Redegørelse om regeringens udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi 2019-2020

Redegørelse nr. R 5 (15/11 2018) Folketinget 2018-19
Skriftlig redegørelse
(Redegørelsen er optrykt i den ordlyd, hvori den er modta-
get).
Redegørelse af 15/11 18 om regeringens udenrigs- og
sikkerhedspolitiske strategi 2019-2020.
(Redegørelse nr. R 5).
Udenrigsministeren (Anders Samuelsen):
INDLEDNING
Danmark skal i disse år navigere i stadigt vanskeligere uden-
rigs- og sikkerhedspolitiske vande. Verden omkring os foran-
dres med stigende hastighed og bliver mere uforudsigelig.
Rusland truer sine nabolande og undergraver med forskelli-
ge midler den europæiske sikkerhedsarkitektur og vores de-
mokratiske processer. Kina træder frem på den globale scene
med stadig større selvsikkerhed, økonomisk styrke og krav
om øget indflydelse. USA sætter »America First«, og det stil-
ler spørgsmål ved dets globale lederskab og vilje til at forsva-
re den verdensorden, som USA selv har været med til at byg-
ge op. Kriserne i Europas nærområde har bidt sig fast. Regio-
nale aktørers – herunder Irans – destabiliserende adfærd fort-
sætter, og vi ser nu eksempler på, at den rækker ind over
Europas og Danmarks grænser. Takket være en målrettet ind-
sats kommer der færre asylansøgere og irregulære migranter
til Europa og Danmark. Men der skal sættes ind mod de
grundlæggende årsager til den irregulære migration, ellers
vil migrationspresset fra særligt Afrika og Mellemøsten tage
til over de kommende årtier.
Udviklingen skærper kravene til Danmarks udenrigs- og
sikkerhedspolitik. Små højtudviklede lande som Danmark
står til at tabe mest, hvis de stærkeste lande træffer beslutnin-
ger henover hovedet på alle andre. Vi kan ikke længere tage
den internationale orden, som har præget verden de seneste
årtier, for givet. Udsagnet om, at demokrati og basale menne-
skerettigheder ikke er en naturlov, men noget hver generati-
on skal kæmpe for, synes mere sandt end længe. Danmark er
dybt afhængig af andre lande, når det gælder vores økonomi
og sikkerhed. Vi skal styrke de internationale spilleregler, der
værner om vores land og sikrer, at vi kan varetage danske in-
teresser. Og vi skal kæmpe for at bevare og fremme vores li-
berale værdier. Derfor vil vi engagere os endnu stærkere i det
forpligtende internationale samarbejde og arbejde for at re-
formere de internationale institutioner for at give dem større
styrke og legitimitet.
EU er den afgørende platform for dansk interessevareta-
gelse i Europa og globalt. EU’s frihandelsaftaler skaber mu-
ligheder for danske virksomheder, som vi ikke selv ville kun-
ne opnå. Samtidigt er EU et fællesskab af lande, der grund-
læggende deler de samme værdier, og derigennem giver
Danmark en stemme, når de store internationale udfordrin-
ger skal håndteres. Med Brexit mister Danmark en vigtig alli-
eret i EU. Danmark har et stort interesse- og værdifællesskab
med Storbritannien, og regeringen ønsker en aftale, som be-
tyder, at vi kan konkurrere på lige vilkår og have et så tæt og
effektivt samarbejde med Storbritannien som muligt efter de-
res udtræden. Men samtidig må vi sikre, at en udtrædelsesaf-
tale og aftalen om det fremtidige forhold ikke undergraver
det indre marked og dermed danske interesser.
Regeringen vil fortsætte den målrettede indsats for at re-
formere EU indefra og sikre et stærkt, slankt og effektivt EU,
der leverer konkrete resultater til gavn for borgerne, og som
skaber vækst, sikrer frihandel, bekæmper klimaforandringer-
ne, øger borgernes sikkerhed og effektivt tackler migrations-
udfordringerne. Det ydre pres får EU-landene til at rykke
tættere sammen. Flere dele af samarbejdet er i hastig udvik-
ling, herunder forsvarsområdet, retssamarbejdet og ØMU’en.
Forbeholdene betyder, at Danmark ikke deltager i udviklin-
gen af samarbejdet på disse områder.
NATO og det stærke transatlantiske bånd mellem Dan-
mark og USA er afgørende for vores sikkerhed. Vi skal derfor
arbejde aktivt for at fastholde det amerikanske engagement i
Europa gennem NATO. Det kræver, at vi intensiverer samar-
bejdet på tværs af Europa, og at vi investerer mere i vores fæl-
les sikkerhed. Styrkelsen af EU’s evne til at håndtere sikker-
hedsudfordringerne i Europas nærområde ses som et vigtigt
bidrag til transatlantisk byrdedeling. Her er forsvarsforbehol-
det en væsentlig hindring for Danmarks bidrag. Med det am-
bitiøse forsvarsforlig øger vi forsvarsudgifterne med 20 pct.
Vi styrker bl.a. det danske bidrag til NATO’s kollektive af-
skrækkelse af Rusland, vi opretter et divisionshovedkvarter i
Baltikum, vi øger vores internationale indsats, og vi stiller of-
fensive cyberkapaciteter til rådighed for NATO. Med de lø-
bende forandringer i trusselsbilledet må vi dog indstille os på
et fortsat pres for yderligere forøgelser af forsvarsudgifterne.
Regeringen har ført en stram udlændingepolitik, der sam-
men med en række tiltag bl.a. gennem EU har bidraget til at
lette flygtninge- og migrationspresset. Under princippet om
»noget for noget« vil regeringen prioritere flere ressourcer til
indsatser i transit- og oprindelseslandene, der styrker græn-
seforvaltningen og øger tilbagetagelsen. Samtidig sættes der
ind over for de grundlæggende årsager til irregulær migrati-
on. For at undgå, at de voksende afrikanske ungdomsgenera-
tioner ønsker at bevæge sig mod Europa, er der brug for kon-
krete muligheder og håb om en fremtid i deres egne hjemlan-
de. Muligheder der kun kan skabes gennem økonomisk
vækst og jobs, frihandel, frihed og politisk indflydelse. Dan-
mark er en betydelig udviklingspolitisk aktør, og lever som et
af kun fem lande op til FN’s målsætning om 0,7 pct. af BNI i
udviklingsbistand. Vi passer godt på Danmark, når vi tager
vare på verden, og vi kan hjælpe mange flere, når vi hjælper
dem i deres nærområder.
De menneskeskabte klimaforandringer er en af de største
udfordringer, som verden står overfor. Men det er en udfor-
dring, som vi kan håndtere. Ikke ved at standse vækst og ud-
vikling, men ved at sikre mere bæredygtig vækst og udvik-
ling, bl.a. gennem nye teknologier og innovation.
Verdensmålene er helt centrale for Danmarks udenrigs- og
udviklingspolitiske ageren som en ambitiøs og central global
2
ramme frem mod 2030. Hvis målene ikke bliver indfriet, vil
mange unge i udviklingslandene fremover blive en del af ud-
fordringen frem for løsningen. Det kræver innovative indsat-
ser, nye partnerskaber og et engageret erhvervsliv. Danmark
er derfor gået foran med det nye globale initiativ P4G – Part-
nering for Green Growth and the Global Goals 2030. Dan-
mark har desuden bidraget markant til at reformere FN’s ud-
viklingssystem.
