Fremsat den 15. november 2018 af undervisningsministeren (Merete Riisager)

Fremsat den 15. november 2018 af undervisningsministeren (Merete Riisager)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om
erhvervsuddannelser og lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.
(Modelparametre for erhvervsuddannelser til brug for beregning af praktikpladsafhængigt arbejdsgiverbidrag, justering af det
aktivitetsafhængige VEU-bidrag, merbidragsfritagelse m.v.)
§ 1
I lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf.
lovbekendtgørelse nr. 811 af 20. juni 2018, som ændret ved
§ 1 i lov nr. 1693 af 26. december 2017 og § 2 i lov nr. 745
af 8. juni 2018, foretages følgende ændringer:
1. I § 2, stk. 2, 1. pkt., udgår », stk. 1, nr. 1,«.
2. I § 2, stk. 2, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:
»Undtaget fra loven er endvidere diplomatiske repræsen-
tationer, konsulære repræsentationer med udsendte medar-
bejdere samt internationale organisationer.«
3. I § 2, stk. 2, 2. pkt., der bliver 3. pkt., indsættes efter »lo-
ven«: »efter 1. pkt«.
4. I § 3, stk. 1, 2. pkt., ændres »Landsorganisationen i Dan-
mark 5,« til: »Fagbevægelsens Hovedorganisation 6,«, og
»Funktionærenes og Tjenestemændenes Fællesråd 1,« ud-
går.
5. I § 3, stk. 1, 2. pkt., ændres »regionsrådene i forening« til:
»Danske Regioner«.
6. Overskriften til kapitel 2 a affattes således:
»Kapitel 2 a
Dækning af udgifter til elevers ophold på kostafdelinger«.
7. § 5 a affattes således:
»§ 5 a. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag dækker ud-
gifter til elevers nødvendige eller aftalte ophold på kostafde-
linger under skoleophold som led i en erhvervsuddannelse,
jf. regler udstedt i medfør af § 49, stk. 3, i lov om erhvervs-
uddannelser. Det er en betingelse for dækning af udgifter ef-
ter 1. pkt., at der mellem arbejdsgiver og elev er indgået en
uddannelsesaftale efter kapitel 7 i lov om erhvervsuddannel-
ser.
Stk. 2. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-
drag kan bestemme, at ordningen også finder anvendelse i
forhold til udgifter til elevers nødvendige eller aftalte ophold
på kostafdelinger under skoleophold som led i en uddannel-
se, som kan sidestilles med erhvervsuddannelser, jf. § 4, stk.
1, hvis eleven har ophold på en kostafdeling som nævnt i
regler udstedt i medfør af § 49, stk. 3, i lov om erhvervsud-
dannelser.
Stk. 3. Institutioner godkendt til tilskud efter § 18 i lov om
institutioner for erhvervsrettet uddannelse træffer afgørelse
om, hvorvidt elevens ophold er nødvendigt eller aftalt.
Stk. 4. Institutioner godkendt til tilskud efter § 18 i lov om
institutioner for erhvervsrettet uddannelse anmoder Arbejds-
givernes Uddannelsesbidrag om refusion for udgifter efter
stk. 1 og 2.
Stk. 5. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-
drag fastsætter regler om betingelser for dækning af udgifter
efter stk. 1 og 2 og anden administration af ordningen, her-
under at anmodning om refusion indgives ved anvendelse af
den digitale løsning, som Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-
drag stiller til rådighed (digital selvbetjening), og at anmod-
ninger, der ikke indgives ved digital selvbetjening, kan afvi-
ses af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.«
8. I § 7 a, stk. 1, ændres »udgift til ophold på kostafdeling
eller befordringsudgift, jf. §§ 5 a, 6 og 7,« til: »befordrings-
udgift, jf. §§ 6 og 7,«.
9. I § 15 h, stk. 1, ændres »stk. 2-5« til: »stk. 2-4«.
10. § 15 h, stk. 4, ophæves.
Lovforslag nr. L 104 Folketinget 2018-19
Undervisningsmin., j.nr. 18-679
CU000502
Stk. 5 bliver herefter stk. 4.
11. § 15 i, stk. 1, 2. pkt., ophæves.
12. Kapitel 5 d affattes således:
»Kapitel 5 d
Bonus for praktikpladser inden for fordelsuddannelserne og
for merbeskæftigelse i praktikpladser
§ 15 g. Til arbejdsgivere omfattet af § 2 yder Arbejdsgi-
vernes Uddannelsesbidrag i overensstemmelse med stk. 2-5
og regler fastsat i medfør af § 21 f, stk. 3, en bonus pr. prak-
tikårselev, jf. stk. 3, med uddannelsesaftale inden for uddan-
nelser, der er oprettet i medfør af lov om erhvervsuddannel-
ser, og uddannelser, der er godkendt i medfør af § 21 f, stk.
4.
Stk. 2. Der kan alene ydes bonus for uddannelsesaftaler
inden for de uddannelser, der er omfattet af stk. 4.
Stk. 3. En praktikårselev svarer til en elev i en uddannel-
sesaftale af et kalenderårs varighed. Uddannelsesaftaler i
henhold til § 66 f, stk. 1, og § 66 r, stk. 3, i lov om erhvervs-
uddannelser indgår ikke i beregningen af praktikårselever.
Alene kalenderdage i bonusåret indgår i beregningen af
praktikårselever, der kan udløse bonus. Bonusåret er perio-
den fra den 1. januar til og med den 31. december i det ka-
lenderår, hvor der optjenes bonus.
Stk. 4. Der foretages i året efter bonusåret en opgørelse af,
hvilke fordelsuddannelser der kan udløse bonus for bonus-
året. Det er alene uddannelserne på listen over fordelsuddan-
nelser for bonusåret, som undervisningsministeren godken-
der og offentliggør, jf. § 15 i, der indgår i opgørelsen. Føl-
gende betingelser skal være opfyldt:
1) Andelen af uddannelsesaktive elever, som har kvalifi-
ceret sig til at påbegynde hovedforløbet på fordelsud-
dannelsen, og som efter 3 måneder ikke har indgået en
uddannelsesaftale med en arbejdsgiver, må ikke over-
stige 10 pct. i bonusåret.
2) Andelen af elever i skolepraktik på fordelsuddannelsen
må ikke overstige 15 pct. af omfanget af praktik og
skolepraktik for samtlige elever på fordelsuddannelsen
i bonusåret.
Stk. 5. Bonus pr. praktikårselev beregnes forholdsmæssigt
af en pulje på 20 mio. kr., som divideres med det samlede
antal bonusudløsende praktikårselever i bonusåret. Bonus
kan maksimalt udgøre 5.000 kr. pr. praktikårselev.
§ 15 h. Til arbejdsgivere omfattet af § 2 yder Arbejdsgi-
vernes Uddannelsesbidrag i overensstemmelse med stk. 2-4
og regler fastsat i medfør af § 21 f, stk. 3, en bonus pr. prak-
tikårselev, jf. § 15 g, stk. 3, med uddannelsesaftale inden for
uddannelser, der er oprettet i medfør af lov om erhvervsud-
dannelser, og uddannelser, der er godkendt i medfør af § 21
f, stk. 4.
Stk. 2. Det er en betingelse for retten til bonus, at arbejds-
giveren i bonusåret har en måluddannelsesratio i henhold til
§ 21 a. Det er endvidere en betingelse, at arbejdsgiverens
uddannelsesratio i bonusåret er højere end arbejdsgiverens
måluddannelsesratio.
Stk. 3. Bonus ydes for merbeskæftigelse målt i praktikår-
selever, som den pågældende arbejdsgiver har haft i bonus-
året i perioden fra den 1. januar til og med den 31. decem-
ber, der overstiger gennemsnittet af den pågældende ar-
bejdsgivers samlede antal praktikårselever i de foregående
tre år. For en arbejdsgiver, der har oprettet sin virksomhed i
et af de tre foregående år, udregnes gennemsnittet som en
forholdsmæssig del af det antal praktikårselever, som ar-
bejdsgiveren har haft i de år, hvor virksomheden har eksiste-
ret.
Stk. 4. Bonus pr. praktikårselev beregnes forholdsmæssigt
af en pulje på 20 mio. kr., som divideres med det samlede
antal bonusudløsende praktikårselever i bonusåret. Bonus
kan maksimalt udgøre 15.000 kr. pr. praktikårselev.
§ 15 i. Undervisningsministeren godkender, hvilke uddan-
nelser oprettet i medfør af lov om erhvervsuddannelser og
hvilke uddannelser godkendt i medfør af § 21 f, stk. 4, der i
det kommende kalenderår er fordelsuddannelser, på bag-
grund af ansøgninger fra arbejdsgivernes brancheorganisati-
oner og på baggrund af forholdet mellem efterspørgslen ef-
ter og udbuddet af faglært arbejdskraft.
Stk. 2. Undervisningsministeren offentliggør årligt en re-
videret liste over godkendte fordelsuddannelser på Under-
visningsministeriets hjemmeside.«
13. I § 18, stk. 1, 2. pkt., ændres »§§ 21 a-21 g« til: »§§ 21
a-21 i«.
14. I § 18, stk. 2, 1. pkt., ændres »339 kr.« til: »451 kr.«, og
»2018-pris- og -lønniveau« ændres til: »2019-pris- og -løn-
niveau«.
15. I § 19 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan anvende
opsparede midler vedrørende bidrag som nævnt i § 18, stk.
1, til dækning af et midlertidigt likviditetsunderskud i for-
bindelse med de ordninger, der dækkes af § 18, stk. 2, i lø-
bet af året.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
16. I § 21 a, stk. 2, 2. pkt., § 21 c, stk. 1, 1. pkt., og § 21 e,
stk. 3, 1. pkt., ændres »§15 h, stk. 4,« til: »§ 21 h,«.
17. I § 21 a indsættes efter stk. 8 som nyt stykke:
»Stk. 9. For så vidt angår medarbejdere med en uddannel-
sesbaggrund, som er registreret som ikke specificeret er-
hvervsuddannet som højeste fuldførte uddannelse hos Dan-
marks Statistik, sker der en vægtning med en modelparame-
ter på 1,0.«
Stk. 9 og 10 bliver herefter stk. 10 og 11.
18. § 21 b affattes således:
»§ 21 b. En arbejdsgiver, som opfylder betingelsen i § 21
a, stk. 2, kan efter ansøgning til Arbejdsgivernes Uddannel-
sesbidrag fritages for at betale merbidrag efter § 21 a, stk. 1,
for den periode hvor arbejdsgiveren har søgt en elev via syn-
ligt og aktuelt opslag på Undervisningsministeriets centrale
2
praktikpladsportal uden at indgå en uddannelsesaftale, jf.
stk. 2-5.
Stk. 2. Der kan højst ske fritagelse for merbidrag for én
praktikårselev pr. opslået stilling pr. år. Er arbejdsgiveren
godkendt til et bestemt antal elever, jf. § 31 i lov om er-
hvervsuddannelser, kan fritagelse for merbidrag højst omfat-
te et sådant antal elever. En arbejdsgiver kan ikke ansøge
om at fritages for at betale merbidrag for en periode efter
stk. 3 med en varighed af mindre end 3 måneder.
Stk. 3. Der kan alene ske fritagelse for merbidrag svaren-
de til den periode, hvor opslaget har været synligt og aktuelt
på Undervisningsministeriets centrale praktikpladsportal.
Forlængelser af synlige og aktuelle opslag indgår i beregnin-
gen af opslagets længde. Der kan højst ske fritagelse for
merbidrag for tiden indtil indgåelse af uddannelsesaftale.
Stk. 4. Det er en betingelse for merbidragsfritagelse for
perioden nævnt i stk. 3, jf. dog stk. 5, at et af følgende er op-
fyldt i hele perioden:
1) Arbejdsgiveren har ikke modtaget ansøgninger fra ele-
ver på et relevant grundforløb, der i medfør af regler
udstedt i medfør af § 66, stk. 1, i lov om erhvervsud-
dannelser har pligt til at være registreret som praktik-
pladssøgende med en synlig profil på den centrale
praktikpladsportal senest 8 uger før afslutningen af
grundforløbet, eller elever, der har bestået et relevant
grundforløb. Modtager arbejdsgiveren alene ansøgning
fra en sådan elev, som arbejdsgiveren indgår uddannel-
sesaftale med i perioden, bortfalder retten til fritagelse
for merbidrag for perioden nævnt i stk. 3 dog ikke. Ef-
ter behandling af modtagne ansøgninger underretter ar-
bejdsgiveren den enkelte elevs skole, hvis eleven ikke
er på eller har gennemført et relevant grundforløb.
2) Samtlige ansøgende elever på et relevant grundforløb,
der i medfør af regler udstedt i medfør af § 66, stk. 1, i
lov om erhvervsuddannelser har pligt til at være regi-
streret som praktikpladssøgende med en synlig profil
på den centrale praktikpladsportal senest 8 uger før af-
slutningen af grundforløbet, eller elever, der har bestået
et relevant grundforløb, afslår arbejdsgiverens tilbud
om en praktikplads. Efter modtagelse af afslag fra
samtlige ansøgende elever underretter arbejdsgiveren
den enkelte elevs skole om, at eleven har afslået den
tilbudte praktikplads.
3) Der er ikke registreret elever på uddannelsen på Under-
visningsministeriets centrale praktikpladsportal, der har
haft en synlig profil på portalen i 14 sammenhængende
kalenderdage eller mere.
Stk. 5. Det er en betingelse for merbidragsfritagelse for
perioden nævnt i stk. 3, for så vidt angår uddannelser med
praktikpladskrav, at arbejdsgiveren har søgt en elev til en
uddannelsesaftale, der omfatter både anden del af grundfor-
løbet og hovedforløbet, og at arbejdsgiveren ikke har modta-
get ansøgere til stillingen. Modtager arbejdsgiveren alene
ansøgning fra en sådan elev, som arbejdsgiveren indgår ud-
dannelsesaftale med i perioden, bortfalder retten til fritagel-
se for merbidrag for perioden nævnt i stk. 3 dog ikke.
Stk. 6. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-
drag kan fastsætte nærmere regler om procedurer for ansøg-
ning og behandling af ansøgninger om fritagelse for betaling
af merbidrag, herunder dokumentationskrav. Bestyrelsen for
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan endvidere fastsætte
regler om, at dokumentation kan ske ved, at arbejdsgiveren
afgiver en skriftlig erklæring på tro og love.«
19. I § 21 d, stk. 2, og § 21 e, stk. 2, ændres »stk. 10« til:
»stk. 11«.
20. I § 21 f, stk. 1, 1. pkt., ændres »fritagelsesordningen efter
§ 21 b« til: »fritagelsesordningerne efter §§ 21 b og 21 i«.
21. Efter § 21 g indsættes:
»§ 21 h. Ved erhvervsuddannede årsværk forstås en eller
flere medarbejdere, som har en erhvervsuddannelse som den
højest fuldførte uddannelse, jf. dog § 21 a, stk. 7-9, og som
tilsammen har en beskæftigelsesgrad, der svarer til én per-
sons fuldtidsarbejde i et helt kalenderår. Erhvervsuddannel-
se som højest fuldførte uddannelse efter 1. pkt. omfatter ik-
ke skolebaseret uddannelse uden praktik i en virksomhed.
Alle erhvervsuddannede medarbejdere, herunder ikkefuld-
tidsbeskæftigede, indgår med deres respektive beskæftigel-
sesgrad i beregningen af virksomhedens samlede antal er-
hvervsuddannede årsværk. Beskæftigelsesgraden udregnes
på grundlag af arbejdsgivernes ATP-bidrag.
§ 21 i. En arbejdsgiver, som opfylder betingelsen i § 21 a,
stk. 2, kan efter ansøgning til Arbejdsgivernes Uddannelses-
bidrag fritages for at betale merbidrag efter § 21 a, stk. 1, for
elever på erhvervsuddannelsen til social- og sundhedshjæl-
per og erhvervsuddannelsen til social- og sundhedsassistent,
som arbejdsgiveren uddanner på grundlag af driftsoveren-
skomst med en offentlig myndighed efter reglerne i lov om
social service, og elevens uddannelsesaftale er indgået med
den offentlige myndighed. Der kan alene ske merbidragsfri-
tagelse for de kalenderdage, hvor eleven uddannes hos ar-
bejdsgiveren.
Stk. 2. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-
drag kan fastsætte nærmere regler om procedurer for ansøg-
ning og behandling af ansøgninger om fritagelse for betaling
af merbidrag, herunder dokumentationskrav. Bestyrelsen for
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan endvidere fastsætte
regler om, at dokumentation kan ske ved, at arbejdsgiveren
afgiver en skriftlig erklæring på tro og love.«
22. I § 23 a indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-
drag kan fastsætte nærmere regler om tilbagebetaling af de i
stk. 1 nævnte ydelser samt af ydelser efter ordninger, som
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag administrerer i henhold
til anden lovgivning på Undervisningsministeriets område,
herunder om frist for tilbagebetalingen.«
23. I § 26 b, stk. 1, ændres »§ 15 h, stk. 4, efter §§ 15 h, 21
a,« til: »§ 21 h, efter §§ 21 a,«.
24. Bilag 1 affattes som bilag 1 til denne lov.
3
§ 2
I lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr.
282 af 18. april 2018, som ændret ved § 1 i lov nr. 1692 af
26. december 2017 og ved § 8 i lov nr. 745 af 8. juni 2018,
foretages følgende ændringer:
1. § 34, stk. 1, nr. 5 og 6, ophæves, og i stedet indsættes:
»5) 10 medlemmer efter indstilling fra Fagbevægelsens
Hovedorganisation.«
Nr. 7 bliver herefter nr. 6.
2. § 34, stk. 2, nr. 3 og 4, ophæves, og i stedet indsættes:
»3) 2 medlemmer efter indstilling fra Uddannelsesforbun-
det.«
Nr. 5-7 bliver herefter nr. 4-6.
3. I § 47, stk. 2, 3. pkt., stk. 3, 1. pkt., og § 64, stk. 1, ændres
»Landsorganisationen i Danmark« til: »Fagbevægelsens Ho-
vedorganisation«.
§ 3
I lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 813 af 21. juni 2018, som ændret ved
§ 3 i lov nr. 745 af 8. juni 2018, foretages følgende
ændringer:
1. § 4, stk. 1, nr. 1 og 2, ophæves, og i stedet indsættes:
»1) 8 medlemmer efter indstilling fra Fagbevægelsens Ho-
vedorganisation.«
Nr. 3 og 4 bliver herefter nr. 2 og 3.
2. I § 4, stk. 1, nr. 4, som bliver nr. 3, ændres »regionsråde-
ne i forening« til: »Danske Regioner«.
3. § 4, stk. 2, 1. pkt., affattes således:
»Undervisningsministeren beskikker på samme måde 3
suppleanter for Fagbevægelsens Hovedorganisation, 2 sup-
pleanter for Dansk Arbejdsgiverforening og 1 suppleant for
de organisationer og myndigheder, som indstiller repræsen-
tanter efter stk. 1, nr. 3.«
4. I § 4, stk. 3, nr. 4, ændres »Danske Erhvervsskoler, For-
eningen af forstandere og direktører ved AMU-centrene og
SOSU-lederforeningen« til: »Danske Erhvervsskoler og -
Gymnasier – Lederne og Danske SOSU-skoler«.
5. § 4, stk. 3, nr. 7, ophæves.
Nr. 8 bliver herefter nr. 7.
§ 4
I lov nr. 1693 af 26. december 2017 om ændring af lov
om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om godtgørelse
og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet
voksen- og efteruddannelse og lov om statens
voksenuddannelsesstøtte (Nedsættelse af VEU-bidrag,
forbedret praktikbonus til arbejdsgivere og forhøjelse af
VEU-godtgørelse og Statens Voksenuddannelsesstøtte
(SVU) m.v.) foretages følgende ændringer:
1. § 1, nr. 3, ophæves.
2. I § 5, stk. 2, udgår »3 og«.
§ 5
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2019, jf. dog stk.
2-5.
Stk. 2. § 3, nr. 1 og 3, træder i kraft den 1. juni 2019.
Stk. 3. § 1, nr. 6-8, og § 2, nr. 1 og 2, træder i kraft den 1.
juli 2019.
Stk. 4. § 1, nr. 12, træder i kraft den 1. januar 2022.
Stk. 5. Undervisningsministeren fastsætter tidspunktet for
ikrafttræden af § 1, nr. 15.
Stk. 6. § 5 a i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag,
som affattet ved denne lovs § 1, nr. 7, finder ikke anvendel-
se for ophold på kostafdeling, der er påbegyndt før den 1.
juli 2019. For sådanne ophold finder den hidtidige § 5 a i
lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag fortsat anven-
delse. § 7 a, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-
drag, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 8, finder ikke an-
vendelse for overenskomstmæssige udgifter til ophold på
kostafdeling, som er påbegyndt før den 1. juli 2019. For så-
danne udgifter finder den hidtidige § 7 a, stk. 1, i lov om Ar-
bejdsgivernes Uddannelsesbidrag fortsat anvendelse.
Stk. 7. § 21 b i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-
drag, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 18, har virkning
for stillingsopslag, som er opslået den 1. januar 2018 eller
senere. § 21 b, stk. 4, i lov om Arbejdsgivernes Uddannel-
sesbidrag, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 18, finder dog
ikke anvendelse for stillingsopslag, som er opslået før den 1.
januar 2019. For sådanne stillingsopslag er det en betingelse
for merbidragsfritagelse for perioden nævnt i § 21 b, stk. 3, i
lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, som affattet
ved denne lovs § 1, nr. 18, at et af følgende er opfyldt i hele
perioden:
1) Arbejdsgiveren har ikke modtaget ansøgninger fra ele-
ver, der har bestået et relevant grundforløb. Modtager
arbejdsgiveren alene ansøgning fra en sådan elev, som
arbejdsgiveren indgår uddannelsesaftale med i perio-
den, bortfalder retten til fritagelse for merbidrag for pe-
rioden nævnt i § 21 b, stk. 3, i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag, som affattet ved denne lovs § 1, nr.
18, dog ikke. Efter behandling af modtagne ansøgnin-
ger underretter arbejdsgiveren den enkelte elevs skole,
hvis eleven ikke har gennemført et relevant grundfor-
løb.
2) Samtlige ansøgende elever, der har bestået et relevant
grundforløb, afslår arbejdsgiverens tilbud om en prak-
tikplads. Efter modtagelse af afslag fra samtlige ansø-
gende elever underretter arbejdsgiveren den enkelte
elevs skole om, at eleven har afslået den tilbudte prak-
tikplads.
3) Der er ikke registreret elever på uddannelsen på Under-
visningsministeriets centrale praktikpladsportal, der har
haft en synlig profil på portalen.
4
Stk. 8. Regler fastsat i medfør af § 21 b, stk. 4, i lov om
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. lovbekendtgørelse
nr. 881 af 20. juni 2018, forbliver i kraft, indtil de ophæves
eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 21 b, stk. 6, i
lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag som affattet ved
denne lovs § 1, nr. 18.
5
Bilag 1
»Bilag 1
Modelparametre i det praktikpladsafhængige AUB-bidrag
Uddannelse Modelparameter
Anlægsgartner 1,13
Anlægsstruktør, bygningstruktør og brolægger 1,23
Autolakerer 1,03
Automatik- og procesuddannelsen 1,18
Bager og konditor 1,00
Beklædningshåndværker 0,69
Beslagsmed 1,00
Boligmontering 0,90
Buschauffør i kollektiv trafik 1,48
Bygningsmaler 0,93
Bygningssnedker 1,36
Bådmekaniker 1,00
Cnc-tekniker 1,00
Cykel-og motorcykelmekaniker 0,93
Data- og kommunikationsuddannelsen 1,14
Den pædagogiske assistentuddannelse 0,61
Detailhandelsuddannelsen med specialer 0,97
Digital mediauddannelsen 1,03
Dyrepasser 0,97
EUD uspecificeret 1,00
Ejendomsservicetekniker 1,65
Elektriker 1,23
Elektronik- og svagstrømsuddannelsen 1,40
Elektronikoperatør 1,00
Entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen 1,21
Ernæringsassistent 1,15
Eventkoordinator 1,00
Film- og tv-produktionsuddannelsen 0,75
Finansuddannelsen 1,27
Finmekaniker 1,25
Fitnessinstruktør 1,00
Flymekaniker 1,00
Forsyningsoperatør 1,00
Fotograf 1,07
Frisør 0,89
Frontline PC-supporter 1,00
Frontline radio-tv supporter 1,00
Gartner 1,08
Gastronom 1,01
6
Glarmester 1,17
Gourmetslagter 1,03
Grafisk tekniker 1,22
Greenkeeper 1,05
Guld- og sølvsmed 0,83
Handelsuddannelse med specialer 1,24
Havne- og terminaluddannelsen 1,71
Hospitalsteknisk assistent 1,09
Industrioperatør 1,49
Industriteknikeruddannelsen 1,14
Karrosseriuddannelsen 1,24
Kontoruddannelse med specialer 1,09
Kosmetiker 1,38
Kranfører 1,00
Køletekniker 1,15
Laboratorietandtekniker 0,97
Lager- og terminaluddannelsen 0,97
Landbrugsuddannelsen 1,12
Lastvognsmekaniker 1,10
Lufthavnsuddannelsen 1,29
Maritime håndværksfag 1,28
Maskinsnedker 1,03
Mediegrafiker 1,04
Mejerist 0,88
Metalsmed 1,00
Murer 1,05
Møbelsnedker og orgelbygger 1,14
Ortopædist 1,00
Overfladebehandler 1,12
Personvognsmekaniker 1,11
Plastmager 1,04
Procesoperatør 1,15
Produktør 1,00
Receptionist 1,10
Redder 1,19
Serviceassistent 1,42
Sikkerhedsvagt 1,00
Skibsmekaniker 1,00
Skibsmontør 0,94
Skiltetekniker 0,81
Skorstensfejer 1,00
Skov- og naturtekniker 0,96
Slagter 0,84
Smed 1,02
Social- og sundhedsassistentuddannelsen 1,09
Social- og sundhedshjælperuddannelsen 0,96
7
Stenhugger 1,00
Stukkatør 1,00
Støberitekniker 1,00
Tagdækker 1,08
Tandklinikassistent 0,72
Tarmrenser 1,03
Teater-, udstillings- og eventtekniker 1,47
Teknisk designer 1,28
Teknisk isolatør 1,29
Tjener 1,01
Togklargøringsuddannelsen 1,00
Træfagenes byggeuddannelse 1,18
Turistbuschauffør 1,00
Urmager 0,94
Vejgodstransportuddannelsen 1,15
Veterinærsygeplejerske 1,45
Vindmølleoperatør 1,00
VVS-energi 1,12
Værktøjsuddannelsen 1,07
«
8
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
1.1 Lovforslagets indhold
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Modelparametre i det praktikpladsafhængige AUB-
bidrag (bilag 1 til loven)
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
2.2. Justering af det aktivitetsafhængige VEU-bidrag
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
2.3. Justering af merbidragsfritagelse
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
2.4. Omlægning af ordningen med refusion af udgifter til
elevers ophold på kostafdelinger
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
2.5. Undtagelse af diplomatiske repræsentationer m.v.
fra loven
2.5.1. Gældende ret
2.5.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
2.6. Ændringer i udpegningsretten til bestyrelsen for Ar-
bejdsgivernes Uddannelsesbidrag samt i indstillings-
retten til Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrette-
de Uddannelser og til Rådet for Voksen- og Efterud-
dannelse m.v.
2.6.1. Gældende ret
2.6.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
2.7. Undtagelse fra e-fakturering
2.7.1. Gældende ret
2.7.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
2.8. Anvendelse af opsparede midler
2.8.1. Gældende ret
2.8.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer
9. Sammenfattende skema
1. Indledning
Ved lov nr. 706 af 8. juni 2017 om ændring af lov om Ar-
bejdsgivernes Uddannelsesbidrag og lov om erhvervsuddan-
nelser, lov om folkeskolen og forskellige andre love (Prak-
tikpladsafhængigt bidrag til AUB m.v.) blev anden del af de
praktikpladsrelevante elementer i ”Trepartsaftale om til-
strækkelig og kvalificeret arbejdskraft i hele Danmark og
praktikpladser” fra august 2016 udmøntet på lovniveau.
Med lovændringen blev der indført et praktikpladsafhængigt
arbejdsgiverbidrag til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
(praktikpladsafhængigt AUB-bidrag). Efter denne ordning
belønnes de virksomheder, der bidrager til at uddanne er-
hvervsuddannet arbejdskraft, mens de virksomheder, der ik-
ke i tilstrækkelig grad bidrager til at uddanne erhvervsud-
dannet arbejdskraft, omvendt pålægges et større ansvar for
den samlede finansiering i Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-
drag.
Som led i beregningen af det praktikpladsafhængige ar-
bejdsgiverbidrag skal arbejdsgivere, hvis uddannelsesratio
er lavere end arbejdsgiverens måluddannelsesratio, betale et
merbidrag for hver praktikårselev, som arbejdsgiveren
mangler for at opfylde sin måluddannelsesratio. Ved denne
årlige opgørelse vægtes hver erhvervsuddannelse med en så-
kaldt modelparameter. Denne modelparameter udtrykker ar-
bejdsmarkedets parters vurdering af, om der vil være en sti-
gende eller faldende efterspørgsel efter arbejdskraft med den
pågældende uddannelse i fremtiden i forhold til det forven-
tede udbud af arbejdskraft. Modelparameteren indebærer så-
ledes et ekstra incitament for arbejdsgivere, der bidrager til
at uddanne elever, som der forventes øget efterspørgsel ef-
ter.
De vedtagne modelparametre for de enkelte erhvervsuddan-
nelser er fastsat i bilag 1 til lov om Arbejdsgivernes Uddan-
nelsesbidrag.
Med dette lovforslag lægges der op til at ændre bilag 1 med
sigte på at fastlægge modelparametrene for 2019.
Ved lov nr. 1693 af 26. december 2017 om ændring af lov
om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om godtgørelse
og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet vok-
sen- og efteruddannelse og lov om statens voksenuddannel-
sesstøtte (Nedsættelse af VEU-bidrag, forbedret praktikbo-
nus til arbejdsgivere og forhøjelse af VEU-godtgørelse og
Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU) m.v.) blev det akti-
vitetsafhængige VEU-bidrag udmøntet.
Det foreslås derfor, at det aktivitetsafhængige VEU-bidrag
for 2019 justeres.
Endvidere foreslås det, at lovens ordning om merbidragsfri-
tagelse justeres.
9
Lovforslaget indeholder endvidere forslag om, at der sker en
omlægning af ordningen med refusion af udgifter til elevers
ophold på kostafdelinger, at det angives udtrykkeligt, at di-
plomatiske repræsentationer m.v. er undtaget lov om Ar-
bejdsgivernes Uddannelsesbidrag, og forslag om at bestyrel-
sen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag bemyndiges til
at fastsætte regler om tilbagebetaling af for meget udbetalte
ydelser (undtagelse fra reglerne om e-fakturering).
Endelig indeholder lovforslaget forslag om ændring i udpeg-
ningsretten til bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelses-
bidrag samt ændringer af lov om erhvervsuddannelser og
lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. med henblik på
ændring i indstillingsretten til Rådet for de Grundlæggende
Erhvervsrettede Uddannelser og til Rådet for Voksen- og
Efteruddannelse m.v.
1.1. Lovforslagets indhold
Den 19. august 2016 indgik den daværende regering (Venst-
re) og arbejdsmarkedets parter (Dansk Arbejdsgiverfor-
ening, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Lederne,
Landsorganisationen i Danmark, FTF, AC, KL og Danske
Regioner) ”Trepartsaftale om tilstrækkelig og kvalificeret
arbejdskraft i hele Danmark og praktikpladser” (trepartsafta-
len).
Af trepartsaftalen følger en række initiativer, der har til hen-
sigt at understøtte, at virksomhederne kan få den nødvendi-
ge arbejdskraft på alle uddannelsesniveauer. Det er i den
forbindelse i trepartsaftalen forudsat, at virksomhederne skal
oprette flere praktikpladser, at flere unge skal vælge en er-
hvervsuddannelse, at flere unge skal gennemføre en er-
hvervsuddannelse, og at der skal være gode muligheder for
løbende opkvalificering, så lønmodtagerne har gode mulig-
heder for at få og fastholde beskæftigelse samt – hvis ønsket
– at gennemføre brancheskift.
Ved lov nr. 1747 af 27. december 2016 om ændring af lov
om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og lov om erhvervs-
uddannelser (Justering af arbejdsgiverbidrag og midlertidige
bonusordninger for 2017 m.v.) blev første del af de praktik-
pladsrelevante elementer i trepartsaftalen udmøntet.
Ved lov nr. 706 af 8. juni 2017 blev anden del af trepartsaf-
talen udmøntet på lovniveau.
Der blev med lov nr. 706 af 8. juni 2017 i regi af lov om Ar-
bejdsgivernes Uddannelsesbidrag etableret et praktikplads-
afhængigt AUB-bidrag.
Sigtet med det praktikpladsafhængige AUB-bidrag er at be-
lønne de arbejdsgivere, der bidrager til at uddanne erhvervs-
uddannet arbejdskraft, samt at pålægge de arbejdsgivere, der
ikke i tilstrækkelig grad bidrager til at uddanne erhvervsud-
dannet arbejdskraft, et større ansvar for den samlede finan-
siering i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Der fastsættes i det praktikpladsafhængige AUB-bidrag for
hver arbejdsgiver en måluddannelsesratio, der er et udtryk
for det forhold mellem praktikårselever og erhvervsuddan-
nede årsværk, som arbejdsgiverne skal præstere for at sikre
opfyldelse af trepartsaftalens mål om 8.000-10.000 flere
praktikpladser, jf. nærmere herom § 21 a, stk. 5, i lov om
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Det praktikpladsafhængige AUB-bidrag består af et merbi-
drag, som betales af arbejdsgivere, der ikke bidrager til-
strækkeligt til uddannelsen af elever, jf. § 21 a. Dette merbi-
drag finansierer en bonus for praktikpladser inden for de så-
kaldte fordelsuddannelser, jf. § 15 g, en bonus for merbe-
skæftigelse i praktikpladser, jf. § 15 h, samt et tilskud pr. er-
hvervsuddannet årsværk, jf. § 21 c. Med henblik på at sikre,
at kredsløbet hvert år går i nul, er der endvidere etableret en
ordning vedrørende over- og underskudsdeling, jf. §§ 21 d
og 21 e. Merbidraget opkræves første gang medio 2019 på
baggrund af virksomhedernes opfyldelse af måluddannelses-
ratioen i 2018.
Det er i trepartsaftalen forudsat, at den årlige opgørelse af
arbejdsgivernes praktikpladsafhængige AUB-bidrag tager
højde for, om en virksomhed forbruger arbejdskraft, der er
høj efterspørgsel efter set i forhold til udbud, samt om virk-
somheden bidrager til at uddanne erhvervsuddannede, der er
høj efterspørgsel efter. I den tekniske arbejdsgruppe, som
blev nedsat i aftalen, blev det foreslået, at der skulle indgå
en modelparameter, som tager højde for det forventede ud-
bud og efterspørgsel fastsat for hver enkelt erhvervsuddan-
nelse. Modelparametrene udgør en vægtning af de enkelte
erhvervsuddannelser og er således udtryk for en forventning
til, om der vil være en stigende eller faldende efterspørgsel
efter arbejdskraft med den pågældende uddannelse i fremti-
den i forhold til det forventede udbud af arbejdskraft. Mo-
delparameteren indebærer således et ekstra incitament for
arbejdsgivere, der bidrager til at uddanne elever, som der
forventes øget efterspørgsel efter.
Det blev endvidere aftalt i afrapporteringen fra den tekniske
arbejdsgruppe, at modelparameteren for de enkelte er-
hvervsuddannelser årligt skal genberegnes af Dansk Ar-
bejdsgiverforening og Landsorganisationen i Danmark og
oversendes til undervisningsministeren.
Det blev ligeledes aftalt, at undervisningsministeren herefter
skal sende modelparametrene i høring i Rådet for grundlæg-
gende Erhvervsrettede Uddannelser med sigte på rådets ind-
stilling til forslaget.
Modelparametrene i bilag 1 vil skulle genberegnes årligt, og
der forventes således fremsat lovforslag med henblik på at
opdatere det foreslåede bilag 1 hvert år.
Lovforslaget vil indebære forslag om et nyt bilag 1 til loven,
justering af det aktivitetsafhængige VEU-bidrag, justering af
lovens ordning om merbidragsfritagelse samt forslag til
mindre justeringer af lov om Arbejdsgivernes Uddannelses-
10
bidrag, lov om erhvervsuddannelser og lov om arbejdsmar-
kedsuddannelser m.v.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Modelparametre i det praktikpladsafhængige AUB-bi-
drag (bilag 1 til loven)
2.1.1. Gældende ret
Efter § 21 a, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelses-
bidrag betaler alle arbejdsgivere, jf. lovens § 2, der opfylder
betingelsen i stk. 2, et årligt merbidrag til Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag til dækning af udgifter i medfør af kapi-
tel 5 d om bonus for praktikpladser inden for fordelsuddan-
nelserne og for merbeskæftigelse i praktikpladser og § 21 c
om tilskud til arbejdsgivere pr. erhvervsuddannet årsværk,
jf. dog § 21 b om fritagelse for merbidrag for arbejdsgivere,
der forgæves har søgt efter elever. Merbidraget beregnes i
overensstemmelse med § 21 a, stk. 3-10.
Merbidraget opkræves første gang medio 2019. Størrelsen af
merbidraget i bidragsåret vil imidlertid først kunne beregnes
i året efter bidragsåret, da merbidraget afhænger af den en-
kelte arbejdsgivers opfyldelse af sin måluddannelsesratio
samt mulighed for fritagelse for merbidrag for arbejdsgive-
re, der forgæves har søgt efter elever i bidragsåret, jf. neden-
for.
Det følger af § 21 a, stk. 2, at såfremt en arbejdsgivers ud-
dannelsesratio er lavere end arbejdsgiverens måluddannel-
sesratio, skal arbejdsgiveren betale et merbidrag for hver
praktikårselev, som arbejdsgiveren mangler for at opfylde
måluddannelsesratioen.
En praktikårselev svarer til en elev i en uddannelsesaftale af
1 kalenderårs varighed, jf. § 15 g, stk. 3.
Uddannelsesratioen beregnes i henhold til § 21 a, stk. 4, og
måluddannelsesratioen beregnes i henhold til § 21 a, stk. 5. I
begge beregninger indgår en vægtning med modelparame-
tre.
Det følger videre af § 21 a, stk. 2, at måluddannelsesratio og
uddannelsesratio til brug for beregning af merbidraget opgø-
res i praktikårselever ved at multiplicere hver ratio med an-
tallet af erhvervsuddannede årsværk vægtet med deres mo-
delparameter, jf. stk. 6, som omtales nedenfor.
Det følger af § 15 h, stk. 4, at der ved erhvervsuddannede
årsværk forstås en eller flere medarbejdere, som har en er-
hvervsuddannelse som den højest fuldførte uddannelse, jf.
dog § 21 a, stk. 7 og 8, om fastsættelse af uddannelsesni-
veau, når en arbejdsgiver har ansat medarbejdere med uop-
lyst uddannelsesbaggrund, og som tilsammen har en beskæf-
tigelsesgrad, der svarer til én persons fuldtidsarbejde i et helt
kalenderår. Erhvervsuddannelse som højest fuldførte uddan-
nelse efter 1. pkt. omfatter ikke skolebaseret uddannelse
uden praktik i en virksomhed. Alle erhvervsuddannede med-
arbejdere, herunder ikkefuldtidsbeskæftigede, indgår med
deres respektive beskæftigelsesgrad i beregningen af virk-
somhedens samlede antal erhvervsuddannede årsværk. Be-
skæftigelsesgraden udregnes på grundlag af arbejdsgivernes
ATP-bidrag.
Efter § 21 a, stk. 4, beregnes en arbejdsgivers uddannelses-
ratio på baggrund af forholdet mellem antallet af praktikår-
selever og antallet af erhvervsuddannede årsværk hos den
pågældende arbejdsgiver. I beregningen vægtes de forskelli-
ge typer af erhvervsuddannede årsværk og praktikårselever
med en modelparameter, jf. stk. 6. Uddannelsesratioen for 1
kalenderår opgøres i det efterfølgende år.
En arbejdsgivers måluddannelsesratio beregnes i henhold til
§ 21 a, stk. 5.
Efter § 21 a, stk. 5, nr. 1, beregnes en arbejdsgivers målud-
dannelsesratio af en vægtet ratio bestående af summen af en
brancheratio (bestemmelsens litra a), som skal udgøre 25
pct., og en uddannelsesratio for det samlede arbejdsmarked
(bestemmelsens litra b), som skal udgøre 75 pct. I beregnin-
gen vægtes de forskellige typer af erhvervsuddannede års-
værk og praktikårselever med deres respektive modelpara-
meter, jf. stk. 6.
Det følger endvidere af § 21 a, stk. 5, nr. 2, at den vægtede
ratio efter bestemmelsens nr. 1 herefter multipliceres med en
sektorspecifik faktor svarende til de forventede udbetalinger
af bonus efter kapitel 5 d om bonus for praktikpladser inden
for fordelsuddannelserne og for merbeskæftigelse i praktik-
pladser og tilskud i medfør af § 21 c om tilskud til arbejdsgi-
vere pr. erhvervsuddannet årsværk. Efter bestemmelsen for-
deles de forventede udbetalinger mellem henholdsvis den
private, den kommunale, den regionale og den statslige sek-
tor, jf. herved § 21 a, stk. 10, som summen af de budgettere-
de udgifter til den nævnte bonus og tilskud i kalenderåret
multipliceret med hver sektors andel af erhvervsuddannede
årsværk i året før kalenderåret i forhold til det samlede antal
erhvervsuddannede årsværk i året før kalenderåret. Den sek-
torspecifikke faktor fastsættes herefter svarende til de for-
ventede sektorspecifikke udbetalinger. For den kommunale
sektor reduceres faktoren svarende til effekten af et merbi-
drag for 900 praktikårselever. Kan den sektorspecifikke fak-
tor ikke beregnes pr. 15. marts, anvendes det foregående års
faktor.
De forskellige typer af erhvervsuddannede årsværk og prak-
tikårselever vægtes med en modelparameter, jf. § 21 a, stk.
6. Modelparametre for erhvervsuddannelser er fastsat i bilag
1. Det samme vil være tilfældet for uddannelser, som måtte
blive godkendt i medfør af § 21 f, stk. 4, om sidestillede ud-
dannelser. Det følger af § 21 a, stk. 6, 3. og 4. pkt., at under-
visningsministeren offentliggør en oversigt over sammen-
hængen mellem tidligere og nuværende erhvervsuddannel-
ser til brug for administrationen af ordningen. Foreligger
modelparameteren ikke pr. 15. marts i bonusåret, anvendes
det foregående års modelparameter.
11
Det følger desuden af § 21 a, stk. 6, 5. pkt., at der for nyop-
rettede uddannelser, som ikke har en modelparameter efter
bilag 1, anvendes en modelparameter på 1,0. Det vil sige en
vægt, der ikke påvirker den gennemsnitlige merbidragssats
på 27.000 kr.
Det samme gør sig gældende efter § 21 a, stk. 7, om fastsæt-
telse af uddannelsesniveauet, hvor en arbejdsgiver har ansat
medarbejdere med uoplyst uddannelsesbaggrund. Her sker
der en vægtning med en modelparameter på 1,0, jf. stk. 8.
Bilag 1 til lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag inde-
holder de gældende modelparametre.
2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Der blev i forbindelse med trepartsaftalen nedsat en teknisk
arbejdsgruppe, der inden for rammerne af trepartsaftalen
skulle se nærmere på visse elementer til brug for det praktik-
pladsafhængige AUB-bidrag. Det er i den tekniske arbejds-
gruppes afrapportering aftalt, at modelparametrene genbe-
regnes og fastsættes årligt i et samarbejde mellem Dansk
Arbejdsgiverforening og Landsorganisationen i Danmark.
Det er ligeledes aftalt, at undervisningsministeren herefter
skal sende modelparametrene i høring i Rådet for grundlæg-
gende Erhvervsrettede Uddannelser med sigte på rådets ind-
stilling til forslaget. Der forventes således fremsat lovforslag
med henblik på at opdatere det foreslåede bilag 1 hvert år.
Undervisningsministeriet har den 16. maj 2018 modtaget en
genberegning af modelparametrene til brug for 2019 fra
Dansk Arbejdsgiverforening og Landsorganisationen i Dan-
mark.
Undervisningsministeriet har endvidere den 7. juni 2018
modtaget en indstilling fra Rådet for grundlæggende Er-
hvervsrettede Uddannelser, som tilkendegiver, at et medlem
af rådet (KL) i forbindelse med høringen udtaler: ”KL finder
det afgørende, at der findes en model for, hvordan frem-
skrivningen af behovet for arbejdskraft i modelparametrene
spiller sammen med dimensioneringsaftalerne på det offent-
lige område. Konkret kan KL tilslutte sig anvendelsen af
DA/LOs modelparameter for 2019 under forudsætning af, at
parterne frem mod næste fremskrivning gennemfører en
drøftelse af, hvordan det sikres, at modelparameteret tager
hensyn til den længerevarende dimensioneringsaftale (SO-
SU/ PAU), der forventes indgået på det kommunale område
inden udgangen af 2018. ” Herudover har rådet ingen be-
mærkninger til det fremsendte materiale og tager materialet
til efterretning.
Det foreslås på denne baggrund, at modelparametrene i bi-
lag 1 til lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ændres
i overensstemmelse med den genberegning af modelparame-
trene, som Dansk Arbejdsgiverforening og Landsorganisati-
onen i Danmark har foretaget, samt den indstilling, som Rå-
det for grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser har af-
givet herom.
Konkret er de foreslåede modelparametre beregnet af Dansk
Arbejdsgiverforening og Landsorganisationen i Danmark på
baggrund af en mismatch-model, der angiver hvilke uddan-
nelser, der forventes at være høj henholdsvis lav efterspørg-
sel efter på 10 års sigt. Beregningen er baseret på dels en
fremskrivning af arbejdsudbuddet efter DREAM’s (Danish
Rational Economic Agents Model) fremskrivning af ar-
bejdsstyrken for personer med en erhvervsuddannelse som
højest fuldførte uddannelse, dels fremskrivning af virksom-
hedernes behov for erhvervsuddannet arbejdskraft, baseret
på en antagelse om, at virksomhedernes behov for erhvervs-
uddannede medarbejdere som udgangspunkt er, at de sene-
ste 20 års udvikling vil fortsætte i de kommende 10 år, dels
endelig på forskellen på udbuds- og efterspørgselsfremskriv-
ningerne, som således er udtryk for det forventede mismatch
på arbejdsmarkedet.
Inddragelsen af modelparametre for de enkelte erhvervsud-
dannelser – en vægtning – i beregningen af arbejdsgivernes
praktikpladsafhængige AUB-bidrag indebærer, at der tages
højde for, om arbejdsgiveren har medarbejdere ansat, der er
høj efterspørgsel efter set i forhold til udbud, samt om ar-
bejdsgiveren bidrager til at uddanne erhvervsuddannet ar-
bejdskraft, der er høj efterspørgsel efter.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 24, og bemærkninger-
ne hertil.
2.2. Justering af det aktivitetsafhængige VEU-bidrag
2.2.1. Gældende ret
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB) er en selvejende
institution, der har til formål at finansiere og administrere
refusions- og tilskudsordninger, der skal medvirke til at
skaffe det fornødne antal praktikpladser for uddannelsessø-
gende.
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag bidrager endvidere til
finansiering af godtgørelse og befordringsudgifter i henhold
til lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagel-
se i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse m.v. samt ud-
gifter til kost og logi i henhold til lov om arbejdsmarkedsud-
dannelser m.v., jf. § 1, stk. 2, og § 15 b, stk. 1.
Det følger af § 15 b, stk. 2, at bidraget efter lovens § 18, stk.
2, fremadrettet tilpasses ved lov fra år til år efter aktiviteten
med udgangspunkt i en prognose for det kommende års ud-
dannelsesaktivitet og trækket på godtgørelse og befordrings-
udgifter i henhold til lov om godtgørelse og tilskud til befor-
dring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddan-
nelse samt udgifter til kost og logi i henhold til lov om ar-
bejdsmarkedsuddannelser m.v. Denne model indebærer, at
arbejdsgivernes bidrag efter § 18, stk. 2, fremadrettet vil bli-
ve reguleret ved lov efter aktiviteten. Den fremadrettede re-
gulering af bidraget efter § 18, stk. 2, indebærer, at arbejds-
giverne afholder udgiften til godtgørelse m.v. Overstiger de
samlede regnskabsførte udgifter til godtgørelse m.v. progno-
sen, vil arbejdsgiverne ved lov blive opkrævet et højere bi-
12
drag det efterfølgende år igen, dvs. hvis udgifterne for 2019
(in casu) overstiger prognosen, vil arbejdsgiverne ved lov
blive opkrævet et højere bidrag for 2021 (in casu). Hvis de
samlede regnskabsførte udgifter til godtgørelse m.v. bliver
lavere end prognosen, vil størrelsen på bidraget efter § 18,
stk. 2, blive reduceret ved lov det efterfølgende år igen, dvs.
hvis udgifterne for 2019 (in casu) er lavere end prognosen,
vil bidraget bliver reduceret ved lov for 2021 (in casu).
Det følger af § 15 b, stk. 3, at såfremt aktiviteten på kurser,
der udløser godtgørelse og befordringsudgifter i henhold til
lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i
erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse samt udgifter til
kost og logi i henhold til lov om arbejdsmarkedsuddannelser
m.v., overstiger et niveau på 7.700 årselever, mødes regerin-
gen med arbejdsmarkedets parter for at drøfte, hvorvidt akti-
vitetsudviklingen skal reguleres.
§ 15 b, stk. 2 og 3, ophæves den 1. januar 2022, jf. § 5, stk.
3, i lov nr. 1693 af 26. december 2017.
Alle arbejdsgivere, både offentlige og private, betaler bidrag
til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
I henhold til § 18, stk. 2, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag betaler alle arbejdsgivere, jf. lovens § 2,
årligt et bidrag på 339 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget til Arbejds-
givernes Uddannelsesbidrag i 2018-pris- og -lønniveau.
Fra og med 2022 vil alle arbejdsgivere årligt skulle betale et
bidrag på 537 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget til Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag i 2018-pris- og –lønniveau, jf. § 1, nr. 5,
og § 5, stk. 2, i lov nr. 1693 af 26. december 2017.
Det følger videre af § 18, stk. 2, 2.-5. pkt., at bidraget regu-
leres på finansloven for pris- og lønudviklingen med 2 pct.
tillagt den i § 3 i lov om en satsreguleringsprocent nævnte
tilpasningsprocent. Beløbet afrundes til nærmeste hele kro-
nebeløb. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag overfører
kvartalsvis beløbet til Undervisningsministeriet til hel eller
delvis finansiering af godtgørelse m.v. ved deltagelse i er-
hvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. § 15 b. Den
kvartalsvise overførsel finder sted senest den 30. januar, den
30. april, den 30. juli og den 30. oktober.
I henhold til lovens § 20, stk. 1, beregnes bidrag efter § 18
kvartalsvis på grundlag af de samlede bidrag, som Arbejds-
markedets Tillægspension har modtaget fra arbejdsgiveren i
en forudgående 3-måneders-periode. Regler om opkrævning
og betaling af bidrag, der indgår i en fælles opkrævning, er
fastsat i bekendtgørelse om fællesopkrævning af visse ar-
bejdsgiverbidrag mv., og regler om beregning af bidraget til
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag er fastsat i bekendtgø-
relse om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Bekendtgø-
relse om fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag mv.
er udstedt af beskæftigelsesministeren med hjemmel i bl.a. §
21, stk. 3, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og
efter indstilling fra bl.a. bestyrelsen for Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag. Bekendtgørelse om Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag er udstedt med hjemmel i § 2, stk. 2, § 5,
stk. 2, § 12 c, stk. 2, § 20, stk. 5, § 21, stk. 4, og § 22, stk. 2,
i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og efter ind-
stilling fra bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-
drag.
2.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Med trepartsaftalen om bedre og mere fleksibel voksen-, ef-
ter- og videreuddannelse (2018-2021) er der aftalt en årlig
tilpasning ved lov af arbejdsgivernes indbetalinger, så ind-
betalingerne svarer til de forventede udgifter til VEU-godt-
gørelse m.v.
