Fremsat den 14. november 2013 af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

Fremsat den 14. november 2013 af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
Forslag
til
Lov om ændring af lov om hold af dyr
(Bemyndigelse til etablering af Veterinærfond og henlæggelse af kompetence til at udstede identifikationsdokument for
enhovede dyr til privat institution)
§ 1
I lov om hold af dyr, jf. lovbekendtgørelse nr. 873 af 29.
juni 2013, foretages følgende ændringer:
1. I § 4, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »dyr«: », herunder reg-
ler om udstedelse af identifikationsdokument for enhovede
dyr«.
2. Efter kapitel 6 indsættes:
»Kapitel 6 a
Veterinærfond
§ 36 c. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri etab-
lerer en Veterinærfond, som kan afholde udgifter til over-
vågning og bekæmpelse af dyresygdomme og zoonoser,
hvortil der kan hjemsøges EU-medfinansiering.
Stk. 2. Veterinærfonden ledes af en bestyrelse på mindst
tre medlemmer. Veterinærdirektøren, jf. lov om dyrlæger, er
formand for bestyrelsen. Ministeren udpeger de øvrige med-
lemmer, hvoraf et medlem repræsenterer offentlige interes-
ser, og et medlem udpeges efter indstilling fra Landbrug &
Fødevarer. Bestyrelsen udpeges for en periode på fire år.
Bestyrelsesmedlemmer kan genindstilles og genudpeges.
Stk. 3. Ministeren fastsætter de nærmere regler for Veteri-
nærfondens virksomhed, om udarbejdelse af budget og regn-
skab, sekretariatsbistand, betaling af ydelser samt admini-
stration, revision og tilsyn. Der skal fastsættes en vedtægt
om Veterinærfonden, som skal godkendes af ministeren.
Stk. 4. Veterinærfondens budget og regnskab skal god-
kendes af ministeren. Veterinærfondens udgifter til ikke-fra-
dragsberettiget købsmoms refunderes efter statens regler
herfor ved træk på momsreserven.
Stk. 5. Ministeren kan opkræve et gebyr hos ejere af hus-
dyrbesætninger til dækning af Veterinærfonden. Gebyret
fastsættes på grundlag af registreringerne i det Centrale Hus-
dyrbrugsRegister. Ministeren fastsætter gebyret og de nær-
mere regler for opkrævning.
Stk. 6. Ministeren kan henlægge sine beføjelser til at op-
kræve gebyrer efter stk. 5 til en privat institution.
Stk. 7. Ministeren fører tilsyn med Veterinærfonden, jf.
stk. 1.«
3. I § 66, stk. 3, 2. pkt., indsættes efter »afgørelser«: », her-
under om den private institutions adgang til at genoptage en
sag, efter at der er indgivet klage. Ministeren kan ændre af-
gørelserne, uden at der foreligger klage«.
4. I § 66 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Ministeren kan henlægge sine beføjelser til at ud-
stede identifikationsdokument for enhovede dyr efter regler
fastsat i medfør af § 4, stk. 1, til en privat institution. Mini-
steren kan i forbindelse hermed fastsætte regler om adgan-
gen til at klage over den private institutions afgørelser, her-
under om den private institutions adgang til at genoptage en
sag, efter at der er indgivet klage. Ministeren kan ændre af-
gørelserne, uden at der foreligger klage. Ministeren kan i
den forbindelse endvidere fastsætte regler om, at den private
institution kan opkræve gebyrer på ministerens vegne.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 2014.
§ 3
Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf.
dog stk. 2.
Stk. 2. Loven kan ved kongelig anordning sættes helt eller
delvis i kraft for Grønland med de ændringer, som de grøn-
landske forhold tilsiger.
Lovforslag nr. L 75 Folketinget 2013-14
Fødevaremin.,
Fødevarestyrelsen, j.nr. 2013-14-2301-01333
AH005038
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslaget
2.1. Veterinærfond
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Lovforslagets indhold
2.2. Udstedelse af identifikationsdokument for enhovede dyr (hestepas)
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Lovforslagets indhold
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Høring
9. Sammenfattende skema
1. Indledning
Det foreslås, at lov om hold af dyr ændres, således at mi-
nisteren i medfør af lov etablerer en Veterinærfond til at fi-
nansiere udgifterne til overvågning og bekæmpelse af dyre-
sygdomme og zoonoser (sygdomme, der kan overføres fra
dyr til mennesker), hvortil der kan hjemsøges EU-medfinan-
siering. EU-medfinansiering er et tilskud til medlemsstater-
ne fra EU-Kommissionen i forbindelse med den lovpligtige
overvågning og bekæmpelse af dyresygdomme og zoonoser.
Denne medfinansiering er et væsentligt tilskud for de besæt-
ningsejere, som er omfattet af den lovpligtige overvågning
og bekæmpelse af dyresygdomme og zoonoser. På nuværen-
de tidspunkt er der udgifter til to obligatoriske overvåg-
ningsprogrammer vedrørende aviær influenza (herefter AI)
og kogalskab i kvæg samt scrapie i får og geder (herefter
TSE), som fortsætter i 2014. Sådanne programmer for over-
vågning og bekæmpelse vil kunne finansieres af Veterinær-
fonden efter beslutning fra bestyrelsen. EU-medfinansierin-
gen i 2014 forventes at udgøre ca. 50 % af udgifterne. Den
manglende kapital i Veterinærfonden til betaling af de lø-
bende udgifter dækkes ved, at Fødevarestyrelsen yder et til-
skud til Veterinærfonden. Det er hensigten, at dette tilskud
skal finansieres via Finansloven. Fødevarestyrelsen vil her-
efter opkræve et gebyr, som svarer til udgifterne til Veteri-
nærfonden. Gebyret skal finansiere de udgifter, som erhver-
vet hidtil har haft til overvågning og bekæmpelse, samt en
udgift til administration af Veterinærfonden. Gebyret op-
kræves fra besætningsejere med dyrearter, der er omfattet af
overvågning eller bekæmpelse af dyresygdomme eller zoo-
noser, hvortil der kan hjemsøges EU-medfinansiering. Ge-
byret vil endvidere blive fastsat, så der differentieres i for-
hold til antal dyr i besætningerne.
Derudover foreslås det at indsætte en bemyndigelse til, at
ministeren kan henlægge sine beføjelser efter § 4, stk. 1, til
at udstede identifikationsdokument for enhovede dyr (heste-
pas) til en privat institution.
2. Lovforslaget
2.1. Veterinærfond
2.1.1. Gældende ret
Det fremgår af § 1 i lov om hold af dyr, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 873 af 29. juni 2013, at lovens formål bl.a. er at
fremme menneskers og dyrs sundhed. Dette formål sikres
ved, at ministeren fastsætter regler vedrørende overvågning
og bekæmpelse af dyresygdomme og zoonoser. For at frem-
me menneskers og dyrs sundhed er det af afgørende betyd-
ning, at overvågning og bekæmpelse af dyresygdomme og
zoonoser fortsat sker i et samarbejde mellem myndigheder
og erhverv. Dette samarbejde har igennem mere end 100 år
vist sin styrke og er grundlaget for det høje veterinære stade
i Danmark. For at sikre fortsatte forbedringer af det høje ve-
terinære stade og produktiviteten i den animalske produkti-
on, indføres der i EU-regi tiltag, som skal beskytte og for-
bedre folke- og dyresundheden i EU.
