Betænkning afgivet 15/11-18

Betænkning afgivet af Transport-, Bygnings- og Boligudvalget den 15. november 2018
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om leje af
almene boliger og lov om leje
(Nye kriterier for udsatte boligområder og ghettoområder, initiativer til udvikling eller afvikling af ghettoområder, skærpelse af
anvisnings- og udlejningsregler, ophævelse af lejekontrakt på grund af kriminalitet m.v.)
[af transport-, bygnings- og boligministeren (Ole Birk Olesen)]
1. Ændringsforslag
Transport-, bygnings- og boligministeren har stillet 7 æn-
dringsforslag til lovforslaget.
2. Indstillinger
Et flertal i udvalget (S, DF, V, LA, SF og KF) indstiller
lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.
Et mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til for-
kastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for æn-
dringsforslag nr. 4 og 5. Mindretallet vil stemme imod æn-
dringsforslag nr. 1-3, 6 og 7.
Et andet mindretal i udvalget (ALT) indstiller lovforsla-
get til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stem-
me imod ændringsforslag nr. 6. Mindretallet vil stemme
hverken for eller imod ændringsforslag nr. 1-5 og 7.
Et tredje mindretal i udvalget (RV) indstiller lovforslaget
til forkastelse ved 3. behandling.
Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og
Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke
medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme
med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænknin-
gen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
3. Politiske bemærkninger
Enhedslisten
Enhedslistens medlemmer af udvalget mener, at lovfor-
slaget ikke skal vedtages, og vil stemme imod lovforslaget.
Lovforslaget fortsætter en problematisk brug af betegnel-
sen ghetto og af den såkaldte ghettoliste. Ghettolisten er af
en lang række eksperter blevet betegnet som »Skadelig for
integrationen. Kontraproduktiv. Selvopfyldende. Stigmatise-
rende«, jf. artiklen »Eksperter: Særregler og ghettolister ska-
der integrationen«, www.socialraadgiverne.dk, den 15.
marts 2018. Enhedslisten opfordrer derfor til at stoppe med
brugen af betegnelsen ghettoområder og stoppe med at udar-
bejde ghettolisterne.
Enhedslisten finder det problematisk, at lovforslaget
skærper kriterierne for, hvad der defineres som ghettoområ-
der. Skærpelsen er efter Enhedslistens opfattelse særlig pro-
blematisk, idet etnicitet bliver et afgørende kriterium, såle-
des at der ikke kan være tale om et ghettoområde, medmin-
dre der er flere end 50 pct. beboere, der har ikkevestlig bag-
grund. Det er dybt problematisk, at etnicitet i sig selv er et
kriterium, og at dette nu bliver skærpet. Dette fjerner efter
Enhedslistens opfattelse fokus på, at det er sociale- og be-
skæftigelsesmæssige problemer, som er de vigtigste grunde
til, at et boligområde eventuelt fungerer dårligt.
Enhedslisten finder det problematisk, at der med lovfor-
slaget åbnes for muligheden for at ekspropriere boligafdelin-
ger med henblik på at overholde lovforslagets regel om
maksimum 40 pct. almene familieboliger i de såkaldt hårde
ghettoer. For at kunne ekspropriere ejendomme skal det væ-
re af hensyn til almenvellet. Dette kriterium finder Enhedsli-
sten ikke er opfyldt. Herudover bygger lovforslaget på en af-
tale om initiativer på boligområdet, hvis formål er at mod-
virke parallelsamfund, som det fremgår af lovforslagets be-
mærkninger. Således henvises der i svar på L 38 – spørgs-
mål 22 til analysen »Parallelsamfund i Danmark«, Økono-
misk Analyse nr. 30, Økonomi- og Indenrigsministeriet,
2018, som svar på, om der er forskning, der underbygger, at
der i Danmark eksisterer parallelsamfund. Denne analyse er
blevet kritiseret at en række forskere, der påpeger, at der ik-
ke er forskning, der påviser eksistensen af parallelsamfund i
Til lovforslag nr. L 38 Folketinget 2018-19
AX022004
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19
L 38 Bilag 16
Offentligt
Danmark, jf. artiklen »Parallelsamfund er noget, politikerne
har opfundet«, videnskab.dk, den 20. februar 2018.
Enhedslisten noterer sig samtidig, at tiltagene i lovforsla-
get er blevet kritiseret for ikke at have en effekt. Kritikken
er baseret på erfaringer fra udlandet, som er samlet i en rap-
port fra Statens Byggeforskningsinstitut (»Ufrivillig fraflyt-
ning fra udsatte boligområder«, Marie Blomgreen Jensen og
Rikke Skovgaard Nielsen, SBI 2018: 10). Der henvises til to
publikationer (»Evidens for sociale effekter af fysiske ind-
satser i udsatte boligområder – Review af 27 effektstudier
fra ni lande«, Akademisk Arkitektforening og Københavns
Kommune, 2014) og (»Fra ghetto til blandet by – Danske og
internationale erfaringer med omdannelse af udsatte bolig-
områder«, Claes Beck Danielsen og Marie Stender, Gads
Forlag, 2017) i svar på L 38 – spørgsmål 23 om, hvorvidt
der er forskning, der underbygger, at tiltagene i lovene har
den ønskede effekt. Begge udgivelser beskæftiger sig med
den fysiske indretning af boligområder og forholder sig ikke
til fjernelse af almene familieboliger som et tiltag til at for-
bedre boligområder eller modvirke parallelsamfund. Således
er det efter Enhedslistens opfattelse ikke påvist, at der er et
grundlag for dels, at lovforslaget har den ønskede effekt,
dels, at der eksisterer de parallelsamfund, som lovforslaget
officielt har til formål at modvirke. Dermed vil ekspropriati-
oner som følge af dette lovforslag ikke være af hensyn til al-
menvellet. Enhedslisten opfordrer på denne baggrund til, at
kravet om maksimum 40 pct. almene familieboliger i så-
kaldt hårde ghettoer fjernes, og at formuleringerne om at gø-
re brug af ekspropriation tillige fjernes fra lovforslaget.
