Høringssvar og høringsnotat, fra transport-, bygnings- og boligministeren

MINISTEREN
Dato
J. nr.
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Til Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Folketinget
14. november 2018
2018-3614
Vedr. forslag til lov om ændring af lov om midlertidig regulering af
boligforholdene (Kontrol og sanktion vedrørende bopælspligt) L98
Hermed sendes høringsnotat og høringsvar til ovennævnte lovforslag.
Med venlig hilsen
Ole Birk Olesen
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19
L 98 Bilag 1
Offentligt


Dato
J. nr.
HØRINGSNOTAT
29. oktober 2018
2018-3614
Notat om de indkomne høringssvar vedrørende forslag til lov om
kontrol og sanktion vedrørende bopælspligt
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen hørte den 29. juni 2018 en række myndighe-
der og organisationer, jf. vedlagte høringsliste i bilag 1, over udkast til forslag til
lov om Forslag til Lov om ændring af lov om midlertidig regulering af boligfor-
holdene - (Kontrol og sanktion vedrørende bopælspligt). Høringsfristen udløb
den 17. august 2018.
1. Følgende myndigheder og organisationer har afgivet bemærkninger til lov-
forslaget:
Danmarks Lejerforeninger, Danske Udlejere, Grundejernes Investeringsfond,
Kommunernes Landsforening (KL), Københavns Kommune og Lejernes
Landsorganisation i Danmark (LLO).
2. Følgende myndigheder og organisationer har ikke haft bemærkninger til
lovforslaget:
Grundejernes Investeringsfond.
3. Følgende myndigheder og organisationer har ikke afgivet høringssvar til
lovforslaget:
Advokatsamfundet, Andelsboligernes Fællesrepræsentation, BL - Danmarks
Almene Boliger, BOSAM, Danske Lejere, Den Danske Dommerforening, Dom-
merfuldmægtigforeningen, Ejendomsforeningen Danmark, Erhvervslejernes
Landsorganisation, Finans Danmark, Horesta, Husleje - og Beboerklagenævns-
foreningen, Landbrug & Fødevarer, Domstolsstyrelsen, Realkreditforeningen.
4. Øvrige høringssvar
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har herudover modtaget høringssvar
fra følgende høringsparter, som ikke er angivet på lovforslagets høringsliste:
IT-Politisk Forening.
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19
L 98 Bilag 1
Offentligt
Side 2/7
Bemærkninger til lovforslaget
I det følgende gengives hovedindholdet af de modtagne høringssvar til det
fremsatte lovforslag samt Transport-, Bygnings- og Boligministeriets bemærk-
ninger hertil.
Bemærkninger af generel politisk karakter samt forslag og bemærkninger, der
ikke vedrører det fremsatte lovforslag, indgår ikke i notatet.
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet kan for en fuldstændig gennemgang
af samtlige indsendte synspunkter henvise til høringssvarene, som er sendt til
Folketingets Transport-, Bygnings- og Boligudvalg.
I det følgende omtales høringssvarene tematisk på følgende emner:
1. Generelle bemærkninger
2. Kontrolbesøg ved udvalgte husstande
3. Indhentning af forbrugsoplysninger
4. Hvilke boliger omfattes af reglerne om helårsbeboelse
5. Samkøring af registre
6. Øvrige forslag
Ad 1. Generelle bemærkninger
Københavns Kommune samt KL stiller sig positive over de foreslåede ændrin-
ger men påpeger samtidig, at forslaget ikke er tilstrækkeligt til, at kommunerne
effektivt kan kontrollere bopælspligten.
Danmarks Lejerforeninger samt Lejernes Landsorganisation i Danmark
(LLO) udtaler sig i det hele positivt om forslaget og udtrykker generel tilfreds-
hed med de foreslåede kontrolforanstaltninger. LLO henviser til, at forlaget
forfølger et nødvendigt og sagligt formål, nemlig en hensigtsmæssig benyttelse
af boligmassen.
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet skal hertil samlet bemærke, at mi-
nisteriet noterer sig, at høringsparterne generelt stiller sig positive med hensyn
til forslagets formål og er enige i, at der kræves ændringer på området. De ge-
nerelle bemærkninger har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.
Ad 2. Kontrolbesøg ved udvalgte husstande
Side 3/7
LLO støtter forslaget og finder, at det er udtryk for en rimelig afvejning, når
kommunalbestyrelsen ikke får direkte adgang til at komme inden for lejerens
hjem men kun at møde frem til dørtærsklen.
Københavns Kommune bemærker, at det er uklart, hvad adgangen til at foreta-
ge kontrolbesøg præcis indebærer. Det nævnes i den forbindelse, at det ikke
fremgår, om kommunalbestyrelsen kan ringe på døren og spørge ind til boli-
gens anvendelse og beboere.
Danske Udlejere mener, at kommunerne allerede har mulighed for at foretage
sådanne kontrolbesøg og påpeger, at det ikke fremgår tilstrækkelig klart, hvad
kommunalbestyrelsen får adgang til og må foretage sig, når der udføres kon-
trolbesøg ved udvalgte husstande. Der spørges til, om kommunalbestyrelsen
kan kræve at få adgang til en fælles opgang for at kunne ringe på en beboers
dør og, såfremt der ikke lukkes op, eventuelt tiltvinge sig adgang ved hjælp af
fogeden.
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet skal hertil bemærke, at det i be-
mærkningerne vil blive præciseret, at den foreslåede kontrolmulighed også
omfatter udvalgte husstande, hvortil adgang skal ske gennem en fællesopgang
eller tilsvarende fællesarealer. Kommunalbestyrelsen har således adgang til at
kunne betræde et fællesareal, f.eks. en kollegiegang eller en fælles opgang i en
ejendom med flere lejligheder/værelser, med henblik på at kunne besøge ud-
valgte husstande.
Ønsker kommunalbestyrelsen at foretage kontrolbesøg ved husstande, hvortil
der kræves adgang gennem en fælles opgang eller lign., må kommunalbestyrel-
sen ringe på dørtelefonen til den pågældende bolig og anmode om, at døren til
opgangen åbnes. Såfremt den pågældende beboer ikke ønsker at åbne døren til
opgangen, vil kommunalbestyrelsen ikke have mulighed for at tiltvinge sig ad-
gang.
Kommunalbestyrelsen vil få mulighed for at ringe på døren og spørge til, hvem
der bor på den pågældende adresse, og hvorledes boligen anvendes. Beboerne
vil dog ikke have pligt til at besvare kommunalbestyrelsens spørgsmål.
