Fremsat den 14. november 2018 af skatteministeren (Karsten Lauritzen)

Fremsat den 14. november 2018 af skatteministeren (Karsten Lauritzen)
Forslag
til
Investorfradragslov
Lovens anvendelsesområde
§ 1. Personer, der er skattepligtige efter kildeskatteloven,
kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrage
investeringer i visse små og mellemstore selskaber efter reg-
lerne i denne lov (investorfradrag).
Betingelser vedrørende investeringen
§ 2. Det er en betingelse for investorfradrag, at den skatte-
pligtige ved investeringen:
1) Erhverver aktier i et målselskab som nævnt i § 3 (direk-
te erhvervelse).
2) Ved kontant indskud erhverver andele i en investorfra-
dragsfond, der skal anvende indskudte midler til er-
hvervelse af aktier i målselskaber som nævnt i § 3, og
som på tidspunktet for erhvervelsen af andelene enten
forvaltes af en forvalter af alternative investeringsfonde
med tilladelse i henhold til lov om forvaltere af alterna-
tive investeringsfonde m.v. eller er en selvforvaltende
investorfradragsfond med tilladelse i henhold til samme
lov (indirekte erhvervelse).
Stk. 2. Ved direkte og indirekte erhvervelse af aktier i et
målselskab skal aktierne i selskabet erhverves mod fuld kon-
tant betaling ved:
1) Tegning af aktier i forbindelse med stiftelsen eller en
senere kapitalforhøjelse.
2) Erhvervelse af allerede udstedte aktier i et selskab, der
ikke tidligere har drevet erhvervsmæssig virksomhed,
og hvis egenkapital fra stiftelsen har henstået som et
ubehæftet kontant indestående i et pengeinstitut.
Stk. 3. Det er en betingelse for investorfradrag, at:
1) den skattepligtige inden udløbet af det kalenderår, hvor
en direkte eller indirekte erhvervelse er foretaget,
skriftligt giver oplysning til målselskabet henholdsvis
investorfradragsfonden om, at der vil blive foretaget in-
vestorfradrag for investeringen,
2) den skattepligtige samtidig oplyser målselskabet hen-
holdsvis investorfradragsfonden om, i hvilket omfang
fradraget ønskes taget, og at
3) målselskabet eller investorfradragsfonden foretager
indberetning efter skatteindberetningslovens § 29 a el-
ler § 29 b.
Betingelser vedrørende målselskabet
§ 3. Som målselskab anses et selskab, der opfylder føl-
gende:
1) Selskabet er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk.
1, nr. 1 eller 2, er en andelskasse omfattet af selskabs-
skattelovens § 1, stk. 1, nr. 2a, eller er et tilsvarende
udenlandsk selskab, som er omfattet af selskabsskatte-
lovens § 2, stk. 1, litra a, og som er hjemmehørende i et
EU-/EØS-land, på Færøerne, i Grønland eller i en stat,
hvis kompetente myndigheder skal udveksle oplysnin-
ger med de danske myndigheder efter en dobbeltbe-
skatningsoverenskomst, en anden international over-
enskomst eller konvention eller en administrativt ind-
gået aftale om bistand i skattesager.
2) Selskabet befinder sig i en opstarts- eller vækstfase
som nævnt i stk. 2, medmindre der er tale om en opføl-
gende investering som nævnt i stk. 5.
3) Selskabets virksomhed består ikke i overvejende grad i
passiv kapitalanbringelse som nævnt i aktieavancebe-
skatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 5, 2. pkt., og
stk. 6. Dette krav gælder dog ikke ved erhvervelse af
aktier efter § 2, stk. 2, nr. 2.
4) Selskabet beskæftiger under 250 personer og har en år-
lig omsætning på højst 50 mio. euro eller en samlet år-
lig balance på højst 43 mio. euro. Opgørelsen af antal
beskæftigede og den årlige omsætning og balance sker
på baggrund af bilag 1 i Europa-Kommissionens for-
ordning (EU) nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om visse
kategorier af støttes forenelighed med det indre marked
i henhold til traktatens artikel 107 og 108.
5) Selskabets aktier er ikke optaget til handel på et regule-
ret marked eller en multilateral handelsfacilitet.
6) Selskabet har ikke i de seneste 3 år foretaget udlodnin-
ger eller ydet vederlag ved opkøb af egne aktier eller
Lovforslag nr. L 101 Folketinget 2018-19
Skattemin., j.nr. 2018-495
AN013593
tilskud omfattet af selskabsskattelovens § 31 D, der
samlet overstiger selskabets regnskabsmæssige resultat
efter skat i de seneste 3 regnskabsår.
7) Selskabet er ikke kriseramt som defineret i Europa-
Kommissionens meddelelse om Fællesskabets ramme-
bestemmelser for statsstøtte til redning og omstrukture-
ring af kriseramte ikke-finansielle virksomheder
(2014/C 249/01).
8) Selskabet har ikke undladt at efterkomme et krav om
tilbagebetaling af støtte, som Europa-Kommissionen
ved en tidligere afgørelse har erklæret ulovlig og ufore-
nelig med det indre marked.
Stk. 2. Selskabet anses at befinde sig i en opstartsfase som
nævnt i stk. 1, nr. 2, hvis det har været aktivt på et marked i
mindre end 7 år efter sit første kommercielle salg. Selskabet
anses for at være i en vækstfase som nævnt i stk. 1, nr. 2,
hvis det har brug for et første kapitalindskud, som er større
end 50 pct. af den gennemsnitlige årsomsætning i de foregå-
ende 5 år, beregnet på grundlag af en forretningsplan, der er
udarbejdet med henblik på at trænge ind på et nyt produkt-
marked eller geografisk marked.
Stk. 3. Selskabet anses for at have været aktivt på et mar-
ked i mindst 7 år efter stk. 2, 1. pkt., hvis det har været mod-
tagende selskab i en skattefri omstrukturering efter fusions-
skatteloven, og det indskydende selskab foretog sit første
kommercielle salg for mindst 7 år siden. Er aktiver, som sel-
skabet har modtaget ved en skattefri omstrukturering efter
fusionsskatteloven, indgået i flere successive skattefrie om-
struktureringer efter fusionsskatteloven, skal bedømmelsen
af, hvornår det første kommercielle salg er foretaget, ske i
forhold til det første selskab, der med hensyn til de pågæl-
dende aktiver var indskydende selskab i en skattefri om-
strukturering efter fusionsskatteloven.
Stk. 4. Selskabet anses for at have været aktivt på et mar-
ked i mindst 7 år efter stk. 2, 1. pkt., hvis et datterselskab,
hvori selskabet direkte eller indirekte ejer mindst 25 pct. af
aktiekapitalen m.v., har været aktivt på et marked i mindst 7
år. Er der aktuelle planer om, at selskabet direkte eller indi-
rekte skal erhverve mindst 25 pct. af aktiekapitalen m.v. i et
selskab, anses sidstnævnte selskab for et datterselskab ved
bedømmelsen efter 1. pkt.
Stk. 5. Selv om selskabet ikke befinder sig i en opstarts-
eller vækstfase som nævnt i stk. 2, kan et selskab anses for
målselskab ved direkte eller indirekte erhvervelse af aktier,
der sker som opfølgning på en direkte eller indirekte erhver-
velse af aktier i selskabet, som oprindeligt er foretaget på et
tidspunkt, hvor selskabet ifølge en erklæring afgivet i med-
før af § 5 opfyldte betingelserne i stk. 1, og muligheden for
at foretage opfølgende investeringer indgik i den oprindelige
forretningsplan.
§ 4. Målselskabet må højst modtage kapitalindskud, hvori
indgår aktier tegnet af investorfradragsfonde, eller som dan-
ner grundlag for investorfradrag ved direkte erhvervelse, for
et samlet beløb på 15 mio. euro. Ved erhvervelse af aktier
omfattet af § 2, stk. 2, nr. 2, medregnes den samlede anskaf-
felsessum ved opgørelsen af grænsen efter 1. pkt., når er-
hvervelsen helt eller delvis foretages af investorfradragsfon-
de eller danner grundlag for investorfradrag ved direkte er-
hvervelse.
§ 5. En godkendt revisor skal forud for erhvervelse af ak-
tier omfattet af § 2, stk. 2, nr. 2, eller gennemførelsen af ka-
pitalindskud, der foretages af investorfradragsfonde, eller
som kan danne grundlag for investorfradrag ved direkte er-
hvervelse, afgive erklæring med høj grad af sikkerhed om,
at selskabet opfylder betingelserne i § 3, og at den i § 4 om-
talte grænse ikke vil blive overskredet ved erhvervelsens el-
ler kapitalindskuddets gennemførelse. Erklæringen indsen-
des til Erhvervsstyrelsen inden for 2 uger efter erhvervelsen
eller i forbindelse med anmeldelsen af stiftelsen eller kapital-
indskuddet, og den må ikke være afgivet mere end 2 uger
før erhvervelsen, stiftelsesdokumentets underskrivelse eller
afholdelsen af den generalforsamling, hvor kapitalindskud-
det vedtages.
Stk. 2. Såfremt der i forbindelse med et kapitalindskud
omfattet af stk. 1, 1. pkt., er udarbejdet en forretningsplan,
hvori indgår en mulighed for at foretage opfølgende investe-
ringer som nævnt i § 3, stk. 5, skal denne forretningsplan
indsendes til Erhvervsstyrelsen sammen med den i stk. 1
nævnte erklæring. Ved opfølgende investeringer skal revisor-
erklæringen efter stk. 1 indeholde en redegørelse for de om-
stændigheder, der begrunder, at muligheden for investerin-
gen må anses for at indgå i den i 1. pkt. omtalte forretnings-
plan.
Betingelser vedrørende investor
§ 6. Der kan ikke foretages investorfradrag ved direkte er-
hvervelse af aktier, jf. § 2, stk. 1, nr. 1, hvis den skattepligti-
ge eller dennes nærtstående direkte eller indirekte ejer eller
har ejet aktier i målselskabet i det indkomstår, hvor investe-
ringen foretages, eller i de 2 forudgående indkomstår. Dette
gælder dog ikke, hvis der er tale om en opfølgende investe-
ring omfattet af § 3, stk. 5.
Stk. 2. Der kan ikke foretages investorfradrag ved direkte
erhvervelse af aktier, jf. § 2, stk. 1, nr. 1, hvis den skatte-
pligtige eller dennes nærtstående i det indkomstår, hvor in-
vesteringen foretages, eller i de 2 forudgående indkomstår
overdrager eller har overdraget aktiver til målselskabet. 1.
pkt. finder tilsvarende anvendelse ved overdragelse af akti-
ver til målselskabet fra et selskab m.v., hvori den skatteplig-
tige er hovedaktionær som nævnt i aktieavancebeskatnings-
lovens § 4.
Stk. 3. Der kan ikke foretages investorfradrag ved direkte
erhvervelse af aktier, jf. § 2, stk. 1, nr. 1, hvis målselskabet i
det indkomstår, hvor investeringen foretages, eller i de 2
forudgående indkomstår er eller har været modtagende sel-
skab i en skattefri omstrukturering efter fusionsskatteloven,
og den skattepligtige eller dennes nærtstående i samme peri-
ode direkte eller indirekte ejer eller har ejet aktier i det ind-
skydende selskab eller overdrager eller har overdraget akti-
ver til det indskydende selskab. 1. pkt. finder tilsvarende an-
vendelse ved overdragelse af aktiver til det indskydende sel-
skab fra et selskab m.v., hvori den skattepligtige er hovedak-
tionær som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 4.
2
Stk. 4. Som nærtstående anses den skattepligtiges ægte-
fælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn
og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte perso-
ner. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med oprindeligt
slægtskabsforhold.
Opgørelse af investorfradrag
§ 7. Investorfradraget opgøres på grundlag af den skatte-
pligtiges anskaffelsessum efter aktieavancebeskatningsloven
for aktier som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 1, og andele som nævnt
i § 2, stk. 1, nr. 2. Fradraget udgør 59 pct. af anskaffelses-
summen, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Ved direkte erhvervelse af aktier som nævnt i § 2,
stk. 1, nr. 1, kan fradraget højst beregnes på grundlag af en
anskaffelsessum på 400.000 kr. i hvert af indkomstårene
2019-2022 og 800.000 kr. i 2023 og senere indkomstår. Ved
indirekte erhvervelse af aktier ved erhvervelse af andele i in-
vestorfradragsfonde som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 2, kan fra-
draget højst beregnes på grundlag af en anskaffelsessum på
125.000 kr. i hvert af indkomstårene 2019-2022 og 250.000
kr. i 2023 og senere indkomstår.
Genbeskatning
§ 8. I de i §§ 9-11 nævnte tilfælde skal den skattepligtige
genbeskattes af tidligere foretagne investorfradrag i det ind-
komstår, hvori den omstændighed, der udløser genbeskat-
ningen, er indtruffet. Ved genbeskatningen medregnes inve-
storfradraget med tillæg af 3 pct. for hvert år fra udløbet af
det indkomstår, hvori fradraget er foretaget, og indtil udlø-
bet af det indkomstår, hvori genbeskatningen skal ske, ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Stk. 2. Beskatningen efter stk. 1 sker med satserne for
kommunal indkomstskat og kirkeskat for det indkomstår,
hvori den omstændighed, der udløser genbeskatningen, er
indtruffet. For skattepligtige, der svarer skat efter person-
skattelovens § 8 c, anvendes beskatningsprocenten efter per-
sonskattelovens § 8 c i stedet for satsen for kommunal ind-
komstskat.
§ 9. Der skal ske genbeskatning efter § 8, i det omfang
den skattepligtige senest 3 år efter erhvervelsen afstår aktier
som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 1, eller andele som nævnt i § 2,
stk. 1, nr. 2, der har dannet grundlag for investorfradrag.
Stk. 2. Aktier eller andele anses ved anvendelsen af stk. 1
for afstået, hvis de ophører med at være omfattet af dansk
beskatningsret af anden grund end den skattepligtiges død.
Stk. 3. Ved afgørelsen af, om de afståede aktier eller an-
dele i investorfradragsfonde har dannet grundlag for inve-
storfradrag, anses de sidst afståede aktier eller andele for at
have dannet grundlag for fradraget, når den skattepligtige
ejer aktier eller andele med samme rettigheder erhvervet på
samme tidspunkt. Ejer den skattepligtige aktier eller andele
med samme rettigheder erhvervet på forskellige tidspunkter,
anses de først erhvervede aktier eller andele for de først af-
ståede.
Stk. 4. Der sker ikke genbeskatning efter stk. 1, hvis den
skattepligtige afstår samtlige aktier i et målselskab eller
samtlige andele i en investorfradragsfond, og aktiernes eller
andelenes afståelsessum med tillæg af modtagne udbytter
vedrørende de pågældende aktier eller andele ikke oversti-
ger 50 pct. af aktiernes eller andelenes anskaffelsessum.
Stk. 5. Hvis der afstås aktier eller andele som nævnt i stk.
1, skal den skattepligtige give told- og skatteforvaltningen
oplysning herom inden udløbet af oplysningsfristen efter
skattekontrollovens §§ 10 og 11, jf. § 13, for det indkomstår,
hvori afståelsen er sket.
§ 10. Der skal ske genbeskatning efter § 8, hvis den skat-
tepligtige eller dennes nærtstående som nævnt i § 6, stk. 4,
inden for 3 år efter erhvervelsen af aktier, der har dannet
grundlag for investorfradrag ved direkte erhvervelse, over-
drager aktiver til målselskabet. 1. pkt. finder tilsvarende an-
vendelse ved overdragelse af aktiver til målselskabet fra et
selskab m.v., hvori den skattepligtige er hovedaktionær som
nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 4.
Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, hvis målsel-
skabet inden for 3 år efter den skattepligtiges erhvervelse af
aktier, der har dannet grundlag for investorfradrag ved di-
rekte erhvervelse, er modtagende selskab i en skattefri om-
strukturering efter fusionsskatteloven, og den skattepligtige,
dennes nærtstående som nævnt i § 6, stk. 4, eller et selskab
m.v., hvori den skattepligtige er hovedaktionær som nævnt i
aktieavancebeskatningslovens § 4, har overdraget aktiver til
det indskydende selskab.
Stk. 3. Skal der ske genbeskatning efter stk. 1 eller 2, skal
den skattepligtige give told- og skatteforvaltningen oplys-
ning herom inden udløbet af oplysningsfristen efter skatte-
kontrollovens §§ 10 og 11, jf. § 13, for det indkomstår,
hvori genbeskatning skal ske.
§ 11. Der skal ske genbeskatning efter § 8, hvis virksom-
heden i et målselskab, hvori den skattepligtige har erhvervet
aktier, der har dannet grundlag for investorfradrag ved di-
rekte erhvervelse, inden for 3 år efter erhvervelsen i overve-
jende grad består i passiv kapitalanbringelse som nævnt i
aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 5, 2.
pkt., og stk. 6.
Ikrafttræden m.v.
§ 12. Loven træder i kraft den 1. februar 2019.
Stk. 2. Loven har virkning fra og med den 1. januar 2019.
Stk. 3. Ved opgørelsen af den kommunale slutskat og kir-
keskat for indkomståret 2019 efter § 16 i lov om kommunal
indkomstskat korrigeres den opgjorte slutskat for den bereg-
nede virkning af de ændringer i udskrivningsgrundlaget for
kommuneskat og kirkeskat for 2019, der følger af denne lov.
Stk. 4. Den beregnede korrektion af den kommunale slut-
skat og kirkeskat efter stk. 3 fastsættes af økonomi- og in-
denrigsministeren på grundlag af de oplysninger vedrørende
indkomståret 2019, der foreligger pr. 1. maj 2021.
Ændring af anden lovgivning
§ 13. I skatteindberetningsloven, jf. lov nr. 1536 af 19.
december 2017, som ændret ved § 6 i lov nr. 1682 af 26. de-
cember 2017, § 7 i lov nr. 396 af 2. maj 2018 og § 13 i lov
nr. 1130 af 11. september 2018, foretages følgende ændrin-
ger:
3
1. Efter § 29 indsættes:
»§ 29 a. Selskaber skal årligt foretage indberetning til
told- og skatteforvaltningen om investeringer, der danner
grundlag for investorfradrag som nævnt i investorfradragslo-
vens § 2, stk. 1, nr. 1, og som selskabet har modtaget oplys-
ning om som nævnt i investorfradragslovens § 2, stk. 3,
samt om investeringer foretaget af investorfradragsfonde.
Stk. 2. Indberetninger efter stk. 1 skal for hver investor,
der har foretaget en investering, der danner grundlag for in-
vestorfradrag som nævnt i investorfradragslovens § 2, stk. 1,
nr. 1, omfatte følgende oplysninger:
1) Identifikation af den, der foretager indberetningen.
2) Identifikation af investor.
3) Oplysning om de aktier, der danner grundlag for in-
vestorfradrag, og om aktiernes anskaffelsestids-
punkt og -sum.
4) Oplysning om, hvorvidt investor har ejet aktier i sel-
skabet inden for en periode på 3 år forud for investerin-
gen.
Stk. 3. Indberetninger efter stk. 1 skal desuden omfatte
oplysninger om det samlede beløb, som selskabet i årets løb
har modtaget i kapitalindskud omfattet af stk. 1, når dette
beløb overstiger 500.000 euro.
Stk. 4. Skatteministeren fastsætter nærmere regler om ind-
beretning efter stk. 1-3, om offentliggørelse af oplysninger
indberettet efter stk. 3 og om offentliggørelse af oplysninger
om virksomhedens navn, virksomhedstype, cvr-nummer,
størrelse og dato for investeringen.
§ 29 b. Investorfradragsfonde skal årligt foretage indbe-
retning til told- og skatteforvaltningen om investeringer som
nævnt i investorfradragslovens § 2, stk. 1, nr. 2, der danner
grundlag for investorfradrag, og som fonden har modtaget
oplysning om som nævnt i investorfradragslovens § 2, stk.
3.
Stk. 2. Indberetninger efter stk. 1 skal for hver investor
omfatte følgende oplysninger:
1) Identifikation af den, der foretager indberetningen.
2) Identifikation af investor.
3) Oplysning om de andele, der danner grundlag for in-
vestorfradrag, og om andelenes anskaffelsestidspunkt
og -sum.
Stk. 3. Skatteministeren fastsætter nærmere regler om ind-
beretning efter stk. 1 og 2.«
2. I § 54, stk. 1, ændres »30-32« til: »29 a-32«.
§ 14. I lov om forvaltere af alternative investeringsfonde
m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1166 af 19. september 2018,
som ændret ved § 35 i lov nr. 1555 af 19. december 2017,
foretages følgende ændringer:
1. I § 3, stk. 1, indsættes som nr. 51 og 52:
»51) Investorfradragsfond: En alternativ investeringsfond,
der overholder betingelserne i afsnit VIII a, og
a) hvis formål er at skabe et afkast til investorfra-
dragsfondens investorer ved investeringer i sel-
skaber, der opfylder betingelserne i investorfra-
dragsloven for investorfradragsfondes investering
i målselskaber,
b) hvis vedtægter eller fondsbestemmelser angiver,
at fonden er en investorfradragsfond, og
c) som har udpeget en forvalter, der har tilladelse til
at forvalte alternative investeringsfonde, eller som
har tilladelse til at være en selvforvaltende inve-
storfradragsfond.
52) Målselskab: Et selskab, der opfylder betingelserne i §
3 i investorfradragsloven.«
2. § 6, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Tærskelværdierne i stk. 1 finder ikke anvendelse
for virksomheder, der forvalter en eller flere kapitalforenin-
ger, for virksomheder, der forvalter en eller flere investor-
fradragsfonde, og for selvforvaltende investorfradragsfonde,
idet disse uanset værdien af aktiverne skal have tilladelse af
Finanstilsynet til at forvalte alternative investeringsfonde el-
ler til at være en selvforvaltende investorfradragsfond.«
3. Efter § 154 indsættes:
»Afsnit VIII a
Særlige regler for investorfradragsfonde
Kapitel 23 a
Investorfradragsfonde
§ 154 a. Kun investorfradragsfonde kan og skal i deres
navn benytte betegnelsen investorfradragsfond.
Stk. 2. Det skal fremgå af investorfradragsfondens ved-
tægter eller fondsbestemmelser, at investorfradragsfondens
investeringspolitik er at investere i små og mellemstore sel-
skaber, som opfylder betingelserne i investorfradragsloven
for investorfradragsfondes investering i målselskaber.
§ 154 b. Hvis investorfradragsfonden er etableret som en
åben fond, skal minimum 70 pct. af hvert kapitalindskud i
fonden være investeret i målselskaber inden for 1 år efter, at
fonden har modtaget indskuddet. Hvis fonden er etableret
som en lukket fond, skal minimum 70 pct. af den indskudte
kapital i fonden være investeret i målselskaber inden for 1 år
efter fondens tegningsperiode er udløbet. Fonden skal ændre
investeringspolitik og navn eller afvikles, når den ikke læn-
gere opfylder kravene i 1. eller 2. pkt. Fonden skal påbegyn-
de ændring af investeringspolitik og navn eller afvikling se-
nest 10 hverdage efter, at fonden har opdaget, at kravene i 1.
eller 2. pkt. ikke er opfyldt.
Stk. 2. En investorfradragsfond må højst placere 15 pct. af
sin indskudte kapital i ét målselskab ved den første investe-
ring i målselskabet. En investorfradragsfond kan uanset 1.
pkt. foretage opfølgende investeringer i målselskabet. En
opfølgende investering kan tidligst foretages 6 måneder ef-
ter den første investering i målselskabet. Investorfradrags-
fonden skal på tidspunktet for den opfølgende investering i
målselskabet have investeret minimum 30 pct. af sin ind-
skudte kapital i minimum 4 andre målselskaber.
Stk. 3. Den del af den indskudte kapital, som ikke er inve-
steret i målselskaber, skal placeres i aktiver, som er angivet i
4
4. pkt. Hvis investorfradragsfonden er etableret som en åben
fond, kan højst 30 pct. af et kapitalindskud være placeret i
aktiver som angivet i 4. pkt. efter 1 år fra indskuddet i inve-
storfradragsfonden er modtaget. Hvis investorfradragsfon-
den er etableret som en lukket fond, kan højst 30 pct. af den
indskudte kapital være placeret i aktiver som angivet i 4.
pkt. efter 1 år fra tegningsperiodens udløb. I de i 1.-3. pkt.,
nævnte tilfælde kan den indskudte kapital i investorfradrags-
fonden placeres i:
1) aktier og obligationer, som er optaget til handel på et
reguleret marked,
2) andele i kollektive investeringsordninger, som er om-
fattet af lov om forvaltere af alternative investerings-
fonde m.v. eller lov om investeringsforeninger m.v., og
som er optaget til handel på et reguleret marked, eller
3) indskud i et kreditinstitut med vedtægtsmæssigt hjem-
sted i et land inden for Den Europæiske Union, et land,
som Unionen har indgået aftale med på det finansielle
område, eller i et tredjeland, hvis kreditinstitutter er un-
derlagt og følger tilsynsregler, som Finanstilsynet anser
for at være mindst lige så strenge som EU-regulerin-
gen, såfremt indskuddene er på anfordringsvilkår eller
kan trækkes tilbage eller forfalde inden for højst 12
måneder.
Stk. 4. En investorfradragsfond må ikke yde lån til eller
stille garanti for tredjemand.
Stk. 5. En investorfradragsfond må ikke optage lån.
§ 154 c. De målselskaber, som investorfradragsfonden in-
vesterer i, må ikke have snævre forbindelser med hinanden.«
4. I § 190, stk. 1, ændres »og § 149, stk. 1, 2. pkt.,« til: »§
149, stk. 1, 2. pkt., og §§ 154 a-154 c«.
Territorialbestemmelse
§ 15. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
5
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
1.1. Lovforslagets formål og baggrund
2. Lovforslagets indhold
2.1. Gældende ret
2.2. Lovforslaget
2.2.1. Investorfradrag
2.2.2. Indberetning og kontrol
2.2.3. Investorfradragsfonde
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgere
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
9. Sammenfattende skema
1. Indledning
Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservati-
ve Folkeparti), Dansk Folkeparti og Radikale Venstre indgik
den 12. november 2017 aftale om en række erhvervs- og
iværksætterinitiativer. Aftalen har til formål at forbedre er-
hvervsvilkårene i Danmark og at sikre, at der skabes vækst
og udvikling i hele landet ved bl.a. at gøre det mere attrak-
tivt at drive virksomhed og ved at reducere de administrati-
ve byrder. Det er centralt, at danske virksomheder har det
bedste grundlag for at være internationalt konkurrencedygti-
ge og for at udvikle og udnytte nye, innovative løsninger.
Dette lovforslag har til formål at udmønte den del af afta-
len, der indebærer, at der indføres et investorfradrag med
henblik på at styrke iværksætterkulturen i Danmark.
1.1. Lovforslagets formål og baggrund
Formålet med dette lovforslag er at styrke iværksætterkul-
turen i Danmark. Små og mellemstore virksomheder
(SMV’er), der er unoterede, og som befinder sig i en op-
starts- eller vækstfase, skal have lettere adgang til risikovil-
lig kapital.
Baggrunden er, at disse vækst- og iværksættervirksomhe-
der kan have svært ved at skaffe risikovillig kapital.
Det foreslås derfor, at der indføres et investorfradrag for
fysiske personer, der investerer i visse små og mellemstore
unoterede virksomheder, der befinder sig i en opstarts- eller
vækstfase. Investorfradraget vil kunne lempe beskatningen
af de midler, der investeres, og vil gøre det mere attraktivt at
investere i de pågældende iværksættervirksomheder, der
herved vil få lettere ved at tiltrække kapital.
Investorfradraget vil give personer, der foretager direkte
investering i de omfattede virksomheder, mulighed for årligt
at fradrage halvdelen af investeringer for op til 400.000 kr. i
hvert af indkomstårene 2019-2022 og halvdelen af investe-
ringer for op til 800.000 kr. i indkomståret 2023 og frem.
