Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Til Folketinget – Skatteudvalget
Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrø-
rende forslag til Investorfradragslov.
Karsten Lauritzen
/ Lise Bo Nielsen
14. november 2018
J.nr. 2018 - 495
Skatteudvalget 2018-19
L 101 Bilag 1
Offentligt
Side 2 af 26
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Dansk Aktionærfor-
ening
Dansk Aktionærforening er som
udgangspunkt positiv over for de
intentioner, der ligger bag forslaget
om at indføre et investorfradrag.
Det anføres i den forbindelse, at
forslaget vil medvirke til at styrke
aktiekulturen og øge udbuddet af
interessante investeringsmulighe-
der.
Dansk Aktionærforening mener
dog samtidig, at de foreslåede reg-
ler er meget komplekse og vanske-
lige at vurdere konsekvenserne af.
Som eksempel nævnes forslaget
om, at grundlaget for investorfra-
draget skal ganges med en omreg-
ningsfaktor for at nå frem til en
skatteværdi på 30 pct.
Det bemærkes overordnet, at en
række af de krav, der efter forsla-
get skal være opfyldt, for at der
kan opnås investorfradrag, har de-
res baggrund i, at ordningen inde-
bærer statsstøtte. De foreslåede
regler er i den forbindelse udfor-
met, så de overholder de krav, der
er fastsat i Europa-Kommissio-
nens forordning nr. 651/2014
(EU’s gruppefritagelsesforord-
ning), herunder kravene i forord-
ningens artikel 21 om risikofinan-
sieringsstøtte til små og mellem-
store virksomheder.
Andre af de foreslåede krav har til
formål at sikre, at ordningen ikke
anvendes på en utilsigtet måde.
Det bemærkes endelig, at den
nævnte omregningsfaktor i forsla-
get til § 7, stk. 1, sidste pkt., sikrer,
at investor – som forudsat i den
politiske aftale af 12. november
2017 – får fradrag for halvdelen af
sin investering, samtidig med at
fradraget får en skatteværdi på 30
pct. i en gennemsnitskommune.
Der henvises til bemærkningerne
til bestemmelsen.
Side 3 af 26
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Foreningen udtrykker bekymring
over, at der ved direkte investering
gives fradrag på grundlag af inve-
steringer for helt op til 400.000 kr.
Det anføres, at investering i de
omfattede unoterede virksomhe-
der vil være temmelig risikobeto-
net, og at fradraget kan virke til-
lokkende på ukyndige investorer. I
det lys virker indskudsbegrænsnin-
gen på 50.000 kr. på den foreslå-
ede aktiesparekonto, der retter sig
mod likvide børsnoterede værdipa-
pirer, meningsløs.
Dansk Aktionærforening bemær-
ker i den forbindelse, at fradraget
for indirekte investering gennem
investorfradragsfonde også bør
kunne ske på grundlag af investe-
ringer for op til 400.000 kr. og ikke
alene for op 125.000 kr. som fore-
slået. Investorfradragsfonde må så-
ledes forventes at investere de ind-
skudte midler med en større spred-
ning og dermed med en mindre ri-
siko for investorerne end ved di-
rekte investering.
De foreslåede fradragsgrænser
vedrørende henholdsvis direkte in-
vestering og indirekte investering
følger af den politiske aftale, som
forslaget udmønter en del af.
En forhøjelse af fradragsgrænsen
for indirekte investeringer vil inde-
bære et yderligere mindreprovenu,
der ikke vil være omfattet af den
politiske aftale.
Endelig anføres det, at det bør
overvejes at pålægge Vækstfonden
at udbyde et antal åbne investor-
fradragsfonde, så der herved sættes
en standard i markedet.
Det bemærkes, at det ikke er en
del af den politiske aftale – og der-
for heller ikke en del af lovforsla-
get – at der afsættes midler til, at
Vækstfonden pålægges at admini-
strere og udbyde et antal åbne in-
vestorfradragsfonde.
Med hensyn til det anførte om at
sikre en standard i markedet be-
mærkes, at investorfradragsfonde
efter de foreslåede regler vil blive
pålagt at sprede deres investeringer
Side 4 af 26
Organisation Bemærkninger Kommentarer
for at mindske risikoen for inve-
storerne, og at investorerne vil
være omfattet af de samme inve-
storbeskyttende regler som inve-
storer i andre alternative investe-
ringsfonde.
Dansk Byggeri Dansk Byggeri finder det prisvær-
digt, at forligspartierne bag er-
hvervs- og iværksætterpakken øn-
sker at styrke iværksætterkulturen i
Danmark.
Dansk Byggeri finder, at det er et
forslag, der trækker i positiv ret-
ning. Dansk Byggeri finder desu-
den, at investorfradraget er det en-
keltstående element, som får størst
betydning i Dansk Byggeris med-
lemskreds, der for en stor dels
vedkommende består af unoterede
SMV-virksomheder.
Dansk Byggeri ærgrer sig dog over,
at investorfradraget sammen med
aktiesparekontoen komplicerer
skattelovgivningen.
Det er søgt at gøre ordningen så
enkel som mulig for investorer og
målselskaber og for skattemyndig-
hederne.
Dansk Byggeri påpeger desuden, at
en udfordring i praksis bliver at
definere, om målselskabet befinder
sig i en opstarts- eller vækstfase.
Kravet om, at målselskabet er i en
opstarts- eller vækstfase som defi-
neret i lovforslagets § 3, stk. 2, er
nødvendigt for at sikre, at ordnin-
gen overholder EU’s gruppefrita-
gelsesforordning.
Dansk Erhverv Dansk Erhverv kvitterer for, at der
er politisk fokus på at sikre risiko-
villig kapital til små og mellem-
store virksomheder.
Regeringen ønsker at styrke iværk-
sætterkulturen i Danmark og har
med investorfradraget valgt en
model, hvor små og mellemstore
virksomheder, der befinder sig i en
Side 5 af 26
Organisation Bemærkninger Kommentarer
opstarts- eller vækstfase, kan få let-
tere adgang til risikovillig kapital
gennem en lempelse af beskatnin-
gen af investorerne.
Dansk Erhverv mener, at man
med større effekt i stedet kunne
sænke aktieindkomstskatten til 27
pct. Det er endvidere Dansk Er-
hvervs holdning, at det overord-
nede politiske mål bør være at har-
monisere kapital- og aktiebeskat-
ningen, således at der kun er én
sats for kapitalindkomst.