EU-Kommissionen yder bl.a. støtte til nationale politikker
vedrørende dyresygdomme og zoonoser i form af tilskud til
medlemsstaterne, hvor det er lovpligtigt at bekæmpe og
overvåge bestemte dyresygdomme og zoonoser. Bekæmpel-
se og overvågning rækker vidt, herunder test af dyr, kom-
pensation for slagtning og aflivning og vaccinationspro-
grammer, og søges prioriteret inden for sygdomme med be-
tydning for folkesundheden og de sygdomme og zoonoser,
som har stor økonomisk betydning i form af tab for besæt-
ningsejere og samfundet.
2
Hidtil er overvågning og bekæmpelse af dyresygdomme
og zoonoser foregået således, at udgifterne hertil er blevet
finansieret af erhvervet, og Fødevarestyrelsens opgave har
været at hjemsøge EU-medfinansiering til erhvervets udgif-
ter til overvågning og bekæmpelse af dyresygdomme og zo-
onoser. Efter modtagelse af EU-medfinansiering fra EU-
Kommissionen er pengene blevet udbetalt til erhvervet.
Denne fremgangsmåde har betydet et større antal udbetalin-
ger af EU-medfinansiering til besætningsejerne og medført
udgifter til administration for erhvervet.
I forbindelse med Fødevarestyrelsens ansøgning til EU-
Kommissionen om EU-medfinansiering i 2011 blev det
meddelt af EU-Kommissionen, at hvis der fremover skulle
ydes EU-medfinansiering, skal det være medlemsstaten og
ikke erhvervet, der afholder alle omkostninger til overvåg-
ning og bekæmpelse af dyresygdomme og zoonoser. Endvi-
dere kan der først ansøges om EU-medfinansiering, når
medlemsstaten har afholdt alle udgifter til årets overvågning
og bekæmpelse af dyresygdomme og zoonoser. Hertil kom-
mer, at de nødvendige økonomiske aftaler skal være indgået
af medlemsstaten, før overvågning og bekæmpelse af dyre-
sygdomme og zoonoser kan iværksættes.
2.1.2 Lovforslagets indhold
For at sikre, at der fortsat kan hjemsøges EU-medfinansie-
ring, foreslås det, at der oprettes en Veterinærfond med det
formål at kunne efterleve EU-Kommissionens krav om, at
medlemsstaten skal afholde alle udgifter til overvågning og
bekæmpelse af dyresygdomme og zoonoser. EU-Kommissi-
onen har accepteret, at ministeriets produktionsafgiftsfonde
kan finansiere overvågnings- og bekæmpelsesprogrammer,
hvorved kravet om, at medlemsstaten har afholdt alle udgif-
ter, er opfyldt. Der oprettes en Veterinærfond ud fra tilsva-
rende princip.
Veterinærfonden vil ligesom de eksisterende produktions-
afgiftsfonde være en særlig forvaltningsmyndighed, og der-
med omfattet af reglerne i forvaltningsloven (lovbekendtgø-
relse nr. 988 af 9. oktober 2012 med senere ændringer), of-
fentlighedsloven (lov nr. 606 af 12. juni 2013 om offentlig-
hed i forvaltningen), lov om behandling af personoplysnin-
ger (lov nr. 1245 af 18. december 2012), og lov om aktind-
sigt i miljøoplysninger (lovbekendtgørelse nr. 660 af 14. ju-
ni 2006). De almindelige regler for fondslovgivningen fin-
der ikke anvendelse på Veterinærfonden, idet Veterinærfon-
den oprettes ved lov, jf. § 1, stk. 2, nr. 1, i lov om fonde og
visse foreninger (lovbekendtgørelse nr. 938 af 20. september
2012).
Veterinærfonden har til formål at afholde udgifter til over-
vågning og bekæmpelse, hvortil der kan hjemsøges EU-
medfinansiering, og samtidig sikre færre omkostninger for
de besætningsejere, som er omfattet af den lovpligtige over-
vågning og bekæmpelse af dyresygdomme og zoonoser.
Hertil kommer, at offentlig finansiering af overvågning og
bekæmpelse bl.a. vil være med til at modvirke et eventuelt
økonomisk incitament til at undlade at overvåge og bekæm-
pe dyresygdomme og zoonoser.
Lovforslaget indebærer, at Veterinærfonden vil have en
bestyrelse bestående af mindst tre personer: En formand og
to medlemmer, som ministeren udpeger. Veterinærdirektø-
ren i Fødevarestyrelsen er formand for bestyrelsen. Herud-
over udpeger ministeren en repræsentant for offentlige inte-
resser, her tænkes der i første omgang på en repræsentant i
regi af Fødevareministeriet, samt en repræsentant efter ind-
stilling fra Landbrug & Fødevarer. Landbrug & Fødevarer
indstiller en repræsentant, da de som interesseorganisation
for landbruget repræsenterer hovedparten af alle berørte be-
sætningsejere. Ved finansiering af nye tiltag vedrørende
overvågning og bekæmpelse kan Veterinærfondens bestyrel-
se suppleres med yderligere medlemmer, som vurderes at
have den nødvendige ekspertise eller sagkundskab, og som
repræsenterer offentlige interesser eller erhvervet. Disse
medlemmer skal ligeledes udpeges af ministeren. Veterinær-
fondens bestyrelse er underlagt et almindeligt bestyrelsesan-
svar. Det vil sige, at der kan gøres erstatningsansvar gælden-
de, hvis bestyrelsen eller et medlem forsætligt eller uagt-
somt har været årsag til, at Veterinærfonden har lidt et øko-
nomisk tab, f.eks. ved at fondsmidlerne er anvendt til for-
mål, der ikke er i overensstemmelse med formålsangivelsen.
Ministeren kan afsætte et bestyrelsesmedlem, som forsætligt
eller uagtsomt har medvirket til beslutninger i strid med Ve-
terinærfonden formål. Veterinærdirektøren, som er formand
for bestyrelsen, kan ikke afsættes, da Veterinærdirektørens
disponeringer er reguleret i vedkommendes ansættelsesfor-
hold med Fødevarestyrelsen.
Veterinærfondens bestyrelse kan beslutte, at fonden skal
finansiere nye tiltag vedrørende overvågning og bekæmpel-
se af dyresygdomme og zoonoser, eller at finansiering af ek-
sisterende overvågnings- og bekæmpelsesprogrammer skal
ophøre. Dette gælder kun for overvågning og bekæmpelse,
hvortil der kan hjemsøges EU-medfinansiering. Ved disse
beslutninger indgår en økonomisk vurdering i forhold til
bl.a. niveauet af EU-medfinansiering samt mulighederne for
indkøb af eksempelvis billigere analyser, således at der væl-
ges den mest optimale økonomiske løsning for erhvervet.
Den nærmere beskrivelse af regler for Veterinærfondens
virksomhed, dvs. om betaling af ydelser, udarbejdelse af
budget og regnskab, sekretariatsbistand, administration, re-
vision, hvad revisor skal erklære og om tilsyn, vil blive fast-
sat i en bekendtgørelse for Veterinærfonden.
Der vil blive fastsat en vedtægt om Veterinærfonden, som
vil indeholde bestemmelser om navn, hjemsted, økonomi,
formål, fondens ledelse, genudpegning af bestyrelsesmed-
lemmer, bestyrelsens pligter og ansvar, tegningsret, ved-
tægtsændringer, ophævelse af fonden m.v. Vedtægten, her-
under ændringer til vedtægten, skal godkendes af ministe-
ren.
Det er hensigten, at Fødevarestyrelsen er sekretariat for
Veterinærfonden.
