Ændringsforslag til 2. behandling

Ændringsforslag stillet den 19. november 2018 uden for betænkningen
Ændringsforslag
til 2. behandling af
Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om leje af
almene boliger og lov om leje
(Nye kriterier for udsatte boligområder og ghettoområder, initiativer til udvikling eller afvikling af ghettoområder, skærpelse af
anvisnings- og udlejningsregler, ophævelse af lejekontrakt på grund af kriminalitet m.v.)
[af transport-, bygnings- og boligministeren (Ole Birk Olesen)]
Af transport-, bygnings- og boligministeren:
Til § 1
8) I den under nr. 39 foreslåede § 168 a indsættes som stk.
4:
»Stk. 4. Transport-, bygnings- og boligministeren kan i
særlige tilfælde i forbindelse med udarbejdelse af en fælles
udviklingsplan efter stk. 1, 1. pkt., efter ansøgning dispense-
re fra kravet i stk. 1, 2. pkt., når der er tale om et hårdt ghet-
toområde, jf. § 61 a, stk. 4, som har færre end 2.100 beboe-
re, og som ikke opfylder kriteriet vedrørende andelen af
dømte beboere, jf. § 61 a, stk. 1, nr. 2.«
[Dispensation fra 40-procentskravet]
9) Den under nr. 39 foreslåede § 168 b udgår, og i stedet
indsættes:
»§ 168 b. Opnås der ikke enighed om en fælles udvik-
lingsplan, jf. § 168 a, stk. 1, kan kommunalbestyrelsen an-
mode transport-, bygnings- og boligministeren om at god-
kende en kommunal udviklingsplan. Den kommunale udvik-
lingsplan skal have som sit mål inden den 1. januar 2030 at
nedbringe andelen af almene familieboliger til højst 40 pct.
af alle boliger i det pågældende hårde ghettoområde, jf. § 61
a, stk. 4. Ved opgørelse af det samlede antal boliger i det på-
gældende boligområde kan medtælles boliger, som er nedre-
vet efter 2010, og som ikke er erstattet af andre almene fa-
milieboliger. Erhvervsareal indgår i opgørelsen af antal boli-
ger, således at hvert 75-kvardratmeterserhvervsareal opgøres
som en bolig. Ministeren sender den kommunale udviklings-
plan i høring hos den almene boligorganisation, før ministe-
ren træffer beslutning efter 1. pkt.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan give almene boligorga-
nisationer påbud om at gennemføre en godkendt kommunal-
plan efter stk. 1, herunder udføre foranstaltninger, som er af
væsentlig betydning for virkeliggørelsen af den kommunale
udviklingsplan og for varetagelsen af almene samfundsinte-
resser, inden for en frist fastsat af kommunalbestyrelsen.
Stk. 3. Hvis den almene boligorganisation ikke efterkom-
mer et påbud, jf. stk. 2, kan kommunalbestyrelsen udpege en
forretningsfører til midlertidigt at udføre funktioner i bolig-
organisationen eller i en boligorganisations afdelinger, som i
henhold til boligorganisationens vedtægter er tillagt boligor-
ganisationens og afdelingens ledelse, med henblik på at gen-
nemføre den kommunale udviklingsplan.
Stk. 4. Medfører kommunalbestyrelsens påbud efter stk. 2
tab, yder kommunalbestyrelsen erstatning herfor. Erstatnin-
gen fastsættes af taksationsmyndighederne efter lov om of-
fentlige veje m.v. Ved erstatningsfastsættelsen efter 2. pkt.
finder § 103 i lov om offentlige veje m.v. anvendelse.
Stk. 5. Transport-, bygnings- og boligministeren kan tilla-
de, at fastsættelse af erstatning efter stk. 4 sker efter reglerne
i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende
fast ejendom.
Stk. 6. Indebærer en kommunal udviklingsplan efter stk. 2
påbud om salg eller nedrivning, overtager kommunalbesty-
relsen genhusningsforpligtelsen og afholder udgifter hertil.
Stk. 7. Transport-, bygnings- og boligministeren kan i
særlige tilfælde efter ansøgning dispensere fra kravet i stk.
