Fremsat den 14. november 2018 af transport-, bygnings- og boligministeren (Ole Birk Olesen)

Fremsat den 14. november 2018 af transport-, bygnings- og boligministeren (Ole Birk Olesen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om midlertidig regulering af boligforholdene
(Kontrol og sanktion vedrørende bopælspligt)
§ 1
I lov om midlertidig regulering af boligforholdene, jf.
lovbekendtgørelse nr. 810 af 1. juli 2015, som ændret ved §
2 i lov nr. 1879 af 29. december 2015, § 21 i lov nr. 688 af
8. juni 2017 og § 4 i lov nr. 555 af 29. maj 2018, foretages
følgende ændringer:
1. I § 52 c, 1. pkt., ændres »Det Fælleskommunale Person-
datasystem« til: »Det Centrale Personregister (CPR)«.
2. Efter § 52 c indsættes:
Ȥ 52 d. Kommunalbestyrelsen kan som led i sin tilsyns-
forpligtelse samkøre Det Centrale Personregister (CPR) med
Bygnings- og Boligregisteret (BBR) og Det Fælleskommu-
nale Ejendomsstamregister (ESR) med det formål at tilveje-
bringe oplysning om, hvorvidt §§ 47-52 om pligt til helårs-
beboelse er overholdt. Samkøringen kan ske som led i be-
handlingen af en enkelt sag eller som led i en generel søg-
ning til brug for kontrol.
§ 52 e. Kommunalbestyrelsen kan til brug for undersøgel-
se af en begrundet mistanke om overtrædelse af lovens § 48,
stk. 1, og § 50, stk. 1, om bopælspligt:
1) Indhente oplysninger fra forsyningsselskaber om en
konkret boligs samlede forbrug i en afgrænset periode
på mindst en måned.
2) Opsøge udvalgte husstande. Adgangen efter 1. pkt.,
strækker sig alene hen til husstandens dør. Kommunal-
bestyrelsen kan ikke overskride dørtærsklen eller kom-
me inden for i boligen. Kommunalbestyrelsen kan med
tilladelse fra ejendommens ejer eller beboer betræde et
fællesareal.«
3. I § 53, stk. 1, litra d, indsættes efter »el. lign.«: »midlerti-
dig benyttelse«.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 2019.
Lovforslag nr. L 98 Folketinget 2018-19
Transport-, Bygnings- og Boligmin., j.nr. 2018-3614
CX000501
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning og baggrund
2. Lovforslagets indhold
2.1. Kontrolbestemmelser
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Transport-, Bygnings- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.1.2.1. Samkøring af registre
2.1.2.2. Kontrolbesøg på bopælen
2.1.2.3. Oplysning fra forsyningsselskaber
2.2. Sanktion
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Transport-, Bygnings- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3. Økonomiske og implementeringskonsekvenser for det offentlig
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
9. Sammenfattende skema
1. Indledning og baggrund
Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservati-
ve Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det
Radikale Venstre har indgået Aftale om bedre vilkår for
vækst og korrekt skattebetaling i dele- og platformsøko-
nomien, der skal sikre klarere rammer og bedre vilkår for
vækst og innovation gennem deleøkonomien samt sikre en
korrekt skattebetaling og forenkling af reglerne. Ifølge afta-
len skal der desuden gennemføres en række initiativer til
styrkelse af kommunernes mulighed for håndhævelse af reg-
lerne for korttidsudlejning. Det følger af aftalen, at regule-
ring af korttidsudlejning af helårsboliger, herunder grænser
for korttidsudlejning, sanktioner og kontrolbestemmelser,
skal ske i Erhvervsministeriets lovgivning om udlejning af
fast ejendom til ferie- og fritidsformål, der gælder for alle
kommuner.
Det foreslås med lovforslaget at forbedre kommunernes
muligheder for at påse, om helårsboliger i kommunen fak-
tisk anvendes til helårsbeboelse. Det drejer sig om indførel-
se af en udtrykkelig hjemmel til at samkøre CPR-registret
med BBR-registret og Det Fælleskommunale Ejendoms-
stamregister (ESR), om mulighed for at opsøge udvalgte
husstande på bopælen samt adgang til at indhente oplysnin-
ger fra forsyningsselskaber om en husstands forbrug. Herud-
over foreslås det at præcisere, at den, som uden kommunal-
bestyrelsens samtykke tager en bolig i brug til sommerbebo-
else eller lignende midlertidig benyttelse, kan straffes med
bøde inden for visse rammer.
