Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

Undervisningsministeriet
November 2018 Sagsnr.: 18/13177
1
Høringsnotat
om
Forslag til lov om ændring af forskellige love på Undervisningsministeriets område og lov
om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser
(Frit leverandørvalg på tegnsprogs- og skrivetolkeområdet (levering af tolkebistand til døve, døv-
blinde og svært hørehæmmende), adgang til specialpædagogisk støtte på voksen- og efteruddan-
nelsesområdet og i overgangen mellem uddannelsesniveauer)
1. Indledning
Et udkast til forslag til lov om ændring af forskellige love på Undervisningsministeriets område
og lov om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser (Frit leverandørvalg på tegn-
sprogs- og skrivetolkeområdet (levering af tolkebistand til døve, døvblinde og svært hørehæm-
mende), adgang til specialpædagogisk støtte på voksen- og efteruddannelsesområdet og i over-
gangen mellem uddannelsesniveauer) har i perioden fra den 14. september 2018 til den 12. okto-
ber 2018 været i ekstern høring hos 181 myndigheder og organisationer. Udkastet er også offent-
liggjort på Høringsportalen.
Der er modtaget høringssvar fra 57 af de hørte myndigheder og organisationer, heraf 2 fælles
høringssvar fra flere høringsparter. 33 høringssvar indeholder bemærkninger til lovudkastet. En
oversigt med angivelse af, hvem der har afgivet høringssvar, er vedlagt.
Det er alene de væsentligste bemærkninger fra høringssvarene, der er medtaget i notatet.
2. Sammenfatning om ændring i lovforslaget i forhold til høringsudkastet
De indkomne høringssvar har givet anledning til følgende bemærkninger i lovudkastet:
 Det er i de almindelige bemærkninger afsnit 4.3 præciseret, at uddannelsesinstitutionerne
skal sørge for, at støtteansøgninger iværksættes og fremmes hurtigst muligt.
 I § 1, nr. 1 (ny § 20 a i folkeskoleloven), og bemærkningerne hertil er præciseret, at mulighe-
den for at medtage og anvende bevilgede hjælpemidler vil være afgrænset til it-hjælpemidler
og vil være tidsbegrænset til 3 måneder. Der gives mulighed for, at kommunalbestyrelsen vil
kunne bestemme, at eleven vil kunne medtage og anvende af et andet end et it-hjælpemiddel
for en kortere periode. I tilknytning hertil er proces efter udløb heraf tillige afspejlet.
 I § 2, nr. 1 (ny § 3 b i lov om efterskoler og frie fagskoler), og bemærkningerne hertil er præ-
ciseret, at muligheden for at medtage og anvende bevilgede hjælpemidler vil være afgrænset
til it-hjælpemidler og vil være tidsbegrænset til 3 måneder. Der gives mulighed for, at under-
visningsministeren vil kunne bestemme, at eleven vil kunne medtage og anvende af et andet
end et it-hjælpemiddel for en kortere periode. I tilknytning hertil er proces efter udløb heraf
tillige afspejlet.
 I § 2, nr. 1 (ny § 3 b i lov om efterskoler og frie fagskoler) og § 3, nr. 1, (ny § 3 a i lov om fri-
skoler og private grundskoler m.v.) er præciseret ved tilføjelse af henvisning til § 3 a i folke-
skoleloven og til § 3, stk. 1, og § 3 a i lov om efterskoler og frie fagskoler og til § 3, stk. 1, nr.
1-3 i lov om friskoler og private grundskoler m.v.
 I § 2, nr. 2 (lov om efterskoler og frie fagskoler) tilføjes ”§ 26 a, stk. 1”.
Undervisningsudvalget 2018-19
L 105 Bilag 1
Offentligt
Undervisningsministeriet
November 2018 Sagsnr.: 18/13177
2
 I § 2 indsættes nyt ændringspunkt, hvorefter der i loven indsættes en ny § 26 b om frit leve-
randørvalg for elever i skoler godkendt med et samlet særligt undervisningstilbud.
 I § 3, nr. 1 (ny § 3 a i lov om friskoler og private grundskoler), og bemærkningerne hertil er
præciseret, at muligheden for at medtage og anvende bevilgede hjælpemidler vil være af-
grænset til it-hjælpemidler og vil være tidsbegrænset til 3 måneder. Der gives mulighed for, at
undervisningsministeren vil kunne bestemme, at eleven vil kunne medtage og anvende af et
andet end et it-hjælpemiddel for en kortere periode. I tilknytning hertil er proces efter udløb
heraf tillige afspejlet.
 I bemærkningerne til § 6, nr. 2 (§ 13 a i lov om private institutioner for gymnasiale uddannel-
ser), er præciseret efter Datatilsynets henstilling.
 I bemærkningerne til § 7, nr. 2 (§ 12 a, stk. 1, nr. 3, i avu-loven) er præciseret, at støttetimer
med henblik på kompensation af fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse er en af de tilbud-
te støtteformer.
 I § 7, nr. 2 (ny § 12 b i avu-loven), og bemærkningerne hertil er præciseret, at muligheden for
at medtage og anvende bevilgede hjælpemidler vil være afgrænset til it-hjælpemidler og vil
være tidsbegrænset til 3 måneder. Der gives mulighed for, at undervisningsministeren vil
kunne bestemme, at eleven vil kunne medtage og anvende af et andet end et it-hjælpemiddel
for en kortere periode. I tilknytning hertil er proces efter udløb heraf tillige afspejlet.
 I § 8, nr. 1 (ny § 4 c i FVU-loven), og bemærkningerne hertil er præciseret, at muligheden for
at medtage og anvende bevilgede hjælpemidler vil være afgrænset til it-hjælpemidler og vil
være tidsbegrænset til 3 måneder. Der gives mulighed for, at undervisningsministeren vil
kunne bestemme, at eleven vil kunne medtage og anvende af et andet end et it-hjælpemiddel
for en kortere periode. I tilknytning hertil er proces efter udløb heraf tillige afspejlet.
 I § 9, nr. 1 (§ 29 a, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser) tilføjes ordet ”og”.
 I § 9, nr. 1 (ny § 29 b i lov om erhvervsuddannelser), og bemærkningerne hertil er præciseret,
at muligheden for at medtage og anvende bevilgede hjælpemidler vil være afgrænset til it-
hjælpemidler og vil være tidsbegrænset til 3 måneder. Der gives mulighed for, at under-
visningsministeren vil kunne bestemme, at eleven vil kunne medtage og anvende af et andet
end et it-hjælpemiddel for en kortere periode. I tilknytning hertil er proces efter udløb heraf
tillige afspejlet.
