Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 539/2001 om fastlæggelse af listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser, og listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav, for så vidt angår Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen

DA DA
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Strasbourg, den 13.11.2018
COM(2018) 745 final
2018/0390 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 539/2001 om fastlæggelse af listen over de
tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre
grænser, og listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav, for så
vidt angår Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen
Europaudvalget 2018
KOM (2018) 0745
Offentligt
DA 1 DA
BEGRUNDELSE
1. BAGGRUND FOR FORSLAGET
• Forslagets begrundelse og formål
Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland ("Det Forenede Kongerige") udtræder
af Den Europæiske Union den 30. marts 2019 (udtrædelsesdatoen) og bliver et tredjeland. I
dag er britiske borgere også unionsborgere. De har en grundlæggende ret til at færdes og
opholde sig frit i Unionen og kan rejse ind i en hvilken som helst medlemsstat uden
indrejsevisum eller lignende formaliteter. Statsborgere i Det Forenede Kongerige, der er
britiske borgere1
, har denne ret frem til det tidspunkt, hvor EU-retten om fri bevægelighed for
unionsborgere ophører med at finde anvendelse på dem. Det sker den 30. marts 2019,
medmindre Det Europæiske Råd efter aftale med Det Forenede Kongerige med enstemmighed
fastsætter en anden dato, eller der i en ratificeret udtrædelsesaftale i henhold til artikel 50 i
traktaten om Den Europæiske Union fastsættes en anden dato.
Derfor skal der tages stilling til, om statsborgere i Det Forenede Kongerige, der er britiske
borgere, vil være underlagt visumpligt ved passage af medlemsstaternes ydre grænser, eller
om de vil være fritaget for dette krav. Hvorvidt en statsborger i et tredjeland er underlagt eller
fritaget for visumpligt, er fastsat i Rådets forordning (EF) nr. 539/20012
. Bilag I til
forordningen indeholder en liste over de lande, hvis statsborgere er underlagt visumpligt, og
bilag II indeholder en liste over de lande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav. For at
kunne afgøre dette er der behov for en lovgivningsmæssig foranstaltning for at medtage Det
Forenede Kongerige i et af bilagene til forordning (EF) nr. 539/2001 fra den dato, hvor EU-
retten ophører med at finde anvendelse på Det Forenede Kongerige.
• Sammenhæng med de gældende regler på samme område
Forordning (EF) nr. 539/2001 finder anvendelse på alle medlemsstater – med undtagelse af
Irland – samt på de associerede Schengenlande (Island, Liechtenstein, Norge og Schweiz).
Forordningen udgør en del af Unionens fælles visumpolitik for kortvarige ophold på 90 dage
inden for en periode på 180 dage. Det Forenede Kongerige har aldrig været bundet af denne
forordning.
Eftersom Irland ikke deltager i Schengenreglerne på visumområdet, er den særlige bilaterale
ordning ("det fælles rejseområde"), som landet har indgået med Det Forenede Kongerige, og
som giver statsborgere i Irland og Det Forenede Kongerige ret til visumfri rejse mellem de to
lande, ikke berørt af forordning (EF) nr. 539/2001 eller dette ændringsforslag.
De kriterier, der skal tages hensyn til, når det på grundlag af en vurdering fra sag til sag
besluttes, hvilke tredjelande der skal på listen over lande, hvis statsborgere er visumpligtige
eller fritaget for visumpligt, er fastsat i artikel –1 i forordning (EF) nr. 539/2001. De omfatter
"ulovlig indvandring, offentlig orden og sikkerhed, økonomiske fordele, navnlig med hensyn
til turisme og udenrigshandel, Unionens eksterne forbindelser med de pågældende
tredjelande, herunder navnlig hensynet til menneskerettigheder og grundlæggende
frihedsrettigheder, samt konsekvenserne af regional sammenhæng og gensidighed". Det er
1
I den britiske indfødsretslovgivning sondres der mellem seks kategorier af statsborgere i Det Forenede
Kongerige (britiske statsborgere). Britiske borgere udgør en af disse kategorier og er i dag
unionsborgere. De øvrige fem kategorier er ikke berørt af nærværende forslag (se afsnit 5).