Effektiv kontrol med overholdelsen af reglerne om kort-
tidsudlejning af helårsboliger har en naturlig sammenhæng
med overholdelse af reglerne om bopælspligt. I forbindelse
med fastsættelse af kontrol og sanktionsbestemmelser for
overtrædelse af reglerne om korttidsudlejning i Erhvervsmi-
nisteriets lovgivning om udlejning af fast ejendom til ferie-
og fritidsformål findes det hensigtsmæssigt at sikre, at kom-
munerne har tilsvarende redskaber til rådighed til kontrol af
de gældende regler om bopælspligt.
Øgede muligheder for kontrol vedrørende overholdelse af
bopælspligten og sanktioner i forbindelse hermed fastsættes
i lov om midlertidig regulering af boligforholdene (boligre-
guleringsloven).
Lov om midlertidig regulering af boligforholdene (bolig-
reguleringsloven) har til hensigt bl.a. at sikre, at den bolig-
masse, som findes i en kommune, også udnyttes. Det sker
ved at stille krav om bopælspligt.
Baggrunden for reglerne er, at det er kommunalbestyrel-
sen, som i henhold til sociallovgivningen har ansvaret for at
anvise boliger til borgere i kommunen, som har akutboligbe-
hov. Hensigten med reglerne er således, at give kommuner-
ne redskaber til at bevare bestanden af helårsboliger og sikre
en hensigtsmæssig fordeling heraf. Dette forhold er grunden
til, at reglerne kun kan bringes i anvendelse på boliger, som
er eller inden for de seneste fem år har været i brug til hel-
årsbeboelse.
Det er den enkelte kommunalbestyrelse, som beslutter, om
bopælspligtsreglerne skal finde anvendelse i kommunen, og
det er den enkelte kommunalbestyrelse, som håndhæver bo-
pælspligten.
Hvis kommunalbestyrelsen har besluttet, at bopælspligt-
sreglerne gælder i kommunen, er det som udgangspunkt ik-
2
ke tilladt at lade en helårsbolig stå tom eller anvende en hel-
årsbolig til midlertidigt formål.
Det er ejeren af boligen, som har pligt til at sørge for, at
boligen er helårsbeboet. Den typiske indikation for, at boli-
gen er helårsbeboet, er, at en person er bopælsregistreret i
CPR på boligen, men det er dog ikke i sig selv et afgørende
bevis, da det er den faktiske benyttelse, der er afgørende.
Såfremt en ejer af en helårsbolig ønsker at ændre benyttelse
til andet end helårsbeboelse, skal ejeren indhente samtykke
fra kommunalbestyrelsen. Reglerne om bopælspligt gælder
for alle typer boliger, både ejer-, andels- og lejeboliger.
Det har vist sig at være vanskeligt for kommunerne at
kontrollere benyttelsen af boliger i forbindelse med håndhæ-
velse af bopælspligten, idet der mangler instrumenter til at
identificere ejere af boliger, som står tomme eller benyttes
til midlertidige formål.
2. Lovforslagets indhold
2.1. Kontrolbestemmelser
2.1.1. Gældende ret
Efter bestemmelserne i kapitel VII i lov om midlertidig re-
gulering af boligforholdene (boligreguleringsloven) må en
bolig, der inden for de sidste 5 år har været benyttet til hel-
årsbeboelse, ikke uden kommunalbestyrelsens samtykke
tages i brug til sommerbeboelse eller lignende midlertidig
benyttelse, der er til hinder for, at boligen fortsat kan benyt-
tes til helårsbeboelse. Det overordnede formål med bestem-
melserne er at give kommunalbestyrelsen mulighed for at
sikre en rimelig udnyttelse af boligmassen. De boligregule-
ringsmæssige hensyn, som ligger til grund for reglerne, om-
fatter bl.a. muligheden for at modvirke dannelse af sommer-
huskvarterer i områder, der er udlagt til helårsbeboelse, at
forhindre uhæmmet spekulation i boligmarkedet - og heraf
følgende boligmangel - og at undgå ikke godkendt erhvervs-
udøvelse i boligområdet. Reglerne giver kommunerne mu-
lighed for at sikre, at den eksisterende boligmasse ikke for-
mindskes og at den samtidig udnyttes på en effektiv måde.
