Materiale fra KommuneKredit og KL's foretræde den 15/11-18

Løgstør Fjernvarme a.m.b.a. servicerer godt 2.500 forbrugere i og omkring
Løgstør. I 2015 indledte værket et samarbejde med kalkværket Dankalk K/S
om at udnytte overskudsvarme fra kalkbruddet i Aggersund til fjernvarme
for de lokale forbrugere på Løgstør-egnen.
En realisering af samarbejdet krævede etablering af 2,25 km ny transmis-
sionsledning mellem Dankalk og Løgstør Fjernvarme. Derudover var det
nødvendigt at bygge en akkumuleringstank ved kalkbruddet i Aggersund,
der kan opsamle 2.500 m3 overskudsvarme, så forbrugerne også kan få var-
me udenfor kalkværkets åbningstid. Samlet set udnyttes ca. tre fjerdedele af
overskudsvarmen. Det svarer til et årligt varmeforbrug for ca. 700 husstan-
de, hvilket svarer til lidt over en fjerdedel af Løgstør Fjernvarmes kunder.
Ifølge Direktør Jette Nielsen har KommuneKredits finansiering haft stor be-
tydning for projektet – og for fjernvarmens fremtid generelt:
”KommuneKredits finansiering var den billigst tilgængelige
finansiering. Hvis vi ikke havde haft adgang til
finansieringen fra KommuneKredit, ville projektet være
blevet driftsøkonomisk dyrere og dermed et ringere
alternativ til vores andre brændsler. Styringsredskaberne
i varmeforsyningsloven, herunder forbrugerbindingerne,
samt muligheden for at optage lån hos KommuneKredit
er afgørende for fjernvarmens fremtid.”
Udnyttelse af overskudsvarme fører til en besparelse i CO2-udledningen på
ca. 1.700 tons pr. år, og mindsker desuden afbrændingen af træpiller og
halm. Dermed reduceres også udledningen af NOx’er med 1.350 kg pr. år og
udledningen af SO2 med 9 kg pr. år. Salget af overskudsvarmen fra tørrings-
processen giver Dankalk en ny indtjeningskilde, som bidrager til mere konkur-
rencedygtige priser for selskabet. For Løgstør Fjernvarme er overskudsvarmen
fra Dankalk et konkurrencedygtigt alternativ til træpiller og halm, som er den
energikilde, fjernvarmeværket ellers primært anvender i varmeproduktionen.
FAKTA:
LÅNTAGER: Løgstør
Fjernvarme a.m.b.a.
LÅNESUM: 7.395.000 kr.
FORMÅL: Udnyttelse af
overskudsvarme fra Dankalk,
herunder etablering af
transmissionsledning og
akkumuleringstank
FINANSIERINGSINSTITUT:
KommuneKredit
FINANSIERING: 10-årigt
fastforrentet lån til 0,82% i
rente
KOMMUNEKREDIT FINANSIERER
UDNYTTELSE AF OVERSKUDSVARME
I LØGSTØR
Foto © Løgstør Fjernvarme a.m.b.a.
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2018-19
L 97 Bilag 5
Offentligt
Ved bortfald af det statslige tilskud til naturgas i 2019 ville forbrugerne i
Sindal få en mærkbar prisstigning i varmeregningen ved fortsat brug af det
gamle kraftvarmeværk, som kørte på naturgas.
Processen med at finde en bæredygtig og fremtidssikret løsning startede
allerede i 2014. I september 2018 blev et nyt CO2-neutralt kraftvarmeværk
indviet. I indvielsen deltog bl.a. Energi-, Forsynings- og Klimaminister Lars
Chr. Lilleholt. Ifølge ministeren er det værker som dette, som vi kommer til
at se i forhold til den fremtidige grønne energi – ikke bare i Danmark, men i
store dele af verden.
Ifølge Driftsleder Jesper Skrubbeltrang hos Sindal Varmeforsyning har
muligheden for at finansiere projektet hos KommuneKredit sikret den mest
omkostningseffektive finansiering:
”Vi har haft mulighed for at finansiere vores nye
kraftvarmeværk gennem KommuneKredit. Det har sikret
os den mest omkostningseffektive finansiering til gavn for
projektøkonomien – og dermed vores forbrugere.”
