Ændringsforslag til 2. behandling fra transport-, bygnings- og boligministeren

MINISTEREN
Dato
J. nr.
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Folketingets formand 19. november 2018
2018-4908
Vedrørende L 38
Jeg fremsætter hermed vedhæftede ændringsforslag til lovforslag nr. L 38, For-
slag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om leje af almene
boliger og lov om leje (Nye kriterier for udsatte boligområder og ghettoområ-
der, initiativer til udvikling eller afvikling af ghettoområder, skærpelse af an-
visnings- og udlejningsregler, ophævelse af lejekontrakt på grund af kriminali-
tet m.v.).
Dette ændringsforslags nr. 2 erstatter det allerede stillede ændringsforslag nr. 6
til § 1 fra betænkningen, som hermed trækkes tilbage.
Med venlig hilsen
Ole Birk Olesen
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19
L 38 Bilag 18
Offentligt


Udkast til ændringsforslag til forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov
om leje af almene boliger og lov om leje
(Nye kriterier for udsatte boligområder og ghetto-områder, initiativer til udvikling eller afvikling af ghetto-
områder, skærpelse af anvisnings- og udlejningsregler, ophævelse af lejekontrakt på grund af kriminalitet
m.v.)
Æ n d r i n g s f o r s l a g
Til § 1
1) I den under nr. 39 foreslåede § 168 a indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Transport-, bygnings- og boligministeren kan i særlige tilfælde i forbindelse med udarbejdelse
af en fælles udviklingsplan efter stk. 1, 1. pkt., efter ansøgning dispensere fra kravet i stk. 1, 2. pkt., når
der er tale om et hårdt ghettoområde, jf. § 61 a, stk. 4, som har færre end 2100 beboere, og som ikke
opfylder kriteriet vedrørende andel dømte beboere, jf. § 61, a, stk. 1, nr. 2.«
[Dispensation fra 40 pct.-kravet]
2) Den under nr. 39 foreslåede § 168 b udgår, og i stedet indsættes:
»§ 168 b. Opnås der ikke enighed om en fælles udviklingsplan, jf. § 168 a, stk. 1, kan
kommunalbestyrelsen anmode transport-, bygnings- og boligministeren om at godkende en kommunal
udviklingsplan. Den kommunale udviklingsplan skal have som sit mål inden 1. januar 2030 at
nedbringe andelen af almene familieboliger til højst 40 pct. af alle boliger i det pågældende hårde
ghettoområde, jf. § 61 a, stk. 4. Ved opgørelse af det samlede antal boliger i det pågældende boligområde
kan medtælles boliger, som er nedrevet efter 2010, og som ikke er erstattet af andre almene
familieboliger. Erhvervsareal indgår i opgørelsen af antal boliger, således at hvert 75 m2 erhvervsareal
opgøres som en bolig. Ministeren sender den kommunale udviklingsplan i høring hos den almene
boligorganisation, før ministeren træffer beslutning efter 1. pkt.
Stk.2. Kommunalbestyrelsen kan give almene boligorganisationer påbud om at gennemføre en
godkendt kommunalplan efter stk. 1, herunder udføre foranstaltninger, som er af væsentlig betydning
for virkeliggørelsen af den kommunale udviklingsplan og for varetagelsen af almene
samfundsinteresser, inden for en frist fastsat af kommunalbestyrelsen.
Stk. 3. Hvis den almene boligorganisation ikke efterkommer et påbud, jf. stk. 2, kan
kommunalbestyrelsen udpege en forretningsfører til midlertidigt at udføre funktioner i
boligorganisationen eller i en boligorganisations afdelinger, som i henhold til boligorganisationens
vedtægter er tillagt boligorganisationens og afdelingens ledelse, med henblik på at gennemføre den
kommunale udviklingsplan.
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19
L 38 Bilag 18
Offentligt
Stk. 4. Medfører kommunalbestyrelsens påbud efter stk. 2 tab, yder kommunalbestyrelsen erstatning
herfor. Erstatningen fastsættes af taksationsmyndighederne efter lov om offentlige veje. Ved
erstatningsfastsættelsen efter 2. pkt. finder § 103 i lov om offentlige veje anvendelse.