1, 2. pkt., når
1) ansøgningen om dispensation indeholder en fyldestgø-
rende redegørelse for de skridt, som kommunalbesty-
relsen vil tage for at sikre, at boligområdet ikke er et
hårdt ghettoområde i 2030, jf. § 61 a, stk. 4,
Til lovforslag nr. L 38 Folketinget 2018-19
AX022014
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19
L 38 Bilag 19
Offentligt
2) andelen af almene familieboliger i ghettoområder, jf. §
61 a, stk. 2, overstiger 12 pct. af de almene familieboli-
ger i kommunen,
3) nybyggeri ikke i væsentligt omfang kan bidrage til at
nedbringe andelen af almene familieboliger til 40 pct.
og
4) salg efter en registreret ejendomsmæglers aktuelle mar-
kedsvurdering kun kan ske med tab.
Stk. 8. Transport-, bygnings- og boligministeren kan i
særlige tilfælde i forbindelse med udarbejdelse af en kom-
munal udviklingsplan efter stk. 1, 1. pkt., efter ansøgning
dispensere fra kravet i stk. 1, 2. pkt., når der er tale om et
hårdt ghettoområde, jf. § 61 a, stk. 4, som har færre end
2.100 beboere, og som ikke opfylder kriteriet vedrørende
andelen af dømte beboere, jf. § 61, a, stk. 1, nr. 2.
§ 168 c. Transport-, bygnings- og boligministeren kan
meddele en almen boligorganisation påbud om at afvikle et
hårdt ghettoområde, jf. § 61 a, stk. 4, hvis boligorganisatio-
nen og kommunalbestyrelsen ikke har udarbejdet en udvik-
lingsplan efter § 168 a, stk. 1, som ministeren kan godkende,
jf. § 168 a, stk. 2, og kommunalbestyrelsen ikke har fået
godkendt en kommunal udviklingsplan, jf. § 168 b, stk. 1,
eller hvis den godkendte fælles udviklingsplan eller den
godkendte kommunale udviklingsplan ikke bliver imple-
menteret.
Stk. 2. Efter modtagelse af transport-, bygnings- og bolig-
ministerens påbud om afvikling, jf. stk. 1, skal boligorgani-
sationen og kommunalbestyrelsen i fællesskab udarbejde en
afviklingsplan. Planen kan give mulighed for bevarelse eller
nybyggeri af almene boliger, dog sådan, at højst 25 pct. af
den boligmasse, der er tilladt efter lokalplanen, må være al-
mene boliger.
Stk. 3. Medfører foranstaltninger til afvikling, der er ud-
ført i henhold til påbud efter stk. 1, tab, yder transport-, byg-
nings- og boligministeren erstatning herfor. Erstatningen
fastsættes af ekspropriations- og taksationsmyndighederne
efter lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrøren-
de fast ejendom.
Stk. 4. Afvikler den almene boligorganisation ikke ghet-
toområdet efter påbud herom, jf. stk. 1, iværksætter trans-
port-, bygnings- og boligministeren nødvendige tiltag for
statslig overtagelse af de berørte afdelinger med henblik på
afvikling.
Stk. 5. Transport-, bygnings- og boligministeren kan af-
holde udgifter, der er forbundet med overtagelse af et ghet-
toområde med henblik på afvikling, jf. stk. 4.«
[Kommunal udviklingsplan, påbud og erstatning samt dis-
pensation fra 40-procentskravet]
B e m æ r k n i n g e r
Til nr. 8
Det foreslås i § 168 a, stk. 4, at transport-, bygnings- og
boligministeren i særlige tilfælde i forbindelse med udarbej-
delse af en fælles udviklingsplan efter stk. 1, 1. pkt., efter
ansøgning kan dispensere fra kravet i § 168 a, stk. 1, 2. pkt.,
når der er tale om et hårdt ghettoområde, jf. § 61 a, stk. 4,
som har færre end 2.100 beboere, og som ikke opfylder kri-
teriet vedrørende andelen af dømte beboere, jf. § 61 a, stk. 1,
nr. 2.