Regeringen og arbejdsmarkedets parter er enige om, at
VEU-bidraget i § 18, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag ved lov skal tilpasses fra år til år med ud-
gangspunkt i en prognose for det kommende års AMU-akti-
vitet og trækket på VEU-godtgørelsen. Denne fleksible mo-
del skal sikre, at udgifter og indtægter fremadrettet balance-
rer over tid, og at der ikke igen oparbejdes store opsparinger
af VEU-bidragsindbetalinger. Et sådant aktivitetsafhængigt
VEU-bidrag indebærer i relation til nærværende lovforslag,
at bidraget foreslås sat op med (451-339) = 112 kr. pr. fuld-
tidsbeskæftiget medarbejder i 2019 i forhold til satsen for
VEU-bidraget for 2018, svarende til en bidragsforhøjelse for
arbejdsgiverne på i alt ca. 250 mio. kr. sammenlignet med
2018. Det aktivitetsafhængige VEU-bidrag omfatter såvel
offentlige som private arbejdsgivere. Bidraget i 2019 vil
trods den foreslåede forhøjelse i forhold til 2018 fortsat væ-
re lavere end før trepartsaftalen.
Den foreslåede forhøjelse af bidragssatsen skyldes primært
den forventede aktivitetseffekt på arbejdsmarkedsuddannel-
serne af trepartsaftalen om Styrket og mere fleksibel vok-
sen-, efter- og videreuddannelse, og den foreslåede forenk-
ling af VEU-godtgørelsesadministrationen i regi af Arbejds-
givernes Uddannelsesbidrag, som forventes at have en posi-
tiv effekt på antallet af VEU-godtgørelsesudbetalinger. Pla-
ceringen af administrationen af VEU-godtgørelse i Arbejds-
givernes Uddannelsesbidrag samt forenklingen af admini-
strationsmodellen følger af forslag til lov om ændring af lov
om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., lov om forberedende
voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne,
lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om godtgø-
relse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet
voksen- og efteruddannelse og forskellige andre love (Styr-
ket og mere fleksibel voksen-, efter- og videreuddannelse og
flytning af administrationen af VEU-godtgørelsen m.v. til
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag), jf. Folketingstidende
2018-19, A, L 72 som fremsat, side 31ff.
Det foreslås på denne baggrund, at størrelsen på VEU-bidra-
get i § 18, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-
drag fastsættes således, at alle arbejdsgivere årligt skal beta-
le et bidrag på 451 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget til Arbejdsgi-
vernes Uddannelsesbidrag i 2019-pris- og -lønniveau. For-
slaget vil indebære en forhøjelse af bidraget. I henhold til
den aftalte model for VEU-bidraget vil bidraget blive redu-
13
ceret i efterfølgende år, hvis bidragsindbetalinger overstiger
de faktiske udgifter i 2019.
Det bemærkes, at der forventes fremsat lovforslag årligt
med henblik på fremadrettet regulering af bidragssatsen. I
modsat fald vil det være den foreslåede bidragssats, der gæl-
der.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 14, og bemærkninger-
ne hertil.
2.3. Justering af merbidragsfritagelse
2.3.1. Gældende ret
Efter § 21 a i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
betaler alle arbejdsgivere, jf. lovens § 2, hvis uddannelsesra-
tio er lavere end arbejdsgiverens måluddannelsesratio, et år-
ligt merbidrag til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til
dækning af udgifter i medfør af kapitel 5 d om bonus for
praktikpladser inden for fordelsuddannelserne og for merbe-
skæftigelse i praktikpladser og § 21 c om tilskud pr. er-
hvervsuddannet årsværk, jf. dog lovens § 21 b.
Det følger af § 21 b, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag, at en arbejdsgiver, som opfylder betingel-
sen i § 21 a, stk. 2, (dvs. uddannelsesratioen er lavere end
måluddannelsesratioen) efter ansøgning til Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag kan fritages for at betale merbidrag efter
§ 21 a, stk. 1, såfremt arbejdsgiveren forgæves har søgt en
elev via opslag på Undervisningsministeriets centrale prak-
tikpladsportal i mindst 3 måneder og en af følgende betin-
gelser er opfyldt: 1) Ingen skole har henvist en elev, der har
bestået det relevante grundforløb, eller arbejdsgiveren har
efter behandling af ansøgningerne underrettet den enkelte
elevs skole om, at eleven ikke har gennemført det relevante
grundforløb. 2) Eleven afslår virksomhedens tilbud om en
praktikplads. 3) Der er ikke registreret søgende elever på ud-
dannelsen på Undervisningsministeriets centrale praktik-
pladsportal.
Et stillingsopslag har isoleret set været forgæves i medfør af
§ 21 b, stk. 1, 1. led, når opslaget ikke har resulteret i en an-
sættelse af en elev i en uddannelsesaftale. Ordet ”forgæves”
skal ses i sammenhæng med, at arbejdsgiveren skal have
søgt efter eleven via opslag i mindst tre måneder. Endvidere
skal en af betingelserne i § 21 b, stk. 1, nr. 1-3, være op-
fyldt. Indgåelse af uddannelsesaftale efter udløbet af opsla-
get har ikke betydning for retten til merbidragsfritagelse.
Det følger af lovens § 21 b, stk. 2, at for uddannelser med
praktikpladskrav kan fritagelse for merbidrag ske, hvis ar-
bejdsgiveren forgæves har søgt en elev til en uddannelsesaf-
tale, der omfatter både anden del af grundforløbet og hoved-
forløbet, via opslag på Undervisningsministeriets centrale
praktikpladsportal i mindst 3 måneder, uden at der har været
ansøgere til stillingen.
Efter lovens § 21 b, stk. 3, kan der alene ske fritagelse for
merbidrag svarende til den periode, hvor opslaget har været
synligt på Undervisningsministeriets centrale praktikplads-
portal. Der kan højst ske fritagelse for merbidrag for én
praktikårselev pr. opslået stilling pr. år. Er arbejdsgiveren
godkendt til et bestemt antal elever, jf. § 31 i lov om er-
hvervsuddannelser, kan fritagelse for merbidrag højst omfat-
te et sådant antal elever.
Det følger af lovens § 21 b, stk. 4, at bestyrelsen for Ar-
bejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan fastsætte nærmere
regler om procedurer for ansøgning og behandling af ansøg-
ninger om fritagelse for betaling af merbidrag, herunder do-
kumentationskrav. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddan-
nelsesbidrag kan endvidere fastsætte regler om, at dokumen-
tation kan ske ved, at arbejdsgiveren afgiver en skriftlig er-
klæring på tro og love. Bemyndigelsen er benyttet til at ud-
stede bekendtgørelse nr. 1427 af 27. november 2017 om
praktikpladsafhængigt AUB-bidrag.
2.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
De gældende regler om merbidragsfritagelse har vist sig at
være vanskelige at håndtere og efterleve i praksis, ligesom
nogle situationer ikke har været indtænkt i de gældende reg-
ler. På den baggrund foreslås en større revidering og præci-
sering af bestemmelsen. Dette vil for størstedelens vedkom-
mende indebære en præcisering og kodificering af fortolk-
ningen af gældende ret.
Med lovforslaget vil udgangspunktet fortsat være, at regler-
ne om merbidragsfritagelse finder anvendelse i tilfælde,
hvor en arbejdsgiver aktivt har søgt efter en elev, men hvor
det ikke har været muligt at indgå en uddannelsesaftale med
en elev. Arbejdsgivere kan herefter søge om merbidragsfri-
tagelse, hvis ingen elever har søgt den pågældende stilling,
eller hvis søgende elever enten ikke går på et relevant
grundforløb og efter regler udstedt i medfør af § 66, stk. 1, i
lov om erhvervsuddannelser har pligt til at være registreret
som praktikpladssøgende med en synlig profil på den cen-
trale praktikpladsportal senest 8 uger før afslutningen af
grundforløbet, eller ikke har bestået et relevant grundforløb.
Herudover kan arbejdsgivere søge merbidragsfritagelse, hvis
søgende elever afslår arbejdsgiverens tilbud om en uddan-
nelsesaftale, eller der ikke er registreret elever på uddannel-
sen på Undervisningsministeriets centrale praktikpladsport-
al, der har haft en synlig profil på portalen i 14 sammenhæn-
gende kalenderdage eller mere.
Ligeledes sker der tekniske præciseringer og kodifikation af
fortolkningen af gældende ret i forhold til, hvordan opgørel-
se af perioden og beregning af den mulige merbidragsfrita-
gelse skal ske.
Det fremgår af forarbejderne til § 21 b, stk. 1, i lov om Ar-
bejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. Folketingstidende
2016-17, A, L 202 som fremsat, side 63, at formålet med og
virkningen af bestemmelsen er at sikre, at ingen arbejdsgi-
vere kommer til at betale merbidrag efter § 21 a som følge
14
af manglende opfyldelse af måluddannelsesratioen, hvis ar-
bejdsgiveren forgæves har søgt at rekruttere elever i uddan-
nelsesaftaler. § 21 b, stk. 1, nr. 1-3, angiver de betingelser,
der kan begrunde, at merbidraget neutraliseres for de man-
glende elever, som arbejdsgiveren forgæves har søgt at re-
kruttere. Neutraliseringen sker i form af en bidragsfritagelse,
der udligner konsekvensen af det forgæves rekrutteringsfor-
søg, som ellers efter forslaget ville resultere i merbidrag.
Det er således allerede efter gældende ret et krav, at der skal
være tale om et aktuelt opslag, idet merbidraget neutralise-
res for manglende elever. Ministeriet finder, at dette bør
fremgå udtrykkeligt af lovens ordlyd.
Det præciseres endvidere, at en arbejdsgiver kun kan søge
merbidragsfritagelse for en elev for den periode, hvor opsla-
get har været aktuelt, dvs. hvor stillingen har været ledig og
søgbar. Hvis en arbejdsgiver således har slået en stilling op,
der offentliggøres på praktikpladsportalen den 15. februar,
men stillingen først er ledig fra den 1. april, kan opgørelsen
af merbidragsfritagelse først ske for perioden fra den 1.
april. Dette kan ikke på nuværende tidspunkt it-understøttes
ved overførsel af data fra Undervisningsministeriets centrale
praktikpladsportal til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og
forudsætter derfor, at arbejdsgiverne registrerer dette korrekt
ved ansøgning om merbidragsfritagelse.
Som noget nyt muliggøres der også i nogle tilfælde merbi-
dragsfritagelse for arbejdsgivere, der uddanner elever på
grundlag af en driftsoverenskomst med en offentlig myndig-
hed, som har indgået uddannelsesaftalen med eleven. Det er
særligt på ældreplejeområdet, at private leverandører leverer
ydelser til især kommuner efter regler i serviceloven, og det
er udbredt praksis, at private leverandører i disse tilfælde
forpligter sig til at varetage en uddannelsesopgave i forhold
til elever på social- og sundhedsuddannelserne. Ofte er ud-
dannelsesaftalen dog indgået mellem kommunen og eleven,
hvorfor der ikke i den centrale praktikpladsadministration
sker nogen registrering af, at den private leverandør udfører
dele eller hele af praktikopgaven for den pågældende elev.
Det kan således medføre, at de private leverandører ikke op-
fylder deres måluddannelsesratio og dermed opkræves mer-
bidrag.
Det er ambitionen, at private leverandører af hjemmehjælp
fortsat skal have en tilskyndelse til at bidrage til uddannel-
sesopgaven, ikke mindst grundet de aktuelle rekrutterings-
udfordringer for social- og sundhedspersonale. Derfor fore-
slås det, at disse leverandører kan søge om merbidragsfrita-
gelse for den periode, hvor de rent faktisk har udført en ud-
dannelsesopgave ved at have en elev i praktik, så de ikke
opkræves et merbidrag alene som følge af konstruktionen af
driftsoverenskomsten. Eleverne vil derfor kunne fratrækkes
ved beregning af merbidrag, men de kan ikke indgå i bereg-
ning af bonusordninger m.v. Tildeling af merbidragsfritagel-
se vil ikke have betydning for opgørelsen af uddannelsesra-
tioen for den arbejdsgiver, der har indgået uddannelsesafta-
len med eleven.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 18 og 21, og bemærk-
ningerne hertil.
2.4. Omlægning af ordningen med refusion af udgifter til
elevers ophold på kostafdelinger
2.4.1. Gældende ret
Det følger af § 5 a, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddan-
nelsesbidrag, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag yder re-
fusion til de arbejdsgivere nævnt i lovens § 2, som har af-
holdt udgifter til elevers nødvendige eller aftalte ophold på
kostafdelinger under skoleophold som led i en erhvervsud-
dannelse, jf. regler udstedt i medfør af § 49, stk. 3, i lov om
erhvervsuddannelser. Det er en betingelse for refusion efter
1. pkt., at der mellem arbejdsgiver og elev er indgået en ud-
dannelsesaftale efter kapitel 7 i lov om erhvervsuddannelser.
Det følger af § 5 a, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddan-
nelsesbidrag, at for elever under erhvervsuddannelse for
voksne, der er omfattet af § 66 y, stk. 1, nr. 1, i lov om er-
hvervsuddannelser, kan arbejdsgiveren tidligst opnå ret til
refusion efter stk. 1 fra det tidspunkt, hvor arbejdsgiveren
forinden har beskæftiget den pågældende på fuld tid i sam-
menhængende 3 måneder eller ved deltidsbeskæftigelse i en
sammenhængende periode, der svarer til 3 måneders fuld-
tidsbeskæftigelse.
Det følger af § 5 a, stk. 3, i lov om Arbejdsgivernes Uddan-
nelsesbidrag, at hvis kollektive overenskomster om afhol-
delse af udgifter til elevers nødvendige eller aftalte ophold
på kostafdelinger under skoleophold som led i en erhvervs-
uddannelse, jf. regler udstedt i medfør af § 49, stk. 3, i lov
om erhvervsuddannelser, findes inden for uddannelsesområ-
det eller dele af uddannelsesområdet, skal de herom i over-
enskomsten fastsatte ydelser udredes af alle arbejdsgivere
inden for området.
Efter § 5 a, stk. 4, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-
drag kan bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-
drag bestemme, at refusionsordningen finder anvendelse på
arbejdsgivere, der har afholdt udgifter til elevers nødvendige
eller aftalte ophold på kostafdelinger under skoleophold som
led i en uddannelse, som kan sidestilles med erhvervsuddan-
nelser, jf. § 4, stk. 1, såfremt eleven har ophold på en kostaf-
deling som nævnt i § 49, stk. 3, i lov om erhvervsuddannel-
ser. Sidestillede uddannelser er for tiden erhvervsfiskerud-
dannelsen og lokomotivføreruddannelsen, jf. 2, stk. 1, nr. 2,
i bekendtgørelse nr. 262 af 17. marts 2015 om udbetaling af
refusion for arbejdsgiveres udgifter ved elevers ophold på
kostafdelinger fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag fastsæt-
ter regler om betingelser for udbetaling af refusion og om
administration af ordningen, jf. § 5 a, stk. 5, i lov om Ar-
bejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Det følger videre af § 7 a, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag, at hvis en elev, herunder en elev under
15
erhvervsuddannelse for voksne, jf. kapitel 7 d i lov om er-
hvervsuddannelser, på grund af arbejdsgiverens konkurs,
virksomhedsophør eller dødsfald ikke har mulighed for at få
udbetalt overenskomstmæssig udgift til ophold på kostafde-
ling eller befordringsudgift, jf. lovens §§ 5 a, 6 og 7, udbeta-
ler Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag beløbet til eleven ef-
ter retningslinjer fastsat af bestyrelsen for Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag, jf. lovens § 15.
Det følger af lovens § 7 a, stk. 3, at bestyrelsen for Arbejds-
givernes Uddannelsesbidrag kan fastsætte nærmere retnings-
linjer for anmeldelse af krav i henhold til stk. 2, herunder
frist for indgivelse af anmeldelse samt for dokumentation af
kravet og udbetaling af pengene.
Bemyndigelserne i § 5 a, stk. 5, og § 7 a, stk. 3, er benyttet
til at udstede bekendtgørelse nr. 262 af 17. marts 2015 om
udbetaling af refusion for arbejdsgiveres udgifter ved ele-
vers ophold på kostafdelinger fra Arbejdsgivernes Uddan-
nelsesbidrag. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag udbetaler
automatisk refusion for kost- og logiophold til arbejdsgivere
på grundlag af elektroniske indberetninger fra kostafdelinger
i tilknytning til institutioner for erhvervsrettet uddannelse,
jf. nærmere bekendtgørelsens kapitel 3.
2.4.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Den nuværende refusionsordning indebærer administration
for arbejdsgiverne i forbindelse med elevers kostophold, og
at institutionerne skal indberette et beløb til Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag for hvert kostophold. Både sektoren og
arbejdsmarkedets parter efterspørger en forenklet ordning.
Det foreslås på den baggrund, at Arbejdsgivernes Uddannel-
sesbidrags refusion af arbejdsgiveres udgifter til elevers
kost- og logiophold på kostafdelinger omlægges, så Ar-
bejdsgivernes Uddannelsesbidrag fremadrettet afregner ud-
giften til elevers ophold direkte med institutioner, der er
godkendt til tilskud efter § 18 i lov om institutioner for er-
hvervsrettet uddannelse.
Lovforslagets § 1, nr. 7, vil indebære, at Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag på visse betingelser dækker elevers ud-
gifter til ophold på kostafdelinger under skoleophold efter
reglerne i bekendtgørelse om optagelse på kostafdelinger og
om betaling for kost og logi ved institutioner for erhvervs-
rettet uddannelse, hvorefter elever skal betale for kost og lo-
gi, mens eleven bor på kostafdelingen. Det er efter forslaget
en betingelse, at der mellem arbejdsgiver og elev er indgået
en uddannelsesaftale efter lov om erhvervsuddannelser, og
at elevens ophold på kostafdelingen er nødvendigt for ele-
vens gennemførelse af uddannelsen, eller at opholdet finder
sted, fordi arbejdsgiveren og eleven har aftalt at vælge den
pågældende skole, selv om den ikke er nærmeste skole med
den pågældende uddannelse. Det beløb, som Arbejdsgiver-
nes Uddannelsesbidrag kan dække, kan ikke overstige det
beløb, som skolen kan opkræve efter bekendtgørelsen for
elevens ophold på kostafdelingen. Der dækkes kun udgifter
til kost og logi under skoleophold og dermed ikke for op-
hold på kostafdelinger i praktikperioder. Dækning af udgif-
ter ydes for ophold på kostafdelinger, der er omfattet af reg-
ler, der er fastsat i medfør af § 49, stk. 3, i lov om erhvervs-
uddannelser, jf. § 18, stk. 2, i lov om institutioner for er-
hvervsrettet uddannelse.
Ophold på en kostafdeling anses som nødvendigt, når det
følger af, at eleven er berettiget til optagelse på kostafdeling
med statstilskud som følge af, at elevens transporttid fra
hjem til nærmeste skole er på mindst fem kvarter. Ophold på
kostafdeling er aftalt, når eleven og arbejdsgiveren har aftalt
et skoleophold på en bestemt skole, der ikke er nærmeste
skole, i henhold til gældende regler i lov om erhvervsuddan-
nelser om frit skolevalg i erhvervsuddannelserne.
Det foreslås, at bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannel-
sesbidrag skal kunne bestemme, at uddannelser, der efter §
4, stk. 1, i loven er sidestillet med erhvervsuddannelse i rela-
tion til lønrefusionsordningen, også kan omfattes af den
foreslåede ordning. Det er en betingelse, at eleverne optages
på kostafdelinger, der er omfattet af § 49, stk. 3, i lov om er-
hvervsuddannelser, jf. § 18, stk. 2, i lov om institutioner for
erhvervsrettet uddannelse. De sidestillede uddannelser er for
tiden bl.a. erhvervsfiskeruddannelsen og lokomotivførerud-
dannelsen.
Med forslaget ophæves § 5 a, stk. 2, hvorefter gælder, at for
elever under erhvervsuddannelse for voksne, der er omfattet
af § 66 y, stk. 1, nr. 1, i lov om erhvervsuddannelser, kan ar-
bejdsgiveren tidligst opnå ret til refusion efter stk. 1 fra det
tidspunkt, hvor arbejdsgiveren forinden har beskæftiget den
pågældende på fuld tid i sammenhængende 3 måneder eller
ved deltidsbeskæftigelse i en sammenhængende periode, der
svarer til 3 måneders fuldtidsbeskæftigelse.
Med forslaget ophæves endvidere § 5 a, stk. 3, hvoraf føl-
ger, at såfremt kollektive overenskomster om afholdelse af
udgifter til elevers nødvendige eller aftalte ophold på kostaf-
delinger under skoleophold som led i en erhvervsuddannel-
se, jf. regler udstedt i medfør af § 49, stk. 3, i lov om er-
hvervsuddannelser, findes inden for uddannelsesområdet el-
ler dele af uddannelsesområdet, skal de herom i overens-
komsten fastsatte ydelser udredes af alle arbejdsgivere inden
for området.
Den foreslåede ordning vil betyde, at institutionerne i stedet
for at skulle indberette et beløb til Arbejdsgivernes Uddan-
nelsesbidrag for hvert kostophold vil kunne nøjes med at
sende en samlet anmodning om refusion til Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag for de kost- og logiophold, som kostaf-
delingen har haft i en given periode, der opfylder betingel-
serne for refusion fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Institutionerne kontrollerer allerede i dag, om et kostophold
opfylder betingelserne for refusion fra Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag.
Lovforslaget vil ikke indebære ændringer i de gældende reg-
ler om, hvilke elever der kan optages på kostafdelinger ved
institutioner for erhvervsrettet uddannelse, om elevens beta-
16
lingsforpligtelse og de fastsatte regler om størrelsen af beta-
lingen for kost og logi. Lovforslaget ændrer heller ikke på,
hvilke typer af udgifter, som Arbejdsgivernes Uddannelses-
bidrag dækker.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 6-8, og be-
mærkningerne hertil.
2.5. Undtagelse af diplomatiske repræsentationer m.v. fra
loven
2.5.1. Gældende ret
Det følger af § 2, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddan-
nelsesbidrag, at loven omfatter alle arbejdsgivere, der er om-
fattet af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Af § 2, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
følger, at religiøse samfund, der er fritaget for afgiftspligt i
medfør af § 2 a, stk. 1, nr. 1, i lov om afgift af lønsum m.v.,
samt Julemærkefonden er undtaget fra lov om Arbejdsgiver-
nes Uddannelsesbidrag. Undervisningsministeren kan efter
indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelses-
bidrag fastsætte regler om fremgangsmåden ved ansøgning
om at blive undtaget fra loven. Bemyndigelsen er benyttet til
at udstede bekendtgørelse nr. 1257 af 1. november 2013 om
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Af bekendtgørelsens § 1, stk. 2, følger, at undtagelse gives
efter ansøgning og har virkning fra det kvartal, hvori Ar-
bejdsgivernes Uddannelsesbidrag modtager ansøgning med
dokumentation for, at fritagelse for afgiftspligt er meddelt i
medfør af § 2 a, nr. 1, i lov om afgift af lønsum m.v. Undta-
gelsen gælder indtil begyndelsen af det kvartal, hvori Ar-
bejdsgivernes Uddannelsesbidrag modtager meddelelse om,
at betingelsen for undtagelse ikke længere er opfyldt.
Lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension definerer ikke,
hvilke arbejdsgivere der er omfattet af lov om Arbejdsmar-
kedets Tillægspension, men definerer i kapitel 2 den omfat-
tede personkreds. Heraf fremgår bl.a., hvilke betingelser en
person skal opfylde for at være omfattet af lov om Arbejds-
markedets Tillægspension og således også, om vedkommen-
des arbejdsgiver er forpligtet til at indbetale ATP-bidrag.
Hvorvidt der skal svares ATP-bidrag for de enkelte ansatte,
afhænger således af det enkelte ansættelsesforhold, og om
dette opfylder betingelserne i lov om Arbejdsmarkedets Til-
lægspension for, hvornår der skal betales ATP-bidrag.
Det følger af § 18, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddan-
nelsesbidrag, at alle arbejdsgivere, jf. lovens § 2, betaler bi-
drag til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til dækning af
udgifter i medfør af kapitel 2 bortset fra § 5, stk. 2, og udgif-
ter i medfør af kapitel 2 a, 3, 4, 4 a og 5 b, herunder admini-
strationsudgifter. Bidraget efter 1. pkt. dækker endvidere ud-
viklings- og administrationsudgifter i medfør af kapitel 5 c
og 5 d og §§ 21 a-21 g og 26 b. Bidraget udgør 2.312 kr.
årligt pr. fuldtidsbeskæftiget i 2017-pris- og -lønniveau. Bi-
draget reguleres på finansloven for pris- og lønudviklingen
med 2 pct. tillagt den i § 3 i lov om en satsreguleringspro-
cent nævnte tilpasningsprocent. Beløbet afrundes til nærme-
ste hele kronebeløb.
I henhold til § 18, stk. 2, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag betaler alle arbejdsgivere, jf. lovens § 2,
årligt et bidrag på 339 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget til Arbejds-
givernes Uddannelsesbidrag i 2018-pris- og -lønniveau.
Fra og med 2022 vil alle arbejdsgivere årligt skulle betale et
bidrag på 537 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget til Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag i 2018-pris- og –lønniveau, jf. § 1, nr. 5,
og § 5, stk. 2, i lov nr. 1693 af 26. december 2017.
Det følger videre af § 18, stk. 2, 2.-5. pkt., at bidraget regu-
leres på finansloven for pris- og lønudviklingen med 2 pct.
tillagt den i § 3 i lov om en satsreguleringsprocent nævnte
tilpasningsprocent. Beløbet afrundes til nærmeste hele kro-
nebeløb. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag overfører
kvartalsvis beløbet til Undervisningsministeriet til hel eller
delvis finansiering af godtgørelse m.v. ved deltagelse i er-
hvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. § 15 b. Den
kvartalsvise overførsel finder sted senest den 30. januar, den
30. april, den 30. juli og den 30. oktober.
I henhold til lovens § 20, stk. 1, beregnes bidrag efter § 18
kvartalsvis på grundlag af de samlede bidrag, som Arbejds-
markedets Tillægspension har modtaget fra arbejdsgiveren i
en forudgående 3-måneders-periode. Regler om opkrævning
og betaling af bidrag, der indgår i en fælles opkrævning, er
fastsat i bekendtgørelse om fællesopkrævning af visse ar-
bejdsgiverbidrag mv., og regler om beregning af bidraget til
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag er fastsat i bekendtgø-
relse om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Bekendtgø-
relse om fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag mv.
er udstedt af beskæftigelsesministeren med hjemmel i bl.a. §
21, stk. 3, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og
efter indstilling fra bl.a. bestyrelsen for Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag. Bekendtgørelse om Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag er udstedt med hjemmel i § 2, stk. 2, § 5,
stk. 2, § 12 c, stk. 2, § 20, stk. 5, § 21, stk. 4, og § 22, stk. 2,
i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og efter ind-
stilling fra bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-
drag.
Når Arbejdsmarkedets Tillægspension modtager ATP-bi-
drag for en ansat, bliver der automatisk beregnet bidrag,
som opkræves via en fællesopkrævning fra Arbejdsmarke-
dets Tillægspension, herunder bidrag i henhold til § 18, stk.
1 og 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Det følger videre af lovens § 21 a, at alle arbejdsgivere, jf.
lovens § 2, der opfylder betingelsen i stk. 2, betaler et årligt
merbidrag til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til dæk-
ning af udgifter i medfør af kapitel 5 d og § 21 c, jf. dog §
21 b. Merbidraget beregnes i overensstemmelse med § 21 a,
stk. 3-10. Merbidraget opkræves første gang i 2019.
17
Det følger af lovens § 21 a, stk. 3, at en arbejdsgivers samle-
de merbidrag opgøres på grundlag af forskellen på målud-
dannelsesratioen og uddannelsesratioen opgjort i praktikår-
selever multipliceret med merbidragssatsen. Merbidragssat-
sen udgør i 2018-2020 27.000 kr. årligt pr. praktikårselev.
Reglerne om opkrævning af bidrag i lov om Arbejdsgiver-
nes Uddannelsesbidrag finder anvendelse i den udstrækning,
at dette er foreneligt med regler i konventioner m.v., som
Danmark har indgået med andre lande. Det bemærkes, at lov
om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag – i modsætning til
lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension – ikke er en del af
dansk lovgivning om social sikring og derfor ikke er omfat-
tet af de særlige EU-retlige regler og bilaterale aftaler om
social sikring.
Det følger af artikel 23 i Wienerkonventionen om diplomati-
ske forbindelser (herefter Wienerkonventionen), at udsen-
derstaten og repræsentationschefen skal være fritaget for al-
le stats-, amts- eller kommuneskatter og afgifter på repræ-
sentationens område, hvad enten denne ejes af udsendersta-
ten eller er lejet, bortset fra sådanne, som udgør betaling for
bestemte tjenesteydelser. Den omhandlede skattefrihed gæl-
der ikke afgifter og skatter, der ifølge modtagerstatens love
måtte pålignes personer, med hvilke udsenderstaten eller re-
præsentationschefen har indgået retshandler. Der henvises
tillige til Wienerkonventionens artikel 3 om en diplomatisk
repræsentations opgaver i kombination med artikel 25 om
modtagerstatens (her Danmarks) forpligtelse til at yde re-
præsentationen lettelser i sin opgavevaretagelse. Det kan
heraf udledes, at det er en krænkelse af repræsentationens
ret til at forvalte egne anliggender at pålægge repræsentatio-
nen varetagelse af en lokal erhvervsuddannelse. Tilsvarende
principper om privilegier og immuniteter fremgår af Dan-
marks værtsskabsaftaler med de internationale organisatio-
ner i Danmark, herunder FN’s og EU’s institutioner. Heraf
fremgår bl.a. en opremsning af de vilkår, der er nødvendige,
for at organisationerne kan udføre deres virke uafhængigt og
efter deres formålsbestemmelse i de lande, hvor de er belig-
gende.
2.5.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Hvorvidt der skal svares ATP-bidrag for de enkelte ansatte,
afhænger som nævnt ovenfor af det enkelte ansættelsesfor-
hold, og om dette opfylder betingelserne i lov om Arbejds-
markedets Tillægspension for hvornår, der skal betales
ATP-bidrag. På denne baggrund vil nogle ansættelsesfor-
hold på den enkelte diplomatiske repræsentation m.v. kunne
være omfattet af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension,
mens andre ansættelsesforhold muligvis ikke vil være om-
fattet.
Der er opstået spørgsmål om, hvorledes reglerne i lov om
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag skal forstås i forhold til
de regler om privilegier og immuniteter, der er fastsat for di-
plomatiske repræsentationer m.v. På denne baggrund fore-
slås det, at det skal fremgå udtrykkeligt af loven, at diploma-
tiske repræsentationer, konsulære repræsentationer med ud-
sendte medarbejdere samt internationale organisationer er
undtaget fra anvendelsesområdet i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag.
Det foreslåede vil indebære, at der ikke beregnes og opkræ-
ves bidrag i henhold til lov om Arbejdsgivernes Uddannel-
sesbidrag, uanset om Arbejdsmarkedets Tillægspension
modtager ATP-bidrag eller ej for de ansatte hos de pågæl-
dende diplomatiske repræsentationer, konsulære repræsenta-
tioner med udsendte medarbejdere samt internationale orga-
nisationer.
Det foreslåede vil indebære, at lov om Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag udtrykkeligt afspejler Wienerkonventionens
artikel 23 og Danmarks værtsskabsaftaler.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2, samt bemærkninger-
ne hertil.
2.6. Ændringer i udpegningsretten til bestyrelsen for Ar-
bejdsgivernes Uddannelsesbidrag samt i indstillingsretten
til Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannel-
ser og til Rådet for Voksen- og Efteruddannelse m.v.
2.6.1. Gældende ret
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB) er en selvejende
institution, der har til formål at finansiere og administrere
refusions- og tilskudsordninger, der skal medvirke til at
skaffe det fornødne antal praktikpladser for uddannelsessø-
gende.
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag bidrager endvidere til
finansiering af godtgørelse og befordringsudgifter i henhold
til lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagel-
se i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse m.v. samt ud-
gifter til kost og logi i henhold til lov om arbejdsmarkedsud-
dannelser m.v., jf. § 1, stk. 2, og § 15 b, stk. 1.
Det følger af § 3, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddan-
nelsesbidrag, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ledes af
en bestyrelse, der består af en formand og 16 andre medlem-
mer. Heraf udpeger Dansk Arbejdsgiverforening 5, Landsor-
ganisationen i Danmark 5, staten 1, kommunerne 1, regions-
rådene i forening 1, Funktionærernes og Tjenestemændenes
Fællesråd 1, Forhandlingsfællesskabet 1 og Centralorganisa-
tionernes Fællesudvalg 1.
Det følger af § 3, stk. 2-4, at bestyrelsen selv udpeger sin
formand, som ikke må have tilknytning til en arbejdsgiver-
eller arbejdstagerorganisation. Formandens stemme er ud-
slagsgivende i tilfælde af stemmelighed. Bestyrelsens for-
mand og øvrige medlemmer udpeges for 3 år ad gangen.
Genvalg kan finde sted. Hvis de nævnte udpegningsberetti-
gede ikke afgiver indstilling i overensstemmelse med regler-
ne for udpegning, kan undervisningsministeren beslutte, at
bestyrelsen kan fungere uden de pågældende medlemmer.
18
Det følger af § 3, stk. 5, at bestyrelsen er ansvarlig for insti-
tutionens administration. Bestyrelsen kan overlade admini-
strationen til Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. § 3, stk.
6.
§§ 34 og 35 i lov om erhvervsuddannelser indeholder be-
stemmelser om Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrette-
de Uddannelser, som rådgiver undervisningsministeren om
udviklingen inden for de grundlæggende erhvervsrettede ud-
dannelser og medvirker ved regeldannelsen på uddannelses-
område.
Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser
har i den henseende blandt andet til opgave at følge med i
samfundets udvikling og påpege tendenser, som kan få be-
tydning for erhvervsuddannelserne. Rådet afgiver indstillin-
ger til undervisningsministeren, hvis der opstår behov for at
oprette nye erhvervsuddannelser eller for at omlægge eller
nedlægge eksisterende uddannelser, ligesom Rådet vurderer,
om der er behov for bedre koordination af uddannelserne,
for eksempel ved at lægge forskellige erhvervsuddannelser
sammen til én uddannelse. Rådet kan endelig på eget initia-
tiv drøfte og afgive udtalelser om alle spørgsmål, der efter
rådets vurdering har betydning for uddannelserne.
Undervisningsministeren nedsætter Rådet for de Grundlæg-
gende Erhvervsrettede Uddannelser og udpeger formanden.
24 af rådets medlemmer udpeges efter indstilling fra ar-
bejdsgiverorganisationer og arbejdstagerorganisationer, her-
under 9 medlemmer efter indstilling fra Landsorganisatio-
nen i Danmark (LO) og 1 medlem efter indstilling fra Funk-
tionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF).
Rådet tiltrædes endvidere af 7 medlemmer, der udpeges ef-
ter indstilling fra en række øvrige organisationer på under-
visningsområdet, herunder 1 medlem efter indstilling fra
Handelsskolernes Lærerforening (HL) og 1 medlem efter
indstilling fra Uddannelsesforbundet.
Formanden for Rådet for Voksen- og Efteruddannelse kan
deltage i rådets arbejde uden stemmeret. Foreningerne for
institutioner for erhvervsrettede uddannelser samt Produkti-
onsskoleforeningen kan deltage i rådets arbejde med hver en
repræsentant uden stemmeret. Der udpeges stedfortrædere
for medlemmerne, ligesom undervisningsministeren kan ud-
pege tilforordnede til at deltage i rådets arbejde.
Rådets formand, medlemmerne og disses stedfortrædere
samt de tilforordnede beskikkes af undervisningsministeren
for en periode på 4 år, dog beskikkes repræsentanterne for
elevernes organisationer for en etårig periode.
Efter § 47, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser nedsættes
Ankenævnet vedrørende Praktikvirksomheder af erhvervs-
ministeren. Formanden skal være landsdommer. 1 medlem
beskikkes efter indstilling fra Dansk Arbejdsgiverforening
og 1 medlem efter indstilling fra Landsorganisationen i Dan-
mark. Efter samme bestemmelses stk. 3 deltager formanden,
medlemmet indstillet af Landsorganisationen i Danmark og
et arbejdsgivermedlem i behandlingen af en klagesag.
Efter § 64, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser nedsættes
Tvistighedsnævnet af erhvervsministeren og består af 1 for-
mand, der skal være landsdommer, og 2 faste medlemmer,
hvoraf 1 beskikkes efter indstilling fra Dansk Arbejdsgiver-
forening og 1 efter indstilling fra Landsorganisationen i
Danmark.
§§ 3 og 4 i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. indehol-
der bestemmelser om Rådet for Voksen- og Efteruddannel-
se, som har til opgave at rådgive undervisningsministeren
om bl.a. grundlæggende arbejdsmarkedsrelevant kompeten-
ceudvikling i form af arbejdsmarkedsuddannelser og enkelt-
fag optaget i fælles kompetencebeskrivelser og kortuddan-
nedes uddannelsesbehov inden for almen voksenundervis-
ning på grundlæggende niveau. Rådet medvirker ligeledes
ved regeldannelsen på arbejdsmarkedsuddannelsesområdet.
Undervisningsministeren udpeger formanden for Rådet for
Voksen- og Efteruddannelse og beskikker rådets medlem-
mer efter indstilling fra arbejdsgiverorganisationer og ar-
bejdstagerorganisationer, herunder 7 medlemmer efter ind-
stilling fra Landsorganisationen i Danmark (LO) og 1 med-
lem efter indstilling fra Funktionærernes og Tjenestemænde-
nes Fællesråd (FTF). Derudover beskikkes to repræsentanter
for de offentlige arbejdsgivere, som indstilles af finansmini-
steren, regionsrådene i forening og Kommunernes Landsfor-
ening i fællesskab.
Undervisningsministeren beskikker på samme måde 1 sup-
pleant for hver af de i rådet repræsenterede organisationer
og myndigheder, der indstiller medlemmer, dog således at
der beskikkes 2 suppleanter for organisationer med mere
end 3 pladser.
Ministeren udpeger endvidere en række tilforordnede til rå-
det uden stemmeret, herunder 1 tilforordnet efter indstilling
fra Handelsskolernes Lærerforening (HL) og 1 tilforordnet
efter indstilling fra Uddannelsesforbundet.
Rådet tiltrædes endvidere af formanden for Rådet for de
Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, også uden
stemmeret.
2.6.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Landsorganisationen i Danmark (LO) og Funktionærernes
og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF) besluttede den 13.
april 2018 at fusionere til en ny, fælles hovedorganisation
med virkning fra den 1. januar 2019. Den nye organisations
navn er Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH).
De interesser, som Landsorganisationen i Danmark og
Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd varetager,
varetages hovedsagelig fremover af Fagbevægelsens Hoved-
organisation.
På den baggrund foreslås det, at lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag ændres, således at det fremgår af loven,
at det er Fagbevægelsens Hovedorganisation, der udpeger 6
19
medlemmer til bestyrelsen for Arbejdsgiverenes Uddannel-
sesbidrag og ikke Landsorganisationen i Danmark 5 med-
lemmer og Funktionærernes og Tjenestemændenes Fælles-
råd 1 medlem. Det foreslås samtidig, at udpegningsretten for
Landsorganisationen i Danmark og Funktionærernes og Tje-
nestemændenes Fællesråd udgår af loven.
Med forslaget bibeholdes den nuværende fordeling af antal
udpegningsberettigede arbejdsgiver- og arbejdstagerorgani-
sationer til bestyrelsen.
Det foreslås endvidere, at der foretages en redaktionel nav-
nekorrektion af regionsrådene i forening til Danske Regio-
ner.
Det foreslås endvidere, at lov om erhvervsuddannelser æn-
dres således, at det fremgår af loven, at Fagbevægelsens Ho-
vedorganisation indstiller 10 medlemmer til Rådet for de
Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser. Det foreslåe-
de træder i stedet for de gældende bestemmelser, hvorefter
Landsorganisationen i Danmark (LO) indstiller 9 medlem-
mer og Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd
(FTF) indstiller 1 medlem til Rådet for de Grundlæggende
Erhvervsrettede Uddannelser.
Det foreslås dernæst, at lov om arbejdsmarkedsuddannelser
m.v. ændres således, at det fremgår af loven, at Fagbevægel-
sens Hovedorganisation indstiller 8 medlemmer til Rådet for
Voksen- og Efteruddannelse. Det foreslåede træder i stedet
for de gældende bestemmelser, hvorefter Landsorganisatio-
nen i Danmark (LO) indstiller 7 medlemmer og Funktionæ-
rernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF) indstiller 1
medlem til Rådet for Voksen- og Efteruddannelse.
Det foreslås derudover, at lov om arbejdsmarkedsuddannel-
ser m.v. ændres således, at undervisningsministeren beskik-
ker 3 suppleanter for Fagbevægelsens Hovedorganisation, 2
suppleanter for Dansk Arbejdsgiverforening samt 1 supple-
ant for de offentlige arbejdsgivere, (fremover) Danske Re-
gioner og Kommunernes Landsforening, som i fællesskab
indstiller repræsentanter til Rådet for Voksen- og Efterud-
dannelse. Der er tale om konsekvensændring som følge af
sammenlægningen af Landsorganisationen i Danmark (LO)
og Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF),
som tager sigte på at opretholde de eksisterende fordelings-
tal for arbejdstager- henholdsvis arbejdsgiversidens sup-
pleanter i rådet.
Den 1. juli 2018 blev Handelsskolernes Lærerforening (HL)
sammenlagt med Uddannelsesforbundet. Den nye organisa-
tions navn er Uddannelsesforbundet.
På den baggrund foreslås det, at lov om erhvervsuddannel-
ser ændres således, at det fremgår af loven, at Uddannelses-
forbundet (den nye organisation) indstiller 2 medlemmer til
Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser.
Det foreslåede træder i stedet for de gældende bestemmel-
ser, hvorefter Handelsskolernes Lærerforening (HL) og Ud-
dannelsesforbundet (den tidligere organisation) hver indstil-
ler 1 medlem til Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrette-
de Uddannelser.
Det foreslås dernæst, at lov om arbejdsmarkedsuddannelser
m.v. ændres således, at det fremgår af loven, at Uddannel-
sesforbundet (den nye organisation) indstiller 1 tilforordnet
til Rådet for Voksen- og Efteruddannelse. Det foreslåede
træder i stedet for de gældende bestemmelser, hvorefter
Handelsskolernes Lærerforening (HL) og Uddannelsesfor-
bundet (den tidligere organisation) hver indstiller 1 tilfor-
ordnet til Rådet for Voksen- og Efteruddannelse.
Det foreslås samtidig, at indstillingsretten for Handelssko-
lernes Lærerforening (HL) udgår af både lov om erhvervs-
uddannelser og lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.
som følge af sammenlægningen af de to organisationer.
Endelig foreslås en række tekniske justeringer i lov om er-
hvervsuddannelser, hvorved henvisninger til »Landsorgani-
sationen i Danmark« ændres til »Fagbevægelsens Hovedor-
ganisation«. Der foreslås på tilsvarende vis en række tekni-
ske justeringer i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. af
en række henvisninger til organisationer, som har fået nye
navne eller betegnelser.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 4 og 5, §§ 2 og 3 samt
bemærkningerne hertil.
2.7. Undtagelse fra e-fakturering
2.7.1. Gældende ret
Den offentlige betalingsforvaltning er reguleret i lov om of-
fentlige betalinger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 798 af 28.
juni 2007 med senere ændringer.
I lovens § 7, stk. 1, er finansministeren bemyndiget til efter
forhandling med berørte myndigheder, herunder de kommu-
nale parter, at kunne fastsætte regler om offentlige myndig-
heders anvendelse af elektronisk betalingsforvaltning, her-
under elektronisk ordreafgivelse.
Finansministeren har med hjemmel i § 7 udstedt bekendtgø-
relse nr. 337 af 10. april 2007 om elektronisk betalingsfor-
valtning af indbetalinger til offentlige myndigheder samt
med hjemmel i § 7 og § 12 bekendtgørelse nr. 206 af 11.
marts 2011 om elektronisk afregning med offentlige myn-
digheder.
På denne baggrund skal betalinger fra stat, kommune, regio-
ner mv. ske på baggrund af en såkaldt e-faktura.
Det følger af § 12 stk. 4, i lov om offentlige betalinger m.v.,
at § 12, stk. 1-3, ikke finder anvendelse i det omfang, der i
anden lovgivning er regler om betalingsforvaltning, som ik-
ke er forenelige med loven eller regler fastsat efter loven. Af
§ 12, stk. 1 og 2 følger, at bl.a. lovens 7 omfatter selvejende
institutioner m.v., hvis driftsbudget er optaget på bevillings-
lov, samt selvejende institutioner m.v., som en kommune el-
ler region har indgået driftsoverenskomst med. Af stk. 3 føl-
20
ger, at bl.a. lovens § 7 og regler udstedt i medfør heraf tilli-
ge finder anvendelse for institutioner, foreninger, fonde
m.v., 1) hvis udgifter eller regnskabsmæssige underskud
dækkes ved statstilskud eller ved bidrag, afgift eller anden
indtægt i henhold til lov, eller 2) som modtager kapitalind-
skud, tilskud, lån, garanti eller anden støtte fra staten eller
en institution m.v., som er omfattet af nr. 1, såfremt kapita-
lindskuddet m.v. har væsentlig betydning for modtageren.
Med hjemmel i bl.a. § 21, stk. 3, i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag har beskæftigelsesministeren udstedt be-
kendtgørelse nr. 1021 af 29. juni 2016 om fællesopkrævning
af visse arbejdsgiverbidrag mv. I bekendtgørelsens §§ 4 og 5
er der fastsat regler om indbetaling af bidrag til Arbejdsgi-
vernes Uddannelsesbidrag, hvorved reglerne om e-faktura er
fraveget, jf. § 12, stk. 4, i lov om offentlige betalinger m.v.
Bekendtgørelsen regulerer imidlertid ikke tilbagesøgning af
for meget udbetalte ydelser.
Det følger af § 23 a, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag, at såfremt den, der oppebærer ydelser fra
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i henhold til loven, har
givet urigtige oplysninger eller undladt at meddele oplysnin-
ger af betydning for udbetalingen af ydelsen, kan Arbejdsgi-
vernes Uddannelsesbidrag bestemme, at ydelsen bortfalder
helt eller delvis, og at udbetalte ydelser skal tilbagebetales.
Udbetalinger fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til in-
stitutioner, der er godkendt efter lov om institutioner for er-
hvervsrettet uddannelse eller efter lov om professionshøj-
skoler for videregående uddannelser, i medfør af § 13, der er
sket med urette, kan Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
kræve tilbagebetalt fra skolen. Det følger endvidere af lo-
vens § 23 a stk. 2, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
har udpantningsret for tilbagesøgning af de i stk. 1 nævnte
ydelser samt for bidrag og renter, jf. kapitel 7.
Der er ikke hjemmel i lov om Arbejdsgivernes Uddannelses-
bidrag til, at bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-
drag kan fastsætte regler om betalingsforvaltning vedr. tilba-
gesøgning af for meget udbetalte ydelser.
2.7.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Der er som nævnt ikke hjemmel i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag til, at bestyrelsen for Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag kan fastsætte regler om betalingsforvalt-
ning vedrørende tilbagesøgning af for meget udbetalte ydel-
ser. Det er på denne baggrund, at tilbagesøgninger ikke i dag
er omfattet af det samme regelsæt, som opkrævning af bi-
drag efter loven. Dette er en uhensigtsmæssig og ikke bru-
gervenlig forskel i regelsættet, der bevirker, at arbejdsgiver-
ne kan få en bidragsopkrævning via fællesopkrævningen fra
Arbejdsmarkedets Tillægspension (”Samlet Betaling”) med
hjemmel i bekendtgørelse om fællesopkrævning af visse ar-
bejdsgiverbidrag på én måde og en tilbagesøgning på en an-
den måde.
For at skabe mere ensrettede opkrævningsregler foreslås det
derfor, at der i § 23 a i lov om Arbejdsgivernes Uddannel-
sesbidrag indsættes et nyt stk. 3, hvorefter bestyrelsen for
Arbejdsmarkedets Uddannelsesbidrag vil kunne fastsætte
nærmere regler om tilbagebetaling af de i stk. 1 nævnte
ydelser, herunder om frist for tilbagebetalingen. Det er hen-
sigten, at bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte
regler svarende til reglerne i bekendtgørelse om fællesop-
krævning af visse arbejdsgiverbidrag mv., således at både
bidrag og tilbagebetalinger er undtaget fra lov om offentlige
betalinger, jf. denne lovs § 12, stk. 4.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 22, samt bemærknin-
gerne hertil.
2.8. Anvendelse af opsparede midler
2.8.1. Gældende ret.
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB) er en selvejende
institution, der har til formål at finansiere og administrere
refusions- og tilskudsordninger, der skal medvirke til at
skaffe det fornødne antal praktikpladser for uddannelsessø-
gende.
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag bidrager endvidere til
finansiering af godtgørelse og befordringsudgifter i henhold
til lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagel-
se i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse m.v. samt ud-
gifter til kost og logi i henhold til lov om arbejdsmarkedsud-
dannelser m.v., jf. § 1, stk. 2, og § 15 b, stk. 1.
Det følger af § 15 b, stk. 2, at bidraget efter lovens § 18, stk.
2, fremadrettet tilpasses ved lov fra år til år efter aktiviteten
med udgangspunkt i en prognose for det kommende års ud-
dannelsesaktivitet og trækket på godtgørelse og befordrings-
udgifter i henhold til lov om godtgørelse og tilskud til befor-
dring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddan-
nelse samt udgifter til kost og logi i henhold til lov om ar-
bejdsmarkedsuddannelser m.v. Denne model indebærer, at
arbejdsgivernes bidrag efter § 18, stk. 2, fremadrettet vil bli-
ve reguleret ved lov efter aktiviteten. Den fremadrettede re-
gulering af bidraget efter § 18, stk. 2, indebærer, at arbejds-
giverne afholder udgiften til godtgørelse m.v. Overstiger de
samlede regnskabsførte udgifter til godtgørelse m.v. progno-
sen, vil arbejdsgiverne ved lov blive opkrævet et højere bi-
drag det efterfølgende år igen, dvs. hvis udgifterne for 2019
(in casu) overstiger prognosen, vil arbejdsgiverne ved lov
blive opkrævet et højere bidrag for 2021 (in casu). Hvis de
samlede regnskabsførte udgifter til godtgørelse m.v. bliver
lavere end prognosen, vil størrelsen på bidraget efter § 18,
stk. 2, blive reduceret ved lov det efterfølgende år igen, dvs.
hvis udgifterne for 2019 (in casu) er lavere end prognosen,
vil bidraget bliver reduceret ved lov for 2021 (in casu).
Det følger af § 15 b, stk. 3, at såfremt aktiviteten på kurser,
der udløser godtgørelse og befordringsudgifter i henhold til
lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i
erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse samt udgifter til
kost og logi i henhold til lov om arbejdsmarkedsuddannelser
m.v., overstiger et niveau på 7.700 årselever, mødes regerin-
21
gen med arbejdsmarkedets parter for at drøfte, hvorvidt akti-
vitetsudviklingen skal reguleres.
§ 15 b, stk. 2 og 3, ophæves den 1. januar 2022, jf. § 5, stk.
3, i lov nr. 1693 af 26. december 2017.
Alle arbejdsgivere, både offentlige og private, betaler bidrag
til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Det følger af § 18, stk. 1, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag, at alle arbejdsgivere, jf. § 2, betaler bi-
drag til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til dækning af
udgifter i medfør af kapitel 2 om lønrefusion bortset fra § 5,
stk. 2, og udgifter i medfør af kapitel 2 a om refusion af ud-
gifter til elevers ophold på kostafdelinger, kapitel 3 om til-
skud til befordringsudgifter m.v., kapitel 4 om mobilitets-
fremmende ydelser m.v., kapitel 4 a om skolepraktikydelse
m.v. og kapitel 5 b om tilskud til oprettelse af praktikpladser
til unge under 25 år samt løntilskud for praktikaftaler med
elever under erhvervsgrunduddannelse m.v., herunder admi-
nistrationsudgifter.
