Fremsat den 15. november 2018 af miljø- og fødevareministeren (Jakob Ellemann-Jensen)

Fremsat den 15. november 2018 af miljø- og fødevareministeren (Jakob Ellemann-Jensen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om jagt og vildtforvaltning og
straffeloven
(Kommunal adgang til at begrænse sejlads med visse hurtigtsejlende fartøjer ved udlagte badeområder, strafskærpelse for visse
overtrædelser af CITES-regler og udvidet bemyndigelse til at fastsætte regler om hold af hjemmehørende rovfugle og ugler)
§ 1
I lov om naturbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1122
af 3. september 2018, foretages følgende ændringer:
1. I § 29 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:
»Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan i overensstemmelse
med regler fastsat i medfør af stk. 5 vedtage forskrifter,
hvorefter ikkeerhvervsmæssig sejlads på havet med visse
hurtigtsejlende fartøjer forbydes helt eller delvis i badesæso-
nen ved områder, som i en kommuneplan er udlagt til bade-
formål.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen offentliggør vedtagne for-
skrifter efter stk. 3.
Stk. 5. Miljø- og fødevareministeren fastsætter nærmere
regler om kommunalbestyrelsens adgang til at vedtage for-
skrifter efter stk. 3, herunder om disses indhold, om straf,
forudgående høring af politiet, inddragelse af offentligheden
samt om offentliggørelse af vedtagne forskrifter f.eks. ved
skiltning eller på kommunalbestyrelsens hjemmeside.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 6.
2. I § 29, stk. 3, der bliver stk. 6, ændres »stk. 1 og 2« til:
»stk. 1, 2 og 5«.
3. I § 89, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »bestemmelser i reg-
lerne«: »eller forskrifter udstedt i medfør af § 29, stk. 3«.
4. I § 89, stk. 3, indsættes som 3. og 4. pkt.:
»For overtrædelse af forskrifter efter § 29, stk. 3, kan der
alene fastsættes straf af bøde.
For overtrædelse af bestemmelser i EU’s forordning om
beskyttelse af vilde dyr og planter ved kontrol af handelen
hermed og de hertil knyttede kommissionsforordninger kan
det dog under de omstændigheder, der er nævnt i stk. 2, fast-
sættes, at straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år.«
§ 2
I lov om jagt og vildtforvaltning, jf. lovbekendtgørelse nr.
270 af 12. april 2018, som ændret ved § 4 i lov nr. 720 af 8.
juni 2018, foretages følgende ændring:
1. I § 6, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »vildt,«: »herunder rovf-
ugle og ugler,«.
§ 3
I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1156 af 20.
september 2018, foretages følgende ændring:
1. Efter § 196 indsættes i 21. kapitel:
»§ 196 a. Med fængsel indtil 6 år straffes den, som under
særligt skærpende omstændigheder gør sig skyldig i over-
trædelse af lovgivningen om handel med vilde dyr og plan-
ter. Som særligt skærpende omstændigheder anses navnlig
tilfælde, hvor overtrædelsen er af systematisk eller organise-
ret karakter, og
1) der er opnået eller tilsigtet betydelig vinding, eller
2) overtrædelsen har haft et betydeligt omfang.«
§ 4
Loven træder i kraft den 1. marts 2019.
§ 5
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Lovforslag nr. L 106 Folketinget 2018-19
Miljø- og Fødevaremin., j.nr. 2018-9780
CK001850
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Naturbeskyttelsesloven - begrænsning af sejlads med visse hurtigtsejlende fartøjer
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser
2.1.3. Den foreslåede ordning
2.2. Forhøjelse af strafferammen for ulovlig handel med vilde dyr og planter samt dele og pro-
dukter heraf
2.2.1. Gældende ret - naturbeskyttelsesloven og straffeloven
2.2.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser
2.2.3. Den foreslåede ordning
2.3. Jagt- og vildtforvaltningsloven – hold af rovfugle og ugler
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser
2.3.3. Den foreslåede ordning
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer
9. Sammenfattende skema
1. Indledning
Med dette lovforslag ønsker regeringen at gennemføre tre
forskellige initiativer:
For det første skal en lovændring supplere de muligheder,
som politikredsene i samarbejde med kommunalbestyrelsen
i dag har i medfør af ordensbekendtgørelsen for at regulere
sejlads med vandscootere, speedbåde m.m. Med forslaget
kan kommunalbestyrelsen på eget initiativ fastsætte lokale
forskrifter om forbud mod sejlads for at varetage hensyn til
bl.a. badegæsterne ved strande i badesæsonen, dvs. på de
tidspunkter og de steder, hvor der erfaringsmæssigt er man-
ge badende og besøgende. Kommunalbestyrelsen kan der-
med tilgodese befolkningens friluftsliv og mulighed for at
opholde sig på og bade fra strande i den fastsatte periode af
året. Der er tale om opfølgning på en beretning fra Folketin-
gets Miljø- og Fødevareudvalg over beslutningsforslag B 42
fremsat i Folketingsåret 2017/2018 af Dansk Folkeparti,
hvorefter et enigt udvalg opfordrer regeringen til at fremsæt-
te et lovforslag, der giver kommunalbestyrelser mulighed
for at begrænse sejlads med bl.a. vandscootere, jetski og lig-
nende hurtigtgående fartøjer.
Det foreslås derfor, at kommunalbestyrelsen får beføjelse til
at vedtage forskrifter om begrænsning af ikkeerhvervsmæs-
sig sejlads på havet tæt på kysten med visse hurtigtsejlende
fartøjer i badesæsonen ved områder udlagt til badeformål.
Forslaget til ændring af naturbeskyttelsesloven skal supplere
den række af initiativer i den såkaldte ”vandscooterpakke”,
der er gennemført på Erhvervsministeriets og Justitsministe-
riets område med det formål at skærpe kravene til sejlads
med vandscootere m.v. Skærpelserne sker som følge af en
ulykke i Københavns Havn i 2017, hvor to personer afgik
ved døden efter at være blevet påsejlet af en vandscooter.
Der er blandt andet indført krav om speedbådsførerbevis,
vandscooterbevis og om obligatorisk ansvarsforsikring.
2
For det andet følger lovforslaget op på en politisk aftale
mellem regeringen og Dansk Folkeparti forud for Folketin-
gets vedtagelse af forslaget til Finanslov 2018 om at skærpe
straffen for visse forbrydelser relateret til handel med udryd-
delsestruede vilde dyr og planter samt dele og produkter
heraf.
Strafskærpelser foreslås i såvel naturbeskyttelsesloven som
straffeloven og kommer til at finde anvendelse ved overtræ-
delse af reglerne om handel med vilde dyr og planter samt
dele og produkter heraf, dvs. overtrædelser, der fremgår af
bekendtgørelsen om beskyttelse af vilde dyr og planter ved
kontrol af handlen hermed (Washingtonkonventionen/
CITES), jf. Miljø- og Fødevareministeriets bekendtgørelse
nr. 935 af 27. juni 2016. Med lovforslaget lægges der op til,
at miljø- og fødevareministeren bemyndiges til efter natur-
beskyttelsesloven at fastsætte regler, hvorefter strafferam-
men for sådanne overtrædelser kan fastsættes til fængsel i
indtil 2 år. Strafskærpelsen tænkes navnlig at finde anven-
delse i tilfælde, hvor der er tale om skærpende omstændig-
heder som grov eller gentagen organiseret handel.
Med lovforslaget foreslås det endvidere at indsætte en be-
stemmelse i straffeloven, hvorefter handel med vilde dyr og
planter samt dele og produkter heraf, dvs. truede arter, der er
beskyttet af særlige regler, under særligt skærpende omstæn-
digheder kan straffes med fængsel indtil 6 år. Som særligt
skærpende omstændigheder anses navnlig tilfælde, hvor
overtrædelsen er af systematisk eller organiseret karakter, og
der er opnået eller tilsigtet betydelig vinding, eller hvor
overtrædelsen har haft et betydeligt omfang.
For det tredje ønsker regeringen, at der i forlængelse af den
nye adgang til at udøve jagt ved brug af rovfugle, der blev
indført med en ændring af jagt- og vildtforvaltningsloven i
2017, jf. lov nr. 1553 af 19. december 2017, skabes hjemmel
til at ændre reglerne om hold af rovfugle og ugler, således at
det i to nærmere bestemte tilfælde bliver muligt at etablere
nye hold af hjemmehørende rovfugle eller ugler.
Endelig ønskes mulighed for at forenkle administrationen af
de gældende regler i fugleholdsbekendtgørelsen med hen-
blik på at muliggøre en hurtigere og mere smidig sagsbe-
handling.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Naturbeskyttelsesloven - begrænsning af sejlads med
visse hurtigtsejlende fartøjer
2.1.1. Gældende ret
Sejlads med hurtigtsejlende fartøjer som vandscootere, jet-
ski og speedbåde på havet ud for kysten f.eks. ved bade-
strande er reguleret i flere lovgivninger.
I Miljø- og Fødevareministeriets lovgivning er der i naturbe-
skyttelsesloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1122 af 3. septem-
ber 2018, i § 29 en bemyndigelse til, at miljø- og fødevare-
ministeren kan fastsætte regler, hvorefter ikkeerhvervsmæs-
sig sejlads og anden færdsel på søterritoriet forbydes helt el-
ler delvis. Sådanne regler er fastsat i Miljø- og Fødevaremi-
nisteriets bekendtgørelse nr. 23 af 6. januar 2012 om regule-
ring af ikkeerhvervsmæssig sejlads på søterritoriet med
vandscootere m.v. (vandscooterbekendtgørelsen).
Efter bekendtgørelsen er sejlads med vandscootere og lig-
nende forbudt i internationale naturbeskyttelsesområder, der
er udpeget i henhold til lov om miljømål m.v. for internatio-
nale naturbeskyttelsesområder (miljømålsloven), jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 119 af 26. januar 2017, i vildtreservater, der
er oprettet i henhold til lov om jagt og vildtforvaltning, jf.
lovbekendtgørelse nr. 270 af 12. april 2018 og på fredede
arealer på søterritoriet og fiskeriterritoriet oprettet i henhold
til naturbeskyttelsesloven, herunder ved bekendtgørelser.
Uden for disse områder er sejlads med vandscootere og lig-
nende forbudt inden for 300 meter fra kystlinjen. Medmin-
dre andet følger af anden regulering, er det dog tilladt at sæt-
te fartøjet i vandet fra kysten eller fra havne. I 300 meterzo-
nen er det alene tilladt at transportere sig vinkelret ud fra ky-
sten med en hastighed på maksimalt 5 knob, jf. vandscooter-
bekendtgørelsens § 3.
Der er ikke i bekendtgørelsen fastsat generelle regler om
sejlads med speedbåde og lignende, men i vildtreservater,
der oprettes ved en bekendtgørelse udstedt i medfør af lov
om jagt og vildtforvaltning eller ved en bekendtgørelse om
fredning på søterritoriet med hjemmel i naturbeskyttelseslo-
ven kan der være fastsat begrænsninger for sejlads.
Kommunalbestyrelsen påser overholdelsen af naturbeskyt-
telsesloven og af de regler, der er udstedt efter loven, jf. §
73, og skal som tilsynsmyndighed foranledige et ulovligt
forhold lovliggjort, medmindre forholdet har underordnet
betydning.
Det følger af naturbeskyttelseslovens § 89, stk. 3, at der i
regler, der udstedes efter loven, kan fastsættes straf af bøde
(eller under skærpende omstændigheder fængsel) for over-
trædelse af bestemmelser i reglerne. Der er således fastsat
regler om straf i form af bøde for overtrædelse af regler i
vandscooterbekendtgørelsen.
Det vurderes tvivlsomt, om der er fornøden hjemmel i natur-
beskyttelsesloven til at fastsætte bestemmelser for overtræ-
delse af lokale forskrifter, der er fastsat af kommunalbesty-
relsen.
På Justitsministeriets område kan politiet, jf. § 14, stk. 3, i
Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 511 af 20. juni 2005
om politiets sikring af den offentlige orden og beskyttelse af
3
enkeltpersoners og den offentlige sikkerhed mv., samt poli-
tiets adgang til at iværksætte midlertidige foranstaltninger
(ordensbekendtgørelsen) efter forhandling med kommunal-
bestyrelsen ved skiltning eller på lignende tydelig måde fast-
sætte regler for sejlads med motorbåde og for brætsejlads in-
den for en nærmere angivet kortere afstand fra kyststræknin-
ger, for så vidt det må anses for påkrævet for at forebygge
hindringer eller ulemper for anden sejlads eller for badning
eller for at forebygge unødig støj, der er til ulempe for an-
dre.