Ad 3. Indhentning af forbrugsoplysninger
IT-Politisk Forening peger på, at lovforslagets beskrivelse af de databeskyttel-
sesmæssige forhold ved den foreslåede adgang for kommunalbestyrelsen til at
indhente oplysninger fra forsyningsselskaber om en konkret boligs forbrug bør
uddybes. IT-Politisk Forening gør bl.a. opmærksom på, at det bør præciseres,
at der ikke må aflæses et løbende forbrug, da der ellers kan tegnes et meget
præcist billede af en husstands vaner og adfærdsmønstre. Det nævnes endvide-
re, at det ikke fremgår, om forsyningsselskaberne pålægges en pligt til at vide-
regive forbrugsoplysningerne.
Side 4/7
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet skal hertil samlet bemærke, at be-
mærkningerne vil blive præciseret og uddybet vedrørende de databeskyttel-
sesmæssige forhold.
Det vil fremgå af forslaget, at kommunalbestyrelsen kan indhente oplysninger
fra forsyningsselskaber om en konkret boligs samlede forbrug i en afgrænset
periode på mindst en måned.
Det vil endvidere fremgå af bemærkningerne, at kommunalbestyrelsen alene
kan anmode om forbrugsoplysninger for en bestemt bolig, såfremt der i øvrigt
foreligger en begrundet mistanke om, at bopælspligten for den pågældende
bolig ikke overholdes. Når kommunalbestyrelsen anmoder et forsyningsselskab
om at videregive forbrugsoplysninger, har forsyningsselskabet pligt hertil.
Ad 4. Hvilke boliger omfattes af reglerne om helårsbeboelse
Det anføres af såvel Københavns Kommune, KL og Danmarks Lejerforeninger,
at det er problematisk, når forslaget ikke sikrer, at boliger omfattes af kravet
om helårsbeboelse allerede fra opførelsen.
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet skal hertil bemærke, at forslaget
opretholdes i sin nuværende form.
Det bemærkes, at en bolig først omfattes af boligreguleringslovens regler, når
den har været taget i brug til beboelse. Nybyggede boliger er derfor som ud-
gangspunkt ikke underlagt bopælspligten, før første gang en person er bopæls-
registreret. Indtil da vil spørgsmålet om, hvorvidt boligerne skal benyttes til
helårsbeboelse eller ej være reguleret af lokalplanen. Anvendelse i strid med
lokalplanen kan af kommunalbestyrelsen sanktioneres efter planlovgivningens
regler.
Det bemærkes endvidere, at Transport-, Bygnings- og Boligministeriet i 2017
gennemførte en analyse af boliger uden bopælspligt i de tre største byer i Dan-
mark.
En vigtig pointe i analysen er, at helårsbeboelse og håndhævelse af bopælspligt
alene opleves at være en udfordring i København, mens hverken Aarhus eller
Odense oplever at have tilsvarende udfordringer.
Desuden er omfanget af boliger uden bopælspligt meget begrænset i Køben-
havns Kommune (332 boliger i Københavns Kommune opgjort i januar 2017).
Set i lyset af det beskedne omfang af boliger, som reelt er uden bopælspligt i
Københavns Kommune, vurderes det, at forslaget om, at nybyggeri skal omfat-
tes af boligreguleringsloven, vil have vidtrækkende konsekvenser og ikke vil
være et brugbart instrument for at få de relativt få boliger beboet.
Side 5/7
Såfremt nybyggeri ville være omfattet af boligreguleringsloven og det dermed
vil være muligt at indsætte lejere i nyopførte tomme boliger, ville det i praksis
betyde, at boligerne skal tvangsudlejes eller tvangssælges, når de står færdige,
såfremt de ikke kan sælges med det samme. Det vil påføre investorer en stor
risiko, og dermed påvirke villigheden til at investere i byggeri i Danmark. Her-
med vil en evt. konjukturnedgang i byggebranchen formentlig forstærkes og
omfanget af byggeriet reduceres.
Det vurderes således, at konsekvenserne af den øgede risiko for investorerne vil
være større for udbuddet af boliger, sammenlignet med den ringe udbudspå-
virkning, der er forbundet med det problem, der sigtes på at løse.
Analysen viser desuden, at kommunerne i meget begrænset omfang anvender
muligheden for at anvise lejere i dag, ligesom boliger uden bopælspligt har en
højere kvadratmeterpris sammenlignet med det øvrige boligmarked. Det peger
i retning af, at det ikke vil være muligt at anvise lejere til boligerne, fordi husle-
jen er for høj.
Analysen peger i stedet på, at der kan være behov for en regulering af mulighe-
derne for korttidsudlejning, hvilket vil ske med Aftale om bedre vilkår for
vækst og korrekt skattebetaling i dele- og platformsøkonomien mellem rege-
ringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemo-
kratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre.
Ad 5. Samkøring af registre
Københavns Kommune samt KL er positive over, at der skabes hjemmel til at
samkøre registre. Parterne foreslår imidlertid, at der ikke henvises til specifikke
registre, da disse kan skifte navn. Der bør i stedet henvises til de til enhver tid
relevante registre.
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet skal hertil bemærke, at lovforslaget
opretholdes i sin nuværende form.
Efter forslaget får kommunerne adgang til at samkøre CPR-, BBR- samt ESR-
registrene med henblik på at undersøge, om boliger anvendes til helårsbeboel-
se. Idet samkøring af registrene angår behandling af personoplysninger i kon-
troløjemed, bør det fremgå klart af loven hvilke registre, der gives hjemmel til
at samkøre. Registrene fremgår derfor ved navn.
Ad 6. Øvrige forslag
Københavns Kommune samt KL fremsætter en række ønsker til yderligere be-
stemmelser, der skal sikre, at kommunerne kan føre en effektiv kontrol med
overholdelsen af bopælspligten. Parterne har foreslået, at der skabes mulighed
for at kunne stille krav om, at ejer og lejer ved udlevering af lejekontrakt do-
kumenterer benyttelsen af boligen, at boligreguleringslovens § 51, stk. 3, ophæ-
Side 6/7
ves og at der gives mulighed for at udstede administrative bøder for overtræ-
delse af bopælspligten.
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet skal samlet hertil bemærke, at lov-
forslaget opretholdes i sin nuværende form.