Det følger af § 18, stk. 1, 2. og 5.-8. pkt., i lov om Arbejds-
givernes Uddannelsesbidrag, at bidraget efter 1. pkt. endvi-
dere dækker udviklings- og administrationsudgifter i medfør
af kapitel 5 c om statslig bonus for 2017 for praktikpladser
inden for fordelsuddannelserne og for merbeskæftigelse i
praktikpladser og 5 d om bonus for praktikpladser inden for
fordelsuddannelserne og for merbeskæftigelse i praktikplad-
ser og §§ 21 a-21 g om merbidrag m.v. og 26 b om et ud-
dannelsesregister. I 2017 udgør bidraget 2.382 kr. pr. fuld-
tidsbeskæftiget i 2017-pris- og -lønniveau. Herefter udgør
bidraget 2.312 kr. årligt pr. fuldtidsbeskæftiget i 2017-pris-
og -lønniveau. Bidraget reguleres på finansloven for pris- og
lønudviklingen med 2 pct. tillagt den i § 3 i lov om en sats-
reguleringsprocent nævnte tilpasningsprocent. Beløbet af-
rundes til nærmeste hele kronebeløb.
I henhold til § 18, stk. 2, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag betaler alle arbejdsgivere, jf. lovens § 2,
årligt et bidrag på 339 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget til Arbejds-
givernes Uddannelsesbidrag i 2018-pris- og -lønniveau.
Fra og med 2022 vil alle arbejdsgivere årligt skulle betale et
bidrag på 537 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget til Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag i 2018-pris- og –lønniveau, jf. § 1, nr. 5,
og § 5, stk. 2, i lov nr. 1693 af 26. december 2017.
Det følger videre af § 18, stk. 2, 2.-5. pkt., at bidraget regu-
leres på finansloven for pris- og lønudviklingen med 2 pct.
tillagt den i § 3 i lov om en satsreguleringsprocent nævnte
tilpasningsprocent. Beløbet afrundes til nærmeste hele kro-
nebeløb. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag overfører
kvartalsvis beløbet til Undervisningsministeriet til hel eller
delvis finansiering af godtgørelse m.v. ved deltagelse i er-
hvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. § 15 b. Den
kvartalsvise overførsel finder sted senest den 30. januar, den
30. april, den 30. juli og den 30. oktober.
I henhold til lovens § 20, stk. 1, beregnes bidrag efter § 18
kvartalsvis på grundlag af de samlede bidrag, som Arbejds-
markedets Tillægspension har modtaget fra arbejdsgiveren i
en forudgående 3-måneders-periode. Regler om opkrævning
og betaling af bidrag, der indgår i en fælles opkrævning, er
fastsat i bekendtgørelse om fællesopkrævning af visse ar-
bejdsgiverbidrag mv., og regler om beregning af bidraget til
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag er fastsat i bekendtgø-
relse om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Bekendtgø-
relse om fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag mv.
er udstedt af beskæftigelsesministeren med hjemmel i bl.a. §
21, stk. 3, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og
efter indstilling fra bl.a. bestyrelsen for Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag. Bekendtgørelse om Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag er udstedt med hjemmel i § 2, stk. 2, § 5,
stk. 2, § 12 c, stk. 2, § 20, stk. 5, § 21, stk. 4, og § 22, stk. 2,
i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og efter ind-
stilling fra bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-
drag.
Det følger af § 19, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddan-
nelsesbidrag, at overskydende midler vedrørende bidrag
som nævnt i § 18, stk. 1, overføres til efterfølgende år. Den
del af bidragene, der ikke omgående viderebetales til ord-
ningerne efter loven, skal anbringes som indestående i dan-
ske banker eller sparekasser eller eventuelt i obligationer ud-
stedt eller garanteret af den danske stat eller af danske kom-
muner, i obligationer udstedt af danske realkreditinstitutio-
ner, der er godkendt af staten, eller i værdipapirer, som i øv-
rigt efter deres art og sikkerhed kan stilles i klasse hermed.
Det følger videre af § 19, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag, at undervisningsministeren kan godken-
de, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan optage lån i
et pengeinstitut el.lign. til dækning af et midlertidigt likvidi-
tetsunderskud i forbindelse med de ordninger, der dækkes af
§ 18, stk. 1 og 2, i løbet af året. Beløbet indregnes med til-
læg af renter i bidraget for det følgende år, såfremt den sam-
lede likviditet i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag efter
Undervisningsministeriets vurdering nødvendiggør dette.
Lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag hjemler ikke,
at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til brug for dækning
af et midlertidigt likviditetsunderskud i forbindelse med de
ordninger, der dækkes af § 18, stk. 2, i løbet af året anvender
opsparede midler vedrørende bidrag som nævnt i lovens §
18, stk. 1.
2.8.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Med forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmarkeds-
uddannelser m.v., lov om forberedende voksenundervisning
og ordblindeundervisning for voksne, lov om Arbejdsgiver-
nes Uddannelsesbidrag, lov om godtgørelse og tilskud til be-
fordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efterud-
dannelse og forskellige andre love (Styrket og mere fleksi-
bel voksen-, efter- og videreuddannelse og flytning af admi-
nistrationen af VEU-godtgørelsen m.v. til Arbejdsgivernes
22
Uddannelsesbidrag), jf. Folketingstidende 2018-19, A, L 72
som fremsat, side 31ff, foreslås det, at administrationen af
VEU-godtgørelse m.v. placeres i Arbejdsgivernes Uddan-
nelsesbidrag.
Det foreslås som en logisk konsekvens heraf i det nævnte
lovforslags § 3, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ikke
fremover vil skulle overføre opkrævede bidrag efter § 18,
stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (dvs.
VEU-bidrag) til Undervisningsministeriet til hel eller delvis
finansiering af godtgørelse m.v. ved deltagelse i erhvervsret-
tet voksen- og efteruddannelse, jf. § 15 b.
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag har efter gældende ret
hjemmel til efter godkendelse fra undervisningsministeren at
optage lån i et pengeinstitut el.lign. til dækning af et midler-
tidigt likviditetsunderskud i forbindelse med de ordninger,
der dækkes af § 18, stk. 1, i løbet af året. Lov om Arbejdsgi-
vernes Uddannelsesbidrag hjemler imidlertid som nævnt ik-
ke, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til brug for dæk-
ning af et midlertidigt likviditetsunderskud i forbindelse
med de ordninger, der dækkes af § 18, stk. 2, i løbet af året
anvender opsparede midler vedrørende bidrag som nævnt i
lovens § 18, stk. 1.
Undervisningsministeriet finder i lyset af den foreslåede pla-
cering af administrationen af VEU-godtgørelse i Arbejdsgi-
vernes Uddannelsesbidrag, at det vil være hensigtsmæssigt,
at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag får hjemmel til at an-
vende opsparede midler hidrørende fra § 18, stk. 1, til brug
for dækning af et midlertidigt likviditetsunderskud i forbin-
delse med de ordninger, der dækkes af § 18, stk. 2, i løbet af
året.
Det vurderes, at det foreslåede tillige vil understøtte model-
len med det aktivitetsafhængige VEU-bidrag. Denne model
indebærer, at VEU-bidraget fastsættes efter den budgettere-
de aktivitet for året. I det efterfølgende år gøres aktiviteten
op, og hvis den samlede aktivitet er højere end budgetteret,
vil arbejdsgiverne kollektivt skulle opkræves et højere
VEU-bidrag pr. fuldtidsbeskæftiget medarbejder det efter-
følgende år, svarende til udgifterne til meraktiviteten. Om-
vendt hvis aktiviteten bliver mindre end budgetteret, vil
VEU-bidraget blive reduceret fremadrettet. Begge dele vil
skulle ske ved lov.
Uden en hjemmel som den foreslåede vil Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag i tilfælde af, at den samlede aktivitet i
løbet af bidragsåret er højere end den budgetterede aktivitet,
kunne være nødsaget til (efter undervisningsministerens
godkendelse) at optage lån i et pengeinstitut el.lign. til dæk-
ning af et sådant midlertidigt likviditetsunderskud.
Efter forslaget vil et sådant lån i opsparede midler vedrøren-
de bidrag som nævnt i § 18, stk. 1, skulle tilbagebetales to år
senere gennem fastsættelse (ved lov) af et højere VEU-bi-
drag. Ved fastsættelsen af dette VEU-bidrag vil der således i
den forbindelse skulle indregnes beløbet af det omhandlede
midlertidige likviditetsunderskud.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 15, samt bemærknin-
gerne hertil.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekven-
ser for det offentlige
Lovforslagets § 1, nr. 14, vil indebære merudgifter for det
offentlige på i alt ca. 82 mio. kr. i 2019 som følge af, at
VEU-bidraget foreslås sat op. VEU-bidraget foreslås dog
alene sat op svarende til de forventede stigende udgifter til
VEU-godtgørelse og befordringstilskud, der udbetales til ar-
bejdsgiverne. Udgifter i 2019 prognosticeres og budgetteres
ikke særskilt for hhv. offentlige og private arbejdsgivere, og
der vil dermed kunne være en omfordeling afhængig af an-
vendelsen af AMU-systemet.
Økonomisk berøres det offentlige som arbejdsgiver af lov-
forslagets § 1, nr. 18 og 24, på samme måde som arbejdsgi-
vere i det private erhvervsliv. Samlet set vil det praktik-
pladsafhængige AUB-kredsløb gå i nul for hver enkelt sek-
tor (privat sektor, kommunal sektor, regional sektor og stats-
lig sektor, jf. § 21 a, stk. 10), men der vil være en omforde-
ling mellem de enkelte arbejdsgivere i hver sektor. Denne
omfordeling er tilsigtet og skal give arbejdsgiverne en til-
skyndelse til at oprette flere praktikpladser.
For så vidt angår lovforslagets § 1, nr. 18 berøres de offent-
lige arbejdsgivere administrativt på samme måde som de
private arbejdsgivere. Arbejdsgiverne vil ikke skulle indbe-
rette data fra praktikpladsen.dk til Arbejdsgivernes Uddan-
nelsesbidrag, idet dette vil ske automatisk mellem Styrelsen
for IT og Læring og Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Arbejdsgiverne vil dog manuelt skulle angive, hvilke opslag
arbejdsgiverne ønsker at ansøge merbidragsfritagelse for.
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil udstille alle opslag,
men sikrer at det kun er muligt at søge om fritagelse for
merbidrag for opslag med en opslagsperiode på mere end 3
måneder. Arbejdsgiveren vil på tro og love skulle tilkende-
give, at alle øvrige betingelser for at kunne søge fritagelse
for merbidrag er opfyldt. Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-
drag kan efterfølgende foretage stikprøvekontrol af tilfæl-
digt udvalgte ansøgninger for at verificere, at arbejdsgiverne
opfylder betingelserne i den foreslåede § 21 b. Arbejdsgi-
vernes Uddannelsesbidrag vurderer, at lovforslagets § 1, nr.
18 vil medføre udgifter til systemtilpasninger, der kan belø-
be sig til ca. 2,25 mio. kr. Etablerings- og driftsomkostnin-
ger vil skulle dækkes af det ordinære uddannelsesbidrag ef-
ter § 18, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-
drag. Forslaget vil ikke indebære en forhøjelse af uddannel-
sesbidraget.
Både offentlige og private arbejdsgivere skal forholde sig til
de nye modelparametre for de uddannelser, som arbejdsgi-
verens medarbejdere har. De nye modelparametre påvirker
omfordelingen mellem de enkelte arbejdsgivere i hver sek-
tor, men det samlede AUB-kredsløb vil fortsat gå i nul, og
derfor vil der under ét ikke være konsekvenser for det of-
fentlige.
23
Det forventes, at de foreslåede ændringer vil medvirke til at
understøtte effektiv myndighedsbetjening i form af bl.a. au-
tomatisk sagsbehandling i den udstrækning det er muligt, di-
gital kommunikation og forebyggelse af fejl og snyd. Med
nærværende lovforslag er det hensigten at muliggøre en fort-
sat digital og effektiv myndighedsbetjening af Arbejdsgiver-
nes Uddannelsesbidrag, hvorfor det forventes, at lovforsla-
get understøtter principperne for digitaliseringsklar lovgiv-
ning mest muligt. Det bemærkes dog, at forslagene, særligt
det foreslåede § 21 b, er komplekse og vanskeliggør enkel
it-understøttelse og enkel kommunikation med borgere og
offentlige og private arbejdsgivere.
Lovforslagets § 1, nr. 7 og 18, forventes at blive udmøntet i
form af digitale løsninger som i høj grad vil benytte eksister-
ende offentlig infrastruktur, hvortil automatisk sagsbehand-
ling overordnet set vil blive benyttet. Løsningerne forventes
bl.a. at genbruge data mest muligt fra eksisterende oplysnin-
ger og registre samt blive designet med fokus på at mindske
risiko for fejl og snyd. De anvendte data og oplysninger vil
håndteres sikkert og inden for rammerne af databeskyttel-
seslovgivningen.
Lovforslagets § 1, nr. 21, om en ny ordning for merbidrags-
fritagelse forventes at blive udmøntet i form af en digital
løsning, hvor virksomheden kan ansøge om fritagelse efter
det foreslåede § 21 i og indsende den relevante information
via den digitale løsning. Alt efter detaljeringsgraden i den
kommende digitale løsning skønnes etableringsomkostnin-
gerne umiddelbart at udgøre ca. 0,5-0,85 mio. kr. og drifts-
omkostninger umiddelbart at udgøre 0,25 mio. kr. årligt.
Lovforslagets § 1, nr. 13, vil indebære, at etablerings- og
driftsomkostninger til den foreslåede fritagelsesordning vil
skulle dækkes af det ordinære uddannelsesbidrag efter § 18,
stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Forsla-
get vil ikke indebære en forhøjelse af uddannelsesbidraget.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
livet m.v.
Lovforslagets § 1, nr. 7, vil indebære en lettelse af de admi-
nistrative byrder for erhvervslivet, idet ordningen vil fritage
arbejdsgiverne for administration i forbindelse med elevers
kostophold. Hertil kommer, at den foreslåede ordning vil be-
tyde, at institutionerne i stedet for at skulle indberette et be-
løb til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag for hvert kostop-
hold vil kunne nøjes med at sende en samlet anmodning om
refusion til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag for de kost-
og logiophold, som kostafdelingen har haft i en given perio-
de, der opfylder betingelserne for refusion fra Arbejdsgiver-
nes Uddannelsesbidrag. Institutionerne kontrollerer allerede
i dag, om et kostophold opfylder betingelserne for refusion
fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Lovforslagets § 1, nr. 14, vil indebære merudgifter for er-
hvervslivet på i alt ca. 163 mio. kr. i 2019 som følge af, at
VEU-bidraget foreslås sat op. VEU-bidraget foreslås dog
alene sat op svarende til de forventede stigende udgifter til
VEU-godtgørelse og befordringstilskud, der udbetales til ar-
bejdsgiverne. Udgifter i 2019 prognosticeres og budgetteres
ikke særskilt for hhv. offentlige og private arbejdsgivere, og
der vil dermed kunne være en omfordeling afhængig af an-
vendelsen af AMU-systemet.
Økonomisk berøres erhvervslivet som arbejdsgivere af lov-
forslagets § 1, nr. 18 og 24, på samme måde som arbejdsgi-
vere i det offentlige. Samlet set vil det praktikpladsafhængi-
ge AUB-kredsløb gå i nul for hver enkelt sektor (privat sek-
tor, kommunal sektor, regional sektor og statslig sektor, jf. §
21 a, stk. 10), men der vil være en omfordeling mellem de
enkelte arbejdsgivere i hver sektor. Denne omfordeling er
tilsigtet og skal give arbejdsgiverne en tilskyndelse til at op-
rette flere praktikpladser.
Erhvervslivet berøres administrativt af lovforslagets § 1, nr.
18 på samme måde som de offentlige arbejdsgivere. Ar-
bejdsgiverne vil ikke skulle indberette data fra praktikplad-
sen.dk til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, idet dette vil
ske automatisk mellem Styrelsen for IT og Læring og Ar-
bejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Arbejdsgiverne vil dog
manuelt skulle ansøge, hvilke opslag arbejdsgiverne ønsker
at ansøge merbidragsfritagelse for. Arbejdsgivernes Uddan-
nelsesbidrag vil udstille alle opslag, men sikrer at det kun er
muligt at søge om fritagelse for merbidrag for opslag med
en opslagsperiode på mere end 3 måneder. Arbejdsgiveren
vil på tro og love skulle tilkendegive, at alle øvrige betingel-
ser for at kunne søge fritagelse for merbidrag er opfyldt. Ar-
bejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan efterfølgende foretage
stikprøvekontrol af tilfældigt udvalgte ansøgninger for at ve-
rificere, at arbejdsgiverne opfylder betingelserne i den fore-
slåede § 21 b. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vurderer,
at lovforslagets § 1, nr. 18 vil medføre udgifter til systemtil-
pasninger, der kan beløbe sig til ca. 2,25 mio. kr. Etabler-
ings- og driftsomkostninger vil skulle dækkes af det ordinæ-
re uddannelsesbidrag efter § 18, stk. 1, i lov om Arbejdsgi-
vernes Uddannelsesbidrag. Forslaget vil ikke indebære en
forhøjelse af uddannelsesbidraget.
Både private og offentlige arbejdsgivere skal forholde sig til
de nye modelparametre for de uddannelser, som arbejdsgi-
verens medarbejdere har. De nye modelparametre påvirker
omfordelingen mellem de enkelte arbejdsgivere i hver sek-
tor, men det samlede AUB-kredsløb vil fortsat gå i nul, og
derfor vil der under ét ikke være konsekvenser for erhvervs-
livet.
Lovforslagets § 1, nr. 7 og 18, forventes at blive udmøntet i
form af digitale løsninger som i høj grad vil benytte eksister-
ende offentlig infrastruktur, hvortil automatisk sagsbehand-
ling overordnet set vil blive benyttet. Løsningerne forventes
bl.a. at genbruge data mest muligt fra eksisterende oplysnin-
ger og registre samt blive designet med fokus på at mindske
risiko for fejl og snyd. De anvendte data og oplysninger vil
håndteres sikkert og inden for rammerne af databeskyttel-
seslovgivningen.
24
Lovforslagets § 1, nr. 21, om en ny ordning for merbidrags-
fritagelse forventes at blive udmøntet i form af en digital
løsning, hvor virksomheden kan ansøge om fritagelse efter
den foreslåede § 21 i og indsende den relevante information
via den digitale løsning. Alt efter detaljeringsgraden i den
kommende digitale løsning skønnes etableringsomkostnin-
gerne umiddelbart at udgøre ca. 0,5-0,85 mio. kr. og drifts-
omkostninger umiddelbart at udgøre 0,25 mio. kr. årligt.
Lovforslagets § 1, nr. 13, vil indebære, at etablerings- og
driftsomkostninger til den foreslåede fritagelsesordning vil
skulle dækkes af det ordinære uddannelsesbidrag efter § 18,
stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Forsla-
get vil ikke indebære en forhøjelse af uddannelsesbidraget.
Principperne 1-4 for agil erhvervsrettet regulering er ikke re-
levante for lovforslaget, idet lovforslaget ikke har indflydel-
se på virksomhedernes muligheder for at teste, udvikle og
anvende nye digitale teknologier og forretningsmodeller.
For så vidt angår princip 5 for agil erhvervsrettet regulering
(”Sikrer brugervenlig digitalisering”) bemærkes, at udmønt-
ningen af lovforslagets § 1, nr. 18 og 21, som nævnt forven-
tes at ske i form af digitale løsninger.
Virksomhederne vil i deres brugerrejse omkring fritagelse
for merbidrag møde to eller tre digitale løsninger: (1) Prak-
tikpladsen.dk, hvor virksomheden opretter stillingsopslag,
(2) Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags selvbetjeningsløs-
ning om Praktikplads-AUB på Virk.dk, hvor virksomheden
kan se sine oplysninger om det praktikpladsafhængige
AUB-bidrag og søge fritagelse for merbidrag, og (3) Ar-
bejdsgivernes Uddannelsesbidrags selvbetjeningsløsning på
Virk.dk, hvor de kan søge om fritagelse for merbidrag efter
det foreslåede § 21 i.
Ad 1) Praktikpladsen.dk (den foreslåede § 21 b)
Det forventes, at praktikpladsen.dk for 2019 og frem vil bli-
ve udbygget med en funktionalitet, hvorefter arbejdsgiveren
på praktikpladsen.dk i forbindelse med oprettelsen af stil-
lingsopslaget vil skulle angive, hvornår opslaget er aktuelt
(denne dato kan være senere end offentliggørelsen af opsla-
get, fx hvis virksomheden søger elever til senere ansættelse).
Hvis virksomheden undervejs i opslagsperioden ønsker at
ændre dato for aktualitet, fordi de faktiske forhold kan ænd-
re sig, kan indholdet af feltet opdateres, ligesom det er mu-
ligt at udsætte ansøgningsfristen. For så vidt angår stillings-
opslag for 2018 vil arbejdsgiveren ved ansøgning i Arbejds-
givernes Uddannelsesbidrags selvbetjeningsløsning skulle
angive den periode, i hvilket opslaget har været aktuelt. Når
et stillingsopslag er overskredet eller taget ned af virksom-
heden, kan virksomheden i praktikpladsen.dk læse supple-
rende oplysninger om opslaget, som hjælper virksomheden
med at vurdere, om de vil søge om fritagelse, og forberede
en evt. ansøgning herom.
Undervisningsministeriet vil involvere virksomheder og an-
dre brugere i udviklingen af praktikpladsen.dk.
Ad 2) AUB’s selvbetjeningsløsning på Virk.dk (den foreslåe-
de § 21 b)
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag forventer at udbygge
funktionaliteten på Virk.dk, så arbejdsgiverne kan søge om
fritagelse for merbidrag efter det foreslåede § 21 b. Arbejds-
giveren vil kunne se alle stillingsopslag, hvor ansøgningsfri-
sten er overskredet, eller opslaget er taget ned af arbejdsgi-
veren, men det vil kun være muligt for arbejdsgiveren at sø-
ge om fritagelse for merbidrag for de opslag, der har en op-
slagsperiode på mere end 3 måneder, jf. det foreslåede § 21
b, stk. 2, 3. pkt. Til brug for udformningen af selve udstillin-
gen af opslagene har Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
været i dialog med relevante interessenter.
I de tilfælde, hvor arbejdsgiveren vil skulle afgive oplysnin-
ger til brug for sagsbehandlingen i Arbejdsgivernes Uddan-
nelsesbidrag, vil dette ske i selvbetjeningsløsningen. Ar-
bejdsgiveren vil skulle afgive disse oplysninger på tro og lo-
ve i selvbetjeningsløsningen.
Den digitale selvbetjeningsløsning vil blive udformet såle-
des, at arbejdsgiveren guides igennem ansøgningsprocessen
med vejledning om, hvilke oplysninger der skal afgives,
samt hvorfor de skal afgives. Arbejdsgivernes Uddannelses-
bidrag vil så vidt muligt indhente denne information fra ar-
bejdsgiveren ved ja/nej spørgsmål, og der vil være hjælpe-
tekst, der forklarer, hvad arbejdsgiveren svarer på, samt en
henvisning til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags kunde-
service. Ved afslutningen af ansøgningsprocessen informe-
res arbejdsgiverne om, hvorvidt ansøgningen udtages til ma-
nuel behandling, samt hvad denne behandling indebærer.
Ad 3) AUB’s selvbetjeningsløsning på Virk.dk (den foreslåe-
de § 21 i)
Udmøntningen af lovforslagets § 1, nr. 21, forventes som
nævnt også at blive udmøntet i form af en udvidelse af Ar-
bejdsgivernes Uddannelsesbidrags selvbetjeningsløsning på
Virk.dk, hvor arbejdsgiveren (udstationeringsvirksomheden)
kan ansøge om fritagelse efter den foreslåede § 21 i og ind-
sende den relevante information i selvbetjeningsløsningen. I
den forbindelse vil arbejdsgiveren (udstationeringsvirksom-
heden) skulle opgive de oplysninger, som Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag ikke måtte være i besiddelse af til brug
for sagsbehandlingen. Arbejdsgiveren (udstationeringsvirk-
somheden) vil skulle afgive disse oplysninger på tro og love
i selvbetjeningsløsningen. De ansøgninger, som ikke udta-
ges til manuel behandling, vil blive godkendt automatisk.
Den digitale selvbetjeningsløsning udformes således, at ar-
bejdsgiveren guides igennem ansøgningsprocessen med vej-
ledning om, hvilke oplysninger der skal afgives, samt hvor-
for de skal afgives. I tvivlstilfælde vil arbejdsgiverne kunne
kontakte Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags kundeservice
for support.
Det vurderes på denne baggrund, at udmøntningen af lovfor-
slagets § 1, nr. 18 og 21, vil komme til at indebære bruger-
25
venlige digitale løsninger, og princip 5 for agil erhvervsret-
tet regulering vurderes således at være efterlevet.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslagets § 1, nr. 7 vil indebære en administrativ lettel-
se for de elever, der i dag opkræves betaling for kost og logi
ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse efter bekendt-
gørelse nr. 290 af 1. april 2009 om optagelse på kostafdelin-
ger og om betaling for kost og logi ved institutioner for er-
hvervsrettet uddannelse med senere ændringer, i det omfang
disse elevers ophold efter forslaget vil blive omfattet af de
ophold, som institutionen godkendt til tilskud efter § 18 i
lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse kan anmo-
de Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag om refusion for. Der
henvises i den forbindelse til bemærkningerne til lovforsla-
gets § 1, nr. 7.
Lovforslaget har derudover ingen administrative konsekven-
ser for borgerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer
Et udkast til lovforslag har i perioden den 6. september 2018
til den 28. september 2018 været sendt i høring hos følgende
myndigheder og organisationer m.v.:
Akademikerne, Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, AOF
Danmark, B-SOSU, Centralorganisationernes Fællesudvalg,
Daghøjskoleforeningen, Danmarks Evalueringsinstitut, Dan-
marks Fiskeriforening Producent Organisation, Danmarks
Statistik, Danmarks Vejlederforening, Dansk Arbejdsgiver-
forening, Dansk Byggeri, Dansk El-forbund, Dansk Center
for Undervisningsmiljø, Dansk Erhverv, Dansk Folkeoplys-
nings Samråd, Dansk Industri, Dansk Metal, Dansk Ung-
doms Fællesråd, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier –
Bestyrelserne, Danske Erhvervsskoler og Gymnasier – Le-
derne, Danske Forlag, Danske Handicaporganisationer,
Danske Landbrugsskoler, Danske Regioner, Danske SOSU-
skoler, Datatilsynet, Det Centrale Handicapråd, DOF, Er-
hvervsskolelederne, Erhvervsskolernes ElevOrganisation,
Fagligt Fælles Forbund, Finanssektorens Arbejdsgiverfor-
ening, Folkeligt Oplysnings Forbund, Fora, Forbundet af
Offentlige Ansatte, Foreningen af ledere ved danskuddan-
nelserne, Foreningen af tekniske og administrative tjeneste-
mænd, Foreningsfællesskabet Ligeværd, Forhandlingsfæl-
lesskabet, Forstanderkredsen for Produktionsskoler og Pro-
duktionshøjskoler, FSR – danske revisorer, Funktionærernes
og Tjenestemændenes Fællesråd, Gymnasieskolernes Lærer-
forening, HK/Kommunal, HK/Stat, Institut for Menneske-
rettigheder, KL, LandboUngdom, Landbrug & Fødevarer,
Landselevbestyrelsen for det pædagogiske område, Lands-
elevbestyrelsen for social- og sundhedsområdet, Landsorga-
nisationen i Danmark, Landssammenslutningen af Handels-
skoleelever, Lederforeningen for VUC, Lederne, LOF, Net-
værket for kostafdelinger, Rigsrevisionen, Rådet for de
Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU), Rådet
for Etniske Minoriteter, Rådet for Voksen- og Efteruddan-
nelse (VEU-Rådet), SMVdanmark, Studievalg Danmark,
Tekniq, Uddannelsesforbundet og UU Danmark.
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,
anfør »Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen. 82 mio. kr. i 2019, der forventes mod-
svaret af øgede udbetalinger af VEU-
godtgørelse og befordringstilskud.
Merudgifter på samlet ca. 3 mio. kr. til
systemtilpasninger i AUB og driftsudgif-
ter på ca. 0,25 mio. kr. årligt. Merudgift
dækker både private og offentlige ar-
bejdsgivere og håndteres uden forhøjelse
af arbejdsgiverbidrag.
Implementeringskonsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen. Ingen.
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen. 163 mio. kr. i 2019, der forventes mod-
svaret af øgede udbetalinger af VEU-
godtgørelse og befordringstilskud.
26
Merudgifter på samlet ca. 3 mio. kr. til
systemtilpasninger i AUB og driftsudgif-
ter på ca. 0,25 mio. kr. årligt, jf. angivel-
se ovenfor. Merudgift dækker både pri-
vate og offentlige arbejdsgivere og hånd-
teres uden forhøjelse af arbejdsgiverbi-
drag.
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen. Ingen.
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen. Ingen.
Miljømæssige konsekvenser Ingen. Ingen.
Forholdet til EU-retten
Er i strid med de fem principper
for implementering af erhvervsret-
tet EU-regulering /Går videre end
minimumskrav i EU-regulering
(sæt X)
JA NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det følger af § 2, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddan-
nelsesbidrag, at loven omfatter alle arbejdsgivere, der er om-
fattet af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Af § 2, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-
drag følger, at religiøse samfund, der er fritaget for afgifts-
pligt i medfør af § 2 a, stk. 1, nr. 1, i lov om afgift af lønsum
m.v., samt Julemærkefonden er undtaget fra lov om Ar-
bejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Undervisningsministeren
kan efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag fastsætte regler om fremgangsmåden ved
ansøgning om at blive undtaget fra loven.
Det foreslås, at henvisningen til stk. 1, nr. 1, i § 2 a i lov
om afgift af lønsum m.v. udgår af § 2, stk. 2, 1. pkt., i lov
om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Baggrunden for det foreslåede er, at der ved § 1, nr. 7, i
lov nr. 526 af 17. juni 2008 om ændring af lov om afgift af
lønsum m.v. (Afgiftsmæssig ligestilling mellem offentlig og
privat virksomhed m.v.) blev gennemført en ændring af § 2
a i lov om afgift af lønsum m.v., hvorved § 2 a, nr. 2, udgik
af loven. Herved fik § 2 a sin nuværende ordlyd, efter hvil-
ken skatteministeren kan bestemme, at religiøse samfund
omfattet af registreringspligten kan fritages for at betale af-
gift.
Der er med det foreslåede alene tale om en lovteknisk
konsekvensændring.
Til nr. 2
Det følger af § 2, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddan-
nelsesbidrag, at loven omfatter alle arbejdsgivere, der er om-
fattet af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Af § 2, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-
drag følger, at religiøse samfund, der er fritaget for afgifts-
pligt i medfør af § 2 a, stk. 1, nr. 1, i lov om afgift af lønsum
m.v., samt Julemærkefonden er undtaget fra lov om Ar-
bejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Undervisningsministeren
kan efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag fastsætte regler om fremgangsmåden ved
ansøgning om at blive undtaget fra loven. Bemyndigelsen er
benyttet til at udstede bekendtgørelse nr. 1257 af 1. novem-
ber 2013 om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Af bekendtgørelsens § 1, stk. 2, følger, at undtagelse gives
efter ansøgning og har virkning fra det kvartal, hvori Ar-
bejdsgivernes Uddannelsesbidrag modtager ansøgning med
dokumentation for, at fritagelse for afgiftspligt er meddelt i
medfør af § 2 a, nr. 1, i lov om afgift af lønsum m.v. Undta-
gelsen gælder indtil begyndelsen af det kvartal, hvori Ar-
bejdsgivernes Uddannelsesbidrag modtager meddelelse om,
at betingelsen for undtagelse ikke længere er opfyldt.
Det følger af § 18, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag, at alle arbejdsgivere, jf. lovens § 2, betaler
bidrag til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til dækning af
udgifter i medfør af kapitel 2 bortset fra § 5, stk. 2, og udgif-
ter i medfør af kapitel 2 a, 3, 4, 4 a og 5 b, herunder admini-
strationsudgifter. Bidraget efter 1. pkt. dækker endvidere ud-
viklings- og administrationsudgifter i medfør af kapitel 5 c
og 5 d og §§ 21 a-21 g og 26 b. Bidraget udgør 2.312 kr.
årligt pr. fuldtidsbeskæftiget i 2017-pris- og -lønniveau. Bi-
draget reguleres på finansloven for pris- og lønudviklingen
med 2 pct. tillagt den i § 3 i lov om en satsreguleringspro-
cent nævnte tilpasningsprocent. Beløbet afrundes til nærme-
ste hele kronebeløb.
I henhold til § 18, stk. 2, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag betaler alle arbejdsgivere, jf. lovens § 2,
årligt et bidrag på 339 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget til Arbejds-
givernes Uddannelsesbidrag i 2018-pris- og -lønniveau.
Fra og med 2022 vil alle arbejdsgivere årligt skulle betale
et bidrag på 537 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget til Arbejdsgiver-
27
nes Uddannelsesbidrag i 2018-pris- og –lønniveau, jf. § 1,
nr. 5, og § 5, stk. 2, i lov nr. 1693 af 26. december 2017.
Det følger videre af § 18, stk. 2, 2.-5. pkt., at bidraget re-
guleres på finansloven for pris- og lønudviklingen med 2
pct. tillagt den i § 3 i lov om en satsreguleringsprocent
nævnte tilpasningsprocent. Beløbet afrundes til nærmeste
hele kronebeløb. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag over-
fører kvartalsvis beløbet til Undervisningsministeriet til hel
eller delvis finansiering af godtgørelse m.v. ved deltagelse i
erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. § 15 b. Den
kvartalsvise overførsel finder sted senest den 30. januar, den
30. april, den 30. juli og den 30. oktober.
Når Arbejdsmarkedets Tillægspension modtager ATP-bi-
drag for en ansat, bliver der automatisk beregnet bidrag,
som opkræves via en fællesopkrævning fra Arbejdsmarke-
dets, herunder bidrag i henhold til § 18, stk. 1 og 2, i lov om
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
I henhold til lovens § 20, stk. 1, beregnes bidrag efter § 18
kvartalsvis på grundlag af de samlede bidrag, som Arbejds-
markedets Tillægspension har modtaget fra arbejdsgiveren i
en forudgående 3-måneders-periode. Regler om opkrævning
og betaling af bidrag, der indgår i en fælles opkrævning, er
fastsat i bekendtgørelse om fællesopkrævning af visse ar-
bejdsgiverbidrag mv., og regler om beregning af bidraget til
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag er fastsat i bekendtgø-
relse om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Bekendtgø-
relse om fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag mv.
er udstedt af beskæftigelsesministeren med hjemmel i bl.a. §
21, stk. 3, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og
efter indstilling fra bl.a. bestyrelsen for Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag. Bekendtgørelse om Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag er udstedt med hjemmel i § 2, stk. 2, § 5,
stk. 2, § 12 c, stk. 2, § 20, stk. 5, § 21, stk. 4, og § 22, stk. 2,
i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og efter ind-
stilling fra bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-
drag.
Det følger videre af lovens § 21 a, at alle arbejdsgivere, jf.
§ 2, der opfylder betingelsen i stk. 2, betaler et årligt merbi-
drag til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til dækning af
udgifter i medfør af kapitel 5 d og § 21 c, jf. dog § 21 b.
Merbidraget beregnes i overensstemmelse med § 21 a, stk.
3-10. Merbidraget opkræves første gang i 2019.
Det følger af lovens § 21 a, stk. 3, at en arbejdsgivers
samlede merbidrag opgøres på grundlag af forskellen på
måluddannelsesratioen og uddannelsesratioen opgjort i
praktikårselever multipliceret med merbidragssatsen. Merbi-
dragssatsen udgør i 2018-2020 27.000 kr. årligt pr. prakti-
kårselev.
Det følger af Wienerkonventionens artikel 23, at udsen-
derstater og repræsentationschefer skal være fritaget for alle
stats-, amts- eller kommuneskatter og afgifter på repræsenta-
tionens område, hvad enten denne ejes af udsenderstaten el-
ler er lejet, bortset fra sådanne, som udgør betaling for be-
stemte tjenesteydelser. Den omhandlede skattefrihed gælder
ikke afgifter og skatter, der ifølge modtagerstatens love måt-
te pålignes personer, med hvilke udsenderstaten eller repræ-
sentationschefen har indgået retshandler. Der henvises tilli-
ge til Wienerkonventionens artikel 3 om en diplomatisk re-
præsentations opgaver i kombination med artikel 25 om
modtagerstatens (her Danmarks) forpligtelse til at yde re-
præsentationen lettelser i sin opgavevaretagelse. Det kan
heraf udledes, at det er en krænkelse af repræsentationens
ret til at forvalte egne anliggender at pålægge repræsentatio-
nen varetagelse af en lokal erhvervsuddannelse. Tilsvarende
principper om privilegier og immuniteter fremgår af Dan-
marks værtsskabsaftaler med de internationale organisatio-
ner i Danmark, herunder FN’s og EU’s institutioner. Heraf
fremgår bl.a. en opremsning af de vilkår, der er nødvendige,
for at organisationerne kan udføre deres virke uafhængigt og
efter deres formålsbestemmelse i de lande, hvor de er belig-
gende.
Det foreslås, at der i § 2, stk. 2, efter 1. pkt. indsættes et
nyt punktum.
Efter det foreslåede § 2, stk. 2, 2. pkt., vil det fremgå ud-
trykkeligt af ordlyden, at endvidere diplomatiske repræsen-
tationer, konsulære repræsentationer med udsendte medar-
bejdere samt internationale organisationer er undtaget fra lo-
ven.
Det foreslåede har baggrund i, at der er opstået spørgsmål
om, hvorledes reglerne i lov om Arbejdsgivernes Uddannel-
sesbidrag skal forstås i forhold til de regler om privilegier og
immuniteter, der er fastsat for diplomatiske repræsentationer
m.v. På denne baggrund foreslås det derfor, at det skal frem-
gå udtrykkeligt af loven, at diplomatiske repræsentationer,
konsulære repræsentationer med udsendte medarbejdere
samt internationale organisationer er undtaget fra anvendel-
sesområdet i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Det foreslåede vil indebære, at der ikke beregnes og op-
kræves bidrag i henhold til lov om Arbejdsgivernes Uddan-
nelsesbidrag, uanset om Arbejdsmarkedets Tillægspension
modtager ATP-bidrag eller ej for de ansatte hos de pågæl-
dende diplomatiske repræsentationer, konsulære repræsenta-
tioner med udsendte medarbejdere samt internationale orga-
nisationer.
Det er efter forslaget Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag,
der foretager en vurdering af, hvorvidt en diplomatisk re-
præsentation m.v. er omfattet af Wienerkonventionen eller
værtskabsaftaler med herværende internationale organisatio-
ner ved afgørelsen om, hvorvidt repræsentationen m.v. er
undtaget fra lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Ved tvivlsspørgsmål bistår Udenrigsministeriet med afkla-
ring.
Det foreslåede vil indebære, at lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag udtrykkeligt afspejler Wienerkonventio-
nens artikel 23, jf. bekendtgørelse af Wienerkonventionen af
18. april 1961 om diplomatiske forbindelser samt de dertil
knyttede to fakultative protokoller af samme dato om er-
hvervelse af statsborgerret og om tvungen bilæggelse af tvi-
stigheder (BKI nr. 107 af 11. november 1968). Denne be-
stemmelse fastslår, at udsenderstaten og repræsentationsche-
fen skal være fritaget for alle stats-, amts- eller kommune-
skatter og afgifter på repræsentationens område, hvad enten
28
denne ejes af udsenderstaten eller er lejet, bortset fra sådan-
ne, som udgør betaling for bestemte tjenesteydelser. Den
omhandlede skattefrihed gælder ikke afgifter og skatter, der
ifølge modtagerstatens love måtte pålignes personer, med
hvilke udsenderstaten eller repræsentationschefen har indgå-
et retshandler. Det samme gør sig gældende i relation til
konsulære repræsentationer med udsendte medarbejdere
samt internationale organisationer, idet det foreslåede alene
vil indebære, at lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
udtrykkeligt afspejler Danmarks værtsskabsaftaler.
Det foreslåede berører ikke punkt 91 i bilag 2 til lov om
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, som således har sin
forbliven, dvs. at internationale organisationer som fx EU-
institutioner og udenlandske ambassader i Danmark fortsat
indgår i beregningen af fx uddannelsesratioen for det samle-
de arbejdsmarked i det praktikpladsafhængige AUB-bidrag.
Blot opkræves dette bidrag ikke hos diplomatiske repræsen-
tationer, konsulære repræsentationer med udsendte medar-
bejdere samt internationale organisationer.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 3, samt af-
snit 2.5 i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 3
Det følger af § 2, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddan-
nelsesbidrag, at loven omfatter alle arbejdsgivere, der er om-
fattet af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Af § 2, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-
drag følger, at religiøse samfund, der er fritaget for afgifts-
pligt i medfør af § 2 a, stk. 1, nr. 1, i lov om afgift af lønsum
m.v., samt Julemærkefonden er undtaget fra lov om Ar-
bejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Undervisningsministeren
kan efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag fastsætte regler om fremgangsmåden ved
ansøgning om at blive undtaget fra loven. Bemyndigelsen er
benyttet til at udstede bekendtgørelse nr. 1257 af 1. novem-
ber 2013 om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Af bekendtgørelsens § 1, stk. 2, følger, at undtagelse gives
efter ansøgning og har virkning fra det kvartal, hvori Ar-
bejdsgivernes Uddannelsesbidrag modtager ansøgning med
dokumentation for, at fritagelse for afgiftspligt er meddelt i
medfør af § 2 a, nr. 1, i lov om afgift af lønsum m.v. Undta-
gelsen gælder indtil begyndelsen af det kvartal, hvori Ar-
bejdsgivernes Uddannelsesbidrag modtager meddelelse om,
at betingelsen for undtagelse ikke længere er opfyldt.
Det foreslås at ændre § 2, stk. 2, 2. pkt., i lov om Arbejds-
givernes Uddannelsesbidrag, der bliver 3. pkt., således at or-
dene »efter 1. pkt« indsættes efter ordet »loven«
Det foreslåede er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 2,
og har baggrund i, at det ikke er hensigten med det foreslåe-
de nye § 2, stk. 2, 2. pkt., at diplomatiske repræsentationer,
konsulære repræsentationer med udsendte medarbejdere
samt internationale organisationer skal ansøge om at blive
fritaget fra loven.
Den foreslåede justering af bemyndigelsen til undervis-
ningsministeren vil indebære, at undervisningsministeren
som hidtil efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsgiver-
nes Uddannelsesbidrag kan fastsætte regler om fremgangs-
måden ved ansøgning fra religiøse samfund, der er fritaget
for afgiftspligt i medfør af lov om afgift af lønsum m.v.
samt fra Julemærkefonden om at blive undtaget fra loven.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 2, samt af-
snit 2.5 i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 4
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB) er en selve-
jende institution, der har til formål at finansiere og admini-
strere refusions- og tilskudsordninger, der skal medvirke til
at skaffe det fornødne antal praktikpladser for uddannelses-
søgende. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag bidrager end-
videre til finansiering af godtgørelse og befordringsudgifter
i henhold til lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved
deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse m.v.
samt udgifter til kost og logi i henhold til lov om arbejds-
markedsuddannelser m.v., jf. § 1, stk. 2, og § 15 b, stk. 1.
Det følger af § 3, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddan-
nelsesbidrag, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ledes af
en bestyrelse, der består af en formand og 16 andre medlem-
mer. Heraf udpeger Dansk Arbejdsgiverforening 5, Landsor-
ganisationen i Danmark 5, staten 1, kommunerne 1, regions-
rådene i forening 1, Funktionærernes og Tjenestemændenes
Fællesråd 1, Forhandlingsfællesskabet 1 og Centralorganisa-
tionernes Fællesudvalg 1.
Det foreslås, at »Landsorganisationen i Danmark 5,« i § 3,
stk. 1, 2. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
ændres til »Fagbevægelsens Hovedorganisation 6,«, og at
»Funktionærenes og Tjenestemændenes Fællesråd 1,« udgår
af bestemmelsen.
Forslaget har baggrund i, at Landsorganisationen (LO) og
Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF) den
13. april 2018 besluttede at fusionere til en ny, fælles hoved-
organisation med virkning fra den 1. januar 2019. De inte-
resser, som Landsorganisationen i Danmark og Funktionæ-
rernes og Tjenestemændenes Fællesråd varetager, varetages
hovedsagelig fremover af Fagbevægelsens Hovedorganisati-
on.
Forslaget vil indebære, at Fagbevægelsens Hovedorgani-
sation overtager udpegningsretten for henholdsvis Landsor-
ganisationen i Danmark og for Funktionærernes og Tjene-
stemændenes Fællesråd, således at Fagbevægelsens Hoved-
organisation udpeger 6 medlemmer til Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrags bestyrelse mod i dag henholdsvis 5 med-
lemmer (LO) og 1 medlem (FTF).
Fagbevægelsens Hovedorganisation vil på den baggrund
skulle udpege 6 medlemmer til bestyrelsen for resten af in-
deværende funktionsperiode. Den nuværende funktionsperi-
ode løber fra den 1. januar 2017 til og med den 31. decem-
ber 2019. Udpegningen sker efter de i loven fastsatte regler.
Med forslaget bibeholdes den nuværende fordeling af an-
tal udpegningsberettigede arbejdsgiver- og arbejdstagerorga-
nisationer til bestyrelsen.
29
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.6 i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 5
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB) er en selve-
jende institution, der har til formål at finansiere og admini-
strere refusions- og tilskudsordninger, der skal medvirke til
at skaffe det fornødne antal praktikpladser for uddannelses-
søgende. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag bidrager end-
videre til finansiering af godtgørelse og befordringsudgifter
i henhold til lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved
deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse m.v.
samt udgifter til kost og logi i henhold til lov om arbejds-
markedsuddannelser m.v., jf. § 1, stk. 2, og § 15 b, stk. 1.
Det følger af § 3, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddan-
nelsesbidrag, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ledes af
en bestyrelse, der består af en formand og 16 andre medlem-
mer. Heraf udpeger Dansk Arbejdsgiverforening 5, Landsor-
ganisationen i Danmark 5, staten 1, kommunerne 1, regions-
rådene i forening 1, Funktionærernes og Tjenestemændenes
Fællesråd 1, Forhandlingsfællesskabet 1 og Centralorganisa-
tionernes Fællesudvalg 1.
Det foreslås at ændre § 3, stk. 1, 2. pkt., i lov om Arbejds-
givernes uddannelsesbidrag, således at »regionsrådene i for-
ening« ændres til »Danske Regioner«.
Der er alene tale om en redaktionel navnekorrektion, idet
Danske Regioner også i dag udpeger det nævnte medlem til
bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.6 i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 6
Kapitel 2 a i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
har overskriften ”Refusion af udgifter til elevers ophold på
kostafdelinger”.
Det foreslås, at overskriften til kapitel 2 a ændres til »Ud-
gifter til elevers ophold på kostafdelinger«.
Det foreslåede er en følge af lovforslagets § 1, nr. 7, hvor-
efter det foreslås, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags
refusion af arbejdsgiveres udgifter til elevers kost- og logi-
ophold på kostafdelinger omlægges, således at Arbejdsgi-
vernes Uddannelsesbidrag afregner udgiften direkte med in-
stitutioner, der er godkendt til tilskud efter § 18 i lov om in-
stitutioner for erhvervsrettet uddannelse.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.4 i de almindelige be-
mærkninger samt bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr.
7.
Til nr. 7
Det følger af § 5 a, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
yder refusion til de arbejdsgivere nævnt i lovens § 2, som
har afholdt udgifter til elevers nødvendige eller aftalte op-
hold på kostafdelinger under skoleophold som led i en er-
hvervsuddannelse, jf. regler udstedt i medfør af § 49, stk. 3,
i lov om erhvervsuddannelser. Det er en betingelse for refu-
sion efter 1. pkt., at der mellem arbejdsgiver og elev er ind-
gået en uddannelsesaftale efter kapitel 7 i lov om erhvervs-
uddannelser.
Det følger af § 5 a, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag, at for elever under erhvervsuddannelse for
voksne, der er omfattet af § 66 y, stk. 1, nr. 1, i lov om er-
hvervsuddannelser, kan arbejdsgiveren tidligst opnå ret til
refusion efter stk. 1 fra det tidspunkt, hvor arbejdsgiveren
forinden har beskæftiget den pågældende på fuld tid i sam-
menhængende 3 måneder eller ved deltidsbeskæftigelse i en
sammenhængende periode, der svarer til 3 måneders fuld-
tidsbeskæftigelse.
Det følger af § 5 a, stk. 3, i lov om Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag, at hvis kollektive overenskomster om af-
holdelse af udgifter til elevers nødvendige eller aftalte op-
hold på kostafdelinger under skoleophold som led i en er-
hvervsuddannelse, jf. regler udstedt i medfør af § 49, stk. 3,
i lov om erhvervsuddannelser, findes inden for uddannelses-
området eller dele af uddannelsesområdet, skal de herom i
overenskomsten fastsatte ydelser udredes af alle arbejdsgi-
vere inden for området.
Efter § 5 a, stk. 4, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelses-
bidrag kan bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-
drag bestemme, at refusionsordningen finder anvendelse på
arbejdsgivere, der har afholdt udgifter til elevers nødvendige
eller aftalte ophold på kostafdelinger under skoleophold som
led i en uddannelse, som kan sidestilles med erhvervsuddan-
nelser, jf. § 4, stk. 1, såfremt eleven har ophold på en kostaf-
deling som nævnt i § 49, stk. 3, i lov om erhvervsuddannel-
ser. Sidestillede uddannelser er for tiden erhvervsfiskerud-
dannelsen og lokomotivføreruddannelsen, jf. 2, stk. 1, nr. 2,
i bekendtgørelse nr. 262 af 17. marts 2015 om udbetaling af
refusion for arbejdsgiveres udgifter ved elevers ophold på
kostafdelinger fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag fast-
sætter regler om betingelser for udbetaling af refusion og
om administration af ordningen, jf. § 5 a, stk. 5, i lov om Ar-
bejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Det følger videre af § 7 a, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag, at hvis en elev, herunder en elev under
erhvervsuddannelse for voksne, jf. kapitel 7 d i lov om er-
hvervsuddannelser, på grund af arbejdsgiverens konkurs,
virksomhedsophør eller dødsfald ikke har mulighed for at få
udbetalt overenskomstmæssig udgift til ophold på kostafde-
ling eller befordringsudgift, jf. lovens §§ 5 a, 6 og 7, udbeta-
ler Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag beløbet til eleven ef-
ter retningslinjer fastsat af bestyrelsen for Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag, jf. lovens § 15.
Det følger af lovens § 7 a, stk. 3, at bestyrelsen for Ar-
bejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan fastsætte nærmere ret-
ningslinjer for anmeldelse af krav i henhold til stk. 2, herun-
der frist for indgivelse af anmeldelse samt for dokumenta-
tion af kravet og udbetaling af pengene.
30
Bemyndigelserne i § 5 a, stk. 5, og § 7 a, stk. 3, er benyt-
tet til at udstede bekendtgørelse nr. 262 af 17. marts 2015
om udbetaling af refusion for arbejdsgiveres udgifter ved
elevers ophold på kostafdelinger fra Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag udbe-
taler automatisk refusion for kost- og logiophold til arbejds-
givere på grundlag af elektroniske indberetninger fra kostaf-
delinger i tilknytning til institutioner for erhvervsrettet ud-
dannelse, jf. nærmere bekendtgørelsens § 7. Efter § 7, stk. 1,
indberetter kostafdelingen elektronisk oplysninger til Ar-
bejdsgivernes Uddannelsesbidrag om elever optaget på ko-
stafdelingen med statstilskud, jf. § 18, stk. 2, i lov om insti-
tutioner for erhvervsrettet uddannelse, som følge af, at ele-
vens transporttid fra hjem til nærmeste skole er på mindst
fem kvarter og om elever, hvor skoleopholdet er aftalt mel-
lem elev og arbejdsgiver, og skolen ikke er nærmeste skole.
Kostafdelingen indberetter for hver elev den afholdte udgift
i forbindelse med elevens ophold på kostafdelingen og pe-
rioden for kostopholdet.
