Fremsat den 14. november 2018 af skatteministeren (Karsten Lauritzen)

Fremsat den 14. november 2018 af skatteministeren (Karsten Lauritzen)
Forslag
til
Lov om ændring af tinglysningsafgiftsloven og forskellige andre love og om
ophævelse af lov om afgift af antibiotika og vækstfremmere anvendt i
foderstoffer
(Afgiftssaneringspakke m.v.)
§ 1
I affalds- og råstofafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
412 af 21. april 2017, foretages følgende ændringer:
1. I § 9, stk. 2, nr. 1, indsættes efter »eller slutafdækning«:
»og lettere forurenet jord, der anvendes til afdækning af as-
bestaffald og slutafdækning«.
2. I § 9, stk. 3, 2. pkt., ændres »2 pct.« til: »3,5 pct.«
§ 2
I lov om afgift af hermetisk forseglede nikkel-cadmium-
akkumulator (lukkede nikkel-cadmium-batterier), jf.
lovbekendtgørelse nr. 244 af 10. marts 2017, foretages
følgende ændringer:
1. I overskriften før § 3 ændres »virksomheder« til: »oplags-
havere«.
2. I § 3, stk. 1 og 2, indsættes efter »registrering«: »som op-
lagshaver«.
3. I § 3, stk. 3, ændres »de registrerede virksomheder« til:
»oplagshavere«.
4. I § 4, § 6, stk. 1, og § 12, 1. pkt., ændres »Registrerede
virksomheder« til: »Oplagshavere«.
5. I § 4, § 11, stk. 2, og § 20, stk. 6, ændres »registrerede
virksomheder« til: »oplagshavere«.
6. I § 6, stk. 2, ændres »Registrerede virksomheders« til:
»Oplagshaveres«.
7. I § 7, stk. 1, nr. 1, og § 17, stk. 1, 1. pkt., ændres »registre-
ret virksomhed« til: »oplagshaver«.
8. I § 9, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »registreret«: »som op-
lagshaver«.
9. I § 9, stk. 1, 2. pkt., ændres »Erhvervsdrivende varemod-
tagere kan« til: »Registrerede varemodtagere kan uden be-
villing«.
10. I § 11, stk. 3, ændres »de registrerede virksomheders«
til: »oplagshaveres«.
11. I § 15 ændres »registreringen af virksomheden« til:
»virksomhedens registrering som oplagshaver«.
12. I § 18, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »anmelde sig«:
»som registreret varemodtager«.
13. I § 18, stk. 2, 1. pkt., og stk. 4, 1. pkt., ændres »erhvervs-
drivende varemodtagere« til: »registrerede varemodtagere«.
14. I § 30 indsættes efter »nævnte«: »registrerede«.
15. I § 32, stk. 1, nr. 5, indsættes efter »registrering«: »som
oplagshaver«.
§ 3
I lov om afgift af bekæmpelsesmidler, jf.
lovbekendtgørelse nr. 232 af 26. februar 2015, foretages
følgende ændringer:
1. I overskriften før § 2 og i overskriften før § 9 ændres
»virksomheder« til: »oplagshavere«.
Lovforslag nr. L 103 Folketinget 2018-19
Skattemin.
AN013597
2. I § 2, stk. 1, og § 9, stk. 1, indsættes efter »registreres«:
»som oplagshaver«.
3. I § 2, stk. 2, § 4, 1. pkt., og § 9, stk. 2, ændres »de regi-
strerede virksomheder« til: »oplagshavere«.
4. I §§ 3 og 10, § 17, stk. 1, 1. pkt., § 18, 1. pkt., og § 27, stk.
4, ændres »Registrerede virksomheder« til: »Oplagshavere«.
5. I §§ 3 og 10 og § 27, stk. 7, ændres »registrerede virk-
somheder« til: »oplagshavere«.
6. I § 4, 2. pkt., ændres »den registrerede virksomhed« til:
»oplagshaveren«.
7. I § 12, stk. 1, og § 17, stk. 3, ændres »De registrerede
virksomheder« til: »Oplagshavere«.
8. I § 12, stk. 2, 1. pkt., § 13, stk. 1, nr. 1, § 23, stk. 1, 1. pkt.,
og § 24, stk. 1, 1. pkt., ændres »registreret virksomhed« til:
»oplagshaver«.
9. I § 13, stk. 1, nr. 3, ændres »i den registrerede virksom-
hed« til: »hos oplagshaveren«.
10. I § 15, stk. 1, 1. pkt., ændres »registrerede virksomhed«
til: »oplagshaver«.
11. I § 15, stk. 2, 3. pkt., ændres »Erhvervsdrivende vare-
modtagere kan« til: »Registrerede varemodtagere kan uden
bevilling«.
12. I § 17, stk. 2, ændres »de registrerede virksomheders«
til: »oplagshaveres«.
13. I § 21 ændres »registreringen af virksomheden« til:
»virksomhedens registrering som oplagshaver«.
14. I § 24, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »anmelde sig«:
»som registreret varemodtager«.
15. I § 24, stk. 2, 1. pkt., og stk. 4, 1. pkt., ændres »erhvervs-
drivende varemodtagere« til: »registrerede varemodtagere«.
16. I § 40, stk. 1, nr. 5, indsættes efter »hvis registrering«:
»som oplagshaver«.
§ 4
I lov om afgift af cfc og visse industrielle drivhusgasser,
jf. lovbekendtgørelse nr. 69 af 17. januar 2017, foretages
følgende ændringer:
1. I § 3 a, stk. 5, 1. pkt., og § 14, stk. 7, ændres »registrerede
virksomheder« til: »oplagshavere«.
2. I § 3 a indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. Told- og skatteforvaltningen kan efter anmodning
udlevere oplysninger om virksomheders bevillingsforhold til
offentligheden. Udleveringen kan ske, når der i anmodnin-
gen angives SE-nr./cvr-nummer, navn eller adresse på en
virksomhed. Oplysningerne kan udleveres mundtligt, skrift-
ligt eller elektronisk.«
3. I § 3 d, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »anmelde sig«: »som
registreret varemodtager«.
4. I § 3 d, stk. 3, 1. pkt., og § 15 indsættes efter »nævnte«:
»registrerede«.
5. I § 3 d, stk. 4, 1. pkt., ændres »en virksomhed« til: »regi-
strerede varemodtagere«.
6. I § 4, stk. 1, indsættes efter »registreres«: »som oplagsha-
ver«.
7. I § 4, stk. 2, indsættes efter »registrere«: »som oplagsha-
ver«.
8. I § 4, stk. 4, § 5, stk. 2 og 3, § 8, stk. 1 og 3, og § 9, 1.
pkt., ændres »Registrerede virksomheder« til: »Oplagshave-
re«.
9. I § 4, stk. 5, ændres »Virksomheder« til: »Oplagshavere«.
10. I § 6, stk. 1, nr. 1, ændres »registreret virksomhed« til:
»oplagshaver«.
11. I § 7, stk. 1, 2. pkt., ændres »Erhvervsdrivende varemod-
tagere kan« til: »Registrerede varemodtagere kan uden be-
villing«.
12. I § 8, stk. 2, ændres »de registrerede virksomheders« til:
»oplagshaveres«.
13. I § 12 ændres »registreringen af virksomheden« til:
»virksomhedens registrering som oplagshaver«.
14. Efter § 12 indsættes:
Ȥ 13. Virksomheder, der er registreret efter momslovens
§ 47, stk. 1, og som her til landet ved fjernsalg sælger af-
giftspligtige eller dækningsafgiftspligtige varer, skal regi-
streres som oplagshaver hos told- og skatteforvaltningen.
For disse virksomheder opgøres den afgiftspligtige mængde
som den mængde varer, virksomheden i perioden har solgt
her til landet ved fjernsalg.«
15. I § 17, stk. 1, nr. 2, ændres »§ 8, stk. 1 og stk. 3,« til: »§
8, stk. 1 og 3, § 13, 1. pkt.,«.
§ 5
I chokoladeafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1010 af
3. juli 2018, som ændret ved § 1 i lov nr. 1686 af 26.
december 2017, foretages følgende ændringer:
1. § 1, stk. 1, nr. 9, ophæves.
Nr. 10 og 11 bliver herefter nr. 9 og 10.
2. I overskriften før § 3 ændres »virksomheder« til: »oplags-
havere«.
2
3. I § 3, stk. 1, § 6, stk. 1, 1. pkt., stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, § 7,
stk. 1 og 3, indsættes efter »registreret«: »som oplagshaver«.
4. I § 3, stk. 2 og 4, og stk. 5, 1. pkt., § 4, stk. 1, og § 26, stk.
1, nr. 5, indsættes efter »registrering«: »som oplagshaver«.
5. I § 3, stk. 6, indsættes efter »registreres«: »som oplagsha-
ver«.
6. I § 3, stk. 7, og § 4, stk. 2, ændres »de registrerede virk-
somheder« til: »de registrerede oplagshavere«.
7. I § 5, stk. 1, § 13, stk. 1, 1. pkt., og § 14, 1. pkt., ændres
»Registrerede virksomheder« til: »Registrerede oplagshave-
re«.
8. I § 5, stk. 1, § 12, stk. 2, § 13, stk. 3, nr. 1, og § 23, stk. 6,
ændres »registrerede virksomheder« til: »registrerede op-
lagshavere«.
9. I § 5, stk. 2, § 8, stk. 1, nr. 1, § 10, stk. 1, 1. pkt., og § 20,
stk. 1, nr. 1, og stk. 3, nr. 1, ændres »registreret virksom-
hed« til: »registreret oplagshaver«.
10. § 8, stk. 1, nr. 9, ophæves.
11. § 8, stk. 2, ophæves.
Stk. 3 bliver herefter stk. 2.
12. I § 8, stk. 3, der bliver stk. 2, udgår »og afgiftsnedsættel-
se efter stk. 2«.
13. I § 9, stk. 2, og § 20, stk. 4, 2. pkt., ændres »Erhvervsdri-
vende« til: »Registrerede«.
14. I § 9, stk. 2, og § 20, stk. 4, 2. pkt., indsættes efter »vare-
modtagere kan«: »uden bevilling«.
15. I § 9 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:
»Stk. 5. Told- og skatteforvaltningen kan meddele godt-
gørelse af afgift for afgiftsberigtigede varer, der anvendes til
erhvervsmæssig fremstilling af konsum-is. Godtgørelsen ef-
ter 1. pkt. kan alene meddeles til virksomheder, der er-
hvervsmæssigt fremstiller afgiftspligtige varer omfattet af §
1, stk. 1 i isafgiftsloven og er registreret efter isafgiftslovens
§ 3.«
Stk. 5 bliver herefter stk. 6.
16. I § 9, stk. 5, der bliver stk. 6, ændres »stk. 1-4« til: »stk.
1-5«.
17. I § 10 a, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »registrere«: »som
registreret varemodtager«.
18. I § 10 a, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »pålægge en«:
»registreret«.
19. I § 10 a, stk. 3, 1. pkt., ændres »erhvervsdrivende« til:
»registrerede«.
20. I § 19 b, stk. 1, indsættes efter »registreres«: »som op-
lagshaver«.
21. I § 20 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:
»Stk. 5. Told- og skatteforvaltningen kan meddele godt-
gørelse af afgift for afgiftsberigtigede varer, der anvendes til
erhvervsmæssig fremstilling af konsum-is. Godtgørelsen ef-
ter 1. pkt. kan alene meddeles til virksomheder, der er-
hvervsmæssigt fremstiller afgiftspligtige varer omfattet af §
1, stk. 1 i isafgiftsloven og er registreret efter isafgiftslovens
§ 3.«
Stk. 5 bliver herefter stk. 6.
22. I § 20 stk. 5, der bliver stk. 6, ændres »stk. 1-4« til: »stk.
1-5«.
23. I § 22, stk. 1, 1. pkt., udgår »2105«.
24. Efter § 32 indsættes før overskriften før § 33:
Ȥ 32 a. Told- og skatteforvaltningen kan efter anmod-
ning udlevere oplysninger om virksomheders bevillingsfor-
hold til offentligheden. Udleveringen kan ske, når der i an-
modningen angives SE-nr./cvr-nummer, navn eller adresse
på en virksomhed. Oplysningerne kan udleveres mundtligt,
skriftligt eller elektronisk.«
§ 6
I emballageafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1236 af
4. oktober 2016, foretages følgende ændringer:
1. I § 1 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Emballager, der er omfattet af det obligatoriske
pant- og retursystem, jf. bekendtgørelse nr. 540 af 22. maj
2017 om pant på og indsamling m.v. af emballager til visse
drikkevarer, er fritaget for afgift. Fritagelsen gælder ikke for
emballager, der har fået dispensation fra at være omfattet af
pant- og retursystemet.«
2. § 2, stk. 7 og 8, ophæves.
3. I overskriften til kapitel II ændres »virksomheder« til:
»oplagshavere«.
4. I § 3, stk. 1-3, indsættes efter »registrering«: »som oplags-
haver«.
5. I § 3 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Den, der modtager afgiftspligtige varer fra udlan-
det med henblik på salg, kan anmelde sin virksomhed til re-
gistrering som oplagshaver hos told- og skatteforvaltnin-
gen.«
Stk. 4-6 bliver herefter stk. 5-7.
6. I § 3, stk. 4, der bliver stk. 5, indsættes efter »Registre-
ring«: »som oplagshaver«.
7. I § 3, stk. 6, der bliver stk. 7, ændres »de registrerede
virksomheder« til: »oplagshavere«.
3
8. I § 3 a, § 4, stk. 1, § 9, stk. 3, 1. pkt., § 10, 1. pkt., og § 15,
stk. 4, ændres »Registrerede virksomheder« til: »Oplagsha-
vere«.
9. I § 3 a, § 9, stk. 2, 1. pkt., og § 15, stk. 7, ændres »regi-
strerede virksomheder« til: »oplagshavere«.
10. To steder i § 3 b, stk. 1, og i stk. 2, og § 5, stk. 1, nr. 1,
ændres »registreret virksomhed« til: »oplagshaver«.
11. I § 3 b, stk. 2, indsættes efter »registreres«: »som oplags-
haver«.
12. I § 6, stk. 4, ændres »Erhvervsdrivende varemodtagere«
til: »Registrerede varemodtagere«.
13. I § 6, stk. 4, indsættes efter »varemodtagere kan«: »uden
bevilling«.
14. I § 6 indsættes som stk. 8:
»Stk. 8. Told- og skatteforvaltningen kan efter anmodning
udlevere oplysninger om virksomheders bevillingsforhold til
offentligheden. Udleveringen kan ske, når der i anmodnin-
gen angives SE-nr./cvr-nummer, navn eller adresse på en
virksomhed. Oplysningerne kan udleveres mundtligt, skrift-
ligt eller elektronisk.«
15. I § 7 a, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »registrere«: »som
registreret varemodtager«.
16. I § 7 a, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »pålægge en«: »re-
gistreret«.
17. I § 7 a, stk. 3, 1. pkt., ændres »erhvervsdrivende« til:
»registrerede«.
18. § 9, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, 2. pkt., ophæves.
19. I § 13 ændres »registreringen af virksomheden« til:
»virksomhedens registrering som oplagshaver«.
20. I § 18, stk. 1, nr. 2, ændres »§ 3, stk. 1 eller 5« til: »§ 3,
stk. 1 eller 6«.
21. I § 22 indsættes efter »nævnte«: »registrerede«.
22. Bilag 1 ophæves.
23. Bilag 2 ophæves.
§ 7
I lov om afgift af mineralsk fosfor i foderfosfat, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1290 af 5. november 2016, foretages
følgende ændringer:
1. I overskriften før § 3 ændres »virksomheder« til: »oplags-
havere«
2. I § 3, stk. 1 og 2, og § 27, stk. 1, nr. 5, indsættes efter »re-
gistrering«: »som oplagshaver«.
3. I § 3, stk. 6, ændres »de registrerede virksomheder« til:
»oplagshavere«.
4. I § 4, stk. 1, ændres »De registrerede virksomheder« til:
»Oplagshavere«.
5. I § 4, stk. 1, og § 17, stk. 6, ændres »registrerede virksom-
heder« til: »oplagshavere«.
6. I § 6, stk. 1, og § 11, 1. pkt., ændres »Registrerede virk-
somheder« til: »Oplagshavere«.
7. I § 6, stk. 2, ændres »Registrerede virksomheders« til:
»Oplagshaveres«.
8. I § 7, stk. 1, nr. 1, ændres »registreret virksomhed« til:
»oplagshaver«.
9. I § 9, stk. 1, 3. pkt., ændres »Erhvervsdrivende varemod-
tagere kan« til: »Registrerede varemodtagere kan uden be-
villing«.
10. I § 9 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Told- og skatteforvaltningen kan efter anmodning
udlevere oplysninger om virksomheders bevillingsforhold til
offentligheden. Udleveringen kan ske, når der i anmodnin-
gen angives SE-nr./cvr-nummer, navn eller adresse på en
virksomhed. Oplysningerne kan udleveres mundtligt, skrift-
ligt eller elektronisk.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
11. I § 10, stk. 2, ændres »de registrerede virksomheders«
til: »oplagshaveres«.
12. I § 12 ændres »registreringen af virksomheden« til:
»virksomhedens registrering som oplagshaver«.
13. I § 14, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »anmelde sig«:
»som registreret varemodtager«.
14. I § 14, stk. 2, 1. pkt., og stk. 4, 1. pkt., ændres »erhvervs-
drivende« til: »registrerede«.
15. I § 27, stk. 1, nr. 3, ændres »stk. 2« til: »stk. 3«.
§ 8
I lov om forskellige forbrugsafgifter, jf.
lovbekendtgørelse nr. 126 af 22. februar 2018, foretages
følgende ændringer:
1. I overskriften før § 3 udgår »samt elektriske sikringer«.
2. § 3, stk. 4, ophæves.
3. I overskriften før § 11 udgår », kaffeerstatninger«.
4. § 11 a ophæves.
5. § 12, stk. 2, ophæves.
4
6. § 13 affattes således:
»§ 13. Der skal af kardusskrå og snus til nasalt brug, som
er lovligt at markedsføre efter lov om tobaksvarer m.v., be-
tales en afgift på 73 kr. og 85 øre pr. kg.
Stk. 2. Der skal af anden røgfri tobak, som er lovligt at
markedsføre efter lov om tobaksvarer m.v., betales en afgift
på 268 kr. og 44 øre pr. kg.«
7. I § 14 a, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »registreres«: »som
oplagshaver«.
8. I § 14 a, stk. 1, 2. pkt., ændres »de registrerede virksom-
heder« til: »oplagshavere«.
9. I § 14 a, stk. 3 og 4, og § 15, stk. 1, 1. pkt., ændres »Regi-
strerede virksomheder« til: »Oplagshavere«.
10. I § 14 a, stk. 4, § 15, stk. 3, § 17, stk. 4, og § 24, stk. 1, 1.
pkt., ændres »registrerede virksomheder« til: »oplagshave-
re«.
11. I § 14 a, stk. 6, nr. 1, ændres »anden registreret virksom-
hed« til: »anden oplagshaver«.
12. I § 14 a indsættes som stk. 8:
»Stk. 8. Virksomheder, der er registreret efter momslo-
vens § 47, stk. 1, og som her til landet sælger afgiftspligtige
varer ved fjernsalg, skal registreres som oplagshaver hos
told- og skatteforvaltningen.«
13. I § 15, stk. 2, ændres »De registrerede virksomheder« til:
»Oplagshavere«.
14. I § 16 a, stk. 3, 2. pkt., indsættes efter »anmelde sig«:
»som registrerede varemodtagere«.
15. I § 16 a, stk. 4, 1. pkt., ændres »erhvervsdrivende« til:
»registrerede«.
16. I § 24, stk. 1, 3. pkt., ændres »Erhvervsdrivende vare-
modtagere« til: »Registrerede varemodtagere«.
17. I § 24, stk. 1, 3. pkt., indsættes efter »varemodtagere
kan«: »uden bevilling«.
18. I § 24 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Told- og skatteforvaltningen kan efter anmodning
udlevere oplysninger om virksomheders bevillingsforhold til
offentligheden. Udleveringen kan ske, når der i anmodnin-
gen angives SE-nr./cvr-nummer, navn eller adresse på en
virksomhed. Oplysningerne kan udleveres mundtligt, skrift-
ligt eller elektronisk.«
§ 9
I lov om afgift af konsum-is, jf. lovbekendtgørelse nr. 127
af 22. februar 2018, foretages følgende ændringer:
1. I § 1 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Ved opgørelsen af afgiftsgrundlaget efter stk. 1,
medregnes varens fulde rumfang, herunder tilsatte ingredi-
enser uanset disses placering inden i eller uden på is-mas-
sen.«
Stk. 3-7 bliver herefter stk. 4-8.
2. I § 1, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »registreret virksom-
hed« til: »oplagshaver«.
3. I § 1, stk. 3, 1. pkt., der bliver stk. 4, 1. pkt., ændres »frita-
get efter stk. 6« til: »fritaget efter stk. 7«, og i 2. pkt., ændres
»jf. dog stk. 4« til: »jf. dog stk. 5«.
4. I § 1, stk. 4, der bliver stk. 5, og § 5 a, stk. 1, 1. pkt., æn-
dres »erhvervsdrivende varemodtagere« til: »registrerede
varemodtagere«.
5. § 1, stk. 5, der bliver stk. 6, affattes således:
»Stk. 6. I andre tilfælde svares den i stk. 1 og 2 nævnte
afgift i forbindelse med varemodtagelsen her i landet, med-
mindre varerne tilføres en virksomhed, der er registreret ef-
ter § 3. Erhvervsdrivende varemodtagere skal, inden varerne
afsendes fra udlandet, lade sig registrere som registreret va-
remodtager hos told- og skatteforvaltningen. Registreringen
er gældende for 5 år.«
6. I § 3, stk. 1, 1., 3. og 4. pkt., indsættes efter »registreres«:
»som oplagshaver«.
7. I § 3, stk. 1, 2. pkt., § 5 a, stk. 1, 1. pkt., og § 10, stk. 1, nr.
2, ændres »§ 1, stk. 5« til: »§ 1, stk. 6«.
8. I § 3, stk. 2, indsættes efter »Registreringen«: »som op-
lagshaver«.
9. I § 3 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Virksomheder, der er registreret efter momslo-
vens § 47, stk. 1, og som her til landet sælger afgiftspligtige
varer ved fjernsalg, skal registreres som oplagshaver hos
told- og skatteforvaltningen.«
10. I § 4, stk. 1, og § 5, stk. 2, 1. pkt., ændres »Registrerede
virksomheder« til: »Oplagshavere«.
11. I § 4, stk. 3, ændres »de registrerede virksomheder« til:
»oplagshavere«.
12. I § 4, stk. 4, 2. pkt., ændres »Erhvervsdrivende« til: »Re-
gistrerede«.
13. I § 4, stk. 4, 2. pkt., indsættes efter »varemodtagere
kan«: »uden bevilling«.
14. I § 4, stk. 5, ændres »andre registrerede virksomheder«
til: »andre oplagshavere«.
15. I § 5, stk. 1, ændres »De registrerede virksomheder« til:
»Oplagshavere«.
16. I § 6 ændres »§ 1, stk. 4« til: »§ 1, stk. 5«.
5
17. I § 7, stk. 6, ændres »registrerede virksomheder« til:
»oplagshavere eller registrerede varemodtagere«.
18. I § 10, stk. 1, nr. 3, indsættes efter »registrering«: »som
oplagshaver«.
§ 10
I lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 1080 af 3. september 2015, som
ændret ved § 3 i lov nr. 1564 af 21. december 2010, § 7 i lov
nr. 1893 af 29. december 2015, § 4 i lov nr. 1558 af 13.
december 2016 og § 4 i lov nr. 474 af 17. maj 2017,
foretages følgende ændring:
1. I § 7 indsættes efter stk. 9 som nyt stykke:
»Stk. 10. Told- og skatteforvaltningen kan efter anmod-
ning udlevere oplysninger om virksomheders bevillingsfor-
hold til offentligheden. Udleveringen kan ske, når der i an-
modningen angives SE-nr./cvr-nummer, navn eller adresse
på en virksomhed. Oplysningerne kan udleveres mundtligt,
skriftligt eller elektronisk.«
Stk. 10 bliver herefter stk. 11.
§ 11
I lov om afgift af kvælstof indeholdt i gødninger m.m., jf.
lovbekendtgørelse nr. 1357 af 18. november 2016, foretages
følgende ændringer:
1. I overskriften før § 2 ændres »virksomheder« til: »oplags-
havere«.
2. I § 2, stk. 1 og 2, og § 34, stk. 1, nr. 4, indsættes efter »re-
gistrering«: »som oplagshaver«.
3. I § 2, stk. 3, og § 12, stk. 4, ændres »de registrerede virk-
somheder« til: »oplagshavere«.
4. I § 3, § 5, stk. 1, § 7, stk. 3, og § 13, 1. pkt., ændres »Regi-
strerede virksomheder« til: »Oplagshavere«.
5. I § 3, § 7, stk. 1, § 8, stk. 1, 1. pkt., § 12, stk. 2, og § 22,
stk. 6, ændres »registrerede virksomheder« til: »oplagshave-
re«.
6. I § 5, stk. 2, ændres »Registrerede virksomheders« til:
»Oplagshaveres«.
7. I § 6, stk. 1, nr. 1, ændres »registreret virksomhed« til:
»oplagshaver«.
8. I § 8 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Told- og skatteforvaltningen kan efter anmodning
udlevere oplysninger om virksomheders bevillingsforhold til
offentligheden. Udleveringen kan ske, når der i anmodnin-
gen angives SE-nr./cvr-nummer, navn eller adresse på en
virksomhed. Oplysningerne kan udleveres mundtligt, skrift-
ligt eller elektronisk.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
9. I § 10, stk. 2, ændres »Erhvervsdrivende varemodtagere
kan« til: »Registrerede varemodtagere kan uden bevilling«.
10. I § 12, stk. 5, ændres »de registrerede virksomheders«
til: »oplagshaveres«.
11. I § 16 ændres »registreringen af virksomheden« til:
»virksomhedens registrering som oplagshaver«.
12. I § 19, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »anmelde sig«:
»som registreret varemodtager«.
13. I § 19, stk. 2, 1. pkt., og stk. 4, 1. pkt., ændres »erhvervs-
drivende« til: »registrerede«.
14. I § 26, stk. 2, indsættes efter »registreret«: »som oplags-
haver«.
15. I § 32 indsættes efter »nævnte«: »registrerede«.
§ 12
I lov om afgift af kvælstofoxider, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1144 af 13. oktober 2017, som ændret ved § 1 i lov nr.
1385 af 28. december 2011 og § 5 i lov nr. 104 af 13.
februar 2018, foretages følgende ændring:
1. I § 9 indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:
»Stk. 6. Told- og skatteforvaltningen kan efter anmodning
udlevere oplysninger om virksomheders bevillingsforhold til
offentligheden. Udleveringen kan ske, når der i anmodnin-
gen angives SE-nr./cvr-nummer, navn eller adresse på en
virksomhed. Oplysningerne kan udleveres mundtligt, skrift-
ligt eller elektronisk.«
Stk. 6 bliver herefter stk. 7.
§ 13
I lystfartøjsforsikringsafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 165 af 8. februar 2017, foretages følgende ændringer:
1. § 1, 2. pkt., ophæves.
2. I § 1 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Ved et lystfartøj forstås ethvert fartøj, som en fy-
sisk eller juridisk person har rådighed over og anvender.
Ved ikke-erhvervsmæssige formål forstås navnlig andre for-
mål end personbefordring og godstransport eller levering af
tjenesteydelser mod vederlag eller til offentlige formål.«
§ 14
I lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 1118 af 26. september 2014, som
ændret bl.a. ved § 18 i lov nr. 1532 af 27. december 2014 og
senest ved § 4 i lov nr. 104 af 13. februar 2018, foretages
følgende ændring:
1. I § 12 indsættes som stk. 13:
»Stk. 13. Told- og skatteforvaltningen kan efter anmod-
ning udlevere oplysninger om virksomheders bevillingsfor-
6
hold til offentligheden. Udleveringen kan ske, når der i an-
modningen angives SE-nr./cvr-nummer, navn eller adresse
på en virksomhed. Oplysningerne kan udleveres mundtligt,
skriftligt eller elektronisk.«
§ 15
I lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 1224 af 29. september 2016, som
ændret ved § 19 i lov nr. 1555 af 19. december 2017 og § 4 i
lov nr. 1682 af 26. december 2017, foretages følgende
ændring:
1. I bilag 1 udgår »17) Lov om afgift af antibiotika og
vækstfremmere anvendt i foderstoffer.«.
Nr. 18-33 bliver herefter nr. 17-32.
§ 16
I lov om afgift af visse klorerede opløsningsmidler, jf.
lovbekendtgørelse nr. 432 af 2. maj 2017, foretages
følgende ændringer:
1. I overskriften før § 2 ændres »virksomheder« til: »oplags-
havere«.
2. I § 2, stk. 1 og 2, og § 31, stk. 1, nr. 5, indsættes efter »re-
gistrering«: »som oplagshaver«.
3. I § 2, stk. 4, ændres »de registrerede virksomheder« til:
»oplagshavere«.
4. I § 3, § 5, stk. 1, og § 11, 1. pkt., ændres »Registrerede
virksomheder« til: »Oplagshavere«.
5. I § 3, § 10, stk. 2, og § 19, stk. 6, ændres »registrerede
virksomheder« til: »oplagshavere«.
6. I § 5, stk. 2, ændres »Registrerede virksomheders« til:
»Oplagshaveres«.
7. I § 6, stk. 1, nr. 1, og § 16, stk. 1, 1. pkt., ændres »registre-
ret virksomhed« til: »oplagshaver«.
8. I § 8, stk. 1, 2. pkt., ændres »Erhvervsdrivende varemod-
tagere« til: »Registrerede varemodtagere«.
9. I § 8, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »varemodtagere kan«:
»uden bevilling«.
10. I § 10, stk. 3, ændres »de registrerede virksomheders«
til: »oplagshaveres«.
11. I § 14 ændres »registreringen af virksomheden« til:
»virksomhedens registrering som oplagshaver«.
12. I § 17, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »anmelde sig«:
»som registreret varemodtager«.
13. I § 17, stk. 2, 1. pkt., og stk. 5, 1. pkt., ændres »erhvervs-
drivende« til: »registrerede«.
14. I § 29 indsættes efter »nævnte«: »registrerede«.
§ 17
I lov om afgift af skadesforsikringer, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1482 af 6. december 2017, foretages
følgende ændring:
1. § 6, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Afgiftspligtige virksomheder efter stk. 1, som har
forretningssted i et land uden for EU, med hvilket Danmark
ikke har en aftale om gensidig bistand til inddrivelse, der
svarer til reglerne inden for EU, skal registreres ved en her-
boende repræsentant.«
§ 18
I lov om afgifter af spil, jf. lovbekendtgørelse nr. 337 af
7. april 2016, som ændret ved § 2 i lov nr. 686 af 8. juni
2017, foretages følgende ændringer:
1. I § 5 udgår »beregnet af den del af gevinstens værdi eller
gevinstbeløbet, der overstiger 200 kr.«, og som 2. og 3. pkt.
indsættes:
»For kontantgevinster beregnes afgiften af den del af ge-
vinstbeløbet, der overstiger 200 kr. For andre gevinster be-
regnes afgiften af den del af gevinstens handelsværdi, der
overstiger 750 kr.«
2. I § 14 udgår »og 2« og »beregnet af den del af gevinstens
værdi eller gevinstbeløbet, der overstiger 200 kr.«, og som
2. og 3. pkt. indsættes:
»For kontantgevinster beregnes afgiften af den del af ge-
vinstbeløbet, der overstiger 200 kr. For andre gevinster be-
regnes afgiften af den del af gevinstens handelsværdi, der
overstiger 750 kr.«
3. I § 15 udgår »beregnet af den del af gevinstens værdi eller
gevinstbeløbet, der overstiger 200 kr.«, og som 2. og 3. pkt.
indsættes:
»For kontantgevinster beregnes afgiften af den del af ge-
vinstbeløbet, der overstiger 200 kr. For andre gevinster be-
regnes afgiften af den del af gevinstens handelsværdi, der
overstiger 750 kr.«
4. § 21, stk. 1, 1. pkt., affattes således:
»For spil nævnt i §§ 6, 7 og 10-12 er afgiftsperioden ka-
lendermåneden, og for spil nævnt i § 14 er afgiftsperioden
kvartalet.«
5. I § 21, stk. 2, indsættes efter »med kalendermåneden«:
»eller kvartalet«.
6. I § 26, stk. 3, ændres »en varegevinst« til: »andre gevin-
ster«.
§ 19
I lov om afgift af svovl, jf. lovbekendtgørelse nr. 335 af
18. marts 2015, som ændret ved § 8 i lov nr. 1893 af 29.
7
december 2015, § 9 i lov nr. 1558 af 13. december 2016 og
§ 7 i lov nr. 474 af 17. maj 2017, foretages følgende
ændring:
1. I § 9 indsættes efter stk. 7 som nyt stykke:
»Stk. 8. Told- og skatteforvaltningen kan efter anmodning
udlevere oplysninger om virksomheders bevillingsforhold til
offentligheden. Udleveringen kan ske, når der i anmodnin-
gen angives SE-nr./cvr-nummer, navn eller adresse på en
virksomhed. Oplysningerne kan udleveres mundtligt, skrift-
ligt eller elektronisk.«
Stk. 8 og 9 bliver herefter stk. 9 og 10.
§ 20
I tinglysningsafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 462 af
14. maj 2007, som ændret bl.a. ved § 10 i lov nr. 577 af 6.
juni 2007, lov nr. 295 af 11. april 2011, § 2 i lov nr. 519 af
28. maj 2013, § 13 i lov nr. 550 af 30. maj 2017, § 4 i lov nr.
688 af 8. juni 2017 og senest ved § 4 i lov nr. 359 af 29.
april 2018, foretages følgende ændringer:
1. I § 2, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »fast ejendom«: »eller
andel i en andelsboligforening«, og »§ 5, stk. 2, eller« ud-
går.
2. § 5, stk. 1, 9. pkt., stk. 2 og 3, ophæves.
Stk. 4-9 bliver herefter stk. 2-7.
3. I § 5, stk. 4, der bliver stk. 2, affattes således:
»For tinglysning af ændringer, hvorved der inddrages an-
den eller yderligere løsøre mv. under pantet, beregnes afgift
af hele det pantsikrede beløb efter stk. 1, jf. dog stk. 3.«
4. I § 5, stk. 5, 5. pkt., der bliver stk. 3, 5. pkt., og stk. 7, 3.
pkt., der bliver stk. 5, 3. pkt., ændres »30 dage« til: »60
dage«.
5. I § 5, stk. 6, 2. pkt., der bliver stk. 4, 2. pkt., ændres »stk.
4« til: »stk. 2«.
6. § 5, stk. 8, der bliver stk. 6, affattes således:
»Stk. 6. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om
dokumentation for, at betingelserne i denne paragraf er op-
fyldt, og om dokumentation for størrelsen af den nedbragte
panthæftelse efter stk. 4, 1. pkt.«
7. § 5 a, stk. 1, affattes således:
»For tinglysning af pant i fast ejendom eller i en andel i
en andelsboligforening udgør afgiften 1.640 kr. og 1,45 pct.
af det pantsikrede beløb. Dog er tinglysning af pant, bortset
fra pant ifølge skadesløsbrev, fritaget for afgiften på 1,45
pct. af den del af det pantsikrede beløb, som ikke overstiger
den tinglyste hovedstol på et eksisterende tinglyst pant i
samme ejendom eller samme andel i en andelsboligforening,
jf. dog stk. 5. Fritagelsen i 2. pkt., gælder dog ikke, hvis det
hidtidige pant er tinglyst ved et skadesløsbrev. § 5, stk. 1,
2.-8. pkt., finder tilsvarende anvendelse, dog ikke for ting-
lysning af pant for indekslån, der ydes efter realkreditlo-
ven.«
8. § 5 a, stk. 1, affattes således:
»For tinglysning af pant i fast ejendom eller i en andel i
en andelsboligforening udgør afgiften 1.640 kr. og 1,25 pct.
af det pantsikrede beløb. Dog er tinglysning af pant, bortset
fra pant ifølge skadesløsbrev, fritaget for afgiften på 1,25
pct. af den del af det pantsikrede beløb, som ikke overstiger
den tinglyste hovedstol på et eksisterende tinglyst pant i
samme ejendom eller samme andel i en andelsboligforening,
jf. dog stk. 5. Fritagelsen i 2. pkt., gælder dog ikke, hvis det
hidtidige pant er tinglyst ved et skadesløsbrev. § 5, stk. 1,
2.-8. pkt., finder tilsvarende anvendelse, dog ikke for ting-
lysning af pant for indekslån, der ydes efter realkreditlo-
ven.«
9. § 5 a, stk. 2, ophæves.
Stk. 3-7 bliver herefter stk. 2-6.
10. § 5 a, stk. 3, nr. 1, der bliver stk. 2, nr. 1, ophæves.
Nr. 2-4 bliver herefter nr. 1-3.
11. § 5 a, stk. 4, 3. pkt., der bliver stk. 3, 3. pkt., affattes så-
ledes:
»Foreligger det nye pant i form af flere pantebreve, er af-
giftsfritagelsen betinget af, at de nye pantebreve i mindst 1
år efter tinglysningen har pant i samme ejendom eller
samme andel i en andelsboligforening som det gamle pante-
brev, når der er sket eller sker ændringer i den pantsatte
ejendom eller andel i en andelsboligforening i forbindelse
med udstykning eller opdeling.«
12. I § 5 a, stk. 5, der bliver stk. 4, ændres »stk. 1 og 6« til:
»stk. 1 og 5«.
13. I § 5 a, stk. 6, 1. pkt., der bliver stk. 5, 1. pkt., ophæves
»tilsvarende« og efter »samme ejendom« indsættes: »eller
samme andel i en andelsboligforening«.
14. § 5 a, stk. 6, 2. pkt., der bliver stk. 5, 2. pkt., affattes så-
ledes:
»Ligeledes kan hovedstolen på et tinglyst pant, som er
indfriet, anvendes som grundlag for afgiftsfritagelse«.«
15. I § 5 a, stk. 6, der bliver stk. 5, indsættes efter 7. pkt.
som nyt pkt.:
»Ved benyttelse af et afgiftspantebrev til afgiftsfritagelse
ved tinglysning af nyt pant, finder stk. 1-4 tilsvarende an-
vendelse.«
16. I § 5 a, stk. 7, 1. pkt., der bliver stk. 6, 1. pkt., ændres »§
5, stk. 1,« til: »stk. 1, 1. pkt.«
17. § 5 a, stk. 7, 2. pkt., der bliver stk. 6, 2. pkt., affattes så-
ledes:
»For tinglysning af andre ændringer end de 1. pkt. og i
stk. 7 nævnte vedrørende panthæftelsen, herunder pantsæt-
terskifte, betales en afgift på 1.640 kr., jf. dog § 8, stk. 1, nr.
7.«
18. I § 5 a indsættes efter stk. 7, der bliver stk. 6, som nyt
stykke:
8
»Stk. 7. For tinglysning af ændringer, hvorved der inddra-
ges anden eller yderligere fast ejendom eller andel i en an-
delsboligforening under pantet, beregnes afgift af hele det
pantsikrede beløb efter stk. 1. Ved tinglysning af pantebrev-
spåtegninger som en del af en samlet matrikulær ændring
udgør afgiften 1.640 kr. Ved tinglysning af en matrikulær
ændring udgør afgiften 1.640 kr.«
19. § 5 b affattes således:
Ȥ 5 b. Ved tinglysning af underpant i et ejerpantebrev, jf.
tinglysningslovens § 1 a, stk. 1, og § 42 j, stk. 3, samt vide-
reoverdragelse af et allerede tinglyst underpant i et ejerpan-
tebrev til en anden panthaver, jf. tinglysningslovens § 1 a,
stk. 4, og § 42 j, stk. 7, udgør afgiften 1.640 kr. Ved forhø-
jelse af underpantsætninger nævnt i 1. pkt., betales en afgift
på 1.640 kr.
Stk. 2. Ved tinglysning af overdragelse til pant af et alle-
rede tinglyst pantebrev med pant i fast ejendom eller andel i
en andelsboligforening til en anden panthaver, forudsat at
der ikke sker en forhøjelse af det pantsikrede beløb, betales
en fast afgift på 1.640 kr.«
20. I § 7, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
»Afgiften udgør dog 1.640 kr. for tinglysning af flere ret-
tigheder omfattet af § 5 a.«
21. I § 8, stk. 1, nr. 4, ændres »§ 66 i lov om skifte af fælles-
bo m.v.« til: »§ 54 i lov om ægtefælleskifte m.v.«
22. I § 8, stk. 1, nr. 6, udgår »§ 1 a, stk. 1,«, »§ 42 j, stk. 3,«,
»1 a, stk. 4,« og »§ 42 j, stk. 7,«.
23. I § 8, stk. 1, nr. 7, indsættes efter »pantsikrede beløb«: »,
jf. dog § 5 b, stk. 2«.
24. § 9, stk. 1, affattes således:
»Ved tinglysninger på flere ejendomme, der sker som led
i et samlet ejerskifte eller en samlet pålæggelse af en servi-
tut, og som bygger på et retsforhold mellem samme parter,
betales ud over den variable afgift, der er nævnt i § 4, stk. 1,
alene én afgift på 1.660 kr. Sker der tinglysning af flere ret-
tighedstyper, udgør afgiften dog 1.660 kr. pr. rettighedstype.
Sker tinglysninger på flere ejendomme som led i en samlet
pantsætning, der er omfattet af § 5 a, betales ud over den va-
riable afgift nævnt i § 5 a, alene én afgift på 1.640 kr.«
25. I § 14, stk. 1, 3. pkt., ændres »stk. 4, 1. pkt., og stk. 6, 1.
pkt.,« til: »stk. 2, 1. pkt., og stk. 4, 1. pkt.,«.
26. I § 14, stk. 2, 3. pkt., ændres »§ 5, stk. 5, 4. og 5. pkt.,«
til: »§ 5, stk. 3, 5. pkt.,«.
27. I § 20, stk. 2, udgår »§ 5, stk. 2, 3. pkt., og«.
§ 21
I tobaksafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 19 af 8.
januar 2018, foretages følgende ændringer:
1. I § 10 a, stk. 7, 2. pkt., ændres »det dokumenteres« til:
»det kan dokumenteres«.
2. I § 10 a, stk. 7, 3. pkt., udgår »jf. dog 2. pkt.,«.
3. Efter § 30 indsættes før overskriften før § 31:
Ȥ 30 a. Told- og skatteforvaltningen kan efter anmod-
ning udlevere oplysninger om virksomheders bevillingsfor-
hold til offentligheden. Udleveringen kan ske, når der i an-
modningen angives SE-nr./cvr-nummer, navn eller adresse
på en virksomhed. Oplysningerne kan udleveres mundtligt,
skriftligt eller elektronisk.«
§ 22
I lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v. jf.
lovbekendtgørelse nr. 1071 af 7. september 2017, som
ændret ved § 4 i lov nr. 1431 af 11. december 2017,
foretages følgende ændringer:
1. I § 1, stk. 1, nr. 2, udgår », herunder godkendt traktor«.
2. I § 1, stk. 2, indsættes efter »godkendte blokvogne«: »,
godkendte traktorer«.
3. I § 5 udgår »samt af godkendte traktorer, jf. § 1, stk. 1,«.
4. I § 5, I, udgår »samt godkendte traktorer uanset brænd-
stof«.
§ 23
Lov om afgift af antibiotika og vækstfremmere anvendt i
foderstoffer, jf. lovbekendtgørelse nr. 1032 af 23. august
2017, ophæves.
§ 24
I øl- og vinafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 289 af
23. marts 2017, som ændret ved § 6 i lov nr. 1686 af 26.
december 2017 og § 6 i lov nr. 104 af 13. februar 2018,
foretages følgende ændringer:
1. I § 2, stk. 1, ændres »på 0,5 pct. vol. eller derover« til:
»på over 0,5 pct. vol.«
2. § 2, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Afgiftslettelsen afhænger af bryggeriets fremstil-
ling af øl i det foregående kalenderår, jf. dog stk. 3. For
bryggerier, der højst fremstiller 3.700 hl, reduceres afgiften
med 50 pct. For bryggerier, der fremstiller over 3.700 hl,
men højst 20.000 hl, reduceres afgiften med den procentsats,
der fremkommer ved at dividere 168.607 med den fremstil-
lede hektoliter-mængde øl og herefter tillægge 4,43. For
bryggerier med en fremstilling på over 20.000 hl reduceres
afgiften med den procentsats, der fremkommer ved at træk-
ke den fremstillede hektoliter-mængde øl divideret med
14.003 fra 14,29. Den beregnede procentsats afrundes til 2
decimaler efter de almindelige afrundingsregler. Der kan ik-
ke opnås moderation for mere end 200.000 hl i det aktuelle
9
kalenderår. For bryggerier, der har fremstillet over 200.000
hl øl i det foregående kalenderår, udgør afgiftslettelsen 0
pct.«
3. I § 6 a, stk. 7, 2. pkt., ændres »det dokumenteres« til: »det
kan dokumenteres«.
4. I § 6 a, stk. 7, 3. pkt., udgår »jf. dog 2. pkt.,«.
5. I § 11 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:
»Stk. 5. Told- og skatteforvaltningen kan efter anmodning
udlevere oplysninger om virksomheders bevillingsforhold til
offentligheden. Udleveringen kan ske, når der i anmodnin-
gen angives SE-nr./cvr-nummer, navn eller adresse på en
virksomhed. Oplysningerne kan udleveres mundtligt, skrift-
ligt eller elektronisk.«
Stk. 5 bliver herefter stk. 6.
§ 25
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. februar 2019, jf. dog
stk. 2.
Stk. 2. Skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikraft-
træden af § 4, nr. 2, § 5, nr. 24, § 6, nr. 14, § 7, nr. 10 og 15,
§ 8, nr. 18, § 10, § 11, nr. 8, § 12, § 14, § 19, § 21, nr. 3, og
§ 24, nr. 5.
Stk. 3. § 20, nr. 8, træder i kraft den 1. januar 2026.
Stk. 4. § 18, nr. 1-3 og 6, og § 24, nr. 1 og 2, har virkning
fra og med den 1. januar 2019.
Stk. 5. § 1, § 5, nr. 1, 10-12, 14-16 og 21-23, § 6, nr. 13,
18 og 20, § 8, nr. 1-6 og 17, § 9, nr. 1, 3, 7, 13 og 16, § 13, §
15, § 16, nr. 9, § 17, § 18, nr. 4 og 5, § 21, nr. 1 og 2, § 22, §
23 og § 24, nr. 3 og 4, har virkning fra og med den 1. april
2019.
Stk. 6. § 2, § 4, nr. 1 og 3-15, § 5, nr. 2-9, 13, 17-20, § 6,
nr. 1-12, 15-17, 19 og 21-23, § 7, nr. 1-9 og 11-14, § 8, nr.
7-16, § 9, nr. 2, 4-6, 8-12, 14, 15, 17 og 18, § 11, nr. 1-7 og
9-15, § 16, nr. 1-8 og 10-14, § 20, nr. 1-7 og 9-27, og § 26
har virkning fra og med den 1. juli 2019.
§ 26
Stk. 1. Denne lovs § 20, nr. 2, finder ikke anvendelse på
tinglyst pant, som har dannet grundlag for afgiftsfritagelse
eller afgiftsnedsættelse efter de hidtil gældende regler i tin-
glysningsafgiftslovens § 5, stk. 2, og pant, der er tinglyst
med afgiftsfritagelse eller afgiftsnedsættelse efter de hidtil
gældende regler i tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 2, inden
den 1. juli 2019. For sådanne pant finder de hidtil gældende
betingelser fortsat anvendelse.
Stk. 2. Overholdes stk. 1 ikke, skal afgiften efter tingly-
sningsafgiftslovens § 5, stk. 1, betales til Skatteforvaltnin-
gen.
Stk. 3. Regler fastsat i medfør af denne lovs § 20, nr. 6, jf.
lovbekendtgørelse nr. 462 af 14. maj 2007, forbliver i kraft,
indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør
denne lovs § 20, nr. 6.
10
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
1.1. Lovforslagets formål og baggrund
1.1.1. Afskaffelse af afgifter
1.1.2. Lempelse af afgifter
1.1.3. Forenkling af afgiftsregler
1.1.4. Administrative bestemmelser
1.1.5. Sanering af tinglysningsafgiftsloven
1.1.6. Øvrige forslag
2. Lovforslagets indhold
2.1. Afskaffelse af afgifter
2.1.1. Afskaffelse af emballageafgiften for pantbelagte emballager
2.1.1.1. Gældende ret
2.1.1.2. Lovforslaget
2.1.2. Afgiftsfritagelse for godkendte traktorer og påhængsvogne hertil
2.1.2.1. Gældende ret
2.1.2.2. Lovforslaget
2.1.3. Afskaffelse af afgiften på antibiotika og vækstfremmere
2.1.3.1. Gældende ret
2.1.3.2. Lovforslaget
2.1.4. Afskaffelse af afgiften på elektriske sikringer til stærkstrømsanlæg
2.1.4.1. Gældende ret
2.1.4.2. Lovforslaget
2.1.5. Afskaffelse af afgiften på kaffeerstatning og kaffetilsætning
2.1.5.1. Gældende ret
2.1.5.2. Lovforslaget
2.1.6. Afgiftsfritagelse for snus, der indtages oralt
2.1.6.1. Gældende ret
2.1.6.2. Lovforslaget
2.1.7. Afskaffelse af vaffelbestemmelsen
2.1.7.1. Gældende ret
2.1.7.2. Lovforslaget
2.2. Lempelse af afgifter
2.2.1. Lempelse af affaldsafgift på lettere forurenet jord
2.2.1.1. Gældende ret
2.2.1.2. Lovforslaget
2.2.2. Forhøjelse af bundgrænsen for afgift af varegevinster (gevinstafgiften)
2.2.2.1. Gældende ret
2.2.2.2. Lovforslaget
2.2.3. Forhøjelse af ølmoderation til mindre bryggerier
2.2.3.1. Gældende ret
2.2.3.2. Lovforslaget
2.3. Forenkling af afgiftsregler
2.3.1. Præcisering af bestemmelse vedrørende fiskale repræsentanter i skadeforsikringsafgiftsloven
2.3.1.1. Gældende ret
2.3.1.2. Lovforslaget
2.3.2. Præcisering af lystfartøjsbegrebet i lystfartøjsforsikringsafgiftsloven
2.3.2.1. Gældende ret
2.3.2.2. Lovforslaget
2.3.3. Ensretning af regler for registrering i en række afgiftslove
2.3.3.1. Gældende ret
2.3.3.2. Lovforslaget
11
2.3.4. Indførelse af fjernsalgsbestemmelser i enkelte afgiftslove
2.3.4.1. Gældende ret
2.3.4.2. Lovforslaget
2.3.5. Forenkling af afgift på is med tilsatte varer
2.3.5.1. Gældende ret
2.3.5.2. Lovforslaget
2.3.6. Indførelse af kvartalsvis afregning af spilafgift for spil i offentlige forlystelser
2.3.6.1. Gældende ret
2.3.6.2. Lovforslaget
2.3.7. Tilretning af ølmoderationsordningen
2.3.7.1. Gældende ret
2.3.7.2. Lovforslaget
2.3.8. Ændring af regler for lageradskillelse i emballageafgiftsloven
2.3.8.1. Gældende ret
2.3.8.2. Lovforslaget
2.3.9. Indførelse af registreringsmulighed som oplagshaver/varemodtager i emballageafgiftsloven
2.3.9.1. Gældende ret
2.3.9.2. Lovforslaget
2.3.10.Ophævelse af krav om bevilling for afgiftsgodtgørelse ved eksport
2.3.10.1. Gældende ret
2.3.10.2. Lovforslaget
2.3.11.Afskaffelse af krav om banderolering af cigaretpapir
2.3.11.1. Gældende ret
2.3.11.2. Lovforslaget
2.3.12.Afskaffelse af fradraget for afgift på chokoladeovertræk m.v.
2.3.12.1. Gældende ret
2.3.12.2. Lovforslaget
2.4. Administrative bestemmelser
2.4.1. Indførelse af digital forespørgselsadgang for bevillinger
2.4.1.1. Gældende ret
2.4.1.2. Lovforslaget
2.5. Sanering af tinglysningsafgiftsloven
2.5.1. Fast afgift ved tinglysning af underpant i ejerpantebreve m.v. med pant i fast ejendom og andelsboliger
2.5.1.1. Gældende ret
2.5.1.2. Lovforslaget
2.5.2. Overførsel af tinglysningsafgift mellem pant og altid anvendelse af hovedstolsprincip
2.5.2.1. Gældende ret
2.5.2.2. Lovforslaget
2.5.3. Nedsættelse af fast og variabel tinglysningsafgift på pant i fast ejendom og andelsboliger
2.5.3.1. Gældende ret
2.5.3.2. Lovforslaget
2.5.4. Udvidelse af frist for aflysning af pant
2.5.4.1. Gældende ret
2.5.4.2. Lovforslaget
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
3.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
3.1.1. Afskaffelse af afgifter
3.1.1.1. Afskaffelse af emballageafgiften for pantbelagte emballager
3.1.1.2. Afgiftsfritagelse for godkendte traktorer og påhængsvogne hertil
3.1.1.3. Afskaffelse af afgiften på elektriske sikringer til stærkstrømsanlæg
3.1.2. Lempelse af afgifter
3.1.2.1. Forhøjelse af bundgrænsen for afgift af varegevinster (gevinstafgiften)
3.1.2.2. Forhøjelse af ølmoderation til mindre bryggerier
3.1.3. Forenkling af afgiftsregler
3.1.3.1. Indførelse af fjernsalgsbestemmelser i enkelte afgiftslove
3.1.3.2. Indførelse af registreringsmulighed som oplagshaver/varemodtager i emballageafgiftsloven
3.1.4. Sanering af tinglysningsafgiftsloven
12
3.1.4.1. Fast afgift ved tinglysning af underpant i ejerpantebreve m.v. med pant i fast ejendom og andels-
boliger
3.1.4.2. Overførsel af tinglysningsafgift mellem pant og altid anvendelse af hovedstolsprincip
3.1.4.2.1
.
Overførsel af tinglysningsafgift mellem pant
3.1.4.2.2
.
Altid anvendelse af hovedstolsprincippet
3.1.4.3. Nedsættelse af fast og variabel tinglysningsafgift på pant i fast ejendom og andelsboliger
3.1.5. Øvrige forslag
3.2. Implementeringskonsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
4.1. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v.
4.1.1. Afskaffelse af afgifter
4.1.1.1. Afskaffelse af emballageafgiften for pantbelagte emballager
4.1.1.2. Afgiftsfritagelse for godkendte traktorer og påhængsvogne hertil
4.1.1.3. Afskaffelse af afgiften på elektriske sikringer til stærkstrømsanlæg
4.1.2. Lempelse af afgifter
4.1.2.1. Forhøjelse af bundgrænsen for afgift af varegevinster (gevinstafgiften)
4.1.2.2. Forhøjelse af ølmoderation til mindre bryggerier
4.1.3. Forenkling af afgiftsregler
4.1.3.1. Indførelse af fjernsalgsbestemmelser i enkelte afgiftslove
4.1.3.2. Indførelse af registreringsmulighed som oplagshaver/varemodtager i emballageafgiftsloven
4.1.4. Sanering af tinglysningsafgiftsloven
4.1.4.1. Fast afgift ved tinglysning af underpant i ejerpantebreve m.v. med pant i fast ejendom og andels-
boliger
4.1.4.2. Overførsel af tinglysningsafgift mellem pant og altid anvendelse af hovedstolsprincip
4.1.4.3. Nedsættelse af fast og variabel tinglysningsafgift på pant i fast ejendom og andelsboliger
4.1.5. Øvrige forslag
4.2. Administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
4.2.1. Afskaffelse af afgifter
4.2.1.1. Afskaffelse af emballageafgiften for pantbelagte emballager
4.2.1.2. Afskaffelse af afgiften på elektriske sikringer til stærkstrømsanlæg
4.2.1.3. Afskaffelse af vaffelbestemmelsen
4.2.2. Lempelse af afgifter
4.2.2.1. Forhøjelse af bundgrænsen for afgift af varegevinster (gevinstafgiften)
4.2.3. Forenkling af afgiftsregler
4.2.3.1. Afskaffelse af krav om banderolering af cigaretpapir
4.2.4. Sanering af tinglysningsafgiftsloven
4.2.4.1. Fast afgift ved tinglysning af underpant i ejerpantebreve m.v. med pant i fast ejendom og andels-
boliger
4.2.4.2. Overførsel af tinglysningsafgift mellem pant og altid anvendelse af hovedstolsprincip
4.2.5. Øvrige forslag
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
9. Sammenfattende skema
1. Indledning
Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservati-
ve Folkeparti), Dansk Folkeparti og Radikale Venstre har
den 23. august 2018 indgået Aftale om sanering af bøvlede
og byrdefulde afgifter. Lovforslaget har til formål at udmøn-
te denne aftale.
Aftalen er en opfølgning på regeringens saneringsudvalg,
som blev nedsat i 2016. Saneringsudvalget fik blandt andet
til opgave at belyse virksomheders administrative omkost-
ninger forbundet med opkrævning af en lang række afgifter
på baggrund af input fra erhvervsorganisationerne.
Blandt andet med udgangspunkt i saneringsrapporten ind-
gik regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konserva-
tive Folkeparti), Dansk Folkeparti og Radikale Venstre den
12. november 2017 Aftale om erhvervs- og iværksætterini-
tiativer, som omfattede en række initiativer, der skal forbed-
re rammevilkårene for danske virksomheder og styrke
grundlaget for den fremtidige vækst Aftaleparterne blev
13
med erhvervs- og iværksætteraftalen enige om at fremlægge
endnu en afgiftssaneringspakke, der blandt andet har til for-
mål at gennemføre nogle af forslagene fra saneringsudval-
gets rapport, som ikke blev gennemført med erhvervs- og
iværksætteraftalen.
Med Aftale om sanering af bøvlede og byrdefulde afgifter
er det aftalt at gennemføre en afgiftssaneringspakke med 30
nye initiativer. Initiativerne omfatter afskaffelse af en række
afgifter, som er bøvlede og byrdefulde for erhvervslivet.
Samtidig er det aftalt at gennemføre en række forenklinger
og digitaliseringer i afgiftslovene, som vil gøre det lettere at
drive virksomhed i Danmark. Derudover er det aftalt at ryd-
de op i en række afgifter, som ikke længere er relevante.
Med lovforslaget foreslås det endvidere at afskaffe embal-
lageafgiften for pantbelagte emballager, og dermed udmønte
et delelement af ovennævnte Aftale om erhvervs- og iværk-
sætterinitiativer, samt at gennemføre, dels et forslag stillet
af Virksomhedsforum for enklere regler om at indføre kvar-
talsvis afregning af spilafgift for spil i offentlige forlystelser,
dels en tilretning af ølmoderationsordningen. Sidstnævnte er
en genfremsættelse. Ved lovforslag nr. 237, folketingsåret
2017-2018, blev det således foreslået at tilrette ølmoderati-
onsordningen, men forslaget udgik, da der blev rejst nogle
tekniske spørgsmål, som nu er afklaret med branchen.
1.1. Lovforslagets formål og baggrund
Formålet med lovforslaget er på baggrund af de indgåede
aftaler at bidrage til en oprydning og forenkling af afgiftssy-
stemet ved at afskaffe, lempe og forenkle en række afgifter,
hvilket vil medføre byrdelettelser for erhvervslivet. Derudo-
ver foreslås en række ændringer, som ligeledes vil medføre
administrative byrdelettelser for såvel erhvervslivet som
Skatteforvaltningen.
1.1.1. Afskaffelse af afgifter
Emballageafgiften på pantbelagt emballage foreslås af-
skaffet. Det vil betyde, at virksomheder, der markedsfører
pantbelagt emballage, vil kunne få fjernet de administrative
byrder, som er forbundet med angivelse og indbetaling af af-
giften.
Vægtafgiften på godkendte traktorer og påhængsvogne til
godkendte traktorer foreslås ophævet. Beløbene, der opkræ-
ves fra vægtafgiften, er meget beskedne, men indbetalingen
er forbundet med administrative byrder for erhvervslivet.
Afgiften på antibiotika og vækstfremmere foreslås ophæ-
vet. EU har forbudt brugen af stofferne til anvendelse i fo-
derstoffer. De stoffer, der anvendes i dag, bruges udelukken-
de for at forebygge eller bekæmpe sygdom, og afgiftspålæg-
ges derfor ikke. Afgiften er således ikke længere aktuel at
opretholde.
Afgiften på elektriske sikringer til stærkstrømsanlæg i lov
om forskellige forbrugsafgifter foreslås afskaffet, idet den
kun giver et beskedent provenu. Det vil give en økonomisk
og administrativ lettelse for de afgiftspligtige virksomheder,
da virksomhederne ikke længere vil skulle administrere og
betale afgiften.
Afgiften på kaffeerstatning og kaffetilsætning foreslås af-
skaffet. Det vil give en økonomisk og administrativ lettelse
for de afgiftspligtige virksomheder, da virksomhederne ikke
længere vil skulle administrere og betale afgiften.
Afgiften på snus foreslås ændret, så afgiften kun omfatter
snus, der indtages nasalt, og som er lovligt at markedsføre
efter lov om tobaksvarer. Det skyldes, at det i dag ikke læn-
gere er tilladt at sælge snus, der indtages oralt i detailhandel.
Afgiften er således ikke længere aktuel at opretholde.
Den såkaldte vaffelbestemmelse i lov om afgift af choko-
lade- og sukkervarer m.m. (herefter chokoladeafgiftsloven)
foreslås afskaffet. Det vil betyde, at der kun betales chokola-
deafgift af vafler, når vafler anses for at være chokoladeva-
rer, eller når vafler anses for at være efterligninger af eller
erstatningsvarer for chokoladevarer. Desuden vil der skulle
betales chokoladeafgift af vafler delvis bestående af skum-
masse, når bagværket ikke udgør mindst to tredjedele af va-
rens rumfang.
1.1.2. Lempelse af afgifter
Grænsen for betaling af affaldsafgift af lettere forurenet
jord foreslås øget fra 2 pct. til 3,5 pct. af den samlede
mængde blandet affald. I tillæg hertil foreslås det, at lettere
forurenet jord kan bruges til daglig afdækning af blandet af-
fald, slutafdækning af affald og afdækning af asbestaffald på
et affaldsdeponi. Det vil skabe bedre overensstemmelse mel-
lem Miljø- og Fødevareministeriets regler for deponerings-
anlæg og Skatteministeriets afgiftsregler. Desuden vil en
større mængde lettere forurenet jord kunne anvendes under
kontrollerede forhold på deponeringsanlæggene i stedet for
til bygge- og anlægsprojekter uden for deponeringsanlægge-
ne.
Bundgrænsen for afgift af andre gevinster (gevinstafgif-
ten) end kontantgevinster foreslås forhøjet. Det vil mindske
de administrative byrder for udbydere af spil i forbindelse
med offentlige forlystelser, almennyttigt lotteri og spil uden
indsats. Forslaget er stillet af Virksomhedsforum for enklere
regler.
Ølmoderationen foreslås forhøjet, og beregningen for mo-
derationen foreslås ændret, således at afgiftslettelsen i højere
grad følger afgiften. Det vil styrke konkurrenceevnen for de
mindre bryggerier, der er omfattet af ølmoderationsordnin-
gen, over for de større bryggerier.
1.1.3. Forenkling af afgiftsregler
Bestemmelsen for fiskale repræsentanter i skadesforsik-
ringsafgiftsloven foreslås ændret. I dag er ordlyden for fi-
skale repræsentanter i loven forskellig fra bl.a. lystfartøjs-
forsikringsafgiftsloven, og ændringen vil betyde, at der an-
vendes samme terminologi som i andre afgiftslove.
Lystfartøjsbegrebet i lystfartøjsforsikringsafgiftsloven
foreslås præciseret. I dag kan der være tvivl om, hvornår der
er tale om et lystfartøj, hvilket er afgørende for, om forsik-
ringen er afgiftspligtig. Med henblik på at skabe større klar-
hed om lovens anvendelsesområde foreslås det dermed præ-
ciseret i loven.
14
Ordlyden af registreringsbestemmelserne i en række af-
giftslove foreslås ensrettet. I dag findes der mange variatio-
ner af registreringsbestemmelserne, som er vanskelige for
virksomhederne at navigere i. Ensretningen vil reducere
virksomhedernes byrder.
Der foreslås indført fjernsalgsbestemmelser i lov om afgift
af cfc og visse industrielle drivhusgasser, lov om forskellige
forbrugsafgifter og lov om afgift af konsum-is med henblik
på at ensrette reglerne. Bestemmelserne foreslås udformet li-
gesom de øvrige afgiftsloves tilsvarende regler om fjernsalg,
hvor det er en betingelse, at virksomheden også er registre-
ret for fjernsalg efter momsloven.
Lov om afgift af konsum-is foreslås ændret, så alle tilsatte
varer indgår i afgiftsgrundlaget efter isafgiftsloven. Det vil
gøre regelsættet mere ensartet og nemmere at håndtere i
praksis, fordi det ikke længere vil være nødvendigt at foreta-
ge en vurdering af, om en tilsat vare skal medregnes til af-
giftsgrundlaget eller ej ud fra den tilsatte vares placering (i
eller uden på isen).
Afgiftsperioden for spil udbudt i forbindelse med offentli-
ge forlystelser foreslås forlænget fra måneden til kvartalet.
Ændringen, der skal ses i sammenhæng med forslaget om at
forhøje bundgrænsen for afgift af andre gevinster (gevinstaf-
giften) end kontantgevinster, vil mindske de administrative
byrder for disse spiludbydere.
Ølmoderationsordningen foreslås tilrettet, så den konkrete
moderation beregnes i overensstemmelse med intentionerne
bag ordningen. Det vil sikre, at ølmoderationsordningen i øl-
og vinafgiftsloven er i overensstemmelse med intentionerne
bag ordningen. Forslaget er en genfremsættelse, jf. L 237,
forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskel-
lige andre love af 2. maj 2018.
Reglerne for lageropgørelse på brugte flasker i emballa-
geafgiftsloven foreslås ændret, så der ikke længere stilles
krav om fysisk lageradskillelse af afgiftsberigtigede og ikke-
afgiftsberigtigede flasker, men alene krav om regnskabs-
mæssig adskillelse. Begrundelsen for krav om fysisk lager-
adskillelse har været kontrolhensyn, som imidlertid ikke
nødvendiggør opretholdelse af kravet. Ophævelsen af kravet
vil fjerne en administrativ byrde for virksomhederne.
Kravet til registreringsform for virksomheder, som impor-
terer emballageafgiftspligtige fra udlandet, foreslås ændret.
Ændringen vil betyde, at importører af emballageafgiftsplig-
tige varer kan vælge den registreringsform som enten op-
lagshaver eller varemodtager, der passer bedst til den enkel-
te virksomhed.
Kravet i flere afgiftslove, om at virksomhederne skal have
en bevilling for at opnå afgiftsgodtgørelse ved eksport til
udlandet, foreslås ophævet for varemodtagere. Det vil for-
enkle reglerne for bevilling og samtidig opnås administrati-
ve lettelser for såvel erhvervslivet som Skatteforvaltningen.
Kravet om banderolering af cigaretpapir foreslås afskaffet,
da det vurderes, at der ikke længere er behov for at oprethol-
de kravet. Det vil betyde, at virksomheder kan undlade at
påsætte banderoler på afgiftspligtigt cigaretpapir. Det be-
mærkes, at afgiften på cigaretpapir fortsat opretholdes.
Fradraget på 45 pct. for afgift på chokoladeovertræk m.v. i
forbindelse med fremstilling af konsum-is foreslås afskaffet,
idet den oprindelige begrundelse for at indføre bestemmel-
sen ikke længere er tilstede. Det vil skabe lighed i beskat-
ningen af forskellige ingredienser i is.
1.1.4. Administrative bestemmelser
Der foreslås indført en digital forespørgselsadgang, hvor
der efter anmodning kan udleveres oplysninger om virksom-
heders bevillingsforhold. En virksomhed, der leverer afgifts-
pligtige varer uden afgift (leverandøren), kan herved sikre
sig, om virksomheden, som skal modtage varerne, har ret til
at modtage varerne afgiftsfrit. Dermed udnyttes muligheden
for at skabe gode digitale løsninger mere optimalt, således at
både virksomhederne og Skatteforvaltningen sparer ressour-
cer. Med forslaget foreslås således at indføre en eksplicit ad-
gang for Skatteforvaltningen til efter anmodning at udlevere
oplysninger om virksomheders bevillingsforhold, herunder
også til at forespørgslen kan ske digitalt.
1.1.5. Sanering af tinglysningsafgiftsloven
Der foreslås indført en fast afgift ved tinglysning af under-
pant i ejerpantebreve m.v. med pant i fast ejendom og an-
delsboliger. Det vil bidrage til en ensretning af afgiften mel-
lem panttyper, hvilket bidrager til en mere lige konkurrence
mellem låneudbydere.
Den nuværende mulighed for at modregne tinglysningsaf-
gift af tidligere realkreditpantebreve og ejerpantebreve i fast
ejendom til nye realkreditpantebreve foreslås udvidet til og-
så at omfatte mulighed for overførsel af afgift til og fra an-
dre typer pant (bortset fra skadesløsbreve) samt til andelsbo-
liger. Det vil overflødiggøre tinglysninger af omdannelser af
panttyper, som penge- og realkreditinstitutter i dag foretager
for at kunne overføre afgift mellem alle panttyper. Dermed
opnås en administrativ lempelse for penge- og realkreditin-
stitutter samt deres kunder.
Det foreslås, at det alene skal være muligt at anvende én
opgørelsesmetode (det såkaldte hovedstolsprincip) til bereg-
ning af afgiftsgrundlaget ved tinglysning af et nyt pant, der
skal afløse et tidligere tinglyst pant. Dermed ensrettes reg-
lerne og byrderne for virksomhederne og penge- og realkre-
ditinstitutter lempes, ligesom forslaget bidrager til at reduce-
re transaktionsomkostningerne og derved forvridningerne
ved bolighandler.
Den variable og faste tinglysningsafgift på pant i fast ejen-
dom og andelsboliger foreslås nedsat. Nedsættelsen vil give
borgere og virksomheder en afgiftslempelse, som vil reduce-
re transaktionsomkostningerne ved bolighandler.
Fristen for at aflyse et tidligere tinglyst pant i erhvervsak-
tiver, fordringspant og virksomhedspant foreslås udvidet.
Dermed opnår erhvervslivet bedre mulighed for tidsmæssigt
at tilrettelægge handler, hvor f.eks. virksomhedspant benyt-
tes.
15
1.1.6. Øvrige forslag
Endelig indeholder aftalen initiativer, der ikke kræver lov-
ændringer, men som gennemføres administrativt af Skatte-
forvaltningen. Det vedrører følgende:
● Afgiftsfritagelse af offentlige prøveudtagninger af spiri-
tus, øl og vin.
● Afskaffelse af papirbaseret indberetning i motoransvars-
forsikringsafgiftsloven.
● Digitalisering af bevillings- og godtgørelsessystem.
Afgiftsfritagelse af offentlige prøveudtagninger af spiritus,
øl og vin kan ske uden lovændring. Årsagen er, at der i disse
afgiftslove allerede er bestemmelser om, at der sker afgifts-
fritagelse for produkter, som anvendes til teknisk, videnska-
beligt, undervisningsmæssigt, medicinsk formål og lignen-
de. Bestemmelsen er hidtil blevet fortolket sådan, at der kun
sker afgiftsfritagelse for de produkter, som Skatteforvaltnin-
gen udtager til kontrol. Det vurderes, at der efter den nuvæ-
rende bestemmelse allerede er hjemmel til at afgiftsfritage
produkter, som udtages til f.eks. fødevarekontrol af Fødeva-
restyrelsen.
2. Lovforslagets indhold
2.1. Afskaffelse af afgifter
2.1.1. Afskaffelse af emballageafgiften for pantbelagte
emballager
2.1.1.1. Gældende ret
Efter gældende ret skal der betales emballageafgift af
salgsemballager og multipak med et rumindhold på under 20
l til en række forskellige typer drikkevarer, jf. lov om afgift
af visse emballager, poser, engangsservice og pvc-folier
(herefter emballageafgiftsloven) § 1, nr. 1 og 2.
