L 73 - svar på spm. 1 om kommentar til henvendelsen af 31/10-18 fra Sammenslutningen af Danske Småøer vedrørende erhvervsudvikling på småøerne, fra erhvervsministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om erhvervsfremme. (Spørgsmål 1)
Aktører:
ERU L 73 - svar på spm. 1.docx
https://www.ft.dk/samling/20181/lovforslag/L73/spm/1/svar/1531121/1971016.pdf
ERHVERVSMINISTEREN 19. november 2018 ERHVERVSMINISTERIET Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Tlf. 33 92 33 50 Fax. 33 12 37 78 CVR-nr. 10092485 EAN nr. 5798000026001 em@em.dk www.em.dk Folketingets Lovsekretariat Besvarelse af spørgsmål 1 ad L73 stillet af udvalget den 31. oktober 2018. Spørgsmål: Vil ministeren kommentere henvendelsen af 31/10-18 fra Sammenslut- ningen af Danske Småøer vedrørende erhvervsudvikling på småøerne, jf. L 73 - bilag 3? Svar: Jeg er enig i, at erhvervsudvikling på småøerne spiller en væsentlig rolle for øernes udvikling og bosætning. Det tager den nye organisering af er- hvervsfremmesystemet højde for. Formålet med lov om erhvervsfremme er at styrke udviklingen i dansk erhvervsliv gennem en sammenhængende erhvervsfremmeindsats på tværs af hele Danmark, der blandt andet sigter mod at fremme udviklingsaktiviteter i yderområderne. Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse erstatter de seks regionale vækstfo- ra og Danmarks Vækstråd med henblik på at skabe større sammenhæng og mindske overlap i indsatserne. Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse får til opgave at igangsætte og finansiere decentrale erhvervsfremindsat- ser, og halvdelen af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses nationale mid- ler øremærkes lokale indsatser med udgangspunkt i den nuværende forde- ling af regional erhvervsfremme. Midlerne udmøntes inden for rammerne af én samlet strategi for den de- centrale erhvervsfremmeindsats, som Danmarks Erhvervsfremmebesty- relse udarbejder. Strategien vil indeholde regionale kapitler og danne rammen for udmøntningen af EU’s strukturfondsmidler og de nuværende regionale erhvervsfremmemidler. Strategien for den decentrale erhvervs- fremmeindsats udvikles med tæt inddragelse af lokale aktører, hvor blandt andet landdistriktskommuner og ø-kommuner kan komme med input. Strategien for den decentrale erhvervsfremmeindsats vil også omfatte turisme og Det Nationale Turismeforum vil bidrage hertil. Under Dan- marks Erhvervsfremmebestyrelse øremærkes 50 mio. kr. til lokale og tværgående turismeprojekter, herunder 40 mio. kr. til en destinationsud- viklingspulje. Der afsættes desuden midler til bl.a. destinationsudvikling i Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 L 73 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt 2/2 ø-kommuner. Midlerne skal støtte projekter inden for rammerne af den nationale strategi for dansk turisme, der udarbejdes af Det Nationale Tu- rismeforum. På turismeområdet har regeringen og KL endvidere aftalt, at den kommunale turismefremmeindsats konsolideres i 15-25 destinations- selskaber, der skal varetage den lokale indsats. Med etableringen af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, vil det være muligt at etablere store erhvervsindsatser, som kan skabe udvikling og fremgang hos virksomhederne og skabe store tværgående indsatser, som samler alle øerne. Det efterspørges i høringssvaret fra Sammenslutningen af Danske Småøer. Samtidig vil Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse være en central indgang til erhvervsfremmeindsatsen. Landdistriktspuljen og (F)LAG-ordningerne vil ikke blive berørt af den nye erhvervsfremmeindsats. Helt i tråd med ønskerne fra Sammenslutnin- gen af Danske Småøers høringssvar. Prioritering af muligheden for investeringsstøtte under Regionalfonden har hidtil været en opgave for de regionale vækstfora. Muligheden har kun været anvendt i begrænset omfang. Fremover vil Danmarks Er- hvervsfremmebestyrelse udmønte Regionalfondsmidlerne under hensyn- tagen til lokale styrker og udfordringer. Det vil derfor være Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse der fremover skal tage stilling til i hvilket om- fang investeringsstøtten skal bringes i anvendelse. Med venlig hilsen Rasmus Jarlov