Kraftvarmeværket skal producere 5 MW varme på flis, haveaffald og andre
alternative brændsler. Udover at være CO2-neutralt vil værket også have et
ekstraordinært lavt NO-udslip.
Sindal Kraftvarmeværk er en helt ny type biomasse-kraftvarmeværk, som
benytter en nyudviklet forgasningsteknologi. Det er det første af sin art i
verden, og erfaringerne herfra kan have værdi for den fremtidige udvikling
af energiforsyning.
KOMMUNEKREDIT FINANSIERER
CO2-NEUTRAL VARME PÅ SINDALS
NYE BIOMASSE-KRAFTVARMEVÆRK
FAKTA:
LÅNTAGER: Sindal
Varmeforsyning a.m.b.a.
LÅNESUM: 50.000.000 kr.
FORMÅL: Nyt
produktionsanlæg (2017)
FINANSIERINGSINSTITUT:
KommuneKredit
FINANSIERING: 20-årigt
fastforrentet lån til 1,59% i
rente
Foto © Sindal Varmeforsyning a.m.b.a.
Bornholms Energi & Forsyning har siden 2007 ombygget det bornholmske
energisystem med det formål at være såvel CO2-neutralt som at være til at
betale for borgerne. Øen er i dag, på el og varmeproduktion, CO2-neutral.1
Specielt to større anlægsinitiativer har drevet denne udvikling – ombygning
af kraft-/varmeanlægget til 100% biomasse, samt, ikke mindst, udrulning af
mere fjernvarme på øen.
Bornholms El-Produktion A/S har ombygget kedel og anlæg fra kul til bio-
masse med en estimeret CO2-reduktion på ca. 45.000 tons/år.2
Bornholms Varme A/S leverer varme til Hasle by, Nyker, Muleby og Klemen-
sker, samt hele det nye fjernvarmeområde på Nordlandet. Alene udbygning
af fjernvarmeområdet på Nordlandet giver en estimeret CO2-reduktion på
6.000 tons/år, idet det, primært, afløser oliefyring i området.3
Bornholms Regionskommune lancerede i 2007 en ny varmeplan, der skulle
styre udbygningen af den bornholmske fjernvarme. På det tidspunkt havde
øen kun 7.000 husstande med fjernvarme. I dag får mere end 12.000 ejen-
domme, dvs. over halvdelen af Bornholms ca. 23.000 husstande, fjernvarme
baseret på lokale, naturlige ressourcer i form af affald, gylle, halm og flis.
Rasmus Sielemann Christensen, Adm. Direktør i Bornholms Energi & Forsy-
ning, udtaler:
”Muligheden for at benytte KommuneKredit til finansiering
har haft stor betydning for Bornholms Energi & Forsynings
mulighed for at gennemføre en omfattende omstilling
af energisystemet på øen, som sikrer borgerne på øen
en grøn, stabil og fremtidssikret forsyning, som er til at
betale. En mere kommerciel udsat finansiering havde gjort
det mere usikkert om projekterne ville være gennemført.”
Bornholms borgmester Winni Grosbøll har udtalt, at prisen på finansiering er
særligt væsentlig i landdistrikterne, og at en kommunegaranti har betydet,
at det har været muligt at finansiere nødvendig infrastruktur til en pris, der
er til at betale for bornholmerne. Ifølge borgmesteren har kommunegaran-
terede lån medvirket til, at tusindvis af oliefyr er blevet udfaset, og at det
har været muligt at tilbyde bornholmerne fjernvarme i områder, hvor det
ikke ville hænge sammen, hvis der skulle optages banklån.4
FAKTA:
LÅNTAGER: Bornholms
El-Produktion A/S
LÅNESUM: 115.000.000 kr.