Forslaget vil give en yderligere mulighed for at dispense-
re fra kravet i det foreslåede § 168 a, stk. 1, 2. pkt., om, at en
fælles udviklingsplan skal have som sit mål at nedbringe an-
delen af almene familieboliger til højst 40 pct. af alle boliger
i det pågældende hårde ghettoområde inden den 1. januar
2030, jf. den foreslåede § 61 a, stk. 4.
Med forslaget sikres en yderligere mulighed for tilpas-
ning af lovens overordnede krav i § 168 a, stk. 1, 2. pkt., til
de lokale forhold, som kan være meget forskellige fra bolig-
område til boligområde.
De af forslaget omfattede hårde ghettoområder foreslås
afgrænset, således at ministeren kun kan give dispensation,
hvis der er tale om et hårdt ghettoområde, som har færre end
2.100 beboere på det tidspunkt, hvor boligområdet første
gang bliver kategoriseret som et hårdt ghettoområde, idet
ministeren offentliggør, hvilke områder der opfylder betin-
gelserne i § 61 a, stk. 4, jf. den foreslåede § 61 a, stk. 6. For-
slaget rettes mod de – størrelsesmæssigt set – mindre, hårde
ghettoområder, idet disse boligområder antages at være me-
re modtagelige i forhold til positiv påvirkning fra det om-
kringliggende byområde.
Ansøgningen vil forudsætte, at de lokale aktører, altså
kommunalbestyrelsen og den almene boligorganisation, er
enige. Ansøgningen skal indeholde en fyldestgørende rede-
gørelse for, hvorfor det under hensyn til lokale forhold er
nødvendigt, at boligområdet nedbringer andelen af almene
familieboliger til en højere andel end 40 pct., og ansøgnin-
gen skal angive den andel af almene familieboliger, der skal
træde i stedet for 40 pct., f.eks. 50-60 procent. Efter bemyn-
digelse i henhold til den foreslåede § 169, stk. 2, vil nærme-
re regler om ansøgningsprocessen blive fastsat administra-
tivt, herunder reglen om, at ansøgningen skal indsendes, se-
nest 2 måneder før fristen for indsendelse af en fælles udvik-
lingsplan udløber.
Ministeren skal i vurderingen af ansøgningen tage højde
for boligområdets historik og graden af parallelsamfund. I
forbindelse med vurderingen vil ministeren konsultere afta-
lepartierne om ansøgningen.
Ved boligområdets historik skal forstås, hvordan området
har udviklet sig til at blive til et hårdt ghettoområde, om bo-
ligområdet – selv om det optræder på ghettolisten – alligevel
har oplevet en positiv udvikling, og om det på afgørelses-
tidspunktet virker sandsynligt, at boligområdet kan omdan-
nes til et velfungerende boligområde, der er integreret med
den omkringliggende by.
Graden af parallelsamfund skal forstås som en konkret
vurdering af boligområdets aktuelle situation i forhold til de
enkelte ghettokriterier, herunder i hvilket omfang boligom-
rådet ligger over de i kriterierne opstillede grænseværdier,
og hvilken interaktion boligområdet har med det omgivende
samfund m.v.
Til nr. 9
Ændringsforslaget træder i stedet for ændringsforslag nr.
6 i Transport-, Bygnings- og Boligudvalgets betænkning af
15. november 2018. der samtidig tages tilbage.
2
Ad § 168 b
I forbindelse med den offentlige høring over lovforslaget
har flere kommuner meddelt, at de er villige til at løfte et
større ansvar for at modvirke parallelsamfund og ghettodan-
nelse. Kommunerne har således foreslået, at de selv – i ste-
det for staten – får mulighed for at få godkendt en kommu-
nal udviklingsplan, såfremt der ikke kan opnås enighed med
boligorganisationerne om en fælles udviklingsplan. Trans-
port-, Bygnings- og Boligministeriet ser velvilligt på kom-
munernes mulighed for at påtage sig et større ansvar. Det er
ikke afgørende for Transport-, Bygnings- og Boligministeri-
et, hvem der løser problemerne med ghettodannelse – afgø-
rende er, at de bliver løst.
Det foreslås i § 168 b, stk. 1, 1. pkt., at hvis der ikke op-
nås enighed om en fælles udviklingsplan efter stk. 1, kan
kommunalbestyrelsen anmode transport-, bygnings- og bo-
ligministeren om at godkende en kommunal udviklingsplan.
