Fremsat den 15. november 2018 af sundhedsministeren (Ellen Trane Nørby)

Fremsat den 15. november 2018 af sundhedsministeren (Ellen Trane Nørby)
Forslag
til
Lov om certificeringsordning for fremmedsprogstolke på sundhedsområdet
Kapitel 1
Godkendelse som certificeringsinstitution
§ 1. Sundhedsministeren godkender efter ansøgning pri-
vate og offentlige certificeringsinstitutioner til at certificere
fremmedsprogstolke efter denne lov.
Stk. 2. En godkendelse kan gives for en periode på op til 5
år.
Stk. 3. Godkendes en privat certificeringsinstitution, fin-
der forvaltningsloven og lov om offentlighed i forvaltningen
anvendelse på certificeringsinstitutionens administration af
opgaver efter denne lov.
§ 2. Sundhedsministeren kan fastsætte regler om krav til
ansøgning om godkendelse eller forlængelse af en godken-
delse, godkendelsesperiodens længde samt om tilbagekal-
delse af en godkendelse.
Kapitel 2
Certificering
§ 3. Certificeringsinstitutioner udbyder og afholder eksa-
mination i certificering som fremmedsprogstolk på sund-
hedsområdet og træffer afgørelse om at certificere fremmed-
sprogstolke efter denne lov.
Stk. 2. Certificeringsinstitutioner udsteder bevis for certi-
ficering som fremmedsprogstolk på sundhedsområdet til
fremmedsprogstolke, der har gennemført og bestået eksami-
nationen i certificering som fremmedsprogstolk på sund-
hedsområdet.
§ 4. Certificeringsinstitutioner sikrer, at eksamination i
certificering som fremmedsprogstolk på sundhedsområdet
indeholder en vurdering af fremmedsprogstolkens kompe-
tencer i:
1) Dansk.
2) Det fremmedsprog, hvortil der ansøges om certifice-
ring.
3) Tolketeknik.
4) Tolkeetik.
5) Grundlæggende viden om sundhedsvæsenet.
§ 5. Offentlige certificeringsinstitutioner kan opkræve ge-
byr for deltagelse i eksamination i certificering som frem-
medsprogstolk på sundhedsområdet.
Stk. 2. Private certificeringsinstitutioner kan opkræve be-
taling for deltagelse i eksamination i certificering som frem-
medsprogstolk på sundhedsområdet.
§ 6. Sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om
certificeringsinstitutionernes opgave, om udformning og ud-
stedelse af beviser for certificering som fremmedsprogstolk
på sundhedsområdet samt om opbevaring af dokumenter og
oplysninger. Sundhedsministeren kan endvidere fastsætte
nærmere regler om form, indhold og tilrettelæggelse af ek-
samination i certificering som fremmedsprogstolk på sund-
hedsområdet.
Kapitel 3
Tilsyn og klageadgang
§ 7. Sundhedsministeren har det overordnede ansvar for
og fører tilsyn med certificeringsinstitutioner.
Stk. 2. Sundhedsministeren kan fastsætte regler om tilsyn
med certificeringsinstitutioner, herunder om tilsynsbesøg og
certificeringsinstitutionernes oplysningspligt.
§ 8. En klage over eksamination i certificering som frem-
medsprogstolk på sundhedsområdet kan indbringes for
sundhedsministeren, hvis klagen vedrører retlige spørgsmål.
Stk. 2. En klage skal være indgivet inden 8 uger efter af-
holdelse af eksaminationen, medmindre der foreligger helt
særlige omstændigheder.
Kapitel 4
Ikrafttræden og territorialbestemmelse
§ 9. Loven træder i kraft den 1. marts 2019.
§ 10. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Lovforslag nr. L 109 Folketinget 2018-19
Sundheds- og Ældremin., j.nr. 1801599
CN000796
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedindhold
2.1. Gældende ret
2.2. Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser
2.3. Den foreslåede ordning
2.3.1. Godkendelse som certificeringsinstitution
2.3.2. Certificering
2.3.3. Tilsyn og klageadgang
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer mv.
9. Sammenfattende skema
1. Indledning
På sundhedsområdet er kommunikationen mellem patient
og sundhedsperson afgørende for at opnå den bedst mulige
patientbehandling. Manglende eller mangelfuld kommuni-
kation kan i yderste konsekvens være medvirkende årsag til
forkerte diagnoser og fejlbehandlinger.
Har læge og patient ikke samme modersmål, og kan de
heller ikke kommunikere på et andet sprog, spiller fremmed-
sprogstolkning derfor en væsentlig rolle. Det har i den for-
bindelse stor betydning, at fremmedsprogstolkningen er af
god kvalitet, og at tolkene besidder en vis form for special-
viden om sundhedsvæsenet.
Det er regionernes ansvar at anvise tolkebistand af god
kvalitet til patienter, der har behov for det. Hver dag leverer
tolke tolkeydelser af høj kvalitet på sundhedsområdet, men
der kan være udfordringer med at skaffe et tilstrækkeligt an-
tal velkvalificerede tolke og dermed sikre en ensartet og høj
kvalitet af tolkningen.
For netop at sikre en højere og mere ensartet kvalitet i
tolkningen på sundhedsområdet er regeringen og Dansk Fol-
keparti i forbindelse med finanslovsaftalen for 2018 blevet
enige om at oprette en certificeringsordning for fremmed-
sprogstolkning inden for sundhedsvæsenet.
Lovforslaget er en del af udmøntningen af finanslovsafta-
len for 2018.
Med lovforslaget får sundhedsministeren hjemmel til at
godkende en eller flere offentlige myndigheder/institutioner
eller private aktører til at forestå certificering af fremmed-
sprogstolke på sundhedsområdet. Certificeringsinstitutioner-
ne skal i forbindelse med certificeringen sikre, at tolken be-
sidder kompetencer i dansk, det fremmedsprog, hvortil der
ansøges om certificering, tolketeknik, tolkeetik samt grund-
læggende viden om sundhedsvæsenet.
Der skabes derved for regionerne en mulighed for – hvis
regionerne har et ønske herom – at benytte sig af tolke, der
besidder sproglige kvalifikationer af et vist niveau og kom-
petencer i tolketeknik og –etik samt har et grundlæggende
kendskab til sundhedsvæsenets organisering og termer.
Samtidig sikres der mulighed for et samlet løft i kvaliteten
af de tolke, der anvendes på sundhedsområdet til gavn for
både patient og sundhedsperson.
Lovforslaget skal ses i sammenhæng med initiativet om
indførelsen af krav om betaling af gebyr for fremmed-
sprogstolkning i sundhedsvæsenet for personer, som har væ-
ret bosat i Danmark i mere end 3 år. Dette initiativ er allere-
de gennemført ved lov nr. 729 af 8. juni 2018 om ændring af
sundhedsloven. Lovforslaget skal endvidere ses i sammen-
hæng med initiativet om at styrke mulighederne for video-
tolkning i sundhedsvæsenet via etablering og drift af ét fæl-
lesregionalt center for akut videotolkning og ved at afsætte
midler til øget brug af videotolkning blandt det sundheds-
faglige personale i regionerne. Begge disse initiativer er som
nærværende lovforslag en del af Aftale om finansloven for
2018, som blev indgået mellem regeringen og Dansk Folke-
parti.
2. Lovforslagets hovedindhold
2.1. Gældende ret
Efter sundhedslovens § 50, stk. 1, yder regionsrådet tolke-
bistand til personer, der har behov for tolkebistand i forbin-
delse med behandling hos alment privatpraktiserende læge
og privatpraktiserende speciallæge samt behandling på syge-
hus.
Efter sundhedslovens § 50, stk. 2, opkræver regionsrådet
et gebyr for tolkebistand fra personer, der har været bosat i
Danmark i mere end 3 år, og som har behov for tolkebistand
i henhold til stk. 1.
2
Efter sundhedslovens § 50, stk. 3, opkræver regionsrådet
fuld egenbetaling for tolkebistand fra personer, der ønsker
en anden tolk end en tolk, som regionsrådet har anvist.
Der er således intet til hinder for, at patienten selv rekvire-
rer en tolk, hvis patienten f.eks. kender en tolk, som patien-
ten stoler på, eller hvis patienten generelt er mere tryg ved at
anvende sin egen tolk. Det er dog en forudsætning for at an-
vende en anden tolk end den tolk, regionsrådet har anvist, at
lægen vurderer, at den pågældende tolk har de nødvendige
sproglige kvalifikationer, herunder beherskelse af det dan-
ske sprog.
Efter sundhedslovens § 50, stk. 4, fastsætter sundhedsmi-
nisteren nærmere regler om regionsrådets pligt til at yde tol-
kebistand efter stk. 1-3, herunder om undtagelser fra regler-
ne om opkrævning af gebyr for tolkning af bestemte sprog
og for bestemte persongrupper, hvor ganske særlige grunde
taler herfor.
I bekendtgørelse nr. 855 af 23. juni 2018 om tolkebistand
efter sundhedsloven (herefter bekendtgørelsen) er der fastsat
nærmere regler efter sundhedslovens § 50, stk. 4.
Efter bekendtgørelsens § 1 skal tolkebistand rekvireres,
når lægen skønner, at det er nødvendigt for behandlingen.
Vurderer lægen, at en tolk er nødvendig for behandlingen,
rekvireres en tolk via regionen, der er ansvarlig for at sikre
rammerne for, at regionens læger har adgang til at bestille
tilstrækkelig og kvalificeret tolkebistand.
Efter bekendtgørelsens § 3 skal den læge, der er ansvarlig
for behandlingen af patienten, sikre sig, at tolken har de
nødvendige sproglige kvalifikationer, herunder beherskelse
af det danske sprog. Det er i reglerne ikke nærmere angivet,
hvorledes lægen skal sikre dette. Der er ikke i øvrigt fastsat
regler om krav til tolkens kompetencer, færdigheder eller
tolkeetik.
De enkelte regioner har efter udbud om indkøb af tolke-
ydelser indgået aftale med tolkebureauer om levering af tol-
keydelser på de pågældende regioners område. Region Syd-
danmark opretter pr. 1. oktober 2018 eget tolkecenter, hvor
der bl.a. fastansættes et antal tolke.
I forbindelse med regionernes udbud om indkøb af tolke-
ydelser har regionerne fastsat en række generelle konkurren-
ce- og mindstekrav til tolkenes kvalifikationer og kompeten-
cer. I regionernes fællesudbud var fastsat 25 mindstekrav
samt yderligere 9 konkurrencekrav.
Regionerne har bl.a. stillet krav om, at tolken skal beher-
ske dansk og det pågældende fremmedsprog svarende til
mindst gymnasialt niveau, og at tolken er kvalificeret til at
tolke inden for den medicinske og lægefaglige terminologi.
Tolken skal også have indblik i sundhedsvæsenets opbyg-
ning og funktion. Der er endvidere bl.a. stillet krav om, at
tolken har viden om og er fortrolig med sin professionelle
rolle og funktion som tolk og lever op til almindelige stan-
darder for professionel optræden ved tolkning, såsom tavs-
hedspligt, etik i relation til tolkebistand, tolketeknik, diskret
optræden, god situationsfornemmelse samt neutral tolkning
med hensyn til køn, politik, religion, race, seksualitet, handi-
cap mv.