Vedrørende ønsket om, at ejer og lejere skal have pligt til at udlevere lejekon-
trakter, bemærkes det, at der ikke er lovkrav om, at lejeaftaler indgås skriftligt.
Det betyder, at der ikke nødvendigvis findes en lejekontrakt eller anden skrift-
lig dokumentation, som lejer eller udlejer kan udlevere til kommunen med
henblik på at dokumentere boligens benyttelse. Hertil kommer, at en lejekon-
trakt ikke dokumenterer, at boligen faktisk bebos af lejeren.
Der ønskes endvidere en ophævelse af boligreguleringslovens § 51, stk. 3. Be-
stemmelsen fastslår, at hvis kommunalbestyrelsen afslår at ophæve bopælsplig-
ten, skal kommunalbestyrelsen inden for en frist på 6 uger anvise en lejer til
boligen. Anviser kommunalbestyrelsen ikke en lejer inden for fristen, anses
samtykke til ophævelse af bopælspligten for meddelt. Bestemmelsen hænger
sammen med boligreguleringslovens § 51, stk. 2, hvorefter det er en forudsæt-
ning for, at kommunalbestyrelsen kan nægte samtykke til, at en bolig anvendes
til andet end helårsbeboelse, at der er efterspørgsel på boliger i kommunen. Det
lægges derfor til grund, at hvis betingelsen for at nægte at samtykke til ophæ-
velse af bopælspligten er til stede, vil det være muligt for kommunalbestyrelsen
at anvise en lejer inden for fristen på 6 uger. Hensigten med bestemmelserne er
at hindre en situation, hvor ejeren ikke kan finde en lejer til sin bolig, samtidig
med at kommunalbestyrelsen nægter samtykke til at ophæve bopælspligten.
Vedrørende ønsket om at kommunalbestyrelsen skal kunne udstede admini-
strative bøder bemærkes, at det følger af Justitsministeriets Vejledning om
Lovkvalitet, 2017, pkt. 4.5.1, at væsentlige retssikkerhedsmæssige hensyn tilsi-
ger, at en række nærmere betingelser er opfyldt, for at sådanne ordninger kan
anvendes, idet de indebærer, at en særmyndighed får adgang til ved bødefore-
læg at afgøre straffesager, uden at politiet, anklagemyndigheden eller domsto-
lene involveres.
Dette indebærer, at særmyndigheder alene bør have adgang til at udstede bøde-
forelæg ved overtrædelse af nærmere angivne strafbestemmelser, når overtræ-
delserne generelt er ensartede, ukomplicerede og uden bevismæssige tvivls-
spørgsmål. Endvidere bør sanktionsniveauet ligge fast. Overtrædelserne bør
således generelt være klare og umiddelbart konstaterbare, og sagens afgørelse,
herunder fastsættelsen af bødens størrelse, bør være uden skønsmæssige ele-
menter af betydning.
Det er vurderingen, at en bestemmelse om, at kommunalbestyrelsen skal kun-
ne udstede administrative bødeforelæg for overtrædelse af bopælspligten, in-
debærer retssikkerhedsmæssige betænkeligheder og derfor ikke bør indgå i
lovforslaget. Baggrunden herfor er, at en sag om overtrædelse af bopælspligten
Side 7/7
vil være forbundet med bevismæssige tvivlsspørgsmål. Hertil kommer, at Vej-
ledning om Lovkvalitet forudsætter, at det er én myndighed, der bemyndiges til
at udstede administrative bødeforelæg på et givent område. Der bør således
ikke etableres hjemmel til, at kommunalbestyrelserne kan udstede administra-
tive bødeforelæg.


Dato: 17. august 2018
Sags ID: SAG-2018-04269
Dok. ID: 2608402
E-mail: CDH@kl.dk
Direkte: 3370 3005
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 1 af 2
NOTAT
KL's høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af
lov om midlertidig regulering af boligforholdene
KL har modtaget forslag til lov om ændring af lov om midlertidig regulering af
boligforholdene (kontrol og sanktion vedr. bopælspligt) i høring, og takker for
muligheden for at kommentere på forslaget.
Lovforslaget har til formål at styrke kommunernes mulighed for at sikre
overholdelsen af reglerne om bopælspligt. KL har tidligere været i dialog
med Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen om disse muligheder, og imødeser
derfor ændringen positivt.
Det er positivt, at der nu fremgår hjemmel til at samkøre registre. Men
registrene kan skifte, så hvis formuleringen henviser til registre med de
ønskede oplysninger i stedet for navngivne registre, vil det ikke blive påvirket
af, at registrene udfases eller skiftes ud. I bemærkningerne til forslaget er
det anført, at samkøring af registre er for at finde ejeren af boliger. Det er
dog også væsentligt for at opklare, om en konkret bolig er beboet, og hvor
længe, af hensyn til kravet om helårsbeboelse.
Det skal bemærkes, at kommunernes muligheder for at sikre overholdelse af
reglerne, kan styrkes yderligere. Der efterspørges fortsat en mulighed for at
kunne stille krav om, at ejer og lejer udreder benyttelsen af boligen i form af
dokumentation, fx huslejekontrakter. Det kunne fx være i lighed med den
oplysningspligt, der findes i CPR-loven. Det vil kunne give mulighed for at
afklare, om der er sket udlejning til helårsbeboelse eller til hotellignende eller
anden ulovlig anvendelse. Uden denne mulighed, er det begrænset, hvad
kommunerne kan stille op med fx uoverensstemmelser mellem de samkørte
registre.
Ligeledes vil det give kommunerne flere muligheder, hvis bestemmelserne
bliver gældende for alle boliger, som opføres eller konverteres til bolig,
allerede ved etablering eller færdiggørelse, og ikke først når ibrugtagning
dokumenteres ved folkeregistertilmelding. Dermed kan det undgås, at
boliger fremstår uden bopælspligt i længere perioder.
Herudover havde KL gerne set en ændring af tidsfristen i §51, stk. 3, idet
sanktionsmuligheden med anvisning af lejer i praksis er svær at realisere
inden for tidsfristen, og dermed vanskeliggøres kommunens mulighed for at
fastholde bopælspligten.
Boligreguleringssager skal en lang og tung vej gennem retssystemet, og kan
derfor trække ud. En mulighed for at kunne udstede administrative bøder,
kunne være medvirkende til, at kommunerne fik mulighed for at stoppe
ulovlig benyttelse og afslutte boligreguleringssager hurtigere.
