L 51 - svar på spm. 2 om kommentar til henvendelsen af 17/10-18 fra Landbrug og Fødevarer SEGES vedrørende forbedring af vækstmulighederne for hestesektoren i landdistrikter, fra erhvervsministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af lov om planlægning og lov om maritim fysisk planlægning. (Strategisk planlægning for landsbyer, planlægning i områder belastet af lugt, støv eller anden luftforurening, helårsbeboelse i sommerhuse på Læsø, ekspropriation til virkeliggørelse af lokalplaner, havplanlægning for transportinfrastruktur m.v.). (Spørgsmål 2)
- Parallelomdelt på: Forslag til lov om ændring af lov om planlægning og lov om maritim fysisk planlægning. (Planlægning i områder belastet af lugt, støv eller anden luftforurening, helårsbeboelse i sommerhuse på Læsø, ekspropriation til virkeliggørelse af lokalplaner, havplanlægning for transportinfrastruktur m.v.). (Spørgsmål 2)
- Parallelomdelt på: Forslag til lov om ændring af lov om planlægning. (Strategisk planlægning for landsbyer). (Spørgsmål 2)
- Parallelomdelt på: Forslag til lov om ændring af lov om planlægning. (Planlægning i konsekvensområder belastet af lugt, støv eller anden luftforurening). (Spørgsmål 2)
Aktører:
ERU L 51 - svar på spm. 2.docx
https://www.ft.dk/samling/20181/lovforslag/L51/spm/2/svar/1530370/1970000.pdf
ERHVERVSMINISTEREN 16. november 2018 ERHVERVSMINISTERIET Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Tlf. 33 92 33 50 Fax. 33 12 37 78 CVR-nr. 10092485 EAN nr. 5798000026001 em@em.dk www.em.dk Folketingets Lovsekretariat Besvarelse af spørgsmål 2 ad L 51 stillet af udvalget den 18. oktober 2018. Spørgsmål: Vil ministeren kommentere henvendelsen af 17/10-18 fra Landbrug og Fødevarer SEGES, vedrørende forbedring af vækstmulighederne for he- stesektoren i landdistrikter, jf. L 51 - bilag 3? Svar: I henvendelsen bemærkes det, at hestesektorens brugerorganisationer, Dansk Ride Forbund samt Danmarks 31 avlsforbund under Landsudval- get for Heste/SEGES ønsker, at udvalget overvejer at forbedre vækstmu- lighederne for hestesektoren i landdistrikter ved at udforme et ændrings- forslag til L 51. Brugerorganisationerne peger i den forbindelse på, at der er behov for en mere rimelig adgang til at opføre indendørs faciliteter for heste. Der er iflg. henvendelsen udbredt knaphed på ridehaller i Danmark, og det anfø- res, at det, som praksis er i dag, kan være vanskeligt at opnå tilladelse til at opføre en ridehal, uagtet at det anses for erhvervsmæssigt nødvendigt byggeri. Jeg kan oplyse, at det er muligt at få tilladelse til opførelse af ridehaller, men tilladelse hertil afhænger af bl.a. størrelse, formål og placering. Op- førelse af ridehaller til stutterier og til rideskoler i landzone reguleres af forskellige regler afhængig af størrelse og formål. Ejendomme med et produktionsareal på under 200 m2 reguleres af planloven, mens det for både stutterier, rideskoler, hestepensioner mv. med produktionsareal på over 200 m2 gælder, at disse reguleres af husdyrbrugreglerne. Det er i den forbindelse anvendelsesområdet for husdyrbruglovens tilladelses- og godkendelsesordninger, der definerer, om forholdet hører under husdyr- brugreglerne eller planloven. Jeg vedlægger et notat, der uddyber reglerne for ridehaller i landzone. Det fremgår bl.a. af notatet, at der efter planloven gælder lempeligere regler, når det gælder opførelse af ridehaller, der er erhvervsmæssigt nød- vervs-, Vækst- og Eksportudvalget, Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget, Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget, Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 L 51 , L 51 A , L 51 B , L 51 C Offentligt 2/2 vendige for driften af en landbrugsejendom fx stutterier. Baggrunden her- for er, at et af de centrale formål med zoneinddelingen i planloven er at forbeholde det åbne land for jordbrugserhvervene. Hvorvidt der er tale om byggeri, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for en landbrugsejendom, indgår også i vurderingen efter husdyrbrugreglerne. Planloven indeholder ikke samme lempelige regler for andre erhverv i landzone, som ikke er egentlig landbrugsdrift, uanset om en ridehal kan anses for erhvervsmæssigt nødvendig for det pågældende erhverv som fx en rideskole. I disse tilfælde forudsættes der således landzonetilladelse fra kommunen. Det er de enkelte kommuner, der har kompetencen til og an- svaret for, at sikre den nødvendige afvejning af hensyn og foretage en konkret vurdering af, om der kan meddeles landzonetilladelse. Da planloven kun regulerer de mindre og ofte hobbyprægede hestehold vil en ændring af planloven alene kunne ændre reguleringen for denne type hestehold. Ændringer af reglerne, der retter sig mod de større er- hvervsmæssige hestehold, vil alene vedrøre husdyrbrugreglerne, der hører under Miljø- og Fødevareministeriet. Med ændring af planloven i 2017 er der gennemført en række lempelser af landzonebestemmelserne for at fremme vækst og udvikling i landdi- strikterne. Såfremt der ønskes yderligere lempelser af planlovens landzo- neregler vil det kræve enighed i forligskredsen bag planloven. Med venlig hilsen Rasmus Jarlov
