Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

NOTAT
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mfvm@mfvm.dk • www.mfvm.dk
Natur og Klimatilpasning
J.nr. 2018-9780
Ref. niher
Den 18. oktober 2018
Høringsnotat om forslag til lov om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om jagt og
vildtforvaltning og straffeloven
(Kommunal adgang til at begrænse sejlads med visse hurtigtsejlende fartøjer ved udlagte
badeområder, strafskærpelse for visse overtrædelser af CITES-regler og udvidet bemyndigelse til at
fastsætte regler om hold af hjemmehørende rovfugle og ugler)
Miljø- og Fødevareministeriet sendte den 17. september 2018 forslag til lov om ændring af lov om
naturbeskyttelse, lov om jagt og vildtforvaltning og straffeloven i offentlig høring med frist for afgivelse
af høringssvar den 15. oktober 2018.
Miljø- og Fødevareministeriet har modtaget i alt 21 høringssvar fra eksterne parter. Heraf oplyser 4
høringssvar, at de ikke har bemærkninger til lovforslaget (Institut for Menneskerettigheder,
Københavns Byret, Østre Landsret, Vestre Landsret, Den Danske Dommerforening og
Politiforbundet). De øvrige 15 organisationer, foreninger og borgere har afgivet bemærkninger til
lovforslaget.
Høringssvarene og Miljø- og Fødevareministeriets kommentarer hertil grupperes således:
1. Ændring af naturbeskyttelsesloven – begrænsning af sejlads med visse hurtigtsejlende fartøjer
ved udlagte badeområder.
2. Ændring af naturbeskyttelsesloven – bemyndigelse til at fastsætte regler om højere
strafferamme for overtrædelse af EU’s forordninger om beskyttelse af vilde dyr og planter ved
kontrol af handelen hermed.
3. Ændring af jagt- og vildtforvaltningsloven – udvidet bemyndigelse til at fastsætte regler om
hold af rovfugle og ugler.
4. Ændring af straffeloven – strafferamme for ulovlig handel med truede dyr og planter.
I det følgende gøres der rede for hovedindholdet af høringssvarene, og med kursiv er angivet, hvorvidt
høringssvarene har givet anledning til ændringer i lovforslaget.
1. Begrænsning af sejlads med visse hurtigtsejlende fartøjer ved udlagte
badeområder
En del af høringssvarene bifalder forslaget eller har ingen bemærkninger til denne del af lovforslaget.
Dansk Vandski og Wakeboard Forbund ønsker, at det sikres, at der ikke sker en begrænsning i
fredelige, foreningsbaserede vandskiaktiviteter, som er afhængige af, at der kan sejles inden for 300
meter fra kysten. Forbundet vil gerne inddrages i forarbejdet til den kommende bekendtgørelse.
Dansk Sejlunion bemærker, at forslaget kan føre til, at en lang række motordrevne fritidsfartøjer kan
blive ramt af vidtrækkende restriktioner for at praktisere rekreativ sejlads, ligesom lystsejlere inden for
Miljø- og Fødevareudvalget, Miljø- og Fødevareudvalget, Miljø- og Fødevareudvalget, Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19
L 106 Bilag 1, L 106 A Bilag 1, L 106 B Bilag 1, L 106 C Bilag 1
Offentligt
2
300 meter fra kysten kan blive forhindret i at udøve kapsejlads, der er afhængig af motordrevne
følgebåde. Det vil nedtone sikkerheden ved sejladsaktiviteter, herunder mulighederne for træning i
ungdomsarbejde og afholdelse af kapsejlads. Den nuværende lovgivning, jf. ordensbekendtgørelsen, og
politiets adgang til at iværksætte midlertidige foranstaltninger er allerede udmærkede muligheder for
lokal og regional regulering og forbud.
Dansk Idrætsforbund vil gerne sikre sig, at der ikke med forslaget kommer til at ske en begrænsning i
fredelige, foreningsbaserede vandaktiviteter. En lang række foreningers muligheder for at praktisere
f.eks. børne- og ungdomsarbejde med anvendelse af følgebåde, som falder inden for definitionerne i
speedbådsførerbekendtgørelsen, kan risikere at blive begrænset. Det gælder f.eks. Dansk Sejlunion,
Dansk Kano- og Kajak Forbund og Dansk Forening for Rosport. Målgruppen for de foreslåede
skærpelser skal derfor beskrives mere specifikt.
Foreningen Rejsearbejdere.dk bemærker, at forslaget ikke bør indbefatte speedbåde med
påhængsmotor, da isætning og udsejling fra land eller fra badebro bliver begrænset for campister og
for ejere eller lejere af sommerhuse i og nær ved et badeområde.
Friluftsrådet anbefaler, at der i lovforslaget redegøres nærmere for, hvad der menes med
”hurtigsejlende fartøjer som vandscootere, jetski og visse speedbåde” og ”visse hurtigsejlende fartøjer”.
Derudover anbefales, at det kommer til at fremgå, at motorbåde kan benyttes i badeområder i
forbindelse med undervisningssituationer og lignende. Endelig opfordrer Friluftsrådet til, at der
efterstræbes ensartethed mellem de enkelte kommuners beslutninger.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
De regler, som miljø- og fødevareministeren forventer at fastsætte efter den foreslåede § 29, stk. 5,
vil bl.a. indeholde regler om indholdet af lokale forskrifter, herunder om afgrænsning af reglernes
mulige anvendelsesområde, om forudgående høring af politiet og inddragelse af offentligheden, om
evt. skiltning og om straf for overtrædelse af en kommunal forskrift. Den forudgående høring af
politiet skal sikre, at der etableres en dialog mellem de to myndigheder med henblik på at undgå en
uhensigtsmæssig dobbeltregulering på området. Det vil være op til kommunalbestyrelsen at vurdere,
om visse former for sejlads fortsat skal være tilladt i området – evt. i et afgrænset tidsrum - for at
tilgodese modstående hensyn. Et modstående hensyn kan f.eks. være hensyn til en sejlklubs mulighed
for at anvende følgebåde og lignende ved undervisning, træning og stævner. Kommunalbestyrelsen
kan dog ikke herved fravige vandscooterbekendtgørelsens forbud.
Dette vil blive tydeliggjort i bemærkningerne til lovforslaget.
Det er hensigten, at den kommende bekendtgørelse skal sikre, at der opnås en vis ensartethed i de
kommunale forskrifter.
Hvad angår en objektiv afgrænsning af de omfattede fartøjstyper fremgår det af lovforslaget i
bemærkningerne til lovforslagets § 1, at der forventes fastsat regler, hvorefter forbuddet mod sejlads
skal kunne gælde vandscootere m.v., som de er defineret i vandscooterbekendtgørelsen og visse
speedbåde, som de er defineret i lovgivningen om sikkerhed til søs, dvs. i bekendtgørelse nr. 1724 af
18. december 2017 om beviskrav til førere af visse motordrevne fritidsfartøjer med en skroglængde
under 15 meter (speedbådsførerbekendtgørelsen).
Danmarks Naturfredningsforening anbefaler forslaget og gør opmærksom på, at mange badestrande
ved fjorde og kyster er lavvandede, hvorfor man med fordel kunne give kommunerne adgang til at
overveje en zone på mere end 300 meter.
3
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
For at sikre en vis ensartethed landet over er valgt en zone på 300 meter, hvilket er samme afstand
fra kysten, som benyttes i vandscooterbekendtgørelsen og i en række af de sejladsregulativer, som
politikredsene har fastsat. Bemærkningerne giver ikke Miljø- og Fødevareministeriet anledning til at
ændre lovforslaget.
Duelighedsklubben anfører, at de kommunale forskrifter bør omfatte alle maskin- og sejldrevne
fartøjer og ikke en særlig gruppe fartøjer, der er udvalgt alene på et populistisk og følelsesmæssigt
grundlag. Det anføres, at alle forbudsområder bør afmærkes med specialafmærkninger til søs, og at et
forbud ikke bør have retsvirkning, før zonen er tydeligt afmærket og forbuddet er offentliggjort i
Efterretninger for Søfarende samt indføjet i de officielle søkort.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
Det er ikke hensigten, at kommunerne skal kunne fastsætte sejladsbegrænsninger for alle former for
maskin- og sejldrevne fartøjer, men alene for de fartøjer, der vurderes at kunne være til størst risiko
eller gene for badegæsterne og de øvrige fritidssejlere ved de mest besøgte badestrande i
badesæsonen. Det er heller ikke hensigten, at der skal stilles krav om fysisk afmærkning til søs af de
pågældende områder. Det vil være op til den enkelte kommunalbestyrelse at vurdere på hvilken
måde, der skal informeres om områdets udstrækning. Bemærkningerne giver ikke Miljø- og
Fødevareministeriet anledning til at ændre lovforslaget.
Jet-Trade bemærker, at forslaget i sin helhed er unødvendigt, fordi vandscootere ikke kan isættes fra
vandkanten, og det efter gældende regler allerede er forbudt at sejle tættere på kysten end 300 meter,
medmindre sejladsen foregår i tomgang og vinkelret på kysten. Jet-Trade bemærker endvidere, at det
skal være pålagt kommunalbestyrelsen at sikre, at der er fri adgang til havne i nærheden af
badeområder ved udpegning af sejlrender, kanaler eller lignende, som lovligt kan anvendes til sejlads
gennem et forbudsbelagt område ved anløb af en havn. Det foreslås, at en forbudszone skal markeres
med bøjer, og at lovforslaget bør indeholde en objektiv afgrænsning af de omfattede fartøjstyper, da
forslaget ikke giver et sikkert grundlag for at udlede, hvilke fartøjer der er omfattet.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
Lovforslaget har ikke til formål at sikre fri adgang til havne, ligesom det ikke er hensigten, at der
skal stilles krav om fysisk afmærkning til søs af de pågældende områder. Det vil være op til den
enkelte kommunalbestyrelse at vurdere på hvilken måde, der skal informeres om områdets
udstrækning. Hvad angår en objektiv afgrænsning af de omfattede fartøjstyper fremgår det af
lovforslaget i bemærkningerne til lovforslagets § 1, at der forventes fastsat regler, hvorefter
forbuddet mod sejlads skal kunne gælde vandscootere m.v., som de er defineret i
vandscooterbekendtgørelsen og visse speedbåde, som de er defineret i regler om lovgivningen om
sikkerhed til søs, dvs. for tiden i Erhvervsministeriets bekendtgørelse nr. 1724 af 18. december 2017
om beviskrav til førere af visse motordrevne fritidsfartøjer med en skroglængde under 15 meter
(speedbådsførerbekendtgørelsen). Bemærkningerne giver ikke Miljø- og Fødevareministeriet
anledning til at ændre lovforslaget.
2. Ændring af naturbeskyttelsesloven – bemyndigelse til at fastsætte regler om
højere strafferamme for overtrædelse af EU’s forordninger om beskyttelse af
vilde dyr og planter ved kontrol af handelen hermed
4
De høringssvar, der har bemærkninger til forslaget, bifalder stort set alle, at det bliver muligt at hæve
strafferammen i naturbeskyttelsesloven for overtrædelse af EU’s forordninger om beskyttelse af vilde
dyr og planter fra 1 års til 2 års fængsel.
Dansk Ornitologisk Forening (DOF) mener derudover, at en forhøjelse af strafferammen bør overvejes
i natur- og miljølovgivningen i øvrigt og ikke mindst i naturbeskyttelsesloven og jagt- og
vildtforvaltningsloven.
Dansk Land- og Strandjagt mener, at strafferammen ikke bør hæves undtagen måske i
gentagelsestilfælde.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
Bemærkningerne giver ikke Miljø- og Fødevareministeriet anledning til at ændre lovforslaget.
3. Ændring af jagt- og vildtforvaltningsloven – udvidet bemyndigelse til at fastsætte
regler om hold af rovfugle og ugler
Dansk Falkejagt Klub og Foreningen af Danske Akvarier og Zoologiske Anlæg (DAZA) støtter forslaget
og de påtænkte ændringer af fugleholdsbekendtgørelsen.
Friluftsrådet (FR) finder det fornuftigt at sidestille godkendte, private zoologiske anlæg med offentligt
ejede eller støttede anlæg. FR støtter brugen af hjemmehørende arter til jagt eller regulering frem for
brugen af ikke-hjemmehørende arter. FR ønsker en forenkling af fugleholdsbekendtgørelsen, så der
kan etableres en hurtigere og smidigere sagsbehandling og ønsker at erstatte den nugældende
dispensationsordning med en anmeldeordning.
Dyrenes Beskyttelse (DB) er bekymret for, om det bliver for let at ”hvidvaske” æg og unger fra vilde
danske rovfugle ved at lægge dem til eksisterende hold og påstå, at de er egen produktion. Den
foreslåede ændring vil medføre øget faunakriminalitet, og DB vil gerne have indført obligatorisk DNA-
test af alle rovfugle og ugler. DB fremhæver, at det er svært at holde rovfugle og ugler under forhold,
der tilgodeser fuglenes velfærd.
Dansk Ornitologisk Forening (DOF) er meget imod ophævelse af forbuddet mod at etablere nye hold af
hjemmehørende rovfugle og ugler, der vil øge interessen for hold af fugle, som også kan skaffes ulovligt
i naturen. Der mangler kontrol med de holdte rovfugle til sikring af, at de ikke er ulovlige. Der bør
derfor gennemføres en undersøgelse af eksisterende og tidligere hold og fugle. Der er ikke behov for, at
den nu indførte ordning med jagt med rovfugle udføres med danske arter.