Den globale udvikling byder på mange muligheder, som
vi skal udnytte. Her er udrulningen af regeringens strategi
for økonomisk diplomati og en fortsat styrkelse og videreud-
vikling af de strategiske partnerskaber samt sektorsamarbej-
det meget vigtige redskaber.
Den nye digitale verdensorden er under udvikling. Dan-
mark har et godt udgangspunkt for at blive et af de mest in-
novative samfund i verden. De danske innovationscentre og
TechPlomacy-initiativet giver Danmark et unikt grundlag for
at være med til at definere spillereglerne for den »digitale
verdensorden«.
Det er en afgørende prioritet for Kongeriget Danmark at
sikre en fredelig og bæredygtig økonomisk udvikling i Ark-
tis. Klimaforandringer og afsmeltning indebærer alvorlige
udfordringer, men åbner også op for økonomiske mulighe-
der. Hertil kommer sikkerhedspolitiske risici. Vi skal fortsat
udvikle det internationale samarbejde i Arktis med udgangs-
punkt i Rigsfællesskabet, Arktisk Råd og samarbejdet mellem
de arktiske kyststater. Både Grønland og Færøerne ønsker en
større indsigt og inddragelse i udenrigs- og sikkerhedspoli-
tikken. Det stiller nye krav til den måde, som vi samarbejder
på i rigsfællesskabet, og regeringen lægger vægt på en god
dialog med Grønland og Færøerne herom.
REGELBASERET INTERNATIONALT SAMARBEJDE
Regeringen mener, at det entydigt er i Danmarks nationale interes-
se at styrke det regelbaserede internationale samarbejde. Derfor skal
Danmark fortsat engagere sig i internationale indsatser og kæmpe
for menneskerettigheder, basale retsstatsprincipper og internationa-
le løsninger.
Regeringen mener, at Danmark som et lille, åbent og glo-
balt orienteret demokrati har en åbenlys egeninteresse i at vi-
dereudvikle og styrke det regelbaserede internationale sam-
arbejde. De internationale spilleregler sikrer, at små og store
lande kan leve i fred side om side – og at hvert land frit kan
vælge sin egen fremtid. Spillereglerne skaber bedre ramme-
vilkår for international handel og forpligter lande til at re-
spektere menneskerettigheder og demokratiske principper.
Forpligtende samarbejde i internationale organisationer
som EU, NATO, FN, WTO, Europarådet, OECD og OSCE er
afgørende for, at verden kan finde fælles svar på internatio-
nale udfordringer som migration, klimaforandringer og ter-
rorisme. Regeringen ønsker at videreudvikle samarbejdet,
f.eks. igennem reform af organisationerne, hvor det er nød-
vendigt, så vi også i fremtiden kan løse disse globale udfor-
dringer i fællesskab. Derfor engagerer Danmark sig også
markant i den igangværende reformproces af FN-systemet.
Men det regelbaserede internationale samarbejde er under
pres.
Globalt lederskab
USA stiller i stigende grad spørgsmål ved værdien af de in-
ternationale organisationer og aftaler, som landet har drevet
frem siden Anden Verdenskrig. USA trækker sig på stadig
flere områder fra sit globale lederskab. Det gælder bl.a. ud-
trædelsen af Paris-aftalen, Iran-atomaftalen og FN’s Menne-
skerettighedsråd, USA’s straftold på stål og aluminium fra
EU samt stop for finansiering af internationale organisatio-
ner, der oplyser om eller arbejder med abort (Global Gag
Rule).
Regeringen har givet udtryk for, at Danmark er uenig i dis-
se beslutninger. Men samtidig støtter regeringen fuldt op om
det fortsatte amerikanske lederskab på en række andre områ-
der bl.a. i kampen mod ISIL.
Amerikansk globalt lederskab er i Danmarks nationale in-
teresse og afgørende for det regelbaserede internationale
samarbejde. Derfor skal vi styrke vores engagement for at
fastholde USA’s globale lederskab og fremme den amerikan-
ske forståelse for, at den internationale regelbaserede orden
også er i USA’s interesse. Et vigtigt område er handel, hvor
regeringen vil tage initiativ til en primært privatsektordrevet
proces med bl.a. transatlantiske aktører, der skal afdække
mulighederne for at udarbejde et internationalt regelsæt spe-
cifikt om e-handel.
Kinas magt, økonomiske styrke og ambitioner er voksen-
de. Landet får stadig større indflydelse på globale normer og
værdier og vil komme til at sætte store aftryk på verdens
fremtid. På den ene side har Danmark og danske virksomhe-
der en interesse i, at vi engagerer os på det voksende kinesi-
ske marked. På den anden side skal vi holde os for øje, at vo-
res samfundsmodeller, tilgang til internationalt samarbejde
og frihandel er vidt forskellige, og vi skal fortsætte dialogen
om bl.a. menneskerettigheder.
Rusland har fortsat sin aggressive adfærd, og samtidig ser
vi et splittet Sikkerhedsråd i FN, der har fremstået handlings-
lammet, mens konflikterne i Syrien og Yemen fortsætter med
massive humanitære konsekvenser til følge. Regeringen prio-
riterer, at Danmark løfter sin del af ansvaret og vil derfor øge
støtten til FN’s sikkerhedspolitiske og konfliktforebyggende
arbejde.
Forsvaret for de liberale værdier
De demokratiske principper udfordres rundt om i verden, og
på skillevejen mellem demokrati og diktatur bevæger en ræk-
ke lande sig i den forkerte retning. Menneskerettigheder, ci-
vilsamfund, religiøse mindretal, journalister og menneske-
retsforkæmpere er under pres. Kvinders rettigheder under-
trykkes og mennesker forfølges for deres seksualitet. Flere
lande sætter spørgsmålstegn ved, om basale menneskerettig-
heder er universelle eller blot et »vestligt projekt«. Også i EU
udfordres basale retsstatsprincipper. Vi skal kæmpe for at be-
vare og fremme vores liberale værdier. Regeringen vil derfor
styrke indsatsen for dansk indflydelse i internationale organi-
sationer gennem en bedre indsats for danske kandidaturer.
Det danske medlemskab af FN’s Menneskerettighedsråd for
2019-2021 skal bruges aktivt til at fremme vores værdier. Rå-
det fungerer ikke altid optimalt. Men regeringen ønsker, at
Danmark træder ind i rådet med en klar ambition om at på-
virke, ændre og reformere det for at styrke dets legitimitet,
troværdighed og folkelige opbakning, så det får en mere ty-
delig linje til forsvar for menneskerettighederne.