Dermed skabes det retlige grundlag for, at de kommuner,
som selv ønsker det, kan sikre gennemførelse af en kommu-
nal udviklingsplan for et hårdt ghettoområde, som opfylder
målsætningen om, at andelen af almene familieboliger ned-
bringes til højst 40 pct.
Transport-, bygnings- og boligministeren vil kunne god-
kende udviklingsplanen, hvis mulighederne for at opnå enig-
hed om en fælles udviklingsplanen mellem kommunen og
den almene boligorganisation er udtømt. Transport-, byg-
nings- og boligministeren kan fastsætte vilkår og betingelser
i forbindelse med godkendelse af den kommunale udvik-
lingsplan, herunder at nødvendige tilladelser i øvrigt skal
være indhentet, f.eks. miljø- eller plantilladelser, før kom-
munalbestyrelsen pålægger boligorganisationen at gennem-
føre den kommunale udviklingsplan. Transport-, bygnings-
og boligministerens afgørelse kan ikke påklages til anden
administrativ myndighed, men kan indbringes for domstole-
ne, jf. grundlovens § 63. Transport-, bygnings- og boligmi-
nisterens godkendelse af udviklingsplanen er ikke en god-
kendelse af de eventuelle ekspropriative indgreb, som den
kommunale udviklingsplan måtte indeholde, da ministerens
godkendelse ikke ændrer på boligorganisationens rådighed
over ejendommen. Det er derfor først, når kommunalbesty-
relsen efter ministerens godkendelse træffer beslutning om
at gennemføre udviklingsplanen og udstede konkrete påbud
i den forbindelse, at det vil være muligt at vurdere, om der
kunne være tale om ekspropriation, jf. nærmere herom ne-
denfor. Det er derfor kommunalbestyrelsen, der er ansvarlig
for eventuelle ekspropriative indgreb som følge af påbud om
gennemførelse af den kommunale udviklingsplan.
Den kommunale udviklingsplan skal redegøre for de
samme forhold som den fælles udviklingsplan efter den
foreslåede § 168 a, stk. 1. Det vil være den almene boligor-
ganisations pligt at gennemføre den kommunale udviklings-
plan, men dog på baggrund af et kommunalt påbud i stedet
for en aftale om en fælles udviklingsplan.
Den kommunale udviklingsplan skal efter § 168 b, stk. 1,
2. pkt., have som sit mål inden den 1. januar 2030 at ned-
bringe andelen af almene familieboliger til højst 40 pct. af
alle boliger i det pågældende hårde ghettoområde, jf. § 61 a,
stk. 4, svarende til det, der vil gælde for en fælles udvik-
lingsplan.
Det foreslås i § 168 b, stk. 1, 3. pkt., at ved opgørelse af
det samlede antal boliger i det pågældende boligområde kan
medtælles boliger, som er nedrevet efter 2010, og som ikke
er erstattet af andre almene familieboliger. Der kan være tale
om boliger, som er nedrevet efter 2010 og erstattet med ek-
sempelvis almene ungdoms- og ældreboliger.
Det foreslås i § 168 b, stk. 1, 4. pkt., at erhvervsareal ind-
går i opgørelsen af antal boliger, således at hvert 75-kvadrat-
meterserhvervsareal opgøres som en bolig. Forslaget bety-
der, at det bliver klart, hvordan erhvervsareal skal indgå i
opgørelse af antal boliger.
Det foreslås i § 168 b, stk. 1, 5. pkt., at ministeren sender
den kommunale udviklingsplan i høring hos den almene bo-
ligorganisation, før ministeren tager stilling til kommunalbe-
styrelsens anmodning.