Danmarks Naturfredningsforening (DN) er imod hold og jagt med rovfugle og fremhæver risikoen for,
at fuglene indfanges og bruges ulovligt. Der er ikke behov for, at den nu indførte ordning med jagt med
rovfugle udføres med danske arter. Fugleholdsbekendtgørelsen bør indebære sikkerhed for, at man
ikke ulovligt kan indfange rovfugle i den danske natur. DN ønsker rutinemæssig undersøgelse af de
holdte fugle for at sikre, at de er lovlige.
Det Dyreetiske Råd (DDR) anfører, at når det er tilladt at holde rovfugle og ugler, kan DDR tilslutte
sig, at der er regler herom. Det er dog afgørende, hvordan det nye forslag udmøntes og hvilke
konsekvenser, det har i praksis, herunder mulighederne for kontrol, ligesom dyrevelfærd bør
prioriteres.
5
Dansk Land- og Strandjagt (DLS) nævner, at det i sin tid var formålet, at hold af hjemmehørende
rovfugle og ugler over tid skulle udfases helt, hvilket blandt andet blev begrundet med, at hold af
hjemmehørende rovfugle medfører risiko for ulovlig indfangning af disse rovfugle i naturen
(faunakriminalitet) og medfører risiko for, at undslupne rovfugle parrer sig med vilde rovfugle
(faunaforurening). DLS spørger, hvad begrundelsen er for, at den anførte risiko ikke findes mere.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
DB’s, DOF’s, DN’s og DDR’s bemærkninger om behov for mere kontrol med fuglehold vil indgå i
overvejelserne, når fugleholdsbekendtgørelsen skal ændres. Til DLS’s spørgsmål om
faunakriminalitet og faunaforurening bemærkes, at der nu er ønske om at give godkendte, private
zoologiske anlæg og falkonerer, der har opnået ret til jagt med rovfugle, adgang til at etablere nyt
hold af hjemmehørende fugle.
Bemærkningerne giver ikke Miljø- og Fødevareministeriet anledning til at ændre lovforslaget.
Nordjysk Falkonertjeneste støtter forslaget og bemærker desuden, at der ønskes en stærk forenkling af
ansøgningsproceduren, når der skal købes rovfugle, og foreslår, at ansøgning erstattes med en
registreringsordning.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
Bemærkningerne vil indgå i overvejelserne, når fugleholdsbekendtgørelsen skal ændres.
Bemærkningerne giver ikke Miljø- og Fødevareministeriet anledning til at ændre lovforslaget.
4. Ændring af straffeloven – strafferamme for ulovlig handel med truede dyr og
planter
De høringssvar, der har bemærkninger til forslaget, bifalder, at det bliver muligt at indsætte en
strafferamme på 6 års fængsel i straffeloven for ulovlig handel med truede dyr og planter.


Mi l jø- og Fødev areministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tl f. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mfvm@mfvm.dk • w ww.mfvm.dk
Den 15. november 2018
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Til udvalgets orientering fremsendes hermed høringssvarog høringsnotatover
forslag til lov om ændring af naturbeskyttelsesloven, lov om jagt og
vildtforvaltning og straffeloven (Kommunal adgang til at begrænse sejlads med
visse hurtigtsejlende fartøjervedudlagtebadeområder, strafskærpelse for visse
overtrædelserafCITES-regler og udvidet bemyndigelse til at fastsætte reglerom
hold af hjemmehørende rovfugle og ugler).
Forslaget har væreti ekstern høring fra 17. september til 15. oktober 2018.
Lovforslaget er fremsat den 15.november 2018.
Jakob Ellemann-Jensen / Isabelle Navarro Vinten
./.
Miljø- og Fødevareudvalget, Miljø- og Fødevareudvalget, Miljø- og Fødevareudvalget, Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19
L 106 Bilag 1, L 106 A Bilag 1, L 106 B Bilag 1, L 106 C Bilag 1
Offentligt


Til: Miljø- og fødevareministeriet (mfvm@mfvm.dk), kontakt@danskfalkejagtklub.dk (kontakt@danskfalkejagtklub.dk), Nina
Herskind (niher@mfvm.dk)
Fra: kontakt - Falkoneriet (kontakt@falkoneriet.dk)
Titel: Fwd: Høringssvar journal nr 2018-9780
Sendt: 15-10-2018 11:51:46
Fra: kontakt - Bruunsdental.dk <kontakt@bruunsdental.dk>
Dato: 15. oktober 2018 kl. 11.35.28 CEST
Til: kontakt - Falkoneriet <kontakt@falkoneriet.dk>
Emne: Høringssvar journal nr 2018-9780
Kære Nina Herskind
Tak for tilsendte udkast til diverse ændringer i lov om jagt og vildtforvaltning . Dansk Falkejagt Klub har kun
bemærkninger til de ændringer der direkte har betydning for vores fuglehold samt jagt og opdræt .
Indledningsvis vil jeg glæde mig over , at der nu skabes ro og tryghed omkring vores ældgamle UNESCO
anerkendte jagtform efter at den er blevet lovliggjort.
Det der nu ønskes ændret i fugleholdsbekendtgørelsen , er netop de punkter DFK rettede focus på i vores
tidligere høringsvar ,ved den seneste høring omkring fugleholdsbekendtgørelsen.
Den hidtidige restriktive praksis i fugleholdsbekendtgørelsen har i nogen grad nærmest tilskyndet falkonererne
til at “hamstre” fugle for at sikre sig fremadrettet .Med udsigten til en mere pragmatisk og lempeligere
lovgivning på området , der vil tillade netop falkonerer at oprette nye hold af også hjemmehørende arter, vil
rovfugleholdet på langt sigt antagelig undergå en forandring i retning af en større andel hjemmehørende
jagtfugle . Som vi ser det vil ændringerne også medføre , at kommende generationskifter af hjemmehørende
arter til jagt og opdræt atter muliggøres.
Vi ser endvidere frem til endelig afskaffelse af den helt unødvendige administrative praksis der hidtil har pålagt
os , at søge en skriftlig tilladelse til at tage en hjemmehørende rovfugl uden for eget matrikelnummer .
Ændringerne omkring en mere smidig anmeldepligt og tilladelser fremfor dispensationer , hilser vi naturligvis
også meget velkommen .
Med venlig hilsen
René Rask Bruun
Formand
Dansk Falkejagt Klub
-- AKT 3906705 -- BILAG 1 -- [ Fwd Høringssvar journal nr 2018-9780 ] --
Miljø- og Fødevareudvalget, Miljø- og Fødevareudvalget, Miljø- og Fødevareudvalget, Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19
L 106 Bilag 1, L 106 A Bilag 1, L 106 B Bilag 1, L 106 C Bilag 1
Offentligt
Dansk Sejlunion, Brøndby 12. oktober 2018
Miljø- og Fødevareministeriet
Høringssvar vedr.: ”Forslag til lov om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om jagt og
vildtforvaltning og straffeloven”
Dansk Sejlunion indgiver hermed høringssvar til Miljø- og Fødevareministeriet vedr. journalnummer 2018-
9780. Dansk Sejlunion har følgende betænkninger og bemærkninger vedr. ændringsforslag til lov om
naturbeskyttelse:
Uklarhed om berørte typer af fartøjer
Dansk Sejlunion erfarer, at man i lovforslagets hovedpunkter anvender formuleringen ”sejlads med visse
hurtigsejlende fartøjer”.
I ”Bekendtgørelse om beviskrav til førere af visse motordrevne fritidsfartøjer med en skroglængde under 15
meter (speedbådsbekendtgørelsen)” fremgår det:
§1 stk. 4: Ved planende fartøjer forstås et fartøj uden egentlig køl med ren V-formet bund eller med flad
bund i den agterste tredjedel, eller fartøjer, der er bygget på en sådan måde, at skroget ved en vis
hastighed løftes delvist ud af vandet […].
Sådanne fartøjer dækker eksempelvis over en lang række typer af motordrevne lystfartøjer, følgebåde i
foreningslivet mm.
I Miljø- og Fødevareministeriets forslag til ændring af ”Lov om naturbeskyttelse”, jf. bekendtgørelse nr. 122
af 3. september 2018, foreslås følgende ændring:
I §29, st. 1, indsættes efter stk. 2 som nye stykker:
»Stk.3. Kommunalbestyrelsen kan vedtage forskrifter, hvorefter ikkeerhvervsmæssig sejlads på havet
med visse hurtigsejlende fartøjer forbydes helt eller delvis i badesæsonen ved områder, som i en
kommuneplan er udlagt til badeformål«
Lovforslaget kan tolkes således, at en lang række typer af motordrevne fritidsfartøjer efter definitionen i
speedbådsbekendtgørelsen kan blive omfattet af lovforslaget med mulighed for vidtrækkende restriktioner
for at praktisere rekreative sejladsaktiviteter. Det gælder eksempelvis:
• Motorbåde anvendt til lystsejlads
• Motorbåde anvendt til foreningers aktiviteter
I nær beliggenhed – og nogle steder i direkte forlængelse af – en lang række lystbådehavne er der i
kommuneplaner udlagt områder til rekreative aktiviteter, herunder badeformål. Langs mange kyster med
områder udlagt til rekreative aktiviteter, herunder badeformål, praktiseres der rolig lystsejlads i motorbåde,
som falder inden for speedbådsbekendtgørelsen. Lovforslaget begrænser dermed potentielt:
• En lang række lystsejleres muligheder for friluftsliv inden for den i ændringsforslaget angivne 300
meter-zone. Det gælder eksempelvis opankring og rolig sejlads i motorbåde vinkelret på stranden i nær
beliggenhed af havne eller langs kysten.
Dansk Sejlunion, Brøndby 12. oktober 2018
• En lang række foreningers muligheder for at praktisere eksempelvis ungdomsarbejde samt afholdelse af
kapsejlads, idet disse aktiviteter er afhængige af følgebåde, som falder inden for definitionerne i
speedbådsbekendtgørelsen, og praktiseres inden for den i ændringsforslaget angivne 300 meter-zone.
• Lovforslaget kan således udgøre en decideret nedtoning af sikkerhed i sejladsaktiviteter, herunder
muligheder for træning i ungdomsarbejde og afholdelse af kapsejlads.
Dansk Sejlunion er derfor af den overbevisning, at lovforslaget på nogle punkter ikke efterlever et af
formålene med ”Bekendtgørelse af lov om naturbeskyttelse”:
§1. Stk. 2. Loven tilsigter særligt
3) at give befolkningen adgang til at færdes og opholde sig i naturen samt forbedre mulighederne for
friluftslivet.
Stk. 3. Der skal ved lovens administration lægges vægt på den betydning, som et areal på grund af sin
beliggenhed kan have for almenheden.
Jf. lovtekst ovenfor er Dansk Sejlunion af den overbevisning, at rekreative aktiviteter for fritidssejlere i
motordrevne fartøjer og foreningsaktiviteter kan blive begrænset af lovforslaget. Dansk Sejlunion finder det
betænkeligt, at lovforslaget giver kommunalbestyrelser hjemmel til at regulere eller forbyde sejlads med
”visse hurtigtgående fartøjer”, hvis definitionen tolkes synonymt med lovtekst i speedbådsbekendtgørelsen,
idet Dansk Sejlunion erfarer, at målgruppen for restriktioner og skærpelser af lovgivningen grundlæggende
kan adresseres mere specifikt end lovforslagets nuværende formulering om ”visse hurtigsejlende fartøjer”.
Det fremgår af lovforslaget, at:
Forslaget til ændring af naturbeskyttelsesloven skal supplere den række af initiativer i den såkaldte
”vandscooterpakke”, der er foretaget af lovgivning på Erhvervsministeriets og Justitsministeriets område
med det formål at skærpe kravene til sejlads med vandscootere m.v. Skærpelserne sker som følge af en
ulykke i Københavns Havn i 2017, hvor to amerikanske udvekslingsstuderende afgik ved døden efter at være
blevet påsejlet af en vandscooter.
Dansk Sejlunion er grundlæggende af den overbevisning, at friluftsliv i Danmark bør have ideelle betingelser
på såvel landterritoriet som søterritoriet. Lovforslaget i dets nuværende form åbner dels for unødvendige
begrænsninger i sejladsmuligheder generelt, dels adresserer lovforslaget ikke problematikker omkring farlig
sejlads tydeligt.
Dansk Sejlunion ønsker dog samtidig også at tilkendegive fuld forståelse for ønsket om og behovet for
regulering af farlig sejlads på vandscooter, jetski o.l., herunder i relevante områder forbud mod aktiviteten.
Dansk Sejlunion er af den overbevisning, at der i den nuværende lovgivning jf. ”Bekendtgørelse om politiets
sikring af den offentlige orden og beskyttelse af enkeltpersoners og den offentlige sikkerhed mv., samt
politiets adgang til at iværksætte midlertidige foranstaltninger” er udmærkede muligheder for lokal og
regional regulering og forbud:
§ 14. Politiet kan efter forhandling med kommunalbestyrelsen ved skiltning eller på lignende tydelig måde
fastsætte regler om badning, herunder regler om, at badning på nærmere angivne områder er forbudt.
Stk. 2. Politiet kan på den i stk. 1 nævnte måde endvidere fastsætte regler for sejlads med motorbåde og
for brætsejlads inden for en nærmere angivet kortere afstand fra kyststrækninger, for så vidt det må anses
for påkrævet for at forebygge hindringer eller ulemper for anden sejlads eller for badning eller for at
forebygge unødig støj, der er til ulempe for andre.