For sejlads med speedbåde og lignende har 8 politikredse
fastsat lokale regler om sejlads langs kyststrækninger, her-
under regler om sejlads med motorbåde eller motordrevet
fartøj, der enten forbyder sejlads i nærmere bestemte områ-
der eller fastsætter hastighedsbegrænsninger. Alle 8 politi-
kredse har fastsat lokale regler om, at sejlads med motorbå-
de, herunder speedbåde, ikke må være til hinder, ulempe el-
ler fare for anden sejlads eller badende eller medføre unødig
støj til ulempe for andre.
Derudover har Rigspolitiet som led i udmøntningen af
”vandscooterpakken” anmodet politikredsene om at opdate-
re de lokalt fastsatte ordensreglementer i forhold til sejlads
med vandscootere m.v. Udarbejdelsen af de lokale regle-
menter vil ske under inddragelse af de lokale myndigheder,
således at der ved udarbejdelsen tages højde for de lokale
forhold, den enkelte kommune måtte finde nødvendige.
På Transport-, Bygnings- og Boligministeriets område kan
ministeren efter lov om havne, jf. lovbekendtgørelse nr. 457
af 23. maj 2012, fastsætte nærmere regler om overholdelse
af orden i danske havne. Hvad angår sejlads med vandscoo-
tere og lignende er der udstedt en bekendtgørelse om stan-
dardordensreglement for lystbådehavne og mindre fiskeri-
havne og en bekendtgørelse om standardordensreglement
for erhvervshavne. Begge bekendtgørelser indeholder be-
stemmelser om blandt andet overholdelse af lokalt fastsatte
hastighedsbegrænsninger for sejlads i almindelighed, og
begge indeholder et forbud mod sejlads med vandscootere
og lignende, medmindre der forud er indhentet tilladelse fra
havnemyndigheden.
2.1.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser
Baggrunden for forslaget om, at kommunalbestyrelsen på
eget initiativ skal kunne fastsætte kommunale forskrifter om
sejlads med vandscootere, visse speedbåde m.v. ved udpege-
de badestrande, er et ønske om at supplere de skærpelser af
lovgivningen, regeringen allerede har foretaget i regi af
”vandscooterpakken” efter en ulykke med dødelig udgang i
Københavns Havn i 2017. Der er blandt andet indført krav
om speedbådsførerbevis, vandscooterbevis og obligatorisk
ansvarsforsikring.
Det følger af formålsbestemmelsen i § 1 i lov om naturbe-
skyttelse, at loven bl.a. tilsigter at give befolkningen adgang
til at færdes og opholde sig i naturen samt at forbedre mulig-
hederne for friluftslivet.
Det følger af ordensbekendtgørelsens § 14, stk. 3, at politiet
efter forhandling med kommunalbestyrelsen ved skiltning
eller på lignende tydelig måde kan fastsætte regler for sej-
lads med bl.a. motorbåde inden for en nærmere angivet kor-
tere afstand fra kyststrækninger, for så vidt det må anses for
påkrævet for at forebygge hindringer eller ulemper for an-
den sejlads eller for badning eller for at forebygge unødig
støj, der er til ulempe for andre. Der er således allerede et
retligt grundlag for at sikre sikkerheden for sejlende og ba-
dende.
På naturbeskyttelseslovens område er det kommunalbesty-
relsen, der i de fleste tilfælde er den kompetente miljømyn-
dighed, herunder som tilsynsmyndighed. Efter gældende
regler i naturbeskyttelsesloven har kommunalbestyrelsen ek-
sempelvis myndighedsbeføjelser efter reglerne om offentlig-
hedens adgang til at færdes og opholde sig i naturen, herun-
der på strande.
Efter lov om planlægning kan kommunalbestyrelsen fastsæt-
te retningslinjer i kommuneplanen om planlægning for be-
liggenheden af arealer til fritidsformål, herunder koloniha-
veområder og andre rekreative områder og for anvendelsen
af vandløb, søer og kystvande.
Kommunalbestyrelsen fører efter bekendtgørelse nr. 917 af
26. juni 2016 om badevand og badeområder tilsyn med ba-
devandskvaliteten ved badeområder, dvs. områder, der er
udlagt til badeformål i kommuneplanen, samt øvrige områ-
der, hvor der findes badevand.
Som et supplement til de muligheder, kommunalbestyrelsen
allerede har i dag, findes det hensigtsmæssigt, at kommunal-
bestyrelsen, der som miljø- og tilsynsmyndigmyndighed
kender de lokale forhold godt, får kompetence til selv at
fastsætte lokale forskrifter for sejlads med hurtigtsejlende
fartøjer som vandscootere, jetski og visse speedbåde i bade-
sæsonen ved områder, der er udlagt til badeformål i kommu-
neplanen, og som erfaringsmæssigt er meget benyttet re-
kreativt af offentligheden.
Da der allerede i dag i Transport-, Bygnings- og Boligmini-
steriets lovgivning er fastsat generelle regler om hastigheder
ved sejlads i havne, og da kommunerne via havnebestyrel-
serne efter ministeriets opfattelse allerede har de tilstrække-
lige regulatoriske muligheder i forhold til motoriseret sej-
lads i havne, er der ikke grundlag for en ændring af reglerne
på havneområdet.
4
2.1.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at kommunalbestyrelsen bemyndiges til at fast-
sætte lokale forskrifter, hvorefter kommunalbestyrelsen i ba-
desæsonen kan forbyde ikkeerhvervsmæssig sejlads på ha-
vet med vandscootere og speedbåde m.v. ved områder, som
i en kommuneplan er udlagt til badeformål, og hvor der i ba-
desæsonen erfaringsmæssigt er mange badende, kano- og
kajakroere eller andre småfartøjer ved det pågældende bade-
område. Sådanne forskrifter skal offentliggøres.
Det foreslås endvidere, at miljø- og fødevareministeren be-
myndiges til at fastsætte nærmere regler for kommunalbe-
styrelsens adgang til at vedtage sådanne forskrifter.
Miljø- og fødevareministeren forventer at fastsætte regler i
en bekendtgørelse i henhold til den foreslåede § 29, stk. 5,
som bl.a. vil indeholde regler om forskrifternes indhold, her-
under om afgrænsning af forskrifternes mulige anvendelses-
område, om straf, om krav om forudgående høring af politi-
et og inddragelse af offentligheden i forbindelse med kom-
munalbestyrelsens vedtagelse af forskrifter, og om evt. skilt-
ning eller anden offentlig orientering om de udstedte for-
skrifter.
Der forventes således bl.a. fastsat regler, hvorefter kommu-
nalbestyrelsen forudgående skal foretage høring af politiet,
inden beslutningen om udstedelse af en forskrift med sej-
ladsforbud træffes. Denne høring skal sikre, at der etableres
en dialog mellem de to myndigheder med henblik på at und-
gå en uhensigtsmæssig dobbeltregulering på området. For-
skrifter, der fastsættes af kommunalbestyrelsen, vil således
gælde parallelt med reglementer, der er udstedt af politiet i
medfør af ordensbekendtgørelsens § 14, stk. 3, ligesom reg-
lerne i vandscooterbekendtgørelsen fortsat finder anvendel-
se.
Forslaget giver således hjemmel til, at kommunalbestyrelsen
kan beslutte, at visse speedbåde og vandscootere m.v. af
hensyn til de badende og det øvrige friluftsliv til søs ikke
længere skal kunne sejle ud gennem 300 meter zonen fra
steder på kysten, der i kommuneplanen er udlagt til badeom-
råde. Ifølge vandscooterbekendtgørelsen er sejlads med
vandscootere m.v. ud gennem 300 meterzonen tilladt, mens
sejlads med speedbåde m.v. slet ikke er reguleret.
Det vil være kommunalbestyrelsen, der skal vurdere, hvor
der af hensyn til friluftslivet og badendes sikkerhed m.v. er
behov for et sådant forbud, f.eks. fordi der erfaringsmæssigt
i badesæsonen er mange badende eller mange kano- og kaja-
kroere eller andre småfartøjer ved det pågældende badeom-
råde. Det forudsættes, at kommunalbestyrelsen alene fast-
sætter lokale forskrifter for så vidt angår områder, hvor det
ud fra en konkret vurdering af forholdene ved det pågælden-
de badeområde og efter en samlet afvejning af modstående
hensyn vurderes nødvendigt.
Det vil også i den forbindelse være kommunalbestyrelsen,
der skal vurdere, om visse former for sejlads fortsat skal væ-
re tilladt i området – evt. i et afgrænset tidsrum - for at tilgo-
dese modstående hensyn. Et modstående hensyn kan f.eks.
være hensyn til en sejlklubs mulighed for at anvende følge-
både og lignende ved undervisning, træning og stævner.
Kommunalbestyrelsen kan dog ikke herved fravige vand-
scooterbekendtgørelsens forbud.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets §
1, nr. 1.
2.2. Skærpelse af straffen for visse overtrædelser af regler
om handel med vilde dyr og planter samt dele og produkter
heraf
2.2.1 Gældende ret – naturbeskyttelsesloven og straffeloven
Den gældende bestemmelse i § 89, stk. 3, i naturbeskyttel-
sesloven indebærer, at der i regler, der udstedes efter loven,
kan fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmel-
ser i reglerne eller for overtrædelse af bestemmelser i for-
ordninger omfattet af § 71, stk. 3. Det kan endvidere fast-
sættes, at straffen kan stige til fængsel i indtil 1 år, hvis der
ved overtrædelsen er voldt skade på de interesser, som loven
tilsigter at beskytte, eller fremkaldt fare derfor eller opnået
eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv
eller andre, herunder ved besparelser.
Det er i henhold til § 10 i Miljø- og Fødevareministeriets be-
kendtgørelse nr. 935 af 27. juni 2016 om beskyttelse af vilde
dyr og planter ved kontrol af handlen hermed strafbart at
overtræde reglerne om ind- og udførsel af og handel med
vilde dyr og planter og dele og produkter heraf. Der er såle-
des regler om anmeldelse til myndighederne, hvilke grænse-
steder der må benyttes, hvilke dokumenter der skal foreligge
og om overtrædelse af fastsatte vilkår. Det er blandt andet
også strafbart at afgive urigtige eller vildledende oplysnin-
ger, at undlade at efterkomme påbud eller forbud, at forsen-
de enheder i strid med EU-forordningerne, at indføre eller
udføre enheder fra Fællesskabet i strid med forordningerne
og at købe, anskaffe, anvende, sælge og opbevare med hen-
blik på salg m.fl. Bekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i
naturbeskyttelseslovens § 30, stk. 1, og reglerne om straf er
fastsat med hjemmel i naturbeskyttelseslovens § 89, stk. 3.
Overtrædelse af reglerne straffes med bøde, og straffen kan
stige til fængsel i indtil 1 år.
CITES (Convention on International Trade in Endangered
Species of Wild Fauna and Flora) – også kaldet Washin-
gtonkonventionen - er en international konvention til kontrol
af handlen, herunder over landegrænser, med vilde dyr og
planter. I praksis betyder det, at det kræver særlige tilladel-
ser eller i visse tilfælde er helt forbudt at handle med visse
dyr og planter - levende såvel som døde og produkter frem-
stillet af deres skind, fjer og tænder m.m.
5
I Danmark er CITES-bestemmelserne gennemført via en
fælles EU-lovgivning, som består af flere forordninger: Rå-
dets forordning nr. 338/97/EU af 9. december 1996 om be-
skyttelse af vilde dyr og planter ved kontrol af handelen her-
med, EF-Tidende 1997, nr. L 61, s. 1, med senere ændrin-
ger, Kommissionens forordning nr. 865/2006/EU af 4. maj
2006 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning
(EF) nr. 338/97 om beskyttelse af vilde dyr og planter ved
kontrol af handelen hermed med senere ændringer, EU-Ti-
dende 2006, nr. L 166, side 1, og Kommissionens gennem-
førelsesforordning nr. 792/2012/EU af 23. august 2012 om
fastsættelse af regler for udformningen af tilladelser, certifi-
kater og andre dokumenter, der er omhandlet i Rådets for-
ordning (EF) nr. 338/97 om beskyttelse af vilde dyr og plan-
ter ved kontrol af handelen hermed og om ændring af for-
ordning (EF) nr. 865/2006 med senere ændringer, EU-Ti-
dende 2012, nr. L 242, s. 13.
