Skriftlig fremsættelse (14. november 2018)

Tilhører sager:

Aktører:


    AN13595

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20181/lovforslag/l102/20181_l102_fremsaettelsestale.pdf

    Skriftlig fremsættelse (14. november 2018)
    Skatteministeren (Karsten Lauritzen):
    Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
    Forslag til lov om ændring af ligningsloven,
    ejendomsværdiskatteloven, lov om et indkomstregister,
    personskatteloven og skatteindberetningsloven (Bedre vilkår
    for vækst og korrekt skattebetaling i dele- og
    platformsøkonomien).
    (Lovforslag nr. L 102)
    Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konserva-
    tive Folkeparti), Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Ra-
    dikale Venstre har indgået Aftale om bedre vilkår for vækst
    og korrekt skattebetaling i dele- og platformsøkonomien.
    Dette lovforslag udmønter den del af denne aftale, der ve-
    drører nye og ændrede bundfradrag for og indberetning af
    deleøkonomiske indtægter.
    Deleøkonomiske aktiviteter kan være med til bl.a. at sik-
    re en bedre samfundsøkonomisk udnyttelse af husholdnin-
    gernes aktiver. Deleøkonomien giver danskerne større valg-
    frihed og nye muligheder for at tjene penge på at leje f.eks.
    deres bolig eller bil ud, samtidig med at der skabes mere
    konkurrence til gavn for brugerne, som får lavere priser og
    et bredere udvalg af produkter og serviceydelser.
    Det er vigtigt, at deleøkonomien og skattevæsenet går
    hånd i hånd. Derfor foreslås det at indføre nye og ændrede
    deleøkonomiske skattefradrag, som betinges af, at en tredje-
    part foretager indberetning af indkomsten. Det vil være til
    gavn for både udlejere, lejere og samfundet.
    Konkret foreslås det fra og med indkomståret 2018 at øge
    bundfradraget for udlejning af fritidsboliger, hvor der fortsat
    skal ske indberetning fra tredjepart, til 40.000 kr. årligt
    (2018-niveau). Der foreslås endvidere indført et bundfradrag
    på 28.000 kr. (2018-niveau) ved korttidsudlejning af helårs-
    boliger. Det nye bundfradrag betinges af, at tredjepart indbe-
    retter oplysninger om udlejernes indtægter. Hvis der ikke
    sker indberetning, foreslås det, at bundfradraget udgør
    11.000 kr. (2018-niveau). Herudover foreslås det, at alene
    60 pct. af den lejeindtægt, der overstiger bundfradraget,
    medregnes til den skattepligtige indkomst.
    Endvidere foreslås fra og med indkomståret 2018 et nyt,
    fælles bundfradrag på 10.000 kr. (2018-niveau) for privat-
    personers udlejning af biler, lystbåde og campingvogne
    (herunder autocampere og Camp-Let). Fradraget betinges af,
    at der sker indberetning fra tredjepart.
    Det foreslås, at de nye betingelser om indberetning fra
    tredjepart skal gælde fra og med den 1. januar 2021. Det
    skyldes, at det er en forudsætning, at indberetningen kan un-
    derstøttes systemmæssigt, hvilket kræver tid til systemud-
    vikling.
    Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende
    bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det
    Høje Tings velvillige behandling.
    Til lovforslag nr. L 102 Folketinget 2018-19
    AN013595