Dansk Sejlunion stiller sig med sin ekspertviden til rådighed for videre dialog.
Med venlig hilsen
Christian Lerche
Direktør, Dansk Sejlunion
Om Dansk Sejlunion
Dansk Sejlunion er specialforbund med ca. 260 foreninger og 53.000 medlemmer, organiseret i Danmarks
Idrætsforbund. Dansk Sejlunion er interesseorganisation for fritidssejlads i alle dets former.
Dansk Sejlunion er af Søfartsstyrelsen under Erhvervsministeriet bemyndiget som tilsynsførende med
fritidssejleruddannelser i Danmark.
Dansk Vandski & Wakeboard Forbund - Idrættens Hus - Brøndby Stadion 20 - 2605 Brøndby
12. OKTOBER 2018
MILJØ- OG FØDEVAREMINISTERIET
MFVM@MFVM.DK
DANSK VANDSKI & WAKEBOARD FORBUNDS HØRINGSSVAR PÅ UDKAST TIL ÆNDRING
AF LOV OM NATURBESKYTTELSE, LOV OM JAGT OG VILDTFORVALTNING OG
STRAFFELOVEN
DVWF afgiver hermed følgende kommentarer til udkast til ændring af lov om naturbeskyttelse, lov
om jagt og vildtforvaltning og straffeloven.
DVWF har særlig interessere for mulighederne for idræt og rekreative oplevelser og har derfor
udelukkende kommentarer til § 1 i udkastet, vedrørende Naturbeskyttelseslovens § 29, stk.1.
Baggrunden for ændringsforslaget
Baggrunden for forslaget, er et ønske om at supplere de skærpelser af lovgivningen, regeringen
allerede har foretaget i regi af den såkaldte vandscooterpakke efter en ulykke med dødelig udgang
i Københavns Havn i 2017. DVWF har fuld forståelse for ønsket om at forhindre lignende tragiske
hændelser og anerkender behovet for regulering af privat uagtsom sejlads.
Ændringsforslaget
Det foreslås, at kommunalbestyrelsen får beføjelse til at vedtage forskrifter om begrænsning af
ikke-erhvervsmæssig sejlads på havet med visse hurtigsejlende fartøjer i badesæsonen ved
områder udlagt til badeformål.
Lovændringen supplerer de muligheder, som politikredsene - i samarbejde med
kommunalbestyrelsen - i dag har i medfør af ordensbekendtgørelsen for at regulere sejlads med
vandscootere, speedbåde m.m. Med forslaget kan kommunalbestyrelsen på eget initiativ,
fastsætte lokale forskrifter om forbud mod sejlads for at varetage hensyn til bl.a. badegæsterne
ved strande i badesæsonen, dvs. på de tidspunkter, hvor der erfaringsmæssigt er mange badende
og besøgende.
Intentionen er, at kommunalbestyrelsen kan tilgodese befolkningens friluftsliv og mulighed for at
opholde sig på og bade fra strande i den fastsatte periode af året. Dette er i overensstemmelse
med Naturbeskyttelseslovens formålsbestemmelse om at give befolkningen adgang til at færdes
og opholde sig i naturen samt at forbedre mulighederne for friluftslivet. DVWF vil gerne sikre sig, at
der med forslaget ikke samtidig kommer til at ske en begrænsning i fredelige, foreningsbaserede
vandskiaktiviteter.
Dansk Vandski & Wakeboard Forbund - Idrættens Hus - Brøndby Stadion 20 - 2605 Brøndby
Det foreslås endvidere, at miljø- og fødevareministeren bemyndiges til at fastsætte de nærmere
regler for kommunalbestyrelsens adgang til at vedtage sådanne forskrifter. Kommunalbestyrelsen
kan således først udstede en lokal forskrift, når miljø- og fødevareministeren har udstedt en
bekendtgørelse efter stk. 5 med de nærmere regler herom.
De regler, som miljø- og fødevareministeren forventer at fastsætte efter den foreslåede § 29, stk.
5, vil bl.a. indeholde regler om forskrifternes indhold, herunder om afgrænsning af reglernes mulige
anvendelsesområde, om forudgående inddragelse af politiet og offentligheden, og om evt. skiltning
m.v. Det forventes samtidig, at den kommende bekendtgørelse vil definere, hvad der skal forstås
ved badesæsonen.
Der vil endvidere, med hjemmel i den foreslåede bestemmelse, skulle fastsættes regler, der
afgrænser, hvilke hurtigsejlende fartøjer, der skal kunne omfattes af et forbud, alt afhængigt af,
hvad der vurderes behov for til enhver tid.
Der forventes for nærværende fastsat regler, hvorefter forbuddet mod sejlads skal kunne gælde
vandscootere m.v., som de er defineret i vandscooterbekendtgørelsen, jf. ovenfor, og for visse
speedbåde, som de er defineret i regler om lovgivningen om sikkerhed til søs, dvs. for tiden i
bekendtgørelse nr. 1724 af 18. december 2017 om beviskrav til førere af visse motordrevne
fritidsfartøjer med en skroglængde under 15 meter (speedbådsførerbekendtgørelsen).
Der forventes ligeledes fastsat regler om gennemførelse af en offentlig høring over et udkast til
forskrift, høringsfrister og lignende.
Der kan ligeledes fastsættes regler med det formål at sikre offentlighedens kendskab til et
sejladsforbud og dettes udstrækning. Det kan f.eks. være i form af et krav om skiltning eller anden
fysisk markering ved badeområdet. Herudover vil der kunne fastsættes regler om, at en kommunal
forskrift skal indeholde et kortbilag, der tydeligt viser, hvor forbuddet er gældende. De videre
overvejelser om, hvorvidt og i givet fald hvilke regler, der bør fastsættes, er endnu ikke afsluttet.
Det fremgår således, at hele den række af præciseringer, der skal sikre offentlighedens adgang til
rekreative aktiviteter endnu ikke er beskrevet, da et forslag til bekendtgørelse endnu ikke
foreligger. Det fremkalder bekymringer hos DVWF, da vandskiaktivitetens eksistens er afhængig af
speedbådssejlads inden for 300 meter fra kystlinjen.
DVWF har 25 medlemsforeninger, hvoraf 20 benytter en specialkonstrueret vandskibåd som
trækkraft. 11 af klubberne har placering på forskellige kystlokationer i det åbne farvand. Den
ældste af medlemsforeningerne, Skovshoved Vandskiklub, åbnede i 1952 og har i sin
eksistensperiode ikke været involveret i kollisionsulykker eller andre skadevoldende uheld med
bløde trafikanter på vandet.
Samtlige vandskiklubber har et klubhus på kysten med tilhørende startbro, hvorfra de starter og
slutter deres aktivitet. Sejladsen foregår i en permanentliggende bane, som består af et vist antal
sejlbøjer og svingbøjer. Sejladsen er altså begrænset til et fastbestemt, kystnært område, og
båden har kun kontakt med kysten via den føromtalte startbro. Bådførerne i medlemsforeningerne
har alle speedbådsbevis og er erfarne og ansvarsfulde sejlere. Der stilles store krav til bådførerne
af medlemsforeningerne, da de både har ansvaret for foreningens værdifulde aktiv samt
sikkerheden for medlemmerne og de omkringværende personer og fartøj på vandet.
Dansk Vandski & Wakeboard Forbund - Idrættens Hus - Brøndby Stadion 20 - 2605 Brøndby
Man kan forestille sig et scenarie, hvor en kommunalbestyrelse finder det hensigtsmæssigt at lave
forbud mod ikke-erhvervsmæssig motorsejlads på en given kyststrækning. Det kan enten være
grundet stor badeaktivitet fra stranden i sommerhalvåret, eller grundet vedvarende problemer med
privat uagtsom sejlads i området. På samme strækning kunne der, indenfor 300 meter zonen,
være foreningsbaserede vandskiaktiviteter. Disse aktiviteter er kontrolleret af foreningen og er
tilpasset alle andre brugere af havet og kysten i området. De har fungeret upåklageligt og i samspil
med andre aktiviteter i omtrent et halvt århundrede. Et forbud udstukket af kommunalbestyrelsen
vil i dette scenarie utilsigtet sætte en stopper for de uproblematiske, foreningsbaserede
vandskiaktiviteter. Det til trods for, at netop denne aktivitet ikke volder, eller tidligere har voldt,
nogen sikkerhedsmæssige problemer.
DVWF foreslår:
At Dansk Vandski & Wakeboard Forbund inddrages i forarbejdet til bekendtgørelsen for at sikre, at
intentionerne med forslaget om at undgå tragiske ulykker bliver opfyldt uden at begrænse
fredelige, foreningsbaserede vandskiaktiviteter. Det kan bl.a. overvejes at sondre mellem
foreningsbaseret sejlads og privat sejlads eller sekundært at skabe mulighed for at indhente
tilladelse til sejlads, der undtager den pågældende sejlads fra et forbud, som det kendes fra
Transport-, Bygnings – og Boligministeriets område, hvor ministeren kan fastsætte regler om
overholdelse af orden i danske havne.
Til: Miljø- og fødevareministeriet (mfvm@mfvm.dk)
Fra: Frank Vigh-Larsen (frank@ulve.dk)
Titel: Vedr. journal nr. 2018-9780
Sendt: 25-09-2018 12:37:42
Vedr. Høringsbrevets pkt. 2. Hold af rovfugle og ugler, 1. afsnit
På vegne af bestyrelsen i Foreningen af Danske Akvarier og Zoologiske Anlæg (DAZA) skal jeg hermed meddele Miljø- og
Fødevareministeriet, at pkt. 2 i høringsbrevet (Hold af rovfugle og ugler), 1. afsnit,
er i fuld overensstemmelse med DAZA's ønsker om en ændring af Fugleholdsbekendtgørelsen på netop dette område. Det
er DAZA's ønske, at godkendte, private, zoologiske anlæg sidestilles med offentligt støttede eller ejede zoologiske anlæg,
således at alle typer af anlæg, uanset ejerform, tillades hold af hjemmehørende rovfugle og ugler.
DAZA støtter således fuldt ud op om Høringsbrevets pkt. 2. Hold af rovfugle og ugler, 1. afsnit.
Med venlig hilsen
Frank Vigh-Larsen
Direktør, Ph.D.
Skandinavisk Dyrepark
Nødagervej 67B
8560 Kolind
-- AKT 3861177 -- BILAG 1 -- [ Vedr. journal nr. 2018-9780 ] --
Det Dyreetiske Råd • Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
detdyreetiskeraad@mfvm.dk • www.detdyreetiskeraad.dk
Att. Nina Herskind
Miljø- og Fødevareministeriet
Departementet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
15. oktober 2018
Vedr. høring af udkast til ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om
jagt og vildtforvaltning og straffeloven.
Det Dyreetiske Råd har modtaget en henvendelse fra Miljø- og Fødevareministeriets
Departement dateret d. 17. september 2018 vedr. høring af udkast til ændring af lov om
naturbeskyttelse, lov om jagt og vildtforvaltning og straffeloven (J.nr. 2018-9780). Det
Dyreetiske Råd har følgende bemærkninger til den del af udkastet, der omhandler lov om
jagt og vildtforvaltning.
Det Dyreetiske Råd udtalte sig i 20o6 om jagt med rovfugle* på anmodning fra Skov- og
Naturstyrelsen. Baggrunden for anmodningen var en drøftelse af emnet i
Vildtforvaltningsrådet, hvor en arbejdsgruppe anbefalede, at dyreetiske spørgsmål blev
forelagt Det Dyreetiske Råd.
Rådet fremsatte i den forbindelse bl.a. anbefalinger om følgende: krav om uddannelse af
de personer, der udøver jagt med rovfugle; krav til hold af rovfugle i relation til at sikre
fuglenes velfærd; sikre at transport af fuglene foregår på en måde, der så vidt muligt
reducerer generne for fuglene; samt sikre at træningen af fuglene foregår på
hensigtsmæssig og forsvarlig vis.
Rådet fremhævede, at det kan være vanskeligt at forudsige, hvilken udvikling en tilladelse
til jagt med rovfugle vil medføre i relation til fx antallet af rovfugle i fangenskab og den
seriøsitet, der lægges i fuglehold og jagtudøvelse. Rådet fandt dog, at det med de i
udtalelsen skitserede tiltag ville være rimeligt at indlede en forsøgsperiode.
Det Dyreetiske Råd har ikke i forbindelse med den indeværende høring haft en fornyet
drøftelse af, hvorvidt der bør være et forbud mod jagt med rovfugle eller ej. Rådet har
heller ikke drøftet, hvorvidt det bør være tilladt eller ej at have rovfugle i fangenskab.
Rådet forholder sig i indeværende høringssvar derfor alene til betingelserne for hold af
rovfugle til jagt, givet at dette nu vil være tilladt.
Det Dyreetiske Råd noterer indledningsvis, at forslaget vedr. § 6, stk. 1, nr. 1, i lov om
jagt- og vildtforvaltning, har til formål at skabe hjemmel til, at miljø- og
fødevareministeren kan fastsætte nærmere regler om hold af rovfugle og ugler. Det
fremgår, at bemyndigelsen forventes anvendt til at gennemføre en ligestilling af
godkendte private zoologiske anlæg med de offentligt ejede eller støttede anlæg. Det
fremgår videre, at bemyndigelsen forventes anvendt til at fastsætte regler, hvorefter
falkonerer, der har opnået ret til at udøve jagt eller regulering af skadevoldende vildt med
2
brug af rovfugle, får adgang til at etablere nye hold af hjemmehørende rovfugle, der er
opdrættet i mindst 2. generation.
