L 30 - svar på spm. 1 om kommentar til henvendelsen af 19/10-18 fra FSR - danske revisorer vedrørende bemærkninger til afbureaukratisering af forskerskatteordningen, fra skatteministeren

Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 30 - Forslag til Lov om ændring af kildeskatteloven, ligningsloven, lov om
skattenedslag for seniorer og lov om forsøg med et socialt frikort. (Afbureaukratisering af
forskerskatteordningen, genoptagelse af afgørelser om skattenedslag, skattefrihed for
godtgørelse til thalidomidofre m.v.)
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 1 af 23. oktober 2018.
Karsten Lauritzen
/ Søren Schou
14. november 2018
J.nr. 2018 - 965
Skatteudvalget, Skatteudvalget, Skatteudvalget 2018-19
L 30 , L 30 A , L 30 B
Offentligt
Side 2 af 3
Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 19. oktober 2018 fra FSR - danske reviso-
rer vedrørende bemærkninger til afbureaukratisering af forskerskatteordningen, jf. L 30
- bilag 3.
Svar
Jeg vil først og fremmest gerne takke FSR – danske revisorer for interessen for lovforsla-
get. Afbureaukratiseringen af forskerskatteordningen er foreslået til gavn for erhvervsli-
vet, så det glæder mig, at FSR – danske revisorer hilser lovforslaget velkomment og me-
ner, at det vil lette virksomhedernes administrative byrder samt styrke retssikkerheden.
FSR – danske revisorer anfører derudover for det første, at det bør fremgå, at forhold
vedrørende forskerskatteordningen skal realitetsvurderes.
Hertil bemærkes, at rammerne for at anvende forskerskatteordningen er – ganske udfør-
ligt – beskrevet i bemærkningerne til lovforslaget, og jeg har tillid til, at Skatteforvaltnin-
gen varetager sagerne på behørig og forsvarlig måde ud fra den til enhver tid gældende
praksis. Jeg anerkender, at der ikke er tale om fuldstændigt objektive regler, men jeg har
også tiltro til, at virksomheder og rådgivere vil understøtte administrationen af den øgede
fleksibilitet i reglerne bl.a. ved at sikre, at der indgås så klare og præcise aftaler som mu-
ligt.
FSR – danske revisorer anfører for det andet, at der er behov for at kunne se bort fra ve-
derlagskravet i perioder med ferie uden løn.
Hertil bemærkes, at det allerede er muligt for parterne at aftale samtidighedsferie efter
reglerne i den gældende ferielov. Jeg finder det ikke hensigtsmæssigt at lave brede og mere
generelle undtagelser til vederlagskravet, som skal sikre et vist kvalifikationsniveau hos de
udenlandske medarbejdere. En sådan undtagelse vil også komplicere administrationen af
reglerne.
FSR – danske revisorer pointerer for det tredje, at den foreslåede ændring vedrørende ef-
terfølgende vederlag i visse tilfælde kan omfatte B-indkomst, som f.eks. vederlag for af-
ståelse eller udnyttelse af købe- og tegningsretter til aktier.
Hertil bemærkes, at baggrunden for ændringen er et ønske om, at personer, som alene er
blevet begrænset skattepligtige af vederlag, der hidrører fra en ansættelsesperiode under
forskerskatteordningen, ikke skal udelukkes fra at anvende en evt. resterende periode på
ordningen. Dette ændrer ikke på, at beskatningen vil skulle foretages efter de almindelige
regler.
FSR – danske revisorer anfører for det fjerde, at praksis i relation til beskatning af efter-
følgende vederlag, som er A-indkomst, herunder bonusser, ikke er gengivet korrekt i lov-
bemærkningerne.
Side 3 af 3
Hertil bemærkes, at en efterfølgende bonus ifølge SKM2018.439.SR ikke kan henføres til
beskatning i henhold til forskerskatteordningen, når beskatningstidspunktet ligger efter
ordningens ophør. I tilfælde af at FSR – danske revisorer er uenig i Skatterådets afgørelse,
må jeg henvise til de klagemuligheder, som følger af skatteforvaltningsloven.
FSR – danske revisorer anfører for det femte, at sondringen mellem udstationering og ar-
bejdsudleje ikke er tydelig.
Hertil bemærkes, at formålet med denne del af lovforslaget er at ensrette reglerne for at
anvende forskerskatteordningen med de almindelige skattepligtsregler. Jeg er enig i, at der
– som anført i bemærkningerne til lovforslaget – kan opstå tilfælde, hvor det vil være
nødvendigt at afgøre, om der er tale om udstationering i koncernforhold o.l., som kan
omfattes af forskerskatteordningen, eller om der efter omstændighederne foreligger ar-
bejdsudleje.
Når en person kommer til Danmark for at arbejde, vil Skatteforvaltningen først vurdere,
om personen bliver fuldt skattepligtig f.eks. ved at have fået bopæl i Danmark. I bekræf-
tende fald vil der ikke kunne være tale om arbejdsudleje, og forskerskatteordningen kan
anvendes såfremt de øvrige betingelser er opfyldt.
Hvis personen ikke bliver fuldt skattepligtig, vil Skatteforvaltningen typisk vurdere, om
personen bliver begrænset skattepligtig af arbejde i tjenesteforhold. I bekræftende fald, vil
der ikke kunne være tale om arbejdsudleje, og forskerskatteordningen kan anvendes så-
fremt de øvrige betingelser er opfyldt. Arbejdsudleje er afgrænset negativt, og det er såle-
des kun i de tilfælde, hvor der hverken kan konstateres fuld skattepligt eller begrænset
skattepligt af vederlag for arbejde i tjenesteforhold, at det vil være nødvendigt at afgøre,
om der er tale om arbejdsudleje. Der er naturligvis andre faktorer, som også kan have be-
tydning, men en sådan vurderingskæde anvendes allerede i dag, og hensigten er derfor, at
skattepligtsvurderingen ikke skal være anderledes i tilfælde, hvor forskerskatteordningen
kan anvendes.
Endelig spørger FSR – danske revisorer, om det har været overvejet at give lovforslaget
tilbagevirkende kraft.
Hertil bemærkes, at det er min opfattelse, at forskerskatteordningen – overordnet set –
fungerer efter hensigten. Både Skatteforvaltningen, medarbejdere og virksomheder har
brugt tid og ressourcer på at indrette sig efter de gældende regler, og det vil derfor ikke
være hensigtsmæssigt at ændre reglerne tilbage i tid. Hvis der i konkrete sager er uenighed
om anvendelsen af de gældende regler, må det – som i andre tilfælde – afklares gennem
klagesystemet.