2
Rådets forordning (EF) nr. 539/2001 af 15. marts 2001 om fastlæggelse af listen over de tredjelande,
hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser, og listen over de
tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav (EFT L 81 af 21.3.2001, s. 1).
DA 2 DA
også vigtigt at lægge særlig vægt på sikkerheden ved de rejsedokumenter, som de pågældende
tredjelande udsteder.
Bilagene til forordning (EF) nr. 539/2001 blev senest ændret i 2017 med forordning (EU)
2017/372 og forordning (EU) 2017/850, der flyttede Georgien og Ukraine fra bilag I
(visumpligt) til bilag II (visumfri). Kommissionen fremsatte endvidere to yderligere forslag
vedrørende Kosovo34
og Tyrkiet5
. Forordning (EF) nr. 539/2001 er i færd med at blive
kodificeret6
. Derfor bliver det nødvendigt at erstatte henvisninger til denne forordning i
forslaget med henvisninger til den kodificerede forordning, når den er trådt i kraft, hvilket
sandsynligvis vil ske inden udgangen af 2018.
• Sammenhæng med Unionens politik på andre områder
Det er vigtigt, at listerne over tredjelande i bilagene til forordning (EF) nr. 539/2001 er
fuldstændige og ajourførte for at lette passagen af medlemsstaternes ydre grænser. I sin
meddelelse om tilpasning af den fælles visumpolitik til de nye udfordringer7
understregede
Kommissionen, at den fælles visumpolitik spiller en vigtig rolle for sikringen af, at området
uden kontrol ved de indre grænser er sikkert og fungerer efter hensigten. De samme mål
forfølges ved Kommissionens forslag til ændring af visumkodeksen (forordning (EF) nr.
810/2009)8
og VIS-forordningen (forordning (EF) nr. 767/2008)9
som i øjeblikket drøftes af
medlovgiverne. Tilsvarende tager forslaget til forordning om fastsættelse af en ramme for
interoperabiliteten mellem EU-informationssystemer10
sigte på at slutte op om og styrke
Unionens informationsværktøjer til grænseforvaltning, migration og sikkerhed
Forordning (EU) 2017/222611
om oprettelse af et ind- og udrejsesystem medfører en
yderligere forbedring af sikkerheden ved og forvaltningen af Unionens ydre grænser.
Hovedformålet med denne forordning er at forbedre kvaliteten af grænsekontrollen for
tredjelandsstatsborgere og sikre en systematisk og pålidelig identifikation af personer, der
bliver længere, end de har tilladelse til. Det fremtidige ind- og udrejsesystem vil derfor spille
en vigtig rolle, når det gælder om at sikre, at de visumfri ophold i Schengenområdet for
tredjelandsstatsborgere anvendes på lovlig vis, og bidrage til at forhindre irregulær migration
af statsborgere fra visumfri lande.
Forordning (EU) 2018/124012
om oprettelse af et europæisk system vedrørende
rejseinformation og rejsetilladelse (ETIAS) vil lukke informationshullet i forhold til rejsende,
der er fritaget fra kravet om at være i besiddelse af et visum, når de passerer de ydre grænser.
3
Denne betegnelse indebærer ingen stillingtagen til Kosovos status, og den er i overensstemmelse med
UNSCR 1244/1999 og ICJ's udtalelse om Kosovos uafhængighedserklæring.
4
COM(2016) 277 final af 4.5.2016.
5
COM(2016) 279 final af 4.5.2016.
6
COM(2018) 139 final af 14.3.2018.
7
COM(2018) 251 final af 14.3.2018.
8
COM(2018) 252 final af 14.3.2018.
9
COM(2018) 302 final af 16.5.2018.
10
COM(2017) 794 final af 12.12.2017.
11
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2226 af 30. november 2017 om oprettelse af et
ind- og udrejsesystem til registrering af ind- og udrejseoplysninger og oplysninger om nægtelse af
indrejse vedrørende tredjelandsstatsborgere, der passerer medlemsstaternes ydre grænser, om
fastlæggelse af betingelserne for adgang til ind- og udrejsesystemet til retshåndhævelsesformål og om
ændring af konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen og forordning (EF) nr. 767/2008 og
(EU) nr. 1077/2011 (EUT L 327 af 9.12.2017, s. 20).