Rådet kan som udgangspunkt tilslutte sig, at der er regler om hold af rovfugle og ugler,
når det nu er tilladt at holde disse dyr. Rådet påpeger dog samtidig, at det naturligvis er
afgørende, hvordan dette forslag udmøntes, og hvilke konsekvenser det har i praksis,
herunder mulighederne for kontrol. Rådet understreger i forlængelse heraf, at hensyn til
dyrevelfærd bør prioriteres.
Med venlig hilsen,
Stine B. Christiansen
Sekretariatsleder
* Udtalelse om jagt med rovfugle (2006):
http://detdyreetiskeraad.dk/udtalelser/udtalelse/pub/hent-fil/publication/udtalelse-om-jagt-med-
rovfugle-2006/
DIF
DANMARKS IDRÆTSFORBUND
IDRÆTTENS HUS
BRØNDBY STADION 20
2605 BRØNDBY
DANMARK
T: 43 26 26 26
WWW.DIF.DK
SIDE 1 AF 3
PROTEKTOR
HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN
MILJØ- OG FØDEVAREMINISTERIET
MFVM@MFVM.DK
12.OKTOBER 2018
DANMARKS IDRÆTSFORBUNDS HØRINGSSVAR PÅ UDKAST TIL
ÆNDRING AF LOV OM NATURBESKYTTELSE, LOV OM JAGT OG
VILDTFORVALTNING OG STRAFFELOVEN, JRN.NR 2018-9780
DIF skal hermed på baggrund af en intern høring blandt DIF’s specialforbund afgive
følgendekommentarertil udkasttilændringaflovomnaturbeskyttelse,lovom jagt
og vildtforvaltning og straffeloven.
DIF har særligt interesseret sig for mulighederne for idræt, friluftsliv og rekreative
oplevelser ved gennemgangen af materialet og har derfor udelukkende
kommentarer til § 1 i udkastet, vedrørende Naturbeskyttelseslovens § 29, stk.1.
Baggrunden for ændringsforslaget
Baggrunden for forslaget, er et ønske om at supplere de skærpelser af
lovgivningen, regeringen allerede har foretaget i regi af den såkaldte
vandscooterpakke efter en ulykke med dødelig udgang i Københavns Havn i 2017.
DIF har fuld forståelse for ønsket om at forhindre lignende tragiske hændelser og
anerkender behovet for regulering af privat uagtsom sejlads.
Ændringsforslaget
Det foreslås, at kommunalbestyrelsen får beføjelse til at vedtage forskrifter om
begrænsning af ikke-erhvervsmæssig sejlads på havet med visse hurtigsejlende
fartøjer i badesæsonen ved områder udlagt til badeformål.
Lovændringen supplerer de muligheder, som politikredsene - i samarbejde med
kommunalbestyrelsen - i dag har i medfør af ordensbekendtgørelsen for at
regulere sejlads med vandscootere, speedbåde m.m. Med forslaget kan
kommunalbestyrelsen på eget initiativ fastsætte lokale forskrifter om forbud mod
sejlads for at varetage hensyn til bl.a. badegæsterne ved strande i badesæsonen,
dvs. på de tidspunkter, hvor der erfaringsmæssigt er mange badende og
besøgende.
Intentionen er, at kommunalbestyrelsen kan tilgodese befolkningens friluftsliv og
mulighed for at opholde sig på og bade fra strande i den fastsatte periode af året.
Dette er i overensstemmelse med Naturbeskyttelseslovens formålsbestemmelse
om at give befolkningen adgang til at færdes og opholde sig i naturen samt at
forbedre mulighederne for friluftslivet. DIF vil gerne sikre sig, at der med forslaget
PROTEKTOR
HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN
SIDE 2 AF 3
ikke samtidig kommer til at ske en begrænsning i fredelige, foreningsbaserede
vandaktiviteter.
Det foreslås endvidere, at miljø- og fødevareministeren bemyndiges til at
fastsætte de nærmere regler for kommunalbestyrelsens adgang til at vedtage
sådanne forskrifter. Kommunalbestyrelsen kan således først udstede en lokal
forskrift, når miljø- og fødevareministeren har udstedt en bekendtgørelse efter stk.
5 med de nærmere regler herom.
De regler, som miljø- og fødevareministeren forventer at fastsætte efter den
foreslåede § 29, stk. 5, vil bl.a. indeholde regler om forskrifternes indhold, herunder
om afgrænsning af reglernes mulige anvendelsesområde, om forudgående
inddragelse af politiet og offentligheden og om evt. skiltning m.v. Det forventes
samtidig, at den kommende bekendtgørelse vil definere, hvad der skal forstås ved
badesæsonen.
Der vil endvidere med hjemmel i den foreslåede bestemmelse skulle fastsættes
regler, der afgrænser, hvilke hurtigsejlende fartøjer der skal kunne omfattes af et
forbud, alt afhængigt af, hvad der vurderes behov for til enhver tid.
Der forventes for nærværendefastsat regler,hvorefter forbuddet mod sejlads skal
kunne gælde vandscootere m.v., som de er defineret i
vandscooterbekendtgørelsen, jf. ovenfor, og for visse speedbåde, som de er
defineret i regler om lovgivningen om sikkerhed til søs, dvs. for tiden i
bekendtgørelse nr. 1724 af 18. december 2017 om beviskrav til førere af visse
motordrevne fritidsfartøjer med en skroglængde under 15 meter
(speedbådsførerbekendtgørelsen).
Der forventes ligeledes fastsat regler om gennemførelse af en offentlig høring
over et udkast til forskrift, høringsfrister og lignende.
Der kan ligeledes fastsættes regler med det formål at sikre offentlighedens
kendskab til et sejladsforbud og dettes udstrækning. Det kan f.eks. være i form af
et krav om skiltning eller anden fysisk markering ved badeområdet. Herudover vil
der kunne fastsættes regler om, at en kommunal forskrift skal indeholde et
kortbilag, der tydeligt viser, hvor forbuddet er gældende. De videre overvejelser
om, hvorvidt og i givet fald hvilke regler, der bør fastsættes, er endnu ikke afsluttet.
Det fremgår således, at hele den række af præciseringer, der skal sikre
offentlighedens adgang til rekreative aktiviteter endnu ikke er beskrevet, da et
forslag til bekendtgørelse endnu ikke foreligger. Det har fremkaldt bekymringer i
DIF’s vandsportsforbund, idet en lang række foreningers muligheder for at
praktisere f.eks. børne- og ungdomsarbejde med anvendelse af følgebåde, som
falder inden for definitionerne i speedbådsbekendtgørelsen, kan risikere at blive
begrænset. Det gælder f.eks. Dansk Sejlunion, Dansk Kano og Kajak Forbund og
Dansk Forening for rosport. Dette er ganske givet ikke intentionen, jfr. ovenfor, og
det vil derfor være hensigtsmæssigt at tage disse specialforbund med på råd i det
lovforberedende arbejde. Det samme gælder specialforbund, hvis aktiviteters
eksistens er afhængige af speedbådssejlads, f.eks. vandski. Dansk Vandski og
PROTEKTOR
HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN
SIDE 3 AF 3
Wakeboard Forbund nævner f.eks. deres ældste medlemsforening, Skovshoved
Vandskiklub, der åbnede i 1952 og ikke har haft en eneste kollisionsulykke eller har
påført badende skade i hele deres eksistensperiode.
Det er således afgørende for DIF, at målgruppen for de foreslåede skærpelser
bliver beskrevet mere specifikt end som i lovforslagets nuværende formulering:
”ikkeerhvervsmæssig sejlads på havet med visse hurtigsejlende fartøjer”.
DIF foreslår:
At ovenstående specialforbund inddrages i forarbejdet til bekendtgørelsen for at
sikre, at intentionerne med forslaget om at undgå tragiske ulykker bliver opfyldt
uden at begrænse fredelige, foreningsbaserede vandaktiviteter. Det kan bl.a.
overvejes at sondre mellem foreningsbaseret sejlads og privat sejlads eller
sekundært at skabe mulighed for at indhente tilladelse til sejlads, der undtager den
pågældende sejlads fra et forbud, som det kendes fra Transport-, Bygnings – og
Boligministeriets område,hvor ministeren kan fastsætteregler om overholdelseaf
orden i danske havne.
Med hensyn til opfordringen til at sondre mellem foreningsbaseret sejlads og
privat sejlads, har DIF med stor glæde noteret, at det af regeringsgrundlaget
fremgår:
”Det frie foreningsliv […] er et vigtigt grundlag for det danske samfund og vores
demokrati” og ”der skal derfor være gode udviklingsmuligheder for det frivillige og
folkelige foreningsarbejde. ”
Derfor forventer DIF også, at bekendtgørelsen kommer til at indeholde regler om
inddragelse af offentligheden ud over en digital annoncering, så berørte parter
som f.eks. lokalområdets foreninger modtager en direkte henvendelse. Dette vil
modsvare kredsen af klageberettigede efter Naturbeskyttelseslovens § 86, jfr.
stk.5:
” lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen”
DIF skal i øvrigt henvise til selvstændige høringssvar fra Dansk Sejlunion og Dansk
Vandski- og Wakeboard Forbund.
Venlig hilsen
Dorthe O. Andersen
Konsulent med ansvar for natur og miljø
M: 21603078
T: 43262034
doa@dif.dk
Danmarks Naturfredningsforening x Masnedøgade 20 x 2100 København Ø
+45 39 17 40 00 x www.dn.dk x dn@dn.dk
Dato: 14. oktober 2018
Miljø- og fødevareministeriet
Mfvm@mfvm.dk
Høring af udkast til ændring af lov om naturbeskyttelse, lov
om jagt og vildtforvaltning og straffeloven (j.nr. 2018-9780)
Danmarks Naturfredningsforening fremsender her kommentarer til de foreslåede ændringer
Begrænsning af sejlads med visse hurtigsejlende fartøjer f.eks. vandscootere, speed-
både m.v. ved udpegede badeområder
Vi kan varmt anbefale at man skaber hjemmel til at kommunerne kan sikre badende mod hur-
tigsejlende fartøjer.
Det er også en rigtig god idé at skabe den hjemmel ved at kommunerne via kommuneplanerne
kan udlægge områder til ”badeformål”.
Vi ønsker at henlede opmærksomheden på at hjemlen vil omfatte maksimalt 300 meter fra
kystlinjen.
Mange badestrande ved fjorde og visse kyster i de indre farvande er imidlertid så lavvandede
at man med fordel kunne give kommunerne adgang til i disse tilfælde at overveje en zone på
mere end 300 meter.
Hold af rovfugle og ugler
Danmarks Naturfredningsforening er fortsat imod hold, og dermed jagt, med rovfugle. Da det
imidlertid er besluttet at indføre en forsøgsordning ønsker vi at fremhæve behovet for at sikre,
at fugle ikke kan indfanges og bruges ulovligt.
Ved at skabe mulighed for at holde arter, der lever vildt i Danmark, øges risikoen for ulovlig
indfangning. Behovet for at kunne anvende danske arter til jagt, som led i en forsøgsordning,
står endvidere ikke klart for os. I forhold til forsøgsordningen er der absolut intet konkret be-
hov for, at jagtforsøgene skal udføres med danske arter. Disse forsøg kan akkurat lige så godt
gennemføres med de arter, der allerede i dag holdes af danske falkonerer.
Bekendtgørelsen bør imidlertid som minimum indebære sikkerhed for, at man ikke ulovligt kan
indfange rovfugle fra den danske natur. Ser man på side 13 i høringsmaterialet fremgår det:
Danmarks Naturfredningsforening x Masnedøgade 20 x 2100 København Ø
+45 39 17 40 00 x www.dn.dk x dn@dn.dk
”Tillige vil fugleholdsbekendtgørelsen kunne ændres således, at de falkonerer, der efter bekendtgørelsen om
jagt og regulering ved brug af rovfugle har opnået ret til at udøve jagt eller regulering af skadevoldende vildt
med brug af rovfugle, får adgang til at etablere nye hold af rovfugle, der er opdrættet i mindst 2. generation.
Da træning af rovfugle til jagtformål eller til regulering af skadevoldende vildt kræver en omfattende træ-
ningsindsats året rundt, forventes det, at der vil blive tale om et meget begrænset antal nye hold af rovfugle”.
”Ophævelsen af kravet i fugleholdsbekendtgørelsen om forudgående tilladelse til nye hold af hjemmehørende
rovfugle for såvel de godkendte, private zoologiske anlæg som falkonerer, der udøver jagt eller regulering
med brug af rovfugle vil muliggøre hold af hjemmehørende rovfugle og ugler, der er opdrættet i mindst 2.
generation, dvs. fugle der er opdrættet i fangenskab i mindst 2. generation, når såvel fuglen som begge foræl-
dre-fugle er æglagt og opvokset i fangenskab. Da de i Danmark hjemmehørende rovfugle, jf. bilag 1 til fugle-
holdsbekendtgørelsen, tillige er omfattet af Rådets forordning (EF) nr. 338/97 af 9. december 1996, vil det
fortsat kræve tilladelse at handle med og anskaffe sig en hjemmehørende rovfugl. Der udstedes kun et certifi-
kat, såfremt det er dokumenteret, at fuglen er opdrættet i fangenskab i mindst 2. generation”.