Emballageafgiftslovens § 1, nr. 2, omfatter varer, der ty-
pisk er omfattet af pant- og retursystemet (f.eks. øl og mine-
ralvand). Dette følger af Miljø- og Fødevareministeriets be-
kendtgørelse nr. 540 af 22. maj 2017 om pant på og indsam-
ling m.v. af emballager til visse drikkevarer (pantbekendtgø-
relsen). Det følger af pantbekendtgørelsens § 1, nr. 1-5, at
emballager til drikkevarer, som nævnt i emballageafgiftslo-
vens § 1, nr. 2, litra a-e, er omfattet af det obligatoriske
pant- og retursystem. Dette gælder dog ikke for fustager,
plastdunke med et rumindhold på over 10 l, emballager af
karton og transportemballage, herunder kasser, paller og
bakker, jf. pantbekendtgørelsens § 1, stk. 2.
2.1.1.2. Lovforslaget
Det foreslås, at emballager, der er omfattet af det obligato-
riske pant- og retursystem, jf. bekendtgørelse nr. 540 af 22.
maj 2017 om pant på og indsamling m.v. af emballager til
visse drikkevarer (pantbekendtgørelsen), fritages for embal-
lageafgift. Fritagelsen gælder ikke for emballager, der har
fået dispensation fra at være omfattet af pant- og retursyste-
met, jf. § 105, stk. 1, i pantbekendtgørelsen.
Emballageafgiften på pantbelagte drikkevarer indebærer
administrative byrder for virksomhederne, omkostninger for
forbrugerne og grænsehandel med drikkevarer, som afhjæl-
pes med forslaget. Derudover vil afgiftsfritagelsen betyde, at
en større del af emballagemængden vil indgå i pant- og re-
tursystemet frem for at blive henkastet i naturen eller i af-
faldssystemet. Forslaget vil derfor også være til gavn for
miljøet.
2.1.2. Afgiftsfritagelse for godkendte traktorer og
påhængsvogne hertil
2.1.2.1. Gældende ret
Efter gældende ret skal der betales vægtafgift af godkend-
te traktorer, jf. § 5 i lov om vægtafgift af motorkøretøjer
m.v. Definitionen af godkendte traktorer findes i lov om re-
gistrering af køretøjer, hvor det bl.a. fremgår, at en godkendt
traktor er en traktor, der tilhører ejeren eller brugeren af en
landbrugs-, gartneri- eller skovbrugsejendom, og som uden
almindelig registrering i Køretøjsregisteret er godkendt til at
blive anvendt til en række angivne transporter, jf. § 4 i lov
om registrering af køretøjer. En godkendt traktor kan f.eks.
anvendes til at transportere arbejdsredskaber mellem dele af
en landbrugs-, gartneri- eller skovbrugsejendom mens trak-
torer, der anvendes på offentlig vej i videre omfang er regi-
streringspligtige. En godkendt traktor skal registreres som
godkendt i Køretøjsregistreret og forsynes med en særlig
nummerplade, inden traktoren tages i brug, jf. § 4, stk. 4, i
lov om registrering af køretøjer.
Vægtafgiften for godkendte traktorer udgør 61,85 kr. år-
ligt, mens vægtafgiften for påhængsvogne til godkendte
traktorer udgør 41,25 kr., jf. § 5 i lov om vægtafgift af mo-
torkøretøjer m.v.
Registreringspligtige traktorer er pålagt samme vægtafgift
som varebiler med samme totalvægt.
2.1.2.2. Lovforslaget
Det foreslås at fritage godkendte traktorer og påhæng-
svogne til godkendte traktorer for vægtafgift. Det sker af
forenklingshensyn, da vægtafgiften for godkendte traktorer
udgør 61,85 kr. årligt, mens vægtafgiften for påhængsvogne
til godkendte traktorer udgør 41,25 kr. årligt, og der således
er tale om et beskedent beløb, der opkræves pr. hhv. god-
kendt traktor og påhængsvogn.
2.1.3. Afskaffelse af afgiften på antibiotika og
vækstfremmere
2.1.3.1. Gældende ret
Efter gældende ret skal der betales afgift af antibiotika og
vækstfremmere, der anvendes som tilsætningsstoffer til fo-
derstoffer, jf. § 1, stk. 1, i lov om afgift af antibiotika og
vækstfremmer anvendt i foderstoffer (herefter vækstfrem-
merafgiftsloven).
16
Afgiften varierer mellem 83 øre pr. gram og 250 øre pr.
gram alt efter, hvilken type tilsætningsstof der anvendes, jf.
vækstfremmerafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 1-10.
2.1.3.2. Lovforslaget
Det foreslås at ophæve vækstfremmerafgiftsloven. Stør-
stedelen af de afgiftspligtige stoffer er forbudt at anvende
som tilsætningsstof til foderstoffer. De stoffer, der anvendes
i dag, bruges udelukkende for at forebygge eller bekæmpe
sygdom og afgiftspålægges derfor ikke.
Anvendelsen af tilsætningsstoffer i foder er i dag EU-re-
guleret. En national afgift har derfor mistet sit selvstændige
formål.
2.1.4. Afskaffelse af afgiften på elektriske sikringer til
stærkstrømsanlæg
2.1.4.1. Gældende ret
I lov om forskellige forbrugsafgifter (herefter forbrugsaf-
giftsloven) er der fastsat nærmere regler for afgifter på en
række forbrugsvarer.
Efter forbrugsafgiftsloven skal der bl.a. betales afgift af
visse elektriske sikringer til stærkstrømsanlæg. Stærkstrøms-
anlæg opdeles i høj- og lavspændingsanlæg. For sikringer til
lavspændingsanlæg forstås anlæg, hvor den normale drifts-
spænding mellem en vilkårlig leder og jord ikke overstiger
250 V. Afgiften for sådanne sikringer til lavspændingsanlæg
udgør 59 øre pr. stk., jf. forbrugsafgiftslovens § 3, stk. 3, 1.
pkt.
Sikringer til højspændingsanlæg er derimod fritaget for af-
gift. Ved højspændingsanlæg forstås anlæg, hvor den nor-
male driftsspænding mellem en vilkårlig leder og jord over-
stiger 250 V.
Der er ikke afgift på finsikringer, som bruges til beskyttel-
se af elektriske brugsgenstande og elektroniske apparater, og
som efter det daværende stærkstrømsreglement ikke var til-
ladt til brug i lavspændingsanlæg.
2.1.4.2. Lovforslaget
Det foreslås, at afgiften på elektriske sikringer til stærk-
strømsanlæg afskaffes. Med det foreslåede vil afgiftspligtige
virksomheder blive afmeldt registrering og kan undlade at
administrere og betale afgiften. Det bemærkes, at afgiften på
glødelamper, damplamper, lysstoflamper og neonrør fortsat
opretholdes.
2.1.5. Afskaffelse af afgiften på kaffeerstatning og
kaffetilsætning
2.1.5.1. Gældende ret
I forbrugsafgiftsloven er der fastsat nærmere regler for af-
gifter på en række forbrugsvarer.
Efter forbrugsafgiftslovens § 11 a skal der betales afgift af
kaffeerstatning og kaffetilsætning, herunder blandinger af de
nævnte varer med kaffe. Afgiften udgør 75 øre pr. kg netto-
vægt af varens indhold af kaffeerstatning og kaffetilsætning.
2.1.5.2. Lovforslaget
Det foreslås, at afgiften på kaffeerstatning og kaffetilsæt-
ning afskaffes. Med det foreslåede vil afgiftspligtige virk-
somheder blive afmeldt registrering og kan som følge af det
foreslåede undlade at administrere og betale afgiften. Det
bemærkes, at afgiften på kaffe og kaffeekstrakter fortsat op-
retholdes.
2.1.6. Afgiftsfritagelse for snus, der indtages oralt
2.1.6.1. Gældende ret
I forbrugsafgiftsloven er fastsat nærmere regler for afgif-
ter på en række forbrugsvarer.
Efter forbrugsafgiftslovens § 13 skal der betales afgift af
cigaretpapir samt skrå og snus (røgfri tobak). For kardusskrå
og snus (røgfri tobak) udgør afgiften 73 kr. og 85 øre pr. kg,
jf. forbrugsafgiftslovens § 13, stk. 1. For anden røgfri tobak
udgør afgiften 268 kr. og 44 øre pr. kg, jf. forbrugsafgiftslo-
vens § 13, stk. 1. Ved snus forstås tobaksstøv eller tobaks-
korn, der er tilberedt så det kan snuses, men ikke ryges. Skrå
er tobak i ruller, stave, strimler, blokke eller plader, der er
pakket i detailsalgspakninger og er tilberedt, så den kan tyg-
ges, men ikke ryges.
Efter § 13 i lov om tobaksvarer m.v., jf. lovbekendtgørelse
nr. 608 af 7. juni 2016, må tobak, der indtages oralt, ikke
markedsføres her i landet.
2.1.6.2. Lovforslaget
Det foreslås, at afgiften på snus ændres, så afgiften kun
omfatter snusprodukter, der indtages nasalt, og som er lovli-
ge at markedsføre efter lov om tobaksvarer. I dag er det ikke
længere tilladt at sælge snus, der indtages oralt, i detailhand-
len, og afgiften er således ikke længere aktuel at opretholde.
Afgiften på snusprodukter, der indtages nasalt, vil fortsat
være afgiftspligtigt efter loven.
Forslaget betyder, at virksomheder, der producerer snus i
Danmark, og som f.eks. sælger snus til Sverige, hvor det er
lovligt at sælge snus i detailhandlen, kan undlade at lade sig
registrere for afgift, betale afgift og efterfølgende søge afgif-
ten godtgjort.
2.1.7. Afskaffelse af vaffelbestemmelsen
2.1.7.1. Gældende ret
Efter chokoladeafgiftslovens § 1 skal der betales afgift af
forskellige chokolade- og sukkervarer.
Vafler, der er pålagt eller på anden måde er i forbindelse
med chokolade, skummasse eller masser helt eller delvis af
mandler, nødder eller kerner er afgiftspligtige, medmindre
vaflerne afsættes i blandinger med afgiftsfri vafler, biskuit
og lignende i et sådant forhold, at antallet af vafler ikke
overstiger 25 pct. af det samlede antal stykker i blandingen,
og vaflerne ikke kan betragtes som en erstatningsvare for el-
ler efterligninger af chokoladevarer, jf. § 1, stk. 1, nr. 9. Af-
giften udgør henholdsvis 25,97 kr. eller 22,08 kr. pr. kg af-
17
hængig af vaflens indhold af sukker, jf. § 2, stk. 1, nr. 1 og
2.
2.1.7.2. Lovforslaget
Det foreslås at ophæve den såkaldte vaffelbestemmelse i
chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 9, således at vafler
som udgangspunkt ikke vil være omfattet af det afgiftspligti-
ge vareområde. Der skal herefter kun betales afgift, når vaf-
ler anses for at være chokoladevarer efter chokoladeafgifts-
lovens § 1, stk. 1, nr. 1, eller når vafler anses for at være ef-
terligninger af eller erstatningsvarer for chokoladevarer efter
chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 11 (som efter forsla-
get bliver nr. 10). Desuden vil der skulle betales chokolade-
afgift af vafler delvis bestående af skummasse, når bagvær-
ket ikke udgør mindst to tredjedele af varens rumfang efter
chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 10 (som efter forsla-
get bliver nr. 9).
2.2. Lempelse af afgifter
2.2.1. Lempelse af affaldsafgift på lettere forurenet jord
2.2.1.1. Gældende ret
Efter gældende ret betales der affaldsafgift af lettere for-
urenet jord, der anvendes til slutafdækning på deponerings-
anlæg, jf. § 9, stk. 2, nr. 1, i lov om afgift af affald og råstof-
fer (herefter affaldsafgiftsloven). Efter Miljø- og Fødevare-
ministeriets regler om deponeringsanlæg er det tilladt at an-
vende lettere forurenet jord til slutafdækning.
Efter gældende ret kan affald i form af sten, tegl og brok-
ker og lettere forurenet jord, tilføres deponeringsanlæg,
uden at der skal svares affaldsafgift, jf. affalds- og råstofaf-
giftslovens § 9, stk. 3, 1. pkt. Mængden af sten, tegl og
brokker og lettere forurenet jord kan samlet årligt maksimalt
udgøre to procent af det sidste års deponerede affaldsmæng-
de, jf. affalds- og råstofafgiftslovens § 9, stk. 3, 2. pkt.
2.2.1.2. Lovforslaget
Det foreslås at fritage lettere forurenet jord, der anvendes
til slutafdækning, for afgift. Det foreslås derudover at ændre
grænsen for, hvor stor en mængde sten, tegl og brokker og
lettere forurenet jord, der kan tilføres deponeringsanlæg til
daglig afdækning, fra 2 procent til 3,5 procent.
De gældende regler betyder, at der anvendes en større
mængde lettere forurenet jord uden for deponeringsanlægge-
ne til bygge- og anlægsprojekter end der ville, hvis der var
bedre overensstemmelse mellem Miljø- og Fødevaremini-
steriets regler om deponeringsanlæg og afgiftsreglerne.
Med forslaget vil der komme bedre overensstemmelse
mellem Miljø- og Fødevareministeriets regler for depone-
ringsanlæg og Skatteministeriets afgiftsregler, hvilket vil be-
tyde, at en større del af den lettere forurenede jord vil blive
tilført deponeringsanlæg frem for at blive anvendt til bygge-
og anlægsprojekter. Deponeringsanlæg er etableret med be-
skyttelsessystemer. Det vil alt andet lige være bedre at an-
vende lettere forurenet jord under kontrollerede forhold på
deponeringsanlæg fremfor til bygge- og anlægsprojekter.
2.2.2. Forhøjelse af bundgrænsen for afgift af varegevinster
(gevinstafgiften)
2.2.2.1. Gældende ret
Efter lov om afgifter af spil (herefter spilleafgiftsloven)
skal der betales afgift af diverse spil udbudt i Danmark, jf.
spilleafgiftslovens § 1.
Afgiften beregnes enten af spiludbyderens bruttospilleind-
tægt (indskud minus gevinst), hvilket er tilfældet for f.eks.
væddemål og onlinekasino, jf. spilleafgiftslovens §§ 6, 7 og
11, eller af selve gevinsten (gevinstafgift), hvilket er tilfæl-
det for f.eks. almennyttige lotterier, spil i forbindelse med
offentlige forlystelser og spil uden indsats, jf. spilleafgiftslo-
vens §§ 5, 14 og 15.
Gevinstafgiften beregnes af den del af gevinstens værdi,
der overstiger 200 kr. Afgiften beregnes ens for andre gevin-
ster og kontantgevinster ud fra gevinstens værdi. Dette vil
sige, at for kontantgevinster beregnes afgiften på grundlag
af det udbetalte gevinstbeløb, og hvis der er tale om f.eks. en
varegevinst, beregnes afgiften af gevinstens handelsværdi
ved salg til forbrugere. Bundgrænsen på 200 kr. er ikke re-
guleret siden 1956.
Er der f.eks. vundet en kontantgevinst på 500 kr. eller en
kontantgevinst i form af et gavekort på 500 kr., skal der ikke
betales afgift af de første 200 kr., og der skal beregnes afgift
af 300 kr. Afgiften på 17,5 pct. udgør 300/100 x 17,5, dvs.
52,50 kr.
2.2.2.2. Lovforslaget
Det foreslås at forhøje bundgrænsen for andre gevinster
end kontantgevinster fra 200 kr. til 750 kr. for henholdsvis
udbydere af spil i forbindelse med offentlige forlystelser, al-
mennyttigt lotteri og spil uden indsats. Ændringen har til
formål at mindske de administrative byrder for virksomhe-
derne, da der alene vil skulle afregnes afgift, såfremt gevin-
stens handelsværdi ved salg til forbrugere overstiger 750 kr.
Modsat kontantgevinster skal handelsværdien ved andre
gevinster opgøres selvstændigt. Dette medfører således ek-
stra administrative byrder for udbyderne af spil med andre
gevinster. De ekstra administrative byrder består i, at ind-
købsprisen af andre gevinster end kontantgevinster skal om-
regnes til en handelsværdi. Andre gevinster er f.eks. en bam-
se, en oplevelse eller et årsabonnement på et magasin.
Bundgrænsen på 200 kr. for kontantgevinster forbliver
uændret. Lotterier udbudt af Danske Spil eller klasselotterier
udbudt af Klasselotteriet er samtidig ikke omfattet af den
foreslåede forhøjelse af bundgrænsen for andre gevinster.
Dette skyldes, at der alene udbydes kontante gevinster.
Forslaget er tidligere stillet af Virksomhedsforum for enk-
lere regler og foreslås således nu gennemført med dette lov-
forslag.
18
2.2.3. Forhøjelse af ølmoderation til mindre bryggerier
2.2.3.1. Gældende ret
Strukturdirektivet, der er harmoniseret i EU, fastsætter
reglerne for afgift af øl, vin og spiritus. Strukturdirektivet
giver medlemsstaterne mulighed for at anvende reducerede
satser for små producenter af øl, hvilket er gennemført som
en moderationsordning i øl- og vinafgiftsloven.
Efter øl- og vinafgiftslovens § 2 kan bryggerier, der årligt
producerer op til 200.000 hl øl, modtage afgiftslettelse i
form af ølmoderation. Formålet med ølmoderationsordnin-
gen er at styrke de mindre bryggeriers konkurrenceevne
over for de større bryggerier. Dette kommer til udtryk ved,
at ølmoderationen bliver nedsat i takt med en større udleve-
ring af moderationsberettiget øl.
Der gives moderation for øl, som virksomheden selv har
fremstillet, og for øl, som fremstilles på et bryggeri i et an-
det EU-land, som opfylder betingelserne for at modtage mo-
deration, og som efterfølgende indføres i Danmark.
Der gives kun moderation for øl, som angives til beskat-
ning.
Ifølge strukturdirektivet må den normale nationale afgifts-
sats højst reduceres med 50 pct. for små bryggerier.
2.2.3.2. Lovforslaget
Det foreslås at forhøje ølmoderationen for de mindre
bryggerier. Det foreslås at opstille en ny model for ølmode-
ration ved at ændre de nuværende faste satser pr. hl til en af-
giftsreduktion i procent startende ved 50 pct. for de mindste
bryggerier faldende til 0 pct. ved en fremstilling på 200.000
hl efter samme princip som ved de gældende regler. Dermed
vil afgiftslettelsen ligesom selve ølafgiften afspejle det kon-
krete alkoholindhold fremfor en generel sats pr. hl færdig-
fremstillet øl uafhængig af alkoholindholdet, som gælder i
dag.
Dermed vil de mindste bryggerier modtage maksimal af-
giftslettelse inden for rammerne af strukturdirektivet, lige-
som det er tilfældet for de mindste destillerier, der nu mod-
tager spiritusmoderation, jf. lov nr. 104 af 13. februar 2018,
der gennemfører forslaget om spiritusmoderation fra Aftale
om erhvervs- og iværksætterinitiativer. Forslaget medfører
en økonomisk lettelse for de mindre bryggerier.
2.3. Forenkling af afgiftsregler
2.3.1. Præcisering af bestemmelse vedrørende fiskale
repræsentanter i skadeforsikringsafgiftsloven
2.3.1.1. Gældende ret
Efter lov om afgift af skadesforsikringer (herefter skade-
sforsikringsafgiftsloven) skal der betales afgift af præmier
vedrørende skadesforsikringer. Med skadesforsikringer for-
stås forsikring af risici, som lader sig ansætte i penge. End-
videre skal skadesforsikring forstås i overensstemmelse med
den almindelige forsikringsret, hvorfor der henvises til bilag
7 i lov om finansiel virksomhed for en nærmere klassifika-
tion.
Afgiftspligtige virksomheder, der har indgået aftaler om
afgiftspligtig skadesforsikring, skal anmelde og registrere
sig hos Skatteforvaltningen. Visse virksomheder kan dog la-
de sige registrere ved en person eller virksomhed, som er
bosiddende eller har forretningssted her i landet. Det drejer
sig om virksomheder, der er hjemmehørende i EU eller et
land med regler om inddrivelse svarende til reglerne inden
for EU, og som har en aftale om gensidig bistand til inddri-
velse med Danmark.
Har den afgiftspligtige virksomhed forretningssted uden
for EU, og foreligger der ikke en aftale om gensidig bistand
til inddrivelse, skal den registreres ved en person eller virk-
somhed, som er bosiddende eller har hjemsted her i landet.
Anmeldelse til registrering skal ske inden 8 dage inden den
registreringspligtige virksomhed påbegyndes. Det fremgår,
at repræsentanten, hvad enten det er en juridisk eller fysisk
person, hæfter solidarisk med forsikringsvirksomheden, jf.
skadesforsikringsafgiftslovens § 12, stk. 1, nr. 1.
2.3.1.2. Lovforslaget
Det foreslås, at registreringsreglen for fiskale repræsen-
tanter i skadesforsikringsafgiftsloven præciseres, således at
loven udtrykkeligt anvender ordlyden »herboende repræsen-
tant« – dvs. en fiskal repræsentant. Det foreslåede vil ikke
medføre materielle ændringer af reglerne.
2.3.2. Præcisering af lystfartøjsbegrebet i
lystfartøjsforsikringsafgiftsloven
2.3.2.1. Gældende ret
Efter lystfartøjsforsikringsafgiftsloven skal der betales af-
gift af forsikringer for lystfartøjer af enhver art hjemmehø-
rende her i landet, herunder fartøjets maskineri, inventar og
udstyr. Afgiften indtræder derfor kun, når der er tegnet ka-
skoforsikring. Afgiftens størrelse afhænger af forsikrings-
summen, som typisk svarer til værdien af lystfartøjet. Af-
giftssatsen udgør 1,34 pct. af forsikringssummen, jf. lystfar-
tøjsforsikringsafgiftslovens § 4, stk. 1.
Hvad angår lystfartøjsbegrebet, indeholder hverken det
oprindelige fremsatte lovforslag eller senere lovforarbejder
en definition af et lystfartøj. Hvilke lystfartøjer, hvor forsik-
ringen heraf er afgiftspligtig, er dog efterfølgende blevet
fastlagt gennem praksis fra Skatteforvaltningen og Søfarts-
styrelsen og afgørelser fra Skatterådet og det tidligere Mom-
snævn. Som eksempler på lystfartøjer kan bl.a. fremhæves
fartøjer, der anvendes privat, herunder motorbåde, sejlbåde,
joller, kajakker m.v. Derudover bliver også windsurf boards
og husbåde med egen fremdrift (motor) anset som afgifts-
pligtige lystfartøjer. Hertil kommer en afgørelse fra det tidli-
gere Momsnævn, hvor en forsikring for et lystfartøj, der af
skibstilsynet var godkendt til sejlads med passagerer og op-
taget i Skibsregistret som sejlskib med hjælpemotor (lastfar-
tøj), ikke blev betragtet som afgiftspligtig. Derudover har
Søfartsstyrelsen i en sag tilkendegivet, at tre rekonstruerede
middelalderskibe ikke kunne anses for at være lystfartøjer,
19
da anvendelsen også omfattede sejlads med betalende gæ-
ster. Endelig har Skatterådet i SKM2014. 628. SR truffet en
afgørelse om et museumsfartøj, der under visse nærmere
omstændigheder ikke kunne anses for at være et lystfartøj,
og forsikringen var dermed ikke omfattet af lystfartøjsfor-
sikringsafgiften.
2.3.2.2. Lovforslaget
Det foreslås, at lystfartøjsbegrebet præciseres i bestem-
melsen. Ordlyden tilpasses definitionen i energibeskatnings-
direktivet, som vurderes at harmonere med afgørelserne fra
Skatterådet og Momsnævnet og Skatteforvaltningens nuvæ-
rende praksis. I den foreslåede definition præciseres det, at
lystfartøjet, som forsikringen dækker over, skal anvendes til
ikke-erhvervsmæssige formål. Dvs. navnlig andre formål
end personbefordring, godstransport eller levering af tjene-
steydelser mod vederlag eller til offentlige formål. Den fore-
slåede definition vil medføre, at forsikringer på f.eks. wind-
surf boards og husbåde med egen fremdrift (motor) betrag-
tes som fartøjer, hvor forsikring heraf er afgiftspligtig, hvil-
ket også er tilfældet i dag. Derudover ekskluderer definitio-
nen eksempelvis fartøjer, der anvendes til personbefordring,
hvilket også er tilfældet i dag. Definitionen stemmer derfor
overens med den nuværende praksis, og ændringen vil såle-
des ikke medføre ændringer af denne.
2.3.3. Ensretning af regler for registrering i en række
afgiftslove
2.3.3.1. Gældende ret
Efter gældende ret har afgiftslovene forskellige regler for,
hvilke aktiviteter der medfører, at virksomheder enten skal
eller kan registreres for afgift. Disse aktiviteter er typisk
fremstilling eller import af afgiftspligtige varer fra udlandet.
Virksomheder, der fremstiller eller importerer afgiftspligtige
varer fra udlandet, skal efter flere afgiftslove registreres som
enten »oplagshaver« eller »varemodtager«. Der er dog en
del afgiftslove, hvor der anvendes forskellige betegnelser i
forhold til oplagshavere, varemodtagere m.v. på trods af, at
der menes det samme. Som eksempel kaldes en »oplagsha-
ver« i flere afgiftslove for en »registreret virksomhed«, og
der kan derfor opstå tvivl om, hvorvidt de pågældende be-
stemmelser omfatter samtlige registrerede virksomheder ef-
ter de pågældende afgiftslove, herunder »erhvervsdrivende
varemodtagere«, der importerer afgiftspligtige varer fra ud-
landet.
Registrering som »oplagshaver« eller »varemodtager« har
betydning for, hvornår afgifter forfalder til betaling. Ved re-
gistrering som oplagshaver skal virksomheden betale afgif-
ten, når de afgiftspligtige varer forlader oplaget. Ved regi-
strering som varemodtager skal virksomheden betale afgif-
ten, når virksomheden modtager afgiftspligtige varer fra ud-
landet. En registreret oplagshaver binder dermed ikke likvi-
ditet i form af afgift i sit lager i modsætning til en varemod-
tager.
2.3.3.2. Lovforslaget
Det foreslås, at de administrative regler for registrering
ensrettes, så der i afgiftslovene anvendes ens terminologi for
registreringsformerne. En »registreret virksomhed« vil såle-
des blive kaldt for »oplagshaver«, og en »erhvervsdrivende
varemodtager« vil blive kaldt for en »registreret varemodta-
ger«. Det medfører ændringer i lov om afgift af hermetisk
forseglede nikkel-cadmium-akkumulatorer (lukkede nikkel-
cadmium-batterier) (herefter batteriafgiftsloven), lov om af-
gift af bekæmpelsesmidler (herefter bekæmpelsesmiddelaf-
giftsloven), cfc-afgiftsloven, chokoladeafgiftsloven, embal-
lageafgiftsloven, lov om afgift af mineralsk fosfor i foder-
fosfat (herefter foderfosfatafgiftsloven), forbrugsafgiftslo-
ven, isafgiftsloven, kvælstofafgiftsloven og opløsningsmid-
delafgiftsloven, så der anvendes ens terminologi i disse.
Samtidig sker der en ensretning af den anvendte terminologi
i lovbestemmelserne vedrørende de harmoniserede afgifter,
herunder afgifterne på spiritus, tobak, vin og øl. I disse af-
gifters lovbestemmelser anvendes de foreslåede betegnelser
om »oplagshavere« og »registrerede varemodtagere« allere-
de.
2.3.4. Indførelse af fjernsalgsbestemmelser i enkelte
afgiftslove
2.3.4.1. Gældende ret
Efter flere nationale afgiftslove skal udenlandske virksom-
heder lade sig registrere hos Skatteforvaltningen efter den
pågældende afgiftslov, såfremt de sælger afgiftspligtige va-
rer ved fjernsalg, og såfremt de samtidig er registreret efter
momslovens § 47, stk. 1, der fastsætter, at afgiftspligtige
personer, der driver virksomhed med momspligtige varer
skal lade sig registrere hos Skatteforvaltningen. Der findes
dog en undtagelse til momslovens § 47, stk. 1, jf. momslo-
vens § 48, stk. 3, der fastslår, at afgiftspligtige personer kan
undlade at lade sig registrere og betale afgift her i landet, når
den samlede levering her til landet ved fjernsalg hverken i
det løbende eller i det foregående kalenderår overstiger
280.000 kr. Sådanne fjernsalgsbestemmelser findes bl.a. i
batteriafgiftsloven, chokoladeafgiftsloven og emballageaf-
giftsloven.
Ved fjernsalg forstås salg af varer, hvor varen direkte eller
indirekte forsendes eller transporteres af sælgeren eller på
dennes vegne fra udlandet til en privat køber i Danmark.
Kriteriet om, at den udenlandske virksomhed først bliver re-
gistreringspligtig efter den pågældende afgiftslov, hvis virk-
somheden er registreret efter momslovens § 47, stk. 1, bety-
der, at fjernsalget hertil skal udgøre 280.000 kr. eller dero-
ver i det løbende eller det foregående kalenderår.
2.3.4.2. Lovforslaget
Det foreslås at indføre fjernsalgsbestemmelser i cfc-, for-
brugs- og isafgiftsloven med henblik på at sikre, at der gæl-
der de samme regler for disse afgiftslove som i andre af-
giftslove. Det foreslås derfor, at fjernsalgsreglerne formule-
res ligesom de øvrige afgiftsloves tilsvarende regler om
fjernsalg, hvor det er en betingelse, at virksomheden også er
20
registreret for fjernsalg efter momslovens § 47, stk. 1. Det
foreslåede vil medføre, at en udenlandsk virksomhed skal
lade sig registrere efter den pågældende afgiftslov, såfremt
virksomhedens fjernsalg til Danmark udgør 280.000 kr. eller
derover i det løbende eller det foregående kalenderår. I dette
beløb medregnes også fjernsalg af varer, som ikke er afgifts-
pligtige her i landet. Udenlandske virksomheder vil dermed
blive afgiftspligtige i Danmark efter de nævnte afgiftslove.
2.3.5. Forenkling af afgift på is med tilsatte varer
2.3.5.1. Gældende ret
Efter lov om afgift af konsum-is (herefter isafgiftsloven)
skal der betales afgift af erhvervsmæssigt fremstillet kon-
sum-is og konsum-is-miks beregnet til erhvervsmæssig
fremstilling af konsum-is i softicemaskiner og lignende ap-
parater.
Det er ikke nærmere defineret i loven, hvad der skal for-
stås ved konsum-is, herunder om tilsatte varer (ingredienser)
til konsum-is indgår i afgiftsgrundlaget. I henhold til gæl-
dende praksis vil tilsatte varer indeni isen blive medregnet
til afgiftsgrundlaget efter isafgiftsloven, mens der ikke beta-
les isafgift af tilsatte varer, der ligger udenpå isen. Disse va-
rer kan dog være omfattet af chokoladeafgift.
2.3.5.2. Lovforslaget
Det foreslås, at afgiftsgrundlaget i isafgiftsloven ændres så
alle varer tilsat isen – såvel inden i som uden på isen – skal
medregnes i afgiftsgrundlaget ved erhvervsmæssig fremstil-
ling af konsum-is, jf. isafgiftslovens § 1, stk. 1. Regelsættet
bliver dermed mere ensartet og nemmere at håndtere i prak-
sis, fordi det ikke længere vil være nødvendigt at foretage en
vurdering af, om en tilsat vare skal medregnes til det ene af-
giftsgrundlag eller det andet ud fra den tilsatte vares place-
ring inden i eller uden på isen.
For at undgå dobbeltbeskatning foreslås det samtidig, at
tilsatte varer, som er omfattet af afgiftspligten for chokola-
de- og sukkervarer eller råstofafgift (eller begge) i chokola-
deafgiftsloven, fritages for chokolade- og sukkervareafgift
samt råstofafgift.
2.3.6. Indførelse af kvartalsvis afregning af spilafgift for spil
i offentlige forlystelser
2.3.6.1. Gældende ret
Efter spilleafgiftsloven skal der betales afgift af diverse
spil udbudt i Danmark. Afgifterne betales periodevis, og af-
giftsperioderne fremgår af spilleafgiftslovens §§ 21-25.
Det fremgår af lovens § 21, at afgiftsperioden for blandt
andet spil i forbindelse med offentlige forlystelser er kalen-
dermåneden. Angivelse og indbetaling af afgiften skal ske
senest den 15. i måneden efter udløbet af afgiftsperioden.
Hvis afgiften ikke betales rettidigt, kan Skattestyrelsen af-
korte afgiftsperioden.
2.3.6.2. Lovforslaget
Det foreslås at forlænge afgiftsperioden fra måneden til
kvartalet. Det bemærkes, at den gældende regel om, at Skat-
testyrelsen kan forkorte afgiftsperioden, hvis en spiludbyder
ikke betaler rettidigt, opretholdes.
Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget om forhø-
jelse af bundgrænsen for afgift af varegevinster (gevinstaf-
giften), jf. afsnit 2.2.2. Formålet med ændringen er at lette
de administrative byrder for udbydere af spil i forbindelse
med offentlige forlystelser.
Forslaget er tidligere stillet af Virksomhedsforum for enk-
lere regler og foreslås således nu gennemført med dette lov-
forslag.
2.3.7. Tilretning af ølmoderationsordningen
2.3.7.1. Gældende ret
Strukturdirektivet, der er harmoniseret i EU, fastsætter
reglerne for afgift af øl, vin og spiritus. Strukturdirektivet
giver medlemsstaterne mulighed for at anvende reducerede
satser for små producenter af øl, hvilket er gennemført som
en moderationsordning i øl- og vinafgiftsloven, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 289 af 23. marts 2017 om afgift af øl, vin
og frugtvin m.m. Moderationen er skaleret således, at de
mindste bryggerier opnår den højeste afgiftslettelse.
Ved lov nr. 104 af 13. februar 2018 blev øl- og vinafgifts-
lovens § 2 nyaffattet med henblik på en sproglig tilretning af
ordlyden i bestemmelsen, således at ordlyden i moderations-
ordningen for øl blev bragt i overensstemmelse med ordly-
den i strukturdirektivets artikel 4.
Ændringerne medførte, at moderationsordningen fremad-
rettet baseres på bryggeriets fremstilling af øl, og ikke som
hidtil af både bryggeriets fremstilling og udlevering af øl.
En manglende konsekvensrettelse to steder i lovteksten har
den utilsigtede konsekvens, at moderationen i visse situatio-
ner ikke beregnes i overensstemmelse med intentionen bag
ordningen, idet lovteksten disse to steder stadig omfatter be-
grebet udlevering. Dette betyder, at den konkrete modera-
tion afhængig af omstændighederne både kan blive lavere
eller højere end tilsigtet. En for høj moderation kan have be-
tydning i forhold til ordningens overensstemmelse med
strukturdirektivet.
2.3.7.2. Lovforslaget
Det foreslås at konsekvensrette lovteksten, således at den
konkrete moderation beregnes i overensstemmelse med in-
tentionerne bag ordningen. Konkret foreslås det at ændre
»udleverede« til »fremstillede« i lovens § 2, stk. 2.
Forslaget er tidligere blevet fremsat den 2. maj 2018 ved
lovforslag nr. 237, forslag til lov om ændring af selska-
bsskatteloven og forskellige andre love. Branchen rejste i
forbindelse med høringen en række tekniske spørgsmål til
forslaget, som skulle afdækkes. For ikke at forsinke behand-
lingen af L 237 udgik forslaget om tilretning af ølmoderati-
onsordningen af lovforslaget. Forslaget genfremsættes efter
dialog med branchen.
21
2.3.8. Ændring af reglerne for lageradskillelse i
emballageafgiftsloven
2.3.8.1. Gældende ret
Efter gældende ret skal virksomheder, der er registreret ef-
ter emballageafgiftsloven, holde lageret af afgiftsberigtigede
varer adskilt fra lageret af uberigtigede varer, jf. emballa-
geafgiftslovens § 9, stk. 1, 2. pkt. og stk. 2, 2. pkt.
2.3.8.2. Lovforslaget
Det foreslås at ophæve kravet om en fysisk lageradskillel-
se af afgiftsberigtigede og uberigtigede varer.
Der er ikke kontrolmæssige hensyn, som nødvendiggør
opretholdelse af kravet om en fysisk lageradskillelse, da der
gælder et krav om fysisk lageradskillelse i spiritusafgiftslo-
ven og øl- og vinafgiftsloven for påfyldte emballager. For
påfyldte emballager vil der således fortsat gælde et krav om
en fysisk lageradskillelse. Emballageafgiftslovens krav om
at holde afgiftsberigtigede emballager adskilt fra ikke-af-
giftsberigtigede emballager er således en unødig administra-
tiv byrde for virksomheder, der håndterer tomme emballa-
ger.
Ophævelsen af kravet om en fysisk lageradskillelse vil let-
te de administrative byrder for virksomhederne.
2.3.9. Indførelse af registreringsmulighed som oplagshaver/
varemodtager i emballageafgiftsloven
2.3.9.1. Gældende ret
Efter emballageafgiftslovens § 7 a skal virksomheder, som
modtager afgiftspligtige varer fra udlandet, registreres hos
Skatteforvaltningen som varemodtager. Der er ikke mulig-
hed for at lade sig registrere som oplagshaver, medmindre
virksomheden er fremstiller m.v. af afgiftspligtige varer. Re-
gistrering som oplagshaver eller varemodtager har betyd-
ning for, hvornår afgifter forfalder til betaling. Ved registre-
ring som oplagshaver skal virksomheden betale afgiften, når
de afgiftspligtige varer forlader oplaget. Ved registrering
som varemodtager skal virksomheden betale afgiften, når
virksomheden modtager afgiftspligtige varer fra udlandet.
En registreret oplagshaver binder dermed ikke likviditet i
form af afgift i sit lager i modsætning til en varemodtager.
2.3.9.2. Lovforslaget
Det foreslås, at virksomheder, som importerer emballa-
geafgiftspligtige varer fra udlandet, kan vælge at lade sig re-
gistrere som enten oplagshaver eller varemodtager. De af-
giftspligtige virksomheder kan derfor vælge den registre-
ringsform, som passer bedst til den enkelte virksomhed.
Hvis en afgiftspligtig virksomhed vælger at lade sig registre-
re som oplagshaver, skal den pågældende virksomhed efter-
leve de krav, som almindeligvis stilles til oplagshavere, her-
under krav om godkendelse af lokaler, jf. emballageafgifts-
lovens § 3, stk. 4, og krav om at meddele Skatteforvaltnin-
gen oplysninger om leverancer af varer til ikke afgiftspligti-
ge virksomheder, jf. emballageafgiftslovens § 15, stk. 4.
2.3.10. Ophævelse af krav om bevilling for
afgiftsgodtgørelse ved eksport
2.3.10.1. Gældende ret
I størstedelen af afgiftslovene er der i dag regler om, at
virksomheder kan fritages for afgift, når de eksporterer varer
til udlandet, f.eks. i § 11, stk. 4 i øl- og vinafgiftsloven. Det
skyldes, at formålet med afgifterne ofte er at afgiftsbelægge
det indenlandske salg/forbrug. Såfremt der skulle betales af-
gift af varer, der eksporteres til udlandet, ville det være
svært for danske virksomheder at afsætte deres varer i ud-
landet, da prisen ville være højere på grund af afgiften.
Varemodtagere og andre virksomheder, der ikke er regi-
streret efter afgiftslovene, skal betale afgiften allerede i for-
bindelse med, at de modtager varen. Disse typer af virksom-
heder får derfor afgiftsgodtgørelse, såfremt de på et senere
tidspunkt eksporterer varen til udlandet. Det er anderledes
for oplagshavere, som først betaler afgiften, når varerne ud-
leveres, og som derved kan få en afgiftsfritagelse ved blot at
fratrække eksporten på deres månedlige afgiftsopgørelse hos
Skatteforvaltningen.
I de fleste afgiftslove skal varemodtagere og virksomhe-
der, der ikke er registreret efter de forskellige afgiftslove,
have en bevilling for at kunne anmode om afgiftsgodtgørel-
se, når varerne eksporteres til udlandet.
I 2014 blev der vedtaget en forenkling af reglerne om va-
remodtagernes afgiftsgodtgørelse, når varerne eksporteres til
udlandet i en række afgiftslove. Ved lov nr. 1532 af 27. de-
cember 2014 fik varemodtagere mulighed for, frem for at
søge Skatteforvaltningen om godtgørelse, at angive afgifts-
beløbet for de afgiftspligtige varer, der leveres til udlandet.
Det vil sige, at varemodtageren selv kan angive afgiftsbelø-
bet i en rubrik på afgiftsangivelsen efter udløbet af hver af-
giftsperiode. En efterfølgende opkrævning eller udbetaling
fra Skatteforvaltningen vil herefter ske automatisk via vare-
modtagerens skattekonto. Lovændringen medførte således,
at varemodtagere ikke via en blanket skulle anmode om
godtgørelse for hver relevant afgiftsperiode, men at dette i
stedet kunne fradrages på afgiftsangivelsen.
Det var i den forbindelse hensigten, at varemodtagere hel-
ler ikke længere skulle søge bevilling for afgiftsgodtgørel-
sen, inden de kan fradrage godtgørelsen på angivelsen. For-
muleringen af bestemmelserne om afgiftsgodtgørelse ved
eksport giver dog i en række tilfælde anledning til tvivl om,
hvorvidt kravet om bevilling er ophævet. I en række afgifts-
love står der f.eks. i bestemmelsen om muligheden for af-
giftsgodtgørelse, at Skatteforvaltningen »kan meddele«,
»kan meddele bevilling« eller »kan bevillige godtgørelse«. I
opløsningsmiddelafgiftsloven står der f.eks., at Skattefor-
valtningen kan meddele virksomheder, der ikke er registre-
ret efter loven, godtgørelse af den betalte afgift af de varer,
der leveres til udlandet. Den nuværende ordlyd i en række
afgiftslove fortolkes derfor således, at der fortsat er krav om
bevilling for afgiftsgodtgørelse ved eksport for varemodta-
gere. Det gælder både i de tilfælde, hvor der enten står »be-
villige« eller »meddele«.
22
Førnævnte formuleringer findes i batteriafgiftsloven, be-
kæmpelsesmiddelafgiftsloven, chokoladeafgiftsloven, isaf-
giftsloven, foderfosfatafgiftsloven, forbrugsafgiftsloven,
emballageafgiftsloven, kvælstofafgiftsloven, cfc-afgiftslo-
ven og opløsningsmiddelafgiftsloven.
2.3.10.2. Lovforslaget
Det foreslås, at kravet om bevilling for afgiftsgodtgørelse
ved eksport udtrykkeligt ophæves for registrerede varemod-
tagere i batteriafgiftsloven, bekæmpelsesmiddelafgiftsloven,
chokoladeafgiftsloven, isafgiftsloven, foderfosfatafgiftslo-
ven, forbrugsafgiftsloven, emballageafgiftsloven, kvælstof-
afgiftsloven, cfc-afgiftsloven og opløsningsmiddelafgiftslo-
ven. Registrerede varemodtagere vil således fremover ikke
skulle søge om en bevilling inden de i lighed med registrere-
de oplagshavere kan angive afgiftsbeløbet for afgiftspligtige
varer, der leveres i udlandet, på afgiftsangivelsen, og deri-
gennem opnå fradrag for afgiften. Skatteforvaltningen vil ik-
ke skulle bruge ressourcer på at udstede bevillingerne.
Det bemærkes, at Skatteforvaltningens kontrolmuligheder
ikke ændres. Skatteforvaltningen vil således fortsat have
mulighed for at føre kontrol med virksomhederne, når de an-
moder om afgiftsgodtgørelse, herunder om de har ret til af-
giftsgodtgørelse.
Det vil fortsat være et krav, at andre virksomheder, som
ikke er registreret efter afgiftslovene, skal have en bevilling
for at opnå afgiftsgodtgørelse ved eksport.
2.3.11. Afskaffelse af krav om banderolering af cigaretpapir
2.3.11.1. Gældende ret
Der er i forbrugsafgiftsloven fastsat nærmere regler om af-
gifter på en række forbrugsvarer.
Efter forbrugsafgiftsloven skal der bl.a. betales afgift af
cigaretpapir til cigaretter, jf. forbrugsafgiftslovens § 12, stk.
1. Afgiften udgør 5 øre pr. stk. Derudover kan skatteministe-
ren fastsætte regler om banderolering af cigaretpapir, jf. for-
brugsafgiftslovens § 12, stk. 2. Dette er sket i bekendtgørel-
se nr. 986 af 18. oktober 2005 om banderolering af cigaret-
papir. Det fremgår af bekendtgørelsen om banderolering af
cigaretpapir, at pakninger med cigaretpapir senest ved udle-
veringen fra den registrerede virksomhed eller ved modta-
gelsen skal forsynes med en banderole. Banderolen skal væ-
re påført på en sådan måde, at denne ikke kan løsnes uden at
blive ødelagt. Banderolerne produceres af Skatteforvaltnin-
gen og udleveres gratis til de registrerede virksomheder.
Virksomhederne skal føre regnskab over antallet af mod-
tagne banderoler og antallet af benyttede banderoler.
2.3.11.2. Lovforslaget
Det foreslås, at kravet om banderolering af cigaretpapir
afskaffes. Banderolerne var oprindeligt indført af kontrol-
hensyn, men det vurderes, at de ikke længere er nødvendige
for kontrollen.
Ændringen medfører, at virksomheder vil kunne undlade
at påsætte banderoler på afgiftspligtigt cigaretpapir. Virk-
somhederne vil dermed slippe for at anmode Skatteforvalt-
ningen om udlevering af banderoler samt at føre regnskab
med dem. Skatteforvaltningen vil ligeledes slippe for at ud-
stede og udlevere dem. Bekendtgørelse nr. 986 af 18. okto-
ber 2005 vil bortfalde som følge af det foreslåede.
Det bemærkes, at afgiften på cigaretpapir fortsat oprethol-
des.
2.3.12. Afskaffelse af fradraget for afgift på
chokoladeovertræk m.v.
2.3.12.1. Gældende ret
Efter chokoladeafgiftslovens § 8, stk. 1, nr. 9, og § 8, stk.
2, kan virksomheder, der er registreret for at fremstille eller
anvende chokoladeovertræk m.v. til konsum-is, foretage et
fradrag på 45 pct. i den afgiftspligtige vægt. Tilsvarende
gælder for importører af dækningsafgiftspligtig konsum-is.
2.3.12.2. Lovforslaget
Det foreslås at afskaffe fradraget på 45 pct. for afgift på
chokoladeovertræk m.v. i forbindelse med fremstilling af
konsum-is.
Formålet med fradraget var oprindelig at kompensere
virksomheder, der fremstiller konsum-is, og som er registre-
ret for selv at fremstille eller anvende chokoladeovertræk
m.v., fordi det af tekniske grunde har været nødvendigt at
tilsætte en større mængde fedt til det fremstillede overtræk.
Fradraget på 45 pct. skulle således skabe ligestilling for de
konsum-is producenter, der var registreret for selv at produ-
cere deres overtræk m.v., og de konsum-is producenter, der
indkøber færdigblandet overtræk til deres konsum-is. Den
tekniske udvikling har imidlertid medført, at det ikke længe-
re er nødvendigt at tilsætte en større mængde fedtstof ved
fremstilling af overtrækschokolade m.v. Den oprindelige be-
grundelse for at indføre bestemmelsen er således ikke læn-
gere til stede. Med den foreslåede afskaffelse vil der
samtidig blive skabt lighed i beskatningen af forskellige in-
gredienser derved, at chokoladeovertræk ikke beskattes lem-
peligere end f.eks. karamelovertræk.
2.4. Administrative bestemmelser
2.4.1. Indførelse af digital forespørgselsadgang for
bevillinger
2.4.1.1. Gældende ret
De fleste afgiftslove indeholder regler om, at virksomhe-
der har mulighed for at modtage afgiftspligtige varer afgifts-
frit, f.eks., når virksomhederne køber afgiftspligtige varer og
anvender disse til afgiftsfrie formål, såsom medicinske for-
mål. Når virksomheden kan modtage de afgiftspligtige varer
uden afgift, undgås det, at afgiften bliver pålagt den afgifts-
frie anvendelse, som virksomheden udøver. Virksomheder,
der ikke er registreret efter den pågældende punktafgiftslov,
skal søge Skatteforvaltningen om en bevilling til afgiftsfrit
at købe afgiftspligtige varer med henblik på at producere an-
dre (afgiftsfrie) varer.
23
Denne bevillingstype indeholder også en række bestem-
melser om, hvad varerne må bruges til, krav til regnskabsfø-
relse, kontrolhjemmel for Skatteforvaltningen og straffebe-
stemmelser. Sådanne bestemmelser vil normalt være fastsat
i loven, men da disse afgiftsfritagne virksomheder ikke er
registreret efter loven, er bestemmelserne anført i en bevil-
ling. Virksomheden skal anvende bevillingen over for sin le-
verandør af afgiftspligtige varer som dokumentation for, at
leverandøren kan levere varerne afgiftsfrit.
Der gives også afgiftsgodtgørelse for varer, der anvendes
til afgiftsfrie formål, når virksomheden allerede i forbindelse
med købet har betalt afgiften, men herefter vælger at anven-
de varerne til afgiftsfrie formål. Virksomhederne skal også
efter gældende ret have bevilling til godtgørelse af afgifts-
pligtige varer til afgiftsfrie formål.
De virksomheder, som skal levere varerne (sælgeren/leve-
randøren), skal inden leveringen sikre sig, at modtageren har
bevilling til at kunne modtage varer afgiftsfrit. Hvis virk-
somheden, der vil købe de afgiftspligtige varer afgiftsfrit, ik-
ke kan dokumentere bevillingsforholdet ved at fremlægge
bevillingen, kan leverandøren i dag få oplysning om dette
hos Skatteforvaltningen via en mundtlig eller skriftlig hen-
vendelse. Leverandøren har ansvaret for, at køberen rent
faktisk har bevilling til at modtage varerne afgiftsfrit.
2.4.1.2. Lovforslaget
Det foreslås at gøre det muligt for Skatteforvaltningen at
give offentligheden en digital forespørgselsadgang til oplys-
ninger om virksomheders bevillingsforhold. Leverandøren
kan således fremover via en digital løsning få be- eller af-
kræftet, hvorvidt en virksomhed har bevilling til at modtage
varerne afgiftsfrit. Samtidig fastholdes den nuværende ad-
gang til at udlevere oplysninger på mundtlig eller skriftlig
forespørgsel. Oplysningerne kan kun afgives, når der i an-
modningen er anført SE-nr./cvr-nummer, navn eller adresse
på én eller flere bestemte virksomheder. Det er ikke hensig-
ten, at dataene skal anvendes i markedsføringsøjemed eller
lignende. Skatteforvaltningen vil således ikke være beretti-
get til i kommercielt øjemed og i konkurrence med Det Cen-
trale Virksomhedsregister (CVR) at sælge databasen helt el-
ler delvist. Det er Skatteministeriets vurdering, at lovforsla-
get kan fastsættes inden for rammerne af databeskyttelses-
forordningen.
En eksplicit adgang for Skatteforvaltningen til efter an-
modning at udlevere oplysninger om virksomheders bevil-
lingsforhold, herunder også adgang til at forespørge digitalt,
foreslås indført i cfc-afgiftsloven, chokoladeafgiftsloven,
emballageafgiftsloven, foderfosfatafgiftsloven, forbrugsaf-
giftsloven, kulafgiftsloven, kvælstofafgiftsloven, kvælstofo-
xiderafgiftsloven, mineralolieafgiftsloven, svovlafgiftslo-
ven, tobaksafgiftsloven og øl- og vinafgiftsloven.
2.5. Sanering af tinglysningsafgiftsloven
2.5.1. Fast afgift ved tinglysning af underpant i
ejerpantebreve m.v. med pant i fast ejendom og
andelsboliger
2.5.1.1. Gældende ret
Efter tinglysningsafgiftslovens § 8, stk. 1, nr. 6, skal der
ikke betales afgift ved tinglysning af underpant i ejerpante-
breve og videreoverdragelse af underpant i ejerpantebreve.
Indtil reglerne om digital tinglysning trådte i kraft, var sik-
ringsakten for ejerpantebreve håndpantsætning (rådigheds-
berøvelse). Sikringsakten for ejerpantebreve blev ændret
ved § 8 i lov nr. 539 af 8. juni 2006, hvor der samtidig blev
indsat en undtagelse i tinglysningsafgiftsloven for tinglys-
ning af underpant i ejerpantebreve. Ændringen medfører, at
der kun skal betales afgift ved tinglysning af selve ejerpan-
tebrevet, men ikke den efterfølgende underpantsætning.
Afgiftsfritagelsen blev indsat, for at det ikke skulle med-
føre øgede økonomiske konsekvenser at overgå til det digi-
tale tinglysningssystem.
2.5.1.2. Lovforslaget
Det foreslås, at ved tinglysning af underpant i ejerpante-
breve med pant i fast ejendom og andelsboliger samt videre-
overdragelse af underpant i ejerpantebreve med pant i fast
ejendom og andelsboliger skal der betales én fast afgift på
1.640 kr. Det foreslås desuden, at ved tinglysning af forhø-
jelser af de nævnte underpantsætninger skal der betales én
fast afgift på 1.640 kr. Formålet hermed er at gøre regelsæt-
tet for tinglysningsafgiftsloven mere ensartet og dermed føl-
ge et udgangspunkt om, at der altid skal betales fast afgift
ved tinglysning af pant i fast ejendom og andelsboliger, jf.
afsnit 2.5.2.
Med det foreslåede vil der således kun betales én fast af-
gift på 1.640 kr., når tinglysning af underpant sker i samme
ekspedition som selve ejerpantebrevet (f.eks. ved nytinglys-
ning eller forhøjelse). Underpantsætning og forhøjelse af un-
derpantsætning sker ofte i forbindelse med tinglysning af
forhøjelser af ejerpantebreve, og ikke ved selvstændige tin-
glysninger.
Med henblik på afgiftsmæssigt at behandle alle former for
underpantsætninger ens foreslås det desuden at indføre en
fast afgift på 1.640 kr. ved tinglysning af underpant i andre
pantebrevstyper (ud over ejerpantebreve) med pant i fast
ejendom og andelsboliger. I praksis sker underpantsætning i
andre pantebrevstyper end ejerpantebreve dog i begrænset
omfang, da de typisk foretages i privat regi, dvs. uden for
området for lån i realkreditinstitutter eller pengeinstitutter.
Forslaget skal desuden være med til at gøre det administra-
tivt lettere for myndighederne således, at der tinglysning-
smæssigt ikke differences imellem underpantsætninger.
24
2.5.2. Overførsel af tinglysningsafgift mellem pant og altid
anvendelse af hovedstolsprincip
2.5.2.1. Gældende ret
Efter tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 1, skal der betales
afgift, når et pant tinglyses i en fast ejendom. Afgiften består
af en fast afgift på 1.660 kr. og en variabel afgift på 1,5 pct.
af det pantsikrede beløb.
Ved tinglysning af et nyt pant til sikkerhed for lån i et re-
alkreditinstitut eller lån i et pengeinstitut skal der ikke beta-
les fuld afgift, når pantet afløser et tidligere tinglyst pant
med lån i samme ejendom, jf. tinglysningsafgiftslovens § 5,
stk. 2, og § 5 a, stk. 1. Det vil sige, at afgiftsgrundlaget for
det nye pant kan nedsættes eller bortfalde. Reglerne kaldes
for »overførsel af afgift« fra det gamle pant til det nye pant.
Situationen opstår f.eks., når en ejer af en ejerlejlighed om-
lægger sine lån.
Formålet med reglerne om »overførsel af afgift« er at sik-
re, at låntagere kan skifte institut eller lave en låneomlæg-
ning, uden at der skal betales variabel afgift igen. Det er ale-
ne i de situationer, hvor man inddrager yderligere fast ejen-
dom eller forhøjer lånet, at der skal betales variabel afgift
igen.
Reglerne finder i dag alene anvendelse ved tinglysning af
pant i fast ejendom, bortset fra pant ifølge ejerpantebreve og
skadesløsbreve. Reglerne finder derfor ikke anvendelse ved
tinglysning af pant i andelsboliger.
Desuden er det en betingelse, at det nye pant er til sikker-
hed for lån i realkreditinstitutter, lån i pengeinstitutter på re-
alkreditlignende vilkår (med en løbetid på 10-30 år) eller lån
finansieret ved udstedelse af særligt dækkede obligationer,
jf. tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 2, og § 5 a, stk. 1. Reg-
lerne gælder derfor ikke for andre former for lånetyper og
gælder således kun ved tinglysning af de såkaldte realkredit-
eller realkreditlignende pantebreve.
Endvidere skal det nye pant afløse et pant, der er sikker-
hed for lån i realkreditinstitutter, lån i pengeinstitutter på re-
alkreditlignende vilkår (med en løbetid på 10-30 år), lån fi-
nansieret ved udstedelse af særligt dækkede obligationer el-
ler et ejerpantebrev. Reglerne kan dog ikke anvendes ved af-
løsning af et ejerpantebrev, der er opstået ved omdannelse af
et pant fra og med den 21. marts 2011, jf. tinglysningsaf-
giftslovens § 5, stk. 2, og § 5 a, stk. 1. Der skal betales en
ekstra afgift, når man overfører fra et ejerpantebrev, jf. tin-
glysningsafgiftslovens § 5, stk. 3, og § 5 a, stk. 2.
I dag kan man i nogle tilfælde omdanne de pant, der ikke
er omfattet af reglerne om »overførsel af afgift« ved at ting-
lyse omdannelsespåtegninger (f.eks. kan man ændre et pant
således, at det ligger til sikkerhed for realkreditlignende lån,
der er omfattet af reglerne).
I dag indeholder tinglysningsafgiftsloven to forskellige
metoder for opgørelse af afgiftsgrundlaget for det nye pant.
Afgiftsgrundlaget for det nye pant kan således nedsættes el-
ler bortfalde efter restgældsprincippet eller hovedstolsprin-
cippet. Valget af opgørelsesmetode afhænger af, hvornår det
gamle pant er tinglyst.
Hvis det gamle pant er tinglyst før den 1. juli 2007, opgø-
res afgiftsgrundlaget efter restgældsprincippet, jf. tingly-
sningsafgiftslovens § 5, stk. 2. Efter denne metode nedsæt-
tes afgiftsgrundlaget (hovedstolen på det nye pant) med stør-
relsen af den restgæld, som bliver indfriet på et tidligere tin-
glyst pant i samme ejendom. Reglen gælder således kun ved
en låneomlægning, hvor et nyt eller nye lån skal afløse et el-
ler flere eksisterende lån i samme ejendom. Hvis det nye lån
i forbindelse med låneomlægningen har samme størrelse
som restgælden, skal der således ikke betales variabel afgift.
Der vil dog altid skulle betales 1.660 kr. i fast afgift, hvis
restgældsprincippet anvendes. Ved restgældsprincippet kan
man anvende kursværdien eller den nominelle værdi som
beregningsmetode for restgælden.
Hvis det gamle pant er tinglyst den 1. juli 2007 eller sene-
re, opgøres afgiftsgrundlaget efter hovedstolsprincippet. Ef-
ter denne metode nedsættes afgiftsgrundlaget (hovedstolen
på det nye pant) med hovedstolen fra et tidligere tinglyst
pant i samme ejendom, jf. tinglysningsafgiftslovens § 5 a,
stk. 1. Der skal således kun betales afgift af den del af ho-
vedstolen på det nye pant, som overstiger hovedstolen på det
tidligere tinglyste pant. Overstiger hovedstolen på det nye
pant ikke hovedstolen på det gamle pant, skal der hverken
betales variabel eller fast afgift ved tinglysning af det nye
pant. Såfremt der ikke skal betales afgift efter hovedstols-
princippet, og er det tidligere tinglyste pant et ejerpantebrev,
skal der dog betales to gange fast afgift.
I dag bruger de finansielle institutter, rådgivere m.fl. man-
ge ressourcer på at beregne, hvilken opgørelse af restgæl-
den, der giver den billigste løsning for den afgiftspligtige,
samt undersøge historik på pant (herunder om de er tinglyst
før eller efter 1. juli 2007), og dermed hvilken afgiftsregel,
der skal bruges. Herudover udtages en del sager til kontrol
af Skatteforvaltningen.
Når flere panthavere har pant i samme ejendom, kan der
ved tinglysning af et nyt pant eller ved en pantforhøjelse,
dvs. hvor hovedstolen forhøjes, være behov for at tinglyse
en rykningspåtegning. Dette er for at sikre, at efterstående
panthavere accepterer at rykke for et nyt lån. Tinglysning af
en rykningspåtegning på et pant udløser som udgangspunkt
en fast afgift.
Tinglysning af en rykningspåtegning på et efterstående
pant er dog afgiftsfri, hvis pantet skal rykke for et nyt pant,
der er tinglyst afgiftsfrit i henhold til tinglysningsafgiftslo-
vens § 5 a, stk. 1, eller hvis pantet skal rykke for en forhøjel-
se af et allerede tinglyst pant, men hvor forhøjelsen er af-
giftsfri efter tinglysningsafgiftslovens § 5 a, stk. 7.
Rykningspåtegninger på efterstående pant kan således kun
tinglyses afgiftsfrit, når tinglysning af det nye pant eller for-
højelse af det eksisterende pant udløser en afgift på 0 kr.,
dvs. hvor afgiftsgrundlaget for de omhandlede pant er op-
gjort efter hovedstolsprincippet i tinglysningsafgiftslovens §
5 a. Reglen om afgiftsfritagelse for rykningspåtegninger skal
således ses i sammenhæng med hovedstolsprincippet.
25
2.5.2.2. Lovforslaget
Det foreslås at udvide reglerne om »overførsel af afgift«
således, at der kan overføres afgift mellem flere typer af
pant, undtagen pant ifølge skadesløsbreve. Dette sker med
henblik på at sikre, at det altid er muligt at skifte pant i
samme ejendom (evt. for at foretage en låneomlægning eller
skifte institut uden store omkostninger). Herudover undgås,
at der i de tilfælde, hvor man som udgangspunkt ikke kan
overføre en afgift, foretages unødvendige tinglysninger for
alligevel at kunne overføre afgift. Det foreslås desuden, at
reglerne skal finde anvendelse ved tinglysning af pant i an-
delsboliger således, at andelshavere også kan modregne af-
gift på eksisterende pant ved tinglysning af nyt pant i forbin-
delse med en låneomlægning eller skift af pengeinstitut mv.
Herudover vil der ikke længere skulle betales dobbelt fast
afgift, når der overføres fra et ejerpantebrev, men alene én
fast afgift på lige fod med andet pant.
Med henblik på at opnå en betydelig administrativ lettelse
for erhvervslivet og Skatteforvaltningen samt bidrage til et
mere ensartet og enkelt regelsæt foreslås det, at restgælds-
princippet ophæves, således at det fremover kun vil være
muligt at anvende hovedstolsprincippet ved opgørelse af af-
giftsbegunstigelsen ved overførsel af afgift fra et tidligere
tinglyst pant til et nyt pant i samme ejendom eller andelsbo-
lig. Med det foreslåede vil der i alle tilfælde kunne modreg-
nes afgift af hovedstolen på et tidligere lån i en ejendom ved
optagelse af et nyt lån i samme ejendom eller andelsbolig.
Til gengæld skal der betales fast afgift ved alle tinglysninger
af pant, hvor hovedstolen på det nye pant nedsættes efter ho-
vedstolsprincippet. Ændringen medfører endvidere, at der
vil skulle betales fast afgift ved tinglysning af de såkaldte
rykningspåtegninger, som i dag er afgiftsfrie.
Med det foreslåede vil pant i tingbogen og andelsboligbo-
gen lovteknisk blive flyttet over i tinglysningsafgiftslovens
§ 5 a, mens øvrigt pant i f.eks. bilbogen og personbogen
fortsat vil være reguleret i lovens § 5.
2.5.3. Nedsættelse af fast og variabel tinglysningsafgift på
pant i fast ejendom og andelsboliger
2.5.3.1. Gældende ret
Efter tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 1, skal der betales
afgift, når et pant tinglyses i en fast ejendom eller i en an-
delsbolig. Afgiften udgør en fast afgift på 1.660 kr. og en
variabel afgift på 1,5 pct. af det pantsikrede beløb.
2.5.3.2. Lovforslaget
Det foreslås at nedsætte den faste afgift på 1.660 kr. til
1.640 kr. og den variable afgift med 0,05 pct.-point fra 1,5
pct. til 1,45 pct. fra den 1. juli 2019. Det foreslås endvidere
at nedsætte den variable afgift yderligere med 0,2 pct.-point
fra 1,45 pct. til 1,25 pct. fra den 1. januar 2026.
De foreslåede nedsættelser har til formål at reducere trans-
aktionsomkostningerne ved bolighandler mv., og omtrent at
neutralisere det merprovenu, som opstår ved forenklingen af
reglerne i tinglysningsafgiftsloven. Det drejer sig dels om
forslaget om indførelse af fast afgift ved tinglysning af un-
derpant i ejerpantebreve m.v. med pant i fast ejendom og an-
delsboliger, jf. afsnit 2.5.1, dels forslaget om altid at anven-
de hovedstolsprincippet ved opgørelse af afgiftsbegunstigel-
sen ved overførsel af afgift fra et tidligere tinglyst pant til et
nyt pant i samme ejendom eller andelsbolig, jf. afsnit 2.5.2.
Med det foreslåede vil pant i tingbogen og andelsboligbo-
gen lovteknisk blive flyttet over i tinglysningsafgiftslovens
§ 5 a, mens øvrigt pant i f.eks. bilbogen og personbogen
fortsat vil være reguleret i lovens § 5.
2.5.4. Udvidelse af frist for aflysning af pant
2.5.4.1. Gældende ret
Efter tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 4 og 6, og § 5 a
skal et tidligere tinglyst pant, der erstattes af et nyt pant, og
hvor afgiften i forbindelse hermed overføres til det nye pant,
aflyses inden for en nærmere angivet frist. Det er vigtigt, at
det tidligere tinglyste pant aflyses, da der i princippet ikke
vil være betalt afgift af dette, da afgiften er anvendt i forbin-
delse med tinglysning af det nye pant. Det tidligere pant skal
aflyses for at sikre, at afgiften herfra kun bliver overført/
genbrugt én gang.
For tinglysning af pant i fast ejendom skal et tidligere tin-
glyst pant aflyses senest 1 år efter tinglysning af det nye
pant. For virksomhedspant, fordringspant og pant i er-
hvervsaktiver skal aflysning af det tidligere pant ske senest
30 dage efter tinglysning af det nye pant.
2.5.4.2. Lovforslaget
Det foreslås at udvide fristen for at aflyse et tidligere tin-
glyst pant i erhvervsaktiver, fordringspant eller virksom-
hedspant fra 30 dage til 60 dage. Den foreslåede udvidelse
af fristen skal sikre, at der gives tilstrækkelig tid til at aflyse
et tidligere tinglyst pant.
I handler hvor virksomhedspant m.m. anvendes, kan der
ofte være mange parter involveret. Det indebærer, at det kan
tage mere end 30 dage at aflyse et tidligere tinglyst pant.
Med ændringen tilgodeses et ønske fra erhvervslivet, og der
vurderes ikke at være noget til hinder for den foreslåede ud-
videlse af fristen.
3. Økonomiske konsekvenser og
implementeringskonsekvenser for det offentlige
3.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
3.1.1. Afskaffelse af afgifter
3.1.1.1. Afskaffelse af emballageafgiften for pantbelagte
emballager
Forslaget om at afskaffe emballageafgiften for pantbelagte
emballager skønnes at indebære et varigt umiddelbart min-
dreprovenu på ca. 220 mio. kr. (2019-niveau) og et mindre-
provenu efter tilbageløb og adfærd på ca. 165 mio. kr., jf. ta-
bel 3.1.1. Finansårsvirkningen i 2019 skønnes at udgøre ca.
26
85 mio. kr., idet forslaget først træder i kraft i andet halvår
af 2019.
Tabel 3.1.1. Provenumæssige konsekvenser ophævelse af emballageafgift på pantbelagte emballager
Mio. kr. (2019-niveau)
Varig
virkning 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025
Finansårs-
virkning 2019
Umiddelbar provenuvirk-
ning
-220 -130 -250 -250 -240 -235 -225 -220 -85
Provenuvirkning efter tilba-
geløb
-210 -125 -240 -240 -230 -225 -220 -210
Provenuvirkning efter tilba-
geløb og adfærd
-165 -95 -190 -185 -180 -175 -170 -165
Anm. : Det er beregningsteknisk antaget, at afgiften indekseres efter 2025.
Forslaget vil medføre en betydelig adfærdseffekt i form af
øget indenlandsk salg af øl og mineralvand, som er omfattet
af pantordningen, idet der er tale om særligt grænsehandels-
følsomme varer. Forslaget skønnes at indebære en positiv
samfundsøkonomisk effekt.
3.1.1.2. Afgiftsfritagelse for godkendte traktorer og
påhængsvogne hertil
Forslaget om afgiftsfritagelse for godkendte traktorer og
påhængsvogne hertil skønnes at medføre et varigt umiddel-
bart mindreprovenu på ca. 5 mio. kr. (2019-niveau) og et
mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd på ca. 5 mio. kr.
Finansårsvirkningen i 2019 skønnes ligeledes at udgøre ca.
5 mio. kr. Heraf udgør afgiftsfritagelsen for påhængsvogne
til godkendte traktorer ca. 200.000 kr. Det er lagt til grund,
at der er ca. 80.000 godkendte traktorer her i landet, og at
satsen er på 61,85 kr. årligt.
3.1.1.3. Afskaffelse af afgiften på elektriske sikringer til
stærkstrømsanlæg
Forslaget om afskaffelse af afgiften på elektroniske sikrin-
ger til stærkstrømsanlæg skønnes at indebære et varigt
umiddelbart mindreprovenu på ca. 2 mio. kr. (2019-niveau)
og et mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd på ca. 2 mio.
kr. Finansårsvirkningen i 2019 skønnes ligeledes at udgøre
ca. 2 mio. kr.
Afskaffelsen vil reducere afgiften (inkl. moms) med ca.
0,7 kr. pr. sikring.
3.1.2. Lempelse af afgifter
3.1.2.1. Forhøjelse af bundgrænsen for afgift af
varegevinster (gevinstafgiften)
Forslaget om forhøjelse af bundgrænsen for afgift af vare-
gevinster skønnes at indebære et varigt umiddelbart mindre-
provenu på ca. 4 mio. kr. (2019-niveau) og et mindreprove-
nu efter tilbageløb og adfærd på ca. 3 mio. kr. Finansårs-
virkningen i 2019 skønnes at udgøre ca. 4 mio. kr.
Afgiftslettelsen i form af en forhøjet bundgrænse for afgift
af andre gevinster end kontantgevinster udgør en skatteud-
gift. I forbindelse med forhøjelsen af afgiftslettelsen stiger
skatteudgiften forbundet hermed svarende til det skønnede
mindreprovenu.
3.1.2.2. Forhøjelse af ølmoderation til mindre bryggerier
Forslaget om forhøjelse af ølmoderation til mindre bryg-
gerier skønnes at indebære et varigt umiddelbart mindrepro-
venu på ca. 4 mio. kr. (2019-niveau) og et mindreprovenu
efter tilbageløb og adfærd på ca. 4 mio. kr. Finansårsvirk-
ningen i 2019 skønnes ligeledes at udgøre ca. 4 mio. kr.
Afgiftslettelsen i form af forhøjet ølmoderation udgør en
skatteudgift. I forbindelse med forhøjelsen af satserne stiger
skatteudgiften forbundet hermed svarende til det skønnede
mindreprovenu.
3.1.3. Forenkling af afgiftsregler
3.1.3.1. Indførelse af fjernsalgsbestemmelser i enkelte
afgiftslove
Forslaget om indførelse af fjernsalgsbestemmelser i enkel-
te afgiftslove skønnes at indebære et beskedent merprovenu,
da der vil være flere udenlandske virksomheder, som skal
registreres hos Skatteforvaltningen, og som dermed vil skul-
le betale afgift i Danmark.
3.1.3.2. Indførelse af registreringsmulighed som
oplagshaver/varemodtager i emballageafgiftsloven
Forslaget om indførelse af registreringsmulighed som op-
lagshaver/varemodtager i emballageafgiftsloven skønnes at
medføre et beskedent mindreprovenu som følge af mindsket
likviditet for det offentlige. Det skyldes, at flere importører
ventes at udnytte muligheden for at blive registreret som op-
lagshavere, og at de dermed kan vente med at afregne afgif-
ten til varens overgang til ikke-oplagshavere.