Bestemmelserne gælder for alle typer helårsboliger - ejer-,
andels- og lejeboliger, som er beliggende i de p.t. 79 kom-
muner, som har besluttet, at boligreguleringsloven finder an-
vendelse samt i de kommuner, som har besluttet, at alene
boligreguleringslovens kapitel VII skal finde anvendelse.
Hvis ejeren eller en lejer i strid med reglerne har taget bo-
ligen i brug til sommerbeboelse eller anden form for midler-
tidig benyttelse, betragtes boligen som ledig, og ejeren har
pligt til at sørge for, at den fortsat benyttes til helårsbeboel-
se, jf. den gældende lovs § 48, stk. 1.
Kommunalbestyrelsen kan pålægge ejeren at benytte boli-
gen til helårsbeboelse og efter en periode på 6 uger anvise
en lejer, som ejeren har pligt til at udleje boligen til. Kom-
munalbestyrelsen har endvidere i henhold til den gældende
lovs § 49 mulighed for at kræve et lejemål mellem en udle-
jer og en lejer ophævet, hvis boligen af lejeren i strid med
reglerne benyttes til sommerbeboelse eller anden form for
midlertidig benyttelse. Endelig kan overtrædelse af reglerne
om bopælspligt straffes med bøde.
2.1.2. Transport-, Bygnings- og Boligministeriets
overvejelser og den foreslåede ordning
2.1.2.1. Samkøring af registre
Oplysninger i det Centrale Personregister (CPR) kan be-
nyttes til at kontrollere, om der er personer, som er registre-
ret i CPR med bopæl i en bolig på en given adresse. Det
Centrale Persondataregister (CPR) indeholder imidlertid ik-
ke oplysning om, hvem der ejer den pågældende bolig. Op-
lysninger om ejeren findes i Det Fælleskommunale Ejen-
domsstamregister (ESR).
I forbindelse med opsporing af ejere af bestemte boliger
vil det være formålstjenligt at kunne holde de pågældende
adresser op imod ejendomsoplysninger i BBR-registret og
ejeroplysninger i ESR-registret. I tilfælde, hvor der ikke er
bopælsregistreret personer på en adresse i CPR, eller hvor
der ofte sker ændring af bopælsregistreringen af personer i
CPR på en adresse, vil ejeren således kunne findes via den-
ne samkøring og kontaktes. Det vil tillige kunne konstateres,
om der tidligere har været personer bopælsregistreret på en
adresse i CPR, hvor der ikke aktuelt er personer bopælsregi-
streret, eller om der aldrig har været personer bopælsregi-
streret i CPR på adressen, hvilket kan være relevant i rela-
tion til boliger opført uden bopælspligt, men hvor bopæls-
pligten indtræder, når boligen har været anvendt til helårsbe-
boelse.
Databeskyttelseslovgivningen stiller krav om, at indsamle-
de persondata ikke må viderebehandles på en måde, der er
uforenelig med det oprindeligt udtrykkeligt angivne formål.
Databeskyttelseslovens § 5 stk. 2, angiver, hvad der skal til
for at afgøre, om behandling af personoplysninger er forene-
ligt med det formål, som personoplysningerne oprindeligt er
indsamlet til. Det drejer sig om forbindelsen mellem de en-
kelte formål, den sammenhæng hvori personoplysningerne
er blevet indsamlet, personoplysningernes art, en vurdering
af konsekvenserne for de registrerede samt en beskrivelse af
de fornødne garantier.
Med henblik på at sikre, at der ikke er tvivl om det retlige
grundlag for samkøring af CPR-, BBR-, og ESR-registrene,
foreslås det, at der skabes en udtrykkelig hjemmel i boligre-
guleringsloven til samkøring af CPR-, BBR- og ESR-regi-
strene med det formål at håndhæve reglerne om helårsbebo-
else. De oplysninger, der vil indgå i samkøringen, er ikke
følsomme personoplysninger. Oplysningerne omfatter iden-
tifikation af ejendomme, adresser og navne på ejendomseje-
re.
2.1.2.2. Kontrolbesøg på bopælen
Besøg på bopælen vil kunne medvirke til at konstatere
eventuel ulovlig brug af boliger. Det gælder både helårsboli-
ger, som står tomme, dvs. hvor der ikke er registreret en per-
son i CPR på adressen, men også boliger, hvor der er for-
3
modning om, at boligen ikke benyttes til helårsbeboelse på
trods af, at der er bopælsregistreret en person i CPR på
adressen.
