Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 15. november 2018

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 15. november 2018
Forslag
til
Lov om indgåelse af protokol om ændring af
dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Nederlandene
§ 1. Bestemmelserne i protokol af 9. maj 2018 til ændring
af overenskomsten mellem Kongeriget Danmark og Konge-
riget Nederlandene til undgåelse af dobbeltbeskatning og
forhindring af skatteunddragelse, for så vidt angår skatter på
indkomst og formue, gælder her i landet.
§ 2. Skatteministeren fastsætter tidspunktet for lovens
ikrafttræden.
§ 3. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Folketinget, den 15. november 2018
PIA KJÆRSGAARD
/ Erling Bonnesen
Til lovforslag nr. L 33 Folketinget 2018-19
Skattemin., j.nr. 2017-2865
AX021980
Bilag 1
PROTOKOL
til ændring af overenskomsten mellem
Kongeriget Danmark
og
Kongeriget Nederlandene
til undgåelse af dobbeltbeskatning
og forhindring af skatteunddragelse
for så vidt angår skatter på indkomst og formue
Regeringen i Kongeriget Danmark
og
Regeringen i Kongeriget Nederlandene,
som ønsker at ændre overenskomsten mellem Kongeriget Danmark og Kongeriget Nederlandene til und-
gåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår skatter på indkomst og
formue, underskrevet i København den 1. juli 1996 (herefter omtalt som ”overenskomsten”),
er enige om følgende:
Artikel I
Titlen og præamblen til overenskomsten erstattes af følgende titel og præambel:
”OVERENSKOMST MELLEM KONGERIGET DANMARK OG KONGERIGET NEDERLAN-
DENE TIL OPHÆVELSE AF DOBBELTBESKATNING FOR SÅ VIDT ANGÅR INDKOMST-
SKATTER OG FORHINDRING AF SKATTEUNDDRAGELSE OG OMGÅELSE
Kongeriget Danmark
og
Kongeriget Nederlandene,
der ønsker yderligere at udvikle deres økonomiske forbindelser og at styrke deres samarbejde om skatte-
forhold,
der har til hensigt at indgå en overenskomst til ophævelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår ind-
komstskatter uden at skabe muligheder for ikke-beskatning eller nedsat beskatning gennem skatteunddra-
gelse eller omgåelse (herunder gennem utilsigtet anvendelse af skatteaftaler med henblik på at opnå de
lempelser, som denne overenskomst giver adgang til, til indirekte fordel for personer, som er hjemmehø-
rende i andre jurisdiktioner),
er blevet enige om følgende:”.
Artikel II
Artikel 2, stk. 3, i overenskomsten erstattes af følgende:
”3. De gældende skatter, som overenskomsten finder anvendelse på, er:
a) I Danmark:
(i) Indkomstskatten til staten;
2
(ii) den kommunale indkomstskat;
(herefter omtalt som ”dansk skat”);
b) I Nederlandene:
(i) Indkomstskatten (de inkomstenbelasting);
(ii) lønskatten (de loonbelasting);
(iii) selskabsskatten (de vennootschapsbelasting) herunder statens andel i nettofortjenesten ved udnyt-
telsen af naturforekomster, der er pålagt i henhold til loven om minedrift (de Mijnbouwwet);
(iv) udbytteskat (de dividendbelasting);
(herefter omtalt som ”nederlandsk skat”). ”.
Artikel III
1. Ordene ”og på formue”, ”eller af formue”, ”på hele formuen,”, ”eller formue, der befinder sig der” og
”eller på formue” ophæves i alle bestemmelser gennem hele overenskomsten, undtagen i artikel 33 i over-
enskomsten.
2. Kapitel IV i overenskomsten ophæves i overenskomsten.
3. I artikel 23 i overenskomsten ophæves ordene ”eller ejer formuebestanddele”, ”eller formue”, ”eller
ejer formue”, ”eller formueskat”, ”eller formuen”, ”eller formue ejet i” og ”henholdsvis”.
4. I artikel 23, stk. 2, i overenskomsten erstattes ordene ”, artikel 21, stk. 2, og artikel 22, stk. 1 og 2” af
”og artikel 21, stk. 2”.