Enhedslisten noterer sig, at Transport-, Bygnings- og Bo-
ligudvalget i forbindelse med behandlingen af lovforslaget
har modtaget to deputationer den 1. november 2018 fra hen-
holdsvis Bispeparkens Bestyrelse og fra AAB Vejle. Begge
deputationer var kritiske over for lovforslaget. Bestyrelsen i
Bispeparken fremhæver bl.a. det problematiske i at bruge
kriteriet vedrørende ikkevestlig baggrund, da boligafdelin-
gerne ikke har mulighed for at styre beboersammensætning i
forhold til etnicitet, da det ikke er tilladt at diskriminere på
baggrund af etnicitet ved udlejninger. Bestyrelsen i Bispe-
parken fremhæver også det problematiske i, at der ved krite-
riet for gennemsnitsindkomst ikke sammenlignes med lands-
gennemsnittet, hvor Bispeparken er over de 55 pct. som er
grænseværdien, men med et regionsgennemsnit, der er me-
get højt i Region Hovedstaden, så rammes Bispeparken alli-
gevel.
Begge deputationer påpeger det problematiske i at ændre
kriterierne, men samtidig bruge tidligere lister til at definere
de såkaldte hårde ghettoer. Bispeparkens Bestyrelse mener,
at der dermed er tale om lovgivning med tilbagevirkende
kraft. Denne betragtning er Enhedslisten enig i.
Både Bispeparkens Bestyrelse og AAB Vejle mener, at
der er behov for flere almene boliger og ikke færre, som lov-
forslaget fører til. Enhedslisten er enig i denne betragtning
og opfordrer til, at der udarbejdes lovgivning, der i højere
grad giver mulighed for almene boliger fordelt i flere dele af
de større byer og giver mulighed for i højere grad at kunne
kræve anvisningsret i private lejeboliger med henblik på at
få mere blandede byer.
Enhedslisten mener, at lovforslagets hensigt om at indfø-
re tiltag, som kan modvirke parallelsamfund, er forfejlet.
Der er ikke forskningsmæssig dokumentation for, at der er
tale om parallelsamfund i Danmark og slet ikke parallelsam-
fund, der, som lovforslaget gør, knytter dem direkte til én
boligform – de almene familieboliger. Der er samtidig heller
ikke dokumentation for, at tiltagene har den ønskede effekt.
Derfor mener Enhedslisten, at lovforslaget skal stemmes
ned.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Æ n d r i n g s f o r s l a g
Til § 1
Af transport-, bygnings- og boligministeren, tiltrådt af et
flertal (S, DF, V, LA, SF og KF):
1) Efter nr. 16 indsættes som nyt nummer:
»01. I § 30 a, stk. 1, 2 og 3, ændres »§ 20, stk. 2-6« til: »§
20, stk. 2-4, 7 og 8«.«
[Konsekvensrettelse]
Af transport-, bygnings- og boligministeren, tiltrådt af fler-
tal (S, DF, V, LA, SF og KF):
2) Efter nr. 34 indsættes som nyt nummer:
»02. I § 96 i, stk. 2, ændres »§ 20, stk. 2-5« til: »§ 20, stk.
2-4 og 7«.«
[Konsekvensrettelse]
3) I den under nr. 39 foreslåede § 168 a ændres i stk. 1, 2.
pkt., »Udviklingsplanen« til: »Den fælles udviklingsplan«.
[Sproglig præcisering på baggrund af ændringsforslag nr. 6]
Af transport-, bygnings- og boligministeren, tiltrådt af et
flertal (udvalget med undtagelse af ALT og RV):
4) I den under nr. 39 foreslåede 168 a ændres i stk. 1, 3.
pkt., »andre almene boliger« til: »andre almene familieboli-
ger«.
[Tydeliggørelse af opgørelsesmetoden]
5) I den under nr. 39 foreslåede § 168 a ændres i stk. 3,
nr. 4, »statsautoriseret og uafhængig« til: »registreret«.
