Skriftlig fremsættelse (14. november 2018)

Tilhører sager:

Aktører:


    AN13601

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20181/lovforslag/l103/20181_l103_fremsaettelsestale.pdf

    Skriftlig fremsættelse (14. november 2018)
    Skatteministeren (Karsten Lauritzen):
    Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
    Forslag til lov om ændring af tinglysningsafgiftsloven og
    forskellige andre love og om ophævelse af lov om afgift af
    antibiotika og vækstfremmere anvendt i foderstoffer (Af-
    giftssaneringspakke m.v.)
    (Lovforslag nr. L 103)
    Forslaget har til formål at udmønte Aftale om sanering af
    bøvlede og byrdefulde afgifter indgået den 23. august 2018
    mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Kon-
    servative
    Folkeparti), Dansk Folkeparti og Radikale Venstre.
    Af historiske årsager har vi gennem årene haft afgifter på
    mange og til tider uforklarlige ting. Derfor har der været et
    behov for at rydde op. Sidste år tog vi første skridt med Af-
    tale om Erhvervs- og Iværksætterinitiativer. Nu følger vi op
    med endnu en række initiativer, hvor vi fjerner flere bøvlede
    afgifter, vi forenkler afgiftsreglerne og gennemfører en ræk-
    ke digitaliseringer. Med 30 nye initiativer kan virksomhe-
    derne således se frem til færre administrative byrder og la-
    vere afgifter.
    Afgiftssaneringspakken er således et betydeligt bidrag til
    oprydning og forenkling af afgiftssystemet, og skønnes at
    reducere virksomhedernes administrative byrder med næs-
    ten 60 mio. kr. årligt. Derudover gennemføres en lempelse
    af afgifterne, som også vil gøre det billigere at være borger
    og virksomhed i Danmark.
    Som eksempel kan ejere af ca. 80.000 godkendte trakto-
    rer se frem til at slippe for at betale 61,85 kr. i vægtafgift,
    ligesom afgiften på visse vafler afskaffes. Samtidig afskaf-
    fes en række afgifter, som ikke har nogen betydning længe-
    re. Det gælder fx afgiften på snus, da det ikke er lovligt at
    sælge snus i detailbutikker. Derudover fjernes afgiften på
    kaffeerstatning, som bliver brugt i et meget lille omfang i
    dag, ligesom bundgrænsen for spilafgift på varegevinster
    hæves, hvilket i praksis betyder, at den såkaldte ’bamseaf-
    gift’ fjernes.
    Samtidig forhøjes den såkaldte ølmoderationsordning,
    hvilket giver en afgiftslettelse til små ølbryggerier.
    Ud over initiativerne i afgiftssaneringspakken udmønter
    lovforslaget yderligere tre elementer, herunder afskaffelse af
    emballageafgift for pantbelagte emballager og indførelse af
    kvartalsvis afregning af spilafgift for spil i offentlige forly-
    stelser.
    Forslaget om at afskaffe emballageafgiften for pantbelag-
    te emballager er et delelement fra erhvervs- og iværksætte-
    raftalen, mens forslaget om at indføre kvartalsvis afregning
    for spilafgift for spil i offentlige forlystelser er stillet af
    Virksomhedsforum for enklere regler.
    Lovforslaget foreslås at træde i kraft den 1. februar 2019
    og have virkning fra henholdsvis den 1. januar, 1 april og 1.
    juli 2019.
    Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende
    bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det
    Høje Tings velvillige behandling.
    Til lovforslag nr. L 103 Folketinget 2018-19
    AN013601