Skriftlig fremsættelse (15. november 2018)

Tilhører sager:

Aktører:


    AS1810

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20181/lovforslag/l112/20181_l112_fremsaettelsestale.pdf

    Skriftlig fremsættelse (15. november 2018)
    Ministeren for fiskeri og ligestilling (Eva Kjer Hansen):
    Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
    Forslag til lov om ændring af fiskeriloven (Indsats mod
    kvotekoncentration i dansk fiskeri)
    (Lovforslag nr. L 112)
    Loven fremsættes som led i opfyldelse af Aftale om ind-
    sats mod kvotekoncentration i dansk fiskeri, som blev indgå-
    et den 16. november 2017.
    Forslaget medfører, at der indføres en ny reguleringsmo-
    del for opgørelse af, om grænserne for ejerskab af kvotean-
    dele er overholdt, hvor der som et nyt element skal forholds-
    mæssigt medregnes kvoteandele, som vedrører økonomiske
    mellemværender som eksempelvis lån, kaution eller sikker-
    hedsstillelse, der er ydet til andre erhvervsfiskere, erhvervs-
    fiskerselskaber, samt andre ejere eller medejere af kvotean-
    dele.
    For at sikre en effektiv kontrol med overholdelsen af de
    øvre grænser for ejerskab af kvoteandele, indeholder forsla-
    get en bestemmelse, hvormed erhvervsfiskere og andre ejere
    eller medejere af kvoteandele pålægges en pligt til at indbe-
    rette oplysninger om direkte eller indirekte økonomiske
    mellemværender med andre ejere eller medejere af kvotean-
    dele, som kan give adgang til bestemmende indflydelse på
    andre kvoteandele.
    Ligeledes foreslås, at der kan indføres en pligt for eksem-
    pelvis erhvervsfiskeres og erhvervsfiskerselskabers rådgive-
    re, revisorer og banker, samt tredjepersoner, der er mellem-
    mænd i de omfattede økonomiske mellemværender, til på
    anmodning og i kontroløjemed at afgive oplysninger om
    økonomiske mellemværender samt at der, for at sikre et pas-
    sende kontrolniveau, sker en vis udvidelse af reglerne om
    adgang til erhvervsfiskeres og erhvervsfiskerselskabers for-
    retningslokaler uden retskendelse.
    Forslaget giver fiskeriministeren bemyndigelse til at fast-
    sætte de nærmere regler ved bekendtgørelse. Herved vil det
    være muligt at justere reguleringsmodellen, navnlig, når mo-
    dellen ifølge den politiske aftale evalueres i 2021.
    Endeligt indeholder forslaget, i overensstemmelse med
    Aftale om indsats mod kvotekoncentration i dansk fiskeri, en
    justering af sammensætningen af bestyrelsen for Fiskeaf-
    giftsfonden, der sikrer en bredere erhvervsrepræsentation og
    øger repræsentationen af offentlige interesser.
    Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende
    bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det
    Høje Tings velvillige behandling.
    Til lovforslag nr. L 112 Folketinget 2018-19
    Udenrigsmin., j. nr. 2018-16672
    AS001810