FORMÅL: Ombygning af kedel
og flisanlæg (2017)
FINANSIERINGSINSTITUT:
KommuneKredit
FINANSIERING: 15-årigt
fastforrentet lån til 1,21% i
rente
LÅNTAGER: Bornholms
Varme A/S
LÅNESUM: 95.900.000 kr.
FORMÅL: Udbygning af
fjernvarmeområdet på
Nordlandet (2018)
FINANSIERINGSINSTITUT:
KommuneKredit
FINANSIERING: 25-årigt
fastforrentet lån til 1,54% i
rente
Bornholms Varme A/S har i
dag en samlet restgæld hos
KommuneKredit på godt 653
millioner kroner, som det,
inkl. vedhængende renter og
kompensation, indikativt i
dagens marked vil koste ca.
705 millioner kroner at indfri.
En eventuel refinansiering må
forventes at medføre ekstra
omkostninger i form af gebyrer
og højere renter.
KOMMUNEKREDIT FINANSIERER
GRØN OMSTILLING OG UDBYGNING
AF FJERNVARME PÅ BORNHOLM
Foto © Bornholms Energi & Forsyning
1 Ved normaldrift.
2 Bornholms El-Produktion A/S er 100% ejet af Bornholms Energi & Forsyning Holding A/S, som ejes af Born-
holms Regionskommune (BRK).
Det bemærkes at KommuneKredit alene har ydet lån til varme-delen af ombygningen.
3 Bornholms Varme A/S er ligeledes 100% ejet af Bornholms Energi & Forsyning Holding A/S, som ejes af BRK.
4 https://www.danskfjernvarme.dk/arrangementer/nyheder/arkiv/2017/170329-dyr-ø-forsyning-kræver-go-
de-lånemuligheder-på-bornholm


Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2018-19
L 97 Bilag 5
Offentligt


Side 1 af 3
15. november 2018
Lars Krarup
Formand for bestyrelsen
Foretræde for Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget –
udvalgsmøde den 15. november 2018
Om KommuneKredit og statsstøttereglerne
KommuneKredit er kommunernes gældskontor, hvor kommunale investeringer
finansieres ved at udstede obligationer - helt på linje med statens finansiering af
anlægsinvesteringer. Vi sikrer på den måde finansiering på lige vilkår, uanset
postnummer, og det har vi gjort i 120 år, uden at vi har tabt en eneste udlånskrone.
Kommuner og regioner hæfter solidarisk for KommuneKredits forpligtelser. Det betyder
høj kreditvurdering, som kan omsættes direkte til udlån med lav rente - særligt fordi vi
ikke skal tjene penge på långivningen, og vi betaler ikke udbytte.
KommuneKredit skal respektere EU’s statsstøtteregler, fordi vores obligationer er
garanteret af kommuner og regioner. Vi vurderer derfor i hvert enkelt tilfælde, om et
udlån ligger inden for EU’s statsstøtteregler og EU-Kommissionens praksis.
Vi blev da også noget overraskede over at læse Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriets ”Analyse af kommunal låntagning på forsyningsområdet” fra
september 2016. Her fremgår det helt udokumenteret, at KommuneKredit på flere
forsyningsområder låner ud til konkurrenceudsatte aktiviteter, som KommuneKredit ikke
må låne ud til som følge af statsstøttereglerne.
Det er ikke tilfældet. Vi bruger mange kræfter på at sikre, at vi er inden for
statsstøttereglerne. Det har vi grundigt redegjort for over for de involverede ministerier
og Statsstøttesekretariatet.
I statsstøttevurderingen indgår, at udlånet sker efter anmodning fra en kommune og
anvendes til en offentlig opgave. Og med den gældende regulering af kollektiv
varmeforsyning, så er det en offentlig opgave.
Derudover skal vi bl.a. vurdere, om udlånet til fjernvarmeselskabet kan true med at
fordreje konkurrencen. Der må ikke være en reel økonomisk konkurrence.
Og i stort set alle de områder i Danmark, hvor der er etableret fjernvarme, er det lokale
monopoler. Det er udgangspunktet for varmeforsyningsloven, og det er konklusionen i
ministeriets egen konkurrenceanalyse af fjernvarmesektoren fra december 2017.