12
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1240 af 12. september 2018 om oprettelse af et
europæisk system vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse (ETIAS) og om ændring af forordning
(EU) nr. 1077/2011, (EU) nr. 515/2014, (EU) 2016/399, (EU) 2016/1624 og (EU) 2017/2226
(EUT L 236 af 19.9.2018, s. 1).
DA 3 DA
Ved hjælp af systemet vil det blive fastslået, hvorvidt tredjelandsstatsborgere, der er fritaget
for visumpligt, opfylder betingelserne herfor, inden de rejser til Schengenområdet, og om
deres indrejse udgør en risiko for sikkerheden eller for ulovlig indvandring eller en høj risiko
for epidemi.
2. RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG
PROPORTIONALITETSPRINCIPPET
• Retsgrundlag
Retsgrundlaget er artikel 77, stk. 2, litra a), i traktaten om Den Europæiske Unions
funktionsmåde, der handler om foranstaltninger vedrørende den fælles politik for visa.
• Nærhedsprincippet, proportionalitetsprincippet og valg af retsakt
Eftersom Unionen har fastlagt en fælles visumpolitik, herunder en forordning indeholdende
en liste over visumfri og visumpligtige lande (forordning (EF) nr. 539/2001), kan
fastlæggelsen eller ændringen af tredjelandsstatsborgeres visumstatus kun ske gennem en EU-
retsakt om ændring af nævnte forordning. Medlemsstaterne kan ikke handle enkeltvis. Der
findes ingen andre (ikkelovgivningsmæssige) muligheder for at nå det politiske mål.
3. RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF
INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER
• Efterfølgende evalueringer/kvalitetskontrol af gældende lovgivning
Ikke relevant.
• Indhentning og brug af ekspertbistand
Ved vurderingen af kriterierne i forordning (EF) nr. 539/2001 med det formål at afgøre, om
statsborgere i Det Forenede Kongerige, der er britiske borgere, bør have visumpligt eller
visumfritagelse, har Kommissionen benyttet en række datakilder. Disse inkluderer Eurostats
oplysninger om indvandring efter statsborgerskab, FN-oplysninger og oplysninger fra ONS
(Det Forende Kongeriges Office for National Statistics) om antallet af statsborgere i Det
Forenede Kongerige, der opholder sig i Unionens 27 øvrige medlemsstater (EU-27),
passagerundersøgelser om antallet af rejser foretaget af statsborgere i Det Forenede Kongerige
til EU-2713
, branchens skøn vedrørende de beløb, som rejsende fra Det Forenede Kongerige
har brugt14
, og tal for handelen mellem EU og Det Forenede Kongerige15
. Det tætte forhold
mellem EU-27 og Det Forenede Kongerige efter sidstnævntes 46 år lange medlemskab har
også været en faktor i vurderingen af kriterierne.
• Konsekvensanalyse
Ændringen af forordning (EF) nr. 539/2001 er nødvendig som følge af Det Forenede
Kongeriges udtræden af Unionen. Grundet behovet for hurtig handling og under hensyntagen
til konklusionerne i analysen nedenfor er der ikke blevet foretaget en komplet
konsekvensanalyse. Der findes kun to politiske løsningsmodeller, nemlig enten at medtage
statsborgere i Det Forenede Kongerige, der er britiske borgere, i bilag I (visumpligt) til
13
ONS, Travelpac: travel to and from the UK. September 2018.
14
Centre for Economics and Business Research, The economic importance of UK outbound tourism to the
EU27 economies. September 2017.
15
House of Commons Briefing Paper 7851, Statistics on UK-EU trade. Juli 2018.
DA 4 DA
forordning (EF) nr. 539/2001 eller at medtage dem i bilag II (visumfritagelse) til
forordningen.