3.1.4. Sanering af tinglysningsafgiftsloven
Den samlede provenuvirkning efter tilbageløb og adfærd
af forslagene vedrørende sanering af tinglysningsafgiftslo-
ven fremgår af tabel 3.1.2. Det skønnes, at forslagene samlet
set medfører en lempelse af tinglysningsafgiften. Det varige
27
mindreprovenu ved forslagene skønnes således at udgøre ca.
20 mio. kr. (2019-niveau).
Tabel 3.1.2. Samlede provenumæssige konsekvenser ved forslag vedrørende tinglysningsafgift (efter tilbageløb og ad-
færd)
Mio. kr. (2019-niveau)
Varig
virkning 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025
Tinglysningsafgift i alt -20 0 0 -5 -10 -15 -15 -5
- Fast afgift ved tinglysning af underpant i
ejerpantebreve m.v. med pant i fast ejendom
og andelsboliger
55 30 55 55 55 55 55 55
- Overførsel af tinglysningsafgift mellem
pant
-25 -10 -25 -25 -25 -25 -25 -25
- Altid anvendelse af hovedstolsprincip 90 5 5 -5 -10 -10 -10 -5
- Nedsættelse af fast og variabel tingly-
sningsafgift på pant i fast ejendom og an-
delsboliger
-145 -20 -35 -35 -35 -35 -35 -35
3.1.4.1. Fast afgift ved tinglysning af underpant i
ejerpantebreve m.v. med pant i fast ejendom og
andelsboliger
Forslaget om fast afgift ved tinglysning af underpant i
ejerpantebreve m.v. med pant i fast ejendom og andelsboli-
ger skønnes at indebære et varigt umiddelbart merprovenu
på ca. 65 mio. kr. (2019-niveau) og et merprovenu efter til-
bageløb og adfærd på ca. 55 mio. kr., jf. tabel 3.1.3. Finans-
årsvirkningen i 2019 skønnes at udgøre ca. 25 mio. kr., idet
forslaget først træder i kraft i andet halvår af 2019.
Tabel 3.1.3. Provenumæssige konsekvenser ved indførelse af underpant i ejerpant og andet pant
Mio. kr. (2019-niveau)
Varig
virkning 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025
Finansårs-
virkning 2019
Umiddelbar provenuvirk-
ning
65 35 65 65 65 65 65 65 25
Provenuvirkning efter tilba-
geløb
55 30 55 55 55 55 55 55
Provenuvirkning efter tilba-
geløb og adfærd
55 30 55 55 55 55 55 55
Forslaget vurderes ikke at have nævneværdige adfærds-
mæssige konsekvenser i form af ændret låneadfærd m.v., da
lånebeslutningen primært påvirkes ved stiftelsen af ejerpan-
tebrevet, hvor der betales en variabel afgift på 1,5 pct. af
ejerpantebrevets pålydende værdi og en fast afgift på 1.660
kr., og i mindre grad ved den efterfølgende underpantsæt-
ning.
Den hidtidige afgiftsfritagelse for underpant udgør en
skatteudgift, da det afviger fra de generelle regler for ting-
lysning af andre typer pant, hvor der betales en variabel af-
gift på 1,5 pct. samt en fast afgift på 1.660 kr. og en fast af-
gift på 1.660 kr. ved yderligere tinglysningsekspeditioner
(påtegninger) i forbindelse med pantet. For ejerpantebreve
er der hidtil alene betalt variabel og fast afgift ved stiftelse
af pantet, mens efterfølgende ændringer i form af under-
pantsætninger har været afgiftsfritaget. En skatteudgift sva-
rende til den umiddelbare provenuvirkning vil således bort-
falde.
3.1.4.2. Overførsel af tinglysningsafgift mellem pant og altid
anvendelse af hovedstolsprincip
3.1.4.2.1. Overførsel af tinglysningsafgift mellem pant
Forslaget om overførsel af tinglysningsafgift mellem pant
skønnes med betydelig usikkerhed at indebære et varigt
umiddelbart mindreprovenu på ca. 35 mio. kr. (2019-niveau)
og et mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd på ca. 25
mio. kr., jf. tabel 3.1.4. Finansårsvirkningen i 2019 skønnes
at udgøre ca. 10 mio. kr., idet forslaget først træder i kraft i
andet halvår af 2019.
28
Tabel 3.1.4 Provenumæssige konsekvenser ved overførsel af tinglysningsafgift mellem pant
Mio. kr. (2019-niveau)
Varig
virkning 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025
Finansårs-
virkning 2019
Umiddelbar provenuvirkning: -35 -20 -35 -35 -35 -35 -35 -35 -10
Provenuvirkning efter tilba-
geløb
-30 -15 -30 -30 -30 -30 -30 -30
Provenuvirkning efter tilba-
geløb og adfærd
-25 -10 -25 -25 -25 -25 -25 -25
Den del af forslaget, der vedrører selve overførslen af af-
gift, skønnes ikke at medføre et mindreprovenu. Det skyl-
des, at forslaget reelt implementerer den gældende retsprak-
sis, hvor det allerede er muligt at overføre afgift for fast
ejendom gennem tinglysning af bestemte omdannelser af
pant, der ligger til sikkerhed for lån i pengeinstitutter.
Der vil være et mindreprovenu forbundet med, at der
fremover kun skal betales en fast afgift ved overførsel af af-
gift for et ejerpantebrev, samt ved at behovet for at foretage
omdannelser af pant for at kunne overføre afgift bortfalder.
Tinglysningsafgiften kan ses som en parallel til ejendoms-
værdiskatten, som betales forud ved købet af ejendom, og
medfører tilsvarende forvridninger. Da forslaget reducerer
omkostningerne ved tinglysning af pant vil disse forvridnin-
ger reduceres, herunder som følge af ændringer i boligbe-
standen. Herudover reduceres forvridningen af antallet af
handler, og hvilke handler der gennemføres, hvilket kan føre
til en mere optimal udnyttelse af ejendomsbestanden. For-
slaget har dermed en positiv samfundsøkonomisk virkning,
og medfører en positiv afledt virkning på statens indtægter.
3.1.4.2.2. Altid anvendelse af hovedstolsprincip
Forslaget, om at der altid anvendes hovedstolsprincippet,
skønnes med betydelig usikkerhed at medføre et umiddel-
bart mindreprovenu på ca. 170 mio. kr. (2019-niveau) i
2019, stigende til ca. 185 mio. kr. i 2025. Som følge af det
faldende mindreprovenu på længere sigt skønnes det varige
umiddelbare mindreprovenu at udgøre ca. 45 mio. kr.
Forskellen mellem hovedstol og restgæld på de
udestående lån stiger løbende i takt med, at der afdrages på
lånene, hvilket trækker i retning af et øget mindreprovenu.
Samtidig reduceres antallet af udestående lån optaget før
den 1. juli 2007, hvorved mindreprovenuet reduceres. Det
skønnes, at førstnævnte effekt dominerer frem mod 2024, og
mindreprovenuet er således stigende i samme periode. Min-
dreprovenuet forventes derefter at falde frem mod 2037 i
takt med, at størstedelen af de udestående realkreditlån, der
følger restgældsprincippet, bortfalder, idet der for størstede-
len er tale om lån med 30 års løbetid, som vil være udbetalt
eller omlagt i 2037. Der er indlagt et bortfald af lån med af-
dragsfrihed optaget før den 1. juli 2007, idet disse skønnes i
høj grad at være omlagt senest i 2017, da afdragsfriheden ty-
pisk løber i 10 år. Efter 2037 forventes der kun at være et
meget begrænset mindreprovenu knyttet til nogle få lån med
en længere løbetid end 30 år.
Forslaget, om at der altid betales fast afgift ved overførsel
efter hovedstolsprincippet, skønnes med betydelig usikker-
hed isoleret set at medføre et årligt umiddelbart merprovenu
på ca. 160 mio. kr. (2019-niveau). Herudover har forslaget
en afledt effekt i form af, at afgiftsfritagelsen for visse ryk-
ningspåtegninger bortfalder, hvilket skønnes, at medføre et
årligt umiddelbart merprovenu på ca. 15 mio. kr. (2019-ni-
veau) efter tilbageløb og adfærd.
Forslagene, om at der altid anvendes hovedstolsprincippet,
altid betales fast afgift ved overførsel efter hovedstolsprin-
cippet, og at afgiftsfriheden for visse rykningspåtegninger
bortfalder, skønnes samlet set at indebære et merprovenu ef-
ter tilbageløb og adfærd i 2019 på ca. 10 mio. kr. (2019-ni-
veau), da merprovenuet ved forslaget om, at der altid betales
fast afgift, og bortfaldet af afgiftsfritagelsen for visse ryk-
ningspåtegner, overstiger mindreprovenuet ved forslaget
om, at der altid anvendes hovedstolsprincip. Som følge af, at
mindreprovenuet ved forslaget om, at der altid anvendes ho-
vedstolsprincip, stiger frem mod 2024, skønnes forslaget at
medføre et mindreprovenu fra 2021 og frem. På længere sigt
medfører forslaget et varigt merprovenu på ca. 90 mio. kr.
efter tilbageløb og adfærd, når mindreprovenuet ved forsla-
get om, at der altid anvendes hovedstolsprincip, bortfalder i
takt med, at de omfattede lån udbetales eller omlægges frem
mod 2037.
Tabel 3.1.5. Provenumæssige konsekvenser ved anvendelse af hovedstolsprincip altid i forbindelse med tinglysningsaf-
gift
Mio. kr. (2019-niveau)
Varig
virkning 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025
Finansårs-
virkning 2019
Umiddelbar provenuvirkning:
29
- Altid anvendelse af hoved-
stolsprincip
-45 -85 -180 -185 -195 -195 -195 -185
- Altid fast afgift ved overfør-
sel af afgift efter hovedstols-
princippet
160 80 160 160 160 160 160 160
- Bortfald af afgiftsfritagelse
for visse rykningspåtegninger
15 10 15 15 15 15 15 15
Umiddelbar provenuvirkning
i alt
130 5 -5 -10 -20 -20 -20 -10 5
Provenuvirkning efter tilba-
geløb
115 5 0 -10 -15 -15 -15 -10
Provenuvirkning efter tilba-
geløb og adfærd
90 5 5 -5 -10 -10 -10 -5
Der er i tilbageløbet taget højde for, at en del af tingly-
sningsafgiften påhviler erhverv, hvor den virker som en skat
på input i produktionen. Fordelingen på husholdninger og
erhverv er forbundet med stor usikkerhed.
Tinglysningsafgiften kan ses som en parallel til ejendoms-
værdiskatten, som betales forud ved købet af ejendom og
medfører tilsvarende forvridninger, herunder som følge af
ændringer i boligbestanden. Herudover medfører tingly-
sningsafgiften også en forvridning af antallet af handler, og
hvilke handler der gennemføres, hvilket kan føre til en inop-
timal udnyttelse af ejendomsbestanden. Forslaget om altid at
anvende hovedstolsprincippet lemper tinglysningsafgiften
og vil reducere disse forvridninger, mens forslaget om, at
der altid skal betales fast afgift ved overførsel af afgift efter
hovedstolsprincippet, øger tinglysningsafgiften og øger for-
vridningerne.
Rykningspåtegninger er en afledt tinglysningsmæssig dis-
position, som sker ved tinglysning af nyt pant i ejendomme,
hvor der allerede er tinglyst pant, som skal rykke ned i prio-
riteringsrækkefølgen. Da der betales variabel afgift på 1,5
pct. og en fast afgift på 1.640 kr., jf. forslag om nedsættelse
af fast og variabel tinglysningsafgift på pant i fast ejendom
og andelsboliger, ved tinglysning af det nye pant, vurderes
en fast afgift på 1.640 kr. på den nødvendige rykningspåteg-
ning ikke at ville påvirke låneadfærd m.v. nævneværdigt.
Forslaget medfører en afgiftslempelse for personer, der
tinglyser pant, som tidligere skulle have været tinglyst efter
restgældsprincippet. Det vil særligt være i ejendomshandler,
hvor restgælden er reduceret betydeligt i forhold til hoved-
stolen, og hvor salgsprisen ikke er markant højere end den
pris, sælger købte til, eller ved låneomlægninger/konverte-
ringer, hvor der ikke sker en samtidig forhøjelse af lånet.
Personer, der tinglyser pant efter hovedstolsprincippet i si-
tuationer, hvor modregning af afgift i eksisterende pant fører
til, at der ikke skal betales variabel afgift, vil med det fore-
slåede opleve en afgiftsstigning. Det skyldes, at de fremover
alligevel vil skulle betale en fast afgift på 1.640 kr. og even-
tuelt yderligere en fast afgift på 1.640 kr. ved rykningspå-
tegninger, som ved gældende regler bortfalder, hvis modreg-
ning af afgift efter hovedstolsprincippet fører til, at der ikke
skal betales fast afgift.
Da den generelle regel er, at der kan overføres afgift efter
hovedstolsprincippet, udgør begrænsningen af anvendelsen
af hovedstolsprincippet til lån optaget fra og med den 1. juli
2017 en skattesanktion. Udvidelsen af hovedstolsprincippet
reducerer således en skattesanktion svarende til den umid-
delbare provenuvirkning af det foreslåede. Det foreslåede
reducerer samtidig en skatteudgift ved at indføre fast afgift i
alle tilfælde ved overførsel af afgift efter hovedstolsprincip-
pet. Da rykningspåtegninger generelt udløser en fast afgift,
reducerer det foreslåede en skatteudgift vedrørende afgifts-
fritagne rykningspåtegninger svarende til den umiddelbare
provenuvirkning af det foreslåede.
3.1.4.3. Nedsættelse af fast og variabel tinglysningsafgift på
pant i fast ejendom og andelsboliger
Forslaget om nedsættelse af fast og variabel tinglysnings-
afgift på pant i fast ejendom og andelsboliger skønnes med
betydelig usikkerhed at indebære et årligt umiddelbart min-
dreprovenu på ca. 55 mio. kr. (2019-niveau) i perioden 2019
til 2025, svarende til ca. 35 mio. kr. efter tilbageløb og ad-
færd. Med den yderligere afgiftsnedsættelse fra 2026 skøn-
nes det varige umiddelbare mindreprovenu at udgøre ca. 215
mio. kr. (2019-niveau), svarende til ca. 145 mio. kr. efter til-
bageløb og adfærd. Finansårsvirkningen i 2019 skønnes at
udgøre ca. 20 mio. kr., idet forslaget først træder i kraft i an-
det halvår af 2019.
Tabel 3.1.6. Provenumæssige konsekvenser ved nedsættelse af tinglysningsafgiften på pant i fast ejendom og andelsbo-
liger
30
Mio. kr. (2019-niveau)
Varig
virkning 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025
Finansårs-
virkning 2019
Umiddelbar provenuvirk-
ning:
- Nedsættelse af variabel af-
gift på pant
-205 -20 -45 -45 -45 -45 -45 -45
- Nedsættelse af fast afgift
på pant
-10 -5 -10 -10 -10 -10 -10 -10
Umiddelbar provenuvirk-
ning i alt
-215 -30 -55 -55 -55 -55 -55 -55 -20
Provenuvirkning efter tilba-
geløb
-185 -25 -50 -50 -50 -50 -50 -50
Provenuvirkning efter tilba-
geløb og adfærd
-145 -20 -35 -35 -35 -35 -35 -35
Med forslaget reduceres transaktionsomkostninger ved
f.eks. ejendomshandler, der indebærer låntagning samt ved
låneomlægninger m.v., hvilket reducerer en række forvrid-
ninger i forbindelse med ejendomshandler og låneoptag,
hvilket har en positiv samfundsøkonomisk virkning og har
en positiv afledt virkning på statens indtægter.
De afledte virkninger på statens indtægter skønnes at sva-
re til virkningen ved ændringer i ejendomsværdiskatten, her-
under som følge af ændringer i boligbestanden. Herudover
medfører tinglysningsafgiften også en forvridning af antallet
af handler, og hvilke handler der gennemføres, hvilket kan
føre til en inoptimal udnyttelse af ejendomsbestanden.
3.1.5. Øvrige forslag
De øvrige dele af lovforslaget skønnes at have ingen eller
ikke nævneværdige økonomiske konsekvenser for det of-
fentlige.
3.2. Implementeringskonsekvenser for det offentlige
Lovforslaget vurderes samlet set ikke at medføre væsentli-
ge implementeringskonsekvenser for det offentlige. Der vil i
forlængelse af lovforslaget skulle foretages enkelte mindre
systemtilretninger samt tilretning af vejledninger m.m. Lov-
forslaget, der netop har til formål at forenkle en række af-
giftslove samt digitalisere afgiftssystemet, vurderes at leve
op til de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
4.1. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v.
4.1.1. Afskaffelse af afgifter
4.1.1.1 Afskaffelse af emballageafgiften for pantbelagte
emballager
Forslaget om afskaffelse af emballageafgiften for pantbe-
lagte emballager skønnes at medføre en umiddelbar afgifts-
lettelse for erhvervslivet på ca. 130 mio. kr. i 2019 og ca.
250 mio. kr. i 2020 aftagende til ca. 220 mio. kr. i 2025,
svarende til det umiddelbare mindreprovenu for det offentli-
ge, som dog må forventes overvæltet til forbrugerne i form
af lavere priser. Samtidig forventes afskaffelsen af afgiften
at medføre en øget efterspørgsel, dels som følge af øget for-
brug, dels som følge af øget indenlandsk salg (mindre græn-
sehandel).
4.1.1.2. Afgiftsfritagelse for godkendte traktorer og
påhængsvogne hertil
Forslaget om afgiftsfritagelse for godkendte traktorer
skønnes at medføre en umiddelbar afgiftslettelse for er-
hvervslivet på ca. 5 mio. kr. svarende til det umiddelbare
mindreprovenu for det offentlige, som dog må forventes
nedvæltet i højere lønninger.
4.1.1.3. Afskaffelse af afgiften på elektriske sikringer til
stærkstrømsanlæg
Forslaget om afskaffelse af afgiften på elektriske sikringer
til stærkstrømsanlæg skønnes at medføre en umiddelbar af-
giftslettelse på ca. 2 mio. kr. for erhvervslivet svarende til
det umiddelbare mindreprovenu for det offentlige, som dog
må forventes overvæltet til forbrugerne i form af lavere pris-
er. Samtidig forventes afskaffelsen af afgiften at medføre en
øget efterspørgsel.
4.1.2. Lempelse af afgifter
4.1.2.1. Forhøjelse af bundgrænsen for afgift af
varegevinster (gevinstafgiften)
Forslaget om forhøjelse af bundgrænsen for afgift af vare-
gevinster skønnes at medføre en umiddelbar afgiftslettelse
på ca. 4 mio. kr. for de udbydere af spil i forbindelse med
offentlige forlystelser, almennyttigt lotteri og spil uden ind-
sats, der har varegevinster, svarende til det umiddelbare
mindreprovenu for det offentlige, som dog må forventes
overvæltet til forbrugerne i form af lavere priser.
31
4.1.2.2. Forhøjelse af ølmoderation til mindre bryggerier
Forslaget om forhøjelse af ølmoderation til mindre bryg-
gerier skønnes at medføre en umiddelbar afgiftslettelse på
ca. 4 mio. kr. for de mindre bryggerier, der er omfattet af
ordningen, svarende til det umiddelbare mindreprovenu for
det offentlige, som dog må forventes overvæltet til forbru-
gerne i form af lavere priser. Herudover vil det styrke kon-
kurrenceevnen for de mindre bryggerier over for de større
bryggerier.
4.1.3. Forenkling af afgiftsregler
4.1.3.1. Indførelse af fjernsalgsbestemmelser i enkelte
afgiftslove
Forslaget om indførelse af fjernsalgsbestemmelser skøn-
nes at medføre negative økonomiske konsekvenser for uden-
landske virksomheder, da disse virksomheder i højere grad
skal registreres og betale afgift i Danmark.
4.1.3.2. Indførelse af registreringsmulighed som
oplagshaver/varemodtager i emballageafgiftsloven
Forslaget om indførelse af registreringsmulighed som op-
lagshaver/varemodtager i emballageafgiftsloven skønnes ik-
ke at ville medføre nævneværdige økonomiske konsekven-
ser for erhvervslivet.
Forslaget medfører dog, at de importører, der registreres
som oplagshavere, vil opleve en øget likviditet, da de kan
vente med at afregne afgift til det tidspunkt, hvor varen
overgår til ikke-registrerede virksomheder eller personer.
4.1.4. Sanering af tinglysningsafgiftsloven
4.1.4.1. Fast afgift ved tinglysning af underpant i
ejerpantebreve m.v. med pant i fast ejendom og
andelsboliger
Erhvervslivet vil som udgangspunkt blive belastet med en
andel af den umiddelbare provenuvirkning af forslaget om
tinglysning af underpant i ejerpantebreve m.v. med pant i
fast ejendom og andelsboliger svarende til erhvervslivets an-
del af de enkelte tinglysningsekspeditioner. Det er dog ikke
muligt at opdele provenuet fra tinglysningsafgiften på er-
hverv og husholdninger på baggrund af de tilgængelige data.
Forslaget vurderes at medføre en øget konkurrencemæssig
ligestilling mellem realkreditlån og banklån, da det fremover
i alle tilfælde koster en fast afgift ved optagelse af lån uanset
låntype. Omvendt indebærer forslaget en transaktionsom-
kostning i forbindelse med bankskift, der kan medvirke til
mindre konkurrence i banksektoren.
Selv om der betales en fast afgift ved stiftelsen af et ejer-
pantebrev, er det ved gældende regler muligt at optage bank-
lån med sikkerhed i et underpant i ejerpantebrev, uden at der
betales en fast afgift, når der foretages flere underpantsæt-
ninger i samme ejerpantebrev.
4.1.4.2. Overførsel af tinglysningsafgift mellem pant og altid
anvendelse af hovedstolsprincip
Overførsel af tinglysningsafgift mellem pant og udvidel-
sen af hovedstolsprincippet reducerer erhvervenes udgifter
til tinglysning og dermed produktionsomkostningerne. Om-
vendt øges omkostningerne med indførelsen af fast afgift i
alle tilfælde samt bortfaldet af afgiftsfritagelsen for visse
rykningspåtegninger i det omfang, der tidligere ikke har væ-
ret betalt fast afgift ved disse tinglysningshandlinger.
Det forventes, at den ændrede afgiftsbelastning overvæltes
i priserne eller nedvæltes i lønningerne afhængigt af konkur-
rencesituationen for de berørte virksomheder.
Erhvervslivet vil som udgangspunkt blive belastet med en
andel af den umiddelbare provenuvirkning af forslagene
vedrørende tinglysningsafgift svarende til erhvervslivets an-
del af de enkelte tinglysningsekspeditioner. Det er dog ikke
muligt at opdele provenuet fra tinglysningsafgiften på er-
hverv og husholdninger på baggrund af de tilgængelige data.
Som en grov tilnærmelse kan der ses på realkredit- og pen-
geinstitutternes udlån, hvoraf det fremgår, at erhvervene står
for omkring 50 pct. af de samlede udlån.
4.1.4.3. Nedsættelse af fast og variabel tinglysningsafgift på
pant i fast ejendom og andelsboliger
Erhvervslivet vil som udgangspunkt blive lempet med en
andel af den umiddelbare provenuvirk-ning af forslagene
svarende til erhvervslivets andel af de enkelte tinglysnings-
ekspeditioner. Det er dog ikke muligt at opdele provenuet
fra tinglysningsafgiften på erhverv og husholdninger på bag-
grund af de tilgængelige data. Som en grov tilnærmelse kan
der ses på realkredit- og pengeinstitutternes udlån, hvoraf
det fremgår, at erhvervene står for omkring 50 pct. af de
samlede udlån.
4.1.5. Øvrige forslag
De øvrige dele af lovforslaget skønnes at have ingen eller
ikke nævneværdige økonomiske konsekvenser for erhvervs-
livet.
4.2. Administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER) har
vurderet, at forslaget samlet kan medføre administrative let-
telser på over 4 mio. kr. årligt. Der er på den baggrund fore-
taget en AMVAB-måling for at kvantificere lettelserne nær-
mere.
I nedenstående fremgår de kvantificerede lettelser for de
dele af lovforslaget, der er vurderet og kvantificeret til at
medføre administrative lettelser for erhvervslivet.
4.2.1. Afskaffelse af afgifter
4.2.1.1. Afskaffelse af emballageafgiften for pantbelagte
emballager
Afskaffelsen skønnes at medføre en byrdelettelse på ca. 1
time om måneden for de ca. 350 virksomheder, der ikke
længere skal beregne og indrapportere afgiften. Den samle-
32
de administrative lettelse for virksomhederne ved afskaffel-
sen af afgiften skønnes til ca. 2 mio. kr. årligt.
4.2.1.2 Afskaffelse af afgiften på elektriske sikringer til
stærkstrømsanlæg
Afskaffelsen skønnes at medføre en byrdelettelse på ca. 1
time om måneden for de ca. 30 virksomheder, der ikke læn-
gere skal beregne og indrapportere afgiften. Den samlede
administrative lettelse for virksomhederne ved afskaffelsen
af afgiften skønnes til ca. 0,2 mio. kr. årligt.
4.2.1.3. Afskaffelse af vaffelbestemmelsen
Med afskaffelsen af vaffelbestemmelsen er vafler som ud-
gangspunkt ikke længere afgiftspligtige. Afskaffelsen skøn-
nes at medføre en byrdelettelse på ca. 2 arbejdsdage om må-
neden for de ca. 86 virksomheder, der ikke længere skal va-
retage processer som afstemning og postering, registrering
af nye varetyper i bogføringssystem, behandling og styring
af separat lager samt prissætning og bonusafregninger af va-
rer mv. vedrørende afgift på vafler. Den samlede administra-
tive lettelse for virksomhederne ved afskaffelsen af vaffel-
bestemmelsen skønnes til ca. 6 mio. kr. årligt.
4.2.2. Lempelse af afgifter
4.2.2.1. Forhøjelse af bundgrænsen for afgift af
varegevinster (gevinstafgiften)
Forhøjelsen skønnes at medføre en byrdelettelse på ca. 5
timer om måneden for de ca. 5 virksomheder, der ikke læn-
gere skal indhente priser for gevinster, føre regnskab og ind-
berette afgiften. Den samlede administrative lettelse for
virksomhederne ved forhøjelsen skønnes til ca. 0,1 mio. kr.
årligt.
4.2.3. Forenkling af afgiftsregler
4.2.3.1. Afskaffelse af krav om banderolering af cigaretter
Afskaffelsen skønnes at medføre en byrdelettelse på ca. 8
timer om måneden for de ca. 15 virksomheder, der ikke læn-
gere skal bestille, modtage, påsætte og føre regnskab med
banderoler. Den samlede administrative lettelse for virksom-
hederne ved afskaffelsen af kravet om banderolering skøn-
nes til ca. 0,6 mio. kr. årligt.
4.2.4. Sanering af tinglysningsafgiftsloven
De administrative konsekvenser for virksomhederne som
resultat af forslaget om sanering af tinglysningsafgiftsloven
udgøres af omstillingsomkostninger og løbende konsekven-
ser årligt.
Omstillingsomkostningerne vedrører indkøb, implemente-
ring og oplæring i nye og ændrede IT-systemer blandt de
større realkredit- og pengeinstitutter. Omstillingsomkostnin-
gerne afholdes af disse virksomheder med henblik på at 1)
automatisere arbejdsgangen med betaling af underpant i fast
ejendom og andelsboliger; 2) automatisere arbejdsgangen
med overførsel af tinglysningsafgift mellem alle typer af
pantebreve mm. ; og 3) automatisere arbejdsgangen med al-
tid anvendelse af hovedstolsprincip. Derved vil disse virk-
somheder ikke have løbende administrative byrder ved de
nævnte ændringer som følge af sanering af tinglysningsaf-
giftsloven. Omstillingsomkostningerne er opgjort til ca. 77
mio. kr.
De løbende konsekvenser vedrører 1) fast afgift ved ting-
lysning af underpant i ejerpantebreve m.v. med pant i fast
ejendom og andelsboliger; 2) overførsel af tinglysningsafgift
mellem alle typer af pantebreve; 3) altid anvendelse af ho-
vedstolsprincippet; og 4) fast afgift ved tinglysning af ryk-
ningspåtegninger.
4.2.4.1. Fast afgift ved tinglysning af underpant i
ejerpantebreve m.v. med pant i fast ejendom og
andelsboliger
Afhængigt af virksomhedstype og nuværende systemun-
derstøttelse er det forskelligt, i hvilket omfang indførelsen af
fast afgift ved tinglysning af underpant i ejerpantebreve m.v.
med pant i fast ejendom og andelsboliger medfører admini-
strative byrder for virksomhederne. Den administrative byr-
de opstår som følge af, at det tidligere var tilladt at tinglyse
uden underpant. Nu skal virksomhederne afregne én fast tin-
glysningsafgift, og tinglysningsafgiften skal derfor doku-
menteres. Herudover har andelsboliger ikke tidligere været
omfattet, hvorfor virksomhederne fremover også skal foreta-
ge afregning og dokumentation for sådanne ejendomme.
På baggrund af en høj grad af systemunderstøttelse blandt
de større penge- og realkreditinstitutter, der foretager stør-
stedelen af underpantsætningerne, er de administrative byr-
der for de mindre pengeinstitutter opgjort til ca. 0,2 mio. kr.
årligt.
4.2.4.2. Overførsel af tinglysningsafgift mellem pant og altid
anvendelse af hovedstolsprincippet
Ensretningen og forenklingen af tinglysningsafgiftsloven
ved overførsel af tinglysningsafgift medfører, at en række
processer helt udgår eller forenkles i penge- og realkreditin-
stitutterne. Der skal således ikke længere koordineres mel-
lem købers og sælgers pengeinstitut omkring: 1) overtagelse
af ejerpantebreve og ikke-realkreditlignende pantebreve, el-
ler 2) hvilken tinglysningspåtegning der skal anvendes ved
indfrielse af prioriteter. Derudover bliver rådgivningen af
kunderne om overførsel af afgifter enklere, da alle særregler
forsvinder, og rækkefølger for anvendelse ikke længere har
nogen betydning. Slutteligt skal virksomhederne ikke læn-
gere forhøje og omdanne de bestående pantebreve, da virk-
somhederne fremover kan tinglyse et nyt pant med afgifts-
overførsel.
De administrative lettelser som følge heraf er opgjort til
ca. 42 mio. kr. årligt.
Med lovforslaget vil det fremover kun være muligt at an-
vende hovedstolsprincippet ved overførsel af afgift fra et
tidligere tinglyst pant til et nyt pant i samme ejendom eller
andelsbolig.
33
Dermed bortfalder restgældsprincippet, hvilket medfører,
at alle omfattede pengeinstitutter uanset størrelse ikke læn-
gere skal afdække historikken på pantebrevene for at tjekke,
om de er oprettet før eller efter skæringsdatoen for, hvornår
restgælds-/hovedstolsprincippet anvendes. Derudover skal
pengeinstitutterne ikke længere indhente restgældsoplysnin-
ger på sælgers lån, da afgiftsberegningen fremover fuldt ud
baseres på tingbogens oplysninger. Denne proces har i alle
tilfælde været manuel i større eller mindre grad. Ligeledes
skal alle omfattede pengeinstitutter uanset størrelse fremo-
ver ikke tjekke/rette fejl i afgifter foretaget af det afgivne in-
stitut i forbindelse med indhentningen af restgælden, der li-
geledes er en proces, der oftest foretages i et manuelt skema.
Slutteligt skal der fremover kun udarbejdes afgiftspantebrev
ved indfrielse. Hidtil har virksomhederne skullet have in-
struks om, hvilken af tre modeller der skulle anvendes: 1. af-
lysning, 2. betinget aflysning eller parkeringspåtegning. Det
kommer af, at det tidligere ikke har været muligt at oprette
afgiftspantebreve ved indfrielse (ordinær eller ekstraordi-
nær) af lån, der er optaget før 1. juli 2007, og som derfor
følger restgældsprincippet.
De administrative lettelser som følge heraf er opgjort til
ca. 5 mio. kr. årligt.
Ved ophævelsen af brugen af restgældsprincippet vil der
skulle betales fast afgift ved tinglysning af de såkaldte ryk-
ningspåtegninger, som i dag er afgiftsfrie. På den ene side er
det vurderingen, at lovforslaget vil medføre lettelser for er-
hvervslivet, da rådgiverne fremover ikke skal afsøge histo-
rikken af pantebrevet. På den anden side vil lovforslaget
samtidig øge de administrative byrder en smule, da der nu
skal anføres én fast afgift ved tinglysning af rykningspåteg-
ninger og deraf følgende dokumentationskrav.
De administrative lettelser som følge heraf er opgjort til
ca. 1 mio. kr. årligt.
Det estimeres således, at forslagene vedrørende tingly-
sningsafgift samlet set medfører løbende administrative let-
telser på ca. 48 mio. kr. årligt.
Det bemærkes i relation til opgørelsen af de løbende ad-
ministrative lettelser ved sanering af tinglysningsafgiftslo-
ven, at virksomhederne i forbindelse med AMVAB-målin-
gen har fremvist en række processer, der menes at udgå som
følge af lovændringerne og hermed medfører administrative
lettelser. Da flere af processerne har været meget specifikke
arbejdsprocesser, har det ikke været muligt at kvantificere
de løbende lettelser ved dem alle, da det ikke for alle proce-
strin har været muligt at estimere konkrete hændelsestal. Af
den årsag må estimatet over de løbende administrative lettel-
ser ved forslagene vedrørende tinglysningsafgift formodes at
være et underkantskøn.
Lovforslaget vurderes således samlet at medføre løbende
administrative lettelser på ca. 57 mio. kr. årligt for erhvervs-
livet.
4.2.5. Øvrige forslag
De øvrige dele af lovforslaget skønnes at have ingen eller
begrænsede administrative konsekvenser for erhvervslivet.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget skønnes ikke at medføre administrative kon-
sekvenser for borgerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
En ophævelse af emballageafgiften på pantbelagte embal-
lager vurderes at medføre, at en større del af de solgte em-
ballager vil indgå i pant- og retursystemet, da en større del
af emballagerne vil blive købt i Danmark med pant fremfor i
grænsehandlen uden pant. Dette vil betyde, at en mindre
mængde emballage vil blive henkastet i naturen og i stedet
vil blive genanvendt i pant- og retursystemet. Det foreslåede
medfører derfor positive miljømæssige konsekvenser.
Forslaget om lempelse af affaldsafgift på lettere forurenet
jord vil medføre positive miljømæssige konsekvenser, da en
større mængde lettere forurenet jord vil kunne anvendes
under kontrollerede forhold på deponeringsanlæggene i ste-
det for til bygge- og anlægsprojekter.
De øvrige dele af lovforslaget skønnes ikke at medføre
miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Der er foretaget en vurdering af, om afgiftslempelsen for
pantbelagt emballage kan gennemføres i overensstemmelse
med EU-retten, herunder EU´s statsstøtteregler. Det bemær-
kes i den sammenhæng, at der i forbindelse med tidligere
lovforslag om fastsættelse af emballageafgiften ikke har væ-
ret rejst tvivl om, hvorvidt den gældende differentiering af
emballageafgiften mellem pantbelagte og ikke-pantbelagte
emballager indebærer statsstøtteretlige aspekter.
En yderligere differentiering af afgiften mellem pantbelagt
og ikke-pantbelagt emballage som følge af den foreslåede
ophævelse af afgiften for pantbelagt emballage vurderes ik-
ke at indebære statsstøtte.
Der lægges i den forbindelse vægt på, at emballageafgif-
ten og pant- og retursystemet på hver sin måde har til formål
at nedbringe affaldsmængderne, og at de to regelsæt derfor
varetager samme grundlæggende miljømæssige formål. Det
vurderes i den forbindelse, at emballage, der som følge af
lovgivningen er underlagt det obligatoriske pant- og retursy-
stem, ikke er omfattet af den samme retlige og faktiske situ-
ation som ikke-pantbelagt emballage, når det overordnede
formål med de to systemer tages i betragtning.
Det vurderes endvidere, at det under alle omstændigheder
er i overensstemmelse med afgiftssystemets natur og logik,
herunder hensynet til at undgå dobbeltregulering af pantbe-
lagt emballage, at der sker en forskellig afgiftsmæssig be-
handling af emballage, der indgår i pant- og retursystemet,
og emballager, der ikke indgår i pantsystemet.
På den baggrund vurderes det, at en ophævelse af afgiften
for pantbelagt emballage ikke udgør en selektiv undtagelse,
som indebærer statsstøtte.
Forbrugsafgiftsloven, herunder afgiften på kaffeerstatning
og kaffetilsætning, indeholder punktafgifter uden for det
EU-harmoniserede område. Afgiften på kaffe blev indført i
34
1932 og har siden dens indførsel alene tjent et fiskalt formål.
Hverken EU-Domstolen eller EU-Kommissionen ses at have
taget principiel stilling til, hvorvidt afskaffelse af punktaf-
gifter uden for det harmoniserede område kan anses for
statsstøtte, når de ikke har et særligt formål ud over det rent
fiskale.
Det er dog utvivlsomt det generelle udgangspunkt, at
medlemsstaterne uden for det harmoniserede område frit
kan regulere punktafgifter, dvs. afgifter på bestemte vareka-
tegorier. Det er herefter vurderingen, at der er mest, der taler
for, at en afskaffelse af afgiften på kaffeerstatning og kaffe-
tilsætning, som indeholder meget begrænsede mængder kaf-
fe, heller ikke indebærer statsstøtte.
Hertil kommer, at provenuet fra afgiften på kaffeerstat-
ning og kaffetilsætning er ikke nævneværdigt, og at de ad-
ministrative byrder for erhvervslivet vurderes ikke at stå mål
hermed. Regeringen har på den baggrund besluttet, at af-
skaffelsen af afgiften på kaffeerstatning og kaffetilsætning
ikke skal statsstøttenotificeres over for EU-Kommissionen.
Reglerne for afgift af øl, vin og spiritus er harmoniseret i
EU. De harmoniserede regler findes i Rådets direktiv nr. 83
af 19. oktober 1992 om harmonisering af punktafgiftsstruk-
turen for alkohol og alkoholholdige drikke (strukturdirekti-
vet) og Rådets direktiv nr. 84 af 19. oktober 1992 om ind-
byrdes tilnærmelse af punktafgiftssatserne for alkohol og al-
koholholdige drikkevarer.
Efter artikel 4 i strukturdirektivet, har medlemsstaterne
mulighed for at anvende reducerede satser for små uafhæn-
gige bryggerier. Det følger af direktivet, at de reducerede
satser ikke må være mindre end 50 pct. af den normale af-
giftssats. Moderationsordningen for små bryggerier er fast-
sat i overensstemmelse hermed.
De øvrige dele af lovforslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 14. septem-
ber 2018 til den 12. oktober 2018 været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer mv.:
Advokatsamfundet, Affald Plus, Akademikerne, Alumini-
um Danmark, Andelsboligforeningers Fællesrepræsentation,
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ARI, AutoBranchen
Danmark, Autobranchens Handels- og Industriforening i
Danmark, AutoCamperRådet, Biobrændselforeningen, Blik-
og Rørarbejderforbundet, borger- og retssikkerhedschefen i
Skatteforvaltningen, Brancheforeningen for Decentral Kraft-
varme, Brancheforeningen for Flaskegenbrug, Branchefor-
eningen for Husstandsvindmøller, Brancheforeningen for
Skov, Have og Park-Forretninger, Brintbranchen, Bryggeri-
foreningen, Business Danmark, Børsmæglerforeningen,
Campingbranchen, Campingrådet, Carta, Centralforeningen
af Taxiforeninger i Danmark, CEPOS, Cevea, Coop, DAK-
OFA, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Frie Autocam-
pere, Danmarks Jordbrugsforskning, Danmarks Motor Uni-
on, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Rejsebu-
reau Forening, Danmarks Restauranter og Cafeer, Danmarks
Skibskredit, Danmarks Vindmølleforening, Dansk Affalds-
forening, Dansk Aktionærforening, Dansk Autogenbrug,
Dansk Automat Brancheforening, Dansk Automobil Sports
Union, Dansk Automobilforhandler Forening, Dansk Bil-
brancheråd, Dansk Bilforhandler Union, Dansk Byggeri,
Dansk Dagligvareleverandørforening, Dansk Ejendoms-
mæglerforening, Dansk Elbil Alliance, Dansk Energi, Dansk
Erhverv, Dansk Fjernvarme, Dansk Gartneri, Dansk Gaste-
knisk Center, Dansk Landbrugsrådgivning, Dansk Lokalsyn,
Dansk Maskinhandlerforening, Dansk Metal, Dansk Metha-
nolforening, Dansk Musikerforbund, Dansk Rejsebureau
Forening, Dansk Retursystem A/S, Dansk Skovforening,
Dansk Solcelleforening, Dansk Taxi Råd, Dansk Told- og
Skatteforbund, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Advoka-
ter, Danske Biludlejere, Danske Biobrændsels- og Kulim-
portørers Association, Danske Boligadvokater, Danske Bus-
vognmænd, Danske Halmleverandører, Danske Maritime,
Danske Rederier, Danske Regioner, Danske Speditører,
Danske Synsvirksomheder, Danske Universiteter, DANVA,
Datatilsynet, DBU, De Danske Bilimportører, De Samvir-
kende Købmænd, Den Danske Bilbranche, Det Centrale
Handicapråd, Det Økologiske Råd, DI, DI Transport, Digi-
taliseringsstyrelsen, Domstolsstyrelsen, Eksportrådet, Em-
ballageIndustrien, Energi Danmark, Energi- og Olieforum,
Energiforum Danmark, Energinet.dk, Energistyrelsen, Ener-
gitilsynet, ERFAgruppen-Bilsyn, Erhvervsstyrelsen – Team
Effektiv Regulering, FDL – Frie Danske Lastbilvognmænd,
FDM, FinansDanmark, Finans og Leasing, Finansforbundet,
Finanssektorens Arbejdsgiverforening, FOA, Forbrugerrådet
Tænk, FORCE Technology, Forenede Danske Amerikaner-
bilklubber, Foreningen af Danske Skatteankenævn, Forenin-
gen af Lystbådehavne i Danmark, Foreningen af Rådgiven-
de Ingeniører, Foreningen Biogasbranchen, Foreningen
Danske Kraftvarmeværker, Foreningen Danske Revisorer,
Foreningen for Platformsøkonomi i Danmark, Foreningen
for Dansk Internethandel, Forsikring & Pension, Forsik-
ringsmæglerforeningen, Frie Funktionærer, FSE, FSR –
danske revisorer, FTF, GASFAM, Grafisk Arbejdsgiverfor-
ening, Greenpeace Danmark, HK-Kommunal, HK-Privat,
HOFOR, HORESTA, IBIS, Ingeniørforeningen i Danmark,
International Transport Danmark, Investering Danmark, Ju-
stitia, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kommunernes
Landsforening, Kraka, Kræftens Bekæmpelse, Landbrug &
Fødevarer, Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug,
Landsforeningen Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede, Lands-
skatteretten, Ledernes Hovedorganisation, LO, Lokale Pen-
geinstitutter, Maskinleverandørerne, Mellemfolkeligt Sam-
virke, Miljøstyrelsen, Mineralolie Brancheforeningen, Mo-
derniseringsstyrelsen, Motorcykel Forhandler Foreningen,
Motorcykel Importør Foreningen, Motorhistorisk samråd,
Nasdaq OMX Copenhagen A/S, Nationalbanken, Nationalt
Center for Miljø og Energi, Naturstyrelsen, Noah, Nordisk
Folkecenter for Vedvarende Energi, Nærbutikkernes Lands-
forening, Nævnenes Hus, Olie Gas Danmark, Plastindustri-
en, Rejsearbejdere.dk, Rejsearrangører i Danmark, Restau-
rationsbranchen.dk, Sammenslutningen af Landbrugets Ar-
bejdsgiverforeninger, Sammenslutningen af Mindre Er-
hvervsfartøjer, Sammensluttede Danske Energiforbrugere,
35
SEGES, Serviceforbundet, Sikkerhedsstyrelsen, SKAD –
Autoskade- og Køretøjsopbyggerbranchen i Danmark, Skat-
teankestyrelsen, SMVdanmark, SRF Skattefaglig Forening,
Søfartens Ledere, Søfartsstyrelsen, Tinglysningsretten, To-
baksindustrien, Tobaksproducenterne, Vedvarende Energi,
VELTEK, Vin og Spiritus Organisationen i Danmark, Vind-
mølleindustrien, VisitDenmark, WWF, Ældresagen, Økolo-
gisk Landsforening.
9. Sammenfattende skema
Positive
konsekvenser/mindreudgifter
Negative
konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Forslaget om fast afgift ved tinglysning
af underpant i ejerpantebreve m.v. med
pant i fast ejendom og andelsboliger
skønnes at indebære et varigt merprove-
nu efter tilbageløb og adfærd på ca. 55
mio. kr.
Forslaget om altid anvendelse af hoved-
stolsprincip ved tinglysning af nyt pant i
samme ejendom eller samme andelsbo-
lig skønnes samlet at indebære et varigt
merprovenu efter tilbageløb og adfærd
på ca. 90 mio. kr.
Forslaget om indførelse af fjernsalgsbe-
stemmelser i visse nationale afgiftslove
forventes at give et beskedent merprove-
nu.
Forslag om overførsel af tinglysnings-
afgift mellem flere typer af pant skøn-
nes at indebære et varigt mindrepro-
venu efter tilbageløb og adfærd på 25
mio. kr.
Forslag om nedsættelse af fast og
variabel tinglysningsafgift på pant i
fast ejendom og andelsboliger skøn-
nes at medføre et varigt mindreprove-
nu efter tilbageløb og adfærd på 145
mio. kr.
Forslag om afgiftsfritagelse for god-
kendte traktorer og påhængsvogne
hertil skønnes at indebære et varigt
mindreprovenu efter tilbageløb og ad-
færd på ca. 5 mio. kr.
Forslaget om afskaffelse af afgiften
på elektriske sikringer skønnes at in-
debære et varigt mindreprovenu efter
tilbageløb og adfærd på ca. 2 mio. kr.
Forslag om indførelse af valgfrihed
mellem registrering som enten op-
lagshaver eller varemodtager skønnes
at indebære et beskedent mindrepro-
venu.
Forslaget om forhøjelse af bundgræn-
sen for afgift af varegevinster skønnes
at indebære et varigt mindreprovenu
efter tilbageløb og adfærd på ca. 3
mio. kr.
Forslaget om forhøjelse af ølmodera-
tionen skønnes at indebære et varigt
mindreprovenu efter tilbageløb og ad-
færd på ca. 4 mio. kr.
Forslaget om afgiftsfritagelse for
pantbelagt emballage skønnes at inde-
bære et varigt mindreprovenu efter til-
bageløb og adfærd på ca. 165 mio. kr.
36
De øvrige dele af lovforslaget skøn-
nes at have ingen eller ingen nævne-
værdige økonomiske konsekvenser
for det offentlige.
Implementeringskonsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Lovforslaget vurderes samlet set ikke at
medføre væsentlige implementerings-
konsekvenser for det offentlige. Der vil i
forlængelse af lovforslaget skulle foreta-
ges enkelte mindre systemtilretninger
samt tilretning af vejledninger m.m.
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Forslaget om afgiftsfritagelse for god-
kendte traktorer og påhængsvogne hertil
skønnes at medføre en umiddelbar af-
giftslettelse for erhvervslivet svarende
til det umiddelbare mindreprovenu for
det offentlige.
Forslaget om afskaffelse af afgiften på
elektriske sikringer vil medføre en
umiddelbar afgiftslettelse for erhvervsli-
vet svarende til det umiddelbare mindre-
provenu for det offentlige.
Forslaget om forhøjelse af bundgrænsen
for varegevinster skønnes at medføre en
umiddelbar afgiftslettelse – for de udby-
dere af spil i forbindelse med offentlige
forlystelser, almennyttigt lotteri og spil
uden indsats, der har varegevinster –
svarende til det umiddelbare mindrepro-
venu for det offentlige.
Forslaget om forhøjelse af ølmoderatio-
nen skønnes at medføre en umiddelbar
afgiftslettelse – for de mindre bryggeri-
er, der er omfattet af ordningen – sva-
rende til det umiddelbare mindreprove-
nu for det offentlige. Herudover vil det
styrke konkurrenceevnen for de mindre
bryggerier over for de større bryggerier.
Forslaget om at afskaffe emballageafgif-
ten på pantbelagte emballager skønnes
at medføre en umiddelbar afgiftslettelse
for erhvervslivet svarende til det umid-
delbare mindreprovenu for det offentli-
ge.
Forslaget om overførsel af tinglysnings-
afgift mellem flere typer af pant skønnes
at medføre en umiddelbar afgiftslettelse
med en andel af den umiddelbare prove-
nuvirkning svarende til erhvervslivets
andel af de enkelte tinglysningsekspedi-
tioner.
Forslaget om fast afgift ved tinglys-
ning af underpant i ejerpantebreve
m.v. med pant i fast ejendom og an-
delsboliger vil øge erhvervenes om-
kostninger til tinglysning i det om-
fang, de hidtil har været omfattet af
afgiftsfritagelsen for underpant i ejer-
pantebreve m.v.
Forslaget om udvidelse af hovedstols-
princippet reducerer erhvervenes ud-
gifter til tinglysning og dermed pro-
duktionsomkostninger. Omvendt øges
omkostningerne med indførelsen af
fast afgift i alle tilfælde i det omfang,
der tidligere ikke har været betalt fast
afgift. Erhvervslivet vil som udgangs-
punkt blive belastet med en andel af
den umiddelbare provenuvirkning af
de to elementer af forslaget svarende
til erhvervslivets andel af de enkelte
tinglysningsekspeditioner.
Forslaget om indførelse af fjernsalgs-
bestemmelser i visse nationale afgifts-
love forventes at have økonomiske
omkostninger for de udenlandske
virksomheder, som i højere grad skal
registreres og betale afgift i Danmark.
De øvrige dele af lovforslaget skøn-
nes at have ingen eller ingen nævne-
værdige økonomiske konsekvenser
for erhvervslivet.
37
Forslaget om nedsættelse af fast og
variabel tinglysningsafgift på pant i fast
ejendom og andelsboliger skønnes at
medføre en umiddelbar afgiftslettelse
med en andel af den umiddelbare prove-
nuvirkning svarende til erhvervslivets
andel af de enkelte tinglysningsekspedi-
tioner.
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
TER vurderer de samlede administrative
lettelser til ca. 57 mio. kr. årligt.
Ingen
Administrative konsekvenser for bor-
gerne
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser En ophævelse af emballageafgiften på
pantbelagte emballager vurderes at med-
føre, at en større del af de solgte embal-
lager vil indgå i pant- og retursystemet.
Forslaget medfører derfor positive mil-
jømæssige konsekvenser.
Forslaget om lempelse af affaldsafgift
på lettere forurenet jord vil medføre po-
sitive miljømæssige konsekvenser, da en
større mængde lettere forurenet jord vil
kunne anvendes under kontrollerede for-
hold på deponeringsanlæggene i stedet
for til bygge- og anlægsprojekter.
Ingen
Forholdet til EU-retten Der er foretaget en vurdering af, om afgiftslempelsen for pantbelagt emballage
kan gennemføres i overensstemmelse med EU-retten, herunder EU´s statsstøtte-
regler. Det er vurderet, at en ophævelse af afgiften for pantbelagt emballage ikke
udgør en selektiv undtagelse, som indebærer statsstøtte.
Der er foretaget en vurdering af, om forslaget om afskaffelse af afgiften på kaf-
feerstatning og kaffetilsætning kan gennemføres i overensstemmelse med EU-ret-
ten, herunder EU´s statsstøtteregler. Det vurderes, at forslaget ikke udgør en se-
lektiv undtagelse, som indebærer statsstøtte.
Reglerne for afgift af øl, vin og spiritus er harmoniseret i EU. De harmoniserede
regler findes i Rådets direktiv nr. 83 af 19. oktober 1992 om harmonisering af
punktafgiftsstrukturen for alkohol og alkoholholdige drikke (strukturdirektivet) og
Rådets direktiv nr. 84 af 19. oktober 1992 om indbyrdes tilnærmelse af punktaf-
giftssatserne for alkohol og alkoholholdige drikkevarer. Efter artikel 4 i struktur-
direktivet, har medlemsstaterne mulighed for at anvende reducerede satser for
små uafhængige bryggerier. Det følger af direktivet, at de reducerede satser ikke
må være mindre end 50 pct. af den normale afgiftssats. Moderationsordningen for
små bryggerier er fastsat i overensstemmelse hermed.
De øvrige dele af lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Er i strid med de fem principper for
implementering af erhvervsrettet EU-
regulering / Går videre end mini-
mumskrav i EU-regulering
(sæt X)
JA NEJ
X
38
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter gældende ret skal der betales afgift af affald, der til-
føres en registreringspligtig virksomhed, jf. affalds- og rå-
stofafgiftslovens § 9, stk. 1.
Rent jordfyld og ren jord, der tilføres et deponeringsanlæg
som hele selvstændige læs, og som anvendes til daglig af-
dækning eller slutafdækning, er fritaget for afgift, jf. affalds-
afgiftslovens § 9, stk. 2, nr. 1.
Efter Miljø- og Fødevareministeriets bekendtgørelse nr.
719 af 24. juni 2011 om deponeringsanlæg er det tilladt at
anvende lettere forurenet jord til slutafdækning.
Det foreslås at fritage lettere forurenet jord, der anvendes
til slutafdækning, for afgift. Der vil herved komme bedre
overensstemmelse mellem Miljø- og Fødevareministeriets
regler for deponeringsanlæg og Skatteministeriets afgifts-
regler.
Til nr. 2
Efter gældende ret kan affald i form af sten, tegl og brok-
ker og lettere forurenet jord tilføres deponeringsanlæg, uden
at der skal svares affaldsafgift, jf. affalds- og råstofafgiftslo-
vens § 9, stk. 3, 1. pkt. Mængden af sten, tegl og brokker og
lettere forurenet jord kan samlet årligt maksimalt udgøre 2
pct. af det sidste års deponerede affaldsmængde, jf. affalds-
og råstofafgiftslovens § 9, stk. 3, 2. pkt.
Efter Miljø- og Fødevareministeriets regler er det muligt
at bruge lettere forurenet jord til daglig afdækning af blandet
affald, slutafdækning af affald og afdækning af asbestaffald.
Det foreslås at hæve grænsen for den mængde, der afgiftsfrit
kan tilføres deponeringsanlægget fra 2 pct. til 3,5 pct. for at
skabe bedre overensstemmelse mellem afgiftsreglerne og
miljøreglerne. En hævelse af grænsen til 3,5 pct. vurderes at
dække deponeringsanlæggenes behov.
Det foreslåede vurderes at medføre positive miljømæssige
konsekvenser, da en større mængde lettere forurenet jord vil
kunne anvendes under kontrollerede forhold på depone-
ringsanlæggene i stedet for til bygge- og anlægsprojekter.
Til § 2
Til nr. 1-15
Efter batteriafgiftsloven skal virksomheder, der fremstiller
eller importerer afgiftspligtige varer fra udlandet, registreres
som enten »registreret virksomhed« eller »erhvervsdrivende
varemodtager«, jf. § 3, stk. 1 og 2, og § 18, stk. 1.
Betegnelserne »registreret virksomhed« og »erhvervsdri-
vende varemodtager« anvendes i en række bestemmelser i
batteriafgiftsloven.
Registrerede virksomheder får udleveret et bevis for regi-
strering ifølge batteriafgiftslovens § 3, stk. 3. Derudover er
registrerede virksomheder berettiget til, uden at afgiften er
betalt, fra udlandet og fra andre registrerede virksomheder at
modtage afgiftspligtige varer med henblik på videresalg, jf.
batteriafgiftslovens § 4. Ifølge § 6, stk. 1 og 2, skal registre-
rede virksomheder opgøre den afgiftspligtige mængde for en
afgiftsperiode som den mængde afgiftspligtige varer, der er
udleveret fra virksomheden i perioden, og virksomhedens
forbrug af egne varer sidestilles med udlevering. Registrere-
de virksomheder kan fradrage de afgiftspligtige varer, der
udleveres til en anden registreret virksomhed, jf. batteria-
fgiftslovens § 7, stk. 1, nr. 1.
For erhvervsdrivende varemodtagere gælder, at erhvervs-
drivende varemodtagere efter udløbet af hver afgiftsperiode
frem for at søge Skatteforvaltningen om godtgørelse kan fra-
drage afgift af varer, der er leveret til udlandet, således at
den godtgørelsesberettigede afgift indgår i opgørelsen af af-
giftstilsvaret, jf. batteriafgiftslovens § 9, stk. 1. Derudover
skal fremstillingsvirksomheder og andre registrerede virk-
somheder føre regnskab over fremstilling, tilgang og udleve-
ring af afgiftspligtige varer, jf. batteriafgiftslovens § 11, stk.
1 og 2. Registrerede virksomheder skal efter udløbet af hver
afgiftsperiode endvidere angive mængden af de varer, hvor-
af virksomheden skal betale afgift, og indbetale afgiften for
afgiftsperioden til Skatteforvaltningen, jf. batteriafgiftslo-
vens § 12. Skatteforvaltningen har hjemmel til at gennemfø-
re kontrol af varer, der erhvervsmæssigt sælges fra udlandet
eller erhvervsmæssigt sælges til andre end registrerede virk-
somheder. Derudover kan en person straffes med bøde, hvis
den pågældende fortsætter driften af en afgiftspligtig virk-
somhed, efter at registreringen er inddraget, jf. batteriafgifts-
lovens § 32.
Det foreslås at ændre betegnelserne konsekvent i batteria-
fgiftslovens administrative bestemmelser, således at der i lo-
ven benyttes betegnelserne »oplagshaver« og »registreret
varemodtager«. Dette vil medføre en sproglig ensretning af
betegnelserne på tværs af en række afgiftslove, som tillige
bringes i overensstemmelse med betegnelserne fra de har-
moniserede afgiftslove, f.eks. øl- og vinafgiftsloven. Forsla-
gene medfører ikke indholdsmæssige ændringer.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige be-
mærkninger, jf. afsnit 2.3.3 og 2.3.10. for så vidt angår den
foreslåede ændring i lovforslagets § 2, nr. 9.
Til § 3
Til nr. 1-16
Efter bekæmpelsesmiddelafgiftsloven skal virksomheder,
der fremstiller eller importerer afgiftspligtige varer fra ud-
landet, registreres som enten »registreret virksomhed« eller
»erhvervsdrivende varemodtager«, jf. bekæmpelsesmiddel-
afgiftslovens § 2, stk. 1, § 9, stk. 1, og § 24, stk. 1.
Betegnelserne »registreret virksomhed« og »erhvervsdri-
vende varemodtager« anvendes i en række bestemmelser i
bekæmpelsesmiddelafgiftsloven.
Ifølge bekæmpelsesmiddelafgiftslovens § 2, stk. 2, får re-
gistrerede virksomheder udleveret et bevis for registrering.
Derudover er registrerede virksomheder berettiget til, uden
39
at afgiften er betalt, fra udlandet og fra andre registrerede
virksomheder at modtage afgiftspligtige varer med henblik
på videresalg, jf. bekæmpelsesmiddelafgiftsloven §§ 3 og
10. Afgiftspligtige varer skal, forinden de udleveres fra de
registrerede virksomheder, være pakket i fuldstændig lukke-
de pakninger. Pakninger skal være forsynet med angivelse
af navn og adresse på den registrerede virksomhed, jf. be-
kæmpelsesmiddelafgiftslovens § 4, stk. 1. De registrerede
virksomheder skal for hver afgiftsperiode opgøre den af-
giftspligtige mængde efter § 1 og den afgiftspligtige omsæt-
ning efter § 7 som henholdsvis den udleverede mængde op-
gjort i kilogram eller liter for plantebeskyttelsesmidler og
den afgiftspligtige værdi af udleverede biocider m.v. i perio-
den, jf. bekæmpelsesmiddelafgiftslovens § 12. Til den af-
giftspligtige mængde og omsætning, jf. bekæmpelsesmid-
delafgiftslovens § 12, medregnes ikke mængden af eller
værdien af afgiftspligtige varer, der leveres til en anden regi-
streret virksomhed, jf. bekæmpelsesmiddelafgiftslovens §
13, stk. 1, nr. 1, og der medregnes heller ikke varer, der i
den registrerede virksomhed eller under transport til eller fra
denne er gået tabt ved brand eller forlis, jf. bekæmpelses-
middelafgiftslovens § 13, stk. 1, nr. 3. Derudover ydes der
godtgørelse til den registrerede virksomhed, såfremt afgifts-
berigtigede varer tilbageleveres til den registrerede virksom-
hed, og såfremt køberen godtgøres varens pris indbefattet
afgiften, jf. bekæmpelsesmiddelafgiftslovens § 15, stk. 1.
Derudover skal registrerede virksomheder føre regnskab
over fremstilling, tilgang af uberigtigede varer og udlevering
af afgiftspligtige varer, jf. bekæmpelsesmiddelafgiftslovens
§ 17, stk. 1, 1. pkt. De registrerede virksomheder skal opbe-
vare regnskabsmateriale, herunder fakturaer, fakturakopier
og opgørelser, i 5 år efter regnskabsårets udløb, jf. bekæm-
pelsesmiddelafgiftslovens § 17, stk. 3. Registrerede virk-
somheder skal efter udløbet af hver afgiftsperiode angive
den samlede afgiftsbetaling for plantebeskyttelsesmidler og
den afgiftspligtige omsætning for biocider m.v., jf. bekæm-
pelsesmiddelafgiftslovens § 18, stk. 1. Der skal betales af-
gift af afgiftspligtige varer, der indføres fra steder uden for
EU eller indføres fra visse områder, der ikke er omfattet af
de pågældende EU-landes afgiftsområde, medmindre vare-
rne tilføres en registreret virksomhed, jf. bekæmpelsesmid-
delafgiftslovens § 23, stk. 1.
For erhvervsdrivende varemodtagere gælder, at afgiften
skal betales i forbindelse med varemodtagelsen her i landet,
medmindre varerne tilføjes en registreret virksomhed eller
er fritaget efter lovens § 14, jf. bekæmpelsesmiddelafgiftslo-
vens § 24, stk. 1. De erhvervsdrivende varemodtagere skal
efter udløbet af hver afgiftsperiode angive afgiftsbetalingen
for plantebeskyttelsesmidler og den afgiftspligtige værdi for
biocider m.v., som virksomheden har modtaget i perioden,
og indbetale afgiften heraf til Skatteforvaltningen, jf. be-
kæmpelsesmiddelafgiftslovens § 24, stk. 2. Skatteforvaltnin-
gen kan pålægge erhvervsdrivende varemodtagere, der gen-
tagne gange ikke betaler afgiften rettidigt, at afgive angivel-
se ved varernes modtagelse, jf. bekæmpelsesmiddelafgifts-
lovens § 24, stk. 4.
Derudover skal registrerede virksomheder på begæring
meddele Skatteforvaltningen oplysninger om deres leveran-
cer af varer til afgiftsfrie formål, jf. bekæmpelsesmiddelaf-
giftslovens § 27, stk. 4.
Skatteforvaltningen har hjemmel til at gennemføre kontrol
af varer, der erhvervsmæssigt transporteres til andre end re-
gistrerede virksomheder, jf. bekæmpelsesmiddelafgiftslo-
vens § 27, stk. 7. Derudover kan en person straffes med bø-
de, hvis den pågældende fortsætter driften af en registre-
ringspligtig virksomhed, efter at registreringen er inddraget,
og Skatteforvaltningen har meddelt virksomheden dette, jf.
bekæmpelsesmiddelafgiftslovens § 40, stk. 1, nr. 5.
Det foreslås at ændre betegnelserne konsekvent i bekæm-
pelsesmiddelafgiftslovens administrative bestemmelser, så-
ledes at der i loven benyttes betegnelserne »oplagshaver« og
»registreret varemodtager«. Dette vil medføre en sproglig
ensretning af betegnelserne på tværs af en række afgiftslove,
som tillige bringes i overensstemmelse med betegnelserne
fra de harmoniserede afgiftslove, f.eks. øl- og vinafgiftslo-
ven. Forslagene medfører ikke indholdsmæssige ændringer.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige be-
mærkninger, jf. afsnit 2.3.3 og 2.3.10. for så vidt angår den
foreslåede ændring i lovforslagets § 3, nr. 11.
Til § 4
Til nr. 1
Efter cfc-afgiftsloven skal eller kan virksomheder, der
fremstiller, importerer afgiftspligtige kemiske stoffer fra ud-
landet eller modtager afgiftspligtige varer omfattet af lovens
§ 3 a, stk. 1, nr. 1-3, herunder hydrofluorkarboner, perfluor-
karboner og svovlhexafluorid, registreres som enten »regi-
streret virksomhed« eller »erhvervsdrivende varemodtager«,
jf. § 3 a, stk. 1.
Betegnelserne »registreret virksomhed« og »erhvervsdri-
vende varemodtager« anvendes i en række bestemmelser i
cfc-afgiftsloven.
Det foreslås at ændre betegnelserne konsekvent i cfc-af-
giftslovens administrative bestemmelser, således at der i lo-
ven benyttes betegnelserne »oplagshaver« og »registreret
varemodtager«. Dette vil medføre en sproglig ensretning af
betegnelserne på tværs af en række afgiftslove, som tillige
bringes i overensstemmelse med betegnelserne fra de har-
moniserede afgiftslove, f.eks. øl- og vinafgiftsloven. Forsla-
gene medfører ikke indholdsmæssige ændringer.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige be-
mærkninger, jf. afsnit 2.3.3.
Til nr. 2
Ifølge cfc-afgiftsloven har virksomheder mulighed for at
modtage afgiftspligtige varer afgiftsfrit, f.eks. når virksom-
hederne køber afgiftspligtige varer og anvender disse til af-
giftsfrie formål jf. § 6, stk. 1, nr. 2. Når virksomheden kan
modtage de afgiftspligtige varer uden afgift, undgås det, at
afgiften bliver pålagt den afgiftsfrie anvendelse, som virk-
somheden udøver. Virksomheder, der ikke er registreret ef-
40
ter cfc-afgiftsloven, skal søge Skatteforvaltningen om en be-
villing til afgiftsfrit at købe afgiftspligtige varer med henblik
på at producere andre (afgiftsfrie) varer.
De virksomheder, som skal levere varerne (sælgeren/leve-
randøren), skal inden leveringen sikre sig, at modtageren har
bevilling til at kunne modtage varer afgiftsfrit. Hvis virk-
somheden, der vil købe de afgiftspligtige varer afgiftsfrit, ik-
ke kan dokumentere bevillingsforholdet ved at fremlægge
bevillingen, kan leverandøren i dag få oplysning om dette
hos Skatteforvaltningen ved en mundtlig eller skriftlig hen-
vendelse. Leverandøren har ansvaret for, at køberen rent
faktisk har bevilling til at modtage varerne afgiftsfrit.
Det foreslås, at der i lovens § 3 a som et nyt stk. 6, indfø-
res en eksplicit adgang for Skatteforvaltningen til efter an-
modning at udlevere oplysninger om virksomheders bevil-
lingsforhold, herunder også til at give adgang til at forespør-
ge digitalt. Skatteforvaltningen vil således ikke kunne of-
fentliggøre en fuld liste over virksomheders bevillingsfor-
hold, men vil derimod kunne gøre det muligt for offentlighe-
den selv at slå disse oplysninger op.
Med det foreslåede bliver det muligt for Skatteforvaltnin-
gen at give offentligheden adgang til elektronisk at få be-
kræftet virksomheders bevillingsforhold. Oplysningerne vil
kun kunne afgives, når der i anmodningen er anført SE-nr./
cvr-nummer, navn eller adresse på én eller flere bestemte
virksomheder. Det er ikke hensigten, at dataene skal anven-
des i markedsføringsøjemed eller lignende. Skatteforvaltnin-
gen vil således ikke være berettiget til i kommercielt øjemed
og i konkurrence med Det Centrale Virksomhedsregister
(CVR) at sælge databasen helt eller delvist.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige be-
mærkninger, jf. afsnit 2.4.1.
Til nr. 3-13
Efter cfc-afgiftsloven skal eller kan virksomheder, der
fremstiller, importerer afgiftspligtige stoffer fra udlandet el-
ler modtager afgiftspligtige varer omfattet af lovens § 1, stk.
2, nr. 2-6, og som efterfølgende destrueres hos virksomhe-
den, registreres som enten »registreret virksomhed« eller
»erhvervsdrivende varemodtager«, jf. § 3 d, stk. 1 og § 4,
stk. 1 og 2.
Betegnelserne »registreret virksomhed« og »erhvervsdri-
vende varemodtager« anvendes i en række bestemmelser i
cfc-afgiftsloven.
Det følger af loven, at varemodtagere, der registreres efter
cfc-afgiftslovens § 3 d, stk. 1, efter udløbet af hver afgifts-
periode skal angive mængden af de varer, virksomheden har
modtaget i perioden, og indbetale afgiften heraf til Skatte-
forvaltningen, jf. cfc-afgiftslovens § 3 d, stk. 3.
Det følger af loven, at Skatteforvaltningen udsteder et be-
vis for registreringen, jf. cfc-afgiftslovens § 4, stk. 3. Regi-
strerede virksomheder, som er registreret efter cfc-afgiftslo-
vens § 4, stk. 1, er berettigede til, uden at afgiften er berigti-
get, at modtage stoffer, der er afgiftspligtige efter §§ 1 eller
3 a, jf. cfc-afgiftslovens § 4, stk. 4. Virksomheder, som er
registreret efter cfc-afgiftslovens § 4, stk. 2, er berettigede
til, uden at afgiften er berigtiget, at modtage varer omfattet
af § 1, stk. 2, nr. 2-6, jf. cfc-afgiftslovens § 4, stk. 5. Det føl-
ger af loven, at registrerede virksomheder skal opgøre den
afgiftspligtige vægt for en afgiftsperiode som vægten af den
mængde afgiftspligtige stoffer, der i perioden er udleveret
fra virksomheden, jf. cfc-afgiftslovens § 5, stk. 2. Derudover
følger det af loven, at registrerede virksomheder, der udtager
afgiftspligtige stoffer til fremstilling af varer, skal medregne
forbruget til udlevering efter cfc-afgiftslovens § 5, stk. 2 og
3.
I den afgiftspligtige vægt opgjort efter lovens § 5, stk. 2,
kan virksomhederne få fradrag for vægten af stoffer, der er
udleveret til en anden registreret virksomhed efter cfc-af-
giftslovens § 4, stk. 4, jf. cfc-afgiftslovens § 6, stk. 1, nr. 1. I
medfør af loven skal registrerede virksomheder føre regn-
skab over fremstilling, modtagelse fra udlandet og udleve-
ring m.v. af afgiftspligtige stoffer, jf. cfc-afgiftslovens § 8,
stk. 1. Registrerede virksomheder skal opbevare regnskabs-
materiale i 5 år efter regnskabsårets udløb, jf. cfc-afgiftslo-
vens § 8, stk. 3. Registrerede virksomheder skal efter udlø-
bet af hver afgiftsperiode angive mængden af de stoffer,
hvoraf virksomheden skal betale afgift, og indbetale afgiften
for afgiftsperioden til Skatteforvaltningen, jf. cfc-afgiftslo-
vens § 9.
Skatteforvaltningen har hjemmel til at inddrage registre-
ringen af virksomheden, hvis virksomheden ikke rettidigt ef-
terkommer et pålæg om at stille sikkerhed, jf. opkrævnings-
lovens § 11, jf. cfc-afgiftslovens § 12. Derudover har Skatte-
forvaltningen hjemmel til at gennemføre kontrol af varer,
der erhvervsmæssigt sælges fra udlandet eller erhvervsmæs-
sigt transporteres til andre end registrerede virksomheder, jf.
cfc-afgiftslovens § 14, stk. 7. Endelig kan en person straffes
med bøde, hvis den pågældende fortsætter driften af en regi-
streringspligtig virksomhed, efter at registreringen er inddra-
get, og Skatteforvaltningen har meddelt virksomheden dette,
jf. cfc-afgiftslovens § 17, stk. 1, nr. 3.
Det foreslås at ændre betegnelserne konsekvent i cfc-af-
giftslovens administrative bestemmelser, således at der i lo-
ven benyttes betegnelserne »oplagshaver« og »registreret
varemodtager«. Dette vil medføre en sproglig ensretning af
betegnelserne på tværs af en række afgiftslove, som tillige
bringes i overensstemmelse med betegnelserne fra de har-
moniserede afgiftslove, f.eks. øl- og vinafgiftsloven. Forsla-
gene medfører ikke indholdsmæssige ændringer.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige be-
mærkninger, jf. afsnit 2.3.3. og 2.3.10. for så vidt angår den
foreslåede ændring i lovforslagets § 4, nr. 11.
