Fremsat den 14. november 2018 af erhvervsministeren (Rasmus Jarlov)

Fremsat den 14. november 2018 af erhvervsministeren (Rasmus Jarlov)
Forslag
til
Lov om ændring af årsregnskabsloven, revisorloven og lov om anvendelsen af
visse af Den Europæiske Unions retsakter om økonomiske forbindelser til
tredjelande m.v.1)
(Tilpasninger til Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2013/34/EU, ændring af kravene til revisorers efteruddannelse og
styrket kontrol i forbindelse med ansøgninger om tilladelse til eksport af cyberovervågningsudstyr)
§ 1
I årsregnskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1580 af 10.
december 2015, som ændret ved § 2 i lov nr. 1547 af 13.
december 2016 og § 13 i lov nr. 665 af 8. juni 2017,
foretages følgende ændringer:
1. I § 3, stk. 1, nr. 3, ændres »§ 1, stk. 2, jf. dog stk. 3-5,« til:
»§ 2, stk. 1, jf. dog stk. 2, og § 3, stk. 1 og 2,«.
2. I § 9, stk. 5, 1. pkt., og § 134 a, stk. 4, 1. pkt., ændres »ja-
nuar« til: »december«.
3. § 13, stk. 1, nr. 5, affattes således:
»5) Indregning og måling skal ske på et forsigtigt grundlag,
herunder skal regnskabsmæssige skøn være underbyg-
gede og neutrale. Enhver værdiregulering skal indreg-
nes, uanset om årsregnskabet udviser over- eller under-
skud.«
4. § 17, stk. 1, 2. pkt., affattes således:
»Redegørelsen for anvendt regnskabspraksis placeres
samlet eller opdeles og medtages i de relevante noter på en
systematisk og konsekvent måde.«
5. § 17, stk. 1, 3. pkt., ophæves.
6. I § 22 a, stk. 3, nr. 1, ændres »kapitalandele i andre virk-
somheder, og som udøver betydelig indflydelse på en eller
flere af disse virksomheders driftsmæssige eller« til: »kapi-
talinteresser i andre virksomheder, og som udøver betydelig
indflydelse på en eller flere af disse virksomheders drifts-
mæssige og«.
7. I § 33, stk. 1, 2. pkt., udgår », selv om virksomheden har
alle væsentlige risici og fordele forbundet med ejendomsret-
ten over aktivet«.
8. I § 33, stk. 3, indsættes som 2. pkt.:
»Undlader virksomheden i medfør af stk. 1, 2. pkt., at
indregne aktiver, kan de tilhørende forpligtelser ligeledes ik-
ke indregnes uanset definitionen på forpligtelser i bilag 1, C,
nr. 7.«.
1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv af 26. juni 2013, om årsregnskaber, konsoliderede
regnskaber og tilhørende beretninger for visse virksomhedsformer, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF og om ophævelse
af Rådets direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF, EU-Tidende 2013, nr. L 182, side 19, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/95/EU af 22. oktober 2014, om ændring af direktiv 2013/34/EU for så vidt angår offentliggørelse af ikke-finansielle oplysninger og oplysninger om
mangfoldighed for visse store virksomheder og koncerner, EU-Tidende 2014, nr. L 330, side 1, og som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2014/102/EU af 7. november 2014, om tilpasning af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU om årsregnskaber, konsoliderede
regnskaber og tilhørende beretninger for visse virksomhedsformer på grund af Republikken Kroatiens tiltrædelse, EU-Tidende 2014, nr. L 334, side 86.
Loven indeholder endvidere bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF af 17. maj 2006 om lovpligtig
revision af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber, om ændring af Rådets direktiv 78/660/EØF og om ophævelse af Rådets direktiv 84/253/EØF, EU-
Tidende 2006, nr. L 157, side 87 som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/56/EU af 16. april 2014 om ændring af direktiv
2006/43/EF om lovpligtig revision af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber, EU-Tidende 2014, nr. L 158, side 196.
Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2018-19
Erhvervsmin.,
Erhvervsstyrelsen, j.nr. 2017-12754
CQ000702
9. § 35 b affattes således:
Ȥ 35 b. Aktie- og anpartsselskaber, hvori den tegnede
virksomhedskapital og en eventuel overkurs ikke er fuldt
indbetalt, skal indregne ikke indbetalt virksomhedskapital
og ikke indbetalt overkurs som et tilgodehavende, jf. defini-
tionen på aktiver i bilag 1, C, nr. 1, jf. stk. 2.
Stk. 2. Virksomheden skal omklassificere et beløb svaren-
de til ikke indbetalt virksomhedskapital og overkurs fra po-
sten »Overført overskud« eller en anden post, der kan an-
vendes til udbytte under egenkapitalen, til posten »Reserve
for ikke indbetalt virksomhedskapital og overkurs«. Denne
reserve kan ikke elimineres med virksomhedens underskud
eller formindskes på anden måde. Reserven skal dog opløses
eller formindskes, i det omfang virksomhedskapitalen og
overkursen indbetales til virksomheden.«
10. I § 37, stk. 1, 3. pkt., indsættes efter »enkelte bestandde-
le«: »eller ud fra markedets salgsværdier på lignende aktiver
eller forpligtelser«.
11. I § 37 a ændres »Finansielle aktiver og forpligtelser eller
bestanddele heraf kan uanset § 37, stk. 2,« til: »Aktiver og
forpligtelser eller bestanddele heraf kan«.
12. I § 39, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »egenkapitalen«: »i
en dagsværdireserve«.
13. I § 39 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Vedrører omregningen efter stk. 1 en monetær
post, som er en del af virksomhedens nettoinvestering i
udenlandske enheder, skal forskellen indregnes direkte på
egenkapitalen i en dagsværdireserve.«
14. I § 43 a, stk. 1, 1. og 2. pkt., og i § 43 a, stk. 3, 4. pkt.,
indsættes før »dattervirksomheder«: »kapitalinteresser,«.
15. I § 43 a, stk. 1, 2. pkt., ændres »begge« til: »alle«.
16. I § 43 a, stk. 3, 1. pkt., ændres »associerede virksomhe-
der alene gælder forholdsmæssigt ud fra ejerandelen« til:
»kapitalinteresser og associerede virksomheder alene gælder
forholdsmæssigt ud fra ejerandelen og i det omfang, de nød-
vendige oplysninger er kendte eller tilgængelige«.
17. I § 43 a, stk. 4, 1. pkt., indsættes før »dattervirksomhe-
dernes«: »kapitalinteressernes,«.
18. I § 43 a, stk. 4, 2. pkt., ændres »Dattervirksomhedernes«
til: »Kapitalinteressernes, dattervirksomhedernes«.
19. I § 43 a, stk. 6, 1. pkt., indsættes før »associeret virk-
somhed«: »kapitalinteresse eller en «.
20. I § 43 a, stk. 6, 4. pkt., ændres »en associeret virksom-
hed efter stk. 4 ske på basis af det seneste årsregnskab for«
til: »en kapitalinteresse eller en associeret virksomhed efter
stk. 4 ske på basis af det seneste årsregnskab for kapitalinte-
ressen eller«.
21. I § 49, stk. 1, 3. pkt., indsættes efter »§ 37, stk. 1 og 2,«:
»§ 37 a«.
22. I § 49, stk. 1, nr. 1, indsættes før »dattervirksomheder«:
»kapitalinteresser,«.
23. I § 49, stk. 2, nr. 3, ændres »udelukkende benytter« til:
»vælger at henføre«.
24. I § 49, stk. 2, nr. 4, indsættes efter »§ 39, stk. 2,«: »samt
forskelsbeløb, der vedrører virksomhedens nettoinvestering i
udenlandske enheder, jf. § 39, stk. 3,«.
25. I § 49 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Indtægter og omkostninger, der i henhold til stk.
2, nr. 3 og 4, indregnes direkte på egenkapitalen, skal ind-
regnes i en dagsværdireserve, som opløses, når de indregne-
de beløb realiseres eller tilbageføres.«
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.
26. I § 49, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »stk. 3« til: »stk.
4«.
27. Efter § 55 indsættes:
»Egenkapital
§ 55 a. Virksomheden skal medtage en oversigt, som vi-
ser bevægelser i dagsværdireserven, jf. § 49, stk. 3, i løbet af
regnskabsåret.«
28. I § 58, nr. 2, ændres »d) afgang i løbet af regnskabsåret
og« til: »e) afgang i løbet af regnskabsåret og«.
29. I § 58 indsættes som nr. 3:
»3) Indregning og måling af den skattemæssige effekt af
bevægelserne i opskrivningsreserven, jf. nr. 2.«
30. I § 58 a indsættes før stk. 1 som nyt stykke:
»For hver kategori af aktiver eller forpligtelser, som må-
les til dagsværdi, jf. §§ 37-38, skal oplyses
1) dagsværdien ultimo regnskabsåret,
2) ændringer af dagsværdien, der er indregnet direkte i re-
sultatopgørelsen, og
3) ændringer, der er indregnet i dagsværdireserven, jf. §
49, stk. 3, under egenkapitalen.«
Stk. 1 og 2 bliver herefter stk. 2 og 3.
31. I § 58 a, stk. 2, der bliver stk. 3, ændres »stk. 1« til: »stk.
2«.
32. I § 58 a, stk. 2, der bliver stk. 3, ændres »en gruppe af
aktiver« til: »en gruppe af aktiver eller forpligtelser« og
»gruppen af aktiver« til: »gruppen af aktiver eller forpligtel-
ser«.
33. I § 59 ændres »rentebeløbet« til: »årets indregnede ren-
tebeløb«.
34. I § 78, stk. 3 og 4, ændres »§§ 41-43« til: »§§ 41-43 a«,
og », 74« udgår.
2
35. I § 78, stk. 5, indsættes efter »§ 137«: »og regler fastsat i
medfør af § 137 a«.
36. I § 78, stk. 7, nr. 1, ændres »et fremstillet anlægs- eller
omsætningsaktiv« til: »fremstillede varebeholdninger« og
»aktiver« til: »varebeholdninger«.
37. I § 78, stk. 7, nr. 5, udgår »og § 101, stk. 1, nr. 2,«.
38. § 83 a affattes således:
Ȥ 83 a. Virksomheden skal indregne alle aktiver, som
opfylder definitionen på aktiver i bilag l, C, nr. 1, uanset om
virksomheden har ejendomsretten over aktivet.«
39. § 83 b affattes således:
»§ 83 b. Undtagelsen i § 49, stk.1, 2. pkt., finder ikke an-
vendelse for virksomheder omfattet af regnskabsklasse C.«
40. I § 88, stk. 2, ændres »løbende reguleres, jf. § 38.« til:
»måles til dagsværdi efter §§ 37-38 eller til indre værdi efter
§ 43 a.«.
41. I § 96, stk. 1, 2. pkt., ændres »ordinære« til: »primære«.
42. I § 97 a, stk. 1 og 2, og § 97 a, stk. 3, nr. 3, indsættes før
»dattervirksomhed«: »kapitalinteresse,«.
43. § 97 a, stk. 3, nr. 1, affattes således:
»1) den pågældende kapitalinteresse eller associerede virk-
somhed ikke offentliggør en årsrapport,«
44. § 99, stk. 1, nr. 7, ophæves.
Nr. 8-10 bliver herefter nr. 7-9.
45. § 99, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Er det væsentligt for at vurdere virksomhedens
aktiver, forpligtelser, finansielle stilling og resultat, skal le-
delsesberetningen i forhold til virksomhedens anvendelse af
finansielle instrumenter, beskrive:
1) virksomhedens mål og politikker for styring af finan-
sielle risici, herunder virksomhedens politik for sikring
for alle større grupper af forventede fremtidige transak-
tioner, for hvilke der anvendes sikring, og
2) virksomhedens risikoeksponering i forbindelse med
mulige ændringer i priser, kreditværdighed, likviditet
og pengestrømme.«
46. I § 99 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Stk. 1, nr. 7, finder ikke anvendelse for virksom-
heder, der er omfattet af § 99 a, og som har en politik for
miljøforhold.«
47. § 99 a affattes således:
Ȥ 99 a. Store virksomheder skal supplere ledelsesberet-
ningen med en ikke-finansiel redegørelse for samfundsan-
svar. Redegørelsen skal indeholde oplysninger om miljøfor-
hold, herunder virksomhedens arbejde med at reducere kli-
mapåvirkningen ved virksomhedens aktivitet, sociale- og
personaleforhold samt forhold vedrørende respekt for men-
neskerettigheder, bekæmpelse af korruption og bestikkelse.
Oplysningerne skal sikre forståelsen af virksomhedens ud-
vikling, resultat, situation og virksomhedens aktivitets på-
virkning af forholdene i 2. pkt.
Stk. 2. Redegørelsen skal indeholde oplysninger om virk-
somhedens politikker for samfundsansvar for de forhold, der
er nævnt i stk. 1, herunder om eventuelle standarder, ret-
ningslinjer eller principper for samfundsansvar, som virk-
somheden anvender. Har virksomheden for et eller flere for-
hold valgt ikke at have en politik, skal redegørelsen indehol-
de en klar og begrundet forklaring herfor. For hvert forhold,
hvor virksomheden har en politik, skal oplyses følgende:
1) Indholdet af virksomhedens politikker for samfundsan-
svar.
2) Hvordan virksomheden omsætter sine politikker for
samfundsansvar til handling, herunder eventuelle syste-
mer eller procedurer herfor.
3) Processer for nødvendig omhu (due diligence), hvis
virksomheden anvender sådanne processer.
4) Virksomhedens vurdering af, hvilke resultater der er
opnået som følge af virksomhedens arbejde med sam-
fundsansvar i regnskabsåret, og virksomhedens for-
ventninger til arbejdet fremover.
Stk. 3. Redegørelsen skal, uanset om virksomheden har
politikker for de forhold, der er nævnt i stk. 1, indeholde føl-
gende:
1) En kort og præcis beskrivelse af virksomhedens forret-
ningsmodel.
2) Oplysninger om de væsentligste risici forbundet med
de forhold, der er nævnt i stk. 1, i relation til virksom-
hedens forretningsaktiviteter, herunder, hvor det er re-
levant og proportionalt, i relation til virksomhedens
forretningsforbindelser, produkter eller tjenesteydelser,
som indebærer en særlig risiko for negative påvirknin-
ger af de forhold, der er nævnt i stk. 1. Der skal gives
oplysning om, hvordan virksomheden håndterer de på-
gældende risici.
3) Oplysninger om ikke-finansielle nøgleresultatindikato-
rer, som er relevante for specifikke forretningsaktivite-
ter.
4) Hvor det er relevant, referencer til og yderligere forkla-
ring af beløb, der er rapporteret i den finansielle del af
regnskabet.
Stk. 4. Virksomheden kan i særlige tilfælde undlade at gi-
ve oplysninger efter stk. 2 og 3, hvis offentliggørelse af de
pågældende oplysninger kan forventes at volde betydelig
skade for virksomheden i forbindelse med igangværende
forhandlinger eller retstvister. Undladelse af at give oplys-
ninger må dog ikke forhindre, at redegørelsen giver en rime-
lig og afbalanceret forståelse af virksomhedens udvikling,
resultat, situation og virksomhedens aktivitets påvirkning af
de forhold, der er nævnt i stk. 1. Anvendes undtagelsen i 1.
pkt., skal virksomheden oplyse i sin redegørelse for sam-
fundsansvar, at virksomheden har gjort brug af denne undta-
gelse.
3
Stk. 5. Redegørelsen efter stk. 1-4 skal gives i ledelsesbe-
retningen. Virksomheden kan dog i stedet vælge at give re-
degørelsen
1) i en supplerende beretning i årsrapporten, jf. § 14,
hvortil der henvises i ledelsesberetningen, eller
2) på virksomhedens hjemmeside, hvortil der henvises i
ledelsesberetningen.
Stk. 6. For virksomheder, som udarbejder koncernregn-
skab, er det tilstrækkeligt, at oplysningerne efter stk. 1-4 gi-
ves for koncernen som helhed.
Stk. 7. En dattervirksomhed, som indgår i en koncern, kan
undlade at medtage oplysningerne i sin ledelsesberetning,
hvis en modervirksomhed opfylder oplysningskravene efter
stk. 1-4. Anvendes undtagelsen i 1. pkt., skal dattervirksom-
heden oplyse dette, herunder hvilken modervirksomhed der
har medtaget redegørelsen, og hvor denne er offentliggjort.
Stk. 8. En virksomhed kan undlade at udarbejde en rede-
gørelse efter stk. 1-4, hvis virksomheden oplyser om sine
politikker for samfundsansvar efter internationale retnings-
linjer eller standarder, der indeholder de i stk. 1-4 anførte
oplysningskrav. Stk. 2, 2. pkt., finder tilsvarende anvendel-
se, hvis redegørelsen udarbejdet efter internationale ret-
ningslinjer eller standarder ikke dækker de forhold, der er
nævnt i stk. 1.
Stk. 9. Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere regler om of-
fentliggørelse af redegørelsen i en supplerende beretning i
årsrapporten og regler om revisors pligter i forhold til de op-
lysninger, som offentliggøres heri, jf. stk. 5, nr. 1. Erhvervs-
styrelsen fastsætter nærmere regler om offentliggørelse af
redegørelsen på virksomhedens hjemmeside, herunder regler
om virksomhedens opdatering af oplysningerne på hjemme-
siden og regler om revisors pligter i forbindelse med de op-
lysninger, som offentliggøres på hjemmesiden, jf. stk. 5, nr.
2.
Stk. 10. Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere regler om,
på hvilke betingelser en virksomhed kan oplyse om sam-
fundsansvar efter internationale retningslinjer eller standar-
der.«
48. § 99 b affattes således:
Ȥ 99 b. Store virksomheder, der efter den selskabslov-
givning, der er gældende for virksomheden, er forpligtet til
at opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn
i det øverste ledelsesorgan, skal oplyse om måltallet og re-
degøre for status for opfyldelsen af det opstillede måltal,
herunder for, hvorfor virksomheden i givet fald ikke har nå-
et den opstillede målsætning.
Stk. 2. Store virksomheder, der har en ligelig fordeling af
mænd og kvinder i det øverste ledelsesorgan, og som derfor
ikke har pligt til at opstille et måltal, skal oplyse herom i le-
delsesberetningen.
Stk. 3. Store virksomheder, der efter den selskabslovgiv-
ning, der er gældende for virksomheden, er forpligtet til at
udarbejde en politik for at øge andelen af det underrepræ-
senterede køn på virksomhedens øvrige ledelsesniveauer,
skal redegøre for politikken. Redegørelsen skal indeholde
oplysninger om
1) hvordan virksomheden omsætter sine politikker for at
øge andelen af det underrepræsenterede køn til hand-
ling, og
2) virksomhedens vurdering af, hvad der er opnået som
følge af virksomhedens arbejde med at øge andelen af
det underrepræsenterede køn i regnskabsåret, samt
virksomhedens eventuelle forventninger til arbejdet
fremover.
Stk. 4. Store virksomheder, der har en ligelig fordeling af
mænd og kvinder på virksomhedens øvrige ledelsesniveau-
er, og som derfor ikke har pligt til at udarbejde en politik,
skal oplyse herom i ledelsesberetningen.
Stk. 5. Redegørelsen efter stk. 1-4 skal gives i ledelsesbe-
retningen. Virksomheden kan dog i stedet vælge at give re-
degørelsen
1) i en supplerende beretning i årsrapporten, jf. § 14,
hvortil der henvises i ledelsesberetningen, eller
2) på virksomhedens hjemmeside, hvortil der henvises i
ledelsesberetningen.
Stk. 6. En dattervirksomhed, som indgår i en koncern, kan
undlade at medtage oplysningerne i sin ledelsesberetning,
hvis en modervirksomhed opfylder oplysningskravene efter
stk. 1-4. Anvendes undtagelsen i 1. pkt., skal dattervirksom-
heden oplyse dette, herunder hvilken modervirksomhed der
har medtaget redegørelsen, og hvor denne er offentliggjort.
Stk. 7. En virksomhed kan undlade at udarbejde en rede-
gørelse for måltal og politikker for det underrepræsenterede
køn efter stk. 1-4, hvis virksomheden oplyser om måltal og
politikker for det underrepræsenterede køn efter internatio-
nale retningslinjer eller standarder, der indeholder oplysnin-
ger som anført i stk. 1-4.
Stk. 8. Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere regler om of-
fentliggørelse af en redegørelse efter stk. 1-4 i en suppleren-
de beretning i årsrapporten og regler om revisors pligter i
forhold til de oplysninger, som offentliggøres heri, jf. stk. 5,
nr. 1. Erhvervsstyrelsen fastsætter desuden nærmere regler
om offentliggørelse på virksomhedens hjemmeside af rede-
gørelsen efter stk. 1-4, herunder regler om opdatering af op-
lysningerne på hjemmesiden og regler om revisors pligter i
forbindelse med de oplysninger, som offentliggøres på
hjemmesiden.
Stk. 9. Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere regler om, på
hvilke betingelser en virksomhed efter internationale ret-
ningslinjer eller standarder kan oplyse om måltal og politi-
kker for det underrepræsenterede køn.«
49. I § 99 c, stk. 8, 1. pkt., ændres »§ 128, stk. 1,« til: »§ 128
a, stk. 1,«.
50. I § 101, stk. 1, nr. 1, udgår »ordinær«.
51. I § 102, stk. 3, 4 og 5, ændres »§§ 41-43« til: »§§ 41-43
a«, og », 74« udgår.
52. Efter § 107 c indsættes før overskriften før § 108:
»§ 107 d. En virksomhed, som har værdipapirer optaget
til handel på et reguleret marked i et EU/EØS-land, skal
supplere ledelsesberetningen med en redegørelse om virk-
4
somhedens mangfoldighedspolitik, når virksomheden i to på
hinanden følgende regnskabsår på balancetidspunktet over-
skrider mindst to af følgende størrelser:
a) en balancesum på 156 mio. kr.,
b) en nettoomsætning på 313 mio. kr.,
c. et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af
regnskabsåret på 250.
Stk. 2. En virksomhed omfattet af stk. 1, som alene har
andre værdipapirer end aktier optaget til handel på et regule-
ret marked i et EU/EØS-land, kan undlade at give de i stk. 4
og 5 nævnte oplysninger, medmindre den pågældende virk-
somhed tillige har aktier optaget til handel i en multilateral
handelsfacilitet i et EU/EØS-land.
Stk. 3. Et statsligt aktieselskab skal uanset størrelsesgræn-
serne i stk. 1 supplere ledelsesberetningen med en redegø-
relse om mangfoldighed.
Stk. 4. Redegørelsen skal omfatte en beskrivelse af virk-
somhedens mangfoldighedspolitik, der anvendes i forbindel-
se med sammensætningen af virksomhedens ledelse, for så
vidt angår f.eks. alder, køn, eller uddannelses- og erhvervs-
mæssig baggrund. Redegørelsen skal indeholde oplysning
om
1) målene for mangfoldighedspolitikken,
2) hvordan mangfoldighedspolitikken er blevet gennem-
ført, og
3) resultaterne af mangfoldighedspolitikken i rapporte-
ringsperioden.
Stk. 5. Har en virksomhed omfattet af stk. 1 eller 3 ikke
en politik for mangfoldighed, skal ledelsesberetningen inde-
holde en redegørelse med forklaring af baggrunden herfor.
Stk. 6. Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om, at rede-
gørelsen ikke skal medtages i ledelsesberetningen, hvis le-
delsesberetningen indeholder en henvisning til virksomhe-
dens hjemmeside, hvor redegørelsen er offentliggjort, samt
om virksomhedens opdatering af oplysningerne på hjemme-
siden og revisors pligter i forbindelse med de oplysninger,
som offentliggøres på hjemmesiden.«
53. I § 110 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Ved opgørelse af størrelsesgrænserne i stk. 1
medtages ikke de koncernvirksomheder, der i medfør af §
114, stk. 2, kan holdes ude af konsolideringen.«
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.
54. I § 110, stk. 3, 1. pkt., der bliver stk. 4, 1. pkt., ændres
»stk. 2, 2. pkt.,« til: »stk. 3, 2. pkt.,«.
55. I § 111, stk. 1, ændres »§ 114,« til: »§ 13, stk. 1, nr. 3,
eller § 114, stk. 2,«.
56. I § 112, stk. 2, nr. 2, indsættes efter »koncernregnskab
og«: »hvor relevant«.
57. I § 118, stk. 2, ændres »associerede virksomheder« til:
»kapitalinteresser«.
58. I § 119 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Stk. 2, 2. pkt., kan fraviges i særlige tilfælde.«
59. I § 121, stk. 2, indsættes efter »bestemmende indflydel-
se«: »både før og efter virksomhedssammenslutningen, og
denne bestemmende indflydelse ikke er midlertidig«.
60. I § 124, stk. 2, 2. pkt., ændres »§§ 115-122« til: »§§
114-122«.
61. I § 125, stk. 2, nr. 3, indsættes efter »at anvende andre
metoder«: », jf. § 119, stk. 2 og 3«.
62. I § 126, stk. 1, nr. 5, ændres »anlægsaktiver« til: »akti-
ver« og »§§ 58-58 c« til: »§§ 58-59«.
63. I § 126, stk. 1, nr. 10, ændres »§ 98 c, stk. 1, 2, 4 og 6.«
til: »§ 98 c, stk. 1, 2, 4, 6 og 7.«.
64. I § 127 indsættes efter stk. 3 som nye stykker:
»Stk. 4. For hver kapitalinteresse, som ikke er en associe-
ret virksomhed, skal oplyses
1) navn og hjemsted,
2) hvor stor en andel af egenkapitalen der besiddes af de
konsoliderede virksomheder tilsammen, og
3) størrelsen af egenkapitalen og resultatet ifølge den se-
nest godkendte årsrapport.
Stk. 5. Oplysningerne i stk. 4, nr. 3, kan undlades, hvis
den pågældende kapitalinteresse ikke har offentliggjort en
årsrapport.
Stk. 6. Der skal endvidere oplyses navn, hjemsted og rets-
form for hvert interessentskab eller kommanditselskab, i
hvilket de konsoliderede virksomheder er interessent eller
komplementar.«
Stk. 4 bliver herefter stk. 7.
65. I § 127, stk. 4, 1. pkt., der bliver stk. 7, 1. pkt., ændres
»stk. 1-3« to steder til: »stk. 1-6«.
66. I § 128, stk. 2, 2. pkt., ændres »§ 99, stk. 1, nr. 10,« til:
»§ 99, stk. 1, nr. 9,«.
67. I § 128, stk. 2, indsættes som 3. pkt.:
»§ 99 b finder alene anvendelse, når modervirksomheden
vælger at rapportere samlet for koncernen.«
68. I § 128, stk. 3, ændres »§ 107 og § 107 b, stk. 1, nr. 6, og
stk. 3 og 4,« til: »§§ 107, 107 b og 107 d«.
69. I § 128, stk. 5, 2. pkt., ændres »modervirksomheden og
efter § 107 b, stk. 1, nr. 6,« til: »henholdsvis modervirksom-
heden og«.
70. I § 128, stk. 5, 3. pkt., ændres »1. pkt.« til: »2. pkt.«
71. I § 128 a, stk. 1, 1. pkt., ændres »og modervirksomheder
omfattet af regnskabsklasse D« til: »modervirksomheder
omfattet af regnskabsklasse D og modervirksomheder, som
har en dattervirksomhed omfattet af § 109, stk. 2, nr. 1-3,«.
72. I § 135, stk. 3, 1. pkt., ændres »kapitalandele i andre
virksomheder, og som udøver betydelig indflydelse på en el-
ler flere af disse virksomheders driftsmæssige eller finan-
5
sielle ledelse, hvis virksomheden og de virksomheder, den
besidder kapitalandele i« til: »kapitalinteresser i andre virk-
somheder, og som udøver betydelig indflydelse på en eller
flere af disse virksomheders driftsmæssige og finansielle le-
delse, hvis virksomheden og de virksomheder, den besidder
kapitalinteresser i«.
73. § 144, stk. 1, nr. 6, affattes således:
»6) modervirksomheden har erklæret, at den indestår for
dattervirksomhedens eksisterende forpligtelser og for-
pligtelser, som opstår i perioden, indtil dattervirksom-
heden har indsendt årsrapport for et senere regnskabsår,
og denne er modtaget og offentliggjort efter reglerne i
kapitel 19 og 20, eller filialens afmelding eller sletning
af styrelsens register er offentliggjort og«
74. I § 159, stk. 1, 1. pkt., indsættes før »samt revisorloven«:
», lov om medarbejderinvesteringsselskaber«.
75. I § 167, 2. pkt., udgår », jf. § 13, stk. 3.«
76. I bilag 1, B, nr. 5, 1. pkt., ændres »kapitalandele« til:
»kapitalinteresser«.
77. I bilag 1, B, indsættes efter nr. 5 som nyt nummer:
»6. Kapitalinteresse:
En virksomheds eller en virksomhed og dennes datter-
virksomheders ret over egenkapital i en anden virksom-
hed, når formålet med besiddelsen er at fremme virk-
somhedens egne aktiviteter gennem en varig tilknyt-
ning til den anden virksomhed. Ret over egenkapital i
en anden virksomhed formodes at være en kapitalinte-
resse, når rettigheden udgør mindst 20 pct. af egenkapi-
talen i den anden virksomhed.«
Nr. 6 bliver herefter nr. 7.
78. I bilag 1, C, nr. 13, udgår », der henhører under selska-
bets ordinære aktiviteter«.
79. I bilag 2, skema 1, AKTIVER, ANLÆGSAKTIVER, III.
Finansielle anlægsaktiver affattes nr. 3 således:
»3. Kapitalinteresser«
80. I bilag 2, skema 1, AKTIVER, ANLÆGSAKTIVER, III.
Finansielle anlægsaktiver, nr. 4., bilag 2, skema 1, AKTI-
VER, OMSÆTNINGSAKTIVER, II. Tilgodehavender, nr. 3.,
bilag 2, skema 1, PASSIVER, LANGFRISTEDE GÆLDS-
FORPLIGTELSER, nr. 8., bilag 2, skema 1, PASSIVER,
KORTFRISTEDE GÆLDSFORPLIGTELSER, nr. 8., bilag
2, skema 2, AKTIVER, LANGFRISTEDE AKTIVER, III. Fi-
nansielle aktiver, nr. 4., bilag 2, skema 2, AKTIVER, KORT-
FRISTEDE AKTIVER, II. Tilgodehavender, nr. 3., bilag 2,
skema 2, PASSIVER, LANGFRISTEDE FORPLIGTELSER,
nr. 11., og bilag 2, skema 2, PASSIVER, KORTFRISTEDE
FORPLIGTELSER, nr. 10., ændres »associerede virksomhe-
der« til: »kapitalinteresser«.
81. I bilag 2, skema 2, AKTIVER, LANGFRISTEDE AKTI-
VER, III. Finansielle aktiver, affattes nr. 3 således:
»3. Kapitalinteresser«
82. I bilag 2, skema 3, nr. 10 b) og bilag 2, skema 4, nr. 7
b), ændres »kapitalandele i associerede virksomheder« til:
»kapitalinteresser«.
§ 2
I lov om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder
(revisorloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1167 af 9.
september 2016, som ændret bl.a. ved § 13 i lov nr. 1549 af
13. december 2017, § 6 i lov nr. 1665 af 26. december 2017
og senest ved § 15 i lov nr. 503 af 23. maj 2018, foretages
følgende ændringer:
1. I § 1 a, stk. 3, 2. pkt., ændres »§ 110, stk. 2 og 3,« til: »§
110, stk. 3 og 4,«.
2. § 4, stk. 1 og 2, affattes således:
»En revisor, der er godkendt efter § 3, har pligt til at del-
tage i et passende efteruddannelsesprogram, der sikrer, at
den pågældende til stadighed opdaterer og vedligeholder sin
teoretiske viden, sine faglige kvalifikationer og sin viden om
kravene til offentlighedens tillidsrepræsentant på et tilstræk-
kelig højt niveau.
Stk. 2. Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere regler om ef-
teruddannelse og om kontrol heraf. Erhvervsstyrelsen kan
endvidere fastsætte nærmere regler om yderligere efterud-
dannelse af revisorer, der udfører revision i virksomheder
omfattet af § 1 a, stk. 1, nr. 3.«
3. I § 6, stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 8« til: »§§ 8 og 8 a, stk. 4,
nr. 3,«.
4. I § 6, stk. 3, 2. pkt., ændres »§ 8, stk. 3,« til: »§ 8 a, stk.
1,«.
5. Overskriften før § 8 affattes således:
»Fratagelse m.v.«
6. § 8, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Erhvervsstyrelsen kan endvidere fratage en revi-
sor godkendelsen, hvis revisor nægter at lade sig undergive
reglerne om kvalitetskontrol, jf. § 29.«
7. § 8, stk. 3, ophæves.
8. Efter § 8 indsættes før overskriften før § 9:
Ȥ 8 a. Mangler revisor hele eller dele af efteruddannel-
sen, jf. § 4 og regler fastsat i medfør af § 4, stk. 2, kan Er-
hvervsstyrelsen påbyde revisor inden for en fastsat frist at
opfylde kravene til efteruddannelse.
Stk. 2. Kan revisor ikke dokumentere at have vedligeholdt
og opdateret sin efteruddannelse omfattet af § 4, kan Er-
hvervsstyrelsen påbyde revisor at deltage i et antal efterud-
dannelsestimer på nærmere vilkår.
Stk. 3. Vurderer Erhvervsstyrelsen i forbindelse med tilsy-
net med revisorer og revisionsvirksomheder, jf. § 32, stk. 2,
nr. 2-4, at en revisor har behov for yderligere efteruddannel-
6
se inden for et nærmere afgrænset fagområde, kan styrelsen
påbyde revisor på nærmere angivne vilkår at deltage i en så-
dan efteruddannelse.
Stk. 4. Opfylder revisor ikke kravene i § 4 til efteruddan-
nelse, eller efterkommer en revisor ikke et påbud efter stk.
1-3, kan Erhvervsstyrelsen
1) fratage revisor godkendelsen betinget på vilkår, at
vedkommende i den indeværende eller næstkommende
efteruddannelsesperiode ikke tilsidesætter kravene til
efteruddannelse under sådanne omstændigheder, at
vedkommende efter en samlet bedømmelse skal frata-
ges godkendelsen,
2) nedlægge forbud mod, at revisor i den indeværende og
næstkommende efteruddannelsesperiode kan udføre el-
ler kontrollere udførelsen af en revision eller udøve
funktioner i en revisionsvirksomhed, eller
3) fratage revisor godkendelsen.«
9. I § 9, stk. 1, ændres »§ 8« til: »§§ 8 og 8 a, stk. 4, nr. 3,«.
10. I § 47 a indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Erhvervsstyrelsen offentliggør på sin hjemmeside
afgørelser efter § 8 a, stk. 4, nr. 2 og 3. En afgørelse anony-
miseres efter udløbet af den periode, for hvilken den har
virkning.«
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.
11. I § 47 c, stk. 3, 1. pkt., ændres »§ 47 a, stk. 2 og 3,« til:
»§ 47 a, stk. 3 og 4,«.
12. I § 47 c, stk. 4, ændres »§ 52, stk. 1,« til: »§ 52, stk. 5,«.
13. I § 51, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 47 a, stk. 2,« til: »§ 47 a,
stk. 3,«.
14. § 52, stk. 1, 2. og 3. pkt., ophæves.
15. I § 52 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Anmodning om indbringelse af Erhvervsstyrel-
sens afgørelse efter § 8, stk. 1, skal være modtaget i styrel-
sen, senest 4 uger efter at afgørelsen er meddelt den pågæl-
dende. Styrelsen anlægger sag mod den pågældende i den
borgerlige retsplejes former.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
16. I § 52, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »jf. stk. 2,« til: »jf.
stk. 3,«.
17. I § 52 indsættes efter stk. 3, der bliver stk. 4, som nyt
stykke:
»Stk. 5. Anmodning om indbringelse af en kendelse truf-
fet af Revisornævnet efter § 44, stk. 3 og 4, og stk. 6, 4. pkt.,
og § 44 b, stk. 2, skal være modtaget i Nævnenes Hus, se-
nest 4 uger efter at kendelsen er meddelt den pågældende.
Nævnenes Hus anlægger sag mod den pågældende i den
borgerlige retsplejes former.«
Stk. 4-6 bliver herefter stk. 6-8.
18. I § 54, stk. 7, indsættes efter »et forbud efter«: »§ 8 a,
stk. 4, nr. 2,«.
§ 3
I lov om anvendelsen af visse af Den Europæiske Unions
retsakter om økonomiske forbindelser til tredjelande m.v.,
jf. lovbekendtgørelse nr. 635 af 9. juni 2011, som ændret
ved § 21 i lov nr. 1231 af 18. december 2012, foretages
følgende ændring:
1. I § 1 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at
der ved visse ansøgninger om tilladelse til eksport af pro-
dukter med dobbelt anvendelse skal vedlægges en under-
skrevet ledelseserklæring om, at ansøgningen er behandlet
og godkendt på ledelsesniveau.«
Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
§ 4
I lov nr. 631 af 8. juni 2016 om ændring af revisorloven
og forskellige andre love, som ændret ved § 17 i lov nr.
1549 af 13. december 2016, foretages følgende ændring:
1. § 14 affattes således:
»§ 14. Erhvervsministeren fremsætter forslag om eventuel
revision af hele eller dele af loven 5 år efter lovens ikraft-
træden.«
§ 5
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2019, jf. dog stk.
2.
Stk. 2. § 2, nr. 2 og § 3 træder i kraft den 1. juli 2019.
Stk. 3. § 1 har virkning for regnskabsår, der begynder den
1. januar 2020 eller senere, jf. dog stk. 4.
Stk. 4. Uanset stk. 3 kan en virksomhed anvende de æn-
dringer af årsregnskabsloven, der følger af § 1, for et regn-
skabsår, der slutter den 31. december 2018 eller senere, når
anvendelsen sker systematisk og konsekvent.
Stk. 5. Bestemmelsen i revisorlovens § 8 a, stk. 3, som af-
fattet ved § 2, nr. 8, finder ikke anvendelse for erklæringer
omfattet af revisorlovens § 1, stk. 2, som er afgivet før den
1. januar 2019. For sådanne erklæringer finder de hidtil gæl-
dende regler anvendelse.
§ 6
Stk. 1. Ved en virksomheds første ændringer af metoder
for indregning og måling af aktiver og forpligtelser samt
indtægter og omkostninger som følge af årsregnskabslovens
§ 33, som ændret ved § 1, nr. 7 og 8, og §§ 83 a eller 83 b,
som affattet ved § 1, nr. 38 og 39, kan ændringerne uanset
årsregnskabslovens § 51, stk. 1, 2. pkt., foretages uden til-
pasning af sammenligningstal.
Stk. 2. Indregning af beløb i posten dagsværdireserven
under egenkapitalen efter årsregnskabslovens § 49, stk. 3,
som affattet ved § 1, nr. 25, kan uanset årsregnskabslovens §
51, stk. 1, ske således, at der alene for de reguleringer, der
indregnes første gang i balancen i regnskabsår, der begynder
7
den 1. januar 2020 eller senere, skal ske en tilsvarende ind-
regning i dagsværdireserven.
Stk. 3. Regler fastsat i medfør af § 99 a, stk. 8 og 9, og §
99 b, stk. 1 og 2, jf. § 99 a, stk. 8 og 9, i årsregnskabsloven,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1580 af 10. december 2015, forbli-
ver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter ud-
stedt i medfør af § 99 a, stk. 9 og 10, og § 99 b, stk. 8 og 9.
Stk. 4. Regler fastsat i medfør af § 4, stk. 2, i lov om god-
kendte revisorer og revisionsvirksomheder (revisorloven),
jf. lovbekendtgørelse nr. 1167 af 9. september 2016, forbli-
ver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter ud-
stedt i medfør af § 4, stk. 2.
§ 7
Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Stk. 2. §§ 1 og 2 kan ved kongelig anordning helt eller
delvis sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de
grønlandske forhold tilsiger.
8
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning og baggrund
2. Lovforslagets indhold
2.1. Ændringer i årsregnskabsloven
2.1.1. Evaluering af udvalgte lempelsesmuligheder indført i 2015
2.1.1.1. Gældende ret
2.1.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser
2.1.1.3. Den foreslåede ordning
2.1.2. Opfølgning på implementeringen af regnskabsdirektivet og ændringsdirektivet
2.1.2.1. Gældende ret
2.1.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser
2.1.2.3. Den foreslåede ordning
2.2. Ændringer i revisorloven
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Revisorrådets rapport
2.2.3. Erhvervsministeriets overvejelser
2.2.4. Den foreslåede ordning
2.3. Ændringer i lov om anvendelsen af visse af Den Europæiske Unions retsakter om økonomiske forbindelser til tredje-
lande m.v.
2.3.1. Gældende ret
2.3.1.1. Det internationale samarbejde om eksportkontrol
2.3.1.2. Det fælles EU-retsgrundlag for eksportkontrol med dual-use produkter
2.3.1.3. Den danske bemyndigelseslov og administration af eksportkontrolreglerne
2.3.2. Erhvervsministeriets overvejelser
2.3.3. Den foreslåede ordning
2.4. Ændringer i lov om ændring af revisorloven og forskellige andre love
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Erhvervsministeriets overvejelser
2.4.3. Den foreslåede ordning
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
9. Sammenfattende skema
1. Indledning og baggrund
Den seneste større ændring af årsregnskabsloven blev
gennemført ved lov nr. 738 af 1. juni 2015. Ved lovændrin-
gen blev Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2013/34/EU om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og
tilhørende beretninger for visse virksomhedsformer, om æn-
dring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF
og om ophævelse af Rådets direktiv 78/660/EØF og
83/349/EØF implementeret i årsregnskabsloven. Direktiv
2013/34/EU benævnes herefter regnskabsdirektivet.
Herudover blev ændringerne i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2014/95/EU af 22. oktober 2014 om æn-
dring af direktiv 2013/34/EU for så vidt angår offentliggø-
relse af ikke-finansielle oplysninger og oplysninger om
mangfoldighed for visse store virksomheder og koncerner,
implementeret i årsregnskabsloven. Direktiv 2014/95/EU
benævnes herefter ændringsdirektivet.
Det er konstateret, at enkelte bestemmelser i regnskabsdi-
rektivet ikke er implementeret fuldt ud i årsregnskabsloven,
eller at kravene er implementeret på en uhensigtsmæssig
måde, og formålet med dette lovforslag er derfor at sikre en
korrekt og fyldestgørende implementering.
Lovforslaget indeholder endvidere forslag til ændring af
revisorloven i forhold til revisors efteruddannelse, ligesom
lovforslaget indeholder flere sanktionsmuligheder ved revi-
sors overtrædelse af efteruddannelseskravene.
Endelig indeholder lovforslaget forslag om ændring af lov
om anvendelsen af visse af Den Europæiske Unions retsak-
ter om økonomiske forbindelser til tredjelande m.v. (herefter
benævnt bemyndigelsesloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 635
af 9. juni 2011, som ændret ved § 21 i lov nr. 1231 af 18.
december 2012. Forslaget har til formål at styrke eksport-
kontrollen med cyberovervågningsprodukter. Med forslaget
indføres krav om, at ansøgninger vedrørende eksport af cy-
9
berovervågningsprodukter skal være ledsaget af en ledelses-
erklæring, hvilket skal sikre, at den pågældende virksom-
heds ledelse har gennemset og godkendt en konkret ansøg-
ning, der sendes til Erhvervsstyrelsen.
2. Lovforslagets indhold
2.1. Ændringer i årsregnskabsloven
Årsregnskabsloven indeholder krav til regnskabsaflæggel-
sen for regnskabspligtige virksomheder, der primært omfat-
ter aktie- og anpartsselskaber, erhvervsdrivende fonde samt
visse interessentskaber og kommanditselskaber. Loven regu-
lerer desuden regnskabsaflæggelsen for enkeltmandsvirk-
somheder m.v., der frivilligt vælger at aflægge en årsrap-
port. Sådanne frivilligt aflagte årsrapporter skal ikke indbe-
rettes til Erhvervsstyrelsen. Finansielle virksomheder, som
er underlagt den finansielle lovgivnings krav til regnskaber,
er ikke omfattet af loven. Erhvervsstyrelsen modtager årligt
over 250.000 årsrapporter.
Loven er opbygget efter den såkaldte byggeklodsmodel,
hvorefter det regelsæt, den enkelte virksomhed er forpligtet
til at følge ved udarbejdelsen af sin årsrapport (årsregnskab,
evt. koncernregnskab, ledelsesberetning m.v.), primært af-
hænger af virksomhedens størrelse. Princippet i modellen er,
at små virksomheder skal følge relativt få, generelle krav,
mens store virksomheder skal følge flere og mere detaljere-
de krav. Baggrunden for dette er, at små virksomheder sæd-
vanligvis har få regnskabsbrugere, hvorimod store virksom-
heder – og ikke mindst børsnoterede virksomheder – har en
bred kreds af regnskabsbrugere med forskelligartede behov,
og desuden har en stor offentlig bevågenhed.
Byggeklodsmodellen består af fire regnskabsklasser: A, B,
C og D. Regnskabsklasse A gælder for enkeltmandsvirk-
somheder m.v., som ikke er forpligtet til at aflægge årsrap-
port, men som frivilligt vælger at aflægge en sådan. Regn-
skabsklasse B gælder for små aktie- og anpartsselskaber, er-
hvervsdrivende fonde m.v. Disse virksomheder udgør ca. 95
% af alle de virksomheder, som har pligt til at aflægge års-
rapport efter loven. De yderligere krav i regnskabsklasse C
gælder for mellemstore og store aktie- og anpartsselskaber,
erhvervsdrivende fonde m.v. Regnskabsklasse C består såle-
des i realiteten af to regnskabsklasser med lettere differen-
tierede krav til de mellemstore og de store virksomheder.
Virksomheder, som har kapitalandele, gældsinstrumenter el-
ler andre værdipapirer optaget til handel på et reguleret mar-
ked i et EU/EØS-land (børsnoterede virksomheder) og stats-
lige aktieselskaber er omfattede af de strengere regler i regn-
skabsklasse D. Børsnoterede virksomheder er desuden – via
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
1606/2002 af 19. juli 2002 om anvendelse af internationale
regnskabsstandarder – forpligtede til at benytte de in-
ternationale regnskabsstandarder, International Financial
Reporting Standards (IFRS), i deres koncernregnskab (og i
henhold til årsregnskabsloven i deres årsregnskab, hvis der
ikke aflægges koncernregnskab). For disse regnskaber er
årsregnskabslovens bestemmelser således som hovedregel
alene relevante i det omfang, forholdet ikke er reguleret i
IFRS.
Årsregnskabsloven regulerer indholdet af virksomhedens
årsrapport, som består af et årsregnskab og et eventuelt kon-
cernregnskab. Herudover skal årsrapporten bestå af en ledel-
sespåtegning og en ledelsesberetning. Virksomheder, der
kun har ét ledelsesmedlem, kan dog vælge ikke at udarbejde
en ledelsespåtegning. Endelig kan en årsrapport indeholde
en eller flere supplerende beretninger.
Den gældende årsregnskabslov er baseret på regnskabsdi-
rektivet. Direktivet indeholder en række pligtige bestemmel-
ser, som er gennemført i den gældende årsregnskabslov,
samt en række lempelsesmuligheder, som i et vist omfang er
udnyttet i loven.
Årsregnskabsloven blev – i det omfang 4. og 7.
selskabsdirektiv, som blev ophævet med det nugældende
regnskabsdirektiv, tillod det – i vid udstrækning tilpasset
principperne i IFRS i 2001. IFRS opdateres løbende, og års-
regnskabsloven er flere gange siden 2001 ændret med hen-
blik på en tilpasning til nye bestemmelser i IFRS. Det vil si-
ge, at virksomheder, der aflægger årsrapport efter årsregn-
skabsloven, i vidt omfang bruger de samme indregnings- og
målingsmetoder (værdiansættelsesprincipper) som i IFRS.
Derimod skal de ikke følge de meget omfattende oplys-
ningskrav, som kræves i IFRS, og som er rettet mod de
børsnoterede virksomheder.
Regnskabsdirektivet er dog ikke fuldt ud tilpasset til
IFRS, hvorfor direktivet medfører, at der er forskelle mel-
lem årsregnskabsloven og IFRS.
2.1.1. Evaluering af udvalgte lempelsesmuligheder indført i
2015
2.1.1.1. Gældende ret
Ved lov nr. 738 af 1. juni 2015 blev der indført mulighed
for, at dattervirksomheder, der er mellemstore virksomheder
omfattet af regnskabsklasse C, kan udarbejde en årsrapport
efter de lempeligere regler i regnskabsklasse B, hvis de op-
fylder en række betingelser.
Ved samme lov blev der indført mulighed for, at meget
små virksomheder i regnskabsklasse B, de såkaldte mikro-
virksomheder, kan undlade at give en række noteoplysnin-
ger i årsrapporten, herunder oplysning om anvendt regn-
skabspraksis.
Det fremgik af de almindelige bemærkninger til lovforsla-
get, jf. Folketingstidende 2014-15 (1. samling), tillæg A, si-
de 31, 2. spalte, L 117 som fremsat, at der vil blive foretaget
en evaluering af erfaringerne med anvendelsen af bestem-
melsen for mellemstore dattervirksomheder. På baggrund af
evalueringen skulle det vurderes, om der er grundlag for at
ændre bestemmelsen, herunder udvide muligheden til store
dattervirksomheder.
2.1.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser
Erhvervsstyrelsen har gennemført en evaluering af erfarin-
gerne med anvendelsen af den indførte lempelsesmulighed
10
for mellemstore dattervirksomheder. Samtidig er der gen-
nemført en evaluering af anvendelsen af de undtagelsesmu-
ligheder, der ved samme lov blev indført for mikrovirksom-
heder.
Evalueringen viser, at lempelserne for datter- og mikro-
virksomheder på nuværende tidspunkt ikke udnyttes i det
forventede omfang. Der er tale om nyligt indførte lempel-
sesmuligheder, hvorfor det vurderes, at det fulde udnyttel-
sespotentiale endnu ikke er nået. Evalueringen peger på, at
den primære grund til, at lempelsesmuligheden for mellem-
store dattervirksomheder ikke anvendes, er, at det ifølge
regnskabsdirektivet er en betingelse for at udnytte lempel-
sen, at modervirksomheden indestår for dattervirksomhe-
dens forpligtelser. Baggrunden for den begrænsede anven-
delse af lempelsen for mikrovirksomheder synes – udover
manglende kendskab til reglerne – bl.a. at være, at virksom-
hederne vurderer, at de ikke ville bruge væsentligt færre res-
sourcer på at udarbejde en årsrapport efter de lempeligere
regler.
2.1.1.3. Den foreslåede ordning
Resultatet af evalueringen danner umiddelbart ikke grund-
lag for på nuværende tidspunkt at foretage yderligere lem-
pelser i forhold til datter- og mikrovirksomheder, da lempel-
serne fortsat alene udnyttes i meget begrænset omfang.
2.1.2. Opfølgning på implementeringen af regnskabs-
direktivet og ændringsdirektivet
2.1.2.1. Gældende ret
Regnskabsdirektivet blev implementeret ved lov nr. 738 af
1. juni 2015. Direktivet videreførte på mange områder ind-
holdet i 4. og 7. selskabsdirektiv, direktiv 78/660/EØF og
83/349/EØF, som blev ophævet med regnskabsdirektivet.
Direktivet indeholdt dog også en række ændringer, herunder
blandt andet indførsel af maksimumharmonisering for små
virksomheder, hvilket indebærer, at medlemslandene ikke
kan opretholde eller indføre krav om, at små virksomheder i
noterne til deres årsregnskab skal give flere oplysninger, end
hvad der fremgår af direktivet.
Årsregnskabsloven fra 2001 var baseret på IFRS, som
dengang blev benævnt IAS (International Accounting Stan-
dards). Gamle internationale regnskabsstandarder har bibe-
holdt benævnelsen IAS. IFRS udvikles dog løbende, og der
har været betydelige ændringer i standarderne siden 2001.
Ved ændringen af årsregnskabsloven i 2015 blev der fjernet
så mange konflikter mellem årsregnskabsloven og IFRS
som muligt. Visse konflikter kunne dog ikke fjernes på
grund af krav i regnskabsdirektivet.
Årsregnskabsloven er en rammelov, og der er derfor be-
hov for henvisning til fortolkningsbidrag i forhold til, hvor-
dan rammen skal udfyldes. Her er det fundet mest hensigts-
mæssigt, at fortolkningen er baseret på internationale stan-
darder.
Selvom lovens regler om udarbejdelse af års- og koncer-
nregnskab i vid udstrækning er baseret på principperne i
IFRS, vil virksomhederne normalt kunne udarbejde årsregn-
skab uden at skulle læse IFRS – hverken helt eller delvist.
Den simple handelsvirksomhed, som alene anvender kost-
pris som målegrundlag, kan således basere sit regnskab på
lovens ordlyd. Anvendelse af IFRS bliver mere relevant,
hvor en virksomhed anvender dagsværdi som målegrundlag.
Hvis en virksomhed indgår komplicerede aftaler om køb,
salg, m.v., vil det ofte være relevant at anvende bestemmel-
serne i IFRS. Årsagen er, at IFRS, modsat årsregnskabslo-
ven, indeholder detaljeret regulering og vejledning i forhold
til den regnskabsmæssige behandling af mere komplicerede
transaktioner.
Årsregnskabsloven indeholder en række lempelser i for-
hold til kravene i IFRS, særligt for de mindre virksomheder.
Loven indeholder også markant færre oplysningskrav end
IFRS. Dette skal ses i lyset af, at IFRS er særligt rettet mod
de børsnoterede virksomheder.
Årsregnskabsloven har siden 2009 indeholdt krav om, at
virksomheder skal offentliggøre en redegørelse for deres ar-
bejde med samfundsansvar. Med ændringsdirektivet blev
der indsat krav om rapportering om samfundsansvar i regn-
skabsdirektivet. Regnskabsdirektivets regler om rapporte-
ring vedrørende samfundsansvar blev implementeret i års-
regnskabsloven ved lov nr. 738 af 1. juni 2015. Efter de gæl-
dende regler i årsregnskabsloven skal store virksomheder
omfattet af regnskabsklasse C samt statslige aktieselskaber
og børsnoterede virksomheder supplere deres ledelsesberet-
ning med en redegørelse for samfundsansvar. Muligheden i
ændringsdirektivet, hvorefter virksomheder i særlige tilfæl-
de kan undlade oplysninger i redegørelsen for samfundsan-
svar, hvis offentliggørelse af oplysningerne vil volde bety-
delig skade for virksomheden i forbindelse med igangvæ-
rende forhandlinger eller retstvister, blev ikke implemente-
ret i dansk ret ved lovændringen i 2015.
De gældende regler om rapportering om måltal og politi-
kker for at øge andelen af det underrepræsenterede køn in-
deholder referencer til bestemmelsen om redegørelse for
samfundsansvar. De gældende regler har vist sig at være
uhensigtsmæssige og har skabt forvirring hos de omfattede
virksomheder.
2.1.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser
Der er foretaget en vurdering af, hvorvidt implementerin-
gen af regnskabsdirektivet og ændringsdirektivet er fuld-
stændig og korrekt. Regnskabsdirektivet indeholder krav til
de finansielle dele (indregning, måling, præsentation og op-
lysninger) af årsrapporten, mens ændringsdirektivet indehol-
der krav til de ikke-finansielle oplysninger (bl.a. redegørelse
for samfundsansvar) i årsrapporten.
I forhold til de finansielle oplysninger blev der ved lovæn-
dringen i 2015 lagt vægt på, at loven ikke skulle være i kon-
flikt med IFRS, medmindre en sådan konflikt følger af regn-
skabsdirektivet. Siden 2015 er der vedtaget tre nye standar-
der, som erstatter de hidtidige standarder vedrørende lea-
sing, omsætning og finansielle instrumenter. De nye stan-
darder medfører betydelige ændringer i forhold til de tidlige-
re standarder. Der er derfor foretaget en vurdering af, om
11
disse tre nye standarder generelt kan rummes inden for lo-
vens rammer.
I forhold til de ikke-finansielle oplysninger er der bl.a. set
nærmere på øvrige medlemslandes implementering af æn-
dringsdirektivet. Danmark var blandt de første medlemslan-
de til at implementere direktivet, som omhandler krav om
offentliggørelse af ikke-finansielle oplysninger. Der er nu
flere tilgængelige informationer om forståelsen af direktiv-
teksten, ligesom der nu kan indhentes oplysninger om, hvil-
ke løsninger der er valgt i andre medlemslande i forbindelse
med implementering af direktivet.
Det er ved gennemgangen af implementeringen af regn-
skabsdirektivet konstateret, at enkelte bestemmelser i regn-
skabsdirektivet ikke er implementeret fuldt ud i årsregn-
skabsloven, eller at kravene er implementeret på en uhen-
sigtsmæssig måde. Europa-Kommissionens har afholdt flere
workshops om implementering af regnskabsdirektivet, og
det er i den forbindelse konstateret, at der i flere bestemmel-
ser i loven er behov for præciseringer for at sikre en imple-
mentering, som er i overensstemmelse med Europa-Kom-
missionens og de andre medlemslandes forståelse af direkti-
vet. Europa-Kommissionens workshops blev afholdt sidelø-
bende med det lovforberedende arbejde i Danmark i 2014
og 2015, og der var således ikke på alle områder klarhed
over den korrekte forståelse af direktivet forud for behand-
lingen i Folketinget af lovforslaget til ændringen af loven i
2015.
Regeringen har også vurderet, om de nye internationale
regnskabsstandarder, IFRS 9 om finansielle instrumenter,
IFRS 15 om indtægter fra kontrakter med kunder og IFRS
16 om leasing, kan eller skal udfylde årsregnskabslovens
rammer på de pågældende områder.
For så vidt angår reglerne om redegørelse for samfundsan-
svar, har der vist sig et behov for at præcisere reglerne. Det
har således ikke været tilstrækkeligt tydeligt, at virksomhe-
derne skal oplyse om de væsentligste risici og om nøglepræ-
stationsindikatorer på en række nærmere angivne forhold,
uanset om virksomheden har politikker for samfundsansvar
for disse forhold. Derudover har det også vist sig, at den
danske fortolkning af følg-eller-forklar princippet ikke har
været tydelig, for så vidt angår kravene om, at en virksom-
hed skal give en forklaring i de tilfælde, hvor virksomheden
har fravalgt at have en politik for samfundsansvar på et eller
flere af de nærmere angivne forhold. I sådanne tilfælde skal
virksomheden komme med en klar og begrundet redegørelse
for fravalget. Ændringsdirektivet giver medlemslandene mu-
lighed for at tillade, at en virksomhed kan undlade at give
oplysninger i redegørelsen for samfundsansvar, hvis offent-
liggørelsen heraf vil volde betydelig skade for virksomhe-
den. I overensstemmelse med regeringens principper for im-
plementering af erhvervsrettet EU-regulering finder Er-
hvervsministeriet, at muligheden skal indføres, så danske
virksomheder får samme muligheder som deres konkurren-
ter i en lang række andre EU-lande, der også har indført mu-
ligheden.
Med det formål at tydeliggøre kravene er det er fundet
hensigtsmæssigt at nyaffatte bestemmelsen om måltal og
politikker vedrørende det underrepræsenterede køn. Samtli-
ge krav for redegørelsen fremgår nu af bestemmelsen, og
der er ikke henvisninger til andre bestemmelser i årsregn-
skabsloven.
I forbindelse med gennemgangen af implementeringen af
ændringsdirektivet er det konstateret, at mangfoldighedsbe-
grebet, som anvendes i direktivet, skal forstås bredere end
blot kønssammensætningen i virksomhedens ledelse og i en
kontekst af, at sammensætningen af bestyrelsen kan have
betydning for de største børsnoterede virksomheders lang-
sigtede internationale vækst.
Endelig er det i forbindelse med gennemgangen af imple-
menteringen af regnskabsdirektivet og ændringsdirektivet
konstateret, at en række ændringer ved en fejl ikke blev
foretaget ved lovændringen i 2015.
2.1.2.3. Den foreslåede ordning
Der foreslås med lovforslaget en række ændringer, der
skal sikre en fuldstændig, korrekt og hensigtsmæssig imple-
mentering af regnskabsdirektivet og ændringsdirektivet. Det
indebærer, at der indføres enkelte nye krav, ligesom enkelte
krav ophæves.
Neutralitet er et af de grundlæggende krav til regnskabet i
den gældende regulering. Det foreslås, at neutralitetsbegre-
bet erstattes af et forsigtighedsbegreb. Baggrunden herfor er,
at direktivet har forsigtighed – men ikke neutralitet – som et
grundlæggende krav ved regnskabsudarbejdelsen. Når for-
sigtighedskravet nu også foreslås at fremgå specifikt af lo-
vens ordlyd, signaleres det, at virksomhederne skal udvise
den fornødne forsigtighed, når de udarbejder deres regn-
skab. Loven indeholder allerede i en række bestemmelser
konkrete krav om forsigtighed. F.eks. må en indtægt først
medtages, når den er indtjent, og et aktiv kan alene måles til
dagsværdi, hvis dagsværdien kan opgøres pålideligt. Det
nye generelle krav om forsigtighed skal netop understrege
kravene i de specifikke bestemmelser. Kravet om forsigtig-
hed må dog ikke begrunde, at f.eks. skøn bliver overdrevent
forsigtige. En dagsværdiberegning skal fortsat være udtryk
for virksomhedens bedste bud på den reelle dagsværdi og
må ikke reduceres med f.eks. 20% for »at udvise ekstra for-
sigtighed«. Der må heller ikke, som det var praksis for år til-
bage, indarbejdes særlige reserver i balancen til senere re-
sultatudjævning.
Neutralitet vil fortsat fremgå af bestemmelsen, nu bare
som en forudsætning for forsigtighed. Herved slås det fast,
at en overdreven forsigtighed er i strid med loven og rent
faktisk reelt heller ikke er udtryk for forsigtighed. Når en
virksomhed på grund af overdreven forsigtighed udviser for
lavt resultat det ene år, så vil den udvise et for højt resultat i
fremtiden. Dette er ikke udtryk for forsigtighed. Forsigtig-
hed er derimod at udvise den fornødne omhu, når der f.eks.
udøves skøn, herunder, at der indhentes de relevante oplys-
ninger, som kan understøtte skønnet.
Årsregnskabsloven indeholder et krav om, at alle relevan-
te forhold skal indgå i årsrapporten, medmindre de er ubety-
delige. Kravet omtales sædvanligvis som et væsentligheds-
12
princip. Det har været vurderet, om loven skal indeholde en
definition på, hvad der skal anses for væsentligt i regnska-
bet. Det er imidlertid ikke fundet hensigtsmæssigt med en
sådan definition. Definitionen af væsentlighed i IFRS er der-
imod egnet til at udfylde lovens rammer på dette område.
Definitionen efter IFRS diskuteres løbende internationalt og
gennemgår en løbende udvikling i takt med samfundets op-
fattelse af, hvad der må anses for væsentligt i et regnskab.
Det foreslås, at de nye internationale regnskabsstandarder,
IFRS 15 om indtægter fra kontrakter med kunder og IFRS
16 om leasing, også skal kunne udfylde lovens rammer. Det-
te vil i praksis ske ved en ændring af bestemmelserne i §§
33, 83 a og 83 b. De hidtidige standarder, som afløses af dis-
se nye standarder, nemlig IAS 11 om entreprisekontrakter,
IAS 18 om indtægter og IAS 17 om leasing, vil også fortsat
kunne udfylde lovens rammer.
På nuværende tidspunkt er en begrænsning, hvor alene de
nye standarder ville kunne udfylde lovens rammer, ikke
hensigtsmæssig. Dette skyldes at der i praksis er mange
spørgsmål til anvendelsen af de nye standarder, og fortolk-
ning med henvisning til de nye standarder vil kunne medfø-
re betydelige byrder for virksomhederne. Det er derfor mest
hensigtsmæssigt, at de mest ambitiøse virksomheder høster
erfaringer med de nye standarder - erfaringer som kan hjæl-
pe andre, som også ønsker at overgå til de nye modeller.
For så vidt angår finansielle instrumenter er loven ligesom
direktivet bygget op omkring den tidligere standard IAS 39.
Den nye standard på dette område, IFRS 9, kan derfor alene
anvendes til at udfylde lovens rammer i den udstrækning,
standarden ikke er i konflikt med lovens ordlyd.
Et område, hvor der kan ske tilpasning til IFRS 9, er i for-
hold til tab på udlån. IFRS 9 indeholder en betydelig forskel
til IAS 39 i forhold til, hvornår der skal tages et tab på et ud-
lån. I henhold til IFRS 9 skal der indregnes et forventet tab
allerede ved lånets etablering, mens der efter IAS 39 først
skal indregnes et tab, når der er objektive indikationer på, at
debitor ikke kan overholde sine betalingsforpligtelser. Netop
på dette område indeholder loven ikke en detaljeret regule-
ring, hvorfor IFRS 9 på samme måde som IAS 39 kan udfyl-
de lovens rammer på dette område.
Et valg af IFRS 9 til at udfylde lovens rammer, vil være et
valg af regnskabspraksis. Dette indebærer, at valget skal væ-
re systematisk og konsekvent og omfatte alle de områder,
hvor valg af IFRS 9 efter lovens ordlyd er muligt.
Det foreslås, at årsregnskabslovens bestemmelse om rede-
gørelse for samfundsansvar affattes på ny. Det foreslås bl.a.
tydeliggjort, hvilke oplysninger virksomheder har pligt til at
give, uanset om de har en politik på området. Samtidig tyde-
liggøres det, at virksomheder skal oplyse, på hvilke områder
de har valgt ikke at have en politik, og at de tillige skal give
en forklaring herpå (følg-eller-forklar-modellen). Det fore-
slås således tydeliggjort, at virksomhederne altid skal give
oplysninger om de væsentligste risici og om ikke-finansielle
nøgleresultatindikatorer. Herudover indsættes der en be-
stemmelse, der i særlige tilfælde gør det muligt for virksom-
hederne at udelade visse oplysninger i deres redegørelse for
samfundsansvar, hvis offentliggørelse heraf vil volde bety-
delig skade for virksomheden i forbindelse med igangvæ-
rende forhandlinger eller retstvister.
Det foreslås, at årsregnskabslovens bestemmelse om rap-
portering om måltal og politikker for det underpræsenterede
køn affattes på ny. Den gældende bestemmelse henviser til
bestemmelsen for redegørelse for samfundsansvar, som med
lovforslaget foreslås affattet på ny. Med det formål at tyde-
liggøre bestemmelsens krav foreslås det, at alle krav skrives
direkte ind i bestemmelsen fremfor, at denne henviser til
krav i bestemmelsen om redegørelse for samfundsansvar.
Den foreslåede nyaffattelse af bestemmelsen ændrer hver-
ken ved anvendelsesområdet for bestemmelsen eller kravene
til indholdet af redegørelsen for måltal og politikker.
Det foreslås, at der i forlængelse af årsregnskabslovens
bestemmelser om Corporate Governance indsættes en ny be-
stemmelse om redegørelse for politikker om mangfoldighed
(f.eks. alder, uddannelse, erfaring, køn m.v.). I overensstem-
melse med ændringsdirektivet bliver der i den foreslåede be-
stemmelse stillet krav om, at de største børsnoterede virk-
somheder skal redegøre for deres mangfoldighedspolitik og
målene for denne efter følg-eller-forklar-modellen. Det fore-
slås tillige, at statslige aktieselskaber uanset størrelse bliver
omfattet af kravet. Det vurderingen, at ca. 85 virksomheder
vil blive omfattet af det nye krav.
2.2. Ændringer i revisorloven
2.2.1. Gældende ret
Revisor skal ifølge revisorlovens § 16, stk. 1, udføre sine
opgaver i overensstemmelse med »god revisorskik«, forstået
som de blandt revisorer almindeligt kendte og anerkendte
fremgangsmåder. God revisorskik indebærer, jf. § 16, stk. 1,
in fine, at revisor skal udvise »professionel kompetence«,
forstået således, at revisor er forpligtet til løbende at vedli-
geholde sin faglige viden og færdigheder på det niveau, der
er nødvendigt for at sikre, at kunden eller arbejdsgiveren
modtager en kvalificeret, professionel ydelse.
Herudover har en godkendt revisor efter revisorlovens § 4
pligt til at deltage i et »passende efteruddannelsesprogram,
der sikrer, at den pågældende til stadighed vedligeholder sin
teoretiske viden, sine faglige kvalifikationer og sin viden om
kravene til offentlighedens tillidsrepræsentant«. Kravene til
den obligatoriske efteruddannelse er fastsat i bekendtgørelse
nr. 967 af 28. juni 2016 om obligatorisk efteruddannelse af
godkendte revisorer.
Efter de gældende krav i efteruddannelsesbekendtgørelsen
skal godkendte revisorer deltage i mindst 120 timers efter-
uddannelse over en periode på 3 år, hvoraf de 60 timer er
fastlagt inden for områderne revision, regnskabsvæsen og
selskabsret samt skatter og afgifter. De resterende 60 timer
kan revisor selv disponere over inden for de nævnte områ-
der. Emnerne kan eksempelvis være internationale re-
visionsstandarder, faglig etik, risikostyring og intern kon-
trol, regnskabsteori og principper, internationale regnskabs-
standarder, regnskabsanalyse, direkte og indirekte skatter.
13
De generelle krav om »professionel kompetence« og
»passende efteruddannelse« er de eneste lovfæstede krav til,
hvilken viden revisor skal besidde for at kunne udføre en re-
vision – uanset opgavens art eller kompleksitet.
Erhvervsstyrelsen kan fratage en revisor godkendelsen,
hvis revisor ikke opfylder kravene om deltagelse i efterud-
dannelse. Hvis revisor mangler en mindre del af efteruddan-
nelsen, kan styrelsen fastsætte en frist, inden for hvilken re-
visor skal tage den manglende efteruddannelse. Som ud-
gangspunkt gives en frist for at gennemføre den manglende
efteruddannelse, hvis revisor mangler 1/3 eller mindre af ef-
teruddannelsestimerne.
2.2.2. Revisorrådets rapport
Erhvervsstyrelsen anmodede i august 2017 Revisorrådet,
som er styrelsens rådgivende organ på revisorområdet, jf. lo-
vens § 32 a, om at foretage en evaluering af de nuværende
regler om efteruddannelse for revisorer og om at komme
med forslag til ændring af kravene til efteruddannelse for re-
visorer, herunder omfang, fagområder, former og sanktio-
ner. Desuden blev Revisorrådet anmodet om at vurdere for-
dele og ulemper ved de fremkomne forslag.
Revisorrådets rapport, »Efteruddannelse af godkendte re-
visorer - Evaluering af reglerne om efteruddannelse«, blev
offentliggjort i september 2018. Revisorrådets rapport inde-
holder rådets anbefalinger til ændring af reglerne om efter-
uddannelse. Rapporten indeholder udelukkende en evalue-
ring af de generelle efteruddannelseskrav og dermed ikke en
evaluering af og forslag til ændring af reglerne for efterud-
dannelse af revisorer, der er omfattet af certificeringsordnin-
gen for revisorer i finansielle virksomheder.
Revisorrådet anbefaler, at reglerne om revisors efterud-
dannelse gøres mere fleksible og målrettede den enkelte re-
visors efteruddannelsesbehov, således at revisor vedligehol-
der og udvikler de kompetencer, som skal til for at kunne
udføre hvervet som offentlighedens tillidsrepræsentant, jf.
lovens § 4.
I forhold til efteruddannelsens omfang anbefaler Revisor-
rådet, at omfanget udvides, så revisor tilbydes flere alternati-
ver til opfyldelse af efteruddannelseskravet. Endvidere an-
befaler Revisorrådet, at det faglige indhold af efteruddannel-
sen skal vedrøre faglige områder, der er relevante for revi-
sors virke, såsom revisions- og erklæringsområdet samt an-
den relevant lovgivning og faglige standarder.
Revisorrådets rapport indeholder også anbefalinger til
konsekvenser for manglende overholdelse af efteruddannel-
seskravet i lovens § 4. Revisorrådet har drøftet, hvorvidt det
er proportionalt, at revisor skal fratages godkendelsen, hvis
revisor mangler 1/3 eller mere af efteruddannelsestimerne,
og om der som en følge heraf skal være flere sanktionsmu-
ligheder, end det er tilfældet efter det gældende regelsæt.
Revisorrådet har i rapporten sammenlignet sanktionsmulig-
heder med Danmarks nabolande og Holland. Sammenholdt
med de modtagne tilbagemeldinger synes Danmarks anven-
delse af fratagelse af godkendelsen meget streng.
På denne baggrund er det Revisorrådets opfattelse, at pro-
portionalitetsforholdet mellem overtrædelse af reglerne om
efteruddannelse og sanktion ikke er afvejet, når det direkte
kan føre til fratagelse af revisors godkendelse for overtræ-
delse af efteruddannelseskravet uden anvendelse af en mil-
dere sanktion. I overensstemmelse med Revisorrådets anbe-
faling indeholder lovforslaget forslag til ændring af bestem-
melsen om sanktioner med henblik på at sikre, at nye og me-
re proportionale sanktionsmuligheder indføres ved manglen-
de overholdelse af efteruddannelseskravene.
2.2.3. Erhvervsministeriets overvejelser
Med Revisorrådets rapport fulgte forslag til ændring af be-
stemmelser af revisorloven. Revisorrådets overvejelser og
forslag er inddraget i forbindelse med udarbejdelsen af lov-
forslaget vedrørende ændring af revisorlovens bestemmelser
om efteruddannelse i lovens § 4 og konsekvenser for man-
glende efterlevelse af kravene til efteruddannelse, som Revi-
sorrådet anbefaler indsættes i en ny bestemmelse i § 8 a.
Lovforslaget følger i al væsentlighed Revisorrådets anbe-
falinger med undtagelse af forslag om offentliggørelse af Er-
hvervsstyrelsens afgørelser vedrørende nedlæggelse af for-
bud mod, at revisor kan udføre eller kontrollere udførelsen
af en revision og udøve funktioner i en revisionsvirksomhed
eller afgørelser, hvori revisor fratages godkendelsen, som
Revisorrådet ikke var anmodet om at forholde sig til. Of-
fentliggørelsen følger af ændringsdirektivet til 8. direktiv
(Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/56/EU af 16.
april 2014 om ændring af direktiv 2006/43/EF om lovpligtig
revision af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber, om
ændring af direktiv 78/660/EØF og direktiv 83/349/EØF og
om ophævelse af Rådets direktiv 84/253/EØF).
2.2.4. Den foreslåede ordning
Med lovforslaget foreslås, at det tydeliggøres, at revisor
ikke alene skal vedligeholde, men også opdatere sin teoreti-
ske viden, sine faglige kvalifikationer og sin viden om kra-
vene til offentlighedens tillidsrepræsentant på et tilstrække-
ligt højt niveau.
Formålet med lovforslaget er at sikre en mere fleksibel og
målrettet efteruddannelse tilpasset den enkelte revisors efter-
uddannelsesbehov. Det foreslås således, at kravene til revi-
sors efteruddannelse gøres forandringsparat og tilpasses re-
visors fremtidige kompetencer i en mere digital og teknolo-
gisk hverdag, som stiller krav om helt nye kompetencer og
måder at arbejde på. Revisorer får med forslaget flere mulig-
heder for at opfylde efteruddannelseskravet, således at kra-
vet til efteruddannelse for eksempel kan opfyldes ved, at re-
visor deltager i et nærmere bestemt omfang af lærings- og
udviklingsaktiviteter (input-baseret model) eller ved en
kombination af en input- og en output-baserede model, hvor
revisor skal demonstrere opnåelsen af læringsudbytte. Dette
er i overensstemmelse med Revisorrådets forslag. Endvidere
lægger den foreslåede ordning op til, at der kan ske en diffe-
rentiering af efteruddannelsens omfang, så der ikke stilles
samme krav til alle godkendte revisorer, uanset hvilke opga-
ver de beskæftiger sig med. Det faglige indhold af efterud-
14
dannelsen skal vedrøre faglige områder, der er relevante for
revisors virke, såsom revisions- og erklæringsområdet samt
anden relevant lovgivning og faglige standarder, herunder
tekniske og professionelle kompetencer samt professionelle
værdier, etik og holdninger.
Med lovforslaget foreslås, at der indsættes en ny § 8 a,
som indeholder de mulige konsekvenser af overtrædelse af
efteruddannelseskravet i lovens § 4. Det foreslås, at Er-
hvervsstyrelsen udover at kunne fratage revisor godkendel-
sen også kan påbyde revisor at deltage i et antal efteruddan-
nelsestimer på nærmere vilkår, eller at styrelsen kan påbyde
revisor at deltage i yderligere efteruddannelse inden for et
eller flere specifikke afgrænsede fagområder. Endvidere
foreslås det, at der indføres mulighed for betinget fratagelse
og nedlæggelse af forbud mod, at revisor kan udføre eller
kontrollere udførelsen af en revision og udøve funktioner i
en revisionsvirksomhed. Forslaget følger Revisorrådets an-
befalinger.
2.3. Ændringer i lov om anvendelsen af visse af Den
Europæiske Unions retsakter om økonomiske forbindelser til
tredjelande m.v.
2.3.1. Gældende ret
2.3.1.1. Det internationale samarbejde om eksportkontrol
Grundlaget for eksportkontrol er et uformelt internationalt
samarbejde mellem ca. 40 vestligt orienterede lande. På linje
med de fleste EU-medlemsstater deltager Danmark i de fire
internationale eksportkontrolregimer for samarbejde om
eksportkontrol. De fire internationale eksportkontrolregimer
er Wassenaar Arrangementet (WA), Australien Gruppen
(AG), Missile Technology Control Regime (MTCR) og Nu-
clear Suppliers Group (NSG). Formålet med samarbejdet er
at sikre, at eksport af dual-use produkter ikke medvirker til
udvikling eller spredning af masseødelæggelsesvåben. Sam-
arbejdet skal ligeledes forhindre, at der sker eksport af pro-
dukter, der helt eller delvis vil skulle anvendes militært af
lande, der udgør en risiko for den internationale sikkerhed
og stabilitet. Samarbejdet er udelukkende politisk forplig-
tende, og de deltagende stater træffer politiske aftaler om
eksportkontrol samt udveksler vurderinger og erfaringer om
kritiske lande og slutbrugere.
2.3.1.2. Det fælles EU-retsgrundlag for eksportkontrol med
dual-use produkter
I Danmark følger de internationale eksportkontrolforplig-
telser af en EU-forordning, jf. Rådets forordning (EF) nr.
428/2009 af 5. maj 2009 om en fællesskabsordning for kon-
trol med udførsel, overførsel, mæglervirksomhed og transit i
forbindelse med produkter med dobbelt anvendelse, med se-
nere ændringer (herefter benævnt dual-use forordningen).
Dual-use forordningen fastlægger, hvilke dual-use produkter
der er underlagt eksportkontrol, idet forordningens bilag I,
den såkaldte kontrolliste, samler kontrollisterne fra de fire
internationale eksportkontrolregimer i én samlet liste. Listen
indeholder ikke alene fysiske produkter, men også software
og teknologi, der kan anvendes til såvel civile som militære
formål.
Dual-use forordningen regulerer eksportkontrol på to må-
der:
1) Kontrollisten indeholder en samlet liste over de produk-
ter, der er underlagt kontrol. Hvis et produkt er opført på
kontrollisten, skal eksportøren søge om en eksporttilla-
delse, hvis produktet skal udføres fra EU.
2) De såkaldte catch-all bestemmelser fastsætter de nærmere
betingelser for eksportkontrol med dual-use produkter,
som ikke er opført på kontrollisten. Formålet med disse
bestemmelser er at forhindre, at produkterne skal anven-
des til masseødelæggelsesvåben eller til militær anven-
delse i et land, der er underlagt en våbenembargo. Hvis
en eksport er omfattet af catch-all bestemmelserne, skal
eksportøren ligeledes søge om en eksporttilladelse, hvis
produktet skal udføres fra EU.
Dual-use forordningen indeholder bestemmelser om form-
krav til ansøgninger og forskellige typer af eksporttilladel-
ser, der kan udstedes i form af individuelle, globale og gene-
relle fællesskabstilladelser. Efter forordningens artikel 9 stil-
les der krav til, at en eksportansøgning om en individuel el-
ler global tilladelse skal indeholde alle de for den tilladelses-
udstedende myndighed relevante oplysninger, navnlig om
slutbrugeren, bestemmelseslandet og de endelige anvendel-
ser af det produkt, der skal eksporteres. Tilladelsen kan end-
videre, hvis det findes hensigtsmæssigt, være betinget af en
såkaldt slutbrugererklæring, der er en erklæring fra slutbru-
geren om produktets endelige anvendelse.
2.3.1.3. Den danske bemyndigelseslov og administration af
eksportkontrolreglerne
Dual-use forordningen er suppleret med nationale regler,
jf. bemyndigelsesloven og den tilhørende bekendtgørelse nr.
475 af 14. juni 2005 om kontrol med udførslen af produkter
og teknologi med dobbelt anvendelse (»dual-use«) og kon-
trol med ydelse af teknisk bistand (herefter benævnt udfør-
selsbekendtgørelsen).
Bemyndigelsesloven indeholder en generel bemyndigelse
for erhvervsministeren til at fastsætte bestemmelser om gen-
nemførelse af EU’s fælles handelspolitik og er bl.a. benyttet
til at fastsætte administrative bestemmelser og straffebe-
stemmelser. Udførselsbekendtgørelsen indeholder bl.a. be-
stemmelser om kompetente myndigheder samt bestemmel-
ser om eksportørens ansvar for at sikre overholdelse af eks-
portkontrollovgivningen.
2.3.2. Erhvervsministeriets overvejelser
Forslaget til ændring af bemyndigelsesloven skal ses som
led i regeringens generelle bestræbelser på at styrke eksport-
kontrol med dual-use cyberovervågningsudstyr, dvs. udstyr
til elektronisk overvågning af internet- og mobiltelefoni, ra-
diosatellitovervågningsudstyr m.v., der vil kunne anvendes
til krænkelse af menneskerettigheder.
Formålet er at skærpe den pågældende ledelses opmærk-
somhed og bevågenhed i sådanne typer af eksportsager i for-
15
hold til, hvilke konkrete lande, kunder og slutbrugere, virk-
somheden påtænker at eksportere cyberovervågningsudstyr
til.
2.3.3. Den foreslåede ordning
Forslaget indeholder en bemyndigelse til, at erhvervsmini-
steren kan fastsætte regler om, at visse ansøgninger om ek-
sport af dual-use produkter skal vedlægges en erklæring,
hvor virksomhedens ledelse skriver under på, at ansøgnin-
gen har været behandlet og er godkendt på ledelsesniveau.
Underskriftskravet vil kunne opfyldes ved, at et medlem
af ledelsen, f.eks. virksomhedens administrerende direktør
eller et direktionsmedlem, underskriver erklæringen.
Forslaget om en ledelseserklæring foreslås alene at finde
anvendelse på eksportansøgninger, der vedrører cyberover-
vågningsudstyr. Hermed menes produkter, teknologi og
software opført i kontrollistens bilag I, der kan anvendes til
elektronisk overvågning af internet- og/eller mobiltelefoni,
radiosatellitovervågningsudstyr m.v. Bemyndigelsen vil bli-
ve anvendt til at fastsætte nærmere bestemmelser om, hvilke
konkrete cyberovervågningsprodukter opført i kontrollisten
der kan henregnes som cyberovervågningsudstyr, og som
dermed omfattes af kravet om en ledelseserklæring.
Det foreslås, at det vil være en gyldighedsbetingelse for
behandlingen af ansøgningen, at der foreligger en behørigt
underskrevet ledelseserklæring, når dette kræves, og at plig-
ten til at afgive korrekte oplysninger i forbindelse med le-
delseserklæringen strafsanktioneres. Der henvises til de spe-
cielle bemærkninger til lovforslagets § 3.
2.4. Ændringer i lov om ændring af revisorloven og
forskellige andre love
2.4.1. Gældende ret
Efter § 14 i lov nr. 631 af 8. juni 2016 om ændring af revi-
sorloven og forskellige andre love skal erhvervsministeren 2
år efter lovens ikrafttræden fremsætte forslag om revision af
hele eller dele af loven.
Efter bemærkningerne til bestemmelsen vil lovændringen
og den nye forordning om specifikke krav til revision af
virksomheder af interesse for offentligheden (forordning
(EU) nr. 537/2014) indebære ændringer, som vil få stor be-
tydning for revisionsbranchen og brugerne af revisors ydel-
ser. Det er derfor naturligt at evaluere virkningen af ændrin-
gerne efter et par år, så der kan tages stilling til, om loven
bør ændres eller opretholdes uændret.
Det fremgår endvidere af bemærkningerne, at Erhvervs-
styrelsen efter forordningen regelmæssigt skal overvåge ud-
viklingen på markedet for lovpligtige revisionsydelser til
virksomheder af interesse for offentligheden. Evalueringen
vil bl.a. tage udgangspunkt i Erhvervsstyrelsens erfaringer
fra denne overvågning og styrelsens erfaringer i øvrigt som
ansvarlig myndighed for tilsynet med godkendte revisorer
og revisionsvirksomheder.
2.4.2. Erhvervsministeriets overvejelser
Ændringerne i revisorloven og den nye forordning har på
væsentlige områder kun har haft begrænset virkning eller
endnu ikke har haft virkning af betydning for revisorbranch-
en og brugerne af revisors ydelser. Det drejer sig om:
1) Forordningens forbud mod levering af en række ikke-re-
visionsydelser til revisionskunder af interesse for offent-
ligheden (forbudte ydelser) vil - for virksomheder med
kalenderåret som regnskabsår - første gang gælde i for-
bindelse med revision af regnskabet for 2017, som af-
sluttes i 2018.
2) Forordningens loft på revisionsvirksomhedens levering af
ikke-revisionsydelser til revisionskunder af interesse for
offentligheden, som - for virksomheder med kalenderåret
som regnskabsår - tidligst vil få betydning i forbindelse
med revision af regnskabet for 2020.
3) Revisorlovens § 24 b giver Erhvervsstyrelsen adgang til
at fritage for loftet for 1 regnskabsår. Revisorlovens § 24
a tillader revisor at levere visse skatte- og vurderings-
ydelser, der ellers som udgangspunkt er forbudte efter
forordningen.
4) Forordningens krav om, at virksomheder af interesse for
offentligheden som udgangspunkt skal skifte revisions-
virksomheden efter 10 år, men som følge af overgangs-
ordninger i forordningen for størstedelen af virksomhe-
derne først få virkning for valg af revisionsvirksomhed i
henholdsvis 2020 og 2023 afhængig af, hvor længe virk-
somheden har haft den nuværende revisionsvirksomhed.
De selskabsretlige love tillader, at virksomhederne kan
forlænge perioden med samme revisionsvirksomhed med
yderligere op til 10 år eller op til 14 år, hvis generalfor-
samlingen vælger yderligere mindst én revisor til at ud-
føre revisionen.
Det er derfor Erhvervsministeriets vurdering, at der er be-
hov for en længere periode til opsamling af erfaringer med
bestemmelserne for at kunne vurdere behovet for revision af
loven.
2.4.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at evalueringen af loven udsættes til 2021, så
erhvervsministeren først skal fremsætte forslag om eventuel
revision af hele eller dele af loven 5 år efter lovens ikraft-
træden.
Med forslaget sikres, at der vil foreligge et bedre grundlag
for evaluering af reglerne om forbudte ikke-revisionsydel-
ser, ligesom de første erfaringer med loft på revisionsvirk-
somhedens levering af ikke-revisionsydelser til revisions-
kunder af interesse for offentligheden og med indvirkningen
af reglerne om udskiftning af revisionsvirksomheden kan
indgå i evalueringen. Evalueringen af reglerne om forbudte
ikke-revisionsydelser vil uanset udskydelsen blive evalueret
allerede i 2019.