Lovforslaget vil også gøre det muligt for personer at få in-
vestorfradrag for indirekte investering i små og mellemstore
unoterede virksomheder, der befinder sig i en opstarts- eller
vækstfase. Det foreslås i den forbindelse, at der indføres en
særlig type alternativ investeringsfond, en investorfradrags-
fond, hvis investeringspolitik skal være at investere i denne
type virksomheder. Investorfradragsfonde skal ifølge lovfor-
slaget enten forvaltes af en forvalter, der har fået tilladelse
af Finanstilsynet til at forvalte alternative investeringsfonde,
eller have fået tilladelse til at være en selvforvaltende inve-
storfradragsfond af Finanstilsynet.
Ved indirekte investering gennem investorfradragsfonde
vil halvdelen af investeringer for op til 125.000 kr. kunne
fradrages i hvert af indkomstårene 2019-2022, mens der i
indkomståret 2023 og frem vil være fradrag for halvdelen af
investeringer for op til 250.000 kr.
Både ved direkte og indirekte investering gives fradraget
ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, dvs. som et
såkaldt ligningsmæssigt fradrag. Fradraget udformes, så det
får en skatteværdi på 30 pct. i en gennemsnitskommune.
En skattepligtig vil i samme indkomstår kunne opnå inve-
storfradrag for både direkte og indirekte investering.
Investorfradraget vil indebære statsstøtte til de små og
mellemstore virksomheder, der investeres i. Lovforslaget er
i den forbindelse udformet under hensyntagen til Europa-
Kommissionens (Kommissionens) forordning (EU) nr.
651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategorier af støttes for-
enelighed med det indre marked i henhold til traktatens arti-
kel 107 og 108 (EU’s gruppefritagelsesforordning), herun-
der forordningens artikel 21 om risikofinansieringsstøtte til
små og mellemstore virksomheder. Ordninger, der overhol-
6
der betingelserne i forordningen, kan sættes i kraft uden for-
udgående anmeldelse til og godkendelse fra Kommissionen.
En række af de krav, der efter forslaget skal være opfyldt,
for at der kan opnås investorfradrag, har således deres bag-
grund i de krav, der gælder for statsstøtteordninger omfattet
af forordningen.
2. Lovforslagets indhold
2.1 Gældende ret
Kapitalindskud i aktie- og anpartsselskaber er formue-,
anlægs- eller etableringsudgifter, der ikke er fradragsberetti-
gede efter statsskattelovens § 6. Det gælder både indskud
ved stiftelsen af et selskab og ved senere kapitalforhøjelser.
Der er etableret visse særlige beskatningsordninger, der
har til formål at lette mulighederne for, at fysiske personer
etablerer virksomhed i selskabsform.
Lov om skattefri virksomhedsomdannelse giver selvstæn-
digt erhvervsdrivende personer mulighed for at omdanne en
personligt ejet virksomhed til et aktie- eller anpartsselskab,
uden at dette medfører, at der udløses beskatning af fortje-
neste eller tab på virksomhedens aktiver og passiver i for-
bindelse med omdannelsen. De aktier eller anparter, som er-
hverves ved omdannelsen, anses for erhvervet for et beløb,
der svarer til den skattemæssige værdi af virksomhedens ak-
tiver og passiver på omdannelsestidspunktet. Loven tilveje-
bringer ikke et særligt skattemæssigt incitament til selskabs-
stiftelser, men sikrer, at de af loven omfattede omdannelser
kan gennemføres, uden at de i sig selv udløser en beskat-
ning.
Lov om indskud på etableringskonto og iværksætterkonto
giver mulighed for ved anvendelse af indskudsmulighederne
efter loven at opnå en skatteudskydelse, hvorved det er mu-
ligt at spare fordelagtigt op til en senere etablering af virk-
somhed enten i personligt regi eller i selskabsform ved køb
af aktier eller anparter.
I medfør af loven kan fysiske personer årligt hensætte en
procentdel af deres lønindtægt eller overskud på en særskilt
konto eller i et særskilt obligationsdepot med fradragsret for
det hensatte beløb enten som et ligningsmæssigt fradrag
(etableringskonto) eller som et fradrag i den personlige ind-
komst (iværksætterkonto). Hvis de indskudte midler senere
hæves ved etablering af virksomhed i personligt regi, anven-
des beløbet helt (iværksætterkonto) eller delvist (etable-
ringskonto) til nedsættelse af virksomhedens afskrivnings-
grundlag eller til reduktion af fradragsberettigede driftsud-
gifter. Anvendes de hævede beløb til køb af aktier eller an-
parter, genbeskattes henholdsvis 5 pct. (etableringskonto) og
10 pct. (iværksætterkonto) af beløbet som personlig ind-
komst hvert år i 10 år regnet fra hævningstidspunktet. Denne
genbeskatning har til hensigt så vidt muligt at sidestille den
situation, hvor personen starter virksomhed i selskabsform,
med den situation, hvor personen starter personligt drevet
virksomhed.
Det er en betingelse for anvendelsen af de indskudte be-
løb, at den skattepligtige eller dennes ægtefælle i det år, be-
løbet anvendes, og det følgende indkomstår deltager i er-
hvervsvirksomheden med en personlig arbejdsindsats i ikke
uvæsentligt omfang, hvilket vejledende er 50 timer måned-
ligt. Kravet skal også være opfyldt, hvis kontohaveren eller
dennes ægtefælle vælger at anvende indskudte beløb til eta-
blering i selskabsform ved køb af aktier eller anparter. Den
mulighed for skatteudskydelse, som kan opnås ved indskud
på etablerings- eller iværksætterkonti, kan derfor ikke benyt-
tes af personer, der udelukkende indskyder kapital.
En alternativ investeringsfond er en kollektiv investerings-
enhed eller investeringsafdelinger deraf, som rejser kapital
fra en række investorer med henblik på at investere kapita-
len i overensstemmelse med en defineret investeringspolitik
til fordel for disse investorer. Alternative investeringsfonde
skal ikke have tilladelse i henhold til reglerne i Europa-Par-
lamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om
samordning af love og administrative bestemmelser om vis-
se institutter for kollektiv investering i værdipapirer
(UCITS-direktivet), jf. § 3, stk. 1, nr. 1, i lov om forvaltere
af alternative investeringsfonde m.v. (FAIF-loven).
Forvaltere af alternative investeringsfonde er reguleret i
FAIF-loven. Forvaltere af alternative investeringsfonde skal
enten registreres eller søge om tilladelse hos Finanstilsynet.
Efter § 11 i FAIF-loven skal virksomheder, som forvalter
aktiver, der overstiger de tærskelværdier, som er fastsat i §
6, stk. 1, i FAIF-loven, søge om tilladelse hos Finanstilsynet
til at forvalte alternative investeringsfonde. Virksomheder,
som har tilladelse efter § 11 i FAIF-loven til at forvalte al-
ternative investeringsfonde, er under tilsyn af Finanstilsynet.
Forvaltere af alternative investeringsfonde, som ikke er for-
pligtede til at søge om tilladelse hos Finanstilsynet, skal ale-
ne registreres hos Finanstilsynet, jf. § 9 i FAIF-loven, og er
ikke underlagt tilsyn af Finanstilsynet.
Det følger af § 6, stk. 1, i FAIF-loven, at virksomheder,
der forvalter en eller flere alternative investeringsfonde, skal
have tilladelse af Finanstilsynet, hvis aktiverne i de alterna-
tive investeringsfonde sammenlagt overstiger en værdi sva-
rende til 100 mio. euro. Grænsen udgør dog 500 mio. euro,
hvis virksomheden udelukkende forvalter alternative inve-
steringsfonde, der ikke har gearet deres investeringer, og
hvis ingen investorer i fondene har ret til at blive indløst i en
periode på minimum 5 år efter datoen for den oprindelige
investering i hver af fondene.
Tærskelværdierne i § 6, stk. 1, gælder ikke for forvaltere
af kapitalforeninger, jf. § 6, stk. 4, i FAIF-loven, da disse al-
tid skal have tilladelse.
En alternativ investeringsfond har mulighed for at være
selvforvaltende. En alternativ investeringsfond er selvforval-
tende, hvis den ikke har indgået en aftale om at blive forval-
tet af en forvalter af alternative investeringsfonde, der er
meddelt tilladelse eller er registreret som forvalter hos Fi-
nanstilsynet. Selvforvaltende alternative investeringsfonde
er omfattet af bestemmelserne i lov om forvaltere af alterna-
tive investeringsfonde m.v. med de fornødne tilpasninger.
7
FAIF-loven indeholder ingen særlige regler om alternative
investeringsfonde, der har til formål at investere i unoterede
opstarts- eller vækstvirksomheder.
2.2. Lovforslaget
2.2.1. Investorfradrag
Det foreslås, at fysiske personer ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst kan opnå et fradrag (investorfra-
drag) i forbindelse med visse investeringer, hvorved der
mod kontantindskud direkte eller indirekte erhverves kapita-
landele (herefter aktier) i små eller mellemstore virksomhe-
der, der befinder sig i en opstarts- eller vækstfase (målsel-
skaber).
En ordning som den foreslåede, hvorefter investorer ind-
rømmes et fradrag ved kapitalindskud i selskaber, udgør en
fravigelse af de almindelige skatteretlige regler, hvorefter
sådanne kapitalindskud ikke er fradragsberettigede. Det er
hensigten, at den særlige skattefordel, som investorerne vil
kunne opnå, skal begunstige de selskaber, som modtager ka-
pitalindskuddene, da de i kraft af investorernes skattefradrag
vil få lettere ved at tiltrække risikovillig kapital. Ordningen
vil derfor indebære statsstøtte til de selskaber, der investeres
i.
Europa-Kommissionen har i EU’s gruppefritagelsesfor-
ordning fastsat regler, hvorefter visse kategorier af statsstøt-
te kan anses for forenelige med det indre marked og derfor
er fritaget for anmeldelsespligten efter artikel 108, stk. 3, i
traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
(TEUF).
Artikel 21 i EU’s gruppefritagelsesforordning omhandler
risikofinansieringsforanstaltninger til gavn for små og mel-
lemstore virksomheder. Bestemmelsen skal ses i lyset af, at
visse små og mellemstore virksomheder som følge af mar-
kedssvigt på risikokapitalmarkederne kan have vanskeligt
ved at skaffe finansiering til trods for, at de har en god for-
retningsmodel og gode vækstudsigter. Foranstaltninger om-
fattet af forordningens artikel 21 kan sættes i kraft uden for-
udgående anmeldelse til og godkendelse af Kommissionen.
Den foreslåede investorfradragsordning er udformet såle-
des, at den opfylder kravene i EU’s gruppefritagelsesforord-
ning, herunder de særlige betingelser i forordningens artikel
21.
Det foreslås, at fysiske personer vil kunne opnå investor-
fradrag, både når de ved kontantindskud direkte erhverver
aktier i visse små eller mellemstore selskaber (målselska-
ber), og når de erhverver andele i en ny form for investe-
ringsfonde, investorfradragsfonde, der har til formål at inve-
stere i målselskaber.
Forslaget om, at fysiske personer skal kunne opnå inve-
storfradrag ved indirekte investeringer i målselskaber gen-
nem investorfradragsfonde, har til formål at give dem mu-
lighed for at opnå investorfradrag, når de ønsker at investere
i målselskaber, men ikke eller kun vanskeligt kan foretage
disse investeringer på egen hånd. Det kan f.eks. skyldes, at
de pågældende personer ikke har kendskab til de virksomhe-
der, der efterspørger risikovillig kapital, eller at de ikke har
den fornødne professionelle indsigt til at vurdere virksom-
hedernes udviklingspotentiale.
Om investorfradragsfonde henvises i øvrigt til afsnit 2.2.3
nedenfor.
Det foreslås, at fradraget udformes således, at det vil have
en skatteværdi på 30 pct. i en gennemsnitskommune af halv-
delen af de investeringer, der ligger inden for maksimale be-
løbsgrænser, der for hvert af indkomstårene 2019-2022 ud-
gør 400.000 kr. for direkte investeringer i form af erhvervel-
se af aktier mod kontantindskud og 125.000 kr. for indirekte
investeringer i form af erhvervelse af andele i investorfra-
dragsfonde. Endvidere foreslås det, at disse beløbsgrænser
sættes op med virkning fra og med indkomståret 2023, såle-
des at de herefter udgør 800.000 kr. for direkte investeringer
og 250.000 kr. for indirekte investeringer. Om udformnin-
gen og beregningen af investorfradraget henvises desuden til
lovforslagets § 7 og bemærkningerne hertil.
Der foreslås en række betingelser, som målselskaberne
skal opfylde, hvis direkte eller indirekte erhvervelser af ak-
tier i selskaberne skal kunne danne grundlag for investorfra-
drag.
Det foreslås, at målselskaber skal være dansk indregistre-
rede aktieselskaber eller anpartsselskaber, omfattet af sel-
skabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, herunder iværksættersel-
skaber, eller de her i landet hjemmehørende selskaber med
begrænset ansvar, der er omfattet af selskabsskattelovens §
1, stk. 1, nr. 2, eller andelskasser omfattet af selskabsskatte-
lovens § 1, stk. 1, nr. 2 a. Tilsvarende udenlandske selskaber
vil kunne være målselskaber, hvis de udøver erhverv gen-
nem et fast driftssted her i landet, jf. selskabsskattelovens §
2, stk. 1, litra a. Det vil således ikke være muligt at opnå in-
vestorfradrag ved investeringer i selskaber, der hverken er
fuldt eller begrænset skattepligtige her til landet. Dette er i
overensstemmelse med EU-retten, da den foreslåede ord-
ning skal lette adgangen til risikovillig kapital for visse små
og mellemstore selskaber, der udøver virksomhed her i lan-
det, jf. herom også bemærkningerne til forslagets § 3, stk. 1,
nr. 1.
Det er efter EU’s gruppefritagelsesforordning kun investe-
ringer i små og mellemstore virksomheder, der kan være
omfattet af forordningens regler om statsstøtte til risikofi-
nansieringsforanstaltninger. Det foreslås derfor, at målsel-
skabet på investeringstidspunktet skal være omfattet af kate-
gorien små eller mellemstore virksomheder, dvs. at selska-
bet skal beskæftige under 250 personer, og at det skal have
en årlig omsætning på højst 50 mio. euro (svarende til godt
370 mio. kr.) eller en samlet årlig balance på højst 43 mio.
euro (svarende til godt 320 mio. kr.). Det er nærmere regule-
ret i bilag 1 til EU’s gruppefritagelsesforordning, der er op-
trykt som bilag til lovforslaget, hvordan antallet af beskæfti-
gede og beløbsgrænserne skal opgøres. Det bemærkes, at
forslaget er baseret på de EU-retlige regler og de heri anfør-
te beløbsgrænser, der er udtrykt i euro. Herved kan gruppe-
fritagelsesforordningens muligheder for at yde statsstøtte til
virksomhederne udnyttes bedst muligt, idet en omregning til
danske kroner ville nødvendiggøre, at beløbsgrænserne blev
8
fastsat tilstrækkeligt lavt til, at de EU-retlige beløbsgrænser
ikke ville blive overskredet som følge af de udsving, der kan
være i kronens kurs i forhold til euroen.
I overensstemmelse med EU’s gruppefritagelsesforord-
ning foreslås det endvidere, at målselskabet skal befinde sig
i en opstarts- eller vækstfase, dvs. at det enten skal have væ-
ret aktivt på markedet i under 7 år eller som følge af indtræ-
den på et nyt marked have et kapitalbehov, der mindst sva-
rer til halvdelen af den gennemsnitlige årsomsætning i de
seneste 5 år. Det vil dog efter lovforslaget også være muligt
at opnå investorfradrag i forbindelse med opfølgende inve-
steringer – dvs. investeringer der har været forudset i forbin-
delse med en investering foretaget med investorfradrag –
selv om selskabet ikke længere er i en opstarts- eller vækst-
fase.
Det foreslås, at målselskabets aktier på investeringstid-
spunktet ikke må være optaget til handel på et reguleret mar-
ked eller en multilateral handelsfacilitet. Det bemærkes, at
det også indgår i den aftale, der som omtalt ovenfor i afsnit
1 ligger til grund for lovforslaget, at der indføres en aktie-
sparekonto, som har til hensigt at styrke aktiekulturen ved at
lempe beskatningen ved investering i børsnoterede aktier.
Børsnoterede aktier defineres i denne sammenhæng som ak-
tier, der er optaget til handel på et reguleret marked eller en
multilateral handelsfacilitet.
Det foreslås også, at det i overensstemmelse med EU’s
gruppefritagelsesforordning skal være en betingelse for in-
vestorfradrag, at det enkelte målselskab ikke modtager kapi-
talindskud, der danner grundlag for investorfradrag, med et
samlet beløb, der overstiger et loft på 15 mio. euro.
Med henblik på at sikre, at investorfradrag kun indrøm-
mes, hvor målselskabet faktisk har behov for kapital i for-
bindelse med udøvelse af en reel erhvervsvirksomhed, fore-
slås det som en yderligere betingelse for fradraget, at mål-
selskabet skal opfylde den såkaldte pengetankregel. Dette
indebærer, at målselskabets virksomhed ikke i det væsentli-
ge må bestå i passiv kapitalanbringelse. Der vil således ikke
være mulighed for at foretage indskud i selskaber, der blot
placerer den indskudte kapital i f.eks. værdipapirer med et
sikkert afkast, da dette ville skabe en utilsigtet mulighed for
kapitalindskud udelukkende med henblik på opnåelse af in-
vestorfradrag.
Endelig foreslås det, at målselskabet ikke i de seneste 3 år
før investeringen må have udloddet mere end selskabets
regnskabsmæssige resultat efter skat. Også denne betingelse
har til formål at sikre, at målselskabet faktisk har behov for
yderligere risikovillig kapital.
Det foreslås, at en godkendt revisor forud for gennemfø-
relsen af kapitalindskud, der berettiger til investorfradrag,
skal afgive en erklæring til Erhvervsstyrelsen om, at selska-
bet opfylder betingelserne for at kunne anses for målselskab.
Revisorerklæringen vil give fysiske investorer grundlag for
forud for investeringen at fastslå, om der vil kunne opnås
fradrag ved kapitalindskud i selskabet, og den vil også kun-
ne danne grundlag for investorfradragsfondes vurdering af,
om en investering i selskabet vil være i overensstemmelse
med de særlige krav, som efter forslaget vil skulle gælde for
sådanne fondes virksomhed, jf. nedenfor i afsnit 2.2.3.
I tilfælde, hvor kravene for at anse selskabet for et målsel-
skab er opfyldt, foreslås der visse yderligere betingelser,
som skal være opfyldt, for at en investor kan opnå investor-
fradrag ved direkte erhvervelse af aktier.
Det foreslås således, at den skattepligtige eller dennes
nærtstående ikke ved direkte erhvervelse af aktier i investe-
ringsåret eller i de 2 forudgående år direkte eller indirekte
må have ejet aktier i målselskabet. Betingelsen skal dog ikke
gælde, hvis der er tale om opfølgende investeringer. Forsla-
get skal sikre, at investorfradragsordningen opfylder krave-
ne i EU’s gruppefritagelsesforordning, hvorefter støtte til
kapitalindskud i målselskaber kun ved opfølgende investe-
ringer må komme eksisterende aktionærer til gode.
Det foreslås desuden, at der ikke kan foretages investor-
fradrag ved direkte erhvervelse af aktier, hvis den skatte-
pligtige, dennes nærtstående eller selskaber, hvori den skat-
tepligtige er hovedaktionær, har overdraget aktiver til mål-
selskabet i det indkomstår, hvor investeringen foretages, el-
ler i de 2 forudgående år. Forslaget herom har til formål at
hindre omgåelse af det foreslåede krav om, at investorfra-
drag kun kan indrømmes ved kontantindskud. Omgåelse vil-
le ellers f.eks. kunne ske ved, at den skattepligtige sælger
aktiver til selskabet og herefter foretager et kontantindskud i
selskabet, hvorefter det indskudte beløb anvendes til at ind-
fri købesummen for aktiverne.
Det foreslås, at der sker genbeskatning ved afståelse inden
for 3 år efter erhvervelsen af aktier eller andele i investorfra-
dragsfonde, der har dannet grundlag for investorfradrag.
Dette har til formål at hindre, at kortsigtede investeringer
udelukkende foretages af skattemæssige årsager. Det fore-
slås i den forbindelse, at der ikke sker genbeskatning ved
samlet afståelse inden for 3 år fra erhvervelsestidspunktet,
såfremt investeringen, efter hensyntagen til oppebårne ud-
bytter og den ved investorfradraget opnåede skattefordel,
klart har været tabsgivende. I sådanne tilfælde bør risikoen
for genbeskatning ikke påvirke den skattepligtiges beslut-
ning om eventuel afståelse af aktierne eller andelene.
Der foreslås desuden genbeskatning, hvis den skattepligti-
ge eller dennes nærtstående inden for 3 år efter erhvervelsen
af aktier, der har dannet grundlag for investorfradrag ved di-
rekte erhvervelse, overdrager aktiver til målselskabet. Gen-
beskatning i disse tilfælde har til formål at hindre omgåelse
af kravet om, at kun kontantindskud berettiger til investor-
fradrag.
Endelig foreslås det, at der sker genbeskatning, hvis mål-
selskabet inden for 3 år efter, at den skattepligtige har er-
hvervet aktier ved direkte erhvervelse, bliver en pengetank
efter den ovenfor omtalte pengetankregel. Forslaget herom
har samme formål som kravet om, at pengetankreglen skal
være opfyldt på investeringstidspunktet.
2.2.2. Indberetning og kontrol
Det foreslås, at den skattepligtige inden udgangen af det
indkomstår, hvor investeringen foretages, skriftligt skal op-
9
lyse målselskabet henholdsvis investorfradragsfonden om, at
der ønskes foretaget investorfradrag, samt om, i hvilket om-
fang der vil blive foretaget investorfradrag for investeringen.
Det foreslås endvidere, at det er en betingelse for fradraget,
at målselskabet eller investorfradragsfonden foretager ind-
beretning til Skatteforvaltningen.
2.2.3. Investorfradragsfonde
Det foreslås at indføre særlige regler i FAIF-loven om al-
ternative investeringsfonde, der har til formål at investere i
unoterede opstarts- eller vækstvirksomheder. Efter forslaget
vil disse alternative investeringsfonde blive betegnet som in-
vestorfradragsfonde.
De foreslåede regler vedrørende investorfradragsfonde
skal ses i sammenhæng med de samtidigt foreslåede regler
vedrørende indførelsen af et investorfradrag for fysiske per-
soners indskud af risikovillig kapital i visse opstarts- og
vækstvirksomheder. Investorfradraget vil kunne opnås både
ved direkte investering i de omfattede virksomheder og ved
indirekte investering, der foretages gennem en investorfra-
dragsfond.
Ved indirekte investering gennem en investorfradragsfond
vil fysiske personer kunne få investorfradrag og dermed en
lempeligere beskatning af de investerede midler. Investor-
fradraget ved indirekte investeringer har til formål at give
fysiske personer mulighed for at opnå investorfradrag, når
de ønsker at investere i målselskaber, men ikke ønsker eller
kun vanskeligt kan foretage disse investeringer på egen
hånd. Indførelsen af investorfradragsfonde skal således
medvirke til at sikre adgangen til risikovillig kapital for små
og mellemstore unoterede virksomheder, der befinder sig i
en opstarts- eller vækstfase (målselskaber).
Der henvises til afsnit 2.2.1 vedrørende det foreslåede in-
vestorfradrag.
Det foreslås, at investorfradragsfonde skal forvaltes af en
forvalter, der har tilladelse som forvalter af alternative inve-
steringsfonde fra Finanstilsynet, eller at investorfradragsfon-
den skal have tilladelse som en selvforvaltende investorfra-
dragsfond. Det betyder, at forvaltere, der ikke har tilladelse
fra Finanstilsynet til at være forvalter, men er registrerede
hos Finanstilsynet efter § 9 i FAIF-loven, ikke må forvalte
investorfradragsfonde.
Det foreslås, at en investorfradragsfond kan etableres som
enten en åben eller en lukket fond. Fonden kan markedsfø-
res til alle typer investorer, både professionelle investorer og
detailinvestorer. Efter forslaget skal fonden – ligesom det
gælder for andre alternative investeringsfonde – have sær-
skilt tilladelse fra Finanstilsynet til at markedsføre sig over
for detailinvestorer, jf. § 5, stk. 4, i FAIF-loven.
Det foreslås at indsætte en definition af investorfradrags-
fonde i FAIF-loven. Efter den foreslåede definition er en in-
vestorfradragsfond en alternativ investeringsfond, der opfyl-
der betingelserne i forslaget til FAIF-lovens afsnit VIII a, og
hvis formål er at skabe et afkast til investorfradragsfondens
investorer ved investering i selskaber, der opfylder betingel-
serne for at være målselskaber i § 3 i forslaget til investor-
fradragsloven. Endvidere skal investorfradragsfondens ved-
tægter eller fondsbestemmelser angive, at fonden er en inve-
storfradragsfond.
Der stilles efter lovforslaget ikke krav om, at investorfra-
dragsfonde skal etableres som en særlig type juridisk enhed,
men der skal være tale om enheder, der opfylder kriterierne
for at være alternative investeringsfonde i henhold til FAIF-
loven. Det vil afhænge af den enkelte fonds konkrete juridi-
ske organisationsform, hvilke beskatningsregler der finder
anvendelse for fonden.
Der henvises til lovforslagets § 14, nr. 1, samt bemærk-
ningerne hertil.
Det foreslås desuden, at tærskelværdierne for virksomhe-
der, som forvalter alternative investeringsfonde, der fremgår
af § 6, stk. 1, i FAIF-loven, ikke skal finde anvendelse for
forvaltere af en eller flere investorfradragsfonde og for selv-
forvaltende investorfradragsfonde. Forslaget vil indebære, at
forvalteren af investorfradragsfonde eller den selvforvalten-
de investorfradragsfond skal have tilladelse fra Finanstilsy-
net til at forvalte alternative investeringsfonde eller til at væ-
re en selvforvaltende investorfradragsfond uanset værdien af
aktiverne i investorfradragsfonden. Det svarer til den gæl-
dende regel for forvaltere af kapitalforeninger, jf. § 6, stk. 4,
i FAIF-loven.
Der henvises til lovforslagets § 14, nr. 2, samt bemærk-
ningerne hertil.
Endvidere foreslås det at indføre et nyt afsnit og et nyt ka-
pitel vedrørende investorfradragsfonde i FAIF-loven. Af-
snittet og kapitlet indeholder en række nye bestemmelser,
som finder anvendelse for investorfradragsfonde. Efter de
foreslåede regler er det kun alternative investeringsfonde,
der er investorfradragsfonde, som kan og skal anvende be-
tegnelsen investorfradragsfond i deres navn, og af fondens
vedtægter eller fondsbestemmelser skal det fremgå, at fon-
dens investeringspolitik er at investere i målselskaber.
Derudover foreslås det, at investorfradragsfonde under-
lægges særlige spredningskrav, idet de dog samtidig skal ha-
ve mulighed for at foretage opfølgende investeringer i mål-
selskaber. Dette skal sikre, at målselskaber får adgang til ri-
sikovillig kapital, og at der gives investorfradrag til perso-
ner, der har investeret i sådanne selskaber. Spredningskrave-
ne skal ses i lyset af, at en investorfradragsfondsandel er et
illikvidt produkt, og at investeringer i målselskaber er risi-
kofyldte. Muligheden for opfølgende investeringer skal sik-
re, at investorfradragsfondens ejerandele i målselskaber ikke
udvandes i de tilfælde, hvor en virksomhed opnår betydelig
succes.