Bilag til svar på spm. 2 - L 51.docx
https://www.ft.dk/samling/20181/lovforslag/L51/spm/2/svar/1530370/1970001.pdf
Bilag til svar på spørgsmål 2 ad L 51 DocumentDate NOTAT Regulering af ridehaller i landzone efter planloven og husdyrbrug- lovgivningen Erhvervsstyrelsen og Miljø- og Fødevareministeriet har oplyst, at opførel- se af ridehaller til hhv. stutterier og til rideskoler i landzone reguleres af forskellige regler, afhængig af størrelse og formål. Reguleringen sker en- ten efter planloven eller husdyrbrugreglerne. Det er anvendelsesområdet for husdyrbruglovens tilladelses/godkendelsesordning, der definerer, om forholdet hører under husdyrbrugreglerne (Miljø- og Fødevareministeriets ansvarsområde) eller planloven (Erhvervsministeriets ansvarsområde). Muligheden for opførelse af ridehaller kan i forenklet form opdeles i føl- gende tilfælde: Lovophæng Mulighed for opførelse af ridehal Stutterier og øvrigt heste- hold f.eks. rideskoler, hestepensioner mv. med over 200 m² staldareal Husdyrbruglo- ven Der kræves miljøgodkendelse eller tilladel- se efter husdyrbrugloven. Der gives som udgangspunkt tilladelse - evt. med vilkår - hvis kommunen vurderer, at det ansøgte ikke har væsentlig virkning på miljøet, herunder de landskabelige værdier. Hvis en ansøgt ridehal er erhvervsmæssigt nødven- dig for ejendommens drift som landbrugs- ejendom, indgår det i vurderingen af, om der skal gives tilladelse. Stutterier med under 200 m² staldareal Planloven Ridehal kan opføres uden tilladelse, hvis den er nødvendig for driften. Hvis ikke nødvendigt for driften kræves landzonetil- ladelse fra kommunen efter en konkret vurdering. Generelt vil ridehaller op til 800 m² anses for erhvervsmæssigt nødvendige for stutte- rier, og derfor ikke kræve tilladelse, men større haller kan også være erhvervsmæs- sigt nødvendige og dermed undtaget fra kravet om tilladelse. vervs-, Vækst- og Eksportudvalget, Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget, Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget, Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 L 51 , L 51 A , L 51 B , L 51 C Offentligt 2/4 Øvrigt hestehold, f.eks. rideskoler, hestepension mv. med under 200 m2 staldareal Planloven Kræver landzonetilladelse fra kommunen efter en konkret vurdering. I vurderingen indgår bl.a. hensynet til landskab og nabo- er, hensynet om at undgå spredt bebyggel- se i det åbne land samt retningslinjer i kommuneplanen. Privat hestehold med un- der 200 m2 staldareal, typisk få heste til hobby- præget brug o.lign). Planloven Kræver landzonetilladelse fra kommunen efter en konkret vurdering. Praksis er re- striktiv. Planlovens landzoneregler har bl.a. til formål at tilgodese landbrugser- hvervenes udviklingsmuligheder. Derfor er reglerne særligt lempelige, når det gælder opførelse af ridehaller, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for en landbrugsejendoms drift. Begrebet ”erhvervsmæssig nødvendighed” i planloven anvendes alene i forhold til, hvad der er nødvendigt for land- brugsdrift (eller andre primære erhverv som skovbrug og fiskeri). Andre erhverv i landzone, som ikke er landbrugsdrift eller andet primært er- hverv, har ikke samme lempelige vilkår. Det er Landbrugsstyrelsen, der i tvivlstilfælde kan udtale sig om, hvorvidt et forhold er erhvervsmæssigt nødvendigt for landbrugsdrift. Efter husdyrbrugreglerne indgår det også i vurderingen af, om der skal meddeles en godkendelse eller tilladelse, om et ansøgt byggeri er er- hvervsmæssigt nødvendigt for ejendommens drift som landbrugsejendom. Stutterier og øvrigt hestehold med over 200 m2 staldareal For hestehold gælder det, at ejendomme med et produktionsareal (stald- areal) til dyreholdet over 200 m2 er omfattet af husdyrbruglovens tilladel- ses-/godkendelsesordning, uanset om der er tale om stutteri, hestehold på rideskole eller hestepension. Hvis produktionsarealet er over 200 m², er andre avls- og driftsbygninger og anlæg til brug for dyreholdet, f.eks. en ridehal, også omfattet af husdyrbrugreglerne. Arealet i selve ridehallen er som udgangspunkt ikke produktionsareal. Med vedtagelsen af husdyrbrugloven i 2007 har man samlet en del af re- guleringen af husdyrbrug, herunder planlovens landzonebestemmelser, så landmanden kun skal søge én samlet tilladelse. Husdyrbrugloven har så- ledes et bredere sigte end planlovens landzonebestemmelser. Hvis et forhold er omfattet af husdyrbruglovens tilladelses- /godkendelsesordning, er alle de forhold, som ellers ville høre under plan- lovens landzonebestemmelser, omfattet af husdyrbrugloven og ikke plan- loven. 