Til nr. 14
Cfc-afgiftslovens § 13 blev ophævet ved lov nr. 165 af 15.
marts 2000. Den daværende bestemmelse var en opkræv-
ningsbestemmelse, hvor afgiftspligtige virksomheder kunne
blive opkrævet manglende betaling af afgift som følge af
urigtig angivelse. Bestemmelsen blev ophævet i forbindelse
med indførelsen af opkrævningsloven, og bestemmelsen
blev derfor overflødig.
41
Det foreslås at indføre en ny § 13 om, at udenlandske
virksomheder forpligtes til at lade sig registrere hos Skatte-
forvaltningen, såfremt de sælger afgiftspligtige varer ved
fjernsalg, og såfremt de samtidig er registreret efter moms-
lovens § 47, stk. 1. Bestemmelsen foreslås formuleret på
samme måde som i andre afgiftslove, f.eks. chokoladeaf-
giftsloven, hvor udenlandske virksomheder har pligt til at la-
de sig registrere, såfremt deres samlede årlige leverancer
overstiger 280.000 kr., jf. momslovens § 48, stk. 3.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger,
jf. afsnit 2.3.4.
Til nr. 15
Cfc-afgiftslovens sanktioner fremgår af lovens § 17. Det
fremgår heraf, at medmindre højere straf er fastsat i anden
lovgivning, straffes med bøde den, der forsætligt eller groft
uagtsomt overtræder § 4, stk. 1, § 8, stk. 1 og 3, eller § 14,
stk. 2-5, jf. lovens § 17, stk. 1, nr. 2. En virksomhed kan
dermed straffes med bøde, hvis virksomheden ikke lader sig
registrere hos Skatteforvaltningen på trods af, at virksomhe-
den fremstiller afgiftspligtige varer.
Det foreslås, at der tillige indføres en henvisning til § 13 i
§ 17, stk. 1, nr. 2, således at en overtrædelse af lovens § 13
kan sanktioneres med bøde. Det foreslåede er en konse-
kvensændring af dette lovforslags nr. 14, hvor der foreslås
indført en fjernsalgsbestemmelse i loven. Den foreslåede
ændring medfører, at en udenlandsk virksomhed, der sælger
varer her til landet ved fjernsalg, skal kunne straffes med
bøde, såfremt virksomheden ikke har registreret sig hos
Skatteforvaltningen i henhold til den nye foreslåede § 13, jf.
lovforslagets § 4, nr. 14.
Til § 5
Til nr. 1
Ifølge chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 9, skal der
betales afgift af vafler, der er pålagt eller på anden måde er i
forbindelse med chokolade, skummasse eller masser helt el-
ler delvis af mandler, nødder eller kerner. Chokoladeafgifts-
lovens § 1, stk. 1, nr. 9, bestemmer ligeledes, at vafler, der
afsættes i blandinger med afgiftsfrie vafler, biskuit og lig-
nende er fritaget for afgift, hvis antallet af afgiftspligtige
vafler ikke overstiger 25 pct. af det samlede antal stykker i
blandingen, og vaflerne ikke betragtes som erstatningsvarer
for eller efterligninger af chokoladevarer.
Det foreslås at afskaffe chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1,
nr. 9. Det vil betyde, at vafler som udgangspunkt ikke vil
være omfattet af det afgiftspligtige vareområde. Der skal
herefter kun betales afgift af vafler, når de anses for at være
chokoladevarer efter chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr.
1, eller når vaflerne anses for at være erstatningsvarer for el-
ler efterligninger af chokoladevarer efter chokoladeafgiftslo-
vens § 1, stk. 1, nr. 11 (som efter forslaget bliver nr. 10).
Desuden vil der skulle betales chokoladeafgift af vafler del-
vis bestående af skummasse, når bagværket ikke udgør
mindst to tredjedele af varens rumfang efter chokoladeaf-
giftslovens § 1, stk. 1, nr. 10 (som efter forslaget bliver nr.
9).
Afskaffelsen skal være med til at forenkle reglerne, da der
alene skal foretages en vurdering af, om vaflerne er omfattet
af chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 1, chokoladeafgifts-
lovens § 1, stk. 1, nr. 11 (som efter forslaget bliver til nr.
10), eller chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 10 (som ef-
ter forslaget bliver nr. 9).
Ved vurdering af om en vaffel kan anses som en chokola-
devare efter chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 1, lægges
der vægt på, om indholdet af chokolade er karaktergivende
for varen eller ej. Der lægges i den forbindelse vægt på bl.a.
den relative mængde chokolade i varen, hvor fremtrædende
chokoladesmagen er, og om varen visuelt fremtræder som
værende af chokolade, jf. den juridiske vejledning. F.eks. vil
vafler, som er helt overtrukket med chokolade, betragtes
som en chokoladevare og dermed være afgiftspligtig efter
chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 1, jf. afsnit E. A.
2.3.3. i den juridiske vejledning.
Ved vurdering af om en vaffel kan betragtes som en efter-
ligning af eller en erstatningsvare for en chokoladevare, skal
der foretages en samlet bedømmelse af den pågældende va-
res beskaffenhed, herunder smag, anvendelse og den måde,
hvorpå varen markedsføres. Det indebærer, at vafler, der ef-
ter deres beskaffenhed, herunder smag, anvendelse og mar-
kedsføring, samlet set anses for erstatningsvarer for eller ef-
terligninger af chokoladevarer, er afgiftspligtige efter cho-
koladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 10 (som efter forslaget
bliver nr. 9).
Til nr. 2-9
Efter chokoladeafgiftslovens § 3, stk. 1, må erhvervsmæs-
sig fremstilling af afgiftspligtige varer kun finde sted i virk-
somheder, som er registreret hos Skatteforvaltningen. Den,
der erhvervsmæssigt fremstiller overtræk af chokolade, ka-
kao eller erstatning herfor til varer, der fremstilles i virk-
somheden og ikke er afgiftspligtige efter denne lov, skal an-
melde sig til registrering hos Skatteforvaltningen, jf. choko-
ladeafgiftslovens § 3, stk. 2. Den, der erhvervsmæssigt an-
vender overtræk af chokolade, kakao eller erstatning herfor
til varer, der fremstilles i virksomheden, og ikke er afgifts-
pligtig efter denne lov, kan anmelde sig til registrering som
oplagshaver hos Skatteforvaltningen, jf. chokoladeafgiftslo-
vens § 3, stk. 3. Ifølge chokoladeafgiftslovens § 3, stk. 4,
kan virksomheder, der afsætter afgiftsfri varer med overtræk
af chokolade, kakao eller erstatning herfor udelukkende fra
egne detailudsalg, fritages for registrering af Skatteforvalt-
ningen, når antallet af udsalg ikke overstiger tre. Derudover
kan virksomheder, der driver mellemhandel med afgiftsplig-
tige varer, og virksomheder, der afsætter afgiftspligtige va-
rer fra seks eller flere detailudsalg, som ejes af virksomhe-
den, vælge at anmelde virksomheden til registrering hos
Skatteforvaltningen ifølge chokoladeafgiftslovens § 4.
Betegnelserne »registreret virksomhed« og »erhvervsdri-
vende varemodtager« anvendes i en række bestemmelser i
chokoladeafgiftsloven.
42
Ifølge chokoladeafgiftslovens § 3, stk. 4, skal virksomhe-
dens lokaler være godkendt af Skatteforvaltningen, inden re-
gistrering sker. Til de registrerede virksomheder udstedes et
bevis for registreringen ifølge chokoladeafgiftslovens § 3,
stk. 7. Det følger af loven, at registrerede virksomheder er
berettigede til fra udlandet eller fra registrerede virksomhe-
der at modtage afgiftspligtige varer, uden at afgiften er be-
rigtiget, såfremt varerne er bestemt til nærmere definerede
formål, jf. chokoladeafgiftslovens § 5, stk. 1, nr. 1-3.
Ifølge chokoladeafgiftslovens § 6, stk. 1, opgøres den af-
giftspligtige vægt for en afgiftsperiode på grundlag af udle-
vering fra virksomhedens godkendte lokaler i perioden af
varer, som er fremstillet af virksomheden eller tilført virk-
somheden efter lovens § 5, uden at afgiften er berigtiget.
Ifølge chokoladeafgiftslovens § 6, stk. 2, foretages afgifts-
pligtige virksomheders opgørelse af den afgiftspligtige vægt
på grundlag af mængden af færdigfremstillet overtræk af
chokolade, kakao eller erstatning herfor i afgiftsperioden.
Efter chokoladeafgiftslovens § 6, stk. 3, foretages afgifts-
pligtige virksomheders opgørelse af den afgiftspligtige vægt
på grundlag af mængden af det overtræk af chokolade, ka-
kao eller erstatning herfor, der er anvendt til de af virksom-
heden udleverede afgiftsfri varer i afgiftsperioden.
I virksomheder, der er registreret efter lovens § 4, opgøres
den afgiftspligtige vægt for en afgiftsperiode på grundlag af
tilgangen til virksomheden i perioden af varer, som er tilført
virksomheden efter lovens § 5, uden at afgiften er berigtiget.
Det fremgår af loven, at der i den afgiftspligtige vægt, op-
gjort efter lovens §§ 6 og 7, fradrages varer, der leveres til
en anden registreret virksomhed. Ifølge chokoladeafgiftslo-
vens § 8, stk. 2, kan virksomheder, der er registreret for
fremstilling af overtræk af chokolade, kakao eller erstatning
herfor, jf. lovens § 3, stk. 2, foretage et fradrag på 45 pct. i
den afgiftspligtige vægt opgjort efter loven.
Ifølge chokoladeafgiftslovens § 12, stk. 2, skal virksom-
heder, der opgør den afgiftspligtige vægt efter § 7, stk. 1, fø-
re regnskab over varer, der er tilført virksomheden fra andre
registrerede virksomheder eller fra udlandet, uden at afgiften
er berigtiget. Det fremgår tillige af chokoladeafgiftslovens §
13, stk. 1, 1. pkt., at registrerede virksomheder og virksom-
heder, der importerer afgiftspligtige varer fra udlandet, skal
ved salg af disse varer til virksomheder udstede en faktura.
Registrerede virksomheder skal efter udløbet af hver af-
giftsperiode angive vægten af de varer, hvoraf virksomhe-
den skal betale afgift, og indbetale afgiften til Skatteforvalt-
ningen ifølge chokoladeafgiftslovens § 14. Skatteforvaltnin-
gen kan inddrage registreringen af en virksomhed, hvis virk-
somheden ikke rettidigt efterkommer et pålæg om at stille
sikkerhed, indtil denne er stillet, jf. chokoladeafgiftslovens §
17.
Det foreslås at ændre betegnelserne konsekvent i chokola-
deafgiftslovens administrative bestemmelser, således at der i
loven i stedet benyttes betegnelserne »oplagshaver« og »re-
gistreret varemodtager«. Dette vil medføre en sproglig ens-
retning af betegnelserne på tværs af en række afgiftslove,
som tillige bringes i overensstemmelse med betegnelserne
fra de harmoniserede afgiftslove, f.eks. øl- og vinafgiftslo-
ven. Forslagene medfører ikke indholdsmæssige ændringer.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige be-
mærkninger, jf. afsnit 2.3.3.
Til nr. 10 og 11
Efter chokoladeafgiftslovens § 8, stk. 1, nr. 9, og § 8, stk.
2, kan oplagshavere, der er registreret for at fremstille eller
anvende chokoladeovertræk m.v., foretage et fradrag på 45
pct. i den afgiftspligtige vægt. Tilsvarende gælder for impor-
tører af dækningsafgiftspligtig konsum-is. Formålet med be-
stemmelsen har været at sikre, at afgiftsbelastningen svarer
til afgiften af overtræk, der indkøbes hos en chokoladefa-
brik. Det skyldes, at virksomheder, som er registret for at
fremstille eller anvende chokoladeovertræk m.v. til is, af
tekniske grunde tilsatte 80 pct. fedt til det indkøbte over-
træk. Det vil sige, at de ved opgørelse af den afgiftspligtige
mængde også skulle betale afgift af den mængde fedt, som
blev tilført chokoladeovertrækket. For at sikre, at virksom-
heder, der er registreret for at fremstille eller anvende cho-
koladeovertræk m.v. til konsum-is, ikke betaler afgift af det
fedt, som tilføres chokoladen, har de mulighed for at fradra-
ge 45 pct. i den afgiftspligtige vægt.
Det foreslås, at chokoladeafgiftslovens § 8, stk. 1, nr. 9,
og § 8, stk. 2 ophæves, således at adgangen til fradrag i den
afgiftspligtige vægt for overtræk af chokolade, kakao, eller
erstatning herfor fjernes. Forslaget skyldes, at det som følge
af den tekniske udvikling ikke længere er nødvendigt at til-
sætte en større mængde fedtstof til isovertrækket. De tekni-
ske begrænsninger, der gav anledning til indførelsen af fra-
draget, er således ikke længere til stede.
Til nr. 12
I chokoladeafgiftslovens § 8, stk. 3, henvises der til stk. 2.
Da § 8, stk. 2 foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 5, nr. 11,
foreslås det, at henvisningen i § 8, stk. 3, til stk. 2, udgår.
Det foreslåede er dermed en konsekvensændring.
Til nr. 13
Efter chokoladeafgiftslovens § 3, stk. 1, må erhvervsmæs-
sig fremstilling af afgiftspligtige varer kun finde sted i virk-
somheder, som er registreret hos Skatteforvaltningen. Den,
der erhvervsmæssigt fremstiller overtræk af chokolade, ka-
kao eller erstatning herfor til varer, der fremstilles i virk-
somheden og ikke er afgiftspligtige efter denne lov, skal an-
melde sig til registrering hos Skatteforvaltningen, jf. choko-
ladeafgiftslovens § 3, stk. 2. Den, der erhvervsmæssigt an-
vender overtræk af chokolade, kakao eller erstatning herfor
til varer, der fremstilles i virksomheden, og ikke er afgifts-
pligtig efter denne lov, kan anmelde sig til registrering som
oplagshaver hos Skatteforvaltningen, jf. chokoladeafgiftslo-
vens § 3, stk. 3. Ifølge chokoladeafgiftslovens § 3, stk. 4,
kan virksomheder, der afsætter afgiftsfri varer med overtræk
af chokolade, kakao eller erstatning herfor udelukkende fra
egne detailudsalg, fritages for registrering af Skatteforvalt-
ningen, når antallet af udsalg ikke overstiger tre. Derudover
kan virksomheder, der driver mellemhandel med afgiftsplig-
43
tige varer, og virksomheder, der afsætter afgiftspligtige va-
rer fra seks eller flere detailudsalg, som ejes af virksomhe-
den, vælge at anmelde virksomheden til registrering hos
Skatteforvaltningen ifølge chokoladeafgiftslovens § 4.
Betegnelserne »registreret virksomhed« og »erhvervsdri-
vende varemodtager« anvendes i en række bestemmelser i
chokoladeafgiftsloven.
Ifølge chokoladeafgiftslovens § 9, stk. 2, kan erhvervsdri-
vende varemodtagere efter udløbet af hver afgiftsperiode
frem for at søge Skatteforvaltningen om godtgørelse i stedet
angive afgift af afgiftsberigtigede varer, der er leveret til ud-
landet, på afgiftsangivelsen, således at den godtgørelsesbe-
rettigede afgift indgår i opgørelsen af afgiftstilsvaret. En lig-
nende bestemmelse fremgår af chokoladeafgiftslovens § 20,
stk. 4, 2. pkt., hvor erhvervsdrivende varemodtagere efter
udløbet af hver afgiftsperiode frem for at søge Skatteforvalt-
ningen om godtgørelse i stedet kan angive afgift af afgifts-
berigtigede varer, der er leveret til udlandet, jf. lovens § 10
a, stk. 3, på afgiftsangivelsen, således at den godtgørelsesbe-
rettigede afgift indgår i opgørelsen af afgiftstilsvaret.
Det foreslås at ændre betegnelserne konsekvent i chokola-
deafgiftslovens administrative bestemmelser, således at der i
loven i stedet benyttes betegnelserne »oplagshaver« og »re-
gistreret varemodtager«. Dette vil medføre en sproglig ens-
retning af betegnelserne på tværs af en række afgiftslove,
som tillige bringes i overensstemmelse med betegnelserne
fra de harmoniserede afgiftslove, f.eks. øl- og vinafgiftslo-
ven. Forslagene medfører ikke indholdsmæssige ændringer.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige be-
mærkninger, jf. afsnit 2.3.3.
Til nr. 14
I chokoladeafgiftsloven kan der opnås godtgørelse af af-
gift, når afgiftspligtige varer sendes til udlandet. Efter cho-
koladeafgiftslovens § 9, stk. 2 og § 20, stk. 4, 2. pkt., skal
såkaldte varemodtagere have en bevilling for at kunne få af-
giftsgodtgørelse, når varerne eksporteres til udlandet.
Det foreslås, at registrerede varemodtagere, i lighed med
oplagshavere, ikke skal have en bevilling for at kunne få af-
giftsgodtgørelse, når afgiftsberigtigede varer eksporteres til
udlandet. En registreret varemodtager vil således kunne fra-
drage afgiften af eksporterede varer direkte i afgiftsangivel-
sen. Det foreslåede vil forenkle registrerede varemodtageres
adgang til godtgørelse af afgift, når de afgiftsberigtigede va-
rer eksporteres.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige be-
mærkninger, jf. afsnit 2.3.10.
Til nr. 15
Efter isafgiftslovens § 1 beregnes afgiften af konsum-is på
baggrund af volumen (målt i liter). Det er dog ikke nærmere
defineret i loven, hvad der skal forstås ved konsum-is, her-
under om tilsatte varer (ingredienser) til konsum-is indgår i
afgiftsgrundlaget. I henhold til den hidtidige praksis har til-
satte ingredienser inden i isen været medregnet til afgifts-
grundlaget for isafgiften, mens tilsatte ingredienser uden på
isen har været medregnet til afgiftsgrundlaget for chokola-
deafgiften, i det omfang ingredienserne har været chokola-
deafgiftspligtige.
I lovforslagets § 9, nr. 1, foreslås det, at reglerne for det
afgiftspligtige vareområde efter isafgiftsloven ændres så alle
varer (ingredienser), uanset disses placering inden i eller på
isen, fremover indgår i afgiftsgrundlaget efter isafgiftsloven.
Da en del af de varer, som tilsættes is, er afgiftspligtige efter
chokoladeafgiftsloven § 1, stk. 1, foreslås det, at der indfø-
res en godtgørelsesordning således, at en vare ikke afgifts-
belægges efter både chokoladeafgiftsloven og isafgiftsloven.
Det indebærer, at virksomheder, der erhvervsmæssigt an-
vender chokolade- og sukkervarer til fremstillingen af is (til-
sætter dem til isen), kan anmode om godtgørelse for afgiften
efter chokoladeafgiftsloven, når de til fremstilling køber
chokolade- og sukkervarer, der er afgiftsbelagt efter choko-
ladeafgiftsloven, men som også medregnes til den afgifts-
pligtige mængde efter isafgiftsloven. Anmodning om af-
giftsgodtgørelse kan søges fra modtagelsestidspunktet. Det
er den virksomhed, der erhvervsmæssigt anvender chokola-
de- og sukkervarer til fremstillingen af is, der kan anmode
om godtgørelse for afgiften efter chokoladeafgiftsloven, og-
så selvom det ikke er den virksomhed, der i første omgang
har afregnet afgiften, men blot har købt chokolade- og suk-
kervarer inkl. afgift fra f.eks. en anden afgiftspligtig virk-
somhed.
Virksomhederne skal i forbindelse med anmodning om
godtgørelse kunne dokumentere mængderne af de indkøbte
afgiftspligtige varer.
Til nr. 16
Ifølge chokoladeafgiftslovens § 9, stk. 5, som med dette
lovforslag bliver til stk. 6, kan skatteministeren fastsætte
nærmere regler for afgiftsgodtgørelsen eller –fritagelsen ef-
ter § 9, stk. 1-4.
I lovforslagets § 5, nr. 15, foreslås det, at virksomheder,
der erhvervsmæssigt anvender afgiftsberigtigede varer til
fremstillingen af is (tilsætter dem til isen), kan anmode om
godtgørelse for afgiften efter chokoladeafgiftsloven, når de
køber chokolade- og sukkervarer, der er afgiftsbelagt efter
denne lov, men også medregnes til den afgiftspligtige
mængde efter isafgiftsloven. Godtgørelsesordningen fore-
slås indsat som et nyt stk. 5 i chokoladeafgiftslovens § 9.
Det foreslås, at skatteministeren får bemyndigelse til at
fastsætte nærmere regler for afgiftsgodtgørelse efter det nye
stykke 5 i chokoladeafgiftslovens § 9. På den baggrund fore-
slås det, at henvisningen til »stk. 1-4« i stk. 5, der bliver til
stk. 6, ændres til »stk. 1-5«.
Skatteministeren vil herefter kunne fastsætte nærmere reg-
ler for afgiftsgodtgørelsen eller – fritagelsen efter chokola-
deafgiftslovens § 9, stk. 1-5.
Til nr. 17-20
Efter chokoladeafgiftslovens § 3, stk. 1, må erhvervsmæs-
sig fremstilling af afgiftspligtige varer kun finde sted i virk-
somheder, som er registreret hos Skatteforvaltningen. Den,
44
der erhvervsmæssigt fremstiller overtræk af chokolade, ka-
kao eller erstatning herfor til varer, der fremstilles i virk-
somheden og ikke er afgiftspligtige efter denne lov, skal an-
melde sig til registrering hos Skatteforvaltningen, jf. choko-
ladeafgiftslovens § 3, stk. 2. Den, der erhvervsmæssigt an-
vender overtræk af chokolade, kakao eller erstatning herfor
til varer, der fremstilles i virksomheden og ikke er afgifts-
pligtig efter denne lov, kan anmelde sig til registrering som
oplagshaver hos Skatteforvaltningen, jf. chokoladeafgiftslo-
vens § 3, stk. 3. Ifølge chokoladeafgiftslovens § 3, stk. 4,
kan virksomheder, der afsætter afgiftsfri varer med overtræk
af chokolade, kakao eller erstatning herfor udelukkende fra
egne detailudsalg, fritages for registrering af Skatteforvalt-
ningen, når antallet af udsalg ikke overstiger tre. Derudover
kan virksomheder, der driver mellemhandel med afgiftsplig-
tige varer, og virksomheder, der afsætter afgiftspligtige va-
rer fra seks eller flere detailudsalg, som ejes af virksomhe-
den, vælge at anmelde virksomheden til registrering hos
Skatteforvaltningen ifølge chokoladeafgiftslovens § 4.
Betegnelsen »erhvervsdrivende varemodtager« anvendes i
en række bestemmelser i chokoladeafgiftsloven.
Ifølge chokoladeafgiftslovens § 10 a, stk. 1, skal en er-
hvervsdrivende varemodtager, inden varene afsendes fra ud-
landet, lade sig registrere hos Skatteforvaltningen. Derudo-
ver følger det af chokoladeafgiftslovens § 10 a, stk. 2, at
Skatteforvaltningen kan pålægge en varemodtager at stille
sikkerhed, hvis varemodtageren inden for seneste tre år er
straffet efter lovens § 26. Endelig følger det af chokoladeaf-
giftslovens § 10 a, stk. 3, at erhvervsdrivende varemodtage-
re efter udløbet af hver afgiftsperiode skal angive mængden
af de varer, virksomheden har modtaget i perioden, og ind-
betale afgiften heraf til Skatteforvaltningen.
Derudover fremgår det af chokoladeafgiftslovens § 19 b,
stk. 2, at den, der med henblik på salg avler råstofafgifts-
pligtige varer, skal registreres hos Skatteforvaltningen, hvis
omsætningen af afgiftspligtige varer ekskl. afgifter oversti-
ger 10.000 kr. årligt.
Det foreslås at ændre betegnelserne konsekvent i chokola-
deafgiftslovens administrative bestemmelser, således at der i
loven i stedet benyttes betegnelserne »oplagshaver« og »re-
gistreret varemodtager«. Dette vil medføre en sproglig ens-
retning af betegnelserne på tværs af en række afgiftslove,
som tillige bringes i overensstemmelse med betegnelserne
fra de harmoniserede afgiftslove, f.eks. øl- og vinafgiftslo-
ven. Forslagene medfører ikke indholdsmæssige ændringer.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige be-
mærkninger, jf. afsnit 2.3.3.
Til nr. 21
Efter isafgiftslovens § 1 beregnes afgiften af konsum-is på
baggrund af volumen (målt i liter). Det er dog ikke nærmere
defineret i loven, hvad der skal forstås ved konsum-is, her-
under om tilsatte varer (ingredienser) til konsum-is indgår i
afgiftsgrundlaget.
I lovforslagets § 9, nr. 1, foreslås det, at reglerne for det
afgiftspligtige vareområde efter isafgiftsloven ændres så alle
varer (ingredienser), uanset disses placering inden i eller
uden på isen, fremover indgår i afgiftsgrundlaget efter isaf-
giftsloven. Da en del af de varer, som tilsættes is, er afgifts-
pligtige efter chokoladeafgiftsloven kapitel 2 (nødder,
mandler, kerner og lign.), foreslås det, at der indføres en
godtgørelsesordning således, at en vare ikke afgiftsbelægges
efter både chokoladeafgiftsloven og isafgiftsloven.
Det indebærer, at virksomheder, der erhvervsmæssigt an-
vender nødder, mandler, kerner og lign. til fremstillingen af
is (tilsætter dem til isen), kan anmode om godtgørelse for af-
giften efter chokoladeafgiftsloven, når de til fremstilling kø-
ber nødder, mandler, kerner og lignende, der er afgiftsbelagt
efter chokoladeafgiftsloven, men som også medregnes til
den afgiftspligtige mængde efter isafgiftsloven. Anmodning
om afgiftsgodtgørelse kan søges fra modtagelsestidspunktet.
Det er den virksomhed, der erhvervsmæssigt anvender nød-
der, mandler, kerner og lignende til fremstillingen af is, der
kan anmode om godtgørelse for afgiften efter chokoladeaf-
giftsloven, også selvom det ikke er den virksomhed, der i
første omgang har afregnet afgiften, men blot har købt nød-
der, mandler, kerner og lign. inkl. afgift fra f.eks. en anden
afgiftspligtig virksomhed.
Virksomhederne skal i forbindelse med anmodning om
godtgørelse kunne dokumentere mængderne af de indkøbte
afgiftspligtige varer.
Til nr. 22
Ifølge chokoladeafgiftslovens § 20, stk. 5, som med dette
lovforslag bliver til stk. 6, kan skatteministeren fastsætte
nærmere regler for afgiftsgodtgørelsen eller –fritagelsen ef-
ter § 20, stk. 1-4.
I lovforslagets § 5, nr. 21 foreslås det, at virksomheder,
der erhvervsmæssigt anvender afgiftsberigtigede varer til
fremstillingen af is (tilsætter dem til isen), kan anmode om
godtgørelse for afgiften efter chokoladeafgiftsloven, når de
køber råstofafgiftspligtige varer, der er afgiftsbelagt efter
denne lov, men også medregnes til den afgiftspligtige
mængde efter isafgiftsloven. Godtgørelsesordningen fore-
slås indsat som et nyt stk. 5 i chokoladeafgiftslovens § 20.
Det foreslås, at skatteministeren får bemyndigelse til at
fastsætte nærmere regler for afgiftsgodtgørelse efter det nye
stykke 5 i chokoladeafgiftslovens § 20. På den baggrund
foreslås det, at henvisningen til »stk. 1-4« i stk. 5, der bliver
til stk. 6, ændres til »stk. 1-5«.
Skatteministeren vil herefter kunne fastsætte nærmere reg-
ler for afgiftsgodtgørelsen eller – fritagelsen efter henholds-
vis chokoladeafgiftslovens § 20, stk. 1-5.
Til nr. 23
Efter chokoladeafgiftsloven pålægges chokolade- og suk-
kervarer en afgift efter lovens kapitel 1, mens nødder pålæg-
ges en råstofafgift efter lovens kapitel 2. For at sikre ligestil-
ling mellem dansk producerede varer, som er afgiftsberigti-
gede efter kapitel 1 eller 2, og tilsvarende importerede varer,
skal der i henhold til chokoladeafgiftsloven kap. 3 betales en
45
dækningsafgift af de afgiftspligtige bestanddele i importere-
de varer.
Chokoladeafgiftslovens § 22, stk. 1, 1. pkt., fastsætter, at
der skal betales dækningsafgift af afgiftspligtige bestanddele
i is (toldtariffens pos. 2105).
I lovforslagets § 9, nr. 1, foreslås det, at alle varer (ingre-
dienser), der tilsættes ved fremstilling af is, fremover skal
indgå i afgiftsgrundlaget efter isafgiftsloven. Efter forslaget
skal der ikke betales afgift efter chokoladeafgiftsloven af de
chokolade- og sukkervarer eller råstofafgiftspligtige varer,
der tilsættes is til erhvervsmæssig fremstilling, når den til-
satte varer medregnes til den afgiftspligtige mængde efter
isafgiftsloven. Det foreslås af den grund, at importeret is til-
svarende ikke skal være omfattet af dækningsafgiften i lo-
vens kapitel 3. Der skal herefter ikke længere betales dæk-
ningsafgift af is efter chokoladeafgiftsloven. Med det fore-
slåede vil bestanddele i is alene være afgiftspligtig efter isaf-
giftsloven som en del af isens samlede volumen dvs. inkl. de
tilsatte chokolade- og sukkervarer.
Fritagelsen for afgiften efter chokoladeafgiftslovens kap 1
eller 2, sker dels ved den foreslåede bestemmelse om godt-
gørelse af afgift i henholdsvis § 9, stk. 5, og i § 20, stk. 5,
dels ved de eksisterende bestemmelser i henholdsvis § 9,
stk. 4, og § 20, stk. 2. Ifølge de to sidstnævnte bestemmelser
kan Skatteforvaltningen meddele bevilling til afgiftsfritagel-
se for varer, der erhvervsmæssigt anvendes til fremstilling af
varer, der ikke er omfattet af afgiftspligten, og som ikke ved
modtagelse fra udlandet ville være afgiftspligtige efter kapi-
tel 3 (dækningsafgiften). Da konsum-is (toldtariffens pos
2105) netop foreslås at udgå fra det dækningsafgiftspligtige
vareområde, vil betingelserne for afgiftsfritagelse i chokola-
deafgiftslovens § 9, stk. 4, eller § 20, stk. 2, således være
opfyldt. Virksomheder, der er registreret for fremstilling af
konsum-is, vil således kunne vælge mellem enten at få godt-
gørelse for chokoladeafgiften hos Skatteforvaltningen eller
at få en bevilling hos Skatteforvaltningen til at købe choko-
lade- og sukkervarer og råstofafgiftspligtige varer til brug
ved fremstilling af konsum-is uden afgift.
Til nr. 24
Ifølge chokoladeafgiftsloven har virksomheder mulighed
for at modtage afgiftspligtige varer afgiftsfrit, f.eks. når
virksomhederne køber afgiftspligtige varer og anvender dis-
se til afgiftsfrie formål, jf. chokoladeafgiftsloven § 9. Når
virksomheden kan modtage de afgiftspligtige varer uden af-
gift, undgås det, at afgiften bliver pålagt den afgiftsfrie an-
vendelse, som virksomheden udøver. Virksomheder, der ik-
ke er registreret efter chokoladeafgiftsloven, skal søge Skat-
teforvaltningen om en bevilling til afgiftsfrit at købe afgifts-
pligtige varer med henblik på at producere andre (afgiftsfrie)
varer.
De virksomheder, som skal levere varerne (sælgeren/leve-
randøren), skal inden leveringen sikre sig, at modtageren har
bevilling til at kunne modtage varer afgiftsfrit. Hvis virk-
somheden, der vil købe de afgiftspligtige varer afgiftsfrit, ik-
ke kan dokumentere bevillingsforholdet ved at fremlægge
bevillingen, kan leverandøren i dag få oplysning om dette
hos Skatteforvaltningen ved en mundtlig eller skriftlig hen-
vendelse. Leverandøren har ansvaret for, at køberen rent
faktisk har bevilling til at modtage varerne afgiftsfrit.
Det foreslås, at der i lovens § 32 a indføres en eksplicit
adgang for Skatteforvaltningen til efter anmodning at udle-
vere oplysninger om virksomheders bevillingsforhold, her-
under også til at give adgang til at forespørge digitalt. Skat-
teforvaltningen vil således ikke kunne offentliggøre en fuld
liste over virksomheders bevillingsforhold, men vil derimod
kunne gøre det muligt for offentligheden selv at slå disse op-
lysninger op.
Med det foreslåede bliver det muligt for Skatteforvaltnin-
gen at give offentligheden adgang til elektronisk at få be-
kræftet virksomheders bevillingsforhold. Oplysningerne vil
kun kunne afgives, når der i anmodningen er anført SE-nr./
cvr-nummer, navn eller adresse på én eller flere bestemte
virksomheder. Det er ikke hensigten, at dataene skal anven-
des i markedsføringsøjemed eller lignende. Skatteforvaltnin-
gen vil således ikke være berettiget til i kommercielt øjemed
og i konkurrence med Det Centrale Virksomhedsregister
(CVR) at sælge databasen helt eller delvist.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige be-
mærkninger, jf. afsnit 2.4.1.
Til § 6
Til nr. 1
Efter gældende ret skal der betales emballageafgift af
salgsemballager og multipak med et rumindhold på under 20
l til en række forskellige typer drikkevarer, jf. emballageaf-
giftslovens § 1, nr. 1 og 2.
Emballageafgiftslovens § 1, nr. 1, omfatter varer, der ty-
pisk ikke er omfattet af pant- og retursystemet (spiritus, vin
og frugtvin). Af emballager og multipak, der indeholder dis-
se varer, betales afgift efter de satser, der fremgår af embal-
lageafgiftslovens § 2, stk. 1-4.
Emballageafgiftslovens § 1, nr. 2, omfatter varer, der ty-
pisk er omfattet af pant- og retursystemet (f.eks. øl og mine-
ralvand). Af emballager og multipak, der indeholder disse
varer, betales afgift efter de satser, der fremgår af emballa-
geafgiftslovens § 2, stk. 6-8.
De pågældende emballager er typisk omfattet af det obli-
gatoriske pant- og retursystem. Dette følger af Miljø- og Fø-
devareministeriets bekendtgørelse nr. 540 af 22. maj 2017
om pant på og indsamling m.v. af emballager til visse drik-
kevarer (pantbekendtgørelsen). Det følger af pantbekendtgø-
relsens § 1, nr. 1-5, at emballager til drikkevarer, som nævnt
i emballageafgiftslovens § 1, nr. 2, litra a-e, er omfattet af
det obligatoriske pant- og retursystem. Dette gælder dog ik-
ke for fustager, plastdunke med et rumindhold på over 10 li-
ter, emballager af karton og transportemballage, herunder
kasser, paller og bakker.
Pantsystemet finansieres bl.a. gennem et gebyr, som delta-
gerne i systemet betaler. Pantsystemet har en returprocent på
cirka 90 procent.
46
Det foreslås, at emballager, der er omfattet af det obligato-
riske pant- og retursystem, jf. bekendtgørelse nr. 540 af 22.
maj 2017 (pantbekendtgørelsen), fritages for emballageaf-
gift. Fritagelsen gælder ikke for emballager, der har fået dis-
pensation fra at være omfattet af pant- og retursystemet, jf. §
105, stk. 1, i pantbekendtgørelsen. Det foreslås, at der henvi-
ses direkte til bekendtgørelse nr. 540 af 22. maj 2017, hvil-
ket indebærer, at eventuelle senere ændringer af bekendtgø-
relsen, der foretages efter vedtagelsen af loven, ikke vil have
virkning for afgiftsreglen. Det vil således forudsætte en lov-
ændring, hvis ændringer af bekendtgørelsen skal påvirke af-
giftsfritagelsen.
Hensigten med fritagelsen er, at emballager, der indgår i
pant- og retursystemet og derfor er med til at finansiere
pant- og retursystemet via gebyrer, fritages for emballageaf-
gift. Hermed undgås en dobbelt regulering af emballager,
der indgår i pant- og retursystemet.
Der henvises i øvrigt til forslagets almindelige bemærk-
ninger afsnit 2.1.1.
Til nr. 2
Efter gældende ret betales der en nedsat afgiftssats for em-
ballager, der er lavet af sekundært plastmateriale, når behol-
deren er beregnet til at blive påfyldt varer omfattet af embal-
lageafgiftslovens § 1, nr. 2, litra a, og indgår i pant- og retur-
systemet, jf. emballageafgiftslovens § 2, stk. 7-8.
Det foreslås i § 6, nr. 1, at emballager, der er omfattet af
det obligatoriske pant- og retursystem, jf. bekendtgørelse nr.
540 af 22. maj 2017, fritages for emballageafgift. Som følge
heraf foreslås det at ophæve emballageafgiftslovens § 2, stk.
7-8, da bestemmelsen herefter er overflødig, da emballager,
der indgår i pant- og retursystemet foreslås fritaget for af-
gift.
Til nr. 3 og 4
Efter emballageafgiftsloven skal eller kan virksomheder,
der med henblik på salg fremstiller afgiftspligtige varer, dri-
ver mellemhandel (grossisthandel) med afgiftspligtige varer,
pakker eller aftapper varer, registreres som »registreret virk-
somhed«, jf. § 3, stk. 1-3.
Det foreslås at ændre betegnelserne konsekvent i emballa-
geafgiftslovens administrative bestemmelser, således at der i
loven i stedet benyttes betegnelserne »oplagshaver«. Dette
vil medføre en sproglig ensretning af betegnelserne på tværs
af en række afgiftslove, som tillige bringes i overensstem-
melse med betegnelserne fra de harmoniserede afgiftslove,
f.eks. øl- og vinafgiftsloven. Forslagene medfører ikke ind-
holdsmæssige ændringer.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige be-
mærkninger, jf. afsnit 2.3.3.
Til nr. 5
Efter emballageafgiftslovens § 1, stk. 1-3, er det kun mu-
ligt for virksomheder, der fremstiller, driver mellemhandel
med samt pakker eller aftapper afgiftspligtige varer, at blive
registreret som oplagshaver. Virksomhederne opnår derved
en likviditetsmæssig fordel, da afgift først skal angives og
betales på grundlag af den mængde afgiftspligtige varer, der
er udleveret fra virksomheden i afgiftsperioden. Varemodta-
gere skal derimod afregne afgift af de varer, som virksomhe-
den har modtaget i afgiftsperioden.
Det foreslås, at virksomheder, der modtager afgiftspligtige
varer fra udlandet med henblik på videresalg, får tilsvarende
mulighed for at blive registreret som oplagshaver. Virksom-
hederne får derved mulighed for at opnå en likviditetsmæs-
sig fordel, men skal samtidig efterleve lovens krav til op-
lagshavere, herunder krav om godkendelse af lokaler, jf.
emballageafgiftslovens § 3, stk. 4, og krav om at meddele
Skatteforvaltningen oplysninger om leverancer af varer til
ikke afgiftspligtige virksomheder, jf. emballageafgiftslovens
§ 15, stk. 4.
Til nr. 6-12
Efter emballageafgiftsloven skal eller kan virksomheder,
der med henblik på salg fremstiller afgiftspligtige varer, dri-
ver mellemhandel (grossisthandel) med afgiftspligtige varer,
pakker eller aftapper varer, registreres som »registreret virk-
somhed«, jf. § 3, stk. 1-3. Derudover skal virksomheder, der
modtager afgiftspligtige varer fra udlandet, lade sig registre-
re som erhvervsdrivende varemodtagere hos Skatteforvalt-
ningen ifølge emballageafgiftslovens § 7 a.
Betegnelserne »registreret virksomhed« og »erhvervsdri-
vende varemodtager« anvendes i en række bestemmelser i
emballageafgiftsloven.
Det følger af loven, at registrering kan nægtes eller tilba-
gekaldes, hvis virksomhedens lokaler er eller senere bliver
indrettet på en sådan måde, at Skatteforvaltningens kontrol
efter lovens § 15 ikke kan udføres på en rimelig måde, jf.
emballageafgiftslovens § 3, stk. 4. Til de registrerede virk-
somheder udstedes et bevis for registreringen ifølge embal-
lageafgiftslovens § 3, stk. 6. Efter emballageafgiftsloven er
registrerede virksomheder berettiget til, uden at afgiften er
berigtiget, fra udlandet og fra andre registrerede virksomhe-
der at modtage afgiftspligtige varer ifølge emballageafgifts-
lovens § 3 a. Skatteforvaltningen kan efter ansøgning give
en registreret virksomhed tilladelse til at lade større partier
varer fremstille for egen regning (lønarbejde) i en anden re-
gistreret virksomhed (fabrikationsvirksomheden) ifølge em-
ballageafgiftslovens § 3 b. Derudover kan Skatteforvaltnin-
gen endvidere efter ansøgning give tilladelse til, at virksom-
heder, der ikke har erhvervsmæssig fremstilling af afgifts-
pligtige varer, registreres i de tilfælde, hvor virksomheden er
eneforhandler af en vare, som virksomheden lader fremstille
for egen regning (lønarbejde) i en anden registreret virksom-
hed ifølge emballageafgiftslovens § 3 b, stk. 2.
Efter emballageafgiftslovens § 4 skal registrerede virk-
somheder opgøre den afgiftspligtige mængde for en afgifts-
periode på grundlag af udlevering fra virksomheden af af-
giftspligtige varer eller virksomhedens forbrug af egne varer
i perioden. I den afgiftspligtige mængde fradrages varer, der
leveres til en anden registreret virksomhed efter emballa-
geafgiftslovens § 3 a, jf. emballageafgiftslovens § 5, stk. 1,
nr. 1.
47
Ifølge emballageafgiftslovens § 6, stk. 4, kan erhvervsdri-
vende varemodtagere efter udløbet af hver afgiftsperiode
frem for at søge Skatteforvaltningen om godtgørelse i stedet
angive afgift af afgiftsberigtigede varer på afgiftsangivelsen,
således at den godtgørelseberettigede afgift indgår i opgørel-
sen af afgiftstilsvaret.
Skatteforvaltningen kan efter emballageafgiftsloven på-
lægge en varemodtager at stille sikkerhed, hvis varemodta-
geren inden for de seneste tre år er straffet efter emballa-
geafgiftslovens sanktionsbestemmelse i § 18, jf. emballa-
geafgiftslovens § 7 a, stk. 2. Derudover fremgår det af em-
ballageafgiftslovens § 7 a, stk. 3, at erhvervsdrivende vare-
modtagere efter udløbet af hver afgiftsperiode skal angive
mængden af de varer, virksomheden har modtaget i perio-
den, og indbetale afgiften heraf til Skatteforvaltningen.
Det foreslås at ændre betegnelserne konsekvent i emballa-
geafgiftslovens administrative bestemmelser, således at der i
loven i stedet benyttes betegnelserne »oplagshaver« og »re-
gistreret varemodtager«. Dette vil medføre en sproglig ens-
retning af betegnelserne på tværs af en række afgiftslove,
som tillige bringes i overensstemmelse med betegnelserne
fra de harmoniserede afgiftslove, f.eks. øl- og vinafgiftslo-
ven. Forslagene medfører ikke indholdsmæssige ændringer.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige be-
mærkninger, jf. afsnit 2.3.3.
Til nr. 13
I emballageafgiftsloven kan der opnås godtgørelse af af-
gift, når afgiftspligtige varer sendes til udlandet. Efter em-
ballageafgiftslovens § 6, stk. 4, skal såkaldte varemodtagere
have en bevilling for at kunne få afgiftsgodtgørelse, når va-
rerne eksporteres til udlandet.
Det foreslås, at registrerede varemodtagere i lighed med
oplagshavere ikke længere skal have en bevilling for at kun-
ne få afgiftsgodtgørelse, når afgiftsberigtigede varer ekspor-
teres til udlandet. En registreret varemodtager vil således
kunne fradrage afgiften af eksporterede varer direkte i af-
giftsangivelsen. Det foreslåede vil forenkle registrerede va-
remodtageres adgang til godtgørelse af afgift, når de afgifts-
berigtigede varer eksporteres.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige be-
mærkninger, jf. afsnit 2.3.10.
Til nr. 14
Ifølge emballageafgiftsloven har virksomheder mulighed
for at modtage afgiftspligtige varer afgiftsfrit, f.eks., når
virksomhederne køber afgiftspligtige varer og anvender dis-
se til afgiftsfrie formål, jf. § 6. Når virksomheden kan mod-
tage de afgiftspligtige varer uden afgift, undgås det, at afgif-
ten bliver pålagt den afgiftsfrie anvendelse, som virksomhe-
den udøver. Virksomheder, der ikke er registreret efter em-
ballageafgiftsloven, skal søge Skatteforvaltningen om en be-
villing til afgiftsfrit at købe afgiftspligtige varer med henblik
på at producere andre (afgiftsfrie) varer.
De virksomheder, som skal levere varerne (sælgeren/leve-
randøren), skal inden leveringen sikre sig, at modtageren har
bevilling til at kunne modtage varer afgiftsfrit. Hvis virk-
somheden, der vil købe de afgiftspligtige varer afgiftsfrit, ik-
ke kan dokumentere bevillingsforholdet ved at fremlægge
bevillingen kan leverandøren i dag få oplysning om dette
hos Skatteforvaltningen ved en mundtlig eller skriftlig hen-
vendelse. Leverandøren har ansvaret for, at køberen rent
faktisk har bevilling til at modtage varerne afgiftsfrit.
Det foreslås, at der i lovens § 6, stk. 8, indføres en ekspli-
cit adgang for Skatteforvaltningen til efter anmodning at ud-
levere oplysninger om virksomheders bevillingsforhold, her-
under også til at give adgang til at forespørge digitalt. Skat-
teforvaltningen vil således ikke kunne offentliggøre en fuld
liste over virksomheders bevillingsforhold, men vil derimod
kunne gøre det muligt for offentligheden selv at slå disse op-
lysninger op.
Med det foreslåede bliver det muligt for Skatteforvaltnin-
gen at give offentligheden adgang til elektronisk at få be-
kræftet virksomheders bevillingsforhold. Oplysningerne vil
kun kunne afgives, når der i anmodningen er anført SE-nr./
cvr-nummer, navn eller adresse på én eller flere bestemte
virksomheder. Det er ikke hensigten, at dataene skal anven-
des i markedsføringsøjemed eller lignende. Skatteforvaltnin-
gen vil således ikke være berettiget til i kommercielt øjemed
og i konkurrence med Det Centrale Virksomhedsregister
(CVR) at sælge databasen helt eller delvist.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige be-
mærkninger, jf. afsnit 2.4.1.
Til nr. 15-17
Efter emballageafgiftsloven skal eller kan virksomheder,
der med henblik på salg fremstiller afgiftspligtige varer, dri-
ver mellemhandel (grossisthandel) med afgiftspligtige varer,
pakker eller aftapper varer, registreres som »registreret virk-
somhed«, jf. § 3, stk. 1-3. Derudover skal virksomheder, der
modtager afgiftspligtige varer fra udlandet ifølge emballa-
geafgiftslovens § 7 a lade sig registrere som erhvervsdriven-
de varemodtagere hos Skatteforvaltningen.
Betegnelserne »registreret virksomhed« og »erhvervsdri-
vende varemodtager« anvendes i en række bestemmelser i
emballageafgiftsloven.
Det følger af loven, at registrering kan nægtes eller tilba-
gekaldes, hvis virksomhedens lokaler er eller senere bliver
indrettet på en sådan måde, at Skatteforvaltningens kontrol
efter lovens § 15 ikke kan udføres på en rimelig måde, jf.
emballageafgiftslovens § 3, stk. 4. Til de registrerede virk-
somheder udstedes et bevis for registreringen ifølge embal-
lageafgiftslovens § 3, stk. 6. Efter emballageafgiftsloven er
registrerede virksomheder berettiget til, uden at afgiften er
berigtiget, fra udlandet og fra andre registrerede virksomhe-
der at modtage afgiftspligtige varer ifølge emballageafgifts-
lovens § 3 a. Skatteforvaltningen kan efter ansøgning give
en registreret virksomhed tilladelse til at lade større partier
varer fremstille for sin egen regning (lønarbejde) i en anden
registreret virksomhed (fabrikationsvirksomheden) ifølge
emballageafgiftslovens § 3 b. Derudover kan Skatteforvalt-
ningen endvidere efter ansøgning give tilladelse til, at virk-
48
somheder, der ikke har erhvervsmæssig fremstilling af af-
giftspligtige varer, registreres i de tilfælde, hvor virksomhe-
den er eneforhandler af en vare, som virksomheden lader
fremstille for egen regning (lønarbejde) i en anden registre-
ret virksomhed ifølge emballageafgiftslovens § 3 b, stk. 2.
Efter emballageafgiftslovens § 4 skal registrerede virk-
somheder opgøre den afgiftspligtige mængde for en afgifts-
periode på grundlag af udlevering fra virksomheden af af-
giftspligtige varer eller virksomhedens forbrug af egne varer
i perioden. I den afgiftspligtige mængde fradrages varer, der
leveres til en anden registreret virksomhed efter emballa-
geafgiftslovens § 3 a, jf. emballageafgiftslovens § 5, stk. 1,
nr. 1.
Skatteforvaltningen kan efter emballageafgiftsloven på-
lægge en varemodtager at stille sikkerhed, hvis varemodta-
geren inden for de seneste tre år er straffet efter emballa-
geafgiftslovens sanktionsbestemmelse i § 18, jf. emballa-
geafgiftslovens § 7 a, stk. 2. Derudover fremgår det af em-
ballageafgiftslovens § 7 a, stk. 3, at erhvervsdrivende vare-
modtagere efter udløbet af hver afgiftsperiode skal angive
mængden af de varer, virksomheden har modtaget i perio-
den, og indbetale afgiften heraf til Skatteforvaltningen.
Det foreslås at ændre betegnelserne konsekvent i emballa-
geafgiftslovens administrative bestemmelser, således at der i
loven i stedet benyttes betegnelserne »oplagshaver« og »re-
gistreret varemodtager«. Dette vil medføre en sproglig ens-
retning af betegnelserne på tværs af en række afgiftslove,
som tillige bringes i overensstemmelse med betegnelserne
fra de harmoniserede afgiftslove, f.eks. øl- og vinafgiftslo-
ven. Forslagene medfører ikke indholdsmæssige ændringer.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige be-
mærkninger, jf. afsnit 2.3.3.
Til nr. 18
Efter gældende ret skal virksomheder, der er registreret ef-
ter emballageafgiftsloven, holde lageret af afgiftsberigtigede
varer adskilt fra lageret af uberigtigede varer, jf. emballa-
geafgiftslovens § 9, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, 2. pkt.
Der er ikke stærke kontrolmæssige hensyn, som nødven-
diggør opretholdelse af kravet om en fysisk lageradskillelse,
da der gælder et krav om fysisk lageradskillelse i spiritusaf-
giftsloven og øl- og vinafgiftsloven for påfyldte emballager.
For påfyldte emballager vil der således fortsat gælde et krav
om en fysisk lageradskillelse.
Det foreslås at ophæve kravet om en fysisk lageradskillel-
se af afgiftsberigtigede og uberigtigede varer.
Til nr. 19
Efter emballageafgiftsloven skal eller kan virksomheder,
der med henblik på salg fremstiller afgiftspligtige varer, dri-
ver mellemhandel (grossisthandel) med afgiftspligtige varer,
pakker eller aftapper varer, registreres som »registreret virk-
somhed« ifølge emballageafgiftslovens § 3, stk. 1, 2 og 3.
Derudover skal virksomheder, der modtager afgiftspligtige
varer fra udlandet ifølge emballageafgiftslovens § 7 a lade
sig registrere som erhvervsdrivende varemodtagere hos
Skatteforvaltningen.
Betegnelserne »registreret virksomhed« og »erhvervsdri-
vende varemodtager« anvendes i en række bestemmelser i
emballageafgiftsloven.
Det følger af emballageafgiftslovens § 13, at Skattefor-
valtningen kan inddrage registrering af en virksomhed, hvis
virksomheden ikke rettidigt efterkommer et pålæg om at
stille sikkerhed.
Det foreslås at ændre betegnelserne konsekvent i emballa-
geafgiftslovens administrative bestemmelser, herunder også
den ovennævnte bestemmelse i emballageafgiftslovens § 13,
således at der i loven i stedet benyttes betegnelserne »op-
lagshaver« og »registreret varemodtager«. Dette vil medføre
en sproglig ensretning af betegnelserne på tværs af en række
afgiftslove, som tillige bringes i overensstemmelse med be-
tegnelserne fra de harmoniserede afgiftslove, f.eks. øl- og
vinafgiftsloven. Forslagene medfører ikke indholdsmæssige
ændringer.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige be-
mærkninger, jf. afsnit 2.3.3.
Til nr. 20
Efter emballageafgiftslovens § 18 straffes med bøde bl.a.
den, der forsætligt eller uagtsomt afgiver urigtige eller vild-
ledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for af-
giftskontrollen, jf. emballageafgiftslovens § 18, stk. 1, nr. 1.
Derudover straffes med bøde den, der forsætligt eller uagt-
somt undlader at lade sig registrere hos Skatteforvaltningen
på trods af, at den pågældende virksomhed enten fremstiller
afgiftspligtige varer eller sælger afgiftspligtige varer her til
landet ved fjernsalg, jf. emballageafgiftslovens § 18, stk. 1,
nr. 2, jf. § 3, stk. 1 og 5.
I dette lovforslag foreslås det at indføre et nyt stk. 4 i § 3,
jf. lovforslagets § 6, nr. 5.
Det foreslås at ændre henvisningen i emballageafgiftslo-
vens § 18, stk. 1, nr. 2, fra »§ 3, stk. 1, eller 5« til »§ 3, stk.
1, eller 6«. Forslaget medfører ikke indholdsmæssige æn-
dringer.
Til nr. 21
Efter emballageafgiftslovens § 3, stk. 1, 2 og 3, skal virk-
somheder, der med henblik på salg fremstiller afgiftspligtige
varer, driver mellemhandel (grossisthandel) med afgiftsplig-
tige varer, pakker eller aftapper varer, registreres som »regi-
streret virksomhed«. Derudover skal virksomheder, der
modtager afgiftspligtige varer fra udlandet, lade sig registre-
re som erhvervsdrivende varemodtagere hos Skatteforvalt-
ningen ifølge emballageafgiftslovens § 7 a.
Betegnelserne »registreret virksomhed« og »erhvervsdri-
vende varemodtager« anvendes i en række bestemmelser i
emballageafgiftsloven.
Det følger af emballageafgiftslovens § 22, at foruden den
personkreds, der er omhandlet i opkrævningslovens § 10,
hæfter de i emballageafgiftslovens § 7 a, stk. 1, nævnte va-
49
remodtagere og den, der er i besiddelse af varen, for betaling
af afgift efter bestemmelserne i emballageafgiftsloven.
Det foreslås at ændre betegnelserne konsekvent i emballa-
geafgiftslovens administrative bestemmelser, herunder også
den ovennævnte bestemmelse i emballageafgiftslovens § 22,
således at der i bestemmelsen i stedet benyttes betegnelsen
»registreret varemodtager«. Dette vil medføre en sproglig
ensretning af betegnelserne på tværs af en række afgiftslove,
som tillige bringes i overensstemmelse med betegnelserne
fra de harmoniserede afgiftslove, f.eks. øl- og vinafgiftslo-
ven. Forslagene medfører ikke indholdsmæssige ændringer.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige be-
mærkninger, jf. afsnit 2.3.3.
Til nr. 22 og 23
Emballageafgiftsloven indeholder to bilag, der indeholder
en oversigt over afgiftssatserne i den volumenbaserede em-
ballageafgift og en oversigt over det afgiftspligtige vareom-
råde i den volumenbaserede emballageafgift.
Det foreslås at ophæve de to bilag, da de er overflødige.
Det afgiftspligtige vareområde og afgiftssatser er beskrevet i
emballageafgiftslovens §§ 1 og 2. Det vurderes mest hen-
sigtsmæssigt at ophæve bilagene, da det kan give anledning
til forvirring, at satser og afgiftspligtige varer er beskrevet
både i lovteksten og i bilag til loven.
Til § 7
Til nr. 1-9
Efter lov om afgift mineralsk fosfor i foderfosfat (herefter
foderfosfatafgiftsloven) skal den, der fremstiller afgiftsplig-
tige varer eller modtager afgiftspligtige varer fra udlandet,
lade sig registrere som enten »registreret virksomhed« eller
»erhvervsdrivende varemodtager«, jf. foderfosfatafgiftslo-
vens § 3, stk. 1, 2 og § 14.
Betegnelserne »registreret virksomhed« og »erhvervsdri-
vende varemodtager« anvendes i en række bestemmelser i
foderfosfatafgiftsloven.
Det følger af foderfosfatafgiftslovens § 3, stk. 6, at der ud-
stedes et bevis for registreringen til de registrerede virksom-
heder. De registrerede virksomheder er berettiget til, uden at
afgiften er berigtiget, fra udlandet og fra andre registrerede
virksomheder at modtage afgiftspligtige foderfosfat med
henblik på videresalg ifølge foderfosfatafgiftslovens § 4,
stk. 1. Derudover følger det af foderfosfatafgiftslovens § 6,
stk. 1, at registrerede virksomheder skal opgøre den afgifts-
pligtige mængde for en afgiftsperiode som vægten af mine-
ralsk fosfor indeholdt i foderfosfat og udleveret fra virksom-
heden i perioden. I den forbindelse sidestilles registrerede
virksomheders forbrug af egne varer med udlevering, jf. fo-
derfosfatafgiftslovens § 6, stk. 1. I den afgiftspligtige mæng-
de fradrages bl.a. varer, der leveres til en anden registreret
virksomhed, jf. foderfosfatafgiftslovens § 4, stk. 1 og § 7,
stk. 1, nr. 1.
Erhvervsdrivende varemodtagere kan efter udløbet af hver
afgiftsperiode frem for at søge told- og skatteforvaltningen
om godtgørelse i stedet angive afgift af afgitsberigtigede va-
rer, der er leveret til udlandet, på afgiftsangivelsen, således
at den godtgørelsesberettigede afgift indgår i opgørelsen af
afgiftstilsvaret, jf. foderfosfatafgiftslovens § 9, stk. 2.
Det foreslås at ændre betegnelserne konsekvent i foderfos-
fatafgiftslovens administrative bestemmelser, således at der
i bestemmelserne i stedet benyttes betegnelserne »oplagsha-
ver« og »registreret varemodtager«. Dette vil medføre en
sproglig ensretning af betegnelserne på tværs af en række
afgiftslove, som tillige bringes i overensstemmelse med be-
tegnelserne fra de harmoniserede afgiftslove, f.eks. øl- og
vinafgiftsloven. Forslagene medfører ikke indholdsmæssige
ændringer.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige be-
mærkninger, jf. afsnit 2.3.3. og 2.3.10. for så vidt angår den
foreslåede ændring i lovforslagets § 7, nr. 9.
Til nr. 10
Det følger af foderfosfatafgiftslovens § 3, stk. 6, at der ud-
stedes et bevis for registreringen til de registrerede virksom-
heder. De registrerede virksomheder er berettiget til, uden at
afgiften er berigtiget, fra udlandet og fra andre registrerede
virksomheder at modtage afgiftspligtige foderfosfat med
henblik på videresalg ifølge foderfosfatafgiftslovens § 4,
stk. 1. Derudover følger det af foderfosfatafgiftslovens § 6,
stk. 1, at registrerede virksomheder skal opgøre den afgifts-
pligtige mængde for en afgiftsperiode som vægten af mine-
ralsk fosfor indeholdt i foderfosfat og udleveret fra virksom-
heden i perioden. I den forbindelse sidestilles registrerede
virksomheders forbrug af egne varer med udlevering, jf. fo-
derfosfatafgiftslovens § 6, stk. 1. I den afgiftspligtige mæng-
de fradrages bl.a. varer, der leveres til en anden registreret
virksomhed, jf. foderfosfatafgiftslovens § 4, stk. 1 og § 7,
stk. 1, nr. 1.
Ifølge foderfosfatafgiftsloven har virksomheder mulighed
for at modtage afgiftspligtige varer afgiftsfrit, f.eks., når
virksomhederne køber afgiftspligtige varer og anvender dis-
se til afgiftsfrie formål jf. § 3, stk. 3, nr. 1-3. Når virksomhe-
den kan modtage de afgiftspligtige varer uden afgift, undgås
det, at afgiften bliver pålagt den afgiftsfrie anvendelse, som
virksomheden udøver. Virksomheder, der ikke er registreret
efter foderfosfatafgiftsloven, skal søge Skatteforvaltningen
om en bevilling til afgiftsfrit at købe afgiftspligtige varer
med henblik på at producere andre (afgiftsfrie) varer.
De virksomheder, som skal levere varerne (sælgeren/leve-
randøren), skal inden leveringen sikre sig, at modtageren har
bevilling til at kunne modtage varer afgiftsfrit. Hvis virk-
somheden, der vil købe de afgiftspligtige varer afgiftsfrit, ik-
ke kan dokumentere bevillingsforholdet ved at fremlægge
bevillingen, kan leverandøren i dag få oplysning om dette
hos Skatteforvaltningen ved en mundtlig eller skriftlig hen-
vendelse. Leverandøren har ansvaret for, at køberen rent
faktisk har bevilling til at modtage varerne afgiftsfrit.
Det foreslås, at der i lovens § 9 som et nyt stk. 2, indføres
en eksplicit adgang for Skatteforvaltningen til efter anmod-
ning at udlevere oplysninger om virksomheders bevillings-
50
forhold, herunder også til at give adgang til at forespørge di-
gitalt. Skatteforvaltningen vil således ikke kunne offentlig-
gøre en fuld liste over virksomheders bevillingsforhold, men
vil derimod kunne gøre det muligt for offentligheden selv at
slå disse oplysninger op.
Med det foreslåede bliver det muligt for Skatteforvaltnin-
gen at give offentligheden adgang til elektronisk at få be-
kræftet virksomheders bevillingsforhold. Oplysningerne vil
kun kunne afgives, når der i anmodningen er anført SE-nr./
cvr-nummer, navn eller adresse på én eller flere bestemte
virksomheder. Det er ikke hensigten, at dataene skal anven-
des i markedsføringsøjemed eller lignende. Skatteforvaltnin-
gen vil således ikke være berettiget til i kommercielt øjemed
og i konkurrence med Det Centrale Virksomhedsregister
(CVR) at sælge databasen helt eller delvist.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige be-
mærkninger, jf. afsnit 2.4.1.
Til nr. 11-14
Efter foderfosfatafgiftsloven skal den, der fremstiller af-
giftspligtige varer eller modtager afgiftspligtige varer fra ud-
landet, lade sig registrere som enten »registreret virksom-
hed« eller »erhvervsdrivende varemodtager«, jf. foderfosfa-
tafgiftslovens § 3, stk. 1, 2 og § 14.
Betegnelserne »registreret virksomhed« og »erhvervsdri-
vende varemodtager« anvendes i en række bestemmelser i
foderfosfatafgiftsloven.
Det følger af foderfosfatafgiftslovens § 11, stk. 1, at regi-
strerede virksomheder efter udløbet af hver afgiftsperiode
skal angive mængden af mineralsk fosfor i foderfosfat,
hvoraf virksomheden skal betale afgift, jf. lovens §§ 6 og 7,
og indbetale afgiften for afgiftsperioden til Skatteforvaltnin-
gen. Hvis virksomheden ikke rettidigt efterkommer et pålæg
om at stille sikkerhed, kan Skatteforvaltningen inddrage re-
gistreringen af virksomheden, indtil der er stillet sikkerhed,
jf. foderfosfatafgiftslovens § 12.
Skatteforvaltningen kan pålægge erhvervsdrivende vare-
modtagere, der gentagne gange ikke har betalt afgiften retti-
digt, at afgive angivelse ved varernes modtagelse, jf. foder-
fosfatafgiftslovens § 14, stk. 4.
Skatteforvaltningen er berettiget til at foretage eftersyn af
varer under transport, når disse varer erhvervsmæssigt sæl-
ges fra udlandet eller erhvervsmæssigt transporteres til an-
dre end registrerede virksomheder ifølge foderfosfatafgifts-
lovens § 17, stk. 6. Derudover straffes med bøde den, der
forsætligt eller groft uagtsomt fortsætter driften af en afgifts-
pligtig virksomhed, hvis registrering er inddraget, og Skatte-
forvaltningen har meddelt virksomheden dette, jf. foderfos-
fatafgiftslovens § 27, stk. 1, nr. 5.
Det foreslås at ændre betegnelserne konsekvent i foderfos-
fatafgiftslovens administrative bestemmelser, således at der
i bestemmelserne i stedet benyttes betegnelserne »oplagsha-
ver« og »registreret varemodtager«. Dette vil medføre en
sproglig ensretning af betegnelserne på tværs af en række
afgiftslove, som tillige bringes i overensstemmelse med be-
tegnelserne fra de harmoniserede afgiftslove, f.eks. øl- og
vinafgiftsloven. Forslagene medfører ikke indholdsmæssige
ændringer.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige be-
mærkninger, jf. afsnit 2.3.3.
Til nr. 15
Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af det
foreslåede § 9, stk. 2, jf. lovforslagets § 7, nr. 10, hvorefter
stk. 2 bliver til stk. 3.
Til § 8
Til nr. 1 og 2
Efter forbrugsafgiftslovens § 3, stk. 4, skal der betales af-
gift af elektriske sikringer til stærkstrømsanlæg.
For sikringer til stærkstrømsanlæg udgør afgiften 59 øre
pr. stk., jf. forbrugsafgiftslovens § 3, stk. 4, 1. pkt. Sikringer
til højspændingsanlæg er fritaget for afgift.
Det foreslås, at afgiften på elektriske sikringer ophæves.
Registrerede virksomheder kan således afmeldes fra regi-
strering og skal ikke længere administrere, indberette og be-
tale afgiften. Ved de foreslåede ændringer vil elektriske sik-
ringer udgå fra overskriften og af lovens § 3, stk. 4.
Til nr. 3 og 4
Efter forbrugsafgiftslovens § 11 a skal der betales afgift af
kaffeerstatning og kaffetilsætning, herunder blandinger af de
nævnte varer med kaffe. Afgiften udgør 75 øre pr. kg netto-
vægt af varens indhold af kaffeerstatning og kaffetilsætning.
Det foreslås, at afgiften på kaffeerstatning og kaffetilsæt-
ning afskaffes. Med det foreslåede vil afgiftspligtige virk-
somheder kunne afmeldes fra registrering og skal ikke læn-
gere administrere, indberette og betale afgiften. Ved de fore-
slåede ændringer vil kaffeerstatninger udgå fra overskriften
og af lovens § 3, stk. 4. Det bemærkes, at afgiften på kaffe
og kaffeekstrakter fortsat opretholdes.
Til nr. 5
Efter gældende ret skal betales afgift af cigaretpapir til ci-
garetter, jf. forbrugsafgiftslovens § 12, stk. 1. Afgiften ud-
gør 5 øre pr. stk. Derudover kan skatteministeren fastsætte
regler om banderolering af cigaretpapir, jf. forbrugsafgifts-
lovens § 12, stk. 2.
Dette er sket i bekendtgørelse nr. 986 af 18. oktober 2005.
Det fremgår af bekendtgørelsen om banderolering af ciga-
retpapir, at pakninger med cigaretpapir senest ved udleverin-
gen fra den registrerede virksomhed eller ved modtagelsen
skal forsynes med en banderole. Banderolen skal være på-
ført på en sådan måde, at denne ikke kan løsnes uden at bli-
ve ødelagt. Banderolerne produceres af Skatteforvaltningen
og udleveres gratis til de registrerede virksomheder.
Virksomhederne skal føre regnskab over antallet af mod-
tagne banderoler og antallet af benyttede banderoler. Når
banderolerede varer modtages, skal de tilskrives regnskabet.
51
Det foreslås, at bemyndigelsesbestemmelsen i forbrugsaf-
giftslovens § 12, stk. 2, ophæves. Det foreslåede vil medfø-
re, at kravet om banderolering af cigaretpapir ophæves. Be-
kendtgørelse nr. 986 af 18. oktober 2005, som fastsætter de
nærmere regler for banderolering, vil bortfalde som følge af
denne ophævelse. Virksomheder vil således ikke længere
blive pålagt at anmode om banderoler, føre regnskab med
banderoler og påsætte banderoler på cigaretpapir.
Til nr. 6
Efter forbrugsafgiftslovens § 13, stk. 1, skal der betales af-
gift af kardusskrå og snus (røgfri tobak). Afgiften udgør 73
kr. og 85 øre pr. kg. For anden røgfri tobak udgør afgiften
268 kr. og 44 øre pr. kg, jf. forbrugsafgiftslovens § 13, stk.
2.
Det foreslås, at afgiften på snus efter lovens § 13, stk. 1,
ændres, så afgiften kun omfatter snusprodukter, der indtages
nasalt, og som er lovlige at markedsføre efter lov om to-
baksvarer. Dette skyldes, at det i dag ikke længere er tilladt
at sælge snus, der indtages oralt, i detailhandlen. Afgiften er
således ikke længere aktuel at opretholde for disse snuspro-
dukter.
Det vil betyde, at virksomheder, der producerer snus i
Danmark, og som f.eks. sælger snus til Sverige, hvor det er
lovligt at sælge snus i detailhandlen, kan undlade at lade sig
registrere for afgift.
Til nr. 7-11
Efter forbrugsafgiftslovens § 14 a, stk. 1, og § 16 a, stk. 3,
skal den, der fremstiller afgiftspligtige varer eller modtager
afgiftspligtige varer fra udlandet, lade sig registrere som en-
ten »registreret virksomhed« eller »erhvervsdrivende vare-
modtager«.
Betegnelserne »registreret virksomhed« og »erhvervsdri-
vende varemodtager« anvendes i en række bestemmelser i
forbrugsafgiftsloven.
Det følger af forbrugsafgiftslovens § 14 a, stk. 3, at regi-
strerede virksomheder skal opgøre den afgiftspligtige
mængde for en afgiftsperiode på grundlag af den mængde af
afgiftspligtige varer, der er udleveret fra virksomheden. I
medfør af loven er registrerede virksomheder berettiget til,
uden at afgiften er berigtiget, fra andre registrerede virksom-
heder eller fra udlandet at modtage afgiftspligtige varer, jf.
forbrugsafgiftslovens § 14 a, stk. 4. I den afgiftspligtige
mængde gives der fradrag for varer, der leveres til en anden
registreret virksomhed, jf. forbrugsafgiftslovens § 14 a, stk.
4.
Det foreslås at ændre betegnelserne konsekvent i for-
brugsafgiftslovens administrative bestemmelser, således at
der i bestemmelserne i stedet benyttes betegnelserne »op-
lagshaver« og »registreret varemodtager«. Dette vil medføre
en sproglig ensretning af betegnelserne på tværs af en række
afgiftslove, som tillige bringes i overensstemmelse med be-
tegnelserne fra de harmoniserede afgiftslove, f.eks. øl- og
vinafgiftsloven. Forslagene medfører ikke indholdsmæssige
ændringer.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige be-
mærkninger, jf. afsnit 2.3.3.
Til nr. 12
I forbrugsafgiftsloven findes der i dag ikke en bestemmel-
se for fjernsalg. Efter flere afgiftslove, f.eks. chokoladeaf-
giftsloven, skal udenlandske virksomheder lade sig registre-
re hos Skatteforvaltningen, såfremt de sælger afgiftspligtige
varer ved fjernsalg, og såfremt de samtidig er registreret ef-
ter momslovens § 47. Efter momslovens § 47, skal afgifts-
pligtige personer, der driver virksomhed med levering af va-
rer og ydelser, anmelde deres virksomhed til registrering hos
Skatteforvaltningen.
Det foreslås at indføre en fjernsalgsbestemmelse i for-
brugsafgiftsloven med henblik på at sikre, at der gælder de
samme regler i forbrugsafgiftsloven som i andre afgiftslove.