Efter lovforslaget skal minimum 70 pct. af hvert kapital-
indskud i investorfradragsfonden være placeret i målselska-
ber inden for 1 år efter, at fonden har modtaget indskuddet,
hvis fonden er etableret som en åben fond og inden for 1 år
efter, at fondens tegningsperiode er udløbet, hvis fonden er
etableret som en lukket fond. Da fonden skal have tid til at
udvælge de bedste målselskaber, vil fonden efter forslaget
have mulighed for at placere den indskudte kapital i andre
aktivtyper inden for de nævnte frister. Efter 1 år fra fonden
10
har modtaget et kapitalindskud, vil det dog være højst 30
pct. af indskuddet, som kan placeres i andre aktivtyper end
målselskaber, når fonden er etableret som en åben fond. Ef-
ter 1 år fra fondens tegningsperiode er udløbet, vil det være
højst 30 pct. af den indskudte kapital, som kan placeres i an-
dre aktivtyper end målselskaber, når fonden er etableret som
en lukket fond. Investorfradragsfondes mulighed for at inve-
stere i andet end målselskaber foreslås at være begrænset til
specifikt oplistede aktivtyper, nemlig aktier, obligationer,
andele i UCITS og alternative investeringsfonde, som er op-
taget til handel på et reguleret marked, samt indskud i kre-
ditinstitutter. Hensigten er, at fonden kan realisere aktiverne
relativt let, når fonden har brug for midlerne til at investere i
et målselskab.
Det er ikke et krav, at investorfradragsfonden skal investe-
re i andre aktiver end målselskaber, men det er en mulighed.
Forvalteren af investorfradragsfonden eller den selvforval-
tende investorfradragsfond skal altid iagttage grænsen i for-
slaget til investorfradragslovens § 4, der begrænser en inve-
stering i et enkelt målselskab til 15 mio. euro.
Det vil efter forslaget ikke være tilladt for investorfra-
dragsfonde at yde lån til eller stille garanti for tredjemand.
Forbuddet konkretiserer en generel grænse for en investor-
fradragsfonds virksomhed, hvor formålet er at rejse kapital
fra en række investorer og ikke at yde lån til eller stille ga-
ranti for tredjemand. Endvidere må en investorfradragsfond
efter forslaget ikke optage lån. Det betyder, at en investor-
fradragsfond ikke må geare sine investeringer. Baggrunden
for forbuddet mod gearing er bl.a. at beskytte investorerne
imod, at fonden og dermed dens investorer påtager sig en ri-
siko, der er større end fondens formue.
Det foreslås endvidere at indsætte en ny bestemmelse i
FAIF-loven vedrørende snævre forbindelser. Med snævre
forbindelser forstås, at fysiske eller juridiske personer er for-
bundet ved kapitalinteresser eller bestemmende indflydelse
som defineret i § 3, stk. 1, nr. 6, i FAIF-loven. De målsel-
skaber, som investorfradragsfonde investerer i, må efter lov-
forslaget ikke have snævre forbindelser med hinanden.
Der henvises til lovforslagets § 14, nr. 3, og bemærknin-
gerne hertil.
Med den foreslåede ordning vil investorer, som investerer
i investorfradragsfonde, være omfattet af de regler om inve-
storbeskyttelse, som gælder ved investering i andre alternati-
ve investeringsfonde, herunder bekendtgørelse nr. 797 af 26.
juni 2014, om tilladelse til forvaltere af alternative investe-
ringsfonde til markedsføring til detailinvestorer og bekendt-
gørelse nr. 747 af 7. juni 2017 om investorbeskyttelse ved
værdipapirhandel, som gælder, hvis den alternative investe-
ringsfond sælges eller distribueres af en værdipapirhandler.
I de tilfælde, hvor en forvalter af alternative investerings-
fonde markedsfører en investorfradragsfond over for inve-
storer, skal forvalteren stille en række oplysninger om inve-
storfradragsfonden til rådighed for investoren, inden inve-
storen investerer i fonden, jf. § 62 i FAIF-loven. Disse op-
lysninger omfatter bl.a. en beskrivelse af den alternative in-
vesteringsfonds investeringsstrategi og investeringsmålsæt-
ninger, en beskrivelse af de typer aktiver, som den alternati-
ve investeringsfond kan investere i, og en beskrivelse af alle
gældende investeringsbegrænsninger. En investorfradrags-
fond vil i lighed med andre alternative investeringsfonde,
der markedsfører sig til detailinvestorer, være omfattet af
regler, hvorefter der skal udarbejdes et informationsdoku-
ment, der beskriver fondens investeringsstrategi, omkostnin-
ger, risici m.v., og herunder skal det fremgå, at der er tale
om en investorfradragsfond, der investerer i målselskaber.
Dokumentet skal stilles til rådighed for investorerne. Inve-
storfradragsfonde, der ikke har markedsføringstilladelse til
detailkunder, er forpligtede til at udarbejde et PRIIP-doku-
ment, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
1286/2014 af 26. november 2014 om dokumenter med cen-
tral information om sammensatte og forsikringsbaserede in-
vesteringsprodukter til detailinvestorer (PRIIP-forordnin-
gen). Investorfradragsfonde med markedsføringstilladelse til
detailinvestorer er fritaget for forpligtelserne i PRIIP-forord-
ningen indtil den 31. december 2019. I stedet er investorfra-
dragsfonde, der har markedsføringstilladelse til detailinve-
storer, forpligtede til at udarbejde et dokument med væsent-
lig investorinformation i medfør af bekendtgørelse nr. 941
af 28. juni 2013.
Ligesom det gælder for andre forvaltere, vil der med den
foreslåede ordning blive stillet krav til forvalterens indret-
ning af virksomheden i relation til håndtering af interesse-
konflikter m.v. Efter § 18 i FAIF-loven skal en forvalter af
alternative investeringsfonde til enhver tid bl.a. udøve sine
aktiviteter i overensstemmelse med redelig forretningsskik
og god praksis inden for forvaltningsområdet og bedst mu-
ligt varetage interesserne for de forvaltede fonde, fondenes
investorer og markedernes integritet.
Hvis forvalteren af investorfradragsfonden eller den selv-
forvaltende investorfradragsfond ikke selv formidler og dis-
tribuerer andele i investorfradragsfonde til investorerne,
men i stedet har indgået aftale om, at formidling og distribu-
tion varetages af en værdipapirhandler, typisk et pengeinsti-
tut eller et fondsmæglerselskab, er værdipapirhandleren for-
pligtet til at overholde de investorbeskyttende regler i Euro-
pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj
2014 om markeder for finansielle instrumenter og om æn-
dring af direktiv 2002/92/EF og direktiv 2011/61/EU (Mi-
FID II). En investorfradragsfond vil være et komplekst inve-
steringsprodukt i henhold til MiFID II, og der gælder særligt
skærpede krav til, hvordan sådanne investeringsprodukter
kan formidles. Derudover vil bekendtgørelse nr. 553 af 1.
juni 2016 om risikomærkning af investeringsprodukter finde
anvendelse, når en værdipapirhandler formidler salget af in-
vestorfradragsfonde. En investorfradragsfond vil være et så-
kaldt »rødt« produkt efter den nævnte bekendtgørelse. »Rø-
de« produkter er bl.a. produkttyper, som er vanskelige at
gennemskue.
3. Økonomiske konsekvenser og
implementeringskonsekvenser for det offentlige
Investorfradraget skønnes at medføre et varigt årligt min-
dreprovenu efter tilbageløb og adfærd på ca. 205 mio. kr. i
11
årene fra 2023 og frem. Fra 2019 til 2022 skønnes det årlige
mindreprovenu at udgøre ca. 105 mio. kr., jf. tabel 1.
Tabel 1. Økonomiske konsekvenser af forslaget
Mio. kr. (2019-niveau) 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 Varigt
Finansår
2019
Umiddelbar virkning -120 -120 -120 -120 -240 -240 -240 -230 -120
Virkning efter tilbageløb -90 -90 -90 -90 -180 -180 -180 -175 -
Virkning efter tilbageløb og
adfærd
-105 -105 -105 -105 -205 -205 -205 -200 -
Umiddelbar virkning for kom-
muneskatten
-115 -115 -115 -115 -230 -230 -230 - -
Anm. : Afrundet til nærmeste fem mio. kr.
Anm. : Den kommunale virkning er opgjort uden kirkeskat.
Det er lagt til grund for skønnet, at forslaget vil styrke om-
fanget af investeringer i de omfattede små og mellemstore
unoterede virksomheder. Der vil dog i nogen udstrækning
være tale om porteføljeomlægninger.
Vurderingen af såvel den umiddelbare provenuvirkning
som de afledte virkninger af indførelsen af et investorfra-
drag er forbundet med betydelig usikkerhed.
Investorfradraget medfører en skatteudgift. Det skyldes, at
der normalt ikke gives fradrag for investeringer i aktier. In-
vestorfradraget er således en afvigelse fra skattesystemets
almindelige regler. Skatteudgiften, der opgøres som det
umiddelbare mindreprovenu forbundet med forslaget, for-
ventes at udgøre ca. 120 mio. kr. årligt i perioden
2019-2022, mens den fra 2023 og frem forventes at udgøre
ca. 240 mio. kr. årligt, svarende til ca. 230 mio. kr. årligt i
varig virkning.
Lovforslaget vurderes at medføre implementeringskonse-
kvenser for Skatteforvaltningen, idet der skal foretages til-
retninger af de eksisterende systemer for tredjepartsindberet-
ninger af salg af aktier samt af årsopgørelses- og forskudsl-
øsningerne. Udgifterne hertil vurderes at udgøre i størrelses-
ordenen 10-15 mio. kr. i perioden 2019-2024. Dertil kom-
mer løbende vejlednings- og kontrolopgaver.
Lovforslaget forventes at have mindre implementerings-
konsekvenser for Finanstilsynet, da investorfradragsfonde
skal registreres der.
Lovforslaget vurderes at leve op til principperne for digi-
taliseringsklar lovgivning.
Det umiddelbare mindreprovenu for kommunerne skønnes
at udgøre ca. 115 mio. kr. årligt i perioden 2019-2022 og ca.
230 mio. kr. årligt fra 2023 og frem. Forslaget får dog ingen
umiddelbare økonomiske virkninger for kommunerne for
indkomståret 2019. Idet det af tidsmæssige grunde ikke har
været muligt at indarbejde virkningen af forslaget i det stats-
garanterede udskrivningsgrundlag for 2019, vil der for så
vidt angår indkomstskatterne for de kommuner, der har
valgt at selvbudgettere deres udskrivningsgrundlag i 2019,
ske en neutralisering af virkningen i forbindelse med afreg-
ningen af de kommunale skatter vedrørende indkomståret
2019 i 2022.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Hensigten med investorfradraget er at lette adgangen til ri-
sikovillig kapital for små og mellemstore unoterede selska-
ber, der befinder sig i en opstarts- eller vækstfase. Med in-
vestorfradraget reduceres beskatningen af de midler, der in-
vesteres i den type selskaber, som ordningen er rettet mod.
Lettere adgang til risikovillig kapital kan nedbringe kapita-
lomkostningerne for de virksomheder, der investeres i. Det
vil medføre en reduktion af selskabernes finansieringsom-
kostninger. Der er ikke udarbejdet et egentligt skøn over ef-
fekterne af reducerede kapitalomkostninger, men effekterne
heraf ventes at være begrænsede.
Lovforslaget vurderes at have mindre administrative kon-
sekvenser for erhvervslivet. Det skyldes, at de selskaber og
investorfradragsfonde, hvori der indskydes kapital med fra-
drag for investor, vil skulle indberette oplysninger om inve-
stor og de erhvervede aktier og andele, der danner grundlag
for investorfradrag. Desuden vil selskaberne skulle indhente
en erklæring fra en revisor om, at de betingelser, der stilles,
for at indskuddet af kapital kan udløse investorfradrag, er
opfyldt. Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering
(TER) vurderer, at lovforslaget medfører administrative
konsekvenser for under 4 mio. kr. årligt for erhvervslivet, og
TER har derfor ikke kvantificeret de administrative konse-
kvenser af lovforslaget yderligere.
Principperne for agil erhvervsrettet lovgivning vurderes
ikke at være relevante for lovforslaget.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vurderes at have mindre administrative kon-
sekvenser for borgerne. Det skyldes, at en investor, der øn-
sker at foretage investorfradrag for sin investering, skal give
oplysning herom til det målselskab eller til den investorfra-
dragsfond, der erhverves aktier eller andele i.
12
6. Miljømæssige konsekvenser
Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Forslaget vil indebære statsstøtte til de små og mellemsto-
re virksomheder, der investeres i med investorfradrag.
Forslaget overholder betingelserne i Europa-Kommissio-
nens forordning (EU) nr. 651 af 17. juni 2014 om visse kate-
gorier af støttes forenelighed med det indre marked i hen-
hold til traktatens artikel 107 og 108, herunder forordnin-
gens artikel 21 om risikofinansieringsstøtte til små og mel-
lemstore virksomheder. Det er derfor ikke nødvendigt at op-
nå Kommissionens godkendelse efter statsstøttereglerne, før
den foreslåede investorfradragsordning sættes i kraft.
Forordningens gyldighedsperiode udløber ved udgangen
af 2020, og det vil afhænge af de EU-retlige regler, der vil
gælde fra 2021, hvorledes der fremadrettet vil skulle forhol-
des med hensyn til støtteordninger, der er gennemført i over-
ensstemmelse med forordningens regler.
Det vurderes, at forslaget i øvrigt ikke har EU-retlige
aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden 31. august til 28.
september 2018 været sendt i høring hos følgende myndig-
heder og organisationer m.v.:
3F, Advokatsamfundet, Arbejderbevægelsens Erhvervs-
råd, ATP, Borger- og retssikkerhedschefen i Skatteforvalt-
ningen, Børsmæglerforeningen, CEPOS, Cevea, Dansk Ak-
tionærforening, Dansk Byggeri, Dansk Energi, Dansk Er-
hverv, Dansk Fjernvarme, Dansk Gartneri, Dansk Iværksæt-
terforening, Dansk Metal, Dansk Musiker Forbund, Dansk
Skovforening, Dansk Solcelleforening, Danske Advokater,
Danske Havne, Danske Rederier, Danske Vandværker,
DANVA, Datatilsynet, Den Danske Fondsmæglerforening,
DI, DVCA, Ejendomsforeningen Danmark, Ejerlederne, Er-
hvervsstyrelsen – Team Effektiv Regulering, Finans Dan-
mark, Finans og Leasing, Foreningen Danske Revisorer,
Foreningen for Platformsøkonomi i Danmark, Forsikring &
Pension, FSR - danske revisorer, HORESTA, IBIS, Ingeni-
ørforeningen i Danmark, Investering Danmark, Justitia, Kra-
ka, Landbrug & Fødevarer, Landsskatteretten, LO, Lokale
Pengeinstitutter, Mellemfolkeligt Samvirke, Nasdaq OMX
Copenhagen A/S, Nationalbanken, SEGES, Skatteankesty-
relsen, SMVdanmark, SRF Skattefaglig Forening og Vind-
mølleindustrien.
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Forslaget skønnes samlet set at med-
føre et mindreprovenu efter tilbageløb
og adfærd på ca. 105 mio. kr. i perio-
den 2019-2022 og ca. 205 mio. kr. fra
2023 og frem. Den varige virkning
skønnes til et mindreprovenu på ca.
200 mio. kr. årligt.
Implementeringskonsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Forslaget vurderes at medføre imple-
menteringskonsekvenser for Skatte-
forvaltningen for i størrelsesordenen
10-15 mio. kr. i perioden 2019-2024.
Desuden forventes forslaget at have
mindre implementeringskonsekvenser
for Finanstilsynet.
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Forslaget vil medføre en lettere adgang
til risikovillig kapital og kan nedbringe
kapitalomkostningerne for de omfattede
virksomheder.
Ingen
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Forslaget vurderes at have mindre ad-
ministrative konsekvenser for er-
hvervslivet som følge af den foreslåe-
de pligt til at indberette visse oplys-
13
ninger og til at indhente revisorerklæ-
ring m.v.
Administrative konsekvenser for bor-
gerne
Ingen Forslaget vurderes at have mindre ad-
ministrative konsekvenser for borger-
ne som følge af den foreslåede pligt
til at give visse oplysninger til det
målselskab eller til den investorfra-
dragsfond, der erhverves aktier eller
andele i.
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Forslaget vil indebære statsstøtte til de små og mellemstore virksomheder, der in-
vesteres i med investorfradrag. Forslaget overholder betingelserne i EU’s gruppe-
fritagelsesforordning, herunder forordningens artikel 21 om risikofinansierings-
støtte til små og mellemstore virksomheder. Det er derfor ikke nødvendigt at opnå
Kommissionens godkendelse efter statsstøttereglerne, før den foreslåede investor-
fradragsordning sættes i kraft.
Er i strid med de fem principper for
implementering af erhvervsrettet EU-
regulering/Går videre end minimums-
krav i EU-regulering.
JA NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Det foreslås, at personer, der er skattepligtige efter kilde-
skatteloven, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst
skal kunne fradrage investeringer i visse små og mellemsto-
re selskaber efter reglerne i denne lov (investorfradrag).
Den foreslåede bestemmelse har til formål at fastlægge det
overordnede anvendelsesområde for investorfradragsordnin-
gen.
Det er kun personer, der er skattepligtige efter kildeskatte-
loven, altså fysiske personer, der vil kunne opnå investorfra-
drag efter de foreslåede regler. Dette skal ses i lyset af, at in-
vestorfradraget vil indebære statsstøtte, og at det efter be-
stemmelsen i EU’s gruppefritagelsesforordnings artikel 21,
stk. 3, udelukkende er fysiske personer, der kan indrømmes
skattefordele med henblik på direkte eller indirekte risikofi-
nansiering til små og mellemstore selskaber, der er støttebe-
rettigede efter forordningens regler.
Investorfradraget foreslås indrømmet som et fradrag ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst, dvs. som et så-
kaldt ligningsmæssigt fradrag. Der henvises i øvrigt om op-
gørelsen af fradraget til lovforslagets § 7.
Fysiske personer, der er begrænset skattepligtige her til
landet efter reglerne i kildeskattelovens § 2, vil som ud-
gangspunkt ikke kunne udnytte et ligningsmæssigt fradrag
ved opgørelsen af den begrænset skattepligtige indkomst.
Det skyldes, at den begrænsede skattepligt efter kildeskatte-
lovens § 2 kun omfatter indkomst fra de indkomstkilder, der
specifikt er opregnet i bestemmelsen, og at der ved opgørel-
sen af den begrænset skattepligtige indkomst kun kan fra-
drages udgifter, som vedrører disse indtægter, jf. kildeskat-
telovens § 2, stk. 4.
Heller ikke begrænset skattepligtige personer, der har
valgt at anvende grænsegængerreglerne i kildeskattelovens
afsnit I A, vil efter forslaget kunne opnå investorfradrag, jf.
opregningen af de fradragsberettigede udgifter i kildeskatte-
lovens § 5 B. Det bemærkes, at investorfradragsordningen
efter sin karakter vil forudsætte, at den pågældende fysiske
person er skattepligtig af en eventuel avance ved senere af-
ståelse af de aktier, hvis erhvervelse danner grundlag for fra-
draget.
Fysiske personer, der udøver erhverv med et fast driftssted
her i landet, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 4, vil dog efter
omstændighederne kunne opnå det foreslåede investorfra-
drag ved opgørelsen af den begrænset skattepligtige ind-
komst. Det vil være tilfældet, hvis investeringen skal henfø-
res til det faste driftssted, fordi investeringen indgår i den er-
hvervsvirksomhed, der udøves fra det faste driftssted i Dan-
mark.
Til § 2
Det foreslås i stk. 1, at det skal være en betingelse for in-
vestorfradrag, at den skattepligtige ved investeringen enten
erhverver aktier i et målselskab (direkte erhvervelse) eller
ved kontant indskud erhverver andele i en investorfradrags-
fond, der skal anvende de indskudte midler til erhvervelse af
aktier i målselskaber, og som på tidspunktet for erhvervel-
sen af andelene enten forvaltes af en forvalter af alternative
investeringsfonde med tilladelse i henhold til lov om forval-
tere af alternative investeringsfonde m.v. (FAIF-loven) eller
er en selvforvaltende investorfradragsfond med tilladelse i
henhold til samme lov (indirekte erhvervelse). Hvilke sel-
skaber, der kan anses for målselskaber, skal efter den fore-
14
slåede bestemmelse afgøres på grundlag af reglen i lovfor-
slagets § 3.
Forslagets henvisning til investeringer i aktier omfatter in-
vesteringer i kapitalandele i de former for selskaber, der er
opregnet i forslagets § 3, stk. 1, nr. 1.
Der vil efter forslaget for det første være mulighed for at
opnå investorfradrag ved investeringer, hvorved en fysisk
person direkte erhverver aktier i et målselskab og altså bli-
ver ejer af kapitalandele i det pågældende selskab. Da inve-
storfradragsordningen har til formål at lette målselskabernes
adgang til risikovillig kapital, vil der ikke gælde særlige
krav til størrelsen af de ejer- og stemmeandele, som investo-
ren vil skulle erhverve for at kunne opnå fradraget.
For det andet vil der efter forslaget være adgang til at op-
nå investorfradrag ved erhvervelse af andele i en ny form for
alternative investeringsfonde, investorfradragsfonde, der
foreslås introduceret ved lovforslagets § 14. Det er kun ved
nytegning af andele i investorfradragsfonde, at der efter for-
slaget vil være adgang til fradrag, idet samme andele, og
dermed samme indskudte beløb, ellers ville kunne danne
grundlag for fradrag for flere skattepligtige.
Det foreslås i stk. 2, at aktierne i et målselskab både ved
direkte og indirekte erhvervelse skal erhverves mod fuld
kontant betaling enten ved tegning af aktier i forbindelse
med stiftelsen eller en senere kapitalforhøjelse eller ved er-
hvervelse af allerede udstedte aktier i et selskab, der ikke
tidligere har drevet erhvervsmæssig virksomhed, og hvis
egenkapital fra stiftelsen har henstået som et ubehæftet kon-
tant indestående i et pengeinstitut.
Der vil efter den foreslåede bestemmelse ikke være ad-
gang til investorfradrag ved direkte erhvervelse af aktier i
forbindelse med stiftelsen eller en senere kapitalforhøjelse,
medmindre der er tale om kontante indskud, og den person-
lige investor fuldt ud har indbetalt det tegnede beløb.
Efter de gældende selskabsretlige regler kan der tegnes
aktier ved kontantindskud, uden at der er krav om effektiv
indbetaling til selskabet af hele selskabskapitalen, jf. f.eks.
selskabslovens §§ 33 og 34 om aktie- og anpartsselskaber.
Den foreslåede investorfradragsordning har imidlertid
grundlæggende til formål, via et skattefradrag til investorer-
ne, at lette målselskabernes adgang til risikovillig kapital,
hvilket er baggrunden for det foreslåede krav om, at hele ka-
pitalen skal tegnes ved kontantindskud, og at den tegnede
kapital fuldt ud skal indbetales til selskabet.
Det vil være en konsekvens af de foreslåede krav, at der
ikke vil kunne opnås investorfradrag ved f.eks. gældskon-
vertering eller apportindskud. Foretager en investor et samti-
digt kapitalindskud ved både kontant indbetaling og f.eks.
gældskonvertering, vil der efter forslaget kunne opnås inve-
storfradrag for den kontante del af indskuddet, såfremt be-
tingelserne for fradraget i øvrigt er opfyldt.
Også investorfradragsfonde vil efter den foreslåede be-
stemmelse ved erhvervelse af aktier i målselskaber i forbin-
delse med stiftelsen eller en senere kapitalforhøjelse fuldt ud
skulle foretage erhvervelsen ved kontant betaling af den teg-
nede kapital.
Det bemærkes, at investorfradrag ved indirekte investe-
ring vil kunne opnås allerede på tidspunktet for tegningen af
andele i investorfradragsfonde, selv om fondene først efter-
følgende erhverver aktier i målselskaberne. Da investorfra-
dragsfondene vil være forpligtede til at anvende de midler,
der indskydes ved tegning af andele i fondene, til erhvervel-
se af aktier i målselskaber, jf. bl.a. den i lovforslagets § 14,
nr. 1, foreslåede definition af investorfradragsfonde (§ 3, nr.
51, i FAIF-loven), og da fondene vil skulle være uafhængige
af investorerne, vil formålet bag investorfradragsordningen
være tilstrækkeligt varetaget, når fondenes senere erhvervel-
se af aktier i målselskaberne sker ved fuld kontant indbeta-
ling af den tegnede kapital.
Det bemærkes, at en investor ikke vil miste sit investorfra-
drag, hvis investorfradragsfonden ikke anvender de indskud-
te midler som forudsat, herunder hvis fonden ikke erhverver
aktier i målselskaber som nævnt i forslaget til § 3 inden for
den i § 14, nr. 3, foreslåede bestemmelse i § 154 b, stk. 1, i
FAIF-loven nævnte periode på 1 år. I sådanne tilfælde vil
konsekvensen af den manglende opfyldelse af betingelsen i
stk. 1, nr. 2, være, at investorfradragsfonden skal ændre
navn og investeringspolitik eller afvikles. Tilsidesættelse af
den i § 14, nr. 3, foreslåede bestemmelse i § 154 b i FAIF-
loven vil desuden være strafbelagt, jf. den i § 14, nr. 4, fore-
slåede ændring af bestemmelsen i § 190, stk. 1, i FAIF-lo-
ven.
Ved påbegyndelse af erhvervsvirksomhed i selskabsform
anvendes der i praksis i vid udstrækning såkaldte skuffesel-
skaber, dvs. færdigregistrerede selskaber. Den foreslåede
bestemmelse vil give mulighed for anvendelse af investor-
fradragsordningen både ved direkte og indirekte erhvervelse
af aktierne i sådanne selskaber, når købesummen betales
kontant, og skuffeselskabet ikke tidligere har drevet er-
hvervsmæssig virksomhed, samt siden stiftelsen har haft sin
egenkapital henstående som et ubehæftet kontant indeståen-
de i et pengeinstitut.
De foreslåede krav skal sikre, at anskaffelsessummen ved
erhvervelsen af aktierne faktisk stilles til rådighed for sel-
skabets drift, idet selskabet ikke vil have været udsat for no-
gen erhvervsmæssig risiko, herunder risiko for tab af kapital
ved udlån. Kravene svarer til de krav, der gælder, hvis skuf-
feselskaber anvendes i forbindelse med omdannelser efter
lov om skattefri virksomhedsomdannelse, jf. herom de al-
mindelige bemærkninger afsnit 2.1.
Det foreslås i stk. 3, at det skal være en betingelse for in-
vestorfradrag, at den skattepligtige inden udløbet af det ka-
lenderår, hvor en direkte eller indirekte erhvervelse er fore-
taget, skriftligt giver oplysning til målselskabet henholdsvis
investorfradragsfonden om, at der ønskes foretaget investor-
fradrag for investeringen, og om, i hvilket omfang fradraget
vil blive taget. Endvidere er det efter forslaget en betingelse,
at målselskabet eller investorfradragsfonden foretager ind-
beretning efter de foreslåede bestemmelser i skatteindberet-
ningslovens § 29 a eller § 29 b.
Hvis der ikke ønskes foretaget investorfradrag for en inve-
stering, skal der ikke oplyses herom.
15
Den foreslåede oplysningspligt for investor skal ses i sam-
menhæng med flere af de i øvrigt foreslåede regler.
Forslaget om, at det skal være en betingelse for investor-
fradrag, at målselskabet eller fonden foretager indberetning
til Skatteforvaltningen, skal således ses i sammenhæng med
forslaget til § 13, der indebærer, at målselskaber og inve-
storfradragsfonde, hvori der ønskes investeret med investor-
fradrag, skal indberette oplysninger om de enkelte investorer
og størrelsen af de foretagne investeringer m.v. til Skattefor-
valtningen.
En investor kan i løbet af et indkomstår have foretaget fle-
re investeringer, der eventuelt alle – som udgangspunkt – vil
kunne danne grundlag for investorfradrag. Det kan enten
være investeringer i forskellige målselskaber og investorfra-
dragsfonde eller investeringer ad flere omgange i samme
målselskab eller investorfradragsfond. Da der i forslaget til
§ 7, stk. 2, imidlertid er foreslået et maksimum for størrelsen
af de investeringer, der kan foretages fradrag for, og da det
enkelte målselskab og den enkelte investorfradragsfond ty-
pisk ikke vil have kendskab til, i hvilket omfang en investor
har foretaget lignende investeringer i andre selskaber, fore-
slås det, at investor skal give oplysning til målselskabet eller
investorfradragsfonden om, at der vil blive foretaget inve-
storfradrag for investeringen, og i hvilket omfang fradraget
vil blive taget.