Kommissionen er kommet til den konklusion, at statsborgere i Det Forenede Kongerige, der
er britiske borgere, bør være fritaget for visumpligt ved indrejse i EU med henblik på korte
ophold. Som unionsborgere er statsborgere i Det Forenede Kongerige, der er britiske borgere,
i dag omfattet af retten til fri bevægelighed i henhold til traktaterne og direktiv 2004/38/EF16
.
De kan færdes og opholde sig frit i Unionen uden at være i besiddelse af et visum. Da
statsborgere i Det Forenede Kongerige, der er britiske borgere, ikke længere vil være
unionsborgere fra og med datoen for Det Forenede Kongeriges udtræden og ikke længere vil
være omfattet af retten til fri bevægelighed for personer, når EU-retten ophører med at finde
anvendelse, vil det være fordelagtigt at fastholde tætte bånd mellem britiske borgere og
Unionens borgere og gøre det let at rejse både i forretningsøjemed og som turist. Eftersom
Det Forenede Kongerige er klassificeret som et højindkomstland af Verdensbanken og er
medlem af OECD, har landet en profil, der i princippet indebærer, at det medfører en lav
risiko for irregulær migration til Unionen.
Den kontrol af tredjelandsstatsborgere ved de ydre grænser, der vil gælde for statsborgere i
Det Forenede Kongerige, der er britiske borgere, når først EU-retten om fri bevægelighed for
unionsborgere ophører med at finde anvendelse på dem, forekommer tilstrækkelig til at
håndtere sikkerhedsrisici. Desuden udsteder Det Forenede Kongerige biometriske pas, der
lever op til Organisationen for International Civil Luftfarts standarder. Skulle der opstå
migrations- eller sikkerhedsrisici i relation til statsborgere i Det Forenede Kongerige, der er
britiske borgere, som kræver hasteforanstaltninger for at suspendere visumfri rejse, kan denne
situation desuden håndteres inden for rammerne af suspensionsmekanismen i artikel 1a i
forordning (EF) nr. 539/2001.
EU-27 er Det Forenede Kongeriges største handelspartner og tegnede sig for 44 % og 54 % af
henholdsvis landets samlede eksport og import i 2017. Skønt omfanget af samhandelen kunne
falde efter Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen, vil Unionen og Det Forenede
Kongerige sandsynligvis fastholde betydelige handelsforbindelser på grund af den geografiske
nærhed og de traditionelt nære indbyrdes forbindelser mellem deres økonomier. Desuden bor
der i dag omkring 800 000 statsborgere fra Det Forenede Kongerige i EU-27 (ekskl. Irland)17
,
og omtrent 50 000 statsborgere fra Det Forenede Kongerige flytter hvert år til EU-2718
. Disse
forhold bidrager til den omfattende rejseaktivitet mellem Det Forenede Kongerige og EU-27.
Personer bosiddende i Det Forenede Kongerige foretog i alt 53 millioner rejser til EU-27 i
2016, det være sig forretningsrejser, ferierejser eller andre rejser, og de spenderede omkring
20 mia. EUR under deres ophold i andre medlemsstater. Indførelse af visumpligt for
statsborgere i Det Forenede Kongerige, der er britiske borgere, kunne mindske de økonomiske
fordele for Unionen, der følger af disse rejser, begrænse handelsforbindelserne og skade
Unionens økonomiske interesser.
16
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgeres og deres
familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område, om ændring af
forordning (EØF) nr. 1612/68 og om ophævelse af direktiv 64/221/EØF, 68/360/EØF, 72/194/EØF,
73/148/EØF, 75/34/EØF, 75/35/EØF, 90/364/EØF, 90/365/EØF og 93/96/EØF (EUT L 158 af
30.4.2004, s. 77).
17
ONS, Living abroad: British residents living in the EU. April 2018.
18
Eurostat, Immigration by age group, sex and citizenship. April 2018.
DA 5 DA
Det Forenede Kongerige er medlem af Europarådet. Unionen og Det Forenede Kongerige
tillægger menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder samme betydning som
bevidnet af Det Forenede Kongeriges deltagelse i den europæiske
menneskerettighedskonvention. De delte værdier, der udspringer af det fælles engagement i
demokrati og retsstatsprincippet, vil fortsætte med at være en realitet efter Det Forenede
Kongeriges udtræden af Unionen. Dette bør også afspejle sig i lettere rejseforhold mellem
Unionen og Det Forenede Kongerige med visumfritagelse for statsborgere i Det Forenede
Kongerige.