På en række områder er forordningerne mere vidtgående end
de grundlæggende CITES-bestemmelser. Eksempelvis kræ-
ves tilladelse til visse indenlandske transaktioner. Endvidere
er flere dyre- og plantearter omfattet af EU-reglerne end af
konventionens lister.
Overtrædelse af CITES-regler (Washingtonkonventionen/
CITES) ved ulovlig handel med truede dyr og planter samt
dele og produkter heraf er i dag strafbelagt, jf. Miljø- og Fø-
devareministeriets bekendtgørelse nr. 935 af 27. juni 2016
om beskyttelse af vilde dyr og planter ved kontrol af hand-
len hermed. Bekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i na-
turbeskyttelseslovens § 30, stk. 1.
Bekendtgørelsen fastsætter supplerende regler vedrørende
handel med og ind- og udførsel af dyr og planter, der er om-
fattet af Rådets forordning og de hertil knyttede til enhver
tid gældende kommissionsforordninger. Bekendtgørelsen
fastsætter krav til bl.a. procedurer og dokumentation i for-
bindelse med handel og forsendelse m.v. af de omfattede
truede dyr og planter og produkter heraf.
Miljøstyrelsen påser overholdelsen af forordningerne for så
vidt angår enheder af dyr og ikke-levende planter og plante-
dele, mens Landbrugsstyrelsen påser overholdelsen af for-
ordningerne for så vidt angår enheder af levende planter og
plantedele.
Bekendtgørelsens § 10 indeholder regler om straf for over-
trædelse af CITES-forordningen og de tilknyttede kommis-
sionsforordninger. Det fremgår af bekendtgørelsen, at over-
trædelse af nærmere anførte regler i forordningerne og be-
kendtgørelsen samt afgivelse af urigtige oplysninger og an-
vendelse af forfalskede dokumenter m.v. straffes med bøde,
medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.
Straffen kan stige til fængsel i indtil 1 år, hvis overtrædelsen
er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og der f.eks.
er opnået eller tilsigtet opnået en økonomisk gevinst.
I straffeloven er der ikke i dag regler om overtrædelse af
reglerne om ind- og udførsel af og handel med vilde dyr og
planter og dele og produkter heraf.
2.2.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser
Der er både i EU og globalt et øget fokus på ulovlig handel
med truede dyr og planter. FN᾽s Generalforsamling vedtog
den 30. juli 2015 resolution 69/314 om bekæmpelse af ulov-
lig handel med vilde dyr og planter, og FN᾽s Miljøforsam-
ling vedtog i 2014 og 2016 resolutionerne 1/3 og 2/14, hvor
medlemslandene opfordres til at bekæmpe ulovlig handel
med vilde dyr og planter.
EU-Kommissionen har udgivet en meddelelse af 26. februar
2016 om EU᾽s handlingsplan mod ulovlig handel med vilde
dyr og planter. Handlingsplanen udmøntes i et bilag med tre
overordnede indsatsområder fordelt på 32 handlingspunkter,
hvor aktører, resultater og deadline beskrives. Der lægges i
bilaget til handlingsplanen bl.a. op til at fokusere på en mere
effektiv udnyttelse af allerede eksisterende EU-lovgivning
og -politik, en styrkelse af synergier samt en mere holistisk
tilgang. Desuden skal der ske samarbejde mellem relevante
EU-instanser (herunder Europol og Eurojust) og med globa-
le organisationer og diverse interessenter. Derudover er der
fokus både på oprindelseslande og aftagerlande.
Handlingsplanen indeholder også en anbefaling om, at straf-
ferammen for ulovlig handel med vilde dyr og planter bør
være mindst 4 år.
Rådets konklusioner om EU᾽s handlingsplan mod ulovlig
handel med vilde dyr og planter blev vedtaget af Rådet den
20. juni 2016. Rådskonklusionerne har til formål at støtte
EU-handlingsplanen.
Ulovlig handel sker oftest mellem to eller flere lande. I EU
drejer det sig især om ulovlig handel med sjældne og dyre
hobbydyr som for eksempel papegøjer og krybdyr eller kon-
sumvarer som kaviar og ål.
Som eksempler på sager af denne type kan nævnes:
Europæiske ål er kritisk truede og bestanden er kun 10 % af,
hvad den var i 1960’erne. Al indførsel og udførsel fra og til
EU er derfor forbudt. Levende glasål (de meget unge ål) kan
handles til omkring 10.000 kr./kg, og den ulovlige handel
sker typisk fra de lande, som stadig lovligt fanger glasål
(Frankrig, Spanien, Storbritannien og Portugal) og til Østa-
sien, især Kina og Hongkong. Andre lande er eller kan være
transitlande for denne organiserede, ulovlige handel. I
6
2011-2012 førte en spansk operation til en konfiskation af
1.500 kg glasål til en værdi af over 1,6 mio. euro og til arre-
station af 14 personer. Smuglernetværket omfattede Belgien,
Bulgarien, Portugal, Rumænien og Spanien.
Frankrig har i 2015-2016 optrævlet et illegalt netværk, der
handlede glasål for 800.000 euro.
I Danmark har kun været enkelte eksempler på overtrædel-
ser, der har ført til store bøder. I Danmark blev en person i
2014 tildelt en bøde på 650.000 kr. og konfiskation af 31 pa-
pegøjer, 11 papegøje-æg og af et udbytte på 213.000 kr. To
af hans ansatte fik i transit i Tyskland konfiskeret to papeg-
øjer på vej fra Thailand til Danmark. Det var i sagen ikke
muligt at påvise, om der var tale om organiseret kriminalitet.
I Danmark straffes omkring 100-150 overtrædelser om året.
Sagerne afgøres sædvanligvis med en advarsel eller ved
vedtagelse af et bødeforelæg samt konfiskation. Størstepar-
ten af overtrædelserne sker på grund af for eksempel turi-
sters ukendskab til reglerne og bærer ikke præg af at være
organiserede. Det er ikke denne type overtrædelser, der kan
overvejes i forhold til en højere strafferamme.
Til sammenligning er strafferammen i Finland 7 år, Norge 6
år, i Sverige 4 år og i Tyskland 3-5 år afhængigt af, om der
er tale om mindre truede arter eller de mest truede arter. Ved
at have en lavere strafferamme for denne type kriminalitet er
der risiko for, at Danmark kan blive hjemsted eller transit-
land for ulovlig handel med truede dyr og planter i EU.
På den baggrund blev der i forbindelse med udarbejdelsen af
finansloven for 2018 indgået aftale mellem regeringen og
Dansk Folkeparti om, at strafferammen for handel med vilde
dyr og planter eller produkter heraf skal forhøjes og dermed
tilpasses strafferammerne i en række andre europæiske lan-
de.
En skærpelse af straffen for ulovlig handel med vilde dyr og
planter og produkter heraf vil være i overensstemmelse med
det generelle samfundsmæssige syn på miljøkriminalitet,
herunder at det er vigtigt at bevare og beskytte naturen, mil-
jøet og dyrelivet. I den forbindelse bemærkes, at ulovlig
handel med vilde dyr og planter og produkter af truede arter
kan have langsigtede og alvorlige konsekvenser for naturen,
miljøet og dyrelivet.
2.2.3. Den foreslåede ordning
Der foreslås en ændring af straffeloven, hvorved der indfø-
jes en ny bestemmelse om straf af fængsel indtil 6 år, hvor-
efter ulovlig handel med dyre- og plantearter og dele og pro-
dukter af dyre- og plantearter under særligt skærpende om-
stændigheder kan straffes med fængsel indtil 6 år. Bestem-
melsen tilsigtes anvendt i de særligt grove tilfælde af handel
med truede arter og produkter af truede arter, der har en så-
dan strafværdighed, at samfundets reaktion bør komme til
udtryk ved anvendelse af straffeloven frem for miljølovgiv-
ningen.
Som særligt skærpende omstændigheder anses navnlig til-
fælde, hvor overtrædelsen er af systematisk eller organiseret
karakter, og der er opnået eller tilsigtet betydelig vinding,
eller overtrædelsen har haft et betydeligt omfang.
Den foreslåede bestemmelse indebærer ikke en udvidelse af
det strafbare område for handel med truede arter og produk-
ter af truede arter. Bestemmelsen er alene en overbygning til
den gældende strafbestemmelse i § 10 i bekendtgørelse nr.
935 af 27. juni 2016 om beskyttelse af vilde dyr og planter
ved kontrol af handlen hermed (Washingtonkonventionen/
CITES), som skal give mulighed for en straf som ligger ud
over de 2 års fængsel, som vil blive hjemlet ved en ændring
af bekendtgørelsen, som i dag giver mulighed for straf i 1 år.
Kravet om særligt skærpende omstændigheder indebærer, at
overtrædelsen skal have en særlig grov beskaffenhed. Vur-
deringen af, om der foreligger særligt skærpende omstæn-
digheder, beror på en samlet vurdering, hvori der kan indgå
en række faktorer. Der henvises i den forbindelse til de spe-
cielle bemærkninger til lovforslagets § 3.
En strafferamme på 6 år for handel med truede arter og pro-
dukter af truede arter vil i øvrigt medføre, at politiet i sager,
som er omfattet af den foreslåede bestemmelse, får adgang
til flere efterforskningsskridt, herunder adgang til at foretage
indgreb i meddelelseshemmeligheden efter bestemmelserne
i retsplejelovens kapitel 71.
For at sikre den fornødne sammenhæng mellem strafferam-
merne i henholdsvis naturbeskyttelsesloven og straffeloven
foreslås en ændring af naturbeskyttelsesloven, hvorved mil-
jø- og fødevareministeren bemyndiges til at fastsætte regler
efter naturbeskyttelsesloven, hvorefter strafferammen kan
fastsættes til fængsel i indtil 2 år for overtrædelse af reglerne
om handel med vilde dyr og planter samt dele og produkter
heraf (Washingtonkonventionen/CITES).
Det vil som hidtil, hvor en skærpet straf kan komme på tale,
forudsætte, at overtrædelsen er begået forsætligt eller ved
grov uagtsomhed, og at der ved overtrædelsen er voldt skade
på de interesser, loven varetager, eller forvoldt fare herfor,
eller at der er opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel. Den
foreslåede strafskærpelse fra 1 til 2 år i naturbeskyttelseslov-
givningen tænkes at finde anvendelse i tilfælde, hvor der er
tale om skærpende omstændigheder som grov eller gentagen
organiseret handel.
7
Forhøjelsen af strafferammen i henhold til naturbeskyttel-
sesloven indebærer sammenholdt med den foreslåede indfø-
relse af en selvstændig bestemmelse i straffeloven, at over-
trædelse af reglerne om handel med vilde dyr og planter
samt dele og produkter heraf bringes på niveau med straffe-
rammen for tilsvarende overtrædelser i en række andre euro-
pæiske lande, således at Danmark ikke risikerer at blive
transitland eller hjemsted for denne handel som følge af et
lavere straffeniveau.
2.3. Jagt- og vildtforvaltningsloven - hold af rovfugle og ug-
ler
2.3.1. Gældende ret
Reglerne om hold af rovfugle og ugler fremgår af Miljø- og
Fødevareministeriets bekendtgørelse nr. 848 af 27. juni
2016 om hold af fugle i fangenskab (fugleholdsbekendtgø-
relsen). Bekendtgørelsen er udstedt i medfør af § 6, stk. 1 og
2, i lov om jagt og vildtforvaltning og § 30, stk. 1, i naturbe-
skyttelsesloven. Jagt og vildtforvaltningsloven regulerer ale-
ne arter, der er naturligt forekommende i den danske natur.
Bekendtgørelsen er overordnet delt op i regler om hold af
rovfugle og ugler (kapitel 2) og regler om hold af andre fug-
learter (kapitel 3). Derudover indeholder bekendtgørelsens
kapitel 4 nærmere regler om dispensationer, tilladelser mv.,
og kapitel 5 indeholder regler om straf og ikrafttræden.
Ifølge kapitel 2 er hold af rovfugle og ugler af de hjemme-
hørende arter, som fremgår af bilag 1, og hybrider af rovfug-
le og hybrider af ugler, som fremgår af bilag 2, forbudt. Mil-
jøstyrelsen kan dog i særlige tilfælde meddele dispensation
fra forbuddet mod hold af rovfugle og ugler af de arter, som
fremgår af bilag 1. Andre arter af fugle kan holdes efter til-
ladelse fra Miljøstyrelsen, jf. bilag 3.