Grøn multilateralisme
Bekæmpelsen af klimaforandringerne kræver klare internati-
onale rammer og fælles løsninger. Regeringen står solidt bag
gennemførelsen af Paris-aftalen. Og vi gør endnu mere. I ok-
tober 2018 var Danmark vært for det første P4G-topmøde –
Partnering for Green Growth and Global Goals 2030. P4G-ini-
3
tiativet samler den offentlige sektor, erhvervslivet, internatio-
nale organisationer og civilsamfundet om innovative mar-
kedsdrevne løsninger inden for cirkulær økonomi, vand,
energi, landbrug og fødevarer. Vi skal fortsætte med at sætte
skub i en bæredygtig udvikling af den globale økonomi gen-
nem teknologi og innovative løsninger. Regeringen vil derfor
udnævne en særlig udsending for klima og energi, som skal
understøtte Danmarks indsats frem mod og som opfølgning
på FN-generalsekretærens klimatopmøde i september 2019
ved at fremvise danske løsninger, offentlig-private partner-
skaber og den høje danske profil på investeringsdagsorde-
nen, herunder som opfølgning på P4G.
Regeringen vil ud fra en række konkrete initiativer og fo-
kuspunkter i 2019 og 2020 arbejde for at understøtte denne
prioritet jf. bilag 1 (ikke optrykt her).
SIKKERHED
Regeringen er dybt bekymret over det forværrede trusselsbillede
med et aggressivt Rusland, fortsatte terrortrusler, ustabilitet i Mel-
lemøsten og nylige cyberangreb. Regeringen vil derfor styrke det
sikkerhedspolitiske engagement med tætte allierede på tværs af At-
lanten og i Europa.
De komplekse trusler har slået rod. I vores nærområde
fortsætter Rusland sin aggressive adfærd. Terror og ustabili-
tet udspringer fortsat fra store dele af Mellemøsten, Afgha-
nistan, Nordafrika og Sahel. Iran forbliver en destabiliseren-
de regional aktør, som også udviser helt uacceptabel adfærd i
Europa og Danmark. Samtidig er cybertruslen meget høj, og
som et af verdens mest digitaliserede lande er Danmark sær-
ligt sårbar. De mange trusler stiller store krav til Danmark.
Vi kan ikke løse udfordringerne alene, og vi kan ikke for-
vente hjælp uden selv at bidrage og tage ansvar i NATO, FN
eller internationale koalitioner – om det så er i Baltikum, Irak,
Afghanistan eller Mali. Vi skal gøre vores til, at NATO forbli-
ver den stærkeste forsvarsalliance i verden, idet sammenhold
og solidaritet på tværs af Atlanten fortsat er afgørende for vo-
res sikkerhed.
NATO og det transatlantiske samarbejde
USA er Danmarks vigtigste sikkerhedspolitiske allierede og
garanten for vores sikkerhed i kraft af NATO. De transatlanti-
ske bånd udgør hjørnestenen i varetagelsen af danske sikker-
hedsinteresser, og det er afgørende at fastholde det amerikan-
ske engagement i Europa gennem NATO. Det kræver, at
europæerne investerer mere i egen sikkerhed og intensiverer
samarbejdet på tværs af Europa, og vi skal række ud til USA
for at skabe en tættere dialog om danske og europæiske sik-
kerhedspolitiske forhold. Blandt de europæiske allierede
øges bidragene til Alliancen. Og det gør vi også fra dansk si-
de. Vores handlinger viser, at vi er parate til at forsvare os
selv og vores allierede. Med det ambitiøse forsvarsforlig øges
forsvarsudgifterne med 20 pct.
Wales-erklæringen fra NATO-topmødet i 2014 forpligter
medlemslandene til at arbejde hen imod anvendelsen af 2 pct.
af BNP på forsvar i 2024. En lang række allierede vil i 2024 le-
vere disse 2 pct. Derudover planlægger ligesindede lande,
som hidtil har ligget på omtrent samme niveau som Dan-
mark, at øge deres forsvarsudgifter. Vi må derfor være ind-
stillede på, at presset for at øge forsvarsudgifterne ikke vil
blive mindre.
Sikkerhedssituationen i Østersøregionen og Nordatlanten
spiller en central rolle for Rigets sikkerhed. Med forsvarsforli-
get etableres en deployerbar brigade, områdeluftforsvar og
anti-ubådsvåben. Alle med troværdig afskrækkelse for øje.
Regeringen har besluttet at udsende et fornyet dansk bidrag
til NATO’s fremskudte tilstedeværelse i Baltikum i 2020, lige-
som vi i samarbejde med tætte allierede vil etablere et nyt
NATO-divisionshovedkvarter i Letland. Regeringen bakker
ligeledes op om NATO’s forstærkede fokus på Nordatlanten.
Nye udfordringer kræver et stærkt europæisk engagement
Ikke kun NATO reagerer på den forværrede trusselssituation.
Den mere uforudsigelige sikkerhedssituation i og omkring
Europa er baggrunden for, at EU i de seneste par år har styr-
ket samarbejdet om sikkerhed og forsvar markant. EU har en
vigtig rolle at spille, når det gælder forebyggende og stabili-
serende indsatser i f.eks. Mellemøsten og Afrika. Forsvarsfor-
beholdet afskærer Danmark fra at bidrage til EU’s militære
stabiliseringsindsatser, samt som udgangspunkt indsatser
som inkluderer både militære og civile elementer i samme
ramme. Dermed får Danmark sværere ved at bidrage effek-
tivt til den langsigtede stabiliseringsindsats i områder af stor
betydning for Danmarks sikkerhed. Danmark deltager i EU’s
nye forsvarsfond, der bl.a. sikrer penge til forskning og ud-
vikling, således at Europa kan følge med den teknologiske
udvikling og får mere for pengene. Derimod står Danmark
uden for det mere forpligtende PESCO-samarbejde, hvor fle-
re EU-lande sammen udvikler og handler forsvarsmateriel –
det er ikke i dansk interesse.
I Europa og på tværs af Atlanten ses styrkelsen af EU's
evne til at håndtere sikkerhedsudfordringerne i Europas nær-
område som et væsentligt bidrag til transatlantisk byrdede-
ling. Regeringen støtter denne ambition. Vi skal være parate
til at tage debatten om de udfordringer, som forsvarsforbe-
holdet rejser, og om hvordan vi sikrer indflydelse og får gavn
af udviklingen. Denne debat bør foregå på et oplyst grund-
lag. Derfor vil regeringen igangsætte en ekstern udredning
om udviklingen i EU på det sikkerheds- og forsvarspolitiske
samarbejde og dens betydning for Danmark. Vi skal samtidig
styrke alliancerne på tværs af Europa, bl.a. vil vi deltage ak-
tivt i det fransk-ledede European Intervention Initiative (EI2).
Det østlige nærområde
Rusland vurderes fortsat ikke at ville risikere en militær kon-
frontation med NATO, men mere end fire år efter den ulovli-
ge annektering af Krim fortsætter landet sin aggression i det
østlige Ukraine. Rusland har ikke ændret sin selvhævdende
adfærd i Østersøregionen, og det står klart, at den politiske
ledelse i Rusland vil et andet Europa end det, der blev opbyg-
get i fællesskab efter murens fald.
Listen af uacceptable handlinger er lang: den ulovlige an-
nektering af Krim, aggression i det østlige Ukraine, nerve-
giftattentatet i Salisbury, cyberangreb mod myndigheder og
virksomheder, truende retorik og øvelser, modvilje over for
våbenkontrol samt ikke mindst indblanding i valghandlinger
og påvirkningskampagner, som truer vores demokratiske
processer. Alle midler tages i brug i undergravningen af den
europæiske sikkerhedsarkitektur og de demokratiske prin-
cipper. Det er alvorligt.