 I bemærkningerne til § 10, nr. 1 (§ 61, stk. 1, nr. 3, i lov om de gymnasiale uddannelser) er
præciseret, at ”støttetimer med henblik på kompensation af fysisk eller psykisk funktions-
nedsættelse” er en af de tilbudte støtteformer.
 I § 10, nr. 2 (ny § 61 a i lov om de gymnasiale uddannelser), og bemærkningerne hertil er
præciseret, at muligheden for at medtage og anvende bevilgede hjælpemidler vil være af-
grænset til it-hjælpemidler og vil være tidsbegrænset til 3 måneder. Der gives mulighed for, at
undervisningsministeren vil kunne bestemme, at eleven vil kunne medtage og anvende af et
andet end et it-hjælpemiddel for en kortere periode. I tilknytning hertil er proces efter udløb
heraf tillige afspejlet.
 I § 13, nr. 1 (ændring af § 34, stk. 1, og indsat nyt § 34, stk. 2, i lov om forberedende grund-
uddannelser), og bemærkningerne hertil er præciseret, at muligheden for at medtage og an-
vende bevilgede hjælpemidler vil være afgrænset til it-hjælpemidler og vil være tidsbegrænset
til 3 måneder. Der gives mulighed for, at undervisningsministeren vil kunne bestemme, at
eleven vil kunne medtage og anvende af et andet end et it-hjælpemiddel for en kortere peri-
ode. I tilknytning hertil er proces efter udløb heraf tillige afspejlet.
Undervisningsministeriet
November 2018 Sagsnr.: 18/13177
3
 I bemærkningerne er præciseret, at støtteformen tegnsprogstolkning også omfatter døve-
blindetolkning.
 Ændring af folkehøjskoleloven er indsat.
Der er herudover foretaget ændringer af sproglig og lovteknisk karakter.
3. Generelle bemærkninger til lovudkastet
Overordnet set er foreninger og organisationer for skoler, ungdomsuddannelser, videregående
uddannelser, pædagogisk personale, personer med funktionsnedsættelser, menneskerettigheder
mv. positive over for de foreslåede initiativer på det specialpædagogiske område.
Danske SOSU-skoler og B-SOSU ser positivt på sigtet med de foreslåede lovændringer, navnlig
især at de foreslåede ordninger også omfatter voksne kursister i både den forberedende voksen-
undervisning og på arbejdsmarkedsuddannelserne.
Datatilsynet henstiller til, at der i lovbemærkningerne til lovudkastets § 6, nr. 2, hvorefter ansøg-
ning om tilskud til specialpædagogisk bistand skal indgives digitalt, tages mere uddybende stilling
til reglerne om databeskyttelse, herunder om den behandling af personoplysninger, som lov-
forslagets bestemmelser foranlediger, kan ske inden for rammerne af databeskyttelsesforordnin-
gen og databeskyttelsesloven. Datatilsynet henstiller endvidere til, at det præciseres i lovforslaget,
hvem der er dataansvarlig for hvilke behandlinger af personoplysninger, der sker ved brug af de
omtalte it-systemer, som stilles til rådighed for institutioner, eller om der er tale om fælles dataan-
svar. Datatilsynet henleder i den forbindelse til databeskyttelsesforordningens artikel 25 om data-
beskyttelse gennem design og artikel 32 om behandlingssikkerhed. Datatilsynet bemærker tillige
for god ordens skyld, at det følger af databeskyttelseslovens § 28, at der ved udarbejdelse af lov-
forslag, bekendtgørelser, cirkulærer eller lignende retsforskrifter, der har betydning for beskyttel-
sen af privatlivet i forbindelse med behandling af personoplysninger, skal der indhentes en udta-
lelse fra Datatilsynet ved udarbejdelsen heraf.
Rådet for Voksen- og Efteruddannelse (VEU-rådet) finder det positivt, at deltagere i voksen- og
efteruddannelse får adgang til specialpædagogisk støtte på linje med deltagere i ordinære uddan-
nelser og muligheden for at medtage støtteberettigede hjælpemidler ved overgang til en anden
uddannelse under forudsætning af indgivelse af ansøgning om støtte på denne uddannelse. VEU-
rådet gør i den forbindelse opmærksom på, at der bør tilstræbes en hurtig ansøgningsproces, så
det sikres, at eleven får de nødvendige hjælpemidler.
FTF, Socialstyrelsen og Aarhus Universitet opfordrer til, at lovforslaget ændres, sådan at også
deltagere i videregående voksen-, efter- og videreuddannelse er omfattet af regler om specialpæ-
dagogisk støtte, svarende til hvad der gælder for deltagere i de almene og erhvervsrettede voksen-
uddannelser i øvrigt.
HK/Privat, Socialpædagogernes Landsforbund anbefaler, at regulering af området afventer resul-
tatet af en tværministeriel arbejdsgruppes arbejde om omorganisering af området for tolkning til
mennesker med hørehandicap.
Undervisningsministeriet
November 2018 Sagsnr.: 18/13177
4
Selveje Danmark støtter grundlæggende, at der skabes større sammenhæng, når mennesker med
forskellige behov er i gang med eller går fra en uddannelse videre til den næste. Selveje Danmark
anbefaler, at regulering af døvetolkeområdet resultatet af en tværministeriel arbejdsgruppes arbej-
de, herunder en undersøgelse af misbrug af tolkemidler.
Danske Døves Landsforbund finder det glædeligt, at der med lovforslaget lægges op til forbed-
ringer for døve studerende.
Undervisningsministeriets bemærkninger:
Undervisningsministeriet noterer sig den positive modtagelse af lovforslaget. Undervisningsmini-
steriet finder det vigtigt, at personer med funktionsnedsættelser også kan dygtiggøre sig og udvik-
le kompetencer på forskellige niveauer gennem hele livet.
Med lovforslaget vil der ske en lovgivningsmæssig udmøntning af den resterende del af ”Aftale
om bedre veje til uddannelse og job” (13. oktober 2017) for så vidt angår initiativet om indførelse
af specialpædagogisk støtte til voksne på de almene og erhvervsrettede voksenuddannelser og en
ordning, der sikrer adgang til specialpædagogisk støtte i overgangen mellem uddannelsesniveauer.
Herudover har lovforslaget til formål at skabe adgang til etablering af en ordning, der skal sikre et
friere valg af leverandører af ydelser inden for specialpædagogisk støtte til personer med høre-
handicap, der er under uddannelse.
