Fremsat den 14. november 2018 af skatteministeren (Karsten Lauritzen)

Fremsat den 14. november 2018 af skatteministeren (Karsten Lauritzen)
Forslag
til
Lov om ændring af ligningsloven, ejendomsværdiskatteloven, lov om et
indkomstregister, personskatteloven og skatteindberetningsloven
(Bedre vilkår for vækst og korrekt skattebetaling i dele- og platformsøkonomien)
§ 1
I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1162 af 1.
september 2016, som ændret senest ved § 6 i lov nr. 1130 af
11. september 2018, foretages følgende ændringer:
1. § 15 O, stk. 1, affattes således:
»Ejere af en fritidsbolig, der ikke anvendes som helårsbo-
lig, og som udlejes en del af året, kan ved indkomstopgørel-
sen foretage et bundfradrag på 10.000 kr. (2010-niveau) i
bruttolejeindtægten pr. fritidsbolig. Bundfradraget udgør
dog 36.500 kr. (2010-niveau), hvis der sker indberetning af
lejeindtægten efter skatteindberetningslovens § 43. Bundfra-
draget kan ikke overstige bruttolejeindtægten pr. fritidsbo-
lig. Endvidere kan der af den del af lejeindtægten, der over-
stiger bundfradraget, fradrages 40 pct. Vælger en ejer at fo-
retage fradrag efter 1.-3. pkt., kan der ikke foretages fradrag
og afskrivninger efter stk. 2. Vælger en ejer at foretage fra-
drag efter 1.-3. pkt., medregnes ejendomsværdiskat efter
ejendomsværdiskatteloven for hele indkomståret. Bundfra-
dragene efter 1. og 2. pkt. reguleres efter personskattelovens
§ 20.«
2. I § 15 P indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Stk. 1-3 gælder alene for ejere, andelshavere og
lejere, hvis udlejningen eller fremlejningen sker til den
samme person eller de samme personer i en sammenhæn-
gende periode på mindst 4 måneder.«
3. Efter § 15 P indsættes:
Ȥ 15 Q. Ejere, andelshavere og lejere, der udlejer eller
fremlejer en del af værelserne i en helårsbolig til beboelse,
eller som udlejer eller fremlejer hele boligen en del af ind-
komståret til beboelse, kan ved indkomstopgørelsen foretage
et bundfradrag på 10.000 kr. (2010-niveau) i bruttolejeind-
tægten pr. helårsbolig. Bundfradraget udgør dog 25.550 kr.
(2010-niveau), hvis der sker indberetning af lejeindtægten
efter skatteindberetningslovens § 43. For indkomstårene
2018, 2019 og 2020 finder betingelsen om indberetning i 2.
pkt. ikke anvendelse. Bundfradraget kan ikke overstige brut-
tolejeindtægten pr. helårsbolig. Endvidere kan der af den del
af lejeindtægten, der overstiger bundfradraget, fradrages 40
pct. Vælger en ejer at foretage fradrag efter 1.-3. pkt., kan
der ikke foretages fradrag og afskrivninger efter stk. 3.
Bundfradragene efter 1. og 2. pkt. reguleres efter person-
skattelovens § 20. For ejere er det en betingelse, at der er ta-
le om en ejendom, der er omfattet af ejendomsværdiskatte-
lovens § 4. Bundfradragene efter 1. og 2. pkt. finder ikke an-
vendelse på helårsboliger, der af den skattepligtige anvendes
som fritidsbolig.
Stk. 2. Vælger en ejer at foretage fradrag efter stk. 1, med-
regnes ejendomsværdiskat efter ejendomsværdiskatteloven
for hele indkomståret.
Stk. 3. Anvendes reglerne i stk. 1 og 2 ikke, kan ejere, an-
delshavere og lejere fradrage de faktiske udgifter afholdt til
vedligeholdelse af indbo og inventar, foretage skattemæssi-
ge afskrivninger efter reglerne om delvist erhvervsmæssigt
benyttede driftsmidler som nævnt i afskrivningslovens kapi-
tel 2 samt fradrage ejendomsskatter efter § 14, stk. 3. Fra-
drag kan foretages med så stor en del, som svarer til enten
den udlejede eller fremlejede del af boligen, eller til den pe-
riode, hvor udlejning har fundet sted. Det samlede fradrags-
beløb kan ikke overstige bruttolejeindtægten. Foretages fra-
drag efter dette stykke, kan der ikke senere overgås til fra-
drag efter stk. 1. Er § 15 P, stk. 3, tidligere blevet anvendt
ved udlejningen kan ejeren, andelshaveren eller lejeren ikke
vælge opgørelse efter stk. 1 og. 2.
Stk. 4. Ønsker ejere, andelshavere og lejere i et indkomst-
år at anvende både stk. 1 og 2 og § 15 P, stk. 1 og 2, skal der
foretages en forholdsmæssig opgørelse af bundfradragene i
forhold til den periode, hvor udlejningen finder sted.
Lovforslag nr. L 102 Folketinget 2018-19
Skattemin., j.nr. 2018-3007
AN013594
§ 15 R. Fysiske personer, der udlejer de i stk. 2 nævnte
aktiver, kan fradrage et grundbeløb på 9.100 kr. (2010-ni-
veau) i bruttolejeindtægten fra udlejningen af aktiverne ved
indkomstopgørelsen for indkomståret. Fradraget efter 1. pkt.
kan ikke overstige bruttolejeindtægten. Fradrag efter 1. pkt.
dækker samtlige udgifter m.v., der er forbundet med udlej-
ningen. 1.-3. pkt. gælder ikke for den del af bruttolejeind-
tægten, der er erhvervet som led i erhvervsmæssig virksom-
hed. Grundbeløbet i 1. pkt. reguleres efter personskattelo-
vens § 20.
Stk. 2. Aktiverne omfattet af stk. 1, er:
1) Personbiler, M1, jf. Bilag II til Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2007/46/EF af 5. september 2007.
2) Varebiler, N1, jf. Bilag II til Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2007/46/EF af 5. september 2007, om-
fattet af § 4, stk. 1, II, A, i lov om vægtafgift af motor-
køretøjer m.v. eller brændstofforbrugsafgiftslovens § 1,
stk. 1, nr. 2, når de er registreret til hel eller delvis pri-
vat benyttelse.
3) Campingvogne.
4) Påhængskøretøjer, der er konstrueret og indrettet til op-
hold og beboelse.
5) Lystbåde.
Stk. 3. Det er en betingelse for anvendelse af fradraget i
stk. 1, at der sker indberetning af indkomstårets samlede le-
jeindtægter fra de omfattede aktiver, jf. stk. 2, efter skatte-
indberetningslovens § 43. For indkomstårene 2018, 2019 og
2020 finder betingelsen i 1. pkt. ikke anvendelse.«
§ 2
I ejendomsværdiskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 486
af 14. maj 2013, som ændret ved § 4 i lov nr. 1347 af 3.
december 2013, § 3 i lov nr. 688 af 8. juni 2017, § 9 i lov nr.
1555 af 19. december 2017 og § 4 i lov nr. 278 af 17. april
2018, foretages følgende ændring:
1. I § 11, stk. 2, 2. pkt., ændres »eller § 15 P, stk. 2, 3.-5.
pkt.« til: »§ 15 P, stk. 2, 3.-5. pkt., eller § 15 Q, stk. 1.«
§ 3
I lov om et indkomstregister, jf. lovbekendtgørelse nr. 49
af 12. januar 2015, som ændret ved § 14 i lov nr. 1555 af 19.
december 2017, § 2 i lov nr. 1682 af 26. december 2017 og
§ 53 i lov nr. 60 af 30. januar 2018, foretages følgende
ændringer:
1. I § 3, stk. 1, indsættes som nr. 11:
»11) Lejeindtægter omfattet af skatteindberetningslovens §
43.«
2. I § 4, stk. 1, 3. pkt., indsættes efter »kildeskattelovens §
46, stk. 6,«: »og indberetning efter skatteindberetningslo-
vens § 43«.
§ 4
I personskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1163 af 8.
oktober 2015, som ændret senest ved § 10 i lov nr. 1130 af
11. september 2018, foretages følgende ændringer:
1. I § 4, stk. 1, nr. 15, ændres »stk. 9, og« til: »stk. 9,«
2. I § 4, stk. 1, nr. 16, ændres »§ 40 C.« til »§ 40 C, og«.
3. I § 4, stk. 1, indsættes som nr. 17:
»17) overskud ved lejere og andelshaveres fremleje eller
udlejning omfattet af ligningslovens § 15 Q, stk. 1 og
3.«
§ 5
I skatteindberetningsloven, jf. lov nr. 1536 af 19.
december 2017, som ændret ved § 6 i lov nr. 1682 af 26.
december 2017 og § 7 i lov nr. 396 af 2. maj 2018, foretages
følgende ændringer:
1. § 43 affattes således:
Ȥ 43. En virksomhed, som for en skattepligtig formidler
udlejning af den skattepligtiges bolig omfattet af ligningslo-
vens § 15 O eller § 15 Q, skal hvert år indberette til ind-
komstregisteret, jf. §§ 3 og 4 i lov om et indkomstregister,
om de lejeindtægter, som den skattepligtige har opnået her-
ved gennem virksomheden i det forudgående kalenderår.
Stk. 2. En virksomhed, som for en skattepligtig formidler
udleje af et aktiv omfattet af ligningslovens § 15 R, skal,
uanset om udlejningen er erhvervsmæssig, hvert år indberet-
te til indkomstregisteret, jf. §§ 3 og 4 i lov om et indkomst-
register, om de lejeindtægter, som den skattepligtige har op-
nået herved gennem virksomheden i det forudgående kalen-
derår.
Stk. 3. Indberetningen efter stk. 1 og 2 skal indeholde op-
lysninger til identifikation af virksomheden. Indberetningen
efter stk. 1 skal tillige indeholde oplysninger til identifika-
tion af boligen. Sker identifikationen af boligen ikke ved
brug af ejendommens nummer i Bygnings- og Boligregistret
(BBR-nummer), skal der tillige oplyses om identiteten af
den skattepligtige. Indberetning efter stk. 2 skal tillige inde-
holde oplysning om identifikation af den skattepligtige.
Stk. 4. Den, der har indgået en aftale om udlejning eller
fremleje efter stk. 1 eller 2 med en virksomhed, skal give
virksomheden oplysninger til identifikation af den pågæl-
dende bolig.
Stk. 5. Virksomheder, som ikke er indberetningspligtige
efter stk. 1 og 2, kan foretage indberetninger af de oplysnin-
ger, som ville have været omfattet af indberetningen efter
stk. 1 og 2, hvis virksomheden havde været indberetnings-
pligtig.
Stk. 6. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om
indberetning efter stk. 1 og 2 og om oplysninger til brug for
identifikation af boliger omfatter af stk. 3 og 4.«
2. I § 47, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 43, stk. 1, « til: »§ 43, stk.
1 og 2, «.
2
3. I § 48, stk. 1, ændres »§ 43, stk. 1,« til: »§ 43, stk. 1 og
2,«, og »§ 43, stk. 2« ændres til: »§ 43, stk. 5«.
4. I § 54, stk. 1, udgår »og § 43, stk. 1,«.
5. I § 54, stk. 5, udgår »eller § 43, stk. 1,«.
6. I § 54, stk. 6, 3. pkt., ændres »44-46« til: »43-46«.
7. I § 59, stk. 1, nr. 3, ændres »§ 43, stk. 1,« til: » § 43, stk.
1 og 2,«.
§ 6
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2019, jf. dog stk.
2.
Stk. 2. § 1, nr. 2, og §§ 3 og 5 træder i kraft den 1. januar
2021.
Stk. 3. Loven har virkning fra og med indkomståret 2018,
jf. dog stk. 4.
Stk. 4. §§ 3 og 5 har ikke virkning for indberetninger for
kalenderåret 2020 og tidligere. For sådanne indberetninger
finder de hidtil gældende regler anvendelse. For indkomst-
året 2018 er det en betingelse for at kunne anvende bundfra-
draget på 36.500 kr. (2010-nivau) i ligningslovens § 15 O,
stk. 1, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, at der sker ind-
beretning af lejeindtægten efter skattekontrollovens § 11 G.
Stk. 5. Ved opgørelsen af den kommunale slutskat og kir-
keskat for indkomstårene 2018 og 2019 efter § 16 i lov om
kommunal indkomstskat korrigeres den opgjorte slutskat for
den beregnede virkning af de ændringer i udskrivnings-
grundlaget for kommuneskat og kirkeskat for 2018 og 2019,
der følger af denne lovs §§ 1 og 4.
Stk. 6. Den beregnede korrektion af den kommunale slut-
skat og kirkeskat efter stk. 5 fastsættes af økonomi- og in-
denrigsministeren på grundlag af de oplysninger vedrørende
indkomstårene 2018 og 2019, der foreligger henholdsvis pr.
1. maj 2020 og pr. 1. maj 2021.
3
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
1.1. Lovforslagets formål og baggrund
2. Lovforslagets indhold
2.1. Beskatning ved udlejning af fritidsboliger og helårsboliger
2.1.1. Gældende ret
2.1.1.1. Beskatning af udlejning af fritidsbolig
2.1.1.2. Beskatning af udlejning af helårsbolig en del af året eller udlejning af en del af en helårsbolig
2.1.2. Lovforslaget
2.1.2.1. Beskatning af udlejning af fritidsbolig
2.1.2.2. Beskatning af udlejning af helårsbolig en del af året eller udlejning af en del af en helårsbolig
2.2. Bundfradrag for indkomst fra udlejning af biler, lystbåde og campingvogne m.v.
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Lovforslaget
2.3. Indberetning af lejeindtægter fra udlejning af fritidsboliger, helårsboliger, biler, lystbåde og campingvogne m.v.
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Lovforslaget
3. Forholdet til databeskyttelsesforordningen
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
4.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
4.2. Administrative konsekvenser for det offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Miljømæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10. Sammenfattende skema
1. Indledning
Dette lovforslag udmønter den del af regeringen (Venstre,
Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialde-
mokratiet, Dansk Folkeparti og Radikale Venstres Aftale om
bedre vilkår for vækst og korrekt skattebetaling i dele- og
platformsøkonomien, der vedrører nye og ændrede bundfra-
drag for og indberetning af deleøkonomiske indtægter.
Følgende nye og ændrede bundfradrag indgår i aftalen:
– Bundfradraget for udlejning af fritidsboliger, hvor der
fortsat skal ske indberetning fra tredjepart, øges til
40.000 kr. årligt (2018-niveau).
– Ved korttidsudlejning af helårsboliger indføres et bund-
fradrag på 28.000 kr. (2018-niveau), hvis der sker indbe-
retning fra tredjepart. Hvis der ikke sker indberetning,
udgør bundfradraget 11.000 kr. (2018-niveau). Alene 60
pct. af den lejeindtægt, der overstiger bundfradraget,
medregnes til den skattepligtige indkomst.
– Nyt, fælles bundfradrag på 10.000 kr. for privatperso-
ners udlejning af biler, lystbåde og campingvogne m.v.,
hvis der sker indberetning fra tredjepart.
Det foreslås, at de nye og ændrede bundfradrag skal gælde
fra og med indkomståret 2018, og at betingelsen om, at tred-
jepart skal foretage indberetning af lejeindtægterne, skal
gælde fra og med 2021. Dette gælder dog ikke det forhøjede
bundfradrag ved udlejning af fritidsboliger, hvor der allere-
de i dag er et krav om indberetning.
1.1. Lovforslagets formål og baggrund
Dele- og platformsøkonomi er et område i hastig udvik-
ling. Såvel på globalt plan som nationalt i Danmark. Antal-
let af digitale platforme i dele- og platformsøkonomien er
vokset fra ca. 10 i 2014 til over 140 i starten af 2017, og
hver femte dansker bruger nu mulighederne i deleøkonomi-
en. Deleøkonomien åbner nye muligheder for vækst og in-
novation, hvor privatpersoner deler deres aktiver med og kø-
ber tjenesteydelser af hinanden.
Deleøkonomiske aktiviteter kan være med til bl.a. at sikre
en bedre samfundsøkonomisk udnyttelse af husholdninger-
nes aktiver. Deleøkonomien giver danskerne større valgfri-
hed og nye muligheder for at tjene penge på at leje f.eks. de-
res bolig eller bil ud, samtidig med at der skabes mere kon-
kurrence til gavn for brugerne, som får lavere priser og et
bredere udvalg af produkter og serviceydelser.
Men deleøkonomiske aktiviteter rummer også en række
nye udfordringer for bl.a. skattekontrollen. Lovforslaget har
til formål at medvirke til, at danskere, der er aktive i deleø-
konomien, betaler korrekt skat, og at der i øvrigt er klarhed
4
om de skatteregler, som de borgere, der opnår indtægter ved
at benytte deleøkonomiske tjenester, skal følge. Dette skal
bidrage til at sikre, at deleøkonomien bliver et velfungeren-
de marked.
2. Lovforslagets indhold
2.1. Beskatning ved udlejning af fritidsboliger og
helårsboliger
2.1.1. Gældende ret
Indkomst ved udlejning af bolig skal medregnes ved op-
gørelsen af den skattepligtige indkomst efter de almindelige
regler i statsskattelovens § 4. Der sondres mellem, om boli-
gen udelukkende anvendes til udlejning, om boligen anven-
des til udlejning en del af året, eller om noget af boligen an-
vendes til udlejning.
Hvis en bolig udelukkende anvendes til udlejning, skal der
opgøres et ejendomsregnskab som for andre udlejningsejen-
domme. Udlejes en bolig, der udelukkende anvendes til ud-
lejning, med inventar, kan udlejeren skattemæssigt fradrage
udgifter til vedligeholdelse heraf. Der kan også foretages
skattemæssige afskrivninger på inventaret efter reglerne her-
om i afskrivningsloven, hvis udlejningen er erhvervsmæssig.
Der kan ikke foretages skattemæssige afskrivninger på selve
boligen. Ejere af boliger, der udlejes erhvervsmæssigt, har
mulighed for at anvende virksomhedsskattelovens regler.
De særlige regler for beskatning af indtægter ved udlej-
ning af fritidsboliger og helårsboliger omfatter indtægter
ved privat udlejning, der normalt ikke vil opfylde betingel-
serne for at blive anset for at være erhvervsmæssig.
Hvis en helårsbolig anvendes til udlejning en del af året,
eller kun en del af boligen udlejes, kan udlejeren gøre brug
af forskellige metoder til at opgøre den skattepligtige ind-
komst vedrørende indkomst fra udlejningen.
2.1.1.1. Beskatning ved udlejning af fritidsbolig
Udlejeren af en fritidsbolig, der udlejes en del af året, kan
enten anvende den skematiske opgørelsesmetode i lignings-
lovens § 15 O, stk. 1, eller den regnskabsmæssige opgørel-
sesmetode i ligningslovens § 15 O, stk. 2.
Reglerne gælder for udlejning af en fritidsbolig, som er
omfattet af reglerne om ejendomsværdiskat. Reglerne kan
også anvendes af ejere af helårsboliger, der lovligt kan udle-
jes som fritidsboliger. Det gælder f.eks. for helårsboliger,
der er omfattet af flexboligordningen.