Globalt står Rusland i opposition til den regelbaserede ver-
densorden. De multilaterale organisationer og regimer an-
vendes i højere grad til obstruktion end konstruktivt samar-
bejde. Den tvivlsomme russiske efterlevelse af forbuddet
mod landbaserede mellemdistancemissiler (INF-traktaten)
giver anledning til betydelig bekymring. Traktatens mulige
sammenbrud kan få vidtrækkende konsekvenser for europæ-
4
isk og dermed dansk sikkerhed. Alle muligheder må derfor
forfølges for at sikre Ruslands efterlevelse og traktatens fort-
sættelse. Regeringen har samtidig forståelse for, at det kan
være vanskeligt for USA at være del af en traktat, som ikke
overholdes af modparten. I Syrien støtter Rusland et regime,
som har forkastet krigens love og som anvender kemiske vå-
ben mod sin egen befolkning.
Rusland må ikke få held med at splitte det interne sam-
menhold i Europa og på tværs af Atlanten. Her skal EU og
NATO fortsat spille en central rolle. Vi fastholder stærk støtte
til EU’s økonomiske sanktioner mod Rusland, der er koblet
til en fredelig løsning på konflikten i Ukraine i overensstem-
melse med Minsk-aftalen. Samtidig fastholder regeringen sin
tilgang til Rusland i to spor, hvor der på den ene side opbyg-
ges en troværdig evne til at afskrække og forsvare sig imod
uacceptable handlinger, og på den anden side lægges op til
dialog, hvor det er i vores interesse. Det gælder bl.a. i forhold
til ambitionen om at fastholde Arktis som lavspændingsom-
råde.
Cybersikkerhed
Cybertruslen er meget høj og udvikler sig hele tiden. Truslen
kommer især fra fremmede stater, men også kriminelle grup-
per og andre ikke-statslige aktører, som i stigende grad får
adgang til avancerede hacker-redskaber. Flere lande bruger
cyberværktøjer til at opnå politiske mål i form af både cyber-
angreb, disinformation og cyberspionage. Rusland, Kina,
Iran og Nordkorea er ifølge Forsvarets Efterretningstjeneste
blandt de mest aktive stater. Der mangler fælles internationa-
le spilleregler for, hvordan stater skal opføre sig over for hin-
anden i cyberspace. Det øger risikoen for misforståelser og
eskalation.
Som et af verdens mest digitaliserede lande er Danmark
særligt sårbar. Vi har en klar interesse i en sikker, fri og åben
global IT-infrastruktur baseret på fælles regler og samarbejde,
hvor både stater og tech-virksomheder er centrale spillere.
Derfor har regeringen i forsvarsforliget og i den nationale
strategi for cyber- og informationssikkerhed afsat ca. 1,5 mia.
kr. til en bred indsats. Særligt Center for Cybersikkerheds
evne til at monitorere trusler og rådgive om imødegåelse bli-
ver øget, ligesom engagementet i det internationale samarbej-
de om cybersikkerhed styrkes. Der vil løbende være fokus på,
om udviklingen i trusselsbilledet fordrer nye tiltag.
Terrorisme og ustabilitet
Trods væsentlige fremskridt i det forgangne år er terrortrus-
len mod Danmark og Europa stadig alvorlig. Truslen kom-
mer især fra ISIL i Syrien og Irak, men næres også af konflikt
og ustabilitet i Mellemøsten, Nordafrika, Afrikas Horn, Sahel,
Afghanistan og dele af Sydøstasien. Takket være koalitionens
effektive indsats med omfattende danske civile og militære
bidrag, er ISIL’s fysiske kontrol med områder i Syrien og Irak
ved at være et overstået kapitel. Men ISIL og andre terroror-
ganisationer har fortsat kapacitet til at inspirere, understøtte
og planlægge terrorangreb. Regeringen vil derfor fortsætte
indsatsen mod terrorisme og den ustabilitet, der er med til at
danne grobunden for terrorister, både med militære bidrag
og i form af samtænkte og forebyggende tiltag inden for ram-
merne af NATO, FN eller internationale koalitioner.
Investeringsscreening
Danmark er afhængig af både eksport og investeringer. Der-
for byder vi udenlandske investeringer velkomne. Men vi
skal ikke være naive. I særlige tilfælde kan udenlandske inve-
steringer være problematiske i forhold til sikkerhed og offent-
lig orden. Det kan f.eks. være i relation til kritisk infrastruktur
i tilfælde hvor investoren har tætte bånd til en fremmed stat.
Det skal vi have redskaberne til at håndtere. I EU arbejder vi
med at skabe en fælles ramme omkring national screening af
direkte udenlandske investeringer (FDI), der kan udgøre en
risiko. Regeringen ser også nærmere på mulighederne for na-
tional screening af udenlandske investeringer i Danmark.
Færøerne og Grønland er inddraget i dette arbejde.
Regeringen vil ud fra en række konkrete initiativer og fo-
kuspunkter i 2019 og 2020 arbejde for at understøtte denne
prioritet jf. bilag 2 (ikke optrykt her).
EUROPA – ET STÆRKT, SLANKT OG EFFEKTIVT EU
Regeringen ønsker et stærkt, slankt og effektivt EU, der leverer kon-
krete resultater til gavn for borgerne. Et moderne EU-budget skal
fokuseres på de områder, hvor EU giver størst merværdi som migra-
tion, forskning, klima og energi. Vi skal videreudvikle det indre
marked og fastholde en ambitiøs frihandelsdagsorden. Samtidig skal
der sikres rimelighed i adgangen til velfærdsydelser.
Et sikkert og stabilt Europa er helt afgørende for et trygt og
velstående Danmark. Vores situation er på godt og ondt tæt
forbundet med udviklingen i de andre europæiske lande om-
kring os. EU forbliver den afgørende platform for dansk inte-
ressevaretagelse internationalt – ikke mindst i en tid, hvor
den globale orden er under forandring. Danmark har derfor
en klar egeninteresse i at medvirke aktivt til at sikre et hand-
lekraftigt EU med global pondus, der kan levere troværdige
svar på migrationsudfordringer, handelskonflikter og danne
fælles front, når fremmede magter forsøger at udøve indfly-
delse på vores demokratier. Og selvom vi ikke altid er enige
med alle EU-landene om alting, er det her, ligesom inden for
Norden, at Danmarks tætteste værdifællesskab findes.
EU er verdens største økonomi, og det indre marked er
verdens mest avancerede frihandelsområde, hvor varer og
tjenester frit udveksles med ét sæt regler i stedet for 28. Det
har vi meget stor gavn af – mere end en halv million danske
arbejdspladser er direkte knyttet til det, og Danmarks BNP
vurderes at være op mod 100 mia. kr. højere, end hvis vi ikke
var en del af det indre marked. Gennem EU’s frihandelsafta-
ler har Danmark privilegeret adgang til en lang række marke-
der ude i verden.
Danmark har stor gavn af det europæiske samarbejde.
Men på nogle områder går gældende EU-regler, tolkning af
konventioner og domstolspraksis dog for langt. Det gælder
f.eks. når den frie bevægelighed misbruges og når adgangen
til danske velfærdsydelser virker urimelig nem. Dette risike-
rer at undergrave danskernes opbakning til det europæiske
samarbejde.
