Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

Undervisningsudvalget 2018-19
L 104 Bilag 1
Offentligt


Undervisningsministeriet
November 2018 Sagsnr.: 18/12274
1
Høringsnotat
om
Forslag til Lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om er-
hvervsuddannelser og lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.
(Modelparametre for erhvervsuddannelser til brug for beregning af praktikpladsafhængigt ar-
bejdsgiverbidrag, justering af det aktivitetsafhængige VEU-bidrag, merbidragsfritagelse m.v.)
1. Indledning
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 6. september 2018 til den 28. september 2018 været
i høring hos 67 høringsparter. Lovforslagsudkastet er også offentliggjort på Høringsportalen.
Der er modtaget 24 høringssvar fra høringsparter, hvoraf 9 indeholder bemærkninger. En over-
sigt med angivelse af, hvem der har afgivet høringssvar, er vedlagt.
Dette notat indeholder resumé af og kommentarer til de bemærkninger i høringssvarene, som er
relevante i forhold til selve lovforslaget.
2. Sammenfatning af ændringer i lovforslaget i forhold til høringsudkastet
De modtagne høringssvar har givet anledning til følgende ændringer i lovforslaget:
 Det er præciseret i bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2, Arbejdsgivernes Uddannel-
sesbidrag foretager en vurdering af, hvorvidt en diplomatisk repræsentation m.v. er omfattet
af Wienerkonventionen eller værtskabsaftaler med herværende internationale organisationer
ved afgørelse om, hvorvidt repræsentationen m.v. er undtaget fra lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag. Ved tvivlsspørgsmål bistår Udenrigsministeriet med afklaring.
 Der er indsat specielle bemærkninger til bestemmelsen i § 1, nr. 18, hvori det bl.a. er angivet,
hvilke dele af lovforslagets § 1, nr. 18, der er præciseringer af gældende ret, og hvilke dele
der er nyt, samt foretaget tekniske justeringer af bestemmelsen.
 Der er i bemærkningerne til bestemmelsen i § 1, nr. 21, indsat en henvisning til reglerne om
godkendelse af praktikvirksomheder og udstationering af elever, og bemærkningerne til for-
ståelsen af ordet ”arbejdsgiver” er tilpasset på baggrund heraf.
 Der er indsat en ny § 1, nr. 5, i lovforslaget, hvori det foreslås, at ”regionsrådene i forening”
i § 3, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ændres til: ”Danske Regioner”.
Der er tale om en redaktionel navnekorrektion.
Der er herudover foretaget ændringer af redaktionel og lovteknisk karakter.
Undervisningsministeriet er i dialog med arbejdsmarkedets parter og relevante myndigheder om
præciseringer af lovforslagets § 1, nr. 21 (§ 21 i), om en ny fritagelsesordning. Det er fortsat hen-
sigten, at bestemmelsen vil skulle omfatte private leverandører af hjemmehjælp m.v., som udfører
opgaver for en offentlig myndighed efter nærmere angivne regelsæt, og hvor elevens uddannel-
sesaftale er indgået med den offentlige myndighed. Denne dialog vil alt efter omstændighederne
kunne indebære behov for fremsættelse af ændringsforslag til lovforslaget.
3. Generelle bemærkninger
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ser ud fra en teknisk, administrativ synsvinkel overordnet
positivt på hovedparten af de foreslåede ændringer.
Dansk Arbejdsgiverforening (DA) er positiv over for lovforslaget, der fastsætter modelparametre
for 2019. Modelparametrene baserer sig på LO & DA’s fremskrivning, der tilsiger, om der for-
Undervisningsudvalget 2018-19
L 104 Bilag 1
Offentligt
Undervisningsministeriet
November 2018 Sagsnr.: 18/12274
2
ventes at være en stigende eller en faldende efterspørgsel efter den pågældende uddannelse i
fremtiden i forhold til det forventede udbud efter arbejdskraft. Lovforslaget skal desuden tydelig-
gøre betingelserne for, at en virksomhed kan ansøge om fritagelse for merbidrag, såfremt de for-
gæves har forsøgt at få en elev til en ledig praktikplads. Med lovforslaget bliver det også muligt
for visse virksomheder at få merbidragsfritagelse, såfremt de på grund af samarbejde med offent-
lige virksomheder rammes af reglerne om praktikpladsafhængigt arbejdsgiverbidrag til trods for,
at de bidrager til at uddanne elever som led i opgavevaretagelsen.
Dansk Erhverv ser positivt på, at lovforslaget har som ambition at realisere målsætningen i Tre-
partsaftalen fra august 2016 om tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft i hele Danmark og praktikpladser
hvorefter der skal uddannes flere faglærte og stilles et tilstrækkeligt antal praktikpladser til rådig-
hed.
SMVdanmark roser de mange tiltag, der skal gøre det mere attraktivt for virksomheder at oprette
praktikpladser.
Undervisningsministeriets bemærkninger:
Høringen viser, at der er generel opbakning til lovforslaget, med hvilket regeringen bl.a. lægger op
til en fastsættelse af modelparametre for 2019 for de enkelte erhvervsuddannelser til brug for
beregning af det praktikpladsafhængige AUB-bidrag for 2019.
4. Bemærkninger til enkeltelementer til udkastet til lovforslag
4.1. § 1 om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
Undtagelse af diplomatiske repræsentationer fra loven (§ 1, nr. 2 og 3)
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag bemærker, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil indrette
sin praksis i overensstemmelse med lovforslaget. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag bemærker
videre, at der vil skulle findes en administrationsmodel, som kan håndtere, at der ikke foreligger
en autoritativ database over CVR- og SE-numre tilhørende diplomatiske repræsentationer m.v. i
Danmark. Såfremt der måtte være diplomatiske repræsentationer m.v., hvis status som sådanne
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ikke er bekendt med, vil disse diplomatiske repræsentationer
m.v. have mulighed for at rette henvendelse til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag med henblik
på, at de(t) pågældende CVR-/SE-nummer systemmæssigt fritages for AUB-bidrag.