Det er Transport-, Bygnings- og Boligministeriets vurde-
ring, at transport-, bygnings- og boligministerens godken-
delse af en kommunal udviklingsplan skal betragtes som en
forvaltningsretlig afgørelse, hvilket betyder, at reglerne om
f.eks. partshøring efter forvaltningslovens § 19 skal iagtta-
ges. Der vil derfor som udgangspunkt være pligt til at parts-
høre boligorganisationerne, jf. forvaltningslovens § 19, før
transport-, bygnings- og boligministeren meddeler godken-
delse af den kommunale udviklingsplan. I praksis kan der
dog tænkes situationer, hvor sagen ikke indeholder nye op-
lysninger, dvs. oplysninger, som boligorganisationen ikke
allerede har kendskab til, og hvor der derfor ikke er pligt til
at partshøre efter forvaltningslovens § 19, f.eks. hvis den
kommunale udviklingsplan er enslydende med den fælles
udviklingsplan, som samme kommunalbestyrelse og den al-
mene boligorganisation ikke kan blive enige om. Med hen-
blik på at sikre, at boligorganisationen altid får adgang til at
udtale sig om den kommunale udviklingsplan, hvad enten
den indeholder nye oplysninger for boligorganisationen eller
ej, fastsættes i loven en høringspligt, hvorefter den kommu-
nale udviklingsplan skal sendes i høring hos den almene bo-
ligorganisation, før ministeren tager stilling til sagen. På den
måde sikres det, at boligorganisationens synspunkter indgår
i ministerens stillingtagen i sagen.
Det foreslås i § 168 b, stk. 2, at kommunalbestyrelsen kan
give den almene boligorganisation påbud om at gennemføre
en godkendt udviklingsplan, herunder udføre foranstaltnin-
ger i et hårdt ghettoområde, jf. § 61 a, stk. 4, som er af væ-
sentlig betydning for virkeliggørelsen af en kommunal ud-
viklingsplan, jf. § 168 b, stk. 1, og for varetagelsen af al-
mene samfundsinteresser.
De foranstaltninger, som den almene boligorganisation
kan blive pålagt at udføre af kommunalbestyrelsen efter den
foreslåede bestemmelse, er bl.a. afhændelse, væsentlig reno-
vering eller nedrivning af afdelingernes ejendomme.
Hvis et ghettoområde omfatter afdelinger af flere forskel-
lige boligorganisationer, vil påbud blive udstedt til den en-
kelte boligorganisation.
Det følger af almenboliglovens § 164, stk. 1, at kommu-
nalbestyrelsen fører tilsyn med de almene boligorganisatio-
ner med henblik på at sikre en forsvarlig drift af de almene
3
boligorganisationer og deres afdelinger i overensstemmelse
med de regler, der er fastsat herfor. Kommunalbestyrelsens
afgørelser truffet i forbindelse med udøvelsen af tilsynet kan
ikke påklages til anden administrativ myndighed. Boligorga-
nisationen har dog altid mulighed for at indbringe kommu-
nalbestyrelsens afgørelse for domstolene. Det samme vil gø-
re sig gældende i forhold til kommunalbestyrelsens afgørel-
se om at påbyde gennemførelse af en kommunal udviklings-
plan. Efter omstændighederne kan afgørelsen indbringes for
tilsynet med kommunerne efter reglerne i kapitel VI i lov
om kommunernes styrelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1031 af
6. juli 2018.
Det følger af grundlovens § 73, stk. 1, at ejendomsretten
er ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom,
uden hvor almenvellet kræver det, og det kan kun ske ifølge
lov og mod fuldstændig erstatning.
Der foreligger ekspropriation i grundlovens forstand, hvis
der gøres indgreb i en rettighed, der er beskyttet af grundlo-
vens § 73 (et indgreb i »ejendom«), og indgrebet må karak-
teriseres som ekspropriativt (»afståelse«).
Et påbud efter ændringsforslagets § 168 b, stk. 2, vil efter
omstændighederne kunne udgøre et indgreb i de almene bo-
ligorganisationers råden over ejendomme i de omfattede bo-
ligområder og dermed i en rettighed, der er beskyttet af
grundlovens § 73.
Om der er tale om et ekspropriativt indgreb (»afståelse«),
vil herefter bero på et samlet skøn over indgrebets beskaf-
fenhed. Som momenter, der må tillægges betydning ved
udøvelsen af dette skøn, kan navnlig peges på indgrebets
formål og begrundelse, i hvilken grad indgrebet er generelt
eller konkret, herunder om det rammer mange eller få perso-
ner, indgrebets intensitet, om indgrebet angår en fremtidig
eller aktuel råden, og om indgrebet går ud på at overføre ret-
tigheden fra den hidtidige ejer til en ny eller på en tilintetgø-
relse af denne rettighed.