Det følger af god forvaltningsskik, at sager i den offentlige forvaltning skal behandles inden for
rimelig tid og ikke må trække unødigt ud. Undervisningsministeriet er således enigt i, at ansøgnin-
ger om hjælpemidler skal fremmes hurtigst muligt, så det sikres, at eleven får de nødvendige hjæl-
pemidler til rådighed i forbindelse med undervisningen. Det er i lovbemærkningerne præciseret,
at uddannelsesinstitutionerne skal sørge for, at støtteansøgninger iværksættes og fremmes hurtigst
muligt, jf. afsnit 4.3.
Datatilsynets henstilling om præcisering af lovbemærkningerne er imødekommet. Under-
visningsministeriet er opmærksomt på databeskyttelseslovens § 28, hvorefter der ved udarbejdelse
af lovforslag, bekendtgørelser, cirkulærer eller lignende retsforskrifter, der har betydning for be-
skyttelsen af privatlivet i forbindelse med behandling af personoplysninger, skal indhentes en
udtalelse fra Datatilsynet ved udarbejdelsen heraf.
Videregående voksen- og efteruddannelse (VEU) hører under Uddannelses- og Forskningsmini-
steriets ressort. Ministeriet har noteret sig de indkomne bemærkninger. Uddannelses- og Forsk-
ningsministeriet har oplyst, at uddannelses- og forskningsministeren vil tage spørgsmålet om ad-
gangen til specialpædagogisk støtte på videregående VEU med i eventuelle fremtidige overvejel-
ser herom.
Lov om folkehøjskoler hører under Kulturministeriets ressort. Kulturministeriet har i perioden
fra den 6. juli til den 20. august 2018 haft et udkast til lovforslag om ændring af folkehøjskolelo-
ven i ekstern høring. Lovudkastet indeholdt blandt andet forslag om ændringer af adgangen til
specialpædagogisk støtte inden for lov om folkehøjskoler. Kulturministeriet har som følge af den
eksterne høring noteret sig, at der ikke er den fornødne opbakning til de foreslåede ændringer af
Undervisningsministeriet
November 2018 Sagsnr.: 18/13177
5
den specialpædagogiske støtteordning, og har efterfølgende valgt at frafalde denne del af lov-
forslaget.
Dette aktualiserer behov for, at lov om folkehøjskoler bliver omfattet af nærværende lovforslag.
Der er derfor i lovforslaget indsat ændring af lov om folkehøjskoler, hvorefter der indføres en
tilsvarende bestemmelse om frit leverandørvalg på tegnsprogs- og skrivetolkeområdet.
4. Bemærkninger til lovudkastets enkeltelementer
4.1. Frit leverandørvalg på tegnsprogs- og skrivetolkeområdet
BUPL foreslår, at der bliver tydeligere faglige kravspecifikationer for, hvem der kan byde sig til i
et udbud.
Danske Døves Landsforbund ser gerne en udvidelse af antallet af leverandører af døvetolkning
sådan, at der sikres et reelt frit valg. Danske Døves Landsforbund ser endvidere gerne, at ministe-
riets institutioner benytter aftaler, som Den Nationale Tolkemyndighed indgår. Danske Døves
Landsforbund er enige i, at der i relation til indretning af de enkelte rammeaftaler skal være fokus
på leveringssikkerhed og undgå risiko for konkurs. Det sikres ved en prissætning, der afspejler
opgavens kompleksitet, arbejdsmiljøhensyn og planlægning. Der skal stilles krav til leverandører-
nes økonomiske formåen og krav om, at tolkene skal være eksaminerede eller certificerede.
Danske Døves Ungdomsforbund ser gerne en udvidelse af antallet af leverandører af døvetolk-
ning sådan, at der sikres et reelt frit valg. Der skal ved udvælgelse af leverandører tages hensyn til
leveringssikkerhed, dog bør udvælgelse heraf leverandører ikke baseres på leverandørernes øko-
nomiske formåen. Danske Døves Ungdomsforbund ser endvidere gerne, at der i højere grad be-
nytter aftaler, som Den Nationale Tolkemyndighed allerede indgår.
Danske Handicaporganisationer ser gerne en udvidelse af leverandører på tegnsprogs-, døvblin-
de- og skrivetolkeområdet. Danske Handicaporganisationer anbefaler, at der stilles krav om certi-
ficering af tolke på samme måde, som ved tolkeopgaver der udbydes af Den Nationale Tolke-
myndighed.
Direktoratet for Kriminalforsorgen bemærker, at det i forhold til leverandører af specialpædago-
gisk støtte til indsatte kan komme på tale, at der bliver stillet krav om sikkerhedsgodkendelse.
Efterskoleforeningen bemærker, at det under alle omstændigheder er vigtigt, at der ikke lægges op
til, at skolerne i et fremtidigt scenarie kan få stillet krav om anvendelse af bestemte leverandører,
når det handler om specialundervisning.
Foreningen af Tegnsprogstolke ser gerne mere gennemsigtighed og ligebehandling ved tilrette-
læggelse af kommende udbud, der indebærer reelle muligheder og lige vilkår for alle tolkeleveran-
dører.
HK/Privat påpeger, at der ved kommende udbudsforretninger skal være mindre fokus på pris, da
det hæmmer udviklingen af sunde og gode arbejdspladser. HK/Privat foreslår, at der i udbuds-
materialet opstilles en række vilkår, der skal sikre kompetent og sikker tegnsprogstolkning samt
rimelige arbejdsvilkår for tolkene.
Undervisningsministeriet
November 2018 Sagsnr.: 18/13177
6
Leverandører af Dansk Tegnsprogstolkning (LDT) anbefaler, at det skal være muligt at indgå
aftale med alle kvalificerede leverandører af tegnsprogs- og skrivetolkning, både ved aftaletids-
punktet samt under aftalens løbetid. LDT finder de foreslåede mindstekrav til leverandørernes
økonomiske og tekniske formåen bekymrende, fordi en stor del af tegnsprogs- og skrivetolke-
branchen udgøres af mindre virksomheder og selvstændige enkeltmandsvirksomheder. LDT an-
befaler, at der i stedet inddrages andre vilkår end økonomiske nøgletal, fx reelle prissætning af de
pågældende ydelser.
Selveje Danmark ser gerne, at antallet af leverandører af døvetolkning begrænses til få, større
leverandører. Selveje Danmark foreslår som et alternativ at begrænse antallet af leverandører, der
må benyttes. Selveje Danmark foreslår endvidere, at der til den enkelte leverandøraftale skal være
en bindingsperiode, der følger den givne uddannelses forløb.
Socialpædagogernes Landsforbund ser gerne, at der etableres en samlet koordinerende enhed, der
administrerer bevillinger af tolkning. Socialpædagogernes Landsforbund peger i forhold til forsla-
get om centralt koordinerede indkøbsaftaler, at der bør opstilles minimum standarder for leve-
randørerne, herunder krav om at leve op til gældende overenskomst på området.