Kontrolbesøg på bopælen er et meget vidtgående skridt i
forhold til grundlæggende regler om boligens ukrænkelig-
hed i grundlovens § 72. Det følger af grundlovens § 72, at
adgangen til at foretage husundersøgelse kræver enten sær-
egen lovhjemmel eller retskendelse. Det antages, at bestem-
melsen særligt omfatter undersøgelse af lokaliteter, som an-
vendes til beboelse. Lokaler og arealer, der er almindeligt
tilgængelige for almenheden, falder derimod uden for be-
stemmelsen. En offentlig myndighed har derfor adgang her-
til og vil i den forbindelse kunne foretage undersøgelser, for
så vidt den offentlige myndighed ikke går videre, end hvad
der er tilladt andre.
Det foreslås på den baggrund, at kommunalbestyrelsen
som led i kontrol af ulovlig brug af boligen som udgangs-
punkt skal have samme adgang til kontrolbesøg, som i dag
gælder for medielicenskontrol. Det betyder, at kommunalbe-
styrelsens adgang til at opsøge udvalgte husstande afgræn-
ses, således at den alene strækker sig hen til boligens dør.
Uanset at kommunalbestyrelsens adgang til at opsøge hus-
stande, herunder via en ejendoms fællesopgang eller fælles-
arealer, ikke kræver særskilt hjemmel i henhold grundlovens
§ 72, findes det hensigtsmæssigt at lade kommunalbestyrel-
sens kontroladgang fremgå udtrykkeligt af loven. Kommu-
nalbestyrelsen vil derved have mulighed for at henvise til
den pågældende lovbestemmelse.
2.1.2.3. Oplysning fra forsyningsselskaber
Oplysninger om forbrugsmønstret i en bolig vil kunne væ-
re særdeles brugbare, når det skal konstateres, om en bolig
benyttes til helårsbeboelse. Den enkelte boligs forbrugsmøn-
ster kan være indikator for, om der er tale om helårsbeboel-
se, eller om boligen står tom.
Databeskyttelseslovgivningen stiller krav om, at indsamle-
de persondata ikke må viderebehandles på en måde, der er
uforenelig med det oprindeligt udtrykkeligt angivne formål.
Det følger heraf, at oplysninger fra forsyningsselskaberne
ikke kan videregives til kommunerne med henblik på kon-
trol og tilsyn med bopælspligten uden udtrykkelig hjemmel.
Det foreslås på den baggrund, at der som led i kontrollen
med boligernes benyttelse gives hjemmel til, at kommunen
får adgang til at indhente oplysninger fra forsyningsselska-
ber om boligens forbrug af el, vand, varme og gas i en be-
stemt periode. De oplysninger, der vil indgå i processen, er
ikke følsomme personoplysninger. Oplysningerne omfatter
identifikation af navne, adresser og forbrug af el, vand, var-
me og gas.
2.2. Sanktion
2.2.1. Gældende ret
De gældende regler om bopælspligt i lov om midlertidig
regulering af boligforholdene (boligreguleringsloven) kan
sanktioneres med bødestraf således, at den, der tager en lej-
lighed i brug til midlertidige formål uden kommunalbesty-
relsens samtykke, kan straffes med bøde. Da det efter bolig-
reguleringsloven er ejeren - og for en lejebolig udlejeren -
som har forpligtelse til at sørge for, at en helårsbolig fortsat
benyttes som sådan, er det proceduren, at kommunalbesty-
relsen retter henvendelse til ejeren, som pålægges at sørge
for, at lejerens retsstridige brug af boligen bringes til ophør.
Ophører den uretmæssige brug af boligen ikke, kan kommu-
nalbestyrelsen politianmelde ejeren. Sagen afgøres ved
domstolene.
2.2.2. Transport-, Bygnings- og Boligministeriets
overvejelser og den foreslåede ordning
Kommunerne oplever i varierende grad problemer med, at
helårsboliger i strid med reglerne står tomme eller bruges til
midlertidige formål f. eks. sommerbeboelse. Ud over bedre
kontrolmulighed er der behov for, at overtrædelse af be-
stemmelserne kan sanktioneres i højere grad og med højere
bøder end tidligere.
Med henblik på at sikre bedre mulighed for at sanktionere
ulovlig benyttelse af helårsboliger foreslås det at præcisere
sanktionsbestemmelsen, således at det klart fremgår, at den,
som i strid med bopælspligten tager en bolig i brug til mid-
lertidige formål, kan straffes med bøde.