Med oplysningen fra investor vil målselskabet eller inve-
storfradragsfonden kunne indberette oplysningerne til Skat-
teforvaltningen, der derefter vil kunne fortrykke investorfra-
draget på årsopgørelsen for de investorer, der får fortrykte
årsopgørelser. Der henvises til forslaget til § 13 og bemærk-
ningerne hertil.
Da det efter forslaget er en betingelse for investorfradrag,
at målselskabet eller fonden foretager indberetning til Skat-
teforvaltningen, indebærer forslaget, at den skattepligtige vil
have pligt til at afgive de identifikationsoplysninger, der er
nævnt i skatteindberetningslovens § 52, stk. 1,1. pkt., eller i
regler udstedt i medfør af skatteindberetningsloven § 52, stk.
3.
Til § 3
Der foreslås i bestemmelsen en række betingelser, som
skal opfyldes, for at et selskab vil kunne anses for at være et
målselskab.
Ved tegning af aktier ved en direkte erhvervelse, jf. forsla-
gets § 2, stk. 1, nr. 1, vil der efter forslaget kun kunne opnås
investorfradrag for investeringen, hvis det selskab, som ak-
tierne tegnes i, på tidspunktet for aktietegningen opfylder de
opstillede betingelser. Ved indirekte erhvervelse af aktier
via en investorfradragsfond, jf. forslagets § 2, stk. 1, nr. 2,
skal investorfradragsfonden anvende de indskudte midler til
erhvervelse af aktier i selskaber, som på tidspunktet for in-
vestorfradragsfondens aktietegning opfylder de opstillede
betingelser.
Det foreslås i stk. 1, nr. 1, at det er en betingelse, at sel-
skabet er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1
eller 2, er en andelskasse omfattet af selskabsskattelovens §
1, stk. 1, nr. 2a, eller er et tilsvarende udenlandsk selskab,
som er omfattet af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, og
som er hjemmehørende i et EU-/EØS-land, på Færøerne, i
Grønland eller i en stat, hvis kompetente myndigheder skal
udveksle oplysninger med de danske myndigheder efter en
dobbeltbeskatningsoverenskomst, en anden international
overenskomst eller konvention eller en administrativt indgå-
et aftale om bistand i skattesager.
I relation til selskaber indregistreret i Danmark vil målsel-
skaber derfor dels kunne være aktieselskaber og anpartssel-
skaber, herunder iværksætterselskaber, jf. selskabsskattelo-
vens § 1, stk. 1, nr. 1, dels de selskaber med begrænset an-
svar, der beskattes efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr.
2, og dels andelskasser, der beskattes efter selskabsskattelo-
vens § 1, stk. 1, nr. 2a.
Udenlandske selskaber vil efter forslaget kun kunne være
målselskaber, hvis de kan sidestilles med de danske selska-
ber, der kan være målselskaber, og desuden enten er fuldt
skattepligtige til Danmark, fordi ledelsens sæde er her i lan-
det, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 6, eller er begrænset
skattepligtige her til landet, fordi de udøver erhverv gennem
et fast driftssted her i landet, jf. selskabsskattelovens § 2,
stk. 1, litra a.
Det foreslåede krav om, at udenlandske selskaber kun kan
være målselskaber, hvis de enten er fuldt skattepligtige til
Danmark eller har et fast driftssted her i landet, er i overens-
stemmelse med Europa-Kommissionens praksis vedrørende
anvendelsen af reglerne i EU’s gruppefritagelsesforordning
om risikofinansieringsstøtte til små og mellemstore virk-
somheder. Det skyldes, at formålet med den statsstøtte, som
investorfradragsordningen indebærer, er – ved tildeling af en
skattefordel til investorerne – at lette adgangen til risikovil-
lig kapital for visse små og mellemstore selskaber, der udø-
ver virksomhed her i landet.
Det foreslås i stk. 1, nr. 2, at det er en betingelse, at sel-
skabet befinder sig i en opstarts- eller vækstfase som nævnt i
stk. 2. Det er i det foreslåede stk. 2 nærmere defineret, hvor-
når et selskab kan anses for at befinde sig i en opstarts- hen-
holdsvis en vækstfase, og der henvises derfor til bemærknin-
gerne til denne bestemmelse nedenfor.
Som en undtagelse fra kravet om, at selskabet skal befinde
sig i en opstarts- eller vækstfase, foreslås det, at selskabet
dog kan anses for et målselskab, såfremt der er tale om en
opfølgende investering som nævnt i stk. 5, jf. bemærknin-
gerne til denne bestemmelse nedenfor.
Efter det foreslåede stk. 1, nr. 3, 1. pkt., må selskabets
virksomhed ikke i overvejende grad bestå i passiv kapitalan-
bringelse som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 34,
stk. 1, nr. 3, jf. stk. 5, 2. pkt., og stk. 6.
Aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 5,
2. pkt., og stk. 6, er den såkaldte pengetankregel, der har til
formål at fastlægge, hvornår der er tale om et aktivt drifts-
selskab med reel erhvervsmæssig virksomhed i modsætning
et selskab, hvis virksomhed hovedsageligt består i passiv ka-
pitalanbringelse (en »pengetank«).
16
Forslaget om, at fradrag ikke skal kunne opnås ved teg-
ning af aktier i et selskab, der er en pengetank, skal ses i ly-
set af, at investorfradragsordningens grundlæggende formål
er at skabe et skattemæssigt incitament, som letter adgangen
til risikovillig kapital for visse små og mellemstore selska-
ber. Det vil ikke være i overensstemmelse med dette formål
at indrømme investorfradrag ved tegning af aktier i selska-
ber, der blot passivt investerer den indskudte kapital.
Der vil efter pengetankreglen være tale om en pengetank,
hvis mindst 50 pct. af indtægterne (indtægtskriteriet) eller
mindst 50 pct. af handelsværdien af aktiverne (aktivkriteriet)
stammer fra fast ejendom, kontanter, værdipapirer eller lig-
nende, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6. Bort-
forpagtning af fast ejendom, som efter ejendomsvurderings-
loven anses for landbrugs- eller skovejendom, anses ikke for
passiv kapitalanbringelse, jf. aktieavancebeskatningslovens
§ 34, stk. 3. Desuden anses besiddelse af andele omfattet af
aktieavancebeskatningslovens § 18 (andelsbeviser eller an-
dele i andelsforeninger) ikke som besiddelse af værdipapi-
rer.
Ved bedømmelsen af, om mindst 50 pct. af indtægterne
stammer fra fast ejendom, kontanter, værdipapirer eller lig-
nende, tages hensyn til den regnskabsmæssige nettoomsæt-
ning tillagt summen af øvrige regnskabsførte indtægter, op-
gjort som gennemsnittet af de seneste 3 regnskabsår. Ved
bedømmelsen af aktivkriteriet tages udgangspunkt i handels-
værdien af faste ejendomme, kontanter, værdipapirer eller
lignende på investeringstidspunktet eller som et gennemsnit
af de seneste 3 regnskabsår.
Bedømmelsen foretages som et gennemsnit af de seneste 3
regnskabsår for at mindske betydningen af udsving i selska-
bets resultater fra år til år. Ved de seneste 3 regnskabsår for-
stås de seneste 3 regnskabsår, der er afsluttet på det tids-
punkt, hvor aktierne tegnes. Har selskabet eksisteret i min-
dre end 3 år, foretages vurderingen ud fra de år, selskabet
har eksisteret. I tilfælde, hvor et selskab er stiftet ved en
skattefri omstrukturering af et tidligere selskab m.v., foreta-
ges bedømmelsen ud fra de regnskabsår, det nye selskab har
eksisteret.
Pengetankreglen finder ikke anvendelse, hvis der er tale
om et selskab, som driver næring med køb og salg af værdi-
papirer eller finansieringsvirksomhed, og selskabet er om-
fattet af lov om finansiel virksomhed, jf. aktieavancebeskat-
ningslovens § 34, stk. 5, 2. pkt.
Efter forslagets stk. 1, nr. 3, 2. pkt., skal kravet om, at sel-
skabets virksomhed ikke i overvejende grad består i passiv
kapitalanbringelse, dog ikke gælde ved erhvervelse af aktier
efter lovforslagets § 2, stk. 2, nr. 2.
Forslagets § 2, stk. 2, nr. 2, giver mulighed for anvendelse
af investorfradragsordningen både ved direkte og indirekte
erhvervelse af aktierne i såkaldte skuffeselskaber, når købe-
summen betales kontant, og selskabet ikke tidligere har dre-
vet erhvervsmæssig virksomhed, samt siden stiftelsen har
haft sin egenkapital henstående som et ubehæftet kontant in-
destående i et pengeinstitut. Netop fordi der er tale om et
skuffeselskab, bør der i disse tilfælde være adgang til inve-
storfradrag, selv om selskabets virksomhed på investerings-
tidspunktet består i passiv kapitalanbringelse.
Det bemærkes, at der ved direkte erhvervelse af aktier i et
skuffeselskab vil kunne ske genbeskatning, såfremt selska-
bets virksomhed efter erhvervelsen i overvejende grad be-
står i passiv kapitalanbringelse, jf. lovforslagets § 11.
Det foreslås i stk. 1, nr. 4, at det er en betingelse, at sel-
skabet beskæftiger under 250 personer og har en årlig om-
sætning på højst 50 mio. euro eller en samlet årlig balance
på højst 43 mio. euro. Opgørelsen af antal beskæftigede og
den årlige omsætning og balance sker på baggrund af bilag 1
i EU’s gruppefritagelsesforordning. Det pågældende bilag
indebærer bl.a., at antal af beskæftigede opgøres som antal
årsværk, og at den årlige omsætning opgøres som bruttoom-
sætningen eksklusive moms og andre indirekte skatter og af-
gifter.
Den foreslåede bestemmelse gengiver, hvornår der efter
EU’s gruppefritagelsesforordning er tale om små og mel-
lemstore virksomheder, der kan være støtteberettigede efter
forordningens artikel 21 om risikofinansieringsstøtte til små-
og mellemstore virksomheder.
Det foreslås i stk. 1, nr. 5, at selskabets aktier ikke må væ-
re optaget til handel på et reguleret marked eller en multila-
teral handelsfacilitet. Dvs. at selskabets aktier ikke må være
noterede.
Det er en betingelse for anvendelsen af reglerne i EU’s
gruppefritagelsesforordning artikel 21 om risikofinansie-
ringsstøtte til små og mellemstore virksomheder, at der er
tale om selskaber, hvis aktier ikke er børsnoterede, dvs. op-
taget til handel på et reguleret marked. Begrundelsen herfor
er, at børsnoteringen anses for at være et udtryk for deres
evne til at tiltrække privat finansiering.
Efter forslaget vil investorfradragsordningen heller ikke
skulle finde anvendelse, hvis selskabets aktier er optaget til
handel på en multilateral handelsfacilitet, jf. lov om kapital-
markeder § 3, nr. 3. Forslaget herom afspejler, at det også i
relation til virksomheder, hvis aktier er noteret på en multi-
lateral handelsfacilitet, må formodes, at deres notering er et
udtryk for evne til at tiltrække privat finansiering selv uden
skattemæssige incitamenter til de private investorer.
Det foreslås i stk. 1, nr. 6, at selskabet ikke i de seneste 3
år forud for aktietegningen må have foretaget udlodninger,
ydet vederlag ved opkøb af egne aktier eller ydet tilskud
omfattet af selskabsskattelovens § 31 D, dvs. tilskud mellem
koncernforbundne selskaber, der samlet overstiger selska-
bets regnskabsmæssige resultat efter skat i de seneste tre
regnskabsår.
Den foreslåede bestemmelse har til formål at sikre, at in-
vestorfradrag kun kan opnås ved tegning af aktier i selska-
ber, der faktisk har behov for tilførsel af risikovillig kapital.
Hvis et selskab inden for en forholdsvis kort periode forud
for en aktietegning har udloddet mere, end selskabets indtje-
ning efter skat isoleret set kan begrunde, vil det klart pege i
retning af, at selskabets kapitalbehov reelt ikke skyldes mar-
kedssvigt på risikokapitalmarkederne, men derimod selska-
bets egne forhold. Der bør derfor ikke i sådanne tilfælde
17
kunne opnås et skattemæssigt incitament til fremskaffelsen
af den yderligere kapital.
Hvis der var adgang til kort forud for aktietegningen at fo-
retage udlodninger, der overstiger selskabets indtjening efter
skat, ville det desuden kunne give anledning til spekulation,
hvorved en aktieoverdragelse ville kunne blive omkvalifice-
ret til en nytegning af aktier og dermed utilsigtet ville kunne
danne grundlag for investorfradrag for den nye aktionær. I
stedet for at overdrage aktier til en ny medaktionær ville et
moderselskab f.eks. kunne modtage en skattefri udlodning
umiddelbart før medaktionærens nytegning af aktier for et
beløb svarende til det udloddede beløb.
Tilsvarende forhold vil kunne gøre sig gældende, hvor sel-
skabet har ydet vederlag ved opkøb af egne aktier. Disse ve-
derlag foreslås derfor behandlet på samme måde som udlod-
ninger.
Derudover vil de omhandlede forhold kunne gøre sig gæl-
dende, hvis det pågældende selskab inden for en forholdsvis
kort periode forud for en aktietegning har ydet tilskud om-
fattet af selskabsskattelovens § 31 D. Denne bestemmelse
giver koncernforbundne selskaber mulighed for under visse
betingelser at yde og modtage tilskud uden skattemæssige
konsekvenser for hverken tilskudsyderen eller -modtageren,
og selskabets ydelse af tilskud omfattet af bestemmelsen vil
derfor på samme måde som f.eks. skattefrie udlodninger
kunne skabe et kapitalbehov, der reelt kun skyldes den må-
de, hvorpå der er disponeret over selskabets kapital.
Ved vurderingen af, om der er foretaget udlodninger eller
ydet vederlag eller tilskud, der omfattes af den foreslåede
bestemmelse, skal samtlige udlodninger, vederlag ved op-
køb af egne aktier og tilskud ydet efter selskabsskattelovens
§ 31 D i en periode på 3 kalenderår forud for aktietegningen
sammenlægges. Hvis disse udlodninger, vederlag og tilskud
overstiger selskabets samlede regnskabsmæssige resultat ef-
ter skat i de seneste 3 regnskabsår forud for aktietegningen,
vil selskabet ikke kunne anses for målselskab.
Efter forslagets stk. 1, nr. 7, er det en betingelse, at selska-
bet ikke er kriseramt som defineret i Europa-Kommissio-
nens meddelelse om Fællesskabets rammebestemmelser for
statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte ikke-
finansielle virksomheder (2014/C 249/01).
Den foreslåede betingelse opfylder et krav for anvendel-
sen af reglerne i EU’s gruppefritagelsesforordning om risi-
kofinansieringsstøtte til små og mellemstore virksomheder,
jf. forordningens artikel 1, stk. 4, litra c.
Det foreslås i stk. 1, nr. 8, at det er en betingelse, at sel-
skabet ikke har undladt at efterkomme et krav om tilbagebe-
taling af støtte, som Europa-Kommissionen ved en tidligere
afgørelse har erklæret ulovlig og uforenelig med det indre
marked.
Også på dette punkt er der tale om en betingelse, der op-
fylder et krav for anvendelsen af reglerne i EU’s gruppefri-
tagelsesforordning om risikofinansieringsstøtte til små og
mellemstore virksomheder, jf. forordningens artikel 1, stk.
4, litra a.
Det foreslås i stk. 2, at selskabet skal anses for at befinde
sig i en opstartsfase, hvis det har været aktivt på et marked i
mindre end 7 år efter sit første kommercielle salg, og at det
skal anses for at befinde sig i en vækstfase, hvis det har brug
for et første kapitalindskud, som er større end 50 pct. af den
gennemsnitlige årsomsætning i de foregående 5 år, beregnet
på grundlag af en forretningsplan, der er udarbejdet med
henblik på at trænge ind på et nyt produktmarked eller geo-
grafisk marked.
Det følger af EU’s gruppefritagelsesforordning artikel 21,
stk. 5, at der efter forordningen kun kan tildeles skatteforde-
le til private investorer ved initialinvesteringer i små og mel-
lemstore virksomheder, der opfylder de foreslåede betingel-
ser, og det er altså kun virksomheder, der i overensstemmel-
se med den foreslåede afgrænsning må anses for at befinde
sig i en opstarts- eller vækstfase, der efter forordningen må
drage fordel af den statsstøtte, som de skattemæssige incita-
menter til investorerne indebærer for målselskaberne. Den
foreslåede bestemmelse tilsigter fuldt ud at udnytte de mu-
ligheder, som forordningen giver for gennemførelse af den-
ne type skatteordninger uden individuel godkendelse efter
statsstøttereglerne.
Ved vurderingen af, om et selskab har været aktivt på et
marked i mindre end 7 år, vil der efter forslaget skulle læg-
ges vægt på tidspunktet for selskabets første kommercielle
salg, hvilket ikke omfatter begrænset salg med henblik på at
afprøve markedet, jf. EU’s gruppefritagelsesforordning arti-
kel 2, nr. 75. Om tilfælde, hvor selskabet har været modta-
gende selskab i en skattefri omstrukturering, henvises dog til
det foreslåede stk. 3.
Selv om der er forløbet mere end 7 år siden selskabets
første kommercielle salg, vil et selskab i medfør af den fore-
slåede bestemmelse kunne anses for at være i en vækstfase
og dermed opfylde betingelsen i forslagets stk. 1, nr. 2, når
indtræden på et nyt produktmarked eller geografisk marked
nødvendiggør tilførsel af ny risikovillig kapital i særligt stort
omfang, nemlig en kapitaltilførsel på mere end 50 pct. af
den gennemsnitlige årsomsætning i de foregående 5 år.
Det er et krav, at der forud for kapitalindskuddet forelig-
ger en forretningsplan, der specifikt er udarbejdet med hen-
blik på selskabets indtrængen på det nye marked, og som
godtgør, at denne udvidelse af selskabets hidtidige marked
nødvendiggør den tilførsel af ny risikovillig kapital, der be-
grunder, at selskabet vil skulle anses for at være i en vækst-
fase.
Det foreslås i stk. 3, at selskabet skal anses for at have væ-
ret aktivt på et marked i mindst 7 år efter den foreslåede be-
stemmelse i stk. 2, 1. pkt., hvis det har været modtagende
selskab i en skattefri omstrukturering efter fusionsskattelo-
ven, og det indskydende selskab foretog sit første kommer-
cielle salg for mindst 7 år siden. Er aktiver, som selskabet
har modtaget ved en skattefri omstrukturering efter fusions-
skatteloven, indgået i flere successive skattefrie omstruktu-
reringer efter fusionsskatteloven, foreslås det, at bedømmel-
sen af, hvornår det første kommercielle salg er foretaget,
skal ske i forhold til det første selskab, der med hensyn til de
18
pågældende aktiver var indskydende selskab i en skattefri
omstrukturering efter fusionsskatteloven.
Den foreslåede bestemmelse har til formål at hindre, at et
selskab vil kunne anses for et selskab i en opstartsfase ved
skattefri overførsel af en virksomhed eller en gren af en
virksomhed fra et selskab, hvis første kommercielle salg
blev foretaget for mere end 7 år siden.
Det foreslås i stk. 4, at selskabet anses for at have været
aktivt på et marked i mindst 7 år efter forslagets stk. 2, 1.
pkt., hvis et datterselskab, hvori selskabet direkte eller indi-
rekte ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen m.v., har været
aktivt på et marked i mindst 7 år. Er der aktuelle planer om,
at selskabet direkte eller indirekte skal erhverve mindst 25
pct. af aktiekapitalen m.v. i et selskab, foreslås det, at sidst-
nævnte selskab ved denne bedømmelse skal anses for et dat-
terselskab.
Den foreslåede bestemmelse har til formål at imødegå, at
der opnås investorfradrag ved investeringer, når selskabet
har væsentlige ejerandele i selskaber, der har været aktive på
et marked i mindst 7 år. Derved kan et selskab, der har været
aktivt på markedet gennem mere end 7 år, ikke opnå kapital,
der tilføres med investorfradrag, ved at kapitalen tilføres
gennem et moderselskab.
Der vil efter den foreslåede bestemmelse heller ikke være
mulighed for at opnå investorfradrag i forbindelse med kapi-
talindskud i f.eks. et nystiftet selskab, når planen er, at det
indskudte beløb helt eller delvist skal anvendes til at erhver-
ve en væsentlig ejerandel i et selskab, der har været aktivt på
et marked i mindst 7 år. Formålet hermed er at undgå, at det
er muligt at tilrettelægge dispositionerne således, at der op-
nås investorfradrag for investeringer, der reelt foretages i
virksomheder, der ikke er i en opstarts- eller vækstfase.
Afgørende vil efter ordlyden være, om der på investerings-
tidspunktet er »aktuelle planer« om at erhverve den pågæl-
dende aktiepost. Udtrykket »aktuelle planer« skal ses i lyset
af reglens formål, og der vil derfor kun være tale om sådan-
ne aktuelle planer, hvis det på investeringstidspunktet er
hensigten helt eller delvist at anvende de indskudte midler
til erhvervelsen af aktieposten. Revisor vil i forbindelse med
afgivelsen af den i § 5 omhandlede erklæring skulle påse, at
der ikke foreligger aktuelle planer om, at de indskudte mid-
ler skal anvendes til køb af aktieposter i datterselskaber, der
har været aktive på markedet i mere end 7 år.
Det foreslås i stk. 5, at et selskab, der ikke befinder sig i
en opstarts- eller vækstfase som nævnt i stk. 2, kan anses for
målselskab ved direkte eller indirekte erhvervelse af aktier,
der sker som opfølgning på en direkte eller indirekte erhver-
velse af aktier i selskabet, som oprindeligt er foretaget på et
tidspunkt, hvor selskabet ifølge en erklæring afgivet i med-
før af § 5 opfyldte betingelserne i stk. 1, og muligheden for
at foretage opfølgende investeringer indgik i den oprindelige
forretningsplan.
Bestemmelsen har til formål at udnytte den mulighed for
at yde statsstøtte i forbindelse med visse opfølgende investe-
ringer, der fremgår af artikel 21, stk. 6, i EU’s gruppefrita-
gelsesforordning.
På det tidspunkt, hvor der foretages en direkte investering
med investorfradrag eller en investering af en investorfra-
dragsfond i overensstemmelse med de regler, der gælder for
disse fondes investeringer i målselskaber, kan det være for-
retningsmæssigt fornuftigt, at der ikke straks fra starten ind-
skydes hele den kapital, som må anses for nødvendig, hvis
målselskabets virksomhed udvikler sig som planlagt. Hvis
der f.eks. er tale om investeringer i en virksomhed, der må
forventes at have betydelige udviklingsomkostninger i en
længere årrække, vil det således kunne være et naturligt led i
forretningsplanen, at investeringen af den nødvendige kapi-
tal forudsættes at skulle ske i etaper eller investeringsrunder,
således at investorerne får mulighed for at sikre sig, at virk-
somheden udvikler sig som forudsat.
Forslaget giver i sådanne situationer, hvor der er en direk-
te sammenhæng med den oprindeligt foretagne investering,
mulighed for at foretage opfølgende investeringer, hvor sel-
skabet betragtes som målselskab, selv om de opfølgende in-
vesteringer foretages på et tidspunkt, hvor selskabet ikke
længere kan anses for at befinde sig i en opstarts- eller
vækstfase. I relation til direkte erhvervelse af aktier kan den
opfølgende investering endvidere foretages, selv om det i
øvrigt ikke er muligt for eksisterende aktionærer at foretage
direkte erhvervelser med investorfradrag, jf. forslagets § 6,
stk. 1.
Det følger af den foreslåede betingelse om, at muligheden
for at foretage opfølgende investeringer skal indgå i den op-
rindelige forretningsplan, at der på tidspunktet for den op-
rindelige investering skal foreligge en forretningsplan, der
udtrykkeligt omhandler muligheden for at foretage opføl-
gende investeringer. Forretningsplanen skal desuden kon-
kretisere de omstændigheder, hvor der efter planen vil kun-
ne opstå behov for opfølgende investeringer. Det vil altså ik-
ke være tilstrækkeligt til at anse muligheden for opfølgende
investeringer for at være indgået i forretningsplanen, at den-
ne plan f.eks. blot indeholder abstrakte udsagn om, at der vil
kunne blive foretaget yderligere kapitalindskud, hvis der vi-
ser sig behov herfor.
Forretningsplanen vil ifølge lovforslagets § 5 skulle ind-
sendes til Erhvervsstyrelsen sammen med den revisorerklæ-
ring, som § 5 omhandler. Er det ikke sket, vil der ikke være
mulighed for at bringe den her foreslåede undtagelsesbe-
stemmelse i anvendelse.
Er de foreslåede betingelser for at anse en investering for
en opfølgende investering opfyldt, vil også nye investorer i
selskabet kunne anse selskabet for målselskab i relation til
den pågældende investering, hvis de øvrige betingelser her-
for er opfyldt.
Til § 4
Det foreslås, at målselskabet højst må modtage kapitalind-
skud, hvori indgår aktier tegnet af investorfradragsfonde, el-
ler som danner grundlag for investorfradrag ved direkte er-
hvervelse, for et samlet beløb på 15 mio. euro. Ved erhver-
velse af aktier i skuffeselskaber, jf. forslagets § 2, stk. 2, nr.
2, medregnes den samlede anskaffelsessum for aktierne ved
opgørelsen af grænsen på 15 mio. euro, når erhvervelsen
19
helt eller delvis foretages af investorfradragsfonde eller dan-
ner grundlag for investorfradrag ved direkte erhvervelse.
Det følger af artikel 21, stk. 9, i EU’s gruppefritagelses-
forordning, at de statsstøtteordninger i form af f.eks. tilde-
ling af skattefordele til private investorer, der efter forord-
ningen kan betragtes som forenelige med traktaten uden for-
udgående godkendelse efter statsstøttereglerne, skal over-
holde den foreslåede grænse. Den foreslåede bestemmelse
har derfor til formål at sikre, at investorfradragsordningen er
i overensstemmelse med statsstøttereglerne.
Da statsstøtte til enkeltinvestorer kan påvirke det samlede
kapitalindskud, som målselskabet opnår, skal den foreslåede
grænse vurderes i forhold til samtlige kapitalindskud, hvori
der deltager enten investorfradragsfonde eller private inve-
storer, der opnår investorfradrag ved direkte erhvervelse.
Disse kapitalindskud skal medregnes i deres helhed, uanset
om de delvist foretages af investorer, der hverken opnår in-
vestorfradrag eller er investorfradragsfonde.
Indskud fra investorfradragsfonde skal medregnes, fordi
der er opnået skattefordele ved de individuelle investorers
erhvervelse af andelene i fondene. Denne skattefordel kom-
mer de virksomheder til gode, der investeres i, når investor-
fradragsfondene tegner kapital i målselskaberne.
Hvis målselskabet har modtaget kapitalindskud, der fuldt
ud er tilvejebragt uden investorfradrag eller deltagelse af in-
vestorfradragsfonde, vil sådanne indskud ikke skulle med-
regnes ved vurderingen af, om den foreslåede grænse er
overholdt. Det vil dog forudsætte, at de pågældende kapital-
indskud er foretaget uden sammenhæng med kapitalindskud,
der skal medregnes. Er der i forhold til investorernes beslut-
ning om foretagelse af kapitalindskuddet reelt tale om én
sammenhængende investeringsrunde, vil det samlede ind-
skudte beløb altså skulle medregnes, selv om der tidsmæs-
sigt sker en opdeling i flere indskud, der gennemføres suc-
cessivt. Det vil ved vurderingen af, om flere tidsmæssigt ad-
skilte kapitalindskud må anses for at være led i en sammen-
hængende investeringsrunde, være afgørende, om investo-
rerne på det tidspunkt, hvor det første indskud foretages,
dels er bekendt med den samlede kapital, der planlægges
indskudt, dels har vished for, at de planlagte efterfølgende
kapitalindskud faktisk vil blive foretaget.
