FÆU alm. del - svar på spm. 2 om, hvornår styresignalet, som indeholder præciseringer af reglerne for at opnå det såkaldte færøfradrag, forventes udsendt, samt redegøre kort for styresignalets forventede indhold, fra skatteministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: FÆU alm. del (Spørgsmål 2)
Aktører:
FÆU alm. del - svar på spm. 2
https://www.ft.dk/samling/20181/almdel/FÆU/spm/2/svar/1529875/1969074.pdf
Til Folketinget – Færøudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 2 af 24. oktober 2018 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Sjúrður Skaale (JF). Karsten Lauritzen / Søren Schou 14. november 2018 J.nr. 2018 - 7094 Færøudvalget 2018-19 FÆU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt Side 2 af 2 Spørgsmål Igennem længere tid har der været arbejdet med et styresignal, som indeholder tiltrængt præciseringer af reglerne for at opnå det såkaldte færøfradrag, herunder betingelserne for at bevare fradraget i forbindelse med studieskift. Ministeren bedes oplyse, hvornår styre- signalet forventes udsendt, samt redegøre kort for styresignalets forventede indhold. Svar Jeg har anmodet Skattestyrelsen om bidrag til besvarelse af spørgsmålet. Jeg har modtaget følgende svar, som jeg kan henholde mig til: ”Skattestyrelsen har udarbejdet et udkast til styresignal, som indeholder præciseringer vedrørende beskatningen af udenlandske studerende, herunder reglerne om, at færøske studerende kan få ret til gæstestuderendefradrag (”færøfradrag”) samt betingelserne for at bevare fradraget i forbindelse med studieskift. Udkastet til styresignal omhandler beskatningen af udenlandske studerende i relation til kildeskattelovens § 8, stk. 2, og OECD-modeloverenskomstens artikel 20 om studerende i de indgåede dobbeltbeskatningsoverenskomster, herunder de særlige regler for færøske og grønlandske studerende samt reglerne for beskatning af udenlandske lærlinge og prak- tikanter. Udkastet til styresignal er den 5. november 2018 lagt på høringsportalen og kan ses på https://www.skat.dk/skat.aspx?oid=2277651. Høringsfristen er den 27. november 2018. Det endelige styresignal forventes offentliggjort i december 2018, alt efter hvad der kom- mer af høringssvar, der skal tages stilling til.”