Orientering til udvalget om de foreløbige resultater fra undersøgelse om sammenhæng mellem børneleukæmi og pesticider, fra miljø- og fødevareministeren

NOTAT
Mi l jø- og Fødev areministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tl f. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mfvm@mfvm.dk • w ww.mfvm.dk
Kemikalier
Ref. 2018-9844
Den 15. november 2018
Erhvervsøkonomiske konsekvenser af forbud mod
aktivstofferne bromoxynil, pendimethalin og fluroxypyr
Fælles for de tre stoffer er, at de alle er ukrudtsmidler, og at de tre stoffer i nogle afgrøder kan
anvendes som supplementfor hinanden. Flere andreukrudtsmidler, som kan være alternativer til de
tre nævnte, er aktuelt også underrevurdering i EU, og derfor afhænger de erhvervsøkonomiske
konsekvenserafdet samlede antal aktivstoffer,der er tilbagepå markedet.
Bromoxynil er i dag godkendt til anvendelse i korn, majs samt kepaløg og porrer. Det vurderes, at et
forbud kun vil have direktemålbare erhvervsøkonomiske konsekvenser for produktionen afkepaløg og
porrer. I disse afgrøder er konsekvenserne til gengæld meget markantemed et skønnet tab i
størrelsesordenen 15,3 til 70 mio. kr. om året afhængig af afregningspriserne. Et forbud mod
bromoxynil vil gøre det meget vanskeligt at opretholde en økonomisk bæredygtig produktion af
kepaløg baseret på udsåedefrø. En omlægning til en produktion baseret på sætte -/planteløg er et
alternativ, men denneproduktion er betydelig dyrereend dyrkning baseret på såning affrø.
For de i dag godkendte anvendelser i korn vil et forbud mod bromoxynil primært betyde, at
mulighedernefor ukrudtsbekæmpelsei marker med græsudlæg vil blive meget begrænsede. Det vil
kunne give problemer, da resistens over for det alternative aktivstoftribenuron er den mest udbredte
form for resistens hos tokimbladet ukrudt, og da anvendelsen aftribenuron om efteråret vil afskære
landmanden for at bruge en række af de herbicider, som er mest anvendt i foråret.Resistensoverfor
bromoxynil er endnu ikke observeret i Danmark, og bromoxynil anses derfor for at være en
”resistensbryder”.
Pendimethalin anvendes i en lang række større landbrugsafgrøder,samt grøntsags- og jordbær
produktion. I grøntsagsafgrøderneudmærker pendimethalin sig ved at haveen langt større
skånsomhed overfor afgrøderne end de andre midler, der kan anvendes. Beregningerne viser, at de
største konsekvenservedet forbud mod anvendelseafpendimethalin forekommer i produktion af
sukkermajs, løg, porrer, purløg, kinesisk kål, engrapgræs,hvidkløvertil frø og vinterraps.Sammenlagt
anslås de økonomiske konsekvenserat være i størrelsesordenen 45-86 mio. kr.
Konsekvenserne afet forbud mod både bromoxynil og pendimethalin vil være alvorlige for
produktionen afløg og porrer, mens et samtidigt forbud mod phenmedipham og pendimethalin vil
være meget problematisk for jordbærproduktionen. Problemet for løg og porrer er, at der ikke
umiddelbarter alternative løsninger. Det samme gælder i jordbær, hvorkonsekvenserne afet forbud
mod pendimethalin vurderes som overkommelige, men situationen vil blive anderledes alvorlig, hvis
også phenmedipham, der er indstillettil ikke-godkendelse på EU niveau, ikke længeremå anvendes.
Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19
B 5 Bilag 1
Offentligt
2
Fluroxypyranvendes primært i vinter- og vårsæd (dvs.korn). Ud over kornafgrøderne er fluroxypyr
også godkendt til anvendelse i majs og græsmarker. Fluroxypyrer i dag e n af få
bekæmpelsesmulighedermod ALS-resistentefuglegræsplanter. (ALSbetegneri denne sammenhæng
ukrudtsmidlets virkningsmåde, som er en hæmning afet bestemt planteenzym). Såfremt der
forekommerALS-resistentefuglegræsplanter i markerne mindskes antallet afmuligheder for
bekæmpelse, men et forbud mod fluroxypyr gørikke ukrudtsbekæmpelsen dyrere. Derimoder der ikke
længere løsningertil rådighed, hvorder er udlæg afgræs i marken. Det vurderes, at de
erhvervsøkonomiskekonsekvenser afet forbud mod fluroxypyr vil være i størrelsesordenen 6,6 mio.
kr. årligt.


Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mfvm@mfvm.dk • www.mfvm.dk
Kemikalier
Ref. LOSBR
Den 10. september 2018
Godkendelsesproces i EU for pesticidaktivstoffer med særligt fokus på EFSAs og
EU-Kommissionens rolle
Pesticidforordningen (EU) nr.1107/2009 sætter regler og procedurer for EU's godkendelsesproces for
pesticider. Når firmaer søger om (fornyet) godkendelse i EU af aktivstoffer, skal de indsende et dossier
indeholdende alle de data, der kræves for at vurdere det pågældende stof. Dossieret omfatter data
vedr. stoffets fysisk-kemiske egenskaber, dets effektivitet, dets effekter på sundhed, miljø og
grundvand samt restkoncentrationer i fødevarer.
Når dossieret er modtaget, vælges to EU-medlemslande som henholdsvis det ansvarlige medlemsland,
kaldet rapportør (RMS), og som co-rapportør (Co-RMS). Co-RMS bistår med en del af arbejdet
og/eller kommenterer på rapporten om stoffet. RMS vurderer data, hvilket sammenfattes i en
vurderingsrapport (en såkaldt draft assessement report, DAR). Denne rapport sendes til
kommentering hos medlemslandene og sendes desuden til den europæiske
fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA). På baggrund af den såkaldte DAR, medlemslandenes
kommentarer og EFSAs egen videnskabelige vurdering skriver EFSA en konklusionsrapport om
stoffet. Der må maksimalt gå 8 måneder fra EFSA modtager DAR’en til de udgiver deres
konklusionsrapport (jf. art. 12 i pesticidforordningen).
Når EFSAs konklusionsrapport foreligger, overgår sagen til EU-Kommissionen nærmere bestemt den
del af Kommissionen, der hedder DG SANTE, sektion for pesticider. Kommissionens opgave er at
skrive en vurderingsrapport for stoffet (en såkaldt review report) på baggrund af EFSAs
konklusionsrapport og andre relevante oplysninger i sagen. På baggrund af denne review report stiller
EU-Kommissionen et forslag til en forordning om (fornyet) godkendelse eller ikke (fornyet)
godkendelse af stoffet i EU. Tidsfristen for at fremsætte review report og tilhørende forslag er fastsat
til 6 måneder iht. artikel 13 i pesticidforordningen.
Overskridelse af tidsfristen på 6 måneder mellem udgivelse af EFSAs konklusionsrapport og udgivelse
af EU-Kommissionens review report med tilhørende forslag til afgørelse kan forekomme når:
 Stoffet ifølge EU-vurderingen vil falde for et af de såkaldte afskæringskriterier og dermed som
udgangspunkt ikke kan godkendes. I dette tilfælde skal det vurderes, om stoffet alligevel kan
godkendes iflg. undtagelsesbestemmelserne, hvis et forbud vil betyde alvorlig fare for
plantesundheden eller ansøger kan vise, at der er tale om ubetydelig eksponering
(pesticidforordningens artikel 4.7 og anneks II pkt. 3.6.3-3.6.5 samt 3.6.8.) Denne vurdering skal
først foretages af det land, der havde rollen som RMS, derefter af EFSA og endeligt munde ud i et
evt. revideret forslag fra EU-Kommissionen. Kommissionen har foreslået en tidsfrist på 2
Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del Bilag 667
Offentligt
Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19
B 5 Bilag 1
Offentligt
2
måneder til rapportørlandets del af vurderingen. Derimod er der ikke foreslået en tidfrist for,
hvornår EFSAs efterfølgende vurdering og konklusionsrapport vedr. undtagelsen skal foreligge.
 Ansøger har bedt om lov til at indsende yderligere data til støtte for deres ansøgning om (fornyet)
godkendelse. Som udgangspunkt vil EU-Kommissionen ikke tillade nye data så sent i forløbet,
men der er set flere eksempler på, at de har gjort en undtagelse.