Der kan på den ene side peges på, at den foreslåede ord-
ning indføres som led i en indsats for at omdanne hårde
ghettoområder, og at kommunalbestyrelsens udstedelse af et
påbud efter ændringsforslagets § 168 b, stk. 2, vil ske efter
transport-, bygnings- og boligministerens vurdering af, at
der ikke kan opnås enighed om en fælles udviklingsplan. På
den anden side vil et påbud efter bestemmelsen indebære en
pligt til at udføre de nævnte foranstaltninger. Hvis kommu-
nalbestyrelsen giver påbud om afvikling, vil dette kunne ske
ved hjælp af en række forskellige midler, som i varierende
grad vil være mulige at benytte i det konkrete boligområde.
Intensiteten af et påbud vil bl.a. bero på, hvilke muligheder
den pågældende almene boligorganisation har for at afvikle
det omhandlede boligområde. Der vil imidlertid efter om-
stændighederne kunne være tale om et forholdsvis intensivt
indgreb.
Det kan på den baggrund ikke udelukkes, at et påbud ef-
ter ændringsforslagets § 168 b, stk. 2, vil kunne indebære
ekspropriation. Det må bero på en konkret vurdering, om
der i det enkelte tilfælde foreligger ekspropriation. Er ind-
grebet ekspropriativt, vil den pågældende almene boligorga-
nisation have krav på fuldstændig erstatning efter grundlo-
vens § 73.
Det foreslås med § 168 b, stk. 3, at hvis den almene bo-
ligorganisation ikke efterkommer et påbud, kan kommunal-
bestyrelsen udpege en forretningsfører til midlertidigt at ud-
føre funktioner i boligorganisationen eller i en boligorgani-
sations afdelinger, som i henhold til boligorganisationens
vedtægter er tillagt boligorganisationens og afdelingens le-
delse, med henblik på at gennemføre den kommunale udvik-
lingsplan.
Bestemmelsen er inspireret af almenboliglovens § 165,
stk. 3, og giver kommunalbestyrelsen mulighed for at udpe-
ge en forretningsfører til midlertidigt at varetage den øverste
ledelse i boligorganisationen eller for de enkelte afdelinger.
Kommunalbestyrelsen har således hjemmel til midlerti-
digt at suspendere den øverste ledelse – repræsentantskabet/
generalforsamlingen og bestyrelsen for den almene boligor-
ganisation – og i stedet indsætte en ny forretningsfører med
egne valgte rådgivere. Den midlertidige forretningsfører kan
overtage den fulde ledelse af boligorganisationen og bolig-
organisationens afdelinger med henblik på realiseringen af
den kommunale udviklingsplan og vil i denne situation ud-
gøre repræsentantskabet, bestyrelsen, afdelingsmødet og af-
delingsbestyrelsen.
Bestemmelsen kan alene anvendes, hvis den almene bo-
ligorganisation ikke efterkommer kommunalbestyrelsens på-
bud efter den foreslåede bestemmelse i § 168 b, stk. 2, og
kan alene anvendes med henblik på at gennemføre den kom-
munale udviklingsplan.
Det er endvidere en betingelse, at bestemmelsen anven-
des midlertidigt, og den forudsættes derfor anvendt i en be-
grænset periode. Det betyder, at når den kommunale udvik-
lingsplan er gennemført, skal den udpegede forretningsfører
træde tilbage og overlade ledelsen af boligorganisationen til
de sædvanlige organer.
Det foreslås i § 168 b, stk. 4, at hvis kommunalbestyrel-
sens påbud efter stk. 2 medfører tab, yder kommunalbesty-
relsen erstatning herfor. Erstatningen fastsættes af taksati-
onsmyndighederne efter lov om offentlige veje m.v. Ved er-
statningsfastsættelsen efter 2. pkt. finder § 103 i lov om of-
fentlige veje m.v. anvendelse.
Bestemmelsen er en følge af grundlovens § 73, stk. 1,
hvorefter afståelse af ejendom kun kan ske ifølge lov og
mod fuldstændig erstatning.