Det Forenede Kongeriges regering har erklæret, at den ikke har nogen intention om at indføre
visumpligt for borgere fra EU-27 i forbindelse med korte ophold som turister eller i
erhvervsøjemed19
. Dette vil nu skulle formaliseres, således at borgerne kan have tillid hertil,
og medlovgiverne bør tage hensyn til udviklingen på dette punkt i løbet af
lovgivningsprocessen vedrørende nærværende forslag. Hvis Det Forenede Kongerige i
fremtiden beslutter ensidigt at indføre visumpligt for alle eller nogle unionsborgere20
,
aktiveres gensidighedsmekanismen i henhold til artikel 1, stk. 4, i forordning (EF) nr.
539/2001. Dette vil føre til indførelse af visumpligt.
Borgere i de fleste europæiske lande, der ikke er medlemmer af Unionen, samt britiske
statsborgere i Det Forenede Kongerige, der ikke er britiske borgere, kan på nuværende
tidspunkt rejse visumfrit til Schengenområdet. Da Det Forenede Kongerige og Unionen ligger
tæt på hinanden, taler hensynet til den regionale sammenhængskraft også til fordel for at
medtage Det Forenede Kongerige på listen over lande, for hvilke der gælder visumfritagelse.
Alle tilbageværende risici knyttet til visumfritagelse for statsborgere i Det Forenede
Kongerige, der er britiske borgere, ved rejse til Unionen burde blive mindsket takket være de
nyligt vedtagne foranstaltninger til forbedring af forvaltningen af Unionens ydre grænser,
særlig ind- og udrejsesystemet (EES) og EU-systemet vedrørende rejseinformation og
rejsetilladelse (ETIAS), der vil finde anvendelse på såvel statsborgere i Det Forenede
Kongerige, når først EU-retten om fri bevægelighed for unionsborgere ophører med at finde
anvendelse på dem, som statsborgere i andre tredjelande, for hvilke der gælder
visumfritagelse.
• Målrettet regulering og forenkling
Ikke relevant.
• Grundlæggende rettigheder
Forslaget har ingen negative konsekvenser for beskyttelsen af de grundlæggende rettigheder i
Den Europæiske Union. Muliggørelsen af visumfri rejse til Unionen for statsborgere i Det
Forenede Kongerige, der er britiske borgere, vil gøre det nemmere at rejse, f.eks. i forbindelse
med retten til familieliv.
19
HM Government, The future relationship between the United Kingdom and the European Union. Juli
2018, punkt 76-78. I rapporten fra Det Forenede Kongeriges rådgivende migrationsudvalg blev det
heller ikke anbefalet at indføre visumpligt i forbindelse med unionsborgeres kortvarige ophold i Det
Forenede Kongerige (Migration Advisory Committee, EEA migration in the UK: Final report.
September 2018, politikanbefaling 30, s. 4).
20
Så længe EU-retten om fri bevægelighed for unionsborgere finder anvendelse på Det Forenede
Kongerige, vil indførelsen af visumpligt under alle omstændigheder udgøre en tilsidesættelse heraf.
DA 6 DA
4. VIRKNINGER FOR BUDGETTET
Ikke relevant.
5. ANDRE FORHOLD
• Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og
rapportering
Den ændrede forordning vil være gældende fra dagen efter den dag, hvor EU-retten ophører
med at finde anvendelse på Det Forenede Kongerige. Det sker den 30. marts 2019,
medmindre Det Europæiske Råd efter aftale med Det Forenede Kongerige med enstemmighed
fastsætter en anden dato, eller på den dato, der er fastsat i en ratificeret udtrædelsesaftale i
henhold til artikel 50 i traktaten om Den Europæiske Union. Forordningen vil blive
gennemført direkte af medlemsstaterne. Derfor er der ikke behov for en gennemførelsesplan.
• Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget
Artikel 1 ændrer forordning (EF) nr. 539/2001 i tre henseender:
– Henvisningen til Det Forenede Kongerige vil udgå fra artikel 4, stk. 2, litra d), da
dette punkt kun gælder for medlemsstater, der ikke anvender Schengenreglerne.
Medlemsstaterne vil fortsat kunne fritage konventionsflygtninge og statsløse og
andre personer uden noget statsborgerskab, som har ophold i Det Forenede
Kongerige, for visumpligt i henhold til artikel 4, stk. 2, litra b).
– Det Forenede Kongerige indsættes for så vidt angår britiske borgere i bilag II, dvs.
listen over visumfri tredjelande.
– Titlen på del 3 i bilag II affattes som "BRITISKE STATSBORGERE, DER IKKE
ER BRITISKE BORGERE" for at fjerne den aktuelle henvisning til EU-retten. Den
komplette liste over britiske statsborgere, der ikke er britiske borgere, fastholdes af
hensyn til retssikkerheden. Disse britiske statsborgeres visumstatus blev først fastsat
ved forordning (EF) nr. 1932/2006, der opførte nogle kategorier af disse statsborgere
i bilag I (visumpligt) og andre i bilag II (visumfri) på basis af en vurdering af
kriterierne i forordning (EF) nr. 539/200121
. Ved forordning (EU) nr. 509/2014 af 15.
maj 2014 blev de alle overført til bilag II (visumfri)22
. Det Forenede Kongeriges
udtræden af EU har ikke indflydelse på visumstatus for de britiske statsborgere, der
ikke er britiske borgere.
Artikel 3 sikrer, at ændringerne af forordning (EF) nr. 539/2001 finder anvendelse fra dagen
efter den dag, hvor EU-retten ophører med at finde anvendelse på Det Forenede Kongerige,
hvorved der undgås enhver juridisk usikkerhed med hensyn til visumfritagelsen for
statsborgere i Det Forenede Kongerige, der er britiske borgere.
21
Se COM(2006) 84 final af 13.7.2006 for den komplette vurdering, der førte til denne bestemmelse.
22
Se COM(2012) 650 final af 7.11.2006 for den komplette vurdering, der førte til denne bestemmelse.
DA 7 DA
2018/0390 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 539/2001 om fastlæggelse af listen over de
tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre
grænser, og listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav, for så
vidt angår Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 77,
stk. 2,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
efter den almindelige lovgivningsprocedure, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Den 29. marts 2017 meddelte Det Forenede Kongerige Det Europæiske Råd, at landet
har til hensigt at udtræde af Unionen i henhold til artikel 50 i traktaten om Den
Europæiske Union. Det betyder, at Det Forenede Kongerige bliver et tredjeland, og at
EU-retten ophører med at finde anvendelse på landet fra den 30. marts 2019,
medmindre der fastsættes en anden dato i udtrædelsesaftalen, eller Det Europæiske
Råd sammen med Det Forenede Kongerige med enstemmighed fastsætter en anden
dato.
(2) I henhold til artikel 21 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF23
har unionsborgere ret til at
færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område, herunder ret til indrejse i
medlemsstaterne uden visum eller tilsvarende formaliteter.
(3) Som følge af Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen vil traktaten og direktiv
2004/38/EF ophøre med at gælde for statsborgere i Det Forenede Kongerige, der er
britiske borgere, og hermed også deres ret til visumfri indrejse i en medlemsstat. Det
er derfor nødvendigt at medtage Det Forenede Kongerige i et af bilagene til [Rådets
forordning (EF) nr. 539/2001]24
. Bilag I indeholder en liste over de tredjelande, hvis
23
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgeres og deres
familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område, om ændring af
forordning (EØF) nr. 1612/68 og om ophævelse af direktiv 64/221/EØF, 68/360/EØF, 72/194/EØF,
73/148/EØF, 75/34/EØF, 75/35/EØF, 90/364/EØF, 90/365/EØF og 93/96/EØF (EUT L 158 af
30.4.2004, s. 77).
