eller nybyggeri m.v.,
samtidig kunne blive op til to år minus én dag.
Det foreslås derfor, at ejendomsværdiskattelovens § 4 a,
stk. 2, ophæves. Ophævelsen af bestemmelsen vil betyde, at
vurderes en om-, til- eller nybygning m.v. færdigbygget ek-
sempelvis den 1. januar 2020, vil der skulle betales ejen-
domsværdiskat af om-, til- eller nybygningen m.v. og ansæt-
telser som følge heraf for hele 2020. Vurderes om-, til- eller
nybygningen m.v. derimod først færdigbygget den 2. januar
2020, vil der efter forslaget ikke skulle betales ejendoms-
værdiskat af om-, til- eller nybygningen m.v. i 2020, men
først fra 2021, idet om-, til- eller nybygningen m.v. først
omfattes af vurderingen pr. 1. januar 2021.
Ændringen er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 1,
hvor vurderingsterminen ændres fra den 1. september til den
1. januar.
Til nr. 8
Ejendomsvurderingslovens § 38 vedrører tilbageregning
af vurderinger i visse tilfælde til 2001-niveau og 2002-ni-
veau. Den tidligere gældende vurderingslov indeholder til-
svarende bestemmelser i § 33, stk. 12-15.
Efter ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 3, 1. pkt., gæl-
der det, at for ejendomme som nævnt i stk. 1, hvor der er
foretaget om-, til- eller nybygning m.v., og hvor Skattefor-
valtningen har foretaget ansættelser efter ejendomsvurde-
ringslovens § 38, anvendes disse ansættelser fra og med året
efter det år, hvor ansættelserne er foretaget, i stedet for an-
sættelserne som nævnt i stk. 1, nr. 2 og 3.
Det foreslås med ændringen af § 4 a, stk. 3, 1. pkt., at ind-
sætte formuleringen »eller § 33, stk. 12-15, i den tidligere
gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013 som ændret
ved lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27.
december 2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017, jf. ejen-
domsvurderingslovens §§ 87 og 88,« efter formuleringen
»ejendomsvurderingslovens § 38«.
Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med æn-
dringerne i lovforslagets § 1, nr. 22-35, som vil medføre, at
almindelige vurderinger og omvurderinger i perioden
2018-2019 for ejerboliger og 2018-2020 for erhvervsejen-
domme m.v. skal foretages efter overgangsreglerne i ejen-
domsvurderingslovens §§ 87 og 88. Efter de foreslåede æn-
dringer i §§ 87 og 88 skal vurderingerne foretages efter reg-
lerne i den tidligere gældende vurderingslov. Vurderingerne
vil i denne periode derfor ikke skulle foretages efter reglerne
i ejendomsvurderingsloven.
Den foreslåede ændring af henvisningerne i § 4 a, stk. 3,
1. og 2. pkt., så der fremover også henvises til den tidligere
gældende vurderingslovs § 33, stk. 12-15, jf. overgangsreg-
lerne i ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88, er således en
konsekvens af, at vurderingerne i perioden 2018-2019 for
ejerboliger og 2018-2020 for erhvervsejendomme m.v. skal
foretages efter de foreslåede overgangsregler i §§ 87 og 88,
som efter forslaget vil indebære, at vurderingerne foretages
efter reglerne i den tidligere gældende vurderingslov.
Til nr. 9
Efter ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 3, skal der for
ejendomme som nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4 a,
stk. 1, 1, pkt., hvor der er foretaget om-, til- eller nybygning
m.v., og hvor Skatteforvaltningen har foretaget ansættelser
efter den tidligere gældende vurderingsloves § 33, stk.
12-15, først anvendes disse nye ansættelser til beregningen
af ejendomsværdiskatten i indkomståret efter det indkomst-
år, hvor der i ejendomsvurderingen er foretaget sådanne an-
sættelser.
For ejendomsværdiskatten gælder der således en særregel
for om-, til- eller nybygninger m.v., som medfører, at der i
det år, om-, til- eller nybygningen m.v. vurderes færdigbyg-
get, ikke skal betales ejendomsværdiskat af denne eller an-
sættelser foretaget som følge heraf. Den gældende særregel i
ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 3, blev indført ved lov
nr. 290 af 15. maj 2002, hvor vurderingsterminen blev ænd-
ret fra den 1. januar til den 1. oktober.
Det foreslås, at § 4 a, stk. 3, ophæves, hvorved det nuvæ-
rende stk. 4 vil blive stk. 2.
Med den gældende særregel kan der være en periode på
op til 16 måneder minus én dag, hvor der ikke betales ejen-
domsværdiskat af et færdigbygget nybyggeri m.v.
Hvis et nybyggeri m.v. vurderes som færdigbygget ek-
sempelvis den 2. september 2020, vil det pågældende ny-
byggeri m.v. først være omfattet af ejendomsvurderingen pr.
1. september 2021. Det medfører, at der først betales ejen-
domsværdiskat af det pågældende nybyggeri m.v. for 2022.
Ejeren af nybyggeriet m.v. betaler ikke ejendomsværdiskat
af nybyggeriet m.v. hverken for den resterende del af 2020
eller for hele 2021, selv om vedkommende har rådighed
over nybyggeriet m.v. fra den 2. september 2020 og i hele
2021.
Baggrunden for særreglen for om-, til- eller nybyggeri
m.v. er, at vurderingsterminen efter gældende ret ligger i an-
det halvår af kalenderåret (1. september), og at der betales
ejendomsværdiskat af ejendomsværdien i det år, vurderin-
gen foretages.
Uden den gældende særregel i ejendomsværdiskattelovens
§ 4 a, stk. 3, for om-, til- eller nybygning m.v., ville det af-
gørende for, om der skulle betales ejendomsværdiskat af en
om-, til- eller nybygning m.v. i et givent indkomstår derfor
være, om om-, til- eller nybygningen m.v. vurderes som fær-
digbygget pr. 1. september i indkomståret. Det ville imidler-
tid medføre, at der ville skulle betales ejendomsværdiskat af
om-, til- eller nybygningen m.v. for hele året, selv om ejeren
kun ville have haft glæde af den pågældende om-, til- eller
nybygning m.v. helt ned til kun fire måneder.
Ejeren af en ejendom, hvorpå en om-, til- eller nybygning
m.v. vurderes som færdigbygget eksempelvis den 1. septem-
ber 2020, ville således skulle betale ejendomsværdiskat af
om-, til- eller nybygningen m.v. for hele 2020, selv om
vedkommende først har rådighed over om-, til- eller nybyg-
ningen m.v. fra vurderingsterminen.
Med den foreslåede ændring af vurderingsterminen fra
den 1. september til den 1. januar i vurderingsåret i lovfor-
45
slagets § 1, nr. 1, vil dette imidlertid ændre sig. Da vurde-
ringsterminen efter ændringen fra og med 2020 vil være den
1. januar, vil der således ikke kunne opstå tilfælde, hvor der
skal betales ejendomsværdiskat i et helt år, uden at ejeren
også har haft glæde af den pågældende om-, til- eller nybyg-
ning m.v. i hele året.
Hvis ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 3, blev opret-
holdt, ville den periode, hvor der ikke ville skulle betales
ejendomsværdiskat af et om-, til- eller nybyggeri m.v.,
samtidig kunne blive op til to år minus én dag.
Det foreslås derfor, at ejendomsværdiskattelovens § 4 a,
stk. 3, ophæves. Ophævelsen af bestemmelsen vil betyde, at
vurderes en om-, til- eller nybygning m.v. færdigbygget ek-
sempelvis den 1. januar 2020, vil der skulle betales ejen-
domsværdiskat af om-, til- eller nybygningen m.v. og ansæt-
telser som følge heraf for hele 2020. Vurderes om-, til- eller
nybygningen m.v. derimod først færdigbygget den 2. januar
2020, vil der efter forslaget ikke skulle betales ejendoms-
værdiskat af om-, til- eller nybygningen m.v. i 2020, men
først fra 2021, idet om-, til- eller nybygningen m.v. først
omfattes af vurderingen pr. 1. januar 2021.
Ændringen er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 1,
hvor vurderingsterminen ændres fra den 1. september til den
1. januar.
Til nr. 10
Ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 5, § 4 b, stk. 6, 1.
pkt., § 9, stk. 4 og stk. 6, indeholder alle en eller flere hen-
visninger til vurderingsterminen den 1. september.
Det foreslås, at »1. september« ændres til »1. januar, jf.
dog ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88« i ejendoms-
værdiskattelovens § 4 a, stk. 5, i § 4 b, stk. 6, 1. pkt., og § 9,
stk. 4 og 6.
De foreslåede ændringer skal ses i sammenhæng med lov-
forslagets § 1, nr. 1, hvor det foreslås, at vurderingsterminen
ændres fra den 1. september til den 1. januar.
De foreslåede ændringer i lovforslagets § 1, nr. 1, vil med-
føre, at der efter reglerne i ejendomsvurderingsloven skal
foretages almindelige vurderinger af fast ejendom pr. 1. ja-
nuar i vurderingsåret i stedet for pr. 1. september, som efter
de gældende regler i ejendomsvurderingsloven.
I lovforslagets § 1, nr. 22-35, foreslås det desuden, at ejen-
domsvurderingerne i årene 2018-2020 foretages efter særli-
ge regler i ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88. Efter de
foreslåede ændringer i §§ 87 og 88, vil vurderingerne i årene
2018-2020 skulle foretages pr. 1. oktober.
Med de foreslåede ændringer, hvorved vurderingstermi-
nen ændres fra den 1. september til den 1. januar med en
henvisning til de foreslåede bestemmelser i §§ 87 og 88, sik-
res det, at der også efter de foreslåede ændringer i lovforsla-
gets § 1, nr. 22-35, henvises til den korrekte vurderingster-
min. Der vil således som hovedregel være tale om en hen-
visning til den 1. januar, men der vil samtidig henvises til
overgangsbestemmelserne i de foreslåede §§ 87 og 88 i
ejendomsvurderingsloven, hvorefter vurderingsterminen vil
være den 1. oktober i årene 2018 og 2019 for ejerboliger og
årene 2018-2020 for erhvervsejendomme m.v.
Til nr. 11
Ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 5, indeholder en
henvisning til stk. 1-4 i ejendomsværdiskattelovens § 4 a.
Det foreslås i lovforslagets § 3, nr. 7 og 9, at ejendoms-
værdiskattelovens § 4 a, stk. 2 og 3, ophæves. Som konse-
kvens heraf rykker de resterende stykker i ejendomsværdi-
skattelovens § 4 a sig.
Det foreslås derfor, at henvisningerne i ejendomsværdi-
skattelovens § 4 a, stk. 5, ændres, så der henvises til de rigti-
ge stykker. De foreslåede ændringer er alene en konsekvens
af lovforslagets § 3, nr. 7 og 9.
Til nr. 12
Efter ejendomsværdiskattelovens § 3 opgøres ejendoms-
værdiskatten for en fast ejendom som beregningsgrundlaget
efter §§ 4 a og 4 b ganget med ejendomsværdiskattesatsen
efter § 5 med fradrag for nedslagsbeløb efter §§ 6-8 begræn-
set efter §§ 9, 9 a og 9 b og med tillæg efter § 10 samt med
nedslag efter §§ 11 og 12.
Det følger af § 4 a, stk. 1, at som beregningsgrundlag for
ejendomme omfattet af § 4, nr. 1-10, anvendes den laveste
af følgende værdier:
1) 80 pct. af den ejendomsværdi, der er ansat for den på-
gældende ejendom pr. 1. september i indkomståret.
2) Den ejendomsværdi, der er ansat for den pågældende
ejendom pr. 1. januar 2001 med tillæg af 5 pct.
3) Den ejendomsværdi, der er ansat for den pågældende
ejendom pr. 1. januar 2002.
Efter lovforslagets § 11, nr. 1, vil forsigtighedsprincippet
først få virkning fra det tidspunkt, hvor beregningsgrundla-
get for henholdsvis ejendomsværdiskatten, grundskylden og
dækningsafgiften udgøres af henholdsvis ejendoms-, grund-
og forskelsværdien ansat efter det nye vurderingssystem.
Det vil betyde, at værdien efter ejendomsværdiskattelovens
§ 4 a, stk. 1, nr. 1, indtil da vil være 100 pct. af den ejen-
domsværdi, der er ansat for den pågældende ejendom pr. 1.
september i indkomståret.
Det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 4 i ejendomsvær-
diskattelovens § 4 a, som vil medføre, at for ejendomme
omfattet af § 4, nr. 1-10, foretages der en foreløbig opgørel-
se af ejendomsværdiskatten for indkomståret efter § 3, når
ejendomsvurderingen for indkomståret ikke er meddelt eje-
ren inden oplysningsfristen for indkomståret. Den foreløbige
beregning efter § 3 fastsættes ved at anvende beregnings-
grundlaget efter stk. 1 for indkomståret før indkomståret.
Når ejendomsvurderingen for indkomståret er meddelt eje-
ren, opgøres ejendomsværdiskatten endeligt efter § 3.
Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med lov-
forslagets § 1, nr. 22-35, hvor det foreslås at videreføre vur-
deringerne med yderligere to år med den konsekvens, at der
foretages nye vurderinger af ejerboliger i 2020 og af er-
hvervsejendomme m.v. i 2021. I medfør af lovforslagets § 1,
nr. 1, vil disse første nye vurderinger skulle foretages pr. 1.
46
januar i henholdsvis 2020 og 2021. Hvis f.eks. udsendelsen
af 2020-vurderinger for ejerboliger strækker sig ind i 2021
efter oplysningsfristen for 2020, jf. lovforslagets afsnit 1, vil
der i forbindelse med årsopgørelsen for 2020 mangle et be-
regningsgrundlag for ejendomsværdiskatten for 2020. Dette
vil ligeledes være tilfældet med alle nye vurderinger fremo-
ver.
Det foreslås derfor, at der for ejendomme omfattet af ejen-
domsværdiskattelovens § 4, nr. 1-10, skal foretages en fore-
løbig opgørelse af ejendomsværdiskatten for indkomståret
på baggrund af vurderingen fra indkomståret før indkomst-
året i tilfælde, hvor vurderingen for indkomståret ikke fore-
ligger inden oplysningsfristen for indkomståret og derfor ik-
ke er meddelt ejeren inden dette tidspunkt, jf. 1. pkt.
Opgørelsen af ejendomsværdiskatten vil i sådanne tilfælde
dermed skulle basere sig på vurderingen fra indkomståret
før indkomståret, men vil ellers skulle foretages som en al-
mindelig opgørelse af ejendomsværdiskatten, jf. ejendoms-
værdiskattelovens § 3.
Det foreslås desuden, at ejendomsværdiskatten for ind-
komståret opgøres endeligt efter ejendomsværdiskattelovens
§ 3, når vurderingen for indkomståret foreligger, jf. 2. pkt.
Det vil kræve, at årsopgørelsen for indkomståret genåbnes.
Ændringen vil bidrage til at sikre, at vurderinger, der med-
deles ejendomsejere efter oplysningsfristen for indkomst-
året, stadig vil være bestemmende for ejendomsværdiskatten
for indkomståret. I perioden mellem oplysningsfristen for
indkomståret og meddelelsen af vurderingen for indkomst-
året vil ejendomsværdiskatten efter forslaget være opgjort
på grundlag af vurderingen for indkomståret før indkomst-
året, men når vurderingen for indkomståret foreligger, vil
ejendomsværdiskatten for indkomståret skulle korrigeres,
således at ejendomsejer stilles, som om vurderingen for ind-
komståret var meddelt på et tidspunkt, hvor den kunne have
dannet grundlag for årsopgørelsen for indkomståret på nor-
mal vis.
Til nr. 13
Ejendomsværdiskattelovens § 4 b, stk. 3, indeholder en
henvisning til stk. 4 i ejendomsværdiskattelovens § 4 a.
Det foreslås i lovforslagets § 3, nr. 7 og 9, at ejendoms-
værdiskattelovens § 4 a, stk. 2 og 3, ophæves. Som konse-
kvens heraf rykker de resterende stykker i ejendomsværdi-
skattelovens § 4 a sig.
Det foreslås derfor, at henvisningerne i ejendomsværdi-
skattelovens § 4 b, stk. 3, ændres, så der henvises til det rig-
tige stykke. Den foreslåede ændring er alene en konsekvens
af lovforslagets § 3, nr. 7 og 9.
Til nr. 14
Ejendomsværdiskattelovens § 4 b, stk. 7, og § 9, stk. 6, 3.
pkt., indeholder henvisninger til stk. 5 i ejendomsværdiskat-
telovens § 4 a.
Det foreslås i lovforslagets § 3, nr. 7 og 9, at ejendoms-
værdiskattelovens § 4 a, stk. 2 og 3, ophæves. Som konse-
kvens heraf rykker de resterende stykker i ejendomsværdi-
skattelovens § 4 a sig.
Det foreslås derfor, at henvisningerne i ejendomsværdi-
skattelovens § 4 b, stk. 7, og § 9, stk. 6, 3. pkt., ændres, så
der henvises til de rigtige stykker. De foreslåede ændringer
er alene en konsekvens af lovforslagets § 3, nr. 7 og 9.
Til nr. 15
Det foreslås at indsætte en ny § 16 i ejendomsværdiskatte-
loven efter § 15, hvor det foreslås, at ejere af ejendomme,
der efter § 1, 2. pkt. i den tidligere gældende lov om vurde-
ring af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr.
1067 af 30. august 2013 som ændret ved lov nr. 1635 af 26.
december 2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og lov
nr. 61 af 16. januar 2017, skulle vurderes i lige år som ejer-
boliger, jf. nævnte lovbekendtgørelses § 1, 2. pkt., og hvor-
på der i perioden fra og med den 2. september 2018 til og
med den 1. oktober 2018 er foretaget en ændring, der med-
fører en ansættelse af ejendomsværdien efter § 33, stk.
12-15, i den tidligere gældende lov om vurdering af landets
faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. au-
gust 2013, som ændret ved lov nr. 1635 af 26. december
2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og lov nr. 61 af 16.
januar 2017, jf. ejendomsvurderingslovens § 87, kan anmo-
de om ikke at blive beskattet af denne ændring i indkomst-
året 2019.
Det foreslås desuden, at en tilsvarende anmodningsmulig-
hed skal gælde i tilfælde, hvor der i perioden fra og med den
2. september 2018 til og med den 1. oktober 2018 er foreta-
get en ændring, der medfører, at ejendommen overgår fra at
være en ejendom, der efter reglerne i den tidligere gældende
lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013, som ændret ved
lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27. de-
cember 2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017, skulle vurde-
res i lige år som ejerboliger, jf. nævnte lovbekendtgørelses §
1, 2. pkt., til at være en ejendom, der efter nævnte lovbe-
kendtgørelse vurderes i ulige år, eller omvendt.
Anmodning om ikke at blive beskattet af ændringen i ind-
komståret 2019 skal efter forslaget indgives til Skattefor-
valtningen inden oplysningsfristen for indkomståret 2019.
Efter ejendomsvurderingsloven skal de første nye vurde-
ringer af ejerboliger foretages pr. 1. september 2018. I lov-
forslagets § 1, nr. 22-35, foreslås det imidlertid, at ændre
ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88, så der gælder særli-
ge regler for vurderingerne i årene 2018-2019 for ejerboliger
og 2018-2020 for erhvervsejendomme m.v., hvorefter vur-
deringsterminen vil være den 1. oktober i 2018 og 2019 for
ejendomme, der efter den tidligere gældende vurderingslov
skulle vurderes i lige år som ejerboliger. Vurderingstermi-
nen i 2018 for ejerboliger, som disse er defineret i ejen-
domsvurderingsloven, vil dermed i overgangsperioden mel-
lem det gamle vurderingssystem og det nye ejendomsvurde-
ringssystem være den 1. oktober i stedet for den 1. septem-
ber.
Ejere af ejerboliger, hvorpå der i perioden fra og med 2.
september 2018 til og med 1. oktober 2018 er foretaget en
47
ændring, der medfører en ansættelse af ejendomsværdien ef-
ter den tidligere gældende vurderingslovs § 33, stk. 12-15,
vil ikke have haft mulighed for at indrette sig efter ændrin-
gen af vurderingsterminen fra den 1. september til den 1. ok-
tober i 2018. Ejere af ejerboliger, hvorpå der er foretaget ek-
sempelvis om-, til- eller nybygning m.v., som er vurderet
som færdigbygget i perioden fra og med den 2. september
2018 til og med den 1. oktober 2018, vil således kunne have
indrettet sig efter, at de efter gældende ret først ville blive
beskattet af om-, til- eller nybygningen m.v. i 2020, idet
denne ikke var vurderet som færdigbygget pr. 1. september
2018, jf. ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 2.
Som følge af den foreslåede ændring, hvorved vurderings-
terminen for ejerboliger i 2018 ændres til 1. oktober, jf. lov-
forslagets § 1, nr. 22-35, vil ændringer, der foretages i perio-
den fra og med den 2. september 2018 til og med den 1. ok-
tober 2018, imidlertid skulle medtages i ejendomsvurderin-
gen for 2018 med den følge, at ejeren vil kunne blive be-
skattet af ændringen tidligere, end ejeren havde indrettet sig
efter.
På den baggrund foreslås det at indsætte en overgangsre-
gel i ejendomsværdiskatteloven, hvorefter ejere af ejendom-
me, der efter den tidligere gældende vurderingslov skulle
vurderes i lige år som ejerboliger, hvorpå der i perioden fra
og med den 2. september 2018 til og med den 1. oktober
2018 er foretaget en ændring, der medfører en ansættelse af
ejendomsværdien efter den tidligere gældende vurderings-
lovs § 33, stk. 12-15, kan anmode om ikke at blive beskattet
af denne ændring i indkomståret 2019, så de omfattede ejen-
domsejere stilles, som om vurderingsterminen var den 1.
september, jf. 1. pkt.
Tilsvarende foreslås det i 2. pkt., at det foreslåede 1. pkt.
også skal gælde i tilfælde, hvor en omfattet ejendom i perio-
den fra og med den 1. september 2018 til og med den 1. ok-
tober 2018 overgår fra at være en ejendom, der efter regler-
ne i den tidligere gældende lov om vurdering af landets faste
ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august
2013 som ændret ved lov nr. 1635 af 26. december 2013,
lov nr. 1535 af 27. december 2014 og lov nr. 61 af 16. janu-
ar 2017, skulle vurderes i lige år i den tidligere gældende, jf.
nævnte lovbekendtgørelses § 1, 2. pkt., til at være en ejen-
dom, der efter nævnte lovbekendtgørelse vurderes i ulige år
som andre ejendomme eller omvendt.
Dette skyldes, at ejere af ejerboliger, hvorpå der i perio-
den fra og med 2. september 2018 til og med 1. oktober
2018 er foretaget en ændring, der medfører, at ejendommen
overgår fra at være en ejerbolig til at være en erhvervsejen-
dom m.v. eller omvendt, ikke vil have haft mulighed for at
indrette sig efter ændringen af vurderingsterminen fra den 1.
september til den 1. oktober i 2018.
Ejer af en ejerbolig, der i perioden fra og med den 2. sep-
tember 2018 til og med den 1. oktober 2018 ændres, så den
overgår til at være en erhvervsejendom m.v., vil således
kunne have indrettet sig efter, at de efter gældende ret først
ville blive beskattet som en erhvervsejendom m.v. i 2020,
idet ejendommen ved vurderingsterminen efter gældende ret
(1. september 2018) var en ejerbolig.
Med ændringen vil også ejere af ejendomme, der i den
omfattede periode overgår fra at være en ejerbolig til at være
en erhvervsejendom m.v. eller omvendt, stilles, som om vur-
deringsterminen var den 1. september.
Det bemærkes, at der ikke vil gælde samme problemstil-
ling for så vidt angår grundskylden. Dette skyldes, at frem-
rykningen af beskatningsgrundlaget for grundskyld for ejer-
boliger efter gældende ret har virkning fra og med 1. januar
2019. Det vil betyde, at grundskylden i 2019 beregnes af
den laveste af grundværdien for 2018 og den afgiftspligtige
grundværdi for 2018 tillagt reguleringsprocenten for 2019.
Ændringer i perioden fra og med den 2. september 2018 til
og med den 1. oktober 2018 indgår således efter gældende
ret første gang i beregningsgrundlaget for grundskylden i
2020.
Den foreslåede udskydelse af fremrykningen af beskat-
ningsgrundlaget, jf. lovforslagets § 12, vil imidlertid have
som konsekvens, at fremrykningen af beskatningsgrundlaget
for grundskyld for ejerboliger vil have virkning fra og med
1. januar 2021, således at grundskylden i 2019 beregnes af
den laveste af grundværdien for 2017 og den afgiftspligtige
grundværdi for 2018, tillagt reguleringsprocenten for 2019.
Dette medfører, at ændringer foretaget i perioden fra og
med den 2. september 2018 og til og med 1. oktober 2018
stadig først vil blive omfattet af grundskylden i 2020. Æn-
dringen af vurderingsterminen fra 1. september til 1. oktober
vil dermed i sammenhæng med den foreslåede udskydelse af
fremrykningen af beskatningsgrundlaget ikke ændre på,
hvornår ændringer, foretaget fra og med den 2. september
2018 og til og med 1. oktober 2018, indgår i beregnings-
grundlaget for grundskylden.
Efter forslaget skal anmodningen om ikke at blive beskat-
tet af ændringen i indkomståret 2019, indgives til Skattefor-
valtningen inden oplysningsfristen for indkomståret 2019, jf.
3. pkt.
Det foreslås videre i stk. 2, at for ejere af ejendomme om-
fattet af det foreslåede stk. 1, hvor der er klaget over, foreta-
get genoptagelse eller revision af ejendomsvurderingen i
2018, skal anmodning om ikke at blive beskattet af ændrin-
gen i indkomståret 2019 senest være modtaget af Skattefor-
valtningen 3 måneder efter, den pågældende sag er endelig
afsluttet, dvs. på det tidspunkt, hvor klagemulighederne er
udtømt eller hvor klage- eller ankefristen er overskredet, jf.
1. pkt.
Forslaget skyldes, at ejendomsejer i forlængelse af klage-,
genoptagelses- og revisionssager, hvorved grundlaget for
ejendomsværdiskatten kan have ændret sig, kan have en for-
nyet interesse i at tage stilling til, om vedkommende ønsker
at blive beskattet af den ændring, der er foretaget i perioden
fra og med den 2. september 2018 til og med den 1. oktober
2018, i indkomståret 2019, eller først i indkomståret 2020.
Det foreslås videre i 2. pkt., at fristen efter 1. pkt. ikke kan
udløbe på et tidligere tidspunkt, end det tidspunkt hvor op-
lysningsfristen for indkomståret 2019 udløber.
At fristen ved klage,- genoptagelses- og revisionssager ik-
ke kan udløbe på et tidligere tidspunkt end det tidspunkt,
48
hvor oplysningsfristen for indkomståret i 2019 udløber, skal
ses i sammenhæng med, at der kan opstå tilfælde, hvor en
klage-, genoptagelses- eller revisionssag kan være afsluttet 3
måneder før oplysningsfristen udløber. Såfremt fristen for
anmodning i disse tilfælde udløb 3 måneder efter klage-,
genoptagelses- eller revisionssagen, ville ejeren have en kor-
tere frist end ejere, som ikke havde en klage-, genoptagel-
ses- eller revisionssag, hvilket ikke ville være hensigtsmæs-
sig.
Til § 4
Til nr. 1
Efter grundskyldslånelovens § 9, stk. 1, indefryses stig-
ninger i grundskylden for skatteårene 2018-2020 årligt, hvis
den årlige stigning overstiger 200 kr. pr. ejer. Det beløb, der
indefryses efter den midlertidige indefrysningsordning, op-
gøres som stigningen i grundskylden for skatteåret i forhold
til grundskylden for skatteåret 2017.
Det betyder, at grundskylden i 2017 som udgangspunkt er
sammenligningsgrundlag for opgørelsen af det beløb, der in-
defryses.
Det kan forekomme, at ejeren af ejendommen alene har
betalt grundskyld af ejendommen i en del af 2017. Dette vil
være tilfældet, hvis ejeren har erhvervet ejendommen i løbet
af 2017, eller hvis ejendommen har været fritaget for pligten
til at betale grundskyld, men fritagelsen ophører i et af de tre
første kvartaler i 2017.
Det er imidlertid hensigten med grundskyldslånelovens §
9, stk. 1, 2. pkt., at der skal sammenlignes med hele grund-
skylden for 2017. Den it-mæssige håndtering af den midler-
tidige indefrysningsordning er udformet i overensstemmelse
med denne hensigt.
Det foreslås at indsætte formuleringen »omregnet til hel-
årsniveau« efter »2017« i grundskyldslånelovens § 9, stk. 1,
2. pkt.
Med den foreslåede ændring præciseres det således, at
grundskylden i 2017, såfremt ejeren kun har betalt grund-
skyld i en del af 2017, skal omregnes til helårsniveau til
brug for sammenligningsgrundlaget for beregning af det be-
løb, der indefryses efter den midlertidige indefrysningsord-
ning.
Den grundskyld for 2017, der anvendes som sammenlig-
ningsgrundlag for beregning af de beløb, der indefryses,
foreslås dermed med forslaget at skulle svare til et helt års
grundskyld, uanset om der i 2017 f.eks. kun er betalt grund-
skyld i halvdelen af året. På den måde sikres det, at der ikke
indefryses stigninger, der skyldes, at en ejendom eksempel-
vis er erhvervet på et tidspunkt i løbet 2017, som medfører,
at ejeren af ejendommen ikke skal betale den fulde grund-
skyld i 2017.
Til nr. 2
Det følger af grundskyldslånelovens § 9, stk. 3, 1. pkt., at
såfremt en ejendom erhverves i perioden 2018-2020, vil det
beløb, der skal indefryses, skulle opgøres som stigningen i
grundskylden for skatteåret i forhold til grundskylden for
skatteåret, hvori ejendommen erhverves. Dvs., at hvis en
ejendom erhverves i perioden 2018-2020, vil erhvervelses-
året blive nyt startår for beregning af det beløb, der skal in-
defryses.
En ejendom kan erhverves på ethvert tidspunkt i løbet af
året. Det er derfor muligt, at der i det første år, hvor der skal
betales grundskyld, alene betales grundskyld for en del af
året.
