Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fiskeri og ligestilling

Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19
L 112 Bilag 1
Offentligt


Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19
L 112 Bilag 1
Offentligt


Høringsnotat vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af fi-
skeriloven (Indsats mod kvotekoncentration i dansk fiskeri)
Udkast til forslag til lov om ændring af fiskeriloven har været i offentlig høring fra
den 13. september 2018 til den 12. oktober 2018.
I forbindelse med den offentlige høring, er der modtaget høringssvar fra følgende
eksterne parter:
- Advokatpartnerselskabet Kirk Larsen & Ascanius, advokat Morten Rosendahl
- Advokatsamfundet/Advokatrådet
- Danmarks Fiskeriforening Producentorganisation
- Danmarks Pelagiske Producentorganisation
- Danske Havne
- Datatilsynet
- Fiskeriets Arbejdsmiljøråd
- FSR – danske revisorer
Nedenfor følger resumé af høringssvarene samt Udenrigsministeriets kommentarer
hertil anført i kursiv.
Danske Havne og Fiskeriets Arbejdsmiljøråd har meddelt, at de ingen bemærk-
ninger har til lovforslaget.
Advokatpartnerselskabet Kirk Larsen & Ascanius, advokat Morten Rosendahl
bemærker, at forslaget om at indføre en pligt for erhvervsfiskere, erhvervsfiskersel-
skaber samt ejere af disse, til som udgangspunkt at oplyse om alle økonomiske mel-
lemværender, også selv om disse ikke har tilknytning til erhvervsmæssigt fiskeri, er alt
for vidtgående, og at forslaget dermed savner proportionalitet. Ligeledes findes defi-
nitionen af økonomiske mellemværende at være alt for vid og omfattende, som vil
føre til et system, som kun meget vanskeligt og i begrænset omfang vil komme til at
opfylde det påtænkte formål, samt at man med objektiviserede automatiske tilskriv-
ning af B-kvoter går alt for langt i forhold til, hvad der retssikkerhedsmæssigt er for-
svarligt. Synspunkterne understøttes af betragtninger om konsekvensen i en lang
række konkrete situationer. Advokat Morten Rosendahl finder, at rammerne og ret-
ningen for ministerens beføjelser og muligheder efter loven er alt for bredt defineret,
og at der omtales og sikres ikke med lovgivningen mod, at indberetningspligten og
registreringen af økonomiske mellemværender bliver alt for omfattende. Således ef-
terlyses også, at en bagatelgrænse for størrelsen af mellemværender, der vil skulle
blive undtaget oplysningsforpligtelsen, oplyses, før lovændringen gennemføres.
Enhed:
Fiskeripolitisk kontor
Dato:
15-11-2018
Sagsnummer:
2018 - 16672
Bilag:
9
Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19
L 112 Bilag 1
Offentligt
Udenrigsministeriet bemærker, at der ved udmøntningen af reguleringsmodellen ved bekendtgørelse
skal fastsættes nærmere grænser for, hvilke økonomiske mellemværender, der skal medregnes i opgø-
relsen af det samlede ejerskab af kvoteandele samt i oplysningsforpligtelsen, herunder ved en bagatel-
grænse og eksplicit undtagelse af visse typer af mellemværender. Afgrænsningen skal ske i en balance
mellem mulighederne for at reflektere intentionen i den politiske aftale om at sikre overholdelse af
kvotekoncentrationsreglerne, undgå omgåelse heraf og sikre gennemsigtighed i ejer- og magtstrukturen
i erhvervet på den ene side og på den anden side ønsket om så enkel og ikke bebyrdende regulerings-
model som mulig, der samtidig opfylder princippet om proportionalitet mellem mål og midler. Som
sædvanligt vil der ske en offentlig høring, forud for bekendtgørelsens udstedelse.
Advokat Morten Rosendahl retter også en kritik mod den foreslåede ordning, som
findes retssikkerhedsmæssigt betænkelig, da en debitors dispositioner, som foretages
efter at et økonomiske mellemværende er opstået, kan påvirke kreditors B-kvoter og
dermed eventuelt føre til en overskridelse af kvoteloftet, som udslag af en udefra-
kommende begivenhed.
Udenrigsministeriet bemærker, at for at intentionerne i den politiske aftale kan honoreres ved imple-
menteringen af aftalen, vurderes det nødvendigt at indrette reguleringsmodellen således, at en bestem-
mende indflydelse i form af økonomiske mellemværender ikke efterfølgende kan udvides ved, at debi-
tor, efter det økonomiske mellemværendes opståen, kan erhverve betydelige kvoteandele i fiskerier-
hvervet, som kreditor i kraft af sin position får indflydelse på, uden at dette tæller med i opgørelsen
af kreditors koncentrationsregnskab. Der vurderes også, at kreditor og debitor i et vist omfang i af-
taler om lån eller sikkerhedsstillelse vil kunne tage højde for disse situationer, idet B-kvotereglerne i
flere tilfælde vil være en kendelig og relevant forudsætning for mellemværendet.
Advokat Morten Rosendahl bemærker om ind- og udleje af årsmængder/kvoter som
mellemværender, der skal indgå i opgørelsen, at denne pligt ikke kan opfattes som
blot en formalitet, og at det er uklart, hvordan disse ind- og udlån, der udgør økono-
miske mellemværender, skal indgå i beregningen af B-kvoter, hvis man politisk måtte
ønske det i 2021.
Udenrigsministeriet skal til dette bemærke, at kvotelejer i første omgang ikke vil blive en del af kvo-
tekoncentrationsreglerne, men at der er et politisk ønske om, at markedet for kvoteleje monitoreres
med henblik på evalueringen af ordningen i 2021. Hvordan en eventuel inddragelse teknisk vil blive
sat sammen, vil afhænge af resultatet af evalueringen.
Advokatrådet bemærker til forslagets § 112, stk. 1, nr. 4, hvorefter kontrolmyndig-
heden vil kunne afkræve oplysninger om økonomiske mellemværender vedrørende
ejere eller medejere af kvoteandele udleveret fra disses rådgivere, herunder advokater,
at bestemmelsen anses som værende i strid med hensynet til det moderne retssam-
funds behov for, at borgere kan kommunikere med deres advokat i tillid til, at dette
kan foregå i fortrolighed. En fravigelse af det grundfæstede princip om advokaters
tavshedspligt bør derfor alene finde sted, hvor meget væsentlige modstående hensyn
tilsiger dette, der nævnes i den forbindelse terrorfinansiering. Advokatrådet påpeger
endvidere, at idet der er tale om økonomiske mellemværender hos erhvervsdrivende,
er disse data allerede underlagt en i øvrigt omfattende lovgivning om bogføringspligt
og om aflæggelse af regnskaber, skatte- og momslovgivning mv., hvorfor det synes
unødvendigt og ikke proportionalt at bryde advokaternes tavshedspligt. Advokatrå-
det opfordrer herefter til, at bestemmelsen ændres således, at advokater på grund af
tavshedspligten ikke bliver omfattet af forslagets § 112, stk. 1, nr. 4.
Udenrigsministeriet anerkender Advokatrådets argumenter og ændrer forslagets § 112, stk. 1, nr.
4, i overensstemmelse med det anbefalede, således at advokater undtages oplysningspligten.
Advokatrådet bemærker videre om forslagets til § 117, stk. 5, som udvider adgangen
til uden retskendelse at efterse dokumentation vedrørende økonomiske mellemvæ-
render og adgang til ethvert sted, hvor disse opbevares, at man i forslagets bemærk-
ninger savner en nærmere begrundelse for nødvendigheden af, at der skal være ad-
gang til privat beboelse. Advokatrådet finder således, at det på grundlag af lovforsla-
get ikke er dokumenteret, at en så vidtrækkende kontrolbestemmelse er nødvendig.
Udenrigsministeriet anerkender, at der i tilfælde af behovet for i kontroløjemed at få adgang til pri-
vat beboelse, savnes den nødvendige begrundelse der kan opveje hensynet til privatlivets fred, hvorfor
lovforslagets præciseres, således at der i kontroløjemed ikke vil være adgang til privatbolig uden for-
udgående retskendelse. Det bemærkes tillige, at hvis der i kontroløjemed vil være behov for at få ad-
gang til privatbolig, så kan kontrollen planlægges på en måde, så der er tilstrækkelig tid til at ind-
hente den fornødne retskendelse uden at øjemedet dermed forspildes.
Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation (DFPO) bemærker indled-
ningsvist, at den foreslåede reguleringsmodel vil reducere den ”interne” finansiering i
fiskerierhvervet, og at de forøgede krav til indberetninger vil medføre forøgede om-
kostninger for erhvervet. DFPO foreslår derfor, at reduktionen i låneaktiviteten bli-
ver imødegået ved, at Udenrigsministeriet genovervejer mulighederne for at introdu-
cere en institutionaliseret fastforrentet finansiering for fiskerierhvervet.
Udenrigsministeriet skal bemærke, at en eventuel reduktion i den ”interne” finansiering
vurderes at være en uundgåelig følge af det foreliggende lovforslag. Udenrigsministeriet har tidligere
sammen med Erhvervsministeriet overvejet mulighederne for institutionaliseret fastforrentet finansie-
ring for fiskerierhvervet, men ikke fundet en sådan nødvendig eller mulig. Der synes ikke at være
grundlag for en fornyet overvejelse af sagen.
DFPO bemærker videre, at det er afgørende, at reguleringsmodellen gennemføres, så
den bliver gennemsigtig og uden unødigt bureaukrati. Man anbefaler at anvende IF-
ROs beregningsmodel så tæt som muligt og at en IT-baseret beregningsmodel er på
plads ved reglernes indførelse, så fiskerne kan se, ”hvor de står”. Foreningen påpeger
også, at det er vigtigt, at der sættes rammer for de ”økonomiske mellemværender”,
der indgår. Reguleringsmodellem skal derfor begrænses til alene at omfatte lån, kau-
tion og sikkerhedsstillelser, der relaterer sig til fiskeri. Leje/udleje af årsmængder ses
ikke at være relevant for en opgørelse af ejerskab.
Endelig påpeges det, at den udbredte praksis med, at fartøjsejere kautionerer dels for
hinanden dels for fartøjer, kan resultere i uheldige situationer, hvor samme kaution
reelt kommer til at tælle dobbelt.
Udenrigsministeriet skal til dette bemærke, at der ved udmøntningen af reguleringsmodellen vil blive
taget stilling til en nærmere afgrænsning af, hvilket økonomiske mellemværender, der skal medregnes.
Dog synes det ikke hensigtsmæssigt at undtage lån mv., som ikke relaterer sig fiskerivirksomhed,
idet en sådan undtagelse vil kunne anvende stil at omgå reglerne. Ved afgræsningen vil det blive til-
stræbt, at der tages højde for de forskellige typer økonomiske mellemværender og situationer, således
at der som udgangspunkt ikke kan tilskrives B-kvoteandele af en ejers egne kvoter (A-kvoteandele),
ligesom der vil skulle tages højde for solidariske hæftelser og andre situationer, hvor der kan være et
misforhold mellem B-kvoter og de ejerandele, som disse vedrører.
DFPO bemærker desuden, at overskridelser af de nye kvotekoncentrationsregler, der
forekommer som et udslag af udefrakommende begivenheder, ikke bør medføre
sanktioner (indefrysning af årsmængder, inddragelse af kvoteandele og bøde).
Udenrigsministeriet skal til dette bemærke, at det følger af den politiske aftale, at også i situationer,
hvor overskridelsen af kvotekoncentrationsreglerne skyldes udefrakommende begivenheder skal der
sanktioneres med indefrysning af årsmængder, påbud om afvikling af kvoteandele, bøde mv. Dog
skal forholdet behandles mere lempeligt end ved forhold, hvor overskridelsen skyldes ejerens egne
handlinger.
DFPO bemærker videre om forslaget til § 117, stk. 5, som udvider adgangen til uden
retskendelse at efterse dokumentation vedrørende økonomiske mellemværender og
adgang til ethvert sted, hvor disse opbevares, at man stærkt fraråder det meget vidtgå-
ende forslag om udvidelse af den nuværende hjemmel til kontrol til også at omfatte
adgang til private boliger. Foreningen anbefaler, at kontrolmyndighederne, hvis man
ønsker adgang til private boliger, henvises til at indhente retskendelse efter retspleje-
lovens regler, hvorefter politiet kan gennemføre ransagning efter kontrollens anvis-
ninger. Med den løsning finder man, at hensigten med loven fortsat kan opretholdes
og fiskernes retssikkerhed vil være væsentligt bedre tilgodeset.
Udenrigsministeriet bemærker hertil, at for at kunne sikre en effektiv kontrol bør kontrolmyndighe-
den have mulighed for efterse dokumentation vedrørende økonomiske mellemværender og få adgang
til forretningslokaler, hvor disse opbevares. Som bemærket til Advokatrådets argumentation i for-
hold til bestemmelsen anerkender Udenrigsministeriet argumentationen og ændrer forslagets § 117,
stk. 5, i overensstemmelse hermed, således at adgang uden retskendelse til privat beboelse udgår.
DFPO tager forslaget til § 104, stk. 1, om ændring af sammensætningen af repræsen-
tationen i bestyrelsen for Fiskeafgiftsfonden til efterretning, idet det dog bemærkes,
at værdien af landringerne fra foreningens medlemmer udgør ca. 2/3-del af den
værdi, der danner grundlag for indbetalinger til fonden. Foreningen foreslår videre, at
der i fiskeriloven bør indsættes en bestemmelse, hvorefter der årligt afsættes 7,5 mio.
kr. af fondens midler til finansiering af fiskeriets lærlingeordning. Desuden foreslår
foreningen, at der også indsættes en bestemmelse om, at der årligt kan anvendes op
til 5% af fondens midler til dækning af omkostningerne ved drift og administration af
fonden. Hidtil har foreningen afholdt disse udgifter, men med de planlagte ændringer
i fondens sammensætning og differentiering af afgiftssatserne forventes en væsentlig
forøgelse af administrationsomkostningerne.
Udenrigsministeriet skal hertil bemærke, at der i juni 2018 er indgået en politisk aftale mellem alle
Folketingets partier om anvendelsen af Fiskeafgiftsfondens midler, hvorefter der afsættes 7,5 mio. kr.
årligt til fiskeriets lærlingeordning. I aftalen har parterne derimod ikke forholdt sig til spørgsmålet
om at afsætte midler til DFPOs administration af fonden. Spørgsmål om mulighederne for finansie-
ring af administrationen undersøges, men indgår ikke i nærværende lovforslag.
Danmarks Pelagiske Producentorganisation (DPPO) bemærker indledningsvist,
at man kan tilslutte sig og støtter lovændringens overordnede formål. Dog finder for-
eningen, at lovændringen, som foreslået, er i strid med dansk og international lov, og
at lovændringen vil være administrativt umulig at overholde.
DPPO bemærker videre, at lovforslagets gennemførelse vil bevirke, at mulighederne
for generationsskifte samt udviklingen i sektoren og i fiskerisamfund væsentligt svæk-
kes, fordi lånemulighederne for fiskerne forringes og mulighederne for samarbejde
og medfinansiering minimeres grundet tilskrivning af B-kvoter. Det gælder for sam-
arbejdet fiskere imellem, på tværs af segmenter og i forhold til engagementer uden
for fiskeriet, der kan medvirke til at udvikle det kystnære Danmark, men som uforva-
rende medfører en risiko for den enkelte fiskers kvotegrundlag samt tunge admini-
strative byrder for erhvervet. Foreningen finder som følge heraf, at der parallelt med
lovforslaget bør præsenteres koncepter, der sikrer alternative finansieringsmuligheder
for fiskere.
Udenrigsministeriet skal hertil det ovenfor anførte bemærke, at forslaget i sig selv er en bemyndigelse
til at blandt andet at afkræve oplysninger om økonomiske mellemværender og på baggrund af disse
beregne B-kvoter, for så vidt angår økonomiske mellemværender mellem aktører i erhvervet. Det er
forudsat, at udnyttelsen af bemyndigelsen skal ske under iagttagelse af national såvel som internatio-
nal lovgivning, herunder retsprincipper om proportionalitet m.v. Derfor gives der hjemmel til, at der
ved udmøntningen af ordningen kan fastsættes bagatelgrænser og undtagelser således, at der kun vil
blive afkrævet oplysninger i det omfang disse vedrører økonomiske mellemværender, der potentielt
kan give fiskere indflydelse på dispositioner i øvrige dele af erhvervet.
DPPO har i forbindelse med høringen indhentet et responsum fra professor, dr. Jur.
Erik Werlauff (EW), Aalborg Universitet. Foreningen gengiver og henholder sig til
responsummets konklusioner i sit høringssvar. Responsummet indeholder for det
første en skarp kritik af anvendelsen af begrebet ”bestemmende indflydelse” som
dækkende over forhold, der afviger fra begrebets sædvanlige juridiske betydning i sel-
skabsretlige og regnskabsretlige sammenhænge. Anvendelsen vurderes at medfører,
at fiskeriloven, hvis lovforslaget vedtages som foreslået, ikke blot er uhensigtsmæs-
sigt, men tillige retsstridig (”ulovligt”) i forhold til de normer, som lovgivningsmagten
skal iagttage.
Udenrigsministeriet skal bemærke, at begrebet ”bestemmende indflydelse” ved sædvanlig juridisk an-
vendelse kendes fra navnlig selskabsretlige, regnskabsretlige og selskabsskatteretlige, om end begrebet
defineres særskilt og ikke ens i særlovgivningen. Definitionen af begrebet i fiskeriloven er også en
særskilt definition, hvilket fremgår af selve lovteksten såvel som af bemærkningerne til lovforslaget.
Begrebet adskiller sig især fra den øvrige anvendelse af begrebet ved, at anvendelsen ikke forudsætter
forvaltningsmæssige eller økonomiske beføjelser som følge af en bestående ejendomsret, men derimod
forudsættes blot en potentiel indflydelse, som knytter sig til en fordringsret eller sikkerhedsstillelse.
Definitionen af begrebet ”bestemmende indflydelse” i fiskeriloven vurderes at være i overensstemmelse
med intentionen og ordlyden i den politiske aftale. I tillæg kan bemærkes, at anvendelsen af det ens-
lydende begreb i øvrig lovgivning ikke vurderes af få betydning for anvendelsen i fiskerilovens for-
stand.
I responsummet vurderes, at anvendelsen af begrebet som foreslået, vil medføre, at
fiskerilovens regler kommer i strid med juridiske normer, som lovgivningsmagten har
pligt til at respektere. Lovforslaget vurderes især at være i strid med proportionalitets-
princippet, idet der i den forbindelse bemærkes, at indførelsen af bagatelgrænser m.v.
efter forfatterens opfattelse ikke vil være nok til at opfylde kravet om proportionali-
tet. Desuden bemærkes betænkeligheder ved, om lovforslaget honorerer øvrige rets-
lige principper, herunder retssikkerhedsprincippet i EU-retten, beskyttelsen af ejen-
domsretten i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK), Grundlo-
vens beskyttelse af erhvervsfriheden i § 74, samt forbuddet mod objektivt strafansvar
i EMRK. Som et alternativ til den foreslåede reguleringsmodel peges der på den af
Kammeradvokaten i september 2017 foreslåede ”udbyttemodel”, der med visse æn-
dringer findes at kunne opfylde samme formål som foreslåede reguleringsmodel.