Om ministerens svar på spørgsmål 48
Energi-, Forsynings- og Klimaministeren har i forgårs svaret på spørgsmål 48 fra dette
udvalg.
Ministeren henviser i sit svar til, at KommuneKredit skal foretage en konkret
statsstøtteretlig vurdering i forbindelse med sin långivning.
Det ansvar er vi os - som sagt - meget bevidst.
Vi er gjort bekendt med, at regeringen har indledt en uformel dialog med EU-
Kommissionen om finansiering af forsyningsområder.
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2018-19
L 97 Bilag 5
Offentligt
NOTAT
Side 2 af 3
Hvis man gerne vil have svar fra EU-Kommissionen, bør man sikre sig, at EU-
Kommissionen vurderer sagen på et fuldt oplyst grundlag.
Og det har trods gentagne anmodninger ikke været muligt for os at få lov til at se
grundlaget for henvendelsen til EU-Kommissionen. Det, synes jeg, er meget uheldigt,
når det, som nævnt i ministerens svar, er KommuneKredit, der foretager den konkrete
statsstøttevurdering.
Om lovforslag nr. 97
Det fremsatte lovforslag nr. 97 ophæver adgangen til at pålægge ny tilslutnings- og
forblivelsespligt.
Det ændrer ikke i sig selv på, at fjernvarme udgør en offentlig opgave, og at
KommuneKredits finansiering af sektoren også fremover er i overensstemmelse med
statsstøttereglerne.
Det er vores juridiske vurdering.
I den forbindelse vil jeg gerne understrege, at vi ikke i vores høringssvar har foreslået,
at det i lovforslaget skulle anføres, at KommuneKredit fortsat kan låne ud til
fjernvarmeinvesteringer, som ministeren skriver i sit svar på spørgsmål 48.
Vi har derimod opfordret til, at det fremgår af lovforslaget, at intentionen er, at kollektiv
varmeforsyning fortsat skal være en offentlig opgave. Det vil understrege, at der er
taget stilling til det spørgsmål.
Om regeringens energiudspil og energiaftalen
Fremadrettet er der i regeringens energiudspil og energiaftalen lagt op til at ophæve
eksisterende forbrugerbindinger og at gennemføre andre tiltag på varmeområdet. Der
er tale om skridt i retning væk fra, at KommuneKredit kan finansiere fjernvarme.
Sagen er, at hvis der besluttes så væsentlige ændringer i rammerne for den kollektive
varmeforsyning, at der ikke længere er tale om en offentlig opgave, eller at der opstår
reel økonomisk konkurrence på området, så vil KommuneKredit ikke kunne yde lån.
Det kan betyde, at fremtidige investeringer, der er nødvendige for den grønne omstilling,
ikke bliver foretaget. Jeg har taget tre eksempler med på samfundsgavnlige og grønne
investeringer, som er gennemført med finansiering fra KommuneKredit.
Om konsekvenser af ændringer af varmeforsyningsloven
Mit vigtigste budskab i dag er, at det kan få alvorlige konsekvenser for
varmeforbrugerne, hvis vi blindt fortsætter ad den vej, som lovforslag nr. 97 lægger op
til.
Kort fortalt kan det betyde, at fjernvarmeinvesteringer ikke længere kan finansieres i
KommuneKredit – netop som følge af EU’s statsstøtteregler.
NOTAT
Side 3 af 3
Hvis det bliver tilfældet, vil der ikke kunne optages nye lån i KommuneKredit, og
eksisterende lån til fjernvarme på 25 mia. kr. skal indfries.
Det vil medføre væsentlige meromkostninger og markante uligheder på tværs af
kommunegrænser. Der er kun ét sted at hente de ekstra penge; nemlig ved højere
varmeregninger til de danske husstande.
Der vil også være fjernvarmeværker, som slet ikke kan refinansiere det lån, som
KommuneKredit har ydet – så lander regningen hos skatteyderne.