24
Rådets forordning (EF) nr. 539/2001 af 15. marts 2001 om fastlæggelse af listen over de tredjelande,
hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser, og listen over de
tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav (EFT L 81 af 21.3.2001, s. 1), der er genstand for
en kodifikation (se COM(2018) 139 final af 14.3.2018). Henvisningen ajourføres efter ikrafttrædelsen
af den kodificerede forordning.
DA 8 DA
statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af medlemsstaternes ydre
grænser, og bilag II indeholder en liste over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget
for dette krav.
(4) De kriterier, der bør tages hensyn til, når det på grundlag af en vurdering fra sag til sag
besluttes, hvilke tredjelande der skal på listen over lande, hvis statsborgere er omfattet
af eller fritaget for visumpligt, er fastsat i [artikel –1 i forordning (EF) nr. 539/2001]25
.
De omfatter ulovlig indvandring, offentlig orden og sikkerhed, økonomiske fordele,
navnlig med hensyn til turisme og udenrigshandel, Unionens eksterne forbindelser
med de pågældende tredjelande, herunder navnlig hensynet til menneskerettigheder og
grundlæggende frihedsrettigheder, samt konsekvenserne af regional sammenhæng og
gensidighed.
(5) Under hensyntagen til samtlige kriterier i [artikel –1 i forordning (EF) nr. 539/2001]26
bør statsborgere i Det Forenede Kongerige, der er britiske borgere, fritages for
visumpligt ved indrejse på medlemsstaternes område. I betragtning af den geografiske
nærhed, forbindelsen mellem økonomierne, mængden af handel og omfanget af
kortvarige personbevægelser mellem Det Forenede Kongerige og Unionen i
forretnings– eller turistøjemed eller med andre formål kan visumfri rejse være til gavn
for turisme og økonomisk aktivitet og derved skabe fordele for Unionen.
(6) Det Forenede Kongeriges regering har erklæret, at den ikke har nogen intention om at
indføre visumpligt for borgere fra EU–27 i forbindelse med korte ophold i forretnings–
eller turistøjemed fra den dato, hvor EU-retten ophører med at finde anvendelse på Det
Forenede Kongerige. Hvis Det Forenede Kongerige i fremtiden indfører visumpligt for
statsborgere fra mindst én medlemsstat, bør gensidighedsmekanismen i henhold til
[artikel 1, stk. 4, i forordning (EF) nr. 539/2001]27
finde anvendelse. Europa-
Parlamentet, Rådet, Kommissionen og medlemsstaterne bør tage øjeblikkelige skridt
til at anvende mekanismen.
(7) Det Forenede Kongerige bør derfor medtages i bilag II til [forordning (EF) nr.
539/2001]28
for så vidt angår britiske borgere.
(8) For så vidt angår Island og Kongeriget Norge udgør denne forordning en udvikling af
bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen indgået mellem Rådet for Den
Europæiske Union og Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters
associering i gennemførelsen, anvendelsen og den videre udvikling af
Schengenreglerne29
, henhørende under det område, der er nævnt i artikel 1, litra B, i
Rådets afgørelse 1999/437/EF30
.
(9) For så vidt angår Det Schweiziske Forbund udgør denne forordning en udvikling af
bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen mellem Den Europæiske Union, Det
Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds
associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne31
,
25
Se fodnote 23.
26
Se fodnote 23.
27
Se fodnote 23.
28
Se fodnote 23.
29
EFT L 176 af 10.7.1999, s. 36.
30
Rådets afgørelse 1999/437/EF af 17. maj 1999 om visse gennemførelsesbestemmelser til den aftale,
som Rådet for Den Europæiske Union har indgået med Republikken Island og Kongeriget Norge om
disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og den videre udvikling af Schengenreglerne
(EFT L 176 af 10.7.1999, s. 31).
31
EFT L 53 af 27.2.2008, s. 52.
DA 9 DA
henhørende under det område, der er nævnt i artikel 1, litra B og C, i Rådets afgørelse
1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2008/146/EF32
.
(10) For så vidt angår Fyrstendømmet Liechtenstein udgør denne forordning en udvikling
af bestemmelser i Schengenreglerne, jf. protokollen mellem Den Europæiske Union,
Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet
Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den
Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det
Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af
Schengenreglerne33
, henhørende under det område, der er nævnt i artikel 1, litra B og
C, i afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse
2011/350/EU34
.