Vælger ejeren at anvende den skematiske opgørelsesmeto-
de, kan der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst
fradrages et bundfradrag i bruttolejeindtægten pr. fritidsbo-
lig. Bundfradraget udgør 21.900 kr. (2010-niveau), såfremt
der foretages indberetning til Skatteforvaltningen af lejeind-
tægterne. Bundfradraget kan ikke overstige bruttolejeind-
tægten inkl. betalinger for el, vand m.v. Af den reducerede
lejeindtægt, der fremkommer efter bundfradraget, kan der
yderligere fradrages 40 pct. Når denne opgørelsesmetode
anvendes, kan den skattepligtige ikke samtidig foretage fra-
drag for faktiske udgifter i forbindelse med udlejningen.
Bundfradraget anses for at dække samtlige udgifter m.v., der
er forbundet med udlejningen, herunder udgifter til f.eks.
vand og el.
Har en fritidsboligejer eksempelvis bruttolejeindtægter på
110.000 kr. ved udlejning af sin fritidsbolig, kan
vedkommende fradrage et bundfradrag på 21.900 kr. (2018-
niveau), hvis der udlejes gennem et bureau, der indberetter
lejeindtægter til Skatteforvaltningen, og der kan fradrages
11.000 kr. (2018-niveau), hvis der ikke udlejes gennem et
bureau, der indberetter lejeindtægter til Skatteforvaltningen.
I den reducerede lejeindtægt på henholdsvis 88.100 kr./
99.000 kr. kan der fradrages 40 pct., hvorefter beskatnings-
grundlaget udgør henholdsvis 52.860 kr./59.400 kr.
Udlejere af fritidsboliger kan i stedet for at anvende den
skematiske opgørelsesmetode vælge den regnskabsmæssige
metode i ligningslovens § 15 O, stk. 2, hvor der er fradrag
for de udgifter, der knytter sig til udlejningen.
Skattepligtig indkomst fra en fritidsbolig, der anvendes til
udlejning en del af året, beskattes som kapitalindkomst, bå-
de når ejeren af fritidsboligen anvender den skematiske op-
gørelsesmetode og den regnskabsmæssige opgørelsesmeto-
de.
Hvis der sker et ejerskifte af fritidsboligen i løbet af ind-
komståret, kan der efter gældende regler foretages et fuldt
bundfradrag for henholdsvis den tidligere ejer og den nye
ejer i indkomståret.
2.1.1.2. Beskatning ved udlejning af helårsbolig en del af
året eller udlejning af en del af en helårsbolig
Hvis der er tale om en helårsbolig, der udlejes en del af
året, eller hvor der sker udlejning af en del af boligen, kan
udlejeren enten anvende den skematiske opgørelsesmetode i
ligningslovens § 15 P, stk. 1 og 2, eller den regnskabsmæs-
sige opgørelsesmetode i ligningslovens § 15 P, stk. 3. Reg-
lerne gælder både for ejere, andelshavere og lejere, der udle-
jer hele eller en del af en helårsbolig.
Vælger udlejeren at anvende den skematiske opgørelses-
metode, kan der ved opgørelsen af den skattepligtige ind-
komst foretages et bundfradrag i bruttolejeindtægten pr. hel-
årsbolig. Bundfradraget kan ikke overstige bruttolejeindtæg-
ten inkl. betalinger for el, vand m.v. Når denne opgørelses-
metode anvendes, kan den skattepligtige ikke samtidig fore-
tage fradrag for faktiske udgifter i forbindelse med udlejnin-
gen.
Ejere er efter den skematiske metode skattepligtige af den
del af lejeindtægten, der overstiger 1 1/3 pct. af ejendoms-
værdien. En ejer kan dog altid benytte et fast ikke-reguleret
minimumsbundfradrag på 24.000 kr. Den herefter fremkom-
ne skattepligtige indkomst beskattes som kapitalindkomst.
Det betyder, at en boligejer kan have en skattefri lejeindtægt
på mindst 2.000 kr. om måneden.
Lejere og andelshavere er efter den skematiske metode
skattepligtige af den del af lejeindtægten, der overstiger et
bundfradrag på 2/3 af den samlede årlige husleje eller bolig-
afgift. Den herefter fremkomne skattepligtige indkomst be-
skattes som personlig indkomst. Andelshavere sidestilles så-
5
ledes skattemæssigt med lejere. Der er for lejere og andels-
havere ikke et fastsat minimumsbundfradrag.
Udlejere af helårsboliger kan i stedet for den skematiske
metode vælge den regnskabsmæssige opgørelse med fradrag
for de faktiske, dokumenterede udgifter, der er forbundet
med udlejningen.
2.1.2. Lovforslaget
2.1.2.1. Beskatning ved udlejning af fritidsbolig
Aftaleparterne ønsker at styrke incitamentet til at udleje
egen fritidsbolig gennem en tredjepart (en digital platform
eller et bureau), der indberetter indtægterne til Skatteforvalt-
ningen.
Det foreslås derfor, at det skematiske bundfradrag ved ud-
lejning af fritidsboliger, hvor der fortsat skal ske indberet-
ning fra tredjepart, forhøjes fra 21.900 kr. (2018-niveau) til
40.000 kr. (2018-niveau). Bundfradraget reguleres fortsat
efter personskattelovens § 20. Indberetning kan foretages af
en tredjepart, der kan være et bureau, en platform eller en
anden form for formidler af udlejningen. For sådanne virk-
somheder, som er hjemmehørende i Danmark eller driver
virksomhed fra et fast driftssted i Danmark, gælder en ind-
beretningspligt.
De nuværende regler for beskatning af indtægt fra udlej-
ning af fritidsbolig, hvor der ikke foretages indberetning, vi-
dereføres. Det betyder, at udlejere af fritidsboliger, hvor ud-
lejning ikke sker via en formidler, og hvor udlejningsind-
tægterne derfor ikke indberettes, fortsat har mulighed for at
anvende en skematisk ordning med et bundfradrag på
11.000 kr. (2018-niveau). Bundfradraget reguleres fortsat
efter personskattelovens § 20.
Som efter de gældende regler kan der ud over bundfradra-
get fortsat foretages fradrag på 40 pct. af den del af lejeind-
tægten, der overstiger bundfradraget således, at det kun er
60 pct. af den overskydende indtægt, der beskattes. Beskat-
ningen sker fortsat som kapitalindkomst.
Muligheden for at anvende en regnskabsmæssig opgørelse
med fradrag for de faktiske, dokumenterede udgifter, der er
forbundet med udlejningen, videreføres.
2.1.2.2. Beskatning ved udlejning af helårsbolig en del af
året eller udlejning af en del af en helårsbolig
Aftaleparterne ønsker at indføre et incitament til, at kort-
tidsudlejning af helårsboliger ligesom udlejning af fritidsbo-
liger foretages gennem en tredjepart, der indberetter udleje-
rens lejeindtægter til Skatteforvaltningen gennem en digital
indberetningsløsning. Samtidig ønsker aftaleparterne at for-
enkle reglerne for beskatning af udlejning af helårsbolig en
del af året eller udlejning af en del af en helårsbolig. Begge
dele skal bidrage til at sikre en mere korrekt skatteafregning.
Efter forslaget ændres skattereglerne, der gælder for kort-
tidsudlejning af helårsbolig en del af året eller udlejning af
en del af en helårsbolig, således at de i store træk kommer til
at ligne det regelsæt, der i dag gælder ved udlejning af fri-
tidsboliger, hvor der er tale om et fast bundfradrag, der va-
rierer alt afhængig af, om der sker indberetning, og hvor kun
en del af den overskydende lejeindtægt beskattes.
For at gøre det attraktivt for platformene at indberette fri-
villigt, og for at gøre det attraktivt at benytte de platforme,
der frivilligt indberetter brugernes indtægter, skal der udvik-
les en digital indberetningsløsning, som tredjeparter (f. eks.
digitale platforme) kan anvende til at sikre indberetning af
oplysninger om deres brugeres indtægter til indkomstregi-
steret. Den digitale indberetningsløsning forventes at kunne
benyttes med virkning for indkomståret 2021.
Indberetning skal ske til indkomstregisteret, der er et fæl-
les, offentligt register. Indberetninger til indkomstregisteret
indgår i et fællesoffentligt samarbejde om at indhente oplys-
ninger, således at borgerne ikke skal meddele de samme op-
lysninger til forskellige myndigheder m.v. Disse oplysninger
bruges både til skatteformål og af andre myndigheder til an-
dre formål. De myndigheder, som bruger den type oplysnin-
ger, som findes i indkomstregisteret, kan hente oplysninger-
ne i dette register frem for selv at hente oplysningerne hos
borgerne eller virksomhederne.
For det første foreslås, at der indføres et skematisk bund-
fradrag på 28.000 kr. (2018-niveau), der betinges af, at der
sker indberetning af lejeindtægten. Indberetning skal foreta-
ges af en tredjepart, der kan være et bureau, en platform el-
ler en anden form for formidler af udlejningen, der er uaf-
hængig af udlejeren. For sådanne virksomheder, som er
hjemmehørende i Danmark eller driver virksomhed fra et
fast driftssted i Danmark, foreslås der indført en indberet-
ningspligt.
Det er hensigten, at den digitale indberetningsløsning, der
vælges, skal betyde, at brugere af platforme, der indberetter
brugernes indtægter til indkomstregisteret, automatisk får
indberettet oplysninger om deres indtægter til indkomstregi-
steret. Det vil samtidig skulle gøre det lettere for den enkelte
bruger, da vedkommende ikke længere selv behøver at oply-
se indkomster i samme omfang som hidtil.
Da den digitale indberetningsløsning først er klar fra og
med indkomståret 2021, foreslås det, at en ejer, andelshaver
og lejer kan anvende bundfradraget på 28.000 kr. (2018-ni-
veau) i indkomstårene 2018-2020, uden at der for disse ind-
komstår vil være krav om indberetning af lejeindtægten. Be-
stemmelsen indebærer, at for de indkomstår, der ligger forud
for idriftsættelsen af den digitale indberetningsløsning fra og
med indkomståret 2021, er bundfradraget på 28.000 kr.
(2018-niveau) ikke betinget af indberetning via tredjepart.
Endvidere foreslås det at indføre et nyt skematisk bundfra-
drag på 11.000 kr. (2018-niveau) ved udlejning af helårsbo-
liger, hvor indtægterne ikke indberettes af en tredjepart. Det-
te svarer til reglerne ved udlejning af fritidsboliger.
Bundfradragene foreslås reguleret efter personskattelo-
vens § 20.
Endelig foreslås, at ved ejerskifte i løbet af indkomståret
har både sælger og køber et fuldt bundfradrag. Tilsvarende
gælder allerede for fritidsboliger.
For udlejning af helårsbolig kan der efter forslaget ud over
bundfradragene efter ligningslovens § 15 Q foretages fra-
drag på 40 pct. af den reducerede lejeindtægt, således at det
kun er 60 pct. af den overskydende indtægt, der beskattes.
6
Dette svarer til den regel, der i dag gælder for beskatning af
indtægt ved udlejning af fritidsboliger efter ligningslovens §
15 O. Samtidig vil indkomsten ved brug af den foreslåede §
15 Q for alle udlejere og fremlejere blive beskattet som ka-
pitalindkomst, ligesom det i dag gælder for ejere. I dag be-
skattes lejere og andelshaveres indtægter ved udlejning som
personlig indkomst.
Efter forslaget er det fortsat muligt at lave en regnskabs-
mæssig opgørelse med fradrag for de faktiske, dokumentere-
de udgifter, der er forbundet med udlejningen. Det foreslås
at indføre en bestemmelse i ligningslovens § 15 Q, stk. 3,
hvor udlejer har mulighed for at fradrage de faktisk doku-
menterede udgifter forbundet med udlejningen. Dette svarer
til den tilsvarende bestemmelse, der gælder for fritidsboliger
efter ligningslovens § 15 O, stk. 2.
De foreslåede regler kan øge beskatningen af lejeindtæg-
ter ved korttidsudleje for visse udlejere af helårsboliger, idet
reglerne i ligningslovens § 15 P fra og med indkomståret
2021 alene kan anvendes af langtidsudlejere. Det gælder
bl.a. for ejere af dyrere ejendomme, som tidligere har kunnet
foretage et bundfradrag baseret på ejendomsværdien. For at
give disse udlejere mulighed for at indrette sig på de nye
regler, foreslås det, at de nye regler først har virkning fra og
med indkomståret 2021. For indkomstårene 2018, 2019 og
2020 har udlejeren derfor mulighed for at vælge mellem at
anvende reglerne i ligningslovens § 15 P og de foreslåede
nye regler i ligningslovens § 15 Q, uden at det er en betin-
gelse, at der sker indberetning af lejeindtægten.
Efter forslaget bevares de gældende regler uændret for be-
skatning af indkomst ved udlejning af helårsbolig i forhold
til de situationer, hvor der sker langtidsudlejning. Dette skal
ses i lyset af, at langtidsudleje af et værelse sjældent sker via
en platform eller en anden form for formidler, hvorfor det
ved langtidsudlejning ikke vil være rimeligt at stille krav om
indberetning. Ved langtidsudleje forstås udlejning eller
fremleje i en sammenhængende periode på mindst 4 måne-
der f.eks. dokumenteret ved en indgået lejekontrakt. Hvis en
langtidsudlejer ønsker at anvende de foreslåede regler i lig-
ningslovens § 15 Q, vil der dog efter lovforslaget være mu-
lighed herfor.
I tabel 1 findes en skematisk oversigt over de gældende og
de nye regler for beskatning af deleøkonomiske aktiviteter
fra korttidsudlejning af boliger.
Tabel 1. Ændrede regler for beskatning af indkomst fra udlejning af boliger
Gældende regler Nye regler
Med indberet-
ning**
Uden indberet-
ning
Langtidsudlej-
ning
Boligtype Fritidsbolig Ejerboliger Andelsbolig
og lejebolig
Fritidsbolig /
helårsbolig
Alle boliger Ejer-/andels-/
lejebolig
Fradrag* Med indberet-
ning: 21.900*
kr.
Bundfradrag på
1,33 pct. af ejen-
domsvurderin-
gen, dog mindst
24.000 kr.
Bundfradrag
på 2/3 af den
samlede årlige
bruttohusleje/
andelsudgift
40.000* kr. /
28.000* kr.
11.000* kr. De nye regler
finder anven-
delse. Gælden-
de regler kan
benyttes ved
udlejning på
mindst 4 må-
neder.
Uden indberet-
ning:
11.000* kr.
Beskatnings-
grundlag over
bundfradrag
60 pct. 100 pct. 100 pct. 60 pct. 60 pct.
Indkomsttype Kapitalind-
komst
Kapitalindkomst Personlig ind-
komst
Kapitalind-
komst
Kapitalind-
komst
Anm. : Udlejere vil i alle tilfælde kunne vælge regnskabsmæssig opgørelse. * 2018-niveau. Bundfradraget reguleres efter personskattelovens § 20. ** Betingelsen om indberetning træder
i kraft, når indberetningsløsningen er klar i 2021.
2.2. Bundfradrag for indkomst fra udlejning af biler,
lystbåde og campingvogne m.v.
2.2.1. Gældende ret
Indkomst fra fysiske personers lejlighedsvise udlejning af
biler, lystbåde, campingvogne m.v. er skattepligtig som ik-
ke-arbejdsmarkedsbidragspligtig personlig indkomst, jf.
statsskattelovens § 4. Ved opgørelsen af indkomsten fra ud-
lejningen kan udlejeren ved en regnskabsmæssig opgørelse
fratrække de faktiske udgifter og værditab forbundet med
udlejningen, jf. statsskattelovens § 6. Det er en forudsætning
for fradrag, at omkostningerne i rimelig grad dokumenteres
eller sandsynliggøres gennem f.eks. kilometerregnskab og/
eller regnskab over udlejningsdage og udgifter.
7
For biler kan udlejeren fratrække den del af udgifterne,
som svarer til udlejningskørslens del af den samlede anven-
delse opgjort på grundlag af antallet af kørte kilometer. Det-
te gælder f.eks. udgifter til vedligeholdelse, forsikring og
grøn ejerafgift. For lystbåde og campingvogne m.v. kan den
forholdsmæssige del af udgifterne, som kan fratrækkes,
f.eks. fastsættes i henhold til antal dage eller eventuelt timer,
som aktivet har været udlejet. Det gælder f.eks. udgifter til
vedligeholdelse, forsikring, strømforbrug og havneplads/
campingplads. Skader, som pådrages under udlejningen, vil
oftest være dækket af enten en forsikring eller lejeren. Hvis
skaden er sket under udlejningen, og udlejeren selv afholder
udgiften til udbedring af skaden, kan denne udgift fratræk-
kes fuldt ud. Der kan endvidere foretages fradrag for en sva-
rende til udlejningen forholdsmæssig del af det generelle
værditab, som aktivet udsættes for i løbet af indkomståret.
Der kan ikke foretages afskrivninger efter afskrivningslo-
ven.
2.2.2. Lovforslaget
Fradragsreglerne for udlejning af biler, lystbåde og cam-
pingvogne m.v. kan være administrativt bebyrdende for en
person, der både bruger aktivet privat og udlejer det, da det
kan være vanskeligt at opgøre de fradragsberettigede udgif-
ter og værditab, som endvidere i rimelig grad skal dokumen-
teres eller sandsynliggøres.
Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservati-
ve Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Ra-
dikale Venstre har med Aftale om bedre vilkår for vækst og
korrekt skattebetaling i dele- og platformsøkonomien ønsket
at fremme deleøkonomien ved at gøre det mere attraktivt for
privatpersoner at udleje deres biler, lystbåde og camping-
vogne m.v. og derved tage del i deleøkonomien og forbedre
udnyttelsen af disse aktiver.
Det foreslås derfor at indføre et bundfradrag på 10.000 kr.
(2018-niveau) for fysiske personers indkomst fra udlejning
af personbiler til lille kørekort, lystbåde og campingvogne
m.v. Det foreslås endvidere, at fradraget ikke kan overstige
lejeindtægten.
Et bundfradrag er administrativt enklere for personer, der i
begrænset omfang foretager udlejning, da der ikke skal ske
en opgørelse af de faktiske udgifter og værditab. Benyttes
det foreslåede bundfradrag i et givent indkomstår, kan der
derfor ikke tages yderligere fradrag for udgifter og værditab
forbundet med udlejningen af de omfattede aktiver i det re-
levante indkomstår. Da der foreslås ét fælles bundfradrag
for de omfattede aktiver, betyder det, at der heller ikke kan
foretages en opdeling pr. aktiv, f.eks. ved at benytte det
foreslåede bundfradrag ved lejeindtægt fra campingvogn-
og/eller lystbådudlejning og herudover foretage en regn-
skabsmæssig opgørelse for lejeindtægt fra biludlejning.
Udlejer kan fortsat for et givent indkomstår vælge at fore-
tage fradrag efter en regnskabsmæssig opgørelse i stedet for
at benytte det foreslåede bundfradrag, men det skal i givet
fald gælde for alle de omfattede aktiver. Herved kan en ud-
lejer, der har faktiske udgifter, som overstiger det foreslåede
bundfradrag, fortsat opnå et fradrag, der fuldt ud dækker ud-
gifterne. Det kan f.eks. være relevant, hvis udlejningen har
et relativt stort omfang, eller hvis der er høje udgifter for-
bundet med udlejningen.
Da de foreslåede bundfradrag skal give privatpersoner et
incitament til at deltage i deleøkonomien og få udnyttet de-
res aktiver bedre, foreslås det, at fradragene ikke skal gælde
for indkomst fra udlejning, der sker som led i erhvervsmæs-
sig virksomhed. Vurderingen af, om en udlejning sker som
led i erhvervsmæssig virksomhed, sker efter den gældende
praksis for vurdering af, hvornår der foreligger erhvervs-
mæssig virksomhed. Hvis den samlede indkomst fra udlej-
ningen af de omfattede aktiver ikke overstiger bundfradraget
på 10.000 kr. (2018-niveau), og udlejningen ikke har sam-
menhæng med anden erhvervsmæssig virksomhed, vil der
ikke være tale om erhvervsmæssig virksomhed.