Stk. 5. Transport-, bygnings- og boligministeren kan tillade, at fastsættelse af erstatning efter stk. 4 sker
efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation af fast ejendom.
Stk. 6. Indebærer en kommunal udviklingsplan efter stk. 2 påbud om salg eller nedrivning, overtager
kommunalbestyrelsen genhusningsforpligtelsen og afholder udgifter hertil.
Stk. 7. Transport-, bygnings- og boligministeren kan i særlige tilfælde efter ansøgning dispensere fra
kravet i stk. 1, 2. pkt., når
1) ansøgningen om dispensation indeholder en fyldestgørende redegørelse for de skridt, som
kommunalbestyrelsen vil tage for at sikre, at boligområdet ikke er et hårdt ghettoområde i 2030, jf.
§ 61 a, stk. 4,
2) andelen af almene familieboliger i ghettoområder, jf. § 61 a, stk. 2, overstiger 12 pct. af de almene
familieboliger i kommunen,
3) nybyggeri ikke i væsentligt omfang kan bidrage til at nedbringe andelen af almene familieboliger til
40 pct. og
4) salg efter en registreret ejendomsmæglers aktuelle markedsvurdering kun kan ske med tab.
Stk. 8. Transport-, bygnings- og boligministeren kan i særlige tilfælde i forbindelse med udarbejdelse af
en kommunal udviklingsplan efter stk. 1, 1. pkt., efter ansøgning dispensere fra kravet i stk. 1, 2. pkt.,
når der er tale om et hårdt ghettoområde, jf. § 61 a, stk. 4, som har færre end 2100 beboere, og som
ikke opfylder kriteriet vedrørende andel dømte beboere, jf. § 61, a, stk. 1, nr. 2.
§ 168 c. Transport-, bygnings- og boligministeren kan meddele en almen boligorganisation påbud om
at afvikle et hårdt ghettoområde, jf. § 61 a, stk. 4, hvis boligorganisationen og kommunalbestyrelsen
ikke har udarbejdet en udviklingsplan efter § 168 a, stk. 1, som ministeren kan godkende, jf. § 168 a, stk.
2, og kommunalbestyrelsen ikke har fået godkendt en kommunal udviklingsplan, jf. § 168 b, stk. 1, eller
hvis den godkendte fælles udviklingsplan eller den godkendte kommunale udviklingsplan ikke bliver
implementeret.
Stk. 2. Efter modtagelse af transport-, bygnings- og boligministerens påbud om afvikling, jf. stk. 1, skal
boligorganisationen og kommunalbestyrelsen i fællesskab udarbejde en afviklingsplan. Planen kan give
mulighed for bevarelse eller nybyggeri af almene boliger, dog sådan, at højst 25 pct. af den boligmasse,
der er tilladt efter lokalplanen, må være almene boliger.
Stk. 3. Medfører foranstaltninger til afvikling, der er udført i henhold til påbud efter stk. 1, tab, yder
transport-, bygnings- og boligministeren erstatning herfor. Erstatningen fastsættes af ekspropriations-
og taksationsmyndighederne efter lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast
ejendom.
Stk. 4. Afvikler den almene boligorganisation ikke ghettoområdet efter påbud herom, jf. stk. 1,
iværksætter transport-, bygnings- og boligministeren nødvendige tiltag for statslig overtagelse af de
berørte afdelinger med henblik på afvikling.
Stk. 5. Transport-, bygnings- og boligministeren kan afholde udgifter, der er forbundet med
overtagelse af et ghettoområde med henblik på afvikling, jf. stk.4.«
[Kommunal udviklingsplan, påbud og erstatning samt dispensation fra 40 pct.-kravet]
B e m æ r k n i n g e r
Til nr. 1
Det foreslås i § 168 a, stk. 4, at transport-, bygnings- og boligministeren i særlige tilfælde i forbindelse
med udarbejdelse af en fælles udviklingsplan efter stk. 1, 1. pkt., efter ansøgning kan dispensere fra
kravet i § 168 a, stk. 1, 2. pkt., når der er tale om et hårdt ghettoområde, jf. § 61 a, stk. 4, som har færre
end 2100 beboere, og som ikke opfylder kriteriet vedrørende andel dømte beboere, jf. § 61, a, stk. 1, nr.