(11) Denne forordning udgør en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, som Det
Forenede Kongerige ikke deltager i, jf. Rådets afgørelse 2000/365/EF35
; Det Forenede
Kongerige deltager derfor ikke i vedtagelsen heraf.
(12) Denne forordning udgør en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, som Irland
ikke deltager i, jf. Rådets afgørelse 2002/192/EF36
. Irland deltager derfor ikke i
vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i
Irland.
(13) Denne forordning udgør en retsakt, der bygger på Schengenreglerne eller på anden
måde har tilknytning dertil, jf. henholdsvis artikel 3, stk. 1, i tiltrædelsesakten af 2003,
artikel 4, stk. 1, i tiltrædelsesakten af 2005 og artikel 4, stk. 1, i tiltrædelsesakten af
2011.
(14) Denne forordning bør træde i kraft den 30. marts 2019, dvs. på dagen for Det Forenede
Kongeriges udtræden af Unionen.
(15) Denne forordning bør finde anvendelse fra den dag, hvor EU-retten ophører med at
finde anvendelse på Det Forenede Kongerige.
(16) [Forordning (EF) nr. 539/2001]37
bør derfor ændres —
32
Rådets afgørelse 2008/146/EF af 28. januar 2008 om indgåelse, på Det Europæiske Fællesskabs vegne,
af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om
Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af
Schengenreglerne (EUT L 53 af 27.2.2008, s. 1).
33
EFT L 160 af 18.6.2011, s. 21.
34
Rådets afgørelse 2011/350/EU af 7. marts 2011 om indgåelse, på Den Europæiske Unions vegne, af
protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og
Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den
Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske
Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, navnlig for
så vidt angår afskaffelsen af kontrollen ved de indre grænser og personbevægelser (EUT L 160 af
18.6.2011, s. 19).
35
Rådets afgørelse 2000/365/EF af 29. maj 2000 om anmodningen fra Det Forenede Kongerige
Storbritannien og Nordirland om at deltage i visse bestemmelser i Schengenreglerne (EFT L 131 af
1.6.2000, s. 43).
36
Rådets afgørelse 2002/192/EF af 28. februar 2002 om anmodningen fra Irland om at deltage i visse
bestemmelser i Schengenreglerne (EFT L 64 af 7.3.2002, s. 20).
37
Se fodnote 23.
DA 10 DA
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
I [forordning (EF) nr. 539/2001]38
foretages følgende ændringer:
1) [Artikel 4, stk. 2]39
, litra d), affattes således:
"d) konventionsflygtninge og statsløse og andre personer uden noget statsborgerskab,
som har ophold i Irland, og som er indehavere af et af Irland udstedt rejsedokument,
der anerkendes af den berørte medlemsstat, med forbehold af kravene i den
europæiske overenskomst om ophævelse af visumtvang for flygtninge undertegnet
den 20. april 1959 i Strasbourg.".
2) i bilag II, del 1, indsættes følgende:
"Det Forenede Kongerige (bortset fra britiske statsborgere som nævnt i del 3)"
3) I bilag II, del 3, affattes overskriften således:
"BRITISKE STATSBORGERE, DER IKKE ER BRITISKE BORGERE".
Artikel 2
Hvis Det Forenede Kongerige indfører visumpligt for mindst én medlemsstats statsborgere,
finder gensidighedsmekanismen i henhold til [artikel 1, stk. 4, i forordning (EF) nr.
539/2001]40
anvendelse. Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen og medlemsstaterne
tager øjeblikkelig skridt til at anvende mekanismen.
Artikel 3
1. Denne forordning træder i kraft den 30. marts 2019.
Den finder anvendelse fra den dag, hvor EU-retten ophører med at finde anvendelse
på Det Forenede Kongerige.
2. Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i
medlemsstaterne i overensstemmelse med traktaterne.
Udfærdiget i Strasbourg, den […].
På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne
Formand Formand
38
Se fodnote 23.
39
Se fodnote 23.
40
Se fodnote 23.