Skriftlig fremsættelse (14. november 2018)
Tilhører sager:
Aktører:
CX502
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20181/lovforslag/l98/20181_l98_fremsaettelsestale.pdf
Skriftlig fremsættelse (14. november 2018) Transport-, bygnings- og boligministeren (Ole Birk Olesen): Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte: Forslag til lov om ændring af lov om midlertidig regulering af boligforholdene (Kontrol og sanktion vedrørende bopælspligt) (Lovforslag nr. L 98) Lovforslaget skal ses i sammenhæng med den politiske aftale af 17. maj 2018 om bedre vilkår for vækst og korrekt skattebetaling i dele- og platformsøkonomien, som bl.a. in- deholder initiativet om klare rammer for korttidsboligudlej- ning samt skærpede sanktioner, og som skal udmøntes i er- hvervsministerens lovgivning. Lovforslagets formål er at styrke kommunernes mulighed for at sikre overholdelsen af reglerne om bopælspligt. Det foreslås at indføre en udtrykkelig hjemmel for kom- munerne til at samkøre. CPR-registret med BBR-registret og Det Fælleskommu- nale Ejendomsstamregister (ESR) med henblik på at afdæk- ke, om helårsboliger omfattet af bopælspligten faktisk an- vendes til helårsbeboelse. Desuden foreslås, at kommunerne får udtrykkelig hjemmel til at opsøge udvalgte husstande på bopælen samt at indhente oplysninger fra forsyningsselska- ber om en husstands forbrug, når der foreligger konkret mis- tanke om, at reglerne om bopælspligt ikke overholdes. Herudover foreslås det at præcisere, at overtrædelse af reglerne om bopælspligt kan straffes med bøde inden for visse rammer, og at bødeniveauet skal ligge i størrelsesor- den 10.000 kr. og i gentagelsestilfælde 20.000 kr. Lovændringen forventes at træde i kraft den 1. januar 2019. Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings hurtige og velvillige behandling. Til lovforslag nr. L 98 Folketinget 2018-19 Transport-, Bygnings- og Boligmin., j.nr. 2018-3614 CX000502