5. Artikel 23, stk. 5, litra a i overenskomsten erstattes af følgende:
”a) Hvor en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer indkomst, som ifølge bestemmelserne i
denne overenskomst kan beskattes i Nederlandene, skal Danmark, såfremt bestemmelserne i litra c) ik-
ke medfører andet, indrømme et fradrag i denne persons indkomstskat med et beløb svarende til den
indkomstskat, der er betalt i Nederlandene. ”.
6. Artikel 23, stk. 5, litra f i overenskomsten ophæves.
7. I artikel 25, stk. 3 i overenskomsten ophæves ordene ”Tilsvarende skal enhver gæld, som et foretagen-
de i en af staterne har til en person, der er hjemmehørende i den anden stat, kunne fratrækkes ved opgørel-
sen af et sådant foretagendes skattepligtige formue under samme betingelser, som hvis gælden havde væ-
ret pådraget over for en person, der var hjemmehørende i den førstnævnte stat”.
8. I artikel 30, stk. 3, litra b, ophæves ordene ”eller formue”.
9. Artikel I i protokollen til overenskomsten ophæves.
10. Titlen på artikel III i protokollen til overenskomsten ”Ad artikel 5, 6, 13 eller 22” er erstattes af ”Ad
artikel 5, 6 eller 13”.
11. Artikel XI, stk. 1 (Ad artikel 23) i protokollen til overenskomsten ophæves og tallet ”2. ” før resten af
artikel XI ophæves også.
Artikel IV
Artikel 18 i overenskomsten erstattes af følgende:
3
”Artikel 18
Pensioner, annuiteter og sociale sikringsydelser
1. Såfremt bestemmelserne i artikel 19, stk. 2, ikke medfører andet, kan pensioner og andre lignende ve-
derlag, såvel som annuiteter, der hidrører fra en stat og betales til en person, der er hjemmehørende i den
anden stat, beskattes i den førstnævnte stat.
2. Pensioner og andre ydelser, som udbetales i medfør af bestemmelserne i den sociale sikringslovgivning
i en af staterne til en person, der er hjemmehørende i den anden stat, kan beskattes i den førstnævnte stat.
3. En pension, andre lignende vederlag eller en annuitet anses for at hidrøre fra en stat for så vidt som
bidragene eller betalingerne forbundet med pensionen eller andre lignende vederlag eller annuiteten, eller
ydelserne modtaget fra pensionen eller andre lignende vederlag eller annuiteten, medførte en skattelettelse
i denne stat.
4. Udtrykket ”annuitet” betyder:
a) I tilfælde af en annuitet, der hidrører fra Nederlandene, en annuitet som nævnt i den nederlandske ind-
komstskattelov 2001 (”Wet inkomstenbelasting 2001”), eller enhver efterfølgende identisk eller i det
væsentlige tilsvarende lov eller forskrift, der erstatter denne lov, hvis fordele er en del af den skatte-
pligtige indkomst fra beskæftigelse og boliger (”belastbaar inkomen uit werk en woning”);
b) I tilfælde af en annuitet, der hidrører fra Danmark, en fastsat sum, der er periodisk betalbar til fastsatte
tidspunkter, enten for livstid eller for et bestemt tidsrum eller et tidsrum, som lader sig bestemme, i
henhold til en forpligtelse til at præstere disse betalinger mod rimeligt og fuldt vederlag i penge eller
penges værdi.
5. Ved anvendelse af denne artikel anses bidrag og betalinger for at for at have medført en skattelettelse,
hvor:
a) Bidrag betalt til et pensionskasse, livforsikringsselskab eller andet lignende institut blev fradraget i den
berettigedes skattepligtige indkomst; eller
b) Bidrag indbetalt af en arbejdsgiver ikke var skattepligtig indkomst for den berettigede.
6. Bestemmelserne i denne artikel finder også anvendelse på tilfælde, hvor der foretages en engangsudbe-
taling i stedet for en pension eller et andet lignende vederlag eller en annuitet før rettidig udbetaling af
pensionen, andre lignende vederlag eller annuiteten. ”.
Artikel V
Artikel 23 i overenskomsten ændres som følgende:
1. I stk. 2 erstattes ordene ”artikel 18, stk. 3” med ”artikel 18, stk. 1 og 2”.
2. I stk. 3 erstattes ordene ”artikel 18, stk. 2” med ”artikel 18, stk. 6”.
3. Den følgende sætning tilføjes til stk. 3 efter den anden sætning:
”Dette stykke skal ikke begrænse godtgørelsen nu eller herefter efter bestemmelserne i nederlandsk lov-
givning til undgåelse af dobbeltbeskatning, men angår kun beregningen af nedsættelsen af den nederland-
ske skat med hensyn til sammenlægning af indkomst fra mere end en stat og fremførslen af den skat, der
er betalt i Danmark på de nævnte indkomster til efterfølgende år. ”.