I forbindelse med bookning af de enkelte tolkeydelser på
sundhedsområdet er der mulighed for at angive særlige kva-
lifikationer eller karakteristika, tolken skal opfylde, f.eks.
tolkens køn, beherskelse af dialekter eller at ønske en navn-
given tolk. Tolkebureauet har herefter ansvaret for at finde
og booke den bedst kvalificerede og ledige tolk.
Kravet i sundhedslovens § 50, stk. 1, om, at regionsrådet
yder tolkebistand til personer, der har behov for tolkebistand
i forbindelse med behandling hos alment privatpraktiserende
læge og privatpraktiserende speciallæge samt behandling på
sygehus, og kravet i bekendtgørelsens § 3 om, at den læge,
der er ansvarlig for behandlingen af patienten, skal sikre sig,
at tolken har de nødvendige sproglige kvalifikationer, herun-
der beherskelse af det danske sprog, skal ses i sammenhæng
med lægens forpligtelse til at indhente et informeret samtyk-
ke efter sundhedslovens § 15, stk. 1.
Efter sundhedslovens § 15, stk. 1, må ingen behandling
indledes eller fortsættes uden patientens informerede sam-
tykke, medmindre andet følger af lov eller bestemmelser
fastsat i henhold til lov eller af sundhedslovens §§ 17-19.
Bestemmelsen fastsætter den grundlæggende hovedregel
om, at al behandling i sundhedsvæsenet skal være baseret på
patientens informerede samtykke. Det er sundhedspersonen,
der har ansvaret for at indhente det informerede samtykke
efter sundhedslovens § 15, stk. 1.
Efter sundhedslovens § 15, stk. 3, forstås et informeret
samtykke efter loven et samtykke, der er givet på grundlag
af fyldestgørende information fra sundhedspersonens side,
jf. sundhedslovens § 16.
Efter sundhedslovens § 15, stk. 4, kan et informeret sam-
tykke være skriftligt, mundtligt eller efter omstændigheder-
ne stiltiende.
Samtykket forudsættes at være et resultat af en to-vejs
kommunikation mellem patient og sundhedsperson, hvor pa-
tient og sundhedsperson forstår hinanden.
Patienter, der ikke har dansk som modersmål, vil således
efter omstændighederne have behov for bistand fra en tolk
med de nødvendige sproglige kvalifikationer i forbindelse
med behandling hos alment praktiserende læge og praktise-
rende speciallæge samt sygehusbehandling, idet det er en
forudsætning for, at patienten kan give et informeret sam-
tykke til behandling, at den behandlende sundhedsperson og
patienten kan kommunikere med hinanden.
2.2. Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser
Kommunikationen mellem patient og sundhedsperson er
afgørende for at opnå den bedst mulige patientbehandling.
Manglende eller mangelfuld kommunikation kan i yderste
konsekvens være medvirkende årsag til forkerte diagnoser
og fejlbehandlinger.
Har læge og patient ikke samme modersmål, og kan de
heller ikke kommunikere på et andet sprog, spiller fremmed-
sprogstolkning derfor en væsentlig rolle. Det har i den for-
bindelse stor betydning, at fremmedsprogstolkningen er af
god kvalitet, og at tolkene besidder en grundlæggende viden
om sundhedsvæsenet.
3
Det er regionernes ansvar at anvise tolkebistand af god
kvalitet til patienter, der har behov for det. Hver dag leverer
tolke tolkeydelser af høj kvalitet på sundhedsområdet, men
der kan være udfordringer med at skaffe et tilstrækkeligt an-
tal velkvalificerede tolke med viden om sundhedsvæsenet
og dermed sikre en ensartet og høj kvalitet af tolkningen.
I Danmark var der tidligere mulighed for at blive beskik-
ket translatør og tolk. Denne ordning blev med virkning fra
den 1. januar 2016 afskaffet af et bredt flertal i Folketinget
som led i en række initiativer rettet mod at lette markedsad-
gangen og fjerne unødvendige barrierer mv. for en række
mindre erhverv. De tidligere beskikkede translatører og tol-
ke havde ikke en særlig viden om sundhedsvæsenet og den
sundhedsfaglige verden, idet beskikkelsesordningen var ret-
tet generelt mod translatør- og tolkeerhvervet.
Det er Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse, at der er
behov for, at de tolke, der tolker på sundhedsområdet, har
viden om sundhedsvæsenet, hvor de personer, som modta-
ger tolkebistand – patienterne – ofte er i en sårbar situation,
og hvor lægefaglige termer er hverdag. For at sikre en ensar-
tet og høj kvalitet af tolkningen er det derfor af væsentlig
betydning, at tolkene på sundhedsområdet besidder en gene-
rel og basal viden om sundhedsvæsenet og har kendskab til
den sundhedsfaglige terminologi.
Sundheds-og Ældreministeriet finder på den baggrund, at
der skal oprettes en certificeringsordning for fremmedsprog-
stolke på sundhedsområdet, hvor offentlige myndigheder og
institutioner samt private aktører efter ansøgning kan god-
kendes til at forestå certificering af fremmedsprogstolke på
sundhedsområdet.
En certificeringsordning for fremmedsprogstolke på sund-
hedsområdet skal efter Sundheds- og Ældreministeriets op-
fattelse indeholde en vurdering af tolkens kompetencer i
dansk, det fremmedsprog, hvortil der ansøges om certifice-
ring, tolketeknik, tolkeetik samt tolkens grundlæggende vi-
den om sundhedsvæsenet.
Efter Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse vil en
certificeringsordning for fremmedsprogstolke på sundheds-
området give mulighed for, at en række tolke dygtiggør sig
og via certificeringsordningen får et bevis for, at de pågæl-
dende tolke besidder en række kompetencer inden for tol-
keerhvervet samt har en særlig viden om sundhedsvæsenet
og den sundhedsfaglige verden.
Der skabes derved for regionerne en mulighed for – hvis
regionerne har et ønske herom – at benytte sig af tolke, der
besidder sproglige kvalifikationer af et vist niveau og kom-
petencer i tolketeknik og –etik samt har et grundlæggende
kendskab til sundhedsvæsenets organisering og termer.
Samtidig etableres der mulighed for et samlet løft i kvalite-
ten af de tolke, der anvendes på sundhedsområdet til gavn
for både patienter og sundhedspersonalet.
Det bemærkes i den forbindelse, at det er Sundheds- og
Ældreministeriets opfattelse, at der skal være tale om en fri-
villig ordning, således at regionerne, der hver dag benytter
tolke på sundhedsområdet, selv kan vurdere, om der er be-
hov for at anvende en certificeret tolk med grundlæggende
viden om sundhedsvæsenet.
Det bemærkes endvidere, at spørgsmålet om, hvilke sprog
der skal udbydes certificering i, efter Sundheds- og Ældre-
ministeriets opfattelse bør drøftes mellem regionerne og de
certificeringsinstitutioner, der godkendes til at forestå certi-
ficering efter loven, således at regionernes behov for tolk-
ning i forskellige sprog afstemmes med de enkelte godkend-
te certificeringsinstitutioners praktiske og økonomiske mu-
ligheder for at udbyde certificering i de pågældende sprog.
2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås med lovforslaget, at der oprettes en ordning
for certificering som fremmedsprogstolk på sundhedsområ-
det.
Med lovforslaget oprettes der således en ordning, hvoref-
ter offentlige myndigheder og institutioner samt private ak-
tører efter ansøgning kan godkendes af sundhedsministeren
til at udbyde og afholde eksamination i certificering som
fremmedsprogstolk på sundhedsområdet for fremmedsprog-
stolke, der ønsker bevis for, at de besidder en række generel-
le og særlige kompetencer til at tolke på sundhedsområdet
og herunder træffe afgørelse om at certificere fremmed-
sprogstolke efter loven.
En certificeret fremmedsprogstolk på sundhedsområdet vil
således være en fremmedsprogstolk, der har gennemført og
bestået eksamination i certificering som fremmedsprogstolk
på sundhedsområdet og fået bevis for, at vedkommende be-
sidder en række generelle og særlige kompetencer til at tol-
ke på sundhedsområdet. Efter lovforslaget vil de fremmed-
sprogstolke, der allerede besidder de rette kvalifikationer,
således umiddelbart kunne bestå eksamen og få bevis herfor.
Det bemærkes i den forbindelse, at de fremmedsprogstol-
ke, der har behov for et kursus eller en uddannelse, før de
pågældende er i stand til at fuldføre og bestå eksaminationen
i certificering som fremmedsprogstolk på sundhedsområdet,
må gennemføre en sådan uddannelse eller kursus uden for
den ordning, der etableres med lovforslaget.
2.3.1. Godkendelse som certificeringsinstitution
Efter lovforslaget bemyndiges sundhedsministeren i den
foreslåede § 1, stk. 1, til efter ansøgning at godkende private
og offentlige certificeringsinstitutioner til at certificere frem-
medsprogstolke efter loven. Der kan efter lovforslaget være
tale om, at såvel offentlige myndigheder og institutioner,
herunder selvejende institutioner, som private aktører, f.eks.
organisationer, virksomheder mv., kan godkendes til at fore-
stå certificering af fremmedsprogstolke på sundhedsområ-
det.
De offentlige myndigheder og institutioner samt private
aktører, der ønsker at blive godkendt til at certificere frem-
medsprogstolke efter loven, skal således efter lovforslaget
indgive ansøgning herom til Sundheds- og Ældreministeriet.
Ansøgningen skal indeholde de oplysninger, der er nød-
vendige for, at Sundheds- og Ældreministeriet kan vurdere,
om institutionen opfylder betingelserne efter loven til at bli-
ve godkendt til at certificere fremmedsprogstolke efter lo-
4
ven, ligesom certificeringsinstitutionerne skal meddele
Sundheds- og Ældreministeriet de oplysninger, der er nød-
vendige for sundhedsministerens vurdering af, hvorvidt in-
stitutionen kan godkendes til at forestå certificering efter
denne lov.
Sundhedsministeren skal i forbindelse med en afgørelse
om, hvorvidt en institution mv. kan godkendes som certifi-
ceringsinstitution, efter lovforslaget lægge vægt på, om det
koncept for eksamination i certificering som fremmed-
sprogstolk på sundhedsområdet, som den pågældende certi-
ficeringsinstitution ønsker at udbyde, opfylder de betingel-
ser, der er anført i den foreslåede § 4, samt lever op til de
regler, som sundhedsministeren kan udstede i medfør af den
foreslåede § 6. Der henvises i den forbindelse til de specielle
bemærkninger til §§ 4 og 6.
Sundhedsministeren skal efter lovforslaget endvidere læg-
ge vægt på, om certificeringsinstitutionen besidder de nød-
vendige personalemæssige og faglige kompetencer til at
kunne udbyde og afholde eksamination i certificering som
fremmedsprogstolk på sundhedsområdet samt efterfølgende
udstede bevis til de fremmedsprogstolke, der har gennemført
og bestået eksaminationen.
Der skal efter lovforslaget foretages en samlet vurdering
af den pågældende institutions personalemæssige og faglige
kompetencer samt koncept for eksamination i certificering
som fremmedsprogstolk på sundhedsområdet, som den på-
gældende institution ønsker at udbyde.
Certificeringsinstitutionerne skal efter lovforslaget besid-
de personalemæssige og faglige kompetencer, herunder
eventuelt ved brug af eksterne konsulenter, i såvel tolketek-
niske som tolkeetiske discipliner samt sundhedsfaglig viden,
herunder om sundhedsvæsenets organisering. Ligeledes skal
certificeringsinstitutionerne være i besiddelse af sproglige
kompetencer i dansk samt i det fremmedsprog, der konkret
udbydes certificering i.