”Bemyndigelsen giver endvidere mulighed for at forenkle reglerne i fugleholdsbekendtgørelsen, så der skabes
mulighed for, at Miljøstyrelsen kan etablere en hurtigere og mere smidig sagsbehandling af spørgsmål om
hold af hjemmehørende rovfugle og ugler, jf. bilag 1 til fugleholdsbekendtgørelsen”.
Man forventer således på den ene side et begrænset antal nye hold af rovfugle. På den anden
side ser man et behov for at gøre det nemmere at få tilladelse til et hold. DN havde gerne set
at man havde prioriteret en grundlig og omfattende behandling af ansøgningerne, som angive-
ligt vil være få, frem for omvendt at gøre det nemmere - og dermed potentielt også nemmere
at omgå reglerne.
DNs forståelse er endvidere, at der kun er gennemført meget sparsomme DNA-undersøgelser
af de indsamlede blodprøver fra de holdte og avlede rovfugle og ugler siden lovens ikrafttræ-
den i 1994.
Hvordan vil man så med en ”hurtigere og smidigere sagsbehandling” kunne forholde sig til, om
”fugle er opdrættet i fangenskab i mindst 2 generation”?
Hvis der heller ikke fremover rutinemæssigt foretages undersøgelser af de holdte rovfugle og
ugler, vil der ingen sikkerhed være for, at fuglene er lovlige. Inden der træffes beslutning om
nye hold af danske rovfugle og ugler, bør der derfor gennemføres en fuldt dækkende undersø-
gelse af de eksisterende og de tidligere hold og deres fugle.
Vi kan derfor ikke se, at det foreliggende udkast til bestemmelser vil sikre at man ikke ulovligt
kan indfange danske rovfugle og derved kunne omgå reglerne.
Vi opfordrer venligst til at der kastes lys over dette i kommende høringsnotat i forlængelse af
nærværende høring.
Danmarks Naturfredningsforening x Masnedøgade 20 x 2100 København Ø
+45 39 17 40 00 x www.dn.dk x dn@dn.dk
Hjemmel i naturbeskyttelsesloven til at forhøje strafferammen i CITES bekendtgørel-
sen og strafskærpelse i straffeloven for visse lovovertrædelser af CITES-regler
Vi ser dette initiativ som et yderst velkomment første skridt i et generelt eftersyn af dansk lovs
efterforskning, håndhævelse og strafferammer for fauna-kriminalitet.
Vi kan derfor meget varmt anbefale forslaget.
Med venlig hilsen
Bo Håkansson
boh@dn.dk
Til: Miljø- og fødevareministeriet (mfvm@mfvm.dk), troels@minbaad.dk (troels@minbaad.dk), Troels Lykke
(troelslykke@gmail.com)
Fra: Duelighedsklubben (admin@duelighed.dk)
Titel: Høringssvar journalnummer 2018-9780
Sendt: 20-09-2018 07:08:05
Emne: Høring af udkast til ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om
jagt og vildtforvaltning og straffeloven.
Til: Miljø- og Fødevareministeriet (mfvm@mfvm.dk), journalnummer 2018-9780.
Fra: Duelighedsklubben, Gerdrupvej 150, 4230 Skælskør, admin@duelighed.dk.
HØRINGSSVARET GÆLDER: Kommunal adgang til at begrænse sejlads med visse
hurtigsejlende fartøjer (vandscootere og speedbåde) ved udlagte badeområder.
Duelighedsklubben siger tak fordi vi bliver hørt i denne sag, som set
med vores øjne handler om retten til frihed og retssikkerhed for alle
os, der færdes på havet i vores fritid.
Selvfølgelig skal der gøres alt hvad der er sund fornuft og praktisk
muligt for at sikre de "bløde trafikanter" i vandkanten, og der findes
derfor allerede velfungerende regler og muligheder i international og
national lovgivning, der kan straffe farlig sejlads og chikanesejlads.
Sagens kerne er tydeligvis, at der ikke er en tilstrækkelig
tilstedeværelse af myndigheder til at fange evt. “vanvidssejlere” i
badezonerne. Problemet vil således kun vokse, hvis vi går i panik og
fristes til at lave endnu flere regler og komplicerer regelsættet
yderligere, i frustration over, at vi ikke har ressourcer til at
håndhæve et allerede fuldt ud dækkende regelsæt.
Passer vi ikke på, vil regelrytteri, populisme og lobbyisme trække den
sidste frihed ud af fritidssejladsen, og gøre det svært for de
antageligt 99% af fritidssejlerne, herunder også vandscooter- og
speedbådsførere, som udviser godt sømandskab når der er "bløde
trafikanter" i farvandet.
Det vil efterhånden blive en betydelig retssikkerhedsmæssig risiko at
færdes på havet uden en veluddannet jurist ombord, som hele tiden er
online med et uoverskueligt mylder af regler og paragraffer.
Hvis presset er for stort fra lobbyister og populistiske politikere, og
der alene derfor SKAL LAVES FLERE REGLER, uagtet de logiske konsekvenser
som beskrevet ovenfor, vil Duelighedsklubben foreslå at punkterne 1 - 3
herunder sættes i værk som en samlet løsning:
1.
Det er ikke specielle fartøjstyper der er farlige for de badende ... det
er specielle mennesketyper.
Kommunernes mulighed for, at forbyde sejlads indenfor 300 meter fra
visse badestrande bør derfor omfatte ALLE MASKIN- OG SEJLDREVNE
FARTØJER, og ikke en gruppe af fartøjstyper, udvalgt alene på et
populistisk eller følelsesmæssigt grundlag.
Her er et par argumenter med basis, ikke i statistik (for sådan findes
så vidt vides ikke), men i erfaringer og almindelig sund sejler-fornuft
(for sådan findes):
a. Alle skruedrevne fartøjer kan ved påsejling hakke et menneske i
-- AKT 3849824 -- BILAG 1 -- [ Høringssvar journalnummer 2018-9780 ] --
småstykker og er således objektivt farligere for badende end jetdrevne
fartøjer, f.eks. vandscootere.
b. Sejlførende fartøjer har meget vanskeligere ved at regulere fart og
kurs i forhold til f.eks. vandscootere og speedbåde (der kan stoppe
hurtigt eller dreje skarpt til den ene eller til den anden side), og
udgør således objektivt en større fare for de badende.
c. Større fartøjer manøvrerer og stopper langsommere end mindre
fartøjer, og udgør således objektivt en større fare for de badende.
d. Større fartøjer har vanskeligere ved at se hvad der er i vandet klos
ret forude, og kan i forhold til f.eks. vandscootere og mindre speedbåde
nemmere overse en person i vandet, og udgør således objektivt en større
fare for de badende.
e. Sejljoller, kite- og windsurfere kan nemt opnå hastigheder der
matcher selv de hurtigste maskindrevne standdardfartøjer, og disse
fartøjer er - med knivskarpe sænkekøle, foilers og ror - meget farlige
at blive påsejlet af som badende.
f. En stævn fra selv et lille fartøj ved lav hastighed, der vipper ned i
hovedet på en person i vandet, fordi det skvulper lidt i vandoverfladen,
slår erfaringsmæssigt nemt folk bevidstløse, og er objektivt til fare
for badende.
2.
Af hensyn til sejlernes retssikkerhed og de badendes tryghed, bør
forbudsområder afmærkes med gule specialafmærkninger for mindst hver 50
meter.
Hvis det ikke er praktisk muligt at placere afmærkning for hver 50
meter, bør en afmærkning af alle rette linjer der afgrænser en
forbudszone være et minimum.
Der bør anvendes flydebånd/ flydestriber imellem de gule afmærkninger
omkring badezoner.
3.
Det er allerede nu temmelig uoverskueligt for en fritidssejler at finde
ud af, om et område er underlagt sejladsrestriktioner af lokale
myndigheder, og et uafmærket (eller dårligt afmærket) forbudsområde vil
være en retssikkerhedsmæssig fælde for de sejlende, og en falsk tryghed
for de badende.
Derfor bør et forbud mod sejlads i en zone ikke have retsvirkning før
zonen er tydeligt afmærket og forbuddet er offentliggjort i
Efterretninger for Søfarende samt indføjet i de officielle søkort.
De bedste sejlerhilsner :-)
DUELIGHEDSKLUBBEN
Benjamin Kristensen, bestyrelsesformand.
Dyrenes Beskyttelse
Buddingevej 308
2860 Søborg
Tlf. +45 3328 7000
db@dyrenesbeskyttelse.dk
dyrenesbeskyttelse.dk
Miljø- og Fødevareministeriet
Journalnummer 2018-9780
Att:
mfvm@mfvm.dk
lim@mfvm.dk
niher@mfvm.dk
11. oktober 2018
D18-325770
Dyrenes Beskyttelse svar på høring af udkast til ændring af lov om
naturbeskyttelse, lov om jagt og vildtforvaltning og straffeloven
Baggrund
Miljø- og Fødevareministeriet har udsendt et forslag til ændringer af lov om naturbeskyttelse, lov
om jagt og vildtforvaltning og straffeloven.
I jagt og vildtforvaltningsloven ønskes i § 6, stk. 1, nr. 1, indføjet 4 ord, som skal gøre det muligt
for ministeren at fastsætte regler om hold af hjemmehørende rovfugle og ugler.
I naturbeskyttelsesloven skal den foreslåede ændring give kommunalbestyrelser mulighed for i
badesæsonen at begrænse adgangen til at sejle med visse hurtigsejlende fartøjer som
vandscootere, jetski og visse speedbåde ved områder, der i kommuneplanen er udlagt til
badeformål.
I straffeloven skal en ændring gøre det muligt at øge straframmen for den, der gør sig skyldig i
overtrædelse af lovgivningen om handel med vilde dyr og planter.
Bemærkninger til lovforslaget vedr. lov om jagt og vildtforvaltning
Af bemærkningerne til lovforslaget vedr. lov om jagt og vildtforvaltning fremgår det, at ”For det
andet ønskes der givet mulighed for, at falkonerer, der ønsker at anvende deres rovfugle til jagt
eller til regulering, jf. Miljø- og Fødevareministeriets bekendtgørelse nr. 1072 af 27. august 2018
om jagt og regulering ved brug af rovfugle, kan etablere et nyt hold af en eller flere
hjemmehørende rovfugle, såfremt de ønsker det.”
2
Formålet med at tillade falkonerer at etablere hold af hjemmehørende arter er ikke uddybet
nærmere og synes således blot at være for falkonerernes fornøjelses skyld. I øjeblikket er det ikke
tilladt med hold af hjemmehørende rovfugle og ugler bla. for at undgå faunakriminalitet – for at
undgå at fangeskabsbestanden suppleres med æg eller unger taget fra vilde rovfugles og uglers
reder. I be ærk i ger e til lovforslaget står ”Det vurderes endvidere, at risikoen for … ulovlig
indsamling af rovfugle i naturen ikke vurderes at blive forøget som følge af lovændringen.” De e
vurdering begrundes ikke. Det er dog Dyrenes Beskyttelses bekymring at lovændringen vil gøre
det alt for let at ”hvidvaske” æg og u ger af vilde da ske rovfugle og ugler, ved at lægge de til
eksisterende hold og hævde at de er af egen produktion. Kun ved at gøre det obligatorisk at DNA-
teste alle unger og alle forældrefugle kan et sådant opfundet slægtskab afsløres. Dyrenes
Beskyttelse mener derfor, at den foreslåede ændring vil medføre øget faunakriminalitet,
medmindre obligatorisk DNA-test af alle rovfugle og ugler indføres.
I første omgang var begrundelserne for at tillade jagt med tamme rovfugle blandt andet, at de
kunne anvendes som middel mod oplevede måge- og rågeplager i byer, samt at det var god
underholdning for offentligheden at kunne være vidner til tamme rovfugles jagt på levende bytte.
At tillade hold af og jagt med hjemmehørende arter faciliterer dog ingen af disse angivne formål.
De opfyldes ligeså godt med ikke-hjemmehørende arter.
Derudover åbner forslaget til ændring af loven om jagt og vildtforvaltning for øget hold af rovfugle
– og det synes endvidere at være en del af formålet med ændringen, da der i bemærkningerne
etop står, at ”falko erer …. ka etablere yt hold”. Øget hold af rovfugle var e af Dyre es
Beskyttelses bekymringer, da der blev åbnet op for jagt med de eksisterende hold af rovfugle. Det
er meget svært at holde rovfugle og ugler under forhold, der i tilstrækkelig grad tilgodeser fuglene
velfærd, og derfor er det ikke ønskværdigt med øget hold.
Bemærkninger til lovforslagene vedr. naturbeskyttelsesloven og straffeloven
Dyrenes Beskyttelse bifalder mulighederne for at begrænse adgangen til at sejle med visse
hurtigsejlende fartøjer som vandscootere, jetski og visse speedbåde ved områder, der i
kommuneplanen er udlagt til badeformål.
Dyrenes Beskyttelse er yderst tilfredse med muligheden for at øge straframmen for den, der gør
sig skyldig i overtrædelse af lovgivningen om handel med vilde dyr og planter.