 Medlemslande og interessenter har gjort indsigelser mod et forslag om ikke-godkendelse af
stoffet, fordi det f.eks. er vigtigt for landbrugsproduktionen i de pågældende lande og for
dyrkning af specifikke afgrøder.
 Ansøger har gjort indsigelse mod resultatet af den videnskabelige vurdering eller metode.
Når forslag om (fornyet) godkendelse eller ikke (fornyet) godkendelse af stoffet foreligger, sætter EU-
Kommissionen forslaget på dagsordenen til diskussion og afstemning i Den Stående Komité for
Planter, Dyr, Fødevarer og Foder, Sektion for pesticidlovgivning. Der er i pesticidforordningen ikke
fastsat en tidsfrist for, hvornår denne afstemning i komitéen skal finde sted.
For komitéarbejde gælder Forordning (EU) nr. 182/2011 (kaldet komitologiforordningen), hvor artikel
3, stk. 3 indeholder regler om afstemning: ”udvalget (komitéen) afgiver sin udtalelse (stemmer) om
udkastet til gennemførelsesretsakt inden for en tidsfrist, som kan fastsættes af formanden under
hensyntagen til, hvor meget sagen haster. ”Videre hedder det i stk. 4 (uddrag): ”Formanden bestræber
sig på at finde de løsninger, der er bredest mulig tilslutning til i udvalget”. Det er altså op til EU-
Kommissionen at vurdere, hvornår de finder et forslag modent til en afstemning. Møderne i den
stående komité afholdes 6 gange pr. år i månederne januar, marts, maj, juli, oktober og december.
Inden et stof kommer til afstemning i Den Stående Komité, har det typisk været præsenteret og
diskuteret ved mindst tre møder i komitéen. Første gang stoffet kommer på dagsordenen er, når
EFSAs konklusionsrapport foreligger, anden gang når EU-Kommissionens review report foreligger og
tredje gang, når EU-Kommissionens forslag til en afgørelse foreligger, og der skal stemmes om
forslaget. Ved møderne har medlemsstaterne mulighed for at kommentere mundtligt, og mellem
møderne er der mulighed for at kommentere skriftligt. I Danmark indhentes der mandat i Folketinget
tidligst muligt i forløbet, så snart det kan vurderes, om stoffet kan gives (fornyet) godkendelse eller om
det ikke kan gives (fornyet) godkendelse.


NOTAT
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mfvm@mfvm.dk • www.mfvm.dk
Kemikalier
Ref. 2018-9844
Den 15. november 2018
Aktivstoffer vurderet af EFSA, hvor opfølgende EU handling
udestår
I det såkaldte fornyelsesprogram for pesticidaktivstoffer kan der konstateres et antal sager, hvor Den
Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) har færdiggjort sin konklusion indeholdende en
risikovurdering af det pågældende aktivstof, men hvor der udestår at EU-Kommissionen fremsætter
forslag om handling. På nuværende tidspunkt er 271 stoffer under vurdering om fornyelse i EU, heraf
er 91 godkendt i Danmark.
Der er på nuværende tidspunkt to stoffer, der er godkendt til anvendelse i Danmark, hvor EFSA
konklusionen peger på en identificeret risiko, og hvor der er gået mere end 1 år uden, at der er truffet
en afgørelse om godkendelse eller ikke-godkendelse i EU. Det drejer sig om chlorpropham (EFSA
konklusion, juli 2017) og bifenazat (EFSA konklusion, januar 2017).
På mødet i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder, Sektion for pesticidlovgivning
den 23.-24. oktober 2018 blev forslaget om ikke- fornyet godkendelse af chlorpropham diskuteret.