En godkendelse som certificeringsinstitution kan efter lov-
forslaget gives for en periode på op til 5 år.
Sundhedsministeren kan således efter den foreslåede be-
stemmelse i § 1, stk. 2, meddele certificeringsinstitutioner
godkendelse til at certificere fremmedsprogstolke efter den-
ne lov, sådan at en godkendelse udløber efter en periode på
op til 5 år.
Det bemærkes i den forbindelse, at der med lovforslaget
lægges op til, at en godkendelse som udgangspunkt gives for
en periode på 5 år, medmindre der er særlige omstændighe-
der, der gør sig gældende, i det enkelte tilfælde.
Hvis sundhedsministeren finder, at særlige omstændighe-
der gør sig gældende, kan sundhedsministeren meddele en
godkendelse for en kortere periode end 5 år, f.eks. 1 eller 3
år.
Særlige omstændigheder kan f.eks. være, hvis certificerin-
gsinstitutionen tidligere ikke har levet op til de betingelser,
som var fastsat i en godkendelse til at certificere fremmed-
sprogstolke efter loven. Det kan ligeledes være tilfældet,
hvis godkendelsesperioden for en eller flere andre certificer-
ingsinstitutioner udløber på et bestemt tidspunkt, og det vur-
deres at være hensigtsmæssigt, at godkendelsesperioderne
udløber samtidig for de forskellige certificeringsinstitutio-
ner.
Godkendes en privat certificeringsinstitution til at certifi-
cere fremmedsprogstolke efter denne lov, finder forvalt-
ningsloven og offentlighedsloven efter den foreslåede be-
stemmelse i § 1, stk. 3, anvendelse på certificeringsinstitu-
tionens administration af opgaver efter denne lov.
Det bemærkes i den forbindelse, at offentlige certificerin-
gsinstitutioner, herunder selvejende institutioner, er omfattet
umiddelbart af forvaltningsloven og offentlighedsloven, idet
certificeringsinstitutionerne i forbindelse med institutioner-
nes opgavevaretagelse vil foretage myndighedsudøvelse,
herunder træffe afgørelser i forhold til de fremmedsprogstol-
ke, der gennemfører eksamination i certificering som frem-
medsprogstolk på sundhedsområdet.
Ved at sætte forvaltningsloven og offentlighedsloven i
kraft for private certificeringsinstitutioner, vil de private og
offentlige certificeringsinstitutioner blive sidestillet. Såvel
offentlige myndigheder og institutioner, herunder selvejende
institutioner, som private aktører skal således i forbindelse
med udførelsen af de tillagte opgaver iagttage forvaltnings-
loven og offentlighedsloven samt overholde de almindelige
forvaltningsretlige regler og principper, f.eks. lighedsgrund-
sætningen samt lovgivningens almindelige regler om fortro-
lighed.
Efter lovforslaget bemyndiges sundhedsministeren i den
foreslåede § 2 til at fastsætte regler om krav til ansøgning
om godkendelse eller forlængelse af en godkendelse, god-
kendelsesperiodens længde samt om tilbagekaldelse af en
godkendelse.
Sundhedsministeren bemyndiges således efter lovforslaget
til at fastsætte regler om processen for indgivelse af en an-
søgning om godkendelse til at certificere fremmedsprogstol-
ke efter loven, herunder hvilke oplysninger og dokumenta-
tion, der skal vedlægges ansøgningen og i godkendelsespe-
rioden, herunder i forbindelse med tilsyn, meddeles Sund-
heds- og Ældreministeriet, samt hvornår en ansøgning om
fornyelse af en godkendelse kan indgives.
Efter bestemmelsen kan sundhedsministeren endvidere
fastsætte regler om godkendelsesperiodens længde, herunder
hvilke særlige omstændigheder der kan medføre, at en god-
kendelse meddeles for en kortere periode end udgangspunk-
tet på 5 år. Der henvises i den forbindelse til de specielle be-
mærkninger til den foreslåede § 1, stk. 2.
Sundhedsministeren bemyndiges desuden efter lovforsla-
get til bl.a. at fastsætte nærmere regler om, i hvilke tilfælde
en godkendelse som certificeringsinstitution kan tilbagekal-
des.
2.3.2. Certificering
Certificeringsinstitutionerne skal efter den foreslåede be-
stemmelse i § 3, stk. 1, udbyde og afholde eksamination i
certificering som fremmedsprogstolk på sundhedsområdet
samt træffe afgørelse om at certificere fremmedsprogstolke
efter denne lov.
5
Den enkelte godkendte certificeringsinstitution skal såle-
des efter lovforslaget selvstændigt udbyde certificering som
fremmedsprogstolk på sundhedsområdet. Certificeringsinsti-
tutionerne vil i den forbindelse bl.a. kunne markedsføre ud-
buddet af certificeringen.
Den enkelte godkendte certificeringsinstitution skal endvi-
dere efter lovforslaget selvstændigt afholde eksamination i
certificering som fremmedsprogstolk på sundhedsområdet.
Certificeringsinstitutionerne vil i den forbindelse efter lov-
forslaget skulle forestå såvel udarbejdelse af eksamensmate-
riale som bedømmelse af de enkelte eksaminationer, herun-
der træffe afgørelse om at certificere fremmedsprogstolke
efter denne lov. Det bemærkes i den forbindelse, at det for-
udsættes, at der i bekendtgørelse fastsættes regler om, at cer-
tificeringsinstitutionerne sikrer, at der foretages en upartisk
og uafhængig bedømmelse af eksaminationerne.
Det forudsættes med lovforslaget, at de enkelte certificer-
ingsinstitutioner selvstændigt udvikler et koncept for eksa-
mination i certificering som fremmedsprogstolk på sund-
hedsområdet, der opfylder betingelserne herfor. Der henvi-
ses i den forbindelse til de specielle bemærkninger til § 4.
Certificeringsinstitutionerne skal endvidere efter den fore-
slåede bestemmelse i § 3, stk. 2, udstede bevis for certifice-
ring som fremmedsprogstolk på sundhedsområdet til frem-
medsprogstolke, der har gennemført og bestået eksaminatio-
nen, hvis elementer er angivet i den foreslåede bestemmelse
i § 4.
Den enkelte certificeringsinstitution skal således efter lov-
forslaget udarbejde certificeringsbeviser og efterfølgende
udstede og udlevere disse til de fremmedsprogstolke, der har
gennemført og bestået eksamination i certificering som
fremmedsprogstolk på sundhedsområdet.
Det bemærkes i den forbindelse, at lovforslaget ikke er til
hinder for, at de fremmedsprogstolke, der efter lovforslaget
certificeres som fremmedsprogstolk på sundhedsområdet,
anvender det udstedte certificeringsbevis som bevis i anden
sammenhæng for, at de besidder en række generelle kompe-
tencer inden for tolkeområdet.
Det bemærkes endvidere, at de enkelte certificeringsinsti-
tutioner i forbindelse med certificering af fremmed-
sprogstolke efter loven vil skulle foretage behandling af per-
sonoplysninger om den enkelte fremmedsprogstolk. Denne
behandling af personoplysninger er ikke nærmere reguleret i
lovforslaget. Det forudsættes med lovforslaget, at certifi-
ceringsinstitutionerne i forbindelse med denne behandling af
personoplysninger overholder de almindelige persondataret-
lige regler i databeskyttelsesforordningen og databeskyttel-
sesloven, herunder reglerne om behandling af personoplys-
ninger, den registreredes rettigheder og reglerne om behand-
lingssikkerhed.
Eksamination i certificering som fremmedsprogstolk skal
efter lovforslaget indeholde en vurdering af fremmedsprog-
stolkens sproglige kompetencer i dansk og det fremmed-
sprog, hvortil der søges certificering, samt af fremmed-
sprogstolkens tolketekniske og tolkeetiske kompetencer og
grundlæggende viden om sundhedsvæsenet.
Certificeringsinstitutionerne skal således efter den foreslå-
ede bestemmelse i § 4 sikre, at eksamination i certificering
som fremmedsprogstolk på sundhedsområdet indeholder en
vurdering af fremmedsprogstolkens kompetencer i 1) dansk,
2) det fremmedsprog, hvortil der ansøges om certificering,
3) tolketeknik, 4) tolkeetik og 5) grundlæggende viden om
sundhedsvæsenet.
Det forudsættes, at der i bekendtgørelse fastsættes regler
om, at eksamination i certificering som fremmedsprogstolk
på sundhedsområdet indeholder én samlet vurdering af
fremmedsprogstolkens kompetencer i dansk, det fremmed-
sprog, hvortil der ansøges om certificering, tolketeknik, tol-
keetik og grundlæggende viden om sundhedsvæsenet, såle-
des at vurderingen af fremmedsprogstolkens kompetencer i
de forskellige discipliner kombineres i én eller flere prøver.
Det bemærkes i den forbindelse, at det er hensigten med
lovforslaget, at der i medfør af den foreslåede bestemmelse i
§ 6 fastsættes regler om, at en central del af eksaminationen
er mundtlig.
Det bemærkes endvidere, at det ligeledes er hensigten
med lovforslaget, at der i medfør af den foreslåede bestem-
melse i § 6 fastsættes regler om, at eksaminationen bygger
på en vurdering af, om den enkelte fremmedsprogstolk har
bestået eller ikke har bestået eksaminationen. Det forudsæt-
tes således med lovforslaget, at der ikke meddeles fremmed-
sprogstolken karakter for præstationen i forbindelse med ek-
saminationen.
For så vidt angår fremmedsprogstolkens sproglige kompe-
tencer forudsættes det, at der i bekendtgørelse fastsættes
regler om, at fremmedsprogstolken besidder kompetencer i
dansk og det fremmedsprog, hvortil der ansøges om certifi-
cering, svarende til minimum gymnasialt niveau, og at vur-
deringen heraf således foretages med udgangspunkt i dette
niveau. Vurderingen skal særligt foretages på baggrund af
en sundhedsfaglig kommunikation, ligesom der skal foreta-
ges en vurdering af fremmedsprogstolkens sprogforståelse,
udtryksevne, udtale og grammatik.
For så vidt angår fremmedsprogstolkens kompetencer i
tolketeknik forudsættes det, at der i bekendtgørelse fastsæt-
tes regler om, at der foretages en vurdering af fremmed-
sprogstolkens overordnede evne til at tolke, ligesom der skal
foretages en vurdering af tolkens kompetencer inden for for-
skellige tolkediscipliner.
For så vidt angår fremmedsprogstolkens kompetencer i
tolkeetik forudsættes det, at der i bekendtgørelse fastsættes
regler om, at der foretages en vurdering af fremmed-
sprogstolkens viden om principper og normer i forhold til
tolkeetiske regler samt en vurdering af fremmedsprogstol-
kens kultur- og etnicitetsforståelse i relation til det pågæl-
dende fremmedsprog.
For så vidt angår fremmedsprogstolkens kompetencer i
grundlæggende viden om sundhedsvæsenet forudsættes det,
at der i bekendtgørelse fastsættes regler om, at det vurderes,
om fremmedsprogstolken besidder en grundlæggende viden
om det danske sundhedsvæsens organisering og kultur samt
har kendskab til en række gængse sundhedsfaglige termer,
6
der har særlig betydning i sundhedsvæsenet. Det forudsættes
endvidere, at der foretages en vurdering af fremmed-
sprogstolkens kompetencer til at agere i forskellige tolkesi-
tuationer i sundhedsvæsenet.