3
Indstilling
Forslaget til ændring af Jagt og Vildtforvaltningsloven åbner for et helt unødvendigt hold af
hjemmehørende rovfugle- og uglearter, hvilket forventes at medføre øget faunakriminalitet og
øgede dyrevelfærdsmæssige problemer for de holdte rovfugle og ugler. Denne ændring bør
derfor opgives.
Med venlig hilsen
Britta Riis, direktør Michael Carlsen, projektleder
Miljø- og Fødevareministeriet
Departementet
mfvm@mfvm.dk
15. oktober 2018
J.nr. 2018-9780: Høringssvar fra BirdLife/DOF vedrørende Miljø- og Fødevareministeriets
udkast til lov om jagt og vildtforvaltning (hold af danske arter af rovfugle og ugler), lov om
naturbeskyttelse og straffeloven.
Lov om jagt og vildforvaltning:
DOF vender sig kraftigt imod ophævelsen af forbuddet mod etablering af nye hold af danske arter
af rovfugle og ugler.
Ophævelsen af forbuddet mod at holde danske rovfugle og ugler i fangenskab er stærkt
bekymrende, da det utvivlsomt vil medføre en betydelig interesse for hold af rovfugle som jagtfalk,
vandrefalk, havørn, kongeørn, duehøg, dværgfalk og spurvehøg. For uglernes vedkommende
forventes en kraftig stigning i hold af stor hornugle, sneugle, slørugle, natugle og kirkeugle. Disse
arter kan skaffes ulovligt i naturen i Danmark og andre EU-lande samt Norge og Island, hvilket vil
medføre betydelig usikkerhed og mistanke om ulovlige hold.
DOF må konstatere, at der ifølge det oplyste kun er gennemført meget sparsomme DNA-
undersøgelser af de indsamlede blodprøver fra de holdte og avlede rovfugle og ugler siden lovens
ikrafttræden i 1994. Når der ikke rutinemæssigt foretages undersøgelser af de holdte rovfugle og
ugler samt deres herkomst, vil der ingen sikkerhed være for, at fuglene er lovlige. DOF mener, at
der inden eventuel beslutning om etablering af nye hold af danske rovfugle og ugler, bør
gennemføres en fuldt dækkende undersøgelse af de eksisterende og de tidligere hold og deres fugle.
Da den indførte forsøgsordning med falkejagt netop er en forsøgsordning, er der ingen der kan vide,
hvad forsøgsordningen ender med. Hvis der åbnes for nye hold af de danske og europæiske
rovfugle- og uglearter, som der i dag er forbud mod (bortset fra de gamle hold fra før 1994), så vil
det afstedkomme etablering af en stribe nye hold, som der ikke siden kan nedlægges. Det vil være
intet mindre en et kæmpestort tilbageskridt for beskyttelsen af de vilde, danske rovfugle og ugler.
I forhold til forsøgsordningen er der intet konkret behov for, at jagtforsøgene skal udføres med
danske arter. Disse forsøg kan akkurat lige så godt gennemføres med de arter, der i dag holdes af
danske falkonerer.
I udkastet til bemærkninger til lovforslaget nævnes, at kun få vil holde disse arter, da det er
tidskrævende at træne dem til jagt, men lovforslaget nævner ingen virkemidler, der vil sikre, at
fuglene anvendes til jagt og ej heller at de trænes til jagt. DOF frygter derfor, at ophævelsen af
forbuddet imod nye hold af danske rovfugle- og uglearter med stor sandsynlighed vil medføre
mange nye hold af danske rovfugle og ugler.
Lov om naturbeskyttelse og straffeloven:
DOF kan anbefale de to øvrige udkast til lovændringer om hurtigsejlende fartøjer og forhøjelse af
strafferammen. DOF så gerne, at kommunerne kunne udstede forbud mod hurtigsejlende fartøjer i
en større afstand fra kysten end 300 meter. En forhøjelse af strafferammen bør kraftigt overvejes i
natur- og miljølovgivningen i øvrigt, herunder ikke mindst jagt- og vildtforvaltningsloven og
naturbeskyttelsesloven.
DOF står naturligvis til rådighed for yderligere dialog om ovenstående.
Med venlig hilsen
BirdLife/Dansk Ornitologisk Forening
Knud N. Flensted
Biolog
Dokumentnummer D18-100203
Scandiagade 13 ‚ DK-2450 København SV
Tel +45 33 79 00 79 (10-15/10-14)
fr@friluftsraadet.dk ‚ www.friluftsraadet.dk
Miljø- og Fødevareministeriet
Holmens Kanal 42
1216 København K
Kun fremsendt elektronisk til mfvm@mfvm.dk og lim@mfvm.dk
12. oktober 2018
UDKAST
Høringssvar vedrørende udkast til ændring af Lov om naturbeskyttelse, Lov om jagt og vildtforvaltning
og straffeloven.
Friluftsrådet takker for muligheden for at afgive kommentarer til udkast til ændring af Lov om naturbe-
skyttelse, Lov om jagt og vildtforvaltning og Straffeloven.
Friluftsrådet ønsker kun at fremsætte bemærkninger i forbindelse § 1 og § 2 i udkastet til Lov vedrøren-
de ændringer af Lov om Naturbeskyttelse og Lov om jagt og vildtforvaltning. Friluftsrådet har således
ikke bemærkninger til forslaget til ændringer af Straffeloven.
Vedrørende § 1 – ændringsforslag Lov om Naturbeskyttelse
Friluftsrådet støtter, at der sker en tilføjelse i Naturbeskyttelseslovens § 29, således at kommunalbe-
styrelsen kan vedtage forskrifter, hvorefter ikkeerhvervsmæssig sejlads på havet med visse hurtigsej-
lende fartøjer forbydes helt eller delvis i badesæsonen ved områder, som i en kommuneplan er udlagt
til badeformål.
Friluftsrådet finder det hensigtsmæssigt som et supplement til de muligheder, kommunalbestyrelsen
allerede har i dag, at kommunalbestyrelsen, der som miljø- og tilsynsmyndigmyndighed kender de lokale
forhold godt, får kompetence til selv at fastsætte lokale forskrifter for sejlads med hurtigsejlende fartø-
jer som vandscootere, jetski og visse speedbåde i badesæsonen ved områder, der er udlagt til badefor-
mål i kommuneplanen, og som erfaringsmæssigt er meget benyttet rekreativt af offentligheden.
Udkastet til lovændring forslår endvidere, at der i loven indsættes en bestemmelse som § 29 stk. 5,
hvorefter Miljø- og fødevareministeren fastsætter nærmere regler om kommunalbestyrelsens adgang til
at vedtage forskrifter om ikkeerhvervsmæssig sejlads på havet med visse hurtigsejlende fartøjer i bade-
sæsonen ved områder, som i en kommuneplan er udlagt til badeformål, herunder om disses indhold,
inddragelse af offentligheden med videre og eventuel skiltning med videre.
I udkastet til lovforslag er det ikke nærmere defineret, hvad der menes med ”visse hurtiggående fartø-
jer”. Det vil ikke være hensigtsmæssigt, at dette først afklares senere enten i varierende grad af de en-
kelte kommuner eller i regler efterfølgende fastsat af Miljø- og fødevareministeren.
Friluftsrådet ser nødigt, at et sådan forbud mod brug af motorbåde gennemføres i så stram en form, at
det eksempelvis ikke vil være muligt at lade en motorbåd fungere som følgebåd i sammenhæng med
eksempelvis undervisning i kano- og kajaksejlads og andre småfartøjer.
Side 2
Friluftsrådet anbefaler, at der i bemærkningerne til lovforslaget redegøres nærmere for, hvad der me-
es ed ”hurtigsejlende fartøjer som vandscootere, jetski og visse speedbåde” og ”visse hurtigsejlen-
de fartøjer”, og at det kommer til at fremgå af bemærkningerne, at det fortsat bør være muligt at be-
nytte motorbåde i de omhandlede badeområder eksempelvis i forbindelse med undervisningssituatio-
ner og lignende.
Friluftsrådet anbefaler, at kommunerne inddrager offentligheden, ikke mindst de foreninger og klub-
ber, som benytter de omhandlede havområde til sejlads med småfartøjer, i forbindelse med overvejel-
ser om vedtagelse af forskrifter, der regulere sejladsen.
På tilsvarende vis anbefaler Friluftsrådet, at Miljø- og fødevareministeren tager et lignende hensyn,
når der fastsættes nærmere regler om kommunalbestyrelsens adgang til at vedtage de omhandlede
forskrifter og sikrer, at der opnås en vis ensartethed mellem de enkelte kommunalbestyrelsers beslut-
ninger, således at der ikke opstår et virvar af lokale særbestemmelser, der varierer stærkt, hvad angår
indhold, inddragelse af offentligheden med videre, skiltning og så videre.
Vedrørende § 2 – ændringsforslag Lov om jagt og vildtforvaltning
Friluftsrådet støtter forslaget om, at der indsættes en tilføjelse i § 6, stk. 1, nr. 1 i Lov om jagt og vildt-
forvaltning, hvorefter ministeren bemyndiges til i reglerne om hold af vildt at kunne fastsætte regler
om rovfugle og ugler.
Friluftsrådet er således enig i, at det vil være fornuftigt at ligestille godkendte private zoologiske anlæg
med de offentligt ejede eller støttede anlæg, så der muliggøres nye hold af hjemmehørende rovfugle og
ugler i de private zoologiske anlæg uden, at der forudgående skal være opnået dispensation hertil fra
Miljøstyrelsen.
Friluftsrådet bakker også op bag intentionerne om at anvende bemyndigelsen til at fastsætte regler,
hvorefter de falkonerer, der efter Miljø- og Fødevareministeriets bekendtgørelse nr. 1072 af 27. august
2018 om jagt og vildtregulering ved brug af rovfugle, har opnået ret til at udøve jagt eller regulering af
skadevoldende vildt med brug af rovfugle, får adgang til at etablere nye hold af hjemmehørende rovfug-
le, der er opdrættet i mindst 2. generation. Dette kan styrke, at der fortrinsvis benyttes hjemmehørende
arter til jagt eller regulering, hvilket Friluftsrådet, i tidligere høringssvar angående jagt og regulering med
rovfugle, har påpeget er langt at foretrække frem for brug af ikkehjemmehørende arter.
Friluftsrådet finder også, at det vil være ønskeligt om bemyndigelsen udnyttes til at forenkle reglerne i
Fugleholdsbekendtgørelsen, så der er mulighed for, at der kan etableres en hurtigere og smidigere sags-
behandling af spørgsmål om hold af hjemmehørende rovfugle og ugler eksempelvis ved at erstattet den
nugældende dispensationsordning med en anmeldeordning.
Med venlig hilsen
Anker Madsen
Chefkonsulent Politik
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Danmark
E-mail: mfvm@mfvm.dk
H Ø R I N G S S V A R O V E R U D K A S T T I L L O V F O R S L A G O M
Æ N D R I N G A F N A T U R B E S K Y T T E L S E S L O V E N J A G T - O G
V I L D T F O R V A L T N I N G S L O V E N O G S T R A F F E L O V E N
Miljø- og Fødevareministeriet har ved e-mail af 17. september 2018
anmodet om Institut for Menneskerettigheders eventuelle
bemærkninger til udkast til ændring af naturbeskyttelsesloven, jagt- og
vildtforvaltningsloven og straffeloven.
Instituttet har ikke bemærkninger til udkastet.
Der henvises til sagsnr.: 2018-9780.
Med venlig hilsen
Marya Akhtar Luckow
SPECIALKONSULENT
WILDERS PLADS 8K
1403 KØBENHAVN K
TELEFON 3269 8888
MOBIL 9132 5761
MAAK@HUMANRIGHTS.DK
MENNESKERET.DK
DOK. NR. 18/02155-2
8. SEPTEMBER 2018
Miljø- og Fødevareministeriet
mfvm@mfvm.dk
Aarhus, den 12. oktober 2018
J.nr. 2018-9780 - Høring over forslag til ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om jagt og vildtforvaltning
og straffeloven.
Miljø- og Fødevareministeriet har den 17. september 2018 sendt ovenstående forslag til ændring af
blandt andet naturbeskyttelsesloven i høring.
Indledningsvist skal det bemærkes, at vi støtter alle bestræbelser på at sikre alle brugere af danske
strande, kyster og kystnære områder de bedste forudsætninger for at færdes og opholde sig under
betryggende former i den danske natur og på de danske badestrande. Vi kan således kun støtte alle
forslag, som kan bidrage til at forebygge fatale ulykker som ulykken i Københavns Havn. Lovforslagets
formål er derfor efter vores opfattelse både anerkendelsesværdigt og støtteværdigt, men
lovforslagets indhold bidrager desværre ikke til at forebygge fatale ulykker og nødvendigheden af
den forslåede lovændring er derfor efter vores opfattelse tvivlsom.
Den konkrete udformning af lovforslaget giver anledning til flere principielle bemærkninger:
- Lovforslaget findes i sin helhed at være unødvendigt, idet vandscootere ikke kan isættes fra
vandkanten og det efter gældende regler allerede er forbudt at sejle tættere end 300 meter på
kysten med mindre sejladsen foregår i tomgang og vinkelret på kysten.
- Det skal være pålagt kommunalbestyrelsen at sikre, at der er fri adgang til havne i nærheden af
badeområder ved udpegning af sejlrender, kanaler eller lignende, som lovligt kan anvendes til
sejlads gennem et forbudsbelagt område ved anløb af en havn.
- Der skal ske en markering med bøjer på steder, hvor der etableres en forbudszone.