Finansiering af Veterinærfondens udgifter vil ske ved et
tilskud fra Fødevarestyrelsen. Det er hensigten, at dette til-
skud skal finansieres via Finansloven, hvorefter et beløb
svarende til tilskuddet bliver opkrævet af Fødevarestyrelsen
hos besætningsejerne. Den samlede gebyrindtægt svarer i
3
udgangspunktet til den udgift, som erhvervet hidtil har haft,
samt en udgift til Fødevarestyrelsens administration af Vete-
rinærfonden. Opkrævning af gebyr vil ske ud fra registrerin-
ger i det Centrale HusdyrbrugsRegister (CHR) for så vidt
angår de dyrearter, hvor der er overvågning og bekæmpelse
af dyresygdomme og zoonoser, hvortil der kan hjemsøges
EU-medfinansiering. Der er ikke tale om solidarisk hæftelse
på tværs af dyrearter, da gebyropkrævningen vil ske sektor-
bestemt. Opkrævningen vil ske således, at det kun er de be-
sætningsejere, der har dyrearter, der er omfattet af den lov-
pligtige overvågning og bekæmpelse, hvortil der kan hjem-
søges EU-medfinansiering, der skal betale et gebyr.
Den årlige gebyrsats vil blive fastsat ud fra budgettet til
overvågning og bekæmpelse af dyresygdomme og zoonoser
for det kommende år samt ud fra registreringer i CHR for
den pågældende dyreart. Gebyret vil endvidere blive fastsat,
så der differentieres i forhold til antal dyr i besætningerne.
Med henblik på at minimere opkrævningsomkostningerne
og lette administrationen ved opgaven med at opkræve ge-
byret, er det hensigten at henlægge opgaven med opkræv-
ningen til en privat institution, hvorved opkrævningen kan
ske samtidig med opkrævningen af andre gebyrer, jf. lovfor-
slagets § 36 c, stk. 6. Det er hensigten, at lade Videncenter
for Landbrug foretage opkrævningen i forhold til Veterinær-
fonden, idet det også er Videncenter for Landbrug, der fore-
tager opkrævninger for andre af Fødevarestyrelsens geby-
rområder.
Budgettet fastlægges på baggrund af niveauet af overvåg-
ning og bekæmpelse af dyresygdomme og zoonoser, hvortil
der kan hjemsøges EU-medfinansiering. Budgettet, samt alle
ændringer til budgettet, skal godkendes af Veterinærfondens
bestyrelse, og gebyrsatserne vil blive fastsat og fremgå af en
bekendtgørelse.
Udgangspunktet er én årlig gebyropkrævning. Der kan
imidlertid opstå en situation, hvor yderligere opkrævning af
gebyr er nødvendig i det samme budgetår. Det kunne ek-
sempelvis være et overvågnings- eller bekæmpelsespro-
gram, som kræves iværksat af EU-kommissionen enten med
kort varsel eller i tilfælde af, at effekten af et nyt bekæmpel-
sesprogram er afhængigt af, at tiltagene iværksættes hurtigst
muligt, og hvor bestyrelsen for Veterinærfonden beslutter, at
fonden skal forestå finansieringen. Dette gebyr vil blive op-
krævet efter de samme principper som det årlige gebyr for
overvågning og bekæmpelse af dyresygdomme og zoonoser,
hvortil der kan hjemsøges EU-medfinansiering.
Hvis bestyrelsen for Veterinærfonden finder det relevant
at finansiere nye tiltag vedrørende overvågning og bekæm-
pelse af dyresygdomme og zoonoser i budgetperioden, revi-
deres det eksisterende budget, og der foretages ændring af
bekendtgørelsen vedrørende gebyrer og gebyrsatserne i
overensstemmelse hermed. Herefter vil der blive opkrævet
et nyt gebyr af Fødevarestyrelsen. Herved sikres finansie-
ring til nye tiltag vedrørende overvågning og bekæmpelse af
dyresygdomme og zoonoser inden iværksættelse. Der er så-
ledes tale om en ordning, hvor statens regler om, at der skal
tilstræbes balance mellem indtægter og udgifter over en fire-
årig periode gælder.
På nuværende tidspunkt er der to overvågningsprogram-
mer, som den foreslåede Veterinærfond efter planen skal af-
holde udgifter for. De nævnte overvågningsprogrammer er
hjemlet i Rådets beslutning 2009/470, kapitel 3, om visse
udgifter på veterinærområdet (EUT L 155 af 18.6.2009, s.
30). Her ydes der EU-medfinansiering til overvågning af AI
i fjerkræ samt TSE i kvæg, får og geder.
Såfremt bestyrelsen for Veterinærfonden beslutter, at fon-
den skal finansiere overvågningsprogrammerne for AI og
TSE i 2014, vil Veterinærfonden have udgifter pr. 1. januar
2014, hvorfor der skal ske en gebyropkrævning med virk-
ning fra 1. januar 2014, hvor loven – og Veterinærfonden –
træder i kraft. Gebyret for 2014, der skal fastsættes i en be-
kendtgørelse, jf. lovforslaget § 36 c, stk. 5, vil således dæk-
ke perioden 1. januar 2014 til og med 31. december 2014,
og vil blive opkrævet umiddelbart efter bekendtgørelsens
ikrafttrædelse.
Den manglende kapital ved Veterinærfondens opstart
skyldes, at EU-medfinansiering er bagudbetalt, og at fonden
mangler erhvervets egenfinansiering. Den manglende kapi-
tal i fonden, herunder i starten af et kalenderår, til betaling
af udgifter dækkes ved, at Fødevarestyrelsen yder et tilskud
til Veterinærfonden. Det er hensigten, at dette tilskud skal
finansieres via Finansloven. Dette tilskud udlignes efter en
gebyrindtægt, opkrævet af Fødevarestyrelsen, hvorved der
ikke er nogen nettoudgift for staten.
Det er hensigten, at Fødevarestyrelsen stiller sekretariats-
bistand til rådighed for Veterinærfonden, og omkostninger-
ne forbundet hermed dækkes af gebyret.
Sekretariatsbistanden omfatter ud over almindelig sekretari-
atsbistand bl.a. følgende:
• Indgåelse af aftaler vedrørende køb af eksempelvis ana-
lyser, hvor det kan være nødvendigt at gennemføre et
EU-udbud, udarbejdelse af budgetter, sikre opkrævning
af gebyrer, betaling af løbende udgifter, udarbejdelse af
årsregnskab og vedtægt, sikre revision af regnskab og
hjemsøgning af EU-medfinansiering.
• Betaling af driftsudgifter for opkrævning, revision af
årsregnskab m.v.
Det er hensigten, at NaturErhvervstyrelsen skal føre tilsyn
med Veterinærfondens virksomhed. Dette omfatter bl.a., at
NaturErhvervstyrelsen skal have regnskabsmateriale, møde-
referater samt andet relevant materiale, der vedrører Veteri-
nærfondens midler og administrationen heraf, fremlagt til
gennemsyn. De nærmere regler om adgang til Veterinærfon-
dens regnskabsmateriale, bestyrelsens pligt overfor tilsynet,
omfanget af tilsynet og bestemmelser for indsendelse af ma-
teriale til NaturErhvervstyrelsen m.v. vil fremgå af en be-
kendtgørelse. NaturErhvervstyrelsen vil desuden som til-
synsmyndighed kunne kræve alt relevant materiale fremlagt
på et hvilket som helst tidspunkt.
2.2. Udstedelse af identifikationsdokument for enhovede dyr
(hestepas)
2.2.1. Gældende ret
4
I henhold til Kommissionens forordning (EF) nr.
504/2008 om gennemførelse af Rådets direktiv 90/426/EØF
og 90/427/EØF for så vidt angår metoder til identifikation af
enhovede dyr (EUT L 149 af 7.6.2008, s. 3) – i det følgende
benævnt »forordningen« – skal alle dyr af hesteslægten
identificeres. Enhovede dyr er dyr af heste-, zebra- eller
æselarten eller dyr, der fremkommer ved krydsning heraf.