Derudover skal Erhvervsstyrelsen i henhold til forordnin-
gen udarbejde en rapport i 2019 om udviklingen på det dan-
ske marked for lovpligtige revisionsydelser til virksomheder
af interesse for offentligheden, som bl.a. skal sendes til EU-
16
Kommissionen. Resultaterne af denne rapport vil således
også indgå i evalueringen.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekven-
ser for det offentlige
I forhold til revisors efteruddannelse vil de ændringer,
som påtænkes udmøntet i bekendtgørelse om efteruddannel-
se, medføre, at der skal foretages systemtilpasninger af Er-
hvervsstyrelsens register over godkendte revisorer og revisi-
onsvirksomheder, der bl.a. indeholder registrering af revi-
sors afholdte efteruddannelsestimer. Udgifterne forventes at
udgøre under 1 million kr. samt 1 årsværk. Udgifterne til sy-
stemtilpasninger vil blive dækket af det gebyr, som opkræ-
ves årligt hos alle revisorer, der er tilknyttet en revisions-
virksomhed. Gebyret dækker også over etablering og drift af
de digitale systemer, som er nødvendige for det offentlige
tilsyn med revisorer og revisionsvirksomheder.
Lovforslaget skønnes ikke i øvrigt at have økonomiske
konsekvenser for det offentlige.
Forslaget følger principperne for digitaliseringsklar lov-
givning.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
livet m.v.
Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering har vurde-
ret, at de forventede administrative konsekvenser af lovfor-
slagets § 1, ikke overstiger 4 mio. kr. årligt, hvorfor de ikke
kvantificeres yderligere.
Forslaget til ændring af revisorloven, jf. lovforslagets § 2,
indeholder ikke ændringer, der medfører administrative let-
telser eller ændringer, der medfører administrative byrder
for revisorerne. Ændringerne vil ikke medføre nye konse-
kvenser for revisorerne, idet der allerede i dag er krav om
efteruddannelse for revisorer. Det er vurderingen, at lovfor-
slaget i forhold til efteruddannelse medfører øvrige efterle-
velseskonsekvenser under bagatelgrænsen på 10 mio. kr. år-
ligt.
Forslaget til ændring af bemyndigelsesloven, jf. lovforsla-
gets § 3, indebærer ikke nævneværdige administrative kon-
sekvenser for erhvervslivet. Forslaget vil således ikke have
konsekvenser i forhold til dansk industris generelle styrke-
positioner indenfor eksport af udstyr til it-sikkerhed.
Principper for agil erhvervsrettet lovgivning er vurderet
og princip 2 og 5 er fundet relevante for lovforslagets § 2,
som omhandler ændringer af revisorloven. Principperne er
ikke fundet relevante for de foreslåede ændringer af årsregn-
skabsloven.
Princip 2 om mere enkel og formålsbestemt erhvervsrettet
regulering er relevant for ændring af reglerne om revisors
efteruddannelse. Det forventes, at bekendtgørelsen, som in-
deholder de nærmere krav til revisors efteruddannelse, gøres
mere fleksibel og målrettet den enkelte revisors efteruddan-
nelsesbehov, således at revisor vedligeholder og udvikler de
kompetencer, som skal til for at kunne udføre hvervet som
offentlighedens tillidsrepræsentant.
Princip 5, hvorefter det skal sikres, at ny erhvervsrettet re-
gulering udmøntes i brugervenlige digitale løsninger, er fun-
det relevant for foreslåede ændringer i revisorloven. Er-
hvervsstyrelsen sikrer løbende, at styrelsens indberetnings-
løsning for revisors efteruddannelse via virk.dk er bruger-
venlig, og at ændringer i lovgivningen implementeres i ind-
beretningsløsningen på den mest hensigtsmæssige måde, så
brugernes møde med indberetningsløsningen opleves så
ukompliceret som muligt. Det samme forventes at gælde for
indberetningen af kravene til revisors efteruddannelse.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konse-
kvenser for borgerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Med de foreslåede ændringer i årsregnskabsloven rettes
der i flere bestemmelser, hvor der efter gældende ret er tale
om uhensigtsmæssig eller ikke fyldestgørende implemente-
ring af regnskabsdirektivet eller ændringsdirektivet.
Forslaget til nyaffattelse af årsregnskabslovens § 99 a om
redegørelse for samfundsansvar, jf. lovforslagets § 1, nr. 47,
viderefører i stk. 1 det gældende anvendelsesområde for be-
stemmelsen og går dermed videre end det anvendelsesområ-
de, der er fastlagt ved regnskabsdirektivets artikel 19 a. Det
foreslåede videreførte anvendelsesområde for årsregnskabs-
lovens § 99 a er således bredere end det anvendelsesområde,
der følger af EU-reguleringen.
Forslaget til revisors efteruddannelse, jf. lovforslagets § 2,
ligger inden for rammerne af 8. selskabsdirektiv (Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF af 17. maj 2006
om lovpligtig revision af årsregnskaber og konsoliderede
regnskaber, om ændring af direktiv 78/660/EØF og direktiv
83/349/EØF og om ophævelse af Rådets direktiv 84/253/
EØF). Blandt sanktionerne skal der indgå mulighed for fra-
tagelse af godkendelsen.
De nye foreslåede sanktioner ligger inden for rammerne af
ændringsdirektivet til 8. direktiv (Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2014/56/EU af 16. april 2014 om ændring af
direktiv 2006/43/EF om lovpligtig revision af årsregnskaber
og konsoliderede regnskaber, om ændring af direktiv
78/660/EØF og direktiv 83/349/EØF og om ophævelse af
Rådets direktiv 84/253/EØF), der specifikt nævner nye
sanktionsbeføjelser for medlemsstaterne.
De endelige krav til revisors efteruddannelse, der vil blive
udmøntet i en bekendtgørelse, vil være i overensstemmelse
med EU-retten.
Forslaget til ændring af bemyndigelsesloven, jf. lovforsla-
gets § 3, indfører nationale særregler, idet kravet om en le-
delseserklæring ved visse eksportansøgninger går ud over
minimumskravene til ansøgninger om eksporttilladelse, der
fremgår af EU’s dual-use forordning, artikel 9, 2.
17
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 14. septem-
ber til den 12. oktober 2018 været sendt i høring hos følgen-
de myndigheder og organisationer m.v.:
92-gruppen, Aarhus BSS, Advokatrådet, Advokatsamfun-
det, Amnesty, Akademikernes Centralorganisation, Arbej-
derbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsmarkedets Tillægs
Pension (ATP), Bryggeriforeningen, Centralorganisationens
Fællesudvalg, CEPOS, Concord Danmark, Copenhagen
Business School, CSR Forum, Danish Venture Capital and
Private Equity Association, Danmarks Nationalbank, Dan-
marks Restauranter og Cafeer, Danmarks Skibskredit A/S,
Danmarks Statistik, Danmarks Tekniske Universitet, Dansk
Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk
Byggeri, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Erhverv,
DI, Dansk Initiativ for Etisk Handel, Dansk Investor Relati-
ons Forening - DIRF, Dansk Standard, Dansk Iværksætter-
forening, Dansk Mode & Textil, Danske Advokater, Danske
Forsikringsfunktionærers Landsforening, Danske Maritime,
Danske Rederier, Danske Regioner, Datatilsynet, De Sam-
virkende Købmænd, Den Danske Aktuarforening, Den Dan-
ske Dommerforening, Den Danske Finansanalytikerfor-
ening, Den Danske Fondsmæglerforening, Det Kooperative
Fællesforbund, Det Nationale Netværk af Virksomhedslede-
re, Det Økonomiske Råds Sekretariat, Domstolsstyrelsen,
Eksportkreditfonden, Finans Danmark, Finansforbundet, Fi-
nanssektorens Arbejdsgiverforening, First North, Folkekir-
kens Nødhjælp, Forbrugerrådet, Foreningen af J. A. K. Pen-
geinstitutter, Foreningen af Interne revisorer, Foreningen
Freelance Bogholdere, FSR – Danske Revisorer, Foreningen
Danske Revisorer, Forsikring & Pension, Funktionærernes
og Tjenestemændenes Fællesråd, Garantifonden for indsky-
dere og investorer, Grønlands Selvstyre, HK, Ingeniørfor-
eningen i Danmark, Institut for Menneskerettigheder, IT-
branchen, IT-Universitetet, Komiteen for god Selskabsledel-
se, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte,
Kommunekredit, Kommunernes Landsforening (KL), Kris-
telig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Kura-
torforeningen, Københavns Universitet, Landbrug og Føde-
varer, Landbrugets Rådgivningscenter, Landscentret, Lands-
dækkende Banker, Landsorganisationen i Danmark, Leder-
nes Hovedorganisation, Liberale Erhvervs Råd, Lokale Pen-
geinstitutter, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Mellemfolkeligt
Samvirke, NASDAQ OMX Copenhagen A/S, OXFAM
IBIS, Red Barnet, Rigsadvokaten, økonomi og ledelse,
Rigsombuddet på Færøerne, Rigsrevisionen, Roskilde Uni-
versitetscenter, Statsadvokaturen for Særlig Økonomisk og
International Kriminalitet, SMV Danmark, Syddansk Uni-
versitet, Telekommunikationsindustrien i Danmark, UN
Global Compact, Verdens Skove, Virksomhedsforum for
Socialt Ansvar, Værdipapircentralen, WWF, XBRL Dan-
mark, Aalborg Universitet og Aarhus Universitet.
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/
mindre udgifter
Negative konsekvenser/
Merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen I forhold til revisors efteruddannelse
vil de ændringer, som påtænkes ud-
møntet i bekendtgørelse om efterud-
dannelse, medføre, at der skal foreta-
ges systemtilpasninger af Erhvervssty-
relsens register over godkendte reviso-
rer og revisionsvirksomheder, der bl.a.
indeholder registrering af revisors af-
holdte efteruddannelsestimer. Udgif-
terne forventes at udgøre under 1 mil-
lion kr. samt 1 årsværk. Udgifterne til
systemtilpasninger vil blive dækket af
det gebyr, som opkræves årligt hos al-
le revisorer, der er tilknyttet en revisi-
onsvirksomhed. Gebyret dækker også
over etablering og drift af de digitale
systemer, som er nødvendige for det
offentlige tilsyn med revisorer og revi-
sionsvirksomheder.
Implementeringskonsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
18
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Re-
gulering har vurderet, at de forventede
administrative konsekvenser af lovfor-
slagets § 1, ikke overstiger 4 mio. kr.
årligt, hvorfor de ikke kvantificeres
yderligere.
Forslaget til ændring af revisorloven,
jf. lovforslagets § 2, forventes at med-
føre øvrige efterlevelseskonsekvenser
under bagatelgrænsen på kr. 10 mio.
årligt.
Miljømæssige konsekvenser Lovforslaget har ikke miljømæssige
konsekvenser.
Lovforslaget har ikke miljømæssige
konsekvenser.
Administrative konsekvenser for bor-
gerne
Lovforslaget vurderes ikke at have ad-
ministrative konsekvenser for borger-
ne.
Lovforslaget vurderes ikke at have ad-
ministrative konsekvenser for borger-
ne.
Forholdet til EU-retten Med lovforslagets § 1 foreslås en række ændringer i årsregnskabsloven for at
sikre en korrekt og fyldestgørende implementering af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2013/34/EU om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og til-
hørende beretninger for visse virksomhedsformer, om ændring af Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2006/43/EF og om ophævelse af Rådets direktiv
78/660/EØF og 83/349/EØF og ændringsdirektivet, Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2014/95/EU af 22. oktober 2014 om ændring af direktiv
2013/34/EU for så vidt angår offentliggørelse af ikke-finansielle oplysninger og
oplysninger om mangfoldighed for visse store virksomheder og koncerner, er
implementeret i årsregnskabsloven.
Med lovforslagets § 2 foreslås ændringer i revisorloven. Ændringerne ligger in-
den for rammerne af 8. selskabsdirektiv (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2006/43/EF af 17. maj 2006 om lovpligtig revision af årsregnskaber og konsoli-
derede regnskaber, om ændring af direktiv 78/660/EØF og direktiv 83/349/EØF
og om ophævelse af Rådets direktiv 84/253/EØF).
Er i strid med de fem principper for
implementering af erhvervsrettet EU-
regulering
Ja
X
Se nærmere herom i afsnit 7 i de al-
mindelige bemærkninger
Nej
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Årsregnskabslovens § 3, stk. 1, opregner de typer af er-
hvervsdrivende virksomheder, der har pligt til at aflægge
årsrapport efter årsregnskabsloven, medmindre de er undta-
get herfra efter reglerne i §§ 4-6. Ifølge § 3, stk. 1, nr. 3, har
erhvervsdrivende fonde pligt til at aflægge årsrapport efter
reglerne i årsregnskabsloven. I bestemmelsen henvises til de
bestemmelser i lov om erhvervsdrivende fonde (erhvervs-
fondsloven), jf. lov nr. 712 af 25. juni 2014, der fastlægger,
hvornår en fond anses som erhvervsdrivende.
Erhvervsfondsloven ophævede den indtil da gældende er-
hvervsfondslov. I den forbindelse burde der, hvor der i års-
regnskabsloven henvises til bestemmelser i erhvervsfondslo-
ven - der med lovændringen fik ny placering - have været
foretaget konsekvensrettelser i årsregnskabsloven. Dette er
ikke sket. Det har medført, at henvisningen i årsregnskabslo-
vens § 3, stk. 1, nr. 3, til visse bestemmelser i erhvervs-
fondsloven ikke er korrekt. Anvendelsesområdet for er-
hvervsdrivende fonde er uændret i erhvervsfondsloven fra
2014. Det er alene bestemmelsernes placering, der er ænd-
ret.
Det foreslås, at § 3, stk. 1, nr. 3, ændres, så der i bestem-
melsen henvises til de relevante bestemmelser i erhvervs-
fondsloven, dvs. de bestemmelser, der definerer anvendel-
sesområdet for erhvervsdrivende fonde. Med ændringen sik-
res det, at henvisningen i § 3, stk. 1, nr. 3, til erhvervsfonds-
loven er korrekt, og at der dermed er klarhed om, hvilke
fonde der har pligt til at aflægge årsrapport efter reglerne i
årsregnskabsloven.
19
Til nr. 2
§ 9, stk. 5, 1. pkt., og § 134 a, stk. 4, 1. pkt., blev indsat i
loven ved lov nr. 738 af den 1. juni 2015. Bestemmelserne
implementerer artikel 2, nr. 2, i Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2010/73/EU af 24. november 2010 om ændring
af direktiv 2003/71/EF om det prospekt, der skal offentlig-
gøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller op-
tages til handel, og af direktiv 2004/109/EF om harmonise-
ring af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger
om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et
reguleret marked.
Artikel 2, nr. 2, er en ikrafttrædelsesbestemmelse, som in-
deholder visse lempelser for virksomheder, der har udstedt
gældsinstrumenter, der er optaget til handel på et reguleret
marked i et EU/EØS-land inden direktivets ikrafttræden.
Ifølge artikel 2, nr. 2, er den relevante dato den 31. de-
cember 2010, men ved en fejl blev der i lov nr. 738 af 1. ju-
ni 2015 i begge bestemmelser henvist til den 31. januar
2010.
Det foreslås, at § 9, stk. 5, 1. pkt., og § 134 a, stk. 4, 1.
pkt., ændres, så der retteligt henvises til den 31. december
2010 i stedet for den 31. januar 2010, og bestemmelserne
dermed bringes i overensstemmelse med den pågældende
direktivbestemmelse.
Til nr. 3
§ 13 i årsregnskabsloven indeholder en række grundlæg-
gende forudsætninger for udarbejdelse af årsrapporten. Efter
§ 13, stk. 1, nr. 5, skal enhver værdiændring vises uanset
indvirkningen på egenkapital og resultatopgørelse (neutrali-
tet).
Bestemmelsen implementerer den generelle bestemmelse i
regnskabsdirektivets artikel 6, stk. 1, og den specifikke be-
stemmelse i artikel 6, stk. 1, litra c, iii.
Efter direktivets ordlyd skal indregning og måling ske på
et forsigtigt grundlag. Et sådant forsigtighedsprincip ligger
til grund for en række af lovens specifikke krav, men frem-
går ikke eksplicit af de grundlæggende forudsætninger i lo-
vens § 13.
Direktivet anvender således ikke neutralitet, men forsig-
tighed som et grundlæggende princip.
Det foreslås derfor at nyaffatte § 13, stk. 1, nr. 5, for at ty-
deliggøre princippet om forsigtighed. I forslaget præciseres
det, at neutralitet er en del af forsigtighed, hvorfor disse to
begreber ikke strider mod hinanden, når der udarbejdes års-
rapporter.
Forsigtighedsprincippet indebærer blandt andet, at der
skal ske indregning af enhver negativ værdiregulering, hvad
enten årsregnskabet udviser over- eller underskud.
Forsigtighedsprincippet medfører også, at der kun kan ske
indregning af den fortjeneste, der er konstateret på balance-
tidspunktet, jf. regnskabsdirektivets artikel 6, stk. 1, litra c, i.
Dette følger allerede af årsregnskabslovens § 49, stk. 1.
Endvidere medfører forsigtighedsprincippet, at der skal
ske indregning af alle forpligtelser, som er opstået i løbet af
det pågældende eller et tidligere regnskabsår, selvom sådan-
ne forpligtelser først konstateres mellem balancetidspunktet
og det tidspunkt, hvor balancen udarbejdes, jf. regnskabsdi-
rektivets artikel 6, stk. 1, litra c, ii. Dette følger allerede af
årsregnskabslovens § 33, stk. 4.
Forsigtighedsprincippet er således udmøntet i specifikke
krav i årsregnskabsloven, f.eks. ved at nedskrivninger på
materielle anlægsaktiver er tvungne, mens opskrivninger er
frivillige.
Det følger desuden af § 33, stk. 1 og 3, at aktiver og for-
pligtelser kun kan og skal indregnes, når de kan måles påli-
deligt. Dette understreger også forsigtighedsprincippet.
Det fremgår af præambel nr. 22 til regnskabsdirektivet, at
»indregning og måling af nogle poster i regnskaberne er ba-
seret på skøn, vurderinger og modeller snarere end på præcis
gengivelse. Da udøvelsen af forretningsaktiviteter er forbun-
det med usikkerhed, kan visse regnskabsposter ikke måles
præcist, men kan kun skønnes. Sådanne skøn omfatter vur-
deringer på baggrund af de seneste pålidelige oplysninger,
der er tilgængelige. Skøn er et væsentligt led i udarbejdelsen
af regnskaber. Dette gælder navnlig, hvad angår hensatte
forpligtelser, som naturligt er forbundet med større usikker-
hed end de fleste andre poster på balancen. Skøn bør baseres
på en forsigtig vurdering ved virksomhedens ledelse og be-
regnes på et objektivt grundlag suppleret med erfaringer fra
lignende transaktioner og i nogle tilfælde endda rapporter
fra uvildige sagkyndige. Supplerende oplysninger, der er
fremkommet som følge af hændelser efter balancetidspunk-
tet, bør også tages i betragtning«.
Forholdet mellem neutralitet og forsigtighed er også om-
talt i International Accounting Standards Board (IASB)s
»conceptual framework« til International Financial Repor-
ting Standards (IFRS). Heraf fremgår det af afsnit 2.16, at
neutralitet støttes af anvendelsen af forsigtighed. Forsigtig-
hed indebærer, at man skal anvende omhu, når man udøver
skøn under usikre forhold. Det fremgår også, at udøvelse af
forsigtighed indebærer, at aktiver og indtægter hverken skal
overvurderes eller undervurderes. Hvis f.eks. aktiver under-
vurderes i indeværende periode, vil indtægter i kommende
perioder kunne blive overvurderede, hvorfor der netop er ta-
le om, at man ikke har udvist forsigtighed.
Anvendelsen af forsigtighedsprincippet efter årsregn-
skabsloven skal ikke afvige fra principperne i IFRS, da der i
substansen er en tæt sammenhæng mellem præambel nr. 22
til regnskabsdirektivet og IASBs »conceptual framework«.
Det fremgår således af forslaget, at anvendelse af neutrali-
tet er en del af forsigtighedsprincippet. Dette er baseret på
direktivets bestemmelser. Efter IASBs »conceptual frame-
work« er det derimod forsigtighed, som er en del af neutrali-
tet. Den foreslåede nyaffattelse af § 13, stk. 1, nr. 5, må såle-
des ikke medføre overdreven forsigtighed, og virksomheden
må fortsat ikke indregne for mange omkostninger og derved
opbygge en reserve i perioder, hvor indtjeningen har været
særlig stor, til anvendelse i dårlige tider. Indregning og må-
ling af værdiændringer skal ske under behørig hensyntagen
til neutralitet, så regnskabspraksis og skønnet over værdier
20
ikke afhænger af ønsker til indvirkning på egenkapital og re-
sultat. Det indebærer f.eks., at virksomhedens af- og ned-
skrivninger – herunder også vurdering af restværdi for akti-
ver – ikke må være overdrevet forsigtige eller gøres afhæn-
gige af årets resultat.
Som nævnt i præambel nr. 22 i regnskabsdirektivet forud-
sætter forsigtighedsprincippet, at de regnskabsmæssige skøn
er underbyggede med den fornødne dokumentation. Kravet
til dokumentation afhænger af, hvilken dokumentation der
kan fremskaffes, regnskabspostens væsentlighed og graden
af skøn.
For at underbygge kravet om neutralitet er det understre-
get i bestemmelsen, at ikke alene negative men også positive
værdireguleringer skal indregnes uanset årets resultat. Di-
rektivet nævner kun de negative værdiændringer specifikt,
men lovens tilgang med brug af dagsværdi på en række om-
råder fordrer dog, at også de positive reguleringer skal med-
tages uden hensyn til påvirkningen af årets resultat eller an-
dre forhold som overholdelse af lånebetingelser m.v.
Efter bestemmelsen, er det enhver værdiregulering, som
skal indregnes. Bestemmelsen skal, som ved de andre be-
stemmelser i loven, læses i sammenhæng med det almindeli-
ge væsentlighedskriterie i § 13, stk. 1, nr. 3. Der er således
alene krav om, at væsentlige værdireguleringer skal indreg-
nes.
Ændringen forudsættes således ikke at medføre substanti-
elle ændringer i forhold til gældende ret.
Til nr. 4
Efter § 17, stk. 1, 2. pkt., skal redegørelsen for anvendt
regnskabspraksis placeres i et samlet afsnit i årsregnskabet.
I visse tilfælde kan det give et bedre overblik, hvis rede-
gørelsen for anvendt regnskabspraksis ikke placeres samlet,
men i stedet opdeles tematisk, og dele heraf medtages i de
relevante noter. Hverken regnskabsdirektivet eller IFRS stil-
ler krav om, at redegørelsen for anvendt regnskabspraksis
skal placeres samlet.
En stor del af de danske børsnoterede virksomheder, som
anvender IFRS, foretager en opdeling af redegørelsen for
anvendt regnskabspraksis, da virksomhederne skønner, at
det giver en bedre præsentation for regnskabsbrugeren.
Samme tendens ses også hos udenlandske virksomheder,
hvor en opdeling vinder større tilslutning. En sådan opdeling
er således tilladt, når der aflægges årsrapport efter IFRS,
men ikke efter årsregnskabsloven.
En række virksomheder, der aflægger årsrapport efter års-
regnskabsloven, har på tilsvarende vis udtrykt ønske om at
få mulighed for at opdele redegørelsen for anvendt regn-
skabspraksis og derved anvende samme praksis som de
børsnoterede virksomheder og følge den internationale ud-
vikling.
Det foreslås derfor, at § 17, stk. 1, 2. pkt., affattes på ny.
Ifølge forslaget vil virksomhederne få mulighed for at opde-
le og medtage redegørelsen for anvendt regnskabspraksis i
de relevante noter på en systematisk og konsekvent måde.
Det indebærer, at redegørelsen for anvendt regnskabspraksis
enten kan gives i et samlet afsnit eller opsplittes, så forskel-
lige dele heraf medtages i de relevante noter, hvis opdelin-
gen bidrager til en forbedret præsentation. Hvis der foreta-
ges en opdeling, vil kravet om systematisk og konsekvent
opdeling medføre, at beskrivelsen af anvendt regnskabs-
praksis medtages i den note, som beskriver regnskabsposten.
F.eks. vil beskrivelsen af anvendt regnskabspraksis for ma-
terielle anlægsaktiver skulle medtages i den note, som er
krævet efter § 88, og som beskriver til- og afgange m.v. på
anlægsaktiver.
De dele af redegørelsen, der måtte indeholde en generel
beskrivelse af regnskabspraksis, og som derfor ikke kan
knyttes til en specifik regnskabspost eller note, skal fortsat
placeres samlet i et særligt afsnit om anvendt regnskabs-
praksis.
Med forslaget indføres en ny valgmulighed, som kan an-
vendes af alle de virksomheder, der er omfattet af loven. Af
hensyn til at bibeholde en simpel løsning i Erhvervsstyrelsen
til indberetning af årsrapporter for virksomheder i regn-
skabsklasse B vil den foreslåede valgmulighed om opdeling
af redegørelsen for anvendt regnskabspraksis ikke være til-
gængelig i Regnskab Basis. Valgmuligheden vil således ale-
ne være tilgængelig i indberetningsløsningerne Regnskab
Special og System til system.
Til nr. 5
Den gældende bestemmelse i § 17, stk. 1, 3. pkt., giver
mulighed for, at opgørelsen over bevægelser på egenkapita-
len kan placeres som en regnskabsopstilling eller under no-
terne til årsregnskabet.
Ved lov nr. 738 af den 1. juni 2015 blev den dagældende
§ 56 ophævet, og der blev indsat en ny § 86 a. Efter § 56
skulle virksomheder omfattet af regnskabsklasse B udarbej-
de en opgørelse over bevægelserne på egenkapitalen, og op-
gørelsen skulle placeres i en note til årsregnskabet. Med ind-
sættelsen af § 86 a blev kravet om noteoplysning erstattet af
et krav om – som et selvstændigt element i årsregnskabet –
at udarbejde en egenkapitalopgørelse. Kravet er alene gæl-
dende for virksomheder omfattet af regnskabsklasse C og D.
Der burde som konsekvens af ophævelsen af § 56 være fore-
taget en tilpasning af § 17, stk. 1, 3. pkt.
Det foreslås, at adgangen i § 17, stk. 1, 3. pkt., til enten at
placere opgørelsen over bevægelser på egenkapitalen som
en regnskabsopstilling eller i noterne ophæves. Herefter vil
en egenkapitalopgørelse – hvad enten den udarbejdes frivil-
ligt eller der er pligt til udarbejdelse heraf – altid været et
selvstændigt element i årsregnskabet.
Forslaget er en kodificering af allerede eksisterende prak-
sis, hvorefter virksomheder omfattet af regnskabsklasse B,
der frivilligt udarbejder en egenkapitalopgørelse, systema-
tisk og konsekvent skal følge reglerne herfor for en højere
regnskabsklasse, jf. årsregnskabslovens § 7, stk. 6. Egenka-
pitalopgørelsen udgør således et selvstændigt element i års-
regnskabet og er ikke en noteoplysning.
21
Til nr. 6
§ 22 a, stk. 3, nr. 1, fastsætter, at virksomheder, der besid-
der kapitalandele i en anden virksomhed, og som udøver be-
tydelig indflydelse på en sådan virksomheds driftsmæssige
eller finansielle ledelse (såkaldte holdingvirksomheder), ik-
ke kan anvende undtagelserne for mikrovirksomheder i lo-
vens § 22 b uanset holdingvirksomhedens størrelse.
Begrebet »betydelig indflydelse på en eller flere virksom-
heders driftsmæssige eller finansielle ledelse« blev imple-
menteret ved lov nr. 245 af 27. marts 2006. Begrebet skulle
efter hensigten svare til den definition, som anvendes ved
definitionen af associerede virksomheder, der er defineret i
lovens bilag 1, B, nr. 5. Ved lov nr. 738 af 1. juni 2015 blev
begrebet anvendt ved indsættelsen af § 22 a, stk. 3, nr. 1, i
forbindelse med afgrænsning af holdingvirksomheders mu-
lighed for at anvende undtagelserne for mikrovirksomheder.
Ved en fejl blev der i bestemmelsen indsat et »eller« i stedet
for et »og«.
Med henblik på at bringe ordlyden af § 22 a, stk. 3, nr. 1, i
overensstemmelse med definitionen af associerede virksom-
heder i lovens bilag 1, B, nr. 5, som foreslået ændret ved
lovforslagets § 1, nr. 76 og 77, foreslås det, at det i § 22 a,
stk. 3, nr. 1, præciseres, at indflydelsen både skal omfatte
virksomhedens driftsmæssige og finansielle ledelse. Som en
konsekvens af den foreslåede ændring af definitionen af as-
socierede virksomheder, jf. bemærkninger til lovforslagets §
1, 76 og 77, foreslås det endvidere, at ordlyden ændres såle-
des, at der er tale om virksomheder, der besidder kapitalinte-
resser i andre virksomheder og ikke som hidtil alene kapita-
landele.
Til nr. 7
§ 33 regulerer, hvornår aktiver og forpligtelser skal ind-
regnes i balancen. Efter det gældende § 33, stk. 1, 1. pkt.,
skal et aktiv indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at
fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde virksomheden, og
aktivets værdi kan måles pålideligt.
Når en virksomhed indgår en lejekontrakt og overtager al-
le væsentlige risici og fordele ved et aktiv, anses lejekon-
trakten at opfylde definitionen på et aktiv og skal derfor ind-
regnes i balancen. Dette er baseret på den gældende interna-
tionale regnskabsstandard om leasing, IAS 17.
Med henblik på at minimere byrderne for de små virksom-
heder indeholder den gældende § 33, stk. 1, 2. pkt., dog en
undtagelse, hvorefter en virksomhed omfattet af regnskabs-
klasse B, uanset definitionen på aktiver i bilag 1, C, nr. 1,
kan undlade at indregne aktiver, der ikke ejes af virksomhe-
den, selvom virksomheden har alle væsentlige risici og for-
dele forbundet med ejendomsretten over aktivet. Loven har
således mindre byrdefulde krav end IAS 17. Bestemmelsen i
§ 33, stk. 1, 2. pkt., henviser til de leasede aktiver, som efter
IAS 17 anses som finansiel leasing. IAS 17 definerer finan-
siel leasing som lejeaftaler, hvor virksomheden besidder alle
væsentlige risici og fordele forbundet med ejendomsretten
over det leasede aktiv.
I henhold til IAS 17 skal finansielt leasede aktiver som
nævnt indregnes i balancen. Det samme skal de tilhørende
leasingforpligtelser.
Leasingkontrakter, som ikke er finansielle, anses som ope-
rationelle. I henhold til IAS 17 skal operationelt leasede ak-
tiver ikke indregnes i balancen. De tilhørende leasingfor-
pligtelser skal heller ikke indregnes i balancen.
IAS 17 udfylder således lovens rammebestemmelse i § 33,
stk. 1, 1 pkt.
Den nye regnskabsstandard for leasing, IFRS 16, indehol-
der imidlertid ikke en opdeling mellem operationel og finan-
siel leasing for leasingtager. I henhold til IFRS 16 skal alle
leasingaktiver og tilhørende forpligtelser som udgangspunkt
indregnes i balancen hos leasingtager.
IFRS 16 indeholder dog undtagelser for aktiver af lav
værdi eller kortfristede lejekontrakter. Disse skal ikke ind-
regnes i balancen. IFRS 16 træder i kraft for regnskabsår,
der begynder 1. januar 2019 eller senere.
Med henblik på at sikre, at loven ikke er i strid med den
nye regnskabsstandard IFRS 16, foreslås det at ændre § 33,
stk. 1, 2. pkt., således, at det alene fremgår, at virksomheden
kan undlade at indregne aktiver, der ikke ejes af virksomhe-
den.
Den foreslåede ændring af § 33, stk. 1, 2. pkt., indebærer,
at en virksomhed omfattet af regnskabsklasse B, der indreg-
ner et leaset aktiv, kan vælge mellem to modeller for indreg-
ning af aktivet. Det vil sige, at virksomheden enten skal væl-
ge den hidtidige model fra IAS 17 eller den nye fra IFRS 16.
Med den foreslåede ændring kan loven således rumme beg-
ge modeller. Virksomheden kan dog som hidtil også vælge
at undlade at indregne lejede aktiver i balancen.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr.
38, vedrørende den foreslåede ændring af § 83 a.
Til nr. 8
§ 33 regulerer, hvornår aktiver og forpligtelser skal ind-
regnes i balancen. Efter det gældende § 33, stk. 3, skal en
forpligtelse indregnes, når det er sandsynligt, at fremtidige
økonomiske fordele vil fragå virksomheden, og forpligtel-
sens værdi kan måles pålideligt.
Efter den gældende § 33 skal alle aktiver og forpligtelser,
som opfylder lovens definition herpå, indregnes i balancen.
For virksomheder i regnskabsklasse B indeholder den gæl-
dende § 33, stk. 1, en mulighed for at undlade at indregne
aktiver, som virksomheden har lejet (leaset) på en finansiel
leasingkontrakt, selvom definitionen på et aktiv er opfyldt.
Den tilhørende betalingsforpligtelse opfylder definitionen
på en forpligtelse og skal efter hovedreglen i § 33 indregnes
i balancen. Forpligtelsen er udtryk for aktivets kostpris. Det-
te indebærer, at når aktivet ikke skal indregnes, vil der heller
ikke skulle indregnes en tilhørende forpligtelse. Når en virk-
somhed i regnskabsklasse B anvender undtagelsesbestem-
melsen om ikke at indregne aktiver, som virksomheden ikke
ejer, behandles den tilhørende forpligtelse derfor som en
eventualforpligtelse, der skal oplyses i regnskabet efter § 64.
22
Det foreslås derfor, at der i § 33, stk. 3, indsættes et 2.
pkt., der præciserer, at hvis en virksomhed i medfør af stk. 1,
2. pkt., undlader at indregne et lejet aktiv, skal virksomhe-
den tilsvarende ikke indregne de tilhørende forpligtelser.
Den foreslåede ændring er alene en præcisering af bestem-
melsen med henblik på at tydeliggøre parallelitet ved ind-
regning af aktiver og tilhørende forpligtelser.
Til nr. 9
Efter § 35 b, stk. 1, kan aktie- og anpartsselskaber vælge
at indregne virksomhedskapital og en eventuel overkurs, der
ikke er fuldt indbetalt, som et tilgodehavende (bruttopræsen-
tation), jf. stk. 1, nr. 1, eller fratrække det under henholdsvis
virksomhedskapitalen og overkursen (nettopræsentation), jf.
stk. 1, nr. 2.
Bestemmelsen blev indsat ved lov nr. 516 af 12. juni 2009
som en konsekvens af, at selskabsloven gav mulighed for at
tegne kapital i aktie- og anpartsselskaber uden samtidig at
indbetale hele det tegnede beløb. Efter selskabslovens § 33,
stk. 2, kan ikke indbetalt selskabskapital kræves indbetalt på
anfordring af selskabets centrale ledelsesorgan. Selskabets
centrale ledelsesorgan er bestyrelsen, hvis der er en bestyrel-
se, og ellers direktionen. Ved tegningen har de pågældende
tegnere givet et ubetinget tilsagn om på anfordring at foreta-
ge indbetaling. Der er således ikke mulighed for, at aktionæ-
rer eller anpartshavere kan opstille forudsætninger for ind-
kaldelsen af kapital, idet det overlades til selskabets centrale
ledelsesorgan at afgøre, om og hvornår indbetaling skal ske.
Udgangspunktet er, at ikke indbetalt virksomhedskapital i
kapitalselskaber (aktie- og anpartsselskaber m.v.) betragtes
som et aktiv i virksomheden. Dette følger af den generelle
definition på aktiver i årsregnskabslovens bilag 1, C, nr. 1,
hvorefter aktiver er ressourcer, som er under virksomhedens
kontrol som et resultat af tidligere begivenheder, og hvorfra
fremtidige økonomiske fordele forventes at tilflyde virksom-
heden. Herved bemærkes, at årsregnskabslovens § 33 regu-
lerer, hvornår der skal ske indregning af aktiver. Et aktiv
skal ifølge § 33, stk. 1, nr. 1, indregnes i balancen, når det er
sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde
virksomheden, og aktivets værdi kan måles pålideligt. Ind-
regning og måling af ikke indbetalt virksomhedskapital skal
foretages efter lovens almindelige bestemmelser for indreg-
ning og måling af aktiver.
De internationale regnskabsstandarder (IFRS) omtaler ik-
ke specifikt kapitaludvidelser, som ikke straks indbetales.
Definitionerne i IFRS – herunder definitionen af aktiver –
svarer i det store og hele til definitionerne i årsregnskabslo-
ven, og det antages derfor, at udgangspunktet i IFRS er brut-
topræsentation som beskrevet i § 35 b, stk. 2. Den internati-
onale regnskabsstandard for små og mellemstore virksomhe-
der (IFRS for SME) indeholder derimod i standardens afsnit
22.7 et krav om, at de omfattede virksomheder skal anvende
nettopræsentation som beskrevet i § 35 b, stk. 3.
Da § 35 b blev indsat i årsregnskabsloven, var den regn-
skabsmæssige behandling af ikke indbetalt virksomhedska-
pital og ikke indbetalt overkurs ikke afklaret i EU, og derfor
blev både brutto- og nettopræsentation tilladt i § 35 b. I for-
bindelse med efterfølgende drøftelser med EU-Kommissio-
nen er det afklaret, at brug af nettopræsentation formentlig
ikke kan rummes indenfor regnskabsdirektivet, og metoden
kan derfor ikke bibeholdes i årsregnskabsloven.
Det foreslås derfor at nyaffatte § 35 b, så bestemmelsen
alene tillader, at virksomheden præsenterer ikke indbetalt
virksomhedskapital og ikke indbetalt overkurs efter den så-
kaldte bruttometode.
Efter det foreslåede stk. 1 skal aktie- og anpartsselskaber
indregne ikke indbetalt virksomhedskapital og ikke indbetalt
overkurs som et tilgodehavende.
I det foreslåede stk. 2 bestemmes det, at en virksomhed
skal omklassificere et beløb svarende til ikke indbetalt virk-
somhedskapital og overkurs fra posten »Overført overskud«
eller en anden post, der kan anvendes til udbytte under egen-
kapitalen, til posten »Reserve for ikke indbetalt virksom-
hedskapital og overkurs«. Denne reserve kan ikke elimine-
res med virksomhedens underskud eller formindskes på an-
den måde. Reserven skal opløses eller formindskes, i det
omfang virksomhedskapitalen og overkursen indbetales til
virksomheden.
Den krævede indregning og præsentation af tilgodehaven-
det i henhold til stk. 1 og 2 er udtryk for en bruttopræsenta-
tion. Fordelen ved bruttometoden er, at tilgodehavendet hos
kapitalejerne indregnes som et aktiv i balancen, hvorved
egenkapitalen forøges. Samtidig fremgår det tydeligt for
regnskabsbrugeren, at der er tale om midler, som endnu ikke
er indbetalt til virksomheden, og hvor der derfor er en kre-
ditrisiko. Det samlede beløb, der ikke er indbetalt, skal fra-
trækkes de reserver, som kan anvendes til udbytte.
Tilgodehavendet fra ikke indbetalt virksomhedskapital
skal ikke forrentes, og der kan gå lang tid, inden beløbet bli-
ver indbetalt. Tilgodehavendet er imidlertid et anfordrings-
tilgodehavende, men det faktiske betalingstidspunkt vil være
højst usikkert. Dette indebærer, at tilgodehavendet skal må-
les til kurs 100, dog med nedskrivning, hvis debitors kredit-
værdighed er reduceret.
Til nr. 10
§ 37, stk. 1, 1. pkt., fastlægger, hvilke finansielle instru-
menter der skal måles til dagsværdi. Det fremgår af § 37,
stk. 1, 2-4. pkt., hvordan dagsværdien skal opgøres. Ifølge §
37, stk. 1, 3. pkt., skal salgsværdien af et aktiv eller en for-
pligtelse måles ud fra markedets salgsværdier på aktivets el-
ler forpligtelsens enkelte bestanddele, hvis der ikke umid-
delbart kan konstateres en salgspris på aktivet eller forplig-
telsen.
Regnskabsdirektivets artikel 8, stk. 7, litra a, er bl.a. gen-
nemført i årsregnskabslovens § 37, stk. 1, 3. pkt. For at til-
nærme ordlyden i bestemmelsen til direktivbestemmelsens
ordlyd og samtidig skabe overensstemmelse til IFRS 13
foreslås det at ændre § 37, stk. 1, 3. pkt., så det bliver klart,
at hvis salgsværdien ikke umiddelbart kan konstateres for de
pågældende aktiver eller forpligtelser, kan salgsværdien må-
les ud fra salgsværdier for lignende aktiver eller forpligtel-
ser.
23
Den foreslåede ændring af § 37, stk. 1, 3. pkt., sikrer, at
bestemmelsen i årsregnskabsloven svarer til det dagsværdi-
hierarki, der gælder ved måling af dagsværdien i henhold til
regnskabsdirektivet og IFRS 13. Det er således både efter
regnskabsdirektivet og IFRS 13 muligt at måle dagsværdien
på baggrund af markedets salgsværdier for lignende aktiver
eller forpligtelser, jf. også IFRS 13, afsnit 82. Det vurderes,
at den foreslåede fremgangsmåde ikke vil medføre væsentli-
ge ændringer i praksis, da fremgangsmåden allerede anven-
des ved opgørelsen af salgsværdier for finansielle aktiver og
forpligtelser.
Til nr. 11
§ 37 a giver mulighed for, at virksomheder kan måle fi-
nansielle aktiver og forpligtelser eller bestanddele heraf til
dagsværdi, hvis de er effektivt sikret af et sikringsinstru-
ment, der skal måles til dagsværdi. Dette gælder ifølge be-
stemmelsen uanset § 37, stk. 2, der kræver, at visse finan-
sielle aktiver og forpligtelser skal måles til amortiseret kost-
pris.
Bestemmelsen i § 37 a blev indsat ved lov nr. 738 af 1.
juni 2015 og var en implementering af medlemslandsoptio-
nen i artikel 8, stk. 5, i regnskabsdirektivet.
Det foreslås, at § 37 a ændres, således at bestemmelsen
udvides til at omfatte alle aktiver og forpligtelser eller be-
standdele heraf, som er effektivt sikret af et sikringsinstru-
ment, og at henvisningen til § 37, stk. 2, udgår.
Den foreslåede ændring skyldes, at artikel 8, stk. 5, i regn-
skabsdirektivet ikke er begrænset til finansielle aktiver og
forpligtelser, der er effektivt sikret. Efter direktivbestemmel-
sen kan denne således også anvendes på ikke-finansielle ak-
tiver, som f.eks. et varelager, som er sikret ved en råvare-
kontrakt, og på ikke-finansielle forpligtelser.
Artikel 8, stk. 5, i regnskabsdirektivet er baseret på den in-
ternationale regnskabsstandard IAS 39, Finansielle instru-
menter: Indregning og måling. IAS 39 indeholder forholds-
vis restriktive regler for, hvornår sikring af ikke-finansielle
aktiver og forpligtelser kan finde sted, herunder hvilke
delelementer af sådanne aktiver og forpligtelser som kan
sikres. IAS 39 blev med virkning for regnskabsår, der be-
gynder den 1. januar 2018, erstattet af den internationale
regnskabsstandard IFRS 9: Finansielle instrumenter.
Reglerne om sikring af ikke-finansielle aktiver og forplig-
telser er lempet i IFRS 9 i forhold til IAS 39. Årsregnskabs-
loven har hidtil været fortolket lempeligere i forhold til kra-
vene i IAS 39 for så vidt angår standardens dokumentations-
krav i forbindelse med sikring. Det vil fortsat være muligt at
anvende den hidtidige praksis i forhold til sikring, men IFRS
9 er også fundet egnet til at udfylde § 37 a, for så vidt angår
sikring af ikke-finansielle aktiver og forpligtelser.
Et valg af IFRS 9 til at udfylde lovens rammer, vil dog
være et valg af regnskabspraksis. Dette indebærer, at valget
skal være systematisk og konsekvent og omfatte alle de om-
råder, hvor valg af IFRS 9 efter lovens ordlyd er muligt.
Henvisningen til § 37, stk. 2, der foreslås at udgå, om-
handler kun finansielle aktiver og forpligtelser og anses der-
for ikke længere som relevant.
I visse tilfælde sikres et aktiv, som i henhold til lovens al-
mindelige bestemmelser skal måles til kostpris, af et afledt
finansielt instrument, som i henhold til lovens § 37, stk. 1,
skal måles til dagsværdi. I de situationer er der tale om to
forskellige målegrundlag. Formålet med sikring af dagsvær-
dien på et aktiv er dog netop at sikre mod de løbende ud-
sving i dagsværdien, og dette skal afspejles i regnskabet.
Når både det sikrede og sikringsinstrumentet kan måles til
dagsværdi, opvejes tab på det ene af gevinst på det andet, og
der er således en effektiv regnskabsmæssig sikring, og regn-
skabet påvirkes ikke af udsving i dagsværdien.
Eliminering af den målemæssige asymmetri, der opstår
ved, at et aktiv eller en forpligtelse måles til kostpris, mens
sikringsinstrumentet måles til dagsværdi, er relevant for bå-
de finansielle og ikke-finansielle aktiver og forpligtelser,
hvorfor det findes hensigtsmæssigt at foreslå en udvidelse af
anvendelsesområdet for § 37 a i overensstemmelse med di-
rektivbestemmelsen.
Forslaget medfører, at også sikrede ikke-finansielle akti-
ver og forpligtelser eller bestanddele heraf kan måles til
dagsværdi, uanset om årsregnskabsloven indeholder generel
hjemmel for måling til dagsværdi for den pågældende type
aktiv eller forpligtelse. Dette medfører f.eks., at en virksom-
hed, som sikrer værdien af sin varebeholdning, med den
foreslåede ændring kan måle varebeholdningen til dagsvær-
di, når sikringen sker med et afledt finansielt instrument,
som i henhold til § 37, stk. 1, skal måles til dagsværdi.
Forslaget medfører endvidere, at ved sikring af bestandde-
le af et ikke-finansielt aktiv kan måling af den eller de sikre-
de bestanddele ske til dagsværdi, uden at den resterende del
af aktivet eller øvrige aktiver i samme kategori, som ikke er
sikret, også skal måles til dagsværdi. Dette indebærer f.eks.,
at hvis et varelager er sikret i forhold til udsving i valutakur-
ser, så er det alene valutaelementet som reguleres til dags-
værdi. Varelageret reguleres ikke for udsving i andre fakto-
rer, som påvirker varelagerets værdi, medmindre der skal
foretages en nedskrivning efter bestemmelsen i § 42.
Det forventes, at ændringen af bestemmelsen i praksis kun
vil være relevant ved sikring af værdien af råvarer. Udvidel-
sen af bestemmelsens anvendelsesområde forventes derfor
at få begrænset effekt.
Til nr. 12
§ 39 omhandler omregning af balanceposter fra fremmed
valuta til årsrapportens monetære enhed. Stk. 1 omhandler
omregning fra aktiviteter, som løbende indregnes i virksom-
hedens pengestrømme, mens stk. 2 omhandler omregning
fra aktiviteter, som ikke løbende indregnes i virksomhedens
pengestrømme.
Efter stk. 2 skal der for en aktivitet, for hvilken der udar-
bejdes regnskab i fremmed valuta, og hvor aktiviteten ikke
løbende indregnes i virksomhedens pengestrømme, ske om-
regning af balanceposten til balancedagens valutakurs. Den
24
valutakursgevinst eller det tab, som konstateres ved omreg-
ningen, indregnes direkte på egenkapitalen.
Bestemmelsen vedrører primært koncernregnskabet, da
den typisk er mest relevant ved omregning af aktiver og for-
pligtelser i dattervirksomheder, men er placeret i kapitlet om
indregning og måling i årsregnskabet, da den også er rele-
vant i forhold til årsregnskabet, ligesom det er fundet mest
hensigtsmæssigt at samle bestemmelserne om valutakurs-
omregning i én bestemmelse.
Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at præcisere, at den eksisteren-
de praksis, hvorefter valutakursgevinster/tab, der konstateres
ved omregningen fra fremmed valuta til årsregnskabets va-
luta, skal indregnes i en dagsværdireserve under egenkapita-
len. Den gældende bestemmelse anfører alene, at forskellen
indregnes i egenkapitalen, men angiver ikke, i hvilken post
under egenkapitalen beløbet skal indregnes.
Forslaget præciserer således, at gevinst/tab ikke kan ind-
regnes i f.eks. overført overskud, men skal indregnes i en
særlig dagsværdireserve.
Dagsværdireserven skal opløses, når de derunder opførte
beløb realiseres, jf. lovforslagets § 1, nr. 25.
Til nr. 13
§ 39 omhandler omregning af balanceposter fra fremmed
valuta til årsrapportens monetære enhed. Stk. 1 omhandler
omregning fra aktiviteter, som løbende indregnes i virksom-
hedens pengestrømme, mens stk. 2 omhandler omregning
fra aktiviteter, som ikke løbende indregnes i virksomhedens
pengestrømme.
Der er ingen særlige regler for omregning af monetære
poster, som er en del af virksomhedens nettoinvestering i
udenlandske enheder, hvilket medfører, at disse på samme
måde som andre monetære poster omregnes til balanceda-
gens kurs, og at kursdifferencen indregnes i resultatopgørel-
sen.
Efter regnskabsdirektivets artikel 8, stk. 8, litra b, skal ge-
vinst og tab ved omregning af monetære poster, som vedrø-
rer virksomhedens nettoinvestering i udenlandske enheder,
imidlertid indregnes direkte i en dagsværdireserve under
egenkapitalen.
Direktivets bestemmelse omfatter efter ordlyden alene fi-
nansielle instrumenter, som måles til dagsværdi. Det er dog
vurderet, at bestemmelsen også finder anvendelse, når tilgo-
dehavender, som er en del af virksomhedens nettoinveste-
ring i udenlandske enheder, måles til kostpris, men omreg-
nes til aktuel valutakurs. Bestemmelsen finder anvendelse
på den del af værdireguleringen, som skyldes ændringer i
valutakursen, da dette reelt er en delvis dagsværdiregule-
ring.
Det foreslåede stk. 3 medfører, at der skal foretages ind-
regning direkte på egenkapitalen i en dagsværdireserve af
den valutakursdifference, som opstår ved omregning af virk-
somhedens nettoinvestering i udenlandske enheder. Pro-
blemstillingen er ikke aktuel i situationer omfattet af § 39,
stk. 2, da denne i alle tilfælde foreskriver indregning af for-
skelle direkte i egenkapitalen.
Den foreslåede bestemmelse implementerer regnskabsdi-
rektivets artikel 8, stk. 8, litra b.
Definitionen af »nettoinvestering i en udenlandsk enhed«
fremgår af den internationale regnskabsstandard IAS 21, af-
snit 15, hvorefter virksomheder kan besidde monetære pos-
ter, som er tilgodehavende fra eller skyldige til en uden-
landsk virksomhed. En post, der hverken er planlagt indfriet
eller kan forventes indfriet inden for en overskuelig fremtid,
udgør i realiteten en del af virksomhedens nettoinvestering i
den udenlandske virksomhed. Sådanne monetære poster kan
omfatte langfristede tilgodehavender eller lån, men omfatter
ikke hyppigt forekommende poster som tilgodehavender fra
salg og tjenesteydelser eller leverandørforpligtelser.
Andre monetære poster skal fortsat omregnes til balance-
dagens valutakurs, og kursdifferencer indregnes i resultatop-
gørelsen.
Til nr. 14
§ 43 a indeholder regler vedrørende en virksomheds ind-
regning og måling af kapitalandele i dattervirksomheder og
associerede virksomheder.
Ifølge § 43 a, stk. 1, 1. pkt., kan en virksomhed indregne
kapitalandele i dattervirksomheder og associerede virksom-
heder til de nævnte virksomheders regnskabsmæssige indre
værdi. Ifølge stk. 1, 2. pkt., skal en virksomhed, der anven-
der indre værdis metode, anvende denne metode på alle dat-
tervirksomheder eller på alle associerede virksomheder eller
på begge kategorier. Der henvises til de nærmere regler om
indregning til indre værdi, som følger af stk. 2-6.
Ifølge § 43 a, stk. 3, 4. pkt., er der ikke krav om regule-
ring, når en dattervirksomhed optager kapitalandele i datter-
virksomheder og associerede virksomheder til regnskabs-
mæssig indre værdi. Den regnskabsmæssige indre værdi af
dattervirksomhedens kapitalandele kan således lægges til
grund ved opgørelsen af dattervirksomhedens regnskabs-
mæssige indre værdi til brug for modervirksomhedens års-
regnskab.
Det foreslås at ændre § 43 a, stk. 1, 1. og 2. pkt., og § 43
a, stk. 3, 4. pkt., så bestemmelserne også omfatter virksom-
hedens kapitalinteresser. Kapitalinteresser kan herefter også
indregnes og måles til indre værdi i henhold til § 43 a, stk. 1,
1. pkt. Den foreslåede ændring af stk. 1, 2. pkt., indebærer,
at en virksomhed, der benytter muligheden i stk. 1, 1. pkt.,
og indregner kapitalinteresser til indre værdi, skal anvende
denne metode på alle kapitalinteresser. Endelig medfører
ændringen af stk. 3, 4. pkt., at den regnskabsmæssige indre
værdi af en dattervirksomhed, som besidder kapitalinteres-
ser, ikke skal reguleres yderligere, såfremt dattervirksomhe-
dens kapitalinteresser ligeledes indregnes til regnskabsmæs-
sig indre værdi. Den regnskabsmæssige indre værdi af dat-
tervirksomhedens kapitalandele i kapitalinteresser kan såle-
des lægges til grund ved opgørelsen af dattervirksomhedens
regnskabsmæssige indre værdi til brug for modervirksomhe-
dens årsregnskab. Dette svarer til, hvad der i dag gælder for
dattervirksomheders kapitalandele i dattervirksomheder og
associerede virksomheder.
25
Forslaget har sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 76
og 77 om tilpasning af årsregnskabsloven til regnskabsdi-
rektivet, for så vidt angår indførelse af »kapitalinteresser«
som en ny aktivgruppe samt ændring af definitionen af »as-
socierede virksomheder«. Med forslaget udnyttes mulighe-
den i artikel 9, stk. 7, litra a, i regnskabsdirektivet, hvorefter
medlemslandene kan tillade, at kapitalinteresser indregnes
til regnskabsmæssig indre værdi.
Til nr. 15
Ifølge § 43 a, stk. 1, 2. pkt., skal en virksomhed, der be-
nytter muligheden i stk. 1, 1. pkt., om indregning af kapi-
talandele i dattervirksomheder og associerede virksomheder
til indre værdi, anvende indre værdi på alle dattervirksomhe-
der eller på alle associerede virksomheder eller på begge ka-
tegorier af virksomheder i henhold til bestemmelserne i stk.
2-5, jf. dog stk. 6.
Det foreslås at ændre § 43 a, stk. 1, 2. pkt., så en virksom-
hed, der anvender indre værdis metode ved indregning af
kapitalandele i kapitalinteresser, skal anvende metoden for
samtlige kapitalinteresser. Det samme gælder efter den gæl-
dende bestemmelse, når en virksomhed anvender indre vær-
dis metode ved indregning af kapitalandele i dattervirksom-
heder og associerede virksomheder, hvor der skal anvendes
ens regnskabspraksis for måling af kapitalandele i hver kate-
gori.
Til nr. 16
Efter § 43 a, stk. 3, 1. pkt., finder bestemmelserne om
koncernregnskaber, herunder bestemmelserne om elimine-
ring i §§ 119-121 anvendelse, når virksomheden indregner
kapitalandele i dattervirksomheder og associerede virksom-
heder til disses regnskabsmæssige indre værdi. Dog gælder
det, at elimineringer i forhold til associerede virksomheder
alene sker forholdsmæssigt ud fra ejerandelen.
Det foreslås derfor at ændre stk. 3, 1. pkt., så bestemmel-
sen udover at vedrøre elimineringer i forhold til associerede
virksomheder også foreslås at omhandle elimineringer i for-
hold kapitalinteresser, der indregnes til indre værdi. Forsla-
get er en konsekvens af forslaget i § 1, nr. 14, hvor det fore-
slås at tillade indregning af kapitalinteresser til indre værdi.
Forslaget har sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 76
og 77 om tilpasning af årsregnskabsloven til regnskabsdi-
rektivet, for så vidt angår indførelse af »kapitalinteresser«
som en ny aktivgruppe samt ændring af definitionen af »as-
socierede virksomheder«.
Efter regnskabsdirektivets artikel 24, stk. 7, skal de virk-
somheder, der er omfattet af en konsolidering, i det konsoli-
derede regnskab fremstå, som om der var tale om én virk-
somhed, hvilket medfører krav om en række elimineringer i
det konsoliderede regnskab. For så vidt angår associerede
virksomheder, der indregnes til indre værdi, skal disse elimi-
neringer i henhold til direktivets artikel 27, stk. 7, alene
foretages, i det omfang de nødvendige oplysninger hertil er
kendte eller tilgængelige.
Har en virksomhed ikke bestemmende indflydelse men
dog en betydelig indflydelse, er det vurderingen, at virksom-
heden normalt vil kunne få de ønskede oplysninger. Viser
det sig, at virksomheden ikke kan få disse oplysninger, er
dette netop en indikator på, at der ikke foreligger betydelig
indflydelse, og at indre værdis metode derfor ikke kan an-
vendes – og hvis der ikke foreligger betydelig indflydelse,
vil der således heller ikke være tale om en associeret virk-
somhed.
Den gældende bestemmelse i stk. 3, 1. pkt., hjemler ikke
mulighed for at undlade at foretage elimineringer i tilfælde,
hvor de nødvendige oplysninger ikke er kendte eller tilgæn-
gelige. Det vil sige, at loven på dette punkt er mere restriktiv
end regnskabsdirektivet.
Det foreslås at ændre stk. 3, 1. pkt., så elimineringer i for-
hold til kapitalinteresser og associerede virksomheder kun
skal ske i det omfang, de nødvendige oplysninger er kendte
eller tilgængelige.
For så vidt angår associerede virksomheder, forudsættes
det, at virksomheden i langt de fleste tilfælde har de nødven-
dige oplysninger eller har mulighed for at indhente dem, da
virksomheden pr. definition udøver betydelig indflydelse
over den associerede virksomhed. Der kan dog forekomme
særlige situationer, hvor det ikke er tilfældet. Dette kan
f.eks. være tilfældet, hvor lovgivningen i et andet land hin-
drer videregivelse af de nødvendige oplysninger fra den as-
socierede virksomhed, eller hvor en majoritetsejer nægter
udlevering af visse detaljerede oplysninger, som er nødven-
dige for elimineringen.
Det forudsættes også, at virksomheden har anvendt sin be-
tydelige indflydelse i den associerede virksomhed til at
iværksætte relevante tiltag med henblik på at sikre, at de på-
krævede oplysninger udleveres i tide til brug for regnskabs-
aflæggelsen.
Undtagelsen omfatter således eksempelvis ikke den situa-
tion, hvor virksomheden ikke har modtaget oplysningerne
endnu og ikke har foretaget yderligere for at fremskaffe op-
lysningerne.
Undtagelsen omfatter særlige tilfælde, hvor virksomheden
har betydelig indflydelse, men ikke kan modtage de fornød-
ne oplysninger. Denne situation forventes at forekomme
yderst sjældent.
For så vidt angår kapitalinteresser kan virksomhedens mu-
ligheder for at indhente de nødvendige oplysninger til brug
for elimineringer være yderligere begrænset, da virksomhe-
den ikke har betydelig indflydelse på en kapitalinteresse.
Det ovenfor anførte vedrørende associerede virksomheder
finder tilsvarende anvendelse for kapitalinteresser dog under
hensyntagen til virksomhedens grad af indflydelse. Dette vil
typisk medføre, at undtagelsen vil blive anvendt langt oftere
i forhold til kapitalinteresser end i forhold til associerede
virksomheder.
De internationale regnskabsstandarder, IFRS, indeholder
ikke en tilsvarende undtagelse som den foreslåede. Anven-
delse af den indre værdis metode er reguleret i den interna-
tionale regnskabsstandard IAS 28. Heri forudsættes det, at
26
virksomheden kan få de krævede oplysninger fra den asso-
cierede virksomhed. Det må dog forudsættes, at der også i
forhold til anvendelsen af IFRS kan ske en tilsvarende fravi-
gelse fra hovedreglen, som nu foreslås i årsregnskabsloven.
En eliminering kan ikke gennemtvinges, når de fornødne
oplysninger ikke kan indhentes af virksomheden.
IFRS indeholder ikke begrebet ”kapitalinteresse”, hvorfor
der ikke i IFRS er fastsat særlige regler for denne gruppe af
investeringer.
Til nr. 17 og 18
I følge § 43 a, stk. 4, 1. pkt., skal en virksomhed, op- og
nedskrive værdien af kapitalandelene med dattervirksomhe-
dernes og de associerede virksomheders resultat og eventu-
elle bevægelser i deres regnskabsmæssige indre værdi, der
ikke indgår i resultatet.
Ifølge § 43 a, stk. 4, 2. pkt., skal resultatet og bevægelser i
regnskabsmæssig indre værdi, der ikke indgår i resultatet for
dattervirksomheder og associerede virksomheder, indregnes
forholdsmæssigt til de andele, der svarer til kapitalandelene.
Det foreslås at ændre § 43 a, stk. 4, 1. og 2. pkt., så be-
stemmelserne udover kapitalandele i dattervirksomheder og
associerede virksomheder tillige omfatter kapitalandele i ka-
pitalinteresser.
Forslaget har sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 76
og 77 om tilpasning af årsregnskabsloven til regnskabsdi-
rektivet, for så vidt angår indførelse af »kapitalinteresser«
som en ny aktivgruppe samt ændring af definitionen af »as-
socierede virksomheder« og lovforslagets § 1, nr. 14, hvor-
efter en virksomhed kan indregne kapitalinteresser til indre
værdi.
Til nr. 19 og 20
Vælger en virksomhed at indregne kapitalandele i datter-
virksomheder og associerede virksomheder efter indre vær-
dis metode, jf. lovens § 43 a, stk. 1, 1. pkt., skal denne meto-
de som udgangspunkt anvendes ved indregning af samtlige
dattervirksomheder eller samtlige associerede virksomheder.
Som en undtagelse hertil kan en virksomhed dog ifølge §
43 a, stk. 6, 1. pkt., undlade at anvende indre værdis metode
for kapitalandele i en dattervirksomhed, der er omfattet af §
114, stk. 2, nr. 1-3, eller i en associeret virksomhed, hvis de
nødvendige oplysninger ikke er kendte.
Ifølge § 43 a, stk. 6, 4. pkt., kan en regulering for en asso-
cieret virksomhed efter stk. 4 ske på basis af det seneste års-
regnskab for den associerede virksomhed, selvom denne har
et regnskabsår, der afviger fra virksomhedens.
Det foreslås at ændre § 43 a, stk. 6, 1. og 4. pkt., så be-
stemmelserne udover at omhandle dattervirksomheder og
associerede virksomheder tillige omhandler kapitalinteres-
ser. Kapitalinteresser foreslås sidestillet med associerede
virksomheder i forhold til, hvilke kapitalinteresser virksom-
heden kan undlade at bruge indre værdis metode på og i for-
hold til muligheden for at anvende regnskaber med forskel-
ligt regnskabsår som grundlag for indregningen og målin-
gen.
Forslaget har sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 76
og 77, om tilpasning af årsregnskabsloven til regnskabsdi-
rektivet, for så vidt angår indførelse af »kapitalinteresser«
som en ny aktivgruppe samt ændring af definitionen af »as-
socierede virksomheder« og lovforslagets § 1, nr. 14, hvor-
efter en virksomhed kan indregne kapitalinteresser til indre
værdi.
Til nr. 21
Ifølge § 49, stk. 1, 1. pkt., skal alle indtægter indregnes i
resultatopgørelsen i takt med, at de indtjenes. I § 49, stk. 1,
2. pkt., er fastsat en undtagelse hertil, for så vidt angår virk-
somheder, der indregner indtægter efter produktionsmeto-
den. Ifølge § 49, stk. 1, 3. pkt., anses indtægter efter § 37,
stk. 1 og 2, samt § 38, stk. 1 og 2, altid for indtjent.
Der foreslås en ændring af § 49, stk. 1, 3. pkt., idet der til-
føjes en henvisning til § 37 a, som foreslået ændret ved lov-
forslagets § 1, nr. 11.
Den foreslåede ændring medfører, at også indtægter, der
stammer fra løbende regulering til dagsværdi i henhold til §
37 a, på samme måde som indtægter, der stammer fra løben-
de regulering i henhold til § 37, stk. 1 og 2, samt § 38, stk. 1
og 2, altid skal anses for indtjent.
For aktiver og forpligtelser, som indregnes og måles efter
§ 37, stk. 5, regulerer de relevante regnskabsstandarder,
hvilke gevinster og tab der skal indregnes i resultatopgørel-
sen. Disse gevinster og tab er således ikke omtalt i § 49.
Til nr. 22
§ 49, stk. 1, fastlægger, hvilke beløb der skal indregnes i
resultatopgørelsen. Det fremgår af § 49, stk. 1, nr. 1, at re-
sultatandele, der hidrører fra dattervirksomheder henholds-
vis associerede virksomheder, der måles til indre værdi, jf. §
43 a, skal indregnes i resultatopgørelsen som særskilte pos-
ter.
Som følge af indførslen af aktivgruppen »kapitalinteres-
ser«, jf. lovforslagets § 1, nr. 76 og 77, og muligheden for at
disse kan indregnes og måles efter indre værdis metode, jf. §
1, nr. 14, foreslås det, at § 49, stk. 1, nr. 1, ændres således, at
bestemmelsen også omfatter kapitalinteresser.
Forslaget medfører, at en virksomhed i resultatopgørelsen
som en særskilt post skal indregne resultatandele, der hidrø-
rer fra kapitalinteresser, der måles til indre værdi efter § 43
a.
En virksomhed, der har kapitalandele i både dattervirk-
somheder, associerede virksomheder og kapitalinteresser, og
som måler alle 3 grupper til indre værdi, skal således præ-
sentere resultatandele fra hver aktivgruppe som særskilte
poster i resultatopgørelsen.
Til nr. 23
§ 49 oplister en række indtægter og omkostninger og angi-
ver, om de skal indregnes i resultatopgørelsen eller egenka-
pitalen. Stk. 1 angiver de poster, som skal indgå i resultatop-
gørelsen, mens stk. 2 anfører poster, som skal indgå direkte i
egenkapitalen.
27
§ 49, stk. 2, nr. 3, regulerer forhold vedrørende sikring af
fremtidige aktiver og forpligtelser. I sådanne tilfælde er det i
overensstemmelse med IAS 39 ikke tilladt at indregne de lø-
bende værdireguleringer af sikringsinstrumenter i resul-
tatopgørelsen. Et eksempel herpå er en valutaterminskon-
trakt, som er indgået med henblik på sikring af et fremtidigt
salg i fremmed valuta. Valutaterminskontraktens værdi vil
fluktuere ved ændringer i valutakurser m.v. Kontrakten skal
løbende måles til dagsværdi. Løbende værdireguleringer
indregnes direkte i egenkapitalen i stedet for i resultatopgø-
relsen. Først på det tidspunkt, hvor den sikrede begivenhed
indtræder, indregnes den akkumulerede gevinst eller det ak-
kumulerede tab i resultatopgørelsen.
Det er kun den del af gevinst og tab, som vedrører en ef-
fektiv sikring, der skal indregnes i egenkapitalen. Den re-
sterende del af gevinster og tab skal indregnes i resultatop-
gørelsen.
Det har været intentionen, at bestemmelsen skulle være på
linje med IAS 39. IAS 39 lader det dog være op til virksom-
heden, om den vil henføre de konkrete sikringsinstrumenter
til regnskabsmæssig sikring eller præsentere dem som andre
investeringer. Det har ikke været klart, om årsregnskabslo-
ven også gav denne fleksibilitet, eller om instrumenter, som
reelt blev anvendt til sikring, også regnskabsmæssigt skulle
behandles som sikringsinstrumenter.
Det foreslås derfor, at § 49, stk. 2, nr. 3, ændres, så det
præciseres, at alene værdireguleringer af de instrumenter,
som virksomheden vælger at henføre til regnskabsmæssig
sikring, skal indregnes efter § 49, stk. 2, nr. 3. Værdiregule-
ringer af andre instrumenter følger hovedreglen i § 49, stk.
1, og § 37, stk. 1, og skal derved som udgangspunkt indreg-
nes i resultatopgørelsen.
Bestemmelsen implementerer regnskabsdirektivets artikel
8, stk. 8, litra a.
Til nr. 24
§ 49 oplister en række indtægter og omkostninger og angi-
ver, om de skal indregnes i resultatopgørelsen eller egenka-
pitalen. Stk. 1 angiver de poster, som skal indgå i resultatop-
gørelsen, mens stk. 2 anfører de poster, som skal indgå di-
rekte i egenkapitalen.
Af den gældende bestemmelse i § 49, stk. 2, nr. 4, fremgår
det, at forskelsbeløb, der er opstået ved omregning af balan-
ceposter i aktiviteter, der ikke løbende er indregnet i virk-
somhedens pengestrømme, jf. § 39, stk. 2, skal indregnes di-
rekte i egenkapitalen.
Ved lovforslagets § 1, nr. 13, foreslås det, at der indsættes
et nyt § 39, stk. 3, hvorefter forskelsbeløb som opstår efter §
39, stk. 1, ved omregning fra fremmed valuta til årsrappor-
tens monetære enhed, og som vedrører en monetær post,
som er en del af virksomhedens nettoinvestering i udenland-
ske enheder, indregnes direkte på egenkapitalen.
Det foreslås på denne baggrund at ændre § 49, stk. 2, nr.
4, således at forskelsbeløb, der vedrører virksomhedens net-
toinvestering i udenlandske enheder, ikke må indregnes i re-
sultatopgørelsen, men skal indregnes direkte i egenkapita-
len.
Bestemmelsen implementerer sammen med lovforslagets
§ 1, nr. 13, hvor der indsættes et nyt stk. 3 i § 39, regnskabs-
direktivets artikel 8, stk. 8, litra b.
Til nr. 25
Efter lovforslagets § 1, nr. 23, som ændrer § 49, stk. 2, nr.
3, skal indtægter og omkostninger, der hidrører fra aktiver
og forpligtelser, som virksomheden vælger at henføre til at
sikre værdien af aktiver og forpligtelser, og som virksomhe-
den forventer at modtage eller påtage sig, herunder tilbage-
førsel af sådanne beløb, indregnes direkte i egenkapitalen.
Efter lovforslagets § 1, nr. 24, som ændrer § 49, stk. 2, nr.
4, skal forskelsbeløb, der er opstået ved omregning af balan-
ceposter i aktiviteter, der ikke løbende er indregnet i virk-
somhedens pengestrømme, jf. § 39, stk. 2, samt forskelsbe-
løb, der vedrører virksomhedens nettoinvestering i uden-
landske enheder, jf. § 39, stk. 3, indregnes direkte i egenka-
pitalen.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 3, fastsætter, på hvilken
post under egenkapitalen ovennævnte gevinster og tab skal
indregnes, og at det skal ske på en dagsværdireserve. Denne
reserve kan være en samlet post for alle de indtægter og om-
kostninger, som skal indregnes i dagsværdireserven. Reser-
ven kan også opdeles på flere poster, f.eks. én for valuta-
kursomregning af investering i udenlandske enheder og én
for regnskabsmæssig sikring. Benævnelsen af posten kan så-
ledes tilpasses det konkrete indhold, jf. § 23, stk. 4, som til-
lader, at benævnelsen af arabertalsposter i balancen kan til-
passes.
Det er både indtægter og omkostninger, som skal indreg-
nes i dagsværdireserven. Det vil sige, at reserven bliver en
nettoreserve, og at den kan blive negativ. Formålet med re-
serven er ikke at vise en selskabsretlig binding, det vil sige
udbytteregulering, men derimod at vise, hvilken samlet ef-
fekt de urealiserede gevinster og tab har på egenkapitalen.
Reserven skal opløses, når de derunder opførte beløb reali-
seres eller tilbageføres.
Hvis en pengestrømssikring resulterer i indregning af et fi-
nansielt aktiv eller en finansiel forpligtelse, skal den akku-
mulerede gevinst eller tab, der er indregnet i dagsværdire-
serven, reklassificeres til resultatopgørelsen ved realisation.
Hvis en pengestrømssikring derimod resulterer i indreg-
ning af et ikke-finansielt aktivt eller en ikke-finansiel for-
pligtelse, skal den akkumulerede gevinst eller tab, der er
indregnet i dagsværdireserven, enten reklassificeres til resul-
tatopgørelsen i takt med det ikke-finansielle aktiv eller den
ikke-finansielle forpligtelse realiseres eller indregnes i kost-
prisen eller den regnskabsmæssige værdi på det ikke-finan-
sielle aktiv eller forpligtelse (basisjustering). Den valgte me-
tode er et valg af regnskabspraksis, der skal anvendes syste-
matisk og konsekvent for alle lignende transaktioner.
Den regnskabsmæssige behandling af sikringstransaktio-
ner medfører således, at sikringstransaktionen ved realisa-
tion indregnes i samme regnskabspost som det sikrede.
28
Hvis kapitalandele i fremmed valuta realiseres, reklassifi-
ceres den akkumulerede gevinst eller tab, der er indregnet i
dagsværdireserven, til resultatopgørelsen.
Sikringstransaktioner kan være foretaget i dattervirksom-
heder, hvis kapitalandele er indregnet og målt efter indre
værdis metode i modervirksomhedens årsregnskab. Her skal
dattervirksomheden anvende bestemmelserne om indregning
af værdireguleringen i dagsværdireserven. I modervirksom-
hedens årsregnskab indregnes værdireguleringen af sikrings-
instrumentet derimod i reserven for nettoopskrivning efter
indre værdis metode, jf. § 43 a, stk. 5.
På samme måde indregnes gevinster ved omregning af
regnskabsposter fra fremmed valuta til danske kroner i dat-
tervirksomheder, hvis kapitalandele er indregnet og målt ef-
ter indre værdis metode i modervirksomhedens årsregnskab.
Her vil værdireguleringen i modervirksomhedens årsregn-
skab skulle indregnes i reserven for nettoopskrivning efter
indre værdis metode, jf. § 43, stk. 5.
Bestemmelsen implementerer sammen med lovforslagets
§ 1, nr. 12 og 13 og nr. 23 og 24, regnskabsdirektivets arti-
kel 8, stk. 8.
Til nr. 26
Forslaget om ændring af § 49, stk. 4, der bliver stk. 5, er
en konsekvensændring af lovforslagets § 1, nr. 25, hvorefter
der i lovens § 49 indsættes et nyt stk. 3. Der henvises til be-
mærkningerne til § 1, nr. 25. Henvisningen til stk. 3 i det
gældende stk. 4 foreslås derfor ændret til stk. 4.
Til nr. 27
Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse som § 55
a under overskriften Egenkapital.
Bestemmelsen implementerer artikel 16, stk. 1, litra c, nr.
iv.
Det foreslås i § 55 a, at en virksomhed skal medtage en
oversigt, som viser bevægelser i dagsværdireserven i løbet
af regnskabsåret. Dagsværdireserven er en post under egen-
kapitalen, hvorfor bestemmelsen placeres under en ny over-
skrift Egenkapital. Kravet er blevet aktuelt, da der indtil lov-
ændringen i 2015 var et krav i § 56, hvorefter der skulle gi-
ves en specifikation af udviklingen i poster under egenkapi-
talen.
Der er ikke krav om specifikation af samtlige bevægelser
på reserven, da der dels kan være tale om mange transaktio-
ner, dels afhænger antallet af bevægelser af, hvor tit der sker
værdireguleringer. Virksomheden skal derimod vise udvik-
lingen på dagsværdireserven fra primo til ultimo, hvor trans-
aktionerne er lagt sammen i kategorier som f.eks. ȁrets
værdiregulering«, »Realiseret i året « og »Tilbageført i
året «.
Dagsværdireserven opstår ved omregning af regnskabspo-
ster i udenlandsk valuta eller ved dagsværdiregulering af
sikringsinstrumenter, jf. § 49, stk. 3, som foreslås indsat
ved, lovforslagets § 1, nr. 25.
I henhold til den foreslåede § 49, stk. 3, skal reserven op-
løses samtidig med, at værdireguleringerne realiseres eller
tilbageføres.
Til nr. 28
§ 58 oplister en række oplysninger, virksomhederne skal
give, når de opskriver anlægsaktiver, som ikke løbende re-
guleres til dagsværdi efter §§ 37-38. Bestemmelsen er i dag
primært relevant ved opskrivninger efter § 41.
Bestemmelsen blev nyaffattet ved lov nr. 738 af 1. juni
2015, hvor bestemmelsens nr. 2 ved en fejl fik litreringen a),
b), c), d), d), og f). Det foreslås at ændre litreringen i § 58,
nr. 2 til a), b), c), d), e), f), så kravet om, at virksomheden
skal oplyse om afgang i løbet af regnskabsåret, bliver litra
e).
Til nr. 29
§ 58 oplister en række oplysninger, som virksomhederne
skal give ved opskrivning af anlægsaktiver, som ikke løben-
de reguleres til dagsværdi efter §§ 37-38.
§ 58 blev nyaffattet ved lov nr. 738 af 1. juni 2015, hvor-
ved regnskabsdirektivets artikel 16, stk. 1, litra b, nr. i, blev
implementeret ved § 58, nr. 2. Direktivets bestemmelse kræ-
ver oplysning om bevægelser i opskrivningsreserven i regn-
skabsåret med en forklaring på den skattemæssige behand-
ling af posterne heri. I bemærkningerne til § 58, jf. Folke-
tingstidende 2014-15, A, L 117 som fremsat, side 73, blev
kravet om oplysning om den skattemæssige behandling af
opskrivninger anset for opfyldt af § 53, hvorefter der i en
note skal oplyses om den anvendte regnskabspraksis, sam-
menholdt med § 47, hvorefter der skal afsættes fuldt udskudt
skat på opskrivningerne.
Ved lovændringen i 2015 blev der imidlertid tillige for
mikrovirksomheder indsat en undtagelsesbestemmelse i § 22
b, stk. 1, nr. 1, hvorefter mikrovirksomheder er undtaget fra
oplysningspligten i § 53 om anvendt regnskabspraksis. Di-
rektivets krav om oplysning om den skattemæssige behand-
ling af opskrivninger, jf. artikel 16, stk. 1, litra b, nr. i, er
dog ikke omfattet af de lempelsesmuligheder for mikrovirk-
somheder, som er udnyttet i årsregnskabsloven.
Det foreslås derfor, at der i § 58 indsættes et nyt nr. 3,
hvorefter oplysningskravet om den skattemæssige behand-
ling af bevægelserne på opskrivningshenlæggelsen finder
anvendelse også for mikrovirksomheder, der har valgt ikke
at oplyse om anvendt regnskabspraksis.
Til nr. 30
§ 58 a, stk. 1, indeholder oplysningskrav for virksomhe-
der, der efter lovens §§ 37-38 måler aktiver og forpligtelser
til dagsværdi. Kravene omfatter oplysninger om de forud-
sætninger, der er anvendt ved målingen, når dagsværdien ik-
ke måles på grundlag af observationer på et aktivt marked.
Ifølge § 58 a, stk. 2, kan oplysningerne i stk. 1 gives samlet
for en kategori eller en gruppe af aktiver, hvis de centrale
forudsætninger for dagsværdiberegningen i henholdsvis ka-
tegorien og gruppen af aktiver ikke afviger væsentligt ind-
29
byrdes. § 58 a, stk. 2, der bliver stk. 3, foreslås ændret ved
lovforslagets § 1, nr. 32.
§ 58 a blev indsat i loven ved lov nr. 738 af 1. juni 2015
og implementerer regnskabsdirektivets artikel 16, stk. 1, li-
tra c.
Det er konstateret, at dele af regnskabsdirektivets artikel
16, stk. 1, litra c, ikke blev implementeret ved lov nr. 738 af
1. juni 2015. Det drejer sig om artikel 16, stk. 1, litra c, nr. ii
og nr. iv.
Det foreslås derfor, at der indsættes et nyt stk. 1 i § 58 a.
Det foreslåede stk. 1 implementerer artikel 16, stk. 1, litra c,
nr. ii.
Det foreslåede stk. 1 stiller krav om, at der for hver kate-
gori af aktiver eller forpligtelser, som måles til dagsværdi,
jf. §§ 37-38, skal gives oplysninger om dagsværdien, æn-
dringer af dagsværdien, der er indregnet direkte i resultatop-
gørelsen, og ændringer, der er indregnet i dagsværdireserven
under egenkapitalen.
Oplysningskravet omfatter dagsværdien ultimo samt årets
ændringer af dagsværdien af aktiver og forpligtelser, der
måles efter §§ 37-38, idet der skal oplyses særskilt om æn-
dringer, der er indregnet direkte i resultatopgørelsen, og æn-
dringer, der er indregnet i dagsværdireserven under egenka-
pitalen. Det vil sige, at der ikke stilles krav om at oplyse
dagsværdien primo, ligesom der ikke er krav om at oplyse
de ændringer, som følger af salg af aktiver eller afvikling af
forpligtelser.
Der skal således oplyses om gevinster og tab, som ikke er
realiserede, mens der ikke er krav om oplysninger om gevin-
ster og tab, som er realiserede. Ved at oplyse om de ikke re-
aliserede gevinster og tab får regnskabsbrugeren et vist ind-
blik i, hvordan dagsværdireguleringerne påvirker årets resul-
tat og udviklingen i egenkapitalen.
Det er ifølge det foreslåede stk. 1 ikke et krav at oplyse de
akkumulerede gevinster og tab, som er indregnet i resul-
tatopgørelsen. Det vil således ikke umiddelbart være muligt
at udlede af regnskabet, hvor stor en del af en regnskabs-
post, som består af en urealiseret gevinst.
Oplysningerne om dagsværdireguleringen skal gives for
hver kategori af aktiver eller forpligtelser. Begrebet »kate-
gori« er ikke defineret i årsregnskabsloven, men skal forstås
som de aktiver eller forpligtelser, som det pga. deres fælles
karakteristika vil være naturligt at vurdere samlet. For ek-
sempel vil børsnoterede aktier kunne anses for en kategori,
mens det for investeringsejendomme vil være afgørende, om
ejendommene har de samme karakteristika. Er der f.eks. tale
om, at en virksomhed har investeret i boligejendomme og
indkøbscentre, vil der være tale om to kategorier af investe-
ringsejendomme.
Hvis de krævede oplysninger fremgår tydeligt af resul-
tatopgørelsen og balancen, vil der ikke være krav om, at de
også skal gentages i en note.
Til nr. 31
Forslaget om ændring af § 58 a, stk. 2, der bliver stk. 3, er
en konsekvensændring af lovforslagets § 1, nr. 30, hvorefter
der i lovens § 58 a indsættes et nyt stk. 1, hvorefter det gæl-
dende stk. 1 og 2 bliver stk. 2 og 3. Henvisningen til stk. 1 i
det gældende stk. 2 foreslås derfor ændret til stk. 2.
Til nr. 32
§ 58 a regulerer, hvilke oplysninger der skal gives om må-
legrundlag m.v., når aktiver og forpligtelser måles til dags-
værdi. Bestemmelsen implementerer regnskabsdirektivets
artikel 16, stk. 1, litra c, nr. i.
Ifølge § 58 a, stk. 1, skal der oplyses om de centrale for-
udsætninger, som er anvendt ved beregningen, hvis aktiver
eller forpligtelser måles til dagsværdi, jf. §§ 37-38, og dags-
værdien ikke måles på grundlag af observationer på et aktivt
marked.
Det fremgår af det gældende § 58 a, stk. 2, at oplysninger
i § 58 a, stk. 1, for måling af aktiver til dagsværdi kan gives
samlet for en kategori eller gruppe af aktiver, hvis de centra-
le forudsætninger for dagsværdiberegningen i henholdsvis
kategorien og gruppen af aktiver ikke afviger væsentligt ind-
byrdes. Ifølge § 58 a, stk. 2, kan oplysningerne således kun
gives samlet for aktiver, men ikke for forpligtelser.
Det foreslås, at bestemmelsen ændres, således at stk. 2,
der bliver stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 30, omfatter oplys-
ninger om måling af såvel aktiver som forpligtelser, og at
bestemmelsen hermed bringes i overensstemmelse med arti-
kel 16, stk. 1, litra c, i regnskabsdirektivet.
Med forslaget får virksomhederne således mulighed for
under nærmere angivne betingelser at samle de lovpligtige
oplysninger om centrale forudsætninger i forbindelse med
måling af såvel aktiver som forpligtelser.
Til nr. 33
Efter § 59 skal virksomheder, der for aktiver indregner
renteomkostninger som en del af kostprisen, oplyse rentebe-
løbet for hver post.
Bestemmelsen implementerer regnskabsdirektivets artikel
17, stk. 1, litra a, nr. vi. Ifølge direktivbestemmelsens ordlyd
er det alene de renter, der er indregnet (kapitaliseret) i årets
løb som en del af aktivernes kostpris, der skal oplyses.
Det foreslås at ændre § 59, så det fremgår, at det er de i
året indregnede renter, der skal oplyses om, og ikke de ak-
kumulerede renter fra tidligere år.
Med forslaget bringes bestemmelsen således i fuld over-
ensstemmelse med artikel 17, stk. 1, litra a, nr. vi i regn-
skabsdirektivet.
Forslaget bringer også bestemmelsen i overensstemmelse
med de internationale regnskabsstandarder, IFRS, på dette
område. IFRS indeholder i IAS 23, afsnit 26, litra a, et til-
svarende oplysningskrav som det foreslåede.
30
Til nr. 34
§ 78 fastsætter, hvilke regler der gælder for udarbejdelse
af årsrapporten for virksomheder omfattet af regnskabsklas-
se C.
§ 78, stk. 3, oplister de bestemmelser i loven, som finder
anvendelse for virksomheder omfattet af regnskabsklasse C.
Foruden reglerne i lovens afsnit IV, Regnskabsklasse C,
dvs. §§ 78 a-101, er virksomheder omfattet af regnskabs-
klasse C også omfattet af en række bestemmelser i lovens
foregående kapitler.
§ 78, stk. 4, fastsætter, at bestemmelserne i §§ 80-101
(regnskabsklasse C) har forrang, hvis en række af de regler i
lovens afsnit III (regnskabsklasse B), der i medfør af § 78,
stk. 3, finder anvendelse for virksomheder omfattet af regn-
skabsklasse C kommer i strid med bestemmelserne i §§
80-101. Det fremgår blandt andet af bestemmelsen i § 78,
stk. 4, at §§ 80-101 har forrang, hvis reglerne i §§ 41-43
kommer i strid med §§ 80-101.
Ved lov nr. 245 af 27. marts 2006 blev § 43 a indsat i års-
regnskabsloven. Bestemmelsen giver virksomheder mulig-
hed for at indregne kapitalandele i dattervirksomheder og
associerede virksomheder til indre værdi. § 43 a står i lovens
afsnit III, der indeholder regler, der gælder for virksomheder
omfattet af regnskabsklasse B. Det fremgår dog af bemærk-
ningerne til indsættelsen af § 43 a, at bestemmelsen finder
anvendelse for virksomheder omfattet af regnskabsklasse B,
C eller D. Der skulle derfor ved lovændringen i 2006 have
været foretaget en ændring af § 78, stk. 3, så der heri henvi-
ses til, at § 43 a finder anvendelse. Ved en fejl blev denne
ændring dog ikke foretaget.