Lovforslaget udmønter en del af
den politiske aftale af 12. novem-
ber 2017. Eventuelle ændringer af
de generelle regler for aktieind-
komstbeskatning ligger derfor
uden for lovforslagets rammer.
Det anføres, at det vil være svært
at vurdere, om et selskab er krise-
ramt, som nævnt i forslaget.
Det er efter EU’s gruppefritagel-
sesforordning et krav, at skattefor-
dele som de omhandlede ikke ind-
rømmes ved investeringer i krise-
ramte virksomheder.
Tilsvarende mener Dansk Er-
hverv, at det vil være svært at kon-
trollere, om selskaber uden for
EU, opfylder lovens betingelser.
Bestemmelserne i lovforslagets § 3
om kravene til et målselskab sikrer
bl.a., at forslaget overholder EU’s
gruppefritagelsesforordning. Det
bemærkes, at det er den revisor,
der vil skulle afgive erklæring efter
forslagets § 5, der vil skulle vur-
dere, om et selskab opfylder de be-
tingelser, der gælder for målselsk-
aber.
Dansk Industri (DI) DI deler ambitionen om at gøre
det mere attraktivt at investere frie
midler i unoterede små og mellem-
store virksomheder.
DI mener, at der er behov for en
markant forbedring og forenkling
Se kommentaren til Dansk Er-
hverv.
Side 6 af 26
Organisation Bemærkninger Kommentarer
af den samlede kapitalbeskatning
og anbefaler, at der arbejdes frem
mod en konsolideret lavere kapi-
talbeskatning, samt at hovedaktio-
nærproblemet løses med en ske-
matisk beskatning.
DVCA DVCA hilser forslaget velkom-
ment og roser den overordnede in-
tention om at styrke tilgængelighe-
den af risikovillig kapital for op-
starts- og vækstvirksomheder.
DVCA har imidlertid en række
overordnede bemærkninger til lov-
forslaget.
DVCA mener, at der er et uforløst
potentiale for tilvejebringelse af ri-
sikovillig kapital fra de professio-
nelle investorer, f.eks. business an-
gels, fordi majoriteten af disse po-
tentielle investorer vil have en hol-
dingstruktur og af den grund ikke
kan bruge ordningen, medmindre
de investerer personligt.
Investorfradraget indebærer stats-
støtte til de berørte virksomheder
og er udformet under hensyntagen
til reglerne i EU’s gruppefritagel-
sesforordning. Efter forordnin-
gens artikel 21, stk. 3, kan støtte i
form af skattefordele til private in-
vestorer kun ydes til fysiske perso-
ner. Kravet herom er begrundet i,
at der ellers også ville kunne være
tale om støtte til de virksomheder,
der indskyder kapital i de støttebe-
rettigede virksomheder.
DVCA mener desuden, at den be-
løbsmæssige begrænsning for op-
nåelse af fradrag potentielt giver
en meget bred investorkreds, hvil-
ket for opstartsvirksomheder kan
være en udfordring ift. risikovillig-
hed og ønske om indflydelse.
Lovforslaget udmønter dele af den
politiske aftale af 12. november
2017. Beløbsgrænserne i forslaget
er fastsat i overensstemmelse med
denne aftale.
Side 7 af 26
Organisation Bemærkninger Kommentarer
DVCA bemærker om muligheden
for investeringer via investorfra-
dragsfonde, at der stilles krav om
fondenes placering af midler inden
for en kortere tidsperiode, hvilket
ikke er foreneligt med de sædvan-
lige mekanismer, under hvilke pri-
vate equity-investeringer normalt
fungerer. DVCA frygter, at inve-
steringsfondene derfor ikke mun-
der ud i egentlige investeringer.
Investorfradraget indebærer stats-
støtte til de virksomheder, der in-
vesteres i, og det er efter artikel 21,
stk. 8, i EU’s gruppefritagelsesfor-
ordning et krav, at midlerne for 70
pct.’s vedkommende faktisk inve-
steres i støtteberettigede virksom-
heder. Det er vurderingen, at der
efter gruppefritagelsesforordnin-
gen ikke er mulighed for at ind-
rømme en længere periode end 1
år mellem det tidspunkt, hvor fra-
draget opnås, og investeringerne i
de støtteberettigede virksomheder.
DVCA bemærker desuden, at fra-
draget er et ligningsmæssigt fra-
drag med en effektiv værdi på 15
pct. Dette indebærer, at fradraget
kun kan udnyttes af investorer, der
har skattepligtig indkomst, som
kan rumme dette fradrag, hvilket
ikke er givet for alle potentielle in-
vestorer. Desuden er incitamentet
ikke nødvendigvis tilstrækkeligt for
at motivere potentielle investorer
til at investere.
Hvis en person ikke har skatteplig-
tig indkomst, der kan rumme inve-
storfradraget, vil den skattepligtige
indkomst udvise underskud. Skat-
teværdien af et sådant underskud
kan efter personskattelovens § 13,
stk. 1, 2. pkt., i den nævnte række-
følge modregnes i skatterne efter
personskattelovens § 6 (bundskat),
§ 7 (topskat) og § 8 a, stk. 2 (skat
af aktieindkomst, der overstiger et
grundbeløb på 48.300 kr. (2010-ni-
veau)). Det betyder, at også perso-
ner, der har negativ skattepligtig
indkomst, men positiv aktieind-
komst, derfor normalt vil kunne få
fordel af fradraget.
Hvad angår spørgsmålet, om inci-
tamentet er tilstrækkeligt, bemær-
kes, at beløbsgrænserne i forslaget
som nævnt er fastsat i overens-
stemmelse med den bagvedlig-
gende politiske aftale.
Side 8 af 26
Organisation Bemærkninger Kommentarer
DVCA er bekymret over omfanget
af den administration, der efter
lovforslagets § 2, stk. 3, er pålagt
hhv. investor og målselskabet for
at opnå fradraget. DVCA vurderer
navnlig, at det må være tilstrække-
ligt, at selskabet/selskaberne be-
kræfter, at kapitalen er modtaget,
og kontrolhensyn synes ikke at
nødvendiggøre, at målselskabet
skal indblandes i, hvorvidt den på-
gældende investering skal føre til
fradrag på investors årsopgørelse.
Indberetninger fra tredjemand er
væsentlige for at sikre datagrundla-
get til brug for dannelsen af bor-
gernes årsopgørelser og oplys-
ningsskemaer, og de udgør også et
væsentligt redskab i forbindelse
med Skatteforvaltningens løbende
kontrol. De administrative byrder,
som indberetningsreglerne medfø-
rer for erhvervslivet, vurderes at
være af begrænset omfang i for-
hold til de fordele, der er forbun-
det hermed.