Jeg vil gerne understrege, at ændringer ikke er påtvunget af statsstøttereglerne. Det er
alene en politisk beslutning.
Går I den vej, så gambler I med den grønne omstilling, og I giver varmeforbrugerne
højere priser.
Hvad kan vi gøre nu?
Jeg vil på det kraftigste opfordre til, at kommuner og regioners finansieringsmodel ikke
utilsigtet tabes på gulvet som følge af lovændringer, der hviler på ideologiske principper
og spinkle analyser af konsekvenserne.
Desværre tyder Energi-, Forsynings- og Klimaministerens indlæg i Altinget i tirsdags på,
at ideologiske principper om frit valg til forbrugerne fylder mere end hensynet til lave
fjernvarmepriser og den grønne omstilling.
Så hvad beder vi fra KommuneKredit jer om i dag?
1. Konkret vil det være et godt rygstød, hvis det indføjes i lovforslaget, at kollektiv
varmeforsyning fortsat er en kommunal opgave.
2. Vi bør i Danmark selv gennemføre en statsstøtteretlig afklaring på et solidt grundlag
og med inddragelse af alle relevante parter, før der tages nye skridt.
3. Endelig bør der være en analyse af konkrete finansieringsmuligheder for
fjernvarmeselskaberne, herunder regionale forskelle på muligheder og vilkår.


Q & A
Side 1 af 5
15. november 2018
Q & A TIL KOMMUNEKREDITS FORETRÆDE FOR FOLKETINGETS
ENERGI-, FORSYNINGS- OG KLIMAUDVALG 15. NOVEMBER
2018
Q1: Hvem har adgang til lån i KommuneKredit?
A1: KommuneKredit finansierer offentlige formål. Følgende enheder kan optage lån i
KommuneKredit, hvis der er tale om et låneberettiget offentligt formål: Kommuner,
regioner, kommunale fællesskaber og andre enheder, hvor en kommune eller region har
stillet garanti for lånebeløbet, fx fjernvarmeselskaber.
Q2: Kan alle låneberettigede enheder låne til samme rente og på samme vilkår?
A2: Ja, alle låneberettigede enheder kan låne til samme rente og på samme vilkår i
KommuneKredit, uanset postnummer. Det skyldes, at medlemmerne hæfter solidarisk
for foreningens forpligtelser, og at foreningen ikke skal tjene penge på udlånet.
KommuneKredit bygger på den gode danske model, at når vi går sammen i forening og
hæfter solidarisk, så er fællesskabet stærkere.
Q3: Er det obligatorisk for kommuner, forsyningsselskaber m.fl. at optage lån i
KommuneKredit?
A3: Nej, de er frit stillet til at optage lån andre steder.
Q4: Hvad er fjernvarmesektorens samlede gæld til KommuneKredit, og hvad
koster det at refinansiere lånene?
A4: Der er eksisterende udlån til fjernvarme og kraftvarme med en samlet
markedsværdi på ca. 25 mia. kr. fordelt på ca. 330 selskaber i hele landet. Hvis
KommuneKredit, som følge af ændret national regulering, bliver nødt til at kræve lånene
indfriet, kan regningen beløbe sig til flere hundrede millioner kroner årligt.
Q5: Hvorfor er KommuneKredits lån attraktive?
A5: KommuneKredits formål er at tilbyde kommuner og regioner finansiering til lavest
mulige omkostninger. KommuneKredits finansiering er attraktiv fordi:
 Kommuner og regioner hæfter solidarisk for KommuneKredits forpligtelser. Det
betyder en høj kreditvurdering, så KommuneKredit kan låne billigt på de
internationale kapitalmarkeder. Køberne af KommuneKredits obligationer tæller
bl.a. nationalbanker, pensionskasser og banker.
 KommuneKredit skal ikke tjene penge på långivningen. Den rentemarginal, som
KommuneKredit lægger oveni sine egne låneomkostninger, er beskeden. Den skal
alene dække KommuneKredits udgifter til administration og nødvendig henlæggelse
til foreningens egenkapital. Foreningen må ikke betale udbytte til ejerne.