Det foreslås derfor at ændre § 78, stk. 3 og 4, så det frem-
går af bestemmelsen, at § 43 a finder anvendelse for virk-
somheder omfattet af regnskabsklasse C. Jf. de foreslåede
ændringer i § 1, nr. 14-20, får forslaget den konsekvens, at
også virksomheder omfattet af regnskabsklasse C kan ind-
regne kapitalinteresser til indre værdi.
I § 78, stk. 3, henvises der til, at § 74 finder anvendelse
for virksomheder omfattet af regnskabsklasse C, og § 74
nævnes også i § 78, stk. 4. § 74 blev imidlertid ophævet ved
lov nr. 516 af 12. juni 2009, og der skulle i den forbindelse
have været foretaget en konsekvensrettelse i § 78, stk. 3 og
4.
Det foreslås derfor, at § 78, stk. 3 og 4, ændres, så henvis-
ningen til § 74 udgår.
Til nr. 35
§ 78 fastsætter, hvilke regler der gælder for udarbejdelse
af årsrapporten for virksomheder omfattet af regnskabsklas-
se C.
Ifølge § 78, stk. 5, finder § 137 anvendelse, hvis en virk-
somhed omfattet af regnskabsklasse C ønsker at aflægge
årsrapport efter de internationale regnskabsstandarder. § 137
fastsætter nærmere, hvad der gælder, hvis en virksomhed,
uanset om det er frivilligt eller pligtigt, udarbejder års- eller
koncernregnskab efter de internationale regnskabsstandar-
der.
Ifølge lovens § 137 a kan Erhvervsstyrelsen fastsætte reg-
ler om, at visse bestemmelser i loven kan fraviges, når dette
er nødvendigt for at anvende internationale regnskabsstan-
darder, som er specielt tilpasset små og mellemstore virk-
somheders behov. Bestemmelsen blev indsat i årsregnskabs-
loven ved § 1, nr. 171, i lov nr. 738 af 1. juni 2015. Er-
hvervsstyrelsen har med bestemmelsen bemyndigelse til at
fastsætte regler om, at små og mellemstore virksomheder
kan fravige kravene i årsregnskabsloven, hvis de følger
IFRS for SME’s, i den udstrækning dette er muligt inden for
rammerne af regnskabsdirektivet.
Der bør i § 78, stk. 5, henvises til, at for virksomheder, der
ønsker at aflægge årsrapport efter de internationale regn-
skabsstandarder, finder regler fastsat i medfør af § 137 a og-
så anvendelse.
Det foreslås derfor, at § 78, stk. 5, ændres, så det fremgår,
at for virksomheder, der ønsker at aflægge årsrapport efter
de internationale regnskabsstandarder, finder ikke alene §
137 anvendelse, men også regler fastsat i medfør af § 137 a.
Erhvervsstyrelsen har ikke udnyttet bemyndigelsen i § 137
a.
Til nr. 36
§ 78 fastsætter, hvilke regler der gælder for udarbejdelse
af årsrapporten for virksomheder omfattet af regnskabsklas-
se C.
Ifølge § 78, stk. 7, har en virksomhed, der har været om-
fattet af regnskabsklasse A eller B eller er ophørt med at an-
vende undtagelsen for mellemstore dattervirksomheder i §
78 a, mulighed for at benytte lempelserne i bestemmelsens
nr. 1-5. Lempelserne kan dog kun anvendes første gang,
virksomheden aflægger årsrapport efter reglerne i regn-
skabsklasse C.
Ifølge § 78, stk. 7, nr. 1, kan en virksomhed ved indreg-
ning af omkostninger, der kun indirekte kan henføres til et
fremstillet anlægs- eller omsætningsaktiv, jf. § 82, nøjes
med at tillægge indirekte omkostninger til aktiver, der frem-
stilles fra og med regnskabsåret.
§ 82 blev nyaffattet ved lov nr. 738 af 1. juni 2015. Be-
stemmelsen blev begrænset, så der alene er krav om, at virk-
somheden i kostprisen for de varebeholdninger, den har
fremstillet, skal indregne de omkostninger, der indirekte kan
henføres til varebeholdninger, og kun for omkostninger, der
vedrører fremstillingsperioden.
Som en konsekvens af ændringen af § 82 foreslås det at
tilpasse ordlyden af § 78, stk. 7, nr. 1, så denne svarer til
indholdet af § 82.
Til nr. 37
§ 78 fastsætter, hvilke regler der gælder for udarbejdelse
af årsrapporten for virksomheder omfattet af regnskabsklas-
se C.
Ifølge § 78, stk. 7, har en virksomhed, der har været om-
fattet af regnskabsklasse A eller B eller er ophørt med at an-
vende undtagelsen for mellemstore dattervirksomheder i §
78 a, mulighed for at benytte lempelserne i bestemmelsens
31
nr. 1-5. Lempelserne kan dog kun anvendes første gang,
virksomheden aflægger årsrapport efter reglerne i regn-
skabsklasse C.
Efter § 78, stk. 7, nr. 5, kan virksomheder, der har været
omfattet af regnskabsklasse A eller B, eller som er ophørt
med at anvende § 78 a, og som for første gang aflægger års-
rapport efter reglerne for regnskabsklasse C, opgøre sam-
menligningstal efter § 24 og § 101, stk. 1, nr. 2, efter de hid-
til anvendte metoder for de poster, som påvirkes ved æn-
dring af indregningsmetoder og målegrundlag, for perioder,
der ligger før regnskabsåret.
I medfør af § 101 skal ledelsesberetningen indeholde en
oversigt over en række finansielle poster, som fremgår af
bestemmelsens stk. 1, nr. 1 og 2. Ifølge § 101, stk. 1, nr. 2,
skal ledelsesberetningen indeholde sammenligningstal for
de fire foregående regnskabsår.
Efter § 101, stk. 3, 1. pkt., kan virksomheden undlade at
tilpasse sammenligningstal for perioder, der ligger før regn-
skabsåret, hvis virksomheden har ændret regnskabspraksis.
Det foreslås, at henvisningen i § 78, stk. 7, nr. 5, til § 101,
stk. 1, nr. 2, udgår, da lempelsesmuligheden fremgår direkte
af § 101, stk. 3. Benytter virksomheden sig af bestemmelsen
i § 78, stk. 7, nr. 5, skal den give en overordnet omtale af
den indvirkning, ændringen af regnskabspraksis har haft på
sammenligningstallene, jf. § 101, stk. 3, 2. pkt.
Til nr. 38
Efter den gældende bestemmelse i § 83 a skal virksomhe-
den indregne aktiver, der ikke ejes af virksomheden, når
virksomheden har alle væsentlige risici og fordele forbundet
med ejendomsretten over aktivet.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med den gældende
§ 33, stk. 1, 1. pkt., hvorefter et aktiv skal indregnes i balan-
cen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele
vil tilflyde virksomheden, og aktivets værdi kan måles påli-
deligt. § 33, stk. 1, 2. pkt., indeholder dog en undtagelse,
hvorefter en virksomhed uanset definitionen på aktiver i bi-
lag 1, C, nr. 1, kan undlade at indregne aktiver, der ikke ejes
af virksomheden, selvom virksomheden har alle væsentlige
risici og fordele forbundet med ejendomsretten over aktivet.
§ 33, stk. 1, 2. pkt., foreslås ændret, jf. lovforslagets § 1, nr.
7, så virksomheden kan undlade at indregne aktiver, der ik-
ke ejes af virksomheden. Den gældende undtagelse i § 33,
stk. 1, 2. pkt., såvel som den foreslåede ændring af bestem-
melsen, jf. lovforslagets § 1, nr. 7, gælder ikke for virksom-
heder omfattet af regnskabsklasse C, jf. § 83 a.
Den gældende § 83 a omhandler de leasede aktiver, som
efter den gældende internationale regnskabsstandard om lea-
singkontrakter, IAS 17, anses som finansiel leasing. IAS 17
definerer finansiel leasing som lejeaftaler, hvor virksomhe-
den besidder alle væsentlige risici og fordele forbundet med
ejendomsretten over det leasede aktiv. IAS 17 udfylder såle-
des lovens rammebestemmelser i § 33, stk. 1, 1. pkt., og §
83 a.
Den nye regnskabsstandard for leasing, IFRS 16, som
under IFRS afløser IAS 17 i 2019, indeholder imidlertid ik-
ke en opdeling på operationel og finansiel leasing for lea-
singtager, således som IAS 17 gør. I henhold til IFRS 16
skal alle leasingaktiver og tilhørende forpligtelser indregnes
i balancen hos leasingtager.
Med henblik på at sikre, at loven ikke er i strid med den
nye regnskabsstandard, foreslås det at ændre § 83 a således,
at det fremgår, at virksomheden skal indregne alle aktiver,
der opfylder definitionen herpå, uanset om virksomheden
ejer aktivet eller ej. Med den foreslåede ændring er det såle-
des ikke længere en betingelse for indregning af et aktiv, at
forudsætningen fra den gældende regnskabsstandard, IAS
17 om, at virksomheden har alle væsentlige risici og fordele
forbundet med ejendomsretten over aktivet, er opfyldt.
Den foreslåede ændring indebærer, at virksomheder om-
fattet af regnskabsklasse C skal indregne alle aktiver, der
opfylder definitionen herpå uanset ejendomsretten til akti-
vet. Dette er en rammebestemmelse. Rammen kan i forhold
til lejede aktiver enten udfyldes som hidtil af IAS 17 eller af
den nye IFRS 16.
Lovens definition på et aktiv i bilag 1, C, nr. 1, er i over-
ensstemmelse med den generelle definition på et aktiv efter
IFRS. Den nye IFRS 16 har ikke medført ændringer af defi-
nitionen på et aktiv, men indeholder nye forudsætninger for,
hvornår et leaset aktiv og den tilhørende forpligtelse skal
indregnes. Indregning efter den gældende IAS 17 kræver så-
ledes, at virksomheden skal besidde alle væsentlige risici og
fordele, som er forbundet med ejendomsretten over aktivet,
mens IFRS 16 kræver, at virksomheden har retten til at an-
vende aktivet og bestemme, hvorledes aktivet anvendes i
leasingperioden.
Det er herefter op til virksomhederne, om de ønsker at ud-
fylde lovens rammer med den hidtidige standard, eller om
de ønsker at anvende den nye. Baggrunden for, at der kan
vælges mellem to løsninger, er, at IFRS 16 på nuværende
tidspunkt kan være meget byrdefuld at anvende som grund-
lag.
Da de to standarder kan medføre betydelige forskelle ved-
rørende, hvilke aktiver der indregnes i balancen, er det væ-
sentligt, at virksomheder, som indregner leasede aktiver og
tilhørende forpligtelser i balancen, tydeligt anfører i anvendt
regnskabspraksis, jf. lovens § 53, hvilken metode som an-
vendes.
Til nr. 39
Efter den gældende bestemmelse i § 83 b skal virksomhe-
der, der i henhold til aftale udfører entreprisearbejder eller
serviceopgaver for fremmed regning, indregne indtægter og
omkostninger i takt med arbejdernes udførelse efter produk-
tionsmetoden.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med § 49, stk.1, 1.
pkt., hvorefter indtægter skal indregnes i takt med, at de ind-
tjenes. § 49, stk. 1, 2. pkt., indeholder dog en undtagelse,
hvorefter virksomheder kan undlade at indregne indtægter
efter produktionsmetoden i takt med arbejdernes udførelse.
Denne undtagelse er dog alene relevant i regnskabsklasse B,
32
da § 83 b hindrer brug af undtagelsen for virksomheder om-
fattet af regnskabsklasse C.
Den gældende bestemmelse i § 83 b henviser specifikt til,
at produktionsmetoden skal anvendes på entreprisekontrak-
ter og serviceopgaver. Entreprisekontrakter er defineret i
IAS 11 om entreprisekontrakter, mens servicekontrakter er
defineret i IAS 18 om omsætning. De to standarder udfylder
således lovens rammebestemmelse.
Den nye regnskabsstandard for omsætning, IFRS 15, om
indtægter fra kontrakter med kunder, indeholder imidlertid
ikke den samme opdeling af omsætning mellem entreprise-
kontrakter, salg af varer og servicekontrakter som de hidtidi-
ge standarder.
Med henblik på at sikre, at loven ikke er i strid med den
nye regnskabsstandard, foreslås det at ændre § 83 b således,
at begreberne entreprisekontrakter og servicekontrakter ud-
går.
Det vil sige, at virksomheder omfattet af regnskabsklasse
C skal indregne indtægter i takt med, at de indtjenes. Dette
er en rammebestemmelse, der ikke angiver, hvornår en ind-
tægt er indtjent. Vurderingen af, hvornår en indtægt er ind-
tjent, kan foretages på baggrund af enten de hidtidige regn-
skabsstandarder IAS 11 eller IAS 18 eller af den nye IFRS
15. IFRS 15 har en ny tilgang til opgørelse af omsætning,
men i praksis er der ofte ikke stor forskel på omsætningen
beregnet efter de gamle og den nye standard.
Det er således op til virksomhederne, om de ønsker at ud-
fylde lovens rammer med de hidtidige standarder, eller om
de ønsker at anvende den nye. Baggrunden for, at der kan
vælges mellem to løsninger, er, at IFRS 15 på nuværende
tidspunkt kan være meget byrdefuld at anvende som grund-
lag.
Det forventes dog, at der over tid vil være et stigende antal
virksomheder, der anvender IFRS 15 til at udfylde lovens
rammer. Dette formodes at ske i takt med, at virksomheder-
ne og deres rådgivere og revisorer får mere kendskab til
IFRS 15, og at der udvikles it-systemer, som understøtter
denne standard.
Til nr. 40
§ 88 stiller krav om en anlægsnote for hver post under an-
lægsaktiver. Det fremgår af stk. 2, at stk. 1 med de fornødne
tilpasninger finder anvendelse for hver post under anlægsak-
tiver, der løbende regulerestil dagsværdi, jf. § 38. De akti-
ver, der efter § 38 reguleres til dagsværdi, omfatter investe-
ringsejendomme og biologiske aktiver som husdyr og plan-
ter.
Anlægsaktiver omfatter efter de gældende bestemmelser i
årsregnskabsloven også finansielle aktiver, f.eks. kapitalan-
dele, der efter § 37 kan reguleres til dagsværdi eller efter §
43 a til indre værdi. Visse sikrede aktiver kan også måles til
dagsværdi efter § 37 a.
Det er hensigten, at § 88, stk. 2, skal henvise til alle be-
stemmelser, der tillader, at anlægsaktiver måles til dagsvær-
di eller indre værdi.
Det foreslås derfor at ændre stk. 2, så det fremgår, at stk. 1
med de fornødne tilpasninger ligeledes finder anvendelse
ved måling af anlægsaktiver til dagsværdi efter §§ 37-38 el-
ler til indre værdi efter § 43 a.
Til nr. 41
Efter § 96, stk. 1, 1. pkt., skal store virksomheder angive
nettoomsætningens fordeling på aktiviteter samt geografiske
markeder, hvis sådanne aktiviteter – henholdsvis markeder –
med hensyntagen til tilrettelæggelsen af salget af varer og
tjenesteydelser afviger betydeligt indbyrdes. Efter § 96, stk.
1, 2. pkt., skal der ved fordelingen tages hensyn til den må-
de, hvorpå salget af de varer og tjenesteydelser, der indgår i
virksomhedens ordinære drift, er tilrettelagt.
Ved ændringen af årsregnskabsloven i 2015, jf. lov nr.
738 af 1. juni 2015, blev den dagældende § 30 ophævet, og
der var herefter ikke længere krav om eller mulighed for at
klassificere visse poster som ekstraordinære. Alle indtægter
og omkostninger er således pr. definition ordinære. Det gi-
ver derfor ikke begrebsmæssigt mening fortsat at anvende
betegnelsen »virksomhedens ordinære drift«.
I forbindelse med ophævelsen af § 30 ved lovændringen i
2015 burde der være foretaget en konsekvensændring af §
96, stk. 1, 2. pkt.
Det foreslås på denne baggrund at ændre § 96, stk. 1, 2.
pkt., så det fremgår, at det er salget af de varer og tjeneste-
ydelser, der indgår i virksomhedens primære drift, der skal
tages hensyn til ved fordelingen af nettoomsætningen.
Til nr. 42
Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovfor-
slagets § 1, nr. 76 og 77, om definition af »kapitalinteres-
ser«. Der henvises til bemærkningerne hertil.
Til nr. 43
Efter § 97 a, stk. 2, skal en virksomhed omfattet af regn-
skabsklasse C oplyse om virksomhedens ejerandel samt
størrelsen af egenkapital og resultatet ifølge den senest god-
kendte årsrapport for hver dattervirksomhed og associeret
virksomhed. Oplysningskravet gælder også for virksomhe-
der omfattet af regnskabsklasse D, jf. § 102, stk. 3.
Ifølge § 97 a, stk. 3, nr. 1, som affattet ved § 2, nr. 2, i lov
nr. 1547 af 13. december 2016, kan en virksomhed dog und-
lade at give oplysningerne i stk. 2, nr. 2, dvs. oplysninger
om egenkapitalen og resultatet i dattervirksomheder og as-
socierede virksomheder, såfremt de pågældende dattervirk-
somheder eller associerede virksomheder ikke er forpligtet
til at offentliggøre årsrapport, og virksomheden ejer mindre
end 50 pct. af egenkapitalen heri.
Nyaffattelsen af § 97 a, stk. 3, nr. 1, i 2016 var en imple-
mentering af regnskabsdirektivets artikel 17, stk. 1, litra g,
hvoraf det fremgår, at angivelse af egenkapitalen og af re-
sultatet kan udelades, såfremt den pågældende virksomhed
ikke offentliggør sin balance, og virksomheden ikke er kon-
trolleret af virksomheden.
33
Det foreslås at § 97 a, stk. 3, nr. 1, affattes således, at und-
tagelsesbestemmelsen omhandler kapitalinteresser og asso-
cierede virksomheder. Baggrunden for den foreslåede affat-
telse er dels indførslen af aktivgruppen kapitalinteresser, jf.
lovforslagets § 1, nr. 76 og 77, dels en utilsigtet uoverens-
stemmelse mellem det gældende § 97 a, stk. 3, nr. 1, og
regnskabsdirektivet, for så vidt angår dattervirksomheder,
som pr. definition er kontrolleret af (moder)virksomheden.
Med forslaget omfattes dattervirksomheder derfor ikke af
undtagelsesbestemmelsen.
Den foreslåede affattelse af § 97 a, stk. 3, nr. 1, medfører
endvidere, at oplysninger efter stk. 2, nr. 2, dvs. oplysninger
om størrelsen af egenkapitalen og resultatet, kan udelades,
hvis den pågældende kapitalinteresse eller associerede virk-
somhed ikke offentliggør en årsrapport. Med den foreslåede
affattelse bliver det afgørende for, om kapitalinteressen eller
den associerede virksomhed kan anvende undtagelsen, såle-
des ikke om kapitalinteressen eller den associerede virksom-
hed er forpligtet til at offentliggøre en årsrapport, men om
der faktisk offentliggøres en årsrapport.
En kapitalinteresse eller en associeret virksomhed kan væ-
re en virksomhed, som enten ikke har pligt til at udarbejde
en årsrapport eller en virksomhed som – på trods af en pligt
hertil – ikke udarbejder en årsrapport. Da en virksomhed pr.
definition ikke har bestemmende indflydelse over en kapi-
talinteresse eller en associeret virksomhed, bør en virksom-
hed ikke pålægges at fremskaffe og give oplysninger om
egenkapitalen og resultatet i kapitalinteresser eller associere-
de virksomheder, som ikke har offentliggjort en årsrapport,
hvoraf oplysningerne fremgår.
Til nr. 44
Ifølge § 99, stk. 1, nr. 7, skal ledelsesberetningen for virk-
somheder omfattet af regnskabsklasse C og D beskrive de
særlige risici udover almindeligt forekommende risici inden
for virksomhedens branche, herunder forretningsmæssige og
finansielle risici, som virksomheden kan påvirkes af. Be-
stemmelsen vedrører risici i bredere forstand og er ikke af-
grænset til finansielle risici. Bestemmelsen i § 99, stk. 1, nr.
7, implementerer artikel 19, stk. 2, litra e, i regnskabsdirekti-
vet. Direktivbestemmelsen vedrører dog kun krav om oplys-
ninger knyttet til virksomhedens anvendelse af finansielle
instrumenter, herunder oplysninger om mål og politikker for
styring af finansielle risici, afdækningspolitik og risikoeks-
ponering. § 99, stk. 1, nr. 7, går således videre end krævet af
regnskabsdirektivet i forhold til, hvilke risici der skal omta-
les. Samtidig mangler der i § 99, stk. 1, nr. 7, sammenholdt
med artikel 19, stk. 2, litra e, nogle oplysningskrav i forhold
til finansielle instrumenter.
Det foreslås at ophæve § 99, stk. 1, nr. 7. Artikel 19, stk.
2, litra e, foreslås implementeret i § 99, stk. 2, der foreslås
nyaffattet, jf. lovforslagets § 1, nr. 45.
§ 99, stk. 1, nr. 8-10 bliver herefter nr. 7-9.
Til nr. 45
§ 99 beskriver kravene til indholdet i ledelsesberetningen.
§ 99, stk. 1, nr. 1-10, oplister en række oplysninger, der skal
gives i ledelsesberetningen. Ifølge § 99, stk. 1, nr. 4, skal der
i ledelsesberetningen redegøres for udviklingen i virksomhe-
dens aktiviteter og økonomiske forhold. Ifølge den gælden-
de § 99, stk. 2, skal store virksomheder, i det omfang det er
nødvendigt for at forstå virksomhedens udvikling, resultat
og finansielle stilling, supplere redegørelsen i henhold til §
99, stk. 1, nr. 4, med oplysninger om ikke-finansielle for-
hold, som er relevante for de specifikke aktiviteter, herunder
oplysninger vedrørende miljø- og personaleforhold
§ 99, stk. 2, implementerer regnskabsdirektivets artikel
19, stk. 1, tredje afsnit. Ifølge artikel 19 a, stk. 2, i regn-
skabsdirektivet anses virksomheder, der opfylder kravet i ar-
tikel 19 a, stk. 1, om udarbejdelse af en ikke-finansiel rede-
gørelse, for at have opfyldt kravet i regnskabsdirektivets ar-
tikel 19, stk. 1, tredje afsnit. Regnskabsdirektivets artikel 19
a blev indsat i direktivet ved artikel 1, nr. 1, i Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2014/95/EU af 22. oktober 2014
om ændring af direktiv 2013/34/EU for så vidt angår offent-
liggørelse af ikke-finansielle oplysninger og oplysninger om
mangfoldighed for visse store virksomheder og koncerner.
Artikel 19 a er implementeret i lovens § 99 a.
Den danske implementering af regnskabsdirektivet, herun-
der af de ændringer, der blev vedtaget med direktiv
2014/95/EU, medfører, at virksomheder, der er omfattet af §
99, stk. 2, også er omfattet af § 99 a. Begge bestemmelser
gælder således for store virksomheder omfattet af regn-
skabsklasse C og virksomheder omfattet af regnskabsklasse
D. Implementeringen af regnskabsdirektivets artikel 19 a,
stk. 2, i årsregnskabslovens § 99 a medfører, at kravet i § 99,
stk. 2, ikke er påkrævet.
Det foreslås derfor, at § 99, stk. 2, nyaffattes, idet det gæl-
dende krav i bestemmelsen udgår.
Med den foreslåede nyaffattelse af § 99, stk. 2, implemen-
teres regnskabsdirektivets artikel 19, stk. 2, litra e. Ifølge ar-
tikel 19, stk. 2, litra e, skal ledelsesberetningen i forbindelse
med virksomhedens anvendelse af finansielle instrumenter
og, hvis det er væsentligt for at vurdere virksomhedens akti-
ver, passiver, finansielle stilling, fortjeneste og tab indehol-
de oplysninger om mål og principper for styring af finansiel-
le risici, herunder virksomhedens sikringspolitik for alle
større planlagte transaktioner, for hvilke der anvendes sik-
ring samt oplysninger om virksomhedens risikoeksponering
i forbindelse med priser, kredit, likviditet og pengestrømme.
Artikel 19, stk. 1, litra e, er delvist implementeret i den
gældende § 99, stk. 1, nr. 7. § 99, stk. 1, nr. 7, foreslås op-
hævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 44.
Med den foreslåede nyaffattelse af § 99, stk. 2, skal ledel-
sesberetningen for virksomheder, der anvender finansielle
instrumenter, og hvor det er væsentligt for at vurdere virk-
somhedens aktiver, forpligtelser, finansielle stilling og resul-
tat, indeholde en beskrivelse af virksomhedens mål og poli-
tikker for styring af finansielle risici, herunder virksomhe-
dens politik for sikring for alle større grupper af forventede
34
fremtidige transaktioner, for hvilke der anvendes sikring og
en beskrivelse af virksomhedens risikoeksponering i forbin-
delse med mulige ændringer i priser, kreditværdighed, likvi-
ditet og pengestrømme.
Omfanget og indholdet af beskrivelsen ifølge den foreslå-
ede bestemmelse vil afhænge af, i hvilket omfang virksom-
heden anvender finansielle instrumenter og i øvrigt af, i
hvilket omfang virksomheden er eksponeret over for de en-
kelte typer af finansielle risici.
Virksomheden kan vælge at medtage oplysningerne, der
kræves efter § 99, stk. 2, i en note i stedet for i ledelsesberet-
ningen. Dette følger af fast praksis, hvorefter krav til ledel-
sesberetningen kan opfyldes ved at medtage oplysningerne i
noterne. Når en oplysning medtages i noterne, omfattes den
også af den almindelige revisionspligt i forhold til noter. Da
ledelsesberetningen ikke er omfattet af revisionspligten, kan
oplysninger, som skal medtages i noterne, ikke flyttes til le-
delsesberetningen, medmindre der er direkte lovhjemmel
hertil.
Der er også andre bestemmelser i loven, som kræver op-
lysninger om risici. § 99, stk. 1, nr. 5, kræver oplysning om
virksomhedens forventede udvikling og de særlige forudsæt-
ninger og usikre faktorer ledelsen har lagt til grund for sine
forventninger. Herunder vil der ofte være behov for at be-
skrive særlige risici, som kan påvirke den fremtidige udvik-
ling. I § 99 a kræves der oplysninger om ikke-finansielle ri-
sici.
I henhold til § 11, stk. 2, skal der i regnskabet gives oplys-
ninger udover de i loven specifikt krævede, hvis dette er
nødvendigt for, at regnskabet giver et retvisende billede.
Dette indebærer, at loven også kræver oplysninger om risici
udover lovens specifikke krav, hvis dette er nødvendigt for,
at regnskabet giver et retvisende billede.
Med den foreslåede nyaffattelse af § 99, stk. 2, sikres en
direktivnær implementering af artikel 19, stk. 2, litra e, i
regnskabsdirektivet.
Til nr. 46
Det foreslås, at der i § 99 indsættes et nyt stk. 3, hvorefter
stk. 1, nr. 7, ikke finder anvendelse for virksomheder, der er
omfattet af § 99 a, og som har en politik for miljøforhold.
Med forslaget er virksomheder, som i overensstemmelse
med det foreslåede § 99 a, stk. 1-4, jf. lovforslagets § 1, nr.
47, har en politik for miljøforhold og redegør herfor, undta-
get fra kravet i der bliver § 99, stk. 1, nr. 7, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 44.
§ 99, stk. 1, nr. 7, viderefører uden ændringer det gælden-
de § 99, stk. 1, nr. 8, idet bestemmelsen rykker til nr. 7 som
konsekvens af forslaget om at ophæve det gældende stk. 1,
nr. 7, jf. § 1, nr. 44. Efter det, der bliver § 99, stk. 1, nr. 7,
skal virksomheder i regnskabsklasse C og D beskrive på-
virkningen på det eksterne miljø og de foranstaltninger, som
virksomheden har iværksat til forebyggelse, reduktion eller
afhjælpning af skader på miljøet. Miljø er efter bestemmel-
sen afgrænset til det eksterne miljø til forskel fra f.eks. virk-
somhedens interne arbejdsmiljø. Virksomheder omfattet af
kravet skal give en overordnet omtale af virksomhedens mil-
jøpolitik.
Forslaget indebærer, at en virksomhed, der redegør for sin
miljøpolitik efter § 99 a er undtaget fra kravet i det, der bli-
ver § 99, stk. 1, nr. 7. Herved sikres det, at oplysninger om
miljøforhold kun skal gives ét sted, nemlig i redegørelsen
for samfundsansvar.
Til nr. 47
§ 99 a om visse virksomheders forpligtelse til at afgive en
redegørelse for samfundsansvar blev som et nationalt krav
indsat i årsregnskabsloven ved lov nr. 1403 af 27. december
2008 og trådte i kraft med virkning for regnskabsår, der be-
gyndte den 1. januar 2009 eller senere.
Med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/95/EU
af 22. oktober 2014 om ændring af direktiv 2013/34/EU for
så vidt angår offentliggørelse af ikke-finansielle oplysninger
og oplysninger om mangfoldighed for visse store virksom-
heder og koncerner (herefter ændringsdirektivet) blev artikel
19 a omhandlende ikke-finansiel redegørelse for samfunds-
ansvar indsat i regnskabsdirektivet.
Artikel 19 a i regnskabsdirektivet omfatter alene store
virksomheder af offentlig interesse med et gennemsnitligt
antal ansatte i løbet af regnskabsåret på minimum 500.
Regnskabsdirektivets krav blev gennemført i to tempi ved
lov nr. 738 af 1. juni 2015.
Virksomheder, som er omfattet af anvendelsesområdet for
artikel 19 a i regnskabsdirektivet, blev omfattet af de nye
krav i § 99 a for regnskabsår, der begyndte 1. januar 2016
eller senere.
Virksomheder, som allerede var omfattet af den dagæl-
dende § 99 a, men ikke af direktivets anvendelsesområde,
blev først omfattet af de nye krav i § 99 a for regnskabsår,
der begyndte 1. januar 2018 eller senere. Det drejede sig om
store virksomheder omfattet af regnskabsklasse C og virk-
somheder omfattet af regnskabsklasse D, som på balance-
tidspunktet har haft et gennemsnitligt antal heltidsbeskæfti-
gede i løbet af regnskabsåret på mindre end 500.
Regnskabsdirektivets artikel 19 a, stk. 1, indebærer, at de
omhandlede virksomheder skal medtage en ikke-finansiel
redegørelse i ledelsesberetningen. Redegørelsen skal inde-
holde en række nærmere angivne oplysninger om virksom-
hedens samfundsansvar, jf. nedenfor.
Oplysningerne skal ifølge direktivet gives i det omfang,
det er nødvendigt for forståelsen af virksomhedens udvik-
ling, resultat, situation og dens aktivitets påvirkning af sam-
fundet. Der er således tale om, at redegørelsen for sam-
fundsansvar skal have relation til virksomhedens kernefor-
retning, og at oplysningerne skal gives i det omfang, de er
nødvendige for at sikre forståelsen af virksomhedens udvik-
ling, resultat, situation og dens aktivitets påvirkning af det
omgivende samfund.
Efter den gældende § 99 a skal store virksomheder omfat-
tet af regnskabsklasse C og virksomheder omfattet af regn-
skabsklasse D (statslige aktieselskaber og børsnoterede virk-
35
somheder) supplere ledelsesberetningen med en redegørelse
for samfundsansvar.
Forslaget til nyaffattelse af § 99 a, stk. 1, viderefører det
eksisterende anvendelsesområde for bestemmelsen. Der er
tale om et bredere anvendelsesområde, end der følger af arti-
kel 19 a i regnskabsdirektivet. Se nærmere herom i de al-
mindelige bemærkninger, afsnit 7.
Den foreslåede nyaffattelse indebærer ændringer i bestem-
melsens struktur, en række præciseringer samt indførelse af
enkelte nye krav og en undtagelsesmulighed for så vidt an-
går visse oplysninger, hvis offentliggørelse kan volde bety-
delig skade for virksomheden (skadesklausul). De foreslåe-
de præciseringer er foretaget dels som følge af en fornyet
vurdering af, hvorledes direktivets krav mest hensigtsmæs-
sigt implementeres, dels at der er behov for at tydeliggøre
flere af kravene og sikre konsistens i bestemmelsen. De
foreslåede stk. 5-10 svarer i høj grad til de gældende stk.
4-9.
§ 99 a skal ses i lyset af lovens § 12, som indeholder et
generelt krav om, at årsrapporten skal udarbejdes således, at
den støtter regnskabsbrugeren i dennes økonomiske beslut-
ninger. Regnskabsbrugerne udgør en bred kreds af interes-
senter, herunder virksomheder, organisationer, offentlige
myndigheder, medarbejdere, aktionærer, kunder, leverandø-
rer, långivere m.fl., hvis økonomiske beslutninger normalt
må forventes at kunne blive påvirket af en årsrapport. De
omhandlede beslutninger kan f.eks. vedrøre placering af
regnskabsbrugerens egne ressourcer (f.eks. investering, lån-
givning m.v., ansættelse i virksomheden), ledelsens forvalt-
ning af virksomhedens ressourcer og fordeling af virksom-
hedens ressourcer (udbetaling af udbytte m.v.). Oplysnin-
gerne har således alene til formål at understøtte økonomiske
beslutninger i forhold til virksomheden.
Det foreslåede § 99 a, stk. 1, fastslår i lighed med den hid-
til gældende bestemmelse, at virksomheden skal supplere le-
delsesberetningen med en redegørelse for samfundsansvar.
Ved nyaffattelsen tydeliggøres det, at redegørelsen skal in-
deholde oplysninger i det omfang, det er nødvendigt for at
sikre forståelsen af virksomhedens udvikling, resultat, situa-
tion og dens aktivitets påvirkning af samfundet.
Af stk. 1 følger en ubetinget pligt til at udarbejde en rede-
gørelse for samfundsansvar. Formuleringen i det foreslåede
stk. 1, 3. pkt., om, at oplysningerne skal sikre forståelsen af
virksomhedens udvikling, resultat, situation og virksomhe-
dens aktivitets påvirkning af forholdene i 2. pkt., indebærer
imidlertid, at redegørelsen kan have varierende omfang. Op-
lysningerne efter stk. 2 afhænger af virksomhedens aktivitet,
og i hvor stor udstrækning virksomheden har politikker for
samfundsansvar. Oplysninger krævet efter stk. 3 skal altid
gives, også i tilfælde hvor en virksomhed ikke har nogen po-
litikker.
Efter stk. 1 skal redegørelsen som minimum indeholde op-
lysninger vedrørende miljøforhold, herunder virksomhedens
arbejde med at reducere klimapåvirkningen ved virksomhe-
dens aktivitet, sociale- og personaleforhold samt forhold
vedrørende respekt for menneskerettighederne, bekæmpelse
af korruption og bestikkelse.
Vurderingen af væsentlighed for den ikke-finansielle rede-
gørelse skal ske ud fra formålet med redegørelsen. Redegø-
relsen for samfundsansvar skal være retvisende for de for-
hold, beretningen omhandler, jf. årsregnskabslovens § 11,
stk. 1, 2. pkt. Det almindelige væsentlighedskriterium i § 13,
stk. 1, nr. 3, finder også anvendelse med de fornødne tilpas-
ninger set i forhold til formålet med redegørelsen. Virksom-
heden skal derfor foretage en vurdering af, hvilke oplysnin-
ger der er væsentlige og relevante for den konkrete virksom-
heds regnskabsbrugere. Der er således ikke tale om, hvilke
oplysninger der er væsentlige for virksomheden, men om
hvilke oplysninger der er væsentlige for regnskabsbrugeren i
forhold til dennes beslutningstagen. Det afgørende er såle-
des, at regnskabsbrugeren får en forståelse af de i redegørel-
sen nævnte forhold.
Efter § 99, stk. 1, nr. 1, skal ledelsesberetningen indeholde
en beskrivelse af virksomhedens væsentligste aktiviteter.
Det almindelige væsentlighedskriterium i § 13, stk. 1, nr. 3,
indebærer, at virksomheder i henhold til bestemmelsen i §
99, stk. 1, nr. 1, skal give en beskrivelse af de produkter og
ydelser, som genererer størstedelen af nettoomsætningen og
indtjeningen. Når en virksomhed i forbindelse med udarbej-
delse af virksomhedens redegørelse for politikker for sam-
fundsansvar, jf. § 99 a, vurderer væsentlighed, skal der an-
lægges en bredere betragtning end ved væsentlighedsvurde-
ringen efter § 99. Nærmere bestemt skal væsentlighedsvur-
deringen i forhold til § 99 a ikke alene foretages med ud-
gangspunkt i finansielle oplysninger, da oplysningerne, der
kræves i § 99 a, har til formål at hjælpe interessenterne med
at forstå virksomhedens udvikling, resultat, situation og
virksomhedens aktivitets påvirkning af miljø- klima-, socia-
le- og personaleforhold samt af forhold vedrørende respekt
for menneskerettigheder, bekæmpelse af korruption og be-
stikkelse. Mens § 99 tager udgangspunkt i de finansielle op-
lysninger, har § 99 a således et bredere formål.
I henhold til det foreslåede stk. 2 skal der gives oplysnin-
ger om de i stk. 1 nævnte forhold, jf. direktivets artikel 19 a,
stk. 1. De i stk. 1 nævnte forhold, som er omtalt ovenfor, er
uændrede i forhold til den gældende § 99 a, stk. 1.
Det foreslåede stk. 2, 2. pkt., svarer til det gældende § 99
a, stk. 3, dog således at det præciseres, at hvis virksomheden
ikke har en politik for et af de i stk. 1 nævnte forhold, skal
det ikke alene oplyses, men der skal gives en klar og be-
grundet forklaring for de forhold, hvor virksomheden har
valgt ikke at have politikker. Redegørelsen skal gives for
hvert af de forhold i stk. 1, hvor virksomheden ikke har en
politik. Bestemmelsen implementerer artikel 19 a, stk. 1, 3.
afsnit.
Med den foreslåede ændring understreges det, at virksom-
heden skal oplyse og begrunde, hvorfor virksomheden ikke
har udarbejdet en politik, hvis dette er tilfældet.
Regnskabsdirektivet artikel 19 a fastslår, at forklaringen,
der skal gives for hvert enkelt forhold, skal være klar og be-
grundet, hvilket med forslaget til nyaffattelsen af stk. 2, 2.
36
pkt., fremgår direkte af lovteksten. Vurderes det af en virk-
somhed, at der ikke er behov for at have politikker for sam-
fundsansvar, er det f.eks. ikke fyldestgørende, at virksomhe-
den blot oplyser, at den ikke har politikker for samfundsan-
svar grundet virksomhedens størrelse eller branche. En til-
strækkelig begrundelse kan derimod f.eks. være at oplyse
om, hvorfor det konkret ikke er relevant for den pågældende
virksomhed at have en politik for f.eks. miljøforhold. En
forklaring her kunne være, at virksomhedens aktivitet hver-
ken belaster miljøet eller indebærer en risiko for miljøet, li-
gesom virksomhedens væsentlige underleverandører ikke
påvirker miljøet ved udførelsen af arbejde for virksomhe-
den.
Præambel nr. 7 til ændringsdirektivet uddyber, hvilke op-
lysninger der bør eller kan gives i redegørelsen for hvert for-
hold. Som eksempler på oplysninger om miljøforhold næv-
nes oplysninger om aktuelle og forudsigelige påvirkninger
af en virksomheds aktiviteter for miljøet, og hvor det er rele-
vant, for sundheden og sikkerheden, brugen af vedvarende
og/eller ikke-vedvarende energikilder, drivhusgasemissio-
ner, vandforbrug og luftforurening. Miljø- og klimaforhold
betragtes som to selvstændige forhold, men virksomheden
kan dog vælge at lade oplysninger om klimaforhold indgå
som en del af virksomhedens miljørapportering.
Som eksempler på oplysninger om sociale og personale-
mæssige anliggender nævner præambel nr. 7 oplysninger
om de foranstaltninger, der er truffet for at sikre ligestilling,
gennemførelsen af Den Internationale Arbejdsorganisations
grundlæggende konventioner, arbejdsvilkår, dialogen mel-
lem arbejdsmarkedets parter, respekten for arbejdstagernes
ret til at blive informeret og hørt, respekten for fagforenings-
rettigheder, sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen og dia-
logen med lokalsamfundet og/eller de foranstaltninger, der
er truffet for at sikre beskyttelsen og udviklingen af disse
samfund. Med hensyn til oplysninger om menneskerettighe-
der, herunder arbejdstagerrettigheder, samt bekæmpelse af
korruption og bestikkelse, kan den ikke-finansielle redegø-
relse indeholde oplysninger om forebyggelse af negative på-
virkninger af menneskerettighederne og/eller de instrumen-
ter, der er indført til bekæmpelse af korruption og bestikkel-
se.
Redegørelsen skal ifølge det foreslåede stk. 2 indeholde
oplysninger om virksomhedens politikker for samfundsan-
svar for de i stk. 1 nævnte forhold, herunder om eventuelle
standarder, retningslinjer eller principper for samfundsan-
svar, som virksomheden anvender, svarende til den gælden-
de § 99 a, stk. 2, nr. 2. Ved politikker forstås i denne forbin-
delse bredt virksomhedens interne retningslinjer, målsætnin-
ger eller andre dokumenter, der beskriver, hvordan virksom-
heden arbejder med samfundsansvar. Det er således uden
betydning, om dokumentet er benævnt politik eller retnings-
linjer eller lignende. Dette følger af lovens grundlæggende
princip i § 13, stk. 1, nr. 2, om, at der skal tages hensyn til
de reelle forhold fremfor formaliteter uden reelt indhold.
Efter forslagets stk. 2, nr. 1, skal virksomheden for hvert
forhold i stk. 1, hvor den har politikker, give oplysninger om
indholdet af virksomhedens politik. Det er således ikke til-
strækkeligt alene at oplyse, at virksomheden har en politik
for et givent forhold, som eksempelvis miljø. Virksomheden
skal også redegøre for indholdet af den pågældende politik. I
overensstemmelse med stk. 1 skal der gives de oplysninger,
som er nødvendige for at sikre forståelsen af politikken, for
så vidt angår virksomhedens udvikling, resultat, situation og
aktivitets påvirkning af det pågældende forhold. Der er ge-
nerelt tale om videreførelse af gældende ret i § 99 a, stk. 2,
nr. 2.
Redegørelsen skal opfylde kravet i § 13, stk. 2, om konti-
nuitet. Hvis en virksomhed oplyser om sin politik, skal den
tillige oplyse om resultaterne af denne politik, indtil poli-
tikken ophæves. En virksomhed kan således ikke omtale po-
litikker et år uden at oplyse om resultaterne i det følgende
år. Udgangspunktet er, at en virksomhed skal rapportere om
resultaterne af den politik, som er meldt ud i tidligere år.
Hvis en virksomhed ændrer politik i et år, skal der i det føl-
gende år oplyses om resultaterne indtil det tidspunkt, hvor
politikken er ophævet, samt oplyses om betydningen af den
ændrede politik, jf. § 13, stk. 2.
En virksomhed kan ophæve eksisterende politikker og
indføre nye. For en ophævet politik skal der dog oplyses om
resultater indtil det tidspunkt, hvor politikken er ophævet.
Hvis en politik ophæves midt i et regnskabsår, skal dette op-
lyses, ligesom resultaterne i det første halvår skal oplyses.
Efter forslagets stk. 2, nr. 2, skal virksomheden for hvert
forhold i stk. 1, hvor den har politikker – som hidtil redegø-
re for, hvordan den omsætter sine politikker for samfunds-
ansvar til handling. Virksomheden skal herunder redegøre
for eventuelle systemer eller procedurer herfor. Det kan ek-
sempelvis være ledelsessystemer, kontrolsystemer, evalue-
ringer eller andre procedurer, der systematisk gennemgår
implementeringen af politikkerne. Dette omfatter også, at
virksomheden skal oplyse, hvis den er certificeret i henhold
til en certificeringsordning for enten processer eller produk-
ter (mærkningsordninger). Ifølge artikel 19 a, stk. 1, litra b
og c, i regnskabsdirektivet skal virksomheden oplyse om po-
litikker og resultater heraf. Direktivet kræver således ikke
eksplicit, at virksomheden redegør for, hvordan politikken
omsættes til handling. Det er dog fundet hensigtsmæssigt at
bibeholde det gældende krav om oplysninger om, hvordan
politikken omsættes til handling, da der herved sikres en
sammenhængende redegørelse fra politik til resultater. Det
er således vurderet, at direktivets krav om, at der skal oplys-
es om resultater, naturligt forudsætter, at der oplyses om,
hvordan politikkerne omsættes til resultater. Beskrivelsen af
resultaterne vil således naturligt indeholde oplysninger om,
hvordan politikken er omsat.
Forslagets stk. 2, nr. 3, vedrørende redegørelse for an-
vendte processer for nødvendig omhu (»due diligence«) æn-
dres ikke materielt i forhold til det gældende stk. 2, nr. 3.
Redegørelsen skal således – for hvert forhold i stk. 1, hvor
virksomheden har politikker – indeholde oplysninger om
processer for nødvendig omhu (due diligence), hvis virk-
somheden anvender sådanne processer. Anvendes sådanne
processer ikke for et af de i stk. 1 nævnte forhold, er der ik-
37
ke krav om, at redegørelsen indeholder oplysninger eller en
begrundelse herfor.
Due-diligence-begrebet skal forstås således, som det er
defineret i internationale retningslinjer for samfundsansvar
som f.eks. OECD’s Retningslinjer for Multinationale Virk-
somheder og FN’s Retningslinjer for Menneskerettigheder
og Erhvervsliv – begge vedtaget i 2011 – hvor det indgår
som et centralt element. Ændringsdirektivet refererer til de
nævnte internationale retningslinjer. Begrebet »due diligen-
ce«, som anvendes i direktivets artikel 19 a, stk. 1, litra b, er
implementeret i § 99 a, stk. 2, nr. 3, som »nødvendig omhu
(due diligence)«.
Kravet om beskrivelse af anvendte due diligence proces-
ser udspringer af kravet i artikel 19 a, stk. 1, litra b, i regn-
skabsdirektivet om, at beskrivelsen af virksomhedens poli-
tikker skal omfatte en beskrivelse af »gennemførte due dili-
gence processer«. Virksomhederne har således ikke efter di-
rektivet pligt til at anvende såkaldte due diligence processer,
men har pligt til for hvert politikforhold at oplyse om anven-
delsen af sådanne processer, hvis virksomheden gør brug
heraf. Direktivet uddyber ikke nærmere, hvilke oplysninger
virksomheden skal give om anvendte due diligence proces-
ser. Virksomheden skal derfor foretage en konkret vurdering
af, hvilke oplysninger, den skal give herom i forhold til virk-
somhedens politikker for samfundsansvar. Vurderingen skal
foretages under hensyntagen til, at oplysningerne skal være
relevante og proportionale set i forhold til virksomhedens
aktiviteter.
Det foreslåede stk. 2, nr. 4, svarer til det gældende § 99 a,
stk. 2, nr. 6. Bestemmelsen refererer til de i stk. 1 nævnte
forhold for at sikre kontinuiteten i rapporteringen. Formule-
ringen er tilpasset sprogligt således, at »virksomhedens
eventuelle forventninger« foreslås ændret til »virksomhe-
dens forventninger«.
Stk. 2, nr. 4, indeholder krav om, at der skal gives oplys-
ning om virksomhedens vurdering af, hvilke resultater der er
opnået i regnskabsåret som følge af virksomhedens arbejde
med samfundsansvar. Oplysningerne skal gives for hvert en-
kelt forhold, hvor virksomheden har en politik. Efter stk. 2,
nr. 4, skal virksomheden endvidere oplyse om virksomhe-
dens forventninger til virksomhedens arbejde med sam-
fundsansvar fremover. Kravet svarer til det gældende § 99 a,
stk. 2, nr. 6.
Kravet om, at virksomheden skal oplyse om virksomhe-
dens vurdering af de resultater, der er opnået i regnskabs-
året, implementerer regnskabsdirektivets artikel 19 a, stk. 1,
litra c. Kravet om, at virksomheden skal oplyse om virksom-
hedens forventninger til arbejdet fremover, er udtryk for et
særligt dansk krav. Oplysninger om ledelsens forventninger
til virksomhedens arbejde med samfundsansvar kan være en
meget relevant oplysning for regnskabsbrugeren – på
samme måde som oplysninger om ledelsens forventninger
til en virksomheds forventede finansielle udvikling, som
kræves efter § 99, stk. 1, nr. 5. Dette skal ses i sammenhæng
med lovens § 12, stk. 2, hvorefter årsrapporten skal udarbej-
des således, at den støtter regnskabsbrugeren i dennes øko-
nomiske beslutninger, herunder beslutninger om placering
af regnskabsbrugerens ressourcer. En virksomheds arbejde
med ikke-finansielle forhold og ledelsens forventninger til
dette arbejde kan udgøre en forudsætning for regnskabsbru-
gerens beslutning om blandt andet placering af deres res-
sourcer.
I tilfælde hvor en virksomhed, f.eks. i det foregående
regnskabsår før, har indført en ny politik eller ændret en po-
litik, og politikken ikke har givet resultater, skal virksomhe-
den blot oplyse dette i sin redegørelse.
Der er hverken i ændringsdirektivet eller i § 99 a, stk. 2,
nr. 4, krav om, at virksomheden skal vurdere, hvilke målba-
re økonomiske resultater arbejdet med samfundsansvar har
medført. Det er omvendt heller ikke tilstrækkeligt alene at
oplyse om værdiskabende resultater for virksomheden selv.
Såvel positive som negative resultater for hvert af de for-
hold, hvor virksomheden har en politik, skal oplyses i det
omfang de er væsentlige.
Oplysningerne skal have relation til virksomhedens kerne-
forretning og skal gives i det omfang, de er nødvendige for
at sikre forståelsen af udviklingen i og påvirkningen fra ker-
neforretningens aktiviteter. Dette kan eksempelvis omfatte
positive eller negative påvirkninger af medarbejderes trivsel,
berørte personers menneskerettigheder blandt eksempelvis
leverandører, eller miljø- og klimamæssige påvirkninger
osv.
Efter det foreslåede stk. 3 skal redegørelsen, uanset om
virksomheden har politikker for de i stk. 1 nævnte forhold,
indeholde oplysninger efter stk. 3, nr. 1-4. Disse oplysninger
skal således indgå i redegørelsen, selvom virksomheden har
valgt ikke at have politikker for samfundsansvar.
Ifølge det foreslåede stk. 3, nr. 1, skal redegørelsen inde-
holde en kort og præcis beskrivelse af virksomhedens forret-
ningsmodel. Beskrivelsen skal bidrage til forståelsen af sam-
menhængen mellem kerneforretningen og virksomhedens
arbejde med samfundsansvar. Kerneforretning defineres
som virksomhedens løbende aktiviteter. Hvorvidt der er tale
om en for virksomheden stor eller lille aktivitet, er således
uden betydning for denne definition. Når kerneforretningen
skal beskrives, er det naturligt at fokusere på den del af ker-
neforretningen, som har den største aktuelle eller mulige på-
virkning på samfundet. Dette er ikke nødvendigvis virksom-
hedens største aktivitet målt på omsætning m.v.
Stk. 3, nr. 1, implementerer artikel 19 a, stk. 1, litra a, i
regnskabsdirektivet. Direktivet angiver ikke nærmere, hvil-
ke krav der stilles til beskrivelsen af virksomhedens forret-
ningsmodel, men angiver blot, at forretningsmodellen skal
beskrives kort. Virksomheden definerer således selv indhol-
det og detaljeringsgraden af de oplysninger, der gives om
forretningsmodellen. Formålet med at kræve oplysninger
om virksomhedens forretningsmodel er, at det kan bidrage
til forståelsen af koblingen mellem virksomhedens strategi
og kerneforretning og virksomhedens tilgang til samfunds-
ansvar. Derfor vil det være naturligt, at beskrivelsen af for-
retningsmodellen inkluderer emner som f.eks. forretnings-
områder, produkter og tjenesteydelser. Beskrivelsen skal gi-
38
ves på en klar, forståelig og faktuel måde, hvor der udelades
oplysninger af mere reklamemæssig karakter.
Ifølge det foreslåede stk. 3, nr. 2, 1. pkt., skal redegørelsen
indeholde oplysninger om de væsentligste risici forbundet
med de i stk. 1 nævnte forhold i relation til virksomhedens
forretningsaktiviteter, herunder, hvor det er relevant og pro-
portionalt, i relation til virksomhedens forretningsforbindel-
ser, produkter eller tjenesteydelser, som indebærer en særlig
risiko for negative påvirkninger af de i stk. 1 nævnte for-
hold. I henhold til stk. 3, nr. 2, 2. pkt., skal der gives oplys-
ninger om, hvordan virksomheden håndterer de pågældende
risici. Der skal alene oplyses om ikke-finansielle risici, idet
årsregnskabsloven indeholder særlige bestemmelser om op-
lysninger om finansielle risici. For visse risici kan der være
både et finansielt element og et ikke-finansielt. Det kan
f.eks. være aktuelt på miljøområdet, hvor forurening kan
medføre et krav om oprensning. I disse tilfælde vil det være
naturligt at give en samlet beskrivelse af problematikken,
f.eks. ved, at der foretages krydshenvisning mellem beskri-
velsen af de finansielle og de ikke-finansielle risici.
I medfør af det foreslåede stk. 3, nr. 2, tydeliggøres det i
forhold til gældende ret, at der, som minimum, skal rappor-
teres om væsentlige risici for de i stk. 1 nævnte forhold,
uanset om virksomheden har en politik for området. F.eks.
skal en virksomhed rapportere om væsentlige ikke-finansiel-
le risici for miljøforhold, uagtet at virksomheden ikke har
politikker for miljøforhold. Derudover skal der, hvor det er
relevant og proportionalt, gives oplysninger i relation til
virksomhedens forretningsforbindelser, produkter og tjene-
steydelser, som indebærer en særlig risiko for negativ på-
virkning af de i stk. 1 nævnte forhold, som er omtalt oven-
for. Begreberne forretningsforbindelser og negative påvirk-
ninger (adverse impacts) er defineret i både OECD’s Ret-
ningslinjer for Multinationale Virksomheder (2011) og FN’s
Retningslinjer for Menneskerettigheder og Erhvervsliv
(2011), som direktivet refererer til.
Det foreslåede stk. 3, nr. 2, gennemfører artikel 19 a, stk.
1, litra d, i regnskabsdirektivet. Afgrænsningen af de væ-
sentligste risici, jf. det foreslåede stk. 3, nr. 2, må bero på en
konkret væsentlighedsvurdering.
Præambel nr. 8 til ændringsdirektivet præciserer, at virk-
somhederne bør fremlægge tilstrækkelige oplysninger om
forhold, der springer i øjnene, som de der med størst sand-
synlighed vil føre til, at de væsentligste risici for alvorlige
påvirkninger manifesterer sig, samt om påvirkninger, der al-
lerede har manifesteret sig. Alvoren af sådanne påvirkninger
bør vurderes på baggrund af deres omfang og grad. Risikoen
for negativ påvirkning kan stamme fra virksomhedens egne
aktiviteter eller kan hænge sammen med dens drift, og hvor
det er relevant og proportionalt, dens produkter, tjeneste-
ydelser eller forretningsforbindelser, herunder leverandør-
og underleverandørkæder.
Det foreslåede stk. 3, nr. 3, viderefører det gældende stk.
2, nr. 5. Bestemmelsen indebærer, at virksomheden, uanset
om den har politikker for de i stk. 1 nævnte forhold, skal re-
degøre for ikke-finansielle nøgleresultatindikatorer, som er
relevante for specifikke forretningsaktiviteter. Virksomhe-
den er dog ikke forpligtet til at anvende nøgleresultatindika-
torer. Med den foreslåede ordlyd er der ikke tale om en ma-
teriel ændring, men alene en præcisering i forhold til den
gældende § 99 a, stk. 2, nr. 5. Det er med den foreslåede ny-
affattelse således præciseret, at oplysningerne skal gives,
uanset om virksomheden har politikker for de i stk. 1 nævn-
te forhold. Derudover erstattes betegnelsen »nøglepræ-
stationsindikatorer« med »nøgleresultatindikatorer«, som er
den oversættelse af »Key performance indicators«, som Eu-
ropa-Kommissionen har anvendt i sin vejledning og i den
danske oversættelse af direktivet. Herved skabes overens-
stemmelse mellem årsregnskabslovens begreber og direkti-
vet samt Kommissionens vejledning til direktivet.
Nøgleresultatindikatorer er et alment kendt og benyttet
værktøj, som har til formål at måle virksomhedens indsats
qua resultatmål for en given målsætning på bestemte forret-
ningsaktiviteter. Sådanne indikatorer kan også anvendes på
ikke-finansielle områder som f.eks. miljø- og sociale for-
hold.
Det foreslåede stk. 3, nr. 3, implementerer regnskabsdi-
rektivets artikel 19 a, stk. 1, litra e. Direktivet angiver ikke
nærmere, hvordan anvendelse af nøgleresultatindikatorer
skal beskrives, eller hvilke nøgleresultatindikatorer virksom-
heden som minimum skal beskrive. Der er i direktivet ikke
krav om, at der i virksomhedens redegørelse skal gives op-
lysninger herom eller en begrundelse herfor, såfremt virk-
somheden ikke har nøgleresultatindikatorer for et af de i stk.
1 nævnte områder. Hvis virksomheden har udarbejdet nøgle-
resultatindikatorer, skal disse dog oplyses.
Ifølge § 53, stk. 1, skal en virksomhed redegøre for de
indregningsmetoder og målegrundlag, der er anvendt i ledel-
sesberetningen. Bestemmelsen indebærer, at en virksomhed
skal redegøre for indregning og målegrundlag for ikke-fi-
nansielle nøgleresultatindikatorer, dvs. at det skal fremgå af
redegørelsen, hvorledes de ikke-finansielle nøgleresultatin-
dikatorer er beregnet.
Det foreslåede stk. 3, nr. 4, implementerer regnskabsdi-
rektivets artikel 19 a, stk. 1, og omhandler, at virksomhe-
dens redegørelse, hvor det er relevant, skal indeholde hen-
visninger til og yderligere forklaring af beløb fra den finan-
sielle del af regnskabet. Et eksempel herpå kan være, at der
henvises til store miljøomkostninger eller en forpligtelse til
at foretage oprensning af forurening ved virksomhedens
produktionsanlæg. Bestemmelsen har ikke til formål, at der
skal ske gentagelser af den finansielle rapportering, men at
relevante beløb bliver omtalt – i en CSR-kontekst – til gavn
for regnskabsbrugernes forståelse af regnskabet. Bestem-
melsen har ved en fejl ikke tidligere været implementeret.
Ved det foreslåede stk. 4, 1. pkt., indsættes der i overens-
stemmelse med regnskabsdirektivets artikel 19 a, stk. 1, en
undtagelsesbestemmelse i form af en skadesklausul – et så-
kaldt »Safe Harbour Principle«. Efter bestemmelsen kan en
virksomhed i særlige tilfælde undlade at give oplysninger i
redegørelsen for samfundsansvar, hvis offentliggørelsen af
oplysningerne kan forventes at volde betydelig skade for
virksomheden i forbindelse med igangværende forhandlin-
ger eller retstvister. Undtagelsesbestemmelsen har ikke tidli-
39
gere været implementeret. Artikel 19 a, stk. 1, giver med-
lemslandene mulighed for at tillade en sådan undtagelsesbe-
stemmelse, og en stor andel af medlemslandene, herunder
Tyskland, England, Irland og Sverige, har valgt at imple-
mentere undtagelsen. For at sikre, at danske virksomheder
har de samme vilkår som deres udenlandske konkurrenter,
foreslås det, at undtagelsesbestemmelsen implementeres.
Det foreslåede stk. 4, 2. pkt. foreskriver, at bestemmelsen
kan kun bruges i særlige tilfælde, hvor ledelsen ud fra en
konkret vurdering finder det nødvendigt at udelade oplys-
ninger om samfundsansvar, fordi offentliggørelse af de på-
gældende oplysninger vil volde betydelig skade for virk-
somheden i forbindelse med igangværende forhandlinger el-
ler retstvister. Oplysningerne kan kun udelades, hvis udela-
delsen ikke forhindrer, at redegørelsen for samfundsansvar
giver en rimelig og afbalanceret forståelse for virksomhe-
dens udvikling, resultat, situation og dens aktivitets påvirk-
ning af de i stk. 1 nævnte forhold. En udeladelse af oplys-
ninger skal være behørigt begrundet og godkendt af med-
lemmerne af virksomhedens ledelse. I henhold til lovens §
8, stk. 2, 1. pkt., har hvert enkelt medlem af ledelsen et an-
svar for, at årsrapporten udarbejdes i overensstemmelse med
lovgivningen og således også for, at betingelserne for at an-
vende undtagelsen er opfyldt.
Det foreslåede stk. 4, 3. pkt. medfører, at såfremt en virk-
somhed anvender undtagelsesbestemmelsen, skal dette
fremgå af redegørelsen for samfundsansvar. Kravet findes
ikke i ændringsdirektivet, men det er vurderet hensigtsmæs-
sigt, at virksomheden – i generelle vendinger – har pligt til
at oplyse om brug af undtagelsen. Det vil i forbindelse med
kontrol af virksomhedernes redegørelse også være tydeligt,
om virksomhederne blot »mangler« oplysninger, eller om
der er tale om anvendelse af undtagelsesbestemmelsen.
Det foreslåede stk. 5 er en videreførelse af det gældende §
99 a, stk. 4, uden indholdsmæssige ændringer. Bestemmel-
sen vedrører redegørelsens placering og offentliggørelse og
ligger inden for rammerne af direktivets bestemmelser om
redegørelsens placering og offentliggørelse, jf. regnskabsdi-
rektivets artikel 19 a, stk. 4. Stk. 5 indebærer, at redegørel-
sen for samfundsansvar som hidtil skal gives i eller i tilknyt-
ning til ledelsesberetningen, i en supplerende beretning i
årsrapporten, hvortil der henvises i ledelsesberetningen, eller
på virksomhedens hjemmeside, hvortil der henvises i ledel-
sesberetningen. Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere regler
herom, jf. det foreslåede stk. 9. Erhvervsstyrelsen fastsætter
endvidere regler om revisors pligter i forhold til de oplys-
ninger, som offentliggøres heri. Den enkelte virksomhed
kan således frit vælge den offentliggørelsesmåde, som virk-
somheden anser for mest hensigtsmæssig inden for lovens
rammer.
Det foreslåede stk. 6 viderefører den gældende § 99 a, stk.
5, uden indholdsmæssige ændringer. Stk. 6 medfører, at en
dattervirksomhed, som indgår i en koncern, kan undlade at
medtage oplysningerne om samfundsansvar i sin egen ledel-
sesberetning, hvis modervirksomheden for den samlede
koncern opfylder oplysningskravene efter stk. 1-4, jf. herved
direktivets artikel 19 a, stk. 3 og 4, hvoraf det fremgår, at
der kan rapporteres på koncernniveau, såfremt der for kon-
cernen udarbejdes en konsolideret ledelsesberetning i over-
ensstemmelse med artikel 29 a, stk. 2 og 3.
I sammenhæng hermed videreføres det gældende § 99 a,
stk. 6, i det foreslåede stk. 7. Bestemmelsen vedrører mulig-
heden for, at virksomheder, som udarbejder koncernregn-
skaber, kan nøjes med at give oplysningerne efter stk. 1-4
for koncernen som helhed.
Det er ikke i det gældende § 99 a, stk. 6, et krav, at datter-
virksomheden ved brug af stk. 6 i sin ledelsesberetning skal
henvise til modervirksomhedens redegørelse for samfunds-
ansvar. Baggrunden herfor har været, at dette ikke er et krav
efter direktivet. Det er en fordel for regnskabsbrugeren, her-
under også i forbindelse med kontrol af regnskabet, at der
medtages en sådan henvisning i dattervirksomhedens ledel-
sesberetning, så regnskabsbrugeren får oplyst, hvor redegø-
relsen kan findes.
Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 7, 2. pkt., skal en
dattervirksomhed ved brug af muligheden i stk. 7, 1. pkt.,
oplyse, at rapporteringen efter § 99 a indgår som en del af
modervirksomhedens rapportering. Dattervirksomheden skal
oplyse, hvilken modervirksomhed der har medtaget redegø-
relsen, og hvor denne er offentliggjort. Dette kan ske med
link til den relevante del af modervirksomhedens hjemmesi-
de, såfremt redegørelsen fremgår heraf eller – hvis der er ta-
le om en dansk modervirksomhed som medtager redegørel-
sen i selve årsrapporten – med angivelse af navn og CVR-
nr. for modervirksomheden.
Der er i overensstemmelse med regnskabsdirektivet ikke
mulighed for, at en modervirksomhed henviser nedad i kon-
cernen til dattervirksomhedens redegørelse. En modervirk-
somhed kan således ikke undlade at udarbejde en redegørel-
se for samfundsansvar med den begrundelse, at dattervirk-
somheden har offentliggjort en redegørelse for samfundsan-
svar, selv ikke hvis redegørelsen omfatter den samlede kon-
cern.
Det foreslåede stk. 8 viderefører det gældende § 99 a, stk.
7, uden indholdsmæssige ændringer. Bestemmelsen giver
virksomheden mulighed for at undlade at udarbejde en rede-
gørelse for samfundsansvar, hvis virksomheden efter inter-
nationale retningslinjer eller standarder oplyser om sine po-
litikker for samfundsansvar. Stk. 8 har baggrund i regn-
skabsdirektivets artikel 19 a, stk. 4. Heraf fremgår det, at
medlemslandene kan fritage virksomhederne fra kravet om
udarbejdelse af en redegørelse for samfundsansvar, hvis
virksomheden udarbejder en selvstændig rapport herom
(f.eks. en FN Global Compact Communication on Progress
(COP) rapport), der dækker den samme regnskabsperiode
som årsrapporten, og som lever op til oplysningskravene i
direktivets artikel 19 a, stk. 1, som er implementeret i års-
regnskabslovens § 99 a. Med hensyn til de indholdsmæssige
krav indebærer dette, at en selvstændig rapport i form af
f.eks. en FN Global Compact Communication on Progress
(COP) eller f.eks. en Global Reporting Initiative (GRI) rap-
port skal opfylde alle regnskabsdirektivets oplysningskrav.
Hvis en redegørelse for samfundsansvar udarbejdet efter in-
ternationale retningslinjer eller standarder således ikke lever
40
op til kravene i lovens § 99 a, skal virksomheden supplere
redegørelsen.
For de virksomheder, som i dag anvender undtagelsen i
den gældende § 99 a, stk. 8, er det fortsat ikke tilstrækkeligt
i ledelsesberetningen at henvise til f.eks. FN Global Com-
pacts hjemmeside, hvor virksomhedens Global Compact
rapport er offentliggjort. Virksomhedens Global Compact
rapport skal også være offentligt tilgængelig på virksomhe-
dens egen hjemmeside via en henvisning hertil i ledelsesbe-
retningen, som omtalt i bemærkningerne til den foreslåede
stk. 10 nedenfor. Desuden skal rapporten for hvert poli-
tikforhold opfylde regnskabsdirektivets oplysningskrav som
omtalt i bemærkningerne til stk. 8.
Det foreslåede stk. 9 viderefører den gældende § 99 a, stk.
8, uden indholdsmæssige ændringer. Der er alene tale om
ændringer i referencer. Det foreslåede stk. 9, 1. pkt., bemyn-
diger Erhvervsstyrelsen til at fastsætte nærmere regler om
offentliggørelse af redegørelsen for samfundsansvar i en
supplerende beretning til årsrapporten og om revisors pligter
i forhold til de oplysninger, som offentliggøres heri. Det
foreslåede stk. 9, 2. pkt., bemyndiger Erhvervsstyrelsen til at
fastsætte nærmere regler om offentliggørelse på virksomhe-
dens hjemmeside af redegørelsen for samfundsansvar, her-
under regler om virksomhedens opdatering af oplysningerne
på hjemmesiden og revisors pligter i forbindelse med de op-
lysninger, som offentliggøres på hjemmesiden.
Erhvervsstyrelsen har med hjemmel i det gældende § 99 a,
stk. 8, udstedt bekendtgørelse nr. 558 af 1. juni 2016 om of-
fentliggørelse af en række redegørelser efter årsregnskabslo-
ven. Bekendtgørelsen indeholder bl.a. regler om, hvordan
den lovpligtige redegørelse, som virksomheden udarbejder
efter § 99 a, skal betegnes, så der ikke kan opstå tvivl om, at
der er tale om den lovpligtige redegørelse i modsætning til
eventuelle frivillige oplysninger om samfundsansvar, som
virksomheden måtte vælge at offentliggøre udover den lov-
pligtige redegørelse. Den offentliggjorte lovpligtige redegø-
relse må ikke ændres efterfølgende, men virksomheden har
mulighed for at offentliggøre en opdatering af oplysningerne
i redegørelsen i løbet af det/de efterfølgende regnskabsår ef-
ter reglerne herom i bekendtgørelsen. Oplysningerne i opda-
teringen skal holdes tydeligt adskilt fra den lovpligtige rede-
gørelse, f.eks. under betegnelsen »frivillige supplerende op-
lysninger om samfundsansvar«.
Hvis virksomheden vælger at placere den lovpligtige rede-
gørelse, jf. § 99 a, på virksomhedens hjemmeside via en
henvisning hertil i ledelsesberetningen, hindrer § 99 a ikke,
at virksomheden også omtaler sit arbejde med samfundsan-
svar andre steder, f.eks. ved i ledelsesberetningen at medta-
ge et resumé af redegørelsen for samfundsansvar. Sådanne
frivillige oplysninger om samfundsansvar må dog ikke
fremstå på en sådan måde, at de kan forveksles med den lov-
pligtige redegørelse for samfundsansvar efter § 99 a. Desu-
den er det en betingelse, at de frivillige oplysninger, som gi-
ves i ledelsesberetningen, opfylder årsregnskabslovens al-
mindelige kvalitetskrav, herunder kravet i lovens § 11 om,
at oplysningerne skal være retvisende.
Hvis den lovpligtige redegørelse, jf. § 99 a placeres i le-
delsesberetningen, hindrer § 99 a og den gældende bekendt-
gørelse heller ikke, at virksomheden også offentliggør frivil-
lige oplysninger om samfundsansvar andre steder, f.eks. på
virksomhedens hjemmeside. § 99 a hindrer således ikke, at
virksomheden f.eks. offentliggør en rapport, som uddyber
redegørelsen efter § 99 a. Ligesom i eksemplet ovenfor må
sådanne frivillige oplysninger om samfundsansvar ikke
fremstå på en sådan måde, at de kan forveksles med den lov-
pligtige redegørelse.
I henhold til årsregnskabslovens § 135, stk. 5, skal revisor
afgive en udtalelse om, hvorvidt oplysningerne i ledelsesbe-
retningen er i overensstemmelse med årsregnskabet og et
eventuelt koncernregnskab samt er udarbejdet i overens-
stemmelse med lovgivningens krav. Revisors udtalelse om-
fatter bl.a. ledelsens redegørelse for samfundsansvar i hen-
hold til § 99 a. Det gælder, uanset om redegørelsen er place-
ret i ledelsesberetningen, i en supplerende beretning eller på
virksomhedens hjemmeside via en henvisning hertil i ledel-
sesberetningen, da der er tale om en redegørelse, som hører
til ledelsesberetningen.
Revisors udtalelse skal endvidere omfatte en beskrivelse
af væsentlige fejl og mangler i ledelsesberetningen, som re-
visor måtte blive opmærksom på. Mangler kan bestå i, at der
mangler en eller flere oplysninger, som lovgivningen kræ-
ver. Fejl kan bestå i, at de lovkrævede oplysninger ikke er
opfyldt på korrekt vis. Konstateringen af eventuelle fejl og
mangler sker på baggrund af en gennemlæsning af ledelses-
beretningen. Det forudsættes, at revisor har kendskab til det
regelgrundlag, der regulerer ledelsesberetningen.
Revisor skal, således kort beskrevet, gennemlæse ledelses-
beretningen og 1) sammenholde oplysningerne heri med op-
lysningerne i årsregnskabet og et eventuelt koncernregn-
skab, 2) sammenholde oplysningerne heri med den viden og
de forhold, revisor er blevet bekendt med i forbindelse med
sin revision af regnskabet og 3) ud fra sin viden om regel-
grundlaget tage stilling til, om der er fejl eller mangler i le-
delsesberetningen.
De nærmere bestemmelser findes i bekendtgørelse nr.
1468 af 12. december 2017 om godkendte revisorers erklæ-
ringer. Reglerne er forklaret i erklæringsvejledningen, som
kan læses på www.erst.dk.
Hvis redegørelsen for samfundsansvar efter § 99 a er pla-
ceret på virksomhedens hjemmeside eller i en supplerende
beretning til årsrapporten via en henvisning hertil i ledelses-
beretningen, har revisor – i tillæg til ovennævnte pligter –
nogle særlige pligter, som fremgår af bekendtgørelse nr. 558
af 1. juni 2016 om offentliggørelse af en række redegørelser
efter årsregnskabsloven. Er redegørelsen placeret på virk-
somhedens hjemmeside, skal revisor således bl.a. påse, at le-
delsesberetningen indeholder oplysning herom med angivel-
se af den URL-adresse, der skal benyttes for at komme di-
rekte til redegørelsen, eller til den side, hvor links til samtli-
ge offentliggjorte redegørelser er tilgængelige. Redegørelsen
skal offentliggøres som en samlet redegørelse under beteg-
nelsen »Redegørelse for samfundsansvar, jf. årsregnskabslo-
vens § 99 a«. Redegørelsen skal holdes tydeligt adskilt fra
41
eventuelle yderligere oplysninger om samfundsansvar på
virksomhedens hjemmeside, så den ikke kan forveksles med
frivillige oplysninger om samfundsansvar, der ikke er en be-
standdel af virksomhedens årsrapport. Det skal fremgå af re-
degørelsen, at den udgør en bestanddel af ledelsesberetnin-
gen i virksomhedens årsrapport.
I medfør af det foreslåede stk. 9 vil Erhvervsstyrelsen så-
ledes fortsat have bemyndigelse til at fastsætte regler om of-
fentliggørelse af redegørelsen for samfundsansvar. Med
hjemmel i den gældende bestemmelse i stk. 8 har Erhvervs-
styrelsen, som nævnt, udstedt bekendtgørelsen om offentlig-
gørelse af en række redegørelser efter årsregnskabsloven,
der er omtalt ovenfor. Virksomheder, som i dag udarbejder
redegørelse for samfundsansvar efter den gældende § 99 a,
men som fremover udarbejder redegørelsen efter den fore-
slåede § 99 a, vil således blive mødt med de samme krav
med hensyn til redegørelsens placering og offentliggørelse
som hidtil. Revisors opgaver i forbindelse med redegørelsen
vil også være de samme som hidtil. Revisors opgaver ligger
inden for direktivets rammer, jf. betragtning nr. 16 i præ-
amblen til ændringsdirektivet.
Det foreslåede stk. 10 viderefører det gældende § 99 a,
stk. 9, uden indholdsmæssige ændringer. Bestemmelsen gi-
ver Erhvervsstyrelsen bemyndigelse til at fastsætte nærmere
regler med hensyn til, under hvilke betingelser en virksom-
hed, jf. det foreslåede stk. 8, kan oplyse om samfundsansvar
efter internationale retningslinjer eller standarder. Med
hjemmel i det gældende § 99 a, stk. 9, har Erhvervsstyrelsen
udstedt bekendtgørelse nr. 558 af 1. juni 2016 om offentlig-
gørelse af en række redegørelser efter årsregnskabsloven.
Bekendtgørelsen indeholder bl.a. regler om, hvilke interna-
tionale standarder og retningslinjer der kan anvendes i stedet
for udarbejdelse af en redegørelse for samfundsansvar efter
den gældende § 99 a, herunder betingelserne herfor. Be-
kendtgørelsen forventes opdateret i forlængelse af ændrings-
lovens ikrafttræden.
Den foreslåede § 99 a finder – ligesom den gældende § 99
a – tilsvarende anvendelse for ledelsesberetningen for kon-
cerner, jf. § 128, stk. 2.
Til nr. 48
§ 99 b angiver krav til store virksomheders rapportering
om måltal og politikker for det underrepræsenterede køn.
Pligten til at opstille måltal for andelen af det underrepræ-
senterede køn i det øverste ledelsesorgan og udarbejde poli-
tik for at øge det underrepræsenterede køn på virksomhe-
dens øvrige ledelsesniveauer følger af § 139 a, stk. 1, nr. 1
og 2, i selskabsloven, § 18 a, stk. 1, nr. 1 og 2, i lov om vis-
se erhvervsdrivende virksomheder, § 41, stk. 1, nr. 1 og 2, i
lov om erhvervsdrivende fonde, § 79 a, stk. 1, nr. 1 og 2, i
lov om finansiel virksomhed, § 29, stk. 1, nr. 1 og 2, i lov
om betalinger, § 58, stk. 1, nr. 1 og 2, i lov om investerings-
foreninger mv. og § 65, stk. 3, nr. 2, i lov om kapitalmarke-
der.
I den gældende § 99 b er der en række henvisninger til be-
stemmelser i § 99 a, der finder tilsvarende anvendelse for §
99 b. Det er fundet hensigtsmæssigt at erstatte disse henvis-
ninger med den tekst, der henvises til i § 99 a, tilpasset de
særlige oplysningskrav i § 99 b. Det er vurderingen, at § 99
b på denne måde fremstår mere enkel og overskuelig. Her-
udover er der ved nyaffattelsen foretaget nogle sproglige
forbedringer og præciseringer.
I medfør af det foreslåede stk. 1, der er en videreførelse af
det gældende stk. 1, 1. pkt., skal store virksomheder, der er
forpligtet til at opstille måltal for andelen af det underrepræ-
senterede køn i det øverste ledelsesorgan, oplyse om måltal-
let og redegøre for status for opfyldelsen af det opstillede
måltal, herunder for hvorfor virksomheden i givet fald ikke
har nået den opstillede målsætning. Virksomheden skal såle-
des oplyse det opstillede måltal, fordelingen af mænd og
kvinder i den aktuelle sammensætning af det øverste ledel-
sesorgan – eksklusiv evt. medarbejdervalgte medlemmer –
og konkludere, om det opstillede måltal er nået. Er det op-
stillede måltal ikke nået, skal der oplyses en begrundelse
herfor.
Det gældende § 99 b, stk. 1, omfatter ifølge sin ordlyd sto-
re virksomheder, der har opstillet måltal. Ifølge den foreslå-
ede affattelse af § 99 b, stk. 1, præciseres det, at bestemmel-
sen omfatter store virksomheder der, efter den selskabslov-
givning, der er gældende for virksomheden, har en pligt til
at opstille måltal. Pligten til at opstille måltal reguleres såle-
des ikke i årsregnskabsloven, men af de ovenfor nævnte lo-
ve. Den foreslåede nyaffattelse medfører, at virksomheder,
som ifølge den selskabslovgivning, der er gældende for
virksomheden, har pligt til at opstille måltal, men som ikke
har gjort dette og derfor ikke kan oplyse herom, ikke alene
overtræder den selskabsretlige regulering, men også års-
regnskabsloven.
Det fremgår ikke af den gældende § 99 b, at virksomheder
skal oplyse det opstillede måltal, men dette fremgår af be-
mærkningerne til bestemmelsen. Efter den gældende § 99 b,
stk. 1, skal virksomhederne bl.a. oplyse om status på opfyl-
delsen af det opstillede måltal, og i den forbindelse vil virk-
somheden naturligt oplyse selve måltallet. Med den foreslå-
ede affattelse af stk. 1 præciseres det imidlertid, at selve
måltallet skal oplyses.
Af det foreslåede stk. 2, der er en videreførelse af det gæl-
dende stk. 3, følger det, at virksomheder, der har en ligelig
fordeling af mænd og kvinder i det øverste ledelsesorgan, og
som derfor ikke har pligt til at opstille måltal, skal oplyse
dette i ledelsesberetningen.
Ved en ligelig kønsfordeling forstås en fordeling på 40/60
pct. af henholdsvis kvinder og mænd eller det antal/pct.,
som ligger tættest på 40 pct. En tilsvarende forståelse af
»underrepræsenteret« finder anvendelse i forhold til sel-
skabslovens § 139 a og ligestillingslovens § 11. Det er uden
betydning, hvilket køn der udgør henholdsvis 40 pct. eller
60 pct. Virksomheden har ikke pligt til at opstille måltal el-
ler udarbejde en politik for at øge andelen af det underre-
præsenterede køn, når den har opnået en kønsfordeling, hvor
intet af de to køn er repræsenteret med under 40 pct. Det be-
mærkes, at virksomhederne vil blive omfattet af henholdsvis
kravet om opstilling af måltal og kravet om udarbejdelse af
42
en politik og af pligten til at redegøre herfor, hvis kønsfor-
delingen efterfølgende ændrer sig, således at der ikke længe-
re er en ligelig fordeling. Når det konstateres, at der ikke
længere er en ligelig fordeling, skal virksomheden hurtigst
muligt sørge for at opstille et måltal og udarbejde politikker.
Det foreslåede stk. 3 vedrører indholdet af den redegørel-
se, som store virksomheder, der er forpligtet til at udarbejde
en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn
på virksomhedens øvrige ledelsesniveauer, skal udarbejde.
Ved øvrige ledelsesorganer forstås de øvrige underliggende
ledelsesorganer i virksomheden, der ikke kan henføres under
det øverste ledelsesorgan. Efter stk. 3, 1. pkt., skal store
virksomheder redegøre for denne politik.
Stk. 3, nr. 1 og 2, indeholder kravene til redegørelsen.
Med bestemmelsen videreføres de materielle krav til rede-
gørelsen, som gælder ifølge den gældende § 99 b, stk. 1, 2.
pkt., jf. henvisningen til § 99 a, stk. 2-9. Da § 99 b blev ind-
sat i årsregnskabsloven ved § 4 i lov nr. nr. 1383 af 23. de-
cember 2012, blev der i § 99 b, stk. 2, henvist til, at dagæl-
dende § 99 a, stk. 2-8, finder tilsvarende anvendelse. I med-
før af henvisningen var der krav om, at redegørelsen for
virksomhedens politik for at øge andelen af det underrepræ-
senterede køn skulle indeholde oplysninger om, hvordan
virksomheden omsætter sine politikker til handling og virk-
somhedens vurdering af, hvad der er opnået som følge af
virksomhedens arbejde med at øge andelen af det underre-
præsenterede køn samt eventuelle forventninger til arbejdet
fremover. Ved lov nr. 738 af 1. juni 2015, blev § 99 a, stk.
2, ændret, så der i det gældende § 99 b, stk. 2, nr. 2, henvi-
ses til, at § 99 a, stk. 2-9, finder tilsvarende anvendelse.
Med den foreslåede affattelse af stk. 3 indsættes som nr. 1
og 2 krav til de oplysninger, som redegørelsen skal indehol-
de. Nyaffattelsen er ikke udtryk for materielle ændringer,
men indebærer, at kravene til redegørelsen efter § 99 b, stk.
2, fremgår direkte af bestemmelsen i stedet for, at der i be-
stemmelsen henvises til krav i § 99 a. Med den foreslåede
nyaffattelse tydeliggøres kravene til redegørelsens indhold.
Det foreslåede stk. 3, nr. 1, angiver, at redegørelsen skal
indeholde oplysninger om, hvordan virksomheden omsætter
sine politikker for at øge andelen af det underrepræsenterede
køn til handling. Efter det foreslåede stk. 3, nr. 2, skal virk-
somheden redegøre for vurderingen af, hvad der er opnået
som følge af virksomhedens arbejde med at øge andelen af
det underrepræsenterede køn i regnskabsåret. Redegørelsen
skal ligeledes indeholde informationer om virksomhedens
eventuelle forventninger til arbejdet fremover.
Af det foreslåede stk. 4 følger det, at en virksomhed, der
har en ligelig fordeling af mænd og kvinder på virksomhe-
dens øvrige ledelsesniveauer, og som derfor ikke har pligt til
at udarbejde en politik, skal oplyse dette i ledelsesberetnin-
gen.
Det foreslåede stk. 5 er en videreførelse af de materielle
krav, der følger af henvisningerne i de gældende § 99 b, stk.
3 og 4, til den gældende § 99 a, stk. 4. Bestemmelsen vedrø-
rer redegørelsens placering og offentliggørelse. Det foreslå-
ede stk. 5 indebærer, at redegørelsen for det underrepræsen-
terede køn som hidtil skal gives i ledelsesberetningen, i en
supplerende beretning i årsrapporten, hvortil der henvises i
ledelsesberetningen, eller på virksomhedens hjemmeside,
hvortil der henvises i ledelsesberetningen. Erhvervsstyrelsen
fastsætter nærmere regler herom, jf. det foreslåede stk. 8.
Erhvervsstyrelsen fastsætter endvidere regler om revisors
pligter i forhold til de oplysninger, som offentliggøres heri.
Den enkelte virksomhed kan således frit vælge den offent-
liggørelsesmåde, som virksomheden anser for mest hen-
sigtsmæssig inden for lovens rammer.
Det foreslåede stk. 6 viderefører de materielle krav, der
følger af henvisningerne i de gældende § 99 b, stk. 1 og 2, til
den gældende § 99 a, stk. 6. Bestemmelsen medfører, at en
dattervirksomhed, som indgår i en koncern, kan undlade at
medtage oplysningerne om det underrepræsenterede køn i
sin egen ledelsesberetning, hvis modervirksomheden for den
samlede koncern opfylder oplysningskravene efter stk. 1-4,
således at der for koncernen udarbejdes en konsolideret le-
delsesberetning, hvor oplysningerne fremgår. En dattervirk-
somhed, der indgår i en koncern, hvor modervirksomheden
udarbejder koncernregnskab og heri opfylder oplysningskra-
vene for koncernen som helhed, kan således undlade at med-
tage oplysningerne i sin egen ledelsesberetning. Modervirk-
somheden kan være såvel den ultimative modervirksomhed
for den samlede koncern som en umiddelbart overliggende
modervirksomhed. Baggrunden herfor er, at det anses for
unødigt bebyrdende at kræve, at der skal udarbejdes en rede-
gørelse i hver af koncernvirksomhederne, idet det anses for
tilstrækkeligt at få oplysningerne for virksomhederne i mo-
dervirksomhedens koncernregnskab.
En modervirksomhed, som rapporterer for koncernen kan
vælge mellem to modeller, for så vidt angår opstilling af
måltal og udarbejdelse af en politik:
1) Det kan vælges at lade alle virksomheder i koncernen
blive omfattet. Det vil betyde, at der også skal opstilles
måltal og udarbejde politik for de virksomheder i kon-
cernen, som ikke selvstændigt er så store, at de omfat-
tes af den almindelige pligt, ligesom det vil omfattet
evt. udenlandske dattervirksomheder.
2) Modervirksomheden kan dog også vælge alene at lade
de virksomheder, som selvstændigt opfylder betingel-
serne for at være omfattet af reglerne, være omfattet af
måltallet for koncernen og koncernpolitikkerne.
Hvis oplysningerne gives for koncernen som helhed, skal
der således i det mindste oplyses om måltal og politikker for
de dattervirksomheder, som selvstændigt er omfattet af rap-
porteringspligten efter stk. 1-4.