Skatteforvaltningen kan efter skat-
teindberetningslovens § 57 give
pålæg om, at den indberetnings-
pligtige opfylder sin indberetnings-
pligt inden en fastsat frist, og over-
skrides fristen, vil der kunne på-
lægges daglige tvangsbøder.
DVCA bemærker, at det følger af
lovforslaget, at målselskabet ikke
må være en virksomhed, som ho-
vedsageligt beskæftiger sig med
passiv kapitalanbringelse (”penge-
tanksreglen”), og at der sker gen-
beskatning, hvis målselskabet ef-
terfølgende bliver en ”pengetank”.
Efter DVCA’s opfattelse bør der
foretages en konkret vurdering af,
hvad der er årsagen til den passive
kapitalanbringelse. Hvis vækstpla-
ner ikke lykkedes, og selskabets ak-
tivitet dermed potentielt kommer
til at falde ind under reglerne om
passiv kapitalanbringelse, vil det
skabe usikkerhed for investorerne.
Den såkaldte pengetankregel er ba-
seret på objektive kriterier for,
hvornår der foreligger aktiv er-
hvervsvirksomhed, og det ses ikke
at være muligt at indføre en regel,
som lader det bero på en konkret
vurdering, om selskabets midler er
blevet placeret passivt på grund af
uforudsete omstændigheder. En
sådan regel ville forudsætte, at der
i lovbemærkningerne kunne anfø-
res en detaljeret beskrivelse af,
hvornår betingelserne for reglens
anvendelse er opfyldt. Dette kan
ikke gøres udtømmende, hvilket
indebærer, at rækkevidden af en
dispensationsregel ville blive uklar
Side 9 af 26
Organisation Bemærkninger Kommentarer
og afhænge af konkrete vurderin-
ger, der indeholder skønsmæssige
elementer.
DVCA bemærker, at også selska-
ber, der har været aktive på marke-
det i mere end 7 år, og som ikke
lever op til lovforslagets krav til
ekspansion på et nyt produktmar-
ked eller geografisk marked, vil
kunne have behov for tilførsel af
yderligere kapital. DVCA foreslår
derfor, at der indsættes en undta-
gelse for selskaber, der er ældre
end 7 år, og som for første gang
opnår kapitaltilførsler med inve-
storfradrag, og hvor der dispense-
res fra produkt- og markedskravet,
hvis der er tale om en opfølgende
investering foretaget af investorer,
som ved deres oprindelige investe-
ring kunne have opfyldt kravene til
fradraget.
Investorfradraget ydes specifikt til
investeringer i opstarts- og vækst-
virksomheder og skal leve op til
kravene i EU’s gruppefritagelses-
forordning. En regel som den af
DVCA foreslåede vil ikke kunne
indføres efter gruppefritagelsesfor-
ordningens bestemmelser.
DVCA bemærker, at der ifølge
lovforslagets § 9, stk. 2, sker gen-
beskatning, i det omfang beskat-
ningsretten til aktieavancen ophø-
rer, f.eks. som følge af ophør af
fuld skattepligt, eller hvis den skat-
tepligtige bliver hjemmehørende i
en anden stat som følge af bestem-
melserne i en dobbeltbeskatnings-
overenskomst. DVCA finder, at
der i lighed med systemet om fra-
flytningsbeskatning af aktier bør
kunne indføres regler, som inde-
bærer, at der ydes henstand, såle-
des at investorfradraget ikke mi-
stes, medmindre der er sket salg
indenfor tre-år fra det tidspunkt,
Som omtalt i bemærkningerne va-
retager forslaget om genbeskatning
ved fraflytning inden for 3 år hen-
synet til fordeling af beskatnings-
kompetencen. Hensigten med for-
slaget er således at modvirke, at
personer, der fraflytter Danmark,
kan opnå et fradrag ved opgørel-
sen af deres skattepligtige ind-
komst ved aktietegningen, selv om
en senere avance ved afståelse ikke
kan beskattes her i landet.
Da der som nævnt ikke er mulig-
hed for i Danmark at beskatte en
avance, der er opnået i den peri-
ode, hvor en person ikke har været
skattemæssigt hjemmehørende her
Side 10 af 26
Organisation Bemærkninger Kommentarer
hvor en person er fraflyttet Dan-
mark, og der er opnået en avance
på mere end 50 pct. af den oprin-
delige anskaffelsessum. I sin nuvæ-
rende form fremstår forslaget ikke
nødvendigvis proportionelt ift.
etableringsfriheden inden for EU.
i landet, vurderes der ikke at være
grundlag for at give henstand med
genbeskatningen efter regler sva-
rende til den henstandsordning,
der indgår i de gældende regler om
fraflytterbeskatning. Det skyldes,
at reglerne om fraflytningsbeskat-
ning vedrører værdistigninger, der
er opstået, mens en person var
skattepligtig i Danmark, og at disse
regler dermed varetager et andet
hensyn end de foreslåede genbe-
skatningsregler.
DVCA vurderer, at investorfra-
dragsfondene i praksis ikke vil
komme til at fungere som ekstra
kapitalkilde. Det er efter DVCA’s
opfattelse afgørende, at investor-
fradragsfondene ligner de venture-
fonde, som de vil skulle investere
sammen med. Lovforslagets regler
om dels spredningskrav, dels pligt
til anvendelse af 70 pct. af de ind-
skudte midler inden for 1 år inde-
bærer ifølge DVCA, at investorfra-
dragsfondenes ejerandel vil kunne
blive udvandet, hvis de investerer
ved siden af venturefonde, der føl-
ger almindelig praksis for venture-
fonde med deltagelse af institutio-
nelle investorer. DVCA illustrerer
dette med et eksempel.
Det er ikke en forudsætning for
etablering af investorfradrags-
fonde, at fonden skal investere ved
siden af eller ind i en venturefond.
Lovforslaget bygger på en politisk
aftale om en række erhvervs- og
iværksætterinitiativer, og det frem-
går ikke af aftalen, at investorfra-
dragsfonde skal fungere som kilde
til kapital hos venturefonde.