Det primære formål med forordningen er at sikre fødevare-
kædeoplysninger. Et af midlerne til opnåelse af dette er, at
der for hvert enkelt dyr skal udstedes et identifikationsdoku-
ment, ligesom dyret skal mærkes og registreres i en databa-
se. Formålet med denne identifikation er at sikre, at heste,
der er blevet behandlet med lægemidler, som udelukker dem
fra anvendelse til konsum, ikke slagtes med henblik på kon-
sum. De lægemidler, for hvilke anvendelse medfører ude-
lukkelse af hesten fra konsum, er lægemidler med indhold af
aktive stoffer, for hvilke der ikke er fastsat maksimale græn-
seværdier, jf. Kommissionens forordning (EU) nr. 37/2010
(EUT L 15 af 20.1.2010, s. 1–72), og som ikke er optaget på
listen over stoffer, som anses for uundværlige til behandling
af heste, jf. Kommissionens forordning (EF) nr. 1950/2006
(EUT L 367 af 22.12.2006, s. 33-45).
I forordningen deles de enhovede dyr op i to grupper. Den
første gruppe omfatter enhovede dyr, der holdes til opdræt
og som brugsdyr (de såkaldte hobbydyr). Den anden gruppe
er de registrerede enhovede dyr, der omfatter avlsdyr, der er
eller kan optages i en stambog, der føres af en officielt aner-
kendt avlsforening/-organisation samt heste, der er registre-
ret af en organisation, som administrerer konkurrence- eller
væddeløbsheste.
I henhold til forordningens artikel 4, stk. 3, skal den kom-
petente myndighed udpege det organ, der skal udstede iden-
tifikationsdokumentet til enhovede dyr, der holdes til opdræt
og som brugsdyr (hobbydyr). I Danmark er Videncentret for
Landbrug, Heste, blevet udpeget til at fungere som udsted-
ende organ for identifikationsdokument for disse dyr.
Herudover udstedes der identifikationsdokumenter til
gruppen af registrerede enhovede dyr. De bliver på nuvæ-
rende tidspunkt udstedt af officielt anerkendte avlsforenin-
ger/-organisationer eller af en organisation, som varetager
opgaven på vegne af den officielt anerkendte avlsforening/-
organisation. En forudsætning for at opnå officiel anerken-
delse er, at kravene i bekendtgørelsen om avlsmæssige be-
tingelser for omsætning af hovdyr (bekendtgørelse nr. 566
af 5. juli 1999) er opfyldt. I Danmark er det Fødevarestyrel-
sen, der efter ansøgning meddeler officiel anerkendelse.
Identifikationsdokumentet til den gruppe af registrerede en-
hovede dyr, der udgøres af konkurrence- og væddeløbshe-
ste, udstedes af den organisation, der administrerer de på-
gældende konkurrencer eller væddeløb. Der er ikke krav om
anerkendelse af disse organisationer.
2.2.2. Lovforslagets indhold
I henhold til forordningen udpeger den kompetente myn-
dighed, der i Danmark er Fødevarestyrelsen, det organ, der –
for enhovede dyr, der holdes til opdræt og som brugsdyr –
skal varetage udstedelse af identifikationsdokumentet og re-
gistrering i en database. Identifikationsdokumentet indehol-
der fødevarekædeoplysninger i form af visse medicinopteg-
nelser, der viser, hvorvidt en hest er udelukket fra konsum,
og identifikationsdokumentet har derfor stor betydning for
fødevaresikkerheden. På den baggrund vurderes det, at der
er behov for en klarere og mere præcis hjemmel til fastsæt-
telse af den udstedende institutions beføjelser.
Det foreslås at § 4, stk. 1, 1. pkt., i lov om hold af dyr æn-
dres, således at det bliver præciseret, at ministerens beføjel-
se til at fastsætte regler om registrering og mærkning af dyr
også omfatter en bemyndigelse til at fastsætte regler om ud-
stedelse af identifikationsdokument for enhovede dyr (heste-
pas). Det følger af forordningens artikel 4, stk. 3, at den
kompetente myndighed skal udpege det organ, der skal ud-
stede identifikationsdokumentet, og det foreslås endvidere,
at der indsættes en bestemmelse i § 66, stk. 4, om at ministe-
ren kan henlægge sine beføjelser til at udstede identifikati-
onsdokument (hestepas) til en privat institution.
Den private institution, der får beføjelsen fra ministeren,
vil forestå den daglige drift af ordningen. I medfør heraf vil
den private institution have kompetence til at modtage og
behandle ansøgninger vedrørende udstedelse af identifikati-
onsdokument for hvert enkelt dyr, herunder træffe afgørel-
ser, da visse betingelser skal være opfyldt, før et identifikati-
onsdokument kan udstedes, jf. art. 5 i forordningen. Det vil
også være indenfor den private institutions kompetence at
træffe afgørelser på den øvrige del af forordningens anven-
delsesområde, der angår udstedelse af identifikationsdoku-
ment (hestepas).
Det foreslås, at den private institution tillægges kompeten-
ce til at opkræve gebyr for udstedelse af identifikationsdo-
kumentet. Bestemmelser herom, herunder taksterne, vil bli-
ve fastsat i en bekendtgørelse. Det er hensigten, at taksterne
vil blive fastsat således, at de tjener til dækning af institutio-
nens udgifter i forbindelse med administration af ordningen.
Den private institutions opkrævning af gebyrer forudsæt-
ter endvidere, at den private institution fører separat regn-
skab for så vidt angår denne aktivitet og giver Fødevaremi-
nisteriet fuld indsigt i dette eller alternativt sikrer en revisi-
onspåtegning om regnskabets rigtighed.
Det foreslås, at ministeren bemyndiges til at fastsætte reg-
ler om klageadgang og om myndighedernes adgang til at
genoptage en sag, efter at der er indgivet klage (remonstrati-
on). For så vidt angår bemyndigelsen til at fastsætte regler
om den private institutions adgang til at genoptage en sag,
efter der er indgivet klage, svarer dette til fremgangsmåden
ved størsteparten af den øvrige klagesagsbehandling på mi-
nisterområdet. I det omfang bemyndigelsen vil blive udnyt-
tet til at fastsætte bestemmelser om remonstration, vil der
blive ført tilsyn med de afgørelser, den private institution
vælger at omgøre. Den private institutions afgørelser vil
kunne indbringes for Fødevareministeriets Klagecenter lige-
som andre afgørelser på ministerområdet. Den private insti-
tution er for så vidt angår myndighedsøvelsen i forbindelse
med udstedelse af hestepas omfattet af lov om offentlighed i
forvaltningen (offentlighedsloven), jf. offentlighedslovens §
5.
5
Det foreslås, at præciseringen i § 4, stk. 1, 1. pkt., både
omfatter enhovede dyr, der holdes til opdræt og som brugs-
dyr, og de registrerede enhovede dyr. Ligeledes foreslås de-
legationshjemlen i § 66, stk. 4, at omfatte begge grupper af
enhovede dyr. Baggrunden herfor er at give mulighed for at
udpege en privat institution til også at udstede identifikati-
onsdokumenter til gruppen af registrerede enhovede dyr.
Dette kan bl.a. blive aktuelt, hvis der fastsættes EU-lovgiv-
ning om, at udstedelse af hestepas skal foretages af ét organ.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det of-
fentlige
Den del af lovforslaget, der vedrører Veterinærfonden, in-
deholder ingen økonomiske konsekvenser for det offentlige,
idet overvågning og bekæmpelse af dyresygdomme og zoo-
noser samt Fødevarestyrelsens sekretariatsbistand for Vete-
rinærfonden er gebyrfinansieret. Den anden del af lovforsla-
get, der handler om udstedelse af identifikationsdokumenter
for enhovede dyr (hestepas) medfører, at der skal etableres
en klageadgang til Fødevareministeriets Klagecenter. Antal-
let af klagesager kan ikke på forhånd fastsættes, men skøn-
nes at blive af mindre omfang.