Modervirksomheder, der aflægger koncernregnskab, kan
vælge at opstille et måltal for koncernen som helhed og af-
rapportere samlet for koncernen. Derved gives redegørelsen
ét sted – i ledelsesberetningen til koncernregnskabet. Det er
muligt at opstille et samlet måltal, som er det samme for alle
omfattede virksomheder. Et eksempel herpå kunne være, at
det underrepræsenterede køn i bestyrelsen i alle de omfatte-
de virksomheder i koncernen senest på generalforsamlingen
i 2020, skal udgøre min. 40 pct. Alternativt kan der opstilles
individuelle måltal for de enkelte virksomheder, eller for-
43
skellige måltal for forskellige grupper af virksomheder i
koncernen.
Hertil skal redegørelsen, virksomhed for virksomhed, in-
deholde status for opfyldelsen af opstillede måltal, herunder
for, hvorfor den enkelte dattervirksomhed i givet fald ikke
har nået den opstillede målsætning. Redegørelsen for opfyl-
delsen af måltallet skal derfor ske i forhold til den enkelte
virksomhed, men kan placeres i ledelsesberetningen for kon-
cernen.
Oplysningerne i ledelsesberetningen for koncernen om op-
fyldelse af måltallet skal således gives separat for moder-
virksomheden og hver dattervirksomhed. Derimod kan
f.eks. oplysninger om måltallet eller politikker gives for en
gruppe af virksomheder, når måltallet eller politikken i disse
er ens. Hvis koncernen har en fælles politik for alle omfatte-
de virksomheder, vil det være tilstrækkeligt med en samlet
redegørelse for denne politik. Hvis der er individuelle politi-
kker, skal der derimod redegøres for hver enkelt politik.
Oplysningerne skal således ikke konsolideres på samme
måde som finansielle regnskabsoplysninger. Anvendelse af
undtagelsen medfører ikke, at regnskabsbrugeren får færre
oplysninger. Der er alene tale om, at de kan samles i moder-
virksomhedens ledelsesberetning for koncernen.
Der har i årsregnskabsloven hidtil ikke været et krav om,
at dattervirksomheden ved brug af stk. 6 i sin ledelsesberet-
ning skal henvise til modervirksomhedens redegørelse for
det underrepræsenterede køn. Det er en fordel for regn-
skabsbrugeren, herunder også i forbindelse med kontrol af
regnskabet, at der medtages en sådan henvisning i datter-
virksomhedens ledelsesberetning, så regnskabsbrugeren får
oplyst, hvor redegørelsen kan findes. Efter forslagets stk. 6,
2. pkt., skal dattervirksomheden ved brug at muligheden i
stk. 6, 1. pkt., oplyse, at rapporteringen efter § 99 b indgår
som en del af modervirksomhedens rapportering. Dette kan
ske med link til den relevante del af modervirksomhedens
hjemmeside, såfremt redegørelsen fremgår heraf eller – hvis
der er tale om en dansk modervirksomhed som medtager re-
degørelsen i selve årsrapporten – med angivelse af navn og
CVR-nr. for modervirksomheden.
Det er derimod ikke muligt for en modervirksomhed at
henvise nedad i koncernen til dattervirksomhedens redegø-
relse. En modervirksomhed kan derfor ikke undlade at udar-
bejde en redegørelse ved at henvise til, at dattervirksomhe-
den har udarbejdet en redegørelse.
Det foreslåede stk. 7 viderefører de materielle krav, der
følger af henvisningerne i de gældende § 99 b, stk. 1 og 2, til
den gældende § 99 a, stk. 7, uden indholdsmæssige ændrin-
ger. Bestemmelsen giver virksomheden mulighed for at und-
lade at udarbejde en redegørelse for det underrepræsentere-
de køn, hvis virksomheden rapporterer efter internationale
retningslinjer eller standarder, f.eks. som led i sin tilslutning
til FN´s Global Compact eller FN´s principper for ansvarlige
investeringer og heri redegør for de opstillede måltal og op-
lyser om sine politikker for det underrepræsenterede køn.
De nærmere betingelser fremgår af bemærkningerne til for-
slagets stk. 9.
Det foreslåede stk. 8 viderefører de materielle krav, der
følger af henvisningerne i de gældende § 99 b, stk. 1 og 2, til
den gældende § 99 a, stk. 8, uden indholdsmæssige ændrin-
ger. Efter stk. 8, 1. pkt., bemyndiges Erhvervsstyrelsen til at
fastsætte nærmere regler om offentliggørelse af redegørelsen
for det underrepræsenterede køn i en supplerende beretning i
årsrapporten og om revisors pligter i forhold til de oplysnin-
ger, som offentliggøres heri. Efter stk. 8, 2. pkt., bemyndiges
Erhvervsstyrelsen til at fastsætte nærmere regler om offent-
liggørelse på virksomhedens hjemmeside af redegørelsen for
det underrepræsenterede køn, herunder regler om virksom-
hedens opdatering af oplysningerne på hjemmesiden og re-
visors pligter i forbindelse med de oplysninger, som offent-
liggøres på hjemmesiden.
Erhvervsstyrelsen har med hjemmel i den gældende § 99
b, stk. 1 og 2, jf. § 99 a, stk. 8 og 9, udstedt bekendtgørelse
nr. 558 af 1. juni 2016 om offentliggørelse af en række rede-
gørelser efter årsregnskabsloven. Bekendtgørelsen indehol-
der bl.a. regler om, hvordan den lovpligtige redegørelse,
som virksomheden udarbejder efter § 99 b, skal betegnes, så
der ikke kan opstå tvivl om, at der er tale om den lovpligtige
redegørelse i modsætning til eventuelle frivillige oplysnin-
ger om det underrepræsenterede køn, som virksomheden
måtte vælge at offentliggøre udover den lovpligtige redegø-
relse.
Den offentliggjorte lovpligtige redegørelse, jf. § 99 b, må
ikke ændres efterfølgende, men virksomheden har mulighed
for i løbet af det efterfølgende regnskabsår at offentliggøre
en opdatering af oplysningerne i den lovpligtige redegørelse
efter reglerne herom i den gældende bekendtgørelse. Oplys-
ningerne i opdateringen skal holdes tydeligt adskilt fra den
lovpligtige redegørelse, f.eks. under betegnelsen »frivillige
supplerende oplysninger om det underrepræsenterede køn.«
Hvis virksomheden vælger at placere den lovpligtige rede-
gørelse, jf. § 99 b, på virksomhedens hjemmeside eller i en
supplerende beretning i årsrapporten via en henvisning hertil
i ledelsesberetningen, hindrer § 99 b og den gældende be-
kendtgørelse ikke, at virksomheden også omtaler sit arbejde
med at øge andelen af det underrepræsenterede køn andre
steder, f.eks. ved i ledelsesberetningen at medtage et resumé
af den lovpligtige redegørelse. Sådanne frivillige oplysnin-
ger må dog ikke fremstå på en sådan måde, at de kan for-
veksles med den lovpligtige redegørelse efter § 99 b. Desu-
den er det en betingelse, at de frivillige oplysninger, som gi-
ves i ledelsesberetningen, opfylder lovens almindelige kvali-
tetskrav, herunder kravet om, at oplysningerne skal være ret-
visende.
Hvis den lovpligtige redegørelse, jf. § 99 b, placeres i le-
delsesberetningen, hindrer § 99 b og den gældende bekendt-
gørelse ikke, at virksomheden også offentliggør frivillige
oplysninger om virksomhedens arbejde med at øge andelen
af det underrepræsenterede køn andre steder, f.eks. på virk-
somhedens hjemmeside. § 99 b hindrer således ikke, at virk-
somheden f.eks. offentliggør en rapport, som uddyber rede-
gørelsen efter § 99 b. Ligesom i eksemplet ovenfor må så-
danne frivillige oplysninger om det underrepræsenterede
44
køn ikke fremstå på en sådan måde, at de kan forveksles
med den lovpligtige redegørelse.
I henhold til lovens § 135, stk. 5, skal revisor afgive en
udtalelse om, hvorvidt oplysningerne i ledelsesberetningen
er i overensstemmelse med årsregnskabet og et eventuelt
koncernregnskab, og om de er udarbejdet i overensstemmel-
se med lovgivningens krav. Revisors udtalelse om ledelses-
beretningen omfatter bl.a. ledelsens redegørelse for det un-
derrepræsenterede køn i henhold til § 99 b. Det gælder uan-
set, om redegørelsen er placeret i ledelsesberetningen, i en
supplerende beretning eller på virksomhedens hjemmeside
via en henvisning hertil i ledelsesberetningen, da der er tale
om en redegørelse, som hører til ledelsesberetningen. Revi-
sors udtalelse skal endvidere omfatte en beskrivelse af væ-
sentlige fejl og mangler i ledelsesberetningen, som revisor
måtte blive opmærksom på. Mangler kan bestå i, at der
mangler en eller flere oplysninger, som lovgivningen kræ-
ver. Fejl kan bestå i, at de lovkrævede oplysninger ikke er
opfyldt på korrekt vis. Konstateringen af eventuelle fejl og
mangler sker på baggrund af en gennemlæsning af ledelses-
beretningen. Det forudsættes, at revisor har kendskab til det
regelgrundlag, der regulerer ledelsesberetningen. Revisor
skal således, kort beskrevet, gennemlæse ledelsesberetnin-
gen og 1) sammenholde oplysningerne heri med oplysnin-
gerne i årsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab, 2)
sammenholde oplysningerne heri med den viden og de for-
hold, revisor er blevet bekendt med i forbindelse med sin re-
vision af regnskabet, og 3) ud fra sin viden om regelgrundla-
get tage stilling til, om der er fejl eller mangler i ledelsesbe-
retningen.
De nærmere bestemmelser findes i bekendtgørelse nr.
1468 af 12. december 2017 om godkendte revisorers erklæ-
ringer. Reglerne er forklaret i erklæringsvejledningen, som
kan læses på www.erst.dk. Der kan endvidere henvises til
vejledningsmaterialet om redegørelsen for – det underrepræ-
senterede køn, der kan findes på www.erst.dk.
Hvis redegørelsen for det underrepræsenterede køn efter §
99 b er placeret på virksomhedens hjemmeside eller i en
supplerende beretning i årsrapporten via en henvisning hertil
i ledelsesberetningen, har revisor – i tillæg til ovennævnte
pligter – nogle særlige pligter, som fremgår af bekendtgørel-
se nr. 558 af 1. juni 2016 om offentliggørelse af en række
redegørelser efter årsregnskabsloven. Er redegørelsen place-
ret på virksomhedens hjemmeside, skal revisor således bl.a.
påse, at ledelsesberetningen indeholder oplysning herom
med angivelse af den URL-adresse, der skal benyttes for at
komme direkte til redegørelsen, eller til den side, hvor links
til samtlige offentliggjorte redegørelser er tilgængelige. Re-
visor skal tillige påse, at redegørelsen offentliggøres under
den rette betegnelse, så den ikke kan forveksles med frivilli-
ge oplysninger om at øge andelen af det underrepræsentere-
de køn, og at det fremgår af redegørelsen, at den udgør en
bestanddel af ledelsesberetningen i virksomhedens årsrap-
port.
I medfør af det foreslåede stk. 8 vil Erhvervsstyrelsens
fortsat have bemyndigelse til at fastsætte regler om samme
forhold. Ifølge lovforslagets § 6, stk. 2, forbliver regler fast-
sat i medfør af § 99 b, stk. 1 og 2, jf. § 99 a, stk. 8 og 9, i
kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i
medfør af § 99 b, stk. 8 og 9. Virksomheder, som i dag udar-
bejder redegørelse for det underrepræsenterede køn efter
den gældende § 99 b, og som fremover udarbejder redegø-
relsen efter den foreslåede § 99 b, vil således blive mødt
med de samme krav med hensyn til redegørelsens placering
og offentliggørelse som hidtil, og revisors opgaver i forbin-
delse med redegørelsen vil også være de samme som hidtil.
Det foreslåede stk. 9 viderefører de materielle krav, der
følger af henvisningerne i de gældende § 99 b, stk. 1 og 2, til
det gældende § 99 a, stk. 9, uden indholdsmæssige ændrin-
ger. Bestemmelsen giver Erhvervsstyrelsen bemyndigelse til
at fastsætte nærmere regler med hensyn til, under hvilke be-
tingelser en virksomhed kan give sin redegørelse for det un-
derrepræsenterede køn efter internationale retningslinjer el-
ler standarder. Med hjemmel i den gældende § 99 b, stk. 1
og 2, jf. § 99 a, stk. 8 og 9, har Erhvervsstyrelsen udstedt be-
kendtgørelse nr. 558 af 1. juni 2016 om offentliggørelse af
en række redegørelser efter årsregnskabsloven. Bekendtgø-
relsen indeholder bl.a. regler om, efter hvilke internationale
standarder og retningslinjer redegørelsen for det underre-
præsenterede køn kan udarbejdes.
Efter den gældende bekendtgørelse kan redegørelsen for
det underrepræsenterede køn udarbejdes og offentliggøres
efter de anerkendte internationale rapporteringsstandarder
fra FN Global Compact, Principles for Responsible Invest-
ment (PRI) og Global Reporting Initiative (GRI).
Anvendes undtagelsen i det foreslåede stk. 7, er det dog en
betingelse efter forslagets stk. 7 og 9, at redegørelsen efter
de internationale retningslinjer eller standarder indeholder
oplysninger om status på opfyldelsen af det opstillede mål-
tal, herunder hvorfor virksomheden i givet fald ikke har nået
den opstillede målsætning, medmindre der ikke foreligger
underrepræsentation, samt redegøre for politikken om at øge
andelen af det underrepræsenterede køn i virksomhedens
øvrige ledelsesniveauer, medmindre virksomheden er undta-
get fra at udarbejde en sådan politik, eller der ikke foreligger
underrepræsentation.
Det bemærkes, at virksomhederne vil være omfattet af
kravet om udarbejdelse af en politik, hvis kønsfordelingen
ændrer sig, så et af kønnene bliver underrepræsenteret. Virk-
somhederne skal derfor hurtigst muligt udarbejde en politik
og redegøre herfor i årsrapporten, jf. stk. 3.
En virksomhed, der opfylder kravene til rapportering efter
§ 99 b, i sin redegørelse for mangfoldighed, jf. den foreslåe-
de nye bestemmelse i årsregnskabslovens § 107 d, kan und-
lade at rapportere særskilt i henhold til § 99 b. Virksomhe-
den kan således – i stedet for at rapportere efter § 99 b –
henvise til den del af redegørelsen efter § 107 d, der opfyl-
der kravene i § 99 b. En virksomhed kan således vælge at
redegøre samlet i henhold til §§ 99 b og 107, når blot virk-
somheden opfylder kravene i begge bestemmelser.
Overtrædelser af § 99 b er omfattet af strafbestemmelsen i
årsregnskabslovens § 164. Det fremgår således af § 164, stk.
45
1, 1. pkt., at overtrædelse af blandt andet §§ 18-134 straffes
med bøde.
I det omfang virksomhederne ikke redegør i overensstem-
melse med § 99 b, kan virksomheden således, på samme
måde som ved overtrædelser af langt de fleste andre bestem-
melser i årsregnskabsloven, ifalde bødestraf, hvis sagen an-
meldes til politiet, og der udstedes bødeforlæg eller idøm-
mes bødestraf ved dom.
Det er fast praksis i Erhvervsstyrelsen, at kun meget grove
eller gentagne overtrædelser af bestemmelser i årsregn-
skabsloven anmeldes til politiet. Disse overtrædelser vil tilli-
ge ofte være overtrædelser af bestemmelser i straffeloven,
herunder §§ 296 og 302 om bl.a. afgivelse af urigtige eller
vildledende oplysninger i lovpligtige regnskaber.
Ved manglende overholdelse af § 99 b vil Erhvervsstyrel-
sens reaktion normalt være, at virksomheden får et påbud
om, at forholdet skal berigtiges, jf. § 161, nr. 3. Påbuddet
kan indebære, enten at virksomhedens senest indberettede
årsrapport skal berigtiges, eller at forholdet skal rettes op i
virksomhedens kommende årsrapport. Ved valg af reaktion
tager Erhvervsstyrelsen bl.a. hensyn til fejlens betydning for
regnskabsbrugerne, dvs. risikoen for, at regnskabsbrugerne
kan lide et økonomisk tab som følge af, at de træffer beslut-
ninger baseret på et fejlagtigt eller mangelfuldt regnskab.
Erhvervsstyrelsen kan anvende tvangsbøder efter § 162,
stk. 1, nr. 3, hvis en virksomhed ikke efterkommer et påbud
fra styrelsen. Det er dog generelt erfaringen, at de fleste
virksomheder efterlever styrelsens påbud.
Til nr. 49
§ 99 c foreskriver, at store virksomheder med aktivitet in-
den for efterforskning, prospektering, opdagelse, udvikling
og udvinding af mineral-, olie- og naturgasforekomster m.v.
eller skovning af primærskove, skal supplere ledelsesberet-
ningen i årsrapporten med en beretning om betalinger til
myndigheder. Der er her tale om betalinger i form af f.eks.
indkomstskat, royalties og betaling for produktionsrettighe-
der.
Årsregnskabslovens § 128 a indeholder en tilsvarende be-
stemmelse for ledelsesberetningen for koncernen.
Ifølge § 99 c, stk. 8, fastsætter Erhvervsstyrelsen regler
om, at virksomheder, der er omfattet af § 99 c, stk. 1, eller §
128, stk. 1, og som udarbejder og offentliggør en beretning
om betalinger til myndigheder, der vurderes at svare til kra-
vene i årsregnskabsloven, fritages for kravene i § 99 c, stk.
1-7.
Ved affattelsen af § 99 c, stk. 8, 1. pkt., i lov nr. 738 af 1.
juni 2015, blev der ved en fejl henvist til § 128, stk. 1. Hen-
visningen skulle have været til § 128 a, stk. 1. Det foreslås
derfor, at § 99 c, stk. 8, 1. pkt., ændres således, at der i be-
stemmelsen henvises til § 128 a, stk. 1.
Til nr. 50
Efter § 101, stk. 1, nr. 1, skal ledelsesberetningen indehol-
de en oversigt over årets nettoomsætning, resultat af ordinær
primær drift, resultat af finansielle poster, årets resultat, ba-
lancesum, investeringer i materielle anlægsaktiver, egenka-
pital og de nøgletal, som efter virksomhedens forhold er
nødvendige.
Ved ændringen af årsregnskabsloven i 2015, jf. lov nr.
738 af 1. juni 2015, blev den dagældende § 30 ophævet,
hvorefter der ikke længere var krav om eller mulighed for at
klassificere visse poster som ekstraordinære. Alle indtægter
og omkostninger er således pr. definition ordinære. Det gi-
ver derfor heller ikke begrebsmæssigt mening at anvende
betegnelsen resultat af ordinær primær drift. Der burde der-
for som konsekvens af ophævelsen af § 30 være foretaget en
tilpasning af § 101, stk. 1, nr. 1, så betegnelsen ordinær pri-
mær drift ikke længere anvendes, men dette skete ikke.
Det foreslås, at § 101, stk. 1, nr. 1, ændres, så det fremgår,
at ledelsesberetningen skal indeholde en oversigt over
blandt andet resultat af primær drift i stedet for resultat af
ordinær primær drift.
Forslaget har den konsekvens, at overskrifterne i oversig-
ten i ledelsesberetningen tilpasses til den materielle ændring,
der blev gennemført i 2015, jf. lov nr. 738 af 1. juni 2015,
hvor kravet om klassifikation af visse poster som ekstraordi-
nære udgik.
Til nr. 51
Bestemmelsen i § 102 fastsætter, hvilke regler der gælder
for udarbejdelse af årsrapporter for virksomheder omfattet
af regnskabsklasse D.
§ 102, stk. 3, oplister de bestemmelser, som finder anven-
delse for virksomheder omfattet af regnskabsklasse D. Foru-
den reglerne i lovens afsnit V, regnskabsklasse D, dvs. §§
103-108, er virksomheder omfattet af regnskabsklasse D og-
så omfattet af en række bestemmelser i lovens foregående
kapitler, herunder regler der gælder for virksomheder omfat-
tet af regnskabsklasse B.
§ 102, stk. 4 og 5, fastsætter, at visse regler, der gælder for
virksomheder omfattet af regnskabsklasse C og D, har for-
rang, hvis de kommer i strid med regler, der gælder for virk-
somheder omfattet af regnskabsklasse B.
I stk. 3, 4 og 5 henvises blandt andet til §§ 41-43.
Ved lov nr. 245 af 27. marts 2006 blev § 43 a indsat i års-
regnskabsloven. Bestemmelsen giver virksomheder mulig-
hed for at indregne kapitalandele i dattervirksomheder og
associerede virksomheder til indre værdi. § 43 a står i lovens
afsnit III, der indeholder regler, der gælder for virksomheder
omfattet af regnskabsklasse B. Det fremgår dog af bemærk-
ningerne til indsættelsen af § 43 a, at bestemmelsen finder
anvendelse for virksomheder omfattet af regnskabsklasse B,
C eller D. Der skulle derfor ved lovændringen i 2006 have
været foretaget en ændring af § 102, stk. 3, 4 og 5, så der
heri henvises til, at § 43 a finder anvendelse. Ved en fejl
blev disse ændringer dog ikke foretaget.
Det foreslås derfor at ændre § 102, stk. 3, 4 og 5, så der
henvises til §§ 41-43 a i stedet for til §§ 41-43.
I § 102, stk. 3, 4 og 5, henvises der til, at § 74 finder an-
vendelse for virksomheder omfattet af regnskabsklasse D. §
46
74 blev imidlertid ophævet ved lov nr. 516 af 12. juni 2009,
og der skulle i den forbindelse have været foretaget en kon-
sekvensrettelse i § 102. Ved en fejl blev disse ændringer dog
ikke foretaget.
Det foreslås derfor at ændre § 102, stk. 3, 4 og 5, så hen-
visningen til § 74 udgår.
Til nr. 52
Den foreslåede § 107 d implementerer artikel 20, stk. 1, li-
tra g, i regnskabsdirektivet, for så vidt angår offentliggørelse
af ikke-finansielle oplysninger og oplysninger om mangfol-
dighed for visse store virksomheder og koncerner. Artikel
20, stk. 1, litra g, blev indføjet i regnskabsdirektivet ved arti-
kel 1, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/95/EU af 22. oktober 2014 om ændring af direktiv
2013/34/EU for så vidt angår offentliggørelse af ikke-finan-
sielle oplysninger og oplysninger om mangfoldighed for vis-
se store virksomheder og koncerner (ændringsdirektivet).
I præamblen til ændringsdirektivet fremgår følgende af
betragtning nr. 18, om baggrunden for bestemmelsen: »For-
skellige kompetencer og synspunkter blandt medlemmerne
af virksomheders administrations-, ledelses- og tilsynsorga-
ner fremmer en sund forståelse af den berørte virksomheds
forretningsmæssige organisation og forretningsanliggender.
Det gør det muligt for medlemmerne af disse organer kon-
struktivt at udfordre ledelsens beslutninger og at forblive åb-
ne for nye idéer, idet ensartede synspunkter blandt medlem-
merne, den såkaldte gruppetankegang, undgås. Dermed gø-
res tilsynet med ledelsen mere effektivt, og det bidrager til
en vellykket ledelse af virksomheden. Derfor er det vigtigt
at øge gennemsigtigheden for så vidt angår de mangfoldig-
hedspolitikker, der anvendes. Markedet vil således blive
gjort bekendt med virksomhedens ledelsespraksis og dermed
lægge et indirekte pres på virksomhederne for at få mere
mangfoldigt sammensatte bestyrelser.«
Formålet med bestemmelsen er – med fokus på mangfol-
dighed i ledelsens sammensætning – at sikre, at der i ledel-
sen er en tilstrækkelig mangfoldighed af synspunkter og
ekspertise, som er nødvendige for både en god daglig drift
og for at udvikle og gennemføre virksomhedens langsigtede
strategier. Med den foreslåede bestemmelse får store virk-
somheder, der har værdipapirer noteret på et reguleret mar-
ked, og statslige aktieselskaber pligt til enten at redegøre for
deres politikker for mangfoldighed eller redegøre, hvorfor
de ikke anvender en sådan politik, jf. »følg-eller-forklar
princippet.« Redegørelsen skal omfatte en beskrivelse af
virksomhedens mangfoldighedspolitik, der anvendes i for-
bindelse med sammensætningen af virksomhedens ledelse,
for så vidt angår f.eks. alder, køn eller uddannelses- eller er-
hvervsmæssig baggrund. Ved ledelsen forstås direktion, be-
styrelse eller tilsynsorgan, jf. definitionerne i årsregnskabs-
lovens Bilag 1, A, nr. 6.
Kommissionen offentliggjorde i 2017 sin vejledning for
ikke-finansiel rapportering, hvori formålet med artikel 20,
stk. 1, litra g, ligeledes er præciseret, og hvoraf Kommissio-
nens forventninger til rapporteringens indhold fremgår. I
vejledningen tydeliggøres formålet med bestemmelsen, og
det fremgår, at der ved mangfoldighed eksempelvis skal for-
stås alder, køn, uddannelsesmæssig og erhvervsmæssig bag-
grund.
Det har hidtil været vurderingen, at regnskabsdirektivets
artikel 20, stk. 1, litra g, var implementeret i årsregnskabslo-
ven. I forbindelse med det lovforberedende arbejde er der
foretaget en fornyet vurdering heraf. På baggrund af Kom-
missionens offentliggørelse af vejledningen til det førnævnte
direktiv for ikke-finansielle oplysninger og en gennemgang
af udvalgte medlemslandes implementering af artiklen vur-
deres det, at artikel 20, stk. 1, litra g, ikke er fuldt ud imple-
menteret. Det foreslås, at direktivbestemmelsen implemen-
teres i en ny bestemmelse i lovens § 107 d, hvorved den vil
fremgå i sammenhæng med lovens øvrige bestemmelser om
virksomhedsledelse (Corporate Governance) i §§ 107-108.
Indholdsmæssigt er der tale om en direktivnær implemente-
ring med tilpasninger af sproglig karakter.
Det foreslåede stk. 1 afgrænser sammen med det foreslåe-
de stk. 2 og 3 bestemmelsens anvendelsesområde. Ifølge stk.
1 finder § 107 d anvendelse på virksomheder, der har værdi-
papirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU/
EØS-land, når disse virksomheder overskrider nogle nærme-
re fastsatte størrelsesgrænser. De anførte størrelsesgrænser
svarer til størrelsesgrænserne for store virksomheder omfat-
tet af regnskabsklasse C, jf. lovens § 7, stk. 2, nr. 2, og 3.
Ifølge det foreslåede stk. 1 skal disse virksomheder supplere
ledelsesberetningen med en redegørelse for mangfoldighed.
Ifølge det foreslåede stk. 2 kan en virksomhed, som alene
har andre værdipapirer end aktier optaget til handel på et re-
guleret marked i et EU/EØS-land, eller i en multilateral
handelsfacilitet i et EU/EØS-land, som udgangspunkt undla-
de at give de i stk. 4 og 5 krævede oplysninger. Herved ud-
nyttes muligheden i regnskabsdirektivets artikel 20, stk. 4,
til at undtage de virksomheder, som alene har gældsinstru-
menter som f.eks. obligationer optaget til handel. Det følger
dog endvidere af stk. 2, at en virksomhed, der har f.eks. ob-
ligationer optaget til handel på et reguleret marked i et EU/
EØS-land, men som tillige har aktier optaget til handel i en
multilateral handelsfacilitet i et EU/EØS-land, ikke kan an-
vende undtagelsen. Sådanne virksomheder er således omfat-
tet af hovedreglen i stk. 1 og dermed af kravene i stk. 4 og 5.
Ifølge det foreslåede stk. 3 skal statslige aktieselskaber
uanset størrelsesgrænserne i stk. 1 supplere ledelsesberetnin-
gen med en redegørelse for mangfoldighed.
Det foreslåede stk. 4 fastslår, at redegørelsen skal omfatte
en beskrivelse af virksomhedens mangfoldighedspolitikker,
som gælder for virksomhedens ledelse. Bestemmelsen skal
forstås i overensstemmelse med artikel 20, stk. 1, litra g, der
– uden at indeholde specifikke regler for mangfoldighedspo-
litikken – oplister en række relevante kriterier, som redegø-
relsen bør afspejle. Direktivet nævner alder, køn, uddannel-
sesmæssig og erhvervsmæssig baggrund. I Kommissionens
vejledning er det derudover præciseret, at det på baggrund af
virksomhedens geografiske placering og branche kan være
relevant også at inddrage yderligere aspekter, f.eks. geogra-
fisk herkomst, international erfaring, ekspertise inden for re-
levante bæredygtighedsspørgsmål, medarbejderrepræsentati-
47
on eller andre aspekter, f.eks. socioøkonomisk baggrund.
Det præciseres i vejledningen, at virksomhederne skal angi-
ve, hvordan der ved f.eks. udvælgelse, udnævnelse og evalu-
ering tages hensyn til målsætningerne i mangfoldighedsprin-
cippet.
Det foreslåede stk. 4, nr. 1, fastslår, at virksomhedens re-
degørelse for mangfoldighedspolitikker skal indeholde spe-
cifikke målbare mål for relevante mangfoldighedsaspekter.
Det skal således være muligt at følge op på, om målene nås.
Der er dog ikke krav om, at der nødvendigvis skal fastsættes
konkrete måltal.
De foreslåede stk. 4, nr. 2 og 3, fastslår, at virksomheden
skal angive, hvordan den tager hensyn til målsætningerne i
mangfoldighedspolitikken. Endvidere skal redegørelsen in-
deholde status for gennemførelsen og resultaterne af de for-
skellige aspekter af politikken. Der skal således rapporteres
om, hvordan den i nr. 1 beskrevne politik opfyldes. Ud-
gangspunktet vil være, at en virksomhed skal rapportere om
resultaterne af den politik, som er meldt ud i tidligere år.
Hvis en virksomhed ændrer politik i et år, skal der oplyses
om resultaterne af den politik, som var meldt ud i tidligere
år, samt oplysninger om betydningen af den ændrede politik,
jf. § 13, stk. 2, dvs. lovens grundlæggende krav om, at års-
rapporten udarbejdes efter et princip om kontinuitet.
Redegørelsen skal omfatte en beskrivelse af virksomhe-
dens mangfoldighedspolitik, der anvendes ved sammensæt-
ningen af virksomhedens ledelse. I regnskabsdirektivet defi-
neres virksomhedens ledelse som administrations-, ledelses-
og tilsynsorganer. Det vil i praksis sige, at redegørelsen skal
omfatte en beskrivelse af virksomhedens mangfoldigheds-
politik, der anvendes ved sammensætningen af bestyrelsen
og direktionen. For de virksomheder, som har et tilsynsråd,
skal redegørelsen tillige omfatte en beskrivelse af mangfol-
dighedspolitikken, der anvendes ved sammensætningen her-
af.
I det omfang virksomhedens redegørelse efter lovens § 99
b opfylder kravene til redegørelse for mangfoldighed efter §
107 d, kan virksomheden henvise til redegørelsen for det un-
derrepræsenterede køn, jf. § 99 b. En virksomhed kan endvi-
dere give en samlet redegørelse efter §§ 99 b og 107 d, så
længe kravene i begge bestemmelser efterleves. De opsatte
mål for mangfoldighedspolitikken og målene, som fremgår
af redegørelsen for den kønsmæssige sammensætning af le-
delsen, jf. § 99 b, må ikke være modstridende. Målene skal
kunne indfries samtidig og være konsistente.
Det foreslåede stk. 5 fastslår, at en virksomhed omfattet af
stk. 1 eller 3, der ikke har en politik for mangfoldighed, skal
give en forklaring om baggrunden herfor i redegørelsen. Af
betragtning nr. 19 i præamblen til ændringsdirektivet frem-
går: »Kravet om at offentliggøre mangfoldighedspolitikker
for administrations-, ledelses- og tilsynsorganerne for så vidt
angår f.eks. alder, køn eller uddannelsesmæssig og erhvervs-
mæssig baggrund bør kun finde anvendelse på visse store
virksomheder. Offentliggørelse af mangfoldighedspolitikken
bør være en del af redegørelsen for virksomhedsledelse i
henhold til artikel 20 i direktiv 2013/34/EU. Hvis der ikke
anvendes nogen mangfoldighedspolitik, bør der ikke være
nogen forpligtelse til at iværksætte en sådan, men redegørel-
sen for virksomhedsledelsen bør indeholde en klar begrun-
delse for, hvorfor det forholder sig således«.
Der er således ikke med § 107 d krav om, at en virksom-
hed omfattet af bestemmelsens anvendelsesområde skal ud-
arbejde en mangfoldighedspolitik. Finder virksomhedens le-
delse det f.eks. ikke relevant at udarbejde politikker for
mangfoldighed, vil virksomheden ifølge det foreslåede stk.
5 være forpligtet til at oplyse om og begrunde fravalget.
Efter det foreslåede stk. 6 får Erhvervsstyrelsen hjemmel
til at udstede en bekendtgørelse, hvorefter virksomheden
kan nøjes med i ledelsesberetningen at medtage en henvis-
ning til virksomhedens hjemmeside, hvor redegørelsen for
mangfoldighed er offentligt tilgængelig.
Dette er den samme model, som anvendes for oplysninger
efter blandt andet § 107 b, stk. 4, og som er udnyttet i be-
kendtgørelse nr. 558 af 1. juni 2016 om offentliggørelse af
en række redegørelser efter årsregnskabsloven. Det påtæn-
kes, at denne bekendtgørelse ændres til også at omfatte inde-
værende foreslåede bestemmelse.
Det vil være op til den enkelte virksomhed at afgøre, om
redegørelsen medtages i ledelsesberetningen i årsrapporten
eller offentliggøres på virksomhedens hjemmeside.
Der vil i bekendtgørelsen bl.a. blive stillet krav om, at
hvis redegørelsen offentliggøres på virksomhedens hjemme-
side, skal dette ske senest samtidig med, at årsrapporten bli-
ver tilgængelig for kapitalejerne. Redegørelsen på hjemme-
siden skal være tilgængelig i mindst 5 år i den oprindelige
udgave. For børsnoterede virksomheder skal redegørelsen
være offentlig tilgængelig i mindst 10 år, i overensstemmel-
se med lov om kapitalmarkeder § 26, stk. 3. Er redegørelsen
placeret på virksomhedens hjemmeside, skal revisor således
bl.a. påse, at ledelsesberetningen indeholder oplysning her-
om med angivelse af den URL-adresse, der skal benyttes for
at komme direkte til redegørelsen, eller til den side, hvor
links til samtlige offentliggjorte redegørelser er tilgængeli-
ge. Hvis redegørelsen offentliggøres på hjemmesiden, skal
virksomhedens revisor påse, at den er offentliggjort og inde-
holder de lovkrævede oplysninger.
Hvis virksomheden udarbejder en ny politik for mangfol-
dighed, kan virksomheden oplyse om indholdet af ændrin-
gen på hjemmesiden. Der må dog ikke ændres i allerede of-
fentliggjorte oplysninger.
Til nr. 53
§ 110 angiver de størrelsesgrænser, som er afgørende for,
om en koncern kan anses for at være lille og derved undta-
get fra at aflægge koncernregnskab. Efter § 110, stk. 1, kan
en modervirksomhed undlade at aflægge koncernregnskab,
hvis koncernvirksomhederne på balancetidspunktet tilsam-
men ikke overskrider grænserne for at være omfattet af
regnskabsklasse B (små virksomheder). Undtagelsen kan
dog ikke anvendes, hvis modervirksomheden eller en af dat-
tervirksomhederne er omfattet af regnskabsklasse D, jf. §
109, stk. 2, nr. 1. Undtagelsen kan heller ikke anvendes, hvis
48
en af dattervirksomhederne er et kreditinstitut eller et forsik-
ringsselskab, jf. § 109, stk. 2, nr. 2 og 3.
Efter § 114 skal alle koncernvirksomhedernes regnskaber
som udgangspunkt indgå i koncernregnskabet ved fuld kon-
solidering, medmindre de efter bestemmelsens stk. 2 kan
holdes ude af konsolideringen. Stk. 2 angiver en række si-
tuationer, hvor visse koncernvirksomheder kan holdes ude
af konsolideringen.
Det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 2, hvorefter stør-
relsesgrænserne for en koncern i § 110, stk. 1, omfatter de
virksomheder, som omfattes af konsolideringen, hvilket vil
sige eksklusive virksomheder omfattet af undtagelsen for
konsolidering i § 114, stk. 2.
Det foreslåede stk. 2 præciserer, at der ved beregningen af
en koncerns størrelse alene medtages de dattervirksomheder,
som vil indgå ved fuld konsolidering i koncernregnskabet.
Herved sikres det, at virksomheder, som ikke skal indgå i
konsolideringen, heller ikke påvirker, hvorvidt der skal ud-
arbejdes koncernregnskab. Lovens ordlyd bringes herved i
overensstemmelse med regnskabsdirektivets artikel 3, stk. 5,
1. pkt.
En investering i en dattervirksomhed, som ikke indgår i
konsolideringen, vil dog kunne få betydning for kon-
cernregnskabspligten, da investeringen i dattervirksomheden
kan påvirke opgørelsen af modervirksomhedens balance-
sum. Herved bemærkes, at transaktioner med dattervirksom-
heder, som ikke skal konsolideres i koncernregnskabet, ikke
kan elimineres ved beregningen af størrelsesgrænserne. Eli-
mineringer kan alene ske i forhold til de dattervirksomheder,
som er omfattet af konsolideringen.
En dattervirksomhed, som efter § 114, stk. 2, ikke skal
medtages i koncernregnskabet, vil således også være undta-
get ved beregningen af størrelsesgrænserne efter § 110, stk.
2.
Til nr. 54
Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovfor-
slagets § 1, nr. 53, hvorefter der indsættes et nyt stk. 2 i §
110. Henvisningen i § 110, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres i
overensstemmelse hermed.
Til nr. 55
Efter § 111, stk. 1, kan en modervirksomhed, hvis datter-
virksomheder alle udeholdes af konsolideringen i medfør af
§ 114, undlade at udarbejde et koncernregnskab.
Ved lov nr. 245 af 27. marts 2006 blev der i § 111 indsat
et stk. 3. Det fremgår af bemærkningerne hertil, jf. Folke-
tingstidende 2005-06, A, L 50 som fremsat, side 1746, at
selvom § 111, stk. 1, alene henviser til § 114, finder stk. 3
tillige anvendelse på de situationer, hvor alle dattervirksom-
heder på grund af ubetydelighed kan udeholdes fra konsoli-
deringen, jf. lovens § 13, stk. 1, nr. 3.
Efter artikel 23, stk. 10, litra a, i regnskabsdirektivet er en
modervirksomhed undtaget fra udarbejdelse af koncernregn-
skab, hvis den kun har dattervirksomheder, som er uvæsent-
lige både individuelt og samlet set.
Det foreslås derfor at præcisere § 111, stk. 1, ved i be-
stemmelsen at indsætte en henvisning til § 13, stk. 1, nr. 3,
så det fremgår direkte, at undtagelsen også finder anvendel-
se ud fra en væsentlighedsbetragtning. Herved implemente-
rer bestemmelsen artikel 23, stk. 10, litra a, i regnskabsdi-
rektivet.
Efter § 13, stk. 1, nr. 3, skal alle relevante forhold indgå i
årsrapporten, medmindre de er ubetydelige. Anses flere ube-
tydelige forhold tilsammen for betydelige, skal sådanne flere
forhold dog indgå. Hvorvidt en modervirksomhed med hen-
visning til § 13, stk. 1, nr. 3, kan undlade at udarbejde kon-
cernregnskab efter § 111, stk. 1, skal derfor afgøres på bag-
grund af en samlet vurdering af væsentligheden af den en-
kelte dattervirksomhed og væsentligheden af dattervirksom-
hederne.
Samtidig foreslås henvisningen i § 111, stk. 1, til § 114
præciseret, så der henvises til § 114, stk. 2, da undtagelsen
fra konsolidering fremgår af § 114, stk. 2.
Til nr. 56
§ 112 giver mulighed for, at modervirksomheder, der selv
er dattervirksomheder, kan undlade at udarbejde kon-
cernregnskab, hvis de opfylder visse nærmere angivne betin-
gelser. § 112, stk. 1, omfatter tilfælde, hvor den højere mo-
dervirksomhed er placeret inden for EU/EØS.
En modervirksomhed, der selv er en dattervirksomhed af
en højere modervirksomhed, der ikke henhører under lov-
givningen i et EU/EØS-land, kan efter § 112, stk. 2, på visse
betingelser undlade at udarbejde koncernregnskab. § 112,
stk. 2, nr. 2, implementerer regnskabsdirektivets artikel 23,
stk. 8, litra a og b. Efter artikel 23, stk. 8, litra b, er det en
betingelse, at den højere modervirksomhed udarbejder et
koncernregnskab og, hvor relevant, en konsolideret ledelses-
beretning efter regnskabsdirektivets krav, efter IFRS eller
efter regler, som i det mindste er ligeværdige med direktivet
eller IFRS.
I praksis kan den højere modervirksomhed uden for EU/
EØS, der udarbejder koncernregnskab, være omfattet af reg-
ler, der ikke stiller krav om en ledelsesberetning - eksempel-
vis IFRS eller US GAAP. Regnskabsdirektivet er på dette
område således mere lempeligt end årsregnskabsloven, idet
muligheden for at undlade at udarbejde koncernregnskab ef-
ter lovens § 112, stk. 2, forudsætter, at det koncernregnskab,
som den danske modervirksomhed indgår i, indeholder en
konsolideret ledelsesberetning.
Det foreslås derfor, at ordlyden i § 112, stk. 2, nr. 2, til-
passes ordlyden i artikel 23, stk. 8, litra b, i regnskabsdirek-
tivet. Med den foreslåede ændring tydeliggøres det, at den
danske modervirksomheds mulighed for at undlade at udar-
bejde koncernregnskab – hvis den selv er en dattervirksom-
hed af en højere modervirksomhed beliggende uden for et
EU/EØS-land – alene forudsætter en konsolideret ledelses-
beretning i det koncernregnskab, hvori modervirksomheden
indgår, såfremt den højere modervirksomhed henhører
under en lovgivning i et land, der stiller krav om en ledelses-
beretning. Det afgørende er således tilgængeligheden af en
49
konsolideret ledelsesberetning i det højere liggende koncer-
nregnskab og ikke en subjektiv vurdering af relevansen her-
af.
Til nr. 57
Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovfor-
slagets § 1, nr. 76 og 77, om definition af »kapitalinteres-
ser«. Der henvises til bemærkningerne hertil.
Til nr. 58
§ 119 angiver krav for indregning og måling i et kon-
cernregnskab. Efter § 119, stk. 2, 1. pkt., skal der i kon-
cernregnskabet så vidt muligt anvendes de samme metoder
for indregning og måling, som anvendes for modervirksom-
hedens årsregnskab. I medfør af 2. pkt. skal der for datter-
virksomheder, som anvender andre metoder og grundlag i
deres regnskaber, udarbejdes et nyt regnskab med henblik
på koncernregnskabet, hvori der indregnes og måles i over-
ensstemmelse med de i koncernregnskabet anvendte meto-
der og grundlag.
Efter direktivets artikel 24, stk. 12, skal det i særlige til-
fælde være tilladt at undlade at indregne alle aktiver og pas-
siver efter samme regnskabspraksis. I sådanne særlige tilfæl-
de kræver direktivet, at en begrundelse herfor oplyses i en
note.
Det medfører, at aktiver og forpligtelser fra en eller flere
dattervirksomheder i særlige tilfælde vil kunne indregnes og
måles på et andet grundlag end tilsvarende aktiver og for-
pligtelser fra andre koncernvirksomheder, herunder moder-
virksomheden. Hvis denne mulighed anvendes, skal der i
henhold til direktivet oplyses herom i noterne, ligesom det
skal behørigt begrundes.
Det foreslås på denne baggrund, at der i § 119 indsættes et
stk. 3, der giver mulighed for i særlige tilfælde i kon-
cernregnskabet at acceptere forskellig regnskabspraksis ved
indregning og måling af visse aktiver og forpligtelser og
derved fravige kravet i § 119, stk. 2, 2. pkt.
Det er kravet om ensartet indregning og måling, som fra-
viges. Det vil således fortsat være et krav, at alle aktiver og
forpligtelser indregnes og måles efter metoder, som er tilladt
i årsregnskabsloven. Særlige forhold er primært forhold,
hvor en omregning af posten vil medføre en omkostning for
virksomheden, som er uforholdsmæssig stor sammenholdt
med den forventede effekt af omregningen og postens stør-
relse.
Da der netop er tale om særlige tilfælde, forventes mulig-
heden kun anvendt i meget sjældne tilfælde. Brug af und-
tagelsen må ikke påvirke regnskabsbrugerens vurdering af
en koncern, da bestemmelsen i § 11 om det retvisende bille-
de også omfatter indregning og måling i koncernregnskabet.
Fravigelsen skal oplyses og begrundes, jf. § 125, stk. 2,
nr. 3, som ændret ved § 1, nr. 61, i lovforslaget.
Til nr. 59
§ 121 regulerer, hvilken metode der anvendes ved indreg-
ning og måling af en virksomhedsovertagelse.
Efter stk. 1 skal virksomhedsovertagelser som hovedregel
behandles efter overtagelsesmetoden, jf. § 122, hvilket med-
fører, at der foretages en omvurdering til dagsværdi af den
overtagne virksomheds aktiver og forpligtelser, når disse
skal indregnes i den overtagende virksomheds koncernregn-
skab. En eventuel forskel mellem nettoaktiverne, som er op-
gjort til dagsværdi, og købesummen indregnes som good-
will. Dette følger af regnskabsdirektivets artikel 24, stk. 3.
Stk. 2 indeholder en undtagelse til den nævnte hovedregel,
hvorefter der, når visse betingelser er opfyldt, i stedet er mu-
lighed for at anvende sammenlægningsmetoden. Efter sam-
menlægningsmetoden sker der ikke omvurdering af den
overtagne virksomheds aktiver og forpligtelser. Her sker der
alene en tilpasning af regnskabspraksis. En eventuel forskel
mellem nettoaktiverne, som er opgjort til bogført værdi, og
købesummen, fratrækkes direkte i egenkapitalen.
Efter stk. 2 kan sammenlægningsmetoden anvendes, hvis
de involverede virksomheder ved etableringen af kon-
cernforholdet er underlagt en modervirksomhed i et kon-
cernforhold, eller begge involverede virksomheder i øvrigt
er underlagt den samme interesses bestemmende indflydel-
se. Denne bestemmelse implementerer muligheden i direkti-
vets artikel 25 for at anvende sammenlægningsmetoden.
Den foreslåede ændring af stk. 2 præciserer, at det er en
betingelse for at anvende sammenlægningsmetoden, at den
fælles bestemmende indflydelse eksisterer både før og efter
virksomhedssammenslutningen, og at denne fælles bestem-
mende indflydelse ikke er midlertidig. Der er alene tale om
en præcisering af bestemmelsen, da fortolkningen af be-
stemmelsen allerede har forudsat det foran nævnte.
Til nr. 60
§ 124, stk. 1, giver virksomhederne mulighed for at lade
fælles ledede virksomheder indgå i koncernregnskabet ved
pro rata-konsolidering. Dette vil normalt være et alternativ
til lovens hovedregel, som er brug af indre værdis metode,
jf. lovens § 119, stk. 1, 2. pkt.
Ifølge § 124, stk. 2, 2. pkt., finder reglerne i lovens §§
115-122 anvendelse med de fornødne tilpasninger. Dermed
henvises der til de generelle regler for konsolidering og kon-
cernregnskabets indhold.
Lovens § 114 indeholder en oplistning af, i hvilke tilfælde
en koncernvirksomhed kan holdes ude af konsolideringen.
Med den nugældende formulering af § 124, stk. 2, 2. pkt.,
finder disse undtagelser ikke anvendelse ved pro rata-konso-
lidering, hvilket indebærer, at samtlige fælles ledede virk-
somheder skal indgå i konsolideringen. I henhold til regn-
skabsdirektivets artikel 26, stk. 1 og 2, finder undtagelserne
for fuld konsolidering af dattervirksomheder dog også an-
vendelse ved eventuel pro rata-konsolidering af fælles lede-
de virksomheder.
Det foreslås derfor, at § 124, stk. 2, 2. pkt., ændres såle-
des, at der i bestemmelsen også henvises til § 114. Med for-
slaget præciseres det, at pro rata-konsolidering af konkrete
fælles ledede virksomheder kan undlades, hvis betingelserne
i § 114, stk. 2, er opfyldt.
50
Hvis en virksomhed har valgt at pro rata-konsolidere fæl-
les ledede virksomheder, skal alle fælles ledede virksomhe-
der som udgangspunkt indgå i pro rata-konsolideringen, jf.
lovens § 114, stk. 1. Med forslaget vil de fælles ledede virk-
somheder, som opfylder kravene i § 114, stk. 2, kunne hol-
des ude af konsolideringen, hvilket ikke er tilfældet efter
gældende ret.
Til nr. 61
Efter § 125 skal en koncern i koncernregnskabet redegøre
for anvendt regnskabspraksis for koncernen som helhed. §
125, stk. 2, oplister en række oplysninger, som skal fremgå
af redegørelsen.
I medfør af § 125, stk. 2, nr. 3, skal der, såfremt der an-
vendes andre metoder for indregning og måling end i mo-
dervirksomhedens regnskab, redegøres herfor. Som en kon-
sekvensrettelse af det foreslåede § 119, stk. 3, jf. lovforsla-
gets § 1, nr. 58, foreslås det, at der i § 125, stk. 2, nr. 3, ind-
sættes en henvisning til § 119, stk. 2 og 3, som i særlige til-
fælde giver mulighed for at fravige kravet om samme an-
vendte regnskabspraksis. Der henvises til bemærkningerne
til lovforslagets § 1, nr. 58, til § 119, stk. 3.
Anvendes muligheden i § 119, stk. 3, skal der oplyses om
såvel den regnskabspraksis, som er hovedregel for koncer-
nen, som den, der anvendes på de særlige forhold fra en el-
ler flere dattervirksomheder.
Anvendes der forskellige målegrundlag, bør de relevante
regnskabsposter opdeles, enten i balancen eller i en note.
Herved illustreres, hvor stor en del af posten, der er indreg-
net efter de forskellige metoder og det sikres, at regnskabs-
brugeren kan vurdere, hvor stor en del af posten, som er
målt efter de forskellige målegrundlag. En opdeling af po-
sten vil ofte være krævet, da dette er nødvendigt for, at regn-
skabet giver et retvisende billede, jf. § 11, stk. 2.
Til nr. 62
§ 126 vedrører noteoplysninger i koncernregnskaber. Be-
stemmelsen indeholder en række henvisninger til oplys-
ningskrav til årsregnskabet, som finder tilsvarende anven-
delse på koncernregnskabet. Noteoplysningerne skal i kon-
cernregnskabet gives med de fornødne tilpasninger, der føl-
ger de særlige forhold, som gør sig gældende for kon-
cernregnskaber.
Efter den gældende bestemmelse i § 126, stk. 1, nr. 5, skal
der i koncernregnskabet gives oplysning om aktiver, jf. §§
58-58 c og §§ 88-88 b. Bestemmelsen fastsætter således,
hvilke af de krav som gælder for årsregnskaber for virksom-
heder omfattet af regnskabsklasse B (§§ 58-58 c) og C (§§
88-88 b), der finder tilsvarende anvendelse på koncernregn-
skabet.
§§ 58 og 58 c vedrører anlægsaktiver, mens §§ 58 a-58 b
vedrører såvel anlægs- som omsætningsaktiver. Det foreslås
derfor, at der i § 126, stk. 1, nr. 5, refereres til aktiver, i ste-
det for anlægsaktiver. Lovens § 59 finder tillige anvendelse
på koncernregnskabet, jf. regnskabsdirektivets artikel 28,
som henviser til artikel 17, herunder artikel 17, stk. 1, litra
vi. Der er ikke i den gældende bestemmelse i § 126, stk. 1,
nr. 5, henvist til § 59. Det foreslås derfor, at der i § 126, stk.
1, nr. 5, henvises til § 59.
Til nr. 63
§ 126 vedrører noteoplysninger i koncernregnskaber. Be-
stemmelsen indeholder en række henvisninger til oplys-
ningskrav til årsregnskabet, som finder tilsvarende anven-
delse på koncernregnskabet. Noteoplysningerne skal i kon-
cernregnskabet gives med de fornødne tilpasninger, der føl-
ger de særlige forhold, som gør sig gældende for kon-
cernregnskaber.
Efter bestemmelsens stk. 1, nr. 10, skal der gives en række
oplysninger om nærtstående parter, herunder om transaktio-
ner med disse. Bestemmelsen indeholder således en referen-
ce til § 98 c, som kræver oplysninger om transaktioner med
nærtstående parter.
Efter § 98 c skal virksomheden oplyse om transaktioner
mellem virksomheden og dens nærtstående parter. Virksom-
heden kan her vælge mellem at oplyse om alle transaktioner
eller kun at oplyse om de transaktioner, som ikke er på mar-
kedsmæssige vilkår.
Enkelte virksomheder vælger at oplyse om alle transaktio-
ner. Dette kan skyldes et ønske om åbenhed om disse trans-
aktioner, eller at virksomheden herved undgår at dokumen-
tere, om transaktionerne er gennemført på markedsmæssige
vilkår. Andre virksomheder finder det mest hensigtsmæssigt
kun at oplyse om de transaktioner, som ikke er gennemført
på markedsmæssige vilkår.
I gældende § 126, stk. 1, nr. 10, er der ikke henvist til § 98
c, stk. 7. Det vil sige, at en virksomhed i koncernregnskabet
– modsat i årsregnskabet – ikke kan begrænse oplysningerne
om transaktioner med nærtstående parter til de transaktioner,
som ikke er gennemført på markedsmæssige vilkår.
Det har dog ikke været hensigten, at der på dette område
skulle være forskel på oplysningskravene i års- og kon-
cernregnskabet.
Det foreslås derfor, at henvisningen i stk. 1, nr. 10, til lo-
vens § 98 c, stk. 1, 2, 4 og 6, udvides til også at omfatte § 98
c, stk. 7, hvorefter det er muligt at afgrænse oplysninger om
nærtstående parter til kun at omfatte transaktioner, som ikke
er gennemført på normale markedsvilkår. Med den foreslåe-
de ændring vil muligheden i § 98 c, stk. 7, også gælde for
koncernregnskaber.
Til nr. 64
Efter § 127 skal koncernregnskabet indeholde en række
oplysninger om dattervirksomheder, associerede virksomhe-
der samt virksomheder, hvis regnskab indgår i en pro-rata
konsolidering.
Det foreslås at indsætte et nyt stk. 4, som fastsætter krav
til, hvilke oplysninger en virksomhed skal give for hver ka-
pitalinteresse. Forslaget har sammenhæng med lovforslagets
§ 1, nr. 76 og 77, om tilpasning til direktivet, for så vidt an-
går indførelse af »kapitalinteresser« som en ny aktivgruppe
51
samt om ændring af definitionen af »associerede virksomhe-
der«. Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 76 og 77.
Det foreslås endvidere at indsætte et nyt stk. 5, som fast-
sætter, at oplysninger efter stk. 4, nr. 3, dvs. oplysninger om
størrelsen af egenkapitalen og resultatet, kan undlades, hvis
den pågældende kapitalinteresse ikke offentliggør en årsrap-
port. Baggrunden for bestemmelsen er, at en kapitalinteresse
kan være en virksomhed, som enten ikke har pligt eller på
trods af en pligt vælger ikke at udarbejde en årsrapport. Da
en virksomhed pr. definition ikke har bestemmende ind-
flydelse over en kapitalinteresse, bør en virksomhed ikke
pålægges at give oplysninger om egenkapitalen og resultatet
i sådan kapitalinteresse, som ikke har offentliggjort en års-
rapport, hvoraf oplysningerne fremgår.
§ 127, som finder anvendelse for koncernregnskaber, in-
deholder ikke oplysningskrav vedrørende interessentskaber
og kommanditselskaber i modsætning til den tilsvarende og
gældende § 97 a, som finder anvendelse for virksomheder
omfattet af regnskabsklasse C og D, jf. § 102, stk. 3. Der er
tale om en utilsigtet uoverensstemmelse med regnskabsdi-
rektivet.
Det foreslås derfor at indsætte et nyt stk. 6, hvorefter der i
koncernregnskaber skal oplyses om navn, hjemsted og rets-
form for hvert interessentskab og kommanditselskab, hvori
en af de konsoliderede virksomheder er interessent eller
komplementar.
Forslaget implementerer regnskabsdirektivets artikel 28,
stk. 2, litra d, samt artikel 17, stk. 1, litra k, hvor sidstnævnte
finder anvendelse på koncernregnskaber, jf. artikel 28, stk.
1, 1. pkt.
Til nr. 65
Forslaget er en konsekvensændring som følge af lovfor-
slagets § 1, nr. 64, hvorved der indsættes tre nye stykker i §
127. Med forslaget foreslås det at ændre § 127, stk. 4, 1.
pkt., der bliver stk. 7, 1. pkt., så der henvises til stk. 1-6 i ste-
det for stk. 1-3.
Til nr. 66
Forslaget til ændring af § 128, stk. 2, 2. pkt., er en konse-
kvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 44, hvoref-
ter lovens § 99, stk. 1, nr. 7, foreslås ophævet, hvorved det
gældende nr. 10 i § 99, stk. 1, bliver til nr. 9.
Til nr. 67
§ 128 indeholder regler om ledelsesberetningen for kon-
cernens. Bestemmelsen er blandt andet en implementering
af artikel 29 i regnskabsdirektivet, hvorefter de samme op-
lysningskrav, som direktivet kræver for ledelsesberetningen
til modervirksomheden, også finder anvendelse på ledelses-
beretningen for koncernen.
I følge § 128, stk. 1, 2. pkt., skal koncernens ledelsesberet-
ning oplyse om koncernen, som om koncernvirksomhederne
tilsammen var én virksomhed.
Af det gældende stk. 2, 1. pkt., fremgår det, at en række
bestemmelser, herunder § 99 b, finder tilsvarende anvendel-
se for ledelsesberetningen for koncernen som for ledelsesbe-
retningen for modervirksomheden. Bestemmelsen medfører
således, at ledelsesberetningen for koncernen skal indeholde
en redegørelse i henhold til § 99 b. Der henvises til bemærk-
ningerne til § 99 b, stk. 6, som affattet ved lovforslagets § 1,
nr. 48.
Det foreslås, at der indsættes et nyt 3. pkt. i stk. 2. Be-
stemmelsen indeholder en modifikation til § 128, stk. 2, 1.
pkt. Ifølge det foreslåede 3. pkt. finder § 99 b således kun
anvendelse, når modervirksomheden vælger at rapportere
samlet for koncernen.
Med det foreslåede nye 3. pkt., i § 128, stk. 2, tydeliggø-
res det, at der kun skal rapporteres for koncernen, hvis mo-
dervirksomheden har valgt at lave en koncernrapportering
efter § 99 b, stk. 6. Hvis virksomhederne i koncernen deri-
mod hver især opfylder kravene til rapportering efter § 99 b
i deres årsregnskab, vil der ikke være et rapporteringskrav
for koncernen.
Baggrunden for forslaget er, at det i henhold til § 99 b er
frivilligt for en modervirksomhed, om der skal ske rapporte-
ring i koncernregnskabet, og denne frivillighed skal afspej-
les i § 128, stk. 2, der angiver kravene til indholdet i koncer-
nens ledelsesberetning.
Til nr. 68
§ 128 indeholder regler om koncernens ledelsesberetning.
Bestemmelsen er en implementering af artikel 29 i regn-
skabsdirektivet.
I § 128, stk. 3, er det bestemt, at for modervirksomheder,
der er omfattet af reglerne i regnskabsklasse D, finder § 107
og § 107 b, stk. 1, nr. 6, og stk. 3 og 4, tilsvarende anvendel-
se på ledelsesberetningen for koncernen, jf. dog stk. 5.
§ 107 omhandler oplysninger om ledelseshverv, som le-
delsesmedlemmerne beklæder i andre erhvervsdrivende
virksomheder. § 107 b, stk. 1, nr. 6, vedrører oplysninger
om hovedelementerne i virksomhedens interne kontrol- og
risikostyringssystemer i forbindelse med regnskabsaflæggel-
sesprocessen, mens § 107 b, stk. 3 og 4, dels angiver, på
hvilken måde oplysninger efter § 107 b, stk. 1, gives, dels
bemyndiger Erhvervsstyrelsen til at bestemme, at redegørel-
sen efter stk. 1 ikke skal medtages i ledelsesberetningen,
hvis beretningen indeholder en henvisning til virksomhe-
dens hjemmeside, hvor redegørelsen er offentliggjort, lige-
som styrelsen kan fastsætte nærmere regler herom.
Det foreslås, at henvisningen i stk. 3 ændres, så der også
henvises til den foreslåede bestemmelse i § 107 d om oplys-
ninger om mangfoldighed, jf. lovforslagets § 1, nr. 52, og
bemærkningerne hertil. § 107 d er en implementering af arti-
kel 20, stk. 1, litra g, i regnskabsdirektivet. I henhold til di-
rektivets artikel 29, stk. 1, skal oplysningerne i § 107 d også
medtages i ledelsesberetningen for koncernen. Her skal de
dog gives for koncernen som en helhed. Det vil sige, at der
skal gives oplysninger om mangfoldighed i koncernens le-
delse. Da koncernens ledelse og modervirksomhedens ledel-
se vil være ens, vil oplysningerne i ledelsesberetningen også
52
være ens. Oplysningerne vil således kunne gives samlet, jf.
§ 128, stk. 5.
Det foreslås endvidere, at henvisningen til § 107 b ændres
således, at der ikke alene henvises til stk. 1, nr. 6, og § 107
b, stk. 3 og 4, men til hele § 107 b, hvormed der skabes
overensstemmelse til direktivets artikel 29, stk. 1. En række
af oplysningerne, som kræves i § 107 b, vil være de samme
både for koncernen og modervirksomheden. F.eks. anvendes
der samme kodeks for virksomhedsledelse, og oplysninger-
ne herom er de samme, da virksomhedens ledelse og kon-
cernens ledelse er den samme.
Forslaget medfører således primært, at oplysningerne skal
medtages i ledelsesberetningen for koncernen, hvis beretnin-
gen adskilles fra ledelsesberetningen for modervirksomhe-
den. Praksis i danske virksomheder er dog, at der gives en
fælles ledelsesberetning for koncernen og modervirksomhe-
den.
Til nr. 69
Forslaget er en konsekvensændring som følge af lovfor-
slagets § 1, nr. 69, hvorefter henvisningen til § 107 b, stk. 1,
nr. 6, ændres således, at der ikke alene henvises til stk. 1, nr.
6, men til hele § 107 b.
Til nr. 70
Det gældende § 128, stk. 5, 3. pkt., henviser til 1. pkt. i §
128, stk. 5. Der er tale om en fejl, idet henvisningen rettelig
skal være til 2. pkt. således som dette foreslås ændret ved
lovforslagets § 1, nr. 69. Det foreslås derfor at ændre 3. pkt.,
så henvisningen er 2. pkt.
Til nr. 71
§ 128 a, stk. 1, regulerer sammen med § 99 c kravet om
udarbejdelse af en beretning om betalinger til myndigheder
på koncernniveau og fastsætter, hvilke modervirksomheder
der omfattes af kravet.
Bestemmelsen blev indsat ved lov nr. 738 af 1. juni 2015
og implementerer regnskabsdirektivets artikel 44, stk. 1 og
2. Ved en fejl blev det ikke samtidig indarbejdet, at en mo-
dervirksomhed, der har en dattervirksomhed af interesse for
offentligheden, også – uanset størrelse – skal udarbejde en
beretning om betalinger til myndigheder, hvis virksomheden
selv eller en dattervirksomhed er omfattet af § 99 c, stk. 1.
Det foreslås derfor at præcisere § 128 a, stk. 1, 1. pkt., så
modervirksomheder, der har en dattervirksomhed af interes-
se for offentligheden, som defineret i § 109, stk. 2, nr. 1-3,
også omfattes af bestemmelsen, hvis anvendelsesområde
herved udvides. Det er en meget begrænset population, der
efter gældende lov er omfattet af kravet om aflæggelse af en
beretning om betalinger til myndigheder, hvorfor forslaget
ikke forventes at medføre, at der reelt er flere virksomheder,
som vil blive omfattet.
Årsregnskabsloven anvender i modsætning til regnskabs-
direktivet ikke begrebet »virksomheder af interesse for of-
fentligheden«. De virksomheder, som er oplistet i § 109, stk.
2, nr. 1-3, er dog dem, som efter regnskabsdirektivets imple-
mentering i årsregnskabsloven i forhold til udarbejdelse af
koncernregnskab m.v. skal anses som virksomheder af inte-
resse for offentligheden.
Til nr. 72
§ 135, stk. 3, 1. pkt., fastlægger, hvornår holdingvirksom-
heder kan fravælge revision eller lade revisionen udføre ef-
ter Erhvervsstyrelsens erklæringsstandard for små virksom-
heder. Efter bestemmelsen gælder adgangen til at fravælge
revision eller lade revisionen udføre efter Erhvervsstyrelsens
erklæringsstandard ikke for virksomheder, der besidder ka-
pitalandele i andre virksomheder, og som udøver betydelig
indflydelse på en eller flere af disse virksomheders drifts-
mæssige eller finansielle ledelse, hvis virksomheden og de
virksomheder, den besidder kapitalandele i og udøver bety-
delig indflydelse på, i 2 på hinanden følgende regnskabsår
på balancetidspunktet tilsammen overskrider to af størrelser-
ne i henholdsvis lovens § 7, stk. 2, nr. 1, og § 135, stk. 1, nr.
1-3. Ifølge § 135, stk. 3, 2. pkt., finder beregningsreglerne i
§ 110 tilsvarende anvendelse på beregningen efter 1. pkt.
Begrebet »betydelig indflydelse på en eller flere virksom-
heders driftsmæssige eller finansielle ledelse« blev imple-
menteret ved lov nr. 245 af 27. marts 2006. § 135, stk. 3,
blev indsat for at fastholde revisionspligten for såkaldte hol-
dingvirksomheder, uanset deres størrelse. Begrebet skulle
efter hensigten svare til den definition, som anvendes ved
definitionen af associerede virksomheder, der er defineret i
lovens bilag 1, B, nr. 5. Ved en fejl blev der i bestemmelsen
indsat et »eller« i stedet for et »og«.
Definitionen af associerede virksomheder foreslås ændret
ved lovforslagets § 1, nr. 76 og 77. Med henblik på at bringe
ordlyden af § 135, stk. 3, 1. pkt., i overensstemmelse med
definitionen af associerede virksomheder i lovens bilag 1, B,
nr. 5, som ændret ved § 1, nr. 76 og 77, i lovforslaget, fore-
slås det, at det i § 135, stk. 3, 1. pkt., præciseres, at der er
tale om indflydelse på både virksomheders driftsmæssige og
finansielle ledelse. Som en konsekvens af den foreslåede
ændring af definitionen af associerede virksomheder, jf. lov-
forslagets § 1, nr. 76 og 77, foreslås det endvidere, at ordly-
den ændres således, at der er tale om virksomheder, der be-
sidder kapitalinteresser i andre virksomheder, og ikke som
hidtil alene kapitalandele.
Til nr. 73
§ 144 indeholder regler for indsendelse til Erhvervsstyrel-
sen af årsrapporter for udenlandske dattervirksomheder, som
har filialer i Danmark. Ifølge det gældende § 144, stk. 1, kan
filialbestyreren for en filial af en udenlandsk dattervirksom-
hed i stedet for at indsende dattervirksomhedens egen års-
rapport indsende modervirksomhedens koncernregnskab,
hvis en række betingelser herfor er opfyldt. Betingelserne
fremgår af § 144, stk. 1, nr. 1-7. Efter det gældende stk. 1,
nr. 6, er en af betingelserne, at modervirksomheden har er-
klæret, at den indestår for den udenlandske virksomheds for-
pligtelser, indtil tilbagekaldelse af indeståelsen er offentlig-
gjort, eller indtil filialens afmeldelse eller slettelse er offent-
liggjort.
53
§ 144, stk. 1, er en implementering af regnskabsdirektivets
artikel 37 og artikel 3 i direktiv 89/666/EØF (filialdirektivet,
også benævnt 11. selskabsdirektiv), der dog kun omhandler
virksomheder med hjemsted inden for EU/EØS. Ifølge §
144, stk. 2, finder § 144, stk. 1, med visse modifikationer
anvendelse på filialer af dattervirksomheder beliggende
uden for EU/EØS.
Med det foreslåede § 144, stk. 1, nr. 6, tilnærmes bestem-
melsens ordlyd til regnskabsdirektivets artikel 37, og
samtidig bringes bestemmelsens ordlyd i overensstemmelse
med § 6, stk. 1, nr. 5, og § 78 a, stk. 1, nr. 5, der tilsvarende
stiller krav om, at modervirksomheden indestår for datter-
virksomhedens forpligtelser og har afgivet erklæring herom.
Betingelsen i § 6, stk. 1, nr. 5, er en af flere betingelser, der
skal opfyldes, for at en dattervirksomhed kan undlade at ud-
arbejde årsrapport og i stedet for nøjes med at indsende en
undtagelseserklæring. Betingelsen i § 78 a, stk. 1, nr. 5, er
en af flere betingelser, der skal opfyldes, for at en mel-
lemstor dattervirksomhed kan aflægge årsrapport efter reg-
lerne for regnskabsklasse B. Disse bestemmelser er ligeledes
baseret på artikel 37 i regnskabsdirektivet.
Det foreslåede § 144, stk. 1, nr. 6, indebærer en præcise-
ring, idet det tydeliggøres, at garantien omfatter alle eksi-
sterende forpligtelser samt forpligtelser, der opstår, indtil
dattervirksomheden måtte have indsendt en årsrapport, som
er modtaget og offentliggjort efter reglerne herom.
Uanset om dattervirksomheden indsender en årsrapport,
vil modervirksomheden fortsat hæfte for forpligtelser opstå-
et inden årsrapporten blev offentliggjort. Denne hæftelse op-
hører først, når forpligtelserne er indfriet.
Til nr. 74
Ifølge § 159, stk. 1, 1. pkt., skal Erhvervsstyrelsen med
henblik på at konstatere åbenbare overtrædelser af bestem-
melser i eller i henhold til en række angivne love og forord-
ninger stikprøvevis udtage og undersøge modtagne årsrap-
porter og eventuelle hertil hørende erklæringer m.v., som
indsendes i stedet for årsrapporter, halvårsrapporter for
statslige aktieselskaber samt delårsrapporter for virksomhe-
der, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret
marked i et EU/EØS-land.
Ifølge bestemmelsen omfatter Erhvervsstyrelsens kontrol
med årsrapporter m.v. ikke overholdelsen af lov om medar-
bejderinvesteringsselskaber. Ved lov nr. 1284 af 9. decem-
ber 2014 om medarbejderinvesteringsselskaber blev der ind-
ført mulighed for at stifte medarbejderinvesteringsselskaber
som en 3-årig forsøgsordning. Muligheden er gjort
permanent ved lov nr. 169 af 6. marts 2018.
Ved § 46, nr. 3, i lov nr. 1284 af 9. december 2014, blev
der indsat en ny bestemmelsen i årsregnskabslovens § 3, stk.
1, nr. 6, hvorefter medarbejderinvesteringsselskaber har
pligt til at aflægge årsrapport efter reglerne i årsregnskabslo-
ven, medmindre de er undtaget herfra efter reglerne i §§ 4-6.
Der blev i denne forbindelse ikke foretaget en ændring af
årsregnskabslovens § 159, stk. 1, 1. pkt., vedrørende Er-
hvervsstyrelsens kontrol med årsrapporter.
Det foreslås i § 159, stk. 1, 1. pkt., at tilføje, at Erhvervs-
styrelsen kan udtage og undersøge modtagne årsrapporter
for at konstatere åbenbare overtrædelser af bestemmelser i
eller i henhold til lov om medarbejderinvesteringsselskaber.
Til nr. 75
Ifølge § 167, 1. pkt., kan en virksomhed, første gang den
ændrer den anvendte monetære enhed, gøre dette uden at
iagttage betingelserne i § 13, stk. 2, hvorefter den anvendte
monetære enhed som udgangspunkt ikke må ændres fra år
til år. Virksomheden skal dog fortsat iagttage det almindeli-
ge krav i § 16 om valg af monetær enhed, og hvorefter virk-
somheden skal vælge danske kroner eller euro som monetær
enhed. Hvis den vælger en anden valuta end danske kroner
eller euro, er det en forudsætning, at den valgte valuta er den
for virksomheden henholdsvis koncernen relevante valuta.
Med relevant valuta forstås normalt den valuta, som virk-
somhedens transaktioner typisk foretages i.
§ 167, 2. pkt., angiver, at virksomheden ved ændring af
monetær enhed dog fortsat skal opfylde oplysningskravene i
§ 11, stk. 3, 2. pkt., jf. § 13, stk. 3.
I forbindelse med ændringen af årsregnskabsloven i 2015,
jf. lov nr. 738 af 1. juni 2015, blev § 13, stk. 3, ophævet som
følge af en tilpasning af bestemmelsen til regnskabsdirekti-
vets krav. Kravet om, at der skal gives visse oplysninger ved
ændring af regnskabspraksis, blev da flyttet fra § 13, stk. 3,
til § 13, stk. 2. Det gældende § 13, stk. 2, henviser til oplys-
ningskravene i § 11, stk. 3, 2. pkt., hvorfor henvisningen til
§ 13, stk. 3, (retteligt 13, stk. 2) anses for overflødig. Det
foreslås derfor, at henvisningen i § 167, 2. pkt., til § 13, stk.
3, udgår.
Til nr. 76 og 77
Det foreslås, at der i bilag 1 til årsregnskabsloven indsæt-
tes en definition af »kapitalinteresse«, og at definitionen af
associerede virksomheder tilpasses som følge heraf.
Forslaget er en tilpasning af årsregnskabsloven til regn-
skabsdirektivet, idet direktivet indeholder særlige krav til
kapitalinteresser. Hidtil har det været vurderingen, at defini-
tionerne på henholdsvis »kapitalinteresse« og »associerede
virksomheder« er så tæt forbundne, at de har kunnet behand-
les som én kategori, benævnt »associerede virksomheder«.
Årsregnskabsloven opererer således ikke med aktivtypen
»kapitalinteresse«.
Der er imidlertid sådanne forskelle i definitionen af »kapi-
talinteresser« og »associerede virksomheder«, at de ikke kan
anses for en samlet gruppe. Visse kapitalinteresser vil ikke
være associerede virksomheder, hvorimod alle associerede
virksomheder tillige vil være kapitalinteresser. Direktivets
definition af kapitalinteresser og associerede virksomheder
er obligatoriske for medlemslandene og kræver derfor, at
årsregnskabsloven bringes i overensstemmelse hermed.
Kapitalinteresse defineres i regnskabsdirektivets artikel 2,
stk. 2, som rettigheder til kapital i andre virksomheder, uan-
set om der foreligger værdipapirer (aktier eller anparter) el-
ler ej, og som ved at skabe en varig tilknytning til disse virk-
54
somheder bidrager til aktiviteterne i den virksomhed, som
besidder rettighederne. Bestemmelsen indeholder en for-
modningsregel, hvorefter besiddelsen af en del af en anden
virksomheds kapital anses for en kapitalinteresse, når ande-
len er større end en af medlemslandene fastsat procent, der
er lavere end eller lig med 20 pct.
Det foreslås, at der i bilag 1, B, som nr. 6 indsættes en de-
finition af »kapitalinteresser«, og at den nedre grænse i for-
modningsreglen fastsættes til 20 pct. Dette er baseret på den
generelle internationale tilpasning af årsregnskabsloven,
hvorefter forskelle mellem årsregnskabsloven og IFRS redu-
ceres i videst muligt omfang. IFRS opererer ikke med kate-
gorien »kapitalinteresse«, og implementeringen af artikel 2,
stk. 2, medfører derfor en forskel mellem årsregnskabsloven
og IFRS. En nedre grænse på 20 pct. vil minimere antallet af
investeringer, som falder ind under bestemmelsen, og som
ikke tillige er associerede virksomheder, og vil dermed re-
ducere betydningen af den opståede forskel mellem årsregn-
skabsloven og IFRS.
Forslaget medfører, at rettigheder over egenkapital i en
anden virksomhed, som udgør 20 pct. af kapitalen i denne
anden virksomhed, umiddelbart skal klassificeres som en
kapitalinteresse. Det afgørende er således ejerandelen og ik-
ke andelen af stemmerettighederne. Har en virksomhed såle-
des 20 pct. af kapitalen i en anden virksomhed – men ingen
stemmerettigheder – vil der som udgangspunkt fortsat være
tale om en kapitalinteresse.
Formålet med en virksomheds kapitalinteresser er at frem-
me virksomhedens egne aktiviteter, f.eks. øget salg af virk-
somhedens egne produkter. Formodningsreglen for kapi-
talinteresser er derfor et udtryk for, hvornår en ejerandel er
af en sådan størrelse, at formålet med investeringen kan for-
ventes at være opfyldt. Da der er tale om en formodningsre-
gel og ikke en absolut grænse, kan rettigheder over egenka-
pital i en anden virksomhed anses som en kapitalinteresse,
selvom ejerandelen udgør mindre end 20 pct., men alene
hvis det på anden vis kan dokumenteres, at formålskravet er
opfyldt. Kan formålskravet ikke dokumenteres opfyldt, vil
en ejerandel på under 20 pct. medføre, at der er tale om por-
teføljeinvestering.
Virksomhedens aktiviteter kan ikke alene fremmes ved
samhandel. Det vil også kunne ske finansielt via udbytte
m.v. Hvis f.eks. en holdingvirksomhed ejer 20 pct. af en
produktionsvirksomhed, vil der som følge af formodnings-
reglen være tale om en kapitalinteresse.
Kravet om varig tilknytning medfører, at investeringen
skal være foretaget med henblik på vedvarende eje eller
brug i overensstemmelse med definitionen på anlægsaktiver
jf. gældende bilag 1, C, nr. 2.
Som modsætning hertil står investeringer, som alene be-
siddes med henblik på overdragelse og derfor kun udgør en
midlertidig besiddelse. Ifølge § 114, stk. 2, nr. 3, kan kapita-
landele i dattervirksomheder udeholdes af konsolideringen,
hvis de ikke tidligere er indgået i koncernregnskabet ved
konsolidering, og kapitalandelene udelukkende besiddes
med henblik på overdragelse. Betingelserne for at anvende §
114, stk. 2, nr. 3, finder tilsvarende anvendelse modsæt-
ningsvist ved vurderingen af, hvorvidt der foreligger varig
tilknytning. Kravet om varig tilknytning anses derfor som
opfyldt, såfremt kapitalandelene – havde de været en datter-
virksomhed – ikke kunne udeholdes af konsolideringen efter
§ 114, stk. 2, nr. 3.
Ifølge direktivet er det ikke et krav, at rettigheder over
egenkapital i en anden virksomhed er repræsenteret ved til-
stedeværelsen af værdipapirer. Herved skal forstås, at kapi-
talinteresser ikke er begrænset til rettigheder over egenkapi-
tal i kapitalselskaber, typisk anparts- og aktieselskaber, men
også kan bestå af andele i f.eks. interessentskaber, hvor ret-
tigheden er baseret på en aftale eller en kontrakt. Klassifika-
tion som en kapitalinteresse kræver således ejerskab i den
ene eller anden form og kan ikke alene baseres på opfyldelse
af formålsbetragtningen.
Associerede virksomheder defineres i regnskabsdirekti-
vets artikel 2, stk. 8, som en virksomhed, hvori en anden
virksomhed besidder en kapitalinteresse, og på hvis drifts-
mæssige og finansielle ledelse den anden virksomhed udø-
ver en betydelig indflydelse. Bestemmelsen indeholder en
formodningsregel, hvorefter en virksomhed udøver betyde-
lig indflydelse på en anden virksomhed, når den besidder 20
pct. eller mere af stemmerettighederne.
Det gældende bilag 1 til årsregnskabsloven indeholder
under b. Koncerner mv., nr. 5, en definition af associeret
virksomhed. Det fremgår heraf, at en associeret virksomhed
defineres som en virksomhed, hvori en anden virksomhed
besidder kapitalandele og udøver betydelig indflydelse på
virksomhedens driftsmæssige og finansielle ledelse. Defini-
tionen indeholder en formodningsregel, hvorefter en virk-
somhed formodes at udøve betydelig indflydelse, hvis virk-
somheden besidder 20 pct. eller mere af stemmerettigheder-
ne.
Det foreslås, at definitionen af associerede virksomheder i
bilag 1, B, nr. 5, 1. pkt., ændres, således at det fremgår, at en
associeret virksomhed er en kapitalinteresse, hvori en anden
virksomhed udøver betydelig indflydelse. Ændringen med-
fører, at umiddelbar klassifikation som associeret virksom-
hed kræver, at både formodningsreglen om 20 pct. ejerskab
og formodningsreglen om 20 pct. eller mere af stemmeret-
tighederne er opfyldt.
I langt de fleste virksomheder er der lighedstegn mellem
kapitalandele og stemmerettigheder. I disse tilfælde vil der
som altovervejende hovedregel være sammenfald med,
hvorvidt en investering anses for at være en kapitalinteresse,
og hvorvidt der er tale om en associeret virksomhed.
Da der samtidig alene er tale om formodningsregler, for-
ventes ændringen ikke at medføre et stort antal reklassifice-
ringer af eksisterende kapitalandele. Ændringen medfører
dog, at en virksomhed, som klassificerer kapitalandele som
associerede virksomheder, i tilfælde, hvor en eller begge
formodningsregler ikke er opfyldt, på anden vis skal kunne
dokumentere opfyldelsen af formålskravet og/eller forekom-
sten af betydelig indflydelse. Det samme vil være tilfældet,
hvor en virksomhed ejer 20 pct. af kapitalen i en anden virk-
55
somhed, men efter de gældende regler har klassificeret kapi-
talandelene som en porteføljeinvestering pga. manglende
betydelig indflydelse, f.eks. ved en stemmerettighedsandel
under 20 pct. Disse kapitalandele vil efter forslaget umiddel-
bart skulle klassificeres som en kapitalinteresse, medmindre
virksomheden kan dokumentere, at formålskravet ikke er
opfyldt.
Regnskabsdirektivet tillader måling af kapitalinteresser til
dagsværdi over resultatopgørelsen eller efter indre værdis
metode. I henhold til IFRS vil en kapitalinteresse blive anset
som et finansielt instrument, som skal måles til dagsværdi
enten over resultatopgørelsen eller egenkapitalen. IFRS til-
lader ikke måling af denne type aktiver til indre værdi.
Kapitalinteresser er som udgangspunkt omfattet af års-
regnskabslovens § 37, stk. 1, og skal således efter første ind-
regning løbende måles til dagsværdi over resultatopgørel-
sen, eller eventuelt til kostpris efter undtagelsen i § 37, stk.
4. Måling til dagsværdi efter § 37, stk. 1, anses ikke at være
i strid med IFRS. Ifølge regnskabsdirektivet kan kapitalinte-
resser også måles til regnskabsmæssig indre værdi. Denne
mulighed foreslås udnyttet, jf. lovforslagets § 1, nr. 14. Der
sker ingen ændring for associerede virksomheder. Disse skal
fortsat enten måles til kostpris efter hovedreglen i § 36, stk.
1, til dagsværdi efter § 41 eller til indre værdi efter § 43 a.
Til nr. 78
I bilag 1, C, defineres årsrapportens elementer. I nr. 13 de-
fineres nettoomsætning som salgsværdien af produkter og
tjenesteydelser m.v., der henhører under selskabets ordinære
aktiviteter med fradrag af prisnedslag, merværdiafgift og an-
den skat, der er direkte forbundet med salgsbeløbet.
Ved lov nr. 738 af 1. juni 2015 blev § 30 i årsregnskabslo-
ven ophævet. Efter bestemmelsen skulle indtægter og om-
kostninger, der hidrørte fra begivenheder, der ikke hører
under den ordinære drift, klassificeres som ekstraordinære.
Bestemmelsen blev ophævet i forbindelse med implemente-
ringen af regnskabsdirektivet, da direktivet ikke hjemler mu-
lighed for at klassificere indtægter og omkostninger som
ekstraordinære. Ordlyden i regnskabsdirektivets definition
af nettoomsætning i artikel 2, nr. 5, afspejler ligeledes, at
indtægter ikke kan klassificeres som ekstraordinære. Der
burde som konsekvens af ophævelsen af § 30 i 2015 have
været foretaget en tilpasning af bilag 1, C, nr. 13, så henvis-
ningen til selskabets ordinære aktiviteter udgik.
Det foreslås derfor, at definitionen af nettoomsætning i bi-
lag 1, C, nr. 13, ændres, så ordlyden tilpasses regnskabsdi-
rektivet og samtidig afspejler, at årsregnskabsloven ikke
længere skelner mellem ordinære og ekstraordinære indtæg-
ter og omkostninger.
De internationale regnskabsstandarder IAS 11 om entre-
prisekontrakter og IAS 18 om omsætning er egnet til at ud-
fylde lovens rammer i forhold til beregning af omsætningens
størrelse samt tidspunktet for indregning af omsætning i års-
regnskabet. Under IFRS er IAS 11 og IAS 18 imidlertid nu
erstattet af den nye regnskabsstandard IFRS 15 om indtæg-
ter fra kontrakter med kunder. IFRS 15 har en anden tilgang
til opgørelse af omsætningen, men i praksis er der ofte ikke
stor forskel på omsætningen beregnet efter de gamle og den
nye standard.
IFRS 15 kan rummes inden for lovens ordlyd og kan an-
vendes til at udfylde lovens rammer. Det er således op til
virksomhederne, om de ønsker at udfylde lovens rammer
med de hidtidige standarder, eller om de ønsker at anvende
den nye.
Nettoomsætning skal dog som hidtil stamme fra virksom-
hedens primære og tilbagevendende aktiviteter. Det vil sige,
at f.eks. salg af anlægsaktiver som udgangspunkt hverken
skal eller kan indregnes som omsætning. Indregning af salg
af anlægsaktiver som omsætning kan dog som hidtil finde
sted, hvor en virksomhed løbende sælger produkter, som tid-
ligere har været udlejet (leaset) til tredjemand. Dette kan
f.eks. være en bilforhandler, der både tilbyder salg og lea-
sing af biler. Her kan salg af de tidligere leasede biler ind-
regnes som omsætning.
De internationale regnskabsstandarder, IAS 16 og IAS 18
om henholdsvis materielle anlægsaktiver og omsætning, er
egnet til at udfylde lovens rammer i forhold til, at salg af an-
lægsaktiver som udgangspunkt ikke kan indregnes som om-
sætning.
Til nr. 79-82
Balancen skal, jf. regnskabsdirektivets artikel 10 præsen-
teres i overensstemmelse med direktivets balanceskemaer.
Resultatopgørelsen skal, jf. regnskabsdirektivets artikel 13
præsenteres i overensstemmelse med direktivets skemaer for
resultatopgørelsen. Direktivet anser associerede virksomhe-
der som en delmængde af kapitalinteresser, og i regnskabs-
skemaerne i regnskabsdirektivet anvendes alene benævnel-
sen kapitalinteresser.
Aktivtypen »kapitalinteresser« er ikke tidligere anvendt i
årsregnskabsloven og derfor heller ikke anvendt i regn-
skabsskemaerne i bilag 2.
Det foreslås, at erstatte begrebet »associerede virksomhe-
der« med »kapitalinteresser« i lovens bilag 2 vedrørende
skemaer for balance og dermed bringe loven i overensstem-
melse med direktivet.