Det foreslås, at fjernsalgsbestemmelsen formuleres ligesom
de øvrige afgiftsloves tilsvarende regler om fjernsalg, hvor
det er en betingelse, at virksomheden også er registreret for
fjernsalg efter momsloven. Det foreslåede vil medføre, at en
udenlandsk virksomhed skal have et vist fjernsalg til Dan-
mark, før virksomheden har pligt til at lade sig registrere i
Danmark. Udenlandske virksomheder skal derfor lade sig
registrere efter forbrugsafgiftsloven, såfremt deres samlede
årlige leverancer overstiger 280.000 kr., jf. momslovens §
48, stk. 3.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige be-
mærkninger, jf. afsnit 2.3.4.
Til nr. 13
Efter forbrugsafgiftslovens § 14 a, stk. 1 og § 16 a, stk. 3,
skal den, der fremstiller afgiftspligtige varer eller modtager
afgiftspligtige varer fra udlandet lade sig registrere som en-
ten »registreret virksomhed« eller »erhvervsdrivende vare-
modtager«.
Betegnelserne »registreret virksomhed« og »erhvervsdri-
vende varemodtager« anvendes i en række bestemmelser i
forbrugsafgiftsloven.
Det følger af forbrugsafgiftslovens § 14 a, stk. 3, at regi-
strerede virksomheder skal opgøre den afgiftspligtige
mængde for en afgiftsperiode på grundlag af den mængde af
afgiftspligtige varer, der er udleveret fra virksomheden. I
medfør af loven er registrerede virksomheder berettiget til,
uden at afgiften er berigtiget, fra andre registrerede virksom-
heder eller fra udlandet at modtage afgiftspligtige varer, jf.
forbrugsafgiftslovens § 14 a, stk. 4. I den afgiftspligtige
mængde gives der fradrag for varer, der leveres til en anden
registreret virksomhed, jf. forbrugsafgiftslovens § 14 a, stk.
4.
Det foreslås at ændre betegnelserne konsekvent i for-
brugsafgiftslovens administrative bestemmelser, således at
der i bestemmelserne i stedet benyttes betegnelserne »op-
lagshaver« og »registreret varemodtager«. Dette vil medføre
en sproglig ensretning af betegnelserne på tværs af en række
afgiftslove, som tillige bringes i overensstemmelse med be-
tegnelserne fra de harmoniserede afgiftslove, f.eks. øl- og
52
vinafgiftsloven. Forslagene medfører ikke indholdsmæssige
ændringer.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige be-
mærkninger, jf. afsnit 2.3.3.
Til nr. 14-16
Efter forbrugsafgiftslovens § 14 a, stk. 1 og § 16 a, stk. 3,
skal den, der fremstiller afgiftspligtige varer eller modtager
afgiftspligtige varer fra udlandet, lade sig registrere som en-
ten »registreret virksomhed« eller »erhvervsdrivende vare-
modtager«.
Betegnelserne »registreret virksomhed« og »erhvervsdri-
vende varemodtager« anvendes i en række bestemmelser i
forbrugsafgiftsloven.
Ifølge forbrugsafgiftslovens § 16 a, stk. 4, skal erhvervs-
drivende varemodtagere efter udløbet af hver afgiftsperiode
angive mængden af de varer, virksomheden har modtaget i
perioden, og indbetale afgiften heraf til Skatteforvaltningen.
Erhvervsdrivende kan efter udløbet af hver afgiftsperiode
frem for at søge Skatteforvaltningen om godtgørelse i stedet
angive afgiften af afgiftsberigtigede varer, der er leveret til
udlandet på afgiftsangivelsen, hvorefter den godtgørelsesbe-
rettigede afgift indgår i opgørelsen af afgiftstilsvaret, jf. for-
brugsafgiftslovens § 24, stk. 1, 1. pkt.
Det foreslås at ændre betegnelserne konsekvent i for-
brugsafgiftslovens administrative bestemmelser, således at
der i bestemmelserne i stedet benyttes betegnelserne »op-
lagshaver« og »registreret varemodtager«. Dette vil medføre
en sproglig ensretning af betegnelserne på tværs af en række
afgiftslove, som tillige bringes i overensstemmelse med be-
tegnelserne fra de harmoniserede afgiftslove, f.eks. øl- og
vinafgiftsloven. Forslagene medfører ikke indholdsmæssige
ændringer.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige be-
mærkninger, jf. afsnit 2.3.3.
Til nr. 17
I forbrugsafgiftsloven kan der opnås godtgørelse af afgift,
når afgiftspligtige varer sendes til udlandet. Efter forbrugs-
afgiftslovens § 24, stk. 1, skal såkaldte varemodtagere have
en bevilling for at kunne få afgiftsgodtgørelse, når varerne
eksporteres til udlandet.
Det foreslås, at registrerede varemodtagere, i lighed med
oplagshavere, ikke skal have en bevilling for at kunne få af-
giftsgodtgørelse, når afgiftsberigtigede varer eksporteres til
udlandet. En registreret varemodtager vil således kunne fra-
drage afgiften af eksporterede varer direkte i afgiftsangivel-
sen. Det foreslåede vil forenkle registrerede varemodtageres
adgang til godtgørelse af afgift, når de afgiftsberigtigede va-
rer eksporteres.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige be-
mærkninger, jf. afsnit 2.3.10.
Til nr. 18
Ifølge forbrugsafgiftsloven har virksomheder mulighed
for at modtage afgiftspligtige varer afgiftsfrit, f.eks., når
virksomhederne køber afgiftspligtige varer og anvender dis-
se til afgiftsfrie formål, jf. forbrugsafgiftsloven § 14 a, stk.
6. Når virksomheden kan modtage de afgiftspligtige varer
uden afgift, undgås det, at afgiften bliver pålagt den afgifts-
frie anvendelse, som virksomheden udøver. Virksomheder,
der ikke er registreret efter forbrugsafgiftsloven, skal søge
Skatteforvaltningen om en bevilling til afgiftsfrit at købe af-
giftspligtige varer med henblik på at producere andre (af-
giftsfrie) varer.
De virksomheder, som skal levere varerne (sælgeren/leve-
randøren), skal inden leveringen sikre sig, at modtageren har
bevilling til at kunne modtage varer afgiftsfrit. Hvis virk-
somheden, der vil købe de afgiftspligtige varer afgiftsfrit, ik-
ke kan dokumentere bevillingsforholdet ved at fremlægge
bevillingen, kan leverandøren i dag få oplysning om dette
hos Skatteforvaltningen ved en mundtlig eller skriftlig hen-
vendelse. Leverandøren har ansvaret for, at køberen rent
faktisk har bevilling til at modtage varerne afgiftsfrit.
Det foreslås, at der i lovens § 24, stk. 4, indføres en ek-
splicit adgang for Skatteforvaltningen til efter anmodning at
udlevere oplysninger om virksomheders bevillingsforhold,
herunder også til at give adgang til at forespørge digitalt.
Skatteforvaltningen vil således ikke kunne offentliggøre en
fuld liste over virksomheders bevillingsforhold, men vil der-
imod kunne gøre det muligt for offentligheden selv at slå
disse oplysninger op.
Med det foreslåede bliver det muligt for Skatteforvaltnin-
gen at give offentligheden adgang til elektronisk at få be-
kræftet virksomheders bevillingsforhold. Oplysningerne vil
kun kunne afgives, når der i anmodningen er anført SE-nr./
cvr-nummer, navn eller adresse på én eller flere bestemte
virksomheder. Det er ikke hensigten, at dataene skal anven-
des i markedsføringsøjemed eller lignende. Skatteforvaltnin-
gen vil således ikke være berettiget til i kommercielt øjemed
og i konkurrence med Det Centrale Virksomhedsregister
(CVR) at sælge databasen helt eller delvist.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige be-
mærkninger, jf. afsnit 2.4.1.
Til § 9
Til nr. 1
Efter isafgiftslovens § 1 beregnes afgiften af konsum-is på
baggrund af volumen (målt i liter). Det er dog ikke nærmere
defineret i loven, hvad der skal forstås ved konsum-is, her-
under om tilsatte varer (ingredienser) til konsum-is indgår i
afgiftsgrundlaget.
I praksis fortolker Skatteforvaltningen reglerne således, at
der som udgangspunkt også betales konsum-is-afgift af til-
satte varer, som nedfryses med isen, fx flødeskum, syltetøj,
skummasse, nougat, chokolade, nødder og frugter, da de
indgår som en del af isens samlede rumfang. Derimod reg-
nes marmelade, syltetøj og lignende, der er anbragt i bunden
53
af isbåde, og som er hærdet sammen med den fyldte is, samt
marmelade, syltetøj, gelé og forskellige slags frugter eller
bær, der anvendes som pynt ved fremstilling af isdessert, el-
ler som anbringes mellem kagemasse og ismasse og hærdes
sammen med den færdige vare, ikke med i det afgiftspligtige
rumfang. Herudover kan den fulde vægt af chokolade- eller
nougatovertræk, der beskattes efter chokoladeafgiftsloven
holdes uden for opgørelsen ved beregning af den afgiftsplig-
tige mængde konsum-is. Det gælder også de varer, der er til-
sat overtrækket, hvis de er omfattet af chokoladeafgiftslo-
ven.
Det foreslås, at der i isafgiftslovens § 1 indsættes et nyt
stk. 3, hvoraf det fremgår, at ingredienser uanset disses pla-
cering inden i eller uden på isen skal medregnes ved opgø-
relsen af afgiftsgrundlaget efter isafgiftslovens § 1, stk. 1.
Ved ingredienser forstås eksempelvis chokolade, nødder,
vafler, sandwiches, bær og lignende. Med forslaget vil af-
giftsgrundlaget for erhvervsmæssig fremstilling af konsum-
is, jf. § 1, stk. 1, således blive ændret. Regelsættet vil der-
med blive mere ensartet og nemmere at håndtere i praksis,
fordi det ikke længere er nødvendigt at foretage en vurde-
ring af, om en ingrediens skal medregnes til afgiftsgrundla-
get eller ej.
For at undgå dobbeltbeskatning foreslås det samtidig, at
ingredienser, som er omfattet af afgiftspligten for chokola-
de- og sukkervarer eller råstofafgift (eller begge) i chokola-
deafgiftsloven, fritages for chokolade- og sukkervareafgift
samt råstofafgift.
I nogle tilfælde vil afgiften derfor blive lavere, fx hvis
konsum-isen indeholder chokolade. Hidtil er der, jf. oven-
nævnte, også betalt afgift efter chokoladeafgiftsloven af et
indhold af chokolade. Efter forslaget skal der alene betales
isafgift. I andre tilfælde vil afgiften blive højere, idet der ef-
ter forslaget også skal betales isafgift af fx den vaffels, som
indeholder is.
Til nr. 2
Efter isafgiftslovens § 1, stk. 5 og § 3, stk. 1, skal den, der
fremstiller afgiftspligtige varer eller modtager afgiftspligtige
varer fra udlandet, lade sig registrere som enten »registreret
virksomhed« eller »erhvervsdrivende varemodtager«.
Betegnelserne »registreret virksomhed« og »erhvervsdri-
vende varemodtager« anvendes i en række bestemmelser i
isafgiftsloven.
Det følger af isafgiftslovens § 1, stk. 3, at der betales af-
gift ved indførsel af afgiftspligtige varer fra steder uden for
EU eller fra visse områder, der ikke er omfattet af de pågæl-
dende EU-landes afgiftsområde, medmindre varerne tilføres
en registreret virksomhed eller er fritaget efter reglerne i lo-
vens § 1, stk. 6.
Det foreslås at ændre ordlyden konsekvent i isafgiftslo-
vens administrative bestemmelser, således at der i loven be-
nyttes betegnelserne »oplagshaver« og »registreret vare-
modtager«. Dette vil medføre en sproglig ensretning af be-
tegnelserne på tværs af en række afgiftslove, som tillige
bringes i overensstemmelse med betegnelserne fra de har-
moniserede afgiftslove, f.eks. øl- og vinafgiftsloven. Forsla-
gene medfører ikke indholdsmæssige ændringer.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige be-
mærkninger, jf. afsnit 2.3.3.
Til nr. 3
Efter isafgiftslovens § 1, stk. 3, svares der afgift efter lo-
vens § 1, stk. 1 og 2, i de tilfælde, hvor den pågældende vare
omfattet af loven indføres fra steder uden for EU. Eller fra
visse områder, der ikke er omfattet af de pågældende EU-
landes afgiftsområde. Dette udgangspunkt gælder, medmin-
dre varerne tilføres en registreret virksomhed, der er undta-
get, fordi indførslen er afgiftsfritaget efter lovens § 1, stk. 6.
Afgiften afregnes efter reglerne i toldlovens kapitel 4, jf. §
1, stk. 3. Dog finder reglerne om erhvervsdrivende vare-
modtagere anvendelse for varer, der indføres af en virksom-
hed registreret efter toldlovens § 29, jf. isafgiftslovens § 1,
stk. 4.
I isafgiftslovens § 1, stk. 3, der bliver stk. 4, henvises der
til stk. 6 og stk. 4. Da det foreslås, at der indsættes et nyt stk.
3 i § 1, jf. lovforslagets § 9, nr. 1, hvorefter stk. 3-7 bliver til
stk. 4-8, foreslås det, at henvisningen i § 1, stk. 3, der bliver
§ 1, stk. 4, ændres fra stk. 6 til stk. 7 og fra stk. 4 til stk. 5.
De foreslåede ændringer er dermed en konsekvensændring.
Til nr. 4 og 5
Efter isafgiftslovens § 1, stk. 5 og § 3, stk. 1, skal den, der
fremstiller afgiftspligtige varer eller modtager afgiftspligtige
varer fra udlandet, lade sig registrere som enten »registreret
virksomhed« eller »erhvervsdrivende varemodtager«.
Betegnelserne »registreret virksomhed« og »erhvervsdri-
vende varemodtager« anvendes i en række bestemmelser i
isafgiftsloven.
Efter lovens § 1, stk. 4, finder reglerne om erhvervsdri-
vende varemodtagere anvendelse for varer, der indføres af
en virksomhed registreret efter toldlovens § 29. Desuden
skal de i § 1, stk. 5, nævnte erhvervsdrivende varemodtagere
efter udløbet af hver afgiftsperiode angive mængden af de
varer, virksomheden har modtaget i perioden, og indbetale
afgiften heraf til Skatteforvaltningen.
Det foreslås at ændre ordlyden konsekvent i isafgiftslo-
vens administrative bestemmelser, således at der i loven be-
nyttes betegnelserne »oplagshaver« og »registreret vare-
modtager«. Dette vil medføre en sproglig ensretning af be-
tegnelserne på tværs af en række afgiftslove, som tillige
bringes i overensstemmelse med betegnelserne fra de har-
moniserede afgiftslove, f.eks. øl- og vinafgiftsloven. Forsla-
gene medfører ikke indholdsmæssige ændringer.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige be-
mærkninger, jf. afsnit 2.3.3.
Til nr. 6
Efter isafgiftslovens § 1, stk. 5 og § 3, stk. 1, skal den, der
fremstiller afgiftspligtige varer eller modtager afgiftspligtige
varer fra udlandet, lade sig registrere som enten »registreret
virksomhed« eller »erhvervsdrivende varemodtager«.
54
Betegnelserne »registreret virksomhed« og »erhvervsdri-
vende varemodtager« anvendes i en række bestemmelser i
isafgiftsloven.
Efter lovens § 3, stk. 1, skal virksomheder, der erhvervs-
mæssigt fremstiller eller fra udlandet modtager afgiftspligti-
ge varer, registreres hos Skatteforvaltningen. Virksomheder,
der kun modtager afgiftspligtige varer fra udlandet, kan væl-
ge at anmelde sig som varemodtager hos Skatteforvaltnin-
gen, jf. § 1, stk. 5. Virksomheder, der driver mellemhandel
med varer, der er afgiftspligtige efter § 1, stk. 2, nr. 1 eller 2,
skal ligeledes registreres hos Skatteforvaltningen. Virksom-
heder, der kun fremstiller konsum-is i softicemaskiner og
lignende apparater af varer, der er afgiftspligtige efter § 1,
stk. 2, nr. 1 eller 2, skal ikke registreres. Efter lovens § 3,
stk. 2, er registreringen efter stk. 1 betinget af, at virksomhe-
den fører almindelige forretningsbøger, og at virksomhedens
lokaler godkendes af Skatteforvaltningen.
Det foreslås at ændre ordlyden konsekvent i isafgiftslo-
vens administrative bestemmelser, således at der i loven be-
nyttes betegnelserne »oplagshaver« og »registreret vare-
modtager«. Dette vil medføre en sproglig ensretning af be-
tegnelserne på tværs af en række afgiftslove, som tillige
bringes i overensstemmelse med betegnelserne fra de har-
moniserede afgiftslove, f.eks. øl- og vinafgiftsloven. Forsla-
gene medfører ikke indholdsmæssige ændringer.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige be-
mærkninger, jf. afsnit 2.3.3.
Til nr. 7
Efter isafgiftslovens § 3, stk. 1, 2. pkt., kan virksomheder,
der kun modtager afgiftspligtige varer fra udlandet, vælge at
anmelde sig som varemodtager hos Skatteforvaltningen.
Efter isafgiftslovens § 5 a, stk. 1, 1. pkt., skal de erhvervs-
drivende varemodtagere, som er nævnt i lovens § 1, stk. 5,
efter udløbet af hver afgiftsperiode, angive mængden af de
varer, som de pågældende virksomheder har modtaget i pe-
rioden, og indbetale afgiften heraf til Skatteforvaltningen.
I isafgiftslovens § 10 er de nærmere bøderammer for over-
trædelse af lovens forskrifter nærmere reguleret.
I isafgiftslovens § 3, stk. 1, 2. pkt., § 5 a, stk. 1, 1. pkt., og
§ 10, stk. 1, nr. 2 henvises der til lovens § 1, stk. 5. Da det
foreslås, at der indsættes et nyt stk. 3 i § 1, jf. lovforslagets §
9, nr. 1, hvorefter stk. 3-7 bliver stk. 4-8, foreslås det, at
henvisningen i § 3, stk. 1, 2. pkt., § 5 a, stk. 1, 1. pkt., og §
10, stk. 1, nr. 2, ændres fra stk. 5 til stk. 6. De foreslåede
ændringer er dermed konsekvensændringer.
Til nr. 8
Efter isafgiftslovens § 1, stk. 5 og § 3, stk. 1, skal den, der
fremstiller afgiftspligtige varer eller modtager afgiftspligtige
varer fra udlandet, lade sig registrere som enten »registreret
virksomhed« eller »erhvervsdrivende varemodtager«.
Betegnelserne »registreret virksomhed« og »erhvervsdri-
vende varemodtager« anvendes i en række bestemmelser i
isafgiftsloven.
Efter lovens § 3, stk. 1, skal virksomheder, der erhvervs-
mæssigt fremstiller eller fra udlandet modtager afgiftspligti-
ge varer, registreres hos Skatteforvaltningen. Virksomheder,
der kun modtager afgiftspligtige varer fra udlandet, kan væl-
ge at anmelde sig som varemodtager hos Skatteforvaltnin-
gen, jf. § 1, stk. 5. Virksomheder, der driver mellemhandel
med varer, der er afgiftspligtige efter § 1, stk. 2, nr. 1 eller 2,
skal ligeledes registreres hos Skatteforvaltningen. Virksom-
heder, der kun fremstiller konsum-is i softicemaskiner og
lignende apparater af varer, der er afgiftspligtige efter § 1,
stk. 2, nr. 1 eller 2, skal ikke registreres. Efter lovens § 3,
stk. 2, er registreringen efter stk. 1 betinget af, at virksomhe-
den fører almindelige forretningsbøger, og at virksomhedens
lokaler godkendes af Skatteforvaltningen.
Det foreslås at ændre ordlyden konsekvent i isafgiftslo-
vens administrative bestemmelser, således at der i loven be-
nyttes betegnelserne »oplagshaver« og »registreret vare-
modtager«. Dette vil medføre en sproglig ensretning af be-
tegnelserne på tværs af en række afgiftslove, som tillige
bringes i overensstemmelse med betegnelserne fra de har-
moniserede afgiftslove, f.eks. øl- og vinafgiftsloven. Forsla-
gene medfører ikke indholdsmæssige ændringer.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige be-
mærkninger, jf. afsnit 2.3.3.
Til nr. 9
I isafgiftsloven er der ikke en bestemmelse for fjernsalg.
Efter flere afgiftslove skal udenlandske virksomheder lade
sig registrere hos Skatteforvaltningen, såfremt de sælger af-
giftspligtige varer ved fjernsalg, og såfremt de samtidig er
registreret efter momslovens § 47, stk. 1. Efter momslovens
§ 47, stk. 1, skal afgiftspligtige personer, der driver virk-
somhed med levering af varer og ydelser, anmelde deres
virksomhed til registrering hos Skatteforvaltningen.
Det foreslås at indføre en fjernsalgsbestemmelse isafgifts-
loven med henblik på at sikre, at der gælder de samme reg-
ler i isafgiftsloven som i andre afgiftslove. Det foreslås, at
fjernsalgsbestemmelsen formuleres ligesom de øvrige af-
giftsloves tilsvarende regler om fjernsalg, hvor det er en be-
tingelse, at virksomheden også er registreret for fjernsalg ef-
ter momsloven. Det foreslåede vil medføre, at en uden-
landsk virksomhed skal have et vist fjernsalg til Danmark,
før virksomheden har pligt til at lade sig registrere i Dan-
mark. Udenlandske virksomheder skal derfor lade sig regi-
strere, såfremt deres samlede årlige leverancer overstiger
280.000 kr., jf. momslovens § 48, stk. 3.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige be-
mærkninger, jf. afsnit 2.3.4.
Til nr. 10-12
Efter isafgiftslovens § 1, stk. 5 og § 3, stk. 1, skal den, der
fremstiller afgiftspligtige varer eller modtager afgiftspligtige
varer fra udlandet, lade sig registrere som enten »registreret
virksomhed« eller »erhvervsdrivende varemodtager«.
Efter lovens § 4, stk. 1, skal registrerede virksomheder op-
gøre den afgiftspligtige mængde for en afgiftsperiode på en
55
måned som den mængde afgiftspligtige varer, der er udleve-
ret fra virksomheden. Desuden skal registrerede virksomhe-
der efter udløbet af hver afgiftsperiode angive mængden af
de varer, hvoraf virksomheden skal betale afgift, jf. § 4, stk.
1, og indbetale afgiften for afgiftsperioden til Skatteforvalt-
ningen, jf. lovens § 5, stk. 2. Varer, der af de registrerede
virksomheder leveres til udlandet, fritages dog for afgift, jf.
lovens § 4, stk. 3. Skatteforvaltningen kan dog efter lovens §
4, stk. 4, meddele godtgørelse af afgift af afgiftsberigtigede
varer, der erhvervsmæssigt leveres til udlandet. Erhvervsdri-
vende varemodtagere kan efter udløbet af hver afgiftsperio-
de frem for at søge Skatteforvaltningen om godtgørelse i
stedet angive afgift af afgiftsberigtigede varer, der er leveret
til udlandet, jf. § 5 a, stk. 1, på afgiftsangivelsen, således at
den godtgørelsesberettigede afgift indgår i opgørelsen af af-
giftstilsvaret.
Det foreslås at ændre betegnelserne konsekvent i isafgifts-
lovens administrative bestemmelser, således at der i loven
benyttes betegnelserne »oplagshaver« og »registreret vare-
modtager«. Dette vil medføre en sproglig ensretning af be-
tegnelserne på tværs af en række afgiftslove, som tillige
bringes i overensstemmelse med betegnelserne fra de har-
moniserede afgiftslove, f.eks. øl- og vinafgiftsloven. Forsla-
gene medfører ikke indholdsmæssige ændringer.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige be-
mærkninger, jf. afsnit 2.3.3.
Til nr. 13
I isafgiftsloven kan der opnås godtgørelse af afgift, når af-
giftspligtige varer sendes til udlandet. Efter isafgiftslovens §
4, stk. 4, skal såkaldte varemodtagere have en bevilling for
at kunne få afgiftsgodtgørelse, når varerne eksporteres til
udlandet.
Det foreslås, at registrerede varemodtagere i lighed med
oplagshavere ikke længere skal have en bevilling for at kun-
ne få afgiftsgodtgørelse, når afgiftsberigtigede varer ekspor-
teres til udlandet. En registreret varemodtager vil således
kunne fradrage afgiften af eksporterede varer direkte i af-
giftsangivelsen. Det foreslåede vil forenkle registrerede va-
remodtageres adgang til godtgørelse af afgift, når de afgifts-
berigtigede varer eksporteres.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige be-
mærkninger, jf. afsnit 2.3.10.
Til nr. 14 og 15
Efter isafgiftslovens § 1, stk. 5 og § 3, stk. 1, skal den, der
fremstiller afgiftspligtige varer eller modtager afgiftspligtige
varer fra udlandet lade sig registrere som enten »registreret
virksomhed« eller »erhvervsdrivende varemodtager«.
Efter lovens § 4, stk. 5, er virksomheder, der er registreret
efter § 3, stk. 1, berettiget til, uden at afgiften er berigtiget,
at modtage afgiftspligtige varer fra andre registrerede virk-
somheder og fra udlandet, såfremt varerne er bestemt til
fremstilling af afgiftspligtige varer eller videresalg en gros.
De registrerede virksomheder er underkastet Skatteforvalt-
ningens kontrol og skal føre det af Skatteforvaltningen fore-
skrevne regnskab, jf. isafgiftslovens § 5, stk. 1.
Det foreslås at ændre betegnelserne konsekvent i isafgifts-
lovens administrative bestemmelser, således at der i loven
benyttes betegnelserne »oplagshaver« og »registreret vare-
modtager«. Dette vil medføre en sproglig ensretning af be-
tegnelserne på tværs af en række afgiftslove, som tillige
bringes i overensstemmelse med betegnelserne fra de har-
moniserede afgiftslove, f.eks. øl- og vinafgiftsloven. Forsla-
gene medfører ikke indholdsmæssige ændringer.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige be-
mærkninger, jf. afsnit 2.3.3.
Til nr. 16
Efter isafgiftslovens § 6, stk. 1, er den personkreds, der
hæfter for betaling af afgift efter denne lov, nærmere kvalifi-
ceret.
I isafgiftslovens § 6, stk. 1, henvises der til lovens § 1, stk.
4. Da det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 3 i § 1, jf. lov-
forslagets § 9, nr. 1, hvorefter stk. 3-7 bliver stk. 4-8, fore-
slås det følgeligt, at henvisningen i § 6, stk. 1, ændres fra §
1, stk. 5, til § 1, stk. 6. Den foreslåede ændring er dermed en
konsekvensændring.
Til nr. 17
Efter isafgiftslovens § 1, stk. 5 og § 3, stk. 1, skal den, der
fremstiller afgiftspligtige varer eller modtager afgiftspligtige
varer fra udlandet, lade sig registrere som enten »registreret
virksomhed« eller »erhvervsdrivende varemodtager«.
Efter lovens § 7, stk. 6, er Skatteforvaltningen berettiget
til at foretage eftersyn af varer under transport, når disse va-
rer erhvervsmæssigt sælges fra udlandet eller erhvervsmæs-
sigt transporteres til andre end registrerede virksomheder.
Det foreslås at ændre betegnelserne konsekvent i isafgifts-
lovens administrative bestemmelser, således at der i loven
benyttes betegnelserne »oplagshaver« og »registreret vare-
modtager«. Dette vil medføre en sproglig ensretning af be-
tegnelserne på tværs af en række afgiftslove, som tillige
bringes i overensstemmelse med betegnelserne fra de har-
moniserede afgiftslove, f.eks. øl- og vinafgiftsloven. Forsla-
gene medfører ikke indholdsmæssige ændringer.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige be-
mærkninger, jf. afsnit 2.3.3.
Til nr. 18
Efter isafgiftslovens § 1, stk. 5 og § 3, stk. 1, skal den, der
fremstiller afgiftspligtige varer eller modtager afgiftspligtige
varer fra udlandet, lade sig registrere som enten »registreret
virksomhed« eller »erhvervsdrivende varemodtager«.
Efter lovens § 10, stk. 1, nr. 3, straffes med bøde den, der
forsætligt eller groft uagtsomt fortsætter driften af en regi-
streret virksomhed, hvis registrering er inddraget efter § 3,
stk. 3, og Skatteforvaltningen har meddelt virksomheden
dette.
56
Det foreslås at ændre betegnelserne konsekvent i isafgifts-
lovens administrative bestemmelser, således at der i loven
benyttes betegnelserne »oplagshaver« og »registreret vare-
modtager«. Dette vil medføre en sproglig ensretning af be-
tegnelserne på tværs af en række afgiftslove, som tillige
bringes i overensstemmelse med betegnelserne fra de har-
moniserede afgiftslove, f.eks. øl- og vinafgiftsloven. Forsla-
gene medfører ikke indholdsmæssige ændringer.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige be-
mærkninger, jf. afsnit 2.3.3.
Til § 10
Til nr. 1
Ifølge kulafgiftsloven har virksomheder mulighed for at
modtage afgiftspligtige varer afgiftsfrit, f.eks., når virksom-
hederne køber afgiftspligtige varer og anvender disse til af-
giftsfrie formål, jf. kulafgiftslovens §§ 7 og 7 a. Når virk-
somheden kan modtage de afgiftspligtige varer uden afgift,
undgås det, at afgiften bliver pålagt den afgiftsfrie anvendel-
se, som virksomheden udøver. Virksomheder, der ikke er re-
gistreret efter kulafgiftsloven, skal søge Skatteforvaltningen
om en bevilling til afgiftsfrit at købe afgiftspligtige varer
med henblik på at producere andre (afgiftsfrie) varer.
De virksomheder, som skal levere varerne (sælgeren/leve-
randøren), skal inden leveringen sikre sig, at modtageren har
bevilling til at kunne modtage varer afgiftsfrit. Hvis virk-
somheden, der vil købe de afgiftspligtige varer afgiftsfrit, ik-
ke kan dokumentere bevillingsforholdet ved at fremlægge
bevillingen, kan leverandøren i dag få oplysning om dette
hos Skatteforvaltningen ved mundtlig eller skriftlig henven-
delse. Leverandøren har ansvaret for, at køberen rent faktisk
har bevilling til at modtage varerne afgiftsfrit.
Det foreslås, at der i lovens § 7 som et nyt stk. 10, indfø-
res en eksplicit adgang for Skatteforvaltningen til efter an-
modning at udlevere oplysninger om virksomheders bevil-
lingsforhold, herunder også til at give adgang til at forespør-
ge digitalt. Skatteforvaltningen vil således ikke kunne of-
fentliggøre en fuld liste over virksomheders bevillingsfor-
hold, men vil derimod kunne gøre det muligt for offentlighe-
den selv at slå disse oplysninger op.
Med det foreslåede bliver det muligt for Skatteforvaltnin-
gen at give offentligheden adgang til elektronisk at få be-
kræftet virksomheders bevillingsforhold. Oplysningerne vil
kun kunne afgives, når der i anmodningen er anført SE-nr./
cvr-nummer, navn eller adresse på én eller flere bestemte
virksomheder. Det er ikke hensigten, at dataene skal anven-
des i markedsføringsøjemed eller lignende. Skatteforvaltnin-
gen vil således ikke være berettiget til i kommercielt øjemed
og i konkurrence med Det Centrale Virksomhedsregister
(CVR) at sælge databasen helt eller delvist.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige be-
mærkninger, jf. afsnit 2.4.1.
Til § 11
Til nr. 1-7
Ifølge kvælstofafgiftslovens § 2, stk. 1 og 2, skal eller kan
den, der med henblik på salg fremstiller varer med afgifts-
pligtigt kvælstofindhold, og andre virksomheder, der sælger
varer med et afgiftspligtigt kvælstofindhold, lade sig regi-
strere hos Skatteforvaltningen. Derudover skal erhvervsdri-
vende varemodtagere, der importerer afgiftspligtige varer
fra udlandet, lade sig registrere hos Skatteforvaltningen iføl-
ge kvælstofafgiftslovens § 19, stk. 1.
Betegnelserne »registreret virksomhed« og »erhvervsdri-
vende varemodtager« anvendes i en række bestemmelser i
kvælstofafgiftsloven.
Ifølge kvælstofafgiftslovens § 2, stk. 3, udstedes et bevis
for registreringen til de registrerede virksomheder. Registre-
rede virksomheder er berettiget til, uden at afgiften er berig-
tiget, fra udlandet og fra andre registrerede virksomheder at
modtage afgiftspligtige varer med henblik på videresalg. Ef-
ter kvælstofafgiftslovens § 5, stk. 1, skal registrerede virk-
somheder opgøre den afgiftspligtige mængde for en afgifts-
periode som det totale indhold af kvælstof i den mængde af
afgiftspligtige varer, der er udleveret fra virksomheden i pe-
rioden. I den forbindelse sidestilles registrerede virksomhe-
ders forbrug af egne varer med udlevering efter kvælstofaf-
giftslovens § 5, stk. 2. I mængden af varer med et afgifts-
pligtigt kvælstofindhold fradrages varer, der leveres til en
anden registreret virksomhed, jf. lovens § 3, jf. kvælstofaf-
giftslovens § 6, stk. 1, nr. 1.
Det følger af kvælstofafgiftslovens § 7, stk. 1, at der er af-
giftsfrihed for varer, der leveres af registrerede virksomhe-
der eller fra udlandet til brug i virksomheder registreret efter
lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedæk-
ke. Efter lovens § 7, stk. 3, kan registrerede virksomheder
kræve dokumentation for det nævnte registreringsforhold.
Ifølge kvælstofafgiftslovens § 13, stk. 1, skal registrerede
virksomheder efter udløbet af hver afgiftsperiode angive
mængden af de varer, hvoraf virksomheden skal betale af-
gift, og indbetale afgiften for afgiftsperioden til Skattefor-
valtningen. Skatteforvaltningen kan inddrage registreringen
af virksomheden, indtil denne er stillet, hvis virksomheden
ikke rettidigt efterkommer et pålæg om at stille sikkerhed,
jf. kvælstofafgiftslovens § 16, stk. 1.
Skatteforvaltningen er berettiget til at foretage eftersyn af
varer under transport, når disse varer erhvervsmæssigt sæl-
ges fra udlandet eller erhvervsmæssigt transporteres til an-
dre end registrerede virksomheder, jf. kvælstofafgiftslovens
§ 22, stk. 6.
Det foreslås at ændre betegnelserne konsekvent i kvæl-
stofafgiftslovens administrative bestemmelser, således at der
i bestemmelserne i stedet benyttes betegnelserne »oplagsha-
ver« og »registreret varemodtager«. Dette vil medføre en
sproglig ensretning af betegnelserne på tværs af en række
afgiftslove, som tillige bringes i overensstemmelse med be-
tegnelserne fra de harmoniserede afgiftslove, f.eks. øl- og
57
vinafgiftsloven. Forslagene medfører ikke indholdsmæssige
ændringer.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige be-
mærkninger, jf. afsnit 2.3.3.
Til nr. 8
Ifølge kvælstofafgiftsloven har virksomheder mulighed
for at modtage afgiftspligtige varer afgiftsfrit, f.eks., når
virksomhederne køber afgiftspligtige varer og anvender dis-
se til afgiftsfrie formål jf. lovens § 8. Når virksomheden kan
modtage de afgiftspligtige varer uden afgift, undgås det, at
afgiften bliver pålagt den afgiftsfrie anvendelse, som virk-
somheden udøver. Virksomheder, der ikke er registreret ef-
ter kvælstofafgiftsloven, skal søge Skatteforvaltningen om
en bevilling til afgiftsfrit at købe afgiftspligtige varer med
henblik på at producere andre (afgiftsfrie) varer.
De virksomheder, som skal levere varerne (sælgeren/leve-
randøren), skal inden leveringen sikre sig, at modtageren har
bevilling til at kunne modtage varer afgiftsfrit. Hvis virk-
somheden, der vil købe de afgiftspligtige varer afgiftsfrit, ik-
ke kan dokumentere bevillingsforholdet ved at fremlægge
bevillingen, kan leverandøren i dag få oplysning om dette
hos Skatteforvaltningen ved en mundtlig eller skriftlig hen-
vendelse. Leverandøren har ansvaret for, at køberen rent
faktisk har bevilling til at modtage varerne afgiftsfrit.
Det foreslås, at der i lovens § 8 som et nyt stk. 2, indføres
en eksplicit adgang for Skatteforvaltningen til efter anmod-
ning at udlevere oplysninger om virksomheders bevillings-
forhold, herunder også til at give adgang til at forespørge di-
gitalt. Skatteforvaltningen vil således ikke kunne offentlig-
gøre en fuld liste over virksomheders bevillingsforhold, men
vil derimod kunne gøre det muligt for offentligheden selv at
slå disse oplysninger op.
Med det foreslåede bliver det muligt for Skatteforvaltnin-
gen at give offentligheden adgang til elektronisk at få be-
kræftet virksomheders bevillingsforhold. Oplysningerne vil
kun kunne afgives, når der i anmodningen er anført SE-nr./
cvr-nummer, navn eller adresse på én eller flere bestemte
virksomheder. Det er ikke hensigten, at dataene skal anven-
des i markedsføringsøjemed eller lignende. Skatteforvaltnin-
gen vil således ikke være berettiget til i kommercielt øjemed
og i konkurrence med Det Centrale Virksomhedsregister
(CVR) at sælge databasen helt eller delvist.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige be-
mærkninger, jf. afsnit 2.4.1.
Til nr. 9-15
Ifølge kvælstofafgiftslovens § 2, stk. 1 og 2, skal eller kan
den, der med henblik på salg fremstiller varer med afgifts-
pligtigt kvælstofindhold, og andre virksomheder, der sælger
varer med et afgiftspligtigt kvælstofindhold, lade sig regi-
strere hos Skatteforvaltningen. Derudover skal erhvervsdri-
vende varemodtagere, der importerer afgiftspligtige varer
fra udlandet, lade sig registrere hos Skatteforvaltningen iføl-
ge kvælstofafgiftslovens § 19, stk. 1.
Betegnelserne »registreret virksomhed« og »erhvervsdri-
vende varemodtager« anvendes i en række bestemmelser i
kvælstofafgiftsloven.
Erhvervsdrivende varemodtagere kan efter udløbet af hver
afgiftsperiode frem for at søge told- og skatteforvaltningen
om godtgørelse i stedet angive afgift af afgiftsberigtigede
varer, der er leveret til udlandet, på afgiftsangivelsen, såle-
des at den godtgørelsesberettigede afgift indgår i opgørelsen
af afgiftstilsvaret, jf. kvælstofafgiftslovens § 10, stk. 2.
Det følger af loven, at told- og skatteforvaltningen fast-
sætter nærmere regler for de registrerede virksomheders
regnskabsførelse, jf. kvælstofafgiftslovens § 12, stk. 5.
Hvis en registreret virksomhed ikke rettidigt efterkommer
et pålæg om at stille sikkerhed, kan told- og skatteforvalt-
ningen inddrage registreringen af virksomheden, indtil der
er stillet sikkerhed, jf. kvælstofafgiftslovens § 16.
Virksomheder registreret efter lov om jordbrugets anven-
delse af gødning og om plantedække og andre erhvervsdri-
vende varemodtagere skal inden afsendelsen af varer med et
afgiftspligtigt kvælstofindhold fra udlandet anmelde sig hos
told- og skatteforvaltningen, jf. kvælstofafgiftslovens § 19,
stk. 1. Derudover skal erhvervsdrivende varemodtagere efter
udløbet af hver afgiftsperiode angive mængden af de varer
med et afgiftspligtigt kvælstofindhold, som virksomheden
har modtaget i perioden, og indbetale afgiften heraf til told-
og skatteforvaltningen, jf. kvælstofafgiftslovens § 19, stk. 2.
Ifølge kvælstofafgiftslovens § 26, stk. 2, skal en virksom-
hed, der er registreret efter kvælstofafgiftsloven, ikke svare
afgift af varer, der er leveret uberigtiget til en virksomhed
registreret efter lov om jordbrugets anvendelse af gødning
og om plantedække.
Foruden den personkreds, der er omhandlet i opkræv-
ningslovens § 10, hæfter de i § 19, stk. 1, nævnte varemod-
tagere og den, der er i besiddelse af varen, for betaling af af-
gift efter bestemmelserne i denne lov, jf. kvælstofafgiftslo-
vens § 32.
Det foreslås at ændre betegnelserne konsekvent i kvæl-
stofafgiftslovens administrative bestemmelser, således at der
i bestemmelserne i stedet benyttes betegnelserne »oplagsha-
ver« og »registreret varemodtager«. Dette vil medføre en
sproglig ensretning af betegnelserne på tværs af en række
afgiftslove, som tillige bringes i overensstemmelse med be-
tegnelserne fra de harmoniserede afgiftslove, f.eks. øl- og
vinafgiftsloven. Forslagene medfører ikke indholdsmæssige
ændringer.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige be-
mærkninger, jf. afsnit 2.3.3. og 2.3.10. for så vidt angår den
foreslåede ændring i lovforslagets § 11, nr. 9.
Til § 12
Til nr. 1
Ifølge kvælstofoxiderafgiftsloven har virksomheder mu-
lighed for at modtage afgiftspligtige varer afgiftsfrit, f.eks.,
når virksomhederne køber afgiftspligtige varer og anvender
disse til afgiftsfrie formål, jf. § 8. Når virksomheden kan
58
modtage de afgiftspligtige varer uden afgift, undgås det, at
afgiften bliver pålagt den afgiftsfrie anvendelse, som virk-
somheden udøver. Virksomheder, der ikke er registreret ef-
ter kvælstofoxiderafgiftsloven, skal søge Skatteforvaltnin-
gen om en bevilling til afgiftsfrit at købe afgiftspligtige va-
rer med henblik på at producere andre (afgiftsfrie) varer.
De virksomheder, som skal levere varerne (sælgeren/leve-
randøren), skal inden leveringen sikre sig, at modtageren har
bevilling til at kunne modtage varer afgiftsfrit. Hvis virk-
somheden, der vil købe de afgiftspligtige varer afgiftsfrit, ik-
ke kan dokumentere bevillingsforholdet ved at fremlægge
bevillingen, kan leverandøren i dag få oplysning om dette
hos Skatteforvaltningen ved en mundtlig eller skriftlig hen-
vendelse. Leverandøren har ansvaret for, at køberen rent
faktisk har bevilling til at modtage varerne afgiftsfrit.
Det foreslås, at der i lovens § 9 som et nyt stk. 6, indføres
en eksplicit adgang for Skatteforvaltningen til efter anmod-
ning at udlevere oplysninger om virksomheders bevillings-
forhold, herunder også til at give adgang til at forespørge di-
gitalt. Skatteforvaltningen vil således ikke kunne offentlig-
gøre en fuld liste over virksomheders bevillingsforhold, men
vil derimod kunne gøre det muligt for offentligheden selv at
slå disse oplysninger op.
Med det foreslåede bliver det muligt for Skatteforvaltnin-
gen at give offentligheden adgang til elektronisk at få be-
kræftet virksomheders bevillingsforhold. Oplysningerne vil
kun kunne afgives, når der i anmodningen er anført SE-nr./
cvr-nummer, navn eller adresse på én eller flere bestemte
virksomheder. Det er ikke hensigten, at dataene skal anven-
des i markedsføringsøjemed eller lignende. Skatteforvaltnin-
gen vil således ikke være berettiget til i kommercielt øjemed
og i konkurrence med Det Centrale Virksomhedsregister
(CVR) at sælge databasen helt eller delvist.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige be-
mærkninger, jf. afsnit 2.4.1.
Til § 13
Til nr. 1
Efter lystfartøjsforsikringsafgiftslovens § 1, stk. 1, 1. pkt.,
skal der betales afgift af forsikringer for her i landet hjem-
mehørende lystfartøjer af enhver art, herunder fartøjets ma-
skineri, inventar og udstyr. Afgiften omfatter også forsikrin-
ger for lystfartøjer, der helt eller delvis anvendes erhvervs-
mæssigt, jf. lovens § 1, stk. 1, 2. pkt.
Det foreslås, at § 1, stk. 1, 2. pkt., ophæves. Bestemmel-
sen fastsætter, at forsikringer for lystfartøjer, der anvendes
erhvervsmæssigt er afgiftspligtige. Den foreslåede ophævel-
se skal ses i lyset af, at definitionen fremadrettet vil fremgå
mere tydeligt af den foreslåede ændring til § 1, stk. 2, jf.
lovforslagets § 13, nr. 2.
Til nr. 2
Efter lystfartøjsforsikringsafgiftslovens § 1 skal der beta-
les afgift af forsikringer for her i landet hjemmehørende
lystfartøjer af enhver art, herunder fartøjets maskineri, in-
ventar og udstyr. Afgiften omfatter også forsikringer for
lystfartøjer, der helt eller delvis anvendes erhvervsmæssigt.
Hvad angår lystfartøjsbegrebet, indeholder hverken det
oprindeligt fremsatte lovforslag eller senere lovforarbejder
en definition af et lystfartøj. Hvilke lystfartøjer, hvor forsik-
ringen heraf er afgiftspligtig, er dog efterfølgende blevet
fastlagt gennem praksis fra Skatteforvaltningen og Søfarts-
styrelsen og afgørelser fra Skatterådet og det tidligere Mom-
snævn. Som eksempler på lystfartøjer kan bl.a. fremhæves
fartøjer, der anvendes privat, herunder motorbåde, sejlbåde,
joller, kajakker m.v. Derudover bliver også windsurf boards
og husbåde med egen fremdrift (motor) anset som afgifts-
pligtige lystfartøjer. Hertil kommer en afgørelse fra det tidli-
gere Momsnævn, hvor en forsikring for et lystfartøj, der af
skibstilsynet var godkendt til sejlads med passagerer og op-
taget i Skibsregistret som sejlskib med hjælpemotor (lastfar-
tøj), ikke blev betragtet som afgiftspligtig. Derudover har
Søfartsstyrelsen i en sag tilkendegivet, at tre rekonstruerede
middelalderskibe ikke kunne anses for at være lystfartøjer,
da anvendelsen også omfattede sejlads med betalende gæ-
ster. Endelig har Skatterådet i SKM2014. 628. SR truffet en
afgørelse om et museumsfartøj, der under visse nærmere
omstændigheder ikke kunne anses for at være et lystfartøj,
og forsikringen var dermed ikke omfattet af lystfartøjsfor-
sikringsafgiften.
Det foreslås, at der indsættes en definitionsbestemmelse i
loven, så det bliver mere klart, hvornår en lystfartøjsforsik-
ring er afgiftspligtig. Definitionen er hentet fra energibeskat-
ningsdirektivet, som vurderes at harmonere med afgørelser-
ne fra Skatterådet og Momsnævnet og Skatteforvaltningens
nuværende praksis. I den foreslåede definition præciseres
det, at lystfartøjet, som forsikringen dækker over, skal an-
vendes til ikke-erhvervsmæssige formål. Dvs. navnlig andre
formål end personbefordring, godstransport eller levering af
tjenesteydelser mod vederlag til offentlige formål. Dette vil
medføre, at fartøjer som windsurf boards og husbåde med
egen fremdrift (motor) betragtes som fartøjer, hvor forsik-
ring heraf er afgiftspligtig. Definitionen stemmer således
overens med Skatteforvaltningens nuværende praksis, og
ændringen vil derfor ikke medføre materielle ændringer af
gældende praksis.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige be-
mærkninger, jf. afsnit 2.3.2.
Til § 14
Til nr. 1
Ifølge mineralolieafgiftsloven har virksomheder mulighed
for at modtage afgiftspligtige varer afgiftsfrit, når virksom-
hederne køber afgiftspligtige varer og anvender disse til af-
giftsfrie formål, jf. mineralolieafgiftsloven § 9. Når virk-
somheden kan modtage de afgiftspligtige varer uden afgift,
undgås det, at afgiften bliver pålagt den afgiftsfrie anvendel-
se, som virksomheden udøver. Virksomheder, der ikke er re-
gistreret efter mineralolieafgiftsloven, skal søge Skattefor-
valtningen om en bevilling til afgiftsfrit at købe afgiftspligti-
59
ge varer med henblik på at producere andre (afgiftsfrie) va-
rer.
De virksomheder, som skal levere varerne (sælgeren/leve-
randøren), skal inden leveringen sikre sig, at modtageren har
bevilling til at kunne modtage varer afgiftsfrit. Hvis virk-
somheden, der vil købe de afgiftspligtige varer afgiftsfrit, ik-
ke kan dokumentere bevillingsforholdet ved at fremlægge
bevillingen, kan leverandøren i dag få oplysning om dette
hos Skatteforvaltningen ved en mundtlig eller skriftlig hen-
vendelse. Leverandøren har ansvaret for, at køberen rent
faktisk har bevilling til at modtage varerne afgiftsfrit.
Det foreslås, at der i lovens § 12, stk. 13, indføres en ek-
splicit adgang for Skatteforvaltningen til efter anmodning at
udlevere oplysninger om virksomheders bevillingsforhold,
herunder også til at give adgang til at forespørge digitalt.
Skatteforvaltningen vil således ikke kunne offentliggøre en
fuld liste over virksomheders bevillingsforhold, men vil der-
imod kunne gøre det muligt for offentligheden selv at slå
disse oplysninger op.
Med det foreslåede bliver det muligt for Skatteforvaltnin-
gen at give offentligheden adgang til elektronisk at få be-
kræftet virksomheders bevillingsforhold. Oplysningerne vil
kun kunne afgives, når der i anmodningen er anført SE-nr./
cvr-nummer, navn eller adresse på én eller flere bestemte
virksomheder. Det er ikke hensigten, at dataene skal anven-
des i markedsføringsøjemed eller lignende. Skatteforvaltnin-
gen vil således ikke være berettiget til i kommercielt øjemed
og i konkurrence med Det Centrale Virksomhedsregister
(CVR) at sælge databasen helt eller delvist.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige be-
mærkninger, jf. afsnit 2.4.1.
Til § 15
Opkrævningsloven indeholder bestemmelser om opkræv-
ning af skatter og afgifter m.v. herunder om angivelse af af-
gifter for de love, som fremgår af lovens bilag 1, bl.a. lov
om afgift af antibiotika og vækstfremmere anvendt i foder-
stoffer (vækstfremmerafgiftsloven). Det foreslås at ændre
bilag 1 til opkrævningsloven som følge af, at vækstfremme-
rafgiftsloven foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 23, og der-
for ikke længere bør fremgå af bilaget.
Til § 16
Til nr. 1-8
Efter lov om afgift af visse klorerede opløsningsmidler
(herefter opløsningsmiddelafgiftsloven) skal virksomheder,
der fremstiller eller importerer afgiftspligtige varer fra ud-
landet med henblik på salg, registreres som enten »registre-
ret virksomhed« eller »erhvervsdrivende varemodtager«, jf.
opløsningsmiddelafgiftslovens § 2, stk. 1 og 2, og § 17, stk.
1.
Efter lovens § 3 er registrerede virksomheder berettiget til,
uden at afgiften er berigtiget, fra udlandet og fra andre regi-
strerede virksomheder at modtage afgiftspligtige varer med
henblik på videresalg. Registrerede virksomheder skal opgø-
re den afgiftspligtige mængde for en afgiftsperiode som den
mængde afgiftspligtige varer, der er udleveret fra virksom-
heden i perioden, jf. lovens § 5, stk. 1. Registrerede virk-
somheders forbrug af egne varer sidestilles med udlevering,
jf. lovens § 5, stk. 2. I den afgiftspligtige mængde opgjort
efter § 5 fradrages bl.a. varer, der leveres til en anden regi-
streret virksomhed, jf. lovens § 6, stk. 1. Registrerede virk-
somheder skal efter udløbet af hver afgiftsperiode angive
mængden af de varer, hvoraf virksomheden skal betale af-
gift, jf. §§ 5 og 6, og indbetale afgiften for afgiftsperioden til
Skatteforvaltningen, jf. lovens § 11.
Af afgiftspligtige varer, der indføres fra steder uden for
EU eller fra visse områder, der ikke er omfattet af de pågæl-
dende EU-landes afgiftsområde, betales afgiften ved ind-
førslen, medmindre varerne tilføres en registreret virksom-
hed eller er omfattet af lovens § 9, jf. § 16, stk. 1.
Fremstillingsvirksomheder skal føre regnskab over frem-
stilling af afgiftspligtige varer, tilgang af uberigtigede varer
og udlevering samt forbrug af afgiftspligtige varer. Virk-
somhederne skal holde lageret af afgiftsberigtigede varer ad-
skilt fra lageret af uberigtigede varer, jf. lovens § 10, stk. 1.
Andre registrerede virksomheder skal føre regnskab over til-
gang af uberigtigede varer og udlevering samt forbrug af af-
giftspligtige varer, jf. lovens § 10, stk. 2.
Efter lovens § 31, stk. 1, nr. 5, straffes med bøde den, der
forsætligt eller groft uagtsomt fortsætter driften af en afgifts-
pligtig virksomhed, hvis registrering er inddraget efter § 14,
og Skatteforvaltningen har meddelt virksomheden dette.
Det foreslås at ændre betegnelserne konsekvent i opløs-
ningsmiddelafgiftslovens administrative bestemmelser, såle-
des at der i loven benyttes betegnelserne »oplagshaver« og
»registreret varemodtager«. Dette vil medføre en sproglig
ensretning af betegnelserne på tværs af en række afgiftslove,
som tillige bringes i overensstemmelse med betegnelserne
fra de harmoniserede afgiftslove, f.eks. øl- og vinafgiftslo-
ven. Forslagene medfører ikke indholdsmæssige ændringer.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige be-
mærkninger, jf. afsnit 2.3.3.
Til nr. 9
I opløsningsmiddelafgiftsloven kan der opnås godtgørelse
af afgift, når afgiftspligtige varer sendes til udlandet. Efter
opløsningsmiddelafgiftslovens § 8, stk. 1, skal såkaldte va-
remodtagere have en bevilling for at kunne få afgiftsgodtgø-
relse, når varerne eksporteres til udlandet.
Det foreslås, at registrerede varemodtagere, i lighed med
oplagshavere, ikke skal have en bevilling for at kunne få af-
giftsgodtgørelse, når afgiftsberigtigede varer eksporteres til
udlandet. En registreret varemodtager vil således kunne fra-
drage afgiften af eksporterede varer direkte i afgiftsangivel-
sen. Det foreslåede vil forenkle registrerede varemodtageres
adgang til godtgørelse af afgift, når de afgiftsberigtigede va-
rer eksporteres.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige be-
mærkninger, jf. afsnit 2.3.10.
60
Til nr. 10-14
Efter opløsningsmiddelafgiftsloven skal virksomheder,
der fremstiller eller importerer afgiftspligtige varer fra ud-
landet med henblik på salg, registreres som enten »registre-
ret virksomhed« eller »erhvervsdrivende varemodtager«, jf.
opløsningsmiddelafgiftslovens § 2, stk. 1 og 2, og § 17, stk.
1.
Efter de gældende regler kan told- og skatteforvaltningen
fastsætte nærmere regler for registrerede virksomheders
regnskabsførelse, jf. opløsningsmiddelafgiftslovens § 10,
stk. 3. Registrerede virksomheder skal efter udløbet af hver
afgiftsperiode angive mængden af de varer, hvoraf virksom-
heden skal betale afgift, jf. §§ 5 og 6, og indbetale afgiften
for afgiftsperioden til Skatteforvaltningen, jf. lovens § 11.
Hvis virksomheden ikke rettidigt efterkommer et pålæg om
at stille sikkerhed, kan Skatteforvaltningen inddrage regi-
streringen af virksomheden, indtil der er stillet sikkerhed, jf.
lovens § 14.
Af afgiftspligtige varer, der indføres fra steder uden for
EU eller fra visse områder, der ikke er omfattet af de pågæl-
dende EU-landes afgiftsområde, betales afgiften ved ind-
førslen, medmindre varerne tilføres en registreret virksom-
hed eller er omfattet af lovens § 9, jf. § 16, stk. 1. I andre
tilfælde betales afgiften i forbindelse med varemodtagelsen
her i landet, medmindre varerne modtages efter reglerne i §
3 eller er omfattet af § 9. Erhvervsdrivende varemodtagere
skal inden afsendelsen af afgiftspligtige varer fra udlandet
anmelde sig hos Skatteforvaltningen, jf. lovens § 17, stk. 1.
Erhvervsdrivende varemodtagere skal efter udløbet af hver
afgiftsperiode angive mængden af de varer, som virksomhe-
den har modtaget i perioden, og indbetale afgiften heraf til
Skatteforvaltningen, jf. lovens § 17, stk. 2. Skatteforvaltnin-
gen kan pålægge erhvervsdrivende varemodtagere, der gen-
tagne gange ikke betaler afgiften rettidigt, at afgive angivel-
se ved varernes modtagelse, jf. lovens § 17, stk. 5. De i lo-
vens § 17, stk. 1, nævnte varemodtagere og den, der er i be-
siddelse af den afgiftspligtige vare, hæfter for betaling af af-
gift, jf. lovens § 29.
Det foreslås at ændre betegnelserne konsekvent i opløs-
ningsmiddelafgiftslovens administrative bestemmelser, såle-
des at der i loven benyttes betegnelserne »oplagshaver« og
»registreret varemodtager«. Dette vil medføre en sproglig
ensretning af betegnelserne på tværs af en række afgiftslove,
som tillige bringes i overensstemmelse med betegnelserne
fra de harmoniserede afgiftslove, f.eks. øl- og vinafgiftslo-
ven. Forslagene medfører ikke indholdsmæssige ændringer.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige be-
mærkninger, jf. afsnit 2.3.3.
Til § 17
Til nr. 1
Efter lov om afgift af skadesforsikringer (herefter skade-
sforsikringsafgiftsloven) skal der betales afgift af præmier
vedrørende skadesforsikringer, jf. skadesforsikringsafgifts-
lovens § 1, stk. 1. Med skadesforsikringer forstås forsikring
af risici, der er kategoriseret som skadesforsikring i bilag 7
til lov om finansiel virksomhed, jf. skadesforsikringsafgifts-
lovens § 1, stk. 3.
Afgiftspligtige virksomheder, der har indgået aftaler om
afgiftspligtig skadesforsikring, skal anmelde og registrere
sig hos Skatteforvaltningen. Følgende virksomheder kan
dog lade sige registrere ved en person eller virksomhed, som
er bosiddende eller har forretningssted her i landet: Det dre-
jer sig om virksomheder, der er hjemmehørende i EU eller
et land med regler om inddrivelse svarende til reglerne in-
den for EU, og som har en aftale om gensidig bistand til ind-
drivelse med Danmark.
Har den afgiftspligtige virksomhed forretningssted uden
for EU, og er der i det pågældende land ikke aftale med
Danmark om gensidig bistand til inddrivelse, skal den af-
giftspligtige virksomhed registreres ved en person eller virk-
somhed, som er bosiddende eller har hjemsted her i landet.
Anmeldelse til registrering skal ske inden 8 dage inden regi-
streringspligtig virksomhed påbegyndes.
Det fremgår, at repræsentanten, hvad enten det er en jurid-
isk eller fysisk person, hæfter solidarisk med forsikrings-
virksomheden, jf. skadesforsikringsafgiftslovens § 12, stk.
1, nr. 1.
Det foreslås, at registreringsreglen for fiskale repræsen-
tanter i skadesforsikringsafgiftsloven præciseres i lovens §
6, stk. 3, således at loven udtrykkeligt anvender ordlyden
»herboende repræsentant« – dvs. en fiskal repræsentant. Det
foreslåede vil ikke medføre materielle ændringer af reglerne.
Til § 18
Til nr. 1
Ifølge spilleafgiftslovens § 5 skal udbydere af almennytti-
ge lotterier udbudt efter § 10 i lov om spil betale en gevinst-
afgift på 17,5 pct. beregnet af den del af gevinstens værdi el-
ler gevinstbeløbet, der overstiger 200 kr.
Afgiften beregnes ens for kontantgevinster og andre ge-
vinster, så som varegevinster, ud fra gevinstens værdi. Dette
vil sige, at for kontantgevinster beregnes afgiften på grund-
lag af det udbetalte gevinstbeløb eller gavekortets pålydende
værdi, eller hvis der er tale om andre gevinster, beregnes af-
giften af gevinstens handelsværdi ved salg til forbrugere, jf.
spilleafgiftslovens § 26, stk. 3. Det er således ikke gevin-
stens indkøbsværdi, men handelsværdi, der skal bruges til
beregningen af afgiften, og den afgiftspligtige person skal
kunne dokumentere eller sandsynliggøre en faktisk eller
sammenlignelig handelsværdi af gevinsten.
Det foreslås at forhøje bundgrænsen for andre gevinster
fra 200 kr. til 750 kr. i spilleafgiftslovens § 5.
Kontante gevinster er f.eks. penge og gavekort. Udtrykket
»andre gevinster« dækker alle andre typer gevinster end
kontante gevinster, herunder både varegevinster såsom en
bamse, og gevinster i form af ydelser, f.eks. et hotelophold
eller en oplevelse.
61
Til nr. 2
Ifølge spilleafgiftslovens § 14 skal indehavere af en tilla-
delse til udbud af spil i forbindelse med offentlige forlystel-
ser betale en afgift af gevinster på 17,5 pct., beregnet af den
del af gevinstens værdi, der overstiger 200 kr.
Afgiften beregnes ens for kontantgevinster og andre ge-
vinster, så som varegevinster, ud fra gevinstens værdi. Dette
vil sige, at for kontantgevinster beregnes afgiften på grund-
lag af det udbetalte gevinstbeløb eller gavekortets pålydende
værdi, eller hvis der er tale om andre gevinster, beregnes af-
giften af gevinstens handelsværdi ved salg til forbrugere, jf.
spilleafgiftslovens § 26, stk. 3. Det er således ikke gevin-
stens indkøbsværdi, men handelsværdi, der skal bruges til
beregningen af afgiften, og den afgiftspligtige person skal
kunne dokumentere eller sandsynliggøre en faktisk eller
sammenlignelig handelsværdi af gevinsten.
Det foreslås at forhøje bundgrænsen for andre gevinster
fra 200 kr. til 750 kr. i spilleafgiftslovens § 14.
Kontante gevinster er f.eks. penge, gavekort og spillemær-
ker. Udtrykket »andre gevinster« dækker alle andre typer
gevinster end kontante gevinster, herunder både varegevin-
ster såsom en bamse, og gevinster i form af ydelser, f.eks. et
hotelophold eller en oplevelse.
Til nr. 3
Ifølge spilleafgiftslovens § 15 skal udbydere af spil uden
indsats betale en gevinstafgift på 17,5 pct. beregnet af den
del af gevinstens værdi eller gevinstbeløbet, der overstiger
200 kr. for udbud af spil uden indsats.
Spil uden indsats er spil omfattet af § 3, stk. 2, i lov om
spil, dvs. spil der kan udbydes uden tilladelse eller anmel-
delse til Spillemyndigheden. Der er tale om spil, hvor spille-
ren ikke har betalt en indsats for at deltage, og som må anses
for at være offentlige.
Afgiften beregnes ens for kontantgevinster og andre ge-
vinster, så som varegevinster, ud fra gevinstens værdi. Dette
vil sige, at for kontantgevinster beregnes afgiften på grund-
lag af det udbetalte gevinstbeløb eller gavekortets pålydende
værdi. Hvis der er tale om andre gevinster, beregnes afgiften
af gevinstens handelsværdi ved salg til forbrugere, jf. spille-
afgiftslovens § 26, stk. 3. Det er således ikke gevinstens ind-
købsværdi, men handelsværdi, der skal bruges til beregnin-
gen af afgiften, og den afgiftspligtige person skal kunne do-
kumentere eller sandsynliggøre en faktisk eller sammenlig-
nelig handelsværdi af gevinsten.
Det foreslås at forhøje bundgrænsen for andre gevinster
fra 200 kr. til 750 kr. i spilleafgiftslovens § 15.
Kontante gevinster er f.eks. penge og gavekort. Udtrykket
»andre gevinster« dækker alle andre typer gevinster end
kontante gevinster, herunder både varegevinster såsom en
bamse, og gevinster i form af ydelser, f.eks. et hotelophold
eller en oplevelse.
Til nr. 4
Ifølge spilleafgiftslovens § 21, stk. 1, er afgiftsperioden
for spil i forbindelse med offentlige forlystelser kalendermå-
neden, jf. lovens § 14. Angivelse og indbetaling af afgiften
skal ske senest den 15. i måneden efter udløbet af afgiftspe-
rioden.
Med henblik på at lette de administrative byrder for disse
spiludbydere foreslås det at ændre afgiftsperioden fra måne-
den til kvartalet. Det foreslås endvidere, at angivelse og ind-
betaling af afgiften fortsat skal ske senest den 15. i måneden
efter afgiftsperiodens udløb, hvilket i relation til disse udby-
dere af spil i forbindelse med offentlige forlystelser vil sige
henholdsvis senest den 15. april, 15. juli, 15. oktober og 15.
januar.
Til nr. 5
Ifølge spilleafgiftslovens § 21, stk. 2, kan Skattestyrelsen
afkorte afgiftsperioden for spiludbydere med kalendermåne-
den som afgiftsperiode, hvis afgiften ikke betales rettidigt.
Det foreslås, at denne bestemmelse skal gælde tilsvarende
for spiludbydere med kvartalet som afgiftsperiode, og der-
med omfattes udbydere af spil i forbindelse med offentlige
forlystelser også af bestemmelsen.
Til nr. 6
Ifølge spilleafgiftslovens § 26, stk. 3, skal afgift for spil,
hvoraf der skal betales gevinstafgift på 17,5 pct., beregnes
på grundlag af gevinstens handelsværdi, såfremt der er tale
om en varegevinst.
Da udtrykket »andre« gevinster dækker alle andre typer
gevinster end kontante gevinster, herunder både varegevin-
ster og gevinster i form af ydelser, f.eks. et hotelophold eller
en oplevelse, jf. lovforslagets § 18, nr. 1-3, foreslås det at
ændre »en varegevinst« til »andre gevinster«.
Til § 19
Til nr. 1
Ifølge svovlafgiftsloven har virksomheder mulighed for at
modtage afgiftspligtige varer afgiftsfrit, f.eks., når virksom-
hederne køber afgiftspligtige varer og anvender disse til af-
giftsfrie formål, jf. svovlafgiftsloven §§ 7 og 7 a. Når virk-
somheden kan modtage de afgiftspligtige varer uden afgift,
undgås det, at afgiften bliver pålagt den afgiftsfrie anvendel-
se, som virksomheden udøver. Virksomheder, der ikke er re-
gistreret efter svovlafgiftsloven, skal søge Skatteforvaltnin-
gen om en bevilling til afgiftsfrit at købe afgiftspligtige va-
rer med henblik på at producere andre (afgiftsfrie) varer.
De virksomheder, som skal levere varerne (sælgeren/leve-
randøren), skal inden leveringen sikre sig, at modtageren har
bevilling til at kunne modtage varer afgiftsfrit. Hvis virk-
somheden, der vil købe de afgiftspligtige varer afgiftsfrit, ik-
ke kan dokumentere bevillingsforholdet ved at fremlægge
bevillingen, kan leverandøren i dag få oplysning om dette
hos Skatteforvaltningen ved en mundtlig eller skriftlig hen-
62
vendelse. Leverandøren har ansvaret for, at køberen rent
faktisk har bevilling til at modtage varerne afgiftsfrit.
Det foreslås, at der i lovens § 9 som et nyt stk. 8, indføres
en eksplicit adgang for Skatteforvaltningen til efter anmod-
ning at udlevere oplysninger om virksomheders bevillings-
forhold, herunder også til at give adgang til at forespørge di-
gitalt. Skatteforvaltningen vil således ikke kunne offentlig-
gøre en fuld liste over virksomheders bevillingsforhold, men
vil derimod kunne gøre det muligt for offentligheden selv at
slå disse oplysninger op.
Med det foreslåede bliver det muligt for Skatteforvaltnin-
gen at give offentligheden adgang til elektronisk at få be-
kræftet virksomheders bevillingsforhold. Oplysningerne vil
kun kunne afgives, når der i anmodningen er anført SE-nr./
cvr-nummer, navn eller adresse på én eller flere bestemte
virksomheder. Det er ikke hensigten, at dataene skal anven-
des i markedsføringsøjemed eller lignende. Skatteforvaltnin-
gen vil således ikke være berettiget til i kommercielt øjemed
og i konkurrence med Det Centrale Virksomhedsregister
(CVR) at sælge databasen helt eller delvist.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige be-
mærkninger, jf. afsnit 2.4.1.
Til § 20
Til nr. 1
Ved tinglysning af pant i fast ejendom, der helt eller del-
vist er fritaget for afgift efter lovens § 5, stk. 2, eller § 5 a,
kan dagskursen på den valuta, der er lagt til grund på det
tidspunkt, hvor lånetilbuddet afgives, anvendes, jf. tingly-
sningsafgiftslovens § 2, stk. 2, 2. pkt.
Da lovens § 5, stk. 2, foreslås ophævet, jf. lovforslagets §
20, nr. 2, foreslås det, at henvisningen til § 5, stk. 2, i lovens
§ 2, stk. 2, 2. pkt., udgår.
I dag finder lovens § 5 a, alene anvendelse ved tinglysning
af pant i fast ejendom. Da det foreslås at udvide bestemmel-
sens anvendelsesområde til også at omfatte pant i andelsbo-
liger, jf. lovforslagets § 20, nr. 7, foreslås det i lovens § 2,
stk. 2, 2. pkt. at tilføje, at muligheden for at anvende dags-
kursen også skal gælde ved tinglysning af pant i andele i en
andelsboligforeninger, der er helt eller delvist fritaget for af-
gift efter § 5 a.
Til nr. 2
Ifølge tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 1, skal der ved
tinglysning af pant i fast ejendom betales en fast afgift på
1.660 kr. og en variabel afgift, der udgør 1,5 pct. af det
pantsikrede beløb.
Ved tinglysning af et nyt pant, der skal afløse et tidligere
tinglyst pant i samme ejendom, kan afgiftsgrundlaget for
tinglysning af det nye pant nedsættes eller bortfalde efter lo-
vens § 5, stk. 2. Efter bestemmelsen kan afgiftsbegunstigel-
sen således overføres fra realkreditpantebreve, pengeinstitut-
pantebreve og ejerpantebreve. Formålet med reglen er, at
der skal være mulighed for afgiftsfrit at omlægge eller kon-
vertere sine lån i fast ejendom, således at der alene skal be-
tales afgift i det omfang, at det nye lån overstiger restgælden
på det gamle lån. Det nye pant skal være ydet til sikkerhed
for lån i realkreditinstitutter eller lån i pengeinstitutter. For
lån i pengeinstitutter gælder, at lånet skal have en løbetid på
mindst 10 år og højst 30 år. Kravet om løbetid gælder dog
ikke pant til sikkerhed for lån finansieret ved særligt dække-
de obligationer.
Såfremt det nye pant afvises fra tinglysning, eller aflyses
det som ikke effektueret inden 1 år efter anmeldelsen til
tinglysning, anses afgiftsbegunstigelsen i stk. 2, ikke at være
udnyttet.
Afgiftsbegunstigelsen i stk. 2, kan anvendes, uanset om
det nye pant foreligger i form af et eller flere pant, og uanset
om det nye pant kun tjener til delvis afløsning af et eksister-
ende lån. Afløses det eksisterende pant af flere pant, er det
en betingelse, at de nye pant i mindst 1 år efter tinglysning
af det nye pant har pant i samme ejendom, når ændringer i
den pantsatte ejendom sker ved pantebrevspåtegning i for-
bindelse med udstykning.
Endvidere er afgiftsbegunstigelsen i stk. 2, betinget af, at
det tidligere pant er tinglyst før den 1. juli 2007, at det nye
pant anmeldes til tinglysning inden det tidligere pant afly-
ses, at det erklæres, at anmeldelsen til tinglysning af det nye
pant sker på vilkår om aflysning af det tidligere pant, og at
det tidligere pant er aflyst senest 1 år efter anmeldelsen til
tinglysning af det nye pant.
Afgiftsbegunstigelsen i stk. 2, kan dog ikke anvendes ved
afløsning af et ejerpantebrev, der er opstået ved omdannelse
af et pant fra og med den 21. marts 2011.
Efter lovens § 5, stk. 3, skal der ved overførsel af afgift fra
et ejerpantebrev – ud over den faste afgift og eventuelt va-
riable afgift efter hovedreglen i § 5, stk. 1 – yderligere beta-
les en fast afgift på 1.660 kr.