Det bemærkes, at det efter lovforslaget ikke vil være mu-
ligt at opnå certificering som fremmedsprogstolk på sund-
hedsområdet på baggrund af andre kvalifikationer end den
pågældende eksamen. En fremmedsprogstolk, der f.eks. har
en dansk studentereksamen, vil således efter lovforslaget
skulle gennemføre og bestå hele eksaminationen efter § 4
for at kunne blive certificeret som fremmedsprogstolk på
sundhedsområdet.
Offentlige certificeringsinstitutionerne kan efter den fore-
slåede bestemmelse i § 5, stk. 1, opkræve gebyr fra de frem-
medsprogstolke, der ønsker at tage eksamination i certifice-
ring som fremmedsprogstolke på sundhedsområdet.
Det bemærkes i den forbindelse, at gebyret skal fastsættes
ud fra de principper om prisfastsættelse, som er gældende
for statslige gebyrer. Der henvises i den forbindelse til Bud-
getvejledningen, pkt. 2.3.1, Finansministeriet 2016.
Private certificeringsinstitutioner kan efter den foreslåede
bestemmelse i § 5, stk. 2, opkræve betaling for deltagelse i
eksamination i certificering som fremmedsprogstolk på
sundhedsområdet.
Certificeringsordningen finansieres således ved, at de
fremmedsprogstolke, der ønsker at blive certificeret som
fremmedsprogstolk på sundhedsområdet, skal betale et be-
løb herfor til certificeringsinstitutionen.
Størrelse af beløbet fastsættes efter lovforslaget af den en-
kelte certificeringsinstitution. Beløbet vil således kunne va-
riere fra institution til institution afhængigt af udbud og ef-
terspørgsel, ligesom beløbet vil kunne variere fra sprog til
sprog, idet der må antages at kunne være forskellige om-
kostninger forbundet med at udbyde certificering i de for-
skellige sprog.
Det bemærkes i den forbindelse, at de fremmedsprogstol-
ke, der ønsker at blive certificeret efter loven, efter lovfor-
slaget har mulighed for at gennemføre eksaminationen på
den certificeringsinstitution, hvor vedkommende måtte øns-
ke det, f.eks. fordi et særligt sprog udbydes, eller fordi stør-
relsen af betalingen er lavere end på andre certificeringsin-
stitutioner.
Efter lovforslaget bemyndiges sundhedsministeren i den
foreslåede § 6 til at fastsætte nærmere regler om certifi-
ceringsinstitutionernes opgave, om udformning og udstedel-
se af beviser for certificering som fremmedsprogstolk på
sundhedsområdet samt om opbevaring af dokumenter og op-
lysninger. Sundhedsministeren bemyndiges efter bestem-
melsen endvidere til at fastsætte nærmere regler om form,
indhold og tilrettelæggelse af eksamination i certificering
som fremmedsprogstolk på sundhedsområdet.
Sundhedsministeren bemyndiges således efter bestemmel-
sen til at fastsætte nærmere regler om certificeringsinstituti-
onernes opgave, herunder bl.a. krav til institutionernes per-
sonalemæssige og faglige kompetencer og krav i forbindelse
med afholdelse af eksamen.
Sundhedsministeren bemyndiges endvidere efter bestem-
melsen til at fastsætte nærmere regler om udformning og ud-
stedelse af beviser for certificering som fremmedsprogstolk
på sundhedsområdet, herunder bl.a. hvilke oplysninger der
skal fremgå af beviset.
Efter bestemmelsen bemyndiges sundhedsministeren end-
videre til at fastsætte regler om opbevaring af dokumenter
og oplysninger, således at det sikres, at certificeringsinstitu-
tionerne opbevarer dokumenter og oplysninger, der kan ha-
ve betydning i forbindelse med eksempelvis en efterfølgen-
de klagesag efter den foreslåede bestemmelse i § 8 eller i
forbindelse med tilsyn efter den foreslåede bestemmelse i §
7.
Sundhedsministeren bemyndiges desuden efter bestem-
melsen til bl.a. at fastsætte nærmere regler om eksaminati-
onsformen. Herved forstås, at sundhedsministeren bl.a. kan
fastsætte nærmere regler om, i hvilket omfang eksaminatio-
nen skal indeholde en vurdering af fremmedsprogstolkens
kompetencer på baggrund af skriftlige og mundtlige prøver,
multiple choice test, samtaler, lydoptagelser mv. Sundheds-
ministeren kan endvidere bl.a. fastsætte regler om antallet af
prøver, der er indeholdt i eksaminationen, varigheden af de
enkelte prøver og den samlede eksamination samt mulighe-
den for forberedelsestid.
Sundhedsministeren bemyndiges herudover efter bestem-
melsen til bl.a. at fastsætte nærmere regler om indholdet af
eksaminationen. Herved forstås, at sundhedsministeren kan
fastsætte nærmere regler om kravene til eksaminationen i
den foreslåede § 4. Der henvises til de specielle bemærknin-
ger til § 4.
Sundhedsministeren bemyndiges videre efter bestemmel-
sen til bl.a. at fastsætte nærmere regler om tilrettelæggelse
af eksaminationen. Herved forstås, at sundhedsministeren
bl.a. kan fastsætte nærmere regler om fremmedsprogstol-
kens adgang til eventuelle hjælpemidler under eksaminatio-
nen, herunder for personer med fysisk eller psykisk funkti-
onsnedsættelse, samt krav om uvildig censur under eksami-
nationen.
2.3.3. Tilsyn og klageadgang
Sundhedsministeren har efter den foreslåede bestemmelse
i § 7, stk. 1, det overordnede ansvar for certificeringsinstitu-
tionerne. Sundhedsministeren har således som led i sit al-
mindelige ressortansvar for sundhedsområdet det overordne-
de ansvar for at sikre, at certificeringsinstitutionerne lever
op til de krav, der er fastsat i loven og i godkendelse til at
certificere fremmedsprogstolke efter den foreslåede lov.
Sundhedsministeren har endvidere efter den foreslåede be-
stemmelse i § 7, stk. 1, som led i sit almindelige ressortan-
svar for sundhedsområdet pligt til at føre tilsyn med certifi-
ceringsinstitutionerne.
Det bemærkes i den forbindelse, at det forudsættes med
lovforslaget, at sundhedsministeren i vidt omfang udøver sin
tilsynsforpligtelse i forbindelse med fornyelse af en godken-
delse til at certificere fremmedsprogstolke, bl.a. i forbindel-
se med certificeringsinstitutionens dokumentation for efter-
7
levelse af krav i en tidligere godkendelse samt fastsættelse
af krav for den kommende godkendelsesperiode.
Tilsynsforpligtelsen forudsættes endvidere efter lovforsla-
get at blive udøvet som et reaktivt tilsyn, hvorved forstås, at
sundhedsministeren foretager en aktiv kontrol, hvis ministe-
riet får kendskab til eller mistanke om uregelmæssigheder
på baggrund af henvendelser fra tolkebrugere, f.eks. en regi-
on, medieomtale eller i forbindelse med behandlingen af en
klage efter den foreslåede bestemmelse i § 8.
Der er efter lovforslaget således ikke indlagt en forudsæt-
ning om, at sundhedsministeren fører et løbende og fast til-
syn med certificeringsinstitutionerne. Det forudsættes imid-
lertid med lovforslaget, at sundhedsministeren kan iværk-
sætte tilsyn i det omfang, det vurderes at være relevant, her-
under i forhold til den enkelte certificeringsinstitution. Lov-
forslaget er ikke til hinder for, at sundhedsministeren etable-
rer en fast tilsynsordning, herunder eventuel med ekstern bi-
stand, hvis dette vurderes hensigtsmæssigt for bl.a. at sikre
et tilstrækkeligt fagligt tilsyn med den nødvendige kompe-
tence og ekspertise.
Efter lovforslaget bemyndiges sundhedsministeren i den
foreslåede § 7, stk. 2, til at fastsætte nærmere regler om til-
syn med certificeringsinstitutionerne, herunder om tilsyns-
besøg og certificeringsinstitutionernes oplysningspligt.
Den foreslåede bestemmelse forudsættes bl.a. at kunne an-
vendes, hvis det vurderes relevant at etablere en egentlig til-
synsordning, og der i den forbindelse er behov for at fast-
sætte nærmere regler herom.
Sundhedsministeren kan således efter bestemmelsen fast-
sætte regler om det tilsyn, som ministeren fører efter be-
stemmelsens stk. 1, herunder bl.a. tilsynsfrekvens og om ad-
gangen til engagere ekstern bistand i forbindelse med udø-
velse af tilsyn. Sundhedsministeren kan efter bestemmelsen
endvidere bl.a. fastsætte regler om muligheden for at foreta-
ge tilsynsbesøg på certificeringsinstitutionerne samt om,
hvilken oplysningspligt der påhviler certificeringsinstitutio-
nerne i forbindelse med tilsyn.
Efter lovforslaget kan fremmedsprogstolke, der har gen-
nemført eksamination i certificering som fremmed-
sprogstolk på sundhedsområdet, klage over denne, hvis kla-
gen vedrører retlige spørgsmål.
Det foreslås således i § 8, stk. 1, at en klage over eksami-
nation i certificering som fremmedsprogstolk på sundheds-
området kan indbringes for sundhedsministeren, hvis klagen
vedrører retlige spørgsmål.
Det betyder, at en fremmedsprogstolk efter lovforslaget
kan klage over f.eks. manglende eller mangelfuld begrun-
delse i tilfælde, hvor vedkommende ikke har bestået eksami-
nationen eller over certificeringsinstitutionens sagsbehand-
lingstid i forhold til udstedelse af bevis. En fremmedsprog-
stolk vil endvidere f.eks. kunne klage over, at eksaminatio-
nen ikke er forløbet korrekt, herunder over eksaminators og
censors opførsel, eller at der ikke har deltaget en uafhængig
og upartisk censor i eksaminationen.
Det betyder endvidere, at en fremmedsprogstolk ikke kan
klage over, at certificeringsinstitutionen i forbindelse med
eksamination i certificering som fremmedsprogstolk på
sundhedsområdet finder, at den pågældende fremmedsprog-
stolk ikke har bestået eksaminationen.
En vurdering af, om en fremmedsprogstolk opfylder betin-
gelserne for at bestå eksaminationen, er en faglig vurdering,
der foretages på baggrund af en sproglig, tolketeknisk og –
etisk samt sundhedsfaglig ekspertise. Sundheds- og Ældre-
ministeriet er ikke i besiddelse af sådanne faglige kompeten-
cer til at vurdere fremmedsprogstolkens evne til bl.a. at fore-
tage korrekt og præcis tolkning eller til at vurdere fremmed-
sprogstolkens sprogforståelse og udtryksevne samt kompe-
tencer inden for forskellige tolkediscipliner. Sundheds- og
Ældreministeriet er endvidere ikke i besiddelse af faglige
kompetencer til bl.a. at vurdere fremmedsprogstolkens viden
om principper og normer i forhold til tolkeetiske regler, her-
under i forhold til fremmedsprogstolkens kultur- og etnici-
tetsforståelse. Sådan ekspertise er en forudsætning for at
kunne foretage en korrekt og grundig vurdering af, om
vedkommende tolk opfylder betingelserne for at bestå eksa-
minationen i certificering som fremmedsprogstolk på sund-
hedsområdet, og Sundheds- og Ældreministeriet har på den
baggrund ikke mulighed for at foretage en efterprøvelse her-
af.