Endelig foreslås det, at bundfradraget betinges af, at en el-
ler flere virksomheder formidler udlejningen og indberetter
indkomstårets fulde udlejningsindtægter fra alle de omfatte-
de aktiver, jf. afsnit 2.3.2 nedenfor. Udlejere vil herved au-
tomatisk få indberettet deres indkomst og vil derfor ikke
skulle oplyse den skattepligtige indkomst på årsopgørelsen.
Den systemmæssige understøttelse af en sådan indberetning
forventes at være klar fra den 1. januar 2021, hvorfor betin-
gelsen om indberetning vil gælde fra denne dato.
Frem til den 1. januar 2021 kan udlejere benytte det fore-
slåede bundfradrag, selv om der ikke indberettes om ind-
komsten.
2.3. Indberetning af lejeindtægter fra udlejning af
fritidsboliger, helårsboliger, biler, lystbåde og
campingvogne m.v.
2.3.1. Gældende ret
Efter skatteindberetningslovens § 43, stk. 1, skal en virk-
somhed, som efter aftale med en skattepligtig formidler ud-
lejning af dennes fritidsbolig, indberette til Skatteforvaltnin-
gen om de lejeindtægter, som den skattepligtige har opnået
ved udlejning af fritidsboligen gennem virksomheden. Der
er tale om en årlig indberetning. Indberetningen skal udover
at indeholde oplysning om årets lejeindtægt indeholde op-
lysninger til identifikation af virksomheden og fritidsboli-
gen.
Efter skatteindberetningslovens § 43, stk. 2, kan udenland-
ske virksomheder, efter aftale med den skattepligtige indbe-
rette de oplysninger, som ville være omfattet af indberetnin-
gen efter stk. 1, hvis virksomheden havde været indberet-
ningspligtig.
Disse regler skal ses i sammenhæng med ligningslovens §
15 O, hvorefter størrelsen af bundfradraget ved udlejning af
fritidsbolig afhænger af, om der sker indberetning af indtæg-
ten. Stk. 2 sikrer således, at udenlandske udlejningsbureauer
får mulighed for at indberette til Skatteforvaltningen efter
aftale med ejeren og dermed sikre ejeren samme bundfra-
drag, som ville kunne sikres gennem udlejning via indberet-
ningspligtige danske udlejningsbureauer.
8
2.3.2. Lovforslaget
Det foreslås at udvide anvendelsesområdet for skatteind-
beretningslovens § 43, så den ikke blot omhandler indberet-
ning vedrørende udlejning af fritidsbolig, men også helårs-
bolig samt biler, lystbåde og campingvogne m.v. Det fore-
slås endvidere, at indberetningen ændres til at være en ind-
beretning til indkomstregisteret.
Indberetninger til indkomstregisteret indgår i et fællesof-
fentligt samarbejde om at indhente oplysninger, således at
borgerne og virksomhederne ikke skal meddele de samme
oplysninger til forskellige myndigheder m.v. Disse oplys-
ninger bruges både til skatteformål og af andre myndigheder
til andre formål f.eks. ved tildeling af kontanthjælp og bolig-
støtte.
Indberetningen vil – i modsætning til de fleste andre ind-
beretninger, som foretages til indkomstregisteret, men i lig-
hed med den nuværende indberetning vedrørende fritidsboli-
ger – efter forslaget skulle ske årligt. Fristen for indberet-
ning vil være den 20. januar i året efter det kalenderår, ind-
beretningen vedrører. Hvis denne dag udløber en lørdag el-
ler søndag, udløber fristen den efterfølgende mandag. Dette
svarer til den gældende frist for indberetning vedrørende fri-
tidsboliger.
Indberetningerne vil kunne sikre udlejerne de foreslåede
forhøjede bundfradrag ved udlejning af fritidsboliger eller
helårsboliger og bundfradraget ved udlejning af biler, lyst-
både og campingvogne m.v., jf. afsnit 2.1.2.1, 2.1.2.2 og
2.2.2.
I lighed med de gældende regler kan udenlandske virk-
somheder, som ikke er indberetningspligtige, indberette de
oplysninger, som ville være omfattet af indberetningen, hvis
virksomheden havde været indberetningspligtig. Dette for-
udsætter i modsætning til, hvad der gælder efter de gælden-
de regler, ikke, at indberetningen er aftalt med den skatte-
pligtige.
Bestemmelsen sikrer, at udenlandske virksomheder, der
formidler udlejning, får mulighed for at indberette til Skatte-
forvaltningen og dermed sikre ejeren samme bundfradrag,
som ville kunne sikres gennem udlejning via indberetnings-
pligtige danske virksomheder.
3. Forholdet til databeskyttelsesforordningen
Den 25. maj 2018 trådte Europa-Parlamentets og Rådets
forordning nr. 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af
fysiske personer i forbindelse med behandling af per-
sonoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger
og om ophævelse af direktiv 95/46 EF (generel forordning
om databeskyttelse) – databeskyttelsesforordningen – i
kraft. Lov om supplerende bestemmelser til forordning om
beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling
af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplys-
ninger (databeskyttelsesloven) trådte i kraft den 25. maj
2018, og supplerer og gennemfører databeskyttelsesforord-
ningen.
Databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven
afløser lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af per-
sonoplysninger (persondataloven), som senest ændret ved
lov nr. 426 af 3. maj 2017.
Databeskyttelsesforordningen bygger helt grundlæggende
på samme systematik som databeskyttelsesdirektivet fra
1995 og persondataloven. Med forordningen sker der i vidt
omfang en videreførelse og præcisering af, hvad der allerede
gjaldt i Danmark frem til ikrafttrædelsen. Det er f.eks. tilfæl-
det med reglerne om, under hvilke betingelser der må be-
handles personoplysninger, og hvordan personoplysninger
skal beskyttes.
Ved personoplysninger forstås enhver form for informa-
tion om en identificeret eller identificerbar fysisk person
(den registrerede), jf. databeskyttelsesforordningen artikel 4,
nr. 1. Ved behandling forstås enhver aktivitet eller række af
aktiviteter – med eller uden brug af automatisk behandling –
som personoplysninger eller sammenstilling af personoplys-
ninger gøres til genstand for, jf. databeskyttelsesforordnin-
gen artikel 4, nr. 2. Behandling dækker bl.a. over indsam-
ling, registrering, organisering, systematisering, opbevaring,
tilpasning eller ændring, videregivelse ved transmission,
samkøring og sletning m.v.
Databeskyttelsesforordningens artikel 5 opstiller en række
grundlæggende principper, som skal være opfyldt ved be-
handlingen af personoplysninger. Det betyder bl.a., at perso-
noplysningerne skal behandles lovligt, rimeligt og på en
gennemsigtig måde i forhold til den registrerede, jf. person-
dataforordningens artikel 5, stk. 1 litra a, at indsamlingen af
personoplysninger skal ske til udtrykkeligt angivne og legi-
time formål, og ikke må viderebehandles på en måde, der er
uforenelig med disse formål, jf. databeskyttelsesforordnin-
gens artikel 5, stk. 1, litra b, og at de indsamlede personop-
lysninger skal være tilstrækkelige, relevante og begrænsede
til, hvad der er nødvendigt i forhold til de formål, hvortil de
behandles (proportionalitet og dataminimering), jf. databe-
skyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra c.
Af databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra f,
følger, at personoplysninger skal behandles på en måde, der
sikrer tilstrækkelig sikkerhed for de pågældende per-
sonoplysninger, herunder beskyttelse mod uautoriseret eller
ulovlig behandling og mod hændelige tab, tilintetgørelse el-
ler beskadigelse, under anvendelse af passende tekniske el-
ler organisatoriske foranstaltninger.
Databeskyttelsesforordningen indeholder yderligere regler
for, hvornår behandling, herunder videregivelse af henholds-
vis almindelige personoplysninger og følsomme per-
sonoplysninger, må finde sted.
Det følger af databeskyttelsesforordningens artikel 6, at
behandling af personoplysninger kun må ske, hvis en af be-
tingelserne i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1,
litra a-f er opfyldt. Litra f gælder ikke for behandling, som
offentlige myndigheder foretager som led i udøvelsen af de-
res opgaver.
Behandling vil bl.a. kunne finde sted, hvis behandlingen
er nødvendig af hensyn til opfyldelse af en kontrakt, den re-
gistrerede er part i, eller af hensyn til gennemførelse af for-
anstaltninger, der træffes på den registreredes anmodning
9
forud for indgåelse af en kontrakt, jf. databeskyttelsesfor-
ordningens artikel 6, stk. 1, litra b, hvis behandlingen er
nødvendig for at overholde en retlig forpligtelse, som påhvi-
ler den dataansvarlige, jf. databeskyttelsesforordningens ar-
tikel 6, stk. 1, litra c, eller hvis behandlingen er nødvendig
for, at den dataansvarlige eller en tredjemand kan forfølge
en legitim interesse, medmindre den registreredes interesser
eller grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder, der
kræver beskyttelse af personoplysninger, går forud herfor,
navnlig hvis den registrerede er et barn, jf. databeskyttelses-
forordningens artikel 6, stk. 1, litra f.
Det fremgår af databeskyttelsesforordningens artikel 6,
stk. 2, at medlemsstaterne kan opretholde eller indføre mere
specifikke bestemmelser for at tilpasse anvendelsen af for-
ordningens bestemmelser om behandling med henblik på
overholdelse af artikel 6, stk. 1, litra c (overholdelse af en
retlig forpligtelse), og artikel 6, stk. 1, litra e (udførelse af en
opgave i samfundets interesse eller udførelse af en opgave,
som henhører under offentlig myndighedsudøvelse), ved at
fastsætte mere præcist specifikke krav til behandling og an-
dre foranstaltninger for at sikre lovlig og rimelig behand-
ling, herunder for andre specifikke databehandlingssituatio-
ner.
Det følger endvidere af databeskyttelsesforordningens ar-
tikel 6, stk. 3, at grundlaget for behandling i henhold til arti-
kel 6, stk. 1, artikel c og e, skal fremgå af EU-retten eller af
medlemsstaternes nationale ret, som den dataansvarlige er
underlagt, og at formålet med behandlingen skal være fast-
sat i dette retsgrundlag (litra c), eller for så vidt angår den
behandling, der er omhandlet i litra e, være nødvendig for
udførelsen af en opgave i samfundets interesse eller som
henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den da-
taansvarlige har fået pålagt.
Databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 3, skal ses i
forlængelse af artikel 6, stk. 2 og er således en uddybning af,
hvordan de bestemmelser, som indføres efter artikel 6, stk.
2, hvorefter medlemsstaterne kan opretholdes eller indføre
specifikke regler, nærmere vil skulle udformes.
Den persondataretlige behandling, der foretages ved admi-
nistration af nærværende lovforslag, består bl.a. af indsam-
ling og videregivelse af oplysninger m.v. Det er Skattemini-
steriets opfattelse, at lovforslaget er i overensstemmelse med
databeskyttelsesforordningen om beskyttelse af fysiske per-
soner i forbindelse med behandling af personoplysninger og
om fri udveksling af sådanne oplysninger. Ved vurderingen
er der lagt vægt på, at behandlingen har hjemmel i forord-
ningens artikel 6, stk. 1, og i øvrigt er i overensstemmelse
med de grundlæggende principper for databehandling, som
følger af forordningens artikel 5.
Forholdet omkring udenlandske virksomheders indberet-
ning er vurderet særskilt i forhold til databeskyttelsesforord-
ningen. Med lovforslaget lægges der op til, at udenlandske
platforme kan aflevere oplysninger vedrørende udlejers/
fremlejers indtægter ved udlejning omfattet af de foreslåede
bestemmelser i ligningslovens §§ 15 O, 15 Q og 15 R, jf.
skatteindberetningsloven § 43, stk. 6, til Skatteforvaltningen
og herved sikrer udlejer/fremlejer det høje bundfradrag efter
disse bestemmelser.
Udenlandske platforme vil kunne foretage indberetning på
udlejers/fremlejers vegne, jf. skatteindberetningsloven § 43,
stk. 6, af indtægter omfattet af de foreslåede bestemmelser i
ligningslovens §§ 15 O, 15 Q og 15 R. Udenlandske virk-
somheders indberetning vil kunne rummes inden for databe-
skyttelsesforordningens artikel 6. De deleøkonomiske plat-
forme vil kunne indberette oplysninger til Skatteforvaltnin-
gen til brug for både ligning og kontrol, som er en legitim
interesse i relation til databeskyttelsesforordningens artikel
6, stk. 1, litra f, ligesom korrekt skatteindbetaling er en væ-
sentlig opgave, der udføres i samfundets interesse, jf. artikel
6, stk. 1, litra e.
Det følger af databeskyttelsesforordningens artikel 14, at
den dataansvarlige i de tilfælde, hvor personoplysninger ik-
ke er indsamlet hos den registrerede, skal give den registre-
rede en række oplysninger, herunder bl.a. oplysninger om
identitet og kontaktoplysninger for den dataansvarlige samt
oplysninger om formålet med den behandling, som per-
sonoplysningerne skal bruges til, samt retsgrundlaget for be-
handlingen.
I forhold til de udenlandske platforme vil oplysningsplig-
ten blive søgt opfyldt i forbindelse med, at den registrerede
på Skatteforvaltningens hjemmeside skaffer sig en identifi-
kationskode til brug for platformens indberetning.
I forhold til danske platforme er forholdet omfattet af da-
tabeskyttelsesforordningens artikel 14, stk. 5, litra c, om ind-
samling og videregivelse, der er udtrykkeligt fastsat i EU-
retten eller i medlemsstaternes nationale ret, som den data-
ansvarlige er underlagt.
4. Økonomiske konsekvenser og
implementeringskonsekvenser for det offentlige
4.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
Samlet skønnes forslaget at medføre et umiddelbart min-
dreprovenu på ca. 120 mio. kr. årligt og ca. 90 mio. kr. årligt
efter tilbageløb og adfærd. Den varige virkning skønnes til
ca. 90 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd, jf. tabel 2.
10
Tabel 2. Forslagets samlede provenumæssige konsekvenser
Mio. kr. (2019-niveau) 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 Varigt
Finansår
2018
Umiddelbar virkning
Udlejning af fritidsboliger -80 -80 -80 -80 -80 -80 -80 -80 -80 0
Korttidsudlejning af helårsboliger -35 -35 -35 -35 -35 -35 -35 -35 -35 0
Udlejning af biler, lystbåde og camping-
vogne m.v. -7 -7 -7 -7 -7 -7 -7 -7 -7 0
Umiddelbar virkning i alt -120 -120 -120 -120 -120 -120 -120 -120 -120 0
Virkning efter tilbageløb -90 -90 -90 -90 -90 -90 -90 -90 -90 -
Virkning efter tilbageløb og adfærd -90 -90 -90 -90 -90 -90 -90 -90 -90 -
Umiddelbar virkning for kommuneskat-
ten -90 -90 -90 -90 -90 -90 -90 -90 -90 -
Anm. : De umiddelbare virkninger summerer ikke som følge af afrunding.
For finansåret 2018 vurderes der ikke at være nogen
umiddelbare provenuvirkning, idet loven først træder i kraft
pr. 1. januar 2019. Mindreprovenuet for indkomståret 2018
vil fremkomme i finansåret 2019 som overskydende skat el-
ler reduceret restskat hos borgeren i forbindelse med årsop-
gørelsen for 2018.
Den umiddelbare provenuvirkning for kommunerne skøn-
nes at udgøre ca. 90 mio. kr. årligt. Forslaget får dog ingen
umiddelbare økonomiske virkninger for kommunerne for
indkomstårene 2018 og 2019. Idet det af tidsmæssige grun-
de ikke har været muligt at indarbejde virkningen af forsla-
get i det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for 2018 og
2019, vil der for så vidt angår indkomstskatterne for de
kommuner, der har valgt at selvbudgettere deres udskriv-
ningsgrundlag i 2018 og 2019, ske en neutralisering af virk-
ningen i forbindelse med afregningen af de kommunale
skatter vedrørende hhv. indkomståret 2018 i 2021 og ind-
komståret 2019 i 2022.
Den del af forslaget, der vedrører beskatning af indkomst
fra udlejning af bolig, skønnes at medføre et umiddelbart
mindreprovenu på ca. 115 mio. kr. årligt. Heraf skønnes ca.
80 mio. kr. at vedrøre udlejning af fritidsboliger, mens de
øvrige ca. 35 mio. kr. kan henføres til korttidsudlejning af
helårsboliger.
Den del af forslaget, der vedrører beskatning af indkomst
fra udlejning af bil, lystbåd og campingvogne m.v., skønnes
at medføre et umiddelbart mindreprovenu på ca. 7 mio. kr.
årligt.
Bundfradragene ved udlejning af fritidsboliger, korttids-
udlejning af helårsboliger samt udlejning af biler, lystbåde
og campingvogne m.v. indebærer en lempeligere beskatning
set i forhold de generelle skatteregler. Bundfradragene vil
derfor udgøre en skatteudgift. Skatteudgiften opgøres som
det umiddelbare mindreprovenu og skønnes at udgøre ca.
120 mio. kr. årligt.
Lovforslaget medfører ikke økonomiske konsekvenser for
regionerne.
4.2. Implementeringskonsekvenser for det offentlige
Lovforslaget medfører administrative udgifter for Skatte-
forvaltningen til udvikling af en ny digital indberetningsløs-
ning for deleøkonomiske platforme, der gør det lettere og
enklere for borgere at få indberettet lejeindtægter fra tred-
jeparter. Der skal bl.a. udvikles en løsning til unik identifi-
kation af brugerne og en modtagerløsning (database) til op-
bevaring, kvalitetssikring og berigelse af data.
Lovforslaget vurderes at overholde principperne for digi-
taliseringsklar lovgivning.
Lovforslaget medfører desuden administrative udgifter for
Skatteforvaltningen til styrket skattekontrol og vejledning af
deleøkonomiske virksomheder og udlejere.
Der er på finanslovsforslaget for 2019 indbudgetteret 16,2
mio. kr. i 2019, 23,4 mio. kr. i 2020, 29,6 mio. kr. i 2021 og
26,5 mio. kr. i 2022 til dækning af administrative omkost-
ninger.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Lovforslaget vurderes at have en positiv indvirkning på
markedet for deleøkonomiske aktiviteter, hvor der foretages
indberetning til indkomstregisteret. Det skyldes, at indberet-
ning via tredjepart giver adgang til en lempeligere beskat-
ning, hvilket formodes at give udlejerne større tilskyndelse
til at benytte disse udbydere.
Hertil kommer, at der generelt kan forventes at opstå stør-
re aktivitet i bureauer, som formidler udlejning af fritidsbo-
liger. Det skyldes, at der foreslås en betydelig forhøjelse af
bundfradraget for udlejere af fritidsboliger, hvilket kan for-
modes at øge tilskyndelsen til at udleje fritidsboligen.
Lovforslaget kan have administrative konsekvenser for de
udlejningsplatforme m.v., der enten får pligt til at indberette
11
eller fremover vælger at foretage indberetninger til ind-
komstregisteret. Omkostninger skønnes ikke at overstige 4
mio. kr. årligt og kvantificeres derfor ikke nærmere.
