Skriftlig fremsættelse (15. november 2018)
Tilhører sager:
Aktører:
CN817
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20181/lovforslag/l108/20181_l108_fremsaettelsestale.pdf
Skriftlig fremsættelse (15. november 2018) Sundhedsministeren (Ellen Trane Nørby): Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte: Forslag til lov om ændring af lov om tobaksvarer m.v. og lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 18 år (Udvælgelse af ID-udsteder og udstedelse af sikkerhedsstempelmærker samt skærpede sanktioner ved salg af tobak til personer under 18 år) (Lovforslag nr. L 108) Kommissionen har den 15. december 2017 vedtaget gen- nemførelsesforordning om tekniske standarder for oprettelse og drift af et sporbarhedssystem for tobaksvarer samt gen- nemførelsesafgørelse om tekniske standarder for sikkerheds- features på tobaksvarer – også omtalt som det såkaldte ”track and trace”-system. Track and trace-systemet indebærer, at enkeltpakninger af tobaksvarer skal mærkes med et entydigt identitetsmærke og sikkerhedsmærke, samt at deres bevægelse skal registre- res, således at tobaksprodukterne kan følges og spores i hele Unionen. Retsakterne gælder direkte og umiddelbart i alle EU- medlemslande. Dette lovforslag supplerer gennemførelses- retsakterne ved at fastsætte regler i relation til kompetence samt sanktioner. Lovforslaget indebærer, at Sikkerhedsstyrelsen bliver an- svarlig for at udpege en ID-udsteder, der kan udstede entydi- ge identitetsmærker, mens Skatteforvaltningen bliver an- svarlig for at generere og udstede sikkerhedsstempelmærker. Sikkerhedsstyrelsens og Skatteforvaltningens kontrolopga- ver er baseret på, at Sikkerhedsstyrelsen allerede udfører kontrolopgaver i detailledet, og at Skatteforvaltningen alle- rede udfører kontrolbesøg hos virksomheder, borgere, græn- seovergange samt lufthavne. Herudover indebærer lovforsla- get, at der fastsættes strafbestemmelser ved overtrædelse af gennemførelsesforordningens bestemmelser. Derudover indebærer lovforslaget, at der vil kunne ske frakendelse af retten til at markedsføre tobak for en periode, hvis forbuddet mod salg af tobak til personer under alders- grænsen på 18 år overtrædes i grove og gentagne tilfælde. Dette forslag hænger sammen med sporbarhedssystemet, idet der i systemet sker registrering af den enkelte forhand- ler. Forhandlerens registrering vil således kunne fjernes i forbindelse med et salgsforbud, så forhandleren ikke længe- re kan angives som destination for tobaksprodukter i spor- barhedssystemet. Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling. Til lovforslag nr. L 108 Folketinget 2018-19 Sundheds- og Ældremin., j.nr. 1804304 CN000817