Grundskylden i det første år, der skal betales grundskyld,
er efter grundskyldslånelovens § 9, stk. 3, 1. pkt., udgangs-
punkt for beregning af det beløb, der skal indefryses. Dette
gælder, uanset om ejeren af ejendommen skal betale hele
årets grundskyld eller kun en del heraf.
Det er imidlertid hensigten med grundskyldslånelovens §
9, stk. 3, 1. pkt., at der skal sammenlignes med hele erhver-
velsesårets grundskyld. Den it-mæssige håndtering af den
midlertidige indefrysningsordning er udformet i overens-
stemmelse med denne hensigt.
Det foreslås at indsætte formuleringen »omregnet til hel-
årsbasis« i grundskyldslånelovens § 9, stk. 3, 1. pkt., efter
»ejendommen erhverves«.
Med den foreslåede ændring præciseres det således, at
grundskylden i det skatteår, hvori der første gang betales
grundskyld af den pågældende ejendom efter erhvervelsen
af denne, skal omregnes til helårsniveau til brug for sam-
menligningsgrundlaget for beregning af det beløb, der skal
indefryses.
Grundskylden i det skatteår, der sammenlignes med (det
nye startår), vil dermed svare til et helt års grundskyld, såle-
des at der til brug for opgørelsen af det beløb, der indefry-
ses, ikke sammenlignes med kun en del af årets grundskyld,
hvilket vil være et mindre beløb end grundskylden for hele
skatteåret.
På den måde sikres det, at der ikke indefryses stigninger,
der skyldes, at en ejendom er erhvervet i løbet af året, og at
ejeren af ejendommen derfor i det første år, grundskylden
betales, ikke skal betale grundskyld for et helt år.
Til nr. 3
Efter § 7 i lov om kommunal ejendomsskat er en række
ejendomme fritaget for grundskyld. Det gælder eksempelvis
kongelige slotte, offentligt ejede ejendomme med undtagel-
se af ejendomme, der anvendes til landbrug, havebrug,
skovbrug eller erhvervsmæssigt til udleje, samt ejendomme
ejet af en fremmed stat eller en international organisation og
fredede ejendomme.
Såfremt en ejendom ophører med eller overgår til at skulle
svare grundskyld efter § 7 i lov om kommunal ejendoms-
skat, sker det ved udgangen af det kvartal, hvori de omstæn-
digheder, der begrunder fritagelsen henholdsvis pligten til at
svare grundskyld, er indtrådt. Når en ambassadeejendom fri-
tages for grundskyld efter bestemmelsen, sker fritagelsen fra
overtagelsesdagen.
Efter § 7 A i lov om kommunal ejendomsskat skal kom-
munalbestyrelsen meddele hel eller delvis fritagelse for
49
grundskyld af ejendomme, hvor grunden er ramt af kystned-
brydning.
I medfør af § 8 i lov om kommunal ejendomsskat kan
kommunalbestyrelsen desuden meddele hel eller delvis frita-
gelse for grundskyld af eksempelvis skoler, hospitaler,
sports- og idrætsanlæg tilhørende gymnastik-, idræts- og
skytteforeninger, ejendomme, der ejes af almenvelgørende
stiftelser eller andre institutioner med almennyttigt formål,
og gas-, vand- og varmeværker.
Som følge af § 8 A i lov om kommunal ejendomsskat kan
kommunalbestyrelsen under visse betingelser også meddele
hel eller delvis fritagelse for stigning i grundskylden til ejere
af ejendomme, hvor grundværdien er steget med mere end
20 pct. som følge af en ændret lokalplan.
Endelig er kommunalbestyrelsen efter § 9 i lov om kom-
munal ejendomsskat berettiget til i tilfælde, hvor den af
samfundsmæssige hensyn finder det ønskeligt, at private
grunde ikke bebygges, eller at en vis bebyggelse bevares, at
tilstå ejeren hel eller delvis fritagelse for grundskyld.
Kommunalbestyrelsen kan kun fritage for en vurderings-
periode ad gangen, og det er en betingelse, at ejeren over for
kommunalbestyrelsen forpligter sig til ikke uden dennes
samtykke at foretage forandringer i grundens udnyttelse.
I medfør af grundskyldslånelovens § 9, stk. 3, 1. pkt., in-
defryses stigninger i grundskylden for skatteårene
2018-2020 årligt, hvis den årlige stigning overstiger 200 kr.
pr. ejer, jf. 1. pkt.
Det beløb, der indefryses, opgøres som stigningen i
grundskylden for skatteåret i forhold til grundskylden for
skatteåret 2017, jf. grundskyldslånelovens § 9, stk. 1, 2. pkt.
Udgangspunktet for den foreslåede indefrysningsordning er
således, at startåret fastsættes til 2017, og derfor opgøres det
indefrosne beløb som den årlige stigning i grundskylden i
forhold til grundskylden for skatteåret 2017. Ved startår for-
stås det år, som stigninger i grundskylden skal sammenlig-
nes med til brug for opgørelse af indefrysningsbeløbet.
Der er dog efter grundskyldslånelovens kapitel 2 to undta-
gelser til udgangspunktet om, at skatteåret 2017 udgør start-
året for beregning af det beløb, der indefryses.
For det første er det i grundskyldslånelovens § 9, stk. 3, 1.
pkt., bestemt, at såfremt en ejendom erhverves i perioden
2018-2020, vil indefrysningsbeløbet skulle opgøres som
stigningen i grundskylden for skatteåret i forhold til grund-
skylden for skatteåret, hvori ejendommen erhverves. Det vil
sige, at hvis en ejendom erhverves i perioden 2018-2020, vil
erhvervelsesåret blive nyt startår for beregning af det beløb,
der indefryses.
Ved at tildele nye ejere et nyt startår sikres det, at ejeren
af en ejendom ikke får indefrosset stigninger i grundskyl-
den, som ikke vedrører vedkommendes ejerperiode.
Som konsekvens heraf er det i grundskyldslånelovens § 9,
stk. 3, 2. pkt., yderligere fastsat, at der i tilfælde, hvor en
ejendom erhverves i perioden 2018-2020, vil skulle indefry-
ses fra og med skatteåret efter det skatteår, hvori ejendom-
men erhverves. Dermed sikres det, at der først indefryses fra
og med det år, hvor der er en stigning i grundskylden i for-
hold til det tildelte startår.
Eksempelvis vil startåret i et tilfælde, hvor en fysisk per-
son erhverver en ejendom i 2019, være 2019, og stigningen i
grundskylden vil derfor ikke skulle beregnes med udgangs-
punkt i 2017, hvor ejeren endnu ikke var ejer af ejendom-
men, men 2019, som er første år, ejeren ejer ejendommen.
For det andet er det i grundskyldslånelovens § 9 b, stk. 1,
1. pkt., bestemt, at såfremt der sker ændringer som nævnt i
den tidligere gældende vurderingslovs § 33, stk. 16-18, eller
ejendomsvurderingslovens § 40, stk. 1, nr. 1, 2 eller 5, opgø-
res det beløb, ejeren herefter får indefrosset, som stigningen
i grundskylden for skatteåret i forhold til grundskylden for
det skatteår, hvor ændringen første gang indgår i grundlaget
for beregning af grundskyld. Det vil sige, at såfremt en ejen-
dom ændres på en måde, der er nævnt i de pågældende be-
stemmelser, vil det år, hvori ændringen første gang indgår i
grundlaget for beregning af grundskyld, blive nyt startår for
beregning af det beløb, der indefryses.
På den måde sikres det, at ejeren af en ejendom ikke får
indefrosset stigninger i grundskylden, som skyldes ændrin-
ger af ejendommen som nævnt i de pågældende bestemmel-
ser i den tidligere gældende vurderingslov eller ejendoms-
vurderingsloven.
Det er desuden i grundskyldslånelovens § 9 b, stk. 1, 2.
pkt., fastsat, at der i tilfælde, hvor en ejendom ændres på en
af de ovennævnte måder, ikke sker indefrysning for det skat-
teår, hvor ændringen første gang indgår i grundlaget for be-
regning af grundskyld. Dermed sikres det, at der først sker
indefrysning fra og med det år, hvor der kan være en stig-
ning i forhold til det tildelte nye startår.
I grundskyldslånelovens § 9 b, stk. 2, er det videre be-
stemt, at der også tildeles nyt startår på samme måde som
for ændringer på ejendommen, hvis der sker ændringer i for-
delinger eller ejerandele som nævnt i grundskyldslånelovens
§ 9 a, stk. 2-5.
Efter grundskyldslåneloven tildeles der imidlertid ikke no-
get nyt startår i tilfælde, hvor en ejendom ophører med efter
§§ 7-9 i lov om kommunal ejendomsskat at være fritaget for
grundskyld.
Det betyder, at ophører en ejendom med efter §§ 7-9 i lov
om kommunal ejendomsskat at være fritaget for grundskyld,
er ejendommen en ejendomstype som nævnt i ejendomsvær-
diskattelovens § 4, nr. 1-10, og er ophøret af fritagelsen ikke
en ændring, der fører til tildeling af et nyt startår, vil det be-
løb, der indefryses, blive beregnet med 2017 som startår. Da
ejendommen er fritaget for grundskyld i 2017, sammenlig-
nes der således med en grundskyld på 0 kr.
Det medfører, at en ejendom, der pga. ophør af fritagelse
efter §§ 7-9 i lov om kommunal ejendomsskat eksempelvis i
2019 igen pålignes grundskyld, får indefrosset hele grund-
skylden for 2019, idet der sammenlignes med grundskylden
for 2017, hvor der ikke var grundskyldspligt og dermed hel-
ler ingen grundskyldsbetaling. Det er ikke intentionen med
den midlertidige indefrysningsordning.
50
Det foreslås derfor at indsætte nye stykker 4 og 5 i grund-
skyldslånelovens § 9.
Med det foreslåede stk. 4 foreslås det, at hvis en ejendom
ophører med at være fritaget for grundskyld efter §§ 7-9 i
lov om kommunal ejendomsskat, og ejendommen herefter
skal anses for en ejerbolig omfattet af den midlertidige inde-
frysningsordning, skal lån herefter opgøres som stigningen i
grundskylden for skatteåret i forhold til grundskylden for det
skatteår, hvori der første gang betales grundskyld af den på-
gældende ejendom, jf. 1. pkt.
Efter forslaget vil der således skulle tildeles et nyt startår i
tilfælde, hvor en ejendom ophører med at være fritaget for
grundskyld efter §§ 7-9 i lov om kommunal ejendomsskat.
Dermed vil det sikres, at ejeren af en ejendom ikke får inde-
frosset stigninger i grundskylden, der skyldes ophør af frita-
gelse for grundskyld efter §§ 7-9.
Ændringen vil medføre, at såfremt en ejendom ophører
med at være fritaget for grundskyld efter §§ 7-9 i lov om
kommunal ejendomsskat, vil det beløb, der skal indefryses,
herefter skulle opgøres som stigningen i grundskylden i for-
hold til grundskylden for det skatteår, hvori der første gang
betales grundskyld af den pågældende ejendom.
Ophører en ejendom med at være fritaget for grundskyld
efter § 7 i lov om kommunal ejendomsskat, sker det ved ud-
gangen af det kvartal, hvori de omstændigheder, der begrun-
der pligten til at svare grundskyld, er indtrådt. Når en am-
bassadeejendom fritages for grundskyld efter bestemmelsen,
sker fritagelsen fra overtagelsesdagen.
Ophør af fritagelse for grundskyld kan således ske på et
hvilket som helst tidspunkt i løbet af året med det resultat, at
det er muligt, at der i det første år, hvor der skal betales
grundskyld, alene betales grundskyld for f.eks. et kvart, et
halvt eller trekvart år.
Det foreslås på den baggrund desuden, at grundskylden i
det skatteår, hvori der første gang betales grundskyld af den
pågældende ejendom, omregnes til helårsniveau. Grundskyl-
den i det skatteår, der sammenlignes med, vil dermed svare
til et helt års grundskyld, således at der ikke f.eks. sammen-
lignes med en fjerdedel af den årlige grundskyld, hvilket vil
være et mindre beløb end den fulde grundskyld for skatte-
året.
Omregning til helårsniveau har til formål at sikre, at der
ikke sker indefrysning af et for stort beløb, fordi sammenlig-
ningsgrundlaget er perioder af forskellig længde.
Ophører fritagelse for grundskyld af en ejendom eksem-
pelvis i juli 2019, ophører fritagelsen med virkning fra ud-
gangen af september 2019. Det vil sige, at ejeren af ejen-
dommen vil skulle betale grundskyld fra og med sidste kvar-
tal 2019. Grundskylden for 2019, som efter forslaget skal
være det nye startår, vil dermed være lavere (tre fjerdedele
af hele skatteårets grundskyld), end grundskylden ville have
været, hvis der skulle betales grundskyld i hele skatteåret.
For at sikre, at der ikke sker indefrysning af stigninger i
grundskylden, der skyldes, at grundskylden for skatteåret
sammenlignes med grundskylden i et startår, hvor der ikke
betales grundskyld i hele året, foreslås det derfor, at grund-
skylden i det tildelte startår til brug for beregningen af det
beløb, der indefryses efter den midlertidige indefrysnings-
ordning, skal omregnes til helårsbasis.
Det vil i eksemplet ovenfor betyde, at selv om ejeren ale-
ne vil skulle betale grundskyld fra og med sidste kvartal
2019, vil beregningen af det beløb, der vil skulle indefryses,
skulle ske med udgangspunkt i den betalte grundskyld for
2019 omregnet til et helt år.
Det foreslås videre i 2. pkt., at ejeren ydes lån efter det
foreslåede 1. pkt. fra og med skatteåret efter det skatteår,
hvori der første gang betales grundskyld af den pågældende
ejendom.
Efter forslaget til 1. pkt. vil en person, der ejer en ejen-
dom, der ophører med at være fritaget for grundskyld, skulle
tildeles et nyt startår, hvorefter det beløb, der skal indefry-
ses, vil skulle opgøres som stigningen i grundskylden for
skatteåret i forhold til grundskylden for det skatteår, hvori
der første gang betales grundskyld af den pågældende ejen-
dom.
Som konsekvens heraf foreslås det, at der vil skulle ske
indefrysning fra skatteåret efter det skatteår, hvori der første
gang betales grundskyld af den pågældende ejendom, såle-
des at der først sker indefrysning fra og med det år, hvor der
kan være en stigning i forhold til det startår, der vil skulle
tildeles efter det foreslåede 1. pkt.
Det vil eksempelvis betyde, at såfremt en ejendom ophø-
rer med at være fritaget for grundskyld fra og med 2018
med det resultat, at ejeren skal betale grundskyld af ejen-
dommen fra og med 2019, vil indefrysning skulle ske fra
2021. Ændringen vil således blive registreret ved den vurde-
ring, der skal foretages pr. 1. oktober 2019, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 22-35, hvorefter ændringen vil fremgå af den datafil,
Skatteforvaltningen leverer til KMD senest den 15. marts
2020, og ændringen vil indgå i grundlaget for beregning af
grundskyld for 2020. Der vil derfor først kunne være en
stigning i grundskylden i forhold til grundskylden beregnet
efter ophøret af fritagelsen i 2021. Det bemærkes i den for-
bindelse, at den midlertidige indefrysningsordning gælder
for perioden 2018-2020, og at der derfor vil skulle ske inde-
frysning af stigninger i grundskylden efter den permanente
indefrysningsordning, der efter forliget Tryghed om bolig-
beskatningen skal gælde fra 2021.
Det følger desuden af grundskyldslånelovens § 9, stk. 3, 1.
pkt., at såfremt en ejendom erhverves i perioden 2018-2020,
vil det beløb, der skal indefryses, skulle opgøres som stig-
ningen i grundskylden for skatteåret i forhold til grundskyl-
den for skatteåret, hvori ejendommen erhverves. Det vil si-
ge, at hvis en ejendom erhverves i perioden 2018-2020, vil
erhvervelsesåret blive nyt startår for beregning af det beløb,
der indefryses.
Ved at tildele nye ejere et nyt startår sikres det, at ejeren
af en ejendom ikke får indefrosset stigninger i grundskyl-
den, som ikke kan henføres til den pågældendes ejerperiode.
Det er i grundskyldslånelovens § 9, stk. 3, 2. pkt., yderli-
gere bestemt, at der i tilfælde, hvor en ejendom erhverves i
perioden 2018-2020, vil skulle ske indefrysning fra og med
51
skatteåret efter det skatteår, hvori ejendommen erhverves.
Dermed sikres det, at der først sker indefrysning fra og med
det år, hvor der kan være en stigning i forhold til det tildelte
startår.
Eksempelvis vil startåret i et tilfælde, hvor en fysisk per-
son erhverver en ejendom i 2019, være 2019, og stigningen i
grundskylden fra år til år vil derfor ikke skulle beregnes med
udgangspunkt i 2017, hvor ejeren endnu ikke var ejer af
ejendommen, men 2019, som er første år, ejeren ejer ejen-
dommen.
Der findes ikke en lignende regel for tilfælde, hvor en
ejendom går fra ikke at være omfattet af den midlertidige in-
defrysningsordning til at være det. En ejendom er omfattet
af den midlertidige indefrysningsordning, hvis der er tale
om fast ejendom som nævnt i ejendomsværdiskattelovens §
4, nr. 1-10.
I et tilfælde, hvor en ejendom i perioden 2018-2019 æn-
dres, så den går fra ikke at være omfattet af den midlertidige
indefrysningsordning til at være det, tildeles der derfor ikke
et nyt startår, medmindre ejendommen skifter ejer, så der til-
deles nyt startår efter grundskyldslånelovens § 9, stk. 3, eller
grunden ændres, så der tildeles nyt startår efter grundskyld-
slånelovens § 9 b.
Beregningen af det beløb, der skal indefryses, sker derfor
med udgangspunkt i 2017, hvor ejendommen ikke var om-
fattet af den midlertidige indefrysningsordning. Beregningen
tager dermed udgangspunkt i ejendommen på et tidspunkt,
hvor denne slet ikke er omfattet af ordningen, fordi ejen-
dommen efter grundskyldslånelovens kapitel 2 ikke er at be-
tragte som en ejerbolig.
Det foreslås derfor at indsætte et stk. 5 i § 9 i grundskyld-
slåneloven, hvori det bestemmes, at ændrer en ejendom an-
vendelse efter den tidligere gældende vurderingslovs § 3, nr.
10, eller efter § 3, nr. 10, i den tidligere gældende lov om
vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1067 af 30. august 2013 som ændret ved lov nr. 1635 af
26. december 2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og
lov nr. 61 af 16. januar 2017, jf. ejendomsvurderingslovens
§§ 87 og 88, hvorved ejendommen går fra ikke at være om-
fattet af § 9, stk. 2, til at være det, vil lånet skulle opgøres
som stigningen i grundskylden for skatteåret i forhold til
grundskylden for skatteåret efter det skatteår, hvor ændrin-
gen indgår i grundlaget for beregning af ejendomsværdiskat,
jf. 1. pkt.
Forslaget vil indebære, at beregningen af de beløb, der
skal indefryses, tager udgangspunkt i den grundskyld, der
skal betales i det år, ejendommen bliver omfattet af ordnin-
gen.
Som konsekvens af ændringerne i lovforslagets § 1, nr.
22-35, vil der første gang blive foretaget vurderinger efter
ejendomsvurderingsloven for ejerboliger i 2020. I perioden
indtil da vil vurderingerne foretaget efter den tidligere gæl-
dende vurderingslov skulle videreføres.
Som følge heraf er der behov for, at der i det foreslåede
stk. 5 både henvises til ændret anvendelse efter den tidligere
gældende vurderingslovs § 3, nr. 10, for så vidt angår den
periode af den midlertidige indefrysningsordning, hvor der
vil være tale om, at vurderinger foretaget efter den tidligere
gældende vurderingslov lægges til grund for indefrysningen,
og til ændret anvendelse efter den tidligere gældende vurde-
ringslovs § 3, nr. 10, jf. de foreslåede overgangsbestemmel-
ser i ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88, for så vidt an-
går den periode, hvor der vil være tale om, at vurderinger
foretaget efter reglerne i overgangsbestemmelserne lægges
til grund for indefrysningen.
Efter den midlertidige indefrysningsordning indefryses
stigninger i grundskylden i forhold til grundskylden i 2017.
Grundlaget for beregning af ejendomsværdiskat er derfor
som udgangspunkt ikke relevant. Det nye startår, der tilde-
les, hvis en ejendom overgår fra ikke at være omfattet af den
midlertidige indefrysningsordning til at være det, vil efter
forslaget imidlertid være skatteåret efter det skatteår, hvor
ændringen indgår i grundlaget for beregning af ejendoms-
værdiskat.
Dette skyldes, at de ejere, der får indefrosset beløb efter
grundskyldslånelovens § 9, stk. 2, afgrænses ud fra, om der
er tale om en ejendomstype som nævnt i ejendomsværdi-
skattelovens § 4, nr. 1-10, eller ej. For at en ejendom er en
ejendomstype som nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4,
nr. 1-10, skal ejendommen være en ejendom, der potentielt
kan betales ejendomsværdiskat af. Det er derfor afgørende,
hvorvidt ejendommen ved en ændring af anvendelsen efter
den tidligere gældende vurderingslovs § 3, nr. 10, eller efter
§ 3, nr. 10, i den tidligere gældende lov om vurdering af lan-
dets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30.
august 2013 som ændret ved lov nr. 1635 af 26. december
2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og lov nr. 61 af 16.
januar 2017, jf. ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88,
overgår til at være en ejendom, som der potentielt kan beta-
les ejendomsværdiskat af.
Afgrænsningen af, hvilke ejendomme, der er ejendomsty-
per som nævnt i ejendomsværdiskatte-lovens § 4, nr. 1-10,
sker i KMD’s it-system, der håndterer den midlertidige in-
defrysningsordning, på baggrund af en datafil, der leveres af
Skatteforvaltningen. Denne datafil indeholder ejendomme,
der er ejendomstyper som nævnt i ejendomsværdiskattelo-
vens § 4, nr. 1-10, og som der derfor potentielt kan betales
ejendomsværdiskat af. Datafilen udarbejdes til brug for
ejendomsværdibeskatningen, og den afsluttes først kort tid
inden årsopgørelsen for det pågældende indkomstår. KMD
modtager derfor først den relevante datafil kort tid inden
årsopgørelsen.
KMD’s it-system kan først registrere, at en ejendom er
ændret, så den overgår fra ikke at være en ejendomstype
som nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 1-10, til at
være det, når KMD modtager datafilen fra Skatteforvaltnin-
gen. Ændringen vil derfor indebære, at den ændring, hvor-
ved ejendommen går fra at være en ejendom, der ikke er
omfattet af den midlertidige indefrysningsordning, til at væ-
re en ejendom, der er omfattet, først vil have indflydelse på
muligheden for indefrysning i skatteåret efter det år, hvori
ændringen sker, idet KMD’s it-system først vil have mulig-
52
hed for at tage højde for ændringen, efter KMD har modta-
get den relevante datafil fra Skatteforvaltningen.
Det foreslås i forlængelse heraf i 2. pkt., at ejeren ydes lån
efter det foreslåede 1. pkt. fra og med skatteåret efter det
skatteår, hvor ændringen indgår i grundlaget for beregning
af ejendomsværdiskat.
Efter forslaget til 1. pkt. vil en person, der ejer en ejen-
dom, der går fra ikke at være omfattet af den midlertidige
indefrysningsordning til at være det, skulle tildeles et nyt
startår, hvorefter det beløb, der skal indefryses, vil skulle
opgøres som stigningen i grundskylden for skatteåret i for-
hold til grundskylden for skatteåret efter det skatteår, hvor
ændringen indgår i grundlaget for beregning af ejendoms-
værdiskat.
Som konsekvens heraf foreslås det, at der vil ske indefrys-
ning fra skatteåret efter det skatteår, hvor ændringen indgår i
grundlaget for beregning af ejendomsværdiskat, således at
der sker indefrysning fra og med det år, hvor der kan være
en stigning i forhold til det tildelte startår.
Det vil eksempelvis betyde, at såfremt en ejendom ændrer
anvendelse i november 2018 og derved overgår til at være
en ejendomstype som nævnt i ejendomsværdiskattelovens §
4, nr. 1-10, vil der ske indefrysning fra 2021. Ændringen vil
således blive registreret ved den vurdering, der efter lovfor-
slagets § 1, nr. 22-35, foretages pr. 1. oktober 2019, hvoref-
ter ændringen vil fremgå af den datafil, Skatteforvaltningen
leverer til KMD senest den 15. marts 2020, og vil indgå i
grundlaget for beregning af grundskyld for 2020. Der vil
derfor først kunne være en stigning i grundskylden i forhold
til grundskylden beregnet efter ændringen i 2021. Det be-
mærkes i den forbindelse, at den midlertidige indefrysnings-
ordning gælder for perioden 2018-2020, og at der derfor vil
skulle ske indefrysning af stigninger i grundskylden efter
den permanente indefrysningsordning, der efter forliget
Tryghed om boligbeskatningen skal gælde fra 2021.
Til nr. 4
I grundskyldslånelovens § 9 b, stk. 1, er det fastsat, at sker
der ændringer som nævnt i § 33, stk. 16-18, i den tidligere
gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme eller
ejendomsvurderingslovens § 40, stk. 1, nr. 1, 2 eller 5, opgø-
res det beløb, der herefter skal indefryses, som stigningen i
grundskylden for skatteåret i forhold til grundskylden for det
skatteår, hvor ændringen første gang indgår i grundlaget for
beregning af grundskyld. Der sker ikke indefrysning for det
skatteår, hvor ændringen første gang indgår i grundlaget for
beregning af grundskyld.
Det foreslås med ændringen af § 9 b, stk. 1, 1. pkt., at for-
muleringen », eller ejendomsvurderingslovens § 40, stk. 1,
nr. 1, 2 eller 5« ændres til »som ændret ved lov nr. 1635 af
26. december 2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og
lov nr. 61 af 16. januar 2017, eller § 33, stk. 16-18, i den tid-
ligere gældende lov om vurdering af landets faste ejendom-
me, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013 som
ændret ved lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535
af 27. december 2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017, jf.
ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88«.
Baggrunden for forslaget er, at situationer, hvor der sker
væsentlige ændringer vedrørende grunden, f.eks. hvor æn-
dring af ejendommens grundareal, anvendelse eller planfor-
hold ændrer værdien af grunden, efter forliget Tryghed om
boligbeskatningen skal være undtaget fra den foreslåede in-
defrysningsordning. For at sikre dette tildeles ejere af ejen-
domme, hvorpå der sker væsentlige ændringer vedrørende
grunden, et nyt startår, som bevirker, at stigningen i grund-
skylden for skatteåret sammenlignes med grundskylden for
det skatteår, hvor ændringen første gang indgår i grundlaget
for beregning af grundskyld i stedet for grundskylden i
2017, som ellers er udgangspunktet for den midlertidige in-
defrysningsordning, jf. grundskyldslånelovens § 9, stk. 1, 2.
pkt.
Ifølge bemærkningerne til forslag til lov om ændring af
lov om lån til betaling af ejendomsskatter, ejendomsvurde-
ringsloven og forskellige andre love, jf. Folketingstidende
2017-18, A, L 171, som fremsat side 22, vil det for ejen-
domme, for hvilke reglerne i den tidligere gældende lov om
vurdering af landets faste ejendomme gælder, være ændrin-
ger som nævnt i § 33, stk. 16-18, i den tidligere gældende
lov om vurdering af landets faste ejendomme, der er afgø-
rende for, om der skal tildeles et nyt startår. For ejendomme,
for hvilke reglerne i ejendomsvurderingslovens gælder, vil
det efter bestemmelsen være ændringer som nævnt i ejen-
domsvurderingslovens § 40, stk. 1, nr. 1, 2 og 5, der skal
være afgørende for, om der skal tildeles et nyt startår.
Med lovforslagets § 1, nr. 22-35, foreslås det, at de videre-
førte vurderinger videreføres med yderligere to år, således at
der skal foretages nye ejendomsvurderinger for ejerboliger i
2020 og for erhvervsejendomme m.v. i 2021. I perioden
2018-2019 for ejerboliger og i perioden 2018-2020 for er-
hvervsejendomme m.v. vil vurderingerne således skulle
foretages efter ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88,
hvorefter vurderingsterminen vil være 1. oktober i vurde-
ringsåret.
Det foreslås desuden i lovforslagets § 12, at fremryknin-
gen af beskatningsgrundlaget udskydes parallelt med de nye
ejendomsvurderinger, således at fremrykningen af beskat-
ningsgrundlaget først gælder fra 2021 for ejerboliger og fra
2022 for erhvervsejendomme m.v.
De første nye ejendomsvurderinger for ejerboliger vil der-
med danne grundlag for grundskylden i 2021, hvor den mid-
lertidige indefrysningsordning efter forliget Tryghed om bo-
ligbeskatningen skal erstattes af en permanent indefry-
sningsordning. Indtil da vil beregningen af indefrosne beløb
efter den midlertidige indefrysningsordning skulle tage ud-
gangspunkt i videreførte vurderinger efter den tidligere gæl-
dende vurderingslov henholdsvis de foreslåede særlige be-
stemmelser i §§ 87 og 88 i ejendomsvurderingsloven, som
foretages pr. 1. oktober i vurderingsåret. Beregningen af in-
defrosne beløb efter den midlertidige indefrysningsordning
vil derfor ikke tage udgangspunkt i ejendomsvurderinger
foretaget efter det nye vurderingssystem.
Som konsekvens heraf foreslås det, at bestemmelsen i
grundskyldslånelovens § 9 b, stk. 1, 1. pkt., konsekvensæn-
dres, så der henvises til ændringer som nævnt i den tidligere
53
gældende vurderingslov og som nævnt i den tidligere gæl-
dende vurderingslov, jf. de foreslåede særlige bestemmelser
i §§ 87 og 88 i ejendomsvurderingsloven.
Til § 5
Til nr. 1
Efter § 8 A i lov om kommunal ejendomsskat kan kom-
munalbestyrelsen meddele fritagelse for en stigning i grund-
skylden, når stigningen skyldes en ændret lokalplan, dog
kun hvis ændringen har medført, at grundværdien er steget
med mere end 20 pct. på baggrund af ændringen.