Investorfradragsfonde vil ikke kunne deltage i kapitalind-
skud, hvorved den foreslåede grænse overskrides, og inve-
storer, der tegner aktier direkte, vil i givet fald ikke kunne
opnå investorfradrag.
Investorer, der påtænker deltage i en investeringsrunde
ved direkte tegning af aktier, vil kunne anmode om at mod-
tage den i forslagets § 5, stk. 1, omtalte erklæring, inden de
forpligter sig til aktietegningen. Hvis de ikke har anmodet
herom, og det viser sig, at grænsen er overskredet, vil der ik-
ke kunne opnås investorfradrag for investeringen.
Den foreslåede bestemmelses 2. pkt. vil indebære, at den
købesum, der erlægges ved erhvervelse af aktier i skuffesel-
skaber, behandles på samme måde som kapitalindskud. Det-
te skal ses i sammenhæng med forslagets § 2, stk. 2, hvoref-
ter der er adgang til at opnå investorfradrag ved erhvervelse
af sådanne aktier, jf. bemærkningerne til denne bestemmel-
se.
Til § 5
Det foreslås i stk. 1, at en godkendt revisor forud for er-
hvervelse af aktier i skuffeselskaber, jf. forslagets § 2, stk. 2,
nr. 2, eller gennemførelse af kapitalindskud, der foretages af
investorfradragsfonde, eller som kan danne grundlag for in-
vestorfradrag ved direkte erhvervelse, skal afgive erklæring
med høj grad af sikkerhed om, at selskabet opfylder betin-
gelserne i forslagets § 3, og at den i forslagets § 4 omtalte
grænse ikke vil blive overskredet ved erhvervelsens eller ka-
pitalindskuddets gennemførelse. Erklæringen skal efter for-
slaget indsendes til Erhvervsstyrelsen inden for 2 uger efter
erhvervelsen eller i forbindelse med anmeldelsen af stiftel-
sen eller kapitalindskuddet og må ikke være afgivet mere
end 2 uger før erhvervelsen, stiftelsesdokumentets under-
skrivelse eller afholdelsen af den generalforsamling, hvor
kapitalindskuddet vedtages.
Det foreslåede krav om forudgående afgivelse af revisor-
erklæring vedrørende overholdelsen af kravene til målsel-
skaber efter forslagets § 3 og beløbsgrænsen i forslagets § 4
skaber for investorfradragsfonde og individuelle investorer
sikkerhed for, at en påtænkt investering vil kunne foretages
(med investorfradrag).
Det er således ved forslaget forudsat, at de kan lægge revi-
sorerklæringens indhold til grund, og private investorer vil
derfor også kunne opnå investorfradrag, når der er afgivet en
bekræftende revisorerklæring, selv om det efterfølgende
måtte vise sig, at revisor har begået fejl. Det vil dog forud-
sætte, at investor ikke er i ond tro, jf. den almindelige rets-
grundsætning herom.
Erklæringen vil desuden kunne inddrages ved skattemyn-
dighedernes efterfølgende kontrol.
Erklæringen vil skulle være en såkaldt erklæring med sik-
kerhed, jf. revisorlovens § 1, stk. 2, og den vil skulle afgives
af en godkendt revisor, jf. revisorlovens kapitel 2.
Revisorer, der er godkendt efter regler, der gennemfører
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om lovpligtig revi-
sion af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber, og som
er etableret i et andet EU-land, i et EØS-land eller i et andet
land, som EU har indgået aftale med, vil også kunne afgive
erklæringer efter forslaget, såfremt de er anmeldt til Er-
hvervsstyrelsen efter revisorlovens § 11. Erhvervsstyrelsen
fører et offentligt register over de revisorer, der er anmeldt
efter revisorlovens § 11, jf. bestemmelsens stk. 3.
Erklæringen skal efter forslaget afgives med høj grad af
sikkerhed, og den skal udformes i overensstemmelse med de
krav til erklæringer med sikkerhed, der følger af revisorlov-
givningen, jf. herved §§ 16-18 i bekendtgørelse nr. 1468 af
12. december 2017 om godkendte revisorers erklæringer.
Der vil ikke herudover gælde særlige krav til erklæringens
indhold, jf. dog nedenfor om det foreslåede stk. 2, men det
skal fremgå utvetydigt, at betingelserne i §§ 3 og 4 vil være
opfyldt ved det påtænkte kapitalindskud.
20
Det er efter forslaget overladt til de involverede parter
selv at aftale, hvem der sikrer, at revisorerklæringen indhen-
tes, og hvem der skal afholde de hermed forbundne omkost-
ninger. Selv om revisorerklæringen indhentes med henblik
på at sikre, at investeringen kan foretages af en investorfra-
dragsfond eller kan danne grundlag for investorfradrag ved
direkte erhvervelse, vil det efter omstændighederne kunne
være i målselskabets egen interesse at stå for indhentelsen af
erklæringen og afholde de hermed forbundne udgifter. Mål-
selskabet vil således kunne benytte revisorerklæringen i for-
bindelse med kontakt til potentielle investorer, der på grund-
lag heraf vil have vished for, at investeringen kan foretages
og/eller danne grundlag for investorfradrag.
Omkostningen vil efter sin karakter hverken være en fra-
dragsberettiget driftsomkostning eller en omkostning, der er
så direkte forbundet med selve erhvervelsen af aktierne, at
den ved investors afholdelse heraf vil kunne tillægges aktier-
nes anskaffelsessum.
Det kan ikke afvises, at der vil kunne foreligge en situa-
tion, hvor der først umiddelbart før aktietegningens gennem-
førelse vil være sikkerhed for, at beløbsgrænsen i forslagets
§ 4 ikke overskrides. I så fald må revisor undlade at afgive
sin endelige erklæring, indtil spørgsmålet er afklaret, og
målselskabet og/eller revisor må i givet fald informere po-
tentielle investorer herom.
Det foreslås i stk. 2, at når der i forbindelse med et kapital-
indskud omfattet af stk. 1, 1. pkt., er udarbejdet en forret-
ningsplan, hvori indgår en mulighed for at foretage opføl-
gende investeringer som nævnt i § 3, stk. 5, skal denne for-
retningsplan indsendes til Erhvervsstyrelsen sammen med
den i det foreslåede stk. 1 nævnte erklæring. Ved senere op-
følgende investeringer foreslås det desuden, at revisorerklæ-
ringen efter stk. 1 skal indeholde en redegørelse for de om-
stændigheder, der begrunder, at kapitalindskuddet må anses
for at indgå som en mulighed i den oprindelige forretnings-
plan.
Forslaget har til formål at sikre, dels at der foreligger do-
kumentation for den oprindelige forretningsplans indhold i
forbindelse med eventuelle opfølgende investeringer, der er
omfattet af forslagets § 3, stk. 5, dels at der afgives en sær-
skilt revisorerklæring herom.
Til § 6
Den foreslåede bestemmelse opstiller visse tilfælde, hvor
der som følge af forhold vedrørende investor eller dennes
nærtstående ikke vil være mulighed for at opnå investorfra-
drag for den skattepligtige, selv om der tegnes aktier i et sel-
skab, der opfylder betingelserne for at være et målselskab.
Det foreslås i stk. 1, at der ikke kan foretages investorfra-
drag ved direkte erhvervelse af aktier, jf. forslagets § 2, stk.
1, nr. 1, hvis den skattepligtige eller dennes nærtstående di-
rekte eller indirekte ejer eller har ejet aktier i målselskabet i
det indkomstår, hvor investeringen foretages, eller i de 2
forudgående indkomstår. Efter forslaget gælder dette dog ik-
ke opfølgende investeringer omfattet af forslagets § 3, stk. 5.
Det følger af artikel 21, stk. 3, jf. artikel 2, nr. 72, i EU’s
gruppefritagelsesforordning, at statsstøtteordninger i form af
tildeling af skattefordele til private investorer efter forord-
ningen kun kan betragtes som forenelige med traktaten uden
forudgående godkendelse efter statsstøttereglerne, hvis der
er tale om investorer, der ikke i forvejen er aktionærer i mål-
selskabet. Kravet har sin baggrund i, at formålet med stats-
støtten skal være at lette de støtteberettigede selskabers ad-
gang til risikovillig kapital, og at selskabets eksisterende ak-
tionærer som udgangspunkt ikke vil have behov for særlige
skattemæssige incitamenter til at foretage yderligere, nød-
vendige kapitalindskud.
Den foreslåede bestemmelse har til formål at opfylde det
omhandlede krav i gruppefritagelsesforordningen.
En opfølgende investering, der er omfattet af den foreslåe-
de bestemmelse i § 3, stk. 5, vil som beskrevet i bemærknin-
gerne til denne bestemmelse blive foretaget i direkte forlæn-
gelse af en allerede foretagen investering. Den initiale inve-
stering og den opfølgende investering kan derfor betragtes
som én samlet investering, der er foretaget i flere investe-
ringsrunder.
På den baggrund er det hverken efter gruppefritagelsesfor-
ordningen eller den foreslåede bestemmelse udelukket, at
eksisterende aktionærer opnår investorfradrag ved kapital-
indskud i forbindelse med opfølgende investeringer.
Det foreslås i stk. 2, at der ikke kan foretages investorfra-
drag ved direkte erhvervelse af aktier, jf. forslagets § 2, stk.
2, nr. 1, hvis den skattepligtige eller dennes nærtstående i
det indkomstår, hvor investeringen foretages, eller i de 2
forudgående indkomstår overdrager eller har overdraget ak-
tiver til målselskabet. Det foreslås endvidere, at investorfra-
drag heller ikke kan opnås, hvis aktiverne er overdraget til
målselskabet fra et selskab m.v., hvori den skattepligtige er
hovedaktionær, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4.
Forslaget skal ses i sammenhæng med forslagets § 2,
hvorefter der kun kan opnås investorfradrag ved kontantind-
skud og altså f.eks. ikke ved apportindskud af driftsaktiver,
idet der ikke ved et sådant indskud investeres ny kapital på
markedet. Kravet om kontantindskud ville imidlertid kunne
omgås ved, at en potentiel investor eller dennes nærtstående
sælger aktiver til selskabet og herefter foretager et kontan-
tindskud i selskabet, hvorefter det indskudte beløb anvendes
til at indfri købesummen for aktiverne.
Den foreslåede bestemmelses 1. pkt. tilsigter at hindre
denne omgåelsesmulighed, og den foreslåede bestemmelse
sikrer også, at en sådan omgåelse ikke kan gennemføres
ved, at dispositionernes rækkefølge ændres, således at der
først foretages kontantindskud og derefter, inden indkomstå-
rets udløb, sælges aktiver til selskabet. Sker salget af aktiver
til selskabet efter indkomstårets udløb, vil bestemmelsen i
forslagets § 10 medføre, at der sker genbeskatning af inve-
storfradraget.
For så vidt angår forslagets 2. pkt. vedrørende overdragel-
se af aktiver til målselskabet fra selskaber, hvori den skatte-
pligtige er hovedaktionær, er formålet at hindre, at den
nævnte form for omgåelse af kravet om, at aktietegningen
21
skal ske ved kontantindskud, sker ved, at et apportindskud
foretages via et selskab, hvori aktionæren eller dennes nært-
stående er hovedaktionær.
Dette ville f.eks. kunne ske ved, at den skattepligtige fore-
tager et apportindskud i et nystiftet selskab, der overdrager
aktiverne til målselskabet. Derefter kunne den skattepligtige
foretage et kontantindskud, hvorefter målselskabet kunne
anvende det indskudte beløb til betaling af købesummen for
aktiverne. Herefter ville den skattepligtige kunne likvidere
selskabet og derved få udbetalt det oprindelige kontantind-
skud på ny.
Det foreslås i stk. 3, at der ikke kan foretages investorfra-
drag ved direkte erhvervelse af aktier, hvis målselskabet i
det indkomstår, hvor investeringen foretages, eller i de to
forudgående indkomstår er eller har været modtagende sel-
skab i en skattefri omstrukturering efter fusionsskatteloven,
og den skattepligtige eller dennes nærtstående i samme peri-
ode direkte eller indirekte ejer eller har ejet aktier i det ind-
skydende selskab eller overdrager eller har overdraget akti-
ver til det indskydende selskab. Det foreslås endvidere, at
dette også skal gælde ved overdragelse af aktiver til det ind-
skydende selskab fra et selskab m.v., hvori den skattepligti-
ge er hovedaktionær som nævnt i aktieavancebeskatningslo-
vens § 4.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med
de foreslåede bestemmelser i stk. 2 og 3.
Formålet er således for det første at imødegå, at der sker
omgåelse af forslagets stk. 1, om, at den skattepligtige eller
dennes nærtstående ikke direkte eller indirekte må have ejet
aktier i målselskabet. En sådan omgåelse ville være mulig,
hvis der kunne opnås investorfradrag i en situation, hvor det
selskab, som der ejes eller har været ejet aktier i, er indsky-
dende selskab i en skattefri omstrukturering efter fusions-
skatteloven, og der derefter erhverves aktier i det modtagen-
de selskab.
Dernæst er formålet at imødegå omgåelse af forslagets
stk. 2, hvorefter der ikke kan opnås investorfradrag, når den
skattepligtige eller dennes nærtstående i det indkomstår,
hvor investeringen foretages, eller i de to forudgående ind-
komstår overdrager eller har overdraget aktiver til målsel-
skabet. En sådan omgåelse ville være mulig, hvis der kunne
opnås investorfradrag i en situation, hvor det selskab, som
aktiver overdrages eller er overdraget til, er indskydende
selskab i en skattefri omstrukturering efter fusionsskattelo-
ven, og der derefter erhverves aktier i det modtagende sel-
skab.
Det foreslås i stk. 4, at den skattepligtiges ægtefælle, for-
ældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses
ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer anses for
nærtstående ved anvendelsen af de foreslåede bestemmelser
i stk. 1-3. Det foreslås endvidere, at stedbarns- og adoptiv-
forhold sidestilles med oprindeligt slægtskabsforhold.
Den foreslåede afgrænsning af den kreds af personer, der
betragtes som den skattepligtiges nærtstående, svarer til den
afgrænsning, der fremgår af f.eks. aktieavancebeskatnings-
lovens § 4, stk. 2, om afgrænsningen af, hvornår en person
må anses for hovedaktionær.
Til § 7
Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at grundlaget for investorfra-
draget er den skattepligtiges anskaffelsessum efter aktie-
avancebeskatningsloven for aktier som nævnt i § 2, stk. 1,
nr. 1, og andele som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 2.
Dette indebærer, at grundlaget for investorfradraget er det
beløb, som de pågældende aktier eller andele er erhvervet
for med tillæg af eventuelle yderligere omkostninger, der er
direkte knyttet til erhvervelsen. De omkostninger, som kan
tillægges den faktiske anskaffelsessum, er f.eks. udgifter til
formidling og rådgivning forbundet med erhvervelsen såsom
advokat- og revisorudgifter og honorarer til finansielle råd-
givere.
Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at fradraget udgør 59 pct. af
anskaffelsessummen. Ved at fradraget fastsættes til denne
andel af grundlaget efter 1. pkt., får investor fradrag for
halvdelen af sin investering, samtidig med at fradraget, der
gives som et ligningsmæssigt fradrag, får en skatteværdi på
30 pct. i en gennemsnitskommune. Dette skal ses i lyset af,
at et ligningsmæssigt fradrag har en skatteværdi på ca. 25,6
pct. i en gennemsnitskommune. Der henvises til den politi-
ske aftale og til omtalen heraf i afsnit 2.2.1.
Det foreslås i stk. 2, at investorfradraget ved direkte er-
hvervelse af aktier som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 1, højst kan
beregnes på grundlag af en anskaffelsessum som opgjort ef-
ter stk. 1, 1. pkt., på 400.000 kr. i hvert af indkomstårene
2019-2022 og 800.000 kr. i 2023 og senere indkomstår. Det
foreslås desuden, at fradraget ved indirekte erhvervelse af
aktier som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 2, højst kan beregnes på
grundlag af en anskaffelsessum som opgjort efter stk. 1, 1.
pkt., på 125.000 kr. i hvert af indkomstårene 2019-2022 og
250.000 kr. i 2023 og senere indkomstår.
Forslaget indebærer et loft for størrelsen af investorfradra-
get i de enkelte indkomstår. Der er ikke noget til hinder for,
at loftet for investorfradrag ved både direkte og indirekte er-
hvervelse udnyttes fuldt ud i samme indkomstår. Der henvi-
ses i øvrigt til den politiske aftale og til omtalen heraf i af-
snit 2.2.1.
Bestemmelsen i stk. 2 indebærer f.eks., at det ved direkte
erhvervelse af aktier eller andele i 2019 højst er 400.000 kr.,
der kan danne grundlag for opgørelsen af investorfradraget.
Hvis investors anskaffelsessum er højere end grænsen på
400.000 kr., giver den overskydende del ikke grundlag for
investorfradrag.
Til § 8
Det foreslås i stk. 1, at den skattepligtige i de tilfælde,
hvor der efter forslaget til §§ 9-11 skal ske genbeskatning af
tidligere foretagne investorfradrag, skal genbeskattes i det
indkomstår, hvor den omstændighed, der udløser genbeskat-
ningen, er indtruffet.
Genbeskatningen medfører, at der ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst i det pågældende indkomstår vil ske
22
medregning af investorfradraget med tillæg af 3 pct. for
hvert år fra udløbet af det indkomstår, hvori fradraget er
foretaget, og indtil udløbet af det indkomstår, hvori genbe-
skatningen skal ske.
Foretages et investorfradrag f.eks. på grundlag af en an-
skaffelsessum på 200.000 kr. i indkomståret 2019, hvorefter
de tegnede aktier eller andele afstås i indkomståret 2021, vil
der i indkomståret 2021 skulle ske genbeskatning efter for-
slagets § 9. Det beløb, der skal medregnes ved genbeskat-
ningen, opgøres som investorfradraget med tillæg af 3 pct.
af investorfradraget ganget med antallet af år, for hvilke der
skal medregnes procenttillæg. I eksemplet udgør investor-
fradraget i 2019 118.000 kr., nemlig 59 pct. af anskaffelses-
summen. Ved opgørelsen af den skattepligtiges skattepligti-
ge indkomst i 2021 vil der derfor som følge af genbeskatnin-
gen skulle medregnes 125.080 kr. (118. 000 + 118.000 x
0,03 x 2 = 125.080).
Bestemmelsen har til formål at fastlægge de skattemæssi-
ge konsekvenser i de tilfælde, hvor den skattepligtige som
følge af efterfølgende dispositioner ikke bør kunne bevare
den skattemæssige fordel forbundet med investorfradraget,
jf. forslagets §§ 9 og 10 og bemærkningerne hertil, og hvor
der derfor efter forslaget skal ske genbeskatning.
Det foreslåede tillæg svarer til det tillæg, der anvendes
ved genbeskatning af indskud på etablerings- og iværksæt-
terkonti i henhold til lov om indskud på etableringskonto og
iværksætterkonto og har til hensigt at sikre, at den skatte-
pligtige ikke trods genbeskatningen skal kunne opnå en øko-
nomisk fordel ved det foretagne investorfradrag.
Efter det foreslåede stk. 2, skal genbeskatningen af inve-
storfradraget ske med satserne for kommunal indkomstskat
og kirkeskat for det indkomstår, hvori den omstændighed,
der udløser genbeskatningen, er indtruffet. For skattepligti-
ge, der svarer skat efter personskattelovens § 8 c, anvendes
beskatningsprocenten efter personskattelovens § 8 c i stedet
for satsen for kommunal indkomstskat.
Forslaget skal ses i sammenhæng med, at der er tale om
genbeskatning af et fradrag, der er opnået som et lignings-
mæssigt fradrag. Ved genbeskatningen skal fradraget derfor
beskattes med en sats, der så vidt muligt modsvarer skatte-
værdien af det ligningsmæssige fradrag, hvilket opnås ved
den foreslåede bestemmelse. En tilsvarende bestemmelse
finder f.eks. anvendelse, når der sker genbeskatning af ind-
skud på etablerings- og iværksætterkonti, jf. § 9, stk. 3, i lov
om indskud på etableringskonto og iværksætterkonto.
Til § 9
Det foreslås i stk. 1, at der skal ske genbeskatning efter
forslagets § 8 i det omfang, den skattepligtige senest 3 år ef-
ter erhvervelsen afstår aktier eller andele i investorfradrags-
fonde, der har dannet grundlag for investorfradrag.
Forslaget om genbeskatning, medmindre den skattepligti-
ge bevarer ejerskabet til aktierne/andelene i mindst 3 år, har
til hensigt at hindre, at investorfradrag kan opnås, selv om
den skattepligtige ikke, eller i hvert fald kun i en forholds-
mæssigt kort periode, stiller risikovillig kapital til rådighed
for selskabet. Derudover har forslaget til formål at hindre, at
reelt samme kapital benyttes til opnåelse af investorfradrag
flere gange. Forslaget omfatter enhver afståelse, herunder
f.eks. ved konkurs, og altså ikke blot tilsigtede afståelser.
Hvis den skattepligtige uden skattemæssige konsekvenser
kunne afstå aktier eller andele i investorfradragsfonde, der
er erhvervet med investorfradrag, ville den skattepligtige
f.eks. kort efter erhvervelsen kunne afstå aktierne/andelene
og anvende salgsbeløbet til foretagelse af nye indskud med
investorfradrag. En sådan fremgangsmåde ville ved direkte
erhvervelser desuden kunne anvendes i forbindelse med
overdragelse af aktier til fysiske eller juridiske personer, der
ikke selv ville have kunnet opnå investorfradrag ved den op-
rindelige aktietegning.
Den foreslåede regel er derfor nødvendig for at hindre, at
investorfradragsordningen udnyttes til at opnå utilsigtede
fradrag.
Det er vurderet, at det foreslåede krav om, at den skatte-
pligtige beholder aktierne/andelene i en periode på mindst 3
år, vil skabe en rimelig balance mellem hensynet til at imø-
degå utilsigtede (kunstige) investorfradrag og hensynet til, at
den skattepligtige ikke i for høj grad afskæres fra at foretage
f.eks. rent forretningsmæssigt begrundede afståelser. Et til-
svarende ejertidskrav på 3 år anvendes f.eks. også ved skat-
tefrie aktieombytninger, der gennemføres uden forudgående
tilladelse fra Skatteforvaltningen i henhold til aktieavance-
beskatningslovens § 36. Denne balance søges yderligere sik-
ret ved det foreslåede stk. 4, jf. nedenfor.
Genbeskatning sker efter forslaget i det omfang, den skat-
tepligtige afstår aktier eller andele, hvis anskaffelse har dan-
net grundlag for investorfradrag. Ved delafståelser vil der
derfor kun skulle ske genbeskatning af den del af et tidligere
opnået investorfradrag, som kan henføres til de afståede ak-
tier.
Det foreslås i stk. 2, at aktier eller andele i investorfra-
dragsfonde ved anvendelsen af forslagets stk. 1 anses for af-
stået, hvis de ophører med at være omfattet af dansk beskat-
ningsret af anden grund end den skattepligtiges død.
Den foreslåede regel vil skulle finde anvendelse ved den
skattepligtiges fraflytning fra Danmark inden for 3 år fra er-
hvervelsen af aktierne eller andelene samt i tilfælde, hvor
f.eks. aktier henført til et fast driftssted her i landet inden for
samme periode udgår af dansk beskatning, fordi det faste
driftssted ophører eller flyttes til et andet land. Reglen svarer
til fraflytningsreglen i aktieavancebeskatningslovens § 38,
stk. 1. Der er efter aktieavancebeskatningslovens § 39 mu-
lighed for at opnå henstand med betaling af fraflytningsskat-
ten efter lovens § 38. Da genbeskatning af investorfradrag
ikke vil indebære en fremrykket aktieavancebeskatning, er
der efter forslaget ikke adgang til en tilsvarende henstand
med betalingen af den skat, der udløses ved genbeskatnin-
gen.
Medmindre der på fraflytningstidspunktet kan konstateres
en avance, ville den pågældende person som udgangspunkt
kunne opnå et fradrag ved opgørelsen af sin skattepligtige
indkomst ved aktietegningen, selv om en senere avance ved
23
afståelse ikke ville kunne beskattes her i landet. Formålet
med forslaget er på den baggrund at hindre, at der utilsigtet
opnås investorfradrag kort forud for fraflytning, idet der i så
fald sker genbeskatning i fraflytningsåret. Den foreslåede re-
gel varetager altså hensynet til fordelingen af beskatnings-
kompetencen ved fraflytning.
Det foreslås i stk. 3, at de sidst afståede aktier eller andele
i investorfradragsfonde anses for at have dannet grundlag
for fradraget, når den skattepligtige ejer aktier eller andele i
investorfradragsfonde med samme rettigheder erhvervet på
samme tidspunkt, og det skal afgøres, om de afståede aktier
eller andele i investorfradragsfonde har dannet grundlag for
investorfradrag. Ejer den skattepligtige aktier eller andele i
investorfradragsfonde med samme rettigheder erhvervet på
forskellige tidspunkter, anses de først erhvervede aktier eller
andele i investorfradragsfonde desuden for de først afståede.
Den foreslåede bestemmelse har til hensigt at fastlægge,
hvordan det ved delafståelser afgøres, om afståede aktier el-
ler andele i investorfradragsfonde har dannet grundlag for
investorfradrag. Dette vil kunne være afgørende for, om så-
danne delafståelser udløser genbeskatning efter forslagets
stk. 1.
Efter 1. pkt. i den foreslåede bestemmelse vil den skatte-
pligtige uden genbeskatning kunne delafstå aktier eller an-
dele, så længe den skattepligtige stadig har aktier eller ande-
le i behold svarende til den anskaffelsessum, der har dannet
grundlag for fradraget efter forslagets § 7.
Efter 2. pkt. i den foreslåede bestemmelse vil det være de
først erhvervede aktier eller andele i investorfradragsfonde,
der anses for de først afståede, når de ikke er erhvervet på
samme tidspunkt. Dette svarer til det såkaldte FIFO-princip
(first-in-first-out), der også finder anvendelse efter aktie-
avancebeskatningslovens § 5.
Det foreslås i stk. 4, at der ved den skattepligtiges afståel-
se inden 3 år af samtlige aktier i et målselskab eller samtlige
andele i en investorfradragsfond ikke sker genbeskatning ef-
ter stk. 1, hvis aktiernes eller andelenes afståelsessum med
tillæg af modtagne udbytter vedrørende de pågældende ak-
tier eller andele i investorfradragsfonde ikke overstiger 50
pct. af aktiernes eller andelenes anskaffelsessum.
Hvis den skattepligtige ved en afståelse utvivlsomt har
konstateret et tab på erhvervelsen af aktierne eller andelene
– efter hensyntagen til både modtagne udbytter og fordelen
ved investorfradraget – vil det være uhensigtsmæssigt, hvis
den skattepligtige undlader at foretage en forretningsmæs-
sigt velbegrundet afståelse blot som følge af risikoen for
genbeskatning. I værste fald ville konsekvensen kunne være,
at den skattepligtige ville holde usunde selskaber kunstigt i
live blot som følge af de skattemæssige konsekvenser af, at
en likvidation vil skulle anses for en afståelse.
Den foreslåede bestemmelse har på den baggrund til for-
mål at sikre, at den skattepligtige ikke udelukkende som føl-
ge af risikoen for genbeskatning vælger at beholde aktier,
selv om det er utvivlsomt, at de hensyn, der begrunder gen-
beskatning efter bestemmelsen i forslagets stk. 1, ikke er til
stede.
Reglen vil finde tilsvarende anvendelse i fraflytningstil-
fælde omfattet af det foreslåede stk. 2.