Afgiftsbegunstigelsen i lovens § 5, stk. 2, benævnes rest-
gældsprincippet. Det skyldes, at når afgiften på det nye lån
skal beregnes, kan størrelsen af det nye lån nedsættes med
størrelsen af den restgæld, som bliver indfriet på et tidligere
tinglyst pant i samme ejendom. Restgældsprincippet kan
alene anvendes til afløsning af pant, der er tinglyst før den 1.
juli 2007.
For pant, der er tinglyst den 1. juli 2007 eller senere, an-
vendes hovedstolsprincippet, som fremgår af lovens § 5 a.
Efter denne metode kan en afgiftsbegunstigelse opnås ved at
nedsætte hovedstolen på det nye pant med hovedstolen på
det gamle pant, når afgiften skal beregnes. Der skal således
kun betales afgift efter lovens § 5, stk. 1, ved tinglysningen
af det nye pant, såfremt hovedstolen på det nye pant oversti-
ger hovedstolen på det tidligere tinglyste pant. Der skal dog
betales afgift af den del af den nye hovedstol, der overstiger
den hidtidige hovedstol.
Da det foreslås, at alene hovedstolsprincippet skal finde
anvendelse ved overførsel af afgift fra et gammelt pant til et
nyt pant i samme ejendom, foreslås det, at lovens § 5, stk. 2,
hvoraf restgældsprincippet fremgår, ophæves.
63
Da lovens § 5, stk. 3, om dobbelt fast afgift ved afgifts-
overførsel fra et ejerpantebrev hænger sammen med lovens
§ 5, stk. 2, foreslås det, at lovens § 5, stk. 3, ophæves.
Desuden foreslås lovens § 5, stk. 1, 9. pkt. ophævet, da
denne relaterer sig til pant i fast ejendom, der foreslås flyttet
til lovens § 5 a, stk. 1, jf. lovforslagets § 20, nr. 7.
Til nr. 3
Ifølge tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 4, skal der beta-
les fuld afgift efter hovedreglen i lovens § 5, stk. 1, såfremt
der inddrages anden eller yderligere fast ejendom eller løsø-
re m.v. under et eksisterende tinglyst pant, jf. dog § 5, stk. 5.
Ved tinglysning af matrikulære ændringer (dvs. ændringer
som følge af sammenlægning, arealoverførsel og jordforde-
ling) betales alene en fast afgift på 1.660 kr. En tilsvarende
afgift på 1.660 kr. betales ved tinglysning af påtegninger på
pant, der tinglyses som en del af en samlet matrikulær æn-
dring.
Lovens § 5, stk. 5, omhandler pant i erhvervsaktiver. Efter
denne bestemmelse skal der betales 2 gange fast afgift på
1.660 kr., såfremt der inddrages andet eller yderligere løsøre
under et eksisterende tinglyst pant.
Da det foreslås, at der skal gælde særlige afgiftssatser ved
tinglysning af pant i fast ejendom og andelsboliger, jf. lov-
forslagets § 20, nr. 7, foreslås det at affatte lovens § 5, stk.
4, således, at tinglysning af ændringer, hvor der inddrages
anden eller yderligere fast ejendom under et eksisterende
tinglyst pant, udgår.
Til nr. 4
Ifølge tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 5, kan ændringer
af pant i erhvervsaktiver bl.a. ske ved tinglysning af et nyt
pant, der skal afløse et tidligere tinglyst pant (et såkaldt af-
løsningspantebrev). Sker ændringen ved et afløsningspante-
brev, er det bl.a. en betingelse, at det tidligere pant aflyses
senest 30 dage efter tinglysning af det nye pant.
Tilsvarende gælder ved ændringer af virksomhedspant og
fordringspant, jf. lovens § 5, stk. 7, hvorefter et tidligere tin-
glyst pant skal aflyses senest 30 dage efter tinglysning af det
nye pant.
Bestemmelserne om afløsningspantebreve vedrørende
pant i erhvervsaktiver og virksomhedspant anvendes bl.a.
ved handler, hvor der ofte kan være mange parter involveret.
Det indebærer, at det kan tage mere end 30 dage at aflyse et
tidligere tinglyst pant. Hvis fristen ikke overholdes, kan det
medføre en betydelig merudgift i afgift for de erhvervsdri-
vende.
Det foreslås derfor at ændre fristen for at aflyse et tidlige-
re tinglyst virksomhedspant, fordringspant og pant i er-
hvervsaktiver fra 30 dage til 60 dage.
Til nr. 5
Ifølge tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 6, 2. pkt., skal
der ved tinglysning af andre ændringer, der ikke vedrører
inddragelse af andet eller yderligere pant (lovens § 5, stk. 4)
eller forhøjelse af det pantsikrede beløb (lovens § 5, stk. 6,
1. pkt.), betales en fast afgift på 1.660 kr.
Da lovens § 5, stk. 2 og 3, foreslås ophævet, jf. lovforsla-
gets § 20, nr. 2, vil lovens § 5, stk. 4 og 6, herefter blive stk.
2 og 4. Det foreslås derfor, at henvisningen til stk. 4, i lo-
vens § 5, stk. 6, 2. pkt., ændres til stk. 2.
Til nr. 6
Ifølge tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 8, kan skattemi-
nisteren fastsætte nærmere regler om dokumentation for, at
betingelserne i lovens § 5, stk. 2, er opfyldt, om i hvilket
omfang omkostninger kan indregnes afgiftsfrit, om afgivelse
af erklæring efter stk. 2, 6. og 8. pkt., stk. 5, 2. og 5. pkt., og
stk. 7, 2. pkt., og om dokumentation for størrelsen af den
nedbragte panthæftelse efter stk. 6, 1. pkt.
Da lovens § 5, stk. 2, foreslås ophævet, jf. lovforslagets §
20, nr. 2, foreslås det at nyaffatte lovens § 5, stk. 8, der bli-
ver stk. 6, således, at skatteministeren kan fastsætte nærmere
regler om dokumentation for, at betingelserne i denne para-
graf er opfyldt, og om dokumentation for størrelsen af den
nedbragte panthæftelse efter stk. 4, 1. pkt.
Til nr. 7
Ifølge tinglysningsafgiftsloven § 5, stk. 1, skal der ved
tinglysning af pant i fast ejendom betales en fast afgift på
1.660 kr. og en variabel afgift, der udgør 1,5 pct. af det
pantsikrede beløb.
Ved tinglysning af et nyt pant, der skal afløse et tidligere
tinglyst pant i samme ejendom, kan afgiftsgrundlaget for
tinglysning af det nye pant nedsættes eller bortfalde efter lo-
vens § 5 a, hvis hovedstolen på det nye pant ikke overstiger
hovedstolen på det tidligere tinglyste pant. Afgiftsfritagelsen
omfatter både den variable og faste afgift. Afgiftsbegunsti-
gelsen i § 5 a, stk. 1, benævnes hovedstolsprincippet.
Bestemmelsens anvendelsesområde svarer til anvendelses-
området for lovens § 5, stk. 2. Efter bestemmelsen kan af-
giftsbegunstigelsen således overføres fra realkreditpantebre-
ve, pengeinstitutpantebreve og ejerpantebreve. Det nye pant
skal være ydet til sikkerhed for lån i realkreditinstitutter el-
ler lån i pengeinstitutter. For lån i pengeinstitutter gælder, at
lånet skal have en løbetid på mindst 10 år og højst 30 år.
Kravet om løbetid gælder dog ikke pant til sikkerhed for lån
finansieret ved særligt dækkede obligationer. Afgiftsbegun-
stigelsen kan dog ikke anvendes ved afløsning af et ejerpan-
tebrev, der er opstået ved omdannelse af et pant fra og med
den 21. marts 2011.
I modsætning til restgældsprincippet i lovens § 5, stk. 2,
der alene kan anvendes til afløsning af pant, der er tinglyst
før den 1. juli 2007, kan hovedstolsprincippet alene anven-
des til afløsning af pant, der er tinglyst efter den 1. juli 2007.
Med henblik på at ensarte og forenkle tinglysningsafgiften
foreslås det at udvide anvendelsesområdet i § 5 a, stk. 1, så-
ledes at der kan overføres afgift mellem alle typer af pant,
herunder f.eks. simple pantebreve, realkreditpantebreve,
ejerpantebreve m.v., bortset fra pant ifølge skadesløsbreve.
Med det foreslåede vil pant udstedt af f.eks. pantebrevssel-
64
skaber også være omfattet af reglerne om overførsel af af-
gift. Desuden foreslås det, at det skal være muligt at overfø-
re afgift uanset hvilket lån, som pantet er til sikkerhed for.
Endvidere foreslås det, at reglen også skal finde anvendelse
ved tinglysning af pant i andelsboliger således, at andelsha-
vere også kan foretage en låneomlægning eller skifte institut
uden at betale variabel afgift ved tinglysning af et nyt pant.
Med henblik på at ensarte reglerne, således at der altid beta-
les én fast afgift uanset panttype, foreslås det, at der ved
overførsel af afgift altid betales én fast afgift, mens den va-
riable afgift kan bortfalde, såfremt hovedstolen på det nye
pant ikke overstiger hovedstolen på det tidligere tinglyste
pant.
Desuden foreslås det, at § 5, stk. 1, 2.-8. pkt. skal finde
anvendelse for tinglysning af pant i fast ejendom og andels-
boliger, dog ikke for tinglysning af pant for indekslån, der
ydes efter realkreditlån.
Med henblik på at reducere transaktionsomkostningerne
ved bolighandler for borgere og virksomheder foreslås det
desuden at nedsætte den faste afgift til 1.640 kr. og den va-
riable afgift til 1,45 pct. ved tinglysning af pant i fast ejen-
dom og andelsboliger fra den 1. juli 2019.
Satserne foreslås at gælde for tinglysninger, som tinglyses
i det digitale tinglysningssystem fra den 1. juli 2019.
Til nr. 8
Lovforslagets § 20, nr. 8, er næsten identisk med lovfor-
slagets § 20, nr. 7, hvor den variable afgiftssats foreslås ned-
sat. Eneste forskel er størrelsen af den variable afgiftssats,
der ved lovforslagets § 20, nr. 7, foreslås at blive nedsat fra
1,5 pct. til 1,45 pct. fra 1. juli 2019, mens afgiftssatsen ved
lovforslagets § 20, nr. 8, foreslås at blive nedsat yderligere
til 1,25 pct. fra 1. januar 2026.
Satserne foreslås at gælde for tinglysninger, som tinglyses
i det digitale tinglysningssystem fra den 1. januar 2026.
Til nr. 9
Hovedstolsprincippet fremgår af tinglysningsafgiftslovens
§ 5 a, stk. 1, hvorefter der efter denne metode ikke skal beta-
les afgift, hvis hovedstolen på det nye pant ikke overstiger
hovedstolen på det tidligere tinglyste pant i samme ejendom.
Afgiftsfritagelsen omfatter både den variable og faste afgift.
Der skal dog betales en fast afgift på 1.660 kr. ved anven-
delse af afgiftsfritagelsen i stk. 1, såfremt det tidligere ting-
lyste pant er et ejerpantebrev, jf. lovens § 5 a, stk. 2. Såfremt
man ikke er omfattet af afgiftsfritagelsen efter lovens § 5 a,
stk. 1, vil man skulle betale to faste afgifter, såfremt afgiften
overføres fra et ejerpantebrev.
Da det foreslås, at der alene skal betales én fast afgift ved
anvendelse af hovedstolsprincippet uanset panttype, jf. lov-
forslagets § 20, nr. 7, foreslås det at ophæve § 5 a, stk. 2.
Til nr. 10
Hovedstolsprincippet fremgår af tinglysningsafgiftslovens
§ 5 a, stk. 1, hvorefter der efter denne metode ikke skal beta-
les afgift, hvis hovedstolen på det nye pant ikke overstiger
hovedstolen på det tidligere tinglyste pant i samme ejendom
eller andelsbolig.
Efter lovens § 5 a, stk. 3, nr. 1, er afgiftsfritagelsen dog
betinget af, at det tidligere pant er tinglyst den 1. juli 2007
eller senere.
Da det foreslås, at alene hovedstolsprincippet skal finde
anvendelse ved overførsel af afgift fra et gammelt pant til et
nyt pant i samme ejendom eller andelsbolig, uanset hvornår
det gamle pant er tinglyst, foreslås det, at lovens § 5 a, stk.
3, nr. 1, ophæves.
Til nr. 11
Hovedstolsprincippet fremgår af tinglysningsafgiftslovens
§ 5 a, stk. 1, hvorefter der efter denne metode ikke skal beta-
les afgift, hvis hovedstolen på det nye pant ikke overstiger
hovedstolen på det tidligere tinglyste pant i samme ejendom.
Efter lovens § 5 a, stk. 4, er afgiftsfritagelsen i stk. 1, bl.a.
betinget af, at de nye pant i mindst 1 år efter tinglysningen
har pant i samme ejendom som det gamle pant, når ændrin-
ger i den pantsatte ejendom sker ved pantebrevspåtegning i
forbindelse med udstykning.
Da det foreslås, at reglen om overførsel af afgift også skal
gælde ved tinglysning af pant i andelsboliger, jf. lovforsla-
gets § 20, nr. 7, foreslås det at tilføje dette i lovens § 5 a, stk.
4, 3. pkt. Forslaget medfører en ny affattelse af tinglysnings-
afgiftslovens § 5 a, stk. 4, 3. pkt.
Til nr. 12
Hovedstolsprincippet fremgår af tinglysningsafgiftslovens
§ 5 a, stk. 1, hvorefter der efter denne metode ikke skal beta-
les afgift, hvis hovedstolen på det nye pant ikke overstiger
hovedstolen på det tidligere tinglyste pant i samme ejendom,
jf. dog stk. 6.
Såfremt hovedstolen på det nye pant er mindre end den
tinglyste hovedstol på det tidligere pant, kan differencen an-
vendes som grundlag for afgiftsfritagelse ved en senere ting-
lysning af et tilsvarende pant i samme ejendom, jf. lovens §
5 a, stk. 6.
Afgiftsfritagelsen i lovens § 5 a, stk. 1 og 6, anses dog ik-
ke for udnyttet, såfremt det nye pant afvises fra tinglysning
og ikke skal tinglyses senere, eller såfremt det nye pant afly-
ses som ikke effektueret inden for 1 år efter anmeldelsen til
tinglysning.
Da lovens § 5 a, stk. 2, foreslås ophævet, jf. lovforslagets
§ 20, nr. 9, foreslås henvisningen til stk. 6 i lovens § 5 a, stk.
4, ændret til stk. 5.
Til nr. 13
Ifølge tinglysningsafgiftslovens § 5 a, stk. 1, skal der ikke
betales afgift, hvis hovedstolen på det nye pant ikke oversti-
ger hovedstolen på det tidligere tinglyste pant i samme ejen-
dom, jf. dog stk. 6.
Såfremt hovedstolen på det nye pant er mindre end den
tinglyste hovedstol på det tidligere pant, kan differencen an-
65
vendes som grundlag for afgiftsfritagelse ved en senere ting-
lysning af et tilsvarende pant i samme ejendom.
Da det foreslås, at reglen om overførsel af afgift også skal
gælde ved tinglysning af pant i andelsboliger, jf. lovforsla-
gets § 20, nr. 7, foreslås det at tilføje dette i lovens § 5 a, stk.
6, 1. pkt.
Desuden foreslås »tilsvarende« i lovens § 5 a, stk. 6, 1.
pkt., ophævet, da der fremadrettet vil kunne overføres afgift
mellem alle panttyper, jf. lovforslagets § 20, nr. 7.
Til nr. 14
Såfremt hovedstolen på et tidligere tinglyst pant er højere
end hovedstolen på et nyt pant, der skal tinglyses, opstår der
en difference, der kan anvendes som grundlag for afgiftsfri-
tagelse ved en senere tinglysning af et tilsvarende pant i
samme ejendom. Det er dog en betingelse, at det tidligere
pant er tinglyst den 1. juli 2007 eller senere, jf. tinglysnings-
afgiftslovens § 5 a, stk. 6, 2. pkt.
Da det foreslås, at alene hovedstolsprincippet skal finde
anvendelse ved overførsel af afgift fra et gammelt pant til et
nyt pant i samme ejendom eller andelsbolig, uanset hvornår
det gamle pant er tinglyst, foreslås det, at lovens § 5 a, stk.
6, 2. pkt., ophæves.
Det foreslås at nyaffatte lovens § 5 a, stk. 6, 2. pkt., der
bliver stk. 5, 2. pkt., således at det fremgår, at hovedstolen
på et tinglyst pant, som er indfriet, kan anvendes som grund-
lag for afgiftsfritagelse. Hermed præciseres det, at der også
kan oprettes et afgiftspantebrev, når et pant indfries fuldt ud.
Hovedstolen fra det indfriede pant kan derved anvendes se-
nere til modregning i hovedstolen på et nyt pant, når den va-
riable afgift i den foreslåede § 5 a, stk. 1, skal beregnes.
Til nr. 15
Såfremt hovedstolen på et tidligere tinglyst pant er højere
end hovedstolen på et nyt pant, der skal tinglyses, opstår der
en difference, der kan anvendes som grundlag for afgiftsfri-
tagelse ved en senere tinglysning af et tilsvarende pant i
samme ejendom, jf. tinglysningsafgiftslovens § 5 a, stk. 6.
Det ubenyttede afgiftsfritagelsesgrundlag skal fremgå af et
særligt afgiftspantebrev, hvor hovedstolen svarer til det ube-
nyttede afgiftsfritagelsesgrundlag. Afgiftspantebrevet kan
oprettes som et nyt pantebrev eller ved omdannelse af et
indfriet tinglyst pantebrev. Afgiftspantebrevet er dog ikke et
pantebrev og kan ikke omdannes til et sådant. Afgiftspante-
brevet skal være påført en erklæring om, at det alene inde-
står med henblik på overførsel af tinglysningsafgift. Ting-
lysning af et afgiftspantebrev og af påtegning på et afgifts-
pantebrev er afgiftsfri.
Af lovens § 5 a, stk. 6, fremgår det ikke klart, at man kan
overføre afgift fra et afgiftspantebrev på samme måde, som
hvis det var et almindeligt pantebrev.
Med henblik på at tydeliggøre, at overførsel af afgift fra
afgiftspantebreve skal ske på samme måde (og dermed efter
samme betingelser) som almindelige pantebreve, foreslås
det i lovens § 5 a, stk. 6, tilføjet, at ved benyttelse af et af-
giftspantebrev til afgiftsfritagelse ved tinglysning af nyt
pant, finder lovens § 5 a, stk. 1-4, tilsvarende anvendelse.
Det vil sige, at betingelserne for at overføre afgift fra almin-
deligt pant også vil gælde for afgiftspantebreve, hvorfra der
overføres afgift.
Til nr. 16
Ifølge tinglysningsafgiftslovens § 5 a, stk. 7, skal der ved
forhøjelse af det pantsikrede beløb på pant, som nævnt i lo-
vens § 5 a, stk. 1, betales afgift efter hovedreglen i lovens §
5, stk. 1, af forskellen mellem den nye hovedstol og den tid-
ligere tinglyste hovedstol. Det vil sige en fast afgift på 1.660
kr. og en variabel afgift på 1,5 pct. af det pantsikrede beløb.
Da det foreslås, at der skal gælde særlige afgiftssatser ved
tinglysning af pant i fast ejendom og andelsboliger, jf. lov-
forslagets § 20, nr. 7, foreslås det, at samme satser skal gæl-
de ved tinglysning af forhøjelser af disse pant.
Til nr. 17
Ifølge tinglysningsafgiftslovens § 5 a, stk. 7, skal der ved
forhøjelse af det pantsikrede beløb på pant, som nævnt i lo-
vens § 5 a, stk. 1, betales afgift efter hovedreglen i lovens §
5, stk. 1, af forskellen mellem den nye hovedstol og den tid-
ligere tinglyste hovedstol. Det er dog en betingelse, at det
tidligere pant er tinglyst den 1. juli 2007 eller senere, jf. lo-
vens § 5 a, stk. 7, 2. pkt.
Da det foreslås, at alene hovedstolsprincippet skal finde
anvendelse ved overførsel af afgift fra et gammelt pant til et
nyt pant i samme ejendom eller andelsbolig, uanset hvornår
det gamle pant er tinglyst, foreslås det, at lovens § 5 a, stk.
7, 2. pkt., ophæves.
Det foreslås at nyaffatte lovens § 5 a, stk. 7, 2. pkt., der
bliver stk. 6, 2. pkt., således at det fremgår, at for tinglys-
ning af andre ændringer end de i 1. pkt. (pantforhøjelse) og i
stk. 7 (pantudvidelse) nævnte vedrørende panthæftelsen,
herunder pantsætterskifte, betales en afgift på 1.640 kr., jf.
dog § 8, stk. 1, nr. 7. Det vil sige, at når der tinglyses æn-
dringer i et allerede tinglyst pantebrev, og ændringerne ikke
vedrører inddragelse af andet eller yderligere pant (pantud-
videlse) eller forhøjelse af det pantsikrede beløb (pantforhø-
jelse), skal der betales en afgift på 1.640 kr. De vilkårsæn-
dringer, der vil være omfattet af den foreslåede ændring, er
fx debitorskifte, respektpåtegninger, relaksationer og æn-
dringer i rente- og afdragsvilkår. Den foreslåede ændring
foreslås at gælde ved ændringer i forbindelse med fast ejen-
dom og andelsboliger.
Den foreslåede ændring svarer til den nugældende § 5,
stk. 6, 2. pkt., der bliver stk. 4, 2. pkt., hvorefter der for ting-
lysning af andre ændringer end de i 1. pkt. (pantforhøjelse)
og i stk. 4 (pantudvidelse) nævnte vedrørende panthæftel-
sen, herunder pantsætterskifte, betales en afgift på 1.660 kr.,
jf. dog § 8, stk. 1, nr. 7. Lovens § 5, stk. 6, 2, pkt., vil fortsat
gælde for pant generelt (bortset fra pant i fast ejendom og
andelsboliger, hvor den foreslåede § 5 a, stk. 6, 2. pkt., vil
gælde).
66
Til nr. 18
Ifølge tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 4, skal der beta-
les fuld afgift efter hovedreglen i lovens § 5, stk. 1, såfremt
der inddrages anden eller yderligere fast ejendom eller løsø-
re m.v. under et eksisterende tinglyst pant, jf. dog § 5, stk. 5.
Ved tinglysning af matrikulære ændringer (dvs. ændringer
som følge af sammenlægning, arealoverførsel og jordforde-
ling) betales alene en fast afgift på 1.660 kr. En tilsvarende
afgift på 1.660 kr. betales ved tinglysning af påtegninger på
pant, der tinglyses som en del af en samlet matrikulær æn-
dring.
Lovens § 5, stk. 5, omhandler pant i erhvervsaktiver. Efter
denne bestemmelse skal der betales to gange fast afgift på
1.660 kr., såfremt der inddrages andet eller yderligere løsøre
under et eksisterende tinglyst pant.
Da det foreslås, at der skal gælde særlige afgiftssatser ved
tinglysning af pant i fast ejendom og andelsboliger, jf. lov-
forslagets § 20, nr. 7, foreslås det at indsætte et nyt stk. 7 i
lovens § 5 a, hvorefter der ved tinglysning af ændringer,
hvor der inddrages anden eller yderligere fast ejendom eller
andelsbolig under et eksisterende tinglyst pant, skal betales
fuld afgift efter lovens § 5 a, stk. 1. Såfremt der er tale om
tinglysning af matrikulære ændringer eller pantebrevspåteg-
ninger som en del af en samlet matrikulær ændring, betales
alene en fast afgift på 1.640 kr.
Til nr. 19
Tinglysning af rykningspåtegninger på pant udløser som
udgangspunkt én fast afgift, jf. tinglysningsafgiftslovens § 7.
Efter lovens § 5 b betales der dog ikke afgift for tinglys-
ning af en rykningspåtegning, hvis rykningspåtegningen
skyldes udstedelse af et nyt pant, der er fritaget for afgift i
medfør af lovens § 5 a, stk. 1, eller forhøjelse af et eksister-
ende pant, der er fritaget for afgift i medfør af lovens § 5 a
stk. 7. Det er en betingelse, at den nye samlede hovedstol ik-
ke overstiger den tidligere tinglyste hovedstol.
Lovens § 5 b om afgiftsfritagelse for rykningspåtegninger
på efterstående pant kan således kun anvendes, såfremt ho-
vedstolsprincippet (lovens § 5 a) er anvendt.
Da det foreslås, at alene hovedstolsprincippet skal finde
anvendelse ved overførsel af afgift fra et gammelt pant til et
nyt pant i samme ejendom eller andelsbolig, skal der som
konsekvens heraf betales fast afgift ved alle tinglysninger,
hvor hovedstolsprincippet anvendes. Da lovens § 5 b hæn-
ger sammen med hovedstolsprincippet, foreslås det, at den
nuværende ordlyd i lovens § 5 b udgår, således at der altid
vil skulle betales fast afgift ved tinglysning af rykningspå-
tegninger.
Ifølge tinglysningsafgiftsloven § 8, stk. 1, nr. 6, er tinglys-
ning af underpant i ejerpantebreve og videreoverdragelse af
underpant i ejerpantebreve afgiftsfri. Bestemmelsen omfat-
ter underpant i ejerpantebreve i tingbogen, bilbogen, andels-
boligbogen og personbogen.
Da det foreslås, at der skal betales fast afgift ved alle tin-
glysninger af pant i fast ejendom og andelsboliger, foreslås
det ligeledes at indføre en fast afgift ved tinglysning af un-
derpant i ejerpantebreve med pant i fast ejendom og andels-
boliger samt videreoverdragelse af underpant i ejerpantebrev
med pant i fast ejendom og andelsboliger. Det foreslås desu-
den, at forhøjelser af de nævnte underpantsætninger skal ud-
løse en fast afgift. Denne ændring foreslås at fremgå af lo-
vens § 5 b, stk. 1. Tinglysning af underpantsætninger i ejer-
pantebreve i bilbogen og personbogen vil fortsat være af-
giftsfrie efter lovens § 8, stk. 1, nr. 6.
Ifølge tinglysningsafgiftslovens § 8, stk. 1, nr. 7, er ting-
lysning af overdragelse til eje eller pant af et allerede tin-
glyst pantebrev til en anden panthaver, forudsat at der ikke
sker en forhøjelse af det pantsikrede beløb, i dag afgiftsfri.
Det vil sige, at underpantsætning i øvrige pantebreve (dvs.
simple pantebreve) end ejerpantebreve er afgiftsfritaget efter
lovens § 8, stk. 1, nr. 7.
Da det foreslås, at der skal betales fast afgift ved alle tin-
glysninger af pant i fast ejendom og andelsboliger, foreslås
det ligeledes at indføre en fast afgift ved tinglysning af un-
derpant i andre pantebrevstyper (ud over ejerpantebreve)
med pant i fast ejendom og andelsboliger. Denne ændring
foreslås at fremgå af lovens § 5 b, stk. 2. Tinglysning af un-
derpantsætninger i simple pantebreve med pant i løsøre, mo-
torkøretøjer m.v. vil fortsat være afgiftsfrie efter lovens § 8,
stk. 1, nr. 7.
Til nr. 20
Ifølge tinglysningsafgiftslovens § 7, stk. 1, skal der for an-
dre tinglysninger, der ikke er omfattet af §§ 4-6 a, betales en
afgift på 1.660 kr. Som eksempel på tinglysninger, der af-
giftsbelægges efter § 7, kan nævnes tinglysning af ændrin-
ger vedrørende panthæftelsen, f.eks. panthaver- eller pant-
sætterskifte.
Såfremt anmeldelsen udløser tinglysning af flere rettighe-
der på en eller flere faste ejendomme, udgør afgiften i alt
1.660 kr. for hver rettighedstype, jf. lovens § 7, stk. 2.
Da det foreslås, at der skal gælde særlige afgiftssatser ved
tinglysning af pant i fast ejendom og andelsboliger, jf. lov-
forslagets § 20, nr. 7, foreslås det at tilføje i lovens § 7, stk.
2, at afgiften udgør 1.640 kr. såfremt rettighedstypen er om-
fattet af § 5 a.
Til nr. 21
Ifølge tinglysningsafgiftslovens § 8, stk. 1, nr. 4, er ting-
lysning af rådighedsfratagelse efter § 66 i lov om skifte af
fællesbo m.v. afgiftsfri.
Det nævnte forhold fremgår imidlertid af § 54 i lov om
ægtefælleskifte m.v. Lov om ægtefælleskifte m.v. erstatter
reglerne i lov om skifte af fællesbo m.v., jf. § 86 i lov nr.
594 af 14. juni 2011.
Det foreslås derfor at ændre henvisningen i tinglysnings-
afgiftslovens § 8, stk. 1, nr. 4, fra § 66 i lov om skifte af fæl-
lesbo m.v. til § 54 i lov om ægtefælleskifte m.v.
Til nr. 22
Ifølge tinglysningsafgiftsloven § 8, stk. 1, nr. 6, er tinglys-
ning af underpant i ejerpantebreve og videreoverdragelse af
67
underpant i ejerpantebreve afgiftsfri. Bestemmelsen omfat-
ter underpant i ejerpantebreve i tingbogen, bilbogen, andels-
boligbogen og personbogen.
Da det foreslås at indføre en fast afgift ved tinglysning af
underpant i ejerpantebreve med pant i fast ejendom og an-
delsboliger samt videreoverdragelse af underpant i ejerpan-
tebreve med pant i fast ejendom og andelsboliger, jf. lovfor-
slagets § 20, nr. 19, foreslås det, at henvisningerne til under-
pant i ejerpantebreve i tingbogen (fast ejendom) og under-
pant i ejerpantebreve i andelsboligbogen (andelsboliger) ud-
går.
Tinglysning af underpant i ejerpantebreve med pant i mo-
torkøretøjer, løsøre og virksomhedspant er fortsat afgiftsfrie.
Til nr. 23
Ifølge tinglysningsafgiftslovens § 8, stk. 1, nr. 7, er ting-
lysning af overdragelse til eje eller pant af et allerede tin-
glyst pantebrev til en anden panthaver, forudsat at der ikke
sker en forhøjelse af det pantsikrede beløb, i dag afgiftsfri.
Det vil sige, at underpantsætning i øvrige pantebreve (dvs.
simple pantebreve) end ejerpantebreve er afgiftsfritaget efter
lovens § 8, stk. 1, nr. 7.
Da det foreslås at indføre en fast afgift på 1.640 kr. ved
tinglysning af underpant i alle pantebrevstyper (heriblandt
ejerpantebreve) med pant i fast ejendom og andelsboliger, jf.
lovforslagets § 20, nr. 19, foreslås det i lovens § 8, stk. 1, nr.
7, at indføre en henvisning til den foreslåede § 5 b, stk. 2.
Den foreslåede § 5 b, stk. 2, vil herefter være en særbestem-
melse (fast afgift ved underpantsætning i andre pantebrev-
styper end ejerpantebreve med pant i fast ejendom og an-
delsboliger) i forhold til den generelle bestemmelse i lovens
§ 8, stk. 1, nr. 7 (som efter det foreslåede vil være en afgifts-
fritagelsesbestemmelse af underpantsætning i andre pante-
brevstyper end ejerpantebreve med pant i løsøre, motorkøre-
tøjer m.v.).
Til nr. 24
Ifølge tinglysningsafgiftslovens § 9, stk. 1, skal der ved
tinglysninger på flere ejendomme, der sker som led i en
samlet pantsætning, et samlet ejerskifte eller en samlet på-
læggelse af servitut, og som bygger på et retsforhold mellem
samme parter, alene betales én afgift på 1.660 kr. ud over
den variable afgift, der er nævnt i § 4, stk. 1, eller § 5, stk. 1.
Sker der tinglysning af flere rettighedstyper, betales alene en
afgift på 1.660 kr. pr. rettighedstype.
Da det foreslås, at der skal gælde særlige afgiftssatser ved
tinglysning af pant i fast ejendom og andelsboliger, jf. lov-
forslagets § 20, nr. 7, foreslås det nyaffatte lovens § 9, stk.
1, således at den særlige faste sats for tinglysning af pant i
fast ejendom fremgår.
Til nr. 25
Tinglysningsafgiftslovens § 14 vedrører registrering af
pant, bortset fra retspant, i luftfartøjer i Rettighedsregistreret
over Luftfartøjer.
Det fremgår af lovens § 14, stk. 1, 3. pkt., at lovens § 5,
stk. 1, 2.-8. pkt., stk. 4, 1. pkt., og stk. 6, 1. pkt., finder til-
svarende anvendelse.
Da lovens § 5, stk. 2 og 3, foreslås ophævet, jf. lovforsla-
gets § 20, nr. 2, vil lovens § 5, stk. 4 og 6, herefter blive stk.
2 og 4. Det foreslås derfor, at henvisningerne til stk. 4, 1.
pkt., og stk. 6, 1. pkt., i lovens § 14, stk. 1, 3. pkt., ændres til
stk. 2. 1. pkt., og stk. 4, 1. pkt.
Til nr. 26
Ifølge tinglysningsafgiftslovens § 14, stk. 2, skal der ved
inddragelse af andre eller yderligere fly under et eksisteren-
de tinglyst pant i fly ikke betales afgift ved registrering af
sådanne ændringer, medmindre pantsætter ved registrerin-
gen er en anden end pantsætter efter den tidligere registrere-
de pantsætning.
Det fremgår af lovens § 14, stk. 2, 3. pkt., at lovens § 5,
stk. 5, 4. og 5. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
Da lovens § 5, stk. 2 og 3, foreslås ophævet, jf. lovforsla-
gets § 20, nr. 2, vil lovens § 5, stk. 5, herefter blive stk. 3.
Det foreslås derfor, at henvisningen til § 5, stk. 5, 4. og 5.
pkt., i lovens § 14, stk. 2, 3. pkt., ændres til § 5, stk. 3, 5.
pkt.
Til nr. 27
Ifølge tinglysningsafgiftslovens § 20, stk. 1, forhøjes det
skyldige afgiftsbeløb med 5 pct., dog mindst 200 kr., så-
fremt afgiften eller en del heraf ikke betales ved tinglysnin-
gen eller registreringen.
Dog opkræves der ikke afgift efter lovens § 20, stk. 1, i de
forhold, der er omfattet af lovens § 5, stk. 2, 3. pkt., og § 5
a, stk. 5, jf. lovens § 20, stk. 2.
Da lovens § 5, stk. 2, foreslås ophævet, jf. lovforslagets §
20, nr. 2, foreslås det, at henvisningen til § 5, stk. 2, 3. pkt., i
lovens § 20, stk. 2, udgår.
Til § 21
Til nr. 1
Ifølge tobaksafgiftslovens § 10 a, stk. 7, 2. pkt., er det en
betingelse for at få godtgørelse for afgiftsberigtigede varer,
der eksporteres til udlandet, at det dokumenteres over for
Skatteforvaltningen, at afgiften er blevet betalt i det andet
EU-land.
Det foreslås, at »det dokumenteres« ændres til »det kan
dokumenteres«, således at den pågældende dokumentation
ikke skal fremlægges hver gang, der anmodes om afgifts-
godtgørelse, men skal kunne fremlægges.
Til nr. 2
Ifølge tobaksafgiftslovens § 10 a, stk. 7, 2. pkt., er det en
betingelse for at få godtgørelse for afgiftsberigtigede varer,
der eksporteres til udlandet, at det dokumenteres over for
Skatteforvaltningen, at afgiften er blevet betalt i det andet
EU-land. I forhold til registrerede varemodtagere kan disse
68
angive den godtgørelsesberettigede beløb for varer leveret
til udlandet direkte på afgiftsangivelsen efter afgiftsperio-
dens udløb, jf. § 10 a, stk. 7, 3. pkt.
Det foreslås, at henvisningen i § 10 a, stk. 7, 3. pkt., til §
10 a, stk. 7, 2. pkt., udgår som følge af opblødningen af kra-
vet til dokumentation i lovens § 10 a, stk. 7, 2. pkt., jf. lov-
forslagets § 21, nr. 1.
Til nr. 3
Ifølge tobaksafgiftsloven har virksomheder mulighed for
at modtage afgiftspligtige varer afgiftsfrit, f.eks. når virk-
somhederne køber afgiftspligtige varer og anvender disse til
afgiftsfrie formål, jf. tobaksafgiftsloven § 29. Når virksom-
heden kan modtage de afgiftspligtige varer uden afgift, und-
gås det, at afgiften bliver pålagt den afgiftsfrie anvendelse,
som virksomheden udøver. Virksomheder, der ikke er regi-
streret efter tobaksafgiftsloven, skal søge Skatteforvaltnin-
gen om en bevilling til afgiftsfrit at købe afgiftspligtige va-
rer med henblik på at producere andre (afgiftsfrie) varer.
De virksomheder, som skal levere varerne (sælgeren/leve-
randøren), skal inden leveringen sikre sig, at modtageren har
bevilling til at kunne modtage varer afgiftsfrit. Hvis virk-
somheden, der vil købe de afgiftspligtige varer afgiftsfrit, ik-
ke kan dokumentere bevillingsforholdet ved at fremlægge
bevillingen, kan leverandøren i dag få oplysning om dette
hos Skatteforvaltningen ved en mundtlig eller skriftlig hen-
vendelse. Leverandøren har ansvaret for, at køberen rent
faktisk har bevilling til at modtage varerne afgiftsfrit.
Det foreslås, at der i lovens § 30 a indføres en adgang for
Skatteforvaltningen til efter anmodning at udlevere oplys-
ninger om virksomheders bevillingsforhold, herunder også
til at give adgang til at forespørge digitalt. Skatteforvaltnin-
gen vil således ikke kunne offentliggøre en fuld liste over
virksomheders bevillingsforhold, men vil derimod kunne
gøre det muligt for offentligheden selv at slå disse oplysnin-
ger op.
Med det foreslåede bliver det muligt for Skatteforvaltnin-
gen at give offentligheden adgang til elektronisk at få be-
kræftet virksomheders bevillingsforhold. Oplysningerne vil
kun kunne afgives, når der i anmodningen er anført SE-nr./
cvr-nummer, navn eller adresse på én eller flere bestemte
virksomheder. Det er ikke hensigten, at dataene skal anven-
des i markedsføringsøjemed eller lignende. Skatteforvaltnin-
gen vil således ikke være berettiget til i kommercielt øjemed
og i konkurrence med Det Centrale Virksomhedsregister
(CVR) at sælge databasen helt eller delvist.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige be-
mærkninger, jf. afsnit 2.4.1.
Til § 22
Til nr. 1-4
Efter gældende ret betales der afgift efter vægtafgiftsloven
af godkendte traktorer, jf. § 1, stk. 1, nr. 2, i lov om vægtaf-
gift af motorkøretøjer m.v. (herefter vægtafgiftsloven).
Vægtafgiften for godkendte traktorer udgør 61,85 kr. årligt,
mens vægtafgiften for påhængsvogne til godkendte traktorer
udgør 41,25 kr. årligt, jf. vægtafgiftslovens § 5.
En godkendt traktor er en traktor, der tilhører ejeren eller
brugeren af en landbrugs-, gartneri- eller skovbrugsejendom,
og som uden almindelig registrering i Køretøjsregisteret kan
anvendes til en række angivne transporter, f.eks. til transport
af arbejdsredskaber mellem dele af en landbrugs-, gartneri-
eller skovbrugsejendom.
Vægtafgiften for godkendte traktorer blev senest forhøjet
pr. 1. september 1976. Dette i forbindelse med en generel
forhøjelse af alle vægtafgiftssatser med 50 pct., og satsen
blev herefter de nævnte 61,85 kr., som den udgør i dag. Det
beskedne beløb for vægtafgiften af godkendte traktorer kan
således forklares ved manglende regulering af satsen i godt
40 år.
Det foreslås, at godkendte traktorer og påhængsvogne fri-
tages for vægtafgift. Forslaget medfører, at der ikke længere
vil skulle betales en årlig vægtafgift for godkendte traktorer
på 61,85 kr. samt en årlig vægtafgift for påhængsvogne til
godkendte traktorer på 41,25 kr.
Til § 23
Efter gældende ret betales der afgift af antibiotika og
vækstfremmere, der anvendes som tilsætningsstoffer til fo-
derstoffer, jf. § 1, stk. 1, i lov om afgift af antibiotika og
vækstfremmer anvendt i foderstoffer (herefter vækstfrem-
merafgiftsloven).
Afgiften varierer mellem 83 øre pr. gram og 250 øre pr.
gram alt efter, hvilken type tilsætningsstof der anvendes, jf.
vækstfremmerafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 1-10.
Det foreslås at ophæve vækstfremmerafgiftsloven. EU har
forbudt brugen af stofferne til anvendelse i foderstoffer. De
stoffer, der anvendes i dag, bruges udelukkende for at fore-
bygge eller bekæmpe sygdom, og afgiftspålægges derfor ik-
ke. Afgiften er således ikke længere aktuel at opretholde.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige be-
mærkninger, jf. afsnit 2.1.3.
Til § 24
Til nr. 1
Efter øl- og vinafgiftslovens § 2, stk. 1, ydes der for hvert
kalenderår en afgiftslettelse pr. hektoliter øl (øl med et æta-
nolindhold på 0,5 pct. vol. eller derover), der er fremstillet
af det enkelte bryggeri. Afgiftslettelsen gælder alene for
mindre bryggerier, der fremstiller op til 200.000 hl øl om
året.
Øl med et ætanolindhold på under 2,8 pct. vol. er dog fri-
taget for afgift, jf. øl- og vinafgiftslovens § 1, stk. 2.
Dette medfører, at der ikke skal betales afgift af øl med et
ætanolindhold på 0,5 pct. vol. Imidlertid indgår øl med et
ætanolindhold på 0,5 pct. i beregningen af afgiftslettelsen
for mindre bryggerier, der producerer op til 200.000 hl øl
om året.
69
Reglerne for afgift af øl, vin og spiritus er harmoniseret i
EU. De harmoniserede regler findes i Rådets direktiv nr. 83
af 19. oktober 1992 om harmonisering af punktafgiftsstruk-
turen for alkohol og alkoholholdige drikke (strukturdirekti-
vet) og Rådets direktiv nr. 84 af 19. oktober 1992 om ind-
byrdes tilnærmelse af punktafgiftssatserne for alkohol og al-
koholholdige drikkevarer. Efter strukturdirektivet defineres
øl som havende et virkeligt alkoholindhold på over 0,5 pct.
Med henblik på at bringe øl- og vinafgiftsloven i overens-
stemmelse med strukturdirektivet, foreslås det at ændre »øl
med et ætanolindhold på 0,5 pct. vol. eller derover« til »øl
med et ætanolindhold på over 0,5 pct. vol.«. Med den fore-
slåede ændring gennemføres en lempelse, da øl med et æta-
nolindhold på 0,5 pct. vol. ikke længere vil indgå i beregnin-
gen af afgiftslettelse.
Til nr. 2
For hvert kalenderår ydes en afgiftslettelse pr. hektoliter
øl (øl med et ætanolindhold på 0,5 pct. vol. eller derover),
der er fremstillet af det enkelte bryggeri, jf. øl- og vinafgifts-
lovens § 2, stk. 1.
Afgiftslettelsen, som kaldes ølmoderation, gælder for
mindre bryggerier, der fremstiller op til 200.000 hl øl om
året.
Der gives kun moderation for øl, som angives til beskat-
ning.
Reglerne for afgift af øl, vin og spiritus er harmoniseret i
EU. De harmoniserede regler findes i Rådets direktiv nr. 83
af 19. oktober 1992 om harmonisering af punktafgiftsstruk-
turen for alkohol og alkoholholdige drikke (strukturdirekti-
vet) og Rådets direktiv nr. 84 af 19. oktober 1992 om ind-
byrdes tilnærmelse af punktafgiftssatserne for alkohol og al-
koholholdige drikkevarer.
Strukturdirektivet giver medlemsstaterne mulighed for at
anvende reducerede satser for små producenter af øl. Ram-
merne herfor er fastsat i direktivets artikel 4.
Medlemsstaterne kan efter artikel 4 anvende reducerede
punktafgiftssatser for bryggerier, der producerer op til
200.000 hl øl om året. Grænsen indgår i beregningsbestem-
melsen i øl- og vinafgiftslovens § 2, stk. 2, hvorefter mulig-
heden for afgiftslettelse bortfalder ved en fremstilling på
over 200.000 hl øl. De reducerede satser må desuden ikke
ligge mere end 50 pct. under den normale nationale punktaf-
giftssats.
Det foreslås på den baggrund at forhøje ølmoderationen i
øl- og vinafgiftslovens § 2, stk. 2. Det foreslås at opstille en
ny model for ølmoderation ved at ændre de nuværende faste
satser pr. hl til en afgiftsreduktion i procent startende ved 50
pct. for de mindste bryggerier faldende til 0 pct. ved en
fremstilling på 200.000 hl efter samme princip som ved de
gældende regler. Dermed vil afgiftslettelsen ligesom selve
ølafgiften afspejle det konkrete alkoholindhold fremfor en
generel sats pr. hl færdigfremstillet øl uafhængig af alkoho-
lindholdet, som gælder i dag.
Konkret foreslås det, at for de mindste bryggerier, dvs.
bryggerier, der højst fremstiller 3.700 hl øl årligt, udgør af-
giftslettelsen 50 pct. af afgiften, jf. lovens § 2, stk. 2, 2. pkt.
Det foreslås desuden, at for bryggerier, der fremstiller
over 3.700 hl øl, men ikke over 20.000 hl øl årligt, udgør af-
giftslettelsen 168.607 divideret med den fremstillede hekto-
liter-mængde øl tillagt 4,43, jf. lovens § 2, stk. 2, 3. pkt.
Dette betyder eksempelvis, at for et bryggeri, der sidste år
fremstillede 15.000 hl øl, vil afgiftslettelsen udgøre 15,67
pct. af afgiften ((168.607 divideret med 15.000 hl øl) +
4,43).
For bryggerier, der fremstiller over 20.000 hl øl, men ikke
over 200.000 hl øl årligt, foreslås det, at afgiftslettelsen ud-
gør den fremstillede hektoliter-mængde øl divideret med
14.003 fratrukket 14,29, jf. lovens § 2, stk. 2, 4. pkt. Dette
betyder eksempelvis, at for et bryggeri, der sidste år frem-
stillede 30.000 hl øl, vil afgiftslettelsen udgøre 12,15 pct. af
afgiften (14,29 – (30.000 hl øl divideret med 14.003)).
Ved lov nr. 104 af 13. februar 2018 blev øl- og vinafgifts-
lovens § 2 nyaffattet med henblik på en sproglig tilretning af
ordlyden i bestemmelsen, således at ordlyden i moderations-
ordningen for øl blev ensrettet med ordlyden i strukturdirek-
tivets artikel 4. Ændringerne medførte bl.a., at moderations-
ordningen fremadrettet baseres på bryggeriets fremstilling af
øl, og ikke som hidtil af både bryggeriets fremstilling og ud-
levering af øl.
Ordlyden »fremstillet og udleveret« blev således ændret
til »fremstillet«. At øllet alene skal være fremstillet af det
enkelte bryggeri indebærer, at f.eks. et andet bryggeri (op-
lagshaver), som køber øllet ubeskattet, og derpå udleverer
det til beskatning, også kan opnå ølmoderation til samme
sats som bryggeriet, der har fremstillet øllet. Det vil sige, at
moderationen følger det fremstillede øl. Det er dog betinget
af, at bryggerierne er juridisk og økonomisk uafhængige af
hinanden og andre bryggerier, og at øllet ikke fremstilles på
licens, jf. øl- og vinafgiftslovens § 2, stk. 4.
I den gældende lovs § 2, stk. 2, 3. og 4. pkt., mangler dog
en konsekvensrettelse, da »udleveret« i disse to steder ikke
er blevet ændret til »fremstillet« ved lov nr. 104 af 13. fe-
bruar 2018. Dette har den utilsigtet konsekvens, at moderati-
onen i visse situationer ikke beregnes i overensstemmelse
med intentionen bag ordningen. Moderationen er skaleret
således, at de mindste bryggerier opnår den højeste afgifts-
lettelse pr. hl øl, idet moderationssatsen pr. hl skal være hø-
jere, jo færre hl øl bryggeriet fremstiller.
Det er dog ikke nødvendigvis tilfældet ved den nuværende
ordlyd grundet de manglende konsekvensrettelser, hvor et
bryggeri, der fx fremstiller 12.000 hl øl, men kun udleverer
en del heraf til beskatning, kan opnå en højere moderations-
sats pr. hl øl, end et bryggeri der fremstiller 3.000 hl øl.
Der kan omvendt også opstå tilfælde, hvor et bryggeri ud-
leverer mere, end det fremstiller (fx fra foregående års la-
ger). I det tilfælde vil moderationen pr. hl blive lavere end
tilsigtet.
For langt de fleste bryggerier formodes det dog, at den ud-
leverede og den fremstillede mængde vil være omtrent den
70
samme, og justeringen af lovteksten forventes derfor ikke i
praksis at have givet anledning til, at der er blevet givet
uhensigtsmæssig høj (eller lav) moderation.
Der kan dog potentielt opstå en situation, hvor der efter
lovens nuværende formulering kan opnås en utilsigtet høj
moderation, som samtidig kan være i strid med strukturdi-
rektivet, hvoraf det fremgår, at afgiftslettelsen ikke må ud-
gøre mere end 50 pct. af den normale nationale afgiftssats.
Det foreslås på den baggrund at konsekvensændre ordly-
den i øl- og vinafgiftslovens § 2, stk. 2, 3. og 4. pkt., fra
»udleverede« til »fremstillede«.
Som nævnt ovenfor følger moderationen øllet, således at
fx et andet bryggeri (oplagshaver), som køber øllet ubeskat-
tet og derpå udleverer til beskatning, kan opnå ølmoderation
til samme sats som bryggeriet, der har fremstillet øllet.
Overvågnings- og kontrolsystemet EMCS giver mulighed
for at udveksle oplysninger til brug for opgørelse af afgifts-
lettelse (ølmoderation), så de bryggerier, der har krav på øl-
moderation, får den rette moderation. Da EMCS imidlertid
ikke anvendes ved intern omsætning i Danmark, udveksles
information på anden måde, f.eks. ved påtegning på faktura,
som dermed danner grundlag for opgørelsen af moderatio-
nen.
Til nr. 3
Ifølge øl- og vinafgiftslovens § 6 a, stk. 7, 2. pkt., er det
en betingelse for at få godtgørelse for afgiftsberigtigede va-
rer, der eksporteres til udlandet, at det dokumenteres over
for Skatteforvaltningen, at afgiften er blevet betalt i det an-
det EU-land.
Det foreslås, at »det dokumenteres« ændres til »det kan
dokumenteres«, således at den pågældende dokumentation
ikke skal fremlægges hver gang, der anmodes om afgifts-
godtgørelse, men skal kunne fremlægges.
Til nr. 4
Ifølge øl- og vinafgiftslovens § 6 a, stk. 7, 2. pkt., er det
en betingelse for at få godtgørelse for afgiftsberigtigede va-
rer, der eksporteres til udlandet, at det dokumenteres over
for Skatteforvaltningen, at afgiften er blevet betalt i det an-
det EU-land. I forhold til registrerede varemodtagere kan
disse angive den godtgørelsesberettigede beløb for varer le-
veret til udlandet direkte på afgiftsangivelsen efter afgiftspe-
riodens udløb, jf. § 6 a, stk. 7, 3. pkt.
Det foreslås, at henvisningen i § 6 a, stk. 7, 3. pkt., til § 6
a, stk. 7, 2. pkt., udgår som følge af opblødningen af kravet
til dokumentation i lovens § 6 a, stk. 7, 2. pkt., jf. lovforsla-
gets § 24, nr. 3.
Til nr. 5
Ifølge øl- og vinafgiftsloven har virksomheder mulighed
for at modtage afgiftspligtige varer afgiftsfrit, f.eks. når
virksomhederne køber afgiftspligtige varer og anvender dis-
se til afgiftsfrie formål, jf. øl- og vinafgiftsloven § 11. Når
virksomheden kan modtage de afgiftspligtige varer uden af-
gift, undgås det, at afgiften bliver pålagt den afgiftsfrie an-
vendelse, som virksomheden udøver. Virksomheder, der ik-
ke er registreret efter øl- og vinafgiftsloven, skal søge Skat-
teforvaltningen om en bevilling til afgiftsfrit at købe afgifts-
pligtige varer med henblik på at producere andre (afgiftsfrie)
varer.
De virksomheder, som skal levere varerne (sælgeren/leve-
randøren), skal inden leveringen sikre sig, at modtageren har
bevilling til at kunne modtage varer afgiftsfrit. Hvis virk-
somheden, der vil købe de afgiftspligtige varer afgiftsfrit, ik-
ke kan dokumentere bevillingsforholdet ved at fremlægge
bevillingen, kan leverandøren i dag få oplysning om dette
hos Skatteforvaltningen ved en mundtlig og skriftlig hen-
vendelse. Leverandøren har ansvaret for, at køberen rent
faktisk har bevilling til at modtage varerne afgiftsfrit.
Det foreslås, at der i lovens § 11, stk. 5, indføres en ek-
splicit adgang for Skatteforvaltningen til efter anmodning at
udlevere oplysninger om virksomheders bevillingsforhold,
herunder også til at give adgang til at forespørge digitalt.
Skatteforvaltningen vil således ikke kunne offentliggøre en
fuld liste over virksomheders bevillingsforhold, men vil der-
imod kunne gøre det muligt for offentligheden selv at slå
disse oplysninger op.
Med det foreslåede bliver det muligt for Skatteforvaltnin-
gen at give offentligheden adgang til elektronisk at få be-
kræftet virksomheders bevillingsforhold. Oplysningerne vil
kun kunne afgives, når der i anmodningen er anført SE-nr./
cvr-nummer, navn eller adresse på én eller flere bestemte
virksomheder. Det er ikke hensigten, at dataene skal anven-
des i markedsføringsøjemed eller lignende. Skatteforvaltnin-
gen vil således ikke være berettiget til i kommercielt øjemed
og i konkurrence med Det Centrale Virksomhedsregister
(CVR) at sælge databasen helt eller delvist.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige be-
mærkninger, jf. afsnit 2.4.1.
Til § 25
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. februar
2019, jf. dog stk. 2.
Det foreslås i stk. 2, at ændringer for så vidt angår indfø-
relsen af en ensartet og digital proces til udstedelse af bevil-
linger til afgiftsfritagelse- og godtgørelse samt indførelse af
en ensartet og digital proces for anmodninger om godtgørel-
se af afgift først træder i kraft, når den fornødne it-under-
støttelse heraf er klar. Det vurderes, at digitaliseringen vil
tage 6-9 måneder at implementere. Det foreslås på den bag-
grund, at skatteministeren bemyndiges til at sætte de rele-
vante bestemmelser i kraft, så snart det bagvedliggende sy-
stem er klar. Dette omhandler lovforslagets § 4, nr. 2, § 5,
nr. 24, § 6, nr. 14, § 7, nr. 10 og 15, § 8, nr. 18, § 10, § 11,
nr. 8, § 12, § 14, § 19, § 21, nr. 3, og § 24, nr. 5.
Det foreslås i stk. 3, at lovforslagets § 20, nr. 8, træder i
kraft den 1. januar 2026. Forslaget vedrører en yderligere
nedsættelse af den variable tinglysningsafgift for pant i fast
ejendom og andelsboliger.
Det foreslås i stk. 4, at forslaget om forhøjelse af bund-
grænsen for afgift af varegevinster (gevinstafgiften) og for-
71
slaget om forhøjelse og tilretning af ølmoderationsordningen
har virkning fra og med den 1. januar 2019.
Det foreslås i stk. 5, at de ændringer, der følger af lovfor-
slagets § 1, § 5, nr. 1, 10-12, 14-16 og 21-23, § 6, nr. 13, 18
og 20, § 8, nr. 1-6 og 17, § 9, nr. 1, 3, 7, 13 og 16, § 13, §
15, § 16, nr. 9 og § 17, § 18, nr. 4 og 5, § 21, nr. 1 og 2, §
22, § 23 og § 24, nr. 3 og 4, har virkning fra og med den 1.
april 2019.
Det foreslås i stk. 6, at de ændringer, der følger af lovfor-
slagets § 2, § 4, nr. 1 og 3-15, § 5, nr. 2-9, 13, 17-20, § 6, nr.
1-12, 15-17, 19 og 21-23, § 7, nr. 1-9 og 11-14, § 8, nr.
7-16, § 9, nr. 2, 4-6, 8-12, 14, 15, 17 og 18, § 11, nr. 1-7 og
9-15, § 16, nr. 1-8 og 10-14, § 20, nr. 1-7 og 9-27, og § 26
har virkning fra og med den 1. juli 2019.
Loven gælder hverken for Færøerne eller Grønland, fordi
de love, der ændres, ikke gælder for Færøerne eller Grøn-
land og ikke indeholder en hjemmel til at sætte lovene i
kraft for Færøerne eller Grønland.
Til § 26
Ved tinglysning af et nyt pant, der skal afløse et tidligere
tinglyst pant i samme ejendom, kan afgiftsgrundlaget for
tinglysning af det nye pant nedsættes eller bortfalde efter
tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 2. Lovens § 5, stk. 2, in-
deholder flere betingelser, som skal opfyldes efter tinglys-
ning af det nye pant og efter tinglysningstidspunktet, hvor
afgiftsfritagelsen eller –nedsættelsen opnås. F.eks. er afgifts-
fritagelsen eller afgiftsnedsættelsen bl.a. betinget af, at ting-
lysning af det nye pant sker inden aflysning af det tidligere
pant, at det erklæres, at tinglysning af det nye pant sker på
vilkår om nedlysning af det tidligere pant, og at det tidligere
pant er aflyst senest 1 år efter tinglysning af det nye pant.
Det foreslås derfor i stk. 1, at for pant, som har dannet
grundlag for afgiftsfritagelse eller afgiftsnedsættelse efter
lovens § 5, stk. 2, og for pant, der er tinglyst med afgiftsfri-
tagelse eller afgiftsnedsættelse efter lovens § 5, stk. 2, skal
de hidtidige betingelser i lovens § 5, stk. 2, være opfyldt fra
og med den 1. juli 2019, hvor lovens § 5, stk. 2, foreslås op-
hævet, jf. lovforslagets § 20, nr. 2. Det betyder bl.a., at hvis
aflysning eller nedlysning af det pant, som der er overført
afgift fra, jf. lovens § 5, stk. 2, ikke er foretaget senest den
30. juni 2019, skal aflysningen eller nedlysningen, uanset
den foreslåede ophævelse af lovens § 5, stk. 2, foretages ef-
ter tidsfristen i lovens § 5, stk. 2 (dvs. senest inden for 1 år
fra tinglysningstidspunktet). Dette er bl.a. for at sikre, at der
ikke kan overføres afgift fra et pant flere gange. De øvrige
betingelser knyttet til det nye pant skal fortsat være opfyldt,
herunder at der skal være pant i den hidtidige ejendom i
mindst 1 år efter tinglysning af det nye pant.
Det foreslås i stk. 2, at ved manglende opfyldelse af betin-
gelserne i stk. 1, skal afgiften efter tinglysningsafgiftslovens
§ 5, stk. 1, indbetales til Skatteforvaltningen.
Der foretages en række ændringer i tinglysningsafgiftslo-
ven, jf. lovforslagets § 20, herunder en rykning af en be-
myndigelsesbestemmelse (tinglysningsafgiftslovs § 5, stk. 8,
som efter forslaget bliver stk. 6). Nævnte bemyndigelsesbe-
stemmelse er udnyttet, hvorfor det i stk. 3 foreslås, at regler
fastsat i medfør af den gældende tinglysningsafgiftslovs § 5,
stk. 8, skal forblive i kraft, indtil de ophæves eller afløses af
forskrifter udstedt i medfør af bemyndigelsesbestemmelsen.
72
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I affalds- og råstofafgiftsloven, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 412 af 21. april 2017, foretages følgende
ændringer:
§ 9. ---
Stk. 2. Fritaget for afgift er:
1) Rent jordfyld og ren jord, der tilføres et depo-
neringsanlæg som hele selvstændige læs, og som
anvendes til daglig afdækning eller slutafdækning.
2) Kompost, der opfylder kravene til anvendelse
uden særskilt tilladelse efter miljøbeskyttelseslo-
vens § 19, til slutafdækning på lossepladser.
3) Affald, som fjernes fra afsluttede affaldsdepo-
neringsanlæg (lossepladser, fyldpladser eller spe-
cialdepoter), der ikke er omfattet af § 11, stk. 5.
4) Deponering af aske eller slagger fra separat
forbrænding af specificeret risikomateriale, hvor
der foreligger veterinært krav om deponering.
5) Deponering af aske eller slagger fra separat
forbrænding af kød- og benmel, hvor kød- og ben-
melet er omfattet af § 7 a, stk. 2, nr. 2, i lov om af-
gift af stenkul, brunkul og koks m.v., men ikke af
denne lovs § 9, stk. 2, nr. 4.
6) Olie- og kemikalieforurenet sand fra kommu-
nal strandrensning i hele, selvstændige læs.
1. I § 9, stk. 2, nr. 1, indsættes efter »eller slutaf-
dækning«: »og lettere forurenet jord, der anvendes
til afdækning af asbestaffald og slutafdækning«.
Stk. 3. Affald i form af sten, tegl og brokker og
lettere forurenet jord, der overholder de afskæ-
ringskriterier, der er angivet i vejledning nr. 7,
2000, fra Miljøstyrelsen, kan tilføres deponerings-
anlæg, uden at der skal svares affaldsafgift. Mæng-
den af sten, tegl og brokker og lettere forurenet
jord kan samlet årligt maksimalt udgøre 2 pct. af
den sidste års deponerede affaldsmængde eksklusi-
ve midlertidigt deponeret affald og skal tilføres an-
lægget i hele, selvstændige læs. De to fraktioner
må kun anvendes afgiftsfrit til daglig afdækning og
interimsveje. For nye anlæg beregnes mængden ud
2. I § 9, stk. 3, 2. pkt., ændres »2 pct.« til: »3,5
pct.«
73
fra første års deponerede affaldsmængde eksklusi-
ve midlertidigt deponeret affald.
Stk. 4. ---
§ 2
I lov om afgift af hermetisk forseglede nikkel-
cadmium-akkumulator (lukkede nikkel-cadmium-
batterier), jf. lovbekendtgørelse nr. 244 af 10.
marts 2017, foretages følgende ændringer:
Registrerede virksomheder 1. I overskriften før § 3 ændres »virksomheder« til:
»oplagshavere«.
§ 3. Den, der fremstiller nikkel-cadmium-akku-
mulatorer, skal anmelde sin virksomhed til regi-
strering hos told- og skatteforvaltningen.
2. I § 3, stk. 1 og 2, indsættes efter »registrering«:
»som oplagshaver«.
Stk. 2. Den, der modtager afgiftspligtige varer fra
udlandet med henblik på salg, kan anmelde sin
virksomhed til registrering hos told- og skattefor-
valtningen.
Stk. 3. Til de registrerede virksomheder udstedes
et bevis for registreringen.
3. I § 3, stk. 3, ændres »de registrerede virksomhe-
der« til: »oplagshavere«.
§ 4. Registrerede virksomheder er berettiget til,
uden at afgiften er berigtiget, fra udlandet og fra
andre registrerede virksomheder at modtage af-
giftspligtige varer med henblik på videresalg.
4. I § 4, § 6, stk. 1, og § 12, 1. pkt., ændres »Regi-
strerede virksomheder« til: »Oplagshavere«.
§ 6. Registrerede virksomheder skal opgøre den
afgiftspligtige mængde for en afgiftsperiode som
den mængde af afgiftspligtige varer, der er udleve-
ret fra virksomheden i perioden.
5. I § 4, § 11, stk. 2, og § 20, stk. 6, ændres »regi-
strerede virksomheder« til: »oplagshavere«.
Stk. 2. Registrerede virksomheders forbrug af eg-
ne varer sidestilles med udlevering.
6. I § 6, stk. 2, ændres »Registrerede virksomhe-
ders« til: »Oplagshaveres«.
§ 11. ---
Stk. 2. Andre registrerede virksomheder skal føre
regnskab over tilgang af uberigtigede varer og ud-
levering samt forbrug af afgiftspligtige varer.
Stk. 3. Told- og skatteforvaltningen fastsætter
nærmere regler for de registrerede virksomheders
regnskabsførelse.
§ 12. Registrerede virksomheder skal efter udlø-
bet af hver afgiftsperiode angive mængden af de
varer, hvoraf virksomheden skal betale afgift, jf.
§§ 6 og 7, og indbetale afgiften for afgiftsperioden
74
til told- og skatteforvaltningen. Angivelsen og be-
talingen sker efter reglerne i §§ 2-8 i lov om op-
krævning af skatter og afgifter m.v.
§ 20. ---
Stk. 2-5. ---
Stk. 6. Told- og skatteforvaltningen er berettiget
til at foretage eftersyn af varer under transport, når
disse varer erhvervsmæssigt sælges fra udlandet el-
ler erhvervsmæssigt transporteres til andre end re-
gistrerede virksomheder.
Stk. 7. ---
§ 7. I den afgiftspligtige mængde opgjort efter §
6 fradrages
1) varer, der leveres til en anden registreret virk-
somhed, jf. § 4,
7. I § 7, stk. 1, nr. 1, og § 17, stk. 1, 1. pkt., ændres
»registreret virksomhed« til: »oplagshaver«.
2) varer, der leveres til udlandet,
3) varer, der leveres til fly eller skibe på 5 regi-
stertons brutto eller derover bortset fra sportsfly og
lystfartøjer,
4) varer, der hos virksomheden eller under trans-
port til og fra denne er gået tabt ved brand eller lig-
nende, eller
5) varer, der returneres til virksomheden, såfremt
køberen godtgøres varens pris indbefattet afgiften.
Stk. 2. ---
§ 17. Af afgiftspligtige varer, der indføres fra ste-
der uden for EU eller fra visse områder, der ikke er
omfattet af de pågældende EU-landes afgiftsområ-
de, svares afgiften ved indførslen, medmindre va-
rerne tilføres en registreret virksomhed eller er om-
fattet af § 10. Afgiften afregnes efter reglerne i
toldlovens kapitel 4, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. ---
§ 9. Told- og skatteforvaltningen kan, når den år-
lige godtgørelse er mindst 500 kr., meddele virk-
somheder, der ikke er registreret efter § 3, godtgø-
relse af den betalte afgift af ubrugte varer, der er
omhandlet i § 7, stk. 1, nr. 2 og 3. Erhvervsdriven-
de varemodtagere kan efter udløbet af hver afgifts-
periode frem for at søge told- og skatteforvaltnin-
gen om godtgørelse i stedet angive afgift af ubrug-
te varer, der er leveret til udlandet, jf. § 18, stk. 2,
på afgiftsangivelsen, således at den godtgørelses-
8. I § 9, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »registreret«:
»som oplagshaver«.
9. I § 9, stk. 1, 2. pkt., ændres »Erhvervsdrivende
varemodtagere kan« til: »Registrerede varemodta-
gere kan uden bevilling«.
75
berettigede afgift indgår i opgørelsen af afgiftstil-
svaret.
Stk. 2. ---
§ 11. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Told- og skatteforvaltningen fastsætter
nærmere regler for de registrerede virksomheders
regnskabsførelse
10. I § 11, stk. 3, ændres »de registrerede virksom-
heders« til: »oplagshaveres«.
§ 15. Hvis virksomheden ikke rettidigt efterkom-
mer et pålæg om at stille sikkerhed, jf. § 11 i lov
om opkrævning af skatter og afgifter m.v., kan
told- og skatteforvaltningen inddrage registrerin-
gen af virksomheden, indtil der er stillet sikkerhed.
11. I § 15 ændres »registreringen af virksomhe-
den« til: »virksomhedens registrering som oplags-
haver«.
§ 18. I andre tilfælde svares afgiften i forbindelse
med varemodtagelsen her i landet, medmindre va-
rerne modtages efter reglerne i § 4 eller er omfattet
af § 10. Erhvervsdrivende varemodtagere skal in-
den afsendelsen af afgiftspligtige varer fra udlan-
det anmelde sig hos told- og skatteforvaltningen.
Anmeldelsen er gældende for 5 år.
12. I § 18, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »anmelde
sig«: »som registreret varemodtager«.
Stk. 2. De i stk. 1 nævnte erhvervsdrivende vare-
modtagere skal efter udløbet af hver afgiftsperiode
angive mængden af de varer, som virksomheden
har modtaget i perioden, og indbetale afgiften her-
af til told- og skatteforvaltningen. Angivelsen og
betalingen sker efter reglerne i § 2, § 3 og §§ 5-8,
nr. 2 og 3, i lov om opkrævning af skatter og afgif-
ter m.v.
13. I § 18, stk. 2, 1. pkt., og stk. 4, 1. pkt., ændres
»erhvervsdrivende varemodtagere« til: »registrere-
de varemodtagere«.
Stk. 3. ---
Stk. 4. Told- og skatteforvaltningen kan pålægge
erhvervsdrivende varemodtagere, der gentagne
gange ikke betaler afgiften rettidigt, at afgive angi-
velse ved varernes modtagelse. Told- og skattefor-
valtningen kan endvidere pålægge virksomheden at
betale afgiften ved varernes modtagelse.
Stk. 5. ---
§ 30. Foruden den personkreds, der er omhandlet
i § 10 i lov om opkrævning af skatter og afgifter
m.v., hæfter de i § 18, stk. 1, nævnte varemodtage-
re og den, der er i besiddelse af varen, for betaling
af afgift efter bestemmelserne i denne lov.
14. I § 30 indsættes efter »nævnte«: »registrerede«.
76
§ 32. Med bøde straffes den, der forsætligt eller
groft uagtsomt
1) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger
eller fortier oplysninger til brug for afgiftskontrol-
len,
2) overtræder § 3, stk. 1, § 11, stk. 1 eller stk. 2,
§ 18, stk. 1, 2. pkt., § 20, stk. 2-5, eller § 23, 1.
pkt.,
3) tilsidesætter vilkår, der er fastsat i medfør af §
8 eller § 9, stk. 2,
4) undlader at efterkomme et i medfør af § 18,
stk. 4, 1. pkt., meddelt påbud,
5) fortsætter driften af en afgiftspligtig virksom-
hed, hvis registrering er inddraget efter § 15 og
told- og skatteforvaltningen har meddelt virksom-
heden dette, eller
15. I § 32, stk. 1, nr. 5, indsættes efter »registre-
ring«: »som oplagshaver«.
6) overdrager, erhverver, tilegner sig eller anven-
der varer, hvoraf der ikke er betalt afgift, som skul-
le have været betalt efter loven, eller forsøger her-
på.
Stk. 2-4. ---
§ 3
I lov om afgift af bekæmpelsesmidler, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 232 af 26. februar 2015, foretages
følgende ændringer:
Registrerede virksomheder 1. I overskriften før § 2 og i overskriften før § 9
ændres »virksomheder« til: »oplagshavere«.
§ 2. Virksomheder, der fremstiller afgiftspligtige
varer eller med henblik på salg modtager afgifts-
pligtige varer fra udlandet, skal registreres hos
told- og skatteforvaltningen.
2. I § 2, stk. 1, og § 9, stk. 1, indsættes efter »regi-
streres«: »som oplagshaver«.
Stk. 2. Til de registrerede virksomheder udstedes
et bevis for registreringen.
3. I § 2, stk. 2, § 4, 1. pkt., og § 9, stk. 2, ændres
»de registrerede virksomheder« til: »oplagshave-
re«.
Registrerede virksomheder
§ 9. Virksomheder, der fremstiller eller med hen-
blik på salg modtager afgiftspligtige varer fra ud-
landet, skal registreres hos told- og skatteforvalt-
ningen.
Stk. 2. Til de registrerede virksomheder udstedes
et bevis for registreringen.
77
§ 3. Registrerede virksomheder er berettiget til at
modtage afgiftspligtige varer fra andre registrerede
virksomheder og fra udlandet, uden at afgiften er
berigtiget, såfremt varerne er bestemt til videre-
salg.
4. I §§ 3 og 10, § 17, stk. 1, 1. pkt., § 18, 1. pkt., og
§ 27, stk. 4, ændres »Registrerede virksomheder«
til: »Oplagshavere«.
5. I §§ 3 og 10 og § 27, stk. 7, ændres »registrerede
virksomheder« til: »oplagshavere«.
§ 10. Registrerede virksomheder er berettiget til
at modtage afgiftspligtige varer fra andre registre-
rede virksomheder og fra udlandet, uden at afgiften
er berigtiget, såfremt varerne er bestemt til videre-
salg.