Tolketid påpeger, at det skal være rentabelt i forhold til den enkelte leverandør at deltage i ud-
budsforretninger inden for tolkeydelser. Tolketid ser gerne muligheden for at yde tolkebistand
inden for et bredt geografisk dækningsområde, herunder muligheden for omlokalisering af tolke
fx ved aflysning i et geografisk område, uden at det medfører for høje merudgifter for leverandø-
ren.
T-smile har afgivet et supplerende høringssvar til LDT’s høringssvar, der stiller en række spørgs-
mål til forståelsen af de enkelte påtænkte aftaler inden for tegnsprogs- og skrivetolkeydelser.
Uddannelsesforbundet ser gerne, at antallet af leverandører begrænses til et mindre antal, idet
muligheden for mange leverandører på et forholdsvist lille marked, som tegnsprogs- og skrivetol-
keområdet, vil indebære, at grundlaget for at levere specialpædagogisk støtte for den enkelte leve-
randør bliver urentabelt, og at der ikke bliver en tilstrækkelig geografisk spredning af leverandø-
rerne. Uddannelsesforbundet foreslår, at der som en del af rammerne for et kommende udbuds-
materiale, for så vidt angår leveringssikkerhed, indgår en analyse af det kvalitative behov for og
geografisk spredning af tilbud for specialpædagogisk støtte.
Undervisningsministeriets bemærkninger:
Med lovforslaget foreslås en ordning, der skal give borgerne større valgfrihed af ydelser inden for
specialpædagogisk støtte.
Dette vil ske ved, at der fremover som betingelse for at modtage særlige tilskud til specialpæda-
gogisk støtte vil blive stillet krav om anvendelse af centralt koordinerede indkøbsaftaler.
Det fremgår af lovbemærkningerne, at ordningen tilrettelægges i en kontraktform, der muliggør,
at nye kvalificerede leverandører kan indtræde i ordningen i hele aftalens løbetid. Anskaffelse af
specialpædagogiske hjælpemidler og ydelser sker via procedureregler, der er fastlagt i udbudslo-
Undervisningsministeriet
November 2018 Sagsnr.: 18/13177
7
ven. Valg af procedureregler afhænger dels af ydelsens karakter og den konkrete kontrakts anslå-
ede værdi.
Undervisningsministeriet er enigt i, at der ved tilrettelæggelse af de konkrete udbud skal tages
højde for navnlig det aktuelle marked for ydelser inden for tegnsprogs- og skrivetolkning, geogra-
fisk spredning af tolkeleverandører og leveringssikkerhed af ydelserne til personer under uddan-
nelse. Dette vil ske ved tilrettelæggelsen af de konkrete udbudsforretninger.
Det fremgår af lovbemærkningerne, at der i udbudsmaterialet vil skulle indarbejdes vilkår, der
dels skal sikre leveringsikkerheden og dels skal søge at begrænse risikoen for eventuelle påvirk-
ninger af prissætningen og derved underminering af markedet med efterfølgende risiko for kon-
kurs. Dette kan ske ved at opstille mindstekrav til leverandørernes økonomisk og finansiel for-
måen, ved at fastsætte minimumspriser, ved at fastsætte krav om en garanti, ved kontraktretligt at
regulere adgang til økonomiske nøgletal hos leverandørerne mv.
4.2. Specialpædagogisk støtte på voksen- og efteruddannelsesområdet
Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger bemærker, at der til den foreslåede ændring
af § 61 i lov om de gymnasiale uddannelser, jf. lovudkastets § 10, bør præciseres, hvorvidt ”støtte-
timer med henblik på kompensation af fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse” er en støtte-
form, som er omfattet af den foreslåede bestemmelse.
AOF Danmark bemærker generelt, at den foreslåede ordning med specialpædagogisk støtte på de
almene og erhvervsrettede voksenuddannelser ikke må medføre merudgifter for udbydere af for-
beredende voksenundervisning og ordblindeundervisning. AOF Danmark foreslår, at på området
for forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning bør institutioner med driftsover-
enskomst på området være omfattet af de foreslåede ordninger.
Danske Handicaporganisationer og Foreningen Danske Døvblinde foreslår, at personer med
døvblindehed nævnes specifikt som målgruppe i lovteksten.
Danske HF & VUC (lederne og bestyrelserne) bemærker generelt, at ordblindeundervisning ikke
er en uddannelse, men en kompenserende støtteundervisning, der sætter borgeren i stand til at
klare sin uddannelse, sit job eller sit privatliv. Det vil derfor ikke i alle sammenhænge give mening
at søge specialpædagogisk støtte til ordblindeundervisning alene, men derimod altid at søge speci-
alpædagogisk støtte til almen voksenuddannelse og forberedende voksenuddannelse, selvom man
samtidig går til ordblindeundervisning.
Danske SOSU-skoler og B-SOSU foreslår, at formuleringen af den foreslåede § 29 a, stk. 2, i lov
om erhvervsuddannelser, hvorefter elever kan medbringe og anvende den bevilgede støtte i både
skoleundervisningen og i praktikuddannelsen, tydeliggøres.
Efterskoleforeningen ser gerne, at der i lov om friskoler og private grundskoler m.v. tilføjes tegn-
sprogs- og skrivetolkning som en specifik støtteform.
Undervisningsministeriet
November 2018 Sagsnr.: 18/13177
8
Hovedstadens Ordblindeskole opfordrer til, at støtteformerne på området for de almene voksen-
uddannelser også omfatter støttetimer svarende til ordningen inden for ungdomsuddannelser og
de videregående uddannelser.
Undervisningsministeriets bemærkninger:
Med lovforslaget foreslås, at der indføres adgang til specialpædagogisk bistand til voksne på de
almene og erhvervsrettede voksen-, efter- og videreuddannelser.
Det fremgår af lovbemærkningerne, at specialpædagogisk bistand består i at kompensere for en
funktionsnedsættelse ved at tilvejebringe den fornødne støtte, der gør personer med funktions-
nedsættelse i stand til at overvinde barriererne for deltagelse i uddannelse, som er forårsaget af
funktionsnedsættelsen. Der findes overordnet fem former for kompenserende støtte, som er
hjælpemidler, særligt tilrettelagte studiematerialer, tegnsprogs- og skrivetolkning, personlig assi-
stance og støttetimer. Specialpædagogisk bistand ydes efter en konkret og individuel vurdering af
den pågældendes behov.