Veterinærfonden vil medføre omkostninger til sekretaria-
tsbistand og tilsyn på ca. 0,8 mio. kr. (inkl. indirekte om-
kostninger, såsom driftsudgifter til opkrævning af gebyr og
revision), som finansieres via det gebyr, der opkræves fra
besætningsejerne. Omkostning til sekretariatsbistand vil va-
riere over tid i forhold til niveauet af overvågning og be-
kæmpelse af dyresygdomme og zoonoser, som skal finansie-
res af Veterinærfonden. Finansiering af eventuel overvåg-
ning og bekæmpelse af andre dyresygdomme og zoonoser
end AI og TSE vil øge omkostningerne til sekretariatsbi-
stand. Det modsatte vil være tilfældet, hvor finansiering via
Veterinærfonden reduceres, hvis eksempelvis ét af de nuvæ-
rende overvågnings- og bekæmpelsesprogrammer udgår.
Udgifter til ikke-fradragsberettiget købsmoms vil for den
foreslåede Veterinærfond afholdes ved træk på momsreser-
ven.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
I forbindelse med sekretariatsbistand og andre driftsudgif-
ter vedrørende Veterinærfonden vil der i 2014 være et finan-
sieringsbehov på ca. 0,8 mio. kr., som vil blive pålagt er-
hvervet.
Det foreslås, at besætningsejerne opkræves et årligt gebyr
til finansiering af udgifter til overvågning og bekæmpelse af
dyresygdomme og zoonoser. Gebyret vil afhænge af niveau-
et af overvågning og bekæmpelse af dyresygdomme og zoo-
noser samt niveauet for EU-medfinansiering. Det forventes,
at niveauet for EU-medfinansiering i 2014 vil svare til ca.
50 % af de samlede udgifter. Det er estimeret, at i 2014 vil
Veterinærfondens udgifter være 4,3 mio. kr. under den for-
udsætning, at EU-medfinansieringen og priserne vedrørende
overvågningsprogrammerne for AI og TSE vil være på sam-
me niveau som i 2013. Der vil ikke blive opkrævet noget ge-
byr eller være nogen administrationsomkostning, hvis der
ikke er overvågnings- eller bekæmpelsesprogrammer, som
skal finansieres af Veterinærfonden.
Veterinærfonden er udgiftsneutral for Fødevarestyrelsen,
og erhvervets bidrag er – bortset fra den del, der vedrører
administrationen af fonden – en omlægning fra direkte beta-
ling til et gebyr til Fødevarestyrelsen.
Ved et samlet indkøb af analyser m.v. til overvågning og
bekæmpelse, vurderes det, at der vil kunne opnås lavere
analysepriser, således at erhvervet får færre udgifter til over-
vågning og bekæmpelse af dyresygdomme og zoonoser på
sigt. Udbuddet i forhold til indkøb af analyser m.v. vil blive
lavet således, at det vil kunne opsiges, hvis EU-medfinansie-
ringen til et overvågnings- eller bekæmpelsesprogram stop-
per midt i udbudsperioden.
For så vidt angår den del af lovforslaget, der omhandler
udstedelse af hestepas og den private institutions opkræv-
ning af gebyrer, har det ingen økonomiske konsekvenser for
erhvervet, da der allerede i dag opkræves et gebyr for ud-
stedelse af hestepas. Det er blevet oplyst af Videncenter for
Landbrug, Heste, at gebyret forventes at ligge på 1-2 mio.
kr. årligt, hvilket er beregnet ud fra de forudgående år, og at
prisen for et hestepas er 385 kr.
Den foreslåede etablering af Veterinærfonden vil medføre
administrative lettelser for erhvervet. Erhvervet skal ikke
længere indgå aftaler med laboratorier om analyse af prøver,
og herved undgår erhvervet at afholde og bogføre de løben-
de udgifter til laboratorierne. Leverandører af analyser m.v.
til overvågning og bekæmpelse af dyresygdomme og zoono-
ser vil opnå en væsentlig administrativ besparelse, da det
med forslaget kun vil være Veterinærfonden, der vil købe
ydelser, mod i dag mange ordregivere.
Endvidere skal erhvervet ikke længere videreformidle og
udbetale modtaget EU-medfinansiering til besætningsejere,
hvilket er en administrativ lettelse. Det skyldes, at EU-med-
finansiering bliver udbetalt til Veterinærfonden, da den har
afholdt alle udgifter til overvågning og bekæmpelse.
Fødevarestyrelsen vil i første omgang opkræve gebyr fra
alle besætninger, hvor der bliver overvåget for AI og TSE.
Det vil sige alle kvægbesætninger samt fjerkræbesætninger
med mere end 100 dyr, da der kun bliver overvåget i fjer-
kræbesætninger med mere end 100 dyr. For så vidt angår får
og geder kan EU-medfinansieringen afholde alle analyseud-
gifter, og dermed skal besætninger med får og geder ikke
betale noget gebyr.
Herudover indeholder lovforslaget ingen økonomiske eller
administrative konsekvenser for erhvervslivet.
Lovforslaget har været forelagt Erhvervsstyrelsens Team
Effektiv Regulering, som har vurderet, at forslaget ikke in-
deholder administrative konsekvenser for erhvervslivet.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for
borgerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
6
7. Forholdet til EU-retten
Den del af lovforslaget, der vedrører etablering af Veteri-
nærfonden relaterer sig til Rådets beslutning af 25. maj 2009
(2009/470/EF) om visse udgifter på veterinærområdet.
Der er ikke statsstøtteretlige aspekter ved forslaget, jf.
EU-Kommissionens meddelelse om EF-rammebestemmel-
ser for statsstøtte til landbrug og skovbrug for 2007-2013
(2006/C 319/01).
Den del af forslaget, der omhandler udpegning af et privat
organ til at udstede pas til enhovede dyr (hobbyheste) har re-
lation til Kommissionens forordning (EF) nr. 504/2008 om
gennemførelse af Rådets direktiv 90/426/EØF og
90/427/EØF for så vidt angår metoder til identifikation af
enhovede dyr. Ifølge artikel 288 i traktaten om den Europæ-
iske Unions funktionsmåde gælder en forordning umiddel-
bart i hver medlemsstat. Muligheden for at henlægge kom-
petencen til at udstede identifikationsdokument for enhove-
de dyr til en privat institution følger af forordningens artikel
4, stk. 3, hvorefter den kompetente myndighed skal udpege
det organ, der skal udstede identifikationsdokument til enho-
vede dyr.