[Præcisering af betegnelsen ejendomsmægler]
Af transport-, bygnings- og boligministeren, tiltrådt af et
flertal (S, DF, V, LA, SF og KF):
6) Den under nr. 39 foreslåede § 168 b udgår, og i stedet
indsættes:
»§ 168 b. Opnås der ikke enighed om en fælles udvik-
lingsplan, jf. § 168 a, stk. 1, kan kommunalbestyrelsen an-
mode transport-, bygnings- og boligministeren om at god-
kende en kommunal udviklingsplan. Den kommunale udvik-
2
lingsplan skal have som sit mål inden den 1. januar 2030 at
nedbringe andelen af almene familieboliger til højst 40 pct.
af alle boliger i det pågældende hårde ghettoområde, jf. § 61
a, stk. 4. Ved opgørelse af det samlede antal boliger i det på-
gældende boligområde kan medtælles boliger, som er nedre-
vet efter 2010, og som ikke er erstattet af andre almene fa-
milieboliger. Erhvervsareal indgår i opgørelsen af antal boli-
ger, således at hvert 75 m2 erhvervsareal opgøres som en
bolig. Ministeren sender den kommunale udviklingsplan i
høring hos den almene boligorganisation, før ministeren
træffer beslutning efter 1. pkt.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan give almene boligorga-
nisationer påbud om at gennemføre en godkendt kommunal-
plan efter stk. 1, herunder udføre foranstaltninger, som er af
væsentlig betydning for virkeliggørelsen af den kommunale
udviklingsplan og for varetagelsen af almene samfundsinte-
resser, inden for en frist fastsat af kommunalbestyrelsen.
Stk. 3. Hvis den almene boligorganisation ikke efterkom-
mer et påbud, jf. stk. 2, kan kommunalbestyrelsen udpege en
forretningsfører til midlertidigt at udføre funktioner i bolig-
organisationen eller i en boligorganisations afdelinger, som i
henhold til boligorganisationens vedtægter er tillagt boligor-
ganisationens og afdelingens ledelse, med henblik på at gen-
nemføre den kommunale udviklingsplan.
Stk. 4. Medfører kommunalbestyrelsens påbud efter stk. 2
tab, yder kommunalbestyrelsen erstatning herfor. Erstatnin-
gen fastsættes af taksationsmyndighederne efter lov om of-
fentlige veje m.v. Ved erstatningsfastsættelsen efter 2. pkt.
finder § 103 i lov om offentlige veje m.v. anvendelse.
Stk. 5. Transport-, bygnings- og boligministeren kan tilla-
de, at fastsættelse af erstatning efter stk. 4 sker efter reglerne
i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation af fast ejen-
dom.
Stk. 6. Indebærer en kommunal udviklingsplan efter stk. 2
påbud om salg eller nedrivning, overtager kommunalbesty-
relsen genhusningsforpligtelsen og afholder udgifter hertil.
Stk. 7. Transport-, bygnings- og boligministeren kan i
særlige tilfælde efter ansøgning dispensere fra kravet i stk.
1, 2. pkt., når
1) ansøgningen om dispensation indeholder en fyldestgø-
rende redegørelse for de skridt, som kommunalbesty-
relsen vil tage for at sikre, at boligområdet ikke er et
hårdt ghettoområde i 2030, jf. § 61 a, stk. 4,
2) andelen af almene familieboliger i ghettoområder, jf. §
61 a, stk. 2, overstiger 12 pct. af de almene familieboli-
ger i kommunen,
3) nybyggeri ikke i væsentligt omfang kan bidrage til at
nedbringe andelen af almene familieboliger til 40 pct.
og
4) salg efter en registreret ejendomsmæglers aktuelle mar-
kedsvurdering kun kan ske med tab.
§ 168 c. Transport-, bygnings- og boligministeren kan
meddele en almen boligorganisation påbud om at afvikle et
hårdt ghettoområde, jf. § 61 a, stk. 4, hvis boligorganisatio-
nen og kommunalbestyrelsen ikke har udarbejdet en udvik-
lingsplan efter § 168 a, stk. 1, som ministeren kan godkende,
jf. § 168 a, stk. 2, og kommunalbestyrelsen ikke har fået
godkendt en kommunal udviklingsplan, jf. § 168 b, stk. 1,
eller hvis den godkendte fælles udviklingsplan eller den
godkendte kommunale udviklingsplan ikke bliver imple-
menteret.
Stk. 2. Efter modtagelse af transport-, bygnings- og bolig-
ministerens påbud om afvikling, jf. stk. 1, skal boligorgani-
sationen og kommunalbestyrelsen i fællesskab udarbejde en
afviklingsplan. Planen kan give mulighed for bevarelse eller
nybyggeri af almene boliger, dog sådan, at højst 25 pct. af
den boligmasse, der er tilladt efter lokalplanen, må være al-
mene boliger.
Stk. 3. Medfører foranstaltninger til afvikling, der er ud-
ført i henhold til påbud efter stk. 1, tab, yder transport-, byg-
nings- og boligministeren erstatning herfor. Erstatningen
fastsættes af ekspropriations- og taksationsmyndighederne
efter lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrøren-
de fast ejendom.
Stk. 4. Afvikler den almene boligorganisation ikke ghet-
toområdet efter påbud herom, jf. stk. 1, iværksætter trans-
port-, bygnings- og boligministeren nødvendige tiltag for
statslig overtagelse af de berørte afdelinger med henblik på
afvikling.
