Henvendelse af 14/11-13 fra Danmarks Fiskeriforening
Tilhører sager:
Aktører:
131112 Brev til FTerhvervsogfødevareudvalget.pdf
https://www.ft.dk/samling/20131/lovforslag/L46/bilag/2/1299873.pdf
Nordensvej 3, Taulov 7000 Fredericia Tlf. +45 70 10 40 40 Fax. +45 75 45 19 28 H. C. Andersens Boulevard 37 1553 København V Tlf. +45 70 10 40 40 Fax +45 33 32 32 38 mail@dkfisk.dk www.dkfisk.dk 13. november 2013 Vi skal have bedre finansieringsvilkår i dansk fiskeri Kære medlemmer af Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget og Fødevareudvalget Denne henvendelse drejer sig om forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om værdipapirhandel m.v., lov om finansiel stabilitet og lov om tinglysning. Lovforslaget (L46) blev fremsat for Folketinget den 31. oktober og hensigten med forslaget er at styrke markedet for Erhvervsobligationer ved indførelse af regler om repræsentanter i forbindelse med obligationsudstedelser og mulighed for, at pengeinstitutter kan oprette refinansieringsregistre, mv.) Danmarks Fiskeriforening finder det positivt, at forslaget nu er fremsat og Danmarks Fiskeriforening håber, at det vil medvirke til at forbedre finansieringsforholdene for små og mellemstore virksomheder. Desværre er det tvivlsomt om forslaget i den nuværende form vil hjælpe fiskerierhvervet ud af de aktuelle finansieringsproblemer store dele af erhvervet befinder sig i, grundet ensidig og total afhængighed af bankfinansiering. Udstedelse af erhvervsobligationer vil formentlig på mellemlang og lang sigt kunne bidrage til, at danske virksomheder får forbedrede finansieringsmuligheder - og det er positivt. Forhåbentligt vil også virksomheder i fiskerierhvervet få glæde af det. Forslaget bidrager imidlertid ikke til på kort sigt at forbedre vilkårene for fiskerierhvervets finansiering. Det kan efter Danmarks Fiskeriforenings opfattelse kun ske ved at introducere muligheden for at understøtte erhvervsobligationer med en statsgaranti – evt. en tidsbestemt statsgaranti. Danmarks Fiskeriforening vil derfor bede Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, og Folketingets udvalg for Erhverv-, Vækst- og Eksport tage initiativ til, at der i lovforslaget indarbejdes en mulighed for enten generel anvendelse af statsgaranti for udstedelse af erhvervsobligationer eller at udvalgte erhverv, som ikke har alternativer til bankfinansiering og som er udsat for ulige konkurrrence på finansieringsområdet, får mulighed for at udstede erhvervsobligationer med statsgaranti. For at kunne have et sundt og levedygtigt fiskeri der kan bidrage til vækst og udvikling, er Folketingets udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Folketingets udvalg for Erhverv-, Vækst- og Eksport Folketinget Christiansborg 1240 København K Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14 L 46 Bilag 2 Offentligt 2 det nødvendigt, at dansk fiskeri får konkurrencedygtige vilkår for at finansiere sine investeringer. Det har dansk fiskeri desværre ikke lige nu! Internationalt befinder det danske fiskerierhverv sig på et marked, hvor afsætning af produkterne er karakteriseret ved hård international konkurrence, det gælder markedet for fisk og skaldyr. Markedet for fisk er præget af, at der er en stor import af fisk og fiskeprodukter fra tredjelande, som konstant presser prisen. Det har bl.a. resulteret i, at flere af vore kolleger i EU er begyndt at anvende arbejdskraft fra tredjelande for at reducere omkostningerne. Den udvikling ønsker vi ikke at følge i dansk fiskeri, men for at undgå det - så skal rammebetingelserne være på plads. Vi må desværre konstatere, at rammebetingelserne for det danske fiskerierhverv ikke er på plads, og i Danmark er de dårligere end for andre fødevareproducenter. Produktionsvilkårene i Danmark stiller fiskerne dårligere end konkurrenterne på fødevare- markedet. Alle vore konkurrenter - svineproducenter, mælkeproducenter og gartnerier har mulighed for at finansiere deres investeringer med mellem 60 og 70 % realkredit. Fiskerne har alene muligheden for at lånefinansiere hos bankerne. Hvis dansk fiskeri skal forblive konkurrencedygtigt og bidrage til vækst og udvikling i Danmark – så skal vi have andre belåningsmuligheder end banklån. Danmarks Fiskeriforening vil derfor opfordre Folketingets partier til i forbindelse med lovarbejdet om Forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed mv. også om at introducere en mulighed for enten generel anvendelse at statsgaranti for udstedelse af erhvervsobligationer eller at udvalgte erhverv, som ikke har alternativer til bankfinansiering og som er udsat for ulige konkurrence på finansieringsområdet, får mulighed for at få udstedt erhvervsobligationer med statsgaranti. På vegne af Danmarks Fiskeriforenings hovedbestyrelse Svend-Erik Andersen Formand for Danmarks Fiskeriforening Danmark Fiskeriforenings Hovedbestyrelse: Svend-Erik Andersen, Formand Kurt S. Madsen, Thyborøn Havns Fiskeriforening Kim Kær Hansen, Klintholm Havns Fiskeriforening Jesper Juul Larsen, Sydvestjysk Fiskeriforening, Esbjerg Jan Hansen, Hanstholm Fiskeriforening Allan Buch, Bælternes Fiskeriforening 3 Carl Jesper Hermansen, Skagen Fiskeriforening Claus H. Pedersen, Strandby Fiskeriforening Th. Thomsen, Bornholm & Christiansøs Fiskeriforeninger Gustav Øglend, Pelagisk Fiskeriforening, Hirtshals Alfred Fisker Hansen, Thyborøn Havns Fiskeriforening Jens Frich, Sydvestjysk Fiskeriforening, Hvide Sande