4
Artikel VI
Følgende nye artikel indsættes efter artikel 23 i overenskomsten:
”Artikel 23 a
Berettigelse til fordele
Uanset de øvrige bestemmelser i denne overenskomst indrømmes der ikke fordele efter denne overens-
komst for så vidt angår indkomst, hvis det i betragtning af alle relevante fakta og omstændigheder er ri-
meligt at antage, at opnåelse af denne fordel var et af hovedformålene med ethvert arrangement eller en-
hver transaktion, som direkte eller indirekte resulterede i denne fordel, medmindre det godtgøres, at opnå-
else af denne fordel under disse omstændigheder ville være i overensstemmelse med genstanden for og
formålet med de relevante bestemmelser i denne overenskomst. ”.
Artikel VII
Artikel 26, stk. 1 i overenskomsten erstattes af følgende:
”1. Hvis en person mener, at foranstaltninger truffet af en af eller begge de kontraherende stater, for
denne person medfører eller vil medføre en beskatning, som ikke er i overensstemmelse med bestemmel-
serne i denne overenskomst, kan denne person, uanset hvilke retsmidler der måtte være fastsat i disse
kontraherende staters interne lovgivning, indbringe sin sag for den kompetente myndighed en af de kon-
traherende stater. Sagen skal indbringes inden tre år fra første underretning om den foranstaltning, der
medfører en beskatning, som ikke er i overensstemmelse med overenskomstens bestemmelser. ”.
Artikel VIII
Artikel 27 i overenskomsten erstattes af følgende:
”Artikel 27
Udveksling af oplysninger
1. Staternes kompetente myndigheder skal udveksle sådanne oplysninger, som kan forudses at være rele-
vante for at gennemføre bestemmelserne i denne overenskomst eller for administrationen eller håndhæ-
velsen af intern lovgivning vedrørende skatter af enhver art og betegnelse, der pålægges på vegne af de
kontraherende stater eller deres politiske underafdelinger eller lokale myndigheder, i det omfang denne
beskatning ikke strider mod overenskomsten. Udvekslingen af oplysninger er ikke begrænset af artikel 1
og 2. Staternes kompetente myndigheder kan ved indgåelse af gensidige aftaler fastlægge anvendelsesmå-
den for denne artikel.
2. Enhver oplysning, som en stat har modtaget i medfør af stk. 1, skal holdes hemmelig på samme måde
som oplysninger, der er tilvejebragt i medfør af denne stats interne lovgivning og må kun meddeles til
personer eller myndigheder (herunder domstole og forvaltningsmyndigheder), der er beskæftiget med lig-
ning, opkrævning, tvangsfuldbyrdelse, retsforfølgning eller afgørelser af klager med hensyn til de skatter,
der er omhandlet i stk. 1, eller tilsynet med førnævnte. Sådanne personer eller myndigheder må kun an-
vende oplysningerne til sådanne formål. De må meddele oplysningerne under offentlige retshandlinger el-
ler i retsafgørelser. Oplysninger, som modtages af en kontraherende stat, kan uanset det foregående an-
vendes til andre formål, når sådanne oplysninger kan anvendes til sådanne andre formål efter lovgivnin-
gen i begge stater, og den kompetente myndighed i den stat, der meddeler oplysningerne, giver tilladelse
til sådant brug.
5
3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 kan i intet tilfælde fortolkes således, at der pålægges en kontraherende
stat en pligt til:
a) at udføre forvaltningsakter, der strider mod denne eller den anden stats lovgivning og forvaltningsprak-
sis,
b) at meddele oplysninger, som ikke kan opnås i henhold til denne eller den anden stats lovgivning eller
normale forvaltningspraksis,
c) at meddele oplysninger, som ville røbe nogen erhvervsmæssig, forretningsmæssig, industriel, kommer-
ciel eller faglig hemmelighed eller fremstillingsmetode, eller oplysninger, hvis offentliggørelse ville
være i strid med almene hensyn.