Der tages forbehold for politisk behandling.
-- AKT 422823 -- BILAG 1 -- [ KLs høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af lov om midlertidig r.._ ] --
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19
L 98 Bilag 1
Offentligt
Dato: 17. august 2018
Sags ID: SAG-2018-04269
Dok. ID: 2608402
E-mail: CDH@kl.dk
Direkte: 3370 3005
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 2 af 2
NOTAT
Venlig hilsen
Christina L. Hansen
KL
KØBENHAVNS KOMMUNE
Teknik- og Miljøforvaltningen
Byens Anvendelse
19. juli 2018
Sagsnr.
2018-0185290
Dokumentnr.
2018-0185290-3
Sagsbehandler
Kathrine Pejstrup Cramer
BBR
Njalsgade 13
Postboks 416
2300 København S
Telefon
3366 5664
E-mail
JX77@tmf.kk.dk
EAN nummer
5798009809452
NOTAT
Høringssvar fra Københavns Kommune til forslag til lov om
ændring af lov om midlertidig regulering af boligforholdene
(Kontrol og sanktion vedrørende bopælspligt).
Trafik- Bygge- og Boligstyrelsen har den 29. juni 2018 sendt et
lovforslag i høring. Formålet med lovforslaget er at styrke
kommunernes mulighed for at sikre overholdelsen af reglerne om
bopælspligt. Styrelsen gør i bemærkningerne opmærksom på, at
lovgivningen omkring sanktioner og kontrolbestemmelser for
udlejning af fast ejendom til ferie- og fritidsformål ikke er en del af
dette lovforslag.
Københavns Kommune har i perioden 2015-17 haft omfattende dialog
med styrelsen og ministeren om de behov kommunen har for at kunne
føre den fornødne kontrol med opfyldelse af kravet om
helårsanvendelse. Københavns Kommune har bl.a. fremsendt syv
konkret formulerede forslag til tilføjelser til den nuværende
boligreguleringslov (de 7 forslag er vedlagt som bilag).
I det fremsendte høringsudkast er kun få af kommunens forslag delvist
imødekommet. Københavns Kommune mener derfor ikke, at
lovforslaget er tilstrækkeligt til at kommunen kan føre effektiv kontrol
med at bopælspligten overholdes for alle boliger i kommunen.
Navnlig mangler Københavns Kommune:
• Mulighed for at kunne stille krav om, at ejer og lejer udreder
benyttelsen af boligen i form af erklæring, huslejekontrakter
og anden dokumentation.
• At boligreguleringslovens bestemmelser bliver gældende for
alle boliger, som opføres eller konverteres til bolig, allerede
ved etablering/færdiggørelsen af boligen, og ikke først når den
faktiske ibrugtagning kan dokumenteres f.eks. ved en
folkeregistertilmelding.
• At § 51 stk. 3 fjernes, da den giver kommunen en alt for kort
tidsfrist til at handle, og fordi sanktionsmuligheden med
anvisning af en lejer i praksis er svær at realisere og
vanskeliggør derfor kommunens mulighed for at fastholde
bopælspligten.
• At Kommunen får mulighed for at kunne udstede
administrative bøder, og dermed stoppe uønskede benyttelser
samt få afsluttet boligreguleringssager hurtigere, uden den
langt tungere vej gennem retssystemet.
Nedenfor uddybes kommunens ønsker.
-- AKT 422823 -- BILAG 2 -- [ Høringssvar - Københavns Kommune ] --
Side 2 af 4
1. Flere og bedre kontrolmuligheder
Københavns kommune foreslår bedre muligheder for at påvise urigtig
benyttelse igennem flere forskellige former for sporingsmuligheder,
herunder:
• At kunne føre fysisk tilsyn med boliger, for ved selvsyn at
undersøge om en eller flere boliger benyttes i strid med
boligreguleringslovens regler.
• At kunne indhente oplysninger fra forsyningsselskaber, med
henblik på at fastlægge omfanget af benyttelsen af boligen.
• At kunne stille krav om at ejer og lejer oplyser forholdene
f.eks. ved udlevering af lejekontrakter eller på anden vis
udreder benyttelsen af boligen.
(Kommunens eget forslag til formulering kan ses i Bilag 1 nr. 4 og 5).
De første to punkter er imødekommet i form af, at det fremlagte
lovforslag indeholder mulighed for at føre kontrolbesøg på samme
vilkår som gælder for medielicenskontrollen. Det er dog i lovforslaget
ikke præciseret, om det betyder, at det bliver muligt for Københavns
Kommune at ringe på døren og spørge ind til beboere og anvendelsen
ved den bolig, som ønskes undersøgt. I lovforslaget gives også ret til
at indhente oplysninger fra forsyningsselskaber om boligens forbrug
af el, vand, varme og gas i en bestemt periode. Lovforslaget
indeholder dog ingen muligheder for at kunne kræve boligforholdene
udredt af ejer eller lejer af boligen. Når der ikke kan stilles krav til, at
ejer eller lejer udreder forholdene er kommunen ikke væsentligt bedre
stillet end i dag.
I lighed med den oplysningspligt der findes i CPR-loven vil
Københavns Kommune derfor gerne have tilføjet muligheder, for at
stille krav om udlevering af oplysninger fra ejer eller lejer, som kan
belyse forholdet (kommunens eget forslag til formulering ang.
oplysningskrav kan ses i Bilag 1 nr. 3).
2. Kontrol allerede når boligen står færdig
Et af de store problemer i den nuværende lovgivning er, at en bolig i
praksis som oftest først kan kontrolleres efter boligreguleringsloven
når det kan dokumenteres, at boligen har været anvendt til
helårsbeboelse ved at se en folkeregistertilmelding. Da der ikke i
gældende lov er nogen muligheder for at kræve forholdene oplyst af
ejer/lejer kan boligreguleringslovens bestemmelser derfor først
bringes i anvendelse når der er folkeregistertilmelding på adressen.
Side 3 af 4
Med den store byggeaktivitet i Københavns Kommune betyder det, at
en lang række af de boliger der bygges vil være ’uden bopælspligt´ i
en længere periode. Københavns Kommune har i 2015-17 lavet
forskellige opgørelser af antallet, som jo i sagens natur er dynamisk,
men har været i størrelsesordenen 1.500- 2-500 boliger, alt afhængig
af tidspunkt og detaljer i opgørelsesmetoden. Københavns Kommune
foreslår derfor, at man udvider boligreguleringslovens formål til også
at omfatte nye boliger, således, at boligreguleringslovens
bestemmelser kan gøres gældende for alle boliger, som fremover
opføres eller konverteres til bolig allerede fra de ibrugtages (se
kommunens eget forslag til formulering i Bilag 1 nr. 2).