Udenrigsministeriet skal hertil bemærke, at selve lovforslaget er en bemyndigelseslov og at der ved ud-
møntningen af ordningen forudsættes, at ordningen er inden for rammerne af ovennævnte principper.
Udenrigsministeriet vurderer dog ikke, at ovenstående principper og regler vil være til hinder for, at
de nye kvotekoncentrationsregler vil kunne udmøntes som forudsat i lovforslaget og i den politiske
aftale.
DPPO bemærker ligeledes, at den omtalt beregningsmodel fra IFRO ikke tager højde
for en række betydelige forskelle arter imellem, som anvendes i nogle af de anvendte
værdier, der indgår i beregningerne, hvilket kan føre til beregning af for store (eller
små) B-kvoter. Foreningen mener derfor, at det skal sikres, at anvendte værdier stem-
mer med værdier indberettet i forbindelse med overdragelse af kvoter. Foreningen
opfordrer også til, at der kun medtages et minimum af økonomiske mellemværender
i den foreslåede reguleringsmodel, og at en bagatelgrænse sættes højt. Endelig erin-
drer man om opsigelsesvarslet på 16 år, og henstiller til, at dette respekteres ved ind-
fasningen af loven.
Udenrigsministeriet vil nærmere overveje betragtningerne om IFROs beregningsmodel samt omfanget
af økonomiske mellemværender i forbindelse med implementeringen af reguleringsmodellen ved be-
kendtgørelse. Ved implementeringen vil der ligeledes blive fastlagt overgangsregler for situationer, hvor
den nye reguleringsmodel fører til, at kvotekoncentrationslofterne overskrides og ejerskab derfor skal
nedbringes. Disse regler vil blive udformet under hensyn til, at påbuddet om afvikling ikke får ka-
rakter af ekspropriation.
Endelig bemærker DPPO, at man er enig i Advokatrådets bemærkninger vedrørende
forslagets § 117, stk. 5, om adgang uden retskendelse.
Der henvises til bemærkningerne hertil ovenfor under Advokatrådet.
Afslutningsvis tager DPPO forslaget til ændring af § 104, stk. 1, om ændring af sam-
mensætningen af repræsentationen i bestyrelsen for Fiskeafgiftsfonden til efterret-
ning, idet det dog bemærkes, at værdien af landringerne fra foreningens medlemmer
udgør ca. 1/3-del af den værdi, der danner grundlag for indbetalinger til fonden. For-
eningen foreslår videre tilføjelse af yderligere to bestemmelser om fiskeafgiftsfonden
på linje med de ovenfor nævnte forslag fra DFPO.
Der henvises til bemærkningerne hertil overfor under DFPO.
Datatilsynet henleder opmærksomheden på databeskyttelseslovens § 28, hvorefter
der skal indhentes en udtalelse fra Datatilsynet ved udarbejdelse af lovforslag, be-
kendtgørelser, cirkulærer eller lignende generelle retsforskrifter, der har betydning for
beskyttelsen af privatlivet i forbindelse med behandling af personoplysninger. Data-
tilsynet forudsættes derfor hørt ved udarbejdelse af en bekendtgørelse på baggrund af
den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse.
Udenrigsministeriet skal hertil bemærke, at Datatilsynet vil blive hørt i forbindelse med udarbejdel-
sen af bekendtgørelse til gennemførelse af reguleringsmodellen.
FSR, danske revisorer påpeger, at ifølge revisorlovens § 30, er revisorer underlagt
straffelovens bestemmelser om tavshedspligt, og at beføjelsen til at pålægge revisorer
oplysningspligt, bør indeholde en specifik undtagelse fra revisorers tavshedspligt i
henhold til revisorloven. Der henvises i den forbindelse til Finanstilsynets særlige be-
føjelser til at pålægge revisorer at indgive oplysninger.
Udenrigsministeriet skal til det ovenfor anførte bemærke, at bemærkningen tages til efterretning,
hvorved der i bemærkningerne til lovforslaget tydeliggøres, at pligten til på anmodning af kontrolmyn-
digheden at indgive oplysninger indebærer en fravigelse af udgangspunktet om revisorers tavshedspligt,
jf. revisorlovens § 30.
------ o -----


Ved e-mail af 13. september 2018 har Udenrigsministeriet anmodet om Data-
tilsynets bemærkninger til ovennævnte lovforslag.
Datatilsynet har følgende bemærkninger:
1. Adgang uden retskendelse
1.1. I udkastets § 1, nr. 5, foreslås indsat en bestemmelse i fiskerilovens §
117, stk. 5, med følgende ordlyd:
Stk. 5. Til kontrol med overholdelsen af øvre grænser for ejerskab af
kvoteandele, jf. § 35, er kontrolmyndigheden berettiget til hos ejere eller
medejere af kvoteandele, mod behørig legitimation og uden retskendelse
at efterse enhver form for dokumentation vedrørende økonomiske
mellemværender direkte eller gennem ét eller flere mellemled med andre
ejere eller medejere af kvoteandele, herunder materiale i elektronisk
form, samt at få adgang til ethvert sted, hvor sådant materiale opbevares.
Af de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.3.5.1. fremgår følgende:
Hjemlen skal dels give mulighed for at føre kontrol med rigtigheden af de
indberettede oplysninger, jf. afsnit 2.1.3.4. Desuden skal det være muligt
at kontrollere, om der eksisterer økonomiske mellemværender af relevans
for opgørelsen af det samlede ejerskab ud over, hvad der er indberettet af
ejere og medejere af kvoteandele, herunder også indirekte
mellemværender via en eller flere mellemmænd. Kontrollen vedrører
mellemværender i erhvervsmæssigt regi såvel som mellemværender i
privat regi, når blot de direkte eller indirekte udgør et mellemværende
mellem ejere eller medejere af kvoteandele, som er omfattede af
koncentrationslofterne. Ligeledes bør kontrolmyndigheden have adgang
til oplysninger af privatretlig karakter samt oplysninger, der ikke befinder
sig i forretningslokaler, men som kan tænkes at findes på eksempelvis en
aktionærs privatbolig. For at kunne udføre en effektiv kontrol, bør
kontrolmyndigheden derfor have adgang til alle oplysninger vedrørende
økonomiske mellemværender i det omfang, at disse skal medregnes i
opgørelsen af det samlede ejerskab af kvoteandele. Kontrolmyndigheden
bør ligeledes have fysisk adgang til ethvert sted, hvor disse oplysninger
kan opbevares, hvad enten dette er fiskerfartøjer, forretningslokaler eller
Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
1448 København K
Sendt til: fpk@um.dk
Cc: mikkst@um.dk og jm@jm.dk
27. september 2018 Høring over udkast til forslag til lov om ændring af fiskeriloven – jeres
sagsnr. 2018-16672
Datatilsynet
Borgergade 28, 5.
1300 København K
CVR-nr. 11-88-37-29
Telefon 3319 3200
Fax 3319 3218
E-mail dt@datatilsynet.dk
www.datatilsynet.dk
J.nr. 2018-11-0108
Dok.nr. 29500
Sagsbehandler
Camilla Andersen
Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19
L 112 Bilag 1
Offentligt
2
privat bolig. Oplysningerne forventes normalt at være tilgængelige i form
af fysisk eller elektronisk materiale, såsom regnskabsmateriale, herunder
bilag, bankudskrifter, e-mail, tekstbeskeder m.v.
Udenrigsministeriet ses ikke at have taget stilling til, hvorvidt der i forbin-
delse med en sådan kontrol kan ske behandling af personoplysninger.
Efter Datatilsynets opfattelse må oplysninger om enkeltmandsvirksomheder
betragtes som personoplysninger omfattet af databeskyttelsesforordningens1
artikel 4, stk. 1.
På baggrund af det ovenstående finder Datatilsynet umiddelbart at der i for-
bindelse med kontrollen kan ske behandling af personoplysninger omfattet af
databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven2.
Datatilsynet henstiller derfor til, at Udenrigsministeriet vurderer, hvorvidt
eventuelle behandlinger af personoplysninger i forbindelse med en kontrol
udført i medfør af den foreslåede bestemmelse i fiskerilovens § 117, stk. 5,
kan ske i medfør af databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.
2. It-system til administration af kvotekoncentrationer
2.1. Følgende fremgår af de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.3.4.:
Der påtænkes etableret et it-system til administration af reglerne om kvote-
koncentrationer. Indberetningen til dette system tænkes at omfatte nøgleop-
lysninger om de økonomiske mellemværender som eksempelvis størrelsen
af et lån, tidspunkt for lånets etablering, løbetid og hvem der er kreditor
henholdsvis debitor for lånet. Der er tale om oplysninger, som hidtil ikke
har været registrerede i Fiskeristyrelsen og i de fleste tilfælde heller ikke
hos andre myndigheder.
Da der umiddelbart ses at ville blive behandlet personoplysninger i dette it-sy-
stem skal Datatilsynet henlede opmærksomheden på databeskyttelsesforord-
ningens artikel 25 om databeskyttelse gennem design.
Databeskyttelse gennem design indebærer, at den dataansvarlige allerede fra
tidspunktet, hvor midlerne for behandlingen fastlægges (f.eks. et nyt IT-sy-
stem), skal gennemføre passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger,
som er designet med henblik på at sikre en effektiv implementering af de
grundlæggende databeskyttelsesprincipper, det er f.eks. lovlighed, rimelighed
og gennemsigtighed.
1 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse
af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling
af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om data-
beskyttelse).
2 Lov nr. 502 af 23. maj 2018 om supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af
fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af
sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven).
3
Den dataansvarlige skal derfor på forhånd have designet og indrettet sin it-
mæssige og organisatoriske forretningsunderstøttelse af behandlinger sådan,
at forordningens krav og beskyttelseshensyn varetages som en integreret del i
hele behandlingsforløbet. Der skal derfor tages hensyn til de databeskyttelses-
retlige regler ved design af et nyt it-system, når der skal behandles personop-
lysninger i forbindelse med dette system.
2.2. Datatilsynet skal desuden henlede opmærksomheden på databeskyttelses-
forordningens artikel 35, hvorefter en dataansvarlig foretager en konsekvensa-
nalyse forud for den påtænkte behandling, hvis en type af behandling, navnlig
ved brug af nye teknologier og i medfør af sin karakter, omfang, sammen-
hæng og formål, sandsynligvis vil indebære en høj risiko for fysiske personers
rettigheder og frihedsrettigheder.
Den dataansvarlige har dermed en pligt til at foretage en sådan konsekvensa-
nalyse i de tilfælde, hvor der sandsynligvis er høj risiko for fysiske personers
rettigheder og frihedsrettigheder, herunder beskyttelse af personoplysninger.
Konsekvensanalysen skal ske før behandlingen af personoplysninger iværk-
sættes.
3. Bemyndigelsesbestemmelser
3.1. I udkastets § 1, nr. 2, foreslås indsat en bestemmelse i fiskerilovens § 35,
stk. 2, med følgende ordlyd:
Stk. 2. Ministeren for fiskeri og ligestilling fastsætter regler om øvre
grænser for det samlede ejerskab af kvoteandele, jf. stk. 1, herunder om
1) […]
3) indberetning af oplysninger vedrørende økonomiske mellemværender,
[…]
Følgende fremgår af de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.3.4.:
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april
2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af
personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om
ophævelse af direktiv 95/46/EF (databeskyttelsesforordningen) vil gælde
for behandling af en stor del af de indsendte oplysninger vedrørende øko-
nomiske mellemværender, idet der direkte eller indirekte vil være tale om
personoplysninger vedrørende fysiske personer, der helt eller delvis ind-
samles ved hjælp af automatisk databehandling, jf. databeskyttelsesfor-
ordningens art. 2, stk. 1.
Datatilsynet henlede opmærksomheden på, databeskyttelseslovens § 28, hvor-
efter der skal indhentes en udtalelse fra Datatilsynet ved udarbejdelse af lov-
forslag, bekendtgørelser, cirkulærer eller lignende generelle retsforskrifter,
der har betydning for beskyttelsen af privatlivet i forbindelse med behandling
af personoplysninger.
4
Datatilsynet forudsættes derfor hørt ved udarbejdelse af en bekendtgørelse på
baggrund af den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse.
3.2. I udkastets § 1, nr. 4, foreslås indsat en bestemmelse i fiskerilovens §
112, stk. 1, nr. 4, med følgende ordlyd:
4) oplysninger om og dokumentation for økonomiske mellemværender
vedrørende ejere eller medejere af kvoteandele, herunder fra disse perso-
ners eksterne rådgivere og pengeinstitutter.
Ministeren vil efter den foreslåede bestemmelse dermed kunne fastsætte nær-
mere regler om afgivelse og behandling af oplysninger om og dokumentation
for økonomiske mellemværender vedrørende ejere eller medejere af kvotean-
dele, herunder fra disse personers eksterne rådgivere og pengeinstitutter.
Datatilsynet forudsættes hørt ved udarbejdelse af en bekendtgørelse på bag-
grund af den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse, hvis bekendtgørelsen har
betydning for beskyttelsen af privatlivet i forbindelse med behandling af per-
sonoplysninger.
Med venlig hilsen
Camilla Andersen


Advokatpartnerselskabet Kirk Larsen & Ascanius ▪ Dalgasgade 21, 2 ▪ DK-7400 Herning
Tlf. +45 70226660 ▪ Fax +45 75454636 ▪ www.kirklarsen.dk ▪ CVR.NR. 33646925 ▪ Bank 4394-4640 092688
Sendt pr. mail : fpk@um.dk
Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2 B
1448 København K
Att.: Fiskeripolitisk kontor
12. oktober 2018
J.nr.:
LJ/543-022
Juridisk Assistent:
Lise Jakobsen/mr
Direkte:
96 10 11 62
lj@kirklarsen.dk
Sagsnr. 2018-16672
Høringssvar vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af fiskeriloven
På baggrund af mit mangeårige virke som advokat for erhvervsfiskere, skal jeg hermed fremkomme
med bemærkninger til udkast til lovforslag til ændring af fiskeriloven.
Mine bemærkninger her vedrører alene lovforslagets pkt. 1 og 2 vedrørende omfang og konsekvens
ved indberetning af økonomiske mellemværender og den medfølgende opgørelse af B-kvoter.
For så vidt angår lovforslagets pkt. 4 og forslag om indførelse af en oplysningspligt for eksterne rådgi-
vere, har jeg afgivet input til høringssvar, som indsendes af Advokatsamfundet.
Det er overordnet min opfattelse, at man med forslaget udlægger rammerne for en alt for omfattende
pligt for indberetning fra fiskere, og de der måtte have økonomisk forbindelse til fiskere. Endvidere at
man har lagt op til en alt for vid og omfattende definition af økonomiske mellemværender, som vil føre
til etablering af et system, som kun meget vanskeligt og i begrænset omfang vil komme til at opfylde
det påtænkte formål, samt at man med den objektiviserede automatiske tilskrivning af B-kvoter går alt
for langt i forhold til, hvad der er retssikkerhedsmæssigt forsvarligt.
Dette høringssvar er opdelt i 4 afsnit;
 Omfang og definition af ”økonomiske mellemværender”
 Indberetning af økonomiske mellemværende med mulige mellemmænd
 Om Ind- og udleje af kvoter som mellemværender, der skal indberettes
 Om grundlaget for tilskrivning af B-kvoter
Omfang og definition af ”økonomiske mellemværender”
Med forslaget pålægges kvoteejere ikke blot at indberette økonomiske mellemværender med andre
kvoteejere, men økonomiske mellemværender med alle, man har et økonomisk mellemværende med.
Dette uanset om der er tale om erhvervsmæssige eller private mellemværender. Der undtages alene
banklån og kreditforeninger.
Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19
L 112 Bilag 1
Offentligt
2
Den nærmere begrundelse for at medtage alle udlån, kaution og sikkerhedsstillelse m.v. til andre ejere
eller medejere af kvoteandele, fremgår af Udenrigsministeriets overvejelser, i udkastet s. 10;
For at sikre en enkel og transparent administration bør udgangspunktet være, at alle udlån, kaution og
sikkerhedsstillelse m.v. til andre ejere eller medejere af kvoteandele medregnes i opgørelsen af, om
udlåneren overholder kvotekoncentrationslofterne. Samtidig skal begrebet ”bestemmende indflydelse”
skærpes og objektiviseres, til også at dække den rent teoretiske mulighed for at påvirke en låntagers
økonomiske eller driftsmæssige dispositioner, uagtet at indflydelsen er rent hypotetisk og reelt ikke
kan gøres gældende, fx fordi långiver blot har udlånt et forholdsvist lille beløb.
Målet er altså at sikre en enkel og transparent administration, men man opnår efter min opfattelse lige
det modsatte ved at medtage også mellemværender med andre end andre kvoteejere. Omfanget af
indberetninger bliver, når der tillige tages højde for hvad definitionen af økonomiske mellemværender
kommer til at omfatte, uoverskueligt.
Side 13 i udkastet konstaterer Udenrigsministeriet følgende;
Der foreligger ingen officiel statistik for, i hvilket omfang der mellem fiskere lånes penge eller aktiver,
kautioneres, stilles sikkerhed eller indgås lejeforhold m.v. Det er derfor svært præcist at vurdere, hvor
mange økonomiske mellemværender, der vil blive omfattet af reguleringsmodellen med ovennævnte B-
kvoteandele, og i hvilket omfang, der som følge heraf skal ske indberetning, og hvor mange personer
eller selskaber, der vil skulle indberette, (min understregning).
Og dernæst på s. 14;
Det skønnes, at en større gruppe af fiskere og erhvervsfiskerselskaber, og måske især mindre fiskere,
alene har lån mv. i banker, realkredit- og skibskreditinstitutter, hvorfor en undtagelse af disse økono-
miske mellemværender vil betyde, at denne gruppe ikke pålægges administrative byrder forbundet
med indberetning m.m. (min understregning).
Uanset, at det altså er svært præcist at vurdere, hvor mange økonomiske mellemværender der vil blive
omfattet, så mener ministeriet altså på den anden side at kunne skønne, at en større gruppe alene har
lån i banker, og realkreditinstitutter og dermed ikke andre økonomiske mellemværender ? !
Det er min erfaring, at næsten alle erhvervsfiskere er driftige folk, som ofte er engageret i anden lokal
virksomhed udover fiskeriet. Dette kan eksempelvis vedrøre medejerskab i minkfarm, håndværkervirk-
somhed på havnen, fælles etablerede indkøbsforeninger på havnen, investeringer i fast ejendom (ofte
havnerelateret), vindmølle laug, lokalt isværk etc. foruden naturligvis kvoteselskaber- og laug.
Foruden disse erhvervsmæssige relationer, som altid indebærer økonomiske mellemværender, skal
også oplyses om private mellemværender som kautioner og fælles hæftelser/pantsætninger og lån i
familieforhold.
3
Udenrigsministeriets udgangspunkt, hvorefter en større gruppe af fiskere og erhvervsfiskerselskaber
alene har økonomiske mellemværender med bank og realkreditinstitut, og derfor helt undtages for at
indberette, er ganske enkelt helt forkert.