4. Hvis en stat anmoder om oplysninger efter denne artikel, skal den anden stat iværksætte de foranstalt-
ninger, der er til rådighed for at indhente de oplysninger, der er anmodet om, uanset om denne anden stat
ikke måtte have behov for disse oplysninger til dens egne skatteformål. Forpligtelsen i det foregående
punktum gælder med forbehold af begrænsningerne i denne artikels stk. 3, men i intet tilfælde kan sådan-
ne begrænsninger fortolkes sådan, at de gør det muligt for en stat at afslå at meddele oplysninger, blot
fordi denne ikke selv har nogen skattemæssig interesse i sådanne oplysninger.
5. I intet tilfælde kan bestemmelserne i stk. 3 fortolkes sådan, at de gør det muligt for en stat at afslå at
meddele oplysninger, blot fordi oplysningerne besiddes af en bank, anden finansiel institution, repræsen-
tant eller en person, som optræder i egenskab af bemyndiget eller som formynder, eller fordi oplysninger-
ne drejer sig om ejerforhold i en person. ”.
Artikel IX
Artikel 28 i overenskomsten erstattes af følgende:
”Artikel 28
Bistand ved inddrivelse af skatter
1. Staterne yder hinanden bistand ved inddrivelse af skattekrav. Denne bistand er ikke begrænset af artikel
1 og 2. Staternes kompetente myndigheder kan ved gensidig aftale fastsætte nærmere regler for anvendel-
sen af denne artikel.
2. Udtrykket ”skattekrav” betyder i denne artikel et skyldigt beløb vedrørende skatter af enhver art og
betegnelse, som pålægges på vegne af staterne eller deres politiske underafdelinger eller lokale myndig-
heder, så længe sådan beskatning ikke er i strid med denne overenskomst eller med andet juridisk instru-
ment, som staterne er deltagere i, såvel som renter, administrative bøder og omkostninger i forbindelse
med inddrivelse og sikring af sådanne beløb.
3. Når en stats skattekrav kan inddrives efter denne stats lovgivning, og den person, som skylder beløbet,
ikke efter denne stats lovgivning kan gøre indsigelser mod inddrivelsen på dette tidspunkt, skal dette skat-
tekrav på anmodning fra den kompetente myndighed i denne stat anerkendes af den anden stats kompe-
tente myndighed med henblik på inddrivelse. Skattekravet skal inddrives af denne anden stat efter de be-
stemmelser, der efter denne anden stats lovgivning gælder for inddrivelse af skattekrav, som om det på-
gældende skattekrav var denne anden stats eget skattekrav.
4. Når en stats skattekrav er af en sådan karakter, at denne stat efter sin lovgivning kan iværksætte foran-
staltninger med henblik på at sikre inddrivelsen af kravet, skal dette skattekrav på anmodning af denne
stats kompetente myndighed anerkendes af den kompetente myndighed i den anden stat med henblik på
iværksættelse af sådanne foranstaltninger. Denne anden stat skal iværksætte foranstaltninger med henblik
6
på sikring af skattekravet efter bestemmelserne i denne anden stats lovgivning, som om det pågældende
skattekrav var denne anden stats eget skattekrav, uanset om skattekravet på det tidspunkt, hvor foranstalt-
ningerne iværksættes, ikke kan inddrives i den førstnævnte stat, og uanset om den person, som skylder
beløbet, kan gøre indsigelser mod inddrivelsen.
5. Et skattekrav, som er anerkendt af en stat efter stk. 3 eller 4, skal uanset bestemmelserne i stk. 3 og 4
ikke i denne stat undergives de tidsfrister eller gives nogen fortrinsstilling, som måtte gælde for et skatte-
krav efter denne stats lovgivning på grund af kravets karakter. Endvidere skal et skattekrav, som anerken-
des af en stat efter stk. 3 og 4, ikke i denne stat have nogen fortrinsstilling, som måtte gælde for dette
skattekrav efter den anden stats lovgivning.
6. Søgsmål med hensyn til eksistensen eller gyldigheden af en stats skattekrav, eller med hensyn til belø-
bets størrelse, kan ikke indbringes for domstole eller administrative myndigheder i den anden stat.