En klage skal efter den foreslåede bestemmelse i § 8, stk.
2, indgives inden 8 uger efter afholdelse af eksamination i
certificering som fremmedsprogstolk på sundhedsområdet,
medmindre der foreligger helt særlige omstændigheder. Så-
fremt en klage indgives efter udløbet af den generelle klage-
frist på 8 uger, skal klagen efter lovforslaget som det klare
udgangspunkt således afvises.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
Lovforslaget vil i forbindelse med etablering af ordningen,
herunder ved udarbejdelse af bekendtgørelse om bl.a. krav
til certificeringsinstitutioner og indhold af eksaminationen i
henhold til § 4, kunne medføre etableringsomkostninger på
op til 0,2 mio. kr. Såfremt der viser sig behov for afholdelse
af disse omkostninger, afholdes de inden for Sundheds- og
Ældreministeriets eksisterende ramme.
Lovforslaget vil i forbindelse med Sundheds- og Ældremi-
nisteriets vurdering af ansøgninger om godkendelse af insti-
tutioner til at certificere fremmedsprogstolke efter denne lov
samt i forbindelse med udøvelse af ministeriets overordnede
ansvar for og tilsyn med certificeringsinstitutionerne medfø-
re en række nye arbejdsgange i ministeriet.
For så vidt angår de syv principper for digitaliseringsklar
lovgivning bemærkes det, at bestemmelserne i lovforslaget
er udarbejdet så enkelt og klart som muligt, idet det dog
samtidig bemærkes, at bestemmelserne er udarbejdet såle-
des, at sundhedsministeren i forbindelse med godkendelse af
institutioner til at certificere fremmedsprogstolke efter loven
skal foretage et skøn over, om den pågældende institution
opfylder betingelserne for at blive godkendt som certifi-
ceringsinstitution, idet det efter Sundheds- og Ældreministe-
riets opfattelse ikke er muligt at opstille objektive kriterier
for denne godkendelse.
8
Det bemærkes i den forbindelse, at ansøgning om godken-
delse til at certificere fremmedsprogstolke efter denne lov af
institutionerne kan indgives digitalt til Sundheds- og Ældre-
ministeriet, herunder ved anvendelse af digital post.
Det er på den baggrund Sundheds- og Ældreministeriets
opfattelse, at lovforslaget overholder de syv principper for
digitaliseringsklar lovgivning.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet mv.
Lovforslaget medfører, at bl.a. private aktører får mulig-
hed for at udbyde eksamination i certificering som frem-
medsprogstolk på sundhedsområdet efter godkendelse fra
sundhedsministeren.
De pågældende private aktører skal for at blive godkendt
til certificere fremmedsprogstolke efter loven indgive ansøg-
ning herom til Sundheds- og Ældreministeriet og i den for-
bindelse bl.a. dokumentere, hvordan certificeringsinstitutio-
nen har udformet og vil forestå eksamination i certificering
som fremmedsprogstolk på sundhedsområdet.
Certificeringsinstitutionerne kan opkræve betaling fra
fremmedsprogstolke, der ved den pågældende institution øn-
sker at blive certificeret som fremmedsprogstolk på sund-
hedsområdet efter denne lov.
De fremmedsprogstolke, der ønsker at blive certificeret
som fremmedsprogstolk på sundhedsområdet efter denne
lov, forventes således at blive opkrævet betaling herfor. Be-
løbets størrelse fastsættes af de pågældende certificeringsin-
stitutioner.
For så vidt angår de fem principper for agil erhvervsrettet
lovgivning bemærkes det, at den foreslåede ordning i lovfor-
slaget ikke stiller specifikke krav til, hvordan certifi-
ceringsinstitutionerne indretter sig, herunder hvilke digitale
systemer institutionerne skal benytte sig af. Lovforslaget
vurderes på den baggrund at muliggøre certificeringsinstitu-
tionernes anvendelse af nye forretningsmodeller og nye di-
gitale teknologier. Det er Sundheds- og Ældreministeriets
opfattelse, at lovforslaget således overholder de fem princip-
per for agil erhvervsrettet lovgivning
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Fremmedsprogstolke gives med lovforslaget mulighed for
at tage eksamination i certificering som fremmedsprogstolk
på sundhedsområdet. En fremmedsprogstolk, der har gen-
nemført eksaminationen, kan efter lovforslaget klage over
denne, hvis klagen vedrører retlige spørgsmål. En fremmed-
sprogstolk vil efter lovforslaget således ikke kunne klage
over, at certificeringsinstitutionen i forbindelse med eksami-
nationen i certificering som fremmedsprogstolk på sund-
hedsområdet finder, at den pågældende fremmedsprogstolk
ikke har bestået eksaminationen.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Et udkast til lovforslag har i perioden 9. juli 2018 til den
20. august 2018 været sendt i høring hos følgende myndig-
heder og organisationer mv.:
3F, Advokatrådet , Alzheimerforeningen, Ansatte Tandlæ-
gers Organisation, Bedre Psykiatri, Brancheforeningen for
Private Hospitaler og Klinikker, Danmarks Apotekerfor-
ening, Danmarks Optikerforening, Dansk Erhverv, Dansk
Flygtningehjælp, Dansk Handicap Forbund, Dansk Industri,
Dansk IT – Råd for IT-og persondatasikkerhed, Dansk Kiro-
praktor Forening, Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk Psyko-
log Forening, Dansk Psykoterapeutforening, Dansk Selskab
for Almen Medicin, Dansk Selskab for Patientsikkerhed,
Dansk Selskab for Klinisk Farmakologi, Dansk Selskab for
Retsmedicin, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Stan-
dard, Dansk Sygeplejeråd, Dansk Tandplejerforening, Dan-
ske Bandagister, Danske Bioanalytikere, Danske Dental La-
boratorier, Danske Fodterapeuter, Danske Fysioterapeuter,
Danske Handicaporganisationer, Danske Patienter, Danske
Professionshøjskoler, Danske Regioner, Danske Seniorer,
Danske Ældreråd, Datatilsynet, De Offentlige Tandlæger,
Den Nationale Tolkemyndighed, Det Centrale Handicapråd,
Det Etiske Råd, Diabetesforeningen, Ergoterapeutforenin-
gen, Farmakonomforeningen, FOA, Forbrugerrådet, For-
eningen af Kliniske Diætister, Foreningen af Kommunale
Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark,
Foreningen af Speciallæger, Forsikring & Pension, Færøer-
nes Landsstyre, Gigtforeningen, Hjernesagen, Hjerteforenin-
gen, Høreforeningen, Institut for Menneskerettigheder, Jor-
demoderforeningen, KL, Kost- og Ernæringsforbundet,
Kræftens Bekæmpelse, Landsforeningen af Kliniske Tand-
teknikere, Landsforeningen af nuværende og tidligere psyki-
atribrugere (LAP), Landsforeningen LEV, Landsforeningen
mod spiseforstyrrelser og selvskade (LMS), Landsforenin-
gen SIND, Lægeforeningen, Naalakkersuisut (Grønlands
Selvstyre), Organisationen af Lægevidenskabelige Selska-
ber, Patientforeningen, Patientforeningen i Danmark, Prakti-
serende Lægers Organisation, Praktiserende Tandlægers Or-
ganisation, Psykolognævnet, Radiograf Rådet, Regionernes
Lønnings- og Takstnævn, Region Hovedstaden, Region
Sjælland, Region Syddanmark, Region Midtjylland, Region
Nordjylland, Retspolitisk Forening, Rigsombudsmanden på
Færøerne, Rigsombudsmanden på Grønland, Rigspolitiet,
Røde Kors, Rådet for Digital Sikkerhed, Rådet for Socialt
Udsatte, Scleroseforeningen, Sjældne Diagnoser, Socialpæ-
dagogernes Landsforbund, Tandlægeforeningen, Tandlæge-
foreningens Tandskadeerstatning, Translatørforeningen, Ud-
viklingshæmmedes Landsforbund, Yngre Læger, ÆldreFo-
rum og Ældresagen.
9
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for
stat, regioner og kommuner
Ingen Lovforslaget vil i forbindelse med
etablering af ordningen, herunder ved
udarbejdelse af bekendtgørelse om
bl.a. krav til certificeringsinstitutioner
og indhold af eksaminationen i hen-
hold til § 4, kunne medføre etable-
ringsomkostninger på op til 0,2 mio.
kr. Såfremt der viser sig behov for af-
holdelse af disse omkostninger, afhol-
des de inden for Sundheds- og Ældre-
ministeriets eksisterende ramme.
Implementeringskonsekvenser for
stat, regioner og kommuner
Ansøgning om godkendelse til at certi-
ficere fremmedsprogstolke efter denne
lov kan af institutionerne indgives digi-
talt til Sundheds- og Ældreministeriet,
herunder ved anvendelse af digital post.
Lovforslaget vil i forbindelse med
Sundheds- og Ældreministeriets vur-
dering af ansøgninger om godkendel-
se af institutioner til at certificere
fremmedsprogstolke efter denne lov
samt i forbindelse med udøvelse af
ministeriets overordnede ansvar for
og tilsyn med certificeringsinstitutio-
nerne medføre en række nye arbejds-
gange i ministeriet.
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet mv.
Lovforslaget medfører, at bl.a. private
aktører får mulighed for at udbyde ek-
samination i certificering som frem-
medsprogstolk på sundhedsområdet ef-
ter godkendelse fra sundhedsministe-
ren.
Certificeringsinstitutionerne kan op-
kræve betaling fra fremmedsprogstol-
ke, der ved den pågældende institution
ønsker at blive certificeret som frem-
medsprogstolk på sundhedsområdet ef-
ter denne lov.
De fremmedsprogstolke, der ønsker
at blive certificeret som fremmed-
sprogstolk på sundhedsområdet efter
denne lov, forventes at blive opkræ-
vet et beløb herfor. Størrelsen af belø-
bet fastsættes af de pågældende certi-
ficeringsinstitutioner.
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet mv.
Ingen Private aktører mv. skal for at blive
godkendt til certificere fremmed-
sprogstolke efter loven indgive an-
søgning herom til Sundheds- og Æl-
dreministeriet og i den forbindelse
bl.a. dokumentere, hvordan certificer-
ingsinstitutionen har udformet og vil
forestå eksamination i certificering
som fremmedsprogstolk på sundheds-
området.
Administrative konsekvenser for
borgerne
Fremmedsprogstolke gives med lovfor-
slaget mulighed for at tage eksamina-
tion i certificering som fremmedsprog-
stolk på sundhedsområdet. En frem-
medsprogstolk, der har gennemført ek-
En fremmedsprogstolk vil efter lov-
forslaget ikke kunne klage over, at
certificeringsinstitutionen i forbindel-
se med eksaminationen i certificering
som fremmedsprogstolk på sundheds-
10
saminationen, kan efter lovforslaget
klage over denne, hvis klagen vedrører
retlige spørgsmål.
området finder, at den pågældende
fremmedsprogstolk ikke har bestået
eksaminationen.
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
Er i strid med de fem principper
for implementering af erhvervsret-
tet EU-regulering / Går videre end
minimumskrav i EU-regulering
(sæt X)
JA NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Den foreslåede bestemmelse omhandler sundhedsministe-
rens bemyndigelse til at godkende certificeringsinstitutioner
samt krav til og varigheden af en godkendelse.