Stk. 5. Transport-, bygnings- og boligministeren kan af-
holde udgifter, der er forbundet med overtagelse af et ghet-
toområde med henblik på afvikling, jf. stk. 4.«
[Kommunal udviklingsplan og mulighed for kommunale på-
bud og erstatning]
Af transport-, bygnings- og boligministeren, tiltrådt af fler-
tal (S, DF, V, LA, SF og KF):
7) Nr. 40 affattes således:
»40. I § 169, stk. 2, indsættes efter »§§ 164-166«: »og 168
a-168 c«.«
[Bemyndigelse]
B e m æ r k n i n g e r
Til nr. 1
Der er tale om konsekvensændringer, som følge af at der
ved lovforslaget indsættes to nye stykker efter stk. 4 i § 20,
hvorefter der konsekvensændres i § 30 a, stk. 1-3, således at
§ 20, stk. 2-6, bliver § 20, stk. 2-4, 7 og 8.
Til nr. 2
Der er tale om en konsekvensændring, som følge af at der
ved lovforslaget indsættes to nye stykker efter stk. 4 i § 20,
hvorefter der konsekvensændres i § 96 i, stk. 2, således at §
20, stk. 2-5, bliver § 20, stk. 2-4 og 7.
Til nr. 3
I § 168 a, stk. 1, 2. pkt., foreslås foretaget en sproglig
præcisering, således at der henvises til den fælles udvik-
lingsplan. Den sproglige præcisering er en konsekvens af
ændringsforslag nr. 6, hvorefter det foreslås at indsætte en
hjemmel til, at kommunerne kan anmode transport-, byg-
nings- og boligministeren om at godkende en kommunal ud-
viklingsplan, når der ikke kan opnås enighed mellem kom-
3
munalbestyrelsen og den almene boligorganisation om en
fælles udviklingsplan.
Til nr. 4
I lovforslagets § 1, nr. 39, foreslås det i § 168 a, stk. 1, 2.
pkt., at udviklingsplanen skal have som sit mål inden den 1.
januar 2030 at nedbringe andelen af almene familieboliger
til højest 40 pct. af alle boliger i det pågældende hårde ghet-
toområde. Ved opgørelse af det samlede antal boliger i det
pågældende boligområde kan ifølge det foreslåede § 168,
stk. 1, 3. pkt., medtælles boliger, som er nedrevet efter 2010,
og som ikke er erstattet af andre almene boliger.
Ændringsforslaget indebærer, at boliger, som er blevet
revet ned efter 2010 og ikke erstattet med almene familiebo-
liger – f.eks. ældre- og ungdomsboliger – kan medregnes i
opgørelsen over det samlede antal boliger i et område. Der
er tale om en præcisering, idet udviklingsplanens krav om
en nedbringelse af andelen af almene boliger til højst 40
pct., jf. det foreslåede § 168, stk. 1, 2. pkt., alene omfatter
almene familieboliger.
Til nr. 5
Det følger af § 7, stk. 3, i lov om formidling af fast ejen-
dom m.v., at betegnelsen statsautoriseret ejendomsmægler
ikke må benyttes. Ved registrering af ejendomsmæglere, er
der ikke tale om en statsautorisation. Det medfører, at beteg-
nelsen statsautoriseret ejendomsmægler kan være i strid med
markedsføringslovens § 5 om vildledende handlinger.
På den baggrund foreslås, at ordene statsautoriseret og
uafhængig erstattes med ordet registreret.
Til nr. 6
Ad § 168 b
I forbindelse med den offentlige høring over lovforslaget
har flere kommuner meddelt, at de er villige til at løfte et
større ansvar for at modvirke parallelsamfund og ghettodan-
nelse. Kommunerne har således foreslået, at de selv – i ste-
det for staten – får mulighed for at få godkendt en kommu-
nal udviklingsplan, såfremt der ikke kan opnås enighed med
boligorganisationerne om en fælles udviklingsplan. Trans-
port-, Bygnings- og Boligministeriet ser velvilligt på kom-
munernes mulighed for at påtage sig et større ansvar. Det er
ikke afgørende for Transport-, Bygnings- og Boligministeri-
et, hvem der løser problemerne med ghettodannelse – afgø-
rende er, at de bliver løst.
Det foreslås i § 168 b, stk. 1, 1. pkt., at hvis der ikke op-
nås enighed om en fælles udviklingsplan efter stk. 1, kan
kommunalbestyrelsen anmode transport-, bygnings- og bo-
ligministeren om at godkende en kommunal udviklingsplan.
Dermed skabes det retlige grundlag for, at de kommuner,
som selv ønsker det, kan sikre gennemførelse af en kommu-
nal udviklingsplan for et hårdt ghettoområde, som opfylder
målsætningen om, at andelen af almene familieboliger ned-
bringes til højst 40 pct.