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2018-19
L 97 Bilag 5
Offentligt
NOTAT
Side 2 af 5
Q6: Hvilke alternativer er der til finansiering i KommuneKredit?
A6: Alternative finansieringskilder kunne være realkreditinstitutter, banker,
pensionskasser eller kapitalfonde. Finansieringsomkostningerne vil alt andet lige være
højere her end hos KommuneKredit. Derudover vil der være store regionale forskelle
på muligheder og vilkår.
 Realkreditinstitutter er et godt alternativ, men de kan som udgangspunkt kun
belåne op til 60 % af anlæggets værdi, og kun i det omfang der kan tinglyses pant
i anlægget (der skal være tale om en ”ejendom til brug for
energiforsyningsvirksomhed”).
 Banker finansierer sædvanligvis ikke med så lang løbetid uden sikkerhed.
 Pensionskasser forventer typisk et betydeligt afkast på langfristede
infrastrukturinvesteringer, der er nævnt op til 10%.
 Kapitalfonde har tidligere været interesserede i at investere i infrastruktur og
dermed blive ejere. Udsigten til mulige monopolgevinster vil være attraktiv.
Q7: Er det undersøgt konkret, hvilke investorer der kunne have interesse i at
investere i fjernvarmesektoren?
A7: KommuneKredit er ikke bekendt med, at der er foretaget undersøgelser af, i hvilket
omfang der findes investorer med interesse i lange investeringer af den karakter og til
hvilken rente, det i givet fald ville ske, herunder regionale forskelle på
finansieringsmuligheder.
Q8: Fører KommuneKredit-lån med lav rente til fejl- og overinvesteringer?
A8: Det har været fremført i debatten, at de lave renter i KommuneKredit fører til fejl-
og overinvesteringer, særligt fordi KommuneKredit ikke laver en vurdering af ”business
casen”. Det er en misforståelse. Kommunale investeringsbeslutninger foretages ikke,
fordi renten er lav.
 Når et fjernvarmeselskab henvender sig til KommuneKredit med en låneanmodning,
har den pågældende anlægsinvestering allerede været genstand for behandling og
beslutning i kommunalbestyrelsen. Beslutningen i kommunalbestyrelsen træffes ud
fra en energimæssig, samfundsøkonomisk og miljømæssig vurdering af projektet i
henhold til projektbekendtgørelsen. Inden KommuneKredit yder lånet, har
kommunalbestyrelsen med andre ord vurderet, at det er et samfundsøkonomisk
fordelagtigt projekt.
 En privat bank vurderer heller ikke, om der eksempelvis er behov for at investere i
nye varmerør for at sikre forsyningssikkerheden til borgerne. Banken er interesseret
i, om fjernvarmeselskabet har penge til at tilbagebetale lånet, inklusive renter.
Banken vurderer altså kreditværdigheden af låntager, og ikke om der konkret er et
behov, som skal dækkes.
 Kommunernes anlægsinvesteringer finansieres på den måde helt på linje med
statens finansiering af anlægsinvesteringer. Folketingets investeringsbeslutninger
forelægges heller ikke en bank til godkendelse.
NOTAT
Side 3 af 5
Q9: Indebærer KommuneKredits finansiering en skævvridning af
konkurrencen?
A9: Nej. KommuneKredit låner alene ud til offentlige formål på baggrund af et
demokratisk mandat. Liberaliseringen af el- og naturgasmarkedet har fx betydet, at
KommuneKredit ikke længere yder finansiering til disse områder. Det giver derfor ikke
mening at tale om en skævvridning af ”konkurrencen”.
Q10: Koster lån på markedsvilkår ikke det samme som KommuneKredits lån,
når kommunen opkræver garantiprovision af fjernvarmeselskabet?
A10: Garantiprovision er ikke lig med forskellen mellem KommuneKredits og en privat
långivers rente. Garantiprovisionen skal alene udgøre en markedspris for garantien til
betaling for, at kommunen som garantistiller bærer risikoen for lånet.