8. Høring
Et udkast til lovforslaget har været i høring hos følgende
myndigheder og organisationer m.v.: A-consult a/s, Advo-
katrådet, ALECTIA, Alimentas ApS, Alternativfondet,
Anticimex Arbejdsgiverforeningen for konditorer, bagere og
chokolademagere (AKBC), A/S Mortalin, Arbejderbevægel-
sens Erhvervsråd, Astma- og Allergiforbundet, Bager- og
Konditormestre i Danmark, Biodania, Biodynamisk Forbru-
gersammenslutning, Brancheforeningen for farmaceutiske
industrivirksomheder i Danmark, Brancheforeningen for
Kaffe og The (v/ Niels Gade), Brancheforeningen for Læge-
middelvirksomheder i Danmark (LIF), Brancheforeningen
SPT, Bryggeriforeningen, Bureau Veritas Denmark, Center
for Miljø og Toksikologi på DHI Vand-Miljø-Sundhed, CI-
BIS – Fødevarerådgivning, Coop Danmark, Dacopa,
DAKA, DAKOFO Danish Seafood Association (DSA),
Dankost ApS, Danmarks Aktive Forbrugere, Danmarks
Apotekerforening, Danmarks Biavlerforening, Danmarks
Farve- og Lakindustri (FDLF), Danmarks Fiskehandlerem,
Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Krebseavlerforening,
Danmarks Restauranter og Caféer Danmarks Skibsmægler-
forening, Danmarks Tekniske Universitet (DTU), DTU, Fø-
devareinstituttet, DTU, Veterinærinstituttet, Dansk Akva-
kultur, Dansk Erhverv, Dansk Elite Smiley ApS, Dansk Få-
reavl, Dansk Galop, Dansk Gede Union, Dansk Hunderegi-
ster, Dansk Isindustri, Dansk Kennel Klub, Dansk Kvæg,
Dansk Landbrugsrådgivning, Dansk Skaldyrcenter, Dansk
Supermarked, Dansk Transport og Logistik (DTL), Dansk
Travsports Centralforbund, Dansk Varefakta Nævn, Dansk
Åleproducentforening, Danske Advokater, Danske Fuglefor-
eninger, Danske Lammeproducenter, Danske Læskedrik Fa-
brikanter, Danske Regioner, Danske Slagtermestre, Danske
Slagtermestres landsforening, Danske Speditører, Danske
Svineproducenter, Datatilsynet, DAZA (Danske Zoologiske
Haver og Akvarier), DCA - Nationalt Center for Fødevarer
og Jordbrug v/Aarhus Universitet, De Samvirkende Køb-
mænd, Den Danske Brancheorganisation for Vitalmidler,
Den Danske Dyrlægeforening, Det Danske Fjerkræraad, Det
Dyreetiske Råd, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Kø-
benhavns Universitet, Det Veterinære Sundhedsråd, DFO,
Dansk Flavour Organisation, DHI, Center for Miljø og Tok-
sikologi, Afdeling: HHS, DI Fødevarer, DI Handel, Diabe-
tesforeningen, Diagnostica ApS, DOSO – DyreværnsOrga-
nisationernes SamarbejdsOrganisation, Dyrefondet, Dyre-
forsøgstilsynet, Dyrenes Beskyttelse, Dyreværnsforeningen
Alle Dyrs Ret, Dyreværnsrådet, E-Branchekoden ApS, Ec-
scomv/Kim Iversen, EFSA, Elite Food Aps, Emballageindu-
strien, EMCON, Eurofins Steins Laboratorium A/S, Faglig
Fælles Forbund 3F, Fairtrade Mærket, FEHA, Felis Danica,
Fokus på Dyr, Foodcare, FoodEfficiency, Forbrugerrådet,
Force Technology, Dansk Ride Forbund, Foreningen Aktive
Dyrerettigheder, Foreningen Fair Dog, Foreningen af Til-
synsfunktionærer, Foreningen af Danske Spiritusfabrikanter,
Foreningen for Biodynamisk Jordbrug (biodynamisk), For-
eningen, Muslingeerhvervet (FME), FS-C.dk (Food Safety
Consult), FødevareExperten, Fødevaregruppen, Fødevare-
konceptet, Gigtforeningen, Greenpeace, Grøn hverdag, Hat-
ting-KS A/S, HELSAM, Helsebranchens Leverandørfor-
ening, Hesteinternatet af 1999, Hestens Værn, Hjertefor-
eningen, HORESTA, HygiejneGruppen, Højmarklaboratori-
et a/s, Håndværksrådet, International Transport Danmark,
Kantineledernes Landsklub, KGH Customs Services, Dan-
mark, KGH Customs Services, Sverige, Kopenhagen Fur
Kommunernes Landsforening, Kontrolgruppen, Konsumfi-
skeindustriens Arbejdsgiverforening, Kost, Motion & Sund
fornuft (KMS), Kost og ernæringsforbundet, Kræftens Be-
kæmpelse, Kuluk consult ApS, Landbrug og Fødevarer,
Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter, Landsfor-
eningen for Bæredygtigt Landbrug, Landsforeningen Ko-
mitéen mod Dyreforsøg, Landsforeningen til Oplysning om
og Afskaffelse af Vivisektion i Danmark, Landskontoret for
Heste, Lolex aps, Lynges E. Kontrol, Mejeriforeningen,
Møllers Fødevarerådgivning, Ninkovich Consult ApS v/
Dyrlæge Ognjen Ninkovic, NOAHs Sekretariat (noah), NO-
PALAX, Nærbutikkernes Landsforening, OASA, Plastindu-
strien i Danmark, Q-food ApS, QMS- Consult, Rigsadvoka-
ten, Rigspolitichefen, Rådet for Dyreforsøg, Rådet vedrø-
rende Hold af Særlige Dyr, SamMark, Sedan, Sills & Løn-
dal Rådgivning, Aps, Slagtermestre og Ostehandlerforenin-
gen Danmark, Smiley-One, SPF-Danmark, Stop Spild Af
Mad, Sundhedsrådet, Teknologisk Institut, Veterinærmedi-
cinsk Industriforening, Videncenter for Svineproduktion,
Videncenter for Landbrug, Videncentret For Landbrug,
Økologisk Landsforening, WSPA Danmark.
7
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser / mindre udgifter Negative konsekvenser / merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Erhvervets bidrag er en omlægning fra
direkte betaling til et gebyr til Fødeva-
restyrelsen.
På sigt kan overvågning og bekæmpelse
af dyresygdomme og zoonoser blive bil-
ligere for erhvervet.
Derudover er der ingen økonomiske
konsekvenser for erhvervslivet.
I forbindelse med sekretariatsbistand og
andre driftsudgifter, vil der i 2014 være
et finansieringsbehov på 0,8 mio.kr.
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Administrative lettelser for erhvervet,
da der ikke skal indgås aftaler med la-
boratorier.
Leverandør af analyser m.v. vil også
opnå en administrativ lettelse, da det
med forslaget kun vil være Veterinær-
fonden der vil købe ydelser, mod mange
ordregivere i dag.
Administrativ lettelse for erhvervet, da
der ikke længere skal videreformidles
modtaget EU-medfinansiering til besæt-
ningsejere.
Derudover er der ingen administrative
konsekvenser for erhvervslivet.
Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for bor-
gerne
Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget relaterer sig dels til Rådets beslutning af 25. maj 2009
(2009/470/EF) om visse udgifter på veterinærområdet, dels til bestemmelser i
Kommissionens forordning (EF) nr. 504/2008 om gennemførelse af Rådets di-
rektiv 90/426/EØF og 90/427/EØF for så vidt angår metoder til identifikation af
enhovede dyr.
Muligheden for at henlægge kompetencen til at udstede identifikationsdokument
for enhovede dyr til en privat institution følger af forordningens artikel 4, stk. 3,
hvorefter den kompetente myndighed skal udpege det organ, der skal udstede
identifikationsdokument til enhovede dyr.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1.
Med forslaget foreslås § 4, stk. 1, 1. pkt., ændret, således
at det bliver præciseret, at ministerens beføjelse til at fast-
sætte regler om registrering og mærkning af dyr også omfat-
ter en bemyndigelse til at fastsætte regler om udstedelse af
identifikationsdokument for enhovede dyr (hestepas). Der
henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger
afsnit 2.2.2.
Til nr. 2.