Det foreslås, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags refu-
sion af arbejdsgiveres udgifter til elevers kost- og logiop-
hold på kostafdelinger omlægges, så Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag fremadrettet afregner udgiften til elevers
ophold direkte med erhvervsskolernes kostafdeling. Lovfor-
slagets § 1, nr. 7 vil indebære, at Arbejdsgivernes Uddannel-
sesbidrag på visse betingelser vil skulle dække elevers ud-
gifter til ophold på kostafdelinger under skoleophold efter
reglerne i bekendtgørelse om optagelse på kostafdelinger og
om betaling for kost og logi ved institutioner for erhvervs-
rettet uddannelse, hvorefter elever skal betale for kost og lo-
gi, mens eleven bor på kostafdelingen.
Det foreslås, at § 5 a i lov om Arbejdsgivernes Uddannel-
sesbidrag nyaffattes.
Efter det foreslåede § 5 a, stk. 1, 1. pkt., vil Arbejdsgiver-
nes Uddannelsesbidrag skulle dække udgifter til elevers
nødvendige eller aftalte ophold på kostafdelinger under sko-
leophold som led i en erhvervsuddannelse, jf. regler udstedt
i medfør af § 49, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser.
Det er efter forslaget udgifter til elevers nødvendige eller
aftalte ophold på kostafdelinger under skoleophold som led i
en erhvervsuddannelse, Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
vil skulle dække. Dette er en videreførelse af gældende ret i
§ 5 a, stk. 1, 1. pkt. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil
imidlertid ikke som hidtil skulle behandle oplysninger om
elevers skoleophold, jf. nedenfor.
Det følger af det foreslåede § 5 a, stk. 1, 2. pkt., at det vil
være en betingelse for dækning af udgifter efter det foreslåe-
de 1. pkt., at der mellem arbejdsgiver og elev er indgået en
uddannelsesaftale efter kapitel 7 i lov om erhvervsuddannel-
ser.
Det vil efter forslaget være en betingelse, at der mellem
arbejdsgiver og elev er indgået en uddannelsesaftale efter
lov om erhvervsuddannelser, og at elevens ophold på kostaf-
delingen er nødvendigt for elevens gennemførelse af uddan-
nelsen, eller at opholdet finder sted, fordi arbejdsgiveren og
eleven har aftalt at vælge den pågældende skole, selv om
den ikke er nærmeste skole med den pågældende uddannel-
se. Det beløb, som Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil
kunne dække i denne sammenhæng, vil ikke kunne oversti-
ge det beløb, som skolen kan opkræve efter bekendtgørelsen
for elevens ophold på kostafdelingen. Der vil kun kunne
dækkes udgifter til kost og logi under skoleophold og der-
med ikke for ophold på kostafdelinger i praktikperioder.
Dækning af udgifter vil skulle ydes for ophold på kostafde-
linger, der er omfattet af regler, der er fastsat i medfør af §
49, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser, jf. § 18, stk. 2, i
lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.
Ophold på en kostafdeling vil skulle anses som nødven-
digt, når det følger af, at eleven er berettiget til optagelse på
kostafdeling med statstilskud som følge af, at elevens trans-
porttid fra hjem til nærmeste skole er på mindst fem kvarter.
Ophold på kostafdeling vil være aftalt, når eleven og ar-
bejdsgiveren har aftalt et skoleophold på en bestemt skole,
der ikke er nærmeste skole, i henhold til gældende regler i
lov om erhvervsuddannelser om frit skolevalg i erhvervsud-
dannelserne.
Forslaget svarer til det gældende § 5 a, stk. 1, 2. pkt.
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil imidlertid efter
forslaget ikke som hidtil skulle behandle oplysninger om,
hvorvidt der er indgået en uddannelsesaftale (og indholdet af
denne) mellem arbejdsgiver og elev til brug for sagsbehand-
lingen vedrørende dækning af udgifter til elevers nødvendi-
ge eller aftalte ophold på kostafdelinger under skoleophold
som led i en erhvervsuddannelse, jf. nedenfor.
Efter det foreslåede § 5 a, stk. 2, vil bestyrelsen for Ar-
bejdsgivernes Uddannelsesbidrag kunne bestemme, at ord-
ningen også finder anvendelse i forhold til udgifter til ele-
vers nødvendige eller aftalte ophold på kostafdelinger under
skoleophold som led i en uddannelse, som kan sidestilles
med erhvervsuddannelser, jf. lovens § 4, stk. 1, hvis eleven
har ophold på en kostafdeling som nævnt i regler udstedt i
medfør af § 49, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser. Side-
stillede uddannelser er som nævnt for tiden erhvervsfisker-
uddannelsen og lokomotivføreruddannelsen, jf. 2, stk. 1, nr.
2, i bekendtgørelse nr. 262 af 17. marts 2015 om udbetaling
af refusion for arbejdsgiveres udgifter ved elevers ophold på
kostafdelinger fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Forslaget er en videreførelse af § 5 a, stk. 4.
Efter det foreslåede § 5 a, stk. 3, vil institutioner, der er
godkendt til tilskud efter § 18 i lov om institutioner for er-
hvervsrettet uddannelse, skulle træffe afgørelse om, hvorvidt
elevens ophold er nødvendigt eller aftalt.
Det følger af § 18, stk. 1, i lov om institutioner for er-
hvervsrettet uddannelse, at undervisningsministeren kan yde
tilskud til kostafdelinger, hvis disse drives af en institution,
der er godkendt efter loven, eller af en anden selvejende in-
stitution og er bolig for deltagere i tilskudsberettigede ud-
dannelser.
Det følger af § 18, stk. 2, i lov om institutioner for er-
hvervsrettet uddannelse, at undervisningsministeren fastsæt-
ter regler om optagelse på kostafdelinger og om betaling for
kost og logi. Bemyndigelsen er benyttet til at udstede be-
31
kendtgørelse nr. 290 af 1. april 2009 om optagelse på kostaf-
delinger og om betaling for kost og logi ved institutioner for
erhvervsrettet uddannelse med senere ændringer.
Efter § 18, stk. 3, i lov om institutioner for erhvervsrettet
uddannelse, udgøres tilskud efter stk. 1 af taxametertilskud,
der ydes ud fra den enkelte kostafdelings antal kostårselever
og en takst pr. kostårselev. Taksterne pr. kostårselev fastsæt-
tes på de årlige finanslove for forskellige grupper af deltage-
re i uddannelse. Deltagere, der betaler fuld pris for benyttel-
se af kostafdelingen i henhold til regler fastsat efter stk. 2,
indgår ikke i tilskudsberegningen. Der kan derudover ydes
grundtilskud, der fastsættes på de årlige finanslove.
Undervisningsministeren er i § 18, stk. 4, i lov om institu-
tioner for erhvervsrettet uddannelse, bemyndiget til at fast-
sætte regler om opgørelse af kostårselever for forskellige
grupper af deltagere efter stk. 3. Bemyndigelsen er benyttet
til at udstede bekendtgørelse nr. 1298 af 25. november 2015
om tilskudsudbetaling m.v. til institutioner for erhvervsrettet
uddannelse m.v. med senere ændringer.
Det følger af § 27, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag, at klager over Arbejdsgivernes Uddannel-
sesbidrags eller Arbejdsmarkedets Tillægspensions afgørel-
ser efter loven, inden for en frist på 4 uger fra den dag, hvor
afgørelsen er meddelt, kan indbringes for det i henhold til
lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension § 28 nedsatte an-
kenævn. Afgørelser truffet af institutioner, der er godkendt
til tilskud efter § 18 i lov om institutioner for erhvervsrettet
uddannelse efter forslaget, vil således ikke være omfattet af
denne bestemmelse.
Det bemærkes, at elevers klagemulighed allerede efter
gældende ret er begrænset til klager over afgørelser om for-
sørgelsespligt efter § 7 i bekendtgørelse nr. 290 af 1. april
2009 om optagelse på kostafdelinger og om betaling for kost
og logi ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse med
senere ændringer. Efter bekendtgørelsens § 11, stk. 1, kan
sådanne klager indbringes for Undervisningsministeriet. Det
er ikke hensigten med nærværende forslag at udvide den ek-
sisterende klageadgang efter bekendtgørelsen.
Efter det foreslåede § 5 a, stk. 4, vil institutioner, der er
godkendt til tilskud efter § 18 i lov om institutioner for er-
hvervsrettet uddannelse, skulle anmode Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag om refusion for udgifter efter de foreslå-
ede stk. 1 og 2. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil in-
den udbetaling alene skulle efterprøve, om institutionen har
truffet afgørelse efter det foreslåede stk. 3.
Efter det foreslåede § 5 a, stk. 5, vil bestyrelsen for Ar-
bejdsgivernes Uddannelsesbidrag skulle fastsætte regler om
betingelser for dækning af udgifter efter de foreslåede stk. 1
og 2 og anden administration af ordningen, herunder at an-
modning om refusion indgives ved anvendelse af den digita-
le løsning, som Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil stille
til rådighed (digital selvbetjening), og at anmodninger, der
ikke indgives ved digital selvbetjening, vil kunne afvises af
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Det forventes, at bemyndigelsen vil blive udnyttet til at
etablere en obligatorisk digital løsning på Virk.dk, som in-
stitutionen vil skulle benytte til at anmode Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag om refusion af de udgifter, som instituti-
onen har haft i en given periode, og som opfylder betingel-
serne for refusion fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Institutionen vil skulle anmode om ét samlet beløb for en
konkret periode, fx månedsvis. Institutionen vil ikke skulle
angive detaljer om de konkrete kostophold i sin anmodning
om refusion fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (og der-
med heller ikke personoplysninger), da Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag ikke vil skulle kontrollere de beløb, som in-
stitutionen anmoder om at få refunderet. Institutionen vil
selv skulle kontrollere, at betingelserne er opfyldt for at få
refunderet kost og logi udgifterne fra Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag, herunder om der findes en gyldig uddan-
nelsesaftale. Denne kontrol varetages allerede i dag af insti-
tutionerne. Processen for at anmode om refusion af kost og
logi udgifter vil være den samme, som allerede i dag benyt-
tes af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til refusion af in-
stitutionernes udgifter til skolepraktikydelse. Institutionerne
er underlagt de krav om revision, som undervisningsministe-
ren har fastsat i bekendtgørelse nr. 956 af 6. juli 2017 om re-
vision og tilskudskontrol m.m. ved institutioner for er-
hvervsrettet uddannelse, almengymnasiale uddannelser og
almen voksenuddannelse m.v., og skal aflægge regnskab for
kost- og logiudgifterne til Undervisningsministeriet som en
del af institutionernes årsregnskab. Det forventes i den for-
bindelse, at den foreslåede bemyndigelse vil blive udnyttet
til at fastsætte regler om, at udbetalingen vil skulle baseres
på en revisorattesteret opgørelse.
Det bemærkes, at udgangspunktet i dansk ret er formfri-
hed ved henvendelser til offentlige myndigheder. Dette gæl-
der også ved henvendelser fra andre offentlige myndigheder.
Undervisningsministeriet finder anledning til i det konkrete
tilfælde at gøre undtagelse fra hovedreglen, hvilket også er i
overensstemmelse med kravene til institutioner på ministeri-
ets øvrige område i forbindelse med udbetaling af tilskud
el.lign. Den foreslåede obligatoriske digitale selvbetjenings-
løsning vil kun stille krav til de omhandlede institutioner og
således ikke til borgerne.
Med forslaget ophæves lovens § 5 a, stk. 2, hvorefter gæl-
der, at for elever under erhvervsuddannelse for voksne, der
er omfattet af § 66 y, stk. 1, nr. 1, i lov om erhvervsuddan-
nelser, kan arbejdsgiveren tidligst opnå ret til refusion fra
det tidspunkt, hvor arbejdsgiveren forinden har beskæftiget
den pågældende på fuld tid i sammenhængende 3 måneder
eller ved deltidsbeskæftigelse i en sammenhængende perio-
de, der svarer til 3 måneders fuldtidsbeskæftigelse. Efter for-
slaget ville der således ikke længere eksistere en særregel i
relation dækning af udgifter i forhold til denne gruppe af
elever (EUV1-elever). Det er derfor muligt, at Arbejdsgiver-
nes Uddannelsesbidrag vil kunne komme til at dække udgif-
ter til ophold, der i dag ikke er omfattet af den eksisterende
refusionsmulighed for arbejdsgiverne.
Med forslaget ophæves endvidere lovens § 5 a, stk. 3,
hvoraf følger, at såfremt kollektive overenskomster om af-
holdelse af udgifter til elevers nødvendige eller aftalte op-
hold på kostafdelinger under skoleophold som led i en er-
32
hvervsuddannelse, jf. regler udstedt i medfør af § 49, stk. 3,
i lov om erhvervsuddannelser, findes inden for uddannelses-
området eller dele af uddannelsesområdet, skal de herom i
overenskomsten fastsatte ydelser udredes af alle arbejdsgi-
vere inden for området. Den foreslåede ordning vil være
uafhængig af arbejdsgivernes betalingsforpligtelse i de bag-
vedliggende overenskomster, idet der med den foreslåede
ordning ikke vil opstå et refusionsspørgsmål i relation til ar-
bejdsgiverne. Det vil betyde, at en evt. regulering i kollekti-
ve overenskomster om afholdelse af udgifter til elevers nød-
vendige eller aftalte ophold på kostafdelinger under skole-
ophold som led i en erhvervsuddannelse, inden for uddan-
nelsesområdet eller dele af uddannelsesområdet, vil være
den foreslåede ordning uvedkommende. Det bemærkes for
god ordens skyld, at i det omfang lovens § 5 a, stk. 3, sam-
menholdt med eksisterende overenskomster ikke dækker he-
le det danske arbejdsmarked, vil den nye ordning potentielt
dække flere erhvervsuddannelseselever end den eksisterende
ordning.
Det bemærkes, at forslaget vil indebære en lettelse af de
administrative byrder for erhvervslivet, idet ordningen vil
fritage arbejdsgiverne for administration i forbindelse med
elevers kostophold.
Hertil kommer, at den foreslåede ordning vil betyde, at in-
stitutionerne i stedet for at skulle indberette et beløb til Ar-
bejdsgivernes Uddannelsesbidrag for hvert kostophold vil
kunne nøjes med at sende en samlet anmodning om refusion
til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag for de kost- og logi-
ophold, som kostafdelingen har haft i en given periode, der
opfylder betingelserne for refusion fra Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag.
Institutionerne kontrollerer allerede i dag, om et kostop-
hold opfylder betingelserne for refusion fra Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag.
Lovforslaget vil ikke indebære ændringer i de gældende
regler om, hvilke elever der kan optages på kostafdelinger
ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse, om elevens
betalingsforpligtelse og de fastsatte regler om størrelsen af
betalingen for kost og logi. Lovforslaget vil heller ikke ænd-
re på, hvilke typer af udgifter, som Arbejdsgivernes Uddan-
nelsesbidrag vil skulle dække.
Det foreslås i lovforslagets § 5, stk. 3, at omlægningen vil
skulle træde i kraft den 1. juli 2019. Det foreslås i den for-
bindelse i lovforslagets § 5, stk. 6, at den foreslåede affattel-
se af § 5 a i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ikke
vil finde anvendelse for ophold på kostafdeling, der er påbe-
gyndt før den 1. juli 2019, og at den hidtil gældende bestem-
melse i § 5 a i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
fortsat vil skulle finde anvendelse for sådanne ophold. Det
foreslås tillige, at den foreslåede ændring af § 7 a, stk. 1, i
lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ikke vil finde
anvendelse for overenskomstmæssige udgifter til ophold på
kostafdeling, som er påbegyndt før den 1. juli 2019, og at
den hidtil gældende bestemmelse i § 7 a, stk. 1, i lov om Ar-
bejdsgivernes Uddannelsesbidrag fortsat vil skulle finde an-
vendelse for sådanne udgifter.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.4 i de almindelige be-
mærkninger samt bemærkningerne til lovforslagets § 5, stk.
3 og 6.
Til nr. 8
Det følger af § 7 a, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag, at hvis en elev, herunder en elev under er-
hvervsuddannelse for voksne, jf. kapitel 7 d i lov om er-
hvervsuddannelser, på grund af arbejdsgiverens konkurs,
virksomhedsophør eller dødsfald ikke har mulighed for at få
udbetalt overenskomstmæssig udgift til ophold på kostafde-
ling eller befordringsudgift, jf. §§ 5 a, 6 og 7, udbetaler Ar-
bejdsgivernes Uddannelsesbidrag beløbet til eleven efter ret-
ningslinjer fastsat af bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddan-
nelsesbidrag, jf. § 15.
Det foreslås, at ordene »udgift til ophold på kostafdeling
eller befordringsudgift, jf. §§ 5 a, 6 og 7,« i § 7 a, stk. 1, i
lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ændres til orde-
ne »befordringsudgift, jf. §§ 6 og 7,«.
Forslaget er en konsekvens af § 1, nr. 7, hvorefter det
foreslås, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags refusion af
arbejdsgiveres udgifter til elevers kost- og logiophold på ko-
stafdelinger omlægges, således at Arbejdsgivernes Uddan-
nelsesbidrag afregner udgiften direkte med institutioner, der
er godkendt til tilskud efter § 18 i lov om institutioner for er-
hvervsrettet uddannelse.
Den foreslåede justering af § 7 a, stk. 1, vil indebære, at
det ikke længere vil være muligt for Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag at kunne udbetale den overenskomstmæssi-
ge arbejdsgiverudgift til elevens nødvendige eller aftalte op-
hold på kostafdeling direkte til eleven, såfremt det på grund
af arbejdsgivers konkurs, virksomhedsophør eller død ikke
er muligt for eleven at få udbetalt ydelsen til opholdet på ko-
stafdelingen under det pågældende skoleophold i en er-
hvervsuddannelse.
Det foreslås i lovforslagets § 5, stk. 3, at omlægningen vil
skulle træde i kraft den 1. juli 2019. Det foreslås i den for-
bindelse i lovforslagets § 5, stk. 6, at den foreslåede affattel-
se af § 5 a i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ikke
vil finde anvendelse for ophold på kostafdeling, der er påbe-
gyndt før den 1. juli 2019, og at den hidtil gældende bestem-
melse i § 5 a i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
fortsat vil skulle finde anvendelse for sådanne ophold. Det
foreslås tillige, at den foreslåede ændring af § 7 a, stk. 1, i
lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ikke vil finde
anvendelse for overenskomstmæssige udgifter til ophold på
kostafdeling, som er påbegyndt før den 1. juli 2019, og at
den hidtil gældende bestemmelse i § 7 a, stk. 1, i lov om Ar-
bejdsgivernes Uddannelsesbidrag fortsat vil skulle finde an-
vendelse for sådanne udgifter.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.4 i de almindelige be-
mærkninger samt bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 7
og § 5, stk. 3 og 6.
Til nr. 9
33
Det følger af § 15 h, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til
arbejdsgivere omfattet af loven § 2 i overensstemmelse med
stk. 2-5 og regler fastsat i medfør af § 21 f, stk. 3, yder en
bonus pr. praktikårselev, jf. § 15 g, stk. 3, med uddannelses-
aftale inden for uddannelser, der er oprettet i medfør af lov
om erhvervsuddannelser, og uddannelser, der er godkendt i
medfør af § 21 f, stk. 4.
Det foreslås, at henvisningen til stk. 2-5 i § 15 h, stk. 1, i
lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ændres til stk.
2-4.
Det foreslåede er alene en konsekvens af lovforslagets § 1,
nr. 10, hvorved § 15 h, stk. 4, foreslås ophævet.
Til nr. 10
Det følger af § 15 h, stk. 4, i lov om Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag, at der ved erhvervsuddannede årsværk for-
stås en eller flere medarbejdere, som har en erhvervsuddan-
nelse som den højest fuldførte uddannelse, jf. dog § 21 a,
stk. 7 og 8, og som tilsammen har en beskæftigelsesgrad,
der svarer til én persons fuldtidsarbejde i 1 helt kalenderår.
Erhvervsuddannelse som højest fuldførte uddannelse efter 1.
pkt. omfatter ikke skolebaseret uddannelse uden praktik i en
virksomhed. Alle erhvervsuddannede medarbejdere, herun-
der ikkefuldtidsbeskæftigede, indgår med deres respektive
beskæftigelsesgrad i beregningen af virksomhedens samlede
antal erhvervsuddannede årsværk. Beskæftigelsesgraden ud-
regnes på grundlag af arbejdsgivernes ATP-bidrag.
Lovens § 15 h, stk. 4, benyttes ved beregningen af merbi-
drag efter lovens § 21 a, tilskud efter lovens § 21 c og un-
derskud efter lovens § 21 e samt i relation til AUB’s register
efter lovens § 26 b.
Bestemmelsen benyttes ikke længere til beregningen af
praktikbonus efter § 15 h, hvorfor det af lovtekniske hensyn
foreslås, at § 15 h, stk. 4, i lov om Arbejdsgivernes Uddan-
nelsesbidrag ophæves.
Det foreslåede skal ses i sammenhæng med lovforslagets
§ 1, nr. 21, hvorved det foreslås, at definitionen på erhvervs-
uddannede årsværk i stedet indsættes med samme ordlyd
som i den gældende bestemmelse i en ny § 21 h i lov om Ar-
bejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets
§ 1, nr. 21.
Til nr. 11
Det følger af § 15 g, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til
arbejdsgivere omfattet af lovens § 2 i overensstemmelse
med stk. 2-5 og regler fastsat i medfør af § 21 f, stk. 3, yder
en bonus pr. praktikårselev, jf. stk. 3, med uddannelsesaftale
inden for uddannelser, der er oprettet i medfør af lov om er-
hvervsuddannelser, og uddannelser, der er godkendt i med-
før af § 21 f, stk. 4.
Det følger af lovens § 15 g, stk. 2, at der alene kan ydes
bonus for uddannelsesaftaler inden for de uddannelser, der
er omfattet af stk. 4.
Det følger af lovens § 15 g, stk. 3, at en praktikårselev
svarer til en elev i en uddannelsesaftale af 1 kalenderårs va-
righed. Uddannelsesaftaler i henhold til § 66 f, stk. 1, og §
66 r, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser indgår ikke i be-
regningen af praktikårselever. Alene kalenderdage i bonus-
året indgår i beregningen af praktikårselever, der kan udløse
bonus. Bonusåret er perioden fra den 1. januar til og med
den 31. december i det kalenderår, hvor der optjenes bonus.
Efter § 15 g, stk. 4, i lov om Arbejdsgivernes Uddannel-
sesbidrag foretages der i året efter bonusåret en opgørelse af,
hvilke fordelsuddannelser der kan udløse bonus for bonus-
året. Det er alene uddannelserne på listen over fordelsuddan-
nelser for bonusåret, som undervisningsministeren godken-
der og offentliggør, jf. § 15 i, der indgår i opgørelsen. Føl-
gende betingelser skal være opfyldt: 1) Andelen af uddan-
nelsesaktive elever, som har kvalificeret sig til at påbegynde
hovedforløbet på fordelsuddannelsen, og som efter 3 måne-
der ikke har indgået en uddannelsesaftale med en arbejdsgi-
ver, må ikke overstige 10 pct. i bonusåret. 2) Andelen af ele-
ver i skolepraktik på fordelsuddannelsen må ikke overstige
15 pct. af omfanget af praktik og skolepraktik for samtlige
elever på fordelsuddannelsen i bonusåret.
Det følger af lovens § 15 g, stk. 5, at bonus pr. praktikårs-
elev beregnes forholdsmæssigt af en pulje på 20 mio. kr.,
som divideres med det samlede antal bonusudløsende prak-
tikårselever i bonusåret. Bonus kan maksimalt udgøre 5.000
kr. pr. praktikårselev.
Efter lovens § 15 i, stk. 1, godkender undervisningsmini-
steren, hvilke uddannelser oprettet i medfør af lov om er-
hvervsuddannelser og hvilke uddannelser godkendt i medfør
af § 21 f, stk. 4, der i det kommende kalenderår er fordel-
suddannelser, på baggrund af ansøgninger fra arbejdsgiver-
nes brancheorganisationer og på baggrund af forholdet mel-
lem efterspørgslen efter og udbuddet af faglært arbejdskraft.
Godkendte fordelsuddannelser forbliver fordelsuddannelser,
så længe de opfylder betingelserne i § 15 g, stk. 4, og regler
udstedt i medfør af § 21 f, stk. 4, 2. pkt., eller indtil uddan-
nelsen efter høring af arbejdsgivernes brancheorganisationer
ophører med at være fordelsuddannelse det førstkommende
kalenderår.
Undervisningsministeren offentliggør årligt en revideret
liste over godkendte fordelsuddannelser på Undervisnings-
ministeriets hjemmeside, jf. lovens § 15 i, stk. 2.
Det foreslås, at § 15 i, stk. 1, 2. pkt., i lov om Arbejdsgi-
vernes Uddannelsesbidrag ophæves. Forslaget har baggrund
i, at bestemmelsen kan skabe usikkerhed omkring status for
de udpegede fordelsuddannelser, som ved senest opgjorte
bonusår viser sig ikke at udløse bonus efter lovens § 15 g,
stk. 4. Det skyldes, at der er en tidsmæssig forskydning mel-
lem udpegning af fordelsuddannelser for et kalenderår og
beregning af fordelsbonus, hvilket først sker medio det ef-
terfølgende år. Den gældende bestemmelse kan således ikke
få virkning efter sit indhold, hvorfor den foreslås ophævet.
34
Undervisningsministerens godkendelse af fordelsuddan-
nelser vil fortsat skulle ske efter det gældende § 15 i, stk. 1,
1. pkt., hvorefter ministeren godkender, hvilke uddannelser
oprettet i medfør af lov om erhvervsuddannelser og hvilke
uddannelser godkendt i medfør af § 21 f, stk. 4, i lov om Ar-
bejdsgivernes Uddannelsesbidrag, der i det kommende ka-
lenderår er fordelsuddannelser, på baggrund af ansøgninger
fra arbejdsgivernes brancheorganisationer og på baggrund af
forholdet mellem efterspørgslen efter og udbuddet af faglært
arbejdskraft.
Det bemærkes i sammenhæng hermed, at det kun er natur-
ligt, at det vil kræve en særlig veldokumenteret forventning
om, at en fordelsuddannelse, der det seneste år (in casu
2017) ikke levede op til bonusbetingelserne (in casu ved op-
gørelsen i 2018), fremadrettet vil kunne leve op til betingel-
serne, for at uddannelsen kan komme med på listen over for-
delsuddannelser for det kommende kalenderår (in casu
2019) efter det gældende § 15 i, stk. 1, 1. pkt.
Det bemærkes, at hele kapitel 5 d i lov om Arbejdsgiver-
nes Uddannelsesbidrag med lovforslagets § 1, nr. 12, fore-
slås nyaffattet for 2022 og frem. Nyaffattelsen vil indebære,
at den foreslåede ændring af lovens § 15 i ikke tidsbegræn-
ses.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets
§ 1, nr. 12 og § 5, stk. 4.
Til nr. 12
Ved § 1, nr. 3, i lov nr. 1693 af 26. december 2017 om
ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov
om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i er-
hvervsrettet voksen- og efteruddannelse og lov om statens
voksenuddannelsesstøtte (Nedsættelse af VEU-bidrag, for-
bedret praktikbonus til arbejdsgivere og forhøjelse af VEU-
godtgørelse og Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU)
m.v.) blev kapitel 5 d i lov om Arbejdsgivernes Uddannel-
sesbidrag affattet for den 1. januar 2022 og frem, jf. § 5, stk.
2, i lov nr. 1693 af 26. december 2017. Kapitel 5 d som af-
fattet ved § 1, nr. 3, i lov nr. 1693 af 26. december 2017, in-
deholder §§ 15 g-i.
Det følger af § 15 g, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag, som affattet ved § 1, nr. 3, i lov nr. 1693 af
26. december 2017, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
til arbejdsgivere omfattet af lovens § 2 i overensstemmelse
med stk. 2-5 og regler fastsat i medfør af § 21 f, stk. 3, yder
en bonus pr. praktikårselev, jf. stk. 3, med uddannelsesaftale
inden for uddannelser, der er oprettet i medfør af lov om er-
hvervsuddannelser, og uddannelser, der er godkendt i med-
før af § 21 f, stk. 4.
Det følger af § 15 g, stk. 2, at der alene kan ydes bonus for
uddannelsesaftaler inden for de uddannelser, der er omfattet
af stk. 4.
Efter § 15 g, stk. 3, svarer en praktikårselev til en elev i en
uddannelsesaftale af 1 kalenderårs varighed. Uddannelsesaf-
taler i henhold til § 66 f, stk. 1, og § 66 r, stk. 3, i lov om
erhvervsuddannelser indgår ikke i beregningen af praktikår-
selever. Alene kalenderdage i bonusåret indgår i beregnin-
gen af praktikårselever, der kan udløse bonus. Bonusåret er
perioden fra den 1. januar til og med den 31. december i det
kalenderår, hvor der optjenes bonus.
Det følger af § 15 g, stk. 4, at der i året efter bonusåret
foretages en opgørelse af, hvilke fordelsuddannelser der kan
udløse bonus for bonusåret. Det er alene uddannelserne på
listen over fordelsuddannelser for bonusåret, som undervis-
ningsministeren godkender og offentliggør, jf. § 15 i, der
indgår i opgørelsen. Følgende betingelser skal være opfyldt:
1) Andelen af uddannelsesaktive elever, som har kvalificeret
sig til at påbegynde hovedforløbet på fordelsuddannelsen,
og som efter 3 måneder ikke har indgået en uddannelsesafta-
le med en arbejdsgiver, må ikke overstige 10 pct. i bonus-
året. 2) Andelen af elever i skolepraktik på fordelsuddannel-
sen må ikke overstige 15 pct. af omfanget af praktik og sko-
lepraktik for samtlige elever på fordelsuddannelsen i bonus-
året.
Det følger af § 15 g, stk. 5, at bonus pr. praktikårselev be-
regnes forholdsmæssigt af en pulje på 20 mio. kr., som divi-
deres med det samlede antal bonusudløsende praktikårsele-
ver i bonusåret. Bonus kan maksimalt udgøre 5.000 kr. pr.
praktikårselev.
Det følger af § 15 h, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag, som affattet ved § 1, nr. 3, i lov nr. 1693 af
26. december 2017, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
til arbejdsgivere omfattet af lovens § 2 i overensstemmelse
med stk. 2-5 og regler fastsat i medfør af § 21 f, stk. 3, yder
en bonus pr. praktikårselev, jf. § 15 g, stk. 3, med uddannel-
sesaftale inden for uddannelser, der er oprettet i medfør af
lov om erhvervsuddannelser, og uddannelser, der er god-
kendt i medfør af § 21 f, stk. 4.
Det følger af § 15 h, stk. 2, at det er en betingelse for ret-
ten til bonus, at arbejdsgiveren i bonusåret har en måluddan-
nelsesratio i henhold til § 21 a. Det er endvidere en betingel-
se, at arbejdsgiverens uddannelsesratio i bonusåret er højere
end arbejdsgiverens måluddannelsesratio.
Efter § 15 h, stk. 3, ydes bonus for merbeskæftigelse målt
i praktikårselever, som den pågældende arbejdsgiver har
haft i bonusåret i perioden fra den 1. januar til og med den
31. december, der overstiger gennemsnittet af den pågæl-
dende arbejdsgivers samlede antal praktikårselever i de fore-
gående 3 år. For en arbejdsgiver, der har oprettet sin virk-
somhed i et af de 3 foregående år, udregnes gennemsnittet
som en forholdsmæssig del af det antal praktikårselever,
som arbejdsgiveren har haft i de år, hvor virksomheden har
eksisteret.
Det følger af § 15 h, stk. 4, at der ved erhvervsuddannede
årsværk forstås en eller flere medarbejdere, som har en er-
hvervsuddannelse som den højest fuldførte uddannelse, jf.
dog § 21 a, stk. 7 og 8, og som tilsammen har en beskæfti-
gelsesgrad, der svarer til én persons fuldtidsarbejde i 1 helt
kalenderår. Erhvervsuddannelse som højest fuldførte uddan-
nelse efter 1. pkt. omfatter ikke skolebaseret uddannelse
uden praktik i en virksomhed. Alle erhvervsuddannede med-
arbejdere, herunder ikkefuldtidsbeskæftigede, indgår med
deres respektive beskæftigelsesgrad i beregningen af virk-
35
somhedens samlede antal erhvervsuddannede årsværk. Be-
skæftigelsesgraden udregnes på grundlag af arbejdsgivernes
ATP-bidrag.
Det følger af § 15 h, stk. 5, at bonus pr. praktikårselev be-
regnes forholdsmæssigt af en pulje på 20 mio. kr., som divi-
deres med det samlede antal bonusudløsende praktikårsele-
ver i bonusåret. Bonus kan maksimalt udgøre 15.000 kr. pr.
praktikårselev.
Det følger af § 15 i, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag, som affattet ved § 1, nr. 3, i lov nr. 1693 af
26. december 2017, at undervisningsministeren godkender,
hvilke uddannelser oprettet i medfør af lov om erhvervsud-
dannelser og hvilke uddannelser godkendt i medfør af § 21
f, stk. 4, der i det kommende kalenderår er fordelsuddannel-
ser, på baggrund af ansøgninger fra arbejdsgivernes bran-
cheorganisationer og på baggrund af forholdet mellem efter-
spørgslen efter og udbuddet af faglært arbejdskraft. God-
kendte fordelsuddannelser forbliver fordelsuddannelser, så
længe de opfylder betingelserne i § 15 g, stk. 4, og regler
udstedt i medfør af § 21 f, stk. 4, 2. pkt., eller indtil uddan-
nelsen efter høring af arbejdsgivernes brancheorganisationer
ophører med at være fordelsuddannelse det førstkommende
kalenderår.
Det følger af § 15 i, stk. 2, at undervisningsministeren år-
ligt offentliggør en revideret liste over godkendte fordelsud-
dannelser på Undervisningsministeriets hjemmeside.
Af lovtekniske årsager foreslås der foretaget en nyaffattel-
se af hele kapitel 5 d i lov om Arbejdsgivernes Uddannelses-
bidrag for 2022 og frem. Det er dog alene den foreslåede af-
fattelse af § 15 h, stk. 1 og 4, og § 15 i, stk. 1, der vil inde-
bære ændringer i forhold til det vedtagne kapitel 5 d i lov
om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, som affattet ved
lov nr. 1693 af 26. december 2017. Dette skyldes, at lovfor-
slagets § 1, nr. 12, vil indebære, at ændringerne i lovforsla-
gets § 1, nr. 9-11, overføres til ordningen for 2022 og frem,
dvs. at de foreslåede ændringer i lovforslagets § 1, nr. 9-11,
ikke tidsbegrænses.
Det foreslås at indsætte en ny § 15 g i lov om Arbejdsgi-
vernes Uddannelsesbidrag vedrørende bonus til arbejdsgive-
re, der tager elever inden for fordelsuddannelserne.
Det foreslås i § 15 g, stk. 1, at Arbejdsgivernes Uddannel-
sesbidrag i overensstemmelse med de foreslåede stk. 2-5 og
regler fastsat i medfør af § 21 f, stk. 3, yder en bonus til ar-
bejdsgivere omfattet af § 2 i lov om Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag pr. praktikårselev med uddannelsesaftale
inden for uddannelser oprettet i medfør af lov om erhvervs-
uddannelser samt uddannelser, der er godkendt i medfør af §
21 f, stk. 4.
I relation til henvisningen til lovens § 21 f, stk. 3, følger
det af denne bestemmelse, at bestyrelsen for Arbejdsgiver-
nes Uddannelsesbidrag bl.a. kan fastsætte nærmere regler
om opkrævning og udbetaling efter stk. 1 og 2, herunder i
nødvendigt omfang praktiske og administrative betingelser i
relation til uddannelser, som godkendes efter stk. 4, samt om
administration af de omfattede ordninger i øvrigt. Der kan
herunder fastsættes regler om beregning af bonus efter § 15
g og gennemsnit efter § 15 h. Der kan endvidere fastsættes
regler om udsættelse af mindre opkrævnings- og udbeta-
lingsbeløb til senere efterregulering samt om tilbagebeta-
ling, modregning og afskæring. I relation til henvisningen til
§ 21 f, stk. 4, følger det af denne bestemmelse, at undervis-
ningsministeren efter anmodning fra de relevante brancheor-
ganisationer kan godkende, at uddannelsesaftaler inden for
uddannelser sidestillet med erhvervsuddannelser, jf. § 4, stk.
1, bortset fra farmakonomuddannelsen kan indgå i det sam-
lede kompleks af ordninger efter stk. 1 med de retsvirknin-
ger, der for disse ordninger i øvrigt følger af lov om Ar-
bejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Bemyndigelsen i § 21 f,
stk. 3, er benyttet til at udstede bekendtgørelse nr. 1427 af
27. november 2017 om praktikpladsafhængigt AUB-bidrag.
Undervisningsministeren har ikke benyttet kompetencen ef-
ter § 21 f, stk. 4.
Der vil med henvisningen til lovens § 2 alene kunne ydes
bonus til arbejdsgivere omfattet af loven.
Det foreslås i § 15 g, stk. 2, at der alene ydes bonus for
uddannelsesaftaler inden for de uddannelser, der er fordel-
suddannelser omfattet af det foreslåede stk. 4, hvori opstilles
betingelser for bonus. Det følger endvidere af § 21 f, stk. 4,
at undervisningsministeren efter anmodning fra de relevante
brancheorganisationer kan godkende, at uddannelsesaftaler
inden for uddannelser sidestillet med erhvervsuddannelser,
jf. § 4, stk. 1, bortset fra farmakonomuddannelsen kan indgå
i det samlede kompleks af ordninger efter § 21 f, stk. 1 med
de retsvirkninger, der for disse ordninger i øvrigt følger af
lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Det foreslåede vil indebære, at de uddannelser, der ikke er
godkendt som fordelsuddannelser, men som i øvrigt opfyl-
der de fastsatte betingelser, ikke vil kunne udløse bonus.
Det foreslåede § 15 g, stk. 3, fastlægger, at en praktikårs-
elev svarer til en elev i en uddannelsesaftale af et kalender-
års varighed. Praktikårselev er et begreb, som foreslås an-
vendt til at beskrive uddannelsesaftalernes volumen. Det er
således et beregningsteknisk begreb, der omsætter varighe-
den af en eller flere elevers uddannelsesaftaler til et helårs-
udtryk. Ved at omsætte uddannelsesaftaler af forskellig va-
righed til et helårsbegreb kan man foretage en tværgående
sammenligning af arbejdsgiveres uddannelsesindsats. Be-
grebet blev indført ved § 1, nr. 2, i lov nr. 1747 af 27. de-
cember 2016, og finder allerede anvendelse i relation til den
midlertidige, statslige fordelsbonus efter lovens § 15 e og
fordelsbonus efter lovens § 15 g, som affattet ved § 1, nr. 2,
i lov nr. 1693 af 26. december 2017.
Det foreslås, at praktikårselever vil blive opgjort ved at se
på antallet af dage i et kalenderår, som en uddannelsesafta-
les varighed dækker, dvs. er i kraft, herunder også omfattede
skoleperioder. Bonusåret er efter forslaget perioden fra den
1. januar til og med den 31. december i det kalenderår, hvor
der optjenes bonus.
Eksempel: Ansætter en virksomhed en elev i en ordinær
uddannelsesaftale, der træder i kraft den 1. oktober 2019, vil
eleven efter forslaget indgå i virksomhedens praktikårselev-
beregning for 2019 med (31 dage + 30 dage + 31 dage) =
36
92/365 = 0,25 praktikårselever. Ansætter virksomheden to
elever i ordinær aftale fra den 1. oktober 2019, vil disse to
elever tilsammen udløse (0,25+0,25) = 0,5 praktikårselever.
Det foreslås endvidere, at uddannelsesaftaler i henhold til
§ 66 f, stk. 1, og § 66 r, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser
ikke indgår i beregningen af praktikårselever, dvs. at disse
uddannelsesaftaler ikke vil kunne udløse bonus. Det følger
af § 66 f, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser, at en skole-
praktikelevs praktikuddannelse i en virksomhed, jf. lovens §
66 d, stk. 2, finder sted på grundlag af en uddannelsesaftale
mellem virksomheden og eleven om en delvis praktikuddan-
nelse, hvis eleven skal deltage i virksomhedens produktion
m.v. Af § 66 r, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser følger,
at for en elev i produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse
finder eventuel praktikuddannelse i en virksomhed i uddan-
nelsens hovedforløb sted på grundlag af en uddannelsesafta-
le mellem virksomheden og eleven om en delvis praktikud-
dannelse, hvis eleven skal deltage i virksomhedens produk-
tion m.v. Baggrunden for forslaget er, at bonusordningen ik-
ke skal understøtte aktivitet i skolepraktik.
Det foreslås i § 15 g, stk. 4, at der i året efter bonusåret
foretages en opgørelse af, hvilke fordelsuddannelser der kan
udløse bonus for bonusåret. Det vil alene være uddannelser-
ne på den liste over fordelsuddannelser for bonusåret, som
undervisningsministeren godkender og offentliggør efter
den foreslåede § 15 i, der indgår i opgørelsen af bonus. Det
foreslås i den forbindelse, at den enkelte fordelsuddannelse
kan udløse bonus, hvis uddannelsen opfylder følgende betin-
gelser:
1) Andelen af uddannelsesaktive elever, som har kvalifi-
ceret sig til at påbegynde hovedforløbet på fordelsuddannel-
sen, og som efter tre måneder ikke har indgået en uddannel-
sesaftale med en arbejdsgiver, må ikke overstige 10 pct. i
bonusåret.
2) Andelen af elever i skolepraktik på fordelsuddannelsen
må ikke overstige 15 pct. af omfanget af praktik og skole-
praktik for samtlige elever på fordelsuddannelsen i bonus-
året.
Det bemærkes, at opgørelsen af de fordelsuddannelser, der
kan udløse bonus, vil blive foretaget i samarbejde mellem
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og Styrelsen for It og
Læring.
Ved uddannelsesaktive elever, jf. det foreslåede § 15 g,
stk. 4, nr. 1, forstås elever, som tre måneder efter færdiggø-
relsen af grundforløbets anden del enten er i uddannelsesaf-
tale, skolepraktik eller er aktivt praktikpladssøgende. Elever,
som tre måneder efter færdiggørelsen af grundforløbets an-
den del hverken er i uddannelsesaftale, skolepraktik eller er
aktivt praktikpladssøgende, indgår således ikke i opgørelsen.
Andelen af uddannelsesaktive elever, jf. det foreslåede nr.
1, som har kvalificeret sig til at påbegynde hovedforløbet på
fordelsuddannelsen, og som efter tre måneder ikke har ind-
gået en uddannelsesaftale med en arbejdsgiver, må ikke
overstige 10 pct. i bonusåret. Ved opgørelsen vil der kun
indgå data vedrørende uddannelsesaftaler indgået fra den 1.
januar til den 31. december i bonusåret.
Andelen af elever i skolepraktik på den enkelte fordelsud-
dannelse, jf. det foreslåede § 15 g, stk. 4, nr. 2, i bonusåret
vil beregningsteknisk blive opgjort på samme måde som ud-
dannelsesaftaler gør i begrebet praktikårselev. En prakti-
kårselev er en beregnet måleenhed for tid i uddannelsesafta-
ler i løbet af et kalenderår, jf. ovenfor. På samme måde vil
andelen af elever i skolepraktik således blive opgjort ved at
se på antallet af dage i et kalenderår, som eleverne er i sko-
lepraktik.
Andelen af elever i skolepraktik på den enkelte fordelsud-
dannelse, jf. det foreslåede nr. 2, i bonusåret må efter forsla-
get ikke overstige 15 pct. af omfanget af praktik og skole-
praktik for samtlige elever på den enkelte fordelsuddannelse
i bonusåret. Ved opgørelsen af omfanget af virksomheds-
praktik og skolepraktik for samtlige elever på fordelsuddan-
nelsen i bonusåret vil der kun indgå data for virksomheds-
praktik og skolepraktik afviklet fra den 1. januar til den 31.
december i bonusåret.
Det foreslås i § 15 g, stk. 5, at bonus pr. praktikårselev be-
regnes forholdsmæssigt af en pulje på 20 mio. kr., som divi-
deres med det samlede antal bonusudløsende praktikårsele-
ver i bonusåret. Bonus kan efter forslaget maksimalt udgøre
5.000 kr. pr. praktikårselev.
Forslaget vil indebære, at hvis udgifterne overstiger den
afsatte pulje, vil der ske en forholdsmæssig reduktion af bo-
nusbeløbet til den enkelte arbejdsgiver. Hvis der samlet set
ville have været udgifter for 24,5 mio. kr. ved en bonus på
5.000 kr. pr. praktikårselev, vil bonussen pr. praktikårselev i
eksemplet blive reduceret til ca. 4.080 kr. ((20/24,5)*5.000).
Hvis en arbejdsgiver har 0,5 praktikårselev, udgør bonussen
i eksemplet ca. 2.040 kr. (4.080*0,5).
Det bemærkes, at der ikke stilles krav om, at arbejdsgiver-
ne indgiver formel ansøgning til Arbejdsgivernes Uddannel-
sesbidrag om udbetaling af fordelsbonus. Dette skyldes, at
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag har eller får adgang,
herunder fra skolernes elevadministrative systemer, til alle
relevante oplysninger til afgørelse af, om og i givet fald med
hvilket beløb en arbejdsgiver skal have fordelsbonus.
Den foreslåede § 15 g svarer således i sin helhed til den §
15 g, som er affattet ved § 1, nr. 3, i lov nr. 1693 af 26. de-
cember 2017 med henblik på ikrafttræden den 1. januar
2022.
Det foreslås endvidere at indsætte en ny § 15 h i lov om
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vedrørende bonus til ar-
bejdsgivere, som opfylder deres måluddannelsesratio og an-
sætter flere elever sammenlignet med de tre foregående år.
Det foreslås i § 15 h, stk. 1, at Arbejdsgivernes Uddannel-
sesbidrag i overensstemmelse med de foreslåede stk. 2-4 og
regler fastsat i medfør af § 21 f, stk. 3, yder en bonus til ar-
bejdsgivere omfattet af § 2 pr. praktikårselev med uddannel-
sesaftale inden for uddannelser oprettet i medfør af lov om
erhvervsuddannelser samt uddannelser, der er godkendt i
medfør af § 21 f, stk. 4. Lovens § 21 f, stk. 3 og 4, er omtalt
ovenfor.
Der vil med henvisningen til lovens § 2 alene kunne ydes
bonus til arbejdsgivere omfattet af loven.
37
Det foreslås i § 15 h, stk. 2, 1. pkt., at det skal være en be-
tingelse for retten til bonus, at arbejdsgiveren i bonusåret har
en måluddannelsesratio i henhold til § 21 a om merbidrag.
Har arbejdsgiveren således ikke en måluddannelsesratio, vil
arbejdsgiveren ikke kunne få bonus efter forslaget.
Det foreslås i § 15 h, stk. 2, 2. pkt., at det endvidere skal
være en betingelse, at arbejdsgiverens uddannelsesratio i bo-
nusåret er højere end arbejdsgiverens måluddannelsesratio.
Det foreslås i § 15 h, stk. 3, 1. pkt., at bonus ydes for mer-
beskæftigelse målt i praktikårselever, som den pågældende
arbejdsgiver har haft i bonusåret i perioden fra den 1. januar
til og med den 31. december, der overstiger gennemsnittet af
den pågældende arbejdsgivers samlede antal praktikårsele-
ver i de foregående tre år. Bonus ydes dermed for hele diffe-
rencen mellem antal praktikårselever i bonusåret og gen-
nemsnittet i de foregående tre år. Ved beregning af praktik-
bonussen sker der ikke en vægtning med modelparametre.
Det foreslås i § 15 h, stk. 3, 2. pkt., at for en arbejdsgiver,
der har oprettet sin virksomhed i et af de 3 foregående år,
udregnes gennemsnittet som en forholdsmæssig del af det
antal praktikårselever, som arbejdsgiveren har haft i de år,
hvor virksomheden har eksisteret. Det bemærkes, at det vil
være virksomhedens CVR-nummer, der vil blive anvendt i
forbindelse med udregningen af det nævnte gennemsnit.
Det foreslås i § 15 h, stk. 4, at bonus pr. praktikårselev be-
regnes forholdsmæssigt af en pulje på 20 mio. kr., som divi-
deres med det samlede antal bonusudløsende praktikårsele-
ver i bonusåret. Bonus kan maksimalt udgøre 15.000 kr. pr.
praktikårselev.
Forslaget vil indebære, at hvis udgifterne overstiger den
afsatte pulje, vil der ske en forholdsmæssig reduktion af bo-
nusbeløbet til den enkelte arbejdsgiver. Såfremt der samlet
set ville have været udgifter for 30 mio. kr. ved en bonus på
15.000 kr. pr. praktikårselev, vil bonussen pr. praktikårselev
i eksemplet blive reduceret til ca. 10.000 kr.
((20/30)*15.000). Hvis en arbejdsgiver har 0,5 praktikårs-
elev, udgør bonussen i eksemplet ca. 5.000 kr. (10.000*0,5).
Det bemærkes, at der ikke stilles krav om, at arbejdsgiver-
ne indgiver formel ansøgning til Arbejdsgivernes Uddannel-
sesbidrag om udbetaling af praktikbonus. Dette skyldes, at
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag har eller får adgang,
herunder fra skolernes elevadministrative systemer, til alle
relevante oplysninger til afgørelse af, om og i givet fald med
hvilket beløb en arbejdsgiver skal have praktikbonus.
Det foreslåede § 15 h svarer til det § 15 h, stk. 1-3 og 5,
som er affattet ved § 1, nr. 3, i lov nr. 1693 af 26. december
2017 med henblik på ikrafttræden den 1. januar 2022.
Med de foreslåede §§ 15 g og 15 h vil Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag som hidtil skulle behandle personoplys-
ninger til brug for sagsbehandlingen vedrørende opkrævning
og udbetaling af de forskellige bonusordninger.
Til brug for opkrævning og udbetaling af de forskellige
bonusordninger modtager Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-
drag oplysninger om stillingsopslag fra praktikpladsen.dk
samt oplysninger om uddannelsesaftaler indgået mellem
virksomhed og elev fra det administrative system, EASY-P.
Styrelsen for It og Læring er databehandler for it-systemet
EASY-P, mens kommuner, regioner og institutionerne er
dataansvarlige.
Praktikpladsen.dk anvendes af elever til at søge praktik-
plads og af virksomheder til at søge elever. Disse oplysnin-
ger bruges af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, hvis virk-
somhederne skal søge om fritagelse for merbidrag. EASY-P
anvendes til registrering af bl.a. uddannelsesaftaler, der an-
vendes til udbetaling af bonus til virksomheder efter lovens
kapitel 5 d. Der registreres almindelige ikke-følsomme per-
sonoplysninger om den enkelte elev, fx navn, personnum-
mer, e-mail, telefonnummer, uddannelsesforløb og skole- og
uddannelsesoplysninger. Ligeledes registreres der oplysnin-
ger om virksomheden, fx virksomhedens navn, adresse og
CVR-nummer.
Til brug for opkrævning og udbetaling af bonusordninger-
ne modtager Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag oplysnin-
ger så som virksomhedens SE-nummer, elevens CPR-num-
mer, praktikopholdets start- og slutdato, uddannelsesretning
og speciale.
Det administrative system EASY-P ventes udfaset i løbet
af de næste fem år som følge af en markedsåbning. Institu-
tionerne vil herefter skulle registrere oplysninger i deres nye
administrative system til brug for bl.a. sagsbehandlingen
vedrørende opkrævning og udbetaling af bonusordningerne.
Oplysningerne indberettes til et centralt datalager, som vare-
tages af Styrelsen for It og Læring. Disse oplysninger vil
fortsat skulle tilgå Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag mhp.
opkrævning og udbetaling.
Det følger af artikel 6, stk. 1, i databeskyttelsesforordnin-
gen, at behandling af personoplysninger kun er lovlig, hvis
og i det omfang mindst ét forhold i databeskyttelsesforord-
ningens artikel 6, stk. 1, litra a-f er opfyldt. Efter artikel 6,
stk. 1, litra c, er behandling lovlig, hvis og i det omfang be-
handlingen er nødvendig for at overholde en retlig forplig-
telse, som påhviler den dataansvarlige. Efter artikel 6, stk. 1,
litra e, er behandlingen endvidere lovlig, hvis og i det om-
fang behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelse af en
opgave i samfundets interesse eller som henhører under of-
fentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har få-
et pålagt.
