Høringsnotat og høringssvar, fra fødevareministeren

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14
L 75 Bilag 1
Offentligt


Ministeriet for Fødevarer, Slotsholmsgade 12 Tel +45 33 92 33 01 fvm@fvm.dk
Landbrug og Fiskeri DK-1216 København K Fax +45 33 14 50 42 www.fvm.dk
Folketingets Udvalg for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
København, 14. november 2013
Sagsnr.: 20657
Dok.nr.: 590068
./. Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering kopi af høringssvar og høringsnotat vedrørende
forslag til Lov om ændring af lov om hold af dyr (Bemyndigelse til etablering af Veterinærfond og
henlæggelse af kompetence til at udstede identifikationsdokument for enhovede dyr til privat
institution) L 75.
Karen Hækkerup
/Charlotte Røgild Knudsen
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14
L 75 Bilag 1
Offentligt


Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Institution: Fødevarestyrelsen; Departementet
Kontor/initialer: Dyresundhed/ZOIQB; Veterinærenheden/CHRK
Sagsnr.: 2013-14-2301-01333; 20657
Dato: 15. oktober 2013
Notat om høringssvar i forbindelse med udkast til forslag til lov om ændring af hold af dyr
Udkast til forslag til lov om ændring af hold af dyr (etablering af Veterinærfond og kompetence til
at udstede identifikationsdokument for enhovede dyr til privat institution) har været i høring i perio-
den fra den 3. september 2013 til den 27. september 2013.
Der er modtaget høringssvar fra Advokatsamfundet, Landbrug & Fødevarer, herunder også fra
Landsudvalget for heste (Videncentret for Landbrug, Heste), og Den Danske Dyrlægeforening.
DTU Fødevareinstituttet har meddelt, at de afstår fra at afgive bemærkninger, da de vurderer, at
emnet for høringen ligger udenfor instituttets kompetence og ansvarsområde.
Bemærkninger til lovforslaget
I det følgende nævnes de væsentligste bemærkninger i de indkomne høringssvar opdelt efter emne.
De modtagne bemærkninger har alene givet anledning til mindre justeringer i lovforslaget.
Fødevareministeriets bemærkninger til høringssvarene er anført med kursiv.
Vedrørende Veterinærfonden
Landbrug & Fødevarer finder det bedre at ansøge/anvende de relevante produktionsafgiftsfonde, i
stedet for at etablere en ny Veterinærfond, da de mener, at det vil være enklere og mere hensigts-
mæssigt.
Fødevareministeriet skal hertil bemærke, at det ikke umiddelbart er muligt at bruge produktionsaf-
giftsfondene. Problematikken består i, at disse fonde ikke dækker alle dyrarter, som f.eks. fisk og
geder, hvortil der kan hjemsøges EU-medfinansiering. Ved etablering af en Veterinærfond bliver
der lavet en fremtidssikret model, som dækker alle dyrarter, hvortil der kan hjemsøges EU-
medfinansiering.
Landbrug & Fødevarer anfører yderligere, at administrationen af Veterinærfonden har en ganske
betydelig størrelse i forhold til ordningens omfang.
Fødevareministeriet skal hertil anføre, at dette skyldes, at administrationen – udover at dække se-
kretariatsbistand til Veterinærfonden – også dækker driftsudgifter til opkrævning af gebyr og udar-
bejdelse af regnskab.
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14
L 75 Bilag 1
Offentligt
2
Landbrug & Fødevarer ser endvidere gerne, at ordet ”hjemsøge EU-medfinansiering” i lovforslaget
erstattes af ”hjemtage EU-medfinansiering”, idet Landbrug & Fødevarer (L&F) mener, at det vil
være en mere ”gængs formulering”. L&F ser også gerne en præcisering af det tilskud, Veterinær-
fonden får via Finansloven, og det gebyr, der opkræves.
Der er en forskel på at hjemsøge- og hjemtage EU-medfinansiering. Det, som Fødevarestyrelsen
helt konkret gør, er, at Fødevarestyrelsen ansøger om EU-medfinansiering, som kun bliver udbetalt
hvis visse kriterier opfyldes i henhold EU-lovgivningen. Derfor findes ”hjemsøge EU-
medfinansiering” at være det mere korrekte udtryk. Finansieringen af Veterinærfonden fungerer
således, at der hvert år udbetales et tilskud til Veterinærfonden via Finansloven, hvor der er taget
højde for EU-medfinansieringen, og dette tilskud udlignes ved, at Fødevarestyrelsen opkræver et
gebyr, der svarer til tilskuddet til Veterinærfonden. Denne fremgangsmåde er uddybet i bemærk-
ningerne til lovforslaget afsnit 2.1.2.
Landbrug & Fødevarer påpeger, at de administrative konsekvenser for erhvervet, der er omtalt i
bemærkningerne til lovforslaget afsnit 6, synes overvurderet, og henviser i den forbindelse til, at det