Adgangen til at meddele tilladelse til hold af andre arter end
de arter, der fremgår af bilag 1 og bilag 2, er i modsætning
til adgangen til at meddele dispensation til danske arter ikke
begrænset til særlige tilfælde. Ifølge kapitel 3 er hold af an-
dre fuglearter omfattet af fugleholdsbekendtgørelsen tilladt,
hvis bestemte betingelser er opfyldt, herunder bl.a. at der
sker anmeldelse til Miljøstyrelsen inden en måned efter er-
hvervelsen.
Det følger af § 3 i fugleholdsbekendtgørelsen, at rovfugle og
ugler og hybrider heraf af de arter, som fremgår af bilag 1 til
bekendtgørelsen, ikke må holdes i fangenskab, og at Miljø-
styrelsen i særlige tilfælde kan gøre undtagelse herfra. Bilag
1 til bekendtgørelsen omfatter blandt andet de rovfugle, der
anses for at være hjemmehørende i Danmark, som f.eks. for-
skellige arter af høge, falke og ørne.
Forarbejderne til hjemmelsbestemmelsen i jagt- og vildtfor-
valtningslovens § 6 fastlægger præcise rammer for udnyttel-
sen af bemyndigelsen. Af bemærkningerne til § 6, jf. Folke-
tingstidende 1992–93,(L 18), tillæg A, side 577, fremgår så-
ledes følgende om hold af vildt opdrættet i fangenskab:
”EF᾽s fuglebeskyttelsesdirektiv af 2. april 1979 pålægger
medlemsstaterne at forbyde hold af ikke-jagtbare fuglearter,
der i vild tilstand har deres naturlige ophold på medlemssta-
ternes område i Europa. I overensstemmelse med direktivets
undtagelsesbestemmelser i artikel 6, nr. 2 og 3, samt artikel
9 er det tanken med hjemmel i lovforslaget at fastsætte ne-
dennævnte regler for hold af vildt opdrættet i fangenskab.
Det eksisterende forbud mod hold af vildt, der ikke er op-
drættet i fangenskab, opretholdes. Eksisterende hold af indi-
vider af fredede, danske fugle- og pattedyrarter, som er yn-
gel af dyr, der er lovligt erhvervet og gennem flere generati-
oner har været holdt i fangenskab, vil fortsat være tilladt.
Lovligheden vil dog blive betinget af, at ejeren af det pågæl-
dende vildt fører en løbende fortegnelse over de dyr, der
holdes, og fra hvem dyrene er erhvervet. For sjældne og
truede danske vildtarter samt rovfugle vil der dog i princip-
pet være forbud mod også eksisterende dyrehold.
Der vil imidlertid ifølge bekendtgørelsen om dyrehold m.v.
blive mulighed for dispensation til hold af fugle, der er lov-
ligt erhvervet og gennem flere generationer har været holdt i
fangenskab, hvis ejeren underkaster sig særlige regler om
anmeldelsespligt og fornøden kontrol. Der vil i bekendtgø-
relsen om hold af vildt m.v. blive indsat en bestemmelse,
ifølge hvilken der vil være mulighed for, at myndighederne i
særlige tilfælde kan tillade nye hold af fredede, danske vildt-
arter. De ovenfor nævnte regler om anmeldelse og kontrol
vil også gælde i disse situationer. ”
Det fremgår endvidere af betænkningen over lovforslaget,
jf. Folketingstidende 1992-93, tillæg B, side 1177, at mini-
steren i sit svar på spørgsmål 37 har oplyst, at han agter at
fastlægge en meget restriktiv administrationspraksis med
hensyn til rovfuglehold.
Formålet var dengang, at fugle omfattet af bilag 1 over tid
skulle udfases helt, hvilket blandt andet blev begrundet med,
at hold af hjemmehørende rovfugle medfører risiko for ulov-
lig indfangning af disse rovfugle i naturen (faunakriminali-
tet) og risiko for, at undslupne rovfugle parrer sig med vilde
rovfugle (faunaforurening).
I praksis har hovedreglen siden da været, at der ikke gives
dispensation til nye hold af rovfugle og ugler opført på bilag
1 til fugleholdsbekendtgørelsen, og det gælder både for pri-
vate zoologiske anlæg og for privatpersoner som f.eks. fal-
konerer.
8
Det følger af bekendtgørelsen, at Miljøstyrelsen kun kan
meddele dispensation, hvis styrelsen finder det godtgjort, at
fuglene er opdrættet i fangenskab i mindst 2. generation. Det
følger af bekendtgørelsen, at en fugl anses for opdrættet i
fangenskab i mindst 2. generation, når såvel fuglen som
begge forældre-fugle er æglagt og opvokset i fangenskab.
Fuglene skal bl.a. være mærkede, og der kan udtages prøver
af fuglene. Disse regler afspejler forarbejderne til loven, jf.
ovenfor.
Efter de gældende regler skal der i den enkelte sag konkret
tages stilling til, om der på baggrund af en ansøgning kan gi-
ves dispensation til et nyt hold af de hjemmehørende rovf-
ugle, der fremgår af bilag 1 til fugleholdsbekendtgørelsen.
Dispensationspraksis er meget restriktiv, da der ifølge be-
kendtgørelsen og i overensstemmelse med forarbejderne til
jagt- og vildtforvaltningslovens § 6 kun kan dispenseres i
særlige tilfælde.
Det fremgår af fugleholdsbekendtgørelsens § 1, stk. 3, at be-
kendtgørelsen ikke omfatter zoologiske haver, der modtager
statstilskud, jf. lov nr. 255 af 12. april 2000 om statstilskud
til zoologiske anlæg, eller er offentligt ejede. Det betyder, at
der ikke skal søges om tilladelse efter fugleholdsbekendtgø-
relsen til hold af rovfugle og ugler i disse anlæg. Private zo-
ologiske anlæg har efter de gældende regler ikke denne mu-
lighed, men skal søge om tilladelse efter fugleholdsbekendt-
gørelsen til hold af rovfugle og ugler.
Alle zoologiske haver skal være godkendt af Fødevaresty-
relsen efter reglerne i bekendtgørelse nr. 1397 af 2. decem-
ber 2015 om zoologiske haver, der bl.a. stiller krav til ud-
formningen af anlægget, sikkerhed og smitterisiko m.v.
Der er for tiden 34 private, zoologiske anlæg, der er god-
kendt efter Fødevarestyrelsens bekendtgørelse herom.
2.3.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser
Regeringen og Dansk Folkeparti er enige om, at der er be-
hov for, at fugleholdsbekendtgørelsen ændres på to nærmere
bestemte punkter.
For det første ønskes de privatejede zoologiske anlæg, der er
godkendt, jf. Miljø- og Fødevareministeriets bekendtgørelse
nr. 1397 af 2. december 2015 om zoologiske haver m.v., si-
destillet med de offentligt støttede eller ejede zoologiske an-
læg, der er undtaget fra reglerne i fugleholdsbekendtgørel-
sen. Herved kan de godkendte, privatejede zoologiske anlæg
få mulighed for at etablere hold af hjemmehørende rovfugle
eller ugler, uanset at de er opført på bilag 1 i fugleholdsbe-
kendtgørelsen, såfremt de ønsker det.
For det andet ønskes der givet mulighed for, at falkonerer,
der ønsker at anvende deres rovfugle til jagt eller til regule-
ring, jf. Miljø- og Fødevareministeriets bekendtgørelse nr.
1072 af 27. august 2018 om jagt og regulering ved brug af
rovfugle, kan etablere et nyt hold af en eller flere hjemme-
hørende rovfugle, såfremt de ønsker det.
Herudover finder Miljø- og Fødevareministeriet anledning
til at åbne mulighed for en fremtidig forenkling af admini-
strationen af reglerne i fugleholdsbekendtgørelsen om såvel
de hjemmehørende rovfugle og ugler som de eksotiske fugle
med henblik på at muliggøre en hurtigere og mere smidig
sagsbehandling.
Forarbejderne til bestemmelsen forudsætter, at regler om et
generelt forbud mod hold af danske arter af rovfugle og ug-
ler samtidig indeholder en skønsmæssig dispensationsord-
ning, hvor dispensation kan gives i særlige tilfælde. Det er
på den baggrund vurderingen, at der er tale om et pligtmæs-
sigt skøn, og at forarbejderne forudsætter en konkret vurde-
ring i det enkelte tilfælde.
På baggrund af de ovenfor nævnte bemærkninger til lov om
jagt og vildtforvaltning er det Miljø- og Fødevareministeri-
ets vurdering, at de tre nævnte ændringer af fugleholdsbe-
kendtgørelsen kræver en ændring af lov om jagt og vildtfor-
valtning, og at ændringerne kan ske ved at udvide miljø- og
fødevareministerens nuværende bemyndigelse i lovens § 6,
stk. 1, til at fastsætte regler om bl.a. hold af rovfugle og ug-
ler.
2.3.3. Den foreslåede ordning
Miljø- og fødevareministeren er i dag i jagt- og vildtforvalt-
ningslovens § 6, stk. 1, bemyndiget til at fastsætte regler om
hold af fugle. Det foreslås på baggrund af de nuværende
lovbemærkninger til § 6, at denne bemyndigelse udvides, så
ministeren får mulighed for at ændre fugleholdsbekendtgø-
relsen.
Den foreslåede lovændring vil give ministeren mulighed for
at ændre fugleholdsbekendtgørelsen, så der åbnes for en be-
grænset udvidelse af adgangen til at etablere nye hold af
hjemmehørende rovfugle og ugler opført på fugleholdsbe-
kendtgørelsens bilag 1.
Med den foreslåede ændring af bemyndigelsen i lov om jagt
og vildtforvaltning får miljø- og fødevareministeren endvi-
dere mulighed for at ændre fugleholdsbekendtgørelsen såle-
des, at der kan ske en ligestilling af de private zoologiske
anlæg, der er godkendt efter Fødevarestyrelsens bekendtgø-
relse herom, med de offentligt ejede eller støttede anlæg ved
at undtage de private anlæg fra reglerne i fugleholdsbe-
kendtgørelsen på lige fod med de offentligt støttede eller
ejede anlæg.
9
Tillige vil fugleholdsbekendtgørelsen kunne ændres således,
at de falkonerer, der efter bekendtgørelsen om jagt og regu-
lering ved brug af rovfugle har opnået ret til at udøve jagt
eller regulering af skadevoldende vildt med brug af rovfug-
le, får adgang til at etablere nye hold af rovfugle, der er op-
drættet i mindst 2. generation.
Undtagelse af de godkendte, private zoologiske anlæg fra
reglerne i fugleholdsbekendtgørelsen og lempelse af adgan-
gen til at få dispensation efter fugleholdsbekendtgørelsen til
nye hold af hjemmehørende rovfugle og ugler for falkone-
rer, der udøver jagt eller regulering med brug af rovfugle, vil
muliggøre hold af hjemmehørende rovfugle og ugler, der er
opdrættet i mindst 2. generation.
Da de i Danmark hjemmehørende rovfugle og ugler, jf. bi-
lag 1 til fugleholdsbekendtgørelsen, tillige er omfattet af Rå-
dets forordning nr. 338/97/EU af 9. december 1996 om be-
skyttelse af vilde dyr og planter ved kontrol af handelen her-
med, EF-Tidende 1997, nr. L 61, s. 1, med senere ændrin-
ger, vil det fortsat kræve tilladelse at handle med og anskaf-
fe sig en hjemmehørende rovfugl eller ugle. Der udstedes
kun et certifikat, såfremt det er dokumenteret, at fuglen er
opdrættet i fangenskab i mindst 2. generation.
Bemyndigelsen giver endvidere mulighed for at forenkle
reglerne i fugleholdsbekendtgørelsen, så Miljøstyrelsen kan
etablere en hurtigere og mere smidig sagsbehandling.
Miljø- og fødevareministeren bemyndiges i den forbindelse
til at fastsætte generelle regler om undtagelse fra forbuddet
mod hold af hjemmehørende rovfugle og ugler til erstatning
for de gældende regler, forudsat at de nye regler vurderes at
kunne sikre samme beskyttelsesniveau.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 1.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekven-
ser for det offentlige
Forslaget om ændring af naturbeskyttelseslovens § 29 giver
kommunalbestyrelsen mulighed for efter behov at fastsætte
lokale forskrifter om forbud mod sejlads i badesæsonen med
visse hurtigtsejlende fartøjer som vandscootere og lignende
samt speedbåde ved områder, der er udlagt til badeformål i
kommuneplanen.
Ordningen er frivillig for kommunerne og indebærer ikke
øgede omkostninger for staten og regionerne.