2.
Forslaget vil give en yderligere mulighed for at dispensere fra kravet i den foreslåede § 168 a, stk. 1, 2.
pkt., om, at en fælles udviklingsplan skal have som sit mål at nedbringe andelen af almene
familieboliger til højst 40 pct. af alle boliger i det pågældende hårde ghettoområde inden 1. januar 2030,
jf. den foreslåede § 61 a, stk. 4.
Med forslaget sikres en yderligere mulighed for tilpasning af lovens overordnede krav i § 168 a, stk. 1, 2.
pkt., til de lokale forhold, som kan være meget forskellige fra boligområde til boligområde.
De af forslaget omfattede hårde ghettoområder foreslås afgrænset, således at ministeren kun kan give
dispensation, hvis der er tale om et hårdt ghettoområde, som har færre end 2100 beboere på det
tidspunkt, hvor boligområdet første gang bliver kategoriseret som en hård ghetto, idet ministeren
offentliggør, hvilke områder, der opfylder betingelserne i § 61 a, stk. 4, jf. den foreslåede § 61 a, stk. 6.
Forslaget rettes mod de – størrelsesmæssigt set – mindre, hårde ghettoområder, idet disse
boligområder antages at være mere modtagelige i forhold til positiv påvirkning fra det omkringliggende
byområde.
Ansøgningen vil forudsætte, at de lokale aktører, altså kommunalbestyrelsen og den almene
boligorganisation, er enige. Ansøgningen skal indeholde en fyldestgørende redegørelse for, hvorfor det
under hensyn til lokale forhold er nødvendigt at boligområdet nedbringer andelen af almene
familieboliger til en højere andel end 40 pct., og ansøgningen skal angive den andel af almene
familieboliger, der skal træde i stedet for 40 pct., f.eks. 50-60 procent. Efter bemyndigelse i henhold til
den foreslåede § 169, stk. 2, vil nærmere regler om ansøgningsprocessen blive fastsat administrativt,
herunder reglen om, at ansøgningen skal indsendes senest 2 måneder før fristen for indsendelse af en
fælles udviklingsplan udløber.
Ministeren skal i vurderingen af ansøgningen tage højde for boligområdets historik og en vurdering af
graden af parallelsamfund. I forbindelse med vurderingen vil ministeren konsultere aftalepartierne om
ansøgningen.
Ved boligområdets historik skal det forstås, hvordan området har udviklet sig til at blive til et hårdt
ghettoområde, om boligområdet – selv om det optræder på ghettolisten – alligevel har oplevet en
positiv udvikling, om det på afgørelsestidspunktet aktuelle situation virker sandsynligt, at boligområdet
kan omdannes til et velfungerende boligområde, der er integreret med den omkringliggende by.
Graden af parallelsamfund skal forstås som en konkret vurdering af boligområdets aktuelle situation i
forhold til de enkelte ghettokriterier, herunder i hvilket omfang boligområdet ligger over de i kriterierne
opstillede grænseværdier, og hvilken interaktion boligområdet har med det omgivende samfund m.v.
Til nr. 2
Ad § 168 b
I forbindelse med den offentlige høring over lovforslaget har flere kommuner meddelt, at de er villige til
at løfte et større ansvar for at modvirke parallelsamfund og ghettodannelse. Kommunerne har således
foreslået, at de selv – i stedet for staten – får mulighed for at få godkendt en kommunal udviklingsplan,
såfremt der ikke kan opnås enighed med boligorganisationerne om en fælles udviklingsplan. Transport-
, Bygnings- og Boligministeriet ser velvilligt på kommunernes mulighed for at påtage sig et større
ansvar. Det er ikke afgørende for Transport-, Bygnings- og Boligministeriet hvem, der løser
problemerne med ghettodannelse – afgørende er, at de bliver løst.
