L 29 - svar på spm. 8 om kommentar til præsentation fra foretræde den 15. november 2018 fra PVC-Informationsrådet, fra skatteministeren

Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 29 - Forslag til lov om ændring af emballageafgiftsloven, lov om registre-
ring af køretøjer og forskellige andre love og om ophævelse af pvc-afgiftsloven og lov om
tilskud til visse miljøvenlige lastbiler. (Ophævelse af pvc-afgiften og emballageafgiften på
pvc-folier, indførelse af bagatelgrænser i visse afgiftslove, udvidelse af bemyndigelsesbe-
stemmelsen for terminaladgang til Køretøjsregistret, undtagelse for udligningsafgift for
visse påhængskøretøjer, udskydelse af tidspunkt for offentliggørelse og anvendelse af
standardkontrakter ved leasing m.v.).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 7 af 15. november 2018.
Karsten Lauritzen
/ Mette Kildegaard Graversen
19. november 2018
J.nr. 2018 - 7730
Skatteudvalget, Skatteudvalget, Skatteudvalget 2018-19
L 29 , L 29 A , L 29 B
Offentligt
Side 2 af 2
Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere præsentationen fra foretræde den 15. november 2018 fra
PVC-Informationsrådet, jf. L 29 - bilag 8.
Svar
PVC-Informationsrådet har i præsentationen fremført en række argumenter for, hvorfor
afgifterne på PVC i dag er overflødige. Det fremgår bl.a. af præsentationen, at der er sket
et markant fald i anvendelsen af farlige ftalater som følge af EU-lovgivning i forhold til,
da afgiften på PVC og ftalater blev indført.
PVC-informationsrådet anerkender, at der fortsat kan være miljømæssige udfordringer
vedrørende håndtering af PVC i affaldshåndteringen, men vurderer, at afgifter er det for-
kerte styringsmiddel til at håndtere disse problemer.
Jeg er meget enig i den argumentation, der bliver fremført af PVC-informationsrådet.
Som det også fremgår af det fremsatte lovforslag, er det blevet vurderet, at afgiften ikke
længere har nogen nævneværdig adfærdsregulerende effekt på sundhed og miljø. Dette
skyldes, at afgiften ikke giver incitament til at mindske (i stedet for at fjerne) indholdet af
ftalater i et afgiftspligtigt produkt eller til at anvende mindre skadelige ftalater, da afgiften
er den samme uanset koncentrationen og typen af ftalater, der anvendes i et produkt.
Dertil kommer, at behovet for PVC-afgiften er aftaget med årene i takt med en faldende
anvendelse af særligt fire problematiske ftalater. Det skyldes blandt andet, at flere af ftala-
terne er blevet klassificeret af EU som farlige for reproduktionen samt anden EU-regule-
ring. På den baggrund foreslås det, at afgiften afskaffes.
I tillæg hertil vurderes det, at Danmark er det eneste EU-land, der har afgift på PVC.
Jeg er imidlertid også enig i, at håndteringen af PVC i affaldssystemet fortsat giver anled-
ning til problemer, da afbrænding af PVC medfører behov for øget røggasrensning. Der
er dog ikke behov for en særskilt affaldsafgift på PVC, da affaldshåndteringen af PVC al-
lerede er afgiftsbelagt via afgiften på deponering af affald og forbrænding af affald.
Samlet set kan jeg bakke op om den argumentation, der bliver fremført af PVC-informa-
tionsrådet, som understøtter, at afgiften på PVC og ftalater ophæves.