Regeringen vil fortsætte den målrettede indsats for at sikre
et stærkt, slankt og effektivt EU, der leverer konkrete resulta-
ter til gavn for borgere og virksomheder. Vi skal holde fast i,
at EU’s kerneopgave er at håndtere grænseoverskridende
problemstillinger, som landene ikke kan løse alene. Regerin-
gen vil arbejde for rimelighed i reglerne og for, at den frie be-
vægelighed ikke misbruges. Vi skal styrke samarbejdet, hvor
det giver merværdi, f.eks. ved at videreudvikle det indre
marked, ikke mindst dér, hvor de fremtidige arbejdspladser
skabes – som på det grønne og det digitale område.
Vi skal sikre Europas ydre grænser, så vi forebygger en ny
migrantkrise. Og vi skal sammen i EU gå i front for at forsva-
re og drive den liberale værdidagsorden i en tid, hvor der er
5
opstået usikkerhed om det globale lederskab. EU er den bed-
ste vej til at sikre, at Danmark og Europa har en stemme, når
frihandel og menneskerettigheder udfordres, eller når svare-
ne på de store internationale udfordringer skal formuleres
f.eks. på luft- og klimaområdet og i forhold til cirkulær øko-
nomi. Det er områder, hvor der er stærke danske kompeten-
cer, og hvor en fælles EU-tilgang og lige konkurrencevilkår er
grundlaget for, at vi i Danmark kan realisere vores egne am-
bitiøse nationale målsætninger og samtidig bidrage til reali-
seringen af FN’s 17 verdensmål.
EU skal blive ved med at sætte et eksempel globalt, f.eks.
ved at fortsætte de seneste års succes med at indgå ambitiøse
frihandelsaftaler med lande fra alle dele af verden. Det skaber
vækst og arbejdspladser i Europa og Danmark – og det øger
vores indflydelse globalt. Men EU skal samtidig undgå naivi-
tet og sikre en passende balance mellem åbne markeder og
lige handelsvilkår. Det gælder også i forhold til forhandlin-
gerne om Storbritanniens fremtidige tilknytning til EU, hvor
regeringen fortsat vil arbejde målrettet på en fair og balance-
ret løsning, der bedst muligt sikrer danske interesser.
Europæisk sammenhold
Europa er under pres fra flere sider. Der er fortsat pres på de
sydlige grænser. Vores naboregioner præges af ustabilitet, og
ikke mindst Ruslands ageren skaber stadig større bekymring.
Senest er EU udfordret af USA’s vigende opbakning til multi-
laterale organisationer og frihandel. Samtidig oplever EU en
række interne uenigheder om vigtige spørgsmål som migrati-
on, økonomisk politik og grundlæggende retsstatsprincipper.
Og selvom Brexit ikke har ledt til det sammenbrud for EU,
som mange havde frygtet, så har det vist, at vi ikke kan tage
EU-samarbejdet for givet. Vi skal arbejde for at holde sam-
men på EU og undgå skadelige spændinger, så vi i fællesskab
kan håndtere de grænseoverskridende problemstillinger.
Det er vigtigt, at vi værner om EU’s sammenhængskraft.
Det er positivt, at EU har bidraget til at skabe stabilitet i Euro-
pa ved at optage nye medlemmer. Men vi ønsker ikke nye
udvidelser, hvis det risikerer at underminere fællesskabet.
Der må ikke være tvivl om, at demokrati, retsstatsprincipper,
grundlæggende frihedsrettigheder og en velfungerende mar-
kedsøkonomi er afgørende forudsætninger for medlemskab.
Regeringen har derfor meldt klart ud, at der ikke er noget
perspektiv i at fortsætte optagelsesforhandlingerne med Tyr-
kiet. Det ændrer ikke på, at Tyrkiet fortsat er en vigtig partner
i håndteringen af migrationsudfordringerne, en central regio-
nal aktør og medlem af NATO.
Regeringen vil også øge det politiske fokus på, at EU ikke
skaber en forventning om optagelse af nye medlemslande,
før de og EU er klar til det. Samtidig vil vi sammen med lige-
sindede lande stå fast på, at grundlæggende demokratiske
retsstatsprincipper skal overholdes og respekteres af alle
medlemslande.
Fremtidens EU
For at fremtidssikre EU-samarbejdet og nå vores fælles mål
skal EU-budgettet moderniseres og fokuseres. Det er afgøren-
de, at det sker inden for en ansvarlig ramme med en fair byr-
defordeling landene imellem. Der bør derfor skæres i traditi-
onelle politikområder, så ressourcerne kan bruges dér, hvor
det virkelig nytter, og hvor EU har størst merværdi f.eks. på
områder som migration, forskning, klima og energi. Regerin-
gen styrker derfor indsatsen for at sikre et ansvarligt og fair
EU-budget for 2021-2027.
Som opfølgning på den seneste finansielle krise er der i EU
gennemført en styrkelse af den finansielle regulering for at
forebygge og være bedre rustet mod kommende kriser. Der er
indført strengere krav til bl.a. kapital og likviditet, ligesom
der er indført et styrket tilsyn over for de finansielle virksom-
heder. Disse stramninger gælder alle EU-lande. Samtidig er
der etableret et styrket banksamarbejde (bankunionen), hvor
kun eurolandene aktuelt er med, men hvor ikke-eurolande
har mulighed for at deltage. Regeringen har nedsat en ar-
bejdsgruppe med henblik på, at der i efteråret 2019 skal tages
endelig stilling til dansk deltagelse i det styrkede banksamar-
bejde.
Danmarks stemme bliver hørt i Europa, men det kommer
ikke af sig selv. Derfor skal vi gøre mere for aktivt at søge ind-
flydelse og præge samarbejdet i vores retning. Med Storbri-
tanniens udtræden mister vi en tæt politisk allieret. Derfor vil
regeringen intensivere den aktive indsats for at opbygge nye
alliancer. Det gælder i forhold til de andre medlemslande,
hvor regeringen allerede har styrket en række centrale am-
bassader. Og det kommer til at gælde de medlemmer, som
indvælges til Europa-Parlamentet i maj 2019 og blandt de nye
kommissærer i Europa-Kommissionen. Samtidig vil vi med
udgangspunkt i regeringens handlingsplan fra december
2017 styrke indsatsen for at få flere danskere ansat i EU-insti-
tutionerne.
Regeringen vil ud fra en række konkrete initiativer og fo-
kuspunkter i 2019 og 2020 arbejde for at understøtte denne
prioritet jf. bilag 3 (ikke optrykt her).
FLYGTNINGE, MIGRATION OG UDVIKLING
Regeringen ønsker at hjælpe flere flygtninge i nærområderne og mi-
nimere antallet af irregulære migranter til Europa mest muligt. Det
gør vi med nationale tiltag, samarbejde i EU om sikring af ydre
grænser og et nyt asylsystem, samt en forstærket indsats for at
adressere de grundlæggende årsager til irregulær migration.
Flygtninge og migration
Irregulær migration såvel som udfordringerne med at finde
bæredygtige løsninger for verdens flygtninge er en påmin-
delse om, at intet land er isoleret fra udviklingen i den omgi-
vende verden. Det så vi i efteråret 2015, hvor verden stod på
vores dørtrin.