Det følger af § 6, stk. 1, i lov nr. 502 af 23. maj 2018 om
supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af
fysiske personer i forbindelse med behandling af persono-
plysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (da-
tabeskyttelsesloven), at behandling af personoplysninger må
finde sted, hvis mindst en af betingelserne i databeskyttel-
sesforordningens artikel 6, stk. 1, litra a-f, er opfyldt.
Efter forslaget vil Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
være forpligtet til at udbetale bonus til arbejdsgivere efter
nærmere angivne betingelser, hvilket vil sige, at kendskab til
uddannelsesaftalens længde m.v. er en forudsætning for
sagsbehandlingen i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Det
vurderes på denne baggrund, at den beskrevne behandling af
elevens personoplysninger vil kunne ske ud fra det behand-
lingsgrundlag, der følger af databeskyttelsesforordningens
38
artikel 6, stk. 1, litra c og e, jf. databeskyttelseslovens § 6,
stk. 1. Hertil kommer, at det følger af databeskyttelseslovens
§ 11, stk. 1, at offentlige myndigheder kan behandle oplys-
ninger om personnummer med henblik på entydig identifi-
kation eller som journalnummer.
Det skal bemærkes, at al behandling af elevers persono-
plysninger skal ske under behørig iagttagelse af reglerne i
databeskyttelseslovgivningen, herunder databeskyttelsesfor-
ordningen og databeskyttelsesloven, herunder så det sikres,
at behandlingen af personoplysninger er gennemsigtig i for-
hold til den registrerede elev samt relevant og begrænset til,
hvad er nødvendigt i forhold til formålet med behandlingen,
jf. databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra a og
c.
Det foreslås endelig at indsætte en ny § 15 i i lov om Ar-
bejdsgivernes Uddannelsesbidrag vedrørende proceduren for
godkendelse af fordelsuddannelser.
Det foreslås i § 15 i, stk. 1, 1. pkt., at undervisningsmini-
steren godkender, hvilke uddannelser oprettet i medfør af
lov om erhvervsuddannelser samt uddannelser, der er god-
kendt i medfør af § 21 f, stk. 4, der i det kommende kalen-
derår er fordelsuddannelser, på baggrund af ansøgninger fra
arbejdsgivernes brancheorganisationer og på baggrund af
forholdet mellem efterspørgslen efter og udbuddet af faglært
arbejdskraft.
Det er hensigten, at undervisningsministeren foretager
godkendelser af fordelsuddannelser på baggrund af ansøg-
ninger fra arbejdsgivernes brancheorganisationer samt på
baggrund af forholdet mellem efterspørgslen og udbuddet
efter faglært arbejdskraft. Det bemærkes i sammenhæng
med lovforslagets § 1, nr. 11, at det kun er naturligt, at det
vil kræve en særlig veldokumenteret forventning om, at en
fordelsuddannelse, der det seneste år (in casu 2022) ikke le-
vede op til bonusbetingelserne (in casu ved opgørelsen i
2023), fremadrettet vil kunne leve op til betingelserne, for at
uddannelsen kan komme med på listen over fordelsuddan-
nelser for det kommende kalenderår (in casu 2024) efter det
gældende § 15 i, stk. 1, 1. pkt.
Det foreslåede § 15 i, stk. 1, svarer til det § 15 i, stk. 1, 1.
pkt., som er affattet ved § 1, nr. 3, i lov nr. 1693 af 26. de-
cember 2017 med henblik på ikrafttræden den 1. januar
2022.
Det følger af pkt. 38 i ”Trepartsaftale om tilstrækkelig og
kvalificeret arbejdskraft i hele Danmark og praktikpladser”,
at Undervisningsministeriet skulle nedsætte en teknisk ar-
bejdsgruppe, der inden for rammerne af trepartsaftalen skul-
le fremlægge et forslag til grundlaget for den fremtidige mo-
del for blandt andet udpegning af en årlig positivliste over
forventede fordelsuddannelser. Den tekniske arbejdsgruppe
fremlagde i overensstemmelse hermed et sådant forslag ulti-
mo november 2016.
Det fremgår af den tekniske arbejdsgruppes forslag, at der
er taget udgangspunkt i trepartsaftalens forudsætning om, at
både dimensionering af erhvervsuddannelser, jf. herved § 2,
nr. 2, i lov nr. 706 af 8. juni 2017, og den fremtidige udvæl-
gelse af fordelsuddannelse skal afspejle de forventede frem-
tidige behov inden for forskellige fagområder. Arbejdsgrup-
pen har på den baggrund lagt op til en samlet model, hvor
den samme beregnede parameter for forholdet mellem efter-
spørgslen og udbuddet efter faglært arbejdskraft indgår i
grundlaget for både udpegning af fordelsuddannelser og i
forhold til dimensionering af erhvervsuddannelser. Arbejds-
gruppen har således foreslået, at positivlisten over forvente-
de fordelsuddannelser kommer til at bygge på værdierne i
den omtalte beregnede parameter for forholdet mellem efter-
spørgslen og udbuddet efter faglært arbejdskraft.
Det foreslåede stk. 1 er i øvrigt overvejende baseret på ar-
bejdsgruppens anbefaling. En nærmere beskrivelse af den
tekniske arbejdsgruppes samlede model, herunder den be-
regnede parameter for forholdet mellem efterspørgslen og
udbuddet efter faglært arbejdskraft, fremgår af forarbejderne
til § 2, nr. 2, i lov nr. 706 af 8. juni 2017 om ændring af lov
om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og lov om erhvervs-
uddannelser, lov om folkeskolen og forskellige andre love
(Praktikpladsafhængigt bidrag til AUB m.v.), jf. Folketings-
tidende 2016-17, A, L 202 som fremsat, side 72, som inde-
holder forslag om fremtidig dimensionering af erhvervsud-
dannelser.
I § 15 i, stk. 2, foreslås det, at undervisningsministeren år-
ligt offentliggør en revideret liste over godkendte fordelsud-
dannelser på Undervisningsministeriets hjemmeside, dvs. de
uddannelser, som potentielt vil kunne udløse fordelsbonus.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at listen alene
fastlægger hvilke uddannelser, der potentielt vil kunne udlø-
se bonus, men giver ikke som følge heraf sikkerhed herfor,
da dette først opgøres i året efter bonusåret. Der henvises i
den henseende til de kriterier, der efter forslaget vil skulle
være opfyldt, for at bonus udløses, jf. det foreslåede § 15 g,
stk. 4, ovenfor (dvs. krav til andelen af elever, der har indgå-
et en uddannelsesaftale efter fuldført grundforløb samt krav
til andelen af elever i skolepraktik). Begge kriterier skal væ-
re opfyldt, hvis fordelsuddannelsen skal kunne udløse for-
delsbonus og fortsat være en fordelsuddannelse. Hertil kom-
mer eventuelle kriterier for uddannelser godkendt efter § 21,
stk. 4, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Det er hensigten, at Undervisningsministeriet på årlig ba-
sis tilrettelægger og gennemfører godkendelses- og ansøg-
ningsproceduren for fordelsuddannelser herunder om ansøg-
ning om, at en fordelsuddannelse ophører med at være for-
delsuddannelse. Der vil i den henseende indgå en proces,
som de faglige udvalg og de relevante arbejdsgiverforenin-
gers brancheorganisationer eller sammenslutninger skal føl-
ge i forbindelse med den årlige udpegning af fordelsuddan-
nelser.
Det foreslåede § 15 i, stk. 2, svarer til det § 15 i, stk. 2,
som er affattet ved § 1, nr. 3, i lov nr. 1693 af 26. december
2017 med henblik på ikrafttræden den 1. januar 2022.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets
§ 1, nr. 9-11, og § 5, stk. 4.
Til nr. 13
39
Det følger af § 18, stk. 1, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag, at alle arbejdsgivere, jf. § 2, betaler bi-
drag til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til dækning af
udgifter i medfør af kapitel 2 bortset fra § 5, stk. 2, og udgif-
ter i medfør af kapitel 2 a, 3, 4, 4 a og 5 b, herunder admini-
strationsudgifter.
Det følger af § 18, stk. 1, 2. og 5.-6. pkt., i lov om Ar-
bejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at bidraget efter 1. pkt.
endvidere dækker udviklings- og administrationsudgifter i
medfør af kapitel 5 c og 5 d og §§ 21 a-21 g og 26 b. I 2017
udgør bidraget 2.382 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget i 2017-pris-
og -lønniveau. Herefter udgør bidraget 2.312 kr. årligt pr.
fuldtidsbeskæftiget i 2017-pris- og -lønniveau.
Det foreslås, at henvisningen til lovens §§ 21 a-21 g i §
18, stk. 1, 2. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-
drag ændres til §§ 21 a-21 i, således at der også henvises til
de foreslåede §§ 21 h og 21 i, jf. lovforslagets § 1, nr. 21.
Det foreslåede har baggrund i, at der i lovforslagets § 1,
nr. 21, foreslås en ny fritagelsesordning.
Lovforslagets § 1, nr. 13, vil indebære, at etablerings- og
driftsomkostninger til den foreslåede fritagelsesordning i
lovforslagets § 1, nr. 21, vil skulle dækkes af det ordinære
uddannelsesbidrag efter § 18, stk. 1, i lov om Arbejdsgiver-
nes Uddannelsesbidrag. Forslaget vil ikke indebære en for-
højelse af uddannelsesbidraget.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3 og 4 i de almindelige be-
mærkninger samt til bemærkningerne til lovforslagets § 1,
nr. 21.
Til nr. 14
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag er en selvejende insti-
tution, der har til formål at finansiere og administrere refusi-
ons- og tilskudsordninger, der skal medvirke til at skaffe det
fornødne antal praktikpladser for uddannelsessøgende.
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag bidrager endvidere til
finansiering af godtgørelse og befordringsudgifter i henhold
til lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagel-
se i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse m.v. samt ud-
gifter til kost og logi i henhold til lov om arbejdsmarkedsud-
dannelser m.v., jf. § 1, stk. 2, og § 15 b, stk. 1.
Det følger af § 15 b, stk. 2, at bidraget efter lovens § 18,
stk. 2, fremadrettet tilpasses ved lov fra år til år efter aktivi-
teten med udgangspunkt i en prognose for det kommende
års uddannelsesaktivitet og trækket på godtgørelse og befor-
dringsudgifter i henhold til lov om godtgørelse og tilskud til
befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efter-
uddannelse samt udgifter til kost og logi i henhold til lov om
arbejdsmarkedsuddannelser m.v. Denne model indebærer, at
arbejdsgivernes bidrag efter § 18, stk. 2, fremadrettet vil bli-
ve reguleret ved lov efter aktiviteten. Den fremadrettede re-
gulering af bidraget efter § 18, stk. 2, indebærer, at arbejds-
giverne afholder udgiften til godtgørelse m.v. Overstiger de
samlede regnskabsførte udgifter til godtgørelse m.v. progno-
sen, vil arbejdsgiverne ved lov blive opkrævet et højere bi-
drag det efterfølgende år igen, dvs. hvis udgifterne for 2019
(in casu) overstiger prognosen, vil arbejdsgiverne ved lov
blive opkrævet et højere bidrag for 2021 (in casu). Hvis de
samlede regnskabsførte udgifter til godtgørelse m.v. bliver
lavere end prognosen, vil størrelsen på bidraget efter § 18,
stk. 2, blive reduceret ved lov det efterfølgende år igen, dvs.
hvis udgifterne for 2019 (in casu) er lavere end prognosen,
vil bidraget bliver reduceret ved lov for 2021 (in casu).
Det følger af § 15 b, stk. 3, at såfremt aktiviteten på kur-
ser, der udløser godtgørelse og befordringsudgifter i henhold
til lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagel-
se i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse samt udgifter
til kost og logi i henhold til lov om arbejdsmarkedsuddan-
nelser m.v., overstiger et niveau på 7.700 årselever, mødes
regeringen med arbejdsmarkedets parter for at drøfte, hvor-
vidt aktivitetsudviklingen skal reguleres.
§ 15 b, stk. 2 og 3, ophæves den 1. januar 2022, jf. § 5,
stk. 3, i lov nr. 1693 af 26. december 2017.
Alle arbejdsgivere, både offentlige og private, betaler bi-
drag til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
I henhold til § 18, stk. 2, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag betaler alle arbejdsgivere, jf. lovens § 2,
årligt et bidrag på 339 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget til Arbejds-
givernes Uddannelsesbidrag i 2018-pris- og -lønniveau.
Fra og med 2022 vil alle arbejdsgivere årligt skulle betale
et bidrag på 537 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget til Arbejdsgiver-
nes Uddannelsesbidrag i 2018-pris- og –lønniveau, jf. § 1,
nr. 5, og § 5, stk. 2, i lov nr. 1693 af 26. december 2017.
Det følger videre af § 18, stk. 2, 2.-5. pkt., at bidraget re-
guleres på finansloven for pris- og lønudviklingen med 2
pct. tillagt den i § 3 i lov om en satsreguleringsprocent
nævnte tilpasningsprocent. Beløbet afrundes til nærmeste
hele kronebeløb. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag over-
fører kvartalsvis beløbet til Undervisningsministeriet til hel
eller delvis finansiering af godtgørelse m.v. ved deltagelse i
erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. § 15 b. Den
kvartalsvise overførsel finder sted senest den 30. januar, den
30. april, den 30. juli og den 30. oktober.
I henhold til lovens § 20, stk. 1, beregnes bidrag efter § 18
kvartalsvis på grundlag af de samlede bidrag, som Arbejds-
markedets Tillægspension har modtaget fra arbejdsgiveren i
en forudgående 3-måneders-periode. Regler om opkrævning
og betaling af bidrag, der indgår i en fælles opkrævning, er
fastsat i bekendtgørelse om fællesopkrævning af visse ar-
bejdsgiverbidrag mv., og regler om beregning af bidraget til
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag er fastsat i bekendtgø-
relse om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Bekendtgø-
relse om fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag mv.
er udstedt af beskæftigelsesministeren med hjemmel i bl.a. §
21, stk. 3, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og
efter indstilling fra bl.a. bestyrelsen for Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag. Bekendtgørelse om Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag er udstedt med hjemmel i § 2, stk. 2, § 5,
stk. 2, § 12 c, stk. 2, § 20, stk. 5, § 21, stk. 4, og § 22, stk. 2,
i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og efter ind-
stilling fra bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-
drag.
40
Det foreslås, at beløbet i lovens § 18, stk. 2, ændres fra
»339 kr.« til »451 kr.«, og at »2018-pris- og –lønniveau«
ændres til »2019-pris- og -lønniveau«.
Baggrunden for det foreslåede er modellen med det aktivi-
tetsafhængige VEU-bidrag. Modellen med det aktivitetsaf-
hængige VEU-bidrag indebærer, at VEU-bidraget fastsættes
efter den budgetterede aktivitet for året. I det efterfølgende
år gøres aktiviteten op, og hvis den samlede aktivitet er hø-
jere end budgetteret, vil arbejdsgiverne kollektivt skulle op-
kræves et højere VEU-bidrag pr. fuldtidsbeskæftiget medar-
bejder det efterfølgende år, svarende til udgifterne til merak-
tiviteten. Omvendt hvis aktiviteten bliver mindre end bud-
getteret, vil VEU-bidraget blive reduceret fremadrettet. Beg-
ge dele vil skulle ske ved lov.
Den konkrete model for fremsættelse af lovforslag og be-
regning af fremadrettet bidrag forventes at være som følger
(idet år n er år nul):
År n-1: Medio året forberedes lovændring, hvor størrelsen
på VEU-bidraget i år n fastsættes ud fra aktivitets- og ud-
giftsprognoserne udarbejdet i forbindelse med finanslovsfor-
beredelserne for år n. Lovforslag fremsættes for Folketinget
i efteråret.
År n: Arbejdsgivere indbetaler VEU-bidrag til Arbejdsgi-
vernes Uddannelsesbidrag.
År n+1: Regnskabet over indbetalinger af VEU-bidrag og
udbetalinger til VEU-godtgørelse i år n opgøres. VEU-bi-
dragets størrelse reguleres fremadrettet via lovændring, jf.
beskrivelsen under år n-1, så der tages højde for ny progno-
se i år n+2 samt evt. over- eller underskud i år n.
År n+2: Arbejdsgivere indbetaler VEU-bidrag til Arbejds-
givernes Uddannelsesbidrag, som ved lov, jf. beskrivelsen
under år n-1 om fremadrettet regulering, er reguleret for
over- eller underskud fra år n og tager højde for prognosen
for år n+2.
År n+x: Osv
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2 i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 15
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB) er en selve-
jende institution, der har til formål at finansiere og admini-
strere refusions- og tilskudsordninger, der skal medvirke til
at skaffe det fornødne antal praktikpladser for uddannelses-
søgende.
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag bidrager endvidere til
finansiering af godtgørelse og befordringsudgifter i henhold
til lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagel-
se i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse m.v. samt ud-
gifter til kost og logi i henhold til lov om arbejdsmarkedsud-
dannelser m.v., jf. § 1, stk. 2, og § 15 b, stk. 1.
Det følger af § 15 b, stk. 2, at bidraget efter lovens § 18,
stk. 2, fremadrettet tilpasses ved lov fra år til år efter aktivi-
teten med udgangspunkt i en prognose for det kommende
års uddannelsesaktivitet og trækket på godtgørelse og befor-
dringsudgifter i henhold til lov om godtgørelse og tilskud til
befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efter-
uddannelse samt udgifter til kost og logi i henhold til lov om
arbejdsmarkedsuddannelser m.v. Denne model indebærer, at
arbejdsgivernes bidrag efter § 18, stk. 2, fremadrettet vil bli-
ve reguleret ved lov efter aktiviteten. Den fremadrettede re-
gulering af bidraget efter § 18, stk. 2, indebærer, at arbejds-
giverne afholder udgiften til godtgørelse m.v. Overstiger de
samlede regnskabsførte udgifter til godtgørelse m.v. progno-
sen, vil arbejdsgiverne ved lov blive opkrævet et højere bi-
drag det efterfølgende år igen, dvs. hvis udgifterne for 2019
(in casu) overstiger prognosen, vil arbejdsgiverne ved lov
blive opkrævet et højere bidrag for 2021 (in casu). Hvis de
samlede regnskabsførte udgifter til godtgørelse m.v. bliver
lavere end prognosen, vil størrelsen på bidraget efter § 18,
stk. 2, blive reduceret ved lov det efterfølgende år igen, dvs.
hvis udgifterne for 2019 (in casu) er lavere end prognosen,
vil bidraget bliver reduceret ved lov for 2021 (in casu).
Det følger af § 15 b, stk. 3, at såfremt aktiviteten på kur-
ser, der udløser godtgørelse og befordringsudgifter i henhold
til lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagel-
se i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse samt udgifter
til kost og logi i henhold til lov om arbejdsmarkedsuddan-
nelser m.v., overstiger et niveau på 7.700 årselever, mødes
regeringen med arbejdsmarkedets parter for at drøfte, hvor-
vidt aktivitetsudviklingen skal reguleres.
§ 15 b, stk. 2 og 3, ophæves den 1. januar 2022, jf. § 5,
stk. 3, i lov nr. 1693 af 26. december 2017.
Alle arbejdsgivere, både offentlige og private, betaler bi-
drag til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Det følger af § 18, stk. 1, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag, at alle arbejdsgivere, jf. § 2, betaler bi-
drag til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til dækning af
udgifter i medfør af kapitel 2 om lønrefusion bortset fra § 5,
stk. 2, og udgifter i medfør af kapitel 2 a om refusion af ud-
gifter til elevers ophold på kostafdelinger, kapitel 3 om til-
skud til befordringsudgifter m.v., kapitel 4 om mobilitets-
fremmende ydelser m.v., kapitel 4 a om skolepraktikydelse
m.v. og kapitel 5 b om tilskud til oprettelse af praktikpladser
til unge under 25 år samt løntilskud for praktikaftaler med
elever under erhvervsgrunduddannelse m.v., herunder admi-
nistrationsudgifter.
Det følger af § 18, stk. 1, 2. og 5.-8. pkt., i lov om Ar-
bejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at bidraget efter 1. pkt.
endvidere dækker udviklings- og administrationsudgifter i
medfør af kapitel 5 c om statslig bonus for 2017 for praktik-
pladser inden for fordelsuddannelserne og for merbeskæfti-
gelse i praktikpladser og 5 d om bonus for praktikpladser in-
den for fordelsuddannelserne og for merbeskæftigelse i
praktikpladser og §§ 21 a-21 g om merbidrag m.v. og 26 b
om et uddannelsesregister. I 2017 udgør bidraget 2.382 kr.
pr. fuldtidsbeskæftiget i 2017-pris- og -lønniveau. Herefter
udgør bidraget 2.312 kr. årligt pr. fuldtidsbeskæftiget i
2017-pris- og -lønniveau. Bidraget reguleres på finansloven
for pris- og lønudviklingen med 2 pct. tillagt den i § 3 i lov
om en satsreguleringsprocent nævnte tilpasningsprocent.
Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
41
I henhold til § 18, stk. 2, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag betaler alle arbejdsgivere, jf. lovens § 2,
årligt et bidrag på 339 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget til Arbejds-
givernes Uddannelsesbidrag i 2018-pris- og -lønniveau.
Fra og med 2022 vil alle arbejdsgivere årligt skulle betale
et bidrag på 537 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget til Arbejdsgiver-
nes Uddannelsesbidrag i 2018-pris- og –lønniveau, jf. § 1,
nr. 5, og § 5, stk. 2, i lov nr. 1693 af 26. december 2017.
Det følger videre af § 18, stk. 2, 2.-5. pkt., at bidraget re-
guleres på finansloven for pris- og lønudviklingen med 2
pct. tillagt den i § 3 i lov om en satsreguleringsprocent
nævnte tilpasningsprocent. Beløbet afrundes til nærmeste
hele kronebeløb. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag over-
fører kvartalsvis beløbet til Undervisningsministeriet til hel
eller delvis finansiering af godtgørelse m.v. ved deltagelse i
erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. § 15 b. Den
kvartalsvise overførsel finder sted senest den 30. januar, den
30. april, den 30. juli og den 30. oktober.
I henhold til lovens § 20, stk. 1, beregnes bidrag efter § 18
kvartalsvis på grundlag af de samlede bidrag, som Arbejds-
markedets Tillægspension har modtaget fra arbejdsgiveren i
en forudgående 3-måneders-periode. Regler om opkrævning
og betaling af bidrag, der indgår i en fælles opkrævning, er
fastsat i bekendtgørelse om fællesopkrævning af visse ar-
bejdsgiverbidrag mv., og regler om beregning af bidraget til
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag er fastsat i bekendtgø-
relse om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Bekendtgø-
relse om fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag mv.
er udstedt af beskæftigelsesministeren med hjemmel i bl.a. §
21, stk. 3, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og
efter indstilling fra bl.a. bestyrelsen for Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag. Bekendtgørelse om Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag er udstedt med hjemmel i § 2, stk. 2, § 5,
stk. 2, § 12 c, stk. 2, § 20, stk. 5, § 21, stk. 4, og § 22, stk. 2,
i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og efter ind-
stilling fra bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-
drag.
Det følger af § 19, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag, at overskydende midler vedrørende bidrag
som nævnt i § 18, stk. 1, overføres til efterfølgende år. Den
del af bidragene, der ikke omgående viderebetales til ord-
ningerne efter loven, skal anbringes som indestående i dan-
ske banker eller sparekasser eller eventuelt i obligationer ud-
stedt eller garanteret af den danske stat eller af danske kom-
muner, i obligationer udstedt af danske realkreditinstitutio-
ner, der er godkendt af staten, eller i værdipapirer, som i øv-
rigt efter deres art og sikkerhed kan stilles i klasse hermed.
Det følger videre af § 19, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag, at undervisningsministeren kan godken-
de, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan optage lån i
et pengeinstitut el.lign. til dækning af et midlertidigt likvidi-
tetsunderskud i forbindelse med de ordninger, der dækkes af
§ 18, stk. 1 og 2, i løbet af året. Beløbet indregnes med til-
læg af renter i bidraget for det følgende år, såfremt den sam-
lede likviditet i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag efter
Undervisningsministeriets vurdering nødvendiggør dette.
Lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag hjemler ikke,
at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til brug for dækning
af et midlertidigt likviditetsunderskud i forbindelse med de
ordninger, der dækkes af § 18, stk. 2, i løbet af året anvender
opsparede midler vedrørende bidrag som nævnt i lovens §
18, stk. 1.
Det foreslås, at der i § 19 i lov om Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag efter stk. 1 indsættes et nyt stk. 2.
Efter det foreslåede § 19, stk. 2, kan Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag anvende opsparede midler vedrørende bi-
drag som nævnt i § 18, stk. 1, til dækning af et midlertidigt
likviditetsunderskud i forbindelse med de ordninger, der
dækkes af § 18, stk. 2, i løbet af året.
Baggrunden for det foreslåede er, at det med forslag til lov
om ændring af lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., lov
om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervis-
ning for voksne, lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-
drag, lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved delta-
gelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og forskel-
lige andre love (Styrket og mere fleksibel voksen-, efter- og
videreuddannelse og flytning af administrationen af VEU-
godtgørelsen m.v. til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag),
jf. Folketingstidende 2018-19, A, L 72 som fremsat, side
31ff, foreslås, at administrationen af VEU-godtgørelse m.v.
placeres i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Det foreslås
som en logisk konsekvens heraf i det nævnte lovforslags §
3, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ikke fremover vil
skulle overføre opkrævede bidrag efter § 18, stk. 2, i lov om
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (dvs. VEU-bidrag) til
Undervisningsministeriet til hel eller delvis finansiering af
godtgørelse m.v. ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og
efteruddannelse, jf. § 15 b.
Undervisningsministeriet finder i lyset af den foreslåede
placering af administrationen af VEU-godtgørelse i Arbejds-
givernes Uddannelsesbidrag, at det vil være hensigtsmæs-
sigt, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag får hjemmel til
at anvende opsparede midler hidrørende fra § 18, stk. 1, til
brug for dækning af et midlertidigt likviditetsunderskud i
forbindelse med de ordninger, der dækkes af § 18, stk. 2, i
løbet af året.
Det vurderes, at det foreslåede tillige vil understøtte mo-
dellen med det aktivitetsafhængige VEU-bidrag. Denne mo-
del indebærer, at VEU-bidraget fastsættes efter den budget-
terede aktivitet for året. I det efterfølgende år gøres aktivite-
ten op, og hvis den samlede aktivitet er højere end budgette-
ret, vil arbejdsgiverne kollektivt skulle opkræves et højere
VEU-bidrag pr. fuldtidsbeskæftiget medarbejder det efter-
følgende år, svarende til udgifterne til meraktiviteten. Om-
vendt hvis aktiviteten bliver mindre end budgetteret, vil
VEU-bidraget blive reduceret fremadrettet. Begge dele vil
skulle ske ved lov.
Uden en hjemmel som den foreslåede vil Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag i tilfælde af, at den samlede aktivitet i
løbet af bidragsåret er højere end den budgetterede aktivitet,
kunne være nødsaget til (efter undervisningsministerens
42
godkendelse) at optage lån i et pengeinstitut el.lign. til dæk-
ning af et sådant midlertidigt likviditetsunderskud.
Det foreslåede vil indebære, at Arbejdsgivernes Uddan-
nelsesbidrag vil kunne anvende opsparede midler vedrøren-
de bidrag som nævnt i § 18, stk. 1, til dækning af et midlerti-
digt likviditetsunderskud i forbindelse med de ordninger, der
dækkes af § 18, stk. 2, i løbet af året. Det er en forudsætning
for det foreslåede, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
forinden en sådan anvendelse af opsparede midler vedrøren-
de bidrag efter § 18, stk. 1, foretager en kvalificeret vurde-
ring af, hvorvidt der er tilstrækkelige midler til dækning af
de ordninger, der er omfattet af § 18, stk. 1, forud for hel el-
ler delvis dækning af et midlertidigt likviditetsunderskud
vedrørende bidrag efter § 18, stk. 2.
Undervisningsministerens godkendelse er ikke en betin-
gelse efter forslaget.
Der vil ikke blive beregnet renter for denne midlertidige
overførelse af likviditet mellem de to arbejdsgiverfinansiere-
de ordninger i regi af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Det midlertidige underskud vil blive håndteret ved en øget
indbetaling af VEU-bidrag i efterfølgende år i overensstem-
melse med metoden som anført i bemærkningerne til lovfor-
slagets § 1, nr. 14.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.8 i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 16
Det følger af § 21 a, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag at alle arbejdsgivere, jf. § 2, der opfylder
betingelsen i stk. 2, betaler et årligt merbidrag til Arbejdsgi-
vernes Uddannelsesbidrag til dækning af udgifter i medfør
af kapitel 5 d og § 21 c, jf. dog § 21 b. Merbidraget beregnes
i overensstemmelse med § 21 a, stk. 3-10. Merbidraget op-
kræves første gang i 2019. Det følger videre af § 21 a, stk. 2,
at er en arbejdsgivers uddannelsesratio, jf. stk. 4, lavere end
arbejdsgiverens måluddannelsesratio, jf. stk. 5, skal arbejds-
giveren betale et merbidrag for hver praktikårselev, jf. § 15
g, stk. 3, som arbejdsgiveren mangler for at opfylde målud-
dannelsesratioen. Til brug for beregning af merbidraget op-
gøres måluddannelsesratio og uddannelsesratio i praktikår-
selever ved at multiplicere hver ratio med antallet af er-
hvervsuddannede årsværk, jf. § 15 h, stk. 4, vægtet med de-
res modelparameter, jf. stk. 6. En arbejdsgivers måluddan-
nelsesratio beregnes først, når arbejdsgiveren har haft mere
end et erhvervsuddannet årsværk i det foregående kalender-
år. Har arbejdsgiveren ikke en måluddannelsesratio, betales
der ikke merbidrag.
Det følger af § 21 c, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag, at alle arbejdsgivere, jf. § 2, modtager et
årligt tilskud pr. erhvervsuddannet årsværk, jf. § 15 h, stk. 4,
jf. dog stk. 3. I 2018 er tilskuddet 295 kr. årligt pr. erhvervs-
uddannet årsværk.
Det følger af § 21 e, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag, at overstiger udgifterne til bonus efter ka-
pitel 5 d og tilskud efter § 21 c indtægterne fra merbidrag ef-
ter § 21 a med fradrag for fritagelse efter § 21 b, opkræves
underskuddet i overensstemmelse med stk. 2-4 og regler
fastsat i medfør af § 21 f, stk. 3. Opgørelsen foretages året
efter bidragsåret. Det følger af § 21 e, stk. 3, at underskud
opkræves blandt arbejdsgivere placeret i sektoren for hvert
erhvervsuddannet årsværk, jf. § 15 h, stk. 4, som arbejdsgi-
veren har haft i det år, som underskuddet vedrører. Under-
skud pr. erhvervsuddannet årsværk beregnes ved at dividere
underskuddet med antal erhvervsuddannede årsværk i bi-
dragsåret i den pågældende sektor. Efter § 21 e, stk. 4, an-
vendes ved opgørelsen af underskud det antal erhvervsud-
dannede årsværk, der i henhold til § 21 c, stk. 1 og 2, modta-
ger tilskud efter § 21 c.
Det foreslås, at henvisningen til lovens § 15 h, stk. 4 i §
21 a, stk. 2, 2. pkt., § 21 c, stk. 1, 1. pkt., og § 21 e, stk. 3, 1.
pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ændres til
en henvisning til den foreslåede § 21 h, jf. lovforslagets § 1,
nr. 21.
Det følger af § 15 h, stk. 4, i lov om Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag, at der ved erhvervsuddannede årsværk for-
stås en eller flere medarbejdere, som har en erhvervsuddan-
nelse som den højest fuldførte uddannelse, jf. dog § 21 a,
stk. 7 og 8, og som tilsammen har en beskæftigelsesgrad,
der svarer til én persons fuldtidsarbejde i 1 helt kalenderår.
Erhvervsuddannelse som højest fuldførte uddannelse efter 1.
pkt. omfatter ikke skolebaseret uddannelse uden praktik i en
virksomhed. Alle erhvervsuddannede medarbejdere, herun-
der ikkefuldtidsbeskæftigede, indgår med deres respektive
beskæftigelsesgrad i beregningen af virksomhedens samlede
antal erhvervsuddannede årsværk. Beskæftigelsesgraden ud-
regnes på grundlag af arbejdsgivernes ATP-bidrag.
Det foreslåede er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr.
10, hvori § 15 h, stk. 4, i lov om Arbejdsgivernes Uddannel-
sesbidrag foreslås ophævet, og lovforslagets § 1, nr. 21,
hvorved det foreslås, at definitionen på erhvervsuddannede
årsværk i stedet indsættes i en ny § 21 h i lov om Arbejdsgi-
vernes Uddannelsesbidrag.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets
§ 1, nr. 21.
Til nr. 17
Det følger af § 15 h, stk. 4, i lov om Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag, at der ved erhvervsuddannede årsværk for-
stås en eller flere medarbejdere, som har en erhvervsuddan-
nelse som den højest fuldførte uddannelse, jf. dog § 21 a,
stk. 7 og 8, og som tilsammen har en beskæftigelsesgrad,
der svarer til én persons fuldtidsarbejde i 1 helt kalenderår.
Erhvervsuddannelse som højest fuldførte uddannelse efter 1.
pkt. omfatter ikke skolebaseret uddannelse uden praktik i en
virksomhed. Alle erhvervsuddannede medarbejdere, herun-
der ikkefuldtidsbeskæftigede, indgår med deres respektive
beskæftigelsesgrad i beregningen af virksomhedens samlede
antal erhvervsuddannede årsværk. Beskæftigelsesgraden ud-
regnes på grundlag af arbejdsgivernes ATP-bidrag.
Lovens § 15 h, stk. 4, benyttes ved beregningen af merbi-
drag efter lovens § 21 a, tilskud efter lovens § 21 c og un-
derskud efter lovens § 21 e samt i relation til AUB’s register
43
efter lovens § 26 b. Det bemærkes for god ordens skyld, at
lovforslagets § 1, nr. 10 og 21 vil indebære, at lovens § 15 h,
stk. 4, foreslås ophævet og i stedet indsat med samme ordlyd
som den gældende bestemmelse i en ny § 21 h i lov om Ar-
bejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Det følger af § 21 a, stk. 6, i lov om Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag, at de forskellige typer af erhvervsuddanne-
de årsværk og praktikårselever vægtes med en modelpara-
meter. Modelparametre for erhvervsuddannelser samt ud-
dannelser, der er godkendt i medfør af § 21 f, stk. 4, er fast-
sat i lovens bilag 1, jf. dog 5. pkt. og stk. 8. Undervisnings-
ministeren offentliggør en oversigt over sammenhængen
mellem tidligere og nuværende erhvervsuddannelser til brug
for administrationen af ordningen. Foreligger modelparame-
teren ikke pr. 15. marts, anvendes det foregående års model-
parameter. For nyoprettede uddannelser, som ikke har en
modelparameter efter bilag 1, anvendes en modelparameter
på 1,0.
§ 21 a, stk. 6, vedrører den situation, at medarbejderens
uddannelsesbaggrund er kendt ned på specifikt uddannelses-
niveau.
Det følger af § 21 a, stk. 7, i lov om Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag, at har en arbejdsgiver ansat medarbejdere
med uoplyst uddannelsesbaggrund, fastsættes uddannelses-
niveauet som erhvervsuddannet eller ikkeerhvervsuddannet
efter: 1) En frivillig registrering i det i § 26 b nævnte regis-
ter vedrørende uddannelsesniveau på baggrund af henven-
delse fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. 2) Den på-
gældendes uddannelsesniveau på baggrund af arbejdsfunkti-
on opgjort som DISCO-kode, idet medarbejdere registreret
med en DISCO-kode, hvorunder mere end 50 pct. af de regi-
strerede er erhvervsuddannede, opgøres som erhvervsuddan-
nede. 3) Uddannelsesniveauet på baggrund af uddannelses-
fordelingen for den hovedbranche, som medarbejderens ar-
bejdsgiver er registreret i, jf. stk. 9, således at medarbejde-
ren vægtes som en sammensætning af uddannelsesniveauet
for den gennemsnitlige medarbejder i hovedbranchen.
§ 21 a, stk. 7, vedrører den situation, at den pågældende
medarbejders uddannelsesbaggrund ikke er kendt eller ikke
er kendt ned på specifikt uddannelsesniveau og derfor ikke
kan vægtes med en modelparameter fra lovens bilag 1.
Det følger af § 21 a, stk. 8, at ved fastsættelse af uddan-
nelsesniveau efter stk. 7, nr. 1-3, sker der en vægtning med
en modelparameter på 1,0.
Forarbejderne til § 21 a, stk. 7, findes i § 1, nr. 22, i lov
nr. 706 af 8. juni 2017 om ændring af lov om Arbejdsgiver-
nes Uddannelsesbidrag og lov om erhvervsuddannelser, lov
om folkeskolen og forskellige andre love (Praktikpladsaf-
hængigt bidrag til AUB m.v.), jf. Folketingstidende
2016-17, A, L 202 som fremsat, side 61-62. Her er det angi-
vet, at ”[b]aggrunden for det foreslåede stk. 7, er, at oplys-
ninger om udenlandsk arbejdskrafts uddannelsesniveau ofte
er mangelfulde i uddannelsesregistret hos Danmarks Stati-
stik, fordi erhvervsuddannede, udenlandske arbejdstagere
ofte er registreret i uddannelsesregistret med uoplyst uddan-
nelsesbaggrund. De nærmere opregnede kategorier i det
foreslåede stk. 7 udgør således en modifikation til begrebet
”erhvervsuddannet årsværk, jf. afgrænsningen heraf i lovfor-
slagets § 1, nr. 14, idet ikke alle arbejdstagere har en regi-
streret uddannelse i Danmarks Statistiks register over be-
folkningens højest fuldførte uddannelse (uddannelsesregi-
ster). I det praktikpladsafhængige AUB-bidrag ville det få
den betydning, at virksomheder med udenlandske erhvervs-
uddannede medarbejdere i udgangspunktet vil få en højere
beregnet uddannelsesratio, end hvis virksomheden havde
ansat tilsvarende erhvervsuddannede medarbejdere med
dansk uddannelsesbaggrund. Dette skyldes, at uddannelses-
ratioen beregnes på baggrund af antallet af erhvervsuddan-
nede medarbejdere og praktikelever i virksomheden, mens
ufaglærte medarbejdere og personer med et højere eller an-
det uddannelsesniveau end erhvervsuddannet ikke indgår i
beregningerne. ”
Medarbejdere, der hos Danmarks Statistik er registreret
med en uddannelsesbaggrund som erhvervsuddannet men
uden en specifik uddannelse, fx tømrer, vil efter gældende
ret være omfattet af § 21 a, stk. 7, sammenholdt med stk. 8,
og dermed vil der ske en vægtning med en modelparameter
på 1,0.
Det foreslås, at der i § 21 a efter stk. 8 indsættes som nyt
stykke, at der for så vidt angår medarbejdere med en uddan-
nelsesbaggrund, som er registreret som ikke specificeret er-
hvervsuddannet som højeste fuldførte uddannelse hos Dan-
marks Statistik, sker en vægtning med en modelparameter
på 1,0.
Det foreslåede har baggrund i, at Undervisningsministeriet
finder, at det bør fremgå udtrykkeligt af lovens ordlyd, at
der for så vidt angår medarbejdere med en uddannelsesbag-
grund, som er registreret som ikke specificeret erhvervsud-
dannet som højeste fuldførte uddannelse hos Danmarks Sta-
tistik, vil ske en vægtning med en modelparameter på 1,0.
Til nr. 18
Efter § 21 a i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
betaler alle arbejdsgivere, jf. lovens § 2, hvis uddannelsesra-
tio er lavere end arbejdsgiverens måluddannelsesratio, et år-
ligt merbidrag til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til
dækning af udgifter i medfør af kapitel 5 d om bonus for
praktikpladser inden for fordelsuddannelserne og for merbe-
skæftigelse i praktikpladser og § 21 c om tilskud pr. er-
hvervsuddannet årsværk, jf. dog lovens § 21 b.
Det følger af § 21 b, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag, at en arbejdsgiver, som opfylder betingel-
sen i § 21 a, stk. 2, (dvs. uddannelsesratioen er lavere end
måluddannelsesratioen) efter ansøgning til Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag kan fritages for at betale merbidrag efter
§ 21 a, stk. 1, såfremt arbejdsgiveren forgæves har søgt en
elev via opslag på Undervisningsministeriets centrale prak-
tikpladsportal i mindst 3 måneder og en af følgende betin-
gelser er opfyldt: 1) Ingen skole har henvist en elev, der har
bestået det relevante grundforløb, eller arbejdsgiveren har
efter behandling af ansøgningerne underrettet den enkelte
elevs skole om, at eleven ikke har gennemført det relevante
44
grundforløb. 2) Eleven afslår virksomhedens tilbud om en
praktikplads. 3) Der er ikke registreret søgende elever (dvs.
elever med synlige profiler) på uddannelsen på Undervis-
ningsministeriets centrale praktikpladsportal.
Et stillingsopslag har isoleret set været forgæves i medfør
af § 21 b, stk. 1, 1. led, når opslaget ikke har resulteret i en
ansættelse af en elev i en uddannelsesaftale. Ordet ”forgæ-
ves” skal ses i sammenhæng med, at arbejdsgiveren skal ha-
ve søgt efter eleven via opslag i mindst tre måneder. Endvi-
dere skal en af betingelserne i § 21 b, stk. 1, nr. 1-3, være
opfyldt. Indgåelse af uddannelsesaftale på baggrund af an-
søgninger modtaget efter udløbet af opslaget har ikke betyd-
ning for retten til merbidragsfritagelse.
Det følger af lovens § 21 b, stk. 2, at for uddannelser med
praktikpladskrav kan fritagelse for merbidrag ske, hvis ar-
bejdsgiveren forgæves har søgt en elev til en uddannelsesaf-
tale, der omfatter både anden del af grundforløbet og hoved-
forløbet, via opslag på Undervisningsministeriets centrale
praktikpladsportal i mindst 3 måneder, uden at der har været
ansøgere til stillingen.
Efter lovens § 21 b, stk. 3, kan der alene ske fritagelse for
merbidrag svarende til den periode, hvor opslaget har været
synligt på Undervisningsministeriets centrale praktikplads-
portal. Der kan højst ske fritagelse for merbidrag for én
praktikårselev pr. opslået stilling pr. år. Er arbejdsgiveren
godkendt til et bestemt antal elever, jf. § 31 i lov om er-
hvervsuddannelser, kan fritagelse for merbidrag højst omfat-
te et sådant antal elever.
Det følger af lovens § 21 b, stk. 4, at bestyrelsen for Ar-
bejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan fastsætte nærmere
regler om procedurer for ansøgning og behandling af ansøg-
ninger om fritagelse for betaling af merbidrag, herunder do-
kumentationskrav. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddan-
nelsesbidrag kan endvidere fastsætte regler om, at dokumen-
tation kan ske ved, at arbejdsgiveren afgiver en skriftlig er-
klæring på tro og love. Bemyndigelsen er benyttet til at ud-
stede bekendtgørelse nr. 1427 af 27. november 2017 om
praktikpladsafhængigt AUB-bidrag.
Opgørelse af synlighed er nærmere reguleret i § 8 i be-
kendtgørelse nr. 1427 af 27. november 2017 om praktik-
pladsafhængigt AUB-bidrag. Efter bekendtgørelsens § 8,
stk. 3 og 4, opgøres opslagsperioden som perioden fra og
med datoen for offentliggørelse af opslaget på praktikplads-
portalen til og med datoen for ansøgningsfristen, som er an-
givet i praktikpladsportalen. Når ansøgningsfristen for op-
slaget er overskredet på praktikpladsportalen, indberetter
Styrelsen for It og Læring de elektronisk registrerede data
om opslaget til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Mulig-
heden for at ansøge om fritagelse for merbidrag baseres på
de indberettede data. Efter § 8, stk. 5, 1. pkt., skal arbejdsgi-
verens ansøgning ske via den løsning, som Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag stiller til rådighed på virk.dk/aub. Der
kan alene søges om fritagelse for merbidrag for det samlede
antal dage i opslagsperioden, hvor opslaget har været synligt
på praktikpladsportalen, jf. § 8, stk. 6.
Efter bekendtgørelsens § 8, stk. 11, skal arbejdsgiveren på
tro og love bekræfte, at oplysningerne i ansøgningen om
merbidragsfritagelse er korrekte. Fritagelse for merbidrag
kan i bidragsåret aldrig overstige arbejdsgiverens beregnede
merbidrag i bidragsåret, jf. lovens § 21 a.
Det foreslås, at § 21 b i lov om Arbejdsgivernes Uddan-
nelsesbidrag nyaffattes. Den foreslåede bestemmelse vil for
størstedelens vedkommende indebære en præcisering og ko-
dificering af fortolkningen af gældende ret.
Efter det foreslåede § 21 b, stk. 1, kan en arbejdsgiver,
som opfylder betingelsen i lovens § 21 a, stk. 2, dvs. at ar-
bejdsgiveren skal betale et merbidrag for hver praktikårs-
elev, som arbejdsgiveren mangler for at opfylde sin målud-
dannelsesratio, efter ansøgning til Arbejdsgivernes Uddan-
nelsesbidrag fritages for at betale merbidrag efter lovens §
21 a, stk. 1, for den periode hvor arbejdsgiveren har søgt en
elev via synligt og aktuelt opslag på Undervisningsministe-
riets centrale praktikpladsportal uden at indgå en uddannel-
sesaftale, jf. de foreslåede stk. 2-5.
Det foreslåede § 21 b, stk. 1, er en præcisering af den gæl-
dende § 21 b, stk. 1, 1. led. Ordet ”forgæves” fra den gæl-
dende § 21 b er udeladt i nærværende forslag, da ordet har
givet anledning til tvivl om, hvorledes den gældende be-
stemmelse skal fortolkes.
Formålet med og virkningen af den foreslåede bestemmel-
se er som efter gældende ret at sikre, at ingen arbejdsgivere
kommer til at betale merbidrag efter lovens § 21 a som følge
af manglende opfyldelse af måluddannelsesratioen, hvis ar-
bejdsgiveren har gjort sig de fornødne bestræbelser på at re-
kruttere elever i uddannelsesaftaler uden held. Det foreslåe-
de § 21 b, stk. 4, nr. 1-3, angiver de betingelser, der kan be-
grunde, at merbidraget neutraliseres for de manglende ele-
ver, som arbejdsgiveren har søgt at rekruttere. Heri ligger, at
hvis arbejdsgiveren ønsker at søge om fritagelse for perio-
den nævnt i det foreslåede stk. 3, må arbejdsgiveren foretage
sig noget i denne periode for at indgå en uddannelsesaftale, i
form af behandling af modtagne ansøgninger, afholdelse af
ansættelsessamtaler og søgning efter relevante, synlige elev-
profiler på Undervisningsministeriets centrale praktikplads-
portal (pt. praktikpladsen.dk). Neutraliseringen sker i form
af en merbidragsfritagelse, der udligner konsekvensen af det
foretagne rekrutteringsforsøg, som ellers i form af manglen-
de opfyldelse af måluddannelsesratioen ville resultere i mer-
bidrag.
Som efter gældende ret er det uden betydning, om der ind-
gås uddannelsesaftale på baggrund af ansøgninger, der mod-
tages efter opslagets udløb.
For begreberne ”synligt og aktuelt” henvises til det fore-
slåede § 21 b, stk. 3, 1. pkt.
Med Undervisningsministeriets centrale praktikpladsport-
al menes ministeriets til enhver tid værende centrale praktik-
pladsportal. Det følger af § 112, stk. 1, 1. pkt., i bekendtgø-
relse nr. 286 af 18. april 2018 om erhvervsuddannelser, at
Undervisningsministeriet til brug for elever og virksomhe-
der driver det elektroniske mødested praktikpladsen.dk.
Praktikpladsen.dk anvendes af elever til at søge praktikplads
45
og af virksomheder til at søge elever. Styrelsen for It og Læ-
ring er databehandler for praktikpladsen.dk, mens skolerne
er dataansvarlige. For så vidt angår de databeskyttelsesretli-
ge aspekter af lovforslagets § 1, nr. 18, henvises til det fore-
slåede § 21 b, stk. 6.
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil til brug for admi-
nistrationen af den foreslåede ordning indhente alle stillings-
opslag fra praktikpladsen.dk fra Styrelsen for It og Læring,
når ansøgningsfristen for opslaget er overskredet (dvs. op-
slaget er udløbet), eller opslaget er taget ned af virksomhe-
den, og dermed ikke længere kan ændres af den enkelte ar-
bejdsgiver. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil offent-
liggøre alle arbejdsgiverens egne stillingsopslag i selvbetje-
ningsløsningen for arbejdsgiveren. Det vil dog alene være
muligt for arbejdsgiveren at søge om fritagelse for merbi-
drag for en periode på mere end 3 måneder, jf. nedenfor det
foreslåede § 21 b, stk. 2, 3. pkt.
Efter det foreslåede § 21 b, stk. 2, 1. pkt., kan der højst ske
fritagelse for merbidrag for én praktikårselev pr. opslået stil-
ling pr. år.
Det følger af § 15 g, stk. 3, 1. og 2. pkt., i lov om Arbejds-
givernes Uddannelsesbidrag, at en praktikårselev svarer til
en elev i en uddannelsesaftale af 1 kalenderårs varighed.
Uddannelsesaftaler i henhold til § 66 f, stk. 1, og § 66 r, stk.
3, i lov om erhvervsuddannelser indgår ikke i beregningen
af praktikårselever. Det følger af § 66 f, stk. 1, i lov om er-
hvervsuddannelser, at en skolepraktikelevs praktikuddannel-
se i en virksomhed, jf. lovens § 66 d, stk. 2, finder sted på
grundlag af en uddannelsesaftale mellem virksomheden og
eleven om en delvis praktikuddannelse, hvis eleven skal del-
tage i virksomhedens produktion m.v. Af § 66 r, stk. 3, i lov
om erhvervsuddannelser følger, at for en elev i produktions-
skolebaseret erhvervsuddannelse finder eventuel praktikud-
dannelse i en virksomhed i uddannelsens hovedforløb sted
på grundlag af en uddannelsesaftale mellem virksomheden
og eleven om en delvis praktikuddannelse, hvis eleven skal
deltage i virksomhedens produktion m.v.
Dette vil indebære, at søgning efter sådanne ansættelsesty-
per ikke indgår i opgørelsen af praktikårselever, der kan sø-
ges fritagelse for efter den foreslåede bestemmelse.
Af det foreslåede § 21 b, stk. 2., 1. pkt., følger som nævnt,
at der højst kan ske fritagelse for merbidrag for én prakti-
kårselev pr. opslået stilling pr. år. Ordlyden tager højde for,
at nogle arbejdsgivere vælger at slå flere stillinger op i
samme stillingsopslag (annonce). Vælger en arbejdsgiver fx
at slå 10 stillinger op i samme stillingsopslag, vil disse stil-
linger således skulle indgå i beregningen som hver sin op-
slåede stilling (dvs. som 10 opslåede stillinger og ikke som
én).
Det foreslås i § 21 b, stk. 2, 2. pkt., at hvis arbejdsgiveren
er godkendt til et bestemt antal elever, jf. § 31 i lov om er-
hvervsuddannelser, kan fritagelse for merbidrag højst omfat-
te et sådant antal elever. Dvs. i tilfælde, hvor et fagligt ud-
valg har godkendt en arbejdsgiver til f.eks. to elever, vil der
ved beregning af fritagelse for denne arbejdsgiver højst kun-
ne indgå to elever, omregnet til to praktikårselever.
Har arbejdsgiveren ansat de elever, arbejdsgiveren er god-
kendt til på tidspunktet for offentliggørelsen af et stillings-
opslag, vil arbejdsgiveren højest kunne få fritagelse for mer-
bidrag for det antal elever, den pågældende arbejdsgiver er
godkendt til i opslagsperioden, fratrukket det antal elever,
som allerede er ansat i virksomheden i opslagsperioden. Det
vil fx være tilfældet, hvor arbejdsgiveren søger efter en ny
elev, før uddannelsesaftalen med en af de nuværende elever
udløber. Hertil bemærkes, at praktikpladsen.dk i dag ikke
teknisk kan håndtere en sådan begrænsning. Det skyldes for-
trinsvist, at de faglige udvalg anvender denne registrering
meget forskelligt. Det er derfor i praksis muligt, at en virk-
somhed i et opslag søger flere elever, end virksomheden er
godkendt til.