Efter § 8 A, stk. 1, 3. pkt., i lov om kommunal ejendoms-
skat er det desuden et kriterium, at der i forbindelse med
ejendomsvurderingen er foretaget en tilbageindeksering af
grundværdien til basisåret efter ejendomsvurderingslovens §
40, stk. 1, nr. 5.
Det foreslås, at der i § 8 A, stk. 1, 3. pkt., indsættes formu-
leringen », eller at der er foretaget en yderligere ansættelse
af grundværdien efter § 33, stk. 17, i den tidligere gældende
lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013, som ændret ved
lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27. de-
cember 2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017, jf. ejendoms-
vurderingslovens §§ 87 og 88« efter »§ 40, stk. 1, nr. 5«.
Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med, at
det i lovforslagets § 1, nr. 22-35, foreslås, at der i perioden
2018-2019 for ejerboliger og perioden 2018-2020 for er-
hvervsejendomme m.v. foretages vurderinger efter særlige
regler i ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88. Disse særli-
ge regler vil efter forslaget medføre, at vurderingerne i pe-
rioden 2018-2019 for ejerboliger og 2018-2020 for er-
hvervsejendomme m.v. foretages efter reglerne i den tidlige-
re gældende vurderingslov. Der vil først blive foretaget vur-
deringer efter det nye ejendomsvurderingssystem i 2020 for
ejerboliger og i 2021 for erhvervsejendomme m.v.
Der er derfor behov for at indsætte en henvisning til den
tidligere gældende vurderingslov, jf. de foreslåede over-
gangsbestemmelser i §§ 87 og 88 i ejendomsvurderingslo-
ven, i § 8 A i lov om kommunal ejendomsskat, så kommu-
nalbestyrelsen i perioden 2018-2020 fortsat har hjemmel til
at give fritagelse, hvis der i forbindelse med ejendomsvurde-
ringen er foretaget en yderligere ansættelse af grundværdien
efter § 33, stk. 17, i den tidligere gældende vurderingslov, jf.
de foreslåede overgangsbestemmelser i §§ 87 og 88.
Ændringen vil medføre, at det fortsat vil være muligt for
de kommunalbestyrelser, der har vedtaget nye lokalplaner
fra den 2. oktober 2017 og frem i den forventning, at de ville
kunne give fritagelse for stigningen i grundskylden på bag-
grund af den ændrede lokalplan, at give sådanne fritagelser
efter § 8 A. Uden den foreslåede ændring ville der i perio-
den for de videreførte vurderinger i årene 2018-2020 ikke
være mulighed herfor, da der efter de foreslåede ændringer i
§ 1, nr. 22-35, først i forbindelse med ejendomsvurderingen
i 2020 foretages tilbageindekseringer efter ejendomsvurde-
ringslovens § 40, stk. 1, nr. 5.
Til nr. 2
§ 23 B, stk. 1, 1. pkt. i lov om kommunal ejendomsskat
indeholder en henvisning til vurderingsterminen den 1. sep-
tember.
Det foreslås med ændringen af § 23 B, stk. 1, 1. pkt., at
indsætte formuleringen »vurderingsterminen for«, og at hen-
visningen til den 1. september udgår.
Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med lov-
forslagets § 1, nr. 1, hvor det foreslås, at vurderingsterminen
ændres fra den 1. september til den 1. januar.
De foreslåede ændringer i lovforslagets § 1, nr. 1, vil med-
føre, at der efter reglerne i ejendomsvurderingsloven skal
foretages almindelige vurderinger af fast ejendom pr. 1. ja-
nuar i vurderingsåret i stedet for pr. 1. september, som efter
de gældende regler i ejendomsvurderingsloven.
I lovforslagets § 1, nr. 22-35, foreslås det desuden, at ejen-
domsvurderingerne i årene 2018-2020 foretages efter særli-
ge regler i ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88. Efter dis-
se særlige regler, vil vurderingerne i årene 2018-2019 for
ejerboliger og 2018-2020 for erhvervsejendomme m.v. fore-
tages pr. 1. oktober.
Med den foreslåede ændring konsekvensændres § 23 B i
lov om kommunal ejendomsskat i forhold til ændringerne i
lovforslagets § 1, nr. 22-35.
Til § 6
Til nr. 1
Ligningsloven indeholder fire henvisninger til vurderings-
terminen den 1. september.
Det foreslås at ændre henvisningerne til »1. september« til
»1. oktober« overalt i ligningsloven.
De foreslåede ændringer skal ses i sammenhæng med lov-
forslagets § 1, nr. 22-35, hvor det foreslås, at der indføres
særlige overgangsregler for vurderingerne i årene
2018-2020.
De foreslåede ændringer i lovforslagets § 1, nr. 22-35, vil
medføre, at der efter reglerne i ejendomsvurderingsloven
skal foretages almindelige vurderinger af fast ejendom pr. 1.
oktober i vurderingsåret i stedet for pr. 1. september i årene
2018-2019 for ejerboliger og 2018-2020 for erhvervsejen-
domme m.v.
Med de foreslåede ændringer, hvorved vurderingstermi-
nen ændres fra den 1. september til den 1. oktober, sikres
det, at der også efter de foreslåede ændringer i lovforslagets
§ 1, nr. 22-35, henvises til den korrekte vurderingstermin.
Der vil med ændringen blive henvist til vurderingsterminen
efter overgangsbestemmelserne i de foreslåede §§ 87 og 88 i
ejendomsvurderingsloven, hvorefter vurderingsterminen vil
være den 1. oktober i årene 2018 og 2019 for ejerboliger og
årene 2018-2020 for erhvervsejendomme m.v.
De foreslåede ændringer skal ses i sammenhæng med lov-
forslagets § 13, stk. 1 og 4, hvorefter ændringen vil træde i
kraft den 1. januar 2019 med virkning fra og med den 1. ja-
nuar 2018.
54
Til nr. 2
Ligningsloven indeholder fire henvisninger til vurderings-
terminen den 1. september.
Det foreslås at ændre henvisningerne til »1. september« til
»1. januar« overalt i ligningsloven.
De foreslåede ændringer skal ses i sammenhæng med lov-
forslagets § 1, nr. 1, hvor det foreslås, at vurderingsterminen
ændres fra den 1. september til den 1. januar i en række be-
stemmelser i ejendomsvurderingsloven.
Efter den foreslåede ændring i lovforslagets § 1, nr. 1, skal
der efter reglerne i ejendomsvurderingsloven foretages al-
mindelige vurderinger af fast ejendom pr. 1. januar i vurde-
ringsåret i stedet for pr. 1. september.
De foreslåede ændringer i lovforslagets § 1, nr. 1, vil med-
føre, at der efter reglerne i ejendomsvurderingsloven skal
foretages almindelige vurderinger af fast ejendom pr. 1. ja-
nuar i vurderingsåret i stedet for pr. 1. september, som efter
de gældende regler i ejendomsvurderingsloven.
Med de foreslåede ændringer, hvorved vurderingstermi-
nen ændres fra den 1. september til den 1. januar, sikres det,
at der henvises til den korrekte vurderingstermin.
De foreslåede ændringer skal ses i sammenhæng med lov-
forslagets § 13, stk. 2 og 5, hvorefter ændringen vil træde i
kraft den 1. januar 2020, med virkning fra og med året efter
det rådighedsår henholdsvis indkomstår, hvor der første
gang foreligger en vurdering foretaget efter ejendomsvurde-
ringslovens §§ 5 eller 6 for den pågældende ejendomstype.
Til § 7
Til nr. 1
Selskabsskattelovens § 5 D, stk. 3, 4 og 9, og § 14, stk. 5,
1. pkt., indeholder henvisninger til vurderingsterminen den
1. september.
Det følger af de foreslåede ændringer af § 5 D, stk. 3, 4 og
9, og § 14, stk. 5, 1. pkt., at henvisningen til »1. september«
ændres til »1. oktober«.
De foreslåede ændringer skal ses i sammenhæng med lov-
forslagets § 1, nr. 22-35, hvor det foreslås, at der indføres
særlige overgangsregler for vurderingerne i årene
2018-2020.
De foreslåede ændringer i lovforslagets § 1, nr. 22-35, vil
medføre, at der efter reglerne i ejendomsvurderingsloven
skal foretages almindelige vurderinger af fast ejendom pr. 1.
oktober i vurderingsåret i stedet for pr. 1. september i årene
2018-2019 for ejerboliger og 2018-2020 for erhvervsejen-
domme m.v.
Med de foreslåede ændringer, hvorved vurderingstermi-
nen ændres fra den 1. september til den 1. oktober, sikres
det, at der også efter de foreslåede ændringer i lovforslagets
§ 1, nr. 1 og 22-35, henvises til den korrekte vurderingster-
min. De foreslåede ændringer i lovforslagets § 1, nr. 22-35,
vil medføre, at der efter reglerne i ejendomsvurderingsloven
skal foretages almindelige vurderinger af fast ejendom pr. 1.
oktober i vurderingsåret i stedet for pr. 1. september i årene
2018-2019 for ejerboliger og 2018-2020 for erhvervsejen-
domme m.v.
Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med lov-
forslagets § 13, stk. 1 og 4, hvorefter ændringen vil træde i
kraft den 1. januar 2019, med virkning fra og med den 1. ja-
nuar 2018.
Til nr. 2
Selskabsskattelovens § 5 D, stk. 3, 4 og 9, og § 14, stk. 5,
1. pkt., indeholder henvisninger til vurderingsterminen den
1. september.
Det følger af de foreslåede ændringer af § 5 D, stk. 3, 4 og
9, og § 14, stk. 5, 1. pkt., at henvisningerne til »1. septem-
ber« ændres til »1. januar«.
De foreslåede ændringer skal ses i sammenhæng med lov-
forslagets § 1, nr. 1, hvor det foreslås, at vurderingsterminen
ændres fra den 1. september til den 1. januar i en række be-
stemmelser i ejendomsvurderingsloven.
Efter den foreslåede ændring i lovforslagets § 1, nr. 1, skal
der efter reglerne i ejendomsvurderingsloven foretages al-
mindelige vurderinger af fast ejendom pr. 1. januar i vurde-
ringsåret i stedet for pr. 1. september.
Med de foreslåede ændringer, hvorved vurderingstermi-
nen ændres fra den 1. september til den 1. januar, sikres det,
at der henvises til den korrekte vurderingstermin.
De foreslåede ændringer skal ses i sammenhæng med lov-
forslagets § 13, stk. 2 og 5, hvorefter ændringen vil træde i
kraft den 1. januar 2020, med virkning fra og med året efter
det rådighedsår henholdsvis indkomstår, hvor der første
gang foreligger en vurdering foretaget efter ejendomsvurde-
ringslovens §§ 5 eller 6 for den pågældende ejendomstype.
Til § 8
Til nr. 1
Af tinglysningsafgiftslovens § 4, der har virkning til og
med 31. december 2019, fremgår, at der for tinglysning af
ejerskifte af fast ejendom eller andele heraf udgør afgiften
1.660 kr. Ud over den faste afgift på 1.660 kr. udgøres afgif-
ten ved tinglysning af ejerskifte af fast ejendom også af en
variabel afgift på 0,6 pct.
Efter lovens § 4, stk. 2, beregnes den variable tingly-
sningsafgift af ejerskiftesummen, dog mindst af den seneste
på tidspunktet for anmeldelse til tinglysning offentliggjorte
ejendomsværdi, eller ved ejerskifte af en ideel andel af en
fast ejendom, den forholdsmæssige andel heraf, jf. lov om
vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1067 af 30. august 2013 som ændret ved lov nr. 1635 af
26. december 2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og
lov nr. 61 af 16. januar 2017, jf. ejendomsvurderingslovens
§§ 87 og 88. Bestemmelsen om beregningen af den variable
tinglysningsafgift gælder alene ved tinglysning af ejerskifte
af fast ejendom, som ikke er ejerboliger, idet beregningen af
den variable tinglysningsafgift ved ejerskifte af ejerboliger
følger af lovens § 4, stk. 4.
55
Ejendomsværdien skal være oplyst ved anmeldelse til
tinglysning af ejerskifte af fast ejendom. Hvis ejendommen
ikke er selvstændigt vurderet på tidspunktet for anmeldelse
til tinglysning, eller hvis der i tiden mellem den seneste of-
fentliggjorte vurdering og anmeldelsen er sket væsentlige
forandringer med hensyn til ejendommen, skal ejendom-
mens værdi angives efter bedste skøn, og afgiften skal be-
regnes på grundlag af den angivne værdi. Overdrageren af
ejendommen skal herefter i de nævnte situationer i lovens §
4, stk. 2, 3. pkt., afgive en erklæring om enten, at ejendom-
men ikke er selvstændigt vurderet, eller at den er bebygget/
ombygget siden den seneste ejendomsvurdering. I begge til-
fælde skal overdrageren efter sit bedste skøn oplyse værdien
af ejendommen på anmeldelsestidspunktet.
Det er i det digitale tinglysningssystem muligt ved af-
krydsning at oplyse, at der er tale om en af de to nævnte si-
tuationer og herefter angive et skøn over værdien af ejen-
dommen. Bemyndigelsen i tinglysningsafgiftslovens § 4,
stk. 2, som udnyttes til at fastsætte nærmere regler om de
oplysninger, som anmelderen skal afgive, er udnyttet i § 3,
stk. 2, i bekendtgørelse nr. 368 af 27. april 2011 om afgift af
tinglysning og registrering af ejer- og panterettigheder m.v.
Efter stk. 3 skal registreringsmyndigheden i visse tilfælde
oversende spørgsmålet om ejendommens værdi til told- og
skatteforvaltningen til afgørelse, men i visse tilfælde sker
der ikke afvisning af anmeldelsen. Der sker således ikke af-
visning i de tilfælde, hvor der ikke foreligger en anvendelig
ejendomsværdi, og hvor ejendommens værdi derfor i stedet
for skal angives efter bedste skøn, men den skønnede værdi
ikke angives. Den manglende angivelse af dette skøn med-
fører således ikke afvisning. Det samme gælder, når regi-
streringsmyndigheden er i tvivl om rigtigheden af den an-
givne værdi.
Registreringsmyndigheden oversender i disse tilfælde
værdispørgsmålet til Skatteforvaltningen, når tinglysnings-
ekspeditionen er afsluttet. Registreringsmyndigheden under-
retter samtidig anmelderen om oversendelsen til Skattefor-
valtningen, som om fornødent foranlediger ejendommen
vurderet efter lov om vurderinger af fast ejendom, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013 som ændret ved
lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27. de-
cember 2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017, jf. ejendoms-
vurderingslovens §§ 87 og 88, i tinglysningsafgiftslovens §
4, stk. 2, 1. pkt.
Den afgiftspligtige hæfter for omkostningerne ved vurde-
ringen. Skyldes vurderingen, at den afgiftspligtiges angivel-
se af værdien efter Skatteforvaltningens skøn har været for
lav, bæres omkostningerne dog af statskassen, medmindre
værdiansættelsen ligger mere end 10 pct. over den afgifts-
pligtiges. Det er ejendommens tilstand på tidspunktet for an-
meldelsen til tinglysning, der vil blive lagt til grund ved an-
sættelsen. Når ejendommen er vurderet, beregner Skattefor-
valtningen afgiften.
Det følger af lovens § 4, stk. 4, at ejerskiftesummen skal
danne grundlag for beregningen af den variable tingly-
sningsafgift for visse typer af ejerskifter. Ejerskiftesummen
udgør det samlede kontante vederlag for overdragelsen. De
ejerskifter, der er omfattet af ejerskiftesumsprincippet, er de
boligtyper, som nævnes i lovens stk. 4. Boligtyperne svarer
til den terminologi, der anvendes i det digitale tinglysnings-
system i forbindelse med tinglysning af ejerskifte af en af de
nævnte boligtyper. Formålet med den anvendte terminologi i
lovens § 4, stk. 4, er således at sikre en konsekvent og ensar-
tet begrebsanvendelse ved henholdsvis tinglysning af et
ejerskifte af de nævnte boligtyper og den efterfølgende be-
regning af tinglysningsafgiften for det konkrete ejerskifte.
Ved at bruge samme terminologi både i forbindelse med
tinglysningen af selve ejerskiftet og ved fastsættelsen og be-
regningen af den variable tinglysningsafgift sikres en mere
hensigtsmæssig administrativ sagsbehandling ved fastsættel-
sen af den variable tinglysningsafgift.
Med lovens § 4, stk. 5-7, præciseres de typer af ejendom-
me, der med begreberne enfamilieshus, flerfamilieshus og
fritidsboliger er tale om. Terminologien svarer til den, der i
dag benyttes i tinglysningssystemet.
I stk. 5 præciseres begrebet enfamilieshus nærmere. Be-
grebet omfatter alle ejendomme, der er indrettet med hen-
blik på beboelse af en familie. Det er den mest almindelige
type beboelsesejendom og omfatter almindelige parcelejen-
domme, ejerlejligheder, ejerlejlighed i bygning på lejet
grund m.v. En blandet beboelses- og erhvervsejendom, som
f.eks. en butik med tilhørende beboelseslejlighed, er ikke
omfattet af begrebet enfamilieshus. Der henvises til be-
mærkningerne til lovens § 4, stk. 8.
Begrebet flerfamilieshus, jf. lovens stk. 6, er en ejendom
med flere selvstændige beboelseslejligheder. En beboelses-
lejlighed kendetegnes ved, at lejligheden har eget køkken og
anvendes til beboelse. Ejendomme med lejligheder, der ud-
lejes, omfattes ikke af denne boligtype. Der henvises til be-
mærkningerne til lovens § 4, stk. 8.
En fritidsbolig, jf. lovens stk. 7, er en fast ejendom, der ik-
ke anvendes til helårsbeboelse. Det kan f.eks. være en al-
mindelig ejendom, ejerlejlighed, bygning på lejet grund, ti-
meshareandel el. lign. Den nævnte boligtype omfatter ikke
erhvervsejendomme til udlejningsformål.
Det fremgår af lovens stk. 8, at i de tilfælde, hvor der sker
ejerskifte af ejendomme, som anvendes som blandet beboel-
ses- og erhvervsejendom, skal afgiftsgrundlaget beregnes ef-
ter lovens § 4, stk. 2, 1. pkt. Det betyder, at den variable tin-
glysningsafgift i disse tilfælde skal beregnes af den højeste
sum af enten ejerskiftesum eller ejendomsværdi. Afgifts-
grundlaget svarer således til det, der med lovforslaget gæl-
der ved ejerskifte af erhvervsejendomme. En blandet bebo-
elses- og erhvervsejendom kan f.eks. være en butik med en
tilhørende beboelseslejlighed. En ejendom med flere selv-
stændige beboelseslejligheder, hvor en eller flere af lejlighe-
derne udlejes, er også en blandet beboelses- og erhvervs-
ejendom. Dette gælder både i de tilfælde, hvor ejeren selv
bebor en af beboelseslejlighederne og samtidig udlejer re-
sterende beboelseslejligheder, og i de situationer, hvor samt-
lige beboelseslejligheder udlejes af ejeren. En ejendom,
hvor et eller flere værelser udlejes, eller som anvendes er-
56
hvervsmæssigt, er også en blandet beboelses- og erhvervs-
ejendom.
Med lovens stk. 9 følger, at det kun er i de situationer,
hvor ejerskiftesummen ikke kan opgøres, at det er den sene-
ste offentliggjorte ejendomsvurdering, der skal danne grund-
lag for beregningen af den variable del af afgiften (0,6 pct.).
Bestemmelsen kan f.eks. blive aktuel i tilfælde, hvor han-
delsprisen ikke kendes på tinglysningstidspunktet.
I enkelte tilfælde vil der på tinglysningstidspunktet af en
ejerbolig hverken foreligge en opgjort ejerskiftesum eller of-
fentlig ejendomsvurdering på ejendommen. Dette kan f.eks.
være tilfældet ved udstykning eller arealoverførsel. I andre
tilfælde er der efter den seneste vurdering sket så store for-
andringer af ejendommen, at den seneste offentliggjorte
ejendomsværdi ikke uden videre kan lægges til grund for
beregningen, f.eks. hvis der efter den seneste vurdering er
sket nybygning eller en større tilbygning til den faste ejen-
dom. Beregningsgrundlaget vil i sådanne tilfælde skulle an-
gives efter bedste skøn.
Stk. 10 indeholder en værnsregel ved ejerskifte af de boli-
ger, der er omfattet af § 4, stk. 4-7, når ejerskiftet ikke er
sket i almindelig fri handel.
Formålet med den foreslåede ændring er at tilpasse lovfor-
slagets terminologi til begreberne i det digitale tinglysnings-
system. Den foreslåede ændring vil muliggøre, at den admi-
nistrative behandling af sager om tinglysningsafgift kan
gennemføres på baggrund af allerede eksisterende digitale
tinglysningssystemoplysninger. Efter lovens stk. 10, vil ejer-
skifter, som er sket mellem familiemedlemmer eller andre
interesseforbundne parter, ikke blive anset som et alminde-
ligt frit salg. Begrebet ejerskifte mellem interesseforbundne
parter vedrører efter bestemmelsen de tilfælde, hvor ejer-
skiftet af ejerboligen er foregået mellem parter, der har per-
sonlige, retlige, ledelsesmæssige, medlemsmæssige, finan-
sielle eller andre nære bindinger til hinanden.
Bestemmelsen omfatter bl.a. de situationer, hvor ejerskif-
tet er sket mellem familiemedlemmer, som f.eks. mellem
ægtefæller, beslægtede eller besvogrede personer i op- eller
nedstigende linje, søskende eller andre nærtstående.
Ud over ejerskifter mellem parter, der er nært forbundet
gennem familie, omfatter bestemmelsen bl.a. også de tilfæl-
de, hvor ejerskiftet er foregået mellem to koncernforbundne
selskaber, eller hvor der i øvrigt består et interessefælles-
skab mellem de selskaber, som ejerskiftet vedrører.
Også ejerskifter mellem et selskab og personer, der f.eks.
gennem betydelige ejerandele eller stemmerettigheder har
bestemmende indflydelse i det pågældende selskab, vil være
omfattet af bestemmelsen. Det kan f.eks. være tilfælde, hvor
ejerskiftet er foregået mellem selskabet og dets ejere, ledelse
eller storaktionærer.
I de tilfælde, hvor ejerskiftesummen udgør 85 pct. eller
over 85 pct. af den seneste ejendomsvurdering, vil ejerskif-
tesummen være beregningsgrundlaget for fastsættelse af tin-
glysningsafgiften.
Formålet med bestemmelsen er at hindre, at der ved ejer-
skifte af ejerboliger mellem interesseforbundne parter, kan
opnås afgiftsmæssige fordele ved, at parterne angiver en
ejerskiftesum, der udløser en lavere tinglysningsafgift, end
den reelle handelspris ville have gjort.
Den i bestemmelsen anførte grænse på 85 pct. er fastsat på
baggrund af den gældende praksis efter boafgiftsloven,
hvorefter der betales gaveafgift ved salg af fast ejendom til
arvinger og nære pårørende, hvis salgsprisen udgør mindre
end 85 pct. af ejendommens ejendomsværdi på tidspunktet
for gavens modtagelse.
Ejendomme, der ikke er ejerboliger, vil som hidtil være
omfattet af lovens § 4, stk. 2, 1. pkt., i forhold til grundlaget
for beregning af tinglysningsafgiften.
Bemyndigelsesbestemmelsen i lovens § 4, stk. 11, er ud-
nyttet til at fastsætte de nærmere regler om de oplysninger,
anmelderen skal afgive, og som Skatteforvaltningen skal be-
nytte eller kan indhente til brug for beregningen af tingly-
sningsafgiftens størrelse og kontrollen af afgiftens korrekte
beregning.
Det foreslås at indsætte en henvisning til lov om vurderin-
ger af fast ejendom, jf. lov om vurdering af landets faste
ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august
2013 som ændret ved lov nr. 1635 af 26. december 2013,
lov nr. 1535 af 27. december 2014 og lov nr. 61 af 16. janu-
ar 2017, jf. ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88, i tingly-
sningsafgiftslovens § 4, stk. 2, 1. pkt. og stk. 3, 3. pkt.
Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med lov-
forslagets § 1, nr. 22-35, hvor det foreslås at indsætte særli-
ge regler i ejendomsvurderingsloven (de foreslåede §§ 87 og
88), hvorefter de allerede videreførte vurderinger bl.a. vide-
reføres med yderligere to år. Dermed vil det nye ejendoms-
vurderingssystem først skulle benyttes ved vurderingen af
ejerboliger i 2020 og af erhvervsejendomme m.v. i 2021. De
foreslåede ændringer vil betyde, at de første nye vurderinger
vil skulle foretages for ejerboliger pr. 1. januar 2020 i stedet
for pr. 1. september 2018, og for erhvervsejendomme m.v.
pr. 1. januar 2021 i stedet for pr. 1. september 2019.
Ovennævnte forslag om at videreføre vurderingerne yder-
ligere to år har indflydelse på det gældende beregnings-
grundlag af den variable tinglysningsafgift ved ejerskifte af
erhvervsejendomme, idet beregningsgrundlaget i dag hviler
på ejendomsvurderingslovens forudsætninger om, hvorledes
erhvervsejendomme skal vurderes. Den foreslåede udsky-
delse af de nye vurderinger for bl.a. erhvervsejendomme har
således også indflydelse på virkningen af den nugældende
tinglysningsafgiftslovs § 4, idet denne bestemmelse tilsva-
rende foreslås forlænget med to år. Der henvises til bemærk-
ningerne til forslagets § 13, stk. 4.
Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med lov-
forslagets § 13, stk. 1 og 4, hvorefter ændringen vil træde i
kraft den 1. januar 2019 med virkning fra og med den 1. ja-
nuar 2018.
Derudover foreslås, at der foretages mindre sproglige ju-
steringer og præciseringer af lovteksten i § 4. I den forbin-
delse foreslås endvidere, at bemyndigelsesbestemmelsen i
lovens § 4, stk. 2, 4. pkt., hvorefter skatteministeren kan
fastsætte nærmere regler om dokumentation for oplysninger
57
om ejendomsværdien, jf. § 4, stk. 2, teknisk samles i den ek-
sisterende bemyndigelsesbestemmelse der følger af § 4, stk.
11. Den foreslåede samling af ovennævnte bemyndigelses-
bestemmelse er alene af teknisk karakter, og der er således
ikke tiltænkt nogen materiel ændring af den eksisterende be-
myndigelsesbestemmelses indhold.
Til nr. 2
Ved lov nr. 688 af 8. juni 2017, der trådte i kraft den 1.
januar 2018, blev tinglysningsafgiftslovens § 4 ændret. Lo-
vens § 4 vedrører tinglysning af ejerskifte af fast ejendom.
Efter ændringslovens overgangsbestemmelse, jf. § 22, stk.
11, i lov nr. 688 af 8. juni 2017, får ændringen dog først
virkning fra den 1. januar 2020.
I tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 1, der har virkning fra
den 1. januar 2020, fremgår det, at der for tinglysning af
ejerskifte af fast ejendom eller andele heraf, udgør afgiften
1.660 kr. og 0,6 pct. af ejerskiftesummen. Ejerskiftesummen
skal være oplyst ved anmeldelse til tinglysning af ejerskifte
af fast ejendom.
Efter lovens § 4, stk. 2, skal der ved anmeldelse til tinglys-
ning af ejerskifte af ejerboliger, jf. ejendomsvurderingslo-
vens § 4, oplyses den senest offentliggjorte eller meddelte
ejendomsværdi eller ved ejerskifte af en ideel andel af en
fast ejendom den forholdsmæssige andel heraf. Hvis ejen-
dommen ikke er selvstændigt vurderet på tidspunktet for an-
meldelse til tinglysning, eller hvis der i tiden mellem den se-
nest offentliggjorte vurdering og anmeldelsen er sket væ-
sentlige forandringer med hensyn til ejendommen, skal ejen-
dommens værdi angives efter bedste skøn.
Efter lovens § 4, stk. 3, oversender registreringsmyndighe-
den spørgsmålet om ejendommens værdi til Skatteforvalt-
ningen til afgørelse, når tinglysningsekspeditionen er afslut-
tet, såfremt værdien efter stk. 2, ikke angives, eller registre-
ringsmyndigheden er i tvivl om rigtigheden af værdien. Re-
gistreringsmyndigheden underretter samtidig anmelderen
om oversendelsen til Skatteforvaltningen, som om fornødent
foranlediger ejendommen vurderet efter ejendomsvurde-
ringsloven.
Efter lovens § 4, stk. 4, beregnes afgiften af den senest of-
fentliggjorte eller meddelte ejendomsværdi på tidspunktet
for anmeldelse til tinglysning eller ved ejerskifte af en ideel
andel af en ejendom af den forholdsmæssige andel heraf, så-
fremt der ikke foreligger en ejerskiftesum ved ejerskifte af
en ejendom som nævnt i stk. 2. Foreligger der ikke en ejen-
domsværdi, eller er der i tiden mellem den senest offentlig-
gjorte vurdering og anmeldelsen sket væsentlige forandrin-
ger med hensyn til boligen, beregnes afgiften af værdien ef-
ter stk. 2 eller stk. 3.
Er ejerskifte af en af ejendommene i stk. 2, ikke sket som
almindelig fri handel, og udgør ejerskiftesummen et beløb,
der er mindre end 80 pct. af den seneste offentliggjorte eller
meddelte ejendomsværdi på tidspunktet for anmeldelse til
tinglysning eller den skønnede eller fastsatte værdi efter stk.
2 og 3, beregnes afgiften af 80 pct. af denne værdi, jf. lovens
§ 4, stk. 5. Ved ejerskifte af en ideel andel af en ejendom ef-
ter stk. 4 gælder procentandelen på 80 pct. den forholds-
mæssige andel af ejendomsværdien.
Efter lovens § 4, stk. 6, skal den afgiftspligtige ved anmel-
delsen vedlægge en begrundet angivelse af værdien af ejen-
dommen efter bedste skøn, såfremt der ved ejerskifte af fast
ejendom bortset fra ejendommene nævnt i stk. 2, ikke fore-
ligger en ejerskiftesum, hvoraf afgiften kan beregnes. Ved-
lægges angivelsen ikke, eller er registreringsmyndigheden i
tvivl om rigtigheden af den angivne værdi, oversender regi-
streringsmyndigheden spørgsmålet om opgørelse af værdien
til Skatteforvaltningen til afgørelse, når registreringsekspe-
ditionen er afsluttet.