Efter bestemmelsens stk. 1 godkender sundhedsministeren
efter ansøgning private og offentlige certificeringsinstitutio-
ner til at certificere fremmedsprogstolke efter denne lov.
Sundhedsministeren bemyndiges således efter den foreslå-
ede bestemmelse til at godkende de certificeringsinstitutio-
ner, der kan forestå certificering af fremmedsprogstolke ef-
ter loven.
Ved certificeringsinstitutioner forstås efter lovforslaget de
offentlige myndigheder og institutioner, herunder selvejen-
de, samt private aktører, f.eks. organisationer, virksomheder
mv., der godkendes til at forestå certificering efter denne
lov.
Det betyder, at certificeringsinstitutionerne kan være såvel
private som offentlige, herunder selvejende. Det betyder
endvidere, at certificeringsinstitutionerne juridiske grundlag
kan være såvel en institution, organisation eller en virksom-
hed, som det f.eks. kan være en fond, en stiftelse eller en
forening.
De offentlige myndigheder og institutioner samt private
aktører mv., der ønsker at blive godkendt til at certificere
fremmedsprogstolke efter denne lov, skal efter lovforslaget
indgive ansøgning herom til Sundheds- og Ældreministeriet.
Det forudsættes med lovforslaget, at ansøgning om god-
kendelse til at certificere fremmedsprogstolke indeholder de
oplysninger, der er nødvendige for, at Sundheds- og Ældre-
ministeriet kan vurdere, om institutionen opfylder betingel-
serne efter loven til at blive godkendt til at certificere frem-
medsprogstolke efter loven og således dermed skal godken-
des som certificeringsinstitution af sundhedsministeren.
Det bemærkes i den forbindelse, at det endvidere forud-
sættes med lovforslaget, at de institutioner, der søger om
godkendelse til at kunne forestå certificering som fremmed-
sprogstolk på sundhedsområdet, meddeler Sundheds- og Æl-
dreministeriet de oplysninger, der er nødvendige for sund-
hedsministerens vurdering af, hvorvidt institutionen kan
godkendes til at forestå certificering efter denne lov.
Sundhedsministeren skal efter lovforslaget i forbindelse
med en afgørelse om godkendelse til certificeringsinstitution
lægge vægt på, om det koncept for eksamination i certifice-
ring som fremmedsprogstolk på sundhedsområdet, som den
pågældende certificeringsinstitution ønsker at udbyde, op-
fylder betingelser herfor.
Sundhedsministeren skal således lægge vægt på, om kon-
ceptet indeholder de elementer, der er angivet i den foreslåe-
de bestemmelse i § 4 om, at eksamination i certificering som
fremmedsprogstolk på sundhedsområdet skal indeholde en
vurdering af fremmedsprogstolkens sproglige kompetencer,
tolketeknik, tolkeetik og grundlæggende viden om sund-
hedsvæsenet. Ligesom ministeren skal lægge vægt på, om
konceptet lever op til de regler, som ministeren kan udstede
i medfør af den foreslåede § 6, 2. pkt., om form, indhold og
tilrettelæggelse af eksaminationen. Der henvises i den for-
bindelse til de specielle bemærkningerne til §§ 4 og 6.
Efter lovforslaget skal sundhedsministeren endvidere læg-
ge vægt på, om certificeringsinstitutionen besidder de nød-
vendige personalemæssige og faglige kompetencer til at
kunne udbyde og afholde eksamination i certificering som
fremmedsprogstolk på sundhedsområdet samt efterfølgende
udstede bevis til de fremmedsprogstolke, der har gennemført
og bestået eksaminationen, herunder lever op til de regler,
som ministeren kan udstede i medfør af den foreslåede § 6,
1. pkt., om bl.a. certificeringsinstitutionernes opgave og om
udformning og udstedelse af beviser for certificering som
fremmedsprogstolk på sundhedsområdet. Der henvises til de
specielle bemærkninger til § 6.
Sundhedsministeren skal i den forbindelse lægge vægt på,
om certificeringsinstitutionerne har eller kan og vil engagere
det nødvendige antal medarbejdere og/eller eksterne konsu-
lenter til at kunne forestå og bedømme eksamination i certi-
ficering som fremmedsprogstolk på sundhedsområdet mv.,
herunder med deltagelse af uafhængig og upartisk censor, li-
gesom ministeren skal lægge vægt på, om certificeringsinsti-
tutionens medarbejdere og/eller eksterne konsulenter besid-
der de nødvendige faglige kompetencer til at udvikle, afvik-
le og bedømme eksaminationen i certificering som frem-
medsprogstolk på sundhedsområdet.
11
Det bemærkes i den forbindelse, at certificeringsinstitutio-
nerne efter lovforslaget skal besidde personalemæssige og
faglige kompetencer i såvel tolketekniske som tolkeetiske
discipliner samt sundhedsfaglig viden, herunder sundheds-
faglige termer og sundhedsvæsenets organisering. Certifi-
ceringsinstitutionerne skal endvidere være i besiddelse af
sproglige kompetencer i dansk samt i det fremmedsprog, der
konkret udbydes certificering i.
Efter lovforslaget skal der i forbindelse med en afgørelse
efter den foreslåede bestemmelse foretages en samlet vurde-
ring af den pågældende certificeringsinstitutions personale-
mæssige og faglige kompetencer og det koncept for eksami-
nation i certificering som fremmedsprogstolk på sundheds-
området, som den pågældende certificeringsinstitution øn-
sker at udbyde.
Efter den foreslåede bestemmelses stk. 2 kan en godken-
delse gives for en periode på op til 5 år.
Det betyder, at de godkendelser, som sundhedsministeren
efter bestemmelses stk. 1 kan meddele certificeringsinstituti-
oner til at certificere fremmedsprogstolke efter denne lov,
kan meddeles, således at godkendelserne udløber efter en
periode på op til 5 år.
Det lægges med lovforslaget op til, at en godkendelse som
udgangspunkt gives for en periode på 5 år, medmindre der
er særlige omstændigheder, der gør sig gældende, i det en-
kelte tilfælde.
Hvis sundhedsministeren finder, at særlige omstændighe-
der gør sig gældende, kan sundhedsministeren meddele en
godkendelse for en kortere periode end 5 år, f.eks. 1 eller 3
år.
Særlige omstændigheder kan f.eks. være, hvis certifi-
ceringsinstitutionen tidligere ikke har levet op til de betin-
gelser, som var fastsat i en godkendelse til at certificere
fremmedsprogstolke efter loven. Det kan f.eks. også være
tilfældet, hvis godkendelsesperioden for en eller flere andre
certificeringsinstitutioner udløber på et bestemt tidspunkt,
og det vurderes at være hensigtsmæssigt, at godkendelsespe-
rioderne udløber samtidig for de forskellige certificeringsin-
stitutioner.
En godkendelse til at certificere fremmedsprogstolke efter
loven vil således efter lovforslaget kunne fornyes. En certifi-
ceringsinstitution vil efter udløbet af godkendelsesperioden
kunne ansøge om at få godkendelsen forlænget. Det bemær-
kes dog i den forbindelse, at det med lovforslaget forudsæt-
tes, at der i bekendtgørelse fastsættes regler om, at en ansøg-
ning om forlængelse af en godkendelse kan indgives inden
udløbet af den periode, godkendelsen er meddelt for, således
at ansøgningen om forlængelse kan behandles og en eventu-
el godkendelse meddeles inden udløbet af godkendelsespe-
rioden.
Efter den foreslåede bestemmelses stk. 3 finder forvalt-
ningsloven og lov om offentlighed i forvaltningen, anven-
delse på en privat certificeringsinstitutions administration af
opgaver efter denne lov.
Det betyder, at private aktører i forbindelse med udførel-
sen af de tillagte opgaver skal iagttage forvaltningsloven og
lov om offentlighed i forvaltningen. Det betyder endvidere,
at private aktører i forbindelse med udførelsen af de tillagte
opgaver skal overholde de almindelige forvaltningsretlige
regler og principper.
Det bemærkes, at offentlige certificeringsinstitutioner,
herunder selvejende institutioner, er omfattet umiddelbart af
forvaltningsloven og lov om offentlig i forvaltningen, idet
certificeringsinstitutionerne i forbindelse med institutioner-
nes opgavevaretagelse vil foretage myndighedsudøvelse,
herunder træffe afgørelser i forhold til de fremmedsprogstol-
ke, der gennemfører eksamination i certificering som frem-
medsprogstolk på sundhedsområdet. Der henvises i den for-
bindelse til forvaltningslovens § 1 samt til offentlighedslo-
vens §§ 3 og 5.
Det betyder, at offentlige myndigheder og institutioner,
herunder selvejende institutioner, i forbindelse med udførel-
sen af de tillagte opgaver skal iagttage forvaltningsloven og
offentlighedsloven samt overholde de almindelige forvalt-
ningsretlige regler og principper.
Ved at sætte forvaltningsloven og offentlighedsloven i
kraft for private certificeringsinstitutioner, vil de private og
offentlige certificeringsinstitutioner blive sidestillet.
Iagttagelse af forvaltningsloven og lov om offentlighed i
forvaltningen samt overholdelse af de almindelige forvalt-
ningsretlige regler og principper indebærer bl.a., at certifi-
ceringsinstitutionerne skal efterleve lovgivningens alminde-
lige regler om fortrolighed. Det indebærer endvidere bl.a., at
certificeringsinstitutionerne skal sikre, at afgørelser om cer-
tificering træffes på et sagligt og retssikkerhedsmæssigt for-
svarligt grundlag, ligesom certificeringsinstitutionerne skal
give en fremmedsprogstolk, der vurderes ikke at kunne be-
stå eksaminationen i certificering som fremmedsprogstolk
på sundhedsområdet, en begrundelse herfor.
Til § 2
Den foreslåede § 2 indebærer, at sundhedsministeren kan
fastsætte regler om krav til ansøgning om godkendelse eller
forlængelse af en godkendelse, godkendelsesperiodens
længde, samt om tilbagekaldelse af en godkendelse.
Sundhedsministeren kan efter bestemmelsen således fast-
sætte regler om processen for indgivelse af en ansøgning om
godkendelse til at certificere fremmedsprogstolke efter den-
ne lov, herunder hvilke oplysninger og dokumentation, der
skal vedlægges ansøgningen og i godkendelsesperioden,
herunder i forbindelse med tilsyn, meddeles Sundheds- og
Ældreministeriet, samt hvornår en ansøgning om fornyelse
af en godkendelse kan indgives.
Efter bestemmelsen kan sundhedsministeren endvidere
fastsætte regler om godkendelsesperiodens længde, herunder
hvilke særlige omstændigheder der kan medføre, at en god-
kendelse meddeles for en kortere periode end udgangspunk-
tet på 5 år. Der henvises i den forbindelse til de specielle be-
mærkninger til den foreslåede § 1, stk. 2.
Sundhedsministeren bemyndiges desuden efter lovforsla-
get til bl.a. at fastsætte nærmere regler om, i hvilke tilfælde
en godkendelse som certificeringsinstitution kan tilbagekal-
12
des. Dette kan bl.a. være tilfældet, hvis en certificeringsin-
stitution findes groft ikke at overholde betingelserne med-
delt i en godkendelse til certificeringsinstitution efter den
foreslåede bestemmelse i § 1, f.eks. ved afholdelse af eksa-
mination uden deltagelse af uafhængig og upartisk censor.