Det vurderes, at lovforslaget overholder principperne for
agil erhvervsrettet regulering.
Der stilles således alene krav om, at formidlere af udlej-
ning indberetter til Skatteforvaltningen om udlejningen.
Dette indskrænker ikke disse formidleres mulighed for i øv-
rigt at tilrettelægge deres virksomhed, herunder særligt
under brug af ny teknologi.
Indberetningsløsningen skal understøtte, at brugere i de-
leøkonomien får forhøjede fradrag mod at lade den deleøko-
nomiske platform indberette brugerens fulde indtægter. Den
foreslåede lovtekst er formuleret med dette formål for øje og
regulerer ikke i detaljer de tekniske detaljer.
Den foreslåede indberetningsløsning forudsætter anven-
delse af en specifik teknologi ved indberetningen. Denne vil
dog let kunne integreres i virksomhedernes øvrige tekniske
løsninger, og der stilles ikke krav til, at virksomhederne æn-
drer i deres øvrige tekniske løsninger.
Ved udviklingen af den foreslåede indberetningsløsning er
der blevet lyttet til ønskerne fra repræsentanter for de indbe-
retningspligtige. Lovforslaget er således rettet til i overens-
stemmelse hermed.
Skatteministeriet vil som følge af lovforslaget udvikle og
stille en ny digital indberetningsløsning til rådighed for er-
hvervslivet. Lovforslaget vil ikke påvirke brugervenligheden
i allerede eksisterende systemer.
Det sikres med lovforslaget, at de indberetningspligtige
ikke skal indberette oplysninger om cpr-nummeret på den,
der indberettes om. De indberetningspligtige pålægges såle-
des ikke unødige byrder til beskyttelse af cpr-numre.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget medfører administrative lempelser for de
borgere, der fremover vælger at få deres udlejning formidlet
af virksomheder, som indberetter til indkomstregisteret. De
skal ikke længere oplyse deres indkomst til Skatteforvaltnin-
gen og vil få automatiske fradrag i stedet for selv at skulle
foretage en skematisk opgørelse. Det gælder dog kun, i det
omfang den pågældende virksomhed indberetter frivilligt.
Dette vil dog blive opvejet af lempelsen ved ikke hvert år at
skulle oplyse sin indkomst til Skatteforvaltningen.
Lovforslaget medfører desuden administrative lempelser i
2018-2020 for de borgere, der benytter et bundfradrag i ste-
det for at foretage en regnskabsmæssig opgørelse.
7. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget indeholder ikke miljømæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 29. juni
2018 til den 17. august 2018 været sendt i høring hos føl-
gende myndigheder og organisationer m.v.: Advokatsam-
fundet, Akademikerne, Andelsboligernes Fællesrepræsenta-
tion, Airbnb, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ATP, Busi-
ness Denmark, BL – Danmarks Almene Boliger, BOSAM,
Børsmæglerforeningen, CEPOS, Cevea, Danmarks Evalue-
ringsinstitut, Danmarks Lejerforeninger, Dansk Aktionær-
forening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri,
Dansk Erhverv, Dansk Iværksætterforening, Dansk Journa-
listforbund, Dansk Told- og Skatteforbund, Danske Advoka-
ter, Danske Lejere, Danske Udlejere, Danske Regioner,
Danske Universiteter, Datatilsynet, DI, DTL, Ejendomsfor-
eningen Danmark, Erhvervsstyrelsen – Team Effektiv Regu-
lering, Erhvervsudlejernes Brancheforening, Feriehusudle-
jernes Brancheforening, Finans Danmark, Finansforbundet,
Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finanstilsynet, FOA,
Foreningen af Danske Skatteankenævn, Foreningen Danske
Revisorer, Forsikring og Pension, Frie Funktionærer, Fri-
tidshusejerne, FSR – danske revisorer, FTF, GoMore,
Grundejernes Investeringsfond, HK-kommunal, HK-Privat,
Horesta, Investering Danmark, Justitia, KL, KRAKA, Land-
brug & Fødevarer, Landsskatteretten, Ledernes Hovedorga-
nisation, Lejernes Landsorganisation, LO, Lønmodtagernes
Dyrtidsfond, Moderniseringsstyrelsen, RockwoolFonden,
SEGES, Skatteankestyrelsen, Snappcar, SRF Skattefaglig
Forening og Ældre Sagen.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Samlet skønnes forslaget at medføre et
årligt umiddelbart mindreprovenu på ca.
120 mio. kr. og ca. 90 mio. kr. efter til-
bageløb og adfærd. Den varige virkning
skønnes til ca. 90 mio. kr. efter tilbage-
løb og adfærd.
Implementeringskonsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Der er på finanslovsforslaget for 2019
indbudgetteret 16,2 mio. kr. i 2019, 23,4
12
mio. kr. i 2020, 29,6 mio. kr. i 2021 og
26,5 mio. kr. i 2022 til dækning af ad-
ministrative omkostninger.
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Lovforslaget vurderes at have en positiv
indvirkning på markedet for deleøkono-
miske aktiviteter, hvor der foretages ind-
beretning til indkomstregisteret. Det skyl-
des, at indberetning via tredjepart giver
adgang til en lempeligere beskatning,
hvilket formodes at give udlejerne større
tilskyndelse til at benytte disse udbydere.
Hertil kommer, at der generelt kan for-
ventes at opstå større aktivitet i bureauer,
som formidler udlejning af fritidsboliger.
Det skyldes, at der foreslås en betydelig
forhøjelse af bundfradraget for udlejere af
fritidsboliger, hvilket kan formodes at øge
tilskyndelsen til at udleje fritidsboligen.
Ingen
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Lovforslaget kan have administrative
konsekvenser for de udlejningsplatfor-
me m.v., der enten får pligt til at indbe-
rette eller fremover vælger at foretage
indberetninger til indkomstregisteret.
Omkostninger skønnes ikke at overstige
4 mio. kr. årligt og kvantificeres derfor
ikke nærmere.
Administrative konsekvenser for bor-
gerne
Lovforslaget medfører administrative
lempelser for de borgere, der fremover
vælger at få deres udlejning formidlet af
virksomheder, som indberetter til ind-
komstregisteret. De skal ikke længere selv
oplyse deres indkomst til Skatteforvalt-
ningen og vil få automatiske bundfradrag
i stedet for at foretage en skematisk opgø-
relse. Lovforslaget medfører desuden ad-
ministrative lempelser i 2018-2020 for de
borgere, der benytter et bundfradrag i ste-
det for at foretage en regnskabsmæssig
opgørelse.
Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
Er i strid med de fem principper for
implementering af erhvervsrettet EU-
regulering/Går videre end mini-
mumskrav i EU-regulering (sæt X)
JA NEJ
X
13
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter ligningslovens § 15 O kan ejere af en fritidsbolig,
der udlejes en del af året, vælge at opgøre den skattepligtige
indkomst efter en skematisk metode.
Den skematiske metode indebærer, at der først i bruttole-
jeindtægten foretages et bundfradrag. Af den resterende del
af bruttolejeindtægten medregnes 60 pct. af indtægten ved
opgørelsen af udlejers skattepligtige indkomst. Nettoind-
komsten beskattes herefter som kapitalindkomst. I bruttole-
jeindtægten indgår alle indtægter i forbindelse med udlejnin-
gen, herunder også særskilte betalinger for vand og el. Det
skematiske bundfradrag skal således dække alle de omkost-
ninger, der er forbundet med udlejningen.
Ved bruttolejeindtægten forstås den betaling, som udleje-
ren modtager for at udleje fritidsboligen.
Hvis udlejningsbureauet i forbindelse med udlejningen
opkræver et beløb hos lejeren af fritidsboligen f.eks. til dæk-
ning af udlejningsbureauets markedsføringsomkostninger
m.v., vil der være tale om en udgift, der er afholdt af lejeren.
Denne omkostning kan derfor ikke indgå ved opgørelsen af
udlejers bruttolejeindtægt.
Hvis lejeindtægten er omfattet af den automatiske indbe-
retningsordning i skattekontrollovens § 11 G, er bundfradra-
get på 20.000 kr. (2010-niveau). Det drejer sig f.eks. om
ejere, der udlejer fritidsboligen gennem et udlejningsbureau,
der indberetter.
Hvis der ikke sker indberetning af indtægterne ved udlej-
ning, udgør bundfradraget 10.000 kr. (2010-niveau).
Beløbsgrænserne reguleres årligt efter personskattelovens
§ 20. For 2018 er bundfradragene derfor henholdsvis 21.900
kr. og 11.000 kr.
Hvis der sker et ejerskifte af fritidsboligen i løbet af ind-
komståret, indebærer de gældende regler, at der kan anven-
des fuldt bundfradrag for henholdsvis den tidligere ejer og
den nye ejer i indkomståret.
En ejer af en fritidsbolig har mulighed for samtidig både
at udleje privat og gennem et bureau. I den situation gælder
det forhøjede bundfradrag alene for den del af lejeindtægten,
der hidrører fra udlejning gennem bureauet. Hvis udlejning
gennem et bureau er lavere end det forhøjede bundfradrag,
f.eks. 15.000 kr., er bundfradraget 15.000 kr. for den pågæl-
dende udlejer - også selv om udlejeren har en indtjening ved
siden af på 10.000 kr. ved privat udlejning.
I stedet for at opgøre den skattepligtige indkomst efter den
skematiske metode kan ejeren af fritidsboligen ved ind-
komstopgørelsen vælge at foretage fradrag for de faktiske,
dokumenterede udgifter, der er forbundet med udlejningen
(regnskabsmæssig metode). Bestemmelsen i ligningslovens
§ 15 J begrænser dog de udgifter på ejendommen, der kan
fradrages, selvom ejendommen udlejes. Via den regnskabs-
mæssige metode har ejeren således altid mulighed for at
kunne foretage fradrag for de faktiske omkostninger ved ud-
lejningen. Når ejeren har valgt at anvende den regnskabs-
mæssige metode, kan ejeren ikke for senere indkomstår for
samme bolig skifte tilbage til den skematiske metode. Reg-
len sikrer, at udlejeren ikke kan skifte fra regnskabsmæssig
opgørelse til skematisk opgørelse.
Ved brug af den regnskabsmæssige opgørelse er det intet
krav, at lejeindtægten er omfattet af indberetningsordningen
i skattekontrollovens § 11 G.
Det foreslås, at bundgrænsen for fritidsboliger, hvis der
sker indberetning af lejeindtægten efter skatteindberetnings-
lovens § 43, forhøjes til 36.500 kr. (2010-niveau) fra og med
indkomståret 2018, jf. den foreslåede § 15 O, stk. 1, 2. pkt.
Efter forslaget udgør bundfradraget 40.000 kr. i 2018. Den
gældende skematiske ordning for fritidsboliger, der ikke er
omfattet af indberetningsordningen, videreføres uændret, så-
ledes at ejeren af fritidsboligen har mulighed for at fradrage
op til 10.000 kr. årligt (2010-niveau), jf. den foreslåede § 15
O, stk. 1, 1. pkt., ligesom ejeren af fritidsboligen fortsat har
mulighed for at vælge den regnskabsmæssige opgørelse, jf.
§ 15 O, stk. 2. Bundfradraget udgør efter forslaget 11.000
kr. i 2018. Hvis den regnskabsmæssige opgørelse er valgt, er
der efter gældende regler ikke mulighed for at ændre til den
skematiske opgørelse. Dette gælder fortsat, selv om bund-
fradraget foreslås forhøjet.
Forslaget betyder, at anvendelse af bundfradraget ikke vil
være muligt for indtægt ved udlejning af fritidsboliger, der
anvendes til helårsbolig, jf. den foreslåede § 15 O, stk. 1, 1.
pkt. Bestemmelsen er en lovfæstelse og dermed videreførel-
se af den nugældende praksis om, at indtægter ved udlejning
af fritidsboliger, der anvendes til helårsbolig, ikke er omfat-
tet af reglerne om beskatning ved udlejning af fritidsboliger.
Derimod vil de såkaldte »flexboliger«, dvs. helårshuse, der
benyttes som fritidsboliger, fortsat være omfattet af reglerne
for beskatning af indtægter ved udlejning af fritidsbolig i
ligningsloves § 15 O. Fritidsboligbegrebet vil således være
uændret i forhold til de gældende regler.
Forslaget betyder, at en ejer af en fritidsbolig, som udlejes
en del af året, og hvor der sker indberetning af indtægterne
efter skattekontrollovens § 11 G, kan fradrage det beløb, der
indberettes, dog maksimalt 36.500 kr. (2010-niveau). Bund-
fradraget reguleres årligt efter personskatteloven § 20 og ud-
gør i 2018 40.000 kr.
Bundfradraget gælder pr. fritidsbolig. Udlejer den samme
person flere private fritidsboliger, kan der derfor opnås
bundfradrag for hver enkelt fritidsbolig. Ejer en person kun
en del af en fritidsbolig, gives derimod et forholdsmæssigt
fradrag, i forhold til hvor stor en del af fritidsboligen perso-
nen ejer.
Hvis der både foretages udlejning gennem en tredjepart,
der indberetter, og privat udlejning, kan den foreslåede be-
stemmelse illustreres ved følgende eksempler. Det fremgår,
at der enten skal benyttes det forhøjede skematiske bundfra-
drag på 40.000 kr. (2018-niveau) eller det lavere bundfra-
drag på 11.000 kr. (2018-niveau). Begge bundfradrag kan
således ikke kombineres, hvis en udlejer både har indkomst
fra udlejning via bureau og privat udlejning. Dette er i over-
14
ensstemmelse med bemærkningerne til lov nr. 1560 af 21.
december 2010, hvor der blev indført et forhøjet bundfra-
drag på 20.000 kr. (2010-niveau) for de ejere af fritidsboli-
ger, der er omfattet af den obligatoriske indberetningsord-
ning.
Der er i eksemplerne anvendt bundfradragene for 2018:
Eksempel 1:
Hvis der alene udlejes gennem et bureau, der indberetter
til indkomstregisteret, udgør bundfradraget op til 40.000 kr.,
hvis der er tale om udlejning af fritidsbolig.
Udlejningsindtægt fra udlejning gennem bureau, der indberetter 55.000 kr.
Bundfradrag 40.000 kr.
Indkomst over bundfradraget (55.000 - 40.000) 15.000 kr.
Skattepligtig indkomst (60 pct. af indkomst over bundfradraget) 9.000 kr.
Eksempel 2:
Hvis der både foretages privat udlejning og udlejning via
et bureau, der indberetter til indkomstregisteret, anvendes
bundfradraget der, hvor lejeindtægterne er størst. Det gælder
således, at det skematiske bundfradrag ved indberetning via
tredjepart finder anvendelse i eksemplet nedenfor, da leje-
indtægten gennem et bureau overstiger lejeindtægten ved
privat udlejning.
Udlejningsindtægt fra udlejning gennem bureau, der indberetter 15.000 kr.
Udlejningsindtægt fra privat udlejning 10.000 kr.
Bundfradrag 15.000 kr.
Indkomst over bundfradraget (15.000 - 15.000 + 10.000) 10.000 kr.
Skattepligtig indkomst (60 pct. af indkomst over bundfradraget) 6.000 kr.
Eksempel 3
Situationen svarer til eksempel 2, men her opnår udlejer
størstedelen af sin lejeindtægt ved privat udlejning. Det in-
debærer, at vedkommende skal benytte det lave skematiske
bundfradrag på 11.000 kr., og at vedkommende ikke kan an-
vende bundfradrag ved indkomsten på 5.000 kr. fra udlej-
ning gennem et bureau, der indberetter lejeindtægter til ind-
komstregisteret.
Udlejningsindtægt fra udlejning gennem bureau, der indberetter 5.000 kr.
Udlejningsindtægt fra privat udlejning 15.000 kr.
Bundfradrag 11.000 kr.
Indkomst over bundfradraget (15.000 - 11.000 + 5.000) 9.000 kr.
Skattepligtig indkomst (60 pct. af indkomst over bundfradraget) 5.400 kr.
Til nr. 2
Efter ligningslovens § 15 P kan ejere, andelshavere og le-
jere, der udlejer værelser til beboelse eller udlejer boligen en
del af året, vælge at opgøre den skattepligtige indkomst efter
en skematisk metode. Andelshavere i andelsboligforeninger
anses efter gældende regler for lejere. Den skematiske meto-
de indebærer, at udlejer kan foretage et bundfradrag i brutto-
lejeindtægten. Bundfradragets størrelse afhænger af, om der
er tale om udlejning af ejer- eller lejebolig. Den resterende
del af bruttolejeindtægten indgår ved opgørelsen af den skat-
tepligtige indkomst. For ejere beskattes den herved frem-
komne skattepligtige indkomst som kapitalindkomst, og for
lejere beskattes indkomsten som personlig indkomst. I brut-
tolejeindtægten indgår alle udlejers indtægter i forbindelse
med udlejningen, herunder også særskilte betalinger for
vand og el m.v.
Det foreslås, at de nuværende regler i ligningsloven § 15 P
fra og med indkomståret 2021 alene kan anvendes ved be-
skatning af indkomst ved langtidsudleje af bolig en del af
året eller langtidsudleje af en del af en bolig. Dette skal ses i
lyset af, at langtidsudleje af et værelse sjældent sker via en
platform, og dermed at betingelsen om indberetning vanske-
ligt vil kunne opfyldes.
15
Ved langtidsudleje forstås udlejning eller fremleje af en
del af værelserne i bolig til beboelse eller som udlejning el-
ler fremleje af hele boligen en del af indkomståret til beboel-
se i en sammenhængende periode på mindst 4 måneder og
til den samme person/personer. Det er en forudsætning, at
det kan dokumenteres, at der er tale om udlejning i mindst 4
måneder. Dette kan f.eks. ske ved fremvisning af en indgået
lejekontrakt. Hvis der indgås en lejekontrakt uden tidspunkt
for ophør af lejemålet, og lejemålet ophører inden udgangen
af den fjerde måned, kan reglerne i ligningslovens § 15 P ik-
ke finde anvendelse. Hvis det oprindeligt er flere personer,
der lejer boligen, er betingelsen opfyldt, hvis alene en af dis-
se lejere bebor boligen mere end 4 måneder.
Den foreslåede ændring betyder, at udlejere, der udlejer en
bolig en del af året, eller som udlejer værelser i en sammen-
hængende periode på under 4 måneder, ikke længere kan an-
vende reglerne i § 15 P. Det foreslås, at ændringen først får
virkning fra og med indkomståret 2021, da en indberet-
ningsløsning først forventes at være klar på dette tidspunkt.
Langtidsudlejere kan efter forslaget også vælge at anven-
de reglerne i ligningslovens § 15 Q.
Til nr. 3
Med den foreslåede nye bestemmelse § 15 Q i ligningslo-
ven foreslås indført et nyt regelsæt for fradrag i forbindelse
med udlejning af helårsbolig en del af året eller udlejning af
en del af en helårsbolig. Det foreslås bl.a. indført et fast ske-
matisk bundfradrag, og at kun en del af en overskydende
indtægt beskattes, hvilket svarer til det regelsæt, der i dag
gælder for ejere ved udlejning af fritidsbolig, jf. ligningslo-
vens § 15 O.
Udgangspunktet for beskatningen er bruttolejeindtægten.
Ved bruttolejeindtægten forstås den betaling, som udlejeren
modtager for at udleje fritidsboligen. Betaler lejeren af boli-
gen et gebyr til en formidler af lejeaftalen, indgår dette ge-
byr ikke i ved opgørelsen af udlejers bruttolejeindtægt.
Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at der indføres et skematisk
årligt bundfradrag på 10.000 kr. (2010-niveau), såfremt der
ikke sker indberetning af lejeindtægterne til indkomstregi-
steret af en tredjepart, jf. den foreslåede bestemmelse. På
den måde vil skattereglerne for udlejning af helårsbolig efter
forslaget blive ensartet med skattereglerne vedrørende en
ejers udlejning af fritidsbolig, jf. § 1, nr. 1.
Det foreslås endvidere i stk. 1, 2. pkt., at der ved udleje af
helårsbolig indføres et skematisk årligt bundfradrag på
25.550 kr. (2010-niveau), hvis der sker indberetning af leje-
indtægten efter skatteindberetningslovens § 43.
Bundfradragene reguleres årligt efter personskattelovens §
20, jf. den foreslåede bestemmelse i stk. 1, 7. pkt.
For indkomstårene 2018, 2019 og 2020 kan fradragene
dog anvendes, uden at der er sket indberetning af lejeind-
tægten til indkomstregisteret gennem en tredjepart, jf. den
foreslåede bestemmelse i § stk. 1, 3. pkt. Det skyldes, at det
er forventningen, at den digitale indberetningsløsning først
kan igangsættes i 2021.
Det foreslås i stk. 1, 4. pkt., at bundfradraget ikke kan
overstige bruttolejeindtægten pr. helårsbolig.
Det foreslås endvidere i stk. 1, 5. pkt., at 40 pct. af den del
af lejeindtægten, der overstiger bundfradraget, kan fradra-
ges. Det betyder, at alene 60 pct. af den bruttolejeindtægt,
der overstiger bundfradraget, indgår ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst.
Det er isoleret set en lempelse i forhold til de gældende
regler for udlejning af helårsbolig, hvor hele indkomsten,
der overstiger bundfradraget, indgår ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst. Forslaget svarer til de regler, der i
dag gælder ved udlejning af fritidsboliger, jf. ligningslovens
§ 15 O.
Det er en forudsætning for anvendelse af bundfradraget på
28.000 kr. (2018-niveau) og fradraget på 40 pct. af den
overskydende indtægt, at der sker indberetning af lejeind-
tægten.
Hvis en ejer vælger at foretage fradrag efter de foreslåede
bestemmelser i stk. 1, 1.-3. pkt., kan der ikke foretages fra-
drag og afskrivninger efter den foreslåede bestemmelse i
stk. 3, efter den foreslåede bestemmelse i stk. 1, 6. pkt.
For ejere er det en betingelse for at anvende de foreslåede
regler i ligningslovens § 15 Q, at der er tale om udlejning af
en ejendom, der er omfattet af ejendomsværdiskattelovens §
4, jf. den foreslåede bestemmelse i stk. 1, 8. pkt.
Bundfradraget på 28.000 kr. (2018-niveau) og de yderli-
gere 40 pct., der kan fradrages af den reducerede lejeind-
tægt, anses for at dække samtlige udgifter og afskrivninger,
der ellers ville være fradragsberettigede i forbindelse med
udlejningen eller fremlejen efter den regnskabsmæssige op-
gørelsesmetode, jf. den foreslåede bestemmelse i ligningslo-
vens § 15 Q, stk. 3.
En ejer, andelshaver eller lejer af en helårsbolig har mu-
lighed for samtidig at udleje privat og gennem et bureau. I
den situation gælder det forhøjede bundfradrag alene for den
del af lejeindtægten, der hidrører fra udlejning gennem bu-
reauet. Hvis udlejning gennem et bureau er lavere end det
forhøjede bundfradrag, f.eks. 15.000 kr., udgør bundfradra-
get 15.000 kr. for den pågældende udlejer - også selv om
udlejeren har en indtjening ved siden af på 10.000 kr. ved
privat udlejning.
Det foreslås i stk. 1, 9. pkt., at bundfradragene efter 1. og
2. pkt. ikke skal omfatte helårsboliger i form af de såkaldte
»flexboliger«, der anvendes som fritidsboliger. I forhold til
reglerne om fradrag ved udlejning vil disse ejendomme bli-
ve anset for at være fritidsboliger. Det svarer til den nugæl-
dende praksis på området.
Det foreslås i stk. 2, at hvis en ejer vælger at foretage
bundfradrag efter stk. 1, medregnes ejendomsværdiskat efter
ejendomsværdiskatteloven for hele indkomståret. Bestem-
melsen svarer til den gældende bestemmelse for fritidsboli-
ger i ligningslovens § 15 O, stk. 1.
Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at anvendes den skematiske
ordning ikke, kan det ved indkomstopgørelsen vælges at fo-
retage fradrag for de faktiske udgifter afholdt til vedligehol-
16
delsen af indbo og inventar, foretage skattemæssige afskriv-
ninger efter reglerne om delvis erhvervsmæssigt benyttede
driftsmidler som nævnt i afskrivningslovens kapitel 2 samt
fradrage ejendomsskatter efter ligningslovens § 14, stk. 3
(regnskabsmæssig opgørelse). Af ligningslovens § 14, stk.
1, fremgår, at der i den skattepligtige indkomst kan fradra-
ges beløb, som i indkomståret er anvendt til skatter og afgif-
ter på fast ejendom, bortset fra ejendomsværdiskatter.
Fradrag kan foretages med så stor en del, som svarer til
enten den udlejede eller fremlejede del af boligen, eller som
svarer til den periode, hvor udlejning har fundet sted, jf. stk.
3, 2. pkt. Det samlede fradragsbeløb kan ikke overstige brut-
tolejeindtægten, jf. stk. 3, 3. pkt. Foretages en regnskabs-
mæssig opgørelse, kan der ikke senere overgås til bundfra-
drag efter stk. 1, jf. stk. 3, 4. pkt. Den foreslåede bestemmel-
se svarer til den tilsvarende gældende bestemmelse ved ud-
lejning af fritidsboliger, jf. ligningslovens § 15 O, stk. 2, 5.
pkt.
Efter forslagets stk. 3, 4. pkt., kan den skematiske ordning
ikke anvendes, hvis udlejeren tidligere har anvendt opgørel-
se efter bestemmelsen i ligningslovens § 15 P, stk. 3. Der
skal fortsat ikke være mulighed for at skifte til den skemati-
ske ordning, når den regnskabsmæssige opgørelse én gang
er blevet valgt.
Der er ikke indsat nogen bestemmelse om, at den foreslåe-
de bestemmelse i ligningslovens § 15 Q er begrænset til
korttidsudlejning af helårsboliger. Det betyder, at der også
er mulighed for at anvende reglerne i § 15 Q ved langtidsud-
leje som alternativ til reglerne i § 15 P.
Hvis en ejer af en helårsbolig i løbet af et indkomstår både
anvender reglerne i ligningslovens §§ 15 P og 15 Q, vil der
efter det foreslåede 15 Q, stk. 4, skulle foretages en for-
holdsmæssig opdeling af indtægterne. Indtægter ved kort-
tidsudleje vil skulle opgøres efter de foreslåede regler i lig-
ningslovens § 15 Q med en forholdsmæssig opdeling af den
del af bundfradraget, der falder på henholdsvis korttidsudlej-
ningsperioden og langtidsudlejningsperioden. Indtægter ved
korttidsudlejning opgøres efter ligningslovens § 15 Q. Ind-
tægter ved langtidsudleje vil skulle opgøres efter reglerne i
ligningslovens § 15 P. Hvis et værelse f.eks. har været udle-
jet 6 måneder til forskellige lejere gennem et udlejningsbu-
reau, skal den skattepligtige indkomst opgøres efter lig-
ningslovens § 15 Q, og hvis værelset den resterende del af
året har været udlejet privat til en studerende, vil den skatte-
pligtige indkomst skulle opgøres efter ligningslovens § 15 P.
Med den foreslåede nye bestemmelse § 15 R i ligningslo-
ven indføres et nyt bundfradrag for indkomst fra udlejning
af biler, lystbåde og campingvogne m.v.
Indkomst fra personers lejlighedsvise udlejning af biler,
lystbåde og campingvogne m.v. er skattepligtig som ikke-ar-
bejdsmarkedsbidragspligtig personlig indkomst. Ved opgø-
relsen af indkomsten fra udlejningen kan udlejeren ved en
regnskabsmæssig opgørelse fratrække de faktiske udgifter
og værditab forbundet med udlejningen. Det er en forudsæt-
ning for fradrag, at omkostningerne i rimelig grad dokumen-
teres eller sandsynliggøres gennem f.eks. kilometerregnskab
og/eller regnskab over udlejningsdage og udgifter. Der hen-
vises i øvrigt til beskrivelsen af gældende ret i de almindeli-
ge bemærkninger afsnit 2.1.1.
Det foreslås i stk. 1, at fysiske personer, der udlejer de i
bestemmelsens stk. 2 nævnte aktiver, kan fradrage et grund-
beløb på 9.100 kr. (2010-niveau) i bruttolejeindtægten fra
udlejningen af aktiverne ved indkomstopgørelsen for ind-
komståret. Fradraget efter 1. pkt. kan ikke overstige brutto-
lejeindtægten. Fradrag efter 1. pkt. dækker samtlige udgifter
m.v., der er forbundet med udlejningen. 1.-3. pkt. gælder ik-
ke for den del af bruttolejeindtægten, der er erhvervet som
led i erhvervsmæssig virksomhed. Grundbeløbet i 1. pkt. re-
guleres efter personskattelovens § 20.
Det foreslås herved med stk. 1, 1. pkt., at indføre et bund-
fradrag på 10.000 kr. (2018-niveau), der kan fratrækkes i
bruttolejeindtægten fra udlejning af de aktiver, der er angi-
vet i bestemmelsens stk. 2, bl.a. personbiler og lystbåde.
Ved bruttolejeindtægten forstås den betaling, som udlejeren
modtager for at udleje aktivet. Betaler udlejeren et gebyr til
en formidler af lejeaftalen, indgår dette gebyr ikke i brutto-
lejeindtægten.
Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at bundfradraget ikke kan
overstige lejeindtægten.
Det foreslås også i stk. 1, at bundfradraget skal dække alle
de udgifter m.v., som ellers ville være fradragsberettigede
ved udlejningen, jf. stk. 1, 3. pkt. Bundfradraget vil således
gælde i stedet for fradrag efter den regnskabsmæssige opgø-
relse. Benyttes det foreslåede bundfradrag i et givent ind-
komstår, kan der derfor ikke tages yderligere fradrag for ud-
gifter og værditab forbundet med udlejningen af de omfatte-
de aktiver i det relevante indkomstår. Da der foreslås ét fæl-
les bundfradrag for de omfattede aktiver, betyder det, at der
heller ikke kan foretages en opdeling pr. aktiv, f.eks. ved at
benytte det foreslåede bundfradrag ved lejeindtægt fra cam-
pingvogn- og/eller lystbådudlejning og herudover foretage
en regnskabsmæssig opgørelse for lejeindtægt fra biludlej-
ning.
Bundfradraget gælder for den fysiske person. Udlejer den
samme person flere aktiver, herunder flere af samme slags
aktiv, kan der således kun opnås ét bundfradrag for den
samlede indkomst fra alle aktiverne. Udlejer flere personer
det samme aktiv, har de hver især ét bundfradrag på 10.000
kr. (2018-niveau), der kan benyttes ved opgørelsen af deres
respektive skattepligtige indkomst fra udlejningen, og som
også omfatter deres skattepligtige indkomst fra eventuelle
andre omfattede aktiver, de udlejer. Der stilles ikke krav om,
at den enkelte udlejer ejer det udlejede aktiv eller afholder
bestemte udgifter i forbindelse med udlejningen. Det afgø-
rende for, om en udlejer kan gøre brug af fradraget er kun, at
den pågældende er skattepligtig af indkomsten fra udlejnin-
gen af et eller flere af de aktiver, der omfattes af bestemmel-
sen.
Det betyder, at hvis en person udlejer to personbiler, f.eks.
den pågældendes egen bil og et familiemedlems bil, gælder
bundfradraget på de 10.000 kr. (2018-niveau) for den samle-
de bruttolejeindtægt fra begge biler. Tilsvarende gælder,
17
hvis den pågældende udlejer en bil og en lystbåd og/eller an-
dre af de omfattede aktiver.
Hvis både den pågældende selv og f.eks. et familiemed-
lem udlejer det samme aktiv, f.eks. en bil, kan de hver især
fratrække bundfradraget på 10.000 kr. (2018-niveau) fra den
bruttolejeindtægt, de hver især er skattepligtige af. Det be-
mærkes, at lån af en bil eller et andet aktiv kan udgøre en
skatte- eller afgiftspligtig gave for modtageren.
Hvis udlånet af aktivet sker med henblik på, at låneren vi-
dereudlejer det, må hele arrangementet ses i sammenhæng.
Det betyder, at udlåneren (og ikke udlejeren) vil blive be-
skattet af lejeindtægten, ligesom det var tilfældet i TfS
1990.293H. I den nævnte sag blev en person beskattet af
renteafkastet fra obligationer, som en anden person havde
købt for penge, der var lånt rentefrit af den første person. Da
udlåneren vil blive skattepligtig af indtægten, vil udlåneren
være afskåret fra at benytte det foreslåede fradrag i det om-
fang, fradraget er betinget af, at der foretages indberetning,
jf. bemærkningerne til stk. 5 nedenfor, medmindre lejeind-
tægten bliver indberettet for udlåneren i overensstemmelse
med de foreslåede regler herom.
Hver udlejer kan for et givent indkomstår vælge mellem at
benytte det foreslåede nye bundfradrag eller foretage en
regnskabsmæssig opgørelse, jf. beskrivelsen heraf i de al-
mindelige bemærkninger afsnit 2.2.1. Det gælder også, når
flere udlejer det samme aktiv. Hvis én udlejer vælger at fo-
retage en regnskabsmæssig opgørelse af den skattepligtige
indkomst af et aktiv, som også udlejes af en anden, kan den
pågældende kun fratrække en forholdsmæssig del af udgif-
terne m.v. til udlejningen svarende til vedkommendes fakti-
ske andel af udlejningen.
Det foreslås endvidere i stk. 1, 4. pkt., at fradragene ikke
skal gælde for udlejning, der sker som led i erhvervsmæssig
virksomhed. Det sikres herved, at fradragene målrettes pri-
vatpersoners lejlighedsvise udlejning.
Vurderingen af, om en udlejning sker som led i erhvervs-
mæssig virksomhed, sker efter den gældende praksis for
vurdering af, hvornår der foreligger erhvervsmæssig virk-
somhed. Hvis den samlede indkomst fra udlejningen af de
omfattede aktiver ikke overstiger bundfradraget på 10.000
kr. (2018-niveau), og udlejningen ikke har sammenhæng
med anden erhvervsmæssig virksomhed, vil der ikke være
tale om erhvervsmæssig virksomhed.
Endelig foreslås det i stk. 1, 5. pkt., at grundbeløbene i stk.
1 skal reguleres efter personskattelovens § 20, det vil sige i
takt med den generelle prisudvikling.
Det foreslås i stk. 2, at aktiverne omfattet af stk. 1 er:
1) Personbiler, M1, jf. Bilag II til Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2007/46/EF af 5. september 2007.
2) Varebiler, N1, jf. Bilag II til Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2007/46/EF af 5. september 2007, om-
fattet af vægtafgiftslovens § 4, stk. 1, II, A, eller § 1,
stk. 2, i brændstofforbrugsafgiftsloven, når de er regi-
streret til hel eller delvis privat benyttelse.
3) Campingvogne.
4) Påhængskøretøjer, der er konstrueret og indrettet til op-
hold og beboelse.
5) Lystbåde.
Nr. 1 personbiler, M1, jf. Bilag II til Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2007/46/EF af 5. september 2007, omfat-
ter biler, der er indrettet til at benyttes til befordring af højst
9 personer, føreren medregnet, herunder almindelige person-
biler og campingbiler (autocampere), der må køres af perso-
ner med lille kørekort.
Nr. 2 varebiler N1, jf. Bilag II til Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2007/46/EF af 5. september 2007, omfattet
af vægtafgiftslovens § 4, stk. 1, II, A, omfatter varebiler ind-
til 4.000 kg tilladt totalvægt, og varebiler N1 omfattet af § 1,
stk. 2, i brændstofforbrugsafgiftsloven, omfatter varebiler
med en tilladt totalvægt på ikke over 3.500 kg.
Nr. 3 campingvogne omfatter påhængsredskaber, der er
indrettet til beboelse, og påhængsredskaber, der har op-
holds- og overnatningsfaciliteter.
Nr. 4 påhængskøretøjer, der er konstrueret og indrettet til
ophold og beboelse, omfatter f.eks. Camp-Let og Combi-
Camp.
Nr. 5 lystbåd omfatter ligesom i ligningslovens § 16, stk.
6, enhver form for båd, der kan anvendes i fritidsøjemed.
Endelig foreslås det i stk. 3, at bundfradraget i stk. 1 betin-
ges af, at indkomstårets samlede lejeindtægter fra de omfat-
tede aktiver indberettes efter skatteindberetningslovens § 43,
jf. lovforslagets § 5. Bundfradraget betinges således af, at en
virksomhed formidler udlejningen og indberetter de fulde
udlejningsindtægter. Hvis udlejeren også udlejer det samme
aktiv eller andre aktiver omfattet af det foreslåede bundfra-
drag i ligningslovens § 15 R på en måde, hvorpå der ikke
foretages den angivne indberetning, kan udlejeren ikke be-
nytte bundfradraget, men må i stedet foretage en regnskabs-
mæssig opgørelse. Det kan f.eks. være tilfældet, hvor en bil
udlejes både gennem en digital platform og privat gennem
opslag på Facebook eller i det lokale supermarked.
Med indberetningen vil udlejere automatisk få indberettet
deres indkomst og vil derfor ikke skulle oplyse den skatte-
pligtige indkomst på årsopgørelsen. Den systemmæssige un-
derstøttelse af en sådan indberetning forventes at være klar
fra den 1. januar 2021, hvorfor betingelsen om indberetning
vil gælde fra denne dato, jf. bemærkningerne til § 6, stk. 4.
Til og med december måned 2020 kan udlejere benytte det
foreslåede bundfradrag, selv om der ikke foretages den an-
givne indberetning af indkomsten.
For personer med bagudforskudt indkomstår vil det såle-
des for indkomståret 2021 kun være den del af udlejnings-
indtægterne, der udbetales fra og med den 1. januar 2021,
der skal indberettes efter skatteindberetningslovens § 43, for
at den pågældende har ret til det fulde bundfradrag på
10.000 kr. (2018-niveau).
Til § 2
Hvis ejendommen ikke kan tjene til bolig for den skatte-
pligtige eller dennes husstand i hele indkomståret, nedsættes
18
efter de gældende regler den beregnede ejendomsværdiskat
forholdsmæssigt.
Udøver den skattepligtige erhvervsvirksomhed i egen
ejendom i et omfang, der ikke berettiger til vurderingsforde-
ling af ejendomsværdien på boligen og den øvrige ejendom,
nedsættes ejendomsværdiskatten med den til den erhvervs-
mæssige del svarende andel af ejendomsværdiskatten. Ved
hel eller delvis udleje af boligen i tilfælde, hvor ejeren væl-
ger at anvende ligningslovens § 15 O, stk. 1, § 15 P, stk. 1,
3.-5. pkt., eller § 15 P, stk. 2, 3.-5. pkt., ved sin indkomstop-
gørelse, medfører udleje ikke, at ejendomsværdiskatten ned-
sættes. I andre tilfælde af udleje af boligen nedsættes ejen-
domsværdiskatten som beregnet efter ejendomsværdiskatte-
lovens §§ 5-10 med den til den udlejede del svarende andel
af ejendomsværdiskatten.