§ 17. Registrerede virksomheder skal føre regn-
skab over fremstilling, tilgang af uberigtigede va-
rer og udlevering af afgiftspligtige varer. Virksom-
hederne skal holde lageret af afgiftsberigtigede va-
rer adskilt fra lageret af uberigtigede varer.
Stk. 2. Told- og skatteforvaltningen fastsætter
nærmere regler om de registrerede virksomheders
1) udlevering af varer, hvoraf afgiften ikke berig-
tiges,
2) fakturaudstedelse og
3) regnskabsførelse.
Stk. 3. De registrerede virksomheder skal opbe-
vare regnskabsmateriale, herunder fakturaer, faktu-
rakopier og opgørelser, i 5 år efter regnskabsårets
udløb.
§ 18. Registrerede virksomheder skal efter udlø-
bet af hver afgiftsperiode angive den samlede af-
giftsbetaling for plantebeskyttelsesmidler og den
afgiftspligtige omsætning for biocider m.v. Den af-
giftspligtige mængde eller omsætning skal opgøres
efter reglerne i §§ 12 og 13. Afgiften for afgiftspe-
rioden skal indbetales til told- og skatteforvaltnin-
gen. Angivelsen og betalingen sker efter reglerne i
§§ 2-8 i lov om opkrævning af skatter og afgifter
m.v.
§ 27. ---
Stk. 2-6. ---
Stk. 7. Told- og skatteforvaltningen er berettiget
til at foretage eftersyn af varer under transport, når
disse varer erhvervsmæssigt sælges fra udlandet el-
78
ler erhvervsmæssigt transporteres til andre end re-
gistrerede virksomheder.
Stk. 8-10. ---
§ 4. Afgiftspligtige varer skal, forinden de udle-
veres fra de registrerede virksomheder, være pak-
ket i fuldstændig lukkede pakninger. Pakninger
skal være forsynet med angivelse af navn og adres-
se på den registrerede virksomhed. Der kan dog gi-
ves tilladelse til i stedet at angive navn og adresse
på den virksomhed, der har eneforhandling af den
pågældende vare her i landet.
6. I § 4, 2. pkt., ændres »den registrerede virksom-
hed« til: »oplagshaveren«.
§ 12. De registrerede virksomheder skal for hver
afgiftsperiode opgøre den afgiftspligtige mængde
efter § 1 og den afgiftspligtige omsætning efter § 7
som henholdsvis den udleverede mængde opgjort i
kilogram eller liter for plantebeskyttelsesmidler og
den afgiftspligtige værdi af udleverede biocider
m.v. i perioden.
7. I § 12, stk. 1, og § 17, stk. 3, ændres »De regi-
strerede virksomheder« til: »Oplagshavere«.
Stk. 2. Overførsel af afgiftspligtige varer fra en
registreret virksomhed til eget detailudsalg skal
indgå i den afgiftspligtige mængde og omsætning.
Udtagning til eget forbrug eller udlevering uden
modydelse regnes med i opgørelserne af udleverin-
gen nævnt i stk. 1. Varer udtaget til eget forbrug
skal holdes klart adskilt fra varer til videresalg.
8. I § 12, stk. 2, 1. pkt., § 13, stk. 1, nr. 1, § 23, stk.
1, 1. pkt., og § 24, stk. 1, 1. pkt., ændres »registre-
ret virksomhed« til: »oplagshaver«.
Stk. 3. ---
§ 13. Til den afgiftspligtige mængde og omsæt-
ning, jf. § 12, stk. 1, medregnes ikke mængden af
eller værdien af
1) varer, der efter § 3 eller § 10 leveres til en an-
den registreret virksomhed,
2) varer, der leveres til udlandet,
3) varer, der i den registrerede virksomhed eller
under transport til eller fra denne er gået tabt ved
brand eller forlis, og
9. I § 13, stk. 1, nr. 3, ændres »i den registrerede
virksomhed« til: »hos oplagshaveren«.
4) varer, som udleveres fra virksomheden, og
som der tidligere er betalt afgift af.
Stk. 2. ---
§ 23. Der betales afgift af afgiftspligtige varer,
der indføres fra steder uden for EU eller indføres
fra visse områder, der ikke er omfattet af de pågæl-
dende EU-landes afgiftsområde, medmindre vare-
79
rne tilføres en registreret virksomhed. Afgiften af-
regnes efter reglerne i toldlovens kapitel 4.
Stk. 2. ---
§ 24. I andre tilfælde svares afgiften i forbindelse
med varemodtagelsen her i landet, medmindre va-
rerne tilføres en registreret virksomhed eller er fri-
taget efter § 14. Erhvervsdrivende varemodtagere
skal, inden varerne afsendes fra udlandet, anmelde
sig hos told- og skatteforvaltningen. Anmeldelsen
er gældende for 5 år.
Stk. 2. De i stk. 1 nævnte erhvervsdrivende vare-
modtagere skal efter udløbet af hver afgiftsperiode
angive afgiftsbetalingen for plantebeskyttelsesmid-
ler og den afgiftspligtige værdi for biocider m.v.,
som virksomheden har modtaget i perioden, og
indbetale afgiften heraf til told- og skatteforvalt-
ningen. Angivelsen og betalingen sker efter regler-
ne i § 2, § 3 og §§ 5-8, nr. 2 og 3, i lov om opkræv-
ning af skatter og afgifter mv.
Stk. 3-5. ---
§ 15. Ved returnering af afgiftsberigtigede varer
til den registrerede virksomhed, der har leveret va-
ren, ydes der godtgørelse af den erlagte afgift, så-
fremt køberen godtgøres varens pris indbefattet af-
giften. Afgiftsgodtgørelse kan kun ske med et be-
løb svarende til afgiften beregnet efter den på re-
turneringstidspunktet gældende afgiftssats.
10. I § 15, stk. 1, 1. pkt., ændres »registrerede virk-
somhed« til: »oplagshaver«.
Stk. 2. Told- og skatteforvaltningen kan meddele
virksomheder godtgørelse af den betalte afgift af
bekæmpelsesmidler, der leveres til udlandet. Fin-
des der ikke en engrospris for biocider m.v. omfat-
tet af § 7, er afgiftsværdien ved eksport varens de-
tailpris med fradrag af 20 pct. Erhvervsdrivende
varemodtagere kan efter udløbet af hver afgiftspe-
riode frem for at søge told- og skatteforvaltningen
om godtgørelse i stedet angive afgift af afgiftsbe-
rigtigede bekæmpelsesmidler, der er leveret til ud-
landet, jf. § 24, stk. 2, på afgiftsangivelsen, således
at den godtgørelsesberettigede afgift indgår i opgø-
relsen af afgiftstilsvaret.
11. I § 15, stk. 2, 3. pkt., ændres »Erhvervsdriven-
de varemodtagere kan« til: »Registrerede varemod-
tagere kan uden bevilling«.
12. I § 17, stk. 2, ændres »de registrerede virksom-
heders« til: »oplagshaveres«.
Stk. 3. ---
§ 21. Hvis virksomheden ikke rettidigt efterkom-
mer et pålæg om at stille sikkerhed, jf. § 11 i lov
om opkrævning af skatter og afgifter mv., kan told-
13. I § 21 ændres »registreringen af virksomhe-
den« til: »virksomhedens registrering som oplags-
haver«.
80
og skatteforvaltningen inddrage registreringen af
virksomheden, indtil der er stillet sikkerhed.
14. I § 24, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »anmelde
sig«: »som registreret varemodtager«.
15. I § 24, stk. 2, 1. pkt., og stk. 4, 1. pkt., ændres
»erhvervsdrivende varemodtagere« til: »registrere-
de varemodtagere«.
§ 40. Med bøde straffes den, der forsætligt eller
groft uagtsomt
1) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger
eller fortier oplysninger til brug for afgiftskontrol-
len,
2) overtræder § 2, stk. 1, § 4, 1. og 2. pkt., § 9,
stk. 1, § 12, stk. 1 og 2, § 17, stk. 1 og 3, § 18, 1.
og 2. pkt., § 24, stk. 1, 2. pkt., § 27, stk. 2-6 og 10,
§ 27 a eller § 30, 1. pkt.,
3) tilsidesætter vilkår, der er fastsat i medfør af §
14, 2. pkt.,
4) undlader at efterkomme et i medfør af § 24,
stk. 4, meddelt påbud,
5) fortsætter driften af en registreringspligtig
virksomhed, hvis registrering er inddraget efter §
21 og told- og skatteforvaltningen har meddelt
virksomheden dette,
16. I § 40, stk. 1, nr. 5, indsættes efter »hvis regi-
strering«: »som oplagshaver«.
6) overdrager, erhverver eller tilegner sig varer,
hvoraf der ikke er betalt afgift, som skulle have
været betalt efter loven, eller forsøger herpå.
Stk. 2-4. ---
§ 4
I lov om afgift af cfc og visse industrielle driv-
husgasser, jf. lovbekendtgørelse nr. 69 af 17. janu-
ar 2017, foretages følgende ændringer:
§ 3 a. ---
Stk. 2-4. ---
Stk. 5. Told- og skatteforvaltningen meddeler ef-
ter anmodning virksomheder, der ikke er registre-
ringspligtige efter § 4, bevilling til afgiftsfritagelse
for afgiftspligtige stoffer omfattet af stk. 1, der le-
veres til virksomheden fra registrerede virksomhe-
der. Det er en betingelse for afgiftsfritagelsen, at
virksomheden udelukkende producerer varer, der
1. I § 3 a, stk. 5, 1. pkt., og § 14, stk. 7, ændres
»registrerede virksomheder« til: »oplagshavere«.
81
ikke er omfattet af bilag 1, samt at virksomheden
ikke har videresalg af afgiftspligtige stoffer efter
stk. 1. Told- og skatteforvaltningen fastsætter nær-
mere regler om administration af afgiftfritagelsen,
herunder regnskabs- og kontrolforskrifter.
2. I § 3 a indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. Told- og skatteforvaltningen kan efter
anmodning udlevere oplysninger om virksomhe-
ders bevillingsforhold til offentligheden. Udleve-
ringen kan ske, når der i anmodningen angives SE-
nr./cvr-nummer, navn eller adresse på en virksom-
hed. Oplysningerne kan udleveres mundtligt,
skriftligt eller elektronisk.
§ 14. ---
Stk. 2-6. ---
Stk. 7. Told- og skatteforvaltningen er berettiget
til at foretage eftersyn af varer under transport, når
disse varer erhvervsmæssigt sælges fra udlandet el-
ler erhvervsmæssigt transporteres til andre end re-
gistrerede virksomheder.
Stk. 8-9. ---
§ 3 d. Ved erhvervsmæssig modtagelse af dæk-
ningsafgiftspligtige varer, jf. § 1, stk. 2, og bilag 1,
fra andre EU-lande svares afgiften i forbindelse
med varemodtagelsen her i landet, jf. dog stk. 2.
Varemodtagere skal inden varens afsendelse fra
udlandet anmelde sig hos told- og skatteforvaltnin-
gen. Anmeldelsen er gældende for 5 år.
3. I § 3 d, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »anmelde
sig«: »som registreret varemodtager«.
Stk. 2. ---
Stk. 3. De i stk. 1 nævnte varemodtagere skal ef-
ter udløbet af hver afgiftsperiode angive mængden
af de varer, virksomheden har modtaget i perioden,
og indbetale afgiften heraf til told- og skattefor-
valtningen. Angivelsen og betalingen sker efter
reglerne i §§ 2, 3 og 5-7 og § 8, nr. 2 og 3, i lov om
opkrævning af skatter og afgifter m.v.
4. I § 3 d, stk. 3, 1. pkt., og § 15 indsættes efter
»nævnte«: »registrerede«.
Stk. 4. Told- og skatteforvaltningen kan pålægge
en virksomhed, der gentagne gange ikke betaler af-
giften rettidigt, at afgive angivelse ved varens
modtagelse. Told- og skatteforvaltningen kan end-
videre pålægge virksomheden at betale afgiften
ved varens modtagelse.
5. I § 3 d, stk. 4, 1. pkt., ændres »en virksomhed«
til: »registrerede varemodtagere«.
Stk. 5. ---
§ 15. Foruden den personkreds, der er omhandlet
i § 10 i lov om opkrævning af skatter og afgifter
82
m.v., hæfter de i § 3 d nævnte varemodtagere og
den, der er i besiddelse af varen, for betaling af af-
gift efter bestemmelserne i denne lov.
§ 4. Virksomheder, der erhvervsmæssigt frem-
stiller eller fra udlandet modtager stoffer, der er af-
giftspligtige efter § 1 eller § 3 a, skal registreres
hos told- og skatteforvaltningen, jf. dog stk. 2.
6. I § 4, stk. 1, indsættes efter »registreres«: »som
oplagshaver«.
Stk. 2. Virksomheder, der modtager afgiftspligti-
ge varer omfattet af § 1, stk. 2, nr. 2-6, som efter-
følgende destrueres hos virksomheden, kan lade
sig registrere hos told- og skatteforvaltningen.
7. I § 4, stk. 2, indsættes efter »registrere«: »som
oplagshaver«.
Stk. 3. ---
Stk. 4. Registrerede virksomheder er berettiget
til, uden at afgiften er berigtiget, at modtage stof-
fer, der er afgiftspligtige efter § 1 eller § 3 a.
8. I § 4, stk. 4, § 5, stk. 2 og 3, § 8, stk. 1 og 3, og §
9, 1. pkt., ændres »Registrerede virksomheder« til:
»Oplagshavere«.
Stk. 5. Virksomheder, som er registreret efter stk.
2, er berettiget til, uden at afgiften er berigtiget, at
modtage varer omfattet af § 1, stk. 2, nr. 2-6.
9. I § 4, stk. 5, ændres »Virksomheder« til: »Op-
lagshavere«.
§ 5. ---
Stk. 2. Registrerede virksomheder skal opgøre
den afgiftspligtige vægt for en afgiftsperiode som
vægten af den mængde afgiftspligtige stoffer, der i
perioden er udleveret fra virksomheden.
Stk. 3. Registrerede virksomheder, der udtager
afgiftspligtige stoffer til fremstilling af varer, skal
medregne forbruget til udleveringen efter stk. 2.
Stk. 4. ---
§ 8. Registrerede virksomheder skal føre regn-
skab over fremstilling, modtagelse fra udlandet og
udlevering m.v. af afgiftspligtige stoffer.
Stk. 2. Told- og skatteforvaltningen fastsætStk. 2.
Told- og skatteforvaltningen fastsætter nærmere
regler om de registrerede virksomheders regn-
skabsførelse, herunder udstedelse af fakturaer m.v.
ter nærmere regler om de registrerede virksom-
heders regnskabsførelse, herunder udstedelse af
fakturaer m.v.
Stk. 3. Registrerede virksomheder skal opbevare
regnskabsmateriale i 5 år efter regnskabsårets ud-
løb.
§ 9. Registrerede virksomheder skal efter udløbet
af hver afgiftsperiode angive mængden af de stof-
fer, hvoraf virksomheden skal betale afgift, jf. §§ 5
83
og 6, og indbetale afgiften for afgiftsperioden til
told- og skatteforvaltningen. Angivelsen og beta-
lingen sker efter reglerne i §§ 2-8 i lov om opkræv-
ning af skatter og afgifter m.v.
§ 6. I den afgiftspligtige vægt opgjort efter § 5,
stk. 2, fradrages:
1) Vægten af stoffer, der er udleveret til en anden
registreret virksomhed efter § 4, stk. 4,
10. I § 6, stk. 1, nr. 1, ændres »registreret virksom-
hed« til: »oplagshaver«.
2) vægten af stoffer, der er afgiftsfritaget efter §
3 a, stk. 5,
3) vægten af stoffer, hvoraf der tidligere er svaret
afgift, eller hvor stofferne er taget i anvendelse in-
den lovens ikrafttrædelse, og
4) vægten af stoffer, der er leveret til udlandet.
Stk. 2. ---
§ 7. Ved erhvervsmæssig levering til udlandet af
de i § 1, stk. 2 eller bilag 1, nævnte varer, der er
fremstillet her i landet ved anvendelse af et eller
flere i § 1, stk. 1, eller § 3 a, stk. 1, nævnte stoffer,
eller som er afgiftsberigtiget ved modtagelsen fra
udlandet efter reglerne i § 3, § 3 c eller § 3 d, tilba-
gebetales afgiften af den mængde afgiftspligtige
stoffer, der er indeholdt i varen. Erhvervsdrivende
varemodtagere kan efter udløbet af hver afgiftspe-
riode frem for at søge told- og skatteforvaltningen
om godtgørelse i stedet angive afgift af afgiftsbe-
rigtigede varer modtaget, jf. §§ 3 og 3 c og § 3 d,
stk. 1 og 2, når varerne er leveret til udlandet, jf. §
3 d, stk. 3, på afgiftsangivelsen, således at den
godtgørelsesberettigede afgift indgår i opgørelsen
af afgiftstilsvaret.
11. I § 7, stk. 1, 2. pkt., ændres »Erhvervsdrivende
varemodtagere kan« til: »Registrerede varemodta-
gere kan uden bevilling«.
12. I § 8, stk. 2, ændres »de registrerede virksom-
heders« til: »oplagshaveres«.
Stk. 2. ---
§ 12. Hvis virksomheden ikke rettidigt efterkom-
mer et pålæg om at stille sikkerhed, jf. § 11 i lov
om opkrævning af skatter og afgifter m.v., kan
told- og skatteforvaltningen inddrage registrerin-
gen af virksomheden, indtil der er stillet sikkerhed.
13. I § 12 ændres »registreringen af virksomhe-
den« til: »virksomhedens registrering som oplags-
haver«.
14. Efter § 12 indsættes:
Ȥ 13. Virksomheder, der er registreret efter
momslovens § 47, stk. 1, og som her til landet ved
fjernsalg sælger afgiftspligtige eller dækningsaf-
giftspligtige varer, skal registreres som oplagsha-
ver hos told- og skatteforvaltningen. For disse
84
virksomheder opgøres den afgiftspligtige mængde
som den mængde varer, virksomheden i perioden
har solgt her til landet ved fjernsalg.«
§ 17. Medmindre højere straf er forskyldt efter
anden lovgivning, straffes med bøde den, der for-
sætligt eller groft uagtsomt
1) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger
eller fortier oplysninger til brug for kontrollen med
afgiften,
2) overtræder § 4, stk. 1, § 8, stk. 1 og stk. 3, el-
ler § 14, stk. 2-5
15. I § 17, stk. 1, nr. 2, ændres »§ 8, stk. 1 og stk.
3,« til: »§ 8, stk. 1 og 3, § 13, 1. pkt.,«.
3) fortsætter driften af en registreringspligtig
virksomhed, hvis registrering er inddraget efter §
12 og told- og skatteforvaltningen har meddelt
virksomheden dette.
Stk. 2-4. ---
§ 5
I chokoladeafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
1010 af 3. juli 2018, som ændret ved § 1 i lov nr.
1686 af 26. december 2017, foretages følgende æn-
dringer:
§ 1. Af følgende varer svares afgift til statskas-
sen:
1) Chokolade og chokoladevarer, kakaomasse,
kakaop1) Chokolade og chokoladevarer, kakao-
masse, kakaopulver, kakaosmør og kakaopræpara-
ter af enhver art.ulver, kakaosmør og kakaopræpa-
rater af enhver art.
2) Lakridssaft, lakrids og lakridsvarer af enhver
art. Pulveriseret lakridsrod og blandinger af salmi-
ak og lakridsrod og lign.
3) Marcipan- og nougatmasser og varer heraf.
4) Andre masser helt eller delvis fremstillet af rå-
stofafgiftspligtige varer.
5) Konfekt, bolsjer, dragévarer, skummasse,
skumvarer, fondant, sukrede korn og lign. tilsat es-
senser eller farve samt i øvrigt sukkervarer af en-
hver art.
6) Tyggegummi.
7) Kandiseret frugt og frugtskal samt andre kan-
diserede varer med undtagelse af skaller af citrus-
frugter.
85
8) Sukkade, marmelade og tilsvarende varer, når
de er formet i plader, stænger, figurer og lign.
9) Vafler, der er pålagt eller på anden måde er i
forbindelse med chokolade, skummasse eller mas-
ser helt eller delvis af mandler, nødder eller kerner,
medmindre vaflerne afsættes i blandinger med af-
giftsfri vafler, biskuit og lign. i et sådant forhold, at
antallet af vafler ikke overstiger 25 pct. af det sam-
lede antal stykker i blandingen, og vaflerne ikke
efter punkt 10 betragtes som erstatningsvarer for
eller efterligninger af chokoladevarer.
1. § 1, stk. 1, nr. 9, ophæves.
Nr. 10 og 11 bliver herefter nr. 9 og 10.
10) Kager, kiks og lign. delvis bestående af
skummasse, når bagværket ikke udgør mindst to
tredjedele af varens rumfang.
11) Andre varer, der efter en samlet bedømmelse
af deres beskaffenhed og anvendelse samt den må-
de, hvorpå de markedsføres, kan betragtes som ef-
terligninger af eller erstatningsvarer for de varer,
der er nævnt under 1-9.
Stk. 2-3. ---
Registrerede virksomheder 2. I overskriften før § 3 ændres »virksomheder« til:
»oplagshavere«.
§ 3. Erhvervsmæssig fremstilling af de i § 1, stk.
1, nævnte varer må kun finde sted i virksomheder,
som er registreret hos told- og skatteforvaltningen.
3. I § 3, stk. 1, § 6, stk. 1, 1. pkt., stk. 2, 1. pkt., og
stk. 3, § 7, stk. 1 og 3, indsættes efter »registreret«:
»som oplagshaver«.
Stk. 2. Den, der erhvervsmæssigt fremstiller
overtræk af chokolade, kakao eller erstatning her-
for til varer, der fremstilles i virksomheden og ikke
er afgiftspligtige efter denne lov, skal anmelde
fremstillingen af overtræk til registrering hos told-
og skatteforvaltningen, medmindre fremstillingen
alene består i, at der til indkøbt afgiftsberigtiget
overtræk tilsættes yderligere fedtstoffer (kokosolie
og lign.).
4. I § 3, stk. 2 og 4, og stk. 5, 1. pkt., § 4, stk. 1, og
§ 26, stk. 1, nr. 5, indsættes efter »registrering«:
»som oplagshaver«.
Stk. 3. ---
Stk. 4. Virksomheder, der afsætter afgiftsfri varer
med overtræk af chokolade, kakao eller erstatning
herfor udelukkende fra egne detailudsalg, kan af
told- og skatteforvaltningen fritages for registre-
ring efter stk. 2, når antallet af udsalg ikke oversti-
ger 3.
Stk. 5. Forinden registrering sker, skal virksom-
hedens lokaler være godkendt af told- og skattefor-
valtningen. Godkendelse kan nægtes eller tilbage-
86
kaldes, hvis lokalerne er indrettet på en sådan må-
de, at told- og skatteforvaltningens kontrol efter §
23 ikke kan udføres på rimelig måde. Tilbagekal-
des godkendelsen, bortfalder registreringen.
Stk. 6. Virksomheder, der er registreret efter
momslovens § 47, stk. 1, og som her til landet sæl-
ger afgiftspligtige varer ved fjernsalg, skal registre-
res hos told- og skatteforvaltningen.
5. I § 3, stk. 6, indsættes efter »registreres«: »som
oplagshaver«.
Stk. 7. Til de registrerede virksomheder udstedes
et bevis for registreringen.
6. I § 3, stk. 7, og § 4, stk. 2, ændres »de registrere-
de virksomheder« til: »de registrerede oplagshave-
re«.
§ 6. I virksomheder, der er registreret efter § 3,
stk. 1, opgøres den afgiftspligtige vægt for en af-
giftsperiode på grundlag af udleveringen fra virk-
somhedens godkendte lokaler i perioden af varer,
som er fremstillet af virksomheden eller tilført
virksomheden efter § 5, uden at afgiften er berigti-
get. Såfremt den tilstedeværende beholdning af va-
rer, der er fremstillet af virksomheden eller tilført
denne til videresalg, er mindre end forskellen mel-
lem mængden af de fremstillede eller således til-
førte varer og mængden af de udleverede varer,
medregnes det manglende kvantum i udleveringen.
Stk. 2. I virksomheder, der er registreret efter § 3,
stk. 2, foretages opgørelsen af den afgiftspligtige
vægt på grundlag af mængden af færdigfremstillet
overtræk af chokolade, kakao eller erstatning her-
for i afgiftsperioden. Told- og skatteforvaltningen
vil dog kunne tillade, at opgørelsen sker på grund-
lag af mængden af det overtræk, der er anvendt til
de af virksomheden udleverede afgiftsfri varer.
Stk. 3. I virksomheder, der er registreret efter § 3,
stk. 3, foretages opgørelsen af den afgiftspligtige
vægt på grundlag af mængden af det overtræk af
chokolade, kakao eller erstatning herfor, der er an-
vendt til de af virksomheden udleverede afgiftsfri
varer i afgiftsperioden.
§ 7. I virksomheder, der er registreret efter § 4,
opgøres den afgiftspligtige vægt for en afgiftsperi-
ode på grundlag af tilgangen til virksomheden i pe-
rioden af varer, som er tilført virksomheden efter §
5, uden at afgiften er berigtiget.
Stk. 2. ---
Stk. 3. For en virksomhed, der er registreret efter
§ 3, stk. 6, opgøres den afgiftspligtige vægt for en
87
afgiftsperiode som den mængde varer, som virk-
somheden i perioden har solgt her til landet ved
fjernsalg.
§ 8. I den afgiftspligtige vægt, opgjort efter § 6
og § 7, fradrages:
1) Varer der leveres til en anden registreret virk-
somhed efter § 5.
2) Varer, der leveres til udlandet.
3) Varer, der anvendes til fremstilling af andre
varer, der er afgiftspligtige efter reglerne i dette ka-
pitel eller varer, der er betalt afgift af efter § 11 i
lov om forskellige forbrugsafgifter.
4) Varer, der inden for virksomheden4) Varer,
der inden for virksomheden anvendes alene i den
hensigt at prøve varens beskaffenhed. anvendes
alene i den hensigt at prøve varens beskaffenhed.
5) Varer, der leveres til fremstilling af varer, hvis
udlevering i medfør af § 34 i lov om apotekervæse-
net, jf. lovbekendtgørelse nr. 248 af 2. juli 1962, er
forbeholdt apotekerne.
6) Varer, der på grund af beskadigelse eller lig-
nende er blevet uanvendelige, samt varer, der er
gået tabt ved indbrud, brand eller forlis.
7) Varer, der returneres til virksomheden, så-
fremt køberen godtgøres varens pris indbefattet af-
giften. Alene den virksomhed, der tager varen re-
tur, har fradragsret. Fradragsretten gælder alene for
varer, der er produceret eller forhandlet af virk-
somheden, men er ikke betinget af, at det er virk-
somheden, der oprindelig har afgiftsberigtiget va-
rerne.
8) Varer, der fritages for afgift efter § 9, stk. 3 og
4.
9) 45 pct. i den afgiftspligtige vægt for overtræk
af chokolade, kakao eller lignende, der uden yder-
ligere tilsætning af fedtstoffer (kokosolie og lign.)
anvendes af virksomheder, der fremstiller konsum-
is.
Stk. 2. Virksomheder, der fremstiller konsum-is
og efter § 3, stk. 2, er registreret for fremstilling af
overtræk af chokolade, kakao eller erstatning her-
for, kan foretage et fradrag på 45 pct. i den afgifts-
pligtige vægt opgjort efter § 6, stk. 2.
Stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte nærmere
regler for afgiftsfritagelse efter stk. 1 og afgifts-
nedsættelse efter stk. 2.
88
§ 4. Virksomheder, der driver mellemhandel med
afgiftspligtige varer, og virksomheder, der afsætter
afgiftspligtige varer fra 6 eller flere detailudsalg,
som ejes af virksomheden, kan anmelde virksom-
heden til registrering hos told- og skatteforvaltnin-
gen.
Stk. 2. Til de registrerede virksomheder udstedes
et bevis for registreringen.
§ 26. Med bøde straffes den, der forsætligt eller
groft uagtsomt:
1) Afgiver urigtige eller vildledende oplysninger
eller fortier oplysninger til brug for afgiftskontrol-
len.
2) Overtræder § 3, stk. 1, 2, 3 eller 6, § 10 a, stk.
1, 2. pkt., eller stk. 5, § 12, § 13, stk. 1 eller 2, § 19
b, § 23, stk. 2, 3, 4 eller 5.
3) Tilsidesætter vilkår, der er fastsat i tilladelser
efter § 7, stk. 2, eller § 13, stk. 2.
4) Undlader at efterkomme et pålæg givet i med-
før af § 10 a, stk. 2.
5) Fortsætter driften af en afgiftspligtig virksom-
hed, hvis registrering er 5) Fortsætter driften af en
afgiftspligtig virksomhed, hvis registrering er bort-
faldet eller inddraget efter § 3, stk. 5, eller § 17, og
told- og skatteforvaltningen har meddelt virksom-
heden dette.eller inddraget efter § 3, stk. 5, eller §
17, og told- og skatteforvaltningen har meddelt
virksomheden dette.
6) Overdrager, erhverver eller tilegner sig varer,
hvoraf der ikke er betalt afgift, som skulle have
været betalt efter loven, eller forsøger herpå.
Stk. 2-7. ---
§ 5. Registrerede virksomheder er berettiget til
fra udlandet eller fra registrerede virksomheder at
modtage afgiftspligtige varer, uden at afgiften er
berigtiget, såfremt varerne er bestemt til:
1) Fremstilling af afgiftspligtige varer,
2) videresalg en gros eller
3) afsætning fra 6 eller flere detailudsalg, der ejes
af virksomheden.
7. I § 5, stk. 1, § 13, stk. 1, 1. pkt., og § 14, 1. pkt.,
ændres »Registrerede virksomheder« til: »Regi-
strerede oplagshavere«.
8. I § 5, stk. 1, § 12, stk. 2, § 13, stk. 3, nr. 1, og §
23, stk. 6, ændres »registrerede virksomheder« til:
»registrerede oplagshavere«.
Stk. 2. Såfremt en registreret virksomhed, der
fremstiller eller driver mellemhandel med afgifts-
pligtige varer, ejer mindre end 6 detailudsalg, kan
9. I § 5, stk. 2, § 8, stk. 1, nr. 1, § 10, stk. 1, 1. pkt.,
og § 20, stk. 1, nr. 1, og stk. 3, nr. 1, ændres »regi-
streret virksomhed« til: »registreret oplagshaver«.
89
told- og skatteforvaltningen tillade, at varerne til
disse udsalg modtages, uden at afgiften er berigti-
get, såfremt virksomhedens salg af afgiftspligtige
varer til andre handlende overstiger salget gennem
de detailudsalg, der ejes af virksomheden, beregnet
efter engrosværdien.
10. § 8, stk. 1, nr. 9, ophæves.
11. § 8, stk. 2, ophæves.
Stk. 3 bliver herefter stk. 2.
12. I § 8, stk. 3, der bliver stk. 2,udgår »og afgifts-
nedsættelse efter stk. 2«.
§ 13. Registrerede virksomheder samt virksom-
heder, der importerer afgiftspligtige varer fra ud-
landet, skal ved salg af disse varer til virksomheder
udstede en faktura. Fakturaen skal være forsynet
med fortløbende nummer og fakturadato og inde-
holde oplysninger om sælgers navn, CVR- eller
SE-nummer og adresse, købers navn og adresse
samt leverancens art, mængde og pris.
Stk. 2. ---
Stk. 3. Told- og skatteforvaltningen kan fastsætte
nærmere regler om
1) overførelse af varer mellem registrerede virk-
somheder efter § 5,
2) fakturaudstedelse og
3) regnskabsførelse.
Stk. 4-6. ---
§ 14. Registrerede virksomheder skal efter udlø-
bet af hver afgiftsperiode angive vægten af de va-
rer, hvoraf virksomheden skal betale afgift, jf. §§
6, 7 og 8, og indbetale afgiften til told- og skatte-
forvaltningen. Angivelsen sker efter reglerne i § 2,
stk. 1-3 og 6, og §§ 3 og 4 i lov om opkrævning af
skatter og afgifter m.v.
§ 12. ---
Stk. 2. Virksomheder, der opgør den afgiftspligti-
ge vægt efter § 7, stk. 1, skal føre regnskab over
varer, der er tilført virksomheden fra andre regi-
strerede virksomheder eller fra udlandet, uden at
afgiften er berigtiget.
Stk. 3-9. ---
§ 23. ---
Stk. 2-5. ---
Stk. 6. Told- og skatteforvaltningen er berettiget
til at foretage eftersyn af varer under transport, når
disse varer erhvervsmæssigt sælges fra udlandet el-
90
ler erhvervsmæssigt transporteres til andre end re-
gistrerede virksomheder.
Stk. 7-8. ---
§ 10. Der betales afgift af afgiftspligtige varer,
der indføres fra steder uden for EU eller indføres
fra visse områder, der ikke er omfattet af de pågæl-
dende EU-landes afgiftsområde, medmindre vare-
rne tilføres en registreret virksomhed eller er frita-
get efter § 11. Afgiften afregnes efter reglerne i
toldlovens kapitel 4, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. ---
§ 20. Fritaget for afgift er:
1) Varer, der modtages fra udlandet af en efter §
3 registreret virksomhed til fremstilling af varer,
der er afgiftspligtige efter kapitel 1.
2) Varer, der anvendes til fremstilling af varer,
hvis udlevering i medfør af § 34 i lov om apoteker-
væsenet, jf. lovbekendtgørelse nr. 248 af 2. juli
1962, er forbeholdt apotekerne.
Stk. 2. ---
Stk. 3. Told- og skatteforvaltningen kan meddele
bevilling til godtgørelse af afgiften af afgiftsberig-
tigede varer, der erhvervsmæssigt
1) overføres til en efter § 3 registreret virksom-
hed til fremstilling af varer, der er afgiftspligtige
efter kapitel 1, eller
2) anvendes til fremstilling af varer, som leveres
til udlandet.
Stk. 4. Told- og skatteforvaltningen kan meddele
bevilling til godtgørelse af afgiften af afgiftsberig-
tigede varer, der erhvervsmæssigt leveres til udlan-
det. Erhvervsdrivende varemodtagere kan efter ud-
løbet af hver afgiftsperiode frem for at søge told-
og skatteforvaltningen om godtgørelse i stedet an-
give afgift af afgiftsberigtigede varer, der er leveret
til udlandet, jf. § 10 a, stk. 3, på afgiftsangivelsen,
således at den godtgørelsesberettigede afgift indgår
i opgørelsen af afgiftstilsvaret.
Stk. 5. Skatteministeren kan fastsætte nærmere
regler for afgiftsfritagelsen eller –godtgørelsen ef-
ter stk. 1-4.
§ 9. ---
Stk. 2. Erhvervsdrivende varemodtagere kan efter
udløbet af hver afgiftsperiode frem for at søge
13. I § 9, stk. 2, og § 20, stk. 4, 2. pkt., ændres »Er-
hvervsdrivende« til: »Registrerede«.
91
told- og skatteforvaltningen om godtgørelse i ste-
det angive afgift af afgiftsberigtigede varer, der er
leveret til udlandet, jf. § 10 a, stk. 3, på afgiftsangi-
velsen, således at den godtgørelsesberettigede af-
gift indgår i opgørelsen af afgiftstilsvaret.
14. I § 9, stk. 2, og § 20, stk. 4, 2. pkt., indsættes
efter »varemodtagere kan«: »uden bevilling«.
Stk. 3. ---
Stk. 4. Told- og skatteforvaltningen kan meddele
bevilling til afgiftsfritagelse for varer, der er-
hvervsmæssigt anvendes til fremstilling af varer,
der ikke er omfattet af afgiftspligten, og som ikke
ved modtagelse fra udlandet ville være afgiftsplig-
tige efter kapitel 3.
Stk. 5. Skatteministeren kan fastsætte nærmere
regler for afgiftsgodtgørelsen eller -fritagelsen ef-
ter stk. 1-4.
15. I § 9 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:
»Stk. 5. Told- og skatteforvaltningen kan medde-
le godtgørelse af afgift for afgiftsberigtigede varer,
der anvendes til erhvervsmæssig fremstilling af
konsum-is. Godtgørelsen efter 1. pkt. kan alene
meddeles til virksomheder, der erhvervsmæssigt
fremstiller afgiftspligtige varer omfattet af § 1, stk.
1 i isafgiftsloven og er registreret efter isafgiftslo-
vens § 3.«
Stk. 5 bliver herefter stk. 6.
stk. 6, ændres »stk. 1-4« til: »stk. 1-5«
§ 10 a. I andre tilfælde svares afgiften i forbin-
delse med varemodtagelsen her i landet, medmin-
dre varerne modtages efter reglerne i § 5 eller er
omfattet af § 11. Erhvervsdrivende varemodtagere
skal, inden varerne afsendes fra udlandet, lade sig
registrere hos told- og skatteforvaltningen
17. I § 10 a, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »registre-
re«: »som registreret varemodtager«.
Stk. 2. Told- og skatteforvaltningen kan pålægge
en varemodtager at stille sikkerhed, hvis varemod-
tageren inden for de seneste 3 år er straffet efter §
26. Sikkerheden skal stilles for et beløb svarende
til det forventede skyldige afgiftsbeløb for de kom-
mende 12 måneder, dog mindst 20.000 kr. Sikker-
heden frigives, såfremt varemodtageren inden for
en 2-års-periode ikke er straffet efter § 26. Sikker-
heden skal være told- og skatteforvaltningen i hæn-
de, før forsendelsen af ubeskattede leverancer på-
begyndes. Told- og skatteforvaltningen fastsætter
regler for sikkerhedsstillelsen.
18. I § 10 a, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »pålægge
en«: »registreret«.
Stk. 3. De erhvervsdrivende varemodtagere, der
er nævnt i stk. 1, skal efter udløbet af hver afgifts-
periode angive mængden af de varer, virksomhe-
den har modtaget i perioden, og indbetale afgiften
19. I § 10 a, stk. 3, 1. pkt., ændres »erhvervsdriven-
de« til: »registrerede«.
92
heraf til told- og skatteforvaltningen. Angivelsen
og betalingen sker efter §§ 2-8 i opkrævningslo-
ven. Afgiftsperioden er måneden.
Stk. 3-6. ---
§ 19 b. Den, der med henblik på salg avler rå-
stofafgiftspligtige varer, skal registreres hos told-
og skatteforvaltningen, hvis omsætningen af af-
giftspligtige varer ekskl. afgifter overstiger 10.000
kr. årligt.
20. I § 19 b, stk. 1, indsættes efter »registreres«:
»som oplagshaver«.
Stk. 2. ---
21. I § 20 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:
»Stk. 5. Told- og skatteforvaltningen kan medde-
le godtgørelse af afgift for afgiftsberigtigede varer,
der anvendes til erhvervsmæssig fremstilling af
konsum-is. Godtgørelsen efter 1. pkt. kan alene
meddeles til virksomheder, der erhvervsmæssigt
fremstiller afgiftspligtige varer omfattet af § 1, stk.
1 i isafgiftsloven og er registreret efter isafgiftslo-
vens § 3.«
22. I § 20 stk. 5, der bliver stk. 6, ændres »stk. 1-4«
til: »stk. 1-5«.
§ 22. Af varer under toldtariffens pos. 1806,
1901, 1904, 1905, 2008, 2105, 2106 og 2202, der
ikke i sig selv er afgiftspligtige efter kapitel 1 eller
2, men som indeholder afgiftspligtige bestanddele,
svares ved indførsel fra steder uden for EU eller fra
visse områder, der ikke er omfattet af de pågælden-
de EU-landes afgiftsområde, en dækningsafgift.
Afgiften afregnes efter reglerne i toldlovens kapitel
4, jf. dog stk. 2.
23. I § 22, stk. 1, 1. pkt., udgår »2105«.
Stk. 2-9. ---
24. Efter § 32 indsættes før overskriften før § 33:
Ȥ 32 a. Told- og skatteforvaltningen kan efter
anmodning udlevere oplysninger om virksomhe-
ders bevillingsforhold til offentligheden. Udleve-
ringen kan ske, når der i anmodningen angives SE-
nr./cvr-nummer, navn eller adresse på en virksom-
hed. Oplysningerne kan udleveres mundtligt,
skriftligt eller elektronisk.«
§ 6
93
I emballageafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
1236 af 4. oktober 2016, foretages følgende æn-
dringer:
1. I § 1 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Emballager, der er omfattet af det obliga-
toriske pant- og retursystem, jf. bekendtgørelse nr.
540 af 22. maj 2017 om pant på og indsamling
m.v. af emballager til visse drikkevarer, er fritaget
for afgift. Fritagelsen gælder ikke for emballager,
der har fået dispensation fra at være omfattet af
pant- og retursystemet.«
§ 2. ---
Stk. 2-6. ---
Stk. 7. Såfremt emballagen er lavet af sekundært
plastmateriale (undtagen eps og pvc) og beholde-
ren er eller er beregnet til at blive påfyldt varer
omfattet af § 1, nr. 2, litra e, og indgår i pant- og
retursystemet, nedsættes afgiftssatsen efter stk. 6
med 50 pct.
2. § 2, stk. 7 og 8, ophæves.
Stk. 8. Såfremt der ikke foreligger dokumentation
for, at indholdet af sekundært materiale udgør
mindst 50 pct. af emballagen nævnt i stk. 7, skal
der betales afgift efter stk. 6.
II. Registrerede virksomheder 3. I overskriften til kapitel II ændres »virksomhe-
der« til: »oplagshavere«.
§ 3. Den, der med henblik på salg fremstiller af-
giftspligtige varer omfattet af § 1, nr. 1 og 2, § 2 a,
§ 2 c eller § 2 d, skal anmelde sin virksomhed til
registrering hos told- og skatteforvaltningen.
4. I § 3, stk. 1-3, indsættes efter »registrering«:
»som oplagshaver«.
Stk. 2. Den, der driver mellemhandel (grossist-
handel) med afgiftspligtige varer omfattet af § 1,
nr. 1 og 2, eller afgiftspligtige varer omfattet af § 2
a, § 2 c eller § 2 d, kan anmelde sin virksomhed til
registrering hos told- og skatteforvaltningen.
Stk. 3. Virksomheder, der pakker eller aftapper
varer nævnt i § 1, nr. 1 og 2, kan anmelde deres
virksomhed til registrering.
Stk. 4. Registrering kan nægtes eller tilbagekal-
des, hvis virksomhedens lokaler er eller senere bli-
ver indrettet på en sådan måde, at told- og skatte-
forvaltningens kontrol efter § 15 ikke kan udføres
på rimelig måde.
5. I § 3 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Den, der modtager afgiftspligtige varer fra
udlandet med henblik på salg, kan anmelde sin
virksomhed til registrering som oplagshaver hos
told- og skatteforvaltningen.«
94
Stk. 5. ---
Stk. 6. Til de registrerede virksomheder udstedes
et bevis for registreringen.
Stk. 4-6 bliver herefter stk. 5-7.
6. I § 3, stk. 4, der bliver stk. 5, indsættes efter
»Registrering«: »som oplagshaver«.
7. I § 3, stk. 6, der bliver stk. 7, ændres »de regi-
strerede virksomheder« til: »oplagshavere«.
§ 3 a. Registrerede virksomheder er berettiget til,
uden at afgiften er berigtiget, fra udlandet og fra
andre registrerede virksomheder at modtage af-
giftspligtige varer omfattet af § 1, nr. 1 og 2, og af-
giftspligtige varer omfattet af §§ 2 a, 2 c eller 2 d.
8. I § 3 a, § 4, stk. 1, § 9, stk. 3, 1. pkt., § 10, 1.
pkt., og § 15, stk. 4, ændres »Registrerede virksom-
heder« til: »Oplagshavere«.
9. I § 3 a, § 9, stk. 2, 1. pkt., og § 15, stk. 7, ændres
»registrerede virksomheder« til: »oplagshavere«.
§ 4. Registrerede virksomheder opgør den af-
giftspligtige mængde for en afgiftsperiode på
grundlag af udleveringen fra virksomheden af af-
giftspligtige varer eller virksomhedens forbrug af
egne varer i perioden.
Stk. 2. ---
§ 9. ---
Stk. 2. Andre registrerede virksomheder skal føre
regnskab over tilgang af uberigtigede varer og ud-
levering samt forbrug af afgiftspligtige varer. Virk-
somhederne skal holde lageret af afgiftsberigtigede
varer adskilt fra lageret af uberigtigede varer.
Stk. 3. Registrerede virksomheder samt virksom-
heder, der importerer afgiftspligtige varer fra ud-
landet, skal ved salg af disse varer til virksomheder
udstede en faktura. Fakturaen skal være forsynet
med fortløbende nummer og fakturadato og inde-
holde oplysninger om sælgers navn, CVR- eller
SE-nummer og adresse, købers navn og adresse
samt leverancens art, mængde og pris.
Stk. 4-10. ---
§ 10. Registrerede virksomheder skal efter udlø-
bet af hver afgiftsperiode angive mængden af de
varer, hvoraf virksomheden skal betale afgift, jf.
§§ 4 og 5, og indbetale afgiften for afgiftsperioden
til told- og skatteforvaltningen. Angivelsen og be-
talingen sker efter reglerne i §§ 2-8 i lov om op-
krævning af skatter og afgifter m.v.
§ 15. ---
95
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Registrerede virksomheder skal på begæ-
ring meddele told- og skatteforvaltningen oplys-
ninger om deres leverancer af varer til ikke afgifts-
pligtig anvendelse.
Stk. 5-6. ---
Stk. 7. Told- og skatteforvaltningen er berettiget
til at foretage eftersyn af varer under transport, når
disse varer erhvervsmæssigt sælges fra udlandet el-
ler erhvervsmæssigt transporteres til andre end re-
gistrerede virksomheder.
Stk. 8-9. ---
§ 3 b. Told- og skatteforvaltningen kan efter an-
søgning give en registreret virksomhed tilladelse til
at lade større partier varer fremstille for sin regning
(lønarbejde) i en anden registreret virksomhed (fa-
brikationsvirksomheden).
10. To steder i § 3 b, stk. 1, og i stk. 2, og § 5, stk.
1, nr. 1, ændres »registreret virksomhed« til: »op-
lagshaver«.
Stk. 2. Told- og skatteforvaltningen kan endvide-
re efter ansøgning give tilladelse til, at virksomhe-
der, der ikke har erhvervsmæssig fremstilling af af-
giftspligtige varer, registreres i de tilfælde, hvor
virksomheden er eneforhandler af en vare, som
virksomheden lader fremstille for sin regning (løn-
arbejde) i en anden registreret virksomhed.
11. I § 3 b, stk. 2, indsættes efter »registreres«:
»som oplagshaver«.
§ 5. I den afgiftspligtige mængde, opgjort efter §
4, stk. 1, fradrages:
1. Varer, der leveres til en anden registreret virk-
somhed efter § 3 a,
2. varer, der leveres til udlandet,
3. varer, der hos virksomheden eller under trans-
port til og fra denne er gået tabt ved brand, bræka-
ge eller lignende,
4. varer, hvoraf der tidligere er betalt afgift,
5. varer, der returneres til virksomheden, såfremt
køberen godtgøres varens pris indbefattet afgiften,
og
6. varer, der afsættes til afgiftsfrit formål, jf. § 6,
stk. 1.
Stk. 2. ---
§ 6. Told- og skatteforvaltningen kan meddele
virksomheder bevilling til afgiftsfri indkøb af eks-
portemballage, omfattet af § 1, nr. 1 og 2, der ikke
er genstand for omsætning her i landet.
Stk. 2-3. ---
96
Stk. 4. Erhvervsdrivende varemodtagere kan efter
udløbet af hver afgiftsperiode frem for at søge
told- og skatteforvaltningen om godtgørelse i ste-
det angive afgift af afgiftsberigtigede varer, jf. stk.
2 og 3, jf. § 7 a, stk. 3, på afgiftsangivelsen, såle-
des at den godtgørelsesberettigede afgift indgår i
opgørelsen af afgiftstilsvaret.
12. I § 6, stk. 4, ændres »Erhvervsdrivende vare-
modtagere« til: »Registrerede varemodtagere«.
13. I § 6, stk. 4, indsættes efter »varemodtagere
kan«: »uden bevilling«.
Stk. 5-7. ---
14. I § 6 indsættes som stk. 8:
»Stk. 8. Told- og skatteforvaltningen kan efter
anmodning udlevere oplysninger om virksomhe-
ders bevillingsforhold til offentligheden. Udleve-
ringen kan ske, når der i anmodningen angives SE-
nr./cvr-nummer, navn eller adresse på en virksom-
hed. Oplysningerne kan udleveres mundtligt,
skriftligt eller elektronisk.«
7 a. I andre tilfælde svares afgiften i forbindelse
med varemodtagelsen her i landet, medmindre va-
rerne modtages efter reglerne i § 3 a. Erhvervsdri-
vende varemodtagere skal, inden varerne afsendes
fra udlandet, lade sig registrere hos told- og skatte-
forvaltningen.
15. I § 7 a, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »registre-
re«: »som registreret varemodtager«.
Stk. 2. Told- og skatteforvaltningen kan pålægge
en varemodtager at stille sikkerhed, hvis varemod-
tageren inden for de seneste 3 år er straffet efter §
18. Sikkerheden skal stilles for et beløb svarende
til det forventede skyldige afgiftsbeløb for de kom-
mende 12 måneder, dog mindst 20.000 kr. Sikker-
heden frigives, såfremt varemodtageren inden for
en 2-års-periode ikke er straffet efter § 18. Sikker-
heden skal være told- og skatteforvaltningen i hæn-
de, før forsendelsen af ubeskattede leverancer be-
gyndes. Told- og skatteforvaltningen fastsætter
regler for sikkerhedsstillelsen.
16. I § 7 a, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »pålægge
en«: »registreret«.
Stk. 3. De erhvervsdrivende varemodtagere, der
er nævnt i stk. 1, skal efter udløbet af hver afgifts-
periode angive mængden af de varer, virksomhe-
den har modtaget i perioden, og indbetale afgiften
heraf til told- og skatteforvaltningen. Angivelsen
og betalingen sker efter §§ 2-8 i opkrævningslo-
ven. Afgiftsperioden er måneden.
17. I § 7 a, stk. 3, 1. pkt., ændres »erhvervsdriven-
de« til: »registrerede«.
18. § 9, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, 2. pkt., ophæves.
Stk. 4-8. ---
§ 13. Hvis virksomheden ikke rettidigt efterkom-
mer et pålæg om at stille sikkerhed, jf. § 11 i lov
om opkrævning af skatter og afgifter m.v., kan
19. I § 13 ændres »registreringen af virksomhe-
den« til: »virksomhedens registrering som oplags-
haver«.
97
told- og skatteforvaltningen inddrage registrerin-
gen af virksomheden, indtil der er stillet sikkerhed.
§ 18. Med bøde straffes den, der forsætligt eller
groft uagtsomt:
1. Afgiver urigtige eller vildledende oplysninger
eller fortier oplysninger til brug for afgiftskontrol-
len.
2. Overtræder § 3, stk. 1 eller 5, § 7 a, stk. 1, 2.
pkt., eller stk. 5, § 9, stk. 1-3 eller 5-7, § 15, stk.
2-6, og § 25, stk. 1-3.
20. I § 18, stk. 1, nr. 2, ændres »§ 3, stk. 1 eller 5«
til: »§ 3, stk. 1 eller 6«.
3. Tilsidesætter vilkår, der er fastsat i medfør af §
6, stk. 1-3, 5 og 6.
4. Undlader at efterkomme et pålæg givet i med-
før af § 7 a, stk. 2.
5. Fortsætter driften af en afgiftspligtig virksom-
hed, hvis registrering er inddraget efter § 3, stk. 4,
eller § 13, og told- og skatteforvaltningen har med-
delt virksomheden dette
6. Overdrager, erhverver, tilegner sig eller anven-
der varer, hvoraf der ikke er betalt afgift, som skul-
le have været betalt efter loven, eller forsøger her-
på.
Stk. 2-7. ---
§ 22. Foruden den personkreds, der er omhandlet
i § 10 i lov om opkrævning af skatter og afgifter
m.v., hæfter de i § 7 a, stk. 1, nævnte varemodtage-
re og den, der er i besiddelse af varen, for betaling
af afgift efter bestemmelserne i denne lov.
21. I § 22 indsættes efter »nævnte«: »registrerede«.
22. Bilag 1 ophæves.
23. Bilag 2 ophæves.
§ 7
I lov om afgift af mineralsk fosfor i foderfosfat,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1290 af 5. november
2016, foretages følgende ændringer:
Registrerede virksomheder 1. I overskriften før § 3 ændres »virksomheder« til:
»oplagshavere«
§ 3. Den, der fremstiller foderfosfater, skal an-
melde sin virksomhed til registrering hos told- og
skatteforvaltningen, jf. dog stk. 3.
2. I § 3, stk. 1 og 2, og § 27, stk. 1, nr. 5, indsættes
efter »registrering«: »som oplagshaver«.
Stk. 2. Den, der fra udlandet med henblik på vi-
deresalg modtager foderfosfat, skal anmelde sin
virksomhed til registrering hos told- og skattefor-
valtningen, jf. dog stk. 3.
98
Stk. 3-5. --
Stk. 6. Der udstedes et bevis for registreringen til
de registrerede virksomheder.
3. I § 3, stk. 6, ændres »de registrerede virksomhe-
der« til: »oplagshavere«.
§ 27. Med bøde straffes den, der forsætligt eller
groft uagtsomt
1) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger
eller fortier oplysninger til brug for afgiftskontrol-
len,
2) overtræder § 3, stk. 1 eller 2, § 10, stk. 1, § 14,
stk. 1, 2. pkt., § 19, 1. pkt., eller § 29, stk. 3-5,
3) tilsidesætter vilkår, der er fastsat i medfør af §
9, stk. 2,
4) undlader at efterkomme et påbud meddelt efter
§ 14, stk. 4, 1. pkt., eller § 17, stk. 2-5,
5) fortsætter driften af en afgiftspligtig virksom-
hed, hvis registrering er inddraget efter § 12 og
told- og skatteforvaltningen har meddelt virksom-
heden dette, eller
6) overdrager, erhverver, tilegner sig eller anven-
der varer, hvoraf der ikke er betalt afgift, som skul-
le have været betalt efter loven, eller forsøger her-
på.
Stk. 2-4. ---
§ 4. De registrerede virksomheder er berettiget
til, uden at afgiften er berigtiget, fra udlandet og
fra andre registrerede virksomheder at modtage af-
giftspligtig foderfosfat med henblik på videresalg.
Stk. 2-3. ---
4. I § 4, stk. 1, ændres »De registrerede virksomhe-
der« til: »Oplagshavere«.
5. I § 4, stk. 1, og § 17, stk. 6, ændres »registrerede
virksomheder« til: »oplagshavere«.
§ 17. ---
Stk. 2-5. ---
Stk. 6. Told- og skatteforvaltningen er berettiget
til at foretage eftersyn af varer under transport, når
disse varer erhvervsmæssigt sælges fra udlandet el-
ler erhvervsmæssigt transporteres til andre end re-
gistrerede virksomheder.
Stk. 7-9. ---
§ 6. Registrerede virksomheder skal opgøre den
afgiftspligtige mængde for en afgiftsperiode som
vægten af mineralsk fosfor indeholdt i foderfosfat
og udleveret fra virksomheden i perioden.
6. I § 6, stk. 1, og § 11, 1. pkt., ændres »Registrere-
de virksomheder« til: »Oplagshavere«.
Stk. 2. Registrerede virksomheders forbrug af eg-
ne varer sidestilles med udlevering.
7. I § 6, stk. 2, ændres »Registrerede virksomhe-
ders« til: »Oplagshaveres«.
Stk. 3. ---
99
§ 11. Registrerede virksomheder skal efter udlø-
bet af hver afgiftsperiode angive mængden af mi-
neralsk fosfor i foderfosfat, hvoraf virksomheden
skal betale afgift, jf. §§ 6 og 7, og indbetale afgif-
ten for afgiftsperioden til told- og skatteforvaltnin-
gen. Angivelsen og betalingen sker efter reglerne i
§§ 2-8 i lov om opkrævning af skatter og afgifter
m.v.
§ 7. I den afgiftspligtige mængde opgjort efter §
6 fradrages mineralsk fosfor i
1) varer, der leveres til en anden registreret virk-
somhed, jf. § 4, stk. 1,
8. I § 7, stk. 1, nr. 1, ændres »registreret virksom-
hed« til: »oplagshaver«.
2) varer, der leveres til virksomheder omfattet af
§ 3, stk. 3, eller § 4, stk. 2,
3) varer anvendt til produktion af varer omfattet
af § 3, stk. 3, nr. 1 og 2,
4) varer, der leveres til udlandet,
5) varer, der hos virksomheden eller under trans-
port til og fra denne er gået tabt ved brand eller lig-
nende, og
6) varer, der returneres til virksomheden, såfremt
køberen godtgøres varens pris inklusive afgiften.
Stk. 2. ---
§ 9. Told- og skatteforvaltningen kan meddele
virksomheder godtgørelse af den betalte afgift af
foderfosfat, der er omhandlet i § 7, stk. 1, nr. 4,
samt af foderfosfat, som er anvendt efter § 3, stk.
3, nr. 1 og 2. Det er en betingelse, at den årlige
godtgørelse er på mindst 500 kr. Erhvervsdrivende
varemodtagere kan efter udløbet af hver afgiftspe-
riode frem for at søge told- og skatteforvaltningen
om godtgørelse i stedet angive afgift af afgiftsbe-
rigtigede varer, der er leveret til udlandet, jf. § 14,
stk. 2, på afgiftsangivelsen, således at den godtgø-
relsesberettigede afgift indgår i opgørelsen af af-
giftstilsvaret.
9. I § 9, stk. 1, 3. pkt., ændres »Erhvervsdrivende
varemodtagere kan« til: »Registrerede varemodta-
gere kan uden bevilling«.
10. I § 9 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Told- og skatteforvaltningen kan efter
anmodning udlevere oplysninger om virksomhe-
ders bevillingsforhold til offentligheden. Udleve-
ringen kan ske, når der i anmodningen angives SE-
nr./cvr-nummer, navn eller adresse på en virksom-
hed. Oplysningerne kan udleveres mundtligt,
skriftligt eller elektronisk.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
Stk. 2. ----
§ 10. ---
Stk. 2. Told- og skatteforvaltningen fastsætter
nærmere regler for de registrerede virksomheders
regnskabsførelse.
11. I § 10, stk. 2, ændres »de registrerede virksom-
heders« til: »oplagshaveres«.
100
§ 12. Hvis virksomheden ikke rettidigt efterkom-
mer et pålæg om at stille sikkerhed, jf. § 11 i lov
om opkrævning af skatter og afgifter m.v., kan
told- og skatteforvaltningen inddrage registrerin-
gen af virksomheden, indtil der er stillet sikkerhed.
12. I § 12 ændres »registreringen af virksomhe-
den« til: »virksomhedens registrering som oplags-
haver«.
§ 14. Ved import af foderfosfat fra lande, som ik-
ke er nævnt i § 13, svares afgiften i forbindelse
med varemodtagelsen her i landet, jf. dog §§ 4 og
8. Erhvervsdrivende varemodtagere skal inden af-
sendelsen af afgiftspligtige varer fra udlandet an-
melde sig hos told- og skatteforvaltningen. Der
skal ikke ske angivelse eller svares afgift, hvis va-
remodtageren kan godtgøre, at der er sket betaling
efter §§ 19 eller 20 eller foderfosfatet alene skal
anvendes til formål, der er nævnt i § 3, stk. 3, nr. 1
og 2.
13. I § 14, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »anmelde
sig«: »som registreret varemodtager«.
Stk. 2. De i stk. 1 nævnte erhvervsdrivende vare-
modtagere skal efter udløbet af hver afgiftsperiode
angive mængden af foderfosfat, som virksomheden
har modtaget i perioden, og indbetale afgiften her-
af til told- og skatteforvaltningen. Angivelsen og
betalingen sker efter reglerne i §§ 2, 3 og 5-7 og §
8, stk. 1, nr. 2 og 3, i lov om opkrævning af skatter
og afgifter m.v.
14. I § 14, stk. 2, 1. pkt., og stk. 4, 1. pkt., ændres
»erhvervsdrivende« til: »registrerede«.
15. I § 27, stk. 1, nr. 3, ændres »stk. 2« til: »stk.
3«.
Stk. 3. ---
Stk. 4. Told- og skatteforvaltningen kan pålægge
erhvervsdrivende varemodtagere, der gentagne
gange ikke har betalt afgiften rettidigt, at afgive
angivelse ved varernes modtagelse. Told- og skat-
teforvaltningen kan endvidere pålægge virksomhe-
den at betale afgiften ved varernes modtagelse.
Stk. 5. ---
§ 8
I lov om forskellige forbrugsafgifter, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 126 af 22. februar 2018, foretages
følgende ændringer:
Afgift af glødelamper m.v. samt elektriske sik-
ringer
1. I overskriften før § 3 udgår »samt elektriske sik-
ringer«.
§ 3. Der skal af elektriske glødelamper bortset fra
varer omfattet af stk. 2 betales en afgift på 2 kr. og
60 øre pr. stk.
101
Stk. 2. Der skal af elektriske glødelamper bereg-
net til brug i motordrevne køretøjer (autopærer) be-
tales en afgift på 3 kr. og 22 øre pr. stk.
Stk. 3. Der skal af damplamper, herunder lysstof-
lamper, og af neonrør og tilsvarende lysrør betales
en afgift på 8 kr. og 79 øre pr. stk. Fritaget for af-
gift er ensoklede lavenergilysstofrør (lavenergipæ-
rer).
Stk. 4. Der skal af sikringer til stærkstrømsanlæg
betales en afgift på 59 øre pr. stk. Fritaget for afgift
er sikringer til højspændingsanlæg.
2. § 3, stk. 4, ophæves.
Afgift af kaffe, kaffeekstrakter, kaffeerstatnin-
ger m.v.
3. I overskriften før § 11 udgår », kaffeerstatnin-
ger«.
§ 11 a. Der skal af kaffeerstatning og kaffetilsæt-
ning, herunder blandinger af de nævnte varer med
kaffe, betales en afgift på 75 øre pr. kg nettovægt
af varens indhold af kaffeerstatning og kaffetilsæt-
ning.
4. § 11 a ophæves.
§ 12. ---
Stk. 2. Skatteministeren fastsætter regler om ban-
derolering af cigaretpapir.
5. § 12, stk. 2, ophæves.
§ 13. Der skal af kardusskrå og snus (røgfri to-
bak) betales en afgift på 73 kr. og 85 øre pr. kg.
Stk. 2. Der skal af anden røgfri tobak betales en
afgift på 268 kr. og 44 øre pr. kg.
6. § 13 affattes således:
»§ 13. Der skal af kardusskrå og snus til nasalt
brug, som er lovligt at markedsføre efter lov om
tobaksvarer m.v., betales en afgift på 73 kr. og 85
øre pr. kg.
Stk. 2. Der skal af anden røgfri tobak, som er lov-
ligt at markedsføre efter lov om tobaksvarer m.v.,
betales en afgift på 268 kr. og 44 øre pr. kg.«
§ 14 a. Virksomheder, der fremstiller eller fra
udlandet modtager afgiftspligtige varer, skal regi-
streres hos told- og skatteforvaltningen. Til de re-
gistrerede virksomheder udstedes et bevis for regi-
streringen.
7. I § 14 a, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »registre-
res«: »som oplagshaver«.
8. I § 14 a, stk. 1, 2. pkt., ændres »de registrerede
virksomheder« til: »oplagshavere«.
Stk. 2. ---
Stk. 3. Registrerede virksomheder skal opgøre
den afgiftspligtige mængde for en afgiftsperiode på
grundlag af den mængde af afgiftspligtige varer,
der er udleveret fra virksomheden i afgiftsperio-
den.
9. I § 14 a, stk. 3 og 4, og § 15, stk. 1, 1. pkt., æn-
dres »Registrerede virksomheder« til: »Oplagsha-
vere«.
102
Stk. 4. Registrerede virksomheder er berettiget
til, uden at afgiften er berigtiget, fra andre registre-
rede virksomheder eller fra udlandet at modtage af-
giftspligtige varer.
10. I § 14 a, stk. 4, § 15, stk. 3, § 17, stk. 4, og §
24, stk. 1, 1. pkt., ændres »registrerede virksomhe-
der« til: »oplagshavere«.
Stk. 5. ---
Stk. 6. I den afgiftspligtige mængde opgjort efter
§ 14 a, stk. 3, fradrages
1) varer, der leveres til en anden registreret virk-
somhed, jf. § 14 a, stk. 4,
11. I § 14 a, stk. 6, nr. 1, ændres »anden registreret
virksomhed« til: »anden oplagshaver«.
2) varer, der leveres til udlandet,
3) varer, der hos virksomheden er blevet uanven-
delige, samt varer, der hos virksomheden eller
under transport fra denne er gået tabt ved brand
el.lign., og
4) varer, der returneres til virksomheden, hvis
køberen godtgøres varens pris inklusive afgiften.
Stk. 7. --- 12. I § 14 a indsættes som stk. 8:
»Stk. 8. Virksomheder, der er registreret efter
momslovens § 47, stk. 1, og som her til landet sæl-
ger afgiftspligtige varer ved fjernsalg, skal registre-
res som oplagshaver hos told- og skatteforvaltnin-
gen.«
§ 15. Registrerede virksomheder skal efter udlø-
bet af hver afgiftsperiode angive mængden af de
varer, hvoraf virksomheden skal betale afgift, og
indbetale afgiften for afgiftsperioden til told- og
skatteforvaltningen. Angivelsen og betalingen sker
efter reglerne i §§ 2-8 i lov om opkrævning af skat-
ter og afgifter m.v.
Stk. 2. De registrerede virksomheder skal føre
regnskab over fremstillingen af afgiftspligtige va-
rer, tilgangen af uberigtigede varer og udleverin-
gen af afgiftspligtige varer.
13. I § 15, stk. 2, ændres »De registrerede virksom-
heder« til: »Oplagshavere«.
Stk. 3. Told- og skatteforvaltningen kan fastsætte
nærmere regler om overførelse af varer mellem re-
gistrerede virksomheder efter § 14 a, stk. 4, faktu-
raudstedelse og regnskabsførelse.
§ 17. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Told- og skatteforvaltningen er berettiget
til at foretage eftersyn af varer under transport, når
disse varer erhvervsmæssigt sælges fra udlandet el-
ler erhvervsmæssigt transporteres til andre end re-
gistrerede virksomheder.
Stk. 5-6. –
103
§ 24. Afgiftspligtige varer, der af registrerede
virksomheder leveres til udlandet, er fritaget for af-
gift. Told- og skatteforvaltningen kan meddele be-
villing til godtgørelse af afgiften af afgiftsberigti-
gede varer, der erhvervsmæssigt leveres til udlan-
det. Erhvervsdrivende varemodtagere kan efter ud-
løbet af hver afgiftsperiode frem for at søge told-
og skatteforvaltningen om godtgørelse i stedet an-
give afgift af afgiftsberigtigede varer, der er leveret
til udlandet, jf. § 16 a, stk. 4, på afgiftsangivelsen,
således at den godtgørelsesberettigede afgift indgår
i opgørelsen af afgiftstilsvaret.
Stk. 2-3. ---
§ 16 a. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. I andre tilfælde svares afgiften i forbindel-
se med varemodtagelsen her i landet, medmindre
varerne modtages efter reglerne i § 14 a. Erhvervs-
drivende varemodtagere skal, inden varerne afsen-
des fra udlandet, anmelde sig hos told- og skatte-
forvaltningen medmindre virksomheden har et år-
ligt salg svarende til en afgift på under 3.000 kr.,
jf. § 14 a, stk. 2. Anmeldelsen er gældende for 5 år.
14. I § 16 a, stk. 3, 2. pkt., indsættes efter »anmel-
de sig«: »som registrerede varemodtagere«.
Stk. 4. De i stk. 3 nævnte erhvervsdrivende vare-
modtagere skal efter udløbet af hver afgiftsperiode
angive mængden af de varer, virksomheden har
modtaget i perioden, og indbetale afgiften heraf til
told- og skatteforvaltningen. Angivelsen og beta-
lingen sker efter reglerne i § 2, § 3 og §§ 5-8, nr. 2
og 3, i lov om opkrævning af skatter og afgifter
m.v.
15. I § 16 a, stk. 4, 1. pkt., ændres »erhvervsdriven-
de« til: »registrerede«.
Stk. 5-7. ---
16. I § 24, stk. 1, 3. pkt., ændres »Erhvervsdriven-
de varemodtagere« til: »Registrerede varemodtage-
re«.
17. I § 24, stk. 1, 3. pkt., indsættes efter »varemod-
tagere kan«: »uden bevilling«.
18. I § 24 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Told- og skatteforvaltningen kan efter
anmodning udlevere oplysninger om virksomhe-
ders bevillingsforhold til offentligheden. Udleve-
ringen kan ske, når der i anmodningen angives SE-
nr./cvr-nummer, navn eller adresse på en virksom-
104
hed. Oplysningerne kan udleveres mundtligt,
skriftligt eller elektronisk.«
§ 9
I lov om afgift af konsum-is, jf. lovbekendtgørel-
se nr. 127 af 22. februar 2018, foretages følgende
ændringer:
§ 1. Af her i landet i erhvervsmæssigt øjemed
fremstillet konsum-is svares afgift til statskassen
på:
1) 6 kr. og 98 øre pr. liter, når varens indhold af
tilsat sukker overstiger 0,5 g sukker pr. 100 ml.
2) 5 kr. og 58 øre pr. liter, når varens indhold af
tilsat sukker højst udgør 0,5 g pr. 100 ml.
Stk. 2. Af her i landet fremstillet konsum-is-miks,
der er beregnet til erhvervsmæssig fremstilling af
konsum-is i softicemaskiner og lignende apparater,
svares afgift til statskassen på:
1) 6 kr. og 98 øre pr. liter konsum-is, der kan
fremstilles af de pågældende varer, når varens ind-
hold af tilsat sukker overstiger 0,5 g sukker pr. 100
ml.
2) 5 kr. og 58 øre pr. liter konsum-is, der kan
fremstilles af de pågældende varer, når varens ind-
hold af tilsat sukker højst udgør 0,5 g pr. 100 ml.
Stk. 3. Samme afgift betales ved indførsel fra ste-
der uden for EU eller fra visse områder, der ikke er
omfattet af de pågældende EU-landes afgiftsområ-
de, medmindre varerne tilføres en registreret virk-
somhed eller er fritaget efter stk. 6. Afgiften afreg-
nes efter reglerne i toldlovens kapitel 4, jf. dog stk.
4.
Stk. 4. For varer, der indføres af en virksomhed
registreret efter § 29 i toldloven, finder reglerne
om erhvervsdrivende varemodtagere tilsvarende
anvendelse, jf. dog § 3, stk. 1.
Stk. 5. I andre tilfælde svares den i stk. 1 og 2
nævnte afgift i forbindelse med varemodtagelsen
her i landet, medmindre varerne tilføres en virk-
somhed, der er registreret efter § 3. Erhvervsdri-
vende varemodtagere skal, inden varerne afsendes
fra udlandet, anmelde sig hos told- og skattefor-
valtningen. Anmeldelsen er gældende for 5 år.
1. I § 1 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Ved opgørelsen af afgiftsgrundlaget efter
stk. 1, medregnes varens fulde rumfang, herunder
tilsatte ingredienser uanset disses placering inden i
eller uden på is-massen.«
Stk. 3-7 bliver herefter stk. 4-8.
12. I § 1, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »registre-
ret virksomhed« til: »oplagshaver«.
3. I § 1, stk. 3, 1. pkt., der bliver stk. 4, 1. pkt., æn-
dres »fritaget efter stk. 6« til: »fritaget efter stk. 7«,
og i 2. pkt., ændres »jf. dog stk. 4« til: »jf. dog stk.
5«.
4. I § 1, stk. 4, der bliver stk. 5, og § 5 a, stk. 1, 1.
pkt., ændres »erhvervsdrivende varemodtagere« til:
»registrerede varemodtagere«.
5. § 1, stk. 5, der bliver stk. 6, affattes således:
105
Stk. 6. Der er afgiftsfrihed for varer, der indføres
eller modtages fra udlandet, i samme omfang og
under tilsvarende betingelser som fastsat for af-
giftsfrihed efter merværdiafgiftslovens § 36, stk. 1,
nr. 1-3.
Stk. 7. Der svares ikke afgift af varer, der leveres
til de i toldlovens § 4 nævnte diplomatiske repræ-
sentationer, internationale institutioner m.v. samt
de hertil knyttede personer.