Dette kan endvidere være tilfældet, hvis en certificeringsin-
stitution gentagne gange ikke overholder betingelserne med-
delt i en godkendelse.
Til § 3
Den foreslåede bestemmelse vedrører certificeringsinstitu-
tionernes opgaver.
Efter den foreslåede bestemmelsens stk. 1 udbyder og af-
holder certificeringsinstitutioner eksamination i certificering
som fremmedsprogstolk på sundhedsområdet og træffer af-
gørelse om at certificere fremmedsprogstolke efter denne
lov.
Det betyder, at de enkelte godkendte certificeringsinstitu-
tioner selvstændigt udbyder certificering som fremmed-
sprogstolk på sundhedsområdet. Certificeringsinstitutioner-
ne vil i den forbindelse bl.a. kunne markedsføre udbuddet af
certificeringen.
Det betyder endvidere, at de enkelte godkendte certifi-
ceringsinstitutioner selvstændigt afholder eksamination i
certificering som fremmedsprogstolk på sundhedsområdet.
Certificeringsinstitutionerne vil i den forbindelse skulle fo-
restå såvel udarbejdelse af eksamensmateriale som bedøm-
melse af de enkelte eksaminationer. Det bemærkes i den for-
bindelse, at det forudsættes, at der i bekendtgørelse fastsæt-
tes regler om, at certificeringsinstitutionerne sikrer, at der
foretages en upartisk og uafhængig bedømmelse af eksami-
nationerne. Sundhedsministeren vil efter den foreslåede § 6
kunne fastsætte nærmere regler herom.
Det betyder herudover, at certificeringsinstitutionerne i
forbindelse med og i forlængelse af eksaminationen træffer
afgørelse om at certificere fremmedsprogstolke efter denne
lov.
Det bemærkes, at det forudsættes med lovforslaget, at de
enkelte certificeringsinstitutioner selvstændigt udvikler et
koncept for eksamination i certificering som fremmedsprog-
stolk på sundhedsområdet, der opfylder betingelserne herfor.
Efter den foreslåede bestemmelses stk. 2 udsteder certifi-
ceringsinstitutioner bevis for certificering som fremmed-
sprogstolk på sundhedsområdet til fremmedsprogstolke, der
har gennemført og bestået eksaminationen i certificering
som fremmedsprogstolk på sundhedsområdet.
Det forudsættes, at der i bekendtgørelse fastsættes regler
om, at certificeringsinstitutionerne snarest muligt efter af-
holdelse af eksamination i certificering som fremmedsprog-
stolk på sundhedsområdet udsteder og udleverer bevis til de
fremmedsprogstolke, der har bestået eksaminationen.
Ved snarest muligt forstås efter lovforslaget, at certificer-
ingsinstitutionerne i tæt tidsmæssig tilknytning til afholdelse
af eksaminationen og senest 2 uger herefter udsteder og ud-
leverer bevis til de fremmedsprogstolke, der har bestået ek-
saminationen.
Til § 4
Den foreslåede bestemmelse fastsætter indholdet af eksa-
minationen i certificering som fremmedsprogstolk på sund-
hedsområdet.
Det foreslås med bestemmelsen i § 4, at certificeringsin-
stitutioner sikrer, at eksamination i certificering som frem-
medsprogstolk på sundhedsområdet indeholder en vurdering
af fremmedsprogstolkens kompetencer i: 1) Dansk. 2) Det
fremmedsprog, hvortil der ansøges om certificering. 3) Tol-
keteknik. 4) Tolkeetik. 5) Grundlæggende viden om sund-
hedsvæsenet.
Efter lovforslaget skal eksamination i certificering som
fremmedsprogstolk på sundhedsområdet indeholde én sam-
let vurdering af fremmedsprogstolkens kompetencer i dansk,
det fremmedsprog, hvortil der ansøges om certificering, tol-
keteknik, tolkeetik og grundlæggende viden om sundheds-
væsenet, således at vurderingen af fremmedsprogstolkens
kompetencer i de forskellige discipliner kombineres i én el-
ler flere prøver.
Det bemærkes i den forbindelse, at det er hensigten med
lovforslaget, at der i medfør af den foreslåede bestemmelse i
§ 6 fastsættes regler om, at en central del af eksaminationen
er mundtlig.
Det bemærkes endvidere, at det ligeledes er hensigten
med lovforslaget, at der i medfør af den foreslåede bestem-
melse i § 6 fastsættes regler om, at eksaminationen bygger
på en vurdering af, om den enkelte fremmedsprogstolk har
bestået eller ikke har bestået eksaminationen. Det forudsæt-
tes således med lovforslaget, at der ikke meddeles fremmed-
sprogstolken karakter for præstationen i forbindelse med ek-
saminationen.
For så vidt angår den foreslåede bestemmelses pkt. 1 om
fremmedsprogstolkens kompetencer i dansk forudsættes det,
at der i bekendtgørelse fastsættes regler om, at fremmed-
sprogstolken besidder danskkompetencer svarende til mini-
mum gymnasialt niveau, og at vurderingen af fremmed-
sprogstolkens danskkundskaber således foretages med ud-
gangspunkt i dette niveau. Vurderingen skal særligt foreta-
ges på baggrund af en sundhedsfaglig kommunikation, lige-
som der skal foretages en vurdering af fremmedsprogstol-
kens sprogforståelse, udtryksevne, udtale og grammatik.
For så vidt angår den foreslåede bestemmelses pkt. 2 om
fremmedsprogstolkens kompetencer i det fremmedsprog,
hvortil der ansøges om certificering, forudsættes det, at der i
bekendtgørelse fastsættes regler om, at fremmedsprogstol-
ken besidder kompetencer i det pågældende fremmedsprog
svarende til gymnasialt niveau. Vurderingen af fremmed-
sprogstolkens kompetencer i det fremmedsprog, hvortil der
ansøges om certificering, skal således vurderes med ud-
gangspunkt i dette niveau og skal særligt foretages på bag-
grund af en sundhedsfaglig kommunikation, ligesom der
skal foretages en vurdering af fremmedsprogstolkens sprog-
forståelse, udtryksevne, udtale og grammatik.
For så vidt angår den foreslåede bestemmelses pkt. 3 om
fremmedsprogstolkens kompetencer i tolketeknik forudsæt-
tes det, at der i bekendtgørelse fastsættes regler om, at der
13
foretages en vurdering af fremmedsprogstolkens overordne-
de evne til at tolke, herunder hukommelse, syntaks samt
korrekt og præcis tolkning og i den forbindelse evnen til at
lytte og gengive korrekt på begge sprog. Det forudsættes
endvidere, at der foretages en vurdering af tolkens kompe-
tencer inden for forskellige tolkediscipliner, herunder sær-
ligt konsekutiv tolkning (dialogtolkning) samt video- og te-
letolkning.
For så vidt angår den foreslåede bestemmelses pkt. 4 om
fremmedsprogstolkens kompetencer i tolkeetik forudsættes
det, at der i bekendtgørelse fastsættes regler om, at der fore-
tages en vurdering af fremmedsprogstolkens viden om prin-
cipper og normer i forhold til tolkeetisk kodeks som tavs-
hedspligt, neutralitet og professionel optræden. Det forud-
sættes endvidere, at der i bekendtgørelse fastsættes regler
om, at der foretages en vurdering af fremmedsprogstolkens
kultur- og etnicitetsforståelse i relation til det pågældende
fremmedsprog, herunder i forhold til kulturelle normer og
opfattelser af sundhed og sygdom.
For så vidt angår den foreslåede bestemmelses pkt. 5 om
fremmedsprogstolkens kompetencer i grundlæggende viden
om sundhedsvæsenet forudsættes det, at der i bekendtgørel-
se fastsættes regler om, at det vurderes, om fremmedsprog-
stolken besidder en grundlæggende viden om det danske
sundhedsvæsens organisering og kultur samt har kendskab
til en række gængse sundhedsfaglige termer, der har særlig
betydning i sundhedsvæsenet, f.eks. medicinske udtryk samt
viden om kroppens anatomi og sygdomme, herunder i rela-
tion til et bredt udsnit af de forskellige lægefaglige specialer.
Det forudsættes endvidere i den forbindelse, at der i be-
kendtgørelse fastsættes regler om, at fremmedsprogstolkens
kompetencer til at agere i forskellige tolkesituationer i sund-
hedsvæsenet vurderes, herunder at kommunikere med for-
skellige dialogparter og forstå den særlige tolkerolle, der
kan være som tolk på sundhedsområdet, hvor modtagen af
tolkebistand (patienten og pårørende) kan være i en sårbar
situation.
Til § 5
Den foreslåede bestemmelse omhandler certificeringsin-
stitutionernes mulighed for at opkræve betaling.
Det foreslås med bestemmelsen i § 5, stk. 1, at offentlige
certificeringsinstitutioner kan opkræve gebyr for deltagelse i
eksamination i certificering som fremmedsprogstolk på
sundhedsområdet.
Bestemmelsen fastslår, at offentlige certificeringsinstitu-
tionerne kan opkræve gebyr fra de fremmedsprogstolke, der
ønsker at tage eksamination i certificering som fremmed-
sprogstolk på sundhedsområdet.
Gebyrets størrelse skal fastsættes ud fra de principper om
prisfastsættelse, som er gældende for statslige gebyrer, hvor-
efter der skal opnås fuld dækning for omkostningerne, såle-
des at der tilstræbes balance over en løbende 4-årig periode
fra og med regnskabsåret. Der henvises i den forbindelse til
Budgetvejledningen, pkt. 2.3.1, Finansministeriet 2016.
Det foreslås med bestemmelsen i § 5, stk. 2, at private cer-
tificeringsinstitutioner kan opkræve betaling for deltagelse i
eksamination i certificering som fremmedsprogstolk på
sundhedsområdet.
Størrelsen af beløbet fastsættes efter lovforslaget af den
enkelte offentlige og private certificeringsinstitution. Belø-
bet vil således kunne variere fra institution til institution af-
hængigt af udbud og efterspørgsel, ligesom det vil kunne va-
riere fra sprog til sprog.
Det bemærkes, at eventuelle udviklings- og etablerings-
omkostninger for såvel offentlige som private certificerin-
gsinstitutioner efter lovforslaget afholdes af certificeringsin-
stitutionerne og finansieres via den betaling, som institutio-
nerne kan opkræve fra efter den forslåede bestemmelse.
Til § 6
Den foreslåede § 6, 1. pkt., indebærer, at sundhedsministe-
ren kan fastsætte nærmere regler om certificeringsinstitutio-
nernes opgave, om udformning og udstedelse af beviser for
certificering som fremmedsprogstolk på sundhedsområdet
samt om opbevaring af dokumenter og oplysninger.
Sundhedsministeren kan efter bestemmelsen således fast-
sætte nærmere regler om certificeringsinstitutionernes opga-
ve, herunder bl.a. krav til institutionernes personalemæssige
og faglige kompetencer til at kunne udbyde og afholde eksa-
mination i certificering som fremmedsprogstolke på sund-
hedsområdet, krav om engagering af ekstern bistand i tilfæl-
de, hvor certificeringsinstitutionen ikke er i besiddelse af til-
strækkelige faglige og personalemæssige kompetencer, og
krav i forbindelse med afholdelse af eksamen. Der henvises
i øvrigt til de specielle bemærkninger til § 1, stk. 1, om hvil-
ke elementer sundhedsministeren efter lovforslaget skal læg-
ge vægt på i forbindelse med en afgørelse om godkendelse
som certificeringsinstitution.