Det foreslås i stk. 5, at den skattepligtige skal give oplys-
ning til Skatteforvaltningen, hvis der afstås aktier eller ande-
le, der har dannet grundlag for investorfradrag, og som der-
for er omfattet af ejertidskravet i forslaget til stk. 1.
Oplysningen skal gives inden udløbet af oplysningsfristen
efter skattekontrollovens §§ 10 og 11, jf. § 13, for det ind-
komstår, hvori afståelsen er sket. Hvis den skattepligtige ik-
ke afgiver oplysningen, vil der kunne pålægges sanktioner
efter reglerne i skattekontrollovens kapitel 9, hvis de øvrige
betingelser herfor er opfyldt.
Til § 10
Det foreslås i stk. 1, at der skal ske genbeskatning efter §
8, hvis den skattepligtige eller dennes nærtstående inden for
3 år efter erhvervelsen af aktier, der har dannet grundlag for
investorfradrag ved direkte erhvervelse, overdrager aktiver
til målselskabet. Det foreslås endvidere, at der også sker
genbeskatning, hvis aktiverne er overdraget til målselskabet
fra et selskab m.v., hvori den skattepligtige er hovedaktio-
nær, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 2 og
§ 6, stk. 2.
Efter lovforslagets § 2 kan der kun opnås investorfradrag
ved kontantindskud og altså f.eks. ikke ved apportindskud af
driftsaktiver, idet der ikke ved et sådant indskud investeres
ny kapital på markedet. Kravet om kontantindskud ville
imidlertid kunne omgås ved, at en potentiel investor eller
dennes nærtstående foretager kontantindskud i selskabet,
hvorefter det indskudte beløb anvendes til køb af driftsakti-
ver fra den nye aktionær eller dennes nærtstående.
Bestemmelsen i lovforslagets § 6, stk. 2, 1. pkt., vil hindre
denne omgåelsesmulighed, hvis målselskabet erhverver akti-
verne forud for det tidspunkt, hvor der foretages et kontan-
tindskud i målselskabet.
1. pkt. i den foreslåede bestemmelse sikrer, at omgåelsen
heller ikke kan ske ved at lade målselskabet erhverve akti-
verne efter det tidspunkt, hvor der er tegnet aktier i selska-
bet, og denne aktietegning har dannet grundlag for investor-
fradrag.
For så vidt angår forslagets 2. pkt. vedrørende overdragel-
se af aktiver til målselskabet fra selskaber, hvori den skatte-
pligtige er hovedaktionær, er formålet at hindre, at den
nævnte form for omgåelse af kravet om, at aktietegningen
skal ske ved kontantindskud, sker ved, at et apportindskud
foretages via et selskab, hvori aktionæren er hovedaktionær
som nævnt i aktieavancebeskatningsloven § 4.
Bestemmelsen i forslagets § 6, stk. 2, 2. pkt., vil hindre
denne omgåelsesmulighed, hvis målselskabet erhverver akti-
verne forud for det tidspunkt, hvor der foretages et kontan-
tindskud i målselskabet, mens forslaget til § 10, stk. 1, 2.
pkt., hindrer omgåelsesmuligheden i tilfælde, hvor målsel-
skabet erhverver aktiverne efter det tidspunkt, hvor der med
investorfradrag er tegnet aktier i selskabet.
24
Den form for omgåelse, som bestemmelsen i det foreslåe-
de 2. pkt. har til hensigt at hindre, ville f.eks. kunne gen-
nemføres ved, at den skattepligtige foretog et apportindskud
i et nystiftet selskab, stiftede målselskabet ved et kontan-
tindskud og herefter lod målselskabet anvende det indskudte
beløb til køb af de aktiver og passiver, der var indskudt i sø-
sterselskabet. Herefter ville den skattepligtige kunne likvi-
dere selskabet og derved få udbetalt det oprindelige kontan-
tindskud på ny.
I stk. 2 foreslås det, at bestemmelsen i det foreslåede stk. 1
skal finde tilsvarende anvendelse, hvis målselskabet inden
for 3 år efter den skattepligtiges erhvervelse af aktier, der
har dannet grundlag for investorfradrag ved direkte erhver-
velse, er modtagende selskab i en skattefri omstrukturering
efter fusionsskatteloven, og den skattepligtige, dennes nært-
stående som nævnt i § 6, stk. 4, eller et selskab m.v., hvori
den skattepligtige er hovedaktionær som nævnt i aktieavan-
cebeskatningslovens § 4, har overdraget aktiver til det ind-
skydende selskab.
Den foreslåede bestemmelse har til formål at hindre, at der
ved gennemførelse af skattefrie omstruktureringer kunne
gennemføres den form for dispositioner, der hindres efter
det foreslåede stk. 1.
En sådan omgåelse ville være mulig, hvis der kunne opnås
investorfradrag i en situation, hvor den skattepligtige, den-
nes nærtstående eller et selskab, som den skattepligtige er
hovedaktionær i, overdrager aktiver til et selskab, der deref-
ter indgår som indskydende selskab i en skattefri omstruktu-
rering efter fusionsskatteloven, hvori målselskabet er modta-
gende selskab. I en sådan situation opnås der således samme
resultat som ved at overdrage aktiverne direkte til målsel-
skabet.
Det foreslås i stk. 3, at den skattepligtige, når der skal ske
genbeskatning efter forslagets stk. 1 eller 2, skal give told-
og skatteforvaltningen oplysning herom inden udløbet af op-
lysningsfristen efter skattekontrollovens §§ 10 og 11, jf. §
13, for det indkomstår, hvori genbeskatning skal ske.
Oplysningen skal gives inden udløbet af oplysningsfristen
efter skattekontrollovens §§ 10 og 11, jf. § 13, for det ind-
komstår, hvori afståelsen er sket. Hvis den skattepligtige ik-
ke afgiver oplysningen, vil der kunne pålægges sanktioner
efter reglerne i skattekontrollovens kapitel 9 (§§ 82 ff.), hvis
de øvrige betingelser herfor er opfyldt.
Til § 11
Det foreslås, at der skal ske genbeskatning efter § 8, hvis
virksomheden i et målselskab, hvori den skattepligtige har
erhvervet aktier, der har dannet grundlag for investorfradrag
ved direkte erhvervelse, inden for 3 år efter erhvervelsen i
overvejende grad består i passiv kapitalanbringelse som
nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, jf.
stk. 5, 2. pkt., og stk. 6.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med
bestemmelsen i lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 3, hvorefter sel-
skaber, hvis virksomhed i overvejende grad består i passiv
kapitalanbringelse som nævnt i aktieavancebeskatningslo-
vens § 34, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 5, 2. pkt., og stk. 6, ikke kan
anses for målselskaber i bestemmelsens forstand.
Aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 5,
2. pkt., og stk. 6, er den såkaldte pengetankregel, der har til
formål at fastlægge, hvornår der er tale om et aktivt drifts-
selskab med reel erhvervsmæssig virksomhed i modsætning
et selskab, hvis virksomhed hovedsageligt består i passiv ka-
pitalanbringelse (en »pengetank«).
Forslaget om, at investorfradrag ikke skal kunne opnås
ved tegning af aktier i et selskab, der enten på tegningstids-
punktet er en pengetank (forslagets § 3, stk. 1, nr. 3), eller
som bliver en pengetank inden for 3 år efter aktietegningen,
skal ses i lyset af, at investorfradragsordningens grundlæg-
gende formål er at skabe et skattemæssigt incitament, som
letter adgangen til risikovillig kapital for visse små og mel-
lemstore selskaber (iværksættervirksomheder). Det vil ikke
være i overensstemmelse med dette formål at indrømme in-
vestorfradrag ved tegning af aktier i selskaber, der blot pas-
sivt investerer den indskudte kapital.
Der vil efter pengetankreglen være tale om en pengetank,
hvis mindst 50 pct. af indtægterne (indtægtskriteriet) eller
mindst 50 pct. af handelsværdien af aktiverne (aktivkriteriet)
stammer fra fast ejendom, kontanter, værdipapirer eller lig-
nende, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6. Bort-
forpagtning af fast ejendom, som efter ejendomsvurderings-
loven anses for landbrugs- eller skovejendom, anses ikke for
udlejning af fast ejendom, jf. aktieavancebeskatningslovens
§ 34, stk. 3. Desuden anses besiddelse af andele omfattet af
aktieavancebeskatningslovens § 18 (andelsbeviser eller an-
dele i andelsforeninger) ikke som besiddelse af værdipapi-
rer.
Ved bedømmelsen af, om mindst 50 pct. af indtægterne
stammer fra fast ejendom, kontanter, værdipapirer eller lig-
nende, tages hensyn til den regnskabsmæssige nettoomsæt-
ning tillagt summen af øvrige regnskabsførte indtægter, op-
gjort som gennemsnittet af de seneste 3 regnskabsår. Ved
bedømmelsen af aktivkriteriet tages udgangspunkt i handels-
værdien af faste ejendomme, kontanter, værdipapirer eller
lignende på overdragelsestidspunktet eller som et gennem-
snit af de seneste 3 regnskabsår.
Bedømmelsen foretages som et gennemsnit af de seneste 3
regnskabsår for at mindske betydningen af udsving i selska-
bets resultater fra år til år. Ved de seneste 3 regnskabsår for-
stås de seneste 3 regnskabsår, der er afsluttet på det tids-
punkt, hvor aktierne tegnes. Har selskabet eksisteret i min-
dre end 3 år, foretages vurderingen ud fra de år, selskabet
har eksisteret. I tilfælde, hvor et selskab er stiftet ved en
skattefri omstrukturering af et tidligere selskab m.v., foreta-
ges bedømmelsen ud fra de regnskabsår, det nye selskab har
eksisteret.
Pengetankreglen finder ikke anvendelse, hvis der er tale
om et selskab, som driver næring med køb og salg af værdi-
papirer eller finansieringsvirksomhed, og selskabet er om-
fattet af lov om finansiel virksomhed, jf. aktieavancebeskat-
ningslovens § 34, stk. 5, 2. pkt.
25
Til § 12
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. februar
2019.
Det foreslås i stk. 2, at loven har virkning fra og med den
1. januar 2019. Loven har virkning før ikrafttrædelsen, hvil-
ket skal ses i lyset af, at lovens virkninger udelukkende er
begunstigende for borgere og virksomheder.
Det foreslås i stk. 3, at de økonomiske virkninger for den
personlige indkomstskat for kommunerne og folkekirken
som følge af lovforslaget, neutraliseres for indkomståret
2019, for så vidt angår de kommuner, der for 2019 har valgt
at budgettere med deres eget skøn over udskrivningsgrund-
laget for den personlige indkomstskat. Neutraliseringen for
2019 sker med baggrund i Bloktilskudsaktstykket 2017/18,
tiltrådt af Finansudvalget den 13. juni 2018, hvoraf det
fremgår, at skønnet over udskrivningsgrundlaget i 2019 hvi-
ler på en forudsætning om uændret lovgivning. Ved efterføl-
gende ændringer heri med virkning for 2019-grundlaget
neutraliseres virkningerne for de selvbudgetterende kommu-
ner.
Endelig foreslås det i stk. 4, at efterreguleringen af ind-
komstskatten for de selvbudgetterende kommuner for 2019
efter stk. 3, herunder også kirkeskatten, opgøres i 2021. Ef-
terreguleringen afregnes i 2022.
Til § 13
Til nr. 1
Det foreslås, at selskaber og investorfradragsfonde efter
forslaget til de nye bestemmelser i skatteindberetningslo-
vens §§ 29 a og 29 b skal foretage indberetning om investe-
ringer, når en skattepligtig ønsker at foretage investorfra-
drag.
Skatteindberetningsloven, der træder i kraft den 1. januar
2019, indeholder regler om pligt til automatisk indberetning.
Pligt til automatisk indberetning indebærer, at de indberet-
ningspligtige uden opfordring skal give Skatteforvaltningen
visse oplysninger om tredjemand.
Indberetningsreglerne er med til at sikre datagrundlaget til
brug for dannelsen af borgernes årsopgørelser og oplys-
ningsskemaer og er således væsentlige for den service, Skat-
teforvaltningen ønsker at yde.
Skatteindberetningslovens kapitel 4 indeholder regler om
indberetningspligt for selskaber m.v. Efter reglerne skal sel-
skaber bl.a. indberette om erhvervelse af egne aktier og om
udlodning af visse udbytter, hvis selskabet har pligt til at in-
deholde udbytteskat efter kildeskattelovens § 65.
Forslaget til de nye bestemmelser i skatteindberetningslo-
vens §§ 29 a og 29 b skal ses i sammenhæng med forslaget
til § 2, stk. 3, der indebærer, at skattepligtige, der ønsker at
foretage investorfradrag for en investering, skal give målsel-
skabet (ved direkte erhvervelse) henholdsvis investorfra-
dragsfonden (ved indirekte erhvervelse) oplysning om, at
der vil blive foretaget investorfradrag for erhvervelsen af ak-
tierne eller andelene, samt oplysning om, i hvilket omfang
fradraget vil blive taget.
Den foreslåede indberetningspligt har til formål at gøre
ordningen så simpel som mulig, da indberetningerne gør det
muligt at fortrykke fradraget på de enkelte investorers årsop-
gørelse. Det betyder, at en investor typisk ikke vil skulle af-
give oplysninger til Skatteforvaltningen for at foretage fra-
draget. Indberetningen er samtidig et væsentligt element i
Skatteforvaltningens kontrol med ordningen.
De foreslåede indberetninger indebærer behandling af per-
sondata, som er omfattet af databeskyttelsesforordningens
regler. Det følger af databeskyttelsesforordningens artikel 5,
stk. 1, litra b, at indsamling af oplysninger skal ske til ud-
trykkeligt angivne og legitime formål og ikke må viderebe-
handles på en måde, der er uforenelig med disse formål. Det
følger af databeskyttelseslovens 5, stk. 2, at indsamling af
data skal ske til udtrykkeligt angivne og saglige formål, og
at senere behandling ikke må være uforenelig med disse for-
mål.
De foreslåede indberetningsregler er udformet på en sådan
måde, at databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra
b, og databeskyttelseslovens § 5, stk. 2, er opfyldt.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 29 a, stk. 1, skal sel-
skaber foretage indberetning om investeringer som nævnt i
investorfradragslovens § 2, stk. 1, nr. 1, når selskabet har
modtaget oplysning om, at investoren vil foretage investor-
fradrag for investeringen, samt om investeringer foretaget af
investorfradragsfonde.
Efter forslaget til § 29 a, stk. 2, nr. 1-4, skal indberetnin-
ger efter stk. 1 indeholde en række oplysninger.
Efter nr. 1 skal det selskab, der foretager indberetningen,
identificere sig selv.
Efter nr. 2 skal selskabet oplyse identiteten af den inve-
stor, der ønsker at foretage fradrag for sin investering, og
som har givet selskabet oplysning herom efter den foreslåe-
de bestemmelse i § 2, stk. 3.
Efter nr. 3 skal selskabet indberette oplysninger om den
enkelte investors beholdning af aktier, som der foretages in-
vestorfradrag for, samt om anskaffelsestidspunktet og -sum-
men for disse aktier.
Den indberettede anskaffelsessum for aktierne vil danne
grundlag for Skatteforvaltningens fortryk af investorfradra-
get på den skattepligtiges årsopgørelse.
Da den indberettede anskaffelsessum baserer sig på købe-
summen for aktierne og ikke medtager eventuelle yderligere
omkostninger, der er direkte knyttet til erhvervelsen af ak-
tierne, må den skattepligtige i forbindelse med selvangivel-
sen korrigere herfor, så de eventuelle yderligere omkostnin-
ger tillægges anskaffelsessummen ved opgørelsen af fradra-
get.
Efter nr. 4 skal selskabet endelig indberette oplysning om,
hvorvidt investor har ejet aktier i selskabet i en periode på 3
år forud for investeringen. Dette giver Skatteforvaltningen
mulighed for at kontrollere det foreslåede krav i § 6, stk. 1.
Det bemærkes, at forslagets § 6, stk. 1, vedrører investorens
forudgående besiddelse af aktier i det indkomstår, hvori in-
vesteringen foretages, og i de 2 forudgående indkomstår. Da
26
det ikke kan udelukkes, at investors indkomstår ikke er sam-
menfaldende med kalenderåret, og da selskabet i givet fald
ikke vil have viden herom, foreslås indberetningspligten at
skulle vedrøre en periode på 3 kalenderår, således at der ind-
berettes de oplysninger, der er både nødvendige og tilstræk-
kelige af hensyn til Skatteforvaltningens kontrol.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 29 a, stk. 3, skal sel-
skabets indberetning efter det foreslåede stk. 1 desuden om-
fatte oplysninger om det samlede beløb, som selskabet i
årets løb har modtaget i kapitalindskud omfattet af stk. 1,
når dette beløb overstiger 500.000 euro.
Den foreslåede bestemmelse har til formål at sikre over-
holdelse af gennemsigtighedskravet i artikel 9 i EU’s grup-
pefritagelsesforordning, hvorefter det er en betingelse for
anvendelsen af forordningen, at medlemsstaterne i Europa-
Kommissionens statsstøtteregister offentliggør en række op-
lysninger om støttetildelinger. For så vidt angår støttetilde-
linger på over 500.000 euro, stilles der bl.a. krav om offent-
liggørelse af støttemodtagers navn, virksomhedens størrelse,
datoen for støttens tildeling og støttebeløbets størrelse. For
så vidt angår støtte i form af skattefordele skal støttebeløbet
offentliggøres i intervaller fra 0,5-1, 1-2, 2-5, 5-10, 10-30 og
30 mio. euro og derover, jf. artikel 9, stk. 2, i forordningen.
Statsstøtten til selskaber, der modtager kapitalindskud fra
investorfradragsfonde eller direkte fra private investorer, der
har opnået investorfradrag, kan påvirke det samlede kapita-
lindskud, som målselskabet opnår. I relation til kravet om
offentliggørelse i forordningens artikel 9 skal støttebeløbet
derfor opgøres på grundlag af det samlede årlige kapitalind-
skud, hvori der deltager enten investorfradragsfonde eller
private investorer, der opnår investorfradrag ved direkte er-
hvervelse. Disse kapitalindskud skal medregnes i deres hel-
hed, uanset om de delvist foretages af investorer, der hver-
ken opnår investorfradrag eller er investorfradragsfonde.
Hvis selskabet i løbet af året har modtaget kapitalindskud,
der fuldt ud er tilvejebragt uden investorfradrag eller delta-
gelse af investorfradragsfonde, vil sådanne indskud ikke
skulle medregnes ved opgørelsen af det beløb, der skal ind-
berettes efter den foreslåede bestemmelse.
De oplysninger, der skal offentliggøres i Europa-Kommis-
sionens statsstøtteregister, er oplysninger om støttebeløbets
størrelse, støttemodtagerens navn, virksomhedens størrelse
(er virksomheden omfattet af begrebet små og mellemstore
virksomheder (SMV), eller er virksomheden en stor virk-
somhed), støtteinstrument (direkte tilskud, lån, garanti, skat-
tefordel), dato for støttens tildeling, formålet med støtten
(eksempelvis risikofinansieringsstøtte), støttetildelende
myndighed, link til støttens gennemførelsesbestemmelse
(national lovgivning) og støtteforanstaltningens betegnelse.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 29 a, stk. 4, bemyn-
diges skatteministeren til at fastsætte nærmere regler om
indberetningen efter stk. 1-3 og om offentliggørelse af visse
oplysninger.
Bemyndigelsen vil blandt andet kunne udnyttes til at fast-
sætte nærmere regler vedrørende indberetning og offentlig-
gørelse af de af Europa-Kommissionen påkrævede oplysnin-
ger med henblik på at sikre opfyldelsen af kravene i EU’s
gruppefritagelsesforordning.
Skatteministeren bemyndiges samtidig også til at kunne
fastsætte regler om praktiske spørgsmål vedrørende indbe-
retningstidspunkt, digital indberetning m.v.
Der er tilsvarende bemyndigelsesbestemmelser i en række
afgiftslove, der indebærer statsstøtte omfattet af gruppefrita-
gelsesforordningen, og disse bemyndigelsesbestemmelser
har dannet grundlag for udstedelsen af bekendtgørelse nr.
478 af 15. maj 2017 om indberetning og offentliggørelse af
oplysninger om statsstøtte på skatteområdet.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 29 b, stk. 1, skal in-
vestorfradragsfonde foretage indberetning om investeringer
som nævnt i investorfradragslovens § 2, stk. 1, nr. 2, hvis
fonden har modtaget oplysning om, at investoren vil foreta-
ge investorfradrag for investeringen.
Indberetningspligten vedrører således den skattepligtiges
erhvervelse af andele i investorfradragsfonden og ikke de
aktier i et målselskab, som investorfradragsfonden efterføl-
gende måtte erhverve for de indskudte midler.
De oplysninger, der skal indberettes efter forslaget til § 29
b, stk. 2, svarer til de oplysninger, der skal indberettes efter
forslaget til § 29 a, stk. 2, nr. 1-3. Der henvises derfor til be-
mærkningerne til disse bestemmelser.
Det foreslås i § 29 b, stk. 3, at skatteministeren kan fast-
sætte nærmere regler om indberetningen efter stk. 1 og 2.
Bemyndigelsen vil blandt andet kunne udnyttes til at fast-
sætte nærmere regler om praktiske spørgsmål vedrørende
indberetningstidspunkt, digital indberetning m.v.
Med indsættelsen af de foreslåede bestemmelser i §§ 29 a
og 29 b vil indberetningen efter disse bestemmelser blive
omfattet af visse af skatteindberetningslovens regler om ad-
ministration og kontrol, jf. lovens kapitel 8. Dette vil ske i
kraft af allerede indsatte henvisninger i de pågældende be-
stemmelser.
Efter skatteindberetningslovens § 47, stk. 1, påhviler plig-
ten til at foretage indberetning efter de indberetningshjem-
ler, der er opregnet i bestemmelsen, fysiske og juridiske per-
soner, der er hjemmehørende her i landet, eller som driver
virksomhed fra et fast driftssted her i landet. Bestemmelsen
henviser bl.a. til de indberetningspligter, der følger af §§
28-32 i loven, og denne henvisning vil således efter indsæt-
telsen af de foreslåede §§ 29 a og 29 b også omfatte disse
bestemmelser.
Det fremgår af skatteindberetningslovens § 54, stk. 5, at
en indberetningspligtig som nævnt i bestemmelsen, der har
forsøgt indberetning, og hvor Skatteforvaltningen har med-
delt den pågældende, at indberetningen ønskes genindberet-
tet som følge af fejl eller lignende, skal foretage genindbe-
retning inden for en frist, som meddeles af Skatteforvaltnin-
gen.
Bestemmelsen henviser bl.a. til de indberetningspligter,
der følger af §§ 28-32 i loven, og denne henvisning vil såle-
des efter indsættelsen af de foreslåede §§ 29 a og 29 b også
omfatte indberetning efter disse bestemmelser.
27
Skatteindberetningslovens § 57, stk. 1, omhandler Skatte-
forvaltningens reaktionsmuligheder i tilfælde, hvor der ikke
sker rettidig indberetning. Det følger af bestemmelsen, at
Skatteforvaltningen disse tilfælde kan give pålæg om indbe-
retning inden en fastsat frist og betaling af daglige tvangsbø-
der, der skal betales fra overskridelsen af fristen, og indtil
pålægget efterkommes.
Bestemmelsen henviser generelt til indberetninger, der
sker efter skatteindberetningsloven, og vil derfor efter ind-
sættelsen af de foreslåede §§ 29 a og 29 b også omfatte ind-
beretning efter disse bestemmelser.
Efter skatteindberetningslovens § 59, stk. 1, nr. 3, kan en
indberetningspligtig, der forsætligt eller groft uagtsomt und-
lader at foretage indberetning, straffes med bøde.
Bestemmelsen henviser bl.a. til de indberetningspligter,
der følger af §§ 24-36 i loven, og denne henvisning vil såle-
des efter indsættelsen af de foreslåede §§ 29 a og 29 b også
omfatte indberetning efter disse bestemmelser.
Til nr. 2
Efter skatteindberetningslovens § 54, stk. 1, er indberet-
ningsfristen for de fleste af lovens indberetninger, der sker
årligt, den 20. januar i året efter det kalenderår, indberetnin-
gen vedrører, eller, hvis denne dag er en lørdag eller søndag,
senest den følgende mandag.
Det foreslås, at der i bestemmelsen indsættes en henvis-
ning til de foreslåede nye bestemmelser i §§ 29 a og 29 b, jf.
lovforslagets § 13, nr. 1, så de indberetningspligtige selska-
ber og investorfradragsfonde omfattes af pligten til at foreta-
ge indberetning inden for den fastsatte frist.
Til § 14
Til nr. 1
§ 3 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde
m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1166 af 19. september 2018,
som ændret ved § 35 i lov nr. 1555 af 19. december 2017
(FAIF-loven) indeholder en række definitioner, der finder
anvendelse i relation til lovens bestemmelser.
Det foreslås i stk. 1 at indsætte et nyt nr. 51, som indehol-
der en definition af en investorfradragsfond. Definitionen
indsættes som følge af, at fysiske personer vil kunne opnå
investorfradrag og derved lempeligere beskatning ved indi-
rekte investeringer i målselskaber gennem investorfradrags-
fonde, jf. dette lovforslags § 2, stk. 1, nr. 2.
Efter den foreslåede bestemmelse er en investorfradrags-
fond en alternativ investeringsfond, der overholder betingel-
serne i det foreslåede afsnit VIII a i FAIF-loven, og
a) hvis formål er at skabe afkast til investorfradragsfondens
investorer ved investeringer i selskaber, der opfylder be-
tingelserne i investorfradragsfondsloven for investorfra-
dragsfondes investering i målselskaber,
b) hvis vedtægter eller fondsbestemmelser angiver, at fon-
den er en investorfradragsfond, og
c) som har udpeget en forvalter, der har tilladelse til at for-
valte en eller flere investorfradragsfonde, eller som har
tilladelse til at være en selvforvaltende investorfradrags-
fond.
For at en fond kan være en investorfradragsfond, skal be-
tingelserne, som er oplistet i bestemmelsen, være opfyldt, og
det er et krav, at en investorfradragsfond skal være en alter-
nativ investeringsfond. Det vil sige, at enheden skal falde
ind under definitionen af alternative investeringsfonde i § 3,
stk. 1, nr. 1, i FAIF-loven. Dernæst skal investorfradrags-
fonden overholde betingelserne i det foreslåede afsnit VIII a
i FAIF-loven.
Derudover skal investorfradragsfonden have til formål at
skabe afkast til investorfradragsfondens investorer ved inve-
steringer i selskaber, der opfylder betingelserne i investor-
fradragsfondsloven for investorfradragsfondes investering i
målselskaber. Yderligere skal investorfradragsfondens ved-
tægter eller fondsbestemmelser angive, at fonden er en inve-
storfradragsfond. Endelig skal investorfradragsfonden have
udpeget en forvalter, der har tilladelse til at forvalte alterna-
tive investeringsfonde, eller også skal investorfradragsfon-
den have tilladelse til at være en selvforvaltende investorfra-
dragsfond.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 3 vedrørende mål-
selskaber samt bemærkningerne hertil, lovforslagets § 4
vedrørende investeringsgrænsen på 15 mio. euro samt be-
mærkningerne hertil, og endelig til lovforslagets § 5 vedrø-
rende kravet om revisorerklæring samt bemærkningerne her-
til.
Kravet om, at forvalteren eller den selvforvaltende alter-
native investorfradragsfond skal have tilladelse, er begrun-
det i det hensyn, at Finanstilsynet skal have mulighed for at
føre tilsyn med bl.a. forvalterens likviditet- og risikostyring.
Endvidere er der krav om, at en alternativ investeringsfond,
der forvaltes af en forvalter med tilladelse eller er selvfor-
valtende, skal have en depositar, jf. § 45 i FAIF-loven. Kra-
vet om en depositar varetager hensynet til investorbeskyttel-
se, da depositaren udfører visse kontroller, verificerer akti-
vernes reelle eksistens, fondens ejendomsret til aktiverne
samt opbevarer fondens likvide aktiver.