»Stk. 6. I andre tilfælde svares den i stk. 1 og 2
nævnte afgift i forbindelse med varemodtagelsen
her i landet, medmindre varerne tilføres en virk-
somhed, der er registreret efter § 3. Erhvervsdri-
vende varemodtagere skal, inden varerne afsendes
fra udlandet, lade sig registrere som registreret va-
remodtager hos told- og skatteforvaltningen. Regi-
streringen er gældende for 5 år.«
§ 5 a. De i § 1, stk. 5, nævnte erhvervsdrivende
varemodtagere skal efter udløbet af hver afgiftspe-
riode angive mængden af de varer, virksomheden
har modtaget i perioden, og indbetale afgiften her-
af til told- og skatteforvaltningen. Angivelsen og
betalingen sker efter reglerne i § 2, § 3 og §§ 5-8,
nr. 2 og 3, i lov om opkrævning af skatter og afgif-
ter m.v.
Stk. 2-3. ---
§ 3. Virksomheder, der erhvervsmæssigt frem-
stiller eller fra udlandet modtager afgiftspligtige
varer, skal registreres hos told- og skatteforvaltnin-
gen. Virksomheder, der kun modtager afgiftspligti-
ge varer fra udlandet, kan vælge at anmelde sig
som varemodtager hos told- og skatteforvaltnin-
gen, jf. § 1, stk. 5. Virksomheder, der driver mel-
lemhandel med varer, der er afgiftspligtige efter §
1, stk. 2, nr. 1 eller 2, skal ligeledes registreres hos
told- og skatteforvaltningen. Virksomheder, der
kun fremstiller konsum-is i softicemaskiner og lig-
nende apparater af varer, der er afgiftspligtige efter
§ 1, stk. 2, nr. 1 eller 2, skal ikke registreres.
6. I § 3, stk. 1, 1., 3. og 4. pkt., indsættes efter »re-
gistreres«: »som oplagshaver«.
7. I § 3, stk. 1, 2. pkt., § 5 a, stk. 1, 1. pkt., og § 10,
stk. 1, nr. 2, ændres »§ 1, stk. 5« til: »§ 1, stk. 6«.
Stk. 2. Registreringen er betinget af, at virksom-
heden fører almindelige forretningsbøger, og at
virksomhedens lokaler godkendes af told- og skat-
teforvaltningen.
Stk. 3. --
8. I § 3, stk. 2, indsættes efter »Registreringen«:
»som oplagshaver«.
9. I § 3 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Virksomheder, der er registreret efter
momslovens § 47, stk. 1, og som her til landet sæl-
ger afgiftspligtige varer ved fjernsalg, skal registre-
res som oplagshaver hos told- og skatteforvaltnin-
gen.«
§ 10. Med bøde straffes den, der forsætligt eller
groft uagtsomt:
106
1) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger
eller fortier oplysninger til brug for afgiftskontrol-
len,
2) overtræder § 1, stk. 5, 2. pkt., § 2, stk. 4, § 3,
stk. 1, 1. eller 3. pkt., § 4, stk. 2, § 5, stk. 1, eller §
7, stk. 2, 3, 4 eller 5,
3) fortsætter driften af en registreret virksomhed,
hvis registrering er inddraget efter § 3, stk. 3, og
told- og skatteforvaltningen har meddelt virksom-
heden dette, eller
4) overdrager, erhverver eller tilegner sig varer,
hvoraf der ikke er betalt afgift, som skulle have
været betalt efter loven, eller forsøger herpå.
Stk. 2-4. ---
§ 4. Registrerede virksomheder skal opgøre den
afgiftspligtige mængde for en afgiftsperiode på en
måned som den mængde afgiftspligtige varer, der
er udleveret fra virksomheden.
10. I § 4, stk. 1, og § 5, stk. 2, 1. pkt., ændres »Re-
gistrerede virksomheder« til: »Oplagshavere«
Stk. 2. ---
Stk. 3. Varer, der af de registrerede virksomheder
leveres til udlandet, fritages for afgift.
11. I § 4, stk. 3, ændres »de registrerede virksom-
heder« til: »oplagshavere«.
Stk. 4. Told- og skatteforvaltningen kan meddele
godtgørelse af afgift af afgiftsberigtigede varer, der
erhvervsmæssigt leveres til udlandet. Erhvervsdri-
vende varemodtagere kan efter udløbet af hver af-
giftsperiode frem for at søge told- og skatteforvalt-
ningen om godtgørelse i stedet angive afgift af af-
giftsberigtigede varer, der er leveret til udlandet, jf.
§ 5 a, stk. 1, på afgiftsangivelsen, således at den
godtgørelsesberettigede afgift indgår i opgørelsen
af afgiftstilsvaret.
12. I § 4, stk. 4, 2. pkt., ændres »Erhvervsdriven-
de« til: »Registrerede«.
13. I § 4, stk. 4, 2. pkt., indsættes efter »varemodta-
gere kan«: »uden bevilling«.
Stk. 5. Virksomheder, der er registreret efter § 3,
stk. 1, er berettiget til, uden at afgiften er berigti-
get, at modtage afgiftspligtige varer fra andre regi-
strerede virksomheder og fra udlandet, såfremt va-
rerne er bestemt til fremstilling af afgiftspligtige
varer eller videresalg en gros.
14. I § 4, stk. 5, ændres »andre registrerede virk-
somheder« til: »andre oplagshavere«.
§ 5. De registrerede virksomheder er underkastet
told- og skatteforvaltningens kontrol og skal føre
det af told- og skatteforvaltningen foreskrevne
regnskab.
15. I § 5, stk. 1, ændres »De registrerede virksom-
heder« til: »Oplagshavere«.
Stk. 2. Registrerede virksomheder skal efter udlø-
bet af hver afgiftsperiode angive mængden af de
varer, hvoraf virksomheden skal betale afgift, jf. §
4, stk. 1, og indbetale afgiften for afgiftsperioden
107
til told- og skatteforvaltningen. Angivelsen og be-
talingen sker efter reglerne i §§ 2-8 i lov om op-
krævning af skatter og afgifter m.v.
Stk. 3. ---
§ 6. Foruden den personkreds, der er omhandlet i
§ 10 i lov om opkrævning af skatter og afgifter
m.v., hæfter de i § 1, stk. 4, nævnte varemodtagere
og den, der er i besiddelse af varen, for betaling af
afgift efter bestemmelserne i denne lov.
16. I § 6 ændres »§ 1, stk. 4« til: »§ 1, stk. 5«.
§ 7. ---
Stk. 2-5. ---.
Stk. 6. Told- og skatteforvaltningen er berettiget
til at foretage eftersyn af varer under transport, når
disse varer erhvervsmæssigt sælges fra udlandet el-
ler erhvervsmæssigt transporteres til andre end re-
gistrerede virksomheder.
17. I § 7, stk. 6, ændres »registrerede virksomhe-
der« til: »oplagshavere eller registrerede varemod-
tagere«.
18. I § 10, stk. 1, nr. 3, indsættes efter »registre-
ring«: »som oplagshaver«.
Stk. 7-8. ---
§ 10
I lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v.,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1080 af 3. september
2015, som ændret ved § 3 i lov nr. 1564 af 21. de-
cember 2010, § 7 i lov nr. 1893 af 29. december
2015, § 4 i lov nr. 1558 af 13. december 2016 og §
4 i lov nr. 474 af 17. maj 2017, foretages følgende
ændring:
§ 7. ---
Stk. 2-9. ---
Stk. 10. Skatteministeren fastsætter nærmere reg-
ler om indberetning og offentliggørelse af oplys-
ninger indberettet efter stk. 9 og oplysninger om
virksomhedens navn, virksomhedstype, cvr-num-
mer, størrelse og dato for tildeling.
1. I § 7 indsættes efter stk. 9 som nyt stykke:
»Stk. 10. Told- og skatteforvaltningen kan efter an-
modning udlevere oplysninger om virksomheders
bevillingsforhold til offentligheden. Udleveringen
kan ske, når der i anmodningen angives SE-nr./cvr-
nummer, navn eller adresse på en virksomhed. Op-
lysningerne kan udleveres mundtligt, skriftligt eller
elektronisk.«
Stk. 10 bliver herefter stk. 11.
§ 11
108
I lov om afgift af kvælstof indeholdt i gødninger
m.m., jf. lovbekendtgørelse nr. 1357 af 18. novem-
ber 2016, foretages følgende ændringer:
Registrerede virksomheder 1. I overskriften før § 2 ændres »virksomheder« til:
»oplagshavere«.
§ 2. Den, der med henblik på salg fremstiller va-
rer omfattet af § 1 med et afgiftspligtigt kvælstof-
indhold, skal anmelde sin virksomhed til registre-
ring hos told- og skatteforvaltningen.
2. I § 2, stk. 1 og 2, og § 34, stk. 1, nr. 4, indsættes
efter »registrering«: »som oplagshaver«.
Stk. 2. Andre virksomheder, der sælger varer om-
fattet af § 1 med et afgiftspligtigt kvælstofindhold,
kan anmelde sin virksomhed til registrering hos
told- og skatteforvaltningen, hvis virksomheden
har et samlet årligt salg på 10.000 kg kvælstof eller
derover, hvoraf mere end 50 pct. sælges til virk-
somheder registreret efter lov om jordbrugets an-
vendelse af gødning og om plantedække, jf. § 7, og
til virksomheder omfattet af § 8.
Stk. 3. Der udstedes et bevis for registreringen til
de registrerede virksomheder.
3. I § 2, stk. 3, og § 12, stk. 4, ændres »de registre-
rede virksomheder« til: »oplagshavere«.
§ 34. Med bøde straffes den, der forsætligt eller
groft uagtsomt
1) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger
eller fortier oplysninger til brug for afgiftskontrol-
len,
2) overtræder § 2, stk. 1, § 12, § 19, stk. 1, 2.
pkt., § 20, stk. 5, § 22, stk. 2-5, § 24, 1. pkt., § 25
og § 36, stk. 3-6,
3) undlader at efterkomme et i medfør af § 19,
stk. 4, 1. pkt., meddelt påbud,
4) fortsætter driften af en afgiftspligtig virksom-
hed, hvis registrering er inddraget efter § 16 og
told- og skatteforvaltningen har meddelt virksom-
heden dette, eller
5) overdrager, erhverver, tilegner sig eller anven-
der varer, hvoraf der ikke er betalt afgift, som skul-
le have været betalt efter loven, eller forsøger her-
på.
Stk. 2-4. ---
§ 12. ---
Stk. 2. Andre registrerede virksomheder skal føre
regnskab over tilgang af uberigtigede varer og ud-
levering samt forbrug af afgiftspligtige varer.
109
Stk. 3. ---
Stk. 4. Ved afsætning af afgiftsfri varer til virk-
somheder registreret efter lov om jordbrugets an-
vendelse af gødning og om plantedække, jf. § 7,
skal de registrerede virksomheder efter regler fast-
sat af told- og skatteforvaltningen på fakturaen ty-
deligt gøre opmærksom på bestemmelsen i § 25,
herunder at virksomhedens ejer, forpagter eller lig-
nende kan ifalde strafansvar ved overtrædelse af
bestemmelsen efter § 34.
Stk. 5. Told- og skatteforvaltningen fastsætter
nærmere regler for de registrerede virksomheders
regnskabsførelse.
§ 3. Registrerede virksomheder er berettiget til,
uden at afgiften er berigtiget, fra udlandet og fra
andre registrerede virksomheder at modtage varer
omfattet af § 1 med henblik på videresalg.
4. I § 3, § 5, stk. 1, § 7, stk. 3, og § 13, 1. pkt.,
ændres »Registrerede virksomheder« til: »Oplags-
havere«.
5. I § 3, § 7, stk. 1, § 8, stk. 1, 1. pkt., § 12, stk. 2,
og § 22, stk. 6, ændres »registrerede virksomhe-
der« til: »oplagshavere«.
§ 5. Registrerede virksomheder skal opgøre den
afgiftspligtige mængde for en afgiftsperiode som
det totale indhold af kvælstof i den mængde af de i
§ 1 nævnte varer, der er udleveret fra virksomhe-
den i perioden.
Stk. 2. Registrerede virksomheders forbrug af eg-
ne varer sidestilles med udlevering.
6. I § 5, stk. 2, ændres »Registrerede virksomhe-
ders« til: »Oplagshaveres«.
Stk. 3-4. ---
§ 7. Der er afgiftsfrihed for varer, der leveres af
registrerede virksomheder eller fra udlandet, jf. §
19, til brug i virksomheder registreret efter lov om
jordbrugets anvendelse af gødning og om plante-
dække.
Stk. 2. ---
Stk. 3. Registrerede virksomheder kan kræve do-
kumentation for det i stk. 1 nævnte registrerings-
forhold.
Stk. 4. ---
§ 13. Registrerede virksomheder skal efter udlø-
bet af hver afgiftsperiode angive mængden af de
varer, hvoraf virksomheden skal betale afgift, jf.
§§ 5 og 6, og indbetale afgiften for afgiftsperioden
til told- og skatteforvaltningen. Angivelsen og be-
110
talingen sker efter reglerne i §§ 2-8 i lov om op-
krævning af skatter og afgifter m.v.
§ 8. Told- og skatteforvaltningen meddeler efter
anmodning virksomheder bevilling til afgiftsfrita-
gelse for afgiftspligtige varer, der leveres til virk-
somheden fra registrerede virksomheder eller fra
udlandet, når varerne udelukkende anvendes af
virksomheden til andre erhvervsmæssige formål
end plantenæring eller afisning. Afgiftsfritagelsen
er betinget af, at virksomhedens årlige forbrug af
varer omfattet af § 1 har et indhold af kvælstof på
2.000 kg eller derover.
Stk. 2. ---
§ 22. ---
Stk. 2-5. ---
Stk. 6. Told- og skatteforvaltningen er berettiget
til at foretage eftersyn af varer under transport, når
disse varer erhvervsmæssigt sælges fra udlandet el-
ler erhvervsmæssigt transporteres til andre end re-
gistrerede virksomheder.
Stk. 7. ---
§ 6. I mængden af varer med et afgiftspligtigt
kvælstofindhold opgjort efter § 5 fradrages varer,
der
1) leveres til en anden registreret virksomhed, jf.
§ 3,
2) er fritaget for afgift efter §§ 7 og 8,
7. I § 6, stk. 1, nr. 1, ændres »registreret virksom-
hed« til: »oplagshaver«.
3) leveres til udlandet,
4) hos virksomheden eller under transport til og
fra denne er gået tabt ved brand eller lignende og
5) returneres til virksomheden, såfremt køberen
får godtgjort varens pris inklusive afgiften.
Stk. 2. ---
8. I § 8 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Told- og skatteforvaltningen kan efter
anmodning udlevere oplysninger om virksomhe-
ders bevillingsforhold til offentligheden. Udleve-
ringen kan ske, når der i anmodningen angives SE-
nr./cvr-nummer, navn eller adresse på en virksom-
hed. Oplysningerne kan udleveres mundtligt,
skriftligt eller elektronisk.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
§ 10. ---
Stk. 2. Erhvervsdrivende varemodtagere kan efter
udløbet af hver afgiftsperiode frem for at søge
told- og skatteforvaltningen om godtgørelse i ste-
det angive afgift af afgiftsberigtigede varer, der er
9. I § 10, stk. 2, ændres »Erhvervsdrivende vare-
modtagere kan« til: »Registrerede varemodtagere
kan uden bevilling«.
111
leveret til udlandet, jf. § 19, stk. 2, på afgiftsangi-
velsen, således at den godtgørelsesberettigede af-
gift indgår i opgørelsen af afgiftstilsvaret.
10. I § 12, stk. 5, ændres »de registrerede virksom-
heders« til: »oplagshaveres«.
Stk. 3-5. ---
§ 16. Hvis virksomheden ikke rettidigt efterkom-
mer et pålæg om at stille sikkerhed, jf. § 11 i lov
om opkrævning af skatter og afgifter m.v., kan
told- og skatteforvaltningen inddrage registrerin-
gen af virksomheden, indtil der er stillet sikkerhed.
11. I § 16 ændres »registreringen af virksomhe-
den« til: »virksomhedens registrering som oplags-
haver«.
§ 19. I andre tilfælde end de i § 18 nævnte svares
afgiften i forbindelse med varemodtagelsen her i
landet, jf. dog §§ 3, 7 og 8. Virksomheder registre-
ret efter lov om jordbrugets anvendelse af gødning
og om plantedække og andre erhvervsdrivende va-
remodtagere skal inden afsendelsen af varer med et
afgiftspligtigt kvælstofindhold fra udlandet anmel-
de sig hos told- og skatteforvaltningen. Anmeldel-
sen er gældende for 5 år.
12. I § 19, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »anmelde
sig«: »som registreret varemodtager«.
Stk. 2. De i stk. 1 nævnte erhvervsdrivende vare-
modtagere skal efter udløbet af hver afgiftsperiode
angive mængden af de varer med et afgiftspligtigt
kvælstofindhold, som virksomheden har modtaget
i perioden, og indbetale afgiften heraf til told- og
skatteforvaltningen, jf. dog §§ 7 og 8. Angivelsen
og betalingen sker efter reglerne i § 2, § 3 og §§
5-8, nr. 2 og 3, i lov om opkrævning af skatter og
afgifter m.v.
13. I § 19, stk. 2, 1. pkt., og stk. 4, 1. pkt., ændres
»erhvervsdrivende« til: »registrerede«.
Stk. 3. ---
Stk. 4. Told- og skatteforvaltningen kan pålægge
erhvervsdrivende varemodtagere, der gentagne
gange ikke har betalt afgiften rettidigt, at afgive
angivelse ved varernes modtagelse. Told- og skat-
teforvaltningen kan endvidere pålægge virksomhe-
den at betale afgiften ved varernes modtagelse.
Stk. 5. ---
§ 26. ---
Stk. 2. En virksomhed, der er registreret efter
denne lov, skal ikke svare afgift af varer, der er le-
veret uberigtiget til en virksomhed registreret efter
lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om
plantedække, når virksomheden
14. I § 26, stk. 2, indsættes efter »registreret«:
»som oplagshaver«.
1) har modtaget dokumentation for registrerings-
forholdet, inden afgiftsfri leverancer finder sted
første gang, jf. § 7, stk. 3,
112
2) ikke senere har fået meddelelse om ophør af
registreringsforholdet, jf. § 25, og
3) har overholdt forskrifter fastsat i henhold til §
7, stk. 4.
Stk. 3-4. ---
§ 32. Foruden den personkreds, der er omhandlet
i § 10 i lov om opkrævning af skatter og afgifter
m.v., hæfter de i § 19, stk. 1, nævnte varemodtage-
re og den, der er i besiddelse af varen, for betaling
af afgift efter bestemmelserne i denne lov.
15. I § 32 indsættes efter »nævnte«: »registrerede«.
§ 12
I lov om afgift af kvælstofoxider, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 1144 af 13. oktober 2017, som ændret
ved § 1 i lov nr. 1385 af 28. december 2011 og § 5
i lov nr. 104 af 13. februar 2018, foretages følgen-
de ændring:
§ 9. ---
Stk. 2-5. ---
Stk. 6. Skatteministeren kan fastsætte regnskabs-
og kontrolforskrifter og regler om dokumentation
for afgiftsfritagelse og godtgørelse. Endvidere kan
skatteministeren fastsætte regler, der angiver de
nærmere retningslinjer for, hvilke tiltag der efter
stk. 1 begrunder godtgørelse af afgiften. Endelig
kan skatteministeren fastsætte regler for opgørelse
og udbetaling af godtgørelsen efter stk. 1.
1. I § 9 indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:
»Stk. 6. Told- og skatteforvaltningen kan efter
anmodning udlevere oplysninger om virksomhe-
ders bevillingsforhold til offentligheden. Udleve-
ringen kan ske, når der i anmodningen angives SE-
nr./cvr-nummer, navn eller adresse på en virksom-
hed. Oplysningerne kan udleveres mundtligt,
skriftligt eller elektronisk.«
Stk. 6 bliver herefter stk. 7.
§ 13
I lystfartøjsforsikringsafgiftsloven, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 165 af 8. februar 2017, foretages
følgende ændringer:
§ 1. Efter bestemmelserne i denne lov betales en
afgift til statskassen af forsikringer for her i landet
hjemmehørende lystfartøjer af enhver art, herunder
fartøjets maskineri, inventar og udstyr. Afgiften
omfatter også forsikringer for lystfartøjer, der helt
eller delvis anvendes erhvervsmæssigt.
1. § 1, 2. pkt., ophæves.
2. I § 1 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Ved et lystfartøj forstås ethvert fartøj,
som en fysisk eller juridisk person har rådighed
over og anvender. Ved ikke-erhvervsmæssige for-
mål forstås navnlig andre formål end personbefor-
113
dring og godstransport eller levering af tjeneste-
ydelser mod vederlag eller til offentlige formål.«
§ 14
I lov om energiafgift af mineralolieprodukter
m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1118 af 26. septem-
ber 2014, som ændret bl.a. ved § 18 i lov nr. 1532
af 27. december 2014 og senest ved § 4 i lov nr.
104 af 13. februar 2018, foretages følgende æn-
dring:
§ 12. ---
Stk. 2-12. --- 1. I § 12 indsættes som stk. 13:
»Stk. 13. Told- og skatteforvaltningen kan efter
anmodning udlevere oplysninger om virksomhe-
ders bevillingsforhold til offentligheden. Udleve-
ringen kan ske, når der i anmodningen angives SE-
nr./cvr-nummer, navn eller adresse på en virksom-
hed. Oplysningerne kan udleveres mundtligt,
skriftligt eller elektronisk.«
§ 15
I lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v.,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1224 af 29. september
2016, som ændret ved § 19 i lov nr. 1555 af 19. de-
cember 2017 og § 4 i lov nr. 1682 af 26. december
2017, foretages følgende ændring:
Bilag 1
Liste A
1) Lov om energiafgift af mineralolieprodukter
m.v.
2) Lov om afgift af spiritus m.m.
3) Lov om tobaksafgifter, dog kun for så vidt an-
går afgift efter kapitel 2.
4) Lov om afgift af øl, vin og frugtvin m.m.
5) Lov om afgift af hermetisk forseglede nikkel-
cadmium-akkumulatorer (lukkede nikkel-cadmi-
um-batterier).
6) Lov om afgift af bekæmpelsesmidler.
7) Lov om afgift af chokolade- og sukkervarer
m.m.
8) Lov om afgift af visse emballager samt visse
poser af papir eller plast m.v.
114
9) Lov om forskellige forbrugsafgifter.
10) Lov om afgift af visse klorerede opløsnings-
midler.
11) Lov om afgift af konsum-is.
12) Lov om afgift af stenkul, brunkul og koks
m.v.
13) Lov om kuldioxidafgift af visse energipro-
dukter.
14) Lov om afgift af kvælstof indeholdt i gødnin-
ger m.m.
15) Lov om visse miljøafgifter.
16) Lov om afgift af svovl.
17) Lov om afgift af antibiotika og vækstfrem-
mere anvendt i foderstoffer.
18) Lov om afgift af affald og råstoffer.
1. I bilag 1 udgår »17) Lov om afgift af antibiotika
og vækstfremmere anvendt i foderstoffer.«.
Nr. 18-33 bliver herefter nr. 17-32.
19) Lov om afgift af visse chlorfluorcarboner og
haloner (CFC-afgift).
20) Lov om afgift af elektricitet.
21) Lov om afgift af visse flyrejser.
22) Lov om afgift af naturgas og bygas m.v.
23) Lov om afgift af spildevand.
24) Lov om afgift af ledningsført vand.
25) Lov om afgift af lønsum m.v.
26) Lov om registreringsafgift af motorkøretøjer
m.v.
27) Lov om afgift af ansvarsforsikringer for mo-
torkøretøjer m.v.
28) Lov om afgift af lystfartøjsforsikringer.
29) Lov om afgift af tinglysning og registrering
af ejer- og panterettigheder m.v.
30) Lov om afgift af polyvinylklorid og ftalater
(pvc og visse blødgøringsmidler).
31) Lov om afgift af mineralsk fosfor i foderfos-
fat.
32) Lov om afgift af kvælstofoxider.
33) Lov om afgift af skadesforsikringer.
Liste B
1) Kildeskatteloven.
§ 16
I lov om afgift af visse klorerede opløsningsmid-
ler, jf. lovbekendtgørelse nr. 432 af 2. maj 2017,
foretages følgende ændringer:
115
Registrerede virksomheder 1. I overskriften før § 2 ændres »virksomheder« til:
»oplagshavere«.
§ 2. Den, der fremstiller eller med henblik på
salg genindvinder de i § 1, stk. 1, nævnte varer,
skal anmelde sin virksomhed til registrering hos
told- og skatteforvaltningen.
2. I § 2, stk. 1 og 2, og § 31, stk. 1, nr. 5, indsættes
efter »registrering«: »som oplagshaver«.
Stk. 2. Den, der fra udlandet med henblik på salg
modtager varer, der er afgiftspligtige efter § 1, stk.
1, kan anmelde sin virksomhed til registrering hos
told- og skatteforvaltningen.
Stk. 3. ---
Stk. 4. Til de registrerede virksomheder udstedes
et bevis for registreringen.
3. I § 2, stk. 4, ændres »de registrerede virksomhe-
der« til: »oplagshavere«.
§ 31. Med bøde straffes den, der forsætligt eller
groft uagtsomt
1) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger
eller fortier oplysninger til brug for afgiftskontrol-
len,
2) overtræder § 2, stk. 1, § 10, stk. 1 eller 2, § 17,
stk. 1, 2. pkt., § 19, stk. 2-5, eller § 22, 1. pkt.,
3) tilsidesætter vilkår, der er fastsat i medfør af
§§ 7 og 8, stk. 3,
4) undlader at efterkomme et i medfør af § 17,
stk. 5, 1. pkt., meddelt påbud,
5) fortsætter driften af en afgiftspligtig virksom-
hed, hvis registrering er inddraget efter § 14 og
told- og skatteforvaltningen har meddelt virksom-
heden dette, eller
6) overdrager, erhverver, tilegner sig eller anven-
der varer, hvoraf der ikke er betalt afgift, som skul-
le have været betalt efter loven, eller forsøger her-
på.
Stk. 2-4. ---
§ 3. Registrerede virksomheder er berettiget til,
uden at afgiften er berigtiget, fra udlandet og fra
andre registrerede virksomheder at modtage af-
giftspligtige varer med henblik på videresalg.
4. I § 3, § 5, stk. 1, og § 11, 1. pkt., ændres »Regi-
strerede virksomheder« til: »Oplagshavere«.
5. I § 3, § 10, stk. 2, og § 19, stk. 6, ændres »regi-
strerede virksomheder« til: »oplagshavere«.
§ 5. Registrerede virksomheder skal opgøre den
afgiftspligtige mængde for en afgiftsperiode som
den mængde afgiftspligtige varer, der er udleveret
fra virksomheden i perioden.
116
Stk. 2. Registrerede virksomheders forbrug af eg-
ne varer sidestilles med udlevering.
6. I § 5, stk. 2, ændres »Registrerede virksomhe-
ders« til: »Oplagshaveres«.
§ 11. Registrerede virksomheder skal efter udlø-
bet af hver afgiftsperiode angive mængden af de
varer, hvoraf virksomheden skal betale afgift, jf.
§§ 5 og 6, og indbetale afgiften for afgiftsperioden
til told- og skatteforvaltningen. Angivelsen og be-
talingen sker efter reglerne i §§ 2-8 i lov om op-
krævning af skatter og afgifter m.v.
§ 10. ---
Stk. 2. Andre registrerede virksomheder skal føre
regnskab over tilgang af uberigtigede varer og ud-
levering samt forbrug af afgiftspligtige varer.
Stk. 3. Told- og skatteforvaltningen fastsætter
nærmere regler for de registrerede virksomheders
regnskabsførelse.
§ 19. ---
Stk. 2-5. ---
Stk. 6. Told- og skatteforvaltningen er berettiget
til at foretage eftersyn af varer under transport, når
disse varer erhvervsmæssigt sælges fra udlandet el-
ler erhvervsmæssigt transporteres til andre end re-
gistrerede virksomheder.
Stk. 7. ---
§ 6. I den afgiftspligtige mængde opgjort efter §
5 fradrages
1) varer, der leveres til en anden registreret virk-
somhed, jf. § 3,
7. I § 6, stk. 1, nr. 1, og § 16, stk. 1, 1. pkt., ændres
»registreret virksomhed« til: »oplagshaver«.
2) varer, der leveres til udlandet,
3) varer, der hos virksomheden eller under trans-
port til og fra denne er gået tabt ved brand eller lig-
nende, og
4) varer, der returneres til virksomheden, såfremt
køberen godtgøres varens pris indbefattet afgiften.
Stk. 2. ---
§ 16. Af afgiftspligtige varer, der indføres fra ste-
der uden for EU eller fra visse områder, der ikke er
omfattet af de pågældende EU-landes afgiftsområ-
de, svares afgiften ved indførslen, medmindre va-
rerne tilføres en registreret virksomhed eller er om-
fattet af § 9. Afgiften afregnes efter reglerne i told-
lovens kapitel 4, jf. dog stk. 2.
117
Stk. 2. ---
§ 8. Told- og skatteforvaltningen kan, når den år-
lige godtgørelse er mindst 500 kr., meddele virk-
somheder, der ikke er registreret efter § 2, godtgø-
relse af den betalte afgift af de varer, der er om-
handlet i § 6, stk. 1, nr. 2. Erhvervsdrivende vare-
modtagere kan efter udløbet af hver afgiftsperiode
frem for at søge told- og skatteforvaltningen om
godtgørelse i stedet angive afgift af afgiftsberigti-
gede varer, der er leveret til udlandet, jf. § 17, stk.
2, på afgiftsangivelsen, således at den godtgørel-
sesberettigede afgift indgår i opgørelsen af afgifts-
tilsvaret.
8. I § 8, stk. 1, 2. pkt., ændres »Erhvervsdrivende
varemodtagere« til: »Registrerede varemodtagere«.
9. I § 8, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »varemodta-
gere kan«: »uden bevilling«.
10. I § 10, stk. 3, ændres »de registrerede virksom-
heders« til: »oplagshaveres«.
Stk. 2-3. ---
§ 14. Hvis virksomheden ikke rettidigt efterkom-
mer et pålæg om at stille sikkerhed, jf. § 11 i lov
om opkrævning af skatter og afgifter m.v., kan
told- og skatteforvaltningen inddrage registrerin-
gen af virksomheden, indtil der er stillet sikkerhed.
11. I § 14 ændres »registreringen af virksomhe-
den« til: »virksomhedens registrering som oplags-
haver«.
§ 17. I andre tilfælde svares afgiften i forbindelse
med varemodtagelsen her i landet, medmindre va-
rerne modtages efter reglerne i § 3 eller er omfattet
af § 9. Erhvervsdrivende varemodtagere skal inden
afsendelsen af afgiftspligtige varer fra udlandet an-
melde sig hos told- og skatteforvaltningen. Anmel-
delsen er gældende for 5 år.
12. I § 17, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »anmelde
sig«: »som registreret varemodtager«.
Stk. 2. De i stk. 1 nævnte erhvervsdrivende vare-
modtagere skal efter udløbet af hver afgiftsperiode
angive mængden af de varer, som virksomheden
har modtaget i perioden, og indbetale afgiften her-
af til told- og skatteforvaltningen. Angivelse og be-
taling sker efter reglerne i § 2, § 3 og §§ 5-8, nr. 2
og 3, i lov om opkrævning af skatter og afgifter
m.v.
13. I § 17, stk. 2, 1. pkt., og stk. 5, 1. pkt., ændres
»erhvervsdrivende« til: »registrerede«.
Stk. 3-4. ---
Stk. 5. Told- og skatteforvaltningen kan pålægge
erhvervsdrivende varemodtagere, der gentagne
gange ikke betaler afgiften rettidigt, at afgive angi-
velse ved varernes modtagelse. Told- og skattefor-
valtningen kan endvidere pålægge virksomheden at
betale afgiften ved varernes modtagelse.
Stk. 6. ---
118
§ 29. Foruden den personkreds, der er omhandlet
i § 10 i lov om opkrævning af skatter og afgifter
m.v., hæfter de i § 17, stk. 1, nævnte varemodtage-
re og den, der er i besiddelse af varen, for betaling
af afgift efter bestemmelserne i denne lov.
14. I § 29 indsættes efter »nævnte«: »registrerede«.
§ 17
I lov om afgift af skadesforsikringer, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1482 af 6. december 2017, foreta-
ges følgende ændring:
§ 6. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Afgiftspligtige virksomheder efter stk. 1,
som har forretningssted i et land uden for EU, med
hvilket Danmark ikke har en aftale om gensidig bi-
stand til inddrivelse, der svarer til reglerne inden
for EU, skal registreres ved en person, der er bo-
siddende her i landet, eller ved en virksomhed, der
har forretningssted her i landet.
1. § 6, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Afgiftspligtige virksomheder efter stk. 1,
som har forretningssted i et land uden for EU, med
hvilket Danmark ikke har en aftale om gensidig bi-
stand til inddrivelse, der svarer til reglerne inden
for EU, skal registreres ved en herboende repræ-
sentant.«
Stk. 4. ---
§ 18
I lov om afgifter af spil, jf. lovbekendtgørelse nr.
337 af 7. april 2016, som ændret ved § 2 i lov nr.
686 af 8. juni 2017, foretages følgende ændringer:
§ 5. Udbydere af almennyttige lotterier udbudt
efter § 10 i lov om spil skal af gevinster betale en
afgift på 17,5 pct. beregnet af den del af gevinstens
værdi eller gevinstbeløbet, der overstiger 200 kr.
1. I § 5 udgår »beregnet af den del af gevinstens
værdi eller gevinstbeløbet, der overstiger 200 kr.«,
og som 2. og 3. pkt. indsættes:
»For kontantgevinster beregnes afgiften af den
del af gevinstbeløbet, der overstiger 200 kr. For
andre gevinster beregnes afgiften af den del af ge-
vinstens handelsværdi, der overstiger 750 kr.«
§ 14. Indehavere af tilladelse til udbud af spil i
forbindelse med offentlige forlystelser, jf. § 23,
stk. 1 og 2, i lov om politiets virksomhed, skal af
gevinster betale en afgift på 17,5 pct. beregnet af
den del af gevinstens værdi, der overstiger 200 kr.
2. I § 14 udgår »og 2« og »beregnet af den del af
gevinstens værdi eller gevinstbeløbet, der oversti-
ger 200 kr.«, og som 2. og 3. pkt. indsættes:
»For kontantgevinster beregnes afgiften af den
del af gevinstbeløbet, der overstiger 200 kr. For
andre gevinster beregnes afgiften af den del af ge-
vinstens handelsværdi, der overstiger 750 kr.«
119
§ 15. Der skal af gevinster vundet i spil, der i
henhold til § 3, stk. 2, i lov om spil kan udbydes
uden tilladelse eller anmeldelse til spillemyndighe-
den, og som må anses for offentlige, betales en af-
gift på 17,5 pct. beregnet af den del af gevinstens
værdi eller gevinstbeløbet, der overstiger 200 kr.
3. I § 15 udgår »beregnet af den del af gevinstens
værdi eller gevinstbeløbet, der overstiger 200 kr.«,
og som 2. og 3. pkt. indsættes:
»For kontantgevinster beregnes afgiften af den
del af gevinstbeløbet, der overstiger 200 kr. For
andre gevinster beregnes afgiften af den del af ge-
vinstens handelsværdi, der overstiger 750 kr.«
§ 21. For spil nævnt i §§ 6, 7, 10-12 og 14 er af-
giftsperioden kalendermåneden. Angivelse og ind-
betaling af afgiften skal ske senest den 15. i måne-
den efter udløbet af afgiftsperioden.
4. § 21, stk. 1, 1. pkt., affattes således:
»For spil nævnt i §§ 6, 7 og 10-12 er afgiftsperio-
den kalendermåneden, og for spil nævnt i § 14 er
afgiftsperioden kvartalet.«
Stk. 2. Told- og skatteforvaltningen kan afkorte
afgiftsperioden og betalingsfristen for en registre-
ret virksomhed med kalendermåneden som afgifts-
periode, såfremt afgift ikke er betalt rettidigt.
5. I § 21, stk. 2, indsættes efter »med kalendermå-
neden«: »eller kvartalet«.
§ 26.
Stk. 2. ---
Stk. 3. Personer og selskaber m.v. (juridiske per-
soner), der udbyder spil, hvoraf der skal betales ge-
vinstafgift på 17,5 pct., jf. §§ 5, 14 og 15, skal be-
regne afgiften på grundlag af det udbetalte gevins-
tbeløb eller, hvis der er tale om en varegevinst, ge-
vinstens handelsværdi ved salg til forbrugere.
6. I § 26, stk. 3, ændres »en varegevinst« til: »an-
dre gevinster«.
Stk. 4. ---
§ 19
I lov om afgift af svovl, jf. lovbekendtgørelse nr.
335 af 18. marts 2015, som ændret ved § 8 i lov nr.
1893 af 29. december 2015, § 9 i lov nr. 1558 af
13. december 2016 og § 7 i lov nr. 474 af 17. maj
2017, foretages følgende ændring:
§ 9. ---
Stk. 2-7. ---
Stk. 8. Skatteministeren kan fastsætte regnskabs-
og kontrolforskrifter for afgiftsfritagelse og -godt-
gørelse. Endvidere kan skatteministeren fastsætte
de nærmere regler for opgørelse og afregning af af-
giften efter stk. 1 og 6.
Stk. 9. ---
1. I § 9 indsættes efter stk. 7 som nyt stykke:
»Stk. 8. Told- og skatteforvaltningen kan efter
anmodning udlevere oplysninger om virksomhe-
ders bevillingsforhold til offentligheden. Udleve-
ringen kan ske, når der i anmodningen angives SE-
nr./cvr-nummer, navn eller adresse på en virksom-
hed. Oplysningerne kan udleveres mundtligt,
skriftligt eller elektronisk.«
120
Stk. 8 og 9 bliver herefter stk. 9 og 10.
§ 20
I tinglysningsafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 462 af 14. maj 2007, som ændret bl.a. ved § 10
i lov nr. 577 af 6. juni 2007, lov nr. 295 af 11. april
2011, § 2 i lov nr. 519 af 28. maj 2013, § 13 i lov
nr. 550 af 30. maj 2017¸ § 4 i lov nr. 688 af 8. juni
2017 og senest ved § 4 i lov nr. 359 af 29. april
2018, foretages følgende ændringer:
§ 2. ----
Stk. 2. Er det beløb, der skal betales afgift af, an-
givet i fremmed valuta, skal der ved omregning af
dette beløb til danske kroner enten anvendes en
dagskurs på valutaen inden for de sidste 14 dage
forud for anmeldelsestidspunktet eller den told-
kurs, der er gældende for den periode, hvor anmel-
delsen finder sted. Ved tinglysning af pant i fast
ejendom, som er helt eller delvis fritaget for afgift
efter § 5, stk. 2, eller § 5 a, kan dog anvendes den
dagskurs på valutaen, som er lagt til grund på det
tidspunkt, hvor lånetilbuddet afgives. Dokumenta-
tion for den anvendte dagskurs skal fremlægges på
told- og skatteforvaltningens anmodning.
1. I § 2, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »fast ejen-
dom«: »eller andel i en andelsboligforening«, og
»§ 5, stk. 2, eller« udgår.
Stk. 3. ---
§ 5. For tinglysning af pant, bortset fra retspant,
udgør afgiften 1.660 kr. og 1,5 pct. af det pantsi-
krede beløb. Det pantsikrede beløb er pantebrevets
nominelle hovedstol. Indeholder pantebrevet be-
stemmelse om opskrivning af hovedstolen,40 er
det pantsikrede beløb det højeste beløb, hovedsto-
len kan opskrives til. Hvis det højeste beløb, ho-
vedstolen kan opskrives til, ikke fremgår direkte af
pantebrevet, skal den afgiftspligtige i pantebrevet
efter bedste skøn angive det højeste beløb, hoved-
stolen kan opskrives til inden for en periode af 10
år fra anmeldelsen til tinglysning. 41 Afgiften be-
regnes herefter af dette beløb. Afgiver den afgifts-
pligtige ikke det omhandlede skøn, eller er regi-
streringsmyndigheden i tvivl om rigtigheden af
skønnet, oversender registreringsmyndigheden
spørgsmålet om fastsættelse af værdien til told- og
skatteforvaltningen til afgørelse, når tinglysnings-
ekspeditionen er afsluttet. Registreringsmyndighe-
2. § 5, stk. 1, 9. pkt., stk. 2 og 3, ophæves. ¬Stk.
4-9 bliver herefter stk. 2-7.
121
den underretter samtidig anmelderen om oversen-
delsen til told- og skatteforvaltningen. Told- og
skatteforvaltningen fastsætter herefter afgiften.
3.-8. pkt. gælder ikke for tinglysning af pant for in-
dekslån, der ydes efter realkreditloven.
Stk. 2. Ved tinglysning af pant i fast ejendom,
bortset fra pant ifølge ejerpantebrev og
skadesløsbrev, til sikkerhed for lån i realkreditin-
stitutter eller for lån i pengeinstitutter med en op-
rindelig løbetid på mindst 10 år og højst 30 år
medregnes ikke til det pantsikrede beløb, jf. stk. 1,
den del af lånet, som optages til at afløse et lån sik-
ret ved tilsvarende pant i samme ejendom, eller
som optages til at afløse et ejerpantebrev i samme
ejendom. Kravet om en oprindelig løbetid på
mindst 10 år og højst 30 år gælder dog ikke pante-
breve til sikkerhed for lån finansieret ved udstedel-
se af særligt dækkede obligationer. Afvises det nye
pantebrev fra tinglysning, og skal det ikke senere
tinglyses, eller aflyses det nye pantebrev som ikke
effektueret inden for 1 år efter anmeldelsen til ting-
lysning, anses afgiftsbegunstigelsen i 1. pkt. ikke
for udnyttet. 1. pkt. kan anvendes, uanset om det
nye pant foreligger i form af et eller flere pantebre-
ve, og uanset om det nye pant kun tjener til delvis
afløsning af et eksisterende lån. Afløses det eksi-
sterende pantebrev af flere pantebreve, er det dog
en betingelse, at de nævnte pantebreve i mindst 1
år efter tinglysning af det nye pant har pant i
samme ejendom, når ændringer i den pantsatte
ejendom sker ved pantebrevspåtegning i forbindel-
se med udstykning. Anvendelsen af reglen i 1. pkt.
er betinget af, at anmeldelsen til tinglysning af det
nye pant sker inden aflysning af det tidligere pant,
at det erklæres, at anmeldelsen til tinglysning af
det nye pant sker på vilkår om aflysning af det tid-
ligere pant, og at det tidligere pant er aflyst senest
1 år efter anmeldelsen til tinglysning af det nye
pant. Det er endvidere en betingelse for anvendel-
sen af reglen i 1. pkt., at det eksisterende pantebrev
er tinglyst før den 1. juli 2007. Reglen i 1. pkt. kan
ikke anvendes ved afløsning af et ejerpantebrev,
der er opstået ved omdannelse af et pantebrev fra
og med den 21. marts 2011.
Stk. 3. Ved en afløsning af et ejerpantebrev efter
stk. 2 skal der ud over afgiften efter stk. 1 betales
en afgift på 1.660 kr.
122
Stk. 4. For tinglysning af ændringer, hvorved der
inddrages anden eller yderligere fast ejendom eller
løsøre mv. under pantet, beregnes afgift af hele det
pantsikrede beløb efter stk. 1, jf. dog stk. 5. Ved
tinglysning af pantebrevspåtegninger som en del af
en samlet matrikulær ændring beregnes afgiften ef-
ter § 7. Ved tinglysning af matrikulære ændringer
beregnes afgift efter § 7.
3. I § 5, stk. 4, der bliver stk. 2, affattes således:
»For tinglysning af ændringer, hvorved der ind-
drages anden eller yderligere løsøre mv. under
pantet, beregnes afgift af hele det pantsikrede be-
løb efter stk. 1, jf. dog stk. 3.«
Stk. 5. Hvis der er givet pant i erhvervsaktiver
bortset fra fast ejendom, beregnes dobbelt afgift ef-
ter § 7 ved tinglysning af ændringer, hvorved der
inddrages andet eller yderligere løsøre under pan-
tet. Der skal ved anmeldelsen afgives erklæring
om, at ændringen er omfattet af 1. pkt. Der svares
dog afgift efter stk. 1, når pantsætter ved tinglys-
ningen er en anden end pantsætter efter den tidlige-
re tinglyste pantsætning. Ændringer af pant i er-
hvervsaktiver kan ske ved påtegning på det eksi-
sterende pantebrev eller ved tinglysning af et afløs-
ningspantebrev. Sker ændringen ved afløsnings-
pantebreve, er det en betingelse, at anmeldelsen til
tinglysning af det nye pant sker inden aflysning af
det tidligere pant, at det erklæres, at anmeldelsen
til tinglysning af det nye pant sker på vilkår om af-
lysning af det tidligere pant, og at det tidligere pant
aflyses senest 30 dage efter tinglysning af det nye
pant.
4. I § 5, stk. 5, 5. pkt., der bliver stk. 3, 5. pkt., og
stk. 7, 3. pkt., der bliver stk. 5, 3. pkt., ændres »30
dage« til: »60 dage«.
Stk. 6. For tinglysning af en forhøjelse af det
pantsikrede beløb beregnes afgift efter stk. 1 af for-
skellen mellem resthæftelsen og den nye panthæf-
telse. For tinglysning af andre ændringer end de i
1. pkt. og i stk. 4 nævnte vedrørende panthæftel-
sen, herunder pantsætterskifte, beregnes afgiften
efter § 7, jf. dog § 8, stk. 1, nr. 7.
5. I § 5, stk. 6, 2. pkt., der bliver stk. 4, 2. pkt., æn-
dres »stk. 4« til: »stk. 2«.
Stk. 7. ---
Stk. 8. Skatteministeren kan fastsætte nærmere
regler om dokumentation for, at betingelserne i stk.
2 er opfyldt, om, i hvilket omfang omkostninger
kan indregnes afgiftsfrit, om afgivelse af erklæring
efter stk. 2, 6. og 8. pkt., stk. 5, 2. og 5. pkt., og
stk. 7, 2. pkt., og om dokumentation for størrelsen
af den nedbragte panthæftelse efter stk. 6, 1. pkt.
6. § 5, stk. 8, der bliver stk. 6, affattes således:
»Stk. 6. Skatteministeren kan fastsætte nærmere
regler om dokumentation for, at betingelserne i
denne paragraf er opfyldt, og om dokumentation
for størrelsen af den nedbragte panthæftelse efter
stk. 4, 1. pkt.«
Stk. 9. ---
§ 5 a. Tinglysning af pant i fast ejendom, bortset
fra pant ifølge ejerpantebrev og skadesløsbrev, til
sikkerhed for lån i realkreditinstitutter eller for lån
7. § 5 a, stk. 1, affattes således:
»For tinglysning af pant i fast ejendom eller i en
andel i en andelsboligforening udgør afgiften 1.640
123
i pengeinstitutter med en oprindelig løbetid på
mindst 10 år og højst 30 år er afgiftsfri, hvis det
pantsikrede beløb ikke overstiger den tinglyste ho-
vedstol på et tilsvarende pantebrev eller et ejerpan-
tebrev med pant i samme ejendom, jf. dog stk. 6.
Kravet om løbetid gælder dog ikke pantebreve til
sikkerhed for lån finansieret ved udstedelse af sær-
ligt dækkede obligationer. Reglen i 1. pkt. kan ikke
anvendes ved afløsning af et ejerpantebrev, der er
opstået ved omdannelse af et pantebrev fra og med
den 21. marts 2011.
kr. og 1,45 pct. af det pantsikrede beløb. Dog er
tinglysning af pant, bortset fra pant ifølge
skadesløsbrev, fritaget for afgiften på 1,45 pct. af
den del af det pantsikrede beløb, som ikke oversti-
ger den tinglyste hovedstol på et eksisterende tin-
glyst pant i samme ejendom eller samme andel i en
andelsboligforening, jf. dog stk. 5. Fritagelsen i 2.
pkt., gælder dog ikke, hvis det hidtidige pant er tin-
glyst ved et skadesløsbrev. § 5, stk. 1, 2.-8. pkt.,
finder tilsvarende anvendelse, dog ikke for tinglys-
ning af pant for indekslån, der ydes efter realkre-
ditloven.«
8. § 5 a, stk. 1, affattes således:
»For tinglysning af pant i fast ejendom eller i en
andel i en andelsboligforening udgør afgiften 1.640
kr. og 1,25 pct. af det pantsikrede beløb. Dog er
tinglysning af pant, bortset fra pant ifølge
skadesløsbrev, fritaget for afgiften på 1,25 pct. af
den del af det pantsikrede beløb, som ikke oversti-
ger den tinglyste hovedstol på et eksisterende tin-
glyst pant i samme ejendom eller samme andel i en
andelsboligforening, jf. dog stk. 5. Fritagelsen i 2.
pkt., gælder dog ikke, hvis det hidtidige pant er tin-
glyst ved et skadesløsbrev. § 5, stk. 1, 2.-8. pkt.,
finder tilsvarende anvendelse, dog ikke for tinglys-
ning af pant for indekslån, der ydes efter realkre-
ditloven.«
Stk. 2. Er det tidligere pant tinglyst ved et ejer-
pantebrev, udløser anvendelsen af afgiftsfritagel-
sen i stk. 1 en afgift på 1.660 kr.
9. § 5 a, stk. 2, ophæves.
Stk. 3-7 bliver herefter stk. 2-6.
Stk. 3. Afgiftsfritagelsen i stk. 1 er betinget af, at
1) det tidligere pant er tinglyst den 1. juli 2007
eller senere,
2) anmeldelsen til tinglysning af det nye pant
sker inden aflysning af det tidligere pant,
10. § 5 a, stk. 3, nr. 1, der bliver stk. 2, nr. 1, op-
hæves.
Nr. 2-4 bliver herefter nr. 1-3.
3) det erklæres, at anmeldelsen til tinglysning af
det nye pant sker på vilkår om aflysning af det tid-
ligere pant, og
4) det tidligere pant er aflyst senest 1 år efter an-
meldelsen til tinglysning af det nye pant.
Stk. 4. Afgiftsfritagelsen i stk. 1 kan anvendes,
uanset om det nye pant foreligger i form af et eller
flere pantebreve, og uanset om det nye pant kun
tjener til delvis afløsning af et eksisterende lån.
Der skal ved anmeldelse til tinglysning af det nye
11. § 5 a, stk. 4, 3. pkt., der bliver stk. 3, 3. pkt.,
affattes således:
»Foreligger det nye pant i form af flere pantebre-
ve, er afgiftsfritagelsen betinget af, at de nye pan-
tebreve i mindst 1 år efter tinglysningen har pant i
124
pantebrev eller de nye pantebreve gives påtegning
om, at anmeldelsen er omfattet af stk. 1. Hvis det
nye pant foreligger i form af flere pantebreve, er
afgiftsfritagelsen betinget af, at de nye pantebreve i
mindst 1 år efter tinglysningen har pant i samme
ejendom som det gamle pantebrev, når ændringer i
den pantsatte ejendom sker ved pantebrevspåteg-
ning i forbindelse med udstykning. Pantebrevene
skal også gives påtegning herom.
samme ejendom eller samme andel i en andelsbo-
ligforening som det gamle pantebrev, når der er
sket eller sker ændringer i den pantsatte ejendom
eller andel i en andelsboligforening i forbindelse
med udstykning eller opdeling.«
Stk. 5. Afvises det nye pantebrev fra tinglysning,
og skal det ikke senere tinglyses, eller aflyses det
nye pantebrev som ikke effektueret inden for 1 år
efter anmeldelsen til tinglysning, anses afgiftsfrita-
gelsen i stk. 1 og 6 ikke for udnyttet.
12. I § 5 a, stk. 5, der bliver stk. 4, ændres »stk. 1
og 6« til: »stk. 1 og 5«.
Stk. 6. Såfremt hovedstolen på det nye pantebrev
eller de nye pantebreve, jf. stk. 1, er mindre end
den tinglyste hovedstol på det tidligere pant, kan
differencen anvendes som grundlag for afgiftsfrita-
gelse ved en senere tinglysning af et tilsvarende
pantebrev med pant i samme ejendom. Det er en
betingelse, at det tidligere pant er tinglyst den 1.
juli 2007 eller senere. Det ubenyttede afgiftsfrita-
gelsesgrundlag skal fremgå af et særligt afgiftspan-
tebrev, hvor hovedstolen svarer til det ubenyttede
afgiftsfritagelsesgrundlag. Afgiftspantebrevet kan
oprettes som nyt pantebrev eller ved omdannelse af
et indfriet tinglyst pantebrev. Afgiftspantebrevet er
ikke et pantebrev og kan ikke omdannes til et så-
dant. Afgiftspantebrevet skal være påført en erklæ-
ring om, at det alene indestår med henblik på over-
førsel af tinglysningsafgift. Tinglysning af et af-
giftspantebrev og af påtegning på et afgiftspante-
brev er afgiftsfri. Skatteministeren kan fastsætte
nærmere regler for anvendelse af et afgiftspante-
brev.
13. I § 5 a, stk. 6, 1. pkt., der bliver stk. 5, 1. pkt.,
ophæves »tilsvarende« og efter »samme ejendom«
indsættes: »eller samme andel i en andelsboligfor-
ening«.
14. § 5 a, stk. 6, 2. pkt., der bliver stk. 5, 2. pkt.,
affattes således:
»Ligeledes kan hovedstolen på et tinglyst pant,
som er indfriet, anvendes som grundlag for afgifts-
fritagelse«.
15. I § 5 a, stk. 6, der bliver stk. 5, indsættes efter
7. pkt. som nyt pkt.:
»Ved benyttelse af et afgiftspantebrev til afgifts-
fritagelse ved tinglysning af nyt pant, finder stk.
1-4 tilsvarende anvendelse.«
Stk. 7. For tinglysning af en forhøjelse af det
pantsikrede beløb på pantebreve som nævnt i stk. 1
skal der beregnes afgift efter § 5, stk. 1, af forskel-
len mellem den nye hovedstol og den tidligere
tinglyste hovedstol. Det er en betingelse, at pante-
brevet er tinglyst den 1. juli 2007 eller senere.
Stk. 8. ---
16. I § 5 a, stk. 7, 1. pkt., der bliver stk. 6, 1. pkt.,
ændres »§ 5, stk. 1,« til: »stk. 1, 1. pkt.«
17. § 5 a, stk. 7, 2. pkt., der bliver til stk. 6, 2. pkt.,
affattes således:
»For tinglysning af andre ændringer end de 1.
pkt. og i stk. 7 nævnte vedrørende panthæftelsen,
herunder pantsætterskifte, betales en afgift på
1.640 kr., jf. dog § 8, stk. 1, nr. 7.«
18. I § 5 a indsættes efter stk. 7, der bliver stk. 6,
som nyt stykke:
125
»Stk. 7. For tinglysning af ændringer, hvorved
der inddrages anden eller yderligere fast ejendom
eller andel i en andelsboligforening under pantet,
beregnes afgift af hele det pantsikrede beløb efter
stk. 1. Ved tinglysning af pantebrevspåtegninger
som en del af en samlet matrikulær ændring udgør
afgiften 1.640 kr. Ved tinglysning af en matrikulær
ændring udgør afgiften 1.640 kr.«
§ 5 b. Der betales ikke afgift efter § 7 for tinglys-
ning af rykningspåtegning, hvis denne skyldes ud-
stedelse af et pantebrev, der er fritaget for afgift i
medfør af § 5 a, stk. 1, eller forhøjelse af et pante-
brev, der er fritaget for afgift i medfør af § 5 a, stk.
7. Det er en betingelse, at den nye samlede hoved-
stol ikke overstiger den tidligere tinglyste hoved-
stol.
Stk. 2. Der skal gives påtegning om, at tinglys-
ningen er omfattet af stk. 1. Skatteministeren kan
fastsætte nærmere regler herom.
19. § 5 b affattes således:
Ȥ 5 b. Ved tinglysning af underpant i et ejerpan-
tebrev, jf. tinglysningslovens § 1 a, stk. 1, og § 42
j, stk. 3, samt videreoverdragelse af et allerede tin-
glyst underpant i et ejerpantebrev til en anden
panthaver, jf. tinglysningslovens § 1 a, stk. 4, og §
42 j, stk. 7, udgør afgiften 1.640 kr. Ved forhøjelse
af underpantsætninger nævnt i 1. pkt., betales en
afgift på 1.640 kr.
Stk. 2. Ved tinglysning af overdragelse til pant af et
allerede tinglyst pantebrev med pant i fast ejendom
eller andel i en andelsboligforening til en anden
panthaver, forudsat at der ikke sker en forhøjelse af
det pantsikrede beløb, betales en fast afgift på
1.640 kr.«
§ 7. ---
Stk. 2. Udløser anmeldelsen tinglysning af flere
rettigheder på en eller flere faste ejendomme eller i
flere løsøregenstande m.v., udgør afgiften i alt
1.660 kr. for hver rettighedstype.
20. I § 7, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
»Afgiften udgør dog 1.640 kr. for tinglysning af
flere rettigheder omfattet af § 5 a.«
Stk. 3. ---
§ 8. Afgiftsfri er tinglysning af:
1) Afgørelser om værgemål med fratagelse af
den retlige handleevne efter værgemålslovens § 6,
jf. tinglysningslovens § 48.
2) Meddelelser som nævnt i tinglysningslovens §
13 eller andre meddelelser fra politi eller domstole.
3) Skifteretsattest, for så vidt den tinglyses som
led i en arvings overdragelse til en ikkearving.
4) Rådighedsfratagelse efter § 66 i lov om skifte
af fællesbo mv.
21. I § 8, stk. 1, nr. 4, ændres »§ 66 i lov om skifte
af fællesbo m.v.« til: »§ 54 i lov om ægtefælleskif-
te m.v.«
5) Rådighedsfratagelse efter konkurslovens § 26.
6) Underpant i et ejerpantebrev, jf. tinglysnings-
lovens § 1 a, stk. 1, § 42 d, stk. 3, § 42 j, stk. 3, §
22. I § 8, stk. 1, nr. 6, udgår »§ 1 a, stk. 1,«, »§ 42
j, stk. 3,«, »1 a, stk. 4,« og »§ 42 j, stk. 7,«.
126
47, stk. 2, eller § 47 g, stk. 1, samt videreoverdra-
gelse af et allerede tinglyst underpant i et ejerpan-
tebrev til en anden panthaver, jf. tinglysningslo-
vens § 1 a, stk. 4, § 42 d, stk. 7, § 42 j, stk. 7, § 47,
stk. 6, eller § 47 g, stk. 5.
7) Overdragelse til eje eller pant af et allerede
tinglyst pantebrev til en anden panthaver, forudsat
at der ikke sker en forhøjelse af det pantsikrede be-
løb.
23. I § 8, stk. 1, nr. 7, indsættes efter »pantsikrede
beløb«: », jf. dog § 5 b, stk. 2«.
8) Påtegning i medfør af tinglysningslovens § 29
b, stk. 2, 2. pkt.
9) Påtegning på pantebreve eller underpant alene
med henblik på rådighedsbegrænsning vedrørende
formuer tilhørende umyndige personer og ikkeer-
hvervsdrivende fonde, når formuen bestyres i en
godkendt forvaltningsafdeling.
10) Påtegning på pantebreve eller underpant ale-
ne med henblik på rådighedsbegrænsning vedrø-
rende båndlagt arv eller gave, som bestyres i en
godkendt forvaltningsafdeling.
11) En respektpåtegning på et pantebrev tinglyst
før den 8. september 2009, når denne påtegning er
bortfaldet ved digitaliseringen af pantebrevet.
12) Påtegning på servitutter og andre tinglyste
dokumenter, som alene har til formål at tilføje eller
slette påtaleberettigede.
Stk. 2-3. ---
§ 9. Ved tinglysninger på flere ejendomme, der
sker som led i en samlet pantsætning, et samlet
ejerskifte eller en samlet pålæggelse af en servitut,
og som bygger på et retsforhold mellem samme
parter, betales ud over den variable afgift, der er
nævnt i § 4, stk. 1, eller i § 5, stk. 1, alene én afgift
på 1.660 kr. Sker der tinglysning af flere rettig-
hedstyper, udgør afgiften dog 1.660 kr. pr. rettig-
hedstype.
Stk. 2-3. ---
24. § 9, stk. 1, affattes således:
»Ved tinglysninger på flere ejendomme, der sker
som led i et samlet ejerskifte eller en samlet pålæg-
gelse af en servitut, og som bygger på et retsfor-
hold mellem samme parter, betales ud over den va-
riable afgift, der er nævnt i § 4, stk. 1, alene én af-
gift på 1.660 kr. Sker der tinglysning af flere rettig-
hedstyper, udgør afgiften dog 1.660 kr. pr. rettig-
hedstype. Sker tinglysninger på flere ejendomme
som led i en samlet pantsætning, der er omfattet af
§ 5 a, betales ud over den variable afgift nævnt i §
5 a, alene én afgift på 1.640 kr.«
§ 14. For registrering af pant, bortset fra retspant,
i luftfartøj i Rettighedsregistret over Luftfartøjer
udgør afgiften 1 promille af det pantsikrede beløb.
For registrering af pant i luftfartøjer, der vejer
under 5.700 kg eller er registreret til højst 10 pas-
sagerer, udgør afgiften dog 1,5 pct. af det pantsi-
25. I § 14, stk. 1, 3. pkt., ændres »stk. 4, 1. pkt., og
stk. 6, 1. pkt.,« til: »stk. 2, 1. pkt., og stk. 4, 1.
pkt.,«.
127
krede beløb. Bestemmelserne i § 5, stk. 1, 2.-8.
pkt., stk. 4, 1. pkt., og stk. 6, 1. pkt., finder tilsva-
rende anvendelse.
Stk. 2. Hvis der er givet pant i fly, skal der ikke
svares afgift ved registrering af ændringer, hvorved
der inddrages andre eller yderligere fly under pan-
tet. Der skal ved anmeldelsen afgives erklæring
herom. Bestemmelserne i § 5, stk. 5, 4. og 5. pkt.,
finder tilsvarende anvendelse. Der svares dog af-
gift efter stk. 1, når pantsætter ved registreringen er
en anden end pantsætter efter den tidligere registre-
rede pantsætning.
26. I § 14, stk. 2, 3. pkt., ændres »§ 5, stk. 5, 4. og
5. pkt.,« til: »§ 5, stk. 3, 5. pkt.,«.
§ 20. ---
Stk. 2. I de forhold, der er omfattet af § 5, stk. 2,
3. pkt., og § 5 a, stk. 5, opkræves der ikke afgift ef-
ter stk. 1.
27. I § 20, stk. 2, udgår »§ 5, stk. 2, 3. pkt., og«.
§ 21
I tobaksafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 19
af 8. januar 2018, foretages følgende ændringer:
§ 10 a. ---
Stk. 1-6. ---
Stk. 7. Hvis overgang til forbrug og betaling af
afgift af varer, der er omfattet af § 7, er sket her i
landet, men varerne efterfølgende transporteres til
et andet EU-land med henblik på erhvervsmæssig
oplægning eller fjernsalg af varerne i det andet
EU-land som bestemmelsesland, godtgør eller ef-
tergiver told- og skatteforvaltningen efter anmod-
ning afgift, der er blevet betalt her i landet. Det er
en betingelse for godtgørelse af afgift efter 1. pkt.,
at det dokumenteres over for told- og skatteforvalt-
ningen, at afgiften er blevet betalt i det andet EU-
land, og at reglerne i det andet EU-land, der svarer
til stk. 6, nr. 1 og 2, og § 18, stk. 2, er opfyldt ved
fjernsalg af varer i dette andet EU-land. Registrere-
de varemodtagere kan efter udløbet af hver afgifts-
periode frem for at søge told- og skatteforvaltnin-
gen om godtgørelse i stedet angive afgift af afgifts-
berigtigede varer, der er leveret til et andet EU-
land, jf. dog 2. pkt., jf. § 11, stk. 2, på afgiftsangi-
velsen, således at den godtgørelsesberettigede af-
gift indgår i opgørelsen af afgiftstilsvaret.
1. I § 10 a, stk. 7, 2. pkt., ændres »det dokumente-
res« til: »det kan dokumenteres«.
2. I § 10 a, stk. 7, 3. pkt., udgår »jf. dog 2. pkt.,«.
128
Stk. 8. Told- og skatteforvaltningen kan, såfremt
sælgeren ikke er registreret efter stk. 6, nr. 1, tilba-
geholde varer omfattet af stk. 1, nr. 2, indtil afgif-
ten er betalt.
Stk. 9. Skatteministeren kan fastsætte de nærmere
regler for sikkerhedsstillelse, administration af
godtgørelse, autorisation og registrering efter stk.
1-7 og for den i stk. 8 nævnte tilbageholdelse af
varer
3. Efter § 30 indsættes før overskriften før § 31:
Ȥ 30 a. Told- og skatteforvaltningen kan efter
anmodning udlevere oplysninger om virksomhe-
ders bevillingsforhold til offentligheden. Udleve-
ringen kan ske, når der i anmodningen angives SE-
nr./cvr-nummer, navn eller adresse på en virksom-
hed. Oplysningerne kan udleveres mundtligt,
skriftligt eller elektronisk.«
§ 22
I lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v. jf.
lovbekendtgørelse nr. 1071 af 7. september 2017,
som ændret ved § 4 i lov nr. 1431 af 11. december
2017, foretages følgende ændringer:
§ 1. Der svares afgift til statskassen efter denne
lov af følgende køretøjer, hvis køretøjet skal regi-
streres i Køretøjsregisteret efter lov om registrering
af køretøjer, bortset fra køretøjer som nævnt i stk.
2 eller køretøjer, der registreres på grænsenummer-
plader eller prøvemærker:
1) Motorkøretøj.
2) Traktor, herunder godkendt traktor.
3) Påhængsvogn.
1. I § 1, stk. 1, nr. 2, udgår », herunder godkendt
traktor«.
4) Sættevogn til personbefordring.
5) Påhængsredskab, herunder campingvogn.
6) Motorredskab, der er indrettet til godstrans-
port.
Stk. 2. Afgiftspligten efter stk. 1 omfatter ikke
køretøjer, der er afgiftspligtige efter brændstoffor-
brugsafgiftsloven, godkendte blokvogne samt ind-
til den 31. december 2020 køretøjer, der alene dri-
ves ved hjælp af brændselsceller.
2. I § 1, stk. 2, indsættes efter »godkendte blokvog-
ne«: », godkendte traktorer«.
129
§ 5. Af traktorer og påhængsvogne hertil samt af
godkendte traktorer, jf. § 1, stk. 1, svares afgift ef-
ter følgende satser:
3. I § 5 udgår »samt af godkendte traktorer, jf. § 1,
stk. 1,«.
I. Registreringspligtige, benzindrevne traktorer
og registreringspligtige påhængsvogne hertil samt
godkendte traktorer uanset brændstof.
4. I § 5, I, udgår »samt godkendte traktorer uanset
brændstof«.
Afgift pr. køretøj: 12 måneder
Traktor 61,85 kr.
Påhængsvogn 41,25 kr.
II. ---
§ 23
Lov om afgift af antibiotika og vækstfremmere
anvendt i foderstoffer, jf. lovbekendtgørelse nr.
1032 af 23. august 2017, ophæves.
§ 24
I øl- og vinafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
289 af 23. marts 2017, som ændret ved § 6 i lov nr.
1686 af 26. december 2017 og § 6 i lov nr. 104 af
13. februar 2018, foretages følgende ændringer:
§ 2. For hvert kalenderår ydes en afgiftslettelse
pr. hektoliter øl (øl med et ætanolindhold på 0,5
pct. vol. eller derover), der er fremstillet af det en-
kelte bryggeri.
1. I § 2, stk. 1, ændres »på 0,5 pct. vol. eller dero-
ver« til: »på over 0,5 pct. vol.«
Stk. 2. Afgiftslettelsen afhænger af bryggeriets
fremstilling af øl i det foregående kalenderår, jf.
dog stk. 3. For bryggerier, der højst fremstiller
3.700 hl, udgør afgiftslettelsen 77,08 kr. pr. hekto-
liter. For bryggerier, der fremstiller over 3.700 hl,
men højst 20.000 hl, udgør afgiftslettelsen 259.939
kr. divideret med den udleverede hektoliter-mæng-
de øl tillagt 6,83 kr. For bryggerier med en frem-
stilling på over 20.000 hl udgør afgiftslettelsen
22,02 kr. pr. hektoliter reduceret med et kronebe-
løb, der fremkommer ved at dividere den udlevere-
de hektoliter-mængde øl med 9.083. Der forhøjes
til nærmeste hele ørebeløb, der er deleligt med 5.
Der kan ikke opnås moderation for mere end
200.000 hl i det aktuelle kalenderår. For bryggeri-
er, der har fremstillet over 200.000 hl øl i det fore-
2. § 2, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Afgiftslettelsen afhænger af bryggeriets
fremstilling af øl i det foregående kalenderår, jf.
dog stk. 3. For bryggerier, der højst fremstiller
3.700 hl, reduceres afgiften med 50 pct. For bryg-
gerier, der fremstiller over 3.700 hl, men højst
20.000 hl, reduceres afgiften med den procentsats,
der fremkommer ved at dividere 168.607 med den
fremstillede hektoliter-mængde øl og herefter til-
lægge 4,43. For bryggerier med en fremstilling på
over 20.000 hl reduceres afgiften med den procent-
sats, der fremkommer ved at trække den fremstille-
de hektoliter-mængde øl divideret med 14.003 fra
14,29. Den beregnede procentsats afrundes til 2 de-
cimaler efter de almindelige afrundingsregler. Der
kan ikke opnås moderation for mere end 200.000
130
gående kalenderår, udgør afgiftslettelsen 0 kr. pr.
hektoliter.
Stk. 3-5. ---
hl i det aktuelle kalenderår. For bryggerier, der har
fremstillet over 200.000 hl øl i det foregående ka-
lenderår, udgør afgiftslettelsen 0 pct.«
§ 6 a. ---
Stk. 2-6. ---
Stk. 7. Hvis overgang til forbrug og betaling af
afgift af varer er sket her i landet, men varerne ef-
terfølgende transporteres til et andet EU-land med
henblik på erhvervsmæssig oplægning eller fjern-
salg af varerne i det andet EU-land som bestem-
melsesland, godtgør eller eftergiver told- og skatte-
forvaltningen efter anmodning afgift, der er blevet
betalt her i landet. Det er en betingelse for godtgø-
relse af afgift efter 1. pkt., at det dokumenteres
over for told- og skatteforvaltningen, at afgiften er
blevet betalt i det andet EU-land, og at reglerne i
det andet EU-land, der svarer til stk. 6, nr. 1 og 2,
og § 14, stk. 2, er opfyldt ved fjernsalg af varer i
dette andet EU-land. Registrerede varemodtagere
kan efter udløbet af hver afgiftsperiode frem for at
søge told- og skatteforvaltningen om godtgørelse i
stedet angive afgift af afgiftsberigtigede varer, der
er leveret til et andet EU-land, jf. dog 2. pkt., jf. §
9, stk. 2, på afgiftsangivelsen, således at den godt-
gørelsesberettigede afgift indgår i opgørelsen af af-
giftstilsvaret.
3. I § 6 a, stk. 7, 2. pkt., ændres »det dokumente-
res« til: »det kan dokumenteres«.
4. I § 6 a, stk. 7, 3. pkt., udgår »jf. dog 2. pkt.,«.
§ 11.
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Virksomheder kan få godtgjort afgift, der
er betalt her i landet af varer, hvis virksomheden
har leveret varerne til udlandet. Registrerede vare-
modtagere kan efter udløbet af hver afgiftsperiode
frem for at søge told- og skatteforvaltningen om
godtgørelse i stedet angive afgift af afgiftsberigti-
gede varer, der er leveret til udlandet, jf. § 9, stk. 2,
på afgiftsangivelsen, således at den godtgørelses-
berettigede afgift indgår i opgørelsen af afgiftstil-
svaret.
Stk. 5. --- 5. I § 11 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:
»Stk. 5. Told- og skatteforvaltningen kan efter
anmodning udlevere oplysninger om virksomhe-
ders bevillingsforhold til offentligheden. Udleve-
ringen kan ske, når der i anmodningen angives SE-
nr./cvr-nummer, navn eller adresse på en virksom-
131
hed. Oplysningerne kan udleveres mundtligt,
skriftligt eller elektronisk.«
Stk. 5 bliver herefter stk. 6.
132