Transport-, bygnings- og boligministeren vil kunne god-
kende udviklingsplanen, hvis mulighederne for at opnå enig-
hed om en fælles udviklingsplanen mellem kommunen og
den almene boligorganisation er udtømt. Transport-, byg-
nings- og boligministeren kan fastsætte vilkår og betingelser
i forbindelse med godkendelse af den kommunale udvik-
lingsplan, herunder at nødvendige tilladelser i øvrigt skal
være indhentet, f.eks. miljø- eller plantilladelser, før kom-
munalbestyrelsen pålægger boligorganisationen at gennem-
føre den kommunale udviklingsplan. Transport-, bygnings-
og boligministerens afgørelse kan ikke påklages til anden
administrativ myndighed, men kan indbringes for domstole-
ne, jf. grundlovens § 63. Transport-, bygnings- og boligmi-
nisterens godkendelse af udviklingsplanen er ikke en god-
kendelse af de eventuelle ekspropriative indgreb, som den
kommunale udviklingsplan måtte indeholde, da ministerens
godkendelse ikke ændrer på boligorganisationens rådighed
over ejendommen. Det er derfor først, når kommunalbesty-
relsen efter ministerens godkendelse træffer beslutning om
at gennemføre udviklingsplanen og udstede konkrete påbud
i den forbindelse, at det vil være muligt at vurdere, om der
kunne være tale om ekspropriation, jf. nærmere herom ne-
denfor. Det er derfor kommunalbestyrelsen, der er ansvarlig
for eventuelle ekspropriative indgreb som følge af påbud om
gennemførelse af den kommunale udviklingsplan.
Den kommunale udviklingsplan skal redegøre for de
samme forhold som den fælles udviklingsplan efter den
foreslåede § 168 a, stk. 1. Det vil være den almene boligor-
ganisations pligt at gennemføre den kommunale udviklings-
plan, men dog på baggrund af et kommunalt påbud i stedet
for en aftale om en fælles udviklingsplan.
Den kommunale udviklingsplan skal efter § 168 b, stk. 1,
2. pkt., have som sit mål inden den 1. januar 2030 at ned-
bringe andelen af almene familieboliger til højst 40 pct. af
alle boliger i det pågældende hårde ghettoområde, jf. § 61 a,
stk. 4, svarende til det, der vil gælde for en fælles udvik-
lingsplan.
Det foreslås i § 168 b, stk. 1, 3. pkt., at ved opgørelse af
det samlede antal boliger i det pågældende boligområde kan
medtælles boliger, som er nedrevet efter 2010, og som ikke
er erstattet af andre almene familieboliger. Der kan være tale
om boliger, som er nedrevet efter 2010 og erstattet med ek-
sempelvis almene ungdoms- og ældreboliger.
Det foreslås i § 168 b, stk. 1, 4. pkt., at erhvervsareal ind-
går i opgørelsen af antal boliger, således at hvert 75 m2 er-
hvervsareal opgøres som en bolig. Forslaget betyder, at det
bliver klart, hvordan erhvervsareal skal indgå i opgørelse af
antal boliger.
Det foreslås i § 168 b, stk. 1, 5. pkt., at ministeren sender
den kommunale udviklingsplan i høring hos den almene bo-
ligorganisation, før ministeren tager stilling til kommunalbe-
styrelsens anmodning.
Det er Transport-, Bygnings- og Boligministeriets vurde-
ring, at transport-, bygnings- og boligministerens godken-
delse af en kommunal udviklingsplan skal betragtes som en
forvaltningsretlig afgørelse, hvilket betyder, at reglerne om
f.eks. partshøring efter forvaltningslovens § 19 skal iagtta-
ges. Der vil derfor som udgangspunkt være pligt til at parts-
høre boligorganisationerne, jf. forvaltningslovens § 19, før
transport-, bygnings- og boligministeren meddeler godken-
delse af den kommunale udviklingsplan. I praksis kan der
dog tænkes situationer, hvor sagen ikke indeholder nye op-
4
lysninger, dvs. oplysninger, som boligorganisationen ikke
allerede har kendskab til, og hvor der derfor ikke er pligt til
at partshøre efter forvaltningslovens § 19, f.eks. hvis den
kommunale udviklingsplan er enslydende med den fælles
udviklingsplan, som samme kommunalbestyrelse og den al-
mene boligorganisation ikke kan blive enige om. Med hen-
blik på at sikre, at boligorganisationen altid får adgang til at
udtale sig om den kommunale udviklingsplan, hvad enten
den indeholder nye oplysninger for boligorganisationen eller
ej, fastsættes i loven en høringspligt, hvorefter den kommu-
nale udviklingsplan skal sendes i høring hos den almene bo-
ligorganisation, før ministeren tager stilling til sagen. På den
måde sikres det, at boligorganisationens synspunkter indgår
i ministerens stillingtagen i sagen.
Det foreslås med ændringsforslaget til § 168 b, stk. 2, at
kommunalbestyrelsen kan give den almene boligorganisati-
on påbud om at gennemføre en godkendt udviklingsplan,
herunder udføre foranstaltninger i et hårdt ghettoområde, jf.
§ 61 a, stk. 4, som er af væsentlig betydning for virkeliggø-
relsen af en kommunal udviklingsplan, jf. § 168 b, stk. 1, og
for varetagelsen af almene samfundsinteresser.
De foranstaltninger, som den almene boligorganisation
kan blive pålagt at udføre af kommunalbestyrelsen efter den
foreslåede bestemmelse, er bl.a. afhændelse, væsentlig reno-
vering eller nedrivning af afdelingernes ejendomme.