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag bemærker også, at man ikke har hjemmel til at træffe afgørel-
se om, hvorvidt en given juridisk enhed udgør en diplomatisk repræsentation, hvorfor lovforsla-
get vil skulle tage højde herfor. Det er Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags opfattelse, at den
mest hensigtsmæssige løsning vil være, at Udenrigsministeriet afgiver en autoritativ udtalelse.
Undervisningsministeriets bemærkninger:
Udenrigsministeriet har over for Undervisningsministeriet oplyst, at der ikke findes en udtøm-
mende liste over CVR/SE-numre for diplomatiske og konsulære repræsentationer samt internati-
onale organisationer, men at det forekommer at være en hensigtsmæssig fremgangsmåde, at det
er Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, der foretager en vurdering af, hvorvidt en henvendelse
stammer fra en repræsentation, der er omfattet af Wienerkonventionen eller værtskabsaftaler med
herværende internationale organisationer. Ved tvivlsspørgsmål vil Udenrigsministeriet gerne bistå
med afklaring.
Undervisningsministeriet har justeret lovforslagets bemærkninger i overensstemmelse hermed.
Undervisningsministeriet
November 2018 Sagsnr.: 18/12274
3
Ændring i udpegningsretten til bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (§ 1,
nr. 4)
DA vil i relation til forslaget vende tilbage, når der har været lejlighed til at se nærmere på repræ-
sentationen i en helhed.
Undervisningsministeriets bemærkninger:
Høringssvaret har ikke givet anledning til justering af lovforslaget.
Omlægning af refusionsordning (§ 1, nr. 6-8, og § 5, stk. 3)
Danske SOSU-skoler og Bestyrelsesforeningen for Social-og sundhedsskoler finder den foreslåe-
de ordning hensigtsmæssig.
SMVdanmark roser, at ordningen omlægges og gøres automatisk gennem Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag direkte.
Undervisningsministeriets bemærkninger:
Høringssvarene har ikke givet anledning til justering af lovforslaget.
Affattelsen af kapitel 5 d for 2022 og frem (§ 1, nr. 12)
SMVdanmark er kritisk over for, at virksomheder med kun én faglært ansat ikke kan få praktik-
bonus, da de er undtaget for dele af ATP (det praktikpladsafhængige AUB-bidrag, red.). De kan
godt få fordelsbonus, og dette virker unødigt forvirrende og uretfærdigt. Det er især disse små
virksomheder, der ofte uddanner elever, hvor en bonus vil kunne gøre en forskel. SMVdanmark
ønsker en fast bonus til alle, der tager elever, og en bonus der følger med den enkelte elev. Det er
til at forstå og retfærdigt.
SMVdanmark ønsker igen at pointere, at det er beklageligt, at man vælger at udbetale praktikbo-
nus som merbeskæftigelsesbonus kun til de virksomheder, der tager flere elever, end de har gjort
de seneste 3 år. Derved opstår der unfair vilkår for de virksomheder, der i forvejen prioriterer at
tage mange elever men ikke får bonus, mens nabovirksomheden og de nystartede virksomheder
får bonus for deres elever. Ordningen kan muligvis skabe en stop and go-effekt ift. optag af ele-
ver. Man burde i stedet give en betydelig merbeskæftigelsesbonus til alle de virksomheder, der
tager flere elever end deres branches målratio.
SMVdanmark er kritisk over for, at den nuværende faste praktikbonus for merbeskæftigelse på
25.000 kr. falder til max 15.000 kr., og at beløbet bliver afhængigt af sektorens aftaler. Det giver
ikke virksomhederne et reelt grundlag for at bruge bonussen i deres budgetplanlægning og vil
svække incitaments-strukturen i ordningen. Der bliver nu reelt meget mere pisk end gulerod, og
det mener SMVdanmark ikke er hensigtsmæssigt, når der skal løftes en stor uddannelsesopgave.
SMVdanmark mener, at det vil skabe flere praktikpladser, hvis det er en fast og betydelig bonus,
der følger eleven.
Undervisningsministeriets bemærkninger:
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 12, at den foreslåede nyaffattelse for
2022 og frem af kapitel 5 d i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag foreslås af lovtekniske
årsager.
Det materielle indhold, som følger af lovforslagets § 1, nr. 12, følger allerede af den affattelse af
kapitel 5 d i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, som ellers ville have trådt i kraft den 1.
januar 2022, jf. § 1, nr. 3, jf. § 5, stk. 2, i lov nr. 1693 af 26. december 2017 om ændring af lov om
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i
Undervisningsministeriet
November 2018 Sagsnr.: 18/12274
4
erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og lov om statens voksenuddannelsesstøtte (Nedsæt-
telse af VEU-bidrag, forbedret praktikbonus til arbejdsgivere og forhøjelse af VEU-godtgørelse
og Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU) m.v.).
Det er således ikke nyt, at den foreslåede nyaffattelse af kapitel 5 d for 2022 og frem vil indebære,
at det er en betingelse for retten til bonus, at arbejdsgiveren i bonusåret har en måluddannelsesra-
tio, at bonus ydes for merbeskæftigelse målt i praktikårselever, som den pågældende arbejdsgiver
har haft i bonusåret, der overstiger gennemsnittet af den pågældende arbejdsgivers samlede antal
praktikårselever i de foregående 3 år, at gennemsnittet for en arbejdsgiver, der har oprettet sin
virksomhed i et af de 3 foregående år, udregnes som en forholdsmæssig del af det antal praktik-
årselever, som arbejdsgiveren har haft i de år, hvor virksomheden har eksisteret, eller at praktik-
bonussen sættes ned fra et fast beløb på 25.000 kr. til maksimalt 15.000 kr. Der henvises i øvrigt
til høringsnotat over lovforslag nr. L 107 om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-
drag, lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efter-
uddannelse og lov om statens voksenuddannelsesstøtte (Nedsættelse af VEU-bidrag, fuld ar-
bejdsgiverfinansieret VEU-godtgørelse m.v., forbedret praktikbonus til arbejdsgivere samt forhø-
jelse af VEU-godtgørelse og Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU) m.v.), som blev vedtaget
som ovennævnte lov nr. 1693 af 26. december 2017, hvor SMVdanmark anførte tilsvarene syns-
punkt om en stop and go-effekt.
Høringssvaret har ikke givet anledning til justering af lovforslaget.
Justeringen af det aktivitetsafhængige VEU-bidrag (§ 1, nr. 14)
DA bemærker, at regeringen og arbejdsmarkedets parter er enige om, at VEU-bidraget i § 18, stk.
2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ved lov skal tilpasses fra år til år med udgangs-
punkt i en prognose for det kommende års AMU-aktivitet og trækket på VEU-godtgørelsen.
DA bemærker videre, at der med den foreslåede forhøjelse fra 339 kr. til 451 kr. er tale om en
betydelig forhøjelse af VEU-bidraget. Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår det, at ”årsagen
til den foreslåede forhøjelse af bidragssatsen primært skyldes dels den forventede aktivitets-effekt
på arbejdsmarkedsuddannelserne af Trepartsaftale om styrket og mere fleksibel voksen-, efter- og videreud-
dannelse, og dels den foreslåede forenkling af VEU-godtgørelsesadministrationen i regi af Ar-
bejdsgivernes Uddannelsesbidrag, som forventes at have en positiv effekt på antallet af VEU-
godtgørelsesudbetalinger”. DA finder, at lovforslagets bemærkninger bør redegøre for, i hvilket
omfang disse enkelte elementer er kilde til den stigning i VEU-bidraget, således at der for beslut-
ningstagere og virksomheder er gennemsigtighed om baggrunden for det stærkt forhøjede VEU-
bidrag. Tilsvarende bør også andre eventuelle væsentlige elementer i Undervisningsministeriets
prognose kvantificeres.
SMVdanmark er kritisk over for 33 %-stigningen af VEU-bidraget fra 339 kr. til 451 kr. Fra virk-
somhedernes synspunkt virker det forvirrende, at bidraget nu stiger, når pengene tidligere år ellers
ikke har været brugt. Man bør se på at stabilisere beløbet over en årrække, så det ikke føles som
en ekstra økonomisk byrde.
Undervisningsministeriets bemærkninger:
Det aktivitetsafhængige arbejdsgiverbidrag fungerer således, at overskydende indbetalinger af
VEU-bidraget i et år modregnes VEU-bidraget i efterfølgende år. Dette sikrer en bedre balance
mellem udgifter og indtægter over tid. Modellen er aftalt som led i Trepartsaftale om styrket og
mere fleksibel voksen-, efter- og videreuddannelse (2018-2021) og er nærmere beskrevet i lov-
forslag nr. L 107 om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om godtgørelse
og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og lov om
Undervisningsministeriet
November 2018 Sagsnr.: 18/12274
5
statens voksenuddannelsesstøtte (Nedsættelse af VEU-bidrag, fuld arbejdsgiverfinansieret VEU-
godtgørelse m.v., forbedret praktikbonus til arbejdsgivere samt forhøjelse af VEU-godtgørelse og
Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU) m.v.), som blev vedtaget som lov nr. 1693 af 26. decem-
ber 2017.
Årsagen til, at VEU-bidraget foreslås hævet til 451 kr. i 2019, er en forventning om, at aktiviteten
på arbejdsmarkedsuddannelserne stiger – blandt andet som følger af initiativerne fra Trepartsaftale
om styrket og mere fleksibel voksen-, efter- og videreuddannelse. Aktiviteten følger den på finanslovsforsla-
get for 2019 angivne aktivitetsudvikling på arbejdsmarkedsuddannelserne. Der vil ikke i lov-
forslaget blive redegjort for den bagvedliggende prognose for aktivitetsudviklingen på arbejds-
markedsuddannelserne. Generelt er det en myndighedsopgave at udarbejde aktivitetsprognose til
brug for finansloven.
Endvidere er det et af initiativerne i denne trepartsaftale, at proceduren for ansøgning om VEU-
godtgørelse ændres således, at kursustilmelding og ansøgning om VEU-godtgørelse sker i én ar-
bejdsgang, jf. også forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., lov om
forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne, lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag, lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet
voksen- og efteruddannelse og forskellige andre love (Styrket og mere fleksibel voksen-, efter- og
videreuddannelse og flytning af administrationen af VEU-godtgørelsen m.v. til Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag). Dermed forventes flere uddannelsesdeltagere og virksomheder at søge
VEU-godtgørelse end hidtil.
Høringssvarene har ikke givet anledning til justering af lovforslaget.
Justering af ordningen med merbidragsfritagelse (§ 1, nr. 18)
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag anmoder om, at Undervisningsministeriet ved udformningen
af bemærkningerne til § 21 b inddrager en beskrivelse af, hvordan lovforslaget skal forstås i for-
hold til de gældende regler i § 21 b sammenholdt med de nærmere fastsatte regler om fx opgørel-
se af opslagsperiode, der fremgår af § 8 i bekendtgørelse nr. 1427 af 27. november 2017 om prak-
tikpladsafhængigt AUB-bidrag.
DA er positiv over for, at lovforslaget præciserer reglerne om merbidragsfritagelse, hvilket skal
bidrage til, at reglerne kan administreres af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og kunne forstås
af virksomhederne. Helt afgørende er det imidlertid, at de virksomheder, der har ledige praktik-
pladser, men ikke kan rekruttere elever, ikke efterfølgende bliver bedt om at betale et merbidrag,
når de har vist, at de gerne påtager sig et uddannelsesansvar.
SMVdanmark støtter specificeringen af regler for merbidragsfritagelse.
Undervisningsministeriets bemærkninger:
Den gældende § 21 b i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag har vist sig at være vanskelig
at håndtere og efterleve i praksis. Det er på denne baggrund, at der foreslås en større revidering
og præcisering af bestemmelsen.
Der er i de specielle bemærkninger til § 21 b indsat en beskrivelse af § 21 b, hvori det bl.a. er an-
givet, hvilke dele af forslaget, der er præciseringer af gældende ret, og hvilke dele af lovforslaget
der er nye. Derudover er der foretaget tekniske justeringer af bestemmelsen.
Ny fritagelsesordning (§ 1, nr. 21)
Undervisningsministeriet
November 2018 Sagsnr.: 18/12274
6
DA bemærker, at virksomheder med lovforslaget får mulighed for at blive fritaget for merbidrag,
såfremt de bidrager til at uddanne elever på grundlag af en driftsoverenskomst med en offentlig
myndighed. DA finder, at det er helt afgørende for ordningens legitimitet, at virksomheder kan
søge om fritagelse for det praktikpladsafhængige AUB-bidrag, såfremt de påtager sig ansvar for at
uddanne elever og dermed bidrager til den overordnede målsætning i Trepartsaftale af tilstrækkelig og
kvalificeret arbejdskraft i hele Danmark og praktikpladser.
DA bemærker i forlængelse heraf, at lovforslaget også bør tage højde for andre samarbejdsformer
mellem private virksomheder og offentlige myndigheder, således at muligheden for at ansøge om
fritagelse for merbidrag ikke alene begrænser sig til enkelte typer af samarbejdsformer – nemlig
de tilfælde, hvor der er indgået en driftsoverenskomst mellem den private leverandør eller virk-
somhed og den offentlige myndighed i henhold til lov om social service. Det skal sikre, at virk-
somhederne fortsat har en tilskyndelse til at bidrage til uddannelsesopgaven på de offentlige vel-
færdsområder. Ligeledes er det afgørende, at rammerne for samarbejdet mellem offentlig myn-
dighed og privat virksomheder er ensartet. Det skal undgås at skævvride konkurrenceforholdet
mellem de private virksomheder og dermed bidrage til en generel svækkelse af legitimiteten i det
praktikpladsafhængige-AUB bidrag. Merbidragsfritagelse bør således være en mulighed i alle de
tilfælde, hvor en privat virksomhed udfører hele eller dele af en praktikopgave for en elev, der har
en uddannelsesaftale med den offentlige myndighed.
DA bemærker videre, at samarbejder også findes mellem private virksomheder, hvor virksomhe-
den med uddannelsesaftalen udstationerer eleven i en anden privat virksomhed. Det bør også
tilstræbes at finde en løsning for denne type af samarbejder.
Dansk Erhverv har bemærket, at lovforslaget blandt andet tager sigte på at afhjælpe nogle af de
uhensigtsmæssige konsekvenser, der fulgte med indførelse af de nye regler om det praktikplads-
afhængige AUB-bidrag den 1. januar 2018. Dansk Erhverv støtter derfor, at der nu foreslås ind-
ført merbidragsfritagelse for virksomheder, der utilsigtet og på grund af visse samarbejdskon-
struktioner i forhold til varetagelse af en opgave for en offentlig myndighed, rammes unødigt
hårdt økonomisk af reglerne, når virksomhederne påtager sig at bidrage til uddannelse af elever
som led i opgavevaretagelsen.
Dansk Erhverv finder det dog mangelfuldt, at lovforslaget i sin nuværende form ikke tager højde
for eller dækker alle relevante samarbejdsformer, der måtte være etableret mellem en offentlig
myndighed og en virksomhed, som beskæftiger faglært personale eller har elever, over for hvem
de har påtaget sig uddannelsesforpligtelsen. Samarbejdet er langt fra i alle sammenhænge reguleret
gennem en driftsoverenskomst. Det kan i lige så høj grad være etableret på eksempelvis frit-
valgsmodeller, handel gennem Tilbudsportalen, udbud eller efter lov om friplejeboliger. Derved
vil forslaget kun i begrænset omfang imødekomme den fælles ambition, som Dansk Erhverv de-
ler, om at virksomheder forsat skal have en tilskyndelse til at bidrage til uddannelsesopgaven,
blandt andet grundet de aktuelle rekrutteringsudfordringer for social- og sundhedspersonale. Der
skal indføres mulighed for fritagelse for merbidrag for alle de virksomheder og leverandører, der
reelt bidrager til at løfte uddannelsesopgaven som et led i en samarbejdsaftale med en offentlig
myndighed.
Dansk Erhverv er landets største arbejdsgiver- og erhvervsorganisation af private leverandører på
ældreområdet og har bl.a. fritvalgs-overenskomst med FOA. Kommuner og private leverandører
samarbejder i dag bredt på ældreområdet, særligt inden for hjemmepleje i form af praktisk hjælp
og personlig pleje, hvor borgeren har et frit valg af leverandør. Det samme gælder inden for ple-
jehjemsområdet, hvor 13-14 pct. af landets plejehjem er ikkeoffentlige. Med den foreslåede be-
stemmelse i § 21 i, lægges der op til, at der kan ske merbidragsfritagelse for private virksomheder,
Undervisningsministeriet
November 2018 Sagsnr.: 18/12274
7
som har indgået driftsoverenskomst med en offentlig myndighed i henhold til reglerne herom i
lov om social service, og som led heri har påtaget sig at uddanne elever i virksomheden. Som
bestemmelsen er formuleret, vil muligheden for merbidragsfritagelse således være begrænset til en
enkelt samarbejdsform – nemlig det tilfælde, hvor der er indgået en driftsoverenskomst mellem
den private leverandør eller virksomhed og den offentlige myndighed i henhold til lov om social
service.
Dansk Erhverv skal bemærke, at langt de fleste samarbejdsformer og aftaler på ældreområdet
ikke er driftsoverenskomster. Det er blandt andet ikke en mulighed inden for hjemmeplejen, jf. §
83 i lov om social service, hvor borgeren har et frit valg efter lovens § 91, ligesom det kun delvist
vil være tilfældet på plejehjemsområdet, hvor der eksempelvis også er udbud og etablering af ple-
jehjem efter friplejeboligloven. Driftsoverenskomster er som udgangspunkt kun én blandt flere
mulige samarbejdsformer, der kan etableres mellem en offentlig myndighed og en privat leveran-
dør om udførelsen af en bestemt opgave. Den omstændighed, at bestemmelsen alene nævner
driftsoverenskomster mellem den private virksomhed og den offentlige myndighed vil således
ekskludere andre private virksomheder eller leverandører, der måtte udføre tilsvarende arbejde
under andre samarbejds- eller aftale-konstruktioner end den i bestemmelsen anførte. Den foreslå-
ede bestemmelse vil således ikke bidrage til lovforslagets ambition om at skabe tilskyndelse til at
bidrage til uddannelsesopgaven blandt størstedelen af de private leverandører, der samarbejder
med offentlige myndigheder og uddanner elever i praktik. Private udbydere af hjemmehjælp vil,
som bestemmelsen er formuleret, ikke være omfattet af lovforslaget.
Dansk Erhverv skal således anmode om, at den foreslåede bestemmelse justeres, således at den
nuværende begrænsning til virksomheder, der har driftsoverenskomster med en offentlig myn-
dighed i henhold til lov om social service, udvides til at gælde alle former for samarbejdskon-
struktioner – også indgået i henhold til anden lovgivning.
Spørgsmålet om merbidragsfritagelse kan også være relevant inden for det specialiserede social-
område, hvor det offentlig-private samarbejde er veludviklet. Der er bl.a. tale om botilbud til ud-
satte voksne efter §§107 og 108 i serviceloven samt tilbud til udsatte børn efter § 66. Her udgør
ikkeoffentlige (selvejende fonde og private virksomheder) tilbud en stor del af samfundets samle-
de kapacitet, der indgår i kommunernes forsyningsforpligtelse. En sådan justering af lovforslaget
skal sikre ligebehandling, lige konkurrence samt skabe incitamenter for at hele den private sektor
på bl.a. ældre, social- og sundhedsområdet får tilskyndelse til at bidrage til at løfte uddannelsesop-
gaven som et fælles ansvar.
Det er Dansk Erhvervs vurdering, at det skal være helt centralt i den foreslåede bestemmelse, at
alle private aktører, der arbejder inden for det offentlige-private samarbejde, herunder private
virksomheder, fonde og selvejende institutioner skal være omfattet af bestemmelsen.
Dansk Erhverv finder det vigtigt, at det i bemærkningerne præciseres, at begrebet ”arbejdsgiver” i
lovteksten dækker over alle typer af aktører og etableringsformer. Når der henvises til ”virksom-
heder og lignende” i lovforslagets bemærkninger, bør det således yderligere præciseres, at private
aktører, selvejende institutioner, fonde og foreninger alle er omfattet. Det bør i bestemmelsen
fremgå helt eksplicit, at fritagelse for merbidrag omfatter alle aktører, som løfter uddannelsesop-
gaven for en offentlig myndighed, uanset på hvilket grundlag eller efter hvilken samarbejdsform
dette sker. Det kan f.eks. være i forbindelse med udbudsopgaver, bevillinger, pålæg, ved lov, afta-
ler, driftsoverenskomster, erklæringer eller andre konstruktioner.
Dansk Erhverv skal henlede opmærksomheden på, at det bør være aftalen om praktik (ikke at
forveksle med uddannelsesaftalen) mellem den offentlige myndighed og den private virksomhed
Undervisningsministeriet
November 2018 Sagsnr.: 18/12274
8
eller leverandør/ selvejende institution og konstruktionen heraf, der skal kunne betyde, at en pri-
vat leverandør kan søge merbidragsfritagelse og ikke samarbejdsformen eller den lovgivning, et
sådant samarbejde hviler på. Det skal i den forbindelse bemærkes, at netop den konstruktion, at
eleven har en uddannelsesaftale med den offentlige myndighed, men er i praktik ved den private
virksomhed eller leverandør/selvejende institution er det, der giver problemer i relation til AUB-
bidraget. Det er ikke selve driftsoverenskomsten eller en anden form for samarbejdsaftale vedr.
udførelsen af en bestemt opgave, der således skal betinge merbidragsfritagelsen.
Bestemmelsen bør endvidere ikke kun være begrænset til lov om social service og ej heller til ele-
ver inden for social- og sundhedsuddannelserne eller pædagogisk assistentuddannelsen. Uanset
hvilken branche, der således er tale om, vil en privat virksomhed, der leverer ydelser til det offent-
lige eller udfører en offentlig opgave, og som forpligter sig til at varetage en uddannelsesopgave i
forhold til elever, kunne blive opkrævet merbidrag for ikke at have opfyldt deres måluddannelses-
ratio. Merbidragsfritagelsen bør således være en mulighed i alle de tilfælde, hvor en privat virk-
somhed udfører hele eller dele af en praktikopgave for en elev, der har en uddannelsesaftale med
den offentlige myndighed.
Dansk Erhverv foreslår, at § 21 i, stk. 1, formuleres således:
”En arbejdsgiver, som opfylder betingelsen i § 21 a, stk. 2, kan efter ansøgning til Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag fritages for at betale merbidrag efter § 21 a, stk. 1, for elever, som arbejdsgive-
ren har påtaget sig at uddanne som led i en aftale om udførelse af en opgave med en offentlig
myndighed, og elevens uddannelsesaftale er indgået med den offentlige myndighed. Der kan ske
merbidragsfritagelse for de kalenderdage, hvor eleven uddannes hos arbejdsgiveren.”
Undervisningsministeriets bemærkninger:
DA’s forslag om, at den nye ordning også vil skulle finde anvendelse i relation til samarbejder
mellem private virksomheder, hvor virksomheden med uddannelsesaftalen udstationerer eleven i
en anden privat virksomhed, afvises, idet formålet med bestemmelsen er at omfatte private leve-
randører af hjemmehjælp m.v., som udfører opgaver for en offentlig myndighed efter nærmere
angivne regelsæt, og hvor elevens uddannelsesaftale er indgået med den offentlige myndighed.
Undervisningsministeriet er i dialog med arbejdsmarkedets parter og relevante myndigheder om
præciseringer af lovforslagets § 1, nr. 21 (§ 21 i). Det er fortsat hensigten, at bestemmelsen vil
skulle omfatte private leverandører af hjemmehjælp og af dagpleje, som udfører opgaver for en
offentlig myndighed efter nærmere angivne regelsæt, hvorfor det af DE foreslåede om udvidelse
af bestemmelsen til fx det specialiserede socialområde ikke kan imødekommes. Dialogen med
parter og myndigheder vil alt efter omstændighederne kunne indebære behov for fremsættelse af
ændringsforslag til lovforslaget.
Det bemærkes, at den foreslåede § 21 i ikke regulerer, hvem der kan godkendes som praktikvirk-
somhed, eller hvorledes udstationering af elever skal finde sted. Det er efter § 38, stk. 6, nr. 1, i
lov om erhvervsuddannelser de faglige udvalg, der træffer afgørelse med hensyn til godkendelse
af praktikvirksomheder, jf. § 31, stk. 1, og § 46. I bemærkningerne til den foreslåede § 21 i er der
indsat en henvisning til § 106 i bekendtgørelse nr. 286 af 18. april 2018 om erhvervsuddannelser,
hvorefter ansvaret for udstationering er elever er reguleret. Bemærkningerne til forståelsen af
ordet ”arbejdsgiver” er tilpasset på baggrund heraf.
Nyt bilag 1 til AUB-loven (§ 1, nr. 24)
Danske SOSU-skoler og Bestyrelsesforeningen for Social-og sundhedsskoler noterer sig, at de
fastsatte modelparametre for 2019 for uddannelserne til henholdsvis social- og sundhedshjælper,
social- og sundhedsassistent og uddannelsen til pædagogisk assistent er fastsat i samarbejde med
Undervisningsministeriet
November 2018 Sagsnr.: 18/12274
9
arbejdsmarkedets parter samt at er angivet i bemærkningerne til forslaget, at det forventes, at mo-
delparametrene justeres, når en længerevarende dimensioneringsaftale for SOSU/PAU er indgået
på det kommunale område, forventeligt med udgangen af 2018.
DA har ingen bemærkninger til modelparametrene for 2019.
Tandlægeforeningen stiller sig uforstående overfor, hvorfor der lægges op til, at modelparamete-
ren for tandklinikelevuddannelsen skal forhøjes fra 0,61 pct. til 0,72 pct., idet foreningen ikke kan
finde belæg for en sådan ændring.
Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) anfører, at modelparameteren for finansuddannelsen
bliver ifølge lovforslaget fastsat til 1,27 for 2019. Det dækker ifølge beregningerne fra DA og LO
over en forventning om, at både udbuddet og efterspørgslen efter finansuddannede fortsat vil
falde, men at efterspørgslen ikke falder ligeså meget som udbuddet med en forventet mangel på
finansuddannede i fremtiden til følge. FA er ikke enig i, at der vil opstå mangel på finansuddan-
nede på fremtidens arbejdsmarked.
FA kan ikke genkende fremskrivningen inden for branchen ”Finansiering og forsikring”. Bl.a. på
baggrund af de seneste års udvikling forventer FA ikke stigende beskæftigelse de kommende år.
Antagelsen om, at en stadig større andel af medarbejderne har et højere uddannelsesniveau, vil
fortsætte, men med aftagende styrke, kan FA ikke genkende, og FA forventer derimod kun, at den
bliver forstærket i fremtiden. FA frygter, at FA’s medlemsvirksomheder bliver straffet for at være
ansvarlige arbejdsgivere, der beholder og efteruddanner nuværende medarbejdere, trods det at
efterspørgslen efter medarbejdertyper allerede har ændret sig.