Som konsekvensændring af lovforslagets § 1, nr. 14, hvor-
efter indre værdis metode ligeledes foreslås anvendt på kapi-
talinteresser, foreslås det, at bilag 2 vedrørende skemaer for
resultatopgørelser bringes i overensstemmelse med direkti-
vet ved at erstatte begrebet »associerede virksomheder« med
»kapitalinteresser«. Der henvises i øvrigt til bemærkninger-
ne til lovforslagets § 1, nr. 14.
Forslaget medfører, at regnskabsposten »kapitalinteres-
ser« i balancen vil omfatte ejerandele i både kapitalinteres-
ser og associerede virksomheder. Det samme vil være tilfæl-
det for regnskabsposter, der vedrører tilgodehavender eller
gæld til kapitalinteresser.
En virksomhed kan efter § 23, stk. 2, 2. pkt., opdele pos-
ter, der er betegnet med arabertalsposter. Regnskabsposten
»kapitalinteresser« kan derfor opdeles i »kapitalinteresser«
og »associerede virksomheder« og vises i balancen som 2
56
separate regnskabsposter. Det samme er tilfældet for regn-
skabsposterne »tilgodehavender hos kapitalinteresser« og
»gæld til kapitalinteresser«.
En virksomhed, som kun har associerede virksomheder,
skal anvende benævnelsen »kapitalinteresser« i balancen,
idet en ændring af benævnelsen til associerede virksomhe-
der ikke kan foretages i medfør af § 23, stk. 4, med henvis-
ning til, at virksomhedens særlige karakter gør det påkrævet.
Ved digital indberetning af årsrapporten til Erhvervsstyrel-
sen har virksomheden mulighed for at opmærke regnskabs-
posterne, så det fremgår, at der er tale om associerede virk-
somheder.
Til § 2
Til nr. 1
Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovfor-
slagets § 1, nr. 53, hvorefter årsregnskabslovens nuværende
§ 110, stk. 2 og 3, bliver til § 110, stk. 3 og 4.
Til nr. 2
Den gældende § 4 fastslår, at det er en betingelse for at
opretholde godkendelsen som revisor, at revisor til enhver
tid opfylder de fastsatte krav til efteruddannelse. Efter stk. 2
fastsætter Erhvervsstyrelsen de nærmere regler for efterud-
dannelsen, herunder kravene til efteruddannelsens omfang,
faglige indhold, faglige niveau og form.
Det foreslåede stk. 1 er en videreførelse af det gældende
stk.1, dog med en tilføjelse af, at revisor ud over at vedlige-
holde sin viden tillige skal opdatere sin teoretiske viden, si-
ne faglige kvalifikationer og sin viden om kravene til offent-
lighedens tillidsrepræsentant. Efteruddannelsen er således et
væsentligt element til sikringen af, at godkendte revisorer
igennem hele deres virke vedligeholder og eventuelt udbyg-
ger de kompetencer, som de har opnået gennem deres teore-
tiske og praktiske uddannelsesforløb. Formålet er at sikre, at
den høje kvalitet i revisors opgaveudførelse bevares. Der er
for alle godkendte revisorer tale om et kontinuerligt efterud-
dannelseskrav.
Efter det foreslåede stk. 2 fastsætter Erhvervsstyrelsen de
nærmere regler for efteruddannelsen. Revisorrådet har på
baggrund af et kommissorium fra Erhvervsstyrelsen stillet
forslag til ændring af de nærmere regler for efteruddannel-
sen, herunder kravene til efteruddannelsens omfang, faglige
indhold, faglige niveau og form. Ændringsforslagene påtæn-
kes udmøntet i en bekendtgørelse udstedt i medfør af stk. 2.
I forhold til efteruddannelsens omfang foreslås det i over-
ensstemmelse med Revisorrådets forslag, at revisorer tilby-
des flere muligheder for at opfylde efteruddannelseskravet,
end der er mulighed for inden for det gældende stk. 2. Det
påtænkes, at revisor kan opfylde efteruddannelseskravet ved
at deltage i et nærmere bestemt omfang af lærings- og ud-
viklingsaktiviteter (input-baseret model) eller ved en kombi-
nation af en input- og en output-baseret model, hvor revisor
skal demonstrere opnåelsen af læringsudbytte.
Stk. 2 giver hjemmel til, at Erhvervsstyrelsen kan fastsæt-
te nærmere regler om yderligere efteruddannelse af reviso-
rer, der udfører revision i virksomheder omfattet af § 1 a,
stk. 1, nr. 3. Dette er en videreførelse af gældende ret. Hjem-
len er udnyttet i den gældende efteruddannelsesbekendtgø-
relse ved, at der stilles yderligere efteruddannelseskrav til
revisorer, der reviderer finansielle virksomheder. Bestem-
melsen giver ligeledes Erhvervsstyrelsen hjemmel til at fast-
sætte særlige krav til revisorer inden for andre virksomheder
af interesse for offentligheden, hvis der viser sig et behov
herfor. Revisorlovgivningen stiller på en række områder
strengere krav til revision af regnskaber for virksomheder af
interesse for offentligheden, jf. § 1 a, stk. 3. Det drejer sig
f.eks. om reglerne om uafhængighed, rotation og kvalitets-
sikringsgennemgang. På samme måde kan kravene til efter-
uddannelsen differentieres i forhold til de opgaver, revisor
beskæftiger sig med.
Det faglige indhold af efteruddannelsen skal vedrøre fagli-
ge områder, der er relevante for revisors virke, såsom revi-
sions- og erklæringsområdet samt anden relevant lovgivning
og faglige standarder.
Efteruddannelse kan antage flere former. Efteruddannelse
skal således kunne gennemføres via en flerhed af aktiviteter,
såsom kurser, foredragsvirksomhed, forfattervirksomhed og
fagligt arbejde (internt og eksternt) og deltagelse i udvalgs-
arbejde. Formen kan således variere. Det er dog et krav, at
det faglige niveau og indhold lever op til de fastsatte krav.
Det ligger ikke i bestemmelsen, at Erhvervsstyrelsen eller
anden myndighed skal foretage en godkendelse af mulige
efteruddannelsesudbydere. Det pålægges således den enkelte
revisor selv at foretage en vurdering af, hvorvidt en påtænkt
(og gennemført) efteruddannelse lever op til de fastsatte reg-
ler.
Erhvervsstyrelsen fastsætter endvidere regler om kontrol
af revisorernes efteruddannelse. Denne bestemmelse skal
sammenholdes med stk. 3, hvorefter det er revisor selv, der
til enhver tid skal kunne dokumentere, at revisor opfylder
kravene til efteruddannelse.
Det er hensigten, at oplysninger om revisors efteruddan-
nelse som hidtil skal indberettes i Erhvervsstyrelsens regis-
ter over godkendte revisorer og revisionsvirksomheder.
Til nr. 3
Forslaget til ændring af § 6, stk. 1, 2. pkt., er en konse-
kvensændring af lovforslagets § 2, nr. 8, hvor der indsættes
en ny § 8 a.
Til nr. 4
Forslaget til ændring af § 6, stk. 3, 2. pkt., er en konse-
kvensændring af lovforslagets § 2, nr. 7, om ophævelse af §
8, stk. 3.
Til nr. 5
Den gældende § 8, stk. 1 og 2, omhandler de situationer,
hvor Erhvervsstyrelsen kan fratage revisor godkendelsen
som følge af forfalden gæld til det offentlige på 100.000 kr.
57
eller mere, revisors nægtelse af at lade sig undergive regler-
ne om kvalitetskontrol eller manglende opfyldelse af efter-
uddannelseskrav.
Der foreslås, jf. lovforslagets § 2, nr. 8, indsat en ny § 8 a,
der samler konsekvenserne for manglende overholdelse af
kravene til efteruddannelse i lovens § 4, herunder fratagelse
af revisors godkendelse.
Det foreslås derfor, at overskriften før § 8 »Fratagelse«
ændres til »Fratagelse m.v.«, da den foreslåede § 8 a også
indeholder andre reaktioner end fratagelse af revisors god-
kendelse.
Til nr. 6
Efter det gældende § 8, stk. 2, kan Erhvervsstyrelsen frata-
ge en revisor godkendelsen, hvis revisor nægter at lade sig
undergive reglerne om kvalitetskontrol, eller hvis revisor ik-
ke opfylder lovgivningens krav til efteruddannelse.
Stk. 2 foreslås ændret som følge af forslaget om, at konse-
kvenserne af manglende efteruddannelse samles i en selv-
stændig bestemmelse i § 8 a, jf. lovforslagets § 2, nr. 8. Det
foreslåede stk. 2 indeholder bestemmelse om, at Erhvervs-
styrelsen kan fratage en revisor godkendelsen, hvis revisor
nægter at lade sig undergive reglerne om kvalitetskontrol.
Der er tale om en uændret videreførelse af det gældende stk.
2, nr. 1. Bestemmelsen i det gældende stk. 2, nr. 2, hvorefter
Erhvervsstyrelsen kan fratage en revisor godkendelsen, hvis
revisor ikke opfylder lovgivningens krav til efteruddannelse,
foreslås videreført i det foreslåede § 8 a, stk. 4, nr. 3, jf. lov-
forslagets § 2, nr. 8.
Til nr. 7
Efter § 8, stk. 3, kan Erhvervsstyrelsen give en revisor, der
ikke fuldt ud opfylder kravene til efteruddannelse, en frist,
inden for hvilken revisor skal opfylde kravene.
Stk. 3 foreslås ophævet som følge af, at det foreslås, at
konsekvenserne af manglende efteruddannelse samles i en
selvstændig bestemmelse i § 8 a, jf. lovforslagets § 2, nr. 8.
Det foreslås, at indholdet af stk. 3 videreføres i § 8 a, stk. 1,
dog med sproglige justeringer.
Til nr. 8
Efter § 8, stk. 2, nr. 2, kan Erhvervsstyrelsen fratage en revi-
sor godkendelsen, hvis revisor ikke opfylder kravene om ef-
teruddannelse i § 4. Dog kan Erhvervsstyrelsen efter § 8,
stk. 3, hvor revisor alene mangler at gennemføre en mindre
del af efteruddannelsen, fastsætte en frist, inden for hvilken
revisor skal opfylde kravene til efteruddannelsen fastsat i
medfør af § 4, stk. 2. Som udgangspunkt anvendes det gæl-
dende § 8, stk. 3, i de tilfælde, hvor revisor mangler at op-
fylde 1/3 eller mindre af efteruddannelsen.
Som anført under de almindelige bemærkninger, pkt.
2.2.2, har Revisorrådet drøftet, om det er proportionalt, at
revisor fratages godkendelsen, hvis revisor mangler mere
end 1/3 af de krævede efteruddannelsestimer, eller om der
bør være flere reaktionsmuligheder, end tilfældet er efter det
gældende regelsæt.
Revisorrådet har i denne forbindelse overvejet, om nogle
af de sanktionsmuligheder, som blev indført med ændringen
af revisorloven i 2016, jf. lov nr. 631 af 8. juni 2016, vedrø-
rende betinget frakendelse og nedlæggelse af midlertidigt
forbud mod revisors udførelse af specifikke aktiviteter også
– med de fornødne tilpasninger – bør finde anvendelse ved
en revisors manglende opfyldelse af kravene til efteruddan-
nelse. Det er Revisorrådets anbefaling, at det vil være hen-
sigtsmæssigt med flere sanktionsmuligheder for tilsidesæt-
telse af kravene til efteruddannelse, således at Erhvervssty-
relsen konkret og efter en samlet vurdering af sagens om-
stændigheder har mulighed for at anvende påbud eller andre
lempeligere sanktioner end fratagelse af revisors godkendel-
se.
I overensstemmelse med Revisorrådets forslag foreslås
der indsat en ny § 8 a, som indeholder mulige konsekvenser
ved manglende opfyldelse af kravene til efteruddannelse.
Bestemmelsen indeholder således yderligere muligheder end
fratagelse af revisors godkendelse, som er en direktivkon-
form sanktion, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2006/43/EF af 17. maj 2006 om lovpligtig revision af års-
regnskaber og konsoliderede regnskaber (8. selskabsdirek-
tiv), der fastsætter, at fratagelse af godkendelsen skal være
en mulig sanktion for manglende opfyldelse af efteruddan-
nelseskravet. Sanktionen understreger tillige den betydning,
som efteruddannelsen tillægges.
Det foreslåede stk. 1. er en delvis videreførelse af den gæl-
dende § 8, stk. 3, hvorefter Erhvervsstyrelsen kan give en
revisor, der ikke fuldt ud opfylder kravene til efteruddannel-
se, en frist, inden for hvilken revisor skal opfylde kravene.
Fristen bør have en sådan længde, at revisor inden for denne
vil kunne opfylde den manglende efteruddannelse, men
samtidig vil kunne varetage sit hverv, mens pågældende føl-
ger op på den manglende efteruddannelse. Hensigten med
fristen er netop, at revisor skal kunne varetage sit hverv,
mens revisor følger op på den manglende efteruddannelse.
Et påbud efter stk. 1 tænkes anvendt på de tilfælde, hvor
revisor alene mangler at opfylde en mindre del af efterud-
dannelseskravene. Dette er en videreførelse af gældende
praksis. Som udgangspunkt vil der ved en mindre del skulle
forstås 1/3 eller mindre af efteruddannelsen. Hvis revisor ik-
ke har opfyldt kravene inden for den af Erhvervsstyrelsen
fastsatte frist, kan styrelsen betinget fratage revisor godken-
delsen eller nedlægge forbud mod, at revisor kan udføre el-
ler udøve specifikke aktiviteter, ligesom styrelsen kan frata-
ge revisor godkendelsen jf. stk. 4, nr. 1-3.
Mangler revisor at opfylde 1/3 eller mere af efteruddan-
nelsen, kan Erhvervsstyrelsen betinget fratage godkendel-
sen, nedlægge et forbud mod, at revisor kan udføre/udøve
specifikke aktiviteter eller fratage revisor godkendelsen
kombineret med et påbud efter stk. 1 om at gennemføre den
manglende efteruddannelse.
Erhvervsstyrelsens afgørelse truffet i henhold til stk. 1 vil
kunne indbringes for Erhvervsankenævnet, jf. § 51.
58
Efter det foreslåede stk. 2 kan Erhvervsstyrelsen påbyde
revisor at deltage i et antal efteruddannelsestimer på nærme-
re vilkår.
Det påtænkes, at revisor kan opfylde efteruddannelseskra-
vet ved at deltage i et nærmere bestemt omfang af lærings-
og udviklingsaktiviteter (input-baseret model) eller ved en
kombination af en input- og den output-baserede model,
hvor revisor skal demonstrere opnåelsen af læringsudbytte.
Bestemmelsen vil typisk finde anvendelse i de tilfælde, hvor
revisor har benyttet en kombination af den input- og output-
baserede model, men fremadrettet vil blive påbudt, at opfyl-
de efteruddannelseskravet ved at deltage i et nærmere be-
stemt omfang af lærings- og udviklingsaktiviteter (input-ba-
seret-model).
Såfremt revisor ikke overholder et påbud om at gennemfø-
re et vis antal efteruddannelsestimer, kan Erhvervsstyrelsen
betinget fratage revisor godkendelsen, fratage revisor god-
kendelsen eller nedlægge forbud mod, at revisor kan udføre
eller udøve specifikke aktiviteter, jf. det foreslåede stk. 4, nr.
1-3.
Efter det foreslåede stk. 3 kan Erhvervsstyrelsen påbyde
revisor at gennemføre yderligere efteruddannelse inden for
et eller flere specifikke områder. Bestemmelsen er tiltænkt
tilfælde, hvor det i forbindelse med Erhvervsstyrelsens til-
syn efter revisorlovens § 32, stk. 2, nr. 2-4, f.eks. ved gen-
nemførelsen af en kvalitetskontrol, ved en undersøgelse eller
i forbindelse med en Revisornævnskendelse vurderes, at re-
visor ikke har de tilstrækkelige kompetencer inden for et ge-
nerelt eller konkret område af betydning for den udførte re-
vision/hvervet som offentlighedens tillidsrepræsentant. I så-
danne tilfælde vil Erhvervsstyrelsen kunne meddele revisor
et påbud om at tage flere efteruddannelsestimer inden for et
eller flere specifikke områder.
Efterkommer revisor ikke et påbud om yderligere efterud-
dannelse inden for et eller flere specifikke områder, kan Er-
hvervsstyrelsen betinget fratage revisor godkendelsen, frata-
ge revisor godkendelsen eller nedlægge forbud mod, at revi-
sor kan udføre eller udøve specifikke aktiviteter, jf. det fore-
slåede stk. 4, nr. 1-3.
Efter det foreslåede stk. 4, nr. 1, kan Erhvervsstyrelsen be-
tinget fratage en revisor godkendelsen som revisor for den
indeværende efteruddannelsesperiode og næstkommende ef-
teruddannelsesperiode. Sanktionen vil især kunne finde an-
vendelse, hvor der efter en konkret bedømmelse af sagens
omstændigheder og ud fra en proportionalitetsvurdering ik-
ke er grundlag for at fratage revisor godkendelsen, f.eks.
som følge af, at det ikke kan sandsynliggøres eller lægges til
grund, at omstændighederne giver grundlag for at antage, at
revisors manglende vedligeholdelse og opdatering af efter-
uddannelse vil medføre, at revisor ikke i fremtiden vil kunne
udøve sin virksomhed som offentlighedens tillidsrepræsen-
tant på forsvarlig måde.
Virkningen af en betinget fratagelse er, at den pågældende
revisor får en særlig påmindelse (et gult kort) om, at såfremt
vedkommende ikke opfylder kravene til efteruddannelse i
indeværende efteruddannelsesperiode og den krævede efter-
uddannelse i næstkommende efteruddannelsesperiode, kan
revisor forvente, at godkendelsen som revisor fratages.
En afgørelse om betinget frakendelse forudsættes at kunne
kombineres med en frist til, at den manglende efteruddan-
nelse gennemføres i henhold til stk.1.
Erhvervsstyrelsens afgørelse om betinget fratagelse vil
kunne indbringes for Erhvervsankenævnet, jf. § 51.
Efter det foreslåede stk. 4, nr. 2, kan Erhvervsstyrelsen
nedlægge et midlertidigt forbud mod, at en revisor i den in-
deværende og næstkommende efteruddannelsesperiode ud-
fører revision eller kontrollerer udførelsen af en revision el-
ler udøver funktioner i en revisionsvirksomhed. Erhvervs-
styrelsen kan nedlægge et forbud mod, at revisor udfører el-
ler udøver en eller flere af de nævnte aktiviteter i § 4, nr. 2.
For så vidt angår forbud mod, at revisor udfører eller kon-
trollerer udførelsen af en revision fremgår det af revisorlo-
vens § 19, at den ansvarlige revisor er den, der underskriver
revisionspåtegningen. Et forbud medfører, at pågældende i
den omhandlede periode ikke må have ansvar for en sådan
opgave eller have kontrollen med udførelsen af en revision.
Et forbud vil således omfatte afgivelse af revisionspåtegnin-
ger samt afgivelse af erklæringer efter Erhvervsstyrelsens
erklæringsstandard, hvor denne er valgt i stedet for revision,
jf. årsregnskabslovens § 135, stk. 1, 2. pkt. Et nedlagt forbud
vil derimod ikke være til hinder for, at pågældende deltager
i et revisionsteam, men hvor ansvaret med opgavens udfø-
relse påhviler en (anden) revisor, der har ansvaret for og
kontrollen med revisionsopgaven og også afgiver revisions-
påtegningen, jf. § 19. Der er derfor ikke behov for, at en re-
visor, overfor hvem der er nedlagt et forbud, er afskåret fra
at kunne deltage i et revisionsteam, der handler under ansvar
af en revisor.
Hvis Erhvervsstyrelsen nedlægger et midlertidigt forbud i
den indeværende og næstkommende efteruddannelsesperio-
de mod, at en revisor udøver funktioner i en revisionsvirk-
somhed, omfatter et forbud funktioner som f.eks. bestyrel-
sesmedlem, direktør, leder af intern kvalitetskontrol, riskma-
nager og lignende.
Et forbud nedlagt efter stk. 4, nr. 2, er ikke til hinder for,
at pågældende kan fortsætte som godkendt revisor og beva-
rer - i modsætning til en egentlig fratagelse af godkendelsen
- adgangen til at benytte betegnelsen som statsautoriseret re-
visor, henholdsvis registreret revisor. Vedkommende kan så-
ledes afgive andre erklæringer med sikkerhed efter § 1, stk.
2, eller erklæringer efter § 1, stk. 3.
En afgørelse om midlertidigt forbud forudsættes at kunne
kombineres med en frist til at gennemføre den manglende
efteruddannelse i henhold til stk.1. En revisor, der handler i
strid med et forbud efter § 8 a, stk. 4, nr. 2, kan, jf. lovfor-
slagets § 2, nr. 13, straffes med bøde, medmindre højere
straf er forskyldt efter anden lovgivning, jf. § 54, stk. 7.
Retsvirkningen af et midlertidigt forbud som følge af
manglende opfyldelse af efteruddannelseskravene er den
samme som et forbud efter revisorlovens § 44, stk. 3.
Erhvervsstyrelsens afgørelse om midlertidigt forbud vil
kunne indbringes for Erhvervsankenævnet, jf. § 51.
59
Det foreslåede stk. 4, nr. 3, er en videreførelse af det gæl-
dende § 8, stk. 2, nr. 2. Erhvervsstyrelsen kan fratage en re-
visor godkendelsen, hvis denne ikke opfylder efteruddannel-
seskravene, jf. den foreslåede § 4, lovforslagets § 2, nr. 2.
Fratagelse af revisors godkendelse er en direktivkonform
sanktion. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2006/43/EF af 17. maj 2006 om lovpligtig revision af års-
regnskaber og konsoliderede regnskaber (8. selskabsdirek-
tiv) fastsætter således, at fratagelse af godkendelsen skal
være en mulig sanktion for manglende opfyldelse af efterud-
dannelseskravet. Sanktionen understreger tillige den betyd-
ning, som efteruddannelsen tillægges.
Afgørelser truffet i medfør af lovens § 8 a, stk. 4, nr. 2-3,
vil blive offentliggjort på styrelsens hjemmeside, jf. lovfor-
slagets § 2, nr. 10.
Til nr. 9
Forslaget til ændring af § 9, stk. 1, er en konsekvensæn-
dring af lovforslagets § 2, nr. 8, hvor der indsættes en ny § 8
a.
Til nr. 10
Efter § 47 a, stk. 1, offentliggør Erhvervsstyrelsen en af-
gørelse truffet i medfør af § 40, stk. 1, nr. 3. Som nævnt i
bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 8, indføres flere re-
aktionsmuligheder for tilsidesættelse af kravene til efterud-
dannelse.
Ved ændringsdirektivets til 8. direktiv, artikel 1, nr. 25,
blev artikel 30c indsat. Artiklen indeholder en pligt til at of-
fentliggøre alle sanktioner.
Det foreslås derfor at indsætte et nyt stk. 2 i § 47 a, der
vedrører Erhvervsstyrelsens forpligtelse til at offentliggøre
visse afgørelser med angivelse af identiteten på revisor, for
så vidt angår et midlertidigt forbud mod, at revisor udfører
eller kontrollerer udførelsen af en revision og udøver funkti-
oner i en revisionsvirksomhed samt en fratagelse af godken-
delsen, jf. de foreslåede § 8 a, stk. 4, nr. 2 og 3, da det vil
være nødvendigt at advare regnskabsbrugerne herom.
Efter stk. 2, 2. pkt. skal der ske anonymisering af per-
sonoplysninger efter udløbet af den periode, for hvilken en
given sanktion har virkning.
Offentliggørelsen skal overholde Den Europæiske Unions
charter om grundlæggende rettigheder, herunder navnlig ret-
ten til respekt for privatliv og familieliv og retten til beskyt-
telse af personoplysninger. For så vidt angår personoplys-
ninger skal vurderingen af offentliggørelsen foretages i hen-
hold til databeskyttelsesforordningen.
Oplysninger om, at fysiske personer har overtrådt lovgiv-
ningen, vil som udgangspunkt være oplysninger omfattet af
artikel 10 i databeskyttelsesforordningen. Herved er tilsigtet
fastsat nationale særregler inden for rammerne af forordnin-
gens artikel 6, stk. 1, litra c og e. Offentliggørelse af sank-
tionerne fratagelse af godkendelse samt nedlæggelse af mid-
lertidigt forbud mod revisors udførelse af revision og udø-
velse af visse funktioner i en revisionsvirksomhed vil kunne
ske i medfør af databeskyttelsesforordningens artikel 10, jf.
artikel 6, da behandlingen har hjemmel i ændringsdirektivet
til 8. direktiv, som giver passende garantier for, at revisors
rettigheder eller behandling af oplysninger om lovovertræ-
delser, straffedomme eller sikkerhedsforanstaltninger foreta-
ges under kontrol af en offentlig myndighed. Det vurderes,
at den foreslåede bestemmelse ligger inden for rammerne af
databeskyttelsesforordningen. Der er desuden lagt vægt på,
at databeskyttelsesforordningens øvrige regler fortsat vil
gælde. Bestemmelsen indebærer, at spørgsmålet om, hvor-
vidt det er berettiget for Erhvervsstyrelsen at offentliggøre
de nævnte typer af sanktioner, fremover skal bedømmes ef-
ter § 47 a, stk. 2, og ikke efter databeskyttelsesforordningens
artikel 10. Databeskyttelsesforordningens øvrige regler vil
dog fortsat skulle iagttages.
Til nr. 11
Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovfor-
slagets § 2, nr. 10, hvorefter det nuværende § 47 a, stk. 2,
bliver til § 47 a, stk. 3, og det nuværende § 47 a, stk. 3, bli-
ver til § 47 a, stk. 4.
Til nr. 12
Forslaget til ændring af § 47 c, stk. 4, er en konsekvens-
ændring af lovforslagets § 2, nr. 14-17, om ændring af § 52.
Der henvises til bemærkningerne hertil.
Til nr. 13
Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovfor-
slagets § 2, nr. 10, hvorefter det nuværende § 47 a, stk. 2,
bliver til § 47 a, stk. 3.
Til nr. 14
En revisor, der af Erhvervsstyrelsen fratages godkendel-
sen som følge af enten forfalden gæld til det offentlige på
100.000 kr. eller mere, revisors nægtelse af at lade sig un-
dergive reglerne om kvalitetskontrol eller som følge af den-
nes manglende opfyldelse af efteruddannelseskrav, kan efter
§ 52, stk. 1, 1. pkt., forlange afgørelsen herom indbragt for
domstolene. Frist for revisors meddelelse er fire uger, jf. §
52, stk. 1, 2. pkt.
Tilsvarende er gældende, jf. § 52, stk. 1, 1. pkt., for en re-
visor, over for hvem Revisornævnet nedlægger forbud mod
udøvelse af visse funktioner, jf. § 44, stk. 3, hvis nævnet fra-
kender revisor dennes godkendelse, jf. § 44, stk. 4, hvis
nævnet frakender en revisionsvirksomhed dennes godken-
delse, samt hvor nævnet, jf. § 44 b, stk. 2, nedlægger forbud
mod, at et medlem af det øverste ledelsesorgan eller revisi-
onsudvalg i en virksomhed af interesse for offentligheden,
jf. § 1 a, stk. 1, nr. 3, udøver visse funktioner.
Sag herom anlægges af Erhvervsstyrelsen ved domstole-
ne, jf. § 52, stk. 1, 3. pkt.
I forbindelse med etableringen af Nævnenes Hus i 2016
som en selvstændig styrelse under Erhvervsministeriet blev
Revisornævnet og dettes sekretariat overflyttet fra Erhvervs-
styrelsen til Nævnenes Hus. Som følge heraf er det nu Næv-
nenes Hus, der efter § 52, stk. 1, 3. pkt., anlægger de sager,
60
hvor det er Revisornævnets afgørelser, der skal indbringes
for domstolene.
Det foreslås på denne baggrund at præcisere § 52, så det
fremgår, at hvor det er Erhvervsstyrelsens afgørelser, der
skal indbringes for domstolene, er det Erhvervsstyrelsen, der
anlægger sag ved domstolene, mens det er Nævnenes Hus,
der anlægger sag vedrørende prøvelsens af Revisornævnets
afgørelser i de omhandlede tilfælde.
Det foreslås derfor at ophæve § 52, stk. 1, 2. og 3. pkt.,
idet indholdet af 2. og 3. pkt. indsættes i nye stykker i § 52,
jf. lovforslagets § 2, nr. 15 og 17.
Til nr. 15
Det foreslåede stk. 2 fastslår i overensstemmelse med det
gældende § 52, stk. 1, 2 og 3. pkt., at en anmodning fra en
revisor om indbringelse af Erhvervsstyrelsens fratagelse af
godkendelsen som revisor efter § 8, stk. 1, skal være modta-
get i styrelsen, senest 4 uger efter at afgørelsen er meddelt
pågældende revisor, ligesom styrelsen herefter skal anlægge
sag ved domstolene.
Om den nærmere baggrund for forslaget henvises til be-
mærkningerne til § 2, nr. 14.
Til nr. 16
Forslaget til ændring af § 52, stk. 3, der bliver stk. 4, er en
konsekvensændring af lovforslagets § 2, nr. 15, om indsæt-
telse af et nyt stk. 2 i § 52.
Til nr. 17
Det foreslåede stk. 5 fastslår i overensstemmelse med det
gældende § 52, stk. 1, 2. og 3. pkt., at en anmodning om ind-
bringelse af en afgørelse fra Revisornævnet om nedlæggelse
af forbud mod en revisors udøvelse af visse funktioner, jf. §
44, stk. 3, om en afgørelse om frakendelse af revisors god-
kendelse som revisor efter § 44, stk. 4, eller en afgørelse om
frakendelse af en revisionsvirksomheds godkendelse efter §
44, stk. 6, 4. pkt., skal være modtaget i Nævnenes Hus, se-
nest 4 uger efter at afgørelsen er meddelt pågældende revi-
sor eller revisionsvirksomhed, ligesom Nævnenes Hus her-
efter skal anlægge sag ved domstolene.
Om den nærmere baggrund for forslaget henvises til be-
mærkningerne til § 2, nr. 14.
Til nr. 18
Det foreslås, at stk. 7 i § 54 ændres, så den, der tilsidesæt-
ter et overfor vedkommende nedlagt forbud efter § 8 a, stk.
4, nr. 2, litra a eller b, jf. lovforslagets § 2, nr. 8, kan straffes
med bøde på tilsvarende vis, som den, der tilsidesætter et
overfor vedkommende nedlagt forbud efter § 44, stk. 3, eller
§ 44 b, stk. 2, kan straffes. Om indholdet af de nævnte for-
bud henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 8.
Til § 3
Til nr. 1
Det foreslås i lovens § 1 at indsætte et nyt stk. 4, hvorefter
erhvervsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, at
visse ansøgninger om eksport af dual-use produkter skal
vedlægges en erklæring, hvor virksomhedens ledelse skriver
under på, at den pågældende ansøgning er behandlet på le-
delsesniveau.
Konkret vil der være tale om, at Erhvervsstyrelsen udar-
bejder en formular, hvor et medlem af ledelsen, f.eks. virk-
somhedens administrerende direktør eller et direktionsmed-
lem, skriver under på en standardtekst om, at den konkrete
eksportansøgning er behandlet og godkendt på ledelsesni-
veau.
Forslaget om en underskrevet ledelseserklæring foreslås
alene at finde anvendelse på eksportansøgninger, der vedrø-
rer cyberovervågningsudstyr. Hermed menes produkter, tek-
nologi og software opført i kontrollistens bilag I, der kan an-
vendes til elektronisk overvågning af internet- og, eller mo-
biltelefoni, radiosatellitovervågningsudstyr m.v. Bemyndi-
gelsen vil blive anvendt til at fastsætte nærmere bestemmel-
ser om, hvilke konkrete produkter opført i kontrollisten der
kan henregnes som cyberovervågningsudstyr, og som der-
med omfattes af kravet om en ledelseserklæring. Der vil i
den forbindelse blive taget udgangspunkt i den afgrænsning,
som bl.a. EU-Kommissionen lægger til grund, hvorefter cy-
berovervågningsudstyr aktuelt afgrænses til følgende i kon-
trollisten:
● Udstyr til aflytning af telekommunikation eller jamming-
udstyr og overvågningsudstyr hertil (kategori 5A001·f),
● IP-netbaserede kommunikationsovervågningssystemer el-
ler udstyr og specielt konstruerede komponenter hertil
(kategori 5A001·j),
● intrusion software (kategorinummer 4A005, 4D004,
4E001·a og 4E001·c),
● systemer, udstyr og komponenter, som er konstrueret til at
udføre kryptoanalytiske funktioner (kategori 5A004),
samt
● understøttende teknologi og software opført i kategori D
og E.
Det vil være en gyldighedsbetingelse for Erhvervsstyrel-
sens sagsbehandling, at der foreligger en underskrevet ledel-
seserklæring, når dette kræves, og Erhvervsstyrelsen vil så-
ledes kunne afvise at behandle en ansøgning om eksport af
cyberovervågningsudstyr, hvis kravet ikke er opfyldt. Dette
er i overensstemmelse med den nuværende praksis på eks-
portkontrolområdet, hvor styrelsen stiller krav om, at ansøg-
ninger om individuel eksporttilladelse er vedlagt en under-
skrevet slutbrugererklæring, og hvor styrelsen ikke behand-
ler en ansøgning, før der foreligger en korrekt udfyldt slut-
brugererklæring.
Pligten til at afgive korrekte oplysninger i forbindelse med
ledelseserklæringen er strafsanktioneret, idet det fremgår af
bemyndigelseslovens § 2, stk. 1, at den, der afgiver urigtige
eller vildledende oplysninger i en ansøgning eller fortielse af
61
oplysninger af betydning for sagen, kan ifalde straf. Det
medlem af ledelsen, der underskriver ledelseserklæringen,
kan således ifalde et personligt strafansvar i forhold til rig-
tigheden af de afgivne oplysninger i ansøgningen.
Det vil være op til anklagemyndigheden at vurdere, hvor-
dan der skal rejses tiltale ved overtrædelse af eksportkon-
trolreglerne.
Bemyndigelsen vil endelig blive anvendt til at fastsætte
nærmere bestemmelser om, hvordan kravet om personlig
underskrift kan opfyldes ved digital indsendelse af ledelses-
erklæringen. Det forventes, at den nuværende løsning vide-
reføres, hvor ansøgninger om tilladelse til eksport af dual-
use produkter indsendes digitalt via virk.dk og underskrives
med digital medarbejdersignatur eller privat NemID i det til-
fælde, hvor der er tale om en enkeltmandsvirksomhed. Det
forventes endvidere, at kravet om digital underskrift vil kun-
ne opfyldes ved, at erklæringen indsendes med brug af det
underskrivende ledelsesmedlems digitale signatur, eller ved
at den pågældende underskriver erklæringen fysisk og f.eks.
indscanner erklæringen som en pdf-fil, der vedlægges den
digitale ansøgning.
Til § 4
Til nr. 1
I ændringslovens § 14 er der indsat en bestemmelse, hvor-
efter erhvervsministeren 2 år efter lovens ikrafttræden skal
fremsætte forslag om revision af hele eller dele af loven.
Efter bemærkningerne til bestemmelsen vil lovændringen
og den nye forordning om specifikke krav til revision af
virksomheder af interesse for offentligheden (forordning
(EU) nr. 537/2014) indebære ændringer, som vil få stor be-
tydning for revisionsbranchen og brugerne af revisors ydel-
ser. Det er derfor naturligt at evaluere virkningen af ændrin-
gerne efter et par år, så der kan tages stilling til, om loven
bør ændres eller opretholdes uændret.
Efter forordningen skal Erhvervsstyrelsen regelmæssigt
overvåge udviklingen på markedet for lovpligtige revisions-
ydelser til virksomheder af interesse for offentligheden.
Evalueringen vil bl.a. tage udgangspunkt i Erhvervsstyrel-
sens erfaringer fra denne overvågning og styrelsens erfarin-
ger i øvrigt som ansvarlig myndighed for tilsynet med god-
kendte revisorer og revisionsvirksomheder.
Det foreslås, at evalueringen af loven udsættes til 2021, så
erhvervsministeren først skal fremsætte forslag om eventuel
revision af hele eller dele af loven 5 år efter lovens ikraft-
træden. Forslaget skyldes, at loven og forordningen på væ-
sentlige områder kun har haft begrænset virkning eller end-
nu ikke har haft virkning af betydning for revisorbranchen
og brugerne af revisors ydelser. Det drejer sig om:
1) Forordningens forbud mod levering af en række ikke-re-
visionsydelser til revisionskunder af interesse for offent-
ligheden (forbudte ydelser) vil - for virksomheder med
kalenderåret som regnskabsår - første gang gælde i for-
bindelse med revision af regnskabet for 2017, som af-
sluttes i 2018. Revisorlovens § 24 a tillader revisions-
virksomheden at levere visse skatte- og vurderingsydel-
ser, der ellers som udgangspunkt er forbudte efter for-
ordningen.
2) Forordningens loft på revisionsvirksomhedens levering af
ikke-revisionsydelser til revisionskunder af interesse for
offentligheden, som - for virksomheder med kalenderåret
som regnskabsår - tidligst vil få betydning i forbindelse
med revision af regnskabet for 2020. Revisorlovens § 24
b giver Erhvervsstyrelsen adgang til at fritage for loftet
for 1 regnskabsår.
3) Forordningens krav om, at virksomheder af interesse for
offentligheden som udgangspunkt skal skifte revisions-
virksomheden efter 10 år, men som følge af overgangs-
ordninger i forordningen for størstedelen af virksomhe-
derne først få virkning for valg af revisionsvirksomhed i
henholdsvis 2020 og 2023 afhængig af, hvor længe virk-
somheden har haft den nuværende revisor. De sel-
skabsretlige love tillader, at virksomhederne kan forlæn-
ge perioden med samme revisionsvirksomhed med yder-
ligere op til 10 år eller op til 14 år, hvis generalforsam-
lingen vælger yderligere mindst én revisor til at udføre
revisionen.
Med forslaget sikres, at de første erfaringer med loft på re-
visionsvirksomhedens levering af ikke-revisionsydelser til
revisionskunder af interesse for offentligheden og med ind-
virkningen af reglerne om udskiftning af revisionsvirksom-
heden kan indgå i evalueringen, ligesom der vil foreligge et
bedre grundlag for evaluering af reglerne om forbudte ikke-
revisionsydelser. Evaluering af reglerne om forbudte ikke-
revisionsydelser vil dog ske allerede i 2019, hvor der vil fo-
religge et erfaringsgrundlag med disse regler.
Erhvervsstyrelsen skal i henhold til forordningens artikel
27 udarbejde en rapport i 2019 om udviklingen på det dan-
ske marked for lovpligtige revisionsydelser til virksomheder
af interesse for offentligheden, som bl.a. skal sendes til EU-
Kommissionen. Rapportens resultater vil ligeledes indgå i
evalueringen.
Afhængig af resultatet af evalueringen vil der herefter bli-
ve fremsat forslag til ændring af reglerne i revisorloven og
de selskabsretlige love i folketingsåret 2021-2022.
Til § 5
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar
2019, jf. dog stk. 2
Det foreslås i stk. 2, at § 2, nr. 2 og § 3, dvs. ændringerne
til § 4, stk. 1 og 2, i revisorloven og ændringerne til lov om
anvendelsen af visse af Den Europæiske Unions retsakter
om økonomiske forbindelser til tredjelande m.v., jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 635 af 9. juni 2011, som ændret ved § 21 i
lov nr. 1231 af 18. december 2012, træder i kraft den 1. juli
2019.
Det foreslås i stk. 3, at lovens § 1 har virkning for regn-
skabsår, der begynder den 1. januar 2020 eller senere, jf.
dog stk. 3.
Det foreslås i stk. 4, at en virksomhed uanset stk. 3 kan
anvende de ændringer af årsregnskabsloven, der følger af §
62
1, for regnskabsår, der slutter den 31. december 2018 eller
senere, når anvendelsen sker systematisk og konsekvent. En
virksomhed, der vælger at lade IFRS 15 udfylde lovens ram-
mer for omsætning fra f.eks. 2018, kan vente til f.eks. 2019
med at anvende IFRS 16 til at udfylde lovens rammer for
leasing. En virksomhed vil dog ikke kunne anvende IFRS 16
før IFRS 15, da standarderne er forbundne således, at IFRS
16 forudsætter anvendelsen af IFRS 15.
Det vil således ikke være muligt at udvælge enkelte gun-
stige regler og anvende disse uden sammenhæng med den
øvrige regnskabsaflæggelse.
Efter det foreslåede stk. 5, finder den foreslåede bestem-
melse i revisorlovens § 8 a, stk. 3, som affattet ved § 2, nr.
8, ikke anvendelse for erklæringer, som er afgivet før den 1.
januar 2019. For sådanne erklæringer finder de hidtidige
gældende regler anvendelse.
Til § 6
§ 6, stk. 1 og 2, indeholder en række overgangsregler, hvis
formål er at lette virksomhedernes overgang til anvendelse
af de forslåede regler i lovens § 1 om ændring af årsregn-
skabsloven.
I stk. 1 foreslås en overgangsregel, som kan anvendes af
en virksomhed, første gang virksomheden ændrer regn-
skabspraksis for indregning af omsætning og leasing af akti-
ver efter § 33, som ændret ved lovforslagets § 1, nr. 7 og 8,
og § 83 a eller § 83 b, som affattet ved lovforslagets § 1, nr.
38 og 39.
Det er frivilligt for en virksomhed, om den ønsker at ænd-
re regnskabspraksis for omsætning og /eller leasing. Æn-
dringen af § 33 og affattelsen af § 83 a og § 83 b medfører
således ikke en pligt til at ændre regnskabspraksis. Ændrin-
gerne medfører alene, at virksomhederne får mulighed for at
anvende IFRS 15 til at udfylde lovens regler om indregning
og måling af omsætning og IFRS 16 til indregning og må-
ling af leasingkontrakter.
Efter årsregnskabslovens § 51, stk. 1, 1. pkt., skal de pos-
ter i årsregnskabet, der berøres af en virksomheds ændring
af regnskabspraksis, samtidig ændres i overensstemmelse
med den nye praksis ved indregning direkte på egenkapita-
len primo af effekten af ændringen. En virksomhed skal så-
ledes beregne nogle yderligere tal og oplyse disse i sit regn-
skab, hvis den ændrer regnskabspraksis.
Ifølge § 24, stk. 1, skal en virksomhed i balancen og resul-
tatopgørelsen for hver post oplyse sammenligningstal for det
foregående regnskabsår. Efter § 51, stk. 1, 2. pkt., skal sam-
menligningstallene ændres i overensstemmelse med den nye
praksis, når en virksomhed ændrer regnskabspraksis.
Visse ændringer af regnskabspraksis kan være meget byr-
defulde, hvis de skal ske med virkning tilbage i tid med til-
pasning af sammenligningstal i henhold til årsregnskabslo-
vens § 51, stk. 1, 2. pkt.
Dette omfatter også ændringer vedrørende indregning og
måling af omsætning og leasing, hvor der kan være tale om
et stort antal kontrakter med forskellig udformning. Uagtet
at der vil være tale om en frivillig ændring af regnskabs-
praksis, vil det være en fordel for de virksomheder, der øn-
sker at ændre regnskabspraksis på disse områder, at over-
gangen til ny regnskabspraksis medfører færrest mulige ad-
ministrative byrder.
Det foreslås derfor i stk. 1, at en virksomhed ved første
ændringer af metoder for indregning og måling af aktiver og
forpligtelser, samt indtægter og omkostninger som følge af
ændringen af § 33 og §§ 83 a eller 83 b, kan nøjes med at
indregne den akkumulerede effekt af overgangen til den æn-
drede regnskabspraksis primo regnskabsåret, jf. § 51, stk. 1,
1. pkt., men uden at skulle tilpasse sammenligningstal i
medfør af § 51, stk. 1, 2. pkt. Det vil sige, at der kun skal
ske en fornyet vurdering af kontrakter, som rækker ind i det
regnskabsår, hvor ændringen af regnskabspraksis sker. Kon-
trakter, som er afsluttet inden dette regnskabsår, skal ikke
revurderes.
En virksomhed, der vælger at lade IFRS 15 udfylde lo-
vens rammer for omsætning fra f.eks. 2018, kan vente til
f.eks. 2019 med, at anvende IFRS 16 til at udfylde lovens
rammer for leasing. En virksomhed vil dog ikke kunne an-
vende IFRS 16 før IFRS 15, da standarderne er forbundne
således, at IFRS 16 forudsætter anvendelsen af IFRS 15.
Den valgte model kendes også fra overgangsbestemmel-
serne i IFRS 15 og IFRS 16. Disse internationale regnskabs-
standarder kan anvendes til at udfylde overgangsbestemmel-
sen.
Det foreslås endvidere i stk. 2, at der indsættes en over-
gangsregel for reguleringer, der – som konsekvens af § 49,
stk. 3, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 18, – skal ind-
regnes i en dagsværdireserve. Den foreslåede overgangsre-
gel indebærer, at § 49, stk. 3, som affattet ved lovforslagets
§ 1, nr. 25, ikke får virkning for allerede indregnede regule-
ringer, men først for reguleringer, der indregnes for regn-
skabsår, der begynder den 1. januar 2020 eller senere.
Det foreslås i stk. 3, at regler fastsat i medfør af § 99 a,
stk. 8 og 9, og § 99 b, stk. 1 og 2, i årsregnskabsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1580 af 10. december 2015, forbliver
i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i
medfør af § 99 a, stk. 9 og 10, og § 99 b, stk. 1 og 2, som
ved lovforslagets § 1, nr. 47 og 48 nyaffattes.
Det foreslås i stk. 4, at regler fastsat i medfør af § 4, stk. 2.
i lov om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder (re-
visorloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1167 af 9. september
2016, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af for-
skrifter udstedt i medfør af § 4, stk. 2, som ifølge lovforsla-
gets § 2, nr. 2, nyaffattes.
Til § 7
Den foreslåede § 6 angiver lovens territoriale gyldigheds-
område. Loven gælder ifølge stk. 1 ikke for Færøerne og
Grønland.
Ifølge stk. 2 kan lovens §§ 1 og 2 ved kongelig anordning
sættes helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med de
ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger. Det er hen-
sigten at kontakte de grønlandske myndigheder med henblik
63
på at opnå deres tilslutning til, at de foreslåede ændringer ef-
ter vedtagelse også sættes i kraft for Grønland.
64
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I årsregnskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
1580 af 10. december 2015, som ændret ved § 2 i
lov nr. 1547 af 13. december 2016 og § 13 i lov nr.
665 af 8. juni 2017, foretages følgende ændringer:
§ 3. ---
1)-2)
3) erhvervsdrivende fonde, jf. lov om erhvervs-
drivende fonde § 1, stk. 2, jf. dog stk. 3-5,
4)-6) ---
Stk. 2. ---
1. I § 3, stk. 1, nr. 3, ændres »§ 1, stk. 2, jf. dog stk.
3-5,« til: »§ 2, stk. 1, jf. dog stk. 2, og § 3, stk. 1 og
2,«.
§ 9. ---
Stk. 2-4. ---
Stk. 5. Stk. 3 gælder ikke for virksomheder, som
alene udsteder gældsinstrumenter, der er optaget til
handel på et reguleret marked i et EU-/EØS-land
inden den 31. januar 2010, hvis den pålydende
værdi pr. enhed er mindst 50.000 euro, eller hvis
den pålydende værdi pr. enhed på udstedelsesda-
gen svarer til mindst 50.000 euro, når gældsinstru-
menterne er udstedt i en anden valuta end euro. ---
Stk. 6-7. ---
2. I § 9, stk. 5, 1. pkt., og § 134 a, stk. 4, 1. pkt.,
ændres »januar« til: »december«.
§ 134 a. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Stk. 1 og 2 gælder ikke for virksomheder,
som alene udsteder gældsinstrumenter, der er opta-
get til handel på et reguleret marked i et EU-/EØS-
land inden den 31. januar 2010, hvis den pålyden-
de værdi pr. enhed er på mindst 50.000 euro, eller
hvis den pålydende værdi pr. enhed på udstedel-
sesdagen svarer til mindst 50.000 euro, når gælds-
instrumenterne er udstedt i en anden valuta end eu-
ro.
---
§ 13. ---
65
1)-4)
5) Enhver værdiændring skal vises, uanset ind-
virkningen på egenkapital og resultatopgørelse
(neutralitet).
6)-9)
Stk. 2. ---
3. § 13, stk. 1, nr. 5, affattes således:
»5) Indregning og måling skal ske på et forsigtigt
grundlag, herunder skal regnskabsmæssige skøn
være underbyggede og neutrale. Enhver værdiregu-
lering skal indregnes, uanset om årsregnskabet ud-
viser over- eller underskud.«
§ 17. --- Redegørelsen for anvendt regnskabs-
praksis skal placeres samlet. ---
4. § 17, stk. 1, 2. pkt., affattes således:
»Redegørelsen for anvendt regnskabspraksis pla-
ceres samlet eller opdeles og medtages i de rele-
vante noter på en systematisk og konsekvent må-
de.«
--- Opgørelsen over bevægelser på egenkapitalen
kan placeres som en regnskabsopstilling eller
under noterne.
Stk. 2-3. ---
5. § 17, stk. 1, 3. pkt., ophæves.
§ 22 a. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. ---
1) Virksomheder, der besidder kapitalandele i
andre virksomheder, og som udøver betydelig ind-
flydelse på en eller flere af disse virksomheders
driftsmæssige eller finansielle ledelse.
2)-4)
6. I § 22 a, stk. 3, nr. 1, ændres »kapitalandele i an-
dre virksomheder, og som udøver betydelig indfly-
delse på en eller flere af disse virksomheders drifts-
mæssige eller« til: »kapitalinteresser i andre virk-
somheder, og som udøver betydelig indflydelse på
en eller flere af disse virksomheders driftsmæssige
og«.
§ 33. --- Uanset definitionen på aktiver i bilag 1,
C, nr. 1, kan virksomheden dog undlade at indreg-
ne aktiver, der ikke ejes af virksomheden, selv om
virksomheden har alle væsentlige risici og fordele
forbundet med ejendomsretten over aktivet. ---
7. I § 33, stk. 1, 2. pkt., udgår », selv om virksom-
heden har alle væsentlige risici og fordele forbun-
det med ejendomsretten over aktivet«.
§ 33. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. ---
Stk. 4. ---
8. I § 33, stk. 3, indsættes som 2. pkt.:
»Undlader virksomheden i medfør af stk. 1, 2.
pkt., at indregne aktiver, kan de tilhørende forplig-
telser ligeledes ikke indregnes uanset definitionen
på forpligtelser i bilag 1, C, nr. 7.«.
66
§ 35 b. Aktie- og anpartsselskaber, hvori den
tegnede virksomhedskapital og en eventuel over-
kurs ikke er fuldt indbetalt, skal
1) indregne ikke indbetalt virksomhedskapital og
ikke indbetalt overkurs som et tilgodehavende, jf.
definitionen på aktiver i bilag 1, C, nr. 1, jf. stk. 2,
eller
2) uanset definitionen på aktiver i bilag 1, C, nr.
1, fratrække et beløb svarende til ikke indbetalt
virksomhedskapital og en eventuelt ikke indbetalt
overkurs tydeligt under henholdsvis virksomheds-
kapitalen og overkursen, jf. stk. 3.
Stk. 2. Ved bruttopræsentation, jf. stk. 1, nr. 1,
skal virksomheden omklassificere et beløb svaren-
de til ikke indbetalt virksomhedskapital og over-
kurs fra posten »Overført overskud« eller en anden
post, der kan anvendes til udbytte under egenkapi-
talen, til posten »Reserve for ikke indbetalt virk-
somhedskapital og overkurs.
Stk. 3. Ved nettopræsentation, jf. stk. 1, nr. 2,
skal virksomheden omklassificere et beløb svaren-
de til ikke indbetalt virksomhedskapital og over-
kurs fra posten »Overført overskud« eller en anden
post, der kan anvendes til udbytte under egenkapi-
talen, til posten »Reserve for ikke indbetalt virk-
somhedskapital og overkurs«. Denne reserve kan
ikke elimineres med virksomhedens underskud el-
ler formindskes på anden måde. Reserven skal dog
opløses eller formindskes, i det omfang virksom-
hedskapitalen og overkursen indbetales til virk-
somheden.
9. § 35 b affattes således:
»35 b. Aktie- og anpartsselskaber, hvori den teg-
nede virksomhedskapital og en eventuel overkurs
ikke er fuldt indbetalt, skal indregne ikke indbetalt
virksomhedskapital og ikke indbetalt overkurs som
et tilgodehavende, jf. definitionen på aktiver i bilag
1, C, nr. 1, jf. stk. 2.
Stk. 2. Virksomheden skal omklassificere et be-
løb svarende til ikke indbetalt virksomhedskapital
og overkurs fra posten »Overført overskud« eller
en anden post, der kan anvendes til udbytte under
egenkapitalen, til posten »Reserve for ikke indbe-
talt virksomhedskapital og overkurs«. Denne reser-
ve kan ikke elimineres med virksomhedens under-
skud eller formindskes på anden måde. Reserven
skal dog opløses eller formindskes, i det omfang
virksomhedskapitalen og overkursen indbetales til
virksomheden.«
§ 37. --- Kan salgsværdien ikke umiddelbart kon-
stateres for aktiverne eller forpligtelserne, måles
de ud fra markedets salgsværdier på aktivets eller
forpligtelsens enkelte bestanddele. ---
Stk. 2-5. ---
10. I § 37, stk. 1, 3. pkt., indsættes efter »enkelte
bestanddele«: »eller ud fra markedets salgsværdier
på lignende aktiver eller forpligtelser«.
§ 37 a. Finansielle aktiver og forpligtelser eller
bestanddele heraf kan uanset § 37, stk. 2, måles til
dagsværdi, når de er effektivt sikret af et sikrings-
instrument, der i henhold til § 37, stk. 1, skal måles
til dagsværdi.
11. I § 37 a ændres »Finansielle aktiver og forplig-
telser eller bestanddele heraf kan uanset § 37, stk.
2,« til: »Aktiver og forpligtelser eller bestanddele
heraf kan«.
§ 39. --- 12. I § 39, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »egenkapi-
talen«: »i en dagsværdireserve«.
67
Stk. 2. --- Forskellen indregnes direkte på egen-
kapitalen.
13. I § 39 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Vedrører omregningen efter stk. 1 en mo-
netær post, som er en del af virksomhedens netto-
investering i udenlandske enheder, skal forskellen
indregnes direkte på egenkapitalen i en dagsværdi-
reserve.«
§ 43 a. Virksomheden kan indregne kapitalande-
le i dattervirksomheder og associerede virksomhe-
der til nævnte virksomheders regnskabsmæssige
indre værdi. Virksomheden skal i så fald anvende
indre værdi på alle dattervirksomheder eller på alle
associerede virksomheder eller på begge kategori-
er af virksomheder i henhold til bestemmelserne i
stk. 2-5, jf. dog stk. 6.
Stk. 2. ---
14. I § 43 a, stk. 1, 1. og 2. pkt., og i § 43 a, stk. 3,
4. pkt., indsættes før »dattervirksomheder«: »kapi-
talinteresser,«.
15. I § 43 a, stk. 1, 2. pkt., ændres »begge« til: »al-
le«.
Stk. 3. --- Optager dattervirksomheden sine kapi-
talandele i dattervirksomheder og associerede virk-
somheder til regnskabsmæssig indre værdi, kan
disse værdier anvendes som grundlag.
Stk. 3. Bestemmelserne i §§ 119-121 om koncer-
nregnskaber finder tilsvarende anvendelse, dog så-
ledes at elimineringer i forhold til associerede
virksomheder alene gælder forholdsmæssigt ud fra
ejerandelen. § 116, stk. 2, finder tilsvarende an-
vendelse. ---
16. I § 43 a, stk. 3, 1. pkt., ændres »associerede
virksomheder alene gælder forholdsmæssigt ud fra
ejerandelen« til: »kapitalinteresser og associerede
virksomheder alene gælder forholdsmæssigt ud fra
ejerandelen og i det omfang, de nødvendige oplys-
ninger er kendte eller tilgængelige«.
Stk. 4. Virksomheden skal op- eller nedskrive
værdien af kapitalandelene med dattervirksomhe-
dernes og de associerede virksomheders resultat og
eventuelle bevægelser i deres regnskabsmæssige
indre værdi, der ikke indgår i deres resultat. ---
17. I § 43 a, stk. 4, 1. pkt., indsættes før »datter-
virksomhedernes«: »kapitalinteressernes,«.
--- Dattervirksomhedernes og de associerede
virksomheders resultat og bevægelser i regnskabs-
mæssig indre værdi, der ikke indgår i deres resul-
tat, indregnes forholdsmæssigt til de andele, der
svarer til kapitalandelene.
18. I § 43 a, stk. 4, 2. pkt., ændres »Dattervirksom-
hedernes« til: »Kapitalinteressernes, dattervirksom-
hedernes«.
Stk. 6. En virksomhed kan undlade at anvende
indre værdis metode for kapitalandele i en datter-
virksomhed, der er omfattet af § 114, stk. 2, nr.
1-3, eller i en associeret virksomhed, hvis de nød-
vendige oplysninger ikke er kendte. ---
19. I § 43 a, stk. 6, 1. pkt., indsættes før »associeret
virksomhed«: »kapitalinteresse eller en «.
--- Endvidere kan regulering for en associeret
virksomhed efter stk. 4 ske på basis af det seneste
20. I § 43 a, stk. 6, 4. pkt., ændres »en associeret
virksomhed efter stk. 4 ske på basis af det seneste
68
årsregnskab for den associerede virksomhed, selv
om denne har et regnskabsår, der afviger fra virk-
somhedens.
årsregnskab for« til: »en kapitalinteresse eller en
associeret virksomhed efter stk. 4 ske på basis af
det seneste årsregnskab for kapitalinteressen eller«.
§ 49. --- Indtægter efter § 37, stk. 1 og 2, samt §
38, stk. 1 og 2, anses altid for indtjent. ---
21. I § 49, stk. 1, 3. pkt., indsættes efter »§ 37, stk.
1 og 2,«: »§ 37 a«.
1) resultatandele, der hidrører fra dattervirksom-
heder henholdsvis associerede virksomheder, der
måles til indre værdi, jf. § 43 a, som særskilte pos-
ter,
2) - 3)
Stk. 2.
1) - 2)
22. I § 49, stk. 1, nr. 1, indsættes før »dattervirk-
somheder«: »kapitalinteresser,«.
3) indtægter og omkostninger, der hidrører fra
aktiver og forpligtelser, som virksomheden ude-
lukkende benytter til at sikre værdien af aktiver og
forpligtelser, som virksomheden forventer at mod-
tage eller påtage sig, og tilbageførsel af sådanne
beløb,
23. I § 49, stk. 2, nr. 3, ændres »udelukkende be-
nytter« til: »vælger at henføre«.
4) forskelsbeløb, der er opstået ved omregning af
balanceposter i aktiviteter, der ikke løbende er ind-
regnet i virksomhedens pengestrømme, jf. § 39,
stk. 2,
5) - 7)
24. I § 49, stk. 2, nr. 4, indsættes efter »§ 39, stk.
2,«: »samt forskelsbeløb, der vedrører virksomhe-
dens nettoinvestering i udenlandske enheder, jf. §
39, stk. 3,«.
Stk. 3. --- 25. I § 49 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Indtægter og omkostninger, der i henhold
til stk. 2, nr. 3 og 4, indregnes direkte på egenkapi-
talen, skal indregnes i en dagsværdireserve, som
opløses, når de indregnede beløb realiseres eller til-
bageføres.«
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.
Stk. 4. Bestemmelsen i stk. 3 finder tilsvarende
anvendelse på uddelinger til andre end ejerne, når
uddelingen sker i henhold til virksomhedens ved-
tægt.
26. I § 49, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »stk. 3«
til: »stk. 4«.
§ 55. --- 27. Efter § 55 indsættes:
»Egenkapital
§ 55 a. Virksomheden skal medtage en oversigt,
som viser bevægelser i dagsværdireserven, jf. § 49,
stk. 3, i løbet af regnskabsåret.«
69
§ 58. ---
1) ---
2)
a)-d)
d) afgang i løbet af regnskabsåret og
28. I § 58, nr. 2, ændres »d) afgang i løbet af regn-
skabsåret og« til: »e) afgang i løbet af regnskabs-
året og«.
29. I § 58 indsættes som nr. 3:
»3) Indregning og måling af den skattemæssige
effekt af bevægelserne i opskrivningsreserven, jf.
nr. 2.«
§ 58 a.
Stk. 1. ---
30. I § 58 a indsættes før stk. 1 som nyt stykke:
»For hver kategori af aktiver eller forpligtelser,
som måles til dagsværdi, jf. §§ 37-38, skal oplyses
1) dagsværdien ultimo regnskabsåret,
2) ændringer af dagsværdien, der er indregnet di-
rekte i resultatopgørelsen, og
3) ændringer, der er indregnet i dagsværdireser-
ven, jf. § 49, stk. 3, under egenkapitalen.«
Stk. 1 og 2 bliver herefter stk. 2 og 3.
Stk. 2. Oplysningerne i stk. 1 kan gives samlet
for en kategori eller en gruppe af aktiver, hvis de
centrale forudsætninger for dagsværdiberegningen
i henholdsvis kategorien og gruppen af aktiver ik-
ke afviger væsentligt indbyrdes.
31. I § 58 a, stk. 2, der bliver stk. 3, ændres »stk.
1« til: »stk. 2«.
32. I § 58 a, stk. 2, der bliver stk. 3, ændres »en
gruppe af aktiver« til: »en gruppe af aktiver eller
forpligtelser« og »gruppen af aktiver« til: »gruppen
af aktiver eller forpligtelser«.
§ 59. Indregner virksomheden renteomkostnin-
ger som en del af kostprisen for aktiver, skal rente-
beløbet oplyses for hver post.
33. I § 59 ændres »rentebeløbet« til: »årets indreg-
nede rentebeløb«.
§ 78. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. §§ 11-17, § 19, stk. 1, 2 og 4, § 20, stk. 2,
§§ 23-29 og 32-39, § 40, 1. og 3. pkt., §§ 41-43, §
44, stk. 1 og 3, og §§ 45-64, 66-70, 73, 74, 77-77
b, 78 a og 80-101 finder anvendelse.
Stk. 4. Kommer regler i §§ 23-29 og 32-39, § 40,
1. og 3. pkt., §§ 41-43, § 44, stk. 1 og 3, og §§
45-64, 66-70, 73, 74, 77-77 b og 78 a i strid med
34. I § 78, stk. 3 og 4, ændres »§§ 41-43« til: »§§
41-43 a«, og », 74« udgår.
70
regler i §§ 80-101, har reglerne i §§ 80-101 for-
rang.
Stk. 5. Ønsker en virksomhed at aflægge årsrap-
port efter de internationale regnskabsstandarder,
finder § 137 anvendelse.
35. I § 78, stk. 5, indsættes efter »§ 137«: »og reg-
ler fastsat i medfør af § 137 a«.
Stk. 7. ---
1) Ved indregning af omkostninger, der kun indi-
rekte kan henføres til et fremstillet anlægs- eller
omsætningsaktiv, jf. § 82, kan virksomheden nøjes
med at tillægge disse indirekte omkostninger til
aktiver, der fremstilles fra og med regnskabsåret.
2)-4)
36. I § 78, stk. 7, nr. 1, ændres »et fremstillet an-
lægs- eller omsætningsaktiv« til: »fremstillede va-
rebeholdninger« og »aktiver« til: »varebeholdnin-
ger«.
5) For de poster i årsregnskabet, som påvirkes af
ændringer i indregningsmetoder og målegrundlag,
kan sammenligningstal efter § 24 og § 101, stk. 1,
nr. 2, for perioder, der ligger før regnskabsåret, op-
gøres efter de hidtil anvendte metoder.
37. I § 78, stk. 7, nr. 5, udgår »og § 101, stk. 1, nr.
2, «.
§ 83 a. Virksomheden skal indregne aktiver, der
ikke ejes af virksomheden, når virksomheden har
alle væsentlige risici og fordele forbundet med
ejendomsretten over aktivet.
38. § 83 a affattes således:
Ȥ 83 a. Virksomheden skal indregne alle akti-
ver, som opfylder definitionen på aktiver i bilag l,
C, nr. 1, uanset om virksomheden har ejendomsret-
ten over aktivet.«
§ 83 b. Virksomheder, der i henhold til aftale ud-
fører entreprisearbejder eller serviceopgaver for
fremmed regning, skal indregne indtægter og om-
kostninger i takt med arbejdernes udførelse efter
produktionsmetoden.
39. § 83 b affattes således:
»§ 83 b. Undtagelsen i § 49, stk.1, 2. pkt., finder
ikke anvendelse for virksomheder omfattet af regn-
skabsklasse C.«
§ 88. ---
Stk. 2. Stk. 1 finder med de fornødne tilpasninger
anvendelse for hver post under anlægsaktiver, der
løbende reguleres, jf. § 38.
40. I § 88, stk. 2, ændres »løbende reguleres, jf. §
38.« til: »måles til dagsværdi efter §§ 37-38 eller til
indre værdi efter § 43 a.«.
§ 96. --- Ved fordelingen skal der tages hensyn
til den måde, hvorpå salget af de varer og tjeneste-
ydelser, der indgår i virksomhedens ordinære drift,
er tilrettelagt. ---
Stk. 2-3. ---
41. I § 96, stk. 1, 2. pkt., ændres »ordinære« til:
»primære«.
§ 97 a. Virksomheden skal oplyse navn på,
hjemsted og retsform for hver dattervirksomhed og
associeret virksomhed og for hvert interessent- el-
ler kommanditselskab, i hvilket virksomheden er
interessent eller komplementar.
42. I § 97 a, stk. 1 og 2, og § 97 a, stk. 3, nr. 3,
indsættes før »dattervirksomhed«: »kapitalinteres-
se,«.
71
Stk. 2. Virksomheden skal endvidere for hver
dattervirksomhed og associeret virksomhed oply-
se,
1) hvor stor en andel virksomheden ejer, og
2) størrelsen af egenkapitalen og resultatet ifølge
den senest godkendte årsrapport.
Stk. 3. Oplysningerne i stk. 2, nr. 2, kan undla-
des, hvis
1) den pågældende dattervirksomhed eller asso-
cierede virksomhed ikke er forpligtet til at offent-
liggøre årsrapport og virksomheden ejer mindre
end 50 pct. af egenkapitalen,
2) ---
3) virksomheden indregner kapitalandelene i den
pågældende dattervirksomhed eller associerede
virksomhed til dennes regnskabsmæssige indre
værdi.
Stk. 4. ---
43. § 97 a, stk. 3, nr. 1, affattes således:
»1) den pågældende kapitalinteresse eller asso-
cierede virksomhed ikke offentliggør en årsrap-
port,«
§ 99. ---
1) - 6)
7) beskrive de særlige risici ud over almindeligt
forekommende risici inden for virksomhedens
branche, herunder forretningsmæssige og finan-
sielle risici, som virksomheden kan påvirkes af,
8) - 10)
44. § 99, stk. 1, nr. 7, ophæves.
Nr. 8-10 bliver herefter nr. 7-9.
Stk. 2. I det omfang det er nødvendigt for at for-
stå virksomhedens udvikling, resultat og finansiel-
le stilling, skal store virksomheder endvidere sup-
plere redegørelsen i henhold til stk. 1, nr. 4, med
oplysninger om ikkefinansielle forhold, som er re-
levante for de specifikke aktiviteter, herunder op-
lysninger vedrørende miljø- og personaleforhold.
45. § 99, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Er det væsentligt for at vurdere virksom-
hedens aktiver, forpligtelser, finansielle stilling og
resultat, skal ledelsesberetningen i forhold til virk-
somhedens anvendelse af finansielle instrumenter,
beskrive:
1) virksomhedens mål og politikker for styring af
finansielle risici, herunder virksomhedens politik
for sikring for alle større grupper af forventede
fremtidige transaktioner, for hvilke der anvendes
sikring, og
2) virksomhedens risikoeksponering i forbindelse
med mulige ændringer i priser, kreditværdighed, li-
kviditet og pengestrømme.«
46. I § 99 indsættes som stk. 3:
72
»Stk. 3. Stk. 1, nr. 7, finder ikke anvendelse for
virksomheder, der er omfattet af § 99 a, og som har
en politik for miljøforhold.«
§ 99 a. Store virksomheder skal supplere ledel-
sesberetningen med en redegørelse for samfunds-
ansvar, jf. stk. 2-9. Ved virksomheders samfunds-
ansvar forstås, at virksomheder integrerer hensyn
til bl.a. menneskerettigheder, sociale forhold, mil-
jø- og klimamæssige forhold og bekæmpelse af
korruption i deres forretningsstrategi og forret-
ningsaktiviteter.
Stk. 2. Redegørelsen skal som minimum indehol-
de følgende, jf. dog stk. 3, 6 og 7:
1) Der skal gives en kort beskrivelse af virksom-
hedens forretningsmodel.
2) Der skal gives oplysning om virksomhedens
politikker for samfundsansvar, herunder om even-
tuelle standarder, retningslinjer eller principper for
samfundsansvar, som virksomheden anvender. Der
skal som minimum oplyses om politikker for mil-
jø, herunder for at reducere klimapåvirkningen ved
virksomhedens aktiviteter, sociale forhold og med-
arbejderforhold, respekt for menneskerettigheder,
antikorruption og bestikkelse. For hvert politikom-
råde skal det oplyses, om virksomheden har en po-
litik på det pågældende område, og hvad politi-
kken i givet fald går ud på.
3) For hvert politikområde, jf. nr. 2, skal det op-
lyses, hvordan virksomheden omsætter sin politik
for samfundsansvar til handling, og der skal oplys-
es om eventuelle systemer eller procedurer herfor.
Der skal endvidere gives oplysning om anvendte
processer for nødvendig omhu (»due diligence«),
hvis virksomheden anvender sådanne processer.
4) Der skal gives oplysning om de væsentligste
risici i relation til virksomhedens forretningsaktivi-
teter, herunder, hvor det er relevant og proportio-
nalt, i relation til virksomhedens forretningsforbin-
delser, produkter og tjenesteydelser, som indebæ-
rer en særlig risiko for negativ påvirkning af de i
nr. 2 nævnte områder. Der skal herunder gives op-
lysning om, hvordan virksomheden håndterer de
pågældende risici. Oplysningerne skal gives for
hvert enkelt politikområde.
47. § 99 a affattes således:
Ȥ 99 a. Store virksomheder skal supplere ledel-
sesberetningen med en ikke-finansiel redegørelse
for samfundsansvar. Redegørelsen skal indeholde
oplysninger om miljøforhold, herunder virksomhe-
dens arbejde med at reducere klimapåvirkningen
ved virksomhedens aktivitet, sociale- og personale-
forhold samt forhold vedrørende respekt for men-
neskerettigheder, bekæmpelse af korruption og be-
stikkelse. Oplysningerne skal sikre forståelsen af
virksomhedens udvikling, resultat, situation og
virksomhedens aktivitets påvirkning af forholdene
i 2. pkt.
Stk. 2. Redegørelsen skal indeholde oplysninger
om virksomhedens politikker for samfundsansvar
for de forhold, der er nævnt i stk. 1, herunder om
eventuelle standarder, retningslinjer eller princip-
per for samfundsansvar, som virksomheden anven-
der. Har virksomheden for et eller flere forhold
valgt ikke at have en politik, skal redegørelsen in-
deholde en klar og begrundet forklaring herfor. For
hvert forhold, hvor virksomheden har en politik,
skal oplyses følgende:
1) Indholdet af virksomhedens politikker for
samfundsansvar.
2) Hvordan virksomheden omsætter sine politi-
kker for samfundsansvar til handling, herunder
eventuelle systemer eller procedurer herfor.
3) Processer for nødvendig omhu (due diligence),
hvis virksomheden anvender sådanne processer.
4) Virksomhedens vurdering af, hvilke resultater
der er opnået som følge af virksomhedens arbejde
med samfundsansvar i regnskabsåret, og virksom-
hedens forventninger til arbejdet fremover.
Stk. 3. Redegørelsen skal, uanset om virksomhe-
den har politikker for de forhold, der er nævnt i stk.
1, indeholde følgende:
1) En kort og præcis beskrivelse af virksomhe-
dens forretningsmodel.
2) Oplysninger om de væsentligste risici forbun-
det med de forhold, der er nævnt i stk. 1, i relation
73
5) Der skal gives oplysning om virksomhedens
anvendelse af eventuelle ikkefinansielle nøglepræ-
stationsindikatorer, som er relevante for specifikke
forretningsaktiviteter.
6) Der skal gives oplysning om virksomhedens
vurdering af, hvilke resultater der er opnået som
følge af virksomhedens arbejde med samfundsan-
svar i regnskabsåret, og virksomhedens eventuelle
forventninger til arbejdet fremover. Oplysningerne
skal gives for hvert enkelt politikområde, jf. nr. 2.
Stk. 3. Har virksomheden ikke politikker for
samfundsansvar på de i stk. 2, nr. 2, anførte områ-
der, skal dette oplyses i ledelsesberetningen med
angivelse af grundene hertil for hvert enkelt af de
anførte områder.
Stk. 4. Redegørelsen skal gives i tilknytning til
ledelsesberetningen. Virksomheden kan dog i ste-
det vælge at give redegørelsen
1) i en supplerende beretning til årsrapporten, jf.
§ 14, hvortil der henvises i ledelsesberetningen, i
henhold til regler udstedt i medfør af stk. 8, 1. pkt.,
eller
2) på virksomhedens hjemmeside, hvortil der
henvises i ledelsesberetningen, i henhold til regler
udstedt i medfør af stk. 8, 2. pkt.
Stk. 5. For virksomheder, som udarbejder kon-
cernregnskab, er det tilstrækkeligt, at oplysninger-
ne efter stk. 1-3 gives for koncernen som helhed.
Stk. 6. En dattervirksomhed, som indgår i en
koncern, kan undlade at medtage oplysningerne i
sin ledelsesberetning, hvis en modervirksomhed
opfylder oplysningskravene efter stk. 1-3.
Stk. 7. En virksomhed kan undlade at udarbejde
en redegørelse om samfundsansvar efter stk. 2,
hvis virksomheden oplyser om sine politikker for
samfundsansvar efter internationale retningslinjer
eller standarder, der indeholder de i stk. 2 anførte
oplysninger. Stk. 3 finder tilsvarende anvendelse,
hvis oplysningerne ikke dækker de i stk. 2 anførte
politikområder.
Stk. 8. Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere reg-
ler om offentliggørelse af redegørelsen for sam-
fundsansvar i en supplerende beretning til årsrap-
porten og revisors pligter i forhold til de oplysnin-
ger, som offentliggøres heri, jf. stk. 4, nr. 1. Er-
til virksomhedens forretningsaktiviteter, herunder,
hvor det er relevant og proportionalt, i relation til
virksomhedens forretningsforbindelser, produkter
eller tjenesteydelser, som indebærer en særlig risi-
ko for negative påvirkninger af de forhold, der er
nævnt i stk. 1. Der skal gives oplysning om, hvor-
dan virksomheden håndterer de pågældende risici.
3) Oplysninger om ikke-finansielle nøgleresulta-
tindikatorer, som er relevante for specifikke forret-
ningsaktiviteter.
4) Hvor det er relevant, referencer til og yderlige-
re forklaring af beløb, der er rapporteret i den fi-
nansielle del af regnskabet.
Stk. 4. Virksomheden kan i særlige tilfælde und-
lade at give oplysninger efter stk. 2 og 3, hvis of-
fentliggørelse af de pågældende oplysninger kan
forventes at volde betydelig skade for virksomhe-
den i forbindelse med igangværende forhandlinger
eller retstvister. Undladelse af at give oplysninger
må dog ikke forhindre, at redegørelsen giver en ri-
melig og afbalanceret forståelse af virksomhedens
udvikling, resultat, situation og virksomhedens ak-
tivitets påvirkning af de forhold, der er nævnt i stk.
1. Anvendes undtagelsen i 1. pkt., skal virksomhe-
den oplyse i sin redegørelse for samfundsansvar, at
virksomheden har gjort brug af denne undtagelse.
Stk. 5. Redegørelsen efter stk. 1-4 skal gives i le-
delsesberetningen. Virksomheden kan dog i stedet
vælge at give redegørelsen
1) i en supplerende beretning i årsrapporten, jf. §
14, hvortil der henvises i ledelsesberetningen, eller
2) på virksomhedens hjemmeside, hvortil der
henvises i ledelsesberetningen.
Stk. 6. For virksomheder, som udarbejder koncer-
nregnskab, er det tilstrækkeligt, at oplysningerne
efter stk. 1-4 gives for koncernen som helhed.
Stk. 7. En dattervirksomhed, som indgår i en kon-
cern, kan undlade at medtage oplysningerne i sin
ledelsesberetning, hvis en modervirksomhed opfyl-
der oplysningskravene efter stk. 1-4. Anvendes
undtagelsen i 1. pkt., skal dattervirksomheden op-
lyse dette, herunder hvilken modervirksomhed der
har medtaget redegørelsen, og hvor denne er of-
fentliggjort.
74
hvervsstyrelsen fastsætter nærmere regler om of-
fentliggørelse af redegørelsen for samfundsansvar
på virksomhedens hjemmeside, herunder regler om
virksomhedens opdatering af oplysningerne på
hjemmesiden og revisors pligter i forbindelse med
de oplysninger, som offentliggøres på hjemmesi-
den, jf. stk. 4, nr. 2.
Stk. 9. Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere reg-
ler om, på hvilke betingelser en virksomhed kan
oplyse om samfundsansvar efter internationale ret-
ningslinjer eller standarder.
Stk. 8. En virksomhed kan undlade at udarbejde
en redegørelse efter stk. 1-4, hvis virksomheden
oplyser om sine politikker for samfundsansvar efter
internationale retningslinjer eller standarder, der in-
deholder de i stk. 1-4 anførte oplysningskrav. Stk.
2, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse, hvis rede-
gørelsen udarbejdet efter internationale retningslin-
jer eller standarder ikke dækker de forhold, der er
nævnt i stk. 1.
Stk. 9. Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere reg-
ler om offentliggørelse af redegørelsen i en supple-
rende beretning i årsrapporten og regler om revi-
sors pligter i forhold til de oplysninger, som offent-
liggøres heri, jf. stk. 5, nr. 1. Erhvervsstyrelsen
fastsætter nærmere regler om offentliggørelse af re-
degørelsen på virksomhedens hjemmeside, herun-
der regler om virksomhedens opdatering af oplys-
ningerne på hjemmesiden og regler om revisors
pligter i forbindelse med de oplysninger, som of-
fentliggøres på hjemmesiden, jf. stk. 5, nr. 2.
Stk. 10. Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere
regler om, på hvilke betingelser en virksomhed kan
oplyse om samfundsansvar efter internationale ret-
ningslinjer eller standarder.«
§ 99 b. Store virksomheder, der har opstillet mål-
tal for andelen af det underrepræsenterede køn i
det øverste ledelsesorgan, skal redegøre for status
for opfyldelsen af det opstillede måltal, herunder
for, hvorfor virksomheden i givet fald ikke har nå-
et den opstillede målsætning, jf. dog stk. 3. For re-
degørelsen finder § 99 a, stk. 4-9, tilsvarende an-
vendelse.
Stk. 2. Store virksomheder, der er forpligtet til at
udarbejde en politik for at øge andelen af det un-
derrepræsenterede køn på virksomhedens øvrige
ledelsesniveauer, skal redegøre for politikken, jf.
dog stk. 4. § 99 a, stk. 2-9, finder tilsvarende an-
vendelse.
Stk. 3. Foreligger der ikke en underrepræsenta-
tion af det ene køn i det øverste ledelsesorgan, er
det tilstrækkeligt at oplyse herom i ledelsesberet-
ningen. For redegørelsen finder § 99 a, stk. 4, til-
svarende anvendelse.
Stk. 4. Foreligger der ikke en underrepræsenta-
tion af det ene køn på virksomhedens øvrige ledel-
48. § 99 b affattes således:
Ȥ 99 b. Store virksomheder, der efter den sel-
skabslovgivning, der er gældende for virksomhe-
den, er forpligtet til at opstille måltal for andelen af
det underrepræsenterede køn i det øverste ledelses-
organ, skal oplyse om måltallet og redegøre for sta-
tus for opfyldelsen af det opstillede måltal, herun-
der for, hvorfor virksomheden i givet fald ikke har
nået den opstillede målsætning.
Stk. 2. Store virksomheder, der har en ligelig for-
deling af mænd og kvinder i det øverste ledelsesor-
gan, og som derfor ikke har pligt til at opstille et
måltal, skal oplyse herom i ledelsesberetningen.
Stk. 3. Store virksomheder, der efter den selska-
bslovgivning, der er gældende for virksomheden,
er forpligtet til at udarbejde en politik for at øge an-
delen af det underrepræsenterede køn på virksom-
hedens øvrige ledelsesniveauer, skal redegøre for
politikken. Redegørelsen skal indeholde oplysnin-
ger om
75
sesniveauer, er det tilstrækkeligt at oplyse herom i
ledelsesberetningen. For redegørelsen finder § 99
a, stk. 4, tilsvarende anvendelse.
1) hvordan virksomheden omsætter sine politi-
kker for at øge andelen af det underrepræsenterede
køn til handling, og
2) virksomhedens vurdering af, hvad der er opnå-
et som følge af virksomhedens arbejde med at øge
andelen af det underrepræsenterede køn i regn-
skabsåret, samt virksomhedens eventuelle forvent-
ninger til arbejdet fremover.
Stk. 4. Store virksomheder, der har en ligelig for-
deling af mænd og kvinder på virksomhedens øvri-
ge ledelsesniveauer, og som derfor ikke har pligt til
at udarbejde en politik, skal oplyse herom i ledel-
sesberetningen.
Stk. 5. Redegørelsen efter stk. 1-4 skal gives i le-
delsesberetningen. Virksomheden kan dog i stedet
vælge at give redegørelsen
1) i en supplerende beretning i årsrapporten, jf. §
14, hvortil der henvises i ledelsesberetningen, eller
2) på virksomhedens hjemmeside, hvortil der
henvises i ledelsesberetningen.
Stk. 6. En dattervirksomhed, som indgår i en kon-
cern, kan undlade at medtage oplysningerne i sin
ledelsesberetning, hvis en modervirksomhed opfyl-
der oplysningskravene efter stk. 1-4. Anvendes
undtagelsen i 1. pkt., skal dattervirksomheden op-
lyse dette, herunder hvilken modervirksomhed der
har medtaget redegørelsen, og hvor denne er of-
fentliggjort.
Stk. 7. En virksomhed kan undlade at udarbejde
en redegørelse for måltal og politikker for det un-
derrepræsenterede køn efter stk. 1-4, hvis virksom-
heden oplyser om måltal og politikker for det un-
derrepræsenterede køn efter internationale ret-
ningslinjer eller standarder, der indeholder oplys-
ninger som anført i stk. 1-4.
Stk. 8. Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere reg-
ler om offentliggørelse af en redegørelse efter stk.
1-4 i en supplerende beretning i årsrapporten og
regler om revisors pligter i forhold til de oplysnin-
ger, som offentliggøres heri, jf. stk. 5, nr. 1. Er-
hvervsstyrelsen fastsætter desuden nærmere regler
om offentliggørelse på virksomhedens hjemmeside
af redegørelsen efter stk. 1-4, herunder regler om
opdatering af oplysningerne på hjemmesiden og
76
regler om revisors pligter i forbindelse med de op-
lysninger, som offentliggøres på hjemmesiden.
Stk. 9. Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere reg-
ler om, på hvilke betingelser en virksomhed efter
internationale retningslinjer eller standarder kan
oplyse om måltal og politikker for det underrepræ-
senterede køn.«
§ 99 c. ---
Stk. 2-7. ---
Stk. 8. Erhvervsstyrelsen fastsætter regler om, at
virksomheder, der er omfattet af stk. 1 eller § 128,
stk. 1, og som udarbejder og offentliggør en beret-
ning om betalinger til myndigheder, som vurderes
at svare til kravene i denne lov, fritages for krave-
ne i stk. 1-7. ---
Stk. 9. ---
49. I § 99 c, stk. 8, 1. pkt., ændres »§ 128, stk. 1,«
til: »§ 128 a, stk. 1,«.
§ 101. ---
1) årets nettoomsætning, resultat af ordinær pri-
mær drift, resultat af finansielle poster, årets resul-
tat, balancesum, investeringer i materielle anlægs-
aktiver, egenkapital og de nøgletal, som efter virk-
somhedens forhold er nødvendige, og
2) ---
Stk. 2-4. ---
50. I § 101, stk. 1, nr. 1, udgår »ordinær«.
§ 102. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. §§ 11-17, § 19, stk. 1, 2 og 4, § 20, stk. 2,
§§ 23-29 og 32-39, § 40, 1. og 3. pkt., §§ 41-43, §
44, stk. 1 og 3, §§ 45-64, 66-70, 73, 74, 77-77 b og
80-95 a, § 96, stk. 1 og 2, og §§ 97-101 og
103-108 finder anvendelse, jf. dog § 137.
Stk. 4. Kommer regler i §§ 23-29 og 32-39, § 40,
1. og 3. pkt., §§ 41-43, § 44, stk. 1 og 3, og §§
45-64, 66-70, 73, 74 og 77-77 b i strid med regler-
ne i §§ 80-95 a, § 96, stk. 1 og 2, og §§ 97-101,
har reglerne i §§ 80-95 a, § 96, stk. 1 og 2, og §§
97-101 forrang.
Stk. 5. Kommer regler i §§ 23-29 og 32-39, § 40,
1. og 3. pkt., §§ 41-43, § 44, stk. 1 og 3, §§ 45-64,
66-70, 73, 74, 77-77 b og 80-95 a, § 96, stk. 1 og
2, og §§ 97-101 i strid med reglerne i §§ 103-108,
har reglerne i §§ 103-108 forrang.
51. I § 102, stk. 3, 4 og 5, ændres »§§ 41-43« til:
»§§ 41-43 a«, og », 74« udgår.
77
52. Efter § 107 c indsættes før overskriften før §
108:
»§ 107 d. En virksomhed, som har værdipapirer
optaget til handel på et reguleret marked i et EU/
EØS-land, skal supplere ledelsesberetningen med
en redegørelse om virksomhedens mangfoldigheds-
politik, når virksomheden i to på hinanden følgen-
de regnskabsår på balancetidspunktet overskrider
mindst to af følgende størrelser:
a) en balancesum på 156 mio. kr.,
b) en nettoomsætning på 313 mio. kr.,
c) et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i
løbet af regnskabsåret på 250.
Stk. 2. En virksomhed omfattet af stk. 1, som ale-
ne har andre værdipapirer end aktier optaget til
handel på et reguleret marked i et EU/EØS-land,
kan undlade at give de i stk. 4 og 5 nævnte oplys-
ninger, medmindre den pågældende virksomhed
tillige har aktier optaget til handel i en multilateral
handelsfacilitet i et EU/EØS-land.
Stk. 3. Et statsligt aktieselskab skal uanset størrel-
sesgrænserne i stk. 1 supplere ledelsesberetningen
med en redegørelse om mangfoldighed.
Stk. 4. Redegørelsen skal omfatte en beskrivelse
af virksomhedens mangfoldighedspolitik, der an-
vendes i forbindelse med sammensætningen af
virksomhedens ledelse, for så vidt angår f.eks. al-
der, køn, eller uddannelses- og erhvervsmæssig
baggrund. Redegørelsen skal indeholde oplysning
om
1) målene for mangfoldighedspolitikken,
2) hvordan mangfoldighedspolitikken er blevet
gennemført, og
3) resultaterne af mangfoldighedspolitikken i rap-
porteringsperioden.