Med forslaget til § 36 c, stk. 1, bemyndiges ministeren til
at etablere en Veterinærfond, som har til formål at afholde
udgifter til overvågning og bekæmpelse, hvortil der kan
hjemsøges EU-medfinansiering. Samtidigt sikres det, at ud-
gifterne for erhvervet til overvågning og bekæmpelse af dy-
resygdomme og zoonoser holdes på et så lavt niveau som
muligt. Endvidere vil finansiering via Veterinærfonden være
med til at modvirke et eventuelt økonomisk incitament til at
undlade den lovpligtige overvågning og bekæmpelse af dy-
resygdomme og zoonoser.
8
Efter forslagets § 36 c, stk. 2, vil Veterinærfonden blive
ledet af en bestyrelse bestående af mindst tre personer: En
formand og to medlemmer, som ministeren udpeger. Veteri-
nærdirektøren i Fødevarestyrelsen er formand for bestyrel-
sen. Herudover udpeger ministeren en repræsentant for of-
fentlige interesser, her tænkes der i første omgang på en re-
præsentant i regi af Fødevareministeriet, samt en repræsen-
tant, som indstilles af Landbrug & Fødevarer. Veterinærfon-
dens bestyrelse kan desuden udvides med flere medlemmer,
jf. § 36 c, stk. 2, 1. pkt. Funktionsperioden for bestyrelsen
vil være på fire år, og der vil ikke blive udbetalt honorar til
bestyrelsens medlemmer. Bestyrelsens medlemmer kan gen-
indstilles og genudpeges. De nærmere bestemmelser om det-
te vil blive fastsat i fondens vedtægt.
Efter forslagets § 36 c, stk. 3, 1. pkt., vil regler om beta-
ling af ydelser, udarbejdelse af budget og regnskab, admini-
stration, revision og tilsyn, blive fastsat i en bekendtgørelse
for Veterinærfonden. Endvidere fastsættes instrukser for se-
kretariatsbistanden i bekendtgørelsen. Fødevarestyrelsens
sekretariatsbistand vil omfatte udarbejdelse af regnskab og
budget, betaling af løbende udgifter, gennemførelse af ud-
bud, indgåelse af aftaler, hjemsøgning af EU-medfinansie-
ring samt at sikre revision af regnskabet m.v. Efter forsla-
gets § 36 c, stk. 3, 2. pkt., udarbejdes de nærmere retnings-
linjer vedrørende Veterinærfonden i en vedtægt. Vedtægten
vil skulle indeholde bestemmelser om navn, hjemsted, for-
mål, økonomi, fondens ledelse, genudpegning af bestyrel-
sesmedlemmer, bestyrelsens pligter og ansvar, tegningsret,
vedtægtsændringer, ophævelse af fonden m.v. Veterinærfon-
dens vedtægt, herunder ændringer til fondens vedtægt, skal
godkendes af ministeren, og vedtægten vil være offentlig til-
gængelig.
Lovforslagets § 36 c, stk. 4, foreslår, at Veterinærfondens
budget og regnskab skal godkendes af ministeren. Det er
hensigten, at ministerens godkendelsesbeføjelse, ligesom til-
synet med Veterinærfonden, vil blive delegeret til NaturEr-
hvervstyrelsen. Med lovforslagets § 36 c, stk. 4., 2. pkt.,
fastsættes det, at betaling af afgifter i henhold til momslo-
ven, som er afholdt ved køb af varer og tjenesteydelser i for-
bindelse med overvågning og bekæmpelse af dyresygdom-
me og zoonoser, afholdes ved træk på momsreserven, jf. Fi-
nansloven § 35.12.01. Ikke-fradragsberettiget købsmoms,
drift, svarende til det gældende for statslige institutioner og
selvejende institutioner af bevillingstypen statsfinansieret
selvejende institution. På grundlag af Veterinærfondens
regnskabsmæssige registrering af købsmomsen overføres
regnskabstallet til finanslovens § 35, hvor det samles for sta-
ten som helhed.
Efter forslagets § 36 c, stk. 5, vil opkrævning af gebyr ske
ud fra registreringer i det Centrale HusdyrbrugsRegister
(CHR). Den årlige gebyrsats vil blive fastsat ud fra budget-
tet til overvågning og bekæmpelse af dyresygdomme og zo-
onoser for det kommende år samt ud fra antal besætninger
registeret i CHR for den pågældende dyreart. Gebyret vil
endvidere blive fastsat, så der differentieres i forhold til an-
tal dyr i besætningerne. De forskellige gebyrsatser vil frem-
gå af en bekendtgørelse. Der kan imidlertid opstå en situati-
on, hvor yderligere opkrævning af gebyr er nødvendig i det
samme budgetår. Det kunne eksempelvis være et overvåg-
nings- eller bekæmpelsesprogram, som kræves iværksat af
EU-kommissionen enten med kort varsel eller i tilfælde af,
at effekten af et nyt bekæmpelsesprogram er afhængig af, at
tiltagene iværksættes hurtigst muligt, og hvor bestyrelsen for
Veterinærfonden beslutter, at fonden skal forestå finansie-
ringen. Dette gebyr vil blive opkrævet efter de samme prin-
cipper, som det årlige gebyr for overvågning og bekæmpelse
af dyresygdomme og zoonoser, hvortil der kan hjemsøges
EU-medfinansiering.
Med lovforslaget § 36 c, stk. 6, kan ministeren henlægge
sine beføjelser til at opkræve gebyrer i forhold til Veterinær-
fonden til en privat institution. Det er hensigten, at selve op-
krævningen af gebyret skal henlægges til Videncenter for
Landbrug for at minimere de administrative udgifter for er-
hvervet. Opkrævningen er beskrevet nærmere i lovforslagets
almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.2.
Lovforslagets § 36 c, stk. 7, fastslår, at ministeren skal fø-
re tilsyn med Veterinærfondens virksomhed. NaturErhvervs-
tyrelsen fører tilsyn med ministeriets eksisterende produkti-
onsafgiftsfonde og besidder dermed en tilsynskompetence.
Derfor er det hensigten, at NaturErhvervstyrelsen skal føre
tilsyn med, at Veterinærfonden ikke handler i strid med lov-
forslagets kapitel 6 a, regler fastsat i medfør heraf, herunder
fondens vedtægt, samt lovgivningen i øvrigt. I den forbin-
delse kan NaturErhvervstyrelsen på et hvilket som helst tids-
punkt foretage gennemsyn af fondens regnskabsmateriale
m.v. Det omfatter, at NaturErhvervstyrelsen kan kræve, at
Veterinærfonden udleverer regnskabsmateriale, møderefera-
ter samt andet relevant materiale, der vedrører fondens mid-
ler og administrationen heraf.
Til nr. 3.
Den foreslåede ændring i § 66, stk. 3, har til formål at ska-
be ensartethed i klagebestemmelserne på Fødevareministeri-
ets område. For så vidt angår bemyndigelsen til at fastsætte
regler om den private institutions adgang til at genoptage en
sag, efter der er indgivet klage, svarer dette til fremgangs-
måden ved størsteparten af den øvrige klagesagsbehandling
på ministerområdet. I det omfang bemyndigelsen vil blive
udnyttet til at fastsætte bestemmelser om remonstration, vil
der blive ført tilsyn med de afgørelser, den private instituti-
on vælger at omgøre.
Til nr. 4.
Der foreslås indsat et nyt stk. 4 i § 66, hvorefter ministe-
ren for fødevarer, landbrug og fiskeri bemyndiges til at hen-
lægge sine beføjelser til at udstede identifikationsdokument
(hestepas) for enhovede dyr til en privat institution.