Dette ønske er ikke imødekommet i lovforslaget.
3. Fastholde kommunens ret til at stille krav om
helårsanvendelse
Københavns kommune ønsker at fjerne §51 stk. 3, da formuleringen er
både uhensigtsmæssig og unødvendig, og giver kommunen en alt for
kort tidsfrist til at handle, samt medføre, at manglende handling vil
kunne betragtes som samtykke til en uønsket anvendelse. Det gør det i
praksis vanskelig for kommunen at fastholde bopælspligten (Ordlyden
af §51 stk. 3 fremgår af Bilag 1, nr. 7).
4. Flere og bedre sanktionsmuligheder
Lovforslaget imødekommer ikke kommunens ønske om at kunne
tildele administrative bøder (se forslag til formulering Bilag 1 nr. 6).
Ønsket skyldes, at administrative bøder vil være et redskab, der kan
stoppe uønskede benyttelser samt få afsluttet boligreguleringssager
hurtigere, uden den langt tungere vej gennem retssystemet.
Muligheden for at kommunen vil kunne uddele administrative bøder
vil kunne aflaste politiet og retssystemet, samt gøre sagsbehandlingen
af ulovlige benyttelser af boliger hurtigere.
5. Hjemlen til at føre kontrol
For at identificere boliger, der ikke bliver anvendt korrekt til
helårsbeboelse, er det nødvendigt at kunne samkøre oplysninger fra
hhv. CPR, BBR og ESR.
Københavns Kommune fastholder dermed sit forslag om, at
boligreguleringsloven indeholder eksplicit hjemmel til, at
kontrolmyndigheden må samkøre de nødvendige registre med
boligreguleringskontrol for øje, udover den specifikke hjemmel, der i
Side 4 af 4
dag er i loven til at samkøre registre mhp. at finde antallet af beboere
på en adresse (§ 52c).
Den foreslåede tilføjelse til § 52d indeholder denne hjemmel, men i
bemærkningerne til lovforslaget fremgår, at samkøring af registre er
nødvendig for at finde ejeren af boliger. Dette er for så vidt korrekt,
men registersamkøring foretages også, og især for at opklare om en
konkret bolig er beboet, og hvor længe denne beboelse har været, idet
det har betydning for om kravet om helårsanvendelse er opfyldt.
Københavns Kommune mener derfor, at dette bør fremgå af
bemærkningerne til loven (Københavns Kommunes eget forslag til
formulering kan ses i vedlagte Bilag 1 nr. 1).
Københavns Kommune gør i øvrigt opmærksom på, at det register der
indeholder stamoplysninger om ejer er under udfasning. Der kommer
et nyt register, der vil opfylde samme formål som ESR. Københavns
Kommune opfordrer derfor til, at lovforslaget formuleres så det
henviser til de registre, der indeholder de ønskede oplysninger (hhv.
ejer-, person- og boligoplysninger) og ikke konkrete navngivne
registre
Afsluttende:
Københavns Kommune mener derfor ikke, at det forelagte lovforslag
giver de fornødne midler til, at kommunen kan føre en hensigtsmæssig
kontrol af pligten til helårsanvendelse.
Det bemærkes, at alle Københavns Kommunes fremsendte forslag til
forbedring af boligreguleringsloven retter sig mod at sikre, at boliger
med krav om helårsanvendelse også rent faktisk benyttes til det. Ingen
af forslagene er specifikt rettet mod korttidsudlejning. Flere af
forslagene vil dog også være anvendelige ved undersøgelser af
korttidsudlejning, men korttidsudlejning kan ikke identificeres med de
samme værktøjer som benyttes til boligreguleringskontrol (samkøring
af registre), fordi der typisk ikke er folkeregistertilmelding.
Derfor er der behov for specifikke og nye regler om f.eks.
oplysningspligt for ejere, formidlere og lejere for at kunne afdække
omfang og karakter af kortvarige lejeforhold, uanset om boligen er
omfattet af boligreguleringsloven eller er en såkaldt bolig "uden
bopælspligt".
KØBENHAVNS KOMMUNE
Teknik- og Miljøforvaltningen
Byens Anvendelse
BBR
Njalsgade 13
Postboks 416
2300 København S
Telefon
3366 5339
E-mail
E38Z@tmf.kk.dk
EAN nummer
5798009809452
NOTAT
Bilag 1 – Tekstforslag til ændringer i boligreguleringsloven
1. Tilføjelse: lovhjemmel til samkøring af CPR og BBR (inspireret af
boligreguleringslovens § 52 c):
Kommunalbestyrelsen kan som led i sin tilsynsforpligtigelse
samkøre Det Centrale Personregister (CPR) med Bygnings- og
Boligregisteret (BBR) med det formål at tilvejebringe oplysning
om, hvorvidt § 47-52 er overholdt. Samkøringen kan ske som led i
behandlingen af en enkelt sag eller som led i en generel søgning til
brug for kontrol heraf.
2. Tilføjelse: definition af hvilke boliger som er omfattet af pligt til
helårsbeboelse:
Boliger, som indenfor de sidste 5 år er blevet brugt til
helårsbeboelse, er omfattet af denne lovs bestemmelser. Det
samme gælder nye boliger herunder boliger, der er fremkommet
ved konvertering. Pligten til helårsbeboelse indtræder for de
sidstnævnte boliger, når boligerne er blevet etableret.
3. Tilføjelse: lovhjemmel om krav til udlevering af lejekontrakter
(inspireret af CPR-lovens § 10, stk. 2):
Kommunalbestyrelsen kan til brug for undersøgelsen af en boligs
benyttelse ud over de oplysninger, som den har adgang til efter
anden lovgivning, pålægge boligens ejer samt de personer eller
virksomheder, som forestår udlejning af boligen, at udlevere
indgåede lejekontrakter fra de seneste fem år.
4. Tilføjelse: lovhjemmel til kontrolmyndighedens adgang til
forbrugsoplysninger om tele-, el-, gas-, vand- og varmeforbrug
mhp afdække om en bolig eller en erhvervsenhed i en ejendom
bebos eller benyttes ulovligt (inspireret af CPR-lovens § 10).