Det bemærkes endvidere, at en in-
vestorfradragsfond er et illikvidt
produkt, og at investeringer i mål-
selskaber er risikofyldte. I lyset
heraf er indsat spredningskrav i
lovgivningen for investorfradrags-
fonde for bl.a. at sprede risikoen
og dermed mindske risikoen for
investorerne. Investorer, som inve-
sterer i investorfradragsfonde, vil
være omfattet af de samme inve-
storbeskyttende regler som inve-
storer i andre alternative investe-
ringsfonde. Det betyder bl.a., at
der skal stilles en række oplysnin-
ger til rådighed for investor, inden
Side 11 af 26
Organisation Bemærkninger Kommentarer
investoren investerer i investorfra-
dragsfonden.
Danske Revisorer –
FSR
Danske Revisorer – FSR (FSR)
finder det positivt, at man med det
foreslåede investorfradrag vil
styrke iværksætterkulturen i Dan-
mark.
Det påpeges, at der i forslaget til
§ 3, stk. 1, nr. 2, og § 6, stk. 1, sid-
ste pkt., henvises til den foreslåede
§ 3, stk. 4. Henvisningen bør i ste-
det ske til den foreslåede § 3, stk.
5.
Lovforslaget er justeret i overens-
stemmelse med det anførte.
I relation til den foreslåede be-
stemmelse i § 3, stk. 1, nr. 3, anfø-
rer FSR, at man med pengetank-
reglen ikke opnår at sikre, at de
indskudte midler anvendes i over-
ensstemmelse med hensigten bag
lovforslaget.
Det bemærkes, at pengetankreglen
anvendes i en række gældende re-
gelsæt med henblik på fastlæggelse
af, hvornår der foreligger aktiv er-
hvervsvirksomhed. Der er således
tale om en regel, hvis anvendelses-
område er belyst i en ganske rig-
holdig praksis. I relation til inve-
storfradragsordningen er der –
som beskrevet i bemærkningerne
til § 3, stk. 1, nr. 3 – væsentlige
hensyn, der tilsiger, at målselskabet
skal opfylde betingelserne efter
den eksisterende pengetankregel
og den herom udviklede praksis.
FSR peger i den forbindelse på, at
en anvendelse af pengetankreglen
bagudrettet vil kunne medføre, at
selskaber med behov for kapital-
indskud kan blive afskåret fra selv
at hensætte/opspare kapital (i pas-
siv kapitalanbringelse) med henblik
Det bemærkes, at pengetankreglen
vil være overholdt, når blot mindre
end 50 pct. af aktiverne er placeret
på en sådan måde, at der er tale
om passiv kapitalanbringelse i reg-
lens forstand. Det vurderes, at det
ville muliggøre fradrag, der ikke er
Side 12 af 26
Organisation Bemærkninger Kommentarer
på at være medfinansierende på en
del af investeringen.
i overensstemmelse med regelsæt-
tets formål, hvis der kunne opnås
investorfradrag trods en overskri-
delse af denne grænse.
Der peges desuden på, at en an-
vendelse af pengetankreglen frem-
adrettet kan tvinge et selskab til at
foretage en skattebåret opdeling,
så nytegning af aktier/anparter
kommer til at ske i etaper, alene af
skattemæssige hensyn.
I bemærkningerne er det anført, at
en virksomhed, der må forventes
at have betydelige udviklingsom-
kostninger i en længere årrække, vil
kunne have som naturligt led i sin
forretningsplan, at investeringen af
den nødvendige kapital skal ske i
etaper, således at investorerne får
mulighed for at sikre, at virksom-
heden udvikler sig som forudsat.
Det antages, at det modsatte også
kunne være tilfældet, således at
virksomheden ville få svært ved at
opnå det ønskede kapitalindskud i
første etape, hvis der er usikkerhed
om, hvorvidt der opnås de øn-
skede indskud i efterfølgende eta-
per. Dette gælder ikke mindst, når
henses til, at en investor i første
etape efterfølgende vil være afskå-
ret fra at erhverve nye aktier/an-
parter med fradrag, da han ikke vil
opfylde betingelsen om ikke at eje
aktier/anparter i selskabet i forve-
jen.
Det kan ikke afvises, at der vil
kunne være tilfælde, hvor kravet
om opfyldelse af pengetankreglen
vil kunne medføre, at der vil være
behov for at lade investeringer ske
etapevis, hvis der skal kunne opnås
investorfradrag ved investeringer-
nes foretagelse. Sikkerhed for, at
der opnås den nødvendige kapital i
senere etaper, vil i så fald kunne
søges tilvejebragt f.eks. ved at
kræve, at de deltagende investorer
stiller garanti for foretagelsen af
eventuelle yderligere kapitalind-
skud, som følger af virksomhedens
forretningsplan. Der erindres i den
forbindelse om, at opfølgende in-
vesteringer vil kunne foretages
med investorfradrag, når de foreta-
ges i overensstemmelse med en
forretningsplan, der foreligger på
tidspunktet for den oprindelige in-
vestering, jf. lovforslagets § 3, stk.
5, og 5, stk. 2.
FSR foreslår på den baggrund, at
der overvejes en alternativ værns-
En alternativ regel i stedet for den
foreslåede pengetankregel vurderes
Side 13 af 26
Organisation Bemærkninger Kommentarer
regel, som sikrer, at selskabet an-
vender kapitalindskuddet efter
hensigten med investorfradragslo-
ven. I den forbindelse kunne der
f.eks. skeles til de regler, som gæl-
der ved anvendelse af etablerings-
og iværksætterkonto, hvor der er
en ”positiv liste” på, hvad hensæt-
telserne kan anvendes på. Anven-
delse kunne da samtidig være med
tidsfrist på 3 år, så det giver f.eks.
virksomheder med udviklingsom-
kostninger råderum til selv at vur-
dere, om det er hensigtsmæssigt
(og ikke nødvendigt som følge af
skattelovgivning) at opnå kapital-
indskud i etaper.
at være særdeles vanskelig at ud-
forme og at ville være forbundet
med risici for anvendelse af de in-
vesterede midler i strid med inve-
storfradragsordningens formål.
Som eksempel kan nævnes, at en 3
års grænse som den foreslåede for
anvendelsen af de indskudte mid-
ler vil kunne muliggøre passiv an-
bringelse af de indskudte midler i
en lang periode før indkøb af f.eks.
nye driftsmidler, der herefter vil
kunne afhændes på ny efter kort
tids ejerskab. Der bør ikke kunne
opnås investorfradrag ved investe-
ringer i et selskab, der benytter de
indskudte midler på en sådan
måde. Skal denne form for utilsig-
tede konsekvenser af en alternativ
værnsregel undgås, vurderes det
imidlertid at ville kræve indførelse
af supplerende værnsregler, hvilket
vil kunne skabe nye, komplekse af-
grænsningsproblemer.