Sundhedsministeren kan endvidere efter bestemmelsen
fastsætte nærmere regler om udformning og udstedelse af
beviser for certificering som fremmedsprogstolk på sund-
hedsområdet, herunder bl.a. hvilke oplysninger der skal
fremgå af beviset, og hvornår et bevis skal være udstedt og
udleveret til en fremmedsprogstolk, der har bestået eksami-
nation i certificering som fremmedsprogstolk på sundheds-
området. Der henvises i den forbindelse til de specielle be-
mærkninger til den foreslåede § 3, stk. 2.
Efter bestemmelsen bemyndiges sundhedsministeren end-
videre til at fastsætte regler om opbevaring af dokumenter
og oplysninger, således at det sikres, at certificeringsinstitu-
tionerne opbevarer dokumenter og oplysninger, der kan ha-
ve betydning i forbindelse med eksempelvis en efterfølgen-
de klagesag efter den foreslåede bestemmelse i § 8 eller i
forbindelse med tilsyn efter den foreslåede bestemmelse i §
7. Sundhedsministeren kan efter bestemmelsen herunder
fastsætte regler om, i hvor lang en periode en certificerin-
gsinstitution skal opbevare beviser for certificering som
fremmedsprogstolk på sundhedsområdet.
Den foreslåede § 6, 2. pkt., indebærer, at sundhedsministe-
ren endvidere kan fastsætte nærmere regler om form, ind-
14
hold og tilrettelæggelse af eksamination i certificering som
fremmedsprogstolk på sundhedsområdet.
Sundhedsministeren kan således bl.a. fastsætte nærmere
regler om eksaminationsformen. Herved forstås, at sund-
hedsministeren bl.a. kan fastsætte nærmere regler om, i hvil-
ket omfang eksaminationen skal indeholde en vurdering af
fremmedsprogstolkens kompetencer på baggrund af skriftli-
ge og mundtlige prøver, multiple choice test, samtaler, lyd-
optagelser mv. Sundhedsministeren kan endvidere bl.a. fast-
sætte regler om antallet af prøver, der er indeholdt i eksami-
nationen, varigheden af de enkelte prøver og den samlede
eksamination samt muligheden for forberedelsestid. Herudo-
ver kan ministeren fastsættes regler om, at eksaminationen
bygger på en vurdering af, om den enkelte fremmedsprog-
stolk har bestået eller ikke har bestået eksaminationen.
Sundhedsministeren kan herudover efter bestemmelsen
bl.a. fastsætte nærmere regler om indholdet af eksaminatio-
nen. Herved forstås, at sundhedsministeren kan fastsætte
nærmere regler om de krav til eksaminationen, som er angi-
vet i den foreslåede § 4, herunder niveau for fremmedsprog-
stolkens sproglige kompetencer samt indholdet af vurderin-
gen af fremmedsprogstolkens kompetencer i tolketeknik,
tolkeetik og grundlæggende viden om sundhedsvæsenet.
Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger til § 4.
Sundhedsministeren kan videre efter bestemmelsen bl.a.
fastsætte nærmere regler om tilrettelæggelse af eksamination
i certificering som fremmedsprogtolk på sundhedsområdet.
Herved forstås, at sundhedsministeren bl.a. kan fastsætte
nærmere regler om fremmedsprogstolkens adgang til even-
tuelle hjælpemidler under eksaminationen, herunder for per-
soner med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, samt
krav om uvildig censur under eksaminationen.
Til § 7
Den foreslåede bestemmelse fastslår sundhedsministerens
ansvar over for certificeringsinstitutionerne.
Det foreslås med bestemmelsens stk. 1, at sundhedsmini-
steren har det overordnede ansvar for og fører tilsyn med
certificeringsinstitutioner.
Bestemmelsen fastslår, at sundhedsministeren som led i
sit almindelige ressortansvar for sundhedsområdet har det
overordnede ansvar for at sikre, at certificeringsinstitutio-
nerne lever op til de krav, der er fastsat i loven og i godken-
delse til at certificere fremmedsprogstolke efter denne lov,
jf. den foreslåede bestemmelse i § 1.
Bestemmelsen fastslår endvidere, at sundhedsministeren
som led i sit almindelige ressortansvar for sundhedsområdet
har pligt til at føre tilsyn med certificeringsinstitutionerne.
Det bemærkes i den forbindelse, at det forudsættes med
lovforslaget, at sundhedsministeren i vidt omfang udøver sin
tilsynsforpligtelse i forbindelse med fornyelse af en godken-
delse til at certificere fremmedsprogstolke, bl.a. i forbindel-
se med certificeringsinstitutionens dokumentation for efter-
levelse af krav i en tidligere godkendelse samt fastsættelse
af krav for den kommende godkendelsesperiode.
Tilsynet forudsættes endvidere efter lovforslaget at blive
ført som et reaktivt tilsyn, hvorved forstås, at sundhedsmini-
steren foretager en aktiv kontrol, hvis ministeriet får kend-
skab til eller mistanke om uregelmæssigheder på baggrund
af henvendelser fra tolkebrugere, f.eks. en region, medieom-
tale eller i forbindelse med behandlingen af en klage efter
den foreslåede bestemmelse i § 8.
Der er efter lovforslaget således ikke indlagt en forudsæt-
ning om, at sundhedsministeren fører et løbende og fast til-
syn med certificeringsinstitutionerne. Det forudsættes imid-
lertid med lovforslaget, at sundhedsministeren kan iværk-
sætte tilsyn i det omfang, det vurderes at være relevant, her-
under i forhold til den enkelte certificeringsinstitution. Lov-
forslaget er ikke til hinder for, at sundhedsministeren etable-
rer en fast tilsynsordning, herunder eventuel med ekstern bi-
stand, hvis dette vurderes hensigtsmæssigt for bl.a. at sikre
et tilstrækkeligt fagligt tilsyn med den nødvendige kompe-
tence og ekspertise.
Det foreslås med bestemmelsens stk. 2, at sundhedsmini-
steren kan fastsætte regler om tilsyn med certificeringsinsti-
tutioner, herunder om tilsynsbesøg og certificeringsinstituti-
onernes oplysningspligt.
Den foreslåede bestemmelse forudsættes bl.a. at kunne an-
vendes, hvis det vurderes relevant at etablere en egentlig til-
synsordning, og der i den forbindelse er behov for at fast-
sætte nærmere regler herom.
Sundhedsministeren kan således efter bestemmelsen fast-
sætte regler om det tilsyn, som ministeren fører efter be-
stemmelsens stk. 1. Sundhedsministeren kan efter bestem-
melsen bl.a. fastsætte regler om tilsynsfrekvens og om ad-
gangen til engagere ekstern bistand i forbindelse med udø-
velse af tilsyn. Sundhedsministeren kan efter bestemmelsen
endvidere bl.a. fastsætte regler om muligheden for at foreta-
ge tilsynsbesøg på certificeringsinstitutionerne samt om,
hvilken oplysningspligt der påhviler certificeringsinstitutio-
nerne i forbindelse med tilsyn.
Til § 8
Bestemmelsen vedrører fremmedsprogstolkes adgang til
at klage over en eksamination i certificering som fremmed-
sprogstolk på sundhedsområdet.
Det foreslås med bestemmelsen i stk. 1, at en klage over
eksamination i certificering som fremmedsprogstolk på
sundhedsområdet kan indbringes for sundhedsministeren,
hvis klagen vedrører retlige spørgsmål.
Det betyder, at en fremmedsprogstolk efter lovforslaget
kan klage over f.eks. manglende eller mangelfuld begrun-
delse i tilfælde, hvor vedkommende ikke har bestået eksami-
nationen eller over certificeringsinstitutionens sagsbehand-
lingstid i forhold til udstedelse af bevis. En fremmed-
sprogstolk vil endvidere f.eks. kunne klage over, at eksami-
nationen ikke er forløbet korrekt, herunder over eksamina-
tors og censors opførsel, eller at der ikke har deltaget en uaf-
hængig og upartisk censor i eksaminationen.
Det betyder endvidere, at en fremmedsprogstolk ikke kan
klage over, at certificeringsinstitutionen i forbindelse med
15
eksamination i certificering som fremmedsprogstolk på
sundhedsområdet finder, at den pågældende fremmedsprog-
stolk ikke har bestået eksaminationen.
Efter bestemmelsens stk. 2 skal en klage være indgivet in-
den 8 uger efter afholdelse af eksaminationen, medmindre
der foreligger helt særlige omstændigheder.
Det betyder, at en klage over eksamination i certificering
som fremmedsprogstolk på sundhedsområdet, der vedrører
retlige spørgsmål, som altovervejende udgangspunkt skal
være kommet frem til Sundheds- og Ældreministeriet senest
8 uger efter afholdelse af den eksamination, der klages over.
Klagen skal være kommet frem inden kontortids ophør. Ud-
løber klagefristen på en lørdag eller en søn- eller helligdag,
er fristen efter lovforslaget den førstkommende hverdag in-
den kontortids ophør.
Såfremt en klage indgives efter udløbet af den generelle
klagefrist på 8 uger, skal klagen efter lovforslaget som det
klare udgangspunkt afvises.
Helt særlige omstændigheder, der kan begrunde, at der
kan ses bort fra fristoverskridelsen, kan primært være klager
over fejl og mangler ved bevis for eksamination i certifice-
ring som fremmedsprogstolk på sundhedsområdet, der som
følge af tidspunktet for udstedelsen og fremmedsprogstol-
kens modtagelse af beviset, ikke med rimelighed kan for-
ventes at være indgivet inden 8 uger efter afholdelse af eksa-
minationen.
Helt særlige omstændigheder kan endvidere i undskyldeli-
ge tilfælde være klager over certificeringsinstitutionens
sagsbehandlingstid i forhold til udstedelse af bevis. Det be-
mærkes dog, at sådanne klager efter lovforslaget som ud-
gangspunkt også skal være indgivet inden 8 uger efter afhol-
delse af eksaminationen, idet det findes rimeligt at stille
krav om, at en fremmedsprogstolk, der 6-8 uger efter bestået
eksamination i certificering som fremmedsprogstolk på
sundhedsområdet ikke har modtaget bevis herfor, reagerer
herpå således, at en klage over manglende modtagelse af be-
vis kan være indgivet inden 8 uger efter afholdelse af eksa-
minationen.
Til § 9
Bestemmelsen vedrører lovens ikrafttrædelsestidspunkt.
Det foreslås med bestemmelsen i § 9, at loven træder i
kraft den 1. marts 2019.
Det betyder, at sundhedsministeren fra den 1. marts 2019
kan godkende institutioner til at certificere fremmedsprog-
stolke efter denne lov.
Det betyder endvidere, at certificeringsinstitutioner fra
den 1. marts 2019 eller fra det tidspunkt, hvor institutionen
har modtaget en godkendelse til at certificere fremmed-
sprogstolke efter loven, kan udbyde og afholde eksamina-
tion i certificering som fremmedsprogstolk på sundhedsom-
rådet.
Til § 10
Bestemmelsen angår lovens territoriale gyldighed.
Det foreslås med bestemmelsen, at loven ikke gælder for
Færøerne og Grønland, da loven vedrører sagsområder, der
er overtaget af henholdsvis Færøerne og Grønland.
16