Med fuldstændig erstatning sigtes til, at der skal betales
en erstatning, der økonomisk stiller ejeren, som denne ville
være stillet, hvis ekspropriationen ikke var sket. Erstatnin-
gen fastsættes af taksationsmyndighederne efter lov om of-
fentlige veje m.v.
Den foreslåede bestemmelses henvisning til § 103 i lov
om offentlige vej m.v. betyder, at erstatning for ekspropria-
tionen fastsættes efter de almindelige erstatningsregler, og at
en eventuel værdiforøgelse, som den tilbageblivende ejen-
dom skønnes at opnå på grund af ekspropriationen, skal fra-
drages erstatningen. Erstatningen kan helt bortfalde, hvis
ejendommen skønnes at opnå en fordel, der er større end det
tab, der påføres ejendommen på grund af ekspropriationen.
Det foreslås i § 168 b, stk. 5, at transport-, bygnings- og
boligministeren kan tillade, at fastsættelse af erstatning efter
4
stk. 4 sker efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved eks-
propriation vedrørende fast ejendom.
Det er hensigten, at den foreslåede bestemmelse kan fin-
de anvendelse, f.eks. hvor en erstatningssag har principiel
karakter eller er særlig kompleks og det vil være mest hen-
sigtsmæssigt, at det er en af de to kommissarier for statens
ekspropriationer, der træffer afgørelse om ekspropriationen.
De statslige kommissarier har erfaring med ekspropriationer
i store, komplekse statslige anlægsprojekter.
Det foreslås i § 168 b, stk. 6, at kommunalbestyrelsen
overtager genhusningsforpligtelsen og afholder udgifter her-
til, hvis en kommunal udviklingsplan indebærer påbud om
salg eller nedrivning af boliger.
En kommunal udviklingsplan, der indeholder nedrivning
af boliger, medfører, at lejerne skal opsiges. Dette kan ske
efter almenlejelovens § 85, stk. 1, nr. 1. Salg af boliger vil
typisk forudsætte, at boligerne sælges fri for lejere, idet for-
målet med den kommunale udviklingsplan i nogle situatio-
ner ikke vil kunne nås, hvis de hidtidige beboere ikke flytter.
Det vil sige, at lejerne må opsiges. Derfor foreslås der i lov-
forslaget indsat en hjemmel i almenlejeloven til opsigelse i
denne situation. Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 2 og
3, og de tilhørende bemærkninger.
Det er kommunalbestyrelsen, der giver tilsagn om støtte
til nye almene boliger. Det vil sige, at det er kommunalbe-
styrelsen, der vurderer behovet for nye almene boliger til er-
statning for de nedrevne eller solgte.
Det foreslås i § 168 b, stk. 7, at transport-, bygnings- og
boligministeren i særlige tilfælde efter ansøgning kan dis-
pensere fra reglen i stk. 1, 2. pkt., når
1) ansøgningen om dispensation indeholder en fyldestgø-
rende redegørelse for, hvilke skridt kommunalbestyrelsen
vil tage for at sikre, at boligområdet ikke er et hårdt ghetto-
område, jf. § 61 a, stk. 4, i 2030,
2) andelen af almene familieboliger i ghettoområder, jf. §
61 a, stk. 2, overstiger 12 pct. af de almene familieboliger i
kommunen,
3) nybyggeri ikke i væsentligt omfang kan bidrage til at
nedbringe andelen af almene familieboliger til 40 pct. og
4) salg efter en registreret ejendomsmæglers aktuelle
markedsvurdering kun kan ske med tab.
Bestemmelsen svarer til den foreslåede § 168 a, stk. 3, i
lovforslagets § 1, nr. 39. Der henvises derfor til de specielle
bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 39.
Det foreslås i § 168 b, stk. 8, at transport-, bygnings- og
boligministeren i særlige tilfælde i forbindelse med udarbej-
delse af en kommunal udviklingsplan efter stk. 1, 1. pkt., ef-
ter ansøgning kan dispensere fra kravet i § 168 b, stk. 1, 2.
pkt., når der er tale om et hårdt ghettoområde, jf. § 61 a, stk.