Nogle få medlemslande mente, at der kan vises sikker anvendelse som ukrudtsmiddel eller som
spirehæmmer til kartofler, der lagres til efterfølgende forarbejdning. Kommissionen fastholdt
imidlertid sin konklusion om, at der ikke kan vises sikker anvendelse, og at stoffet derfor ikke kan
gives fornyet godkendelse i EU. Ved en bordrunde blev det klart, at der ikke kunne opnås kvalificeret
flertal for en ikke-fornyet godkendelse, og afstemningen blev derfor ikke gennemført. Kommissionen
vil nu overveje den videre proces for forslaget. MFVM har fået oplyst af Kommissionen, at der endnu
ikke er fastlagt en dato for afstemning af stoffet, men at en afgørelse har høj prioritet, da EU
vurderingen har påvist risiko for forbrugersikkerheden. Det forventes derfor, at der vil blive truffet en
beslutning om ikke-fornyet godkendelse af stoffet inden for det næste halve år.
Der er ikke fundet rester af chlorpropham i danske kartofler. I udenlandske kartofler er der fundet
rester, der dog er væsentlig under det maksimalt tilladte indhold. Hvis stoffet kun forbydes i Danmark,
vil man stadig kunne importere behandlede kartofter fra andre EU-lande, og dermed vil et forbud ikke
forhindre restkoncentrationer i kartofler og kartoffelprodukter. Et forbud bør derfor ske på EU-niveau.
Stoffet bifenazat var ikke sat på dagsorden på mødet Den Stående Komite i oktober, hverken som
diskussionspunkt eller som afstemningspunkt. For bifenezat er der i EU-vurderingen identificeret en
risiko for menneskers sundhed og miljøet. EU-Kommissionen har udarbejdet den såkaldte review
rapport og stillet et forslag om ikke fornyet godkendelse af stoffet i EU. Stoffet har dog ikke været
diskuteret i Den Stående Komité siden oktober 2017, hvor rapportørlandet blev bedt om at se på nye
beregninger. Resultatet af disse beregninger er sendt til Kommissionen. Rapportørlandet Sverige
konkluderede i sin vurdering, at der kan vises sikker anvendelse for leddyr, at risiko for fugle og
Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19
B 5 Bilag 1
Offentligt
2
pattedyr kan håndteres nationalt, og at der ikke er forbrugerrisiko. Kommissionen har endnu ikke
taget stilling til denne nye vurdering fra Sverige.
Ud over chlorpropham og bifenazat kan der konstateres en række stoffer, hvor der på grund af
datamangel ikke er truffet beslutning inden for et år efter præsentationen af EFSA konklusionen. Det
gælder for følgende stoffer: foramsulfuron, cyazofamid, pseudomonas chlororaphis Strain: MA 342,
mepanipyrim og gliocladium catenulatum Strain: J1446. Danmark har opfordret Kommissionen til at
prioritere en afgørelse for hvert af disse stoffer.


Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mfvm@mfvm.dk • www.mfvm.dk
Den 1. oktober 2018
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 963 (MOF alm. del) stillet 3. september
2018 efter ønske fra Christian Poll (ALT).
Spørgsmål nr. 963
”Hvornår vil ministeren påbegynde en sag i EU om forbud mod de identificerede pesticider med
henvisning til sikkerhedsklausulen i direktivet om markedsføring af pesticider?”
Svar
Der er nævnt fire pesticider, der viser tegn på at øge risikoen for udvikling af børneleukæmi i den
foreløbige undersøgelse, som jeg har orienteret udvalget om. Inden jeg påbegynder en sag i EU om
forbud mod de fire pesticider, har jeg behov for at se de endelige resultater fra den amerikanske
forskergruppe. Mit ministerium har været i kontakt med forskerne, og de understreger, at data ikke er
færdiganalyserede og derfor kan ændre sig. Det er desuden en vigtig pointe, at de meget foreløbige
data alene tyder på en statistisk sammenhæng, mens der ikke er beskrevet en biologisk
årsagssammenhæng mellem børneleukæmi og pesticiderne. Dvs. at den foreløbige sammenhæng kan
være tilfældig eller skyldes andre faktorer, der ikke er taget højde for i undersøgelsen. Hvis det viser
sig, at visse pesticider øger forekomsten af kræft hos børn, så vil jeg ikke tøve et sekund med at sætte
nødforanstaltninger i værk. Vi skal ikke bruge pesticider på danske marker, som gør børn eller andre
syge.
Jakob Ellemann-Jensen / Lea Frimann Hansen
Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 963
Offentligt
Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19
B 5 Bilag 1
Offentligt