En definition af økonomiske mellemværender, som medtager kautioner og sikkerhedsstillelser, må
også antages efter den almindelige formueret at omfatte den gensidige hæftelse og sikkerhedsstillelse,
som består i så godt som alle erhvervsmæssige forhold, hvor flere ejer en virksomhed sammen. Dette
gælder altid i personligt ejede virksomheder som interessentskaber og partrederier, men også så godt
som altid, når den fælles virksomhed drives i selskabsform.
At definition af økonomiske mellemværender indbefatter dette, falder i tråd med de noget vidtgående
betragtninger i udkastet;
Begrebet ”bestemmende indflydelse” skal skærpes og objektiviseres, til også at dække den rent teore-
tiske mulighed for at påvirke en låntagers økonomiske eller driftsmæssige dispositioner, uagtet at
indflydelsen er rent hypotetisk og reelt ikke kan gøres gældende.
(Udenrigsministeriets overvejelser, udkastet s. 10)
I et partrederi bestående af 3 fiskere, vil disse så godt som altid hæfte fælles for rederiets lån i banken,
typisk anlægslån og driftskredit. Herudover vil de i fællesskab have oprettet ét pant i fartøj og fiskeret-
tigheder og dermed have pantsat deres respektive ejerandele til sikkerhed for den fælles gæld.
Et sådant helt sædvanligt ejer og låne set-up, vil efter det foreliggende forslag, resultere i at alle med-
ejerne vil have krydsende økonomiske mellemværender med de øvrige medejere. Mellemværender som
skal indberettes, og som fører til en automatisk på objektivt grundlag baseret tilskrivning af B-kvoter.
I selskabsforhold er problemet tilsvarende, idet der afgives personlige kautioner af holdingselskaber og
ultimative ejere, ligesom fiskeristyrelsen, uanset forbuddet i Fiskerilovens § 16, accepterer og godken-
der pantsætning af kapitalandele i erhvervsfiskerselskaber til sikkerhed for bankgæld.
Det er klart, at undtagelsen af bank og realkreditgæld, alene gælder mellemværendet mellem den en-
kelte debitor, person eller selskab, og banken, men ikke det mellemværende der opstår ved den kauti-
on og sikkerhedsstillelse, som den solidariske hæftelse og pantsætning af fællesejede aktiver, er ud-
tryk for.
De, der har udfærdiget udkast til lovforslaget, må antages ikke at have taget højde for alle disse mel-
lemværender.
Når disse mellemværender medtages øges omfanget af indberetninger og den administrative belast-
ning for fiskerierhvervet betydeligt, og i et omfang som ikke må undervurderes. Jeg skal i tilknytning til
dette gøre opmærksom også på følgende forhold, som forøger problemets omfang;
- En bagatelgrænse vil ikke fange disse mellemværender, der jo ofte vil være nominelt store. Eksem-
pelvis når en ejer af 10 % af et fartøj hæfter 100 % for den samlede gæld, og gælden på fartøjet er
stor.
4
- Mellemværender der udspringer af fælles hæftelse og pantsætning af fælles aktiver, vil jo også
skulle indberettes i de forhold, hvor der er fælles ejerskaber og virksomhed med andre end kvote-
ejere. Eksempelvis medejerskab af minkfarm, vindmølleleaug, skov, etc., hvor der er en fælles hæf-
telse og/eller fælles pantsætning.
- Da definition af økonomiske mellemværender beror på almindelig og grundlæggende formueret,
og der samtidigt arbejdes med en objektiv automatisk tilskrivning af B-kvoter, vil det være vanske-
ligt/umuligt i fremtidige bekendtgørelser at udelukke/adskille sådanne hæftelser i forhold til de
kautioner og sikkerhedsstillelser, som reelt er målet for lovgivningen.
Alle kvoteejere vil med forslaget nu blive underlagt en indberetning, der i sig selv må forudsættes, som
minimum at skulle indeholde oplysning om et mellemværendes;
1) art (lån, kaution, sikkerhedsstillelse),
2) nominelle størrelse/omfang,
3) aftaletidspunkt/ evt. afvikling, og
4) den part (selskab, person) mellemværendet består i forhold til og
5) naturligvis retning (ind- eller udlån, kautionist eller hovedmand, pantsætter eller hoved-
mand/låntager etc.).
Indberetningen i sig selv vil altså omfatte en del faktiske oplysninger.
Der er i forslaget nederst s. 11 indsat tekst om en forsimplet oplysningsforpligtelse som måske, kan
tænkes at tage højde for en ellers meget omfattende og nærmest ubegrænset definition af hvilke mel-
lemværender, der skal indberettes;
Reguleringsmodellen bør derfor indrettes således, at for de engagementer, der er meget små og ube-
tydelige i forhold til kvotekoncentrationsproblematikken, vil ministeren blive bemyndiget til at indføre
en forsimplet oplysningsforpligtelse, for at lette de administrative byrder for erhvervet og det offentli-
ge, således at personer og selskaber, som kun ejer kvoteandele i begrænset omfang og som ikke har
større økonomiske mellemværender med andre dele af erhvervet, kun pålægges administrative byrder i
begrænset og nødvendigt omfang.
I afsnit 2.1.3.2.3 s. 14 om bagatelgrænse, anføres;
Grænsen kan også fastsættes ud fra størrelsen af den enkelte ejer eller medejers ejerskab af kvotean-
dele ud fra en betragtning om, at alene det samlede ejerskab af kvoteandele, der ligger tæt på lofterne,
er relevante at holde øje med i forhold til kvote- koncentrationslofterne.
Der er dog samtidigt i udkastets bemærkninger langt flere tilkendegivelser, som går på at indberet-
ningspligt og omfang netop skal være betydeligt for at sikre gennemskuelighed, effektiv kontrol m.v.
Man må således frygte, at man i første omgang alligevel vil gå efter at tage alt med, jf. at man også vil
have økonomiske mellemværender ved ind- og udleje af årsmængder med – uanset at det slet ikke skal
tælles med ved opgørelse af B-kvote.
Det synes samlet ikke at give mening, at man på den ene side vil undtage nogle kvoteejere - som kun
ejer kvoteandele i begrænset omfang, og som ikke har større økonomiske mellemværender med andre
5
dele af erhvervet – når man samtidigt vil have indberettet alle mellemværender, også de der ikke har
relation til andre kvoteejere.
Rammerne og egentlig også retningen for ministerens beføjelser og muligheder, er alt for bredt defi-
neret, og der omtales og sikres ikke med lovgivningen mod, at indberetningspligten og registreringen
af økonomiske mellemværender bliver alt for omfattende.
Før en lovændring gennemføres, må man få oplyst en konkret økonomisk grænse for, hvornår enga-
gementer er så meget små og ubetydelige, at de ikke skal indberettes, samt hvornår man kun ejer
kvoteandele i begrænset omfang ?
Indberetning af økonomiske mellemværender med mulige mellemmænd
Jeg vil i dette afsnit alene fokusere på formålet og mulige konsekvenser ved, at man søger efter og
anvender økonomiske mellemværender med mulige mellemmænd.
Det er min opfattelse, at det ikke er tilstrækkeligt klargjort, hvad der er formålet med at pålægge alle
kvoteejere at indberette økonomiske mellemværender med ikke blot andre kvoteejere, men derimod
alle andre, altså alle med hvem man har et økonomisk mellemværende.
Begrundelsen fra udenrigsministeriet er beskrevet på s. 10/udenrigsministeriets overvejelser;
Ved at stille krav om, at alle erhvervsfiskere, erhvervsfiskerselskaber og andre ejere eller medejere af
kvoteandele skal indberette oplysninger om alle lån, kaution og sikkerhedsstillelse, både som udlåner
og som låntager m.v., vil det i vid udstrækning være muligt at identificere økonomiske mellemværen-
der, både direkte mellem to personer eller selskaber, der er ejere eller medejere af kvoteandele, og
indirekte mellem disse med anvendelse af en eller flere personer eller selskaber, som ikke er erhvervs-
fiskere, som mellemmænd. Der er således tale om en dobbelt oplysningspligt, som medfører, at uover-
ensstemmelser i vidt omfang vil kunne opdages, (min understregning).
Muligheden for, at nogle vil forsøge at bruge mellemænd, er naturligvis til stede, og ønsket om at af-
sløre sådanne er selvfølgelig prisværdigt.
Hensigten er altså, at når kvoteejer fisker A indberetter alle, han har økonomiske mellemværender
med, og kvoteejer fisker B gør det samme, så vil databasen, med information om alle mellemværender,
sladrer om, at en person X har mellemværender med både fisker A og B, hvorefter person X kan tages
ud til nærmere undersøgelse.
Det synes dog ikke klart, hvorledes man derfra vil eller kan håndtere evt. uoverensstemmelser.
Lovforslaget er jo i øvrigt bygget op på en ny objektivisering af begrebet ”bestemmende indflydelse”.
Indførelsen af dette nye begreb skal sikre et effektivt og gennemskueligt system, og jeg forstår lov-
forslaget således, at man fremadrettet faktisk afskaffer en subjektiv vurdering af, om der konkret kan
konstateres at forelægge en bestemmende indflydelse som betyder, at en person eller et selskab skal
tilskrives B-kvoter.
6
Beskrivelsen af en ny objektiviseret automatisk beregning og tilskrivning af B-kvoter i et forhold mel-
lem en långiver og en låntager er forståeligt, om end det må forventes at give vanskeligheder i bereg-
ningen, når der ikke er tale om lån, men kautioner og sikkerhedsstillelse, for slet ikke at tale om låne-
og lejeforhold.
Når der bliver tale om indirekte mellemværender, har jeg dog svært ved at se, hvorledes en objektivi-
seret automatisk beregning og tilskrivning af B-kvoter vil skulle kunne fungere.
I det meget forenklede eksempel ovenfor skal fisker As udlån til mellemmand X, og mellemmand Xs
videre udlån eller sikkerhedsstillelse overfor fisker B, ende ud i en tilskrivning af B-kvoter hos fisker A.
Dette må nødvendigvis forudsætte en grundigere undersøgelse og en subjektiv vurdering hos myndig-
hederne, og kan vel ikke overlades til en automatisk beregning hos en database.
Et tænkt eksempel kan være en fisker A, som sammen med sin nabo vælger at investere i en skov. De
optager et fælles lån på 10 mio. kr. og hæfter solidarisk for det fælles lån, ligesom bank/kreditforening
naturligvis har pant i skoven. Hvis naboen så på et senere tidspunkt engagerer sig indirekte i fiskeri
ved eksempelvis at kautionere for en nevø, som køber part i et fiskefartøj, vil dette føre til, at naboen i
databasen vil ”pinge” ud som en potentiel mellemmand.
Der vil i så fald enten skulle ske en objektiviseret automatisk beregning og tilskrivning af B-kvoter hos
fisker A, eller fiskeristyrelsen vil skulle undersøge sagen nærmere og træffe en ”gammeldags” subjektiv
vurdering af, om der her ville være tale om en situation med ”reel” bestemmende indflydelse og et in-
direkte økonomisk mellemværende mellem Fisker A og den nevø, som hans nabo og medejer på sko-
ven, har kautioneret for.
Det burde være åbenlyst, at man ved alle situationer, hvor det skal vurderes om økonomiske mellem-
værender med mellemmænd skal kvalificeres som indirekte mellemværende mellem kvoteejere, må
fortage en grundig og velovervejet undersøgelse, samt have et stærkt bevis, før en beslutning kan
træffes. Er der ikke nøjagtig overensstemmelse mellem størrelse og art af mellemmandens mellemvæ-
render med de respektive kvoteejere, kan man vel heller ikke her uden videre anvende en matematisk
formel for beregning af evt. B-kvote ? Som det samlede forslag er begrundet og udformet, er jeg dog i
tvivl om, hvad der faktisk er tanken i disse situationer.
Det er således bl.a. bemærkelsesværdigt, at ministeriet i afsnittet om opgørelse af ejerskab af kvotean-
dele (s.12), kan formulere sig som følger,
Derfor vurderes det, at det af retssikkerhedsmæssige årsager og af hensyn til kontrol af kvotekoncen-
trationslofterne er mest hensigtsmæssigt, at vurderingen af denne potentielle indflydelse, uanset om
den er reel eller latent, bør foregå på et objektivt grundlag, således at økonomiske mellemværender
mellem ejere og medejere af kvoteandele omregnes til en tilsvarende forholdsmæssig kvoteandel, som
tillægges kreditors eller sikkerhedsstillers opgørelse over ejerskab af kvoteandele, (min understreg-
ning).
Her er dog så ikke anført, at dette også gælder for de indirekte mellemværender mellem kvoteejere.
7
Konklusionen for disse overvejelser omkring formål og konsekvens af indberetning af alle mellemvæ-
render med henblik på at afsløre mulig brug af mellemænd må være, at ministeriet grundigt bør
genoverveje, om denne indberetning overhovedet er hensigtsmæssig og proportional med formålet.
Insisterer man på denne indberetning af alle mellemværender, må man nødvendigvis mere klart tilret-
telægge og beskrive, hvorledes man vil håndtere disse situationer med mulige mellemmænd, ligesom
man må gøre sig klart, om man med denne lovgivning vil give en minister lovhjemmel til også her at
bestemme, at et nyt IT-system skal stå for objektiviseret automatisk beregning og tilskrivning af
B-kvoter med de betydelige konsekvenser det kan have.
Om Ind- og udleje af kvoter som mellemværender, der skal indberettes
Det fremgår af den politiske aftale af 16. nov. 2017 om dette;
13. Evaluering af elementer i aftalen
• Parterne er enige om i 2021 at evaluere modellen for bestemmende indflydelse,=herunder vurdere
hvordan indleje af kvoter også vil kunne tælles med i koncentrationsregnskabet. Parterne er enige om i
den mellemliggende periode nøje løbende at følge udviklingen vedr. ud- og indleje af kvoter. Oplys-
ninger om ud- og indleje vil således udgøre en del af fiskernes oplysningspligt fra og med idriftsættel-
se af IT-systemet, der skal understøtte modellen for bestemmende indflydelse, og vil samtidig medvir-
ke til en forbedring af data-grundlaget for leje-oplysninger i fiskeriet. Fiskeristyrelsen vil i denne for-
bindelse årligt fremlægge en skriftlig orientering for aftalekredsen om udviklingen vedr. ud- og indleje
af kvoter, (min understregning).
Dette må så antages at være baggrunden for, at udkastet til lovforslag arbejder med at ind- og udleje
af kvoter skal indgå, som en del af de økonomiske mellemværender, som skal indberettes.
Side 15 under 2.1.3.4. om Indberetning af oplysninger om økonomiske mellemværender beskrives i
tilknytning til forslagets nye § 35, stk.2, nr. 3), hvorefter ministeren får hjemmel til at fastsætte regler
for indberetning af oplysninger vedrørende økonomiske mellemværender, at
indberetningspligten som udgangspunkt skal gælde alle økonomiske mellemværender, hvad enten
vedkommende har status som kreditor eller debitor for et lån eller som bebyrdet eller begunstiget af
en kaution eller sikkerhedsstillelse eller som udlejer eller lejer m.v. (min understregning).
På s. 13 er beskrevet, at leje af årsmængder ikke skal indgå i opgørelsen af ejerskab af kvoteandele.
Med udgangspunkt i Aftale om indsats mod kvotekoncentration i dansk fiskeri, er leje af årsmængder
ikke forudsat at skulle indgå i opgørelsen af ejerskab af kvoteandele. I stedet er det aftalt, at det ved
en evaluering i 2021 skal vurderes, om den foreslåede bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler
om bestemmende indflydelse skal udnyttes til at udvide ordningen til også at omfatte kvotelejer.
Samlet må forslaget forstås således, at økonomiske mellemværender, som udspringer af ind- eller
udleje af årsmængder skal være omfattet af indberetningspligten.
Dette giver anledning til to betragtninger fra min side.
8
På baggrund af drøftelse med embedsmænd og organisationsfolk forstår jeg, at flere anser denne ind-
beretning af ind- og udleje af årsmængder som en formalitet og uden den store betydning for erhver-
vet, da al ind- og udleje alligevel registreres og vel også allerede indberettes.
Det er jeg for så vidt enig i. Al overførsel af årsmængder i mellem fiskefartøjer registreres og bogføres
nøje i fiskeripuljerne, og styrelsen kan til enhver tid og uden besvær indhente og placere og behandle
disse oplysninger i en database. Teoretisk kan to fartøjsejere aftale leje af årsmængder og anmode om
registrering heraf hos styrelsen, udenom fiskeripuljerne, men det forekommer mig bekendt ikke i
praksis.
Når nu disse data allerede er registreret, forekommer det unødvendigt at pålægge fiskerne at indberet-
te disse oplysninger særskilt, cfr. også ministeriets begrundelse for indberetning af økonomiske mel-
lemværender, forslaget s. 10;
Da der ikke findes et centralt register over låneforhold og andre økonomiske mellemværender mellem
erhvervsfiskere og andre ejere eller medejere af kvoteandele, herunder også via ikke-erhvervsfiskere
eller selskaber, er det nødvendigt, at den omhandlede personkreds selv indberetter oplysninger om
disse forhold til kontrolmyndigheden.
Den anden betragtning går på, hvorledes man så medtager og opgør økonomiske mellemværender, der
udspringer af en aftale om leje af årsmængder? Og hvorledes dette skal kunne indgå i en beregning af
B-kvoter hvis man politisk måtte ønske dette ved evalueringen i 2021?
Langt de fleste af sådanne aftaler indgås og opfyldes jo meget hurtigt og over en kort tidsperiode. Der
indgås mandag en aftale om leje af årsmængde, inden for få dage overføres årsmængden, og der fak-
tureres og betales i samme omgang, typisk afsluttet indenfor en uge, hvorefter der jo ikke længere er
et økonomisk mellemværende.
Baggrunden for, at man nu forøger at medtage ud- og indleje af kvoter, som et økonomisk mellemvæ-
rende, er formentlig tidligere overvejelser i rådgivning fra kammeradvokaten omkring en udbyttebase-
ret model for tilskrivning af kvoter man ikke ejer, men alligevel styrer eller har indflydelse på. Det er
muligt, at man i en udbytte baseret model kan argumentere for, at en indlejet kvote på et fartøj skal
indgå som en B-kvote, men det synes ikke at give mening at forsøge at identificere en leje af en kvote
som et økonomisk mellemværende, der kan omregnes til en B-kvote.
Det kan også beskrives således, at en afsluttet aftale om leje af en kvote, hvor kvoten er overført og
lejen er betalt, ikke længere er et mellemværende eller en forpligtelse som kan fører til nogen (ej heller
teoretisk) mulighed for at udøve bestemmende indflydelse.
Hvis målet er som beskrevet i den politiske aftale, at man ønsker nøje at kunne følge omfanget af leje
m.v., forekommer det langt mere hensigtsmæssigt blot at anvende det foreliggende data-materiale i
fiskeripuljerne, fremfor at sammenblande dette med økonomiske mellemværender, når nu disse leje-
forhold alligevel ikke kan anvendes til beregning af B-kvoter i et system, der baseres på økonomiske
mellemværender.