Det foreslås i § 168 b, stk. 1, 1. pkt., at hvis der ikke opnås enighed om en fælles udviklingsplan efter stk.
1, kan kommunalbestyrelsen anmode transport-, bygnings- og boligministeren om at godkende en
kommunal udviklingsplan.
Dermed skabes det retlige grundlag for, at de kommuner, som selv ønsker det, kan sikre gennemførelse
af en kommunal udviklingsplan for et hårdt ghettoområde, som opfylder målsætningen om, at andelen
af almene familieboliger nedbringes til højst 40 pct.
Transport-, bygnings- og boligministeren vil kunne godkende udviklingsplanen, hvis mulighederne for
at opnå enighed om en fælles udviklingsplanen mellem kommunen og den almene boligorganisation er
udtømte. Transport-, bygnings- og boligministeren kan fastsætte vilkår og betingelser i forbindelse med
godkendelse af den kommunale udviklingsplan, herunder at nødvendige tilladelser i øvrigt skal være
indhentet, f.eks. miljø- eller plantilladelser, før kommunalbestyrelsen pålægger boligorganisationen at
gennemføre den kommunale udviklingsplan. Transport-, Bygnings- og Boligministerens afgørelse kan
ikke påklages til anden administrativ myndighed, men kan indbringes for domstolene, jf. grundlovens §
63. Transport-, bygnings- og boligministerens godkendelse af udviklingsplanen er ikke en godkendelse
af de eventuelle ekspropriative indgreb, som den kommunale udviklingsplan måtte indeholde, da
ministerens godkendelse ikke ændrer på boligorganisationens rådighed over ejendommen. Det er derfor
først, når kommunalbestyrelsen efter ministerens godkendelse træffer beslutning om at gennemføre
udviklingsplanen og udstede konkrete påbud i den forbindelse, at det vil være muligt at vurdere, om der
kunne være tale om ekspropriation, jf. nærmere herom nedenfor. Det er derfor kommunalbestyrelsen,
der er ansvarlig for eventuelle ekspropriative indgreb som følge af påbud om gennemførelse af den
kommunale udviklingsplan.
Den kommunale udviklingsplan skal redegøre for de samme forhold, som den fælles udviklingsplan
efter den foreslåede § 168 a, stk. 1. Det vil være den almene boligorganisations pligt at gennemføre den
kommunale udviklingsplan; men dog på baggrund af et kommunalt påbud i stedet for en aftale om en
fælles udviklingsplan.
Den kommunale udviklingsplan skal efter § 168 b, stk. 1, 2. pkt., have som sit mål inden 1. januar 2030
at nedbringe andelen af almene familieboliger til højst 40 pct. af alle boliger i det pågældende hårde
ghettoområde, jf. § 61 a, stk. 4, svarende til det, der vil gælde for en fælles udviklingsplan.
Det foreslås i § 168 b, stk. 1, 3. pkt., at ved opgørelse af det samlede antal boliger i det pågældende
boligområde kan medtælles boliger, som er nedrevet efter 2010, og som ikke er erstattet af andre
almene familieboliger. Der kan være tale om boliger, som er nedrevet efter 2010 og erstattet med
eksempelvis almene ungdoms- og ældreboliger.
Det foreslås i § 168 b, stk. 1, 4. pkt., at erhvervsareal indgår i opgørelsen af antal boliger, således at hver
75 m2 erhvervsareal opgøres som en bolig. Forslaget betyder, at det bliver klart, hvordan erhvervsareal
skal indgå i opgørelse af antal boliger.
Det foreslås i § 168 b, stk. 1, 5. pkt., at ministeren sender den kommunale udviklingsplan i høring hos
den almene boligorganisation, før ministeren tager stilling til kommunalbestyrelsens anmodning.
Det er Transport-, Bygnings- og Boligministeriets vurdering, at transport-, bygnings- og
boligministerens godkendelse af en kommunal udviklingsplan skal betragtes som en forvaltningsretlig
afgørelse, hvilket betyder, at reglerne om f.eks. partshøring efter forvaltningslovens § 19, skal iagttages.