Stk. 1. En kommunalbestyrelse, der får formodning om, at en bolig
eller en erhvervsenhed i kommunen ikke benyttes i henhold til
lovgivningen, skal undersøge sagen for at stoppe en eventuel
lovstridig benyttelse.
30-05-2017
Sagsnr.
2017-0203145
Dokumentnr.
2017-0203145-9
Sagsbehandler
Zine Louise Lange
-- AKT 422823 -- BILAG 3 -- [ Bilag 1 - til høringssvar fra KBH Kommune ] --
Side 2 af 2
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan til brug for undersøgelsen kræve
følgende oplysninger:
 En nærmere redegørelse fra boligejeren eller brugeren om
dennes benyttelse af boligen eller erhvervsenheden.
 En erklæring fra husejer eller lejer om, hvem der flytter til
eller fra dennes ejendom eller lejlighed, samt om, hvem der
bor eller opholder sig i ejendommen eller lejligheden.
 Samt indhente oplysninger fra tele- og forsyningsselskaber,
med henblik på at fastlægge omfanget af benyttelsen af boligen
eller erhvervsenheden.
5. Tilføjelse: lovhjemmel til tilsynsmulighed (inspireret af
byggelovens § 19, stk. 1-3)
Kommunalbestyrelsen kan uden retskendelse forlange adgang til
en privat ejendom for at undersøge, om der er sket overtrædelse af
lovens § 46, stk. 1, § 48, stk. 1 og § 50, stk. 1.
Stk. 2. Legitimation skal forevises på forlangende.
Stk. 3. Politiet yder kommunalbestyrelsen bistand til at opnå en i
henhold til loven hjemlet adgang til en ejendom.
6. Tilføjelse: lovhjemmel til at udstede administrative bøder
(inspireret af CPR-lovens § 58, stk. 1)
Kommunalbestyrelsen kan tilkendegive vedkommende, at en
overtrædelse af de bestemmelser, der er nævnt i § 53 kan afgøres
uden retlig forfølgelse, såfremt denne erkender sig skyldig i
overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere
angiven frist, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde til
kommunens kasse.
7. Følgende paragraf foreslås fjernet fra boligreguleringsloven:
§ 51, stk. 3: Såfremt kommunalbestyrelsen ikke senest 6 uger efter
anmodningen anviser en lejer, anses kommunalbestyrelsens
samtykke for meddelt.
Interesseorganisation for udlejere af fast ejendom
Fredensgade 30, 8000 Århus C. Tlf.: 8618 5155 - Fax: 8618 5157
E-mail: kontakt@danskeudlejere.dk - www.danskeudlejere.dk
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen
Edward Thomsens Vej 14
2300 København S
boliglov@tbst.dk
psh@tbst.dk
17. august 2018
Vedr. høring over forslag til lov om ændring af lov om midlertidig regulering af boligfor-
holdene (Kontrol og sanktion vedrørende bopælspligt).
Danske Udlejere har modtaget ovennævnte forslag til høring. Efter gennemgang deraf skal forslaget
kommenteres som følger:
Der er ikke indvendinger imod, at centrale registre – som på mange andre områder - kan samkøres
for, at kontrollere om og i hvilket omfang boliger er beboet.
Derimod forekommer det at være ganske overflødig, at indføre bestemmelsen i forslagets § 52e, om
at kommunale medarbejder må ringe eller banke på en dør og spørge om, hvorvidt der bor nogen i
boligen/lejligheden eller ej.
Denne mulighed ses allerede på nuværende tidspunkt at kunne anvendes – dog bliver det ved for-
slaget præciseret overfor de kommunale medarbejdere, at de ikke må ”overskride dørtærsklen.”
Det er ikke anført, hvorledes der skal forholdes i blok-bebyggelser – er udlejeren eller én af de
lejere, som Kommunen kan få kontakt med, retlig forpligtet til at give Kommunen adgang til, at
komme ind i opgangen, således at den kommunale medarbejder, kan banke på den enkelte dør i
opgangen – eller er den kommunale medarbejder henvist til at ringe på dør-telefonen for at få
kontakt med beboeren på 5. sal ?
Hvis yderdøren til opgangen ”står åbent” kan den kommunale medarbejder i de fleste tilfælde, uden
indvendinger, gå op ad trapperne og banke på den enkelte dør for at få kontakt med beboeren. Man
kan spørge om lovændringen gennemføres med henblik på, at de kommunale medarbejdere, med
BRL § 52d i hånden, kan få mulighed for at ”banke på døre” med hjælp af fogeden ?
Der ses således ikke at være et reelt behov for at indføre den pågældende regel i BRL § 52e nr. 2,
hvilket også erkendes i bemærkningerne under pkt. 2.1.2.2.
-- AKT 422823 -- BILAG 4 -- [ Høringssvar - Danske Udlejere ] --
Interesseorganisation for udlejere af fast ejendom
Fredensgade 30, 8000 Århus C. Tlf.: 8618 5155 - Fax: 8618 5157
E-mail: kontakt@danskeudlejere.dk - www.danskeudlejere.dk
Danske Udlejere supplerer i øvrigt gerne ovennævnte.
Med venlig hilsen
DANSKE UDLEJERE
Keld Frederiksen
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen
Edvard Thomsens Vej 14
2300 København S
Deres j.nr. BO0201-00022
Sendt pr. e-mail til boliglov@tbst.dk og psh@tbst.dk
Høringssvar Lejernes Landsorganisation i Danmark:
vedr. ”Høring over forslag til lov om Lov om ændring af
lov om midlertidig regulering af boligforholdene
Kontrol og sanktion vedrørende bopælspligt ”
Forslaget styrker kommunernes mulighed for at sikre overholdelsen af reglerne om
bopælspligt ved at give indføre en udtrykkelig hjemmel til at samkøre CPR-registret med BBR-
registret og Det Fælleskommunale Ejendomsstamregister (ESR), ved at give kommune
mulighed for at opsøge udvalgte husstande på bopælen (dog ikke længere end døren til
boligen) og mulighed for at indhente oplysninger fra forsyningsselskaber om en husstands
forbrug.
Lejernes LO i Danmark støtter forslaget, da det forfølger et nødvendigt og sagligt formål,
nemlig en hensigtsmæssig benyttelse af boligmassen. Desuden giver lovforslaget ikke direkte
adgang til at komme indenfor lejerens hjem, men kun at møde frem til dørtærsklen, hvilket
synes at være en rimelig afvejning.