Registreringsmyndigheden underretter samtidig anmelde-
ren om oversendelsen til Skatteforvaltningen, som om for-
nødent foranlediger ejendommen vurderet efter Skattefor-
valtningen.
Efter lovens § 4, stk. 7, skal der ved anmeldelse til tinglys-
ning afgives en erklæring om, at ejerskiftet ikke er sket som
almindelig fri handel, hvis ejerskiftet af fast ejendom, bort-
set fra ejendommene nævnt i stk. 2, ikke er sket som almin-
delig fri handel mellem uafhængige parter. Afgiften skal i
disse tilfælde beregnes af en ejerskiftesum svarende til, hvis
ejerskiftet var sket på almindelige markedsvilkår. Ved an-
meldelsen skal ejerskiftesummen angives. Såfremt ejerskif-
tesummen ikke angives, eller er registreringsmyndigheden i
tvivl om den angivne værdis rigtighed, oversender registre-
ringsmyndigheden spørgsmålet om opgørelse af værdien til
Skatteforvaltningen til afgørelse, når registreringsekspediti-
onen er afsluttet. Registreringsmyndigheden underretter
samtidig anmelderen om oversendelsen til Skatteforvaltnin-
gen, som om fornødent foranlediger ejendommen vurderet
efter ejendomsvurderingsloven.
Efter tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 8, kan skattemini-
steren fastsætte nærmere regler om pligt til at afgive erklæ-
ringer, dokumentation eller oplysninger til brug for bereg-
ningen af og kontrollen med afgift efter stk. 2-7.
Det foreslås, at § 4 affattes således, at ordlyden svarer til
den, der blev vedtaget ved lov nr. 688 af 8. juni 2017 og
trådte i kraft den 1. januar 2018, dog med virkning fra den 1.
januar 2022. Der er således tale om en konsekvensændring i
lyset af den samtidig foreslåede udskydelse af den nye vur-
deringslov. Der henvises til bemærkningerne til lovforsla-
gets § 1, nr. 22-35, ligesom der for så vidt angår virknings-
tidspunktet for tinglysningsafgiftslovens § 4, som ændret
ved lov nr. 688 af 8. juni 2017, henvises til de specielle be-
mærkninger til nærværende lovforslags § 13, stk. 2 og 8,
hvoraf det fremgår, at den foreslåede ændring vil træde i
kraft den 1. januar 2022 med virkning for ejerskifte, der er
anmeldt til tinglysning fra og med den 1. januar 2022.
Til § 9
Til nr. 1
Virksomhedsskattelovens § 3, stk. 4, 1. pkt., indeholder en
henvisning til vurderingsterminen den 1. september.
Det foreslås med ændringen af § 3, stk. 4, 1. pkt., at hen-
visningen til »1. september« ændres til »1. oktober«.
58
Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med lov-
forslagets § 1, nr. 22-35, hvor det foreslås, at der indføres
særlige overgangsregler for vurderingerne i årene
2018-2020.
De foreslåede ændringer i lovforslagets § 1, nr. 22-35, vil
medføre, at der efter reglerne i ejendomsvurderingsloven
skal foretages almindelige vurderinger af fast ejendom pr. 1.
oktober i vurderingsåret i stedet for pr. 1. september i årene
2018-2019 for ejerboliger og 2018-2020 for erhvervsejen-
domme m.v.
Med den foreslåede ændring, hvorved vurderingsterminen
ændres fra den 1. september til den 1. oktober, sikres det, at
der også efter de foreslåede ændringer i lovforslagets § 1, nr.
1 og 22-35, henvises til den korrekte vurderingstermin. Der
vil med ændringerne blive henvist til vurderingsterminen ef-
ter overgangsbestemmelserne i de foreslåede §§ 87 og 88, i
ejendomsvurderingsloven, hvorefter vurderingsterminen vil
være den 1. oktober i årene 2018 og 2019 for ejerboliger og
årene 2018-2020 for erhvervsejendomme m.v.
Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med lov-
forslagets § 13, stk. 1 og 4, hvorefter ændringen vil træde i
kraft den 1. januar 2019 med virkning fra og med den 1. ja-
nuar 2018.
Til nr. 2
Virksomhedsskattelovens § 3, stk. 4, 1. pkt., indeholder en
henvisning til vurderingsterminen den 1. september.
Det følger af den foreslåede ændring af § 3, stk. 4, 1. pkt.,
at henvisningen til »1. september« ændres til »1. januar«.
Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med lov-
forslagets § 1, nr. 1, hvor det foreslås, at vurderingsterminen
ændres fra den 1. september til den 1. januar i en række be-
stemmelser i ejendomsvurderingsloven.
Efter den foreslåede ændring i lovforslagets § 1, nr. 1, skal
der efter reglerne i ejendomsvurderingsloven foretages al-
mindelige vurderinger af fast ejendom pr. 1. januar i vurde-
ringsåret i stedet for pr. 1. september.
Med den foreslåede ændring, hvorved vurderingsterminen
ændres fra den 1. september til den 1. januar, sikres det, at
der henvises til den korrekte vurderingstermin.
Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med lov-
forslagets § 13, stk. 2 og 5, hvorefter ændringen vil træde i
kraft den 1. januar 2020 med virkning fra og med året efter
det rådighedsår henholdsvis indkomstår, hvor der første
gang foreligger en vurdering foretaget efter ejendomsvurde-
ringslovens §§ 5 eller 6 for den pågældende ejendomstype.
Til § 10
Til nr. 1
Efter gældende ret finder § 1, nr. 2-20 og 36-66, i lov nr.
688 af 8. juni 2017 ikke anvendelse for klager og anmodnin-
ger om genoptagelse, der afgøres før den 1. januar 2019.
Derudover gælder, at Landsskatteretten skal færdigbehandle
klager over afgørelser, som den 1. januar 2019 er under be-
handling i Landsskatteretten, ligesom den ordinære funkti-
onsperiode for medlemmer og suppleanter i vurderingsanke-
nævn, skatteankenævn og de fælles ankenævn er forlænget
med 6 måneder til og med den 31. december 2018. Funkti-
onsperiode begynder således den 1. januar 2019 og udløber
den 30. juni 2022.
Det foreslås, at virkningstidspunktet for § 1, nr. 2-20 og
36-66, som bl.a. vedrører nye krav til ankenævnsmedlem-
mers vurderingsfaglige kompetencer, nedlæggelse af de fæl-
les ankenævn og ændringer i sagsfordelingen mellem vurde-
ringsankenævn, Landsskatteretten og Skatteankestyrelsen
m.v., i lov nr. 688 af 8. juni 2017 udskydes, så bestemmel-
serne ikke vil finde anvendelse for klager og anmodninger
om genoptagelse, der afgøres før den 1. januar 2020.
Det foreslås derudover, at Landsskatteretten færdigbe-
handler klager over afgørelser, som den 1. januar 2020 er
under behandling i Landsskatteretten.
Endvidere foreslås det, at den efterfølgende ordinære
funktionsperiode for medlemmer og suppleanter i vurde-
ringsankenævn, skatteankenævn og fælles ankenævn skal
begynde den 1. januar 2020 og udløbe den 30. juni 2022.
Forslaget om at § 1, nr. 2-20 og 36-66, om ny vurderings-
ankenævnsstruktur og regler for klagesagsbehandlingen i
lov nr. 688 af 8. juni 2017 ikke skal finde anvendelse for
klager og anmodninger om genoptagelse, der afgøres før
den 1. januar 2020, er en konsekvens af lovforslagets § 10,
nr. 2, hvorefter funktionsperioden for skatteankenævn, vur-
deringsankenævn og fælles ankenævn foreslås forlænget til
og med den 31. december 2019.
Det foreslås således, at der skal ske en udskydelse af virk-
ningstidspunktet af de ændringer i skatteforvaltningsloven,
som er gennemført ved lov nr. 688 af 8. juni 2017, og som
bl.a. har karakter af at være generelle regler for klagebe-
handlingen, f.eks. afskaffelse af Skatteankestyrelsens pligt
til at udarbejde en sagsfremstilling med dertilhørende hø-
ringspligt, afskaffelse af retten til møde med Skatteankesty-
relsen i visse vurderingsklagesager og afskaffelse af borge-
rens frie valg af afgørelsesmyndighed i vurderingsklagesa-
ger m.v.
Lovforslaget har til hensigt at sikre, at den nye procedure
for behandling af klager over ejendomsvurderinger får virk-
ning på det tidspunkt, funktionsperioden for nye vurderings-
ankenævn, begynder. Ændringerne i reglerne for klagesags-
behandlingen er således ikke møntet på de nuværende vur-
deringsankenævn, men er derimod forudsat at finde anven-
delse på og af nye vurderingsankenævn, som er sammensat
med nye kompetencer og beføjelser. Således er den nye kla-
gestruktur, regler for klagebehandlingen og ændringer i an-
dre processuelle regler for vurderingsmyndigheden på man-
ge punkter meget nært forbundet og indbyrdes afhængige.
Dette vil alene kunne opretholdes ved også at udskyde virk-
ningen af de ved lov nr. 688 af 8. juni 2017 ændrede regler
for klagesagsbehandlingen i skatteforvaltningsloven i over-
ensstemmelse med den foreslåede forlængelse af ankenæv-
nenes funktionsperiode, således at den forudsatte parallelitet
og indbyrdes afhængighed bevares.
59
Forslaget om, at Landsskatteretten færdigbehandler klager
over afgørelser, som den 1. januar 2020 er under behandling
i Landsskatteretten, er derudover en konsekvensændring
som følge af lovforslagets § 10, nr. 2.
Det foreslås, at overgangsbestemmelsen vedrørende fær-
digbehandling af klagesager, der allerede er under behand-
ling i Landsskatteretten, ændres i overensstemmelse med det
foreslåede virkningstidspunkt for den nye ankenævnsstruk-
tur, de ændrede sagsfordelingsregler og de ændrede proces-
suelle regler for klagesagsbehandlingen.
Forslaget har til hensigt at sikre, at der bevares den for-
nødne parallelitet mellem overgangsbestemmelsen og de øv-
rige bestemmelser om ændret sagsfordeling mellem afgørel-
sesmyndighederne.
Forslaget om, at den efterfølgende ordinære funktionsperi-
ode for medlemmer og suppleanter i vurderingsankenævn
og skatteankenævn vil begynde den 1. januar 2020 og udlø-
be den 30. juni 2022, er endvidere en konsekvens af, at den
nuværende funktionsperiode for medlemmer og suppleanter
i vurderingsankenævn, skatteankenævn og de fælles anke-
nævn foreslås forlænget med 1 år, dvs. til og med den 31.
december 2019.
Til nr. 2
Efter den gældende skatteforvaltningslov § 8, stk. 2, ud-
nævnes medlemmerne af vurderingsankenævn, skatteanke-
nævn og skatte- og vurderingsnævn for en fireårig periode,
hvilket i lov nr. 688 af 8. juni 2017, jf. § 22, stk. 8, er for-
længet med 6 måneder til og med den 31. december 2018.
Funktionsperiode begynder således den 1. januar 2019 og
udløber den 30. juni 2022.
Det foreslås at forlænge den ordinære funktionsperiode
for medlemmer og suppleanter i vurderingsankenævn, skat-
teankenævn og de fælles ankenævn, jf. skatteforvaltningslo-
vens § 8, stk. 2, til og med den 30. juni 2020.
Forslaget skal bl.a. sikre bedre sammenhæng mellem den
nye tidsplan for udsendelse af nye vurderinger, hvorefter de
første udsendelser vil påbegyndes fra andet halvår af 2020,
og tidspunktet for hvornår den ny klagestruktur er etableret,
herunder en bedre sammenhæng ud fra økonomiske per-
spektiver til etablering og funktion af ankenævn, således at
der opnås værdi i form af konkrete sagsafgørelser af vurde-
ringsklagesager.
Til nr. 3
I medfør af § 2, nr. 1-10 og 12-21, og § 3, nr. 2-13, i lov
nr. 688 af 8. juni 2017 er der gennemført en række ændrin-
ger af lov om kommunal ejendomsskat og ejendomsværdi-
skatteloven som konsekvens af overgangen til et nyt ejen-
domsvurderingssystem, som var forudsat til at ske ved ejen-
domsvurderingslovens ikrafttræden den 1. januar 2018.
Det foreslås med ændringen af § 22, stk. 10, at § 2, nr.
1-10 og 12-21, og § 3, nr. 2-13, i lov om 688 af 8. juni 2017,
skal have virkning fra og med det skatteår henholdsvis ind-
komstår, hvor beskatningen sker på grundlag af ejendoms-
vurderinger foretaget efter ejendomsvurderingslovens §§ 5
eller 6.
Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med lov-
forslagets § 1, nr. 22-35, hvor det foreslås at ændre ejen-
domsvurderingsloven §§ 87 og 88, så de allerede videreførte
vurderinger videreføres med yderligere to år. Dermed vil det
nye ejendomsvurderingssystem først skulle benyttes ved
vurderingen af ejerboliger i 2020 og af erhvervsejendomme
m.v. i 2021. Indtil da vil vurderingerne skulle foretages i det
gamle vurderingssystem efter de tidligere gældende regler i
den tidligere gældende vurderingslov, jf. de foreslåede §§ 87
og 88 i ejendomsvurderingsloven.
Som konsekvens heraf foreslås det således, at § 22, stk.
10, i lov nr. 688 af 8. juni 2017 ændres, så lovens § 2, nr.
1-10 og 12-21, og § 3, nr. 2-13, vil få virkning fra det tids-
punkt, hvor det nye ejendomsvurderingssystem skal anven-
des, som forudsat.
Til nr. 4
I medfør af § 5, nr. 1 og 2, §§ 6-9, § 10, nr. 4, § 11, § 12,
nr. 2, §§ 13 og 14, § 15, nr. 1 og 3, og §§ 18-21 i lov nr. 688
af 8. juni 2017 er der gennemført en række ændringer af af-
skrivningsloven, aktieavancebeskatningsloven, boafgiftslo-
ven, dødsboskatteloven, ejendomsavancebeskatningsloven,
lov om lån til betaling af grundskyld m.v., kildeskatteloven,
ligningsloven, lov om indskud på etableringskontoloven,
pensionsbeskatningsloven, virksomhedsskatteloven, ejerlej-
lighedsloven, lov om et testcenter for store vindmøller ved
Østerild, almenboligloven og boligreguleringsloven som
konsekvens af overgangen til et nyt ejendomsvurderingssy-
stem, som var forudsat til at ske ved ejendomsvurderingslo-
vens ikrafttræden den 1. januar 2018.
Det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 14 i § 22 i lov nr.
688 af 8. juni 2017, hvorefter lovens § 5, nr. 1 og 2, §§ 6-9,
§ 10, nr. 4, § 11, § 12, nr. 2, §§ 13 og 14, § 15, nr. 1 og 3, og
§§ 18-21 vil have virkning fra og med det skatteår henholds-
vis indkomstår, hvor beskatningen sker på grundlag af ejen-
domsvurderinger foretaget efter ejendomsvurderingslovens
§§ 5 eller 6.
De foreslåede ændringer skal ses i sammenhæng med lov-
forslagets § 1, nr. 22-35, hvor det foreslås at ændre ejen-
domsvurderingslovens §§ 87 og 88, så de allerede viderefør-
te vurderinger videreføres med yderligere to år. Dermed vil
det nye ejendomsvurderingssystem først skulle benyttes ved
vurderingen af ejerboliger i 2020 og af erhvervsejendomme
m.v. i 2021. Indtil da vil vurderingerne skulle foretages i det
gamle vurderingssystem efter de tidligere gældende regler i
den tidligere gældende vurderingslov, jf. de foreslåede §§ 87
og 88 i ejendomsvurderingsloven.
Derfor foreslås det at indsætte et nyt stk. 14 i § 22 i lov nr.
688 af 8. juni 2017, hvorefter lovens § 5, nr. 1 og 2, §§ 6-9,
§ 10, nr. 4, § 11, § 12, nr. 2, §§ 13 og 14, § 15, nr. 1 og 3, og
§§ 18-21 vil få virkning fra det tidspunkt, hvor det nye ejen-
domsvurderingssystem skal anvendes, som forudsat.
60
Til § 11
Til nr. 1
I medfør af lov nr. 278 af 17. april 2018 skal der indføres
et forsigtighedsprincip, hvorefter beskatningsgrundlaget for
ejendomsværdiskat, grundskyld og dækningsafgift af er-
hvervsejendomme fastsættes til 80 pct. af ejendoms-, grund-
og forskelsværdierne.
Forsigtighedsprincippet indebærer dermed, at det beløb,
boligejerne og ejere af øvrige ejendomme skal betale skat af,
sættes 20 pct. lavere end ejendoms- og grundvurderingen.
På den måde sikres det, at den usikkerhed, der altid vil være
ved en vurdering, kommer boligejerne til gode.
Ifølge § 17, stk. 4-6, i lov nr. 278 af 17. april 2018 skal
forsigtighedsprincippet have virkning fra og med det første
år, for hvilket beregningsgrundlaget for ejendomsværdiskat-
ten, grundskylden og dækningsafgiften er henholdsvis ejen-
doms-, grund- og forskelsværdien ansat i henhold til ejen-
domsvurderingsloven. Det fremgår videre af bemærkninger-
ne til disse bestemmelser, at forsigtighedsprincippet skal ha-
ve virkning i takt med, at de nye vurderinger, der foretages i
medfør af ejendomsvurderingsloven, afløser vurderinger,
der er foretaget efter den tidligere gældende vurderingslov,
som beskatningsgrundlag.
Det foreslås at ændre »ejendomsvurderingsloven« til
»ejendomsvurderingslovens §§ 5 eller 6« i § 17, stk. 4-6, i
lov nr. 278 af 17. april 2018.
Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med lov-
forslagets § 1, nr. 22-35, hvor det foreslås at ændre ejen-
domsvurderingslovens §§ 87 og 88, så de allerede viderefør-
te vurderinger videreføres med yderligere to år, således at de
første vurderinger foretages efter det nye ejendomsvurde-
ringssystem af ejerboliger i 2020 og af erhvervsejendomme
m.v. i 2021. Lovforslagets § 1, nr. 22-35, vil dermed have
som konsekvens, at der både foretages vurderinger efter
ejendomsvurderingsloven efter det gamle vurderingssystem
og det nye ejendomsvurderingssystem. Vurderingerne, der
skal foretages efter de foreslåede §§ 87 og 88, i perioden
2018-2020 vil således skulle foretages efter det gamle vur-
deringssystem, hvorimod vurderingerne foretaget efter ejen-
domsvurderingsloven herefter vil skulle foretages efter det
nye ejendomsvurderingssystem.
Lovforslagets § 1, nr. 22-35, vil dermed betyde, at vurde-
ringer, der foretages i medfør af ejendomsvurderingsloven,
ikke længere vil være det samme som vurderinger, der fore-
tages efter det nye ejendomsvurderingssystem. Da hensynet
bag forsigtighedsprincippet er, at det skal sikre den enkelte
boligejer i overgangen til det nye ejendomsvurderingssy-
stem, er der derfor behov for at ændre virkningsbestemmel-
serne i § 17, stk. 4-6, i lov nr. 278 af 17. april 2018, således
at forsigtighedsprincippet fremover vil træde i kraft i takt
med, at nye vurderinger foretaget efter det nye ejendoms-
vurderingssystem afløser vurderinger foretaget efter det
gamle vurderingssystem.
Til nr. 2
I § 17, stk. 9, i lov nr. 278 af 17. april 2018 henvises to
steder til vurderingen pr. 1. september 2018.
Det foreslås, at ændre »1. september 2018« til »1. januar
2020« i § 17, stk. 9, i lov nr. 278 af 17. april 2018.
Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 22-35,
hvor det foreslås at ændre ejendomsvurderingslovens §§ 87
og 88, så de allerede videreførte vurderinger videreføres
med yderligere to år, således at de første vurderinger foreta-
ges efter det nye vurderingssystem af ejerboliger i 2020 og
af erhvervsejendomme m.v. i 2021. Lovforslagets § 1, nr.
22-35, vil dermed have som konsekvens, at der både foreta-
ges vurderinger efter ejendomsvurderingsloven efter det
gamle vurderingssystem og det nye ejendomsvurderingssy-
stem. Vurderingerne, der skal foretages efter de foreslåede
§§ 87 og 88, i perioden 2018-2020 vil således skulle foreta-
ges efter det gamle vurderingssystem, hvorimod vurderin-
gerne foretaget efter ejendomsvurderingsloven herefter vil
skulle foretages efter det nye ejendomsvurderingssystem.
Med henvisningen til vurderingen pr. 1. september 2018
var det hensigten at henvise til den første nye vurdering
foretaget efter det nye ejendomsvurderingssystem. Da det
imidlertid i lovforslagets § 1, nr. 22-35, foreslås at gennem-
føre en række ændringer, der vil have til følge, at den første
nye vurdering af ejerboliger vil blive foretaget pr. 1. januar
2020, foreslås det at ændre henvisningen i § 17, stk. 9, i lov
nr. 278 af 17. april 2017, så der henvises til vurderingen pr.
1. januar 2020.
Til nr. 3
Efter gældende ret kan vurderingsmyndighedens afgørel-
ser om almindelige vurderinger pr. 1. september 2018 efter
ejendomsvurderingsloven, og vurderingsmyndighedens af-
gørelser om afslag på genoptagelse, jf. skatteforvaltningslo-
vens § 20 b, stk. 3, og § 33, af almindelige vurderinger pr. 1.
september 2018 efter ejendomsvurderingsloven, tidligst på-
klages til Skatteankestyrelsen fra og med den 1. januar 2019
og 3 måneder frem.
Det foreslås, at vurderingsmyndighedens afgørelser om al-
mindelige vurderinger pr. 1. september 2018 efter ejen-
domsvurderingsloven, og vurderingsmyndighedens afgørel-
ser om afslag på genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens §
20 b, stk. 3, og § 33, af almindelige vurderinger pr. 1. sep-
tember 2018 efter ejendomsvurderingsloven, tidligst kan på-
klages til Skatteankestyrelsen fra og med den 1. januar 2020
og 3 måneder frem.
Den foreslåede ændring betyder således, at adgangen til at
kunne påklage vurderingsmyndighedens afgørelser til Skat-
teankestyrelsen udskydes til den 1. januar 2020. Forslaget
ændrer ikke på, at det fortsat vil være muligt at klage i 3 må-
neder fra og med afgørelsens modtagelse, dog mindst til og
med den 1. april 2020.
Forslaget er en konsekvensændring som følge af lovfor-
slagets § 1, nr. 22-35, og den foreslåede ændring er i over-
ensstemmelse med hensigten bag boligforliget om, at klager
over de nye ejendomsvurderinger og dermed klager over af-
gørelse om genoptagelse af de nye ejendomsvurderinger
61
skal behandles i den klagestruktur og efter de regler om be-
handling af klager over ejendomsvurderinger, som er vedta-
get ved ejendomsvurderingsloven og dens følgelov.
Forslaget skal endvidere ses i sammenhængen med lovfor-
slagets § 10, nr. 2, hvorved adgangen til at klage over vide-
reførte vurderinger tilsvarende foreslås udskudt til den 1. ja-
nuar 2020, hvis de særskilte meddelelser modtages af ejer til
og med den 31. december 2019.
Til § 12
Til nr. 1
Ifølge forliget om et nyt ejendomsvurderingssystem, som
den daværende regering (Venstre) og Socialdemokratiet,
Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Radikale Venstre og
Det Konservative Folkeparti indgik den 18. november 2016,
skal beskatningsgrundlaget for grundskyld og dækningsaf-
gift fremrykkes med et år, så forskydningen mellem vurde-
ringsåret og beskatningsåret på to år reduceres til et år. For-
målet er bl.a. at sikre større samtidighed mellem ejendoms-
vurderingen og opkrævningen af grundskyld og dækningsaf-
gift.
Fremrykningen skal ifølge forliget ske fra og med skatte-
året 2019 for grundskyld for ejerboliger, og fra og med skat-
teåret 2020 for grundskyld og dækningsafgift for erhvervs-
ejendomme m.v.
Fremrykningen blev udmøntet med lov nr. 61 af 16. janu-
ar 2017 og justeret med lov nr. 171 af 17. april 2018.
Efter de gældende regler opkræves grundskyld for ejerbo-
liger i 2018 på baggrund af 2016-vurderingen, i 2019 på
baggrund af 2018-vurderingen, i 2020 på baggrund af 2019-
vurderingen og i 2021 på baggrund af 2020-vurderingen.
2017-vurderingen for ejerboliger danner hermed som ud-
gangspunkt ikke grundlag for beskatning.
Tilsvarende opkræves grundskyld og dækningsafgift for
erhvervsejendomme m.v. i 2019 på baggrund af 2017-vur-
deringen, i 2020 på baggrund af 2019-vurderingen, i 2021
på baggrund af 2020-vurderingen og i 2022 på baggrund af
2021-vurderingen. 2018-vurderingen for erhvervsejendom-
me m.v. danner hermed som udgangspunkt ikke grundlag
for beskatning.
Det foreslås, at § 3, stk. 3, i lov nr. 61 af 16. januar 2017
affattes, så lovens § 2 fremover vil have virkning fra og med
den 1. januar 2021 for ejerboliger, der vurderes i lige år, jf.
ejendomsvurderingslovens § 5, og fra og med den 1. januar
2022 for andre ejendomme.
Som konsekvens af videreførelsen af vurderingerne med
to år, jf. lovforslagets § 1, nr. 22-35, samt ændring af vurde-
ringsterminen, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås det såle-
des, at fremrykningen af beskatningsgrundlaget tilsvarende
udskydes to år, så fremrykningen af beskatningsgrundlaget
for grundskyld for ejerboliger først har virkning fra og med
den 1. januar 2021, og af fremrykningen af beskatnings-
grundlaget for grundskyld og dækningsafgift for erhvervs-
ejendomme m.v. først har virkning fra og med den 1. januar
2022.
Ændringen vil medføre, at den vurdering, der ikke danner
grundlag for beskatningen, udskydes med to år. Med ud-
gangspunkt i ovenstående eksempel vil grundskyld således
efter forslaget skulle opkræves for ejerboliger i 2018 på bag-
grund af 2016-vurderingen, i 2019 på baggrund af 2017-vur-
deringen, i 2020 på baggrund af 2018-vurderingen, i 2021
på baggrund af 2020-vurderingen og i 2022 på baggrund af
2021-vurderingen. Efter forslaget er det således 2019-vurde-
ringen, og ikke 2017-vurderingen, der som udgangspunkt
ikke vil danne grundlag for beskatning.
Tilsvarende vil grundskyld og dækningsafgift for er-
hvervsejendomme m.v. efter forslaget i 2019 skulle opkræ-
ves på baggrund af 2017-vurderingen, i 2020 på baggrund af
2018-vurderingen, i 2021 på baggrund af 2019-vurderingen,
i 2022 på baggrund af 2021-vurderingen og i 2023 på bag-
grund af 2022-vurderingen. Efter forslaget vil det således
være 2020-vurderingen, og ikke 2018-vurderingen, der som
udgangspunkt ikke vil danne grundlag for beskatning.
Til § 13
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar
2019, jf. dog de foreslåede stk. 2 og 3.
Loven gælder ikke for Færøerne eller Grønland, fordi de
love, der ændres, ikke gælder for Færøerne eller Grønland
og ikke indeholder en hjemmel til at sætte lovene i kraft for
Færøerne eller Grønland.
Det foreslås i stk. 2, at lovens § 2, nr. 2, § 3, nr. 2, 7, 9, 11,
13 og 14, § 6, nr. 2, § 7, nr. 2, og § 9, nr. 2, træder i kraft
den 1. januar 2020.
Med lovforslagets § 2, nr. 2, § 3, nr. 2, § 6, nr. 2, § 7, nr.
2, og § 9, nr. 2, foreslås det at gennemføre en række konse-
kvensændringer som følge af lovforslagets § 1, nr. 1, der vil
medføre, at vurderingsterminen ændres fra 1. september til
1. januar.
Ændringen af vurderingsterminen vil imidlertid skulle af-
vente tidspunktet for udsendelsen af vurderinger efter det
nye ejendomsvurderingssystem. De første vurderinger efter
det nye ejendomsvurderingssystem vil efter lovforslaget
først blive udsendt i 2020, hvorfor konsekvensændringerne
af vurderingsterminen først skal træde i kraft pr. 1. januar
2020.
Med lovforslagets § 3, nr. 7, 9, 11, 13 og 14, foreslås det,
at ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 2 og 3, ophæves,
samt at henvisninger i andre bestemmelser i ejendomsværdi-
skatteloven tilpasses ophævelsen af ejendomsværdiskattelo-
vens § 4 a, stk. 2 og 3.
Med den gældende særregel i ejendomsværdiskattelovens
§ 4 a, stk. 2 og 3, kan der være en periode på op til 16 måne-
der minus én dag, hvor der ikke betales ejendomsværdiskat
af et færdigbygget nybyggeri m.v.
Hvis et nybyggeri m.v. vurderes som færdigbygget ek-
sempelvis den 2. september 2020, vil det pågældende ny-
byggeri m.v. først være omfattet af ejendomsvurderingen pr.
1. september 2021. Det medfører, at der først betales ejen-
domsværdiskat af det pågældende nybyggeri m.v. for 2022.
Ejeren af nybyggeriet m.v. betaler ikke ejendomsværdiskat
62
af nybyggeriet m.v. hverken for den resterende del af 2020
eller for hele 2021, selv om vedkommende har rådighed
over nybyggeriet m.v. fra den 2. september 2020 og i hele
2021.
Baggrunden for særreglen for om-, til- eller nybyggeri
m.v. er, at vurderingsterminen efter gældende ret ligger i an-
det halvår af kalenderåret (1. september), og at der betales
ejendomsværdiskat af ejendomsværdien i det år, vurderin-
gen foretages.
Uden de gældende særregler i ejendomsværdiskattelovens
§ 4 a, stk. 2 og 3, for om-, til- eller nybygning m.v., ville det
afgørende for, om der skulle betales ejendomsværdiskat af
en om-, til- eller nybygning m.v. i et givent indkomstår der-
for være, om om-, til- eller nybygningen m.v. vurderes som
færdigbygget pr. 1. september i indkomståret. Det ville
imidlertid medføre, at der ville skulle betales ejendomsvær-
diskat af om-, til- eller nybygningen m.v. for hele året, selv
om ejeren kun ville have haft glæde af den pågældende om-,
til- eller nybygning m.v. helt ned til kun fire måneder.