4, som har færre end 2.100 beboere, og som ikke opfylder
kriteriet vedrørende andelen af dømte beboere, jf. § 61, a,
stk. 1, nr. 2.
Forslaget vil give en yderligere mulighed for at dispense-
re fra kravet i den foreslåede § 168 b, stk. 1, 2. pkt., om, at
en kommunal udviklingsplan skal have som sit mål at ned-
bringe andelen af almene familieboliger til højst 40 pct. af
alle boliger i det pågældende hårde ghettoområde inden den
1. januar 2030, jf. den foreslåede § 61 a, stk. 4.
Med forslaget sikres en yderligere mulighed for tilpas-
ning af lovens overordnede krav i § 168 b, stk. 1, 2. pkt., til
de lokale forhold, som kan være meget forskellige fra bolig-
område til boligområde.
De af forslaget omfattede hårde ghettoområder foreslås
afgrænset, således at ministeren kun kan give dispensation,
hvis der er tale om et hårdt ghettoområde, som har færre end
2.100 beboere på det tidspunkt, hvor boligområdet første
gang bliver kategoriseret som et hårdt ghettoområde, idet
ministeren offentliggør, hvilke områder der opfylder betin-
gelserne i § 61 a, stk. 4, jf. den foreslåede § 61 a, stk. 6. For-
slaget rettes mod de – størrelsesmæssigt set – mindre, hårde
boligområder, idet disse boligområder antages at være mere
modtagelige i forhold til positiv påvirkning fra det omkring-
liggende byområde.
Ansøgningen skal indeholde en fyldestgørende redegørel-
se for, hvorfor det under hensyn til lokale forhold er nød-
vendigt, at boligområdet nedbringer andelen af almene fami-
lieboliger til en højere andel end 40 pct., og ansøgningen
skal angive den andel af almene familieboliger, der skal træ-
de i stedet for 40 pct., f.eks. 50-60 procent. Efter bemyndi-
gelse i henhold til den foreslåede § 169, stk. 2, vil nærmere
regler om ansøgningsprocessen blive fastsat administrativt,
herunder reglen om, at ansøgningen skal indsendes, senest
når kommunalbestyrelsen indsender anmodning om godken-
delse af en kommunal udviklingsplan efter § 168 b, stk. 1,
nr. 1.
Ministeren skal i vurderingen af ansøgningen tage højde
for boligområdets historik og graden af parallelsamfund. I
forbindelse med vurderingen vil ministeren konsultere afta-
lepartierne om ansøgningen.
Ved boligområdets historik skal forstås, hvordan området
har udviklet sig til at blive til et hårdt ghettoområde, om bo-
ligområdet – selv om det optræder på ghettolisten – alligevel
har oplevet en positiv udvikling, og om det på afgørelses-
tidspunktet virker sandsynligt, at boligområdet kan omdan-
nes til et velfungerende boligområde, der er integreret med
den omkringliggende by.
Graden af parallelsamfund skal forstås som en konkret
vurdering af boligområdets aktuelle situation i forhold til de
enkelte ghettokriterier, herunder i hvilket omfang boligom-
rådet ligger over de i kriterierne opstillede grænseværdier,
og hvilken interaktion boligområdet har med det omgivende
samfund m.v.
Ad § 168 c
Som konsekvens af, at der foreslås en ny affattelse af §
168 b, foreslås lovforslagets § 168 b rykket til § 168 c, for at
gøre plads til den ny § 168 b. Den foreslåede § 168 c svarer
således til lovforslagets § 168 b. Derudover er den kommu-
nale udviklingsplan tilføjet i § 168 c, stk. 1, således at trans-
port-, bygnings- og boligministeren kan meddele en almen
boligorganisation påbud om at afvikle et hårdt ghettoområ-
de, jf. § 61 a, stk. 4, hvis kommunalbestyrelsen ikke har fået
godkendt en kommunal udviklingsplan, jf. § 168 b, stk. 1,
eller hvis den godkendte kommunale udviklingsplan, ikke
bliver implementeret.
Den foreslåede § 168 c svarer således med en enkelt ju-
stering i stk. 1, til forslaget til § 168 b, som det fremgår af
5
lovforslaget som fremsat. Der henvises derfor til de speciel-
le bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 39.
6