Forslaget om at hæve strafferammen i naturbeskyttelseslo-
ven for overtrædelse af regler om forbud mod handel med
truede dyr og planter og produkter heraf, hvis der er tale om
grov eller gentagen organiseret handel, vurderes ikke at ha-
ve økonomiske konsekvenser for det offentlige.
Forslaget om udvidelse af bemyndigelsen i jagt- og vildtfor-
valtningslovens § 6 forventes udmøntet ved en ændring af
bekendtgørelse om hold af fugle i fangenskab, så godkendte,
private zoologiske anlæg undtages fra reglerne om hold af
fugle i fangenskab, jf. Miljø- og Fødevareministeriets be-
kendtgørelse nr. 848 af 27. juni 2016. Endvidere er det hen-
sigten at ændre bekendtgørelsen således, at falkonerer, der
ønsker at anvende hjemmehørende rovfugle til jagt eller til
regulering, får mulighed for at få dispensation fra bekendt-
gørelsen, så det bliver muligt at etablere hold af hjemmehø-
rende rovfugle, jf. bekendtgørelsens bilag 1.
Det forventes, at de nye muligheder for falkonerer vil med-
føre meget begrænsede merudgifter til Miljøstyrelsens sags-
behandling af ansøgninger om dispensation. Disse omkost-
ninger vil blive afholdt af jagttegnsmidlerne.
Bemyndigelsen giver endvidere mulighed for gennem en re-
gelforenkling at erstatte dispensationsordningen med f.eks.
en anmeldeordning, hvilket vil begrænse udgifterne til sags-
behandling. Der er endnu ikke taget stilling til, i hvilket om-
fang denne mulighed vil blive udnyttet, og konsekvenserne
heraf kan derfor ikke opgøres.
Forslaget om ændring af straffeloven forventes at have be-
grænsede økonomiske konsekvenser for det offentlige.
Det bemærkes, at den foreslåede ændring var en del af afta-
len om finansloven for 2018. Henset til det begrænsede om-
fang af de udgifter, som ændringen vurderes at ville medfø-
re, er der ikke på finansloven for 2018 afsat midler til at fi-
nansiere den foreslåede ændring. Udgifterne som følge af
ændringen af straffeloven afholdes således inden for den ek-
sisterende økonomiske ramme.
Lovforslaget har ikke offentlige implementeringskonsekven-
ser.
De foreslåede regler i forslagets § 1, nr. 1, er digitaliserings-
klare og indeholder en bemyndigelse til, at miljø- og fødeva-
reministeren kan fastsætte regler, der giver kommunalbesty-
relsen mulighed for at vedtage lokale forskrifter om forbud
mod nærmere bestemt sejlads. Forskrifterne kan offentliggø-
res udelukkende digitalt på kommunens hjemmeside, lige-
som der indsættes en bemyndigelse til at fastsætte regler om
forudgående inddragelse af offentligheden ved udarbejdel-
sen af forskrifterne, herunder om adgang til digital annonce-
ring.
I forhold til den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 2
vedrørende ændring af jagt- og vildtforvaltningslovens § 6
10
følger det allerede af den gældende § 52 c, at der kan fast-
sættes regler, hvorefter ansøgninger om dispensation skal
indgives elektronisk via mail eller evt. i et særligt digitalt
system. Der er ikke i dag krav om, at ansøgninger skal ind-
sendes elektronisk. Udfyldelse af en ansøgning kræver nor-
malt ikke professionel hjælp. Der bliver stillet klare krav til
oplysninger om fugles herkomst m.v. i den kommende be-
kendtgørelse om fuglehold.
Overordnet lever den foreslåede lovgivning op til kravene til
digitaliseringsklar lovgivning. Der vil ved udmøntning af
bemyndigelsen vedrørende hold af fugle være fokus på, at
anvendelse af skønsmæssige afgørelser i givet fald skal be-
grænses til det nødvendige. Den foreslåede bemyndigelses-
bestemmelse giver principielt mulighed for at indføre gene-
relle regler og f.eks. en anmeldeordning, hvis dette viser sig
hensigtsmæssigt.
Lovforslagets § 3 vurderes ikke at have implementerings-
konsekvenser for det offentlige.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
livet
Lovforslaget og en udnyttelse af de foreslåede bemyndigel-
ser vurderes ikke at have kvantificerbare konsekvenser for
erhvervslivet.
Lovforslagets § 1, nr. 1, om at bemyndige kommunerne til
at begrænse sejlads med visse hurtigtsejlende fartøjer som
vandscootere og speedbåde ved områder udlagt til badefor-
mål i badesæsonen, indebærer ikke et forbud mod sejlads,
men fastsætter, at kommunerne, hvis de ønsker det, kan be-
grænse sejladsen af hensyn til badegæster og små fritidsfar-
tøjer ved de mest besøgte badestrande i sæsonen på steder
og tidspunkter, hvor der erfaringsmæssigt er særligt mange
besøgende.
Vandscootere vil fortsat kunne sejle ud fra kysten, og speed-
både vil fortsat kunne sejle i områder, hvor kommunalbesty-
relsen eller politiet ikke har fastsat begrænsninger for sejlad-
sen. Det vurderes således, at en udnyttelse af bemyndigelsen
ikke vil have konsekvenser for markedet for vandscootere
og speedbåde.
Forslaget om at bemyndige miljø- og fødevareministeren til
at hæve strafferammen i naturbeskyttelsesloven for visse
grove overtrædelser af reglerne om handel med vilde dyr og
planter samt dele og produkter heraf (CITES) medfører ikke
økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervs-
livet.
Den foreslåede hjemmel i lovforslagets § 3 til at fastsætte
regler, der giver henholdsvis godkendte, private zoologiske
anlæg og falkonerer, der anvender rovfugle til jagt og regu-
lering, mulighed for at etablere hold af hjemmehørende
rovfugle, forventes ikke at have økonomiske eller admini-
strative konsekvenser for erhvervslivet.
De private, zoologiske anlæg har ikke efter de gældende
regler og administrativ praksis kunnet få dispensation til
hold af hjemmehørende rovfugle, og har derfor ikke ansøgt
om det. Med den kommende ordning, skal disse anlæg ikke
søge om dispensation fra fugleholdsbekendtgørelsen, da de
helt undtages fra de gældende regler om hold af fugle i fan-
genskab og dermed fra krav om dispensation.
Det forventes, at der vil være et meget begrænset antal fal-
konerer, der i fremtiden ønsker at etablere et nyt hold af en
hjemmehørende rovfugleart, hvilket sker ved elektronisk an-
søgning.
Lovforslagets § 3 vurderes ikke at have økonomiske eller
administrative konsekvenser for erhvervslivet.
Agil erhvervsrettet lovgivning
Miljø- og Fødevareministeriet vurderer, at en bedømmelse
af lovforslaget i forhold til de 5 principper for agil, er-
hvervsrettet regulering ikke er relevant.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for bor-
gerne.
Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 2 om ændring
af bemyndigelsen i § 6 i jagt- og vildtforvaltningsloven skal
bl.a. muliggøre ændringer af bekendtgørelse om hold af fug-
le i fangenskab, således at falkonerer kan etablere nye hold
af hjemmehørende rovfugle. Det er hensigten at videreføre
det gældende krav om indsendelse af ansøgning om dispen-
sation, jf. bekendtgørelse om hold af fugle i fangenskab,
indtil det eventuelt erstattes af en enklere ordning, f.eks. en
anmeldeordning.
6. Miljømæssige konsekvenser
Efter naturbeskyttelseslovens formålsbestemmelse i lovens
§ 1 skal loven særligt medvirke til bl.a. at give befolkningen
adgang til at færdes og opholde sig i naturen samt forbedre
mulighederne for friluftslivet. Lovforslagets § 1, nr. 1, un-
derstøtter dette formål ved at medvirke til, at offentligheden
kan bade og sejle ved badestrande uden risiko for påsejling
og uden de støjgener, der er risiko for ved sejlads med hur-
tigtsejlende fartøjer som vandscootere, jetski og visse speed-
både.
11
Lovforslagets § 1, nr. 4, om fastsættelse af en højere straffe-
ramme for grove overtrædelser af regler om handel med vil-
de dyr og planter samt dele og produkter heraf (CITES) og
lovforslagets § 3 om en selvstændig bestemmelse i straffelo-
ven om straf for ulovlig handel med vilde dyr og planter og
produkter heraf under særligt skærpende omstændigheder
forventes at kunne få positive, miljømæssige konsekvenser
ved at bidrage til at begrænse ulovlig handel med udryddel-
sestruede dyr og planter samt dele og produkter heraf.
Lovforslagets § 2 vurderes ikke at have miljømæssige kon-
sekvenser, idet muligheden for i begrænset omfang at eta-
blere hold af hjemmehørende rovfugle alene vedrører rovf-
ugle, der er æglagt og opdrættet i fangenskab i mindst 2. ge-
neration. Det vurderes endvidere, at risikoen for såkaldt fau-
naforurening på grund af en bortfløjen rovfugl er minimal,
ligesom risikoen for ulovlig indsamling af rovfugle i naturen
ikke vurderes at blive forøget som følge af lovændringen.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget implementerer ikke EU-ret og vurderes at være
i overensstemmelse med EU-retten.
I forslaget om kommunalbestyrelsens mulighed for i lokalt
fastsatte forskrifter at forbyde eller begrænse sejlads med
vandscootere og lignende og visse speedbåde ved visse ud-
lagte badestrande i en afgrænset periode om året vurderes
ikke at være i strid med EU-retten.
Hvis kommunalbestyrelserne udnytter bemyndigelsen i et
sådant omfang, at dette kan udgøre en ulovlig teknisk hand-
lingshindring i strid med TEUF artikel 34, kan dette retfær-
diggøres efter TEUF artikel 36.
Bemyndigelsesbestemmelsen er ikke notificeret efter Euro-
pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/1535 om en infor-
mationsprocedure med hensyn til tekniske forskrifter samt
forskrifter for informationssamfundets tjenester (Informati-
onsproceduredirektivet), idet bestemmelsen i sig selv ikke
indeholder regler, der begrænser anvendelsen af vandscoote-
re i Danmark. Hvis kommunalbestyrelserne samlet set ud-
nytter lovforslagets bemyndigelse i et sådant omfang, at det
indebærer en væsentlig begrænsning i anvendelsen af vand-
scootere i Danmark, vil udkast til forskrifterne skulle notifi-
ceres til Kommissionen efter informationsproceduredirekti-
vet.
Det bemærkes i den forbindelse, at der i lovforslaget er taget
højde for, at kommunalbestyrelsernes bemyndigelse til gen-
nem lokale forskrifter at forbyde sejlads med vandscootere
og lignende i visse områder begrænses til alene at omfatte
områder, som i en kommuneplan er særligt udlagt til bade-
formål, og hvor der i badesæsonen erfaringsmæssigt er man-
ge badende, kano- og kajakroere eller andre småfartøjer ved
det pågældende badeområde. Det forudsættes herved, at
kommunalbestyrelsen alene fastsætter lokale forskrifter for
så vidt angår områder, hvor det ud fra en konkret vurdering
af forholdene ved det pågældende badeområde vurderes
nødvendigt af hensyn til den offentlige orden og sikkerhed.
Herved sikres det samtidig, at der fortsat vil være en til-
strækkelig adgang til på andre kyststrækninger end de mest
besøgte badestrande at isætte en vandscooter mv. med hen-
blik på at sejle de 300 meter vinkelret ud fra kysten, hvor
sejladsen kan foregå.
Forslaget om forhøjelse af strafferammen for overtrædelse
af bestemmelser i EU’s forordning om beskyttelse af vilde
dyr og planter ved kontrol af handelen hermed og de hertil
knyttede kommissionsforordninger, jf. Miljø- og Fødevare-
ministeriets bekendtgørelse om beskyttelse af vilde dyr og
planter ved kontrol af handlen hermed (Washingtonkonven-
tionen/CITES) støtter op om EU᾽s handlingsplan mod ulov-
lig handel med vilde dyr og planter. Handlingsplanen inde-
holder bl.a. en anbefaling om, at strafferammen for ulovlig
handel med truede dyr og planter bør være mindst 4 år.
Tilsvarende gælder for lovforslagets § 3 om ændring af
straffeloven.
Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 2 om ændring
af bemyndigelsen i § 6 i jagt- og vildtforvaltningsloven med
henblik på at tilvejebringe hjemmel til at lempe reglerne om
hold af hjemmehørende rovfugle og ugler vurderes ikke at
være i strid med EU-retten.