Siden regeringens første Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske
Strategi er det for alvor lykkedes at nedbringe tilstrømningen
af asylansøgere og irregulære migranter til Danmark. Det er
sket med en blanding af nationale indsatser og fælles EU-til-
tag med fokus på øget grænsekontrol og styrket samarbejde
med EU’s nabolande og nærområder, herunder også om til-
bagetagelse af afviste asylansøgere og irregulære migranter.
Den mindre tilstrømning har samtidig betydet, at der bruges
færre midler på flygtningemodtagelse i Danmark. Det har fri-
gjort flere penge til indsatser i udviklingslandene, så vi yder-
ligere kan styrke indsatsen i de nærområder, hvor midlerne
kommer langt flere mennesker til gavn.
Regeringen vil supplere nationale tiltag med aktivt at bru-
ge samarbejdet i EU og FN. De to nye FN-aftaler om hhv. mi-
gration og flygtninge (Global Compact for Safe, Orderly and Re-
gular Migration og Global Compact on Refugees), der ventes
vedtaget i 2018, vil styrke grundlaget for internationalt sam-
arbejde på disse områder. Det gælder bl.a. i forhold til tilba-
getagelse af egne statsborgere, som med migrationsaftalen in-
ternationalt anerkendes som en statslig forpligtelse.
6
Flygtninge skal hjælpes i nærområderne
Vi kan hjælpe langt flere flygtninge og fordrevne, når vi hjæl-
per dem i nærområderne. Og vi kan undgå sekundære flygt-
ningestrømme, som vi f.eks. så i 2015 fra Syriens nærområ-
der, når vi med en kombination af humanitær bistand, freds-
opbygning og mere langvarige udviklingspolitiske tiltag bi-
drager til, at flygtninge og internt fordrevne kan leve et sik-
kert og værdigt liv i nærområderne. Her lægger regeringen
med finanslovsforslaget for 2019 op til, at Danmark med et
historisk højt niveau for den humanitære bistand fortsat skal
ligge helt i front internationalt.
Organiseret menneskesmugling og -handel skal bekæmpes
Organiseret menneskesmugling og -handel spiller en væsent-
lig rolle for antallet af irregulære migranter, der søger mod
Europa. Derfor vil regeringen, bl.a. med afsæt i den kommen-
de globale aftale om migration, yde målrettede bidrag til at
styrke særligt afrikanske oprindelses- og transitlandes evne
til at kontrollere egne grænser og bekæmpe menneskesmug-
ling og -handel.
Tilbagetagelse
Regeringen har anvendt en »noget for noget« tilgang som
sammen med udnævnelsen af en udsendelsesambassadør,
udsendelsesmidler og udlændingeattachéer på de danske
ambassader har bidraget til at øge hjemsendelsen af afviste
asylansøgere til en række lande. Regeringen vil forstærke
denne indsats og øge udsendelsesmidlerne for at sikre, at alle
oprindelseslande lever op til deres forpligtelse til at tage
imod egne statsborgere, så irregulære migranter kan sendes
hjem.
EU’s ydre grænser skal styrkes og asylsystemet nytænkes
Da flygtninge- og migrationsbølgen i 2015 slog hul på Euro-
pa, stod det klart, at der ikke var styr på de ydre grænser.
Derfor valgte Danmark som andre lande at indføre midlerti-
dig grænsekontrol. Siden da har EU og medlemslandene
iværksat flere tiltag, som har nedbragt antallet af ankomster
til niveauet før 2015. Men indsatsen stopper ikke her. Vi skal
blive ved med at afsøge nye måder at gøre tingene på med
udgangspunkt i de indsatser, der har virket godt, som f.eks.
EU-Tyrkiet aftalen og det kontinuerlige fokus på styrket
grænsekontrol. Regeringen vil have konstant fokus på nye
politiske muligheder for at nedbringe ankomsttallene og for
at øge EU’s finansiering hertil. EU’s grænseagentur Frontex
er en vigtig aktør, og regeringen har derfor annonceret en
markant forøgelse af Danmarks bidrag i form af både mand-
skab og kapaciteter.
Regeringen ønsker et nyt asylsystem i Europa. Et system,
der fjerner grundlaget for menneskesmuglere og samtidig
letter presset på Europas ydre grænser. Danmark vil samar-
bejde med ligesindede lande om at udvikle nye veje til et
mere effektivt europæisk asylbehandlingssystem, herunder
vil regeringen fortsat afsøge mulighederne for oprettelse af
fælles udrejsecentre uden for EU.
De grundlæggende årsager til irregulær migration skal bekæmpes
med bæredygtig udvikling
Flere lande i Afrika oplever høje vækstrater og bedre levevil-
kår, mens mange andre lande, særligt syd for Sahara, kæm-
per med at få den økonomiske og sociale udvikling til at følge
med befolkningsudviklingen.
Afrika er stadig det kontinent, hvor der fødes flest børn
per kvinde, og i 2050 ventes kontinentets befolkning fordob-
let til 2,5 mia. Befolkningsvæksten på det afrikanske konti-
nent kombineret med manglende økonomisk udvikling for-
ventes at blive en forstærkende faktor for irregulær migration
de næste årtier.
Regeringens vision er, at Afrikas unge kvinder og mænd
skal kunne se fremtidsmuligheder i deres hjemlande. Det skal
dansk udviklingsbistand hjælpe med. Afrikas unge rummer
et enormt potentiale. Men hvis der ikke skabes bedre mulig-
heder for uddannelse, beskæftigelse og politisk medbestem-
melse, så kan resultatet blive øget ustabilitet, radikalisering
og irregulær migration mod Europa. Udviklingsbistanden
kan ikke i sig selv løse de akutte migrationsudfordringer,
men den er en nødvendig del af indsatsen for at afhjælpe irre-
gulær migration på mellem- og langt sigt.
Derfor vil regeringen i de kommende år bruge flere kræf-
ter og ressourcer på langsigtede indsatser, der adresserer de
grundlæggende årsager til irregulær migration og bidrager
til bæredygtig udvikling. Det gælder navnlig i fattige og
skrøbelige lande i Afrika med særligt fokus på Sahel-regio-
nen og Afrikas Horn. Det handler ikke kun om at skabe bedre
økonomiske muligheder, men også om politiske og sociale
muligheder og rettigheder. Det kan opnås gennem støtte til
uddannelse, stabilisering, reduceret sårbarhed over for kli-
maforandringer og ved at sikre retssikkerhed, korruptionsbe-
kæmpelse, ligestilling og kvinders ret til at bestemme over
egen krop.
Global ligestilling og pigers og kvinders rettigheder er cen-
tralt for at opnå verdensmålene. Manglende adgang til ud-
dannelse, sundhedsydelser, prævention og seksualoplysning
underminerer kvinders helt grundlæggende ret til selv at be-
stemme om, med hvem, hvornår, og hvor mange børn, de vil
have. Regeringen vil øge indsatsen for pigers og kvinders ret-
tigheder i udviklingslandene, i de humanitære kriser og i
konfliktsituationer, men også i de internationale forhand-
lingslokaler, hvor lande, som tidligere har delt danske syns-
punkter, nu trækker stærkt i modsat retning.