I relation til forslaget til § 3, stk. 2,
foreslår FSR, at det overvejes, om
kravet om en forretningsplan, der
stilles ved indskud af kapital i
vækstvirksomheder, bør gøres til
en generel betingelse, uanset hvil-
ken fase selskabet befinder sig i.
Det må antages, at alle investorer
vil have en interesse i en forret-
ningsplan som grundlag for beslut-
ning om investering.
Det bemærkes, at de foreslåede be-
tingelser – herunder betingelsen
om, at der i visse tilfælde skal udar-
bejdes en forretningsplan – er ud-
formet på baggrund af kravene i
EU’s gruppefritagelsesforordning.
I forordningen stilles der ikke krav
om, at der ved det første indskud
af kapital i et selskab, der befinder
sig i en opstartsfase, skal udarbej-
des en forretningsplan. Der stilles
således alene krav om en forret-
ningsplan ved første indskud af ka-
pital i et selskab, der befinder sig i
en vækstfase, ligesom kravet stilles
ved opfølgende investeringer.
Side 14 af 26
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Det er på baggrund af ovenstående
valgt at lade det være op til den en-
kelte virksomhed at vurdere, om
den vil udarbejde en forretnings-
plan ved indskud af kapital i op-
startsfasen. Det vurderes i den for-
bindelse, at spørgsmålet vil være
selvregulerende, da virksomheder-
nes mulighed for efterfølgende at
tilvejebringe yderligere kapital med
fradrag for investor forudsætter, at
der foreligger en forretningsplan
allerede ved den oprindelige inve-
stering.
FSR foreslår, at affattelsen af § 5,
stk. 1, 1. pkt., justeres, så det kort
og klart fremgår, at kravet om en
revisorerklæring er et generelt krav
for at opnå investorfradrag.
Det vurderes at fremgå klart af
lovforslagets ordlyd, at kravet om
en revisorerklæring er et generelt
krav for at opnå investorfradrag.
Den foreslåede affattelse er valgt,
fordi den udtrykker, på hvilket
tidspunkt, revisorerklæringen skal
afgives. Det fremgår således blandt
andet, at revisorerklæringen ved
indirekte investering først skal af-
gives ved investorfradragsfondens
indskud af kapital i målselskabet
og ikke allerede ved investors er-
hvervelse af andele i fonden.
I forhold til den foreslåede § 7, stk.
2, bemærker FSR, at det bør over-
vejes, om læsningen af bestemmel-
sen kan gøres nemmere ved at an-
føre et maksimum på fradraget i
stedet for en maksimal anskaffel-
sessum, som fradraget skal bereg-
nes af.
Den foreslåede bestemmelse i § 7,
stk. 2, har en naturlig sammen-
hæng med forslaget til § 7, stk. 1,
der fastlægger, at grundlaget for in-
vestorfradraget er den skattepligti-
ges anskaffelsessum efter aktie-
avancebeskatningsloven. Det an-
førte giver derfor ikke anledning til
en justering af lovteksten.
Side 15 af 26
Organisation Bemærkninger Kommentarer
FSR foreslår, at der til forslaget
om genbeskatning ved ophør af
fuld skattepligt i § 9, stk. 2, føjes
en henstandsordning, som giver
mulighed for at fastholde fradra-
gen ved en efterfølgende genind-
træden af fuld skattepligt og deraf
følgende henstand med genbeskat-
ning til aktierne/anparterne måtte
blive afhændet uden for dansk
skattepligt.
Der henvises til kommentarerne til
høringssvaret fra DVCA.
Datatilsynet Datatilsynet understreger, at be-
handling af personoplysninger un-
der alle omstændigheder skal ske
under iagttagelse af reglerne i data-
beskyttelsesforordningen og data-
beskyttelsesloven.
Finans Danmark Finans Danmark støtter som ud-
gangspunkt lovforslaget.
Det anføres dog samtidig, at kra-
vene til det administrative og råd-
givningsmæssige set-up, der vil
blive stillet til investorfradrags-
fonde, samtidig med at fradrags-
grænsen vil være lavere end ved di-
rekte investeringer, vil begrænse
udbredelsen af investeringer gen-
nem disse fonde. Finans Danmark
opfordrer derfor til, at fradrags-
grænsen for investering gennem
investorfradragsfonde som et mi-
nimum kommer på niveau med in-
vesteringsgrænsen ved direkte in-
vestering.
Der henvises til kommentaren til
høringssvaret fra Dansk Aktionær-
forening.
Side 16 af 26
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Finans Danmark anfører, at det
ikke synes korrekt, når det i udka-
stet til lovforslag er nævnt, at inve-
storfradragsfonde vil være omfat-
tet af regler, hvorefter der skal ud-
arbejdes et såkaldt Key Investor
Document (KID), der skal stilles
til rådighed for investorerne. Stan-
dardinformationsdokumentet KID
er således kun gældende for
UCITS.
Med begrebet Key Investor Docu-
ment (KID) henvises til et doku-
ment med væsentlig investorinfor-
mation (VI-dokument), jf. be-
kendtgørelse nr. 941 af 28. juni
2013 om væsentlig investorinfor-
mation for alternative investerings-
fonde, eller et PRIIP-dokument, jf.
forordning nr. 1286/2014 af 26.
november 2014 om dokumenter
med central information om sam-
mensatte og forsikringsbaserede
investeringsprodukter til detailin-
vestorer (PRIIP-forordningen).
Det indebærer, at en investorfra-
dragsfond i lighed med andre alter-
native investeringsfonde er omfat-
tet af reglerne om udarbejdelse af
et Key Investor Document. Dette
dokument skal stilles til rådighed
for investorerne.
Alternative investeringsfonde, der
ikke har markedsføringstilladelse
til detailkunder, er forpligtede til at
udarbejde et PRIIP-dokument i
henhold til PRIIP-forordningen,
mens alternative investeringsfonde
med markedsføringstilladelse til
detailinvestorer er fritaget for for-
pligtelserne i PRIIP-forordningen
indtil den 31. december 2019. I
stedet er alternative investerings-
fonde, der har markedsføringstilla-
delse til detailinvestorer, forplig-
tede til at udarbejde et dokument
med væsentlig investorinformation
i medfør af bekendtgørelse nr. 941
af 28. juni 2013.