Ifølge artikel 5, litra e, i Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle
(fuglebeskyttelsesdirektivet), har medlemsstaterne bl.a. pligt
til at fastsætte forbud mod besiddelse af fugle af arter, som
det ikke er tilladt at jage og indfange.
Fuglebeskyttelsesdirektivet vedrører beskyttelse af alle de
fuglearter, som i vild tilstand har deres naturlige ophold på
medlemsstaternes område i Europa, hvor traktaten finder an-
vendelse, jf. artikel l.
Fuglebeskyttelsesdirektivet finder imidlertid ikke anvendel-
se på eksemplarer af fugle, der er født og opvokset i fangen-
skab. Fuglebeskyttelsesdirektivet er således ikke til hinder
for besiddelse af sådanne fugle. Dette fremgår af EU-Dom-
stolens dom af 8. februar 1996 i sag -149/94, Didier Vergy.
Forslaget vedrører muligheden for etablering af hold af
hjemmehørende rovfugle og ugler opført på bilag 1 til fugle-
holdsbekendtgørelsen, jf. Miljø- og Fødevareministeriets be-
kendtgørelse nr. 848 af 7. juni 2016 om hold af fugle i fan-
genskab. De påtænkte ændringer af bekendtgørelsen vedrø-
rer alene fugle, der er opdrættet i fangenskab i mindst 2. ge-
neration, og der er således ikke tale om vilde fugle.
12
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 17. september
2018 til den 15. oktober 2018 været sendt i høring hos føl-
gende myndigheder og organisationer m.v.:
Danske Regioner, Kommunernes Landsforening, Advoka-
trådet, Amager Ro- og Kajakklub, Amnesty International,
Arbejdsmarkedets Feriefond, Biologiforbundet, Branchefor-
eningen for Private Sejlerskoler, By & Havn, Bæredygtigt
Landbrug, Bådklubben Valby, Danmarks Fritidssejler Uni-
on, Danmarks Idrætsforbund, Danmarks Jægerforbund,
Danmarks Motorunion, Danmarks Naturfredningsforening,
Danmarks Sportsfiskerforbund, Dansk Amatørfiskerfor-
ening, Dansk Campingunion, Dansk Fritidsfiskerforbund,
Dansk Kano- og Kajak Forbund, Dansk Journalistforbund,
Dansk Landbrugsrådgivning (DLBR), Dansk Land- og
Strandjagt, Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Pattedyr-
forening, Dansk Pelsdyravlerforening, Dansk Sejlunion,
Dansk Selskab for Miljøret, Dansk Skovforening, Dansk
Yacht Union, Danske Advokater, Dansk Falkejagtklub,
Dansk Falkoner Klub, Dansk PEN, Danske Advokater, Dan-
ske Medier, Danske Havne, Datatilsynet, DAZA Danish As-
sociation of Zoos and Aquaria, DCE – Nationalt Center for
Miljø og Energi, Den Danske Dommerforening, Den Dan-
ske Naturfond, Det Dyreetiske Råd, Det Grønne Museum,
Det Kriminalpræventive Råd, Det Økologiske Råd, Dom-
merfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, DR, Duelig-
hedsklubben, Dyrenes Beskyttelse, Ferskvandsfiskerifor-
eningen, Foreningen af Danske Buejægere, Foreningen af
Fredningsnævnsformænd i Danmark og disses suppleanter,
Foreningen af miljø-, plan- og naturmedarbejdere i det of-
fentlige (EnviNa), Foreningen af Lystbådehavne i Danmark,
Foreningen af Offentlige Anklagere, Foreningen Danske
Herregårdsjægere, Foreningen Rejsearbejdere.dk, Friluftsrå-
det, Institut for Menneskerettigheder, Jagttegnslærerforenin-
gen, Jet-Trade Powersport, Justitia, Kammeradvokaten,
Landbrug & Fødevarer, Landsforeningen af Forsvarsadvo-
kater, Landsforeningen Krim, Moesgård Museum, Natur og
Ungdom, Nordjysk Falkonertjeneste, Orbicon, Politiforbun-
det, Rambøll Danmark, RealDania, Retspolitisk Forening,
Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Rådet for Større Badesikker-
hed, Sammenslutningen af Danske Småøer, Skibs- og Båd-
byggeriernes, Arbejdsgiverforening/Danboat og DI, Skov &
Landskab (Københavns Universitet), Småskovsforeningen
Danmark, Søsportens Sikkerhedsråd, Verdensnaturfonden
(WWF), Verdens Skove, Aage V. Jensens Fond, Aarhus Ka-
no- og Kajakklub, Aarhus Lystbådehavn, Københavns By-
ret, Retten i Esbjerg, Retten i Glostrup, Retten i Helsingør,
Retten i Herning, Retten i Hillerød, Retten i Hjørring, Retten
i Holbæk, Retten i Holstebro, Retten i Horsens, Retten i
Kolding, Retten i Lyngby, Retten i Nykøbing Falster, Retten
i Næstved, Retten i Odense, Retten i Randers, Retten i Ros-
kilde, Retten i Svendborg, Retten i Sønderborg, Retten i Vi-
borg, Retten i Aalborg, Retten i Aarhus, Retten på Born-
holm, Retten på Frederiksberg, Sø- og Handelsretten, Vestre
Landsret, Østre Landsret, Aalborg Universitet, Aarhus Uni-
versitet, Danmarks Tekniske Universitet, Københavns Uni-
versitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/
mindre udgifter
Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Kommuner og regioner: Ingen
Staten: Ingen af betydning
Implementeringsmæssige
konsekvenser for stat, kom-
muner og regioner
Ingen Kommuner og regioner: Ingen
Staten: Ingen af betydning
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser
for erhvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser
for borgerne
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Forslaget om begrænsning i
adgangen til sejlads sikrer re-
kreative hensyn til befolk-
ningen og formindsker støj.
Ingen
13
Forslaget om forhøjelse af
strafferammen for CITES-
overtrædelser forventes at
kunne få positive, miljømæs-
sige konsekvenser ved at bi-
drage til at begrænse ulovlig
handel med udryddelsestrue-
de dyr og planter samt dele
og produkter heraf.
De øvrige forslag vurderes
ikke at have miljømæssige
konsekvenser.
Forholdet til EU-retten Forslaget om lokale forskrifter for sejlads med visse hurtigtsejlende fartøjer vurderes ikke at
stride mod Indre Markeds-reglerne i TEUF artikel 34 og 36.
Forslaget om forhøjelse af strafferammen for CITES-overtrædelser støtter op om EU-handlings-
planen på området.
Forslaget om hold af rovfugle regulerer et område, der ligger uden for fuglebeskyttelsesdirekti-
vet.
Overimplementering af EU-
retlige minimumsforpligtelser
(sæt X)
JA NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter den gældende bestemmelse i § 29 i lov om naturbe-
skyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1122 af 3. september
2018, kan miljø- og fødevareministeren fastsætte regler,
hvorefter ikkeerhvervsmæssig sejlads og anden færdsel på
søterritoriet forbydes helt eller delvis. Tilsvarende gælder
for vandløb og søer, hvis en kommunalbestyrelse anmoder
om det.
Med hjemmel i denne bestemmelse er der udstedt be-
kendtgørelse nr. 23 af 6. januar 2012 om regulering af ikke-
erhvervsmæssig sejlads på søterritoriet (vandscooterbe-
kendtgørelsen). Ud over et forbud mod sejlads i visse nær-
mere angivne områdetyper indeholder bekendtgørelsen et
forbud mod sejlads med vandscootere inden for 300 meter
fra kystlinjen. Det er dog tilladt at sætte fartøjet i vandet fra
kysten eller fra havne, medmindre andet følger af anden re-
gulering. Sejladsen skal inden for 300 meter fra kystlinjen
foregå med en hastighed på maksimalt 5 knob vinkelret på
kystlinjen, og der må alene foretages direkte gennemsejling
af 300 meterzonen.
Der er ikke i dag hjemmel i naturbeskyttelsesloven til, at
kommunalbestyrelsen kan fastsætte lokale forskrifter om re-
gulering af sejlads på havet.
Det foreslås med bestemmelsen i § 29, stk. 3, at kommu-
nalbestyrelsen bemyndiges til at vedtage forskrifter, der helt
eller delvis forbyder ikkeerhvervsmæssig sejlads på havet
med visse hurtigtsejlende fartøjer i badesæsonen ved områ-
der, som i en kommuneplan er udlagt til badeformål. For-
buddet kan gælde for hele eller dele af badesæsonen. Kom-
munalbestyrelsen afgør således, hvilke dele af udlagte ba-
deområder der skal omfattes af lokale forskrifter, dog under
forudsætning af, at det er badeområder med stor rekreativ
aktivitet. Forskrifterne vil skulle udformes inden for ramme-
rne af den bekendtgørelse, som miljø- og fødevareministe-
ren udsteder, jf. nedenfor.
Det vil være op til kommunalbestyrelsen at vurdere, hvor
der af hensyn til friluftslivet og badendes sikkerhed m.v. er
behov for et sådant forbud, f.eks. fordi der erfaringsmæssigt
i badesæsonen er mange badende eller f.eks. mange kano-
og kajakroere eller andre småfartøjer ved det pågældende
badeområde. Det forudsættes, at kommunalbestyrelsen alene
fastsætter lokale forskrifter for så vidt angår områder, hvor
det ud fra en konkret vurdering af forholdene ved det pågæl-
dende badeområde vurderes nødvendigt. Der forventes fast-
14
sat regler herom med hjemmel i det foreslåede stk. 5, jf. ne-
denfor.
Det vil også i den forbindelse være op til kommunalbesty-
relsen at vurdere, om visse former for sejlads fortsat skal
være tilladt i området – evt. i et afgrænset tidsrum - for at
tilgodese modstående hensyn. Et modstående hensyn kan
f.eks. være hensyn til en sejlklubs mulighed for at anvende
følgebåde og lignende ved undervisning, træning og stæv-
ner. Kommunalbestyrelsen kan dog ikke herved fravige
vandscooterbekendtgørelsens forbud.
De områder, hvor der kan fastsættes helt eller delvis for-
bud, er områder, der er udlagt til badeformål i en kommune-
plan. Det fremgår således af § 11 a, nr. 9, i planloven (lov-
bekendtgørelse nr. 287 af 16. april 2018), at kommunepla-
nerne skal indeholde retningslinjer for beliggenheden af
arealer til fritidsformål, herunder kolonihaveområder og an-
dre rekreative områder. Ifølge planlovens § 11 a, nr. 20 skal
retningslinjerne omfatte anvendelsen af vandløb, søer og
kystvande.
Der kan ikke fastsættes forskrifter ud over en zone på 300
meter fra kysten.
Det foreslås endvidere i § 29, stk. 4, at kommunalbestyrel-
sen skal offentliggøre de forskrifter om forbud mod sejlads
med visse hurtigsejlende fartøjer, som kommunalbestyrelsen
vedtager efter stk. 3. Det foreslås samtidig, at offentliggørel-
sen om forbud kan ske udelukkende digitalt, f.eks. på kom-
munens hjemmeside og eksempelvis med kortbilag, der vi-
ser forbudsområdet svarende til de forskrifter, som politiet
fastsætter om sejlads efter ordensbekendtgørelsen.
Det foreslås endelig med bestemmelsen i § 29, stk. 5, at
miljø- og fødevareministeren får bemyndigelse til at fastsæt-
te nærmere regler om adgangen til at vedtage lokale for-
skrifter om forbud mod sejlads med hurtigtsejlende fartøjer,
herunder om forskriftens indhold, straf, forudgående høring
af politiet, inddragelse af offentligheden og evt. skiltning.
Der forventes i en kommende bekendtgørelse fastsat reg-
ler, der bl.a. nærmere fastlægger, hvad der skal forstås ved
badesæsonen. For nærværende forventes der fastsat regler,
hvorefter der med badesæsonen skal forstås perioden fra 1.
juni til 1. september, dog således at kommunalbestyrelsen
kan forlænge perioden til den 15. september. Dette svarer til
definitionen af samme begreb i Miljø- og Fødevareministe-
riets bekendtgørelse nr. 917 af 27. juni 2016 om badevand
og badeområder.
Der vil endvidere i bekendtgørelsen skulle fastsættes reg-
ler, der afgrænser, hvilke hurtigtsejlende fartøjer der skal
kunne omfattes af et forbud, alt afhængigt af hvad der vur-
deres behov for til enhver tid.