Danmark er sammen med resten af EU verdens største ud-
viklingsaktør. Det skal vi i endnu højere grad udnytte. Rege-
ringen ønsker en solid styrkelse af EU’s eksterne arbejde med
bl.a. irregulær migration fra Afrika. Vi vil samtidig søge at re-
formere EU’s udviklingspolitiske værktøjskasse bl.a. med in-
spiration fra danske erfaringer med innovativ finansiering.
Den danske udviklingsbistand bruges i stigende grad som
katalysator for nye typer af partnerskaber med særligt den
private sektor og på innovative finansieringsinstrumenter
som eksempelvis verdensmålsfonden.
Regeringen vil ud fra en række konkrete initiativer og fo-
kuspunkter i 2019 og 2020 arbejde for at understøtte denne
prioritet jf. bilag 4 (ikke optrykt her).
ØKONOMISK DIPLOMATI, STRATEGISKE PARTNER-
SKABER OG DEN NYE DIGITALE VERDENSORDEN
Regeringen ønsker at styrke dansk erhvervslivs muligheder i verden
samt øge udenlandske investeringer i Danmark. Det skal bl.a. ske
gennem økonomisk diplomati, strategiske partnerskaber og en styr-
kelse af Danmarks position inden for innovation og digital omstil-
ling.
Økonomisk diplomati og strategiske partnerskaber
Den globale økonomi vokser, og rundt om i verden er millio-
ner blevet løftet ud af fattigdom og op i middelklassen. Det
åbner nye muligheder for Danmark og dansk erhvervsliv. Re-
7
geringens økonomiske diplomati udgør et væsentligt fokus-
område for dansk udenrigspolitik og er vores afsæt til at ud-
nytte de muligheder, som den globale vækst og udvikling gi-
ver.
Danmark har i de seneste år med succes satset på en tætte-
re dialog med myndigheder i udviklingslande på udvalgte
sektorområder ved at udsende vækstrådgivere – det såkaldte
myndighedssamarbejde. Denne strategiske satsning har øget
kendskabet til og åbnet døre for danske løsninger, viden og
kompetencer. Den tættere dialog har også givet mulighed for
at forbedre lokale rammevilkår.
Regeringen vil i de kommende år forstærke myndigheds-
samarbejdet og udvide det til højindkomstlande som USA og
Japan, hvor potentialet for at afsætte flere danske løsninger
inden for eksempelvis life sciences, energi og miljø er stort. Vi
vil udsende flere vækstrådgivere, styrke kapaciteten i Dan-
mark til at udvikle myndighedssamarbejdet og etablere en
tættere dialog om eksportmuligheder og myndighedssamar-
bejde med erhvervslivet.
Regeringen vil videreudvikle Danmarks fem eksisterende
strategiske partnerskaber med henholdsvis Kina, Sydkorea,
Japan, Mexico og Indonesien. Disse partnerskabslande er i
stigende grad toneangivende på den globale scene. Vi skal
bruge partnerskaberne til at fremme danske interesser, men
også til at præge den internationale udvikling i vores retning.
Regeringen vil samtidig afsøge muligheden for at indgå nye
strategiske partnerskaber.
Det økonomiske tyngdepunkt forskyder sig mod øst. En
lang række af verdens hurtigst voksende økonomier ligger i
Asien. Kinas økonomiske udvikling giver Danmark en række
muligheder, men kræver også en offensiv indsats. Regerin-
gen har derfor nedsat et panel bestående af danske erhvervs-
ledere og eksperter, som skal komme med anbefalinger til,
hvordan dansk erhvervsliv bedst får gavn af vækstmulighe-
derne i den kinesiske økonomi. Panelet vil både se nærmere
på mulighederne på det kinesiske marked, og på hvordan der
sikres mere ligeværdige konkurrencevilkår for udenlandske
virksomheder i Kina.
Danskere bosat i udlandet udgør en ressource, som i højere
grad kan inddrages til at understøtte dansk vækst og udvik-
ling. Regeringen støtter op om nedsættelsen af den taskforce,
som i januar 2019 vil levere anbefalinger til, hvordan Dan-
mark bedre kan engagere danskere bosat i udlandet.
Den nye digitale verdensorden
Teknologiske gennembrud og digitaliseringen af vores sam-
fund sker med så høj hastighed, at det er svært for både sta-
ter, virksomheder og individer at følge med. Med udviklin-
gen følger enorme muligheder, men også nye udfordringer.
Teknologi og viden bliver i stigende grad en geopolitisk
faktor. Danmark har en klar interesse i en sikker, fri og åben
global it-infrastruktur baseret på fælles normer og regler. Vi
har allerede internationalt markeret os stærkt på denne dags-
orden og er i en gunstig position til også fremadrettet at præ-
ge udviklingen. Ikke mindst gennem regeringens TechPloma-
cy-initiativ er der indledt en direkte og åben dialog med glo-
bale tech-aktører.
En del af det fremadrettede arbejde vil skulle finde sted in-
den for rammerne af EU og FN. Europa har en god mulighed
for at være toneangivende i fastlæggelsen af globale normati-
ve rammer for den nye digitale verdensorden. Det skyldes
bl.a., at hverken USA eller Kina aktuelt har et ligeså stærkt fo-
kus som EU på beskyttelsen af individets rettigheder f.eks.
når det kommer til håndteringen af personlige data. Vi har set
alvorlige eksempler på, hvad data om vores præferencer og
adfærd kan misbruges til. Regeringen vil derfor afsøge mu-
lighederne for at etablere en international koalition af tech-
virksomheder, civilsamfundsorganisationer og stater for bl.a.
at udvikle internationale dataetiske normer og principper.
Regeringen vil også sætte fokus på udviklingslandenes
evne til at udnytte teknologiens muligheder og tackle dens
udfordringer. Dette vil bl.a. ske gennem TechPlomacy-initia-
tivets udviklingspolitiske spor (TechVelopment), herunder
med etableringen af en regional TechVelopment-rådgiver
med base i Nairobi fra 2019.
Forskning og innovation
Som en af verdens førende forskningsnationer og et af de
mest digitaliserede lande i verden har Danmark et godt ud-
gangspunkt for samtidig at blive et af de mest innovative
samfund i verden. Vi har en veluddannet befolkning og
forskning af højeste internationale kvalitet. Men den digitale
udvikling sker med lige så høj hastighed i resten af verden.
Udviklingen giver dansk erhvervsliv mulighed for at afsætte
sine løsninger til en langt større del af verdens befolkning,
men indebærer på den anden side også en skarpere konkur-
rence.
Med strategien for Danmarks digitale vækst har regerin-
gen givet et offensivt bud på, hvordan vi kan fastholde og
udbygge Danmarks position som digital frontløber og sikre,
at danske virksomheder udnytter de nye teknologiers poten-
tiale. Dette kræver både målrettede indsatser i Danmark, og
at vi rækker ud over landets grænser.
Tiltrækning af flere videns- og teknologitunge udenland-
ske investeringer udgør en vigtig brik i bevarelsen af Dan-
marks førerposition. Udenlandske virksomheder bidrager
med ny viden, teknologi, talent og forretningsmodeller, og de
skaber bedre muligheder for innovative partnerskaber mel-
lem virksomheder.