En forvalter af en investorfradragsfond må gerne forvalte
alternative investeringsfonde, hvis investeringspolitik ikke
er at investere i målselskaber, og samtidig forvalte en eller
flere investorfradragsfonde. Selvforvaltende investorfra-
dragsfonde kan ikke forvalte andre alternative investerings-
fonde.
Det foreslås i stk. 1 at indsætte et nyt nr. 52, som indehol-
der en definition af målselskab, i FAIF-loven.
Efter den foreslåede bestemmelse er et målselskab et sel-
skab, der opfylder betingelserne i investorfradragslovens §
3.
Der henvises i øvrigt til dette lovforslags § 3 vedrørende
målselskaber samt bemærkningerne hertil.
Til nr. 2
Virksomheder, der udøver forretningsdrift i en størrelses-
orden, der overstiger de tærskelværdier, som er fastsat i § 6,
stk. 1, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde
28
m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1166 af 19. september 2018,
som ændret ved § 35 i lov nr. 1555 af 19. december 2017
(FAIF-loven), skal have tilladelse af Finanstilsynet til at for-
valte alternative investeringsfonde efter § 11 i FAIF-loven.
Det følger af § 6, stk. 1, at virksomheder, der forvalter en
eller flere alternative investeringsfonde, skal have tilladelse
af Finanstilsynet, såfremt aktiverne i de alternative investe-
ringsfonde sammenlagt overstiger en værdi svarende til 100
mio. euro eller 500 mio. euro, såfremt virksomheden ude-
lukkende forvalter alternative investeringsfonde, der ikke
har gearet sine investeringer, og ingen investorer i fondene
har ret til at blive indløst i en periode på minimum 5 år efter
datoen for den oprindelige investering i hver af fondene.
Disse forvaltere skal have tilladelse som forvalter i medfør
af § 11 i FAIF-loven og er underlagt tilsyn af Finanstilsynet.
Tærskelværdierne i § 6, stk. 1, gælder dog ikke for forval-
tere af en eller flere kapitalforeninger, jf. § 6, stk. 4, i FAIF-
loven. Det betyder, at en forvalter, der forvalter en eller flere
kapitalforeninger, skal have tilladelse fra Finanstilsynet til at
forvalte kapitalforeninger uanset værdien af aktiverne.
På samme måde, som det gælder for forvaltere af kapital-
foreninger, foreslås det, at tærskelværdierne i § 6, stk. 1, ik-
ke skal gælde for forvaltere af en eller flere investorfra-
dragsfonde eller for selvforvaltende investorfradragsfonde.
Det foreslås derfor at nyaffatte § 6, stk. 4, i FAIF-loven.
Efter den foreslåede nyaffattelse skal tærskelværdierne i stk.
1 ikke finde anvendelse for virksomheder, der forvalter en
eller flere kapitalforeninger, for virksomheder, der forvalter
en eller flere investorfradragsfonde, og for selvforvaltende
investorfradragsfonde, idet disse uanset værdien af aktiverne
skal have tilladelse af Finanstilsynet til at forvalte investor-
fradragsfonde eller til at være en selvforvaltende investor-
fradragsfond.
Det vil betyde, at en forvalter af en eller flere investorfra-
dragsfonde skal søge om tilladelse fra Finanstilsynet, selv
om værdien af aktiverne i investorfradragsfonden ikke over-
stiger tærskelværdierne i § 6, stk. 1, i FAIF-loven. Det
samme gælder for selvforvaltende investorfradragsfonde. En
selvforvaltende investorfradragsfond vil skulle søge om til-
ladelse til at være selvforvaltende hos Finanstilsynet, jf. §
11, stk. 1, jf. § 4, stk. 1, 2. pkt., i FAIF-loven. Endvidere vil
det betyde, at forvaltere, der ikke har fået tilladelse fra Fi-
nanstilsynet til at være forvalter, men er registrerede, jf. § 9 i
FAIF-loven, ikke må forvalte investorfradragsfonde.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre, at
Finanstilsynet kan føre tilsyn med bl.a. forvalterens eller den
selvforvaltende investorfradragsfonds likviditets- og risiko-
styring. Endvidere er der krav om, at alternative investe-
ringsfonde, der forvaltes af en forvalter med tilladelse eller
er selvforvaltende, skal have en depositar, jf. § 45 i FAIF-
loven. Kravet om en depositar varetager hensynet til inve-
storbeskyttelse, da depositaren udfører visse kontroller, veri-
ficerer aktivernes reelle eksistens, fondens ejendomsret til
aktiverne samt opbevarer fondens likvide aktiver.
Forvaltere af en eller flere investorfradragsfonde eller den
selvforvaltende investorfradragsfond vil ligesom forvaltere
af andre typer alternative investeringsfonde til enhver tid
skulle forvalte investorfradragsfonden i overensstemmelse
med god skik-reglerne i § 18 i FAIF-loven. Såfremt forval-
teren af investorfradragsfonden ikke kan overholde reglerne
i FAIF-loven, herunder sikre at investorfradragsfonden inve-
sterer i overensstemmelse med fondens investeringspolitik,
vil dette omgående skulle meddeles til Finanstilsynet og an-
dre kompetente myndigheder. Finanstilsynet kan påbyde
forvalteren at foretage de fornødne foranstaltninger til at ret-
te op på situationen, jf. § 4, stk. 2, i FAIF-loven. Hvis for-
valteren fortsat ikke overholder lovens regler, trods Finans-
tilsynets påbud, skal Finanstilsynet inddrage forvalterens til-
ladelse, jf. § 4, stk. 3, i FAIF-loven.
Det bemærkes i øvrigt, at Finanstilsynet endvidere har
mulighed for at inddrage forvalterens tilladelse helt eller
delvist efter § 17 i FAIF-loven. Det vil eksempelvis være re-
levant, hvis forvalteren af investorfradragsfonden ikke læn-
gere opfylder betingelserne for at have tilladelse eller gør
sig skyldig i grov eller gentagen overtrædelse af regler i
FAIF-loven eller af regler, der er udstedt i medfør af loven.
Endvidere bemærkes, at personer, der er knyttet til en for-
valter af alternative investeringsfonde, og som har givet
urigtige eller vildledende oplysninger vedrørende forvalte-
ren til offentlige myndigheder, til offentligheden, til noget
selskabsorgan eller til investorer i forvalteren eller i en alter-
nativ investeringsfond, herunder en investorfradragsfond,
som forvalteren forvalter, straffes med bøde eller fængsel
indtil 4 måneder, for så vidt højere straf ikke er forskyldt ef-
ter den øvrige lovgivning, jf. § 190, stk. 8, i FAIF-loven.
Bestemmelsen omfatter alle, der er knyttet til forvalteren. En
person anses for knyttet til forvalteren, når modtageren af
oplysninger har en berettiget forventning om, at den pågæl-
dende person repræsenterer forvalteren. Det er ikke en be-
tingelse, at der skal være et egentligt ansættelsesforhold, el-
ler at den pågældende skal være medlem af bestyrelsen.
Til nr. 3
Det foreslås at indføre et nyt afsnit VIII a med et nyt kapi-
tel 23 a om investorfradragsfonde i lov om forvaltere af al-
ternative investeringsfonde m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.
1166 af 19. september 2018, som ændret ved § 35 i lov nr.
1555 af 19. december 2017 (FAIF-loven). Det foreslåede
nye afsnit og kapitel indeholder en række særlige regler for
investorfradragsfonde.
Det foreslås, at det foreslåede afsnit VIII a med det nye
kapitel 23 a skal indledes med overskriften:
»Afsnit VIII a Særlige bestemmelser for investorfra-
dragsfonde
Kapitel 23 a
Investorfradragsfonde«.
Forvaltere af investorfradragsfonde og selvforvaltende in-
vestorfradragsfonde skal ud over overholdelse af bestem-
melserne i det foreslåede nye afsnit og kapitel påse, at be-
stemmelserne i investorfradragsloven bliver overholdt.
29
Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse, § 154 a, om
formkrav til en investorfradragsfond.
I stk. 1 foreslås det, at det kun er investorfradragsfonde,
der kan og skal anvende betegnelsen investorfradragsfond i
navnet.
Bestemmelsen svarer til § 2 i selskabsloven om kapitalsel-
skabers navn og § 135, stk. 1, i FAIF-loven om kapitalfor-
eningers navn. Hensynet bag bestemmelsen er at sikre, at en
enhed entydigt kan identificeres som en investorfradrags-
fond af hensyn til Skatteforvaltningens administration af in-
vestorfradragsfonde samt af hensyn til investorfradragsfon-
dens andre interessenter, herunder potentielle investorer.
Bestemmelsen er ikke til hinder for, at en investorfra-
dragsfond i sit navn f.eks. også angiver, at fonden er en ka-
pitalforening eller et aktieselskab, idet dette kan være nød-
vendigt for at opfylde reglerne for kapitalforeninger i FAIF-
loven eller selskabslovens regler.
I stk. 2 foreslås det, at det skal fremgå af investorfradrags-
fondens vedtægter eller fondsbestemmelser, at fondens inve-
steringsstrategi er at investere i små og mellemstore selska-
ber, der opfylder betingelserne i investorfradragsloven for
investorfradragsfondes investering i målselskaber.
Hensynet bag den foreslåede bestemmelse er, at det skal
fremstå klart over for investorer, myndigheder og andre in-
teressenter, at der er tale om en investorfradragsfond, og at
fondens midler som udgangspunkt placeres i målselskaber.
Markedsfører en fond sig som en investorfradragsfond
uden at anvende betegnelsen investorfradragsfond i sit navn,
eller det ikke fremgår af fondens vedtægter eller fondsbe-
stemmelser, at fondens investeringsstrategi er at investere i
små eller mellemstore selskaber, der opfylder betingelserne i
investorfradragsloven for investorfradragsfondes investering
i målselskaber, vil medlemmerne af forvalterens eller den
selvforvaltende investorfradragsfonds øverste eller centrale
ledelsesorgan kunne pålægges straf efter FAIF-lovens § 190,
stk. 1. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforsla-
gets § 14, nr. 4.
Det foreslås at indføre en ny bestemmelse, § 154 b, hvoraf
skal fremgå krav til investorfradragsfondes placering af den
indskudte kapital, herunder særlige spredningskrav som in-
vestorfradragsfonde skal overholde.
I stk. 1 foreslås det, at hvis investorfradragsfonden er etab-
leret som en åben fond, skal minimum 70 pct. af hvert kapi-
talindskud i fonden være investeret i målselskaber inden for
1 år efter, at fonden har modtaget indskuddet. Hvis fonden
er etableret som en lukket fond, skal minimum 70 pct. af
den indskudte kapital i fonden være investeret i målselska-
ber inden for 1 år efter, at fondens tegningsperiode er udlø-
bet. Fonden skal ændre investeringspolitik og navn eller af-
vikles, når den ikke længere opfylder kravene i 1. eller 2.
pkt. Fonden skal påbegynde ændring af investeringspolitik
og navn eller afvikling senest 10 hverdage efter, at fonden
har opdaget, at kravene i 1. eller 2. pkt. ikke er opfyldt.
Med en åben fond menes en »AIF af den åbne type«, og
med en lukket fond menes en »AIF af den lukkede type«, jf.
Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 694/2014 af
17. december 2013 om supplerende regler til Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2011/61/EU for så vidt angår re-
guleringsmæssige tekniske standarder til bestemmelse af ty-
per af forvaltere af alternative investeringsfonde. AIF er en
forkortelse for alternativ investeringsfond.
Med 1 år skal forstås 12 måneder. Hvis investorfradrags-
fonden er etableret som en åben fond, vil fonden løbende
modtage kapitalindskud, når nye investorer investerer i fon-
den, og 1-årsfristen skal i dette tilfælde beregnes fra investe-
ringstidspunktet, dvs. det tidspunkt kapitalen indskydes i
fonden. 1- årsfristen vil skulle beregnes for hvert kapitalind-
skud, som fonden modtager.
Hvis investorfradragsfonden er etableret som en lukket
fond, har fonden en tegningsperiode, hvor fonden rejser ka-
pital fra investorer. I dette tilfælde vil 1-årsfristen skulle be-
regnes fra tegningsperiodens udløb, dvs. fra den dato, hvor
tegningsperioden udløber i henhold til fondens tegningsma-
teriale. I tegningsperioden kan investorfradragsfonden ikke
modtage indskud men alene modtage tilsagn om indskud fra
investorer. Investorerne kan give tilsagn om, at de vil ind-
skyde kapital i fonden, men indskuddene må først indskydes
i fonden på datoen for tegningsperiodens udløb. Det indebæ-
rer, at fonden ikke kan modtage indskud eller foretage inve-
steringer før tidligst ved tegningsperiodens udløb. Når inve-
storfradragsfonden er etableret som en lukket fond, skal fon-
dens forvalter eller den selvforvaltende investorfradragsfond
sørge for, at spredningskravene i § 154 b kan opfyldes inden
for et år efter at tegningsperioden er udløbet.
Fonden skal påbegynde ændring af investeringspolitik og
navn eller påbegynde afvikling senest 10 hverdage efter, at
fonden har opdaget, at kravene i bestemmelsens 1. eller 2.
pkt. ikke er opfyldt. Det betyder, at forvalteren eller den
selvforvaltende investorfradragsfond skal påbegynde æn-
dringer af vedtægter eller fondsbestemmelser eller tage
skridt til likvidation af investorfradragsfonden senest 10
hverdage efter, at fonden har opdaget, at bestemmelsens 1.
eller 2. pkt. ikke er opfyldt.
Hvis en fond ikke investerer kapitalen i overensstemmelse
med betingelserne i den foreslåede § 154 b, stk. 1, 1. eller 2.
pkt., eller fondens bestyrelse ikke inden for 10 hverdage be-
slutter at ændre fondens investeringspolitik og navn eller at
afvikle fonden, vil medlemmerne af forvalterens eller den
selvforvaltende investorfradragsfonds øverste eller centrale
ledelsesorgan kunne pålægges straf efter FAIF-lovens § 190,
stk. 1. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforsla-
gets § 14, nr. 4.
Det bemærkes i øvrigt, at fonden skal registres i Finanstil-
synets systemer og tildeles et FT-nummer, før den kan mar-
kedsføre sig til professionelle investorer. Hvis investorfra-
dragsfonden vil markedsføre sig til detailinvestorer, skal
fonden – ligesom det gælder for andre alternative investe-
ringsfonde - søge om særskilt tilladelse til dette hos Finans-
tilsynet, jf. § 5, stk. 4, i FAIF-loven.
I medfør af § 15, stk. 1, 1. og 2. pkt., i FAIF-loven skal en
forvalter underrette Finanstilsynet om planlagte væsentlige
ændringer af forhold, der er lagt til grund for meddelelsen af
30
tilladelsen til at forvalte alternative investeringsfonde, her-
under særlige ændringer i oplysninger indsendt til Finanstil-
synet i forbindelse med ansøgning om tilladelse efter § 11.
Underretningen skal ske, før ændringerne gennemføres.
Endvidere følger det af § 15, stk. 4, i FAIF-loven, at ved af-
vikling eller oprettelse af alternative investeringsfonde eller
afdelinger heraf, som har investeringsstrategier, der er om-
fattet af den tilladelse til at forvalte alternative investerings-
fonde, som forvalteren er meddelt efter § 11, skal forvalte-
ren orientere Finanstilsynet inden for 5 arbejdsdage. Opret-
telse af en alternativ investeringsfond eller afdeling heraf,
der har investeringsstrategier, som ikke er omfattet af for-
valterens tilladelse, vil skulle anses for en væsentlig æn-
dring, jf. stk. 1.
Hvis en forvalter med tilladelse til at forvalte alternative
investeringsfonde ønsker at forvalte investorfradragsfonde,
skal forvalteren søge om udvidelse af tilladelsen hos Finans-
tilsynet, hvis forvalterens tilladelse ikke i forvejen omfatter
en private equity-strategi (investering i unoterede selskaber).
Tilsvarende gælder for en selvforvaltende alternativ investe-
ringsfond.
Hvis forvaltning af investorfradragsfonde er inden for for-
valterens tilladelse (private equity-strategi), skal Finanstilsy-
nets orienteres inden for 5 arbejdsdage fra oprettelsen af en
ny investorfradragsfond, jf., § 15, stk. 4, i FAIF-loven.
Fonden skal ændre investeringspolitik og navn eller afvik-
les, hvis kravene i henholdsvis 1. eller 2. pkt. ikke er op-
fyldt. Hvis investeringspolitikken ændres, opfylder fonden
ikke længere betingelserne for at være en investorfradrags-
fond, men den kan fortsætte som en anden type alternativ in-
vesteringsfond. Afhængig af enhedens selskabsform eller
struktur skal afviklingen eller omdannelsen af fonden ske ef-
ter relevant lovgivning.
I øvrigt skal forvalteren eller den selvforvaltende investor-
fradragsfond sørge for, at investorfradragsfonden registreres
hos myndighederne i overensstemmelse med relevant lov-
givning, herunder efter selskabsloven, FAIF-loven og skat-
telovgivningen.
Med stk. 2, 1. pkt., foreslås det, at en investorfradragsfond
højst må placere 15 pct. af sin indskudte kapital i ét målsel-
skab ved den første investering i målselskabet.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at investorfra-
dragsfonde skal investere i flere målselskaber og vil sikre, at
risikoen dermed spredes. Den investering, som reguleres i
denne bestemmelse, er den initiale investering i målselska-
bet. Det betyder, at den første investering, som en investor-
fradragsfond foretager i et målselskab, højst må udgøre 15
pct. at den samlede kapital, der på tidspunktet for investerin-
gens foretagelse er indskudt i investorfradragsfonden.
En forvalter af en investorfradragsfond eller en selvforval-
tende investorfradragsfond skal ligeledes iagttage grænsen
på 15 mio. euro i lovforslagets § 4, der begrænser de samle-
de investeringer, der kan foretages i et enkelt målselskab,
når der i disse investeringer deltager investorfradragsfonde
eller investorer, der opnår investorfradrag ved direkte er-
hvervelse. Forvalteren eller den selvforvaltende investorfra-
dragsfond vil således skulle påse, at der foreligger en reviso-
rerklæring efter forslagets § 5, der bekræfter, at denne græn-
se ikke overskrides ved investeringen.
Hvis en investorfradragsfond placerer mere end 15 pct. af
sin indskudte kapital i ét målselskab ved den første investe-
ring i målselskabet, vil medlemmerne af forvalterens eller
den selvforvaltende investorfradragsfonds øverste eller cen-
trale ledelsesorgan kunne pålægges straf efter FAIF-lovens
§ 190, stk. 1. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til
lovforslagets § 14, nr. 4.
Med stk. 2, 2. pkt., foreslås det, at en investorfradragsfond
uanset 1. pkt. kan foretage opfølgende investeringer i mål-
selskabet.
Den foreslåede bestemmelse medfører, at den 15 pct.-
grænse, der følger af bestemmelsens 1. pkt., gerne må over-
skrides, når der er tale om en opfølgende investering i et
målselskab, som investorfradragsfonden allerede har inve-
steret i. Det vil sige, at 15 pct.-grænsen skal overholdes ved
den første investering i et målselskab, men hvis investorfra-
dragsfonden efterfølgende ønsker at investere yderligere i
samme målselskab, må investorfradragsfonden gerne foreta-
ge en sådan yderligere investering i målselskabet, selv om
den opfølgende investering medfører, at mere end 15 pct. af
den indskudte kapital i investorfradragsfonden vil være in-
vesteret i det samme målselskab. Kravene i de foreslåede
bestemmelser i stk. 2, 3. og 4. pkt., skal være opfyldt ved
opfølgende investeringer.
Det foreslås i stk. 2, 3. pkt., at den opfølgende investering
tidligst kan foretages 6 måneder efter den første investering
i målselskabet.
Med stk. 2, 4. pkt., foreslås det, at investorfradragsfonden
på tidspunktet for den opfølgende investering i målselskabet
skal have investeret minimum 30 pct. af sin samlede ind-
skudte kapital i minimum 4 andre målselskaber.
Det følger af den foreslåede bestemmelse, at forvalteren
eller den selvforvaltende investorfradragsfond på tidspunk-
tet for en opfølgende investering skal påse, at minimum 30
pct. af den indskudte kapital er fordelt på minimum 4 yderli-
gere målselskaber.
Samlet set har de foreslåede bestemmelser i stk. 2, 2.-4.
pkt., til formål at sikre, at fonden har mulighed for at øge si-
ne investeringer i målselskaber, der udviser betydeligt
vækstpotentiale efter første investering i selskabet. Mulighe-
den for opfølgende investeringer sikrer endvidere, at fon-
dens ejerandele i målselskaber ikke udvandes i de tilfælde,
hvor en virksomhed opnår betydelig succes.
Investeringen bliver mere risikofyldt, såfremt virksomhe-
den udvikler sig negativt. Der kan imidlertid også i sådanne
tilfælde være behov for, at fondene foretager opfølgende in-
vesteringer for at bevare investeringens værdi. De foreslåede
bestemmelser har også til formål at sikre, at fondene vil
kunne indskyde yderligere kapital i sådanne tilfælde. Kravet
i det foreslåede stk. 2, 4. pkt., om, at mindst 30 pct. af den
samlede indskudte kapital i forbindelse med opfølgende in-
vesteringer skal være investereret i minimum 4 andre mål-
31
selskaber, vil sikre, at eksponeringen over for et enkelt sel-
skab begrænses.
Hvis grænserne i de foreslåede bestemmelser i stk. 2, 3.-4.
pkt., overskrides, vil medlemmerne af forvalterens eller den
selvforvaltende investorfradragsfonds øverste eller centrale
ledelsesorgan kunne pålægges straf efter FAIF-lovens § 190,
stk. 1. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforsla-
gets § 14, nr. 4.
Med stk. 3, 1. pkt., foreslås det, at den del af den indskudte
kapital, som ikke er investeret i målselskaber, skal placeres i
aktiver, som er angivet i bestemmelsens 4. pkt.
Bestemmelsen medfører, at investorfradragsfonde skal
placere den del af den indskudte kapital, som ikke er inve-
steret i målselskaber, i et eller flere af de oplistede aktiver.
Som konsekvens heraf må investorfradragsfonden ikke pla-
cere midlerne i andre typer aktiver.
Med stk. 3, 2. pkt., foreslås det, at hvis investorfradrags-
fonden er etableret som en åben fond, kan højst 30 pct. af et
kapitalindskud være placeret i aktiver som angivet i 4. pkt.
efter 1 år fra indskuddet i investorfradragsfonden er modta-
get.
Med stk. 3, 3. pkt., foreslås det, at hvis investorfradrags-
fonden er etableret som en lukket fond, kan højst 30 pct. af
den indskudte kapital være placeret i aktiver som angivet i
4. pkt. efter 1 år fra tegningsperiodens udløb.
Med stk. 3, 4. pkt., foreslås det, at i de i 1-3. pkt., nævnte
tilfælde kan den indskudte kapital i investorfradragsfonden
placeres i:
1) aktier og obligationer, som er optaget til handel på et re-
guleret marked,
2) andele i kollektive investeringsordninger, som er omfattet
af lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.
eller lov om investeringsforeninger m.v., og som er opta-
get til handel på et reguleret marked, eller
3) indskud i et kreditinstitut med vedtægtsmæssig hjemsted i
et land inden for Den Europæiske Union, et land, som
Unionen har indgået aftale med på det finansielle områ-
de, eller i et tredjeland, hvis kreditinstitutter er underlagt
og følger tilsynsregler, som Finanstilsynet anser for at
være mindst lige så strenge som EU-reguleringen, så-
fremt indskuddene er på anfordringsvilkår eller kan
trækkes tilbage eller forfalde inden for højst 12 måneder.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at efter 1 år fra
modtagelsen af et kapitalindskud kan investorfradragsfon-
den højst placere 30 pct. af indskuddet i de oplistede aktiver,
hvis fonden er etableret som en åben fond. Efter 1 år fra da-
toen for tegningsperiodens udløb, kan investorfradragsfon-
den højst placere 30 pct. af den indskudte kapital i de opli-
stede aktiver, hvis fonden er etableret som en lukket fond.
Hvis investorfradragsfonden er etableret som en lukket fond,
kan fonden ikke foretage investeringer i tegningsperioden.
Investorerne kan give tilsagn om, at de vil indskyde kapital i
fonden, men indskuddene må først indskydes i fonden på
datoen for tegningsperiodens udløb. Investorfradragsfondes
mulighed for at investere i andet end målselskaber vil være
begrænset til de oplistede aktivklasser. Muligheden for inve-
stering i bl.a. aktier, obligationer, andele i UCITS og alter-
native investeringsfonde, som er optaget til handel på et re-
guleret marked, samt indskud i et kreditinstitut, vil sikre, at
den kapital, som fonden ikke har investeret i målselskaber,
er placeret i aktiver, som fonden har mulighed for forholds-
vist let at realisere, når fonden har brug for midlerne til at
investere i målselskaber. Indskud i et kreditinstitut med ved-
tægtsmæssig hjemsted i et land inden for Den Europæiske
Union, et land, som Unionen har indgået aftale med på det
finansielle område, eller i et tredjeland skal være på anfor-
dringsvilkår eller skal kunne trækkes tilbage eller forfalde
inden for højst 12 måneder.
Hvis 30 pct.- grænsen eller 1-årsfristen overskrides, eller
hvis den del af den indskudte kapital, som ikke er investeret
i målselskaber, placeres i andet end de oplistede aktiver i be-
stemmelsens 4. pkt., vil medlemmerne af forvalterens eller
den selvforvaltende investorfradragsfonds øverste eller cen-
trale ledelsesorgan kunne pålægges straf efter FAIF-lovens
§ 190, stk. 1. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til
lovforslagets § 14, nr. 4.
Det foreslås i stk. 4, at en investorfradragsfond ikke må
yde lån til eller stille garanti for tredjemand. Bestemmelsen
sætter en generel grænse for en investorfradragsfonds virk-
somhed ved at opstille et forbud mod, at fonden yder lån til
eller stiller garantier for tredjemand, hvilket skal ses i lyset
af, at en investorfradragsfonds formål er at rejse kapital fra
en række investorer og investere den rejste kapital i målsel-
skaber.
Hvis investorfradragsfonden yder lån eller stiller garanti
for tredjemand, vil medlemmerne af forvalterens eller den
selvforvaltende investorfradragsfonds øverste eller centrale
ledelsesorgan kunne pålægges straf efter FAIF-lovens § 190,
stk. 1. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforsla-
gets § 14, nr. 4.
Endelig foreslås det i stk. 5, at investorfradragsfonde ikke
må optage lån. Det betyder, at en investorfradragsfond ikke
må geare sine investeringer. Baggrunden for forbuddet mod
gearing er bl.a. at beskytte investorerne imod, at fonden – og
dermed indirekte investorerne – påtager sig en risiko, der er
større end fondens formue.
Hvis investorfradragsfonden optager lån og dermed gearer
sine investeringer, vil medlemmerne af forvalterens eller
den selvforvaltende investorfradragsfonds øverste eller cen-
trale ledelsesorgan kunne pålægges straf efter FAIF-lovens
§ 190, stk. 1. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til
lovforslagets § 14, nr. 4.
Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse, § 154 c, der
omhandler snævre forbindelser. Af bestemmelsen skal frem-
gå, at de målselskaber, som investorfradragsfonden investe-
rer i, ikke må have snævre forbindelser med hinanden.
I § 3, stk. 1, nr. 6, i FAIF-loven, er snævre forbindelser
defineret som en situation, hvor to eller flere fysiske eller ju-
ridiske personer er forbundet ved kapitalinteresser, hvorved
forstås direkte eller indirekte besiddelse af 20 pct. eller mere
af stemmerettighederne eller af kapitalen i en virksomhed.
