L 78 - svar på spm. 7, om VERDO’s kraftvarmeværk i Randers vil modtage et elproduktionstilskud på 15 øre pr. kWh i 15 år, hvis forslaget vedtages, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Tilhører sager:

Aktører:


EFK L 78 - Svar på spm. 7.pdf

https://www.ft.dk/samling/20181/lovforslag/L78/spm/7/svar/1531144/1971062.pdf

Side 1/2
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E: efkm@efkm.dk
www.efkm.dk
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af 13. november 2018 stillet mig
følgende spørgsmål 7 til L 78, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Jens Joel (S).
Spørgsmål 7
”Efter lovforslaget kan et ombygget værk modtage elproduktionstilskuddet på 15
øre pr. kWh i 15 år, såfremt der er foretaget ”direkte væsentlige investeringer med
henblik på at producere elektricitet ved afbrænding af biomasse”. Er ministeren
enig i, at dette også må gælde for VERDO’s kraftvarmeværk i Randers, hvor man i
2009 på baggrund af en væsentlig anlægsinvestering idriftsatte en fuld ombygning
af værket til 100 pct. biomasse?”
Svar
For at et anlæg kan betragtes som ombygget til elproduktion fra afbrænding af
biomasse, skal der være foretaget direkte, væsentlige og fysiske investeringer i
ombygning af anlægget, for at gøre anlægget klar til at kunne producere elektricitet
ved afbrænding af biomasse. Det er således ikke tilstrækkeligt, at der f.eks. er in-
vesteret i opbevaringsplads til biomasse eller interne transportfaciliteter. Der skal
også være foretaget væsentlige ændringer af selve kraftvarmeværket, som eksem-
pelvis installation af en ny kedel eller ombygning af en eksisterende kedel.
Med lovforslaget vil støtteperioden på 15 år for de eksisterende biomasseanlæg
begynde den dato, hvor der efter direkte, væsentlige investeringer er sket ombyg-
ning af et eksisterende anlæg til biomasse, og hvor anlægget er begyndt at levere
elektricitet fra afbrænding af biomasse til elforsyningsnettet.
For de enkelte anlæg vil støtteperioden blive fastlagt efter ansøgning og dokumen-
tation af de konkrete forhold. Der kan ikke træffes en afgørelse, før loven er trådt i
kraft, og ansøgningen foreligger. Jeg har dog forstået, at man på VERDO’s kraft-
varmeværk i Randers har ombygget det eksisterende kraftvarmeværk i 2003 med
henblik på at producere el fra afbrænding af affaldsprodukter som kød- og benmel,
Ministeren
Dato
19. november 2018
J nr. 2018-1188
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2018-19
L 78 endeligt svar på spørgsmål 7
Offentligt
Side 2/2
og at man først i 2009 har gennemført den egentlige investering i ombygning af
kraftvarmeværket for at kunne producere elektricitet fra afbrænding af biomasse.
Det vil i medfør af lovforslaget derfor være fra investeringen i 2009, at støtteperio-
den på de 15 år vil tælle.
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt