Fremsat den 15. november 2018 af ministeren for fiskeri og ligestilling (Eva Kjer Hansen)

Fremsat den 15. november 2018 af ministeren for fiskeri og ligestilling (Eva Kjer Hansen)
Forslag
til
Lov om ændring af fiskeriloven
(Indsats mod kvotekoncentration i dansk fiskeri)
§ 1
I fiskeriloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 764 af 19. juni
2017 som ændret ved lov nr. 1563 af 19. december 2017 og
lov nr. 736 af 8. juni 2018, foretages følgende ændringer:
1. I § 3 indsættes som nr. 8:
»8) Bestemmende indflydelse: Mulighed for gennem øko-
nomiske mellemværender direkte eller indirekte at på-
virke økonomiske eller driftsmæssige dispositioner
foretaget af en person eller et selskab.«
2. Efter § 34 indsættes:
»§ 35 Erhvervsmæssige udnyttelse af ressourcerne, jf. §
34, begrænses af øvre grænser for en persons og et selskabs
samlede ejerskab af kvoteandele, hvori medregnes perso-
nens eller selskabets helt eller delvist ejede kvoteandele
samt forholdsmæssigt kvoteandele helt eller delvist ejet af
andre personer eller selskaber, som førstnævnte person eller
selskab har adgang til at udøve bestemmende indflydelse på.
Stk. 2 Ministeren for fiskeri og ligestilling fastsætter reg-
ler om øvre grænser for det samlede ejerskab af kvoteande-
le, jf. stk. 1, herunder om
1) opgørelse af helt eller delvist ejede kvoteandele,
2) afgrænsning af, omregning til og opgørelse af kvotean-
dele, der er adgang til at udøve en bestemmende indfly-
delse på,
3) indberetning af oplysninger vedrørende økonomiske
mellemværender,
4) indefrysning af årsmængder tildelt på baggrund af kvo-
teandele ved overskridelse af de øvre grænser,
5) påbud om nedbringelse af ejerandele ved overskridelse
af de øvre grænser,
6) bortfald af kvoteandele ved overskridelse af de øvre
grænser og
7) overgangsordning.«
3. I § 104, stk. 1, 4. pkt., ændres »2/3« til: »6/11«, og i 5.
pkt. ændres »Forbrugerrådet, Arbejderbevægelsens Er-
hvervsråd og Danmarks Frie Forskningsfond« til: »De re-
præsentative organisationer for offentlige interesser« og
»1/3« til: »5/11«.
4. I § 112, stk. 1, nr. 2, ændres »disse er erhvervet, og« til:
»disse er erhvervet,«.
5. I § 112, stk. 1, nr. 3, ændres »fisk.« til: » fisk og«.
6. I § 112, stk. 1, indsættes som nr. 4:
»4) økonomiske mellemværender vedrørende ejere eller
medejere af kvoteandele, herunder fra disse personers
eksterne rådgivere, revisorer og pengeinstitutter, dog
ikke advokater, samt dokumentation herfor.«
7. I § 117 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:
»Stk. 5 Til kontrol med overholdelsen af øvre grænser for
ejerskab af kvoteandele, jf. § 35, er kontrolmyndigheden be-
rettiget til hos ejere eller medejere af kvoteandele, mod be-
hørig legitimation og uden retskendelse at efterse enhver
form for dokumentation vedrørende økonomiske mellemvæ-
render direkte eller gennem ét eller flere mellemled med an-
dre ejere eller medejere af kvoteandele, herunder materiale i
elektronisk form, samt at få adgang til ethvert forretningslo-
kale, hvor sådant materiale opbevares.«
Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 6 og 7.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 2019.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Lovforslag nr. L 112 Folketinget 2018-19
Udenrigsmin., j. nr. 2018-16672
AS001811
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
1.1. Lovforslagets formål
1.2. Baggrund
2. Lovforslagets indhold
2.1. Øvre grænser for samlet ejerskab af kvoter
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Udenrigsministeriets overvejelse
2.1.3. Den foreslåede ordning
2.1.3.1. Opgørelse af ejerskab af kvoteandele
2.1.3.2. Hvilke økonomisk mellemværende medregnes?
2.1.3.3. Omregning af økonomiske mellemværender til kvoteandele
2.1.3.4. Indberetning af oplysninger om økonomiske mellemværender
2.2. Kontrol og sanktioner
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Udenrigsministeriets overvejelser
2.2.2.1. Pligt til at afgive oplysninger
2.2.2.2. Adgang uden retskendelse
2.2.2.3. Indefrysning, påbud om afvikling og bortfald
2.2.2.4. Bøde og konfiskation
2.2.3. Den foreslåede ordning
2.2.3.1. Pligt til at afgive oplysninger
2.2.3.2. Adgang uden retskendelse
2.2.3.3. Indefrysning, påbud om afvikling og bortfald
2.2.4. Behandling af personoplysninger
2.3. Produktionsafgiftsfondenes bestyrelser
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Udenrigsministeriets overvejelser
2.3.3. Den foreslåede ordning
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet mv.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder m.v.
9. Sammenfattende skema
1. Indledning
1.1. Lovforslagets formål
Lovforslaget fremsættes med henblik på ændring af lov om
fiskeri og fiskeopdræt (fiskeriloven), jf. lovbekendtgørelse
nr. 764 af 19. juni 2017 som ændret ved lov nr. 1563 af 19.
december 2017 og lov nr. 736 af 8. juni 2018.
Ved Aftale om indsats mod kvotekoncentration i dansk fis-
keri indgået den 16. november 2017 af Regeringen (Venstre,
Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialde-
mokratiet, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedsli-
sten, Alternativet, og Socialistisk Folkeparti blev det aftalt,
at reglerne for samlet ejerskab af kvoteandele skulle skær-
pes. Der foreslås således indført en ny reguleringsmodel for
opgørelse af, om de øvre grænser for ejerskab af kvoteande-
le er overholdt.
I beregningen vil som hidtil skulle indgå de kvoteandele,
som en person eller et selskab ejer helt eller delvist. Som et
nyt element vil der også forholdsmæssigt skulle medregnes
kvoteandele, der vil være adgang til bestemmende indflydel-
se over gennem økonomiske mellemværender, som eksem-
pelvis lån, kaution eller sikkerhedsstillelse, der er ydet til
andre erhvervsfiskere, erhvervsfiskerselskaber, samt andre
ejere eller medejere af kvoteandele. Hidtil er vurderingen af,
om en person eller et selskab har adgang til bestemmende
indflydelse sket på et konkret subjektivt grundlag. Ved lov-
2
ændringen objektiviseres begrebet bestemmende indflydel-
se, hvorefter alle økonomiske mellemværender mellem ak-
tører i erhvervet antages at kunne give mulighed for kredito-
ren til at påvirke økonomiske og driftsmæssige dispositioner
foretaget af debitoren, herunder en mulighed for at udøve en
bestemmende indflydelse over debitors ejerskab af kvotean-
dele, uagtet om denne mulighed vil være rent hypotetisk.
Der henvises til afsnit 2.1.3.1 nedenfor under lovforslagets
almindelige bemærkninger.
For at sikre en effektiv kontrol med overholdelsen af de øvre
grænser for ejerskab af kvoteandele, forventes det, at er-
hvervsfiskere og andre ejere eller medejere af kvoteandele
vil blive pålagt en pligt til at indberette oplysninger om di-
rekte eller indirekte økonomiske mellemværender med an-
dre ejere eller medejere af kvoteandele, som kan give ad-
gang til bestemmende indflydelse på andre kvoteandele. Der
henvises til afsnit 2.1.3.4 nedenfor under lovforslagets al-
mindelige bemærkninger.
Ligeledes forventes det, at der vil blive indført en pligt for
eksempelvis erhvervsfiskeres og erhvervsfiskerselskabers
rådgivere, revisorer og banker, samt tredjepersoner, der er
mellemmænd i de omfattede økonomiske mellemværender,
til på anmodning og i kontroløjemed at afgive oplysninger
om økonomiske mellemværender vedrørende ejere eller
medejere af kvoteandele, samt at der, for at sikre en effektiv
kontrol, sker en vis udvidelse af reglerne om adgang til kon-
trol i erhvervsfiskeres og erhvervsfiskerselskabers forret-
ningslokaler uden retskendelse. Der henvises til afsnit 2.2.3
nedenfor under lovforslagets almindelige bemærkninger.
Generelt foreslås det, at de grundlæggende rammer for regu-
leringsmodellen fastsættes i loven, mens der gives ministe-
ren for fiskeri og ligestilling bemyndigelse til at fastsætte de
nærmere regler ved bekendtgørelse om de øvre grænser for
ejerskab, om opgørelse af om grænserne for ejerskab af kvo-
teandele er overholdt, om pligten til at indberette og afgive
oplysninger m.v. Herved vil det være muligt at justere regu-
leringsmodellen uden lovændring. Modellen skal ifølge den
politiske aftale evalueres i 2021, og en eventuel justering
som følge heraf, vil således kunne foregå uden lovændring
inden for den foreslåede ramme i dette lovforslag.
I forlængelse af Aftale om indsats mod kvotekoncentration i
dansk fiskeri har aftaleparterne besluttet, at der skal ske en
justering af sammensætningen af bestyrelsen for Fiskeaf-
giftsfonden, der sikrer en bredere erhvervsrepræsentation og
øger repræsentationen af offentlige interesser. Der henvises
til afsnit 2.3 nedenfor under lovforslagets almindelige be-
mærkninger.
1.2. Baggrund
I 2003 blev der indført en ny markedsbaseret struktur for ad-
ministrationen af fiskekvoter i Danmark med indførelsen af
henholdsvis individuelle overdragelige kvoteandele (IOK)
og senere i 2007 blev fartøjskvoteandele (FKA) indført.
Dermed blev der givet mulighed for omsættelighed gennem
køb, og salg af kvoteandele, samt leje af årsmængder.
Tidligere havde en erhvervsfisker alene mulighed for at fis-
ke på den ration, der blev tildelt over en kortere eller længe-
re periode som led i den nationale fordeling af den danske
kvote. Det var ikke muligt at samle flere rationer på ét far-
tøj, eller på anden vis at øge et fartøjs fiskerimuligheder, fx
ved at lægge rationen for én måned oven i rationen for den
følgende måned. Dansk fiskeri var derfor præget af, at der
var mange fiskere i forhold til mængden af fisk og mange
små fartøjer i forhold til fiskerimulighederne. Dette gjorde
det svært at få en rentabel økonomi i fiskerisektoren.
Formålet med reformen af den danske kvoteadministration
var at løse fiskeriets strukturelle og økonomiske problemer
med en for stor og for gammel fiskeriflåde med dårlig øko-
nomi. Ved at gøre kvoteandelene omsættelige på et næsten
frit marked, ville det være muligt for de enkelte fiskere og
fartøjer at øge fiskerimulighederne og dermed forbedre
indtjeningen og økonomien, så der blev råd til modernise-
ring af fartøjerne. Samtidig var det også forventningen, at
kapaciteten i flåden ville blive tilpasset fiskerimulighederne
ved, at antallet af fiskefartøjer ville blive reduceret, og at
flåden ville blive moderniseret og større. Det var dog også
målsætningen, at reformerne ikke måtte føre til, at ejerska-
bet af kvoteandele blev koncentreret på for få ejere. Desu-
den var der bekymring for, at flådetilpasningen ville give et
for stort pres på de mindre fiskere, som fiskede mere kyst-
nært. For at imødegå dette, blev kystfiskerordningen vedta-
get i 2005, hvor man tildelte kystfiskerne ekstra kvoteande-
le.
Omsætteligheden har på mange måder været positiv for
dansk fiskeri, idet den har skabt en væsentlig øget rentabili-
tet i fiskeriet, men samtidig har den nye erhvervsstruktur
medført en øget koncentration af ejerskabet af kvoteandele i
dansk fiskeri. Som reaktion på den øgede koncentration af
ejerskabet af kvoteandele er der ad flere omgange indført
grænser, også kaldet kvotekoncentrationslofter, for personer
og selskabers ejerskab af kvoteandele og for kvoteandele på
fartøjer, ligesom grænserne er blevet justeret.
I august 2017 afgav Rigsrevisionen beretning 22/2016 om
kvotekoncentrationen i dansk fiskeri. Statsrevisorerne udtal-
te i deres bemærkninger hertil skarp kritik af den offentlige
forvaltning af fiskekvoterne herunder, at forvaltningen ikke
havde understøttet Folketingets intentioner om, at kvoterne
ikke måtte koncentreres på for få hænder.
Kritikken førte til politiske forhandlinger om nye skærpelser
af reglerne for kvotekoncentration, der resulterede i Aftale
om indsats mod kvotekoncentration i dansk fiskeri, indgået
den 16. november 2017. Aftalen fulgte op på Beretning om
en Vækst- og Udviklingspakke for dansk fiskeri, som blev
afgivet af Miljø- og Fødevareudvalget den 7. december
2016 og senere tiltrådt af regeringen. Formålet med aftalen
om kvotekoncentration var at sikre en hensigtsmæssig for-
deling af danske fiskekvoter, herunder en spredning af kvo-
3
teandelene, for derigennem at sikre et mangfoldigt, dansk
erhvervsfiskeri med plads til både de små, mellemstore og
store fartøjer. Aftalen skulle bidrage til at fremtidssikre
dansk fiskeri med vækst og udvikling i hele Danmark.
Samtidig var der et ønske om gennemsigtighed med hensyn
til, hvem der ejer kvoterne således, at lofterne for kvotekon-
centrationer overholdes.
Aftalen og beretningen er implementeret ved en række for-
skellige tiltag og regelændringer, herunder ved to ændringer
af fiskeriloven, jf. lov nr. 1563 af 19. december 2017 og lov
nr. 736 af 8. juni 2018. Der er således allerede indført skær-
pede aktivitetskrav for fiskefartøjer, skærpede krav for at
blive registreret som erhvervsfisker med A-status, maksi-
mumgrænser for selskabers ejerskab af kvoteandele, en sam-
let maksimumgrænse for ejerskab af fartøjskvoteandele
(FKA) og skærpelse af krydsreglen for ejerskab af fartøjs-
kvoteandele og individuelle overdragelige kvoter (IOK).
Med nærværende lovforslag foreslås der indført en ny regu-
leringsmodel for opgørelse af, om grænserne for ejerskab af
kvoteandele er overholdt. Nærværende lovforslag fremsæt-
tes med henblik på at implementerer de sidste af aftalens
elementer.
2. Lovforslagets indhold
2.1. Øvre grænser for samlet ejerskab af kvoter
2.1.1. Gældende ret
Den nationale fiskerilovgivning fungerer i tæt sammenhæng
med EU᾽s fælles fiskeripolitik. EU-regelsættet fastlægger en
række forpligtelser for medlemsstaterne med hensyn til ad-
ministration og gennemførelse af den fælles fiskeripolitik og
kontrol med overholdelsen af EU-regelsættet. Samtidig er
det overladt til medlemslandenes eget valg, på hvilken måde
man i forhold til det nationale fiskerierhverv vil administrere
inden for de fælles rammer. F.eks. er det overladt til de en-
kelte medlemsstater at fastsætte regler for, hvordan og på
hvilke vilkår fiskekvoterne, der i Unionen fordeles til med-
lemsstaterne, viderefordeles blandt medlemsstatens fiskere.
I Danmark er de nationale regler for fordeling af de danske
fiskekvoter fastsat i fiskeriloven og i bekendtgørelse nr.
1604 af 19. december 2017 om regulering af fiskeriet i
2014-2020 (reguleringsbekendtgørelsen).
Fiskerilovens kapitel 7 omhandler regulering af erhvervs-
mæssigt fiskeri i saltvand, og med hjemmel i § 34 kan mini-
steren for fiskeri og ligestilling fastsætte regler om den er-
hvervsmæssige udnyttelse af ressourcerne, herunder om ad-
ministrationen af de danske fiskekvoter. Disse regler er fast-
sat i reguleringsbekendtgørelsen. Heraf følger, at de danske
kvoter fordeles til danske fiskere som andele af de samlede
danske kvoter, kaldet kvoteandele og opgjort i promille af
kvoten. Kvoteandelene er tilknyttet et erhvervsfiskerfartøj,
hvor fartøjets ejer får en ret til at udøve et specifikt fiskeri i
en specifik periode og i et bestemt område på særlige betin-
gelser med det pågældende fartøj. Hvert fartøj får tildelt en
årsmængde, der kan fiskes og landes i det pågældende år,
svarende til fartøjets andel af den pågældende kvote. Inden
fordeling af kvoten fradrages dog en andel af kvoten, som
placeres i den såkaldte Fiskefond og kan anvendes til kvote-
bytte med andre EU-lande eller uddeles til særlige formål, fx
kystfiskerfartøjer. Ejeren eller ejerne af et fartøj kan dispo-
nere over fartøjets kvoteandele og de dertil knyttede års-
mængder inden for de gældende regler, herunder udleje års-
mængder i givent år eller købe og sælge kvoteandele på
permanent basis.
For at undgå en koncentration af ejerskabet af kvoteandele
er der af flere omgange ved bekendtgørelse indført grænser,
også kaldet kvotekoncentrationslofter, for hvor stor andel af
den enkelte kvoter en person eller et selskab kan eje (ejeran-
dele), og hvor stor en andel af den enkelte kvote, der kan
være placeret på et fartøj (kvoteandele på fartøj). Samtidig
er der øvre grænser for, hvor stor andel af de forskellige
kvotekategorier, der må ejes eller kan tilknyttes et enkelt
fartøj.
Ved opgørelse af, om de øvre grænser er overholdt, medreg-
nes for det første de kvoteandele, som personen eller selska-
bet helt eller delvist kan råde over som ejer eller medejer af
et fiskefartøj og som ejer eller medejer af et erhvervsfisker-
selskab, herunder også via flere selskabsled. For det andet
medregnes de ejerandele, som en anden fisker ejer, når per-
sonen eller selskabet, hvis ejerandel man opgør, har mulig-
hed for at udøve bestemmende indflydelse over denne anden
fiskers ejerskab af kvoteandele, jf. reguleringsbekendtgørel-
sens §§ 97 og 105. Begrebet ”bestemmende indflydelse” er i
bekendtgørelsens § 13, nr. 4, defineret som: ”Mulighed for
at træffe bestemmelse af økonomisk og driftsmæssig karak-
ter i forbindelse med fangst og landing samt overdragelse
ved salg af kvoteandele og leje af årsmængder. ” Som be-
grebet er defineret, beror bedømmelsen af bestemmende
indflydelse på et konkret skøn i hvert enkelte tilfælde.
2.1.2. Udenrigsministeriets overvejelser
Fiskerilovens regler om fordeling af de danske fiskekvoter
skal sikre en hensigtsmæssig fordeling af danske fiskekvo-
ter, herunder en spredning af kvoteandelene, for derigennem
at sikre et mangfoldigt, dansk erhvervsfiskeri med plads til
både de små, mellemstore og store fartøjer. Foruden de til-
tag, som allerede er gennemført inden for rammerne af fi-
skeriloven i sin nuværende form, vurderes det nødvendigt at
skærpe reglerne om øvre grænser for personers og selska-
bers ejerskab af kvoteandele for at sikre, at de øvre grænser
overholdes. Samtidig bør der sikres en øget gennemsigtig-
hed både for erhvervet og offentligheden med hensyn til,
hvem der ejer kvoterne.
Ved en skærpelse af reglerne om kvotekoncentrationer bør
der i højere grad tages højde for, at erhvervsfiskere m.v.,
som, ud over at eje kvoteandele op til kvotekoncentrations-
lofterne, også kan have store udlån af penge til eller stille
kaution eller sikkerhed m.v. for andre erhvervsfiskere, der
også ejer kvoteandele. Gennem disse udlån af penge, kautio-
ner og sikkerhedsstillelser mv. kan kreditoren have mulig-
4
hed for at udøve indflydelse på debitorens dispositioner og
dermed kunne have indflydelse på yderligere kvoteandele.
Ved afgørelse af, om kvotekoncentrationslofterne er over-
holdt skal der efter de nuværende regler tages højde for, om
en person udøver en bestemmende indflydelse over andre fi-
skeres ejerskab af kvoteandele. Som begrebet ”bestemmen-
de indflydelse” er defineret i den nuværende lovgivning,
skal det konkret vurderes, om en fisker har en reel mulighed
for at udøve bestemmende indflydelse på en anden fisker.
Denne subjektive vurdering kan være vanskelig at foretage,
hvilket betyder, at reglen er svær at forstå og efterleve for
erhvervet, og dermed gør kvoteadministrationen svært gen-
nemskuelig. Desuden er det forholdsvist svært for kontrol-
myndigheden at løfte bevisbyrden for, at der udøves bestem-
mende indflydelse.
En skærpelse af reglerne for kvotekoncentrationer kunne
derfor passende ske ved at fjerne det subjektive element i
vurderingen af, om der foreligger bestemmende indflydelse.
I stedet kunne man introducere en objektiv definition af be-
grebet ”bestemmende indflydelse” ud fra antagelsen om, at
en fisker, der udlåner penge til eller stiller kaution eller sik-
kerhed for en anden fisker, som følge af dette økonomiske
mellemværende har mulighed for at påvirke de økonomiske
og driftsmæssige dispositioner, som fiskeren, der låner pen-
ge m.v., måtte foretage, uagtet at indflydelsen måske er rent
hypotetisk og reelt ikke kan gøres gældende, fx fordi långi-
ver blot har udlånt et forholdsvist lille beløb.
Kvoteandele ejet af erhvervsfiskere eller erhvervsfiskersel-
skaber eller andre ejere eller medejere af kvoteandele, som
direkte eller indirekte har lånt penge af eller modtaget en
kaution eller sikkerhedsstillelse fra en anden erhvervsfisker
eller andre ejere eller medejere af kvoteandele, vil herefter
skulle tælles med forholdsmæssigt i opgørelsen af, om lån-
giver m.v. overholder grænserne for ejerskab af kvoteande-
le.
For at sikre en enkel og transparent administration bør ud-
gangspunktet være, at alle udlån, kautioner og sikkerheds-
stillelser m.v. til andre ejere eller medejere af kvoteandele
medregnes i opgørelsen af, om udlåneren overholder kvote-
koncentrationslofterne. Dog synes det ikke hensigtsmæssigt
at medtage leje af årsmængder i opgørelsen af ejerskab af
kvoteandele, idet leje er et instrument til at sikre fleksibilite-
ten, så den enkelte fisker i hverdagen har mulighed for at
skaffe sig de nødvendige kvotemængder til at dække alle
fangster, hvilket særligt vil blive aktuelt med implemente-
ring af landingsforpligtelsen fra 2019.
Da reglerne om grænser for ejerskab af kvoteandele i dansk
fiskeri med dette forslag foreslås skærpet, skønnes det pas-
sende at fastlægge de grundlæggende rammer herfor direkte
i fiskeriloven, herunder den objektiviserede definition af be-
grebet ”bestemmende indflydelse”, mens der foreslås at give
ministeren for fiskeri og ligestilling bemyndigelse til at fast-
sætte de nærmere regler om reguleringsmodellen i en be-
kendtgørelse. Herved vil det være muligt senere at justere
reguleringsmodellen, fx ved at medtage leje af årsmængder.
Da der ikke findes et centralt register over låneforhold og
andre økonomiske mellemværender mellem erhvervsfiskere
og andre ejere eller medejere af kvoteandele, herunder også
via ikke-erhvervsfiskere eller selskaber, vil det være nød-
vendigt, at den omhandlede personkreds selv indberetter op-
lysninger om disse forhold til kontrolmyndigheden. Ved at
stille krav om, at alle erhvervsfiskere, erhvervsfiskerselska-
ber og andre ejere eller medejere af kvoteandele skal indbe-
rette oplysninger om alle lån, kaution og sikkerhedsstillelse,
både som udlåner og som låntager m.v., vil det i en vis ud-
strækning være muligt at identificere økonomiske mellem-
værender, både direkte mellem to personer eller selskaber,
der er ejere eller medejere af kvoteandele, og indirekte mel-
lem disse med anvendelse af en eller flere personer eller sel-
skaber, som ikke er erhvervsfiskere, som mellemmænd.
Der foreligger ingen officiel statistik for, i hvilket omfang
der mellem fiskere lånes penge eller aktiver, kautioneres,
stilles sikkerhed eller indgås lejeforhold m.v. Det er derfor
svært præcist at vurdere, hvor mange økonomiske mellem-
værender, der vil blive omfattet af reguleringsmodellen, og i
hvilket omfang, der som følge heraf skal ske indberetning,
og hvor mange personer eller selskaber, der vil skulle indbe-
rette oplysninger.
Ud fra et hensyn til proportionalitet og for at begrænse den
administrative byrde for erhvervet såvel som for det offentli-
ge vil det være hensigtsmæssigt at indskrænke omfanget af
økonomiske mellemværender, der skal indgå i opgørelsen. I
den anledning vurderes det hensigtsmæssigt eksempelvis
alene at medtage pengelån, kautioner og sikkerhedsstillelser
i forbindelse hermed, at undtage låneforhold med banker og
kreditinstitutter og at fastsætte en bagatelgrænse for, hvilke
forhold, der ikke skal indberettes og medregnes i opgørelsen
af ejerskab af kvoteandele.
2.1.3. Den foreslåede ordning
For at understrege vigtigheden af begrænsningerne i ejerska-
bet af kvoteandele i dansk fiskeri foreslås det, at der i fiske-
riloven indsættes en ny § 35. I bestemmelsens stk. 1 foreslås
det, at der skal fremgå et udtrykkeligt krav om, at den dan-
ske kvoteadministration fastlagt i medfør af lovens § 34 skal
begrænses af øvre grænser for en person eller et selskabs
ejerskab af danske kvoteandele (kvotekoncentrationslofter).
Videre foreslås det, at der i opgørelsen af ejerskabet vil
skulle medregnes både personens eller selskabets helt eller
delvist ejede kvoteandele, og forholdsmæssigt kvoteandele
helt eller delvist ejet af andre personer eller selskaber, som
vedkommende person eller selskab har adgang til at udøve
bestemmende indflydelse på gennem økonomiske mellem-
værender.
Samtidig foreslås det med forslaget til § 3, nr. 8, at de nuvæ-
rende grænser for ejerskab af kvoteandele skærpes ved i lo-
ven at objektivisere definitionen af begrebet ’bestemmende
5
indflydelse’ således, at økonomiske mellemværender anta-
ges at medføre en mulighed for långiver mv. til at påvirke
låntagers økonomiske og driftsmæssige dispositioner, og
derfor skal medregnes i opgørelsen forholdsmæssigt. For-
målet med denne skærpelse af reglerne er at sikre, at perso-
ner og selskaber ikke får bestemmende indflydelse på kvo-
teandele ud over de fastsatte grænser.
Med forslaget til § 35, stk. 2, gives ministeren for fiskeri og
ligestilling bemyndigelse til at fastsætte de nærmere regler
for reguleringsmodellen for de øvre grænser for det samlede
ejerskab af kvoteandele, herunder om selve grænserne, op-
gørelse af helt eller delvist ejede kvoteandele, afgrænsning
af, omregning til og opgørelse af kvoteandele, der er adgang
til at udøve en bestemmende indflydelse på, indberetning af
oplysninger om økonomiske mellemværender, indefrysning
af årsmængder tildelt på baggrund af kvoteandele ved over-
skridelse af de øvre grænser, påbud om nedbringelse af ejer-
andele ved overskridelse af de øvre grænser, bortfald af kvo-
teandele ved overskridelse af grænser for samlede ejerskab
af kvoteandelen og om overgangsordninger.
Reguleringsmodellen foreslås indrettes således, at for at lette
de administrative byrder for erhvervet og det offentlige vil
økonomiske mellemværender, der er meget små og ubetyde-
lige i forhold til kvotekoncentrationsproblematikken, kunne
undtages fra at skulle tælle med i opgørelsen af det samlede
ejerskab, ligesom der vil kunne indføres en forenklet oplys-
ningspligt for disse mellemværender. Detaljerne i regule-
ringsmodellen forventes at blive fastlagt under hensyn til, at
forvaltningen i så høj grad som mulig baseres på et digitalt
system, der vil give de berørte fiskere og selskaber en mu-
lighed for til stadighed at have overblik over det beregnede
ejerskab af kvoteandele, og som samtidig vil sikre en enkel
og smidig forvaltning.
2.1.3.1. Opgørelse af ejerskab af kvoteandele
Med forslaget til § 35, stk. 1, kommer en opgørelse af det
samlede ejerskab af kvoteandele ved vurdering af, om græn-
serne for ejerskab af kvoteandele er overholdt, til at indehol-
de to elementer.
For det første vil der blive medregnet de kvoteandele, som
en person eller et selskab helt eller delvist ejer som ejer eller
medejer af et fiskefartøj, eller som ejer eller medejer af et
erhvervsfiskerselskab, herunder også via flere selskabsled.
Disse kvoteandele er de egentlige kvoteandele, som giver ret
til at fiske en bestemt andel af den danske kvote for en given
art i et givent område. Disse kvoteandele er udtrykt i promil-
ler af den danske kvote og indgår som hidtil i opgørelsen.
For det andet vil der forholdsmæssigt blive medregnet de
kvoteandele, som helt eller delvist ejes af andre personer el-
ler selskaber, men som den person eller det selskab, hvis
samlede ejerskab opgøres, har adgang til at udøve bestem-
mende indflydelse på som følge af økonomiske mellemvæ-
render med ejeren eller medejeren af kvoteandelene. Ved
opgørelse af disse kvoteandele skal der ske en omregning af
det økonomiske mellemværende til promilleandele, jf. afsnit
2.1.3.3.
Med forslaget til en ny § 3, nr. 8, foreslås begrebet ”bestem-
mende indflydelse” defineret i loven, hvor definitionen i den
nuværende lovgivning fremgår af reguleringsbekendtgørel-
sen. Definitionen foreslås samtidigt objektiviseret således, at
alle økonomiske mellemværender mellem eksempelvis lån-
giver og låntager antages at medføre en mulighed for långi-
ver til at påvirke låntagers økonomiske og driftsmæssige
dispositioner.
Med den foreslåede definition fjernes det subjektive element
i begrebet, nemlig vurderingen af, om der foreligger en fak-
tisk mulighed for långiveren for at udøve indflydelse på lån-
tagerens dispositioner. Herefter vil kvoteandele ejet af en
person eller et selskab, der direkte eller indirekte har et øko-
nomisk mellemværende med den person eller det selskab,
hvis ejerskab opgøres, skulle tælle forholdsmæssigt med i
opgørelsen, og dette uanset om det økonomiske mellemvæ-
rende mv. er anvendt til opkøb af kvoteandele eller er an-
vendt til andre formål.
Ved opgørelsen af ejerskab af kvoteandele vil ægtefæller,
registrerede partnere, samlevende og nærtstående familie-
medlemmer blive betragtet som individuelle personer, og
opgørelsen beregnes individuelt for disse personer. En sam-
menlægning af disse personers ejerandele kan udgøre en
ganske omfattende og disproportional begrænsning i adgan-
gen til at erhverve kvoteandele i lyset af, at formålet med re-
guleringen er at sikre, at kvotekoncentrationslofterne ikke
omgås. Eventuelle økonomiske mellemværender mellem
ægtefæller, registrerede partnere, samlevende og nærtståen-
de medregnes derfor på samme måde som økonomiske mel-
lemværender med tredjepart.
Det bemærkes, at begrebet ”bestemmende indflydelse”, lige-
som det nuværende begreb i reguleringsbekendtgørelsen, af-
viger fra det enslydende begreb, således som det kendes i
selskabs-, regnskabs-, og selskabsskatteretlige sammenhæn-
ge. Hvor der i selskabsretten kræves forvaltningsmæssige
og/eller økonomiske beføjelser knyttet til en ejendomsret,
for at der kan være tale om en bestemmende indflydelse, er
der her modsat tale om økonomiske beføjelser, der knytter
sig til en fordringsret.
2.1.3.2. Hvilke økonomiske mellemværender medregnes?
Med et samlet begreb kan man betegne lån, kaution, sikker-
hedsstillelse og leje m.v. som ”økonomiske mellemværen-
der”. Et økonomisk mellemværende kan antage mange for-
skellige former og relatere sig til mange forskellige typer af
formueretlige subjekter eller aktiver. Et lån kan eksempelvis
ske som lån af penge, fysiske genstande, immaterielle rettig-
heder, fx en fiskekvoteandel, eller andre formueretlige akti-
ver. Tilsvarende kan en kaution eller en sikkerhedsstillelse
relatere sig til forskellige typer lån eller kontraktretlige for-
pligtelser. Et lejeforhold vedrører typisk en fysisk genstand
6
eller en immateriel rettighed, fx en årsmængde fisk tildelt på
grundlag af en kvoteandel.
Med forslaget til § 35, stk. 2, nr. 1, foreslås det overladt til
ministeren for fiskeri og ligestilling at fastsætte regler om
opgørelse af helt eller delvist ejede kvoteandele. Denne op-
gørelse vil følge de nuværende principperne for opgørelse af
ejerandele. Det vil sige, at der medregnes de kvoteandele,
som en person eller et selskab ejer 100%, samt en forholds-
mæssig andel af de kvoteandele, som personen eller selska-
bet er medejer af, enten i et partsrederi eller via et selskab.
Med forslaget til § 35, stk. 2, nr. 2, foreslås det overladt til
ministeren at fastsætte regler om afgrænsningen af, hvilke
økonomiske mellemværender, der skal indgå i opgørelsen af
det samlede ejerskab af kvoteandele. Hermed vil det være
muligt mere præcist at fastlægge, hvilke økonomiske mel-
lemværender, der skal medregnes.
For at begrænse de administrative byrder, som regulerings-
modellen vil medføre, og med henblik på opnå en relativ en-
kel reguleringsmodel forventes det, at der vil blive fastsat
regler, hvorefter der i opgørelsen af det samlede ejerskab af
kvoteandele alene skal medregnes pengelån samt kaution og
sikkerhedsstillelse for pengelån. Endvidere forventes det, at
økonomiske mellemværender med pengeinstitutter, realkre-
ditinstitutter og skibskreditinstitutter vil blive undtaget, da
disse låntyper i sagens natur ikke antages at give en indlåner
til banken nogen mulighed for indflydelse på bankens lånta-
gere. Endelig forventes det, at der vil blive indført en baga-
telgrænse, hvorefter en række mindre økonomiske mellem-
værender ikke skal medregnes i opgørelsen af det samlede
ejerskab af kvoteandele.
2.1.3.3. Omregning af økonomiske mellemværender til kvo-
teandele
De kvoteandele, som helt eller delvist ejes af andre personer
eller selskaber, men som den person eller det selskab, hvis
samlede ejerskab opgøres, har adgang til at udøve bestem-
mende indflydelse på som følge af direkte eller indirekte
økonomiske mellemværender med ejeren eller medejeren af
kvoteandelene, vil skulle medregnes i opgørelsen af det
samlede ejerskab forholdsmæssigt i forhold til størrelsen af
det lån m.v., der er ydet.
Med forslaget til § 35, stk. 2, nr. 2, foreslås det overladt til
ministeren for fiskeri og ligestilling at fastsætte regler om,
hvordan denne omregning præcist skal ske.
Det forventes, at omregningen vil følge det forslag til om-
regningsmodel, som Institut for Fødevare- og Ressourceø-
konomi ved Københavns Universitet (IFRO, Udredning
2018/04) i foråret 2018 har udarbejdet i forbindelse med
dette lovforslag forberedelse. I beregningsmodellen vil debi-
torens kvoteandele blive værdisat ud fra statistiske oplysnin-
ger, og på baggrund heraf vil den forholdsmæssige andel af
kvoteandele blive beregnet.
2.1.3.4. Indberetning af oplysninger om økonomiske mellem-
værender
For at sikre, at den foreslåede reguleringsmodel så vidt mu-
ligt fører til, at grænserne for ejerskab af kvoteandele over-
holdes, foreslås indført en indberetningspligt, der sikrer kon-
trolmyndigheden et korrekt datagrundlag til brug for admi-
nistrationen og til kontrol af systemet. Med forslaget til §
35, stk. 2, nr. 3, foreslås det derfor, at ministeren for fiskeri
og ligestilling får bemyndigelse til at fastsætte nærmere reg-
ler om indberetning af oplysninger om økonomiske mellem-
værender.
Hjemmelen tænkes anvendt til at fastsætte en styrket oplys-
ningspligt, hvor alle ejere eller medejere af kvoteandele skal
indberette oplysninger til kontrolmyndigheden om alle såvel
direkte som indirekte økonomiske mellemværender med an-
dre personer eller selskaber. Indberetningspligten skal som
udgangspunkt gælde alle økonomiske mellemværender,
hvad enten vedkommende har status som kreditor eller debi-
tor for et lån eller som bebyrdet eller begunstiget af en kau-
tion eller sikkerhedsstillelse eller som udlejer eller lejer m.v.
Denne dobbeltsidede oplysningspligt vil gøre det muligt at
sammenholde oplysningerne i forbindelse med kontrol. Des-
uden vil det med sammenstilling af oplysninger i et vist om-
fang være muligt at identificere en eventuel mellemmand i
et økonomisk mellemværende.
Der påtænkes etableret et it-system til administration af reg-
lerne om kvotekoncentrationer. Indberetningen til dette sy-
stem tænkes at omfatte nøgleoplysninger om de økonomiske
mellemværender som eksempelvis størrelsen af et lån, tids-
punkt for lånets etablering, løbetid og hvem der er kreditor
henholdsvis debitor for lånet. Der vil være tale om oplysnin-
ger, som hidtil ikke har været registrerede i Fiskeristyrelsen
og i de fleste tilfælde heller ikke hos andre myndigheder.
For ikke at pålægge en uforholdsmæssig stor gruppe af per-
soner eller selskaber en administrativ byrde, forventes ind-
beretningspligten begrænset til ejere eller medejere af kvo-
teandele, der er lig med personkredsen omfattet af kvote-
koncentrationslofterne. Oplysningspligten forventes således
ikke pålagt en långiver mv., som ikke er ejer eller medejer
af kvoteandele, men disse vil kunne blive pålagt at afgive
oplysninger, jf. nærmere herom nedenfor under afsnit
2.1.3.5.
Indberetningspligten forventes ikke at skulle omfatte økono-
miske mellemværender, som falder uden for afgrænsningen
eller som er omfattet af en eventuel bagatelgrænse, jf. den
under afsnit 2.1.3.2 omtalte afgrænsning.
Øvrige engagementer vedrørende lån eller leje af aktiver,
samt andre aftaler af privatretlig karakter, som ikke omfattes
af indberetningspligten, vil dog kunne være omfattet af plig-
ten til at afgive oplysninger, såfremt det vil være relevant i
forhold til kontrol af overholdelse af reglerne om kvotekon-
centration, jf. afsnit 2.1.3.5.
7
2.2. Kontrol og sanktioner
2.2.1. Gældende ret
Fiskerilovens § 112, stk. 1, giver bemyndigelse til ministe-
ren til brug for administration af loven og i kontroløjemed at
fastsætte nærmere regler om afgivelse og behandling af op-
lysninger om fartøjer, redskaber m.v. Derudover indeholder
§ 112, stk. 2, en bemyndigelse til af fastsætte regler om afgi-
velse og behandling af regnskaber og driftsøkonomiske op-
lysninger til statistisk brug. Der er således ikke hjemmel til,
at der kan fastsættes regler om afgivelse og behandling af
oplysninger om og dokumentation for økonomiske mellem-
værender vedrørende ejere eller medejere af kvoteandele.
Fiskerilovens § 117 indeholder hjemmel til, at kontrolmyn-
digheden mod behørig legitimation og uden retskendelse har
ret til adgang til fiskerfartøjer og fiskerivirksomheder m.v.,
der omsætter fisk, med henblik på at efterse logbøger, vare-
beholdninger, forretningsbøger, regnskabsmaterialer m.v.
Efter § 117, stk. 5, kan politiet om nødvendigt yde bistand
til kontrollens gennemførelse.
Efter fiskerilovens § 130, stk. 2, kan der i regler fastsat i
medfør af loven, fastsættes straf i form af bøde for overtræ-
delse eller forsøg på overtrædelse af bestemmelserne i reg-
lerne. Der kan ligeledes straffes for formelle overtrædelser,
for eksempel ved overtrædelse af en oplysningspligt.
Efter fiskerilovens § 132, stk. 1, kan fisk, som er fanget i
strid med loven eller i regler fastsat i medfør af loven eller
værdien heraf, konfiskeres.
Ved overskridelse af de gældende kvotekoncentrationslofter
kan Fiskeristyrelsen pålægge ejerne inden for 3 måneder at
nedbringe deres ejerandele i et omfang, så grænserne over-
holdes, jf. reguleringsbekendtgørelsens §, 95, stk. 1, og §
105, stk. 1. Tilsvarende kan styrelsen, hvis grænserne for
kvoteandele på fartøjer er overskredet, pålægge fartøjsejeren
at nedbringe fartøjets kvoteandele inden for 3 måneder. Er
ejerandele hhv. kvoteandele ikke nedbragt inden for fristen
på 3 måneder, bortfalder kvoteandelene og disse overføres
til Fiskefonden, jf. bekendtgørelsens § 95, stk. 2, og § 105,
stk. 2. Overskridelse kan desuden sanktioneres med en bøde,
jf. bekendtgørelsens § 183.
2.2.2. Udenrigsministeriets overvejelser
2.2.2.1. Pligt til at afgive oplysninger
Med henblik på at sikre en effektiv kontrol og som supple-
ment til den generelle pligt til at indberette oplysninger om
økonomiske mellemværender, jf. den i afsnit 2.1.3.4 omtalte
indberetningspligt, vil det være hensigtsmæssigt at indføre
en pligt for en bredere kreds af personer og selskaber, fx og-
så revisorer og banker, til på kontrolmyndighedens anmod-
ning at afgive oplysninger om økonomiske mellemværender
vedrørende ejere eller medejere af kvoteandele. Dette vil
især styrke mulighederne for at kontrollere, om der anven-
des mellemmænd til at omgå reglerne om kvotekoncentrati-
on.
2.2.2.2. Adgang uden retskendelse
Det vil være hensigtsmæssigt, at kontrolmyndigheden får en
mulighed for mod legitimation og uden retskendelse at gen-
nemse enhver form for materiale vedrørende økonomiske
mellemværender mellem erhvervsfiskere, erhvervsfiskersel-
skaber eller andre ejere eller medejere af kvoteandele, samt
andre personer eller selskaber, som i øvrigt antages at have
forbindelse til denne personkreds gennem et eller flere mel-
lemled, som er relevant for opgørelsen af det samlede ejer-
skab af kvoteandele. Ligeledes bør kontrolmyndigheden ha-
ve adgang til forretningslokaler, som personkredsen omfat-
tet af reglerne om kvotekoncentrationer har rådighed over,
hvor det antages, at der opbevares sådan materiale.
2.2.2.3. Indefrysning, påbud om afvikling og bortfald
Ved overtrædelse af kvotekoncentrationslofterne bør der
sanktioneres ud fra et princip om hårdere sanktion i takt med
overtrædelsens grovhed, og at der ved udmålingen af sankti-
onen lægges kriterier til grund som alvor, omfang og varig-
hed, ligesom gentagelsestilfælde skal kunne medføre skær-
pet sanktion. Herudover bør sanktionen knyttes til den fakti-
ske eller potentielle indtjeningen fra fiskeri på de kvoteande-
le, som kvotekoncentrationsloftet overskrides med. Sanktio-
nernes størrelse skal således fastsættes under hensyn til en
samlet vurdering af forholdet for at sikre, at sanktionen har
en præventiv virkning.
I visse situationer bør der ske indefrysning af årsmængderne
tildelt på baggrund af de kvoteandele, som ligger over de
øvre grænser for ejerskab af kvoteandele. Videre bør der gi-
ves påbud om nedbringelse af ejerandele, og hvis dette ikke
sker, at kvoteandelen bortfalder.
Ved håndteringen af sådanne sager synes det rimeligt, at der
skelnes mellem, om overskridelsen af kvoteloftet skyldes
ejeren af kvoteandelens egne handlinger, eller om overskri-
delsen skyldes andres handlinger eller udefrakommende be-
givenheder, som ejeren ikke har indflydelse på. Retsvirknin-
gerne bør være forskellige i disse to situationer henset til
forskellen i graden af alvor i overskridelsen.
I den første situation, vil fiskeren/ejeren af kvoteandel brin-
ge sig over et kvoteloft ved egen handling. Det kan eksem-
pelvis være gennem køb af kvoter eller indgåelse af økono-
miske mellemværender, som skal tælle med i opgørelsen af
ejerskabet. Dette vil også omfatte tilfælde, hvor aktører kun-
ne og burde vide, at deres økonomiske engagementer ville
medføre en overtrædelse af kvotelofterne.
I disse tilfælde bør der gives et påbud om nedbringelse af
ejerandelene med en væsentligt kortere frist end den nuvæ-
rende frist på 3 måneder. Desuden bør årsmængderne, tildelt
på grundlag af de overskydende andele, indefryses, så fiske-
ren ikke vil kunne fiske på disse, indtil det samlede ejerskab
igen er bragt under grænsen. Er ejerskabet af kvoteandele
8
ikke bragt under kvotelofterne inden for den kortere frist,
bortfalder ejerskabet af de kvoteandele, som overskrider
kvotelofterne, og disse overføres til Fiskefonden.
I den anden situation vil fiskerens samlede ejerskab af kvo-
teandele komme over kvotelofterne som følge af hændelser,
som fiskeren ikke vil have indflydelse på. Det vil eksempel-
vis kunne være ved ændringer i størrelserne af de enkelte
kvoter for de enkelte arter, som vil medføre forskydninger
mellem arterne i beregningen af de samlede lofter. Derved
vil en ejer af kvoteandele af en art, fx makrel, kunne komme
over det samlede kvoteloft for gruppen af arter, uagtet at han
ikke vil have købt nye kvoteandele eller indgået økonomiske
mellemværender med en anden ejer af kvoteandele. Et andet
eksempel vil være det tilfælde, hvor en fisker, der vil have
lånt penge af en anden fisker, erhverver nye kvoteandele
med en anden artssammensætning, hvilket vil påvirke arts-
sammensætningen af de kvoteandele, som skal medregnes
hos fiskeren, der har ydet lånet.
I disse tilfælde bør der ligeledes skulle gives et påbud om
nedbringelse af ejerandelene, men ud fra en proportionali-
tetsbetragtning bør der gives en længere frist på eksempelvis
op til 2 år til lovliggørelsen. Modsat førstnævnte situation
bør de overskydende andele ikke blive indefrosset, det vil si-
ge, at fiskeren vil kunne fortsætte med at fiske årsmængder-
ne tildelt på grundlag af kvoteandelene. Bliver ejerskabet af
kvoteandele ikke bragt under kvotelofterne inden for fristen,
vil ejerskabet til de overskydende kvoteandele, som over-
skrider kvotelofterne, bortfalde, og disse andele overføres til
Fiskefonden.
2.2.2.4. Bøde og konfiskation
Endelig bør der ved overtrædelse af reglerne om kvotekon-
centrationer straffes med bøde. I situationer, hvor overtræ-
delser af reglerne skyldes andres handling eller udefrakom-
mende begivenheder, som ejeren ikke vil have indflydelse
på, vil der ikke foreligge tilregnelighed til lovovertrædelsen.
Først når der er blevet udstedt et påbud om at nedbringe det
samlede ejerskab af kvoteandele, og dette påbud ikke er ble-
vet efterkommet, vil den manglende overholdelse af påbud-
det kunne straffes med bøde.
Efter den gældende bestemmelse i fiskerilovens § 130, stk.
2, kan der i regler fastsat i medfør af loven fastsættes straf i
form af bøde for overtrædelse eller forsøg på overtrædelse
af reglerne. Denne hjemmel påtænkes anvendt ved overtræ-
delser af de nye regler om grænser for ejerskab af kvotean-
dele, som vil blive fastsat i medfør af den foreslåede § 35,
stk. 2.
Efter fiskerilovens § 132, stk. 1, kan fisk, som er fanget i
strid med loven eller i regler fastsat i medfør af loven eller
værdien heraf, konfiskeres. Såfremt rettighedshaveren har
overtrådt kvotekoncentrationslofterne, og dette har medført
en udnyttelse af kvoteandelene, ud over grænserne for det
samlede ejerskab af kvoteandele, vil dette være at betragte
som overfiskeri i strid med loven, hvorved disse mængder
eller værdien heraf efter de gældende regler vil kunne konfi-
skeres. Der bør dog ikke ske konfiskation i situationer, hvor
overtrædelse af grænserne for ejerskab af kvoteandele skyl-
des andre personer eller selskabers handling eller udefra-
kommende begivenheder, som ejeren ikke vil have indfly-
delse på.
Overtrædelser af reglerne om kvotekoncentrationer vil såle-
des kunne sanktioneres både med bøde og med konfiskation
efter de nugældende regler og praksis, og der er derfor ikke
brug for en ny hjemmel i forhold til disse typer sanktione-
ring af overtrædelserne.
2.2.3. Den foreslåede ordning
2.2.3.1. Pligt til at afgive oplysninger
For at kunne udøve en effektiv kontrol med reglerne om øv-
re grænser for ejerskab af kvoteandele foreslås, at der i §
112, stk. 1, tilføjes en bemyndigelse som et nyt nr. 4, hvor-
efter ministeren kan fastsætte nærmere regler om afgivelse
og behandling af oplysninger om og dokumentation for øko-
nomiske mellemværender vedrørende ejere og medejere af
kvoteandele, herunder også fra disse personers eksterne råd-
givere og pengeinstitutter, dog ikke fra advokater.
Med bestemmelsen vil kontrolmyndighederne kunne afkræ-
ve oplysninger og dokumentation vedrørende økonomiske
mellemværender fra både ejere og medejere af kvoteandele,
fra denne personkreds eksterne rådgivere, eksempelvis revi-
sorer, samt fra pengeinstitutter og andre personer eller sel-
skaber i øvrigt, eksempelvis skibsmæglere, som kan tænkes
at ligge inde med oplysninger om eller dokumentation for
økonomiske mellemværender mellem ejere eller medejere af
kvoteandele.
Oplysningspligten omfatter enhver relevant oplysning om
og dokumentation vedrørende økonomiske mellemværen-
der, der skal medregnes i opgørelsen af ejerskabet af kvo-
teandele jf. den foreslåede § 35. Det kunne eksempelvis væ-
re aftaler og kontrakter, samt oplysninger om låneforhold,
sikkerhedsstillelse og banktransaktioner. Oplysningspligten
gælder også for forhold, som måtte omhandle eventuelle
tredjemænd, der antages at optræde som mellemmand mel-
lem ejere og medejere af kvoteandele. Med oplysningsplig-
ten vil det være muligt at afstemme og kontrollere indsendte
oplysninger med oplysninger fra tredjeparter.
For så vidt angår revisorer er pligten til på anmodning af
kontrolmyndigheden at indgive oplysninger en fravigelse af
revisorers tavshedspligt, jf. revisorlovens § 30. Afvigelsen
skønnes nødvendig, idet det vurderes, at netop revisorer ofte
vil have et indblik i og viden om en persons eller virksom-
heds regnskaber og forretningsforhold, som kan have betyd-
ning for opgørelsen af det samlede ejerskab af kvoteandele i
en given sag.
Oplysningspligten foreslås ikke at omfatte advokater, idet
advokaters særlige tavshedspligt, jf. retsplejelovens § 170,
stk. 1, findes at veje højere end behovet for kontrolmyndig-
9
hederne til at kunne indhente oplysninger om økonomiske
mellemværender hos en persons eller en virksomheds advo-
kat.
Ved afkrævning af oplysninger vil kontrolmyndighederne
skulle iagttage reglerne i lov om retssikkerhed ved forvalt-
ningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter
(retssikkerhedsloven), jf. lov nr. 442 af 9. juni 2004 med se-
nere ændringer. Det vil blandt andet betyde, at princippet
om retten til ikke at inkriminere sig selv også gælder i tilfæl-
de af en pligt til at afgivelse oplysninger til det offentlige.
2.2.3.2. Adgang uden retskendelse
Det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 5 i §117, hvorefter
kontrolmyndigheden til kontrol med overholdelsen af øvre
grænser for ejerskab af kvoteandele vil være berettiget til
hos ejere eller medejere af kvoteandele, mod behørig legiti-
mation og uden retskendelse, at efterse enhver form for do-
kumentation vedrørende økonomiske mellemværender di-
rekte eller gennem ét eller flere mellemled med andre ejere
eller medejere af kvoteandele, herunder materiale i elektro-
nisk form, og at kontrolmyndigheden bliver berettiget til at
få adgang til ethvert forretningslokale, hvor sådant materiale
opbevares.
Hjemlen skal give mulighed for at udføre kontrolbesøg,
hvor rigtigheden af de indberettede oplysninger efterprøves,
jf. afsnit 2.1.3.4. Desuden skal det være muligt at kontrolle-
re, om der eksisterer økonomiske mellemværender af rele-
vans for opgørelsen af det samlede ejerskab ud over, hvad
der er indberettet af ejere og medejere af kvoteandele, her-
under også indirekte mellemværender via en eller flere mel-
lemmænd. Kontrollen kan vedrøre både økonomiske mel-
lemværender i erhvervsmæssigt regi såvel som mellemvæ-
render i privat regi, når blot de direkte eller indirekte udgør
et mellemværende mellem ejere eller medejere af kvotean-
dele, som er omfattede af eller vurderes at kunne have be-
tydning for opgørelsen af det samlede ejerskab af kvotean-
dele.
For at kunne udføre en effektiv kontrol, bør kontrolmyndig-
heden derfor have adgang til alle oplysninger vedrørende
økonomiske mellemværender i det omfang, at disse er rele-
vante ved opgørelsen af det samlede ejerskab af kvoteande-
le. Kontrolmyndigheden bør ligeledes have fysisk adgang til
ethvert forretningslokale, hvor disse oplysninger opbevares.
Oplysningerne forventes normalt at være tilgængelige i form
af fysisk eller elektronisk materiale, såsom regnskabsmateri-
ale, herunder bilag, bankudskrifter, e-mail, tekstbeskeder
m.v.
Den foreslåede bestemmelse er afgrænset til alene at gælde
adgang til forretningslokaler hos ejere og medejere af kvo-
teandele, det være sig fysiske personer og juridiske perso-
ner, som udgør den personkreds, som grænserne for ejerskab
af kvoteandele gælder for. Bestemmelsen hjemler således
ikke adgang hos denne personkreds eksterne rådgivere, ad-
vokater, revisorer eller bankforbindelser m.v. ligesom der
ikke er adgang til private boliger. Er der behov for adgang
hos andre end ejere eller medejere af kvoteandele eller ad-
gang til private boliger, skal der således indhentes en dom-
merkendelse efter retsplejelovens almindelige bestemmel-
ser.
Kontrollen med overholdelse af de øvre grænser for det
samlede ejerskab af kvoteandele forventes at ville bestå bå-
de af en administrativ dokumentkontrol og af kontrolbesøg.
Kontrollen forventes tilrettelagt således, at kontrollen pri-
mært vil ske på grundlag af de oplysninger om økonomiske
mellemværender, som ejerne eller medejere af kvoteandele
vil have pligt til at indberette til kontrolmyndighederne, jf.
omtalen i afsnit 2.1.3.4, samt på grundlag af andre relevante
oplysninger, som kontrolmyndighederne måtte være i besid-
delse af. Finder kontrolmyndigheder behov for at indhente
yderligere oplysninger, forventes dette typisk at ville ske
ved at anmode ejere eller medejere af kvoteandele eller an-
dre personer eller selskaber om at udlevere oplysninger om
eller dokumentation for konkrete forhold i medfør af pligten
til at afgive oplysninger og dokumentation til kontrolmyn-
dighederne, jf. omtalen i afsnit 2.2.3.1.
Det vurderes, at der vil være et særligt behov for adgang til
kontrol uden retskendelse over for ejere eller medejere af
kvoteandele, mens samme behov ikke vurderes at ville være
til stede over for andre personer eller selskaber. Behovet kan
dels opstå i forbindelse med rutinemæssig kontrol af indbe-
rettede oplysninger om økonomiske mellemværender, dels i
forbindelse med en antagelse om, at der ikke er sket den lov-
pligtige indberetning af disse oplysninger.
Den rutinemæssige kontrol forventes at ville udgøre langt
hovedparten af alle kontrolbesøg og forventes ligeledes at
ville udgøre et ikke ubetydeligt antal på årsbasis. En fravi-
gelse af retsplejelovens almindelige regler om forudgående
indhentelse af retskendelse vurderes derfor at ville medføre
en betydelig administrativ lempelse både for domstolene og
for kontrolmyndighederne, uden at retssikkerheden for de
berørte personer eller selskaber vurderes at ville blive bragt i
fare.
Ved kontrolmyndighedernes anvendelse af retten til adgang
uden retskendelse vil kontrolmyndighederne skulle iagttage
reglerne i retssikkerhedsloven. Det vil blandt andet betyde,
at adgang uden retskendelse kun må ske på betingelse af, at
mindre indgribende foranstaltninger ikke er tilstrækkelige,
at adgangen uden retskendelse står i rimeligt forhold til for-
målet her med indgrebet og at indgrebet sker så skånsom
som omstændighederne tillader. Videre skal et kontrolbesø-
get varsles senest 14 dage inden det gennemføres, med min-
dre formålet med kontrollen derved forspildes. Det skønnes,
at der på årsbasis kun i meget få tilfælde vil være behov for
at fravige kravet om varsling og gennemføre en uvarslet
kontrol. Det følger endvidere af retssikkerhedsloven, at så-
fremt der med rimelig grund er mistanke om et strafbart for-
hold, kan kontrollen alene gennemføres efter retsplejelovens
regler om strafferetsplejen, med mindre den mistænkte
skriftligt giver samtykke til gennemførelse af kontrollen.
10
Endelig fastslår loven, at princippet om retten til ikke at in-
kriminere sig selv også gælder i tilfælde af en pligt til at af-
givelse oplysninger til det offentlige.
2.2.3.3. Indefrysning, påbud om afvikling og bortfald
Med forslaget til § 35, stk. 2, nr. 4-6, foreslås det, at ministe-
ren bemyndiges til at fastsætte regler om indefrysning af
årsmængder tildelt på baggrund af kvoteandele, om at give
påbud om nedbringelse af ejerandele samt om bortfald af
kvoteandele ved overskridelse af de øvre grænser for ejer-
skab af kvoteandele.
I reglerne vil der blive skelnet mellem, om overskridelsen af
kvoteloftet skyldes ejeren af kvoteandelens egne handlinger,
eller om overskridelsen skyldes andres handlinger eller ude-
frakommende begivenheder, som ejeren ikke har indflydelse
på. Retsvirkningerne vil være forskellige i disse to situatio-
ner.
I den første situation bringer ejeren af kvoteandel sig over et
kvoteloft ved egen handling. Dette omfatter også tilfælde,
hvor aktører kunne og burde vide, at deres økonomiske en-
gagementer ville medføre en overtrædelse af kvotelofterne. I
disse tilfælde skal der gives et påbud om nedbringelse af
ejerandelene med en kort frist. Desuden skal årsmængderne,
tildelt på grundlag af de overskydende andele, indefryses, så
fiskeren ikke kan fiske på disse, indtil det samlede ejerskab
igen er bragt under grænsen. Er ejerskabet af kvoteandele
ikke bragt under kvotelofterne inden for den kortere frist,
bortfalder ejerskabet af de overskydende kvoteandele, og
disse andele overgår til Fiskefonden.
I den anden situation kommer fiskerens samlede ejerskab af
kvoteandele over kvotelofterne som følge af hændelser, som
fiskeren ikke har indflydelse på. I disse tilfælde skal der li-
geledes gives et påbud om nedbringelse af ejerandelene,
men ud fra en proportionalitetsbetragtning gives der en læn-
gere frist på eksempelvis op til 2 år til lovliggørelsen. Mod-
sat førstnævnte situation indefryses de overskydende andele
ikke, det vil sige, at fiskeren kan fortsætte med at fiske års-
mængderne tildelt på grundlag af kvoteandelene. Er ejerska-
bet af kvoteandele ikke bragt under kvotelofterne inden for
fristen, bortfalder ejerskabet til de overskydende kvoteande-
le, og disse andele overgår til Fiskefonden.
Efterlevelsen af påbud om at nedbringe de samlede kvotean-
dele vil både kunne ske ved frasalg af helt eller delvist ejede
kvoteandele, såvel som ved opsigelse eller afvikling af øko-
nomiske engagementer, der resulterer i medregning af kvo-
teandele i opgørelsen. En aftale om et økonomisk mellem-
værende vil i sagens natur ikke kunne bortfalde efter udløbet
af fristen, idet den ikke beror på rettigheder udstedt af det
offentlige. Derfor er det kun kvoteandele, der tilhører den,
som overskrider kvotekoncentrationsgrænsen, der vil kunne
bortfalde.
Med forslaget til § 35, stk. 2, nr. 7, foreslås det, at ministe-
ren bemyndiges til at fastsætte regler om overgangsordnin-
ger. Der vil i forbindelse med overgangen til de nye regler
kunne være tilfælde, hvor et krav om nedbringelse af ejer-
skabet af kvoteandele vil kunne udgøre et ekspropriativt ind-
greb efter grundlovens § 73, medmindre de berørte selska-
ber eller personer får en passende periode til at nedbringe
ejerskabet. Det forudsættes, at der ved udmøntningen af be-
myndigelsen tages højde herfor, så der ikke bliver tale om
ekspropriation. I disse tilfælde vil de berørte selskaber og
personer således få en passende periode til at nedbringe ejer-
skabet.
2.2.4. Behandling af personoplysninger
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske perso-
ner i forbindelse med behandling af personoplysninger og
om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse
af direktiv nr. 95/46/EF (databeskyttelsesforordningen) vil
gælde for behandling af en stor del af de omtalte oplysnin-
ger vedrørende økonomiske mellemværender, idet der direk-
te eller indirekte vil være tale om personoplysninger vedrø-
rende fysiske personer, der helt eller delvis indsamles ved
hjælp af automatisk databehandling, jf. databeskyttelsesfor-
ordningens artikel 2, stk. 1.
De indsamlede oplysninger skal behandles og opbevares i
overensstemmelse med regler om god databehandlerskik.
Behandlingen af personoplysninger skal være lovlig, rimelig
og gennemsigtig, og oplysningerne må alene behandles ved
udtrykkeligt angivne og legitime formål, og må ikke videre-
behandles på en måde, der er uforenelig med disse formål.
Derudover stiller forordningen krav om, at oplysningerne,
der behandles, skal være tilstrækkelige, relevante og be-
grænsede til, hvad der er nødvendigt i forhold til de formål,
hvortil de behandles. Samtidig stilles der krav om, at oplys-
ningerne er korrekte og om nødvendigt ajourførte, at urigti-
ge oplysninger straks slettes eller berigtiges, og at de kun
opbevares, så længe der er et sagligt formål herfor.
For løbende at kunne udføre en effektiv kontrol med, at de
oplysninger der indsendes er korrekte, vurderes det at blive
nødvendigt at kunne sammenholde oplysningerne med op-
lysninger i øvrige offentlige registre. Her tænkes især på
regnskabs- og skatteoplysninger, der for eksempel vil kunne
være et behov for at samkøre med registre om indgivne skat-
teoplysninger. Efter databeskyttelsesforordningen er der ik-
ke et udtrykkeligt krav om, at der skal være en direkte lov-
hjemmel til samkøring i kontroløjemed. Dog vil samkøring i
kontroløjemed skulle leve op til de almindelige principper
og regler om behandling af personoplysninger.
Eftersom samkøring i kontroløjemed vurderes af være ind-
gribende over for borgeren, vil samkøringen stille krav om
skærpet opmærksomhed på kravene i databeskyttelsesfor-
ordningens artikel 5 om principper for behandling af perso-
noplysninger, herunder proportionalitetsprincippet samt kra-
vene om god databehandlerskik. Justitsministeriet har i for-
bindelse med fremsættelsen af forslag til databeskyttelseslo-
ven vurderet, at særligt forordningens artikel 5 og artikel 6,
stk. 4, om principper for behandling af personoplysninger,
11
herunder proportionalitetsprincippet og princippet om for-
målsbegrænsning, yder en tilstrækkelig stærk beskyttelse til
de registrerede samtidig med, at forordningen sikrer rum for
offentlige myndigheders saglige behov for at kunne samkøre
personoplysninger i kontroløjemed. Forordningen stiller
krav om, at viderebehandling til et andet formål end det op-
rindelige tænkte, jf. artikel 6, stk. 4, kun er lovlig, hvis det er
baseret på samtykke til viderebehandlingen, på EU-retten el-
ler dansk ret i overensstemmelse med artikel 23, stk. 1, eller
hvis det nye formål kan anses for ikke at være uforeneligt
med det oprindelige indsamlingsformål.
2.3. Produktionsafgiftsfondenes bestyrelser
2.3.1. Gældende ret
Fiskerilovens kapitel 17 omhandler administrationen af pro-
duktionsafgifter. Efter § 104, stk. 1, udpeger fiskeriministe-
ren fondenes bestyrelse efter indstilling fra interesseorgani-
sationerne. Producent- og brancheorganisationer afgiver ind-
stilling om 2/3 af bestyrelsernes medlemmer, mens Forbru-
gerrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Danmarks
Frie Forskningsfond i fællesskab afgiver indstilling om 1/3
af bestyrelsernes medlemmer.
På nuværende tidspunkt er der alene nedsat én produktions-
afgiftsfond, Fiskeafgiftsfonden, jf. bekendtgørelse nr. 1392
af 10. december 2010 om produktionsafgift på fisk landet af
danske fiskerfartøjer.
2.3.2. Udenrigsministeriets overvejelser
Fiskeafgiftsfondens primære formål er at styrke fiskerier-
hvervets udvikling gennem uddeling af midler, der opkræ-
ves som produktionsafgifter i dansk fiskeri. Henset til, at
fondens midler er offentlige midler bør repræsentationen for
offentlige interesser styrkes. Dette kan ske ved at øge ande-
len af repræsentanter for offentlige interesser i bestyrelserne.
Repræsentanter for producent- og brancheinteresser bør dog
fortsat udgøre et flertal i bestyrelsen.
2.3.3. Den foreslåede ordning
Med forslaget til ændring af § 104, stk. 1, vil en bestyrelse
for en produktionsafgiftsfond få en ændret sammensætning,
således at repræsentationen for offentlige interesser i besty-
relsen styrkes. Repræsentanter for offentlige interesser er
eksempelvis repræsentanter fra forbrugerorganisationer, ar-
bejdstagerorganisationer, forskningssektoren samt natur- og
miljøorganisationer.
Det foreslås derfor, at producent- og brancheinteresser frem-
over får indstillingsret for så vidt angår 6/11 af bestyrelsens
medlemmer, mod nu 2/3 af medlemmerne, mens offentlige
interesser fremover får indstillingsret for så vidt angår 5/11
af bestyrelsens medlemmer, mod nu 1/3 af medlemmerne.
Repræsentanter for producent- og brancheinteresser vil såle-
des fortsat udgøre et flertal i bestyrelsen.
Det foreslås tillige, at der ikke nævnes specifikke organisati-
oner i loven for så vidt angår repræsentanter for offentlige
interesser, således som det på tilsvarende vis er tilfældet i
den gældende formulering af bestemmelsen for så vidt angår
producent- og brancheinteresser. I stedet foreslås det, at de
specifikke organisationer benævnes som repræsentative or-
ganisationer for offentlige interesser.
Den præcise sammensætning af en bestyrelse følger af be-
myndigelsen til fiskeriministeren til at udpege fondenes be-
styrelser, jf. den gældende bestemmelse i § 104, stk. 1, 1.
punktum.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekven-
ser for det offentlige
For så vidt angår forslagene i relation til øvre grænser for
det samlede ejerskab af kvoteandele vil de økonomiske og
administrative konsekvenser for staten bestå af øget sagsbe-
handling og kontrol af indberetninger om økonomiske mel-
lemværender af relevans for opgørelserne af, om ejere eller
medejere af kvoteandele overholder de øvre grænser for
ejerandele.
Med lovforslaget indføres en helt ny måde at opgøre er-
hvervsfiskeres ejerandele af de danske fiskekvoter, som for-
udsætter væsentligt ændrede sagsgange i den daglige admi-
nistration af fiskekvoterne. For at understøtte forvaltningen
af regelsættet skal der udvikles et nyt IT-system, hvortil der
kan ske indberetning, og som i så høj grad som muligt vil
blive baseret på automatisk IT-baseret sagsbehandling af op-
lysningerne om ejerskab af kvoteandele for at bl.a. at be-
grænse sagsbehandlingstider og fejl. Det må dog forventes,
at der fortsat vil være et vist omfang af manuel sagsbehand-
ling, særligt i opstartsfasen af det nye reguleringssystem.
Til udvikling af IT-systemer og etableringen af nye admini-
strative sagsgange må der forventes en indkøringsperiode på
½-1 år fra lovens ikrafttræden, inden administrationen er
fuldt på plads. Da lovgivningen ikke ligner andre lovgiv-
ningsområder, må der forudses en vis risiko for, at udvikling
af IT-systemerne bliver mere kompleks end forudset, herun-
der også som følge af de skærpede krav til databeskyttelse.
Det vurderes, at principperne for digitaliseringsklar lovgiv-
ning er fulgt.
Forslagets økonomiske konsekvenser for staten vil omfatte
dels personaleudgifter til øget administration og kontrol,
dels udgifter til udvikling og drift af understøttende IT-sy-
stemer. Personaleudgifterne, herunder til etablering og drift
af et særligt revisionsteam, som vil få til opgave at føre kon-
trol med overholdelse af reglerne om kvotekoncentrationer,
vurderes at ville udgøre ca. 6 mio. kr. årligt. Udgifterne til
udvikling og drift af nye elementer til det eksisterende fiske-
ri-IT-system til indberetning af oplysninger om økonomiske
engagementer og til opgørelse af kvoteregnskabet vurderes
at ville udgøre ca. 5 mio. kr. årligt i perioden 2019-2023, og
herefter 0,5 mio. kr. årligt til vedligeholdelse af systemet.
12
Udgifterne kan ikke afholdes inden for ministerområdets
samlede bevilling på de loftbelagte konti.
Forslaget vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser
for regioner og kommuner.
Forslaget om ændring af produktionsafgiftsfondenes besty-
relser vurderes ikke at have økonomiske og administrative
konsekvenser for staten, regioner og kommuner.
4. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet mv.
For erhvervsfiskere, erhvervsfiskerselskaber og andre ejere
eller medejere af kvoteandele vil der med forslaget blive
lagt yderligere begrænsninger på mulighederne for ejerskab
af andele af danske fiskekvoter. Disse begrænsninger vurde-
res dog ikke at ville have væsentlige erhvervsøkonomiske
konsekvenser.
Forslaget vurderes at ville have en vis adfærdsvirkning for
erhvervsfiskere, som ejer kvoteandele tæt på eller over loftet
for kvoteejerandele, idet der med den nye opgørelsesmetode
vil blive medregnet kvoteandele, som hidtil ikke har indgået
i kvoteregnskabet. Disse fiskere må fremover forventes at
ville være mere tilbageholdende med at erhverve nye kvo-
teandele og med at ville engagere sig økonomisk i forhold til
andre erhvervsfiskere.
Ejere eller medejere af kvoteandele, som efter de nuværende
regler ejer kvoteandele tæt på lofterne for ejerskab, og som
samtidig har økonomiske engagementer med andre ejere el-
ler medejere af kvoteandele, vil fremover kunne komme i en
situation, hvor de ifølge de nye regler vil få en samlet ejer-
andel, som vil overstige lofterne. Disse fiskere vil blive på-
lagt at reducere deres kvoteandele gradvist over en længere
årrække, enten ved at afhænde ejede kvoteandele, eller ved
at afhænde økonomiske engagementer med andre fiskere.
Denne afhændelse vurderes dog ikke at ville have væsentli-
ge erhvervsøkonomiske konsekvenser, idet afhændelsen vil
skulle ske over en længere tidsperiode.
Med forslaget vil ejere eller medejere af kvoteandele skulle
indberette, hvis de har direkte eller indirekte økonomiske
mellemværender (lån, kaution, sikkerhedsstillelse m.v.) med
andre ejere eller medejere af kvoteandele. Disse indberetnin-
ger vil skulle foretages for såvel mellemværender, der vil
være indgået før tidspunktet for lovens ikrafttrædelse, som
for fremtidig indgåelse af økonomiske mellemværender. For
at begrænse den administrative byrde for erhvervet forven-
tes det, at der vil ske en begrænsning af, hvilke økonomiske
mellemværender, der vil skulle medregnes og indberettes,
herunder en undtagelse for økonomiske mellemværender
med pengeinstitutter og realkreditinstitutter mv., samt at der
vil blive fastsat en bagatelgrænse på et niveau, som skønnes
at ville fritage en lang række mindre økonomiske mellem-
værender fra medregning og indberetning.
Til brug for administration af reguleringsmodellen forventes
der at blive etableret et IT-system, hvortil der vil kunne ske
indberetning. Ved ikrafttrædelsen af den nye reguleringsmo-
del forventes det, at der vil skulle ske en første indberetning
for alle eksisterende økonomiske mellemværender. Herefter
forventes det, at der alene vil skulle ske indberetning, når
der bliver etableret nye mellemværender eller når mellem-
værender bliver ændret eller afviklet. Det kan eventuelt bli-
ve aktuelt med en årlig indberetning af status på alle mel-
lemværender. De præcise regler for indberetning vil blive
fastlagt i bekendtgørelse i medfør af den foreslåede § 34,
stk. 2.
Da der ikke findes et centralt register eller lignende over lå-
neforhold og andre økonomiske mellemværender mellem er-
hvervsfiskere og andre ejere eller medejere af kvoteandele,
er det svært at vurdere omfanget af de økonomiske mellem-
værender, som vil blive omfattet af indberetningspligten og
af de heraf følgende begrænsninger i henhold til de nye kvo-
tekoncentrationsregler. Det skønnes dog, at antallet af øko-
nomiske mellemværender af relevans for reguleringsmodel-
lem er relativt beskedent, ikke mindst henset til den under
afsnit 2.1.3.2. foreslåede afgrænsning. Det er derfor ikke
muligt at kvantificere de administrative konsekvenser yder-
ligere.
Forslaget vurderes således samlet set ikke at have væsentli-
ge erhvervsøkonomiske konsekvenser.
Forslaget om ændring af produktionsafgiftsfondenes besty-
relser har ingen erhvervsøkonomiske konsekvenser.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for bor-
gerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 13. septem-
ber 2018 til den 12. oktober 2018 været i høring hos følgen-
de organisationer og myndigheder m.v.:
3F-Transportgruppen, Advokatsamfundet, Arbejdsbevægel-
sens Erhvervsråd, Atlantic Shipping, Brancheforeningen
Dansk Skaldyrsopdræt, Danish Seafood Association, Dan-
marks Fiskehandlere, Danmarks Fiskeriforening Producen-
torganisation, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks
Pelagiske Producentorganisation, Danmarks Skibsmægler-
forening, Danmarks Sportsfiskerforbund, Dansk Akvakul-
tur, Dansk Amatørfiskeriforening, Dansk Erhverv, Dansk
Fritidsfiskerforbund, Dansk Kystfiskerforbund, Dansk Kyst-
fiskerforening, Dansk Åleproducentforening, Danske Hav-
ne, Danske Speditører, Den Danske Dommerforening, DI
Fødevarer, DI Handel, DTU Aqua, Greenpeace, Ferskvands-
fiskerforeningen for Danmark, Fiskeindustriens Arbejdsgi-
13
verforening, Fiskeriets Arbejdsmiljøråd, Foreningen af Fi-
skeauktioner og Samlercentraler i Danmark, Foreningen
Muslingeerhvervet, Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri,
FSR – danske revisorer, Landbrug og Fødevarer, Levende
Hav, Marine Ingredients Denmark, NOAHs Sekretariat,
OCEANA, WWF.
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgif-
ter¬(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-
før »Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgif-
ter¬(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,
anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Lovforslaget forventes at medføre
merudgifter for staten på 6 mio. kr.
årligt til sagsbehandling og kontrol,
samt merudgifter på 5,0 mio. kr. år-
ligt i 2019-2023 til udvikling og drift
af IT-system og herefter 0,5 mio. kr.
årligt til vedligeholdelse af systemet.
Forslaget har ingen økonomiske kon-
sekvenser for regioner og kommuner.
Implementeringskonsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Lovforslaget forventes at medføre
væsentligt ændrede sagsgange i den
daglige administration af fiskekvoter-
ne. For at understøtte forvaltningen af
regelsættet skal der udvikles et nyt
IT-system.
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Lovforslaget forventes ikke at medfø-
re merudgifter for erhvervet.
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Lovforslaget forventes i meget be-
grænset omfang at medføre øgede ad-
ministrative byrder.
Administrative konsekvenser for bor-
gerne
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Inge Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
Er i strid med de fem principper for im-
plementering af erhvervsrettet EU-re-
gulering
Ja Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Den gældende definition af begrebet bestemmende indfly-
delse findes i § 13, nr. 4, i bekendtgørelse nr. 1604 af 19. de-
cember 2017 om regulering af fiskeriet i 2014-2020 (regule-
ringsbekendtgørelsen), og er defineret som muligheden for
at træffe bestemmelse af økonomisk og driftsmæssig karak-
ter i forbindelse med fangst og landing samt overdragelse
ved salg af kvoteandele og leje af årsmængder. Efter denne
definition sker vurderingen af, om en person eller et selskab
har adgang til bestemmende indflydelse, på et konkret sub-
jektivt grundlag. Den nuværende definition læner sig således
op ad definitionen af begrebet, som det kendes i selskabs-
og selskabsskattelovgivningen, men er dog ikke fuldt iden-
tisk hermed.
Med forslaget til § 3, nr. 8, vil begrebet ”bestemmende ind-
flydelse” blive defineret som muligheden for gennem øko-
nomiske mellemværender direkte eller indirekte at påvirke
økonomiske eller driftsmæssige dispositioner foretaget af en
person eller et selskab. Med forslaget vil begrebet blive defi-
neret i selve loven. Samtidig vil begrebet blive objektivise-
ret, hvorefter alle økonomiske mellemværender mellem ak-
tører i fiskerierhvervet vil antages at give kreditor mulighed
for, at påvirke økonomiske og driftsmæssige dispositioner
foretaget af debitor, herunder en mulighed for at udøve en
bestemmende indflydelse over debitors ejerskab af kvotean-
dele, uagtet om denne mulighed vil være rent hypotetisk.
Med den foreslåede definition fjernes således det subjektive
element i det gældende begreb, nemlig vurderingen af, om
14
der foreligger en faktisk mulighed for långiveren for at udø-
ve indflydelse på låntagerens dispositioner. Herefter vil kvo-
teandele ejet af en person eller et selskab, der direkte eller
indirekte har et økonomisk mellemværende med den person
eller det selskab, hvis ejerskab opgøres, skulle tælle for-
holdsmæssigt med i opgørelsen, og dette uanset om det øko-
nomiske mellemværende mv. bliver anvendt til opkøb af
kvoteandele eller bliver anvendt til andre formål.
Begrebet bestemmende indflydelse vil, ligesom det gælden-
de begreb, afvige fra definitionen af det enslydende begreb i
selskabs-, regnskabs-, og selskabsskatteretlige sammenhæn-
ge. Hvor der i selskabsretten således kræves forvaltnings-
mæssige og/eller økonomiske beføjelser knyttet til en ejen-
domsret, for at der kan være tale om en bestemmende ind-
flydelse, vil der her modsat være tale om økonomiske befø-
jelser, der vil knytte sig til en fordringsret. Begrebet vil såle-
des fravige fra definitioner i øvrig lovgivning, vedrørende
vurderingen af koncernretlige forbindelser.
Begrebet forventes alene anvendt i forbindelse med opgørel-
se af, om de øvre grænser for ejerskab af kvoteandele vil
være overholdt, jf. bemærkningerne forslagets til § 1, nr. 2.
Herefter vil kvoteandele ejet af en person eller et selskab,
der direkte eller indirekte har et økonomisk mellemværende
med den person eller det selskab, hvis ejerskab opgøres,
skulle tælle forholdsmæssigt med i opgørelsen, og dette uan-
set om det økonomiske mellemværende mv. bliver anvendt
til opkøb af kvoteandele eller bliver anvendt til andre for-
mål.
Til nr. 2
De gældende grænser for samlede ejerskab af kvoteandele,
også kaldet kvotekoncentrationsregler, fremgår af regule-
ringsbekendtgørelsen, som fastsætter regler for udøvelsen af
det erhvervsmæssige fiskeri med hjemmel i fiskerilovens §
34. Fiskeriloven omtaler ikke grænser for det samlede ejer-
skab af kvoteandele.
Med forslaget til § 35, stk. 1, foreslås det, at den erhvervs-
mæssige udnyttelse af ressourcerne, jf. lovens § 34, vil skul-
le begrænses af øvre grænser for en persons og et selskabs
samlede ejerskab af kvoteandele, hvori der vil skulle med-
regnes en personens eller et selskabets helt eller delvist eje-
de kvoteandele samt forholdsmæssigt kvoteandele helt eller
delvist ejet af andre personer eller selskaber, som førstnævn-
te person eller selskab vil have adgang til at udøve bestem-
mende indflydelse på.
Den foreslåede § 35, stk. 1, fastsætter princippet om, at den
danske kvoteadministration vil skulle begrænses af øvre
grænser for en person eller et selskabs ejerskab af danske
kvoteandele, også kaldet kvotekoncentrationslofter. Videre
foreslås det, at der i opgørelse af, om grænserne for ejerskab
af kvoteandele vil være overholdt, som hidtil vil skulle ind-
gå de kvoteandele, som en person eller et selskab ejer helt
eller delvist. Som et nyt element vil der også forholdsmæs-
sigt skulle medregnes kvoteandele ejet af andre personer el-
ler selskaber, som personen, hvis samlede ejerskab opgøres,
vil have adgang til at udøve bestemmende indflydelse over
gennem økonomiske mellemværender, jf. bemærkningerne
til forslagets § 1, nr. 1. Det vil eksempelvis gælde lån, kau-
tion eller sikkerhedsstillelse, som vil være ydet til andre er-
hvervsfiskere, erhvervsfiskerselskaber, samt andre ejere el-
ler medejere af kvoteandele.
Med forslaget til § 35, stk. 2, foreslås det, at ministeren for
fiskeri og ligestilling får bemyndigelse til at fastsætte regler
om øvre grænser for det samlede ejerskab af kvoteandele, jf.
stk. 1. Med bemyndigelsen vil ministeren blandt andet kun-
ne fastsætte regler om de konkrete øvre grænser. Videre op-
remses i bestemmelsen en ikke-udtømmende liste af ele-
menter, som ministeren kan fastsætte regler om.
Med forslaget til § 35, stk. 2, nr. 1, foreslås det, at ministe-
ren for fiskeri og ligestilling får bemyndigelse til at fastsætte
regler om opgørelse af helt eller delvist ejede kvoteandele.
Med bestemmelsen sigtes mod det første element i opgørel-
sen af ejerskab, nemlig de kvoteandele, som personen eller
selskabet helt eller delvist ejer som ejer eller medejer af et
fiskefartøj, eller som ejer eller medejer af et erhvervsfisker-
selskab, herunder også via flere selskabsled. Disse kvotean-
dele er de egentlige kvoteandele, som giver ret til at fiske en
bestemt andel af den danske kvote for en given art i et gi-
vent område. Disse kvoteandele er udtrykt i promiller af den
danske kvote og indgår som hidtil i opgørelsen.
I forslaget til § 35, stk. 2, nr. 2, foreslås det, at ministeren
for fiskeri og ligestilling får bemyndigelse til at fastsætte
regler om afgrænsning af, omregning til og opgørelse af
kvoteandele, der vil være adgang til at udøve en bestemmen-
de indflydelse på.
For at begrænse de administrative byrder, som regulerings-
modellen vil medføre og med henblik på opnå en relativ en-
kel reguleringsmodel, forventes det, at der vil blive fastsat
regler, hvorefter visse typer af økonomiske mellemværender
undtages fra at skulle medregnes i opgørelsen af det samlede
ejerskab, ligesom der forventes fastsat en bagatelgrænse for,
om økonomiske mellemværender skal medregnes i opgørel-
sen. Afgrænsningen vil ske ud fra en vurdering af, om det
vil være relevante at medtage økonomiske mellemværender
ved opgørelsen af, om kvotekoncentrationslofterne er over-
holdt, eksempelvis enten på baggrund af mellemværendets
natur eller størrelse.
Eksempelvis forventes det at undtage økonomiske mellem-
værender med pengeinstitutter, realkreditinstitutter og skibs-
kreditinstitutter, idet det må antages, at det forhold, at en fis-
ker har indeståender i en bank, og at banken udlåner penge
til andre fiskere, i sagens natur ikke giver indlåneren nogen
form for direkte eller indirekte indflydelse på de økonomi-
ske og driftsmæssige dispositioner, som en låntager i banken
måtte foretage. Tilsvarende antagelse må gælde i forhold til
realkredit- og skibskreditinstitutter, hvis en fisker ”låner”
penge i form af køb af obligationer fra et af disse. Syns-
punktet understøttes af, at økonomiske engagementer med
15
penge- og realkreditinstitutter er reguleret i den finansielle
lovgivningen og er omfattet af restriktioner i forhold til at
drive øvrig erhvervsmæssig virksomhed, og i øvrigt er un-
derlagt offentligt tilsyn af Finanstilsynet. Undtagelse vil li-
geledes begrænse antallet af tvivlstilfælde, hvor der mellem
forvaltningen og fiskeren vil kunne opstå uenighed om,
hvorvidt et mellemværende vil skulle medregnes eller ej, li-
gesom man vil begrænse tvivlsspørgsmål om værdiansættel-
sen af for eksempel fysiske genstande og immaterielle ret-
tigheder.
Tilsvarende forventes der fastsat en bagatelgrænse, hvoref-
ter en række mindre økonomiske mellemværender ikke skal
medregnes som kvoteandele i opgørelse af det samlede ejer-
skab af kvoteandele. En sådan bagatelgrænse vil kunne fast-
sættes ud fra flere forskellige parametre. Grænsen vil ek-
sempelvis kunne fastsættes ud fra værdien af et givent mel-
lemværende eller ud fra den samlede værdi af alle mellem-
værender mellem to parter ud fra den betragtning, at der skal
et økonomisk mellemværende af en betragtelig størrelse til,
for at kreditoren vil kunne få indflydelse på kvoteandele af
betydning i forhold til grænserne for ejerskab. Grænsen vil
også kunne fastsættes ud fra størrelsen af den enkelte ejer el-
ler medejers ejerskab af kvoteandele ud fra en betragtning
om, at alene det samlede ejerskab af kvoteandele, der ligger
tæt på lofterne, er relevante at holde øje med i forhold til
kvotekoncentrationslofterne. Desuden vil en grænse kunne
fastsættes som en kombination af flere parametre.
Økonomiske mellemværender der vil falde uden for en for-
ventet afgrænsning eller under bagatelgrænsen, samt andre
aftaler af privatretlig karakter, vil dog kunne være omfattet
af pligten til at afgive oplysninger, såfremt det vil være rele-
vant i forhold til kontrol af overholdelse af reglerne om kvo-
tekoncentration, jf. forslaget til §1, nr. 6.
Størrelsen på de økonomiske mellemværender vil tage ud-
gangspunkt i de oplysninger, som erhvervsfiskere, erhvervs-
fiskerselskaber og andre ejere af kvoteandele vil blive pålagt
at indberette, jf. forslaget til bestemmelsens stk. 2, nr. 3.
Ved fastsættelse af regler om omregningen af økonomiske
mellemværender til kvoteandele, der skal indgå i opgørelsen
af en person eller et selskabs samlede ejerandele, forventes
det, at der vil blive anvendt det forslag til omregningsmodel,
som Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi ved Kø-
benhavns Universitet (IFRO, Udredning 2018/04) i foråret
2018 udarbejdede i forbindelse med dette lovforslags forbe-
redelse. Beregningsmodellen er baseret på datainput vedrø-
rende værdien af kvoteandele, der er baseret på markeds-
værdier for kvoteandele over en given periode, samt tal for
omkostninger trukket fra regnskabsstatistik udarbejdet af
Danmarks Statistik. I modellen udregnes værdien af de sam-
lede kvoteandele, som eksempelvis en låntager ejer i forhold
til størrelsen af låntagers økonomiske mellemværender. Det-
te forhold anvendes til at opgøre, hvilke og hvor store kvo-
teandele, der herefter skal medregnes som kvoteandel, der
tillægges ved opgørelsen af långivers samlede kvoteejer-
skab.
Ved fastsættelse af regler om opgørelse af kvoteandele for-
ventes det, at det vil blive lagt til grund, at en kvoteandel vil
opstå samtidig med etableringen af det økonomiske mellem-
værende, der ligger til grund for beregningen af kvoteande-
len.
Med forslaget til § 35, stk. 2, nr. 3, foreslås det, at ministe-
ren for fiskeri og ligestilling bemyndiges til at fastsætte reg-
ler om indberetning af oplysninger vedrørende økonomiske
mellemværender.
Da der ikke findes et centralt register over låneforhold og
andre økonomiske mellemværender mellem erhvervsfiskere
og andre ejere eller medejere af kvoteandele, herunder også
via ikke-erhvervsfiskere eller selskaber, vil det være nød-
vendigt, at den omhandlede personkreds selv vil skulle ind-
berette oplysninger om disse forhold til kontrolmyndigheden
med henblik på, at sikre kontrolmyndigheden et korrekt da-
tagrundlag til brug for administrationen og til kontrol af sy-
stemet.
Det forventes derfor, at der vil blive fastsat regler om, at alle
erhvervsfiskere, erhvervsfiskerselskaber og andre ejere eller
medejere af kvoteandele vil skulle indberette oplysninger
om alle lån, kautioner og sikkerhedsstillelser, hvad enten
vedkommende har status som kreditor eller debitor for et lån
eller som bebyrdet eller begunstiget af en kaution eller sik-
kerhedsstillelse eller som udlejer eller lejer m.v. Indberet-
ningspligten forventes som udgangspunkt at følge den af-
grænsning af omfattede økonomiske mellemværender, som
forventes fastsat i medfør af forslaget til bestemmelsens stk.
2, nr. 2.
Indberetningen forventes at ville omfatte nøgleoplysninger
om de økonomiske mellemværender som eksempelvis stør-
relsen af et lån, tidspunkt for lånets etablering og hvem der
er kreditor henholdsvis debitor for lånet.
For ikke at pålægge en uforholdsmæssig stor gruppe af per-
soner eller selskaber en administrativ byrde, forventes ind-
beretningspligten at blive begrænset til ejere eller medejere
af kvoteandele, svarende med personkredsen omfattet af
kvotekoncentrationslofterne. Oplysningspligten forventes
således ikke at blive pålagt en långiver mv., som ikke er ejer
eller medejer af kvoteandele, men disse vil dog kunne blive
pålagt at afgive oplysninger, jf. forslaget til §1, nr. 6.
I forslaget til § 35, stk. 2, nr. 4-6, foreslås det, at ministeren
for fiskeri og ligestilling får bemyndigelse til at fastsætte
regler om indefrysning af årsmængder tildelt på baggrund af
kvoteandele ved overskridelse af de øvre grænser, påbud om
nedbringelse af ejerandele ved overskridelse af de øvre
grænser, samt om bortfald af kvoteandele ved overskridelse
af de øvre grænser og overgangsordning for overskridelser
af koncentrationslofterne ved reglernes ikrafttræden.
Det forventes, at der ved fastsættelsen af regler herom vil
blive skelnet mellem, om overskridelsen af kvoteloftet vil
skyldes ejeren af kvoteandelens egne handlinger, eller om
overskridelsen vil skyldes andres handlinger eller udefra-
16
kommende begivenheder, som ejeren ikke vil have haft ind-
flydelse på. Retsvirkningerne vil være forskellige i disse to
situationer.
I den første situation vil ejeren af kvoteandel bringe sig over
et kvoteloft ved egen handling. Dette vil også omfatte tilfæl-
de, hvor aktører kunne og burde vide, at deres økonomiske
engagementer vil medføre en overtrædelse af kvotelofterne.
I disse tilfælde forventes det, at der vil skulle gives et påbud
om nedbringelse af ejerandelene med en kort frist. Desuden
forventes det, at årsmængderne, tildelt på grundlag af de
overskydende andele, vil blive indefrosset, så fiskeren ikke
vil kunne fiske på disse, indtil det samlede ejerskab igen vil
være bragt under grænsen. Bliver ejerskabet af kvoteandele
ikke bragt under kvotelofterne inden for den kortere frist, vil
ejerskabet af de kvoteandele, som ligger over lofterne, bort-
falde og overgå til Fiskefonden.
I den anden situation, hvor fiskerens samlede ejerskab af
kvoteandele vil overskride de øvre grænser som følge af
hændelser, som fiskeren ikke vil have indflydelse på, for-
ventes det ligeledes, at der vil skulle gives et påbud om ned-
bringelse af ejerandelene. Men ud fra en proportionalitetsbe-
tragtning forventes det, at der vil blive givet en længere frist
eksempelvis på op til 2 år til lovliggørelsen. Modsat først-
nævnte situation vil de overskydende andele ikke blive inde-
frosset, og fiskeren vil kunne fortsætte med at fiske års-
mængderne tildelt på grundlag af kvoteandelene. Bliver
kvoteandelen ikke bragt under kvotelofterne inden for fri-
sten, vil ejerskabet til de kvoteandele, som ligger over lof-
terne, bortfalde og overgå til Fiskefonden.
Efterlevelsen af påbud om at nedbringe de samlede kvotean-
dele vil både kunne ske ved frasalg af helt eller delvist ejede
kvoteandele, såvel som ved opsigelse eller afvikling af øko-
nomiske engagementer, der resulterer i medregning af kvo-
teandele i opgørelsen. En aftale om et økonomisk mellem-
værende vil i sagens natur ikke kunne bortfalde efter udløbet
af fristen for afvikling af kvoteandele, idet mellemværendet
ikke beror på rettigheder udstedt af det offentlige. Derfor vil
det kun være kvoteandele, der tilhører den, som overskrider
kvotekoncentrationsgrænsen, der vil kunne bortfalde.
I forslaget til § 35, stk. 2, nr. 7, foreslås det, at ministeren
for fiskeri og ligestilling får bemyndigelse til at fastsætte
regler om overgangsordninger.
Der vil i forbindelse med overgangen til de nye regler kunne
være tilfælde, hvor et krav om nedbringelse af ejerskabet af
kvoteandele vil kunne udgøre et ekspropriativt indgreb efter
grundlovens § 73, medmindre de berørte selskaber eller per-
soner får en passende periode til at nedbringe ejerskabet.
Det forudsættes, at der ved udmøntningen af bemyndigelsen
tages højde herfor, så der ikke bliver tale om ekspropriation.
I disse tilfælde vil de berørte selskaber og personer således
få en passende periode til at nedbringe ejerskabet.
Til nr. 3
Fiskerilovens kapitel 17 omhandler administrationen af pro-
duktionsafgifter. Efter lovens § 104, stk. 1, udpeger ministe-
ren for fiskeri og ligestilling fondenes bestyrelse efter ind-
stilling fra interesseorganisationerne. Producent- og bran-
cheorganisationer afgiver indstilling til ministeren om 2/3 af
bestyrelsernes medlemmer, mens Forbrugerrådet, Arbejder-
bevægelsens Erhvervsråd og Danmarks Frie Forskningsfond
i fællesskab afgiver indstilling om 1/3 af bestyrelsernes
medlemmer.
Det foreslås med de foreslåede ændringer til § 104, stk. 1, 4.
og 5. pkt., at producent- og brancheinteresser fremover får
indstillingsret for så vidt angår 6/11 af bestyrelsens medlem-
mer, mens offentlige interesser fremover får indstillingsret
for så vidt angår 5/11 af bestyrelsens medlemmer. Repræ-
sentanter for producent- og brancheinteresser vil således
fortsat udgøre et flertal i bestyrelsen. Repræsentanter for of-
fentlige interesser er eksempelvis repræsentanter fra forbru-
gerorganisationer, arbejdstagerorganisationer, forsknings-
sektoren samt natur- og miljøorganisationer.
Det foreslås tillige, at der i bestemmelsen ikke nævnes spe-
cifikke organisationer, for så vidt angår repræsentanter for
offentlige interesser. I stedet foreslås det, at der henvises til
”De repræsentative organisationer for offentlige interesser”.
Den specifikke henvisning til Forbrugerrådet, Arbejderbe-
vægelsens Erhvervsråd og Danmarks Frie Forskningsfond
foreslås derfor at udgå af loven. Herefter vil det via bemyn-
digelsen i § 104, stk. 1, 1. punktum, være overladt til mini-
steren nærmere at beslutte, hvilke organisationer, som vare-
tager offentlige interesser, der vil kunne afgive indstilling
om medlemmer til en bestyrelse under hensyn til, at disse
findes repræsentative for offentlige interesser.
Det forventes, at sammensætningen af bestyrelsen for Fiske-
afgiftsfonden fremover vil bestå af i alt 11 repræsentanter,
hvor Danmarks Fiskeriforening Producentorganisation vil
indstille 2 medlemmer, Danmarks Pelagiske Producentorga-
nisation, Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri, Danish Sea-
food Association og Marine Ingredients Denmark hver vil
indstille et medlem, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, For-
brugerrådet, Det Frie Forskningsråd og Verdensnaturfonden
WWF i samarbejde vil indstille 5 medlemmer. Det forven-
tes, at den nuværende bestyrelse fortsætter sit arbejde indtil,
at en ny bestyrelse er udpeget efter de foreslåede ændrede
regler.
Til nr. 4-5
Forslaget i nr. 4 og 5 er konsekvensændringer som følge af
tilføjelsen af et nyt nr. 4 i § 112, stk. 1, jf. forslaget i nr. 6.
Til nr. 6
Efter den gældende § 112, stk. 1, nr. 1-3, kan ministeren for
fiskeri og ligestilling til brug for administration af loven,
herunder til statistisk brug samt i kontroløjemed, fastsætte
regler om afgivelse og behandling af oplysninger med direk-
te relation til fiskeri og omsætning af fisk, herunder oplys-
ninger af teknisk, økonomisk og driftsmæssig karakter. Der-
17
udover indeholder § 112, stk. 2, en bemyndigelse til af fast-
sætte regler om afgivelse og behandling af regnskaber og
driftsøkonomiske oplysninger til statistisk brug.
For at kunne udøve en effektiv kontrol med reglerne om øv-
re grænser for ejerskab af kvoteandele foreslås, at der i §
112, stk. 1, tilføjes en bemyndigelse som et nyt nr. 4, hvor-
efter ministeren til brug for administration af loven, herun-
der til statistisk brug samt i kontroløjemed, kan fastsætte
regler om afgivelse og behandling af oplysninger om økono-
miske mellemværender vedrørende ejere eller medejere af
kvoteandele, herunder fra disse personers eksterne rådgive-
re, revisorer og pengeinstitutter, dog ikke advokater, samt
dokumentation herfor.
Med den forslåede bestemmelse vil ministeren kunne fast-
sætte regler om, at kontrolmyndighederne vil kunne afkræve
en bred personkreds oplysninger om økonomiske mellem-
værender af relevans for opgørelsen af det samlede ejerskab
af kvoteandele, jf. bemærkningerne forslagets til § 1, nr. 2.
Oplysningerne vil kunne kræves af både de direkte implice-
rede parter, det vil sige ejere og medejere af kvoteandele, fra
denne personkreds eksterne rådgivere, eksempelvis reviso-
rer, samt pengeinstitutter og andre personer eller selskaber,
eksempelvis skibsmæglere, som kan tænkes at ligge inde
med relevante oplysninger om de økonomiske mellemvæ-
render.
Oplysningspligten forventes at ville omfatte enhver relevant
oplysning om og dokumentation vedrørende økonomiske
mellemværender, der skal medregnes i opgørelsen af ejer-
skabet af kvoteandele jf. den foreslåede § 35. Det vil eksem-
pelvis kunne være aftaler og kontrakter, samt oplysninger
om låneforhold, sikkerhedsstillelse og banktransaktioner.
Oplysningspligten vil også gælde for forhold, som måtte
omhandle eventuelle tredjemænd, der antages at optræde
som mellemmand mellem ejere og medejere af kvoteandele.
Med oplysningspligten vil det blive muligt at afstemme og
kontrollere indberettede oplysninger med oplysninger fra
tredjeparter.
For så vidt angår revisorer, vil pligten til på anmodning af
kontrolmyndigheden at afgive oplysninger og dokumenta-
tion udgøre en fravigelse fra udgangspunktet om revisorers
tavshedspligt, jf. revisorlovens § 30. Oplysningspligten fore-
slås ikke at omfatte advokater.
Til nr. 7
Efter de nuværende regler i fiskerilovens § 117, stk. 2 og 3,
har kontrolmyndigheden mod behørig legitimation og uden
retskendelse ret til adgang til fiskerfartøjer og fiskerivirk-
somheder m.v., der omsætter fisk, med henblik på at efterse
logbøger, varebeholdninger, forretningsbøger, regnskabsma-
terialer m.v. Efter § 117, stk. 5, kan politiet om nødvendigt
yde bistand til kontrollens gennemførelse.
Med forslaget til § 117, stk. 5, foreslås, at kontrolmyndighe-
den til kontrol med overholdelsen af øvre grænser for ejer-
skab af kvoteandele, jf. § 35, vil være berettiget til hos ejere
eller medejere af kvoteandele, mod behørig legitimation og
uden retskendelse at efterse enhver form for dokumentation
vedrørende økonomiske mellemværender direkte eller gen-
nem ét eller flere mellemled med andre ejere eller medejere
af kvoteandele, herunder materiale i elektronisk form, samt
at få adgang til ethvert forretningslokale, hvor sådan materi-
ale opbevares. Bestemmelsen foreslås indsat som et nyt
stykke, hvorefter de nuværende stk. 5 og 6 bliver til stk. 6
og 7.
Med den foreslåede bestemmelse vil der kunne udføres kon-
trolbesøg, hvor rigtigheden af de indberettede oplysninger
og dermed overholdelsen af de øvre grænser for ejerskab af
kvoteandele kan efterprøves. Desuden vil det være muligt at
kontrollere, om der eksisterer økonomiske mellemværender
af relevans for opgørelsen af det samlede ejerskab ud over,
hvad der er indberettet af ejere og medejere af kvoteandele,
herunder også indirekte mellemværender via en eller flere
mellemmænd.
Kontrolmyndigheden vil med den foreslåede bestemmelse få
ret til mod behørig legitimation og uden retskendelse at få
adgang til forretningslokaler med henblik på at gennemgå
regnskabsmateriale samt økonomiske oplysninger af enhver
karakter samt i enhver form, såvel fysisk som digital. Kon-
trollen vil vedrøre både økonomiske mellemværender i er-
hvervsmæssigt regi såvel som mellemværender i privat regi,
når blot de direkte eller indirekte udgør et økonomisk mel-
lemværende mellem ejere eller medejere af kvoteandele,
som er omfattede af eller vurderes at kunne have betydning
for opgørelsen af det samlede ejerskab af kvoteandele.
For at kunne udføre en effektiv kontrol, bør kontrolmyndig-
heden derfor have adgang til alle oplysninger vedrørende
økonomiske mellemværender i det omfang, at disse er rele-
vante ved opgørelsen af det samlede ejerskab af kvoteande-
le. Kontrolmyndigheden bør ligeledes have fysisk adgang til
ethvert forretningslokale, hvor disse oplysninger opbevares.
Oplysningerne forventes normalt at være tilgængelige i form
af fysisk eller elektronisk materiale, såsom regnskabsmateri-
ale, herunder bilag, bankudskrifter, e-mail, tekstbeskeder
m.v.
Den foreslåede bestemmelse er afgrænset til alene at gælde
adgang til forretningslokaler hos ejere og medejere af kvo-
teandele, det være sig fysiske personer og juridiske perso-
ner, som udgør den personkreds, som grænserne for ejerskab
af kvoteandele gælder for.
Til § 2
Bestemmelserne foreslås sat i kraft den 1. januar 2019.
Til § 3
Fiskeriloven gælder som udgangspunkt ikke for Færøerne
og Grønland, jf. lovens § 143, stk. 1.
18
Efter lovens § 143, stk. 2, finder loven anvendelse for over-
trædelse af visse EU-forordninger, også når de er begået på
Færøerne eller i Grønland. Efter § 130, stk. 8, hører overtræ-
delser af de pågældende EU-forordninger under dansk straf-
femyndighed (jurisdiktion), uanset om overtrædelsen er be-
gået uden for Danmark, hvis overtrædelsen er begået af en
person, der på gerningstidspunktet havde dansk statsborger-
skab og ikke havde bopæl eller i øvrigt var hjemmeboende
på Færøerne eller i Grønland.
De foreslåede ændringer i nærværende ændringslov vedrører
ikke de forhold, der er omfattet af de EU-forordninger, der
nævnes i lovens § 143, stk. 2, og som skal forebygge, afvær-
ge og standse ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri
(IUU). jf. bemærkningerne forslagets til § 1, nr. 2.
Det foreslås derfor, at ændringsloven ikke skal gælde for
Færøerne og Grønland.
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
§ 3. I denne lov forstås ved:
Nr. 1-7. ---
1. I § 3 indsættes som nr. 8):
»8) Bestemmende indflydelse: Mulighed for gennem øko-
nomiske mellemværender direkte eller indirekte at påvir-
ke økonomiske eller driftsmæssige dispositioner foretaget
af en person eller et selskab.«
§ 35. --- 2. Efter § 34 indsættes:
»§ 35. Den erhvervsmæssige udnyttelse af ressourcerne,
jf. § 34, begrænses af øvre grænser for en persons og et
selskabs samlede ejerskab af kvoteandele, hvori medreg-
nes personens eller selskabets helt eller delvist ejede kvo-
teandele samt forholdsmæssigt kvoteandele helt eller del-
vist ejet af andre personer eller selskaber, som førstnævn-
te person eller selskab har adgang til at udøve bestem-
mende indflydelse på.
Stk. 2. Ministeren for fiskeri og ligestilling fastsætter reg-
ler om øvre grænser for det samlede ejerskab af kvotean-
dele, jf. stk. 1, herunder om
opgørelse af helt eller delvist ejede kvoteandele,
afgrænsning af, omregning til og opgørelse af kvoteande-
le, der er adgang til at udøve en bestemmende indflydelse
på,
indberetning af oplysninger vedrørende økonomiske mel-
lemværender,
indefrysning af årsmængder tildelt på baggrund af kvo-
teandele ved overskridelse af de øvre grænser,
påbud om nedbringelse af ejerandele ved overskridelse af
de øvre grænser,
bortfald af kvoteandele ved overskridelse af de øvre græn-
ser og
overgangsordning.«
19
§ 104. Hver fond ledes af en bestyrelse, der udpeges
af miljø- og fødevareministeren. Fondenes vedtæg-
ter skal godkendes af ministeren. Hver bestyrelse
sammensættes af såvel repræsentanter for produ-
cent- og brancheinteresser som repræsentanter for
offentlige interesser. De repræsentative producent-
og brancheorganisationer udtaler sig i enighed om
2/3 af hver bestyrelses medlemmer. Forbrugerrådet,
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Danmarks
Frie Forskningsfond udtaler sig i fællesskab om 1/3
af hver bestyrelses medlemmer. Bestyrelserne udpe-
ges for en periode på 4 år.
Stk. 2-3. ---
3. I § 104, stk. 1, 4. pkt., ændres »2/3« til: »6/11«, og i 5.
pkt., ændres »Forbrugerrådet, Arbejderbevægelsens Er-
hvervsråd og Danmarks Frie Forskningsfond« til: »De re-
præsentative organisationer for offentlige interesser« og
»1/3« til: »5/11«.
§ 112. Miljø- og fødevareministeren kan til brug for
administration af loven, herunder til statistisk brug
samt i kontroløjemed, fastsætte regler om afgivelse
og behandling af oplysninger om
1) ---
2) fiskeri, fangst, omsætning m.v. og opdræt af fisk,
herunder fra hvem disse er erhvervet, og
3) oplysninger af teknisk, økonomisk og driftsmæs-
sig karakter om fiskeri og opdræt af fisk.
Stk. 2. ---
4. I § 112, stk. 1, nr. 2, ændres »disse er erhvervet, og« til:
»disse er erhvervet,«.
5. I § 112, stk. 1, nr. 3, ændres »fisk.« til: » fisk og«.
4. I § 112, stk. 1, indsættes som nr. 4:
»4) økonomiske mellemværender vedrørende ejere eller
medejere af kvoteandele, herunder fra disse personers
eksterne rådgivere, revisorer og pengeinstitutter, dog ikke
advokater, samt dokumentation herfor.«
§ 117. ---
Stk. 2-6. ---
5. I § 117 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:
»Stk. 5. Til kontrol med overholdelsen af øvre grænser for
ejerskab af kvoteandele, jf. § 35, er kontrolmyndigheden
berettiget til hos ejere eller medejere af kvoteandele, mod
behørig legitimation og uden retskendelse at efterse en-
hver form for dokumentation vedrørende økonomiske
mellemværender direkte eller gennem ét eller flere mel-
lemled med andre ejere eller medejere af kvoteandele,
herunder materiale i elektronisk form, samt at få adgang
til ethvert forretningslokale, hvor sådan materiale opbeva-
res.«
Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 6 og 7.
20