Der vil derfor som udgangspunkt være pligt til at partshøre boligorganisationerne, jf. forvaltningslovens
§ 19, før transport-, bygnings- og boligministeren meddeler godkendelse af den kommunale
udviklingsplan. I praksis kan der dog tænkes situationer, hvor sagen ikke indeholder nye oplysninger,
dvs. oplysninger, som boligorganisationen ikke allerede har kendskab til, og hvor der derfor ikke er pligt
til at partshøre efter forvaltningslovens § 19, f.eks. hvis den kommunale udviklingsplan er enslydende
med den fælles udviklingsplan, som samme kommunalbestyrelse og den almene boligorganisation ikke
kan blive enige om. Med henblik på at sikre, at boligorganisationen altid får adgang til at udtale sig om
den kommunale udviklingsplan, hvad enten den indeholder nye oplysninger for boligorganisationen
eller ej, fastsættes i loven en høringspligt, hvorefter den kommunale udviklingsplan skal sendes i høring
hos den almene boligorganisation, før ministeren tager stilling til sagen. På den måde sikres det, at
boligorganisationens synspunkter indgår i ministerens stillingtagen i sagen.
Det foreslås med ændringsforslaget til § 168 b, stk. 2, at kommunalbestyrelsen kan give den almene
boligorganisation påbud om at gennemføre en godkendt udviklingsplan, herunder udføre
foranstaltninger i et hårdt ghettoområde, jf. § 61 a, stk. 4, som er af væsentlig betydning for
virkeliggørelsen af en kommunal udviklingsplan, jf. § 168 b, stk. 1, og for varetagelsen af almene
samfundsinteresser.
De foranstaltninger, som den almene boligorganisation kan blive pålagt at udføre af
kommunalbestyrelsen efter den foreslåede bestemmelse er bl.a. afhændelse, væsentlig renovering eller
nedrivning af afdelingernes ejendomme.
Hvis et ghettoområde omfatter afdelinger af flere forskellige boligorganisationer, vil påbud blive udstedt
til den enkelte boligorganisation.
Det følger af almenboliglovens § 164, stk. 1, at kommunalbestyrelsen fører tilsyn med de almene
boligorganisationer, med henblik på at sikre en forsvarlig drift af de almene boligorganisationer og
deres afdelinger i overensstemmelse med de regler, der er fastsat herfor. Kommunalbestyrelsens
afgørelser truffet i forbindelse med udøvelsen af tilsynet kan ikke påklages til anden administrativ
myndighed. Boligorganisationen har dog altid mulighed for at indbringe kommunalbestyrelsens
afgørelse for domstolene. Det samme vil gøre sig gældende i forhold til kommunalbestyrelsens
afgørelse om at påbyde gennemførsel af en kommunal udviklingsplan. Efter omstændighederne kan
afgørelsen indbringes for tilsynet med kommunerne efter reglerne i kapitel VI i lov om kommunernes
styrelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1031 af 6. juli 2018.
Det følger af grundlovens § 73, stk. 1, at ejendomsretten er ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes at afstå sin
ejendom, uden hvor almenvellet kræver det, og det kan kun ske ifølge lov og mod fuldstændig
erstatning.
Der foreligger ekspropriation i grundlovens forstand, hvis der gøres indgreb i en rettighed, der er
beskyttet af grundlovens § 73 (et indgreb i ”ejendom”), og indgrebet må karakteriseres som
ekspropriativt (”afståelse”).
Et påbud efter ændringsforslagets § 168 b, stk. 2, vil efter omstændighederne kunne udgøre et indgreb i
de almene boligorganisationers råden over ejendomme i de omfattede boligområder og dermed i en
rettighed, der er beskyttet af grundlovens § 73.
Om der er tale om et ekspropriativt indgreb (”afståelse”) vil herefter bero på et samlet skøn over
indgrebets beskaffenhed. Som momenter, der må tillægges betydning ved udøvelsen af dette skøn, kan
navnlig peges på indgrebets formål og begrundelse, i hvilken grad indgrebet er generelt eller konkret,
herunder om det rammer mange eller få personer, indgrebets intensitet, om indgrebet angår en
fremtidig eller aktuel råden, og om indgrebet går ud på at overføre rettigheden fra den hidtidige ejer til
en ny eller på en tilintetgørelse af denne rettighed.