3/4 Stutterier med under 200 m2 staldareal Ejendomme med et produktionsareal til dyrehold under 200 m² reguleres af planlovens landzonebestemmelser. Generelt gælder efter planloven, at opførelse af nye bygninger i landzone kræver kommunalbestyrelsens landzonetilladelse efter planlovens § 35, stk. 1. Der gælder dog en række undtagelser fra dette krav, som fremgår af planlovens § 36. En af disse undtagelser er byggeri, der er nødvendigt for driften af en landbrugsejendom, jf. planlovens § 36, stk. 1, nr. 3. Dog kræves landzonetilladelse til beliggenhed og udformning, såfremt byg- ningen ikke opføres i tilknytning til ejendommens hidtidige bebyggelses- areal. Stutterier anses som udgangspunkt for at være et led i en landbrugsejen- doms jordbrugsmæssige udnyttelse og falder dermed ind under det, der anses for erhvervsmæssigt nødvendigt for en landbrugsejendoms drift som landbrug. Byggeri til stutterier, herunder de for stutteriets drift nød- vendige ridehaller, er derfor omfattet af undtagelsen fra kravet om land- zonetilladelse i § 36, stk. 1, nr. 3 og kan således opføres uden tilladelse. I vurderingen af, om hesteholdet kan betragtes som erhvervsmæssigt nød- vendigt for en landbrugsejendom drift, indgår virksomhedens mere eller mindre professionelle/kommercielle karakter i modsætning til mere hob- bypræget virksomhed. Hvis der er tale om et erhvervsmæssigt hestestutte- ri, vil en ridehal kunne anses for at være nødvendig i forbindelse med opdrættet og tilridning af ungheste. Der vil således uden landzonetilladel- se kunne opføres en ridehal i tilknytning til et erhvervsmæssigt hestestut- teri. Dog vil det som anført kræve tilladelse til placering og udformning, såfremt ridehallen ikke opføres i tilknytning til ejendommens hidtidige bebyggelsesarealer. Generelt er det hensigten bag landzonebestemmelserne, at områder i det åbne land skal friholdes for anden spredt bebyggelse m.v. end den der er nødvendig for driften af landbrug, skovbrug og fiskeri. Ud over at værne om natur og landskab er varetagelse af de primære erhvervsinteresser blandt de hensyn, der ligger bag landzonereglerne. Det sker bl.a. ved, at byggeri, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for jordbrugsdriften er undta- get fra kravet om landzonetilladelse. Rideskoler, hestepensioner o.lign. med hestehold under 200 m2 stald- areal Opførelse af nye bygninger til hestehold reguleres af planloven, såfremt det samlede produktionsareal til hestehold på ejendommen ikke overstiger 200 m2 , eller der i øvrigt er husdyrhold på ejendommen, der ikke er om- fattet af husdyrbruglovens tilladelses-/godkendelsesordning. 4/4 Rideskoler og hestepensioner (og evt. tilhørende ridehaller) hører natur- ligt hjemme i det åbne land, men de er i modsætning til hestestutterier ikke et led i en landbrugsejendoms drift som landbrug. En rideskole er således en virksomhed, som andre ikke landbrugsmæssige virksomheder i landzone, og behovet for nye bygninger skal behandles herudfra, hvorfor bygninger hertil som udgangspunkt kræver landzonetilladelse efter plan- lovens § 35, stk. 1. Dette gælder også ridehaller. Det betyder, at kommunalbestyrelsen i forbindelse med en ansøgning om opførelsen af andre bygninger i landzone skal foretage en konkret afvej- ning af de hensyn, der ligger bag landzonebestemmelserne. Som anført ovenfor skal områder i det åbne land som udgangspunkt friholdes for an- den spredt bebyggelse end den, der er nødvendig for jordbrugserhvervet. I vurderingen vil det bl.a. indgå, at opførelse af ridehaller kan have væ- sentlige landskabelige konsekvenser. Desuden kan der være tale om kon- sekvenser i forhold til naboer, særligt såfremt ridehallen også skal kunne anvendes til ridestævner. Dette skal afvejes i forhold til, at rideskoler na- turligt hører hjemme i det åbne land. Privat hestehold (få heste til hobbypræget brug o.lign.) Opførelse af ridehaller til private hestehold eller andre hobbyprægede aktiviteter med heste kræver landzonetilladelse fra kommunen. Dette skyldes hensynene bag planlovens landzonebestemmelser. Praksis for at meddele tilladelse er generelt restriktiv, hvis der er tale om en ridehal til ejerens private brug.