I forhold til institutioner med driftsoverenskomst og udgifter til udbud af forberedende under-
visning og ordblindeundervisning skal det bemærkes, at det er voksenuddannelsescenteret, der
ansøger om tilskud til specialpædagogisk bistand, idet det er VUC’et, der har ansvaret for forlø-
bene. Specialpædagogisk bistand ydes som et særligt tilskud til den støtte, der efter en konkret og
individuel vurdering af behov for, og forventes ikke at medføre merudgifter for institutionen.
Det fremgår af den foreslåede § 12 a, stk. 1, nr. 3, i lov om almen voksenuddannelse og om aner-
kendelse af realkompetence i forhold til fag i almen voksenuddannelse, i hf-uddannelsen og i ud-
dannelsen til studentereksamen, jf. lovforslagets § 7, at ”støttetimer med henblik på kompensati-
on af fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse” er en af de tilbudte støtteformer. Dette er indføjet
i lovforslagets specielle bemærkninger til bestemmelsen.
Der er i den foreslåede § 29 a, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser, jf. lovforslagets § 9, tilføjet et
”og” efter ”skoleundervisning” med henblik på at præcisere, at elever kan medbringe og anvende
den bevilgede støtte i både skoleundervisningen og i praktikuddannelsen.
Det er endvidere præciseret i lovforslagets specielle bemærkninger til § 61 i lov om de gymnasiale
uddannelser, jf. lovforslagets § 10, at ”støttetimer med henblik på kompensation af fysisk eller
psykisk funktionsnedsættelse” er en støtteform, som er omfattet af den foreslåede bestemmelse.
Undervisningsministeriet bemærker i forhold til lov om friskoler og private grundskoler, at puljen
for tilskud til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand m.v. er en begrænset pulje,
der er fastsat på finansloven. Der er i puljen ikke afsat midler til tegnsprogstolk og skrivetolk.
Der er i forhold til lov om efterskoler og frie fagskoler tilføjet tegnsprogs- og skrivetolkning i
lovens i § 26 a.
Døvblinde er naturligvis også omfattet af målgruppen af støtteformen tegnsprogstolkning. Dette
er præciseret i lovbemærkningerne.
Undervisningsministeriet
November 2018 Sagsnr.: 18/13177
9
4.3. Specialpædagogisk støtte i overgangen mellem uddannelsesniveauer
BUPL ser gerne, at der også bliver pædagogiske tiltag og støttefunktioner, som har til formål at
sikre mulighederne for deltagelse i det sociale miljø på uddannelserne. BUPL foreslår derfor mere
forskning og evt. forsøg, som skaber viden om specialpædagogisk støtte i overgange fra grund-
skole til ungdomsuddannelse. BUPL foreslår endvidere, at pædagoger i grundskolen fungerer
som overgangspædagoger for unge med behov for specialpædagogisk støtte, således at unge har
hjælp fra en kendt person i den første tid på et nyt studie.
DA hæfter sig ved, at når støtteberettigede elever ved skift af skoleform eller uddannelsesniveau
ønsker udnytte lovforslagets muligheder for at medtage bevilgede hjælpemidler, er dette betinget
af indgivelse af ansøgning om hjælpemiddel på den fortsatte uddannelse. DA finder i den forbin-
delse, at det er væsentligt, at der er fokus på at følge praksis i forhold til disse ansøgninger. Der
bør tilstræbes en hurtig ansøgning om de hjælpemidler, der er behov for på den fortsatte uddan-
nelse, så det sikres, at hjælpemidlerne matcher den relevante uddannelse.
Dansk Erhverv henviser til DA’s høringssvar.
Danmarks Lærerforening, Danske Handicaporganisationer og Ordblinde/Dysleksiforeningen i
Danmark påpeger, at den foreslåede ændring af folkeskoleloven (indsættelse af § 20 a), hvorefter
elever i fortsættelse af undervisningen kan anvende et hjælpemiddel, der er bevilget efter folke-
skolelovens § 3, stk. 2, ved fortsat skolegang eller uddannelse på en ny institution, indebærer en
for snæver målgruppe, der omfattes af ordningen. Ordningen bør også omfatte elever, der er
tildelt hjælpemidler efter folkeskolelovens §§ 3 a og 3 b.
Danske Professionshøjskoler påpeger, hvis det er hensigten, at retten til at bevare adgangen til at
benytte bevilgede hjælpemidler ved overgangen til en videregående uddannelse, indtil den videre-
gående uddannelsesinstitution selv tager stilling til bevilling af hjælpemidler, bør ordlyden af lov-
udkastet ændres til også at omfatte ”videregående uddannelse”.
DI ser gerne en præcisering af lovbemærkningerne således, at når en elev medbringer støtteforan-
staltninger fra en tidligere uddannelse, må det ikke forsinke den modtagende institutions udred-
ning af elevens behov for støtte og tilbud om hjælpemidler.
Efterskoleforeningen påpeger, at den foreslåede ændring af lov om efterskoler og frie fagskoler
(indsættelse af § 3 b), hvorefter elever i fortsættelse af undervisningen kan anvende et hjælpemid-
del, der er bevilget efter folkeskolelovens § 3, stk. 2, ved fortsat skolegang eller uddannelse på en
ny institution, bør henvise til bestemmelser herom i lov om efterskoler og frie fagskoler i stedet
for folkeskoleloven. Hvis der skal henvises til folkeskoleloven, bør der tillige også henvises til
folkeskolelovens § 3 a.
Københavns Kommune bemærker, at der bør være klare og tydelige aftaler for, hvilke typer af
hjælpemidler der kan følge eleverne, og hvor længe samt finansiering af den ekstra udgift, som
kommunerne bliver pålagt med indførelse af en sådan ordning. Københavns Kommune bemær-
ker i forhold til overførsel af folkeskoleelevers hjælpemidler til fortsat ordblindeundervisning på
en ungdomsuddannelse, at der skal være en klar procedure for skiftet, således at det kun er li-
censerne til de software, der er stillet til elevernes rådighed, der medtages og ikke computeren.
Undervisningsministeriet
November 2018 Sagsnr.: 18/13177
10
Københavns Kommune bemærker samtidig, at overførsel af licenser til andre uddannelsesinstitu-
tioner vil medføre ekstra udgift for kommunen, som ikke er indstillet på at blive pålagt en opgave
uden, at der følger ressourcer med.
Københavns Universitet gør opmærksom på, at fokus på ”kemi” mellem en studerende og tolke-
leverandørerne kan føre til øget udgifter til leverandørskift og opstartssamtaler, hvis den stude-
rende ønsker gentagne skift af tolkeleverandører begrundet i samarbejdet.
Landssamrådet af PPR-Chefer foreslår, at der til den foreslåede § 3 b i folkeskoleloven indsættes
en bestemmelse om en tidsfrist for, hvornår den modtagne uddannelsesinstitution skal have søgt
om hjælpemidlet.