Der kan på den ene side peges på, at den foreslåede ordning indføres som led i en indsats for at
omdanne hårde ghettoområder, og at kommunalbestyrelsens udstedelse af et påbud efter
ændringsforslagets § 168 b, stk. 2, vil ske efter transport-, bygnings- og boligministerens vurdering af, at
der ikke kan opnås enighed om en fælles udviklingsplan. På den anden side vil et påbud efter
bestemmelsen indebære en pligt til at udføre de nævnte foranstaltninger. Hvis kommunalbestyrelsen
giver påbud om afvikling, vil dette kunne ske ved hjælp af en række forskellige midler, som i varierende
grad vil være mulige at benytte i det konkrete boligområde. Intensiteten af et påbud vil bl.a. bero på,
hvilke muligheder den pågældende almene boligorganisation har for at afvikle det omhandlede
boligområde. Der vil imidlertid efter omstændighederne kunne være tale om et forholdsvis intensivt
indgreb.
Det kan på den baggrund ikke udelukkes, at et påbud efter ændringsforslagets § 168 b, stk. 2, vil kunne
indebære ekspropriation. Det må bero på en konkret vurdering, om der i det enkelte tilfælde foreligger
ekspropriation. Er indgrebet ekspropriativt, vil den pågældende almene boligorganisation have krav på
fuldstændig erstatning efter grundlovens § 73.
Det foreslås med § 168 b, stk. 3, at hvis den almene boligorganisation ikke efterkommer et påbud, kan
kommunalbestyrelsen udpege en forretningsfører til midlertidigt at udføre funktioner i
boligorganisationen eller i en boligorganisations afdelinger, som i henhold til boligorganisationens
vedtægter er tillagt boligorganisationens og afdelingens ledelse, med henblik på at gennemføre den
kommunale udviklingsplan.
Bestemmelsen er inspireret af almenboliglovens § 165, stk. 3, og giver kommunalbestyrelsen mulighed
for at udpege en forretningsfører til midlertidigt at varetage den øverste ledelse i boligorganisationen
eller for de enkelte afdelinger.
Kommunalbestyrelsen har således hjemmel til midlertidigt at suspendere den øverste ledelse –
repræsentantskabet/generalforsamlingen og bestyrelsen for den almene boligorganisation, og i stedet
indsætte en ny forretningsfører med egne valgte rådgivere. Den midlertidige forretningsfører kan
overtage den fulde ledelse af boligorganisationen og boligorganisationens afdelinger med henblik på
realiseringen af den kommunale udviklingsplan, og vil i denne situation udgøre repræsentantskabet,
bestyrelsen, afdelingsmødet samt afdelingsbestyrelsen.
Bestemmelsen kan alene anvendes, hvis den almene boligorganisation ikke efterkommer
kommunalbestyrelsens påbud efter den foreslåede bestemmelse i § 168 b, stk. 2, og kan alene anvendes
med henblik på at gennemføre den kommunale udviklingsplan.
Det er endvidere en betingelse, at bestemmelsen anvendes midlertidigt og den forudsættes derfor
anvendt i en begrænset periode. Det betyder, at når den kommunale udviklingsplan er gennemført, skal
den udpegede forretningsfører træde tilbage og overlade ledelsen af boligorganisationen til de
sædvanlige organer.
Det foreslås i § 168 b, stk. 4, at hvis kommunalbestyrelsens påbud efter stk. 2 medfører tab, yder
kommunalbestyrelsen erstatning herfor. Erstatningen fastsættes af taksationsmyndighederne efter lov
om offentlige veje. Ved erstatningsfastsættelsen efter 2. pkt. finder § 103 i lov om offentlige veje
anvendelse.
Bestemmelsen er en følge af grundlovens § 73, stk. 1, hvorefter afståelse af ejendom kun kan ske ifølge
lov og mod fuldstændig erstatning.