Stk. 5. Har en virksomhed omfattet af stk. 1 eller
3 ikke en politik for mangfoldighed, skal ledelses-
beretningen indeholde en redegørelse med forkla-
ring af baggrunden herfor.
Stk. 6. Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om,
at redegørelsen ikke skal medtages i ledelsesberet-
ningen, hvis ledelsesberetningen indeholder en
henvisning til virksomhedens hjemmeside, hvor re-
78
degørelsen er offentliggjort, samt om virksomhe-
dens opdatering af oplysningerne på hjemmesiden
og revisors pligter i forbindelse med de oplysnin-
ger, som offentliggøres på hjemmesiden.«
§ 110. ---
Stk. 2. ---
53. I § 110 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Ved opgørelse af størrelsesgrænserne i
stk. 1 medtages ikke de koncernvirksomheder, der i
medfør af § 114, stk. 2, kan holdes ude af konsoli-
deringen.«
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.
Stk. 3. I stedet for at anvende den i stk. 2, 2. pkt.,
anførte beregningsmåde kan modervirksomheden
beregne balancesum, nettoomsætning og gennem-
snitligt antal heltidsbeskæftigede i regnskabsåret
som summen af alle koncernvirksomhedernes ba-
lancesummer, nettoomsætninger og heltidsbeskæf-
tigede. ---
Stk. 4. ---
54. I § 110, stk. 3, 1. pkt., der bliver stk. 4, 1. pkt.,
ændres »stk. 2, 2. pkt.,« til: »stk. 3, 2. pkt.,«
§ 111. En modervirksomhed, hvis dattervirksom-
heder alle udeholdes af konsolideringen i medfør
af § 114, kan undlade at udarbejde koncernregn-
skab.
Stk. 2-3. ---
55. I § 111, stk. 1, ændres »§ 114,« til: »§ 13, stk.
1, nr. 3, eller § 114, stk. 2,«.
§ 112. ---
Stk. 2. ---
1)
2) den højere modervirksomhed udarbejder kon-
cernregnskab og konsolideret ledelsesberetning i
overensstemmelse med lovgivningen i den med-
lemsstat, hvortil den højere modervirksomhed hen-
hører, og koncernregnskabet er revideret af perso-
ner, der er autoriseret i medfør af denne medlems-
stats lovgivning.
3)
Stk. 3. ---
56. I § 112, stk. 2, nr. 2, indsættes efter »koncer-
nregnskab og«: »hvor relevant«.
§ 118. ---
Stk. 2. Kapitalandele i, tilgodehavender hos eller
gæld til ikke konsoliderede dattervirksomheder,
henholdsvis associerede virksomheder, opføres
som særskilte poster i koncernregnskabets balance.
57. I § 118, stk. 2, ændres »associerede virksomhe-
der« til: »kapitalinteresser«.
79
Stk. 3-4. ---
§ 119. ---
Stk. 2. ---
58. I § 119 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Stk. 2, 2. pkt., kan fraviges i særlige til-
fælde.«
§ 121. ---
Stk. 2. Er de to virksomheder ved etableringen af
koncernforholdet begge underlagt en modervirk-
somhed i et koncernforhold, eller er begge i øvrigt
underlagt den samme interesses bestemmende ind-
flydelse, kan koncernetableringen behandles efter
sammenlægningsmetoden, jf. § 123.
59. I § 121, stk. 2, indsættes efter »bestemmende
indflydelse«: »både før og efter virksomhedssam-
menslutningen, og denne bestemmende indflydelse
ikke er midlertidig«.
§ 124. ---
Stk. 2. --- I øvrigt finder reglerne om konsolide-
ring m.v. i §§ 115-122 anvendelse med de fornød-
ne tilpasninger.
60. I § 124, stk. 2, 2. pkt., ændres »§§ 115-122« til:
»§§ 114-122«.
§ 125. ---
Stk. 2.
1) - 2)
3) Anvendelse af andre metoder til indregning og
grundlag for måling end dem i modervirksomhe-
dens årsregnskab samt en konkret og fyldestgøren-
de begrundelse for at anvende andre metoder.
Stk. 3. ---
61. I § 125, stk. 2, nr. 3, indsættes efter »at anven-
de andre metoder«: », jf. § 119, stk. 2 og 3«.
§ 126. ---
1)-4)
5) Oplysning om anlægsaktiver, jf. §§ 58-58 c og
88-88 b
6)-9)
62. I § 126, stk. 1, nr. 5, ændres »anlægsaktiver«
til: »aktiver« og »§§ 58-58 c« til: »§§ 58-59«.
10) Oplysning om nærtstående parter m.v., jf. §
68, § 69, stk. 3 og 4, §§ 73, 97 b og 98 a og § 98 c,
stk. 1, 2, 4 og 6.
11)
Stk.2-7. ---
63. I § 126, stk. 1, nr. 10, ændres »§ 98 c, stk. 1, 2,
4 og 6.« til: »§ 98 c, stk. 1, 2, 4, 6 og 7.«.
§ 127. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. ---
64. I § 127 indsættes efter stk. 3 som nye stykker:
»Stk. 4. For hver kapitalinteresse, som ikke er en
associeret virksomhed, skal oplyses
1) navn og hjemsted,
80
2) hvor stor en andel af egenkapitalen der besid-
des af de konsoliderede virksomheder tilsammen,
og
3) størrelsen af egenkapitalen og resultatet ifølge
den senest godkendte årsrapport.
Stk. 5. Oplysningerne i stk. 4, nr. 3, kan undlades,
hvis den pågældende kapitalinteresse ikke har of-
fentliggjort en årsrapport.
Stk. 6. Der skal endvidere oplyses navn, hjemsted
og retsform for hvert interessentskab eller kom-
manditselskab, i hvilket de konsoliderede virksom-
heder er interessent eller komplementar.«
Stk. 4 bliver herefter stk. 7.
Stk. 4. Oplysningerne i stk. 1-3 kan udelades,
hvis de kan volde betydelig skade for virksomhe-
den selv eller de i stk. 1-3 omhandlede virksomhe-
der. ---
65. I § 127, stk. 4, 1. pkt., der bliver stk. 7, 1. pkt.,
ændres »stk. 1-3« to steder til: »stk. 1-6«.
§ 128. ---
Stk. 2. --- Oplysninger efter § 99, stk. 1, nr. 10,
kan dog undlades.
66. I § 128, stk. 2, 2. pkt., ændres »§ 99, stk. 1, nr.
10,« til: »§ 99, stk. 1, nr. 9,«.
67. I § 128, stk. 2, indsættes som 3. pkt.:
»§ 99 b finder alene anvendelse, når modervirk-
somheden vælger at rapportere samlet for koncer-
nen.«
Stk. 3. Er modervirksomheden omfattet af regler-
ne i regnskabsklasse D, finder § 107 og § 107 b,
stk. 1, nr. 6, og stk. 3 og 4, tilsvarende anvendelse
på koncernregnskabet, jf. dog stk. 5.
Stk. 4. ---
68. I § 128, stk. 3, ændres »§ 107 og § 107 b, stk.
1, nr. 6, og stk. 3 og 4,« til: »§§ 107, 107 b og 107
d«.
Stk. 5. --- Oplysningerne efter § 107 b for moder-
virksomheden og efter § 107 b, stk. 1, nr. 6, for
koncernen skal gives samlet. 1. ---
69. I § 128, stk. 5, 2. pkt., ændres »modervirksom-
heden og efter § 107 b, stk. 1, nr. 6,« til: »hen-
holdsvis modervirksomheden og«.
1. pkt. finder tilsvarende anvendelse på statslige
aktieselskaber, jf. § 107 c.
70. I § 128, stk. 5, 3. pkt., ændres »1. pkt.« til: »2.
pkt.«
§ 128 a. Store modervirksomheder, som er om-
fattet af § 7, stk. 2, nr. 3, og modervirksomheder
omfattet af regnskabsklasse D skal udarbejde be-
retning om betalinger til myndigheder, jf. § 99 c,
stk. 2, hvis virksomheden selv eller en dattervirk-
71. I § 128 a, stk. 1, 1. pkt., ændres »og modervirk-
somheder omfattet af regnskabsklasse D« til: »mo-
dervirksomheder omfattet af regnskabsklasse D og
modervirksomheder, som har en dattervirksomhed
omfattet af § 109, stk. 2, nr. 1-3,«.
81
somhed har aktiviteter, som er omfattet af § 99 c,
stk. 1. ---
Stk. 2-5. ---
§ 135. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1, 2. pkt., og undta-
gelsen i stk. 1, 3. pkt., gælder ikke for virksomhe-
der, der besidder kapitalandele i andre virksomhe-
der, og som udøver betydelig indflydelse på en el-
ler flere af disse virksomheders driftsmæssige eller
finansielle ledelse, hvis virksomheden og de virk-
somheder, den besidder kapitalandele i og udøver
betydelig indflydelse på, i 2 på hinanden følgende
regnskabsår på balancetidspunktet tilsammen over-
skrider to af størrelserne i henholdsvis § 7, stk. 2,
nr. 1, og stk. 1, nr. 1-3. ---
Stk. 4-7. ---
72. I § 135, stk. 3, 1. pkt., ændres »kapitalandele i
andre virksomheder, og som udøver betydelig ind-
flydelse på en eller flere af disse virksomheders
driftsmæssige eller finansielle ledelse, hvis virk-
somheden og de virksomheder, den besidder kapi-
talandele i« til: »kapitalinteresser i andre virksom-
heder, og som udøver betydelig indflydelse på en
eller flere af disse virksomheders driftsmæssige og
finansielle ledelse, hvis virksomheden og de virk-
somheder, den besidder kapitalinteresser i«.
§ 144. ---
1)-5)
6) modervirksomheden har erklæret, at den inde-
står for virksomhedens forpligtelser, indtil tilbage-
kaldelse af indeståelsen er offentliggjort med en
frist på mindst 3 måneder eller filialens afmeldelse
eller slettelse af styrelsens register er offentliggjort
med en tilsvarende frist og
7)
Stk. 2. ---
73. § 144, stk. 1, nr. 6, affattes således:
»6) modervirksomheden har erklæret, at den in-
destår for dattervirksomhedens eksisterende for-
pligtelser og forpligtelser, som opstår i perioden,
indtil dattervirksomheden har indsendt årsrapport
for et senere regnskabsår, og denne er modtaget og
offentliggjort efter reglerne i kapitel 19 og 20, eller
filialens afmelding eller sletning af styrelsens re-
gister er offentliggjort og«.
§ 159. Erhvervsstyrelsen skal stikprøvevis udta-
ge og undersøge modtagne årsrapporter og eventu-
elle hertil hørende erklæringer fra en revisor, und-
tagelseserklæringer m.v., som indsendes i stedet
for årsrapporter, halvårsrapporter for statslige ak-
tieselskaber samt delårsrapporter for virksomhe-
der, som har værdipapirer optaget til handel på et
reguleret marked i et EU/EØS-land, for at konsta-
tere åbenbare overtrædelser af bestemmelser i eller
i henhold til denne lov, bogføringsloven, selska-
bsloven, SE-loven, Rådets forordning om statut for
det europæiske selskab (SE), lov om visse er-
hvervsdrivende virksomheder, SCE-loven, Rådets
forordning om statut for det europæiske andelssel-
74. I § 159, stk. 1, 1. pkt., indsættes før »samt revi-
sorloven«: », lov om medarbejderinvesteringssel-
skaber«.
82
skab (SCE), lov om erhvervsdrivende fonde samt
revisorloven. ---
Stk. 2. ---
§ 167. --- Virksomheden skal dog opfylde oplys-
ningskravene i § 11, stk. 3, 2. pkt., jf. § 13, stk. 3.
75. I § 167, 2. pkt., udgår », jf. § 13, stk. 3.«
Bilag 1, B
1-4. ---
5. Associeret virksomhed:
En virksomhed, som ikke er en dattervirksom-
hed, men i hvilken en anden virksomhed og den-
nes dattervirksomheder besidder kapitalandele og
udøver en betydelig indflydelse på virksomhedens
driftsmæssige og finansielle ledelse. ---
76. I bilag 1, B, nr. 5, 1. pkt., ændres »kapitalande-
le« til: »kapitalinteresser«.
6. 77. I bilag 1, B, indsættes efter nr. 5 som nyt num-
mer:
»6. Kapitalinteresse:
En virksomheds eller en virksomhed og dennes
dattervirksomheders ret over egenkapital i en an-
den virksomhed, når formålet med besiddelsen er
at fremme virksomhedens egne aktiviteter gennem
en varig tilknytning til den anden virksomhed. Ret
over egenkapital i en anden virksomhed formodes
at være en kapitalinteresse, når rettigheden udgør
mindst 20 pct. af egenkapitalen i den anden virk-
somhed.«
Nr. 6 bliver herefter nr. 7.
Bilag 1, C
1-12. ---
13. Nettoomsætning:
Salgsværdien af produkter og tjenesteydelser
m.v., der henhører under selskabets ordinære akti-
viteter med fradrag af prisnedslag, merværdiafgift
og anden skat, der er direkte forbundet med salgs-
beløbet.
14. ---
78. I bilag 1, C, nr. 13, udgår », der henhører under
selskabets ordinære aktiviteter«.
Bilag 2, skema 1, AKTIVER, ANLÆGSAKTI-
VER, III. Finansielle anlægsaktiver
1)-2)
3) Kapitalandele i associerede virksomheder
79. I bilag 2, skema 1, AKTIVER, ANLÆGSAKTI-
VER, III. Finansielle anlægsaktiver affattes nr. 3
således:
»3. Kapitalinteresser«
83
4) Tilgodehavender hos associerede virksomhe-
der
5)-7)
AKTIVER OMSÆTNINGSAKTIVER, II. Til-
godehavender
1)-2)
3) Tilgodehavender hos associerede virksomhe-
der
4)-7)
PASSIVER, LANGFRISTEDE GÆLDSFOR-
PLIGTELSER,
1)-7)
8) Gæld til associerede virksomheder
9)-10)
PASSIVER, KORTFRISTEDE GÆLDSFOR-
PLIGTELSER,
1)-7)
8) Gæld til associerede virksomheder
9)-10)
Bilag 2, skema 2
AKTIVER, LANGFRISTEDE AKTIVER, III. Fi-
nansielle aktiver
1)-3)
4) Tilgodehavender hos associerede virksomhe-
der
5)-7)
AKTIVER, KORTFRISTEDE AKTIVER, II. Til-
godehavender
1)-2)
3) Tilgodehavender hos associerede virksomhe-
der
4)-7)
PASSIVER, LANGFRISTEDE FORPLIGTEL-
SER
1)-10)
11) Gæld til associerede virksomheder
12)-13)
PASSIVER, KORTFRISTEDE FORPLIGTEL-
SER
1)-9)
10) Gæld til associerede virksomheder
80. I bilag 2, skema 1, AKTIVER, ANLÆGSAKTI-
VER, III. Finansielle anlægsaktiver, nr. 4., bilag 2,
skema 1, AKTIVER, OMSÆTNINGSAKTIVER, II.
Tilgodehavender, nr. 3., bilag 2, skema 1, PASSI-
VER, LANGFRISTEDE GÆLDSFORPLIGTEL-
SER, nr. 8., bilag 2, skema 1, PASSIVER, KORT-
FRISTEDE GÆLDSFORPLIGTELSER, nr. 8., bi-
lag 2, skema 2, AKTIVER, LANGFRISTEDE AKTI-
VER, III. Finansielle aktiver, nr. 4., bilag 2, skema
2, AKTIVER, KORTFRISTEDE AKTIVER, II. Til-
godehavender, nr. 3., bilag 2, skema 2, PASSIVER,
LANGFRISTEDE FORPLIGTELSER, nr. 11., og
bilag 2, skema 2, PASSIVER, KORTFRISTEDE
FORPLIGTELSER, nr. 10., ændres »associerede
virksomheder« til: »kapitalinteresser«.
84
11)-12)
Bilag 2, skema 3
1)-9)
10. ---
a) ---
b) Indtægter af kapitalandele i associerede virk-
somheder
11)-18)
Bilag 2, skema 4
1)-6)
7. ---
a) ---
b) Indtægter af kapitalandele i associerede virk-
somheder
8) -15)
AKTIVER, LANGFRISTEDE AKTIVER, III. Fi-
nansielle aktiver
1)-2)
3) Kapitalandele i associerede virksomheder
4)-7)
81. I bilag 2, skema 2, AKTIVER, LANGFRISTE-
DE AKTIVER, III. Finansielle aktiver, affattes nr.
3 således:
»3. Kapitalinteresser«
82. I bilag 2, skema 3, nr. 10 b) og bilag 2, skema
4, nr. 7 b) ændres »kapitalandele i associerede
virksomheder« til: »kapitalinteresser«.
§ 2
I lov om godkendte revisorer og revisionsvirk-
somheder (revisorloven), jf. lovbekendtgørelse nr.
1167 af 9. september 2016, som ændret bl.a. ved §
13 i lov nr. 1549 af 13. december 2017, § 6 i lov
nr. 1665 af 26. december 2017 og senest ved § 15 i
lov nr. 503 af 23. maj 2018, foretages følgende æn-
dringer:
§ 1 a. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. --- Årsregnskabslovens § 110, stk. 2 og 3,
finder anvendelse ved beregning af størrelserne ef-
ter 1. pkt.
1. I § 1 a, stk. 3, 2. pkt., ændres »§ 110, stk. 2 og
3,« til: »§ 110, stk. 3 og 4,«.
§ 4. En revisor, der er godkendt efter § 3, har
pligt til at deltage i et passende efteruddannelses-
program, der sikrer, at den pågældende til stadig-
2. § 4, stk. 1 og 2, affattes således:
»En revisor, der er godkendt efter § 3, har pligt til
at deltage i et passende efteruddannelsesprogram,
85
hed vedligeholder sin teoretiske viden, sine faglige
kvalifikationer og sin viden om kravene til offent-
lighedens tillidsrepræsentant på et tilstrækkelig
højt niveau.
Stk. 2. Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere reg-
ler om efteruddannelse og om kontrol heraf. Er-
hvervsstyrelsen kan endvidere fastsætte nærmere
regler om yderligere efteruddannelse af revisorer,
der udfører revision i virksomheder omfattet af § 1
a, stk. 1, nr. 3.
Stk. 3. ---
der sikrer, at den pågældende til stadighed opdate-
rer og vedligeholder sin teoretiske viden, sine fagli-
ge kvalifikationer og sin viden om kravene til of-
fentlighedens tillidsrepræsentant på et tilstrækkelig
højt niveau.
Stk. 2. Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere reg-
ler om efteruddannelse og om kontrol heraf. Er-
hvervsstyrelsen kan endvidere fastsætte nærmere
regler om yderligere efteruddannelse af revisorer,
der udfører revision i virksomheder omfattet af § 1
a, stk. 1, nr. 3.«
§ 6. --- Deponering forudsætter, at godkendelsen
ikke er bortfaldet efter § 7, frataget efter § 8 eller
frakendt efter § 44, stk. 4, eller straffelovens § 79.
Stk. 2. ---
3. I § 6, stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 8« til: »§§ 8 og 8
a, stk. 4, nr. 3,«.
Stk. 3. § 8, stk. 3, og § 9, stk. 3, finder anvendelse i
forbindelse med godkendelse efter deponering.
Stk. 4. ---
4. I § 6, stk. 3, 2. pkt., ændres »§ 8, stk. 3,« til: »§ 8
a, stk. 1,«.
5. Overskriften før § 8 affattes således:
Fratagelse »Fratagelse m.v.«
§ 8. ---
Stk. 2. Erhvervsstyrelsen kan endvidere fratage
en revisor godkendelsen, hvis
1) revisor nægter at lade sig undergive reglerne
om kvalitetskontrol, jf. § 29, eller
2) revisor ikke opfylder kravene i § 4 til efterud-
dannelse, jf. dog stk. 3.
6. § 8, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Erhvervsstyrelsen kan endvidere fratage
en revisor godkendelsen, hvis revisor nægter at la-
de sig undergive reglerne om kvalitetskontrol, jf. §
29.«
Stk. 3. Erhvervsstyrelsen kan, hvor revisor alene
mangler at gennemføre en mindre del af efterud-
dannelsen, fastsætte en frist, inden for hvilken re-
visor skal opfylde de krav til efteruddannelsen, der
er fastsat i medfør af § 4, stk. 2.
7. § 8, stk. 3, ophæves.
8. Efter § 8 indsættes før overskriften før § 9:
Ȥ 8 a. Mangler revisor hele eller dele af efterud-
dannelsen, jf. § 4 og regler fastsat i medfør af § 4,
stk. 2, kan Erhvervsstyrelsen påbyde revisor inden
86
for en fastsat frist at opfylde kravene til efteruddan-
nelse.
Stk. 2. Kan revisor ikke dokumentere at have
vedligeholdt og opdateret sin efteruddannelse om-
fattet af § 4, kan Erhvervsstyrelsen påbyde revisor
at deltage i et antal efteruddannelsestimer på nær-
mere vilkår.
Stk. 3. Vurderer Erhvervsstyrelsen i forbindelse
med tilsynet med revisorer og revisionsvirksomhe-
der, jf. § 32, stk. 2, nr. 2-4, at en revisor har behov
for yderligere efteruddannelse inden for et nærmere
afgrænset fagområde, kan styrelsen påbyde revisor
på nærmere angivne vilkår at deltage i en sådan ef-
teruddannelse.
Stk. 4. Opfylder revisor ikke kravene i § 4 til ef-
teruddannelse, eller efterkommer en revisor ikke et
påbud efter stk. 1-3, kan Erhvervsstyrelsen
1) fratage revisor godkendelsen betinget på vil-
kår, at vedkommende i den indeværende eller næst-
kommende efteruddannelsesperiode ikke tilsides-
ætter kravene til efteruddannelse under sådanne
omstændigheder, at vedkommende efter en samlet
bedømmelse skal fratages godkendelsen,
2) nedlægge forbud mod, at revisor i den indevæ-
rende og næstkommende efteruddannelsesperiode
kan udføre eller kontrollere udførelsen af en revi-
sion eller udøve funktioner i en revisionsvirksom-
hed, eller
3) fratage revisor godkendelsen.«
§ 9. Er en godkendelse som revisor bortfaldet efter
§ 7, frataget efter § 8 eller frakendt efter § 44, stk.
4, eller straffelovens § 79, slettes personen af det
offentlige register over godkendte revisorer, og
vedkommende må herefter ikke benytte godken-
delsesbeviset og den faglige betegnelse.
Stk. 2-3. ---
9. I § 9, stk. 1, ændres »§ 8« til: »§§ 8 og 8 a, stk.
4, nr. 3,«.
§ 47 a. ---
Stk. 2-4. ---
10. I § 47 a indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Erhvervsstyrelsen offentliggør på sin
hjemmeside afgørelser efter § 8 a, stk. 4, nr. 2 og 3.
En afgørelse anonymiseres efter udløbet af den pe-
riode, for hvilken den har virkning.«
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.
87
§ 47 c. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. For kendelser vedrørende juridiske perso-
ner finder § 47 a, stk. 2 og 3, tilsvarende anvendel-
se. ---
11. I § 47 c, stk. 3, 1. pkt., ændres »§ 47 a, stk. 2 og
3,« til: »§ 47 a, stk. 3 og 4,«.
Stk. 4. Offentliggøres kendelsen inden udløbet af
fristerne nævnt i § 52, stk. 1, og § 52 a, eller ind-
bringes kendelsen for domstolene, skal offentlig-
gørelsen efter stk. 1 indeholde oplysning om status
for og resultatet af indbringelsen for domstolene.
12. I § 47 c, stk. 4, ændres »§ 52, stk. 1,« til: »§ 52,
stk. 5,«.
§ 51. ---
Stk. 2. Afgørelser truffet efter §§ 29, 34-35 b og
37-39 og § 47 a, stk. 2, og § 47 b, stk. 1 og 2, kan
dog ikke indbringes for højere administrativ myn-
dighed. ---
Stk. 3. ---
13. I § 51, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 47 a, stk. 2,«
til: »§ 47 a, stk. 3,«.
§ 52. --- Anmodning herom skal være modtaget i
Erhvervsstyrelsen, senest 4 uger efter at afgørelsen
er meddelt den pågældende. Styrelsen anlægger
sag mod den pågældende i den borgerlige retsple-
jes former.
14. § 52, stk. 1, 2. og 3. pkt., ophæves.
15. I § 52 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Anmodning om indbringelse af Erhvervs-
styrelsens afgørelse efter § 8, stk. 1, skal være
modtaget i styrelsen, senest 4 uger efter at afgørel-
sen er meddelt den pågældende. Styrelsen anlæg-
ger sag mod den pågældende i den borgerlige rets-
plejes former.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
Stk. 3. Ankes en dom, jf. stk. 2, hvorved en frata-
gelse ikke findes lovlig, kan den ret, der har afsagt
dommen, eller den ret, hvortil sagen er indbragt,
bestemme, at en revisor ikke må udføre de i § 1,
stk. 2 og 3, omhandlede opgaver under ankesagens
behandling.
16. I § 52, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »jf. stk.
2,« til: »jf. stk. 3,«.
17. I § 52 indsættes efter stk. 3, der bliver stk. 4,
som nyt stykke:
»Stk. 5. Anmodning om indbringelse af en ken-
delse truffet af Revisornævnet efter § 44, stk. 3 og
4, og stk. 6, 4. pkt., og § 44 b, stk. 2, skal være
88
modtaget i Nævnenes Hus, senest 4 uger efter at
kendelsen er meddelt den pågældende. Nævnenes
Hus anlægger sag mod den pågældende i den bor-
gerlige retsplejes former.«
Stk. 4-6 bliver herefter stk. 6-8.
§ 54. ---
Stk. 2-6. ---
Stk. 7. En person, der handler i strid med et for-
bud efter § 44, stk. 3, eller § 44 b, stk. 2, nedlagt
over for den pågældende, straffes med bøde, med-
mindre højere straf er forskyldt efter anden lovgiv-
ning.
Stk. 8. ---
18. I § 54, stk. 7, indsættes efter »et forbud efter«:
»§ 8 a, stk. 4, nr. 2,«.
§ 3
I lov om anvendelsen af visse af Den Europæiske
Unions retsakter om økonomiske forbindelser til
tredjelande m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 635 af 9.
juni 2011, som ændret ved § 21 i lov nr. 1231 af
18. december 2012, foretages følgende ændring:
§ 1. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. ---
1. I § 1 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Erhvervsministeren kan fastsætte regler
om, at der ved visse ansøgninger om tilladelse til
eksport af produkter med dobbelt anvendelse skal
vedlægges en underskrevet ledelseserklæring om,
at ansøgningen er behandlet og godkendt på ledel-
sesniveau.«
Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
§ 4
I lov nr. 631 af 8. juni 2016 om ændring af revi-
sorloven og forskellige andre love, som ændret ved
§ 17 i lov nr. 1549 af 13. december 2016, foretages
følgende ændring:
§ 14. Erhvervs- og vækstministeren fremsætter
forslag om revision af hele eller dele af loven 2 år
efter lovens ikrafttræden.
1. § 14 affattes således:
»§ 14. Erhvervsministeren fremsætter forslag om
eventuel revision af hele eller dele af loven 5 år ef-
ter lovens ikrafttræden.«
§ 5
89
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2019, jf.
dog stk. 2.
Stk. 2. § 2, nr. 2 og § 3 træder i kraft den 1. juli
2019.
Stk. 3. § 1 har virkning for regnskabsår, der be-
gynder den 1. januar 2020 eller senere, jf. dog stk.
4.
Stk. 4. Uanset stk. 3 kan en virksomhed anvende
de ændringer af årsregnskabsloven, der følger af §
1, for et regnskabsår, der slutter den 31. december
2018 eller senere, når anvendelsen sker systematisk
og konsekvent.
Stk. 5. Bestemmelsen i revisorlovens § 8 a, stk. 3,
som affattet ved § 2, nr. 8, finder ikke anvendelse
for erklæringer omfattet af revisorlovens § 1, stk.
2, som er afgivet før den 1. januar 2019. For sådan-
ne erklæringer finder de hidtil gældende regler an-
vendelse.
§ 6
Stk. 1. Ved en virksomheds første ændringer af
metoder for indregning og måling af aktiver og for-
pligtelser samt indtægter og omkostninger som føl-
ge af årsregnskabslovens § 33, som ændret ved § 1,
nr. 7 og 8, og §§ 83 a eller 83 b, som affattet ved §
1, nr. 38 og 39, kan ændringerne uanset årsregn-
skabslovens § 51, stk. 1, 2. pkt., foretages uden til-
pasning af sammenligningstal.
Stk. 2. Indregning af beløb i posten dagsværdire-
serven under egenkapitalen efter årsregnskabslo-
vens § 49, stk. 3, som affattet ved § 1, nr. 25, kan
uanset årsregnskabslovens § 51, stk. 1, ske således,
at der alene for de reguleringer, der indregnes førs-
te gang i balancen i regnskabsår, der begynder den
1. januar 2020 eller senere, skal ske en tilsvarende
indregning i dagsværdireserven.
Stk. 3. Regler fastsat i medfør af § 99 a, stk. 8 og
9, og § 99 b, stk. 1 og 2, jf. § 99 a, stk. 8 og 9, i
årsregnskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1580
af 10. december 2015, forbliver i kraft, indtil de
ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i med-
før af § 99 a, stk. 9 og 10, og § 99 b, stk. 8 og 9.
90
Stk. 4. Regler fastsat i medfør af § 4, stk. 2, i lov
om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder
(revisorloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1167 af 9.
september 2016, forbliver i kraft, indtil de ophæves
eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 4,
stk. 2.
§ 7
Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grøn-
land.
Stk. 2. §§ 1 og 2 kan ved kongelig anordning helt
eller delvis sættes i kraft for Grønland med de æn-
dringer, som de grønlandske forhold tilsiger.
91
Bilag 2
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2013/34/EU
af 26. juni 2013
om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende beretninger for visse virksomhedsfor-
mer, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF og om ophævelse af Rå-
dets direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 50, stk. 1,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg1),
efter den almindelige lovgivningsprocedure2), og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Dette direktiv tager højde for Kommissionens program for bedre lovgivning og navnlig Kommissio-
nens meddelelse med titlen "Smart regulering i Den Europæiske Union", som har til formål at udarbejde
og levere regulering af den bedst mulige kvalitet i overensstemmelse med nærheds- og proportionalitets-
princippet og sikre, at de administrative byrder står i et rimeligt forhold til fordelene derved. Kommissio-
nens meddelelse med titlen "Tænk småt først En "Small Business Act" for Europa", der blev vedtaget i
juni 2008 og revideret i februar 2011, anerkender den centrale rolle, som små og mellemstore virksomhe-
der (SMV᾽er) spiller i Unionens økonomi, og sigter mod at forbedre den overordnede indfaldsvinkel i
iværksættervirksomhed og forankre princippet "tænk småt først" i arbejdet med udformningen af politi-
kker, lige fra reglerne til den offentlige service. Det Europæiske Råd gav på sit møde den 24.-25. marts
2011 udtryk for tilfredshed med Kommissionens hensigt om at fremlægge en "akt for det indre marked"
med foranstaltninger til fremme af væksten og beskæftigelsen og håndgribelige resultater for borgerne og
virksomhederne.
I Kommissionens meddelelses om akten for det indre marked, der blev vedtaget i april 2011, foreslås det
at forenkle Rådets fjerde direktiv 78/660/EØF af 25. juli 1978 på grundlag af traktatens artikel 54, stk. 3,
litra g), om årsregnskaberne for visse selskabsformer3) og Rådets syvende direktiv 83/349/EØF af 13. juni
1983 på grundlag af traktatens artikel 54, stk. 3, litra g), om konsoliderede regnskaber4) (regnskabsdirekti-
verne), for så vidt angår regnskabskravene, og mindske administrative byrder, navnlig for SMV᾽er. Euro-
pa 2020-strategien for intelligent, bæredygtig og inkluderende vækst tager sigte på at reducere administra-
tive byrder og forbedre erhvervsklimaet, navnlig for SMV᾽er, og fremme SMV᾽ers internationalisering.
Det Europæiske Råd af 24. og 25. marts 2011 opfordrede også til, at den samlede regelbyrde, navnlig for
SMV᾽er, nedbringes både på EU-plan og nationalt plan, og foreslog foranstaltninger til at øge produktivi-
teten, f.eks. ved at fjerne overdrevent bureaukrati og forbedre de lovgivningsmæssige rammer for
SMV᾽er.
92
(2) Den 18. december 2008 vedtog Europa-Parlamentet en beslutning om regnskabskrav til små og mel-
lemstore virksomheder, navnlig mikroenheder5), hvori det henviste til, at regnskabsdirektiverne er meget
byrdefulde for små og mellemstore virksomheder og navnlig for mikroenheder, og opfordrede Kommissi-
onen til at fortsætte sine bestræbelser på at revidere disse direktiver.
(3) Samordningen af de enkelte medlemsstaters bestemmelser vedrørende præsentation og indhold af års-
regnskab og ledelsesberetning, målingsgrundlag samt offentliggørelse af disse dokumenter, bl.a. for så
vidt angår visse virksomhedsformer med begrænset ansvar, er af særlig betydning med henblik på at be-
skytte selskabsdeltagere og tredjemand. For sådanne virksomhedsformer er det nødvendigt at foretage en
samtidig samordning på disse områder, da nogle virksomheder opererer i mere end en medlemsstat, og da
sådanne virksomheder kun giver tredjemand sikkerhed i virksomhedsformuen.
(4) Årsregnskaber tjener forskellige formål og er ikke kun en kilde til oplysninger for investorer på kapi-
talmarkeder, men viser også tidligere transaktioner og fremmer god virksomhedsledelse. Unionens regn-
skabslovgivning skal ramme en passende balance mellem på den ene side interesserne hos modtagerne af
regnskaberne og på den anden side virksomhedernes interesse i ikke at blive belastet af indberetningskrav
i urimeligt omfang.
(5) Anvendelsesområdet for dette direktiv bør omfatte visse virksomheder med begrænset ansvar som
f.eks. aktieselskaber og anpartsselskaber. Derudover er der et betydeligt antal interessentskaber og kom-
manditselskaber, i hvilke alle de personligt hæftende deltagere er organiseret som aktieselskaber eller an-
partsselskaber, og sådanne interessentskaber og kommanditselskaber bør derfor omfattes af samordnings-
foranstaltningerne i dette direktiv. Dette direktiv bør også sikre, at interessentskaber og kommanditselska-
ber er omfattet af dets anvendelsesområde, når deltagerne i et selskab, der ikke er organiseret som an-
partsselskaber eller aktieselskaber, reelt i begrænset omfang hæfter for selskabets forpligtelser, fordi hæf-
telsen er begrænset af andre virksomheder, der er omfattet af dette direktivs anvendelsesområde. Udeluk-
kelsen af virksomheder, der drives uden vinding for øje, fra anvendelsesområdet for dette direktiv er i
overensstemmelse med dets formål, jf. artikel 50, stk. 2, litra g), i traktaten om Den Europæiske Unions
funktionsmåde (TEUF).
(6) Anvendelsesområdet for dette direktiv bør være principbaseret og bør sikre, at det ikke er muligt for
en virksomhed at udelukke sig selv fra anvendelsesområdet ved at danne en koncernstruktur med virk-
somheder i flere lag etableret inden for eller uden for Unionen.
(7) Bestemmelserne i dette direktiv bør kun finde anvendelse, i det omfang de ikke er uforenelige eller i
modstrid med bestemmelser om visse virksomhedsformers regnskabsaflæggelse eller bestemmelser om
udlodning af en virksomheds kapital, som er fastlagt i andre gældende retsakter vedtaget af én eller flere
EU-institutioner.
(8) Det er desuden nødvendigt, at der fastsættes ensartede minimumsregler på EU-plan med hensyn til
omfanget af de finansielle oplysninger, som skal bringes til offentlighedens kundskab af konkurrerende
virksomheder.
(9) Årsregnskabet bør udarbejdes på et forsigtigt grundlag og bør give et retvisende billede af virksomhe-
dens aktiver og passiver, finansielle stilling og resultat. Det er muligt, at det i ganske særlige tilfælde kan
ske, at et årsregnskab ikke giver et sådant retvisende billede, når bestemmelserne i dette direktiv anven-
des. For at give et retvisende billede bør virksomheden i sådanne tilfælde fravige sådanne bestemmelser.
Medlemsstaterne bør have mulighed for at definere sådanne særlige tilfælde og fastsætte de relevante sær-
regler, der skal finde anvendelse i disse tilfælde. Ved disse særlige tilfælde bør udelukkende forstås meget
usædvanlige transaktioner og usædvanlige situationer, og de bør f.eks. ikke knyttes til hele specifikke sek-
torer.
93
(10) Dette direktiv bør sikre, at kravene til små virksomheder i vidt omfang harmoniseres i hele Unionen.
Dette direktiv er baseret på princippet "tænk småt først". For at undgå at pålægge disse virksomheder
uforholdsmæssige administrative byrder bør medlemsstaterne kun have mulighed for at stille krav om få
oplysninger i form af noter, der supplerer de obligatoriske noter. Hvor der er tale om et fælles indsendel-
sessystem, kan medlemsstaterne imidlertid i visse tilfælde kræve et begrænset antal supplerende oplysnin-
ger, såfremt der i deres nationale skattelovgivning udtrykkeligt stilles krav herom, og såfremt disse oplys-
ninger er strengt nødvendige af hensyn til skatteinddrivelsen. Det bør være muligt for medlemsstaterne at
pålægge mellemstore og store virksomheder krav, der går ud over de minimumskrav, der er foreskrevet i
dette direktiv.
(11) Når dette direktiv giver medlemsstaterne mulighed for at pålægge f.eks. små virksomheder yderlige-
re krav, skal dette forstås således, at medlemsstaterne helt eller delvis kan gøre brug af denne valgmulig-
hed ved at stille mindre vidtgående krav, end denne giver mulighed for. Tilsvarende skal det, når dette
direktiv tillader medlemsstaterne at gøre brug af en undtagelse for f.eks. små virksomheder, forstås såle-
des, at medlemsstaterne kan undtage disse virksomheder helt eller delvis.
(12) Små, mellemstore og store virksomheder bør defineres og adskilles på grundlag af balancesum, net-
toomsætning og gennemsnitligt antal medarbejdere i regnskabsåret, da disse kriterier typisk giver objekti-
ve beviser for en virksomheds størrelse. Når modervirksomheden ikke udarbejder konsoliderede regnska-
ber for koncernen, bør medlemsstaterne dog have mulighed for at tage de skridt, de finder nødvendige, for
at kunne kræve at en sådan virksomhed kategoriseres som en større virksomhed ved at fastslå dens stør-
relse og heraf følgende kategori på et konsolideret eller samlet grundlag. Gør en medlemsstat brug af en
eller flere af de valgfri undtagelser for mikrovirksomheder, bør mikrovirksomheder også defineres på
grundlag af balancesum, nettoomsætning og gennemsnitligt antal medarbejdere i regnskabsåret. Med-
lemsstaterne bør ikke være forpligtet til at definere individuelle kategorier for mellemstore og store virk-
somheder i deres nationale lovgivning, hvis mellemstore virksomheder er omfattet af de samme krav som
store virksomheder.
(13) Mikrovirksomheder har begrænsede ressourcer til at overholde krævende forskrifter. Såfremt der ik-
ke findes nogen specifikke regler for mikrovirksomheder, finder reglerne for små virksomheder også an-
vendelse på dem. Disse regler pålægger dem administrative byrder, som er uforholdsmæssige i forhold til
deres størrelse, og som derfor er forholdsvis mere byrdefulde for mikrovirksomheder sammenlignet med
andre små virksomheder. Det bør derfor være muligt for medlemsstaterne at fritage mikrovirksomheder
for visse forpligtelser, der gælder for små virksomheder, og som ville pålægge dem overdrevne admini-
strative byrder. Mikrovirksomheder bør dog fortsat være underlagt nationale krav om at føre et regnskab,
der viser deres forretningstransaktioner og finansielle stilling. Derudover bør investeringsvirksomheder
og holdingvirksomheder være udelukket fra de fordelagtige forenklinger, der gælder for mikrovirksomhe-
der.
(14) Medlemsstaterne bør tage hensyn til de specifikke betingelser og behov på deres egne markeder, når
de træffer afgørelse om, hvorvidt eller hvordan de vil gennemføre en særskilt ordning for mikrovirksom-
heder inden for rammerne af dette direktiv.
(15) Offentliggørelse af regnskaber kan være byrdefuld for mikrovirksomheder. Samtidig er medlemssta-
terne nødt til at sikre overholdelse af dette direktiv. Derfor bør medlemsstater, der gør brug af undtagel-
serne for mikrovirksomheder i dette direktiv, have lov til at undtage mikrovirksomheder fra et generelt
krav om offentliggørelse under forudsætning af, at balanceoplysninger er behørigt indsendt i overens-
stemmelse med national lovgivning til mindst én udpeget kompetent myndighed, og at oplysningerne er
videresendt til virksomhedsregisteret, således at der kan fremskaffes et eksemplar på begæring. I disse
tilfælde bør forpligtelsen i dette direktiv om offentliggørelse af ethvert regnskabsdokument i overens-
94
stemmelse med artikel 3, stk. 5, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/101/EF af 16. september
2009 om samordning af de garantier, som kræves i medlemsstaterne af de i traktatens artikel 48, stk. 2,
nævnte selskaber til beskyttelse af såvel selskabsdeltagernes som tredjemands interesser, med det formål
at gøre disse garantier lige byrdefulde6) ikke gælde.
(16) For at sikre, at der offentliggøres sammenlignelige og ensartede oplysninger, bør indregnings- og
målingsprincipperne omfatte going concern-, forsigtigheds- og periodiseringsprincippet. Modregninger
mellem aktiv- og passivposter og indtægts- og udgiftsposter bør ikke være tilladt, og aktivernes og passi-
vernes bestanddele bør værdiansættes hver for sig. Medlemsstaterne bør imidlertid i særlige tilfælde have
mulighed for at tillade eller kræve, at virksomheder foretager modregninger mellem aktiv- og passivpo-
ster og indtægts- og udgiftsposter. Præsentationen af regnskabsposter bør tage hensyn til den økonomiske
realitet eller det forretningsmæssige indhold af den underliggende transaktion eller det underliggende ar-
rangement. Medlemsstaterne bør imidlertid have mulighed for at fritage virksomheder for at anvende det-
te princip.
(17) Princippet om væsentlighed bør ligge til grund for indregning, måling, præsentation, oplysning og
konsolidering i regnskaberne. I henhold til princippet om væsentlighed kan oplysninger, der betragtes
som uvæsentlige, f.eks. sammendrages i regnskaberne. Selv om en enkelt regnskabspost måske kan be-
tragtes som uvæsentlig, kan flere til hinanden svarende uvæsentlige regnskabsposter imidlertid godt sam-
let betragtes som væsentlige. Medlemsstaterne bør have mulighed for at begrænse den obligatoriske an-
vendelse af princippet om væsentlighed til præsentation og oplysning. Princippet om væsentlighed bør
ikke berøre nationale krav om fuldstændig bogføring, der viser forretningstransaktioner og finansiel stil-
ling.
(18) Poster, der medtages i årsregnskabet, bør måles på grundlag af princippet om anskaffelses- eller kost-
pris for at sikre, at oplysningerne i regnskaberne er pålidelige. Medlemsstaterne bør dog have lov til at
tillade eller kræve, at virksomhederne opskriver anlægsaktiverne, for at regnskabsbrugerne kan få flere
relevante oplysninger.
(19) Behovet for, at finansielle oplysninger er sammenlignelige overalt i Unionen, gør det nødvendigt, at
medlemsstaterne forpligtes til at tillade måling til dagsværdi for bestemte finansielle instrumenter. Endvi-
dere giver måling til dagsværdi oplysninger, der kan være mere relevante for regnskabsbrugerne end op-
lysninger, der er baseret på anskaffelses- eller kostprisen. Medlemsstaterne bør derfor tillade, at alle virk-
somheder eller grupper af virksomheder med undtagelse af mikrovirksomheder, der gør brug af undtagel-
serne i dette direktiv, anvender måling til dagsværdi med hensyn til både årsregnskaber og konsoliderede
regnskaber eller, hvis medlemsstaten foretrækker dette, udelukkende med hensyn til konsoliderede regn-
skaber. Endvidere bør medlemsstaterne have mulighed for at tillade eller kræve dagsværdimålinger for
aktiver, som ikke er finansielle instrumenter.
(20) Et begrænset antal opstillingsskemaer til balancen er nødvendigt for at gøre det muligt for regnskabs-
brugerne at sammenligne virksomheders finansielle stilling i Unionen. Medlemsstaterne bør kræve anven-
delse af et opstillingsskema til balancen og bør have mulighed for at give et valg mellem de tilladte opstil-
lingsskemaer. Medlemsstaterne bør imidlertid kunne tillade eller kræve, at virksomhederne ændrer opstil-
lingsskemaet og præsenterer en balance, hvori der sondres mellem omsætnings- og ikkeomsætningsakti-
ver. Et opstillingsskema til resultatopgørelsen, der viser udgifternes art, og et opstillingsskema til resulta-
topgørelsen, der viser udgifternes funktion, bør være tilladt. Medlemsstaterne bør kræve anvendelse af et
opstillingsskema til resultatopgørelsen og bør have mulighed for at give et valg mellem de tilladte opstil-
lingsskemaer. Medlemsstaterne bør også kunne tillade virksomhederne at udarbejde en redegørelse for
deres resultat i stedet for en resultatopgørelse, der er udarbejdet i overensstemmelse med et af de tilladte
opstillingsskemaer. Små og mellemstore virksomheder kan gives mulighed for forenklinger i forhold til
95
de krævede opstillingsskemaer. Medlemsstaterne bør imidlertid have mulighed for at begrænse opstil-
lingsskemaer for balance og resultatopgørelse, hvis dette er nødvendigt af hensyn til den elektroniske ind-
sendelse af regnskaber.
(21) Af hensyn til sammenligneligheden bør der tilvejebringes en fælles ramme for indregning, måling og
præsentation af bl.a. værdireguleringer, goodwill, hensættelser, varebeholdninger og artsbestemte gen-
stande samt indtægter eller udgifter af ekstraordinær størrelse eller beskaffenhed.
(22) Indregning og måling af nogle poster i regnskaberne er baseret på skøn, vurderinger og modeller sna-
rere end på præcis gengivelse. Da udøvelsen af forretningsaktiviteter er forbundet med usikkerhed, kan
visse regnskabsposter ikke måles præcist, men kan kun skønnes. Sådanne skøn omfatter vurderinger på
baggrund af de seneste pålidelige oplysninger, der er tilgængelige. Skøn er et væsentligt led i udarbejdel-
sen af regnskaber. Dette gælder navnlig, hvad angår hensatte forpligtelser, som naturligt er forbundet med
større usikkerhed end de fleste andre poster på balancen. Skøn bør baseres på en forsigtig vurdering ved
virksomhedens ledelse og beregnes på et objektivt grundlag suppleret med erfaringer fra lignende transak-
tioner og i nogle tilfælde endda rapporter fra uvildige sagkyndige. Supplerende oplysninger, der er frem-
kommet som følge af hændelser efter balancetidspunktet, bør også tages i betragtning.
(23) Oplysningerne i balancen og i resultatopgørelsen bør suppleres af oplysninger i form af noter til års-
regnskabet Regnskabsbrugere har typisk et begrænset behov for supplerende oplysninger fra små virk-
somheder, og det kan være dyrt for små virksomheder at indsamle disse supplerende oplysninger. En be-
grænset oplysningspligt for små virksomheder er derfor berettiget. Hvis en mikrovirksomhed eller en lille
virksomhed imidlertid finder det hensigtsmæssigt at give supplerende oplysninger af den type, der kræves
af mellemstore og store virksomheder, eller andre oplysninger, som ikke er omhandlet i dette direktiv, bør
der ikke være noget til hinder herfor.
(24) Oplysninger vedrørende regnskabspraksis er et af nøgleelementerne i noterne til årsregnskaberne.
Disse oplysninger bør navnlig omfatte det målingsgrundlag, der anvendes for de forskellige poster, en re-
degørelse om denne regnskabspraksis᾽ overensstemmelse med begrebet going concern samt enhver væ-
sentlig ændring af den anvendte regnskabspraksis.
(25) Brugere af regnskaber, der er udarbejdet af mellemstore og store virksomheder, har typisk mere
avancerede behov. Der bør derfor gives yderligere oplysninger på visse områder. En fritagelse for visse
oplysningsforpligtelser er berettiget, når oplysningerne kan volde skade for bestemte personer eller virk-
somheden.
(26) Ledelsesberetningen og den konsoliderede ledelsesberetning er vigtige elementer i regnskabsaflæg-
gelsen. Der bør gives en retvisende redegørelse for virksomhedens udvikling og stilling i overensstem-
melse med virksomhedens størrelse og kompleksitet. Oplysningerne bør ikke begrænses til de finansielle
aspekter af virksomhedens aktiviteter, og der bør være en analyse af miljømæssige og sociale aspekter af
virksomheden, der er nødvendige for at forstå virksomhedens udvikling, resultat eller stilling. I tilfælde,
hvor den konsoliderende beretning og modervirksomhedens ledelsesberetning fremlægges som en samlet
beretning, kan det være hensigtsmæssigt at lægge større vægt på de emner, der er væsentlige for virksom-
hederne i konsolideringen som helhed. Da små og mellemstore virksomheder imidlertid derved eventuelt
pålægges en byrde, er det hensigtsmæssigt at give mulighed for, at medlemsstaterne kan vælge at indrøm-
me fritagelse for forpligtelsen til at fremlægge ikke-finansielle oplysninger i sådanne virksomheders le-
delsesberetninger.
(27) Medlemsstaterne bør kunne undtage små virksomheder fra pligten til at udarbejde en ledelsesberet-
ning, hvis sådanne virksomheder i noterne til årsregnskabet anfører de oplysninger om erhvervelse af eg-
ne kapitalandele, der er nævnt i artikel 24, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets og Rådets direktiv
96
2012/30/EU af 25. oktober 2012 om samordning af de garantier, der kræves i medlemsstaterne af de i
artikel 54, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, nævnte selskaber til beskyttelse
af såvel selskabsdeltagernes som tredjemands interesser, for så vidt angår stiftelsen af aktieselskabet samt
bevarelse af og ændringer i dets kapital, med det formål at gøre disse garantier lige byrdefulde7).
(28) Eftersom noterede virksomheder kan spille en fremtrædende rolle i de økonomier, de opererer i, bør
bestemmelserne i dette direktiv vedrørende redegørelsen for virksomhedsledelse finde anvendelse på
virksomheder, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked.
(29) Mange virksomheder ejer andre virksomheder, og formålet med at samordne lovgivningen om kon-
soliderede regnskaber er at beskytte de interesser, der knytter sig til kapitalselskaber. Konsoliderede regn-
skaber bør udarbejdes, for at de finansielle oplysninger om disse virksomheder kan bringes til selska-
bsdeltagernes og tredjemands kundskab. Den nationale lovgivning om konsoliderede regnskaber bør der-
for samordnes for at gennemføre målene for disse oplysningers sammenlignelighed og ligeværdighed i
Unionen. Som følge af manglen på en armslængdepris på transaktionerne bør medlemsstaterne gives mu-
lighed for at tillade bogføring af koncerninterne overførsler af kapitalinteresser, såkaldte transaktioner
under fælles bestemmende indflydelse (common control transactions), ved anvendelse af sammenlæg-
ningsmetoden, hvor den bogførte værdi af kapitalandele i en af konsolideringen omfattet virksomhed kun
udlignes med den tilsvarende andel af kapitalen.
(30) Direktiv 83/349/EØF indeholdt et krav om udarbejdelse af konsoliderede regnskaber for koncerner i
tilfælde, hvor enten modervirksomheden eller en eller flere dattervirksomheder var organiseret i en af de
virksomhedsformer, der er opført i bilag I eller II til nærværende direktiv. Medlemsstaterne havde mulig-
hed for at undtage modervirksomheder fra kravet om udarbejdelse af konsoliderede regnskaber i tilfælde,
hvor modervirksomheden ikke var af en form som opført i bilag I eller II. Nærværende direktiv stiller kun
krav om, at modervirksomheder af de former, der er opført i bilag I eller, under særlige omstændigheder,
bilag II, skal udarbejde konsoliderede regnskaber, men udelukker ikke medlemsstaterne fra at udvide an-
vendelsesområdet for nærværende direktiv til også at omfatte andre situationer. Der er derfor ikke sket
nogen ændring i substansen, eftersom det stadig er op til medlemsstaterne at afgøre, hvorvidt virksomhe-
der, der ikke er omfattet af anvendelsesområdet for dette direktiv, skal udarbejde konsoliderede regnska-
ber.
(31) Konsoliderede regnskaber bør præsentere aktiviteterne i en modervirksomhed og dens dattervirksom-
heder som en enkelt økonomisk enhed (en koncern). Virksomheder, der kontrolleres af modervirksomhe-
den, bør betragtes som dattervirksomheder. Kontrollen bør baseres på besiddelse af et flertal af stemme-
rettighederne, men der kan også foreligge kontrol, når der er aftaler med andre selskabsdeltagere. Under
visse omstændigheder kan kontrollen faktisk udøves, når modervirksomheden besidder en minoritet eller
ingen af kapitalandelene i dattervirksomheden. Medlemsstaterne bør kunne kræve, at virksomheder, der
ikke er omfattet af kontrol, men som er underlagt en fælles ledelse eller har et fælles administrations-,
ledelses- eller tilsynsorgan, skal medtages i konsoliderede regnskaber.
(32) En dattervirksomhed, som selv er en modervirksomhed, bør udarbejde et konsolideret regnskab.
Medlemsstaterne bør dog under visse omstændigheder kunne undtage en sådan modervirksomhed fra
pligten til at udarbejde et sådant konsolideret regnskab, såfremt der ydes dens selskabsdeltagere og tredje-
mand tilstrækkelig beskyttelse.
(33) Små koncerner bør undtages fra pligten til at udarbejde konsoliderede regnskaber, da brugerne af
små virksomheders regnskaber ikke har avancerede informationsbehov, og det kan være dyrt at udarbejde
konsoliderede regnskaber ud over modervirksomhedens og dattervirksomhedernes årsregnskaber. Med-
lemsstaterne bør have mulighed for at undtage mellemstore koncerner fra pligten til at udarbejde konsoli-
97
derede regnskaber ud fra samme cost-benefit-aspekter, medmindre en af de tilknyttede virksomheder er
en virksomhed af interesse for offentligheden.
(34) En konsolidering kræver, at koncernvirksomheders aktiver og passiver samt indtægter og udgifter
fuldt ud medtages med særskilt angivelse af minoritetsinteresser i den konsoliderede balance under egen-
kapital og særskilt angivelse af minoritetsinteresser i koncernresultatet i den konsoliderede resultatopgø-
relse. Der bør imidlertid foretages de nødvendige reguleringer for at eliminere virkningerne af de finan-
sielle forbindelser mellem de konsoliderede virksomheder.
(35) Indregnings- og målingsprincipper, der finder anvendelse på udarbejdelsen af årsregnskaber, bør og-
så finde anvendelse på udarbejdelsen af konsoliderede regnskaber. Medlemsstaterne bør imidlertid kunne
tillade, at de generelle bestemmelser og principper, der er omhandlet i dette direktiv, anvendes forskelligt
i årsregnskaber og konsoliderede regnskaber.
(36) Associerede virksomheder bør indgå i konsoliderede regnskaber efter den indre værdis metode. Be-
stemmelserne om måling af associerede virksomheder bør i al væsentlighed forblive uændrede i forhold
til direktiv 83/349/EØF, og de metoder, der er tilladt i henhold til nævnte direktiv, kan stadig anvendes.
Medlemsstaterne bør have mulighed for at tillade eller kræve, at en fælles ledet virksomhed medtages pro
rata i det konsoliderede regnskab.
(37) Konsoliderede regnskaber bør indeholde alle oplysninger i form af noter til årsregnskaberne for de
virksomheder som helhed, der indgår i konsolideringen. Navnet på og hjemstedet for virksomhederne og
koncerninteressen i virksomhedernes kapital bør også oplyses med hensyn til dattervirksomheder, asso-
cierede virksomheder, fælles ledede virksomheder og kapitalinteresser.
(38) Årsregnskaberne i alle virksomheder, som dette direktiv finder anvendelse på, bør offentliggøres i
overensstemmelse med direktiv 2009/101/EF. Det er dog hensigtsmæssigt at give mulighed for, at der på
dette område kan indrømmes små og mellemstore virksomheder visse undtagelser.
(39) Medlemsstaterne opfordres kraftigt til at udvikle systemer til elektronisk offentliggørelse, som gør
det muligt for virksomhederne at indsende regnskabsdata, herunder lovpligtige regnskaber, kun én gang
og i en form, der giver mange brugere mulighed for let at få adgang til og anvende dataene. For så vidt
angår aflæggelsen af regnskaber opfordres Kommissionen til at undersøge redskaber til et harmoniseret
elektronisk format. Sådanne systemer bør dog ikke være byrdefulde for små og mellemstore virksomhe-
der.
(40) Medlemmerne af en virksomheds administrations-, ledelses- og tilsynsorganer bør som minimum
være kollektivt ansvarlige over for virksomheden med hensyn til udarbejdelse og offentliggørelse af års-
regnskaber og ledelsesberetninger. Det samme princip bør også gælde for medlemmerne af administrati-
ons-, ledelses- og tilsynsorganerne i virksomheder, der udarbejder konsoliderede regnskaber. Disse orga-
ner handler inden for de beføjelser, der er tillagt dem efter den nationale lovgivning. Dette bør ikke hindre
medlemsstaterne i at gå videre og fastsætte bestemmelser om direkte ansvar over for selskabsdeltagere
eller endog andre interessenter.
(41) Ansvaret for udarbejdelse og offentliggørelse af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber samt le-
delsesberetninger og konsoliderede ledelsesberetninger er baseret på den nationale lovgivning. Der bør
gælde passende ansvarsregler for medlemmer af administrations-, ledelses- og tilsynsorganer i en virk-
somhed, som fastlagt af de enkelte medlemsstater i henhold til national ret. Medlemsstaterne bør have lov
til at fastlægge ansvarets omfang.
98
(42) Med henblik på at fremme troværdige regnskabsaflæggelsesprocedurer i Unionen bør medlemmerne
af det organ inden for en virksomhed, som er ansvarligt for udarbejdelsen af virksomhedens regnskaber,
sikre, at de finansielle oplysninger i virksomhedens årsregnskab samt koncernens konsoliderede regnskab
giver et retvisende billede.
(43) Årsregnskaber og konsoliderede regnskaber bør revideres. Kravet om, at en revisionspåtegning bør
fastslå, om årsregnskaber eller konsoliderede regnskaber giver et retvisende billede i overensstemmelse
med den relevante ramme for regnskabsaflæggelse, bør ikke forstås sådan, at det begrænser omfanget af
denne påtegning, men som en præcisering af, i hvilken sammenhæng den er afgivet. Små virksomheders
årsregnskaber bør ikke omfattes af denne forpligtelse, da revision kan udgøre en betydelig administrativ
byrde for denne kategori af virksomhed, mens de samme personer i mange små virksomheder både er
selskabsdeltagere og medlemmer af ledelsen, og der derfor er et begrænset behov for en erklæring over
for tredjemand vedrørende regnskaber. Dette direktiv bør imidlertid ikke forhindre medlemsstaterne i at
stille krav om revision af deres små virksomheder under hensyntagen til små virksomheders specifikke
betingelser og behov og brugerne af deres regnskaber. Desuden er det mere passende at fastlægge indhol-
det af revisionspåtegningen i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF af 17.maj 2006 om lov-
pligtig revision af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber8). Nævnte direktiv bør derfor ændres i over-
ensstemmelse hermed.
(44) For at sikre større gennemsigtighed i forbindelse med betalinger foretaget til myndigheder bør store
virksomheder og virksomheder af interesse for offentligheden inden for udvindingsindustrien eller skov-
ning af primærskove9) give oplysning om væsentlige betalinger foretaget til myndigheder i de lande, hvor
de driver virksomhed, i en særskilt ledelsesberetning. Sådanne virksomheder er aktive i lande, der er rige
på naturressourcer, navnlig mineraler, olie, naturgas og primærskove. Beretningen bør indeholde tilsva-
rende typer af betalinger som dem, der oplyses af en virksomhed, der deltager i gennemsigtighedsinitiati-
vet for udvindingsindustrien (Extractive Industries Transparency Initiative (EITI)). Initiativet er også et
supplement til Unionens handlingsplan for retshåndhævelse, god forvaltningspraksis og handel på skov-
brugsområdet (EU FLEGT) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 995/2010 af 20. okto-
ber 2010 om fastsættelse af krav til virksomheder, der bringer træ og træprodukter i omsætning10), som
stiller krav til forhandlere af træ og træprodukter om at udøve behørig omhu for at forhindre træ og træ-
produkter fra ulovlig skovhugst i at få adgang til EU-markedet.
(45) Beretningen bør bidrage til at hjælpe myndigheder i ressourcerige lande med at gennemføre EITI-
principperne og -kriterierne og aflægge regnskab over for deres borgere for betalinger, som disse myndig-
heder modtager fra virksomheder inden for udvindingsindustrien eller skovning af primærskove inden for
deres jurisdiktion. Beretningen bør omfatte oplysninger på lande- og projektbasis. Et projekt bør defineres
som operationelle aktiviteter, som er omfattet af en enkelt kontrakt, en licens, et lejemål, en koncession
eller en lignende juridisk bindende aftale og danner grundlag for betalingsforpligtelser over for en myn-
dighed. Hvis flere sådanne aftaler er væsentligt forbundet indbyrdes, bør det ikke desto mindre betragtes
som et projekt. Juridisk bindende aftaler, der er "væsentligt forbundet indbyrdes" bør forstås som et sæt
operationelt og geografisk integrerede kontrakter, licenser, lejemål eller koncessioner eller tilknyttede af-
taler med i vidt omfang lignende betingelser, der er indgået med en myndighed, og hvorved der opstår
betalingsforpligtelser. Sådanne aftaler kan være omfattet af en enkelt kontrakt, et joint venture, en pro-
duktionsdelingsaftale eller en anden overordnet juridisk bindende aftale.
(46) Der er ikke krav om, at en betaling, hvad enten den foretages som en enkelt betaling eller som en
række med hinanden forbundne betalinger, tages i betragtning i beretningen, hvis den er på under 100 000
EUR inden for et regnskabsår. Dette betyder, at virksomheden i tilfælde af et arrangement med regelmæs-
sige betalinger eller rater (f.eks. lejeafgifter) skal vurdere det sammenlagte beløb for de tilknyttede regel-
99
mæssige betalinger eller rater af de tilknyttede betalinger, når den afgør, om tærsklen er nået for den på-
gældende række af betalinger, og følgelig, om der er krav om oplysning.
(47) Det bør ikke kræves af virksomheder inden for udvindingsindustrien eller skovning af primærskove,
at de opdeler og fordeler betalinger på projektbasis, når betalinger foretages på grundlag af forpligtelser,
som virksomhederne pålægges på virksomhedsniveau frem for projektniveau. Eksempelvis vil en virk-
somhed, hvis den har mere end ét projekt i et værtsland, og dette lands myndigheder opkræver selska-
bsskat hos virksomheden på grundlag af virksomhedens samlede indtægt i landet og ikke på grundlag af
et bestemt projekt eller en bestemt aktivitet i landet, kunne give oplysning om den deraf følgende skatte-
indbetaling eller -indbetalinger uden at angive det bestemte projekt, hvortil betalingen er knyttet.
(48) En virksomhed inden for udvindingsindustrien eller skovning af primærskove behøver normalt ikke
at oplyse om udbytte, der udbetales til en myndighed som fælles eller almindelig selskabsdeltager i den
pågældende virksomhed, så længe udbyttet udbetales til myndigheden på samme vilkår som til andre sel-
skabsdeltagere. Dog er det et krav, at virksomheden oplyser om ethvert udbytte, der udbetales i stedet for
produktionsrettigheder eller royalties.
(49) For at imødegå mulighederne for omgåelse af oplysningskrav bør dette direktiv fastsætte, at oplys-
ninger om betalinger skal angive indholdet af den pågældende aktivitet eller betaling. Virksomheden bør
derfor ikke kunne undgå at give oplysninger ved f.eks. at angive en ny beskrivelse af en aktivitet, der
ellers ville være omfattet af dette direktiv. Desuden bør betalinger eller aktiviteter ikke opdeles eller sam-
menlægges kunstigt med henblik på at undgå sådanne oplysningskrav.
(50) Med henblik på at fastsætte de omstændigheder, hvorunder virksomheder bør fritages for indberet-
ningskravene i kapitel 10, bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overens-
stemmelse med artikel 290 i TEUF for så vidt angår fastsættelsen af de kriterier, der skal anvendes ved
vurderingen af, om tredjelandes indberetningskrav svarer til kravene i nævnte kapitel. Det er navnlig vig-
tigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på eks-
pertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter
sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parla-
mentet og Rådet.
(51) For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af artikel 46, stk. 1, bør Kommissionen tillæg-
ges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for,
hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser11).
(52) Indberetningsordningen bør være underlagt revision og aflæggelse af rapport fra Kommissionens si-
de senest tre år efter udløbet af fristen for medlemsstaternes gennemførelse af dette direktiv. Revisionen
bør vurdere, hvor effektiv ordningen er, og tage hensyn til den internationale udvikling, bl.a. hvad angår
forhold som konkurrenceevne og energisikkerhed. Den bør også vurdere, om indberetningskravene bør
udvides til at omfatte yderligere erhvervssektorer, og om rapporten bør være genstand for revision. Revi-
sionen bør endvidere tage hensyn til de indhøstede erfaringer hos dem, der udarbejder og benytter beta-
lingsoplysningerne, og overveje, om det vil være hensigtsmæssigt at inkludere yderligere betalingsoplys-
ninger i ordningen, f.eks. de effektive skattesatser og nærmere oplysninger om modtageren såsom bank-
kontooplysninger.
(53) I forlængelse af konklusionerne fra G8-topmødet i Deauville i maj 2011 og for at fremme lige kon-
kurrencevilkår på internationalt plan bør Kommissionen fortsætte med at opfordre alle de internationale
handelspartnere til at indføre tilsvarende krav vedrørende indberetning af betalinger til myndigheder. Vi-
100
dereførelsen af arbejdet med den relevante internationale regnskabsstandard er af særlig betydning i den-
ne forbindelse.
(54) For at tage hensyn til fremtidige ændringer af medlemsstaternes lovgivning og EU-lovgivningen ved-
rørende virksomhedsformer bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overens-
stemmelse med artikel 290 i TEUF med henblik på ajourføring af listerne over virksomheder i bilag I og
II. Det er også nødvendigt at anvende delegerede retsakter til at tilpasse kriterierne for virksomhedsstør-
relse, da inflationen med tiden vil udhule deres realværdi. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gen-
nemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau. Kommissionen
bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig
og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet.
(55) Målene for dette direktiv, nemlig at lette grænseoverskridende investeringer og forbedre sammenlig-
neligheden i hele Unionen samt styrke offentlighedens tillid til regnskaber og beretninger gennem forbed-
rede og ensartede specifikke oplysninger, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og
kan derfor på grund af direktivets omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedta-
ge foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæ-
iske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke
videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.
(56) Dette direktiv erstatter direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF. Nævnte direktiver bør derfor ophæves.
(57) Nærværende direktiv respekterer de grundlæggende rettigheder og overholder de principper, der bl.a.
er anerkendt i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.
(58) I overensstemmelse med den fælles politiske erklæring af 28. september 2011 fra medlemsstaterne
og Kommissionen om forklarende dokumenter forpligter medlemsstaterne sig til i begrundede tilfælde at
lade meddelelsen af gennemførelsesforanstaltninger ledsage af et eller flere dokumenter, der forklarer for-
holdet mellem et direktivs bestanddele og de tilsvarende dele i de nationale gennemførelsesinstrumenter.
Med hensyn til dette direktiv finder lovgiveren, at fremsendelsen af sådanne dokumenter er begrundet —
VEDTAGET DETTE DIREKTIV:
KAPITEL 1
ANVENDELSESOMRÅDE, DEFINITIONER SAMT KATEGORIER AF VIRKSOMHEDER OG
KONCERNER
Artikel 1
Anvendelsesområde
1. De i dette direktiv foreskrevne samordningsforanstaltninger finder anvendelse på medlemsstaternes ad-
ministrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om de virksomhedsformer, der er opført:
a) i bilag I
b) i bilag II, såfremt alle de direkte eller indirekte deltagere i virksomheden, der ellers ville hæfte ube-
grænset, reelt har begrænset hæftelse, fordi disse deltagere er virksomheder:
i) som er af de former, som er opført i bilag I, eller
ii) som ikke henhører under en medlemsstats lovgivning, men som har en retlig form, der kan sammen-
lignes med de former, der er opført i bilag I.
101
2. Medlemsstaterne oplyser inden for en rimelig tidsfrist Kommissionen om ændringer af virksomheds-
former i deres nationale lovgivning, der kan indvirke på nøjagtigheden af bilag I eller II. I et sådant tilfæl-
de tillægges Kommissionen beføjelser til ved hjælp af delegerede retsakter i overensstemmelse med arti-
kel 49 at tilpasse listerne over virksomheder i bilag I og II.
Artikel 2
Definitioner
I dette direktiv forstås ved:
1) "virksomheder af interesse for offentligheden": virksomheder, der er omfattet af anvendelsesområdet
for artikel 1, og som:
a) henhører under lovgivningen i en medlemsstat, og hvis værdipapirer er optaget til handel på et regu-
leret marked i en medlemsstat, jf. artikel 4, stk. 1, nr. 14), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for finansielle instrumen
ter12)
b) er kreditinstitutter som defineret i artikel 4, nr. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2006/48/EF af 14. juni 2006 om adgang til at optage og udøve virk somhed som kreditinstitut13), og
som ikke er omhandlet i artikel 2 i nævnte direktiv
c) er forsikringsselskaber som defineret i artikel 2, stk. 1, i Rådets direktiv 91/674/EØF af 19. decem-
ber 1991 om forsikringsselskabers årsregnskaber14), eller
d) af medlemsstaterne er udpeget som virksomheder af interesse for offentligheden, f.eks. virksomhe-
der med særlig offentlig relevans på grund af arten af deres akti viteter, deres størrelse eller antallet
af medarbejdere
2) "kapitalinteresse": rettigheder til kapital i andre virksomheder, uanset om der foreligger værdipapirer
eller ej, som ved at skabe en varig tilknytning til disse virksomheder skal bidrage til aktiviteterne i den
virksomhed, som besidder disse rettigheder. Besiddelsen af en del af en anden virksomheds kapital for-
modes at være en kapitalinteresse, når den er større end en af medlemsstaterne fastsat procenttærskel,
der er lavere end eller lig med 20 %
3) "nærtstående part": den samme betydning som i de internationale regnskabsstandarder, der er vedtaget
i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 af 19. juli 2002 om anven-
delse af internationale regnskabsstandarder15)
4) "anlægsaktiver": aktiver, der er bestemt til vedvarende anvendelse i virksomhedens drift
5) "nettoomsætning": provenu fra salg af produkter og tjenesteydelser med fradrag af herpå ydede pris-
nedslag samt af merværdiafgift og anden skat, der er direkte forbundet med omsætningen
6) "anskaffelsespris": den pris, der skal betales, og eventuelle påløbne omkostninger, fratrukket eventuelle
nedsættelser af den samlede anskaffelsesværdi
7) "kostpris": anskaffelsesprisen for råvarer og hjælpestoffer og andre omkostninger, der kan henføres di-
rekte til den pågældende vare. Medlemsstaterne tillader eller kræver medregning af en rimelig del af
andre faste eller variable fællesomkostninger, der indirekte kan henføres til den pågældende vare, i det
omfang de vedrører fremstillingsperioden. Distributionsomkostninger medregnes ikke
8) "værdiregulering": reguleringer, der har til formål at tage hensyn til de på balancetidspunktet konstate-
rede værdiændringer af aktiver, uanset om disse ændringer er endelige eller ikke
9) "modervirksomhed": en virksomhed, der kontrollerer en eller flere dattervirksomheder
10) "dattervirksomhed": en virksomhed, der er kontrolleret af en modervirksomhed, herunder enhver dat-
tervirksomhed af den øverste modervirksomhed
11) "koncern": en modervirksomhed og alle dens dattervirksomheder
12) "tilknyttede virksomheder": to eller flere virksomheder inden for en koncern
102
13) "associeret virksomhed": en virksomhed, hvori en anden virksomhed besidder en kapitalinteresse, og
på hvis driftsmæssige og finansielle ledelse den anden virksomhed udøver en betydelig indflydelse.
Det formodes, at en virksomhed udøver en betydelig indflydelse på en anden virksomhed, når den be-
sidder mindst 20 % af selskabsdeltagernes stemmerettigheder i den anden virksomhed.
14) "investeringsvirksomheder":
a) virksomheder, som udelukkende beskæftiger sig med at anbringe deres midler i forskellige former
for værdipapirer og fast ejendom eller i andre aktiver alene med det formål at fordele investeringsri-
sikoen og at lade deres selskabsdeltagere drage fordel af resultaterne af forvaltningen af deres akti-
ver
b) virksomheder, der er associeret med investeringsvirksomheder med fast kapital, såfremt disse asso-
cierede virksomheder alene har til formål at erhverve fuldt indbetalte kapitalandele, der er udstedt af
disse investeringsvirksomheder, jf. dog artikel 22, stk. 1, litra h), i direktiv 2012/30/EU
15) "holdingvirksomheder": virksomheder, der alene har til formål at erhverve kapitalinteresser i andre
virksomheder samt at forvalte og udnytte disse interesser uden direkte eller indirekte at blande sig i
ledelsen af nævnte virksomheder, med forbehold af de rettigheder, som holdingvirksomheder besidder
i deres egenskab af selskabsdeltager
16) "væsentlig": oplysninger, hvis udeladelse eller fejlagtige angivelse med rimelighed kan forventes at
påvirke beslutninger, som brugerne tager på grundlag af virksomhedens regnskaber. Væsentligheden
af enkelte poster vurderes på baggrund af andre tilsvarende poster.
Artikel 3
Kategorier af virksomheder og koncerner
1. Ved anvendelse af en af mulighederne i artikel 36, definerer medlemsstaterne mikrovirksomheder som
virksomheder, der på balancetidspunktet ikke overskrider de numeriske grænser for mindst to af følgende
tre kriterier:
a) balancesum: 350 000 EUR
b) nettoomsætning: 700 000 EUR
c) gennemsnitligt antal medarbejdere i løbet af regnskabsåret: 10.
2. Små virksomheder er virksomheder, som på balancetidspunktet ikke overskrider de numeriske grænser
for mindst to af følgende tre kriterier:
a) balancesum: 4 000 000 EUR
b) nettoomsætning: 8 000 000 EUR
c) gennemsnitligt antal medarbejdere i løbet af regnskabsåret: 50.
Medlemsstaterne kan fastsætte tærskler, der er højere end tærsklerne i første afsnit, litra a) og b). Tærsk-
lerne må imidlertid ikke overskride 6 000 000 EUR for så vidt angår balancesummen og 12 000 000 EUR
for så vidt angår nettoomsætningen.
3. Mellemstore virksomheder er virksomheder, som ikke er mikrovirksomheder eller små virksomheder,
og som på balancetidspunktet ikke overskrider de numeriske grænser for mindst to af følgende tre kriteri-
er:
a) balancesum: 20 000 000 EUR
b) nettoomsætning: 40 000 000 EUR
c) gennemsnitligt antal medarbejdere i løbet af regnskabsåret: 250.
4. Store virksomheder er virksomheder, som på balancetidspunktet overskrider mindst to af følgende tre
kriterier:
a) balancesum: 20 000 000 EUR
103
b) nettoomsætning: 40 000 000 EUR
c) gennemsnitligt antal medarbejdere i løbet af regnskabsåret: 250.
5. Små koncerner er koncerner, der består af moder- og dattervirksomheder, der skal indgå i konsoliderin-
gen, og som på et konsolideret grundlag ikke overskrider de numeriske grænser for mindst to af følgende
tre kriterier på modervirksomhedens balancetidspunkt:
a) balancesum: 4 000 000 EUR
b) nettoomsætning: 8 000 000 EUR
c) gennemsnitligt antal medarbejdere i løbet af regnskabsåret: 50.
Medlemsstaterne kan fastsætte tærskler, der er højere end tærsklerne i første afsnit, litra a) og b). Tærsk-
lerne må imidlertid ikke overskride 6 000 000 EUR for så vidt angår balancesummen og 12 000 000 EUR
for så vidt angår nettoomsætningen.
6. Mellemstore koncerner er koncerner, der ikke er små koncerner, og som består af moder- og dattervirk-
somheder, der skal indgå i konsolideringen, og som på et konsolideret grundlag ikke overskrider de nu-
meriske grænser for mindst to af følgende tre kriterier på modervirksomhedens balancetidspunkt:
a) balancesum: 20 000 000 EUR
b) nettoomsætning: 40 000 000 EUR
c) gennemsnitligt antal medarbejdere i løbet af regnskabsåret: 250.
7. Store koncerner er koncerner, der består af moder- og dattervirksomheder, der skal indgå i konsolide-
ringen, og som på et konsolideret grundlag overskrider de numeriske grænser for mindst to af følgende tre
kriterier på modervirksomhedens balancetidspunkt:
a) balancesum: 20 000 000 EUR
b) nettoomsætning: 40 000 000 EUR
c) gennemsnitligt antal medarbejdere i løbet af regnskabsåret: 250.
8. Medlemsstaterne tillader ved beregningen af de numeriske grænser i nærværende artikels stk. 5-7, at
der ikke foretages udligning efter artikel 24, stk. 3, og eliminering i medfør af artikel 24, stk. 7. I sådanne
tilfælde forhøjes de numeriske grænser for kriterierne for balancesummen og nettoomsætningen med 20
%.
9. For de medlemsstater, der ikke har indført euroen, er modværdien i national valuta af de i stk. 1-7 an-
førte beløb den værdi, der fremkommer ved at benytte den valutakurs, der blev offentliggjort i Den Euro-
pæiske Unions Tidende på ikrafttrædelsesdatoen for ethvert direktiv om fastsættelse af disse beløb.
Ved omregning til nationale valutaer for de medlemsstater, der ikke har indført euroen, er det tilladt at
runde de beløb i euro, der er angivet i stk. 1, 3, 4, 6 og 7, op eller ned med indtil 5 % til et helt beløb i de
nationale valutaer.
10. Når en virksomhed eller en koncern på balancetidspunktet enten har overskredet eller ikke længere
overskrider de numeriske grænser for to af de i stk. 1-7 anførte tre kriterier, skal dette kun have konse-
kvens for anvendelsen af undtagelserne i dette direktiv, hvis situationen gentager sig i to på hinanden føl-
gende regnskabsår.
11. Den i stk. 1-7 i denne artikel omhandlede balancesum udgøres af den i bilag III angivne opstilling af
den samlede værdi af aktivposterne A- E eller af den i bilag IV angivne opstilling af aktivposterne A-E.
12. Ved beregning af tærsklerne i stk. 1-7 kan medlemsstaterne kræve medregning af indtægter fra andre
kilder for virksomheder, for hvilke "nettoomsætning" ikke er relevant. Medlemsstaterne kan kræve, at
modervirksomheder skal beregne deres tærskler på et konsolideret grundlag i stedet for på et individuelt
grundlag. Medlemsstaterne kan også kræve, at tilknyttede virksomheder skal beregne deres tærskler på et
104
konsolideret eller samlet grundlag, når sådanne virksomheder er etableret udelukkende med det formål at
undgå indberetning af visse oplysninger.
13. For at tage højde for virkningerne af inflation reviderer og, hvor det er relevant, ændrer Kommissio-
nen som minimum hvert femte år ved hjælp af delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 49 de
i stk. 1-7 i nærværende artikel omhandlede tærskler, under hensyntagen til inflationsmålinger som offent-
liggjort i Den Europæiske Unions Tidende.
KAPITEL 2
ALMINDELIGE BESTEMMELSER OG PRINCIPPER
Artikel 4
Almindelige bestemmelser
1. Årsregnskabet udgør et hele og omfatter for alle virksomheder som minimum balance, resultatopgørel-
se samt noter til årsregnskabet.
Medlemsstaterne kan kræve, at andre virksomheder end små virksomheder i årsregnskabet skal inddra-
ge andre opgørelser ud over de dokumenter, der er nævnt i første afsnit.
2. Årsregnskabet skal opstilles på overskuelig måde og i overensstemmelse med bestemmelserne i dette
direktiv.
3. Årsregnskabet skal give et retvisende billede af virksomhedens aktiver og passiver, finansielle stilling
samt resultat. Såfremt anvendelsen af dette direktiv ikke er tilstrækkelig til at give et retvisende billede af
virksomhedens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultat, skal der i noterne til årsregnskabet
gives sådanne yderligere oplysninger, som er nødvendige for at opfylde denne betingelse.
4. Viser det sig i særlige tilfælde, at anvendelsen af en bestemmelse i dette direktiv vil stride imod den
forpligtelse, der er fastsat i stk. 3, undlades anvendelse af bestemmelsen, således at der kan gives et retvi-
sende billede af virksomhedens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultat. Undlades anvendelse
af en sådan bestemmelse, skal det anføres i noterne til årsregnskabet og behørigt begrundes med oplys-
ning om dettes indflydelse på virksomhedens aktiver og passiver, den finansielle stilling samt resultatet.
Medlemsstaterne kan nærmere bestemme de særlige tilfælde og fastsætte de relevante særregler, der
skal finde anvendelse i de pågældende tilfælde.
5. Medlemsstaterne kan kræve, at andre virksomheder end små virksomheder i årsregnskabet skal give
oplysninger ud over, hvad der kræves oplyst i henhold til dette direktiv.
6. Uanset stk. 5 kan medlemsstaterne kræve at små virksomheder udarbejder og offentliggør oplysninger i
regnskabet, der går ud over, hvad der kræves i dette direktiv, under forudsætning af at disse oplysninger
er indhentet under et fælles indsendelsessystem, og at oplysningskravet er fastsat i den nationale skatte-
lovgivning udelukkende af hensyn til skatteinddrivelsen. De oplysninger, der kræves i henhold til nærvæ-
rende stykke, skal være indeholdt i den relevante del af regnskaberne.
7. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen de eventuelle yderligere oplysninger, de har krævet i hen-
hold til stk. 6, ved gennemførelsen af dette direktiv, og når de indfører nye krav i henhold til stk. 6 i den
nationale lovgivning.
105
8. Medlemsstater, der anvender elektroniske systemer til indsendelse og offentliggørelse af årsregnskaber,
sikrer, at der ikke stilles krav til små virksomheder om offentliggørelse i overensstemmelse med kapitel 7
af supplerende oplysninger i medfør af national skattelovgivning som omhandlet i stk. 6.
Artikel 5
Generelle oplysninger
Det dokument, der indeholder regnskabet, skal angive virksomhedens navn og de oplysninger, der er
foreskrevet i artikel 5, litra a) og b), i direktiv 2009/101/EF.
Artikel 6
Almindelige principper for regnskabsaflæggelse
1. Poster, som præsenteres i årsregnskabet og det konsoliderede regnskab, indregnes og måles i overens-
stemmelse med følgende almindelige principper:
a) virksomheden formodes at fortsætte sin virksomhed som en going concern
b) regnskabspraksis og målingsgrundlag må ikke ændres fra det ene regnskabsår til det næste
c) indregning og måling skal ske på et forsigtigt grundlag, og især:
i) kan der kun ske indregning af den fortjeneste, der er konstateret på balancetidspunktet
ii) skal der ske indregning af alle forpligtelser, som er opstået i løbet af det pågældende eller et tidlige-
re regnskabsår, selv om sådanne forpligtelser først konstateres mellem balancetidspunktet og det
tidspunkt, hvor balancen udarbejdes, og
iii) skal der ske indregning af enhver negativ værdiregulering, hvad enten årsregnskabet udviser fortje-
neste eller tab
d) beløb, der indregnes i balance og resultatopgørelse, beregnes efter periodiseringsprincippet
e) åbningsbalancen for hvert regnskabsår skal svare til slutbalancen for det foregående regnskabsår
f) aktiv- og passivposternes bestanddele værdiansættes hver for sig
g) enhver modregning mellem aktiv- og passivposter eller mellem indtægts- og udgiftsposter er forbudt
h) poster i resultatopgørelse og balance opgøres og præsenteres under hensyntagen til substansen i de på-
gældende transaktioner eller forhold
i) poster, der medtages i regnskabet, måles i henhold til princippet om anskaffelses- eller kostpris, og
j) kravene i dette direktiv, hvad angår indregning, måling, præsentation, oplysning og konsolidering, skal
ikke overholdes, hvis virkningen af at overholde dem er ubetydelig.
2. Uanset stk. 1, litra g), kan medlemsstaterne i særlige tilfælde tillade eller kræve, at virksomheder fore-
tager modregning mellem aktiv- og passivposter eller mellem indtægts- og udgiftsposter under forudsæt-
ning af, at de modregnede beløb angives som bruttobeløb i noterne til årsregnskabet.
3. Medlemsstaterne kan undtage virksomheder fra kravene i stk. 1, litra h).
4. Medlemsstaterne kan begrænse anvendelsesområdet for stk. 1, litra j), til præsentation og oplysninger.
5. Ud over de beløb, der indregnes i overensstemmelse med stk. 1, litra c), nr. ii), kan medlemsstaterne
tillade eller kræve, at der sker indregning af alle forudseelige forpligtelser og eventuelle tab, som er opstå-
et i løbet af det pågældende eller et tidligere regnskabsår, selv om sådanne forpligtelser eller tab først
konstateres mellem balancetidspunktet og det tidspunkt, hvor balancen udarbejdes.
106
Artikel 7
Alternativt målingsgrundlag for anlægsaktiver til opskrevet værdi
1. Uanset artikel 6, stk. 1, nr. i), kan medlemsstaterne tillade eller kræve, at alle virksomheder eller visse
grupper af virksomheder måler anlægsaktiver til opskrevet værdi. I tilfælde, hvor national lovgivning in-
deholder bestemmelser om måling på grundlag af omvurdering, skal lovgivningen fastsætte indhold og
grænser for denne måling og reglerne for dens anvendelse.
2. Ved anvendelse af stk. 1 skal forskelsbeløbet fremkommet mellem måling på grundlag af anskaffelses-
pris eller kostpris og måling på grundlag af omvurdering opføres i balancen under opskrivningshenlæg-
gelse under posten "Egenkapital".
Hele opskrivningshenlæggelsen eller en del af denne kan til enhver tid overføres til selskabskapitalen.
Opskrivningshenlæggelsen opløses, såfremt de til denne henlæggelse overførte beløb ikke længere er
nødvendige for anvendelsen af omvurderingsprincippet. Medlemsstaterne kan fastsætte regler for anven-
delse af opskrivningshenlæggelsen, forudsat at overførsler til resultatopgørelsen fra opskrivningshenlæg-
gelsen kun kan foretages, såfremt de overførte beløb er blevet opført som udgift i resultatopgørelsen eller
afspejler værdistigninger, som faktisk er blevet realiseret. Ingen del af opskrivningshenlæggelsen må ud-
loddes, hverken direkte eller indirekte, medmindre den udgør en realiseret fortjeneste.
Bortset fra de i andet og tredje afsnit i dette stykke anførte tilfælde kan opskrivningshenlæggelsen ikke
opløses.
3. Værdireguleringer beregnes hvert år på grundlag af den omvurderede værdi. Uanset artikel 9 og 13 kan
medlemsstaterne dog tillade eller kræve, at kun den del af værdireguleringen, der fremkommer ved må-
ling på grundlag af anskaffelsespris eller kostpris, opføres under de relevante poster i de i bilag V og VI
angivne opstillingsskemaer, og at den forskel, som fremkommer ved måling på grundlag af omvurdering i
henhold til denne artikel, opføres særskilt i opstillingsskemaerne.
