Fremsat den 15. november 2018 af Susanne Eilersen (DF), Karina Adsbøl (DF), Pernille Bendixen (DF), Jens Henrik Thulesen Dahl (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF), Morten Marinus (DF) Karin Nødgaard (DF) og Peter Skaarup (DF)

Tilhører sager:

Aktører:


    AX21977

    https://www.ft.dk/RIpdf/samling/20181/beslutningsforslag/B40/20181_B40_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 15. november 2018 af Susanne Eilersen (DF), Karina Adsbøl (DF), Pernille Bendixen (DF),
    Jens Henrik Thulesen Dahl (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF),
    Morten Marinus (DF) Karin Nødgaard (DF) og Peter Skaarup (DF)
    Forslag til folketingsbeslutning
    om rejseregler for medarbejdere i kommunale forsyningsselskaber
    Folketinget pålægger regeringen at udarbejde et samlet re-
    gelsæt, der skal gælde for de kommunalt ejede danske forsy-
    ningsselskaber, når deres repræsentanter er på rejse i udlan-
    det. Regelsættet skal baseres på de kommunale sparsomme-
    lighedsregler og indeholde bestemmelser om, at disse forsy-
    ningsselskaber skal pålægges krav om ekstern revision af
    deres regnskaber. Regelsættet skal træde i kraft senest den 1.
    juli 2019.
    Beslutningsforslag nr. B 40 Folketinget 2018-19
    AX021977
    Bemærkninger til forslaget
    En række kommunalt ejede forsyningsselskaber, der sikrer
    danskerne adgang til vand, varme og el har brugt meget sto-
    re beløb på rejser. Politiken har gennemgået 45 forsynings-
    selskabers udgifter til rejser. Gennemgangen viste, at der er
    brugt penge på femstjernede hoteller, rejser på businessclass
    og dyre byture og middage. Halvdelen af selskaberne havde
    inden for de seneste 5 år sendt medarbejdere og medlemmer
    af bestyrelsen på rejser uden for Europa. Mindst 12 af sel-
    skaberne havde godkendt rejser på mindst 80.000 kr. (»Stu-
    dieture for chefer på businessclass, luksushotel og stripklub
    – du betaler«, Politiken, den 25. februar 2018). Professor
    ved Institut for Økonomi og Ledelse på Aalborg Universitet,
    Per Nikolaj Bukh, vurderer, at sådanne udgifter er på kant
    med loven: »Der er jo en lang række rejser, og på nogle af
    de her tjenesterejser i udlandet har man brugt højere beløb,
    end man må og bør i den offentlige sektor, så der kan man
    godt sige, at reglerne brydes.« (»Kommunalt ejede selskaber
    rejser på luksusture på borgernes regning«, TV 2, den 25.
    februar 2018).
    I Politikens artikel nævnes en række eksempler på forsy-
    ningsselskabernes overforbrug på rejser til udlandet. Eksem-
    pelvis forsyningsselskabet Odense Renovation, der står for
    indsamling af affald i Odense Kommune, som i 2014 sendte
    dets direktør og tre medarbejdere på en rejse til Polen, hvor
    de boede på et femstjernet hotel. Rejsen varede i 3 dage, og
    rejsebilagene afslører bl.a. byture, der varede til langt ud på
    natten. Den samlede pris for rejsen var 23.149 kr. I et andet
    eksempel beskrives, hvordan to medarbejdere fra forsy-
    ningsselskabet HOFOR under en konferencerejse til London
    i 2017 spiste på en restaurant. Regningen for denne middag
    var 2.040 kr. De to medarbejdere overnattede på et hotel på
    hver deres værelse til en pris på 2.166 kr. pr. nat. I endnu et
    eksempel beskrives en rejse foretaget af NK-Forsyning, der
    er ejet af Næstved Kommune, hvor der alt i alt er spenderet
    254.365 kr. på en 4-dagestur til Bruxelles og Paris. Turen
    havde deltagelse af i alt 13 personer, hvilket giver en gen-
    nemsnitspris på næsten 20.000 kr. pr. deltager.
    Energi-, forsynings- og klimaministeren har i et svar på et
    spørgsmål fra Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget op-
    lyst, at der gælder forskellige regler for de forskellige forsy-
    ningsarter i forhold til, hvordan forsyningsselskabernes af-
    holdelse af udgifter er reguleret. Men for dem alle gælder
    dog, at de har pligt til at sikre borgerne adgang til billig for-
    syning, og derfor har selskaberne også ansvar for at forvalte
    borgernes penge bedst muligt (Energi-, Forsynings- og Kli-
    maudvalget, alm. del, svar på spm. 223, folketingsåret
    2017-18).
    Forslagsstillerne mener, at når man forvalter forbrugernes
    penge, skal man altid gøre det med størst mulig omhu og
    overveje, om eventuelle rejser har den rette faglighed og er
    på et niveau, hvor man kan forsvare de afholdte udgifter.
    Årsagen til de mange eksempler på forsyningsselskabernes
    høje forbrug på udlandsrejser skal muligvis findes i, at der
    ikke findes tilstrækkelig klare regler for disses forbrug på
    rejser i udlandet. Roger Buch, kommunalforsker og forsk-
    ningschef ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, vur-
    derer, at fraværet af et samlet regelsæt netop er en del af år-
    sagen, og mener derfor, at en oplagt løsning er, at selskaber-
    ne bør følge de samme regler, som er gældende i den offent-
    lige sektor: »Jeg tror, at det netop handler om at få lavet
    nogle regler, der sætter nogle ret stramme rammer for, hvad
    man må bruge penge på, og så vil man jo lynhurtigt ende
    der, hvor den offentlige sektor står« (»Studieture for chefer
    på businessclass, luksushotel og stripklub – du betaler«, Po-
    litiken, den 25. februar 2018).
    Dette beslutningsforslag har netop til hensigt at sikre, at
    der udarbejdes et regelsæt, der skal gælde for kommunalt
    ejede danske forsyningsselskaber, når deres repræsentanter
    rejser i udlandet. Regelsættet skal baseres på de kommunale
    sparsommelighedsregler og indeholde bestemmelser om, at
    forsyningsselskaberne skal pålægges krav om ekstern revi-
    sion af deres regnskaber. Regelsættet skal træde i kraft se-
    nest den 1. juli 2019.
    2
    Skriftlig fremsættelse
    Susanne Eilersen (DF):
    Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
    at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om rejseregler for
    medarbejdere i kommunale forsyningsselskaber.
    (Beslutningsforslag nr. B 40)
    Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
    forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
    3