9
Om grundlaget for tilskrivning af B-kvoter
Om det nye IT-system og hvad man forudsætter at kunne bruge dette til, er i forslaget s. 15 anført;
I modellen udregnes værdien af de samlede kvoteandele, som eksempelvis en låntager ejer i forhold til
størrelsen af låntagers økonomiske mellemværender. Dette forhold anvendes til at opgøre, hvilke og
hvor store kvoteandele, der herefter skal medregnes som ’B-kvoteandel’, som tillægges ved opgørel-
sen af långivers samlede kvoteejerskab. B-kvoteandelen forudsættes at opstå samtidig med etablerin-
gen af det økonomiske mellemværende, der ligger til grund for beregningen af B-kvoteandelen. For at
overholde koncentrationsreglerne, er den omfattede personkreds nødt til at kunne forudsige, hvordan
en given økonomisk disposition vil påvirke vedkommendes kvotekoncentrationsregnskab. Det forud-
sættes, at dette bliver muligt i IT-systemet, som skal understøtte B-kvoteordningen.
Der synes at være mange variabler i det system, som altså skal kunne forudsige;
hvordan en given økonomisk disposition vil påvirke vedkommendes kvotekoncentrationsregnskab
Som det her er beskrevet, vil ændringer i låntagers økonomiske mellemværender og/eller ændringer i
dennes kvoter og/eller værdien af kvoterne, føre til en ændring i opgørelsen af den B-kvote, som med-
regnes hos långiver.
Det betyder altså, at den økonomiske disposition finder sted hos en anden end den, der skal forudse,
hvorledes dispositionen påvirker vedkommendes kvotekoncentrationsregnskab. Det synes på den bag-
grund, at være en noget tvivlsom markedsføring af et nyt systems anvendelighed, at beskrive det som
en mulighed for at forudse konsekvenser af økonomiske dispositioner.
Forudsat at fælles hæftelse/pantsætning indgår som medtællende kaution/sikkerhedsstillelse, vil en
medejers investering i kvoter udenfor det fælles ejerskab, påvirke øvrig medejers B-kvote.
Det er naturligvis betænkeligt, hvis opgørelsen af B-kvote kan ændres, uden at den, for hvem B-kvoten
har betydning, har nogen indflydelse på dette eller viden herom. Særligt når henses til de konsekven-
ser, dette kan have.
Dette har udenrigsministeriet allerede gjort sig en del overvejelser om, som er beskrevet på s. 19 i
udkast til bemærkninger, som den situation, hvor fiskerens samlede ejerskab af kvoteandele kommer
over kvotelofterne som følge af hændelser, som fiskeren ikke har indflydelse på.
I disse situationer, vil der blive udstedt et påbud om, at forholdet skal lovliggøres, og det vil der så
blive givet en frist på op til 2 år. De 2 år er altså i udkast til bemærkninger beskrevet som den maksi-
male frist der kan gives, hvilket vil være bindende når ministeren skal udstede bekendtgørelse.
Videre beskrives s. 20 de to muligheder, der så findes for den kvoteejer, der udsættes for tilskrivning
af B-kvoter, som følge af en hændelse, som han ikke har indflydelse på.
10
Efterlevelsen af påbud om at nedbringe de samlede kvoteandele vil således kunne ske ved
1. Frasalg af helt eller delvist ejede egne kvoteandele (A-kvoteandele), eller
2. Opsigelse eller afvikling af økonomiske engagementer, der resulterer i medregning af kvote-
andele i opgørelsen (B-kvoteandele).
Det er vigtigt her at erindre om konsekvensen af denne tilskrivning af B-kvote og særligt en evt. mang-
lende lovliggørelse, at en B-kvoteandel i sagens natur ikke vil kunne bortfalde eller inddrages efter
udløbet af fristen, idet den er fiktiv. Derfor er det kun A-kvoteandele, der tilhører den, som overskrider
kvotekoncentrationsgrænsen, der vil kunne inddrages/bortfalde.
Den først opstillede mulighed, at kvoteejeren afvikler sit eget ejerskab af A-kvoter helt eller delvist, er
naturligvis helt uacceptabel og urimelig, når nu der er tale om en hændelse, som vedkommende ikke
selv har indflydelse på.
For den anden mulighed, opsigelse eller afvikling over 2 år af økonomiske engagementer med den, der
er blevet ejer af kvoten, der fører til tilskrivning af B-kvote, vil jeg mene, at denne mulighed i mange
tilfælde vil være yderst vanskelig at anvende og i flere tilfælde helt udelukket.
Består det økonomiske mellemværende af sikkerhedsstillelse eller kaution, kan kautionisten/ pantsæt-
ter jo ikke opsige en kaution. Han kan end ikke udløse, at den skal aktualiseres eller komme ud af
dette engagement ved at insistere på at betale i henhold til kautionen. Han må derfor imødese, at den
manglende lovliggørelse og tilsidesættelse af påbuddet, vil medfører en bøde samt inddragelse af hans
egne kvoter.
Er der tale om et lån, vil det i nogle, men slet ikke alle situationer kunne opsiges. Man kan fremover
ved udlån betinge sig, at låntager ikke erhverver kvoter uden långivers godkendelse, og ellers opsige
lånet, hvis dette vilkår ikke overholdes. Det betyder dog ikke nødvendigvis, at debitor kan indfri lånet
og man kan så blive nødsaget til at erklære ham konkurs og sørge for, at kvoterne bliver solgt til an-
dre.
Der vil dog i praksis ikke blive indsat sådanne klausuler ved afgivelse af lån, optagelse af lån med fæl-
les hæftelse og de mange andre situationer, som vil kunne opstå, og der vil utvivlsomt kunne opstå
situationer, hvor kreditor ikke vil kunne lovliggøre forholdet ved at opsige eller søge lånet afviklet.
Et eksempel, konstrueret naturligvis, men bestemt ikke en utænkelig situation, kan være opstået
uenighed i et partrederi, hvor 2-3 fiskere ejer et fartøj sammen. Her kan de enkelte deltagere i rederi-
et ved opkøb af andet fartøj, eller ved at engagere sig i andre rederier, påfører medejere en tilskrivning
af B-kvoter, som kan føre til at disse overskrider kvoteloftet. I sådanne samejeforhold og selskaber
m.v. er det ikke nogen selvfølge, at der kan gennemtvinges opsigelse og afvikling af økonomiske mel-
lemværender, det være sig indbyrdes lån, kautioner, fælles hæftelse m.v.
11
Det er retssikkerhedsmæssigt dybt betænkeligt at gennemføre en lovgivning, som kan udsætte fartøjs-
ejere, og de der finansierer dem, for inddragelse af kvoter, i situationer hvor dette skyldes andres
dispositioner. Dispositioner eller hændelser som de pågældende fartøjsejere vel og mærke er helt uden
indflydelse på og måske slet ikke er bekendte med.
Med venlig hilsen
Morten Rosendahl
mr@kirklarsen.dk
Direkte nr. 96 10 11 61


Til: Fiskeripolitisk Kontor (FPK) (fpk@um.dk)
Cc: Mikkel Stage (mikkst@um.dk)
Fra: Danske Havne (danskehavne@danskehavne.dk)
Titel: Svar fra Danske Havne angående høring vedrørende udkast til lov om ændring af fiskeriloven - indsats mod
kvotekoncentration i dansk fiskeri
Sendt: 18-09-2018 14:49:17
Udenrigsministeriet
Fiskeripolitisk kontor
København, d. 18.09.2018
Angående høring vedrørende udkast til ændring af fiskeriloven – kvotekoncentration
Danske Havne har modtaget høringsbrev om ændring af fiskeriloven angående kvotekoncentration. Danske Havne takker
for muligheden for at kommentere, men skal denne gang oplyse at vi ikke har bemærkninger til lovudkastet.
Med venlig hilsen,
Danske Havne
Bjarke W. Bøtcher
Erhvervspolitisk chefkonsulent
Danske Havne
Bredgade 23, 2.tv.
DK-1260 København K
Tlf. +45 7211 8100
Mobil +45 27286202
bwb@danskehavne.dk
http://danskehavne.dk
Fra: Hannus Petersen <hannpe@um.dk>
Sendt: 13. september 2018 14:55
Til: karsten.kristensen@3f.dk; samfund@advokatsamfundet.dk; ae@ae.dk; info@atlanticship.dk; tk@atlanticship.dk;
post@bluefood.dk; Danish Seafood <mail@danishseafood.org>; hga@danishseafood.org; Poul Melgaard
<pmj@danishseafood.org>; fisk@fiskehandlerne.dk; allan.buch@middelfart.dk; sea@dkfisk.dk; Danmark Fiskeriforening
<mail@dkfisk.dk>; oll@dkfisk.dk; ie@dkfisk.dk; rd@dkfisk.dk; kv@dkfisk.dk; psh@dkfisk.dk; ie@dkfisk.dk; kk@dkfisk.dk;
dn@dn.dk; info@pelagisk.dk; es@pelagisk.dk; co@pelagisk.dk; info@shipbrokers.dk; post@sportsfiskerforbundet.dk;
Dansk Akvakultur <danskakvakultur@danskakvakultur.dk>; kop@mailpostbox.dk; thomas.bierberg@pffu.dk;
info@danskerhverv.dk; teamstr@gmail.com; danskehavne <danskehavne@danskehavne.dk>; info@dasp.dk;
dommerforeningen@gmail.com; foedevarer@di.dk; handel@di.dk; mynd@aqua.dtu.dk; info.dk@greenpeace.org;
nb@ferskvandsfiskeriforeningen.dk; gun@ferskvandsfiskeriforeningen.dk; chty@di.dk; Dansk Industri <di@di.dk>;
post@f-a.dk; sla@70151000.dk; fme@musling.eu; info@skaansomtkystfiskeri.dk; iben@skaansomtkystfiskeri.dk;
fsr@fsr.dk; info@lf.dk; llh@levende-hav.dk; Anne Mette Bæk Jespersen <ambj@maring.org>; noah@noah.dk;
hpaulomaki@oceana.org; hsemmler@oceana.org; ibf@svjfisk.dk; WWF <WWF@WWF.dk>; brs@brs.dk;
dt@datatilsynet.dk; regioner@regioner.dk; Erhvervsstyrelsen <erst@erst.dk>; Finansministeriet <fm@fm.dk>;
Finanstilsynet Juridisk kontor <finanstilsynet@ftnet.dk>; Finans Danmark <mail@finansdanmark.dk>; Forbrugerrådet
Tænk <hoeringer@fbr.dk>; fes@mil.dk; ministerbetjening@fvst.dk; lms@lms.fo; info@nanoq.gl; Lennart Emborg
<kl@kl.dk>; Landbrugsstyrelsen <mail@lbst.dk>; Miljøstyrelsen Organisation og jura <mst@mst.dk>; Rigsadvokaten
<rigsadvokaten@ankl.dk>; rpch@politi.dk; statens-adm@statens-adm.dk; Statsministeriet <stm@stm.dk>; sfs@dma.dk
Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19
L 112 Bilag 1
Offentligt
Cc: Mikkel Stage <mikkst@um.dk>; Martin Chemnitz Mortensen <mamort@um.dk>
Emne: Høring vedrørende udkast til lov om ændring af fiskeriloven - indsats mod kvotekoncentration i dansk fiskeri
Vedlagt sendes udkast til lov om ændring af fiskeriloven - indsats mod kvotekoncentration i dansk fiskeri
Bemærk, at høringsfristen er sat til fredag den 12. oktober 2018.
_______________________________________________________
Hannus Petersen / HANNPE@UM.DK
FULDMÆGTIG / FISKERIPOLITISK KONTOR (FPK)
MOBIL +45 22611189
UDENRIGSMINISTERIET
ASIATISK PLADS 2 / 1448 KØBENHAVN K
TLF. 33 92 00 00 / WWW.UM.DK
Sådan behandler vi personoplysninger


FSR – danske revisorer
Kronprinsessegade 8
DK - 1306 København K
Telefon +45 3393 9191
fsr@fsr.dk
www.fsr.dk
CVR. 55 09 72 16
Danske Bank
Reg. 4183
Konto nr. 2500102295
Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
1448 København K
Att.: Chefkonsulent Mikkel Stage
Pr. e-mail: fpk@um.dk; cc : mikkst@um.dk
12. oktober 2018
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af fiskeriloven
Tak for muligheden for at kommentere lovforslaget.
Det fremgår af § 1, nr. 4, i forslag til lov om ændring af fiskeriloven, at der i §
112, stk. 1, indsættes som nr. 4 en bestemmelse, hvorefter miljø- og
fødevareministeren til brug for administration af loven, herunder i kontroløjemed,
kan fastsætte regler om afgivelse og behandling af oplysninger om 4)
oplysninger om og dokumentation for økonomiske mellemværender vedrørende
ejere eller medejere af kvoteandele, herunder fra disse personers eksterne
rådgivere og pengeinstitutter.
Af bemærkningerne til bestemmelsen fremgår det, at der er tale om eksempelvis
revisorer. Det fremgår ligeledes, at bestemmelsen indføres med henblik på at
sikre kontrolmulighederne, således at disse personer pålægges en pligt til på
kontrolmyndighedens vegne at afgive oplysninger om økonomiske
mellemværender vedrørende ejere eller medejere af kvoteandele. Det fremgår af
bemærkningerne, at med økonomiske mellemværende tænkes der på lån,
kaution, sikkerhedsstillelse og leje m.v. Udover at kræve oplysninger vil
kontrolmyndighederne også kunne kræve dokumentation for oplysningerne fra
revisorer m.fl.
Ifølge revisorlovens kap. 7, § 30, er revisorer undergivet straffelovens
bestemmelser om tavshedspligt. Formålet er naturligvis, at revisors klient trygt
skal kunne give oplysninger og stille skriftligt materiale til rådighed for
revisionen, uden at denne information videregives til andre, herunder offentlige
myndigheder.
Der kræves derfor særlig lovhjemmel, hvis revisorer skal kunne løses fra deres
tavshedspligt. Der er eksempelvis regler, der giver Finanstilsynet mulighed for at
pålægge revisor oplysningspligt med henblik på, at tilsynet kan udøve sin
tilsynspligt.
Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19
L 112 Bilag 1
Offentligt
Side 2
Hvis en lignende bestemmelse skal indføres i fiskeriloven, bør den derfor
formuleres således, at den specifikt løser revisor fra revisors tavshedspligt i
henhold til revisorlovens bestemmelse herom.
Med venlig hilsen
Liselotte Bang
chefkonsulent


Nordensvej 3, Taulov
7000 Fredericia
Tlf. +45 70 10 40 40
Fax. +45 75 45 19 28
H. C. Andersens Boulevard 37
1553 København V
Tlf. +45 70 10 40 40
Fax +45 33 32 32 38
mail@dkfisk.dk
www.dkfisk.dk
1
12. oktober 2018
Ref.: oll
Bemærkninger til høring om udkast til ændring af Fiskeriloven – Indsats mod
kvotekoncentration i dansk fiskeri (j.nr. 2018- 16672)
Danmarks Fiskeriforening har modtaget ovennævnte udkast til ændring af fiskeriloven.
Ændringerne indeholder en række bestemmelser som følger op på Aftale om indsats mod
kvotekoncentration i dansk fiskeri og som har til hensigt at styrke indsatsen mod
kvotekoncentration.
Det er vigtigt at reglerne udformes, så de bliver gennemsigtige og forståelige, samt at
kontrolbestemmelserne tilsvarene bliver gennemsigtige og forståelige og dertil ikke mindst
proportionale i forhold til det formål, der forfølges. Danmarks Fiskeriforening finder ikke det
er proportionalt at give kontrolmyndigheden mulighed for uden retskendelse at gennemføre
undersøgelser i folks private hjem. En sådan hjemmel har ikke engang
skattemyndighederne.
Indledning:
Danmarks Fiskeriforening anerkender, at det i Aftale om indsats mod kvotekoncentration i
dansk fiskeri fremgår at bestemmende indflydelse skal indgå i den øvre grænse for en
persons eller et selskabs samlede ejerskab af kvoteandele.
Med den foreslåede udformning af de modtagne lovændringer er det Danmarks
Fiskeriforenings opfattelse, at den nye lovgivning vil reducere den ”interne” finansiering i
erhvervet. På grund af de nye bestemmelser vil det dels bliver dyrere (pga. flere
omkostninger til indberetninger mv.), dels vil finansiering mellem fiskere bliver omgivet at et
større bureaukrati, som ikke alene vil forøge omkostningerne, men også det almindelige
besvær. Derfor må forudses at mulighederne for ”intern” finansiering vil forringes.
Danmarks Fiskeriforening vil derfor anmode om, at Ministeriet sammen med Erhvervet
genovervejer mulighederne for at introducere en fastforrentet finansiering for
Udenrigsministeriet
EU og Fiskeriregulering
Asiatisk Plads 2
København K
Mail: fpk@um.dk
Kopi:mikkst@um.dk
Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19
L 112 Bilag 1
Offentligt
2
fiskerierhvervet. Danmarks Fiskeriforening vil i første omgang foreslå, at der nedsættes
arbejdsgruppe under ledelse af Udenrigsministeriet og med repræsentanter fra erhvervet,
der kan belyse alle muligheder for at etablere en institutionaliseret mulighed at tilbyde
fastforrentede konkurrencedygtige lån til fiskere.
Danmarks Fiskeriforening har følgende bemærkninger til de konkrete forslag til
lovændringer:
Ad nr. 1. I § 3 indsættes som nr. 8):
”8) Bestemmende indflydelse: Mulighed for gennem økonomiske mellemværende direkte eller
indirekte at påvirke økonomiske eller driftsmæssige dispositioner foretager ar en person eller et
selskab”
Bemærkninger
Med indsættelse af denne bestemmelse indføres grundlaget for at bestemme A og b- kvoter
i dansk fiskeri. Det skal understreges, at det er afgørende at systemet gennemføres så det
bliver både gennemsigtigt og uden unødigt bureaukrati. Det skal derfor anbefales, at man i
gennemførelse lægges sig tæt op ad den model som IFRO har skitseret i publikationen
”Værdifastsættelse af kvoter i forbindelse med implementering af
kvotekoncentrationsaftalen” – dog foreslås en inden endelig anvendelse en grundig
gennemgang af modellen, med udgangspunkt i de faktorer der er nævnt i publikationens
afsnit 3 Virkeligheden og den anvendte beregningsmodel. Lige så vigtigt er det, at en IT-
baseret model, der kan håndtere beregningsmodellen, er på plads fra reglernes indførelse.
Dette for at sikre fiskerne mulighed for at se ”hvor de står”, når/hvis de beslutter at
gennemføre dispositioner, som har betydning for deres samlede kvoteregnskab.
Ad nr. 2. Ny § 35:
»§ 35. Den erhvervsmæssige udnyttelse af ressourcerne, jf. § 34, begrænses af øvre grænser for en
persons og et selskabs samlede ejerskab af kvoteandele, hvori medregnes personens eller selskabets
helt eller delvist ejede kvoteandele samt forholdsmæssigt kvoteandele helt eller delvist ejet af andre
personer eller selskaber, som førstnævnte person eller selskab har adgang til at udøve
bestemmende indflydelse på.
Danmarks Fiskeriforening har ingen bemærkninger.