Ejeren af en ejendom, hvorpå en om-, til- eller nybygning
m.v. vurderes som færdigbygget eksempelvis den 1. septem-
ber 2020, ville således skulle betale ejendomsværdiskat af
om-, til- eller nybygningen m.v. for hele 2020, selv om
vedkommende først har rådighed over om-, til- eller nybyg-
ningen m.v. fra vurderingsterminen.
Med den foreslåede ændring af vurderingsterminen fra
den 1. september til den 1. januar i vurderingsåret i lovfor-
slagets § 1, nr. 1, vil vurderingsterminen fra og med 2020
være den 1. januar. Der vil således ikke længere kunne opstå
tilfælde, hvor der skal betales ejendomsværdiskat i et helt år,
uden at ejeren også har haft glæde af den pågældende om-,
til- eller nybygning m.v. i hele året.
Hvis ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 2 og 3, blev
opretholdt, ville den periode, hvor der ikke ville skulle beta-
les ejendomsværdiskat af et om-, til- eller nybyggeri m.v.,
samtidig kunne blive op til to år minus én dag.
Det foreslås derfor, at ophævelsen af ejendomsværdiskat-
telovens § 4 a, stk. 2 og 3, og konsekvensrettelser som følge
af ophævelsen, træder i kraft den 1. januar 2020, hvilket er
samtidig med ændringen af vurderingsterminen til 1. januar.
Det foreslås i stk. 3, at lovens § 8, nr. 2, træder i kraft den
1. januar 2022.
Forslaget skal ses i sammenhæng med § 13, stk. 4, hvoref-
ter den foreslåede ændring i lovforslagets § 8, nr. 1, har
virkning fra og med den 1. januar 2018.
Lovforslagets § 8, nr. 1, skal bl.a. sikre, at den affattelse af
tinglysningsafgiftsloven, der er tilpasset den tidligere gæl-
dende vurderingslov og dermed det tidligere gældende vur-
deringssystem, bliver tilpasset i forhold til lovforslagets § 1,
nr. 22-35, hvorefter de nye ejendomsvurderinger og dermed
også det nye ejendomsvurderingssystem udskydes med to
år. Bestemmelsen foreslås efter lovforslagets § 13, stk. 4, at
skulle have virkning fra og med den 1. januar 2018.
Når der foretages vurderinger i det nye ejendomsvurde-
ringssystem, skal de ændringer af tinglysningsafgiftslovens
§ 4, der blev foretaget med lov nr. 688 af 8. juni 2017, dog
træde i stedet for den affattelse af tinglysningsafgiftslovens
§ 4, der foreslås med lovforslagets § 8, nr. 1. Det foreslås
derfor, at affattelsen af tinglysningsafgiftslovens § 4, som
den ser ud efter ændringerne ved lov nr. 688 af 8. juni 2017,
skal træde i kraft den 1. januar 2022. På den måde, og set i
sammenhæng med lovforslagets § 13, stk. 8, vil den affattel-
se af tinglysningsafgiftslovens § 4, som foreslås ved lovfor-
slagets § 8, nr. 2, også efter den foreslåede videreførelse af
vurderingerne med to år, jf. lovforslagets § 1, nr. 22-35, træ-
de i kraft på samme tidspunkt, som det var hensigten ved lov
nr. 688 af 8. juni 2017. I forhold til nærværende forslag be-
tyder dette, at ikrafttrædelsestidspunktet for de foreslåede
ændringer med lovforslagets § 8, nr. 2, vil træde i kraft året
efter det år, hvor der første gang foreligger nye vurderinger
af erhvervsejendomme, det vil sige 1. januar 2022.
Det foreslås i stk. 4, at lovens § 1, nr. 1-4, 7-17, 19, 21-35,
36, 39 og 42, § 2, nr. 1, § 3, nr. 1, 3-6, 8 og 10, § 4, nr. 1, 2
og 4, § 5, § 6, nr. 1, § 7, nr. 1, § 8, nr. 1, § 9, nr. 1, § 10, nr.
3-4, og § 11, nr. 1 og 3, skal have virkning fra og med den 1.
januar 2018.
Med lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås det, at vurderingster-
minen i en række bestemmelser i ejendomsvurderingsloven
ændres fra den 1. september til den 1. januar.
Efter gældende ret skal de første nye vurderinger af ejer-
boliger foretages pr. 1. september 2018 og af erhvervsejen-
domme m.v. pr. 1. september 2019. Dette har imidlertid vist
sig ikke at være muligt. Derfor er der behov for, at vurderin-
gerne i 2018-2020 foretages efter særlige regler i ejendoms-
vurderingslovens §§ 87 og 88, hvorefter vurderingerne i åre-
ne 2018-2020 vil skulle foretages pr. 1. oktober i vurde-
ringsåret.
Da vurderingsterminen således vil være den 1. oktober i
vurderingsåret i perioden 2018-2020, jf. de foreslåede æn-
dringer i lovforslagets § 1, nr. 22-35, og herefter vil være
den 1. januar i vurderingsåret, jf. den foreslåede ændring
lovforslagets § 1, nr. 1, vil der således ikke på noget tids-
punkt skulle foretages vurderinger efter ejendomsvurde-
ringsloven pr. 1. september i vurderingsåret.
Det foreslås derfor, at ændringen af vurderingsterminen
fra 1. september til 1. januar får virkning allerede fra og med
den 1. januar 2018, således at hovedreglen i ejendomsvurde-
ringsloven herefter vil være, at vurderingsterminen er den 1.
januar i vurderingsåret.
Med lovforslagets § 1, nr. 2, foreslås det, at der i ejen-
domsvurderingslovens § 5, stk. 1, 2. pkt., indsættes en hen-
visning til §§ 87 og 88, som de foreslås ændret i lovforsla-
gets § 1, nr. 22-35.
Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 22-35,
hvorefter vurderingerne foreslås videreført med yderligere
to år, sådan at vurderingerne i perioden 2018-2020 foretages
efter særlige regler i ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88.
Efter disse særlige regler vil der i perioden 2018-2020 blive
foretaget vurderingerne pr. 1. oktober.
Der er derfor behov for, at der i ejendomsvurderingslo-
vens § 5, stk. 1, 2. pkt., indsættes en henvisning til de regler,
63
hvorefter der efter forslaget skal foretages vurderinger i pe-
rioden 2018-2020.
De foreslåede ændringer i ejendomsvurderingslovens §§
87 og 88, jf. lovforslagets § 1, nr. 22-35, vedrører vurderin-
gerne i vurderingsåret 2018. Det foreslås, at de ændrede reg-
ler skal have virkning fra og med den 1. januar 2018. Da
lovforslagets § 1, nr. 2, er en konsekvens af lovforslagets §
1, nr. 22-35, foreslås det, at § 1, nr. 2, ligesom § 1, nr.
22-35, skal have virkning fra og med den 1. januar 2018.
Med lovforslagets § 1, nr. 3, foreslås det, at der i ejen-
domsvurderingslovens § 6, stk. 1, indsættes en henvisning
til de foreslåede overgangsbestemmelser i lovforslagets § 1,
nr. 22-35.
Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 22-35,
hvorefter vurderingerne foreslås videreført med yderligere
to år, sådan at omvurderinger i perioden 2018-2020 foreta-
ges efter særlige regler i ejendomsvurderingslovens §§ 87
og 88. Efter disse særlige regler vil der i perioden
2018-2020 blive foretaget omvurderinger pr. 1. oktober.
Der er derfor behov for, at der i ejendomsvurderingslo-
vens § 6, stk. 1, indsættes en henvisning til de regler, hvor-
efter der efter forslaget skal foretages omvurderinger i perio-
den 2018-2020.
De foreslåede regler i ejendomsvurderingslovens §§ 87 og
88, jf. lovforslagets § 1, nr. 22-35, vedrører vurderingerne i
vurderingsåret 2018. Det foreslås, at de ændrede regler skal
have virkning fra og med den 1. januar 2018. Da lovforsla-
gets § 1, nr. 3, er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr.
22-35, foreslås det, at § 1, nr. 3, ligesom § 1, nr. 22-35, skal
have virkning fra og med den 1. januar 2018.
Med lovforslagets § 1, nr. 4, foreslås det, at formuleringen
»inden denne lovs ikrafttræden« ændres til »efter §§ 87 eller
88« i en række bestemmelser i ejendomsvurderingsloven.
Bestemmelserne omfattet af ændringen i lovforslagets § 1,
nr. 4, henviser til sidste vurdering, omvurdering eller ansæt-
telse foretaget inden ejendomsvurderingslovens ikrafttrædel-
se.
De foreslåede ændringer i lovforslagets § 1, nr. 22-35, vil
imidlertid medføre, at 2011-vurderingerne for ejerboliger og
2012-vurderingerne for erhvervsejendomme m.v. viderefø-
res med yderligere to år, således at der i perioden fra og med
2018 og til og med 2020 skal foretages vurderinger efter de
foreslåede overgangsregler i ejendomsvurderingslovens §§
87 og 88.
Der er derfor behov for, at der i de omfattede bestemmel-
ser i ejendomsvurderingsloven indsættes en henvisning til
de regler, hvorefter der efter forslaget skal foretages vurde-
ringer i perioden 2018-2020.
De foreslåede regler i ejendomsvurderingslovens §§ 87 og
88, jf. lovforslagets § 1, nr. 22-35, vedrører vurderingerne i
vurderingsåret 2018. Det foreslås derfor, at disse regler skal
have virkning fra og med den 1. januar 2018. Da lovforsla-
gets § 1, nr. 4, er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr.
22-35, foreslås det, at § 1, nr. 4, ligesom § 1, nr. 22-35, skal
have virkning fra og med den 1. januar 2018.
Med lovforslagets § 1, nr. 7 og 8, foreslås det, at »2018«
ændres til »2020« og at »2019« ændres til »2021« i en ræk-
ke bestemmelser i ejendomsvurderingsloven.
Lovforslagets § 1, nr. 7 og 8, er en konsekvens af lovfor-
slagets § 1, nr. 22-35, der vil medføre, at vurderingerne vi-
dereføres med yderligere to år. Der vil efter forslaget således
først skulle foretages nye vurderinger foretaget efter det nye
ejendomsvurderingssystem pr. 1. januar 2020 for ejerboliger
og pr. 1. januar 2021 for erhvervsejendomme m.v.
De forskellige bestemmelser i ejendomsvurderingsloven,
der foreslås ændret med lovforslagets § 1, nr. 7 og 8, henvi-
ser til 2018 henholdsvis 2019 som de første år, der vil kom-
me nye vurderinger foretaget efter det nye ejendomsvurde-
ringssystem. Der er derfor behov for, at disse henvisninger
konsekvensændres i forhold til den foreslåede videreførelse
af vurderingerne med to år.
De foreslåede regler i ejendomsvurderingslovens §§ 87 og
88, jf. lovforslagets § 1, nr. 22-35, vedrører vurderingerne i
vurderingsåret 2018. Det foreslås derfor, at disse regler skal
have virkning fra og med den 1. januar 2018. Da lovforsla-
gets § 1, nr. 7 og 8, er en konsekvens af lovforslagets § 1,
nr. 22-35, foreslås det, at § 1, nr. 7 og 8, ligesom § 1, nr.
22-35, skal have virkning fra og med den 1. januar 2018.
Med lovforslagets § 1, nr. 9, foreslås det at ændre
»2011-2017« til »2011-2020« i ejendomsvurderingslovens §
64, stk. 2, nr. 8.
Forslaget skal sikre, at ejendomsvurderingslovens § 64,
stk. 2, nr. 8, konsekvensændres i overensstemmelse med
lovforslagets § 1, nr. 22-35, hvorefter vurderingerne videre-
føres med yderligere to år, således at tilbagebetalingsordnin-
gen fremover ikke vil gælde for ejendomme, der ved en eller
flere vurderinger for 2011-2020 var undtaget fra vurdering
efter den tidligere gældende vurderingslov, for så vidt angår
den eller de vurderinger, hvor ejendommen var undtaget fra
vurdering.
De foreslåede regler i ejendomsvurderingslovens §§ 87 og
88, jf. lovforslagets § 1, nr. 22-35, vedrører vurderingerne i
vurderingsåret 2018. Det foreslås derfor, at disse regler skal
have virkning fra og med den 1. januar 2018. Da lovforsla-
gets § 1, nr. 9, er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr.
22-35, foreslås det, at § 1, nr. 9, ligesom § 1, nr. 22-35, skal
have virkning fra og med den 1. januar 2018.
Med lovforslagets § 1, nr. 10, foreslås det, at formulerin-
gen »inden denne lovs ikrafttræden« i ejendomsvurderings-
lovens § 68, stk. 1, 1. pkt. og stk. 2, 1. pkt., ændres til »fore-
taget fra og med den 1. oktober 2011 og indtil denne lovs
ikrafttræden eller efter §§ 87 eller 88«.
Forslaget skal sikre, at ejendomsvurderingslovens § 68,
stk. 1 og 2, konsekvensændres i overensstemmelse med lov-
forslagets § 1, nr. 22-35, hvorefter vurderingerne videreføres
med yderligere to år, og vurderingerne i perioden 2018-2020
derfor skal foretages efter særlige regler i ejendomsvurde-
ringslovens §§ 87 og 88.
De foreslåede ændringer i ejendomsvurderingslovens §§
87 og 88, jf. lovforslagets § 1, nr. 22-35, vedrører vurderin-
gerne i vurderingsåret 2018. Det foreslås derfor, at disse æn-
64
dringer skal have virkning fra og med den 1. januar 2018.
Da lovforslagets § 1, nr. 10, er en konsekvens af lovforsla-
gets § 1, nr. 22-35, foreslås det, at § 1, nr. 10, ligesom § 1,
nr. 22-35, skal have virkning fra og med den 1. januar 2018.
Med lovforslagets § 1, nr. 11, foreslås det, at formulerin-
gen i ejendomsvurderingslovens § 69 ændres fra »ved første
vurdering efter denne lov af en ejendom« til »i forbindelse
med den almindelige vurdering af ejerboliger, som vurderes
i lige år, pr. 1. januar 2020, jf. ejendomsvurderingslovens §
5, eller af andre ejendomme pr. 1. januar 2021«.
Forslaget skal sikre, at ejendomsvurderingslovens § 69
konsekvensændres i overensstemmelse med lovforslagets §
1, nr. 22-35, hvorefter vurderingerne videreføres med yderli-
gere to år, og vurderingerne i perioden 2018-2020 derfor
skal foretages efter særlige regler i de foreslåede §§ 87 og
88.
De foreslåede ændringer i ejendomsvurderingslovens §§
87 og 88, jf. lovforslagets § 1, nr. 22-35, vedrører vurderin-
gerne i vurderingsåret 2018. Det foreslås derfor, at disse
regler skal have virkning fra og med den 1. januar 2018. Da
lovforslagets § 1, nr. 11, er en konsekvens af lovforslagets §
1, nr. 22-35, foreslås det, at § 1, nr. 11, ligesom § 1, nr.
22-35, skal have virkning fra og med den 1. januar 2018.
Med lovforslagets § 1, nr. 12, foreslås det at ændre formu-
leringen »denne lovs ikrafttræden« til »den sidste vurdering
foretaget efter §§ 87 og 88« og at ændre formuleringen
»første vurdering foretaget efter denne lov« til »den almin-
delige vurdering af ejerboliger, som vurderes i lige år, pr. 1.
januar 2020, jf. ejendomsvurderingslovens § 5, og af andre
ejendomme pr. 1. januar 2021« i ejendomsvurderingslovens
§ 70, stk. 1.
Forslaget skal sikre, at ejendomsvurderingslovens § 70,
stk. 1, konsekvensændres i overensstemmelse med lovfor-
slagets § 1, nr. 22-35, hvorefter vurderingerne videreføres
med yderligere to år, og vurderingerne i perioden 2018-2020
derfor skal foretages efter særlige regler i de foreslåede §§
87 og 88.
De foreslåede ændringer i ejendomsvurderingslovens §§
87 og 88, jf. lovforslagets § 1, nr. 22-35, vedrører vurderin-
gerne i vurderingsåret 2018. Det foreslås derfor, at disse
regler skal have virkning fra og med den 1. januar 2018. Da
lovforslagets § 1, nr. 12, er en konsekvens af lovforslagets §
1, nr. 22-35, foreslås det, at § 1, nr. 12, ligesom § 1, nr.
22-35, skal have virkning fra og med den 1. januar 2018.
Med lovforslagets § 1, nr. 13, foreslås det, at formulerin-
gen i ejendomsvurderingslovens § 70, stk. 2, ændres fra
»ved første vurdering efter denne lov af ejendomme som
nævnt i stk. 1« til »i forbindelse med den almindelige vurde-
ring af ejerboliger, som vurderes i lige år, pr. 1. januar 2020,
jf. ejendomsvurderingslovens § 5, eller af andre ejendomme
pr. 1. januar 2021«.
Forslaget skal sikre, at ejendomsvurderingslovens § 70,
stk. 2, konsekvensændres i overensstemmelse med lovfor-
slagets § 1, nr. 22-35, hvorefter vurderingerne videreføres
med yderligere to år, og vurderingerne i perioden 2018-2020
derfor skal foretages efter særlige regler i de foreslåede §§
87 og 88.
De foreslåede ændringer i ejendomsvurderingslovens §§
87 og 88, jf. lovforslagets § 1, nr. 22-35, vedrører vurderin-
gerne i vurderingsåret 2018. Det foreslås derfor, at disse
regler skal have virkning fra og med den 1. januar 2018. Da
lovforslagets § 1, nr. 13, er en konsekvens af lovforslagets §
1, nr. 22-35, foreslås det, at § 1, nr. 13, ligesom § 1, nr.
22-35, skal have virkning fra og med den 1. januar 2018.
Med lovforslagets § 1, nr. 14, foreslås det at ændre formu-
leringen »ved første vurdering efter denne lov« til »i forbin-
delse med den almindelige vurdering af ejerboliger, som
vurderes i lige år, pr. 1. januar 2020, jf. ejendomsvurde-
ringslovens § 5, eller af andre ejendomme pr. 1. januar
2021« i ejendomsvurderingslovens § 71, stk. 1, § 71, stk. 2,
2. pkt., § 71, stk. 3, og § 72, stk. 4.
Forslaget skal sikre, at ejendomsvurderingslovens § 71,
stk. 1, § 71, stk. 2, 2. pkt., § 71, stk. 3, og § 72, stk. 4, kon-
sekvensændres i overensstemmelse med lovforslagets § 1,
nr. 22-35, hvorefter vurderingerne videreføres med yderlige-
re to år, og vurderingerne i perioden 2018-2020 derfor skal
foretages efter særlige regler i de foreslåede §§ 87 og 88.
De foreslåede ændringer i ejendomsvurderingslovens §§
87 og 88, jf. lovforslagets § 1, nr. 22-35, vedrører vurderin-
gerne i vurderingsåret 2018. Det foreslås derfor, at disse
regler skal have virkning fra og med den 1. januar 2018. Da
lovforslagets § 1, nr. 14, er en konsekvens af lovforslagets §
1, nr. 22-35, foreslås det, at § 1, nr. 14, ligesom § 1, nr.
22-35, skal have virkning fra og med den 1. januar 2018.
Med lovforslagets § 1, nr. 15, foreslås det at ændre formu-
leringen »ved første vurdering foretaget efter denne lov« til
»i forbindelse med den almindelige vurdering af ejerboliger,
som vurderes i lige år, pr. 1. januar 2020, jf. ejendomsvurde-
ringslovens § 5, eller af andre ejendomme pr. 1. januar
2021« i ejendomsvurderingslovens § 71, stk. 1.
Forslaget skal sikre, at ejendomsvurderingslovens § 71,
stk. 1, konsekvensændres i overensstemmelse med lovfor-
slagets § 1, nr. 22-35, hvorefter vurderingerne videreføres
med yderligere to år, og vurderingerne i perioden 2018-2020
derfor skal foretages efter særlige regler i de foreslåede §§
87 og 88.
De foreslåede ændringer i ejendomsvurderingslovens §§
87 og 88, jf. lovforslagets § 1, nr. 22-35, vedrører vurderin-
gerne i vurderingsåret 2018. Det foreslås derfor, at disse
regler skal have virkning fra og med den 1. januar 2018. Da
lovforslagets § 1, nr. 15, er en konsekvens af lovforslagets §
1, nr. 22-35, foreslås det, at § 1, nr. 15, ligesom § 1, nr.
22-35, skal have virkning fra og med den 1. januar 2018.
Med lovforslagets § 1, nr. 16, foreslås det, at formulerin-
gen i ejendomsvurderingslovens § 71, stk. 2, 1. pkt., ændres
fra »Ophører ved første vurdering foretaget efter denne lov
en samlet vurdering af ejendomme« til »Ophører en samlet
vurdering af ejendomme ved den almindelige vurdering af
ejerboliger, som vurderes i lige år, pr. 1. januar 2020, jf.
ejendomsvurderingslovens § 5, eller ved vurdering af andre
ejendomme pr. 1. januar 2021«.
65
Forslaget skal sikre, at ejendomsvurderingslovens § 71,
stk. 2, 1. pkt., konsekvensændres i overensstemmelse med
lovforslagets § 1, nr. 22-35, hvorefter vurderingerne videre-
føres med yderligere to år, og vurderingerne i perioden
2018-2020 derfor skal foretages efter særlige regler i de
foreslåede §§ 87 og 88.
De foreslåede ændringer i ejendomsvurderingslovens §§
87 og 88, jf. lovforslagets § 1, nr. 22-35, vedrører vurderin-
gerne i vurderingsåret 2018. Det foreslås derfor, at disse
regler skal have virkning fra og med den 1. januar 2018. Da
lovforslagets § 1, nr. 16, er en konsekvens af lovforslagets §
1, nr. 22-35, foreslås det, at § 1, nr. 16, ligesom § 1, nr.
22-35, skal have virkning fra og med den 1. januar 2018.
Med lovforslagets § 1, nr. 17, foreslås det, at formulerin-
gen »eller i forbindelse med vurdering efter §§ 87 eller 88,«
indsættes i ejendomsvurderingslovens § 72, stk. 1-3 og i §
73, stk. 3.
Forslaget skal sikre, at ejendomsvurderingslovens § 72,
stk. 1-3 og § 73, stk. 3, konsekvensændres i overensstem-
melse med lovforslagets § 1, nr. 22-35, hvorefter vurderin-
gerne videreføres med yderligere to år, og vurderingerne i
perioden 2018-2020 derfor skal foretages efter særlige reg-
ler i de foreslåede §§ 87 og 88.
Da lovforslagets § 1, nr. 17, på den måde er en konse-
kvens af lovforslagets § 1, nr. 22-35, og da de foreslåede
ændringer i ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88, jf. lov-
forslagets § 1, nr. 22-35, foreslås at skulle have virkning fra
og med den 1. januar 2018, idet de vedrører vurderingerne i
vurderingsåret 2018, foreslås det, at § 1, nr. 17, ligesom lov-
forslagets § 1, nr. 22-35, skal have virkning fra og med den
1. januar 2018.
Med lovforslagets § 1, nr. 19, foreslås det at indsætte »el-
ler efter §§ 87 og 88« efter »denne lovs ikrafttræden« i ejen-
domsvurderingslovens § 77, stk. 2, 1. pkt.
Forslaget skal sikre, at ejendomsvurderingslovens § 77,
stk. 2, 1. pkt., konsekvensændres i overensstemmelse med
lovforslagets § 1, nr. 22-35, hvorefter vurderingerne videre-
føres med yderligere to år, og vurderingerne i perioden
2018-2020 derfor skal foretages efter særlige regler i de
foreslåede §§ 87 og 88.
Da lovforslagets § 1, nr. 19, på den måde er en konse-
kvens af lovforslagets § 1, nr. 22-35, og da de foreslåede
ændringer i ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88, jf. lov-
forslagets § 1, nr. 22-35, foreslås at skulle have virkning fra
og med den 1. januar 2018, idet de vedrører vurderingerne i
vurderingsåret 2018, foreslås det, at § 1, nr. 19, ligesom lov-
forslagets § 1, nr. 22-35, skal have virkning fra og med den
1. januar 2018.
Med lovforslagets § 1, nr. 21, foreslås det at ændre formu-
leringen »efter § 87« til »efter § 88« i ejendomsvurderings-
lovens § 82, stk. 2.
Forslaget skal sikre, at ejendomsvurderingslovens § 82,
stk. 2, konsekvensændres i overensstemmelse med lovfor-
slagets § 1, nr. 22-35, hvorefter vurderingerne videreføres
med yderligere to år, og vurderingerne i perioden 2018-2020
derfor skal foretages efter særlige regler i de foreslåede §§
87 og 88.
De foreslåede regler i ejendomsvurderingslovens §§ 87 og
88, jf. lovforslagets § 1, nr. 22-35, vedrører vurderingerne i
vurderingsåret 2018. Det foreslås derfor, at disse regler skal
have virkning fra og med den 1. januar 2018. Da lovforsla-
gets § 1, nr. 21, er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr.
22-35, foreslås det, at § 1, nr. 21, ligesom § 1, nr. 22-35,
skal have virkning fra og med den 1. januar 2018.
Med lovforslagets § 1, nr. 22-35, foreslås det, at gennem-
føre en række ændringer i ejendomsvurderingslovens §§ 87
og 88.
De foreslåede ændringer i §§ 87 og 88 vil medføre, at vur-
deringerne i 2018-2020 foretages efter særlige regler. Vur-
deringerne vil således skulle videreføres i yderligere to år
med den følge, at der først foretages vurderinger efter det
nye ejendomsvurderingssystem i 2020 for ejerboliger og
2021 for erhvervsejendomme m.v. Indtil da vil vurderinger-
ne skulle foretages efter de tidligere gældende regler i den
tidligere gældende vurderingslov og dermed i det gamle vur-
deringssystem.
Behovet for en videreførelse af vurderingerne med yderli-
gere to år skyldes, at det har vist sig ikke at være muligt at
udsende nye vurderinger i 2018 for ejerboliger og 2019 for
erhvervsejendomme m.v., som det ellers var forudsat.
De foreslåede ændringer i §§ 87 og 88 vedrører vurderin-
gerne i vurderingsåret 2018. Det foreslås derfor, at disse
regler skal have virkning fra og med den 1. januar 2018.
Med lovforslagets § 1, nr. 36 og 39, foreslås det at ændre i
ejendomsvurderingslovens § 89, stk. 1, 1. pkt. og § 89, stk.
2, 1., pkt.
I lovforslagets § 1, nr. 36, foreslås det således at ændre
ejendomsvurderingslovens § 89, stk. 1, 1. pkt., sådan at for-
muleringen »eller efter § 87« indsættes efter »30. august
2013«, og at betegnelsen »ejerboliger« ændres til »ejendom-
me, der efter reglerne i den tidligere gældende lov om vur-
dering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr.
1067 af 30. august 2013 som ændret ved lov nr. 1635 af 26.
december 2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og lov
nr. 61 af 16. januar 2017, vurderes i ulige år som andre ejen-
domme«. Endvidere foreslås det, formuleringen »og pr. 1.
oktober 2017« ændres til »pr. 1. oktober 2017, pr. 1. oktober
2018 og pr. 1. oktober 2020«.
I lovforslagets § 1, nr. 39, foreslås det tilsvarende at ændre
i ejendomsvurderingslovens § 89, stk. 2, 1. pkt., sådan at
formuleringen »eller efter § 88« indsættes efter »30. august
2013«, og at betegnelsen »andre ejendomme« ændres til
»ejendomme, der efter reglerne i den tidligere gældende lov
om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 1067 af 30. august 2013 som ændret ved lov nr.
1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27. december
2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017, vurderes i lige år, som
ejerboliger«. Endvidere foreslås det, at formuleringen »og
pr. 1. oktober 2016« ændres til »pr. 1. oktober 2016 og pr. 1.
oktober 2019«.
66
Forslagene skal sikre, at ejendomsvurderingslovens § 89
konsekvensændres i overensstemmelse med lovforslagets §
1, nr. 22-35, hvorefter vurderingerne foreslås videreført med
yderligere to år, og vurderingerne i perioden 2018-2020 der-
for skal foretages efter særlige regler i de foreslåede §§ 87
og 88.
De foreslåede ændringer i ejendomsvurderingslovens §§
87 og 88, jf. lovforslagets § 1, nr. 22-35, vedrører vurderin-
gerne i vurderingsåret 2018. Det foreslås derfor, at disse
regler skal have virkning fra og med den 1. januar 2018. Da
lovforslagets § 1, nr. 36 og 39, er konsekvenser af lovforsla-
gets § 1, nr. 22-35, foreslås det, at § 1, nr. 36 og 39, ligesom
§ 1, nr. 22-35, skal have virkning fra og med den 1. januar
2018.
Med lovforslagets § 1, nr. 42, foreslås det, at der indsættes
et nyt stk. 4 i ejendomsvurderingslovens § 89, hvorefter om-
vurderinger foretaget efter de foreslåede bestemmelser i §
87, stk. 3, og § 88, stk. 3, og andre ansættelser omfattet af §
87, stk. 2, nr. 1-5, og § 88, stk. 2, nr. 1-6, kan påklages inden
for fristerne i skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 3.
Med den foreslåede ændring sikres det, at der også er kla-
geadgang for de omvurderinger, som vil skulle foretages ef-
ter overgangsreglerne i lovforslagets § 1, nr. 22-35. Den
foreslåede ændring er således en konsekvens af de foreslåe-
de ændringer i lovforslagets § 1, nr. 22-35, som vil medføre,
at vurderingerne i perioden 2018-2020 foretages efter særli-
ge regler, hvorved vurderingerne videreføres med yderligere
to år.
De foreslåede regler i ejendomsvurderingslovens §§ 87 og
88, jf. lovforslagets § 1, nr. 22-35, vedrører vurderingerne i
vurderingsåret 2018. Det foreslås derfor, at disse regler skal
have virkning fra og med den 1. januar 2018. Da lovforsla-
gets § 1, nr. 42, er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr.