De almindelige bemærkninger til
lovforslaget (pkt. 2.2.3) er justeret,
Side 17 af 26
Organisation Bemærkninger Kommentarer
så det klart fremgår, at investorfra-
dragsfonde, der har markedsfø-
ringstilladelse til detailinvestorer,
skal udarbejde et VI-dokument, og
investorfradragsfonde, der ikke har
markedsføringstilladelse til detail-
investorer, skal udarbejde et
PRIIP-dokument.
Finans Danmark beder om en be-
kræftelse på, at en investor i 2019
vil kunne opnå investorfradrag
både for en direkte investering på
op til 400.000 kr. og for en indi-
rekte investering gennem en inve-
storfradragsfond på op til 125.000
kr.
Finans Danmarks forståelse kan
bekræftes, og bemærkningerne til
lovforslaget er blevet tydeliggjort
på dette punkt.
Finans Danmark foreslår, at det ty-
deliggøres, at investering i andels-
kasser, der er omfattet af lov om
finansiel virksomhed, giver ret til
investorfradrag.
Der henvises til kommentaren til
Merkur Andelskasse m.fl.
Finans Danmark bemærker desu-
den, at fradraget er kommunikeret
som om, at det har en fradrags-
værdi på 30 pct. Dette forekom-
mer misvisende, da der reelt er tale
om en fradragsværdi på ca. 15 pro-
cent, da fradraget beregnes ud fra
halvdelen af investeringen.
Der bemærkes, at det udtrykkeligt
fremgår af den politiske aftale af
12. november 2017, at fradraget gi-
ves for halvdelen af de foretagne
investeringer (op til de fastsatte
grænser), og at det således opgjorte
fradrag får en skatteværdi på 30
pct.
Kommunernes Landsfor-
ening (KL)
KL bemærker, at kommuner, der
vælger at selvbudgettere kommu-
nal indkomstskat i 2019, efterregu-
leres. Det betyder, at slutskatten
Som følge af høringssvaret er de
foreslåede regler justeret.
Side 18 af 26
Organisation Bemærkninger Kommentarer
skal justeres for efterfølgende lov-
ændringer med betydning for
2019.
KL foreslår derfor en bestem-
melse, som tager højde herfor.
Landbrug & Fødevarer Landbrug & Fødevarer støtter
bedre vilkår for investeringer i
danske virksomheder og princip-
pet bag lovforslaget, men mener,
at investeringer bør fremmes via
en generel og enkel nedsættelse af
beskatningsniveauet. Det foreslå-
ede investorfradrag vil øge kom-
pleksiteten i skattelovgivningen.
Der henvises til kommentaren til
Dansk Erhverv for så vidt angår
en generel nedsættelse af beskat-
ningsniveauet.
Til det anførte om reglernes kom-
pleksitet bemærkes, at forslaget er
søgt udformet så administrativt en-
kelt som muligt for både borgerne
og myndighederne.
Landbrug & Fødevarer mener, at
det er betænkeligt, at forslaget
alene omfatter aktie- og anpartssel-
skaber og ikke de 175.000 er-
hvervsdrivende, der er eneejer af
deres egen virksomhed. Landbrug
& Fødevarer foreslår særligt, at
man forbedrer vilkårene for de
selvstændigt erhvervsdrivende ved
at lempe virksomhedsordningen,
så der kan investeres i aktier.
Lovforslaget udmønter dele af den
politiske aftale af 12. november
2017. Tiltag som de af Landbrug
& Fødevarer foreslåede ligger
uden for lovforslagets rammer.
Landbrug & Fødevarer foreslår, at
det præciseres yderligere i lov-
forslaget, hvordan retstilstanden
vil være for selvstændigt erhvervs-
drivende, der omdanner deres
virksomhed til et selskab og deref-
ter ønsker at være målselskab for
investeringer.
Der gælder ingen særlige regler for
selskaber, der er stiftet i forbin-
delse med virksomhedsomdan-
nelse af en selvstændig erhvervs-
virksomhed. Det ses derfor ikke
muligt at præcisere forslagets virk-
ninger specifikt for denne type sel-
skaber.
Side 19 af 26
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Landbrug & Fødevarer mener, at
det forekommer retssikkerheds-
mæssigt betænkeligt, at det er en
forudsætning for at udnytte inve-
storfradraget, at målselskabet ind-
beretter investeringen til skatte-
myndighederne. Det bør være til-
strækkeligt for at opnå fradrag, at
investoren indhenter en erklæring
fra en konsulent eller revisor og
indberetter investeringen.
Der henvises til kommentaren til
DVCA.
Landbrug & Fødevarer mener, det
bør være tilstrækkeligt, hvis erklæ-
ringen efter forslagets § 5 fra en
godkendt revisor udarbejdes af en
drifts-, økonomi- eller skattekon-
sulent inden for jordbrugsfaglige
områder eller andre personer, der
kan ligestilles med revisorer.
Under hensyn til karakteren af de
forhold, som erklæringerne efter
forslagets § 5 vedrører, er det vur-
deringen, at erklæringerne bør
være afgivet af personer, der er
godkendt efter revisorloven.
Lokale Pengeinstitutter Lokale Pengeinstitutter ser positivt
på forslaget om en kommende in-
vestorfradragslov, der vil give let-
tere adgang til risikovillig kapital
for de omfattede virksomheder.
Lokale Pengeinstitutter tilslutter
sig i øvrigt høringssvaret fra Fi-
nans Danmark, herunder at det ty-
deliggøres, at der kan opnås inve-
storfradrag for investering i an-
delskasser omfattet af lov om fi-
nansiel virksomhed.
Der henvises til kommentaren til
Finans Danmark.
Der henvises til kommentaren til
Merkur Andelskasse m.fl.
Merkur Andelskasse,
Faster Andelskasse,
Andelskassen Fælles-
kassen, Andelskassen
I en fælles høringsskrivelse foreslår
de fem andelskasser, at investering
i andelsbeviser i en andelskasse
også omfattes af de foreslåede reg-
ler, og at andelshaverne derfor
I det udkast til lovforslag, som
blev sendt i ekstern høring, blev
der alene foreslået investorfradrag
for indskud af risikovillig kapital i
aktie- og anpartsselskaber. Indskud
Side 20 af 26
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Oikos og Frørup An-
delskasse
fremover også vil kunne få inve-
storfradrag ved indskud af kapital.