3
§ 35, Stk. 2. Ministeren for fiskeri og ligestilling fastsætter regler om øvre grænser for det samlede
ejerskab af kvoteandele, jf. stk. 1, herunder om:
Bemærkninger
Danmarks Fiskeriforening anbefaler, at der skrives ”Ministeren for fiskeri” – dette af hensyn
til, at det ikke er sikkert, at ”fiskeri” og ”ligestilling” vil være under samme minister(ium) i
fremtiden. En henvisning til alene ”fiskeri” vil dermed være mere fremtidssikret.
1) opgørelse af helt eller delvist ejede kvoteandele,
Der henvises til 3)
2) afgrænsning af, omregning til og opgørelse af kvoteandele, der er adgang til at udøve en
bestemmende indflydelse på,
Der henvises til 3).
3) indberetning af oplysninger vedrørende økonomiske mellemværender,
Bemærkninger
Her er det er vigtigt, at der sættes en ramme for de ”økonomiske mellemværende”, der er
/kan blive tale om. Det er vigtigt for både myndigheder og erhverv, at der bliver tydelige og
gennemsigtige regler.
Derfor anbefaler Danmarks Fiskeriforening, at det indskrives i bemyndigelsen til ministeren
at økonomiske mellemværender = lån, kaution, sikkerhedsstillelse mv. Danmarks
Fiskeriforening finder således ikke at økonomiske mellemværender, der intet har med fiskeri
at gøre bør være omfattet, ligesom leje/udleje af fisk heller ikke er relevante for en opgørelse
af ejerskab. Det kan evt. tilføjes i bemyndigelsen, at hvis det viser sig, at der er behov for
yderligere oplysninger om økonomiske mellemværender, så kan ministeren tillade
indhentelse af disse, hvis det er nødvendigt for at opfylde lovens formål. Tilsvarende kan
evt. tilføjes at banklån mv. samt lån omfattet af bagatelgrænse ikke indgår, jf. og
bemærkningerne til loven.
Danmarks Fiskeriforening har også modtaget mange henvendelser, hvor der udtrykkes
bekymring om, at en udbredt praksis med, at fartøjsejere kautionerer dels for hinanden –
dels for fartøjet, ikke kommer til at resultere i, at samme kaution reelt kommer til at tælle
dobbelt.
4
Et eksempel kunne være en situation, hvor 2 fartøjsejere hver ejer 50% af fartøj, men da de
hver især også kautionerer for hinanden og for det samlede fartøj – så kan de begge i
risikere af komme til, at eje dels 50% af fartøjets kvoteandele + yderligere 50 % (kaution for
medejer) + 100% af fartøjets kvoter, fordi han/hun kautionerer for hele fartøjet. Dvs. at hver
af de 2 fartøjsejere pludselig er ansvarlig for 250% af fartøjets kvoter i forhold til kvoteloftet.
Dvs. hvis fartøjet har 3% af torsk i Nordsøen, så ejer hver ejer 1½ %. Det er ikke noget
problem. MEN hvis man så også har 1,50% for kaution fra den anden ejer og 3% for kaution
for 100 % af fartøjet, så ejer hver ejer pludselig 6% af torskekvoten i Nordsøen, og dvs. at
hver fartøjsejer skal afhænde 1% af den kvote de ejer (A-kvote) plus den kvote de ”har
indflydelse på” (b-kvote). Og det vi jo være helt urimeligt, da de to ejere – uanset kautioner
mv. jo kun disponerer over 1½% hver og 3% i alt på fartøjet. Der kan måske overvejes en
bestemmelse om at ”interne” kautioner ikke indgår i b-kvote regnskabet.?
4) indefrysning af årsmængder tildelt på baggrund af kvoteandele ved overskridelse af de øvre
grænser.
Bemærkninger
Det er Danmarks Fiskeriforenings synspunkt, at overskridelser der skyldes ”andre hindringer
og udefra kommende begivenheder, som ejeren ikke her indflydelse på”, ikke bør
sanktioneres. Danmarks Fiskeriforening anbefaler derfor, at i disse tilfælde kan
virksomheden fortsætte uden sanktioner.
Hvis ikke ”aftaleparterne” kan tilslutte sig dette synspunkt, skal Danmarks Fiskeriforening
anbefale den tankegang, der er reflekteret i bemærkningerne til forslaget, hvor der skelnes
mellem, om overskridelsen af loftet skyldes egne handlinger, eller om overskridelsen
skyldes andre handlinger eller udefra kommende begivenheder, som ejeren ikke har
indflydelse på. Der skal dog anføres, at der kan være situationer hvor FKA fartøjers køb af
FKA-kvoter uforskyldt resulterer i en overskridelse, da FKA-andele ikke kan købes som
enkeltkvoter, men i ”klumper” og/eller hele fartøjer, hvorfor et FKA- køb kan resultere i en
overskridelse i en periode, indtil dele af ens kvoter kan afhændes. Danmarks Fiskeriforening
anbefaler, at sådanne situationer sidestilles med ”andre hindringer”.
Danmarks Fiskeriforening kan desuden anbefale, at disse bemærkninger skrives ind i
bemyndigelsen som retningsgivende.
5) påbud om nedbringelse af ejerandele ved overskridelse af de øvre grænser,
Der henvises til 5).
5
6) bortfald af kvoteandele ved overskridelse af de øvre grænser.
Der henvises til 5).
7) overgangsordning for overskridelser af koncentrationslofterne ved reglernes ikrafttræden.«
Danmarks Fiskeriforening forventer, at overgangsbestemmelserne vil sikre at i tilfælde, hvor
det viser sig at bestående aktiviteter udgør en overskridelse af kvotekvotelofterne, så vil de
berørte selskaber og personer få en afviklingsperiode svarende til de 16 år, der fremgår af
”Beretning om en vækst og udviklingspakke for dansk fiskeri” vedtaget af Folketinget den 6.
december 2016.
Ad 3. I § 104, stk. 1, ændres »2/3« til: »6/11«, »Forbrugerrådet, Arbejderbevægelsens
Erhvervsråd og Danmarks Frie Forskningsfond« til: »De repræsentative organisationer for
offentlige interesser« og »1/3« til: »5/11«.
Bemærkninger
Danmarks Fiskeriforening tager ændringerne i sammensætningen af repræsentationen i
Fiskeafgiftsfonden til efterretning. Danmarks Fiskeriforening skal dog ikke undlade at
bemærke, at værdien af vores medlemmers landinger udgør ca. 2/3 af den værdi, der går
ind i fonden.
Danmarks Fiskeriforening finder desuden, at lovforslaget mangler regulering af 2 forhold:
Danmarks Fiskeriforening driver den nuværende uddannelse af fiskerilærlinge. Foreningen
aflønner lærlingene og giver praktikpladsgaranti, som sikrer at lærlingene har de relevante
praktikpladser under forløbet. Denne ordning er anerkendt og mange andre brancher er ved
at undersøge om man kan etablere lignende lærlinge ordninger. Det fremgår også af den
politiske aftale om ”Udmøntning af aftalen om indsats mod kvotekoncentration i dansk
fiskeri”, at det provenu som årligt går fra Fiskeafgiftsfonden, og som i dag går til
medfinansiering af fiskeriets lærlingeordning, fortsat skal gå til at understøtte
lærlingeordningen.
På den baggrund skal Danmarks Fiskeriforening foreslå, at der indsættes følgende i
Fiskeriloven.
Af Fiskeafgiftsfondens midler afsættes årligt forlods et provenu på 7,5 mill. til finansiering af
fiskeriets lærlingeordning, til dækning af direkte og indirekte omkostninger ved drift af
lærlingeordningen. Omkostningerne afregnes efter faktura og bilag fra
administrator/Danmarks Fiskeriforening
6
For det andet har Danmarks Fiskeriforening hidtil betalt alle omkostninger i forbindelse med
drift og administration af Fiskeafgiftsfonden. Med den nye sammensætning af fonden samt
den ny opdeling med forskellige promillesatser vil omkostninger til drift og administration af
fonden blive væsentligt højere. Derfor foreslås, at der afsættes et beløb til dækninger af
omkostningerne ved drift og administration af fonden. Det foreslås, at der indsættes
følgende:
Af promilleafgiftsfondens midler afsættes et beløb på op til 5% af fondes midler til dækning
af omkostninger ved drift og administration af fonden. Beløbet afregnes efter faktura og bilag
fra administrator/Danmarks Fiskeriforening.
Ad 4. § 112, stk. 1, indsættes som nr. 4:
»4) oplysninger om og dokumentation for økonomiske mellemværender vedrørende ejere eller
medejere af kvoteandele, herunder fra disse personers eksterne rådgivere og pengeinstitutter.«
Bemærkninger
Der henvises til besvarelsen under pkt. 3 vedr. definition af ”økonomiske mellemværender,
hvor Danmarks Fiskeriforening foreslår, at begrebet ”økonomiske mellemværender” = lån,
kaution, sikkerhedsstillelse mv.
Desuden henvises til høringssvar fra Advokatsamfundet.
Ad 5. § 117 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:
»Stk. 5. Til kontrol med overholdelsen af øvre grænser for ejerskab af kvoteandele, jf. § 35, er
kontrolmyndigheden berettiget til hos ejere eller medejere af kvoteandele, mod behørig legitimation
og uden retskendelse at efterse enhver form for dokumentation vedrørende økonomiske
mellemværender direkte eller gennem ét eller flere mellemled med andre ejere eller medejere af
kvoteandele, herunder materiale i elektronisk form, samt at få adgang til ethvert sted, hvor sådant
materiale opbevares.«
Bemærkninger
Danmarks Fiskeriforening må stærkt fraråde dette meget vidtgående forslag om udvidelse
af den nuværende hjemmel til kontrol med fiskeriet.
Jf. det udsendte høringsmateriale giver den nuværende hjemmel i fiskerilovens § 117, stk.
2 og stk. 4, kontrolmyndighederne adgang uden retskendelse til blandt andet fartøjer,
fiskefabrikker m.v., med henblik på at inspicere fartøjets last, mærkning, logbøger,
varebeholdninger, forretningsbøger m.v., med henblik på kontrol af overholdelse af
fiskerilovgivningen.
Danmarks Fiskeriforening har forståelse for, at der skal være mulighed for at kontrollere de
oplysninger om økonomiske mellemværender, som der bliver pligt til at indsende. Som det
7
anføres i høringsmaterialet ”Anvendelsen af bemyndigelsen til at udføre kontrol med borgeres
privatøkonomiske forhold vil udgøre et vidtgående indgreb i borgernes private sfære, hvorfor disse
indgreb bør høre til de undtagelser, hvor oplysningerne ikke kan fremskaffes på anden vis og ved
konkret mistanke om, at oplysninger ikke bliver indberettede eller ikke bliver indberettede korrekt.”
For at sikre fiskernes retsstilling, og for at sikre mod misbrug af en sådan hjemmel, foreslår
Danmarks Fiskeriforening, at der indsættes en hjemmel, der svarer til den som SKAT har,
således at kontrolmyndighederne, når der er tale om indgreb i borgernes private sfære, kan
anmode politi/domstole om en retskendelse, hvorefter politiet kan gennemføre ransagning
efter kontrollens anvisninger.
Det fremgår af bemærkningerne til ovennævnte, at tilladelsen skal anvendes i situationer,
hvor disse oplysninger kan udeblive eller være ufuldstændige eller fejlagtige, hvad enten
dette beror på en bevidst eller uagtsom handling eller undladelse. Derfor er det nødvendigt
med en stikprøvevis kontrol af, at oplysningerne er rigtige for at sikre en tilstrækkelig kontrol
med, at koncentrationen af ejerskabet af kvoteandele i dansk fiskeri ikke bliver for stor.
Danmarks Fiskeriforening finder ikke, at hensigten med loven undergraves, hvis det der
gives hjemmel til er, at fiskerikontrollen kan indhente de ønskede oplysninger, men de skal
medbringe en retskendelse fra en dommer, for at sikre kontrolformålet og politiet
gennemfører ransagningen. Ifølge de oplysninger Danmarks Fiskeriforening har modtaget,
svarer det til den procedure SKAT har for tilsvarende kontrol. Og med en sådan procedure
vurderes at fiskerens retssikkerhed vil være væsentligt bedre tilgodeset.
Med venlig hilsen
Ole Lundberg Larsen
Underdirektør, Danmarks Fiskeriforening PO


Professor, dr. jur. ERIK WERLAUFF
Responsum
af 10. oktober 2018 om
ændring af fiskeriloven
(kvotekoncentration)
Danmarks Pelagiske Producentorganisation, DPPO, som er hovedorganisation
for danske fiskefartøjer, der fisker pelagiske fiskearter (de frie vandmassers
fisk, modsat bundfisk), har anmodet mig om en udtalelse om det udkast til lov
om ændring af fiskeriloven, som Udenrigsministeriet ved brev af 13. september
2018 (sagsnummer 2018-16672) sendte i høring med svarfrist til den 12.
oktober 2018.1
Disposition (sidetal)
1. Den nuværende retstilstand (1)
2. Udkastet til ændring af fiskeriloven (4)
3. Juridisk bedømmelse af lovudkastet (8)
4. Beskyttelse mod kvotekoncentration – hvordan kan den bedst udformes? (15)
5. Konklusion (17).
1. Den nuværende retstilstand
Indledningsvis bemærker jeg, at ressortansvaret for sager vedrørende fiskeri,
bortset fra sager om akvakultur, blev overført fra Miljø- og Fødevareministeriet
til Udenrigsministeriet, og samtidig blev henlagt til ministeren for fiskeri og
ligestilling, således at den departementale ekspedition af sager vedrørende
1. Ved udarbejdelsen af responsummet har jeg modtaget værdifuld hjælp fra stud. jur. Jacob
Louring Hansen, Aarhus Universitet, til søgning og udarbejdelse af referater af doms-
praksis fra EU-Domstolen om staternes pligt til at iagttage grundlæggende EU-principper,
herunder proportionalitets- og retssikkerhedsprincippet, når der udformes nationale regler
i forlængelse af overordnede EU-regler. - Ansvaret for det samlede responsum og dets
konklusion er naturligvis alene mit.
Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19
L 112 Bilag 1
Offentligt
Professor, dr. jur. ERIK WERLAUFF
2
disse forretningsområder nu sker i Udenrigsministeriet under ledelse af
ministeren for fiskeri og ligestilling, og på denne ministers ansvar. Dette blev
besluttet ved kongelig resolution af 7. august 2017 og gengivet i bekendtgørel-
se nr. 982 af 15. august 2017.
De steder, hvor der står ”miljø- og fødevareministeren” mv. i love og
bekendtgørelser, skal derfor forstås med den nævnte ændring i erindring. I det
følgende anvender jeg blot betegnelserne ”ministeren” hhv. ”ministeriet”. Om
”Lov om fiskeri og fiskeopdræt” (for tiden lovbekendtgørelse nr. 764 af 19.
juni 2017 som ændret ved lov nr. 1563 f 19. december 2017 og ved lov nr. 736
af 8. juni 2018) anvender jeg blot betegnelsen ”fiskeriloven”.
Fiskerilovens kapitel 7 (§§ 34 til 37) omhandler regulering af erhvervsmæssigt
fiskeri i saltvand. Loven indeholder i §§ 34 og 35 en række ”reguleringsmæssi-
ge foranstaltninger”.
Efter fiskerilovens § 34, stk. 1, kan ministeren fastsætte nærmere regler om den
erhvervsmæssige udnyttelse af ressourcerne. Blandt de regler, der kan
fastsættes af ministeren, er regler om opdeling af de disponible fangstmængder
tidsmæssigt og på farvande (nr. 1) og om fordeling af de disponible
fangstmængder, med nærmere fastsatte kvoter for grupper af fartøjer, for
enkelte fiskerifartøjer eller for redskabstyper (nr. 2). Reglerne kan udstedes for
ét år eller for en flerårig periode, og de udstedte regler kan ændres på baggrund
af fiskeriets udvikling.
Til fiskerilovens udtryk ”de disponible fangstmængder” bemærker jeg, at de
nationale danske fiskekvoter udgør en del af de samlede danske fiskekvoter,
der årligt fastlægges af Den Europæiske Union (EU) i form af en kvoteforord-
ning udstedt af EU’s Ministerråd (Rådet).
Reguleringsbekendtgørelsens § 13, nr. 1 til 53, indeholder en række
definitioner af begreber til brug for læsningen af reglerne i bekendtgørelsen. I §
13, nr. 4, defineres begrebet ”bestemmende indflydelse” som følger:
”Bestemmende indflydelse: Mulighed for at træffe bestemmelse af økonomisk
Professor, dr. jur. ERIK WERLAUFF
3
og driftsmæssig karakter i forbindelse med fangst og landing samt overdragelse
ved salg af kvoteandele og leje af årsmængder.”
Uden at bekendtgørelsen indeholder anden definition af begrebet ”bestemmen-
de indflydelse” end den ovenfor citerede (”mulighed for at træffe bestemmelse
af økonomisk og driftsmæssig karakter …”), anvender bekendtgørelsen
herefter ”bestemmende indflydelse i en lang række henseender, jf. blot
eksempelvis (idet FKA = fartøjskvoteandele, og IOK = individuelle
overdragelige kvoteandele):
• (Om FKA). Summen af en persons ejerandele og andele, som den
pågældende har bestemmende indflydelse over, må ikke overstige de i
bekendtgørelsens bilag 14 nævnte satser for maksimale ejerandele på én
eller flere kvoter, jf. bekendtgørelsens § 97, stk. 1.
• (Om FKA). Personer, som ejer FKA-andele skal efter anmodning fra
Fiskeristyrelsen oplyse, om andre personer har bestemmende indflydel-
se over deres ejerandele, jf. bekendtgørelsens § 98, stk. 1.
• (Om IOK). Summen af en persons ejerandele, som den pågældende har
bestemmende indflydelse over, må ikke overstige de i bekendtgørelsens
bilag 14 nævnte satser for maksimale ejerandele på én eller flere kvoter,
jf. bekendtgørelsens § 105, stk. 1.
• (Om IOK). Personer, som ejer IOK-andele, skal efter anmodning fra
Fiskeristyrelsen oplyse, om andre personer har bestemmende indflydel-
se over deres ejerandele, jf. bekendtgørelsens § 106, stk. 1.
Både FKA og IOK er omsættelige, men på forskellig måde. En FKA skal
omsættes samlet (100 pct.) eller i mindre portioner på op til 25 pct., hvorimod
det frit kan aftales, hvilke mængder IOK sælges i.
Bilag 14 til bekendtgørelsen indeholder de maksimale satser for ejerandele og
kvoteandele, idet ejerandele udgør den maksimale grænse for, hvor meget af
Professor, dr. jur. ERIK WERLAUFF
4
den enkelte kvote en person kan eje, mens kvoteandele vedrører den
maksimale grænse for, hvor meget af den enkelte kvote et fartøj kan disponere
over.
Fiskerilovens § 16 som ændret ved lov nr. 1563 af 19. december 2017 med
ikrafttrædelse den 1. januar 2018 regulerer nærmere, under hvilke betingelser
aktie- og anpartsselskaber kan registreres som berettigede til at drive
erhvervsmæssigt fiskeri. Den helt centrale betingelse er, at ejerskabet til aktie-
hhv. anpartskapitalen i sådanne erhvervsfiskeriselskaber for mindst 2/3’s
vedkommende ejes enten af 1) personer, der er registreret som erhvervsfiskere
eller af 2) andre erhvervsfiskeriselskaber, hvor hele aktie- hhv. anpartskapita-
len ejes af personer, der er registreret som erhvervsfiskere, jf. fiskerilovens §
16, stk. 1, nr. 1 og 2. Der er nærmere krav til indholdet af vedtægterne i
erhvervsfiskeriselskaber i lovens § 16, stk. 2.