Der forventes for nærværende fastsat regler, hvorefter for-
buddet mod sejlads skal kunne gælde vandscootere m.v.,
som de er defineret i vandscooterbekendtgørelsen, jf. oven-
for, og for visse speedbåde, som de er defineret i lovgivnin-
gen om sikkerhed til søs, jf. bekendtgørelse nr. 1724 af 18.
december 2017 om beviskrav til førere af visse motordrevne
fritidsfartøjer med en skroglængde under 15 meter (speed-
bådsførerbekendtgørelsen).
De enkelte kommunalbestyrelser vil herefter skulle vurde-
re, hvornår og hvor der erfaringsmæssigt er behov for et for-
bud, dvs. om det er hele badesæsonen eller i nogle bestemte
uger og på hvilke kyststrækninger, der erfaringsmæssigt er
mange badende og små fritidssejlere som f.eks. kanoer og
kajakker og andre småbåde.
Der forventes således fastsat regler, hvorefter kommunal-
bestyrelsen kun kan fastsætte lokale forskrifter for så vidt
angår områder og periode, hvor kommunalbestyrelsen ud fra
en konkret vurdering af forholdene ved det pågældende ba-
deområde finder det nødvendigt af hensyn til friluftslivet og
de badendes sikkerhed m.v.
Det forventes ligeledes præciseret i den kommende be-
kendtgørelse, at der ikke kan fastsættes forskrifter, der regu-
lerer sejladsen udover en zone på 300 meter fra kysten.
Den foreslåede bemyndigelse giver ligeledes mulighed for
at fastsætte regler om forudgående høring af politiet og ind-
dragelse af offentligheden, høringsfrister, straf m.v.
Der forventes således bl.a. fastsat regler, hvorefter kom-
munalbestyrelsen skal høre politiet, inden beslutningen om
udstedelse af en forskrift med sejladsforbud træffes. Denne
høring af politiet skal sikre, at der etableres en dialog mel-
lem de to myndigheder bl.a. med henblik på at undgå en
uhensigtsmæssig dobbeltregulering på området. Som nævnt
i de almindelige bemærkninger afsnit 2.1.3 har politiet såle-
des i medfør af ordensbekendtgørelsens § 14, stk. 3, en ad-
gang til at udstede regler om bl.a. sejladsforbud. Denne ad-
gang er udnyttet i flere politikredse.
Forskrifter, der fastsættes af kommunalbestyrelsen, vil så-
ledes gælde parallelt med sejladsreglementer, der er udstedt
af politiet i medfør af ordensbekendtgørelsens § 14, stk. 3,
ligesom reglerne i vandscooterbekendtgørelsen fortsat finder
anvendelse.
Det forudsættes, at bødeniveauet for overtrædelse af en
kommunal forskrift følger bødeniveauet for tilsvarende
overtrædelser af sejladsreglementer, der er udstedt af politiet
i medfør af ordensbekendtgørelsens § 14, stk. 3, og det til-
svarende bødeniveau for overtrædelse af vandscooterbe-
kendtgørelsen. Bødeniveauet er for tiden i førstegangstilfæl-
de 5.000 kr. og ved skærpende omstændigheder 10.000 kr. I
gentagelsestilfælde fordobles bøderne. Dette fremgår af
Rigsadvokatens meddelelse af 16. maj 2018 ”Overtrædelser
i forbindelse med fritidssejlads”. Herved sikres ensartede
sanktioner, uanset hvilket regelsæt der overtrædes, ligesom
sanktionen er mærkbar og har en præventiv effekt.
Der kan ligeledes fastsættes regler med det formål at sikre
offentlighedens kendskab til et sejladsforbud og dettes ud-
strækning. Det kan f.eks. være i form af et krav om skiltning
eller anden form for information ved badeområdet. Herudo-
ver vil der kunne fastsættes regler om, at en kommunal for-
skrift skal indeholde et kortbilag, der tydeligt viser, hvor
forbuddet er gældende.
15
Til nr. 2
De gældende bestemmelser i § 29, stk. 1, bemyndiger mil-
jø- og fødevareministeren til at fastsætte regler, hvorefter ik-
keerhvervsmæssig sejlads og anden færdsel på søterritoriet
forbydes helt eller delvis.
§ 29, stk. 3, indeholder i dag hjemmel til, at de regler, som
miljø- og fødevareministeren fastsætter i medfør at § 29, stk.
1, tillige kan indeholde regler om, at inddragelse af offent-
ligheden kan ske udelukkende ved digital annoncering.
Det foreslås, at bemyndigelsen i § 29, stk. 3, (fremover
stk. 6) til at fastsætte regler om digital annoncering udvides
til også at gælde for regler, der udstedes med hjemmel i det
foreslåede nye stk. 5.
I forlængelse af regler med krav om forudgående inddra-
gelse af offentligheden vedrørende et udkast til en kommu-
nal forskrift om sejladsforbud får miljø- og fødevareministe-
ren herved mulighed for at fastsætte, at en sådan høring kan
ske udelukkende ved digital annoncering.
Til nr. 3
Den gældende § 89, stk. 3, 1. pkt., indeholder en hjemmel
til, at der i regler, der udstedes efter loven, kan fastsættes
straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i reglerne el-
ler for overtrædelse af bestemmelser i forordninger omfattet
af § 71, stk. 3. Det er tvivlsomt, om der i de gældende regler
er hjemmel til at fastsætte regler om straf for overtrædelse af
lokale forskrifter, der udstedes af kommunalbestyrelsen.
Det foreslås derfor, at bestemmelsen ændres, således at
det af de foreslåede regler om adgang til at vedtage lokale
forskrifter om forbud mod visse hurtigtsejlende fartøjer i ba-
desæsonen fremgår, at overtrædelse af en kommunal for-
skrift kan medføre straf.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til nr. 1.
Til nr. 4
Den gældende bestemmelse i § 89, stk. 3, i naturbeskyttel-
sesloven indeholder hjemmel til, at der i regler, der udstedes
efter loven, kan fastsættes bestemmelser om straf af bøde for
overtrædelse af bestemmelser i reglerne eller for overtrædel-
se af bestemmelser i forordninger omfattet af § 71, stk. 3.
Det kan endvidere fastsættes, at straffen kan stige til fængsel
i indtil 1 år, hvis der ved overtrædelsen er voldt skade på de
interesser, som loven tilsigter at beskytte eller fremkaldt fare
derfor eller opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den
pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser.
Det foreslås med indsættelse af et nyt 3. pkt. i § 89, stk. 3,
at der for overtrædelse af forskrifter efter § 29, stk. 3, alene
kan fastsættes straf af bøde, hvilket foreslås at skulle fremgå
af den foreslåede bekendtgørelse om adgang til at vedtage
kommunale forskrifter om forbud mod visse hurtigtsejlende
fartøjer i badesæsonen. Dette svarer til den gældende straf-
feramme for overtrædelse af vandscooterbekendtgørelsen.
CITES (Convention on International Trade in Endangered
Species of Wild Fauna and Flora) er en international kon-
vention til kontrol af handlen, herunder over landegrænser,
med vilde dyr og planter. I EU-landene er CITES-bestem-
melserne gennemført via en fælles EU-lovgivning, som be-
står af flere forordninger. Der henvises til lovforslagets al-
mindelige bemærkninger herom.
Det følger af forordningerne, at handel med og ind- og ud-
førsel af de omfattede dyr og planter kræver en særlig tilla-
delse eller et certifikat. For visse arter er enhver handel for-
budt.
Handel med truede dyr og planter samt dele og produkter
heraf, der er ulovlig ifølge CITES, er i dag strafbelagt efter
Miljø- og Fødevareministeriets bekendtgørelse nr. 935 af
27. juni 2016 om beskyttelse af vilde dyr og planter ved
kontrol af handlen hermed (Washingtonkonventionen/
CITES) med en strafferamme på op til et års fængsel under
skærpende omstændigheder, jf. ovenfor.
Eksempler på overtrædelse af reglerne kan f.eks. være
handel med og import eller eksport af dyr og planter eller
produkter heraf, omfattet af forordningerne, der sker i strid
med forordningernes forbud. Det samme gælder, hvis han-
del m.v. sker uden en foreskreven tilladelse eller et certifikat
eller i strid med vilkår i en tilladelse. Det kan f.eks. også
være afgivelse af urigtige oplysninger.
Med den foreslåede ændring af lovens § 89, stk. 3, hvor
der foreslås indsat et nyt 4. pkt., bemyndiges ministeren til
at fastsætte regler, hvorefter strafferammen for overtrædelse
af bestemmelser i EU’s forordning om beskyttelse af vilde
dyr og planter ved kontrol af handelen hermed og de dertil
knyttede kommissionsforordninger kan stige til fængsel i
indtil 2 år. Der skal fortsat være tale om overtrædelser, der
er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, ligesom der
skal være forvoldt skade, fremkaldt fare herfor eller være
opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågælden-
de selv eller for andre, herunder ved besparelser.
Den foreslåede strafskærpelse fra 1 til 2 år i naturbeskyt-
telseslovgivningen tænkes at finde anvendelse i tilfælde,
hvor der er tale om skærpende omstændigheder som grov el-
ler gentagen organiseret handel.
En højere strafferamme i CITES-bekendtgørelsen for
overtrædelse af reglerne om forbud mod handel med udryd-
delsestruede vilde dyr og planter indebærer sammen med
den foreslåede ændring af straffeloven i lovforslagets § 3, at
strafferammen for denne type af overtrædelser kan bringes
på niveau med andre europæiske lande, således at der ikke
er risiko for, at Danmark som følge af lavere straf bliver
transitland eller hjemsted for denne handel.
16
Til § 2
Til nr. 1
Den gældende bestemmelse i § 6, stk. 1, nr. 1, i lov om
jagt og vildtforvaltning bemyndiger miljø- og fødevaremini-
steren til at fastsætte regler om hold af vildt. Bemyndigelsen
er udnyttet med Miljø- og Fødevareministeriets bekendtgø-
relse nr. 848 af 27. juni 2016 om hold af fugle i fangenskab
(fugleholdsbekendtgørelsen).
Det følger af § 3 i fugleholdsbekendtgørelsen, at rovfugle
og ugler af de arter, som fremgår af bilag 1 til bekendtgørel-
sen, ikke må holdes i fangenskab, og at Miljøstyrelsen i sær-
lige tilfælde kan gøre undtagelse herfra. Miljøstyrelsen kan
kun meddele dispensation, hvis styrelsen finder det godt-
gjort, at fuglene er opdrættet i fangenskab i mindst 2. gene-
ration. Fuglene skal bl.a. være mærkede, og der kan udtages
prøver af fuglene. Dispensationspraksis er meget restriktiv.
Det foreslås, at det tilføjes i bemyndigelsen i § 6, stk. 1,
nr. 1, i lov om jagt og vildtforvaltning, at adgangen til at
fastsætte regler om hold af vildt bl.a. omfatter regler om
hold af rovfugle og ugler. Om baggrunden herfor henvises
til afsnit 2.3.2 i de almindelige bemærkninger.
Den foreslåede ændring af bestemmelsen skal give hjem-
mel til, at ministeren kan ændre fugleholdsbekendtgørelsen,
så der åbnes for en begrænset udvidelse af adgangen til at
etablere hold af hjemmehørende rovfugle og ugler, der
fremgår af fugleholdsbekendtgørelsens bilag 1.
Bemyndigelsen forventes anvendt til at gennemføre en li-
gestilling af de private zoologiske anlæg, der er godkendt ef-
ter Miljø- og Fødevareministeriets bekendtgørelse nr. 1397
af 2. december 2012 om zoologiske haver m.v., med de of-
fentligt ejede eller støttede anlæg ved at undtage de private
anlæg fra reglerne i fugleholdsbekendtgørelsen på lige fod
med de offentligt støttede eller ejede anlæg. Dette vil mulig-
gøre nye hold af hjemmehørende rovfugle og ugler, uden at
det private zoologiske anlæg forudgående skal søge Miljø-
styrelsen om dispensation hertil.
Det bemærkes for god ordens skyld, at en undtagelse for
private zoologiske haver fra fugleholdsbekendtgørelsens
krav om tilladelse til etablering af nye hold af ikke hjemme-
hørende arter ikke kræver en lovændring, idet naturbeskyt-
telsesloven allerede indeholder hjemmel hertil.
Bemyndigelsen forventes endvidere anvendt til at fastsæt-
te regler, hvorefter de falkonerer (dvs. personer, der lovligt
holder en eller flere rovfugle og ved træning har opnået den
fornødne kontrol over dem), der efter Miljø- og Fødevare-
ministeriets bekendtgørelse nr. 1072 af 27. august 2018 om
jagt og regulering ved brug af rovfugle, har opnået ret til at
udøve jagt eller regulering af skadevoldende vildt med brug
af rovfugle, kan få adgang til at etablere nye hold af hjem-
mehørende rovfugle, der er opdrættet i mindst 2. generation.