Hvis et ghettoområde omfatter afdelinger af flere forskel-
lige boligorganisationer, vil påbud blive udstedt til den en-
kelte boligorganisation.
Det følger af almenboliglovens § 164, stk. 1, at kommu-
nalbestyrelsen fører tilsyn med de almene boligorganisatio-
ner med henblik på at sikre en forsvarlig drift af de almene
boligorganisationer og deres afdelinger i overensstemmelse
med de regler, der er fastsat herfor. Kommunalbestyrelsens
afgørelser truffet i forbindelse med udøvelsen af tilsynet kan
ikke påklages til anden administrativ myndighed. Boligorga-
nisationen har dog altid mulighed for at indbringe kommu-
nalbestyrelsens afgørelse for domstolene. Det samme vil gø-
re sig gældende i forhold til kommunalbestyrelsens afgørel-
se om at påbyde gennemførelse af en kommunal udviklings-
plan. Efter omstændighederne kan afgørelsen indbringes for
tilsynet med kommunerne efter reglerne i kapitel VI i lov
om kommunernes styrelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1031 af
6. juli 2018.
Det følger af grundlovens § 73, stk. 1, at ejendomsretten
er ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom,
uden hvor almenvellet kræver det, og det kan kun ske ifølge
lov og mod fuldstændig erstatning.
Der foreligger ekspropriation i grundlovens forstand, hvis
der gøres indgreb i en rettighed, der er beskyttet af grundlo-
vens § 73 (et indgreb i »ejendom«), og indgrebet må karak-
teriseres som ekspropriativt (»afståelse«).
Et påbud efter ændringsforslaget til § 168 b, stk. 2, vil ef-
ter omstændighederne kunne udgøre et indgreb i de almene
boligorganisationers råden over ejendomme i de omfattede
boligområder og dermed i en rettighed, der er beskyttet af
grundlovens § 73.
Om der er tale om et ekspropriativt indgreb (»afståelse«),
vil herefter bero på et samlet skøn over indgrebets beskaf-
fenhed. Som momenter, der må tillægges betydning ved
udøvelsen af dette skøn, kan navnlig peges på indgrebets
formål og begrundelse, i hvilken grad indgrebet er generelt
eller konkret, herunder om det rammer mange eller få perso-
ner, indgrebets intensitet, om indgrebet angår en fremtidig
eller aktuel råden, og om indgrebet går ud på at overføre ret-
tigheden fra den hidtidige ejer til en ny eller på en tilintetgø-
relse af denne rettighed.
Der kan på den ene side peges på, at den foreslåede ord-
ning indføres som led i en indsats for at omdanne hårde
ghettoområder, og at kommunalbestyrelsens udstedelse af et
påbud efter § 168 b, stk. 2, vil ske efter transport-, bygnings-
og boligministerens vurdering af, at der ikke kan opnås
enighed om en fælles udviklingsplan. På den anden side vil
et påbud efter bestemmelsen indebære en pligt til at udføre
de nævnte foranstaltninger. Hvis kommunalbestyrelsen gi-
ver påbud om afvikling, vil dette kunne ske ved hjælp af en
række forskellige midler, som i varierende grad vil være
mulige at benytte i det konkrete boligområde. Intensiteten af
et påbud vil bl.a. bero på, hvilke muligheder den pågælden-
de almene boligorganisation har for at afvikle det omhandle-
de boligområde. Der vil imidlertid efter omstændighederne
kunne være tale om et forholdsvis intensivt indgreb.
Det kan på den baggrund ikke udelukkes, at et påbud ef-
ter § 168 b, stk. 2, vil kunne indebære ekspropriation. Det
må bero på en konkret vurdering, om der i det enkelte tilfæl-
de foreligger ekspropriation. Er indgrebet ekspropriativt, vil
den pågældende almene boligorganisation have krav på
fuldstændig erstatning efter grundlovens § 73.
Det foreslås med § 168 b, stk. 3, at hvis den almene bo-
ligorganisation ikke efterkommer et påbud, kan kommunal-
bestyrelsen udpege en forretningsfører til midlertidigt at ud-
føre funktioner i boligorganisationen eller i en boligorgani-
sations afdelinger, som i henhold til boligorganisationens
vedtægter er tillagt boligorganisationens og afdelingens le-
delse, med henblik på at gennemføre den kommunale udvik-
lingsplan.
Bestemmelsen er inspireret af almenboliglovens § 165,
stk. 3, og giver kommunalbestyrelsen mulighed for at udpe-
ge en forretningsfører til midlertidigt at varetage den øverste
ledelse i boligorganisationen eller for de enkelte afdelinger.
Kommunalbestyrelsen har således hjemmel til midlerti-
digt at suspendere den øverste ledelse – repræsentantskabet/
generalforsamlingen og bestyrelsen for den almene boligor-
ganisation – og i stedet indsætte en ny forretningsfører med
egne valgte rådgivere. Den midlertidige forretningsfører kan
overtage den fulde ledelse af boligorganisationen og bolig-
organisationens afdelinger med henblik på realiseringen af
den kommunale udviklingsplan og vil i denne situation ud-
gøre repræsentantskabet, bestyrelsen, afdelingsmødet og af-
delingsbestyrelsen.