2. Udkastet til ændring af fiskeriloven
Af ministeriets udkast til en lov om ændring af fiskeriloven fremgår det, at
lovændringen vil ske i konsekvens af en politisk aftale af 16. november 2017
(”Aftale om indsats mod kvotekoncentration i dansk fiskeri”).
Der agtes indført en ny reguleringsmodel for opgørelse af, om grænserne for
ejerskab af kvoteandele er overholdt, jf. udkastets punkt 1.1 om formålet med
lovændringen.
Som et nyt element i reguleringen skal der også medregnes kvoteandele, som
der er adgang til ”bestemmende indflydelse” over gennem ”økonomiske
mellemværender som eksempelvis lån, kaution eller sikkerhedsstillelse, der er
ydet til andre erhvervsfiskere, erhvervsfiskeriselskaber samt andre ejere eller
medejere af kvoteandele”, jf. fortsat punkt 1.1.
Videre anføres det, at vurderingen af, om en person eller et selskab har adgang
til bestemmende indflydelse, hidtil er sket på et konkret, subjektivt grundlag.
Ved lovændringen objektiveres begrebet ”bestemmende indflydelse”, således
Professor, dr. jur. ERIK WERLAUFF
5
at alle økonomiske mellemværender mellem aktører i erhvervet antages at
kunne give mulighed for kreditor (långiver) til at påvirke økonomiske og
driftsmæssige dispositioner foretaget af debitor (låntager), herunder en
mulighed for at udøve bestemmende indflydelse over debitors ejerskab af
kvoteandele, uagtet om denne mulighed er rent hypotetisk [mine understreg-
ninger].
Det nævnes i bemærkningerne til den foreslåede ændringslov, at således som
begrebet ”bestemmende indflydelse” er defineret nu, beror bedømmelsen (af,
om der foreligger bestemmende indflydelse) på et konkret skøn i hvert enkelt
tilfælde. Dvs. at det skal vurderes, om en fisker har en reel mulighed for at
udøve bestemmende indflydelse på en anden fisker.
Lovbemærkningerne tilføjer, at denne subjektive (skønsmæssige) vurdering
kan være vanskelig at foretage, hvilket ifølge bemærkningerne betyder, at
”reglen er svær at forstå og efterleve for erhvervet og dermed gør kvoteadmi-
nistrationen svært gennemskuelig”. Bemærkningerne tilføjer: ”Desuden er det
forholdsvis svært for kontrolmyndigheden at løfte bevisbyrden for, at der
udøves en bestemmende indflydelse”.
Herefter hedder det i lovbemærkningerne: ”Ud fra antagelsen om, at en fisker,
der udlåner penge til eller stiller kaution eller sikkerhed for en anden fisker,
som følge af dette økonomiske mellemværende objektivt set har mulighed for
at påvirke de økonomiske eller driftsmæssige dispositioner, som fiskeren, der
låner penge mv., måtte foretage, ønsker aftaleparterne [i ”Aftale om indsats
mod kvotekoncentration i dansk fiskeri”] at man i kvoteadministrationen mere
systematisk skal tage højde for dette forhold, end tilfældet er i dag.”
Konsekvenserne af den foreslåede lovændring beskrives herefter som følger:
”Kvoteandele ejet af erhvervsfiskere eller erhvervsfiskeriselskaber eller andre
ejere eller medejere af kvoteandele, som direkte eller indirekte har lånt penge
af eller modtaget kaution eller sikkerhedsstillelse fra en anden erhvervsfisker
eller andre ejere eller medejere af kvoteandele, skal derfor tælle med
forholdsmæssigt i opgørelsen af, om långiver mv. overholder grænserne for
ejerskab af kvoteandele.”
Professor, dr. jur. ERIK WERLAUFF
6
Herefter nævner lovbemærkningerne, at begrebet ”bestemmende indflydelse”
skærpes og objektiveres ”til også at dække den rent teoretiske mulighed for at
påvirke en låntagers økonomiske eller driftsmæssige dispositioner, uagtet at
indflydelsen er rent hypotetisk og reelt ikke kan gøres gældende, fx fordi
långiver blot har udlånt et forholdsvist lille beløb” [mine understregninger].
Det tilføjes dog i lovbemærkningerne, at der i reguleringsbekendtgørelsen vil
blive fastsat en bagatelgrænse for, hvilke (låne)forhold mv. der ikke skal
indberettes og medregnes i opgørelsen af ejerskab af kvoteandele. Dette
begrundes i lovbemærkningerne med en henvisning til proportionalitetsprin-
cippet, nemlig således: ”Ud fra et hensyn til proportionalitet og for at begrænse
den administrative byrde for erhvervet såvel som for det offentlige vil det dog
være hensigtsmæssigt at indskrænke omfanget af økonomiske mellemværen-
der, der skal indgå i opgørelsen”.
De ændringer i fiskeriloven og reguleringsbekendtgørelsen, der herefter
foreslås, er som følger [mine understregninger]:
1. Begrebet ”bestemmende indflydelse” vil blive defineret således:
”Bestemmende indflydelse: Mulighed for gennem økonomiske mel-
lemværender direkte eller indirekte at påvirke økonomiske eller drifts-
mæssige dispositioner foretaget af en person eller et selskab”, jf. nyt §
3, nr. 8.
2. Fastlæggelsen af samspillet mellem kvoter og bestemmende indflydel-
se vil blive formuleret som følger: ”Den erhvervsmæssige udnyttelse af
ressourcerne, jf. § 34, begrænses af øvre grænser for en persons og et
selskabs samlede ejerskab af kvoteandele, hvori medregnes personens
eller selskabets helt eller delvist ejede kvoteandele samt forholdsmæs-
sigt kvoteandele helt eller delvist ejet af andre personer eller selskaber,
som førstnævnte person eller selskab har adgang til at udøve bestem-
mende indflydelse på”, jf. nyt § 35, stk. 1.
Professor, dr. jur. ERIK WERLAUFF
7
3. Bemyndigelse for ministeren til (i reguleringsbekendtgørelsen) at
fastsætte regler om de øvre grænser for det samlede antal kvoteandele,
herunder om
1) opgørelse af helt eller delvist ejede kvoteandele,
2) afgrænsning af, omregning til og opgørelse af kvoteandele, der
er adgang til at udøve en bestemmende indflydelse på,
3) indberetning af oplysninger vedrørende økonomiske mellemvæ-
render,
4) indefrysning af årsmængder tildelt på baggrund af kvoteandele
ved overskridelse af de øvre grænser,
5) påbud om nedbringelse af ejerandele ved overskridelse af de
øvre grænser,
6) bortfald af kvoteandele ved overskridelse af de øvre grænser og
7) overgangsordning for overskridelser af koncentrationslofterne
ved reglernes ikrafttræden.
Hvis en erhvervsfisker hhv. et erhvervsfiskeriselskab skal medtælle de kvoter,
der tilhører en anden erhvervsfisker (eller som tilhører et andet erhvervsfiske-
riselskab), fordi førstnævnte har opnået ”bestemmende indflydelse” over
sidstnævnte i kraft af et ”økonomisk mellemværende”, og førstnævnte derved
kommer over de øvrige grænser for sine kvoter, vil det ses, at alle relevante
tvangsmidler, sanktioner mv. vil kunne tages i brug over for førstnævnte, jf.
bemyndigelsen i udkastet til § 35, stk. 2: indefrysning (nr. 4), påbud om
nedbringelse (nr. 5) og bortfald af kvoter nr. 6).
Endvidere er der i den gældende reguleringsbekendtgørelse en ganske
vidtgående hjemmel til straf for den, der ”overtræder eller forsøger at
overtræde bestemmelserne i denne bekendtgørelse”, jf. bekendtgørelsens §
181, stk. 1, nr. 1. Der kan pålægges selskaber mv. (juridiske personer)
strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel, jf. bekendtgørelsens § 181,
stk. 2. Denne brede straffehjemmel vil blive videreført efter de påtænkte
ændringer af bekendtgørelsen, jf. udkastets § 183.
Professor, dr. jur. ERIK WERLAUFF
8
Som overgangsordning for de foreslåede nye lovregler om overskridelse af
koncentrationslofterne vil der blive fastlagt en 8-årig overgangsordning for
både personer og selskaber.
3. Juridisk bedømmelse af lovudkastet
Det er min opfattelse, at den foreslåede ændring af fiskeriloven på centrale
punkter strider mod juridiske normer, som det påhviler lovgivningsmagten at
iagttage, i særdeleshed proportionalitetsprincippet og retssikkerhedsprincippet,
som EU-retten og andre relevante, overordnede regelsæt kræver overholdelse
af.
Inden jeg nærmere begrunder dette, skal jeg gøre nogle bemærkninger om,
hvorfor den lovmæssige teknik, der ligger til grund for lovudkastet, er særdeles
uhensigtsmæssig og meget muligt kan have været medvirkende til, at
lovudkastets forfattere samtidig synes at have overset, at en lovændring som
den foreslåede vil stride mod forpligtelser, som det påhviler lovgivningsmag-
ten at iagttage.
Den fejlslagne lovmæssige teknik er en central bestanddel allerede af
fiskeriloven i dens nugældende skikkelse. Den er samtidig en medvirkende
årsag til, at fiskerilovens forskrifter om kvotekoncentration har været så
vanskelige at anvende og administrere, både for erhvervet og dets rådgivere og
for kontrolmyndighederne.
Da den fejlslagne teknik ikke blot vil blive genanvendt, men forstærket i den
foreslåede nye formulering, hvor loven søges ”objektiveret”, går det lovteknisk
rent galt. Herved bliver fiskeriloven, hvis udkastet vedtages som foreslået, ikke
blot uhensigtsmæssig, men tillige retsstridig (”ulovlig”) i forhold til de normer,
som lovgivningsmagten skal iagttage.
Det sted, hvor den fejlbehæftede lovgivningsteknik har sit udspring, er selve
det kriterium, der efter de nugældende regler udløser pligt til, at én erhvervsfi-
sker hhv. et erhvervsfiskeriselskab, ”A”, i sit antal kvoter skal medtælle de
Professor, dr. jur. ERIK WERLAUFF
9
kvoter, der tilhører en anden erhvervsfisker hhv. erhvervsfiskeriselskab, ”B”.
Det kriterium, der udløser denne pligt, er, at A har en ”bestemmende
indflydelse” over B.
Dette begreb er selskabs- og regnskabsrettens koncernbegreb (moderselskabet
M har bestemmende indflydelse over datterselskabet D, jf. selskabslovens §§ 6
og 7, hhv. bilag 1, litra B til årsregnskabsloven), og inden for disse juridiske
områder har det et helt andet formål at konstatere, om et moderselskab, M, har
en bestemmende indflydelse over et datterselskab, D, og dermed hvorvidt der
foreligger en koncern eller ej. Hvis der gør dét, har M en række beføjelser over
for D, der skal udarbejdes koncernregnskab, etc.
Tilstedeværelsen af bestemmende indflydelse inden for de retsområder, hvor
begrebet hører hjemme (særligt selskabsretten og regnskabsretten), udløser
ikke automatisk, at M identificeres med D. M og D er, uanset at de er
koncernforbundne, hver for sig en juridisk person med egne rettigheder og
egne pligter, og man kan ikke automatisk sammentælle deres aktiver, når man
skal fastslå deres retsstilling over for omverdenen.2
Allerede på dette centrale udgangspunkt er der således vanskeligheder
indbygget i fiskerilovens lovgivningsteknik. Man kan udtrykke det sådan, at
lovgivningsmagten, da den skulle fastlægge regler om A’s medregning af B’s
kvoter, kom til at gribe i én af de forkerte poser med juridiske begreber, og
dette fejlgreb har haft konsekvenser allerede efter den gældende fiskerilov - og
vil få langt værre konsekvenser efter lovændringen, såfremt lovforslaget
vedtages som det foreliggende udkast.
Fiskerilovens regler om kvotekoncentration har vist sig vanskelige at anvende
og administrere, både for fiskerierhvervet selv og for kontrolmyndighederne.
Dette er ikke overraskende, når man har grebet i den selskabs- og regnskabs-
retlige pose med begreber og herfra har valgt begrebet bestemmende
indflydelse.
2
Jf. Gitte Søgaard & Erik Werlauff: Koncernretten (2015, Werlauff Publishing), s. 95 ff.
Professor, dr. jur. ERIK WERLAUFF
10
I udgangspunktet går det godt nok: ”Bestemmende indflydelse er beføjelsen til
at styre en dattervirksomheds økonomiske og driftsmæssige beslutninger”,
hedder det i selskabslovens § 7, stk. 1, og det lyder jo tilforladeligt nok at
overføre dette kriterium til fiskeriloven. Men for at nå dertil skal der foreligge
bestemmende indflydelse, og det er en kompleks affære at fastslå, om dette er
tilfældet eller ej.
Det hedder således i selskabslovens § 7, stk. 2, at ”bestemmende indflydelse i
forhold til en dattervirksomhed foreligger, når moderselskabet direkte (eller
indirekte gennem en dattervirksomhed) ejer mere end halvdelen af (alle)
stemmerettighederne …” [parenteserne er indsat af mig for at tydeliggøre
indholdet], men så fortsætter lovreglen: ”… medmindre det i særlige tilfælde
klart kan påvises, at et sådant ejerforhold ikke udgør bestemmende indflydel-
se” [min understregning].
Her kom den første usikkerhed således ind i billedet ved genanvendelsen af det
selskabsretlige koncernbegreb. Der kan føres modbevis mod betydningen af
stemmeflertallet; flertallet medfører kun en formodning.
Hertil kommer, at vi allerede med disse selskabsretlige overvejelser (som er
nødvendige at foretage, når man nu engang har kopieret begrebet bestemmen-
de indflydelse fra selskabsloven) må antages at befinde os fjernt fra den
virkelighed, der foreligger i relation til ”A” og ”B” ved bedømmelsen af sager
om kvotekoncentration. A har givetvis ikke et absolut flertal af stemmerne i B,
og hvis B ikke er et selskab, men en fysisk person, giver det allerede af denne
grund ingen mening at tælle ”stemmer” hos B.
Herefter kan det kun gå værre, for når A ikke har et stemmeflertal hos B,
indledes der en søgen efter andre momenter, der kan føre til bestemmende
indflydelse. Jeg skal ikke trætte med alle selskabsretlige detaljer herom, men
blot citere selskabslovens yderligere forskrifter i § 7 om, hvordan man
konstaterer, om der foreligger en koncern eller ej [mine understregninger]:
”Ejer et moderselskab ikke mere end halvdelen af stemmerettighederne i en
virksomhed, foreligger der bestemmende indflydelse, hvis moderselskabet har
Professor, dr. jur. ERIK WERLAUFF
11
1) råderet over mere end halvdelen af stemmerettighederne i kraft af en aftale
med andre investorer,
2) beføjelse til at styre de finansielle og driftsmæssige forhold i en virksomhed i
henhold til en vedtægt eller aftale,
3) beføjelse til at udpege eller afsætte flertallet af medlemmerne i det øverste
ledelsesorgan og dette organ besidder den bestemmende indflydelse på virk-
somheden eller
4) råderet over det faktiske flertal af stemmerne på generalforsamlingen eller i et
tilsvarende organ og derved besidder den faktiske bestemmende indflydelse
over virksomheden.
Stk. 4. Eksistensen og virkningen af potentielle stemmerettigheder, herunder
tegningsretter og købsoptioner på kapitalandele, som aktuelt kan udnyttes eller
konverteres, skal tages i betragtning ved vurderingen af, om et selskab har
bestemmende indflydelse.
Stk. 5. Ved opgørelsen af stemmerettigheder i en dattervirksomhed ses der bort
fra stemmerettigheder, som knytter sig til kapitalandele, der besiddes af datter-
virksomheden selv eller dens dattervirksomheder.”
Ud over kompleksiteten i disse forskrifter, som også sagtens kan give
selskabsretlige eksperter grå hår i hovedet, må man konstatere, at de
situationer, der beskrives (og som altså følger med anvendelse af begrebet
”bestemmende indflydelse”), stadig ligger langt fra den virkelighed, der
gælder i relation til kvotekoncentrationer.
Det, der i det verserende lovudkast beskrives som en vurdering ”på et konkret
subjektivt grundlag” med deraf følgende usikkerhed, er således i realiteten blot
en følge af den valgte lovgivningsteknik i den gældende lov – nemlig
lovgivningsmagtens greb i posen med selskabsretlige begreber og dermed
valget af begrebet ”bestemmende indflydelse” som udløsende faktor ved
bedømmelsen af kvotekoncentration. Det er – for nu at udtrykke det lidt
subjektivt – et ganske ulykkeligt valg, med usikkerhed både for erhvervets
aktører og for kontrolmyndighederne.
Professor, dr. jur. ERIK WERLAUFF
12
Nu forsøger man så gennem det verserende lovudkast at råde bod på denne
indbyggede ulempe, der hele tiden har været forbundet med den hidtil valgte
lovgivningsteknik. Dette gør man ved 1) at fastholde anvendelsen af kriteriet
”bestemmende indflydelse” som udløsende faktor for A’s medtælling af B’s
kvoter, og samtidig 2) lovfæste en hjemmestrikket version af ”bestemmende
indflydelse”, hvorefter ethvert økonomisk mellemværende mellem A og B
(bortset fra rene bagateller, fastlagt i bekendtgørelsen) pr. definition skal
betragtes som ”bestemmende indflydelse”, der fører til, at A skal medtælle B’s
kvoter.
Med al respekt for de embedsmænd, der utvivlsomt har arbejdet seriøst med
formuleringen af udkastet til ændringslov, så er resultatet katastrofalt, og
årsagen er, at man har været sat på en umulig opgave. Man kan ikke fastholde
det i forvejen yderst problematiske kriterium ”bestemmende indflydelse” - og
samtidig lovmæssigt fastlægge, at ethvert økonomisk mellemværende udgør
bestemmende indflydelse. Dette er sprogligt og begrebsmæssigt nonsens, og
som det vil fremgå nedenfor, flytter det problemet fra ”kun” at være et
spørgsmål om usikkerhed i forståelsen af centrale begreber i fiskeriloven til nu
at blive et langt mere alvorligt problem, nemlig at fiskerilovens regler om
kvotekoncentration vil komme i strid med juridiske normer, som lovgivnings-
magten har pligt til at respektere.
Den såkaldte objektivering, der tilsigtes, opnås ved at fjerne samtlige juridiske
mellemregninger, der ellers ligger indbygget i kriteriet ”bestemmende
indflydelse”. Usikkerheden fjernes, men på bekostning af en retstilstand, der
tilsidesætter ethvert proportionalitetshensyn og retssikkerhedshensyn: Har A
ydet B et lån, eller har A kautioneret for B’s banklån, eller har A lagt penge ud
for B, bortset fra rene bagateller som defineret i den til enhver tid værende
bekendtgørelse, så anses A automatisk (og uden nogen mulighed for at føre
modbevis) for at have den bestemmende indflydelse over B, og A skal derfor,
ligeledes helt automatisk, til A’s egne kvoter også medtælle B’s kvoter.