- Lovforslaget bør indeholde en objektiv afgrænsning af de omfattede fartøjstyper, idet
lovforslaget og bemærkningerne hertil ikke giver et sikkert grundlag for at udlede hvilke fartøjer,
der er omfattet.
I tillæg hertil er der en række konkrete bemærkninger til fejl og uklarheder i lovforslagets
bemærkninger.
Uddybende skal følgende bemærkes:
Lovforslagets nødvendighed
Det fremgår af lovforslaget, at der ønskes at give kommunerne en hjemmel til at regulere blandt
andet færdsel efter isætning af vandscootere fra strandkanten.
Det er rent praktisk ikke muligt at isætte en vandscooter fra strandkanten, hvis der bortses fra
ganske få strande på den jydske vestkyst. En vandscooter har typisk en egen vægt på knap 400 kg.
Der henvises her til manualer for Sea-Doo RXP-X 260 fra 2012, fra 2015 og 2018 som typiske
eksempler på vandscootere. Det fremgår af brugervejledningen til 2012-modellen, at denne har
en egenvægt på 360 kg. (s. 109), mens 2015 modellen har en egenvægt på 378 kg. (s. 110) og
2018-modellen har en egenvægt på 384 kg. Manualerne kan downloades her:
http://www.operatorsguides.brp.com/Index.aspx?lang=E&s1=790c7f7d-c3a0-4101-a7a2-
52031bce05c2. Vandscootere transporteres derfor på bådtrailere, som efterspændes almindelige
personvogne, eksemplificeret ved nedenstående fotos.
En trailer med påsat vandscooter har typisk en totalvægt på cirka 500 kg for trailere med en
vandscooter og typisk cirka 1.000 kg for trailere med to vandscootere.
Hvis en vandscooter skal isættes fra en strand, forudsætter dette, at vandscooteren på knap 400
kg. bæres frem til vandkanten, at trailer med vanscooter på cirka 500 kg eller 1.000 kg manuelt
skubbes gennem strandsandet frem til vandkanten eller at en bil kan køre frem til vandkanten
med traileren efterspændt. De to første muligheder er åbenlyst urealistiske, mens den sidste
mulighed alene kan lade sig gøre på de ganske få strandområder ved den jydske vestkyst, hvor det
er lovligt at køre ned på selve stranden.
I praksis sker isætning derfor ved anvendelse af slæbesteder i havnene, hvorfra der sejles ud til
det åbne vand. De få omtalte steder på den jydske vestkyst må alt rigeligt kunne reguleres via de
eksisterende muligheder ved politiets anordning.
Der er desværre tilfælde, hvor blandt andet vandscootere de senere år har været involveret i
særdeles kritisabel sejlads. Ulykken i Københavns Havn står selvsagt som det værste eksempel.
Det er dog også værd at bemærke sig, at der så vidt vi er orienterede i alle disse tilfælde er sket
isætning fra slæbesteder.
Det er derfor vores opfattelse, at der er grund til at overveje lovforslagets nødvendighed. I praksis
er der ikke mulighed for at isætte en vandscooter fra strandlinien, og det er derfor ganske
unødvendigt at skabe en særskilt hjemmel for at forbyde en sådan isætning ud over hvad der
allerede er muligt indenfor de gældende regler.
Konsekvenserne ved et eventuel sammenstød mellem et fartøj og en badende bør ligeledes indgå
i disse overvejelser. Ved ulykken i Københavns Havn skete der en frontal kollision mellem ofrene
og vandscooteren, som kom med høj fart. I en kystnær zone må en vandscooter som nævnt alene
gå for tomgang vinkelret mod kysten. Her vil en frontal kollision ikke have samme fatale
konsekvenser, som tilfældet var ved ulykken i Københavns Havn. I praksis vil sammenstødet
formentlig dog oftest ske ved at fartøjet strejfer en badende. En almindelig båd med ekstern skrue
vil her påføre den badende alvorlige skader ved skruens bevægelser mod den badende. En
va ds ooter vil deri od ed si i ter e otor i stedet ”glide af” ved ødet ed e ade de, og
således ikke påføre den badende skader. Flere redningstjenester anvender også af denne grund
vandscootere til kystnær redning, idet man her kan komme tæt på eller sågar ind mellem
badende uden at skulle frygte at påføre de badende skader ved tæt sejlads. Også af denne grund
er der efter vores opfattelse grund til at overveje nødvendigheden af det fremsatte lovforslag.
Eksisterende forbud mod sejlads tæt ved kysten
Som det korrekt fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, er der allerede efter de gældende
regler et forbud mod at sejle tættere end 300 meter fra kysten. Dog kan der sejles fra land og ud
af 300 meter zonen ved en vinkelret rute ud fra kysten og i tomgang /max 5 knob. Dette gælder
alle kystnære områder, og således uden hensyntagen til en mulig udpegning som særligt
badeområde.
Det er efter vores opfattelse kun yderst sjældent at kommunalt udpegede badeområder strækker
sig mere end 300 meter ud fra kysten. De udpegede badeområder er således formentlig
væsentligt mindre end de allerede gældende forbudszoner.
Det er ikke efter lovforslagets bemærkninger ganske klart hvori behovet for at belægge sejlads
indenfor et særligt badeområde indenfor 300 meter zonen med særskilt reguleringsmulighed, når
det allerede er forbudt at sejle ind i et sådant område (med mindre dette sker i tomgang og i
retning vinkelret ind på kysten) og når det som ovenfor anført er umuligt at isætte vandscooteren
fra strandlinien. Også af denne grund forekommer lovforslaget at være unødvendigt.
Det bemærkes, at man ikke har fundet det nødvendigt at regulere færdsel med speedbåde i
naturbeskyttelsesloven. Da vandscootere og speedbåde anvendes til samme formål og i vid
udstrækning har samme virkning på badende nær kysten, forekommer lovforslaget også af denne
grund at ikke være egnet til at nå det ønskede mål. Som anført tidligere, vil det i øvrigt for en
badende være langt farligere at blive påsejlet af en speedbåd frem for af en vandscooter.
Behov for undtagelse fra forbud mod sejlads
Skulle ministeriet på trods af ovenstående alligevel finde det nødvendigt at der fremsættes et
lovforslag, må det anbefales at der sikres fri adgang til og fra havne.
Konkret kunne en havn ligge bag et badeområde, som udstrækker sig på begge sider af
havneområdet. I så fald vil et forbud mod sejlads i området i realiteten være et forbud mod at
lade vandscootere anløbe den pågældende havn.
Dette forekommer uhensigtsmæssigt, dels idet vandscootere kun kan isættes og optages fra
havnenes slæbesteder og dels fordi denne isætning og optagning også bidrager til havnenes
økonomi gennem ejernes betaling for brug af slæbestedet.
Dette kan efter vores opfattelse alene sikres ved at der i så fald skal udpeges en korridor eller
sejlrende, gennem hvilken passage mellem havnen og det åbne vand er muligt.
Det må endvidere antages, at kommunerne næppe vil finde det hensigtsmæssigt at indføre
restriktioner på sejlads med speedbåde, alene på grund af havneindtægter fra disse. Idet
lovforslaget skal sikre tryghed for badende langs kysterne, forekommer en forskelsbehandling
alene på grundlag af muligheden for at opnå havneindtægter at være usagligt begrundet.
Forbudsområders markering
Det er udmærket at områder belagt med forbud efter lovforslaget annonceres på en hjemmeside
eller på anden elektronisk form. Men det er dog efter vores opfattelse en utilstrækkelig
markering.
For det første må det bemærkes, at ikke alle kommuners hjemmesider er lige let tilgængelige.
Allerede af denne grund er det ikke helt uproblematisk at finde frem til de konkrete forbud,
særligt når overtrædelse af disse må forventes at være belagt med straf.
Efter almindelige søretsprincipper må det desuden være muligt for føreren af et fartøj, herunder
også en vandscooter, at udlede sine forpligtelser for føringen af fartøjet ved iagttagelse af de
faktiske forhold og de gældende søretsregler. Her agtes nu indført et forbud, som kun gælder
udvalgte geografiske områder på baggrund af en kommuneplan og desuden kun i en del af året,
defineret badesæson.
Dette medfører en overhængende fare for, at en fører af en vandscooter ved helt simpel
uagtsomhed uforvarende kan risikere at føre sin vandscooter ind i et forbudsbelagt område i en
periode, hvor forbuddet er i kraft.
I udlandet ses denne problematik ofte løst ved at der udlægges bøjer. Området indenfor bøjerne
er reserveret de badende strandgæster, mens området udenfor bøjerne er frit for sejlads med
fartøjer efter den almindelige søret. Ved nogle strande er der herudover etableret særlige
korridorer, hvor både og vandscootere kan sejle ind til strandkanten.
Det er efter vores opfattelse helt afgørende at en kommune forpligtes til at markere et
badeområde ved hjælp af bøjer, således at føreren af et givent fartøj tydeligt kan se hvor det er
tilladt at føre sit fartøj. Navnlig når der er tale om et forbud, som kun skal gælde i badesæsonen
forekommer det afgørende at et forbudsbelagt område er tydeligt markeret på stedet.
Forslag til præciseringer i lovforslaget eller bemærkningerne hertil
Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår, at der siden den fatale ulykke i Københavns Havn er
ge e ført flere skærpelser, heru der videre ”Der er bla dt a det i dført krav o
speedbådsbevis, vandscooterbevis og o obligatorisk a svarsforsikri g”. Tekste fi des i
notitsens side 4, øverste afsnit.
Kravet om speedbådsbevis ved sejlads med vandscooter var allerede gældende forud for ulykken,
og der er således alene indført krav om vandscooterbevis og obligatorisk ansvarsforsikring som
følge af ulykken.
Af sa e afs it fre går videre, at hje le til at udstede forskrifter retter sig od ”[…] visse
hurtigsejle de fartøjer i badesæso e […]”. De e he vis i g fi des også i selve lovforslagets
tekst. I bemærkningernes punkt 2.1.1.1 henvises således til vandscootere, jetski og speedbåde.
Samme henvisning findes i punkt 2.1.1.2.
Det forekommer mest hensigtsmæssigt at der sker en objektiv afgrænsning af de omfattede
fartøjskategorier således at forbuddet omfatter alle fartøjer, hvortil der kræves førerbevis.
Af otitse s side 8, tredje afs it fre går, at ”[…] sejlads ed speedbåde .v. slet ikke er
reguleret”. Dette er ikke korrekt. Sejlads ed speedbåde er reguleret ge e
ordensbekendtgørelsen.
Af notitsens side 17, første afs it fre går bla dt a det, at et forbud skal gøre det uligt ”[…] at
offentligheden kan bade og sejle ved badestrande uden risiko for påsejling og uden de støjgener
so er er risiko for ved sejlads ed hurtigsejle de fartøjer […]”.
Det anbefales, at henvisningen til støjgener udgår. De omfattede fartøjer er i dag CE-godkendte
med blandt andet særlige krav til støjemission. Det er derfor særdeles støjsvage motorer, som kun
i yderst begrænset omfang overhovedet vil kunne høres, når sejladsen alligevel skal ske mindst
300 meter fra kysten. En vandscooter skal således være CE-mærket og derfor overholde en
begrænsning på 75 db. Som sammenligning kan det bemærkes, at en almindelig plæneklipper
typisk når 90 db, mens en havetraktor med plæneklipper når 100 db. Et støjniveau på 75 db svarer
til støjniveauet fra en almindelig støvsuger i en almindelig husholdning.
Samlet er det således vores opfattelse, at lovforslagets ændringer i naturbeskyttelsesloven i sin
helhed er unødvendige, mens der er et påtrængende behov for at ændre eller præcisere flere
bemærkninger ved lovforslagets eventuelle fremsættelse.
Venlig hilsen
Diana Veje Williams
Jet-Trade
Københavns Byret
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Præsidenten
Domhuset, Nytorv 25
1450 København K.
Tlf. 99 68 70 15
CVR2I 659509
adrninistration.kbh(i dornstol.dk
J.nr. 9099.2018.80
Den 25. september 2018
Ved en mail af 17. september 2018 har Miljø- og Fødevareministeriet anmodet om eventuelle
bemærkninger til høring over udkast til ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om jagt og
vildtforvaltning og straffeloven.
Jeg skal i den anledning på byretspræsidenternes vegne oplyse, at byretterne ikke ønsker at
udtale sig om forslaget.
Der henvises til Deres j.nr. 2018-9780.
Med ven
Til: Miljø- og fødevareministeriet (mfvm@mfvm.dk)
Fra: Lehmann Falconry (info@lehmannfalconry.dk)
Titel: Journalnummer 2018-9780
Sendt: 04-10-2018 11:12:13
Hermed fremsendes vores hørings svar til udkastet til lovforslag om ændring af naturbeskyttelsesloven,
jagt- og vildtforvaltningsloven og straffeloven
Med venlig hilsen/Best Regards
Preben Schøpzinsky
Nordjysk Falkonertjeneste
Tlf.: 3049 1383
CVR: 36 77 79 58
S o c i a l e M e d i e r
S o c i a l e M e d i e r
---------------------------------------------
2.2.1.2 Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser
Det er meget vigtig at ministeren får mulighed for at ændre i fugleholdsbekendgørelsen, således at ikke
mindst virksomheder som arbejder med Pest Control får mulighed for at etablere nye hold af bilag 1 fugle
(hjemmehørende rovfugle og ugler)
Nu har vi igennem nogle år arbejdet for private, virksomheder, landbruget, Aalborg Universitet samt
Vesthimmerlands- og Norddjurs kommuner, gennem dette arbejdet har vi flere gange erfaret at b.la en
rågekoloni reagerer helt anderledes hvis f.eks stor hornugle eller dugehøgen kikker forbi, end når vi flyver
vore eksotiske arter – med hensyn til at re-lokere en koloni af Råger (Corvus frugilegus) som er beskyttet i
Danmark under en EU konvention vil det for os være af afgørende betydning at vi får adgang til at erhverve
de danske hjemmehørende arter af rovfugle fra anerkendte opdrættere rundt om i Europa, så vi i Danmark
bliver ligestillet med de mannge falkonere i resten af EU
Registrering af nye hold / ny- indkøbte fugle
Som reglerne er i dag, så kan det være problematisk i forhold til tidsfaktoren under ansøgningsproceduren
at få en given fugl tidligt nok i træning.