Det foreslås i § 2 som konsekvens af de foreslåede ændre-
de regler for beskatning af indkomst ved korttidsudlejning af
helårsboliger at ændre reglerne, så der i de tilfælde, hvor
ejeren anvender de foreslåede regler i ligningslovens § 15 Q,
ikke skal ske en nedsættelse af ejendomsværdiskatten, lige-
som det allerede gælder for ejere, der anvender ligningslo-
vens §§ 15 O og 15 P.
Til § 3
Til nr. 1
§ 3, stk. 1, i lov om et indkomstregister indeholder en op-
remsning af de oplysninger, der skal indberettes til ind-
komstregisteret.
Det foreslås, at der indsættes et nyt nummer 11, i § 3, stk.
1, i lov om et indkomstregister. Det foreslås således, at leje-
indtægter omfattet af skatteindberetningslovens § 43, jf. lov-
forslagets § 5, nr. 1, skal indberettes til indkomstregisteret.
Da det ved lovforslagets § 5, nr. 1, foreslås, at oplysninger
om lejeindtægter efter skatteindberetningslovens § 43 skal
indberettes til indkomstregisteret, er der behov for, at listen i
§ 3, stk. 1, i lov om et indkomstregister over oplysninger,
der skal indberettes til indkomstregisteret, udvides.
Bestemmelsen indebærer, at listen over oplysninger, der
skal indberettes til indkomstregisteret vil blive udvidet, så
det fremgår af bestemmelsen i § 3 i lov om et indkomstregi-
ster, at indtægter ved udlejning af boliger, personbiler, M1,
varebiler, N1, omfattet af § 4, stk. 1, II, A, i lov om vægtaf-
gift af motorkøretøjer m.v. eller brændstofforbrugsafgiftslo-
vens § 1, stk. 2, når de er registreret til hel eller delvis privat
benyttelse, campingvogne, påhængskøretøjer, der er kon-
strueret og indrettet til ophold og beboelse og lystbåde skal
indberettes.
Til nr. 2
Fristerne for at indberette til indkomstregisteret fremgår af
§ 4, stk. 1, i lov om et indkomstregister. Efter denne bestem-
melse er hovedreglen, at indberetningen skal ske månedligt.
For store virksomheder er fristen den sidste hverdag i den
måned, oplysningerne vedrører. Store virksomheder er i
denne forbindelse defineret som virksomheder, hvis inde-
holdelse af arbejdsmarkedsbidrag overstiger 250.000 kr. år-
ligt, eller hvis indeholdelse af A-skat overstiger 1 mio. kr.
årligt. Fristen er for de øvrige virksomheder den 10. i måne-
den efter udløbet af den kalendermåned, oplysningerne ve-
drører. I januar måned skal indberetning fra disse virksom-
heder dog foretages senest den 17. januar.
Der er dog en særlige regel i § 4, stk. 1, 3. pkt., i lov om et
indkomstregister for indberetning af A-indkomst i form af
en arbejdsgivers indbetaling til en medarbejders aldersop-
sparing. Denne indberetning skal ske årligt, og fristen er den
20. januar efter udløbet af det kalenderår, oplysningerne ve-
drører. Hvis denne dag udløber en lørdag eller søndag udlø-
ber fristen den efterfølgende mandag.
Det foreslås, at reglen i § 4, stk. 1, 3. pkt., udvides med en
henvisning til skatteindberetningslovens § 43.
Det foreslås således, at indberetningen af indtægter ved
udlejning af boliger, personbiler, M1, varebiler, N1, omfat-
tet af § 4, stk. 1, II, A, i lov om vægtafgift af motorkøretøjer
m.v. eller brændstofforbrugsafgiftslovens § 1, stk. 2, når de
er registreret til hel eller delvis privat benyttelse, camping-
vogne, påhængskøretøjer, der er konstrueret og indrettet til
ophold og beboelse, og lystbåde, skal ske årligt, og at fristen
for indberetning skal være den 20. januar i året efter det år,
indberetningen vedrører. Hvis denne dag udløber en lørdag
eller søndag, udløber fristen den efterfølgende mandag.
Med forslaget sikres det, at indberetningen i lighed med
indberetningen om fritidsboliger efter de gældende regler vil
skulle ske årligt, uanset at indberetningen skal ske til ind-
komstregisteret, hvor indberetningen som udgangspunkt vil
skulle ske månedligt.
Til § 4
Til nr. 1 og 2
Som følge af den foreslåede indsættelse af personskattelo-
vens § 4, stk. 1, nr. 17, foreslås afledte redaktionelle ændrin-
ger i personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 15 og 16.
Til nr. 3
Efter gældende regler vil lejeres og andelshavere i andelsbo-
ligforeningers overskud fra udlejning eller fremleje være
personlig indkomst.
Af personskattelovens § 4, stk. 1, fremgår, hvilke ind-
komsttyper der skal medregnes ved opgørelsen af den skat-
tepligtiges kapitalindkomst.
Det foreslås at indsætte et nyt nr. 17 i personskattelovens §
4, stk. 1, hvorefter overskud ved lejere og andelshaveres ud-
lejning eller fremleje omfattes af personskattelovens § 4, så-
fremt de vælger at opgøre deres skattepligtige indkomst i
forbindelse med korttidsudlejning af helårsbolig efter den
foreslåede bestemmelse i ligningslovens § 15 Q. Hermed vil
dette overskud blive beskattet som kapitalindkomst.
19
Til § 5
Til nr. 1
Efter skatteindberetningslovens § 43, stk. 1, skal en virk-
somhed, som efter aftale med en skattepligtig forestår udlej-
ning af den skattepligtiges fritidsbolig, indberette til Skatte-
forvaltningen om de lejeindtægter, som den skattepligtige
har opnået ved udlejning af fritidsboligen gennem virksom-
heden det forudgående kalenderår. Indberetningen skal tilli-
ge indeholde oplysninger til identifikation af virksomheden
og fritidsboligen.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med ligningslo-
vens § 15 O, hvorefter størrelsen af bundfradraget ved udlej-
ning af fritidsboliger afhænger af, om der sker indberetning
af indtægten.
Efter skatteindberetningslovens § 43, stk. 2, kan virksom-
heder, som ikke er indberetningspligtige efter stk. 1, efter af-
tale med den skattepligtige indberette de oplysninger, som
ville være omfattet af indberetningen efter stk. 1, hvis virk-
somheden havde været indberetningspligtig.
Bestemmelsen omhandler udenlandske virksomheder,
som forestår udlejning af fritidsboliger.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med ligningslo-
vens § 15 O, hvorefter størrelsen af bundfradraget ved udlej-
ning af fritidsboliger afhænger af, om der sker indberetning
af indtægten. Bestemmelsen sikrer udenlandske udlejnings-
bureauer, som ikke er indberetningspligtige til indkomstre-
gisteret, mulighed for at indberette til indkomstregisteret ef-
ter aftale med ejeren og dermed sikre ejeren samme bund-
fradrag, som ville kunne sikres gennem udlejning via indbe-
retningspligtige danske udlejningsbureauer.
Indberetningen efter skatteindberetningslovens § 43, stk. 1
og 2, skal ske årligt og senest den 20. januar eller, hvis den-
ne dag er en lørdag eller søndag, senest den følgende man-
dag.
Efter skatteindberetningslovens § 43, stk. 3, skal den, der
har indgået aftale om udlejning af en fritidsbolig med en
virksomhed efter stk. 1, give virksomheden oplysninger til
identifikation af fritidsboligen. Ved identifikation af fritids-
boligen skal forstås ejendommens nummer i Bygnings- og
Boligregisteret (BBR-nummeret).
Efter skatteindberetningslovens § 43, stk. 4, kan skattemi-
nisteren fastsætte nærmere regler om indberetning efter stk.
1 og om identifikation af fritidsboligen efter stk. 3. Bemyn-
digelsen er udnyttet ved § 46 i bekendtgørelse nr. 927 af 26.
juni 2018 til at fastsætte regler om, at indberetningen efter
skatteindberetningslovens § 43 skal omfatte oplysninger om
identiteten af den indberettende virksomhed (dvs. cvr-num-
mer eller SE-nummer), ejendomsnummeret på den udlejede
ejendom og den samlede lejeindtægt, som den skattepligtige
har oppebåret i året før fradrag (dvs. bruttolejeindtægten).
Endvidere er der fastsat regler om, at den, der har indgået
aftale om udlejning af en fritidsbolig med en virksomhed ef-
ter stk. 1, give virksomheden oplysninger til identifikation af
fritidsboligen. Dette gælder både, når der er tale om en
dansk, og når der er tale om en udenlandsk ejendom.
Det foreslås, at skatteindberetningslovens § 43 nyaffattes.
Det foreslås i stk. 1, at en virksomhed, som for en skatte-
pligtig formidler udlejning af den skattepligtiges fritidsbolig
omfattet af ligningslovens § 15 O eller § 15 Q, jf. lovforsla-
gets 1, nr. 1, hvert år skal indberette til indkomstregisteret
om de lejeindtægter, som den skattepligtige har opnået her-
ved gennem virksomheden i det forudgående kalenderår.
Indberetningspligten efter stk. 1 omfatter udlejning af så-
vel danske som udenlandske boliger ejet af danske skatte-
ydere.
Indberetningspligten efter den foreslåede bestemmelse på-
hviler den formidler, der formidler udlejningen for den skat-
tepligtige. Udlejningen kan være formidlet gennem en ræk-
ke af formidlere. Det vil alene være den formidler, der er
nærmest udlejeren, der vil have de nødvendige oplysninger
til at opfylde indberetningspligten, hvorfor indberetnings-
pligten påhviler denne formidler. Ved den formidler, der er
nærmest udlejeren forstås den formidler, der har indgået for-
midlingsaftalen med udlejeren, og som derfor er den formid-
ler, der udbetaler lejeindtægten til udlejeren.
Efter den foreslåede nyaffattelse af ligningslovens § 15 O,
stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, vil indberetningen kunne
sikre skatteyderen et bundfradrag på 40.000 kr. ved udlej-
ning af sin fritidsbolig. Se nærmere herom i bemærkninger-
ne til lovforslagets § 1, nr. 1.
Efter den foreslåede bestemmelse i ligningslovens § 15 Q,
jf. lovforslagets § 1, nr. 3, vil indberetningen kunne sikre
skatteyderen et bundfradrag på 28.000 kr. (2018-niveau) ved
udlejning af sin bolig. Se nærmere herom i bemærkningerne
til lovforslagets § 1, nr. 3.
Indberetningen vil skulle ske årligt til indkomstregisteret.
Efter den gældende skatteindberetningslovs § 43 skal der
indberettes om det forudgående års lejeindtægter. Det vil si-
ge, at der er tale om en årlig indberetning. Indberetningen
skal ske til Skatteforvaltningen. Den årlige indberetning
fastholdes med forslaget, men det foreslås, at indberetnin-
gerne fremover skal ske til indkomstregisteret.
Indberetninger til indkomstregisteret indgår i et fællesof-
fentligt samarbejde om at indhente oplysninger, så borgerne
og virksomhederne ikke skal meddele de samme oplysnin-
ger til forskellige myndigheder m.v. Disse oplysninger bru-
ges både til skatteformål og af andre myndigheder til andre
formål f.eks. ved tildeling af kontanthjælp og boligstøtte.
Uanset om oplysningerne indberettes til indkomstregiste-
ret eller til Skatteforvaltningen i øvrigt, anvender Skattefor-
valtningen oplysningerne ved dannelsen af borgernes årsop-
gørelser og på oplysningsskemaet for selvstændigt erhvervs-
drivende, mens andre oplysninger, der er omfattet af indbe-
retningspligterne, har karakter af at være kontroloplysnin-
ger.
Det foreslås i stk. 2, at en virksomhed, som for en skatte-
pligtig formidler udleje af et aktiv omfattet af den foreslåede
regel i ligningslovens § 15 R, hvert år, uanset om udlejnin-
gen er erhvervsmæssig, skal indberette til indkomstregiste-
ret, jf. §§ 3 og 4 i lov om et indkomstregister, om de lejeind-
20
tægter, som den skattepligtige har opnået herved gennem
virksomheden i det forudgående kalenderår.
Årsagen til, at der skal ske indberetning hvad enten der er
tale om erhvervsmæssig udlejning eller privat udlejning er,
at formidleren ikke nødvendigvis er bekendt med, om der er
tale om erhvervsmæssig eller privat udlejning.
De aktiver, der er omfattet af den foreslåede regel i lig-
ningslovens § 15 R, er personbiler, M 1, varebiler, N1, om-
fattet af vægtafgiftslovens § 4, stk. 1, II, A, eller § 1, stk. 2, i
brændstofforbrugsafgiftsloven, når de er registreret til hel el-
ler delvis privat benyttelse, lystbåde, campingvogne og på-
hængskøretøjer, der er konstrueret og indrettet til ophold og
beboelse.
Indberetningspligten efter den foreslåede bestemmelse på-
hviler den formidler, der formidler udlejningen for den skat-
tepligtige. Udlejningen kan være formidlet gennem en ræk-
ke af formidlere. Det vil alene være den formidler, der er
nærmest udlejeren, der vil have de nødvendige oplysninger
til at opfylde indberetningspligten, hvorfor indberetnings-
pligten påhviler denne formidler.
Indberetningen vil kunne sikre skatteyderen et bundfra-
drag på 10.000 kr. (2018-niveau) ved udlejning af sin bil,
lystbåd og campingvogn m.v. Se nærmere herom i bemærk-
ningerne til lovforslagets § 1, nr. 3.
Det foreslås i stk. 3, at indberetningen efter stk. 1 og 2
skal indeholde oplysninger til identifikation af virksomhe-
den. Indberetningen efter stk. 1 skal tillige indeholde oplys-
ninger til identifikation af boligen. Sker identifikationen af
boligen ikke ved brug af ejendommens nummer i Bygnings-
og Boligregistret (BBR-nummeret), skal der tillige oplyses
om identiteten af den skattepligtige. Indberetning efter stk. 2
skal tillige indeholde oplysning om identifikation af den
skattepligtige.
Disse oplysninger er supplement til oplysninger om årets
samlede lejeindtægt, som skal indberettes efter de foreslåede
bestemmelser i skatteindberetningslovens § 43, stk. 1 og 2.
Efter bestemmelsen skal indberetningen indeholde oplys-
ning om identifikation af den virksomhed, der foretager ind-
beretningen. Indberetningen skal således ske ved oplysning
om den indberetningspligtiges cvr-nummer eller SE-num-
mer, dvs. den indberetningspligtiges registreringsnummer.
Identifikationen af boligen er nødvendig, da der kan opnås
et fradrag pr. bolig, der udlejes efter ligningslovens §§ 15 O
og 15 Q, som affattes ved lovforslagets § 1, nr. 1 og 3.
Efter § 43 i skatteindberetningsloven om indberetning
vedrørende udlejning af fritidsboliger skal ejendommens
BBR-nummer indberettes. Dette giver en entydig identifika-
tion af ejendommen. Identiteten af den skattepligtige indbe-
rettes derimod ikke. Skatteforvaltningen kan på grundlag af
BBR-registeret finde frem til, hvem ejeren/ejerne er, og så-
ledes beskatte denne/disse. Det foreslås, at der fortsat vil
kunne indberettes på denne måde.
Virksomheder, der formidler udlejning af boliger, vil som
udgangspunkt ikke have oplysning om BBR-nummeret. Op-
lysning herom vil dog kunne findes ved opslag på internet-
tet. Det vurderes, at udenlandske virksomheder vil have van-
skeligere ved dette end danske virksomheder. Det foreslås
derfor, at der som alternativ til indberetning af BBR-num-
meret, etableres en ordning, hvor der indberettes om ejen-
dommens adresse og om identiteten af udlejeren.
Det er tanken at denne ordning skal fungere således, at ud-
lejeren af formidleren gøres opmærksom på, at udlejeren på
Skatteforvaltningens hjemmeside på TastSelv Borger kan
give sit samtykke til, at der genereres en unik identifikati-
onskode, som altid kan forbindes til vedkommendes cpr-
nummer. Formidleren vil ikke blive gjort bekendt med udle-
jerens cpr-nummer.
Når Skatteforvaltningen modtager indberetning fra en
tredjepart, vil man således via identifikationskoden kunne
knytte data til den pågældende udlejers cpr-nummer.
I relation til udlejning af biler, lystbåde og campingvogne
m.v., foreslås det, at indberetningen skal indeholde oplys-
ning om identiteten af udlejeren. Det er tanken, at den
samme ordning, som vil skulle anvendes til identifikation af
udlejere af fritids- og helårsboliger, også vil skulle anvendes
i relation til udlejning af biler, lystbåde og campingvogne
m.v.
Det foreslås i stk. 4, at den, der har indgået aftale om ud-
lejning eller fremleje efter den forslåede § 43, stk. 1 eller 2, i
skatteindberetningsloven, med en virksomhed, skal give
virksomheden oplysninger til identifikation af den pågæl-
dende bolig.
De oplysninger, der skal afgives, er de oplysninger, der er
nødvendige for at den indberetningspligtige virksomhed kan
foretage indberetning om identiteten af boligen. Hvis virk-
somheden ønsker at indberette BBR-nummeret, er det såle-
des dette nummer, som skal oplyses. I andre tilfælde er det
adressen.
Det foreslås i stk. 5, at virksomheder, som ikke er indbe-
retningspligtige efter stk. 1 og 2, kan foretage indberetninger
af de oplysninger, som ville have været omfattet af indberet-
ningen efter stk. 1 og 2, hvis virksomheden havde været ind-
beretningspligtig.
Efter den foreslåede bestemmelse kan virksomheder, som
ikke er indberetningspligtige efter stk. 1 og 2, indberette de
oplysninger, som ville være omfattet af indberetningen efter
stk. 1 og 2, hvis virksomheden havde været indberetnings-
pligtig.
Bestemmelsen omhandler udenlandske virksomheder,
som forestår udlejning af boliger og biler m.v. Efter bestem-
melsen kan en virksomhed, der ikke er indberetningspligtig,
indberette de samme oplysninger, som er omfattet af indbe-
retningspligten for virksomheder, der er indberetningspligti-
ge.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med de foreslåede
ændrede og nye bestemmelser i ligningslovens §§ 15 O, 15
Q og 15 R, hvorefter bundfradraget afhænger af, om der
sker indberetning af indtægten. Bestemmelsen sikrer uden-
landske virksomheder, der formidler udlejning, som ikke er
indberetningspligtige til indkomstregisteret, mulighed for at
indberette til indkomstregisteret og dermed sikre ejeren
21
samme bundfradrag, som ville kunne sikres gennem udlej-
ning via indberetningspligtige danske virksomheder.
Indberetningspligten efter de foreslåede regler i skatteind-
beretningslovens § 43, stk. 1 og 2, omfatter udlejning af så-
vel danske som udenlandske boliger ejet af personer, der er
skattepligtige til Danmark af udlejningsindtægter. I forbin-
delse med udenlandske formidleres valg om at foretage ind-
beretning, vil den pågældende – da indberetningen her er fri-
villig – kunne vælge alene at foretage indberetning om ud-
lejning af danske boliger.
Det foreslås i stk. 6, at skatteministeren kan fastsætte nær-
mere regler om indberetning efter stk. 1 og 2 og om oplys-
ninger til brug for identifikation af boliger omfatter af stk. 3
og 4.