Det mål, der tilsigtes varetaget med en sådan automatikregel, er utvivlsomt
beskyttelsesværdigt, nemlig hensynet til det politisk udtalte ønske om at undgå
Professor, dr. jur. ERIK WERLAUFF
13
for store kvotekoncentrationer, men det middel, der anvendes hertil, er
uproportionalt og dermed retsstridigt (”ulovligt”).
Det gør ikke den foreslåede ordning proportional, at der agtes indført en
bagatelgrænse, hvor rene bagateller trods alt ikke trækker bestemmende
indflydelse med sig; det er for lidt til at undgå de uproportionale følger af
mellemværender ud over bagatelgrænsen. Det gør heller ikke den foreslåede
ordning proportional, at der vil være en overgangsperiode på 1 eller måske 8
år. Når nu det, der finder anvendelse efter overgangen, stadig er uproportio-
nalt, hjælper det jo ikke herpå, at det blot varer lidt længere, før uproportionali-
teten indtræder.
Det behøver ikke lange udredninger, at lovgivningsmagten er forpligtet til at
iagttage et proportionalitetsprincip i en kvotelovgivning som den foreliggende,
og jeg skal derfor blot anføre følgende herom:
1. Lovbemærkningerne går (helt korrekt) ud fra, at proportionalitets-
princippet skal iagttages. Dette fremgår af lovbemærkningernes s. 10 i
relation til den påtænkte bagatelgrænse. Man kan kun tilslutte sig, når
lovudkastet nævner proportionalitetskravet, men dette krav kan ikke opfyldes
alene med en bagatelgrænse.
2. EU-retten kræver iagttagelse af proportionalitetsprincippet, når
national ret udmønter overordnede EU-regler. Selv om de nationale
kvoteregler ikke er styret af noget EU-direktiv, skal de alligevel iagttage
proportionalitetsprincippet, når de udmønter EU-regler (de overordnede
kvoteregler). Dette fremgår af flere afgørelser fra EU-Domstolen, herunder C-
3/87, Agegate Ltd. v. Ministry of Agriculture, Fisheries and Food (”Agega-
te”), og C-216/87, The Queen v. Ministry of Agriculture, Fisheries and Food
ex parte Jaderow Ltd. (”Jaderow”). Det fremgår tillige af artikel 36 i
Europaparlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 af 11. december
2013 om den fælles fiskeripolitik, hvorefter kontrol og håndhævelse af den
fælles fiskeripolitik navnlig skal bygge på og omfatte … c) omkostningseffek-
tivitet og proportionalitet.
Professor, dr. jur. ERIK WERLAUFF
14
3. Retssikkerhedsprincippet i EU-retten tillader formodningsregler, men
det skal være muligt at føre modbevis. Der må godt anvendes en
formodningsregel i loven, men formodningen skal konkret kunne afkræftes, jf.
EU-Domstolen i Spector Photo Group NV, C-45/08, og i Eni SpA, C-508/11-P.
4. Indgreb i grundlæggende rettigheder, herunder ’possessions’
(ejendom) kræver proportionalitet og må ikke ske på en vilkårlig måde,
jf. EMRK-reglerne. Kvoter som omhandlet i fiskeriloven og reguleringsbe-
kendtgørelsen må betragtes som ’possessions’ (ejendom) i den europæiske
menneskeretskonventions (EMRKs) forstand (protokol 1, artikel 1 = P1 art. 1).
Der kan godt gøres indgreb i dem, men indgrebet må ikke være vilkårligt eller
uproportionalt, hvilket vil blive tilfældet, hvis det verserende lovudkast
vedtages, som det foreligger. Der kan henvises til dommen i Stec m.fl. mod
Storbritannien (dom af 6. juli 2005), hvorefter rettigheder, der beskyttes af
national ret, anses for ejendomsrettigheder i relation til P1 art. 1.
5. Grundlovens beskyttelse af erhvervsfriheden kræver formentlig
ligeledes iagttagelse af proportionalitetsprincippet. Grundloven beskytter
erhvervsfriheden i § 74. Selv om det ikke udtrykkeligt fastlægges i bestemmel-
sen, har jeg selv i retslitteraturen antaget, at der i § 74, blandt andet under
indtryk af EU- og EMRK-rettens centrale proportionalitets- og retssikkerheds-
krav, må indlæses et krav om iagttagelse af proportionalitet, når der sker
regulering af et erhverv.3
6. Strafansvar må ikke være objektivt; der skal være mulighed for
modbevis, jf. EMRK-reglerne. Når overtrædelse af blandt andet kvotebe-
stemmelserne i fiskeriloven og i reguleringsbekendtgørelsen kan føre til straf,
skal modbevis være tilladt, idet der ellers vil komme til at foreligge et objektivt
strafansvar, hvilket anses for at være stridende mod den såkaldte uskyldsfor-
modning i EMRK artikel 6, stk. 2, jf. stk. 1. Dette forbud mod objektivt
strafansvar ses af dommen i Salabiaku mod Frankrig (dom af 7. oktober
1988).
3
Jf. Erik Werlauff, kommentaren til grundlovens § 74, i Henrik Zahle (red.): Danmarks
Riges Grundlov med kommentarer (2. udg., 2006, Jurist- og Økonomforbundets Forlag) ad §
74.
Professor, dr. jur. ERIK WERLAUFF
15
Kammeradvokaten har i et notat af 29. september 2017 vurderet, om
reguleringen af ”bestemmende indflydelse” i fiskeriloven kan forbedres, og det
mener Kammeradvokaten, at den kan. Der synes ikke at være taget hensyn til
Kammeradvokatens observationer i det nu verserende lovudkast. I Kammerad-
vokatens notat omtales blandt andet – som et bedre alternativ til det nu
verserende lovforslag med dettes ulyksalige begreb ”bestemmende indflydel-
se” - en udbyttemodel, hvor man dropper anvendelsen af begrebet ”bestem-
mende indflydelse” og i stedet sætter fokus på økonomisk udbytte fra kvoter,
der ejes af andre (notatets s. 8 ff.).
Jeg vender tilbage til Kammeradvokatens tanker om en udbyttemodel nedenfor
i afsnit 4 om ”Beskyttelse mod kvotekoncentration – hvordan kan den
formuleres?”. Foreløbig bemærker jeg blot, at det forekommer mig mærkvær-
digt, at Kammeradvokatens notat og tanker fra notatet af 29. september 2017
ikke har sat sig noget som helst spor i det nu verserende lovudkast.
4. Beskyttelse mod kvotekoncentration – hvordan kan den bedst
udformes?
Afslutningsvis skal jeg gøre nogle bemærkninger om, hvordan man alternativt
kan formulere reglerne om forebyggelse af kvotekoncentration. Jeg har ikke
formuleret ordrette forslag til ændringer af fiskeriloven eller reguleringsbe-
kendtgørelsen, men alene gennemgået nogle hovedtræk til en alternativ
tilgangsvinkel.
Man må efter min opfattelse foretage tre tiltag:
For det første må man forlade den ulyksalige anvendelse af det selskabs- og
regnskabsretlige begreb ”bestemmende indflydelse”, som er helt uegnet til at
udgøre hovedhjørnestenen i en regulering af spørgsmål om imødegåelse af
kvotekoncentration.
Professor, dr. jur. ERIK WERLAUFF
16
For det andet må man tænke helt anderledes, end man hidtil har gjort med det i
denne sammenhæng uanvendelige begreb ”bestemmende indflydelse”. Af de
modeller, jeg har set omtalt, forekommer Kammeradvokatens udbyttemodel
mig at være den mest optimale, men dog ikke ideelt udformet. Kammeradvo-
katen anfører herom i sit notat (s. 9): ”Tankegangen bag en udbyttebaseret
model er, helt generelt, at hvis en fisker kan udnytte kvoteandele økonomisk,
og dermed opnår eller har muligheden for at opnå ’udbytte’ fra en tredjemands
kvoteandele, bør de kvoteandele, der opnås ’udbytte’ fra, ligeledes medregnes
ved opgørelsen af, om fiskeren overskrider kvotekoncentrationsgrænserne i
reguleringsbekendtgørelsens bilag 14.”
Hvis denne model blev forenklet i sin udformning, herunder med fjernelse af
de foreslåede regler om indlejede kvoter, og ligeledes udvidet med de straks
nedenfor nævnte retssikkerhedsgarantier, ville den være et fornuftigt
udgangspunkt for udformningen af de påtænkte nye regler.
For det tredje må der knyttes nogle enkle, men væsentlige retssikkerhedsgaran-
tier til regelværket, herunder følgende:
a. Mulighed for, at A mod gebyr kan indhente en for kontrolmyndighederne
bindende forhåndsbesked (i lighed med skatterettens bindende svar) på, om en
påtænkt aftale vil medføre en (yderligere) kvotekoncentration som nævnt.
b. Mulighed for udbakning, således at A, der får en kontrolmyndighedsafgø-
relse imod sig, kan vælge at bakke ud af overskridelsen af kvoteloftet.
c. Mulighed for administrativ klage over en kontrolmyndighedsafgørelse om
de her nævnte spørgsmål.
Professor, dr. jur. ERIK WERLAUFF
17
5. Konklusion
Danmarks Pelagiske Producentorganisation, DPPO, er hovedorganisation for
danske fiskefartøjer, der fisker pelagiske fiskearter (de frie vandmassers fisk,
modsat bundfisk).
DPPO har anmodet mig om en udtalelse om det udkast til lov om ændring af
fiskeriloven, som Udenrigsministeriet ved brev af 13. september 2018
(sagsnummer 2018-16672) sendte i høring med svarfrist til den 12. oktober
2018.
Min konklusion er som følger: I lovudkastet foreslås der regler, hvorefter
ethvert økonomisk mellemværende, som erhvervsfisker A har med erhvervsfi-
sker B (bortset fra rene bagateller, der vil blive fastlagt ved bekendtgørelse),
vil medføre, at A anses for at have ”bestemmende indflydelse” over B, og at A
derfor ved opgørelsen af sine kvoter automatisk også skal medtælle B’s kvoter.
En sådan regel går langt videre, end hvad målet med reglerne nødvendiggør,
og reglen overholder dermed ikke proportionalitetsprincippet. Danmark har
ifølge EU-Domstolens faste praksis pligt til at iagttage proportionalitetsprin-
cippet, når Danmark for sit vedkommende udmønter EU’s overordnede
kvoteregler, og tilsvarende følger også af andre overordnede regelsæt, som
lovgivningsmagten skal iagttage. Den foreslåede ændring af fiskeriloven er
dermed retsstridig (”ulovlig”).
Det foreliggende lovudkast bør derfor ikke fremsættes som lovforslag i den
foreliggende skikkelse.
Der kan imidlertid ganske udmærket foretages lovændringer, der både
beskytter mod kvotekoncentration og på samme tid iagttager proportionalitets-
princippet og retssikkerhedsprincippet, sådan som Danmark har pligt til. Der
kan hentes inspiration i Kammeradvokatens forannævnte notat af 29.
september 2017 om håndhævelse af kvotekoncentrationslofter. I dette notat
omtales blandt andet en udbyttemodel, hvor man dropper anvendelsen af
begrebet ”bestemmende indflydelse” og i stedet sætter fokus på økonomisk
Professor, dr. jur. ERIK WERLAUFF
18
udbytte fra kvoter, der ejes af andre (notatets s. 8 ff.). Hvis denne model blev
forenklet i sin udformning, herunder med fjernelse af de foreslåede regler om
indlejede kvoter, og ligeledes udvidet med de ovenfor nævnte retssikkerheds-
garantier, ville den være et fornuftigt udgangspunkt for udformningen af de
påtænkte nye regler.
Aalborg Universitet, den 10. oktober 2018
Erik Werlauff
professor, dr. jur.


1
Ude rigs i isteriet
EU og Fiskerireguleri g
Asiatisk Plads
Kø e hav K
til fpk@u .dk, ikkst@u .dk
sags r. -
Høringssvar fra Danmarks Pelagiske Producentorganisation til forslag til
lov om ændring af fiskeriloven
Ge erelle e ærk i ger:
Fiskerilove er de juridiske gru dpille for udøvelse af erhvervsfiskeri i Da ark. Da arks Pelagiske
Produ e torga isatio DPPO fi der det helt esse tielt at fiskerilove sikrer og u derstøtter de afgræ sede
rettigheder og fiskeri uligheder, so er forudsæt i ge for at drive æred gtigt og a svarligt fiskeri.
Det er for ålet ed de foreslåede æ dri ger i Fiskerilove at sikre e højere grad af tra spare s i forhold
til ejerska af kvoter og fiskeri uligheder, og på de åde ko trollere at kvoteko e tratio sregler
respekteres. DPPO ka tilslutte sig og støtte lovæ dri ger es overord ede for ål. DPPO fi der dog, at
lovæ dri ge , so er forslået, er i strid ed da sk og i ter atio al lov og at lovæ dri ge vil være
ad i istrativ u ulig at overholde. Sa tidig vil uligheder e for ge eratio sskifte sa t udvikli g i sektore
og i fiskerisa fu d væse tligt svækkes, fordi lå e uligheder e for fiskere forri ges og uligheder e for
sa ar ejde og edfi a sieri g i erhvervet i i eres gru det tilskriv i g af -kvote. Det gælder for
sa ar ejdet fiskere i elle , på tværs af seg e ter og i forhold til e gage e ter ude for fiskeriet, der ka
edvirke til at udvikle det k st ære Da ark, e so uforvare de edfører e risiko for de e kelte
fiskers kvotegru dlag og tu ge ad i istrative rder.
Det er DPPO’s vurderi g, at a ed lovforslaget i dets uvære de udfor i g u uliggør videreførelse
af de traditio elle fi a sieri gs uligheder i fiskerisektore og der ed ed det pri ip, at der er de
eta lerede fiskere, der løfter æste ge eratio af fiskere i d i fiskeriet.
Ove ståe de gru det, so det fre går af lov e ærk i ger e, teoretiske uligheder for at påvirke
lå tagers øko o iske eller drifts æssige dispositio er, uagtet at i dfl delse er re t h potetisk og reelt
ikke ka gøres gælde de.
Såfre t der ikke udvikles og sikres alter ative fi a sieri gsfor er for fiskere, å lovæ dri ge forve tes at
få et delige egative ko sekve ser for udvikli ge af da sk fiskeri og da ske k stsa fu d. Det er således
DPPO’s hold i g, at forslaget i si uvære de for eller i justeret for ikke ør fre sættes ude at der fra
Regeri ge s side parallelt præse teres ko epter, der sikrer alter ative fi a sieri gs uligheder for fiskere.
Respo su :
DPPO har i for i delse ed høri ge af forslag til lov o æ dri g af fiskerilove , i dhe tet juridisk
udtalelse fra professor, dr. Jur, Erik Werlauff, Aal org U iversitet, ed det for ål at sikre e lov æssig
edø else af lovforslaget. Professor Erik Werlauff har svaret i for af ”Respo su af . okto er
o æ dri g af fiskerilove ”, so er vedlagt dette høri gssvar. ilag .
Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19
L 112 Bilag 1
Offentligt
2
I si udtalelse ko kluderer professor Erik Werlauff følge de: DPPOs u derstreg i ger .
”I lovudkastet foreslås der regler, hvorefter ethvert øko o isk elle være de, so erhvervsfisker A har
ed erhvervsfisker B ortset fra re e agateller, der vil live fastlagt ved eke dtgørelse , vil edføre, at A
a ses for at have ” este e de i dflydelse” over B, og at A derfor ved opgørelse af si e kvoter
auto atisk også skal edtælle B’s kvoter.
E såda regel går la gt videre, e d hvad ålet ed regler e ødve diggør, og regle overholder der ed
ikke proportio alitetspri ippet. Da ark har ifølge EU-Do stole s faste praksis pligt til at iagttage
proportio alitetspri ippet, år Da ark for sit vedko e de ud ø ter EU’s overord ede
kvoteregler, og tilsvare de følger også af a dre overord ede regelsæt, so lovgiv i gs agte skal
iagttage. De foreslåede æ dri g af fiskerilove er der ed retsstridig ”ulovlig” .
Det foreligge de lovudkast ør derfor ikke fre sættes so lovforslag i de foreligge de skikkelse.
Der ka i idlertid ga ske ud ærket foretages lovæ dri ger, der åde eskytter od kvoteko e tratio og
på sa e tid iagttager proportio alitetspri ippet og retssikkerhedspri ippet, såda so Da ark har
pligt til. Der ka he tes i spiratio i Ka eradvokate s fora æv te otat af . septe er o
hå dhævelse af kvoteko e tratio slofter. I dette otat o tales la dt a det e ud ytte odel, hvor a
dropper a ve delse af egre et ” este e de i dflydelse” og i stedet sætter fokus på øko o isk ud ytte
fra kvoter, der ejes af a dre otatets s. ff. . Hvis de e odel lev fore klet i si udfor i g, heru der
ed fjer else af de foreslåede regler o i dlejede kvoter, og ligeledes udvidet ed de ove for æv te
retssikkerhedsgara tier, ville de være et for uftigt udga gspu kt for udfor i ge af de påtæ kte ye
regler.”
Det er ed udga gspu kt i ove ståe de juridiske ko klusio er DPPOs hold i g, at lovforslaget er
retsstridigt og ør ge fre sættes i e revideret for , ed he lik på at esk tte i od utilsigtet
kvoteko e tratio , e ed idler der iagttager proportio alitetspri ippet og retssikkerhedspri ippet.
DPPO stiller sig til rådighed for Ude rigs i isteriet i det o fa g, a fra Regeri ge s side ø sker e
i ddrage de pro es i for i delse ed udvikli ge af de ko krete eka is er og værktøjer, der ka
edvirke til at sikre at ove ståe de pri ipper respekteres, og at ge e sigtighed sikres sa tidig ed at
de ad i istrative rde for åde fiskere og forvalt i g i i eres.
Spe ifikke e ærk i ger:
. I § i dsættes so r. :
» Beste e de i dflydelse: Mulighed for ge e øko o iske elle være der direkte eller i direkte at
påvirke øko o iske eller drifts æssige dispositio er foretaget af e perso eller et selska .«
I dled i gsvist he vises der til e ærk i ger e i ilag ”Respo su af . okto er o æ dri g af
fiskerilove ” af professor, dr. Jur, Erik Werlauff, Aal org U iversitet.
DPPO a efaler på aggru d af ilag , at egre et ” este e de i dfl delse” i de e lovsa e hæ g
og følger e af defi itio tages op til for et overvejelse, og at e a de odel til hå dhævelse af
kvoteko e tratio slofter udvikles. I spiratio ka fi des i de ”ud tte odel” so Ka eradvokate i
otat af . septe er skitserer. Det er dog i de for i delse væse tligt at udelade forhold der
vedrører i d- og udleje af fisk sa t atio ale- og i ter atio ale kvote tter.