bl.a. er tvivlsomt, om Fødevarestyrelsen er bedre til at forhandle attraktive priser på f.eks. laborato-
rieanalyser.
Det kan hertil bemærkes, at Fødevarestyrelsen vil sende laboratorieanalyser i udbud, i henhold til
EU-lovgivning, hvorved ydelserne vil blive konkurrenceudsat, og dermed vil Fødevarestyrelsen li-
gesom en privat aktør kunne forhandle attraktive priser på ydelser, som eksempelvis laboratorie-
analyser.
Den Danske Dyrlægeforening (DDD) velkommer forslaget om at etablere en Veterinærfond. DDD
udtrykker samtidig, at de i forhold til sammensætningen af bestyrelsen finder det vigtigt at sikre høj
faglighed i forhold til at forstå og finansiere overvågning og bekæmpelse af dyresygdomme og zoo-
noser. DDD påpeger i den forbindelse, at de vil være en garant for det høje veterinær stade i Dan-
mark og derfor burde have en plads i Veterinærfondens bestyrelse.
Veterinærfonden vil i opstarten formodentlig kun skulle finansiere udgifter til overvågningspro-
grammerne, aviær influenza (AI) og kogalskab i kvæg samt scrapie i får og geder (TSE). Det er
kendte overvågningsprogrammer, som har eksisteret i mange år, hvorved der ikke er behov for at
inddrage faglig viden fra DDD. Men som det ses i lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit
2.1.2, er der åbnet op for at bestyrelsen ved finansieringen af nye tiltag vedrørende overvågning og
bekæmpelse, kan suppleres med yderligere medlemmer. Det vil sige, at ved finansiering af nye tiltag
vedrørende overvågning og bekæmpelse, er der i lovforlaget mulighed for at inddrage DDD’s fag-
lighed i bestyrelsen.
Den Danske Dyrlægeforening påpeger yderligere, at der bør sikres en grundfinansiering, således at
Veterinærfonden ikke er afhængig af løbende og varierende opkrævninger.
Veterinærfonden er omfattet af statens regler om, at der skal tilstræbes balance mellem indtægter
og udgifter over en fireårig periode. Det er således ikke muligt med en grundfinansiering, fordi ud-
3
giftsniveauet til overvågning og bekæmpelse vil variere over tid, hvorved en grundfinansiering vil
skabe ubalance med indtægter og udgifter.
Advokatsamfundet har i deres høringssvar tilkendegivet, at de finder bestemmelsen i lovforslagets §
70 b, stk. 3, som omhandler revisor/revisionsselskabs erstatningsansvar overflødig, da den ikke fra-
viger dansk rets almindelige erstatningsregler.
Lovforslagets § 70 b er således taget helt ud af lovforslaget, da de foreslåede erstatningsbestem-
melserne for henholdsvis bestyrelsesmedlemmer og revisor/revisionsselskab allerede følger af
dansk rets almindelige erstatningsregler.
Vedrørende hestepas
Den Danske Dyrlægeforening anerkender behovet for en klarere hjemmel til fastlæggelse af den ud-
stedende myndigheds beføjelser, men er principielt af den mening, at udstedelse af officielle identi-
fikationsdokumenter som udgangspunkt bør ligge hos en offentlig myndighed og derfor ikke bør
henlægges til en privat organisation.
Der bliver med lovforslaget § 66, stk. 4, skabt en klar og mere præcis hjemmel til at delegere til en
privat institution, og for nuværende er det Videncentret for Landbrug, Heste (VLH) der udsteder
identifikationsdokument (hestepas) for enhovede dyr, der holdes til opdræt og som brugsheste (så-
kaldte hobbyheste). Delegationen til VLH bygger på en helhedsvurdering af, hvordan ressourcerne
kan bruges bedst, da VLH har en specialiseret kompetence på dette område, som ministeriet ikke
umiddelbart besidder.
Landsudvalget for heste (Videncentret for Landbrug, Heste) påpeger, at beføjelsen til at udstede
hestepas for registrerede enhovede dyr (de såkaldte avlsdyr), der i dag ligger hos de enkelte avlsfor-
bund, efter deres mening burde forblive der.
Lovforslaget ligger som udgangspunkt kun op til, at det er udstedelse af hestepas for enhovede dyr,
der holdes til opdræt og som brugsheste (hobbyheste), der skal være omfattet. Men der åbnes op
for, at det som følge af EU-lovgivning kan blive nødvendigt at lave den samme ordning for registre-
rede enhovede dyr (avlsdyr). Der pågår p.t. forhandlinger om nye EU-regler på dette område, hvor
der er et forslag fremme om, at udstedelse af hestepas for avlsheste i fremtiden også kun skal fore-
tages af en enkelt institution. Det er på den baggrund, at hjemlen i lovforslagets § 66, stk. 4, dækker
både hobbyheste og avlsdyr.