Aarhus Universitet bemærker, at det bør sikres, at unge, der har haft en længere pause end 3 må-
neder mellem uddannelsesniveauerne, får tilsvarende smidig adgang til relevante hjælpemidler,
herunder genaktivering af licenser mv.
Undervisningsministeriets bemærkninger:
Med lovforslaget foreslås, at en elev ved fortsat skolegang eller ved overgang til en ungdomsud-
dannelse kan medtage de bevilgede hjælpemidler, indtil der på den nye skole eller nye uddannelse
ydes tilbud om den fornødne støtte i form af tilbud om hjælpemidler efter bestemmelserne i den
lovgivning, der gælder for den pågældende skoleform eller uddannelse.
Der er i folkeskoleloven en generisk afgrænsning af specialundervisning og anden specialpædago-
gisk bistand, som alene omfatter støtte til børn i specialklasser og specialskoler samt støtte til
børn, hvis undervisning i den almindelige klasse kun kan gennemføres i mindst 9 undervisnings-
timer ugentligt. Det er efter folkeskoleloven kommunalbestyrelsens ansvar at sørge for specialun-
dervisning og anden specialpædagogisk bistand. Hvad der forstås ved ”specialpædagogisk bi-
stand” er uddybet på bekendtgørelsesniveau, hvoraf det bl.a. fremgår at ”særlige undervisnings-
materialer og tekniske hjælpemidler, som er nødvendige i forbindelse med undervisningen af ele-
ven” er omfattet af begrebet.
Med lovforslaget om at give en elev adgang til at medtage et bevilgede hjælpemiddel i overgangen
mellem kommunale (folkeskolen) og statslige (bl.a. ungdomsuddannelser) specialpædagogiske
støtteordninger vil der ske en udsondring af denne generiske afgræsning, således at elevens ret til
at medtage et bevilgede hjælpemiddel i overgange specifikt vedrører it-hjælpemidler. Elevens ret
omfatter således ikke andre bevilgede hjælpemidler, der ikke er it-hjælpemidler, fx ergonomiske
hjælpemidler. Dette skyldes et praktisk hensyn, idet udlån af andre typer hjælpemidler kan forud-
sætte teknisk bistand i forbindelse med opsætning eller utilsigtede transportudgifter m.v. Dette
kan medføre uforholdsmæssige store omkostninger, som ikke vil være hensigtsmæssig i lyset af
en relativ kort periode for elevens medtagelse i overgangen mellem uddannelsesniveauer. Forsla-
get sigter derfor på hjælpemidler, som umiddelbart kan medbringes. På baggrund af den politiske
aftale er der således også alene afsat finansiering til udlån af it-hjælpemidler i overgange.
Tilsvarende afgrænsning til it-hjælpemidler gør sig gældende for elever, kursister og deltagere i
fortsat uddannelse i en ungdomsuddannelse, forberedende voksenuddannelse, ordblindeunder-
Undervisningsministeriet
November 2018 Sagsnr.: 18/13177
11
visning for voksne og efter- og videreuddannelse for voksne, hvortil der er bevilget specialpæda-
gogisk bistand i form af hjælpemidler.
Der er i lovforslaget indføjet en tidsmæssig begrænsning af muligheden for at medtage og anven-
de bevilgede it-hjælpemidler ved fortsat skolegang eller ved overgang til en ny uddannelse.
Det foreslås, at muligheden for at medtage og anvende de bevilgede hjælpemidler underlægges en
tidsmæssig begrænsning på 3 måneder.
Det er tillige i lovforslaget indføjet mulighed for, at undervisningsministeren kan træffe beslut-
ning om mulighed for at medtage og anvende andre bevilgede hjælpemidler, der ikke er it-
hjælpemidler. Det foreslås her tilsvarende, at denne mulighed underlægges en tidsmæssig be-
grænsning, men at der i afgørelsen ud fra en konkret og individuel vurdering af elevens behov
kan fastsætte en tidsfrist, der er kortere end 3 måneder. I forhold til elever i folkeskolen vil kom-
munalbestyrelsen få mulighed for at bestemme, at eleven kan medtage og anvende dette hjælpe-
middel ved fortsat skolegang eller uddannelse på en ny uddannelsesinstitution og i den forbindel-
se tillige fastsætte en tidsfrist, der er kortere end 3 måneder.
Forslaget om en tidsmæssig begrænsning er navnlig båret af hensynet til at give en tidshorisont
for, hvornår den afgivende institution igen kan disponere over et udleveret hjælpemiddel. Lige-
som hensynet til elevens behov også vil skulle tages.
Den modtagende uddannelsesinstitution har efter bestemmelserne i den lovgivning, der gælder
for den pågældende skoleform eller uddannelse, pligt til at sørge for at stille hjælpemidler til rå-
dighed for elever, kursister og deltagere med særlige behov herfor.
Den enkelte elevs, kursists eller deltagers medtagelse og anvendelse af det bevilgede hjælpemiddel
vil derfor være betinget af, at den nye skole eller uddannelsesinstitution snarest muligt indgiver
ansøgning om hjælpemiddel i henhold til bestemmelserne i den lovgivning, der gælder for den
pågældende skoleform eller uddannelse, samt, når der er truffet afgørelse om ansøgningen, at
denne skal være positiv. Det bør tilstræbes, at en afgørelse om støtteansøgningen skal være truffet
inden udløbet af anvendelsesperioden. I de tilfælde, hvor den modtagende institutions behandling
af en ansøgning om støtte trækker ud og ikke kan færdigbehandles inden anvendelsesperiodens
udløb, vil den modtagende institution herefter skulle sørge for, at pågældende elev, kursist eller
deltager tilbydes den fornødne støtte i form af tilbud om hjælpemidler efter bestemmelserne i den
lovgivning, der gælder for den pågældende skoleform eller uddannelse.
Det har ingen betydning for denne adgang, om den oprindelige uddannelse, hvortil hjælpemidlet
er bevilget, er færdiggjort eller afsluttet uden af være færdiggjort.
Lovforslagets § 1, nr. 1 (ny § 20 a i folkeskoleloven), § 2, nr. 1 (ny § 3 b i lov om efterskoler og
frie fagskoler), § 3, nr. 1 (ny § 3 a i lov om friskoler og private grundskoler), § 7, nr. 2 (ny § 12 b i
lov om almenvoksen uddannelse og om anerkendelse af realkompetence i forhold til fag i almen
voksenuddannelse, i hf-uddannelsen og i uddannelsen til studentereksamen (avu-loven)), § 8, nr.