3
Fleksi ilitete i leje arkedet sikrer, at de da ske kvoter ud ttes est uligt, og er vigtig for fartøjer, der er
aseret på oge grad af i dleje. Da kvoter e svi ger, f so i hvor der pludselig ikke var e et delig
to iskvote, er det ødve digt at ku e i dleje kvoter for at sikre o sæt i g i virkso hede . O ve dt er
der også ehov for at udleje i år, hvor de sa lede kvote æ gde er høj, det ed he lik på at sikre edst
ud ttelse af kapa itete i da sk fiskeri og aksi al ud ttelse af fiskeressour er e. Derudover er der
arter so heste akrel, der er et særdeles spe ialiseret fiskeri, hvor fiske e ka være svære at fi de, og det
foregår la gt fra da ske k ster og ed relativ lille atio al kvote. For at fiskere skal ku e e gagere sig i
dette fiskeri, og for at kvote ka ud ttes, kræver det i de fleste år, at e et delig del af kvote ka e te
udlejes eller i dlejes, og der ed ulighed for i dleje over det uvære de loft. Fiskerier so det for vestlig
heste akrel, sperli g, låhvilli g og havgalt vil ed udga gspu kt i de uvære de kvote iveauer derfor
live ødelagt af ud tte odelle .
På sa e åde sikrer gælde de regler for atio ale og i ter atio ale kvote tter, at fiskere lø e de har
ulighed for at tilpasse og opti ere sit fiskeri til e give kvotesituatio og de reelle fiskeri uligheder i
lø et af året. I ddrages kvote tter i e ”ud tte odel” vil det svække da ske fiskeres uligheder for at
opti ere deres fiskeri og i sidste e de resulterer i, at de da ske fiskeri uligheder ikke ka opfiskes og
ud ttes opti alt.
. Efter § i dsættes:
»§ . De erhvervs æssige ud yttelse af ressour er e, jf. § , egræ ses af øvre græ ser for e perso s
og et selska s sa lede ejerska af kvotea dele, hvori edreg es perso e s eller selska ets helt eller delvist
ejede kvotea dele sa t forholds æssigt kvotea dele helt eller delvist ejet af a dre perso er eller selska er,
so først æv te perso eller selska har adga g til at udøve este e de i dflydelse på.
Stk. . Mi istere for fiskeri og ligestilli g fastsætter regler o øvre græ ser for det sa lede ejerska af
kvotea dele, jf. stk. , heru der o opgørelse af helt eller delvist ejede kvotea dele, afgræ s i g af,
o reg i g til og opgørelse af kvotea dele, der er adga g til at udøve e este e de i dflydelse på,
i d eret i g af oplys i ger vedrøre de øko o iske elle være der, i defrys i g af års æ gder tildelt
på aggru d af kvotea dele ved overskridelse af de øvre græ ser, på ud o ed ri gelse af ejera dele
ved overskridelse af de øvre græ ser, ortfald af kvotea dele ved overskridelse af de øvre græ ser og
overga gsord i g for overskridelser af ko e tratio slofter e ved regler es ikrafttræde .«
I de politiske aftale o i dsats od kvoteko e tratio i da sk fiskeri . ove er fre går det, at
”Der lægges lofter på alle IOK-arter ed det udga gspu kt, at eksistere de rettigheder respekteres. De ye
lofter vil live aseret på eksistere de rettigheder ved tidspu ktet for aftale s i dgåelse…”,
Det virker derfor es derligt og i od de politiske he sigt, at a ed forslaget til æ dri g af fiskerilove
u tvi ger fiskere til at frasælge eksistere de kvoterettigheder, fordi de ra er lofter e gru det tillæg af B-
kvoter.
Med de e e hå d aftaler a at fastlægge lofter så i ge ko er i kle e, og ed de a de hå d
i dfører a , at teoretiske uligheder for h potetisk at påvirke dispositio er skal tælle ed, hvilket ka
et de, alt efter hvor græ ser e trækkes, at et et deligt a tal fiskere alligevel ko er i kle e i forhold
til kvotelofter. Fiskere so f traditio e tro har hjulpet d gtige u ge fiskere ed at ko e i d i erhvervet
straffes u og tvi ges til at frasælge eg e kvoter. Det er ikke i tråd ed de ele e ter i de se este års
”fiskeripakker”, der sigter od at udvikle sektore og ska e ra er for æste ge eratio af fiskere.
DPPO støtter he sigte og a erke der ehovet for at ska e derligere tra spare s på kvoteo rådet, e
4
de foreslåede lovgiv i g spæ der, so æv t, e for fre tidige ge eratio sskifter og forhi drer
videreførelse af de i dgroede traditio , hvor ge eratio e af eta lerede fiskere edvirker til at sikre
fi a sieri ge af æste ge eratio i fiskeriet. Lovforslaget ra er stik i od de politiske he sigt især u ge
fiskere, der forsøger at få e fod i de for i fiskeriet, fordi deres lå e uligheder u i vid udstræk i g
i dskræ kes. For eta lerede fiskere, der på li je ed traditio er e i fiskeriet har givet d gtige u ge fiskere
e hå d, vil der ed lovforslaget opstå store usikkerheder o deres kvoter og ekstra ad i istrative rder.
Usikkerheder e o kvoter e opstår, fordi æ dri ger i lå tagers virkso hed eller kvoter pludselig ka
resultere i, at A-kvoter hos lå giver skal afhæ des ed eget kort varsel. Det vil i høj grad i dskræ ke
i teresse i erhvervet for at de støtte til e fiskere, da det u ka et de at ege forret i g ri ges i fare.
I Lov e ærk i ger e er det godt ok eskrevet at efterlevelse af på ud o at ed ri ge de sa lede
kvotea dele åde vil ku e ske ved frasalg af helt eller delvist ejede kvotea dele A-kvotea dele , såvel
so ved opsigelse eller afvikli g af øko o iske e gage e ter, der resulterer i edreg i g af kvotea dele i
opgørelse B-kvotea dele . Det er dog i la gt de fleste tilfælde ikke uligt for lå giver eller kautio ist at
opsige et e gage e t, så de e este reelle ulighed vil være at frasælge eg e kvotea dele.
Ligeledes vil forslaget ra e fiskere, so også er e gagerede i a dre virkso heder. Både fordi B-kvoter ka
tilskrives, hvis a dre fiskere ligeledes er e gagerede i virkso heder e, e også gru det de ad i istrative
forpligtigelser, der hurtigt ka live et delige. Forestiller a sig e erhvervsfisker, so er i volveret i drift
af i kfar , i vesteri g i vi d øller, edejerska af e hå dværkervirkso hed, så skal alle kredit og
de etforhold, alle kautio er, fælles lå og pa tesikkerheder opl ses, så alle øko o iske elle være der
ka ide tifi eres. Det liver utvivlso t uoverskueligt æste uafhæ gigt, af hvor e evt. i i u sgræ se
fastsættes, og hvor ofte der skal gøres status og i d erettes. Det skal eri dres, at såfre t disse selska er og
perso er har a dre forret i ger eller større private elle være der ed a dre e d a dre kvoteejere, så
gælder det sa e for fælles hæftelser og pa tsæt i ger .v. der. Altså e fisker, der ejer kvoter, deltager
åske i et vi d øllelaug, e i kfar eller ejer et st kke skov sa e ed ogle søske de, og i det
o fa g såda a de virkso hed har gæld, skal de åske i d erettes ale e på gru d af e fælles
hæftelse, eller det forhold at e a k ekse pelvis har pa t i de sa lede vi d ølle og ikke ale e i de
e kelte deltageres parter.
So fisker er det esse tielt at have sikkerhed for gru dlaget for i dtje i ge dvs. kvoter e eller
fiskeri uligheder e. Både ed de æ dri ger i fiskerilover so er forslået her og de se este forslåede
æ dri ger af Reguleri gs eke dtgørelse , hvor tilfældige fluktuatio er i esta de, uforudset ka ri ge e
fisker over kvotelofter e eller i ko flikt ed ”kr dsregle ” ska es der og et delig usikkerhed o de
e keltes kvoteportefølje. E fisker ka pludselig, ed e kort frist, live pålagt at afhæ de kvotea dele
gru det egive heder, so ha /hu ikke selv er herre over, ed store øko o iske ta til følge.
I for i delse ed opgørelse af B-kvotea dele ved de af IFRO skitserede etode risikerer a at
sa ar ejde på tværs af seg e ter ophører for IOK ejere, der ejer over % af IOK a dele e, og således ikke
sa tidig å eje FKA kvoter. Det vil også være ødve digt at sa ar ejde på tværs af seg e ter ude for
fiskeriet ophører ed de skitserede opgørelses etode, da et fælles e gage e t i f fiskefa rikker eller
vi d øllelaug ligeledes vil resultere i, at kr dsregle ri ges i spil, og kvoter skal frasælges for ejere af ere
e d % IOK.
Bereg i ge af B-kvotea dele
O ereg i gs odel for hvorda øko o iske elle være der ka o reg es til B-kvoter
I udkast til lovforslag, er på s. he vist til et forslag til e ereg i gs odel udar ejdet af IFRO i foråret
5
. Det a tages, at der he vises til IFRO Udred i g / o Værdia sættelse af kvoter i for i delse
ed i ple e teri g af kvoteko e tratio saftale .
Det å være for ålet ed ereg i gs odelle at å fre til et s ste , so edst uligt sikrer, at
øko o iske elle være der o reg es til kvotea dele, so svarer edst uligt til de faktiske priser i
arkedet.
De foreslåede odel udreg er e værdi af de sa lede kvotea dele, hvorefter a o reg er ekse pelvis
et lå elle kvoteejere til e fiktiv B-kvote for de releva te kvotea dele. Dette i de ærer, at hvis IFRO
odelle s værdia sættelse af e give kvote er for lav i forhold til de pris der faktisk ha dles til i
arkedet, vil det fører til ereg i g af for stor e B-kvote.
Det er DPPOs vurderi g, at odelle ikke tager højde for e række et delige forskelle på værdie af de
e kelte arter, idet ekse pelvis de a ve dte o kost i gskoeffi ie t på , er alt for høj år der skal
ereg es e værdi af silde og akrelkvoter.
Fiskerist relse har allerede for IOK i d erettede opl s i ger o de priser, der faktisk ha dles til, idet der
efter Reguleri gs eke dtgørelse s ilag og , er pligt til at opl se værdie af kvotea dele so overføres.
Ko kret har DPPO ladet et revisio sfir a ereg e værdie af silde og akrelkvoter efter IFRO odelle , og
det ka ko stateres, at de pris a år fre til vil ligge - ga ge u der de pris der faktisk ha dles til i
arkedet.
Ko kret vil IFRO odelle fører til e værdia sættelse af IOK af sild i Nordsøe på a. , io. kr. pr.
pro ille, og der er i i devære de år i d erettet ha dler i iveau , io. kr. pr. pro ille.
Hvis odelle a ve des i de foreligge de for , vil det fører til at fiskere so har udlå t elø , stillet
sikkerhed, kautio eret heru der ge e solidarisk hæftelse tilskrives B-kvoter so er alt for store.
E kautio på io. kr. urde o reg es til pro ille IOK af ordsøsild, for det er de kvotea dele so
lå tager ka kø e for et såda t elø , e kautio iste vil i stedet live tilskrevet B-kvote ed ,
pro ille ud fra IFROs forslag til ereg i gs odel.
Det å ved ge e førelse af de e lovgiv i g sikres, at der ikke ereg es B-kvoter på et helt forkert
gru dlag. So et i i u å det fre gå af forslaget, at ua set a ve dt ereg i gs odel, så ka der ikke
a ve des e værdia sættelse so ligger u der de aktuelt i d erettede og ke dte priser på overdragelse af
IOK.
Derudover he stiller DPPO til, at hvis a i sisterer på at fastholde s ste et ed B-kvotea dele, at ku et
i i u af øko o iske elle være der edtages, og at de i dikerede agatelgræ se sættes højt.
Tidsfrister og sa ktio er
Det fre går ikke t deligt, hvilke tidsfrister Ude rigs i isteriet forestiller sig skal gælde ht. i dfas i ge af
lovgiv i ge og de sa ktio er so de edfører. DPPO i der o at det gælder afhæ delse af lovligt
erhvervede fiskerettigheder og he stiller til, at opsigelsesvarslet på år respekteres ved i dfas i ge af
lovgiv i ge .
Det vil være helt esse tielt at det o talte it-s ste til opgørelse af kvotea dele er fuldt fu ktio elt ved e
6
i dførelse af et s ste ed -kvotea dele, så fiskere til e hver tid har ulighed for at vurdere hvad e
eve tuel æ dri g i kvoteportefølje eller virkso hede vil et de ift. kvotelofter. I de for i delse advarer
DPPO i od risikoe for a at spe ialudvikler e d u et d rt og i effektivt skrædders et offe tligt IT-s ste
til at løse udfordri ger i e forholdsvis lille sektor i da sk erhvervsliv.
Regelværket vedr. frister og sa ktio er ør derudover fre stå klart og ge e sigtigt. DPPO advarer i od
skø safgørelser.
. I § , stk. , æ dres » / « til: » / «, »For rugerrådet, Ar ejder evægelse s Erhvervsråd og
Da arks Frie Forsk i gsfo d« til: »De repræse tative orga isatio er for offe tlige i teresser« og » / « til:
» / «.
DPPO tager æ dri ger e i sa e sæt i ge af repræse tatio e i Fiskeafgiftsfo de til efterret i g.
DPPO e ærker dog at i . / af værdie , der i dag går i d i fo de sta er fra DPPOs la di ger. De e
a del ve tes ed foreslåede satsæ dri ger at stige et deligt.
DPPO a efaler at lovforslaget ud gges ed to ele e ter, der reflekterer de politiske aftale o
”Ud ø t i g af aftale o i dsats od kvoteko e tratio i da sk fiskeri”:
- At det i dføres i lovtekste , at der årligt fastsættes et prove u fra Fiskeafgiftsfo de , der skal sikre
de ødve dige edfi a sieri g af fiskeriets lærli geord i g. Prove uet skal dække o kost i ger
ved drift af lærli geord i ge .
- At det i dføres i lovtekste , at der årligt afsættes et elø til dæk i ger af o kost i ger e ved drift
og ad i istratio af fo de .
. I § , stk. , i dsættes so r. :
» oplys i ger o og doku e tatio for øko o iske elle være der vedrøre de ejere eller edejere af
kvotea dele, heru der fra disse perso ers ekster e rådgivere og pe gei stitutter.«
DPPO he viser til i dse dt høri gssvar fra Advokatsa fu det . okto er .
. I § i dsættes efter stk. so yt stykke:
»Stk. . Til ko trol ed overholdelse af øvre græ ser for ejerska af kvotea dele, jf. § , er
ko trol y dighede erettiget til hos ejere eller edejere af kvotea dele, od ehørig legiti atio og
ude retske delse at efterse e hver for for doku e tatio vedrøre de øko o iske elle være der
direkte eller ge e ét eller flere elle led ed a dre ejere eller edejere af kvotea dele, heru der
ateriale i elektro isk for , sa t at få adga g til ethvert sted, hvor såda t ateriale op evares.«
Stk. og liver herefter stk. og .
DPPO he viser til i dse dt høri gssvar fra Advokatsa fu det af . okto er .
Es e Sverdrup-Je se
Direktør
Kø e hav , . okto er


Til: Mikkel Stage (mikkst@um.dk), Fiskeripolitisk Kontor (FPK) (fpk@um.dk)
Fra: Flemming Nygaard Christensen (flemming@f-a.dk)
Titel: SV: Høring vedrørende udkast til lov om ændring af fiskeriloven - indsats mod kvotekoncentration i dansk fiskeri
Sendt: 14-09-2018 08:22:39
Kære Mikkel
Efter en gennemgang af fremsendte høringsmateriale, har jeg ingen bemærkninger.
Med venlig hilsen
Direktør
Flemming Nygaard Christensen
Auktionsgade 1b
6700 Esbjerg
Telefon: +45 75 18 05 66
Direkte: +45 75 11 93 12
Mobil: +45 51 52 77 66
Mail: flemming@f-a.dk
Web: www.f-a.dk
Fiskeriets Arbejdsmiljøtjenestes kvalitetsledelsessystem er certificerede i henhold til DS/EN ISO
9001:2015. Alle konsulent ydelser og produkter er omfattet herom.
Fra: Hannus Petersen [mailto:hannpe@um.dk]
Sendt: 13. september 2018 14:55
Til: karsten.kristensen@3f.dk; samfund@advokatsamfundet.dk; ae@ae.dk; info@atlanticship.dk; tk@atlanticship.dk;
post@bluefood.dk; Danish Seafood; hga@danishseafood.org; Poul Melgaard; fisk@fiskehandlerne.dk;
allan.buch@middelfart.dk; sea@dkfisk.dk; Danmark Fiskeriforening; oll@dkfisk.dk; ie@dkfisk.dk; rd@dkfisk.dk;
kv@dkfisk.dk; psh@dkfisk.dk; ie@dkfisk.dk; kk@dkfisk.dk; dn@dn.dk; info@pelagisk.dk; es@pelagisk.dk; co@pelagisk.dk;
info@shipbrokers.dk; post@sportsfiskerforbundet.dk; Dansk Akvakultur; kop@mailpostbox.dk; thomas.bierberg@pffu.dk;
info@danskerhverv.dk; teamstr@gmail.com; Danske Havne; info@dasp.dk; dommerforeningen@gmail.com;
foedevarer@di.dk; handel@di.dk; mynd@aqua.dtu.dk; info.dk@greenpeace.org; nb@ferskvandsfiskeriforeningen.dk;
gun@ferskvandsfiskeriforeningen.dk; chty@di.dk; Dansk Industri; Post; sla@70151000.dk; fme@musling.eu;
info@skaansomtkystfiskeri.dk; iben@skaansomtkystfiskeri.dk; fsr@fsr.dk; info@lf.dk; llh@levende-hav.dk; Anne Mette Bæk
Jespersen; noah@noah.dk; hpaulomaki@oceana.org; hsemmler@oceana.org; ibf@svjfisk.dk; WWF; brs@brs.dk;
dt@datatilsynet.dk; regioner@regioner.dk; Erhvervsstyrelsen; Finansministeriet; Finanstilsynet Juridisk kontor; Finans
Danmark; Forbrugerrådet Tænk; fes@mil.dk; ministerbetjening@fvst.dk; lms@lms.fo; info@nanoq.gl; Lennart Emborg;
Landbrugsstyrelsen; Miljøstyrelsen Organisation og jura; Rigsadvokaten; rpch@politi.dk; statens-adm@statens-adm.dk;
Statsministeriet; sfs@dma.dk
Cc: Mikkel Stage; Martin Chemnitz Mortensen
Emne: Høring vedrørende udkast til lov om ændring af fiskeriloven - indsats mod kvotekoncentration i dansk fiskeri
Vedlagt sendes udkast til lov om ændring af fiskeriloven - indsats mod kvotekoncentration i dansk fiskeri
Bemærk, at høringsfristen er sat til fredag den 12. oktober 2018.
_______________________________________________________
Hannus Petersen / HANNPE@UM.DK
FULDMÆGTIG / FISKERIPOLITISK KONTOR (FPK)
MOBIL +45 22611189
UDENRIGSMINISTERIET
ASIATISK PLADS 2 / 1448 KØBENHAVN K
TLF. 33 92 00 00 / WWW.UM.DK
Sådan behandler vi personoplysninger
Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19
L 112 Bilag 1
Offentligt