Det er hensigten at bødeniveauet skal ligge i størrelses-
ordenen 10.000 kr. og i gentagelsestilfælde 20.000 kr.
3. Økonomiske og implementeringskonsekvenser for det
offentlige
Lovforslaget giver kommunerne nogle øgede muligheder,
som kan benyttes til at kontrollere boligreguleringslovens
gældende bestemmelser om bopælspligt. Forslaget skønnes
derfor ikke at have økonomiske konsekvenser for stat, regio-
ner og kommuner.
Der er ikke knyttet formkrav til kommunernes administra-
tion af reglerne. Lovforslaget skønnes derfor ikke at have
offentlige administrative konsekvenser.
De eventuelle kommunaløkonomiske konsekvenser skal
forhandles med KL.
Det er Transport-, Bygnings- og Boligministeriets vurde-
ring, at lovforslaget efterlever principperne for digitalise-
ringsklar lovgivning.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Lovforslaget giver kommunerne bedre muligheder for
kontrol af, at gældende regler overholdes, og vurderes ikke
at have økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen.
4
6. Miljømæssige konsekvenser
Ingen.
7. Forholdet til EU-retten
Ingen.
8. Hørte myndigheder, organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden den 29. juni 2018 til
17. august 2018 været sendt i høring hos følgende myndig-
heder og organisationer mv.: Advokatsamfundet, Andelsbo-
ligernes Fællesrepræsentation, BL - Danmarks Almene Bo-
liger, BOSAM, Danmarks Lejerforeninger, Danske Lejere,
Danske Udlejere, Den Danske Dommerforening, Dommer-
fuldmægtigforeningen, Ejendomsforeningen Danmark, Er-
hvervslejernes Landsorganisation, Finans Danmark, Grund-
ejernes Investeringsfond, Horesta, Husleje- og Beboerkla-
genævnsforeningen, KL, Københavns Kommune, Landbrug
& Fødevarer, Lejernes Landsorganisation i Danmark, Dom-
stolsstyrelsen, Realkreditforeningen.
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser /
mindreudgifter
Negative konsekvenser/ mer-
udgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og re-
gioner
Ingen Ingen
Implementeringskonsekvenser for stat, kommuner og
regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for borgene Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Ingen
Er i strid med de fem principper for implementering af
erhvervsrettet EU-regulering/Går videre end mini-
mumskrav i EU-regulering (sæt X)
Ja
Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det fremgår af den gældende § 52 c, 1. pkt., at kommunal-
bestyrelsen som led i sin tilsynsforpligtelse, jf. § 52 b, stk. 3,
kan samkøre Det Fælleskommunale Persondatasystem med
Bygnings- og Boligregisteret (BBR) med det formål at tilve-
jebringe oplysning om, hvorvidt § 52 a, stk. 1, om beboer-
maksimum er overholdt.
Det foreslås i § 52 c, 1. pkt., at ændre ”Det fælleskommu-
nale Persondatasystem” til: ”Det Centrale Personregister
(CPR)”. Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at Det
fælleskommunale Persondatasystem i hovedsagen er en kopi
af Det Centrale Personregister (CPR). Det egentlige grund-
lag for oplysningerne er således Det Centrale Personregister
(CPR).
Den foreslåede ændring indebærer ikke nogen ændring af
den hidtidige retstilstand.
Til nr. 2
Der findes i de gældende regler i lov om midlertidig regu-
lering af boligforholdene (boligreguleringsloven) ikke en
udtrykkelig hjemmel til samkøring af Det Centrale Person-
register (CPR) med Bygnings- og Boligregistret (BBR) og
Det Fælleskommunale Ejendomsstamregister (ESR).
Som led i kommunens håndhævelse af bopælspligten efter
bestemmelserne i §§ 47 – 52 om pligt til helårsbeboelse
foreslås det i § 52 d, at indføre en udtrykkelig hjemmel til
samkøring af Det Centrale Personregister (CPR) med Byg-
nings- og Boligregistret (BBR) og Det Fælleskommunale
Ejendomsstamregister (ESR).
5
Baggrunden for forslaget er, at de eksisterende muligheder
for at påse overholdelse af bopælspligten i kommunerne fin-
des utilstrækkelige, idet kommunerne mangler instrumenter
til at identificere ejere af boliger, der står tomme eller benyt-
tes til ulovlige formål.
