L 38 - svar på spm. 41 om, hvordan den demokratisk forvaltede ejendomsret til Danmarks almene boliger juridisk og politisk kan vurderes svagere beskyttet end ejendomsretten for mere eller mindre dubiøse kapitalfonde i skattely, fra transport-, bygnings- og boligministeren

MINISTEREN
Dato
J. nr.
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Folketinget
19. november 2018
2018-5449
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af d. 15. november stillet mig
følgende spørgsmål vedrørende L 38 – Forslag til lov om ændring af lov om
almene boliger m.v., lov om leje af almene boliger og lov om leje. (Nye kriterier
for udsatte boligområder og ghettoområder, initiativer til udvikling eller afvik-
ling af ghettoområder, skærpelse af anvisnings- og udlejningsregler, ophævelse
af lejekontrakt på grund af kriminalitet m.v.), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Roger Courage Matthisen (ALT).
Spørgsmål nr. 41:
I det fremsendte notat til Transport-, Bygnings- og Boligudvalget diskuterer
Lovsekretariatet ekspropriation og ejendomsret. I notatet sår Lovsekretariatet
tvivl om det personlige ejerskab til Danmarks almene boliger og forsøger at
argumentere for, at ejendomsretten er mindre beskyttet end andre ejerformer.
Imidlertid er personkredsen der forvalter fællesejet i vores almene
boligorganisationer særdeles velbeskrevet i dansk lov, og de besluttende in-
stanser er demokratisk valgt blandt beboerne i de almene boliger. Der er såle-
des en direkte personlig involvering og interesse for ejerkredsen. Modsat kan vi
som pensionsindehavere eje varierende andele af aktier i foretagender som
f.eks. Goldman Sachs, der ejer andele af diverse kapitalfonde i skattely, under-
lagt mange forskellige lovgivninger. Her er der ingen som helst personlig de-
mokratisk kobling til ejerskabet, og ej heller nogen kobling til dansk lovgivning
eller danske skatteregler for virksomhedernes forvaltning af deres ejendomsret.
Vil regeringen redegøre for, hvordan den demokratisk forvaltede ejendomsret
til Danmarks almene boliger juridisk og politisk kan vurderes svagere beskyttet
end ejendomsretten for mere eller mindre dubiøse kapitalfonde i skattely?
Svar:
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet forholder sig gerne til det fremsatte
spørgsmål til notatet fra Folketingets Lovsekretariat. Ministeriet skal dog be-
mærke, at Lovsekretariatet formentlig vil være nærmere til at redegøre for ind-
holdet af deres eget notat.
Ministeriet forstår det således, at det ønskes oplyst, om grundlovens krav om,
at ekspropriationer skal være krævet af almenvellet, er opfyldt med lovforsla-
gets nuværende indhold.
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19
L 38 endeligt svar på spørgsmål 41
Offentligt
Side 2/2
Et ekspropriativt indgreb kan ifølge grundlovens § 73 kun foretages, hvis al-
menvellet kræver det. Hensynet til almenvellet er ikke en fast størrelse, men et
hensyn, som varierer alt afhængig af de konkrete omstændigheder i forhold til
ekspropriationsformålet. Der ses dog en enighed i den juridiske teori om, at
begrebet omfatter almene samfundshensyn, og at lovgivningsmagten er over-
ladt et ganske vidt skøn ved vurderingen af, hvad der kan anses for påkrævet af
hensynet til almenvellet.
Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at forslaget har til formål at sikre
afvikling af nogle få ghettoområder, som er så belastede af hård kriminalitet og
utryghed, at en egentlig afvikling vurderes at være den eneste vej frem i forhold
til at sikre grundlag for udviklingen af en ny og attraktiv bydel integreret med
resten af samfundet. Såfremt et flertal i Folketinget finder, at lovforslaget kan
siges at varetage hensynet til almenvellet, er det ligesom Lovsekretariatet også
ministeriets vurdering, at kravet i grundlovens § 73 om almenvellet vil være
opfyldt.
Ministeriet har ikke forudsætninger for at belyse den del af spørgsmålet, som
vedrører kapitalfonde i skattely, hvilket heller ikke ses at have nogen relevans
for L38.
Med venlig hilsen
Ole Birk Olesen