Med fuldstændig erstatning sigtes til, at der skal betales en erstatning, der økonomisk stiller ejeren, som
denne ville være stillet, hvis ekspropriationen ikke var sket. Erstatningen fastsættes af
taksationsmyndighederne efter lov om offentlige veje.
Den foreslåede bestemmelses henvisning til § 103 i lov om offentlige vej betyder, at erstatning for
ekspropriationen fastsættes efter de almindelige erstatningsregler, og at en eventuel værdiforøgelse,
som den tilbageblivende ejendom skønnes at opnå på grund af ekspropriationen, skal fradrages
erstatningen. Erstatningen kan helt bortfalde, hvis ejendommen skønnes at opnå en fordel, der er større
end det tab, der påføres ejendommen på grund af ekspropriation
Det foreslås i § 168 b, stk. 5, at transport-, bygnings- og boligministeren kan tillade, at fastsættelse af
erstatning efter stk. 4 sker efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast
ejendom.
Det er hensigten, at den foreslåede bestemmelse kan finde anvendelse, f.eks. hvor en erstatningssag har
principiel karakter eller er særlig kompleks, og det vil være mest hensigtsmæssigt, at det er en af de to
kommissarier for statens ekspropriationer, der træffer afgørelse om ekspropriationen. De statslige
kommissariater har erfaring med ekspropriationer i store, komplekse statslige anlægsprojekter.
Det foreslås i § 168 b, stk. 6, at kommunalbestyrelsen overtager genhusningsforpligtelsen og afholder
udgifter hertil, hvis en kommunal udviklingsplan indebærer påbud om salg eller nedrivning af boliger.
En kommunal udviklingsplan, der indeholder nedrivning af boliger, medfører, at lejerne skal opsiges.
Dette kan ske efter almenlejelovens § 85, stk. 1, nr. 1. Salg af boliger, vil typisk forudsætte, at boligerne
sælges fri for lejere, idet formålet med den kommunale udviklingsplan i nogle situationer ikke vil kunne
nås, hvis de hidtidige beboere ikke flytter. Det vil sige, at lejerne må opsiges. Derfor foreslås der i
lovforslaget indsat en hjemmel i almenlejeloven til opsigelse i denne situation. Der henvises til
lovforslagets § 2, nr. 2 og nr. 3, og de tilhørende bemærkninger.
Det er kommunalbestyrelsen, der giver tilsagn om støtte til nye almene boliger. Det vil sige, at det er
kommunalbestyrelsen, der vurderer behovet for nye almene boliger til erstatning for de nedrevne eller
solgte.
Det foreslås i § 168 b, stk. 7, at transport-, bygnings- og boligministeren i særlige tilfælde efter
ansøgning kan dispensere fra reglen i stk. 1, 2. pkt., når
1) ansøgningen om dispensation indeholder en fyldestgørende redegørelse for, hvilke skridt
kommunalbestyrelsen vil tage for at sikre, at boligområdet ikke er et hårdt ghettoområde, jf. § 61 a,
stk. 4, i 2030,
2) andelen af almene familieboliger i ghettoområder, jf. § 61 a, stk. 2, overstiger 12 pct. af de almene
familieboliger i kommunen,
3) nybyggeri ikke i væsentligt omfang kan bidrage til at nedbringe andelen af almene familieboliger til
40 pct. og
4) salg efter en registreret ejendomsmæglers aktuelle markedsvurdering kun kan ske med tab.
Bestemmelsen svarer til den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 168 a, stk. 3. Der henvises derfor
til de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 39.
Det foreslås i § 168 b, stk. 8, at transport-, bygnings- og boligministeren i særlige tilfælde i forbindelse
med udarbejdelse af en kommunal udviklingsplan efter stk. 1, 1. pkt., efter ansøgning kan dispensere fra
kravet i § 168 b, stk. 1, 2. pkt., når der er tale om et hårdt ghettoområde, jf. § 61 a, stk. 4, som har færre
end 2100 beboere, og som ikke opfylder kriteriet vedrørende andel dømte beboere, jf. § 61, a, stk. 1, nr.