CPR benyttes til at kontrollere, om der er bopælsregistre-
ret en person på en given adresse i CPR. CPR indeholder
imidlertid ikke oplysning om, hvem der er ejer af boligen. I
tilfælde, hvor der ikke er bopælsregistreret personer på en
given adresse i CPR, eller hvor der hyppigt sker ændring af
bopælsregistreringen af personer på en adresse i CPR, vil
det være formålstjenligt at kunne holde de pågældende
adresser op imod bygningsoplysninger i BBR og ejeroplys-
ninger i ESR-registret, således at ejeren kan findes og kon-
taktes med henblik på udredning af sagen. Hvor der for ti-
den ikke er bopælsregistreret en person i CPR på en given
adresse, vil det tillige kunne konstateres, om der tidligere
har været en person bopælsregistreret i CPR med adresse i
denne bolig, eller om der aldrig har været en person bopæls-
registreret i CPR med adresse i boligen.
Den konkrete samkøringsproces vil bestå i, at der genere-
res en liste fra BBR-registret over boliger i kommunen.
Denne liste holdes op mod CPR-registret, som indeholder
oplysninger om personers bopælsregistrering i CPR med
den hensigt at udfinde de boliger, hvor der ikke er bopælsre-
gistreret personer i CPR. Med henblik på at kunne kontakte
ejeren af de relevante boliger holdes denne liste op mod op-
lysninger i ESR-registret, som indeholder navne på ejerne af
boligerne. De oplysninger, der indgår i processen, er person-
nummer samt ikke følsomme personoplysninger i form af
ejendomsidentifikation, adresser og navne på ejendomseje-
re.
Samkøring af Det Centrale Personregister (CPR), Byg-
nings- og Boligregistret (BBR) og Det Fælleskommunale
Ejendomsstamregister (ESR) kræver ikke godkendelse fra
Datatilsynet, men er underlagt reglerne i Europa-Parlamen-
tets og Rådets forordning 2016/679/EU af 27. april 2016 om
beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling
af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplys-
ninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel for-
ordning om databeskyttelse).
Kommunalbestyrelsen er ansvarlig for det register, der
dannes ved samkøringen og dermed for opfyldelsen af for-
pligtelserne i de databeskyttelsesretlige regler, herunder an-
svar for oplysningernes kvalitet, sletning af forældede og
urigtige oplysninger samt regler om behandlingssikkerhed.
Det foreslås endvidere i § 52 e, stk. 1, nr. 1, at kommunal-
bestyrelsen til brug for undersøgelse af en begrundet mistan-
ke om overtrædelse af lovens § 48, stk. 1, og § 50, stk. 1, om
bopælspligt kan indhente oplysninger fra forsyningsselska-
ber om en konkret boligs samlede forbrug i en afgrænset pe-
riode på mindst en måned.
Oplysninger om forbrugsmønstret i en bolig vil kunne væ-
re særdeles brugbare, når det skal konstateres, om en bolig
benyttes til helårsbolig. Den enkelte boligs forbrugsmønster
kan være indikator for, om boligen reelt er tom.
Efter forslaget får kommunalbestyrelsen adgang til for-
brugsoplysninger på boliger uafhængigt af, om der er bo-
pælsregistreret en person i CPR med adresse på bopælen.
Adgangen til at indhente forbrugsoplysninger er underlagt
en række begrænsninger.
De oplysninger, der kan indhentes fra forsyningsselska-
berne, er ikke-følsomme personoplysninger i form af navne,
adresser og oplysninger om et samlet forbrug af el, vand,
varme og gas i en af kommunalbestyrelsen afgrænset perio-
de, der skal have en længde på mindst en måned. Forslaget
giver ikke kommunalbestyrelsen mulighed for at følge med i
en husstands aktuelle forbrug ved at anmode om at modtage
løbende forbrugsaflæsninger. Det sikres således, at der ikke
vil kunne tegnes en direkte adfærdsmæssig profil af husstan-
dens forbrug og vaner.
Forbrugsoplysninger kan alene indhentes i konkrete sager,
hvor der er begrundet mistanke om, at bopælspligten ikke
opfyldes. Der kan fx være tale om anmeldelse fra naboer el-
ler andre.
Herudover er det en betingelse, at de forbrugsoplysninger,
der indhentes, er nødvendige til at opfylde formålet. Det be-
tyder, at oplysningerne alene kan indhentes som led i kom-
munalbestyrelsens kontrol med boligens benyttelse til hel-
årsbolig. Oplysningerne kan ikke videregives til andre dele
af den kommunale forvaltning eller anvendes til andet for-
mål.