Med venlig hilsen
Lejernes LO i Danmark
Helene Toxværd
Landsformand
/Anders Svendsen
-- AKT 422823 -- BILAG 5 -- [ Høringssvar - LLO bopælspligt ] --
IT-Politisk Forening
c/o Jesper Lund
Carl Bernhards Vej 15, 2.tv
1817 Frederiksberg C
E-mail : bestyrelsen@itpol.dk
Web : http://www.itpol.dk
Dato : 17. august 2018
Høringssvar vedr. lovforslag om ændring
af lov om midlertidig regulering af
boligforholdene (Kontrol og sanktion
vedrørende bopælspligt)
IT-Politisk Forening har følgende bemærkninger til den
foreslåede adgang til at kommunalbestyrelsen kan
indhente oplysninger fra forsyningsselskaber om en
konkret boligs forbrug (den foreslåede § 52 e, stk. 1, nr. 1 i
boligreguleringsloven).
IT-Politisk Forening skal indledningsvist bemærke, at
forsyningsselskaber behandler oplysninger om en boligs
forbrug af el, vand, varme og gas, el med henblik på
afregning af kunden for dette forbrug. En senere
anvendelse af disse oplysninger til generelle kommunale
kontrolforanstaltninger er efter IT-Politisk Forenings
opfattelse uforeneligt med det oprindelige formål.
Forbrugsregistreringen af el, vand, varme og gas sker i
stigende grad ved højfrekvent elektronisk aflæsning af
såkaldte ”smarte” forbrugsmålere. Oplysninger om
eksempelvis en boligs el-forbrug på timebasis kan tegne et
meget præcist billede af husstandens vaner og
adfærdsmønstre, uagtet at der formelt ikke er tale om
personoplysninger som er omfattet af artikel 9, stk. 1
(særlige kategorier af personoplysninger) i
databeskyttelsesforordningen (EU) 2016/679. Behandling
af sådanne forbrugsoplysninger til andet end afregning
udgør derfor et betydeligt indgreb i den grundlæggende
ret til privatliv og beskyttelse af personlige oplysninger, jf.
artikel 7 og 8 i Charter om Grundlæggende Rettigheder.
1
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen
Edvard Thomsens Vej 14
2300 København S
Sendt per email til boliglov@tbst.dk med
kopi til psh@tbst.dk
-- AKT 422823 -- BILAG 6 -- [ itpol-hoeringssvar-boligreguleringslov-forbrugsoplysninger ] --
Idet forbrugsoplysninger efter den foreslåede § 52 e, stk. 1,
nr. 1 i boligreguleringsloven skal behandles til et nyt
formål, som er uforeneligt med det oprindelige formål, skal
der foreligge et særskilt retligt grundlag for denne
behandling. Hensigten med lovforslaget, som IT-Politisk
Forening forstår det, er at etablere dette grundlag.
Behandling af forbrugsoplysninger indhentet fra
forsyningsselskaber til generelle kommunale kontrolformål
udgør et indgreb i retten til beskyttelse af
personoplysninger og eventuelt andre grundlæggede
rettigheder (som retten til privatliv). Et sådant indgreb skal
opfylde kravene i databeskyttelsesforordningens artikel 23,
stk. 1 og artikel 52, stk. 1 i Charter om Grundlæggende
Rettigheder om at indgrebet skal være fastlagt i
lovgivningen, skal respektere disse rettigheders og
friheders væsentligste indhold, skal være nødvendigt for at
forfølge et mål af almen interesse og iagttage
proportionalitetsprincippet. Lovforslagets bemærkninger
har ingen vurdering af dette.
Lovforslaget giver kommunalbestyrelsen hjemmel til at
indhente oplysninger om en konkret boligs forbrug fra
forsyningsselskaber og behandle disse oplysninger til
kontrol af bopælspligt. Det er uklart, om denne
bestemmelse alene giver kommunalbestyrelsen en
hjemmel til at modtage og behandle sådanne
personoplysninger, hvis forsyningsselskabet er villig til at
udlevere dem og mener at have et retligt grundlag i
databeskyttelsesforordningen for denne videregivelse,
eller om lovforslaget ligefrem fastsætter en pligt for
forsyningsselskaber til at udlevere forbrugsoplysninger om
en konkret boligs forbrug, hvis kommunalbestyrelsen
anmoder om det.
Alene på grund af denne uklarhed kan indgrebet som det
fremstår i lovudkastet næppe siges at være ”fastlagt i
lovgivningen”, da dette blandt andet, jf. retspraksis fra EU-
Domstolen og Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstol, stiller krav om, at
retsgrundlaget skal være klart og præcist, og at
anvendelse heraf skal være forudsigelig for de personer,
som er omfattet af lovens anvendelsesområde.
Det bør også præciseres i lovforslaget hvilke
2
forbrugsoplysninger, der skal overføres fra
forsyningsselskabet til kommunalbestyrelsen. Det er
vigtigt for at sikre, at indgrebet i retten til beskyttelse af
personlige oplysninger er begrænset til det strengt
nødvendige, jf. retspraksis fra EU-Domstolen, herunder
præmis 155-163 i A-1/15 (ECLI:EU:C:2017:592). Ordet
”forbrugsoplysninger” i lovteksten kan dække over et
samlet forbrug, som indgår i en afregning (opkrævning) til
kunden, men det kan muligvis også dække over
højfrekvente måleraflæsninger, som indgår i beregningen
af forbrugsbeløbet, hvis forbrugsaftalen indeholder
tidsvarierende takster eller afgifter.
Idet formålet for kommunalbestyrelsens behandling af
forbrugsoplysninger er kontrol af bopælspligt som
helårsbolig, skal overførslen af personoplysninger fra
forsyningsselskabet begrænses til de oplysninger, som er
strengt nødvendige for dette formål. Efter IT-Politisk
Forenings opfattelse bør det være tilstrækkeligt med
aggregerede forbrugsoplysninger over en periode på
mindst en måned. IT-Politisk Forening vil ikke afvise, at der
muligvis kan opstilles hypotetiske situationer, hvor mere
detaljerede forbrugsoplysninger (eksempelvis el-forbrug på
timebasis) eventuelt vil kunne være nyttige for
kommunalbestyrelsens kontrol af bopælspligt, men da
sådanne oplysninger som nævnt ovenfor vil kunne tegne
en meget præcis profil af husstandens vaner og
adfærdsmønstre, vil udlevering af oplysningerne til
kommunalbestyrelsen ikke være proportionalt i forhold til
formålet om kontrol af en eventuel overtrædelse af
bopælspligten.