Garantiprovisionen udligner med andre ord ikke alle de forhold, som er med til at gøre
KommuneKredits finansiering attraktiv, jf. Q/A5. Derudover tilfalder opkrævet
garantiprovision kommunen og dermed fællesskabet.
Q11: Er det et krav efter statsstøttereglerne, at kommunerne altid opkræver
en markedsmæssig garantiprovision?
A11: Der er draget vidtrækkende konklusioner af den såkaldte ”Sønderborg-dom” fra
primo 2016; konklusioner, som ikke er blevet tilpasset, efter at EU-Kommissionen i juli
2016 har udsendt nye afgørende retningslinjer for støtte til infrastruktur.
 KommuneKredit vurderer, at en kommunegaranti til et fjernvarmeselskab som
udgangspunkt ikke vil udgøre statsstøtte, allerede fordi statsstøttekriterierne om
”økonomisk virksomhed”, ”konkurrenceforvridning” og ”samhandelspåvirkning”
ikke vil være opfyldte. Det betyder, at garantien vil være berettiget støtte, der ikke
udgør statsstøtte efter EU-reglerne, og derfor vil det ikke være påkrævet at
opkræve garantiprovision.
 Noget andet er, om man efter danske kommunalretlige regler stiller krav om, at
kommunen skal opkræve en garantiprovision for at sikre adskillelse mellem
kommunens skattefinansierede myndighedsudøvelse og takstfinansierede
forsyningsselskaber. Det er en diskussion for sig.
Q12: Hvornår er støtte ikke statsstøtte? Og hvad er lovlig statsstøtte?
A12: Offentlig støtte er i mange tilfælde berettiget støtte, der ikke udgør statsstøtte
efter EU’s statsstøtteregler, men som anerkendes af EU som ønskelig for at fremme det
indre marked og EU’s generelle vækststrategi, fx forskellige typer infrastruktur-
investeringer. EU-Kommissionen har i de seneste år præciseret begrebet statsstøtte for
at tydeliggøre, hvad der ikke udgør statsstøtte i traktatens forstand.
 Der er seks kriterier, som alle skal være opfyldt, for at der er tale om statsstøtte.
Det er bl.a. et kriterie, at støtten skal ”true med at fordreje konkurrencen”. Når der
fx ikke er nogen reel konkurrence på et område (der er tale om et lokalt monopol),
NOTAT
Side 4 af 5
kan en given støtteforanstaltning ikke true med at fordreje konkurrencen, og
medlemsstaten har dermed fri adgang til at yde støtten.
 Der er også en række tilfælde, hvor alle kriterier er opfyldt, og der derved er tale
om statsstøtte, men hvor der gælder særlige EU-regler om, at støtten alligevel
udgør lovlig statsstøtte; det gælder fx støtte til miljøbeskyttelse og støtte til havne
og lufthavne.
Q13: Skal man forstå KommuneKredits høringssvar sådan, at man skal undgå
at skabe konkurrence på varmeforsyningsområdet?
A13: KommuneKredit har ikke en holdning til, hvorvidt et forsyningsområde skal
liberaliseres. Det, vi gerne vil oplyse om, er, at KommuneKredit i dag kan yde attraktive
lån til bl.a. fjernvarmeselskaberne, fordi lånene indeholder støtte – i form af
kommunernes fælles hæftelse. Når KommuneKredit låner ud, viderekanaliserer
KommuneKredit den fordel.
 Der er tale om berettiget støtte, givet med henblik på at fremme offentlige
interesser.
 I forhold til finansiering af fjernvarmeinvesteringer er der tale om støtte, (i) som er
besluttet af Folketinget med henblik på at understøtte forsyningsopgaven, og (ii)
som er i overensstemmelse med EU’s statsstøtteregler; dvs. en type støtte, som
kan ydes i alle EU-lande, når der ikke er en reel konkurrence på området.
Q14: Findes der eksempler på støtte til andre typer af infrastruktur?