Artikel 8
Alternativt målingsgrundlag for dagsværdi
1. Uanset artikel 6, stk. 1, nr. i), og med forbehold af betingelserne i denne artikel gælder følgende:
a) medlemsstaterne tillader eller kræver, at alle virksomheder eller visse grupper af virksomheder måler
finansielle instrumenter, herunder afledte finansielle instrumenter, til dagsværdi, og
b) medlemsstaterne kan tillade eller kræve, at alle virksomheder eller visse grupper af virksomheder må-
ler specifikke aktivkategorier bortset fra finansielle instrumenter til dagsværdi.
Sådanne tilladelser eller krav kan begrænses til konsoliderede regnskaber.
2. Med henblik på dette direktiv skal råvarebaserede kontrakter, som giver parterne ret til at afregne kon-
tant eller i andre finansielle instrumenter, betragtes som afledte finansielle instrumenter, medmindre så-
danne kontrakter
a) er indgået for at opfylde og fortsat opfylder virksomhedens forventede behov for køb, salg eller anven-
delse på det tidspunkt, de blev indgået, og efterfølgende
b) fra første færd blev indgået som råvarebaserede kontrakter, og
c) forventes at blive afregnet ved levering af råvaren.
3. Stk. 1, litra a), finder kun anvendelse på følgende passiver:
a) passiver, der indgår i en handelsbeholdning, og
b) afledte finansielle instrumenter.
107
4. Måling i henhold til stk. 1, litra a), finder ikke anvendelse på følgende:
a) ikke-afledte finansielle instrumenter, der holdes til udløb
b) virksomhedens udlån og tilgodehavender, som ikke holdes i handelsøjemed, og
c) kapitalandele i dattervirksomheder, associerede virksomheder og joint ventures, egenkapitalinstrumen-
ter udstedt af virksomheden, aftaler om betinget vederlag ved en virksomhedssammenslutning samt
andre finansielle instrumenter med sådanne særlige egenskaber, at instrumenterne i overensstemmelse
med, hvad der er almindeligt accepteret, regnskabsføres anderledes end andre finansielle instrumenter.
5. Uanset artikel 6, stk. 1, nr. i), kan medlemsstaterne tillade, at aktiver eller passiver, som opfylder betin-
gelserne for afdækkede poster i henhold til et afdækningssystem baseret på dagsværdi, eller konstaterede
bestanddele af disse aktiver eller passiver måles til det specifikke beløb, som kræves i det pågældende
system.
6. Uanset stk. 3 og 4 kan medlemsstaterne tillade eller kræve indregning og måling af samt oplysning om
af finansielle instrumenter i overensstemmelse med de internationale regnskabsstandarder, der er vedtaget
i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1606/2002.
7. Dagsværdien som omhandlet i denne artikel fastsættes på grundlag af en af følgende værdier:
a) for de finansielle instrumenter, for hvilke der umiddelbart kan identificeres et pålideligt marked, mar-
kedsværdien. Hvis markedsværdien ikke umiddelbart kan fastsættes for et instrument som sådant, men
udelukkende for instrumentets bestanddele eller for et lignende instrument, kan instrumentets markeds-
værdi afledes af bestanddelenes eller det lignende instruments markedsværdi
b) for finansielle instrumenter, for hvilke der ikke umiddelbart kan identificeres et pålideligt marked, en
værdi, der fremkommer ved anvendelse af almindeligt accepterede værdiansættelsesmodeller og -tek-
nikker, forudsat at sådanne værdiansættelsesmodeller og -teknikker sikrer en rimelig tilnærmelse til
markedsværdien.
Finansielle instrumenter, der ikke kan måles pålideligt efter nogen af de i første afsnit, litra a) og b),
beskrevne metoder, måles i overensstemmelse med princippet om anskaffelsespris eller kostpris, i det om-
fang måling på dette grundlag er mulig.
8. Såfremt et finansielt instrument måles til dagsværdi, skal en ændring af værdien uanset artikel 6, stk. 1,
litra c), opføres i resultatopgørelsen, undtagen i følgende tilfælde, hvor en sådan ændring skal indregnes
direkte i en dagsværdireserve:
a) instrumentet regnskabsføres som et afdækningsinstrument i et afdækningssystem, der tillader, at hele
eller en del af værdiændringen ikke vises i resultatopgørelsen, eller
b) værdiændringen skyldes en omregningsforskel i forbindelse med en monetær post, der udgør en del af
en virksomheds nettoinvesteringer i en udenlandsk enhed.
Medlemsstaterne kan tillade eller kræve, at en ændring af værdien af et finansielt aktiv disponibelt for
salg, som ikke er et afledt finansielt instrument, indregnes direkte i en dagsværdireserve. Denne dags-
værdireserve reguleres, når de derunder opførte beløb ikke længere er nødvendige for anvendelsen af
første afsnit, litra a) og b).
9. Medlemsstaterne kan i forhold til alle virksomheder eller visse grupper af virksomheder tillade eller
kræve, at hvis andre aktiver end finansielle instrumenter måles til dagsværdi, skal en ændring af værdien
uanset artikel 6, stk. 1, litra c), opføres i resultatopgørelsen.
108
KAPITEL 3
BALANCE OG RESULTATOPGØRELSE
Artikel 9
Almindelige bestemmelser om balance og resultatopgørelse
1. Opstilling af balance og resultatopgørelse må ikke ændres fra det ene regnskabsår til det andet. Dette
princip kan imidlertid fraviges i særlige tilfælde, for at der kan gives et retvisende billede af virksomhe-
dens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultat. En sådan fravigelse og begrundelsen herfor an-
føres i noterne til årsregnskabet.
2. I balancen såvel som i resultatopgørelsen opføres de i bilag III-VI angivne poster særskilt i den angivne
rækkefølge. Medlemsstaterne tillader en mere detaljeret underopdeling af posterne, på betingelse af at de
foreskrevne opstillingsskemaer følges. Medlemsstaterne tillader tilføjelse af nye subtotaler og nye poster,
for så vidt indholdet af sådanne nye poster ikke er dækket af de i de foreskrevne opstillingsskemaer anfør-
te poster. Medlemsstaterne kan kræve en sådan underopdeling eller subtotal eller ny post.
3. Opstillingen, nomenklaturen og benævnelsen for de i balancen og resultatopgørelsen med arabertal be-
tegnede poster tilpasses, når virksomhedens særlige karakter gør dette påkrævet. Medlemsstaterne kan
kræve, at der foretages en sådan tilpasning for virksomheder inden for en bestemt økonomisk sektor.
Medlemsstaterne kan tillade eller kræve, at de i balancen og resultatopgørelsen med arabertal betegnede
poster sammendrages, når de i forhold til at give et retvisende billede af virksomhedens aktiver og passi-
ver, finansielle stilling samt resultat kun udgør et ubetydeligt beløb, eller når sammendragningen fremmer
overskueligheden, forudsat at de sammendragne poster anføres særskilt i noterne til årsregnskabet.
4. Uanset stk. 2 og 3 i nærværende artikel kan medlemsstaterne begrænse virksomhedens mulighed for at
fravige opstillingsskemaerne i bilag III-VI, i det omfang dette er nødvendigt, for at regnskaberne kan ind-
sendes elektronisk.
5. For hver post i balancen og resultatopgørelsen anføres til sammenligning beløbet for det regnskabsår,
som balancen og resultatopgørelsen vedrører, og beløbet for den tilsvarende post fra det foregående regn-
skabsår. Såfremt de pågældende beløb ikke er sammenlignelige, kan medlemsstaterne kræve, at beløbet
fra det foregående regnskabsår skal tilpasses. Tilfælde af manglende sammenlignelighed eller tilpasning
af beløbene anføres i noterne til årsregnskabet og begrundes.
6. Medlemsstaterne kan tillade eller kræve en tilpasning af opstillingen af balance og resultatopgørelse,
således at fordeling af overskud eller dækning af tab fremgår heraf.
7. Med hensyn til behandlingen af kapitalinteresser i årsregnskaber gælder følgende:
a) medlemsstaterne kan tillade eller kræve, at kapitalinteresser behandles efter den indre værdis metode,
jf. artikel 27, med de fornødne tilpasninger, der følger af de særlige forhold, som gør sig gældende for
årsregnskaber i sammenligning med konsoliderede regnskaber
b) medlemsstaterne kan tillade eller kræve, at den andel af resultatet, der kan henføres til kapitalinteres-
sen, kun opføres i resultatopgørelsen, i det omfang den svarer til allerede modtagne eller forfaldne ud-
bytter, og
c) såfremt den fortjeneste, der kan henføres til kapitalinteressen og er opført i resultatopgørelsen, oversti-
ger beløbet for allerede modtagne eller forfaldne udbytter, opføres forskelsbeløbet som en reserve, der
ikke kan udloddes til selskabsdeltagerne.
109
Artikel 10
Præsentation af balancen
For så vidt præsentationen af balancen, skal medlemsstaterne foreskrive anvendelse af ét af eller begge
opstillingsskemaerne i bilag III og IV. Såfremt en medlemsstat foreskriver anvendelse af begge skemaer,
skal den tillade at virksomhederne vælger, hvilket af de foreskrevne skemaer de vil anvende.
Artikel 11
Alternativ præsentation af balancen
Medlemsstaterne kan tillade eller kræve, at virksomheder eller visse grupper af virksomheder præsente-
rer poster på grundlag af en sondring mellem omsætnings- og ikkeomsætningsaktiver under anvendelse af
et andet opstillingsskema end det i bilag III og IV anførte, såfremt indholdet af de givne oplysninger
mindst svarer det der skal gives i henhold til i bilag III og IV.
Artikel 12
Særlige bestemmelser for visse balanceposter
1. Når et aktiv eller passiv henhører under flere poster i opstillingsskemaet, angives dets forbindelse med
andre poster enten under den post, hvor det er opført, eller i noterne til årsregnskabet.
2. Egne kapitalandele samt andele i tilknyttede virksomheder kan kun opføres under poster, der er bestemt
til dette formål.
3. Om et aktiv skal betegnes som et anlægsaktiv eller et omsætningsaktiv, afhænger af det formål, hvortil
det er bestemt.
4. Under posten "Grunde og bygninger" opføres rettigheder over fast ejendom og tilsvarende rettigheder
som defineret i national lovgivning.
5. Anskaffelses- eller kostprisen eller, hvis artikel 7, stk. 1, finder anvendelse, den opskrevne værdi for
anlægsaktiver med en begrænset brugstid skal formindskes ved værdireguleringer, der tilsigter en syste-
matisk afskrivning af aktiverne over deres brugstid.
6. For værdireguleringer af anlægsaktiver gælder følgende:
a) medlemsstaterne kan tillade eller kræve, at finansielle anlægsaktiver kan gøres til genstand for værdire-
guleringer, således at de ansættes til en anden lavere værdi, som tillægges dem på balancetidspunktet
b) hvad enten anlægsaktivers brugstid er tidsbegrænset eller ikke, gøres de til genstand for værdiregule-
ringer, således at de ansættes til en anden lavere værdi, som tillægges dem på balancetidspunktet, så-
fremt det forudses, at værdiforringelsen vil være varig
c) de i litra a) og b) nævnte værdireguleringer opføres i resultatopgørelsen og anføres særskilt i noterne til
årsregnskabet, hvis de ikke er angivet særskilt i resultatopgørelsen
d) målingen til den i litra a) og b) nævnte lavere værdi kan ikke opretholdes, når begrundelsen for værdi-
reguleringerne ikke længere består; denne bestemmelse finder ikke anvendelse på værdireguleringer
foretaget med hensyn til goodwill.
7. Omsætningsaktiver gøres til genstand for værdireguleringer, således at de ansættes til den lavere mar-
kedsværdi eller, under særlige omstændigheder, til en anden lavere værdi, som tillægges dem på balance-
tidspunktet.
110
Målingen til den i første afsnit nævnte lavere værdi kan ikke opretholdes, når begrundelsen for værdire-
guleringerne ikke længere består.
8. Medlemsstaterne kan tillade eller kræve. at renter af kapital, der er lånt til finansiering af fremstillingen
af anlægs- eller omsætningsaktiver, medregnes i kostprisen, i det omfang de vedrører fremstillingsperio-
den. Enhver anvendelse af denne bestemmelse anføres i noterne til årsregnskabet.
9. Medlemsstaterne kan tillade, at anskaffelses- eller kostprisen for varebeholdninger i samme kategori
samt alle artsbestemte genstande, herunder værdipapirer, beregnes enten på grundlag af vejede gennem-
snitspriser, på grundlag af "først ind – først ud"-metoden (FIFO), "sidst ind – først ud"-metoden (LIFO)
eller en metode, der afspejler den almindeligt accepterede bedste praksis.
10. Når det beløb, der skal tilbagebetales for gæld, er højere end det beløb, der modtages, kan medlems-
stater tillade eller kræve, at forskelsbeløbet opføres under aktiver. Det angives særskilt i balancen eller i
noterne til årsregnskabet. Dette forskelsbeløb afskrives med et rimeligt beløb hvert år og skal være fuldt
afskrevet senest på tidspunktet for gældens tilbagebetaling.
11. Immaterielle anlægsaktiver afskrives over det immaterielle anlægsaktivs brugstid.
I særlige tilfælde, hvor levetid af goodwill eller udviklingsomkostninger ikke kan skønnes pålideligt,
afskrives disse aktiver over en maksimumsperiode fastsat af medlemsstaten. Denne maksimumsperiode
må ikke være kortere end fem år og må ikke overstige ti år. Der anføres en begrundelse for perioden for
afskrivning af goodwill i noterne til årsregnskabet.
Såfremt national lovgivning tillader, at udviklingsomkostningerne opføres under aktiver, og udviklings-
omkostningerne ikke er fuldstændig afskrevet, kræver medlemsstaterne, at ingen udlodning af overskud
finder sted, medmindre summen af de reserver, der står til rådighed til dette formål, og overførslerne fra
tidligere år er mindst af samme størrelse som de ikke afskrevne omkostninger.
Såfremt national lovgivning tillader, at etableringsomkostninger opføres under aktiver, skal de afskrives
over en periode på højst fem år. I så fald kræver medlemsstaterne, at tredje afsnit, finder tilsvarende an-
vendelse på etableringsomkostninger.
Medlemsstaterne kan i ganske særlige tilfælde tillade undtagelser fra tredje og fjerde afsnit. Disse und-
tagelser og begrundelserne herfor anføres i noterne til årsregnskabet.
12. Hensættelser skal dække forpligtelser, hvis karakter er klart defineret, og som på balancetidspunktet
enten anses for sandsynlige eller sikre, men som er ubestemmelige med hensyn til deres størrelse eller
tidspunktet for deres afholdelse.
Medlemsstaterne kan ligeledes tillade etablering af hensættelser, der har til formål at dække omkostnin-
ger, hvis karakter er klart defineret, og som på balancetidspunktet enten anses for sandsynlige eller sikre,
men som er ubestemmelige med hensyn til deres størrelse eller tidspunktet for deres afholdelse.
På balancetidspunktet skal en hensættelse udgøre det bedste skøn over de omkostninger, som anses for
sandsynlige, eller med hensyn til en forpligtelse det beløb, der kræves til at indfri den pågældende forplig-
telse. Hensættelser må ikke anvendes til regulering af aktivernes værdi.
Artikel 13
Præsentation af resultatopgørelsen
1. For så vidt angår præsentationen af resultatopgørelsen, foreskriver medlemsstaterne anvendelse af et af
opstillingsskemaerne i bilag V og VI eller dem begge. Såfremt en medlemsstat foreskriver anvendelse af
111
begge skemaer, kan den tillade virksomhederne at vælge, hvilket af de foreskrevne skemaer de vil anven-
de.
2. Uanset artikel 4, stk. 1, kan medlemsstaterne tillade eller kræve, at alle virksomheder eller visse grup-
per af virksomheder forelægger en opgørelse for deres resultat i stedet for præsentationen af resultatopgø-
relsen i overensstemmelse med bilag V og VI, såfremt indholdet af de givne oplysninger mindst svarer til
kravene i bilag V og VI.
Artikel 14
Forenklinger for små og mellemstore virksomheder
1. Medlemsstaterne kan tillade små virksomheder at opstille en forkortet balance, hvori der kun medtages
de i bilag III og IV omhandlede poster, som indledes med bogstaver og romertal, med særskilt angivelse
af:
a) de oplysninger, der kræves bilag III i parentesen under post D II under "Aktiver" og post C under
"Egenkapital og passiver", men samlet for hver af de pågældende poster, eller
b) de oplysninger, der kræves i bilag IV i parentesen under post D II.
2. Medlemsstaterne kan tillade små og mellemstore virksomheder at opstille en forkortet resultatopgørelse
inden for følgende grænser:
a) I bilag V kan post 1-5 sammendrages i én post kaldet "Bruttofortjeneste".
b) I bilag VI kan post 1, 2, 3 og 6 sammendrages i én post kaldet "Bruttofortjeneste".
KAPITEL 4
NOTER TIL ÅRSREGNSKABET
Artikel 15
Almindelige bestemmelser om noterne til årsregnskabet
Når noter til balancen og resultatopgørelsen præsenteres i overensstemmelse med dette kapitel, skal no-
terne præsenteres i den rækkefølge, hvori posterne er præsenteret i balancen og i resultatopgørelsen.
Artikel 16
Indholdet af noterne til årsregnskabet vedrørende alle virksomheder
1. Ud over de oplysninger, der kræves i henhold til andre bestemmelser i dette direktiv, giver alle virk-
somheder i noterne til årsregnskabet følgende oplysninger:
a) den anvendte regnskabspraksis
b) når anlægsaktiver måles til omvurderet værdi, en tabel med angivelse af:
i) bevægelser i opskrivningshenlæggelsen i regnskabsåret med en forklaring af den skattemæssige be-
handling af posterne heri og
ii) den regnskabsmæssige værdi i balancen, som ville have været indregnet, hvis anlægsaktiverne ikke
var blevet omvurderet
c) når finansielle instrumenter og/eller aktiver bortset fra finansielle instrumenter måles til dagsværdi:
i) de centrale antagelser, der ligger til grund for værdiansættelsesmodellerne og -teknikkerne, når dags-
værdien er ansat i overensstemmelse med artikel 7, stk. 8, litra b)
112
ii) for hver kategori af finansielle instrumenter eller aktiver bortset fra finansielle instrumenter, dags-
værdien, de ændringer af værdien, der er opført direkte i resultatopgørelsen, og ændringer, der ind-
regnes i dagsværdireserven
iii) for hver klasse af afledte finansielle instrumenter, oplysning om omfanget og karakteren af instru-
menterne, herunder væsentlige betingelser, som kan få betydning for beløbet, tidspunktet og sikker-
heden for fremtidige pengestrømme, og
iv) en tabel med angivelse af bevægelser i dagsværdireserven i løbet af regnskabsåret
d) den samlede størrelse af de finansielle forpligtelser, garantier eller eventualforpligtelser, som ikke er
opført i balancen, og en angivelse af arten og formen af sikkerhedsstillelse, der eventuelt er stillet; pen-
sionsforpligtelser og forpligtelser over for tilknyttede eller associerede virksomheder opføres særskilt
e) størrelsen af de forskud og kreditter, der er ydet medlemmer af administrations-, ledelses- eller tilsyns-
organerne med angivelse af rentefod, de væsentligste vilkår og de beløb, der eventuelt er tilbagebetalt,
afskrevet eller givet afkald på, såvel som forpligtelser, der er indgået for deres regning i form af en
hvilken som helst garanti; det samlede beløb for hver kategori anføres
f) størrelsen og arten af enkelte indtægts- eller udgiftsposter af ekstraordinær størrelse eller beskaffenhed
g) virksomhedens gæld, der forfalder til betaling efter mere end fem år, samt alle beløb, for hvilke virk-
somheden har stillet sikkerhed, med angivelse af dennes art og form, og
h) gennemsnitligt antal medarbejdere i løbet af regnskabsåret.
2. Medlemsstaterne kan med de fornødne ændringer kræve, at små virksomheder skal give de oplysnin-
ger, der kræves i artikel 17, stk. 1, litra a), m), p), q) og r).
Med henblik på anvendelsen af første afsnit begrænses de oplysninger, der kræves i artikel 17, stk. 1,
litra p), til karakteren af og det forretningsmæssige formål med de i det litra omhandlede arrangementer.
Ved anvendelsen af første afsnit begrænses de oplysninger, der skal gives i henhold til artikel 17, stk. 1,
litra r), til transaktioner indgået med de parter, der er nævnt i dette litra, fjerde afsnit.
3. Medlemsstaterne må ikke kræve oplysninger for små virksomheder ud over, hvad der kræves eller tilla-
des i denne artikel.
Artikel 17
Supplerede oplysninger for mellemstore og store virksomheder og virksomheder af interesse for of-
fentligheden
1. Ud over de oplysninger, der kræves i henhold til artikel 16 og eventuelle andre bestemmelser i dette
direktiv, giver mellemstore og store virksomheder og virksomheder af interesse for offentligheden i noter-
ne til årsregnskabet oplysning om følgende:
a) med hensyn til de forskellige poster under anlægsaktiverne:
i) anskaffelses- eller kostprisen, eller hvis der er anvendt et alternativt målingsgrundlag, dagsværdien
eller den omvurderede værdi ved regnskabsårets begyndelse og slutning
ii) tilgange, afgange og overførsler i løbet af regnskabsåret
iii) de akkumulerede værdireguleringer ved regnskabsårets begyndelse og slutning
iv) værdireguleringer i løbet af regnskabsåret
v) bevægelser i akkumulerede værdireguleringer med hensyn til tilgange, afgange og overførsler i lø-
bet af regnskabsåret, og
vi) såfremt renter er kapitaliseret i overensstemmelse med artikel 12, stk. 8, det beløb, der er kapitalise-
ret i løbet af året
b) såfremt anlægs- eller omsætningsaktiver er genstand for værdireguleringer udelukkende af skattemæs-
sige grunde, reguleringsbeløbet med tilstrækkelig begrundelse
113
c) såfremt finansielle instrumenter måles til anskaffelses- eller kostpris:
i) for hver klasse af afledte finansielle instrumenter:
— instrumenternes dagsværdi, hvis denne kan fastsættes ved hjælp af en af metoderne i artikel 8,
stk. 7, litra a), og
— oplysninger om instrumenternes omfang og karakter
ii) for finansielle anlægsaktiver, der opføres til en værdi, der overstiger dagsværdien:
— den bogførte værdi og dagsværdien for enten de enkelte aktiver eller en hensigtsmæssig gruppe-
ring af de enkelte aktiver, og
— årsagerne til, at den bogførte værdi ikke nedreguleres, herunder karakteren af den dokumenta-
tion, der ligger til grund for antagelsen af, at den bogførte værdi vil blive genvundet
d) størrelsen af de vederlag, der for regnskabsåret er tillagt medlemmer af administrations-, ledelses- og
tilsynsorganer for deres funktioner, samt enhver indgået forpligtelse til eller tilsagn om at yde pensio-
ner til tidligere medlemmer af de nævnte organer; disse oplysninger skal angive det samlede beløb for
hver kategori af organ. Medlemsstaterne kan tillade, at disse oplysninger ikke gives, hvis oplysninger-
ne gør det muligt at identificere den finansielle stilling, som et bestemt medlem af et sådant organ bef-
inder sig i
e) det gennemsnitlige antal medarbejdere, som har været beskæftiget i løbet af regnskabsåret, inddelt i
kategorier, og såfremt det ikke er nævnt særskilt i resultatopgørelsen, de personaleudgifter, der henfø-
res til regnskabsperioden, opdelt i lønninger og gager, udgifter til social sikring og pensioner
f) såfremt en hensættelse til udskudt skat er indregnet i balancen, de udskudte skattebeløb ved regn-
skabsårets slutning og bevægelsen i de pågældende beløb i løbet af regnskabsåret
g) navn og hjemstedet for hver af de virksomheder, i hvilke virksomheden enten selv eller ved en person,
der handler i eget navn, men på virksomhedens vegne, besidder en kapitalinteresse, med angivelse af
størrelsen af denne kapitalandel og størrelsen af egenkapitalen samt af resultatet for den pågældende
virksomhed for det seneste regnskabsår, for hvilket regnskabet er vedtaget; angivelse af egenkapitalen
og af resultatet kan udelades, såfremt den pågældende virksomhed ikke offentliggør sin balance, og
den ikke er kontrolleret af virksomheden. Medlemsstaterne kan tillade, at de oplysninger, som kræves
offentliggjort i henhold til dette litras første afsnit, gives i form af en oversigt, der indsendes i overens-
stemmelse med artikel 3, stk. 1 og 3, i direktiv 2009/101/EF; indgivelsen af en sådan oversigt anføres i
noterne til årsregnskabet. Medlemsstaterne kan ligeledes tillade, at oplysninger udelades, hvis de kan
volde betydelig skade for en af de virksomheder, som de vedrører. Medlemsstaterne kan gøre denne
udeladelse afhængig af forudgående tilladelse fra en administrativ eller retslig myndighed. En sådan
udeladelse af oplysninger skal anføres i noterne til årsregnskabet
h) antal, pålydende værdi eller i mangel af pålydende værdi bogført pariværdi af kapitalandele, som er
tegnet i løbet af regnskabsåret inden for rammerne af den autoriserede kapital med forbehold af de be-
stemmelser vedrørende denne kapitals størrelse, som er omhandlet i artikel 2, litra e), i direktiv
2009/101/EF eller i artikel 2, litra c) og d), i direktiv 2012/30/EU
i) i tilfælde, hvor der findes flere aktieklasser, antal, pålydende værdi eller i mangel af pålydende værdi
bogført pariværdi af hver klasse
j) foreliggende "parts bénéficiaires", konvertible gældsbreve, warrants, optioner eller lignende værdipapi-
rer eller rettigheder, med angivelse af antal og omfanget af de rettigheder, der er knyttet til dem
k) navn, hjemsted og retlig form for hver af de virksomheder, hvori virksomheden er personligt hæftende
selskabsdeltager
l) navnet på og hjemstedet for den virksomhed, som udarbejder et konsolideret regnskab for den største
helhed af virksomheder, hvori denne virksomhed indgår som dattervirksomhed
m) navnet på og hjemstedet for den virksomhed, som udarbejder et konsolideret regnskab for den mindste
helhed af virksomheder, der indgår i den i litra l) nævnte helhed af virksomheder, hvori denne virk-
somhed indgår som dattervirksomhed
114
n) det skal angives, hvor det i litra l) og m) nævnte konsoliderede regnskab kan rekvireres, hvis det fore-
ligger
o) forslag til anvendelse af overskud eller dækning af tab eller, hvor dette er relevant, anvendelse af over-
skuddet eller dækning af tabet
p) karakteren af og det forretningsmæssige formål med virksomhedens arrangementer, som ikke er opført
i balancen, og disse arrangementers finansielle indvirkning på virksomheden, forudsat at de risici eller
fordele, der opstår i forbindelse med sådanne arrangementer, er væsentlige, og såfremt oplysninger om
sådanne risici eller fordele er nødvendige for bedømmelsen af virksomhedens finansielle stilling,
q) arten og den finansielle virkning af væsentlige hændelser indtruffet efter balancetidspunktet, som ikke
er afspejlet i resultatopgørelsen eller balancen, og
r) de transaktioner, som virksomheden har indgået med nærtstående parter, herunder beløbet for sådanne
transaktioner, karakteren af forholdet til den nærtstående part og andre oplysninger om transaktioner-
ne, som er nødvendige for at forstå virksomhedens finansielle stilling. Oplysninger om individuelle
transaktioner kan grupperes efter deres karakter, medmindre særskilte oplysninger er nødvendige for at
forstå virkningerne af transaktioner med nærtstående parter for virksomhedens finansielle stilling.
Medlemsstaterne kan tillade eller kræve, at der kun gives oplysninger om transaktioner med nærtståen-
de parter, som ikke er indgået på normale markedsvilkår.
Medlemsstaterne kan tillade, at der ikke gives oplysninger om transaktioner, der indgås mellem ét eller
flere medlemmer af en koncern, hvis de dattervirksomheder, som er part i transaktionen, ejes helt af et
sådant medlem.
Medlemsstaterne kan tillade, at en mellemstor virksomhed begrænser oplysningerne om transaktioner
med nærtstående parter til transaktioner mellem:
i) ejere med kapitalinteresse i virksomheden
ii) virksomheder, som virksomheden selv har kapitalinteresse i, og
iii) medlemmer af virksomhedens administrations-, ledelses- eller tilsynsorganer.
2. Medlemsstaterne kan undlade at anvende stk. 1, litra g), på en virksomhed, der er en modervirksomhed,
og som henhører under deres lovgivning, i følgende tilfælde:
a) når den virksomhed, i hvilken den pågældende modervirksomhed har en kapitalinteresse, jf. stk. 1, litra
g), indgår i det af modervirksomheden udarbejdede konsoliderede regnskab eller i det i artikel 23, stk.
4, nævnte konsoliderede regnskab for en større helhed af virksomheder
b) når denne kapitalinteresse er optaget i modervirksomhedens årsregnskab i overensstemmelse med arti-
kel 9, stk. 7, eller indgår i det konsoliderede regnskab, som denne modervirksomhed udarbejder i hen-
hold til artikel 27, stk. 1-8.
Artikel 18
Supplerende oplysninger for store virksomheder og virksomheder af interesse for offentligheden
1. Ud over de oplysninger, der kræves i henhold til artikel 16 og 17 og eventuelle andre bestemmelser i
dette direktiv, anfører store virksomheder og virksomheder af interesse for offentligheden i noterne til års-
regnskabet oplysning om følgende:
a) nettoomsætningen, fordelt på aktiviteter samt på geografiske markeder, for så vidt disse aktiviteter og
markeder afviger betydeligt indbyrdes med henblik på tilrettelæggelsen af salget af varer og tjeneste-
ydelser, og
b) størrelsen af det samlede honorar, der i årets løb er faktureret af hver revisor eller hvert revisionsfirma
for lovpligtig revision af årsregnskabet, og de samlede honorarer, der er faktureret af hver revisor eller
hvert revisionsfirma for andre erklæringsopgaver med sikkerhed, for skatterådgivning og for ikkerevi-
sionsydelser.
115
2. Medlemsstaterne kan tillade, at de i stk. 1, litra a), omhandlede oplysninger udelades, hvis en offentlig-
gørelse af disse oplysninger kan volde betydelig skade for virksomheden. Medlemsstaterne kan gøre den-
ne udeladelse afhængig af forudgående tilladelse fra en administrativ eller retslig myndighed. En sådan
udeladelse af oplysninger skal anføres i noterne til årsregnskabet.
3. Medlemsstaterne kan fastsætte, at stk. 1, litra b), ikke skal finde anvendelse på en virksomheds årsregn-
skab, når denne virksomhed er omfattet af det konsoliderede regnskab, der kræves udarbejdet i henhold til
artikel 22, forudsat at de pågældende oplysninger fremgår af noterne til det konsoliderede regnskab.
KAPITEL 5
LEDELSESBERETNING
Artikel 19
Ledelsesberetningens indhold
1. Ledelsesberetningen skal indeholde en retvisende redegørelse for virksomhedens forretningsmæssige
udvikling og resultat samt for dens stilling tilligemed en beskrivelse af de væsentligste risici og usikker-
hedsfaktorer, som den står over for.
Redegørelsen skal være en afbalanceret og omfattende analyse af virksomhedens forretningsmæssige
udvikling og resultat samt af dens stilling i overensstemmelse med virksomhedens størrelse og komplek-
sitet.
I det omfang det er nødvendigt for at forstå virksomhedens udvikling, resultat eller stilling, skal analy-
sen indeholde både finansielle og i givet fald, ikkefinansielle nøgleresultatindikatorer, som er relevante
for de specifikke aktiviteter, herunder oplysninger vedrørende miljø- og personalespørgsmål. I analysen
skal ledelsesberetningen i givet fald indeholde henvisninger til og yderligere forklaringer på beløb, der er
anført i årsregnskabet.
2. Ledelsesberetningen skal ligeledes indeholde angivelse af:
a) virksomhedens forventede udvikling
b) forsknings- og udviklingsaktiviteter
c) hvad angår erhvervelse af egne kapitalandele, de i artikel 24, stk. 2, i direktiv 2012/30/EU omhandlede
angivelser
d) virksomhedens eventuelle filialer, og
e) i forbindelse med virksomhedens anvendelse af finansielle instrumenter og, hvis det er væsentligt for at
vurdere dets aktiver, passiver, finansielle stilling, fortjeneste eller tab:
i) virksomhedens mål og principper for styring af finansielle risici, herunder dens afdækningspolitik
for alle større typer planlagte transaktioner, for hvilke der anvendes afdækning, og
ii) virksomhedens risikoeksponering i forbindelse med priser, kredit, likviditet og pengestrømme.
3. Medlemsstaterne kan undtage små virksomheder fra pligten til at udarbejde ledelsesberetninger, forud-
sat at de kræver, at de oplysninger om erhvervelse af egne kapitalandele, som er nævnt i artikel 24, stk. 2,
i direktiv 2012/30/EU, anføres i noterne til årsregnskabet.
4. Medlemsstaterne kan undtage små og mellemstore virksomheder fra pligten i stk. 1, tredje afsnit, for så
vidt angår ikkefinansielle oplysninger.
116
Artikel 20
Redegørelse for virksomhedsledelse
1. De i artikel 2, nr. 1), litra a), nævnte virksomheder medtager en redegørelse for virksomhedsledelse i
sin ledelsesberetning. Denne redegørelse medtages som et særligt afsnit i ledelsesberetningen og skal
mindst indeholde følgende oplysninger:
a) en henvisning til følgende oplysninger, hvor dette er relevant:
i) den kodeks for virksomhedsledelse, som virksomheden er omfattet af
ii) den kodeks for virksomhedsledelse, som virksomheden frivilligt har besluttet at anvende
iii) alle relevante oplysninger om de virksomhedsledelsesmetoder, der anvendes i tillæg til kravene i
den nationale lovgivning.
Hvis der henvises til en kodeks for virksomhedsledelse omhandlet i nr. i) eller ii), skal virksomheden
også angive, hvor de relevante tekster er offentligt tilgængelige. Hvis der henvises til oplysningerne om-
handlet i nr. iii), skal virksomheden offentliggøre sine virksomhedsledelsesmetoder
b) hvis en virksomhed i overensstemmelse med den nationale lovgivning fraviger en kodeks for virksom-
hedsledelse omhandlet i litra a), nr. i) eller ii), en forklaring fra virksomheden om, hvilke dele af ko-
deksen for virksomhedsledelse den fraviger, og om grundene hertil; hvis virksomheden har besluttet
ikke at anvende nogen af bestemmelserne i en kodeks for virksomhedsledelse omhandlet i litra a), nr.
i) eller ii), skal den forklare årsagerne til denne beslutning
c) en beskrivelse af hovedelementerne i virksomhedens interne kontrol- og risikostyringssystemer i for-
bindelse med dens regnskabsaflæggelsesprocedure
d) de oplysninger, der kræves i artikel 10, stk. 1, litra c), d), f), h) og i), i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2004/25/EF af 21. april 2004 om overtagelsestilbud16), hvis selskabet er omfattet af dette di-
rektiv
e) medmindre disse oplysninger allerede er omfattet fuldt ud af den nationale lovgivning, en beskrivelse
af generalforsamlingens funktion og dens centrale beføjelser samt en beskrivelse af aktionærrettighe-
der og af, hvordan de kan udøves, og
f) sammensætningen af administrations-, ledelses- og tilsynsorganerne og deres udvalg samt disses funk-
tion.
2. Medlemsstaterne kan tillade, at de oplysninger, der kræves i henhold til stk. 1, anføres i:
a) en særskilt beretning, som offentliggøres sammen med ledelsesberetningen som fastlagt i artikel 30,
eller
b) et dokument, der er offentligt tilgængeligt på virksomhedens websted, og som der henvises til i ledel-
sesberetningen.
Den særskilte beretning eller det dokument, som er omhandlet i henholdsvis litra a) og b), kan indehol-
de krydshenvisninger til ledelsesberetningen, såfremt de oplysninger, der kræves i henhold til stk. 1, litra
d), er tilgængelige i ledelsesberetningen.
3. Revisoren eller revisionsfirmaet afgiver en udtalelse i overensstemmelse med artikel 34, stk. 1, andet
afsnit, om de oplysninger, der er udarbejdet i henhold til stk. 1, litra c) og d), og kontrollerer, at de oplys-
ninger, der er omhandlet i stk. 1, litra a), b), e) og f), er afgivet.
4. Medlemsstaterne kan undtage virksomheder omhandlet i stk. 1, som kun har udstedt andre værdipapirer
end kapitalandele, der er optaget til handel på et reguleret marked, jf. artikel 4, stk. 1, nr. 14), i direktiv
2004/39/EF, fra anvendelsen af bestemmelserne i nærværende artikels stk. 1, litra a), b), e) og f), med-
mindre sådanne virksomheder har udstedt kapitalandele, som handles i en multilateral handelsfacilitet, jf.
artikel 4, stk. 1, nr. 15), i direktiv 2004/39/EF.
117
KAPITEL 6
KONSOLIDEREDE REGNSKABER OG BERETNINGER
Artikel 21
Anvendelsesområdet for de konsoliderede regnskaber og beretninger
Modervirksomheden og alle dens dattervirksomheder skal indgå i det konsoliderede regnskab, der udar-
bejdes i henhold til dette kapitel, hvis modervirksomheden er en virksomhed, som i medfør af artikel 1,
stk. 1, er omfattet af de i dette direktiv foreskrevne samordningsforanstaltninger.
Artikel 22
Kravet om at udarbejde et konsolideret regnskab
1. Medlemsstaterne pålægger enhver virksomhed, der henhører under deres nationale lovgivning, pligt til
at udarbejde et konsolideret regnskab og en konsolideret beretning, hvis virksomheden (modervirksomhe-
den):
a) besidder flertallet af selskabsdeltagernes stemmerettigheder i en anden virksomhed (dattervirksomhed)
b) har ret til at udnævne eller afsætte et flertal af medlemmerne i en anden virksomheds (dattervirksom-
heds) administrations-, ledelses- eller tilsynsorganer og samtidig er selskabsdeltager i denne virksom-
hed
c) har ret til at udøve en bestemmende indflydelse over en virksomhed (dattervirksomhed), hvori den er
selskabsdeltager, i medfør af en med denne indgået aftale eller i medfør af en bestemmelse i dennes
vedtægter, når det efter den lovgivning, som dattervirksomheden henhører under, er tilladt, at den un-
derkastes sådanne aftaler eller vedtægtsbestemmelser.
Medlemsstaterne kan undlade at foreskrive, at en modervirksomhed skal være selskabsdeltager i sin dat-
tervirksomhed. De medlemsstater, hvis lovgivning ikke indeholder bestemmelser om sådanne aftaler eller
vedtægtsbestemmelser, kan undlade at anvende denne bestemmelse, eller
d) er selskabsdeltager i en virksomhed, og
i) flertallet af de medlemmer af virksomhedens (dattervirksomhedens) administrations-, ledelses- eller
tilsynsorganer, som har fungeret i regnskabsåret og i det forudgående regnskabsår samt indtil tids-
punktet for udarbejdelsen af det konsoliderede regnskab, er blevet udnævnt alene i kraft af udøvel-
sen af modervirksomhedens stemmerettigheder eller
ii) selv råder over flertallet af selskabsdeltagernes stemmerettigheder i denne virksomhed i medfør af
en aftale med andre selskabsdeltagere i virksomheden (dattervirksomheden). Medlemsstaterne kan
fastsætte nærmere bestemmelser om denne aftales form og indhold.
Medlemsstaterne foreskriver i det mindste bestemmelsen i litra ii). De kan lade anvendelsen af litra i)
være omfattet af et krav om, at stemmerettighederne udgør mindst 20 % af de samlede stemmerettigheder.
Litra i) anvendes dog ikke, hvis en tredjepart besidder rettigheder som nævnt i litra a), b) eller c) i denne
virksomhed.
2. Udover i de i stk. 1 nævnte tilfælde kan medlemsstaterne pålægge enhver virksomhed, der henhører
under deres nationale lovgivning, pligt til at udarbejde et konsolideret regnskab og en konsolideret beret-
ning, når
a) denne virksomhed (modervirksomheden) har ret til at udøve eller faktisk udøver bestemmende indfly-
delse eller kontrol over en anden virksomhed (dattervirksomheden), eller
b) denne virksomhed (modervirksomheden) og en anden virksomhed (dattervirksomheden) er underlagt
modervirksomhedens fælles ledelse.
118
3. Ved anvendelsen af stk. 1, litra a), b) og d), lægges til modervirksomhedens stemmerettigheder og ret-
tigheder til udnævnelse og afsættelse de rettigheder, som tilkommer en anden dattervirksomhed eller an-
dre, der handler i eget navn, men for modervirksomhedens eller en anden dattervirksomheds regning.
4. Ved anvendelsen af stk. 1, litra a), b) og d), trækkes fra de i stk. 3 nævnte rettigheder de rettigheder,
a) som knytter sig til kapitalandele, der besiddes for andres regning end modervirksomheden eller en dat-
tervirksomhed til denne modervirksomhed, eller
b) som knytter sig til kapitalandele,
i) der besiddes som sikkerhed, når disse rettigheder udøves i overensstemmelse med de modtagne in-
strukser, eller
ii) når dens besiddelse af disses kapitalandele er et sædvanligt led i dens lånevirksomhed, såfremt
stemmerettighederne udøves i sikkerhedsstillerens interesse.
5. Ved anvendelsen af stk. 1, litra a) og d), trækkes fra selskabsdeltagernes samlede antal stemmerettighe-
der i en dattervirksomhed de stemmerettigheder, som knytter sig til kapitalandele, der besiddes af denne
virksomhed selv, dennes dattervirksomhed eller andre, der handler i eget navn, men for disse virksomhe-
ders regning.
6. Medmindre andet er fastsat i artikel 23, stk. 9, skal modervirksomheden og alle dens dattervirksomhe-
der indgå i det konsoliderede regnskab, uanset hvor dattervirksomhederne har hjemsted.
7. Medmindre andet er fastsat i denne artikel og artikel 21 og 23, kan medlemsstaterne pålægge enhver
virksomhed, der henhører under deres nationale lovgivning, pligt til at udarbejde et konsolideret regnskab
og en konsolideret beretning, når:
a) den pågældende virksomhed og en eller flere andre virksomheder, hvortil der ikke består den i stk. 1
eller 2 nævnte forbindelse, er underlagt en fælles ledelse i overensstemmelse med:
i) en aftale med denne virksomhed, eller
ii) vedtægtsbestemmelser for disse andre virksomheder eller
b) administrations-, ledelses- eller tilsynsorganerne i denne virksomhed og i en eller flere andre virksom-
heder, hvortil der ikke består den i stk. 1 eller 2 nævnte forbindelse, for flertallets vedkommende består
af de samme personer, og disse har fungeret i regnskabsåret og indtil tidspunktet for udarbejdelsen af
det konsoliderede regnskab.
8. Ved anvendelsen af den i stk. 7 omhandlede valgmulighed for medlemsstaterne skal de i stk. 7 nævnte
virksomheder, og alle deres dattervirksomheder indgå i et konsolideret regnskab, når en eller flere af disse
virksomheder er organiseret i en af de virksomhedsformer, der er opført i bilag I eller II.
9. Denne artikels stk. 6, artikel 23, stk. 1, 2, 9, og 10 og artikel 24-29 finder anvendelse på det i stk. 7 i
nærværende artikel nævnte konsoliderede regnskab og den konsoliderede beretning med følgende ændrin-
ger:
a) henvisninger til modervirksomheden betragtes som henvisninger til alle de i stk. 7 nævnte virksomhe-
der, og
b) medmindre andet er fastsat i artikel 24, stk. 3, skal posterne "kapital", "overkurs ved emission", "op-
skrivningshenlæggelse", "reserver", "overførsel fra tidligere år" og "årets resultat", der indgår i det
konsoliderede regnskab, omfatte de sammenlagte beløb for alle de i stk. 7 i nærværende artikel nævnte
virksomheder.
119
Artikel 23
Undtagelser fra konsolidering
1. Små koncerner undtages fra pligten til at udarbejde et konsolideret regnskab og en konsolideret beret-
ning, medmindre en tilknyttet virksomhed er en virksomhed af interesse for offentligheden.
2. Medlemsstaterne kan undtage mellemstore koncerner fra pligten til at udarbejde et konsolideret regn-
skab og en konsolideret beretning, medmindre en tilknyttet virksomhed er en virksomhed af interesse for
offentligheden.
3. Uanset stk. 1 og 2 undtager medlemsstaterne i følgende tilfælde enhver modervirksomhed (den undtag-
ne virksomhed), der henhører under deres nationale lovgivning, og som samtidig er en dattervirksomhed,
herunder en virksomhed af interesse for offentligheden, medmindre denne virksomhed af interesse for of-
fentligheden er omfattet af artikel 2, nr. 1, litra a), fra pligten til at udarbejde et konsolideret regnskab og
en konsolideret beretning, hvis egen modervirksomhed henhører under en medlemsstats lovgivning, og:
a) den undtagne virksomheds modervirksomhed besidder samtlige kapitalandele i den undtagne virksom-
hed. De kapitalandele i den undtagne virksomhed, som i medfør af en retslig eller vedtægtsmæssig for-
pligtelse besiddes af medlemmer af dens administrations-, ledelses- eller tilsynsorganer, medregnes ik-
ke, eller
b) den undtagne virksomheds modervirksomhed besidder mindst 90 % af kapitalandelene i den undtagne
virksomhed, og de øvrige selskabsdeltagere i den undtagne virksomhed har godkendt undtagelsen.
4. Undtagelserne i stk. 3 skal opfylde følgende betingelser:
a) den undtagne virksomhed og, medmindre andet er fastsat i stk. 9, alle dens dattervirksomheder indgår i
det konsoliderede regnskab for en større helhed af virksomheder, for hvilken modervirksomheden hen-
hører under en medlemsstats lovgivning
b) det i litra a) nævnte konsoliderede regnskab og den konsoliderede beretning for den større helhed af
virksomheder udarbejdes af modervirksomheden for denne helhed i overensstemmelse med lovgivnin-
gen i den medlemsstat, som modervirksomheden henhører under, i overensstemmelse med dette direk-
tiv eller internationale regnskabsstandarder, der er vedtaget i overensstemmelse med forordning (EF)
nr. 1606/2002
c) for så vidt angår den undtagne virksomhed offentliggøres følgende dokumenter i overensstemmelse
med lovgivningen i den medlemsstat, som den undtagne virksomhed henhører under, i henhold til arti-
kel 30:
i) det i litra a) nævnte konsoliderede regnskab og den i litra b) nævnte konsoliderede beretning
ii) revisionspåtegningen, og
iii) i givet fald det i stk. 6 nævnte vedlagte dokument.
Denne medlemsstat kan kræve, at de i nr. i), ii) og iii) nævnte dokumenter offentliggøres på den pågæl-
dende medlemsstats officielle sprog, og at oversættelsen bekræftes
d) i noterne til den undtagne virksomheds årsregnskab anføres følgende:
i) navnet på og hjemstedet for den modervirksomhed, der udarbejder det i litra a) nævnte konsolidere-
de regnskab, og
ii) undtagelsen fra pligten til at udarbejde et konsolideret regnskab og en konsolideret beretning.
5. Medlemsstaterne kan, medmindre andet er fastsat i stk. 1, 2 og 3 i andre tilfælde end de af stk. 3 omfat-
tede undtage enhver modervirksomhed (den undtagne virksomhed), der henhører under deres nationale
lovgivning, og som samtidig er dattervirksomhed, herunder en virksomhed af interesse for offentligheden,
medmindre denne virksomhed af interesse for offentligheden er omfattet af artikel 2, stk. 1, litra a), hvis
120
modervirksomhed henhører under en medlemsstats lovgivning, fra pligten til at udarbejde et konsolideret
regnskab og en konsolideret beretning, når alle de i stk. 4 nævnte betingelser er opfyldt, og når:
a) selskabsdeltagerne i den undtagne virksomhed, der ejer en minimumsprocentdel af denne virksomheds
tegnede kapital, ikke senest seks måneder inden regnskabsårets udgang har krævet, at der udarbejdes et
konsolideret regnskab
b) den i litra a) nævnte minimumsprocentdel ikke overskrider følgende grænser:
i) 10 % af den tegnede kapital for aktieselskaber og kommanditaktieselskaber, og
ii) 20 % af den tegnede kapital for andre virksomhedsformer
c) medlemsstaten ikke gør undtagelsen afhængig af
i) en betingelse om, at den modervirksomhed, der udarbejdede det i stk. 4, litra a), nævnte konsolidere-
de regnskab, henhører under lovgivningen i den medlemsstat, der giver undtagelsen, eller
ii) betingelser vedrørende udarbejdelse og revision af dette regnskab.
6. Medlemsstaterne kan gøre undtagelserne i stk. 3 og 5 afhængig af, at der gives yderligere oplysninger i
overensstemmelse med dette direktiv i det i stk. 4, litra a), nævnte konsoliderede regnskab eller i et ved-
lagt dokument, såfremt dette kræves for de virksomheder, der henhører under den pågældende medlems-
stats nationale lovgivning, og som under tilsvarende omstændigheder har pligt til at udarbejde konsolide-
rede regnskaber.
7. Stk. 3-6 berører ikke medlemsstaternes lovgivning om udarbejdelse af konsoliderede regnskaber eller
konsoliderede beretninger, når disse dokumenter
a) kræves til orientering af arbejdstagerne eller deres repræsentanter eller
b) udarbejdes på forlangende af en administrativ eller retslig myndighed til eget brug.
8. Medmindre andet er fastsat i stk. 1, 2, 3 og 5, kan medlemsstaterne, når de har fastsat bestemmelser om
undtagelser i henhold til stk. 3 og 5, også undtage enhver modervirksomhed (den undtagne virksomhed),
der henhører under deres nationale lovgivning, som samtidig er en dattervirksomhed, herunder en virk-
somhed af interesse for offentligheden, medmindre denne virksomhed af interesse for offentligheden er
omfattet af artikel 2, stk. 1, litra a), hvis modervirksomhed ikke henhører under en medlemsstats lovgiv-
ning, fra pligten til at udarbejde et konsolideret regnskab og en konsolideret beretning, hvis følgende be-
tingelser alle er opfyldt:
a) den undtagne virksomhed og, medmindre andet er fastsat i stk. 9, alle dens dattervirksomheder indgår i
det konsoliderede regnskab for en større helhed af virksomheder
b) det i litra a) nævnte konsoliderede regnskab og i givet fald den konsoliderede beretning udarbejdes:
i) i overensstemmelse med dette direktiv
ii) i overensstemmelse med de internationale regnskabsstandarder, der er vedtaget i medfør af forord-
ning (EF) nr. 1606/2002
iii) på en måde, som er ligeværdig med konsoliderede regnskaber og konsoliderede beretninger, der er
udarbejdet i overensstemmelse med dette direktiv, eller
iv) på en måde, som er ligeværdig med internationale regnskabsstandarder som fastlagt i overensstem-
melse med Kommissionens forordning (EF) nr. 1569/2007 af 21. december 2007 om indførelse af
en mekanisme til konstatering af, om de regnskabsstandarder, som tredjelandsudstedere af værdipa-
pirer anvender, er ækvivalente, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF og
2004/109/EF17)
c) det i litra a) nævnte konsoliderede regnskab er revideret af en eller flere revisorer eller et eller flere
revisionsfirmaer, der er autoriseret i medfør af den nationale lovgivning, hvorunder den virksomhed
henhører, som har udarbejdet dette regnskab.
Stk. 4, litra c) og d), og stk. 5, 6 og 7 finder anvendelse.
121
9. En virksomhed, herunder en virksomhed af interesse for offentligheden, kan udelades fra det konsoli-
derede regnskab, når mindst en af følgende betingelser er opfyldt:
a) i ekstremt sjældne tilfælde, hvor de oplysninger, der er nødvendige for at udarbejde det konsoliderede
regnskab i overensstemmelse med dette direktiv, ikke kan indhentes inden for en rimelig frist eller er
forbundet med uforholdsmæssigt store omkostninger
b) kapitalandelene i denne virksomhed besiddes alene med henblik på videreoverdragelse, eller
c) betydelige og vedvarende hindringer begrænser i væsentlig grad
i) modervirksomhedens udøvelse af sine rettigheder over denne virksomheds aktiver eller ledelse, eller
ii) udøvelsen af den fælles ledelse af denne virksomhed, med hvilken der er en af de i artikel 22, stk. 7,
nævnte forbindelser.
10. Medmindre andet er fastsat i artikel 6, stk. 1, litra b), artikel 21 og stk. 1 og 2 i nærværende artikel,
undtages en modervirksomhed, herunder en virksomhed af interesse for offentligheden, fra kravet i artikel
22, hvis:
a) den kun har dattervirksomheder, der er ubetydelige, både individuelt og kollektivt, eller
b) alle dens dattervirksomheder kan udelades fra konsolideringen i henhold til stk. 9 i nærværende artikel.
Artikel 24
Udarbejdelsen af konsoliderede regnskaber
1. Kapitel 2 og 3 finder med de fornødne tilpasninger, der følger af de særlige forhold, som gør sig gæl-
dende for konsoliderede regnskaber i sammenligning med årsregnskaber, anvendelse på konsoliderede
regnskaber.
2. De af konsolideringen omfattede virksomheders aktiver og passiver medtages i deres helhed i den kon-
soliderede balance.
3. Den bogførte værdi af kapitalandele i de af konsolideringen omfattede virksomheder udlignes med den
andel af de pågældende virksomheders egenkapital, som de repræsenterer, i overensstemmelse med føl-
gende:
a) udligningen foretages på grundlag af den bogførte værdi på det tidspunkt, da disse virksomheder første
gang indgik i konsolideringen, undtagen når der er tale om kapitalandele i modervirksomheden, som
besiddes af denne selv eller af en anden virksomhed, der indgår i konsolideringen, idet disse i så fald
behandles som egne kapitalandele i overensstemmelse med kapitel 3. Det ved udligningen fremkomne
forskelsbeløb fordeles så vidt muligt direkte på de poster i den konsoliderede balance, der har en vær-
di, som er højere eller lavere end deres bogførte værdi
b) medlemsstaterne kan tillade eller kræve, at udligningen foretages på grundlag af værdien af påviselige
aktiver og passiver på tidspunktet for kapitalandelenes erhvervelse eller, dersom disse er erhvervet på
forskellige tidspunkter, på det tidspunkt, da virksomheden blev en dattervirksomhed
c) resterende forskelsbeløb, der fremkommer ved anvendelse af litra a) eller b), opføres i den konsolidere-
de balance som goodwill
d) de metoder, der er anvendt til at beregne værdien af goodwill, og væsentlige ændringer af værdien i
forhold til det foregående regnskabsår forklares i noterne til årsregnskabet
e) såfremt en medlemsstat tillader modregning af positiv og negativ goodwill, indgår en analyse af denne
goodwill i noterne til årsregnskabet
f) negativ goodwill kan indregnes i den konsoliderede resultatopgørelse, når en sådan behandling er i
overensstemmelse med principperne i kapitel 2.
122
4. Såfremt kapitalandele i de af konsolideringen omfattede dattervirksomheder besiddes af andre end dis-
se virksomheder, opføres det beløb, der kan henføres til disse kapitalandele, særskilt i den konsoliderede
balance som minoritetsinteresser.
5. De af konsolideringen omfattede virksomheders indtægter og udgifter medtages i deres helhed i den
konsoliderede resultatopgørelse.
6. Beløb, der kan henføres til de i stk. 4 nævnte kapitalandele, opføres særskilt i den konsoliderede resul-
tatopgørelse som det resultat, der kan henføres til minoritetsinteresser.
7. De af konsolideringen omfattede virksomheders aktiver og passiver, finansielle stilling og resultat skal
fremgå af det konsoliderede regnskab, som om der var tale om en enkelt virksomhed. Navnlig elimineres
følgende i det konsoliderede regnskab:
a) gæld og tilgodehavender mellem virksomhederne
b) indtægter og udgifter i forbindelse med transaktioner mellem virksomhederne, og
c) overskud og tab ved transaktioner, som foretages mellem virksomhederne, når de indgår i aktivernes
bogførte værdi.
8. Det konsoliderede regnskab opstilles på samme dato som modervirksomhedens årsregnskab.
Medlemsstaterne kan dog tillade eller kræve, at det konsoliderede regnskab opstilles på en anden dato,
som tager hensyn til balancetidspunktet for de fleste eller de mest betydningsfulde af de virksomheder,
der indgår i konsolideringen, hvis:
a) dette anføres i noterne til det konsoliderede regnskab og behørigt begrundes
b) der tages hensyn til eller gives oplysning om betydningsfulde hændelser vedrørende aktiver og passi-
ver, den finansielle stilling samt resultatet i en virksomhed, der indgår i konsolideringen, og som har
fundet sted mellem denne virksomheds balancetidspunkt og datoen for afslutningen af det konsolidere-
de regnskab, og
c) balancetidspunktet for en virksomhed, der indgår i konsolideringen, ligger mere end tre måneder forud
for eller efter datoen for afslutningen af det konsoliderede regnskab, konsolideres den pågældende
virksomhed på grundlag af et perioderegnskab opstillet per datoen for det konsoliderede regnskabs af-
slutning.
9. Er sammensætningen af de virksomheder som helhed, der indgår i konsolideringen, ændret væsentligt i
løbet af regnskabsåret, skal det konsoliderede regnskab indeholde oplysninger, som muliggør en menings-
fyldt sammenligning af på hinanden følgende konsoliderede regnskaber. Denne pligt kan opfyldes ved, at
der opstilles en tilpasset komparativ balance og en tilpasset komparativ resultatopgørelse.
10. De af konsolideringen omfattede aktiver og passiver måles på et ensartet grundlag og i overensstem-
melse med kapitel 2.
11. Den virksomhed, der udarbejder det konsoliderede regnskab, skal anvende samme målingsgrundlag,
som anvendes i dens eget årsregnskab. Medlemsstaterne kan dog tillade eller kræve, at der i det konsoli-
derede regnskab anvendes andre målingsgrundlag i overensstemmelse med kapitel 2. Såfremt denne und-
tagelse anvendes, skal dette anføres i noterne til det konsoliderede regnskab og behørigt begrundes.
12. Når virksomheder, der indgår i konsolideringen, måler de af konsolideringen omfattede aktiver og
passiver på grundlag, der afviger fra de med henblik på konsolideringen anvendte, foretages en ny måling
af disse aktiver og passiver i overensstemmelse med de grundlag, der er anvendt ved konsolideringen.
Dette krav kan fraviges i særlige tilfælde. Sådanne fravigelser skal anføres i noterne til det konsoliderede
regnskab og behørigt begrundes.
123
13. Udskudte skattebeløb opføres ved konsolideringen, i det omfang sådanne beløb i nær fremtid kan for-
ventes at blive en udgift for en virksomhed, der indgår i konsolideringen.
14. Er aktiver, der indgår i konsolideringen, værdireguleret udelukkende af skattemæssige grunde, skal
disse reguleringer tilbageføres, inden aktiverne optages i det konsoliderede regnskab.
Artikel 25
Virksomhedssammenslutninger inden for en koncern
1. Medlemsstaterne kan tillade eller kræve, at den bogførte værdi af kapitalandele i en af konsolideringen
omfattet virksomhed kun udlignes med den tilsvarende andel af kapitalen, såfremt virksomhederne i virk-
somhedssammenslutningen er underlagt bestemmende indflydelse af den samme øverste part både før og
efter virksomhedssammenslutningen, og hvor denne bestemmende indflydelse ikke er midlertidig.
2. Ethvert forskelsbeløb, der opstår ved anvendelse af stk. 1, henholdsvis lægges til eller trækkes fra de
konsoliderede reserver.
3. Anvendelsen af den i stk. 1 beskrevne metode, de heraf følgende ændringer i reserverne samt de berør-
te virksomheders navn og hjemsted anføres i noterne til det konsoliderede regnskab.
Artikel 26
Pro rata-konsolidering
1. Medlemsstaterne kan, når en virksomhed, der indgår i konsolideringen, leder en anden virksomhed
sammen med en eller flere virksomheder, der ikke indgår i konsolideringen, tillade eller kræve, at denne
anden virksomhed medtages pro rata i det konsoliderede regnskab i forhold til de rettigheder, som den
virksomhed, der indgår i konsolideringen, besidder i dens kapital.
2. Ved den i stk. 1 omtalte pro rata-konsolidering finder artikel 23, stk. 9 og 10, og artikel 24 anvendelse
med de fornødne tilpasninger.
Artikel 27
Opførelse af associerede virksomheder efter den indre værdis metode
1. Når en virksomhed, der indgår i konsolideringen, har en associeret virksomhed, opføres denne associe-
rede virksomhed i den konsoliderede balance under en særskilt post med en hertil svarende benævnelse.
2. Når denne artikel anvendes første gang i forbindelse med en associeret virksomhed, opføres denne as-
socierede virksomhed i den konsoliderede balance enten
a) til den bogførte værdi beregnet i overensstemmelse med reglerne om måling i kapitel 2 og 3. Forskel-
len mellem denne værdi og det beløb, der svarer til kapitalinteressens andel af egenkapitalen i denne
associerede virksomhed, anføres særskilt i den konsoliderede balance eller i noterne til det konsolide-
rede regnskab. Forskellen beregnes per den dato, hvor metoden anvendes første gang, eller
b) med et beløb svarende til kapitalinteressens andel af den associerede virksomheds egenkapital i denne
associerede virksomhed. Forskellen mellem dette beløb og den bogførte værdi i overensstemmelse
med reglerne om måling i kapitel 2 og 3 anføres særskilt i den konsoliderede balance eller i noterne til
det konsoliderede regnskab. Forskellen beregnes per den dato, hvor metoden anvendes første gang.
124
En medlemsstat kan foreskrive anvendelsen af en af mulighederne i litra a) og b). I sådanne tilfælde skal
det fremgå af den konsoliderede balance eller af noterne til det konsoliderede regnskab, hvilken mulighed
der har fundet anvendelse.
En medlemsstat kan desuden med henblik på litra a) og b) tillade eller kræve, at denne forskel beregnes
per den dato, hvor kapitalandelene er erhvervet, eller, såfremt de er erhvervet i flere omgange, per den
dato, hvor virksomheden blev en associeret virksomhed.
3. Når en associeret virksomheds aktiver eller passiver er blevet værdiansat efter andre metoder end dem,
der anvendes ved konsolideringen i henhold til artikel 24, stk. 11, kan disse aktiver og passiver med hen-
blik på beregningen af det i stk. 2, litra a) og b), i denne artikel nævnte forskelsbeløb værdiansættes på ny
efter de metoder, der anvendes ved konsolideringen. Er der ikke foretaget en sådan omvurdering, anføres
dette i noterne til det konsoliderede regnskab. En medlemsstat kan kræve en sådan ny omvurdering.
4. Den i stk. 2, litra a), nævnte bogførte værdi eller det i stk. 2, litra b), nævnte beløb, der svarer til ande-
len i den associerede virksomheds egenkapital, forøges eller formindskes i forhold til de i regnskabsåret
indtrufne forskydninger i den til kapitalinteressen svarende andel i den associerede virksomheds egenka-
pital; den formindskes med kapitalinteressens andel i udbyttet.
5. Såfremt den i stk. 2, litra a) og b), nævnte positive forskel ikke kan henføres til bestemte aktiver eller
passiver, behandles dette forskelsbeløb i overensstemmelse med de regler der finder anvendelse på posten
"goodwill", jf. artikel 12, stk. 6, litra d), og stk. 11, første afsnit, artikel 24, stk. 3, litra c), og bilag III og
bilag IV.
6. Den andel af de associerede virksomheders resultat, der kan henføres til kapitalinteressen i sådanne as-
socierede virksomheder, opføres i den konsoliderede resultatopgørelse under en særskilt post med en her-
til svarende benævnelse.
7. De i artikel 24, stk. 7, nævnte elimineringer foretages i det omfang oplysningerne hertil er kendte eller
tilgængelige.
8. Når en associeret virksomhed udarbejder et konsolideret regnskab, finder stk. 1-7 anvendelse på den
egenkapital, som er opført i dette konsoliderede regnskab.
9. Anvendelse af denne artikel kan undlades, såfremt kapitalinteresserne i den associerede virksomheds
kapital ikke er væsentlig.
Artikel 28
Noterne til det konsoliderede regnskab
1. Ud over eventuelle andre oplysninger, der kræves i henhold til andre bestemmelser i dette direktiv, skal
noterne til det konsoliderede regnskab på en måde, der letter bedømmelsen af den finansielle stilling for
alle de virksomheder, der indgår i konsolideringen, indeholde de oplysninger, der kræves i artikel 16, 17
og 18, med de fornødne tilpasninger, der følger af de særlige forhold, som gør sig gældende for konsoli-
derede regnskaber i sammenligning med årsregnskaber, herunder følgende:
a) ved oplysning af transaktioner mellem nærtstående parter medtages ikke transaktioner mellem nærtstå-
ende parter, der indgår i konsolideringen, som er elimineret ved konsolideringen
b) ved oplysning af det gennemsnitlige antal medarbejdere, som har været beskæftiget i løbet af regn-
skabsåret, gives der særskilt oplysning om det gennemsnitlige antal medarbejdere, som har været be-
skæftiget af virksomheder, for hvilke der er foretaget pro rata-konsolidering, og
125
c) ved oplysning af størrelsen af vederlag samt forskud og kreditter, der er ydet medlemmer af administra-
tions-, ledelses- eller tilsynsorganerne, gives der kun oplysning om beløb ydet af modervirksomheden
eller dens dattervirksomheder til medlemmer af administrations-, ledelses- eller tilsynsorganerne i mo-
dervirksomheden.
2. Ud over de oplysninger, der kræves i henhold til stk. 1, skal noterne til det konsoliderede regnskab
indeholde følgende oplysninger:
a) for så vidt angår de af konsolideringen omfattede virksomheder:
i) disse virksomheders navn og hjemsted
ii) andelen i kapitalen i disse virksomheder, bortset fra modervirksomheden, som besiddes af de virk-
somheder, der indgår i konsolideringen, eller af andre, som handler i eget navn, men for disse virk-
somheders regning, og
iii) oplysning om, hvilke af de i artikel 22, stk. 1, 2 og 7, nævnte betingelser, som efter anvendelse af
artikel 22, stk. 3, 4 og 5, har ligget til grund for konsolideringen. Denne oplysning er dog ikke nød-
vendig, når konsolideringen er foretaget på grundlag af artikel 22, stk. 1, litra a), og når andelen af
kapitalen og af stemmerettighederne er den samme.
De samme oplysninger anføres for de virksomheder, der på grund af deres ubetydelighed i henhold til
artikel 6, stk. 1, litra j), og artikel 23, stk. 10, holdes uden for konsolideringen, og der gives en begrundel-
se for, at de i artikel 23, stk. 9, nævnte virksomheder udelades
b) navnet på og hjemstedet for associerede virksomheder, der som defineret i artikel 27, stk. 1, indgår i
konsolideringen, samt oplysninger om den andel i deres kapital, som besiddes af de virksomheder, der
indgår i konsolideringen, eller af andre, der handler i eget navn, men for disse virksomheders regning
c) navnet på og hjemstedet for virksomheder, for hvilke der er foretaget pro rata-konsolidering i henhold
til artikel 26, de forhold, der ligger til grund for den fælles ledelse af de pågældende virksomheder,
samt oplysninger om den andel i deres kapital, som besiddes af de virksomheder, der indgår i konsoli-
deringen, eller af andre, der handler i eget navn, men for disse virksomheders regning, og
d) for så vidt angår hver af de virksomheder, bortset fra de i litra a), b) og c) nævnte virksomheder, i
hvilke de virksomheder, som indgår i konsolideringen, enten selv eller ved andre, der handler i eget
navn, men for disse virksomheders regning, besidder en kapitalinteresse:
i) disse virksomheders navn og hjemsted
ii) størrelsen af kapitalandelen
iii) størrelsen af egenkapitalen samt af resultatet for den pågældende virksomhed for det seneste regn-
skabsår, for hvilket regnskabet er vedtaget.
Angivelse af egenkapitalen og af resultatet kan også udelades, såfremt den pågældende virksomhed ikke
offentliggør sin balance.
3. Medlemsstaterne kan tillade, at de i stk. 2, litra a)-d), foreskrevne oplysninger gives i form af en over-
sigt, der indgives i overensstemmelse med artikel 3, stk. 3, i direktiv 2009/101/EF. Indgivelsen af en så-
dan oversigt anføres i noterne til det konsoliderede regnskab. Medlemsstaterne kan ligeledes tillade, at
disse oplysninger udelades, hvis de kan volde betydelig skade for en af de virksomheder, som de vedrø-
rer. Medlemsstaterne kan gøre denne udeladelse afhængig af forudgående tilladelse fra en administrativ
eller retslig myndighed. En sådan udeladelse af oplysninger anføres i noterne til det konsoliderede regn-
skab.
126
Artikel 29
Den konsoliderede ledelsesberetning
1. Ud over eventuelle andre oplysninger, der kræves i henhold til andre bestemmelser i dette direktiv, skal
den konsoliderede beretning på en måde, der letter bedømmelsen af stillingen for alle de virksomheder,
der indgår i konsolideringen, som minimum indeholde de oplysninger, der kræves i artikel 19 og 20, med
de fornødne tilpasninger, der følger af de særlige forhold, som gør sig gældende for en konsolideret beret-
ning i sammenligning med en ledelsesberetning.
2. Følgende justeringer af de oplysninger, der kræves i henhold til artikel 19 og 20, finder anvendelse:
a) Ved rapportering om erhvervelse af egne kapitalandele skal den konsoliderede beretning angive antal,
pålydende værdi eller i mangel af pålydende værdi bogført pariværdi af alle kapitalandele i modervirk-
somheden, som besiddes af denne modervirksomhed, denne modervirksomheds dattervirksomheder el-
ler andre, der handler i eget navn, men for enhver af disse virksomheders regning. Medlemsstaterne
kan tillade eller kræve, at disse oplysninger anføres i noterne til det konsoliderede regnskab.
b) Ved rapportering om interne kontrol- og risikostyringssystemer skal redegørelsen for virksomhedsle-
delse henvise til hovedelementerne i de interne kontrol- og risikostyringssystemer for de virksomheder
som helhed, der indgår i konsolideringen.
3. Når der ud over ledelsesberetningen kræves en konsolideret beretning, kan de to beretninger fremlæg-
ges som en samlet beretning.
KAPITEL 7
OFFENTLIGHED
Artikel 30
Generelt krav om offentlighed
1. Medlemsstaterne sikrer inden for en rimelig tidsfrist, som ikke må være længere end 12 måneder efter
balancetidspunktet, at virksomhederne offentliggør det behørigt godkendte årsregnskab og ledelsesberet-
ningen såvel som revisors eller revisionsfirmaets udtalelse, der er omhandlet i artikel 34 i nærværende
direktiv, efter de bestemmelser, der i overensstemmelse med kapitel 2 i direktiv 2009/101/EF er fastsat i
medlemsstaternes lovgivning.
Medlemsstaterne kan dog undtage virksomheder fra pligten til at offentliggøre ledelsesberetningen, så-
fremt et eksemplar af beretningen i dens helhed eller uddrag heraf let kan rekvireres på anmodning til en
pris, der ikke overstiger de administrative omkostninger.
2. Medlemsstaterne kan undtage en i bilag II omhandlet virksomhed, som de i dette direktiv foreskrevne
samordningsforanstaltninger finder anvendelse på i medfør af artikel 1, stk. 1, litra b), fra at offentliggøre
sit regnskab i overensstemmelse med artikel 3 i direktiv 2009/101/EF, forudsat at regnskabet er tilgænge-
ligt for offentligheden på virksomhedens hjemsted, i følgende tilfælde:
a) alle de personligt hæftende selskabsdeltagere i den berørte virksomhed er virksomheder omfattet af bi-
lag I, der henhører under lovgivningen i andre medlemsstater end den medlemsstat, hvis lovgivning
den berørte virksomhed henhører under, og ingen af disse virksomheder offentliggør virksomhedens
regnskab sammen med sine egne regnskaber
127
b) alle de personligt hæftende selskabsdeltagere i den berørte virksomhed er virksomheder, der ikke hen-
hører under en medlemsstats lovgivning, men som har en retlig form, der svarer til den i direktiv
2009/101/EF omhandlede.
Der skal efter anmodning kunne rekvireres et eksemplar af regnskabet. Prisen for et sådant eksemplar
må ikke overstige de administrative omkostninger.
3. Stk. 1 finder anvendelse på konsoliderede regnskaber og konsoliderede beretninger.
Når den virksomhed, som har udarbejdet det konsoliderede regnskab, er organiseret i en form som de i
bilag II opførte, og virksomheden ikke for de i stk. 1 nævnte dokumenter efter den nationale lovgivning
har pligt til offentliggørelse i lighed med artikel 3 i direktiv 2009/101/EF, skal den dog som minimum
gøre de pågældende dokumenter tilgængelige for offentligheden på sit hjemsted, og der skal efter anmod-
ning fremskaffes et eksemplar, for hvilket prisen ikke må overstige de administrative omkostninger.
Artikel 31
Forenklinger for små og mellemstore virksomheder
1. Medlemsstaterne kan undtage små virksomheder fra pligten til at offentliggøre resultatopgørelsen og
ledelsesberetningen.
2. Medlemsstaterne kan tillade, at mellemstore virksomheder offentliggør
a) en forkortet balance, hvori der kun medtages de i bilag III og IV omhandlede poster, som indledes med
bogstaver og romertal, med særskilt anførelse enten i balancen eller i noterne til årsregnskabet:
i) af post C I 3, C II 1-4, C III 1-4, D II 2, 3 og 6 samt D III 1 og 2 under "Aktiver" og af post C 1, 2, 6,
7 og 9 under "Egenkapital og passiver" i bilag III
ii) af post C I 3, C II 1-4, C III 1-4, D II 2, 3 og 6, D III 1 og 2, F 1, 2, 6, 7 og 9 og I 1, 2, 6, 7 og 9 i
bilag IV
iii) af de oplysninger, der kræves som anført i parentesen under post D II under "Aktiver" og C under
"Egenkapital og passiver" i bilag III, men samlet for alle de pågældende poster, og særskilt for post
D II 2 og 3 under "Aktiver" samt C 1, 2, 6, 7 og 9 under "Egenkapital og passiver"
iv) af de oplysninger, der kræves som anført i parentesen under post D II i bilag IV, men samlet for
alle de pågældende poster, og særskilt for post D II 2 og 3
b) forkortede noter til deres årsregnskab uden oplysningerne i artikel 17, stk. 1, litra f) og j).
Dette stykke berører ikke artikel 30, stk. 1, for så vidt nævnte artikel angår resultatopgørelsen, ledelses-
beretningen og revisors eller revisionsfirmaets udtalelse.
Artikel 32
Andre krav om offentlighed
1. Ved enhver fuldstændig offentliggørelse gengives årsregnskabet og ledelsesberetningen i den form og i
den affattelse, på grundlag af hvilken revisor eller revisionsfirmaet har afgivet sin udtalelse. De ledsages
af den fulde ordlyd af revisionspåtegningen.
2. Når årsregnskabet ikke offentliggøres i sin helhed, skal den forkortede udgave af regnskabet, som ikke
ledsages af revisionspåtegningen
a) angive, at det drejer sig om en forkortet udgave
b) henvise til det register, hvortil regnskabet er indgivet henhold til artikel 3 i direktiv 2009/101/EF, eller,
såfremt regnskabet endnu ikke er blevet indgivet, oplyse dette
128
c) oplyse, om påtegningen fra revisor eller revisionsfirma var uden forbehold, med forbehold eller nega-
tiv, eller om revisor eller revisionsfirma var ude af stand til at fremsætte en udtalelse
d) oplyse, om revisionspåtegningen indeholdt forhold, som revisor eller revisionsfirma særligt har påpe-
get uden at have taget forbehold i forbindelse med revisionspåtegningen.
Artikel 33
Forpligtelse og ansvar med hensyn til udarbejdelse og offentliggørelse af årsregnskabet og ledelses-
beretningen
1. Medlemsstaterne sikrer, at medlemmerne af virksomhedens administrations-, ledelses- og tilsynsorga-
ner, der handler inden for de beføjelser, der er tillagt dem efter den nationale lovgivning, kollektivt har
ansvar for at sikre, at:
a) årsregnskabet, ledelsesberetningen og, hvis denne fremlægges særskilt, redegørelsen for virksomheds-
ledelse og
b) det konsoliderede årsregnskab, den konsoliderede beretning og, hvis denne fremlægges særskilt, den
konsoliderede redegørelse for virksomhedsledelse
udarbejdes og offentliggøres i overensstemmelse med kravene i dette direktiv og i påkommende tilfælde
med de internationale regnskabsstandarder, der er vedtaget i overensstemmelse med forordning (EF)
nr. 1606/2002.
2. Medlemsstaterne sikrer, at deres love og administrative bestemmelser om ansvar, som minimum over
for virksomheden, gælder for medlemmerne af virksomhedernes administrations-, ledelses- og tilsynsor-
ganer for brud på de i stk. 1 omhandlede forpligtelser.
KAPITEL 8
REVISION
Artikel 34
Generelt krav
1. Medlemsstaterne sikrer, at årsregnskaberne for virksomheder af interesse for offentligheden, mellem-
store og store virksomheder revideres af en eller flere revisorer eller af et eller flere revisionsfirmaer, der
af medlemsstaterne er autoriseret til at udføre lovpligtig revision på grundlag af direktiv 2006/43/EF.
Revisor(erne) eller revisionsfirma(erne) skal tillige:
a) afgive en udtalelse om, hvorvidt
i) ledelsesberetningen er i overensstemmelse med årsregnskabet for samme regnskabsår, og
ii) ledelsesberetningen er blevet udarbejdet i overensstemmelse med gældende lovkrav
b) afgive en udtalelse om, hvorvidt vedkommende på baggrund af viden om og forståelse af virksomhe-
den og dens miljø erhvervet under revisionen har fundet væsentlige fejlagtige angivelser i ledelsesberet-
ningen, og arten af sådanne eventuelle fejlagtige angivelser anføres.
2. Stk. 1, første afsnit, finder tilsvarende anvendelse på konsoliderede regnskaber. Stk. 1, andet afsnit, fin-
der tilsvarende anvendelse på konsoliderede regnskaber og konsoliderede beretninger.
129
Artikel 35
Ændring af direktiv 2006/43/EF for så vidt angår revisionspåtegningens indhold
Artikel 28 i direktiv 2006/43/EF affattes således:
"Artikel 28
Revisionspåtegning
1. Revisionspåtegningen skal omfatte:
a) en indledning, hvori det som minimum oplyses, hvilket årsregnskab der er genstand for den lovpligtige
revision, samt hvilket system for regnskabsaflæggelse der er anvendt ved dets udarbejdelse
b) en beskrivelse af revisionens art og omfang, hvor der som minimum oplyses om, hvilke revisionsstan-
darder der er anvendt ved revisionen
c) en udtalelse, som skal være enten uden forbehold, med forbehold eller negativ, og hvori det klart anfø-
res, hvorvidt revisor finder,
i) at årsregnskabet giver et retvisende billede i overensstemmelse med det relevante system for regn-
skabsaflæggelse, og
ii) i givet fald, at årsregnskabet opfylder de lovbestemte krav
Såfremt revisor ikke er i stand til at fremsætte en udtalelse, skal revisionspåtegningen indeholde revisors
nægtelse af revisionspåtegning
d) en omtale af eventuelle forhold, som revisor særligt har påpeget uden at have taget forbehold i forbin-
delse med revisionspåtegningen
e) den udtalelse og erklæring, der er omhandlet i artikel 34, stk. 1, andet afsnit, i direktiv 2013/34/EU af
26. juni 2013 om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende beretninger for visse virksom-
hedsformer, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF og om ophævelse af
Rådets direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF18).
2. Revisionspåtegningen underskrives og dateres af revisor. Når et revisionsfirma udfører lovpligtig revi-
sion, underskrives revisionspåtegningen som minimum af den eller de revisorer, der udfører den lovpligti-
ge revision på revisionsfirmaets vegne. Under ekstraordinære omstændigheder kan medlemsstaterne be-
stemme, at denne underskrift/disse underskrifter ikke behøver at blive offentliggjort, hvis offentliggørel-
sen kan indebære en overhængende og væsentlig trussel mod nogens personlige sikkerhed. Under alle
omstændigheder skal de relevante kompetente myndigheder have kendskab til den eller de pågældende
personers navne.
3. Revisionspåtegningen vedrørende det konsoliderede regnskab skal opfylde kravene i stk. 1 og 2. Ved
rapportering om overensstemmelse mellem beretningen og regnskabet som påkrævet i henhold til stk. 1,
litra e), lægger revisoren eller revisionsfirmaet det konsoliderede regnskab og den konsoliderede beret-
ning til grund. Når modervirksomhedens årsregnskab er tilknyttet det konsoliderede regnskab, kan revisi-
onspåtegninger, som kræves ifølge denne artikel, afgives sammen."
130
KAPITEL 9
BESTEMMELSER VEDRØRENDE UNDTAGELSER OG BEGRÆNSNING AF UNDTAGEL-
SER
Artikel 36
Undtagelser for mikrovirksomheder
1. Medlemsstaterne kan undtage mikrovirksomheder fra en hvilken som helst eller samtlige af følgende
forpligtelser:
a) forpligtelsen til at medtage "Periodeafgrænsningsposter" under aktiver og passiver. Hvis en medlems-
stat anvender denne mulighed, kan den tillade, at disse virksomheder fraviger artikel 6, stk. 1, litra d),
for så vidt angår indregning af "Periodeafgrænsningsposter" under aktiver og passiver, dog kun for an-
dre udgifter i henhold til nærværende artikels stk. 2, litra b), nr. vi), forudsat at dette forhold er anført i
noterne til årsregnskabet eller i overensstemmelse med litra c) neden for balancen
b) forpligtelsen til at udarbejde noter til årsregnskabet i overensstemmelse med artikel 16, forudsat at de
oplysninger, der skal gives i henhold til artikel 16, stk. 1, litra d) og e), i dette direktiv og artikel 24,
stk. 2, i direktiv 2012/30/EU, angives neden for balancen
c) forpligtelsen til at udarbejde en ledelsesberetning i overensstemmelse med kapitel 5, forudsat at de op-
lysninger, der skal gives i henhold til artikel 24, stk. 2, i direktiv 2012/30/EU, er anført i noterne til
årsregnskabet eller i overensstemmelse med litra c) i nærværende stykke, neden for balancen
d) forpligtelsen til at offentliggøre årsregnskabet i overensstemmelse med kapitel 7, forudsat at balanceo-
plysningerne heri er behørigt indgivet ifølge national lovgivning til mindst én kompetent myndighed,
som den pågældende medlemsstat har udpeget. Når den kompetente myndighed ikke er det centrale
register eller et handels- eller selskabsregister, jf. artikel 3, stk. 1, i direktiv 2009/101/EF, skal den
kompetente myndighed sende de indgivne oplysninger til registeret.
2. Medlemsstaterne kan tillade mikrovirksomheder:
a) alene at udarbejde en forkortet balance, hvori mindst de i bilag III eller IV omhandlede poster, som
indledes med bogstaver, medtages særskilt, når det er relevant. I tilfælde, hvor stk. 1, litra a), i nærvæ-
rende artikel finder anvendelse, medtages post E under "Aktiver" og post D under "Passiver" i bilag
III, eller post E og K i bilag IV, ikke i balancen
b) alene at udarbejde en forkortet resultatopgørelse, hvori mindst følgende poster medtages særskilt, når
det er relevant:
i) nettoomsætning
ii) andre indtægter
iii) udgifter til råvarer og hjælpematerialer
iv) personaleudgifter
v) værdireguleringer
vi) andre udgifter
vii) skatter
viii) resultat.
3. Medlemsstaterne må ikke tillade eller kræve, at artikel 8 finder anvendelse på mikrovirksomheder, der
benytter en af undtagelserne i stk. 1 og 2 i nærværende artikel.
4. For så vidt angår mikrovirksomheder anses årsregnskaber udarbejdet i overensstemmelse med stk. 1, 2
og 3 i nærværende artikel for at give et retvisende billede i henhold til artikel 4, stk. 3, og artikel 4, stk. 4,
finder således ikke anvendelse på sådanne regnskaber.
131
5. Finder stk. 1, litra a),i nærværende artikel anvendelse, udgøres den i artikel 3, stk. 1, litra a), omhandle-
de balancesum af de i bilag III under "Aktiver" angivne poster A til D eller de i bilag IV angivne poster A
til D.
6. Med forbehold af denne artikel sikrer medlemsstaterne, at mikrovirksomheder i øvrigt betragtes som
små virksomheder.
7. Medlemsstaterne stiller ikke undtagelserne i stk. 1, 2 og 3 til rådighed for investeringsvirksomheder og
holdingvirksomheder.
8. Medlemsstater, som den 19 juli 2013 på datoen for dette direktivs ikrafttræden har gældende love eller
administrative bestemmelser i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/6/EU
af 14. marts 2012 om ændring af Rådets direktiv 78/660/EØF om årsregnskaberne for visse selskabsfor-
mer for så vidt angår mikroenheder19), kan fritages for kravene i artikel 3, stk. 9, for så vidt angår omreg-
ningen til national valuta af tærsklerne i artikel 3, stk. 1, når de anvender artikel 53, stk. 1, første punk-
tum.
9. Senest den 20 juli 2018 forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske
Økonomiske og Sociale Udvalg en rapport om situationen for mikrovirksomheder, herunder navnlig si-
tuationen på nationalt plan for så vidt angår antallet af virksomheder, der opfylder størrelseskriterierne, og
den reduktion af de administrative byrder, som er opnået gennem fritagelsen for offentliggørelseskravet.
Artikel 37
Undtagelse for dattervirksomheder
Uanset bestemmelserne i direktiv 2009/101/EF og 2012/30/EU kan medlemsstaterne undlade at anven-
de bestemmelserne i nærværende direktiv om indhold, revision samt offentliggørelse af årsregnskabet og
ledelsesberetningen på virksomheder, som henhører under deres lovgivning, og som er dattervirksomhe-
der, såfremt følgende betingelser er opfyldt:
1) modervirksomheden henhører under en medlemsstats lovgivning
2) samtlige selskabsdeltagere i dattervirksomheden har, for så vidt angår hvert regnskabsår, som undtagel-
sen gælder, erklæret sig indforstået med ovennævnte undtagelse
3) modervirksomheden har stillet sig som garant for dattervirksomhedens forpligtelser
4) erklæringerne i nr. 2 og 3 offentliggøres af dattervirksomheden efter de bestemmelser, der er fastsat i
medlemsstatens lovgivning i overensstemmelse med kapitel 2 i direktiv 2009/101/EF
5) dattervirksomheden indgår i det af modervirksomheden i overensstemmelse med dette direktiv udar-
bejdede konsoliderede regnskab
6) undtagelsen anføres i noterne til det af modervirksomheden udarbejdede konsoliderede regnskab, og
7) det i nr. 5 nævnte konsoliderede regnskab, den konsoliderede beretning og revisionspåtegningen of-
fentliggøres for dattervirksomheden efter de bestemmelser, der er fastsat i medlemsstatens lovgivning i
overensstemmelse med kapitel 2 i direktiv 2009/101/EF.