Det er kommunalbestyrelsens ansvar, at betingelserne for
at indhente forbrugsoplysninger i konkrete sager er opfyldt.
Forsyningsselskabet har således pligt til at udlevere oplys-
ningerne.
Kommunalbestyrelsens indhentning og behandling af for-
brugsoplysninger skal leve op til de almindelige principper
og regler om behandling af personoplysninger, der følger af
databeskyttelsesforordningens artikel 5.
Principperne indebærer blandt andet, at databehandlingen
skal være både nødvendig og stå i rimeligt forhold til formå-
let om kontrol med overholdelse af bopælspligten. Kommu-
nalbestyrelsen skal som dataansvarlig derudover være op-
mærksom på, at der alene må indhentes og behandles oplys-
ninger, der er nødvendige for at kontrollere, om bopælsplig-
ten i den konkrete sag overholdes. Kommunalbestyrelsen er
samtidig forpligtet til at sikre, at forbrugsoplysningerne er
korrekte og ajourførte.
Så snart kommunalbestyrelsen vurderer, at forbrugsoplys-
ningerne ikke længere er relevante, og opbevaring af oplys-
ningerne ikke tjener et lovligt formål, skal oplysningerne
slettes eller gøres anonyme.
Kommunalbestyrelsen samt den enkelte databehandler
skal endvidere iagttage princippet om behandlingssikkerhed,
som følger af forordningens art. 5, stk. 1, litra f. Princippet
er videre uddybet i artikel 32, stk. 1. Der skal etableres et
6
sikkerhedsniveau, der passer til de risici, der er forbundet
med databehandlingen. Risiciene må i den forbindelse af-
dækkes i en risikoanalyse. Den enkelte kommune skal heref-
ter kunne påvise og dokumentere, at forbrugsoplysningerne
behandles på en tilstrækkelig sikker måde.
Endelig skal kommunalbestyrelsen som dataansvarlig be-
handle oplysningerne lovligt, rimeligt og på en gennemsig-
tig måde i forhold til den registrerede. Dette indebærer, at
kommunalbestyrelsen ud over at overholde forordningens
behandlingsprincipper også skal sikre, at øvrige regler om
databehandling overholdes.
Det foreslås i § 52 e, stk. 1, nr. 2, at kommunalbestyrelsen
til brug for undersøgelse af en begrundet mistanke om over-
trædelse af lovens § 48, stk. 1, og § 50, stk. 1, om bopæls-
pligt kan opsøge udvalgte husstande. Adgangen efter 1. pkt.,
strækker sig alene hen til husstandens dør. Kommunalbesty-
relsen kan ikke overskride dørtærsklen eller komme inden
for i boligen.
Adgangen til kontrolbesøg gælder både helårsboliger, som
står tomme, det vil sige, hvor der ikke i CPR er en person,
som er bopælsregistreret med adresse i boligen og boliger,
hvor der er formodning om, at boligen reelt står tom, selv
om der faktisk er bopælsregistreret en person i CPR med
adresse i boligen.
Adgangen for kommunalbestyrelsens kontrolbesøg stræk-
ker sig alene hen til husstandens dør. Kommunalbestyrelsen
kan ikke som led i kontrolbesøget gå inden for i boligen.
Kontrolmuligheden omfatter tillige udvalgte husstande,
hvortil adgang sker gennem en fællesopgang eller tilsvaren-
de fællesarealer. Kommunalbestyrelsen vil således få ad-
gang til at kunne betræde et fællesareal, for eksempel en
kollegiegang eller en fælles opgang i en ejendom med flere
lejligheder eller værelser, med henblik på at kunne besøge
udvalgte husstande. Dette forudsætter dog, at der foreligger
en tilladelse fra ejendommens ejer, lejer eller andelshaver.
Der vil bl.a. foreligge tilladelse, såfremt der er uhindret ad-
gang til den udvalgte husstands dør eller hoveddøren for ek-
sempel står åben. Både den borger, som besøget er rettet
imod, og andre personer, som har adgang til et fællesareal i
kraft af deres egenskab som ejendommens ejer, lejer eller
andelshaver kan give tilladelse til færden på fællesareal.
Hvis adgangen nægtes, skal ejendommen forlades.