A14: Støtte til udvikling af forskellige former for infrastruktur sker på en række områder,
når det giver økonomisk og samfundsmæssig mening. Et eksempel er
jernbaneinfrastruktur. Her er EU-Kommissionen og EU-domstolen netop kommet frem
til samme konklusion i en konkret sag om dansk og svensk jernbaneinfrastruktur; nemlig
at støtten i form af en statsgaranti er berettiget støtte.
Q15: Ifølge KommuneKredit kan yderligere skridt i medfør af energiaftalen
betyde, at KommuneKredit ikke længere kan låne ud. Hvilke tiltag er det?
A15: Det afgørende for, om KommuneKredit kan yde lån til fjernvarmeselskaberne, er,
om fjernvarme ud fra en samlet vurdering udgør en offentlig opgave. Stop for nye
forbrugerbindinger er blot ét element ud af flere i den vurdering. Man er nu i gang med
at pille ved elementerne enkeltvis. Men det er nødvendigt at tænke på den samlede
konstruktion, allerede før man tager det første skridt.
 Det næste skridt, der er lagt op til, og som trækker i retning af, at det ikke længere
er en offentlig opgave, er at ophæve allerede pålagt tilslutnings- og forblivelsespligt.
Et andet tiltag, der indgår i regeringens energiudspil, er en mulighed for at undtage
værker og netselskaber fra indtægtsrammereguleringen. Det trækker også i retning af,
at det ikke længere er en offentlig opgave.
NOTAT
Side 5 af 5
Q16: Hvorfor er det nødvendigt at skrive ind i lovforslaget, at kollektiv
varmeforsyning fortsat er en offentlig opgave?
A16: Vurderingen af, om der er tale om en offentlig opgave, er afgørende for, om
KommuneKredit kan yde lån inden for rammerne af EU’s statsstøtteregler. En
bemærkning om lovgivers intention om, at kollektiv varmeforsyning fortsat skal være
en offentlig opgave, vil være et vigtigt fortolkningsbidrag. Og det vil tydeliggøre, at
lovgiver har taget stilling hertil.
Q17: Energi-, Forsynings- og Klimaministeren anfører i sit svar på spørgsmål
48 EFK alm. del 2018-19, at det i sidste ende er EU-Kommissionen, som må
vurdere, om KommuneKredits praksis er i overensstemmelse med EU’s
statsstøtteregler. Har EU-Kommissionen udtalt sig om sagen?
A17: Ministeren vælger i sit svar ikke at tage ansvar for statsstøttevurderingen, men i
stedet at henvise til EU-Kommissionen. KommuneKredit er bekendt med, at regeringen
har indledt en uformel dialog med Kommissionen om spørgsmål relateret til dette emne.
KommuneKredit har imidlertid ikke fået mulighed for at se grundlaget for henvendelsen
til Kommissionen, selvom det som nævnt i ministerens svar er KommuneKredit, der
foretager statsstøttevurderingen. KommuneKredit mener, at det er afgørende, at
Kommissionen vurderer sagen på oplyst grundlag, med inddragelse af KommuneKredit,
inden Kommissionen måtte udtale sig om sagen.


Side 1 | 1
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Til:
Dato:
Udvalgets medlemmer
15. november 2018
L 97
Forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning og lov om planlægning.
(Ophævelse af adgangen til at pålægge ny tilslutningspligt, indregning af
overskud for varmepumper m.v.).
Af energi-, forsynings- og klimaministeren (Lars Christian Lilleholt).
Materiale fra KommuneKredit og KL's foretræde den 15. november 2018
Vedlagt omdeles det materiale, som KommuneKredit og KL anvendte i for-
bindelse med deres foretræde den 15. november 2018.
I deputation mødte:
 Lars Krarup, KommuneKredit
 Jens Lundager, KommuneKredit
 Helene Vinten, KommuneKredit
 Jacob Bjerregaard, KL
 Erling Friis Poulsen, KL
 Ole Steen Hansen
Med venlig hilsen
Charlotte Andersen
udvalgsassistent
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2018-19
L 97 Bilag 5
Offentligt