Det anføres i den forbindelse, at
andelskasserne som følge af øgede
kapitalkrav fra myndighederne –
f.eks. de såkaldte NEP-krav og
krav om en konjunkturbuffer – vil
have brug for incitamenter, der
understøtter deres muligheder for
at tiltrække ekstern kapital. Hvis
sådanne incitamenter ikke tilveje-
bringes, vil kapitalkravene således
kunne binde al overskydende kapi-
tal i andelskasserne og i alvorlig
grad kunne hæmme deres mulighe-
der for at foretage udlån. Det an-
føres desuden, at andelskasser og
deres andelshavere beskattes på
samme måde som de aktie- og an-
partsselskaber mv., der vil kunne
investeres i med fradrag.
Endelig nævnes det, at svenske an-
delskasser er omfattet af de lig-
nende svenske investorfradrags-
regler.
af risikovillig kapital i andelskasser
var derimod ikke omfattet af udka-
stet til nye regler.
Da andelskasser beskattes på
samme måde som aktie- og an-
partsselskaber, og da indskud af ri-
sikovillig kapital i pengeinstitutter,
der drives i aktie- eller anpartssel-
skabsform, vil kunne give inve-
storfradrag, er der i lovforslaget
som fremsat givet mulighed for, at
også investering i andelskasser kan
give investorfradrag.
Det bemærkes, at det også ved
indskud af risikovillig kapital i an-
delskasser vil være en betingelse
for investorfradrag, at andelskas-
sen opfylder de krav, der i den fo-
reslåede § 3 generelt stilles til mål-
selskaber.
I relation til den foreslåede be-
stemmelse i § 3, stk. 1, nr. 4, anfø-
res det, at kravet om, at det sel-
skab, der investeres i, har en ba-
lance på højst 43 mio. euro, ikke
giver mening i forhold til pengein-
stitutter, der typisk vil have en
større balance end den foreslåede.
Det bemærkes, at bestemmelsen i
§ 3, stk. 1, nr. 4, er udformet af
hensyn til overholdelsen af de
krav, der stilles i EU’s gruppefrita-
gelsesforordning. Det følger af ar-
tikel 21 i forordningen, at det er en
betingelse for at kunne give risiko-
finansieringsstøtte, at støtten gives
til små og mellemstore virksomhe-
der.
I relation til forslaget til § 3, stk. 5,
peges der på, at investering i en
Det er efter forslagets § 3, stk. 5, et
krav, at muligheden for at foretage
opfølgende investeringer indgik i
Side 21 af 26
Organisation Bemærkninger Kommentarer
andelskasse altid vil være en opføl-
gende investering.
den oprindelige forretningsplan,
og revisorerklæringen efter § 5 skal
desuden indeholde en redegørelse
for de omstændigheder, der be-
grunder, at muligheden for inve-
steringen må anses for at indgå i
den oprindelige forretningsplan, jf.
forslagets § 5, stk. 1, 2. pkt. Kun
hvis disse betingelser er opfyldt, vil
investeringer, herunder investerin-
ger i en andelskasse, være opføl-
gende investeringer i lovforslagets
forstand.
Seges Seges ønsker bekræftet, at etable-
ringskontomidler mv. kan anven-
des i forhold til investeringerne i
aktier omfattet af lovforslaget, for-
udsat at køber arbejder i selskabet.
Det kan bekræftes.
Seges ønsker desuden bekræftet, at
der i samme år kan opnås såvel
fradrag for direkte indskud på
grundlag af en anskaffelsessum på
400.000 kr. som fradrag for indi-
rekte indskud ved erhvervelse af
andele i investeringsfradragsfonde
på grundlag af en anskaffelsessum
på 125.000 kr.
Det kan bekræftes. Lovforslagets
bemærkninger er blevet tilrettet,
således at dette udtrykkeligt frem-
går.
Seges foreslår, at der gives mulig-
hed for, at investor selv kan fore-
tage indberetningen, hvis f.eks. sel-
skabet ikke overholder sin indbe-
retningspligt eller går ned, inden
indberetningen skal foretages.
Der henvises til kommentaren til
DVCA.
Seges finder det bekymrende, at
indberetningen – og dermed det
fortrykte på årsopgørelsen – ikke
Målselskabet vil normalt ikke være
i besiddelse af oplysninger om
Side 22 af 26
Organisation Bemærkninger Kommentarer
stemmer med det korrekte grund-
lag for fradraget, da omkostnin-
gerne til erhvervelsen ikke kendes
af selskabet.
eventuelle omkostninger, som in-
vestor har afholdt, og som vil
kunne tillægges ved opgørelsen af
anskaffelsessummen. Muligheden
for at ændre størrelsen af det for-
trykte fradrag er således udeluk-
kende foreslået for at give investor
mulighed for at få et fradrag, der
tager hensyn til disse omkostnin-
ger.
Seges bemærker, at det forekom-
mer at være konkurrenceforvri-
dende, at erklæringen efter lov-
forslagets kun kan afgives af en
godkendt revisor. Den bør også
kunne afgives af fx en drifts-, øko-
nomi- eller skattekonsulent inden
for jordbrugsfaglige områder, eller
andre personer, der kan ligestilles
med revisorer. Endvidere bør det
ifølge Seges overvejes, om ikke af-
givelse af en assistanceerklæring er
tilstrækkelig, forudsat at denne er
lavet på baggrund af en række fast-
satte handlinger, jf. herved reg-
lerne om moms- og skattetjek.
Der henvises til kommentaren til
Landbrug & Fødevarer.
Seges bemærker, at fristen ift. er-
klæringen fra revisor forekommer
at være for kort, navnlig hvis den
skal benyttes i forhold til potenti-
elle investorer.
Efter forslagets § 5 må revisorer-
klæringen ikke være afgivet mere
end 2 uger forud for kapitalind-
skuddet. Dette skal sikre, at kra-
vene til målselskabet er opfyldt på
investeringstidspunktet. Der er
dog ikke noget til hinder for, at der
tidligere kan udarbejdes et udkast
til erklæringen til brug for forevis-
ning til potentielle investorer.
Side 23 af 26
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Seges anmoder om, at det bekræf-
tes, at målselskabet vil have skatte-
og momsmæssigt fradrag for ud-
giften til erklæringen efter forsla-
gets § 5, hvis det er selskabet, der
afholder udgiften hertil.
Det kan ikke bekræftes. Der vil i
skattemæssig henseende ikke være
tale om en fradragsberettiget
driftsomkostning for selskabet, al-
lerede fordi udgiften ikke har sam-
menhæng med opnåelsen af skat-
tepligtige indtægter. Revisorerklæ-
ringen kan heller ikke anses for
indhentet til brug for selskabets
eventuelle momspligtige leveran-
cer, og udgiften til erklæringen vil
derfor ikke kunne fradrages ved
opgørelsen af den momspligtige
omsætning.