Den gældende bemyndigelse i skatteindberetningslovens §
43, er udnyttet ved § 46 i bekendtgørelse nr. 927 af 26. juni
2018. Det fremgår heraf, at indberetningen efter skatteind-
beretningslovens § 43 skal omfatte oplysninger om identite-
ten af den indberettende virksomhed (dvs. cvr-nummer eller
SE-nummer), ejendomsnummeret på den udlejede ejendom
og den samlede lejeindtægt, som den skattepligtige har op-
pebåret i året før fradrag (dvs. bruttolejeindtægten). Endvi-
dere er der fastsat regler om, at den, der har indgået aftale
om udlejning af en fritidsbolig med en virksomhed efter stk.
1, skal give virksomheden oplysninger til identifikation af
fritidsboligen. Dette gælder både, når der er tale om en
dansk, og når der er tale om en udenlandsk ejendom.
Det er hensigten at benytte bemyndigelsen til administra-
tivt at fastsætte regler svarende til dem, der gælder i dag, for
så vidt angår identifikation af den indberettende virksomhed
og om indberetning af den samlede lejeindtægt.
Herudover er det hensigten, at der skal fastsættes regler
om afgivelse af oplysninger om identiteten af udlejeren.
Disse regler vil bygge på den ordning for identitetsoplysnin-
ger, der er beskrevet ovenfor i relation til den bestemmelse,
der er foreslået i skatteindberetningslovens § 43, stk. 4.
Bemyndigelsen vil tillige blive udnyttet til at fastsætte
regler ikke blot i relation til fritidsboliger, men boligtyper
generelt samt biler, lystbåde, og campingvogne m.v.
Til nr. 2
Det følger af skatteindberetningslovens § 47, stk. 1, 1.
pkt., at indberetningspligten efter en række af lovens be-
stemmelser, herunder § 43, stk. 1, påhviler fysiske eller juri-
diske personer, der er hjemmehørende her i landet, eller som
driver virksomhed fra et fast driftssted her i landet.
Det foreslås, at henvisningen til skatteindberetningslovens
§ 43, stk. 1, i lovens § 47, stk. 1, 1. pkt., ændres til en hen-
visning til § 43, stk. 1 og 2.
Forslaget sikrer, at der ikke blot pålægges virksomheder,
der formidler udlejning, indberetningspligt vedrørende ud-
lejning af fritidsboliger, men også, at der vil være indberet-
ningspligt i relation til andre boliger og i forhold til person-
biler, M1, varebiler, N1, omfattet af § 4, stk. 1, II, A, i lov
om vægtafgift af motorkøretøjer m.v. eller brændstoffor-
brugsafgiftslovens § 1, stk. 2, når de er registreret til hel el-
ler delvis privat benyttelse, campingvogne, påhængskøretø-
jer, der er konstrueret og indrettet til ophold og beboelse, og
lystbåde.
Indberetningspligten pålægges alene virksomheder, der er
hjemmehørende eller driver virksomhed fra et fast driftssted
her i landet. Det bemærkes, at virksomheder, der ikke er
hjemmehørende eller driver virksomhed fra et fast driftssted
her i landet, vil kunne indberette tilsvarende oplysninger ef-
ter skatteindberetningslovens § 43, stk. 5, jf. lovforslagets §
4, nr. 1.
Til nr. 3
Det følger af skatteindberetningslovens § 48, stk. 1, at
Skatteforvaltningen fører et register over de indberetnings-
pligtige efter en række af lovens bestemmelser, herunder §
43, stk. 1, og frivillige indberettere, herunder efter lovens §
43, stk. 2.
Det foreslås, at henvisningen til § 43, stk. 1, erstattes af en
henvisning til § 43, stk. 1 og 2, og at henvisningen til § 43,
stk. 2, erstattes af en henvisning til § 43, stk. 5.
Forslaget indebærer, at det ikke blot er virksomheder, der
formidler udlejning af fritidsbolig, der skal lade sig registre-
re som indberetningspligtig, men også, at virksomheder, der
formidler udlejning af helårsboliger eller biler, lystbåde og
campingvogne m.v. vil skulle lade sig registrere.
Denne udvidelse af registreringspligten er en konsekvens
af den foreslåede udvidelse af indberetningspligten i skatte-
indberetningslovens § 43, jf. lovforslagets § 1, nr. 1.
Når det foreslås, at henvisningen til § 43, stk. 2, ændres til
§ 43, stk. 5, skyldes det, at bestemmelsen om udenlandske
virksomheders frivillige indberetning foreslås flyttet fra
skatteindberetningslovens § 43, stk. 2, til § 43, stk. 5.
Til nr. 4
Af skatteindberetningslovens § 54, stk. 1, fremgår det, at
indberetningen til Skatteforvaltningen efter en række af lo-
vens bestemmelser, herunder indberetning efter § 43, stk. 1,
om årlig indberetning skal foretages senest den 20. januar
eller, hvis denne dag er en lørdag eller søndag, senest den
følgende mandag.
Da det foreslås, at indberetningen fremover skal ske til
indkomstregisteret, foreslås det at henvisningen til § 43, stk.
1, i § 54, stk. 1, udgår. Fristen for indberetning vil i stedet
fremgå af § 4, stk. 1, 3. pkt., i lov om et indkomstregister,
hvor fristen er den 20. januar i året efter det kalenderår, ind-
beretningen vedrører. Hvis denne dag udløber en lørdag el-
ler søndag, udløber fristen den efterfølgende mandag. Og
fristen for indberetning vil således fortsat være den samme.
Der henvises i denne forbindelse til lovforslagets § 3, nr. 2,
og bemærkningerne hertil.
Til nr. 5
Det fremgår af skatteindberetningslovens § 54, stk. 5, at hvis
en indberetningspligtig har forsøgt indberetning efter en
række af lovens bestemmelser, herunder § 43, stk. 1, og
22
Skatteforvaltningen har meddelt den indberetningspligtige,
at indberetningen ønskes genindberettet som følge af fejl el-
ler lignende, skal den indberetningspligtige foretage genind-
beretning inden en frist, som meddeles af Skatteforvaltnin-
gen.
Det foreslås, at henvisningen til § 43, stk. 1, udgår. Årsa-
gen hertil er, at indberetningen fremover vil skulle ske til
indkomstregisteret efter § 4, stk. 1, i lov om et indkomstre-
gister. Lov om et indkomstregister indeholder i § 4, stk. 3,
en tilsvarende regel om genindberetning af oplysninger til
indkomstregisteret.
Til nr. 6
Efter § 54, stk. 6, 3. pkt., kan Skatteforvaltningen pålægge
en virksomhed, der indberetter oplysninger, der efter skatte-
indberetningsloven skal indberettes til indkomstregisteret,
efter den 20. januar i året efter det år, oplysningen vedrører,
eller, hvis denne dag er en lørdag eller søndag, efter den føl-
gende mandag, herunder ved genindberetning efter § 4, stk.
3, i lov om et indkomstregister, at underrette den, som de
indberettede oplysninger vedrører, om det indberettede in-
den for en nærmere angivet frist.
Det foreslås, at denne regel også kommer til at gælde i re-
lation til den foreslåede bestemmelse i skatteindberetnings-
lovens § 43, jf. lovforslagets § 4, nr. 1.
Ved indberetning inden for fristen vil de indberettede op-
lysninger kunne udstilles i skattemappen for den, indberet-
ningen vedrører. Nogle af de oplysninger, der kommer efter
indberetningsfristens udløb, kan nå at blive medtaget, inden
skatteyderne kan få adgang til oplysningerne i deres skatte-
mappe. Derfor vil der alene blive pålagt underretningspligt i
de tilfælde, hvor Skatteforvaltningen ikke kan nå at medtage
oplysningerne i skattemappen. Skatteyderne må i så fald gi-
ves adgang til oplysningerne ved at give den virksomhed,
der har indberettet, et pålæg om underretningspligt.
Til nr. 7
Det fremgår af skatteindberetningslovens § 59, stk. 1, nr.
3, at den der forsætlig eller groft uagtsomt undlader rettidigt
at foretage indberetning efter en række af lovens bestemmel-
ser, herunder § 43, stk. 1, straffes med bøde.
Da indberetningen efter skatteindberetningslovens § 43
foreslås udvidet fra alene at omfatte sommerboliger til også
af omfatte andre boliger og biler m.v., foreslås det, at hen-
visningen til § 43, stk. 1, erstattes af en henvisning til § 43,
stk. 1 og 2, således at straffehjemlen vil knytte sig til pligten
til at indberette udlejning af samtlige disse aktiver.
Forslaget sikrer, at der ikke blot kan pålægges virksomhe-
der, der formidler udlejning af fritidsboliger, straf ved man-
glende rettidig indberetning, men også, at virksomheder, der
formidler udlejning af helårsboliger, biler, lystbåde og cam-
pingvogne m.v., vil kunne straffes for manglende rettidig
indberetning.
Til § 6
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar
2019, bortset fra den del af loven, der vedrører indberetning,
jf. bemærkningerne til stk. 2 nedenfor.
Det foreslås i stk. 2, at § 1, nr. 2, og §§ 3 og 5 træder i
kraft den 1. januar 2021. Det skyldes for så vidt angår § 1,
nr. 2, at udlejere af helårsboliger frem til etableringen af ind-
beretningsordningen skal have mulighed for at anvende lig-
ningslovens § 15 P ved indkomstopgørelsen, uanset om der
er tale om langtidsudlejning eller korttidsudlejning.
Det skyldes for så vidt angår §§ 3 og 5, at det er en forud-
sætning for, at reglerne kan sættes i kraft, at den nødvendige
systemunderstøttelse er udviklet. En ikrafttrædelse 1. januar
2021 sikrer dette.
Det foreslås i stk. 3, at loven skal have virkning fra og
med indkomståret 2018, bortset fra den del af loven, der
vedrører indberetning, jf. bemærkningerne til stk. 4 neden-
for. Loven gives således tilbagevirkende kraft. De dele af lo-
ven, der gælder med tilbagevirkende kraft, er udelukkende
af begunstigende karakter.
Det foreslås i stk. 4, at §§ 3 og 5 ikke har virkning for ind-
beretninger for kalenderåret 2020 og tidligere. For sådanne
indberetninger finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Det foreslås således, at for indberetninger vedrørende åre-
ne forud for kalenderåret 2021 finder de hidtil gældende
regler i skatteindberetningsloven og lov om et indkomstregi-
ster samt forskrifter udstedt i medfør heraf anvendelse.
Endvidere foreslås, at det er en betingelse for at kunne an-
vende bundfradraget på 40.000 kr. (2018-niveau) ved be-
skatning af indtægt fra udlejning af fritidsboliger for ind-
komståret 2018, at der er foretaget indberetning af lejeind-
tægten efter skattekontrollovens § 11 G. Skattekontrollovens
§ 11 G omhandler indberetning vedrørende formidling af
udlejning af fritidsboliger. Efter bestemmelsen skal virk-
somheder, der formidler udlejning af fritidsboliger årligt
indberette den samlede lejeindtægt for den enkelte udlejer til
Skatteforvaltningen. Bestemmelsen erstattes fra og med
2019 af en tilsvarende regel i skatteindberetningslovens §
43. Indberetningen for 2018 sker således efter skattekontrol-
lovens § 11 G og for 2019 og senere år efter skatteindberet-
ningslovens § 43.
Det foreslås i stk. 5, at ved opgørelsen af den kommunale
slutskat og kirkeskat for indkomstårene 2018 og 2019 efter
§ 16 i lov om kommunal indkomstskat korrigeres den op-
gjorte slutskat for den beregnede virkning af de ændringer i
udskrivningsgrundlaget for kommuneskat og kirkeskat for
2018 og 2019, der følger af denne lovs §§ 1 og 4.
Herved foreslås det at neutralisere de økonomiske virknin-
ger for den personlige indkomstskat for kommunerne og fol-
kekirken for indkomstårene 2018 og 2019 som følge af de
dele af lovforslaget, der vedrører §§ 1 og 3, for så vidt angår
de kommuner, der for 2018 og 2019 har valgt at budgettere
med deres eget skøn over udskrivningsgrundlaget for den
personlige indkomstskat. Neutraliseringen for 2018 sker
med baggrund i aktstykke 116, 2016/17, tiltrådt af Finansud-
valget den 22. juni 2017, og for 2019 med baggrund i akt-
23
stykke 148, 2017/18, tiltrådt af Finansudvalget den 21. juni
2018. Det fremgår af aktstykkerne, at skønnene over ud-
skrivningsgrundlaget i 2018 henholdsvis 2019 hviler på en
forudsætning om i øvrigt uændret lovgivning. Det fremgår
endvidere, at ved efterfølgende ændringer i udskrivnings-
grundlaget for 2018 henholdsvis 2019 neutraliseres virknin-
gerne for de selvbudgetterende kommuner.
Endelig foreslås det i stk. 6, at den beregnede korrektion
af den kommunale slutskat og kirkeskat efter stk. 5 fastsæt-
tes af økonomi- og indenrigsministeren på grundlag af de
oplysninger vedrørende indkomstårene 2018 og 2019, der
foreligger henholdsvis pr. 1. maj 2020 og pr. 1. maj 2021.
Herved foreslås det, at efterreguleringen af indkomstskat-
ten for de selvbudgetterende kommuner for 2018 og 2019
efter stk. 5, herunder også kirkeskatten, opgøres i henholds-
vis 2020 og 2021. Efterreguleringen afregnes i henholdsvis
2021 og 2022.
Loven gælder ikke for hverken Færøerne eller Grønland,
fordi de love, der ændres, ikke gælder for Færøerne eller
Grønland, og ikke indeholder en hjemmel til at sætte lovene
i kraft for Færøerne eller Grønland.
24
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende lov Lovforslaget
§ 1
I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1162
af 1. september 2016, som ændret senest ved § 6 i
lov nr. 1130 af 11. september 2018, foretages føl-
gende ændringer:
§ 15 O. Ejere af en fritidsbolig bortset fra sommer-
hus, der efter tilladelse anvendes som helårsbolig, og
som udlejes en del af året, kan fradrage 10.000 kr.
(2010-niveau) i bruttolejeindtægten pr. fritidsbolig
ved indkomstopgørelsen. Hvis der sker indberetning
af lejeindtægter efter skattekontrollovens § 11 G, er
bundfradraget det beløb, der indberettes efter § 11
G, dog maksimalt 20.000 kr. (2010-niveau). Hvis det
indberettede beløb er under 10.000 kr. (2010-ni-
veau), finder 1. pkt. anvendelse. Bundfradraget kan
dog ikke overstige bruttolejeindtægten. Af den redu-
cerede lejeindtægt kan endvidere fradrages 40 pct.,
som dækker samtlige udgifter mv., der er forbundet
med udlejningen, jf. stk. 2. Vælger ejeren at foretage
fradrag efter 1.-5. pkt., medregnes ejendomsværdi-
skat efter ejendomsværdiskatteloven for hele ind-
komståret. Bundfradraget efter 1.-3. pkt. reguleres
efter personskattelovens § 20.
Stk. 2. Ejere, der ikke anvender stk. 1, kan fradrage
faktiske udgifter afholdt til vedligeholdelse af indbo
og inventar, foretage skattemæssige afskrivninger
efter reglerne om delvis erhvervsmæssigt benyttede
driftsmidler som nævnt i afskrivningslovens kapitel
2 samt fradrage ejendomsskatter efter § 14, stk. 3.
Fradrag kan foretages med så stor en del af hen-
holdsvis den afholdte vedligeholdelsesudgift, det be-
regnede afskrivningsbeløb og de betalte ejendoms-
skatter, som svarer til den del af året, hvor udlejning
har fundet sted. Herudover kan der foretages fradrag
for udgifter, der er direkte forbundet med udlejnin-
gen. Det samlede fradragsbeløb efter dette stykke
kan ikke overstige bruttolejeindtægten. Foretages
fradrag efter 1.-4. pkt., kan ejeren ikke senere overgå
til fradrag efter stk. 1.
1. § 15 O, stk. 1, affattes således:
»Ejere af en fritidsbolig, der ikke anvendes som
helårsbolig, og som udlejes en del af året, kan ved
indkomstopgørelsen foretage et bundfradrag på
10.000 kr. (2010-niveau) i bruttolejeindtægten pr.
fritidsbolig. Bundfradraget udgør dog 36.500 kr.
(2010-niveau), hvis der sker indberetning af leje-
indtægten efter skatteindberetningslovens § 43.
Bundfradraget kan ikke overstige bruttolejeind-
tægten pr. fritidsbolig. Endvidere kan der af den
del af lejeindtægten, der overstiger bundfradraget,
fradrages 40 pct. Vælger en ejer at foretage fra-
drag efter 1.-3. pkt., kan der ikke foretages fra-
drag og afskrivninger efter stk. 2. Vælger en ejer
at foretage fradrag efter 1.-3. pkt., medregnes
ejendomsværdiskat efter ejendomsværdiskattelo-
ven for hele indkomståret. Bundfradragene efter
1. og 2. pkt. reguleres efter personskattelovens §
20.«
25
§ 15 P. Lejere, der fremlejer en del af værelserne i
egen lejet lejlighed til beboelse, kan ved indkomst-
opgørelsen vælge kun at medregne den del af brutto-
lejeindtægten, der overstiger et bundfradrag på ⅔ af
fremlejers egen årlige leje for hele lejligheden. An-
delshavere i private andelsboligforeninger anses i
denne forbindelse som lejere, og andelshaveres bo-
ligafgift anses som leje. Ejere, der udlejer en del af
værelserne i en lejlighed i egen ejendom omfattet af
ejendomsværdiskattelovens § 4, til beboelse, kan
ved indkomstopgørelsen vælge kun at medregne den
del af bruttolejeindtægten, der overstiger et bundfra-
drag på 1⅓ pct. af ejendomsværdien, jf. § 4 a, stk. 1,
nr. 1, i ejendomsværdiskatteloven, dog altid mindst
24.000 kr., jf. dog 5. pkt. For ejendomme beliggende
i udlandet m.v. udgør bundfradraget 1 ⅓ pct. af
udenlandsk ejendomsvurdering, som kan sidestilles
med en dansk, jf. ejendomsværdiskattelovens § 4 b,
stk. 1, eller i mangel heraf handelsværdien beregnet
efter ejendomsværdiskattelovens § 4 b, stk. 2, nr. 1,
dog altid mindst 24.000 kr., jf. dog 5. pkt. For frem-
lejere, andelshavere og ejere, der kun har lejet eller
ejet lejligheden en del af indkomståret, beregnes der
kun bundfradrag af denne del af den årlige leje eller
ejendomsværdiskat. Bundfradraget dækker samtlige
udgifter og afskrivninger, der ellers ville være fra-
dragsberettigede i forbindelse med fremlejningen el-
ler udlejningen. For ejere beregnes ejendomsværdi-
skat efter ejendomsværdiskatteloven for den udleje-
de del af boligen.
Stk. 2. Lejere, der fremlejer lejligheden en del af
indkomståret til beboelse, kan ved indkomstopgørel-
sen vælge kun at medregne den del af bruttolejeind-
tægten, der overstiger et bundfradrag på ⅔ af fremle-
jers egen årlige leje. Andelshavere i private andels-
boligforeninger anses i denne forbindelse som lejere,
og andelshaveres boligafgift anses som leje. Ejere af
en helårsbolig, som er omfattet af ejendomsværdi-
skattelovens § 4, der udlejer boligen en del af ind-
komståret til beboelse, kan ved indkomstopgørelsen
vælge kun at medregne den del af bruttolejeindtæg-
ten, der overstiger et bundfradrag som nævnt i stk. 1,
3. pkt. Stk. 1, 4. pkt., finder dog tilsvarende anven-
delse. For fremlejere, andelshavere og ejere, der kun
har lejet eller ejet lejligheden eller ejendommen en
del af indkomståret, beregnes der kun bundfradrag af
denne del af den årlige leje eller ejendomsværdiskat.