1 (ny § 4 c i lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne), § 9,
nr. 1 (ny § 29 b i lov om erhvervsuddannelser), § 10, nr. 2 (ny § 61 a i lov om de gymnasiale ud-
Undervisningsministeriet
November 2018 Sagsnr.: 18/13177
12
dannelser) og § 13, nr. 1 (ny § 34, stk. 2, i lov om forberedende grunduddannelser), er præciseret,
så det udtrykkeligt fremgår, at muligheden for at medtage og anvende bevilgede hjælpemidler vil
være afgrænset til it-hjælpemidler. Muligheden vil være tidsbegrænset til 3 måneder. For så vidt
angår andre bevilgede hjælpemidler, der ikke er it-hjælpemidler, kan vedkommende skoleleder
eller uddannelsesinstitution fastsætte en kortere frist. I forhold til folkeskoleelever vil kommunal-
bestyrelsen, hvis der har været stillet et andet end it-hjælpemiddel til elevens rådighed, kunne be-
stemme, at eleven kan medtage og anvende dette hjælpemiddel ved fortsat skolegang eller uddan-
nelse på den nye skole eller uddannelse.
Lovforslagets almindelige og specielle bemærkninger i tilknytning til ovennævnte bestemmelser er
justeret, at ovenstående betragtninger om tidsbegrænsning af muligheden for at medtage og an-
vende bevilgede hjælpemidler og proces efter udløb heraf er afspejlet.
I forhold til folkeskolen forventes en ordning om folkeskoleelevers mulighed for at medtage og
anvende bevilgede it-hjælpemidler, herunder evt. behov for forlængelse af softwarelicenser, at
medføre merudgifter for kommunerne i mindre omfang. Kommunerne vil skulle kompenseres
herfor i overensstemmelse med Det Udvidede Totalbalanceprincip (DUT). Der forventes at blive
indledt forhandlinger med KL herom.
Der er i lovforslagets § 2, nr. 1 (§ 3 b i lov om efterskoler og frie fagskoler) og § 3, nr. 1, (§ 3 a i
lov om friskoler og private grundskoler m.v.) af hensyn til fuldstændigheden i bestemmelsens
henvisning til de bestemmelser, som hjælpemidlet er bevilget efter, indføjet henvisning også til § 3
a i folkeskoleloven og til § 3, stk. 1, og § 3 a i lov om efterskoler og frie fagskoler og til § 3, stk. 1,
nr. 1-3 i lov om friskoler og private grundskoler m.v.
Der er endvidere i lovforslagets § 2 indsat et nyt ændringspunkt, hvorefter der i loven indsættes
en ny § 26 a om frit leverandørvalg for elever i skoler godkendt med et samlet særligt undervis-
ningstilbud.


Undervisningsudvalget 2018-19
L 105 Bilag 1
Offentligt


Undervisningsministeriet
November 2018 Sagsnr.: 18/13177
1
Oversigt over indkomne høringssvar – Forslag til lov om ændring af forskellige love på
Undervisningsministeriets område og lov om specialpædagogisk støtte ved videregående
uddannelser (Frit leverandørvalg på tegnsprogs- og skrivetolkeområdet (levering af tolkebistand
til døve, døvblinde og svært hørehæmmede), adgang til specialpædagogisk støtte på voksen- og
efteruddannelsesområdet og i overgangen mellem uddannelsesniveauer)
Høringssvar modta-
get ved fristens udløb
BEMÆRKNINGER
JA NEJ
1. Advokatsamfundet
2. Akademikerne
3. AK-Samvirke
4. Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøt-
teordninger
X X
5. Ankestyrelsen X X
6. AOF Danmark X X
7. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
8. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
9. Arriva
10. Astra – Center for Læring i Natur, Teknik
og Sundhed
11. Boligselskabernes Landsforening
12. Bornholms Trafikselskab
13. B-SOSU X X
14. Børns Vilkår
15. Børne- og kulturchefforeningen
16. Børne- og Ungdomspædagogernes Lands-
forbund (BUPL)