7. Hvis et skattekrav på et tidspunkt efter fremsættelse af en anmodning fra en stat efter stk. 3 eller 4, og
før den anden stat har inddrevet og overført det pågældende skattekrav til den førstnævnte stat, ophører
med at være
a) for så vidt angår en anmodning efter stk. 3, et skattekrav i den førstnævnte stat, som kan inddrives efter
denne stats lovgivning, og hvor den person, som skylder beløbet, på dette tidspunkt efter lovgivningen
i denne stat ikke kan gøre indsigelse mod inddrivelsen, eller
b) for så vidt angår en anmodning efter stk. 4, et skattekrav i den førstnævnte stat, hvor denne stat efter
sin lovgivning kan iværksætte foranstaltninger med henblik på at sikre inddrivelsen,
skal den kompetente myndighed i den førstnævnte stat straks underrette den kompetente myndighed i den
anden stat herom, og efter den anden stats valg skal den førstnævnte stat enten stille anmodningen i bero
eller trække den tilbage.
8. Bestemmelserne i denne artikel kan i intet tilfælde fortolkes sådan, at der pålægges en stat en pligt til:
a) at udføre forvaltningsakter, der strider mod denne eller den anden stats lovgivning og forvaltningsprak-
sis,
b) at iværksætte foranstaltninger, som ville stride mod almene interesser,
c) at yde bistand, hvis den anden stat ikke har iværksat alle rimelige foranstaltninger til inddrivelse hen-
holdsvis sikring af skattekravet, som kan iværksættes efter denne stats lovgivning eller forvaltnings-
praksis,
d) at yde bistand i tilfælde, hvor den administrative byrde for denne stat klart ikke står mål med de forde-
le, som den anden stat vil opnå. ”.
Artikel X
Artikel 29 i overenskomsten ophæves.
Artikel XI
I artikel 32, stk. 1, i overenskomsten erstattes ordene ”enten det ene eller for begge de to lande De neder-
landske Antiller og Aruba” med “Aruba, Curaçao, Sint Maarten eller den Caribiske del af Nederlandene
(the islands of Bonaire, Sint Eustatius and Saba),”.
Artikel XII
Titlen på protokollen til overenskomsten erstattes af følgende titel til protokollen til overenskomsten:
7
”Angående overenskomsten indgået mellem Kongeriget Danmark og Kongeriget Nederlandene til undgå-
else af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomstskatter og forhindring af skatteunddragelse og omgå-
else, er undertegnede enedes om, at følgende bestemmelser skal udgøre en integreret del af overenskom-
sten. ”.
Artikel XIII
Artikel X i protokollen til overenskomsten ophæves.
Artikel XIV
Følgende nye artikel XIII indsættes i protokollen til overenskomsten:
”XIII. Ad artikel 27 og 28
Bestemmelserne i artikel 27 og 28 finder tilsvarende anvendelse på indkomstrelaterede reguleringer. ”.
Artikel XV
For så vidt angår en fysisk person, som før datoen for underskrivelse af denne ændringsprotokol var
hjemmehørende i en af staterne og modtog pension eller andre lignende vederlag eller en annuitet hidrø-
rende fra den anden stat, og som efter denne dato fortsætter med at modtage en sådan pension, andre lig-
nende vederlag eller annuiteter, og som fortsat er hjemmehørende i denne stat, forbliver bestemmelserne i
artikel 18 i overenskomsten, som de stod før ikrafttrædelsen af denne ændringsprotokol, fortsat gældende
med hensyn til en sådan pension, andre lignende vederlag eller annuiteter.
Artikel XVI
Denne ændringsprotokol træder i kraft på den sidste dag i den måned, der følger efter den måned, i hvil-
ken den sidste af de underretninger er modtaget, i hvilken de respektive stater har givet hinanden skriftlig
underretning om, at de nødvendige forfatningsmæssige formaliteter er afsluttet, og dens bestemmelser
skal have virkning for skatteår og –perioder, der begynder, og skattepligtige begivenheder, der forekom-
mer, på eller efter den 1. januar i det kalenderår, der følger efter det år, i hvilket protokollen er trådt i
kraft.
TIL BEKRÆFTELSE heraf har de undertegnede, dertil behørigt befuldmægtigede, underskrevet denne
protokol.
UDFÆRDIGET i København den 9. maj 2018, i to eksemplarer på engelsk.
For Kongeriget Danmark For Kongeriget Nederlandene
Karsten Lauritzen Hendrik Willem Swarttouw
8