22-35, foreslås det, at § 1, nr. 42, ligesom § 1, nr. 22-35,
skal have virkning fra og med den 1. januar 2018.
Med lovforslagets § 2, nr. 1, § 3, nr. 1, 3-6, 8 og 10, § 4,
nr. 4, § 5, § 6, nr. 1, § 7, nr. 1, § 8, nr. 1, § 9, nr. 1, § 10, nr.
3-4, og § 11, nr. 1 og 3, foreslås det at gennemføre en række
konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 1, nr.
22-35, der vil medføre, at vurderingerne i perioden
2018-2020 foretages efter særlige regler, hvorved vurderin-
gerne videreføres med yderligere to år.
De foreslåede ændringer i ejendomsvurderingslovens §§
87 og 88, jf. lovforslagets § 1, nr. 22-35, vedrører vurderin-
gerne i vurderingsåret 2018. Det foreslås derfor, at disse
regler skal have virkning fra og med den 1. januar 2018. Da
lovforslagets § 2, nr. 1, § 3, nr. 1, 3-6, 8 og 10, § 4, nr. 4, §
5, § 6, nr. 1, § 7, nr. 1, § 8, nr. 1, § 9, nr. 1, § 10, nr. 3-4, og
§ 11, nr. 1 og 3, er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr.
22-35, foreslås det, at de nævnte bestemmelser, ligesom § 1,
nr. 22-35, skal have virkning fra og med den 1. januar 2018.
Med lovforslagets § 4, nr. 1 og 2, foreslås mindre justerin-
ger af den midlertidige indefrysningsordning.
Den midlertidige indefrysningsordning medfører, at stig-
ninger i grundskylden i perioden 2018-2020 indefryses og
først skal betales ved ejerskifte af den pågældende ejendom.
De foreslåede justeringer i § 4, nr. 1 og 2, foretages for, at
lovgivningen stemmer overens med hensigten med den mid-
lertidige indefrysningsordning og den it-mæssige understøt-
telse heraf. Det foreslås derfor, at ændringerne skal have
virkning fra og med den 1. januar 2018, således at de fore-
slåede regler får virkning fra det tidspunkt, hvor den midler-
tidige indefrysningsordning har virkning fra.
Det foreslås i stk. 5, at lovforslagets § 2, nr. 2, § 6, nr. 2, §
7, nr. 2, og § 9, nr. 2, skal have virkning fra og med året ef-
ter det rådighedsår henholdsvis indkomstår, hvor der første
gang foreligger en vurdering foretaget efter ejendomsvurde-
ringslovens §§ 5 eller 6 for den pågældende ejendomstype.
Med lovforslagets § 2, nr. 2, § 6, nr. 2, § 7, nr. 2 og § 9,
nr. 2, foreslås det at gennemføre en række konsekvensæn-
dringer som følge af ændringen i lovforslagets § 1, nr. 1, der
vil medføre, at vurderingsterminen ændres fra 1. september
til 1. januar.
Ændringen af vurderingsterminen vil imidlertid skulle af-
vente tidspunktet for udsendelsen af vurderinger efter det
nye ejendomsvurderingssystem. De første vurderinger efter
det nye ejendomsvurderingssystem vil først blive udsendt i
2020 eller 2021, hvorfor konsekvensændringerne af vurde-
ringsterminen først skal have virkning fra det tidspunkt,
hvor de enkelte ejendomstyper modtager de første vurderin-
ger efter det nye ejedomsvurderingssystem.
Det foreslås i stk. 6, at lovforslagets § 3, nr. 2, 7, 9, 11, 13
og 14, skal have virkning fra og med indkomståret 2020 for
ejendomme, der pr. 1. januar 2020 vurderes i lige år, jf.
ejendomsvurderingslovens § 5, stk. 2, 1. pkt., og fra og med
indkomståret 2021 for andre ejendomme.
Med lovforslagets § 3, nr. 2, foreslås det at gennemføre en
konsekvensændring som følge af ændringen i lovforslagets
§ 1, nr. 1, der vil medføre, at vurderingsterminen ændres fra
1. september til 1. januar.
Ændringen af vurderingsterminen vil imidlertid skulle af-
vente tidspunktet for udsendelsen af vurderinger efter det
nye ejendomsvurderingssystem. De første vurderinger efter
det nye ejendomsvurderingssystem vil først blive udsendt i
2020 eller 2021, hvorfor konsekvensændringerne af vurde-
ringsterminen først skal have virkning fra det tidspunkt,
hvor de enkelte ejendomstyper modtager de første vurderin-
ger efter det nye ejedomsvurderingssystem.
Med lovforslagets § 3, nr. 7 og 9, foreslås det at ophæve
ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 2 og stk. 3. Ændrin-
gen vil medføre, at de gældende stk. 4 og 5 vil blive stk. 2
og 3. Som følge heraf foreslås det at konsekvensændre hen-
visninger til forskellige stykker i § 4 a.
Det foreslås i lovforslagets § 13, stk. 4, at § 1, nr. 1, skal
have virkning fra og med den 1. januar 2018. I lovforslagets
§ 1, nr. 22-35, foreslås det videre, at vurderingerne foretages
efter særlige regler i 2018 og 2019 for ejerboliger og i
2018-2020 for erhvervsejendomme m.v. Efter disse særlige
regler, vil vurderingsterminen være den 1. oktober i 2018 og
2019 for ejerboliger og 2018-2020 for erhvervsejendomme
m.v. Vurderingsterminen vil dermed først være den 1. janu-
67
ar i 2020 for ejerboliger og i 2021 for erhvervsejendomme
m.v.
Da lovforslagets § 3, nr. 7, 9, 11, 13 og 14, er en konse-
kvens af, at det i lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås at ændre
vurderingsterminen fra 1. september til 1. januar, jf. be-
mærkningerne til lovforslagets § 3, nr. 7 og 9, foreslås det
derfor, at disse bestemmelser skal have virkning fra det førs-
te indkomstår, hvor vurderingsterminen vil være den 1. ja-
nuar, dvs. indkomståret 2020 for ejendomme, der vurderes i
lige år, og indkomståret 2021 for alle ejendomme, der ikke
vurderes pr. 1. januar 2020 efter det nye ejendomsvurde-
ringssystem.
Det foreslås i stk. 7, at lovforslagets § 3, nr. 11, skal have
virkning fra og med indkomståret 2020.
I lovforslagets § 3, nr. 11, foreslås det, at der indsættes et
nyt stk. 6 i ejendomsværdiskattelovens § 4 a, som vil medfø-
re, at der, for ejendomme omfattet af ejendomsværdiskatte-
lovens § 4, nr. 1-10, foretages en foreløbig opgørelse af
ejendomsværdiskatten for indkomståret efter ejendomsvær-
diskattelovens § 3, når ejendomsvurderingen for indkomst-
året ikke er meddelt ejeren inden oplysningsfristen for ind-
komståret. Den foreløbige beregning efter § 3 fastsættes ved
at anvende beregningsgrundlaget efter stk. 1 for indkomst-
året før indkomståret. Når ejendomsvurderingen for ind-
komståret er meddelt ejeren, opgøres ejendomsværdiskatten
endeligt efter ejendomsværdiskattelovens § 3.
Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med lov-
forslagets § 1, nr. 22-35, hvor det foreslås, at videreføre vur-
deringerne med yderligere to år med den konsekvens, at der
foretages nye vurderinger af ejerboliger i 2020 og af er-
hvervsejendomme m.v. i 2021.
I medfør af lovforslagets § 1, nr. 1, vil disse første nye
vurderinger skulle foretages pr. 1. januar i henholdsvis 2020
og 2021. Hvis f.eks. udsendelsen af 2020-vurderinger for
ejerboliger strækker sig ind i 2021 efter årsopgørelsen for
2020, jf. lovforslagets afsnit 1, vil der i forbindelse med års-
opgørelsen for 2020 mangle et beregningsgrundlag for ejen-
domsværdiskatten for 2020. Dette vil ligeledes være tilfæl-
det med alle nye vurderinger fremover.
Det foreslås derfor, at lovforslagets § 3, nr. 11, skal have
virkning fra og med indkomståret 2020.
Det foreslås i stk. 8, at lovforslagets § 8, nr. 2, har virk-
ning for ejerskifte, der er anmeldt til tinglysning fra og med
den 1. januar 2022.
Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med lov-
forslagets § 1, nr. 22-35, hvor det foreslås, at videreføre vur-
deringerne med yderligere to år med den konsekvens, at der
foretages nye vurderinger af ejerboliger i 2020 og af er-
hvervsejendomme m.v. i 2021. I medfør af lovforslagets § 1,
nr. 1, vil disse første nye vurderinger skulle foretages pr. 1.
januar i henholdsvis 2020 og 2021. Det er således nødven-
digt at udskyde virkningstidspunkt med yderligere to år, pa-
rallelt med videreførelsen af vurderingerne med yderligere
to år.
68
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende lov Lovforslaget
§ 1
I ejendomsvurderingsloven, lov nr. 654 af 8. ju-
ni 2017, som ændret ved § 3 i lov nr. 278 af 17.
april 2018, foretages følgende ændringer:
§ 5. Der foretages almindelig vurdering af fast
ejendom, jf. dog § 9, hvert andet år. Vurderingerne
foretages pr. 1. september i vurderingsåret 23.
Stk. 2-3. - - -
1. I § 5, stk. 1, 2. pkt., § 6, stk. 1 og 4, § 8, 1. pkt.,
§ 14, stk. 3, 1.-3. pkt., to steder i § 64, stk. 2, nr. 1,
to steder i nr. 2, i stk. 2, nr. 6, to steder i § 65, stk.
1, to steder i § 67, stk. 1, 1. pkt., to steder i stk. 2,
1. pkt., og to steder i stk. 3, to steder i § 68, stk. 1,
1. pkt., og i stk. 2, 1. pkt., fire steder i § 73, stk. 1,
to steder i § 73, stk. 2, 1. pkt., to steder i § 75, stk.
1, 1. pkt., to steder i 2. pkt., to steder i § 76, stk. 3,
2. pkt., to steder i § 77, stk. 2, 1. pkt., § 82, stk. 1,
1. pkt., og stk. 3, 1. pkt., § 83, stk. 1-3, og to steder
i § 85 ændres »september« til: »januar«.
2. I § 5, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »i vurde-
ringsåret«: », jf. dog §§ 87 og 88«.
§ 6. Der foretages omvurdering pr. 1. september i
året efter en almindelig vurdering af følgende ejen-
domme, jf. dog stk. 2:
3. I § 6, stk. 1, indsættes efter »stk. 2«: »og §§ 87
og 88«.
1-12) - - -
Stk. 2-4. - - -
§ 21. - - -
Stk. 2. Er der ikke tinglyst et fordelingstal, eller er
ikke hele ejendommen fordelt ved de tinglyste forde-
lingstal, anvendes samme fordelingstal, som blev an-
vendt ved den sidst foretagne vurdering eller omvur-
dering inden denne lovs ikrafttræden, forudsat at der
ikke senere er tinglyst et andet fordelingstal.
4. I § 21, stk. 2, § 31, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, 2.
pkt., § 69, § 70, stk. 2, § 71, stk. 1 og 3, § 72, stk.
4, og § 83, stk. 1, ændres »inden denne lovs
ikrafttræden« til: »efter §§ 87 eller 88«.
Stk. 3-4. - - -
§ 44. Tilbageregning af vurderinger efter §§ 38-43
foretages efter et prisindeks for ejendomssalg, jf. §§
45-47. Tilbageregning foretages efter indeks på det
lavest mulige geografiske niveau, hvor indeks er ud-
arbejdet, jf. § 46. Prisindeks udarbejdes for hvert år
fra og med 2001 pr. 1. september, idet indeks for
årene 2001 og 2002 dog udarbejdes pr. 1. januar.
5. I § 44, stk. 1, 3. pkt., ændres »for hvert år fra og
med 2001 pr. 1. september, idet indeks for årene
2001 og 2002 dog udarbejdes pr. 1. januar« til:
»pr. 1. januar for årene 2001 og 2002 og pr. 1. ok-
tober hvert år fra 2003 til og med 2020«.
6. I § 44, stk. 1, indsættes som 4. pkt.:
69
Stk. 2. - - - »Prisindeks udarbejdes hvert år fra og med 2020
pr. 1. januar.«
§ 64. - - -
Stk. 2. Tilbagebetalingsordningen gælder ikke føl-
gende:
1) Ejendomme, der ikke vurderes efter denne lov
pr. 1. september 2018 eller pr. 1. september 2019.
2) Ejendomme, der efter denne lov udtages helt el-
ler delvis fra vurdering pr. 1. september 2018 eller
pr. 1. september 2019.
3-5) - - -
6) Ejerboliger, som ved sidste vurdering forud for
vurderingen pr. 1. september 2019 var vurderet som
landbrugs- eller skovejendom efter reglerne i lov om
vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013.
7) - - -
7. I § 64, stk. 2, nr. 1 og 2, § 65, stk. 1, § 67, stk.
1, 1. pkt., stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, § 68, stk. 1, 1.
pkt., to steder i § 73, stk. 1, § 73, stk. 2, 1. pkt., §
75, stk. 1, 1. og 2. pkt., § 76, stk. 3, 2. pkt., § 77,
stk. 2, 1. pkt., og § 85 ændres »2018« til: »2020«.
8. I § 64, stk. 2, nr. 1, 2 og 6, § 65, stk. 1, § 67,
stk. 1, 1. pkt., stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, § 68, stk. 1,
1. pkt., og stk. 2, 1. pkt., to steder i § 73, stk. 1, §
73, stk. 2, 1. pkt., § 75, stk. 1, 1. og 2. pkt., § 76,
stk., 3, 2. pkt., § 77, stk. 2, 1. pkt., § 82, stk. 1, 1.
pkt., og stk. 3, 1. pkt., § 83, stk. 1-3, og § 85 æn-
dres »2019« til: »2021«.
8) Ejendomme, der ved en eller flere vurderinger
for 2011-2017 var undtaget fra vurdering efter lov
om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013, for så vidt
angår den eller de vurderinger, hvor ejendommen
var undtaget fra vurdering.
9. I § 64, stk. 2, nr. 8, ændres »2011-2017« til:
»2011-2020«.
9) - - -
Stk. 3-4. - - -
§ 68. Er ejendomsværdien eller grundværdien for
en ejerbolig ændret ved omvurdering inden denne
lovs ikrafttræden, herunder hvis ejerlejligheder har
ændret fordelingstal, reguleres til brug for sammen-
ligningen med årene før omvurderingen den ejen-
domsværdi henholdsvis grundværdi, der er ansat ved
vurderingen pr. 1. september 2018 eller pr. 1. sep-
tember 2019, med forholdet mellem disse værdier
før og efter omvurderingen. De regulerede ejen-
domsværdier henholdsvis grundværdier tilbagereg-
nes efter §§ 44-47.
10. I § 68, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt., ændres
»inden denne lovs ikrafttræden« til: »foretaget fra
den 1. oktober 2011 og indtil denne lovs ikraft-
træden eller efter §§ 87 og 88«.
Stk. 2. Er grundværdien for en ejendom, som ikke
er en ejerbolig, ændret ved omvurdering inden denne
lovs ikrafttræden, reguleres til brug for sammenlig-
ningen med årene før omvurderingen den grundvær-
di, der er ansat ved vurderingen pr. 1. september
2019, med forholdet mellem værdien før og efter
70
omvurderingen. De regulerede grundværdier tilbage-
regnes efter §§ 44-47.
§ 69. Er der ved første vurdering efter denne lov af
en ejendom sket ændringer i forhold til sidste vurde-
ring eller omvurdering foretaget inden denne lovs
ikrafttræden, således at betingelserne i § 3, stk. 1, nr.
1-9 og 11, i lov om vurdering af landets faste ejen-
domme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august
2013, ville være til stede, ses der ved sammenlignin-
gen med tidligere vurderinger bort fra sådanne æn-
dringer.
11. I § 69 ændres »ved første vurdering efter den-
ne lov af en ejendom« til: »i forbindelse med den
almindelige vurdering af ejerboliger, som vurde-
res i lige år pr. 1. januar 2020, jf. § 5, eller af an-
dre ejendomme pr. 1. januar 2021«.
§ 70. Har ejendomme ved almindelige vurderinger
fra den 1. oktober 2011 og indtil denne lovs ikraft-
træden uafbrudt været vurderet samlet, og er disse
ejendomme uændret vurderet samlet ved første vur-
dering foretaget efter denne lov, betragtes disse ejen-
domme ved beregninger efter tilbagebetalingsord-
ningen som en samlet ejendom.
12. I § 70, stk. 1, ændres »denne lovs ikrafttræ-
den« til: »den sidste vurdering foretaget efter §§
87 eller 88«, og »første vurdering foretaget efter
denne lov« ændres til: »den almindelige vurdering
af ejerboliger, som vurderes i lige år pr. 1. januar
2020, jf. § 5, eller af andre ejendomme pr. 1. ja-
nuar 2021«.
Stk. 2. Er der ved første vurdering efter denne lov
af ejendomme som nævnt i stk. 1 sket ændringer i
forhold til sidste vurdering eller omvurdering foreta-
get inden denne lovs ikrafttræden, således at betin-
gelserne i § 3, stk. 1, nr. 1-9 og 11, i lov om vurde-
ring af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørel-
se nr. 1067 af 30. august 2013, ville være til stede,
ses der ved sammenligningen med tidligere vurde-
ringer bort fra sådanne ændringer.
13. I § 70, stk. 2, ændres »ved første vurdering ef-
ter denne lov af ejendomme som nævnt i stk. 1«
til: »i forbindelse med den almindelige vurdering
af ejerboliger, som vurderes i lige år pr. 1. januar
2020, jf. § 5, eller af andre ejendomme pr. 1. ja-
nuar 2021«.
§ 71. Etableres der ved første vurdering foretaget
efter denne lov en samlet vurdering af ejendomme,
der ikke hidtil har været vurderet samlet, fordeles til
brug for sammenligningen efter § 65 den ejendoms-
værdi henholdsvis grundværdi, der ved første vurde-
ring efter denne lov er ansat for de pågældende ejen-
domme, forholdsmæssigt mellem de pågældende
ejendomme efter den vurdering, der sidst er foreta-
get inden denne lovs ikrafttræden.
14. I § 71, stk. 1, § 71, stk. 2, 2. pkt., § 71, stk. 3,
og § 72, stk. 4, ændres »ved første vurdering efter
denne lov« til: »i forbindelse med den almindeli-
ge vurdering af ejerboliger, som vurderes i lige år
pr. 1. januar 2020, jf. § 5, eller af andre ejendom-
me pr. 1. januar 2021«.
15. I § 71, stk. 1, ændres »ved første vurdering
foretaget efter denne lov« til: »i forbindelse med
den almindelige vurdering af ejerboliger, som
vurderes i lige år pr. 1. januar 2020, jf. § 5, eller
af andre ejendomme pr. 1. januar 2021«.
Stk. 2. Ophører ved første vurdering foretaget efter
denne lov en samlet vurdering af ejendomme, som
hidtil har været vurderet samlet, betragtes de pågæl-
dende ejendomme ved sammenligningen efter § 65,
16. I § 71, stk. 2, 1. pkt., ændres »Ophører ved
første vurdering foretaget efter denne lov en sam-
let vurdering af ejendomme« til: »Ophører en
samlet vurdering af ejendomme ved vurdering af
71
som om de fortsat er vurderet samlet. Den ejendoms-
værdi og grundværdi, der lægges til grund for sam-
menligningen, udgøres af summen af de ejendoms-
værdier henholdsvis grundværdier, der ved første
vurdering efter denne lov er ansat for de pågældende
ejendomme.
ejerboliger, som vurderes i lige år pr. 1. januar
2020, jf. § 5, eller ved vurdering af andre ejen-
domme pr. 1. januar 2021«.
Stk. 3. Er der ved første vurdering efter denne lov
af ejendomme som nævnt i stk. 2 sket ændringer i
forhold til sidste vurdering eller omvurdering foreta-
get inden denne lovs ikrafttræden, således at betin-
gelserne i § 3, stk. 1, nr. 1-9 og 11, i lov om vurde-
ring af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørel-
se nr. 1067 af 30. august 2013, ville være til stede,
ses der ved sammenligningen med tidligere vurde-
ringer bort fra sådanne ændringer.
§ 72. Er en samlet vurdering af ejendomme etable-
ret eller ophørt inden denne lovs ikrafttræden, anses
de pågældende ejendomme ved sammenligningen
efter § 65 for ikke at have været vurderet samlet.
17. I § 72, stk. 1-3, og § 73, stk. 3, indsættes efter
»inden denne lovs ikrafttræden«: »eller i forbin-
delse med vurdering efter §§ 87 og 88«.
Stk. 2. Er en samlet vurdering etableret inden den-
ne lovs ikrafttræden, fordeles ejendomsværdi hen-
holdsvis grundværdi for de pågældende ejendomme
i den periode, hvor samlet vurdering har fundet sted,
forholdsmæssigt mellem de pågældende ejendomme
efter den vurdering, der senest var foretaget forud
for etableringen af samlet vurdering.
Stk. 3. Er en samlet vurdering ophørt inden denne
lovs ikrafttræden, fordeles ejendomsværdi henholds-
vis grundværdi for de pågældende ejendomme i den
periode, hvor samlet vurdering har fundet sted, for-
holdsmæssigt mellem de pågældende ejendomme ef-
ter den vurdering, der første gang er foretaget efter
ophør af samlet vurdering.
Stk. 4. - - -
§ 76. Ved tilbagebetaling ydes samme procenttil-
læg som ved tilbagebetaling af overskydende skat,
jf. kildeskattelovens § 62, stk. 2. Tillægget gives ef-
ter den sats, der var gældende i det indkomstår, hvor
den relevante vurdering blev foretaget. Der sker in-
gen forrentning.
18. § 76, stk. 1, affattes således:
»Kompensationsbeløb, der skal tilbagebetales, jf.
§ 74, stk. 1, forrentes med 6,2 pct. pr. påbegyndt
år fra og med året efter det år, som kompensatio-
nen efter § 74, stk. 1, er udregnet for, til og med
det år, hvor tilbagebetalingen sker.«
§ 77. - - -
Stk. 2. Er andre vurderinger eller omvurderinger,
som er foretaget fra den 1. oktober 2011 og indtil
denne lovs ikrafttræden, påklaget, og er klagesagen
ikke endeligt afsluttet på tidspunktet for udløbet af
19. I § 77, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »denne
lovs ikrafttræden«: »eller efter §§ 87 og 88«.
72
fristen for klage over vurderingen pr. 1. september
2018 henholdsvis vurderingen pr. 1. september
2019, foretages tilbagebetaling på det tidspunkt,
hvor klagesagen eller klagesagerne samt eventuelle
klagesager som nævnt i § 75, stk. 1, er endeligt af-
sluttet. Tilsvarende gælder vurderinger, som på til-
bagebetalingstidspunktet, jf. 1. pkt., er under genop-
tagelse, eller hvor genoptagelsessag er påklaget.
§ 81. - - -
Stk. 2-3. - - -
20. I § 81 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Anmodning om vurdering efter § 11 kan
ske fra det tidspunkt, hvor der foreligger en vur-
dering for ejendommen pr. 1. januar 2021.«
§ 82. - - - 21. I § 82, stk. 2, ændres »efter § 87« til: »efter §
88«.
Stk. 2. Den gennemsnitlige hektarpris beregnes på
grundlag af arealets størrelse og den ansættelse af
grundværdi, der er foretaget for de pågældende area-
ler efter § 87.
Stk. 3. - - -
§ 87. Der foretages almindelig vurdering pr. 1. ok-
tober 2018 af ejendomme, som på tidspunktet for
denne lovs ikrafttræden ikke var vurderet som ejer-
boliger, og som ikke skal vurderes som ejerboliger
pr. 1. september 2018 efter § 5 i denne lov. Der fore-
tages ikke vurdering pr. 1. oktober 2018 af ejendom-
me, der ikke var vurderet ved denne lovs ikrafttræ-
den, og som pr. 1. oktober 2018 skal vurderes i lige
år efter § 5. Vurderingen foretages i form af videre-
førelse af den seneste af følgende ansættelser foreta-
get efter lov om vurdering af landets faste ejendom-
me, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august
2013, jf. dog stk. 4:
22. § 87, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes:
»Vurderinger af ejendomme, der skulle vurderes
i lige år som ejerboliger efter § 1, 2. pkt., i den
tidligere gældende lov om vurdering af landets
faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067
af 30. august 2013, som ændret ved lov nr. 1635
af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27. decem-
ber 2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017, foreta-
ges i 2018 og 2019 efter reglerne i stk. 2-5.
Stk. 2. Der foretages almindelig vurdering pr. 1.
oktober 2018 af ejendomme omfattet af stk. 1.
Vurdering efter 1. pkt. sker ved videreførelse af
den seneste af følgende ansættelser, jf. dog stk. 3
og 5:
1) Ansættelser foretaget ved den almindelige vur-
dering pr. 1. oktober 2012.
1) Ansættelser foretaget ved den almindelige
vurdering pr. 1. oktober 2011.
2) Ansættelser foretaget ved senere omvurdering,
jf. § 3 i nævnte lov, ved omvurdering foretaget pr. 1.
oktober 2014 i medfør af § 43, stk. 2, som indsat i
nævnte lov ved lov nr. 1635 af 26. december 2013
eller ved omvurdering foretaget pr. 1. oktober 2016 i
2) Ansættelser foretaget ved senere omvurde-
ring i medfør af § 3 i den tidligere gældende lov
om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lov-
bekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013, ved
omvurdering foretaget pr. 1. oktober 2013 i med-
før af § 42, stk. 3, som indsat ved lov nr. 1635 af
73
medfør af § 43, stk. 2, i nævnte lov som affattet ved
lov nr. 1535 af 27. december 2014.
26. december 2013, ved omvurdering pr. 1. okto-
ber 2015 i medfør af § 42, stk. 2, som affattet ved
lov nr. 1535 af 27. december 2014, eller ved om-
vurdering pr. 1. oktober 2017 i medfør af § 42,
stk. 2, som affattet ved lov nr. 61 af 16. januar
2017.
3) Ansættelser foretaget senere end pr. 1. oktober
2012 efter § 4 i nævnte lov.
3) Ansættelser foretaget senere end pr. 1. okto-
ber 2011 efter § 4, jf. § 45, stk. 1, i den tidligere
gældende lov om vurdering af landets faste ejen-
domme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. au-
gust 2013, som ændret ved lov nr. 1635 af 26. de-
cember 2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014
og lov nr. 61 af 16. januar 2017.
4) Ansættelser som følge af genoptagelse eller an-
den ændring af vurderinger som nævnt i nr. 1-3 fore-
taget af told- og skatteforvaltningen, af et vurde-
ringsankenævn, af Landsskatteretten eller af domsto-
lene.
4) Ansættelser som følge af genoptagelse eller
anden ændring af vurderinger som nævnt i nr. 1-3
foretaget af told- og skatteforvaltningen, et vurde-
ringsankenævn, Landsskatteretten eller domstole-
ne.
5) Ansættelser som følge af ændringer foretaget i
medfør af skatteforvaltningslovens § 33 a, jf. § 44,
stk. 5, i nævnte lov.
5) Ansættelser foretaget af told- og skattefor-
valtningen af egen drift efter § 44, stk. 5, i den
tidligere gældende lov om vurdering af landets
faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067
af 30. august 2013, som ændret ved lov nr. 1535
af 27. december 2014 og lov nr. 61 af 16. januar
2017.
Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.
Stk. 2. Der foretages omvurdering af ejendomme
som nævnt i stk. 1, som pr. 1. oktober 2018 opfylder
betingelserne for omvurdering efter § 3 i lov om vur-
dering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 1067 af 30. august 2013. Omvurderingen
foretages efter reglerne i den nævnte lov. Omvurde-
ringen betragtes som en almindelig vurdering. Der
foretages uanset §§ 5 og 6 vurdering pr. 1. septem-
ber 2019 af ejendomme, der pr. 1. oktober 2018 om-
vurderes efter 1. pkt.
23. I § 87, stk. 2, 1. pkt., der bliver stk. 3, 1. pkt.,
indsættes efter »2018«: »og pr. 1. oktober 2019«.
24. I § 87, stk. 2, 2. pkt., der bliver stk. 3, 2. pkt.,
ændres »Omvurderingen« til: »Omvurdering efter
1. og 6. pkt.«
25. I § 87, stk. 2, 3. pkt., der bliver stk. 3, 3. pkt.,
indsættes efter »Omvurderingen«: »pr. 1. oktober
2018 og pr. 1. oktober 2020«.
26. § 87, stk. 2, 4. pkt., der bliver stk. 3, 4. pkt.,
ophæves, og i stedet indsættes:
»For ejendomme, der skulle vurderes i lige år
som ejerboliger efter § 1, 2. pkt., i den tidligere
gældende lov om vurdering af landets faste ejen-
domme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. au-
74
gust 2013, som ændret ved lov nr. 1635 af 26. de-
cember 2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014
og lov nr. 61 af 16. januar 2017, men som ikke
ved vurderingen pr. 1. januar 2020 vurderes som
en ejerbolig i lige år, jf. § 5, foretages der almin-
delig vurdering pr. 1. oktober 2020 efter reglerne i
stk. 2. Er der foretaget en omvurdering pr. 1. ok-
tober 2018 eller pr. 1. oktober 2019, videreføres
dog den seneste af sådanne ansættelser. Er der for
ejendomme omfattet af 4. og 5. pkt. sket ændrin-
ger på ejendommen i perioden fra og med den 2.
oktober 2019 til og med den 1. oktober 2020, der
ville have medført, at ejendommen opfyldte betin-
gelserne for omvurdering pr. 1. oktober 2020 efter
§ 3 i den tidligere gældende lov om vurdering af
landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr.
1067 af 30. august 2013, som ændret ved lov nr.
1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27.
december 2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017,
foretages der omvurdering efter 1. pkt. For ejen-
domme omfattet af 4.-6. pkt. foretages der ikke
omvurdering efter § 6 pr. 1. januar 2020.«
Stk. 3. Vurderinger og ansættelser som nævnt i stk. 1
og 2 foretages efter prisforholdene pr. 1. oktober
2012.
Stk. 4. For beboelsesejendomme med mere end tre
lejligheder nedsættes grundværdierne ved vurderin-
ger som nævnt i stk. 1-3 med 2,5 pct.