Seges mener, at lovforslaget bør
beskrive de skattemæssige regler
for beskatningen af en investorfra-
dragsfond.
Der gælder ingen særlige regler
herom. Lovforslaget stiller ikke
krav om, at investorfradragsfonde
skal etableres som en særlig type
juridisk enhed, idet fondene dog
skal opfylde kriterierne for at være
alternative investeringsfonde i hen-
hold til FAIF-loven. Det vil af-
hænge af den enkelte fonds kon-
krete organisering, hvilke beskat-
ningsregler der finder anvendelse
for fonden.
Seges bemærker, at bestemmel-
serne om passiv kapitalanbringelse
bør justeres generelt, da begrebet i
praksis fortolkes således, at der
medregnes aktivtyper, som ikke
burde medtages, f.eks. solcellean-
læg.
Reglen om passiv kapitalanbrin-
gelse – den såkaldte pengetankre-
gel – anvendes i en række regelsæt
med henblik på fastlæggelse af,
hvornår der foreligger aktiv er-
hvervsvirksomhed. Det falder
uden for lovforslagets rammer at
foretage generelle ændringer i pen-
getankreglen.
Side 24 af 26
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Seges bemærker om pengetankreg-
len i øvrigt, at lovforslagets be-
mærkninger omtaler udtrykket ud-
lejning af fast ejendom i forbin-
delse med omtalen af reglen, selv
om dette udtryk ikke længere be-
nyttes i ordlyden.
Lovforslagets bemærkninger er til-
rettet, således at udtrykket udlej-
ning af fast ejendom ikke længere
benyttes ved omtalen af penge-
tankreglens anvendelsesområde.
Seges mener, at en holdingkon-
struktion ikke bør forhindre inve-
storfradraget, og Seges ønsker der-
for, at det bekræftes, at der kan in-
vesteres ved tegning af aktier i et
holdingselskab, der ejer aktier i et
underliggende driftselskab.
Der gælder ingen særlige regler om
investeringer i holdingselskaber, og
opnåelse af investorfradrag ved så-
danne investeringer er derfor ikke
udelukket efter forslaget.
Seges anmoder om, at det bekræf-
tes, at forslagets § 4 skal forstås så-
ledes, at det samlede kapitalind-
skud i et målselskab maksimalt må
være på 15 mio. euro.
Nej, det kan ikke bekræftes.
Kapitalindskud, der er foretaget,
uden deltagelse af investorfra-
dragsfonde, og uden at der er op-
nået investorfradrag fra en eller
flere af de deltagende investorer,
vil ikke skulle medregnes ved op-
gørelsen af, om grænsen på 15
mio. euro er overskredet. Dette
følger af bestemmelsens ordlyd og
er også omtalt i bemærkningerne.
Seges ønsker oplyst, om formule-
ringen i § 6, stk. 4, om ”ægtefæl-
ler” knytter sig til alle de forud
nævnte personer, dvs. f.eks. også
bedsteforældres ægtefæller.
Det kan bekræftes.
Seges foreslår, at ejertidskravet ift.
genbeskatning ved investors døds-
fald i perioden, kreditorforfølgelse
mv. bør lempes, og at der bør ske
Reglen om genbeskatning ved af-
ståelse af aktier inden for 3 år fra
erhvervelsen af aktierne gælder alle
de tilfælde, hvor der sker afståelse,
Side 25 af 26
Organisation Bemærkninger Kommentarer
justeringer, så det er muligt at fore-
tage omstruktureringer i ejerperio-
den.
og det vurderes ikke at være
grundlag for at indføre særregler
for specifikke former for afståelse.
Der vurderes heller ikke at være
grundlag for at fastsætte særlige
regler, som undtager afståelser i
forbindelse med omstrukturerin-
ger.
Skattefaglig forening
(SRF)
SRF påpeger, at lovforslaget inde-
bærer, at skattelovgivningen kom-
pliceres.
Det er søgt at gøre ordningen så
enkel som mulig for investorer og
målselskaber samt for skattemyn-
dighederne.
Det er desuden SRF’s opfattelse,
at formuleringen i lovforslagets §
3, stk. 4, 2. pkt., og i bemærknin-
gerne hertil er uklare, og at der er
behov for en præcisering af, hvad
der forstås ved ”aktuelle planer”,
herunder hvordan det kan påvises,
at der foreligger sådanne planer.
Lovforslagets § 3, stk. 4, 1. pkt.,
fastsætter, at et selskab anses for at
have været aktivt på et marked i
mindst 7 år, hvis et datterselskab,
hvori selskabet direkte eller indi-
rekte ejer mindst 25 pct. af aktie-
kapitalen m.v., har været aktivt på
et marked i mindst 7 år. Denne
værnsregel sikrer, at kravet om, at
der er tale om et selskab i en op-
starts- eller vækstfase ikke kan om-
gås ved at investeringen foretages i
fx et nystiftet holdingselskab til det
selskab, der har været aktiv på
markedet i mere end 7 på. Bestem-
melsens 2. pkt. er en værnsregel,
der som beskrevet i bemærknin-
gerne skal hindre omgåelse ved, at
der nystiftes et selskab, som deref-
ter anvender de investerede midler
til erhvervelse af det pågældende
selskab. Udtrykket ”aktuelle pla-
ner” skal ses i lyset af reglens for-
mål, og der vil derfor kun være tale
om sådanne aktuelle planer, hvis
det på investeringstidspunktet er
hensigten helt eller delvist at an-
Side 26 af 26
Organisation Bemærkninger Kommentarer
vende de indskudte midler til er-
hvervelse af aktieposten. Dette er
tydeliggjort i bemærkningerne til
bestemmelsen.
SRF påpeger, at ifølge lovforsla-
gets § 3, stk. 5, kan opfølgende in-
vesteringer i visse situationer be-
rettige til investorfradrag. Flere
steder i lovforslaget er der imidler-
tid henvist til lovforslagets § 3, stk.
4. Det gælder således i § 3, stk. 1,
nr. 2, i § 5, stk. 2, og i § 6, stk. 1, 2.
pkt. Disse steder bør ”stk. 4” såle-
des ændres til ”stk. 5”.
Lovforslaget er tilrettet i overens-
stemmelse hermed.


Skatteudvalget 2018-19
L 101 Bilag 1
Offentligt