Det bør derfor præciseres i lovforslaget, at der under ingen
omstændigheder kan udleveres højfrekvente
forbrugsoplysninger fra ”smarte” målere, og at der alene
kan udleveres oplysninger om det samlede enhedsforbrug
over en vis periode, som ikke bør være kortere end en
måned.
For at sikre, at indgrebet i retten til beskyttelse af
personlige oplysninger begrænses til det strengt
nødvendige, bør lovforslaget fastsætte nærmere
betingelser, som skal være opfyldte for at
kommunalbestyrelsen kan indhente forbrugsoplysninger
fra forsyningsselskaber. Der bør som minimum være en vis
begrundet mistanke hos kommunalbestyrelsen om, at en
3
konkret bolig ikke er beboet som helårsbolig i strid med
bopælspligten i boligreguleringsloven. Lovforslaget ses
ikke at indeholde sådanne begrænsninger.
Det bør i særdeleshed præciseres i lovforslagets
bemærkninger, at ”indhentning af oplysninger om en
konkret boligs forbrug” betyder, at der ikke via gentagne
anmodninger til et forsyningsselskab kan indhentes
forbrugsoplysninger om et større antal boliger med henblik
på via registersamkøring og profilering at producere
”undringslister” (eller tilsvarende dataanalyser) for boliger
med et muligvis atypisk lavt forbrug eller anden indikation
på overtrædelse af bopælspligten.
Lovforslaget fastsætter ikke konkrete retsgarantier for
kommunalbestyrelsens behandling af de indhentede
forbrugsoplysninger. Databeskyttelsesforordningen er
naturligvis gældende, men når en lov gennemfører et
indgreb i databeskyttelsesrettigheder sikret af EU-retten,
bør denne lov også fastsætte de fornødne retsgarantier for
anvendelsen af de indhentede oplysninger, således at
indgrebets omfang begrænses til det strengt nødvendige.
IT-Politisk Forening vil anbefale, at det i lovforslaget
præciseres, at de indhentede forbrugsoplysninger alene
kan anvendes til kontrol af bopælspligt efter
boligreguleringsloven, og at oplysningerne under ingen
omstændigheder kan videregives til andre dele af den
kommunale forvaltning eller anvendes til nye formål af den
dataansvarlige (kommunalbestyrelsen). Hvis
kommunalbestyrelsen konstaterer, at bopælspligten er
opfyldt, skal det sikres, at forbrugsoplysningerne
omgående slettes.
Endvidere er det afgørende for retssikkerheden, at der i
alle tilfælde sker underretning af den registrerede som der
indhentes forbrugsoplysninger for. Som fremhævet af EU-
Domstolen i bl.a. præmis 220 i A-1/15 er en ”sådan
underretning de facto nødvendig for at gøre det muligt for
[borgerne] at udøve deres ret til at anmode om indsigt i
oplysninger, der vedrører dem, og til i givet fald at anmode
om berigtigelse af disse samt til i overensstemmelse med
chartrets artikel 47, stk. 1, at have adgang til effektive
retsmidler for en domstol.”
4
Til: Boliglov@tbst.dk (TBST Boliglov og Byfornyelse)
Cc: psh@tbst.dk (Pia Scott Hansen)
Fra: Danmarks Lejerforeninger (dl@dklf.dk)
Titel: Høringssvar vedr. "forslag til lov om Lov om ændring af lov om midlertidig regulering af boligforholdene (Kontrol og sanktion
vedrørende bopælspligt)". / Journal BO0201-00022
Sendt: 17-08-2018 12:06:50
Bilag: FT 2016-17 Beslutningsforslag B 71, helaarsbeboelse.pdf; FT-flertal forslag om bopaelspligt, sept. 2017.pdf;
Hermed høringsvar fra Danmarks Lejerforeninger
Med reference til høringsbrev af 29.6.2018, ministeriets j.nr. BO0201-00022, er vores kommentarer, kort:
Forslagets formål: At begrænse AirBNB-udlejning o.lig. - har vi stor anerkendelse overfor.
Forslagets midler: Samkøring af registre, kontrolbesøg på bopæl mv., finder vi absolut OK.
Mangel ved forslaget:
Til gengæld finder vi at det er en stor mangel, at forslaget alene omhandler de boliger, som allerede er
helårsboliger. En bolig bliver med den eksisterende lovgivning som bekendt først til en helårsbolig, når den er
benyttet som helårsbolig i en periode. I større byer som København og Aarhus er der i de senere år bygget
mange boliger, der ikke benyttes til helårsboliger. I Københavns Kommune er der anslået 2.500 boliger, der
ikke benyttet som helårsboliger (se vedhæftet artikel). Det er fx. nyopførte ejerligheder, der sælges uden
bopælspligt. Det kan en kommune ikke gøre noget ved med de nuværende regler. Oppositionen stillede i
2016-2017 et beslutningsforslag (B 71, se vedhæftet), som mistede sit flertal, fordi ministeren lovede at
fremsætte et lovforslag på området. Det forslag, som nu er i høring, opfylder imidlertid slet ikke det behov, som
udløste B 71.
Venlig hilsen
Henrik Stougaard
Landssekretær
-- AKT 422823 -- BILAG 7 -- [ Høringssvar vedr. "forslag til lov om Lov om ændring af lov om midlertidig regulering a… --
Til: Boliglov@tbst.dk (TBST Boliglov og Byfornyelse)
Cc: psh@tbst.dk (Pia Scott Hansen)
Fra: Marianne Mosbæk (mam@gi.dk)
Titel: Høringssvar - GI
Sendt: 17-08-2018 11:51:37
GI har ingen bemærkninger til det fremsendte lovforslag vedr. ændring af lov om midlertidig regulering af boligforholdene (Kontrol og
sanktion vedrørende bopælspligt).
Venlig hilsen
Marianne Mosbæk
Juridisk chef, Konto
Direkte +45 82 32 23 11
Grundejernes Investeringsfond Ny Kongensgade 15 1472 København K Tlf. +45 82 32 23 00 gi.dk
GI sender fremover digitale breve til e-Boks i stedet for fysiske breve
-- AKT 422823 -- BILAG 8 -- [ Høringssvar - GI ] --