Artikel 38
Virksomheder, som er personligt hæftende selskabsdeltagere i andre virksomheder
1. Medlemsstaterne kan kræve, at virksomheder omfattet af artikel 1, stk. 1, litra a), der henhører under
deres lovgivning, og som er personligt hæftende selskabsdeltagere i en af de i artikel 1, stk. 1, litra b),
omhandlede virksomheder (den berørte virksomhed), udarbejder, lader revidere og offentliggør den berør-
132
te virksomheds regnskab sammen med deres eget regnskab i overensstemmelse med dette direktiv, og i
dette tilfælde finder kravene i dette direktiv ikke anvendelse på den berørte virksomhed.
2. Medlemsstaterne kan undlade at anvende direktivets krav på den berørte virksomhed, hvis:
a) den berørte virksomheds regnskab udarbejdes, revideres og offentliggøres i overensstemmelse med det-
te direktiv af en virksomhed, som
i) er personligt hæftende selskabsdeltager i denne berørte virksomhed og
ii) henhører under en anden medlemsstats lovgivning
b) den berørte virksomhed indgår i et konsolideret regnskab, der udarbejdes, revideres og offentliggøres i
overensstemmelse med dette direktiv af
i) en personligt hæftende selskabsdeltager, eller
ii) ii) hvis den berørte virksomhed indgår i det konsoliderede regnskab for en større helhed af virksom-
heder, og dette regnskab udarbejdes, revideres og offentliggøres i overensstemmelse med dette di-
rektiv, en modervirksomhed, som henhører under en medlemsstats lovgivning. Denne fritagelse an-
føres i noterne til det konsoliderede regnskab.
3. I de i stk. 2 omhandlede tilfælde skal den berørte virksomhed efter anmodning oplyse navnet på den
virksomhed, der offentliggør regnskabet.
Artikel 39
Undtagelse med hensyn til resultatopgørelsen for modervirksomheder, der udarbejder konsoliderede
regnskaber
Medlemsstaterne kan på virksomheder, der henhører under deres lovgivning, og som er modervirksom-
heder, undlade at anvende bestemmelserne i dette direktiv om revision og offentliggørelse af resultatop-
gørelsen, forudsat at følgende betingelser er opfyldt:
1) modervirksomheden udarbejder et konsolideret regnskab i overensstemmelse med dette direktiv og
indgår i det konsoliderede regnskab
2) undtagelsen anføres i noterne til modervirksomhedens årsregnskab
3) undtagelsen anføres i noterne til det af modervirksomheden udarbejdede konsoliderede regnskab, og
4) årets resultat for modervirksomheden, beregnet i overensstemmelse med dette direktiv, opføres i dens
balance.
Artikel 40
Begrænsning af undtagelser for virksomheder af interesse for offentligheden
Medmindre det er udtrykkeligt fastsat i dette direktiv, skal medlemsstaterne ikke lade forenklingerne og
undtagelsesbestemmelserne i dette direktiv gælde for virksomheder af interesse for offentligheden. En
virksomhed af interesse for offentligheden behandles som en stor virksomhed uanset dens nettoomsæt-
ning, balancesum og gennemsnitligt antal medarbejdere i regnskabsåret.
KAPITEL 10
INDBERETNING AF BETALINGER TIL MYNDIGHEDER
Artikel 41
Definitioner vedrørende indberetning af betalinger til myndigheder
I dette kapitel forstås ved:
133
1) "virksomhed inden for udvindingsindustrien": virksomhed med enhver aktivitet inden for efterforsk-
ning, prospektering, opdagelse, udvikling og udvinding af mineral-, olie- og naturgasforekomster eller
andre råstoffer omfattet af de økonomiske aktiviteter som omhandlet i hovedafdeling B, hovedgruppe
05-08, i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1893/2006 af 20. december 2006
om oprettelse af den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter NACE rev. 220)
2) "virksomhed inden for skovning af primærskove": virksomhed med aktiviteter som omhandlet i hoved-
afdeling A, hovedgruppe 02, gruppe 02.2, i bilag I til forordning (EF) nr. 1893/2006 i primærskove
3) "myndighed": enhver national, regional eller lokal myndighed i en medlemsstat eller et tredjeland. Den
omfatter en tjenestegren, et organ eller en virksomhed, der er kontrolleret af den pågældende myndig-
hed, jf. artikel 22, stk. 1-6, i dette direktiv
4) "projekt": operationelle aktiviteter, som er omfattet af en kontrakt, en licens, et lejemål, en koncession
eller en lignende juridisk bindende aftale og danner grundlag for betalingsforpligtelser over for en
myndighed. Hvis flere sådanne aftaler er væsentligt forbundet indbyrdes, er det ikke desto mindre at
betragte som et projekt
5) "betaling": et beløb, der er betalt enten kontant eller i naturalydelser, for aktiviteter som omhandlet i nr.
1 og 2, af følgende typer:
Artikel 42
Virksomheder, der skal indberette betalinger foretaget til myndigheder
1. Medlemsstaterne pålægger store virksomheder og alle virksomheder af interesse for offentligheden in-
den for udvindingsindustrien eller skovning af primærskove pligt til hvert år at udarbejde og offentliggøre
en beretning om betalinger til myndigheder.
2. Denne pligt omfatter ikke en virksomhed, som henhører under en medlemsstats lovgivning, og som er
en datter- eller modervirksomhed, når begge følgende betingelser er opfyldt:
a) modervirksomheden henhører under en medlemsstats lovgivning, og
b) virksomhedens betalinger til myndigheder indgår i den af modervirksomheden i overensstemmelse
med artikel 44 udarbejdede konsoliderede beretning om betalinger til myndigheder.
Artikel 43
Beretningens indhold
1. Der er ikke krav om, at en betaling, hvad enten den foretages som en enkelt betaling eller en række
med hinanden forbundne betalinger, tages i betragtning i beretningen, hvis den er på under 100 000 EUR
inden for et regnskabsår.
2. Beretningen skal oplyse om følgende i forbindelse med aktiviteter som omhandlet i artikel 41, nr. 1 og
2, for det relevante regnskabsår:
a) de samlede betalinger foretaget til hver myndighed
b) det samlede beløb pr. type af betaling som angivet i artikel 41, nr. 5, litra a)-g), foretaget til hver myn-
dighed
c) når disse betalinger er blevet henført til et bestemt projekt, det samlede beløb pr. type af betaling som
omhandlet i artikel 41, nr. 5, litra a)-g), foretaget til hvert sådant projekt og de samlede betalinger til
hvert sådant projekt.
For betalinger, som virksomheden foretager for forpligtelser, der pålægges på virksomhedsniveau, kan
der gives oplysning på virksomhedsniveau frem for på projektniveau.
134
3. Såfremt en myndighed modtager naturalydelser, indberettes disse på grundlag af værdien og, hvor det
er relevant, mængden. Der fremlægges ledsagende noter, hvoraf det fremgår, hvordan værdien er blevet
fastsat.
4. Oplysning om de betalinger, der er omhandlet i denne artikel, skal afspejle indholdet og ikke formen af
den berørte betaling eller aktivitet. Betalinger og aktiviteter må ikke opdeles eller sammenlægges kunstigt
for at undgå dette direktivs anvendelse.
5. For de medlemsstater, der ikke har indført euroen, omregnes den i stk. 1 fastsatte tærskel i euro til na-
tional valuta ved:
a) at benytte den valutakurs, der blev offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende på ikrafttrædelses-
datoen for ethvert direktiv om fastsættelse af denne tærskel, og
b) at afrunde til nærmeste 100.
Artikel 44
Konsolideret beretning om betalinger til myndigheder
1. Medlemsstaterne pålægger enhver stor virksomhed eller enhver virksomhed af interesse for offentlig-
heden inden for udvindingsindustrien eller skovning af primærskove, der henhører under deres nationale
lovgivning, pligt til at udarbejde en konsolideret beretning om betalinger til myndigheder i overensstem-
melse med artikel 42 og 43, hvis modervirksomheden er omfattet af pligten til at udarbejde konsoliderede
regnskaber, jf. artikel 22, stk. 1-6.
En modervirksomhed betragtes som en virksomhed inden for udvindingsindustrien eller skovning af
primærskove, såfremt en af dens dattervirksomheder er en virksomhed inden for udvindingsindustrien el-
ler skovning af primærskove.
Den konsoliderede beretning indeholder kun betalinger, der opstår som følge af udvindingsaktiviteter
og/eller aktiviteter i forbindelse med skovning af primærskove.
2. Pligten til at udarbejde den i stk. 1 omhandlede konsoliderede beretning finder ikke anvendelse på:
a) en modervirksomhed i en lille koncern som defineret i artikel 3, stk. 5, medmindre en tilknyttet virk-
somhed er en virksomhed af interesse for offentligheden
b) en modervirksomhed i en mellemstor koncern som defineret i artikel 3, stk. 6, medmindre en tilknyttet
virksomhed er en virksomhed af interesse for offentligheden, og
c) en modervirksomhed, der henhører under en medlemsstats lovgivning, og som samtidig er en datter-
virksomhed, når dens egen modervirksomhed henhører under en medlemsstats lovgivning.
3. En virksomhed, herunder en virksomhed af interesse for offentligheden, kan udelades fra den konsoli-
derede beretning om betalinger til myndigheder, når mindst en af følgende betingelser er opfyldt:
a) betydelige og vedvarende hindringer begrænser i væsentlig grad modervirksomhedens udøvelse af sine
rettigheder over denne virksomheds aktiver eller ledelse
b) i ekstremt sjældne tilfælde, hvor de oplysninger, der er nødvendige for at udarbejde den konsoliderede
beretning om betalinger til myndigheder i overensstemmelse med dette direktiv, ikke kan indhentes in-
den for en rimelig frist eller er forbundet med uforholdsmæssigt store omkostninger
c) kapitalandelene i denne virksomhed besiddes alene med henblik på videreoverdragelse.
Ovenstående undtagelser finder kun anvendelse, hvis de også anvendes i forbindelse med det konsolide-
rede regnskab.
135
Artikel 45
Offentlighed
1. Den i artikel 42 omhandlede beretning og den i artikel 44 omhandlede konsoliderede beretning om be-
talinger til myndigheder offentliggøres efter de bestemmelser, der er fastsat i hver medlemsstats lovgiv-
ning i overensstemmelse med kapitel 2 i direktiv 2009/101/EF.
2. Medlemsstaterne sikrer, at medlemmerne af virksomhedens ansvarlige organer, der handler inden for
de beføjelser, der er tillagt dem efter den nationale lovgivning, har ansvar for efter bedste overbevisning
og evne at sikre, at beretninger om betalinger foretaget til myndigheder udarbejdes og offentliggøres i
overensstemmelse med kravene i dette direktiv.
Artikel 46
Ækvivalenskriterier
1. Virksomheder omhandlet i artikel 42 og 44, som udarbejder og offentliggør en beretning, der opfylder
et tredjelands indberetningskrav, som i overensstemmelse med artikel 47 vurderes at svare til kravene i
dette direktiv, fritages for kravene i dette kapitel, dog ikke forpligtelsen til at offentliggøre den pågælden-
de beretning som fastlagt i hver medlemsstats lovgivning i overensstemmelse med kapitel 2 i direktiv
2009/101/EF.
2. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel
49 med henblik på at fastsætte de kriterier, der skal anvendes ved vurderingen med henblik på stk. 1 i
nærværende artikel af, om tredjelandes indberetningskrav svarer til kravene i dette kapitel.
3. De kriterier, som Kommissionen fastsætter i overensstemmelse med stk. 2, skal
a) omfatte følgende:
i) målvirksomhederne
ii) betalingernes målmodtagere
iii) de registrerede betalinger
iv) henføringen af de registrerede betalinger
v) fordelingen af de registrerede betalinger
vi) forhold, der udløser indberetning på et konsolideret grundlag
vii) indberetningsmiddel
viii) indberetningens hyppighed, og
ix) foranstaltninger til bekæmpelse af unddragelse
b) derudover begrænses til kriterier, der letter en direkte sammenligning mellem tredjelandes indberet-
ningskrav og kravene i dette kapitel.
Artikel 47
Anvendelse af ækvivalenskriterierne
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage gennemførelsesretsakter med henblik på at fastsætte,
hvilke af et tredjelands indberetningskrav den efter anvendelse af de ækvivalenskriterier, der fastsættes i
overensstemmelse med artikel 46, anser for at svare til kravene i dette kapitel. Disse gennemførelsesfor-
anstaltninger vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 50, stk. 2.
136
Artikel 48
Revision
Kommissionen reviderer og aflægger rapport om gennemførelsen og effektiviteten af dette kapitel,
navnlig hvad angår omfanget og opfyldelsen af indberetningsforpligtelserne og indberetningsmeto-
derne på projektbasis.
Revisionen skal tage hensyn til den internationale udvikling, navnlig for så vidt angår forbedringen af
gennemsigtigheden i betalinger til myndigheder, og vurdere indvirkningen af andre internationale ordnin-
ger samt virkningerne for konkurrenceevnen og energiforsyningssikkerheden. Den skal være afsluttet se-
nest den 21 juli 2018.
Rapporten forelægges for Europa-Parlamentet og Rådet, om nødvendigt ledsaget af et lovgivningsfor-
slag. Rapporten skal vurdere, om indberetningskravene bør udvides til at omfatte yderligere erhvervssek-
torer, og om beretningen om betalinger til myndigheder bør være genstand for revision. Rapporten skal
også vurdere yderligere oplysninger, der gives om det gennemsnitlige antal medarbejdere, brugen af un-
derkontrahenter og bøder pr. land.
Desuden skal rapporten analysere muligheden for indførelse af en forpligtelse for alle EU-udstedere til
at udøve behørig omhu ved udvinding af mineraler for at sikre, at forsyningskæderne ikke har nogen for-
bindelse til konfliktparter, og overholde anbefalingerne fra EITI og OECD om ansvarlig styring af forsy-
ningskæden.
KAPITEL 11
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 49
Udøvelse af de delegerede beføjelser
1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte
betingelser.
2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 1, stk. 2, artikel 3, stk. 13, og artikel 46, stk. 2,
tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra den dato, der er omhandlet i artikel 54.
3. Den i artikel 1, stk. 2, artikel 3, stk. 13, og artikel 46, stk. 2, omhandlede delegation af beføjelser kan til
enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer dele-
gationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen
efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der
angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af de delegerede retsakter, der allerede er i kraft.
4. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet
meddelelse herom.
5. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 1, stk. 2, artikel 3, stk. 13, eller artikel 46, stk. 2,
træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på
to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Euro-
pa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke
agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.
137
Artikel 50
Udvalgsprocedure
1. Kommissionen bistås af et udvalg. Dette udvalg er et udvalg som defineret i forordning (EU) nr.
182/2011.
2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011.
Artikel 51
Sanktioner
Medlemsstaterne fastsætter bestemmelser om sanktioner for overtrædelse af de nationale bestemmelser,
der er vedtaget i overensstemmelse med dette direktiv, og træffer alle nødvendige foranstaltninger til at
sikre at disse sanktioner håndhæves. De pågældende sanktioner skal være effektive, stå i et rimeligt for-
hold til overtrædelsen og have en afskrækkende virkning.
Artikel 52
Ophævelse
Direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF ophæves.
Henvisninger til de ophævede direktiver gælder som henvisninger til nærværende direktiv og læses efter
sammenligningstabellen i bilag VII.
Artikel 53
Gennemførelse
1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme
dette direktiv senest den 20 juli 2015. De tilsender straks Kommissionen disse love og bestemmelser.
Medlemsstaterne kan fastsætte, at bestemmelserne i stk. 1 første gang finder anvendelse på årsregnska-
ber for det regnskabsår, som begynder den 1. januar 2016 eller i løbet af 2016.
Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal
ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af
medlemsstaterne.
2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de ud-
steder på det område, der er omfattet af dette direktiv.
Artikel 54
Ikrafttræden
Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Artikel 55
Adressater
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den 26. juni 2013.
138
På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne
M. SCHULZ A. SHATTER
Formand Formand
___________________________
BILAG I
VIRKSOMHEDSFORMER OMHANDLET I ARTIKEL 1, STK. 1, LITRA A)
— Belgien:
la société anonyme/de naamloze vennootschap, la société en commandite par actions/de commanditaire
vennootschap op aandelen, la société privée à responsabilité limitée/de besloten vennootschap met be-
perkte aansprakelijkheid,, la société coopérative à responsabilité limitée/de coöperatieve vennootschap
met beperkte aansprakelijkheid;
— Bulgarien:
акционерно дружество, дружество с ограничена отговорност, командитно дружество с акции;
— Den Tjekkiske Republik:
společnost s ručením omezeným, akciová společnost;
— Danmark:
aktieselskaber, kommanditaktieselskaber, anpartsselskaber;
— Tyskland:
die Aktiengesellschaft, die Kommanditgesellschaft auf Aktien, die Gesellschaft mit beschränkter Haf-
tung;
— Estland:
aktsiaselts, osaühing;
— Irland:
public companies limited by shares or by guarantee, private companies limited by shares or by guarantee;
— Grækenland:
η ανώνυμη εταιρία, η εταιρία περιορισμένης ευθύνης, η ετερόρρυθμη κατά μετοχές εταιρία;
— Spanien:
la sociedad anónima, la sociedad comanditaria por acciones, la sociedad de responsabilidad limitada;
— Frankrig:
139
la société anonyme, la société en commandite par actions, la société à responsabilité limitée, la société par
actions simplifiée;
— Italien:
la società per azioni, la società in accomandita per azioni, la società a responsabilità limitata;
— Cypern:
Δημόσιες εταιρείες περιορισμένης ευθύνης με μετοχές ή με εγγύηση, ιδιωτικές εταιρείες περιορισμένης
ευθύνης με μετοχές ή με εγγύηση;
— Letland:
akciju sabiedrība, sabiedrība ar ierobežotu atbildību;
— Litauen:
akcinės bendrovės, uždarosios akcinės bendrovės;
— Luxembourg:
la société anonyme, la société en commandite par actions, la société à responsabilité limitée;
— Ungarn:
részvénytársaság, korlátolt felelősségű társaság;
— Malta:
kumpanija pubblika —public limited liability company, kumpannija privata —private limited liability
company,
soċjeta in akkomandita bil-kapital maqsum f᾽azzjonijiet —partnership en commandite with the capital di-
vided into shares;
— Nederlandene:
de naamloze vennootschap, de besloten vennootschap met beperkte aansprakelijkheid;
— Østrig:
die Aktiengesellschaft, die Gesellschaft mit beschränkter Haftung;
— Polen:
spółka akcyjna, spółka z ograniczoną odpowiedzialnością, spółka komandytowo-akcyjna;
— Portugal:
a sociedade anónima, de responsabilidade limitada, a sociedade em comandita por acões, a sociedade por
quotas de responsabilidade limitada;
— Rumænien:
societate pe acțiuni, societate cu răspundere limitată, societate în comandită pe acțiuni.
— Slovenien:
140
delniška družba, družba z omejeno odgovornostjo, komanditna delniška družba;
— Slovakiet:
akciová spoločnosť, spoločnosť s ručením obmedzeným;
— Finland:
yksityinen osakeyhtiö/privat aktiebolag, julkinen osakeyhtiö/publikt aktiebolag;
— Sverige:
aktiebolag;
— Det Forenede Kongerige:
public companies limited by shares or by guarantee, private companies limited by shares or by guarantee
________________________________________
BILAG II
VIRKSOMHEDSFORMER OMHANDLET I ARTIKEL 1, STK. 1, LITRA B)
— Belgien:
la société en nom collectif/de vennootschap onder firma, la société en commandite simple/de gewone
commanditaire vennootschap, la société coopérative à responsabilité illimitée/de coöperatieve vennoot-
schap met onbeperkte aansprakelijkheid;
— Bulgarien:
събирателно дружество, командитно дружество;
— Den Tjekkiske Republik:
veřejná obchodní společnost, komanditní společnost;
— Danmark:
interessentskaber, kommanditselskaber;
— Tyskland:
die offene Handelsgesellschaft, die Kommanditgesellschaft;
— Estland:
täisühing, usaldusühing;
— Irland:
partnerships, limited partnerships, unlimited companies;
— Grækenland:
η ομόρρυθμος εταιρία, η ετερόρρυθμος εταιρία;
141
— Spanien:
sociedad colectiva, sociedad en comandita simple;
— Frankrig:
la société en nom collectif, la société en commandite simple;
— Italien:
la società in nome collettivo, la società in accomandita semplice;
— Cypern:
Ομόρρυθμες και ετερόρρυθμες εταιρείες (συνεταιρισμοί);
— Letland:
pilnsabiedrība, komandītsabiedrība;
— Litauen:
tikrosios ūkinės bendrijos, komanditinės ūkinės bendrijos;
— Luxembourg:
la société en nom collectif, la société en commandite simple;
— Ungarn:
közkereseti társaság, betéti társaság, közös vállalat, egyesülés, egyéni cég;
— Malta:
soċjeta f᾽isem kollettiv jew soċjeta in akkomandita, bil-kapital li mhux maqsum f᾽azzjonijiet meta s-soċji
kollha li għandhom responsabbilita᾽ llimitata huma soċjetajiet in akkomandita bil-kapital maqsum f᾽azz-
jonijiet —partnership en nom collectif or partnership en commandite with capital that is not divided into
shares, when all the partners with unlimited liability are partnership en commandite with the capital divi-
ded into shares;
— Nederlandene:
de vennootschap onder firma, de commanditaire vennootschap;
— Østrig:
die offene Gesellschaft, die Kommanditgesellschaft;
— Polen:
spółka jawna, spółka komandytowa;
— Portugal:
sociedade em nome colectivo, sociedade em comandita simples;
— Rumænien:
142
societate în nume colectiv, societate în comandită simplă;
— Slovenien:
družba z neomejeno odgovornostjo, komanditna družba;
— Slovakiet:
verejná obchodná spoločnosť, komanditná spoločnosť;
— Finland:
avoin yhtiö/ öppet bolag, kommandiittiyhtiö/kommanditbolag;
— Sverige:
handelsbolag, kommanditbolag;
— Det Forenede Kongerige:
partnerships, limited partnerships, unlimited companies.
________________________________________
BILAG III
OPSTILLING AF BALANCEN, JF. ARTIKEL 10
Aktiver
A. Tegnet, ikke indbetalt kapital
heraf krævet indbetalt
(medmindre national lovgivning bestemmer, at den tegnede kapital, som er krævet indbetalt, skal opføres
under "Egenkapital", idet den del af kapitalen, som er krævet indbetalt, men som endnu ikke er indbetalt, i
så fald opføres enten under post A på aktivsiden eller under post D II 5 på aktivsiden).
B. Etableringsomkostninger
som defineret i national lovgivning for så vidt denne tillader, at de opføres på aktivsiden. National lovgiv-
ning kan ligeledes bestemme, at etableringsomkostninger skal opføres som post 1 under "Immaterielle an-
lægsaktiver".
C. Anlægsaktiver
I. Immaterielle anlægsaktiver
1. Udviklingsomkostninger, for så vidt national lovgivning tillader, at de opføres på aktivsiden.
2. Koncessioner, patenter, licenser, varemærker samt lignende rettigheder og værdier, såfremt de er:
a) erhvervet mod vederlag og ikke skal opføres under post C I 3, eller
b) skabt af virksomheden selv, for så vidt national lovgivning tillader, at de opføres på aktivsiden.
3. Goodwill, for så vidt den er erhvervet mod vederlag.
4. Acontobetalinger.
II. Materielle anlægsaktiver
1. Grunde og bygninger.
2. Produktionsanlæg og maskiner.
143
3. Andre anlæg, driftsmateriel og inventar.
4. Acontobetalinger og materielle anlægsaktiver under opførelse.
III. Finansielle anlægsaktiver
1. Andele i tilknyttede virksomheder.
2. Tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder.
3. Kapitalinteresser.
4. Tilgodehavender hos virksomheder, i hvilke virksomheden har en kapitalinteresse.
5. Værdipapirer, der har karakter af anlægsaktiver.
6. Andre lån.
D. Omsætningsaktiver
I. Varebeholdninger
1. Råvarer og hjælpematerialer.
2. Varer under fremstilling.
3. Fremstillede færdigvarer og handelsvarer.
4. Acontobetalinger.
II. Tilgodehavender
(Tilgodehavender, der forfalder til betaling efter mere end et år, angives særskilt for hver enkelt af ne-
denstående poster.)
1. Tilgodehavender hidrørende fra salg og tjenesteydelser.
2. Tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder.
3. Tilgodehavender hos virksomheder, i hvilke virksomheden har en kapitalinteresse.
4. Andre tilgodehavender.
5. Tegnet kapital, som er krævet indbetalt, men som endnu ikke er indbetalt (medmindre national lovgiv-
ning bestemmer, at den kapital, som er krævet indbetalt, skal opføres under post A på aktivsiden).
6. Periodeafgrænsningsposter på aktivsiden (medmindre national lovgivning bestemmer, at sådanne pos-
ter skal opføres under post E på aktivsiden).
III. Værdipapirer
1. Andele i tilknyttede virksomheder.
2. Egne kapitalandele (med angivelse af deres pålydende værdi eller i mangel heraf deres bogførte pari-
værdi), for så vidt national lovgivning tillader, at de opføres i balancen.
3. Andre værdipapirer.
IV. Indestående i bank og kassebeholdning
E. Periodeafgrænsningsposter på aktivsiden
(Medmindre national lovgivning bestemmer, at sådanne poster skal opføres under post D II 6 på aktivsi-
den).
Egenkapital og passiver
A. Egenkapital
I. Tegnet kapital
(Medmindre national lovgivning bestemmer, at den kapital, som er krævet indbetalt, skal opføres under
denne post, idet den tegnede kapital og den indbetalte kapital i så tilfælde opføres særskilt).
144
II. Overkurs ved emission
III. Opskrivningshenlæggelse
IV. Reserver
1. Lovpligtig reserve for så vidt national lovgivning kræver oprettelse af en sådan reserve.
2. Reserve til egne kapitalandele for så vidt national lovgivning kræver oprettelse af en sådan reserve,
med forbehold af artikel 24, stk. 1, litra b), i direktiv 2012/30/EU.
3. Vedtægtsmæssige reserver.
4. Andre reserver, herunder dagsværdireserven.
V. Overført resultat
VI. Årets resultat.
B. Hensættelser
1. Hensættelser til pensioner og lignende forpligtelser.
2. Hensættelser til skatter.
3. Andre hensættelser.
C. Gæld
(Gæld, der forfalder til betaling inden for et år, og gæld, der forfalder efter mere end et år, angives sær-
skilt for hver enkelt af nedenstående poster samt ud for summen af disse.)
1. Obligationslån med særskilt angivelse af konvertible lån.
2. Gæld til kreditinstitutter.
3. Modtagne acontobeløb på ordrer, for så vidt de ikke særskilt er fratrukket varebeholdningerne.
4. Gæld vedrørende køb og modtagne tjenesteydelser.
5. Vekselgæld.
6. Gæld til tilknyttede virksomheder.
7. Gæld til virksomheder, i hvilke virksomheden har en kapitalinteresse.
8. Anden gæld, herunder skyldige skatter og skyldige bidrag til social sikring.
9. Periodeafgrænsningsposter på passivsiden (medmindre national lovgivning bestemmer, at sådanne pos-
ter skal opføres under post D).
D. Periodeafgrænsningsposter på passivsiden
(Medmindre national lovgivning bestemmer, at sådanne poster skal opføres under post C 9 under
"Gæld").
________________________________________
BILAG IV
BERETNINGSFORM FOR BALANCEN, JF. ARTIKEL 10
A. Tegnet, ikke indbetalt kapital
heraf krævet indbetalt
(medmindre national lovgivning bestemmer, at den kapital, som er krævet indbetalt, skal opføres under
post L, idet den del af kapitalen, som er krævet indbetalt, men som endnu ikke er indbetalt, i så fald opfø-
res enten under post A eller under post D II 5).
B. Etableringsomkostninger
145
som defineret i national lovgivning for så vidt denne tillader, at de opføres på aktivsiden. National lovgiv-
ning kan ligeledes bestemme, at etableringsomkostninger skal opføres som post 1 under "Immaterielle an-
lægsaktiver".
C. Anlægsaktiver
I. Immaterielle anlægsaktiver
1. Udviklingsomkostninger, for så vidt national lovgivning tillader, at de opføres på aktivsiden.
2. Koncessioner, patenter, licenser, varemærker samt lignende rettigheder og værdier, såfremt de er:
a) erhvervet mod vederlag og ikke skal opføres under post C I 3, eller
b) skabt af virksomheden selv, for så vidt national lovgivning tillader, at de opføres på aktivsiden.
3. Goodwill, for så vidt den er erhvervet mod vederlag.
4. Acontobetalinger.
II. Materielle anlægsaktiver
1. Grunde og bygninger.
2. Produktionsanlæg og maskiner.
3. Andre anlæg, driftsmateriel og inventar.
4. Acontobetalinger og materielle anlægsaktiver under opførelse.
III. Finansielle anlægsaktiver
1. Andele i tilknyttede virksomheder.
2. Tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder.
3. Kapitalinteresser.
4. Tilgodehavender hos virksomheder, i hvilke virksomheden har en kapitalinteresse.
5. Værdipapirer, der har karakter af anlægsaktiver.
6. Andre lån.
D. Omsætningsaktiver
I. Varebeholdninger
1. Råvarer og hjælpematerialer.
2. Varer under fremstilling.
3. Fremstillede færdigvarer og handelsvarer.
4. Acontobetalinger.
II. Tilgodehavender
(Tilgodehavender, der forfalder til betaling efter mere end et år, angives særskilt for hver enkelt af neden-
stående poster.)
1. Tilgodehavender hidrørende fra salg og tjenesteydelser.
2. Tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder.
3. Tilgodehavender hos virksomheder, i hvilke virksomheden har en kapitalinteresse.
4. Andre tilgodehavender.
5. Tegnet kapital, som er krævet indbetalt, men som endnu ikke er indbetalt (medmindre national lovgiv-
ning bestemmer, at den kapital, som er krævet indbetalt, skal opføres under post A på aktivsiden).
6. Periodeafgrænsningsposter på aktivsiden (medmindre national lovgivning bestemmer, at de skal opfø-
res under post E på aktivsiden).
III. Værdipapirer
1. Andele i tilknyttede virksomheder.
146
2. Egne kapitalandele (med angivelse af deres pålydende værdi eller i mangel heraf deres bogførte pari-
værdi), for så vidt national lovgivning tillader, at de opføres i balancen.
3. Andre værdipapirer.
IV. Indestående i bank og kassebeholdning
E. Periodeafgrænsningsposter på aktivsiden
(Medmindre national lovgivning bestemmer, at sådanne poster skal opføres under post D II 6.)
F. Gæld: Beløb, der forfalder til betaling inden for et år
1. Obligationslån med særskilt angivelse af konvertible lån.
2. Gæld til kreditinstitutter.
3. Modtagne acontobeløb på ordrer, for så vidt de ikke særskilt er fratrukket varebeholdningerne.
4. Gæld vedrørende køb og modtagne tjenesteydelser.
5. Vekselgæld.
6. Gæld til tilknyttede virksomheder.
7. Gæld til virksomheder, i hvilke virksomheden har en kapitalinteresse.
8. Anden gæld, herunder skyldige skatter og skyldige bidrag til social sikring.
9. Periodeafgrænsningsposter på passivsiden (medmindre national lovgivning bestemmer, at de skal opfø-
res under post K).
G. Omsætningsaktiver/kortfristede forpligtelser
(Idet der tages højde for periodeafgrænsningsposter på aktivsiden, når de er opført under post E, og perio-
deafgrænsningsposter på passivsiden, når de er opført under post K.)
H. Samlede aktiver minus kortfristede forpligtelser
I. Gæld: Beløb, der forfalder til betaling efter mere end et år
1. Obligationslån med særskilt angivelse af konvertible lån.
2. Gæld til kreditinstitutter.
3. Modtagne acontobeløb på ordrer, for så vidt de ikke særskilt er fratrukket varebeholdningerne.
4. Gæld vedrørende køb og modtagne tjenesteydelser.
5. Vekselgæld.
6. Gæld til tilknyttede virksomheder.
7. Gæld til virksomheder, i hvilke virksomheden har en kapitalinteresse.
8. Anden gæld, herunder skyldige skatter og skyldige bidrag til social sikring.
9. Periodeafgrænsningsposter på passivsiden (medmindre national lovgivning bestemmer, at sådanne pos-
ter skal opføres under post K).
J. Hensættelser
1. Hensættelser til pensioner og lignende forpligtelser.
2. Hensættelser til skatter.
3. Andre hensættelser.
K. Periodeafgrænsningsposter på passivsiden
(Medmindre national lovgivning bestemmer, at sådanne poster skal opføres under post F 9 og/eller post I
9.)
L. Egenkapital
I. Tegnet kapital
147
(Medmindre national lovgivning bestemmer, at den kapital, som er krævet indbetalt, skal opføres under
denne post, idet den tegnede kapital og den indbetalte kapital i så fald opføres særskilt.)
II. Overkurs ved emission
III. Opskrivningshenlæggelse
IV. Reserver
1. Lovpligtig reserve for så vidt national lovgivning kræver oprettelse af en sådan reserve.
2. Reserve til egne kapitalandele for så vidt national lovgivning kræver oprettelse af en sådan reserve,
med forbehold af artikel 24, stk. 1, litra b), i direktiv 2012/30/EU.
3. Vedtægtsmæssige reserver.
4. Andre reserver, herunder dagsværdireserve.
V. Overført resultat
VI. Årets resultat.
________________________________________
BILAG V
OPSTILLING AF RESULTATOPGØRELSEN – ARTSOPDELT, JF. ARTIKEL 13
1. Nettoomsætning.
2. Ændringer i lagre af færdigvarer, og varer under forarbejdning.
3. Arbejde udført af virksomheden for egen regning og opført under aktiver.
4. Andre driftsindtægter.
5. a) Råvarer og hjælpematerialer.
b) Andre eksterne udgifter.
6. Personaleudgifter:
a) Lønninger og gager.
b) Udgifter til social sikring med særskilt angivelse af pensioner.
7. a) Værdireguleringer af etableringsomkostninger samt af materielle og immaterielle anlægsaktiver.
b) Værdireguleringer af omsætningsaktiver, såfremt de overskrider de normale værdireguleringer in-
den for virksomheden.
8. Andre driftsudgifter.
9. Indtægter af kapitalinteresser med særskilt angivelse af dem, der hidrører fra tilknyttede virksomheder.
10. Indtægter af andre værdipapirer og tilgodehavender, der udgør en del af anlægsaktiverne, med særskilt
angivelse af dem, der hidrører fra tilknyttede virksomheder.
11. Andre renteindtægter og tilsvarende indtægter med særskilt angivelse af dem, der hidrører fra tilknyt-
tede virksomheder.
12. Værdireguleringer af finansielle aktiver samt af værdipapirer, der indgår i omsætningsaktiverne.
13. Renteudgifter og tilsvarende udgifter med særskilt angivelse af beløb til tilknyttede virksomheder.
14. Skat af resultatet.
15. Resultatet efter fradrag af skat.
16. Anden skat, der ikke er opført under post 1-15.
17. Årets resultat.
148
________________________________________
BILAG VI
OPSTILLING AF RESULTATOPGØRELSEN – FUNKTIONSOPDELT, JF. ARTIKEL 13
1. Nettoomsætning.
2. Produktionsomkostninger for de leverancer, der er ydet for at opnå omsætningen (herunder værdiregu-
leringer).
3. Bruttoresultat hidrørende fra omsætningen.
4. Distributionsomkostninger (herunder værdireguleringer).
5. Administrationsomkostninger (herunder værdireguleringer).
6. Andre driftsindtægter.
7. Indtægter af kapitalinteresser med særskilt angivelse af dem, der hidrører fra tilknyttede virksomheder.
8. Indtægter af andre værdipapirer og tilgodehavender, der udgør en del af anlægsaktiverne, med særskilt
angivelse af dem, der hidrører fra tilknyttede virksomheder.
9. Andre renteindtægter og tilsvarende indtægter med særskilt angivelse af dem, der hidrører fra tilknytte-
de virksomheder.
10. Værdireguleringer af finansielle aktiver samt af værdipapirer, der indgår i omsætningsaktiverne.
11. Renteudgifter og tilsvarende udgifter med særskilt angivelse af beløb til tilknyttede virksomheder.
12. Skat af resultatet.
13. Resultatet efter fradrag af skat.
14. Anden skat, der ikke er opført under post 1-13.
15. Årets resultat.
________________________________________
BILAG VII
Sammenligningstabel
Direktiv 78/660/EØF Direktiv 83/349/EØF Dette direktiv
Artikel 1, stk. 1, første afsnit, indle-
dende tekst
— Artikel 1, stk. 1, litra a)
Artikel 1, stk. 1, første afsnit, første
til syvogtyvende led
— Bilag I
Artikel 1, stk. 1, andet afsnit — Artikel 1, stk. 1, litra b)
Artikel 1, stk. 1, andet afsnit, litra
a)-aa)
— Bilag II
Artikel 1, stk. 1, tredje afsnit — —
Artikel 1, stk. 2 — —
Artikel 2, stk. 1 — Artikel 4, stk. 1
Artikel 2, stk. 2 — Artikel 4, stk. 2
Artikel 2, stk. 3 — Artikel 4, stk. 3
149
Artikel 2, stk. 4 — Artikel 4, stk. 3
Artikel 2, stk. 5 — Artikel 4, stk. 4
Artikel 2, stk. 6 — Artikel 4, stk. 5
Artikel 3 — Artikel 9, stk. 1
Artikel 4, stk. 1 — Artikel 9, stk. 2
Artikel 4, stk. 2 — Artikel 9, stk. 3
Artikel 4, stk. 3 — Artikel 9, stk. 3
Artikel 4, stk. 4 — Artikel 9, stk. 5
Artikel 4, stk. 5 — —
Artikel 4, stk. 6 — Artikel 6, stk. 1, litra h) og ar-
tikel 6, stk. 3
Artikel 5, stk. 1 — —
Artikel 5, stk. 2 — Artikel 2, stk. 14
Artikel 5, stk. 3 — Artikel 2, stk. 15
Artikel 6 — Artikel 9, stk. 6
Artikel 7 — Artikel 6, stk. 1, litra g)
Artikel 8 — Artikel 10
Artikel 9 post A — Bilag III post A
Artikel 9 post B — Bilag III post B
Artikel 9 post C — Bilag III post C
Artikel 9 post D — Bilag III post D
Artikel 9 post E — Bilag III post E
Artikel 9 post F — —
Passiver
Artikel 9 post A
— Egenkapital og passiver
Bilag III post A
Artikel 9 post B — Bilag III post B
Artikel 9 post C — Bilag III post C
Artikel 9 post D — Bilag III post D
Artikel 9 post E — —
Artikel 10 — Bilag IV
Artikel 10a — Artikel 11
Artikel 11, stk. 1 — Artikel 3, stk. 2 og artikel 14,
stk. 1
Artikel 11, stk. 2 — —
150
Artikel 11, stk. 3 — Artikel 3, stk. 9, første afsnit
Artikel 12, stk. 1 — Artikel 3, stk. 10
Artikel 12, stk. 2 — Artikel 3, stk. 9, andet afsnit
Artikel 12, stk. 3 — Artikel 3, stk. 11
Artikel 13, stk. 1 — Artikel 12, stk. 1
Artikel 13, stk. 2 — Artikel 12, stk. 2
Artikel 14 — Artikel 16, stk. 1, litra d)
Artikel 15, stk. 1 — Artikel 12, stk. 3
Artikel 15, stk. 2 — Artikel 2, stk. 4
Artikel 15, stk. 3, litra a) — Artikel 17, stk. 1, litra a
Artikel 15, stk. 3, litra b) — —
Artikel 15, stk. 3, litra c) Artikel 17, stk. 1, litra a), nr. i)
Artikel 15, stk. 4 —
Artikel 16 — Artikel 12, stk. 4
Artikel 17 — Artikel 2, stk. 2
Artikel 18 — —
Artikel 19 Artikel 2, stk. 8
Artikel 20, stk. 1 — Artikel 12, stk. 12, første af-
snit
Artikel 20, stk. 2 — Artikel 12, stk. 12, andet af-
snit
Artikel 20, stk. 3 — Artikel 12, stk. 12, tredje af-
snit
Artikel 21 — —
Artikel 22, stk. 1 — Artikel 13, stk. 1
Artikel 22, stk. 2 — Artikel 13, stk. 2
Artikel 23, post 1-15 — Bilag V, post 1-15
Artikel 23, post 16-19 — —
Artikel 23, post 20 og 21 — Bilag V, post 16 og 17
Artikel 24 — —
Artikel 25, post 1-13 — Bilag VI, post 1-13
Artikel 25, post 14-17 — —
Artikel 25, post 18 og 19 — Bilag VI, post 14 og 15
Artikel 26 — —
151
Artikel 27, første afsnit, indledende
tekst
— Artikel 3, stk. 3
Artikel 27, første afsnit, litra a) og c) — Artikel 14, stk. 2, litra a) og b)
Artikel 27, første afsnit, litra b) og
d)
— —
Artikel 27, stk. 2 — Artikel 3, stk. 9, første afsnit
Artikel 28 — Artikel 2, stk. 5
Artikel 29 — —
Artikel 30 — —
Artikel 31, stk. 1 — Artikel 6, stk. 1, indledende
tekst og litra a)-f)
Artikel 31, stk. 1a — Artikel 6, stk. 5
Artikel 31, stk. 2 — Artikel 4, stk. 4
Artikel 32 — Artikel 6, stk. 1, litra i)
Artikel 33, stk. 1, indledende tekst — Artikel 7, stk. 1
Artikel 33, stk. 1, litra a) og b), an-
det og tredje afsnit
— —
Artikel 33, stk. 1, litra c) — Artikel 7, stk. 1
Artikel 33, stk. 2, litra a), første af-
snit, og artikel 33, stk. 2, litra b), c)
og d)
— Artikel 7, stk. 2
Artikel 33, stk. 2, litra a), andet af-
snit
— Artikel 16, stk. 1, litra b)
Artikel 33, stk. 3 — Artikel 7, stk. 3
Artikel 33, stk. 4 — Artikel 16, stk. 1, litra b), nr.
ii)
Artikel 33, stk. 5 — —
Artikel 34 — Artikel 12, stk. 11, fjerde af-
snit
Artikel 35, stk. 1, litra a) — Artikel 6, stk. 1, litra i)
Artikel 35, stk. 1, litra b) — Artikel 12, stk. 5
Artikel 35, stk. 1, litra c) — Artikel 12, stk. 6
Artikel 35, stk. 1, litra d) Artikel 17, stk. 1, litra b)
Artikel 35, stk. 2 — Artikel 2, stk. 6
Artikel 35, stk. 3 — Artikel 2, stk. 7
152
Artikel 35, stk. 4 — Artikel 12, stk. 8, og artikel
17, stk. 1, litra a), nr. vi)
Artikel 36 — —
Artikel 37, stk. 1 — Artikel 12, stk. 11, første,
tredje og femte afsnit
Artikel 37, stk. 2 — Artikel 12, stk. 11, første og
andet afsnit
Artikel 38 — —
Artikel 39, stk. 1, litra a) — Artikel 6, stk. 1, litra i)
Artikel 39, stk. 1, litra b) — Artikel 12, stk. 7, første afsnit
Artikel 39, stk. 1, litra c) — —
Artikel 39, stk. 1, litra d) — Artikel 12, stk. 7, andet afsnit
Artikel 39, stk. 1, litra e) — Artikel 17, stk. 1, litra b)
Artikel 39, stk. 2 — Artikel 2, stk. 6
Artikel 40, stk. 1 — Artikel 12, stk. 9
Artikel 40, stk. 2 — —
Artikel 41 — Artikel 12, stk. 10
Artikel 42, stk. 1 — Artikel 12, stk. 12, tredje af-
snit
Artikel 42, stk. 2 — —
Artikel 42a, stk. 1 — Artikel 8, stk. 1, litra a)
Artikel 42a, stk. 2 — Artikel 8, stk. 2
Artikel 42a, stk. 3 — Artikel 8, stk. 3
Artikel 42a, stk. 4 — Artikel 8, stk. 4
Artikel 42a, stk. 5 — Artikel 8, stk. 5
Artikel 42a, stk. 5a — Artikel 8, stk. 6
Artikel 42b — Artikel 8, stk. 7
Artikel 42c — Artikel 8, stk. 8
Artikel 42d — Artikel 16, stk. 1, litra c)
Artikel 42e — Artikel 8, stk. 1, litra b)
Artikel 42f — Artikel 8, stk. 9
Artikel 43, stk. 1, indledende tekst — Artikel 16, stk. 1, indledende
tekst
Artikel 43, stk. 1, nr. 1) — Artikel 16, stk. 1, litra a)
153
Artikel 43, stk. 1, nr. 2), første afsnit — Artikel 17, stk. 1, litra g), førs-
te afsnit
Artikel 43, stk. 1, nr. 2), andet afsnit — Artikel 17, stk. 1, litra k)
Artikel 43, stk. 1, nr. 3) — Artikel 17, stk. 1, litra h)
Artikel 43, stk. 1, nr. 4) — Artikel 17, stk. 1, litra i)
Artikel 43, stk. 1, nr. 5) — Artikel 17, stk. 1, litra j)
Artikel 43, stk. 1, nr. 6) — Artikel 16, stk. 1, litra g)
Artikel 43, stk. 1, nr. 7) — Artikel 16, stk. 1, litra d)
Artikel 43, stk. 1, nr. 7a) — Artikel 17, stk. 1, litra p)
Artikel 43, stk. 1, nr. 7b) — Artikel 2, stk. 3, og artikel 17,
stk. 1, litra r)
Artikel 43, stk. 1, nr. 8) — Artikel 18, stk. 1, litra a)
Artikel 43, stk. 1, nr. 9) — Artikel 17, stk. 1, litra e)
Artikel 43, stk. 1, nr. 10) — —
Artikel 43, stk. 1, nr. 11) — Artikel 17, stk. 1, litra f)
Artikel 43, stk. 1, nr. 12) — Artikel 17, stk. 1, litra d), førs-
te afsnit
Artikel 43, stk. 1, nr. 13) — Artikel 16, stk. 1, litra e)
Artikel 43, stk. 1, nr. 14), litra a) — Artikel 17, stk. 1, litra c), nr. i)
Artikel 43, stk. 1, nr. 14), litra b) — Artikel 17, stk. 1, litra c), nr.
ii)
Artikel 43, stk. 1, nr. 15) — Artikel 18, stk. 1, litra b) og
artikel 18, stk. 3
Artikel 43, stk. 2 — —
Artikel 43, stk. 3 — Artikel 17, stk. 1, litra d), an-
det afsnit
Artikel 44 — —
Artikel 45, stk. 1 — Artikel 17, stk. 1, litra g), an-
det afsnit
Artikel 28, stk. 3
Artikel 45, stk. 2 — Artikel 18, stk. 2
Artikel 46 — Artikel 19
Artikel 46a — Artikel 20
Artikel 47, stk. 1 og 1a — Artikel 30, stk. 1 og 2
Artikel 47, stk. 2 — Artikel 31, stk. 1
Artikel 47, stk. 3 — Artikel 31, stk. 2
154
Artikel 48 — Artikel 32, stk. 1
Artikel 49 — Artikel 32, stk. 2
Artikel 50 — Artikel 17, stk. 1, litra o)
Artikel 50a — —
Artikel 50b — Artikel 33, stk. 1, litra a)
Artikel 50c — Artikel 33, stk. 2
Artikel 51, stk. 1 — Artikel 34, stk. 1
Artikel 51, stk. 2 — —
Artikel 51, stk. 3 — —
Artikel 51a — Artikel 35
Artikel 52 — —
Artikel 53, stk. 2 — Artikel 3, stk. 13
Artikel 53a — Artikel 40
Artikel 55 — —
Artikel 56, stk. 1 — —
Artikel 56, stk. 2 — Artikel 17, stk. 1, litra l), m)
og n)
Artikel 57 — Artikel 37
Artikel 57a — Artikel 38
Artikel 58 — Artikel 39
Artikel 59, stk. 1 — Artikel 9, stk. 7, litra a)
Artikel 59, stk. 2-6, litra a) — Artikel 9, stk. 7, litra a), og ar-
tikel 27
Artikel 59, stk. 6, litra b) og c) — Artikel 9, stk. 7, litra b) og c)
Artikel 59, stk. 7 og 8 — Artikel 9, stk. 7, litra a), og ar-
tikel 27
Artikel 59, stk. 9 — Artikel 27, stk. 9
Artikel 60 — —
Artikel 60a — Artikel 51
Artikel 61 — Artikel 17, stk. 2
Artikel 61a — —
Artikel 62 — Artikel 55
— Artikel 1, stk. 1 Artikel 22, stk. 1
— Artikel 1, stk. 2 Artikel 22, stk. 2
155
— Artikel 2, stk. 1, 2 og 3 Artikel 22, stk. 3, 4 og 5
— Artikel 3, stk. 1 Artikel 22, stk. 6
— Artikel 3, stk. 2 Artikel 2, stk. 10
— Artikel 4, stk. 1 Artikel 21
— Artikel 4, stk. 2 —
— Artikel 5 —
— Artikel 6, stk. 1 Artikel 23, stk. 2
— Artikel 6, stk. 2 Artikel 3, stk. 8
— Artikel 6, stk. 3 Artikel 3, stk. 9, andet afsnit,
artikel 3, stk. 10 og 11
Artikel 6, stk. 4 Artikel 23, stk. 2
— Artikel 7, stk. 1 Artikel 23, stk. 3
— Artikel 7, stk. 2 Artikel 23, stk. 4
— Artikel 7, stk. 3 Artikel 23, stk. 3, indledende
tekst
— Artikel 8 Artikel 23, stk. 5
— Artikel 9, stk. 1 Artikel 23, stk. 6
— Artikel 9, stk. 2 —
— Artikel 10 Artikel 23, stk. 7
— Artikel 11 Artikel 23, stk. 8
— Artikel 12, stk. 1 Artikel 22, stk. 7
— Artikel 12, stk. 2 Artikel 22, stk. 8
Artikel 12, stk. 3 Artikel 22, stk. 9
— Artikel 13, stk. 1 og 2 Artikel 2, stk. 16 og artikel 6,
stk. 1, litra j)
— Artikel 13, stk. 2a Artikel 23, stk. 10
— Artikel 13, stk. 3 Artikel 23, stk. 9
— Artikel 15 —
— Artikel 16 Artikel 4
— Artikel 17, stk. 1 Artikel 24, stk. 1
— Artikel 17, stk. 2 —
— Artikel 18 Artikel 24, stk. 2
— Artikel 19 Artikel 24, stk. 3, litra a)-e)
— Artikel 20 —
156
— Artikel 21 Artikel 24, stk. 4
— Artikel 22 Artikel 24, stk. 5
— Artikel 23 Artikel 24, stk. 6
— Artikel 24 —
— Artikel 25, stk. 1 Artikel 6, stk. 1, litra b)
— Artikel 25, stk. 2 Artikel 4, stk. 4
— Artikel 26, stk. 1 Artikel 24, stk. 7
— Artikel 26, stk. 2 —
— Artikel 26, stk. 3 Artikel 6, stk. 1, litra j)
— Artikel 27 Artikel 24, stk. 8
— Artikel 28 Artikel 24, stk. 9
— Artikel 29, stk. 1 Artikel 24, stk. 10
— Artikel 29, stk. 2 Artikel 24, stk. 11
— Artikel 29, stk. 3 Artikel 24, stk. 12
— Artikel 29, stk. 4 Artikel 24, stk. 13
— Artikel 29, stk. 5 Artikel 24, stk. 14
— Artikel 30, stk. 1 Artikel 24, stk. 3, litra c),
Artikel 30, stk. 2 —
— Artikel 31 Artikel 24, stk. 3, litra f)
— Artikel 32, stk. 1 og 2 Artikel 26
Artikel 32, stk. 3 —
— Artikel 33 Artikel 27
— Artikel 34, indledende tekst, og
artikel 34, stk. 1, første punk-
tum
Artikel 16, stk. 1, litra a) og
artikel 28, stk. 1
— Artikel 34, stk. 1, anden punk-
tum
—
— Artikel 34, stk. 2 Artikel 28, stk. 2, litra a)
— Artikel 34, stk. 3, litra a) Artikel 28, stk. 2, litra b)
— Artikel 34, stk. 3, litra b) —
— Artikel 34, stk. 4 Artikel 28, stk. 2, litra c)
— Artikel 34, stk. 5 Artikel 28, stk. 2, litra d)
— Artikel 34, stk. 6 Artikel 16, stk. 1, litra g) og
artikel 28, stk. 1
157
— Artikel 34, stk. 7 Artikel 16, stk. 1, litra d) og
artikel 28, stk. 1
— Artikel 34, stk. 7a Artikel 17, stk. 1, litra p)
— Artikel 34, stk. 7b Artikel 17, stk. 1, litra r)
— Artikel 34, stk. 8 Artikel 18, stk. 1, litra a)
— Artikel 34, stk. 9, litra a) Artikel 17, stk. 1, litra e)
— Artikel 34, stk. 9, litra b) Artikel 28, stk. 1, litra b)
— Artikel 34, stk. 10 —
Artikel 34, stk. 11 Artikel 17, stk. 1, litra f) og
artikel 28, stk. 1
— Artikel 34, stk. 12 og 13 Artikel 28, stk. 1, litra c)
— Artikel 34, stk. 14 Artikel 16, stk. 1, litra c) og
artikel 28, stk. 1
— Artikel 17, stk. 1, litra c) Artikel 17, stk. 1, litra c) og
artikel 28, stk. 1
— Artikel 34, stk. 16 Artikel 18, stk. 1, litra b) og
artikel 28, stk. 1
— Artikel 35, stk. 1 Artikel 28, stk. 3
— Artikel 35, stk. 2 —
— Artikel 36, stk. 1 Artikel 19, stk. 1, og artikel
29, stk. 1
— Artikel 36, stk. 2, litra a) —
Artikel 36, stk. 2, litra b) og c) Artikel 19, stk. 2, litra b) og c)
— Artikel 36, stk. 2, litra d) Artikel 29, stk. 2, litra a)
— Artikel 36, stk. 2, litra e) Artikel 19, stk. 2, litra e) og
artikel 29, stk. 1
— Artikel 36, stk. 2, litra f) Artikel 29, stk. 2, litra b)
— Artikel 36, stk. 3 Artikel 29, stk. 3
— Artikel 36a Artikel 33, stk. 1, litra b)
— Artikel 36b Artikel 33, stk. 2
— Artikel 37, stk. 1 Artikel 34, stk. 1 og 2
— Artikel 37, stk. 2 Artikel 35
— Artikel 37, stk. 4 Artikel 35
— Artikel 38, stk. 1 Artikel 30, stk. 1, første afsnit,
og artikel 30, stk. 3, første af-
snit
158
— Artikel 38, stk. 2 Artikel 30, stk. 1, andet afsnit
— Artikel 38, stk. 3 —
— Artikel 38, stk. 4 Artikel 30, stk. 3, andet afsnit
— Artikel 38, stk. 5 og 6 —
Artikel 38, stk. 7 Artikel 40
— Artikel 38a —
— Artikel 39 —
— Artikel 40 —
— Artikel 41, stk. 1 Artikel 2, stk. 12
— Artikel 41, stk. 1a Artikel 2, stk. 3
— Artikel 41, stk. 2-5 —
— Artikel 42 —
— Artikel 43 —
— Artikel 44 —
— Artikel 45 —
— Artikel 46 —
— Artikel 47 —
— Artikel 48 Artikel 51
— Artikel 49 —
— Artikel 50 —
— Artikel 50a —
— Artikel 51 Artikel 55
159
1) EUT C 181 af 21.6.2012, s. 84.
2) Europa-Parlamentets holdning af 12.6.2013 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 20.6.2013.
3) EFT L 222 af 14.8.1978, s. 11.
4) EFT L 193 af 18.7.1983, s. 1.
5) EUT C 45 E af 23.2.2010, s. 58.
6) EUT L 258 af 1.10.2009, s. 11.
7) EUT L 315 af 14.11.2012, s. 74.
8) EUT L 157 af 9.6.2006, s. 87.
9) Defineret i direktiv 2009/28/EF som bevoksninger med "hjemmehørende arter, hvor der ikke er noget klart synligt tegn på menneskelig aktivitet, og hvor
de økologiske processer ikke er forstyrret i væsentlig grad".
10) EUT L 295 af 12.11.2010, s. 23.
11) EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13.
12) EUT L 145 af 30.4.2004, s. 1.
13) EUT L 177 af 30.6.2006, s. 1.
14) EFT L 374 af 31.12.1991, s. 7.
15) EFT L 243 af 11.9.2002, s. 1.
16) EUT L 142 af 30.4.2004, s. 12.
17) EUT L 340 af 22.12.2007, s. 66.
18) EUT L 182 af 29.6.2013, s. 19.
19) EUT L 81 af 21.3.2012, s. 3.
20) EUT L 393 af 30.12.2006, s. 1.
160
Bilag 3
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2014/95/EU
af 22. oktober 2014
om ændring af direktiv 2013/34/EU for så vidt angår offentliggørelse af ikke-finansielle oplysninger
og oplysninger om mangfoldighed for visse store virksomheder og koncerner
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 50, stk. 1,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg1),
efter den almindelige lovgivningsprocedure2), og
ud fra følgende betragtninger:
(1) I sin meddelelse med titlen »Akten for det indre marked — Tolv løftestænger til at skabe vækst og
øget tillid — »Sammen om fornyet vækst««, som blev vedtaget den 13. april 2011, udpegede Kommissio-
nen behovet for i alle medlemsstater at øge gennemsigtigheden af de oplysninger af social og miljømæs-
sig art, som virksomheder inden for alle sektorer indberetter, til et sammenligneligt højt niveau. Dette er i
fuld overensstemmelse med muligheden for medlemsstaterne for i givet fald at anmode om yderligere for-
bedringer i gennemsigtigheden af virksomhedernes ikke-finansielle oplysninger, hvilket i sig selv er en
kontinuerlig proces.
(2) Behovet for at forbedre virksomheders offentliggørelse af sociale og miljømæssige oplysninger ved at
fremsætte et lovgivningsforslag på dette område blev gentaget i Kommissionens meddelelse med titlen
»En ny EU-strategi 2011-2014 for virksomhedernes sociale ansvar«, som blev vedtaget den 25. oktober
2011.
(3) Europa-Parlamentet har i sine beslutninger af 6. februar 2013 henholdsvis om virksomhedernes socia-
le ansvar: gennemsigtig og ansvarlig adfærd i erhvervslivet samt bæredygtig vækst og om virksomheder-
nes sociale ansvar: fremme af samfundets interesser og vejen til bæredygtig og inklusiv genrejsning aner-
kendt betydningen af, at virksomheder fremlægger oplysninger om bæredygtighed, såsom sociale og mil-
jørelaterede faktorer, med henblik på at indkredse risici vedrørende bæredygtighed og højne tilliden
blandt investorer og forbrugere. Offentliggørelse af ikke-finansielle oplysninger er om noget et afgørende
skridt i styringen af overgangen til en bæredygtig global økonomi ved at kombinere langsigtet rentabilitet
med social retfærdighed og miljøbeskyttelse. I denne sammenhæng bidrager offentliggørelse af ikke-fi-
nansielle oplysninger til at måle, overvåge og styre virksomhedernes aktiviteter og deres påvirkning af
samfundet. Europa-Parlamentet opfordrede derfor Kommissionen til at fremsætte et lovgivningsforslag
om virksomheders offentliggørelse af ikke-finansielle oplysninger, med stor handlefrihed, for at tage hen-
syn til den flerdimensionelle natur af virksomhedernes samfundsansvar (CSR) og mangfoldigheden af de
CSR-politikker, der gennemføres af virksomheder, og som modsvares af et tilstrækkeligt sammenlignelig-
161
hedsniveau for at dække behovene hos investorer og andre interessenter samt behovet for at sikre forbru-
gerne let adgang til oplysninger om virksomhedernes påvirkning af samfundet.
(4) Samordningen af de nationale bestemmelser om offentliggørelse af ikke-finansielle oplysninger for
visse store virksomheder er af betydning for virksomhedernes, aktionærernes og andre interessenters inte-
resser. Samordning er nødvendig på disse områder, eftersom de fleste af disse virksomheder driver virk-
somhed i mere end én medlemsstat.
(5) Det er desuden nødvendigt at fastsætte minimumskrav med hensyn til omfanget af de oplysninger,
som bør gøres tilgængelige for offentligheden og myndighederne af virksomheder i hele Unionen. Virk-
somheder, som er omfattet af dette direktiv, bør give et retvisende og fyldestgørende indblik i deres politi-
kker, resultater og risici.
(6) Med henblik på at styrke konsistensen og øge sammenligneligheden af de ikke-finansielle oplysnin-
ger, der offentliggøres i Unionen, bør visse store virksomheder udarbejde en ikke-finansiel redegørelse,
som i det mindste indeholder oplysninger om miljøspørgsmål, sociale spørgsmål og personalespørgsmål
samt spørgsmål vedrørende respekt for menneskerettigheder samt bekæmpelse af korruption og bestikkel-
se. Denne redegørelse bør indeholde en beskrivelse af politikkerne, resultaterne og risiciene på disse om-
råder og bør medtages i den berørte virksomheds ledelsesberetning. Den ikke-finansielle redegørelse bør
også indeholde oplysninger om de due diligence-procedurer, som virksomheden har gennemført, også,
hvor det er relevant og proportionalt, for så vidt angår virksomhedens leverandør- og underleverandørkæ-
der, med henblik på at kortlægge, forebygge og afbøde aktuelle og potentielle negative påvirkninger. Det
bør være muligt for medlemsstaterne at fritage virksomheder, der er omfattet af dette direktiv, for kravet
om at udarbejde en ikke-finansiel redegørelse, når der er udarbejdet en særskilt rapport vedrørende det
samme regnskabsår, som dækker det samme indhold.
(7) Hvis virksomheder skal udarbejde en ikke-finansiel redegørelse, bør redegørelsen med hensyn til mil-
jøspørgsmål indeholde nærmere oplysninger om aktuelle og forudsigelige påvirkninger af en virksomheds
aktiviteter for miljøet, og, hvor det er relevant, for sundheden og sikkerheden, brugen af vedvarende og/
eller ikke-vedvarende energikilder, drivhusgasemissioner, vandforbrug og luftforurening. Hvad angår so-
ciale og personalemæssige spørgsmål kan oplysningerne i redegørelsen navnlig vedrøre de foranstaltnin-
ger, der er truffet for at sikre ligestilling, gennemførelsen af Den Internationale Arbejdsorganisations
grundlæggende konventioner, arbejdsvilkår, dialogen mellem arbejdsmarkedets parter, respekten for ar-
bejdstagernes ret til at blive informeret og hørt, respekten for fagforeningsrettigheder, sundhed og sikker-
hed på arbejdspladsen og dialogen med lokalsamfundet og/eller de foranstaltninger, der er truffet for at
sikre beskyttelsen og udviklingen af disse samfund. Med hensyn til menneskerettigheder samt bekæmpel-
se af korruption og bestikkelse kan den ikke-finansielle redegørelse indeholde oplysninger om forebyg-
gelse af menneskerettighedskrænkelser og/eller de instrumenter, der er indført til bekæmpelse af korrup-
tion og bestikkelse.
(8) De virksomheder, som er omfattet af dette direktiv, bør fremlægge tilstrækkelige oplysninger om for-
hold, der springer i øjnene som dem, der med størst sandsynlighed vil føre til, at de væsentligste risici for
alvorlige påvirkninger manifesterer sig, samt om påvirkninger, der allerede har manifesteret sig. Alvoren
af sådanne påvirkninger bør vurderes på baggrund af deres omfang og grad. Risikoen for negativ påvirk-
ning kan stamme fra virksomhedens egne aktiviteter eller kan hænge sammen med dens drift, og, hvor det
er relevant og proportionalt, dens produkter, tjenesteydelser eller forretningsforbindelser, herunder leve-
randør- og underleverandørkæder. Dette bør ikke føre til unødvendige yderligere administrative byrder
for små og mellemstore virksomheder.
162
(9) Virksomheder, som er omfattet af dette direktiv, kan fremlægge disse oplysninger på grundlag af nati-
onale rammer, EU-baserede rammer, f.eks. EU-ordningen for miljøledelse og miljørevision (EMAS), el-
ler internationale rammer, f.eks. De Forenede Nationers (FN) Global Compact, de vejledende principper
om erhvervslivet og menneskerettigheder, som gennemfører FN-rammen »Protect, Respect and Remedy«,
Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udviklings (OECD) retningslinjer for multinationale virk-
somheder, Den Internationale Standardiseringsorganisations ISO 26000, Den Internationale Arbejdsorga-
nisations trepartserklæring om principper for multinationale virksomheder og socialpolitik, Global Repor-
ting Initiative eller andre anerkendte internationale rammer.
(10) Medlemsstaterne bør sikre, at der findes egnede og effektive midler til sikring af, at virksomhederne
offentliggør ikke-finansielle oplysninger i overensstemmelse med dette direktiv. Medlemsstaterne bør
med henblik herpå sikre, at der findes effektive nationale procedurer til håndhævelse af overholdelsen af
forpligtelserne i dette direktiv, og at disse procedurer er tilgængelige for alle personer og juridiske enhe-
der, der i overensstemmelse med national ret har en legitim interesse i at sikre, at dette direktivs bestem-
melser overholdes.
(11) I punkt 47 i De Forenede Nationers slutdokument fra Rio+20-konferencen med titlen »The future we
want« anerkendes betydningen af virksomheders rapportering om bæredygtighed, og virksomhederne op-
fordres til, hvor det er relevant, at overveje integration af bæredygtige oplysninger i deres rapporterings-
cyklus. Erhvervslivet, de involverede regeringer og de relevante interessenter opfordres med støtte fra De
Forenede Nationer desuden til, hvor det er relevant, at udvikle modeller for bedste praksis og fremme for-
anstaltninger for integration af finansielle og ikke-finansielle oplysninger under hensyntagen til de erfa-
ringer, der er indhøstet inden for allerede eksisterende rammer.
(12) Investorers adgang til ikke-finansielle oplysninger er et skridt i retning af milepælen om i 2020 at
have markeds- og politikincitamenter, som belønner erhvervslivet for investering i effektivitet i henhold
til køreplanen for et ressourceeffektivt Europa.
(13) I sine konklusioner af 24. og 25. marts 2011 opfordrede Det Europæiske Råd til, at den samlede re-
gelbyrde, navnlig for små og mellemstore virksomheder (SMV᾽er), nedbringes både på EU-plan og natio-
nalt plan, og foreslog foranstaltninger til at øge produktiviteten, samtidig med at Europa 2020-strategien
for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst sigter mod forbedring af erhvervsklimaet for SMV᾽er og
fremme af internationaliseringen af disse. I henhold til princippet »tænk småt først« bør de nye krav om
offentliggørelse derfor kun finde anvendelse på visse store virksomheder og koncerner.
(14) Omfanget af disse ikke-finansielle offentliggørelseskrav bør defineres ud fra det gennemsnitlige an-
tal ansatte, den samlede balance og nettoomsætning. SMV᾽er bør være undtaget fra yderligere krav, og
kravet om at offentliggøre ikke-finansielle redegørelser bør kun finde anvendelse på de store virksomhe-
der, som er virksomheder af interesse for offentligheden, og på de virksomheder af interesse for offentlig-
heden, som er modervirksomheder i en stor koncern, hvor de i hvert tilfælde har mere end 500 ansatte i
gennemsnit, for så vidt angår koncerner på konsolideret niveau. Dette bør ikke forhindre medlemsstater i
at kræve offentliggørelse af ikke-finansielle oplysninger fra andre virksomheder og koncerner end de
virksomheder, som er omfattet af dette direktiv.
(15) Mange af de virksomheder, som falder ind under anvendelsesområdet for Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2013/34/EU3), er medlemmer af koncerner. Konsoliderede ledelsesberetninger bør udar-
bejdes på en måde, så oplysningerne vedrørende sådanne koncerner kan overføres til medlemmer og tred-
jeparter. National ret om konsoliderede ledelsesberetninger bør derfor samordnes med henblik på at opnå
målene om sammenlignelighed og konsistens af de oplysninger, som virksomhederne skal offentliggøre i
Unionen.
163
(16) Revisorer og revisionsfirmaer bør kun kontrollere, at den ikke-finansielle redegørelse eller den sær-
skilte rapport er blevet udarbejdet. Det bør herudover være muligt for medlemsstaterne at kræve, at de
oplysninger, der indgår i den ikke-finansielle redegørelse eller i den særskilte rapport, kontrolleres af en
uafhængig udbyder af erklæringsopgaver.
(17) Med henblik på at fremme virksomheders offentliggørelse af ikke-finansielle oplysninger bør Kom-
missionen udarbejde ikke-bindende retningslinjer, herunder generelle og sektorbaserede ikke-finansielle
nøgleresultatindikatorer. Kommissionen bør tage hensyn til eksisterende bedste praksis, den internationa-
le udvikling og resultaterne af relaterede EU-initiativer. Kommissionen bør gennemføre relevante hørin-
ger, herunder med relevante interessenter. Når der henvises til miljøaspekter, bør Kommissionen som mi-
nimum medtage arealanvendelse, vandforbrug, drivhusgasemissioner og materialeforbrug.
(18) Forskellige kompetencer og synspunkter blandt medlemmerne af virksomheders administrations-, le-
delses- og tilsynsorganer fremmer en sund forståelse af den berørte virksomheds forretningsmæssige or-
ganisation og forretningsanliggender. Det gør det muligt for medlemmerne af disse organer konstruktivt
at udfordre ledelsens beslutninger og at forblive åbne for nye idéer, idet ensartede synspunkter blandt
medlemmerne, den såkaldte gruppetankegang, undgås. Dermed gøres tilsynet med ledelsen mere effek-
tivt, og det bidrager til en vellykket ledelse af virksomheden. Derfor er det vigtigt at øge gennemsigtighe-
den for så vidt angår de mangfoldighedspolitikker, der anvendes. Markedet vil således blive gjort bekendt
med virksomhedens ledelsespraksis og dermed lægge et indirekte pres på virksomhederne for at få mere
mangfoldigt sammensatte bestyrelser.
(19) Kravet om at offentliggøre mangfoldighedspolitikker for administrations-, ledelses- og tilsynsorga-
nerne for så vidt angår f.eks. alder, køn eller uddannelsesmæssig og erhvervsmæssig baggrund bør kun
finde anvendelse på visse store virksomheder. Offentliggørelse af mangfoldighedspolitikken bør være en
del af redegørelsen for virksomhedsledelse i henhold til artikel 20 i direktiv 2013/34/EU. Hvis der ikke
anvendes nogen mangfoldighedspolitik, bør der ikke være nogen forpligtelse til at iværksætte en sådan,
men redegørelsen for virksomhedsledelsen bør indeholde en klar begrundelse for, hvorfor det forholder
sig således.
(20) Der har været tegn på initiativer på EU-plan, herunder landeopdelt rapportering af flere sektorer samt
Det Europæiske Råds henvisninger i dets konklusioner af 22. maj 2013 og af 19. og 20. december 2013 til
landeopdelt rapportering af store virksomheder og koncerner og tilsvarende bestemmelser i Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2013/36/EU4) samt internationale bestræbelser på at øge gennemsigtigheden i
finansiel rapportering. OECD er inden for rammerne af G8 og G20 blevet anmodet om at udarbejde en
standardiseret indberetningsmodel, hvormed multinationale virksomheder kan oplyse skattemyndigheder-
ne om, hvor i verden de skaber deres fortjeneste og betaler deres skat. Denne udvikling supplerer de for-
slag, som findes i nærværende direktiv, som hensigtsmæssige foranstaltninger, der er tilpasset deres re-
spektive formål.
(21) Målet for dette direktiv, nemlig at øge relevansen, konsistensen og sammenligneligheden af de op-
lysninger, som virksomheder i hele Unionen skal offentliggøre, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af
medlemsstaterne, men kan på grund af dets virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage
foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske
Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke vi-
dere, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.
(22) Dette direktiv respekterer de grundlæggende rettigheder og overholder de principper, der navnlig er
nedfældet i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, særlig friheden til at oprette
164
og drive egen virksomhed, retten til respekt for privatliv og beskyttelse af personoplysninger. Dette direk-
tiv skal gennemføres i overensstemmelse med disse rettigheder og principper.
(23) Direktiv 2013/34/EU bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —
VEDTAGET DETTE DIREKTIV:
Artikel 1
Ændringer af direktiv 2013/34/EU
I direktiv 2013/34/EU foretages følgende ændringer:
1) Følgende artikel indsættes:
»Artikel 19a
Ikke-finansiel redegørelse
1. Store virksomheder, som er virksomheder af interesse for offentligheden, og som på deres balancetids-
punkt overskrider kriteriet om det gennemsnitlige antal på 500 ansatte i løbet af regnskabsåret, skal i le-
delsesberetningen medtage en ikke-finansiel redegørelse, der indeholder oplysninger i det omfang, det er
nødvendigt for forståelsen af virksomhedens udvikling, resultat, situation og dens aktivitets påvirkning,
som minimum vedrørende miljøspørgsmål, sociale spørgsmål og personalespørgsmål samt spørgsmål
vedrørende respekt for menneskerettighederne, bekæmpelse af korruption og bestikkelse, herunder:
a) en kort beskrivelse af virksomhedens forretningsmodel
b) en beskrivelse af virksomhedens politikker i forhold til disse spørgsmål, herunder de due diligence-
procedurer, der er gennemført
c) resultatet af disse politikker
d) de væsentligste risici, som er forbundet med disse spørgsmål i forhold til virksomhedens aktiviteter,
herunder, hvor det er relevant og proportionalt, dens forretningsforbindelser, produkter eller tjeneste-
ydelser, som kan forventes at ville have negative påvirkninger på disse områder, og hvordan virksom-
heden håndterer disse risici
e) ikke-finansielle nøgleresultatindikatorer, som er relevante for den specifikke forretningsaktivitet.
Hvis virksomheden ikke forfølger politikker på et eller flere af disse områder, skal den ikke-finansielle
redegørelse indeholde en klar og begrundet forklaring på, hvorfor den ikke forfølger sådanne politikker.
Den i første afsnit omhandlede ikke-finansielle redegørelse skal også i givet fald indeholde henvisninger
til og yderligere forklaringer på beløb, der er anført i årsregnskabet.
Medlemsstaterne kan tillade, at oplysninger vedrørende truende udvikling eller anliggender under for-
handling udelades i undtagelsestilfælde, når det er den behørigt begrundede holdning hos medlemmerne
af virksomhedens administrations-, ledelses- og tilsynsorganer, der handler inden for de beføjelser, der er
tillagt dem efter national ret, og kollektivt har ansvar for holdningen, at offentliggørelsen af sådanne op-
lysninger vil være til væsentlig skade for virksomhedens handelsmæssige position, forudsat at en sådan
udeladelse ikke forhindrer en rimelig og afbalanceret forståelse af virksomhedens udvikling, resultat, situ-
ation og dens aktivitets påvirkning.
Når offentliggørelse af de i første afsnit omhandlede oplysninger kræves, skal medlemsstaterne fastsæt-
te, at virksomhederne kan henholde sig til nationale, EU-baserede eller internationale rammer, og at virk-
somhederne i givet fald skal præcisere, hvilken ramme de har henholdt sig til.
2. Virksomheder, der opfylder kravet i stk. 1, anses for at have opfyldt kravet i forbindelse med analysen
af ikke-finansielle oplysninger i artikel 19, stk. 1, tredje afsnit.
165
3. En virksomhed, som er dattervirksomhed, er fritaget for kravet i stk. 1, hvis den pågældende virksom-
hed og dens dattervirksomheder er medtaget i den konsoliderede ledelsesberetning eller den særskilte rap-
port for en anden virksomhed, der er udarbejdet i overensstemmelse med artikel 29 og nærværende arti-
kel.
4. Har en virksomhed udarbejdet en særskilt rapport vedrørende det samme regnskabsår, uanset om det er
gjort på grundlag af nationale, EU-baserede eller internationale rammer, og som dækker de oplysninger,
der kræves i den i stk. 1 omhandlede ikke-finansielle redegørelse, kan medlemsstaterne fritage denne
virksomhed for kravet om at udarbejde en ikke-finansiel redegørelse i henhold til stk. 1, forudsat at denne
særskilte rapport:
a) offentliggøres sammen med ledelsesberetningen i overensstemmelse med artikel 30, eller
b) offentliggøres inden for en rimelig tidsfrist, som ikke må være længere end seks måneder efter balance-
tidspunktet, på virksomhedens websted, og at der henvises til den i ledelsesberetningen.
Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse på virksomheder, der udarbejder en særskilt rapport som omhandlet
i nærværende stykkes første afsnit.
5. Medlemsstaterne sikrer, at revisoren eller revisionsfirmaet kontrollerer, om den i stk. 1 nævnte ikke-
finansielle redegørelse eller den i stk. 4 nævnte særskilte rapport er blevet udarbejdet.
6. Medlemsstaterne kan kræve, at oplysningerne i den i stk. 1 nævnte ikke-finansielle redegørelse eller
den i stk. 4 nævnte særskilte rapport kontrolleres af en uafhængig udbyder af erklæringsopgaver.«
2) I artikel 20 foretages følgende ændringer:
a) Følgende litra tilføjes i stk. 1:
»g) en beskrivelse af mangfoldighedspolitikken, der anvendes i forbindelse med virksomhedens admi-
nistrations-, ledelses- og tilsynsorganer for så vidt angår f.eks. alder, køn eller uddannelsesmæssige
og erhvervsmæssige baggrunde, målene for denne mangfoldighedspolitik, hvordan den er blevet
gennemført, og resultaterne i rapporteringsperioden. Hvis der ikke anvendes en sådan politik, skal
redegørelsen indeholde en forklaring på, hvorfor det forholder sig således.«
b) Stk. 3 affattes således:
»3. Revisoren eller revisionsfirmaet afgiver en udtalelse i overensstemmelse med artikel 34, stk. 1, an-
det afsnit, om de oplysninger, der er udarbejdet i henhold til nærværende artikels stk. 1, litra c) og
d), og kontrollerer, at de oplysninger, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 1, litra a), b), e), f)
og g), er afgivet.«
c) Stk. 4 affattes således:
»4. Medlemsstaterne kan undtage virksomheder omhandlet i stk. 1, som kun har udstedt andre værdi-
papirer end kapitalandele, der er optaget til handel på et reguleret marked, jf. artikel 4, stk. 1, nr.
14), i direktiv 2004/39/EF, fra anvendelsen af nærværende artikels stk. 1, litra a), b), e), f) og g),
medmindre sådanne virksomheder har udstedt kapitalandele, som handles i en multilateral handels-
facilitet, jf. artikel 4, stk. 1, nr. 15), i direktiv 2004/39/EF.«
d) Følgende stykke tilføjes:
»5. Uanset artikel 40 finder stk. 1, litra g), ikke anvendelse på små og mellemstore virksomheder.«
3) Følgende artikel indsættes:
»Artikel 29a
Konsolideret ikke-finansiel redegørelse
1. Virksomheder af interesse for offentligheden, som er modervirksomheder i en stor koncern, hvis gen-
nemsnitlige antal ansatte på deres konsoliderede statustidspunkt overstiger kriteriet om 500 ansatte i gen-
166
nemsnit i løbet af regnskabsåret, skal i den konsoliderede ledelsesberetning medtage en konsolideret ikke-
finansiel redegørelse, der indeholder oplysninger i det omfang, det er nødvendigt for forståelsen af kon-
cernens udvikling, resultat, situation og dens aktivitets påvirkning, som minimum vedrørende miljø-
spørgsmål, sociale spørgsmål og personalespørgsmål samt spørgsmål vedrørende respekt for menneske-
rettighederne, bekæmpelse af korruption og bestikkelse, herunder:
a) en kort beskrivelse af koncernens forretningsmodel
b) en beskrivelse af koncernens politikker i forhold til disse spørgsmål, herunder de due diligence-proce-
durer, der er gennemført
c) resultatet af disse politikker
d) de væsentligste risici, som er forbundet med disse spørgsmål i forhold til koncernens aktiviteter, herun-
der, hvor det er relevant og proportionalt, dens forretningsforbindelser, produkter eller tjenesteydelser,
som kan forventes at ville have negative påvirkninger på disse områder, og hvordan koncernen håndte-
rer disse risici
e) ikke-finansielle nøgleresultatindikatorer, som er relevante for den specifikke forretningsaktivitet.
Hvis koncernen ikke forfølger politikker på et eller flere af disse områder, skal den ikke-finansielle re-
degørelse indeholde en klar og begrundet forklaring på, hvorfor den ikke forfølger sådanne politikker.
Den konsoliderede ikke-finansielle redegørelse, der er omhandlet i første afsnit, skal også i givet fald
indeholde henvisninger til og yderligere forklaringer på beløb, der er anført i de konsoliderede regnska-
ber.
Medlemsstaterne kan tillade, at oplysninger vedrørende truende udvikling eller anliggender under for-
handling udelades i undtagelsestilfælde, når det er den behørigt begrundede holdning hos medlemmerne
af virksomhedens administrations-, ledelses- og tilsynsorganer, der handler inden for de beføjelser, der er
tillagt dem efter national ret, og kollektivt har ansvar for holdningen, at offentliggørelsen af sådanne op-
lysninger vil være til væsentlig skade for koncernens handelsmæssige position, forudsat at en sådan ude-
ladelse ikke forhindrer en rimelig og afbalanceret forståelse af koncernens udvikling, resultat, situation og
dens aktivitets påvirkning.
Når offentliggørelse af de oplysninger, der er nævnt i første afsnit, kræves, skal medlemsstaterne fast-
sætte, at modervirksomheden kan henholde sig til nationale, EU-baserede eller internationale rammer, og
at modervirksomheden i givet fald skal præcisere, hvilken ramme den har henholdt sig til.
2. En modervirksomhed, der opfylder kravet i stk. 1, anses for at have opfyldt kravet i forbindelse med
analysen af ikke-finansielle oplysninger i artikel 19, stk. 1, tredje afsnit, og artikel 29.
3. En modervirksomhed, som desuden er dattervirksomhed, er fritaget for kravet i stk. 1, hvis den pågæl-
dende modervirksomhed og dens dattervirksomheder er medtaget i den konsoliderede ledelsesberetning
eller den særskilte rapport for en anden virksomhed, der er udarbejdet i overensstemmelse med artikel 29
og nærværende artikel.
4. Har en modervirksomhed udarbejdet en særskilt rapport vedrørende det samme regnskabsår, uanset om
det er gjort på grundlag af nationale, EU-baserede eller internationale rammer, som dækker de oplysnin-
ger, som kræves i den konsoliderede ikke-finansielle redegørelse, der er omhandlet i stk. 1, kan medlems-
staterne fritage denne modervirksomhed for kravet om udarbejdelse af en konsolideret ikke-finansiel re-
degørelse i henhold til stk. 1, forudsat at denne særskilte rapport:
a) er offentliggjort sammen med den konsoliderede ledelsesberetning i overensstemmelse med artikel 30,
eller
b) offentliggøres inden for en rimelig tidsfrist, som ikke må være længere end seks måneder efter balance-
tidspunktet, på modervirksomhedens websted, og at der henvises til den i den konsoliderede ledelses-
beretning.
167
Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse på modervirksomheder, der udarbejder en særskilt rapport som om-
handlet i nærværende stykkes første afsnit.
5. Medlemsstaterne sikrer, at revisoren eller revisionsfirmaet kontrollerer, om den i stk. 1 nævnte konsoli-
derede ikke-finansielle redegørelse eller den i stk. 4 nævnte særskilte rapport er blevet udarbejdet.
6. Medlemsstaterne kan kræve, at oplysningerne i den i stk. 1 nævnte konsoliderede ikke-finansielle rede-
gørelse eller den i stk. 4 nævnte særskilte rapport kontrolleres af en uafhængig udbyder af erklæringsop-
gaver.«
4) Artikel 33, stk. 1, affattes således:
»1. Medlemsstaterne sikrer, at medlemmerne af virksomhedens administrations-, ledelses- og tilsynsor-
ganer, der handler inden for de beføjelser, der er tillagt dem efter national ret, kollektivt har ansvar for at
sikre, at:
a) årsregnskaberne, ledelsesberetningen, redegørelsen for virksomhedsledelse, hvis denne fremlægges
særskilt, og den i artikel 19a, stk. 4, omhandlede rapport, og
b) det konsoliderede regnskab, de konsoliderede ledelsesberetninger, den konsoliderede redegørelse for
virksomhedsledelse, hvis denne fremlægges særskilt, og den i artikel 29a, stk. 4, omhandlede rapport
udarbejdes og offentliggøres i overensstemmelse med kravene i dette direktiv og i givet fald med de
internationale regnskabsstandarder, der er vedtaget i overensstemmelse med forordning (EF) nr.
1606/2002.«
5) I artikel 34 tilføjes følgende stykke:
»3. Denne artikel finder ikke anvendelse på den i artikel 19a, stk. 1, nævnte ikke-finansielle redegørelse
og den i artikel 29a, stk. 1, nævnte konsoliderede ikke-finansielle redegørelse eller på de i artikel 19a, stk.
4, og artikel 29a, stk. 4, nævnte særskilte rapporter.«
6) I artikel 48 indsættes følgende stykke før sidste stykke:
»Rapporten skal under hensyntagen til udviklingen i OECD og resultaterne af relaterede EU-initiativer
overveje indførelsen af et krav til store virksomheder om hvert år at udarbejde en landeopdelt rapport for
hver af de medlemsstater og tredjelande, hvori de driver virksomhed, som mindst skal indeholde oplys-
ninger om overskud, skat betalt af overskud samt modtagne offentlige tilskud.«
Artikel 2
Vejledning om rapportering
Kommissionen udarbejder ikke-bindende retningslinjer for metodologien for rapportering af ikke-finan-
sielle oplysninger, herunder generelle og sektorbaserede ikke-finansielle nøgleresultatindikatorer, med
henblik på at fremme virksomhedernes relevante, hensigtsmæssige og sammenlignelige offentliggørelse
af ikke-finansielle oplysninger. Kommissionen hører med henblik herpå relevante interessenter.
Kommissionen offentliggør retningslinjerne senest den 6. december 2016.
Artikel 3
Revision
Kommissionen sender en rapport om gennemførelsen af dette direktiv til Europa-Parlamentet og Rådet,
som bl.a. behandler dets anvendelsesområde, navnlig med hensyn til store, ikke-børsnoterede virksomhe-
168
der, dets effektivitet og niveauet af den ydede vejledning og de fastsatte metoder. Rapporten offentliggø-
res senest den 6. december 2018 og ledsages om nødvendigt af lovgivningsmæssige forslag.
Artikel 4
Gennemførelse
1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme
dette direktiv senest den 6. december 2016. De underretter straks Kommissionen herom.
Medlemsstaterne fastsætter, at de love og bestemmelser, der er omhandlet i første afsnit, finder anven-
delse på alle virksomheder, som er omfattet af artikel 1, fra det regnskabsår, som begynder den 1. januar
2017, eller i løbet af kalenderåret 2017.
Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal
ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af
medlemsstaterne.
2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale love og administrative be-
stemmelser, som de vedtager på det område, der er omfattet af dette direktiv.
Artikel 5
Ikrafttræden
Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Artikel 6
Adressater
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Strasbourg, den 22. oktober 2014.
På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne
M. SCHULZ B. DELLA VEDOVA
Formand Formand
169
1) EUT C 327 af 12.11.2013, s. 47.
2) Europa-Parlamentets holdning af 15. april 2014 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 29. september 2014.
3) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU af 26. juni 2013 om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende beretninger for visse
virksomhedsformer, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF
(EUT L 182 af 29.6.2013, s. 19).
4) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinsti-
tutter og investeringsselskaber, om ændring af direktiv 2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF (EUT L 176 af 27.6.2013, s.
338).
170