De foreslåede § 21 b, stk. 2, 1. og 2. pkt., svarer til den
gældende § 21 b, stk. 3, 2. og 3. pkt.
Efter det foreslåede § 21 b, stk. 2, 3. pkt., kan en arbejds-
giver ikke ansøge om at fritages for at betale merbidrag for
en periode efter det foreslåede stk. 3 med en varighed af
mindre end 3 måneder.
Det foreslåede vil indebære, at hvis arbejdsgiveren har
søgt en elev via et synligt og aktuelt opslag på Undervis-
ningsministeriets centrale praktikpladsportal i fx 2 måneder,
hvorefter arbejdsgiveren foranlediger, at opslaget tages af
praktikpladsportalen, kan arbejdsgiveren ikke søge om frita-
gelse for at betale merbidrag efter lovens § 21 a, stk. 1, for
den forløbne søgeperiode. Det er i den forbindelse uden be-
tydning, om søgeperiodens længde skyldes, at arbejdsgive-
ren har besat stillingen i mellemtiden.
Der vil således ikke kunne søges om fritagelse for en syn-
lig og aktuel periode, der er kortere end tre måneder.
De 3 måneder regnes som 90 kalenderdage.
Det foreslåede § 21 b, stk. 2, 3. pkt., svarer i sit indhold til
betingelsen i den gældende § 21 b, stk. 1, 1. led, om, at ar-
bejdsgiveren skal have søgt mindst 3 måneder på Undervis-
ningsministeriets centrale praktikpladsportal.
Efter det foreslåede § 21 b, stk. 3, 1. pkt., kan der alene
ske fritagelse for merbidrag svarende til den periode, hvor
opslaget har været synligt og aktuelt på Undervisningsmini-
steriets centrale praktikpladsportal.
Der er tale om en præcisering og kodificering af fortolk-
ningen af den gældende § 21 b. Med synligt og aktuelt op-
slag på Undervisningsministeriets praktikpladsportal menes
et opslag, som er offentliggjort og dermed synligt på porta-
len, og som vedrører en ledig stilling, som kan søges.
Hvis opslaget vedrører en stilling, som først oprettes eller
bliver ledig fra et tidspunkt, der ligger senere end offentlig-
gørelsen af stillingsopslaget (synlighed), vil den periode for
hvilken arbejdsgiveren kan søge om fritagelse, først skulle
regnes fra datoen for stillingens oprettelse eller vakance (ak-
tualitet). Hvis en arbejdsgiver således har slået en stilling
op, der offentliggøres den 15. februar på praktikpladsporta-
len, men stillingen først er ledig fra den 1. april, kan opgø-
relsen af merbidragsfritagelse først ske for perioden fra den
1. april. Tilsvarende vil gælde i den situation, at arbejdsgive-
ren slår en stilling op, hvor eleven først kan indgå uddannel-
46
sesaftale og dermed starte på et senere tidspunkt end datoen
for opslagets offentliggørelse. Det bemærkes, at dette ikke
kan it-understøttes for så vidt angår stillingsopslag i 2018
ved overførsel af data fra Undervisningsministeriets centrale
praktikpladsportal til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og
derfor forudsætter, at arbejdsgiven registrerer dette korrekt
ved ansøgning om merbidragsfritagelse.
Tilsvarende vil gælde i det tilfælde, hvor stillingen først
kan søges fra et tidspunkt, der ligger senere end offentliggø-
relsen af stillingsopslaget (synlighed). Her vil den periode
for hvilken arbejdsgiveren kan søge om fritagelse, først
skulle regnes fra datoen for stillingens søgbarhed (aktuali-
tet).
Offentliggøres et stillingsopslag på praktikpladsen.dk den
1. januar med en stilling, som er ledig til besættelse den 1.
maj, og tages stillingsopslaget ned den 30. september, har
opslaget således været synligt og aktuelt på praktikplads-
portalen i perioden fra den 1. maj til den 30. september.
Kravet om, at stillingen skal være aktuel, vil administra-
tivt kunne håndteres ved tilføjelse af en ny funktionalitet i
praktikpladsen.dk, hvorefter arbejdsgiveren indtaster denne
registrering ved stillingsopslag på praktikpladsen.dk. Regi-
streringen vil skulle angive, fra hvilken dato stillingen (evt.
stillingerne) er vakante og søgbare. Det vil ikke være nød-
vendigt at registrere en ”slutdato”, da stillingerne forventes
at være vakante og søgbare, så længe opslaget er synligt.
Registreringen vil sammen med øvrige opslagsdata blive
overført til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Hvis opsla-
get tages ned, før datoen for aktualitet overskrides, vil der
ikke være grundlag for at søge fritagelse. I praksis vil ar-
bejdsgiveren kunne ansøge om fritagelse for perioden fra
datoen for aktualitet, indtil opslaget tages ned, forudsat at
opslaget er offentliggjort senest på datoen for aktualitet.
Hvis arbejdsgiveren ansætter en elev inden udløbet af opsla-
get, kan dette ikke it-understøttes ved overførsel af data fra
Undervisningsministeriets centrale praktikpladsportal til Ar-
bejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Der henvises i den for-
bindelse til det foreslåede § 21 b, stk. 6.
Efter det foreslåede § 21 b, stk. 3, 2. pkt., vil forlængelser
af synlige og aktuelle opslag indgå i beregningen af opsla-
gets længde.
Efter det foreslåede § 21 b, stk. 3, 3. pkt., kan der højst ske
fritagelse for merbidrag for tiden indtil indgåelse af uddan-
nelsesaftale.
Der er tale om en præcisering af den gældende § 21 b.
De foreslåede § 21 b, stk. 3, 2. og 3. pkt., vil indebære, at
alle forlængelser af et offentliggjort og aktuelt opslag vil
tælle med ved beregningen af opslagets længde med den
modifikation, at der ikke kan gives fritagelse for merbidrag
for mere end tiden indtil indgåelse af en evt. uddannelsesaf-
tale. Det bemærkes i den forbindelse, at denne modifikation
ikke kan it-understøttes ved overførsel af data fra Undervis-
ningsministeriets centrale praktikpladsportal til Arbejdsgi-
vernes Uddannelsesbidrag og derfor forudsætter, at arbejds-
given registrerer dette korrekt ved ansøgning om merbi-
dragsfritagelse.
For så vidt angår administrationen heraf henvises til det
foreslåede § 21 b, stk. 6.
I det foreslåede § 21 b, stk. 4, oplistes betingelser for frita-
gelse for perioden afgrænset i det foreslåede § 21 b, stk. 3.
Efter det foreslåede § 21 b, stk. 4, 1. led, er det en betin-
gelse for merbidragsfritagelse for perioden nævnt i det fore-
slåede stk. 3, jf. dog det foreslåede stk. 5, at en af betingel-
serne i de foreslåede stk. 4, nr. 1-3, er opfyldt i hele perio-
den.
Formuleringen vil indebære, at en af betingelserne i de
foreslåede § 21 b, stk. 4, nr. 1-3, vil skulle være opfyldt i he-
le perioden efter det foreslåede § 21 b, stk. 3.
De tre betingelser vil ikke kunne kombineres i løbet af pe-
rioden i forhold til samme opslag, dvs. der vil ikke kunne
søges om fritagelse for et opslag, der offentliggøres den 1.
januar og tages ned pr. 1. august, uden der indgås uddannel-
sesaftale i perioden, i tilfælde af at arbejdsgiveren fra den 1.
januar til den 15. april ikke modtager nogen ansøgninger fra
elever nævnt i det foreslåede nr. 1, mens arbejdsgiveren i
perioden fra den 16. april til den 30. juni nok modtager an-
søgninger fra sådanne elever, som arbejdsgiveren ikke tilby-
der en praktikplads, men hvor hverken disse elever eller an-
dre elever har registreret sig med en synlig profil på 14 dage
eller mere på praktikpladsportalen i denne del af perioden.
Det er tilstrækkeligt (og nødvendigt) for muligheden for at
søge om fritagelse, at en af betingelserne isoleret set er op-
fyldt i hele perioden. En arbejdsgiver vil fx kunne ansøge
om fritagelse for bidrag i tilfælde, hvor elever på et relevant
grundforløb, der efter regler udstedt i medfør af § 66, stk. 1,
i lov om erhvervsuddannelser har pligt til at være registreret
som praktikpladssøgende med en synlig profil på den cen-
trale praktikpladsportal senest 8 uger før afslutningen af
grundforløbet, sender arbejdsgiveren ansøgninger (herefter
vil det foreslåede § 21 b, stk. 4, nr. 1, 1. pkt., ikke være op-
fyldt), som arbejdsgiveren imidlertid afslår, men hvor der
ikke (trods den nævnte pligt for eleverne) er registreret ele-
ver på uddannelsen på praktikpladsportalen med en synlig
profil (herefter vil det foreslåede § 21 b, stk. 4, nr. 3, være
opfyldt).
Betingelsen i det foreslåede § 21 b, stk. 4, nr. 1, 1. pkt., er,
at arbejdsgiveren ikke har modtaget ansøgninger fra elever
på et relevant grundforløb, der efter regler udstedt i medfør
af § 66, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser har pligt til at
være registreret som praktikpladssøgende med en synlig
profil på den centrale praktikpladsportal senest 8 uger før af-
slutningen af grundforløbet, eller elever, der har bestået et
relevant grundforløb.
Hensynet bag den foreslåede bestemmelse er at sikre, at
de arbejdsgivere, som slet ikke modtager ansøgninger, vil
kunne søge om fritagelse for bidrag for perioden i det fore-
slåede stk. 3.
Betingelsen vil ikke være opfyldt, hvis arbejdsgiveren i
perioden efter det foreslåede stk. 3, fx den 1. januar til den
30. juni, modtager ansøgninger fra elever, som er på et rele-
vant grundforløb, der efter regler udstedt i medfør af § 66,
stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser har pligt til at være re-
47
gistreret som praktikpladssøgende med en synlig profil på
den centrale praktikpladsportal senest 8 uger før afslutnin-
gen af grundforløbet, eller elever, der har bestået et relevant
grundforløb.
Det er nyt, at betingelsen i nr. 1 foreslås at omfatte ansøg-
ninger fra elever på et relevant grundforløb, der efter regler
udstedt i medfør af § 66, stk. 1, i lov om erhvervsuddannel-
ser har pligt til at være registreret som praktikpladssøgende
med en synlig profil på den centrale praktikpladsportal se-
nest 8 uger før afslutningen af grundforløbet. Udvidelsen af
den eksisterende bestemmelse foreslås af hensyn til at skabe
parallelitet med de krav til elever om at være aktivt praktik-
pladssøgende (dvs. med en synlig profil), som findes i be-
kendtgørelse nr. 286 af 18. april 2018 om erhvervsuddannel-
ser fastsat i medfør af lov om erhvervsuddannelser.
Det foreslåede § 21 b, stk. 4, nr. 1, 2. pkt., er en undtagel-
se til betingelsen i det foreslåede § 21 b, stk. 4, nr. 1, 1. pkt.
Efter det foreslåede § 21 b, stk. 4, nr. 1, 2. pkt., bortfalder
retten til fritagelse for merbidrag for perioden i stk. 3 dog ik-
ke, hvis arbejdsgiveren alene modtager ansøgning fra en så-
dan elev som nævnt i 1. pkt., som arbejdsgiveren indgår ud-
dannelsesaftale med i perioden.
Det forslåede § 21 b, stk. 4, nr. 1, 2. pkt., er en præcise-
ring af § 21 b, hvorefter modtagelse af én ansøgning fra en
elev, som arbejdsgiveren indgår uddannelsesaftale med i pe-
rioden efter det foreslåede stk. 3, ikke vil indebære, at ar-
bejdsgiveren afskæres fra at kunne søge om fritagelse for
den forløbne søgeperiode fra offentliggørelsen af det aktuel-
le opslag på praktikpladsportalen til og med datoen før ind-
gåelse af uddannelsesaftalen.
Hensynet bag undtagelsen er, at en arbejdsgiver, der har
søgt i en længere periode, ikke skal miste retten til fritagelse
for merbidrag, fordi arbejdsgiveren indgår uddannelsesaftale
med den første relevante elev, der søger stillingen.
Betingelsen i den foreslåede undtagelse vil ikke være op-
fyldt, hvis arbejdsgiveren modtager flere ansøgninger og
indgår uddannelsesaftale med én af de ansøgende elever.
Hvis arbejdsgiveren i perioden efter det foreslåede stk. 3,
fx den 1. januar til den 30. juni, alene modtager ansøgning
fra en elev, som er på et relevant grundforløb, der efter reg-
ler udstedt i medfør af § 66, stk. 1, i lov om erhvervsuddan-
nelser har pligt til at være registreret som praktikpladssøgen-
de med en synlig profil på den centrale praktikpladsportal
senest 8 uger før afslutningen af grundforløbet, eller fra en
elev, der har bestået et relevant grundforløb, og indgår ar-
bejdsgiveren uddannelsesaftale med denne eneste ansøgende
elev, fx den 15. juni, bortfalder retten til merbidragsfritagel-
se for perioden nævnt i det foreslåede stk. 3, altså ikke. I et
sådant tilfælde vil arbejdsgiveren kunne ansøge om fritagel-
se for perioden den 1. januar til og med den 14. juni.
Det følger videre af det foreslåede § 21 b, stk. 4, nr. 1, 3.
pkt., at arbejdsgiveren efter behandling af (evt.) modtagne
ansøgninger underretter den enkelte elevs skole, hvis eleven
ikke er på eller har bestået et relevant grundforløb. Det er ik-
ke en betingelse for fritagelse for merbidrag, at arbejdsgive-
ren foretager underretningen til skolen. Bestemmelsen fore-
slås af kontrolhensyn, jf. nedenstående om mulighederne for
it-understøttelse og stikprøvekontrol. Arbejdsgiveren vil i
givet fald ved ansøgning om fritagelse for merbidrag efter
det foreslåede nr. 1 skulle erklære på tro og love, at betin-
gelsen i det foreslåede 1. eller 2. pkt. er opfyldt.
Det foreslåede § 21 b, stk. 4, nr. 1, 3. pkt., svarer til § 21
b, stk. 1, nr. 1, in fine. Dog er det nyt, at arbejdsgiveren efter
behandling af (evt.) modtagne ansøgninger underretter den
enkelte elevs skole, hvis eleven ikke er på eller har bestået et
relevant grundforløb. Det foreslåede 2. pkt. følger her syste-
matikken i det foreslåede 1. pkt.
Det bemærkes, at det foreslåede § 21 b, stk. 4, nr. 1, 3.
pkt., herved vil flugte med de krav til elever om at være ak-
tivt praktikpladssøgende, der følger af bekendtgørelse nr.
286 af 18. april 2018 om erhvervsuddannelser. Af bekendt-
gørelsens § 107, stk. 2, følger med nogle få modifikationer,
at elever i grundforløbets 2. del, som ikke har en uddannel-
sesaftale, skal være aktivt praktikpladssøgende og registrere
sig senest otte uger før grundforløbets afslutning samt doku-
mentere sin praktikpladssøgning i den personlige uddannel-
sesplan. Af bekendtgørelsens § 109, stk. 1, 1. pkt., følger, at
skolen ved formidling af praktikpladser skal forsøge at op-
fylde de praktikpladssøgendes uddannelsesønsker, herunder
informere eleverne om alle relevante praktikpladser på prak-
tikpladsen.dk. Af § 109, stk. 2, følger, at skolen ved formid-
ling af praktikpladssøgende til en virksomhed samtidig skal
underrette virksomheden om den konkrete henvisning. Sko-
len skal anmode virksomheden om at underrette skolen om
resultatet af henvisningen, herunder om henvisningen har re-
sulteret i, at den pågældende har opnået en praktikplads. Ef-
ter bekendtgørelsens § 112, stk. 4, er det en betingelse for
fortsat registrering i praktikpladsen.dk, at eleven senest 8
uger inden afslutningen af grundforløbets 2. del indlægger
oplysninger, der er egnet til at give virksomheder, der øn-
sker at ansætte elever, en mulighed for at træffe beslutning,
om en given ansøger er en mulig kommende elev i virksom-
heden (elevprofil). Endelig følger det af bekendtgørelsens §
118, stk. 1, at elever for at være aktivt søgende som mini-
mum skal 1) tage passende initiativer for at opnå praktik-
plads, 2) være registreret som praktikpladssøgende med en
synlig profil senest 8 uger før afslutningen af grundforløbet,
3) modtage en af skolen anvist praktikplads og 4) dokumen-
tere sin praktikpladssøgning i den personlige uddannelses-
plan.
Det bemærkes, at det foreslåede § 21 b, stk. 4, nr. 1, ikke
kan it-understøttes ved overførsel af data fra Undervisnings-
ministeriets centrale praktikpladsportal til Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag og derfor forudsætter, at arbejdsgiven
registrerer dette retvisende ved ansøgning om merbidragsfri-
tagelse. Der henvises i den forbindelse til det foreslåede §
21 b, stk. 6.
Betingelsen i det foreslåede § 21 b, stk. 4, nr. 2, 1. pkt., er,
at samtlige ansøgende elever på et relevant grundforløb, der
efter regler udstedt i medfør af § 66, stk. 1, i lov om er-
hvervsuddannelser har pligt til at være registreret som prak-
tikpladssøgende med en synlig profil på den centrale prak-
tikpladsportal senest 8 uger før afslutningen af grundforlø-
48
bet, eller elever, der har bestået et relevant grundforløb, af-
slår arbejdsgiverens tilbud om en praktikplads.
Det er nyt, at betingelsen i nr. 2 foreslås at omfatte ansø-
gende elever på et relevant grundforløb, der efter regler ud-
stedt i medfør af § 66, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser
har pligt til at være registreret som praktikpladssøgende med
en synlig profil på den centrale praktikpladsportal senest 8
uger før afslutningen af grundforløbet. Udvidelsen af den
eksisterende bestemmelse foreslås af hensyn til at skabe pa-
rallelitet med de krav til elever om at være aktivt praktik-
pladssøgende, som findes i bekendtgørelse nr. 286 af 18.
april 2018 om erhvervsuddannelser fastsat i medfør af lov
om erhvervsuddannelser.
Derudover er der alene tale om en præcisering af gælden-
de ret, idet det fremgår af det foreslåede, at det skal være en
betingelse, at samtlige ansøgende elever afslår arbejdsgive-
rens tilbud om en praktikplads, dvs. tilbyder at indgå uddan-
nelsesaftale. Det følger heraf, at bestemmelsen forudsætter,
at arbejdsgiveren rent faktisk har tilbudt samtlige ansøgende
elever en praktikplads, evt. løbende som afslagene gives, og
at samtlige ansøgende elever afslår arbejdsgiverens tilbud.
Arbejdsgiveren kan således ikke forholde sig passiv og ven-
te på, at samtlige ansøgende elever afviser at indgå uddan-
nelsesaftale med arbejdsgiveren.
Betingelsen vil ikke være opfyldt, hvis arbejdsgiveren i
perioden efter det foreslåede stk. 3, fx den 1. januar til den
30. juni, modtager 3 ansøgninger fra elever, som er på eller
har bestået et relevant grundforløb, som arbejdsgiveren ikke
behandler, endsige tilbyder eleverne praktikplads. Tilsvaren-
de vil betingelsen ikke være opfyldt, hvis arbejdsgiveren til-
byder den ene ansøger en praktikplads, som den pågældende
afslår, og de to andre ansøgere får afslag.
Det følger videre af det foreslåede § 21 b, stk. 4, nr. 2, 2.
pkt., at arbejdsgiveren efter modtagelse af afslag fra samtli-
ge ansøgende elever underretter den enkelte elevs skole om,
at eleven har afslået den tilbudte praktikplads. Det er ikke en
betingelse for fritagelse for merbidrag, at arbejdsgiveren fo-
retager underretningen til skolen. Bestemmelsen foreslås af
kontrolhensyn, jf. nedenstående om mulighederne for it-un-
derstøttelse og stikprøvekontrol. Arbejdsgiveren vil i givet
fald ved ansøgning om fritagelse for merbidrag efter det
foreslåede nr. 2 skulle erklære på tro og love, at betingelsen
i det foreslåede 1. pkt. er opfyldt.
Det bemærkes, at det foreslåede ikke kan it-understøttes
ved overførsel af data fra Undervisningsministeriets centrale
praktikpladsportal til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og
derfor forudsætter, at arbejdsgiven registrerer dette retvisen-
de ved ansøgning om merbidragsfritagelse. Der henvises i
den forbindelse til det foreslåede § 21 b, stk. 6.
Betingelsen i det foreslåede § 21 b, stk. 4, nr. 3, er, at der
ikke er registreret elever på uddannelsen på Undervisnings-
ministeriets centrale praktikpladsportal, der har haft en syn-
lig profil på portalen i 14 sammenhængende kalenderdage
eller mere.
Alle elever, som er i gang med en erhvervsuddannelse, får
automatisk oprettet en profil på praktikpladsen.dk.
Det følger af § 112, stk. 1, 1. pkt., i bekendtgørelse nr. 286
af 18. april 2018 om erhvervsuddannelser, at oplysninger
om praktikpladssøgende elever på praktikpladsen.dk skal
være offentligt tilgængelige.
For at gøre profilen synlig (dvs. offentlig tilgængelig) skal
eleven vælge et eller flere praktikønsker (uddannelser) og
aktivt gøre profilen synlig. Synlighed af profilen udløber au-
tomatisk efter tre måneders inaktivitet. Eleven får besked
herom syv dage før udløb af profilen og har dermed mulig-
hed for at forlænge profilen, inden den udløber. Eleven be-
stemmer selv, hvornår profilen skal være synlig. For alle
elever i skolepraktik og elever, der ønsker skolens hjælp til
at søge praktikplads, er det dog et krav, at eleven har en syn-
lig profil på praktikpladsen.dk, jf. bekendtgørelsens § 107,
sammenholdt med § 108, og § 118, stk. 1, nr. 2.
En synlig profil på praktikpladsen.dk er offentligt tilgæn-
gelig i den forstand, at den kan søges af skoler og virksom-
heder, der søger elever. Når virksomheden læser en profil,
vises den tekst, eleven har skrevet i profilen, elevens prakti-
kønsker (uddannelser) samt en indikation af, hvor eleven
bor, og hvilken skole eleven er tilknyttet. På denne måde
sikres elevens anonymitet. Ønsker virksomheden at kontakte
en elev, sker det via praktikpladsen.dk.
Det følger af bekendtgørelsens § 112, stk. 2 og 3, at den
enkelte skole overfører oplysninger om eleverne fra de ad-
ministrative systemer. Der overføres oplysninger om ele-
vens navn og uddannelsesønsker. Eleven kan kræve, at nav-
net ikke oplyses. Praktikpladsen.dk indrettes sådan, at den
enkelte elev kan oprette yderligere oplysninger om sig selv.
Det følger videre af bekendtgørelsens § 112, stk. 4, at det er
en betingelse for fortsat registrering i praktikpladsen.dk, at
eleven senest 8 uger inden afslutningen af grundforløbets 2.
del indlægger oplysninger, der er egnet til at give virksom-
heder, der ønsker at ansætte elever, en mulighed for at træffe
beslutning, om en given ansøger er en mulig kommende
elev i virksomheden (elevprofil).
Det er nyt, at der foreslås indført en tidsgrænse i § 21 b i
lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Forslaget har
baggrund i, at arbejdsgiveren skal have mulighed for at kun-
ne nå at reagere på sådanne synlige profiler og henvende sig
til den eller de registrerede elever. Den foreslåede periode
findes at være et rimeligt tidsforløb. Med uddannelse menes
uddannelse og ikke speciale.
Betingelsen vil ikke være opfyldt, hvis (1) samme elev har
(2) en synlig profil (3) med praktikønske inden for samme
uddannelse (4) i en sammenhængende periode på 14 kalen-
derdage eller mere (5) i perioden nævnt i det foreslåede stk.
3.
Registreringer af en synlig profil på under 14 sammen-
hængende kalenderdage vil således ikke indebære efter det
foreslåede, at arbejdsgiveren afskæres fra at søge om frita-
gelse. Hvis de 14 dage sammenhængende kalenderdage op-
rinder efter, at uddannelsesaftale er indgået, eller stillingsop-
slaget er taget ned, påvirker dette ikke arbejdsgiverens mu-
lighed for at søge om fritagelse. Det vil være uden betyd-
ning for arbejdsgiverens mulighed for at søge om fritagelse,
49
hvis flere elever tilsammen, men ikke hver for sig, har haft
synlige profiler på praktikpladsportalen i 14 sammenhæn-
gende dage eller mere i den omhandlede periode. Dette vil
således ikke indebære, at betingelsen ikke er opfyldt.
Efter det foreslåede § 21 b, stk. 5, 1. pkt., er det er en be-
tingelse for merbidragsfritagelse for perioden nævnt i det
foreslåede stk. 3, for så vidt angår uddannelser med praktik-
pladskrav, at arbejdsgiveren har søgt en elev til en uddannel-
sesaftale, der omfatter både anden del af grundforløbet og
hovedforløbet, og at arbejdsgiveren ikke har modtaget ansø-
gere til stillingen.
Forslaget er en videreførelse og en præcisering af § 21 b,
stk. 2, jf. nedenfor. Begrundelsen for forslaget er, at elever
på uddannelser med praktikpladskrav ikke kan optages på
anden del af grundforløbet på erhvervsuddannelsen uden en
uddannelsesaftale. Elever på disse uddannelser skal således
have en uddannelsesaftale omfattende såvel anden del af
grundforløbet som hovedforløbet for at kunne blive optaget
på uddannelsen.
Det vil kunne ændre sig fra år til år, hvilke uddannelser
der dimensioneres med praktikpladskrav. I 2019 drejer det
sig om beklædningshåndværker, skiltetekniker og tandtekni-
ker. Det bemærkes videre, at praktikpladsen.dk på nuværen-
de tidspunkt ikke har oplysningerne om, hvilke uddannelser
der har praktikpladskrav.
Det foreslåede § 21 b, stk. 5, 2. pkt., er en undtagelse til
betingelsen i det foreslåede § 21 b, stk. 5, 1. pkt. Efter det
foreslåede § 21 b, stk. 5, 2. pkt., bortfalder retten til fritagel-
se for merbidrag for perioden nævnt i det foreslåede stk. 3
dog ikke, hvis arbejdsgiveren alene modtager ansøgning fra
en sådan elev som nævnt i 1. pkt., som arbejdsgiveren ind-
går uddannelsesaftale med i perioden.
Det forslåede § 21 b, stk. 5, 2. pkt., er en præcisering af §
21 b, hvorefter modtagelse af én ansøgning fra en elev, som
arbejdsgiveren indgår uddannelsesaftale med i perioden ef-
ter det foreslåede stk. 3, ikke vil indebære, at arbejdsgiveren
afskæres fra at kunne søge om fritagelse for den forløbne
søgeperiode fra offentliggørelsen af det aktuelle opslag på
praktikpladsportalen til og med datoen før indgåelse af ud-
dannelsesaftalen.
Hensynet bag undtagelsen er, at en arbejdsgiver, der har
søgt i en længere periode, ikke skal miste retten til fritagelse
for merbidrag, fordi arbejdsgiveren indgå uddannelsesaftale
med den første relevante elev, der søger stillingen.
Betingelsen i den foreslåede undtagelse vil ikke være op-
fyldt, hvis arbejdsgiveren i perioden efter det foreslåede stk.
3, fx den 1. januar til den 30. juni, modtager ansøgninger fra
elever på uddannelser med praktikpladskrav til en uddannel-
sesaftale, der omfatter både anden del af grundforløbet og
hovedforløbet.
Hvis arbejdsgiveren i perioden efter det foreslåede stk. 3,
fx den 1. januar til den 30. juni, alene modtager ansøgning
fra en elev på en uddannelse med praktikpladskrav til en ud-
dannelsesaftale, der omfatter både anden del af grundforlø-
bet og hovedforløbet, og indgår arbejdsgiveren uddannelses-
aftale med denne eneste ansøgende elev, fx den 15. juni,
bortfalder retten til merbidragsfritagelse for perioden nævnt
i det foreslåede stk. 3, altså ikke. I et sådant tilfælde vil ar-
bejdsgiveren kunne ansøge om fritagelse for perioden den 1.
januar til og med den 14. juni.
Efter det foreslåede § 21 b, stk. 6, kan bestyrelsen for Ar-
bejdsgivernes Uddannelsesbidrag fastsætte nærmere regler
om procedurer for ansøgning og behandling af ansøgninger
om fritagelse for betaling af merbidrag, herunder dokumen-
tationskrav. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-
drag kan endvidere fastsætte regler om, at dokumentation
kan ske ved, at arbejdsgiveren afgiver en skriftlig erklæring
på tro og love.
Den foreslåede bemyndigelse svarer til den eksisterende
bemyndigelse i § 21 b, stk. 4, som bestyrelsen for Arbejds-
givernes Uddannelsesbidrag har anvendt til at udstede be-
kendtgørelse nr. 1427 af 27. november 2017 om praktik-
pladsafhængigt AUB-bidrag.
Det er forventningen, at den foreslåede bemyndigelse i
nødvendigt omfang vil blive udnyttet til at tilpasse den eksi-
sterende bekendtgørelse om praktikpladsafhængigt AUB-bi-
drag, herunder hvordan opfyldelsen af betingelserne doku-
menteres.
Som beskrevet ovenfor kan disse registerdata fra Styrelsen
for It og Læring ikke anvendes fuldt ud til at understøtte Ar-
bejdsgivernes Uddannelsesbidrags mulighed for at træffe
korrekte afgørelser maskinelt eller manuelt, hvorfor ordnin-
gen forudsætter, at arbejdsgiven registrerer opfyldelsen af
betingelserne for fritagelse korrekt ved ansøgning om mer-
bidragsfritagelse. Det er forventningen, at bemyndigelsen i
det foreslåede § 21 b, stk. 6, vil blive anvendt til at fastholde
den gældende bekendtgørelses krav om, at arbejdsgiveren på
tro og love skal bekræfte, at oplysningerne i ansøgningen
om merbidragsfritagelse er korrekte, idet det fx ikke på nu-
værende tidspunkt er it-teknisk muligt at koble opslag på
praktikpladsportalen og indgåede uddannelsesaftaler. Ar-
bejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan efterfølgende foretage
stikprøvekontrol af tilfældigt udvalgte ansøgninger for at ve-
rificere, at arbejdsgiverne opfylder betingelserne i den fore-
slåede § 21 b.
Det følger af artikel 6, stk. 1, i databeskyttelsesforordnin-
gen, at behandling af personoplysninger kun er lovlig, hvis
og i det omfang mindst ét forhold i databeskyttelsesforord-
ningens artikel 6, stk. 1, litra a-f er opfyldt. Efter artikel 6,
stk. 1, litra c, er behandling lovlig, hvis og i det omfang be-
handlingen er nødvendig for at overholde en retlig forplig-
telse, som påhviler den dataansvarlige. Efter artikel 6, stk. 1,
litra e, er behandlingen endvidere lovlig, hvis og i det om-
fang behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelse af en
opgave i samfundets interesse eller som henhører under of-
fentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har få-
et pålagt.
Det følger af § 6, stk. 1, i lov nr. 502 af 23. maj 2018 om
supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af
fysiske personer i forbindelse med behandling af persono-
plysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (da-
tabeskyttelsesloven), at behandling af personoplysninger må
50
finde sted, hvis mindst en af betingelserne i databeskyttel-
sesforordningens artikel 6, stk. 1, litra a-f, er opfyldt.
Administrationen af den foreslåede § 21 b forventes ud-
møntet i en digital løsning, hvor virksomhederne kan ansøge
om fritagelse for merbidrag. Til brug for administrationen
heraf vil Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag modtage alle
stillingsopslag fra praktikpladsen.dk efter ansøgningsfristens
udløb.
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil ikke modtage data
fra praktikpladsen.dk, der vedrører opfyldelsen af betingel-
serne i de foreslåede § 21 b, stk. 4, nr. 1-3. Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag er på denne baggrund nødt til at indhente
oplysninger vedrørende de foreslåede § 21 b, stk. 4, nr. 1 og
2, fra arbejdsgiverne i forbindelse med ansøgningsproces-
sen. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil på sigt modtage
data fra praktikpladsen.dk om, hvornår stillingen er aktuel,
jf. § 21 b, stk. 1.
Indtil praktikpladsen.dk kan levere disse data, er det nød-
vendigt for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag at indhente
disse oplysninger fra arbejdsgiverne i forbindelse med an-
søgningsprocessen. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag be-
handler ikke personfølsomme oplysninger i forbindelse med
arbejdsgiverens ansøgningsproces om fritagelse for merbi-
drag.
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil gennemføre en
stikprøvekontrol for at verificere, at de arbejdsgivere, der
har ansøgt om fritagelse for merbidrag, afgiver korrekte op-
lysninger i forbindelse med ansøgningsprocessen. I den for-
bindelse kan der indgå ansøgninger fra elever, jf. det fore-
slåede § 21 b, stk. 4, nr. 1, samt om der er ansøgende elever,
der har afvist en elevplads, jf. det foreslåede § 21 b, stk. 4,
nr. 2. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil skulle behand-
le disse personoplysninger til brug for sagsbehandlingen
vedrørende fritagelse for merbidrag.
For så vidt angår oplysninger om betingelsen i det foreslå-
ede § 21 b, stk. 4, nr. 3, forventes administrationen heraf i
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag tilrettelagt på ad hoc-
basis under hensyn til, at bestemmelsen alene forventes at
ville kunne få selvstændig betydning i meget begrænset om-
fang. Det kan f.eks. indebære manuel afprøvning af, om der
i løbet af opslagsperioden har været registreret elever på
praktikpladsen.dk med en synlig profil i 14 sammenhængen-
de kalenderdage eller mere.
Efter forslaget vil Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
være forpligtet til at træffe afgørelse om fritagelse for mer-
bidrag til arbejdsgivere efter nærmere angivne betingelser,
dvs. kendskab til opfyldelse af de foreslåede betingelser i de
foreslåede § 21 b, stk. 4, er en forudsætning for sagsbehand-
lingen i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Det vurderes på denne baggrund, at den beskrevne be-
handling af elevens personoplysninger vil kunne ske ud fra
det behandlingsgrundlag, der følger af databeskyttelsesfor-
ordningens artikel 6, stk. 1, litra c og e, jf. databeskyttelses-
lovens § 6, stk. 1. Hertil kommer, at det følger af databe-
skyttelseslovens § 11, stk. 1, at offentlige myndigheder kan
behandle oplysninger om personnummer med henblik på en-
tydig identifikation eller som journalnummer.
Det skal bemærkes, at al behandling af elevers persono-
plysninger skal ske under behørig iagttagelse af reglerne i
databeskyttelseslovgivningen, herunder databeskyttelsesfor-
ordningen og databeskyttelsesloven, herunder så det sikres,
at behandlingen af personoplysninger er gennemsigtig i for-
hold til den registrerede elev samt relevant og begrænset til,
hvad er nødvendigt i forhold til formålet med behandlingen,
jf. databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra a og
c.
Anvendelsen af ordningen vil blive monitoreret af Ar-
bejdsgivernes Uddannelsesbidrag som del af administratio-
nens ordinære opfølgning på den samlede praktikpladsaf-
hængige AUB-model. Monitoreringen skal tilvejebringe
grundlag for en årlig stillingtagen til, om der er indikationer
på uhensigtsmæssig anvendelse af denne mulighed for mer-
bidragsfritagelse. I så fald vil der kunne ske en begrænsning
af muligheden for merbidragsfritagelse efter denne bestem-
melse igen.
Det foreslås i lovforslagets § 5, stk. 7, 1. pkt., at den fore-
slåede § 21 b vil skulle have virkning for stillingsopslag,
som er opslået den 1. januar 2018 eller senere. I lovforsla-
gets § 5, stk. 7, 2. pkt., foreslås det, at det foreslåede § 21 b,
stk. 4, dog ikke vil finde anvendelse for stillingsopslag, som
er opslået før den 1. januar 2019. I lovforslagets § 5, stk. 7,
3. pkt., foreslås betingelserne for merbidragsfritagelse for
sådanne stillingsopslag.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3 i de almindelige be-
mærkninger samt bemærkningerne til lovforslagets § 5, stk.
7.
Til nr. 19
Det følger af § 21 d, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag, at overstiger indtægterne fra merbidrag ef-
ter § 21 a med fradrag for fritagelse efter § 21 b udgifterne
til bonus efter kapitel 5 d og tilskud efter § 21 c, udbetales
overskuddet til arbejdsgiverne pr. praktikårselev, jf. § 15 g,
stk. 3, i overensstemmelse med stk. 2 og 3 og regler fastsat i
medfør af § 21 f, stk. 3. Opgørelsen foretages året efter bi-
dragsåret. Det følger af § 21 d, stk. 2, at opgørelsen af over-
skud foretages pr. sektor, jf. § 21 a, stk. 10.
Det følger af § 21 e, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag, at overstiger udgifterne til bonus efter ka-
pitel 5 d og tilskud efter § 21 c indtægterne fra merbidrag ef-
ter § 21 a med fradrag for fritagelse efter § 21 b, opkræves
underskuddet i overensstemmelse med stk. 2-4 og regler
fastsat i medfør af § 21 f, stk. 3. Opgørelsen foretages året
efter bidragsåret. Det følger af § 21 e, stk. 2, at opgørelsen
af underskud foretages pr. sektor, jf. § 21 a, stk. 10.
Det foreslås, at henvisningen til lovens § 21 a, stk. 10 i §
21 d, stk. 2, og § 21 e, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag ændres til § 21 a, stk. 11.
51
Det foreslåede er alene en konsekvens af lovforslagets § 1,
nr. 17, hvorved der foreslås indsat et nyt stk. 9 i § 21 a,
hvorved det eksisterende stk. 10 bliver stk. 11.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets
§ 1, nr. 17.
Til nr. 20
Det følger af § 21 f, stk. 1, 1. pkt., at bestyrelsen for Ar-
bejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan bestemme, at opkræv-
ning og udbetaling i relation til bonusordningerne efter kapi-
tel 5 d, merbidragsordningen efter § 21 a, fritagelsesordnin-
gen efter § 21 b, tilskudsordningen efter § 21 c og over- og
underskudsdelingsordningerne efter §§ 21 d og 21 e gen-
nemføres som en samlet opgørelse til de berørte arbejdsgi-
vere. § 18, stk. 4, § 19, stk. 1, 2. pkt., § 21, stk. 3, 1. pkt., og
§ 26, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse i relation til op-
krævning efter 1. pkt. Det følger af § 21 a, stk. 3, 1. pkt., at
beskæftigelsesministeren efter forhandling med undervis-
ningsministeren og efter indstilling fra bestyrelserne for Ar-
bejdsgivernes Uddannelsesbidrag og Arbejdsmarkedets Til-
lægspension fastsætter regler om opkrævning, modregning
og betaling af bidrag, der indgår i en fælles opkrævning.
Det foreslås, at henvisningen i § 21 f, stk. 1, 1. pkt., til fri-
tagelsesordningen efter § 21 b ændres til fritagelsesordnin-
gerne efter §§ 21 b og 21 i.
Det foreslåede er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr.
21, hvorved der foreslås indsat en § 21 i om fritagelse for
merbidrag, hvis arbejdsgiveren uddanner visse elever på
grundlag af driftsoverenskomst med en offentlig myndighed
efter reglerne i lov om social service, og elevens uddannel-
sesaftale er indgået med den offentlige myndighed. Forsla-
get vil indebære, at bestyrelsens henholdsvis beskæftigelses-
ministerens kompetence efter § 21 f, stk. 1, og § 21 f, stk. 1,
jf. § 21, stk. 3, udvides til at omfatte den foreslåede ordning
efter lovforslagets § 1, nr. 21.
Til nr. 21
Det følger af § 15 h, stk. 4, i lov om Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag, at der ved erhvervsuddannede årsværk for-
stås en eller flere medarbejdere, som har en erhvervsuddan-
nelse som den højest fuldførte uddannelse, jf. dog § 21 a,
stk. 7 og 8, og som tilsammen har en beskæftigelsesgrad,
der svarer til én persons fuldtidsarbejde i 1 helt kalenderår.
Erhvervsuddannelse som højest fuldførte uddannelse efter 1.
pkt. omfatter ikke skolebaseret uddannelse uden praktik i en
virksomhed. Alle erhvervsuddannede medarbejdere, herun-
der ikkefuldtidsbeskæftigede, indgår med deres respektive
beskæftigelsesgrad i beregningen af virksomhedens samlede
antal erhvervsuddannede årsværk. Beskæftigelsesgraden ud-
regnes på grundlag af arbejdsgivernes ATP-bidrag.
Lovens § 15 h, stk. 4, benyttes ved beregningen af merbi-
drag efter lovens § 21 a, tilskud efter lovens § 21 c og un-
derskud efter lovens § 21 e samt i relation til AUB’s register
efter lovens § 26 b.
Bestemmelsen benyttes ikke længere til beregningen af
praktikbonus efter § 15 h, hvorfor det af lovtekniske årsager
i lovforslagets § 1, nr. 10, foreslås, at § 15 h, stk. 4, i lov om
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ophæves.
Det foreslås samtidig, at der efter § 21 g i lov om Arbejds-
givernes Uddannelsesbidrag indsættes en ny § 21 h med
samme definition på erhvervsuddannede årsværk som i den
gældende § 15 h, stk. 4.
Det foreslås i § 21 h, 1. pkt., at begrebet ”erhvervsuddan-
net årsværk” afgrænses således, at der herved forstås en eller
flere medarbejdere, som har en erhvervsuddannelse som hø-
jest fuldførte uddannelse, jf. dog lovens § 21 a, stk. 7-9, om
medarbejdere med uoplyst uddannelsesbaggrund, og som
tilsammen har en beskæftigelsesgrad, der svarer til én per-
sons fuldtidsarbejde i et helt kalenderår. Med denne formu-
lering vil det foreslåede § 21 h tillige henvise til det foreslå-
ede § 21 a, stk. 9, som foreslås indsat ved lovforslagets § 1,
nr. 17.
Efter det foreslåede § 21 h, 2. pkt., omfatter erhvervsud-
dannelse som højest fuldførte uddannelse efter 1. pkt. ikke
skolebaseret uddannelse uden praktik i en virksomhed.
Erhvervsuddannelserne tilrettelægges i almindelighed som
vekseluddannelser, således at der senest efter gennemførelse
af grundforløbet skiftes mellem skoleundervisning og prak-
tikuddannelse, jf. erhvervsuddannelseslovens § 2, stk. 1.
Skolebaserede uddannelser uden praktik i en virksomhed er
i modsætning hertil en særlig tilrettelæggelsesform, hvor er-
hvervsuddannelsen består af et grundforløb, der ligesom an-
dre erhvervsuddannelser tages på en erhvervsskole, samt et
hovedforløb, der udelukkende består af skoleforløb, dvs.
uden praktik i en virksomhed. Det foreslåede skal derfor ses
på den baggrund, at virksomhederne ikke har mulighed for
at indgå uddannelsesaftaler med elever på uddannelser, der
udelukkende består af skoleforløb (skolebaserede uddannel-
ser uden praktik i en virksomhed), hvorfor disse uddannelser
ikke skal indgå i den incitamentsstruktur, som det praktik-
pladsafhængige AUB-bidrag udgør. For tiden er der tale om
uddannelserne byggemontagetekniker og webudvikler, jf.
bekendtgørelse nr. 297 af 23. april 2018 om erhvervsuddan-
nelsen til byggemontagetekniker og bekendtgørelse nr. 369
af 26. april 2018 erhvervsuddannelsen til webudvikler.
Det foreslås endvidere i § 21 h, 3. og 4. pkt., at alle er-
hvervsuddannede medarbejdere, herunder ikke-fuldtidsbe-
skæftigede, indgår med deres respektive beskæftigelsesgrad
i beregningen af virksomhedens samlede antal erhvervsud-
dannede årsværk. Beskæftigelsesgraden foreslås udregnet på
grundlag af arbejdsgivernes ATP-bidrag.
Den foreslåede definition på begrebet ”erhvervsuddanne-
de årsværk” i den foreslåede § 21 h svarer til den gældende i
lovens § 15 h, stk. 4, og den vil finde anvendelse ved bereg-
ningen af tilskud pr. erhvervsuddannet årsværk efter lovens
§ 21 c, merbidrag efter § 21 a samt underskudsdeling efter §
21 e i det praktikpladsafhængige AUB-bidrag. Begrebet vil
endvidere finde anvendelse i relation til lovens § 26 b om
AUB’s uddannelsesregister.
52
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag benytter ATP-indbe-
retninger via eIndkomst på samtlige lønmodtagere til at op-
gøre erhvervsuddannede årsværk. Herudover forespørger
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag Danmarks Statistik på
borgere med en ATP-indberetning, om borgeren har er-
hvervsuddannelse som højest fuldførte uddannelse. Hvis
Danmarks Statistik ikke har oplysningen, følger Arbejdsgi-
vernes Uddannelsesbidrag fremgangsmåden i § 21 a, stk. 7, i
lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, hvorefter med-
arbejdere med uoplyst uddannelsesbaggrund fastsættes som
erhvervsuddannet eller ikkeerhvervsuddannet efter § 21 a,
stk. 7, nr. 1-3.
Efter § 21 a, stk. 7, nr. 1, sker der en frivillig registrering i
det i § 26 b nævnte register (Arbejdsgivernes Uddannelses-
bidrags uddannelsesregister) vedrørende uddannelsesniveau
på baggrund af henvendelse fra Arbejdsgivernes Uddannel-
sesbidrag. Efter § 21 a, stk. 7, nr. 2, bliver den pågældendes
uddannelsesniveau på baggrund af arbejdsfunktion opgjort
som DISCO-kode, idet medarbejdere registreret med en
DISCO-kode, hvorunder mere end 50 pct. af de registrerede
er erhvervsuddannede, opgøres som erhvervsuddannede. Ef-
ter § 21 a, stk. 7, nr. 3, fastsættes uddannelsesniveauet på
baggrund af uddannelsesfordelingen for den hovedbranche,
som medarbejderens arbejdsgiver er registreret i, således at
medarbejderen vægtes som en sammensætning af uddannel-
sesniveauet for den gennemsnitlige medarbejder i hoved-
branchen.
Det følger af artikel 6, stk. 1, i databeskyttelsesforordnin-
gen, at behandling af personoplysninger kun er lovlig, hvis
og i det omfang mindst ét forhold i databeskyttelsesforord-
ningens artikel 6, stk. 1, litra a-f er opfyldt. Efter artikel 6,
stk. 1, litra c, er behandling lovlig, hvis og i det omfang be-
handlingen er nødvendig for at overholde en retlig forplig-
telse, som påhviler den dataansvarlige. Efter artikel 6, stk. 1,
litra e, er behandlingen endvidere lovlig, hvis og i det om-
fang behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelse af en
opgave i samfundets interesse eller som henhører under of-
fentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har få-
et pålagt.
Det følger af § 6, stk. 1, i lov nr. 502 af 23. maj 2018 om
supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af
fysiske personer i forbindelse med behandling af persono-
plysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (da-
tabeskyttelsesloven), at behandling af personoplysninger må
finde sted, hvis mindst en af betingelserne i databeskyttel-
sesforordningens artikel 6, stk. 1, litra a-f, er opfyldt.
Efter forslaget vil Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
være forpligtet til at behandle oplysninger om personers er-
hvervsuddannelse som højest fuldførte uddannelse mhp. ad-
ministrationen af det praktikpladsafhængige AUB-bidrag,
dvs. kendskab hertil er en forudsætning for sagsbehandlin-
gen i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Det vurderes på
denne baggrund, at den beskrevne behandling af medarbej-
deres personoplysninger vil kunne ske ud fra det behand-
lingsgrundlag, der følger af databeskyttelsesforordningens
artikel 6, stk. 1, litra c og e, jf. databeskyttelseslovens § 6,
stk. 1. Hertil kommer, at det følger af databeskyttelseslovens
§ 11, stk. 1, at offentlige myndigheder kan behandle oplys-
ninger om personnummer med henblik på entydig identifi-
kation eller som journalnummer.
Det skal bemærkes, at al behandling af medarbejderes per-
sonoplysninger skal ske under behørig iagttagelse af regler-
ne i databeskyttelseslovgivningen, herunder databeskyttel-
sesforordningen og databeskyttelsesloven, herunder så det
sikres, at behandlingen af personoplysninger er gennemsig-
tig i forhold til den registrerede medarbejder samt relevant
og begrænset til, hvad er nødvendigt i forhold til formålet
med behandlingen, jf. databeskyttelsesforordningens artikel
5, stk. 1, litra a og c.
Det foreslås tillige, at der indsættes et nyt § 21 i.
Den foreslåede bestemmelse er ny og muliggør, at der ud
over de generelle regler for merbidragsfritagelse ved forgæ-
ves rekrutteringsforsøg også i nogle tilfælde kan tildeles
merbidragsfritagelse for arbejdsgivere, der uddanner elever
på grundlag af en driftsoverenskomst med en offentlig myn-
dighed efter reglerne i serviceloven.
Det er særligt på ældreplejeområdet, at private leverandø-
rer leverer ydelser til især kommuner efter regler i servicelo-
ven, og det er udbredt praksis, at private leverandører i disse
tilfælde forpligter sig til at varetage en uddannelsesopgave i
forhold til elever på social- og sundhedsuddannelserne. Ofte
er uddannelsesaftalen for det fulde uddannelsesforløb dog
indgået mellem kommunen og eleven, hvorfor der ikke i den
centrale praktikpladsadministration sker nogen registrering
af, at den private leverandør udfører hele eller typisk dele af
praktikopgaven for den pågældende elev. Det kan således
medføre i relation til det praktikpladsafhængige AUB-bi-
drag, at de private leverandører ikke opfylder deres målud-
dannelsesratio efter § 21 a i lov om Arbejdsgivernes Uddan-
nelsesbidrag og dermed opkræves merbidrag.
Det er ambitionen, at private leverandører af hjemmehjælp
fortsat skal have en tilskyndelse til at bidrage til uddannel-
sesopgaven på de offentlige velfærdsområder, ikke mindst i
lyset af aktuelle udfordringer med at rekruttere social- og
sundhedspersonale. Derfor foreslås det, at disse leverandører
kan søge om merbidragsfritagelse for den periode, hvor de
rent faktisk har udført en uddannelsesopgave ved at bidrage
til at uddanne en elev i praktik, så de ikke opkræves et mer-
bidrag alene som følge af driftsoverenskomstens konstruk-
tion. Eleverne vil derfor efter forslaget kunne fratrækkes ved
beregning af merbidrag, men de kan ikke indgå i beregning
af bonusordninger m.v. Tildeling af merbidragsfritagelse vil
ikke have betydning for opgørelsen af uddannelsesratioen
for den arbejdsgiver, der har indgået uddannelsesaftalen
med eleven.
Anvendelsen af ordningen vil blive monitoreret af Ar-
bejdsgivernes Uddannelsesbidrag som del af administratio-
nens ordinære opfølgning på den samlede praktikpladsaf-
hængige AUB-model. Monitoreringen skal tilvejebringe
grundlag for en årlig stillingtagen til, om der er indikationer
på uhensigtsmæssig anvendelse af denne mulighed for mer-
bidragsfritagelse. I så fald vil der kunne ske en begrænsning
53
af muligheden for merbidragsfritagelse efter denne bestem-
melse igen.
Efter det foreslåede § 21 i, stk. 1, 1. pkt., vil en arbejdsgi-
ver, som opfylder betingelsen i § 21 a, stk. 2, efter ansøg-
ning til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kunne fritages
for at betale merbidrag efter § 21 a, stk. 1, for elever på er-
hvervsuddannelsen til social- og sundhedshjælper og er-
hvervsuddannelsen til social- og sundhedsassistent, som ar-
bejdsgiveren uddanner på grundlag af driftsoverenskomst
med en offentlig myndighed efter reglerne i lov om social
service, og elevens uddannelsesaftale er indgået med den of-
fentlige myndighed.