Med disse reservationer for de modelparametre, som DA-LO-modellen resulterer i, mener FA
dog, at det er fornuftigt, at finansuddannelsen er blevet håndholdt gennem modellen. En efter-
spørgselsfremskrivning baseret på det seneste års udvikling i finansuddannelsens andel af den
samlede erhvervsuddannede beskæftigelse giver trods alt et mindre forkert resultat end en efter-
spørgselsfremskrivning baseret på de seneste 10 års udvikling. FA lægger til grund, at FA bliver
inddraget i genberegningen af modelparameteren for finansuddannelsen fremover. FA foreslår
konkret, at der nedsættes en følgegruppe, som følger genberegningerne i årene fremover og får
mulighed for at stille spørgsmål og fremkomme med bemærkninger til beregningerne og meto-
den. Følgegruppen kan fx bestå af medlemmerne af den tekniske arbejdsgruppe, der fremlagde
forslag til grundlaget for den fremtidige model for såvel det praktikpladsafhængige AUB-bidrag
som fordelsuddannelser, bonusordninger og dimensionering efter indgåelsen af Trepartsaftale af
tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft i hele Danmark og praktikpladser af 19. august 2016. Det vil skabe
en mere åben proces, som følger ånden i trepartsaftalen fra 2016.
Undervisningsministeriets bemærkninger:
Baggrunden for beregningerne af modelparametrene blev behandlet af den tekniske arbejdsgrup-
pe, og det fremgår af den samlede afrapportering fra den tekniske arbejdsgruppe, bilag 1e, at mo-
delparametrene i ”det praktikpladsafhængige AUB-bidrag baseres på en beregning fra Dansk Ar-
bejdsgiverforening (DA) og Landsorganisationen i Danmark (LO)”. Det fremgår endvidere af
bilag 1e, at LO og DA inviterer de øvrige aftaleparter til en årlig gennemgang af modellens resul-
tater. Undervisningsministeriet finder på det foreliggende grundlag ikke anledning til, at denne
procedure ændres.
Undervisningsministeriet bemærker, at erhvervsuddannede medarbejdere, der efteruddannes så-
ledes, at de opnår et højere uddannelsesniveau, ikke vil indgå i beregningerne af måluddannelses-
Undervisningsministeriet
November 2018 Sagsnr.: 18/12274
10
ratioerne. På den baggrund vil virksomhederne ikke blive straffet for at efteruddanne deres med-
arbejdere til et højere uddannelsesniveau.
Høringssvarene har ikke givet anledning til justering af lovforslaget.
4.2. § 4 om ændring af lov om erhvervsuddannelser
DA vil i relation til forslaget vende tilbage, når der har været lejlighed til at se nærmere på repræ-
sentationen i en helhed.
Undervisningsministeriets bemærkninger:
Høringssvaret har ikke givet anledning til justering af lovforslaget.
4.3. § 5 om ændring af lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.
DA vil i relation til forslaget vende tilbage, når der har været lejlighed til at se nærmere på repræ-
sentationen i en helhed.
Uddannelsesforbundet finder, at det i forlængelse af sammenlægningen af Uddannelsesforbundet
og Handelsskolernes Lærerforening fremstår logisk, at Uddannelsesforbundet efter det foreslåede
indstiller 1 tilforordnet til Rådet for Voksen- og Efteruddannelse. Uddannelsesforbundet finder
dog, at det kunne være hensigtsmæssigt, at der også for tilforordnede gives mulighed for, at der
kan udpeges en suppleant, som kan træde til i tilfælde af forfald, og herved forbedre rådets mu-
ligheder for at inddrage den pågældende organisations synspunkter og viden i sit arbejde.
Undervisningsministeriets bemærkninger:
De i lovforslaget foreslåede ændringer er af teknisk karakter som følge af sammenlægning af en
række arbejdstagerorganisationer. Eventuelle overvejelser i retning af Uddannelsesforbundets
forslag forudsætter efter Undervisningsministeriets opfattelse en samlet indstilling fra Rådet for
Voksen- og Efteruddannelse.
Høringssvarene har ikke givet anledning til justering af lovforslaget.
5. Resterende paragraffer
Undervisningsministeriets bemærkninger
Ingen af høringssvarene indeholder bemærkninger hertil.
6. Øvrige ændringer
Der er foretaget en række ændringer af sproglig og lovteknisk karakter i lovforslaget, der er fun-
det hensigtsmæssige på baggrund af høringen og den endelige lovtekniske gennemgang.
Danske Regioner ser gerne, at ”regionsrådene i forening” i § 3, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag ændres til ”Danske Regioner”.
Undervisningsministeriets bemærkninger:
Det af Danske Regioner foreslåede er en redaktionel navnekorrektion, da det allerede i dag er
Danske Regioner, der udpeger et medlem til bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Undervisningsministeriet har indsat en ny § 1, nr. 5, i lovforslaget i overensstemmelse med det
foreslåede.
7. Øvrige høringssvar uden for lovforslagets rammer
Undervisningsministeriet
November 2018 Sagsnr.: 18/12274
11
Tandlægeforeningen anbefaler, at der foretages en præcisering af regelsættet mhp. at tydeliggøre,
at den maksimale lønrefusionssats pr. skoleuge for en 1-års elev dækker såvel den overens-
komstmæssige løn med tillæg af sædvanlige lønandele, dvs. fx pensionsbidrag, fritvalgstillæg, fe-
riegodtgørelse og feriefridagsoptjening. Tandlægeforeningen begrunder dette med, at Arbejdsgi-
vernes Uddannelsesbidrag ifølge sin hjemmeside kun udbetaler refusion for selve lønnen, hvilket
svarer til ”bruttolønnen før skat, eks. tillæg. Tillæg er fx pension, feriepenge, overarbejde, skifte-
hold, og lign.” Tandlægeforeningen finder, at dette ikke er i tråd med lønbegrebet.