Bundfradraget dækker samtlige udgifter og afskriv-
26
ninger, der ellers ville være fradragsberettigede i for-
bindelse med fremlejningen eller udlejningen. For
ejere beregnes ejendomsværdiskat efter ejendoms-
værdiskatteloven i udlejningsperioden.
Stk. 3. Lejere og ejere som nævnt i stk. 1 og 2, der
ikke anvender bundfradragsreglen i stk. 1 eller 2,
kan ved indkomstopgørelsen foretage fradrag for ud-
gifter mv. som nævnt i stk. 1, 6. pkt., og stk. 2, 6.
pkt. Det samlede fradragsbeløb kan dog ikke oversti-
ge bruttolejeindtægten. Foretages fradraget efter 1.
pkt., kan den pågældende lejer eller ejer ikke senere
overgå til bundfradrag efter stk. 1 eller 2.
2. I § 15 P indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Stk. 1-3 gælder alene for ejere, andels-
havere og lejere, hvis udlejningen eller fremlej-
ningen sker til den samme person eller de samme
personer i en sammenhængende periode på
mindst 4 måneder.«
3. Efter § 15 P indsættes:
Ȥ 15 Q. Ejere, andelshavere og lejere, der udle-
jer eller fremlejer en del af værelserne i en helårs-
bolig til beboelse, eller som udlejer eller fremlejer
hele boligen en del af indkomståret til beboelse,
kan ved indkomstopgørelsen foretage et bundfra-
drag på 10.000 kr. (2010-niveau) i bruttolejeind-
tægten pr. helårsbolig. Bundfradraget udgør dog
25.550 kr. (2010-niveau), hvis der sker indberet-
ning af lejeindtægten efter skatteindberetningslo-
vens § 43. For indkomstårene 2018, 2019 og 2020
finder betingelsen om indberetning i 2. pkt. ikke
anvendelse. Bundfradraget kan ikke overstige
bruttolejeindtægten pr. helårsbolig. Endvidere kan
der af den del af lejeindtægten, der overstiger
bundfradraget, fradrages 40 pct. Vælger en ejer at
foretage fradrag efter 1.-3. pkt., kan der ikke fore-
tages fradrag og afskrivninger efter stk. 3. Bund-
fradragene efter 1. og 2. pkt. reguleres efter per-
sonskattelovens § 20. For ejere er det en betingel-
se, at der er tale om en ejendom, der er omfattet af
ejendomsværdiskattelovens § 4. Bundfradragene
efter 1. og 2. pkt. finder ikke anvendelse på hel-
årsboliger, der af den skattepligtige anvendes som
fritidsbolig.
Stk. 2. Vælger en ejer at foretage fradrag efter
stk. 1, medregnes ejendomsværdiskat efter ejen-
domsværdiskatteloven for hele indkomståret.
27
Stk. 3. Anvendes reglerne i stk. 1 og 2 ikke, kan
ejere, andelshavere og lejere fradrage de faktiske
udgifter afholdt til vedligeholdelse af indbo og in-
ventar, foretage skattemæssige afskrivninger efter
reglerne om delvist erhvervsmæssigt benyttede
driftsmidler som nævnt i afskrivningslovens kapi-
tel 2 samt fradrage ejendomsskatter efter § 14,
stk. 3. Fradrag kan foretages med så stor en del,
som svarer til enten den udlejede eller fremlejede
del af boligen, eller til den periode, hvor udlejning
har fundet sted. Det samlede fradragsbeløb kan
ikke overstige bruttolejeindtægten. Foretages fra-
drag efter dette stykke, kan der ikke senere over-
gås til fradrag efter stk. 1. Er § 15 P, stk. 3, tidli-
gere blevet anvendt ved udlejningen kan ejeren,
andelshaveren eller lejeren ikke vælge opgørelse
efter stk. 1 og. 2.
Stk. 4. Ønsker ejere, andelshavere og lejere i et
indkomstår, at anvende både stk. 1 og 2 og § 15 P,
stk. 1 og 2, skal der foretages en forholdsmæssig
opgørelse af bundfradragene i forhold til den peri-
ode, hvor udlejningen finder sted.
§ 15 R. Fysiske personer, der udlejer de i stk. 2
nævnte aktiver, kan fradrage et grundbeløb på
9.100 kr. (2010-niveau) i bruttolejeindtægten fra
udlejningen af aktiverne ved indkomstopgørelsen
for indkomståret. Fradraget efter 1. pkt. kan ikke
overstige bruttolejeindtægten. Fradrag efter 1. pkt.
dækker samtlige udgifter m.v., der er forbundet
med udlejningen. 1.-3. pkt. gælder ikke for den
del af bruttolejeindtægten, der er erhvervet som
led i erhvervsmæssig virksomhed. Grundbeløbet i
1. pkt. reguleres efter personskattelovens § 20.
Stk. 2. Aktiverne omfattet af stk. 1, er:
1) Personbiler, M1, jf. Bilag II til Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2007/46/EF af 5. sep-
tember 2007.
2) Varebiler, N1, jf. Bilag II til Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2007/46/EF af 5. sep-
tember 2007, omfattet af § 4, stk. 1, II, A, i lov
om vægtafgift af motorkøretøjer m.v. eller brænd-
stofforbrugsafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 2, når de
er registreret til hel eller delvis privat benyttelse.
3) Campingvogne.
4) Påhængskøretøjer, der er konstrueret og ind-
rettet til ophold og beboelse.
5) Lystbåde.
28
Stk. 3. Det er en betingelse for anvendelse af
fradraget i stk. 1, at der sker indberetning af ind-
komstårets samlede lejeindtægter fra de omfattede
aktiver, jf. stk. 2, efter skatteindberetningslovens
§ 43. For indkomstårene 2018, 2019 og 2020 fin-
der betingelsen i 1. pkt. ikke anvendelse.«
§ 2
I ejendomsværdiskatteloven, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 486 af 14. maj 2013, som ændret ved § 4
i lov nr. 1347 af 3. december 2013, § 3 i lov nr.
688 af 8. juni 2017, § 9 i lov nr. 1555 af 19. de-
cember 2017 og § 4 i lov nr. 278 af 17. april
2018, foretages følgende ændring:
§ 11. Ejendomsværdiskatten for en ejendom opgø-
res på helårsbasis efter §§ 5-10. Hvis ejendommen
ikke kan tjene til bolig for den skattepligtige eller
dennes husstand i hele indkomståret, nedsættes den
beregnede ejendomsværdiskat forholdsmæssigt, jf.
dog stk. 2, 2. pkt. Ved erhvervelse af en bolig anses
ejendommen for at tjene til bolig for den skatteplig-
tige eller dennes husstand fra overtagelsesdagen.
Hvis indflytning sker senere end overtagelsesdagen,
træder indflytningsdagen dog i stedet for overtagel-
sesdagen. Ved afståelse eller udleje af hele boligen
anses ejendommen for at tjene til bolig for den skat-
tepligtige eller dennes husstand til og med overtagel-
sesdagen. Hvis sælgers udflytning sker tidligere end
overtagelsesdagen, træder udflytningsdagen dog i
stedet for overtagelsesdagen. 4. og 6. pkt. gælder ik-
ke flytning i forbindelse med erhvervelse og afståel-
se af sommerhuse og lign. Ved anvendelsen af dette
stykke anses indkomståret at udgøre 360 dage med
30 dage i hver kalendermåned.
Stk. 2. Udøver den skattepligtige erhvervsvirksom-
hed i egen ejendom i et omfang, der ikke berettiger
til vurderingsfordeling af ejendomsværdien på boli-
gen og den øvrige ejendom efter vurderingslovens §
33, stk. 5, nedsættes ejendomsværdiskatten som be-
regnet efter §§ 5-10 med den til den erhvervsmæssi-
ge del svarende andel af ejendomsværdiskatten. Ved
hel eller delvis udleje af boligen i tilfælde, hvor eje-
ren vælger at anvende ligningslovens § 15 O, stk. 1,
§ 15 P, stk. 1, 3.-5. pkt., eller § 15 P, stk. 2, 3.-5.
pkt., ved sin indkomstopgørelse, medfører udleje ik-
ke, at ejendomsværdiskatten nedsættes. I andre til-
1. I § 11, stk. 2, 2. pkt., ændres »eller § 15 P, stk.
2, 3.-5. pkt.« til: »§ 15 P, stk. 2, 3.-5. pkt., eller §
15 Q, stk. 1«.
29
fælde af udleje af boligen nedsættes ejendomsværdi-
skatten som beregnet efter §§ 5-10 med den til den
udlejede del svarende andel af ejendomsværdiskat-
ten.
§ 3
I lov om et indkomstregister, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 49 af 12. januar 2015, som ændret ved §
14 i lov nr. 1555 af 19. december 2017, § 2 i lov
nr. 1682 af 26. december 2017 og § 53 i lov nr. 60
af 30. januar 2018, foretages følgende ændringer:
§ 3. Følgende oplysninger skal indberettes til ind-
komstregisteret:
1)-10) - - -
Stk. 2-4. - - -
1. I § 3, stk. 1, indsættes som nr. 11:
»11) Lejeindtægter omfattet af skatteindberet-
ningslovens § 43.«
§ 4. Indberetning af oplysninger efter § 3 skal fore-
tages senest den 10. i måneden efter udløbet af den
kalendermåned, oplysningerne vedrører. I januar
måned skal indberetning dog foretages senest den
17. januar. Indberetning af A-indkomst som nævnt i
kildeskattelovens § 46, stk. 6, skal senest foretages
den 20. januar efter udløbet af det kalenderår, oplys-
ningerne vedrører. Hvis fristen efter 1.-3. pkt. udlø-
ber en lørdag, søndag eller helligdag, skal indberet-
ning ske senest den følgende hverdag. For indberet-
ningspligtige, som er omfattet af opkrævningslovens
§ 2, stk. 6, skal indberetning dog foretages senest
den sidste hverdag (bankdag) i den måned, oplysnin-
gerne vedrører.
2. I § 4, stk. 1, 3. pkt., indsættes efter »kildeskatte-
lovens § 46, stk. 6,«: »og indberetning efter skat-
teindberetningslovens § 43«.
Stk. 2-6. - - -
§ 4
I personskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
1163 af 8. oktober 2015, som ændret senest ved §
10 i lov nr. 1130 af 11. september 2018, foretages
følgende ændringer:
§ 4. Kapitalindkomst omfatter det samlede netto-
beløb af
1. I § 4, stk. 1, nr. 15, ændres »stk. 9, og« til: »stk.
9,«
1)-14)
15) beløb, der er skattepligtige eller fradragsberet-
tigede efter ligningslovens § 12 B, stk. 4-7 eller stk.
9, og
30
16) beløb, der er skattepligtige eller fradragsberet-
tigede efter afskrivningslovens § 40 C.
2. I § 4, stk. 1, nr. 16, ændres »§ 40 C.« til »§ 40
C, og«.
3. I § 4, stk. 1, indsættes som nr. 17:
»17) overskud ved lejere og andelshaveres
fremleje eller udlejning omfattet af ligningslovens
§ 15 Q, stk. 1 og 3.«
§ 5
I skatteindberetningsloven, jf. lov nr. 1536 af
19. december 2017, som ændret ved § 6 i lov nr.
1682 af 26. december 2017 og § 7 i lov nr. 396 af
2. maj 2018, foretages følgende ændringer:
§ 43. En virksomhed, som efter aftale med en skat-
tepligtig forestår udlejning af den skattepligtiges fri-
tidsbolig, skal indberette til told- og skatteforvaltnin-
gen om de lejeindtægter, som den skattepligtige har
opnået ved udlejning af fritidsboligen gennem virk-
somheden det forudgående kalenderår. Indberetnin-
gen skal tillige indeholde oplysninger til identifika-
tion af virksomheden og fritidsboligen.
Stk. 2. Virksomheder, som ikke er indberetnings-
pligtige efter stk. 1, kan efter aftale med den skatte-
pligtige foretage indberetning af de oplysninger, som
ville være omfattet af indberetningen efter stk. 1.
Indberetningen skal ske senest den 20. januar eller,
hvis denne dag er en lørdag eller søndag, senest den
følgende mandag.
Stk. 3. Den, der har indgået aftale om udlejning af
en fritidsbolig med en virksomhed efter stk. 1, skal
give virksomheden oplysninger til identifikation af
fritidsboligen.
Stk. 4. Skatteministeren kan fastsætte nærmere reg-
ler om indberetning efter stk. 1 og om oplysninger til
brug for identifikation af fritidsboligen efter stk. 3.
1. § 43 affattes således:
Ȥ 43. En virksomhed, som for en skattepligtig
formidler udlejning af den skattepligtiges bolig
omfattet af ligningslovens § 15 O eller § 15 Q,
skal hvert år indberette til indkomstregisteret, jf.
§§ 3 og 4 i lov om et indkomstregister, om de le-
jeindtægter, som den skattepligtige har opnået
herved gennem virksomheden i det forudgående
kalenderår.
Stk. 2. En virksomhed, som for en skattepligtig
formidler udleje af et aktiv omfattet af ligningslo-
vens § 15 R, skal, uanset om udlejningen er er-
hvervsmæssig, hvert år indberette til indkomstre-
gisteret, jf. §§ 3 og 4 i lov om et indkomstregister,
om de lejeindtægter, som den skattepligtige har
opnået herved gennem virksomheden i det forud-
gående kalenderår.
Stk. 3. Indberetningen efter stk. 1 og 2 skal inde-
holde oplysninger til identifikation af virksomhe-
den. Indberetningen efter stk. 1 skal tillige inde-
holde oplysninger til identifikation af boligen.
Sker identifikationen af boligen ikke ved brug af
ejendommens nummer i Bygnings- og Boligregis-
tret (BBR-nummer), skal der tillige oplyses om
identiteten af den skattepligtige. Indberetning ef-
ter stk. 2 skal tillige indeholde oplysning om iden-
tifikation af den skattepligtige.
Stk. 4. Den, der har indgået en aftale om udlej-
ning eller fremleje efter stk. 1 eller 2 med en virk-
somhed, skal give virksomheden oplysninger til
identifikation af den pågældende bolig.
31
Stk. 5. Virksomheder, som ikke er indberet-
ningspligtige efter stk. 1 og 2, kan foretage indbe-
retninger af de oplysninger, som ville have været
omfattet af indberetningen efter stk. 1 og 2, hvis
virksomheden havde været indberetningspligtig.
Stk. 6. Skatteministeren kan fastsætte nærmere
regler om indberetning efter stk. 1 og 2 og om op-
lysninger til brug for identifikation af boliger om-
fatter af stk. 3 og 4.«
§ 47. Indberetningspligten m.v. efter §§ 1, 5, 6, 8,
12-19, 24-26, 28-32, 38-40 og 42, § 43, stk. 1, og §§
44-46 og efter regler udstedt i medfør af §§ 4, 7 og 9
og § 10, jf. § 9, og § 11 påhviler fysiske eller juridi-
ske personer, der er hjemmehørende her i landet, el-
ler som driver virksomhed fra et fast driftssted her i
landet. Personer som nævnt i kildeskattelovens § 3,
stk. 1, og dødsboer efter disse samt udenlandske re-
præsentationer og udenlandske statsborgere, der om-
fattes af kildeskattelovens § 3, stk. 2 og 3, er ikke
indberetningspligtige efter 1. pkt.
Stk. 2. - - -
2. I § 47, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 43, stk. 1, « til:
»§ 43, stk. 1 og 2, «.
§ 48. Told- og skatteforvaltningen fører register
over indberetningspligtige som nævnt i §§ 5, 6,
12-19, 24-26, 30-32 eller 42, § 43, stk. 1, eller §§
44-46, indberetningspligtige efter regler udstedt i
medfør af §§ 4 eller 9, § 10, jf. § 9, eller § 11 og fri-
villige indberettere efter § 20 eller § 43, stk. 2.
3. I § 48, stk. 1, ændres »§ 43, stk. 1,« til: »§ 43,
stk. 1 og 2,«, og »§ 43, stk. 2« ændres til: »§ 43,
stk. 5«.
Stk. 2 og 3. - - -
§ 54. Indberetning til told- og skatteforvaltningen
efter §§ 8, 12-14 og 17, § 18, jf. dog stk. 3, §§ 19,
26-28, 30-32, 34-36, 38 og 40 og § 43, stk. 1, og ef-
ter regler udstedt i medfør af § 9, § 10, jf. § 9, eller §
11 skal foretages senest den 20. januar eller, hvis
denne dag er en lørdag eller søndag, senest den føl-
gende mandag.
4. I § 54, stk. 1, udgår »og § 43, stk. 1,«.
Stk. 2-4. - - -
Stk. 5. Har den indberetningspligtige efter §§ 8,
12-19, 26-32, 34-36, 38, 40 eller 42 eller § 43, stk. 1,
eller efter regler udstedt i medfør af § 9, § 10, jf. § 9,
eller §§ 11 eller 22 forsøgt indberetning, og har told-
og skatteforvaltningen meddelt den indberetnings-
pligtige, at indberetningen ønskes genindberettet
som følge af fejl el.lign., skal den indberetningsplig-
tige foretage genindberetning inden en frist, som
meddeles af told- og skatteforvaltningen.
5. I § 54, stk. 5, udgår » eller § 43, stk. 1,«.
32
Stk. 6. Told- og skatteforvaltningen kan pålægge
en virksomhed, der indberetter efter den frist, der er
angivet i stk. 1 eller fastsat efter stk. 5, at underrette
den, som de indberettede oplysninger vedrører, om
det indberettede inden for en nærmere angivet frist.
For indberetninger omfattet af stk. 3 og 4 finder 1.
pkt. tilsvarende anvendelse, idet det også er en for-
udsætning for pålæg, at fristerne i henholdsvis stk. 3
og 4 ligeledes er overskredet. 1. pkt. gælder tilsva-
rende, hvis en virksomhed indberetter oplysninger
vedrørende et kalenderår efter §§ 1, 5, 6, 24, 25, 33
eller 44-46 eller efter regler udstedt i medfør af §§ 4,
7 eller 37 til indkomstregisteret efter den frist, der er
angivet for indberetninger omfattet af stk. 1 for det
pågældende kalenderår, herunder ved genindberet-
ning efter § 4, stk. 3, i lov om et indkomstregister ef-
ter denne frist.
6. I § 54, stk. 6, 3. pkt., ændres »44-46« til:
»43-46«.
Stk. 7. - - -
§ 59. Med bøde straffes den indberetningspligtige,
der forsætligt eller groft uagtsomt
1) og 2) - - -
3) undlader at foretage indberetning efter §§ 1, 5,
6, 8, 12-19, 24-36, 37-40 eller 42, § 43, stk. 1, eller
§§ 44-46 inden for fristerne i medfør af § 15, stk. 2,
§ 39, § 42, stk. 3, eller § 54, stk. 1-4, eller § 4, stk. 1,
i lov om et indkomstregister,
7. I § 59, stk. 1, nr. 3, ændres »§ 43, stk. 1,« til:
» § 43, stk. 1 og 2,«.
4) og 5) - - -
Stk. 2. - - -
33