Det bemærkes, at den foreslåede § 21 i ikke regulerer,
hvem der kan godkendes som praktikvirksomhed, eller
hvorledes evt. udstationering af elever skal finde sted. Det er
efter § 38, stk. 6, nr. 1, i lov om erhvervsuddannelser de fag-
lige udvalg, der træffer afgørelse med hensyn til godkendel-
se af praktikvirksomheder, jf. § 31, stk. 1, og § 46. Det føl-
ger af § 106, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 286 af 18. april
2018 om erhvervsuddannelser, at en virksomhed, der har
forpligtet sig til at lade en del af elevens uddannelse gen-
nemføre i en anden virksomhed, er ansvarlig over for eleven
for den samlede praktikuddannelse. Herunder er virksomhe-
den ansvarlig for, at udstationeringen sker i den aftalte eller
forudsatte periode inden for den aftalte uddannelsestid, og at
den virksomhed, hvortil udstationeringen sker, er godkendt
til at gennemføre den pågældende del af praktikuddannel-
sen. Tilsvarende følger af bekendtgørelsens § 106, stk. 2, at
virksomheder, der i henhold til § 66 d, stk. 3, i lov om er-
hvervsuddannelser, lader eleven modtage supplerende skole-
praktik, er ansvarlig over for eleven for den samlede prakti-
kuddannelse. Efter § 38, stk. 6, nr. 1, i lov om erhvervsud-
dannelser er det de faglige udvalg, der træffer afgørelse med
hensyn til godkendelse af praktikvirksomheder, jf. § 31, stk.
1, og § 46.
Efter den foreslåede § 21 i, stk. 1, 1. pkt., anvendes den
sædvanlige sprogbrug i det praktikpladsafhængige AUB-bi-
drag. Med ”arbejdsgiver” menes der således efter forslaget
den udstationeringsvirksomhed, der som arbejdsgiver (for
andre medarbejdere end eleven, jf. nedenfor) ellers ville
skulle betale merbidrag efter lovens § 21 a, fordi arbejdsgi-
verens (udstationeringsvirksomhedens) uddannelsesratio er
lavere end arbejdsgiverens (udstationeringsvirksomhedens)
måluddannelsesratio. Der menes ikke den udstationerende
arbejdsgiver, som har indgået uddannelsesaftalen med ele-
ven, og som er ansvarlig over for eleven for den samlede
praktikuddannelse. Det er således efter forslaget muligt at
søge om merbidragsfritagelse for en arbejdsgiver (udstatio-
neringsvirksomhed), som ellers ville skulle betale merbi-
drag, men som har påtaget sig at uddanne elever, som virk-
somheden el.lign. ikke har indgået uddannelsesaftale med.
Det er følgelig ikke den arbejdsgiver, der har indgået uddan-
nelsesaftale med eleven, der vil kunne ansøge om fritagelse
efter den foreslåede bestemmelse.
Udstationeringsvirksomheden vil skulle have påtaget sig
denne uddannelsesopgave på grundlag af driftsoveren-
skomst med en offentlig myndighed efter reglerne i lov om
social service, og elevens uddannelsesaftale skal være ind-
gået med denne offentlige myndighed.
Efter det foreslåede § 21 i, stk. 1, 2. pkt., kan der alene ske
merbidragsfritagelse for de kalenderdage, hvor eleven ud-
dannes hos arbejdsgiveren (udstationeringsvirksomheden).
Det foreslåede vil indebære, at det vil være den periode, som
arbejdsgiveren (udstationeringsvirksomheden) er forpligtet
ifølge den indgåede driftsoverenskomst efter reglerne om
lov om social service til at uddanne eleven på vegne af den
offentlige myndighed, der afgrænser de dage, som arbejds-
giveren (udstationeringsvirksomheden) kan søge for. Både
praktik- og skoleperioder vil kunne være omfattet.
Administrationen af den foreslåede ordning forventes at
blive udmøntet i form af en digital løsning, hvor udstatione-
ringsvirksomheden kan ansøge om fritagelse og indsende
den relevante information via den digitale løsning.
Det følger af artikel 6, stk. 1, i databeskyttelsesforordnin-
gen, at behandling af personoplysninger kun er lovlig, hvis
og i det omfang mindst ét forhold i databeskyttelsesforord-
ningens artikel 6, stk. 1, litra a-f er opfyldt. Efter artikel 6,
stk. 1, litra c, er behandling lovlig, hvis og i det omfang be-
handlingen er nødvendig for at overholde en retlig forplig-
telse, som påhviler den dataansvarlige. Efter artikel 6, stk. 1,
litra e, er behandlingen endvidere lovlig, hvis og i det om-
fang behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelse af en
opgave i samfundets interesse eller som henhører under of-
fentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har få-
et pålagt.
Det følger af § 6, stk. 1, i lov nr. 502 af 23. maj 2018 om
supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af
fysiske personer i forbindelse med behandling af persono-
plysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (da-
tabeskyttelsesloven), at behandling af personoplysninger må
finde sted, hvis mindst en af betingelserne i databeskyttel-
sesforordningens artikel 6, stk. 1, litra a-f, er opfyldt.
Efter forslaget vil Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
være forpligtet til at behandle ansøgninger fra arbejdsgivere
(udstationeringsvirksomheder) om fritagelse for merbidrag
efter nærmere angivne betingelser, dvs. kendskab til uddan-
nelsesaftalens indhold, længde af en evt. udstationering m.v.
vil være en forudsætning for sagsbehandlingen i Arbejdsgi-
vernes Uddannelsesbidrag. Det vurderes på denne baggrund,
at behandling af almindelige ikke-følsomme personoplys-
ninger om den enkelte elev, fx navn, personnummer, e-mail,
telefonnummer, uddannelsesforløb, skole- og uddannelses-
oplysninger vil kunne ske ud fra det behandlingsgrundlag,
der følger af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1,
litra c og e, jf. databeskyttelseslovens § 6, stk. 1. Hertil kom-
mer, at det følger af databeskyttelseslovens § 11, stk. 1, at
offentlige myndigheder kan behandle oplysninger om per-
sonnummer med henblik på entydig identifikation eller som
journalnummer.
Det skal bemærkes, at al behandling af elevers persono-
plysninger skal ske under behørig iagttagelse af reglerne i
databeskyttelseslovgivningen, herunder databeskyttelsesfor-
ordningen og databeskyttelsesloven, herunder så det sikres,
54
at behandlingen af personoplysninger er gennemsigtig i for-
hold til den registrerede elev samt relevant og begrænset til,
hvad er nødvendigt i forhold til formålet med behandlingen,
jf. databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra a og
c.
Efter det foreslåede § 21 i, stk. 2, 1. pkt., vil bestyrelsen
for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kunne fastsætte
nærmere regler om procedurer for ansøgning og behandling
af ansøgninger om fritagelse for betaling af merbidrag, her-
under dokumentationskrav.
Efter det foreslåede § 21 i, stk. 2, 2. pkt., vil bestyrelsen
for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag endvidere kunne
fastsætte regler om, at dokumentation kan ske ved, at ar-
bejdsgiveren afgiver en skriftlig erklæring på tro og love.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3 i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 22
Den offentlige betalingsforvaltning er reguleret i lov om
offentlige betalinger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 798 af
28. juni 2007 med senere ændringer.
I lovens § 7, stk. 1, er finansministeren bemyndiget til ef-
ter forhandling med berørte myndigheder, herunder de kom-
munale parter, at kunne fastsætte regler om offentlige myn-
digheders anvendelse af elektronisk betalingsforvaltning,
herunder elektronisk ordreafgivelse.
Finansministeren har med hjemmel i § 7 udstedt bekendt-
gørelse nr. 337 af 10. april 2007 om elektronisk betalings-
forvaltning af indbetalinger til offentlige myndigheder samt
med hjemmel i §§ 7 og 12 bekendtgørelse nr. 206 af 11.
marts 2011 om elektronisk afregning med offentlige myn-
digheder.
På denne baggrund skal betalinger fra stat, kommune, re-
gioner mv. ske på baggrund af en såkaldt e-faktura.
Det følger af § 12, stk. 4, i lov om offentlige betalinger
m.v., at § 12, stk. 1-3, ikke finder anvendelse i det omfang,
der i anden lovgivning er regler om betalingsforvaltning,
som ikke er forenelige med loven eller regler fastsat efter lo-
ven. Af § 12, stk. 1 og 2 følger, at bl.a. lovens 7 omfatter
selvejende institutioner m.v., hvis driftsbudget er optaget på
bevillingslov, samt selvejende institutioner m.v., som en
kommune eller region har indgået driftsoverenskomst med.
Af stk. 3 følger, at bl.a. lovens § 7 og regler udstedt i medfør
heraf tillige finder anvendelse for institutioner, foreninger,
fonde m.v., 1) hvis udgifter eller regnskabsmæssige under-
skud dækkes ved statstilskud eller ved bidrag, afgift eller an-
den indtægt i henhold til lov, eller 2) som modtager kapita-
lindskud, tilskud, lån, garanti eller anden støtte fra staten el-
ler en institution m.v., som er omfattet af nr. 1, såfremt kapi-
talindskuddet m.v. har væsentlig betydning for modtageren.
Med hjemmel i bl.a. § 21, stk. 3, i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag har beskæftigelsesministeren udstedt be-
kendtgørelse nr. 1021 af 29. juni 2016 om fællesopkrævning
af visse arbejdsgiverbidrag mv. I bekendtgørelsens §§ 4 og 5
er der fastsat regler om indbetaling af bidrag til Arbejdsgi-
vernes Uddannelsesbidrag, hvorved reglerne om e-faktura er
fraveget, jf. § 12, stk. 4, i lov om offentlige betalinger m.v.
Bekendtgørelsen regulerer imidlertid ikke tilbagesøgning af
for meget udbetalte ydelser.
Det følger af § 23 a, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag, at såfremt den, der oppebærer ydelser fra
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i henhold til loven, har
givet urigtige oplysninger eller undladt at meddele oplysnin-
ger af betydning for udbetalingen af ydelsen, kan Arbejdsgi-
vernes Uddannelsesbidrag bestemme, at ydelsen bortfalder
helt eller delvis, og at udbetalte ydelser skal tilbagebetales.
Udbetalinger fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til in-
stitutioner, der er godkendt efter lov om institutioner for er-
hvervsrettet uddannelse eller efter lov om professionshøj-
skoler for videregående uddannelser, i medfør af § 13, der er
sket med urette, kan Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
kræve tilbagebetalt fra skolen. Det følger endvidere af lo-
vens § 23 a stk. 2, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
har udpantningsret for tilbagesøgning af de i stk. 1 nævnte
ydelser samt for bidrag og renter, jf. kapitel 7.
Der er ikke hjemmel i lov om Arbejdsgivernes Uddannel-
sesbidrag til, at bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannel-
sesbidrag kan fastsætte regler om betalingsforvaltning vedr.
tilbagesøgning af for meget udbetalte ydelser.
Det foreslås, at der i § 23 a indsættes en ny bestemmelse
som stk. 3.
Efter det foreslåede § 23 a, stk. 3, kan bestyrelsen for Ar-
bejdsgivernes Uddannelsesbidrag fastsætte nærmere regler
om tilbagebetaling af de i stk. 1 nævnte ydelser samt af
ydelser efter ordninger, som Arbejdsgivernes Uddannelses-
bidrag administrerer i henhold til anden lovgivning på Un-
dervisningsministeriets område, herunder om frist for tilba-
gebetalingen.
Det foreslåede har baggrund i, at tilbagesøgninger ikke i
dag er omfattet af det samme regelsæt, som opkrævning af
bidrag efter lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Dette er en uhensigtsmæssig og ikke brugervenlig forskel i
regelsættet, der bevirker, at arbejdsgiverne kan få en bi-
dragsopkrævning via fællesopkrævningen fra Arbejdsmar-
kedets Tillægspension (”Samlet Betaling”) med hjemmel i
bekendtgørelse om fællesopkrævning af visse arbejdsgiver-
bidrag på én måde og en tilbagesøgning på en anden måde.
Det er hensigten, at bemyndigelsen vil blive anvendt til at
fastsætte regler svarende til reglerne i bekendtgørelse om
fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag mv., således at
både bidrag og tilbagebetalinger er undtaget fra lov om of-
fentlige betalinger, jf. denne lovs § 12, stk. 4.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.7 i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 23
Det følger af § 26 b, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til
et register vedrørende uddannelsesniveau, som oprettes til
brug for opgørelsen af erhvervsuddannede årsværk, jf. § 15
55
h, stk. 4, efter §§ 15 h, 21 a, 21 c og 21 e kan indsamle data
om uddannelsesniveau på individniveau fra Danmarks Stati-
stik.
Det følger af § 15 h, stk. 4, i lov om Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag, at der ved erhvervsuddannede årsværk for-
stås en eller flere medarbejdere, som har en erhvervsuddan-
nelse som den højest fuldførte uddannelse, jf. dog § 21 a,
stk. 7 og 8, og som tilsammen har en beskæftigelsesgrad,
der svarer til én persons fuldtidsarbejde i 1 helt kalenderår.
Erhvervsuddannelse som højest fuldførte uddannelse efter 1.
pkt. omfatter ikke skolebaseret uddannelse uden praktik i en
virksomhed. Alle erhvervsuddannede medarbejdere, herun-
der ikkefuldtidsbeskæftigede, indgår med deres respektive
beskæftigelsesgrad i beregningen af virksomhedens samlede
antal erhvervsuddannede årsværk. Beskæftigelsesgraden ud-
regnes på grundlag af arbejdsgivernes ATP-bidrag.
Det foreslås, at henvisningen til ordene »§ 15 h, stk. 4, ef-
ter §§ 15 h, 21 a,« i § 26 b, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag ændres til ordene »§ 21 h, efter §§ 21
a,«.
Det foreslåede er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr.
10, hvori § 15 h, stk. 4, i lov om Arbejdsgivernes Uddannel-
sesbidrag foreslås ophævet, og lovforslagets § 1, nr. 21,
hvorved det foreslås, at definitionen på erhvervsuddannede
årsværk i stedet indsættes i en ny § 21 h i lov om Arbejdsgi-
vernes Uddannelsesbidrag.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets
§ 1, nr. 21.
Til nr. 24
Efter § 21 a, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannel-
sesbidrag betaler alle arbejdsgivere, jf. lovens § 2, der opfyl-
der betingelsen i stk. 2, et årligt merbidrag til Arbejdsgiver-
nes Uddannelsesbidrag til dækning af udgifter i medfør af
kapitel 5 d om bonus for praktikpladser inden for fordelsud-
dannelserne og for merbeskæftigelse i praktikpladser og §
21 c om tilskud til arbejdsgivere pr. erhvervsuddannet års-
værk, jf. dog § 21 b om fritagelse for merbidrag for arbejds-
givere, der forgæves har søgt efter elever. Merbidraget be-
regnes i overensstemmelse med § 21 a, stk. 3-10.
Til brug for beregningen af merbidraget anvendes model-
parametrene i bilag 1 til lov om Arbejdsgivernes Uddannel-
sesbidrag, jf. nedenfor.
Merbidraget opkræves første gang medio 2019. Størrelsen
af merbidraget i bidragsåret vil imidlertid først kunne bereg-
nes i året efter bidragsåret, da merbidraget afhænger af den
enkelte arbejdsgivers opfyldelse af sin uddannelsesratio
samt mulighed for fritagelse for merbidrag for arbejdsgive-
re, der forgæves har søgt efter elever m.v. i bidragsåret, jf.
nedenfor.
Det følger af § 21 a, stk. 2, at såfremt en arbejdsgivers ud-
dannelsesratio er lavere end arbejdsgiverens måluddannel-
sesratio, skal arbejdsgiveren betale et merbidrag for hver
praktikårselev, som arbejdsgiveren mangler for at opfylde
måluddannelsesratioen.
En praktikårselev svarer til en elev i en uddannelsesaftale
af 1 kalenderårs varighed, jf. § 15 g, stk. 3.
Uddannelsesratioen beregnes i henhold til § 21 a, stk. 4,
og måluddannelsesratioen beregnes i henhold til § 21 a, stk.
5. I begge beregninger indgår en vægtning med modelpara-
metre.
Det følger videre af § 21 a, stk. 2, at måluddannelsesratio
og uddannelsesratio til brug for beregning af merbidraget
opgøres i praktikårselever ved at multiplicere hver ratio med
antallet af erhvervsuddannede årsværk vægtet med deres
modelparameter, jf. stk. 6 nedenfor.
Det følger af § 15 h, stk. 4, at der ved erhvervsuddannede
årsværk forstås en eller flere medarbejdere, som har en er-
hvervsuddannelse som den højest fuldførte uddannelse, jf.
dog § 21 a, stk. 7 og 8, om fastsættelse af uddannelsesni-
veau, når en arbejdsgiver har ansat medarbejdere med uop-
lyst uddannelsesbaggrund, og som tilsammen har en beskæf-
tigelsesgrad, der svarer til én persons fuldtidsarbejde i et helt
kalenderår. Erhvervsuddannelse som højest fuldførte uddan-
nelse efter 1. pkt. omfatter ikke skolebaseret uddannelse
uden praktik i en virksomhed. Alle erhvervsuddannede med-
arbejdere, herunder ikkefuldtidsbeskæftigede, indgår med
deres respektive beskæftigelsesgrad i beregningen af virk-
somhedens samlede antal erhvervsuddannede årsværk. Be-
skæftigelsesgraden udregnes på grundlag af arbejdsgivernes
ATP-bidrag.
Efter § 21 a, stk. 4, beregnes en arbejdsgivers uddannel-
sesratio på baggrund af forholdet mellem antallet af prakti-
kårselever og antallet af erhvervsuddannede årsværk hos
den pågældende arbejdsgiver. I beregningen vægtes de for-
skellige typer af erhvervsuddannede årsværk og praktikårse-
lever med en modelparameter, jf. stk. 6. Uddannelsesratioen
for 1 kalenderår opgøres i det efterfølgende år.
En arbejdsgivers måluddannelsesratio beregnes i henhold
til § 21 a, stk. 5.
Efter § 21 a, stk. 5, nr. 1, beregnes en arbejdsgivers mål-
uddannelsesratio af en vægtet ratio bestående af summen af
en brancheratio (bestemmelsens litra a), som skal udgøre 25
pct., og en uddannelsesratio for det samlede arbejdsmarked
(bestemmelsens litra b), som skal udgøre 75 pct. I beregnin-
gen vægtes de forskellige typer af erhvervsuddannede års-
værk og praktikårselever med deres respektive modelpara-
meter, jf. stk. 6.
Det følger endvidere af § 21 a, stk. 5, nr. 2, at den vægtede
ratio efter bestemmelsens nr. 1 herefter multipliceres med en
sektorspecifik faktor svarende til de forventede udbetalinger
af bonus efter kapitel 5 d om bonus for praktikpladser inden
for fordelsuddannelserne og for merbeskæftigelse i praktik-
pladser og tilskud i medfør af § 21 c om tilskud til arbejdsgi-
vere pr. erhvervsuddannet årsværk. Efter bestemmelsen for-
deles de forventede udbetalinger mellem henholdsvis den
private, den kommunale, den regionale og den statslige sek-
tor, jf. herved § 21 a, stk. 10, som summen af de budgettere-
de udgifter til den nævnte bonus og tilskud i kalenderåret
multipliceret med hver sektors andel af erhvervsuddannede
årsværk i året før kalenderåret i forhold til det samlede antal
56
erhvervsuddannede årsværk i året før kalenderåret. Den sek-
torspecifikke faktor fastsættes herefter svarende til de for-
ventede sektorspecifikke udbetalinger. For den kommunale
sektor reduceres faktoren svarende til effekten af et merbi-
drag for 900 praktikårselever. Kan den sektorspecifikke fak-
tor ikke beregnes pr. 15. marts, anvendes det foregående års
faktor.
De forskellige typer af erhvervsuddannede årsværk og
praktikårselever vægtes med en modelparameter, jf. § 21 a,
stk. 6. Modelparametre for erhvervsuddannelser er fastsat i
bilag 1. Det samme vil være tilfældet for uddannelser, som
måtte blive godkendt i medfør af § 21 f, stk. 4, om sidestille-
de uddannelser. Det følger af § 21 a, stk. 6, 3. og 4. pkt., at
undervisningsministeren offentliggør en oversigt over sam-
menhængen mellem tidligere og nuværende erhvervsuddan-
nelser til brug for administrationen af ordningen. Foreligger
modelparameteren ikke pr. 15. marts, anvendes det foregå-
ende års modelparameter.
Det følger desuden af § 21 a, stk. 6, 5. pkt., at der for ny-
oprettede uddannelser, som ikke har en modelparameter ef-
ter bilag 1, anvendes en modelparameter på 1,0. Det vil sige
en vægt, der ikke påvirker den gennemsnitlige merbidrags-
sats på 27.000 kr.
Det samme gør sig gældende efter § 21 a, stk. 7, om fast-
sættelse af uddannelsesniveauet, hvor en arbejdsgiver har
ansat medarbejdere med uoplyst uddannelsesbaggrund. Her
sker der en vægtning med en modelparameter på 1,0, jf. stk.
8.
Bilag 1 til lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag in-
deholder de gældende modelparametre.
Det bemærkes, at det i afrapporteringen fra den tekniske
arbejdsgruppe, som blev nedsat i trepartsaftalen, er forudsat,
at modelparametrene genberegnes og fastsættes årligt i et
samarbejde mellem Dansk Arbejdsgiverforening og Lands-
organisationen i Danmark og efter indstilling fra Rådet for
grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser. Modelpara-
meteren for de enkelte uddannelser vil skulle beregnes af
Dansk Arbejdsgiverforening og Landsorganisationen i Dan-
mark og oversendes til undervisningsministeren. Undervis-
ningsministeren vil herefter sende modelparametrene i hø-
ring i Rådet for grundlæggende Erhvervsrettede Uddannel-
ser (REU). Der forventes således fremsat lovforslag med
henblik på at opdatere det foreslåede bilag 1 hvert år.
Undervisningsministeriet har den 16. maj 2018 modtaget
en genberegning af modelparametrene til brug for 2018 fra
Dansk Arbejdsgiverforening og Landsorganisationen i Dan-
mark (det foreslåede bilag 1).
Undervisningsministeriet har endvidere den 7. juni 2018
modtaget en indstilling fra Rådet for grundlæggende Er-
hvervsrettede Uddannelser, som tilkendegiver, at et medlem
af rådet (KL) i forbindelse med høringen udtaler: ”KL finder
det afgørende, at der findes en model for, hvordan frem-
skrivningen af behovet for arbejdskraft i modelparametrene
spiller sammen med dimensioneringsaftalerne på det offent-
lige område. Konkret kan KL tilslutte sig anvendelsen af
DA/LOs modelparameter for 2019 under forudsætning af, at
parterne frem mod næste fremskrivning gennemfører en
drøftelse af, hvordan det sikres, at modelparameteret tager
hensyn til den længerevarende dimensioneringsaftale (SO-
SU/ PAU), der forventes indgået på det kommunale område
inden udgangen af 2018. ” Herudover har rådet ingen be-
mærkninger til det fremsendte materiale og tager materialet
til efterretning.
Det foreslås således at bilag 1 til lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag nyaffattes med sigte på at fastsætte de
modelparametre, der skal være gældende for 2019. Konkret
er de foreslåede modelparametre beregnet af Dansk Ar-
bejdsgiverforening og Landsorganisationen i Danmark på
baggrund af en mismatch-model, der angiver hvilke uddan-
nelser, der forventes at være høj henholdsvis lav efterspørg-
sel efter på 10 års sigt. Beregningen er baseret på dels en
fremskrivning af arbejdsudbuddet efter DREAM’s (Danish
Rational Economic Agents Model) fremskrivning af ar-
bejdsstyrken for personer med en erhvervsuddannelse som
højest fuldførte uddannelse, dels fremskrivning af virksom-
hedernes behov for erhvervsuddannet arbejdskraft, baseret
på en antagelse om, at virksomhedernes behov for erhvervs-
uddannede medarbejdere som udgangspunkt er, at de sene-
ste 20 års udvikling vil fortsætte i de kommende 10 år, dels
endelig på forskellen på udbuds- og efterspørgselsfremskriv-
ningerne, som således er udtryk for det forventede mismatch
på arbejdsmarkedet.
Inddragelsen af modelparametre for de enkelte erhvervs-
uddannelser – en vægtning – i beregningen af arbejdsgiver-
nes praktikpladsafhængige AUB-bidrag indebærer, at der
tages højde for, om arbejdsgiveren har medarbejdere ansat,
der er høj efterspørgsel efter set i forhold til udbud, samt om
arbejdsgiveren bidrager til at uddanne erhvervsuddannet ar-
bejdskraft, der er høj efterspørgsel efter.
Der tilsigtes med det foreslåede ikke ændringer i, at der
for nyoprettede uddannelser, der ikke har fået fastsat en mo-
delparameter i medfør af bilag 1 til lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag, jf. § 21 a, stk. 6, 5. pkt., anvendes en
modelparameter på 1,0, dvs. en vægt, der ikke påvirker den
gennemsnitlige merbidragssats på 27.000 kr.
Der tilsigtes heller ikke ændringer i forhold til, at der for
medarbejdere med uoplyst uddannelsesbaggrund, hvor ud-
dannelsesniveauet i stedet fastsættes som erhvervsuddannet
eller ikkeerhvervsuddannet efter andre kriterier, jf. § 21 a,
stk. 7 og 8, ligeledes anvendes en modelparameter på 1,0.
Dette vil indebære, at de foreslåede modelparametres for-
ventninger til fremtidigt mismatch på arbejdsmarkedet mel-
lem udbud og efterspørgsel af de enkelte uddannelser ikke
vil indgå i relation til udenlandske erhvervsuddannede, der
er indplaceret efter regler i § 21 a, stk. 7.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til § 2
Til nr. 1
57
Efter § 34, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser nedsætter
undervisningsministeren Rådet for de Grundlæggende Er-
hvervsrettede Uddannelser og udpeger formanden. 24 af rå-
dets medlemmer udpeges efter indstilling fra arbejdsgiveror-
ganisationer og arbejdstagerorganisationer, herunder 9 med-
lemmer efter indstilling fra Landsorganisationen i Danmark
(LO) og 1 medlem efter indstilling fra Funktionærernes og
Tjenestemændenes Fællesråd (FTF).
Efter § 34, stk. 5, i lov om erhvervsuddannelser udpeges
der stedfortrædere for medlemmerne af Rådet for de Grund-
læggende Erhvervsrettede Uddannelser efter de samme reg-
ler, som gælder for rådets medlemmer.
Efter § 34, stk. 7, 1. pkt., i lov om erhvervsuddannelser
beskikkes medlemmerne af Rådet for de Grundlæggende Er-
hvervsrettede Uddannelser og disses stedfortrædere af un-
dervisningsministeren for en periode på 4 år, dog beskikkes
repræsentanterne for elevernes organisationer for en etårig
periode.
Det foreslås at ophæve § 34, stk. 1, nr. 5 og 6, i lov om
erhvervsuddannelser og i stedet indsætte et nyt nr. 5, hvoref-
ter 10 medlemmer udpeges efter indstilling fra Fagbevægel-
sens Hovedorganisation.
Baggrunden for forslaget er, at Landsorganisationen (LO)
og Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF)
den 13. april 2018 besluttede at fusionere til en ny, fælles
hovedorganisation med virkning fra den 1. januar 2019. Den
nye organisations navn er Fagbevægelsens Hovedorganisati-
on.
Det foreslåede vil indebære, at det vil være Fagbevægel-
sens Hovedorganisation, som indstiller 10 medlemmer og 10
stedfortrædere til Rådet for de Grundlæggende Erhvervsret-
tede Uddannelser.
Det foreslåede vil derudover indebære, at Landsorganisa-
tionen i Danmarks (LO) og Funktionærernes og Tjeneste-
mændenes Fællesråds (FTF) indstillingsret til Rådet for de
Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser formelt ophø-
rer med lovforslagets ikrafttræden. Rådets indeværende
funktionsperiode løber til og med den 30. juni 2019. På den
baggrund lægges der med lovforslagets § 5, stk. 3, op til, at
nærværende ændringsnummer træder i kraft den 1. juli
2019, således at Fagbevægelsens Hovedorganisation først
vil være forpligtet til at indstille 10 medlemmer og 10 sted-
fortrædere til rådets næste funktionsperiode. Det foreslåede
sikrer, at det ikke kort tid før en funktionsperiodes ophør vil
være nødvendigt at gennemføre en fuld udpegningsrunde for
Fagbevægelsens Hovedorganisation. I den resterende del af
rådets indeværende funktionsperiode vil der i henhold til
Undervisningsministeriets praksis således kunne udpeges
medlemmer og stedfortrædere til rådet efter indstilling fra
Fagbevægelsens Hovedorganisation i det omfang, der er be-
hov herfor. Udpegning af de nye medlemmer og stedfortræ-
dere sker i begge tilfælde efter bestemmelserne herom i lov
om erhvervsuddannelser.
Med det foreslåede fastholdes den nuværende fordeling af
antal indstillingsberettigede arbejdsgiver- og arbejdstageror-
ganisationer til Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrette-
de Uddannelser.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.6 i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 2
Efter § 34, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser tiltrædes
Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser
af 7 medlemmer, der udpeges efter indstilling fra en række
øvrige organisationer på undervisningsområdet, herunder 1
medlem efter indstilling fra Handelsskolernes Lærerforening
(HL) og 1 medlem efter indstilling fra Uddannelsesforbun-
det.
Efter § 34, stk. 5, i lov om erhvervsuddannelser udpeges
der stedfortrædere for medlemmerne af Rådet for de Grund-
læggende Erhvervsrettede Uddannelser efter de samme reg-
ler, som gælder for rådets medlemmer.
Efter § 34, stk. 7, 1. pkt., i lov om erhvervsuddannelser
beskikkes medlemmerne af Rådet for de Grundlæggende Er-
hvervsrettede Uddannelser og disses stedfortrædere af un-
dervisningsministeren for en periode på 4 år.
Det foreslås at ophæve § 34, stk. 2, nr. 3 og 4, i lov om
erhvervsuddannelser og i stedet indsætte et nyt nr. 3, hvoref-
ter 2 medlemmer udpeges efter indstilling fra Uddannelses-
forbundet.
Baggrunden for forslaget er, at Handelsskolernes Lærer-
forening (HL) og Uddannelsesforbundet er sammenlagt med
virkning fra den 1. juli 2018. Den nye organisations navn er
Uddannelsesforbundet.
Det foreslåede vil indebære, at Uddannelsesforbundet
(den nye organisation) indstiller 2 medlemmer og 2 stedfor-
trædere til Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Ud-
dannelser.
Det foreslåede vil derudover indebære, at Handelsskoler-
nes Lærerforenings (HL) og Uddannelsesforbundets (den
tidligere organisation) indstillingsret til Rådet for de Grund-
læggende Erhvervsrettede Uddannelser formelt ophører med
lovforslagets ikrafttræden. Rådets indeværende funktionspe-
riode løber til og med den 30. juni 2019. På den baggrund
lægges der med lovforslagets § 5, stk. 3, op til, at nærværen-
de ændringsnummer træder i kraft den 1. juli 2019, således
at Uddannelsesforbundet (den nye organisation) først vil
være forpligtet til at indstille 2 medlemmer og 2 stedfortræ-
dere til rådets næste funktionsperiode. Det foreslåede sikrer,
at det ikke kort tid før en funktionsperiodes ophør vil være
nødvendigt at gennemføre en fuld udpegningsrunde for Ud-
dannelsesforbundet (den nye organisation). I den resterende
del af rådets indeværende funktionsperiode vil der i henhold
til Undervisningsministeriets praksis således kunne udpeges
medlemmer og stedfortrædere til rådet efter indstilling fra
Uddannelsesforbundet (den nye organisation) i det omfang,
der er behov herfor. Udpegning af de nye medlemmer og
stedfortrædere sker i begge tilfælde efter bestemmelserne
herom i lov om erhvervsuddannelser.
58
Med det foreslåede fastholdes den nuværende fordeling af
antal indstillingsberettigede øvrige undervisningsorganisati-
oner til Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Ud-
dannelser.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.6 i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 3
Efter § 47, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser nedsættes
Ankenævnet vedrørende Praktikvirksomheder af erhvervs-
ministeren. Formanden skal være landsdommer. 1 medlem
beskikkes efter indstilling fra Dansk Arbejdsgiverforening
og 1 medlem efter indstilling fra Landsorganisationen i Dan-
mark. Efter samme bestemmelses stk. 3 deltager formanden,
medlemmet indstillet af Landsorganisationen i Danmark og
et arbejdsgivermedlem i behandlingen af en klagesag.
Efter § 64, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser nedsættes
Tvistighedsnævnet af erhvervsministeren og består af 1 for-
mand, der skal være landsdommer, og 2 faste medlemmer,
hvoraf 1 beskikkes efter indstilling fra Dansk Arbejdsgiver-
forening og 1 efter indstilling fra Landsorganisationen i
Danmark.
Det foreslås at ændre § 47, stk. 2, 3. pkt., stk. 3, 1. pkt., og
§ 64, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser således, at de in-
deholdte henvisninger til »Landsorganisationen i Danmark«
bliver til »Fagbevægelsens Hovedorganisation«.
Baggrunden for forslaget er, at Landsorganisationen (LO)
og Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF)
den 13. april 2018 besluttede at fusionere til en ny, fælles
hovedorganisation med virkning fra den 1. januar 2019. Den
nye organisations navn er Fagbevægelsens Hovedorganisati-
on.
Det foreslåede er en konsekvens af fusionen mellem de to
organisationer.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.6 i de almindelige be-
mærkninger.
Til § 3
Til nr. 1
Efter § 4, stk. 1, i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.
udpeger undervisningsministeren formanden for Rådet for
Voksen- og Efteruddannelse og beskikker derudover rådets
medlemmer efter indstilling fra arbejdsgiverorganisationer
og arbejdstagerorganisationer, herunder 7 medlemmer efter
indstilling fra Landsorganisationen i Danmark (LO) og 1
medlem efter indstilling fra Funktionærernes og Tjeneste-
mændenes Fællesråd (FTF).
Efter § 4, stk. 5, 2. pkt., i lov om arbejdsmarkedsuddan-
nelser m.v. finder beskikkelsen af medlemmerne af Rådet
for Voksen- og Efteruddannelse og disses suppleanter sted
for 4-årige perioder. Det fremgår af samme bestemmelses 3.
pkt., at beskikkelse, som finder sted i løbet af en periode,
gælder til periodens udløb.
Det foreslås at ophæve § 4, stk. 1, nr. 1 og 2, i lov om ar-
bejdsmarkedsuddannelser m.v. og i stedet indsætte et nyt nr.
1, hvorefter 8 medlemmer udpeges efter indstilling fra Fag-
bevægelsens Hovedorganisation.
Baggrunden for forslaget er, at Landsorganisationen (LO)
og Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF)
den 13. april 2018 besluttede at fusionere til en ny, fælles
hovedorganisation med virkning fra den 1. januar 2019. Den
nye organisations navn er Fagbevægelsens Hovedorganisati-
on.
Det foreslåede vil indebære, at det vil være Fagbevægel-
sens Hovedorganisation, som indstiller 8 medlemmer til Rå-
det for Voksen- og Efteruddannelse.
Det foreslåede vil derudover indebære, at Landsorganisa-
tionen i Danmarks (LO) og Funktionærernes og Tjeneste-
mændenes Fællesråds (FTF) indstillingsret til Rådet for
Voksen- og Efteruddannelse formelt ophører med lovforsla-
gets ikrafttræden. Rådets indeværende funktionsperiode lø-
ber til og med den 31. maj 2019. På den baggrund lægges
der med lovforslagets § 5, stk. 3, op til, at nærværende æn-
dringsnummer træder i kraft den 1. juni 2019, således at
Fagbevægelsens Hovedorganisation først vil være forpligtet
til at indstille 8 medlemmer til rådets næste funktionsperio-
de. Det foreslåede sikrer, at det ikke kort tid før en funkti-
onsperiodes ophør vil være nødvendigt at gennemføre en
fuld udpegningsrunde for Fagbevægelsens Hovedorganisati-
on. I den resterende del af rådets indeværende funktionsperi-
ode vil der i henhold til Undervisningsministeriets praksis
således kunne udpeges medlemmer til rådet efter indstilling
fra Fagbevægelsens Hovedorganisation i det omfang, der er
behov herfor. Udpegning sker i begge tilfælde efter bestem-
melserne herom i lov om arbejdsuddannelser m.v.
Med det foreslåede fastholdes den nuværende fordeling af
antal indstillingsberettigede arbejdsgiver- og arbejdstageror-
ganisationer til Rådet for Voksen- og Efteruddannelse.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.6 i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 2
Efter § 4, stk. 1, nr. 4, i lov om arbejdsmarkedsuddannel-
ser m.v., som med lovforslaget bliver § 4, stk. 1, nr. 3, be-
skikkes til Rådet for Voksen- og Efteruddannelse 2 repræ-
sentanter for de offentlige arbejdsgivere efter indstilling fra
finansministeren, regionsrådene i forening og Kommunernes
Landsforening i fællesskab.
Det foreslås at ændre § 4, stk. 1, nr. 4, i lov om arbejds-
markedsuddannelser m.v., som bliver nr. 3, således, at »regi-
onsrådene i forening« bliver til »Danske Regioner«.
Der er tale om en redaktionel navnekorrektion.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.6 i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 3
59
Efter § 4, stk. 2, 1. pkt., i lov om arbejdsmarkedsuddannel-
ser m.v. beskikker undervisningsministeren efter de samme
regler, som gælder for beskikkelse af medlemmer, 1 supple-
ant for hver af de i rådet repræsenterede organisationer og
myndigheder, der indstiller medlemmer, dog således at der
beskikkes 2 suppleanter for organisationer med mere end 3
pladser.
Efter den gældende bestemmelse beskikkes således 2 sup-
pleanter for Landsorganisationen i Danmark (LO), 2 sup-
pleanter Dansk Arbejdsgiverforening, 1 suppleant for Funk-
tionærernes og Tjenestemændenes Fællesråds (FTF) og 1
suppleant for de offentlige arbejdsgivere, regionsrådene i
forening og Kommunernes Landsforening i fællesskab.
Det foreslås at nyaffatte § 4, stk. 2, 1. pkt., således at un-
dervisningsministeren på samme måde beskikker 3 sup-
pleanter for Fagbevægelsens Hovedorganisation, 2 sup-
pleanter for Dansk Arbejdsgiverforening og 1 suppleant for
de organisationer og myndigheder, som indstiller repræsen-
tanter efter stk. 1, nr. 3.
Det foreslåede er en konsekvensændring som følge af
sammenlægningen af Landsorganisationen i Danmark (LO)
og Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF)
og vil indebære, at de eksisterende fordelingstal for arbejds-
tager- henholdsvis arbejdsgiversidens suppleanter i Rådet
for Voksen- og Efteruddannelse opretholdes.
Det foreslåede vil derudover indebære, at Landsorganisa-
tionen i Danmarks (LO) og Funktionærernes og Tjeneste-
mændenes Fællesråds (FTF) indstillingsret for suppleanter
til Rådet for Voksen- og Efteruddannelse formelt ophører
med lovforslagets ikrafttræden. Rådets indeværende funkti-
onsperiode løber til og med den 31. maj 2019. På den bag-
grund lægges der med lovforslagets § 5, stk. 3, op til, at nær-
værende ændringsnummer træder i kraft den 1. juni 2019,
således at Fagbevægelsens Hovedorganisation først vil være
forpligtet til at indstille 3 suppleanter til rådets næste funkti-
onsperiode. Det foreslåede sikrer, at det ikke kort tid før en
funktionsperiodes ophør vil være nødvendigt at gennemføre
en fuld udpegningsrunde for Fagbevægelsens Hovedorgani-
sation. I den resterende del af rådets indeværende funktions-
periode vil der i henhold til Undervisningsministeriets prak-
sis således kunne udpeges suppleanter til rådet efter indstil-
ling fra Fagbevægelsens Hovedorganisation i det omfang,
der er behov herfor. Udpegning sker i begge tilfælde efter
bestemmelserne herom i lov om arbejdsuddannelser m.v.
Til nr. 4
Efter § 4, stk. 3, nr. 4, udpeger undervisningsministeren 1
tilforordnet uden stemmeret til Rådet for Voksen- og Efter-
uddannelse efter indstilling fra Danske Erhvervsskoler, For-
eningen af forstandere og direktører ved AMU-centrene og
SOSU-lederforeningen i fællesskab.
Det foreslås, at ændre § 4, stk. 3, nr. 4, således, at »Dan-
ske Erhvervsskoler, Foreningen af forstandere og direktører
ved AMU-centrene og SOSU-lederforeningen« bliver til
»Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne og Dan-
ske SOSU-skoler«.
Der er tale om redaktionelle navnekorrektioner. Danske
Erhvervsskoler hedder i dag Danske Erhvervsskoler og -
Gymnasier – Lederne. SOSU-lederforeningen hedder i dag
Danske SOSU-skoler. Endelig er Foreningen af forstandere
og direktører ved AMU-centrene pr. 1. maj 2016 fusioneret
med Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.6 i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 5
Efter § 4, stk. 3, i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.
udpeger undervisningsministeren tilforordnede til Rådet for
Voksen- og Efteruddannelse uden stemmeret. Udpegning
sker efter indstilling fra en række myndigheder og organisa-
tioner, som alle indstiller hver 1 tilforordnet, herunder Han-
delsskolernes Lærerforening (HL) og Uddannelsesforbun-
det.
Efter § 4, stk. 5, 2. pkt., i lov om arbejdsmarkedsuddan-
nelser m.v. finder beskikkelsen af medlemmerne af Rådet
for Voksen- og Efteruddannelse og disses suppleanter sted
for 4-årige perioder. Det fremgår af samme bestemmelses 3.
pkt., at beskikkelse, som finder sted i løbet af en periode,
gælder til periodens udløb.
Det følger af § 4, stk. 3, nr. 4, i lov om arbejdsmarkedsud-
dannelser m.v., at undervisningsministeren udpeger 1 tilfor-
ordnet uden stemmeret efter indstilling fra Uddannelsesfor-
bundet.
Det følger af § 4, stk. 3, nr. 7, i lov om arbejdsmarkedsud-
dannelser m.v., at undervisningsministeren udpeger 1 tilfor-
ordnet uden stemmeret efter indstilling fra Handelsskolernes
Lærerforening.
Det foreslås at ophæve § 4, stk. 3, nr. 7, i lov arbejdsmar-
kedsuddannelser m.v.
Baggrunden for forslaget er, at Handelsskolernes Lærer-
forening (HL) og Uddannelsesforbundet er sammenlagt med
virkning fra den 1. juli 2018. Den nye organisations navn er
Uddannelsesforbundet.
Det foreslåede vil indebære, at Uddannelsesforbundet
(den nye organisation) indstiller 1 tilforordnet til Rådet for
Voksen- og Efteruddannelse.
Det foreslåede vil derudover indebære, at Handelsskoler-
nes Lærerforenings (HL) og Uddannelsesforbundets (den
tidligere organisation) nuværende tilforordnedes beskikkelse
til Rådet for Voksen- og Efteruddannelse formelt ophører
med lovforslagets ikrafttræden, som for dette ændringsnum-
mers vedkommende foreslås fastsat til den 1. januar 2019,
jf. herved lovforslagets § 5, stk. 2. Uddannelsesforbundet
(den nye organisation) vil dermed skulle indstille 1 tilforord-
net til rådet for resten af indeværende funktionsperiode, som
løber til og med den 31. maj 2019. Udpegning sker efter be-
stemmelserne herom i lov om arbejdsuddannelser m.v.
Med det foreslåede justeres den nuværende fordeling af
myndigheder og organisationer, som kan indstille tilforord-
nede til Rådet for Voksen- og Efteruddannelse. Henset til, at
der er tale om deltagelse i rådets arbejde uden bestemmende
60
indflydelse (stemmeret), og til at alle øvrige myndigheder
og organisationer og organisationer indstiller 1 tilforordnet
til rådet, findes det hensigtsmæssigt, at også Uddannelses-
forbundet (den nye organisation) indstiller 1 tilforordnet,
som derved vil have mulighed for at gøre organisationens
synspunkter gældende på samme grundlag, som der gælder
for de øvrige myndigheders og organisationers tilforordnede
i rådet.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.6 i de almindelige be-
mærkninger.
Til § 4
Til nr. 1
Ved § 1, nr. 3, i lov nr. 1693 af 26. december 2017 om
ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov
om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i er-
hvervsrettet voksen- og efteruddannelse og lov om statens
voksenuddannelsesstøtte (Nedsættelse af VEU-bidrag, for-
bedret praktikbonus til arbejdsgivere og forhøjelse af VEU-
godtgørelse og Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU)
m.v.) affattedes kapitel 5 d i lov om Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag for 2022 og frem.
Det foreslås, at § 1, nr. 3, i lov nr. 1693 af 26. december
2017 ophæves.
Det foreslåede er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr.
12, hvor der af lovtekniske årsager foreslås foretaget en ny-
affattelse af hele kapitel 5 d i lov om Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag for 2022 og frem.
Til nr. 2
§ 5, stk. 2, i lov nr. 1693 af 26. december 2017 om æn-
dring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om
godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i er-
hvervsrettet voksen- og efteruddannelse og lov om statens
voksenuddannelsesstøtte (Nedsættelse af VEU-bidrag, for-
bedret praktikbonus til arbejdsgivere og forhøjelse af VEU-
godtgørelse og Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU)
m.v.) indeholder bestemmelser om, at lovens § 1, nr. 3 og 5,
§ 2, nr. 2 og 4, og § 3, nr. 3, træder i kraft den 1. januar
2022.
Det foreslås, at henvisningen til § 1, nr. 3, i lov nr. 1693 af
26. december 2017 udgår af § 5, stk. 2, i lov nr. 1693 af 26.
december 2017.
Det foreslåede er en konsekvens af lovforslagets § 4, nr. 1,
hvorved § 1, nr. 3, i lov nr. 1693 af 26. december 2017 fore-
slås ophævet.
Til § 5
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar
2019, jf. dog det foreslåede stk. 2-5.
Den foreslåede ikrafttrædelsesdato vil for så vidt angår
lovforslagets § 1, nr. 4, om ændring af udpegningsretten til
bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag indebæ-
re, at Fagbevægelsens Hovedorganisation overtager udpeg-
ningsretten til bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelses-
bidrag for henholdsvis Landsorganisationen i Danmark og
for Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd pr. 1.
januar 2019, således at Fagbevægelsens Hovedorganisation
vil skulle udpege 6 medlemmer til bestyrelsen for resten af
indeværende funktionsperiode. Den nuværende funktionspe-
riode løber fra den 1. januar 2017 til og med den 31. decem-
ber 2019. Udpegningen sker efter de i loven fastsatte regler.
De nuværende 6 medlemmer udpeget af henholdsvis Lands-
organisationen i Danmark og Funktionærernes og Tjeneste-
mændenes Fællesråd forbliver i deres egenskab af personligt
udpegede bestyrelsesmedlemmer medlemmer af bestyrelsen,
indtil de afbeskikkes i forbindelse med undervisningsmini-
sterens godkendelse af 6 nye medlemmer af bestyrelsen ud-
peget af Fagbevægelsens Hovedorganisation for den rester-
ende funktionsperiode.
For så vidt angår lovforslagets § 1, nr. 21, vil den foreslåe-
de ikrafttrædelsesdato indebære, at muligheden for merbi-
dragsfritagelse i det foreslåede § 21 i vil få virkning for
2019 og frem. Merbidragsfritagelse efter den foreslåede §
21 i vil således skulle indgå i opgørelsen af det praktikplads-
afhængige AUB-bidrag for 2019, som udregnes af Arbejds-
givernes Uddannelsesbidrag i 2020. Det vil være uden be-
tydning, hvornår udstationeringsvirksomheden og den of-
fentlige myndighed har indgået den eksisterende driftsover-
enskomst. Ligeledes vil det være uden betydning, hvornår
den offentlige myndighed og eleven har indgået den gælden-
de uddannelsesaftale. Der kan dog alene ske merbidragsfri-
tagelse for de kalenderdage i året for merbidragsfritagelse,
hvor eleven uddannes hos arbejdsgiveren.
Den foreslåede ikrafttrædelsesdato vil for så vidt angår
lovforslagets § 1, nr. 22, om bemyndigelse til at fastsætte
regler om tilbagebetaling af for meget udbetalte ydelser kun-
ne finde anvendelse i relation til ydelser, der udbetales den
1. januar 2019 eller senere.
Den foreslåede ikrafttrædelse vil i relation til lovforslagets
§ 1, nr. 24, indebære, at arbejdsgiveren vil kende den vægt-
ning af erhvervsuddannelser, som efter forslaget vil ligge til
grund ved beregning af flere elementer i det praktikpladsaf-
hængige AUB-bidrag for 2019.
Den foreslåede ikrafttrædelse vil i relation til lovforslagets
§ 2, nr. 3, indebære, at de tekniske justeringer af »Landsor-
ganisationen i Danmark« til »Fagbevægelsens Hovedorgani-
sation« i lov om erhvervsuddannelser finder anvendelse fra
den 1. januar 2019.
Den foreslåede ikrafttrædelse vil i relation til lovforslagets
§ 3, nr. 5, indebære, at Handelsskolernes Lærerforenings
(HL) og Uddannelsesforbundets (den tidligere organisation)
nuværende tilforordnedes beskikkelse til Rådet for Voksen-
og Efteruddannelse formelt ophører den 1. januar 2019. Ud-
dannelsesforbundet (den nye organisation) vil dermed skulle
indstille 1 tilforordnet til rådet for resten af indeværende
funktionsperiode, som løber til og med den 31. maj 2019.
61
Den foreslåede ikrafttrædelse vil i relation til lovforslagets
§ 3, nr. 2 og 4, indebære, at de tekniske justeringer i lov om
arbejdsmarkedsuddannelser m.v. af en række henvisninger
til organisationer, som har fået nye navne eller betegnelser,
finder anvendelse fra den 1. januar 2019.
Det foreslås i stk. 2, at § 3, nr. 1 og 3, træder i kraft den 1.
juni 2019. Den foreslåede ikrafttrædelse vil indebære, at
Landsorganisationen i Danmarks (LO) og Funktionærernes
og Tjenestemændenes Fællesråds (FTF) indstillingsret til
Rådet for Voksen- og Efteruddannelse formelt ophører den
1. juni 2019. Det foreslåede tidspunkt er sammenfaldende
med udløbet af rådets indeværende funktionsperiode den 31.
maj 2019. I den resterende del af rådets indeværende funkti-
onsperiode vil der i henhold til Undervisningsministeriets
praksis kunne udpeges medlemmer og suppleanter til rådet
efter indstilling fra Fagbevægelsens Hovedorganisation i det
omfang, der er behov herfor.
Det foreslås i stk. 3, at § 1, nr. 6-8, og § 2, nr. 1 og 2, træ-
der i kraft den 1. juli 2019.
Den foreslåede ikrafttrædelse vil i relation til lovforslagets
§ 2, nr. 1 og 2, indebære, at Landsorganisationen i Dan-
marks (LO) og Funktionærernes og Tjenestemændenes Fæl-
lesråds (FTF) henholdsvis Handelsskolernes Lærerforenings
(HL) og Uddannelsesforbundets (den tidligere organisation)
indstillingsret til Rådet for de Grundlæggende Erhvervsret-
tede Uddannelser formelt ophører den 1. juli 2019. Det fore-
slåede tidspunkt er sammenfaldende med udløbet af rådets
indeværende funktionsperiode den 30. juni 2019. I den re-
sterende del af rådets indeværende funktionsperiode vil der i
henhold til Undervisningsministeriets praksis kunne udpe-
ges medlemmer og stedfortrædere til rådet efter indstilling
fra Fagbevægelsens Hovedorganisation henholdsvis Uddan-
nelsesforbundet (den nye organisation) i det omfang, der er
behov herfor.
Det foreslås i stk. 4, at lovforslagets § 1, nr. 12, træder i
kraft den 1. januar 2022.
Det foreslåede vil indebære, at de foreslåede ændringer i
lovforslagets § 1, nr. 9-11, af § 15 h, stk. 1, § 15 h, stk. 4, og
§ 15 i, stk. 1, 2. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelses-
bidrag erstattes for 2022 og frem af den foreslåede affattelse
af kapitel 5 d i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag,
der følger af lovforslagets § 1, nr. 12. Det bemærkes dog i
den forbindelse, at lovforslagets § 1, nr. 12, vil indebære, at
ændringerne i lovforslagets § 1, nr. 9-11, overføres til ord-
ningen for 2022 og frem, dvs. at de foreslåede ændringer i
lovforslagets § 1, nr. 9-11, ikke tidsbegrænses.
Det foreslås i stk. 5, at undervisningsministeren fastsætter
tidspunktet for ikrafttræden af § 1, nr. 15.