Bestemmelsen kan alene anvendes, hvis den almene bo-
ligorganisation ikke efterkommer kommunalbestyrelsens på-
bud efter den foreslåede bestemmelse i § 168 b, stk. 2, og
kan alene anvendes med henblik på at gennemføre den kom-
munale udviklingsplan.
Det er endvidere en betingelse, at bestemmelsen anven-
des midlertidigt, og den forudsættes derfor anvendt i en be-
5
grænset periode. Det betyder, at når den kommunale udvik-
lingsplan er gennemført, skal den udpegede forretningsfører
træde tilbage og overlade ledelsen af boligorganisationen til
de sædvanlige organer.
Det foreslås i § 168 b, stk. 4, at hvis kommunalbestyrel-
sens påbud efter stk. 2 medfører tab, yder kommunalbesty-
relsen erstatning herfor. Erstatningen fastsættes af taksati-
onsmyndighederne efter lov om offentlige veje m.v. Ved er-
statningsfastsættelsen efter 2. pkt. finder § 103 i lov om of-
fentlige veje m.v. anvendelse.
Bestemmelsen er en følge af grundlovens § 73, stk. 1,
hvorefter afståelse af ejendom kun kan ske ifølge lov og
mod fuldstændig erstatning.
Med fuldstændig erstatning sigtes til, at der skal betales
en erstatning, der økonomisk stiller ejeren, som denne ville
være stillet, hvis ekspropriationen ikke var sket. Erstatnin-
gen fastsættes af taksationsmyndighederne efter lov om of-
fentlige veje m.v.
Den foreslåede bestemmelses henvisning til § 103 i lov
om offentlige veje m.v. betyder, at erstatning for ekspropria-
tionen fastsættes efter de almindelige erstatningsregler, og at
en eventuel værdiforøgelse, som den tilbageblivende ejen-
dom skønnes at opnå på grund af ekspropriationen, skal fra-
drages erstatningen. Erstatningen kan helt bortfalde, hvis
ejendommen skønnes at opnå en fordel, der er større end det
tab, der påføres ejendommen på grund af ekspropriationen.
Det foreslås i § 168 b, stk. 5, at transport-, bygnings- og
boligministeren kan tillade, at fastsættelse af erstatning efter
stk. 4 sker efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved eks-
propriation vedrørende fast ejendom.
Det er hensigten, at den foreslåede bestemmelse kan fin-
de anvendelse, f.eks. hvor en erstatningssag har principiel
karakter eller er særlig kompleks og det vil være mest hen-
sigtsmæssigt, at det er en af de to kommissarier for statens
ekspropriationer, der træffer afgørelse om ekspropriationen.
De statslige kommissariater har erfaring med ekspropriatio-
ner i store, komplekse statslige anlægsprojekter.
Det foreslås i § 168 b, stk. 6, at kommunalbestyrelsen
overtager genhusningsforpligtelsen og afholder udgifter her-
til, hvis en kommunal udviklingsplan indebærer påbud om
salg eller nedrivning af boliger.
En kommunal udviklingsplan, der indeholder nedrivning
af boliger, medfører, at lejerne skal opsiges. Dette kan ske
efter almenlejelovens § 85, stk. 1, nr. 1. Salg af boliger vil
typisk forudsætte, at boligerne sælges fri for lejere, idet for-
målet med den kommunale udviklingsplan i nogle situatio-
ner ikke vil kunne nås, hvis de hidtidige beboere ikke flytter.
Det vil sige, at lejerne må opsiges. Derfor foreslås der i lov-
forslaget indsat en hjemmel i almenlejeloven til opsigelse i
denne situation. Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 2 og
3, og de tilhørende bemærkninger.
Det er kommunalbestyrelsen, der giver tilsagn om støtte
til nye almene boliger. Det vil sige, at det er kommunalbe-
styrelsen, der vurderer behovet for nye almene boliger til er-
statning for de nedrevne eller solgte.
Det foreslås i § 168 b, stk. 7, at transport-, bygnings- og
boligministeren i særlige tilfælde efter ansøgning kan dis-
pensere fra reglen i stk. 1, 2. pkt., når
1) ansøgningen om dispensation indeholder en fyldestgø-
rende redegørelse for, hvilke skridt kommunalbestyrelsen
vil tage for at sikre, at boligområdet ikke er et hårdt ghetto-
område, jf. § 61 a, stk. 4, i 2030,
2) andelen af almene familieboliger i ghettoområder, jf. §
61 a, stk. 2, overstiger 12 pct. af de almene familieboliger i
kommunen,
3) nybyggeri ikke i væsentligt omfang kan bidrage til at
nedbringe andelen af almene familieboliger til 40 pct., og
4) salg efter en registreret ejendomsmæglers aktuelle
markedsvurdering kun kan ske med tab.
Bestemmelsen svarer til den foreslåede § 168 a, stk. 3, i
lovforslagets § 1, nr. 39. Der henvises derfor til de specielle
bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 39.