2.
Forslaget vil give en yderligere mulighed for at dispensere fra kravet i den foreslåede § 168 b, stk. 1, 2.
pkt., om, at en kommunal udviklingsplan skal have som sit mål at nedbringe andelen af almene
familieboliger til højst 40 pct. af alle boliger i det pågældende hårde ghettoområde inden 1. januar 2030,
jf. den foreslåede § 61 a, stk. 4.
Med forslaget sikres en yderligere mulighed for tilpasning af lovens overordnede krav i § 168 b, stk. 1, 2.
pkt., til de lokale forhold, som kan være meget forskellige fra boligområde til boligområde.
De af forslaget omfattede hårde ghettoområder foreslås afgrænset, således at ministeren kun kan give
dispensation, hvis der er tale om et hårdt ghettoområde, som har færre end 2100 beboere på det
tidspunkt, hvor boligområdet første gang bliver kategoriseret som en hård ghetto, idet ministeren
offentliggør, hvilke områder, der opfylder betingelserne i § 61 a, stk. 4, jf. den foreslåede § 61 a, stk. 6.
Forslaget rettes mod de – størrelsesmæssigt set – mindre, hårde boligområder, idet disse boligområder
antages at være mere modtagelige i forhold til positiv påvirkning fra det omkringliggende byområde.
Ansøgningen skal indeholde en fyldestgørende redegørelse for, hvorfor det under hensyn til lokale
forhold er nødvendigt at boligområdet nedbringer andelen af almene familieboliger til en højere andel
end 40 pct., og ansøgningen skal angive den andel af almene familieboliger, der skal træde i stedet for
40 pct., f.eks. 50-60 procent. Efter bemyndigelse i henhold til den foreslåede § 169, stk. 2, vil nærmere
regler om ansøgningsprocessen blive fastsat administrativt, herunder reglen om, at ansøgningen skal
indsendes senest, når kommunalbestyrelsen indsender anmodning om godkendelse af en kommunal
udviklingsplan efter § 168 b, stk. 1 nr. 1.
Ministeren skal i vurderingen af ansøgningen tage højde for boligområdets historik og en vurdering af
graden af parallelsamfund. I forbindelse med vurderingen vil ministeren konsultere aftalepartierne om
ansøgningen.
Ved boligområdets historik skal det forstås, hvordan området har udviklet sig til at blive til et hårdt
ghettoområde, om boligområdet – selv om det optræder på ghettolisten – alligevel har oplevet en
positiv udvikling, om det på afgørelsestidspunktet aktuelle situation virker sandsynligt, at boligområdet
kan omdannes til et velfungerende boligområde, der er integreret med den omkringliggende by.
Graden af parallelsamfund skal forstås som en konkret vurdering af boligområdets aktuelle situation i
forhold til de enkelte ghettokriterier, herunder i hvilket omfang boligområdet ligger over de i kriterierne
opstillede grænseværdier, og hvilken interaktion boligområdet har med det omgivende samfund m.v.
Ad § 168 c
Som konsekvens af, at det foreslås en ny affattelse af § 168 b, foreslås lovforslagets § 168 b rykket til §
168 c, for at gøre plads til den ny § 168 b. Den foreslåede § 168 c svarer således til lovforslagets § 168 b.
Derudover er den kommunale udviklingsplan tilføjet i § 168 c, stk. 1, således at transport-, bygnings- og
boligministeren kan meddele en almen boligorganisation påbud om at afvikle et hårdt ghettoområde, jf.
§ 61 a, stk. 4, hvis kommunalbestyrelsen ikke har fået godkendt en kommunal udviklingsplan, jf. § 168
b, stk. 1, eller hvis den godkendte kommunale udviklingsplan, ikke bliver implementeret.
Den foreslåede § 168 c svarer således med en enkelt justering i stk. 1, til forslaget til § 168 b, som det
fremgår af lovforslaget som fremsat. Der henvises derfor til de specielle bemærkninger til lovforslagets §
1, nr. 39.