X X
17. Børnerådet
18. C3 (DJØF)
19. Centralorganisationernes Fællesudvalg
20. CEPOS
21. Cevea
22. Daghøjskoleforeningen
23. Danmarks Evalueringsinstitut
24. Danmarks Fiskeriforening Producent Or-
ganisation
25. Danmarks Lejerforeninger
26. Danmarks Lærerforening X X
27. Danmarks Private Skoler – grundskoler &
gymnasier
X X
28. Danmarks Statistik
29. Danmarks Vejlederforening X X
30. Dansk Arbejdsgiverforening X X
31. Dansk Blindesamfund
Undervisningsudvalget 2018-19
L 105 Bilag 1
Offentligt
Undervisningsministeriet
November 2018 Sagsnr.: 18/13177
2
32. Dansk Byggeri
33. Dansk Center for Undervisningsmiljø
34. Dansk Erhverv* X X
35. Dansk Folkeoplysnings Samråd
36. Dansk Friskoleforening
37. Dansk Handicap Forbund
38. Dansk Industri X X
39. Dansk Magisterforening
40. Dansk Metal
41. Dansk Oplysnings Forbund
42. Dansk Skoleforening for Sydslesvig e.V.
43. Dansk Socialrådgiverforening
44. Dansk Told- og Skatteforbund
45. Dansk Ungdoms Fællesråd
46. Danske Advokater
47. Danske A-kasser X X
48. Danske Døves Landsforbund X X
49. Danske Erhvervsakademier
50. Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier –
Bestyrelserne
51. Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier –
Lederne
X X
52. Danske Forlag
53. Danske Gymnasieelevers Sammenslutning
54. Danske Gymnasier
55. Danske Handicaporganisationer X X
56. Danske HF & VUC X X
57. Danske Landbrugsskoler
58. Danske Professionshøjskoler
59. Danske Regioner
60. Danske Revisorer
61. Danske seniorer
62. Danske Skoleelever
63. Danske SOSU-skoler X X
64. Danske Underviserorganisationers Samråd
65. Danske Universiteter**
66. Datatilsynet X X
67. De Danske Sprogcentre
68. De private sociale tilbud X X
69. Den uvildige konsulentordning på handi-
capområdet (DUKH)
70. Det Centrale Handicapråd
71. Det Kriminalpræventive Råd
72. DSB Regional X X
Undervisningsministeriet
November 2018 Sagsnr.: 18/13177
3
73. DSB S-tog a/s X X
74. Deutscher Schul- und Sprachverein für
Nordschleswig
75. Digitaliseringsstyrelsen
76. Efterskoleforeningen X X
77. Ejendomsforeningen Danmark
78. Erhvervsskolelederne
79. Erhvervsskolernes Elevorganisation
80. Erhvervsstyrelsen X X
81. Fagligt Fælles Forbund
82. Finans Danmark
83. Finanssektorens Arbejdsgiverforening X X
84. Folkehøjskolernes Forening i Danmark
85. Folkeligt Oplysnings Forbund
86. FORA
87. Forbundet af Offentlige Ansatte
88. Foreningen af danske skatteankenævn
89. Foreningen af Døgn og Dagtilbud for ud-
satte børn og unge (FADD)
90. Foreningen af katolske skoler i Danmark
91. Foreningen af Kristne Friskoler
92. Foreningen af Ledere ved Danskuddannel-
ser
93. Foreningen af Social-, Sundheds- og Ar-
bejdsmarkedschefer i Danmark
94. Foreningen af tekniske og administrative
tjenestemænd
95. Foreningen Frie Fagskoler
96. Foreningsfællesskabet Ligeværd
97. Forhandlingsfællesskabet X X
98. Forstanderkredsen for Produktionsskoler
og Produktionshøjskoler
99. Frie Skolers Lærerforening
100. FSR – danske revisorer
101. Funktionærernes og Tjenestemændenes
Fællesråd (FTF)
X X
102. Fynbus
103. Gymnasiernes Bestyrelsesforening
104. Gymnasieskolernes Lærerforening
105. Handelsskolernes Lærerforening
106. HK/Kommunal***
107. HK/Stat***
108. Hovedstadens Ordblindeskole X X
109. Huslejenævns- og Beboerklagenævns for-
Undervisningsministeriet
November 2018 Sagsnr.: 18/13177
4
ening
110. Ingeniørforeningen
111. Institut for Menneskerettigheder X X
112. Justitia
113. Jyske Grundejerforeninger
114. KL
115. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen X X
116. Kraka
117. Kriminalforsorgen
118. Københavns Kommune X X
119. Københavns Professionshøjskole (Tegn-
sprogs- og skrivetolkeuddannelsen)
120. LandboUngdom
121. Landbrug & Fødevarer
122. Landdistrikternes Fællesråd
123. Landselevbestyrelsen for det pædagogiske
område
124. Landselevbestyrelsen for social- og sund-
hedsområdet
125. Landsforeningen af 10. Klasseskoler i
Danmark
126. Landsforeningen af Ungdomsskoleledere
127. Landsforeningen for førtidspensionister
128. Landsforeningen for Socialpædagoger
129. Landsorganisationen i Danmark X X
130. Landssammenslutningen af Handelsskole-
elever
131. Landssamråd for PPR-chefer X X
132. Landsskatteretten
133. Lederne
134. Ledersamrådet
135. Lejernes Landsorganisation i Danmark
136. Lilleskolerne
137. LOF
138. Lærernes Centralorganisation
139. Midttrafik
140. Moderniseringsstyrelsen
141. Movia
142. Nationalt Center for kompetenceudvikling
143. Naturvidenskabernes Hus
144. Netværket for kostafdelinger
145. Nordjyllands trafikselskab – NT
146. Ordblindeforeningen X X
147. Plejefamiliernes Landsforening
Undervisningsministeriet
November 2018 Sagsnr.: 18/13177
5
148. Produktionsskoleforeningen
149. Rigsrevisionen X X
150. Rådet for Børns Læring
151. Rådet for de Grundlæggende Erhvervsret-
tede Uddannelser (REU)
X X
152. Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og
Professionsbacheloruddannelser
X X
153. Rådet for Etniske Minoriteter
154. Rådet for Socialt Udsatte
155. Rådet for Voksen og Efteruddannelse
(VEU-rådet)
X X
156. Sammenslutningen af Unge Med Handicap
157. Selveje Danmark X X
158. SFR Skattefaglig Forening
159. Sjældne Diagnoser
160. Skatteankestyrelsen
161. Skolelederforeningen
162. Skole og Forældre
163. SMVdanmark
164. Socialpædagogernes Landsforbund X X
165. Studievalg Danmark
166. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutte-
ring
167. Styrelsen for Institutioner og Uddannelses-
støtte
168. Sydtrafik
169. Tekniq
170. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen
171. Udbetaling Danmark
172. Uddannelsesforbundet X X
173. Uddannelseslederne
174. Uddannelsesrådet for de maritime uddan-
nelser
175. Ungdomsboligrådet
176. Ungdomsskoleforeningen
177. Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening
178. UU Danmark X X
179. VUC Bestyrelsesforeningen
180. Ældreboligrådet
181. Ældre Sagen X X
*Dansk Erhverv henviser i sit høringssvar til DA’s høringssvar.
**Fra Danske Universiteter er modtaget høringssvar fra:
Undervisningsministeriet
November 2018 Sagsnr.: 18/13177
6
 Copenhagen Business School (CBS)
 Aalborg Universitet
 Aarhus Universitet
 Danmarks Tekniske Universitet (DTU)
 Københavns Universitet
***Der er modtaget høringssvar fra HK/Privat.
Der er modtaget fælles høringssvar fra følgende høringsparter:
 DSB Regional og DSB a/s
 Danske SOSU-skoler og B-SOSU
Herudover er der modtaget høringssvar fra:
 Tolketid
 Kriminalforsorgen
 Foreningen Danske Døvblinde (FDDB)
 Svendborg International Maritime Academy (SIMAC)
 Leverandører af Dansk Tegnsprogstolkning (LDT)
 Danske Døves Ungdomsforbund
 Foreningen af tegnsprogstolke
 T-smile


Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf.: 33 92 50 00
E-mail: uvm@uvm.dk
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
15. november 2018
Sagsnr.:18/13899
Undervisningsudvalget
Christiansborg
Orientering om høringsmateriale til lovforslag om ændring af for-
skellige love på Undervisningsministeriets område samt lov om
specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser og lov om
folkehøjskoler (Frit leverandørvalg på tegnsprogs- og skrivetolke-
området, adgang til specialpædagogisk bistand og i overgangen
mellem uddannelser)
Til udvalgets orientering fremsendes høringsnotat, høringssvar og hø-
ringsoversigt vedrørende Forslag til lov om ændring af forskellige love på
Undervisningsministeriets område samt lov om specialpædagogisk støtte
ved videregående uddannelser og lov om folkehøjskoler (Frit leveran-
dørvalg på tegnsprogs- og skrivetolkeområdet, adgang til specialpædago-
gisk bistand og i overgangen mellem uddannelser), som er fremsat den
15. november 2018.
Forslaget har været i ekstern høring i perioden fra den 14. september
2018 til den 12. oktober 2018.
Med venlig hilsen
Merete Riisager
Undervisningsudvalget 2018-19
L 105 Bilag 1
Offentligt