En anden central brik er de otte danske innovationscentre
placeret i verdens førende innovationsmiljøer – fra Silicon
Valley til Seoul. Innovationscentrene bidrager væsentligt til
Danmarks samlede indsats for at kunne hjemtage viden, tek-
nologier og forretningsmodeller til gavn for dansk forskning,
uddannelse og erhvervsliv. Senest har regeringen i efteråret
2018 åbnet et innovationscenter i Boston for at styrke indsat-
sen yderligere.
En tredje brik er et styrket dansk forskningsdiplomati
(science diplomacy), som danske universiteter og andre
forsknings- og udviklingsaktører allerede bidrager aktivt til.
Det tjener både som et middel til at styrke internationalt vi-
denskabeligt samarbejde, men kan også mere generelt frem-
me internationalt samarbejde og understøtte Danmarks
udenrigspolitiske mål. Det er den forskningssamarbejdsafta-
le, som Danmark indgik med Indien i maj 2018, et godt ek-
sempel på.
En fjerde brik er en ekstra indsats for at hjælpe danske
virksomheder med appetit på de globale e-handelsmarkeder.
Digitaliseringen giver gode betingelser for at afsætte varer og
tjenesteydelser på fjerne markeder. På verdensplan oplever e-
handel årlige vækstrater på ca. 20 pct. Men kun en begrænset
del af de danske små og mellemstore virksomheder har e-
handelssalg uden for Danmark. Regeringen etablerer derfor
et e-handelscenter, der skal levere virksomhedsrådgivning.
Vi vil også placere e-handelsmedarbejdere på flere udenland-
ske markeder for derigennem at arbejde for bedre adgang til
førende internationale e-markedspladser for danske produk-
ter.
8
Regeringen vil ud fra en række konkrete initiativer og fo-
kuspunkter i 2019 og 2020 arbejde for at understøtte denne
prioritet jf. bilag 5 (ikke optrykt her).
ARKTIS
Regeringen vil fortsat arbejde for et fredeligt Arktis og for at frem-
me en bæredygtig økonomisk udvikling til gavn for den lokale be-
folkning.
Det er en afgørende prioritet for regeringen, at Kongeriget
Danmark som en stærk partner i det arktiske samarbejde
fortsat arbejder for, at Arktis forbliver et lavspændingsområ-
de. Det er i stigende grad et væsentligt fokuspunkt i lyset af
den fortsatte russiske militære opbygning, som regeringen
følger nøje. Regeringen vil ligeledes arbejde for at sikre de
bedste rammer for bæredygtig økonomisk udvikling i områ-
det. En udvikling som ikke mindst har betydning for ung-
dommens muligheder for at skabe en tilværelse med gode le-
vevilkår. Vi vil gennem et fokus på forskning, innovation og
økonomisk udvikling engagere den unge generation med ini-
tiativer, som fremmer kreativiteten og entreprenørskabet på
tværs af den arktiske region. Danmark, Færøerne og Grøn-
land vil både sammen og hver for sig bidrage til dette.
Klimaforandringer i Arktis
Få steder er konsekvenserne af de globale klimaforandringer
så omfattende som i Arktis. Det er afgørende, at vi tager hen-
syn til det sårbare arktiske miljø, samtidig med at vi under-
støtter en bæredygtig økonomisk udvikling.
Klimaforandringerne øger den geografiske tilgængelighed
i Arktis. Det har bl.a. medført større opmærksomhed på ud-
vinding af naturressourcer samt forøget kommerciel, viden-
skabelig og militær aktivitet i området. Som følge heraf vil
den geopolitiske betydning af Arktis blive stadig mere mar-
kant – og behovet for tilstedeværelse og overvågning mere
nødvendig.
Isens afsmeltning åbner nye muligheder for søtransport,
udvinding af naturressourcer, nye former for fiskeri og øget
turisme. Med forventningerne om øget maritim trafik i Arktis
vil Kongeriget arbejde for forsvarlige fælles regler for skibs-
trafik og dermed lige konkurrencevilkår. Regeringen vil også
undersøge mulighederne for en modernisering og udvidelse
af istjenesten.
Regeringen vil sætte yderligere fokus på bæredygtig øko-
nomisk udvikling og arbejde for at styrke samarbejdet herom
i Arktisk Råd og Arktisk Økonomisk Råd. I den forbindelse
udgør verdensmålene også i Arktis en nyttig ramme frem
mod 2030.
Forskning og innovation i Arktis
Forskning og innovation er afgørende elementer i den fremti-
dige udvikling i Arktis. Kongeriget deltager aktivt i arbejdet i
Arktisk Råd og i Arktisk Økonomisk Råd med at skabe en
forbedret digital infrastruktur i regionen. De unge bliver
fremtidens brugere af nye digitale muligheder, som skal bi-
drage til en mere diversificeret erhvervsstruktur. Kongeriget
vil arbejde for at styrke fokus på temaet ungdom og entre-
prenørskab i Arktis, ikke mindst blandt oprindelige folk.
Kongeriget vil også arbejde for, at potentialet i Arktisk
Råds forskningsaftale foldes ud i praksis. Det er regeringens
mål at styrke samarbejdet mellem forskere i de arktiske stater,
men også at arbejde for en større inddragelse af forskere fra
andre lande med væsentlige arktiske interesser.
Regeringen vil i samarbejde med grønlandske myndighe-
der etablere en international arktisk hub i Grønland. Det vil
styrke Kongerigets stærke profil inden for arktisk forskning
og uddannelse yderligere. Samtidig vil en hub have gavnlige
lokale effekter på sigt i forhold til uddannelse, lokal økonomi
og beskæftigelse.
Regeringen vil styrke samarbejdet om forskning og inno-
vation med de asiatiske stater, der udviser stigende interesse
for Arktis. Senest har Kina f.eks. i januar 2018 udgivet en
hvidbog om sin arktiske politik, hvor der lægges op til en
styrket indsats over en bred front. Fjerne og ressourcestærke
nationers interesse i Arktisk indebærer mange positive mu-
ligheder, men kan også rumme geopolitiske udfordringer.
Forsvaret i Arktis
Med forsvarsforliget (2018-2023) styrkes Forsvarsministeriets
opgaveløsning og tilstedeværelse i Arktis yderligere gennem
initiativer, der understøtter suverænitetshævdelse, overvåg-
ning, beskyttelse af havmiljøet samt eftersøgnings- og red-
ningstjeneste. Regeringen følger nøje udviklingen i de mar-
kante og stigende geopolitiske interesser i regionen og den
fortsatte russiske militære udbygning, som ifølge Forsvarets
Efterretningstjeneste bl.a. inkluderer genopbygning og udvi-
delse af fremskudte baser på de russiske øer i Det Nordlige
Ishav samt igangværende forberedelser til udstationering af
taktiske kampfly. Det sker ud fra regeringens målsætning om
at fastholde Arktis som et lavspændingsområde. NATO har
et øget fokus på Nordatlanten, og vi skal sammen med vores
partnere og allierede forholde os til udviklingen i Arktis og
Nordatlanten.
Regeringen vil ud fra en række konkrete initiativer og fo-
kuspunkter i 2019 og 2020 arbejde for at understøtte denne
prioritet jf. bilag 6 (ikke optrykt her).
Hermed slutter redegørelsen.