Den private institution, der får beføjelsen fra ministeren,
vil forestå den daglige drift af ordningen. I medfør heraf vil
den private institution have kompetence til at modtage og
behandle ansøgninger vedrørende udstedelse af identifikati-
onsdokument for hvert enkelt dyr, herunder træffe afgørel-
ser, da visse betingelser skal være opfyldt, før et identifikati-
onsdokument kan udstedes, jf. art. 5 i Rådets forordning
9
(EF) nr. 504/2008. Det vil også være indenfor den private
institutions kompetence at træffe afgørelser på den øvrige
del af forordningens anvendelsesområde, der angår udsted-
else af identifikationsdokument (hestepas).
Den private institutions afgørelser kan indbringes for Fø-
devareministeriets Klagecenter på samme måde som de øv-
rige afgørelser på ministerområdet. Den private institution er
for så vidt angår myndighedsøvelsen i forbindelse med ud-
stedelse af hestepas omfattet af § 5 i offentlighedsloven (lov
nr. 606 af 12. juni 2013).
Den private institution tillægges kompetence til at opkræ-
ve et gebyr for udstedelse af identifikationsdokumentet. Be-
stemmelserne herom, herunder taksterne, fastsættes i en be-
kendtgørelse. Det er hensigten, at taksterne vil blive fastsat,
således at de tjener til dækning af institutionens udgifter i
forbindelse med administration af ordningen.
Det foreslås, at den materielle hjemmel i § 4, stk. 1, 1.
pkt., både omfatter enhovede dyr, der holdes til opdræt og
som brugsdyr, og registrerede enhovede dyr. Ligeledes fore-
slås delegationshjemlen i § 66, stk. 4, at omfatte begge grup-
per af enhovede dyr. Hermed er der mulighed for at udpege
en privat institution til også at udstede identifikationsdoku-
menter til gruppen af registrerede enhovede dyr. Dette kan
bl.a. blive aktuelt, hvis der fastsættes EU-regler om, at ud-
stedelse af hestepas for begge grupper af enhovede dyr skal
foretages af ét organ.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2014, da
Veterinærfondens administrative struktur skal være på
plads, førend der kan søges om EU-medfinansiering.
Til § 3
Lovforslagets § 3 indeholder bestemmelse om lovens ter-
ritoriale gyldighedsområde. Det foreslås, at de foreslåede
ændringer ikke gælder for Færøerne og Grønland, men at
ændringerne vil kunne sættes helt eller delvis i kraft for
Grønland ved kongelig anordning med de ændringer, som
de grønlandske forhold tilsiger.
10
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om hold af dyr, jf. lovbekendtgørelse nr. 873 af 29. juni
2013, foretages følgende ændringer:
§ 4. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsæt-
te regler om registrering og mærkning af dyr. Reglerne kan
indeholde krav om, at en bestemt mærkning eller dokumenta-
tion skal anvendes.
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om betingelser for mar-
kedsføring og salg af mærker, der bringes på markedet som
egnet til opfyldelse af krav om mærkning fastsat i medfør af
stk. 1, 2. pkt. Reglerne kan indeholde bestemmelser om, at
mærket skal være godkendt, før det udleveres til isættelse i
dyret.
Stk. 3. Ministeren kan påbyde producenten eller enhver, der
har bragt mærker i omsætning, der ikke opfylder de krav, der
er fastsat i medfør af stk. 2, at tilbagekalde mærkerne fra de
besætninger, hvor mærkerne er anvendt.
1. I § 4, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »dyr«: », herunder reg-
ler om udstedelse af identifikationsdokument for enhovede
dyr«
2. Efter kapitel 6 indsættes:
»Kapitel 6 a
Veterinærfond
»§ 36 c. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri etab-
lerer en Veterinærfond, som kan afholde udgifter til overvåg-
ning og bekæmpelse af dyresygdomme og zoonoser, hvortil
der kan hjemsøges EU-medfinansiering.
Stk. 2. Veterinærfonden ledes af en bestyrelse på mindst tre
medlemmer. Veterinærdirektøren, jf. lov om dyrlæger, er for-
mand for bestyrelsen. Ministeren udpeger de øvrige medlem-
mer, hvoraf et medlem repræsenterer offentlige interesser, og
et medlem udpeges efter indstilling fra Landbrug & Fødeva-
rer. Bestyrelsen udpeges for en periode på fire år. Bestyrel-
sesmedlemmer kan genindstilles og genudpeges.
Stk. 3. Ministeren fastsætter de nærmere regler for Veteri-
nærfondens virksomhed, om udarbejdelse af budget og regn-
skab, sekretariatsbistand, betaling af ydelser samt administra-
tion, revision og tilsyn. Der skal fastsættes en vedtægt om
Veterinærfonden, som skal godkendes af ministeren.
Stk. 4. Veterinærfondens budget og regnskab skal godken-
des af ministeren. Veterinærfondens udgifter til ikke-fra-
dragsberettiget købsmoms refunderes efter statens regler her-
for ved træk på momsreserven.
Stk. 5. Ministeren kan opkræve et gebyr hos ejere af hus-
dyrbesætninger til dækning af Veterinærfonden. Gebyret fast-
sættes på grundlag af registreringerne i det Centrale Husdyr-
brugsRegister. Ministeren fastsætter gebyret og de nærmere
regler for opkrævning.
Stk. 6. Ministeren kan henlægge sine beføjelser til at op-
kræve gebyrer efter stk. 5 til en privat institution.
11
Stk. 7. Ministeren fører tilsyn med Veterinærfonden, jf. stk.
1.«
§ 66. Henlægger ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
sine beføjelser efter loven til en myndighed under ministeriet,
kan ministeren fastsætte regler om adgangen til at klage over
myndighedens afgørelser, herunder om, at klage ikke kan
indbringes for anden administrativ myndighed, og om myn-
dighedernes adgang til at genoptage en sag, efter at der er
indgivet klage.
Stk. 2. Ministeren kan efter forhandling med vedkommende
minister eller vedkommende kommunale organisation fast-
sætte regler om andre offentlige myndigheders eller instituti-
oners medvirken ved varetagelse af opgaver efter loven. Mi-
nisteren kan i forbindelse hermed fastsætte regler om adgan-
gen til at klage over disse myndigheders eller institutioners
afgørelser, herunder om, at klage ikke kan indbringes for an-
den administrativ myndighed, og om myndighedens eller in-
stitutionens adgang til at genoptage en sag, efter at der er ind-
givet klage.
Stk. 3. Ministeren kan henlægge sine beføjelser vedrørende
drift af Det Centrale Husdyrbrugsregister (CHR), jf. § 6, til
en privat institution. Ministeren kan i forbindelse hermed
fastsætte regler om adgangen til at klage over den private in-
stitutions afgørelser.
3. I § 66, stk. 3, 2.pkt., indsættes efter »afgørelser«: », herun-
der om den private institutions adgang til at genoptage en sag,
efter at der er indgivet klage. Ministeren kan ændre afgørel-
serne, uden at der foreligger klage«
4. I § 66 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Ministeren kan henlægge sine beføjelser til at udstede
identifikationsdokument for enhovede dyr efter regler fastsat
i medfør af § 4, stk. 1, til en privat institution. Ministeren kan
i forbindelse hermed fastsætte regler om adgangen til at klage
over den private institutions afgørelser, herunder om den pri-
vate institutions adgang til at genoptage en sag, efter at der er
indgivet klage. Ministeren kan ændre afgørelserne, uden at
der foreligger klage. Ministeren kan i den forbindelse endvi-
dere fastsætte regler om, at den private institution kan opkræ-
ve gebyrer på ministerens vegne.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 2014.
§ 3
Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog
stk. 2.
Stk. 2. Loven kan ved kongelig anordning loven sættes helt
eller delvis i kraft for Grønland med de ændringer, som de
grønlandske forhold tilsiger.
12