Undervisningsministeriets bemærkninger:
Det nævnte forslag falder uden for trepartsaftalerne, hvorfor høringssvaret ikke har givet anled-
ning til justering af lovforslaget.
Undervisningsministeriet har sendt bemærkningerne videre til Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-
drag, som varetager administrationen af lønrefusionsområdet.


Sags nr.: 18/10896
1
Høringsliste - for forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag, lov om erhvervsuddannelser og lov om arbejdsmarkedsuddannelser
m.v. (Modelparametre for erhvervsuddannelser til brug for beregning af
praktikpladsafhængigt arbejdsgiverbidrag, justering af det aktivitetsafhængige VEU-
bidrag og merbidragsfritagelse m.v.)
Organisation m.v. Høringssvar
modtaget ved
fristens udløb
Bemærkninger
Ja Nej
1. Akademikerne
2. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag X X
3. AOF Danmark X X
4. B-SOSU X Xi
5. Centralorganisationernes Fællesudvalg
6. Daghøjskoleforeningen
7. Danmarks Evalueringsinstitut
8. Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation
9. Danmarks Statistik X X
10. Danmarks Vejlederforening X X
11. Dansk Arbejdsgiverforening X X
12. Dansk Byggeri
13. Dansk El-forbund
14. Dansk Center for Undervisningsmiljø
15. Dansk Erhverv X X
16. Dansk Folkeoplysnings Samråd
17. Dansk Industri X Xii
18. Dansk Metal
19. Dansk Ungdoms Fællesråd
20. Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Bestyrelserne X Xiii
21. Danske Erhvervsskoler og Gymnasier – Lederne X X
22. Danske Forlag
23. Danske Handicaporganisationer
24. Danske Landbrugsskoler
25. Danske Regioner X X
26. Danske SOSU-skoler X Xi
27. Datatilsynet X X
28. Det Centrale Handicapråd
29. DOF
30. Erhvervsskolelederne
31. Erhvervsskolernes ElevOrganisation
32. Fagligt Fælles Forbund
33. Finanssektorens Arbejdsgiverforening X X
34. Folkeligt Oplysnings Forbund
35. Fora
36. Forbundet af Offentlige Ansatte
37. Foreningen af ledere ved danskuddannelserne
38. Foreningen af tekniske og administrative tjenestemænd
39. Foreningsfællesskabet Ligeværd
40. Forhandlingsfællesskabet X Xiv
41. Forstanderkredsen for Produktionsskoler og
Produktionshøjskoler
42. FSR – danske revisorer
Undervisningsudvalget 2018-19
L 104 Bilag 1
Offentligt
Sags nr.: 18/10896
2
43. Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd X X
44. Gymnasieskolernes Lærerforening
45. HK/Kommunal
46. HK/Stat
47. Institut for Menneskerettigheder X X
48. KL
49. LandboUngdom
50. Landbrug & Fødevarer
51. Landselevbestyrelsen for det pædagogiske område
52. Landselevbestyrelsen for social- og sundhedsområdet
53. Landsorganisationen i Danmark X X
54. Landssammenslutningen af Handelsskoleelever
55. Lederforeningen for VUC
56. Lederne
57. LOF
58. Netværket for kostafdelinger
59. Rigsrevisionen X X
60. Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede
Uddannelser (REU)
X Xv
61. Rådet for Etniske Minoriteter
62. Rådet for Voksen og Efteruddannelse (VEU-Rådet) X Xvi
63. SMVdanmark X X
64. Studievalg Danmark
65. Tekniq
66. Uddannelsesforbundet X X
67. UU Danmark X X
Udover de hørte organisationer m.v. er der modtaget høringssvar fra følgende:
Organisation m.v. Høringssvar
modtaget ved
fristens udløb
Bemærkninger
Ja Nej
68 Tandlægeforeningen X X
i B-SOSU og Danske SOSU-skoler har afgivet fælles høringssvar.
ii Dansk Industri henviser til DA’s høringssvar.
iii Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Bestyrelserne henviser til organisationernes høringssvar.
iv Forhandlingsfællesskabet henviser til eventuelle høringssvar fra LO, FTF, Akademikerne samt fra
Forhandlingsfællesskabets medlemsorganisationer.
v REU henviser til organisationernes selvstændige høringssvar.
vi VEU-rådet henviser til organisationernes høringssvar.


Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf.: 33 92 50 00
E-mail: uvm@uvm.dk
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
15. november 2018
Sagsnr.:18/13774
Undervisningsudvalget
Christiansborg
Orientering om høringsmateriale til lovforslag om ændring af
AUB-loven, erhvervsuddannelsesloven og AMU-loven (Modelpa-
rametre for 2019 m.v.)
Til udvalgets orientering fremsendes høringsnotat, høringssvar og hø-
ringsoversigt vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om Arbejds-
givernes Uddannelsesbidrag, lov om erhvervsuddannelser og lov om
arbejdsmarkedsuddannelser m.v. (Modelparametre for erhvervsuddan-
nelser til brug for beregning af praktikpladsafhængigt arbejdsgiverbidrag,
justering af det aktivitetsafhængige VEU-bidrag, merbidragsfritagelse
m.v.), som er fremsat den 15. november 2018.
Forslaget har været i ekstern høring i perioden fra den 6. september 2018
til den 28. september 2018.
Med venlig hilsen
Merete Riisager
Undervisningsudvalget 2018-19
L 104 Bilag 1
Offentligt