Et eksempel:
Vi ønsker at indkøbe en given rovfugl (ungfugl) hos en hollandsk opdrætter, så turen går i Holland for at se
på fuglen, vi beslutter os for et køb, og får så fuglens ID og ringnummer med hjem – efterfølgende søges
der hos styrelsen om tilladelse til indkøb (hold) det tager typisk 3 uger – efter modtagelse af tilladelsen må
vi tilbage til opdrætteren for at hente fuglen.
Vi ønsker os en stærk forenkling af denne procedure, som nemt og smertefrit idag kan foregå via
Internettet, og i stedet for ligefrem at ansøge om købet, så ser vi i stedet en registrering for os, dette ville
også forenkle tingene hos myndighederne.
------------------------------------------
-- AKT 3883098 -- BILAG 1 -- [ Journalnummer 2018-9780 ] --
Til: Miljø- og fødevareministeriet (mfvm@mfvm.dk)
Fra: Jan Hempel (Jan.Hempel@politiforbundet.dk)
Titel: VS: høring - udkast til lovforslag om ændring af naturbeskyttelsesloven, jagt- og vildtforvaltningsloven og straffeloven
Sendt: 18-09-2018 09:47:05
Bilag: NBL høringsbrev.pdf; NBL høringsliste - eksterne parter.pdf; NBL Lovforslag høring sept 2018.pdf;
Til Miljø- og Fødevareministeriet.
Politiforbundet har ingen bemærkninger til høringsudkastet.
Politiforbundets jr.nr. 2018-00762.
På forbundets vegne - og med venlig hilsen
Jan Hempel
Forbundssekretær
H.C. Andersens Boulevard 38
DK-1553 København V
Tlf. +45 3345 5965
E-mail mail@politiforbundet.dk
Fra: Lissi Mørch [mailto:lim@mfvm.dk]
Sendt: 17. september 2018 15:36
Emne: høring - udkast til lovforslag om ændring af naturbeskyttelsesloven, jagt- og vildtforvaltningsloven og straffeloven
Til høringsparterne på vedlagte liste
Hermed udsendes Miljø- og Fødevareministeriets udkast til ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om jagt og
vildtforvaltning og straffeloven i ekstern høring.
(Kommunal adgang til at begrænse sejlads med visse hurtigsejlende fartøjer ved udlagte badeområder, strafskærpelse for visse
overtrædelser af CITES-regler og udvidet bemyndigelse til at fastsætte regler om hold af hjemmehørende rovfugle og ugler)
Der henvises til det vedlagte høringsbrev.
Eventuelle bemærkninger bedes sendt til Miljø- og Fødevareministeriet (mfvm@mfvm.dk) med angivelse af
journalnummer 2018-9780 senest mandag den 15. oktober kl. 12.00.
Lissi Mørch
Specialkonsulent I Natur og Klimatilpasning
+4593587975 I lim@mfvm.dk
Miljø- og Fødevareministeriet
Miljø- og Fødevareministeriet l Holmens Kanal 42 l 1216 København K l Tlf. +45 38142142 l mfvm@mfvm.dk l
www.mfvm.dk
-- AKT 3844431 -- BILAG 1 -- [ VS høring - udkast til lovforslag om ændring af naturbeskyttelsesloven, jagt- og vildtf… --
Østre Landsret
Præsidenten
Miljø- og Fødevarerministedet
Slotholmsgade 12
1216 København K
Sendt pr. e-mail til: mfrrn@mfrm.dk
bit: RSL
Miljø- og Fødevarerministeriet har ved brev af 17. september 2018 (Sagsnr. 2018-9780) anmodet
om eventuelle bemærkninger til høring af udkast til ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om
jagt og vildtfon’altning og straffeloven.
I den anledning skal jeg meddele, at landsretten ikke ønsker at udtale sig om udkastet.
Med venlig hils n
Berit Casen
/
Den 19SEP.2010
i.nr. 40A-ØL-S2-18
Bredgadc 59, 1260 Ks,bcniu”n K. Tlf, 9968 62 0() Mai!: picsidentoestr’eIandsfttdk Hjcmmcsidc: www.ocstrclandsretdk
REJSEARBEJDERE. DK
Formand: Hans Erik Meyer Nørrebyvej 55, Løjt Kirkeby, 6200 Aabenraa Tel: 74 61 83 51, Mobil: 40 18 76 48 E-mail: h.e.meyer@post.tele.dk
Kasser : Johannes Classen . Klosterbakken 54. 6230. Rødekro. Tlf: 74 69 3145. E-mail: ijclassen@mail.dk
Hjemmeside: www. Rejsearbejdere.dk
10. oktober 2018.
Foreningen Rejsearbejdere.dk. siger tak for invitationen fra Miljø og Fødevareministeriet. Til at, afgive høringssvar i
henhold til det medsendte udkast til lovforslag. J.nr.2018-9780 Udkast til ændring af lov om naturbeskyttelse, lov
om jagt og vildtforvaltning og straffeloven.
Resume til dele af Udkast til Lovforslag. Udkast til ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om jagt og vildtforvaltning
og straffeloven.
Kommunalbestyrelsen kan vedtage forskrifter, hvorefter ikke erhvervsmæssig sejlads på havet med visse
hurtigsejlende fartøjer forbydes helt eller delvis i badesæsonen ved områder, som i en kommuneplan er udlagt til
badeformål.
Forslaget giver hjemmel til, at kommunalbestyrelsen kan beslutte, at visse speedbåde og vandscootere m.v. af hensyn
til de badende og det øvrige friluftsliv til søs, ikke længere skal kunne sejles ud gennem 300 meter zonen fra steder på
kysten, der i kommuneplanen er udlagt til badeområde
Afstanden med forbud for at, sejle nærmere 300 meter fra kystlinien, som der i badesæsonen påtænkes for at varetage
hensyn til badegæsternes og f.eks. kano- og kajakroeres sikkerhed og dermed befolkningens friluftsliv og mulighed for
uden unødige gener at opholde sig på og bade fra strande i sommerperioden
Bemærkninger:
Foreningen Rejsearbejdere.dk kan kun anbefale, den del der omhandler kommunalbestyrelsens adgang til at begrænse
sejlads med de hurtigsejlende fartøjer, såsom, Speedbåde med indbygget motor, Jetstrømsmotor, vandscootere, jetski i
områder ved udlagte badeområder i det ovennævnte udkast til lovforslag sendt i høring. For speedbåde med
påhængsmotors vedkommende, kan lovforslaget ikke anbefales, da isætning og udsejling fra land eller Bådebro vil
begrænse ejere af speedbåden, mulighed for at sejle ud, når de er campist på Campingpladser, ejer eller lejer et
Sommerhus i og nær et badeområde.
Et sådan forbud vil give store problemer i områder hvor der er badeområder, og der er opsat bådebro og badebro i en
kort afstand mellem hinanden. Ifølge udkast til lovforslaget fremgår at det at kommunal- bestyrelsen, kan forbyde at,
der sejles ind til et badeområde eller sejles ud fra et sådan område.
Det vil så få konsekvensen at en bådebro, båd rampe ved en badestrand i et badeområde. Ikke mere kan benyttes af
bådejere, der har store både med en motor der kræver et speedbådscertifikat.
Ifølge det medsendte udkast til Lovforslaget fremgår at bekendtgørelse nr. 1724 af 18. december 2017 om beviskrav til
førere af visse motordrevne fritidsfartøjer med en skroglængde under 15 meter (speedbådsførerbekendtgørelsen) Som
retningsgivende for at kommunalbestyrelsens kan vedtage og give et forbud, mod sejlads i de udlagte badeområder.
Lovforslaget, kan medføre at isætning og sejle ud med store speedbåde i Natura 2000 områder, der kræver
speedbådscertifikat kan forbydes af kommunalbestyrelsen. Der tænkes især her på hvor der er Campingpladser og
Sommerhusområder, i disse områder hvor der er badeområder, med bådebro og badebro i nær tilknytning dertil, vil
ejerne kunne lide store økonomisk tab som følge af udeblevne gæster.
I øvrigt begrænses Speedbådes hastigheden i kystområder ofte af lavvandet område, således at Speedbådsmotoren skal
trimmes op for at sejle på lavt vand, med lav hastighed, for ikke at få sand i vandpumpen, manglende køling eller
ødelagt skrue. Modsat af, speedbåde med indbygget fast stor motor, Speedbåde med Jetstrømsmotor, Vandscootere,
Jetski, der kan sejle på lavt vandet områder.
Forslag til ændringer af udkast til lovforslag.
Sejladsen inden for 300 meter fra kystlinjen, må ikke finde sted og må kun foregå med en hastighed på maksimalt 2.
knob direkte ud og ind fra kysten i afmærket linie, for store speedbåde. Dette bør også gælde i Natura 2000 områder.
Der fremgår ikke af udkast til lovforslaget, omkring hvorledes sejlads med store speedbåde, skal reguleres efter den
samme Bekendtgørelse som for Vandscootere i Natura 2000 områder.
De øvrige dele af det fremsendte lovudkast, er der ingen bemærkninger til.
REJSEARBEJDERE. DK
Formand: Hans Erik Meyer Nørrebyvej 55, Løjt Kirkeby, 6200 Aabenraa Tel: 74 61 83 51, Mobil: 40 18 76 48 E-mail: h.e.meyer@post.tele.dk
Kasser : Johannes Classen . Klosterbakken 54. 6230. Rødekro. Tlf: 74 69 3145. E-mail: ijclassen@mail.dk
Hjemmeside: www. Rejsearbejdere.dk
Med venlig hilsen
Hans Erik Meyer
Formand
Foreningen Rejsearbejdere.dk
telefon: 4018 7648 / 7461 8351
www.rejsearbejdere.dk
Dansk Land- og Strandjagt
01-10-18
Miljø- og Fødevareministeriet
Departementet
J.nr. 2018-9780
Natur og Klimatilpasning
Ref. niher/lim
Vedr. Høring af udkast til ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om
jagt og vildtforvaltning og straffeloven.
Dansk Land og Strandjagt takker for det tilsendte høringsbrev, som Dansk Land og Strandjagts
hørings sekretariat har gennemgået.
Begrænsning af sejlads med visse hurtigsejlende fartøjer som f.eks. vandscootere, speedbåde
m.v. ved udpegede badeområder.
Ingen bemærkninger.
Hold af rovfugle og ugler.
Under bemærkninger til lovforslaget side 11 er anført:
Formålet var dengang, at hold af bilag 1-fugle over tid skulle udfases helt, hvilket blandt andet blev
begrundet med, at hold af hjemmehørende rovfugle medfører risiko for ulovlig indfangning af disse
rovfugle i naturen (faunakriminalitet) og medfører risiko for, at undslupne rovfugle parrer sig med
vilde rovfugle (faunaforurening).
Hvad er begrundelsen for at at den anførte risiko ikke findes mere?
Hjemmel i naturbeskyttelsesloven til at forhøje strafferammen i CITESbekendtgørelsen
og strafskærpelse i straffeloven for visse overtrædelser af CITES-regler.
DLS mener ikke strafferammen bør hæves fra 1 år, måske kunne den hæves i gentagelsestilfælde.
DLS så hellere straffen blev hævet for mord, vold, voldtægt og indbrud.
Ved at hæve strafferammen, er der så afsat penge til fængsel og fængselspersonale, de er hårdt
presset i forvejen.
Med venlig hilsen
Dansk Land og Strandjagt.
Erik Clausen Dansk Land og Strandjagt
Limfjordsvej 6, Tlf : 61609292
6400 Sønderborg Internet: www.dls-jagt.dk
Mobil 40586278. E-mail: formand@dls-jagt.dk
Dansk Land- og Strandjagt
08-10-18
Miljø- og Fødevareministeriet
Departementet
J.nr. 2018-6273
Natur og Klimatilpasning
Ref. NIHER
Vedr.: Bekendtgørelse om regulering af ikke-erhvervsmæssig sejlads på søterritoriet med
vandscootere m.v.
Dansk Land og Strandjagt takker for det tilsendte høringsbrev, som Dansk Land og Strandjagts
hørings sekretariat har gennemgået.
Dansk Land og Strandjagt finder høringsudkastet fornuftigt.
Med venlig hilsen
Dansk Land og Strandjagt.
Erik Clausen Dansk Land og Strandjagt
Limfjordsvej 6, Tlf : 61609292
6400 Sønderborg Internet: www.dls-jagt.dk
Mobil 40586278. E-mail: formand@dls-jagt.dk