Der er endvidere tale om snævre forbindelser i en situation,
32
hvor en fysisk eller juridisk person har bestemmende indfly-
delse over en eller flere andre fysiske eller juridiske perso-
ner forstået som forholdet mellem et moderselskab og et
datterselskab, som omhandlet i § 3, stk. 4-7, i FAIF-loven,
eller et tilsvarende forhold mellem en fysisk eller juridisk
person og en virksomhed. Endelig vil en situation, hvor den
samme fysiske eller juridiske person er varigt forbundet med
to eller flere fysiske eller juridiske personer ved at have be-
stemmende indflydelse over disse, udgøre en snæver forbin-
delse.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i lyset af sprednings-
kravene i den i forslagets § 14, nr. 3, foreslåede bestemmel-
se i § 154 b i FAIF-loven. Såfremt en investorfradragsfond
kunne investere i målselskaber med snævre forbindelser, vil-
le det kunne medføre en risiko for, at dårlige resultater i et
enkelt målskab ville få afledte effekter for de andre målsel-
skaber, hvormed der er snævre forbindelser.
Hvis de målselskaber, som investorfradragsfonden inve-
sterer i, har snævre forbindelser med hinanden, vil medlem-
merne af forvalterens eller den selvforvaltende investorfra-
dragsfonds øverste eller centrale ledelsesorgan kunne pålæg-
ges straf efter FAIF-lovens § 190, stk. 1. Der henvises til be-
mærkningerne til lovforslagets § 14, nr. 4.
Til nr. 4
§ 190 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde
m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1166 af 19. september 2018,
som ændret ved § 35 i lov nr. 1555 af 19. december 2017
(FAIF-loven) er en strafbestemmelse. Det følger af bestem-
melsen i § 190, stk. 1, at overtrædelser af specifikt opregne-
de bestemmelser i FAIF-loven kan straffes med bøde eller
fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er for-
skyldt efter anden lovgivning.
Forældelsesfristen for strafansvar for overtrædelse af de
pågældende bestemmelser er 5 år, jf. § 190, stk. 9.
Det foreslås, at de i lovforslagets § 14, nr. 3, foreslåede
bestemmelser i §§ 154 a-154 c i FAIF-loven medregnes
blandt de bestemmelser i FAIF-loven, hvis overtrædelser
kan strafbelægges efter § 190, stk. 1, i FAIF-loven.
Med forslaget indføres muligheden for at give bødestraf
eller fængsel indtil 4 måneder for overtrædelse af §§ 154
a-154 c i FAIF-loven, medmindre højere straf er forskyldt
efter anden lovgivning.
Det er forvalteren af en alternativ investeringsfond, der er
ansvarlig for at påse, at en alternativ investeringsfond over-
holder gældende lovgivning. Hvis der er tale om en selvfor-
valtende alternativ investeringsfond, er det fonden selv, der
er ansvarlig for at overholde gældende lovgivning.
Det vil derfor være medlemmerne af forvalterens øverste
eller centrale ledelsesorgan, der kan pålægges straf og an-
svar for overtrædelser af FAIF-loven, hvis den alternative
investeringsfond forvaltes af en forvalter. Det er medlem-
merne af den selvforvaltende investorfradragsfonds øverste
eller centrale ledelsesorgan, der kan pålægges straf og an-
svar, såfremt der er tale om en selvforvaltende investorfra-
dragsfond.
Det øverste eller centrale ledelsesorgan hos en forvalter af
alternative investeringsfonde, der har deres registrerede
hjemsted i Danmark, og som ikke er selvforvaltende, er be-
styrelsen i selskaber, der har en bestyrelse og en direktør el-
ler direktionen i selskaber, der alene har en direktion. Det er
således alle medlemmer af bestyrelsen og/eller direktionen i
en forvalter af investorfradragsfonde, der er straf- og an-
svarssubjekt for overtrædelser af §§ 154 a-154 c i FAIF-lo-
ven.
Hvis der er tale om en selvforvaltende investorfradrags-
fond, er det således alle medlemmer af bestyrelsen og/eller
direktionen i investorfradragsfonden, der er straf- og an-
svarssubjekt for overtrædelser af §§ 154 a-154 c i FAIF-lo-
ven. Hvis en selvforvaltende investorfradragsfond ikke har
en bestyrelse og/eller en direktion, vil det være fondens
øverste leder eller direktør, der er ansvars- og strafsubjekt.
Den foreslåede bestemmelse skal sikre, at der ikke etable-
res en investorfradragsfond udelukkende med det formål, at
investorerne kan få investorfradrag, men uden at det er hen-
sigten, at investorfradragsfonden på noget tidspunkt vil in-
vestere i målselskaber. Investorfradragsfonde skal ikke kun-
ne anvendes til uberettiget at få investorfradrag.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 14, nr. 3, og be-
mærkninger hertil.
Til § 15
Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne og
Grønland, da der er tale om et sagsområde, der er overtaget
af de færøske og grønlandske myndigheder.
33
Bilag 1
Bilag 1 til Europa-Kommissionens forordning (EU) nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategorier af
støtte, forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108.
DEFINITION AF SMV
Artikel 1
Virksomhed
Som virksomhed betragtes enhver enhed, uanset dens retlige form, der udøver en økonomisk aktivitet.
Herunder hører også enkeltmandsvirksomheder og familievirksomheder, der udøver en håndværksmæssig
aktivitet eller andre aktiviteter, samt partnerskaber eller foreninger, der regelmæssigt udøver en økono-
misk aktivitet.
Artikel 2
Antal beskæftigede og finansielle tærskler til afgrænsning af virksomhedskategorierne
1. Kategorien mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder (SMV᾽er) omfatter virksomheder,
som beskæftiger under 250 personer, og som har en årlig omsætning på højst 50 mio. EUR og/eller en
samlet årlig balance på højst 43 mio. EUR.
2. Ved små virksomheder i kategorien SMV forstås virksomheder, som beskæftiger under 50 personer,
og som har en årlig omsætning og/eller en samlet årlig balance på højst 10 mio. EUR.
3. Ved mikrovirksomheder i kategorien små og mellemstore virksomheder forstås virksomheder, som
beskæftiger under 10 personer, og som har en årlig omsætning og/eller en samlet årlig balance på højst 2
mio. EUR.
Artikel 3
Typer af virksomheder, som tages i betragtning ved beregning af antal beskæftigede og beløbsstør-
relser
1. Ved »uafhængig virksomhed« forstås enhver virksomhed, der ikke betegnes som partnervirksomhed,
jf. stk. 2, eller som tilknyttet virksomhed, jf. stk. 3.
2. Ved »gartnervirksomhed« forstås alle virksomheder, der ikke betegnes som tilknyttede virksomheder,
jf. stk. 3, og mellem hvilke der består følgende forbindelse: en virksomhed (den overordnede virksomhed)
besidder alene eller i fællesskab med en eller flere tilknyttede virksomheder, jf. stk. 3, 25 % eller derover
af kapitalen eller stemmerettighederne i en anden virksomhed (den underordnede virksomhed).
En virksomhed kan dog stadig betegnes som uafhængig, dvs. uden partnervirksomheder, selv om 25 %-
tærsklen er nået eller overskrides, hvis der er tale om følgende investorkategorier, forudsat at disse hver-
ken enkeltvis eller i fællesskab er tilknyttet den pågældende virksomhed som defineret i stk. 3:
a) offentlige investeringsselskaber, venturekapitalselskaber, fysiske personer eller grupper af fysiske per-
soner, der regelmæssigt udøver virksomhed som venturekapitalinvestorer og investerer egne midler i
ikke-børsnoterede virksomheder (»business angels«), forudsat at disse »business angels« samlet inve-
sterer under 1 250 000 EUR i en enkelt virksomhed.
b) universiteter eller nonprofit-forskningscentre
c) institutionelle investorer, herunder regionaludviklingsfonde
34
d) selvstyrende lokale myndigheder med et årligt budget på mindre end 10 mio. EUR og færre end 5 000
indbyggere.
3. Ved »tilknyttede virksomheder« forstås virksomheder, mellem hvilke der består en af følgende for-
mer for forbindelse:
a) en virksomhed besidder flertallet af de stemmerettigheder, der er tillagt aktionærerne eller deltagerne i
en anden virksomhed
b) en virksomhed har ret til at udnævne eller afsætte et flertal af medlemmerne af administrations-, ledel-
ses- eller tilsynsorganet i en anden virksomhed
c) en virksomhed har ret til at udøve en bestemmende indflydelse over en anden virksomhed i medfør af
en med denne indgået aftale eller i medfør af en bestemmelse i dennes vedtægter
d) en virksomhed, som er aktionær eller selskabsdeltager i en anden virksomhed, råder alene, i medfør af
en aftale med andre aktionærer eller selskabsdeltagere i denne anden virksomhed, over flertallet af ak-
tionærernes eller selskabsdeltagernes stemmerettigheder.
Der består en formodning om, at der ikke foreligger bestemmende indflydelse, hvis de i stk. 2, andet
afsnit, nævnte investorer hverken direkte eller indirekte blander sig i forvaltningen af den pågældende
virksomhed, når der ses bort fra de rettigheder, som de har i deres egenskab af indehavere af kapitalande-
le.
Virksomheder mellem hvilke der, via en eller flere andre virksomheder, eller med de i stk. 2 nævnte
investorer, består en eller flere forbindelser som nævnt i første afsnit, betragtes også som tilknyttede virk-
somheder.
Virksomheder, mellem hvilke der via en fysisk person eller en gruppe af fysiske personer, som handler i
fællesskab, består en eller flere af disse forbindelser, betragtes også som tilknyttede virksomheder, hvis
disse virksomheder udøver deres aktiviteter eller en del af deres aktiviteter på det samme relevante mar-
ked eller på tilgrænsende markeder.
Som »tilgrænsende marked« betragtes markedet for et produkt eller en tjenesteydelse i et foregående
eller efterfølgende omsætningsled i forhold til det relevante marked.
4. Bortset fra de tilfælde, der er omhandlet i stk. 2, andet afsnit, betragtes en virksomhed ikke som en
SMV, hvis mindst 25 % af dens kapital eller dens stemmerettigheder kontrolleres direkte eller indirekte af
et eller flere offentlige organer enkeltvis eller i fællesskab.
5. Virksomhederne kan afgive en erklæring om deres status som uafhængig virksomhed, partnervirk-
somhed eller tilknyttet virksomhed samt om dataene vedrørende de i artikel 2 nævnte tærskler. Selv om
kapitalen er spredt på en sådan måde, at det ikke er muligt præcist at afgøre, hvem der ejer den, kan en
sådan erklæring afgives, ved at virksomheden i god tro erklærer, at den med rimelighed kan antage, at en
enkelt virksomhed eller flere indbyrdes tilknyttede virksomheder i fællesskab eller fysiske personer eller
en gruppe af fysiske personer ikke ejer mindst 25 % af den. Sådanne erklæringer bevirker ingen ind-
skrænkning af den kontrol, som er fastlagt i de nationale regler eller i EU-reglerne.
Artikel 4
Data, der skal anvendes ved beregning af antal beskæftigede, beløbsstørrelser og referenceperiode
1. De data, der anvendes ved beregning af antal beskæftigede og beløbsstørrelser, er dataene fra det se-
neste afsluttede regnskabsår, og de beregnes på årsbasis. De anvendes fra datoen for regnskabsafslutnin-
gen. Det pågældende omsætningsbeløb beregnes eksklusive moms og andre indirekte skatter og afgifter.
2. Hvis en virksomhed på datoen for regnskabsafslutningen konstaterer, at tærsklerne for antal beskæfti-
gede eller de finansielle tærskler, som anført i artikel 2, på årsbasis er overskredet eller ikke er nået, med-
fører dette kun, at virksomheden får eller mister status som mellemstor virksomhed, lille virksomhed eller
mikrovirksomhed, hvis tærsklerne er overskredet i to på hinanden følgende regnskabsår.
35
3. Hvis der er tale om nyetablerede virksomheder, hvis regnskaber endnu ikke er afsluttet, beregnes de
pågældende data på grundlag af et skøn foretaget i god tro i løbet af regnskabsåret.
Artikel 5
Antal beskæftigede
Antal beskæftigede er lig antallet af årsværk, dvs. det antal personer, der på fuld tid har arbejdet i den
pågældende virksomhed eller for denne virksomheds regning i løbet af hele det pågældende år. Arbejde
præsteret af personer, der ikke har arbejdet hele året, personer som har arbejdet på deltid, uanset arbejds-
forholdets varighed, og sæsonarbejdende indgår som brøkdele af årsværk. Til beskæftigede medregnes:
a) lønmodtagere
b) personer, der arbejder for virksomheden, har et underordnelsesforhold til denne og sidestilles med løn-
modtagere i national ret
c) aktive virksomhedsejere
d) partnere, der regelmæssigt arbejder i virksomheden og nyder godt af økonomiske fordele fra virksom-
hedens side.
Lærlinge og elever under erhvervsuddannelse, som har indgået en lærlingekontrakt eller en erhvervsud-
dannelseskontrakt, medregnes ikke i antal beskæftigede. Barselsorlov og forældreorlov medregnes ikke.
Artikel 6
Fastlæggelse af data om en virksomhed
1. Er der tale om en uafhængig virksomhed, fastsættes dataene, herunder antal beskæftigede, udelukken-
de på grundlag
2. af denne virksomheds regnskaber.
3. Er der tale om en virksomhed, der har partnervirksomheder eller tilknyttede virksomheder, fastsættes
dataene,
4. herunder antal beskæftigede, på grundlag af virksomhedens regnskaber og andre data eller — såfremt
sådanne foreligger — virksomhedens konsoliderede regnskab eller de konsoliderede regnskaber, hvori
virksomheden indgår ved konsolidering.
De i første afsnit nævnte data forenes med dataene for den pågældende virksomheds eventuelle partner-
virksomheder, der er umiddelbart over- eller underordnet denne. Foreningen sker proportionelt med den
højeste af enten den procentvise andel af kapitalen eller af stemmerettighederne. Er der tale om gensidig
deltagelse, anvendes den højeste af disse procentsatser.
Til de i første og andet afsnit nævnte data lægges 100 % af dataene for eventuelle virksomheder, der er
direkte eller indirekte tilknyttet den pågældende virksomhed, og som ikke allerede indgår i regnskaberne
ved konsolidering.
5. Ved anvendelsen af stk. 2 er dataene for virksomheder, der er tilknyttet den pågældende virksomhed,
de data, der
6. fremgår af deres regnskaber og andre data, i konsolideret form, såfremt denne findes. Dertil lægges
100 % af dataene for virksomheder, der er tilknyttet disse partnervirksomheder, undtagen hvis deres data
allerede indgår ved konsolidering.
Ved anvendelsen af stk. 2 er dataene for virksomheder, der er tilknyttet den pågældende virksomhed, de
data, der fremgår af deres regnskaber og andre data, i konsolideret form, såfremt denne findes. Til disse
føjes proportionelt dataene for eventuelle partnervirksomheder til disse tilknyttede virksomheder, der er
36
umiddelbart over- eller underordnet disse, hvis de ikke allerede indgår i det konsoliderede regnskab i et
forhold, som mindst svarer til den procentsats, der er fastsat i henhold til stk. 2, andet afsnit.
7. Hvis antallet af beskæftigede i en given virksomhed ikke fremgår af det konsoliderede regnskab, be-
regnes antallet
8. ved proportionel forening af dataene for de virksomheder, som denne virksomhed er partnervirksom-
hed med, og med tillæg af dataene vedrørende de virksomheder, som den er tilknyttet.
37
Bilag 2
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 13
I skatteindberetningsloven, jf. lov nr. 1536 af 19.
december 2017, som ændret ved § 6 i lov nr. 1682
af 26. december 2017, § 7 i lov nr. 396 af 2. maj
2018 og § 13 i lov nr. 1130 af 11.september 2018,
foretages følgende ændringer:
1. Efter § 29 indsættes:
»§ 29 a. Selskaber skal årligt foretage indberet-
ning til told- og skatteforvaltningen om investerin-
ger, der danner grundlag for investorfradrag som
nævnt i investorfradragslovens § 2, stk. 1, nr. 1, og
som selskabet har modtaget oplysning om som
nævnt i investorfradragslovens § 2, stk. 3, samt om
investeringer foretaget af investorfradragsfonde.
Stk. 2. Indberetninger efter stk. 1 skal for hver in-
vestor, der har foretaget en investering, der danner
grundlag for investorfradrag som nævnt i investor-
fradragslovens § 2, stk. 1, nr. 1, omfatte følgende
oplysninger:
1) Identifikation af den, der foretager indberet-
ningen.
2) Identifikation af investor.
3) Oplysning om de aktier, der danner grundlag
for investorfradrag, og om aktiernes anskaffelses-
tidspunkt og -sum.
4) Oplysning om hvorvidt investor har ejet aktier
i selskabet inden for en periode på 3 år forud for
investeringen.
Stk. 3. Indberetninger efter stk. 1 skal desuden
omfatte oplysninger om det samlede beløb, som
selskabet i årets løb har modtaget i kapitalindskud
omfattet af stk. 1, når dette beløb overstiger
500.000 euro.
Stk. 4. Skatteministeren fastsætter nærmere regler
om indberetning efter stk. 1-3, om offentliggørelse
af oplysninger indberettet efter stk. 3 og om offent-
liggørelse af oplysninger om virksomhedens navn,
38
virksomhedstype, cvr-nummer, størrelse og dato
for investeringen.
§ 29 b. Investorfradragsfonde skal årligt foretage
indberetning til told- og skatteforvaltningen om in-
vesteringer som nævnt i investorfradragslovens §
2, stk. 1, nr. 2, der danner grundlag for investorfra-
drag, og som fonden har modtaget oplysning om
som nævnt i investorfradragslovens § 2, stk. 3.
Stk. 2. Indberetninger efter stk. 1 skal for hver in-
vestor omfatte følgende oplysninger:
1) Identifikation af den, der foretager indberet-
ningen.
2) Identifikation af investor.
3) Oplysning om de andele, der danner grundlag
for investorfradrag, og om andelenes anskaffelses-
tidspunkt og -sum.
Stk. 3. Skatteministeren fastsætter nærmere regler
om indberetning efter stk. 1 og 2.«
§ 54. Indberetning til told- og skatteforvaltningen
efter §§ 8, 12-14, 15 a og 17, § 18, jf. dog stk. 3,
§§ 19, 26-28, 30-32, 34-36, 38 og 40 og § 43, stk.
1, og efter regler udstedt i medfør af § 9, § 10, jf. §
9, eller § 11 skal foretages senest den 20. januar el-
ler, hvis denne dag er en lørdag eller søndag, se-
nest den følgende mandag.
Stk. 2-7. ---
2. I § 54, stk. 1, ændres »30-32« til: »29 a-32«.
§ 14
I lov om forvaltere af alternative investeringsfon-
de m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1166 af 19. sep-
tember 2018, som ændret ved § 35 i lov nr. 1555 af
19. december 2017, foretages følgende ændringer:
§ 3. I denne lov forstås ved:
1) - 50) ---
Stk. 2-8. ---
1. I § 3, stk. 1, indsættes som nr. 51 og 52:
»51) Investorfradragsfond: En alternativ investe-
ringsfond, der overholder betingelserne i afsnit
VIII a, og
a) hvis formål er at skabe et afkast til investorfra-
dragsfondens investorer ved investeringer i selska-
ber, der opfylder betingelserne i investorfradrags-
loven for investorfradragsfondes investering i mål-
selskaber,
39
b) hvis vedtægter eller fondsbestemmelser angi-
ver, at fonden er en investorfradragsfond, og
c) som har udpeget en forvalter, der har tilladelse
til at forvalte alternative investeringsfonde, eller
som har tilladelse til at være en selvforvaltende in-
vestorfradragsfond.
52) Målselskab: Et selskab, der opfylder betin-
gelserne i § 3 i investorfradragsloven.«
§ 6. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Tærskelværdierne i stk. 1 finder ikke an-
vendelse for virksomheder, der forvalter en eller
flere kapitalforeninger, idet disse forvaltere uanset
værdien af aktiverne skal have tilladelse af Finans-
tilsynet til at forvalte alternative investeringsfonde.
Stk. 5-6. ---
2. § 6, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Tærskelværdierne i stk. 1 finder ikke an-
vendelse for virksomheder, der forvalter en eller
flere kapitalforeninger, for virksomheder, der for-
valter en eller flere investorfradragsfonde, og for
selvforvaltende investorfradragsfonde, idet disse
uanset værdien af aktiverne skal have tilladelse af
Finanstilsynet til at forvalte alternative investe-
ringsfonde eller til at være en selvforvaltende inve-
storfradragsfond.«
3. Efter § 154 indsættes:
»Afsnit VIII a
Særlige regler for investorfradragsfonde
Kapitel 23 a
Investorfradragsfonde
§ 154 a. Kun investorfradragsfonde kan og skal i
deres navn benytte betegnelsen investorfradrags-
fond.
Stk. 2. Det skal fremgå af investorfradragsfon-
dens vedtægter eller fondsbestemmelser, at inve-
storfradragsfondens investeringspolitik er at inve-
stere i små og mellemstore selskaber, som opfylder
betingelserne i investorfradragsloven for investor-
fradragsfondes investering i målselskaber.
§ 154 b. Hvis investorfradragsfonden er etableret
som en åben fond, skal minimum 70 pct. af hvert
kapitalindskud i fonden være investeret i målsel-
skaber inden for 1 år efter, at fonden har modtaget
40
indskuddet. Hvis fonden er etableret som en lukket
fond, skal minimum 70 pct. af den indskudte kapi-
tal i fonden være investeret i målselskaber inden
for 1 år efter fondens tegningsperiode er udløbet.
Fonden skal ændre investeringspolitik og navn el-
ler afvikles, når den ikke længere opfylder kravene
i 1. eller 2. pkt. Fonden skal påbegynde ændring af
investeringspolitik og navn eller afvikling senest
10 hverdage efter, at fonden har opdaget, at krave-
ne i 1. eller 2. pkt. ikke er opfyldt.
Stk. 2. En investorfradragsfond må højst placere
15 pct. af sin indskudte kapital i ét målselskab ved
den første investering i målselskabet. En investor-
fradragsfond kan uanset 1. pkt. foretage opfølgen-
de investeringer i målselskabet. En opfølgende in-
vestering kan tidligst foretages 6 måneder efter den
første investering i målselskabet. Investorfradrags-
fonden skal på tidspunktet for den opfølgende in-
vestering i målselskabet have investeret minimum
30 pct. af sin indskudte kapital i minimum 4 andre
målselskaber.
Stk. 3. Den del af den indskudte kapital, som ikke
er investeret i målselskaber, skal placeres i aktiver,
som er angivet i 4. pkt. Hvis investorfradragsfon-
den er etableret som en åben fond, kan højst 30
pct. af et kapitalindskud være placeret i aktiver
som angivet i 4. pkt. efter 1 år fra indskuddet i in-
vestorfradragsfonden er modtaget. Hvis investor-
fradragsfonden er etableret som en lukket fond,
kan højst 30 pct. af den indskudte kapital være pla-
ceret i aktiver som angivet i 4. pkt. efter 1 år fra
tegningsperiodens udløb. I de i 1.-3. pkt., nævnte
tilfælde kan den indskudte kapital i investorfra-
dragsfonden placeres i:
1) aktier og obligationer, som er optaget til han-
del på et reguleret marked,
2) andele i kollektive investeringsordninger, som
er omfattet af lov om forvaltere af alternative inve-
steringsfonde m.v. eller lov om investeringsfor-
eninger m.v., og som er optaget til handel på et re-
guleret marked, eller
3) indskud i et kreditinstitut med vedtægtsmæs-
sigt hjemsted i et land inden for Den Europæiske
Union, et land, som Unionen har indgået aftale
med på det finansielle område, eller i et tredjeland,
hvis kreditinstitutter er underlagt og følger tilsyns-
41
regler, som Finanstilsynet anser for at være mindst
lige så strenge som EU-reguleringen, såfremt ind-
skuddene er på anfordringsvilkår eller kan trækkes
tilbage eller forfalde inden for højst 12 måneder.
Stk. 4. En investorfradragsfond må ikke yde lån
til eller stille garanti for tredjemand.
Stk. 5. En investorfradragsfond må ikke optage
lån.
§ 154 c. De målselskaber, som investorfradrags-
fonden investerer i, må ikke have snævre forbin-
delser med hinanden.«
§ 190. Overtrædelse af § 4, stk. 2, 1. pkt., § 5,
stk. 1-3, stk. 4, 1. pkt., § 6, stk. 1, § 8, stk. 1 og 4, §
9, stk. 1-3, § 10, stk. 1, § 11, stk. 1, § 13, stk. 5, §
15, stk. 1, § 16, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., stk. 4, 1. og 3.
pkt., og stk. 5 og 7, § 18, stk. 1 og 2, §§ 19 og 19 a,
§ 19 b stk. 1, § 23, stk. 1-5, § 24, stk. 1-6, § 25,
stk. 1-3, § 27, stk. 1 og 2, §§ 29 og 30, § 31, stk. 3
og 4, § 32, stk. 1, § 33, § 34, stk. 1, § 36, stk. 1 og
2, §§ 38-41, § 42, stk. 2, §§ 43 og 45, § 46, stk. 6,
jf. § 13, stk. 3, §§ 50-53, § 54, stk. 1, 4 og 5, § 59,
§ 61, stk. 1-5, § 62, stk. 1 og 2, §§ 64 og 65, § 67,
stk. 1-5, § 68, stk. 1-3, §§ 72-74, § 75, stk. 1, § 77,
§ 79, stk. 1, § 81, § 86, stk. 1, § 88, stk. 1, § 93,
stk. 1, § 95, § 96, stk. 1, §§ 98 og 99, § 101, stk. 1,
§ 106, stk. 1, § 108, stk. 1, § 109, nr. 2, 2. pkt., §
111, § 118, stk. 1 og 4, § 121, stk. 1-3, § 123, stk.
1, § 127, § 128, stk. 1 og 10, § 129, stk. 1, § 134,
stk. 6, 1. og 2. pkt., § 135, stk. 1-3, § 136, stk. 4, §
137, stk. 5, § 138, § 139, stk. 2, 1. pkt., § 141, stk.
1-5, § 146, stk. 1, 3. pkt., og § 149, stk. 1, 2. pkt.,
samt artikel 2, stk. 6, 3.-5. pkt., artikel 4, stk. 3 og
5, artikel 51, stk. 1, 1. pkt., artikel 52, artikel 53,
stk. 1, stk. 2, 1. og 3.-6. pkt., og stk. 3-5, artikel 54,
artikel 90, stk. 2, 3. pkt., og stk. 3, artikel 91, arti-
kel 98, stk. 6 og 7, artikel 100, stk. 2, 2. pkt., og
stk. 4 og 5, artikel 103, artikel 104, stk. 4-7, artikel
106, stk. 4, artikel 107, stk. 4, og artikel 109, stk.
1, i Kommissionens delegerede forordning (EU)
nr. 231/2013 af 19. december 2012 om udbygning
af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2011/61/EU for så vidt angår undtagelser, generel-
le vilkår for drift, depositarer, gearing, gennemsig-
tighed og tilsyn og artikel 4, artikel 5, stk. 1, 1.
4. I § 190, stk. 1, ændres »og § 149, stk. 1, 2. pkt.,«
til: »§ 149, stk. 1, 2. pkt., og §§ 154 a-154 c«.
42
pkt., og stk. 2 og 3, artikel 6, stk. 1, artikel 7, arti-
kel 8, stk. 1, 2. pkt., artikel 9, stk. 1, 3 og 4, artikel
10, artikel 11, stk. 1, artikel 12, stk. 1 og 2, artikel
13, stk. 1 og 2, og artikel 15 i Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EU) nr. 345/2013 om euro-
pæiske venturekapitalfonde og artikel 4, artikel 5,
stk. 1, 1. pkt., og stk. 2 og 3, artikel 6, stk. 1, arti-
kel 7, artikel 8, stk. 1, 2. pkt., artikel 9, stk. 1, 3 og
4, artikel 10, stk. 1, artikel 11, artikel 12, stk. 1, ar-
tikel 13, stk. 1-3, artikel 14, stk. 1 og 2, og artikel
16 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 346/2013 om europæiske sociale iværk-
sætterfonde straffes med bøde eller fængsel indtil 4
måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter
anden lovgivning.
Stk. 2-9. ---
43