27. I § 87, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »stk. 1
og 2« til: »stk. 2 og 3«, og »2012« ændres til:
»2011«.
28. § 87, stk. 4 og 5, der bliver stk. 5 og 6, ophæ-
ves, og i stedet indsættes:
»Stk. 5. Ansættelser af ejendomsværdier og
grundværdier ved vurderinger som nævnt i stk.
2-4 nedsættes med 5 pct. af ejendomsværdien til
og med 500.000 kr. samt af grundværdien til og
med 100.000 kr. og med 2,5 pct. for den del af
vurderingerne, der ligger over de nævnte beløb.
De beregnede nedsættelser efter 1. pkt. reduceres
med 1.250 kr. pr. 50.000 kr., hvormed ejendoms-
værdien overstiger 750.000 kr., dog maksimalt
med 12.500 kr., og med 250 kr. pr.
Stk. 5. Vurderinger og omvurderinger efter stk. 1
og 2 kan påklages senest 3 måneder fra modtagelsen
af den særskilte meddelelse af vurderingen eller om-
vurderingen efter stk. 1 og 2, der udsendes i forlæn-
gelse af vurderingen, der foretages pr. 1. september
2019 efter § 5 i denne lov, eller i forbindelse med at
told- og skatteforvaltningen træffer afgørelse efter
skatteforvaltningslovens § 20 b. Behandling af kla-
ger over vurderinger og omvurderinger som nævnt i
1. pkt. skal ske på baggrund af prisforholdene i vur-
deringsåret.
§ 88. Der foretages almindelig vurdering pr. 1. ok-
tober 2018 af ejendomme, som er vurderet som ejer-
boliger efter lov om vurdering af landets faste ejen-
domme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august
2013, og som ikke skal vurderes pr. 1. september
2018 efter denne lov, jf. § 5. Vurderingen foretages i
29. § 88, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes:
»Vurderinger af ejendomme, der skulle vurderes
i ulige år som andre ejendomme efter § 1, 3. pkt.,
i den tidligere gældende lov om vurdering af lan-
dets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr.
75
form af videreførelse af den seneste af følgende an-
sættelser foretaget efter lov om vurdering af landets
faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af
30. august 2013, jf. dog stk. 4:
1067 af 30. august 2013, som ændret ved lov nr.
1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27.
december 2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017,
foretages i 2018-2020 efter reglerne i stk. 2-5.
Stk. 2. Der foretages almindelig vurdering pr. 1.
oktober 2018 og pr. 1. oktober 2019 af ejendom-
me omfattet af stk. 1. Vurdering efter 1. pkt. sker
ved videreførelse af den seneste af følgende an-
sættelser, jf. dog stk. 3 og 5:
1) Ansættelser foretaget ved den almindelige vur-
dering pr. 1. oktober 2011.
1) Ansættelser foretaget ved den almindelige
vurdering pr. 1. oktober 2012.
2) Ansættelser foretaget ved senere omvurdering,
jf. § 3 i nævnte lov, ved omvurdering foretaget pr. 1.
oktober 2013 i medfør af § 42, stk. 3, som indsat i
nævnte lov ved lov nr. 1635 af 26. december 2013
eller ved omvurdering pr. 1. oktober 2015 i medfør
af § 42, stk. 2, i nævnte lov som affattet ved lov nr.
1535 af 27. december 2014.
2) Ansættelser foretaget ved senere omvurde-
ring i medfør af § 3 i den tidligere gældende lov
om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lov-
bekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013, ved
omvurdering foretaget pr. 1. oktober 2014 i med-
før af § 43, stk. 2, som indsat ved lov nr. 1635 af
26. december 2013, ved omvurdering foretaget pr.
1. oktober 2016 i medfør af § 43, stk. 2, som af-
fattet ved lov nr. 1535 af 27. december 2014, eller
ved omvurdering pr. 1. oktober 2017 i medfør af
§ 43, stk. 2, som affattet ved lov nr. 61 af 16. ja-
nuar 2017.
3) Ansættelser foretaget senere end pr. 1. oktober
2011 efter § 4 i nævnte lov.
3) Ved den almindelige vurdering pr. 1. oktober
2019 medtages ansættelser foretaget ved omvur-
dering pr. 1. oktober 2018 i medfør af stk. 3.
4) Ansættelser som følge af genoptagelse eller an-
den ændring af vurderinger som nævnt i nr. 1-3 fore-
taget af told- og skatteforvaltningen, af et vurde-
ringsankenævn, af Landsskatteretten eller af domsto-
lene.
4) Ansættelser foretaget senere end pr. 1. okto-
ber 2012 efter § 4 i den tidligere gældende lov om
vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013, som
ændret ved lov nr. 1635 af 26. december 2013,
lov nr. 1535 af 27. december 2014 og lov nr. 61 af
16. januar 2017.
5) Ansættelser som følge af ændringer foretaget i
medfør af skatteforvaltningslovens § 33 a, jf. § 44,
stk. 5, i nævnte lov.
5) Ansættelser som følge af genoptagelse eller
anden ændring af vurderinger som nævnt i nr. 1-4
foretaget af told- og skatteforvaltningen, et vurde-
ringsankenævn, Landsskatteretten eller domstole-
ne.
6) Ansættelser foretaget af told- og skattefor-
valtningen af egen drift efter § 44, stk. 5, i den
tidligere gældende lov om vurdering af landets
faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067
af 30. august 2013, som ændret ved lov nr. 1535
af 27. december 2014 og lov nr. 61 af 16. januar
2017.«
Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.
76
Stk. 2. Der foretages omvurdering af ejendomme
som nævnt i stk. 1, som pr. 1. oktober 2018 opfylder
betingelserne for omvurdering efter § 3 i lov om vur-
dering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 1067 af 30. august 2013. Omvurderingen
foretages efter reglerne i den nævnte lov. Omvurde-
ringen betragtes som en almindelig vurdering.
30. I § 88, stk. 2, 1. pkt., der bliver stk. 3, 1. pkt.,
indsættes efter »2018«: », pr. 1. oktober 2019 og
pr. 1. oktober 2020«.
31. I § 88, stk. 2, 2. pkt., der bliver stk. 3, 2. pkt.,
ændres »Omvurderingen« til: »Omvurdering efter
1. pkt.«
32. I § 88, stk. 2, 3. pkt., der bliver stk. 3, 3. pkt.,
indsættes efter »Omvurderingen«: »pr. 1. oktober
2018 og pr. 1. oktober 2019«.
Stk. 3. Vurderinger og ansættelser som nævnt i stk.
1 og 2 foretages efter prisforholdene pr. 1. oktober
2011.
33. I § 88, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »stk. 1
og 2« til: »stk. 2 og 3«, og »2011« ændres til:
»2012«.
Stk. 4. Ansættelser af ejendomsværdier og grund-
værdier ved vurderinger som nævnt i stk. 1-3 ned-
sættes med 5 pct. af ejendomsværdien til og med
500.000 kr. og af grundværdien til og med 100.000
kr. og med 2,5 pct. for den del af vurderingerne, der
ligger over de nævnte beløb. De beregnede nedsæt-
telser efter 1. pkt. reduceres med 1.250 kr. pr. 50.000
kr., hvormed ejendomsværdien overstiger 750.000
kr., dog maksimalt med 12.500 kr., og med 250 kr.
pr. 10.000 kr., hvormed grundværdien overstiger
150.000 kr., dog maksimalt med 2.500 kr. Ved for-
deling af ejendomsværdi og grundværdi efter § 33
eller efter anden lovgivning fordeles nedsættelsen
efter 1. og 2. pkt. forholdsmæssigt.
34. § 88, stk. 4, der bliver stk. 5, affattes således:
»Stk. 5. For beboelsesejendomme med mere end
tre lejligheder nedsættes grundværdierne ved vur-
deringer som nævnt i stk. 1-4 med 2,5 pct.«
Stk. 5. Vurderinger og omvurderinger efter stk. 1
og 2 kan påklages senest 3 måneder fra modtagelsen
af den særskilte meddelelse af vurderingen efter stk.
1 og 2, der udsendes i forlængelse af vurderingen,
der foretages pr. 1. september 2019 efter § 5 i denne
lov, eller i forbindelse med at told- og skatteforvalt-
ningen træffer afgørelse efter skatteforvaltningslo-
vens § 20 b. Behandling af klager over vurderinger
og omvurderinger som nævnt i 1. pkt. skal ske på
baggrund af prisforholdene i vurderingsåret.
35. § 88, stk. 6, ophæves.
§ 89. Almindelige vurderinger, som efter lov om
vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013, er foreta-
get af ejerboliger pr. 1. oktober 2013, pr. 1. oktober
2015 og pr. 1. oktober 2017, kan påklages senest 3
36. I § 89, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »30. au-
gust 2013«: «eller efter § 87«, »ejerboliger« æn-
dres til: »ejendomme, der efter reglerne i den tid-
ligere gældende lov om vurdering af landets faste
ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30.
77
måneder fra modtagelsen af de særskilte meddelelser
af disse vurderinger, der udsendes i forlængelse af
den første almindelige vurdering af den pågældende
ejendom efter § 5 i denne lov, eller i forbindelse med
at told- og skatteforvaltningen træffer afgørelse efter
skatteforvaltningslovens § 20 b. Modtages de i 1.
pkt. nævnte meddelelser før den 1. januar 2019, kan
de dog tidligst påklages til skatteankeforvaltningen
den 1. januar 2019 og 3 måneder frem.
august 2013, som ændret ved lov nr. 1635 af 26.
december 2013, lov nr. 1535 af 27. december
2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017, vurderes i
lige år som ejerboliger,« og »og pr. 1. oktober
2017« ændres til: », pr. 1. oktober 2017, pr. 1. ok-
tober 2018 og pr. 1. oktober 2020«.
37. § 89, stk. 1, 2. pkt., affattes således:
»De i 1. pkt. nævnte meddelelser kan dog tid-
ligst påklages fra og med den 1. januar 2020 og 3
måneder frem.«
38. I § 89, stk. 1, indsættes som 3. pkt.:
»1. og 2. pkt. finder dog ikke anvendelse på an-
sættelser, der er videreførelser af afgørelser truffet
af et vurderingsankenævn, Landsskatteretten eller
domstolene.«
Stk. 2. Almindelige vurderinger, som efter lov om
vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013, er foreta-
get af andre ejendomme pr. 1. oktober 2014 og pr. 1.
oktober 2016, kan påklages senest 3 måneder fra
modtagelsen af de særskilte meddelelser af disse
vurderinger, der udsendes i forlængelse af den første
almindelige vurdering af den pågældende ejendom
efter § 5 i denne lov, eller i forbindelse med at told-
og skatteforvaltningen træffer afgørelse efter skatte-
forvaltningslovens § 20 b. Modtages de i 1. pkt.
nævnte meddelelser før den 1. januar 2019, kan de
dog tidligst påklages til skatteankeforvaltningen den
1. januar 2019 og 3 måneder frem.
Stk. 3. - - -
39. I § 89, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »30. au-
gust 2013«: » eller efter § 88«, »andre ejendom-
me« ændres til: »ejendomme, der efter reglerne i
den tidligere gældende lov om vurdering af lan-
dets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr.
1067 af 30. august 2013, som ændret ved lov nr.
1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27.
december 2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017,
vurderes i ulige år,«, og »og pr. 1. oktober 2016«
ændres til: », pr. 1. oktober 2016, pr. 1. oktober
2018 og pr. 1. oktober 2019«.
40. § 89, stk. 2, 2. pkt., affattes således:
»De i 1. pkt. nævnte meddelelser kan dog tid-
ligst påklages fra og med den 1. januar 2020 og 3
måneder frem.«
41. I § 89, stk. 2, indsættes som 3. pkt.:
»1. og 2. pkt. finder dog ikke anvendelse på an-
sættelser, der er videreførelser af afgørelser truffet
af et vurderingsankenævn, Landsskatteretten eller
domstolene.«
42. I § 89 indsættes som stk. 4:
§ 90. Skatteministeriet kan indsamle og registrere
data efter §§ 55-57, § 59, stk. 1 og 3, og § 60, stk. 1,
43. I § 90 indsættes som stk. 2:
78
i det omfang Skatteministeriet varetager opgaver
med udvikling eller forbedring af metoder og model-
ler for ejendomsvurdering.
´
»Stk. 2. Told- og skatteforvaltningen kan gen-
nemføre test af vurderinger af fast ejendom. Ved
udsendelsen af test som nævnt i 1. pkt. kan told-
og skatteforvaltningen offentliggøre oplysninger
efter ejendomsvurderingslovens § 50 og indsamle,
udstille, videregive og samkøre data efter reglerne
i kapitel 11 og 12, ligesom told- og skatteforvalt-
ningen efter reglerne i kapitel 11 og 12 kan an-
vende data registreret til brug for vurderinger
foretaget efter ejendomsvurderingslovens §§ 5 og
6.«
§ 2
I afskrivningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
1147 af 29. august 2016, som ændret ved § 5 i lov
nr. 688 af 8. juni 2017, § 6 i lov nr. 1555 af 19.
december 2017 og § 1 i lov nr. 722 af 8. juni
2018, foretages følgende ændringer:
§ 58 A. - - -
Stk. 2. Er udgiften til ombygning eller forbedring
afholdt på en bygning m.v., der er anskaffet den 1.
januar 1982 eller senere, er beregningsgrundlaget af-
skrivningsgrundlaget for året før det indkomstår,
hvori udgiften kan fradrages. Er bygningen m.v. an-
skaffet før denne dato, opgøres beregningsgrundla-
get som den del af ejendomsværdien, der kan henfø-
res til afskrivningsberettigede bygninger m.v. Ved
opgørelsen benyttes ejendomsværdien pr. seneste 1.
september forud for det indkomstår, hvori udgiften
eller forbedringen afholdes. I tilfælde, hvor der ikke
er ansat en ejendomsværdi, benyttes handelsværdien
pr. seneste 1. september forud for det indkomstår,
hvori udgiften eller forbedringen afholdes.
1. I § 58 A, stk. 2, 3. og 4. pkt., ændres »1. sep-
tember« til: »1. oktober«.
2. I § 58 A, stk. 2, 3. og 4. pkt., ændres »1. sep-
tember« til: »1. januar«.
§ 3
I ejendomsværdiskatteloven, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 486 af 14. maj 2013, som ændret ved § 4
i lov nr. 1347 af 3. december 2013, § 3 i lov nr.
688 af 8. juni 2017, § 9 i lov nr. 1555 af 19. de-
cember 2017 og § 4 i lov nr. 278 af 17. april
2018, foretages følgende ændringer:
§ 4. Ejendomsværdiskatten omfatter:
1-5) - - -
1. I § 4, stk. 1, nr. 6, 3. pkt., og § 4 b, stk. 1, nr. 1,
ændres »september« til: »oktober«.
79
6) En lejlighed, som en eller flere ejere bebor i en
udlejningsejendom med 3 til 6 beboelseslejligheder,
hvoraf højst én lejlighed er beboet af en eller flere
ejere. Det er dog en betingelse, at ejeren anmoder
om en vurdering efter ejendomsvurderingslovens §
27 af den beboede lejlighed senest ved indgivelse af
selvangivelse for det første indkomstår, hvor krave-
ne i 1. pkt. er opfyldt i forhold til den pågældende
ejer. Det er endvidere en betingelse, at ejeren senest
den 1. september i det år, hvor vurderingen forelig-
ger, giver told- og skatteforvaltningen meddelelse
om, at den beboede lejlighed skal være omfattet af
denne lov. Det foretagne valg omfatter såvel det på-
gældende indkomstår som senere indkomstår. Til-
svarende gælder for ejendomme erhvervet i ind-
komståret 1999 eller i tidligere indkomstår, hvis eje-
ren har ladet ejendommen overgå til standardiseret
lejeværdiberegning, jf. ligningslovens § 15 C, jf.
lovbekendtgørelse nr. 819 af 3. november 1997.
2. I § 4, stk. 1, nr. 6, 3. pkt., og § 4 b, stk. 1, nr. 1,
ændres »september« til: »januar«.
3. I § 4, stk. 1, nr. 6, 2. pkt., indsættes efter »ejen-
domsvurderingslovens § 27«: » eller efter § 33 A
i den tidligere gældende lov om vurdering af lan-
dets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr.
1067 af 30. august 2013, som ændret ved lov nr.
1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27.
december 2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017,
jf. ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88,«.
7) Lejligheder beboet af en eller flere ejere i udlej-
ningsejendomme med 3 til 6 beboelseslejligheder,
hvor mere end én lejlighed den 27. april 1994 var
beboet af ejerne. Det er dog en betingelse, at ejen-
dommen i indkomståret 1999 var undergivet en stan-
dardiseret lejeværdiberegning efter ligningslovens
regler, som affattet ved lovbekendtgørelse nr. 819 af
3. november 1997, herunder at der er foretaget en
vurdering efter ejendomsvurderingslovens § 27. 1.
pkt. finder kun anvendelse for det antal lejligheder,
som den 27. april 1994 var beboet af en ejer. Hvis en
lejlighed fraflyttes af en ejer i mere end to år, indgår
denne lejlighed ikke længere i det antal af lejlighe-
der, for hvilke 1. pkt. finder anvendelse.
4. I § 4, stk. 1, nr. 7, 2. pkt., og 8, 2. pkt., indsæt-
tes efter »ejendomsvurderingslovens § 27«: »eller
efter § 33 A i den tidligere gældende lov om vur-
dering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 1067 af 30. august 2013, som ændret
ved lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr.
1535 af 27. december 2014 og lov nr. 61 af 16. ja-
nuar 2017, jf. ejendomsvurderingslovens §§ 87 og
88«.
8) Lejligheder i ejendomme til helårsbeboelse, som
indeholder flere end to beboelseslejligheder, og som
ejes og bebos af deltagerne i et boligsameje, et bo-
liginteressentskab, et boligkommanditselskab eller et
andet fællesskab, der ikke er selvstændigt skattesub-
jekt, og hvor der til deltagelsen er knyttet en brugsret
til en beboelseslejlighed i ejendommen. Det er dog
en betingelse, at ejendommen i indkomståret 1999
var undergivet en standardiseret lejeværdiberegning
efter ligningslovens regler, jf. lovbekendtgørelse nr.
819 af 3. november 1997, herunder at der er foreta-
get en vurdering efter ejendomsvurderingslovens §
27.
9-11) - - -
80
§ 4 a. Som beregningsgrundlag for ejendomsvær-
diskatten for ejendomme omfattet af § 4, nr. 1-10,
anvendes den laveste af følgende værdier:
1) 80 pct. af den ejendomsværdi, der er ansat for
den pågældende ejendom pr. 1. september i ind-
komståret. 13
5. I § 4 a, stk. 1, nr. 1, og tre steder i stk. 2, 1. pkt.,
og i stk. 2, 2. pkt., udgår »pr. 1. september«.
2) Den ejendomsværdi, der er ansat for den pågæl-
dende ejendom pr. 1. januar 2001 med tillæg af 5
pct.
3) Den ejendomsværdi, der er ansat for den pågæl-
dende ejendom pr. 1. januar 2002.
Stk. 2. For ejendomme som nævnt i stk. 1, hvor der
er foretaget om- eller tilbygning, nybygning m.v., og
hvor disse ikke er omfattet af ejendomsvurderingen
pr. 1. september i året før indkomståret, men af ejen-
domsvurderingen pr. 1. september i indkomståret,
anvendes ansættelsen i året før indkomståret i stedet
for ansættelsen pr. 1. september i indkomståret. Hvis
en ejendom, hvorpå der foretages nybyggeri, ikke
vurderes som færdigbygget ved ejendomsvurderin-
gen pr. 1. september i året før indkomståret, jf. ejen-
domsvurderingslovens § 52, betales ikke ejendoms-
værdiskat i indkomståret. 1. og 2. pkt. gælder uanset
stk. 1, nr. 1.
6. I § 4 a, stk. 2, 2. pkt., og § 4 b, stk. 6, 1. pkt.,
indsættes efter »ejendomsvurderingslovens § 52«:
» eller § 33, stk. 1, i den tidligere gældende lov
om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lov-
bekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013, som
ændret ved lov nr. 1635 af 26. december 2013,
lov nr. 1535 af 27. december 2014 og lov nr. 61 af
16. januar 2017, jf. ejendomsvurderingslovens §§
87 og 88«.
7. § 4 a, stk. 2, ophæves.
Stk. 3 bliver herefter stk. 2.
Stk. 3. For ejendomme som nævnt i stk. 1, hvor der
er foretaget om- eller tilbygning, nybygning m.v., og
hvor told- og skatteforvaltningen har foretaget an-
sættelser efter ejendomsvurderingslovens § 38, an-
vendes disse ansættelser fra og med året efter det år,
hvor ansættelserne er foretaget, i stedet for ansættel-
serne som nævnt i stk. 1, nr. 2 og 3. Beregnings-
grundlaget for ansættelserne ansat efter ejendoms-
vurderingslovens § 38 udgør 80 pct. af ejendoms-
værdien.
Stk. 4. Ved opgørelsen af beregningsgrundlaget ef-
ter § 4, nr. 2, medregnes kun den del af ejendoms-
værdien, der er henført til ejerens lejlighed. Ved op-
gørelsen af beregningsgrundlaget efter § 4, nr. 3,
medregnes kun den del af ejendomsværdien, der er
henført til stuehuset m.v. Ved opgørelsen af bereg-
ningsgrundlaget efter § 4, nr. 4, 5, 9 og 10, medreg-
nes kun den del af ejendomsværdien, der er henført
til ejerens bolig. Som beregningsgrundlag for ejen-
domme som nævnt i § 4, nr. 6-8, anvendes den ejen-
8. I § 4 a, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »ejen-
domsvurderingslovens § 38«: »eller § 33, stk.
12-15, i den tidligere gældende lov om vurdering
af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1067 af 30. august 2013, som ændret ved lov
nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27.
december 2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017,
jf. ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88«.
9. § 4 a, stk. 3, ophæves.
Stk. 4 bliver herefter stk. 2.
81
domsværdi, der er ansat for den lejlighed, som eje-
ren, henholdsvis deltageren, bebor.
Stk. 5. Anvender den skattepligtige et andet ind-
komstår end kalenderåret (forskudt indkomstår), er
det den ejendomsværdi, der er ansat pr. 1. september
i det kalenderår, som det forskudte indkomstår træ-
der i stedet for, der bruges som ejendomsværdien pr.
1. september i indkomståret, jf. stk. 1-4, og den ejen-
domsværdi, der er ansat pr. 1. september i kalender-
året forud for dette kalenderår, der bruges som ejen-
domsværdien pr. 1. september i året før indkomst-
året.
10. Fire steder i § 4 a, stk. 5, i § 4 b, stk. 6, 1. pkt.,
og § 9, stk. 4, og to steder i stk. 6, 1. pkt., ændres
»1. september« til: »1. januar, jf. dog ejendoms-
vurderingslovens §§ 87 og 88«.
11. I § 4 a, stk. 5, der bliver stk. 3, ændres »stk.
1-4« til: »stk. 1 og 2«.
12. I § 4 a indsættes efter stk. 5, der bliver stk. 3,
som stk. 4:
»Stk. 4. For ejendomme omfattet af § 4, nr.
1-10, foretages en foreløbig opgørelse af ejen-
domsværdiskatten for indkomståret efter § 3, når
ejendomsvurderingen for indkomståret ikke er
meddelt ejeren inden for oplysningsfristen for
indkomståret. Den foreløbige beregning efter § 3
fastsættes ved at anvende beregningsgrundlaget
efter stk. 1 for indkomståret før indkomståret. Når
ejendomsvurderingen for indkomståret er meddelt
ejeren, opgøres ejendomsværdiskatten endeligt ef-
ter § 3.«
§ 4 b. - - -
Stk. 2. - - -
Stk. 3. § 4 a, stk. 4, 1.-3. pkt., finder tilsvarende an-
vendelse på stk. 1 og 2
Stk. 4-5 - - -
13. I § 4 b, stk. 3, ændres »stk. 4« til: »stk. 2«.
Stk. 6. Hvis en nybygget ejendom omfattet af § 4,
stk. 11, efter danske forhold ikke ville kunne vurde-
res som færdigbygget pr. 1. september i året før ind-
komståret, jf. ejendomsvurderingslovens § 52, beta-
les der ikke ejendomsværdiskat i indkomståret. Det
påhviler den skattepligtige at dokumentere, at betin-
gelsen i 1. pkt. er opfyldt.
Stk. 7. § 4 a, stk. 5, finder tilsvarende anvendelse
Stk. 8. - - -
14. I § 4 b, stk. 7, og § 9, stk. 6, 3. pkt., ændres
»stk. 5« til: »stk. 3«.
§ 9. - - -
Stk. 2-5. - - -
Stk. 6. Stk. 2 og 3 gælder ikke for ejendomme,
hvor der i året forud for indkomståret er foretaget
ombygninger m.v., hvis forskelsværdien efter ejen-
82
domsvurderingslovens § 15, stk. 2, pr. 1. september i
indkomståret overstiger forskelsværdien pr. 1. sep-
tember i ombygningsåret med mere end 100 pct.
Hvis der ikke kan opgøres en forskelsværdi, træder
ejerboligens ejendomsværdi i stedet for forskelsvær-
dien. Ved opgørelsen af forskelsværdierne gælder §
4 a, stk. 5, for skattepligtige, der anvender et for-
skudt indkomstår.
15. Efter § 15 indsættes:
Ȥ 16. Ejere af ejendomme, der efter reglerne i
den tidligere gældende lov om vurdering af lan-
dets faste ejendomme, jf. § 1, 2. pkt. i lovbekendt-
gørelse nr. 1067 af 30. august 2013, som ændret
ved lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr.
1535 af 27. december 2014 og lov nr. 61 af 16. ja-
nuar 2017, vurderes i lige år som ejerboliger, og
hvorpå der i perioden fra og med den 2. septem-
ber 2018 til og med den 1. oktober 2018 er foreta-
get en ændring, der medfører en ansættelse af
ejendomsværdien efter § 33, stk. 12-15, i den tid-
ligere gældende lov om vurdering af landets faste
ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30.
august 2013, som ændret ved lov nr. 1635 af 26.
december 2013, lov nr. 1535 af 27. december
2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017, jf. ejen-
domsvurderingslovens § 87, kan anmode om ikke
at blive beskattet af denne ændring i indkomståret
2019. 1. pkt. gælder også i tilfælde, hvor der i pe-
rioden fra og med den 2. september 2018 til og
med den 1. oktober 2018 er foretaget en ændring,
der medfører, at ejendommen overgår fra at være
en ejendom, der efter § 1, 2. pkt. i den tidligere
gældende lov om vurdering af landets faste ejen-
domme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. au-
gust 2013, som ændret ved lov nr. 1635 af 26. de-
cember 2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014
og lov nr. 61 af 16. januar 2017, vurderes i lige år
som ejerboliger, til at være en ejendom, der efter
nævnte lovbekendtgørelse vurderes i ulige år som
andre ejendomme eller omvendt. Anmodning ef-
ter 1. og 2. pkt. skal indgives til told- og skattefor-
valtningen inden oplysningsfristen for indkomst-
året 2019.
Stk. 2. For ejere af ejendomme omfattet af stk.
1, hvor der er klaget over eller foretaget genopta-
gelse eller revision af ejendomsvurderingen i
2018, jf. skatteforvaltningslovens § 35 a, § 33,
83
stk. 1-4, og § 33 a, skal anmodning som nævnt i
stk. 1 være modtaget af told- og skatteforvaltnin-
gen senest 3 måneder efter, at klage-, genoptagel-
ses- eller revisionssagen er endeligt afsluttet. Fri-
sten i 1. pkt. kan ikke udløbe på et tidligere tids-
punkt end tidspunktet for udløbet af fristen efter
stk. 1.«
§ 4
I lov om lån til betaling af grundskyld m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 1112 af 30. august 2013,
som ændret ved lov nr. 1555 af 13. december
2016, § 10 i lov nr. 688 af 8. juni 2017 og § 1 i
lov nr. 278 af 17. april 2018, foretages følgende
ændringer:
§ 9. Til ejere af ejendomme omfattet af stk. 2 yder
kommunerne årligt et lån til betaling af stigningen i
grundskylden for skatteårene 2018-2020, hvis den
årlige stigning overstiger 200 kr. pr. ejer. Det beløb,
der ydes lån til, opgøres som stigningen i grundskyl-
den for skatteåret i forhold til grundskylden for skat-
teåret 2017, jf. dog stk. 3 og § 9 b.
1. I § 9, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »2017«:
»omregnet til helårsniveau«.
Stk. 2. - - -
Stk. 3. Erhverves en ejendom i perioden
2018-2020, vil lånet skulle opgøres som stigningen i
grundskylden for skatteåret i forhold til grundskyl-
den for det skatteår, hvori ejendommen erhverves.
Ejeren ydes lån efter 1. pkt. fra og med skatteåret ef-
ter det skatteår, hvori ejendommen erhverves.
2. I § 9, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »ejendom-
men erhverves«: »omregnet til helårsniveau«.
3. I § 9 indsættes som stk. 4 og 5:
»Stk. 4. Ophører en ejendom med at være frita-
get for grundskyld efter §§ 7-9 i lov om kommu-
nal ejendomsskat, opgøres lån herefter som stig-
ningen i grundskylden for skatteåret i forhold til
grundskylden for det skatteår, hvori der første
gang betales grundskyld af den pågældende ejen-
dom, omregnet til helårsniveau. Ejeren ydes lån
efter 1. pkt. fra og med skatteåret efter det skatte-
år, hvori der første gang betales grundskyld af den
pågældende ejendom.
Stk. 5. Ændrer en ejendom anvendelse efter § 3,
nr. 10, i den tidligere gældende lov om vurdering
af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1067 af 30. august 2013, som ændret ved lov
nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27.
84
december 2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017,
eller efter § 3, nr. 10, i den tidligere gældende lov
om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lov-
bekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013, som
ændret ved lov nr. 1635 af 26. december 2013,
lov nr. 1535 af 27. december 2014 og lov nr. 61 af
16. januar 2017, jf. ejendomsvurderingslovens §§
87 og 88, hvorved ejendommen omfattes af stk. 2,
vil lånet skulle opgøres som stigningen i grund-
skylden for skatteåret i forhold til grundskylden
for skatteåret efter det skatteår, hvor ændringen
indgår i grundlaget for beregning af ejendoms-
værdiskat. Ejeren ydes lån efter 1. pkt. fra og med
skatteåret efter det skatteår, hvor ændringen ind-
går i grundlaget for beregning af ejendomsværdi-
skat.«
§ 9 b. Sker der ændringer som nævnt i § 33, stk.