Lovforslagets § 1, nr. 15, har sammenhæng med, at det i
forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmarkedsuddan-
nelser m.v., lov om forberedende voksenundervisning og
ordblindeundervisning for voksne, lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag, lov om godtgørelse og tilskud til befor-
dring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddan-
nelse og forskellige andre love (Styrket og mere fleksibel
voksen-, efter- og videreuddannelse og flytning af admini-
strationen af VEU-godtgørelsen m.v. til Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag), jf. Folketingstidende 2018-19, A, L 72
som fremsat, side 31ff, foreslås, at administrationen af
VEU-godtgørelse m.v. placeres i Arbejdsgivernes Uddan-
nelsesbidrag. Som en logisk konsekvens heraf foreslås det i
samme lovforslags § 3, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-
drag ikke fremover vil skulle overføre opkrævede bidrag ef-
ter § 18, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
(dvs. VEU-bidrag) til Undervisningsministeriet til hel eller
delvis finansiering af godtgørelse m.v. ved deltagelse i er-
hvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. § 15 b. Det fore-
slås i samme lovforslags § 13, stk. 3, at undervisningsmini-
steren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af bl.a. lovfor-
slagets § 3, nr. 1-9, om ændringer af lov om Arbejdsgiver-
nes Uddannelsesbidrag som følge af den foreslåede flytning
af VEU-administrationen. Ministeren kan herunder fastsæt-
te, at bestemmelserne træder i kraft på forskellige tidspunk-
ter. Ministeren kan i den forbindelse fastsætte overgangsreg-
ler, herunder om flytning af administrationen af VEU-godt-
gørelse og befordring og tilskud til Arbejdsgivernes Uddan-
nelsesbidrag i forhold til udgifter til godtgørelse i 2019 som
følge af afløb, periodisering m.v., og om institutioners
ibrugtagning af fælles informationssystemer og overgang fra
tidligere systemer.
Det er forventningen, at nærværende lovforslags § 1, nr.
15, vil blive anvendt til at fastsætte koordinerede ikrafttræ-
delsesdatoer for de relevante bestemmelser.
Det foreslås i stk. 6, 1. og 2. pkt., at § 5 a i lov om Ar-
bejdsgivernes Uddannelsesbidrag, som foreslås affattet ved
lovforslagets § 1, nr. 7, ikke vil finde anvendelse for ophold
på kostafdeling, der er påbegyndt før den 1. juli 2019. Det
foreslås videre, at for sådanne ophold vil den hidtidige § 5 a
i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag fortsat finde
anvendelse.
Det foreslås i stk. 6, 3. og 4. pkt., at § 7 a, stk. 1, i lov om
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, som foreslås affattet
ved lovforslagets § 1, nr. 8, ikke vil finde anvendelse for
overenskomstmæssige udgifter til ophold på kostafdeling,
som er påbegyndt før den 1. juli 2019. Det foreslås videre, at
for sådanne udgifter vil den hidtidige § 7 a, stk. 1, i lov om
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag fortsat finde anvendel-
se.
Det foreslås i stk. 7, 1. pkt., at § 21 b i lov om Arbejdsgi-
vernes Uddannelsesbidrag, som foreslås nyaffattet ved lov-
forslagets § 1, nr. 18, vil skulle have virkning for stillings-
opslag, som er opslået den 1. januar 2018 eller senere. De
gældende regler om merbidragsfritagelse har vist sig at være
vanskelige at håndtere og efterleve i praksis, ligesom nogle
situationer ikke har været indtænkt i de gældende regler. På
den baggrund foreslås en større revidering og præcisering af
bestemmelsen, og det er på samme baggrund, at det foreslås,
at nyaffattelsen med enkelte undtagelser i de foreslåede nr.
1-3 nedenfor vil skulle have virkning også for stillingsop-
slag, som er opslået i 2018.
Lovforslagets § 1, nr. 18, vil for størstedelens
vedkommende indebære en præcisering og kodificering af
fortolkningen af gældende ret.
62
Efter § 21 b, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannel-
sesbidrag kan en arbejdsgiver, som opfylder betingelsen i §
21 a, stk. 2, efter ansøgning til Arbejdsgivernes Uddannel-
sesbidrag fritages for at betale merbidrag efter § 21 a, stk. 1,
såfremt arbejdsgiveren forgæves har søgt en elev via opslag
på Undervisningsministeriets centrale praktikpladsportal i
mindst 3 måneder, og en af betingelserne i nr. 1-3, er op-
fyldt.
Det fremgår af forarbejderne til § 21 b, stk. 1, i lov om Ar-
bejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. Folketingstidende
2016-17, A, L 202 som fremsat, side 63, at formålet med og
virkningen af bestemmelsen er at sikre, at ingen arbejdsgi-
vere kommer til at betale merbidrag efter § 21 a som følge
af manglende opfyldelse af måluddannelsesratioen, hvis ar-
bejdsgiveren forgæves har søgt at rekruttere elever i uddan-
nelsesaftaler. § 21 b, stk. 1, nr. 1-3, angiver de betingelser,
der kan begrunde, at merbidraget neutraliseres for de man-
glende elever, som arbejdsgiveren forgæves har søgt at re-
kruttere. Neutraliseringen sker i form af en bidragsfritagelse,
der udligner konsekvensen af det forgæves rekrutteringsfor-
søg, som ellers efter forslaget ville resultere i merbidrag.
Det er således allerede efter gældende ret et krav, at der
skal være tale om et aktuelt opslag, idet merbidraget neutra-
liseres for manglende elever.
Efter § 21 b, stk. 3, i lov om Arbejdsgivernes Uddannel-
sesbidrag kan der alene ske fritagelse for merbidrag svaren-
de til den periode, hvor opslaget har været synligt på Under-
visningsministeriets centrale praktikpladsportal. Der kan
højst ske fritagelse for merbidrag for én praktikårselev pr.
opslået stilling pr. år. Er arbejdsgiveren godkendt til et be-
stemt antal elever, jf. § 31 i lov om erhvervsuddannelser,
kan fritagelse for merbidrag højst omfatte et sådant antal
elever.
Opgørelse af synlighed er nærmere reguleret i § 8 i be-
kendtgørelse nr. 1427 af 27. november 2017 om praktik-
pladsafhængigt AUB-bidrag. Efter bekendtgørelsens § 8,
stk. 3 og 4, opgøres opslagsperioden som perioden fra og
med datoen for offentliggørelse af opslaget på praktikplads-
portalen til og med datoen for ansøgningsfristen, som er an-
givet i praktikpladsportalen. Når ansøgningsfristen for op-
slaget er overskredet på praktikpladsportalen, indberetter
Styrelsen for It og Læring de elektronisk registrerede data
om opslaget til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Mulig-
heden for at ansøge om fritagelse for merbidrag baseres på
de indberettede data. Efter § 8, stk. 5, 1. pkt., skal arbejdsgi-
verens ansøgning ske via den løsning, som Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag stiller til rådighed på virk.dk/aub. Der
kan alene søges om fritagelse for merbidrag for det samlede
antal dage i opslagsperioden, hvor opslaget har været synligt
på praktikpladsportalen, jf. § 8, stk. 6.
Efter bekendtgørelsens § 8, stk. 11, skal arbejdsgiveren på
tro og love bekræfte, at oplysningerne i ansøgningen om
merbidragsfritagelse er korrekte. Fritagelse for merbidrag
kan i bidragsåret aldrig overstige arbejdsgiverens beregnede
merbidrag i bidragsåret, jf. lovens § 21 a.
Det foreslås i stk. 7, 2. pkt., at § 21 b, stk. 4, i lov om Ar-
bejdsgivernes Uddannelsesbidrag, som foreslås affattet ved
lovforslagets § 1, nr. 18, dog ikke vil finde anvendelse for
stillingsopslag, som er opslået før den 1. januar 2019. Det
foreslåede har baggrund i, at det foreslåede § 21 b, stk. 4, nr.
1 og 2, i lovforslagets § 1, nr. 18, vil indebære nogle materi-
elle ændringer, som i forhold til gældende ret kan være be-
byrdende i forhold til den enkelte arbejdsgiver.
Det foreslås videre i stk. 7, 3. pkt., at det for sådanne stil-
lingsopslag (dvs. stillingsopslag opslået inden for perioden
den 1. januar 2018 til og med den 31. december 2018) vil
være en betingelse for merbidragsfritagelse for perioden
nævnt i § 21 b, stk. 3, i lov om Arbejdsgivernes Uddannel-
sesbidrag, som foreslås affattet ved lovforslagets § 1, nr. 18,
at et af kriterierne i de foreslåede nr. 1-3 er opfyldt i hele pe-
rioden. Med formuleringen ”i hele perioden” menes, at de
tre betingelser ikke vil kunne kombineres.
Betingelsen i det foreslåede stk. 7, nr. 1, 1. pkt., er, at ar-
bejdsgiveren ikke har modtaget ansøgninger fra elever, der
har bestået et relevant grundforløb.
Det foreslåede vil indebære, at betingelsen i modsætning
til det foreslåede § 21 b, stk. 4, nr. 1, ikke omfatter ansøg-
ninger fra elever på et relevant grundforløb, der efter regler
udstedt i medfør af § 66, stk. 1, i lov om erhvervsuddannel-
ser har pligt til at være registreret som praktikpladssøgende
med en synlig profil på den centrale praktikpladsportal se-
nest 8 uger før afslutningen af grundforløbet.
Det foreslåede stk. 7, nr. 1, 2. pkt., er en undtagelse til be-
tingelsen i det foreslåede stk. 7, nr. 1, 1. pkt. Efter det fore-
slåede stk. 7, nr. 1, 2. pkt., bortfalder retten til fritagelse for
merbidrag for perioden nævnt i det foreslåede § 21 b, stk. 3
dog ikke, hvis arbejdsgiveren alene modtager ansøgning fra
en sådan elev som nævnt i 1. pkt., som arbejdsgiveren ind-
går uddannelsesaftale med i perioden.
Det følger videre af det foreslåede stk. 7, nr. 1, 3. pkt., at
arbejdsgiveren efter behandling af evt. modtagne ansøgnin-
ger underretter den enkelte elevs skole, eleven ikke har gen-
nemført et relevant grundforløb. Det er ikke en betingelse
for fritagelse for merbidrag, at arbejdsgiveren foretager un-
derretningen til skolen. Bestemmelsen foreslås af kontrol-
hensyn. Arbejdsgiveren vil i givet fald ved ansøgning om
fritagelse for merbidrag efter det foreslåede nr. 1 skulle er-
klære på tro og love, at betingelsen i det foreslåede 1. eller
2. pkt. er opfyldt. Bestemmelsen svarer til det foreslåede §
21 b, stk. 4, nr. 1, 3. pkt., hvortil der henvises.
Betingelsen i det foreslåede stk. 7, nr. 2. 1. pkt., er, at
samtlige ansøgende elever, der har bestået et relevant grund-
forløb, afslår arbejdsgiverens tilbud om en praktikplads.
Det foreslåede vil indebære, at betingelsen i modsætning
til det foreslåede § 21 b, stk. 4, nr. 2, ikke omfatter ansøgen-
de elever på et relevant grundforløb, der efter regler udstedt
i medfør af § 66, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser har
pligt til at være registreret som praktikpladssøgende med en
synlig profil på den centrale praktikpladsportal senest 8 uger
før afslutningen af grundforløbet.
63
Det følger endvidere af det foreslåede stk. 7, nr. 2, 2. pkt.,
at arbejdsgiveren efter modtagelse af afslag fra samtlige an-
søgende elever underretter den enkelte elevs skole om, at
eleven har afslået den tilbudte praktikplads. Det er ikke en
betingelse for fritagelse for merbidrag, at arbejdsgiveren fo-
retager underretningen til skolen. Bestemmelsen foreslås af
kontrolhensyn. Arbejdsgiveren vil i givet fald ved ansøgning
om fritagelse for merbidrag efter det foreslåede nr. 2 skulle
erklære på tro og love, at betingelsen i det foreslåede 1. pkt.
er opfyldt. Bestemmelsen svarer til det foreslåede § 21 b,
stk. 4, nr. 2, 2. pkt., hvortil der henvises.
Betingelsen i det foreslåede stk. 7, nr. 3, er, at der ikke er
registreret elever på uddannelsen på Undervisningsministe-
riets centrale praktikpladsportal, der har haft en synlig profil
på portalen. Bestemmelsen svarer til indholdet af § 21 b, stk.
1, nr. 3, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, dvs.
uden nogen tidsfrist.
Det kan ikke udelukkes, at det foreslåede stk. 7 vil kunne
medføre påvirkninger i relation til opgørelsen af de generel-
le over- og underskudsordninger efter §§ 21 d og 21 e i lov
om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og således påvirke
arbejdsgivere i ordningen med det praktikpladsafhængige
AUB-bidrag i positiv eller negativ retning. Dette skyldes, at
merbidragsfritagelse efter § 21 b indgår i opgørelsen heraf.
Overstiger indtægterne fra merbidrag efter § 21 a med fra-
drag for fritagelse efter § 21 b således udgifterne til bonus
efter kapitel 5 d og tilskud efter § 21 c, udbetales overskud-
det til arbejdsgiverne, jf. § 21 d, stk. 1. Overstiger udgifterne
til bonus efter kapitel 5 d og tilskud efter § 21 c derimod
indtægterne fra merbidrag efter § 21 a med fradrag for frita-
gelse efter § 21 b, opkræves underskuddet hos arbejdsgiver-
ne, jf. § 21 d, stk. 1. Opgørelsen foretages året efter bidrags-
året (dvs. for 2018 i 2019) og foretages pr. sektor, jf. § 21 d,
stk. 1 og 2, og § 21 e, stk. 1 og 2.
Det foreslås i stk. 8, at regler fastsat i medfør af § 21 b,
stk. 4, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. lov-
bekendtgørelse nr. 881 af 20. juni 2018, forbliver i kraft,
indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør
af § 21 b, stk. 6, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-
drag som foreslået affattet ved denne lovs § 1, nr. 18. Med
det foreslåede vil bekendtgørelse nr. 1427 af 27. november
2017 om praktikpladsafhængigt AUB-bidrag forblive i kraft,
indtil den ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i med-
før af § 21 b, stk. 6, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelses-
bidrag, som foreslået affattet ved lovforslagets § 1, nr. 18.
Det bemærkes, at hverken lov om Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag, lov om erhvervsuddannelser eller lov om
arbejdsmarkedsuddannelser m.v. gælder for Færøerne og
Grønland, jf. § 42 i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-
drag, § 72 i lov om erhvervsuddannelser og § 39 i lov om
arbejdsmarkedsuddannelser m.v. Derfor vil nærværende æn-
dringslov heller ikke gælde for Færøerne og Grønland.
64
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 811 af 20. juni 2018, som ændret ved § 1 i
lov nr. 1693 af 26. december 2017 og § 2 i lov nr. 745 af 8.
juni 2018, foretages følgende ændringer:
§ 2. ---
Stk. 2. Undtaget fra loven er religiøse samfund, der er fri-
taget for afgiftspligt i medfør af § 2 a, stk. 1, nr. 1, i lov om
afgift af lønsum m.v. samt Julemærkefonden. Undervis-
ningsministeren kan efter indstilling fra bestyrelsen for Ar-
bejdsgivernes Uddannelsesbidrag fastsætte regler om frem-
gangsmåden ved ansøgning om at blive undtaget fra loven.
1. I § 2, stk. 2, 1. pkt., udgår », stk. 1, nr. 1,«.
2. I § 2, stk. 2, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:
»Undtaget fra loven er endvidere diplomatiske repræsenta-
tioner, konsulære repræsentationer med udsendte medarbej-
dere samt internationale organisationer.«
3. I § 2, stk. 2, 2. pkt., der bliver 3. pkt., indsættes efter
»loven«: »efter 1. pkt«.
§ 3. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ledes af en besty-
relse, der består af en formand og 16 andre medlemmer.
Heraf udpeger Dansk Arbejdsgiverforening 5, Landsorgani-
sationen i Danmark 5, staten 1, kommunerne 1, regionsråde-
ne i forening 1, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fæl-
lesråd 1, Forhandlingsfællesskabet 1 og Centralorganisatio-
nernes Fællesudvalg 1.
Stk. 2-6. ---
4. I § 3, stk. 1, 2. pkt., ændres »Landsorganisationen i
Danmark 5,« til: »Fagbevægelsens Hovedorganisation 6,«,
og »Funktionærenes og Tjenestemændenes Fællesråd 1,«
udgår.
5. I § 3, stk. 1, 2. pkt., ændres »regionsrådene i forening«
til: »Danske Regioner«.
6. Overskriften til kapitel 2 a affattes således:
Kapitel 2 a
Refusion af udgifter til elevers ophold på kostafdelinger
»Kapitel 2 a
Dækning af udgifter til elevers ophold på kostafdelinger«.
7. 5 a affattes således:
§ 5 a. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag yder refusion
til de arbejdsgivere nævnt i § 2, som har afholdt udgifter til
elevers nødvendige eller aftalte ophold på kostafdelinger
under skoleophold som led i en erhvervsuddannelse, jf. reg-
ler udstedt i medfør af § 49, stk. 3, i lov om erhvervsuddan-
nelser. Det er en betingelse for refusion efter 1. pkt., at der
mellem arbejdsgiver og elev er indgået en uddannelsesaftale
efter kapitel 7 i lov om erhvervsuddannelser.
Stk. 2. For elever under erhvervsuddannelse for voksne,
der er omfattet af § 66 y, stk. 1, nr. 1, i lov om erhvervsud-
dannelser, kan arbejdsgiveren tidligst opnå ret til refusion
efter stk. 1 fra det tidspunkt, hvor arbejdsgiveren forinden
har beskæftiget den pågældende på fuld tid i sammenhæn-
gende 3 måneder eller ved deltidsbeskæftigelse i en sam-
menhængende periode, der svarer til 3 måneders fuldtidsbe-
skæftigelse.
Stk. 3. Hvis kollektive overenskomster om afholdelse af
udgifter til elevers nødvendige eller aftalte ophold på kostaf-
delinger under skoleophold som led i en erhvervsuddannel-
»§ 5 a. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag dækker udgif-
ter til elevers nødvendige eller aftalte ophold på kostafdelin-
ger under skoleophold som led i en erhvervsuddannelse, jf.
regler udstedt i medfør af § 49, stk. 3, i lov om erhvervsud-
dannelser. Det er en betingelse for dækning af udgifter efter
1. pkt., at der mellem arbejdsgiver og elev er indgået en ud-
dannelsesaftale efter kapitel 7 i lov om erhvervsuddannelser.
Stk. 2. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
kan bestemme, at ordningen også finder anvendelse i for-
hold til udgifter til elevers nødvendige eller aftalte ophold på
kostafdelinger under skoleophold som led i en uddannelse,
som kan sidestilles med erhvervsuddannelser, jf. § 4, stk. 1,
hvis eleven har ophold på en kostafdeling som nævnt i regler
udstedt i medfør af § 49, stk. 3, i lov om erhvervsuddannel-
ser.
Stk. 3. Institutioner godkendt til tilskud efter § 18 i lov om
institutioner for erhvervsrettet uddannelse træffer afgørelse
om, hvorvidt elevens ophold er nødvendigt eller aftalt.
65
se, jf. regler udstedt i medfør af § 49, stk. 3, i lov om er-
hvervsuddannelser, findes inden for uddannelsesområdet el-
ler dele af uddannelsesområdet, skal de herom i overens-
komsten fastsatte ydelser udredes af alle arbejdsgivere inden
for området.
Stk. 4. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
kan bestemme, at refusionsordningen finder anvendelse på
arbejdsgivere, der har afholdt udgifter til elevers nødvendige
eller aftalte ophold på kostafdelinger under skoleophold som
led i en uddannelse, som kan sidestilles med erhvervsuddan-
nelser, jf. § 4, stk. 1, såfremt eleven har ophold på en kostaf-
deling som nævnt i § 49, stk. 3, i lov om erhvervsuddannel-
ser.
Stk. 5. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
fastsætter regler om betingelser for udbetaling af refusion og
om administration af ordningen.
Stk. 4. Institutioner godkendt til tilskud efter § 18 i lov om
institutioner for erhvervsrettet uddannelse anmoder Arbejds-
givernes Uddannelsesbidrag om refusion for udgifter efter
stk. 1 og 2.
Stk. 5. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
fastsætter regler om betingelser for dækning af udgifter efter
stk. 1 og 2 og anden administration af ordningen, herunder
at anmodning om refusion indgives ved anvendelse af den
digitale løsning, som Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
stiller til rådighed (digital selvbetjening), og at anmodnin-
ger, der ikke indgives ved digital selvbetjening, kan afvises
af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.«
§ 7 a. Hvis en elev, herunder en elev under erhvervsud-
dannelse for voksne, jf. kapitel 7 d i lov om erhvervsuddan-
nelser, på grund af arbejdsgiverens konkurs, virksomhedsop-
hør eller dødsfald ikke har mulighed for at få udbetalt over-
enskomstmæssig udgift til ophold på kostafdeling eller be-
fordringsudgift, jf. §§ 5 a, 6 og 7, udbetaler Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag beløbet til eleven efter retningslinjer
fastsat af bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-
drag, jf. § 15.
Stk. 2-3. ---
8. I § 7 a, stk. 1, ændres »udgift til ophold på kostafdeling
eller befordringsudgift, jf. §§ 5 a, 6 og 7,« til: »befordrings-
udgift, jf. §§ 6 og 7,«.
§ 15 h. Til arbejdsgivere omfattet af § 2 yder Arbejdsgi-
vernes Uddannelsesbidrag i overensstemmelse med stk. 2-5
og regler fastsat i medfør af § 21 f, stk. 3, en bonus pr. prak-
tikårselev, jf. § 15 g, stk. 3, med uddannelsesaftale inden for
uddannelser, der er oprettet i medfør af lov om erhvervsud-
dannelser, og uddannelser, der er godkendt i medfør af § 21
f, stk. 4.
Stk. 2-3. ---
9. I § 15 h, stk. 1, ændres »stk. 2-5« til: »stk. 2-4«.
Stk. 4. Ved erhvervsuddannede årsværk forstås en eller
flere medarbejdere, som har en erhvervsuddannelse som den
højest fuldførte uddannelse, jf. dog § 21 a, stk. 7 og 8, og
som tilsammen har en beskæftigelsesgrad, der svarer til én
persons fuldtidsarbejde i 1 helt kalenderår. Erhvervsuddan-
nelse som højest fuldførte uddannelse efter 1. pkt. omfatter
ikke skolebaseret uddannelse uden praktik i en virksomhed.
Alle erhvervsuddannede medarbejdere, herunder ikkefuld-
tidsbeskæftigede, indgår med deres respektive beskæftigel-
sesgrad i beregningen af virksomhedens samlede antal er-
hvervsuddannede årsværk. Beskæftigelsesgraden udregnes
på grundlag af arbejdsgivernes ATP-bidrag.
Stk. 5. ---
10. § 15 h, stk. 4, ophæves.
Stk. 5 bliver herefter stk. 4.
§ 15 i. Undervisningsministeren godkender, hvilke uddan-
nelser oprettet i medfør af lov om erhvervsuddannelser og
hvilke uddannelser godkendt i medfør af § 21 f, stk. 4, der i
det kommende kalenderår er fordelsuddannelser, på bag-
grund af ansøgninger fra arbejdsgivernes brancheorganisati-
oner og på baggrund af forholdet mellem efterspørgslen ef-
11. § 15 i, stk. 1, 2. pkt., ophæves.
66
ter og udbuddet af faglært arbejdskraft. Godkendte fordel-
suddannelser forbliver fordelsuddannelser, så længe de op-
fylder betingelserne i § 15 g, stk. 4, og regler udstedt i med-
før af § 21 f, stk. 4, 2. pkt., eller indtil uddannelsen efter hø-
ring af arbejdsgivernes brancheorganisationer ophører med
at være fordelsuddannelse det førstkommende kalenderår.
Stk. 2. ---
12. Kapitel 5 d affattes således:
»Kapitel 5 d
Bonus for praktikpladser inden for fordelsuddannelserne og
for merbeskæftigelse i praktikpladser
§ 15 g. Til arbejdsgivere omfattet af § 2 yder Arbejdsgi-
vernes Uddannelsesbidrag i overensstemmelse med stk. 2-5
og regler fastsat i medfør af § 21 f, stk. 3, en bonus pr. prak-
tikårselev, jf. stk. 3, med uddannelsesaftale inden for uddan-
nelser, der er oprettet i medfør af lov om erhvervsuddannel-
ser, og uddannelser, der er godkendt i medfør af § 21 f, stk.
4.
Stk. 2. Der kan alene ydes bonus for uddannelsesaftaler in-
den for de uddannelser, der er omfattet af stk. 4.
Stk. 3. En praktikårselev svarer til en elev i en uddannel-
sesaftale af et kalenderårs varighed. Uddannelsesaftaler i
henhold til § 66 f, stk. 1, og § 66 r, stk. 3, i lov om erhvervs-
uddannelser indgår ikke i beregningen af praktikårselever.
Alene kalenderdage i bonusåret indgår i beregningen af
praktikårselever, der kan udløse bonus. Bonusåret er perio-
den fra den 1. januar til og med den 31. december i det ka-
lenderår, hvor der optjenes bonus.
Stk. 4. Der foretages i året efter bonusåret en opgørelse af,
hvilke fordelsuddannelser der kan udløse bonus for bonus-
året. Det er alene uddannelserne på listen over fordelsuddan-
nelser for bonusåret, som undervisningsministeren godken-
der og offentliggør, jf. § 15 i, der indgår i opgørelsen. Føl-
gende betingelser skal være opfyldt:
1) Andelen af uddannelsesaktive elever, som har kvalifice-
ret sig til at påbegynde hovedforløbet på fordelsuddannel-
sen, og som efter 3 måneder ikke har indgået en uddannel-
sesaftale med en arbejdsgiver, må ikke overstige 10 pct. i
bonusåret.
2) Andelen af elever i skolepraktik på fordelsuddannelsen
må ikke overstige 15 pct. af omfanget af praktik og skole-
praktik for samtlige elever på fordelsuddannelsen i bonus-
året.
Stk. 5. Bonus pr. praktikårselev beregnes forholdsmæssigt
af en pulje på 20 mio. kr., som divideres med det samlede
antal bonusudløsende praktikårselever i bonusåret. Bonus
kan maksimalt udgøre 5.000 kr. pr. praktikårselev.
§ 15 h. Til arbejdsgivere omfattet af § 2 yder Arbejdsgi-
vernes Uddannelsesbidrag i overensstemmelse med stk. 2-4
og regler fastsat i medfør af § 21 f, stk. 3, en bonus pr. prak-
tikårselev, jf. § 15 g, stk. 3, med uddannelsesaftale inden for
uddannelser, der er oprettet i medfør af lov om erhvervsud-
67
dannelser, og uddannelser, der er godkendt i medfør af § 21
f, stk. 4.
Stk. 2. Det er en betingelse for retten til bonus, at arbejds-
giveren i bonusåret har en måluddannelsesratio i henhold til
§ 21 a. Det er endvidere en betingelse, at arbejdsgiverens
uddannelsesratio i bonusåret er højere end arbejdsgiverens
måluddannelsesratio.
Stk. 3. Bonus ydes for merbeskæftigelse målt i praktikår-
selever, som den pågældende arbejdsgiver har haft i bonus-
året i perioden fra den 1. januar til og med den 31. decem-
ber, der overstiger gennemsnittet af den pågældende arbejds-
givers samlede antal praktikårselever i de foregående tre år.
For en arbejdsgiver, der har oprettet sin virksomhed i et af
de tre foregående år, udregnes gennemsnittet som en for-
holdsmæssig del af det antal praktikårselever, som arbejds-
giveren har haft i de år, hvor virksomheden har eksisteret.
Stk. 4. Bonus pr. praktikårselev beregnes forholdsmæssigt
af en pulje på 20 mio. kr., som divideres med det samlede
antal bonusudløsende praktikårselever i bonusåret. Bonus
kan maksimalt udgøre 15.000 kr. pr. praktikårselev.
§ 15 i. Undervisningsministeren godkender, hvilke uddan-
nelser oprettet i medfør af lov om erhvervsuddannelser og
hvilke uddannelser godkendt i medfør af § 21 f, stk. 4, der i
det kommende kalenderår er fordelsuddannelser, på bag-
grund af ansøgninger fra arbejdsgivernes brancheorganisati-
oner og på baggrund af forholdet mellem efterspørgslen ef-
ter og udbuddet af faglært arbejdskraft.
Stk. 2. Undervisningsministeren offentliggør årligt en revi-
deret liste over godkendte fordelsuddannelser på Undervis-
ningsministeriets hjemmeside.«
§ 18. Alle arbejdsgivere, jf. § 2, betaler bidrag til Arbejds-
givernes Uddannelsesbidrag til dækning af udgifter i medfør
af kapitel 2 bortset fra § 5, stk. 2, og udgifter i medfør af ka-
pitel 2 a, 3, 4, 4 a og 5 b, herunder administrationsudgifter.
Bidraget efter 1. pkt. dækker endvidere udviklings- og admi-
nistrationsudgifter i medfør af kapitel 5 c og 5 d og §§ 21
a-21 g og 26 b. I 2015 udgør bidraget 2.276 kr. pr. fuldtids-
beskæftiget i 2015-pris- og -lønniveau. I 2016 udgør bidra-
get 2.213 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget i 2015-pris- og -lønni-
veau. I 2017 udgør bidraget 2.382 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget
i 2017-pris- og -lønniveau. Herefter udgør bidraget 2.312 kr.
årligt pr. fuldtidsbeskæftiget i 2017-pris- og -lønniveau. Bi-
draget reguleres på finansloven for pris- og lønudviklingen
med 2 pct. tillagt den i § 3 i lov om en satsreguleringspro-
cent nævnte tilpasningsprocent. Beløbet afrundes til nærme-
ste hele kronebeløb.
13. I § 18, stk. 1, 2. pkt., ændres »§§ 21 a-21 g« til: »§§ 21
a-21 i«.
Stk. 2. Alle arbejdsgivere, jf. § 2, betaler årligt et bidrag på
339 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget til Arbejdsgivernes Uddan-
nelsesbidrag i 2018-pris- og -lønniveau. Bidraget reguleres
på finansloven for pris- og lønudviklingen med 2 pct. tillagt
den i § 3 i lov om en satsreguleringsprocent nævnte tilpas-
ningsprocent. Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebe-
løb. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag overfører kvartals-
vis beløbet til Undervisningsministeriet til hel eller delvis fi-
nansiering af godtgørelse m.v. ved deltagelse i erhvervsrettet
14. I § 18, stk. 2, 1. pkt., ændres »339 kr.« til: »451 kr.«,
og »2018-pris- og -lønniveau« ændres til: »2019-pris- og -
lønniveau«.
68
voksen- og efteruddannelse, jf. § 15 b. Den kvartalsvise
overførsel finder sted senest den 30. januar, den 30. april,
den 30. juli og den 30. oktober.
Stk. 3-4. ---
§ 19. ---
Stk. 2. Undervisningsministeren kan godkende, at Ar-
bejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan optage lån i et penge-
institut el.lign. til dækning af et midlertidigt likviditetsun-
derskud i forbindelse med de ordninger, der dækkes af § 18,
stk. 1 og 2, i løbet af året. Beløbet indregnes med tillæg af
renter i bidraget for det følgende år, såfremt den samlede li-
kviditet i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag efter Under-
visningsministeriets vurdering nødvendiggør dette.
15. I § 19 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan anvende
opsparede midler vedrørende bidrag som nævnt i § 18, stk.
1, til dækning af et midlertidigt likviditetsunderskud i for-
bindelse med de ordninger, der dækkes af § 18, stk. 2, i løbet
af året.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
§ 21 a. ---
Stk. 2. Er en arbejdsgivers uddannelsesratio, jf. stk. 4, la-
vere end arbejdsgiverens måluddannelsesratio, jf. stk. 5, skal
arbejdsgiveren betale et merbidrag for hver praktikårselev,
jf. § 15 g, stk. 3, som arbejdsgiveren mangler for at opfylde
måluddannelsesratioen. Til brug for beregning af merbidra-
get opgøres måluddannelsesratio og uddannelsesratio i prak-
tikårselever ved at multiplicere hver ratio med antallet af er-
hvervsuddannede årsværk, jf. § 15 h, stk. 4, vægtet med de-
res modelparameter, jf. stk. 6. En arbejdsgivers måluddan-
nelsesratio beregnes først, når arbejdsgiveren har haft mere
end et erhvervsuddannet årsværk i det foregående kalender-
år. Har arbejdsgiveren ikke en måluddannelsesratio, betales
der ikke merbidrag.
Stk. 3-10. ---
16. I § 21 a, stk. 2, 2. pkt., § 21 c, stk. 1, 1. pkt., og § 21 e,
stk. 3, 1. pkt., ændres »§15 h, stk. 4,« til: »§ 21 h,«.
§ 21 c. Alle arbejdsgivere, jf. § 2, modtager et årligt til-
skud pr. erhvervsuddannet årsværk, jf. § 15 h, stk. 4, jf. dog
stk. 3. I 2018 er tilskuddet 295 kr. årligt pr. erhvervsuddan-
net årsværk.
Stk. 2-3. ---
§ 21 e. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Underskud opkræves blandt arbejdsgivere placeret i
sektoren for hvert erhvervsuddannet årsværk, jf. § 15 h, stk.
4, som arbejdsgiveren har haft i det år, som underskuddet
vedrører. Underskud pr. erhvervsuddannet årsværk beregnes
ved at dividere underskuddet med antal erhvervsuddannede
årsværk i bidragsåret i den pågældende sektor.
Stk. 4. ---
§ 21 a. ---
Stk. 2-8. ---
Stk. 9. Ved opgørelse af hovedbrancher anvendes Dansk
Branchekode 2007 (DB07) med undergrupperinger. Under-
gruppen Bygge og Anlæg opdeles i to, hvor branchen Byg-
ningsinstallation udspaltes fra Bygge og Anlæg med ud-
gangspunkt i 127-standardgrupperingen (43.00.1). Det re-
sterende indhold i Bygge og Anlæg vil udgøre branchen
Bygge og Anlæg.
17. I § 21 a indsættes efter stk. 8 som nyt stykke:
»Stk. 9. For så vidt angår medarbejdere med en uddannel-
sesbaggrund, som er registreret som ikke specificeret er-
hvervsuddannet som højeste fuldførte uddannelse hos Dan-
marks Statistik, sker der en vægtning med en modelparame-
ter på 1,0.«
69
Stk. 10. Alle arbejdsgivere placeres på baggrund af Dan-
marks Statistiks sektorgruppering i det erhvervsstatistiske
register (ESR) efter standarden ESA2010, jf. bilag 2, som
tilhørende en af de fire sektorer:
1) Privat sektor.
2) Kommunal sektor.
3) Regional sektor.
4) Statslig sektor.
Stk. 9 og 10 bliver herefter stk. 10 og 11.
18. § 21 b affattes således:
§ 21 b. En arbejdsgiver, som opfylder betingelsen i § 21 a,
stk. 2, kan efter ansøgning til Arbejdsgivernes Uddannelses-
bidrag fritages for at betale merbidrag efter § 21 a, stk. 1, så-
fremt arbejdsgiveren forgæves har søgt en elev via opslag på
Undervisningsministeriets centrale praktikpladsportal i
mindst 3 måneder og en af følgende betingelser er opfyldt:
1) Ingen skole har henvist en elev, der har bestået det rele-
vante grundforløb, eller arbejdsgiveren har efter behandling
af ansøgningerne underrettet den enkelte elevs skole om, at
eleven ikke har gennemført det relevante grundforløb.
2) Eleven afslår virksomhedens tilbud om en praktikplads.
3) Der er ikke registreret søgende elever på uddannelsen
på Undervisningsministeriets centrale praktikpladsportal.
Stk. 2. For uddannelser med praktikpladskrav kan fritagel-
se for merbidrag ske, hvis arbejdsgiveren forgæves har søgt
en elev til en uddannelsesaftale, der omfatter både anden del
af grundforløbet og hovedforløbet, via opslag på Undervis-
ningsministeriets centrale praktikpladsportal i mindst 3 må-
neder, uden at der har været ansøgere til stillingen.
Stk. 3. Der kan alene ske fritagelse for merbidrag svarende
til den periode, hvor opslaget har været synligt på Undervis-
ningsministeriets centrale praktikpladsportal. Der kan højst
ske fritagelse for merbidrag for én praktikårselev pr. opslået
stilling pr. år. Er arbejdsgiveren godkendt til et bestemt antal
elever, jf. § 31 i lov om erhvervsuddannelser, kan fritagelse
for merbidrag højst omfatte et sådant antal elever.
Stk. 4. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
kan fastsætte nærmere regler om procedurer for ansøgning
og behandling af ansøgninger om fritagelse for betaling af
merbidrag, herunder dokumentationskrav. Bestyrelsen for
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan endvidere fastsætte
regler om, at dokumentation kan ske, ved at arbejdsgiveren
afgiver en skriftlig erklæring på tro og love.
»§ 21 b. En arbejdsgiver, som opfylder betingelsen i § 21
a, stk. 2, kan efter ansøgning til Arbejdsgivernes Uddannel-
sesbidrag fritages for at betale merbidrag efter § 21 a, stk. 1,
for den periode hvor arbejdsgiveren har søgt en elev via syn-
ligt og aktuelt opslag på Undervisningsministeriets centrale
praktikpladsportal uden at indgå en uddannelsesaftale, jf.
stk. 2-5.
Stk. 2. Der kan højst ske fritagelse for merbidrag for én
praktikårselev pr. opslået stilling pr. år. Er arbejdsgiveren
godkendt til et bestemt antal elever, jf. § 31 i lov om er-
hvervsuddannelser, kan fritagelse for merbidrag højst omfat-
te et sådant antal elever. En arbejdsgiver kan ikke ansøge
om at fritages for at betale merbidrag for en periode efter
stk. 3 med en varighed af mindre end 3 måneder.
Stk. 3. Der kan alene ske fritagelse for merbidrag svarende
til den periode, hvor opslaget har været synligt og aktuelt på
Undervisningsministeriets centrale praktikpladsportal. For-
længelser af synlige og aktuelle opslag indgår i beregningen
af opslagets længde. Der kan højst ske fritagelse for merbi-
drag for tiden indtil indgåelse af uddannelsesaftale.
Stk. 4. Det er en betingelse for merbidragsfritagelse for pe-
rioden nævnt i stk. 3, jf. dog stk. 5, at et af følgende er op-
fyldt i hele perioden:
1) Arbejdsgiveren har ikke modtaget ansøgninger fra ele-
ver på et relevant grundforløb, der i medfør af regler udstedt
i medfør af § 66, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser har
pligt til at være registreret som praktikpladssøgende med en
synlig profil på den centrale praktikpladsportal senest 8 uger
før afslutningen af grundforløbet, eller elever, der har bestå-
et et relevant grundforløb. Modtager arbejdsgiveren alene
ansøgning fra en sådan elev, som arbejdsgiveren indgår ud-
dannelsesaftale med i perioden, bortfalder retten til fritagelse
for merbidrag for perioden nævnt i stk. 3 dog ikke. Efter be-
handling af modtagne ansøgninger underretter arbejdsgive-
ren den enkelte elevs skole, hvis eleven ikke er på eller har
gennemført et relevant grundforløb.
2) Samtlige ansøgende elever på et relevant grundforløb,
der i medfør af regler udstedt i medfør af § 66, stk. 1, i lov
om erhvervsuddannelser har pligt til at være registreret som
praktikpladssøgende med en synlig profil på den centrale
praktikpladsportal senest 8 uger før afslutningen af grund-
forløbet, eller elever, der har bestået et relevant grundforløb,
afslår arbejdsgiverens tilbud om en praktikplads. Efter mod-
tagelse af afslag fra samtlige ansøgende elever underretter
70
arbejdsgiveren den enkelte elevs skole om, at eleven har af-
slået den tilbudte praktikplads.
3) Der er ikke registreret elever på uddannelsen på Under-
visningsministeriets centrale praktikpladsportal, der har haft
en synlig profil på portalen i 14 sammenhængende kalender-
dage eller mere.
Stk. 5. Det er en betingelse for merbidragsfritagelse for pe-
rioden nævnt i stk. 3, for så vidt angår uddannelser med
praktikpladskrav, at arbejdsgiveren har søgt en elev til en
uddannelsesaftale, der omfatter både anden del af grundfor-
løbet og hovedforløbet, og at arbejdsgiveren ikke har modta-
get ansøgere til stillingen. Modtager arbejdsgiveren alene
ansøgning fra en sådan elev, som arbejdsgiveren indgår ud-
dannelsesaftale med i perioden, bortfalder retten til fritagelse
for merbidrag for perioden nævnt i stk. 3 dog ikke.
Stk. 6. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
kan fastsætte nærmere regler om procedurer for ansøgning
og behandling af ansøgninger om fritagelse for betaling af
merbidrag, herunder dokumentationskrav. Bestyrelsen for
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan endvidere fastsætte
regler om, at dokumentation kan ske ved, at arbejdsgiveren
afgiver en skriftlig erklæring på tro og love.«
§ 21 d. ---
Stk. 2. Opgørelsen af overskud foretages pr. sektor, jf. §
21 a, stk. 10.
Stk. 3-4. ---
19. I § 21 d, stk. 2, og § 21 e, stk. 2, ændres »stk. 10« til:
»stk. 11«.
§ 21 e. ---
Stk. 2. Opgørelsen af underskud foretages pr. sektor, jf. §
21 a, stk. 10.
Stk. 3-4. ---
§ 21 f. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-
drag kan bestemme, at opkrævning og udbetaling i relation
til bonusordningerne efter kapitel 5 d, merbidragsordningen
efter § 21 a, fritagelsesordningen efter § 21 b, tilskudsord-
ningen efter § 21 c og over- og underskudsdelingsordninger-
ne efter §§ 21 d og 21 e gennemføres som en samlet opgø-
relse til de berørte arbejdsgivere. § 18, stk. 4, § 19, stk. 1, 2.
pkt., § 21, stk. 3, 1. pkt., og § 26, stk. 2, finder tilsvarende
anvendelse i relation til opkrævning efter 1. pkt.
Stk. 2-5. ---
20. I § 21 f, stk. 1, 1. pkt., ændres »fritagelsesordningen
efter § 21 b« til: »fritagelsesordningerne efter §§ 21 b og 21
i«.
21. Efter § 21 g indsættes:
»§ 21 h. Ved erhvervsuddannede årsværk forstås en eller
flere medarbejdere, som har en erhvervsuddannelse som den
højest fuldførte uddannelse, jf. dog § 21 a, stk. 7-9, og som
tilsammen har en beskæftigelsesgrad, der svarer til én per-
sons fuldtidsarbejde i et helt kalenderår. Erhvervsuddannelse
som højest fuldførte uddannelse efter 1. pkt. omfatter ikke
skolebaseret uddannelse uden praktik i en virksomhed. Alle
erhvervsuddannede medarbejdere, herunder ikkefuldtidsbe-
skæftigede, indgår med deres respektive beskæftigelsesgrad
i beregningen af virksomhedens samlede antal erhvervsud-
71
dannede årsværk. Beskæftigelsesgraden udregnes på grund-
lag af arbejdsgivernes ATP-bidrag.
§ 21 i. En arbejdsgiver, som opfylder betingelsen i § 21 a,
stk. 2, kan efter ansøgning til Arbejdsgivernes Uddannelses-
bidrag fritages for at betale merbidrag efter § 21 a, stk. 1, for
elever på erhvervsuddannelsen til social- og sundhedshjæl-
per og erhvervsuddannelsen til social- og sundhedsassistent,
som arbejdsgiveren uddanner på grundlag af driftsoveren-
skomst med en offentlig myndighed efter reglerne i lov om
social service, og elevens uddannelsesaftale er indgået med
den offentlige myndighed. Der kan alene ske merbidragsfri-
tagelse for de kalenderdage, hvor eleven uddannes hos ar-
bejdsgiveren.
Stk. 2. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
kan fastsætte nærmere regler om procedurer for ansøgning
og behandling af ansøgninger om fritagelse for betaling af
merbidrag, herunder dokumentationskrav. Bestyrelsen for
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan endvidere fastsætte
regler om, at dokumentation kan ske ved, at arbejdsgiveren
afgiver en skriftlig erklæring på tro og love.«
§ 23 a. Har den, der oppebærer ydelser fra Arbejdsgiver-
nes Uddannelsesbidrag i henhold til loven, givet urigtige op-
lysninger eller undladt at meddele oplysninger af betydning
for udbetalingen af ydelsen, kan Arbejdsgivernes Uddannel-
sesbidrag bestemme, at ydelsen bortfalder helt eller delvis,
og at udbetalte ydelser skal tilbagebetales. Udbetalinger fra
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til institutioner god-
kendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse
eller efter lov om professionshøjskoler for videregående ud-
dannelser i medfør af § 13, der er sket med urette, kan Ar-
bejdsgivernes Uddannelsesbidrag kræve tilbagebetalt fra
skolen.
Stk. 2. --- 22. I § 23 a indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-
drag kan fastsætte nærmere regler om tilbagebetaling af de i
stk. 1 nævnte ydelser samt af ydelser efter ordninger, som
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag administrerer i henhold
til anden lovgivning på Undervisningsministeriets område,
herunder om frist for tilbagebetalingen.«
§ 26 b. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan til et re-
gister vedrørende uddannelsesniveau, som oprettes til brug
for opgørelsen af erhvervsuddannede årsværk, jf. § 15 h, stk.
4, efter §§ 15 h, 21 a, 21 c og 21 e indsamle data om uddan-
nelsesniveau på individniveau fra Danmarks Statistik.
Stk. 2-5. ---
23. I § 26 b, stk. 1, ændres »§ 15 h, stk. 4, efter §§ 15 h, 21
a,« til: »§ 21 h, efter §§ 21 a,«.
24. Bilag 1 affattes som bilag 1 til denne lov.
§ 2
I lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr.
282 af 18. april 2018, som ændret ved § 1 i lov nr. 1692 af
26. december 2017 og ved § 8 i lov nr. 745 af 8. juni 2018,
foretages følgende ændringer:
72
§ 34. Undervisningsministeren nedsætter Rådet for de
Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser. Formanden
udpeges af undervisningsministeren. 24 medlemmer af rådet
udpeges således:
1-4) ---
5) 9 medlemmer efter indstilling fra Landsorganisationen i
Danmark.
6) 1 medlem efter indstilling fra FTF.
7) ---
1. § 34, stk. 1, nr. 5 og 6, ophæves, og i stedet indsættes:
»5) 10 medlemmer efter indstilling fra Fagbevægelsens
Hovedorganisation.«
Nr. 7 bliver herefter nr. 6.
Stk. 2. Rådet tiltrædes af 7 medlemmer, der udpeges af
følgende organisationer således:
1-2) ---
3) 1 medlem efter indstilling fra Handelsskolernes Lærer-
forening (HL).
4) 1 medlem efter indstilling fra Uddannelsesforbundet.
5-7) ---
Stk. 3-9. ---
2. § 34, stk. 2, nr. 3 og 4, ophæves, og i stedet indsættes:
»3) 2 medlemmer efter indstilling fra Uddannelsesforbun-
det.«
Nr. 5-7 bliver herefter nr. 4-6.
§ 47. ---
Stk. 2. Ankenævnet nedsættes af erhvervsministeren. For-
manden skal være landsdommer. 1 medlem beskikkes efter
indstilling fra Dansk Arbejdsgiverforening og 1 medlem ef-
ter indstilling fra Landsorganisationen i Danmark. Der be-
skikkes tillige 1 medlem efter fælles indstilling fra Kommu-
nernes Landsforening og Regionerne i Danmark, samt 1
medlem efter indstilling fra Finansministeriet. Formanden
og medlemmerne beskikkes for 4 år. For medlemmerne be-
skikkes stedfortrædere.
Stk. 3. I behandlingen af en klagesag deltager formanden,
medlemmet indstillet af Landsorganisationen i Danmark og
et arbejdsgivermedlem. Er klageren en privat virksomhed,
deltager medlemmet indstillet af Dansk Arbejdsgiverfor-
ening. Er klageren en kommunal myndighed eller virksom-
hed, deltager medlemmet indstillet af Kommunernes Lands-
forening og Regionerne i Danmark. Er klageren en statslig
myndighed eller virksomhed, deltager medlemmet indstillet
fra Finansministeriet.
Stk. 4. ---
3. I § 47, stk. 2, 3. pkt., stk. 3, 1. pkt., og § 64, stk. 1, æn-
dres »Landsorganisationen i Danmark« til: »Fagbevægel-
sens Hovedorganisation«.
§ 64. Tvistighedsnævnet nedsættes af erhvervsministeren
og består af 1 formand, der skal være landsdommer, og 2
faste medlemmer, hvoraf 1 beskikkes efter indstilling fra
Dansk Arbejdsgiverforening og 1 efter indstilling fra Lands-
organisationen i Danmark.
Stk. 2-6. ---
§ 3
I lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., jf. lovbekendt-
gørelse nr. 813 af 21. juni 2018, som ændret ved § 3 i lov nr.
745 af 8. juni 2018, foretages følgende ændringer:
73
§ 4. Ministeren nedsætter Rådet for Voksen- og Efterud-
dannelse, udpeger formanden og beskikker derudover rådets
medlemmer på følgende måde:
1) 7 medlemmer efter indstilling fra Landsorganisationen i
Danmark.
2) 1 medlem efter indstilling fra Funktionærernes og Tje-
nestemændenes Fællesråd.
3) ---
1. § 4, stk. 1, nr. 1 og 2, ophæves, og i stedet indsættes:
»1) 8 medlemmer efter indstilling fra Fagbevægelsens Ho-
vedorganisation.«
Nr. 3 og 4 bliver herefter nr. 2 og 3.
4) 2 repræsentanter for de offentlige arbejdsgivere efter
indstilling fra finansministeren, regionsrådene i forening og
Kommunernes Landsforening i fællesskab.
2. I § 4, stk. 1, nr. 4, som bliver nr. 3, ændres »regionsrå-
dene i forening« til: »Danske Regioner«.
Stk. 2. Undervisningsministeren beskikker på samme må-
de 1 suppleant for hver af de i rådet repræsenterede organi-
sationer og myndigheder, der indstiller medlemmer, dog så-
ledes at der beskikkes 2 suppleanter for organisationer med
mere end 3 pladser. Under et medlems midlertidige forfald
indtræder en suppleant i medlemmets sted. I perioder, hvor
en suppleant ikke er indtrådt i et medlems sted, kan sup-
pleanten deltage i rådets møder uden stemmeret.
3. § 4, stk. 2, 1. pkt., affattes således:
»Undervisningsministeren beskikker på samme måde 3
suppleanter for Fagbevægelsens Hovedorganisation, 2 sup-
pleanter for Dansk Arbejdsgiverforening og 1 suppleant for
de organisationer og myndigheder, som indstiller repræsen-
tanter efter stk. 1, nr. 3.«
Stk. 3. Undervisningsministeren udpeger følgende som til-
forordnede uden stemmeret:
1-3) ---
4) 1 tilforordnet efter indstilling fra Danske Erhvervssko-
ler, Foreningen af forstandere og direktører ved AMU-cen-
trene og SOSU-lederforeningen i fællesskab.
5-6) ---
4. I § 4, stk. 3, nr. 4, ændres »Danske Erhvervsskoler, For-
eningen af forstandere og direktører ved AMU-centrene og
SOSU-lederforeningen« til: »Danske Erhvervsskoler og -
Gymnasier – Lederne og Danske SOSU-skoler«.
7) 1 tilforordnet efter indstilling fra Handelsskolernes Læ-
rerforening.
8) ---
Stk. 4-5. ---
5. § 4, stk. 3, nr. 7, ophæves.
Nr. 8 bliver herefter nr. 7.
§ 4
I lov nr. 1693 af 26. december 2017 om ændring af lov om
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om godtgørelse og
tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen-
og efteruddannelse og lov om statens voksenuddannelses-
støtte (Nedsættelse af VEU-bidrag, forbedret praktikbonus
til arbejdsgivere og forhøjelse af VEU-godtgørelse og Sta-
tens Voksenuddannelsesstøtte (SVU) m.v.) foretages følgen-
de ændringer:
1. § 1, nr. 3, ophæves.
§ 5
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2018, jf. dog stk.
2.
Stk. 2. Lovens § 1, nr. 3 og 5, § 2, nr. 2 og 4, og § 3, nr. 3,
træder i kraft den 1. januar 2022.
Stk. 3-7. ---
2. I § 5, stk. 2, udgår »3 og«.
74