Ønsker kommunalbestyrelsen at foretage kontrolbesøg
ved husstande, hvortil der kræves adgang gennem en fælles
opgang eller lignende, må kommunalbestyrelsen således rin-
ge på dørtelefonen til den pågældende bolig og – hvis opkal-
det besvares – legitimere sig og oplyse om besøgets formål
samt anmode om, at døren til opgangen åbnes. Såfremt den
pågældende beboer ikke ønsker at åbne døren til opgangen,
vil kommunalbestyrelsen ikke have mulighed for at tiltvinge
sig adgang.
Til nr. 3
Det foreslås i § 53, stk. 1, litra d, at med bøde straffes den,
som uden kommunalbestyrelsens samtykke i strid med reg-
lerne i § 50, stk. 1, tager en lejlighed i brug til sommerbebo-
else el. lign. midlertidig benyttelse.
Forslaget er en præcisering af bestemmelsens ordlyd, såle-
des at anvendelsesområdet er i overensstemmelse med § 50,
stk. 1.
Der er ikke med den foreslåede præcisering tilsigtet nogen
ændring af hvilke forhold, der kan sanktioneres med be-
stemmelsen. Ændringen vedrører alene bødeniveauet, idet
det er hensigten, at bødeniveauet for overtrædelse af be-
stemmelsen, hvorefter den som uden kommunalbestyrelsens
samtykke tager en bolig i brug til sommerbeboelse eller lig-
nende, skal ligge i størrelsesordenen 10.000 kr. og i genta-
gelsestilfælde 20.000 kr.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2019.
Da lov om regulering af midlertidig regulering af boligfor-
holdene ikke gælder for Færøerne og Grønland, vil de fore-
slåede ændringer heller ikke finde anvendelse for Færøerne
og Grønland.
7
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om midlertidig regulering af boligforholdene, jf. lov-
bekendtgørelse nr. 810 af 1. juli 2015, som ændret ved § 2 i
lov nr. 1879 af 29. december 2015, § 21 i lov nr. 688 af 8.
juni 2017 og § 4 i lov nr. 555 af 29. maj 2018, foretages føl-
gende ændringer:
§ 52 c. Kommunalbestyrelsen kan som led i sin tilsynsfor-
pligtelse, jf. § 52 b, stk. 3, samkøre Det Fælleskommunale
Persondatasystem med Bygnings- og Boligregisteret (BBR)
med det formål at tilvejebringe oplysning om, hvorvidt § 52
a, stk. 1, om beboermaksimum er overholdt. Samkøringen
kan ske som led i behandlingen af en enkelt sag eller som
led i en generel søgning til brug for kontrol heraf.
1. I § 52 c, 1. pkt., ændres »Det Fælleskommunale Personda-
tasystem« til: »Det Centrale Personregister (CPR)«.
2. Efter § 52 c indsættes:
Ȥ 52 d. Kommunalbestyrelsen kan som led i sin tilsyns-
forpligtelse samkøre Det Centrale Personregister (CPR) med
Bygnings- og Boligregisteret (BBR) og Det Fælleskommu-
nale Ejendomsstamregister (ESR) med det formål at tilveje-
bringe oplysning om, hvorvidt §§ 47-52 om pligt til helårs-
beboelse er overholdt. Samkøringen kan ske som led i be-
handlingen af en enkelt sag eller som led i en generel søg-
ning til brug for kontrol.
§ 52 e. Kommunalbestyrelsen kan til brug for undersøgel-
se af en begrundet mistanke om overtrædelse af lovens § 48,
stk. 1, og § 50, stk. 1, om bopælspligt:
1) Indhente oplysninger fra forsyningsselskaber om en kon-
kret boligs samlede forbrug i en afgrænset periode på
mindst en måned.
2) Opsøge udvalgte husstande. Adgangen efter 1. pkt.,
strækker sig alene hen til husstandens dør. Kommunalbe-
styrelsen kan ikke overskride dørtærsklen eller komme
inden for i boligen. Kommunalbestyrelsen kan med tilla-
delse fra ejendommens ejer eller beboer betræde et fæl-
lesareal.«
§ 53. Med bøde straffes den, som uden kommunal- besty-
relsens samtykke:
a c) ...
d) i strid med reglerne i § 50, stk. 1, tager en lejlighed i brug
til sommerbeboelse el. lign.,
e) ...
Stk. 2. -4. ...
3. I § 53, stk. 1, litra d, indsættes efter »el. lign.«: »midlerti-
dig benyttelse«.
8