16-18, i lov om vurdering af landets faste ejendom-
me, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august
2013, eller ejendomsvurderingslovens § 40, stk. 1,
nr. 1, 2 eller 5, opgøres det beløb, ejeren herefter
ydes lån til, som stigningen i grundskylden for skat-
teåret i forhold til grundskylden for det skatteår,
hvor ændringen første gang indgår i grundlaget for
beregning af grundskyld. Der ydes ikke lån for det
skatteår, hvor ændringen første gang indgår i grund-
laget for beregning af grundskyld.
Stk. 2. - - -
4. I § 9 b, stk. 1, 1. pkt., ændres », eller ejendoms-
vurderingslovens § 40, stk. 1, nr. 1, 2 eller 5« til:
», som ændret ved lov nr. 1635 af 26. december
2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og lov
nr. 61 af 16. januar 2017, eller § 33, stk. 16-18, i
den tidligere gældende lov om vurdering af lan-
dets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr.
1067 af 30. august 2013, som ændret ved lov nr.
1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27.
december 2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017,
jf. ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88«.
§ 5
I lov om kommunal ejendomsskat, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1104 af 22. august 2013, som
ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 688 af 8. juni 2017
og senest ved § 5 i lov nr. 278 af 17. april 2018,
foretages følgende ændringer:
§ 8 A. Kommunalbestyrelsen kan meddele hel el-
ler delvis fritagelse for stigning i grundskylden til
ejere af ejendomme, hvor grundværdien er steget
med mere end 20 pct. som følge af en ændret lokal-
plan. Det er en betingelse, at ejendommen ikke an-
vendes eller udnyttes i videre omfang, end det var
tilladt forud for den ændrede lokalplan. Det er desu-
den en betingelse, at der er foretaget tilbageregning
af grundværdien til basisåret efter ejendomsvurde-
ringslovens § 40, stk. 1, nr. 5.
1. I § 8 A, stk. 1, 3. pkt., indsættes efter »§ 40, stk.
1, nr. 5«: », eller at der er foretaget en yderligere
ansættelse af grundværdien efter § 33, stk. 17, i
den tidligere gældende lov om vurdering af lan-
dets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr.
1067 af 30. august 2013, som ændret ved lov nr.
1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27.
december 2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017,
jf. ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88«.
85
Stk. 2. - - -
§ 23 B. Beslutning om opkrævning af dækningsaf-
gift i henhold til §§ 23 eller 23 A, der er truffet af
kommunalbestyrelsen inden den almindelige vurde-
ring pr. 1. september, jf. ejendomsvurderingslovens
§ 5, stk. 1, har virkning fra og med det kommende
skatteår, jf. dog stk. 2 og 3. § 23 A, stk. 6, finder til-
svarende anvendelse. Beslutning om ændring af pro-
millernes størrelse, der er truffet senest samtidig
med den endelige vedtagelse af kommunens budget
for det pågældende år, har virkning fra og med det
kommende skatteår.
2. I § 23 B, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »inden«:
»vurderingsterminen for«, og »1. september« ud-
går.
Stk. 2-3. - - -
§ 6
I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1162 af
1. september 2016, som ændret bl.a. ved § 2 i lov
nr. 1376 af 4. december 2017 og senest ved § 6 i
lov nr. 1130 af 11. september 2018, foretages føl-
gende ændringer:
1. Overalt i loven ændres »1. september« til: »1.
oktober«.
2. Overalt i loven ændres »1. september« til: »1.
januar«.
§ 7
I selskabsskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
1164 af 6. september 2016, som ændret bl.a. ved
§ 16 i lov nr. 688 af 8. juni 2017 og senest ved § 1
i lov nr. 1130 af 11. september 2018, foretages
følgende ændringer:
5 D. - - - 1. I § 5 D, stk. 3 og 4, og stk. 9, 1. pkt., og to ste-
der i § 14, stk. 5, 1. pkt., ændres »1. september«
til: »1. oktober«.
2. I § 5 D, stk. 3 og 4, og stk. 9, 1. pkt., og to ste-
der i § 14, stk. 5, 1. pkt., ændres »1. september«
til: »1. januar«.
Stk. 2. - - -
Stk. 3. På bygninger, der er afskrivningsberettigede
efter afskrivningsloven, og installationer, der ude-
lukkende tjener sådanne bygninger, og som er an-
skaffet eller fuldført før overgangen til skattepligt,
foretages afskrivning på grundlag af den værdi,
hvormed bygningen eller installationen indgår i
ejendomsværdien ved den seneste vurdering forud
for det indkomstår, der er grundlaget for den første
skatteansættelse, eller i tilfælde, hvor der ikke er an-
86
sat en ejendomsværdi, handelsværdien pr. seneste 1.
september forud for det indkomstår, der er grundla-
get for den første skatteansættelse.
Stk. 4. På installationer, der er afskrivningsberetti-
gede efter afskrivningslovens § 15, stk. 2, og som er
anskaffet eller fuldført før overgangen til skattepligt,
foretages afskrivning på grundlag af den værdi,
hvormed installationen skønnes at indgå i ejendoms-
værdien ved den seneste vurdering forud for det ind-
komstår, der er grundlaget for den første skattean-
sættelse, eller i tilfælde, hvor der ikke er ansat en
ejendomsværdi, handelsværdien pr. seneste 1. sep-
tember forud for det indkomstår, der er grundlaget
for den første skatteansættelse.
Stk. 5-8. - - -
Stk. 9. Ved opgørelse af fortjeneste eller tab efter
ejendomsavancebeskatningsloven for fast ejendom,
der er erhvervet før overgangen til skattepligt, træder
ejendomsværdien ved den seneste vurdering forud
for det indkomstår, der er grundlaget for den første
skatteansættelse, eller i tilfælde, hvor der ikke er an-
sat en ejendomsværdi, handelsværdien pr. seneste 1.
september forud for det indkomstår, der er grundla-
get for den første skatteansættelse, i stedet for an-
skaffelsessummen. Selskabet eller foreningen m.v.
kan dog vælge at lægge anskaffelsessummen omreg-
net til kontantværdi til grund. Ved opgørelsen af for-
tjeneste eller tab anvendes ejendommens faktiske
anskaffelsestidspunkt, dog således at ved opgørelsen
af tillæg efter ejendomsavancebeskatningslovens § 5
anses den pågældende ejendom som erhvervet ved
begyndelsen af det indkomstår, der er grundlaget for
den første skatteansættelse.
§ 8
I tinglysningsafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 462 af 14. maj 2007, som ændret bl.a. ved § 2
i lov nr. 519 af 28. maj 2013 og § 2 i lov nr. 1635
af 26. december 2013 og senest ved § 4 i lov nr.
688 af 8. juni 2017, foretages følgende ændringer:
§ 4. For tinglysning af ejerskifte af fast ejendom el-
ler andele heraf udgør afgiften 1.660 kr. og 0,6 pct.
af ejerskiftesummen. Dette gælder også, hvis ejer-
skiftet er betinget. Ved anmeldelse til tinglysning af
ejerskiftet skal ejerskiftesummen være oplyst.
1. § 4 affattes således:
Ȥ 4. For tinglysning af ejerskifte af fast ejen-
dom eller andele heraf udgør afgiften 1.660 kr. og
0,6 pct. af afgiftsgrundlaget efter stk. 2 og 4-10.
Dette gælder også, hvis ejerskiftet er betinget.
87
Stk. 2. Ved anmeldelse til tinglysning af ejerskifte
af ejerboliger, jf. ejendomsvurderingslovens § 4,
skal den senest offentliggjorte eller meddelte ejen-
domsværdi endvidere være oplyst eller ved ejerskifte
af en ideel andel af en fast ejendom den forholds-
mæssige andel heraf. Er ejendommen ikke selvstæn-
digt vurderet på tidspunktet for anmeldelse til ting-
lysning, eller er der i tiden mellem den senest offent-
liggjorte vurdering og anmeldelsen sket væsentlige
forandringer med hensyn til ejendommen, skal ejen-
dommens værdi angives efter bedste skøn.
Stk. 2. Ved ejerskifte af ejendomme bortset fra
de i stk. 4 anførte boliger beregnes afgiften af
ejerskiftesummen, dog mindst af den seneste på
tidspunktet for anmeldelse til tinglysning offent-
liggjorte ejendomsværdi, eller ved ejerskifte af en
ideel andel af en fast ejendom den forholdsmæssi-
ge andel heraf, jf. den tidligere gældende lov om
vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013 som
ændret ved lov nr. 1635 af 26. december 2013,
lov nr. 1535 af 27. december 2014 og lov nr. 61 af
16. januar 2017, jf. ejendomsvurderingslovens §§
87 og 88. Ved anmeldelse til tinglysning af ejer-
skifte af fast ejendom skal ejendomsværdien være
oplyst. Er ejendommen ikke selvstændigt vurderet
på tidspunktet for anmeldelse til tinglysning, eller
er der i tiden mellem den seneste offentliggjorte
vurdering og anmeldelsen er sket væsentlige for-
andringer med hensyn til ejendommen, skal ejen-
dommens værdi angives efter bedste skøn, og af-
giften skal da mindst beregnes på grundlag af den
angivne værdi.
Stk. 3. Angives værdien efter stk. 2, 2. pkt., ikke,
eller er registreringsmyndigheden i tvivl om rigtig-
heden af værdien, oversender registreringsmyndig-
heden spørgsmålet om ejendommens værdi til told-
og skatteforvaltningen til afgørelse, når tinglysnings-
ekspeditionen er afsluttet. Registreringsmyndighe-
den underretter samtidig anmelderen om oversendel-
sen til told- og skatteforvaltningen. Told- og skatte-
forvaltningen foranlediger om fornødent ejendom-
men vurderet efter ejendomsvurderingsloven. Ved
denne vurdering finder § 3, stk. 3, 5.-7. pkt., om,
hvem der hæfter for omkostningerne ved vurderin-
gen, tilsvarende anvendelse. Told- og skatteforvalt-
ningen beregner herefter afgiften.
Stk. 3. Angives værdien efter stk. 2, 3. pkt., ik-
ke, eller er registreringsmyndigheden i tvivl om
rigtigheden af værdien, oversender registrerings-
myndigheden spørgsmålet om ejendommens vær-
di til told- og skatteforvaltningen til afgørelse, når
tinglysningsekspeditionen er afsluttet. Registre-
ringsmyndigheden underretter samtidig anmelde-
ren om oversendelsen. Told- og skatteforvaltnin-
gen foranlediger om fornødent ejendommen vur-
deret efter ejendomsvurderingsloven. Ved denne
vurdering finder § 3, stk. 3, 5.-7. pkt., om, hvem
der hæfter for omkostningerne ved vurderingen,
tilsvarende anvendelse. Told- og skatteforvaltnin-
gen beregner herefter afgiften.
Stk. 4. Foreligger der ved ejerskifte af en ejendom
som nævnt i stk. 2 ikke en ejerskiftesum, hvoraf af-
giften kan beregnes, beregnes afgiften af den senest
offentliggjorte eller meddelte ejendomsværdi på
tidspunktet for anmeldelse til tinglysning eller ved
ejerskifte af en ideel andel af en ejendom af den for-
holdsmæssige andel heraf. Foreligger der ikke en
ejendomsværdi, eller er der i tiden mellem den se-
nest offentliggjorte vurdering og anmeldelsen sket
væsentlige forandringer med hensyn til boligen, be-
regnes afgiften af værdien efter stk. 2, 2. pkt., eller
stk. 3.
Stk. 4. Ved ejerskifte af enfamilieshus, flerfami-
lieshus eller fritidsbolig beregnes afgiften af ejer-
skiftesummen.
88
Stk. 5. Er ejerskifte af en af ejendommene i stk. 2
ikke sket som almindelig fri handel, og udgør ejer-
skiftesummen et beløb, der er mindre end 80 pct. af
den seneste offentliggjorte eller meddelte ejendoms-
værdi på tidspunktet for anmeldelse til tinglysning
eller den skønnede eller fastsatte værdi efter stk. 2,
2. pkt., og stk. 3, beregnes afgiften af 80 pct. af den-
ne værdi. Ved ejerskifte af en ideel andel af en ejen-
dom efter stk. 4 gælder procentandelen i 1. pkt. den
forholdsmæssige andel af ejendomsværdien.
Stk. 5. Et enfamilieshus efter denne lov er en
ejendom, der er indrettet med henblik på beboelse
af en familie, herunder en parcelejendom eller
ejerlejlighed.
Stk. 6. Foreligger der ved ejerskifte af fast ejendom
bortset fra ejendommene nævnt i stk. 2 ikke en ejer-
skiftesum, hvoraf afgiften kan beregnes, skal den af-
giftspligtige ved anmeldelsen vedlægge en begrun-
det angivelse af værdien af ejendommen efter bedste
skøn. Vedlægges denne angivelse ikke, eller er regi-
streringsmyndigheden i tvivl om rigtigheden af den
angivne værdi, oversender registreringsmyndighe-
den spørgsmålet om opgørelse af værdien til told- og
skatteforvaltningen til afgørelse, når registrerings-
ekspeditionen er afsluttet. Registreringsmyndighe-
den underretter samtidig anmelderen om oversendel-
sen til told- og skatteforvaltningen. Told- og skatte-
forvaltningen foranlediger om fornødent ejendom-
men vurderet efter ejendomsvurderingsloven. Ved
denne vurdering finder § 3, stk. 3, 5.-7. pkt., om,
hvem der hæfter for omkostningerne ved vurderin-
gen, tilsvarende anvendelse.
Stk. 6. Et flerfamilieshus efter denne lov er en
ejendom med flere selvstændige beboelseslejlig-
heder med eget køkken, og hvor hele ejendom-
men anvendes til beboelse.
Stk. 7. Er ejerskifte af fast ejendom bortset fra
ejendommene nævnt i stk. 2 ikke sket som alminde-
lig fri handel mellem uafhængige parter, skal der ved
anmeldelsen til tinglysning afgives en erklæring om,
at ejerskiftet ikke er sket som almindelig fri handel.
Afgiften skal i disse tilfælde beregnes af en ejerskif-
tesum, der skal svare til det, som ville være opnået,
hvis ejerskiftet var sket på almindelige markedsvil-
kår. Der skal ved anmeldelsen til tinglysning endvi-
dere angives en ejerskiftesum opgjort efter 2. pkt.
Afgives der ikke erklæring om ejerskiftesummen ef-
ter 1. og 2. pkt., eller er registreringsmyndigheden
eller told- og skatteforvaltningen i tvivl om den an-
givne værdis rigtighed, finder stk. 6, 2.-4. pkt., til-
svarende anvendelse.
Stk. 7. En fritidsbolig efter denne lov er en fast
ejendom, der ikke anvendes til helårsbeboelse,
herunder en ejerlejlighed eller timeshareandel.
Stk. 8. Skatteministeren kan fastsætte nærmere reg-
ler om pligt til at afgive erklæringer, dokumentation
eller oplysninger til brug for beregningen af og kon-
trollen med afgift efter stk. 2.-7.
Stk. 8. En fritidsbolig efter denne lov er en fast
ejendom, der ikke anvendes til helårsbeboelse,
herunder en ejerlejlighed eller timeshareandel.
89
Stk. 9. Foreligger der ved ejerskifte af de i stk. 4
nævnte ejendomme, jf. dog stk. 8, ikke en ejer-
skiftesum, hvoraf afgiften kan beregnes, beregnes
afgiften af den seneste på tidspunktet for anmel-
delse til tinglysning offentliggjorte ejendomsvær-
di eller ved ejerskifte af en ideel andel af en ejen-
dom efter stk. 4 af den forholdsmæssige andel
heraf. Foreligger der ikke en ejendomsværdi, fin-
der stk. 2, 3. pkt., tilsvarende anvendelse.
Stk. 10. Er ejerskifte af en af de i stk. 4 nævnte
ejendomme, jf. dog stk. 8, ikke sket som alminde-
lig fri handel, og ejerskiftesummen udgør et be-
løb, der er mindre end 85 pct. af den seneste på
tidspunktet for anmeldelse til tinglysning offent-
liggjorte ejendomsværdi, beregnes afgiften af 85
pct. af ejendomsværdien. Ved ejerskifte af en ide-
el andel af en ejendom efter stk. 4 gælder procen-
tandelen i 1. pkt. den forholdsmæssige andel af
ejendomsværdien. Foreligger der ikke en ejen-
domsværdi, finder stk. 2, 3. pkt., tilsvarende an-
vendelse.
Stk. 11. Skatteministeren kan fastsætte regler
om pligt til at afgive dokumentation eller oplys-
ninger til brug for beregningen af og kontrollen
med afgift efter stk. 2 og 4-10.«
2. § 4 affattes således:
Ȥ 4. For tinglysning af ejerskifte af fast ejen-
dom eller andele heraf udgør afgiften 1.660 kr. og
0,6 pct. af ejerskiftesummen. Dette gælder også,
hvis ejerskiftet er betinget. Ved anmeldelse til
tinglysning af ejerskiftet skal ejerskiftesummen
være oplyst.
Stk. 2. Ved anmeldelse til tinglysning af ejer-
skifte af ejerboliger, jf. ejendomsvurderingslovens
§ 4, skal den senest offentliggjorte eller meddelte
ejendomsværdi endvidere være oplyst eller ved
ejerskifte af en ideel andel af en fast ejendom den
forholdsmæssige andel heraf. Er ejendommen ik-
ke selvstændigt vurderet på tidspunktet for anmel-
delse til tinglysning, eller er der i tiden mellem
den senest offentliggjorte vurdering og anmeldel-
sen sket væsentlige forandringer med hensyn til
ejendommen, skal ejendommens værdi angives
efter bedste skøn.
Stk. 3. Angives værdien efter stk. 2, 2. pkt., ik-
ke, eller er registreringsmyndigheden i tvivl om
rigtigheden af værdien, oversender registrerings-
90
myndigheden spørgsmålet om ejendommens vær-
di til told- og skatteforvaltningen til afgørelse, når
tinglysningsekspeditionen er afsluttet. Registre-
ringsmyndigheden underretter samtidig anmelde-
ren om oversendelsen. Told- og skatteforvaltnin-
gen foranlediger om fornødent ejendommen vur-
deret efter ejendomsvurderingsloven. Ved denne
vurdering finder § 3, stk. 3, 5.-7. pkt., om, hvem
der hæfter for omkostningerne ved vurderingen,
tilsvarende anvendelse. Told- og skatteforvaltnin-
gen beregner herefter afgiften.
Stk. 4. Foreligger der ved ejerskifte af en ejen-
dom som nævnt i stk. 2 ikke en ejerskiftesum,
hvoraf afgiften kan beregnes, beregnes afgiften af
den senest offentliggjorte eller meddelte ejen-
domsværdi på tidspunktet for anmeldelse til ting-
lysning eller ved ejerskifte af en ideel andel af en
ejendom af den forholdsmæssige andel heraf.
Foreligger der ikke en ejendomsværdi, eller er der
i tiden mellem den senest offentliggjorte vurde-
ring og anmeldelsen sket væsentlige forandringer
med hensyn til boligen, beregnes afgiften af vær-
dien efter stk. 2, 2. pkt., eller stk. 3.
Stk. 5. Er ejerskifte af en af ejendommene nævnt
i stk. 2 ikke sket som almindelig fri handel, og ud-
gør ejerskiftesummen et beløb, der er mindre end
80 pct. af den seneste offentliggjorte eller meddel-
te ejendomsværdi på tidspunktet for anmeldelse
til tinglysning eller den skønnede eller fastsatte
værdi efter stk. 2, 2. pkt., og stk. 3, beregnes af-
giften af 80 pct. af denne værdi. Ved ejerskifte af
en ideel andel af en ejendom efter stk. 4 gælder
procentandelen i 1. pkt. den forholdsmæssige an-
del af ejendomsværdien.
Stk. 6. Foreligger der ved ejerskifte af fast ejen-
dom bortset fra ejendommene nævnt i stk. 2 ikke
en ejerskiftesum, hvoraf afgiften kan beregnes,
skal den afgiftspligtige ved anmeldelsen vedlæg-
ge en begrundet angivelse af værdien af ejendom-
men efter bedste skøn. Vedlægges denne angivel-
se ikke, eller er registreringsmyndigheden i tvivl
om rigtigheden af den angivne værdi, oversender
registreringsmyndigheden spørgsmålet om opgø-
relse af værdien til told- og skatteforvaltningen til
afgørelse, når registreringsekspeditionen er afslut-
tet. Registreringsmyndigheden underretter
samtidig anmelderen om oversendelsen. Told- og
skatteforvaltningen foranlediger om fornødent
91
ejendommen vurderet efter ejendomsvurderings-
loven. Ved denne vurdering finder § 3, stk. 3,
5.-7. pkt., om, hvem der hæfter for omkostninger-
ne ved vurderingen, tilsvarende anvendelse.
Stk. 7. Er ejerskifte af fast ejendom bortset fra
ejendommene nævnt i stk. 2 ikke sket som almin-
delig fri handel mellem uafhængige parter, skal
der ved anmeldelsen til tinglysning afgives en er-
klæring om, at ejerskiftet ikke er sket som almin-
delig fri handel. Afgiften skal i disse tilfælde be-
regnes af en ejerskiftesum, der skal svare til det,
som ville være opnået, hvis ejerskiftet var sket på
almindelige markedsvilkår. Der skal ved anmel-
delsen til tinglysning endvidere angives en ejer-
skiftesum opgjort efter 2. pkt. Afgives der ikke er-
klæring om ejerskiftesummen efter 1. og 2. pkt.,
eller er registreringsmyndigheden eller told- og
skatteforvaltningen i tvivl om den angivne værdis
rigtighed, finder 2.-5. pkt. tilsvarende anvendelse.
Stk. 8. Skatteministeren kan fastsætte regler om
pligt til at afgive erklæringer, dokumentation eller
oplysninger til brug for beregningen af og kon-
trollen med afgift efter stk. 2-7.«
§ 9
I virksomhedsskatteloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1114 af 18. september 2013, som ændret bl.a.
ved § 15 i lov nr. 688 af 8. juni 2017 og senest
ved § 26 i lov nr. 1555 af 19. december 2017,
foretages følgende ændringer:
§ 3. - - -
Stk. 2-3. - - -
1. I § 3, stk. 4, 1. pkt., ændres »1. september« til:
»1. oktober«.
Stk. 4. Fast ejendom medregnes til den kontante
anskaffelsessum eller den ved indkomstårets begyn-
delse fastsatte ejendomsværdi med fradrag af byrder,
som der ikke er taget hensyn til ved vurderingen, og
tillæg af eventuel ikke medregnet anskaffelsessum
for ombygning, forbedringer m.v. eller i tilfælde,
hvor der ikke er ansat en ejendomsværdi, handels-
værdien pr. seneste 1. september forud for ind-
komstårets begyndelse med tillæg af eventuel ikke
medregnet anskaffelsessum for ombygning, forbed-
ringer m.v. Udelukkende erhvervsmæssigt benyttede
driftsmidler og skibe omfattet af afskrivningslovens
kapitel 2 medregnes til den afskrivningsberettigede
saldoværdi ved indkomstårets begyndelse, jf. af-
2. I § 3, stk. 4, 1. pkt., ændres »1. september« til:
»1. januar«.
92
skrivningslovens § 5, stk. 2. Delvis erhvervsmæssigt
benyttede driftsmidler og skibe omfattet af afskriv-
ningslovens kapitel 2 medregnes til den uafskrevne
del af det afskrivningsberettigede beløb ved ind-
komstårets begyndelse. Negativ saldo kan ikke fra-
drages. Andre løsøregenstande medregnes til han-
delsværdien. Dog medregnes varer, der omfattes af
lov om skattemæssig opgørelse af varelagre m.v.,
samt husdyrbesætninger, der omfattes af lov om den
skattemæssige behandling af husdyrbesætninger, til
værdien opgjort efter reglerne i disse love. Øvrige
aktiver medregnes til anskaffelsessummen med fra-
drag af skattemæssige afskrivninger. I det omfang
anskaffelsessummen omregnes til kontantværdi, an-
vendes denne. Driftsmidler, der hidtil udelukkende
har været anvendt privat, og som skal anvendes fuldt
ud erhvervsmæssigt, anses for indskudt til handels-
værdien. Virksomhedens gæld fragår til kursværdi-
en.
Stk. 5-7. - - -
§ 10
I lov nr. 688 af 8. juni 2017 om ændring af skat-
teforvaltningsloven, lov om kommunal ejendoms-
skat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige an-
dre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler
om klagebehandling af vurderingssager og æn-
dringer som følge af en ny ejendomsvurderings-
lov m.v.), som ændret ved § 3 i lov nr. 1376 af 4.
december 2017 og § 10 i lov nr. 278 af 17. april
2018, foretages følgende ændringer:
§ 22. - - -
Stk. 2-3. - - -
1. I § 22, stk. 4, 1. pkt., stk. 5, og stk. 8, 2. pkt.,
ændres »1. januar 2019« til: »1. januar 2020«.
Stk. 4. § 1, nr. 2-20 og 36-66, finder ikke anvendel-
se for klager og anmodninger om genoptagelse, der
afgøres før den 1. januar 2019, jf. dog stk. 5. For så-
danne klager og anmodninger om genoptagelse fin-
der de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 5-7. - - -
Stk. 8. Den ordinære funktionsperiode for medlem-
mer og suppleanter i vurderingsankenævn, skattean-
kenævn og skatte- og vurderingsankenævn, jf. skat-
teforvaltningslovens § 8, stk. 2, der udløber den 30.
juni 2018, forlænges til og med den 31. december
2018. Den umiddelbart efterfølgende ordinære funk-
2. I § 22, stk. 8, 1. pkt., ændres »31. december
2018« til: »31. december 2019«.
93
tionsperiode begynder den 1. januar 2019 og udløber
den 30. juni 2022.
Stk. 9. - - -
Stk. 10. § 2, nr. 1-10 og 12-21, og § 3 har virkning
fra og med det skatteår henholdsvis indkomstår,
hvor beskatningen sker på grundlag af ejendomsvur-
deringer foretaget efter ejendomsvurderingsloven. §
2, nr. 11, har virkning for opkrævning af grundskyld
og dækningsafgift fra og med skatteåret 2018.
3. I § 22, stk. 10, 1. pkt., ændres »§ 3« til: »§ 3,
nr. 2-13«, og »ejendomsvurderingsloven« ændres
til: »ejendomsvurderingslovens §§ 5 eller 6«.
Stk. 11-13. - - -
4. I § 22 indsættes som stk. 14:
»Stk. 14. § 5, nr. 1 og 2, §§ 6-9, § 10, nr. 4, §
11, § 12, nr. 2, §§ 13 og 14, § 15, nr. 1 og 3, og §§
18-21 har virkning fra og med det skatteår hen-
holdsvis indkomstår, hvor beskatningen sker på
grundlag af ejendomsvurderinger foretaget efter
ejendomsvurderingslovens §§ 5 eller 6.«
§ 11
I lov nr. 278 af 17. april 2018 om ændring af lov
om lån til betaling af ejendomsskatter, ejendoms-
vurderingsloven og forskellige andre love (Inde-
frysning af stigninger i grundskylden for
2018-2020, forsigtighedsprincip ved fastsættelse
af beskatningsgrundlag for grundskyld, dæknings-
afgift af erhvervsejendomme og ejendomsværdi-
skat m.v.) foretages følgende ændringer:
§ 17. - - -
Stk. 2-3. - - -
Stk. 4. § 4, nr. 2 og 3, har virkning fra og med det
første indkomstår, for hvilket beregningsgrundlaget
for ejendomsværdiskatten er ejendomsværdien ansat
i henhold til ejendomsvurderingsloven.
1. I § 17, stk. 4-6, ændres »ejendomsvurderingslo-
ven« til: »ejendomsvurderingslovens §§ 5 eller
6«.
Stk. 5. § 4, nr. 4-6, har virkning fra og med det ind-
komstår, for hvilket beregningsgrundlaget for ejen-
domsværdiskatten for danske ejendomme er ejen-
domsværdien ansat i henhold til ejendomsvurde-
ringsloven.
Stk. 6. § 5, nr. 1, 5 og 6, har virkning fra og med
det første skatteår, for hvilket grundlaget for bereg-
ning af grundskylden og dækningsafgiften er hen-
holdsvis grundværdien og forskelsværdien ansat i
henhold til ejendomsvurderingsloven.
Stk. 7-8. - - -
94
Stk. 9. Told- og skatteforvaltningens afgørelser om
almindelige vurderinger pr. 1. september 2018 efter
ejendomsvurderingsloven og told- og skatteforvalt-
ningens afgørelser om afslag på genoptagelse, jf.
skatteforvaltningslovens § 20 b, stk. 3, og § 33, af
almindelige vurderinger pr. 1. september 2018 efter
ejendomsvurderingsloven kan tidligst påklages til
skatteankeforvaltningen fra og med den 1. januar
2019 og 3 måneder frem.
2. To steder i § 17, stk. 9, ændres »1. september
2018« til: » 1. januar 2020«.
3. I § 17, stk. 9, ændres »1. januar 2019« til: »1.
januar 2020«.
§ 12
I lov nr. 61 af 16. januar 2017 om ændring af lov
om vurdering af landets faste ejendomme og lov
om kommunal ejendomsskat (Videreførelse af
vurderingerne med 1 år, fremrykning af beskat-
ningsgrundlaget og udvidelse af den ekstraordi-
nære revisionsbestemmelse), som ændret ved § 9 i
lov nr. 278 af 17. april 2018, foretages følgende
ændring:
§ 3. § 2 har for ejerboliger virkning fra og med den
1. januar 2019 og for andre ejendomme fra og med
den 1. januar 2020.
1. § 3, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. § 2 har for ejerboliger, som pr. 1. januar
2020 vurderes i lige år, jf. ejendomsvurderingslo-
vens § 5, virkning fra og med den 1. januar 2021
og for andre ejendomme fra og med den 1. januar
2022.«
95