I overvejelserne om den konkrete udformning af de nær-
mere regler herom vil det indgå, at der skal etableres et re-
gelværk, der er klart og enkelt at administrere og samtidig
giver den nødvendige beskyttelse. Der er således endnu ikke
taget stilling til, hvorvidt der fastsættes generelle regler om
undtagelse fra det gældende forbud, en anmeldeordning eller
en dispensationsordning. Det er hensigten at videreføre det
gældende krav om indsendelse af ansøgning om dispensa-
tion, jf. bekendtgørelse om hold af fugle i fangenskab, indtil
det eventuelt erstattes af en enklere ordning.
Hold af hjemmehørende rovfugle eller ugler i såvel de of-
fentligt ejede eller støttede anlæg som i godkendte, private
zoologiske anlæg samt falkonerers adgang til hold af hjem-
mehørende rovfugle vil fortsat være omfattet af reglerne i
Bilag A til Rådets forordning nr. 338/97/EU af 9. december
1996 om beskyttelse af vilde dyr og planter ved kontrol af
handelen hermed, EF-Tidende 1997, nr. L 61, s. 1, med se-
nere ændringer, hvorefter dokumentation bl.a. for opdræt i
fangenskab i 2. generation skal dokumenteres, for at Miljø-
styrelsen kan udstede certifikat, samt være omfattet af Mil-
jø- og Fødevareministeriets bekendtgørelse nr. 935 af 27. ju-
ni 2016 om beskyttelse af vilde dyr og planter ved kontrol af
handlen hermed (Washingtonkonventionen/CITES).
Bemyndigelsen giver endvidere mulighed for at forenkle
reglerne i fugleholdsbekendtgørelsen, så der skabes mulig-
hed for, at der kan etableres en hurtigere og mere smidig
sagsbehandling af spørgsmål om hold af hjemmehørende
rovfugle og ugler, jf. bilag 1 til fugleholdsbekendtgørelsen.
Til § 3
Overtrædelse af CITES-regler (Washingtonkonventionen/
CITES) ved ulovlig handel med truede dyr og planter samt
dele og produkter heraf er i dag strafbelagt og fremgår af
Miljø- og Fødevareministeriets bekendtgørelse nr. 935 af
27. juni 2016 om beskyttelse af vilde dyr og planter ved
kontrol af handlen hermed.
I straffeloven er der ikke i dag regler om overtrædelse af
reglerne om ind- og udførsel af og handel med vilde dyr og
planter og dele og produkter heraf. Der foreslås en ændring
af straffeloven, hvorved der indføjes en ny bestemmelse om
straf af fængsel indtil 6 år, hvorefter ulovlig handel med dy-
re- og plantearter og dele og produkter af dyre- og plantear-
ter under særligt skærpende omstændigheder kan straffes
med fængsel indtil 6 år. Bestemmelsen tilsigtes anvendt i de
særligt grove tilfælde af handel med truede arter og produk-
ter af truede arter, der har en sådan strafværdighed, at sam-
fundets reaktion bør komme til udtryk ved anvendelse af
straffeloven frem for miljølovgivningen.
Den foreslåede bestemmelse er en overbygning til straffe-
bestemmelsen i § 10 i bekendtgørelse nr. 935 af 27. juni
2016 om beskyttelse af vilde dyr og planter ved kontrol af
handlen hermed (Washingtonkonventionen/CITES). Der
henvises i den forbindelse til afsnit 2.2.3 i lovforslagets al-
mindelige bemærkninger og til bemærkningerne til lovfor-
slagets § 1, nr. 4.
17
Forslaget indebærer ikke en udvidelse af det strafbare om-
råde for handel med truede arter og produkter af truede arter
efter bekendtgørelse nr. 935 af 27. juni 2016 om beskyttelse
af vilde dyr og planter ved kontrol af handlen hermed
(Washingtonkonventionen/CITES), men indebærer, at over-
trædelser af lovgivningen om handel med vilde dyr og plan-
ter under særligt skærpende omstændigheder vil kunne straf-
fes med fængsel indtil 6 år.
Særligt skærpende omstændigheder kan navnlig være til-
fælde, hvor der er tale om systematisk eller organiseret ulov-
lig handel med truede arter eller produkter af truede arter, og
hvor der er opnået eller tilsigtet en betydelig vinding, eller
hvor overtrædelsen har haft et betydeligt omfang.
Det er således et krav for at kunne ifalde strafansvar efter
den foreslåede bestemmelse, at der enten er tale om syste-
matisk eller organiseret handel med truede arter eller pro-
dukter af truede arter, og at der derudover er opnået eller til-
sigtet en betydelig vinding, eller at der er tale om systema-
tisk eller organiseret handel med truede arter eller produkter
af truede arter, og at overtrædelsen derudover har haft et be-
tydeligt omfang.
Det vil afhænge af en konkret vurdering, om overtrædel-
sen skønnes at være af mere systematisk eller organiseret
karakter. Ved vurderingen af, om der er tale om systematisk
eller organiseret ulovlig handel med dyre- og plantearter el-
ler dele eller produkter heraf, kan forløbet og omfanget af
forudgående planlægning bl.a. indgå, ligesom det kan indgå
i vurderingen, om overtrædelsen er begået af flere i forening
eller i øvrigt er af professionel karakter.
Ved vurderingen af, om overtrædelsen har haft et betyde-
ligt omfang, kan det bl.a. indgå, om der er sket salg af truede
arter eller produkter af truede arter til et større antal perso-
ner, eller om der i øvrigt er begået et større antal overtrædel-
ser.
Bestemmelsen forudsættes ikke udelukkende anvendt i til-
fælde, hvor strafferammen i bekendtgørelse nr. 935 af 27.
juni 2016 om beskyttelse af vilde dyr og planter ved kontrol
af handlen hermed (Washingtonkonventionen/CITES) ikke
findes at være tilstrækkelig. Det forudsættes således, at den
forslåede bestemmelse i § 196 a skal anvendes i tilfælde,
hvor forholdet skønnes at være så groft, at samfundets reak-
tion bør komme til udtryk ved anvendelse af straffeloven
frem for naturbeskyttelseslovgivningen. Dette gælder også,
selvom den konkret forskyldte straf fastsættes til mindre end
fængsel i 2 år.
En skærpelse af straffen for ulovlig handel med vilde dyr
og planter og produkter heraf vil være i overensstemmelse
med det generelle samfundsmæssige syn på miljøkriminali-
tet, herunder at det er vigtigt at bevare og beskytte naturen,
miljøet og dyrelivet. I den forbindelse bemærkes, at ulovlig
handel med vilde dyr og planter og produkter af truede arter
kan have langsigtede og alvorlige konsekvenser for naturen,
miljøet og dyrelivet.
En strafferamme på op til 6 års fængsel vil give politiet
bedre muligheder for at anvende efterforskningsskridt som
f.eks. ransagning og aflytning. Disse efterforskningskridt
kan kun bringes i anvendelse, hvis retsplejelovens betingel-
ser for det enkelte efterforskningsmiddel er opfyldt.
Det er en betingelse for at ifalde straf efter den foreslåede
bestemmelse, at lovovertrædelsen er begået forsætligt.
Strafmaksimum i den foreslåede bestemmelse er fængsel
indtil 6 år, og forældelsesfristen følger de almindelige regler
i straffeloven om forældelse.
Til § 4
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. marts 2019.
Til § 5
Den foreslåede bestemmelse vedrører lovens territoriale
gyldighed og fastslår, at loven ikke gælder for Færøerne og
Grønland.
Færøerne har pr. 1. marts 2010 overtaget lovgivningskom-
petencen på det strafferetlige område. For Grønland gælder
en særlig kriminallov. Der er derfor ikke foreslået hjemmel
til at sætte de strafferetlige dele af lovforslaget i kraft for
Færøerne og Grønland.
Loven gælder endvidere ikke for Færøerne og Grønland,
da hverken naturbeskyttelsesloven eller lov om jagt og vildt-
forvaltning gælder herfor.
18
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om naturbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1122 af
3. september 2018, foretages følgende ændringer:
§ 29. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler,
hvorefter ikkeerhvervsmæssig sejlads og anden færdsel på
søterritoriet og efter anmodning fra vedkommende kommu-
nalbestyrelser på vandløb og søer forbydes helt eller delvis.
Stk. 2. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om
offentlighedens sejlads og anden færdsel på søer, der ejes af
staten.
Stk. 3. I regler fastsat i medfør af stk. 1 og 2 kan ministeren
fastsætte regler om, at inddragelse af offentligheden kan ske
udelukkende ved digital annoncering.
1. I § 29 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:
»Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan vedtage forskrifter,
hvorefter ikkeerhvervsmæssig sejlads på havet med visse
hurtigtsejlende fartøjer forbydes helt eller delvis i badesæso-
nen ved områder, som i en kommuneplan er udlagt til bade-
formål.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen offentliggør vedtagne for-
skrifter efter stk. 3.
Stk. 5. Miljø- og fødevareministeren fastsætter nærmere
regler om kommunalbestyrelsens adgang til at vedtage for-
skrifter efter stk. 3, herunder om disses indhold, om straf,
forudgående høring af politiet og inddragelse af offentlighe-
den samt om offentliggørelse af vedtagne forskrifter, f.eks.
ved skiltning eller på kommunalbestyrelsens hjemmeside.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 6.
2. I § 29, stk. 3, der bliver stk. 6, ændres »stk. 1 og 2« til:
»stk. 1, 2 og 5«.
§ 89. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lov-
givning, straffes med bøde den, der 1) overtræder …..
Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel i indtil 1 år, hvis over-
trædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og
hvis der ved overtrædelsen er
1) voldt skade på de interesser, som loven tilsigter at be-
skytte, jf. § 1 og § 2, eller fremkaldt fare derfor eller
2) opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den på-
gældende selv eller andre, herunder ved besparelser.
Stk. 3. I regler, der udstedes efter loven, kan der fastsættes
straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i reglerne el-
ler for overtrædelse af bestemmelser i forordninger omfattet
af § 71, stk. 3. Det kan endvidere fastsættes, at straffen kan
stige til fængsel i indtil 1 år under de omstændigheder, der er
nævnt i stk. 2.
3. I § 89, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »bestemmelser i
reglerne«: »eller forskrifter udstedt i medfør af § 29, stk. 3«.
4. I § 89, stk. 3, indsættes som 3. og 4. pkt.:
»For overtrædelse af forskrifter efter § 29. stk. 3, kan der
alene fastsættes straf af bøde. For overtrædelse af bestem-
melser i EU’s forordning om beskyttelse af vilde dyr og
planter ved kontrol af handelen hermed og de hertil knyttede
kommissionsforordninger kan det dog under de omstændig-
heder, der er nævnt i stk. 2, fastsættes, at straffen kan stige
til fængsel i indtil 2 år.«
19
§ 2
I lov om jagt og vildtforvaltning, jf. lovbekendtgørelse nr.
270 af 12. april 2018, som ændret ved § 4 i lov nr. 720 af 8.
juni 2018, foretages følgende ændring:
§ 6. Med henblik på at beskytte vildtet eller regulere udnyt-
telsen heraf kan miljø- og fødevareministeren fastsætte reg-
ler om, herunder forbud mod
1) udsætning, indfangning og hold af vildt,
2) handel med og besiddelse af vildt og dele heraf og
3) indsamling af, handel med og besiddelse af æg fra fugle-
vildt.
Stk. 2. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om
kontrol med og registrering af hold af vildt, herunder regler
om, at ministeren uden retskendelse kan lade udtage prøver
af individer af bestemte vildtarter.
1. § 6, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »vildt,«: »herunder
rovfugle og ugler,«.
§ 3
I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1156 af 20. septem-
ber 2018, foretages følgende ændring:
1. Efter § 196 indsættes i 21. kapitel:
»§ 196 a. Med fængsel indtil 6 år straffes den, som under
særligt skærpende omstændigheder gør sig skyldig i over-
trædelse af lovgivningen om handel med vilde dyr og plan-
ter. Som særligt skærpende omstændigheder anses navnlig
tilfælde, hvor overtrædelsen er af systematisk eller organise-
ret karakter, og
1) der er opnået eller tilsigtet betydelig vinding, eller
2) overtrædelsen har haft et betydeligt omfang.«
20