Ad § 168 c
Som konsekvens af den foreslåede § 168 b foreslås den i
lovforslagets § 1, nr. 39, foreslåede § 168 b rykket til § 168
c, for at gøre plads til den nye § 168 b. Derudover er den
kommunale udviklingsplan tilføjet i § 168 c, stk. 1, således
at transport-, bygnings- og boligministeren kan meddele en
almen boligorganisation påbud om at afvikle et hårdt ghetto-
område, jf. det i lovforslagets § 1, nr. 30, foreslåede § 61 a,
stk. 4, hvis kommunalbestyrelsen ikke har fået godkendt en
kommunal udviklingsplan, jf. § 168 b, stk. 1, eller hvis den
godkendte kommunale udviklingsplan ikke bliver imple-
menteret.
Den foreslåede § 168 c svarer således med en enkelt ju-
stering i stk. 1 til forslaget til § 168 b, som det fremgår af
lovforslaget som fremsat. Der henvises derfor til de speciel-
le bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 39.
Til nr. 7
Efter almenboliglovens § 169, stk. 2, kan transport-, byg-
nings- og boligministeren fastsætte nærmere regler om de
forhold, der er nævnt i §§ 164-166, der omhandler kommu-
nalbestyrelsens tilsynsbeføjelser med de almene boligorga-
nisationer.
Med ændringsforslaget foreslås, at lovforslagets § 1, nr.
40, affattes således, at §§ 168 a-168 c indsættes i bemyndi-
gelsesbestemmelsen i almenboliglovens § 169, stk. 2.
Dette medfører, at transport-, bygnings- og boligministe-
rens bemyndigelse udvides til også at fastsætte nærmere reg-
ler om de forhold, der er nævnt i den foreslåede, nye § 168
b, jf. ændringsforslag nr. 6.
Bemyndigelsen forventes at ville blive anvendt til at fast-
sætte nærmere regler om den kommunale udviklingsplan.
Herunder vil der blive fastsat regler om frist for udarbejdel-
sen. Denne vil efter hensigten blive fastsat til 6 måneder.
Desuden vil der blive fastsat regler om kriterier for ministe-
rens vurdering af udviklingsplaner, om frist for revision af
planer, der ikke kan godkendes af ministeren, og om mulig-
hed for dispensation fra kravet om nedbringelse af andelen
af familieboliger til højst 40 pct. Ligeledes vil der blive fast-
sat regler om planens detaljeringsgrad og fastlæggelse af mi-
lepæle og om ministeriets opfølgning på gennemførelse af
planen. Desuden vil der blive fastsat regler om orientering af
afdelingsbestyrelsen.
6
5. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 3. oktober 2018 og var til
1. behandling den 11. oktober 2018. Lovforslaget blev efter
1. behandling henvist til behandling i Transport-, Bygnings-
og Boligudvalget.
Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-
valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-
gets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og transport-, bygnings- og boligministeren
sendte den 29. juni 2018 dette udkast til udvalget, jf. (folke-
tingsåret 2017-18) TRU alm. del – bilag 357. Den 3. oktober
2018 sendte transport-, bygnings- og boligministeren hø-
ringssvarene og et høringsnotat til udvalget.
Et udkast til ændringsforslag nr. 3, 6 og 7 har været sendt
i høring, og transport-, bygnings- og boligministeren sendte
den 3. oktober 2018 dette udkast til udvalget, jf. L 38 – bilag
2. Den 12. november 2018 sendte transport-, bygnings- og
boligministeren de pågældende ændringsforslag til udvalget.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 14 bilag på lovfor-
slaget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 4 skriftlige
henvendelser om lovforslaget.
Deputationer
Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 2 deputati-
oner, der mundtligt har redegjort for deres holdning til lov-
forslaget.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 36 spørgsmål
til transport-, bygnings- og boligministeren til skriftlig be-
svarelse, som ministeren har besvaret.
Kim Christiansen (DF) nfmd. Merete Dea Larsen (DF) Claus Kvist Hansen (DF) Mette Hjermind Dencker (DF)
Jan Erik Messmann (DF) Henrik Brodersen (DF) Kristian Pihl Lorentzen (V) Hans Andersen (V)
Hans Christian Schmidt (V) Jane Heitmann (V) Louise Schack Elholm (V) Carsten Kissmeyer (V) Leif Mikkelsen (LA)
Villum Christensen (LA) Brigitte Klintskov Jerkel (KF) Christian Rabjerg Madsen (S) Erik Christensen (S)
Kaare Dybvad (S) Lennart Damsbo-Andersen (S) fmd. Magnus Heunicke (S) Rasmus Prehn (S) Mette Reissmann (S)
Daniel Toft Jakobsen (S) Henning Hyllested (EL) Eva Flyvholm (EL) Roger Courage Matthisen (ALT)
Andreas Steenberg (RV) Karsten Hønge (SF) Kirsten Normann Andersen (SF)
Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S) 46
Dansk Folkeparti (DF) 37
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 34
Enhedslisten (EL) 14
Liberal Alliance (LA) 13
Alternativet (ALT) 10
Radikale Venstre (RV) 8
Socialistisk Folkeparti (SF) 7
Det Konservative Folkeparti (KF) 6
Inuit Ataqatigiit (IA) 1
Nunatta Qitornai (NQ) 1
Tjóðveldi (T) 1
Javnaðarflokkurin (JF) 1
7